IND|TRYK - Københavns Tekniske Skole

k 

9:26 

LAYOUT: RUBEN ANDERSEN /SKP 

IND|TRYK JUNI|JULI ´05 

INTEGRATION 

Indvandrerkonsulent og forfatter Manu Sareen: 

„I bestemmer selv, hvordan eleverne skal opføre sig på 

skolerne!“ Tag med til seminar om integration. 

MESTERSAMARBEJDE 

Virksomhederne vil gerne inddrages mere i samarbejdet 

skole-elev-virksomhed. Læs, hvordan en teknisk skole 

i Nordjylland gør. 

KAMPKOGNING 

Nye lærerteams på multimediedesigneruddannelsen 

rystes sammen ved et teambuilding-arrangement i 

fi nere madlavning. 

NR 11 

indtryk11.indd 3 22-06-2005 09:28:56

IND|TRYK 

er Københavns Tekniske Skoles medarbejderblad 

Det trykkes i 1050 eksemplarer 

Trykkeri: Rosenberg Bogtryk Ballerup 

REDAKTION 

Direktør Mogens Nielsen 

(ansvarshavende redaktør) 

Direkte 3586 3535 

Mobil 4038 0651 

KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN 

Pernille Dehn 

Direkte 3586 3553 

Mobil 3033 9353 

Michael Schmidt 

Direkte 3586 3553 

Mobil 3052 9111 

Marousca Helqvist 

Direkte 3586 3572 

Mobil 2170 8120 

Deadline for indlevering 

af materiale til næste nummer: 

torsdag den 11. august 

udkommer cirka den 25. august 

send materialet til : 

kommunikation@kts.dk 

INDHOLD 3 Leder 

4 Fokus på kvalitet giver ujævne 

resultater 

5 Hvordan kommer vi videre? 

6 Fra tørre tal til lækre lokaler 

8 Når mestre mødes 

9 Superskolen i Hjørring 

10 DTL-foreningen på KTS fylder 25 år 

11 Worldskills - hvad er det? 

12 Gastronomisk teambuilding 

14 „I skal sige jeres mening!“ 

16 Kunderne har talt 

18 Medaljeregn i rådhushallen 

19 Lidt som i den virkelige verden 

20 Kort nyt 

indtryk11.indd 4 22-06-2005 09:28:59

Større forskellighed og 

flere igennem 

Sommerferien står for døren for 

de fl este af skolens medarbejdere. 

I disse uger afsluttes en række uddannelsesforløb 

på Københavns 

Tekniske Skole. 

Det er også en tid, hvor vi sammen 

planlægger nye forløb, og via 

områdeplanerne så småt projekterer 

skolens udvikling i de kommende 

1-2 år. 

Meget tyder på, at målgruppen for 

skolens ungdomsuddannelser er 

under stærk forandring i retning af 

større forskellighed – både når det 

handler om elevernes motivation 

og om deres faglige og personlige 

forudsætninger. Det vidner den såkaldte”Pisa-København-undersøgelse” 

om. Undersøgelsen afslører, 

at mere end halvdelen af eleverne 

med indvandrerbaggrund, der forlader 

de københavnske folkeskoler 

efter 9. klasse, reelt ikke kan læse 

og skrive. Det samme gælder tilsyneladende 

for hver syvende danske 

elev. 

Det stiller nye krav om differentiering 

af skolens læringstilbud på 

ikke mindst erhvervsuddannelserne. 

Et behov, der tydeligt blev 

formuleret af vejlederne i Storkøbenhavn 

på konferencerne på KTS 

med de seks nye regionale UU-vejledningscentre 

i januar. 

Hertil kommer Integrationsministeriets 

seneste rapport ”Udlændinge 

på ungdomsuddannelserne”, 

der, som omtalt i seneste nummer 

af Indtryk, desværre dokumenterer, 

at omkring 60 procent af erhvervsuddannelseselever 

med indvandrerbaggrund 

falder fra undervejs i 

deres uddannelse. Det er dobbelt 

så mange sammenlignet med danske 

elever. 

I et rigt samfund som det danske 

er denne situation naturligvis helt 

uacceptabel - både i politisk og social 

henseende. Regeringen har da 

også som mål, at 85 procent af en 

ungdomsårgang skal gennemføre 

en ungdomsuddannelse. 

Ovennævnte undersøgelser, rapporter, 

regeringskrav og vejleder- 

forespørgsler stiller efter direktionens 

opfattelse skolen over for tre 

hovedudfordringer i de kommende 

år: 

En stadig mere sammensat målgruppe 

med stadig mere forskellige 

forudsætninger søger erhvervs- og 

gymnasieuddannelserne på KTS 

Politisk er der stærkt fokus på, at 

frafaldet på uddannelserne reduceres 

Ungdomsuddannelserne og ikke 

mindst erhvervsskolerne skal bidrage 

med mere individualiserede 

uddannelsesforløb og sikre, at fl ere 

unge gennemfører en uddannelse 

Det er udfordringer, vi vil tage på 

os og møde med vanlig omhu og 

engagement. 

Ambitionen er afspejlet i skolens 

områdeplanskoncept for 2005- 

2006, der netop er godkendt af bestyrelsen 

og sendt ud til alle skoleområderne 

på KTS. 

Vi har her valgt at sætte fokus på 

frafaldet blandt elever, kursister og 

studerende på alle skolens uddannelser. 

Hvorfor, hvordan og hvornår 

falder de unge fra uddannelserne 

på KTS? Analyseresultaterne 

vil blive fulgt op med forebyggende 

handlingsplaner i foråret 

2006. 

Vi vil også mere konsekvent bruge 

elevens personlige uddannelsesplan 

og allerede i visitationen til 

erhvervsuddannelserne sammensætte 

og beskrive forløb, der giver 

den enkelte elev de bedst mulige 

betingelser for at gennemføre. 

Vi vil også fortsat arbejde med 

målstyret kvalitet og ad den vej 

stræbe efter at honorere de krav og 

forventninger, som de unge kommer 

med, når de søger vores uddannelser. 

Man kunne også nævne en række 

andre initiativer. Men det er næppe 

tilstrækkeligt til at sikre regeringsambitionen 

om, at 85 procent 

af en ungdomsårgang gennemfører 

en uddannelse. 

Rapporten fra Integrationsministe- 

riet peger jo klart på, at manglen 

på praktikpladser er en væsentlig 

årsag til, at så mange indvandrerunge 

ikke gennemfører deres erhvervsuddannelse. 

Også her lægger Københavns Tekniske 

Skole skulderen til og har 

som mål at øge antallet af praktikpladser 

med 10-15 procent i løbet 

af det næste år. 

Men en egentlig løsning af praktikpladsproblemet 

kræver fl ere aktører 

på banen. 

Vi er vidende om, at fl ere praktikpladser 

ligger undervisningsminister 

Bertel Haarder meget på 

sinde, og skal her blot komme 

med en enkelt anbefaling. 

Tænk engang, hvis regeringsinteressen 

for, at fl ere unge får en uddannelse, 

blev ledsaget at et ligeså 

klart formuleret krav om, at virksomheder, 

der lægger billet ind på 

offentlige entrepriser i stat, amter 

og kommuner, skal dokumentere 

oprettelse af uddannelsespladser 

for overhovedet at komme i betragtning 

ved licitationerne. 

Mon ikke megen samfundsmæssig 

bekymring og diskussion om integration, 

uddannelsesgaranti, SKPordninger 

og frygt for fremtidig 

mangel på kvalifi ceret arbejdskraft 

ville forstumme med dette i grunden 

enkle kunstgreb? 

Ideen gives hermed videre til ministeren, 

som vi ønsker en god og 

kreativt refl ekterende sommerferie. 

Samme ønske skal lyde til alle skolens 

medarbejdere og deres familier! 

På vegne af direktionen 

Mogens Nielsen 

Direktør 

indtryk11.indd Sek1:3 22-06-2005 09:28:59 

3

4 

Fokus på kvalitet giver ujævne resultater 

Målrettet kvalitetsudvikling på KTS har ført til uventede resultater, 

men det virker trods alt at gøre noget 

Af Pernille Dehn 

Siden september sidste år har alle 

skoleområder på KTS arbejdet 

målrettet med kvalitetsudvikling, 

men det at sætte fokus på kvalitet 

og forsøge at forbedre den, giver 

ikke nødvendigvis de resultater, 

man forventer. Det har en del skoleområder 

måttet sande efter resultaterne 

af de første otte måneders 

koncentreret indsats på kvalitetsområdet. 

Tirsdag den 7. juni mødtes inspektørområdernes 

ledere, FUL-konsulenter, 

tillidsfolk og direktionen i 

Julius Thomsens Gade for at lade 

sig inspirere af de positive resultater, 

der trods alt er opnået rundt 

omkring. Og for at snakke om, 

hvordan områderne kan gribe arbejdet 

an fremover. 

Vicedirektør Flemming Brandt ridsede 

situationen op: 

– De unge har en række krav og 

forventninger til os. Hvis vi ikke 

lever op til deres krav, går de et andet 

sted hen. Derfor er det vigtigt, 

at vi arbejder systematisk med kvalitetsudvikling. 

Men vi er samtidig 

nødt til at acceptere, at vi får andre 

resultater, end vi havde regnet 

med. Det kan jo skyldes, at vi ikke 

gjorde det rigtige, og så må vi revurdere 

indsatsen, sagde han. 

Bevidstheden skal øges 

Helt konkret havde skoleområderne 

i september udvalgt 119 indsatsområder 

i alt og opstillet måltal 

for, hvor meget områderne 

forventede at kunne forbedre kvaliteten. 

Indsatsområderne blev valgt ud 

fra, hvor stor vægtning eleverne 

tillagde de enkelte spørgsmål. Af 

de 119 indsatsområder ser resultaterne 

sådan ud: 

27 mål blev opfyldt 

33 mål blev forbedret 

18 mål forblev uændret 

41 mål var forringet 

Produktudviklingschef Tøger Kyvsgaard 

understregede: 

– Der, hvor vi har sat ind, har det 

også rykket mere, men konklusionen 

er, at vi skal blive mere bevidste 

om, hvad der virker, sagde han 

og gav ordet videre til tre skoleområder, 

der har opnået en vis succes 

med deres indsatser. 

Lidt er godt 

Uddannelsesleder for tandteknikerne 

på Panum, snart Tuborgvej, 

Helle Ramlyng fortalte, at man i 

hendes område havde satset på to 

områder. Det ene var informationsindsatsen 

over for eleverne og 

det andet, som var langt det største, 

handlede om lærernes kompetencer 

og evner. 

I forhold til informationsindsatsen 

har de på Panum måttet sande, at 

små doser er godt. 

– Lærerne har nok været for ivrige 

ved studiestart, så eleverne fi k alt 

for meget information på en gang, 

forklarede hun. 

I stedet satte lærerne sig ned og lavede 

en plan over, hvornår i uddannelsesforløbet 

eleverne skal 

have den relevante information. 

Oplysningerne om uddannelsen 

blev også lagt på nettet, så eleverne 

altid selv kan orientere sig 

der. Man indførte klassens time efter 

behov, og Helle Ramlyng har 

stillet op, når en klasse ønskede 

det. 

– Det har fungeret godt i nogle 

klasser og skidt i andre. Vi mennesker 

er jo forskellige, sagde hun. 

I arbejdet med lærerne har især et 

tiltag skabt gode resultater. Der 

blev lavet et fælles skema, hvor 

alle lærere kunne plotte ind, hvad 

de selv følte, de var gode til at undervise 

i. Efterfølgende har de 

etableret en slags følordning med 

supervision, hvor de erfarne har givet 

deres viden videre. 

– I starten var det lidt farligt, men 

jeg har indtryk af, at lærerne har 

været rigtig glade for ordningen. 

I lighed med fl ere andre skoleområder 

er kvalitet blevet et fast 

punkt på dagsordenen ved lærer- 

og ledermøder. 

Fælles billeddannelse og 

klasserepræsentanter 

Også i Stevnsgade var det vigtigste 

fokusområde lærerne. Dem er der 

54 af på bygningskonstruktørernes 

danske linje, som Niels Høeg er 

studieleder på. De 54 lærere er delt 

op i otte teams, hvert team har 

cirka 100 studerende, og en af lærerne 

fungerer som procesleder. 

Alle klasser har en klasserepræsentant, 

der deltager i møder både 

med studielederen og med proceslederen. 

På det punkt har Stevnsgade 

visse fordele ved, at deres studerende 

er på skolen i fl ere år ad 

gangen i modsætning til de fl este 

EUD-elever. 

Glostrups inspektør Vibeke Uhrenholdt, 

der var stand in for uddannelsesleder 

Lars Remtoft, brugte 

først lidt tid på at forklare, at deres 

resultater nok i virkeligheden ikke 

var så gode. 

