PDF format her.

Odense Sejlklub 100 år 

Hueemblem indstiftet 1955 

ODENSE SEJLKLUB 

1911 - 2011 

- en aktiv klub med stolte traditioner

2 


Dette jubilæumsskrift er udarbejdet af Ove Thode Sørensen, 

som ligeledes har stået for layout og opsætning. 

Årene 1911—1986 er gengivet fra Odense Sejlklubs 75 års 

jubilæumsskrift bearbejdet af Ove Thode Sørensen 

Årene 1986—2011 er beskrevet af: 

Jørgen Seltoft 

Ove Thode Sørensen 

Fotos indsamlet fra klubbens medlemmer 

Artiklerne er skrevet af: 

Tom V. Kaspersen 

Annalise Jørgensen 

Finn Høffner 

Henning Krogh Sørensen 

Sven Jørgen Brodersen 

John Christensen 

Hans Bach 

Birgit Østergaard 

Anya Torkildsen 

Anders Kjær 

Ove Thode Sørensen 

Billede på omslag : Hanne Lykke


Indholdsfortegnelse 

Forord af formand Tom V. Kaspersen………………………………………….……………….4 

Odense Sejlklubs tilblivelse og de efterfølgende 75 år……………………………………...5 

Sejlklubbens formænd 1911—1988…………………………………………………………….….13 

Søvejen til Odense Sejlklub………………………………………………………………………….14 

Vores Fjord………………………………………………………………………………………………..14 

Tradition for selvbyggede både………………………………………………………………….. 17 

Galeasen S/Y SAIDA III………………………………………………………………….…………. 19 

Traditionerne holdes i hævd………………………………………………………………………..21 

Logbog for klubbens seneste 25 år……………………………………………………………….22 

Sejlklubbens formænd 1988—2011……………………………………………………………....35 

Æresmedlemmer gennem 100 år i Odense Sejlklub……………………………………....37 

Nogenlunde sådan oplevede jeg de første år som medlem……………………………..38 

Søsætning og ophaling 1911—2001……………………………………………………………...42 

Søsætning og ophaling efter 2001……………………………………………………………….43 

De vigtige klubmeddelelser………………………………………………………………………...44 

Hvor der er ungdom, er der liv…………………………………………………………………...46 

Hytteturen 2006………………………………………………………………………………………..49 

Odense Sejlklubs juniorafdeling 1987…………………………………………………………..50 

Nyt initiativ, trods næsten 100 år………………………………………………………………..52 

Sejlerkone i Odense Sejlklub………………………………………………………………………..56 

C-holdet, frivilligt arbejde og socialt samvær……………………………………………....58 

Korshavn bådebro……………………………………………………………………………………..59 

Korshavn-området, er perlen blandt naturhavne………………………………………...63 

Distancekapsejladsen Fyn Rundt………………………………………………………………..68 

Fyn Rundt deltagerantal og hurtigste omsejlingstid ………….………………………...71 

Distancesejladsen ”Danmark Rundt” i ”Gimle” 1992……………………………………..73 

Visioner for Odense Sejlklub…………………………………………………………………...…..77 

3

4 


Forord 

Dette jubilæumsskrift er kommet i stand med bidrag fra mange medlemmer i Odense Sejlklub. 

Det bygger på materiale fra klubbens arkiver, medlemmers fortællinger samt tanker om klubbens 

fremtid. 

Ved klubbens 75 års jubilæum blev der tilvejebragt en meget udførlig jubilæumsbog, som kan 

læses og downloades på klubbens hjemmeside , 

www.odensesejlklub.dk. 

Derfor har dette skrift mest fokus på de forgangne 25 år og fremtiden. 

Det er bestyrelsens håb, at enhver finder skriftet læseværdigt og får et positivt indblik i en levende 

klub med stolte traditioner. En klub som ikke kun fastholder traditionerne, men også ser 

fremad, tilpasser sig tiden og gør en indsats for at flere skal få glæde af de store sejladsmuligheder 

Odense og Danmark kan tilbyde. 

Ud over en tak til alle de medlemmer, som har leveret materiale til dette skrift, vil jeg komme 

med en særlig tak til Ove Thode Sørensen, som har redigeret materialet og stået for skriftets 

layout og opsætning. 

Jeg vil ønske rigtig god fornøjelse med dette 100 års jubilæumsskrift fra Odense Sejlklub, som 

altid er parat… 

…til at give en hjælpende hånd 

…med gode råd 

…til socialt samvær 

…til at vejlede gæster af havnen 

…til miljøansvarlighed 


formand


Stige Ø år 1900 med badehus hvor sejlklubben Fjorden har broer i dag. 

Odense Sejlklubs tilblivelse og de efterfølgende 75 år 

Gengivet efter klubbens 75 års jubilæumsskrift 

Den 15. juni er Odense Sejlklubs fødselsdag. Gennem 

mange år er denne begivenhed fejret med 

eskadresejlads fra Stige Ø til Odenses indre havn 

og retur. De seneste år med deltagelse af 20 til 25 

både. Efter sejladsen samles man i klubhuset over 

en kop kaffe med tilbehør. 

Odense Sejlklub blev dannet på grundlag af 

”Kapsejladsselskabet på Odense Fjord” som var 

etableret i 1883. Ideen til klubbens tilblivelse blev 

født i 1910, hvor en gruppe mennesker med tilknytning 

til Kapsejladsselskabet, nedsatte et udvalg 

for dannelse at en sejlklub i Odense. Udvalget 

konstituerede sig den 28. april, og nedsatte 

konsul H. Ranmar som formand. Efter mange 

forhandlinger med Odenses havne- og kanaludvalg 

samt stadsingeniøren, blev Stige Ø valgt til 

en kommende lystbådehavn, og hjemsted for den 

kommende sejlklub. 

Den 15. juni 1911 indkaldtes der til stiftende generalforsamling, 

og 19 mand mødte op på det daværende 

Industripalæ. Dagsordnen havde følgende 

punkter som alle blev vedtaget: 

1. Etablering af en lystbådehavn 

2. Dannelse af en sejlklub 

3. Vedtagelse af love for den eventuelle 

sejlklub. 

På den stiftende generalforsamling blev valgt en 5 

mands bestyrelse, som den 18. juni 1911 konstituerede 

sig med konsul H. Ranmar som formand. 

Odense Sejlklub startede op med 27 medlemmer. 

Etableringen blev fejret med eskadresejlads til 

Odense Havn, en begivenhed som her 100 år efter 

stadig holdes i hævd. 

10’erne 

Med Konsul H. Ranmar i spidsen for bestyrelsen 

går arbejdet i gang. Ved etableringen af Odense 

Sejlklub havde man ingen permanent havn, men 

ved forhandlinger med Odense Kommune blev 

Stige Ø valgt som tilholdssted. 

Klubbens første arrangement blev en kapsejlads, 

med start fra Klintebjerg til Gabet og retur. Dette 

arrangement fik i nyere tid navnet ”Distancen”, 

og blev forlænget udenfor Gabet til anduvningsbøjen 

til Odense Fjord. 

Som medlemsblad valgtes det bestående sejlsportsmagasin 

”Sund og Bælt”, og klubben blev 

meldt ind i KDY, så Odense Sejlklub blev repræsenteret 

ved ”Sejlerdagen”. 

5

Allerede i 1914 måtte der vælges 

ny formand, idet Konsul 

H. Ranmar var bortrejst. 

Toldkontrollør H. Rander 

blev klubbens 2. formand. 

Der var behov for udbredelse 

af kendskabet til sejlklubben 

blandt byens borgere, så der 

fremstilledes foldere der opfordrede 

til indmeldelse. Det 

var svært for bestyrelsen, at 

blive enige om klubbens formål. 

Uenigheden var så stor, 

at hele bestyrelsen stillede sit 

mandat til rådighed og valgte 

ny formand. 

Bankfuldmægtig Arnold Christensen 

træder ind i jobbet, 

og sejlklubbens navn ændres 

til ”Odense Sejl- og Motorbådsklub”. 

I 1917 indfører man for første 

gang havneafgift, der opkræves 

med 5 kr. pr. tonnage. Da 

mange medlemmer ikke har 

egen båd, køber klubben en 

brugt kragejolle med navnet 

”Sonja”. Kragejollen anvendes 

som øvelsesbåd, og der arrangeres 

sejladser til Gabet. 

20’erne 

6 


Økonomien halter noget, så der optages en kassekredit 

i Fyns Landmandsbank på 2.500 kr., til 

finansiering af et skur til cykler, etablering af bedding 

og drift af øvelsesbåden, ligesom medlemskontingentet 

fordobles. Der indgås en lejeaftale 

med Odense Kommune, som forpligter sig til 

etablering af 70 meter bro, og oprensning af havnebassinet. 

Lejeaftalen koster klubben 750 kr. pr 

år, samt 20 kr. pr. fartøj. 

Det første kapsejladsudvalg blev oprettet, og sejladserne 

afviklet mere organiseret efter regelsættet 

NL ”Nordisk Længde”. Der udsattes en lang 

række af vandrepræmier, ligesom man forsøgte 

sig med natsejlads. Medlemstallet stiger betydeligt, 

men ikke alle medlemmer har samme opfattelse 

af god opførsel, som den øvrige del af med- 

Æresmedlem stabssergent Søren Nielsen. 

lemsskaren, så gentagne uroligheder medførte 

eksklusion og bortvisning. 

På generalforsamlingen i februar 1922 ønsker 

formanden Arnold Christensen at træde tilbage, 

men først udnævner han og bestyrelsen stabssergent 

Søren Nielsen som æresmedlem. Klubbens 

4. formand bliver prokurist Kaj S. Rohde. 

Øvelsesbåden ”Sonja” blev for dyr at vedligeholde, 

så den blev afhændet. Der var efterhånden 

etableret så godt et forhold til Odense Havn, at de 

ville stille havnens bugserbåd til rådighed for 

transport af op til 200 tilskuere til kapsejladser 

ved Gabet. 

I 1923 ændrede generalforsamlingen klubbens


navn fra ”Odense Sejl- og Motorbådsklub” til det 

nuværende ”Odense Sejlklub”. Der var nu 39 fartøjer 

hjemmehørende på Stige Ø. Interessen for 

kapsejlads er stigende, og for første gang indbydes 

fremmede klubber til deltagelse i en kapsejlads, 

med start ved Gabet. 

Formændene holder ikke så længe, så i 1924 vælges 

klubbens 5. formand, fotograf Nellemann. 

Det kniber stadig for 

nogle medlemmer at 

opføre sig ordentligt, 

hvilket medfører 

at 3 medlemmer 

bliver truet med eksklusion. 

Den første bedding 

holdt ikke så længe, 

og der bliver bygget 

en ny, som tages i 

brug i foråret 1926, 

samtidig blev det 

tiden at skifte formand 

igen, denne 

gang var det toldassistent 

Laurits Thuesen 

der blev valgt. 

Det skulle senere 

vise sig at han blev 

på posten helt frem 

til 1935. 

Behovet for et klubhus 

var nu så stort, 

at man fik arkitekt 

J. Christensen til at 

tegne huset. Ved 

udstedelse af gældsbreve 

á 10 kr. og velvilje fra 2 af klubbens medlemmer, 

lykkedes det at få byggeriet finansieret. 

Den 30. juni 1929 kunne klubbens nye hus tages i 

brug. 

30’erne 

Dagligdagen i klubben bar præg af, at medlemmerne 

mundhuggedes over misbrug af telefonen, 

at motorbådene svinede med olie i havnen, at 

spilskuret var aflåset når man skulle bruge det, at 

cykelskuret var for lille og at damerne ikke havde 

deres eget toilet. Alt sammen små fortrædelighe- 

der som vi kender dem i dag, og som fortæller at 

der er liv i klubben. 

Der blev arbejdet på at få etableret et par broer 

ved Gabet. Efter flere henvendelser på Hoffmannsgave 

lykkedes det til sidst, mod at kun 

medlemmer af Odense Sejlklub måtte gå i land. 

Et klubhus uden spiritusbevilling var ikke særlig 

festligt, men i 1932 lykkedes det at få en sådan. 

Stige Ø sidst i 30’erne. 

Der måtte dog kun udskænkes spiritus til klubbens 

medlemmer og disses gæster. Der blev indført 

generalforsamling både forår og efterår, en 

bestemmelse som bestyrelsen i nyere tid har forsøgt 

omstødt, dog uden held. 

Den 22-24 juni 1934 afholdes den første distancesejlads 

Fyn Rundt, den gang med start fra Stige 

Ø. Der startede 6 både, hvoraf de 4 fuldførte sejladsen. 

På generalforsamlingen i februar 1935 

afgik Thuesen som formand efter 22 års virke for 

klubben, hvoraf de sidste 9 år som formand. Kon- 

7

8 


torchef Laurits Nielsen var klar til at besætte formandsposten. 

Året 1936 var nået, og hermed klubbens 25 års 

jubilæum. På det tidspunkt havde Odense Sejlklub 

192 medlemmer og 83 fartøjer i havnen. Det 

lykkedes at få KDY´s provinskapsejlads til Odense. 

Der blev lavet indbydelser i form af kortet 

”Søvejen til Odense”, som blev sendt ud til alle 

landets sejlklubber. Arrangementet løb over 4 

dage. Festlighederne havde 400 deltagere og sejladserne 

blev overværet af 600 tilskuere om bord 

på DSB-færgen ”Niels Holst”. 

Fartøjerne bliver større og masterne tungere. Der 

opstilles en mastekran med en kapacitet på 2 

tons, og beddingen bygges om, så klubbens største 

både kunne tages op. 

40’erne 

Dette årti bliver kraftigt præget af 2. verdenskrig. 

Det bliver forbudt at affyre startskud ved kapsejladser. 

Der var først forbud mod al lystsejlads 

overhovedet, dette ændredes flere gange, men til 

sidst blev lystsejlads tilladt mod indhentede sejltilladelser, 

dog kun i begrænsede geografiske områder. 

For sejlklubbens medlemmer betød det, at 

al sejlads nord for en linje fra 

Enebærodde Fyr til Lodshavnen 

var forbudt. Det var muligt at gå 

i land ved Gabet, ligesom man 

også kunne anløbe Bregnør fiskerihavn. 

I krigens mørke tid intensiverer 

klubbens forskellige festarrangementer. 

Det giver så meget succes, 

at det besluttes at købe Pavillonen 

på Stige Ø, med henblik 

på at drive offentlig restaurant 

og velegnede klublokaler. Aktieselskabet 

”Stige nye Badeetablissement” 

oprettes, men allerede 

året efter trækker Odense Sejlklub 

sig ud af dette foretagne 

Legitimationskort som gav Anna Jensen tilladelse til lystsejlads på 

igen, da mange medlemmer øn- 

Odense Fjord, indenfor Gabet under 2. verdenskrig. 

skede at bibeholde det gamle 

klubhus med lave driftsomkostninger. 

Pavillonen lå der hvor kajakklubben har til huse. 

Sejladsbestemmelserne er nu lempet 

så meget, at man frit kan sejle til havne 

på Fyn og Jylland, men faren for at 

påsejle en magnetisk mine er for stor 

til fri sejlads. Grundet stor ståhej omkring 

dispositionerne med ”A/S Stige 

nye Badeetablissement”, stiller hele 

bestyrelsen sit mandat til rådighed, og 

tandlæge Jacob Nielsen vælges som 

ny formand, der magter at skabe mere 

ro blandt medlemmerne. 

Den gamle formand Laurits Nielsen 

og 40 sympatiserende medlemmer 

starter sejlklubben ”Odense Yacht-


klub”. I 1944 indføres der spærretid i Danmark. 

Der kommer nu en periode hvor det er vanskeligt 

at arrangere festligheder. Ved standerhejsningen 

den 15. maj 1945 kunne formanden ønske medlemmerne 

en god sæson som frie folk. Klubben 

har nu 254 medlemmer og 90 fartøjer i havnen, 

nogle tal som ikke afviger meget for medlemmer 

og fartøjer i 2010. Da der kom flere rapporter om 

drivende miner i de fynske fravande, aflyste man 

distancesejladsen Fyn Rundt 1946. 

På forårsgeneralforsamlingen 1947 får klubben 

igen ny formand, idet Jacob Nielsen afløses af 

grosserer P.K. Grundlev. Der etableres vandtilførsel 

fra Skibhusene og tilkørselsforholdene forbedres. 

Farvandene meldes nu så sikre at man våger 

at sætte Fyn Rundt i gang igen, denne gang med 

11 deltagere. 

50’erne 

Kapsejlads på kanalen omkring 1940. 

Odense Sejlklub bliver medlem af Dansk Sejlunion. 

Efter deltagelse i en ungdomsudstilling i Fyns 

Forum, besluttes det at oprette en juniorafdeling. 

Der indkøbes 3 stk. brugte KDY 15 kvm juniorbåde, 

og Jens Jacobsen bliver den første juniorleder. 

