Udstillingsvejledning (.pdf) - Rundetaarn

Udstillingens tema er:
1
Udstillingsvejledning
RUNDETÅRNS SAL 1. feb.-16.marts 2003
LISE WARBURG - ET DANSK GOBELINVÆRKSTED
I DET 20. ÅRHUNDREDE 1962 - 2002
GOBELINATELIERET og SAMARBEJDET MED KUNSTNERNE.
opbygget i tableauer af forskellige størrelser for hver kunstner ganske som i
væveatelieret, hvor hver kunstners værk også har sin væv og nogle fylder mere end
andre.
I de høje montrer er der vist eksempler på kunstnernes andre gøremål
til belysning af deres alsidighed og nære forhold til det skrevne ord. De har
desuden næsten alle beskæftiget sig med rum udsmykning. Deres interesse for
gobelin - der er rumkunst på linje med fresko og mosaik blot i tekstil - er således
en naturlig del af deres virke.
På bukkebordene i midtergangen gives et indblik i dansk
gobelinvævning, der først for alvor tog sin begyndelse med Frederiksborgs
gobelinvæveri 1901-28, ledet af de to firmaer: Kristiane Konstantin-Hansen og
Johanne Bindesbøll samt Louise Dahlerup og Betty Månsson til rekonstruktion af
Karel van Manders tapisserier til Christian IV, der var brændt i 1859.
Umiddelbart efter dette gobelinværksted etableredes et nyt på
Københavns Rådhus, 1902-20, ledet af Dagmar Olrik til vævning af Lorenz
Frølichs gobeliner over de Danske Heltesagn, som han havde illustreret i Fabritius'
Danmarks historie i 1854.
I 1921-29 fulgte det tredie store danske gobelinværksted på det nye
Christiansborg Slot, hvor man vævede Joakim Skovgaards gobeliner over Danske
Folkeviser under Georgia Skovgaards ledelse (ikke vist i montren). Foruden de
store gobelinserier vævede de to første værksteder gobeliner for andre kunstnere og
til private i Gullasch-tiden, herunder også møblelbetræk i gobelin.
Det helt særlige ved dansk gobelinvævning er, at disse store vævestuer,
hvor mange malerinder arbejdede i årevis som gobelinvæversker, alle var ledet af
betydelige danske kunstneres døtre. Da Lise Warburg, som er elev af nogle af disse
væversker, også er kunstnerdatter, viser udstillingens sidste tableau (til højre),
hvordan et kunstnerbarn bl.a. som model tidligt indvies i hvorledes kunst skabes og
hvad kunst drejer sig om.
Det tredie bukkebord venstre rækkke viser eksempler fra LW' s ophold

på Les Gobelins i Paris, 1971-72, herunder også hendes væveprøve af et draperi
efter Charles Le Brun.
Bukkebordet ud for Mogens Andersens væg viser eksempel på
væveprøver og garn til hans grønne gobelin (nr. 5) samt de håndtrykte gardiner han
ca. 1957 gav udkast til for firmaet L. F. Foght efter fransk inspiration sammen med
en række andre moderne danske malere og som bl.a. kom til at hænge i
Hovedbiblioteket på Kultorvet samme med hans to store abstrakte billeder i
læsesalen.
På bukkebordet ud for barneportrætterne ligger en stor del af LW's
litterære og videnskabelige produktion.
2
Udstillingens tableauer
1) Jais Nielsen 1885 - 1961. Udstillingen begynder til venstre for indgangen med
lærestedets Jais Nielsen gobelin: Christian X's Liv som LW måtte færdiggøre, da de 2
væversker og kunstneren alle var døde kort efter hinanden. Rytterfiguren og højre
side er vævet af LW, der betragter dette som sit "svendestykke". Gobelinen måler
2,50 x 4 m og tilhører Handelsskolen i Aalborg.
