By & Land - Juni 2006.pdf - Bygningskultur Danmark

bygningskultur.dk

By & Land - Juni 2006.pdf - Bygningskultur Danmark

y & land

Borgergade 111

1300 København K

Denne bagside kan blive din...

Annoncér i by & land!

De vidste eksempler er i halv størrelse. Ved

annoncering i 2 numre gives 10% rabat, i 4

numre 20%.

Kontakt foreningens sekretariat for yderligere

oplysninger, telefon 70 22 12 99 eller

mail@byogland.dk for at tegne annoncer i

by & land.

Hel side (til kant),

by & land

173 x 245 mm

Pris kr. 10.000,-

Hel side, by & land

147 x 200 mm

Pris kr. 10.000,-

1/2 side, by & land

68 x 200 mm

Pris kr. 6.000,-

Bagsideannonce, by & land

173 x 200 mm (til kant)

Pris kr. 10.000,-

1/4 side, by & land

68 x 100 mm

Pris kr. 3.000,-

Landsforeningen for Bygnings-

og Landskabskultur

juni 2006 nr. 71

I dette nummer:

• Restaurering af den italienske

baroktrappe i Roskilde Palæ

• Glæder og sorger ved lervægge

• Holbæk kan ikke lide sine

gamle huse

• Carlsberg lukker bryggeriet

i Valby, bygningskulturen

bevares

• Sten er ikke bare sten

2 by & land nr. 71 · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006

1


udgivet af:

Landsforeningen for Bygnings-

og Landskabskultur

Forsiden: Roskilde Palæ,

foto: Thomas Rahbek

Nr. 71: ISSN 1399-7696

Oplag: 11.000

Design: www.lykke-grafisk.dk

Tryk: Centertryk

Nr. 72 udkommer 26/9 2006

Deadline: 1/8 2006

© Artikler eller udsnit heraf må

anvendes med tydelig kildean-

givelse efter særlig aftale med

Landsforeningen.

Dette nummer vejer ca. 70 gram

by & land udgives af

Landsforeningen for Bygnings-

og Landskabskultur

Borgergade 111

1300 København K

Tlf. 70 22 12 99 · Fax 33 47 66 49

Telefontid: ma. til to.: 10.00-15.00

fredag: lukket. · Giro 5 09 57 00

mail@byogland.dk

www.byogland.dk

Redaktion

Allan Tønnesen (ansvarshavende)

Ålholmvej 78 · 2500 Valby

Tlf. 38 71 47 13

mail@allantonnesen.dk

Indhold

Torben Lindegaard Jensen

Leder 3

Erik Nielsen og Susanne Havning

Restaurering af den italienske

baroktrappe i Roskilde Palæ 4

Søren Vadstrup

Glæder og sorger ved lervægge 8

Peter Olesen

Holbæk kan ikke lide sine

gamle huse 14

Erik Heimann Olsen

Carlsberg lukker bryggeriet i Valby,

bygningskulturen bevares 17

Kirsten Lund-Andersen

Sten er ikke bare sten 19

Noter 23

Anmeldelser 29

midtersider

Medlemsnyt: Referat fra årsmøde 2006

og resolution

Leder

Af Torben Lindegaard Jensen

En folkesag

Vore fysiske omgivelser optager os mere end nogensin-

de! Det kan vi dagligt få bekræftet i livsstilsmagasinerne,

dagbladenes boligstof og de mange boligprogram-

mer på de forskellige TV-kanaler. Vi nøjes imidlertid

ikke med at interessere os, vi gør noget ved det her i

Danmark! Byggemarkedernes omsætning er i top, alle

håndværkere er i arbejde og der er ventetid på at få

arbejde udført til skyhøje priser. Boligejerne er forvænte

med lave renter, så der bliver gået til den, og når det kan

lade sig gøre, skyldes det naturligvis den økonomiske

højkonjunktur p.t.

Det burde udmønte sig i kvalitetsbyggeri og i god va-

retagelse af landets bygningskultur som helhed. Vi er

imidlertid mange som mener, at dette ikke er tilfældet!

Pengerigeligheden kommer snarere til udtryk i nærmest

spontane og modestyrede forandringer for at følge med

tidens trend, og selv næppe 10 år gamle huse får fore-

taget ”udskrabninger” for at køkkener og badeværelser

kan være helt i overensstemmelse med de sidste mode-

strømninger. De samme tendenser er også nemme at få

øje på i husenes ydre, hvor de sorte glaserede tegl som

bekendt breder sig som en pest.

Også når det drejer sig om byggerier i den store skala

følger vi bevidstløst tidens trend, og selv den mindste

flække har ”katalogvarer” i form af højhuse og havne-

frontsbebyggelse øverst på ønskelisten. Denne penge-

rigelighed vil set i bakspejlet få skylden for meget, og

helt givet med rette!

Pengerigelighed er imidlertid ikke Landsforeningens

problem. Nej, her er det allerstørste problem pengeman-

gel! Gennem de sidste adskillige år har den manglende

økonomi bevirket, at foreningens bestyrelse har måttet

bruge næsten alle sine kræfter på at holde organisatio-

nen i gang. Sådan er det også i dag, og der kan ikke

spares mere nogle steder, så derfor må økonomien have

absolut højeste prioritet. Vi må være så optimistiske,

at vi må tro på, at dette er et problem, som kan løses

meget hurtigt, for ellers kommer vi ikke i gang med de

problemer, som vi har erkendt i årevis. Lad mig nævne

nogle påtrængende områder, som f.eks. den forven-

tede, snarlige revision af lov om bygningsfredning og

bygningsbevaring, de nye storkommuners håndtering af

de opgaver, som tidligere har ligget i amterne, tilførsel

af flere penge til de fredede bygninger og mine egne

kæpheste, nemlig at få indflydelse på ”oprydningen” i

det åbne land og i landsbyerne, samt at få hakket hæ-

lene i, når det drejer sig om den truende optrapning af

fredningsophævelser. De fredede bygninger er – og bør

fortsat være – ”fyrtårnene” i det bebyggede miljø.

Bortset fra disse opgaver, som vi sikkert alle vil kaste os

over med ildhu, så er der en lang række spændende or-

ganisatoriske opgaver, som snarest bør iværksættes. Her

er et formaliseret, tæt netværksarbejde mellem Lands-

foreningens bestyrelse og medlemmerne en vigtig ting.

Måske skulle det foregå på bestyrelsesniveau imellem

Borgergade og de lokale foreninger, og når dette læses,

har det første af den slags møder allerede været afholdt

på Fyn. Systematisk og kreativ medlemshvervning er

en anden påkrævet opgave, ligesom vi må have gang i

hjemmesiden, så den bliver et debatforum.

Alle disse ønskede tiltag koster kræfter, og det ville

være dejligt, hvis Landsforeningen, ligesom i min egen

forening (Foreningen Straatag) kan nyde godt af frivilligt

arbejde fra andre end bestyrelsen.

Endelig skal vi huske, at vi har mange personlige med-

lemmer, og de må ikke nedprioriteres i forhold til for-

2 by & land nr. 71 · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006

3

eningerne.

Selv vil jeg aldrig slippe enkeltsagerne. Jeg vil være ude

i fronten for at kæmpe for redningen af de få rester af

det gamle bondesamfund!

Skal noget af dette have en ”kinamands” chance, så

kræver det arbejdsro og tillid – både internt i bestyrelsen

og i forhold til omverdenen.

Det er nu kursen skal afstikkes.

foto Torben

Lindegaard?


Restaurering af den italienske

baroktrappe i Roskilde Palæ

Af Erik Nielsen, Jørgen Nielsen rådgivende ingeniører A/S og Susanne Havning, Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Foto: Thomas Rahbek og Gunilla Rønnow

I 2003 gennemførte Slots- og Ejendomsstyrelsen en

omfattende restaurering af den italienske baroktrappe i

Roskilde Palæ. Den oprindelige treløbstrappe led under

konstruktive skavanker, der gennem tiden havde med-

ført alvorlige svækkelser og meget store skævheder i

trappens løb (trinene) og reposer (afsatser) til gene for

den daglige brug. Beregninger viste, at trappens bære-

evne og brandmæssige forhold ikke var tilstrækkelige.

Historisk baggrund

Roskilde Palæ var arkitekten Laurids de Thurahs første

store byggeri for Christian VI. Rentekammeret fik ved

kongelig resolution af 24. oktober 1732 ordre til ”ved

Conducteur Thura – i Henseende at General Bygmeste-

ren (Häusser) saa meget andet har at tage Vare – over

saadant et Huuses Bygning og Bekostning en tegning og

Overslag lade forfatte, som dog ikke maa overgaa den

Summa 10.000 Rdl.” Som erstatning for den nedslidte

bispegård ved Roskilde Domkirke skulle den ny bygning

anvendes til ophold for kongen og hans følge under gen-

nemrejse og i forbindelse med ”forefaldende Kongel. Liig-

Processioner”, som Thurah beskriver det i sit store værk

”Den danske Vitruvius”, udgivet i slutningen af 1740’rne.

Thurahs forslag til ”Roeskilde Kongel. Pallads” blev god-

kendt, og den første sten blev under Christian VI’s tilste-

deværelse nedlagt 12. maj 1733. Byggeriet af den nye

hovedbygning blev i øvrigt gennemført på forbløffende

kort tid. Efter at kongen var vendt hjem fra sin rejse til

Norge, holdt han allerede den 23. september 1733

– 4 måneder og 11 dage efter grundstensnedlæggel-

sen – middagstaffel i den nye og fuldt færdige bygning

med hele sit følge.

Thurahs barokbygning er i to etager og med 15 fag.

Foran ligger det hesteskoformede sidefløjskompleks, der

får det til at ligne en formindsket udgave af Frederiks-

berg Slot og Christiansborg Slot, som Thurah senere blev

impliceret i. Det charmerende gulkalkede bygningskom-

pleks, der ligger ret ubemærket ved Stændertorvet, har

gennem tiderne huset forskellige institutioner: amtman-

dens administration, den rådgivende stænderforsamling

1835-46, og er nu bl.a. bispegård, museum og kunstud-

stillingsbygning.

Roskilde Palæ

Adgangen til bygningen og det store centrale trapperum

er placeret i hovedbygningens midterparti over tre fag.

Thurahs trappe forbinder indgangsrummet med hoved-

reposerne på 1. sal og i tagetagen. I hver af etagerne er

trappen opbygget af to korte og et langt trappeløb samt

to mellemreposer. Efter antallet af løb mellem etagerne

kaldes trappen for en treløbstrappe.

Thurahs treløbstrappe var en af de første af sin art i Dan-

mark, og der var derfor ikke håndværksmæssig erfaring

med, hvordan en stabil tømmerkonstruktion skulle op-

bygges. Det var først i 1800-tallet, at man fik bedre styr

på, hvordan det kunne gøres. Ud over at konstruktionen

er vanskelig, er trappens dimensioner også ganske store.

Trappeløbene er to meter brede, og længden på de

lange løb er 4,8 meter. Tømmeret i forkanten af 1. sals

hovedrepos skulle oprindelig spænde frit, over 8 meter

mellem trappevæggene.

Løbene og mellemreposerne var opbygget med tre styk-

ker bæretømmer. Løbenes tre vangeplanker er tildannet

for trappens opsadlede trin, hvilket vil sige, at trinene var

lagt ovenpå udskæringerne af og således på oversiden

af vangeplankerne. Udskæringerne reducerer plankernes

tværsnitshøjde til blot 16 cm. Den bageste vange var

fæstnet direkte i murværket, og forvanger og midtervan-

ger i de lange løb var forstærket med 5 x 6 tommer

tømmer. En beregning af de lange trappeløb viste, at

bæreevnen var på maksimalt 150 kg pr. m² udover trap-

pens egenvægt. Tømmeret i mellemreposerne varierede

med dimensioner mellem 5 og 7½ tommer.

Da mellemreposerne ikke var vridningsstive, har lasten

fra trappen kun kunnet optages med vandret støtte

fra de kraftige murede vægge omkring trapperummet.

Sidestøtten fra væggene har kun kunnet aktiveres ved,

at trappen har deformeret sig voldsomt. Det var såle-

des mellemreposernes uheldige konstruktionsopbyg-

ning, der var hovedårsagen til, at trappen var sunket

sammen. De slappe konstruktioner i hovedreposerne

havde således forstærket problemet. Til alt held er

murværket omkring trappen så kraftigt, at det ikke har

4 by & land nr. 71 · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006

5

givet efter.

Bjælkerne i hovedreposerne var meget underdimensio-

nerede. Den lange kantbjælke i 1. sals hovedrepos var

blot 9 x 9 tommer og spændte over 8 meter. Ud over

vægten fra hovedreposens stikbjælker og reaktionerne

fra trappeløbene har kantbjælken skullet bære vægten

fra en træskillevæg, der menes opsat ca. 1860. Tøm-

meret har ikke kunnet klare vægten, og på et tidspunkt

har det været nødvendigt at opstille en træsøjle under

kantbjælken. Da bjælken blev blotlagt viste det sig, at

der var trækbrud i tømmerets underside.

1. sal, før restaurering 1. sal, efter restaurering


ANMELDELSER

ANMELDELSER

terialet primært er leveret af enten skabe terialet arkitektur primært i er kunst. leveret På af denenten

krusninger skabe arkitektur i Frederiksholms i kunst. På Ka- den

Henning Larsens Tegnestue eller måde Henning slår du Larsens to fluer Tegnestue med ét eller nal. måde slår du to fluer med ét

Anne Prytz Schaldemose. smæk.” Anne Prytz Schaldemose. smæk.” Beskrivelserne virker meget

Pauline Ringsted. Den kunstneriske inspirations- Pauline Ringsted. overbevisende Den kunstneriske og Libeskind inspirationsafsløkilde til Libeskinds arkitekturforrerkilde en væsentlig til Libeskinds politisk arkitekturfor- tæft og

Når bygninger synger

ståelse Når bygninger fornægter sig synger ikke. Det er strategisk ståelse fornægter fornemmelse sig ikke. for, hvad Det er

Daniel Libeskind: Mit liv og min arki- i det Daniel direkte Libeskind: møde Mit mellem liv og min menarki- der i det kan direkte lade sig møde gøre, mellem hvor man mentektur.

