Uge 15: Konkurrende sociologiske analyseoptikker

Dagens mål
At inspirere (gennem forelæsningsformidling) til
nye perspektiver i 2. del af eksamensopgaven
At forstå undervisning ud fra et makroperspektiv

Dagens program
8.30 oplæg: Giddens
9.15 pause
9.30 oplæg: Bourdieu
10.15 pause
10.30 opsamling
10.45 åben vejledning
11.30 tak for i år og på gensyn til
eksamensvejledningen

”Pædagogik er ikke kun et spørgsmål om gode
hensigter. Pædagogisk virksomhed er underlagt
sociale forhold, der også må vurderes
sociologisk” (Gytz Olesen og Møller Pedersen
2003:6)
Konkurrerende sociologiske
analyseoptikker eksemplificeret ved
Britiske Anthony Giddens (1938-) &
Franske Pierre Bourdieu (1930-2002)

Nonstop skrivning
Hvad forbinder jeg
med Giddens
henholdsvis Bourdieu?

Giddens modernitetsdiagnoser
markerer overgangen
”fra en dannelse med politiske mål og ambitioner til en
afpolitiseret dannelse,
fra en dannelse udfoldet i institutioner til en dannelse frigjort fra
institutionens bindinger
fra en dannelse udfoldet som almen dannelse til dannelse som
selv-dannelse
fra en dannelsesstrategi begrundet i universelle instanser (f.x.
fornuften) til en dannelse kautioneret i individets partikulære og
hverdagslige dannelsesvisioner” (Hermann 2003:214)

Makrodiagnosen
Udlejring: sociale relationer løftes ud af deres lokale sammenhæng
og restruktureres på tværs af tid og rum
Opløsning af traditioner: den kulturelle frisættelse, ingen faste
holdepunkter
Destabilisering af viden: viden har skiftet karakter, er ikke
sikker/eviggyldig, viden er sociale og kulturelle konstruktioner og
dermed foranderlige. Viden er altid midlertidig, og af hypotetisk
karakter.
Grundlæggende kontingens: ’den gyngende grund’ (jf. Thyssen
2001) Visheden om, at alt er midlertidigt og kunne være anderledes.
Gælder på alle niveauer i samfundet: Overordnet i form af
vidensamfundets hastige forandring og helt ind i den inderste og mest
intime sfære af subjektet
Refleksivitet: ikke at forveksle med at reflektere/refleksion –
refleksiviteten er rettet mod en selv. ’Det frie valg’, vi skaber os selv,
forholder os refleksivt til vores eget liv, som hænger sammen med
bevidstheden om, at det kunne være anderledes. ”Refleksivitet
betyder, at der stilles spørgsmål ved alt” (Hermann 2003:221)

Mikrodiagnosen
Tillid: bliver en nødvendighed for at (over)leve i en foranderlig og
usikker verden. Ontologisk sikkerhed: at vi føler vores ’væren’ ikke er i
fare. Grundlægges i barndommen gennem nære relationer til bl.a.
forældre og lærere
Det essensløse subjekt: vi er dem vi er i kraft af vores relationer.
Identitet som refleksivt projekt: selv-fortælling som til stadighed skal
konstrueres gennem spørgsmålene hvem er jeg, hvem vil jeg gerne
være?
Livsstilsvalg: Det er ikke familie, moral, klasse, køn eller etnicitet der
udstikker retningen for individets livsbane. Det er beslutningen om en
livsstil, forstået som ”et integreret sæt af praksiser, der giver en
materiel form til den indre selvfortælling” (Hermann 2003:225).
Aflaster strøm af valg gennem rutiner i tøjvalg, spisevaner, opførsel
mv.

Den tredje vejs politik
Skelnen mellem ’højre’ og ’venstre’ er gammeldags
Det offentlige og private må arbejde mere sammen.
Civilsamfundet skal have en langt større rolle (fx frivillige
organisationer såsom AA, kirkens korshjælp, spejderne mv.)
Vi går fra velfærdsstat til velfærdssamfund
Det handler ikke først og fremmest om omfordeling af goder,
men om håndteringen af ’bads’
”Risici er i høj grad selvskabte eller fabrikerede (…) I stedet for
at kompensere skal der istandsættes politikker, der kvalificerer
borgerne til selv at løse og administrere sådanne problemer”
(Hermann 2003:229)
Lighed er derfor retten til at realisere sig selv i selvvalgte sociale
fællesskaber (fx som homoseksuel) og ikke at ophæve
modsætninger mellem forskellige grupper i samfundet
Det fordelingspolitiske sigte afløses af statens terapeutiske
funktioner (Hermann 2003:231)

Konsekvensen for
dannelsesstrategien
Hvis vi skal dele det lidt skarpt op så…
Forsøger en almendannende pædagogik at fremme elevernes
udvikling ved at bidrage med viden og færdigheder med
udgangspunkt i fag-lighed. Det er fagene der er
omdrejningsaksen i undervisningen.
Mens det i en moderne pædagogik er eleven der er
omdrejningsaksen. Fokus er, med udgangspunkt i den enkelte, at
hjælpe eleverne med at formulere deres eget selvrealiseringsprojekt.
For at imødekomme dette personlige
udviklingsprojekt, organiseres undervisningen med udgangspunkt i
læringsaktiviteter og ikke i det faglige indhold
– en forskydning der medfører, at læreren skal servicere den
enkelte elev ift. dennes behov og individuelle udvikling. Eleven skal
lære at lære, og læreren skal drage omsorg for elevens
selvomsorg

Diskuter med din sidemand
Hvad er mest centralt ved dette
perspektiv?
Hvor(dan) giver det mening i forhold til
at analysere en pædagogisk praksis?
Hvad er svært, uforståeligt, farligt eller
lign. ved denne tankegang?