– Målingerne fra september blev 

lavet på et grundforløb med helt 

unge, mens der ved den næste måling 

var en del voksne meritstuderende 

på holdet, og de er generelt 

mere tilfredse, sagde Vibeke 

Uhrenholdt. 

Ikke desto mindre har man på 

Glostrup arbejdet målrettet med 

kvaliteten. Blandt andet har alle 

lærere på et seminar gennempløjet 

bekendtgørelsen for grundforløbet 

og skabt et fælles billede af, hvad 

uddannelsen indeholder og har af 

mål. 

– Eleverne kan klart mærke, at der 

nu er en rød tråd i undervisningen, 

sagde Vibeke Uhrenholdt. 

indtryk11.indd Sek1:4 22-06-2005 09:28:59

Hvordan kommer vi videre? 

En del af inspirationsseminaret blev brugt til at drøfte, hvordan skoleområderne 

kan arbejde videre med målstyret kvalitetsudvikling 


De første spæde erfaringer med 

kvalitetsudvikling ud fra udvalgte 

områder skal føres videre over i 

næste års områdeplan. Derfor var 

en del af inspirationsseminaret afsat 

til gruppediskussioner om, 

hvordan man i de enkelte skoleområder 

kan gribe arbejdet an 

fremover. 

I Glostrup var man blevet inspireret 

af Panums erfaringer med at 

lægge informationer om uddannelsesforløbet 

på nettet og i højere 

grad lade eleverne selv have ansvaret 

for at være informeret. 

- Hvis vi nu lagde informationer 

på nettet, og så bad eleverne om at 

lave oplæg for klassen om deres 

uddannelse. På den måde kan vi 

måske give dem større forståelse 

for deres uddannelse. Måske skal 

det først være på hovedforløbet, 

men det kan vi diskutere, foreslog 

Vibeke Uhrenholdt Wiingaard. 

Også ideen med at have klasserepræsentanter 

vandt genklang i 

Glostrup, og det blev foreslået, at 

man reviderede alle breve, der går 

ud til eleverne, inden de skal på 

skoleophold. Et andet hyppigt 

problem i Glostrup opstår, når eleverne 

ikke har en fast tilknyttet lærer. 

Her lød forslaget, at man bliver 

bedre til at forklare eleverne, at 

de ikke nødvendigvis kan forvente, 

at det altid er den samme lærer, 

der underviser. 

I slutningen af juni holder Glostrup 

et to-dages medarbejderseminar, 

hvor de vil diskutere ideerne. 

Ledere skal coache 

I Julius Thomsens Gade er alt informationsmateriale 

om uddannelserne 

tilgængeligt og synligt, men 

her oplever de et andet problem. 

- Vi har nogle gange svært ved at 

bruge for eksempel undervisningsplanerne 

i praksis, så her skal vi 

som ledere blive bedre til at 

coache lærerne, sagde inspektør 

Thorkild Stenaa Jensen. 

I Julius Thomsens Gade vil de 

også fortsat arbejde systematiseret 

med synliggørelse af lærernes kvalifi 

kationer. Det gør de ved hjælp 

af et skema, som alle medarbejdere 

udfylder i forbindelse med deres 

medarbejderudviklingssamtale. Og 

så vil de forsøge at få gang i systematisk 

elevarbejde. 

- Men det er vanskeligt, når vi har 

eleverne så kort tid ad gangen, 

sluttede Torben Stenaa Jensen. 

Undervisningsmål oversættes 

Inspektør Peder P. Sørensen fra 

Rebslagervej fortalte, at de på Nørrebro 

tydeligt kan se, når de forskellige 

lærerteams fungerer. 

- Så kommer resultaterne, sagde 

han. 

Derfor arbejder de med en følordning, 

hvor nye lærere kobles med 

erfarne, og med supervision. 

Også på informationsområdet bliver 

der sat ind for at forbedre elevernes 

oplevelse af, at der mangler 

mål med undervisningen. Her vil 

Rebslagervej arrangere informationsmøder, 

hvor forældrene også 

skal inviteres. De forskellige faggrupper 

vil diskutere undervisningsmålene 

og oversætte dem til 

forståeligt dansk, de vil forbedre 

skemalægningen, og de vil indføre 

mere tværfaglig undervisning for 

de elever, der har grundforløb, 

som strækker sig ud over de traditionelle 

20 uger. 

Alle skoleområder skal nu på baggrund 

af de nye kvalitetsmålinger 

udvælge deres indsatsområder for 

det kommende år og beskrive dem 

i områdeplanerne. 

Ledergruppen fra Glostrup diskuterede blandt andet, 

hvordan de kan give eleverne forståelse for, at de ikke 

kan forvente at have den samme lærer hele tiden. 

Fra venstre er det Hans Hother Poulsen, Jimmie Thomsen, 

Torben Halby, Maj Britt Jacobsen, og Vibeke Uhrenholdt 

Wiingaard. 


5

6 

Fra tørre tal til 

lækre lokaler 

Københavns Tekniske Skole 

omsætter lige nu tørre tal på 

bankkontoen til nye, moderne 

lokaler til hundredvis af elever 


Københavns Tekniske Skole er en 

skole i fremgang. Til dem, der 

skulle være i tvivl eller bare gerne 

vil vide, hvad der egentlig er gang 

i ude på skolerne, inviterer vi her 

på en rundvisning til de tre afdelinger, 

der i øjeblikket præges kraftigt 

af en dagligdag under ombygning. 

En regnfuld dag i juni tog Indtryk 

med bygningschef Kaj Hansen og 

vicedirektør Flemming Brandt til 

Vibenhus, Tuborgvej og Sukkertoppen. 

Turen begynder på Vibenhus, hvor 

vi ankommer midt i bygningskonstruktørernes 

eksamensperiode. 

Konstruktørerne har noget besvær 

med at fi nde plads til deres mange 

plancher, og heller ikke rengøringen 

på skolen er kommet ordentligt 

på plads endnu. 

– Det er ikke så gode vilkår, konstaterer 

Flemming Brandt, men 

ombygningerne er også langt fra 

slut. 

I den store hovedbygning er klasselokalerne 

på de fi re etager stort 

set færdige, men den store kantine 

i den tidligere maskinhal over for 

hovedbygningen står som et stort, 

råt rum. Øredøvende larm fra 

tunge maskiner og vandfald af gnister 

fra svejsemaskiner varsler dog 

snarlige forandringer. 

Lys i gulvet 

I lokalerne bag maskinhallen/kantinen 

får kantinekøkkenet, et bibliotek 

og bogudsalg plads. 

Under hele bygningen ligger en 

kælder, der skal opfylde fl ere formål. 

I gulvet i kantinen ligger i dag 

store metalplader i gulvet. De bliver 

erstattet med glas, og der sættes 

lys i nede fra kælderen. I kælderen 

indrettes også fredagsbar til 

eleverne. I lokalet til højre for kantinen 

skal der både i stueetagen og 

på 1. sal indrettes fysik- og kemilokaler, 

og her opfylder kælderen et 

praktisk formål til alle de forskellige 

installationer, den type lokaler 

kræver. Der bliver plads til i alt 74 

elever i de to lokaler. Et indskudt 

dæk kommer også til i kantinen, så 

eleverne fra 1. sal vil kunne gå direkte 

ud i det store rum. 

På etagen under taget bliver der 

lærerværelse, og i 2006 vil en del af 

taget blive skåret af for at give 

plads til en balkon med lodrette 

vinduer. I år rækker budgettet dog 

kun til at få malet rummet og installeret 

edb. 

Indretning af fysik- og kemilokalerne 

i kantinebygningen giver 

plads til et auditorium. Ved siden 

af den store festsal ved hovedind- 

Metalpladerne i gulvet i den 

kommende Vibenhus-kantine 

bliver skiftet ud med glas og 

lys nedefra. 

gangen ligger i dag et fysiklokale. 

Da skolen blev købt, var ideen, at 

fysiklokalet skulle bringes op til 

dagens standard, men der er simpelthen 

ikke plads til nok elever. I 

stedet skal lokalet være auditorium 

og forbindes med festsalen ved at 

fjerne væggen mellem de to rum. 

Hele komplekset fuldendes af balkonen 

over auditoriet, hvorfra 

man har udsyn over hele festsalen. 

Flemming Brandt forventer, at 

ombygningen af maskinhal-bygningen 

er færdig den 1. oktober. 

Hele byggeriet på Vibenhus kommer 

i år til at koste omkring 13 

millioner kroner. 

Ventilation for 3 millioner kroner 

På Tuborgvej skifter proportionerne 

noget. Her skal 180 tandteknikere 

have deres daglige gang, og 

det kræver både plads og penge. 

De tre øverste etager i den solide 

bygning fra 1966 er omdannet til 

byggeplads, støvet hænger overalt i 

luften og radioerne kører på højeste 

volumen. Stort set alle vægge 

på de tre etager er raget ned og nye 

sat op for at give lokalerne den rigtige 

størrelse. To håndværkere er i 

gang med at montere lamper på 

loftsplader i et rum, 300 lamper i 

alt til de tre etager. Lys skal der til, 

men også luft. 

– Ventilationen alene koster 3 millioner 

kroner. Der skal skiftes 

30.000 kubikmeter luft ud pr. 

etage i timen, når tandteknikerne 

arbejder, forklarer Kaj Hansen. 

Alle byggerier giver overraskelser, 

indtryk11.indd Sek1:6 22-06-2005 09:29:00

og Tuborgvej er ingen undtagelse. 

Da loftet på 5. sal skulle rives ned, 

viste det sig at være isoleret med 

asbest, et yndet materiale tilbage i 

1966. Det trak sagerne lidt i langdrag. 

Til gengæld har de tidstypiske gule 

murstensvægge en positiv effekt på 

eleverne. 

– Vi har aldrig haft problemer med 

graffi ti her. Det er som om, der er 

noget respekt for det gedigne, siger 

Kaj Hansen. 

På Tuborgvej står de tre etager klar 

til august. Hele ombygningen 

kommer til at koste 10,2 millioner 

kroner, og der skal investeres 3,5 

millioner i udstyr. Et arbejdsbord 

til en tandtekniker ser ikke ud af 

meget, men bordet løber op i 

12.500 kroner med automatik og 

yderligere 8.000 kroner i løsdele. 

En lækkerbisken på 

Sukkertoppen 

Fra den store overdækkede gård på 

Sukkertoppen kigger vi ind i et laboratorium, 

hvor en gruppe elever 

er ved at lave bolsjer. Vi får en 

smagsprøve, et stadig lunt spejderhagl. 

Dette laboratorium vil blive 

suppleret af yderligere et, og der 

skal laves kloak til begge lokaler, 

men ellers består forandringerne 

her mest af, at maskiner bliver fl yttet 

fra et lokale til et andet. 

Anderledes forholder det sig med 

Sukkertoppens mest særprægede 

bygning – Tårnet – en helt kvadratisk 

bygning i fi re etager. Her fl ytter 

htx-eleverne ind til sommer, 

men inden da er der lige et par 

småting, der skal være færdige. 

I AMU Københavns tid blev Tårnet 

brugt til kontorer, der var bygget 

op af vægge, fortrinsvis lavet af 

glas. Når lokalerne skal bruges til 

undervisning, stilles der andre krav 

til især lyd- og lysforhold. På 1. og 

2. sal kunne kravene opfyldes med 

arkitekternes første forslag, men 3. 

salen har sendt arkitekterne tilbage 

til tegnebordet. Et meget stort server-rum 

på 1. sal har også givet 

nogle problemer, og en del kabler 

er blevet trukket om. 

På 1. og 2. sal er ombygningen i 

fuld gang. SKP-eleverne fra Herlev 

har haft travlt med at fl ytte vægge, 

og man kan fornemme undervisningslokalernes 

form. 

Det er ikke til at se det endnu, 

men snart er dette Vibenhus’ 

nye bibliotek og kantinekøkken. 

Vi forlader SKP-eleverne, der i frokostpausen 

er travlt beskæftiget 

med et slag kort, og går ned i stueplan, 

hvor administrationen er 

fl yttet ind i store, lyse lokaler og 

har fået nye møbler. Ved siden af 

er to store, nye lærerværelser stort 

set klar til indfl ytning, og til 

august er 1. og 2. salen i Tårnet og 

fysiklokalerne klar. Indretning af 

en ny kantine og cafe samt et 

auditorium i den nuværende kantine 

er blevet udskudt til næste år. 

På Sukkertoppen vil der i år blive 

brugt 3 millioner kroner på ombygning 

og 2,6 millioner kroner på 

udstyr. Ligesom på Vibenhus kommer 

hertil udgiften til de bærbare 

computere, som alle htx-elever får 

fra studiestart efter sommerferien. 

SKP-eleverne fra Herlev udnytter 

frokostpausen i Tårnet på 

Sukkertoppen til et slag kort. 

Tuborgvejs inspektør 

Flemming Nyvang 

Petersen og vicedirektør 

Flemming Brandt får sig 

en sludder med håndværkerne, 

der er i fuld 

gang med at sætte 

loftsplader op. 


