Corel Ventura - BATCH045.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

fed.dk

Corel Ventura - BATCH045.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

S.H.D. af 9. februar 2006. Sag: S-04-04

(Frede Kristiansen, Mette Christensen og Ole Gernyx)

“Peter Marlene” E177 v/Gunnar Andreasen

(Adv. Bo Ascanius v/ adv. Helle Carlsen)

mod

Granly A/S

(adv. Jørgen Lauridsen Jensen)

Adciterede:

1. Alm. Brand Forsikring A/S

(adv. Niels Thuen Macholm)

2. AXA Colonia Versicherung K. Rerup & Co. ApS

(adv. Niels-Erik Norsker)

3. Forsikringsmæglerne v/Leif Holm Pedersen

1.1. Culpa – Reparation – Vinkelsliber

Ikke godtgjort, at brand på en fiskekutter under reparationsarbejde

blev forvoldt af reparatørens uforsvarlige

omgang med vinkelsliber.

Indledning og påstande

Sagen vedrører spørgsmålet, om Granly A/S (herefter

Granly) er erstatningsansvarlig for en brand opstået

om bord på den Gunnar Andreasen tilhørende

fiskekutter “Peter Marlene” E 177 af Esbjerg (herefter

Peter Marlene), som lå i havn og var under en

større ombygning.

Sagen er anlagt den 13. januar 2004. Spørgsmålet

om Granlys ansvar i forbindelse med branden er udskilt

til særskilt afgørelse, jf. retsplejelovens § 253.

Spørgsmålet om de 3 adciteredes ansvar er derfor

ikke omfattet af denne dom.

Gunnar Andreasen har påstået, at Granly skal tilpligtes

at anerkende at være erstatningsansvarlig for

den brandskade, der overgik Peter Marlene i Esbjerg

Havn den 20. marts 2002.

Granly har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Fiskefartøjet Peter Marlene lå i foråret 2002 i Esbjerg

Havn for at gennemgå et større ombygningsarbejde,

som involverede flere entrepriser. Peter Marlene

var ejet af Gunnar Andreasen.

Sø- og Handelsrettens dom

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

Granly er en smede- og maskinfabrik, som indgik

aftale med Gunnar Andreasen om en delentreprise

vedrørende forskellige arbejder ombord.

Aftalen mellem Gunnar Andreasen og Granly

Parterne har haft et løbende samarbejdsforhold gennem

en årrække.

I november 2001 tilbød Granly at udføre klargøring

og isolering af 25 m 3 fryselast. Det var anført,

at Granlys salgs- og leveringsbetingelser var gældende

for tilbuddet. Senere fremkom Granlys tilbud/ordrebekræftelse

af den 18. februar 2002 “ifølge aftale”

om at udføre forskellige arbejder på Peter Marlene

for Gunnar Andreasen. Tilbuddet omfattede

blandt andet “Fremstilling af fryselast under bak” til

en pris af 145.700 kr. eksklusiv el-, hydraulik- og

isoleringsarbejde. Arbejdet omfattede fremstilling af

luger, drejetud, skot, forbindelsesrør til fryselast og

pumpe i lænsebrønd m.v. Det var anført, at “For tilbuddet

gælder i øvrigt salgs- & leveringsbetingelser

for Granly A/S”. Isoleringsarbejdet skulle udføres af

Esbjerg Husisolering i en selvstændig fagentreprise.

10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED XXVII


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

Parterne er uenige om, hvilke betingelser der er

gældende for aftalen og det udførte arbejde.

Det fremgår af Granlys udaterede salgs-, leverings-

og betalingsbetingelser, at bestemmelserne er

gældende for ethvert salg af produkter og ydelser,

medmindre andet er aftalt. Vedrørende mangler er

det anført, at køberen udover almindelige mangelsbeføjelser

ikke kan fremsætte krav mod Granly i anledning

af mangler, det være sig tabt arbejdsfortjeneste/omsætning,

hjemtagelsesomkostninger, afværgeforanstaltninger

eller krav fra andre mod køber m.v.

Vedrørende produktansvar er anført, at Granly fraskriver

sig ansvaret for ethvert indirekte tab som

f.eks. driftstab, mistet avance, tabt omsætning, punitive

damages, hjemtagelsesomkostninger, afværgeforanstaltninger

m.v. Betingelserne er optrykt på bagsiden

af fakturaer, dateret i månederne juli og august

2002, til Gunnar Andreasen.

Granly havde den 12. marts 1998 sendt Skibs- og

Bådebyggeriernes Almindelige betingelser vedrørende

reparations- og ombygningsarbejder til blandt

andre Gunnar Andreasen med oplysning om, at dette

var Granlys nye almindelige betingelser vedrørende

alle arbejder, der udføres på skibe eller skibsdele.

Gunnar Andreasen blev anmodet at returnere et underskrevet

eksemplar, hvorefter betingelserne fremover

skulle være gældende for alle aftaler mellem

parterne. De fremsendte betingelser er enslydende

med de i sagen fremlagte.

Under sagen er fremlagt et eksemplar af Skibs- og

Bådebyggeriernes almindelige betingelser for reparations-

og ombygningsarbejder m.v., hvoraf blandt

andet fremgår:

“...

1. Anvendelses og definition

Medmindre andet er skriftligt aftalt, finder disse bestemmelser

i deres helhed anvendelse på og indgår som et integreret

led i aftaler.

...

1.2. Betingelserne er således bl.a. gældende for alle former

for reparations-, vedligeholdelses-, installationssamt

ombygningsarbejde,...

3. Ordens – og sikkerhedsregler

3.1. Værftet er beføjet til at foretage den overordnede

koordinering af beskyttelses-, sikkerheds- og ordensforanstaltninger

på værftets område og om bord på skibet,

så længe det befinder sig på værftet. Såfremt værftet udfører

arbejde på skibet uden for værftsområdet, påhviler

det førnævnte koordinationsansvar bestilleren. Uan-

10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED XXVIII

set ovennævnte påhviler det bestilleren at informere

værftet om alle relevante beskyttelses- og sikkerhedsregler

vedrørende skibet og bestilleren er endvidere, såfremt

bestillers mandskab er om bord på skibet under

arbejdets udførelse, ansvarlig for overholdelse af alle sådanne

regler.

...

13. Ansvarets omfang

13.1. Ud over hvad der følger af 12 ovenfor, er værftet

ikke erstatningspligtig for nogen hos bestilleren opstået

skade, herunder ..., medmindre det godtgøres, at sådan

skade skyldes fejl og forsømmelser, som kan tilregnes

værftet som uagtsomme eller forsætlige.

...

13.3 Værftet er under ingen omstændigheder ansvarlig

for driftstab, tidstab, avancetab eller andet indirekte

tab (konsekvensskade), hvad enten der er tale om en

mangel, produktskade eller erstatningskrav på andet

grundlag, ...

...”

Efter bestemmelserne er påtrykt: “Almindelige betingelser

for reparations- og ombygningsarbejder ifølge

ovenstående er gennemlæst og accepteres hermed:”,

hvorefter Gunnar Andreasens underskrift og datering

den “19.02.2002, Esbjerg” fremgår. Parterne er

enige om, at sted og dato ikke er udfyldt af Gunnar

Andreasen. Gunnar Andreasen har bestridt stedet og

datoen for underskriften.

Den 19. februar 2002 bekræftede Granly et yderligere

salg til Gunnar Andreasen vedrørende levering

af et Cummins generatoranlæg. Ordren var udarbejdet

på brevpapir mærket “Cummins Diesel & Service

A/S” og henviste til “Leveringsbetingelser: Iflg.

Cummins Diesel Salg & Service A/S salgs-, leveringsog

betalingsbetingelser.” Denne ordrebekræftelse er

også underskrevet af Gunnar Andreasen.