Oversat af Nina Skyum-Nielsen. nesketstektur. Oversat sanser og af Nina arkitekturen Skyum-Nielsen. og skal neskets holde sanser fast og og hvor arkitekturen man må og

Gyldendal 2005. 392 s. ill. Pris: 375, - kr. ikke Gyldendal de overordnede 2005. 392 s. rationelle ill. Pris: 375, - kr. slække ikke de på overordnede principperne rationelle for at nå

overvejelser, der for Libeskind er sine overvejelser, mål. der for Libeskind er

Den kendte arkitekt Daniel afgørende Den kendte for, arkitekt om der Daniel er tale om afgørende Bogen er let for, tilgængelig om der er tale i sinom

Libeskind har i sit virke gjort sig god Libeskind arkitektur. har For i sit Libeskind virke gjort ersig

luftige god arkitektur. form og tilført For Libeskind en vis porer

berømt med to store projekter. god berømt arkitektur, med to når store mennesker projekter. tion god humor, arkitektur, der til når tider mennesker er biden-

Det er det Jødiske Museum i Ber- oplever Det er at det bygninger Jødiske Museum synger! i Berde oplever og krydret at bygninger med underfundige synger!

lin og genopbygningen af områlin En og anden genopbygningen inspirationskilde af områ- som anekdoter. En anden Den inspirationskilde er karakteristisksom

det hvor det nu ødelagte World har det præget hvor det Libeskind nu ødelagte som World arki- ved, har at præget Libeskind Libeskind ikke går som afarki

Trade Center i New York lå, i tekt Trade er hans Center jødiske i New baggrund, York lå, i vejen tekt for er hans at udtrykke jødiske sine baggrund, person-

NOTER

dag kendt som Ground Zero. Det

er også de to projekter som hans

selvbiografi ”Mit liv og min arki-

Han dag er kendt umådelig som Ground bevist om Zero. jøder- Det

nes er skæbne, også de to ikke projekter bare under som Det hans

Tredje selvbiografi Rige, men ”Mit også liv og i Sovjet min arki- og

lige Han holdninger er umådelig til dette bevist og om hint, jøder-

hvilket nes skæbne, kan virke ikke befriende. bare under Det

Tredje Rige, men også i Nils Sovjet Grothog

tektur” fra 2005 kredser om, og i det tektur” kommunistiske fra 2005 kredser Polen, om, hvor og

bygningskultur.

kun bygningens ydre.

fremstilles som centrale fikspunk- han fremstilles oprindeligt som kommer centrale fra. fikspunk-

Med den nye strategi flytter For at blive fredet skal en bygter

i hans faglige virke.

ter Samtidig i hans faglige er han sig virke. bevidst om,

Bygningskultur Danmark fokus Stueetage, ning have før restaurering særlige arkitektoniske

Når man læser Libeskinds selv- at han Når ikke man bare læser er jøde, Libeskinds men også selv-

fra alene at være et råd til også eller kulturhistoriske kvaliteter

biografi er man ikke i tvivl om, at borger biografi i et er større man samfund. ikke i tvivl om, at

Restaureringen

at være vendig videns- og og en forstærkning rådgivningsaf

de lange af national trappeløb betydning. skulle En fred- renset op, så der var plads til udretning af det kraftigt

han er et meget kunsterisk men- han Det er udtrykkes et meget klart kunsterisk i f.eks. men- Det

I samråd med Slots- og Ejendomsstyrelsen blev det beorganisation. foretages Ud med over stållasker. indsatsen Forstærkningen ning gælder af hovedre- både for bygningens nedbøjede tømmer.

neske, så meget at det umiddel- jødiske neske, Museum så meget i at Berlin, det umiddel- der med

sluttet at gennemføre en restaurering af trappen med for at gøre poser bygningskultur på 1. sal og i tagetagen til et skulle ydre sikres og med indre. stålpro- Alle bygninger

bart var en musisk løbebane der sin bart særprægede var en musisk udformning løbebane udder

hjælp fra Kgl. Bygningsinspektør Gunilla Rønnow og kendt og filer populært og endelig begreb skulle der i den foretages opført en brandisolering før år 1536 af er automatisk

lå foran Midtervangerne ham. Men i de han lange var trappeløb også blev gør lå ligeledes et foran voldsomt for- ham. Men sanseindtryk han var også med

brede befolkning,

rådgivende ingeniør Jørgen Nielsen. Det overordnede

trappeløbene. vil Bygnings- fredede, mens yngre bygninger

en stærket ferm tegner med stål, og det og bagvangens stod efter- fastgørelse forvredne en til ferm murvær- tegner og skæve og det vinkler stod som efterkultur

Danmark fremover også generelt kan fredes, når de er

formål med restaureringen var at stabilisere de bærende

håndenket blev klart forbedret at fremtidsmulighe-

med ekstra ankre. på hånden de besøgende klart at skal fremtidsmulighe- minde dem

skærpe sin rolle som rådgiver og over 50 år gamle. Yngre bygnin-

konstruktioner samt at fjerne skæmmende senere til-

Inden forstærkningsarbejderne blev påbegyndt blev

derne lå her. Dog var det hans om derne al grusomheden lå her. Dog var i Holocaust det hans

formidler af viden til fagfolk ger, der indeholder særlige værkommende

elementer – bl.a. bræddeskillevæggen på

trappekonstruktionerne blotlagt, så detailløsningerne

mor Restaureringen der skubbede af ham trappen den tog sidste ca. 10 måneder og mor ikke mod der mindst skubbede de det meningsløse ham den sidste i

som arkitekter, ingeniører og dier, kan fredes i særlige tilfæl-

1. sals hovedrepos. Hermed ville trapperummet endelig kunne fastlægges. Efter opstilling af afstivningskonstruk-

vej godt over fire i arkitekturen måneder, som med det oprindeligt orde- tog nazismens vej at opføre over i terror arkitekturen gennem med bl.a. orde- de

bygherrer. Bygningskultur Dande. blive genskabt med sit oprindelige og veldisponerede

tioner blev trappen nænsomt skilt ad. Tømmerdele blev

ne hele ”Du hovedbygningen kan altid skabe – kunst tankevækkende! i ”tomrum” ne ”Du kan Libeskind altid skabe har kunst indlagt i i

mark vil desuden fungere som Til kategorien af fredede byg-

arkitekturen, men du kan ikke bygningen. arkitekturen, men du kan ikke

smukke udtryk.

faglig og demonteret, strategisk og sparrings- alle snedkerpartier ninger blev afrenset hører og bl.a. sat i slotte, herre-

På den måde er bygningen blepartner

stand for offentlige for senere genmontage. myndighegårde, bondegårde, borgerhuse,

vet ”besjælet”, og kan gennem

Trappen skulle rettes op og stolpeunderstøtningen under der og kommuner, om hvordan købmandsgårde, pakhuse, villa-

påvirkning af sanserne fortælle

1. sals hovedrepos fjernes. Derudover skulle konstruk- de bruger Under kulturarven den nederste som mellemrepos er er, hulrummet rådhuse, lukket skoler, arrester, jern-

alle om grusomhederne i forbintionerne

forstærkes så trappen kunne klare en vægt på vækstfaktor. med et træpanel. Det var derfor muligt banestationer at forstærke og den industrianlæg,

STUCCO LUSTRO

delse med Holocaust.

300 kg pr m². Brandmodstandsevnen af de primære

allerede eksisterende lodrette understøtning telefonkiosker ved etable- og lysthuse.

MARMORINO Selvbiografien tager os ikke

Om Bygningskultur Danmarks Kulturarvsstyrelsen har ansva-

konstruktionsdele skulle forbedres til mindst 30 minutring af et mindre liniefundament og en ny stålbuk.

MARMORPUDS kun ind i en arkitekts kunstneri-

direktør, Thomas Martinsen ret for de fredede bygninger.

ter. Endeligt var det et ufravigeligt krav, at alle nye

ske univers, men også med ind på

Thomas Martinsen tiltrådte som Kilde: Kulturarv – en værdi-

MATERIALER

konstruktioner skulle være skjulte, og at overflader, pro- De øvrige mellemreposer blev genopbygget med stål-

de bonede gulve i de politiske

direktør for Bygningskultur fuld ressource for kommunernes

VÆRKTØJ

fileringer og ornamenteringer skulle fremstå med deres rammer til støtte for de tilstødende løb.

haller, der hvor det også afgøres

Danmark i august 2005. Han har udvikling. Analyse af dansker-

UDFØRELSE hvilken arkitektur der skabes.

oprindelige struktur og farveholdning.

udarbejdet organisationens nye nes holdninger til kulturarv

KURSER

Biografien fortæller indgående

strategi Kantbjælkerne på forretnings- i hovedreposerne såvel blev udført rettet af op Kulturarvsstyrelsen og for-

og

hvordan han, ofte med succes, har

Disse målsætninger kom for konstruktionernes vedkom- som imagesiden, stærket med og påboltede står også stålprofiler, i Fonden tilpasset i Realdania, størrelse, september

AMPIO

kæmpet for sine visioner. Til tider

mende til at indebære etablering af vridningsstive stål- spidsen så for de at netop gennemføre kunne rummes æn- inden for 2005. beklædninger og

Raadvad 40 · 2800 Kongens Lyngby i hårde faglige og politiske kamkonstruktioner

i tre af de fire mellemreposer. Fundering dringerne. belægninger. Med en Inden baggrund opmuring af den lange kantbjælke

Tlf. 45 50 55 45 · Fax 45 80 01 84

pe, der får spillet om Operahuset i

og understøtning af den nederste mellemrepos var nød- som leder i 1. sals af Rambøll hovedrepos Manage- blev vederlagshullerne Yderligere i murværket information

ampio@ampio.dk · www.ampio.dk

København til at fremstå som små

ments Center for Oplevelsesøko- Thomas Martinsen, direktør for

i det kommunistiske Polen, hvor

Fortsatt han oprindeligt fra side 25 kommer fra.

Samtidig er han sig bevidst om,

nu at samlet han ikke Stueetage, i en bare fælles er efter jøde, kartonnage restaurering men også

og borger udsendes i et større i år til samfund. alle kommuner

Det som udtrykkes inspiration klart til udarbej- i f.eks. Det

delse jødiske af lokalplaner Museum i Berlin, for særlige, der med

spredt sin særprægede beliggende udformning bygninger og ud-

kulturmiljøer gør et voldsomt i det sanseindtryk åbne land. med

Desuden forvredne er og materialet skæve vinkler tænkt som

et på eksempel de besøgende på en skal målrettet minde dem

information om al grusomheden om vedligeholdelse i Holocaust

af og en ikke særlig mindst regional det meningsløse byggeskik. i

nazismens Det er et storartet terror gennem og ideali- bl.a. de

stisk ”tomrum” initiativ Libeskind de to kommuner har indlagt i

her bygningen. har taget. Det fortjener at

rigtig På mange den måde kommuner er bygningen følgerble

det vet op. ”besjælet”, og kan gennemA.T.

påvirkning af sanserne fortælle

alle om grusomhederne i forbindelse

FÅ med RÅDGIVNING

Holocaust.

Selvbiografien OM DIT tager HUS os ikke

kun ind i en arkitekts kunstneriske

univers, men også med ind på

Center for Bygningsbevaring

de bonede gulve i de politiske

haller, der

RAADVAD

hvor det også

40

afgøres

hvilken arkitektur 2800 Lyngby der skabes.

Biografien fortæller indgående

hvordan

www.bygningsbevaring.dk

han, ofte med succes, har

kæmpet for sine visioner. Til tider

i hårde faglige og politiske kampe,

der får spillet om Operahuset i

København til at fremstå som små

6

nomi og medforfatter til den

anmelderroste ”Oplevelsesfa-

Bygningskultur Danmark.

by & land Tlf. nr. 33 71 47 · juni 66 2006 05,

30 by & land nr. 71 · juni 2006

30

7

brikken” er han en af pionererne mobil 22 46 71 70,

når det gælder om at kombinere email: tm@bygningskultur.dk

krus

nal.

Be

overb

rer e

strate

der k

skal

slæk

sine

Bo

luftig

tion

de og

anek

ved,

vejen

lige

hvilk

Fortsa

nu sa

og u

ner s

delse

spre

kultu

Desu

et ek

infor

af en

De

stisk

her h

rigti

det o

F

w


Glæder og sorger med lervægge

Af Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

To af mine pileflettede lertavl i en ikke så god forfatning. Men hvis de ellers er tildækkede af en tynd lerpuds

og et tyndt lag hvidtekalk, holder de rimelig godt, dvs. 2-300 år. Men går der først hul, og regnen tager fat, så

holder de ikke så længe. De grå plader, man ser inde bag lerkliningen er staldens indvendige ’træbetonplader’

Over halvdelen af jordens befolkning bor i huse bygget

af ubrændt ler, hævdes det, og jeg tror det gerne. For

nu har jeg haft et hus med udvendige og indvendige

vægge af ubrændt ler i 5 år, og det har givet mig mange

glæder, men også det modsatte – så på den måde kan

over halvdelen af jordens befolkning ikke tage helt fejl,

heller ikke hvad dette angår.

der er sat på et lægteskelet. Dette måtte ’ofres’, da tavlet skulle have nyt pileflet og lerklining.

Ler er jo et materiale, der findes overalt, og ofte i rige-

lige mængder, så billigt er det jo også. Men man spørger

sig selv, om det kan være rigtigt, at et så primitivt mate-

riale kan anvendes til at bygge huse, oven i købet huse,

til at bo i. Og her har vi nok det største problem for an-

vendelsen og bevaring af soltørrede lermaterialer i huse:

Indgroede fordomme. Men det skal jeg vende tilbage til.

Vi ved nemlig, at vægge af sammenpresset ler og sand, det

såkaldte pisé, har været brugt til at bygge billige og gode

boliger flere steder i Danmark, bl.a. ved Fredensborg, på

Lolland-Falster og på Djursland (se by & land nr. 48).

Vi ved også, men mange tænker måske ikke så meget

over det, at stort set alle land-bindingsværkshuse, der

blev bygget før ca. 1800, havde lerklinede tavl mellem

tømmeret. Der blev sat lodrette ’kæppe’, såkaldte støjler,

i en afstand af ca. 15 cm, hvorimellem der blev flettet

Ubrændt ler er ét af de mest udbredte byggematerialer

på Jorden. Og der bygges meget andet end

’negerhytter’ af ler.

Adskillige meget flotte byhuse i Spanien, Portugal,

Italien og Frankrig – for ikke at sige Grækenland,

Tyrkiet og Bulgarien er bygget af ubrændt ler i

såkaldt pisé.

Ja selv i Danmark har vi huse med ubrændt ler i

væggene. Bl.a. mit eget.

med pilegrene. Derefter blev feltet klinet med lermørtel

– en blanding af ler, sand og komøg. Herpå blev der

kalket med hvidtekalk eller kalkfave.

Omkring 1800 vandt de soltørrede mursten ind som

alternativ til udmuring af felterne, men mange bønder

fortsatte med at kline tavlene, hvilket bl.a. er tilfælde

på min gård, i udlængerne, der er bygget i henholdsvis

1825 og 1840. De soltørrede lersten blev også fremstil-

let af ler og sand – plus meget andet, småsten, tegl-

stumper, lidt halm, træstumper osv. De blev formet i

træforme, slået ud og lagt et overdækket sted til tørring.

Som byggemateriale kan disse soltørrede sten have me-

get forskellig kvalitet, idet nogle er ret skrøbelige, men

de fleste er dog utroligt hårde, stærke og modstands-

dygtige. Man brugte naturligvis også de soltørrede mur-

sten til at reparere på det eksisterende bindingsværk,

når de klinede tavl ikke kunne holde mere. Derudover

brugte man dem til indvendige skillevægge.

Omkring 1850 bredte de fuldbrændte mursten sig

som ’fyldmateriale’ i landbindingsværkshusenes bin-

dingsværkstavl. Nu var teglværkernes mursten både

kommet så langt ned i pris, og den status dette ma-

teriale havde overfor naboens ’lervægge’, steget så

højt, at de soltørrede mursten næsten helt forsvandt.