7

8 

Når mestre mødes, blomstrer kritikken 

Dansk Byggeri sætter fokus på praktikanternes skoleophold og 

samarbejdet mellem skole og virksomhed 


Når en gruppe håndværksmestre 

mødes, og snakken falder på elever 

og skoleophold, kommer der hurtigt 

eksempler på sjusk og slendrian 

under skoleopholdene på 

bordet. 

Eleverne går ikke i skole 37 timer 

om ugen, de møder ikke kl. 7, der 

er for få lærere og for meget lærerfri 

undervisning, skolerne er for 

dårlige til at kommunikere, undervisningen 

er gammeldags og har 

ikke noget med virkeligheden at 

gøre. Eksemplerne er mange, men 

som direktør i Dansk Byggeri Michael 

H. Nielsen siger: 

– Man skal huske, at når man peger 

på andre, er der tre fi ngre, der 

peger tilbage på en selv. 

Direktøren var en af paneldeltagerne 

ved Dansk Byggeri i Københavns 

Amts medlemsmøde den 

19. maj om elevernes udbytte af 

deres skoleophold. 

Målinger, tak 

Omkring 50 mestre var mødt op 

på Hotel Eremitagen i Lyngby, og 

denne forsamling var ingen undtagelse 

fra ovenstående. Der var 

masser af enkeltstående eksempler 

på situationer, hvor mestre har 

følt, at skolen ikke gjorde sit arbejde 

godt nok. Men Michael H. 

Nielsen gjorde meget ud af at forklare, 

at man netop ikke alene kan 

sætte ind over for en lang række 

enkelthistorier, men er nødt til at 

gå mere systematisk til værks. Derfor 

deltager Dansk Byggeri i den 

kvalitetsmåling, eller såkaldte 

benchmarking, som en lang række 

tekniske skoler landet over gennemfører. 

– Hellere en måling end ti meninger, 

som Michael H. Nielsen 

sagde. 

Denne fælles benchmarking er Københavns 

Tekniske Skole nu også 

med i, men de næste virksomhedsmålinger 

gennemføres først til næ- 

ste år, så det er endnu for tidligt at 

sige noget om, hvordan de virksomheder, 

KTS har elever hos, opfatter 

skolen. 

Selv om målingerne endnu ikke er 

lavet, kan man dog sagtens lytte til 

mestrenes ønsker og gode ideer til, 

hvordan samarbejdet mellem skolen 

og virksomheden kan blive 

bedre. 

Bedre kommunikation fra skolen 

En, der fi k rig lejlighed til at lytte, 

var inspektør fra KTS Tæbyvej, 

Ole Rømer, som også sad i panelet. 

Kort inde i sit oplæg nåede han til 

initiativet Elevbyg, og her afbrød 

mestrene første gang. 

– Hvorfor har I ikke det på KTS, 

lød spørgsmålet fra salen. 

Ole Rømer svarede, at KTS gerne 

vil tilbyde Elevbyg, men ikke har 

oplevet den store interesse fra virksomhederne, 

samt at EUC Sjællands 

afdeling i Haslev har sat sig 

på markedet. 

– Jo, men hvordan sælger I fra 

KTS’ side ideen. Der kommer ikke 

nogen ud til mig og tilbyder Elevbyg? 

Interessen har vi jo, sagde en 

anden mester, og snart kom en liste 

på bordet, hvor mestre med interesse 

i Elevbyg kunne skrive sig 

på. 

– Vi forsøger gerne endnu engang 

at puste liv i Elevbyg hvis der virkelig 

skulle være en reel interesse i 

fi rmaerne, svarede Ole Rømer. 

Generelt efterlyste mestrene, at 

KTS er mere opsøgende over for 

virksomhederne. Det er ikke nok 

at sige, at man altid kan komme 

på skolen - mestrene vil inviteres, 

og meget gerne til samtaler om, 

hvordan det går eleven. Her indskød 

paneldeltager, medlem af 

KTS’ bestyrelse og næstformand i 

Dansk Byggeri Jørn Buch Andersen, 

at selv til svendeprøver kan 

det være svært at få mestrene til at 

komme. 

– Men i KTS’ bestyrelse er vi opmærksomme 

på, at vi skal arbejde 

med bedre kommunikationen til 

mestre og elever, sagde han. 

De famøse 37 timer 

For de fl este fremmødte mestre er 

håndhævelsen af en 37-timers arbejdsuge, 

når eleven er på skole, 

yderst vigtig. En enkelt mester så 

gerne, at eleverne mødte klokken 7 

ligesom på arbejdspladsen, og fl ere 

spurgte, om man ikke kan afskaffe 

lærerfri undervisning, eventuelt 

ved at ansætte nogle fl ere lærere. 

Ole Rømer forklarede, at lærerfri 

undervisning ikke forekommer på 

Tæbyvej, men at det rent økonomisk 

ikke kan lade sig gøre at undervise 

eleverne i 37 timer om 

ugen. Undervisere får i henhold til 

deres overenskomst næsten dobbelt 

op på lønnen for undervisningstimer. 

Fremover vil der på Tæbyvej i væsentlig 

højere grad blive etableret 

lektiecafe på skolen, hvor eleverne 

kan fordybe sig i stoffet og løse 

opgaver med hjælp fra læreren. 

Hjemmearbejde vil også udgøre en 

større andel i elevernes skolegang. 

– Vi appellerer til, at fi rmaerne 

bakker op om disse tiltag, sagde 

Ole Rømer. 

Michael H. Nielsen advarede også 

mod, at man sætter lighedstegn 

mellem undervisningstid i klasselokalet 

og kvalitet. 

– Vi vil også gerne have selvstændige 

medarbejdere ude i virksomhederne, 

så vi er nødt til at se på 

kvalitet og være i dialog om, 

hvilke mål der skal være for undervisningen, 

sluttede han. 

Efter medlemsmødet besluttede 

Dansk Byggeris amtsforening og 

KTS at holde et møde om, hvordan 

man kan udbygge samarbejdet 

om at forbedre kommunikationen 

mellem skolen og virksomhederne. 

indtryk11.indd Sek1:8 22-06-2005 09:29:04

Superskolen 

i Hjørring 

På EUC Nord i Hjørring er 

man gået og er nået langt 

i samarbejdet med de 

lokale mestre 


For at få gang i debatten under 

medlemsmødet i Dansk Byggeri 

om elever og skoleophold havde 

arrangøren inviteret uddannelsesleder 

for mur og mal, Hans Ulrik 

Møller fra EUC i Hjørring. 

Hans arbejdsmæssige udgangspunkt 

er meget enkelt. 

– Det handler om at blive kendt, 

anerkendt og efterspurgt, sagde 

han til salen. 

For at blive det, har man i Hjørring 

bevidst satset på at trække mestrene 

hen på skolen. Og ikke kun 

nogle få gange, men rigtigt mange 

gange i løbet af lærlingens uddannelsesforløb. 

Helt konkret får mestrene 

personlige invitationer til at 

komme på skolen ved grundforløbets 

afslutning, midtvejs i 1. hovedforløb, 

under 2. hovedforløb, 

hvor eleverne arbejder med elevbyg, 

under 3. og 4. hovedforløb og 

naturligvis til svendeprøven. 

I nogle tilfælde er der tale om 

åbne invitationer, og i andre bliver 

mester indkaldt til en samtale, for 

eksempel hvis lærlingen har problemer 

i undervisningen, med sin 

motivation eller fremmøde. 

– Lærlingen bryder sig ikke nødvendigvis 

om, at mester kommer 

og hører, at det går knap så godt. 

Men det virker, at mester kan deltage 

i diskussionen og forklare sin 

lærling, hvad han forventer, og 

nogle gange ender det da også 

med, at lærlingen må gå et forløb 

om, sagde Hans Ulrik Møller. 

En anden måde at møde mestrene 

på er ved fyraftensmøder, hvor 

skolen byder på skipperlabskovs 

og fadøl og fortæller om efteruddannelse. 

Hans Ulrik Møller understregede 

dog, at mestrenes egen opbakning 

er altafgørende: 

– Uddannelserne er nøjagtig lige så 

Elevbyg er en populær måde at skabe et tættere forhold 

mellem skole og virksomhed i Nordjylland. 

gode som jeres deltagelse på skolen, 

formanede han. 

Mesterservice 

Ud over møderne med mester har 

Hjørring en lang række øvrige tilbud, 

samlet under betegnelsen 

Mesterservice. 

Afdelingen laver et elevstandpunkt 

i fællesskab med mester 

Det praktiske omkring lærlingekontrakten 

foregår i afdelingen, da 

der så er yderligere en anledning 

til at møde mesteren 

Skolen følger op under prøvetiden 

- mester kan jo glemme, at 

prøvetiden er ved at være forbi, 

hvis der er travlt 

Mester, elev og skole holder 

midtvejssamtaler 

Skolen skriver ugesedler hver 14. 

dag, så mestrene har overblik over 

elevens deltagelse i undervisningen 

Et af skoleopholdende i Hjørring 

er Elevbyg, hvor eleverne er ude 

på en byggeplads og løse en konkret 

opgave i samarbejde med mester 

og svende. Eleverne får naturligvis 

løn for arbejdet, og en del af 

pengene bruger de på studierejser. 

37 timers fremmøde for lærerne 

For overhovedet at kunne få det 

udvidede samarbejde til at lykkes, 

er det nødvendigt at udvikle løbende, 

både blandt mestre og i lærergruppen. 

I samarbejde med tre lokale murermestre, 

den lokale handelsskole 

og en designskole har afdelingen 

et projekt om innovativt murværk 

med nye typer materialer. Skolen 

tilbyder virksomhedstilpasset efteruddannelse 

og laver „blandede“ 

kurser med deltagelse af forskellige 

faggrupper. Og EUC Nord er nu i 

gang med 3. hold på deres lederuddannelse 

for mestre. 

– Meget af det, der kikser i dagligdagen, 

skyldes, at ledelsesværktøjerne 

ikke er i orden, sagde Hans 

Ulrik Møller. 

Uden lærernes opbakning og engagement 

duer det heller ikke, og 

Hans Ulrik Møllers to vigtigste 

redskaber er i den sammenhæng 

medarbejderudviklingssamtalerne 

og arbejdet med mål for afdelingen. 

Derudover er der blandt lærerne 

tradition for at møde på skolen i 

37 timer om ugen, de holder fredagsmøder, 

pædagogiske og faglige 

dage, hele afdelingen tager på cykeltur 

i Vendsyssel en gang om 

året og i maj tog de alle til VM i 

håndværk i Helsinki. 

Men hvad koster alle disse aktiviteter 

egentlig? 

– Der er ikke ekstra udgifter ved 

det. Det er i langt højere grad et 

spørgsmål om engagement og 

indstilling, for eksempel i forhold 

til de 37 timers fysiske tilstedeværelse 

på skolen, sagde Hans 

Ulrik Møller. 


9

10 

DTL-foreningen på KTS 

fylder 25 år 

Foreningen har fejret sig selv med et jubilæumsskrift, 

en stor fest for medlemmerne og en reception 


Fotos: Flemming Ove Bech 

Når man læser DTL-foreningen på 

KTS’ jubilæumsskrift, kan man ind 

imellem få det indtryk, at der ikke 

altid har været lige meget styr på 

sagerne i foreningens historie. I 

den spæde start - nuvel, det var inden 

computerens gennembrud - lå 

foreningens arkiv således i daværende 

formand Gunnar Jensens to 

muleposer. 

Muleposerne var altid med ved 

foreningens møder, også ved et 

møde i daværende formand Flemming 

Brandts hjem, hvor hr. 

Brandt nær havde taget livet af 

kollegerne. Jubilæumsskriftets forfatter 

Mogens Larsen beskriver 

hændelsen således: 

”Flemming Brandt ville servere peberbøffer 

for kammeraterne, men 

da han ikke dengang havde den 

store kulinariske viden, panerede 

han bøfferne i peber. Mødet blev 

et af de mindst effektive i foreningens 

historie, fordi medlemmerne 

ustandselig måtte dulme smerten i 

halsen med diverse væsker.” 

Episoden stammer tilbage fra foreningens 

første år, og ved videre 

læsning i festskriftet ses det tydeligt, 

at der er kommet mere styr på 

sagerne gennem tiden. 

Jubilæumsskriftet er et af de tiltag, 

foreningen har sat i værk for at 

fejre sig selv i anledning af 25 års 

fødselsdagen. Skiftet indeholder 

også to sider, der handler om LvA- 

København. 

Fredag den 20. maj var alle nuværende 

DTL-medlemmer inviteret 

til stor fest i Kedelhallen på Frederiksberg, 

og onsdag den 25. maj 

var der reception i kantinen på 

Sukkertoppen. 

