Artiklen om Camillas sygdom og første operation - Ridehesten.com

Aktuelt Camilla Enemark
Meget held
i sort uheld
Landsholdsrytter Camilla Enemark er
frisk igen efter en operation for en
hjernesvulst, men det var kun en gunstig
skæbne, held og hurtig indgriben fra en
læge, som tilsammen udvirkede, at hun
igen er i sadlen
Rygterne har svirret i hestekredse
om Camilla Enemark,
der i midten af september blev
opereret for en svulst i hjernen.
Trods rygter om det modsatte
har hun det strålende, er
på vej tilbage i sadlen igen,
uden men af den mere end
ubehagelige oplevelse.
24
ridehesten-hippologisk h 11/ 06

Tekst og foto: Britt Carlsen
25
25-årige Camilla Enemark møder verden
med et smittende smil, strålende, spillende
øjne og det lange blonde hår samlet i en
hestehale. Sådan kender hendes kolleger
på springbanerne hende, og det er det selv
samme billede, som møder mig, da hun
åbner døren til den hyggelige lejlighed
over stalden på Maglebjerg Ridecenter ved
Næstved en lun dag i oktober.
Det er en helt lettelse, ved selvsyn at
konstatere, at Camilla er præcis den livskraftige,
smukke kvinde, som hun var før
den skæbnesvangre fredag eftermiddag
ved landsstævnet i Vallensbæk tilbage i
midten af august. I den mellemliggende
tid har hun måttet gennemgå en operation
for en hjernesvulst.
Den skrækkelige fredag
Camilla kørte selv sin
store hestetansportvogn
til landsstævne
i Vallensbæk, hvor
hun havde flere heste
til start. Dagen forløb
stort set som alle andre
dage ved ridestævner,
og dem har Camilla haft
mange af siden hun red sit
første stævne i en alder af 7 år.
Hun var i fuld gang med at varme Isabella
Højrimmen op, da hun pludselig gik
i kramper og styrtede af hesten. Det videre
forløb kan hun overhovedet ikke huske,
ja hun husker rent faktisk heller ikke de
tre sidste opvarmningsspring hun tog på
Isabella. Hendes viden om forløbet kommer
fra forklaringer fra venner og kolleger,
som var helt tæt på begivenheden. Tættest
på var hendes kæreste gennem mange år,
Peter Ø. Andersen.
Da Camilla lå på jorden først i epilepsilignende
kramper, og dernæst livløs uden
puls, var heldet i høj grad på hendes side.
Springrytter Marie Moesgaards mor Mette
er læge, og hun kom styrtende til, og ved
hjælp af hjertemassage fik hun genoplivet
Camilla inden ambulancen kom.
På sygehuset fik Camilla endnu et
krampelignende anfald, og lægerne besluttede
at foretage en CT-scanning af
hendes hjerne.
- Det var så heldigt, at anfaldet først
kom på stævnepladsen, og ikke mens jeg
kørte lastbilen, tænk hvad jeg kunne have
været skyld i på motorvejen, siger Camilla
eftertænksomt. Var uheldet sket mens hun
havde redet alene rundt hjemme i ridehal-
Camilla Enemark har måttet være varsom
med at komme i for tæt kontakt med
hestene efter operationen, men nu er såret
lukket, og kræfterne langsomt ved at
vende tilbage, så hyggeturene med Asgard
og hunden Wendy skal nu erstattes
af målrettet træning og konkurrencer.
len, så havde der
ikke været nogen
til at genoplive
hende. Og
sidst – fordi hun
var til stævne i Vallensbæk,
blev hun kørt til Amtssygehuset
i Glostrup, som er et af landets bedste, når
det gælder hjernekirurgi.
- Var jeg blevet kørt til sygehuset i Næstved
havde de ikke en scanner, og så havde
de måske sendt mig hjem igen i den tro,
at jeg havde fået epilepsi.
Min verden faldt sammen
Det var ikke epilepsi eller en hjerneblødning,
som der også var mistanke om, men
en 6x6x6 mm stor svulst bag pandelappen
i højre side.
