HF-håndbog 2012-13.pdf - Frederiksborg Gymnasium og HF

HF‐håndbogen 2012‐13 

HF‐ håndbog 

Frederiksborg Gymnasium og hf 

2 0 1 2 / 1 3 

Endelig udgave 17.juli 2012 

Indhold 

1.1 Skema for introforløbet i 1. HF 

1.2 Rammen for miniprojekt i naturfag 

1.3 Studiemetodik 

2. Evaluering i Lectio 

3. Studiebogen 

4. Tutorordningen 

5. Værkstedstimer 

6. Lektiecafé for hf’erne 

7. Praksisrelateret undervisning 

8. Skriftlighed 

9. Møder om klasserne 

10. Nf 

11. Studierejse 

12. Historieopgaven 

13. Kultur‐ og samfundsfagsgruppen 

14. SSO 

15. Rettereduktion 

16. Kalender 

1


1.1. Skema for HF introforløbet 

Introforløbet afholdes i uge 32‐41. Fordelen ved at strække det over så lang en periode er, at alle 

fag kommer hurtigt i gang og alle lærere derved hurtigt kommer til at kende eleverne. 

Uge 33 Uge 34 Uge 35 Uge 36 Uge 37 Uge 38 Uge 39 Uge 40 Uge 41 

Social 

intro 

(1) 

Lectio (3) 

Info (2) 

Kursistprofil (10) 

Studiecentret (4) Studiemetodik (5) 

It (6) 

Screening og differentieret forløb i da, en og ma (7) 

Idræt sætter fokus på det sociale 

Værkstedsmodul i 

nf om 

rapportskrivning 

(8) 

Minipro 

jekt i nf 

(9) 

Evaluering (11) 

2


(1) Social intro de 3 første skoledage. 

(2) 15‐30 min. hvor en af klassens tutorer 

informerer om tutorordningen, studiebogen, hul‐ 

modulet, idéen med værkstedsmodulerne og 

introforløbet. Teamet beslutter hvem og hvornår. 

(3) Et modul, hvor kursisterne præsenteres for 

Lectio. Umiddelbart herefter skal kursisterne 

logge på en computer og ind i Lectio sammen med 

en af klassens lærere. 

(4) Placeres i et alm. undervisningsmodul, hvor 

Hanne tager den ene halvdel af klassen i første 

halvdel af modulet og den anden halvdel i sidste 

halvdel af modulet. Andet besøg i studiecentret 

om internetsøgning placeres i efterårssemestret af 

teamet f.eks. i forbindelse med et projekt. Teamet 

aftaler det endelige tidspunkt med HT. 

(5) Studievejlederne får tildelt et af 

værkstedsmodulerne, hvor de vil introducere 

notat‐, læse‐ og studieteknik. Introduktionen 

placeres så vidt muligt i hul‐modulerne (må ikke 

placeres i naturfagsmodulerne). Det er et nyt 

tiltag at lade studievejlederen stå for et 

værkstedsmodul – og det kræver lidt samarbejde 

mellem team, ledelse og studievejledere at få 

modulet placeret hensigtsmæssigt. 

Alle fag gennemgår fagspecifik arbejdsmetode, 

notatteknik og lektielæsning. Denne introduktion 

gives i uge 33‐41, så vidt det er muligt. 

(6) Kursisterne introduceres for tekstbehandling, 

regneark, kritisk informationssøgning i hhv. da, 

ma og ks. 

(7) Introforløb i dansk, engelsk og matematik. De 

tre fag har tilknyttet en ekstra lærer, som får 12 x 

60 minutter. Den enkelte faglærer planlægger selv, 

hvordan den ekstra lærer skal indgå i et 

differentieret forløb. Nogle af timerne kan 

anvendes efter uge 41. 

Idræt sætter fokus på det sociale, som 

beskrevet i læreplanen for idræt. 

(8) Biologi (nf) får et værkstedsmodul til at 

introducere rapportskrivning. 

(9) skemaet ryddes onsdag til fredag i uge 41 til 

et miniprojekt i naturfag. Projektet er underlagt 

nogle rammer, se afsnit om ”Rammen for 

miniprojekt”. 

(10) Tutorerne samler sine kursister og 

informerer om og igangsætter tutorordningen 

og studiebogen i et hulmodul. Kursisterne skal 

ved denne seance udfylde deres 

kursistprofilskema. Dette møde skal ligge før 

første tutorsamtale og kræver at tutorerne har 

oprettet studiebøger for alle deres kursister i 

Lectio. 

(11) Evalueringerne af screeningerne i læsning, 

da, en og ma indsamles af teamet/ tutorerne, så 

de (så vidt det er muligt) er klar til brug ved 1. 

tutorsamtale, som starter allerede i uge 37 

Kursister og lærere kan blive bedt om at 

evaluere introforløbet i Lectio. 

Det er teamets opgave at have overblik over 

anvendelsen af hulmodulerne. 

I introforløbet vil der være rift om 

hulmodulerne. Herefter er det tutorsamtalerne, 

der har første prioritet. 

3


1.2. Rammen for miniprojekt i naturfag 

Hf udvalget har besluttet, at den naturvidenskabelige faggruppe står for et kort projekt i 

introduktionsforløbet. 

Rammer 

Skemaet ryddes onsdag til fredag i uge 41 til et miniprojekt i naturfag. 