De originale underskrifter af Gunnar Andreasen

på Skibs- og Bådebyggeriernes Almindelige betingelser,

på ordrebekræftelsen af 18. februar 2002 og

ordren af et Cummins Generatoranlæg er forevist

retten. Granly gør gældende, at underskrifterne er

sket med den samme pen på samme dag. Underskrifterne

har samme farve. Gunnar Andreasen har bestridt

at have underskrevet Skibs- og Bådebyggeriernes

Almindelige betingelser den 19. februar 2002.

Forholdsregler mod brand

I 1992 søgte Granly om medlemskab af Sammenslutningen

af Reparationsvirksomheder på Esbjerg


Havn. Sammenslutningen bekræftede i 1993 optagelse

i foreningen.

Ved faktura af 31. juli 2002 krævede Granly betaling

for fire kulsyreslukkere i forbindelse med udførelse

af ombygningsarbejdet på Peter Marlene.

Ifølge en udateret meddelelse (bilag 21), der efter

det oplyste er fra Sammenslutningen af Reparationsvirksomheder

på Esbjerg Havn, finder følgende forholdsregler

anvendelse ved svejsning, flammeskæring

og brug af åben ild om bord i skibe:

“...

- HUSK Inden arbejdet påbegyndes, skal skipperen eller

et ansvarligt medlem af besætningen underrettes

og være til stede på skibet.

- HUSK At fjerne gammel tvist, fedt og olie fra arbejdsområdet.

- HUSK Ved og under svejse- eller skærestedet, skal

der afdækkes med våde sække eller våd asbestlærred.

- HUSK Foruden montøren, der skal foretage arbejdet,

skal der være 1 mand fra virksomheden til at

holde opsyn, medens arbejdet foregår, denne mand

skal have 1 spand vand, samt en ildslukker fra virksomheden

stående i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet

og skibets spule- eller brandslange skal være

disponibel ved arbejdsstedet.

- HUSK ...

Svejse- eller skærearbejdet skal afsluttes senest 1 time

før fyraften.

Denne meddelelse skal uddeles til hver af vore medarbejdere,

og vi skal sikre os, at han har gjort sig bekendt

med den; så vidt muligt medgives den medarbejderne

hver gang de skal bruge åben ild om bord i et

skib.”

Granly bestrider at have kendskab til disse forholdsregler.

Det er omtvistet, hvorvidt arbejdet med en

vinkelsliber falder ind under brug af flammeskærer,

svejsning eller åben ild.

Branden på Peter Marlene

Ombygningen af Peter Marlene omfattede blandt andet

indretning af to fryserum i lasten forrest i skibet,

lige over vandlinjen. Dette og andre arbejder var

lagt ud i fagentrepriser. Granly udførte en del af smedearbejdet.

Den 20. marts 2002 ved 16-tiden opstod om

bord på Peter Marlene en brand, som udviklede sig

voldsomt. Dansk Fiskefartøjsforsikring A/S, som

havde forsikret Peter Marlene, har udbetalt en sam-

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

let skadeserstatning på ca. 2,5 mio. kr., hvori ikke er

medregnet driftstabserstatning.

Granly udførte på tidspunktet for brandens opståen

arbejde om bord på Peter Marlene. Granly var

ved at skære et lænserør over med en vinkelsliber.

Dette arbejde foregik i rummet ovenover de rum,

som skulle indrettes til fryserum. I fryserummene

havde firmaet Esbjerg Husisolering tidligere samme

dag udført glasfiberarbejde i forbindelse med isolering

af rummene. Granlys medarbejdere opdagede

branden.

Parterne er uenige om brandårsagen, om hvorvidt

Granlys arbejde blev udført korrekt og sikkerhedsmæssigt

forsvarligt, og om Gunnar Andreasen har

udvist egen skyld.

Der blev ikke optaget politirapport i forbindelse

med branden.

Harry Back fra Dansk Fiskefartøjsforsikring A/S

foretog flere besigtigelser af Peter Marlene efter

branden. Under tilstedeværelse af blandt andet Gunnar

Andreasen og direktør Keld Vogt fra Granly besigtigedes

den 17. april 2002 en blæser, som havde

været placeret i fryselasten under det rum, hvor

Granly udførte vinkelsliberarbejde den 20. marts

2002. Af besigtigelsesrapporten, der er udarbejdet af

Harry Back, fremgår:

“...

1 stk. brandskadet blæser af typen Frico Ellemperator

IOKW adskilles for at få konstateret i hvilke positioner

blæserens 2 kontakter var sat i, da branden opstod på E

177, Peter Marlenes forskib.

Kontakten for regulering af blæserens termostat var

fuld åben hvilket alle de tilstedeværende var enige om.

Kontakten for regulering af blæseren on/off funktion

samt varmelegemets on/off funktion var sat i en position

således, at blæseren kørte, men varmelegemet var

ikke tilsluttet. Blæseren cirkulerede kun luften i rummet,

hvor den var placeret, da branden opstod. Dette

var alle de tilstedeværende enige om.

...”

Hændelsesforløbet ved branden er beskrevet af skadeskonsulent

Bruno M. Jensen i en redegørelse af

24. april 2002 til Axa Colonia. Af redegørelsen, som

blev udarbejdet i forbindelse med undersøgelsen af

blæseren, fremgår:

10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED XXIX


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

“Brandskade d. 20/3.2002 Kl. ca. 16:00 på fiskekutter

E. 177 ”Peter Marlene”, Esbjerg.

Skadelidte fiskeskipper Gunner Andreasen, Vester

Vejrupvej 2, 6740 Bramming.

Efter anmodning d. 17.4. 2002 fra forsikringsmægler

Leif Holm Pedersen, besøgte jeg Nordsø Elektronik

A/S, Vesterhavsgade 147, med henblik på undersøgelse

af en blæser. Blæseren havde været anvendt i fryselasten

på fiskekutteren i forbindelse med ombygningen. Blæseren

havde været til undersøgelse hos AREPA i Silkeborg

og var blevet sendt til Nordsø Elektronik. Ved besøget

var blæseren endnu ikke pakket ud. Til stede ved udpakningen

var:

Direktør Pavl Møller, værkfører Peter Christensen,

Nordsø Elektronik A/S, Kim Koldig, H. Koldig Malerfirma,

Surveyor Harry Back, Dansk Fiskefartøjsforsikring

G/F, direktør Kjeld Vogt, Granly og Skadeskonsulent

Bruno Jensen, AXA Colonia. Ca. en halv time efter,

at blæseren var pakket ud, kom fiskeskipper Gunner

Andreasen.

Undersøgelse af Frico 10 kW varmeblæser viste, at

blæseren var totalt ødelagt pga. af brand. Ved undersøgelse

af afbrydersystemet kunne det konstateres, at varmelegemerne

ikke har været indkoblet på skadestidspunktet.

Det har alene været blæsemotoren, der har

kørt. Der var ingen synlige løse/dårlige forbindelser i

kontakt og ledningsforbindelserne, men almindelig udglødning

pga. den kraftige brand/varmeudvikling.

Fiskeskipper Gunner Andersen fortalte, at han havde

været inde i fryselasten/konsumlast ca. 1-2 min. inden

der blev råbt, at det brændte i fryselasten. Da han

var inde i lasten, var der ingen brand eller ild, og blæseren

kørte og blæste kold luft. Blæseren var anbragt 40

cm. over dørken. Temperaturen i fryselasten var på dette

tidspunkt ca. 10-15 grader.

Lugen op til lasten er til daglig lukket med en aluminiumsplade.

Lugen er 400 mm. over dørken.

Under ombygningen var lugen lukket med 2 lister,

hvorpå der lå 2 stk. douglasplader og til sidst et brandsikkert

tæppe. Denne konstruktion er udført af isolatøren.

Dette arbejde er udført af L.M Huse.

Isolatørerne var i fryselasten/konsumlasten ca. 1,5

time inden skaden skete.

I umiddelbar nærhed af lugen lå der en del savsmuld

(iflg. Gunner Andreasen). Gunner Andreasen fortalte,

at det var isoleringsfirmaet, der havde foretaget afdækningen

af lugen.

Direktør Kjeld Vogt, Granly fortalte, at der var et

4” lænserør i lasten oven over fryselasten, der skulle

skæres over. Arbejdet blev udført af en svend og lærling.