Bourdieus praxeologi sætter spot på
at sandheden om den sociale verden skal søges i den struktur af
objektive relationer der eksisterer mellem mennesker. Dvs. ikke
subjektive, følelsesmæssige bånd eller interaktioner mellem
individer, men sociale forskelsrelationer. Forskelle i sociale,
økonomiske og kulturelle ressourcer (kapital). Dvs.
magtrelationer
at disse relationer ofte er usynlige for det blotte øje, men
regulerer (orkestrerer) i høj grad praksis
at disse objektive strukturer virker styrerne på forestillinger,
præferencer, handleorienteringer mv. dvs. de subjektive
strukturer (upubliceret Gregersen og Storm)

Et socialt rum af forskelle
+ Kapital
+ Kulturel kapital - Kulturel kapital
- Økonomisk kapital + Økonomisk kapital
- Kapital

Kapitalbegrebet siger noget om, hvad der
tillægges værdi
”…bryder med én-dimensionelle forestillinger om ulighed og
forskellighed. Uligheden er mere kompleks, end det fremgår af
en klassisk socialgruppeindeling, og den konstituerer sig i form
af de kapitaler og mængden af kapital den enkelte besidder”
(Olsen 2000:143)
skærper blikket for ”hvordan en direktør for en større
virksomhed og en professor i litteraturvidenskab måske har lige
meget kapital (og dermed på nogle områder lever i samme
relation til omverden), mens sammensætningen af deres kapital
er forskellig (og dermed angiver forskellige måder at forholde
sig til omverden på)” (Muschinsky 2001:389)

Uddannelsessociologien
Kulturel kapital: Uddannelsessystemet fordeler ikke blot kulturel kapital, men
er også afgørende for kapitalens eksistens: Den former menneskers habitus, så
de bliver disponeret til at anerkende lige netop de værdier, denne kapital
bygger på. Fx titler, korrekt sprogbrug, indsigt i ’kulturelle begivenheder’
(Broady og Palme 2000:225)
Mødet mellem habitus og felt: Det er ikke faktorer som køn eller klasse der
direkte bestemmer elevgruppers uddannelsesskæbne. De bestemmelser
(habitus) som en elev bærer med sig, er ikke evige konstanter. De er
virksomme i bestemte sociale sammenhænge (felter) (Broady og Palme
2000:231)
Uddannelsesinflation: De sociale grupper, som traditionelt set har hvilet på
besiddelsen af økonomisk kapital, er blevet stadig mere afhængig af skolen for
at bibeholde deres sociale position. At fx handelsmandens søn har begivet sig
ud i konkurrencen om eksaminer, har medført, at grupper som traditionelt set
står uddannelsessystemet nærmere fx skolelæreres børn bliver tvunget til at
øge deres investeringer i uddannelse. (Broady og Palme 2000:339)
Taberne i uddannelsesspillet er stadig ’de samme’…

Teamsamarbejde - et eksempel på at
tænke relationelt…
Pædagogers faglighed og værdiorienteringer
underordnes ofte lærernes, når de to faggrupper skal
samarbejde i en skolesammenhæng.
Det er ikke nok at sætte sig ind i de konkrete
personers indbyrdes forhold og opfattelser.
Man må også sætte sig ind i de institutionelle
betingelser for samarbejdet og ikke mindst de
historisk og politisk skabte forskelle i status de to
professioner i mellem

Høj
(skolefeltet)
Lav
(institutionsfeltet)
Forskelle i pædagogiske felter set
m. Bernsteins begreber
Klassifikation (’indhold’)
Skarpe grænser mellem
forskellige aldersklasser,
fagdiscipliner og faggrupper,
beslutningshierarkier, m.m.
Tværfaglighed på tværs af
aldersklasser. Foranderlig
tidsstrukturer. Pædagoger og
lærere befinder sig i
hinandens traditionelle
domæner m.m.
Indramning (’organisering’)
Stor kontrol af, hvad barnet
siger, hvor barnet befinder sig,
hvordan barnets krop
reagerer, tempoet for
formidling af aktiviteter m.m.
Børnene vælger selv
samarbejdspartnere.
Aktiviteter definerer
tidsstruktur.
(Hygum 2000:90)

Pædagoger bliver gjort til
hjælpelærere:
”Når der på samme tid er en pædagog og en
lærer i skolelokalet, definerer og strukturer
læreren situationen
Når pædagogen er alene med børnene,
kopierer hun lærerens praksis i ca. 50% af
tiden
Læreren skemalægges aldrig på tidspunkter,
hvor legen er skemalagt”
(Hygum 2000:96)