Man undlod naturligvis ikke at fremvise det nye status-

symbol, ved bl.a. at lade murstenene stå upudsede

og ukalkede i bindingsværket. Mangt et sted blev de

gamle soltørrede lersten og de lerklinede tavl promte

skiftet ud med brændte mursten, så snart man havde

råd til det. Undtagen i de indvendige skillevægge. Her

sker det først nu, bl.a. når man ’renoverer’ bindings-

værkshusene, ved at rage hele indmaden ud for at

etablere vinkelstuer, samtalekøkkener osv. som i ’bla-

dene’. For finder man de ubrændte lersten indvendig

i sit hus, så fy-da-føj for noget griseri at have inde i sit

fine hus. Ud med det.

Men, nu hvor jeg selv bebor en fredet bindingsværks-

gård på Fyn, der stort set kun har brændte mursten i

skorstenene og omkring disse, vil jeg gerne slå et slag

for at bevare de ubrændte lersten i vores bygningskultur,

der hvor de nu er, samt minsandten også retablere dem,

hvor de har været.

Lerstenenes fordele

Mit hus er en firlænget bindingsværksgård, der er under

restaurering, og derfor står tom noget af tiden, bl.a. det

meste af vinteren. En del af stuehuset kan fyres op med

kakkelovne og kan derfor sagtens bebos, hvad vi også gør.

Når vi kommer til dette kolde, uopvarmede hus en

vinterdag eller en sommerdag, er alting inde i huset

fuldstændig tørt. Ikke engang sengetøjet, der kan ligge

fremme, er fugtigt eller klamt. Bøger kan stå i reolen

uden at ’krølle’ og skal man tænde op i kakkelovnen,

tager man en avis, der ligger i huset, som optænding,

og stryger en tændstik fra en tændstikæske i skuffen.

Havde dette hus haft brændte sten i ydervæggene og

de indvendige vægge ville sengetøjet efter en kold vinter

være klamt og muggent, en avis, der ligger i huset og en

æske tændstikker ville være så klamme, at de ikke kun-

ne brænde, ja svovlet, ville nærmest være helt opløst.

Det ubrændte ler har en fantastisk fugtregulerende evne

i et hus som dette, der er ret slående. Men een ting er

selvfølgelig, at lervæggene automatisk regulerer klimaet

i huset, når man ikke bor i det, jf. ovenstående, det er

guld værd for husets velbefindende og for dets beva-

ring. Det er endnu mere imponerende, hvor rart huset

er at bo i rent indeklimamæssigt. Dels fugtmæssigt, som

nævnt ovenfor, for fugten forsvinder som ’dug for so-

len’, ind i væggene, også når man producerer en masse

under badning, madlavning og andet. Men det mest

Bindingsværkshuse på landet blev helt frem til ca. 1850

opført med ubrændte lersten i tavlene. Men i midten af

1800-tallet blev de brændte mursten så billige, at de på

kort tid blev lige så enerådende på landbindingsværket,

som de i lang tid havde været i bybindingsværket. For at

andre kunne se, at man var med på moden, blev det nye

materiale fremvist uden puds eller farver på.

Man udskiftede også i stor udstrækning de eksisterende

tavl med ubrændte lersten eller lerklinede tavl, så i dag

er det kun fundet af en række ’støjlehuller’ i det vandrette

og lodrette tømmer, der viser, at huset oprindelig

har haft lertavl i bindingsværket.

8 by & land nr. 71 · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006

9


overraskende for mig har været lerets meget mærkbare

varmeregulerende egenskaber. Lervæggene holder bety-

deligt længere på varmen, end jeg er vant til ved andre

materialer, eksempelvis en almindelig isoleret hulmur,

som i mit andet hus. En kakkelovn går jo ud om natten,

men lervæggene fortsætter med at varme længe efter.

Mest tydeligt ser vi dette i gårdens åbne vognport-rum,

der vender mod vest og som vi ofte sidder inde i, som et

halvtag og spiser om aftenen. Her er gulvet og væggene

af ubrændt ler, og når solen har bagt derind i nogle timer,

er rummet varmet op, så vi kan sidde uden at føle aften-

kulden eller aftenrimen, nærmest hen til midnat. Man

oplever her på sin egen krop, at lermaterialerne på én

og samme tid sluger nattefugten effektivt og afgiver den

passive solvarme til luften – så rummet er meget behage-

ligt at sidde i, til trods for at det er åbent i den ene ende.

Man taler i disse teknisk fremskredne tider meget om

det ’selvtænkende, digitale’ hus, hvor alt, herunder

ikke mindst indeklima, varme- og fugtforhold osv. er

styret fra computere via et netværk af digitale ’sensorer’

anbragt strategisk i huset. Disse sender data til compu-

teren, der så regulerer den maskinelt drevne ventilation,

fyret, radiatorerne, og hvad ved jeg. Huset finder helt

selv ud af, hvad der skal gøres for at få et behageligt

klima i huset. Man skal ikke gøre noget, teknikken

tænker for dig. Men måske blev det ’selvtænkende’,

selvregulerende hus i virkeligheden opfundet for flere

hundrede år siden, da man byggede huse af ubrændte

lermaterialer? Her skal man endda ikke stille på knapper,

og så kan man heller ikke komme til at stille knapperne

forkert, plus at det energimæssigt er ganske gratis.

Måske har vi oven i købet her forklaringen på at folk

kunne overleve, og måske endda overleve godt, i jernal-

derens ’primitive’ huse med ild midt på gulvet, lyrehul i

taget, og masser af fugt, træk og kulde. Lermaterialerne

optager ildens strålevarme og holder derved huset tørt

og lunt, også om natten. I den nyligt udgravede ’Tårnby-

gård’ på Amager, hvor man for én af de første gange

har kunnet følge den samme gård 1000 år tilbage i

tiden, rent arkæologisk, fandt man i huset fra 1200-

tallet lofter i visse rum udført af en tyk lerklining på

pilefletværk – foruden gulve og vægge af ler, naturligvis.

’Selvtænkende’ lofter, fristes man til at sige.

Jeg er naturligvis i gang med at isolere mit bindings-

værkshus med mineraluld under vinduesbrystningerne,

som det sig hør og bør, men jeg overvejer lige nu at

lade være for ikke at risikere at ødelægge lervæggenes

meget mærkbare varmeregulerende funktion i huset. Nu

lader jeg selvfølgelig overvæggene stå i lersten og puds,

så måske er det nok, men det burde faktisk undersøges,

hvis det ikke allerede er det, hvad et materiales og en

konstruktions varmeregulerende egenskaber betyder i

forhold til dens varmeisolerende evne.

Lerstenenes ulemper

Før jeg går over til de ulemper, jeg kan konstatere ved mine

lervægge, for de er der også, skal jeg lige nævne en fordel

mere, nemlig at leret er et billigt materiale. Det gælder dog

ikke, hvis man køber de ubrændte mursten fra et teglværk.

Så er de paradoksalt nok dyrere end de tilsvarende brændte

sten. Forklaringen er, at det koster mere at få særbehand-

ling, end den gængse vare. Ak ja, sådan vender vores tid

ofte tingene på hovedet i forhold til for 150 år siden. Så

med dette in mente burde der igen komme ’status’ i at

bruge ubrændte lersten frem for brændte mursten.

Men når jeg alligevel siger, at lersten er et billigt ma-

teriale, er det fordi så mange mennesker fjerner deres

Et af problemerne med lerpuds er at det krakelerer som en udtørret vandpyt. Derved bliver vedhæftningen til bunden også

dårlig. Men med to meget enkle og billige materialer, sand og kolort, kan dette problem formindskes.

I denne åbne tofteport varmer eftermiddags- og aftensolen ofte lervæggene og lergulvet op i en grad, så det halvåbne

rum holder sig varmt og dugfrit til hen ved midnat. Den gående port i yderfacaden er i så fald helt lukket.

Men når solen rigtig har bagt, oplever man at lermaterialerne på én og samme tid sluger nattefugten effektivt og afgiver

den passive solvarme til luften – så rummet er meget behageligt at sidde i.

gamle lerstensvægge og smider de ubrændte lersten på

lossepladsen – eller kommer og afleverer dem til mig,

som de ved genbruger dem til et eller andet. Det at

kunne genbruge alt, ligger faktisk dybt i folk, men det er

desværre styret ret meget af modetendenser hvad man

genbruger. Her havde det efter min mening været bedre

for husenes indeklima, hvis man havde beholdt lerste-

nene, hvor de var. Men den dag er måske ikke så fjern,

hvor der kommer en ’helt selvtænkende’ (ikke engang

mekanisk drevet) ’indeklima-regulerende’ væg på mar-

kedet, udført af ubrændt ler, som man så kan foretage

en moderigtig investering i. Jeg har jo slet ikke nævnt at

ler også dæmper lyd/støj ret godt - plus alt det økolo-

giske med energiforbrug, genbrug og tilbage til moder

jord, hvis man er til det.

I øvrigt har alle byhuse, der er bygget før 1930, lerind-

skud i etageadskillelserne, d.v.s. et lag ubrændt ler, der

ligger på et lag indskudsbrædder. Så hvis man af uviden-

hed fjerner dette, vil man kunne mærke det på husets

indeklima samt ikke mindst at dæmpning af lyden gen-

nem etageadskillelsen ikke er som før.

Men tilbage til ulemperne. Først og fremmest kan man

ikke hænge noget tungt op, som f.eks. et skab, en

håndvask eller sågar en knagerække, på en lervæg.

For nylig faldt mit meget flotte glasskab, med alt vores

fineste porcelæn, ned af væggen. Heldigvis stod der én

i nærheden, der greb skabet, hjulpet af en høj bræn-

dekurv, der stod lige under. Men så må man i stedet

hænge de tunge ting op i trælofterne eller i væggenes

bjælker eller stolper af træ.

Men så kommer vi til det værste, nemlig problemerne

med de ubrændte lersten i bindingsværkstavlene. Det

er her meget vigtigt, at lerstenene er dækket af et lag

vandafvisende puds og uden på dette, hvidtekalk eller

kalkfarve. Bare få timers påvirkning fra regn eller op-

sprøjt fra en vandpyt eller andet vil ’æde’ flere centime-

ter af lerstenen på rekordtid. Dertil kommer at jag har

haft store problemer med at ’kreere’ en puds på lerste-

nene, der kan holde. Kalkpuds holder godt på mursten

og kalkbund, men ikke så godt på en porøs lersten. Så

jeg eksperimenterer en del med forskellige lermørtler,

idet ler bør kunne binde på ler.

Sagen er dels at lermørtel meget let krakelerer, som en

udtørret vandpyt, når det tørrer, dels at få det til at sidde

fast. Jeg benytter her to meget billige materialer til at

løse dette problem: sand og kolort. Derudover kommer

10 by & land nr. 71 · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006

11


jeg også læsket kalk i. Sandet ’magrer’ lerblandingen, så

den ikke krakelerer så meget, og kolorten er et perfekt

fibermateriale, i form af græs, halm etc, der er findelt

og findelt og enzymbehandlet i koens fire maver, også

til mindskelse af revner og krakeleringer. Det er nærmest

en papir-pulp, man kommer i materialet, og kolorten,

der skal være så frisk som mulig, lugter ikke (af lort), når

den er blandet med ler, sand og kalk.

Der ’plejer’ at falde puds af på 10-15 tavl på mit bin-

dingsværk, hvert forår. Det skal dog siges at jeg har cirka

240 løbende meter af det, hele vejen rundt. Men i år

er der kun faldet puds ned på tre tavl, heraf kun på et,

jeg selv har lavet, nemlig det allerførste overhovedet.

Så problemet er sikkert til at løse, men der er unægtelig

mere vedligeholdelse ved bindingsværkstavl af ubrændte

sten end af brændte.

Til gengæld kan jeg se at de allerældste lerklinede tavl,

som jeg heldigvis også har en del af, hvoraf nogle er

fra ca. 1800, holder fantastisk godt, uden anden vedli-

Det er virkelig skønt at arbejde med lermørtel. Det er et

billigt, nemt og enkelt materiale: Ler, sand, læsket kalk

og vand – plus lidt frisk kolort. Pudsen skal kastes på

for at sidde godt fast. Derefter glatter man godt med et

pudsebræt af træ og derefter glatter man fint efter med

en murske. Man skal blive ved med at glatte og arbejde

’on-and-off’ med pudsen i nogle timer, hvor man dog

godt kan lave andre ting imens, bare ikke forlade det

pudsede tavl. Efter nogle timer glatter man endnu en

gang, denne gang meget hårdt, hvorefter man stryger

et rigeligt lag kalkvand på, og glatter omhyggeligt alle

revner ud igen. Dette kan eventuelt gentages nogle

gange. Næste dag kalker man pudsen med hvidte-kalk

eller kalkfarve. Når man pudser eller reparerer bindingsværkstavl,

må man ikke på noget sted trække mørtelen

ind over bindingsværk-stømmeret. Man skal i stedet udføre

samlingen mellem puds og træ som en ’indskåret’

kant, hele vejen rundt. Man trækker en lille skrå kant ind

under tømmerets forside som vist på billedet.

geholdelse end sædvanlig kalkning hvert 10. år. Så min

plan er faktisk at prøve at lave en til flere af disse igen,

der, hvor der nu er ubrændte sten.

Pas godt på de gamle lersten, de passer

godt på dig - og på dit hus.

For jeg slutter lige med endnu et plus ved lerstenene

igen. Nogle af mine lerklinede tavl fra ca. 1840 sidder i

bindingsværk lavet af elmetræ, der jo var ’fattigmands’

erstatning for eg, som det ligner lidt. Men elm rådner

uhyre nemt, når det bliver fugtet op, selv i kortere

tid. Det har slet ingen indbygget modstandskraft som

egetræet eller fyrretræet. Derfor blev det også nidkært

nævnt i husets brandtaksationer, så man ikke risikerede

at ’overforsikre’ huset: ’Elmetømmer med Egefodstykker

og Fyr Overtømmer’. Men i mit hus har det skrøbelige

elmetømmer nu holdt i over 160 år, og det tilskriver jeg

anvendelsen af lerklinede tavl eller ubrændte lersten

i tavlene. For lermaterialets effektive fugtregulerende

egenskaber gælder naturligvis også for det træ, det

sidder sammen med. Leret trækker fugen ud af træet

og holder det tørt på de to sider, hvor murtavlene af

ler sidder. Prøv lige at sætte brændte mursten og en

stærk og hård cementmørtel her. Så rådner træet med

det samme, som vi desværre dagligt kan se tusindvis af

eksempler på. Og så kommer den med den dyre og be-

sværlige vedligeholdelse ved bindingsværk op igen, og

så ryger der endnu et bindingsværkshus på den konto.

Blot fordi man har erstattet de gamle, bedste og billigste

materialer med nyere, dårligere og dyrere.

Ubrændte lersten er ikke vandfaste. Lægger man dem

i vand er de opløste på en nat, og er de ikke konstant

fuldt tildækket med et vandafvisende pudslag, bliver de

også hurtigt opløste, hvis det regner eller sprøjter op på

dem. Det kan være svært at få pudsen til at hænge på

de ubrændte lersten – og så falder den af – typisk om

vinteren eller i det tidlige forår. Det er imidlertid muligt

med de rigtige materialer og metoder – bl.a. absolut

ingen cement – at få pudsen til at holde godt og længe.

