Download som PDF - Dansk Metal

danskmetal.dk

Download som PDF - Dansk Metal

MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET

DIT

ARBEJDSMILJØ


Udgivet af: Dansk Metal

Miljø- og Socialsekretariatet

April 2008, 1. oplag

Redaktion: Jan Toft Rasmussen

Design og tryk:

Schultz Grafisk / 568174

Foto:

Harry Nielsen m.fl.

Bestillingsnr. MJ-030


INDHOLD

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Samarbejdet om arbejdsmiljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Dine egne pligter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Din sikkerhedsrepræsentant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Sikkerhedsgruppens opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Arbejdsmiljøgennemgange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Arbejdspladsvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Din indflydelse på virksomhedens planlægning . . . . . . . . . 8

Oplæring og instruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Lovpligtige uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Lærlinges arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Arbejdsmiljøkrav til fremmede håndværkere . . . . . . . . . . . . 11

Arbejdsmiljøproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Arbejdsskader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Hånd-arm vibrationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Arbejdsulykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Psykisk arbejdsmiljø - stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Kemikalier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Støv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Nyttige adresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21


2

FORORD

Du skulle gerne kunne gå på arbejde hver dag uden at bekymre

dig om at komme til skade. Når du engang går på pension eller på

efterløn, skulle du gerne stadig være sund og rask.

Men omkring 55.000 lønmodtagere anmelder hvert år en arbejdsskade,

fordi sikkerheden og arbejdsmiljøet ikke er i orden på deres

arbejdsplads. Blandt dem er der mange indenfor Dansk Metals fag,

og fordi de ofte arbejder under farlige arbejdsforhold, stilles der

større krav til sikkerheden og arbejdsmiljøet på virksomhederne

i vores brancher.


Dansk Metal har udarbejdet denne lille sikkerhedspjece, som i få

ord giver dig overblik over de væsentligste arbejdsmiljøproblemer,

og hvordan de kan gribes an. Pjecen er henvendt til medlemmer

af Dansk Metal, som vil vide mere om deres arbejdsmiljø.

På forbundets hjemmeside: danskmetal.dk/arbejdsmiljo kan du

finde mange flere oplysninger og gode råd, og i din Metalafdeling

kan du få hjælp til at skaffe dig et bedre arbejdsmiljø. Hvis du har

spørgsmål vedrørende din sikkerhed, kan du altid hente hjælp og

råd hos din sikkerhedsrepræsentant. Hvis du ikke har en sikkerhedsrepræsentant,

kan du bruge din tillidsrepræsentant. Mangler du

svar på spørgsmål om arbejdsmiljø, kan du også skrive en e-mail

til forbundets Miljøsekretariat. Du finder adresser og telefonnumre

bagerst i pjecen.

Hvis du vil vide mere om emnerne i denne pjece, er de uddybet

i ”Sikkert Nyt”, som du finder på Dansk Metals hjemmeside.

Her finder du også henvisninger til regler og paragraffer.

Hvis du er sikkerheds- eller tillidsrepræsentant kan du komme på

arbejdsmiljøkursus på Metalskolen i Jørlunde. Det har du betalt for

gennem dit kontingent.

Men selv om der er hjælp at hente, skal du også passe på dig selv.

Tænk dig om inden du kaster dig ud i nye arbejdsopgaver. Anvend

altid sikkerhedsudstyret og sig fra, hvis arbejdsgiveren sætter dig til

arbejde, som ikke er sikkert.

God fornøjelse.

Thorkild E. Jensen

Forbundsformand

3


SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØET

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdsmiljøet på virksomheden

er i orden, og han har pligt til at samarbejde med de ansatte om

at løse arbejdsmiljøproblemerne. Ligesom de ansatte har pligt til at

deltage i samarbejdet.

Arbejdslederne skal sørge for, at arbejdsmiljøet i deres områder er i

orden, og det er typisk dem som i praksis skal samarbejde med de

ansatte og deres sikkerhedsrepræsentanter om at løse de konkrete

problemer.

Hvis arbejdsgiveren eller de ansatte ikke opfylder deres pligter, kan

de få en bøde af Arbejdstilsynet eller af politiet.