Udtalelse i forbindelse med et forsøgsarbejde
omkring samordnet indskoling
Pædagog: ”Vi havde timer til overs i projektet og så
skulle vi så på sådan et kursus sammen med lærerne, der
hed: ’Mange intelligenser’. Der lærte vi så, at hvis barnet
ikke kunne forstå det gennem det at se, så kunne det
være at vi skulle have hænderne med, eller bevæge os.
Altså hvis de ikke fattede det på den ene måde, så måtte
vi prøve på en anden måde.
Det ligger jo sådan set i vores uddannelse, men der lærte
vi så, at hvis vi skal arbejde sammen med lærerne, så
skal det planlægges og aftales og sådan… Det lærte vi”
Interview foretaget af Maria-Christina 2003

En mulig forklaring på dominans-
forholdet vha. begrebstrilogien
Felt: En pågående kamp om legitimiteten af de to professioners
praksis med børnene. Det vil også sige en kamp om adgangskriterier
til feltet, bl.a. via uddannelse og fagforbundstilknytning
Kapital: Feltet definerer hvilken kapital, der har valør (hvad der kan
defineres som trumf i spillet). Pædagogernes uddannelseskapital
tillægges mindre værdi i skolefeltet: Kvindefag, småbørn og
pædagogik…
Habitus: Pædagogernes forældre har kortere uddannelse end
lærernes forældre. Pædagogerne oplever sig på fremmed grund. De
to professioner har mao. forskellige perceptions-, vurderings- og
handlingskriterier (Hygum 2000:98f)

Diskuter med din sidemand
Hvad er mest centralt ved dette
perspektiv?
Hvor(dan) giver det mening i forhold til
at analysere en pædagogisk praksis?
Hvad er svært, uforståeligt, farligt eller
lign. ved denne tankegang?

Ligheder i perspektiverne
Ser begge mennesket som en handlingsrettet agent, der
har sine grunde til at handle som vedkommende gør
Ønsker begge at gøre op med den (videnskabs)teoretiske
dikotomi om at den sociale verden enten kan ses som
at mennesket er en dukke i et teater, der handler
bevidst-løst uden indflydelse på egen rolle og stykkets
udformning eller
at mennesket har en fri vilje, der handler bevidst og
rationelt uafhængigt af objektive strukturer i samfundet

Bourdieu
Forskelle i perspektiverne
Har fokus på trægheden i den
sociale verden, hvorfor
fænomener gentager sig
Er optaget af den socialt
betinget ulighed
Beskæftiger sig med
dominansforhold
Taler om habitus som en
praktisk sans
Det centrale er at få indsigt i
objektive strukturer og blive et
mindre manipuleret subjekt
Giddens
Har fokus på det som ændrer sig
hastigt, alt kunne være anderledes
(kontingensproblematikken)
Er optaget af den kulturelle
frisættelse
Beskæftiger sig med tillid til
ekspertsystemer
Taler om bevidste valg af livsstile,
som aflaster strøm af valg der skal
træffes
Det centrale er skabelsen af selvidentitet
(det refleksive projekt)

Og hvad kan I så bruge det til?
Være opmærksom på hvilket grundlag jeres
praksisanalyser bygger på
Stille spørgsmål til validiteten af jeres praksisanalyser
gennem divergerende (videnskabs)teoretiske
positioner. Mao. at se en undervisningssituations
sammensatte sammenhæng fra flere synsvinkler
Dvs. øve jer i at objektivere jeres egne
(præ)konstruktioner

Anvendt litteratur
Bourdieu, Pierre 1995: Distinksjonen. En sociologisk kritikk af
dømmekraften
Broady Donald og Mikael Palme 2000: ”Pierre Bourdieus
uddannelsessociologi“, i Thuen m.fl.: Opdragelse til det moderne
Giddens, Anthony 1999: Den Tredje vej. Socialdemokratismens
fornyelse
Gregersen, Camilla og Stinus Storm Upubliceret : Ingen arme,
ingen kager – om forandringer i feltet for lærerarbejde i folkeskolen
Kandidatspeciale fra RUC. (Udkommer på Unge Pædagoger)
Herman, Stefan 2000: ”Anthony Giddens” i Gytz Olsen og Møller
Pedersen (red.) Pædagogik i et sociologisk perspektiv
Hygym, Erik 2000: ”(Ind)skoling af pædagoger – om pædagogers
positionering i en ny skolestart” i Gytz Olesen (red.) Pædagogiske
Praktikker
Muschinsky, Jakob 2001: ”Sociale lag og klasser” i Pædagogisk
opslagsbog
Olsen, Søren Gytz 2000: ”Pierre Bourdieu” i Gytz Olsen og Møller
Pedersen (red.) Pædagogik i et sociologisk perspektiv

Næste gang vi ses samlet
Torsdag d. 10. maj
8.30 DSA: Evaluering af året
9.30 Fælles: gode råd og spørgsmål til
eksamen
10.30: Matematik: Evaluering af året
OBS: Lokale 423!