På den fredede firlængede bindingsværksgård

’VADSTRUP’ i landsbyen Viby, nord for Kerteminde

findes der kun brændte mursten i skorstenene. I

alle bindingsværksfacader er der enten soltørrede

lersten eller klinede lertavl. Også de fleste indvendige

vægge er opbygget af ubrændte lersten.

Disse ’primitive’ materialer giver et fantastisk godt

indeklima i huset – foruden at leret også er med til

at bevare træet. Man bør derfor ikke ’automatisk’

skifte lersten ud med brændte mursten, når man

istandsætter ældre bindingsværkshuse, tværtimod

– man bør overveje at genetablere lersten, hvor de

har været tidligere.

Til sommer afholdes der en række kurser for ’bindingsværks-ejere’

om dette, og meget andet på

denne gård.

Kurser og rådgivning for husejerne

Nej, der var man noget klogere i gamle dage. Mit råd

skal derfor være at man skal gå tilbage til de ubrændte

lersten igen, i bindingsværkshuse, hvor disse før har

været, når man istandsætter facaderne eller sætter nye

indvendige skillevægge op.

Da der formentlig er meget få håndværkere eller hus-

ejere, der har prøvet dette, afholder jeg et kursus for alle

interesserede søndag, den 11. juni kl. 10-15 på min gård

VADSTRUP i Viby ved Kerteminde. Kurset Vedligehol-

delse og istandsættelse af bindingsværk handler ikke

kun om lersten og lermørtel, men i det hele taget om det

at passe et bindingsværkshus på den rigtige måde, så

det holder. Prisen er 750 kr, heri er indbefattet et gratis

eksemplar af min bog ’Huse med sjæl’ (pris 300 kr) samt

frokost og kaffe.

Har man et bindingsværkshus med ubrændte lersten i

tavlene eller sågar klinede tavl, bør man nok ikke søge råd

om istandsættelsen hos det lokale murerfirma, hvor det

forventede standardsvar er at skifte alt ud med brændte

mursten. Det samme gælder skillevægge af ubrændte

mursten. Søg i stedet rådgivning hos Center for Bygnings-

bevaring, der har særlige kompetencer indenfor dette

område. Måske vil den billigste og bedste løsning være at

bevare lerstenene eller lertavlene, ligesom i mit hus. Det

kræver dog særlige materialer og metoder, som man også

kan få rådgivning om eller selv lære. Centeret har telefon

45 80 79 08 eller 45 96 99 90.

Læs mere på www.bygningsbevaring.dk

Kurset er led i en række på fire kurser for private husejere,

arrangeret af Center for Bygningsbevaring i RAADVAD, der

finder sted i Viby på Fyn. De andre tre kurser handler om:

Den 20. august 2006:

Mit fredede eller bevaringsværdige hus

Kriterier og praksis for udpegning af fredede

og bevaringsværdige huse. Konsekvenser for

ejeren. Eksempler. Bevaringsprincipper: Næn-

som Bygningsbevaring. Økonomiske forhold

for fredede og bevaringsværdige bygninger.

Hvor får man hjælp?

Den 3. september 2006:

Udvendig og indvendig overfladebehandling

med klassiske farver og malingstyper: De

klassiske malinger. De klassiske pigmenter og

farver. Landhusenes interiører. Farver, male-

teknikker og bevaring eller retablering. Lim-

farver, linoliemaling, temperafarver.

Den 24. september 2006:

Vedligeholdelse og istandsættelse af vinduer

Vinduets materialer, konstruktioner og hånd-

værksmetoder. Linoliemaling samt afrensning

af gammel maling. Istandsættelse af vinduer

– metoder og eksempler. Energiforbedring

af vinduer. Vedligeholdelsesprogram for lin-

oliemalede vinduer. Nye vinduer i ældre huse.

Hvor får man hjælp?

12 by & land nr. 71 · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006

13


Holbæk kan ikke lide sin gamle huse

I Holbæk væltes det ene ældre hus efter det andet. Sådan har det været i årtier, og det synes

aldrig at få en ende. Næsten alt godt, gammelt erstattes af simpelt 3. rangsbyggeri.

Holbæk kan ikke lide sine gamle huse. Så de ryger ned

– og erstattes ofte af tarveligt 3. rangsbyggeri.

Holbæk har været storslem ved sit historiske byggeri

gennem mange år. Set med mine øjne er Holbæk en

af de danske byer, der er dårligst til bybevaring og til

bygningsvedligeholdelse – om ikke DEN dårligste. Sam-

menlignelige byer som Roskilde, Sorø, Næstved, Hel-

singør, Køge, Nyborg, Assens, Aabenraa, Kolding, Hor-

sens, Aalborg og Frederikshavn går helt anderledes og

respektfuldt til værks. I de nævnte byer gøres en aktiv

og positiv indsats for at bevare de gamle bygninger og

ofte med succes renovere dem og indrette dem til nye

formål. Men i Holbæk ligger de i vejen og skal ned for at

give plads til nyt.

Havde man fra starten behandlet Holbæk som f.eks.

Køge, så havde man i dag haft en af Danmarks fineste

og bedst bevarede byer. Tror man mig ikke, så kik bare

i Peter Korsgaards fine, lille billedbog fra 1993 ”På

strøgtur med oldemor”. Her ser man med al ønskelig

tydelighed, hvad Holbæk indeholdt af fine, gamle

huse, helt à la dem i Køges midtby. I Køge blev de

liggende, i Holbæk skulle de pine død ned. Og det

var ikke kun i hovedgaden Ahlgade, men i ligeså høj

grad i Labæk, Smedelundsgade, Nygade, Kirkestræde,

Klosterstræde, Kalundborgvej og sidegaderne mellem

Ahlgade og havnen.

Det startede med den fine, gamle Lucii Kirke fra 1323.

Den røg ned i 1869 og blev erstattet af Sankt Nikolai

Af Peter Olesen, journalist og forfatter. Foto Holbæk Stadsarkiv

Kirke, som stod færdig tre år efter, i 1872. Også bygge-

riet i Kirkestræde overfor kirken røg ned.

I starten af 60`erne tog man hårdhændet fat på krydset

Ahlgade, Smedelundsgade, Rosen. Her skulle stort set

alt af betydning – også det gode, gamle Løve Apotek

- ned og kom det. Byggerier fra 1700-, 1800- og be-

gyndelsen af 1900- tallet. Og erstatningerne blev noget

af det mest tarvelige byggeri, man overhovedet kan

forestille sig. Jeg var barn i Holbæk dengang og havde

endnu ikke mæle til at blande mig, og husker egentlig

ikke de store protester. Det kan være uretfærdigt, men

jeg tror vandalismen fik lov at foregå ret upåagtet. Og

i hvert fald fik eventuelle protester ingen som helst be-

tydning. Historien forsvandt, historieløsheden holdt sit

indtog for fuld udblæsning. Og hvad ingen vel kunne

forudse – for at fortsætte på samme skammelige vis helt

frem til nu og formentlig ud i fremtiden. Hvis det ikke nu

lykkes at stoppe vandalerne på målstregen med deres

planlagte ødelæggende forehavender.

Samtidig røg der i 60´erne og 70´erne to af Holbæks

vigtigste samlingspunkter – Hotel Postgården og Hotel

Isefjord. Også væk med dem. Nabobyen Roskilde har

f.eks. stadig sit Hotel Prinsen midt i byen.

Andre dele af hovedgaden Ahlgade blev også lemlæstet,

dels af en brand, dels af simpel nedrivning, og samti-

dig gik det meget hårdt ud over de gamle, fine, små

huse i stræderne. Og over købmand Anders Larsens

fornemme hus opført 1902 i Bysøstræde – nu åben

parkeringsplads. Så den eneste samlede bebyggelse med

historie i dag findes i museumskvarteret i Klosterstræde,

Blegstræde og en lille stump af Kirkestræde. Og i Kirke-

stræde skal byens gamle, bevaringsværdige bryggeri nu

guhjælpemig også lade livet. Hvad skulle man dog også

bruge det til, som det ligger skråt overfor kirken? Det er

gammelt - ned med det!

Pakhusene på havnen røg ned efter at være erklæret

bevaringsværdige – lige omkring 2000. Hotel Isefjord ned i sidst i 1970´erne. Holbæks gamle kirke røg ned i 1869.

Byggeriet overfor kirken i Kirkestræde er også

for længst væk.

Hovedreglen i Holbæk synes at være, at så snart noget

er erklæret bevaringsværdigt, så må det ned. Det så man

især i havnen. Aldrig så snart havde Skov- og Natursty-

relsen i 1993 udarbejdet sit kommuneatlas og givet flere

væsentlige huse stemplet ”bevaringsværdigt”, før de blev

dømt til nedrivning. Det gjaldt f. eks. havnens to markan-

te pakhuse fra 1920 og 1923, tegnet af Vilhelm Olsen,

et af dem kaldet ”Katedralen”. Væk med dem. Erfarin-

ger med genbrug af gamle pakhuse fra havnen i f.eks.

København, Sakskøbing og Aalborg gjorde overhovedet

ikke indtryk. De kunne jo eventuelt være blevet indrettet

til beboelse eller kontorbrug – og stadig have signaleret

gammel industrihavn med kornmagasiner.

Hjørnebyggeriet ved det fine, gamle pakhus, ”Konsul

Flindts Pakhus”, på hjørnet af Jernbanegade og Smede-

lundsgade, fik også kniven. Lige som den smukke amt-

stue måtte ned, da der sidst i 1970´erne skulle bygges et

Stationsbygningen i Holbæk revet ned

i 1969-70.

nyt, trist og uinteressant rådhus overfor det gamle råd-

hus fra 1911. I 1969-70 røg både stationsbygningen og

det tilhørende posthus, og dermed blev det fine anlæg

ved banegårdspladsen med dybtliggende huse overfor

stationsbygningen helt ødelagt. Holbæk mistede igen

væsentlige dele af sin sjæl og blev erstattet af ligegyldig-

heder. Førstehåndsindtrykket, som området var, når man

stiger af toget.

Men var det så bare stoppet der. Uanset om borgmeste-

ren har været konservativ, socialdemokrat eller radikal,

Nu er disse huse truet i Smedelundsgade

14 by & land nr. 71 · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006

15


så har den været gal. Så har der været bulldozerstyre.

For tiden er borgmesteren radikal – og det gør det be-

stemt ikke spor bedre. For nu er der sørgeligt nok planer

om endnu mere af samme ulidelige skuffe.

I Smedelundsgade trues de sidste rester af gammelt

Holbæk i dag af nedrivning, for her skal byens 17. el-

l

er 19. indkøbscenter eller supermarked så placeres. Mens

også husrækken, Lassens Gaard, til venstre for det fine,

gamle Elefant Apotek i Ahlgade er truet – af indkøbscen-

terplaner. Og Holbæk Private Realskoles gamle bygninger

på Blegdammen synes nu også dødsdømte. Dermed er

der snart ikke mere tilbage af interesse i en by med oprin-

delig den bedst tænkelige bygningsmasse, en sådan som

har overlevet og i den grad klæder i Køge, Helsingør, Ny-

borg, Assens, Aabenraa, Horsens og en stribe beslægtede

byer med respekt for historie og arkitektur af ældre dato.

Hvad har de gamle huse i Holbæk dog gjort? Hvorfor er de

i vejen for ikke kun én generation men for generation efter

generation, og hvorfor er der ikke bare gnist af respekt

tilbage for byen hos det nuværende bystyre i Holbæk?

Posthuset i Holbæk revet ned i 1969-70. Hotel Postgården revet ned i 1961

Man fatter det ikke. Og når selv Skov- og Naturstyrelsens

registreringer ingen synderlige indtryk gør, hvad gør så?

Sådan ødelægger man en by og dens fysiske historie.

Som i Holbæk. På skammeligste vis. Som vel Danmarks

værste eksempel på reel byvandalisme.

Skam have de ansvarlige i Holbæk!

Og nu er Lassens Gaard her i Ahlgade – nabo til Elefant Apoteket) – også truet af nedrivning.

Årsmødet i Løgumkloster

19.-21. maj 2006

Årsmødet blev denne gang desværre ikke begunstiget

med godt vejr; gråvejr og småregn kom til at præge de

tre dage. Men den stemningsfulde lille by som klosterkirken

og de mange kirkelige institutioner har sat deres

afgørende præg på bød os varmt velkommen og skabte

rammen om nogle vigtige dage for bevaringsarbejdet.

Om aftenen fredag den 19. maj var der aftensang og

rundvisning i den vidunderlige klosterkirke, hvorefter der

var officiel modtagelse på Teologisk Pædagogisk Center,

hvor Løgumkloster Kommune var vært ved et let traktement.

Lørdagen den 20. maj begyndte med en 20 minutter lang

klokkespilskoncert som deltagerne kunne overvære i det

fri, og derefter fortalte stadsklokkenist og organist Anne

Kirstine Christiansen inspireret om klokkespil og klokketårne.

Lettere forsinket begyndte generalforsamlingen med fællessang:

”Venner, ser på Danmarks kort”, hvorpå formanden,

Henrik B. Hoffmeyer, bød velkommen.

Jens N. Christiansen blev valgt som dirigent. Han konstaterede

at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og

gjorde med henblik på den forestående afstemning om

vedtægtsændringer opmærksom på kravene i vedtægternes

§ 8: 10 % af medlemmerne skal være til stede.

Han gav herefter ordet til formanden som aflagde en

mundtlig beretning, et supplement til den skriftlige

beretning, der i nogen tid havde været lagt ud på hjemmesiden.

Han redegjorde for årsagerne til det utilfreds-

medlemsnyt juni 2006

stillende økonomiske resultat: færre indtægter og mindre

tilskud end budgetteret, det sidste til dels forårsaget af

manglende overholdelse af de krav Kulturarvsstyrelsen har

stillet til udbetaling af det bevilgede tilskud. Bestyrelsen

har forsøgt at forbedre situationen ved en række besparelser:

receptionsaftalen i Bygningskulturens Hus er opsagt,

og kontingentet til Bygningskultur Danmark er ved

forhandling nedbragt til det halve af hvad der ellers var

indgået aftale om. Endelig har trykningen af By og Land

været i nyt udbud, hvad der er resulteret i en betydelig

besparelse, og der forventes tilskud til et temanummer

til december om planlovgivningen under den nye kommunalstruktur.

I Det særlige Bygningssyn har Liselotte Mygh repræsenteret

Landsforeningen på bedste vis. Blandt dem af Landsforeningens

fredningsforslag der er blevet ført igennem

til fredning blev nævnt Ole Rømer Observatoriet i Århus

og 4.maj Kollegiet på Trederiksberg. Det er kedeligt at

Kulturarvsstyrelsen har lagt temafredningerne på hylden,

men vi er selv gået i gang med en lille temagennemgang

af sommerhuse i Nordsjælland.

Høringen i efteråret med deltagelse af medlemmer af

Folketingets kulturudvalg har givet det positive resultat at

Ole Sohn har fået en drøftelse af frednings- og bevaringspolitikken

på Kulturudvalgets dagsorden, hvilket formentlig

vil munde ud i en anmodning til kulturministeren om

en redegørelse, fulgt op af en offentlig høring og efterfølgende

forelæggelse for Folketinget af lovgivning i 2007.

