4 - Grønt Miljø

22
Sådan virker de biologiske midler
Algeprodukter. Her er mange forskellige produkter på
markedet enten som rene produkter eller blanding med
gødning. Indholdet er ofte ikke defineret og virkningsmekanismerne
er ukendte.
Bakterier nedbryder primært det letomsættelige organiske
materiale: først sukker dernæst kulhydrater og nogle kan
nedbryde letomsætteligt cellulose. De stimulerer dannelsen
af jordaggregater og findes omkring rødderne hvor de konkurrerer
med sygdomsorganismer.
Aktinomyceter nedbryder de tungtomsættelige organiske
forbindelser som ligning og cellulose. Er særlig interessant
for nedbrydning af filtlaget i græs. Findes i kompostprodukter.
Producerer antibiotika.
Svampe nedbryder effektivt det organiske materiale, også
de mere tungtopløselige forbindelser som cellulose og lignin.
Mange er nytteorganismer og beskytter mod plantesygdomme,
men visse af dem kan give syge planter.
Mycorrhiza. Forskning tyder på at systematisk tilsætning af
Mycorrhiza svampe kan styrke udplantede afgrøders etableringsevne
i marken og hæmme betydningen af rodpatogene
sygdomme. Mycorrhiza er en svamp, og produkterne
skal derfor godkendes på samme måde som de øvrige biologiske
midler.
Constans. Flere biologiske midler kan ikke tåle at udsættes
for sollys fordi de nedbrydes af UV-stråling. Constans indeholder
en svamp og skal indarbejdes i 3-5 cm dybde ved
fræsning eller harvning samme aften eller senest næste
morgen for at have en virkning.
Humussyrer er en af slutprodukterne fra den biologiske
nedbrydning af organisk stof. Er meget stabilt, men ved højt
pH går den i opløsning. Giver jorden den sorte farve som
man generelt relaterer til en god og frugtbar jord, men tilfører
ingen gødning til planterne. Har en høj kationombytningseffekt
og kan være med til at hindre udvaskning af
næringsstoffer.
Aminosyrer er byggesten til proteinerne og findes i forskellige
former i de forskellige plantearter. Kvælstof er en
væsentlig bestanddel af aminosyrerne. Planterødder kan i et
vist omfang optage små organiske stoffer som sukker og
aminosyrer fra den omgivende jord, men kun en meget lille
del (under 1%) af planternes indhold af organisk stof stammer
fra direkte optagelse af organisk stof i jorden.
Kulhydrater stimulerer de mikroorganismer der nedbryder
sukker, og det kan være med til at øge nedbrydningen af
organisk materiale. Der er samtidig risiko for at stimulere de
sygdomsfremkaldende svampe som f.eks. Pyhium. Derfor er
det vigtigt at undlade at tilføre kulhydrater når der er tegn
på sygdom hos planterne.
sværere med produkter der indeholder
alger og humussyrer
da det er svært at afgøre hvilken
kategori de hører til.
Afprøvninger
I både Danmark, Norge og
Sverige har virkningen af flere
af de biologiske produkter været
afprøvet på forskellige
græsarealer.
I Sverige blev forskellige mikrobiologiske
midler testet på
fem svenske golfbaner i 2007.
Nogle forsøg viste en tendens
til at reducere angreb af svampesygdomme,
andre havde ingen
synlig virkning i løbet af
forsøgsåret. Man kunne bl.a.
konkludere at forsøgene skulle
gennemføres på den samme
green for at opnå pålidelige
resultater.
Forsøg med biostimulatorer
har været afprøvet i Kalundborg
Golfklub i 2005. Formålet
var at undersøge om tilførslen
af organisk gødning og biostimulanter
forandrer græssets
vækst og kvalitet sammenlignet
med tilførsel af mineralsk
gødning. Resultaterne viste at
greens som blev behandlet
med bio-stimulantprogrammet,
klarede sig lige så godt
som greens der blev behandlet
med konventionel gødning.
På grund af den store forskel
mellem kvaliteten af de greens
der modtog behandlingerne i
Kalundborg, var det dog ikke
muligt at svare på om behandlingen
med biostimulatorer
havde virket. I fremtiden skal
sammenligningen derfor foregå
på greens etableret på samme
tidspunkt, har samme
græssammensætning, og forsøget
skal vare mindst 2-3 år.
Sammenlignelige forsøg
med 12 forskellige organiske
gødninger på sandbaserede
Biostimulanter er afprøvet på greens flere gange, men endnu unden at vise overbevisende resultater. Fra banen på Fanø.
golfgreen og fodboldbaner
blev gennemført i Norge i
2005 og 2006. Et vigtigt princip
var at den tilførte mængde
gødning skulle være ens i alle
forsøg. Kun et ud af de 12
afprøvede organiske gødningsprodukter
gav en bedre
greenkvalitet sammenlignet
med mineralsk gødning. For
de fleste organiske produkter
var helhedsindtrykket i etableringsåret
dårligere og det efterfølgende
år signifikant dårligere
end kontrollen. En af de
vigtige konklusioner var at organisk
gødning ikke er egnet
som eneste næringskilde under
nordiske klimaforhold fordi
de kommer for langsomt i
gang om foråret på grund af
de lave temperaturer. ❏
KILDER
Aamlid, Trygve S. (2006): Resultater
fra forsøg med organiske gødningsmidler
og biostimulanter på ny USGAgreen.
Bioforsk, Norge,
www.turfgrass.dk.
Direktiv 2005/25/EF blev publiceret i
EF tidende den 8. april. Direktivet
fastlægger Bilag VI B til direktiv 91/
414/EØF.
Jensen, Anne Mette Dahl (2006): Evaluation
of the Performance of a Biostimulant
Programme on Kalundborg
Golf Course. The Danish Institute of
Agricultural Sciences, Dept. of Genetics
and Biotechnology, Research Unit,
Crop Ecology and Product Quality Research
Centre Flakkebjerg.
Landbrugets Rådgivningscenter
(2008): Vejledning i Planteværn.
Larsen, Thomas (2007): Smådyr omsætter
næringsstoffer. Nyhedsbrev fra
FØJO, marts 2007.
Lov om gødning og jordforbedringsmidler.
Lov nr. 318 af 31/03/2007.
Miljøstyrelsens Nyhedsbrev, juli 2006.
www.mst.dk.
Miljøstyrelsen (2003): Muligheder for
forebyggelse og alternativ bekæmpelse
inden for gartneri og frugtavl.
Bekæmpelsesmiddelforskning fra
Miljøstyrelsen, 71/2003.
Tromsø, Arne (2003):Effekt av organisk
materiale på mikrolivet i vekstmassen.
Institut for kjemi, bioteknologi
og matvitenskap, NHL. Gräs for
golfbanor 2.12.03.
FORFATTER
Bente Mortensen er hortonom og fagkonsulent
i Danske Anlægsgartnere.
GRØNT MILJØ 3/2008