De øgede aktiviteter skaber pladsproblemer i 

klubhuset. Derfor køber klubben et brugt skovhuggerhus, 

(det som i dag kaldes ”salen”) der 

bygges til klubhuset. Det er ikke kun sejlsport der 

bliver dyrket, flere af klubbens 

medlemmer optræder på de 

skrå brædder, ved opførelse af 

revy på Industripalæet. 

Ved generalforsamlingen i 1954 

vælges ingeniør Jørgen Ørnberg 

som ny formand. En tragisk 

ulykke rammer klubben, idet 2 

unge medlemmer drukner ved 

et forlis i Gabet. Der indstiftes 

et hueemblem i 1955, og man 

opretter en 50 års jubilæumsfond, 

hvortil medlemmerne 

opkræves 1 kr. i ekstra kontingent 

pr. halvår. 

Aktiviteterne i og omkring klubhuset 

er så store, at fru Ragna 

Hedegaard indsættes som bestyrer 

af klubhuset og ølpriserne 

hæves til 1,25 kr. Kapsejladsaktiviteterne 

er store, med afholdelse 

af Korshavnsstævne, 

Fyn Rundt, Piratjollestævne, 

Damesejlads, Journalistkapsejlads 

og Distancen fra Klintebjerg. 

1957 er året hvor Valdemar 

Slot giver tilladelse til at slå en bro på Korsøre 

ved Korshavn. 

Som et selskabeligt indslag i klublivet indstiftedes 

” Odense Sejlklubs Old-boysafdeling”, et modtræk 

til de til tider meget livlige juniorer. 50’erne 

afsluttes med endnu et formandsskift, idet Jørgen 

Ørnberg flytter til Oslo. Ny formand blev arkitekt 

Torben Andersen. 

60’erne 

På en ekstraordinær generalforsamling vedtog 

man at indføre obligatorisk ansvarsforsikring 

gennem klubben. Klubhuset moderniseres med 

opvarmning fra oliekamin, og der kommer nyt 

værtspar, Ellen og Laurits Christensen fra Stige. 

9

10 


”For en fjord, en bugt i vestlig kuling, 

og på bommen otte gange rundt, 

Klubbens 50 års jubilæum i 1961 festligholdes 

med bl.a. endnu en revy på Industripalæet og distancesejlads 

Korshavn-Horsens. Juniorleder 

John Christensen stoppede, efter en periode som 

klubbens yngste leder af ungdommens 

aktiviteter. 

Der opstod skænderier med fiskerne 

i Korshavn om benyttelsen 

af klubbens bro. Ved en henvendelse 

til Ministeriet for offentlige 

arbejder, blev det oplyst at den 

som havde bekostet broen, også 

kunne bestemme hvem som kunne 

benytte denne. 

Der bliver igen formandsskift i 

1963, hvor fabrikant P.H. Høffner 

overtales til at lade sig vælge. Isen 

har været hård ved Korshavnbroen 

som genopbygges, og sam- 

og når søen selv besørger spuling, 

- det er dejligt, det er dansk og sundt.” 

men med en ny ophalervogn giver det klubben en 

økonomisk udfordring, hvilket klares ved en 

klækkelig stigning af havneafgiften. 

Henning Krogh Sørensens selvbyggede KDY 15 kvm J382 døbes og 

søsættes ved standerhejsningen 1969.


Klubben har nu 2 æresmedlemmer, 341 medlemmer 

og 41 juniorer samt 110 fartøjer. Mange unge 

medlemmer får foden på eget dæk, idet de bygger 

BB-jolle, junior- og Liljebåde. Liljebådsbyggerne 

danner egen afdeling med Bjørn Andersen som 

formand. 

Formand P.H. Høffner ønsker efter 3 år på posten 

at blive afløst, assurandør P.Dirckinck- 

Holmfeldt vælges. Den genopbyggede Korshavnbro 

holdt ikke, så ved Militærets hjælp bygges en 

helt ny, som i materialer kom til at koste klubben 

8.500 kr. Interessen for kapsejlads er stor, så der 

arrangeres 7 årlige sejladser, inkl. Fyn Rundt og 

Korshavnstævnet. Fyrvæsnet slukker ledefyret i 

Korshavn. Efter forhandlinger med Valdemar 

Slot og Fyrvæsnet overtager klubben selv pasning 

af fyret. 

Klubhuset får 

installeret gasradiatorer 

til opvarmning, 

hvilket 

medførte øget 

deltagelse i vinterens 

klubaftener. 

Foråret 1969 

starter med valg 

af ingeniør Poul 

Svarrer som formand, 

der på 

efterårsgeneralforsamlingen 

kunne berette om 

en yderst vellykket 

sæson. 

70’erne 

70’erne starter 

med kontingent og 

afgiftsforhøjelser til en altid slunken klubkasse. 

Det skulle vise sig ikke at være sidste gang forhøjelser 

ville forekomme. De fleste af klubbens aktiviteter 

bliver afholdt i Korshavn, der som følge 

heraf får nedgravet vand- og elledninger ud til 

broen. 

Af arrangementer var bl.a. landsjuniorstævne i 

Korshavn, og DM for Folkebåde med 55 deltagere. 

Som ledsagebåd til juniorbådene købes Folkebåden 

FD 360 der døbes ”Albani Junior”, og flå- 

den udvides med en ny Drabant 22 i glasfiber. 

Ved formandsvalget i 1975 afgik Poul Svarrer, 

men blev siddende i bestyrelsen. Klubbens kasserer 

Valdemar Christensen tog en kasket mere på, 

og blev valgt som formand også. Succesen med 

Folkebåden FD 360 var så stor, at man besluttede 

at sælge 2 juniorbåde, og købe en Folkebåd mere. 

1978 afløser ingeniør John Christensen sin far 

Valdemar Christensen på formandsposten. 

I forbindelse med Fyn Rundt bliver Korshavnbroen 

beskadiget, et nyt brohoved koster klubben 

85.000 kr. Farvandsvæsnet ønsker at nedlægge 

båkerne i Korshavn. Bestyrelsen kæmper med 

Valdemar Slot om rettighederne til arealerne 

hvorpå båkerne står. Til sidst får båkerne lov at 

bestå, og klubben overtager vedligeholdelsen. 

Deltagerne ved landsjuniorstævnet i Korshavn 1971 slæbes ud på kapsejladsbanen 

under ledelse af Valdemar Christensen. 

80’erne til 1986 

Klubben fremsender tilbud til Valdemar Slot om 

køb af Korsøre, men ejeren reagerer ikke. Det 

forsøges nu om Dansk Sejlunion vil gå ind i sagen. 

Under ledelse af Arne Levus oprettes en optimistafdeling, 

som hurtigt får 38 medlemmer. Det viser 

sig at optimistafdelingen bliver rigtig driftig. 

På Kanalen sejles 2 dage om ugen, og der køres til 

stævner i Lillebæltskredsen næsten hver weekend 

11

12 


i sæsonen. Optimisterne deltager også i alle Lillebæltskredsens 

sommerlejre, ligesom afdelingen 

afholder flere kredssejladser i Bregnør, med op til 

80 deltagne optimister. Den 3. oktober 1984 mistede 

klubbens medlemmer deres meget afholdte 

æresmedlem Hans Jensen, der døde i en alder af 

85 år. 

I 1985 får optimistafdelingen ny leder, og for første 

gang i klubbens historie blev det en pige, idet 

Dorthe Sørensen overtog afdelingen efter Arne 

Levus. Fyn Rundt vokser stadig, og kræver efterhånden 

så mange hjælpere, at næsten alle klubbens 

aktive medlemmer er involveret i arrangementet. 

Ved forårsgeneralforsamlingen 1985 måtte klubben 

igen have ny formand, da John Christensen 

efter 7 år på posten, var valgt ind som formand i 

Dansk Sejlunion. Som Odense Sejlklubs 17. formand 

vælges ekspetitionssekretær Svend-Jørgen 

Brodersen. Hans tætte relationer til de kommunale 

systemer, resulterer i bl.a. etablering af Pplads 

i ”Lunden” og grejskure til optimister og 

ungdomsafdeling. 

Optimisterne på kreds-sommerlejr ved Thorøhuse 1982. 

Klubbens forestående 75 års jubilæum kom til at 

præge bestyrelsens arbejde frem til 1986. 

Odense Sejlklubs 75 års jubilæumsskrift kan 

læses, og downloades fra hjemmesiden 

www.odensesejlklub.dk/klubben.


Sejlklubbens formænd 1911—1988 

H. Ranmar Rander Arnold 

Laurits 

Nielsen 

P.K. Grundlev 

Torben 

Andersen 

P. Dirkinch 

Holmfeldt 

Jacob 

Nielsen 

Jørgen 

Ørnberg 

P.H. Høffner 

Poul 

Svarrer 

Christensen 

Valdemar 

Christensen 

Kaj S. 

Rhode 

1911-1913 H. Ranmar 

1914-1915 Rander 

Nellemann 

Andersen 

1915-1922 Arnold Christensen 

1922-1924 Kaj S. Rhode 

1924-1926 Nellemann Andersen 

1926-1935 Toldassistent L. Thuesen 

1935-1943 Laurits Nielsen 

1943-1947 Jacob Nielsen 

1947-1954 P.K. Grundlev 

1954-1959 Jørgen Ørnberg 

1959-1963 Torben Andersen 

1959-1966 P.H. Høffner 

1966-1969 P. Dirkinch Holmfeldt 

1969-1975 Poul Svarrer 

1975-1978 Valdemar Christensen 

1978-1985 John Christensen 

1985– 1988 Svend Jørgen Brodersen 

John 

Christensen 

Svend Jørgen 

Brodersen 

L. Thuesen 

13

14 


Søvejen til Odense Sejlklub 

Under indsejling holdes de røde mærker om Sb, 

hvide om Bb. Farvandet indenfor Gabet er ikke 

fyrbelyst og kan ikke besejles i mørke uden 

særlig lokalkendskab. Under indsejling fra Gabet 

Fyr, kan fartøjer med ikke over 1¾ meters 

dybgående passere Østerløbet, der ikke er afmærket, 

men som går i retningen SSV (186ᵒ) 

Vores fjord 

Af Annalise Jørgensen 

Når man taler med sejlere fra kystnære klubber, 

hører man ofte, at det må være træls at skulle sejle 

så langt og være bundet af, at skulle følge en 

sejlrende så længe, før man er ude på åbent vand. 

Det kan også umiddelbart se ud til at være en 

hæmsko for at komme ud at sejle, og nogle kan da 

heller ikke affinde sig med det, og flytter til andre 

havne. Vi andre der er blevet , og forhåbentlig 

og ved den sydlige ende er markeret ved Odense 

Sejlklubs bøje. Herefter følger man det afmærkede 

løb. 

Således var søvejen beskrevet ved klubbens 25 

års jubilæum i 1936. 

gælder det også kommende medlemmer i klubben, 

kan dog se charmen ved turen på fjorden. 

Vinden kan være lige imod, når du starter, og da 

man ofte er lidt utålmodig med at komme af sted, 

ja så er maskinen i gang det første stykke. Da bølger 

i kanalen og på fjorden er særdeles fraværende, 

kan man benytte tiden til at få stuvet alt det 

væk, som vi nu engang slæber med. Har du allerede 

gjort det inden afgang, så kig dig godt omkring. 

Der er garanteret ikke to ture, der er ens. 

Vejret er skiftet fra sidste tur, naturen på begge 

sider af kanalen har ændret sig, selv om det måske 

kun er en uge siden du var her sidst. 

En hyppig gæst på fjorden, er prammen med kul til Vattenfall.


Du kan nyde, at den gamle losseplads, der blev 

udlagt til rekreative formål for et par år siden, er 

blevet flot med sit kuperede terræn. Du kan måske 

se nogle mountainbikere, der dyster på 

”puklerne”, eller følge nogle personer, der har 

lånt kanoer eller kajakker, og som må sande, at 

det ikke er så nemt, som det ser ud til. 

Du kan også lige nå at få et kig til Sorthusene, der 

anvendes som jagt- eller fiskerhytter, inden man 

ser en hel flok heste, der græsser her på det nordligste 

Stige Ø, ja, de vover sig endda sommetider 

Hele sommeren er der heste på Koholm. 

helt ud på spidsen, selv om navnet er Koholm. 

Når du er ved at være ude af den gravede rende, 

kan du tænke på, at det første skib til Odense passerede 

her for 200 år siden, nemlig i 1803. 

Selv om du måske nu har sat sejl, og de skal trimmes, 

er der nok alligevel tid til at se på omgivelserne. 

Klintebjerg med sin lille havn og Vigelsø på 

den anden side, som i dag er ejet af Miljøministeriet, 

og hvor de tre fjordkommuner Nordfyn, Kerteminde 

og Odense driver naturskole i de gamle 

forpagterbygninger. Hele området er i øvrig udpeget 

som EU-habitatområde, så der er restriktioner 

for, hvor man må færdes. Fra søsiden kan du 

imidlertid sagtens få et indblik i det rige fugleliv, 

der er på øen. Når det er yngletid, er det næsten 

ikke til at få ørenlyd for alle de fugle, der flyver til 

og fra rederne. 

I hele fjorden er der mange små øer både naturlige 

og menneskeskabte. Fælles for dem alle er, at 

der yngler mange fugle, som man kan have stor 

glæde af at iagttage. Vi skal blot huske på, at de 

skal have ro i yngletiden fra 1. april – 15. juli. I 

den periode må man ikke komme i land på disse 

øer. 

Du har selvfølgelig kunnet se den store portalkran 

på Lindø under hele sejladsen på fjorden, 

men vi kommer jo helt tæt på Odense Stålskibsværft 

– Lindø, som blev indviet i 1959. Den første 

portalkran, fra 1969, væltede som bekendt under 

orkanen i december 1999, men allerede i maj 

2001 kunne man indvie en ny kran, så vi sejlere, 

når vi kommer ude fra Kattegat, er sikre på, at vi 

er på rette vej. I 2006 kunne man følge verdens 

største containerskib ”Emma Mærsk” på hendes 

vej ud til åbent vand. 

Værftet er nu desværre under afvikling, men 

mange gode kræfter forsøger at samle området 

som Lindø Industripark. 

Ja, nu kan vi allerede se ud til havet, og så skal vi 

vælge. Skal vi nu følge ”damperrenden”, den afmærkede 

rute, eller skal vi sejle hen til de opbyggede 

stenøer med båkerne, inden vi drejer af, og 

sætter kurs ud af fjorden. Ja, det er helt op til den 

enkeltes temperament og bådens dybgang. Under 

alle omstændigheder er der stadig nok at se på. 

Der er f.eks. Munkebo Bakke, der med sine 58m 

er højt hævet i landskabet. Ydermere byggede 

Munkebo kommune i 1993 et udsigtstårn, doneret 

af A.P. Møller-fonden. Fra tårnet er der udsigt 

over Odense Fjord, Kerteminde Fjord og Kertinge 

Nor. På klare dage yderligere til Samsø og Storebæltsbroen. 

Vi skal videre, for nu kan vi jo også klart se Enebærodde 

Fyr, der markerer sejlrenden gennem 

Fiskegarn på fjorden. 

15

16 


Gabet, det smalle farvand, der skiller fjorden og 

Kattegat, og hvor strømmen kan løbe med et par 

knob. Fyret og tilhørende fyrmesterbolig blev opført 

i 1895. I dag er fyret automatiseret og fyrmesterens 

hus er fritidsbolig. Enebærodde er i øvrigt 

Fyns største hedeområde, bevokset med enekrat. 

Det hele bliver afgræsset af kvæg, og man kan 

ofte se flokken ligge ved strandkanten. 

Se, nu er vi faktisk på åbent vand. Der er måske 

masser af luft og bølgerne kommer rullende. Så 

kan man da glæde sig over, at på første del af turen, 

var vandet som et stuegulv, hvis man altså 

bedst kan lide sejladsen på den måde. Omvendt 

Nordisk Krydser D 24 på kryds i kanalen 1957. 

kan man på vej ud af fjorden glæde sig til bølgerne 

og en selvfølgelig mere fri sejlads, som åbent 

vand giver. 

Der er altså oplevelser for enhver smag, når du 

har båden liggende i Odense Sejlklub. Vi er glade 

for vores fjord og glade for, at de forskellige offentlige 

instanser, interesseorganisationer og andre 

foreninger med tilknytning til fjorden er meget 

opmærksomme på, at Odense Fjord skal have 

det så godt som muligt. 

P.S. Husk at begynde artiklen bagfra, når du sejler 

hjem til Odense Sejlklub.


Tradition for selvbyggede både 

Gennem generationer har der i Danmark 

været tradition for bådebyggeri. 

Det har også været gældende i Odense 

Sejlklub, selvom de fleste sejlere i dag 

køber en ny eller brugt serieproduceret 

færdigbygget båd fra et industrialiseret 

bådværft i Europa. 