Det er beklageligt at kulturmiljørådene nedlægges pr. 1.

januar 2007, men der arbejdes rundt om i rådene med

planer om en fortsættelse af rådenes virke.

Sekretariatet har hele året været underbemandet, hvorfor

16 by & land nr. 71 · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006 medlemsnyt · by & land · juni 2006 17


en række bestyrelsesmedlemmer har måttet lægge et

stort arbejde i den daglige drift.

Formanden meddelte at uanset at kun fire bestyrelsesmedlemmer

er på valg stiller hele bestyrelsen deres

mandater til rådighed, til dels som følge af det dårlige

regnskabsresultat. Han selv havde besluttet at standse

som formand, og Torben Lindegaard som kasserer.

Efter en tak til alle der har bidraget til Landsforeningens

arbejde i det forløbne år udtrykte formanden ønsket om

et fortsat godt liv for Landsforeningen med udspring i

gensidig respekt, positiv tænkning og hensynsfuldhed.

Kassereren, Torben Lindegaard, aflagde det reviderede

regnskab. Resultatet var klart utilfredsstillende, med et minus

på 224.913 kr. Årsagen hertil var svigtende indtægter,

dels ved et mindre salg af bladet, dels mindre støtte

som redegjort for i beretningen. Da der var en betydelig

sammenhæng mellem beretningen og regnskabet blev

debatten om de to punkter slået sammen.

Rudi Rusfort Kragh fandt at samarbejdet i bestyrelsen

fungerede dårligt, og at en del af problemerne skulle

søges i dette forhold.

Peter Hee oplevede bestyrelsen som meget centralistisk

og efterlyste en handlingsplan og bedre kommunikation

mellem bestyrelsen og foreningerne. Spurgte hvad der

skal ske når støtten fra Realdania til Bygningskultur Danmark

udløber til næste år.

Jørgen Elsøe Jensen udtrykte tilfredshed med Rudi Rusforts

indlæg og spurgte om foreningen er solvent, og om

bestyrelsen vil gøre noget ved en mulig medlemsnedgang

blandt kommunerne.

Susanne Koch fandt at en ny bestyrelse burde se på kontingentet

til Bygningskultur Danmark og huslejen i Bygningskulturens

Hus. Hun fandt bestyrelsen meget topstyret

og mente at det var nødvendigt med helt nye kræfter.

Formanden gav i et foreløbigt svar udtryk for at der ikke

var noget mærkeligt i at det er dem der er rede til at

yde en indsats, der kommer til at sætte deres præg på

foreningen, ej heller at de fortrinsvis findes i forretningsudvalget.

Herefter var der frokost i Refugiets spisesal.

Kassereren oplyste at foreningen er både solvent og likvid

og havde ikke indtryk af at der er sket et frafald blandt de

kommunale medlemmer i år.

Jørgen Ørnsholt mente at det er nu at Landsforeningen

skal ud og agitere blandt kommunerne for et fortsat

medlemskab.

Henrik B. Hoffmeyer aflægger beretning.

Ulrik Hoffmeyer var ikke imponeret af de mange indlæg

med kritik af bestyrelsen. Han fandt at det er udtryk for en

”gratis”-holdning at stille krav og spørgsmål om alt muligt.

Inge Lise Enevoldsen bemærkede at hun som den i forretningsudvalget

der hører til i København har været ret

aktiv i foreningens drift. Det var hun parat til at fortsætte

med, hvis hun blev genvalgt.

Leif Høgh fandt kritikken af Henrik Hoffmeyer dybt uretfærdig,

da han på ingen måde kunne kaldes en dominerende

formand. Han opfordrede de nye der måtte blive

indvalgt i bestyrelsen til at være samarbejdsvillige.

Helge Torm syntes nok at den økonomiske situation var

dårlig, men at der var tegn på bedring. Han fandt at Peter

Hee overså regionalmødernes store betydning som et

bindeled mellem bestyrelsen og foreningerne.

Jørgen Toft Jessen rejste tvivl om nytten af medlemskabet

af Bygningskultur Danmark og spurgte hvad der sker med

det når støtten fra Realdania ophører. Efterlyste specifikationer

for bladudgifterne.

Formanden svarede hertil at medlemskabet er uundværligt

for begge parter og oplyste at direktøren, Thomas

Martinsen, arbejder på at omskabe BKD til en forretning

og er i kontakt med fonde der interesserede i projektudarbejdelse.

Han var ikke i tvivl om at BKD kan holde ud

over 2007.

Bent Falk havde gjort sig mange overvejelser om bladet By

og Land. Han havde taget initiativ til indhentning af nye

tilbud. De tre tilbud havde ligget ganske tæt på hinanden

og var væsentlig billigere end den hidtidige aftale. Man

kunne overveje at lægge trykning m.v. i et østland, men

han mente ikke at oplaget var stort nok.

Med billigelse fra dirigenten forelagte Jørgen Toft Jessen

et forslag til en resolution vedrørende en lokalplan i Christiansfeld

der ikke tog tilstrækkeligt hensyn til de store

bygningsbevaringsværdier i byen. Ordlyden blev vedtaget.

Se næste side.

Dirigenten satte herefter beretning og regnskabsaflæggelse

til afstemning. Beretningen blev godkendt med 145

for, 47 imod og 29 hverken/eller. Regnskabet blev godkendt

med 170 for, 28 imod og 23 hverken/eller.

Dirigenten gik herefter over til behandlingen af det i

forvejen udsendte forslag til vedtægtsændringer, som

der gennem det sidste års tid har været orienteret om

på regionalmøder og i By og Land. Vedtægtsudvalget,

bestående af Inge Lise Enevoldsen, Susanne Koch og

Vibeke Schiøtt, gennemgik ændringerne, og en række af

de tilstedeværende kommenterede dem. Der udspandt

sig bl.a. diskussioner om hvorvidt formanden bør vælges

separat, og om der bør indføres en ”pamperklausul”. Det

sidste punkt vil blive overvejet af den nye bestyrelse. Med

nogle få mindre ændringer blev forslaget vedtaget med

akklamation og uden egentlig afstemning. Dirigenten

havde forinden konstateret at det i vedtægternes § 8 stillede

krav om tilstedeværende medlemmer var opfyldt.

Et uddelt papir med forslag til kontingentets størrelse blev

vedtaget, dog således at det for personlige medlemmer

træder i kraft pr. 1. januar 2007, men for foreninger først

medio 2007. Et ligeledes uddelt papir med forslag til budget

for 2006 blev vedtaget.

Valg til bestyrelse m.v. Den hidtidige bestyrelse havde som

nævnt stillet deres mandater til rådighed, idet dog flere

stillede op til genvalg. En del nye kandidater blev foreslået.

Alle tilstedeværende præsenterede sig selv, og de

øvrige blev præsenteret af deres stillere. Resultatet af den

skriftlige afstemning blev: Genvalg: Torben Lindegaard,

Liselotte Mygh og Bent Falk. Nyvalg: Erika Heyckendorff,

Per Godtfredsen, Søren Vadstrup og Karin Bech. Bestyrelsen

trækker selv lod om hvem der skal sidde 2 år hvem

1 år.

Som suppleanter opstilledes og valgtes Ejvind Bitsch og

Martin Jonø. Revisoren blev genvalgt.

Næste års mødested bliver Nysted og tidspunktet 11.-13.

maj 2007.

Under Eventuelt gjorde Lars Uldall-Hansen opmærksom

på en artikelserie i ugeskriftet Ingeniøren om den igangværende

renovering af Københavns Hovedbanegård.

Per Godtfredsen rettede en tak til Henrik Hoffmeyer og de

øvrige afgåede bestyrelsesmedlemmer for en god indsats

for Landsforeningen.

Dirigenten kunne herefter erklære generalforsamlingen

for afsluttet.

På grund af det fremskredne tidspunkt måtte de planlagte

workshops aflyses, og vi måtte løbe til Årsfesten der blev

afholdt på Refugiet. Middagen var gode sønderjyske retter

med vin ad libitum. Under middagen takkede Liselotte

Mygh Henrik B. Hoffmeyer for de mange år som formand.

Torben Lindegaard takkede værterne for et godt arrangement,

og Bent Falk takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer

og bød de nye velkommen i kredsen. Henrik

B.Hoffmeyer rettede en tak for godt samarbejde til den

gamle bestyrelse. Efterfølgende talte arrangørerne om

glæden ved at afholde et årsmøde. Festen ebbede ud ved

midnat med musik og dans.

Søndagens udflugt gik til Christiansfeld, hvor der var

rundvisning ved Jørgen Toft Jessen. Søndagens aktiviteter

afsluttedes med frokost på Den Gamle Grænsekro nord

for Christiansfeld.

18 medlemsnyt · by & land · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006

medlemsnyt · by & land · juni 2006 19

A.T.

_________________________________________________

Resolution

Idet Landsforeningen By & Land refererer til henvendelsen

fra Generalforsamlingen 2002, skal de forsamlede ved

Generalforsamlingen 2006 i Løgumkloster udtrykke en

dyb betænkelighed ved dele af forslag til Lokalplan 1.132

for det indre Christiansfeld.

Forsamlingen protesterer mod lokalplanen som helhed,

idet den anses for at være ude af trit med intentionerne i

den udarbejdede ”Helhedsplan” for den historiske by, og

protesterer specifikt mod at udelade fire områder indenfor

den afgrænsede, historiske Herrnhuterby (benævnt område

IV, V, VI og VII).

Forsamlingen skal opfordre til at forslaget trækkes tilbage

og gøres til genstand for revision i samarbejde med

en række aktører som pt. er involveret i byens igangværende

renoveringsarbejder.

Løgumkloster den 20.05.2006

Generalforsamlingen i Løgumkloster

Landsforeningen By & Land.


Ny bestyrelse

Som det fremgår af referatet fra landsforeningens årsmøde

er der sket en del udskiftning i vores bestyrelse.

Den nye bestyrelse konstituerer sig den 15. juni 2006.

Her udpeges den nye formand, og de øvrige bestyrelsesposter

fordeles. Sammensætningen af den nye bestyrelse

offentliggøres i næste nummer af bladet. Liste over

bestyrelsesmedlemmer findes på side 31.

Nyt fra sekretariatet

Foreningens fredningsmedarbejder, arkitekt Pauline

Ringsted, er tilbage 30 timer pr. uge. Sekretariat bemandes

derudover af Julie Hasløv Frankel 30 timer og Caitlin

Madden 6 timer pr. uge. Sekretariatet holder sommerferielukket

i juli måned.

Aktivitetskalender

15. juni Konstituerende Bestyrelsesmøde i By og Land

Møde i det Særlige Bygningssyn

Landsforeningen for Bygnings-

og Landskabskultur

Borgergade 111 · 1300 København K

Tlf. 70 22 12 99 · Fax 33 47 66 49

mail@byogland.dk · www.byogland.dk

Ny Videnportal

Bygningskultur Danmark har lanceret en ny videnportal

på www.bygningskultur.dk. Videnportalens formål er

at imødekomme et generelt behov for information om

bygningskultur, traditionelt håndværk og materialer.

Send ind og Vind – Konkurrencevinder

Vinderen af Send ind og Vind i nr. 70 er:

Karsten Bloch, Kongerslev. Der er en bogpakke på vej!

Husk også at holde øje med hjemmesiderne www.

byogland.dk, www.bygningskultur.dk (Bygningskultur

Danmarks hjemmeside) og www.bygningskulturensdag.dk

hvor de mange spændende arrangementer vil

blive annonceret.

Hvis du kender til et arrangement, som du mener kunne

interessere vores medlemmer, kan du få det med på

aktivitetskalenderen ved at kontakte sekretariatet.

22. juni Skal du istandsætte vinduer? Bygningskulturens Hus 19:00-21:30

v. ark. Tove Lading, Arrangør:

Bygningskultur Danmark

24.-25. juni Renæssance på Rønnebæksholm Rønnebæksholm Kunst- og Kulturcenter, 10:00-17:00

Stort arrangement med aktiviteter og ud- Næstved

stilling: bl.a. musik, teater, dans og boder.

28. juni Skal du istandsætte vinduer? Hjemstavnsgården 18:30-21:00

v. ark. Tove Lading, Arrangør: Bygningskultur Klaregade 23, 5620 Glamsbjerg

Danmark

1. – 31. juli Sekretariatet holder lukket

1.-2. juli Renæssancemarked v. Den Kgl. Kuskestald 10:00-17:00

Rosenvænget 12, Nykøbing F.

9.-10. sept. Bygningskulturens dag 2006

Rennæssancens Bygninger

12. september Præsidiemøde, Bygningskultur Danmark

Carlsberg lukker bryggeriet i Valby,

men bygningskulturarven bevares

Af Erik Heimann Olsen. Foto: Allan Tønnesen

Da Skov- og Naturstyrelsen (SNS) i 1997 fredede en

række bygninger på Carlsberg Bryggeriet i Valby, blev

det mødt med kraftige indsigelser fra virksomhedens

daværende ledelse. Der henvistes dels til, at de fleste

af bygningerne allerede var omfattet af en bevarende

lokalplan for Carlsberg fra 1982, dels til at man altid

havde vist evne til bevare ældre bygningsanlæg.

Det Særlige Bygningssyn havde oprindeligt indstillet 24

ejendomme til fredning, Men SNS ønskede kun 17 af

dem fredet.16 af dem var allerede omfattet af lokalpla-

nen, men krævedes nu fredet – en stærkere beskyttel-

se. Og fredet blev de, til bryggeriets store utilfredshed,

da sagen blev forelagt for miljøminister Svend Auken.

Han anerkendte ganske vist bryggeriets store indsats for

at bevare sine gamle bygningsværker, men ønskede de

enestående, senklassicistiske fabriksanlæg sikret gennem

en lovfæstet fredning (omtalt i By & Land nr. 34 og 35

20 medlemsnyt · by & land · juni 2006

by & land nr. 71 · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006

17

fra1997).

Det er naturligt at tænke tilbage på denne frednings-

sag nu, hvor det er endeligt besluttet helt at nedlægge

bryggerivirksomheden i Valby om to år. Den nuværende

ledelse, der i dag driver virksomheden på et anderledes

konkurrencepræget marked både herhjemme og ude,

har dog også haft bygningskulturarven med i sine over-

vejelser om lukningen.

Carlsbergfondet ejer den kontrollerende aktiepost, og

formanden, professor Povl Krogsgaard-Larsen, under-

streger over for pressen, at der vil blive passet godt på

de gamle herlighedsværdier. Det er et stykke erhvervs-

historie, der forsvinder. Men det er nødvendigt, for at

Carlsberg kan følge med i udviklingen

Det fastslås, at alle bryggeriaktiviteterne i Valby ophører

med undtagelse af mikrobryggeriet ”Jacobsen”, som

i pagt med tidens efterspørgsel fremstiller nye, mere

luksusprægede og dyrere ølsorter i mindre ”oplag”. ´Det

ligger i den gamle del af bryggeriet, der blev bygget hur-

tigt efter en stor brand på Carlsberg i 1867. Den en snes

etager høje silobygning fra 1960’erne (ark. Svenn Eske

Kristensen), der kan ses langvejs fra, er i de senere år

blevet omdannet til kontorer, mødesale mv. og vil også i

fremtiden danne rammen om hovedsædet for hele kon-

cernen og for Carlsberg i Danmark, i alt en arbejdsplads

for ca. 800 medarbejdere.