Herudover inddrages et værkstedsmodul til præsentation af rapportskrivning. Det placeres og 

afholdes af biologilæreren i løbet af uge 39‐41 i et af fagets skemalagte moduler. 

Projektmål 

At kursisterne opnår kompetencer mht. samarbejde i forbindelse med gruppearbejde 

At kursisterne får kendskab til, hvordan en naturvidenskabelig rapport er opbygget. 

Indhold 

De implicerede lærere vælger selv projektets faglige indhold, antal involverede fag og produktets 

omfang. 

Problemformuleringer og relevant litteratur er lærerne ansvarlige for ved dette første projekt. 

Evaluering 

Projektet afsluttes med en skriftlig rapport. 

1.3. Studiemetodik 

Studievejlederen tager sig i et værkstedsmodul af den generelle studieteknik, som omfatter 

arbejdsvaner, planlægning, generel notatteknik, generel læseteknik og memoteknik. 

Modulet placeres i løbet af ugerne 37‐39 

Læsevejlederen gennemfører den sædvanlige screening, hvorefter 

kursisterne tilbydes læsetræning, læseteknik, stavekursus, svarende til 

deres læsefærdigheder. Der tilbydes specialtræning til ordblinde 

Faglærerne/teamlærerne skal implementere studiemetoderne i fagene ved at fokusere på 

indlæringsprocessen, anvende metodelæsning, tekstanalyser, praktiske øvelser med 

notater, forståelsesmodeller, lytteteknik, etc. i overensstemmelse med fagenes specielle 

metoder. 

2. Evaluering i Lectio 

I hf‐bekendtgørelsen (2010) står der i §63: Der gives ikke afsluttende standpunktskarakterer 

(årskarakter), men lærerne giver mindst to gange årligt kursisterne en vurdering af deres 

standpunkt i hvert fag, jf.stk 2. Vurderingen skal danne grundlag for en vejledning af den enkelte 

kursist om, hvordan kursisten udvikler sin faglige progression, sine arbejdsmetoder m.v. 

4


stk 2. … anvende… evalueringsmetoder, der hviler på konkret dokumentation. 

På FG har vi besluttet ikke at give standpunktskarakterer, men er altså forpligtede til at bygge 

vores to årlige evalueringer på ”konkret dokumentation”. I langt de fleste fag er der skriftlige 

opgaver, rapporter, portfolio mv, som kan udgøre denne konkrete dokumentation. Det er op til 

den enkelte faglærer at bestemme, hvad den nærmere dokumentation i hans/hendes fag skal 

udgøres af. 

Evaluering foregår i Lectio under karakterer, hvor kommentarerne skrives i fritekstfeltet, mens 

karakterfeltet altid udfyldes med ”‐ ‐”. 

I teksten skal både en angivelse af kursistens faglige niveau og de personlige kompetencer så vidt 

muligt indgå, eventuelt kan en karakter indgå i teksten (men ikke i karakterfeltet). Det er altid 

centralt, at kursisterne får en klar og utvetydig ide om deres faglige niveau, fx i form af et ”under 

middel”/”middel”/”over middel” 

En evaluering kunne f.eks. se sådan ud: 

‐ Du arbejder godt med i timerne og virker velforberedt. Du skal dog øve dig i at bidrage mere til 

gruppearbejder. Det skriftlige og mundtlige arbejde peger tilsammen på et standpunkt over 

middel. 

‐ Du er temmelig tilbageholdende i klasseundervisningen, men deltager ofte positivt i 

gruppearbejder. Du skal øve dig i at sige mere i klassen og blive bedre til at være forberedt til hvert 

modul. Dit bidrag til nf‐projektet peger på et standpunkt omkring middel. 

‐ Du skal tage dine bøger med, læse lektier hjemme og aflevere det skriftlige arbejde. Du bidrog 

ikke til gruppens fremlæggelse i ks1 på en tydelig måde. På det grundlag er det vanskeligt at 

forestille sig, at du kan bestå en eksamen i ks. 

Kursisterne sætter pris på en opfølgende snak om evalueringen i et af fagets moduler. 

3. Studiebogen 

Studiebogen fungerer som et samlende arbejdsredskab i kursistens uddannelsesforløb. 

Den omfatter oplysninger om kursistens tidligere uddannelse og kvalifikationer, om det 

igangværende hf‐forløb (fag og niveau, merit etc.), samt om særlige forhold, der er relevante for 

uddannelsesforløbet, som fx formål med uddannelsesforløbet eller eventuelle 

læsevanskeligheder. Desuden skal studiebogen omfatte oplysninger om faglige og studiemæssige 

kompetencer og om de mål, som kursisten har sat sig. 

Studiebogen findes i Lectio ved at gå ind via kursistens navn/studieplan/studiebog. Alle lærere kan 

følge med i de relevante studiebøger, der udvikles i forbindelse med tutorsamtalerne. Som optakt 

til 1. samtale har kursisterne udfyldt et kursistprofilskema, hvor de bl.a. beskriver deres hidtidige 

uddannelsesforløb og deres forventninger til og mål for hf‐forløbet. I forbindelse med alle 

tutorsamtalerne vil kursisterne skrive de vigtigste konklusioner ind i studiebogen. 