Ved receptionen præsenterede Mogens 

Larsen festskriftet og opfordrede 

gamle og nye medlemmer af 

DTL til at indsende både korrektioner 

til festskriftet og deres egne 

beretninger og anekdoter fra fagforeningens 

historie, så kommende 

generationer af DTLere på 

KTS kan få at vide, hvad det er for 

et fagligt fundament, foreningen 

bygger på. Foreningens formand 

Arne Christensen takkede Mogens 

Larsen og de øvrige bidragydere til 

festskriftet og skolens ledelse for 

støtte til jubilæums- og fusionsfestlighederne. 

Bidrag til DTL-foreningens 

krønikeskrivning kan sendes til: 

DTL-København 

Rebslagervej 11 

2400 Kbh. NV 

eller pr. e-mail til tillidsrepræsentant 

Poul-Henning Laursen, 

phl@kts.dk 

Hvis du vil have et eksemplar af 

festskriftet, kan du henvende dig 

samme sted. 

Den 20. maj var alle DTL-foreningens 

medlemmer med ledsager 

indbudt til jubilæums- og fusionsfest 

i Kedelhallen på Frederiksberg. 

Et festudvalg med foreningens 

sekretær Roland Nesgård i 

spidsen havde skabt rammerne 

for en vellykket aften med god 

mad, taler og sange, musik og 

dans. Der var endda sørget for en 

bryllupskage til at markere godt 

fodslag mellem LvA og DTL, og 

den blev skåret for efter alle kunstens 

regler af Yvonne Primdahl 

og Arne Christensen, der som formænd 

for de to foreninger havde 

trukket det store læs i gennemførelsen 

af fusionen. 

DTLs forbundsformand Jan Hjort 

(t.v.) fi k sig en snak med Arne 

Christensen, formand for DTLlærerforeningen 

på KTS og direktør 

for KTS, Mogens Nielsen (t.h.) 

ved receptionen på Sukkertoppen. 

Hyggesnak ved receptionen. Fra 

venstre DTL-KTS’ sekretær Roland 

Nesgård, DTL-klubkasserer 

fra Grafi sk, Keld Hedstrøm, festskriftets 

forfatter Mogens Larsen 

samt inspektør Thorkild Stenaa 

Jensen 

indtryk11.indd Sek1:10 22-06-2005 09:29:05

Worldskills, hvad er det? 

En introduktion til verdensmesterskaberne for 

unge håndværkere 

Tekst: Andreas Raasthøj 

Foto: Ole Rømer 

De, der ikke allerede har hørt eller 

set Worldskills (WS) omtalt i medierne 

eller på arbejdspladsen, kan 

her få en hurtig orientering. WS er 

verdensmesterskaberne for unge 

håndværkere fra hele verden. De 

afholdes hvert andet år, og de 

lande, der afholder mesterskaberne, 

har søgt om at måtte få 

dem til lige nøjagtig deres land. I 

år foregik det i Helsingfors, Finland, 

i slutningen af maj. 

Arrangementet er ikke uden omkostninger. 

Der skal indrettes 

værksteder til alle de forskellige discipliner, 

der deltager. Der skal forberedes 

over 600 små og store enmands 

arbejdspladser til cirka 40 

forskellige discipliner fra guldsmede, 

kobbersmede, klejnsmede 

med mere. Fra store CNC-styrede 

maskiner og til restauranter, køkkener, 

autoværksteder og så videre. 

Tænk på alt det forarbejde, der er 

gjort med installationer af strøm, 

vand og afl øb. 

Det skal også nævnes, at der skulle 

bespises cirka 3000 mennesker 

hver dag med mere end to retter 

mad. 

Denne gang deltog Danmark med 

ni fag. Konditor, frisør, murer, vvs, 

autolakerer, transport, tømrer, 

snedker og møbelsnedker. 

En af de første opgaver, da vi kom 

til Helsingfors i Finland, var, at vi 

skulle akkrediteres. Vi skulle have 

et skilt til at hænge om halsen, så 

vi kunne gå frit ud og ind på det 

kæmpestore kongrescenter, hvor 

mesterskaberne skulle afholdes. 

Hundetegnet med vores trofæ og 

titel gav samtidig gratis afbenyttelse 

til alle transportmidler i Helsingfors 

og omegn. 

Næste store opgave var en sightseeing 

i Helsingfors. Efterfulgt af 

en overdådig velkomstbuffet, to 

live-orkestre og taler af borgmesteren 

og præsidenten for Worldskills. 

Afsluttet med en opvisning i latinamerikanske 

danse. Her var der 

tale om et arrangement for over 

2000 mennesker. Alt gik let og elegant 

uden slinger af nogen art. 

Så kom dagen med åbningsceremonien. 

De unge mestre skulle nu 

repræsentere deres land, og de var 

helt klart spændte. 

Masser af underholdning og talere, 

der ønskede de unge vind i sejlene 

under selve mesterskaberne og 

fremover med deres videre liv. 

Mere underholdning og fyrværkeri. 

Legene eller mesterskaberne 

var hermed skudt i gang, og selve 

arbejdet kunne starte næste dag fra 

morgenstunden. 

Efter fl ere dages hårdt arbejde kom 

afslutningsceremonien og uddeling 

af medaljer, og der blev endnu 

en gang holdt store taler. 

Og saftsuseme om ikke det lykkedes 

for både blikkenslageren og 

transporteleverne at kæmpe sig 

helt op til sølvmedaljer og op på 

scenen sammen med de andre af 

verdens bedste på deres eget felt: 

imponerende. Ligeledes kunne 

autolakereren, frisøren og mureren 

bryste sig med diplomer som bevis 

for, at de lå blandt den bedste 

halvdel af verdens bedste. De resterende 

kan sammen med de andre 

glæde sig over, at de var med, 

og at alle har fået en på opleveren, 

Københavns Tekniske Skole 

var repræsenteret ved møbelsnedkerelev 

Jonas Søndergård Nielsen, der til daglig 

har sin gang på Rebslagervej. 

som de ikke vil glemme resten af 

deres liv. 

Så var tiden inde til at slutte den 

offi cielle del af showet, men inden 

da kunne Japan vise sine forberedelser 

til de næste verdensmesterskaber, 

som landet skal afholde i 

2007. Det ser ud til at blive lige så 

vellykket. Her bygges der en helt 

ny by, der kun har som formål at 

afholde Worldskills. 

Stort fyrværkeri og afslutning med 

mad, musik og dans. 

For nogle på gensyn, for andre farvel 

for altid. 

Læs mere om Worldskills på: 

www.worldskills.org 


11

12 

Det løfter stemningen, når det 

lykkes at få en oste-souffl e op 

at stå. 

Gastronomisk teambuilding 

Lærerne på multimediedesign deltog i maj i et 

teambuildingsarrangement, hvor de dystede i fi nere 

madlavning. Formålet var at styrke samarbejdet og 

få en hyggelig fælles oplevelse 

Af Michael Schmidt 

Madlavning kræver planlægning, 

samarbejde, omhyggelighed og timing 

for at lykkes. Det samme gør 

sig gældende i undervisningssammenhæng. 

Derfor havde multimedieuddannelsen, 

for at styrke det 

interne samarbejde, valgt at udfordre 

sine undervisere i ”kampkogning” 

- et seks timers teambuildings-arrangement 

i Meyers 

Madhus på Nørrebro. 

En dyst på kogekunst 

Fordelt i fi re konkurrerende hold 

gjaldt det om at kokkerere de mest 

velsmagende versioner af en otteretters 

gourmetmenu. To professionelle 

køkkenchefer evaluerede efterfølgende 

holdenes indsats både 

med hensyn til samarbejde og effektivitet 

under selve madlavningen 

og de færdige retters velsmag. 

Til sidst blev der kåret et vinderhold. 

Det var med vidt forskellige forudsætninger, 

at deltagerne kastede sig 

ud i madlavningens ædle kunst, 

men det var bestemt ikke kampiver, 

der manglede. 

Martin Causse, som oprindeligt er 

udlært kok fra Søllerød kro, fra tiden 

da Søren Gericke var stedets 

mesterkok, måtte i dagens anledning 

lægge bånd på sig selv for 

ikke helt at tage modet fra sine lærerkolleger. 

Men han kunne alligevel 

ikke dy sig for at vise et par 

cowboy-trick undervejs. 

Samtalekøkkenet 

– Hvad svarer 500 gram ris til i deciliter? 

Har vi saltet det her, eller 

kom vi sukker i? Jeg tror stadig, 

det var forkert at putte løg i rabarberkompotten. 

Diskussionerne gik lystigt hen over 

gryderne. Det nymodens ord 

„samtalekøkkenet“ fi k virkelig sin 

berettigelse her. Alle forstod, at det 

var vigtigt at tale samme under tilberedningen, 

for at maden skulle 

lykkes. 

De to kokkeinstruktører fortalte 

om tilberednings-principper og 

køkkenteknikker og gav løbende 

indtryk11.indd Sek1:12 22-06-2005 09:29:08

Menuen til kampkogningen 

Perlebyg-risotto med asparges og ramsløg 

Hellefl ynder en papilotte med grillede 

forårsløg og mild hvidløgscreme 

Spinattærte med tallegio og ansjoser 

Lam Navarin Printenaire 

Frilandskylling med egen curry og 

nye kartofl er 

Blå oste-souffl e 

Pavlova med rabarber 

Suppe af blodgrape med fuldfed krokant-is 

staldtips til de hårdtarbejdende 

deltagere. 

– Surt, sødt, salt og bitter. Når de 

ting er i balance, er der tale om 

velsmag. Tilsmagningen er vigtig. 

Smag på maden, mens I laver den, 

det giver det bedst resultat. Stol på 

jeres smagsløg, lød det fra chefkok 

John Vinter. 

Stor bredde i madlavningen 

Efter mange timers fælles anstrengelser 

blev festmiddagen til sidst 

nydt med god vin eller øl i glassene. 

Man kunne konstatere, at 

den samme opskrift og den samme 

kyndige vejledning kan føre til et 

meget forskelligt resultat, alt efter 

hvem der har haft grydeskeen i 

hånden. Dommerne konstaterede 

nøgternt, at der var stor bredde i 

madlavningen. 

– Det spænder vidt og favner 

bredt. Jeg må sige, at fl ere af retterne 

er udtryk for individets indfl 

ydelse, de er krydret i en retning, 

som de absolut ikke burde være. 

Det salt, der skulle være i retten 

her, må være havnet et andet sted. 

Og marengsene skulle nok have 

haft to timer mindre i ovnen, 

sagde køkkenchef Thomas Castberg 

tørt. 

Begge dommere var dog tydeligt 

imponerede over, at alle blå ostesouffl 

er kom op at stå. Det var lyk- 

kes alle holdene at lave dem, så de 

ikke „disintegrerede“, som det hedder 

på fagsprog. 

Efterårets gruppearbejde 

skudt i gang 

Arrangementet var afslutningen på 

forårets tre pædagogiske dage, 

hvor man har arbejdet med målstyret 

kvalitetsudvikling. 

– I områdeplanen sætter vi tre pædagogiske 

dage af pr. halvår. Her 

søger vi at øge den målstyrede kvalitetsudvikling 

på uddannelsen 

gennem for eksempel at diskutere 

undervisningen, uddanne os eller 

bearbejde emner, der har med det 

pædagogiske eller det administrative 

at gøre, fortalte inspektør Michael 

Holmstrøm. 

Det særlige ved teambuildings-arrangementet 

var at kampkogningsholdene 

var sammensat efter, 

hvem der skal arbejde sammen i 

efterårssemestret. Det vidste lærerne 

bare ikke. 

– Lærerne har fremsat deres ideer 

og ønsker i forbindelse med den 

årlige medarbejdersamtale. På den 

baggrund har studielederen sammensat 

de nye lærerteams. Uden 

af lærerne vidste det, var det næste 

års lærergruppearbejde, der blev 

skudt i gang i Meyers Madhus, afslørede 

Michael Holmstrøm. 

Vejen til succes er planlægning, timing og samarbejde. 

Når man er havnet i gruppe med en tidligere kok fra 

Søllerød kro, må man ydmygt række en finger i vejret, 

hvis man vil have et ord indført. 


13

14 

”I skal sige jeres mening!” 

KTS havde inviteret indvandrerkonsulent Manu Sareen 

til et inspirationsseminar om integration af elever med anden 

etnisk baggrund end dansk 


KTS vil fremover få en række nye 

elever, nemlig de unge, der i dag 

ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse. 

Det er regeringens 

klare mål at få dem i gang, og 

det er stort set lige så klart, at 

mange af dem vil havne på de tekniske 

skoler. 

Vicedirektør Flemming Brandt ridsede 

udfordringerne op for KTS’ 

pædagogiske ledelse ved et seminar 

den 3. juni. 

– Der er tre store udfordringer i 

den forbindelse. Vi får en stadig 

mere sammensat målgruppe, der 

kommer med meget forskellig baggrund 

og kundskaber. Der er et 

stort politisk fokus på frafald, og vi 

kan forvente en stor tilgang af 

unge med anden etnisk baggrund 

end dansk. Mange af dem vil kun 

komme her, fordi de ellers ikke får 

nogle penge, sagde Flemming 

Brandt. 

