Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Svanen

Nummer 1 forår 2013 24. årgang
Mosede Boldklub, april 2013

Af Andreas Hein

Kære medlemmer

Det er blevet forår. De sikre tegn har vist sig. Græsset er begyndt at spire, Gonzo Park er på vej til at blive

frigivet, opstartsfester er blevet holdt, og Dræby er for længst begyndt at gå i shorts dagligt. Kan du dufte

det? Det dufter af øl og bold (i vilkårlig rækkefølge) på græsset på Gonzo.

Julen er overstået og med denne en masse gode timer i kælderen. Juleaften må gå over i historien som en

af de aftener, som blev en af de seneste i historien. Tak for godt selskab alle mand.

Hvad skal foråret så byde på? For mit vedkommende en helvedes masse fodbold. Som folk før mig har gjort

det (de er vist efterhånden enten veteran eller tæt på), så giver jeg en hånd med på de hold, der har brug

for det. Det er på ingen måde enestående, og det elsker jeg ved denne klub. Bliver veteran spurgt om

deltagelse i en senior 2 kamp, så stiller veteran gerne op. Det samme gælder oldboys osv., og vice versa –

det er klubånd, og det er den ånd vi lever og overlever på. Det varmer mit aldrende MBK-hjerte at se,

ligesom det er skønt at se, hvordan folk byder sig til både løse og faste opgaver i klubben. MP har siddet i

bestyrelsen et år nu og har siden fået følgeskab af en anden repræsentant for ungdommen, nemlig Jesper

Sørensen. På sidelinjen gør Krøner og Jelle et stort stykke arbejde i seniorafdelingen, mens Strassmann +

Greve sørger for, at 2. holdet stiller op til kamp – også i de mere udfordrende situationer. Hatten af gutter,

og hatten af for de frivillige i alle de andre afdelinger også. Jer der arrangerer fester, klubhusaftener og

grillfolket. Vi kan kun være stolte af klubmennesker som jer!

For at sætte to fede streger under vores fantastiske sammenhold i denne klub går jeg og pønser på at

arrangere en fællestur for hele klubben en solrig sommerdag. For 6-7-8 år siden var både senior og oldboys

en tur på pub på Frederiksberg, og det var fandme sjovt! Unge som gamle kan bekræfte dette, og hvorfor

ikke gøre det igen? Jeg forestiller mig at starte med en kanalrundfart (med en helvedes masse bajere) for

siden at finde et værtshus og så tage den derfra. Hvad kan gå galt? ALT! Hvis Slagteren skal med, ender jeg

jo nok selv i vandet, men sådan går det, når man forstyrrer ham midt i maden (hele tiden). Har I for øvrigt

lagt mærke til, at han har tabt sig igen (…)? Nå, men jeg går selvfølgelig ud fra, at der er stor opbakning til

den slags – det skal så bare ligge en lørdag, hvor der ikke er kamp i weekenden – så der går nok et par

måneder…

Lad mig i øvrigt bruge lidt spalteplads på at ønske et par folk tillykke – du kan jo gøre det samme, det kan jo

være, at der falder en ramme af i klubben ved næste hjemmekamp. Kalle skal ønskes tillykke med de 40 år i

fredags, Lavlund med de 22 i lørdags/søndags – lad mig personligt bekræfte, at de blev fejret med manér!

Derudover har to flotte fyre fra veteran, Jan Sørensen og Henrik Olsen, fødselsdag i disse dage – to

koryfæer i Mosede Boldklub – og det samme gælder Kenneth Larsen på seniorsiden, som allerede har

garanteret ramme til næste hjemmekamp – JA TAK!

I weekenden går det løs med første hjemmekamp på Gonzo Park, og derfra kommer kampene til at ligge

som perler på en snor. Der er ingen undskyldning for ikke at komme i klubben.

Rigtig god sæson til alle, ung som gammel, passiv som aktiv, holdleder som spiller.

Og husk: Man behøver ikke have fødselsdag for at give en ramme.