Tutoren skal i Lectio oprette en studiebog til hver enkelt tutor‐kursist. I Lectio/alle 

lærere/hf/studiebogsdokumenter ligger en vejledning til denne manøvre. Samme sted ligger der 

desuden vejledninger til de forskellige tutorsamtaler. Disse vejledninger skal kopieres ind i 

studiebøgerne, så de fungerer både som arbejdsseddel til kursistens forberedelse inden samtalen 

og som dagsorden for selve samtalen. Der er kun plads til én vejledning ad gangen i Lectio, så 

samtalerne med tilknyttede vejledninger må løbende oprettes af tutoren. Brugen af 

5


studiebogsfunktionen i Lectio er besværlig, så spørg en erfaren tutorkollega eller Vibeke Hagel 

Sørensen til råds, hvis der er problemer med at finde rundt. 

4. Tutorordningen 

Bekendtgørelsen om tutorordningen i uddrag: 

a. Formål 

Tutorordningen skal medvirke til at udvikle den enkelte kursists selvstændighed og selvforvaltning i forhold 

til undervisningen og understøtte kursistens fastholdelse i uddannelsen. 

Tutorordningen skal være med til at: 

– styrke den enkelte kursists studiekompetencer 

– fastholde fokus på den enkelte kursists læringsproces 

– styrke den enkelte kursists faglige motivation, samlede studiemotivation og dermed fastholdelse i 

uddannelsen 

– støtte kursisten i bestræbelserne på at udvikle evnen til at gøre studiemæssig status over for sig selv 

med hensyn til: 

– ambitionsniveau 

– studiemæssigt stærke og svage sider 

– progression i undervisningen 

– justering af læreprocessen 

– selvevaluering. 

b. Indhold 

Tutoren har til opgave at: 

– deltage i planlægning og gennemførelse af introduktionskurset, jf. bilag 3, herunder give introduktion til 

tutorens opgaver 

– planlægge og gennemføre fagligt fokuserede individuelle samtaler med de tilknyttede kursister. Resumé 

af samtalerne indføres i studiebogen 

– rådgive den enkelte kursist med hensyn til hensigtsmæssigt arbejde med og ajourføring af studiebogen, 

herunder give tilbagemelding til og vurdering af kursisten i forbindelse med den læringsmæssige 

progression 

– efter behov formidle information om kursisternes studiemæssige progression til de øvrige lærere. 

FGs model for tutorordningen: 

Det er vigtigt at skelne mellem studievejlederfunktionen og tutorfunktionen. 

Tutor bør derfor henvise til studievejleder, når det drejer sig om fx valg af valgfag og studieophør. 

Hvis kursisten ønsker at tale om personlige problemer, der ikke er relateret direkte til 

undervisningen/læringen/klassen, henviser tutor som hovedregel til studievejlederen. 

Tutoren har ikke tavshedspligt over for kursistens lærere, studievejleder og administrationen 

(samt kursistens forældre, hvis eleven er under 18 år). 

6


Hvis kursisten ønsker at tale om en af kursistens lærere, henviser tutor kursisten til læreren selv. 

HF‐udvalget anbefaler, at teamlærerne også er tutorer. 

Teamet, det vil sige tutorerne, fordeler kursisterne mellem sig ved lodtrækning. 

I introforløbet i løbet af uge 36‐37 (før 1.tutorsamtale) samler tutoren sine kursister i et lokale 

med computer og præsenterer dem for tutorordningen og giver dem en praktisk præsentation af 

den elektroniske studiebog. Det er her nødvendigt, at tutoren sikrer sig, at alle kursister kan logge 

på computeren og komme ind i studiebogen. Kursistprofilskemaet udfyldes ved denne lejlighed. 

Inden 4 tutorsamtale i 2. hf udfyldes ”B‐punkterne” i kursistprofilskemaet. 

Tutoren skal desuden ved dette møde informere kursisterne om ovennævnte forhold vedrørende 

tavshedspligt. 

Tutoren skal gennem mindst 3 årlige samtaler af 30‐45 minutters varighed hjælpe kursisten til at 

gøre studiemæssig status og skabe udvikling i studierne. Tutoren skal hjælpe kursisten til gennem 

selvevaluering at erkende stærke og svage sider. Gennem samtalerne og studiebogen skal 

kursisten gøres bevidst om sin egen læringsstrategi. Kursisten skulle gerne selv komme frem til, 

hvad der er hendes/hans mål og må gerne gå glad/positiv fra samtalen. 

Til hver af tutorsamtalerne findes i Lectio/alle lærere/hf/studiebogsdokumenter et samtaleskema, 

som tutor kopierer ind i kursistens studiebog, hvorefter kursisten udfylder skemaet som 

forberedelse til den pågældende samtale. 

Tutorsamtalen kan falde i 3 dele: 

Selve samtalen, 20 ‐ 30 min. 

Kursisten/tutor opsummerer hovedpunkterne, som f.eks. hvad kursisten selv skal arbejde 

videre med, og hvad tutoren/lærerne skal gøre, og kursisten skriver hovedpunkterne ind i 

studiebogen. 

1. tutorsamtale (1.hf) finder sted efter introforløbets afslutning i ugerne 37‐45. 

Udgangspunkt: kursistprofilskemaet, screeningsresultaterne i læsning, dansk, engelsk, matematik 

og evalueringen af miniprojektet i naturfag samt det af kursisten udfyldte skema. 