- Hele min verden faldt sammen, erkender
Camilla. Hun har altid frygtet sygdom
og død, så da hun pludselig stod overfor
lægernes skræmmende forklaringer på
hendes anfald blev hun helt panisk. - Jeg
troede jeg ville være død indenfor et år,
fortæller hun, tusind tanker løb gennem
hendes hoved, og da der gik knap to uger
fra det første anfald til selve operationen,
havde hun og familien alt for god tid til
at tænke og ængstes.
Hvid brud
- Jeg sad sammen med Peter i sofaen en hel
dag og græd, efter jeg kom hjem fra sygehuset
og inden operationen. Når andre får
sådan en besked, så er der ting de vil ændre
i deres liv, steder de vil se, men der var
ikke noget, vi ville ændre. Jeg elsker jo mit
liv som professionel rytter, udbryder hun.
En ting skulle der dog ske: - Det har hele
mit liv været mit store ønske at blive hvid
brud. Peter og jeg har længe talt om; at nu
skal vi altså også giftes, men der er altid
kommet noget i vejen, oftest et stævne,
smiler Camilla. Så om lørdagen, tre dage
inden operationen, inviterede de venner
og familie til et smukt bryllup ved havnen
i Karrebæksminde. Det blev på mange
måder et utraditionelt bryllup. - Vi var
heller ikke så gode til at danse brudevals,
ler Camilla. 85 gæster festede med brudeparret,
det var hyggeligt og stemningsfyldt.
Hendes mand måtte dog afvige fra
traditionerne, han kunne ikke holde en
tale til sin brud, det var for hårdt.
- Ellers talte vi ikke om min operation
den dag, vi festede igennem og gav den
gas.
Støtte fra alle sider
Camilla lever af at uddanne heste, både
egne heste og et antal heste, som hun rider
for hesteejere og avlere. Hendes forestående
operation og usikkerheden om, hvad
den i givet fald ville komme til at betyde
for hende, gav også usikkerhed i forhold
til hendes forretning. Alle hesteejere var
ridehesten-hippologisk h 11/ 06 25

dog særdeles forstående. Ung hestene til
championater blev sat i arbejde hos Camillas
veninder Linnea Ericsson og Karina
Rie Truelsen, Camillas søster Sandra
og Peter overtog arbejdet med de øvrige
heste, og Camillas bedste konkurrenceheste
fik ferie.
- Jeg er meget taknemmelig over, at
hesteejerne støttede op omkring mig i
den situation, fortæller hun.
I dagene op til og efter operationen blev
den ene buket blomster efter den anden
sendt til Camilla fra hendes venner og kolleger
fra konkurrencebanerne – omkring
50 buketter stod rundt om i stuen i vaser
og spande. - Det var helt vildt og meget
dejligt, smiler hun.
Ingen men
Camilla var så heldig at komme i hænderne
på en af de bedste hjernekirurger
herhjemme. Og allerede to dage efter operationen,
som forløb helt efter planen, var
Camilla hjemme i Næstved igen. Træt,
men ellers ved godt mod, og væsentligst
af alt, uden men.
Svulster i hjernen deles op i fire kategorier,
og nogle underkategorier. Kategori
fire er den mest aggressive, en tumor af
den type ville have kostet Camilla livet.
En tumor kategori tre skal behandles med
kemoterapi og stråling. Camillas tumor
tilhørte kategori 2, tumorer der ikke kræver
yderligere behandling. Samtidig var
den også indkapslet og meget langsomt
voksende. Og så sad den på det bedst tænkelige
sted, når det nu skulle være.
- Der er ikke nogen påviselig grund til,
at jeg skulle få denne tumor. Det er ikke
26
ridehesten-hippologisk h 11/ 06
arveligt, og skyldes
ikke et slag
fra f.eks. et styrt
eller andet. Det
skyldes heller
ikke jeg har talt
meget i mobiltelefon.
Det er
en tumor, som
har udviklet sig
langsomt over 3-
5 år, vurderer lægerne.
Der er en lille
rest af tumoren tilbage, som det ikke var
muligt for kirurgen at fjerne. Det betyder,
at hun de næste 20 år skal til et årligt
check.