Ses inden længe

Andreas Hein #35

Selv TC kan finde ud af at give en omgang.
Nyt fra bestyrelsen

af formand Jan Sørensen

Sæsonen 2013 skulle være startet her først i april måned, men sæsonstart er desværre blevet rykket

pga. af Kong Vinter, som stadigvæk har lille Danmark i sin hule hånd.

Selv om sæsonen ikke er startet op endnu, så er vi er i fuld gang med forberedelserne. Som nævnt

på generalforsamlingen, så har vi fået genforhandlet klubbens nuværende tøjsponsorater, så der

skulle være nyt tøj til alle hold i 2013, og jeg vil gerne takke Dectel A/S (Jesper Jensen) og Power-

EL (Paw Hinge) for deres velvilje og interesse for Mosede Boldklub.

Der er også indkøbt 25 nye kampbolde, sponsoreret 10 træningsbolde (Zimmermann), de resterende

nye bolde fra 2012 er klargjort og alle gamle bolde er smidt ud, så nu skal græsset blot blive grønt

og kampklart, så vi kan komme ud og spille lidt bold.

Dommersituationen har fyldt meget i medierne her den sidste måneds tid, og ingen har vidst om der

var dommerpåsætning til kampene i foråret eller hvordan det skulle takles. Den sidste melding som

er kommet fra SBU/DBU er, at der er mange dommere som har meldt sig under SBU/DBU fanerne,

og at der i vid udstrækning vil være dommere til kampene. Alle holdledere kan hver onsdag kl. 14

se om der er dommerpåsætning til den kommende weekendens kampe, og hvis det IKKE er

tilfældet, skal klubberne selv skaffe dommere til hjemmekampene.

For at gøre det lidt lettere for klubberne, så har SBU/DBU tilbudt alle klubber, at de kan få

uddannet dommere og kampledere til en meget favorabel pris i hele 2013, dommerkursus til 950,-

eller et 3 timers kamplederkursus gratis i klubberne, hvis der er tilmeldte nok. Kamplederkursus vil

vi i Mosede Boldklub tage til os, da vi ud over kan have dommere/kampledere klar i kulisserne i

tilfælde af dommermangel, også kan have gavn af kamplederkurset til de folk, som vi har til at

dømme til bla. Power EL Cup og Oktober Cuppen. Mere nyt via Nyhedsmail til alle klubbens

medlemmer.

Af nævneværdige ting fra generalforsamlingen, så kan det nævnes, at rengøring af "sommerhuset"

og "kælderen" ikke længere ligger i klubbens budget, men er lagt over til klubhusudvalget

"kælderen" og ølkasserne "sommerhuset". Der skal herfra være en opfordring til alle dem som

benytter lokalerne, til at rydde godt og grundigt op efter sig, det er nu engang hyggeligere at komme

til et lokale som er klargjort til socialt samvær!

En ny vedtægtsændring blev vedtaget, og det er nu muligt, frivillig at lave aftale om månedlig

kontingentbetaling, og det skal være via PBS. Man skal tilmelde sig for 1 år ad gangen fra august til

juli, som også passer med fodboldturneringerne. Aftalen skal laves med klubbens kasserer.

Kontingent betales stadigvæk 2 gange årligt, med sidste rettidig indbetalingsdag d. 5. feb. og 5. aug.

Power EL cup 2013 er under opbygning her i april, og det indledende arbejde med stævnet bliver

inddelt i flere mindre grupper for at gøre det nemmere, samt få delegeret opgaverne ud på flere folk.

Grupperne er turneringen, præmie/sponsorer, baren, grillen og de overordnede forhold (bestyrelsen)

Keld Kastrup og Jan Sørensen hiver i trådene, og vi håber selvfølgelig, at alle medlemmerne, er klar

til at give en hjælpende hånd når arbejdet skal udføres. Power EL Cup afvikles lørdag d. 22. juni,

så husk allerede nu at få reserveret dagen.

