En tikkende bombe i hverdagen - Mellemfolkeligt Samvirke

More documents

Recommendations

Info

s. 0 actionmagazine – Byrådet har pligt til at sørge for, at der bliver stillet affaldscontainere op og til at tømme dem. Men det eneste, de gør, er at kræve betaling fra kioskejerne. Det mest groteske er, at affaldet aldrig bliver hentet – selvom der altså betales både offentlige penge og bestikkelsespenge fra de lokale til det, siger Julius. SMå SKRIDT FREM KCODA arbejder med et netværk af frivillige barfodsjurister (paralegals), der uddanner de lokale i, hvordan de undgår korruption i dagligdagen. Det ” er op ad bakke, men folk i Kibera bliver bedre og Julius Ayoma, korruptionsbekæmper, KCODA. Mød en barfodsjurist Lucy Fondo er kollega til Julius Ayoma i organisationen KCODA i Kenya - og hun kommer til Danmark i august. Som led i en stor dansk oplysningskampagne om 2015-målene, har Mellemfolkeligt Samvirke inviteret 19 unge fra forskellige u-lande til Danmark, for at diskutere velfærd med danskerne. De 19 unge rejser rundt i landet - og der vil være rig lejlighed til også at diskutere korruption med de unge. Se mere på bagsiden. bedre til at sige nej, mener Julius Ayoma. – Vi holder workshopper, der er åbne for alle, og vi sender paralegals på gaden for at rådgive. Det hjælper og får folk til at styre uden om åbenlyst snyd, som når myndigheder kræver penge for formularer, siger han. – I de højere klassetrin koster skolegangen penge, og man kan søge om skolepenge. Kontorerne, der behandler disse ansøgninger, har afvist rigtig mange, så pengene i stedet går til børn af venner og forretningsforbindelser. Det har vi også ændret, fortæller Julius.• Jeg ville ønske, at systemet virkede bedre, så vi kunne få dem dømt ved domstolene. FAKTA Korruption i Kenya Kenyanerne bliver afkrævet bestikkelse 45 procent af de gange, de forsøger at få adgang til en offentlig service. 16 gange om måneden bliver det gennemsnitligt til ifølge en undersøgelse fra Transparency International. Kenyanerne betaler oftest for hurtigere sagsbehandling, eller fordi de trues med en tur i retten eller en formel bøde, fordi en sagsbehandler, politimand eller lignende rettelig eller forkert påstår, at de ikke lever op til de gældende regler. Kræfterne forenet mod korruption Det bedste fra MS’s anti-korruptionsprogram er nu taget med over i ActionAid Kenya - og dermed er den fælles kamp mod korruption styrket. Arbejdet foregår i to slumkvarterer i Nairobi samt i Siaya i vest og Isiolo i den nordlige del af Kenya. Hovedfokus er, at korruption ikke skal accepteres overhovedet. Indsatsen er målrettet områderne sundhed, vand og uddannelse. Gennem undervisning af frivillige barfodsjurister bliver korruptionsbekæmpelse forankret hos befolkningen. Over 500 frivillige er tilknyttet arbejdet, og det er blandt deres vigtigste opgaver at hjælpe borgere med at styre uden om korruption. Foto: Tine Harden
Hvad skarpe til... Når det er en politikers tur til at æde, så æder han Hvorfor er korruption så udbredt i et land som Kenya? – For mange af dem, der i forvejen tjener relativt godt, handler tilværelsen om at vise, at man har penge nok. Højtstående embedsmænd, politikere og forretningsfolk sender deres børn på udenlandske universiteter, bor i store huse, har flere biler, og et par ekstra kvinder er også en del af prestigepakken. Det dækker lønnen ikke, og derfor lever han af lyssky forretninger og underhåndsaftaler. Alt for mange synes, det er naturligt at rage mest muligt til sig. Rager alle politikere da til sig for at få råd til prestigepakken, som du kalder det? – Det er lidt som en ond spiral. Det koster 20 mio. shillings at blive valgt til parlamentet i Kenya. Pengene går til at købe stemmer, til kampagnebiler, maduddeling, reklamer osv. For at rejse pengene har politikeren allerede inden sit valg været dybt