Odense sejlklub har haft mange medlemmer som 

mestrede kunsten at bygge både i træ. Tilbage i 

30’erne er det kendt at mindst 7 selvbyggede 

spidsgattere, 1 40 kvm ketch og 3 motorbåde blev 

søsat på Stige Ø. Midt i 60’erne var det unge 

mennesker som byggede joller, Liljebåde og KDY 

15 kvm juniorbåde, ligeledes i træ. 

Op gennem 70’erne og 80’erne blev træ til skrogbygning 

afløst af ”vedligeholdelsesfri” glasfiber. 

Der opstod nærmest en revolution i nye bådtyper, 

der blev tilbudt til medbyg og selvaptering. Rigtig 

mange medlemmer i Odense Sejlklub fulgte tiden, 

og gav sig i kast med selvaptering af færdigstøbte 

skrog. Der blev bygget både til kapsejlads 

og familiebrug. Bådenes længde svingede fra 22 

til 39 fod. Hvor bådene tidligere kun var sejlfø- 

Marinus Nielsen i gang med opsætning af spanter. 

Selvbyggede 15 kvm spidsgattere i 30’erne. 

17

18 


Selvbyggerne ved en halvfærdig Liljebåd på ” Hunderuplund”. 

rende, blev der nu også monteret indenbordsmotor 

i dem alle. 

Selvbyggerne i 1965 

Mange medlemmer af Odense Sejlklub ofrer deres 

fritid på at bygge 7 meters Liljebåde og 5 meters 

plastic Sniper i gammel bondegård og nedlagt 

mejeri. Bl.a. samles otte vidt forskellige mennesker 

i alle aldre og med næsten alle professioner 

hver aften og hver weekend i den gamle ejendom 

”Hunderuplund” i Odense, hvor de hver især 

bygger store smukke Liljebåde. 

Den yngste er 18 år, den ældste omkring de 40. 

Én er gymnasiast, én er ølmand, og én er dekoratør. 

Det eneste de har til fælles er, at de er medlemmer 

af Odense Sejlklub – og så altså at de kan 

lide at bygge både. De hedder Bjarne Marcussen, 

Lars Johansen, Ole Larsen, Per Jensen, Kurt 

Holm, Niels Jørgen Jensen, Palle Jørgensen og 

Bjørn Andersen, og ingen af dem er fagmænd på 

bådebyggeriets område. 

Bådene bygges med simple redskaber, lånt hos 

venner og bekendte. Træ, finerplader, skruer og 

beslag skaffes på slump gennem ”gode forbindelser”. 

De otte amatørbådebyggere regner med at 

være færdige inden Odense Sejlklubs standerhejsning 

til foråret. 

Et af de seneste træbåde der blev bygget på amatørbasis, 

var Henning Krogh Sørensens KDY 15 

kvm, som blev bygget i et skur bag forældrenes 

hus på Vendersvej, og var klar til søsætning og 

dåb ved standerhejsningen 4. maj 1969. 

Henning på sit interimistiske bådværft.


Galeasen S/Y SAIDA III, som i perioden 1950 – 80 var 

hjemmehørende i Odense Sejlklub. 

En fortælling af Finn Høffner 

P.H. Høffner om bord på SAIDA III, som havde fast plads på kanalsiden af den yderste bro. 

SAIDA III blev bygget i 1913 på Poulsens 

Træskibsværft i Rudkøbing efter 

tegninger for de legendariske toldkrydsyachter, 

der blev bygget i Odense 

på N.F. Hansens Træskibsværft, der lå 

der, hvor Lind Hansens Vej ligger i dag 

(Lind Hansen var far til N.F.Hansen). 

SAIDA III blev dog aldrig toldkrydsyacht, men 

solgt til Langelands Korn under navnet Record, 

hvor hun sejlede med korn i det sydfynske i tiden 

på grænsen mellem sejl og motor. Hun var bygget 

uden motor, men fik senere installeret en 10 hk., 

6 cylindret dieselmotor. 

Besætningen bestod af en skipper og en skibsdreng. 

Sejlskibsæraen ebbede ud og SAIDA III 

blev solgt til Nordysk Sejlerskole i Thisted, hvor 

hun hver sommer sejlede med elever, 12-15 stk. 

på sommertogter i Limfjorden og Kattegat. 

I 1950 blev hun købt af min farfar Peter Hugo 

Høffner, der længe havde været forelsket i 

"Viking" af Svendborg, der er ejet af familien Petersen, 

der ejede Foska Møllen. Som skoleskib 

sejlede hun under navnet Liv. SAIDA III blev 

hentet hjem fra Thisted af min farfar, far og 2 

gode venner til en ombygning, hvis omfang kom 

noget bag på min farfar. 

Ombygningen stod et mindre træskibsværft inde i 

Odense Kanal for cirka over for kajakklubben. 

Indehaveren blev kaldt den "hellige". 

Min farfar måtte i 1950 betale ca. kr. 275.000 for 

istandsættelsen, da det viste sig, at SAIDA var i 

19

20 


væsentlig dårligere stand end først antaget, og 

samtidig kunne min farfar ikke få det eksklusivt 

og godt nok. 

På hans fabrik blev der støbt og drejet beslag, 

koøjer, korfinagler, septrer og meget mere i bronze 

(herfra min glæde ved guld og glimmer), så da 

hun endelig i 1951 var færdig, var hun vel den 

smukkeste lystyacht i Danmark. 

Og nu begyndte en lang og lykkelig tid som sommerbolig 

for min farfar og farmor og senere min 

bror og jeg. SAIDA gjorde mange rejser bl.a. til 

London (hvor vi havde brand ombord ude i Nordsøen), 

Paris, Brüssel, Amsterdam. Stockholm, 

Oslo og mange, mange flere steder. 

Finn Høffner med hånden på eget ror. 

Mit eget forhold til SAIDA III begyndte i 1952, 

hvor jeg på årets sommertogt i juli måned blev 

undfanget i den styrbords forkahyt og ankom rettidigt 

den 27. april året efter, for som 3 uger gammel 

at komme med på første tur. 

Siden blev det til, at min bror og jeg brugte alle 

sommerweekender (01.05 - 15.10) og syv ugers 

sommertogt ombord sammen med vore elskelige 

bedsteforældre. 

Før og efter sommerferien flyttede vi hver weekend 

SAIDA III rundt om Fyn til en ny havn, hvor 

de "gamle" så hyggede sig, til vi kom næste weekend. 

Det var en meget, meget dejlig tid, som desværre 

fik et knæk, da min farmor døde i 1974. 

Rutinen fortsatte, selv om min farfar savnede min 

farmor noget så "skrækkeligt". SAIDA III er også 

skyd i, at jeg blev gift med Jane. Vi mødtes første 

gang i 1969, hvor vi var i Helsingør, og min farfar 

skulle besøge Janes far, der var indkøbschef på 

Helsingør Værft og kunde ved fabrikken i Vissenbjerg. 

De skulle spise middag på Hotel Marienlyst, og 

min bror og jeg skulle beværte Jane og hendes 

søster Helle. Vi lokkede dem ned ombord og forsøgte 

at være ”smarte”, men de var alt for dydige. 

Det hjalp dog senere, og Jane var faktisk kun 14 

år. 

Da min farfar var 82 i 1980 sagde han: ”Jeg kan 

ikke mere, nu er SAIDA jeres drenge”. Det kunne 

min krakilske far selvfølgelig ikke acceptere, og 

han fik lavet så meget vrøvl og ballade, at det 

endte med, at han på mystisk vis fik overdraget 

den største del af båden. 

Vi besluttede herefter at sælge SAIDA III. En 

tysk tandlæge meldte sig som køber, og 

handlen blev indgået, og en dag i juni måned 

skulle vi hjælpe ham med at sejle fra Stige til 

Svendborg. (75 sømil på 7,5 time, jo den 

gamle dame kunne sejle hurtigt). 

Turen gik fint i NV kuling, og pludselig stod 

vi på kajen i Svendborg og skulle sige farvel 

til en båd, der havde været vores halve liv. 

SAIDA III, nu med nyt navn, ”Grace Aglaia” var 

ikke mere vores. Jane siger, jeg græd i 2 dage. For 

mig var SAIDA ikke en død ting men en levende 

del af familien, én som aldrig svigtede. 

Den tyske tandlæge foretog lange rejser med SAI- 

DA III, og i 1983 sejlede han ud på verdenshavene. 

Efter et besøg i Carracks var han og hans besætning 

sejlet sydpå i roligt vejr. Alle faldt i søvn i det 

varme vejr, og pludselig rystede det gamle skrog, 

SAIDA III havde ramt et skiffer rev, og da oliefiltret 

var stoppet på grund af uren dieselolie, drev 

SAIDA III lige ind i brændingen, hvor hun blev så 

medtaget, at hun måtte opgives. 

Da oplysningen om forliset nåede Odense, blev 

der grædt endnu en tåre, og vi takkede forsynet 

for, at min farfar ikke skulle opleve dette.

1955 


Hans Jensen og Søren Nielsen ved flaget. Yngste junior og Valdemar Christensen ved standeren. 

Traditionerne holdes i hævd 

Billederne viser standerhejsning på flaghøjen med 50 års mellemrum. Ældste senior hejser flaget, og yngste 

junior sætter standeren. Formændene er Jørgen Ørnberg og Tom V. Kaspersen. 

2005 

Jørgen Seltoft ved flaget og yngste junior ved standeren. 

21

1986. 

22 


Logbog for klubbens seneste 25 år 

På forårsgeneralforsamlingen havde bestyrelsen 

en virkelig stor overraskelse til den mangeårige 

sekretær Jørgen Seltoft. 

Under et bragende bifald udnævntes han til æresmedlem 

med indrammet æresdiplom og formandens 

smukke hyldesttale i tilgift. Den intetanende 

sekretærs ansigt var et stort spørgsmålstegn ved 

udnævnelsen, som han så ærligt havde fortjent. 

Den, som skriver dette historiske afsnit, har haft 

stor hjælp af Jørgens omhyggelige og let læselige 

protokolføring gennem næsten et kvart århundrede. 

Den 15. juni fejrer Odense Sejlklub sit 75 års jubilæum 

med en stor fest, musik og festfyrværkeri. 

Der var mange gaver, deriblandt 11 optimistjoller 

og stort tilskud til en ny folkebåd til juniorafdelingen. 

Der udgives et jubilæumsskrift om klub- 

ben. Bestyrelsen vedtager at indføre en ordning 

med pligtarbejde. Odense Sejlklub bliver tilmeldt 

frihavnsordningen vedr. Stige Ø. Fremtidsplanerne 

for Stige Ø drøftes fortsat, og forhandlinger 

med Odense kommune indledes med henblik på 

at overtage havnen. 

1987. 

Klubben forsøger at købe en andel af Korsøre, 

men det mislykkes. Kommunen fremlægger planer 

for Stige Ø vedr. et rostadion til debat, og 

ungdomsafdelingerne deltager i DIF's store 

sportsudstilling i Rosengårdscenteret. 

1988. 

Ungdomsafdelingen køber en ny Nordisk Folkebåd 

nr. 1020 som døbes "Svanen". Efter mange 

overvejelser forsøger man med held at tage både 

op med kranvogn. O.S. modtager 4 stk. Mini 12- 

Ungdomsafdelingens nye Nordisk Folkebåd døbes "Svanen".


metre. Udnyttelse af disse lykkedes ikke, og bliver 

så overdraget til sejlklubben "Frem". Vort klubabonnement 

på "Sejl & Motor" med egne meddelelser 

ophører, idet bladet udgår. Fremover udgives 

vort eget blad "Klubnyt" hver måned. 

FYN RUNDT har nu deltagelse af 1158 både. 

1989. 

Marinus Nielsen udnævnes til æresmedlem og 

Søren Scavenius Andersen bliver ny formand, 

idet han afløser Svend-Jørgen Brodersen. 

Konkrete oplæg vedr. Stige Ø og overtagelse 

af havnen via en selvejende 

institution udarbejdes af de tre sejlklubber 

OS-SFO og OY. De mange års 

forhandlinger om dette med Odense 

Kommune fortsætter. Fyns Amts fredningsnævn 

besigtiger Korsøre grundet 

den øgede aktivitet som bl.a. FYN 

RUNDT forudsager. Der bliver i den 

forbindelse stillet flere krav til Odense 

Sejlklub, som også bliver opfyldt. 

Samtidig får Jægerhotellet i Korshavn 

ny ejer, som tilsyneladende ønsker 

sejlklubbens bro fjernet fra Korsøre, 

hvilket ikke lykkes. 

1990. 

Æresmedlem og kasserer Valdemar 

Christensen afgår ved døden. 

Juniorafdelingen kunne fejre 40 års jubilæum i 

februar. 

FYN RUNDT har rekorddeltagelse og kulminerer 

med 1179 tilmeldte både. "Buksesnedkeren" fra 

Sletten sætter omsejlingsrekord med tiden 

13.59.27. TV og pressens interesse for sejladsen 

er meget stor. 

Klubhuset bliver udvidet med baderum, både på 

dame og herre siden. 

1991. 

Odense Sejlklub indgår i DS's Fynkreds i stedet 

for Lillebæltskredsen. Begrundelsen herfor er, at 

optimisterne så ikke skal køre så langt til stævner. 

Odense Havnevæsen foretager en yderst tiltrængt 

uddybning af havnen på Stige Ø. I forhandlingerne 

med Odense Kommune om overtagelse af havnen, 

er der opnået principiel enighed. Der lægges 

nyt tag på klubhusets sydfløj, og her opsættes 

loftslameller. I nordfløjen udlægges ny gulvbelægning. 

FYN RUNDT som har 972 deltagere, får 

pålagt at benytte en særlig udlagt sejlrute ved 

passage af byggeriet af Vestbroen. 

1992. 

Der stilles skærpede krav til miljøaffald på Stige 

Ø. Optimister og juniorer samles i én ungdomsafdeling, 

for herved at gøre overgangen fra jolle til 

kølbåd mere smidig. 

Projekt Rostadion henlægges foreløbig. Der 

mangler politisk og økonomisk baggrund. 

I Fyn Rundts rekordår 1990 styres bureauet af Ella Jensen med 

hjælp af Kirsten Hansen og Annelise Sørensen. 

1993. 

Overtagelse af havnen er nu en realitet ved oprettelse 

af den selvejende institution " Lystbådehavnen 

Stige Ø". Institutionen styres af de 3 sejlklubber 

som benytter havnen (OS - SFO -OY). Klubbens 

love revideres som á jour-føring og for en 

mere nutidig formulering. Klubhuset får en kraftig 

renovering udvendig. 

For at give nye medlemmer af klubben en bedre 

introduktion i klublivet, udarbejdes der en introduktionsskrivelse. 

FYN RUNDT deles op i to baner, henholdsvis Øst 

og Vest om Sprogø, idet Vestbroens frihøjde ikke 

er stor nok til de største af de deltagende både. 

Deltagerantallet er faldet til 697 både. 

1994. 

Carl Marcussen udnævnes til æresmedlem på 

efterårsgeneralforsamlingen. Men desværre kun 

23

24 


for en kort tid. Han afgår ved døden 

inden årets udgang. 

Med stor portobesparelse udsendes 

"Klubnyt" nu som postbesørget blad. 

Klubben tiltræder en forsikringsrabatordning 

med Codan. 

Odense Sejlklubs piger organiserer 

sig i klubben med en pigesejlerafdeling. 

De sejler i ungdomsafdelingens 

folkebåde om sommeren, og hygger 

sig i klubhuset om vinteren. Helle 

Kaspersen er den udfarende kraft og 

talskvinde for pigesejlerne. 

Broerne på Stige Ø issikres med luftkompressoranlæg. 

Masteskuret renoveres 

med ny klædning og døre. 

1995. 

Ved forårsgeneralforsamlingen vælges 

Henning Krogh Sørensen til ny 

formand for klubben, og afløser således 

Søren Scavenius Andersen. 

Klubbens reglement revideres som 

følge af tidens udvikling. Drejeskiven 

ved beddingen får en tiltrængt 

renovering, til stor glæde for bådejerne. 

Deponeringspladsen på Stige 

Ø, som gennem mange år har været 

årsag til en meget stor lastbilstrafik 

forbi klubben, er endelig lukket. 

Ungdomsafdelingen glæder sig over dåben 

af 4 nye optimistjoller, som er doneret 

af Albani Fonden og Den Danske Bank. 

Som noget nyt flyttes datoen for afholdelse af distancekapsejladsen 

med start fra Klintebjerg, til 

Vinteren 1996 var hård ved broerne på Stige Ø. 

Henning Krogh Sørensen ved standerhejsningen 1995 

som nyvalgt formand. 

september måned for at være Odense Sejlklubs 

bidrag til "Fjordens Dag". 

1996. 

Klubbens tidligere formand John Christensen 

udnævnes til æresmedlem, og kasseren 

Ella Jensen indfører et nyt medlems- og finanssystem 

med girokort udskrevet på EDB. 