En af de mange hyggestunder under sidste års cup.
Der vil igen i 2013 være målaktier, hvor halvdelen af det indbetalte beløb, vil komme retur i form

af præmier til afslutningsfesten, så jeg håber at i vil bakke op omkring tiltaget – målaktierne sælges

allerede nu, og der skal blot betales 20,- pr aktie når de erhverves og resten senere på året, rest

beløbet for alle mål på hele sæsonen kan max blive 150,-

Jan Sørensen står for salget af målaktier.

Der bliver også mulighed for at købe MBK T-shirts så længe lager

haves, og prisen er til at overskue, 3 stk. T-shirts for 100,-

Morten Peter står for salget at T-shirts.

En af de ting som vi næsten alle sammen kan være enige om, er at

Gonzo Park ikke altid er optimal at spille på med alle de mange

huller m.m.Vi prøvede i 2012 selv at fylde jord på, men det var ikke

løsningen, og meldingen fra kommunen var, at der ikke var penge til

mere på daværende tidspunkt.

Men nu har kommunen til stor glæde meddelt, at en banerenovation er under opsejling i efteråret

2013. Der er ingen datoer m.m. endnu, men vi har allerede nu fået at vide, at der ikke kan blive

spillet eller trænet på græsset efter renoveringen, og at det vil gælde frem til sæsonstart i 2014.

Det betyder i praksis, at når renoveringer har fået en dato, så skal ALLE hjemmekampe der evt.

måtte mangle at blive spillet i 2013, flyttes til udebanekampe eller til anden bane i Greve

Kommune. Alle trænere/holdleder vil få besked fra bestyrelsen når der er nyt fra Greve Kommune.

Som seneste nyt kan i øvrigt fortælles, at næstformand Thomas Christensen træder ud af

bestyrelsen. Brian Bertelsen vil som suppleant overtage pladsen i bestyrelsen.

Her til sidst vil bestyrelsen ønske alle spillere, passive medlemmer, tilskuere, naboer og andet

godtfolk, en rigtig god forårs sæson på Gonzo Park her i 2013.

Mon ikke de fleste (aktive) medlemmer glæder sig til at få jævnet og lappet Gonzo Park?
Power El

v/Paw Hinge

Gadesvinget 2

2670 Greve

Hvem er vi?

Vi har eksisteret siden 1998. Power El er et

autoriseret elinstallatør firma, der udfører

arbejde for erhverv over hele Sjælland.

ButikErhverv: Ombygning/nybyg:

Lysinstallationer

IHC installationer

Tele/datainstallationer

Belysning - udstilling/facade

Proffesionel vejledning

Industriinstallationer

Køkkenbutikker

Ejendomsvedligeholdelse

Tøjsponsor - 2013

Tlf. 20 81 50 00 E-mail: power.el@mail.dk

Hustand: ombygning/nybyg

Referencer:

Fincar: ejendomsvedligeholdelse

AshaMedico: vedligeholdese, ombygning

CC Jørgensen: Ejendomsadministration

Computer City - vedligeholdelse

Andre fotos
Status på Oldboys primo 2013

Af Brian ’Bæ’ Bertelsen

Så starter turneringen op og et spændende forår venter. Vi sluttede af som nr. 3 i 2012 og forventer

at vi som minimum kan holde den stilling (hvis ikke bedre) når sæsonen slutter til sommer.

Trup nyt:

Spillersituationen – Vi havde håbet på en ny keeper. Men han er ikke klar til at trække Mbk-trøjen

over hovedet.

Vi har hørt på vandrørene at Andreas er ved at overtale et par gamle kendinger tilbage til Mosede.

Vi fik Kenneth fra Karlslunde veteran, og det ser ud til at Jesper Jensen er klar igen efter en

knæoperation. De har vist meget lovende takter under træningskampene.

Vi må se om Madsen kommer over sin fiber, Jalil kommer over sin knæskade, Nicolais ryg holder,

og om Wain får styr på sin lyske.