Der blev brugt en stor vinkelsliber. Pludselig opda-

10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED XXX

gede lærlingen, at det røg op fra tæppet ved lugen. For

at undersøge hvad der var galt blev tæppet mm. fjernet

fra lugen. Der lød et brag, og der var ild i fryselasten.

Efter alt at dømme er der gået ild i nogle gasser. Det formodes,

at det er gnister fra vinkelsliberen, der har forårsaget

branden.

Fa. Granly havde ikke fået noget påbud om, at de

skulle tage specielle forholdsregler, før de gik i gang

med at skære røret over. Fa. Granly A/S har ikke haft

noget med afdækning af lugen at gøre.

...

Hændelsesforløb iflg. lærling Jesper Schmidt: Arbejdet

med at skære lænserør over blev påbegyndt mellem kl.

15:30 og 16:00. Han stod ude på kajen, mens svenden

skar lænserør over. Han så, at det det begyndte at ryge

op af brandtæppet, sprang ind i kutteren og fjernede

tæppet og plader, for at se hvad der var galt. Det gav et

brag og med et var hele fryselasten omspændt af flammer.

Jesper fortalte, at brandtæppet hang løst ned over

pladerne. Han var ikke klar over, hvad det var for et arbejde,

der var ved at blive udført i fryselasten.

Ud fra de oplysninger jeg har fået, og det jeg har set,

er min konklusion

Da skaden sker, er glasfiberen endnu ikke færdighærdet.

Der ligger et eller andet og ulmer under brandtæppet,

som beskytter lugeafdækningen. Da tæppet og

fugeafdækningen fjernes, går der ild i nogle dampe/gasser,

som antænder glasfiber, isolering og andet brandbart

materiale. En sådan brand er næsten umulig at

slukke her og nu, uanset hvad der bliver brugt af slukningsmateriale.

Det er meget uheldige omstændigheder, der er årsag til

den omfattende brand. Der er efter min mening ikke nogen,

der har udvist fejl eller forsømmelse af nogen art.

Skaden var måske ikke var sket, såfremt blæseren ikke

havde kørt. De gasser der opstår er tungere end luft og

ville måske i så fald ikke have været oppe ved lugen?

Denne rapport har direktør Kjeld Vogt, fra Granly og

Surveyor Harry Back, fra Dansk Fiskefartøjsforsikring

G/F. set. De er enige med mig i ovenstående.

Esbjerg d. 24/42002

Kjeld Vogt/ Harry Back/ Bruno Jensen/

(sign.) (sign.) (sign.)

Med venlig hilsen

Bruno Jensen

Kopi af denne skrivelse er sendt til Gunner Andreasen,

Nordsø Elektronik: Kjeld Vogt, Granly A/S, H. Koldig

Malerfirma, Harry Back, Dansk Fiskefartøjsforsikring”


Før underskrifterne er der med håndskrift tilføjet

“Vi har talt med Leo Madsen [direktør i Esbjerg

Husisolering], som er enig i, at gasserne/styrendampe

er tungere end luft”.

Granly har bestridt Bruno M. Jensens fremstilling

af hændelsesforløbet.

Forklaringer

Gunnar Andreasen har forklaret, at Peter Marlene

blev bygget i 1974 og er på ca. 900-1.000 tons. Skibet

skulle i 2002 ombygges fra industri- til konsumfiskeri.

Der skulle etableres et fryserum i et lukket

rum i bagbords side, som var opdelt i to rum med en

dør imellem. Oven på fryserummet var der et rum

på ca. 3 gange 5 meter, hvor fryseanlægget skulle

være. Bagest i rummet var lænserøret, som skulle

lænse brønden for fiskeaffald. Under ombygningen

blev der lavet et hul i skibets side i dette rum for at

skabe adgangsforhold for materialer og håndværkere.

Granly havde 4-5 år tidligere installeret en generator

på Peter Marlene. Granly havde både motorog

smedeafdeling, men smedeafdelingen havde Granly

overtaget fra et firma, som han havde arbejdet

sammen med i 15-20 år. Han kendte derfor smedene

fra tidligere.

Keld Vogt og han havde talt om ombygningen i

flere måneder, og han havde fået et tilbud i november

2001. Det endelige tilbud blev forhandlet på

plads den 18. og 19. februar 2002. Det var vigtigt,

at der blev indgået en aftale med Granly i februar,

således at ombygningen kunne blive færdig til den 1.

april, hvor fiskeperioden begyndte. Han og hans søn

mødtes med Peter Carlsen og Keld Vogt fra Granly

den 18. februar 2002, hvor de ikke blev enige, hvorfor

de mødtes den næste dag kl. 8. Preben Vogt fra

Granly kom og gik under mødet. Det var et større

projekt, for der var også andre håndværkere involveret

i ombygningen, herunder hans søn og egne ansatte.

Han, Gunnar Andreasen, koordinerede projektet.

Der blev ikke underskrevet noget før det afsluttende

møde den 19. februar 2002. Det er hans underskrifter

på ordrebekræftelsen af 18. februar 2002, Skibsog

Bådebyggeriernes Almindelige betingelser og ordren

af 19. februar 2002 på Cummins brevpapir.

Kontrakterne blev printet ud og skrevet under den

19. februar 2002, men det var ikke den 19. februar

2002, at han skrev under på de Almindelige betingelser.

Han har tidligere set Granlys almindelige betingelser

og modtog Granlys brev af 12. marts 1998, men

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

han skrev ikke under på det. Oftest var det Keld

Vogt, som stod for det arbejde, Granly udførte for

ham. I forbindelse med tidligere ordrer har han underskrevet

et sæt papirer.

Under ombygningen var han enten selv eller hans

søn til stede meget af tiden, herunder ved isoleringen

af fryserummet med glasfiber. Peter Carlsen og Keld

Vogt havde planlagt meget af arbejdet, da Granly

havde den største ordre, men det var ham, der talte

med de andre entreprenører og koordinerede arbejdet.

Der var ingen advarselsskilte på skibet under

ombygningen. Han påtalte over for Peter Carlsen, at

der lå et virvar af slanger rundt omkring, og at nogle

af dem var utætte.

I fryserummet blev der først bygget et skelet af

træ. Derefter blev der opsat douglasplader, hvorpå

der blev lagt glasfibermåtter og til sidst gelcoat.

Granly havde indtil dette tidspunkt arbejdet i en anden

del af skibet. Han var klar over den forøgede

brandrisiko under arbejdet med glasfiber, men han

fremhævede ikke dette særskilt over for Granlys

folk, som var professionelle. Der havde tidligere været

udført stål- og isoleringsarbejder samtidigt.

Når dagen var ved at være færdig, drøftede han

med Peter Carlsen den næste dags arbejde. Den 20.

marts 2002 ved 15-tiden mødtes han med Peter Carlsen.

Peter Carlsen kørte hjem med sine folk. Han

kiggede efter, hvor langt Granly var nået, og begyndte

at låse af. Den 20. marts var op til påske, og der

skulle arbejdes i påsken, da arbejdet skulle være færdigt

den 26. marts 2002. Han går ud fra, at Peter

Carlsen beordrede lænserøret skåret over efter anmodning

fra Esbjerg Husisolering. Han tog ikke hen

til Granly den 20. marts 2002 for at bede dem om at

køre tilbage til Peter Marlene for at skære røret

over. Han havde haft en diskussion med Peter Carlsen

den 20. marts 2002 om, at lænserøret stod forkert,

men han sagde ikke, at røret skulle flyttes samme

dag, Han planlagde ikke det daglige arbejde for

hver entreprise.

Lænserøret gik fra fryserummet op gennem etageadskillelsen

til rummet oven på, men røret måtte flyttes

af hensyn til douglaspladerne i fryserummet. Den

dag, isoleringen med glasfiber blev udført, var han

inde i fryserummet et par gange for inspektion. Han

kunne gå i den halvdel af rummet, som var blevet afsluttet

dagen forinden. Peter Carlsen gik nogle gange

med ham ind i fryserummet, men han kan ikke huske,

om Peter Carlsen var med den pågældende dag.