DINE EGNE PLIGTER

Du skal medvirke til, at arbejdsmiljøet er i orden inden for dit

arbejdsområde, og til at sikkerhedsforanstaltningerne virker.

Hvis du bliver opmærksom på arbejdsmiljøproblemer, som du ikke

selv kan rette, skal du meddele det til din sikkerhedsrepræsentant,

arbejdslederen eller arbejdsgiveren.

Hvis du laver en reparation og midlertidigt må fjerne en sikkerhedsforanstaltning,

skal du sørge for at den sættes på plads igen,

så snart du er færdig.

DIN SIKKERHEDSREPRÆSENTANT

Virksomheder med 10 ansatte og derover skal have en sikkerhedsorganisation,

som tager sig af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

De ansatte har ret til at vælge en sikkerhedsrepræsentant,

som sammen med en arbejdsleder eller mester selv skal holde styr

på arbejdsmiljøet. Tilsammen udgør de sikkerhedsgruppen.

Indenfor bygge og anlæg gælder reglerne allerede, når en arbejdsgiver

har 5 ansatte på den samme byggeplads.

5


6

Sikkerhedsrepræsentanten skal senest 4 uger efter valget være tilmeldt

den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, som arbejdslederen

i sikkerhedsgruppen også skal gennemgå. Arbejdsgiveren skal

betale udgifterne ved uddannelsen.

Når der er valgt en sikkerhedsrepræsentant, som er medlem

af Dansk Metal, skal det anmeldes til den lokale Metalafdeling,

så han eller hun får sin beskyttelse efter overenskomsten og modtager

materialer og tilbud om kurser m.v. fra Metalafdelingen og

forbundet.

SIKKERHEDSGRUPPENS OPGAVER

Sikkerhedsgruppen skal:

• kontrollere, at arbejdsmiljøet er i orden

• kontrollere, at maskiner, redskaber og tekniske hjælpemidler

bruges rigtigt

• kontrollere, at kollegaerne får effektiv instruktion og oplæring

• deltage i undersøgelse af ulykkestilfælde og bidrage til, at det

ikke kan ske igen

Sikkerhedsrepræsentanten skal repræsentere kollegaerne overfor

ledelsen, og hjælpe dem med at få løst deres arbejdsmiljøproblemer.

Firmaer med flere end 20 ansatte skal desuden oprette et sikkerhedsudvalg,

som skal planlægge og styre det overordnede sikkerhedsarbejde

i virksomheden.

Denne pjece finder du også på Dansk Metal’s hjemmeside

www.danskmetal.dk

Her finder du også ‘Sikkert Nyt’ med råd og vejledning om

arbejdsmiljø


ARBEJDSMILJØGENNEMGANGE

Sikkerhedsgruppen skal kontrollere, at arbejdsmiljøet i deres område

er i orden. Jævnlige arbejdsmiljøgennemgange er med til at

sikre, at sikkerhedsforanstaltninger i en afdeling fungerer, og at de

bruges korrekt.

Brug fx pjecen ”Styr på værkstedet” fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd

eller andre tjeklister, så I er sikre på, at I får gennemgået det

hele.

ARBEJDSPLADSVURDERING

En arbejdspladsvurdering (APV) er et styringsværktøj, som skal

sikre, at I arbejder systematisk med at forbedre arbejdsmiljøet på

jeres virksomhed.

En arbejdspladsvurdering skal indeholde:

• En kortlægning af jeres arbejdsmiljøforhold. Herunder om der er

arbejdsmiljøproblemer samt en beskrivelse af problemernes art

og omfang.

• En beskrivelse og vurdering af jeres arbejdsmiljøproblemer.

Herunder problemernes art, alvor og omfang, samt årsagerne til

problemerne, så I kan sætte de nødvendige løsninger i gang.

• En vurdering af, om noget af sygefraværet på virksomheden skyldes

forhold i jeres arbejdsmiljø.

• En handlingsplan som fastlægger, i hvilken rækkefølge og med

hvilke tidsfrister arbejdsmiljøproblemerne vil blive løst.

• Retningslinier for, hvordan der skal følges op på handlingsplanen.

Herunder hvem der har ansvaret for at gennemføre planen, samt

hvordan og hvornår der skal føres tilsyn og kontrol med de gennemførte

foranstaltninger.

Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdspladsvurderingen

bliver udarbejdet. De ansatte skal inddrages, enten gennem

sikkerhedsrepræsentanten eller den enkelte medarbejder, hvis der

ikke er en sikkerhedsrepræsentant.

Arbejdspladsvurderingen skal løbende revideres, når der sker

ændringer i arbejdet, der kan have betydning for arbejdsmiljøet.

7


8

DIN INDFLYDELSE PÅ VIRKSOMHEDENS PLANLÆGNING

Sikkerhedsorganisationen skal deltage i virksomhedens planlægning

af arbejdet. I virksomheder uden sikkerhedsorganisation skal

arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte høres ved planlægning og

indførelse af ny teknologi og ved valg af udstyr, personlige værnemidler

og tekniske hjælpemidler m.v.

Der skal bruges rådgivning, hvis virksomheden ikke ved, om

arbejdsmiljøet er i orden. Der er store fordele ved at bruge rådgivning,

allerede når større ændringer overvejes, og inden der skal

købes nye maskiner.

Sikkerhedsudvalget og sikkerhedsgruppen skal høres, inden virksomheden

henvender sig til særlig sagkyndig – det gælder også,

når Arbejdstilsynet har givet påbud om rådgivning.

OPLÆRING OG INSTRUKTION

Ofte er det nyansatte medarbejdere og medarbejdere i nye jobfunktioner,

der kommer til skade. For at undgå de mange arbejdsskader

er det nødvendigt, at I sikrer, at de nyansatte får en ordentlig

introduktion til virksomheden og arbejdet. Virksomheden skal

sikre den nødvendige instruktion og oplæring af medarbejdere på

en måde, så arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt.

Nye medarbejdere og medarbejdere, der overgår til nye arbejdsopgaver,

skal oplæres og have instruktion om ændret arbejdsudstyr

og om ny teknologi.


LOVPLIGTIGE UDDANNELSER

Medarbejdere, der arbejder med bestemte kemikalier eller særligt

farlige arbejde skal gennemgå en lovpligtig uddannelse, inden de

må begynde arbejdet.

Fx må svejsning og skæring i metal samt slibning i tilknytning hertil

kun udføres af personer, der har gennemgået en særlig uddannelse

godkendt af Arbejdstilsynet. Uddannelsen skal sikre, at svejserne

bruger sikkerhedsforanstaltningerne korrekt, så de selv og andre

ikke bliver udsat for bl.a. svejserøg, som kan give kræft, astma og

allergi.

Det er virksomheden selv, der skal henvende sig til uddannelsesstederne

for at melde medarbejderen til uddannelsen. Skolerne oplyser

gerne, hvor og hvornår kurserne bliver afholdt.

Der gælder tilsvarende krav ved arbejder med epoxy- eller isocyanatholdige

materialer og visse kræftfremkaldende stoffer fx styren

og asbest. Det samme gælder for medarbejdere, der kører truck og

visse typer kraner samt i forbindelse med visse typer stilladsarbejde.

9


10

LÆRLINGES ARBEJDSMILJØ

Når du er i praktik

Langt de fleste af arbejdsmiljølovens regler gælder også for lærlinge,

uanset om praktikken foregår hos en arbejdsgiver eller på skolen.

Der gælder altså de samme regler som for lærerne på skolerne

og kollegerne på virksomhederne. På enkelte områder er de regler,

som gælder for lærlinge, dog strammere.

Ved øvelser på skolen

Når du udfører praktiske øvelser på skolen, er du omfattet af en

lang række regler i den almindelige arbejdsmiljølov. Det gælder

bl.a. reglerne om arbejdets udførelse, arbejde med kemikalier,

maskiner og andre tekniske hjælpemidler og IT-udstyr.


ARBEJDSMILJØKRAV TIL FREMMEDE HÅNDVÆRKERE

Indimellem kommer der håndværkere fra andre firmaer, som skal

udføre arbejde på virksomheden. Deres arbejdsgiver har selvsagt

ikke overblik og indflydelse på virksomhedens arbejdsmiljø, som

hans ansatte skal arbejde i.