Klubhusets køkken renoveres med nye køkkenelementer 

og der installeres opvaskemaskine. 

I "Institutionen Stige Ø" drøftes planer for 

havnen og området på Stige Ø. Oplægget forelægges 

Odense Havnevæsen og genforhandling 

af kontrakten med Odense Kom-


mune forsøges. Renovationsordningen med bl.a. 

miljøaffald udbygges. 

Ungdomsafdelingen starter et nyt begreb 

"OPTIMAN", et arrangement hvor de unge sejlere 

både kører på mountainbike, sejler optimistjolle 

og padler i kano. 

Under isvinteren sidst på året, ødelægges 

brostykket mod Odense Kanal helt af isflager, der 

skubbes ind i bropælene af en forbi sejlende 

kulpram. 

1997. 

Det ødelagte brostykke udskiftes med en udgift 

på en 1/4 million til følge. "Institutionen Stige Ø" 

søger erstatning for skaderne, hvilket ikke lykkedes 

og således opgives. Som noget positivt accepterer 

både Odense Havnevæsen og Odense Kommune 

"Institutionen Stige Ø"s ønsker under genforhandlingen 

af kontrakten for havnen. 

Ungdomsafdelingen gennemfører "OPTIMAN 97" 

med stor succes. Samme succes smitter ikke af på 

deltagerantallet ved dette års FYN RUNDT, som 

kun opnår 306 deltagere. 

1998. 

I Institutionen påbegyndes arbejdet med at realisere 

de nye planer for havnen og Stige Ø. En mere 

tidssvarende formålsparagraf for Odense Sejlklub 

vedtages, og kassereren tilbyder kontingentopkrævning 

via PBS. 

OS-Havariforening opløses efter 66 år, og restformuen 

tildeles ungdomsafdelingen med den passus 

at pengene kun må benyttes til at "forsøde de 

unge slikmunde". 

Odense Sejlklub deltager i en større høring med 

Fyns Amt, som bl.a. ønsker især biltrafik minimeret 

på Korsøre. Vi bidrager kun beskedent i nedslidningen, 

og protesterer kraftigt mod ønsket om 

at flytte FYN RUNDT. Korsøre er i øvrigt blevet 

50 % større indenfor de seneste 50 år. 

For at skaffe plads til ungdomsafdelingens og 

FYN RYNDTs grej, anskaffes 2 containere, som 

opstilles på Stige Ø. 

Et meget gammelt ønske i klubben går pludselig i 

opfyldelse, da det lykkedes at købe en trediepart i 

Korsøre. Nu kan FYN RUNDT afholdes på egen 

grund, og klubbens broanlæg sikres sin placering 

i fremtiden. 

FYN RUNDT afholdes samtidig med den store 

folkefest i forbindelse med åbningen af den nye 

Østbro over Storebælt. 

Odense Kommune afholder borgermøde på den 

gamle losseplads, og efterlyser ideer til dens 

fremtidige udnyttelse. OS-formand Henning 

Krogh Sørensen deltager og foreslår en ny lystbådehavn 

i forbindelse med et rostadion. 

1999. 

Nye sejladsfærdigheder skal prøves, hvis 

der skulle komme et rostadion på Stige Ø. 

Tom Pedersen instruerer Leif ” Nanok”. 

Al begyndelse er 

svær. 

Sådan kan det gøres. 

"Institutionen Stige Ø"s havneplaner konkretiseres. 

Der skitseres flere muligheder for ophaling, 

f.eks. en travelift, men der er stor interesse for en 

speciel trailer/traktor. 

Klubhusets nordfløj får en tiltrængt og ny vægbeklædning 

udvendig. Klubhusets møblement står 

til udskiftning, hvorfor der søges kommunalt tilskud 

til formålet, men det bliver afslået. Der søges 

tilskud fra A.P.Møller - Fonden til en større 

reparation af ungdomsafdelingens Folkebåd 

"Gækken". Også her får vi afslag, men vi reparerer 

den selv for små penge. 

25

26 


Pusle II, Annika og Øsen før målstregen ved 7-timers sejlads. 

Begrebet ungsenior indføres, så de ældste medlemmer 

af ungdomsafdelingen kan fortsætte, og 

således stadig sejle i folkebådene indtil 25 års 

alderen. Betingelsen for at være ungsenior er at 

der ydes en aktiv indsats i afdelingen. 

Odense Sejlklub får hjemmeside på internettet 

med adressen www.odensesejlklub.dk. Denne 

oprettes og vedligeholdes af Ove Thode Sørensen, 

der som klubbens web-master også har designet 

og vedligeholder www.fynrundt.dk, der er Fyn 

Rundts egen hjemmeside. 

Kapsejladsen Fyn Rundt fra Korshavn har dalende 

tilmelding og økonomi. Der skal nytænkning 

til for at bevare klubbens mangeårige tradition. 

Flere løsningsmodeller bliver skitseret, inden den 

endelige aftale med Kerteminde Sejlklub, om et 

fælles arrangement med start og mål i Kerteminde, 

bliver til virkelighed. 

Tom Kaspersen indfører en ny sejlads efter modellen 

24-timers sejlads. Den nye sejlads som har 

mål i Korshavn bliver en 7-timers sejlads. Kapsejladsudvalget 

har ligeledes succes med klubmesterskabet 

som sejles i klubbens folkebåde, på en 

bane udenfor Korshavn. Deltagelsen begrænses 

til 9 hold, dette gør at man helst skal tilmelde holdet 

1 år før sejladsen, for at være sikker på deltagelse. 

Klubbens affaldscontainer i Korshavn bliver flittigt 

benyttet af uvedkommende personer. Derfor 

beder vi Kerteminde Kommune om at yde tilskud 

til renovationen, men dette afvises i Kerteminde. 

Der sendes en protest til Fyns Amt over de kritisable 

og utilstrækkelige forhold på de offentlige 

toiletter i Korshavn, dette bliver også afvist. 

En kraftig orkan medfører store skader på Stige 

Ø, særlig hårdt går det ud over mastekranen. I 

Korshavn blæser de to indsejlingsbåker omkuld 

og bliver totalskadet. 

Odense Sejlklubs blad "Klubnyt" trykkes nu hos 

Mammen, idet Fischer Bogtryk er ophørt.

2000. 


Ungdomsafdelingen har nu bestået i 50 år. Desværre 

er medlemstallet dalende. Som en følge 

heraf sælger man den ældste af klubbens 3 folkebåde 

"Gækken". Til stor glæde for optimisterne 

donerer Den Danske Bank os to nye optimistjoller, 

mod at 3 ældre joller med tidligere 

logo skrottes. 

Indretningen i masteskuret er ikke tidssvarende, 

så med gode medlemmers 

hjælp opsættes der nye reoler til masterne. 

De nye reoler giver væsentligt flere 

pladser i skuret, samt en bedre vægtfordeling 

på reolen. 

Kassererens arbejde er efterhånden så 

krævende at bestyrelsen beslutter at anskaffe 

et nyt avanceret Edb-system til 

klubbens regnskab. 

Korshavnbroens formand Bent Okholm 

Hansen har kæmpet med forsikringen 

om de orkanskadede båker. Resultatet 

blev at klubben selv måtte bekoste nye 

båker, også her var det klubbens medlemmer 

som udførte arbejdet. Vandet i 

Korshavn er nu blevet så rent, at pæleormene 

er blevet særdeles aktive. Det er 

yderst påkrævet med en gennemgribende 

renovering af Korshavnbroen. 

Første Classic Fyn Rundt fra Kerteminde 

forløb fint, og både KS og OS kunne glæde 

sig over et godt samarbejde. Som 

stævneleder kunne Ove Thode Sørensen 

glæde sig over stigende antal deltagere, 

ligesom økonomien igen hænger sammen. 

Som attraktion deltager 2 svenske 

60 fods trimaraner, sejltid på distancen bliver 10 

timer. 

Den orkanskadede mastekran på Stige Ø forstærkes 

til lidt tungere løft. Institutionen Stige Ø har 

vedtaget det nye ophalersystem. Ny bedding, der 

skal støbes tørt, er ordret. Drejeskiven skal sløjfes, 

og ophalertrailer med traktor skal aftales i 

detaljer. Blandt klubbens medlemmer diskuteres 

der meget om ophalersystemet, nogle mener at 

det bliver godt, men mange medlemmer er skeptiske. 

Finansiering og forsikringsforhold er fast- 

lagt, men tidsplanen holder næppe til debut for 

udsætning i det kommende forår. 

Dansk Sejlunions bøjer i ”Skidtkrogen”, som i 

mange år er blevet passet af Morten Kristensen, 

bliver overdraget til Sejlklubben Egensedybet. 

Den gamle båke i Korshavn inden den blev orkanskadet. 

2001. 

Ungdomsafdelingen har et stort behov for at kunne 

få en følgebåd med ud til optimiststævner. Bestyrelsen 

søger om tilskud fra Odense Kommune 

til indkøb af en bådtrailer til følgebåden. Tilskuddet 

bevilges og bådtraileren indkøbes. Ungdomsafdelingen 

afholder skolesejlads med folkebådene 

i sommerferien, med stor succes for Odenses skoleelever. 

Der kommer forslag fra Fyns Amt om trafikbegrænsning 

på Fyns Hoved. Fyns Amt indkalder til 

møde hvor lodsejere og Kerteminde Kommune 

27

28 


deltager. Forslaget finder ikke tilslutning fra 

hverken lodsejerne eller Kerteminde Kommune. 

Bestyrelsen fremsender sejlklubbens synspunkter 

skriftligt til Fyns Amt. 

Renovering af Korshavnbroen vedtages. Broen 

skal slås med stålpæle, der indkøbes som brugte 

borerør. Vaskefaciliteterne forbedres af medlemmerne, 

ligesom der etableres flere grillpladser 

med mulighed for læ. Unge tyske sejlere forvolder 

hærværk på vore bænke og borde i Korshavn. Bestyrelsen 

kræver erstatning fra deres sejlklub, og 

får det med beklagelse af hændelsen. 

Odense Sejlklub havde 90 års fødselsdag den 15. 

juni. Da det var en weekend blev dagen markeret 

blandt sejlerne i Korshavn. Klubben havde ingen 

festudvalg på det tidspunkt, 

derfor blev dagen ikke festligholdt 

ved et særligt arrangement. 

Classic Fyn Rundt afholdes 

for 2. gang fra Kerteminde, 

med stigende deltagerantal. 

Nu da flytningen af Fyn 

Rundt fra Korshavn til Kerteminde 

har vist sig at være 

en succes, meddeler Ove 

Thode Sørensen at han ønsker 

at blive afløst som stævneleder. 

Søren Scavenius 

Andersen fra Kerteminde 

Sejlklub (tidligere formand i 

OS) vælges. 

Møblementet i klubhuset er 

nedslidt. Det lykkedes for små 

midler at købe nogle meget pæne brugte borde og 

stole fra TietgenSkolens kantine. Lene Pedersen 

ønsker at blive afløst som klubhusvært. Lene og 

Lars fra "Legato" overtager hvervet ved årsskiftet. 

Ny bedding udføres om sommeren, det giver lidt 

pladsproblemer i havnen. Pladsen planeres med 

ral og der opsættes ny mastekran. Ophalertrailer 

og traktor leveres, forsikringer tegnes og medio 

oktober starter ophalingen. Det nye ophalersystem 

består sin første prøve med bravur. Der er 

enighed blandt de 3 klubber, som er fælles om 

systemet, om at ophalingen er en ubetinget succes. 

2002. 

Det nye ophalersystem har også ved forårets søsætning 

virket perfekt. Enkelte detaljer blev dog 

tilpasset. 

På forårsgeneralforsamlingen var der følgende 

vagtskifter: Ove Petersen blev indvalgt som festudvalgsformand. 

Finn Vinter afgik fra havneudvalget, 

ny formand for havnen blev Niels Chr. 

Nielsen. Ulrik Freisleben blev valgt som kapsejladsudvalgsformand 

i stedet for Tom Kaspersen. 

Classic Fyn Rundt fik ny bestyrelsesrepræsentant 

idet Leif Petersen tog over for Ove Thode Sørensen. 

Socialt samvær ved frokosttid på Stige Ø. 

Ungdomsafdelingen havde fået en donation af 

Jacob Høffner, denne blev brugt til indkøb af 2 

nye "Zoom 8" joller. Afdelingen sælger de 3 ældste 

optimistjoller, til fordel for et nyt storsejl til 

ungdomsafdelings Folkebåd. 

Fyns Amt havde fremsat nogle strenge fredningskrav 

og begrænsninger for adgangen til Korshavn 

og Fyns Hoved. Disse krav blev heldigvis frafaldet 

igen. Havnemesteren ved broen i Korshavn Arne 

Matusjak ønsker at stoppe. Klubben står nu overfor 

et problem med opkrævning af havnepenge. 

Hans Mygh tilbyder at udføre dette hverv i højsæsonen. 

Medlemmernes bevis, for betalt liggeplads


ved broen, er nu det nye frihavnsmærke samt en 

ny OS-stander. 

Classic Fyn Rundt fra Kerteminde havde igen 

fremgang, idet der var tilmeldt 219 både. 14 både 

startede ikke, og 14 udgik. Det blev en god sejlads 

i et vekslende vejr. Efter sejladsen må Søren Scavenius 

Andersen desværre stoppe som stævneleder. 

Ny på jobbet bliver Kerteminde sejleren 

Knud Hammer. 

Kassereren ønsker at gøre kontingentopkrævningen 

mere enkel, så medlemsopkrævningerne deles 

fremover på to terminer: Februar og August, 

jævn fordeling tilstræbtes. 

Det kniber med deltagelsen til vore kapsejladser, 

men ”Go’ nat Lars" og klubmesterskabet er fortsat 

en succes. 

Trykkeriet som udgiver klubbens medlemsblad 

KLUBNYT må desværre lukke. Godt bistået af 

medlemmerne Ove Thode Sørensen og Bent Ok- 

holm Hansen overtager vi selv udgivelsen at medlemsbladet. 

Institutionen "Lystbådehavnen Stige Ø" har genforhandlet 

udløbet af kontrakten på vore arealer 

med Odense Havnevæsen. Det betød en ny skillelinje 

tættere på bagsiden af klubhuset, hvilket gav 

en reduktion af landarealet men også i lejeudgiften. 

Til gengæld fik institutionen rådighed over et 

større areal i" Lunden". 

2003. 

Flagmasten stod for en større renovering inden 

foråret. Dette blev flot klaret ved medlemmers 

frivillige arbejdskraft. 

På forårsgeneralforsamlingen bliver Henning 

Krogh Sørensen efter 8 år på formandsposten 

afløst af Torben Hedelund. Det skal her nævnes, 

at i de 8 år, havde der været afholdt 88 bestyrelsesmøder, 

hvoraf Henning kun har måtte melde 

afbud til 2. Finn Vanggaard overtog formandskabet 

i Institutionen "Lystbådehavnen Stige Ø" efter 

Svend Jørgen Brodersen. Yderligere udnævntes 

I efteråret 2003 startede ”Vestafjord” på at fjerne den gamle bro i Korshavn. 

29

30 


vor kasserer Svend Jensen til æresmedlem. Ungdomsafdelingen 

styres nu af Lasse Køjner og Dan 

Lohmann efter Ejvind Hansens afgang. 

I Korshavn har klubben nu fået myndighedernes 

tilladelse til at renovere og ændre broen. Dette 

arbejde påbegyndes omkring 15. september. Broens 

løber udskiftes og forlænges med 7 meter. 

Tværbroen bliver erstattet med flydebroer af beton, 

som danner læ på indersiden for østlige vinde. 

Finansieringsplan udarbejdet. 

Klubhusets ølautomat er blevet så skadet i forbindelse 

med indbrud i klubhuset, at det ikke er økonomisk 

forsvarligt at reparere denne. Et flot pokal 

skab bliver sat ind i stedet for ølautomaten. 

Dette arbejde udføres også ved medlemmers frivillige 

hjælp. 

Classic Fyn Rundt får igen ny stævneleder, idet 

Ole Sandberg KS afløser Knud Hammer. De gamle 

rundingsmærker ved Lillegrunden og Thurø 

Rev blev sløjfet. Dette gav markante protester 

Kredsstævne i Korshavn for optimister 2005. 

blandt sejlerne, så ved sejladsen i 2004 bliver 

disse indført i banen igen. Sejladsen havde igen 

deltagerfremgang: 223 både tilmeldt - 12 startede 

ikke - 76 både udgik og 135 fuldførte sejladsen. 

Turen rundt om Fyn var præget af meget svag 

vind. 

Det nye ophalersystem har overflødiggjort det 

gamle spilskur og ophalervogne. 

2004. 

Klubhuset får en ansigtsløftning omhandlende 

maling i entre, forstue og toiletter. 

Den nye Korshavnbro er færdig, og bliver indviet 

Pinselørdag med grillstegt gris og rockmusik. 