Som forberedelse til mødet med 

elevgruppen med anden etnisk 

baggrund end dansk havde KTS 

inviteret indvandrerkonsulent i 

Københavns Kommune, Manu Sareen. 

Ikke fordi KTS står fuldstændig på 

bar grund i den sammenhæng, 

men i dag møder vi på skolerne de 

bedst fungerende i den målgruppe. 

Sådan bliver det nødvendigvis ikke 

i fremtiden. 

KTS rekrutterer fra underklassen 

For at illustrere, hvilke befolkningssegmenter 

KTS rekrutterer 

fra, lavede Manu Sareen en tegning 

(se fi guren). Han forklarede, 

at der eksisterer fl ere polariseringer 

i gruppen af folk med invandrerbaggrund. 

Der er en modsætning mellem 

dem og danskerne. Men der er 

også interne polariseringer mellem 

folk med indvandrerbaggrund, der 

i dag kan deles op i en underklasse, 

en underklasse light og en overklasse, 

forklarede Manu Sareen. 

- Der er en meget stor forskel mellem 

den etniske over- og underklasse, 

og den bliver større og 

større, sagde han. 

Ifølge Manu Sareen rekrutterer 

KTS kun elever fra overklassen til 

htx, ganske enkelt fordi de unge i 

underklassen ikke kan honorere 

kravene til optagelse der. Resten af 

KTS’ elever kommer og vil i fremtiden 

i højere grad komme fra underklassen. 

– Og jeg vil påstå, at mange af 

dem, der i dag går på erhvervsuddannelserne, 

heller ikke kan hono- 

Forfatter og indvandrerkonsulent 

Manu Sareen (tv) 

og produktudviklingschef 

Tøger Kyvsgaard i snak under 

en af pauserne ved seminaret. 

Tøger Kyvsgaard står i spidsen 

for den arbejdsgruppe, der nu 

skal formulere et overordnet 

adfærdskodeks for KTS 

rere kravene, men I giver dem lov 

til at være der, sagde Manu Sareen 

provokerende, og gav som eksempel, 

at en doven elev måske vil 

sige, at han får tæsk derhjemme, 

hvis han står over for en udsmidning. 

Og det har de fl este lærere 

svært ved at forholde sig til. 

– Men det er I nødt til. Unge, der 

ikke kan honorere kravene til en 

uddannelse, skal et andet sted hen. 

Hvis de ikke kan læse eller skrive, 

skal de på en skole, der kan lære 

dem det, sagde Manu Sareen. 

Alternativer til tæsk 

Han forklarede også, at forældre 

med indvandrerbaggrund typisk 

slår deres børn, fordi det er den 

form for opdragelse, de kender. 

– De vil typisk spørge sig selv, 

hvordan de så skal opdrage deres 

børn, så her må vi give dem nogle 

alternativer, sagde han. 

I det hele taget er Manu Sareen 

varm fortaler for, at skolerne stiller 

krav til de unge og deres forældre 

og klart siger vores mening. En uddannelsesleder 

spurgte, hvad han 

skulle stille op med sin kvindelige 

mediegrafi kerelev, der har svært 

ved at fi nde en praktikplads, fordi 

hun går med tørklæde. 

– I er forpligtede til at sige, hvad I 

mener. I må spørge forældrene, 

hvorfor deres pige skal gå med tørklæde, 

sagde Manu Sareen. 

På Rebslagervej har især de kvindelige 

undervisere ind imellem problemer 

med de unge indvandrerdrenge. 

Hvad kan de gøre ved det, 

spurgte inspektør Peder P. Sørensen. 

– I er nødt til at vise, at de skal 

have respekt for de kvindelige lærere. 

Det værste, man kan gøre, er 

at lade en mandlig lærer overtage 

konfl ikten, for så bekræfter I de 

unge i, at de kan vælge kvinderne 

fra. Sig klart og tydeligt til de 

indtryk11.indd Sek1:14 22-06-2005 09:29:12

unge, at hvis de er på jeres sted, 

må de respektere kvinderne. Og så 

skal alle lærere være loyale over for 

den linje, svarede Manu Sareen. 

Få fat i forældrene 

De fl este etniske forældre mener 

ikke, at de har noget ansvar for deres 

børns uddannelse, men at det 

udelukkende er skolernes ansvar. 

Derfor opfordrer Manu Sareen til, 

at skolerne får fat i forældrene og 

får dem inddraget i de unges uddannelse. 

– Hvis man inviterer forældrene, 

sker der lynhurtigt en forandring. 

Men de kommer ikke af sig selv, 

og I har ikke ressourcer til at tage 

hjem til den enkelte familie. Her 

kunne et etnisk team måske være 

en god ide, sagde Manu Sareen og 

tilføjede: 

– De unge er ikke nødvendigvis interesserede 

i, at I skal have kontakt 

til forældrene, fordi de i skolen har 

et frirum fra forældrene. 

Dansk og etnisk pædagogik 

Ikke kun forældrene kræver en anderledes 

tilgang. Især de unge indvandrerdrenge 

har brug for en anden 

type pædagogik end danske 

drenge, mener Manu Sareen. 

– De unge etniske drenge efterlyser 

fi rkantethed og konsekvens. De responderer 

på tydelighed, og de får 

respekt for os som pædagoger, når 

vi er tydelige. Det virker, men i 

Danmark er det tabu at tale om en 

etnisk og en dansk pædagogik, 

sagde han. 

Et af redskaberne til at opnå resultater 

med de etniske unge er, at 

man i lærergruppen bliver enige 

om, hvilke regler der gælder. 

– Her bør I skabe rum for at tale 

sammen om værdier, sagde Manu 

Sareen. 

Man kan også lave et lokalt netværk 

med folkeskoler, institutioner 

og andre uddannelsessteder i området 

for at høre, hvad de gør. 

På KTS går en arbejdsgruppe nu i 

gang med at lægge en overordnet 

linje for et adfærdskodeks for KTS. 

Herefter vil de enkelte skoleområder 

kunne arbejde videre med kodekset 

og tilpasse det deres dagligdag 

og behov. 

Indtryk følger arbejdet i de kommende 

numre. 

Folk med indvandrerbaggrund 

OVERKLASSE 

 

UNDERKLASSE 

LIGHT 

UNDERKLASSE 

 

 

Danskere 

KTS´ rekrutteringsgrundlag 

Polarisering 


15

16 

Kunderne har talt 

En stor kundetilfredsundersøgelse var afsæt for to dages seminar 

om kvalitetsudvikling i Fællesadministrationen 


Resultaterne af kundetilfredsundersøgelsen 

i Fællesadministrationen 

blev afsløret i bedste Hollywood-stil 

på Vilvorde 

Kursuscenter i Klampenborg i slutningen 

af maj. Her var hele Fællesadministrationen 

samlet til kvalitetsseminar, 

og EASY-konsulent 

Yvonne Pedersen rykkede i snorene 

på de store kuverter, der 

gemte på kundernes dom over den 

service, de oplever i Fællesadministrationens 

afdelinger. 

I skemaerne har kunderne taget 

stilling til oplevelsen af den aktuelle 

service, men også til, hvor vigtige 

de synes, de forskellige services 

er. 

Der er store forskelle i resultaterne 

blandt de syv afdelinger, men alle 

afdelinger fandt på baggrund af resultaterne 

områder, hvor servicen 

kan højnes. Seminaret blev brugt 

til at fi nde fem fokusområder, 

hvor servicen skal forbedres. Først 

skulle afdelingerne fi nde frem til 

mulige årsager til, at kunderne ikke 

oplever den forventede service inden 

for de fem områder, derefter 

skulle de opstille en række indsatser, 

og til slut skulle indsatserne 

prioriteres i et foreløbigt tidsskema. 

Hele processen blev kyndigt 

ledet af personaleudviklingschef 

Anders la Cour. 

Dårlig kommunikation 

Der blev arbejdet koncentreret i 

grupperummene, og ved fremlæggelserne 

var det tydeligt, at de fl este 

afdelinger havde en god fornemmelse 

af, hvor skoen trykker. 

Mange havde således mangel på 

kommunikation som en gennemgående 

årsag til kundernes manglende 

tilfredshed. 

Derfor gik mange indsatser også 

ud på at forbedre kommunikationen. 

Man vil bruge Indtryk, intranettet 

og postsystemet til at synliggøre 

afdelingens funktioner bedre. Det 

handler om, at kunderne skal vide, 

hvilke opgaver afdelingen kan 

løse, og hvem kunden skal snakke 

med. Flere afdelinger foreslog også 

at tage på besøg ude på skolerne 

for at fortælle om deres tilbud og 

få ”ansigter på”. Og så var der de 

lidt blødere, men vigtige ting, som 

at tale venligt og tålmodigt til kunderne 

i telefonen og sørge for, at 

de får svar på deres spørgsmål. 

Internt samarbejde er afgørende, når 

kvaliteten skal forbedres. Her demonstrerer 

medarbejdere i Regnskabsafdelingen 

kunsten. 

En af de sidste øvelser gik ud på at 

sætte ord på de ting, der kunne 

være henholdsvis hæmmende og 

fremmende for at få processen til 

at lykkes (se boks). Som noget nyt 

skal Fællesadministrationen også 

lave en områdeplan, hvor indsatsområderne 

og deres tilhørende 

kvalitetsmål vil fremgå. 

Teamøvelser 

For at udvide de daglige roller og 

prøve at arbejde sammen om noget 

nyt var der indlagt en teamøvelse 

den første dag. To professionelle 

og stærkt engagerede 

musikere fi k alle i gang med sjove 

stemmelyde, nye bevægelser og alternative 

musikinstrumenter. Til 

slut skulle deltagerne i grupper optræde 

med et af gruppen komponeret 

musikstykke. Det lykkedes 

for alle at fremføre værkerne, der 

dog var af noget svingende musikalsk 

kvalitet. 

For yderligere at omsætte ord til 

handling har vi et par uger efter seminaret 

lavet en rask lille rundspørge 

i Fællesadministrationen 

for at høre, hvordan det så går 

med kvalitetsarbejdet i praksis. 

indtryk11.indd Sek1:16 22-06-2005 09:29:18

Hvordan har du arbejdet med at forbedre din 

og afdelingens service siden seminaret? 

Diana Pedersen Prägler, løn- og 

personalemedarbejder 

– Vi talte ved et afdelingsmøde 

om, hvorvidt der var problemer 

med lønsedlerne, når vi sender 

dem ud til afdelingerne. Jeg besluttede 

mig for at ringe til Rebslagervej 

for at høre, om de er tilfredse. 

Det viste sig, at de gerne vil have 

dem sendt på en anden måde. Det 

snakkede vi om, og for at være sikker 

på, at vi er enige, har jeg lige 

sendt en e-mail med de ting, vi 

talte om. Det er jo ikke altid, man 

får det hele med, når man taler i 

telefon. 

Michael Danielsen, 

systemadministrator 

– Jeg prøver at huske at tale mindre 

teknisk og mere serviceminded 

til folk i telefonen; det var jo et af 

kritikpunkterne hos os i it-afdelingen. 

Det betyder ikke, at jeg taler 

med sukkerstemme, men jeg prøver 

at være rolig og venlig, også 

selv om situationen er stresset. 

Derudover har vi ved vores seneste 

afdelingsmøde fordelt nogle af de 

opgaver, vi aftalte ved seminaret. 

Peter Lyngsø, regnskabschef 

– Jeg tænker over at skrive tidsfrister 

for opgaver ind i de e-mails, 

jeg sender ud til folk. Jeg har også 

rost en af mine medarbejdere, der 

havde gjort en god indsats. Derudover 

er kvalitet blevet et fast punkt 

på vores møder. Vi skal prøve at 

arbejde de gode vaner ind i vores 

daglige rutiner, for lige nu er der 

naturligvis fokus på området, men 

det kan jo ændre sig efter en tid. 

Susanne Andersen, Fællessekretariatet 

– Jeg synes, at vi i afdelingen er 

blevet bedre til at informere hinanden, 

når vi får en besked, for eksempel 

om at der er lukket i en af 

afdelingerne. Vi er også begyndt at 

lave fælles planlægningsskemaer 

hver uge, hvor vi skriver de opgaver 

ind, der ligger ud over vores 

daglige opgaver. Og så har vi sendt 

et minispørgeskema ud til nogle af 

vores kunder, hvor vi beder dem 

nævne to ting, vi er gode til og to 

ting, vi er dårlige til, så vi kan 

fi nde frem til nogle områder, vi 

kan forbedre. 