De fremmede håndværkere og deres arbejdsgiver er forpligtet til

at følge de spilleregler, som gælder på virksomheden. Den enkelte

arbejdsgiver har ansvar for sine egne ansatte, når arbejdet udføres

på forskellige adresser. Fejl og mangler meddeles til egen ledelse.

De fremmede håndværkeres arbejdsgiver og virksomhedens ledelse

har pligt til at samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold

for de fremmede håndværkere. De har pligt til at oplyse

hinanden om risici i arbejdet. Oplysningerne skal gives videre til

håndværkerne og til medarbejderne på virksomheden.

Håndværkernes arbejdsledere og arbejdslederne på virksomheden

skal samarbejde om sikkerheds- og sundhedsforholdene.

Håndværkerne og virksomhedens ansatte skal rette sig efter de

regler, der gælder for deres eget arbejde, og efter de regler,

der gælder på virksomheden.

Håndværkernes arbejdsgiver skal sørge for, at der bliver ført tilsyn

med, at arbejdet på virksomheden udføres forsvarligt.

11


ARBEJDSMILJØPROBLEMER

ARBEJDSSKADER

Når der sker en ulykke

• Hvis der sker en ulykke så ring efter en ambulance.

Ring 112, kør aldrig selv.

• Husk at få navne og adresser på eventuelle vidner.

• Arbejdsskader med mere end 1 dags arbejdsudygtighed udover

tilskadekomstdagen skal anmeldes til Arbejdstilsynet.

• Husk at få en kopi af anmeldelsen.

• Hvis du selv er kommet til skade så henvend dig altid til din

Metalafdeling, så hjælper de dig med en eventuel arbejdsskadesag.

Det har du betalt for gennem dit kontingent.

Arbejdsbetinget lidelse (sygdom)

• Hvis du har mistanke om, at du er blevet syg på grund af dit

arbejde, så gå til lægen.

Lægen skal anmelde lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen, og lægen

kan også henvise dig til arbejdsmedicinsk klinik for nærmere undersøgelse.

Denne pjece finder du også på Dansk Metal’s hjemmeside

www.danskmetal.dk

Her finder du også ‘Sikkert Nyt’ med råd og vejledning

om arbejdsmiljø.

13


14

TUNGE LØFT OG DÅRLIGE ARBEJDSSTILLINGER

Muskel- og skeletbesvær er smerter, stivhed eller ømhed i kroppens

led, ledbånd, sener, muskler og knogler. Det medfører ofte nedsat

funktionsevne.

Muskel- og skeletbesvær skyldes som regel:

• tungt manuelt arbejde

• ensidigt gentaget arbejde

• ensidigt belastende arbejde

• dårlige arbejdsstillinger fx knæliggende, hugsiddende, stående

arbejde, arbejde med bøjet eller drejet ryg, arbejde med løftede

arme

• fysisk anstrengende arbejde

Hovedreglen er at undgå akavede arbejdsstillinger og tunge løft.

Skab variation i arbejdet. Undgå samme arbejdsstilling i længere

tid. Undgå at arbejde med løftede arme eller bøjet ryg.

• indret arbejdspladsen, maskiner, udstyr og arbejdsprocesserne, så

de passer til arbejdsopgaven, arbejdshøjden og til den, der skal

udføre arbejdet

• sørg for egnet løfteudstyr – selvkørende ved skub eller træk af

tunge emner

• sørg for, at værktøjer ikke er unødigt tunge og ellers forsynet

med ophæng

• sørg for, at vægtgrænser for tunge løft, skub og træk overholdes

Gode løfteregler

Uanset byrdens vægt bør I altid sikre optimale løfteforhold:

• at løftet foregår midt foran kroppen

• at løftet foregår mellem midtlår- og albuehøjde

• at byrden er beregnet til håndtering

• at fodfæstet er stabilt


HÅND-ARM VIBRATIONER

Kraftige vibrationer i længere tid kan give ”hvide fingre”.

Hvide fingre viser sig som hvide, kolde og følelsesløse fingre.

Snurrende eller følelsesløse fingre er det første tegn på skadelig

påvirkning fra vibrationer.

