SØULYKKESRAPPORT STEVNS POWER ... - Søfartsstyrelsen

stået på langsom frem, mens skibet er blevet trukket agterover ved indhivningen på
ankerwiren.
Man kan se på sporet (side 33) at farten agterover blev lavere umiddelbart før drejet blev
påbegyndt. Sandsynligvis er der på dette tidspunkt blevet givet lidt mere frem på maskinerne
på STEVNS POWER for at strække wiren, så den kom mest muligt fri af havbunden.
Da STEVNS POWER skulle dreje ca. 3 minutter efter ankerhåndteringsmanøvren var
påbegyndt, kan dette enten være sket ved at der blev taget omdrejninger fra bagbord
maskine, eller at der blev bakket med bagbord maskine. En sådan manøvre sammen med
indhivningen af ankerwiren fra CASTORO OTTO har bevirket øget fart agterover. Rorene
kan have stået midtskibs eller der kan være blevet givet styrbord ror i forbindelse med
drejet. At rorene i forbindelse med stor fart agterover kunne slå ud, hvis dette ikke blev
modvirket af tilleren, kan have vanskeliggjort manøvreringen af skibet, og særligt hvis
navigatøren ikke havde stor erfaring.
Da der kom vand på dækket i bagbord side og skibet krængede, blev der sandsynligvis slået
fuld kraft frem på maskinerne for at sejle skibet ud af vandet, hvilket er en almindelig fulgt
praksis. Flere vidner så sort røg komme op af skorstenen på STEVNS POWER, hvilket
kunne indikere, at der blev kørt frem på maskinerne. En tidligere skibsfører på STEVNS
POWER har oplyst, at det efter hans mening var bedre at stille maskinerne på stop, hvis der
kom vand på dækket i forbindelse med et drej.
Når et ankerhåndteringsskib bevæger sig agterover med lavt fribord agter og relativ høj
hastighed vil skibet blive påvirket kraftigt af vand, der kommer på dækket. Vandet vil blive
skovlet om bord med stor kraft i det øjeblik dækket kommer under vand. Når påvirkningen
desuden sker i den ene side, som det var tilfældet ved ulykken, vil skibet krænge.
Drejemanøvren betød, at STEVNS POWER kom til at ligge næsten parallelt med
CASTORO OTTO, da ulykken indtraf, hvorfor trækket i wiren har været fra hajkæben agter
mod bagbord. Dette forhold har bidraget til, at skibet krængede og bagbord side af
agterdækket kom under vand.
Indhivningshastighed på CASTORO OTTO og STEVNS POWER’s fart agterover
Ifølge oplysningerne fra CASTORO OTTO blev der hevet hjem på ankerwiren med en jævn
kraft på ca. 15 metriske tons. Der er ikke dokumentation for at der skulle være blevet hevet
hjem med mere kraft end de ca.15 metriske tons, som var normalt.
STEVNS POWER havde et pæletræk på ca. 100 tons. Erfarne ankerhåndteringsfolk har
forklaret til Opklaringsenheden, at STEVNS POWER til enhver tid kunne have stoppet
spillet på CASTORO OTTO alene ved at sætte begge maskiner på fuld kraft frem, uanset
om der på CASTORO OTTO blev hevet med væsentligt mere end de 15 tons, som er nævnt
ovenfor.
Det spor, som STEVNS POWER fulgte fra ankerhåndteringen blev påbegyndt til ulykken
indtraf, er bevaret. Tidsforløbet er dog ikke er kendt helt præcist.
Sporet viser, at STEVNS POWER påbegyndte et drej ca.1-2 minutter før kæntringen. Det
kan fastslås, at farten agterover blev øget efter drejet var påbegyndt og indtil kæntringen
indtraf. Tidsforløbet kendes ikke nøjagtigt, men det er ud fra de foreliggende oplysninger
ikke urealistisk at antage, at farten var mellem 6 og 8 knob og måske endda højere, da skibet
Side 46