Mål: Der aftales faglige mål frem til januar, som indføres i studiebogen. Hvis der forekommer at 

være grund til at bede kursisten overveje sine fremtidige uddannelsesplaner, skal tutor orientere 

studievejleder. 

2. Tutorsamtale (1. hf) finder sted mellem jul og vinterferien. Vær opmærksom på, at det kan 

være nødvendigt at finde ekstra tid før jul, især for en tutor der skal nå at tale med 10 kursister. 

Udgangspunkt: Den faglige udvikling i lyset af den første lærerevaluering i Lectio og kursistens 

selvevaluering samt det af kursisten udfyldte skema. 

Mål: kompetencemålene fra 1. tutorsamtale justeres, ændres eller udbygges på et realistisk 

niveau. Hvis der forekommer at være grund til at bede kursisten overveje sine fremtidige 

uddannelsesplaner, skal tutor orientere studievejleder. 

3. Tutorsamtale (1. hf) finder sted i perioden fra midten af april (når eksamensplanen foreligger) til 

starten af maj. 

7


Udgangspunkt: lærernes anden evaluering i studiebogen og de kommende eksaminer samt det af 

kursisten udfyldte skema. 

Mål: Status over udvikling m.h.t. faglige, almene og it‐kompetencer. 

Samtale om mål for den kommende eksamen. 

At hjælpe kursisten med en realistisk og konkret eksamensforberedelsesplan ved at lave en 

arbejdsplan for eksamensperioden og få den skrevet ind i kursistens kalender. 

4. Tutorsamtale (2. hf) finder sted i uge 35 ‐ 40. 

Udgangspunkt: Erfaring med og resultatet af eksaminerne samt det af kursisten udfyldte skema. 

Mål: Der aftales faglige mål frem til januar. Det kan være fornuftigt at tale om organiseringen af 

arbejdet med SSO. Hvis der forekommer at være grund til at bede kursisten overveje sine 

fremtidige uddannelsesplaner, skal tutor orientere studievejleder. 

5. Tutorsamtale (2. hf) finder sted mellem jul og vinterferien. 

Den femte samtale gennemføres ikke nødvendigvis med alle kursister, men kan tilrettelægges af 

tutoren, så kun de kursister, der har særlige behov og/eller selv ønsker det, deltager. Det 

forventes, at 5. tutorsamtale gennemføres med de fleste kursister, men frivilligheden betyder, at 

der er mulighed for at differentiere tidsforbruget, så kursister med særlige behov prioriteres. 

Udgangspunktet vil være forskelligt for de forskellige kursister, men det kan fx være lærernes 

seneste evaluering eller tilmelding til eksamenstræning. 

Mål: At arbejde med at løse de problemer kursisten oplever i forhold til at gennemføre den 

resterende del af hf‐forløbet. 

6. Tutorsamtale (2. hf) finder sted fra midten af april (når eksamensplanen foreligger) til starten af 

maj. 

Udgangspunkt: De kommende eksaminer. 

Mål: At hjælpe kursisten med en realistisk og konkret eksamensforberedelsesplan ved at lave en 

arbejdsplan for eksamensperioden og få den skrevet ind i kursistens kalender. 

5. Værkstedstimer 

Hver hf‐klasse har 50 værkstedstimer dvs. 31½ moduler (hvorfra der fraregnes 7%) på 2 år. Hf‐ 

udvalget har på forhånd fordelt værkstedstimerne i 1. og 2. hf på fag, indhold og semester. 

Formål med værkstedstimerne 

8


Værkstedsundervisningen har til formål at støtte kursisterne i udviklingen af gode studie‐ og 

arbejdsvaner og styrke deres bevidsthed om læreprocesser, metoder og mål. 

Værkstedsundervisningen skal hermed bidrage til at udvikle kursisternes metakognitive tænkning 

og sikre tid til struktureret forberedelse og selvstændig studiemæssig fordybelse. 

Arbejdet i værkstedet skal skabe sammenhæng mellem undervisning og kursisternes lektielæsning 

med henblik på, at kursisterne får viden om, hvordan de kan forberede sig til de enkelte fag og 

faggrupper. 

(HF2‐bekendtgørelsen 2010, bilag 6) 

Værkstedsmodulernes organisering og placering: 

Værkstedsmoduler lægges før time‐fag‐fordelingen til fagenes timetal, og indgår således i den 

holdnorm, der fremgår af Lectio. Værkstedsmodulerne skal derfor afvikles i fagets almindelige 

skemalagte positioner. Teamet skal sikre, at værkstedstimerne afholdes rettidigt og indskrives i 

klassens skema i Lectio af den pågældende faglærer. Det er vigtigt at bruge betegnelsen 

værkstedsmodul, så kursisterne er bevidste om forskellen på værksted og fag. 

HF‐udvalget har placeret værkstedsmodulerne, så de er fordelt over alle fire semestre. For hvert 

værkstedsmodul indføres dato, fag og indhold i fokuskolonnen i Lectio. 

Erfaring viser, at det kan være svært for kursister og lærere at skelne værkstedstimer fra 

almindelige fagtimer. Hf‐udvalget opfordrer derfor de involverede faglærere og teamet til at 

betone hhv. det metakognitive i hver enkelt værkstedstime og progressionen i forløbet, så 

kursisterne opnår den ønskede bevidstgørelse om de gode studie‐ og arbejdsvaner. Målet er, at 

det skal være klart for kursisterne, at de har haft en værkstedstime, og hvilke studiekompetencer 

de har trænet/opnået. 