I fryserummet stod der en blæser, som fik strøm fra

en kontakt i rummet. På vej op igen ad lejderen hør-

10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED XXXI


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

te han, at der blev råbt “brand”. Han så, at det ulmede

ud af det store hul i skibssiden og løb efter en

brandslukker. Da han kom tilbage, stod der store

flammer ud af skibssiden. Han så først Flemming

Engsted og Jesper Smidt, begge fra Granly, efter at

branden var opstået. Han ved ikke, hvem der havde

sat dem i gang med skærearbejdet.

Han talte med Flemming Engsted og Peter Carlsen

om branden, og de fortalte, at det var begyndt at

ulme, da de brugte vinkelsliberen. De forklarede, at

der var kommet røg fra det tæppe, som lå oven på

lugen, og at de havde taget afdækningen af. Politiet

ankom sammen med brandvæsnet. Politiet kørte

igen, uden at han nåede at afgive forklaring.

Ca. en uge efter branden blev der holdt møde i

hans forsikringsselskab, hvor han deltog sammen

med Keld Vogt, Peter Carlsen, Harry Back m.fl. De

drøftede årsager til og ansvaret for branden. Peter

Carlsen sagde, at Granly havde benyttet en vinkelsliber

i stedet for en skærebrænder på grund af isoleringsarbejdet

i rummet nedenunder. Han opfattede

det således, at Granly påtog sig ansvaret, men et par

dage efter fik han besked om, at Granly fralagde sig

ansvaret. Han havde ikke troet, at der kunne komme

en sag ud af et så klart hændelsesforløb. Han fik

en “kollaps” og husker derfor ikke så godt, hvad

der skete i den følgende periode.

Mødet med Bruno M. Jensen på Nordsø Elektronik

den 17. april 2002 drejede sig om den blæser,

som Esbjerg Husisolering havde stillet op i fryserummet

for at cirkulere luften. Det skulle undersøges,

hvordan blæseren havde været indstillet, og ikke årsagen

til branden. Blæseren havde været sendt til

AREPA, som havde returneret den, da de ikke ville

afgive en udtalelse, fordi denne kunne indgå i en mulig

tvist. Han kom for sent til mødet og var ikke

med til at pakke blæseren ud. De konkluderede, at

blæseren var totalt ødelagt, og at varmefunktionen

ikke havde været sat til. Jesper Schmidt var ikke til

stede ved undersøgelsen, og han blev heller ikke kontaktet

telefonisk. Der var ikke andre, der refererede

Jesper Schmidts forklaring. Brandårsagen blev drøftet

under mødet, herunder gnister fra vinkelsliberen.

Han modtog Bruno M. Jensens rapport, men mente

ikke, at den havde betydning, da Bruno M. Jensen

var skadeskonsulent for et andet selskab. Han protesterede

ikke over rapporten, men spurgte Harry

Back, om rapporten var af betydning. Han vil ikke

forklare, hvorfor stævningen først blev udtaget lang

tid efter rapporten.

10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED XXXII

Keld Vogt har forklaret, at han er direktør for

Granly. Han blev medejer af Granly i 1989. I 1992

søgte Granly om optagelse i Sammenslutningen af

Reparationsvirksomheder på Esbjerg Havn, men de

modtog ikke andet materiale end bekræftelsen af

medlemskabet i 1993. De fremlagte forholdsregler

ved brand m.v. har han aldrig set før og er fra før

hans tid på havnen.

Granly havde flere afdelinger. De benytter Cummins

betingelser m.v. ved salg af motorer. I forbindelse

med en forsikringsgennemgang i 1998 fik

Granly udarbejdet nogle almindelige betingelser for

skibsbygnings- og reparationsarbejde. Betingelserne

blev sendt til alle kunder, men Gunnar Andreasen

sendte ikke betingelserne tilbage i underskrevet

stand. De fortsatte med at lave aftaler med Gunnar

Andreasen under forudsætning af, at Gunnar Andreasen

kendte salgs- og leveringsbetingelserne, da

alle på havnen havde samme salgs- og leveringsbetingelser.

Ved skibsbygningsaftaler underskrives særlige

betingelser hver gang.

Gunnar Andreasen fik et tilbud i november 2001,

da Gunnar Andreasen havde brug for det med henblik

på at søge om tilskud. Derefter var der flere tilbud

frem og tilbage mellem parterne indtil den 19.

februar 2002. Denne dag om morgenen mødtes han

med Gunnar Andreasen sammen med Preben Vogt

og Peter Carlsen. Da alt var på plads, skrev Gunnar

Andreasen under med sin egen pen på de to kontrakter

samt salgs- og leveringsbetingelserne. Han afleverede

dokumenterne til bogholderen uden at tænke

mere over det.

Da ombygningen skulle begynde, holdt Gunnar

Andreasen et møde, hvor alle håndværkerne deltog.

Gunnar Andreasen fremlagde ombygningsplanen og

koordinerede arbejdet sammen med sin søn. Granly

havde meget lidt med de andre håndværkere at gøre.

Den 20. marts 2002 var han på Peter Marlene

ved 13-tiden. Gunnar Andreasen var der ikke. Der

var 20-25 mand i gang og stor aktivitet. Han modtog

senere en opringning om branden, men vidste

ikke, at ansatte fra Granly var taget derned for at

skære et rør over.

Som smed er han klar over, at der er særlige regler

for arbejde med åben ild, og Granly har egne regler

for dette arbejde. Arbejdet skal drøftes på forhånd

og indrettes efter de konkrete omstændigheder.

Han instruerer sine medarbejdere om morgenen,

hvis der er den slags arbejde den pågældende

dag. “Varmt arbejde” er svejsning med flamme og

omfatter ikke vinkelslibning. Arbejde med vinkelsli-


er kræver, at der er en pulverslukker, at brændbare

ting fjernes, og at der er en brandvagt, ligesom der

altid er brandtæpper i arbejdsvognen. Han ved, at

glasfiberdampe er farlige, men ikke at det kan eksplodere.

Han er i tvivl, om Flemming Engsted vidste,

at dampene var brandfarlige.

Der var et møde efter branden, hvor brandårsagen

blev drøftet, men Granly vedkendte sig ikke noget

ansvar. Ingen vidste, hvad der var sket.

Under mødet den 17. april 2002 med Bruno M.

Jensen blev årsagen til branden drøftet. Han var til

stede ved udpakningen af blæseren, som var fuldstændig

udbrændt. Det blev konstateret, hvordan

kontakten stod, og det var det eneste, der kunne

konstateres. Den stod på kold, men han har ikke forstand

på det. Blæseren blev ikke skilt ad. De var enige

om, at der ikke var nogen, der havde udvist fejl eller

mangler. Han tænkte, at sagen var ude af verden,

og at forsikringen tog sig af det. Stævningen kom

helt uventet.

Harry Back har forklaret, at han er uddannet maskinarbejder

og maskinmester og har sejlet som maskinmester

i flere år. Han har arbejdet i Dansk Fiskefartøjsforsikring

i 12 år og er havariekspert. Hans

opgave er at vurdere og aftale, hvad der skal laves efter

havarier. Han udarbejder besigtigelsesrapporter

og vurderer, hvad der er omfattet af forsikringen.

Han påtaler, hvis “varmt arbejde” udføres uden

tilstrækkelige forholdsregler. “Varmt arbejde” omfatter

også arbejde med vinkelsliber. Han var ikke

på Peter Marlene den 20. marts 2002, men han havde

været om bord tidligere og vidste, at der blev arbejdet

med glasfiber, for det afgiver en gennemtrængende

lugt. Denne lugt er for en smed ensbetydende

med ingen skærebrænder eller lignende. Han ankom

kort tid efter branden, men kunne ikke komme ombord

på skibet, som var rødglødende og fuld af

skum. Han kan huske det kraftige lænserør på ca. 4

tommers tykkelse med 7-8 mm tykke vægge. Det ville

give et inferno af gnister flere meter væk i retning

mod lugen at skære i røret med en vinkelsliber.