Hæmmende faktorer 

Man 

er fagligt indforståede - kunderne forstår ikke, 

hvad man siger 

synes, det er de andres skyld/fejl 

falder tilbage til rutinerne 

skal overskride en personlig grænse (ved oplæg 

for kolleger på andre afdelinger) 

tænker og arbejder kortsigtet 

snerrer ad hinanden 

kender ikke hinandens arbejdsområder 

godt nok 

bryder sig ikke om forandringer, har meget 

indgroede adfærdsmønstre 

Fremmende faktorer 

Man 

er åben og positiv 

lader sig anfægte af kundernes kritik 

er villig til at ændre adfærd 

informerer hinanden internt i afdelingerne 

riser og roser hinanden konstruktivt 

er velforberedt og har orden i sine ting 

tager et medansvar og får medindfl ydelse 

Efter godt to timers øvelse var de fleste grupper i stand til at fremføre 

et selvkomponeret miniværk for plasticbaljer, træstokke og strubelyde. 

Her ses fra venstre Peter ”Post” Borup Laursen, Charlotte Eriksen, 

Yvonne Pedersen og Lars Erichsen. 


17

18 

Medaljeregn i rådhushallen 

Tirsdag den 31. maj blev en lang række særligt 

dygtige nyuddannede hædret på Københavns Rådhus 

under overværelse af Dronning Margrethe 


Københavns Håndværkerforening 

og Københavns Tekniske Skole var 

arrangører af det store arrangement, 

hvor et væld af medaljer – 

143 i alt – og legater for 1,1 mio. 

kroner blev uddelt. 

Laugsmestre havde pudset både 

gulduret, manchetknapperne og 

laugskæderne, og deres bedre halvdele 

havde fundet de lange, farvestrålende 

rober frem. Dronning 

Margrethe var i langt pink skørt, 

hvortil hun bar en hvid top med 

bådudskæring under taljeret jakke 

i samme farve. Radiopigekoret under 

ledelse af Michael Bojesen 

fyldte rådhushallen med forårstriller, 

og der var sikkert mere end en 

ung mand og kvinde, der sad med 

svedige hænder og ventede på deres 

velfortjente medalje. 

Verdens bedste 

Også festtaler, undervisningsminister 

Bertel Haarder (V), fremhæ- 

Radiopigekoret sang skønne forårssange fra rådhusets balkon. 

Modtagerne af Kunsthåndværkerprisen 

venter tålmodigt på 

deres medaljer. 

vede og roste det højtidelige ved 

ceremonien. 

– Vi gør for lidt for de bedste. For 

dem, der skaber og fornyer. Vi har 

alle gavn af de bedstes indsats, og 

her er vi samlet for at hylde dem, 

sagde han og roste efterfølgende 

de danske erhvervsuddannelser: 

– Vi har i Danmark erhvervsuddannelser 

i verdensklasse. De kan 

naturligvis blive bedre, men efter 

min mening er der ingen, der kan 

måle sig med dem, sagde ministeren. 

Og så defi lerede de forbi, de 143 

medaljemodtagere. Først op og 

hente medaljen og måske også et 

legat, og så over til venstre side af 

hallen for at trykke dronningen i 

hånden. Drengene med stive 

skridt, og små forsigtige kniks fra 

pigerne. 

Håndværkerforeningen afrundede 

aftenen med at udnævne årets 

æreshåndværker 2005. Hæderen 

går til en person uden for de traditionelle 

håndværk, der i særlig 

grad har udmærket sig inden for 

sit eget felt. Årets æreshåndværker 

2005 blev operachef på Det Kongelige 

Teater, Kasper Bech Holten, 

der takkede varmt for hæderen. 

Og forsikrede, at enhver, der kender 

ham, vil vide, at han er udstyret 

med ti tommelfi ngre. 

indtryk11.indd Sek1:18 22-06-2005 09:29:24

Skiönhed skal adle Arbiedet 

Af Marousca Helqvist 

Han veiledede Haandværkeren ved kunstens form - Skiönhed skal adle 

Arbiedet. Sådan lyder inskriptionen på medaljen, der blev indstiftet af 

professor og arkitekt Gustav Friedrich Hech, efter han fi k den første medalje 

i 1846 – i øvrigt den eneste af guld. I dag bliver bronze- eller sølvmedaljen 

uddelt til kunsthåndværkere, der har sendt et eller fl ere værker 

til den årlige bedømmelse ved Kunsthåndværkerprisen af 1879. Ved bedømmelsen 

lægges der vægt på den kunstneriske idé, håndværket, og om 

værket kan bruges. 

I år opnåede syv kunsthåndværkere medalje 

Bronze 

Kunsthåndværker 

Anders Raad 

To glasskåle håndslebet og dekoreret 

med guld 

Tekstil designer 

Karina Nielsen 

Rumdeler i polyester med solfjederkam 

Guldsmed 

Ekachai Lindhardt 

Todelt halssmykke „Galaxie“ i 18 

karat guld med tourmaliner, ametyster 

og citriner 

Ædelmetal formgiver 

Mikala Mortensen 

Elastiknål i sølv, som erstatning 

for sikkerhedsnål eller broche 

Sølvsmed og cicelør 

Yuki Ferdinandsen 

Korpusserie i japansk udpulsningsteknik, 

en skål „Lysfanger“, to lysestager 

„Lysgiver“ 

Keramiker 

Trine Fjord 

Skål der forener form og motiv 

med de keramiske materialers egen 

vilje 

Sølv 

Glaskunstner 

Pipaluk Lake 

Ovnformet plansglas, to fade „fi re 

bølger“ isblå og vinrød 

Medaljeværkerne kan opleves på 

Kunstindustrimuseet, Bredgade 68 

fra den 17. juni til den 31. juli. 

En særlig medalje 

Det Massmanske Legats Sølvmedaljer er en særlig 

medalje, der overrækkes EUD-elever på de tekniske 

skoler. 

De elever, der indstilles til at modtage medaljen, 

„skal på fremragende vis have gjort sig bemærket 

ved at have udvist fl id, omhu og dygtighed i deres 

skoleforløb.“ 

De kvaliteter var kendetegnene for fem elever, der har 

gået på Københavns Tekniske Skole. Og det var årsagen 

til, at de modtog den fornemme sølvmedalje. 

De fem glade svende var bygningssnedker Jonathan 

Kjær-Holdt Jørgensen, fotograf Mikkel Hvilshøj, 

fotograf Casper Thorsøe, murer Kim Hansen 

Petersen og tømrer Julian Kyhl. 


19

20 

Lidt som i den virkelige verden 

Kongedybet og Brønderslev Allé gik sammen om en tværfaglig projektdag 

med udgangspunkt i en virkelighedsnær case. Eleverne var begejstrede 

Af Michael Schmidt 

Moderedaktøren fra et trendy magasin 

skal have lavet en fotoserie 

til et af de kommende numre. Det 

skal være en modeserie, med fi re 

temaer: Boheme-look, punker-stil, 

en brud og Verner Pantons farveunivers. 

Fotomodeller, stylist, frisør, 

kosmetiker og fotograf er booket 

til opgaven, og der er afsat en 

hel dag i kalenderen til at style 

modellerne og skyde billederne. 

Det kunne være en dagligdagssituation 

fra magasinverdenen, men i 

stedet var det oplægget til en tværfaglig 

skoledag på Københavns 

Tekniske Skole, hvor elever fra linjen 

stil og design på Kongedybet 

havde fundet sammen med fotografelever 

fra Brønderslev Allé om 

at gennemføre en projektdag med 

et virkelighedsnært indhold. 

En iscenesat dag 

Rollefordelingen er klar fra morgenstunden. 

Eleverne fra stil og 

design agerer fotomodeller, frisører 

Øverst: Camilla og Patricia i fuld gang med at style Anna til 

fotografering inden for temaet boheme-look. 

Nederst: Det ”professionelle” resultat, 

taget af Benjamin Brogaard Winther, modefotograf in spe 

og kosmetikere. Modellernes tøj er 

designet og syet af eleverne selv i 

forbindelse med et projekt på beklædning. 

Og rekvisitter og dekorationer 

til fotosessionen er nøje 

udvalgt til de enkelte modetemaer. 

Fra Brønderslev Allé kommer tre 

fotografelever. To af dem står for 

selve fotograferingen, den sidste er 

fotografassistent og hjælper til 

med opstilling og scenografi . Loftetagen 

på skolebygningen fungerer 

som interimistisk fotoatelier. 

Marianne Ørup, faglærer på frisør 

og kosmetiker, er i dagens anledning 

produktionsleder med ansvar 

for, at det stramme tidsskema bliver 

overholdt, og billederne kommer 

i hus. 

Gensidig udnyttelse til fælles 

fordel 

Kirstine og Sabina har Verner Pantons 

farveunivers som modetema 

med Sabina som model og Kirstine 

til at style, sætte hår og lægge 

makeup. Tiden er knap, så de 

stresser lidt. Sabina er den første, 

der skal klargøres til fotografering. 

– Det her er langt sjovere end den 

traditionelle undervisning. Det opleves 

lidt som at være „in the real 

world“. Det er fedt at samarbejde 

med elever fra andre uddannelser 

om en kreativ opgave. Vi hjælper 

fotografeleverne ved at give dem 

en konkret fotoopgave, til gengæld 

får vi nogle professionelle billeder 

til vores afsluttende projektpræsentation. 

På den måde kan vi bruge 

hinanden, det er superfedt, fortæller 

Kirstine. 

Sabina er ikke sen til at udnytte 

besøget af de tre fotografelever til 

at knytte kontakter. 

– Jeg har spurgt dem, om de er interesseret 

i at samarbejde uden for 

skoletiden. Jeg vil nemlig gerne 

være makeup-artist, og har brug 

for at få lavet en fotomappe, der 

viser, hvad jeg kan. 

– Det gælder jo om at skabe gode 

forbindelser, når muligheden er 

der, supplerer Kirstine. 

Forsmag på hvad der venter 

Benjamin kommer fra teknologi 

og kommunikation og vil være 

modefotograf. Han synes, det er 

genialt med en tværfaglig dag. 

Med hans interesse for især modefotografering 

er det meget relevant 

for ham at mødes med elever fra 

stil og design. 

– Vi får øvet os på samarbejdet 

mellem fotografer, stylister og frisører. 

Ofte har vi hver vores ting, 

vi gerne vil have frem i billederne. 

Men det går jo ikke, hvis ikke vi 

kan fi nde ud af at samarbejde. Vi 

skal lære, hvordan man forener 

forskellige ønsker, så alle kan blive 

tilfredse med resultatet, siger han. 

Tidligere har han været med på et 

tværfagligt forløb på det obligatoriske 

grundforløb, men det er første 

gang, han deltager i et projekt 

på tværs af skoleafdelingerne. 

Udvikle på ideen 

Ideen til et tværfagligt samarbejde 

opstod på seminar for nye medarbejdere 

sidste efterår, hvor Marianne 

Ørup som nyansat faglærer 

på Kongedybet mødte Karsten 

Hviid, ny fotolærer på Brønderslev 

Allé. På seminaret drøftede de 

sammen muligheden for at arbejde 

på tværs af skoleafdelingerne med 

nogle fælles projekter. 

– Det her er vores første forsøg 

med at samarbejde på tværs om et 

konkret projekt. Hvis det er muligt, 

kunne vi tænke os at videreudvikle 

ideen, så den kan omfatte 

fl ere områdefag. Her på service er 

det blandt andet fagene ”produktudvikling, 

produktion og service”, 

„stil, form og farve“ og „læring, 

kommunikation og samarbejde“, 

vi har i tankerne. Meningen er, at 

eleverne skal involveres i fl ere opgaver, 

for eksempel det at planlægge, 

koordinere, og fi nde location 

til en fotosession, som den i 

dag, forklarer Marianne Ørup. 

Og der er god grund til at arbejde 

videre med ideen, for eleverne er 

tydeligvis mere opsatte, når skoledagen 

smager lidt af virkelighed. 

– Det giver et større engagement, 

og at alle strammer sig lidt mere 

an end på en almindelig skoledag. 

Desuden får eleverne en helhedsforståelse 

for de kvalifi kationer og 

kompetencer, de tilegner sig i den 

daglige undervisning, siger Marianne 

Ørup. 

indtryk11.indd Sek1:20 22-06-2005 09:29:27

KORT NYT 

Regnskab holder 

ferielukket 

Regnskabsafdelingen holder sommerferielukket 

uge 30-31. 

Peter Lyngsø vil dog kunne træffes 

på 5123 8667 eller ply@kts.dk 

Rebslagervej shines op 

Rebslagervejs bygning E er næsten 

ikke til at kende. Den første indgang 

har fået nyt indgangsparti i 

glas, og hele trappen indenfor er 

blevet sat i stand. Men det er kun 

starten på en lang række forbedringer 

i bygningen til gavn for eleverne. 

I løbet af dette efterår og næste år 

forventer inspektør Peder P. Sørensen 

at få lavet en ny elevkantine 

på 1. sal ved den nye indgang. Fra 

kantinen skal en foldevæg til daglig 

afskærme ind til et ligeledes nyt 

lærerværelse/personalekantine, 

men når Rebslagervejs cirka 100 

ansatte får brug for et stort møde- 

KORT NYT 

Nyt økonomisk 

rapporteringsværktøj 

Skolens ledelse har besluttet at erstatte 

det nuværende rapporteringsværktøj 

CFO med den nye 

browserbaserede løsning AccoStat. 

