[Modtager navn] - Flere mennesker med handicap skal i arbejde

ijobmedhandicap.dk

[Modtager navn] - Flere mennesker med handicap skal i arbejde

NOTAT

JH

6. VIDEN I AKTION

Der efterlyses viden på alle niveauer. Viden om indsatser og ordninger, muligheder

og behandlinger og viden om effekten af det, der gøres. Hvordan sikrer vi, at alle

har nem og hurtig adgang til den viden, som kan være med til at løse problemer,

der knytter sig til arbejdssituationer for personer med handicap? Hvordan sikres

nem adgang til den viden, der er brug for, og som kan gøre en forskel?

Viden: personer med handicap

På grundlag af kvantitative data om personer med et handicap eller længerevarende

helbredsproblem har SFI undersøgt kendskabet til forskellige beskæftigelsesrettede

støtteordninger blandt personer med handicap. i,ii Med udgangspunkt i ca. 2.400

personer med handicap spurgte SFI i om ordningerne med fleksjob, personlig assistent,

og økonomisk støtte til arbejdsredskaber eller andre hjælpemidler (se også

tema 4). Undersøgelsen belyser kendskabet blandt dem, der ikke selv bruger eller

har brugt ordningerne. Kendskabet til ordningen med fleksjob er forholdsvis udbredt,

mens kendskabet til personlig assistent og økonomisk støtte til arbejdsredskaber

m.v. er mere begrænset. Lidt mindre end 8 ud af 10 kendte ordningen med

fleksjob i 2010. Personlig assistance kan bevilliges til personer, som pga. betydelig

fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.

For at belyse kendskabet til personlig assistance i denne målgruppe, belyses kendskabet

blandt 482 personer med handicap, som svarer, at de har behov for støtte for

at kunne udføre erhvervsarbejde. Lidt mindre end 3 ud af 10 kendte ordningen i

2010. Målgruppen for ordningen med økonomisk støtte til arbejdsredskaber mv.

afgrænses på samme måde, og her viser undersøgelsen, at ca. 13 pct. har fået bevilget

støtte, og ca. 6 pct. har søgt, men ikke fået støtte. De ca. 19 pct., som har

søgt/fået støtte, svarer på landsplan til ca. 21.000 personer. Undersøgelsen viser også,

at der ikke er signifikant forskel på kendskabet til de tre ordninger mellem 2005

og i 2010.

I en undersøgelse fra 2009 ii belyste SFI kendskabet til ordningen med fortrinsadgang,

som bl.a. kan give jobsøgende med handicap ret til en ansættelsessamtale i

det offentlige. Ordningens målgruppe blev afgrænset til personer med handicap,

som ikke var beskæftiget, og som var tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende. Ca.

11 pct. kendte ordningen med fortrinsadgang i 2008. Rapporten kan ikke belyse

kendskabet til isbryderordningen, fordi kun enkelte personer i målgruppe – nyuddannede

personer, som har vanskeligt ved at komme i arbejde pga. handicap – var

repræsenteret i undersøgelsens datagrundlag.

Viden: jobcentre

Rambøll iv har gennemført en evaluering af handicapindsatsen. Evalueringen bygger

bl.a. på spørgeskemaoplysninger om 324 medarbejdere i jobcentre, 14 interview

med repræsentanter for handicaporganisation og fokusgruppeinterview med 12

nøglepersoner (se også tema 1 og 2). Rambøll finder, at der gennemgående er et


godt kendskab til de kompenserende ordninger blandt jobcentrenes nøglepersoner.

Både Rambølls evaluering og en SFI-undersøgelse, iii som er baseret på interview

med 12 jobcentermedarbejdere, tyder på, at jobcentermedarbejdere har et udmærket

kendskab til ordningerne med personlig assistent og tilskud til hjælpemidler. Det

kniber til gengæld mere med kendskabet til andre ordninger. Ifølge SFI’s undersøgelse

tyder interviewene på, at medarbejderne i nogle tilfælde mangler viden om,

hvordan ordningerne kan anvendes i praksis, og i hvilke situationer ordningerne

kan anvendes. Undersøgelsen peger også på, at medarbejdernes erfaringer har betydning

for deres viden. Begge undersøgelser peger på, at det er en udfordring at

sikre, at medarbejderne har den fornødne viden. Da det kan være vanskeligt for alle

medarbejdere at få tid i dagligdagen til at holde sig á jour, spiller jobcentrenes nøglepersoner

en vigtig rolle. På den ene side tyder de to undersøgelser på, at konstruktionen

med Specialfunktionens samarbejde med og videreformidling af viden til

jobcentrenes nøglepersoner fungerer tilfredsstillende. På den anden side tyder undersøgelserne

også på, at implementeringen af nøglepersonernes rolle ikke er lykkedes

lige godt i alle jobcentre, hvilket kan skade formidlingen af viden til centrenes

medarbejdere.