Den 22. marts 2002 kl. 10.00 var han til møde

med deltagelse af blandt andre Gunnar Andreasen,

Keld Vogt og Peter Carlsen. Han lavede et notat fra

mødet, hvoraf fremgår, at brandårsagen ikke blev

drøftet, og at Flemming Engsted havde skåret røret

over efter Peter Carlsens instruktion, fordi en skærebrænder

var for farlig. Flemming Engsted skulle efter

det oplyste have siddet med ryggen til den luge,

hvorfra der væltede røg op. Granly var inde på, at

der kunne være en fejl i den blæser, som var i fryse-

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

rummet. Blæseren blev derfor sendt til AREPA, der

imidlertid ikke ville have noget med den at gøre under

hensyn til en eventuel kommende retssag. De involverede

parter aftalte at mødes den 17. april 2002

for at undersøge blæseren. Blæseren har en kontakt

til blæsefunktionen og en kontakt til varmefunktionen.

De konstaterede, at blæseren var indstillet til at

cirkulerede luft, men ikke til at varme. De skilte den

ikke ad. Ansvaret for branden var slet ikke på tale

og blev ikke nævnt. Jesper Schmidt var ikke til stede

ved undersøgelsen, men Bruno M. Jensen har efterfølgende

haft telefonisk kontakt til ham. Han underskrev

Bruno M. Jensens rapport, men han er ikke

enig i, at der ikke er nogen, der har udvist fejl. Keld

Vogt og Bruno M. Jensen pressede ham lidt for at

skrive under, og han fik grønt lys af sin chef. Rapporten

var ikke bindende for forsikringsselskabet.

Han ved ikke, hvem der har påført det håndskrevne

på rapporten.

Leo Madsen har forklaret, at han er direktør og

ejer af Esbjerg Husisolering og L.M. Huse og L.M.

Husisolering. Esbjerg Husisolering har udført meget

arbejde på fiskekuttere i 30 år. De ansatte har mange

års erfaring og er vant til, at der også udføres arbejde

af smede eller andre samtidigt. På Peter Marlene

skulle et lastrum isoleres. Plader beklædt med

glasfiber blev monteret på skroget og klæbet med

glasfiber. Bag pladerne blev der pustet skum ind. På

gulvene blev der lagt en hel måtte isolering for at

give større slidstyrke, og det afgiver stor lugt. I 2-3

timer afgives meget brandfarlige styrendampe, som

lægger sig ved gulvet. Gulvene blev lavet som det sidste,

og arbejdet var afsluttet ca. kl. 14.45. Derefter

var det ikke muligt at gå på gulvet i nogle timer. Der

stod en blæser i en dør for at give lidt luft, så isoleringen

kunne tørre. Tørringen afhænger af varmen,

og der skal helst være over 18 grader. Det var ikke

nødvendigt at benytte blæseren, og han har ikke leveret

den. Han kender ikke blæserens eksplosionsklasse.

Det var hans tømrer, der udførte afdækningen af

lugen, men han så ikke afdækningen. Lugen var ca.

120 gange 120 cm. Der blev lagt lægter, plader og et

brandtæppe fra smedene henover. Afdækningen var

ikke lufttæt, men dampene faldt jo til gulvet.

Bent Nielsen har forklaret, at han har været tømrer

hos Esbjerg Husisolering i 35 år, heraf arbejdet

30 år om bord på skibe. På skibene arbejdede forskellige

håndværkere sammen for at få det hele til at

passe. På Peter Marlene skulle Esbjerg Husisolering

lave tre rum, og han lavede den indvendige beklæd-

10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED XXXIII


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

ning med træplader, men ikke med glasfiber. Han

har tidligere arbejdet med glasfiber og er klar over

lugten og brandfaren herved. Smedene ved godt, at

der ikke må være åben ild, for eksempel skærebrænder

eller vinkelsliber, i den zone, hvor der arbejdes

med glasfiber. Dagen før branden lagde han plader

over lugen til fryserummet, så der ikke skulle komme

gnister ned. Han trak stigen op, lagde plader

over og sagde, at han ikke ville se ild. En smed startede

en vinkelsliber om morgenen ved 8-tiden, efter

at han havde lukket lugen. Han bad smeden om at

slukke den igen, for ellers ville Esbjerg Husisolering

forlade skibet. En af smedene kom med et brandtæppe,

som blev lagt over pladerne, og som gik et stykke

ned over siderne. Om formiddagen talte han med

Gunnar Andreasen om, at lænserøret skulle flyttes.

Han sagde dette til smedenes formand, men han sagde

også, at smedene ikke måtte flytte røret nu, da Esbjerg

Husisolering havde en mand nede i fryserummet.

Inden de gik fra skibet ved 15-tiden, sagde han

til smedene, at der ikke måtte være ild ombord, og

at de ikke måtte skære i røret før næste dag. Det

flød med kabler m.v., men ikke savsmuld og spåner.

Han var ikke til stede, da branden brød ud. Hans

makker havde en blæser med af hensyn til luftcirkulationen,

da glasfiberdampene er hård ved huden.

Han mener ikke, at der var varme på blæseren.

Elvin Bøgelund har forklaret, at han er ansat i Esbjerg

Husisolering. Han udførte glasfiberarbejdet i

fryserummet, og det sidste, han lavede, var gulvene i

begge rum. Det var ikke ham, der afdækkede lugen.

Han gik ned gennem hullet og gik ud af en anden

dør.

Der var en blæser, da han kom. Den kørte, for

der var lunt. Han satte den på kold luft, men stillede

ikke på den. Han husker ikke, om den stod på varm

luft, eller om han satte den på kold, for det er en refleks.

Han havde meget tøj og udstyr på og havde

brug for cirkulation. Han gik ca. kl. 14.45. Han er

ikke helt sikker på, om han lukkede døren til. Det

var ikke muligt at gå ind i fryserummet før efter 5 timer,

afhængigt af temperaturen i rummet. Han kunne

ikke komme hen til blæseren for at sætte varme

på, da blæseren stod i en åbning mellem de to rum i

fryselasten. Han talte ikke med de andre håndværkere

om bord.

Peter Carlsen har forklaret, at han er uddannet

smed og er driftsleder hos Granly. Han var til stede

under mødet med Gunnar Andreasen den 18.-19. februar

2002. Både han og Keld Vogt havde haft drøftelser

med Gunnar Andreasen forud for møderne.

10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED XXXIV

Det var ham, der udarbejdede det endelige tilbud.

Under forhandlingen renskrev sekretæren aftalen, efterhånden

som de blev enige. Aftalerne og de Almindelige

betingelser blev underskrevet af Gunnar Andreasen.

Det er fast kutyme ved ordrer i den størrelsesorden.

Gunnar Andreasen koordinerede arbejdet på Peter

Marlene. Der gik mange forskellige håndværkere,

herunder Gunnar Andreasens egne medarbejdere.

Granly havde gode folk på skibet. Han var der daglig.

Den 20. marts 2002 kl. 7 holdt han møde med

Granlys folk, hvor dagens arbejde blev drøftet, og

der blev givet instrukser af sikkerhedsmæssig karakter.

Han var igen på Peter Marlene ved 12-13-tiden

og talte med blandt andre Gunnar Andreasen. De

gik sammen ned i lasten, hvor der var meget varmt.

I bagbord lastrum var der en blæser, som kørte med

varme. De talte ikke om, at lænserøret skulle flyttes.

Gunnar Andreasen kom om eftermiddagen den

20. marts 2002 på Granlys kontor og fortalte, at

lænserøret skulle flyttes for tredje gang, og at det

skulle gøres her og nu, da der kom et firma, som

skulle trække hydraulikrør. Han fik fat i Flemming

Engsted, der er en af de mest rutinerede på området.