De forskellige emner er i 1.hf samlet i seks ”klumper” i, der hver for sig skal afvikles, så de 

tidsmæssigt er nogenlunde samlede. 2.hfernes værkstedstimer er lagt efter samme princip. Til 

brug for tilrettelæggelsen af værkstedstimerne er der udarbejdet en række manualer med forslag 

til lektier, øvelser og andet indhold til hvert enkelt modul. Manualerne skal på den ene side 

opfattes som et forslag, som lærerne selvfølgelig er velkomne til at erstatte med en selvtilrettelagt 

undervisning, og på den anden side skal de opfattes som en definition af det mål, hf‐udvalget har 

for de enkelte værkstedsmoduler. Manualerne ligger på Lectio under menupunktet 

dokumenter/indbyggede grupper/alle lærere/HF/Værkstedsmoduler. 

Værkstedsmoduler i 1.hf I alt 21 moduler 

9


Titel Indhold Placering Fag 

1. projektarbejde, del 1 

1.1 Rapportskrivning, projektarbejdsform 

Før NF‐miniprojekt (i løbet 

af uge 39‐41) 

2. Den professionelle kursist Placeres i uge 37‐41, så 

historie‐ og dansklærernes 

moduler følger umiddelbart 

efter studievejlederens 

præsentation af 

studiemetodik 

2.1 lektier og læsning 

2.2 klassen og gruppen 

2.3 introduktion til 

taksonomibegrebet 

Skimning, notatteknik, brug af 

keywords 

bio 

Uge 37‐39 Stud.vejl. 

gruppearbejde Uge 39‐41 hi 

Intro til taksonomi (taksonomi I) Uge 39‐41 da 

2.4 taksonomi 

Blooms taksonomi (taksonomi II) Uge 39‐41 da 

3. Skriveprocessen Skriveprocessen. Fem 

værkstedsmoduler indgår sammen 

med tre danskmoduler i to hele 

basisskrivekursus‐dage 

Start december 

3.1 da 

3.2 da 

3.3 

3.4 

3.5 

4. Projektarbejde, del 2 Februar‐marts (inden ks1 i 

uge 12) 

4.1 gruppe‐og projektarbejde Problemer og rollefordelinger 

4.2 projektarbejde 

5. historieopgaven 

5.1 informations‐ og 

litteratursøgning 

5.2 formalia 

5.3 snyd og plagiat 

5.4 skriveværksted 


Faser i projektforløb 

Synopsis 1 

Problemformulering 1 

informationssøgning, litteratursøgning 

og formalia 

Start på historieopgave 

formalia 

Videnskabelig redelighed 

Arb. med historieopgave 


da 

da 

da 

Op til og i forbindelse med 

historieopgaven (det vil sige 

uge 18‐19) 

Inden opgavedagene hi/ 

studiec. 

Inden opgavedagene 

hi 

Inden opgavedagene 

hi 

I løbet af opgavedagene 

hi 


hi 

hi 

hi 

10



5.7 abstract 


Generelt om kravene til abstract samt 

konkret arbejde med abstract til 

historieopgaven 


1. eller 2. modul på den 

sidste opgaveskrivedag i uge 

19 

6. Eksamenstræning April eller begyndelsen af 

maj 

6.1 eksamen Eksamensvideoer 

Hvad er den gode 

eksamenspræstation? 

kunst.fg 

6.2 nf eksamen Nf‐eksamenstræning bio 

Værkstedsmoduler i 2.hf I alt 9 moduler 

Titel Indhold Placering fag 

8. Arbejdsformer og metode Der er knyttet 3 moduler til 

dansklærerens 2 programpunkter (8.1‐ 

8.3). Modulerne fordeles efter 

dansklærerens ønske på de to emner 

8.1 Gruppearbejde 

8.2‐8.3 Taksonomi (III) 

8.4 SSO‐træning 

8.5 SSO‐træning, opfølgning på 

historieopgaven i 1.hf 

8.6 Abstract 

9. Eksamensprojekt i ks 

hi 

en 

Før ks2 i uge 38 da 

Før ks2 i uge 38 da 

Før jul hi 

Uge 3‐4 hi 

I opgaveugen (uge 5) en 

9.1‐9.2 

10. At læse til eksamen 

Metodetræning Mellem SSO og ks4, det vil 

sige i perioden februar‐april 

Studieplanerne i Lectio som 

planlægningsredskab 

Uge 16‐18 (mellem ks4 og 

start på eksamensprojektet i 

ks 

sa 

da 

11


6. Lektiecafé for hf’erne 

Lærere med fag med elevtid til skriftligt arbejde skal opfordre kursisterne til at bruge den 

almindelige lektiecafé onsdag i 4. modul, hvis kursisterne ikke har undervisning på dette tidspunkt. 

Hver anden uge tildeles hf‐klasserne et kl‐modul i en yderposition i skemaet. Disse moduler er 

først og fremmest til afvikling af tutorsamtalerne. Teamet danner sig et overblik og tilbyder 

klassens lærere de ubrugte kl‐moduler til lektiecafé (det vil nok fortrinsvis være da, en, ma og ks, 

da det er disse fag, der har mest elevtid). Hvis et modul bliver brugt til lektiecafé skal ledelsen (SB) 

indover mht. lokaletildeling og løn (uden forberedelsestid). De lærere, der afholder lektiecafé for 

klassen, er forpligtet til at afrapportere antallet af deltagende kursister til ledelsen (SB). 