Grænseværdien 2,5 m/s 2 angiver hvornår vibrationsbelastningen

skal begrænses. Overskrides værdien, skal årsagen undersøges og

belastningen skal begrænses mest muligt.

I leverandørens brugsanvisning skal det være oplyst, hvor mange

m/s 2 værktøjet har.

Tabellen nedenfor viser, hvor lang tid man dagligt må udsættes

for vibrationer, hvis vibrationsbelastningen på 2,5 m/s 2 ikke skal

overskrides:

2,5 m/s 2 8 timer

3,5 m/s 2 4 timer

5 m/s 2 2 timer

7 m/s 2 1 time

10 m/s 2 30 minutter

ARBEJDSULYKKER

Gode råd

• Fjern alle forhold, der nedsætter koncentration og opmærksomhed

• Giv alle god instruktion og oplæring

• Sæt fokus på farlige situationer og på at undgå dem

• God vedligeholdelse af maskiner, værktøjer og hjælpemidler

• Hold orden og sørg for at rydde op

• Motivation – tal om risici og sørg for, at de bliver taget alvorligt

• Når det går galt eller næsten galt, hvad kan man lære af det?

15


16

STØJ

Den nemmeste måde at passe på hørelsen er at bruge høreværn,

fx når du arbejder med vinkelsliber, svejser eller arbejder ved siden

af støjende maskiner. Men høreværn er kun en midlertidig løsning.

Støjen skal så langt ned, at vi ikke behøver høreværn.

Hvad er støj?

Støj er uønsket lyd, og støjbelastning over 80 dB(A) gennem længere

tid skader hørelsen. Høreskader kan ikke helbredes.

Grænseværdier for støj

Ingen må udsættes for en støjbelastning på over 85 dB(A) eller

spidsværdier af impulser over 137 dB©.

En støjbelastning på 85 dB(A) svarer til et støjniveau på:

• 85 dB(A) i 8 timer

• 88 dB(A) i 4 timer

• 91 dB(A) i 2 timer

• 94 dB(A) i 1 time

• 97 dB(A) i 30 minutter

• 100 dB(A) i 15 minutter


Forebyggelse af støj

Hvis støjen er høj, skal den straks sænkes til under grænseværdierne.

Årsagerne til den høje støj skal findes, og gentagelser skal forhindres.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges

og udføres, så støjen begrænses ved kilden eller sænkes til det

lavest mulige niveau

• Støjskærme anbringes mellem støjkilden og medarbejderen

• Støjkilder bør placeres i et særskilt rum

• Vælg støjsvage værktøjer, når der købes nyt

• Byg buldrehuse og luftsluser

• Arbejdsrum skal være indrettet, så de akustiske forhold er tilfredsstillende,

fx ved at beklæde rummets loft og vægge med lydabsorberende

materiale

• Arbejdsgiveren skal stille høreværn til rådighed for de ansatte,

hvis støjbelastningen overstiger 80 dB(A) eller spidsværdierne

overstiger 135 dB©, eller støjen i øvrigt er skadelig eller stærkt

generende fx ved kortvarigt arbejde under megen støj

17


18

PSYKISK ARBEJDSMILJØ - STRESS

Stress opstår, når vi udsættes for en belastning, vi ikke har ressourcer

eller evner til at klare. Stress slider på helbredet, og hvis tilstanden

varer ved i nogen tid, kan den føre til psykiske og fysiske gener

og sygdomme.

Hvad skaber stress?

Hvor meget man arbejder

• højt arbejdstempo

• stor arbejdsmængde

• arbejde under tidspres

• overarbejde og lange arbejdsdage

Hvordan man arbejder

• overvågningsarbejde

• alenearbejde

• skifteholdsarbejde

• stramme deadlines

Indflydelse og krav

• manglende inddragelse og indflydelse på arbejdet

• misforhold mellem ansvar og kompetence i jobbet

• mangel på information

• modsatrettede krav i arbejdet

Løsningerne kan være at:

• udarbejde klare jobbeskrivelser, som fastlægger opgaver,

kompetence og ansvar

• sørge for, at bemandingen er tilstrækkelig til at klare arbejdsopgaverne

• give den enkelte medarbejder indflydelse på, hvordan arbejdet

tilrettelægges,

• arbejdstidens placering, og hvor mange opgaver han skal udføre

• indføre selvstyrende grupper med reel indflydelse på både

arbejdsmængde, arbejdstid og fordeling af opgaverne

• sikre den nødvendige efteruddannelse

• planlægge arbejdet i god tid, så I undgår tidspres


• tilrettelægge arbejdet, så I kan få hjælp eller aflastning

• sørge for grundig information om indførelse af ny teknologi eller

større omlægninger af produktionen for at lette omstillingen

• ændre fordelingen af arbejdsopgaverne mellem medarbejderne

• aftale et loft over produktionsnormen

• nedsætte arbejdstempoet

• automatisere simple arbejdsfunktioner, som foregår i højt tempo

KEMIKALIER

Arbejdet med farlige kemikalier kan fx give kræft eller alvorlige

hjerneskader. De giftige stoffer kan også skade evnen til at få børn

eller være årsag til alvorlig allergi.

Beskyttelse mod farlige kemikalier

Farlige kemikalier bør aldrig benyttes på en arbejdsplads, hvis de

på nogen måde kan undgås. Man skal altid anvende den mest

sikre arbejdsmetode for at løse en arbejdsopgave. Kan kemikalier

ikke undværes, skal virksomhederne sikre sig, at man altid benytter

de stoffer, som er mindst farlige.

Inden arbejdet med de farlige kemikalier begyndes skal:

• der udarbejdes en særlig Arbejdspladsvurdering (APV)

• der udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger

• personalet sikres instruktion og oplæring

• det oplyses, hvordan arbejdet med særligt farlige kemikalier skal

udføres

• myndighedernes godkendelser indhentes

• der udarbejdes beredskabsplaner

• sikkerhedsorganisationen inddrages i alle beslutninger

19


20

Hvis en virksomhed arbejder med farlige stoffer og materialer, skal

den sikre sig, at de ansatte ikke udsættes for skadelige påvirkninger.

Det kan fx ske ved at:

• ændre indretningen af arbejdsstedet

• indkapsle det farlige stof i et lukket system

• bruge en sikker arbejdsmetode

• begrænse mængden af de farlige stoffer til et minimum

• bruge udsugning, hvis der afgives luftforurening (gasser, dampe,

røg eller støv)

• begrænse antallet af personer, der arbejder med kemikalierne,

og begrænse arbejdet mest muligt

• bruge personlige værnemidler

Som regel er de praktiske løsninger en kombination af flere foranstaltninger.

STØV

Støv er partikler, som er så små, at de kan svæve i luften og

indåndes.

Hvor farligt støvet er afhænger af, hvor meget man indånder,

hvad støvet indeholder og de enkelte partiklers størrelse og form.

De allermindste partikler kommer helt ned i lungerne, mens de

større sætter sig i næse og svælg. Mindre støvpartikler er ofte mere

skadelige end større.

Undgå støv

Undgå eller begræns støvpåvirkning ved at:

• erstatte et støvende materiale eller en arbejdsproces med mindre

støvende materiale eller arbejdsproces

• indkapsle stoffet eller arbejdsprocessen i et lukket system

• anvende udsugning tæt på støvkilden

• bruge personlige værnemidler - oftest masker


NYTTIGE ADRESSER

Dansk Metals hjemmeside:

danskmetal.dk

Metalskolens hjemmeside:

danskmetal.dk/metalskolen

• Branchearbejdsmiljørådenes hjemmesider:

bar-web.dk

• Søfartens arbejdsmiljøråd:

seahealth.dk

• CO-industris hjemmeside:

CO-industri.dk

• BAT-kartellets hjemmeside:

batkartellet.dk

• Arbejdstilsynets hjemmeside:

at.dk

• Spørg Dansk Metal om arbejdsmiljø på:

metal@danskmetal.dk

Du kan også skrive eller ringe til:

Dansk Metal

Att. Miljø- og Socialsekretariatet

Nyropsgade 38

Postboks 308

DK-1780 København V

Tlf. 3363 2000


Nyropsgade 38

1780 København V

Postboks 308

Tlf 33 63 20 00

Fax 33 63 21 30

www.danskmetal.dk

metal@danskmetal.dk

More magazines by this user
Similar magazines