Controllerne i økonomisk planlægning 

er for tiden travlt optaget 

af at afstemme data og håber at 

kunne præsentere den nye rapporteringsløsning 

for skolens budgetansvarlige 

kort før sommerferien 

under overskriften ”Fire klik 

til månedsrapporten”. En ny budgetløsning 

ventes klar i løbet af 

sensommeren og sættes i drift i 

forbindelse med budgettet for 

2006. 

Med den nye løsning vil fl ere oplysninger 

være tilgængelige for de 

budgetansvarlige. Det gælder for 

eksempel årselevtallet, som hver 

nat vil blive trukket fra EASY, 

hvor det i dag opgøres manuelt af 

regnskabsafdelingen en gang pr. 

måned. 

Et andet vigtigt argument for skiftet 

er, at den nye løsning er mere 

lokale, vil de kunne folde væggen 

til side. 

I forbindelse med lærerværelset 

kommer en række nye faciliteter, 

blandt andet et mødelokale, kopirum, 

forberedelsesrum og handicaptoilet. 

Den nuværende elevkantine på 2. 

sal skal være malerværksted, og på 

2. sal skal der også indrettes større 

og tidssvarende teorilokaler. Og 

den anden indgang skal naturligvis 

også shines op. 

pde 

brugervenlig. Før der blev truffet 

endelig beslutning om skiftet, har 

repræsentanter for inspektører og 

uddannelsesledere haft mulighed 

for at teste den nye løsning. Reaktionerne 

herfra var positive. 

Endelig ventes skiftet at løse problemet 

med meget lange opdateringstider 

– i slutningen af et regnskabsår 

er natten for kort til, at 

samtlige opdateringer kan afvikles 

i den nuværende SAS-løsning. 

Med den nye løsning ventes opdateringstiden 

nedbragt til maksimalt 

en time. 

Kate Rosendahl Petersen 

Før og efter. Indgangen der endnu ikke har været 

igennem foryngelseskuren og den nye indgang. 

Nyt fra KTS til 

omverdenen 

På forsiden af www.kts.dk kan man 

nu tilmelde sig et e-mail-baseret 

nyhedsbrev. Brevet skal udsendes 

cirka 10 gange om året og er fortrinsvis 

møntet på eksterne samarbejdspartnere 

og andre, der måtte 

have en interesse i skolen. 

Ligger du inde med en spændende 

historie, så husk at fortælle det til 

kommunikationsafdelingen. Nu er 

der en chance for, at endnu fl ere 

kan læse den! 

pde 


21

✁ 

22 

KORT NYT 

Flotte resultater ved 

svendeprøve på trykkeruddannelsen 

Den 26. maj 2005 afsluttede 14 

grafi ske trykkerlærlinge på 

København Tekniske Skole deres 

sidste skoleophold med fi ne 

resultater. Rasmus Rud Pedersen 

fra J.H. Schultz Grafi sk A/S blev 

belønnet med bronzemedalje. 

Som afslutning på uddannelsesforløbet 

har der været udført opgaver 

inden for kvalitetsstyring, papirlære, 

maskinlære, ny teknologi og 

kvalitetstryk blandt andet i samarbejde 

med grafi sk designer Kay 

Werner. Skolen fejrede de fl otte 

svendeprøver ved en festlig brunch 

med 70 inviterede gæster. 

KORT NYT 

Kanotur På Mølleåen den 6. . & 7. august 2005 

Personaleforeningen har lejet otte kanoer til en rigtig 

familietur med kano, lejrbål og snobrødshygge i 

weekenden den 6. og 7. august 2005. 

Vi starter ved Frederiksdal lørdag den 6. august klokken 

8:30, hvor vi padler ned ad Mølleåen, og omkring 

klokken 12 holder vi pause ved Lyngby, hvor vi 

nyder vores medbragte madpakker og drikkevarer, 

som vi hver især har smurt hjemmefra. Ellers er der 

mulighed for at handle i Lyngby. 

Efter en times pause fortsætter vi med at padle, vi 

holder nogle små pauser undervejs, men vi skulle 

gerne være fremme ved Øresund omkring klokken 17. 

Her vil vi slå lejr for natten på en naturlejrplads med 

vand og das. 

Der vil der blive tændt op i grillen, mens der vil blive 

indsamlet brænde til lejrbålet. Personaleforeningen 

har købt kød, salat, og diverse øl, vin og vand kan købes 

til rimelige priser. 

Lasse har lovet, at arrangere en skattejagt for børnene, 

og der vil være behov for, at der mindst deltager to 

voksne mere til at holde styr på dem. 

Senere vil der blive tændt lejrbål, så børnene kan lave 

snobrød og pølser. 

Følgende har nu svendebrev som grafi ske 

trykkere fra Københavns Tekniske Skole, 

årgang 2005: 

Anders Lund Christensen, Lito-Tryk Svendborg A/S 

Hans Christian Bjerre Christensen, Vejlø Print A/S 

Morten Degn, Fihl-Jensen Bogtrykkeri/Offset 

Roi Johannesen, P/F Estra Prent 

Peter Sandbjerg Knudsen, Sca Packaging Skovlunde 

Steffen Holbæk Kristensen, Sæby Bogtryk & Offset 

Karl Søren Larsen, P T Produktion Aps 

Martin Peter Larsen, Fr. G. Knudtson, Bogtrykkeri 

Bjørn Henrik Madsen, Fr. G. Knudtson, Bogtrykkeri 

Rasmus Rud Pedersen, J. H. Schultz Grafi sk A/S 

Daniel Pilgaard, Johnsen Offset A/S 

Simon Rosenberg, Rosenberg Bogtryk Aps 

Frank Rønnov, Jungersen Grafi sk Aps 

Bo Stange, A. C. Schmidt A/S 

Søndag morgen starter vi med morgenmad og kaffe, 

inden turen atter går hjemad, vi regner med at være 

ved Frederiksdal omkring ved 14–15-tiden. 

Hvis der er nogle, der gerne vil deltage, men ikke har 

lyst til at padle, men hellere vil cykle, er I velkomne, 

tiderne og pauserne er de samme. 

Fredag den 5. august klokken 16 kører personaleforeningen 

traileren med telte og mad op til Øresund, så 

hvis der er nogen, der ønsker at få kørt noget med, 

kan de ringe til Keld Kurdahl på tlf. 2033 3586 eller 

Eva på tlf. 3721. Igen i år har vi lånt shelterne, så der 

er mulighed for at sove i dem. 

Prisen for dette arrangement er 125 kroner for medlemmer 

og ledsager og 70 kroner for børn mellem 5 

år og 14 år. 

Hvis du ønsker, at cykle/hygge er prisen 50 kroner for 

medlemmer og ledsager og 25 kroner for børn mellem 

5 år og 14 år 

Dette arrangement er forbeholdt, at der er tilmeldinger 

nok. 

Slippen skal sendes til Eva, Stevnsgade senest den 1. juli 2005 

Jeg deltager på kanotur/cykel/hygge ___ jeg har ledsager med ___ 

Jeg har børn under 5 år ___ og mellem 5 og 14 år med ___ 

Jeg er indforstået med at beløbet bliver trukket fra min løn kr.: _______________ 

_________________________________________ ________________ 

Underskrift Cpr.nr 

indtryk11.indd Sek1:22 22-06-2005 09:29:32

KORT NYT 

Superelev udstiller i Valby 

„Lærerne har sagt om dig, at du er 

den bedste elev nogensinde, og 

det siger ikke så lidt. Men du er 

også meget mere end en superdygtig 

elev, du er også et dejligt menneske, 

der, på trods af travlheden 

med billederne, har haft overskud 

til at hjælpe andre elever på skolen 

- altså du er en god kammerat.“ 

Sådan sagde inspektør Hanne 

Eriksen fra Brønderslevs Allé ved 

ferniseringen af fotoelev Joachim 

Wichmanns svendeprøve torsdag 

den 9. juni. 

Joachim var den eneste elev, der 

blev færdig denne gang, men på 

hvilken vis! Et 11-tal og to 13-taller 

indbragte svendeprøven, der nu 

hænger i Café Galleri Ravn, Valby 

Langgade 23 i Valby. Der kan man 

se Joachims billeder frem til den 9. 

juli. 

KORT NYT 

Byvandring søndag den 22. maj 

Personaleforeningen havde på en 

tilpas varm søndag arrangeret byvandring 

i København. 

Vi var 42 forventningsfulde deltagere, 

der mødtes på Gammel Torv 

midt i byen. 

Lidt over to kom vores turistfører, 

der skulle fortælle om mange af 

byens steder, og det var bestemt 

ikke nogen kedelig fører, man her 

havde fået fat på. 

Allan Mylius havde et væld af viden 

og historier, tilsat mange små 

anekdoter. Hertil skal det tilføjes, 

at emnet for byvandringen var 

„byens værtshuse og deres betydning 

i det gamle København“. 

Nok ikke mange af os deltagere var 

klar over, hvor stor en betydning 

Foto: Joachin Wichmann 

de mange værtshuse havde både 

socialt og sundhedsmæssigt. 

Turen gik fra Gammel Torv, over 

Ny Torv, ned af de små gader og 

langs med kanalen. Videre over 

Nikolaj Plads for endelig at give 

plads til en lille velfortjent pause 

på Hviids Vinstue; man var vel 

blevet tørstig efter al den snak om 

værtshuse. 

Siden gik vi igen ad de små gader, 

over Gråbrødre Torv for til sidst at 

havne på Københavner Kroen i 

Badstuestræde. 

Her blev vi trakteret med stegt 

fl æsk og persillesovs ad libitum; 

meget velsmagende. 

Alt i alt var vi en træt, men tilfreds 

gruppe efter en god eftermiddag. 

Tekst: Flemming Ettrup 

Foto: Bent Lawsen 


23

24 

KORT NYT 

Ups! 

Japanere er på en lang række områder 

os danskere overlegne. De er i 

stand til at bo på særdeles få kvadratmeter, 

de kan betjene avancerede 

toiletter, og deres ret så stive 

høfl ighed er verdensberømt. Men 

ironi er ikke en af deres stærke sider. 

Det måtte uddannelsesleder 

på Sukkertoppen Michael Fleron 

sande en fredag i juni, hvor han og 

uddannelsesleder Birgit Petersen 

skulle fortælle en gruppe japanere 

om det danske erhvervs- og efteruddannelsessystem. 

De besøgende kom fra den japanske 

pendant til det danske Nærings- 

og Nydelsesmiddelarbejder 

Forbundet, og ganske som ventet 

var de både høfl ige, venlige og belæsset 

med små gaver til deres værter. 

Foredraget gik i gang med simultantolk, 

og alle japanere 

lyttede opmærksomt i hver sin 

øresnegl. På et tidspunkt beder en 

af japanerne – høfl igt – Michael 

NYT OM NAVNE 

Nye medarbejdere 

Kurt Hansen er den 1. maj 2005 

fastansat som medhjælper på 

Brønderslev Allé 

Tove Ellen Marcussen er den 1. 

juni 2005 ansat som SKP-instruktør 

på Tuborgvej 

Mette Christine Frandsen er den 

15. juni 2005 ansat som faglærer i 

Kongedybet 

Anne Weiss er ansat som faglærer i 

Kongedybet fra den 15. juli 2005 

Fratrædelser 

Overlærer Jan Bøgh Nielsen er fratrådt 

sin stilling ved Rebslagervej 

den 31. maj 2005 

Assistent Daniel Rotenberg, Rebslagervej, 

er fratrådt sin stilling den 

31. maj 2005 

Assistent Pia Sørensen, Virksomhedssekreateriatet, 

fratrådte sin 

stilling den 31. maj 2005 

Assistent Pia Kierulff Andersen, 

Stevnsgade, fratræder sin stilling 

den 30. juni 2005 

Fleron om at forklare, hvad merit 

er. Den gode uddannelsesleder 

ved, at eksemplets magt er stor, så 

han fortæller om en mand, der er 

en stor hypokonder. Manden kender 

lægemiddelleksikonet bedre 

end sin egen læge, han besøger 

netdoktor.dk hver eneste dag, og 

når han går til lægen med en af 

sine utallige sygdomme, har han 

selvfølgelig stillet diagnosen på 

forhånd. 

– Hvis en sådan mand søger ind 

på lægestudiet, skal han naturligvis 

ikke læse de første tre år, pointerer 

Michael Fleron, hvorpå Birgit Petersen 

og tolken bryder ud i latter. 

Japanerne sidder helt tavse og ser 

høfl igt på Michael Fleron. Efter et 

øjeblik får han samlet sig og fortsat 

sit oplæg. 