Kamma Svensson (1908-88). Efter færdiggørelsen af Jais Nielsens gobelin
overtog Lise Warburg den 4,35 m lange og 1½ ton tunge væv (ikke udstillet), og hun
foreslog nu tegneren Kamma Svensson et samarbejde. Grunden til valget af Kamma
Svensson var, at hun var enkel og monumental i sin streg, lavede store folderige
gevandter, markante "koptiske" øjne med konturer og store personer på række, der
fyldte fladen friseagtigt ud. Kamma Svensson var dengang aktuel med nogle
markante akvareludstillinger over bibelske emner.
Gobelinen Min søster og Brud... er vævet over et sådant akvarelforlæg -
oprindelig tænkt til en forside på Politikens "Magasinet". Forlægget blev sat op i
fotostat i dobbelt størrelse. Da LW endnu ikke havde lært at indfarve garn, blev
gobelinen vævet i "skånegarn", der fandtes i en mængde farver og nuancer.
(Gobelinen ejes af K. Sv.'s arvinger, der gerne vil afhænde den).
På tableauets højre væg ses Kamma Svenssons gobelin Adam og Eva og
Skabelsens dage, som blev skabt 20 år senere af garner indfarvet af LW i 72 farver
(privateje).
På den modstående væg (overfor Rundetaarns skranke) ses en abstrakt
gobelin af Lars Åkirke: Legende Solverden som LW vævede 1964, og som Mogens
Andersen beså, da han besøgte værkstedet der dengang lå i Søborg. (Den ejes af
kunstner og væverske i fællesskab).
2) Værkstedet finder sin form.

3
På LW' s værksted indledes der i 1964 et enestående frugtbart samarbejde med
maleren Mogens Andersen og tekstilfirmaet L. F. Foght, grundlagt af grosserer Louis
F. Foght, landets største mæcen. Mogens Andersens to mindre gobeliner (den 1. og 3.
for firmaet) er udstillet her. Den "hvide" der ses på væggen til venstre er den første
(tilhører Statens Museum for Kunst). Bag væven hænger kartonen til den i fuld
størrelse - men sidelæns sådan som den væves (den tilhører Kunstindustrimuseet).
Den anden gobelin den "brune"præsenteres af maleren og væversken som
den blev præsenteret i L. F. Foghts lokaler på Rådhuspladen (tilhører
Nationalbanken). Værkstedet indrammes af MA.' s fjerde kalke for L. F. Foght, hvis
gobelin hænger på væggen overfor yderst tv. (tilhører Nordjyllands Kunstmuseum).
Det enestående ved Mogens Andersens og Lise Warburgs gobeliner er, at maleren
selv tegner sine kalker med væversken ved sin side. Derved opnås det autentiske
udtryk som er det karakteristiske for disse gobeliner. Det er således blandingen af
malerens spontanitet og overførelsen af "hans hånd" under påtegningen af
kædetrådene, der er det unikke ved disse gobeliner. De 2 første gobeliner (den hvide
og den brune) blev vist i Det danske Hus i Paris, 1967, og alle 3 var med i Mogens
Andersens ophængning på Biennalen i Venezia, 1968.
I værkstedet ses, foruden den mindre væv bygget til LW efter den store
gobelinvæv, også 2 stadier under opsætning af væven: tampene der hænger som
dekorative fletninger og det åbnede garn med tværgående kædegange. Garnet er
fransk og af uld. På væven er der indsat en strimmel af kalken til den mindre (nu
"forsvundne" gobelin nr. 2 på meleret bund) sådan, at den viser hvorledes påtegning
af kædetrådene foregår på haute-lisse (opret væv til ægte gobelin), hvor hver tråd
drejes én for én mod en lille pind dyppet i "gobelinblæk".
3) Emil Gregersen 1921-93. Emil Gregersens gobelin-komposition fra 1971 er den
første, der er vævet i LW' s atelier i Frederiksholms Kanal efter at samarbejdet med
L. F. Foght var ophørt. Man ser den lille collage, den såkaldte "model", dvs. et
mindre forlæg, der sættes op i gobelinens fulde størrelse samt garn- og væveprøver.