- Operationer er altid skræmmende,
og særlig skræmmende er tanken om, at
der skal rodes i ens hoved, fortæller Camilla.
Hun havde intet mærket forud for anfaldet;
men når jeg tænker tilbage, så har
jeg været meget træt det seneste halve år,
fortæller hun.
- Det har altid været mit ønske at
blive hvid brud. Peter og jeg har
talt om det i flere år, fortæller Camilla,
der fik sit store ønske opfyldt
tre dage inden den komplicerede
operation, i en kjole, som
var præcis, som hun altid havde
drømt om. - Det tog 6 timer at
planlægge brylluppet, konstaterede
Peter tørt, hvorfor synes
andre, at det er et problem!
Foto: Wiegaarden/Erik Petersen
Omprioritering og fremtiden
Camilla har valgt ikke at bruge tid og
energi på at tænke: hvad nu hvis? i det
forløb hun har været igennem, men glæde
sig over, at heldet for en gangs skyld på
var på hendes side. De seneste par år har
hun og familien været forfulgt af uheld:
to avlshopper er døde under
folingen, hendes
bedste hest Diamant
du Gaty døde som
følge af et hjerteslag
i forbedøvelsen
til en ellers ukompliceret
operation,
og mange store og
mindre begivenheder
har gået familien
imod.
- Jeg tænker mere på fremtiden, hvad
nu hvis det spreder sig? Eller kommer til
at sidde, hvor der sker skader? Det er så
modbydeligt, at sygdommen sådan sniger
sig ind på dig, og er du uheldig, så er du
dødeligt syg, erkender Camilla.
Hun har knoklet på med hestene siden
hun red sit første landsstævne som 11-årig.
Ambitionerne om at ride med ved EM,
VM og OL er intakte og et lige så brændende
ønske, som før operationen, men
Camilla har nu erkendt, at hun må omprioritere
sit liv til en vis grad.
- Jeg vil gerne være god til det jeg gør,
men i fremtiden skal jeg ikke bare have ni
heste med til landsstævne, fordi de nu er
i stalden, men tage de fem med, som har
Som de fleste kender Camilla Enemark:
koncentreret om opgaven på danske og
udenlandske springbaner, her med 7årige
Midtnight Dance i championatsfinalen
i Falsterbo i år. Han er en af de
mange talentfulde heste i stalden på
Maglebjerggård, som Camilla venter sig
meget af.
mulighed for at gøre det godt, erkender
hun. Det er også slut med at ride distriktsstævner
fra tidlig morgen til sen aften med
adskillige heste – der skal mere planlægning
til, fastslår hun.
Hun har flere gode heste i stalden, heste
som hun venter sig meget af, men da
de ældste af dem er 8 år, så må hun have
lidt tålmodighed endnu. Acorado-sønnen
Asgard og 7-årige Midtnight Dance forventer
hun sig ret meget af. Silhuet efter
Silvio, som Camilla startede ved DM i
Bernstorffsparken er med sine 10 år klar
til de store opgaver. Ellers leder hun, som
så mange andre af sine kolleger, efter gode
heste. Men de er vanskelige at finde, og
kostbare at indkøbe.
- Vi har fået så mange bud på Asgard, at
det kunne redde vores fremtid, og give os
midler til at købe yngre, talentfulde heste,
men Asgard er en hest med kvalitet til at
bringe mig til EM og VM, så indtil videre
bliver han i stalden, fortæller Camilla.
Hun er tilmeldt landsstævnet på Fyn
i begyndelsen af november med fire
heste, og livet er så småt ved at komme
ind i den vante gænge igen på Maglebjerg
Ridecenter.
Med operationen vel overstået, har Camilla
Enemark også fået overskud til at se
tilbage på forløbet, og med en god portion
humor og et gavtyveagtigt glimt i øjnene
siger hun: - Det der generede mig mest
var, at jeg ikke kom med landsholdet til
Nations Cup i Tjekkiet - og
især da de vandt, men
der kommer vel
en anden gang.
h
GRAFIKER: KH