Posttaksterne bliver ændret, så udsendelse af 

Klubnyt nu er til fuld B porto. 

Der er meget debat om miljørigtig håndtering af 

bundmaling. Institutionen anskaffer afrensningsudstyr, 

som overholder de nye skærpede miljøregler.


Torben Hedelund stopper som formand. Næstformand 

Svend Jensen bliver konstitueret, hvorefter 

bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling 

den 22. september, hvor Tom V. 

Kaspersen bliver valgt som ny formand. 

2005. 

Æresmedlem Jørgen Seltoft stopper som klubbens 

sekretær efter 42 år på posten. Annalise Jørgensen 

overtager sekretær jobbet, og Ove Thode 

Sørensen bliver redaktør på Klubnyt, som samtidig 

får nyt design med farve på omslaget. Jørgen 

Seltoft har sirligt håndskrevet klubbens protokol i 

alle årene. Dette er nu slut, hvorefter protokollen 

bliver elektronisk. 

Vinteren havde været meget blæsende, hvilket fik 

mange vinteroverdækninger til at kollapse, og 

flere både væltede på klodslaget. 

Ungdomsafdelingen mangler tilbud, som kan motivere 

de unge mennesker efter optimistjollen. 

Ved hjælp af sponsorer lykkedes det at leje to 405 

-joller af Sejlunionen, og samtidig købe en brugt 

Laserjolle. 

Ungdomsafdelingen arrangerer kredsstævne for 

optimister i Korshavn. Arrangementet får stor ros 

fra de deltagne klubber. Der er stor aktivitet hos 

de unge sejlere, også på synliggørelsen af afdelingen, 

idet ungdomsafdelingen går på nettet med 

egen hjemmeside. 

2006. 

Klubbens 100 års jubilæum i 2011 nærmer sig. 

Der bliver i den forbindelse nedsat et jubilæumsudvalg, 

som skal forberede aktiviteter til synliggørelse 

af jubilæet. Æresmedlem John Christensen 

tilbyder sig som tovholder. 

På havnefronten sker der nyt, idet det bliver mulige 

at renovere el-forsyningen på broerne, ved 

hjælp af støtte fra A. P. Møller Fonden. Havnen 

får en længe tiltrængt uddybning. Der er ikke 

penge nok i Institutionens kasse til en total oprensning, 

men kun til fjernelse af 2.200 kubikmeter 

slam, hvilket ikke dækker den nordlige ende af 

havnen. 

Der bliver indført en ny måde til afregning af havneplads. 

Der betales nu pr. meter bro, og ikke 

som tidligere bådens areal. Det giver en del diskussion, 

men ender med at blive accepteret. 

For første gang kan der ved standerhejsningen 

hyldes en 75 års jubilar. Det var Viggo Petersen 

som opnåede dette flotte jubilæum. 

Ungdomsafdelingen får sponsoreret de to 405joller 

af firmaet Newtec. Der tilkommer også en 

Laser jolle med støtte fra Albani Fonden. Ungdomsafdelingen 

afholder igen stævne i Korshavn, 

denne gang med 50 deltagere fra flere klubber. 

Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer tildeler 

vores medlem Hans Bach ” Harpunloggen” , og 

titlen ” årets båd” for hans flotte vedligeholdelse 

af Swell kutteren ” Nina Swell”. 

En stormflod i november fik vandet til at stige til 

2.05 meter over daglig vande. Vandstanden var så 

høj, at det gik hårdt ud over inventaret i havnekontor, 

værksted og klubhus. 

2007. 

Æresmedlem Jørgen Seltoft stopper som klubbens 

sekretær efter 42 år . 

Året starter med ”Nytårskur” hvor omkring 45 

medlemmer mødtes på Stige Ø, for at gå den traditionelle 

tur til toppen af affaldsdyngerne på den 

gamle deponeringsplads, hvorfra der kan nydes 

den flotteste udsigt over Odense Fjord. Efter frisk 

luft og god motion, fortsatte nytårskuren med en 

31

32 


velfortjent frokost med medbragt mad og socialt 

samvær. 

Classic Fyn Rundt indfører som noget nyt, en sejlads 

under betegnelsen ”Doublehanded”, en sejladstype 

hvor der kun må være af to personer om 

bord i båden. Denne sejladstype blev taget godt 

imod, med 15 deltagne både. 

Odense Sejlklub blev certificeret som ungdoms- 

Først en spadseretur på Stige Ø. 

Dernæst en god frokost i klubhuset. 

Så er det nye år godt begyndt. 

venlig sejlklub. Dansk Sejlunions formand Carl 

Gerstrøm overrakte ved standerhejsningen et 

synligt bevis på certificeringen, som betyder at 

ungdomsafdelingen er velstruktureret, der udføres 

aktiviteter med henblik på rekruttering af nye 

medlemmer, samt at ungdomsafdelingen har en 

beskrevet politik med visioner for fremtiden. 

Ungdomsafdelingen har længe haft ry for at være 

en hyggeklub og en kanalklub, mere end en sejlklub. 

Men det billede fik Anders Kjær rykket ved, 

da han i år blev Fynsmester i Optimistjolle for Bsejlerne 

og viste, at Odense Sejlerne også kan. 

Ny lov om rygning i offentlige lokaler gør, at bestyrelsen 

tager bestemmelse om, at der ikke må 

ryges i klubhuset eller andre af klubbens lokaler. 

Rygeforbuddet bliver modtaget uden de helt store 

sværdslag. 

Bestyrelsen arbejder på oprettelsen af en senior 

sejlerskole, som i samarbejde med ungdomsafdelingen, 

skal bruge klubbens Folkebåde til undervisningen. 

Der er stor debat om projektet, som 

både har modstandere og tilhængere. 

Odense Havn har opsagt Sejlklubben Frem og 

Odense Motorbådsklubs vinterpladser. Havnen 

vil flytte de to klubbers vinterplads til Stige Ø i et 

samarbejde med Institutionen Stige Ø. Der foregår 

en masse forhandlinger om en ny ophalerplads 

”Vinterplads Nord”, og Frem og OM som 

medlemmer af Institutionen. 

Den 9. november havde bådene på land igen vand 

omkring kølen. I løbet af aftenen steg vandstanden, 

som kulminerede omkring midnat. Vandstanden 

var da steget 1,59 meter. Vandet stod helt 

op til klubhuset, og endnu en gang var havnekontoret 

under vand. Der skete ingen skader, blot 

var der en masse løse klodser og træ som svømmede 

væk. 

2008. 

Klubbens hjemmeside på nettet får nyt layout. 

Moderniseringen giver plads for masse relevante 

informationer om klubben. 

Sejlerskolen har af Torben Hedelund fået udarbejdet 

handlingsplan, formål, regelsæt, struktur, 

omfang og sæson program. Materialet blev finpudset 

af udvalget, med hjælp fra Dansk Sejlunion, 

så der var skabt et rigtig godt grundlag for 

sejlerskolen. John Christensen blev leder af sejlerskolen, 

som fik Finn Vinther som instruktør i 

navigation, og Tom Pedersen, Hans Bach, Svend 

Jensen, John Christensen og Ove Petersen som 

instruktører i praktisk sejlads. Efter et informationsmøde 

i klubhuset, var der tilmeldt 12 sejlerskoleelever, 

som startede med undervisning og 

sejlads i foråret.


En mindre brand i klubhuset, forårsaget af en elkedel, 

sodsværtede hele huset. Bestyrelsen overvejer 

at få etableret en brandalarm til brandvæsenet. 

Ungdomafdelingsleder Jonas Hansen kunne i 

forbindelse med standerhejsningen næsten ikke 

få armene ned, i glæde over en donation fra A.P. 

Møller´s Fond. Pengene var givet til anskaffelse 

af en hurtig gummibåd med trailer, som opbakning 

af de unge sejlere på kanalen og ude til stævner 

rundt i landet. Korshavnstævnet blev endnu 

en gang en succes med over 60 deltagende både. 

Et stævne med rigelig vind og gode sejladser for 

B og A-optimister. 

Der forhandles stadig med Sejlklubben Frem og 

Odense Motorbådsklubs indplacering i Institutionen 

Stige Ø. ”Vinterplads Nord” etableres i Lunden 

overfor Kajakklubben, og er klar til at blive 

taget i brug. 

2009. 

I løbet af vinteren får klubhusets køkken en kraftig 

ansigtsløftning. Der installeres nye skabe og 

hvidevarer. Arbejdet blev udført af klubbens 

Et voldsomt blæsevejr i efteråret 2008, kombineret 

med mange gæstesejlere ved Korshavnbroen 

bevirkede, at en del af pontonbroens fortøjninger 

Bent Okholm Hansen med iturevne fortøjninger til 

Korshavnbroen. 

blev overbelastet og to revet over. Som erstatning 

blev der slået pæle, og etableret glidestyr til fastholdelse 

af broen. Fortøjningskæderne til den 

røde og grønne sideafmærkning ved indsejlingen 

var slidt op, så de fik også fast grund under fødderne 

ved hjælp af stålpæle. Desværre 

brød elektronikken i fyret 

også sammen, og da selve tårnet 

blev efterset for at finde årsagen, 

viste det sig, at en større renovering 

var påkrævet med bl.a. fremstilling 

af nye døre, sandblæsning og overfladebehandling. 

De moderne tider 

nåede også Korshavnbroen, som fik 

installeret internet. 

Odenses borgmester Jan Boye deltog 

i standerhejsningen. ”Som formand 

for bestyrelsen i Odense 

Havn er jeg bekendt med, at der er 

Jonas Hansen med ungdomsafdelingens nyerhvervelse. etableret en ny vinterplads til bådene 

fra Sejlklubben Frem og Odense 

medlemmer. Aktivitetsniveauet i klubhuset har Motorbådsklub, og at institutionen 

været højt. Efter afriggerfesten har der været ban- ”Lystbådehavnen Stige Ø” dermed er forøget med 

kospil, nytårskur, fællesspisninger, pigeaftener, to klubber”, sagde Jan Boye og udtrykte ønske 

teoriaftener for sejlerskolen og ungdomsafdelin- om, at det vil blive til glæde for alle. Hermed var 

gen, suppespisning og en lang række møder. Ind adgangen til den nye ”Vinterplads Nord” en reali- 

imellem har der været kamp om lokalerne. tet og kunne tages i brug. 

33

34 


Som følge af at der i klubben ikke kunne findes 

nye folk til at arbejde med Classic Fyn Rundts 

sekretariat, trak Odense Sejlklub sig ud af sejladsen, 

og overgav den gamle hæderskronede sejlads 

til Kerteminde Sejlklub. 

Finn Vanggaard stopper som forretningsudvalgsformand 

for institutionen ”Lystbådehavnen Stige 

Ø”, hvor hans forhandlinger med kommunens 

ejendomsafdeling og Odense Havn har skabt et 

godt fundament for institutionen. Ny formand for 

forretningsudvalget bliver Jens Duch. 

Sejlerskolen beviste sin levedygtighed, og kunne 

uddele duelighedsbeviser til de første elever. Der 

blev undervist og sejlet hele sæsonen, med et 

fuldttegnet elevhold. 

Der er brug for mange frivillige hænder, til vedligeholdelse 

af plads, bro og klubhus. Havnefoged 

Poul Erik Hjort Hansen får ideen til oprettelse af 

et C-hold. Så nu møder flere af klubbens pensionister 

op, første onsdag i måneden, til hyggeligt 

samvær og forefaldende arbejde. 

2010. 

Odense Sejlklub kunne bryste sig med 2 

flotte certificeringer i 2010. 

Ungdomsafdelingen 

blev certificeret i 

2007, og igen 2010. 

Sejlerskolen opnåede 

certificering efter 

kun 2 års virke. 

Odense Havnevæsen er flyttet fra Stige Ø, og efterlader 

sig flere bygninger. Ungdomsafdelingen 

har længe haft ønske om egne lokaler. Dette blev 

nu en realitet, da de fik overdraget havnevæsnets 

mandskabshus. Efter en renovering med hjælp 

fra forældrekredsen, kunne de unge mennesker i 

forbindelse med standerhejsningen tage deres 

nye domicil i brug. ”De unges hus” rummer opholdsrum, 

gode bade og toiletforhold og et lille 

kontor. Ungdomsafdelingen opnår samtidig certificeringen 

som ” Ungdomsvenlig sejlklub”, for en 

ny treårig periode. 

Efter kun to års levetid kunne Sejlerskolen opnå 

Dansk Sejlunions Certificering. Odense Sejlklubs 

sejlerskole var den fjerde sejlerskole i Danmark 

som kunne leve op til kravene om certificering. 

Klubhuset får en kraftig overhaling. Der opsættes 

varmepumper til afløsning af de gamle gasradiatorer. 

Toiletter fornyes og salen renoveres. 

Broerne på Stige Ø har det ikke godt. Der arbejdes 

på et nyt havnelayout med flydebroer. Et tilskud 

fra Odense Kommune giver mulighed for en 

begyndelse af projektet. 

Der sættes fokus på bestyrelses- og udvalgsarbejdet 

ved indførelse af jobbeskrivelser for alle 

klubbens udvalg. 

Vinteren sætter tidligt ind. Sne og frost fra november 

og resten af året. Allerede i november 

lukker isen havnen på Stige Ø og der opstår store 

is problemer i kanalen. 

2011 

Året starter med den efterhånden traditionelle 

”Nytårskur” med spadseretur på Stige Ø, som på 

grund af det meget glatte føre var afkortet en del. 

Sejlerskolen, pigesejlerne og ungdomsafdelingen 

er i fuld gang med deres undervisning og vintersysler. 

I skrivende stund er planlægningen af Odense 

Sejlklubs 100 års jubilæum i fuld gang. Beretningen 

om klubbens seneste 25 år, er fremkommet 

ved gennemgang af protokoller, medlemsbladet 

Klubnyt og ikke mindst medlemmernes erindringer. 

100 år er gået, men klubben er stadig ung og 

klar til fremtiden.


Sejlklubbens formænd 1988-2011 

Søren Scavenius Andersen 

1988-1995 

Torben Hedelund 

2003-2004 


2004- 

Henning Krogh Sørensen 

1995-2003 

Svend Jensen 

2004-2004 

35

36 


”Nr. 1” på kryds ved klubmesterskab i Korshavn.


Æresmedlemmer gennem 100 år i Odense Sejlklub 

Søren Nielsen 

1922 

Sigfred Andersen 

1962 

Marinus Nielsen 

1989 

Svend Jørgen Brodersen 

2003 

Hans Svarre 

1942 

Valdemar Christensen 

1980 

Carl Marcussen 

1994 

§ 4 i klubbens vedtægter: 

Laurits Thuesen 

1950 

Poul Svarre 

1983 

John Christensen 

1996 

Hans Jensen 

1957 

Jørgen Seltoft 

1986 

Svend Jensen 

2003 

Æresmedlemmer bliver på bestyrelsens forslag valgt af generalforsamlingen. 

For at blive valgt skal 2/3 af de på generalforsamlingen 

fremmødte medlemmer stemme herfor. Spørgsmål om 

valg af æresmedlemmer kan ikke gøres til genstand for diskussion 

på generalforsamlingen. 

37

38 


Nogenlunde sådan oplevede jeg de første år som 

medlem af Odense Sejlklub 

Af Hans Bach 

Det startede med Fyn Rundt 1985. 

Som gast på ”Freedom”, en Granada 35 fra Faaborg, 

anløb vi Korshavn torsdag aften, for at deltage 

i den årlige Fyn Rundt sejlads i 1985. Mit 

første Fyn Rundt. Jeg havde hørt en del om denne 

distancesejlads fra især skipper og besætningen 

på ”Freedom”, fra vore aftenkapsejladser på 

Faaborg fjord. 

Vi fik en plads ved fiskernes bro, kun fire både 

skulle vi over, så var vi på selve broen og kunne 

komme i land. Fornemmede en forventningsfuld 

stemning allerede her ved midnatstid, men det 

var tid til at gå til køjs. 

Endnu flere både var i nattens løb ankommet til 

Korshavn. Et skue af den anden verden. Aldrig 

havde jeg set så mange sejlbåde på en gang. 

Mange havde, ligesom vi et flag, et reklameflag af 

en slags i forstaget, for at den resterende del af 

vor besætning kunne pejle os i dette helt fantastiske 

eldorado af lystbåde i alle størrelser. 

I land var der telte, campingvogne, toiletvogne og 

andre ”skure” til alverdens ting og nødvendigheder. 

Et menageri af den anden verden syntes jeg, 

første gang jeg var i land. Det var Odense Sejlklub 

i al sin magt og vælde, tænkte jeg. 

Og der var den smukke stander, med sin blå lilje 

på hvid baggrund, der sås alle steder. Den skulle 

jeg ofte se, og stifte bekendtskab med senere. 

Der var skippermøde lige om lidt, og det var med 

råbere, så også vi om bord kunne følge med. Godt 

vejret var godt og sommerligt. 