7. Praksisrelateret undervisning 

Undervisningen tilrettelægges praksisrelateret og anvendelsesorienteret i de sammenhænge, hvor 

det er relevant for opfyldelsen af de faglige mål i de enkelte fag og faggrupper. Dette indebærer, at 

der inddrages autentiske problemstillinger fra samfundslivet, arbejdslivet og hverdagslivet, som 

kan danne udgangspunkt for arbejdet med fagenes mål og indhold med henblik på at undersøge 

og udvikle anvendelsen af faglighed i praksis (den reviderede hf‐bekendtgørelse, 2010, §37, stk.2). 

Begrebet ’anvendelsesorientering’ er ikke entydigt defineret, hvilke kan virke frustrerende. Der er 

imidlertid også en frihed forbundet med selv at kunne tilrettelægge en toning af uddannelsen, der 

lokalt forekommer at være den mest relevante. Begrebet rummer både en faglig og 

etisk/dannelsesmæssig dimension. 

Fagligt handler det om at anvende det, man har lært i andre sammenhænge ‐ det kan være i faget 

selv, sammen med andre fag i en flerfaglig sammenhæng eller uden for skolens verden i en 

institutionsoverskridende sammenhæng. Det etiske/dannelsesmæssige aspekt kan handle om at 

fremstille noget, der er vigtigt for andre og at arbejde med almene etiske udfordringer. Deri kan 

der ligge en learning by doing‐dimension, der består i, at stof eller problemstillinger udvælges 

efter subjektiv (kursistnær) relevans, og at kursisterne – inden de slipper arbejdet med stoffet – 

kan perspektivere emnet fagligt eller i forhold til personlig kompetenceudvikling. Der ligger en 

antagelse om motivation bag denne strategi, og antagelsen lyder, at man med fordel kan tage 

udgangspunkt i emnevalg, research, feltarbejde og faglig inspiration som trækker på kursisternes 

konkrete erfaringer fra livet udenfor skolen. 

Undervisningen vil ofte få en naturlig progression fra det konkrete til det abstrakte – en udvikling 

der eventuelt kan forlænges ind i en afprøvning af de opnåede kompetencer i verden udenfor 

skolen, hvor fx et produkt fra undervisningen afprøves og anvendes. 

Materialer findes i skolekomkonferencen ’Anvendelsesorientering FG’, hvor det ligger samlet i 

mappen ’Forløb og materialer’ (i øverste bjælke). En række fag fra hfs fagrække har skrevet om og 

givet ideer til anvendelsesorienteret undervisning. Dokumenterne findes på Lectio under 

menupunktet dokumenter/indbyggedegrupper/alle lærere/HF/Anvendelsesorientering. 

12


8. Skriftlighed 

Det skriftlige arbejde skal både indenfor det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til kursisternes 

kompetenceudvikling, fastslår bekendtgørelsen. Basisskrivekurset, som varetages af dansklæreren 

bl.a. i værkstedstimerne, skal sammen med det skriftlige arbejde i en række fag tilrettelægges med 

en progression, der via historieopgaven peger frem mod både SSOen og de skriftlige eksaminer i 

2hf. Teamet koordinerer det skriftlige arbejde med henblik på progressionen og fordelingen af 

kursisternes arbejdsbyrde. 

9. Møder om klasserne 

Lærerforsamlingsmøderne for 1.hf ligger onsdag i ugerne 46, 3 og 15. I alle tre møder er det kun 

teamet, klassens studievejler og administrationen, der deltager. For 2.hf‐klasserne er der to årlige 

lærerforsamlingsmøder (i uge 44 og uge 12), hvor alle klassens lærere deltager. 

Teammøderne refereres på klassekonferencen, så klassens øvrige lærere kan følge med i 

overvejelserne angående klassens trivsel, læring og udvikling. Da teamet også er tutorer, har de 

den særlige opgave at give en kort rapport på klassekonferencen efter hver tutorsamtalerunde. 

Teamet skal desuden holde øje med, at værkstedstimerne afholdes efter planen. 

Teamet deltager i et eller flere møder med ledelsesrepræsentanter. Mødernes antal og formål 

udmeldes af ledelsen. 

Storklassemøder indkaldes af teamet, hvis der er behov for det, og afholdes fx som optakt til og i 

god tid før lærerforsamlingsmøder i 1.hf. På eventuelle storklassemøder om 2.hf‐klasserne er der 

ingen grund til at bruge tid på at diskutere enkelte kursister, da de kommer til diskussion blandt 

alle kollegerne på lærerforsamlingsmøderne. I stedet kan storklassemødet bruges til at 

kommentere klassens trivsel, fastlægge fælles strategier for imødegå problemer i klassens måde at 

fungere på og til at diskutere progressionen i klassens kompetenceopbygning, bl.a. i forbindelse 

med værkstedstimerne. Fungerer de efter hensigten eller skal enkelte fag og lærere gøre en ekstra 

indsats for at sikre, at kursisterne når værkstedstimernes kompetencemål? Der gives ikke ekstra 

tid til afholdelse af storklassemøder. 