Jesper Schmidt tog også med. Ingen af disse havde

tidligere arbejdet på det projekt. Han viste dem røret,

som skulle skæres over to steder og flyttes 10-12

cm. Jesper Schmidt gik i gang med at rigge kabler

til, og han talte med Flemming Engsted om lænserøret.

Han var lidt nervøs på grund af skumisoleringen

i fryserummet, da de ikke kunne se, hvordan røret

løb under dækket. Mellem dækket og loftet var der

isoleret med skum, og han var bange for at varme røret

for meget op. Lugen var dækket til fra tidligere

med træplader og et brandtæppe. De talte om at bruge

en vinkelsliber og ikke en brænder. De talte ikke

med Gunnar Andreasen.

Flemming Engsted har forklaret, at han er smed i

Granly, men at han blev uddannet i et andet firma,

som blev overtaget af Granly. Han har arbejdet som

smed i ca. 20 år. Han kendte Peter Marlene og Gunnar

Andreasen gennem det tidligere smedefirma.

Han arbejdede ikke på Peter Marlene og havde ikke

været der i to uger, da Gunnar Andreasen kom til

Granly ved fyraften den 20. marts 2002. Han sagde

ja til at arbejde over, og det gjorde Jesper Schmidt

også. De kørte til havnen, og Peter Carlsen kom og

viste dem, hvad der skulle gøres: Et rør skulle flyttes

tilbage til et sted, det havde været tidligere. De talte

ikke om forholdene på skibet. Der lugtede på Peter

Marlene, men han havde ikke før prøvet at arbejde


på et skib, hvor der blev udført arbejde med glasfiber.

Skottet var blevet malet samme dag. Han så efter,

om der lå noget og flød, og han fjernede noget

savsmuld og nogle klodser fra det sted, hvor han

skulle sidde. Der var nogle papkasser i stævnen.

Brandtæppet lå pænt. Han tænkte, at afdækningen

skulle forhindre, at der kom snavs ned i fryserummet.

Han og Peter Carlsen blev hurtigt enige om, at

vinkelsliberen var det eneste rigtige værktøj, da en

skærebrænder ville være for varm og kunne brænde

pumpen og isoleringen. Brandslukkeren kom med

ind.

Røret blev skåret for neden. Han sad ned og skar

vinkelret på røret. Han dækkede af med sin jakke,

så gnisterne gik ned i brønden ved røret, hvor der lå

vand. Der er desuden en skærm på vinkelsliberen.

Gnisterne gik ikke om bag ved ham. Der var ikke

varmt. Jesper Schmidt stod i hullet i skibssiden ud til

kajen og sagde pludselig, at det brændte. Der stod

flammer op ad lugen, og han tog afdækningen af og

tømte en brandslukker med CO2. Flammerne forsvandt

under taget, og Jesper Schmidt gav ham en

ny brandslukker. Jesper Schmidt ringede efter brandvæsnet.

Jesper Schmidt har forklaret, at han var i lære

hos Granly, hvor han i dag er smed. Den 20. marts

2002 var han på Peter Marlene, men han havde ikke

været der om formiddagen. Han husker ikke, om

han havde været på Peter Marlene dagen før, eller

hvilket arbejde der var blevet udført i fryserummet.

Han tog derned, fordi Peter Carlsen spurgte, om han

ville arbejde over. Han riggede strøm og svejseværk

til, mens Peter Carlsen og Flemming Engsted talte

om arbejdet. Peter Carlsen kørte hjem, og Flemming

Engsted gik i gang med at skære, mens han stod bag

Flemming Engsted med brandslukkeren. Flemming

Engsted sad på knæ og skar. Han bemærkede ikke,

hvor gnisterne fløj hen, men der var ikke et “flammehav”.

Der hang et brandtæppe over lugen og ned

over kanten. Der lå ikke noget på gulvet. Han stod

og så på, da han så, at der stod flammer i 1/2-1 meter

op fra det fjerne hjørne af lugen. Han råbte til

Flemming Engsted, at der var brand. De rev pladerne

af lugen og så et stort flammehav i rummet nedenunder.

Han ringede til Peter Carlsen, der kom til stede

med det samme.

Han har aldrig mødt Bruno M. Jensen, og han husker

heller ikke, at han skulle være blevet ringet op

af Bruno M. Jensen. Han har ikke set Bruno M. Jensens

redegørelse.

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

Anette Knudsen har forklaret, at hun er bogholder/sekretær

hos Granly. Den 19. februar 2002 mødtes

Keld Vogt, Preben Vogt og Peter Carlsen med

Gunnar Andreasen. De forhandlede, og hun tilrettede

i tilbuddet. Hun modtog de færdige kontrakter

fra Keld Vogt og kontrollerede, at der var underskrevet

på alle tre. Hun så, at der ikke var dato på det

sidste dokument, og tilføjede denne. Gunnar Andreasens

underskrift var på alle dokumenter.

Preben Vogt har forklaret, at han i dag er ansat i

Commins Diesel A/S. Han er fætter til Keld Vogt.

Under mødet den 19. februar 2002 var han, Keld

Vogt, Peter Carlsen og Gunnar Andreasen til stede.

Han hjalp til med detaljerne vedrørende ordren på

generatoren fra Cummins. Han var til stede, da dokumenterne

blev underskrevet, og han så, at Gunnar

Andreasen skrev under på det hele.

Parternes argumenter

Gunnar Andreasen har gjort gældende, at Granlys

medarbejdere udviste ansvarspådragende adfærd og

forårsagede branden. Granly har ikke ført bevis for

egen skyld hos Gunnar Andreasen, men det bestrides

ikke, at Gunnar Andreasen havde ansvaret for

koordineringen af arbejdet på Peter Marlene.

Granlys medarbejdere valgte at benytte en vinkelsliber,

fordi den udviklede mindre varme. Granly

var bange for at overføre varme til isoleringslaget.

Esbjerg Husisolering havde samme dag udført glasfiberarbejde

med brandfarlige dampe. Det er utvivlsomt,

at det var disse dampe, som blev antændt ved

branden. Blæseren modvirkede, at dampene lagde

sig i gulvhøjde.

Der må lægges særligt vægt på Jesper Schmidts

og Bent Nielsens forklaringer, herunder Jesper

Schmidts forklaring til Bruno M. Jensen. Efter branden

var der enighed om, at oversavningen af lænserøret

bevirkede branden. Jesper Schmidt har siden

skiftet forklaring og kan ikke huske samtalen med

Bruno M. Jensen. Efter Harry Backs forklaring må

det lægges til grund, at samtalen fandt sted. Kjeld

Vogt må have undersøgt, om forklaringen var korrekt,

før han skrev under på redegørelsen.

Jesper Schmidt så røg fra tæppet og fjernede pladerne.

Jesper Schmidt burde have hældt vand over

tæppet. Jesper Schmidt forklarer nu, at der stod

flammer op fra lasten, men det kan ikke passe. Først

da han fjernede tæppet, udviklede branden sig. Flemming

Engsted kunne lugte noget og burde have overvejet,

hvorfor lugen var brandsikret. Flemming Engsted

og Jesper Schmidt havde ikke været på skibet

10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED XXXV


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

tidligere den dag, men alligevel vidste Flemming Engsted,

at skottet var blevet malet. Det er ansvarspådragende

ikke at undersøge, hvad der var sket i fryserummene

i lasten. Granly burde have forespurgt

hos bygherren, om der var nogle risici. Der var en

gennemtrængende lugt, og Granly burde have vidst,

at der var forøget brandrisiko. At skære i metal med

en vinkelsliber var i sig selv en så farlig handling, at

det krævede bedre sikring. Granlys smede var blevet

advaret flere gange af Bent Nielsen mod at bruge vinkelsliber.

Dette blev også nævnt over for Peter Carlsen.

Det er Granlys risiko, at disse oplysninger ikke

blev formidlet videre.

Arbejde med vinkelsliber er omfattet af Brandteknisk

Vejledning 10 B som “varmt arbejde”. Denne

vejledning er alment gældende og blev tillagt vægt af

Højesteret i UfR 2002.2416 H. Reglerne om undersøgelse

og afdækning af risici blev ikke fulgt af Granly.