Ellers er der et par stykker som endelig er blevet gamle nok til de gamle drenge: Andreas, Bønne og

Carsten har rundet de 31 år. Så alt i alt ser det rigtig fornuftigt ud i forhold til spiller materiale. Men

selv om der er kommet lidt ungdom ind i truppen, har vi mange over de 40, og Kalle runder også de

40 år inden deadline. (Det bliver dyrt). Så selv med de unge har vi en gammel oldschool OB trup.

Kampe:

Hvis jeg skulle beskrive vores opstarts træning, ville det ikke fylde meget. Men vi har spillet en del

træningskampe. Når vi kan skaffe en kunststof bane er ”alle” klar, men når det er grus, det gælder,

er truppen meget smal.

Vi har mødt BK Vest fra vores pulje 2 gange. Nogle rigtig gode og tætte træningskampe som begge

desværre endte med nederlag(bare vi vinder over dem i turneringen). Vi fik også et hæderligt

nederlag mod et blandet senior hold: 7-4. Så tog vi en smut tur til SVEBØLLE og vandt en kamp

mod et serie 5 hold: 4-3. Og her til slut vil jeg lige kommentere at vi vandt sikkert mod veteran: 6-2.

Hvilken kamp… Vi lader resultatet stå lidt……..

Mosede Oldboys vs. Mosede Veteran:

Fremtiden:

6-2

Vi skal holde en forsinket påske frokost den 20/4 og har den første kamp på Gonzo Park den 24/4

mod Rosenhøj bk, som ligger en plads over os. Så det vil starte med et topbrag, hvis vi må spille på

stadion. Håber der kommer nogen fans og bakker os op.

Vi glæder os til at komme i gang

Morten Og Peter(Bæ)
Nyt fra veteranafdelingen

af Robert ’Gygge’ Johnsen

Så er det ved at blive forår igen der er plus grader & græsset er begyndt at vokse.

Det er blevet fodboldtid, vi skal ud at hygge os.

Vi har lavet et nyt tiltag, det heder www.holdsport.dk. Alle, som vil spille veteran 11 mand i år,

skal tilmelde sig til holdsport - kontakt Gygge Eller Frank. Der findes en app. til mobilen, og det er

her vi sætter hold til kampene

Vi er startet på grus om onsdagen, og der har været er ok fremmøde, når man tænker på vejret.

Vores første kamp er den 15/4 2013 håber banerne er åbne inden da

Desværre er vores gril folk stoppet de skal have en stor tak for hjælpen.

Vi må i fællesskab finde en måde så det kan komme til at fungere igen.

Håber alle er kommet godt i gemmen vinteren

Med de bedste fodbold hilsner

Frank & Gygge

Kanotur 2013

Kære Alle

Sidste års (og de foregående års) succes skal selvfølgelig gentages, og derfor skal Mosedes lystige

svende igen indtage Susåen med manér! Meget mere info kommer, men her er, hvad der er på

tegnebrættet:

Turen ligger i år 30. august – 1. september.

Vi håber på, at der i år kan tilbydes aftensmad både fredag og lørdag, fredag dog en noget mere

simpel menu end lørdagens traktement.

Vi søger selvfølgelig ølkasser og klubhuskasse om tilskud i håb om at få prisen lidt ned, så der er

ingen grund til at være en gnier, når du sidder på bænkene eller hygger dig i kælderen – pengene går

(blandt andet) til dig selv!

Der bliver sandsynligvis en grænse på antal deltagere i år på 40 (antal – ikke alder) – og så skal vi i

år også sørge for at al bagagen kan være i bussen uden problemer denne gang på vej derned – på vej

hjem er der jo gerne et par tomme pladser i bussen (den lader vi lige stå et øjeblik…).

Vi opfordrer alle mand til at kunne deltage fra start, så ingen skal sejle i kano alene det første

stykke, så se at få taget fri allerede nu (både fredag og mandag er nok en god idé).

Splitte mine bramsejl!

Andreas Hein & Thomas Sørensen
Tøjsponsor Senior 1&2 - 2013

Dectel er den foretrukne multibrand samarbejdspartner og leverandør af

headsets og hermed beslægtede produkter til hele det danske erhvervsliv -

uanset om det skal hedde Sennheiser, GN Jabra eller Plantronics.