Udviklingen af Carlsberg Valby’s i alt 32 ha – 320.000

kvm, deraf 190.000 kvm brugt til produktion – vil ske

i samarbejde med de lokale myndigheder. Det vil ske i

arkitektonisk harmoni med områdets fredede og beva-

ringsværdige bygninger og haveanlæg, og anerkendte

arkitekter vil blive indbudt til at udarbejde forslag til det,

lover bryggeriledelsen.


De historiske bygninger som Elefantporten (ark.Vilh.

Dahlerup 1901), Bryghuset (ark. Vilh. Klein 1901) , Mu-

seet (ark. Vilh.Dahlerup og Hack Kampmann 1885-95),

Carls Jacobsens villa (ark. Hack Kampmann 1890-92),

den tidligere Æresbolig (oprindeligt brygger I.C. Jacob-

sens villa fra 1854 (ark. N.S Nebelong), i dag Carlsberg

Akademi), og de ca. 20 andre kulturhistorisk værdifulde

bygninger vil ikke blive berørt af lukningsplanerne, fast-

sls det. Også de store og smukke bryggerheste og deres

stald og smedje skal overleve omvæltningerne.

Bryggeriet i Fredericia (fra 1979) skal udbygges for 800

mio. kr. – en investering, som vil give en betydelig

effektivisering. Dertil kommer ifølge ledelsen, at byg-

gemodning og frasalg af en del af arealet i Valby i løbet

af en længere årrække efter nedlukningen forventes at

give Carlsberg en betydelig indtægt.

Den nuværende lokalplan giver mulighed for industri-

virksomhed. De nødvendige ændringer af kommune- og

lokalplanerne for bryggeriområdet i Valby påregnes at

åbne mulighed for både erhvervsbyggeri og boliger i de

bestående, ikke fredede bygninger, idet der sigtes mod

blandet erhvervs- og boligbyggeri.

Det bliver en stor omvæltning, der skal ske på det store

bryggeriområde i de kommende år. Så der al mulig

grund til at være tilfreds med, at bygningsfredningerne

blev gennemført i tide inden lukningen. Det bliver in-

teressant i årene efter 2008 at følge udviklingen af det

store og bymæssigt centralt beliggende byggeri – næ-

sten en helt ny bydel.

Sten er ikke bare sten

Af Kirsten Lund-Andersen, landskabsarkitekter mdl Foto: Forfatteren

Ved restaurering af herregården Sønderskov blev der fundet rester af den gamle brolægning.

Mønstret er genskabt ved anlæg af den nye gårdsplads.

Belægninger ved fredede og bevaringsværdige

huse

Omgivelserne til fredede og bevaringsværdige huse

bliver alt for sjældent opmålt og registreret. I ganske

særlige tilfælde er brolægningen på gårdspladsen ved

den gamle gård og brostensbelægningen ved byhuset

medtaget i fredningskendelsen. Ofte er de nævnt som

en del af husets fredning, men de er ikke registreret og

beskrevet i detaljer. Det betyder, at de er lavt prioriteret

og derfor i stor fare for at ændre karakter og miste de-

res sammenhæng med bygningerne.

Men omgivelserne er en væsentlig del af helheden, og

når der skal vælges nye belægninger til bevaringsvær-

dige steder, er det let at falde for betonfabrikanternes

mange i øvrigt udmærkede produkter i farvet eller ufar-

vet beton, i mere eller mindre rustikke efterligninger og

med navne som ”herregårds-” og ”slotssten”.

Denne artikel skal oplyse om belægningsmaterialernes

historie og give ejeren af en fredet eller bevaringsværdig

bygning hjælp til at vælge det rette materiale.

Lidt historie

Alting har sin egen historie, og det har belægningsmate-

rialerne også. Først i slutningen af 1800- tallet begyndte

man at producere fortovsfl iser i beton. Forinden bestod

udvalget af belægningsmaterialer til udendørsarealer af

ret få stentyper. Det var granit tilhugget som brosten og

chaussesten, eller tilvirket som fl iser, kant- og bordur-

sten. Desuden marksten, bornholmske og svenske kalk-

og sandsten, teglsten og grusmaterialer. Betonfl iserne

anvendtes udelukkende på fortove. De var skarpkantede

og brunlige i overfl aden. De blev i sin tid produceret

til Københavns Kommune og anvendes stadig i den

indre by. Imellem fl iserne og i alle de tiloversblevne og

irregulære arealer mellem kantsten og facade blev der

lagt engelske brosten, som er større end chaussesten

og mindre end brosten. Kanten mellem fortov og køre-

bane var ofte en bordursten i granit eller en tilhugget

kantsten i granit. Bordursten blev senere anvendt i den

ujævne markstens- eller brostensbelægning, som et

bånd hvor man kunne færdes uden fare for at snuble

over belægningens ujævnheder. Der blev anvendt fl ere

forskellige slags granittyper i fl æng og et charmerende

farvespil opstod mere eller mindre tilfældigt. Brosten og

chaussesten anvendtes som belægninger på veje, plad-

ser og i byhusets gårdrum.

I begyndelsen af 1900-tallet blev produktionen af andre

betonfl iser standardiseret i størrelsen 50 x 50 cm og 40

x 40 cm. Først efter 2. verdenskrig kom de mange typer

18 by & land nr. 71 · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006

19


På Christiansø blev den stedlige granit brugt som belægning i Gaden. I midten af den ujævne granitstensbelægning er der

lagt tilhuggede kvadratiske fliser i granit, hvor man kan færdes ubesværet.

af betonfliser som vi kender i dag, og betonfliser blev

herefter brugt mere og mere.

De bornholmske og svenske kalk- og sandsten blev an-

vendt både som store rektangulære fliser og som brud-

fliser ved de finere bygninger og ved de mange villaer,

der skød op i omegnen af de større byer efter århundred-

skiftet. Også teglsten anvendtes til fortove, pladser, have-

gange og terrasser i årene før og efter 2. verdenskrig.

Arkitekten Arne Jacobsen inddrog konsekvent omgivel-

serne i sine byggerier, og belægningerne blev en uund-

værlig del af hele bebyggelsen. Han anvendte næsten

altid store skarpkantede betonfliser med en glat og lyse-

grå overflade ved sine modernistiske huse.

På større pladser f. eks. gårdspladser i større afstand fra

hovedbygningen eller stuehuset anvendtes grus som

belægning. Også på spadserestier i parker og større

haver var der grus. I mindre og mere ydmyge haver var

der jord på gangene, kun i de mest velhavende haver

kom der perlesten på. Inden vinteren blev de revet sam-

men i små bunker og lå så og ventede på foråret og på

at blive revet ud igen. På denne måde forhindrede man,

at perlestenene forsvandt ud i bedene og i jorden, og

der skulle ikke købes nye sten.

Grus er et materiale, som først langt op i det 20. år-

hundrede er blevet standardiseret. Det er et naturpro-

dukt, og produktets kvalitet og egnethed afhænger helt

af den type grus, der lige netop findes i den grusgrav,

man henter fra. Der er meget stor forskel på kvaliteten

fra sted til sted. Utallige steder og i særlig grad på vore

kirkegårde er der oven på gruset lagt et tykt lag perle-

sten. Perlesten kan også findes i forskellige sorteringer

og størrelser. Når de lægges ud i tykke lag, er det fordi,

det så er lettere at holde uønsket plantevækst væk.

Ulempen ved det tykke lag er, at gruset er næsten umu-

ligt at køre på for kørestole, barnevogne og rollator.

Hvordan restaureres eller genskabes

belægninger ved fredede og bevaringsværdige

huse?

Inden man begynder et restaureringsarbejde, er det

vigtigt at registrere belægningens særkendetegn, de

positive så vel som de negative. Hvornår er huset op-

ført? Hvordan er stenene lagt? Hvor er der afvandings-

muligheder? Hvordan er terrænets fald? Hvilken type

sten er det og er der sten nok til at forny belægningen,

når de ringeste er sorteret fra? Kan der skaffes flere sten

af samme karakter som de gamle? Er stenene de oprin-

delige eller er de erstattet af nyere og andre materialer?

Måske er der, i irritation over brostenene og markstene-

På Bornholm anvendtes sandsten fra stenbrudene omkring Neksø. Når

de bedste sten var anvendt til bygningsdele, skulpturer og andet, blev de

tiloversblevne sten brugt som belægning på gårdspladsen.

nes ujævnheder og vækst af græs og andre uønskede

planter, blevet lagt grus, perlesten eller asfalt ud over

det hele, og så kan det være en god idé at grave et godt

stykke ned og undersøge hvad der gemmer sig under













20 by & land nr. 71 · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006

21

overfladen.

Måske kan man hente inspiration fra andre steder, hvor

der er anvendt materialer som passer til et lignende hus.

Det er svært at opstille regler, men alligevel!

Regel nr. 1: Man skal tænke sig om

– og se sig godt for.

Regel nr. 2: Hvad er husets sokkel

lavet af?

Langt størstedelen af vore fredede og bevaringsværdige

huse er fra før det 20. århundrede. Det kan være fri-

stende at inddele dem i kategorier som: bondehuse med

stråtag og sokler af syldsten, herregårde og byhuse med

sokler af kvadersten i granit, huse fra modernismen og

andre nyere huse samt industri- og landbrugsbygninger

med sokler af beton.

2000

1900

1800


På steder hvor gårdspladsen er belagt med grus, som her Slotsgrus, er der langs huset brugt marksten til at lede tagvandet væk fra soklen.

Sokler af syldsten hører til bondegården eller -huset

opført i bindingsværk med tag af strå, tang eller græs-

tørv. Huse, som er opført i en tid hvor midlerne var små

og hvor materialerne fandtes i det omgivende landskab.

Sten til gulvet i stalden eller på gårdspladsen blev også

hentet i landskabet. Markerne var fulde af sten som

generede markarbejdet, og hvert forår blev de samlet og

lagt i store bunker bag laden. Disse huse uden tagrender

havde brug for et fortov, og de fi k næsten alle sammen

lagt et ca. 1 m bredt fortov af marksten med pænt fald

væk fra huset. Her på dryppede vandet fra taget. Belæg-

ningen modvirkede også at regnvandet sprøjtede jord

op ad den kalkede væg.

Med det rigtige fald væk fra huset var det med til at

holde soklen tør. Markstenene kunne lægges på fl ere

måder, enten med den fl ade side opad eller på højkant

med den korte side opad. Derved fi k man en meget

stabil belægning som kaldtes toppede brosten, knolde-

bro eller piksten.

Også meget store sten og kampesten kunne bruges. Det

var især på møddingspladsen de store sten blev lagt, men

også foran husets indgang blev der nedlagt store sten.

Når materialerne blev hentet i det omgivende landskab,

blev de lokale sten anvendt. I Vestjylland var det strand-

sten der anvendtes som toppede brosten, på Bornholm

var det sandsten fra Frederik V´s stenbrud ved Nexø der

blev lagt på gårdspladsen, og på gaderne var det den

lokale granit der prægede chaussestens- og brostensbe-

lægningerne.

Ved vore herregårdsbygninger, palæer og byhuse er det

sokler i kvadersten af forskellige granittyper, der hersker.

I langt de fl este tilfælde består belægningerne her af

brosten og fl iser i granit eller fl iser i sandsten, men også

marksten fi ndes anvendt.

Ved disse bygninger har belægningerne i fl ere tilfælde

fået lov at forblive urørte og i rimelig stand.

Står man alligevel over for en reparation eller udskiftning

er det i dag muligt at fi nde materialer der ligner. Er det

ikke muligt at få brugte materialer, kan man købe nye

og tilvirke overfl aden og kanterne ved en stokhugning

eller jetbrænding. Disse behandlinger sker i dag desvær-

re med maskine, men hvis de skarpe kanter og hjørner

rundes og overfl adernes glatte overfl ade gøres mere ru,

har man trods alt et produkt som skiller sig mindre ud

fra det oprindelige, end det helt nye og skarpkantede

produkt gør. Det er også muligt at købe granitprodukter

fra blandt andet Portugal, Indien og Kina. De er billige,

men sammenlignet med de gamle danske produkter,

lader de meget tilbage at ønske, og vil uvægerligt skille

sig ud fra omgivelserne.

Industri- og landbrugsbygninger fi k få steder sokler af

granitsten. Ofte er soklen af beton og i begge tilfælde

kan der anvendes betonfl iser eller marksten eller begge

dele som tilstødende belægning. Helt afgørende for at

vælge det rette materiale, er omgivelserne og stedets

særlige karakter. Ved større og mindre gårdspladser er

det af hensyn til vedligeholdelse og daglig brug fristende

at lægge asfalt eller SF-sten. Men lad være med det.

Hvis ikke der er mulighed for at lægge brosten eller

marksten, kan man i stedet anlægge en god og fast

grusbelægning.

En ny type grus er blevet fremstillet i samarbejde mel-

lem Slots- og Ejendomstyrelsen og Forskningscentret på

Landbohøjskolen. Slotsgrus er fremstillet ud fra ønsket

om at tilfredsstille et stort behov for en grusbelægning

der er køre- og gangvenlig og samtidig også vedligehol-

delsesvenlig. Dvs. at den kan bearbejdes med rive eller

slæbenet, for at forhindre uønsket plantevækst i at bre-

de sig og samtidig er den fast at færdes på. Kort fortalt

består gruset af en blanding af stenmel, små skærver

og grus med stort indhold af ler. Gruset kan kun købes i

Stenrand Grusgrav ved Kalundborg, som er den eneste

grusgrav, der netop er begunstiget med forekomsten af

det særlige lerholdige grus, der skal til.

Glem ikke at behandle omgivelserne ved fredede og

bevaringsværdige huse med respekt.

STENRAND GRUSGRAV

Nyt design af by & land

Noter

Landsforeningens blad by & land har i dette nummer

fået en ansigtsløftning. Ønsket om et mere tidssvarende

design, en styrket visuel identitet og en højere kvalitet i

formidlingen af foreningens visioner har resulteret i det

blad, du nu har i hånden.

I det nye design er valget faldet

på et nyt karakteristisk blad-

hoved. Den teglrøde farve

bibeholdes - suppleret med en

støvet gråblå. Valget af typo-

grafi er faldet på en moderne

egyptienne “Kontrapunkt”,

med rødder i den klassiske

skriftformgivning. Et stilmæs-

sigt “tilbageskridt” nærmere kulturarven,

i forhold til den tidligere anvendte groteskskrift “Gill

Sans”, der tilhører en nyere generations skrifter.

Bladhovedet sættes i minuskler, og i daglig brug altså

fremover by & land. Det karakteristiske skriftsnit er ligele-

des anvendt som overskrift inden i bladet - faste rubrikker

som leder, noter og anmeldelser er markeret med den

teglrøde farve. Side 1 består fremover af en fast kolofon

med alle oplysninger, samt indholdsfortegnelse med

udvalgte, appetitvækkende fotos fra de aktuelle artikler.