(Tilhører Odder Rådhus).
4) Ole Schwalbe 1929-90. Ole Schwalbes gobelin: "Rød Luftspejling, Firenze" er
skabt i håndspundet dækhårsgarn, (se mere herom på bukkebordet). Den blev den
sidste i L. F. Foght' s enestående indsats for at skabe gobeliner af danske kunstnere
vævet i Danmark (tilhører Kunstindustrimuseet). Den blev vist på udstillingen Art
Danois 1945-1973 i Grand Palais i Paris 1973 sammen med den store "gule" nr. 4
af Mogens Andersen (Nordjyllands Kunstmuseum).
5) Birte Weggerby 1927 - 82. For enden af salen hænger keramikeren Birte
Weggerbys 4,5 m høje sceneforhæng. Da gobelinen er for høj til Rundetårns sal
(3,85 m.), er den nederste del lagt ud over gulvet:

4
PAS VENLIGST PÅ IKKE AT BETRÆDE DEN!
De grønne væveprøver på sidepanelerne markerer de originale grønne tæpper der
ved en raffineret treåbning af scenerummet gled til side samtidig med at gobelinen
gik op. Sidetæpperne er vævet af maler og billedvæver Jette Thyssen. Gobelinen er
oprindelig skabt til Tingbjerg skoles teatersal tegnet af arkitekt Steen Eiler
Rasmusssen, men den er nu deponeret i Hvidovres Hospitals vandrehal.
Birte Weggerbys gobelin blev - ligesom Emil Gregersens - skabt ud fra et
lille collageforlæg i oliekridt, der blev sat op i stort format af teatermaleren Søren
Frandsen på Det kgl. Teaters malersal. Den er dels på grund af størrelsen dels på
grund af brugen som scenetæppe, der skal hejses op og ned, vævet "lige op", ikke
sidelæns som de andre gobeliner. Collagen ses på væggen til venstre.
6) I krogen til højre for scenetæppet vises et enkelt eksempel på de kirketekstiler,
som Lise Warburg også har beskæftiget sig med. Det røde antependium
(alterforhæng) fra 1983 med de modernistiske hachurer tilhører Garnisons kirke.
LW har desuden lavet en messehaglel i det vaskbare kunstlæder alkantare (i
applikation) til Sjørslev Kirke samt antependium, fire felter til prædikestolen og en
blå, strikket messehagel til Hedeagerkirken i Herning.
I over 20 år har LW desuden beskæftiget sig med en analyse af den
middelalderlige tapisseri-serie Damen med enhjørningen på Clunymuseet i Paris. I
montren ses en model af et kapel til den nyfortolkning som LW fremlagde i Paris
1995. Analysen af de to tapisserier der visers eksempler fra kan læses i tidsskriftet
Psyke & Logos nr. 1, 1995 og 97.
7) Hele højre side af salen er viet Mogens Andersens 4 store gobeliner. Hans
prægtige krukke er venligst udlånt af Den kongelige Porcelainsfabrik.
En video i udstillingens "Bogcafe": Besøg i atelieret viser samarbejdet mellem
Mogens Andersen og Lise Warburg omkring den sidste gobelin (tilhører Ny
Carlsbergfondet). Videoen kan sættes i gang på publikums initiativ, den varer knap
25 minutter.
I Bogcafeen ligger bøger og artikler af LW til fri læsning eller kopiering,
men de må ikke fjernes.
Meningen med udstillingen er, at illustrere de grundlæggende arbejdsprocesser, der
ligger bag skabelsen af en gobelin og at vise gobelin-samarbejdets rige facetter. Det
er mit håb at publikum må få indtryk af hvor interessant dette arbejde er - ikke mindst
når det er en stor kunstner og hans værk der skal følges til dørs.