10. Nf 

Den udvidede disposition til evalueringsprojektet udarbejdes i undervisningstiden – de nærmere 

detaljer omkring eksamensafviklingen kan ses på www.uvm.dk – det skal dog nævnes, at der er 40 

+ 40 minutter til forberedelse og eksamination. Eksaminationen er dels i en A‐del 

(evalueringsopgaven), dels i en B‐del (et af de eksperimentelle arbejder der er foretaget i løbet af 

året i et af de tre fag: biologi, geografi eller kemi). B‐delen af eksamen tildeles ved lodtrækning. 

13


11. Studierejse 

Studierejsen ligger i 1.hf uge 17. De sidste par år er turen gået til Berlin med alle tre hf‐klasser, så 

klasserne både kan have egne og fælles udflugtsmål. Med denne relativt tidlige placering i hf‐ 

forløbet lægges der op til, at et vigtigt formål er at ryste klassen/klasserne samme og give dem 

nogle fælles, positive oplevelser. 

Turen er altså i højere grad social og almendannende, end den er faglig, hvilket afspejles i dens 

timemæssige finansiering, hvor den kun i begrænset omfang er de deltagende fag, der leverer 

timerne. For studierejsen er der et prisloft på 3000 kr (inkl. transport, hotel, morgenmad, entreer 

og lokaltransport). 

Materialer til Berlinturen findes i skolekomkonferencen i ’Anvendelsesorientering FG’, hvor det 

ligger samlet i mappen ’Forløb og materialer’ (i øverste bjælke). 

12. Historieopgaven i 1.hf 

Kursisterne udarbejder en individuel historieopgave indenfor gennemgåede undervisningsforløb 

eller fællesfaglige forløb i KS i slutningen af 1. HF (uge 19), således at den rettede og 

kommenterede opgave tilbageleveres inden den sidste undervisningsdag. Læg mærke til, at der er 

meget kort tid til at få rettet opgaverne. 

Historieopgaven skal have et omfang svarende til max. 8 A4‐sider med 1½ linjeafstand plus 

eventuelle bilag. Historie står for 6 værkstedsmoduler, der både bruges som optakt til 

opgaveskrivningen og til afholdelse af et skriveværksted i løbet af de tre opgaveskrivningsdage, 

der er afsat. Desuden indgår et værkstedsmodul som afholdes af engelsk til skrivning af abstract. 

Opgavens formål er både at opøve kursisterne i at arbejde med og fordybe sig i historiske 

problemstillinger og herunder inddrage de faglige mål og at opbygge kursisternes 

studieforberedende skrivekompetence. Opgaven er tænkt som træning til SSO. 

13. Kultur‐ og samfundsfagsgruppen 

Der skal gennemføres mindst 4 fællesfaglige projekter (hvor alle tre fag indgår)i løbet af det 

toårige forløb. Hf‐udvalget har fordelt projekterne med ét i 1hf (ks1 i uge 12) og tre i 2.hf, så ks2 

ligger i uge 38, ks3 i uge 50 og ks4 i uge 15. Det afsluttende eksamensprojekt i ks ligger i de sidste 

to‐tre uger før sidste skoledag. 

KS‐samarbejdet er et ganske komplekst puslespil. I skoleåret 2012 – 2013 er det aftalt, at KS‐ 

lærerne får tid til planlægningsmøder i hhv. efterårs‐ og forårssemester. 

For at opnå det nødvendige overblik anbefaler HF‐udvalget, at alle tre fags lærere i fællesskab i 

efteråret i 1.hf beslutter temaer for alle de projekter, der kommer i løbet af de to år. 

14


Ved på forhånd at fastlægge de forskellige projekttemaer kan man sikre, at de enkelte fag får 

opfyldt de særfaglige krav, ligesom det kan sikres, at de særfaglige emner, vinkler og metoder, der 

bydes ind med til hvert af de tre projekter, nu også går ordentligt i spænd. 

Der kan desuden være en ganske stor gevinst i at samarbejde på tværs af alle tre hf‐klasser, da 

projektemner, projekttekster og eksamensspørgsmål kan fremstilles til fælles brug. 

Det anbefales, at eksamenstekster overvejes/findes samtidig med planlægningen af 

projektforløbene. 

Udvalget anbefaler ligeledes, at alt projekt‐ og eksamensmateriale af hensyn til de kommende år 

lægges i Lectio. 

I skoleåret 2012 – 2013 arbejder et adhoc‐udvalg med retningslinjer om og råd til afvikling af KS. 

Eksamensprojekt = eksamen i kultur‐ og samfundsfagsgruppen 

Undervisningen i gruppens tre fag tilrettelægges således, at den slutter to‐tre uger før sidste 

undervisningsdag. Når uddannelsestiden er afsluttet, trækker eksaminanderne et prøvemateriale. 

Eksaminander, der ønsker at udarbejde et projekt i fællesskab, trækker et prøvemateriale 

sammen. Eksamen er individuel. 

Projektet udarbejdes i ca. 25 timer fordelt over disse godt 2 uger efter at uddannelsestiden i 

faggruppen er afsluttet. Lærerne vejleder eksaminanderne på tidspunkter planlagt af 

skemalægger. Det tilstræbes at samle nogle moduler i blokke. 