Tøjsponsor Oldboys - 2013

Dectel er en handels- og servicevirksomhed, der har specialiseret sig i dette

unikke markedssegment. Vi kender vores ansvar - og lever op til det. Derfor

har vi udviklet et helt unikt servicekoncept, der sikrer, at alle vores kunder

får en optimal service.

www.dectel.dk
Krøners klumme

Af Thomas Krøner, assistenttræner hos senior

Da vi mødtes før første kamp kom jeg lidt før mødetid og

ventede på Jelle ved Sommerhuset. Jeg kiggede på banen.

Den var mere brun end grøn, og de karakteristiske græsløse

huller i siden af banen, der havde været i vinterhi, virkede

allerede klar til sæsonstart. De skulle på ny give spillet præg

af tilfældigheder og tekniske udfordringer. Måske lå de og

ventede på en forstuvet ankel? Men uanset hvordan man

betragter Gonzo Park med alle dens talenter, er det ikke des

tro mindre her slagets skal slås. Ikke kun det sportslige, men

også det sociale slag. Det er her foreningslivet i takt med

græsset, igen skal spire og invitere til hyggelige

eftermiddage og aftener med kolde øl og duft af grillpølser.

Men tilbage til det sportslige.

Da jeg så tilstanden på Gonzo Park, kom jeg til at tænke på seniorholdets opstart. Det er i de lede

vintermåneder frøene skal sås, det er de kedelige løbeturer der skal danne grobund for formen, og

det er træningskampene der skal være vores gødning, så holdet kan stå stærkt når det i det

forårssæsonen bliver udfordret af de øvrige hold i puljen. Grusbanetræning! Som træner er det vel

næsten endnu værre end det er som spiller. Hvilke spændende øvelser kan man lave som kan

underbygge den ønskede spillestil? Eller skal vi bare i form? Både Jelle og jeg selv er klar over det

ikke er optimalt med hverken underlag eller tidspunkt. Desværre har senior fremmødet været meget

sparsomt til træningerne. Senior har været repræsenteret fra mellem 12 spillere og helt ned til en

enkelt spiller. Ikke det fedeste når man som træner har en masse tanker og idéer man gerne vil have

ført ud i livet. Det har været nogle lidt kedelige måneder på seniorsiden, der bogstavelig talt har fået

”røv” af både oldboys og veteran i forhold til fremmøde. Er fodboldlysten mon væk hos seniorerne?

Jelle og jeg har virkelig glædet os til græstræningen (og et forhåbentlig flot senior fremmøde), så de

sidste to uger har været en stor udfordring at komme igennem. MEN så kom mailen. Nu er det igen

tid til at få græs på knæene. Jelle og jeg har valgt at ligge den skuffende opstart bag os og vi er

100% klar til at give den en skalle på træningsbanen. Vores største ønske er at se en flok

seniorspillere, mere liderlige end en hund i løbetid, for igen at få spillet noget bold på græsset. Det

skal være lysten for at spille der driver os og det vil vi kunne se både til træning og til kamp. Vi

stoler på og tror på spillerne er klar. Måske ikke helt klar med form og teknisk formåen. Men klar til

at kæmpe røven ud af bukserne, for at nå det sidste stykke, så vi bliver helt klar og kan høste de

point der sikrer holdet et år mere i Serie 3.

De første to betydende kampe er allerede spillet. Og det har været en udfordring for Jelle at få

puslespillet til at gå op. Udfordringer var der også nok af i den første serie 3 kamp der bød på et

nederlag på hele 9-1 mod Rishøj. Selvfølgelig gør et nederlag af den størrelse ondt, specielt på

selvtilliden, men selvom det altid er nemt at skyde skylden på andre er vi trænere enige om at holdet

tog nederlaget på en god måde. Alene det at holdet ikke diskuterede og skændedes indbyrdes

fortæller egentlig os trænere meget.