I forlængelse af Rambølls evaluering iv peger Rambøll iv på et behov for vidensdeling

mellem jobcentrene. Rambølls evaluering iv belyser, hvilke tiltag ledige med

handicap har deltaget i det seneste år. Ligesom ledige uden handicap har ledige

med handicap ofte modtaget vejledning og opkvalificering (30 pct.), mens de ikke

så ofte har været i virksomhedspraktik (8 pct.) og løntilskud (1 pct.). Evalueringen

peger på, at erfaringer fra beskæftigelsesindsatsen viser, at beskæftigelsesrettede

tilbud – særligt privat jobtræning – er de mest effektive (se også tema 4). På den

baggrund foreslår Rambøll, at den beskæftigelsesrettede indsats styrkes. Med hensyn

til mulighederne for at udbrede viden om beskæftigelseseffekter af forskellige

tiltag skal det bemærkes, at Arbejdsmarkedsstyrelsen er i gang med at opbygge en

internetbaseret vidensbank. Her vil brugere kunne finde frem til forskningsbaseret

evidens om effekter af beskæftigelsesrettede tiltag for arbejdsmarkedsparate ledige,

ikke-arbejdsmarkedsparate ledige og syge.

Viden: virksomheder

SFI har i en række rapporter siden 1999 undersøgt virksomheders sociale engagement.

Den seneste rapport v belyser virksomhedernes kendskab til tilskudsordninger,

som fx fleksjob-ordningen, som understøtter fastholdelse og ansættelse af personer

med nedsat arbejdsevne (se også tema 3). Rapporten, som bygger på interviewoplysninger

med ca. 2.000 virksomheder, viser, at kendskabet er vokset over

årene. I 1998 var der 36 pct. af virksomhederne, som ikke kendte til disse ordninger,

mens denne andel er faldet til 15 pct. i 2010. I 2010 angiver 40 pct., at de enten

ikke kender til ordningerne (15 pct.) eller ikke har tilstrækkeligt kendskab til dem

(25 pct.). Blandt private virksomheder med under 50 ansatte er det næsten halvdelen,

som ikke kender eller har tilstrækkeligt kendskab til ordningerne.

2/3


Virksomhedernes får især deres information om støtteordninger fra jobcenteret og

kommunen. vii Mens 74 pct. af virksomhederne indhenter information hos jobcenteret/kommunen,

er andelen af virksomheder, der indhenter information fra andre

kilder, væsentlig lavere: vidensportaler og hjemmesider (13 pct.), arbejdsgiverorganisationer

(13 pct.), medarbejdere (8 pct.), andre virksomheder og virksomhedsnetværk

(7 pct.), tillidsrepræsentanten (7 pct.), handicap organisationer (3 pct.) og

andet (9 pct.). Rapporten viser også, at virksomhederne i stigende omfang bliver

kontaktet af jobcenteret og af andre jobformidlere vedrørende beskæftigelse af vanskeligt

stillede personer. Lidt mindre end 6 ud af 10 virksomheder blev i løbet af

2010 kontaktet af jobcenteret, mens knap 2 ud af 10 blev kontaktet af andre jobformidlere.

i Thomsen, L.B., Høgelund, J. (2011): Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2010.

Rapport: 11:08. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for velfærd.

ii Larsen, B, Høgelund, J. (2009): Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2008.

Rapport: 09:05. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for velfærd.

iii Tørslev, M.K., Weibel, C., Høgelund, J. (2010): Sygemeldte og førtidspensionister med handicap.

Jobcentermedarbejderes perspektiver på jobcentrenes indsats. Rapport 10:26. København: SFI – Det

Nationale Forskningscenter for velfærd.

iv Rambøll (2009): Evaluering af handicapindsatsen. Løsningskatalog. Århus: Rambøll Management

Consulting.

iv Thomsen, L.B, Holt, H., Jensen, S., Thuesen, F. (2011): Virksomheders sociale engagement. Årbog

2011. Rapport 11:43. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for velfærd.

3/3

More magazines by this user
Similar magazines