Det anbefales at bruge ½ modul umiddelbart efter trækning af eksamensmateriale til at samle hele 

årgangen hos studiecenterlederen, der kan anbefale gode steder at finde supplerende materiale. 

Det anbefales at strukturere de ca. 15 moduler for kursisterne i faser, fx repetition af det læste 

stof til det trukne emne, indsamling af supplerende materiale, udarbejdelse af synopsis. Lærerne 

må vejlede, men ikke undervise, ikke anvise supplerende materiale og ikke bedømme synopsis helt 

eller delvist. 

Synopsen er endelig og afleveres sidste undervisningsdag sammen med det supplerende 

materiale. Synopsen sendes til censor sammen med prøvematerialet. 

Skema over rettetid og ekstra tid til projekterne: 

År Fag Rettetid (timer) Ekstra undervisningstid 

(timer) 

Elevtid til de 

skriftlige opgaver 

1.hf Historie 1,5 x antal kursister 4 5 (ks1) 

Samfundsfag 1,5 x antal kursister 2 5 (ks1) 

Religion 1,5 x antal kursister 2 5 (ks1) 

Historieopgave 1,5 x antal kursister 10 15 

2.hf Historie 1,5 x antal kursister 10 15 (ks2‐3‐4) 

Samfundsfag 1,5 x antal kursister 5 15 (ks2‐3‐4) 

Religion 1,5 x antal kursister 5 15 (ks2‐3‐4) 

De ekstra projekttimer og rettereduktionen er indregnet i fagenes årstimetal. Der er samlet afsat 

så meget tid, at alle tre lærere kan medvirke ved hele fremlæggelsen af alle 4 ks‐projekter 

15


14. SSO 

Den større skriftlige opgave udarbejder kursisterne i løbet af fem hverdage i 2.hf i uge 5 og 6 

(mandag til mandag). Nystartede valgfag (filosofi og psykologi) skal være opmærksomme på at nå 

i god tid at introducere opgavemuligheder for kursisterne. Administrationen planlægger to 

vejledningsmøder mellem kursisten og vejlederen/vejlederne i tiden mellem juleferien og uge 5. 

15. Rettereduktion 

Rettereduktion beregnes som en tiendedel af elevtid anvendt på det skriftlige arbejde. Hvis en 

kursist skriver en opgave på 5 timer (300 min.) får læreren altså 30 min. til at rette opgaven. 

Nogle fag er ifølge bekendtgørelsen for hf tildelt et minimum af timer i rettereduktion. Derudover 

er der en mindre del timer som hf‐udvalget og administrationen har fordelt på fagene. Faget ks 

har fået en stor del af disse timer sammen med opgaven at forberede kursisterne til SSO og 

eksamensprojektet (se afsnittet om ks‐projekterne). 

klassetrin fag elevtid 

1h bi 15 

1h da 40 

1h en 25 

1h ge 15 

1h ke 15 

1h ma 50 

2h Da 45 

2h En 35 

2h Bi 25 

2h Id 10 

2h Ke 25 

2h Ma 50 

2h Sp 40 

2h (2h3g) Sa 25 

16


16. Kalender 

1. hf / dato 

Uge 36‐37 

Tutor møder sine kursister og præsenterer tutorordningen, 

studiebogen og sætter kursisterne i gang med at udfylde 

studieprofilen. Mødet skal ligge før første tutorsamtale. 

I introforløbet Screening ved læsevejlederne, ma, da og en 

Uge 37‐45 Første tutorsamtale 

Uge 41 Miniprojekt i nf 

Uge 43 Lærernes elektroniske evalueringer af kursisterne 

Uge 46 

Mellem jul og vinterferien 2. tutorsamtale 

Uge 3 

Uge 10 

Uge 12 

Uge 15 

Uge 17 

Fra midten af april 

Lærerforsamlingsmøde om 1.hf (kun klassernes team og 

studievejledere deltager) 


studievejledere) 

Lærernes elektroniske evalueringer af kursisterne 

Ks1‐projekt 


studievejledere) 

Studietur 

3. tutorsamtale 

uge 19 Historieopgave med 3 skrivedage 

2. hf / dato 

Uge 35‐40 


17


Uge 38 ks2‐projekt, 3 dage 


Uge 44 Lærerforsamlingsmøde om 2. hf (alle klassens lærere deltager) 

Uge 50 Ks3‐projekt, 3 dage afsættes (ons‐fre) 

Mellem jul og vinterferien 5. tutorsamtale 

Uge 50 SSO: kursisterne afleverer blanket med emne og vejleder onsdag før 

jul 

Uge 2 Første vejledning i SSO 

Uge 3 Anden vejledning i SSO 

Uge 5‐6 SSO: kursisterne skriver fra mandag til mandag 


Uge 12 Lærerforsamlingsmøde om 2.hf (alle klassens lærere deltager) 

Uge 15 Ks4‐projekt, 3 dage 

Fra midten af april (når 

eksamensplanen er kendt) 


Uge 18‐21 Eksamensprojekt i ks starter og udarbejdes sideløbende med 

undervisning i andre fag i løbet af de sidste tre uger inden sidste 

skoledag. Start onsdag den 1.maj, aflevering af synopsis den 22.maj. 

Sidste skoledag for 2.hf er den 22.maj 

Med venlig hilsen hf‐udvalget 

18

HF-håndbog 2012-13.pdf - Frederiksborg Gymnasium og HF

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?