Ved et af teltene var der tilmelding, også af gaster, 

som kom på besætningslister med navn og 

adresser. Der var ophængt løbslister, startlister, 

starttidspunkter og regler for sejladsen Fyn 

Rundt i det hele taget. 

Jeg tror vi var cirka tusind både det år, så der var 

noget at se til. Det var i bureauet det foregik, og 

her var der hektisk aktivitet husker jeg. Alle dybt 

koncentrerede, ligesom oppe ved fyret, hvor et 

lætelt udgjorde det for dommerstadet til dette års 

Fyn Rundt. 

En hjemmeværnskutter var lagt ud som dommerbåd, 

og en hel del følgebåde, som også fungerede 

som taxibåde, var i fuld vigør, for at servicere både 

her og der. Kommunikationen var walkietalkie 

og selvfølgelig råb og fagter, så der var virkelig 

gang i den, - men ingen panik. 

”Mange havde, ligesom vi et flag, et reklameflag 

af en slags i forstaget.” 

Vi startede planmæssigt, trods det vi lige måtte af 

grunden, for det var blevet lavvande siden vi ankom, 

og der lå altså lige små fyrre både uden på 

os, som nødvendigvis måtte hjælpe til, for at vi 

kunne komme ud til start. 

Det var spiler start i meget let luft kan jeg huske, 

og vi tyvstartede i al fald ikke. Som sagt var dette 

her helt nyt for mig, og hvilken oplevelse det var.


Nord for Fyn gik det med vinden agten ind, og et 

fantastisk syn var det med alle de farvestrålende 

spilere. 

Da natten kom så vi forude en endeløs række af 

hvide agterlanterner, og bagud, et hav af røde og 

grønne sidelanterner. 

Tænk, at så mange havde den samme interesse 

som mig, - og de sejlede lige nu, - og jeg var en del 

af det! 

Vi var tilbage i Korshavn lørdag nat lige ved midnatstid. 

Vi havde en fin tur rundt, i den store båd 

med syv mands besætning, og jeg kunne næsten 

ikke få armene ned. Sejladsmæssigt og naturmæssigt 

en kæmpeoplevelse. 

Så snart vi var i havn, var det med skipper i land, 

så op på bureauet for at melde os. Med tilbage 

havde skipper en kasse og en foreløbig resultatliste. 

I kassen var der glas, Fyn Rundt glas! Et styk 

til hver mand. Det var stort. 

Vi fik ikke nogen placering, som kunne udløse en 

præmie, men et bevis på deltagelse, til alle som 

kom rundt, var dette glas. –sådan! Jeg har det 

vist endnu. 

Efter en vis reducering af bådens besætning, var 

vi to tilbage, og sejlede nu tilbage til Faaborg. Det 

blev natsejlads igen, selv om det meste af turen 

nu var for motor, blev turen tilbage også en naturoplevelse, 

nu for mig, tilsat navigationsudfordringer. 

Jeg deltog i de følgende femten års Fyn Rundt 

sejladser, som gast på forskellige både med forskellige 

sejlerkammerater. 

Odense Sejlklub 1987. 

Lystbådehavnen Stige Ø, blev der ”Soffy” ankom 

til i 1987. Sådan hed vores båd dengang, 19 fod 

Stanley sejlbåd bygget i krydsfinèr. 

Standeren kendte jeg jo, så jeg sejlede direkte til 

havnen, uden først at have henvendt mig i forvejen. 

”Silver Birds” skipper Hans Mygh anviste 

mig plads. Senere blev vi forhalet til en, af havnefoged 

Marinus Nielsen, anvist plads. 

Af ham blev jeg også meget vel modtaget, med 

klubbens stander og girokort, og senere et reglement 

for Odense Sejlklub og jubilæumshæfte, for 

det nyligt afholdte 75 års jubilæum, tilsendt af 

Ella Jensen. 

Godt begyndt, men med meget arbejde på mit 

job, blev det ikke til det store vi sejlede den sommer. 

Et par ture til Korshavn, som så aldeles anderledes 

ud i al sin skønhed uden campingvogne 

og telte, blev det til, og flinke folk var der, men 

det sociale i klubben havde vi til gode. Det skulle 

ændre sig. 

Første ophaling. 

Først og fremmest, da båden skulle på land. Via 

”Klubnyt” var ens båd sat på hold. Med kammeraters 

hjælpsomhed med mastenedtagning og 

anden information, skulle man møde tidligt med 

madpakke og i arbejdstøj på den rette dag, så 

skulle ens båd nok komme på land. Det var da et 

kollektiv der ville noget, og der var arbejde nok, 

skal jeg love for. 

Efter en plan, som formanden for holdet havde i 

sit hoved, blev nummerrækken af optagningen af 

ens båd sat i system. Og så var det bare at lægge 

skinner, så vognen med båden kunne komme op 

på pladsen, for aflæsning på den tildelte vinteropbevaringsplads. 

Men først skulle båden på vognen nede i beddingen, 

som var det svære, og jo mere omhyggelig jo 

nemmere senere. 

Så efter flere råb og fagter, satte spilmanden så 

spillet i gang, og stille og roligt gik det op af vandet. 

Vel oppe på drejeskiven, blev den svære wire 

så frakoblet, vogn med båd drejet til det udlagte 

spor, og så var det bare om at skubbe. Alle mand 

forstås, opad bakken til den udvalgte plads. 

Så var der aflæsning med donkraft, kiler og 

klodslag. Klar med bukke og så demontering af 

vogn, så denne kunne komme ud for at hente næste 

båd. 

Der var to forskellige vogne, en stropvogn og en 

fastvogn. Den ene, hvor båden kunne hænge i, 

bedst til finnekøls både, og den anden bedst til 

langkølede både, hvor båden ligesom stod på vognen. 

Formanden for holdet, som var ham med størst 

erfaring, valgte den rigtige for hver båd, både for 

lethed og for sikkerhed, for optagningen. Jeg var 

39

40 


bare så forundret og imponeret, at jeg bare så og 

så, og gik til hånde så godt jeg kunne. 

Når sidste båd var kommet på land, altså fra holdet, 

var der frokost. Vi havde dog været i klubhuset 

for formiddagskaffe, men jeg var godt nok 

brugt. Og en stor tilfredshed over veloverstået 

arbejde kom over os, ligesom smilene og de gode 

og velmenende kommentarer kom frem, efter 

dagens arbejde. 

Denne første af en hel række af ophalerdage over 

årene, er for mig indbegrebet af nødvendigt kollektiv 

og et rigtig godt kammeratskab. 

Og så kom historierne fra sejlersæsonen, og de 

blev bedre og bedre, i takt med snapsene og øllernes 

indtagelse. Godt jeg havde en aftale med min 

Ulla, - også denne dag, for venlig afhentning pr. 

bil. 

En senere iagttagelse stod for, at man måtte give 

en halv flaske snaps til frokosten, hvis man kom 

for sent denne lørdag eller søndag morgen. 

Der var derfor et mindre træf ved pumpestationen, 

af især cyklende holddeltagerer, som så 

”kom til” at møde for sent. Især formanden, skulle 

have bemærket forsinkelsen, så han kunne varsko 

ved frokosten at: ”denne halve flaske er fra 

den”, og nu, ”denne halve flaske er fra den”, - og 

så fremdeles! 

Hu-ha, det var godt bådene stod sikkert på land 

nu. 

”Nina Swell”. 

Så i sommeren 1988, så jeg min drømmebåd til 

salg. En augustdag dette år, sejlede jeg vores 

Swell båd for første gang ind i havnen på Stige Ø. 

Pavestolt var jeg, at jeg overhovedet havde mulighed 

for at erhverve mig en sådan båd. En drengedrøm 

var gået i opfyldelse. 

Nu var jeg for alvor blevet træbådsejer og det blev 

selvfølgelig også denne gruppe bådejere, som jeg 

især holdt mig til. 

Gode råd er som bekendt dyre, så jeg sugede til 

mig af viden af alle slags, der havde med vedligeholdelse 

og godt sømandskab at gøre. Og heldigvis 

har jeg aldrig gået forgæves for et råd, lige me- 

Hans Bach og ”Nina Swell”. 

get hvor håbløst et spørgsmål jeg har måttet stillet. 

Vi var jo mange, som havde træbåd dengang. 

Og der var mange måder at have træbåd på. Ja, 

det kunne jeg se, og bare den måde man behandlede 

ting på, var forskellige, - og jeg sugede til 

mig. Jeg følte virkelig jeg var havnet i en vidensbank 

uden lige. 

Respekten for konstruktøren, bådebyggeren og 

sejlmageren. Kærligheden til havet, solen og vinden 

som var, og er, det der giver mening og sammenhold, 

for det at have en båd og kunne sejle. 

Det gennemsyrede hele stemningen på pladsen. 

Træbådsejer med tilhørende arbejde. 

For der var vinterdage med slibning på pladsen. 

Også det var helt nyt for mig. Klargøring af bund 

og fribord, slibning indvendig, små og store forbedringer, 

kunne vi sagtens gøre nu. For tiden 

kunne blive knap til foråret, når der skulle lakeres 

og smøres. 

Og så var der jo pauserne i klubhuset med madpakkerne. 

Og det var her det skete!


Sejlerhistorierne fra i sommers. - Fra dengang ”- 

da jeg var dreng”, - dengang vi lige havde bygget 

båden, - med min nye familie, - og børnene var 

små, - da der var krig, - da vi ikke måtte sejle, - 

første gang til Sverige, - årets Fyn Rundt oplevelser 

og så videre! 

Ja, så var dagen reddet, og sandpapiret sang efterfølgende 

under presenningen, og kulden var 

væk – forsvunden. 

Socialt samvær. 

Men også til Skt. hans aften, bankospillet, lysbilledforedragene, 

og de mange weekends, hvor vi 

skiftedes til at være værter i klubhuset, var som 

kul på det samme fyr for mig. For ikke at tale om 

de årlige generalforsamlinger, som jo er højdepunkter 

i den grad. 

Aldrig gik jeg hjem uden en god historie, et godt 

råd eller en god ide, som skulle afprøves. 

Så kom foråret. Snart var der søsætning. Kunne vi 

nå det? På hold igen. Fine og nymalede var bådene 

nu, og nu gik det med modsat fortegn som i 

efteråret. Og så i søen. Flød hun nu som hun skulle, 

tog hun for meget vand ind? 

Og der var maste sætning. Sikke noget rod de første 

gange, men med god og faglig hjælp, gik det 

alligevel godt. 

Nu klar til Standerhejsning. Ja, det er jo et helt 

kapitel for sig. 

Standeren til tops, Dannebrog på gaflen og signalflag 

over toppen på vores flagmast på højen. 

Og ligeså på vores både i havnen, -ja, bare synet! 

Socialt samvær på klubhusets terrasse. 

Taler og jubilarer og de bedste ønsker og - ja, der 

er portvin i klubhuset lige om lidt. 

Det er her traditionerne får vingesus, når sang og 

kanonsalut gjalder over havn og plads. 

Og så er der dans i aften, nu skal der festes! 

Som afrunding af dette, vil jeg bare sige, at det 

har været en fornøjelse at sejle rundt med vores 

stander under b.b.sailing. 

Jeg har altid været godt orienteret om vores 

klubliv. Ikke mindst takket været vores blad 

”Klubnyt”. 

Det har sammen med en masse andre ting flyttet 

sig i årenes løb, og altid til det bedre. Det er bare 

så flot. Det samme gælder også vores ophalersystem, 

som er meget bedre end i gamle dage. 

Der er, og bliver arbejdet i vores gamle klub, som 

aldrig før. Så mange flittige hænder på alle niveauer 

knokler. Vi kan bare komme og bruge de 

mange faciliteter, og nyde de arrangementer som 

arrangeres for vores fælles interesse, – at sejle! 

Jeg har mødt rigtig mange gode venner her i 

klubben i årenes løb, og kunne nævne en masse 

helt specielle gode kammerater, men undlader, 

for ikke at glemme nogen. 

I kan nok forstå på det hele, at jeg er et glad medlem, 

som har nydt hver en stund og stadig nyder 

enhver sejlerhistorie i fulde drag. 

–Men det hele begyndte altså med Fyn Rundt! 

41

42 


Søsætning og ophaling 1911—2001 

I klubbens første 90 år foregik søsætning og 

ophaling med beddingsvogne på skinner. 

Søsætning 

Bådejerne var delt op i hold på 10—12 mand, 

som mødte op kl. 7 om morgenen. En gammel 

regel var, at kom man for sent kostede det en 

halv flaske snaps til frokost. 

Herefter blev der pr. håndkraft lagt skinner ud 

fra drejeskiven ved beddingen, og ud under bådene. 

Beddingsvognen blev af rå muskelkraft skubbet 

op til bådene, som med håndbetjente donkrafte 

blev løftet fri af klodslaget. 

Vognen fik afmonteret den ene vange, så den 

kunne skubbes ind under båden. Sidestøtterne 

blev tilpasset, og vognen samlet igen. 

Beddingsvognen blev skubbet ned på drejeskiven, 

og en vire til spillet monteret. 

Herefter blev båden firet ned af beddingen, til 

den var så langt ude at den kunne flyde. 

Ophaling 

Samme procedure, blot modsat. 

Det hele sluttede som regel med en frokost, som 

flere af deltagerne havde svært ved at huske 

bagefter.


Søsætning og ophaling efter 2001 

Det gamle skinnesystem var slidt op, og 

beddingsvognene passede ikke til alle 

moderne kortkølede både. 

I ” Institutionen Stige Ø” blev der i 

1999 lagt planer for en ny måde at 

håndtere bådene på. Der skitseres flere 

muligheder, f.eks. en travelift eller en 

speciel trailer trukket med en traktor. 

Løsningen med en hydraulisk trailer, 

som kunne tage både op til 15 ton blev 

valgt. En brugt traktor og ny hollandsk 

trailer blev købt. 

Denne løsning krævede at beddingen 

blev renoveret, så der kunne køres med 

traktor på den. 

I sommeren 2001 blev beddingen renoveret, 

og da nogle af klubbens medlemmer 

var skeptiske over den nye måde 

at håndtere bådene på, blev det besluttet 

også at lægge nye skinner i beddingen. 

De gamle beddingsvogne kunne 

således stadig bruges. Det viste sig 

hurtigt at denne skeptisk var ubegrundet, 

og de gamle vogne blev afskaffet. 

Der er nu uddannet nogle traktorførere 

til at køre med bådene. Den rå muskelkraft 

er der ikke mere brug for. 

Bådejerne er stadig sat i hold, men mødetiden 

er ændret fra kl.7 til kl.8, og 

frokosten har ikke mere det samme 

indhold. Dog skal det nævnes, at det 

sociale sammenhold stadig er det samme. 

43

44 


De vigtige klubmeddelelser 

Der har altid været brug for et meddelelsesorgan i 

Odense Sejlklub. Siden 1988 har det foregået gennem 

klubbens eget medlemsblad ”KLUBNYT”, 

som udkommer 11 gange om året. Før den tid har 

klubben benyttet flere forskellige forlags sejlerblade, 

hvori man kunne bringe klubmeddelelser. 

Forløbet har været således: 

1913 

På generalforsamlingen den 26. marts 1913, vedtog 

man at antage ”Sund og Bælt” som medlemsblad. 

1923 

Man indgår en kontrakt med ”Dansk Sejlerblad” 

om at dette blad fremover skal fungere som medlemsblad. 

1939 

Man skrev kontrakt med redaktør A. Behrentsen 

om levering af "Sejl og Motor" som klubblad. 

1988 

Vort klubabonnement på "Sejl & Motor" med egne 

meddelelser ophører, idet bladet udgår. Fremover 

udgives vort eget blad "KLUBNYT" som månedsblad. 

Sekretær Jørgen Seltoft bliver redaktør. 

Trykningen foregår hos Fischers Bogtryk i Ringe. 

1999 

Odense Sejlklubs blad "KLUBNYT" trykkes nu 

hos Mammen idet Fischers Bogtryk er ophørt. 

Lene Petersen påtager sig redaktøropgaven sammen 

med Jørgen Seltoft. 

Odense Sejlklub udvider meddelelserne med 

hjemmeside på internettet på adressen 

www.odensesejlklub.dk. Denne oprettes og vedligeholdes 

af Ove Thode Sørensen, der som klubbens 

web-master også har designet og vedligeholder 

www.fynrundt.dk, der er sejladsens egen 

hjemmeside. 

2002 

Trykkeriet som udgiver klubbens medlemsblad 

må desværre lukke. Godt bistået af medlemmerne 

Ove Thode Sørensen og Bent Okholm Hansen 

overtager vi selv udgivelsen at medlemsbladet, 

som i et par år trykkes på Syddansk Universitet. 

2005 

Klubnyt bliver moderniseret med nyt design og 

får farve på for- og bagside, som det også kendes i 

dag. Efter 15 år som redaktør stopper Jørgen Seltoft 

og overgiver ansvaret til Ove Thode Sørensen. 