involveret i korruption. Han har lovet kontrakter til erhvervsmænd, lukket øjnene for lyssky forretninger, solgt medicin og fødevarer, der ellers skulle deles gratis ud. Når han så bliver valgt ind, skylder han en masse tjenester og penge. Han bruger sin magt til at betale tilbage. Samtidig ved han jo ikke, hvor længe han er ved magten. Det er hans tur til at æde, og han æder så meget, han kan, mens han kan. Hvordan kan politisk korruption stoppes? – Vi bliver nødt til at finde en måde, hvor folk ikke bruger formuer til valgkampagner. Det skal forbydes, så alle står lige. Og så skal befolkningen og medierne være langt bedre til at holde politikerne ansvarlige for deres valgløfter. Desuden skal domstolene være stærke nok til at dømme politikere for Tekst og foto: Søren Bjerregaard Jepsen, informationsmedarbejder for MS i Kenya Dominique Walubengo vil forbyde, at politikere kan bruge store summer på valgkampagner. Den politiske korruption begynder nemlig lige dér, hvor en kommende politiker skal samle penge til at købe stemmer for. underslæb og korruption. Politikerne må ikke længere slippe af sted med at løbe fra deres valgløfter og bryde loven med lyssky forretninger. Hvorfor accepterer kenyanerne korruption? – Der er intet socialt sikkerhedsnet, og det ligger derfor i folkesjælen, at folk bruger alle midler for at undgå fattigdom. Alt for mange accepterer korruption, fordi de selv ville tage bestikkelse, hvis de havde muligheden. En embedsmand – høj eller lav – gør alt, hvad han kan for at sikre sin familie og sin alderdom, når han har muligheden. Derfor kræver han bestikkelse og indgår underhåndsaftaler i sin sagsbehandling. Hvad har civilsamfundet gjort ved problemet? – Et langt stykke hen ad vejen skyldes det uvidenhed, at korruption er så udbredt, og det må vi i civilsamfundet tage vores del af ansvaret for. Oplysning og uddannelse hjælper, og når vi fortæller folk om deres rettigheder, vil de ikke længere acceptere at betale bestikkelse. Vi skal også presse endnu hårdere på for, at det bliver nemmere at gribe ind, når statsfonde misbruges, eller når politikere og embedsmænd stjæler befolkningens penge. Vi er i gang, men det er et langt, sejt træk, som ikke slutter i morgen eller efter næste valg.• s. Respektfuldt lederskab En af Kenyas stærkeste civilsamfundsledere dr. Dominique Walubengo er leder af paraplyorganisationen FAN, der arbejder for at beskytte skovene og dem, der lever af skovene i Kenya. Dominique Walubengo har gennem mange år opbygget et stort netværk af politikere, embedsmænd og civilsamfunds-personer. Han har respekt omkring sig, blandt andet på grund af sin store politiske indsigt, og fordi han næsten egenhændigt har skrevet Kenyas komplekse skovbeskyttelseslov. MELLEMFOLKELIgT SAMVIRKE Og ACTIONAID KENyA støtter FAN og havde blandt andet inviteret Dominique Walubengo med til klimatopmødet i København for at gøre brug af hans store viden inden for naturbeskyttelse og klimaproblemer. #2 | 20 0
Page 1 and 2: #2 | 20 0 www.ms.dk Ugandas vagthun
Page 3 and 4: Foto: Tine Harden Indhold Tikkende
Page 5 and 6: Sagt siden sidst: Mange har været
Page 7 and 8: En tikkende bombe i hverdagen Skole
Page 9: Korruption i medierne En håndfuld
Page 13 and 14: tiale. Sydsudan er en ung nation, o
Page 15 and 16: Vi bestikker hinanden for godt seks
Page 17 and 18: Blå bog - Cissy Kagaba 33 år, dir
Page 19 and 20: IN OUT Indbyggere i u-lande vil af
Page 21 and 22: Bestikkelsens dilemma: Få dine pap
Page 23 and 24: Vil du være med til at bekæmpe su
Page 25 and 26: pauline Riak • Har været forkvin
Page 27 and 28: Demokratibussen I februar og marts
Page 29 and 30: Fire gode grunde til at være med..
Page 31 and 32: Hvad Støt MS - vi har brug for DIT

En tikkende bombe i hverdagen - Mellemfolkeligt Samvirke

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?