Arbejdet blev udført efter arbejdstids ophør i

strid med vejledningen. Flemming Engsted styrede

gnisterne væk fra pappet, men sørgede ikke for at

skærme lugen mod gnister. Jesper Schmidt lagde

ikke mærke til noget, for der var gnister over det

hele. Det må lægges til grund, at gnisterne kom over

til lugen.

Samtlige punkter i forholdsreglerne fra foreningen

på havnen, hvor Granly er medlem, blev tilsidesat

af Granly, herunder anvendelsen af vand. Forholdsreglerne

nævner ikke vinkelsliber, men forholdsreglerne

også skulle overholdes ved vinkelslibning.

Kjeld Vogt forklarede, at medarbejderne

blev instrueret i samme forholdsregler ved vinkelslibning

som ved svejsning. Ukendskab til forholdsreglerne

disculperer ikke.

Gunnar Andreasen var selv i fare under arbejdet

med lænserøret. Han var ikke klar over, at arbejdet

blev udført på dette tidspunkt. Forklaringen om, at

Gunnar Andreasen tog op til Granly og beordrede

arbejdet udført, stemmer ikke med dette eller de øvrige

forklaringer og kan ikke lægges til grund. Granly

må bevise, hvorfor arbejdet blev udført på netop

dette tidspunkt.

Efter Bruno M. Jensens undersøgelse af blæseren

var alle enige om, at blæseren alene var indstillet på

kold luft, men det gør ingen forskel, om det var kold

eller varm luft. Der var ilt sammen de brandbare

dampe. Fra tæppet eller fra lugen kom der gnister

ned til dampene. Dette var årsagen til branden og

den eneste sandsynlige årsag. En selvantændelse er

hypotetisk og kræver meget høje temperaturer. Bruno

M. Jensens redegørelse er ikke et bevis, og en

10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED XXXVI

brandteknisk undersøgelse kunne have vist brandårsagen.

Skibs- og Bådebyggeriernes Almindelige betingelser

punkt 3.1 regulerer ikke Granlys forpligtelser

ved udførelse af “varmt arbejde”. Der er ikke grundlag

for, at Gunnar Andreasen skulle have opsat advarselsskilte

i medfør af pkt. 3.1, da arbejdet blev

udført efter arbejdstids ophør uden instruktion fra

Gunnar Andreasen herom. Pkt. 3.1 er uden relevans,

idet Gunnar Andreasens folk ikke var om bord.

Uanset om arbejdsmetoden måtte anses for korrekt,

kan omstændighederne i sig selv føre til krav

om kontrol og vådgøring af afdækningen, jf. UfR

1992.287 H. Handlingens farlighed og skademulighederne

skal indgå i uagtsomhedsbedømmelsen.

En helhedsbedømmelse fører til, at Granly kunne

have undgået branden. Omstændighederne burde

have givet Granly anledning til forsigtighed. Der var

tale om rutinerede medarbejdere, og professionsansvaret

skal undergives en skærpet bedømmelse.

Granly burde i det mindste have kontrolleret afdækningen

eller udført den.

Gunnar Andreasen kan ikke fremskaffe en politirapport,

men den er heller ikke nødvendig. Gunnar

Andreasen har ikke forhindret, at der blev udarbejdet

en politirapport. Hvis Bruno M. Jensens redegørelse

anses for uvildig, er det afgørende, at den ikke

havde til hensigt at bedømme årsagen til branden.

Det følger af retspraksis, at bevisbyrden for årsagssammenhæng

vendes eller lempes ved Granlys tilsidesættelse

af forskrifter og culpøs adfærd. Gunnar

Andreasen kan måske ikke bevise, om det var gnister

eller fjernelse af tæppet, som forårsagede branden,

men Gunnar Andreasen har løftet bevisbyrden

ved at godtgøre, at det var anvendelsen af vinkelsliberen,

der forårsagede branden.

Selv om retten måtte finde, at Gunnar Andreasen

beordrede arbejdet udført, bortfalder Granlys ansvar

ikke. Egen skyld skal sammenholdes med uagtsomhedsgraden

og farlighedsvurderingen. Granly er

undergivet et professionsansvar, og det kræver grove

fejl af skadelidte for at nedsætte ansvaret på grund

af egen skyld.

Granly har gjort gældende, at Skibs- og Bådbyggeriernes

Almindelige betingelser var aftalt, og at

Granly ikke har udvist ansvarspådragende adfærd.

Der foreligger ingen uvildig dokumentation for årsagen

til branden den 20. marts 2002, hverken vedrørende

de faktiske eller brandtekniske forhold. I

retspraksis tillægges politirapporter og brandtekniske

undersøgelser stor vægt.


Den 12. marts 1998 sendte Granly sine salgs- og

leveringsbetingelser til blandt andre Gunnar Andreasen.

Nogle vedrørte reparationsarbejder og andre

vedrørte Commins Diesel afdelingen. Granly indgik

herefter aftaler på disse betingelser. Ifølge vidneforklaringerne

og Gunnar Andreasens underskrift blev

Skibs- og Bådebyggeriernes almindelige betingelser

aftalt og underskrevet samme dag som aftalen om

ombygningen af Peter Marlene. Flytningen af lænserøret

var omfattet af aftalen.

Efter de Almindelige betingelser pkt. 3.1. er Gunnar

Andreasen som bestiller forpligtet til at koordinere

arbejdet og sørge for overholdelsen af sikkerhedsmæssige

regler. Pkt. 13.3 og 13.4 er afgørende

for ansvarets fordeling.

Både Granlys medarbejdere og Gunnar Andreasens

medarbejdere er professionelle. Den eneste, der

kan have givet ordren om udførelse af arbejdet med

lænserøret, er Gunnar Andreasen, hvad enten dette

skete ved 13-tiden, eller da Gunnar Andreasen ifølge

flere vidner kom kørende forbi Granly ved arbejdstids

ophør og bad om at få arbejdet udført hurtigt.

Da Peter Carlsen havde forladt stedet, ryddede

Flemming Engsted op inden arbejdets påbegyndelse.

Jesper Schmidt stod ved siden af Flemming Engsted

med brandslukkeren. Der var vand i brønden, og de

kontrollerede afdækningen. Flemming Engsted sad

på knæ og holdt vinkelsliberen på en bestemt måde

som et værn for gnister. Der er ikke rapporter eller

umiddelbare forklaringer fra andre end disse to. Der

var ingen advarselsskilte, og Bent Nielsens forklaring

om advarsler var meget upræcise. Flemming

Engsted ville ikke have været gået i gang, hvis der

var fare, men sikrede sig tværtimod, at der ikke gik

ild i isoleringsskummet. Flemming Engsted valgte en

vinkelsliber, da en skærebrænder ville være for farlig,

og fulgte alle regler med hensyn til brandslukningsmateriel,

oprydning, brandvagt, fjernelse af

pap, savsmuld m.v. Granly modtog ikke forholdsreglerne

fra foreningen på havnen ved optagelsen i foreningen.

Der var ikke tale om arbejde med åben ild,

og der var vand i brønden. Det var derfor ikke nødvendigt

at gøre brandtæppet vådt.

Det var heller ikke påregneligt, at arbejdet med

vinkelsliberen 3,75 meter fra lugen kunne føre til

brand i fryserummene i lasten. Kanten ved hullet var

ca. 60 cm høj, og det er usandsynligt, at gnisterne

fra vinkelsliberen var årsag til branden. Afdækningen

af lugen var ikke udført af Granly eller Granlys

ansvar. Granly havde ikke pligt til at kontrollere Esbjerg

Husisolerings afdækning. Jesper Schmidt for-

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

klarede, at han så ild komme op fra tæppet, og det

var ikke tæppet, der var arnestedet. De måtte åbne

afdækningen for at bekæmpe ilden. Den 24. april

2002 var de tre underskrivere enige om, at ingen

kunne drages til ansvar. Granly mente, at der ikke

kunne gøres noget ansvar gældende.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at

blæseren i fryserummet var tændt, jf. besigtigelsesrapporten

af 19. april 2002, som dog ikke har stor

bevisværdi. Ifølge Peter Carlsen var der varmt i rummet

kl. 13. Også ifølge Elvin Bøgelund kørte blæseren,

men han var usikker på, om den kørte med

varm eller kold luft.