Trykningen overgår til foreningsværkstedet hos 

SIKO og som altid er det kasserer Svend Jensen, 

der sørger for udsendelsen. 

Dansk Sejlerblad 

1923—1939 

Sejl og Motor var klubblad 

1939—1988


Klubnyt trykt på blåt papir 

1988—1999 

Klubnyt får farve på forside 

maj 2004 

Klubnyt trykt på hvidt papir 

1999—2004 

Klubnyt med nyt design 

april 2005 

KLUBNYT - nu på 24. årgang 

45

46 


Hvor der er ungdom, er der liv 

25 år med ungdomsafdelingen 

Man møder et spirende liv af unge mennesker i 

Odense Sejlklub omkring ” De Unges Hus”, på 

ungdomsafdelingens ugentlige træningsdage. 

Med stor glæde og entusiasme boltrer de sig på 

kanalens vand i sejlsæsonen og med teori og socialt 

samvær i vintermånederne. Ungdomsafdelingen 

har meget at tilbyde de unge sejlere. 

Formålet med ungdomsafdelingen er at styrke 

interessen for sejlsport blandt børn og unge, både 

drenge og piger mellem 7 og 20 år, samt give dem 

en masse sjove oplevelser i form af øvelsessejladser, 

weekend ture, kapsejladser, stævner, hvor 

man mødes med andre klubber og andre unge 

med samme interesser. 

Ungdomsafdelingen ledes i dag af Jonas Hansen, 

som sammen med sine assistenter, lærer afdelingens 

drenge og piger alt om sejlerlivets glæder. 

Der bliver sejlet i flere bådtyper, så der til stadighed 

er nye udfordringer, efterhånden som de unge 

mennesker bliver ældre. Klubben råder over 

Optimist-, Laser-, Zoom 8-, og 405 joller samt 

kølbådene Nordisk Folkebåd til de ældste ungdomssejlere. 

I 2007 og igen i 2010 blev Odense Sejlklub certificeret 

som ”Ungdomsvenlig Sejlklub” af Dansk 

Sejlunion, hvilket er en blåstempling af ungdoms- 

afdelingen, som et sted hvor man trygt kan færdes 

under ordnede forhold. Det være sig sportsligt 

- kammeratligt - planlagt undervisning samt 

træning og kvalificerede ledere. 

Men ikke al aktivitet foregår ved vandet. Hvert år 

bliver det sociale sammenhold dyrket, på hyttetur 

en weekend i februar måned. Hvad der foregår 

der, kan du læse senere i dette afsnit. 

Gennem mange år har afdelingen arrangeret 

kredsstævne i Korshavn, de senere år under navnet 

” Danske Bank Cup”. Stævnet, som er et Optimist- 

og jollestævne, har deltagere fra mange af 

de fynske sejlklubber. Dengang i 1980’erne blev 

stævnet holdt i Bregnør, og havde i sin storhedstid 

omkring 90 deltagere fra klubber på Fyn og 

Sønderjylland. 

Optimister på banen ved ”Danske Bank Cup” i Korshavn 2005.


Ungdomsafdelingsformand Jonas Hansen ved indvielsen af ”De unges hus” 2010. 

Sejlklubbens Optimistafdeling blev oprettet i 

1980 under ledelse af Arne Levus. Odense Sejlklub 

havde fået sponsoreret et par Optimist joller 

og viste ikke rigtigt hvad man kunne bruge dem 

til. Mange sagde, at det ikke kunne lade sig gøre 

at drive en jolleafdeling med Odense Kanal som 

sejladsområde. Det skulle vise sig ikke at holde 

stik. Afdelingen trives her 31 år senere i bedste 

stil. Op gennem 1980’erne og 1990’erne har Optimistafdelingen 

deltaget i et utal af stævner i Syddanmark 

og sommercamp i bl.a. Assens – Kolding 

– Esbjerg – Fredericia - Tåsinge og ikke 

mindst vores egen i jubilæumsåret 1986, som 

blev afholdt med stor succes ved Gabet. 

Både dengang og nu, er det et must med aktiv 

forældredeltagelse, når en ungdomsafdeling skal 

fungere. Derfor er det en stor glæde at denne forældreopbakning 

er til stede, både når der skal 

slæbes joller, afholdes stævner, og ikke mindst da 

”De Unges Hus” skulle indrettes. 

Men vi skal meget længere tilbage for at finde den 

første start på en afdeling for ungdommen, nem- 

lig i 1950 hvor juniorafdelingen blev oprettet. 

Den første juniorleder var Jens Jakobsen, som 

ved hjælp af 3 ældre KDY- juniorbåde opstartede 

afdelingen med 26 medlemmer. 6 år senere talte 

den en medlemsskare på 70 unge mennesker. 

Undervejs har ungdomsarbejdet, og hermed 

medlemstallet svinget op og ned, for at stabilisere 

sig på 20 til 30 deltagere. Gennem årene er bådene 

skiftet, fra de gamle KDY-juniorbåde til 3 Nordisk 

Folkebåde, som senere fik følgeskab af en 

Drabant 22 og Svendborg Senior, for som nu at 

være 2 Nordisk Folkebåde. 

Klubbens første optimister var efterhånden vokset 

ud af jollerne og blev overflyttet til juniorafdelingen, 

som herved fik en kraftig medlemstilgang. 

I jubilæumsåret 1986 stod Jørgen Steen Larsen i 

spidsen for juniorafdelingen, og Dorthe Sørensen 

tog sig af optimisterne. Senere på året trådte Orla 

Møller, godt støttet af Bente Møller, ind i juniorarbejdet. 

De blev hurtigt ungdommens ” far og 

mor”, med omsorg og kærlig pleje, måske lige i 

overkanten for nogle. 

47

48 


Bjørn Andersen overtog juniorerne oktober 1988, 

frem til foråret 1989, hvor Orla Møller igen kom 

tilbage til afdelingen. Sidst 80-erne var nogle meget 

sociale år, med utallige weekend og sommerture 

for juniorerne i folkebådene. Efter sommeren 

1989 måtte Orla Møller sige fra igen. Det 

samme gjorde Dorthe Sørensen, som overlod optimisterne 

til Lene Pedersen. Torben Lund kom 

på banen, og førte juniorerne frem til efteråret 

1991, for at overgive afdelingen videre til Sven 

Flemming Andersen. 

Ved generalforsamlingen i september 1992 blev 

det meddelt, at de fleste juniorer var faldet for 

aldersgrænsen på 20 år, hvorefter de ikke mere 

kunne være med i juniorafdelingen, og derfor 

ikke mere kunne benytte klubbens både. Det 

medførte stor utilfredshed blandt de unge mennesker, 

som følte sig udstødt af klubben, hvorefter 

de fleste meldte sig ud af Odense Sejlklub. Da 

der nu stort set ikke var juniorer tilbage, ønskede 

Svend Flemming Andersen at fratræde som juniorleder 

ved først givne lejlighed. Det kneb herefter 

med at bemande folkebådene, og det besluttedes 

at slå de to afdelinger sammen til en ungdomsafdeling. 

Juniorer på sommertur i folkebådene 1983. 

I oktober 1992 påtager Lene Pedersen sig at føre 

ungdomsarbejdet videre, i den nyoprettede ungdomsafdeling, 

hvis medlemmer nu er fra 7 til 20 

år. Denne konstellation viser sig bæredygtig, da 

de ældste medlemmer nu også kan virke som trænere 

for de yngste. 

Der bliver vagtskifte i oktober 1995 hvor Torben 

Hedelund overtager jobbet som ungdomsafdelingsleder. 

Torben Hedelund har flere anderledes 

ideer med i bagagen, som da Torben i 1996 starter 

et nyt begreb "OPTIMAN". Et sportsligt arrangement 

hvor de unge sejlere både kører på 

mountainbike, sejler optimistjolle og padler i kano, 

en aktivitet som brugte Stige Ø, både til lands 

og til vands. 

Der følger nu nogle år hvor ungdomsafdelingen 

satser mest på jollesejlerne, som deltager i stævner 

rundt om i landet. Korshavnsstævne og klubmesterskab 

afvikles hvert år, ligesom undervisning, 

hytteture og svømmeprøver fylder vintermånederne. 

Alt i mens ungdomsafdelingens ledere 

hedder: 1997-1999 Peder Køjner, 1999- 2003 

Ejvind Hansen, 2003-2004 Lasse Køjner og Dan 

Lohmann.


Lars Pedersen træder ind som leder af ungdomsafdelingen 

marts 2004. Lars har en intention om 

at øge medlemstallet, så en annonce i Fyens Stiftstidende 

gav 17 nye optimister. Der blev deltaget i 

lokale udstillinger og delt flyveblade ud i byens 

skoler. Skolesejlads i sommerferien, for alle interesserede 

børn, var stadig en succes. Der gik ikke 

længe inden medlemstallet var det højeste i mange 

år. Øgede aktiviteter kræver penge, og dem 

kunne bestyrelsen ikke rigtig finde. Men Lars er 

en handlingens mand, så der var ikke mange forretninger 

eller virksomheder som undgik en bemærkning 

fra Odense Sejlklubs ungdomsafdeling. 

Det lykkedes at få sponsorater til de mange 

nye joller, følgebåde, telte, stævner og meget andet 

som afdelingen ønskede sig. 

Men Lars Pedersen gjorde det ikke alene. Godt 

bistået af familien der hjemme, afdelingens unge 

mennesker, hvor iblandt Jonas Hansen var, og 

Hytteturen 2006 

Af optimist Anders Kjær 

Det startede med, at vi skulle mødes 

kl.11: 00 ude i Ruedam-hytten. Da vi 

alle var kommet og havde fundet os til 

rette, skulle vi spise vores madpakker, 

som vi selv havde medbragt. 

Lidt efter skulle vi ud at gå en tur, som blev meget 

lang. Vi gik hele vejen rundt om Langesø, 

hvor vi gjorde et lille stop ved forhindringsbanen. 

Men vi kom dog hjem til hytten igen. Resten af 

dagen måtte vi selv bestemme, hvad vi ville lave. 

De fleste gik ned til søen nær hytten. Der var tyk 

is på søen. 

Så alle var ude at lege fange eller se om man kunne 

komme igennem isen, men det kom vi først 

næste dag. 

Så blev det aften og vi skulle spise aftensmad. 

Der fik alle vist et godt grin af Alexander, der fortalte 

om trænerne. 

Lidt efter aftensmaden skulle vi på natløb, som 

juniorerne havde fået æren af at arrangere i år. 

Det handlede om, at man skulle skaffe mange 

ikke mindst den aktive forældrekreds, lykkedes 

det at gennemføre afdelingens positive udvikling. 

Lars Pedersen skabte rammerne, og i 2008 fik 

Jonas Hansen overdraget ungdomsafdelingen. 

Samtidig blev han den første som kunne kalde sig 

ungdomsafdelingsformand, idet denne titel blev 

til en bestyrelsespost i Odense Sejlklub. 

Jonas Hansen fik lavet en organisationsplan, som 

delte ledelses- og træneropgaverne ud i et større 

forum, hvor et samarbejde med Senior Sejlerskolen 

også indgår. Med den og ”De Unges Hus” er 

ungdomsafdelingen godt rustet til fremtiden og 

det kommende 100 års jubilæum, hvor Jonas 

Hansen og hans hjælpere er vært for en sommercamp 

i Korshavn, for egne og Fyn Kredsens jollesejlere. 

penge ved at købe og sælge slik i 4 

forskellige lande (Atlantis, Narnia, Oz 

og Utopia) vi startede med 1.000 kr. 

og så skulle vi ellers købe noget slik 

og sælge det til flere penge, end man 

havde købt det for. Efter to timer var 

det slut og alle skulle komme hjem 

for at se, hvem der vandt. 

Da alle var kommet hjem fik vi nybagte 

boller med smør. Og så skulle vi se hvem 

der vandt, og det blev Anders, Søren og Kristoffer 

som havde ca. kr.4.250. Resten af aftenen hyggede 

vi os inde i sovesalen, hvor vi hyggesnakkede. 

Næste morgen stod alle op ca. klokken halv ni til 

ni. Da alle kom i noget tøj skulle vi spise morgenmad, 

vi skulle have lune rundstykker. Efter morgenmaden 

skulle alle pakke sammen og tage deres 

ting uden for, fordi nu skulle der blive rent, 

selv om det blev lidt noget pjat til sidst inde i sovesalen. 

Da alt var gjort rent, gik vi ned til søen igen. For 

om natten havde det sneet lidt, så det blev til en 

sneboldkamp, børnene mod de voksne. Efter et 

par timer gik vi op, for så blev folk hentet. 

49

50 


Odense Sejlklubs Juniorafdeling 1987 

Af Anya Bekker Thorkilsen 

I 80’erne og frem til først i 90’erne var 

juniorafdelingen i klubben stor og meget aktiv. 

Vi var en gruppe unge mennesker, som mødtes 

hver tirsdag og torsdag til sejlads på kanalen. 

I weekenderne tog vi på tur, oftest til Korshavn. 

I sommerferien var den store sommertur på 3 

uger med skiftende følgebåde og skiftende besætninger 

i klubbådene. Vinteren gik med teori 

af forskellig slags. Bla. tog vi duelighedsbevis, 

VHF-certifikat og havde førstehjælpskursus. 

Derudover var der altid nummerskiltene til Fyn 

rundt, der skulle males. Mange snedige metoder 

blev forsøgt i arbejdet med de mange skilte. 

Det skulle jo se godt ud, og en årrække tog juniorleder 

Orla Møller og Bente skiltene med hjem 

og fjernede unøjagtigheder med barberblad. 

Juniorafdelingen kom til at præge vores teenage-/ungdomsår 

på en måde, så vi sidder tilbage 

med en masse skønne minder om sejlads og 

kammeratskab. En stor del af ”os fra dengang”, 

ses stadig til faste årlige arrangementer. Vi har 

stadig vores hyttetur, julefrokost, sommerfest 

og ture (men ikke længere i båd). 

Jeg har fundet Gækkens logbog fra 1987 og taget 

et par dage fra første uge af sommerturen, som 

beskriver, hvordan det var at være junior i Odense 

Sejlklub dengang. Gimle (Søren Scavenius) var 

førerbåd den uge. 

Søndag d. 5. juli 1987. 

Skiftende vindretning, 0-5 m/sek., sol, 20-25 grader. 

Distance: 25 sømil. 

Søren (Scavenius) vækkede os kl. 7.30. Marianne 

og jeg gik i bad, men Bjarne ville ikke stå op. Vi 

spiste næsten al pålægschokoladen til morgenmad 

og holdt skippermøde kl. 8.50. 

Vi sejlede fra Ballen kl. 9.25, hvor vi fra starten 

lagde os i spidsen. 

Vi aftalte, at Michael og Bjarne skulle sejle, mens 

Marianne og jeg skulle høre Bamse og tage sol, på 

betingelse af at vi skulle lave mad. Vi har mærket 

krusene med tape: Anya-18 cm, Marianne-12 cm, 

Michael-4 cm. Og Bjarne 0,9 cm. Så kan man se, 

hvem der har mest at skulle have sagt. Bjarne 

truer med mytteri. 

Mens vi vaskede dæk, kom der en posepost 

(oppustet pose med godter fra førerbåden) med 

denne besked: ”Denne pose er smidt i havet på 

position 56ᵒ N, 10ᵒ40 É søndag d. 5/7 kl., 12.20. 

Eventuelle findere bedes kontakte Gimle på kanal 

21”. 

Vi var i Ebeltoft kl. 15.30. Vi lavede mad på broen: 

kartoffelmos og bacon. 

Bagefter gik vi op i byen og så vægterne og spiste 

is. Nede ombord igen hyggede vi os. 

For øvrigt har Bjarne stoppet hullet i bomteltet, 

så det ikke kan regne ind. Derfor er han blevet 

forfremmet til 1,1 cm. 

Mandag d. 6. juli 1987. 

20-25 grader, solrigt, syd-syd-vest, 5 m/sek. Distance: 

23 sømil. 

Vi blev vækket kl. 7.30. Drengene stod op, men 

pigerne sov længe. Lige til kl. 8.05, da Torben 

kom med en spand vand. 

Dorte og ”Goggi” var ved bageren efter franskbrød 

og snegle. 

På skippermødet besluttede vi at sejle til Kaløvig. 

Afgang fra Ebeltoft kl. 9.40, hvor vi startede med 

at ligge bagest, men efter en times tid lå vi forrest, 

som vi plejer. Kl. 11.50 startede Ay-Ay motor, for 

at følge med. Efter en halv times tid måtte vi alle 

starte motor. 

En vandkamp på Ay-Ay gav Marianne og jeg ideen 

til at fylde alle affaldsposerne med vand og 

lave et overraskelsesangreb på Torben. Det mislykkedes 

totalt og vi blev gennemblødte. Imens 

kampen stod på, strejkede Bjarne og Michael. 

Der kom posepost med følgende besked: ”Hej! Vi 

mødes på kanal 21 kl. 13.30. Gimle”.