Leder/kommentar starter på side 2.

De enkelte artikler vil fremover bæres af et udvalgt hoved-

foto, der går til bladets kant. Supplerende illustrationer

indgår i bladets 2-spaltede layout. Brødteksten i det nye

design er sat med “Frutiger Light”, som giver et lyst og

meget læsbart satsbillede. Da skriften desuden er meget

pladsøkonomisk er det muligt at lave linjeskift mellem

de enkelte afsnit - alt sammen af hensyn til læseren.

Medlemssider kan fremover indgå som indstik i udvalgte

numre - altid markeret med en sandfarvet bund.

Med tiden er det tanken, at den nye linje gradvist gen-

nemføres, så der skabes sammenhæng i alt informations-

materiale: På hjemmeside, brevpapir, brochurer m.m.

God fornøjelse med by & land

Allan Tønnesen, redaktør

Bent Falk, bestyrelsesmedlem

22 by & land nr. 71 · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006

23

Salg af

• Betontilslagsmaterialer

• Lergrus til stier i grønne områder

• Kampesten til kystsikringsformål

• Slotsgrus ®

Stenrand Grusgrav

v/Palle Ludvigsen, Løgtved ApS

Gl. Skovvej 21A · 4470 svebølle

Telefon: 59 29 32 59

www.stenrand-grusgrav.dk


Noter

Æstetisk Råd

Under det ambitiøse navn ’Æstetisk Råd’ har en lille kreds af personer or-

ganiseret en forening, som har sat sig for at registrere helbredstilstanden

for bymiljøerne i de danske middelalderkøbstæder. Målsætningen er at

virke for en folkelig forståelse af bymiljøsagen, der kan sammenlignes med

den udbredte forståelse for naturmiljøsagen - herunder at skabe forståelse

for nødvendigheden af bevaring af hele gader, torve eller kvarterer og ikke

blot bevaring af bygninger enkeltvis.

Der er foretaget ca. 90 byvurderinger. For hver by er de enkelte indgreb

i bymiljøet registreret og vurderet ud fra en række kriterier. Ialt er der

foretaget ca. 900 registreringer, og de værste overgreb mod bymiljøerne

er vist på en særlig oversigt. Hver by er - afhængigt af hvor godt den har

passet på sig selv - tildelt mellem nul og fem stjerner. I vurderingen lægges

vægt på, at bykernen er harmonisk uden utilpasset nybyggeri, samt på

kvaliteten af torve, pladser, havnemiljøer, åer eller andre samlingspunkter

for livet i byen. Som turist eller tilfl ytter kan man gå ud fra, at man vil føle

glæde ved at opholde sig i byer, som er tildelt fi re stjerner eller mere. På

baggrund af byvurderingerne kan man konkludere, at der er tre grupper

af bygherrer, som har optrådt bemærkelsesværdigt hensynsløst over for de

gamle og sårbare bymiljøer. Det drejer sig om banker/sparekasser, super-

markeder/butikscentre og kommuner (rådhusbyggerier). Dertil kommer, at

man overalt møder nyt boligbyggeri på havnearealer; disse boliger skaber

desværre ikke noget havnemiljø, og de er ikke i harmoni med middelalder-

bykernerne.

Skov- og Naturstyrelsen (tidligere Planstyrelsen) har i samarbejde med en

lang række kommuner udarbejdet kommuneatlas, hvori indgår aldeles

fortrinlige oversigtskort med angivelse af bevaringsværdige bygninger.

Æstetisk Råds vurderinger adskiller sig fra Skov- og Naturstyrelsens derved,

at de koncentrerer sig om de bygninger, der gør skade på bymiljøerne. Et

anonymt hus er ikke kritisabelt efter rådets målestok, mens et hus af høj

arkitektonisk værdi og originalitet kan anses for kritisabelt, fordi det er

fejlplaceret.

Resultatet af rådets arbejde kan ses på hjemmesiden www.min-by.dk. Man

kan være enig eller uenig i vurderingerne, men der er vel enighed om nød-

vendigheden af at forholde sig til omgivelserne, og at en aktiv stillingtagen

kan øve indfl ydelse på udviklingen. Rådet modtager derfor meget gerne

kommentarer og kritik fra bevaringsforeningerne.

Jep Loft













Bygninger på nettet

Den nyskabelse der blev forhåndsomtalt i By og Land nr.

69, er nu en realitet. Ved at klikke sig ind på www.kul-

turarv.dk/fbb kan man få adgang til databasen ”Fredede

& Bevaringsværdige Bygninger” (FBB), som ifølge Kultur-

arvsstyrelsens forord indeholder oplysninger om landets

9700 fredede og 375.000 bevaringsværdige bygninger.

Det hedder videre i styrelsens introduktion

til databasen: ”Fra forsiden af FBB kan man

indtaste en hvilken som helst adresse i Dan-

mark og få et søgeresultat frem. Hvis der

er tale om en fredet bygning, ser man Kul-

turarvsstyrelsens sagsoplysninger om fred-

ningens omfang, arkitekt og opførelsesår,

bygningshistorie, fredningsbegrundelse m.v.

Der er også tilknyttet fotografi er til en del af bygningerne.

For bygninger som er blevet registreret i forbindelse med

et kommune- eller kulturarvsatlas, vil resultatet af den

såkaldte SAVE-undersøgelse komme frem på skærmen.

Save står for ”Survey of Architectural Values in the Env-

ironment” – en metode, der anvendes i forbindelse med

atlasarbejdet. Her kan den enkelte bygnings bevarings-

værdi – høj, middel eller lav – afl æses.

Hvis en bygning hverken er fredet eller har fået registreret

sin bevaringsværdi, vil der kun være adgang til de grundlæg-

gende oplysninger fra BBR (Bygnings- og Boligregisteret).

Ud over adressesøgningen kan man også søge på en byg-

nings navn, f.eks. Egeskov, Århus Rådhus eller Frihedsstøtten.

Og endelig er der en geografi sk indgang, hvor man fra et

danmarkskort kan zoome sig ind på den ønskede bygning.”

Teksten indeholder nogle uklare punkter. På den ene side

oplyses det at man får adgang til oplysninger om landets

375.000 bevaringsværdige bygninger, og på den anden at

det er SAVE-registreringerne det handler om. Men SAVE-

metoden udpeger udtrykkeligt ikke bevaringsværdige

bygninger; den registrerer alle bygninger opført før 1940,

eller hvilket årstal man er enedes med den pågældende

kommune om at gå op til. Metoden tildeler hver bygning

en bevaringsværdi (1-9), men lader det være op til den

enkelte kommune i kommuneplanlægningen at afgrænse

de kategorier den anser for at være bevaringsværdige.

For om muligt i praksis at fi nde frem til hvad databasen

egentlig indeholder forsøgte By og Lands redaktør at

klikke sig ind på de bygninger han selv har haft bolig i.

Resultatet blev yderligere forvirrende. Den nuværende

adresse i Valby kom fi nt frem med SAVE-registreringens

tretal, opførelsesåret 1929 og en mængde andre oplys-

ninger, men af fem tidligere adresser på Frederiksberg

var der kun gevinst på den bygning som var regulært

bygningsfredet og en som kom op med

BBR-oplysningerne, mens de tre andre

gav resultatet ”ingen bygninger blev

fundet”, endskønt de ifølge kommune-

atlasset er registreret.

Men den gamle redaktør gav ikke op.

Han forsøgte sig nu med sin feriebolig.

Her er der ikke foretaget en SAVE-regi-

strering, og det var så – helt korrekt – BBR-oplysningerne

der kom frem. Men denne øvelse afslørede en anden

svaghed ved det nye system. For bygningen er en ryt-

terskole fra 1724 (se By og Land nr. 70), og den er i en

bevarende lokalplan, udarbejdet af Sydfalster Kommune

i 1980’erne, udpeget som bevaringsværdig. Man kan

altså komme ud for at bygninger, som helt formelt er

udpeget som bevaringsværdige af den relevante myndig-

hed – kommunen – ikke kommer med i databasen som

bevaringsværdige, men kun optræder med BBR-oplysnin-

gerne. Derimod præsenteres som nævnt SAVE-registre-

ringerne som udpegning af bevaringsværdige bygninger,

hvad de ikke er.

Det er ikke desto mindre et fl ot og længe savnet redskab

til forståelse af den danske bygningskultur der her stilles

til offentlighedens afbenyttelse, og når de indkørings-

vanskeligheder, som Frederiksberg-eksemplerne ovenfor

vel må være udtryk for, er rettet til vil vi kunne have stor

glæde af databasen. Men der behøves nogle præciserin-

ger af hvad det er FBB kan og hvad ikke. Først og frem-

mest er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der fi ndes

adskilligt fl ere bevaringsværdige bygninger end dem der

fremgår af FBB, nemlig for det første dem der er udpeget

af kommuner i lokal- og kommuneplaner, men uden

nogen SAVE-registrering, og for det andet de mange hvor

hverken Kulturarvsstyrelsen eller en kommune har fore-

taget nogen registrering, men som alligevel ligger der og

bare venter på at blive opdaget.

Noter

24 by & land nr. 71 · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006

25

A.T.


Noter

Ny vejledning i vedligeholdelse

og istandsættelse

Vedligeholdelse og istandsættelse af bygninger

på Østerbro. Bilag til Lokalplan F43. Udarbejdet

af arkitekt maa Ingegjerd Bejbro. Nykøbing

Falster Kommune. 2006.

Siden vejledningerne i korrekt vedligeholdelse og

istandsættelse af gamle huse i Skagen og Møgeltønder

udkom i 1980’erne er der efterhånden udgivet en lang

række for andre lokaliteter. Den nyeste er den forelig-

gende som henvender sig til beboerne i det område af

Nykøbing Falster som hedder Østerbro, og som er et

nyere byområde opstået i 1870’erne og adskilles fra

den gamle bydel ved jernbanen.

Bydelen begyndte rigtig at tage form i 1880’erne i

forbindelse med sukkerfabrikkens og andelssvineslag-

teriets lokalisering i området. I tilknytning til disse virk-

somheder blev der opført arbejderboliger. Siden kom

der andre virksomheder, et sygehus, fl ere skoler og en

katolsk kirke (til den oprindelig polske arbejdskraft). I

1920’erne blev der udarbejdet en nyklassicistisk hel-

hedsplan for bydelen. Planen bestod af en stjerneplan

med udgangspunkt i Østerbros Runddel kombineret

med et rektangulært gadenet. Bebyggelsen som indtil

da mest bestod af arbejderboliger og lidt større borger-

huse tog nu fart, og der blev i den følgende tid opført

adskillige villaer som led i gennemførelsen af den klas-

sicistiske byplan, mange i Bedre Byggeskik-stil, senere

i funkisstil.

Lokalplan F43 er en bevaringsplan for Østerbro som

blev vedtaget af byrådet i januar 2004. Den blev fulgt

op med arkitektrådgivning på et åbent hus-arrange-

ment, og nu følges den op af denne vejledning om

bygningsbevaring, udarbejdet ved Bygningsrådet i sam-

arbejde med kommunen og projektstyregruppen.

Vejledningen tager udgangspunkt i fem karakteristiske

hustyper og sammenhængende bebyggelser som er

tidstypiske for byudviklingen i slutningen af 1800-tallet

og den første halvdel af 1900-tallet hvor Østerbro blev

udbygget. De fem hustyper er:

• Arbejderboliger opført i forbindelse

med industrialiseringen sidst i 1800-

tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

• Borgerhuse opført først i

1900-tallet.

• Villaer opført i forbindelse med

den klassicistiske byplan i perioden

1920-30 (Bedre Byggeskik).

• Funkishuse, dvs. en- eller tofamilies

funkishuse fra 1930’rne.

• Sammenhængende bebyggelser

fra 1900-1940.

Vi kender dem godt, de forskellige hustyper, for de fi n-

des i alle danske byer. Ikke mindst de små arbejderhuse

på tre fag – dør og to vinduer – ofte sammenbygget

to og to, som ligger fi nt på række og giver karakter til

mange af de mere ydmyge gader i vore provinsbyer. Det

er dem Søren Vadstrup i Huse med sjæl kalder ”det

danske hus”. Men også det lidt større og mere pynteligt

udformede ”borgerhus” hører med til dette billede. Fæl-

les for dem er at de ligger helt ud til gadelinien, modsat

villaerne og funkishusene der ofte har en lille forhave

med stakit eller hæk ud til gaden. De sammenhængen-

de bebyggelser er en mere uhomogen størrelse og ofte

mere lokalt bestemt end de fi re andre typer.

Og så fortsætter vejledningen med at gennemgå de

karakteristiske bygningsdele inden for hver af de fem

kategorier, og hvordan man skel forholde sig ved vedli-

geholdelse, fornyelse, evt. tilbageføring af dem: skorste-

nen, taget, kviste og tagvinduer, facader, vinduer, døre,

særlige bygningsdetaljer, friarealer. Alt sammen redeligt

og let forståeligt og tydeliggjort ved mange fotos og

tegninger.

Hvis noget punkt skal fremhæves særligt, er det advars-

lerne mod den grasserende vandskuring af oprindelig

blankmurede facader, som er ødelæggende for bygnin-

gers oprindelige karakter og en hån mod den arkitekt

eller murmester som i sin tid tegnede huset.

Heftet på de 66 sider er hurtigt læst, men ikke desto

mindre velegnet som øjenåbner for husejere, som måske

ikke før har tænkt i bevaringsbaner. Og har man et hus

der i bevaringsplanen er betegnet som bevaringsværdigt

skal anvisningerne følges, og andre er selvfølgelig også

Noter

26

by & land nr. 71 · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006 27

velkomne.

Lad os håbe at mange kommuner lader sig inspirere af

det gode eksempel som Nykøbing Falster har sat.

A.T.

______________________________________

Nyt hefte om SAVE

Kulturarvsstyrelsen har netop udsendt et lille indbydende

hefte med titlen ”SAVE – vurdering af bygninger. FBB

– Database over fredede og bevaringsværdige byg-

ninger”, formentlig i anledning af offentliggørelsen af

FBB-databasen, der er omtalt andetsteds i bladet. Heftet

handler nu udelukkende om SAVE – registreringsmeto-

den, men hvad der står er både rigtigt og lettilgængeligt

skrevet.

Mere end halvdelen af heftets 24 sider viser eksempler

på SAVE-vurderinger belyst med et foto af hver bygning.

I vurderingen indgår

• Arkitektonisk værdi

• Kulturhistorisk værdi

• Miljømæssig værdi

• Originalitet

• Tilstand

Og disse fem parametre munder ud i en samlet Beva-

ringsværdi, som er den bygningen overordnet anføres

med i databasen. Her kan nogle af eksemplerne godt

undre. Ganske vist har bevaringsværdien aldrig skullet

være et matematisk gennemsnit af de fem parametre,

men der har dog altid været en vis sammenhæng, og

det er der da også i de fl este eksempler. Men nogle af

de viste bygninger har fået bevaringsværdien 1, som er

den højeste værdi, og det på trods af at der er både 4-

og 5-taller i de fem parametre. Her må jeg konstatere at

der er sket en ændring af vurderingsprincipperne siden

1990’erne, da jeg var med til at lave et tilsvarende hefte

og havde ansvaret for mange kommuneatlasprojekter.