Der er således mange mulige årsager til branden.

Der er ikke ført nærmere bevis herfor, og det er Gunnar

Andreasens bevisbyrde. Bruno M. Jensen er ikke

ført som vidne, hvorfor hans redegørelse er uden

værdi.

Gunnar Andreasen har som professionel bestiller

og koordinator udvist egen skyld. Et eventuelt ansvar

for Granly må derfor falde bort. Gunnar Andreasen

burde have opsat et skilt. Gunnar Andreasen

fokuserer på mangelfuld afskærmning ved benyttelsen

af vinkelsliberen, men afskærmning blev udført

ved Flemming Engsteds krop/jakke og skærmen på

vinkelsliberen.

Adciterede 1, Alm. Brand Forsikring A/S, har til

støtte for Granlys påstand gjort gældende, at sagen

ikke vedrører personskade, men er et regreskrav fra

et forsikringsselskab. Dette påvirker bevisbyrden.

Ved en sådan brand udarbejdes altid politirapporter,

for de er meget væsentlige og indeholder de umiddelbare

indtryk og forklaringer. Gunnar Andreasen talte

ikke med politiet, og det giver ham voldsomme

problemer i dag. Der er intet gjort i denne sag for at

fremskaffe pålidelige beviser fra for eksempel Dansk

Brandteknisk Institut. Dette ville være særligt relevant

i en sag som denne, hvor der er flere mulige årsager

til branden. Det er usikkert, om blæseren var

kold eller varm, og en uvildig undersøgelse med adskillelse

af blæseren er ikke gennemført. En kortslutning

kunne være en sandsynlig brandårsag. Det er

ikke sandsynligt, at en gnist fra vinkelsliberen

sprang 3,75 meter og ned i lastrummet.

Adciterede 2, AXA Colonia Versicherung K. Rerup

& Co. ApS, har til støtte for Granlys påstand

gjort gældende, at Gunnar Andreasen ledede og koordinerede

arbejdet på skibet og efter fyraften gav

ordre til Granly om at skære røret over. Gunnar

Andreasen gav ikke besked om brandfaren, da han

beordrede røret flyttet med det samme. Gunnar And-

10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED XXXVII


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

reasen var den eneste, der var klar over, at epoxyen

var ved at hærde. Peter Carlsen var klar over, at der

var sat plader op i fryserummet, men ikke at der var

blevet udført epoxyarbejde. Flemming Engsted og

Jesper Schmidt havde ikke været på Peter Marlene

tidligere den dag. Bent Nielsen kunne ikke forklare,

hvem af smedene han havde talt med. Der lugtede af

maling, og da dampene fra isoleringsarbejdet synker

til bunds, har dampene formentlig ikke kunnet mærkes

i rummet oven på. Smedene tog de nødvendige,

påkrævede og tilstrækkelige forholdsregler. De fremlagte

forholdsregler gælder ikke for vinkelslibere.

Der er intet bevis for, at brandårsagen kan henføres

til vinkelsliberen. Der var intet savsmuld eller lignende,

hvori gløderne kunne ligge og ulme. Der kan

have været helt andre ting, som udløste branden, for

eksempel elektriske installationer, og det er Gunnar

Andreasens bevisbyrde, at branden skyldes brugen

af vinkelsliberen. Et culpaansvar for Granly må kræve,

at årsagen med sikkerhed kan henføres til smedene

og vinkelsliberen. Ifølge de aftalte leveringsbetingelser

er ansvaret Gunnar Andreasens, hvilket er i

overensstemmelse med arbejdsmiljøloven.

Rettens begrundelse og resultat

Gunnar Andreasen havde som bygherre ansvaret for

tilrettelæggelsen af arbejdet under ombygningen af

Peter Marlene. Granly havde påtaget sig en smedeentreprise.

Efter Keld Vogts, Preben Vogts, Peter Carlsens

og Anette Jeppesens forklaringer findes det

godtgjort, at aftalerne og Skibs- og Bådebyggeriernes

Almindelige betingelser vedrørende reparationsog

ombygningsarbejder blev underskrevet af Gunnar

Andreasen på samme tid, den 19. februar 2002.

Peter Carlsen har forklaret, at Gunnar Andreasen

efter fyraften bad om at få udført ekstra arbejde,

hvilket bestyrkes af flere andre vidner. Det findes

endvidere usandsynligt, at Granly af egen drift skulle

påbegynde arbejdet med flytning af røret på dette

tidspunkt. Beslutningen om at anvende en vinkelsliber

blev taget af Granlys smede. Efter Bent Nielsens

forklaring må det lægges til grund, at Granly var informeret

om isoleringsarbejdet, ligesom det kan lægges

til grund, at glasfiberet afgav stærk lugt, jf. og

Harry Back. Efter Flemming Engsteds og Jesper

Schmidts forklaringer lå der ikke brændbart materiale

på gulvet, som gnisterne fra vinkelsliberen kunne

få fat i. Granly havde opstillet en brandvagt, der opdagede

branden, og havde placeret brandslukkere i

10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED XXXVIII

nærheden. Lugen var afdækket. Flemming Engsted

skar vinkelret på røret, mens han sad på gulvet og afskærmede

med sin jakke/krop, således at gnisterne

gik ned mod gulvet/brønden. Retten finder herefter

ikke, at der er ført bevis for, at Granlys anvendelse

af vinkelsliberen var uforsvarlig, eller at forholdsreglerne

var utilstrækkelige.

Esbjerg Husisolering havde lavet en afdækning af

lugen ved hjælp af lægter og plader. En sådan konstruktion

kunne bevirke, at der var en fri luftstrøm

gennem lugen. En smed lagde et brandtæppe over lugen.

Flemming Engsted bemærkede afdækningen, og

at den var effektiv til at forhindre snavs i at komme

ned i fryserummet. Det kan ikke afvises, at afdækningen

gav mulighed for en upåregnelig udsivning af

brandbare dampe fra fryserummene, men det findes

usandsynligt, at der kunne springe en gnist ned i fryserummet

gennem den tildækkede luge.

Der er ikke ført tilstrækkeligt klart bevis for, om

blæseren kørte med kold eller varm luft, om blæseren

sørgede for at tilføre ilt til næring af en brand, eller

om blæseren modvirkede, at dampene fra isoleringsarbejdet

lagde sig på gulvet. Det kan heller ikke

udelukkes, at en gnist fra blæseren eller varmfunktionen

har antændt dampene.

Efter bevisførelsen finder retten ikke, at der er tilstrækkelig

bevismæssig sikkerhed for, at arbejdet

med vinkelsliberen helt eller delvist var årsag til

branden, hvorfor Granlys frifindelsespåstand tages

til følge.

Gunnar Andreasen skal betale sagsomkostninger

i forhold til sagens værdi med 100.000 kr. til Granly.

Granly skal betale sagsomkostninger til de tre adciterede

for advokatbistand og andre omkostninger

med 12.500 kr. inkl. moms til henholdsvis adciterede

1 og 2 og med 3.000 kr. til adciterede 3.

Thi kendes for ret

Granly A/S frifindes.

Gunnar Andreasen skal inden 14 dage betale

100.000 kr. i sagsomkostninger til Granly A/S.

Granly A/ S skal inden 14 dage betale 12.500 kr.

inkl. moms i sagsomkostninger til Alm. Brand Forsikring

A/S.

Granly A/S skal inden 14 dage betale 12.500 kr.

inkl. moms i sagsomkostninger til AXA Colonia Versicherung

K. Rerup & Co. ApS.

Granly A/S skal inden 14 dage betale 3.000 kr. til

Leif Holm Petersen.

More magazines by this user
Similar magazines