I holdets anden kamp gjaldt det Sigerslev fra serie 5 i pokalturnering. Man kunne frygte at holdet

tvivlede på egne evner og kunne blive nervøs med Rishøj kampen i baghovedet. Men holdet rejste

sig og vandt med hele 7-1. En meget, meget vigtig sejr der giver en masse selvtillid en næste

turneringskamp.

Trænerne glæder sig til vi i næste uge igen rammer græsset for alvor og vi glæder os til at se den

positive opbakning på sidelinjen fra klubbens andre medlemmer.

Forza Mosede Boldklub

/Krøner
Familiedagen 2013

Af Martin ’Dræbersnegl’ Hein

Familiedagen manglede desværre sidste år, så på generalforsamlingen i

2012, besluttede undertegnede at få sparket liv i den gamle klubtradition,

der ellers har været en fast del på klubbens årskalender.

Vi sendte invitationerne ud i det medlemsblad, der udkom i december

2012. Samtidig havde vi valgt at datoen skulle hedde lørdag d. 9-2-2013,

så der var mulighed for at få så mange børn med. Vi vidste jo at mange

nok skulle afholde fastelavn dagen efter (søndag), og så kunne børnene

få ”dobbelt gevinst” i form af en hel weekend med udklædning,

tøndeslagning, slik og det der nu hører til

Da vi var nået et godt stykke ind i januar, og ikke havde fået mere end en

lille håndfuld tilmeldinger, satte vi alle sejl til i form af sms, udsendelser

af på fællesmail fra klubben og mund-til mund metoden, så ALLE var

informeret om arrangementet.

Desværre var opbakningen meget lille, så vi måtte ud og invitere venner

og deres børn. Det betød at vi endte ud med at være små 20 børn og ca.

30 forældre. Det var MEGET skuffende, da vi havde en klar opfattelse at

der ville være en markant større interesse omkring familiedagen….

Nå, men selve dagen gik rigtig godt. Børnene og forældre/

bedsteforældre tog dagen til sig, og bidrog med godt humør og en

hjælpende hånd. Vi fik leget, slået katten af tønden og spillet

bamsebanko. Samtidig var der kommet godt gang i baren/

køkkenet, som betød at der opstod lidt ”forvirring” mht.

udlevering af pølser, pommes frites og toasts. Men så vidt vi

husker, fik alle vist nok det de havde bestilt i sidste ende.

Vi har selvfølgelig dannet os nogle indtryk og erfaringer, som vi

med glæde kan se tilbage på. Selve afholdelsen af dagen var vi

lettere bekendt med, men fra at være en hjælpende hånd til at

skulle arrangere det hele, gjorde selvfølgelig at det ikke kørte helt

på skinner. Der er plads til forbedringer, men i det store hele håber

vi at I og Jeres børn fik en god oplevelse og en hyggelig dag.

Til sidst vil vi sende en stor tak til Madsen, Nissen, Morten Peter, Keld og Thomas S. uden Jer

havde det for alvor set sort ud.

Vi vil meget gerne være med til at arrangere familiedagen til næste år, da vi mener at det er en

vigtig dag og tradition for Mosede Boldklub. Dog må vi erkende at det kræver lidt flere hjælpende

hænder, så vi selv kan deltage med vores børn. Derudover synes vi at der bør være en del spillere i

klubben der måske burde bakke op om denne dag. Specielt Jer med børn i alderen 2-10 år, burde

være meget bedre repræsenteret end tilfældet var.

Det kunne være sjovt hvis vi måske kunne nå op på

bare 30-40 børn. Det ville betyde rigtig meget, at

man viser opbakning til de mennesker, der nu

engang har brugt en hel del timer på sådan en dag.

Vi glæder os allerede til næste år.

Kammeratlige hilsener fra

Brian Bertelsen og Martin Hein
Tøjsponsor Veteran 7 mand - 2013

Vores entusiastiske konsulenter og dygtige serviceteam sørger for, at alle

vores kunder får den helt rigtige løsning til netop deres behov, og eventuelle

problemer bliver løst omgående. I Storkøbenhavn, Århus, Aalborg og Trekantsområdet

foretager vi personlig levering, opsætning og justering på dag til dag

basis. Og den ekstra værdi en serviceaftale med Dectel giver, tilbyder vi uden

omkostninger for kunderne. Det er derfor vi for flere og flere firmaer, er den

foretrukne leverandør af headsets.