I teksten hedder det at ”Bygninger med den højeste

værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller fol-

kekirker”. Korrekt, men ingen af de fem bygninger der

har fået bevaringsværdien 1 i heftet, er fredet. Det ville

heller ikke være forekommet i 1990’erne. Da blev der

ikke ruttet med 1-tallerne; de blev kun givet til fredede

bygninger eller bygninger der burde fredes, og mange

fredede bygninger måtte nøjes med et 2-tal. Om der

her er tanker om at frede de fem bygninger med hø-

jeste bevaringsværdi kan vi ikke vide, men en af dem

– C.F.Hansens Hegnsholt – er for få år siden blevet afvist

af Det særlige Bygningssyn som fredningsemne.

Det lader altså til at vurderingsprincipperne er blevet

ændret lidt siden SAVE-registreringens barndom, og det

er uheldigt når alle registreringerne nu indgår i en fælles

database. Kan det have noget at gøre med at ansvaret

for bevaringsområdet for et par år siden blev fl yttet fra

Bygningskontoret til Museumskontoret?

Hvis man vil efterprøve heftets eksempler i FBB-databa-

sen, er det generende at de generelt ikke anføres med

kommunenavn.

Sommerhuse i TV

Fra d. 11. juni og de følgende 7 uger viser TV2

Charlie en række programmer om sommerhuses

arkitektoniske og kulturelle historie. Programræk-

ken tager udgangspunkt i nogle vigtige perioder i

kronologisk rækkefølge og kommer vidt omkring

typemæssigt. Det første afsnit sendes d. 11. juni

kl. 15.45. I dette afsnit går turen til et af Danmarks

ældste sommerhuse og til et helt nyt, japansk

inspireret sommerhus. Læs mere på http://charlie.

tv2.dk . Bygningskultur Danmark har bidraget til

programrækken med viden og inspiration.

A.T.


Noter

Den grønne Dimension

Prospekterne, kobberstik, den gode arkitekturtegning

står sig glimrende, ja, bedst, uden forstyrrende pynt i

form af personer eller planter.

Her er det linierne, formen, fi gurationen, der bibringer

en æstetisk oplevelse. Det må have været denne mere

teoretiske nydelse, som en overgang skabte begrebs-

forvirring hos en række byplanlæggere, der forfægtede

idéen om det rene rum: Et Kgs. Nytorv uden genplantet

Krins, en Højbro Plads uden træer.

De manglede helt en dimension: Den Grønne.

Det er en rummelig kategori – dette fysisk selv at be-

fi nde sig på stedet, alt det sansede lige fra fornemmelse

for sne, lys og skygge, læ og bevægelse, årstidernes

skiften, tilhør, fugleliv i tilgift, som vi med træernes

tilstedeværelse får inviteret inden for på stenbroen.

Der er i den grønne dimension også plads til miljøhensyn

- piletræer, der kan fordøje jordforurening, træer der

mindsker CO2 og partikler i luften - og så hedder det sig

jo, at grønt er godt for øjnene!

På den baggrund burde træer ikke have fjender. De

naturlige må vi vemodigt leve med, som da elmesygen

hærgede. Dengang var det ikke kun Gl. Køge Landevej,

det mistede sin grandiose iscenesætning.

Bilisterne forventer farbare veje, og de bliver serviceret

med så store mængder vejsalt, at f.eks.Tuborgvej plud-

selig er træryddet. Heldigvis er genplantning igangsat,

og nye beskyttende plantemetoder udvikles.

En dag, der ikke er af de skønne, var også træerne på

Holmen og ved Søpavillonen væk.Jo, der bliver gen-

plantet, men fældning skyldtes trafi kale hensyn - og det

bliver ikke i vor tid, at de nye når de fældedes volumen.

Willemoesgade var engang en fantastisk grøn tunnel.

Genplantning foregik med en sort splejset røn, der skøn-

nedes mere gade-egnet...

Hvad trafi khensyn gjorde ved landets vejtræer i 60’erne

fi ndes der ingen undskyldning for.

Bygherrer er heller ikke trævenner. Amerikavej havde et

helt fantastisk kastanietræ. Det har den ikke længere.

Med skokassebyggeri er der selvfølgelig ikke plads (eller

forståelse) til at have et fremmedelement i form af et

“hus-træ” som kendemærke.

Der sker nu trærejsning på Vestegnen - et initaitiv, som

Miljøministeren tegner sig for - og tak for det. Hun kan

gerne i byerne følge det op med, at alléer og boulevar-

der, af navn defi neret ved deres respektive beplantnings-

mønstre, også påny bliver det af gavn.

Et tilsvarende træplanteinitiativ imødeses for provin-

sens indfartsveje, der i dag synes at konkurrere om at

repræsentere tarvelige road-movies med diffust virvar

af vimpler og reklameskilte for byggemarkeder og fast

food. Eller kunne initiativet ikke komme fra handels-

standsforeninger og byråd?

Der er ikke noget “fast” ved træer. Det tager generatio-

ner, men der er en fi n form for statik ved træer, de står,

hvor de står, og er der både før os - og efter os, samtidig

med at de stedse byder på nye oplevelser og genta-

gende forandringer.

Det gamle Træ, o, lad det staa er et fromt ønske, som

næppe bønhøres - vi er alle Vorherre en død skyldig, og

for træer er der desværre også et sidste kapitel.

Københavns ældste træ ved Reformerte Kirke står til

nedtælling. Vivat, crescat, fl oreat! må nok i stedet blive

ønsket for dets stikling - og for alle de nye træer, der

gerne må slå rod i by og på land.

Bonnie R. Mürsch









Anmeldelser

C.F.Hansen i håndbogsformat

De byggede Danmark. Hakon Lund: C.F.Hansen. Arkitektens Forlag

2006.144 sider. Pris: 280,- kr.

For godt 10 år siden udgav Hakon Lund og Anne Lise Thygesen deres

monumentale tobindsværk om C.F.Hansen, som nogle vil kalde Danmarks

største arkitekt gennem tiderne. Dette fantastiske værk er nu kogt ned til

en mere overkommelig udgave, men stadig med tobindsværkets bedste

kvaliteter i behold: en rigdom af illustrationer, bl.a. mange af Hansens

egne tegninger og en tekst der i knap form, men rammende formår at

karakterisere manden og værkerne.

Christian Frederik Hansen (1756-1845) var søn

af en skomager i Krystalgade i København, men

endte i rigets fornemste arkitektembede som

generalbygmester og arkitekturprofessor på

Kunstakademiet. De kendteste af hans værker

hører til blandt hovedhjørnestenene i dansk

arkitektur: Domhuset på Nytorv i København,

Vor Frue Kirke i København og det andet

Christiansborg (nedbrændt 1884). Men han er også mester for en

hel stribe fornemme huse langs Elbchaussée i Hamborg-forstaden Altona og

f.eks. kirkerne i Hørsholm og Vonsild, rådhuset i Åbenrå og tinghuset i Høng.

Hans arkitektur blev skabt i opposition til de umiddelbare forgængeres,

og en studierejse til Rom blev afgørende for den arkitekturopfattelse han

stod for i resten af sit lange liv: rene grundformer og søjleordener og store,

pudsede murfl ader. En streng og respektindgydende stil, hvor der ikke blev

givet ved dørene. Hansen levede så længe at han måtte opleve at denne stil

blev umoderne og afl øst af pyntelig detaljering, ja selv gotiske former, som

han kun havde foragt for.

En selvbevidst mand var C.F.Hansen. Under arbejdet med genopførelsen

af Christiansborg efter slottets brand ville man have indrettet et

naturalmuseum i resterne af vogngården bag den senere slotskirke, men det

passede ikke Hansen, som sagde: ”… det pålægger mine planer betydelige

hindringer”. Som Hakon Lund bemærker: Ikke mange arkitekter kunne

sige sådan til bygherren og komme godt fra det. I øvrigt får man let den

tanke at der er et åndeligt slægtskab mellem Hansen og Lund. Den bidske

form er karakteristisk for dem begge og er i øvrigt med til at gøre bogen

underholdende.

Den lille bog om C.F.Hansen er den første i en serie som Arkitektens Forlag

har lanceret under navnet ”De byggede Danmark”. Kommende udgivelser

i serien vil omhandle Harsdorff, Thurah og Eigtved, skrevet af nogle af de

bedste penne blandt danske kunsthistorikere. Vi glæder os allerede.

28

by & land nr. 71 · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006 29




A.T.


MATERIALER

Anmeldelserdirektør for Bygningskultur fuld ressource for kommunernes

VÆRKTØJ

Adresseliste

Danmark i august 2005. Han har

udarbejdet organisationens nye

strategi på forretnings- såvel

Peter Olesens vilde eventyrhave som imagesiden, og står også i

Peter Olesen: Min vilde eventyrhave spidsen ved sommerhuset for at gennemføre i Vejby æn-

Strand. Udgivet i samarbejde med Det dringerne. Danske Haveselskab. Med en baggrund Thaning

& Appel 2006. 120 sider. Pris: 199,- som leder kr. af Rambøll Managements

Center for Oplevelsesøkonomi

og medforfatter til den

Endnu en af Peter Olesens karakteristiske og indbydende billedbøger i

anmelderroste ”Oplevelsesfa-

tværformat. Men denne gang har han løsrevet brikken” sig fra er byens han en huse af og pionererne deres

glæder og fortrædeligheder. I stedet fortæller når det han gælder om sin sommerhushave,

om at kombinere

og her handler det udelukkende om glæder. en organisations Det sure pligtarbejde kulturelle med at og

skuffe havegange og slå fl ere tønder land oplevelsesmæssige græsplæne indgår ikke potentiale. i P.O.s

haveaktiviteter. I stedet muntrer han sig med Thomas Martinsen er 37 år

allehånde påfund på den grund gammel og uddannet historiker

der hører til det pragtfuldt be- fra Københavns Universitet.

liggende sommerhus som han

overtog i 1992.

Om fredede og bevaringsværdige

bygninger

I Danmark findes ca. 300.000

Med hans egne ord: ”… en vild, bevaringsværdige bygninger og

styret naturhave, min egen lille ca. 9.000 fredede bygninger. For

eventyrhave på små 1400 kvadrat- at blive udpeget som bevaringsmeter,

tæt ved og lige knap 40 værdig skal en bygning have

meter over havet. Fuld af overraskelser og værdi uforudsigeligheder af regional eller – med lokal fi lo- lo- lo-

betydning – og klassifikationen

sofgange, hemmelige og andre stier, oaser, småsøer, blomstereng, æble-

som bevaringsværdig gælder

espalier, udsigtspunkter og hvilesteder”.

28

Dette er i meget koncentreret form hvad bogen handler om: forfatterens

gradvise omskabelse af en tilgroet og oprindelig noget ordinær sommer-

husgrund til den frodige og oplevelsesrige enklave som bogens mange

dejlige fotografi er bærer vidne om.

En meget anderledes havebog med masser af inspiration for den der må-

ske er begyndt at køre lidt træt i kampen mod skvalderkålen.

Køb · salg · bytte

Har du originale byggematerialer liggende - eller mangler du et eller andet

unikt? Her kan du gratis indrykke annoncer om køb, salg eller bytte. Send

annonceteksten til redaktionen, mail@allantonnesen.dk

Om Bygningskultur Danmarks

direktør, Thomas Martinsen

Thomas Martinsen tiltrådte som

Sælges

2 stk. Bruno Mathsson EVA stole, bøg,

m. armlæn 3000,-/stk.

Kontakt By & Lands sekretariat

A.T.

telefonkiosker og lysthuse.

Kulturarvsstyrelsen har ansvaret

for de fredede bygninger.

Kilde: Kulturarv – en værdi-

Dansk og svensk

udvikling.

linoliemaling

Analyse af danskernes

holdninger til kulturarv

udført Emulsionsmaling af Kulturarvsstyrelsen og

Fonden Limfarve Realdania, september

2005. Pigmenter

Trætjære

Yderligere information

Thomas Faglig Martinsen, rådgivning direktør om for

Bygningskultur maling Danmark. og farvevalg

Tlf. 33 47 66 05,

mobil 22 46 71 70,

email: tm@bygningskultur.dk

www.bygningskultur.dk

Esplanaden 3

1263 København K

Tlf. 33111125

www.byensfarve.dk

Reservedele

til dit hus

Hos Tibberup Høkeren finder du et

fint og udsøgt udvalg af reservedele

til dit gamle hus.

Vi fører såvel originale og restau-

rerede artikler som nyfremstillede.

Sidstnævnte naturligvis efter de op-

rindelige forlæg og dimensioner.

T I B B E R U P H Ø K E R E N

STENGADE 77 B • 3000 HELSINGØR

F O N : 4 9 1 7 0 4 2 4 • F A X : 4 9 1 7 0 4 9 9

I N F O @ T I B B E R U P H O E K E R E N . D K

W W W . T I B B E R U P H O E K E R E N . D K

MARMORINO

MARMORPUDS

UDFØRELSE

AMPIO Landsforeningens bestyrelse efter

Raadvad 40 · 2800 generalforsamlingen Kongens Lyngby 2006

Tlf. 45 50 55 45 · Fax 45 80 01 84

ampio@ampio.dk · www.ampio.dk

Karin Bech

E-mail: karin@webspeed.dk

Bent Falk Jensen

Tlf. 59 51 62 51

E-mail: bf@c.dk

Per Godtfredsen

Tlf: 25 31 24 85

E-mail: peg53@helsingor.dk

Erika Mangaard Heyckendorff

Tlf. 55 99 55 36

E-mail: emh@arkitektbering.dk

Torben Lindegaard

SE LANDSFORENINGENS

Tlf. 66 11 69 18

HJEMMESIDE E-mail: torben_lindegaard@e-privat.dk

WWW.BYOGLAND.DK

Bliv medlem! Landsforeningen

Vil du have indfl ydelse på arbejdet for bevaring af

arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger

og landskaber, så meld dig ind i by & land,

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

eller en af dens 110 lokalforeninger.

Jo fl ere vi er, jo stærkere står vi!

Sendes til by & land

Borgergade 111

1300 København K

Indbetaling f.eks. på

Girok onto 5095700

Liselotte Mygh

Tlf. 54 85 69 31

E-mail: lm@falsters-minder-museum.dk

Søren Vadstrup

Tlf. 45 96 99 90

E-mail: sv@bygningsbevaring.dk

Undertegnede ønsker optagelse som medlem af:

❑ En lokalafdeling under Landsforeningen

Landsforeningen

(kontingent pr. år inkl. blad 210 kr.)

Navn ______________________________________

Stilling ____________________________________

Telefon ____________________________________

Adresse ___________________________________

Postnr. __________ By _______________________

E-mail _____________________________________

Underskrift _________________________________

30

by & land nr. 71 · juni 2006 by & land nr. 71 · juni 2006

31

KURSER

Suppleanter:

Ejvind Bitsch

Tlf. 59 56 04 08

E-mail: ebitsch@post.tele.dk

Martin Jonø

Tlf. 26 81 79 57

E-mail: mj@eeh.dk

for Bygnings-

og Landskabskultur

More magazines by this user
Similar magazines