Humor er muligvis et universelt 

sprog, men ironi er sandelig ikke. 

pde 

Lærer Jørgen Fjordvald, Stevnsgade, 

fratræder sin stilling den 30. 

juni 2005 

50 år 

Uddannelsesleder på Tuborgvej 

Helle Ramlyng, 25. juli 

Faglærer på Tæbyvej Kaj Hansen, 

26. juli 

Faglærer på Rebslagervej Per Flemming 

Larsen, 7. august 

Assistent i Stevnsgade Eva Andersen, 

28. august 

60 år 

Faglærer på Sukkertoppen Yvonne 

Just Primdahl, 1. juli 

Lærer på KEA Lygten Jesper I. 

Christensen, 7. juli 

Skolebetjent på Kongedybet Dennis 

W. Ankerkilde, 8. juli 

Faglærer på Sukkertoppen Helge 

Einfeldt, 14. juli 

Faglærer på Rebslagervej John Sander, 

24. juli 

Lærer på Vibenhus Ib Welling, 13. 

august 

Faglærer på Sukkertoppen Lone 

Monies, 15. august 

70 år 

Lærer på Stevnsgade Jørgen Fjorvald, 

1. juli 

Jubilæer 

Overlærer Per Ove Christensen, 

Stevnsgade, har 25 års jubilæum 

den 28. juli 

Overlærer Finn Henrik Jørgensen, 

Rebslagervej, har 25 års jubilæum 

den 1. august 

Inspektør på Tuborgvej, Flemming 

Nyvang Petersen, har 25 års jubilæum 

den 15. august 

Overlærer Tage Odgaard Hansen, 

Rebslagervej, har 25 års jubilæum 

den 25. august 

indtryk11.indd Sek1:24 22-06-2005 09:29:34

KORT NYT 

Vedvarende adresseændringer 

Kursuscentret 

Flytter fra: Værnedamsvej 13 B 

Flytter til: Vibenhus, Jagtvej 163 

Gyldig fra: April 2005 

Htx 

Flytter fra: Tæbyvej 65 Rødovre 

Flytter til: Sukkertoppen, Carl Jacobsensvej 

25 Valby 

Gyldig fra: August 2005 

Htx 

Flytter fra: Brønderslev Allé 25, 

Kastrup 

Flytter til: Sukkertoppen, Carl Jacobsensvej 

25, Valby 


Htx 

Flytter fra: Tuborgvej 177 

Flytter til: Vibenhus, Jagtvej 163 


Tandteknikeruddannelsen 

Flytter fra: Panum, Nørre Allé 20 

Flytter til: Tuborgvej 177 


Københavns Erhvervsakademi 

Flytter fra: Rosenørns Allé 31 

Flytter til: Stevnsgade 17 og Vibenhus, 

Jagtvej 163 


KORT NYT 

Fodbolddommer søges! Sjælsø Rundt 2005 KTS på gaden med 

Så er det meget snart, at sportslegene 

løber af stablen. I weekenden 

den 12., 13. og 14. august skal en 

masse af dine kollegaer, både fra 

andre skoler og KTS kæmpe mod 

hinanden. 

456 deltagere er tilmeldt og skal 

dyste i bowling, badminton, fodbold, 

tennis, duatlon og petanque. 

For de, der ikke er til sport, er der 

havnerundfart og en tur i Fields. 

Afslutningsvis er der den berømte 

rundboldturnering med vandrepokalen 

som gevinst. 

Til aftenfesten er der ligeledes 

cirka 450 deltagere, der skal hæve 

glasset og fejre deres medaljer. Hotel- 

og restaurantskolen sørger for 

en fremragende tre-retters menu, 

og der skal danses og festes hele 

natten. 

Har du glemt at tilmelde dig? Vil 

du gerne til fest med dine kollegaer? 

Så meld dig som hjælper, og 

kom gratis med til festen om aftenen. 

Ring til Per på lok. 3515 eller 

Susanne på lok. 3580 hurtigst muligt. 

En kold, regnfuld og blæsende 

søndag morgen stillede fem friske 

cykelentusiaster fra KTS op til 

Sjælsø Rundt på den lange rute – 

125 km. 

De fem deltagere var Søren Olesen, 

Michael Madsen, Erik Hansen, 

Knud Sørensen og Jens Svale 

Nielsen. Der var modvind det 

halve af turen rundt og regn en 

stor del af tiden med meget kraftige 

byger. Men gutterne holdt ved 

og gennemførte. Søren fi k lige tre 

punkteringer med sig, og Michael 

fi k en. 

De 5 gennemførte på følgende 

tider: 

Søren 4:33 

Michael 4:33 

Erik 5:28 

Knus 5:28 

Jens 5:29 

Søren Olesen 

Sportsformand 

streetsoccer 

 

12-17-årige piger og drenge i alderen 

14 til 18 år spiller om Københavnsmesterskabet 

i streetscoccer i 

løbet af sommeren og efteråret. 

Københavns Tekniske Skoles logo 

kan ses på banderne rundt om 

spillebanerne og på T-shirt ved 

stævnerne i København, Helsingør, 

Roskilde, Århus og Esbjerg. 

Det slutter med fi nale på Israels 

Plads. 

Se streetsoccer: 

13. august: ved Frederiksberghallerne 

31. august: Degnestavnens legeplads 

ved Bispebjerg Boldklub 

9. september: Parkeringspladsen ved 

Rødovrehallen 

17. september: Litauens Plads ved 

Studenter Settlementet 

2. oktober: fi nale på Israels Plads 

 

 

 

 

 


25

✁ 

26 

KORT NYT 

Seniorklubbens generalforsamling og skovtur 

Tirsdag den 7. juni 2005 klokken 

8.30 mødtes 67 glade seniorklubmedlemmer 

på Sukkertoppen. 

Seniorklubben havde fået lov til at 

låne den ene ende af Atriumgården, 

så vi kunne afholde vores generalforsamling 

der. Bent Breiting 

bød velkommen og takkede for 

det fi ne fremmøde. 

Vi startede med morgenkaffe, og 

de heldige fi k en Gammel Dansk 

eller to. Kantinen på Sukkertoppen 

havde lavet en overdådig morgenmadsbuffet 

til os, hvilket vi 

KORT NYT 

DHL-stafetten 

Kære alle! 

Efter sidste års store succes vil vi igen i år tilmelde os 

DHL-stafetten (5x5 km stafetten) i Fælledparken, 

hvor vi skal løbe 

Mandag den 29. august 2005 

Prisen for at løbe er 75 kroner. Du kan også melde sig 

som hepper/indpisker for 30 kroner. 

Sportsklubben vil i samarbejde med Vinklubben 

sørge for vinsmagning, øl, vand og lidt godt til maven. 

Derudover er der en madkurv fra DHL til hvert 

hold. 

I år har vi reserveret telte samt borde og bænke, hvor 

vi kan nyde ovennævnte. 

gerne vil sige tak for. Da kaffen var 

drukket, gik vi i gang med generalforsamlingen. 

Ifølge dagsordenen skulle der vælges 

en dirigent og en referent. Under 

stor jubel blev Erik Krogholdt 

valgt til dirigent, og det viste sig, at 

han havde forladt lokalet for at 

ryge, så han fi k ikke mulighed for 

at sige nej. Referent blev Lillian 

Hansen. 

Så gik vi over til formandens beretning. 

Bents beretning var kort 

og præcis, og blev godkendt, og efterfølgende 

blev to indkomne forslag 

vedtaget. 

De nye vedtægter samt formandens 

beretning bliver udsendt 

sammen med næste Indtryk. 

Under valget til bestyrelsen voldte 

det lidt problemer med at fi nde ud 

af, hvem der var på valg, men det 

lykkedes, og følgende blev valgt: 

Næstformand Mogens Larsen blev 

genvalgt, Jette Halling og Jørgen 

Uffelmann erstatter Pelle Andersen 

og Ole Klingest. 

Efter generalforsamlingen kom 

vore busser, og vi kørte ud i det 

blå. Vi skulle til Frederiksdal, hvorfra 

vi skulle sejle med Bådfarten på 

Lyngby og Bagsværd sø. 

Det var en meget fl ot sejltur, og da 

den sluttede ved Regatta Pavillonen, 

var det ikke længere en hemmelighed, 

hvor vi skulle spise. 

Vi blev modtaget af André Sejer 

Winther og Mogens Nielsen, og 

indtog en meget fl ot frokostbuffet 

med øl, vand og snaps. Da vi 

havde fået stillet den værste sult, 

fortalte Mogens Nielsen om alt 

det, der var sket, siden vi var sammen 

til jul. 

Der var afsat en halv time til at 

strække benene efter frokost, hvorefter 

der var kaffe og kager. 

Klokken 15.45 blev vi hentet og 

kørt tilbage til Sukkertoppen, dog 

efter en mindre sightseeing. 

Jeg vil gerne takke alle fremmødte 

for en dejlig dag. 

Lillian Hansen 

Sekretær i seniorklubben 

Alle løbere og heppere/indpiskere får udleveret 

T-shirts. 

Praktiske oplysninger samt starttider i forbindelse 

med stafetten fremsendes til alle inden løbsdagen. 

Tilmelding kan foregå enten holdvis eller som 

enkeltperson (vi sætter dig på et hold) til Per Ludvig, 

Lygten senest mandag den 8. august 2005. 

Med sportslig hilsen 

Sportsklubben 

Tilmelding til DHL-stafetten mandag den 29. august 2005: 

Jeg tilmelder mig som løber ___ eller hepper/indpisker ___ til DHL-stafetten og er indforstået 

med, at beløbet trækkes over min løn. 

Jeg løber gerne sammen med: _______________________________________________________ 

_________________________________________ _____________________ ________________ 

Underskrift Afdeling Cpr.nr 

indtryk11.indd Sek1:26 22-06-2005 09:29:36

FESPA 2005 YOUTH COMPETITION 

Serigrafelever fra KTS fik fornem pris 

Som eneste danske deltager blev KTS-eleverne 

belønnet med en Award: Highly Commended. 

Af uddannelsesleder Ole Christensen 

FESPA kunne betyde Flinke Elever Skaber Plakat Artisteri, 

men det gør det ikke. 

FESPA står for Federation of European Screen Printeres 

Associations, og serigrafeleverne på Københavns Tekniske 

skole havde tilmeldt sig Fespa 2005 Youth Competition, 

hvor konkurrenceopgaven gik ud på at designe og 

trykke en plakat i formatet 50 cm x 70 cm. 

Det eneste, der var fast i opgaven, var et fremsendt 

4-farve billede (PDF-format), samt et offi cielt FESPAlogo, 

som skulle indgå i opgaveløsningen. 

Københavns Tekniske Skoles SKP-mediegrafi kere og 

serigraferne gik i gang med at designe en plakat ud fra 

oplæget fra FESPA. 

Opgaven blev en gennemgående opgave i serigrafi undervisningen, 

og den blev trykt som en 4-farve i fl ere 

forskellige rasterfi nheder, med to staffagefarver og partiel 

uv-lak. 

Eleverne samarbejdede om løsningerne og udvalgte selv 

det fagligt bedste resultat, som derefter blev sendt til 

FESPA. 

Hvordan blev plakaten så produceret? 

Der blev brugt Polyestervæv 165 linjer, vinklet med 7 

grader, og et 40 linjers raster, og en direkte emulsion 

(Poly Plus S- fra Kiwo). Opgaven blev trykt på Svecia ¾ 

automatic med UZ farver fra Sericol. Papiret er Galeri 

Art Silk fra Papirgros. 

Elever og lærere på 

konkurrenceopgaven: 

Serigrafeleverne 

Niels Christian Andersen fra Sp-Serigrafi 

Martin Bidstrup fra Nordsjællands Reklametryk 

Peder Heini Frandsen fra Deko-Art Aps 

Brian Larsen fra N.S. System 

Torbjørn Lundstrøm fra Seritronic I/S 

Irene Eslabon Narvaez fra Nilsson Reklame 

Renë Pedersen fra Guldtryk 

Lærerne 

Heidi Jørgensen 

Jens Christian Sørensen 

Michael Pelt 


27

Gratis adgang 

Lørdag den 30. juli 2005 

Søndag den 31. juli 2005 

Hvidovre Idrætsforening, Sollentunas Alle 1-3 

KTS CUP 2005 

PULJE A 

KB 

Lyngby 

Frem 

PULJE B 

Brøndby 

Hvidovre 

AB 

Følg med online på www.ktscup.dk 

PULJE C 

Vanløse 

Avarta 

B39 

PULJE D 

Amager U 

Brønshøj 

Skold 

Københavns Tekniske Skole, Lygten 16, 2400 København NV, Tlf.: 3586 3586, www.kts.dk 

indtryk11.indd 2 22-06-2005 09:28:34 

Forside_hvidovre.indd 1 09-05-2005 08:39:26 

LAYOUT: RUBEN ANDERSEN /SKP

IND|TRYK - Københavns Tekniske Skole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?