Tøjsponsor Veteran 11 mand - 2013

Læs mere om alle fordelene ved en serviceaftale med Dectel. Det giver bedre

økonomi og færre problemer, som kunderne ellers selv må finde løsninger på.

Det giver et væld af fordele lige ved hånden.

Ring nu på tlf. 7027 6669

www.dectel.dk
Senior 2 for rigtige mænd

Af Rasmus Strassmann og Casper Greve

Hej folkens nu er solen begyndt at skinne, og Gonzo park er ved at være grøn (næsten). Vi tror vi

snakker på de flestes vegne, når jeg siger, at det kolde våde vejr og grus hænger os langt ud af

halsen. Så er det jo godt, at en sæson på græs står lige for døren.

Jeres holdledere Laudrup og Faxe har glædet sig hele vinteren til endnu en gang at stå i spidsen, når

drengene fra Mosede skal ledes til sejr. For det er vores forventninger til sæsonen. Vi skal ud og

spille noget godt fodbold og vinde en masse kampe, også må vi se hvor det tager os hen i tabellen.

Vi har for holdlederteamet ingen forventninger om at rykke op eller ned, selvom serie 6 godt kunne

lyde fristende. I år har holdet fået ny anfører, og valget er faldet på kaptajn A. Hein, der både på

banen, i klubben og i byen har vist sine evner. Udover en ny anfører har vi også fået et par gamle

kendinge tilbage til klubben. Jon Mikkelsen og Jacob (retardo) Jensen hedder de, og der er

selvfølgelig plads til begge luksusspillere på senior 2. Holdet har desuden også fået nyt kamptøj

med et par trøjer i store størrelser, så der er ingen undskyldning for, at nogen af de tunge

veteraner/oldboys ikke giver et nap med på senior 2.

Holdlederne på Senior 2 har besluttet, at give holdet en holdmenu hvis følgende kriterier

overholdes:

MP og Simon ikke udebliver for en kamp

Der ikke er noget brok over, hvem der skal spille

angriber

Vi slutter top 3

Don og Mofro scorer

Madsen laver en drømmeredning

Greve må ikke ”fake” en skade

Vi glæder os til en god sæson.

De kærligste hilsner Casper Greve og

Rasmus Strassmann

Med to så flotte fyre bør der ikke være nogen problemer i den

kommende sæson.
Januar

Michael Jedig 40 år*

Februar

Kalenderen 2013

9. februar – Familiedag

15. februar – Fastelavn for voksne

27. februar – Generalforsamling

Mikkel ’Myggen’ Eldrup 20 år*

Mads ’Mås’ Eldrup 20 år*

Marts

Summemøde

Mads Rønning 20 år*

Mikkel ’C’ Christensen 20 år*

April

Karsten ’Kalle’ Pejø 40 år*

Maj

Thomas ’TC’ Christensen 50 år*

Juni

22. juni – Mosede Cup

Juli

Michael Duerø 50 år*

August

Jesper ’Service’ Christensen 30 år*

Simon Emil Jensen 20 år*

Matthias Nielsen 20 år*

September

Oktober

Oktober Cup

November

2. november – Afslutningsfest

December
Mosede Boldklubs bestyrelse pr. 1. marts 2013

Læs mere om og fra bestyrelsen på Mosedeboldklub.dk under ’Bestyrelsesinfo’

Jan Sørensen Michael Duerø

Formand Kasserer

26 80 11 83 43 90 85 56

Morten Peter Andersen Henrik Olsen Jesper Sørensen

Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem

61 26 16 36 43 90 19 58 20 77 82 66

Frank Jørgensen Brian Bertelsen Nick Gesler

Suppleant Bestyrelsesmedlem Revisor

43 95 11 55 21 60 08 03 20 70 24 23