Vi mødte 2 færger (Peder Paars og 

Niels Klim) og en masse marsvin. 


Kl. 17.15 var vi i Kaløvig. Vi gik over 

og badede på stranden. Bagefter var 

der gratis bad i klubhuset. Vi grillede 

pølser og pølsebrød oppe i land til 

aftensmad. 

Da vi gik aftentur slog vi juniorafdelingens 

rekord på 5 mand i en telefonboks 

med 1. 

Om aftenen børstede vi alle sammen 

tænder på broen, derefter sang Marianne 

og jeg godnatsang med levende 

lys for de andre. En enkelt julesang 

blev det dog også til. For øvrigt 

fik Marianne og Michael deres juniordåb 

i dag, og det var vådt. 

Tirsdag d. 7. juli 1987. 

23-28 grader, sydøst, 3-8 m/sek., i 

eftermiddag regn og torden. Distance: 

20 sømil. 

Vi blev vækket kl. 7.30, men stod 

dog først op efter at Torben havde 

sunget Bjældeklang og banket os 

med fluesmækkeren. 

Kl. 9.10 sejlede vi fra Kaløvig efter at 

have holdt skippermøde og tanket op. Vi sejlede 

for motor ned i Egens Vig og så slotsruinen. Derefter 

tog vi en rundtur i Knebel Vig, hvor vi også 

satte sejl. Vinden døde totalt lidt senere, og efter 

at have forsøgt at ro, startede vi motor igen. På Ay 

-Ay forsøgte de at skubbe sig frem ved at hoppe i 

vandet, men intet hjalp. 

Senere kom vinden igen og vi havde en god og 

meget varm tur til Århus. Kl. 15.35 ankom vi, alle 

med forbrændte arme, ben og næser. 

Vi har spist alle chokoladekiksene. 

Til aftensmad fik vi tunsalat og ris. Efter maden 

vaskede Marianne og jeg alt vores vasketøj og 

brugte alle klemmerne. Gækken er nu omdannet 

til et lysthus og dækket med trusser, trøjer og 

håndklæder. 

Senere spiste vi rejer og drak hvidvin. 

”Gækken” på weekend tur. 

Bagefter klippede Dorte Jan-Erik, jeg klippede 

”Goggi” og Marianne satte Torbens frits, så godt 

som det nu kan lade sig gøre. Vi har brugt al geleen. 

Klokken er nu 2.30, så vi skal til køjs. 

Anya ved rorpinden. 

51

52 


Nyt initiativ, trods næsten 100 år 

Af sejlerskoleleder John Christensen 

Odense Sejlklub er, med sine næsten 100 år, stadig 

aktiv, med et stærkt klubliv, og initiativrige 

medlemmer. 

I efteråret 2007 opstod således tankerne om at 

oprette en sejlerskole, til uddannelse af voksne, 

som ønskede at få del i sejlerlivets mange oplevelser. 

Initiativet opstod, i kølvandet på Ungdomsafdelingens 

udnævnelse til Ungdomsvenlig sejlklub, i 

foråret 2007, og Initiativ gruppen bestod af Torben 

Hedelund, Finn Vinther, Hans Bach og formand 

Tom Kaspersen. 

Ved generalforsamlingen, den 26. september 

2007, lykkedes det at få Odense Sejlklubs medlemmer 

med på ideen. 

John Christensen tilbød at gå ind i projektet, som 

”tovholder”, og Generalforsamlingen gav tilslutning 

til, at bestyrelsen, sammen med Ungdomsafdelingen 

og Initiativ gruppen, gik videre med projektet. 

Man var enige om, at benytte Ungdomsafdelingens 

2 Nordiske Folkebåde, på de aftener, hvor 

Ungdomsafdelingen ikke selv brugte dem, det 

drejede sig om tirsdag og onsdag. 

Med 3 elever i hver båd, betød det, at man kunne 

undervise 12 elever. 

Med Initiativ gruppens oplæg i hånden, indkaldte 

Tom Kaspersen og John Christensen alle interesserede 

parter, til et ”Opstart møde”, det skete den 

31. oktober 2007. 

John Christensen påtog sig opgaven, som Sejlerskoleleder 

og instruktør, og Finn Vinther påtog 

sig opgaven, som navigationsinstruktør, og dermed 

ansvaret for ”vinterundervisningen”. 

Instruktørholdet blev intakt, ved at meget erfarne 

sejlere, som Svend Jensen, Ove Pedersen, Hans 

Bach og Tom Petersen tilbød at gå med i teamet, 

da Jørgen Fischer endvidere meldte sig som 

”reserve”, var man klar til at gå i aktion. 

Ungdomsafdelingen var meget positive, og samtidig 

med, at de ”afgav” Folkebådene 2 aftener om 

ugen, tilbød de også at klargøre og vedligeholde 

dem, med Gert Sørensen, som Bådsmand. 

Dansk Sejlunion blev kontaktet, og med hjælp fra 

konsulenterne Mads Flyger og Allan Borch Madsen, 

lykkedes det at få udarbejdet en egentlig 

handlingsplan, indeholdende vedtægter, bådsmands 

ordning, Sejlerskole reglement, samt sommer- 

og vinterprogram, og den 27. november 

2007, var grundlaget for Odense Sejlklubs sejlerskole 

en realitet. 

Der blev aftalt priser, og udarbejdet informations 

materiale, i form af foldere, plakater og hjemmeside. 

Markedsføringen foregik via opslag på uddannelsesinstitutionerne 

i Odense, bl.a. Syddansk Universitet, 

SDU, og via ”forbindelser” lykkedes det 

at få en halvsides artikel i Fyens Stiftstidende, 

den 29. december 2007, og allerede dagen efter 

kom de første henvendelser, og umiddelbart efter 

juleferien kom der en del henvendelser fra SDU. 

At instruktørerne havde meget stor sejler erfaring, 

er uomtvisteligt, men alligevel opstod der 

lidt ”usikkerhed”, omkring undervisningsmateriale 

og uddannelsesplaner. 

Det kom der dog helt styr på, efter at samtlige 

instruktører havde deltaget i Dansk Sejlunions 

Instruktørkursus, den 2. februar 2008.


På kurset fik man en hel del erfaring fra andre 

sejlklubber, og blev en del af et ”sejlerskole netværk”. 

Efter en evaluering af kurset, var der bred enighed 

om at benytte DS´s undervisningsmateriale, 

og på Forårs generalforsamlingen, den 24. februar 

2008, ændrede Odense Sejlklub sine vedtægter, 

så Sejlerskolen blev en fast del af klubbens 

fremtidige virke. 

Nu var det spændende øjeblik kommet, hvor det 

skulle vise sig, om nye sejlere var interesserede i 

at lære sejlads i Odense Sejlklub? 

Den 3. marts 2008 var der inviteret til informationsmøde, 

og det blev en meget positiv oplevelse, 

11 af 12 pladser blev tegnet, og få dage efter havde 

Odense Sejlklub fået 12 nye medlemmer, og Sejlerskolen 

var klar til sin første sæson. 

Den første sejlsæson forløb godt, og en del af den 

”frygt”, der havde været forbundet med at skulle 

sejle på Odense Kanal, blev gjort til skamme. 

Det viste sig, næsten, at være en fordel, at de nye 

sejlere fik mulighed for at høste deres første erfaringer, 

i ”roligt farvand”, og da man så, senere på 

sæsonen, flyttede sejladserne til Kerteminde og 

Korshavn, fik vi et stærkt varieret øvelses grundlag. 

Dette skifte mellem forskellige lokaliteter er blevet 

en fast bestanddel af undervisningen. 

Teoriundervisningen blev også gennemført med 

fin tilslutning, og Finn Vinther, sammen med 

Hans Bach og Jørgen Fischer sørgede for, at 9 

elever kunne afslutte med at bestå den teoretiske 

del af Duelighedsprøven. 

Allerede efter det første år, viste det sig, at der var 

deltagermæssigt grundlag, for en sejlerskole, med 

base i Odense sejlklub og Stige Ø, og det viste sig 

også som et rigtig godt tiltag, til at få nye medlemmer 

i klubben. 

Endvidere viste økonomien, med en ligelig fordeling 

af udgifterne mellem de 2 afdelinger, at være 

rigtig fornuftig, og Folkebådene kunne vedligeholdes, 

til en absolut fin standard. 

Det viste sig også, at der var grundlag for at øge 

deltager antallet, og antallet af sejlaftener blev 

øget til 3 gange om ugen. 

Fra sejlsæson 2009, voksede elev antallet til 18, 

hvilket lod sig gøre, med 6 instruktører. 

Jørgen Fischer trådte til på ”fuld tid”, og man 

dækkede hinanden af, i tilfælde af sygdom, eller 

andre årsager til fravær. 

Sejlerskolens 2. sejlsæson udviklede sig rigtig 

godt, og ved afslutningen gik det første hold op til 

den praktiske prøve, og 7 elever kunne modtage 

deres Duelighedsbevis, efter en flot prøve i frisk 

luft. 

Takket være gebyrerne fra de 18 elever, og et flot 

sponsorat fra SPAR-SØHUS købmanden, er øko- 

Instruktør Hans Bach med sejlerskoleelever i Korshavn. 

53

54 


nomien nu så god, at Sejlerskolen kan overtage 

75% af udgifterne til at holde Folkebådene i flot 

stand, og det er med til at frigøre midler til Ungdomsafdelingen. 

Ligeledes ændres organiseringen af vedligeholdelsen, 

der nedsættes et ”Bådteam”, med deltagere 

fra begge afdelinger. 

Ove Petersen bliver formand, for teamet, og Hans 

Bach bliver den anden repræsentant fra Sejlerskolen. 

Ungdomsafdelingen repræsenteres ved Rasmus 

Jensen og Lars Pedersen, og såvel afrigningen, i 

efteråret, som klargøringen, i foråret, bliver en 

del af undervisningen i Sejlerskolen. 

Teoriundervisningen i 2009/10 overgår til et nyt 

team, nemlig Hans Bach og Jørgen Fischer, og de 

sikrer, at yderligere 7 elever består den teoretiske 

prøve. 

I løbet af 2009, igangsatte Dansk sejlunion et 

arbejde, for at sikre kvaliteten af arbejdet, i de 

danske sejlerskoler. 

Trods den korte ”levetid”, besluttede man sig, i 

Odense Sejlklub, at gå efter en certificering, og 

man satte det krævede arbejde i gang. 

Det er ikke altid lige let at løsne storfaldet på en folkebåd. 

Hen over vinteren 2009 og foråret 2010, er man 

klar med det nødvendige arbejde, og sender en 

ansøgning til Dansk Sejlunion, med ønsket om at 

blive godkendt, til en egentlig Certificering. 

Ved standerhejsningen, den 1. maj 2010, mødte 

bestyrelsesmedlem i DS, Klaus Bentzen op, og på 

Sejlerskolens vegne modtog John Christensen 

beviset på, at man nu kunne kalde sig 

”Certificeret Sejlerskole” . Odense Sejlklub blev 

således den 4. danske sejlklub, der opnåede denne 

flotte hæder. 

Certificeringen gælder for en 3 årig periode, og 

derefter skal man auditeres, for at beholde certifikatet, 

så det er en løbende proces, at holde sig på 

toppen. 

Man var nu klar til den 3. sejlsæson, med fuld 

besætning på 18 elever, men derudover er der et 

nyt tiltag, idet der åbnes mulighed for, at elever, 

som har bestået Duelighedsprøven, tilbydes en 

ordning, hvor de mod et mindre gebyr, til Ungdomsafdelingen, 

kan fortsætte med at sejle i Folkebådene 

om torsdagen, og i ferier og weekends, 

hvor bådene ikke bruges til andre aktiviteter. 

Dette nye tilbud, var der 6 tidligere elever, der 

benyttede sig af, og således bibeholdt et medlemskab 

i Odense Sejlklub. 

2 af de ”oprindelige” instruktører valgte desværre 

at ”takke af”, men heldigvis ikke helt.


Svend Jensen fortsætter med at holde styr på 

økonomien, og give en hånd med, ved praktiske 

opgaver. 

Ove Petersen vælger at ”nøjes” med opgaven, som 

formand for Bådteamet. 

De fortsætter altså begge en aktiv del af gruppen 

omkring Sejlerskolen. 

Heldigvis er der nye, erfarne sejlere, som træder 

til, det er Henrik Juhl-Jensen og Ejvind Hansen, 

og Instruktørteamet er altså fortsat helt intakt. 

Ejvind Hansen når, på grund af en ændret arbejdssituation, 

kun at deltage meget kort, så især 

Hans Bach påtager sig en ekstra opgave, og ved 

sæsonens afslutning, kan 7 elever gå op, og bestå 

den praktiske prøve. 

Diplom overrækkelsen sker ved sæsonafslutningen, 

en hyggelig aften, hvor samtlige elever og 

instruktører mødes, og evaluerer og drøfter sæsonens 

mange gode oplevelser, i 201 skete dette den 

20. september, og formanden Tom Kaspersen 

overrakte de fortjente diplomer. 

Ved starten af Odense Sejlklubs sæson nr.100, vil 

sejlerskolen gå ind i sin 4. sæson, med 18 elever, 

6 instruktører og 6-7 tidligere elever. 

I forhold til starten er 4 instruktører fortsat aktive, 

2 nye er trådt til, og 2 af de ”oprindelige” er 

fortsat aktive i arbejdet omkring Sejlerskolen. 

Det ”nye initiativ” er altså blevet en fast del af 

vores 100 årige aktive sejlklub, og Odense sejl- 

klub er klar til de næste 100 sæsoner, med en 

stærk Ungdomsafdeling, og en stærk Sejlerskole, 

omgivet af et stærkt klubliv. 

Sejlerskolen ønsker vores klub god vind fremover. 

Sejladstræning med ”Svanen”. 

Sejlerskoleleder John Christensen overrækker Duelighedsbeviser til sejlerskolens første hold. 

55

56 


Sejlerkone i Odense Sejlklub 

Af Birgit Østergaard 

Indledningsvis skal jeg fastslå, 

at selv om man er 

”bondefødt” kan man godt 

blive sejler. 

Efter at have bladret i min 

erindringslogbog har jeg fundet det efterfølgende 

relevant til emnet, - nemlig: 

At være sejlerkone/-pige 

Indgår man ægteskab med en sejler læres det 

hurtigt, at man ikke er alene om sin mages kærlighed. 

Afhængig af årstidernes skiften må man 

tit se sig distanceret af båden. Tag f.eks. forårsklargøringen. 

Dette har i O.S. igennem mange år været et job 

som mændene tog sig af og pigerne kunne så få 

lov til at komme med madpakken og efterfølgende, 

når båden var i kommet i vandet, så kunne de 

komme og rengøre i kahyt m.m. 

Der var meget få piger, der hjalp til med forårsklargøringen, 

- men i slutningen af 80’erne kom 

flere og flere af pigerne og hjalp til med slibning, 

polering m.v. Det var lidt af en oplevelse for 

mændene, når pigerne f.eks. vandsleb bunden og 

lignede ”lille fregnede Louise”. Tonen på pladsen 

var hyggelig og det gav et godt sammenhold 

mænd og piger imellem med bl.a. frokosthygge på 

pladsen. Indimellem var der sågar én af pigerne 

der bagte pandekager. 

Arbejdet med båden gav en bedre forståelse for, 

at det koster en del penge til vedligeholdelse og 

fornyelser. Den forståelse har der nok ikke altid 

været hos pigerne. 

At være en del af klubben 

Som sejlerkone må man deltage i alt forefaldende 

, - f.eks. rengøring af klubhus før standerhejsning. 

Et sådant job synes måske lidt surt; men, 

værdien af det sammenhold, der opstår ved denne 

fælles opgave, overstiger meget det sure slid. 

Samtidig er det med til at styrke sammenholdet 

på ”spindesiden”. Fra netop den side er der kommet 

mange gode initiativer, - f.eks. syning af sig- 

nalflag, som blev gennemført på hold over flere 

vintre. Det var hyggelige aftener. Resultatet ses 

tydeligt på de flagsmykkede både ved standerhejsningen. 

Uden sejlerkoner er der heller ikke ret meget ved 

nogen fester, fællesspisning og foredrag i klubben, 

- siges der. 

I 1980’erne blev én af pigerne optimistleder og i 

begyndelsen af 90’erne blev en anden juniorleder 

og i 2005 blev en tredje sekretær, - en sand revolution 

i den gamle traditionsbundne klub. 

At få duelighedsbevis 

I 1993 blev en del af pigerne enige om at arrangere 

træningssejlads i klubbens 3 folkebåde med 

mandlige instruktører. 

Dette blev forelagt bestyrelsen og kravet herfra 

var, at navigationsundervisning til duelighedsbevis 

burde indgå. Derudover skulle betales 25 kr. 

pr. gang. Dette var der meget utilfredshed med, - 

men der startede 15 piger. 

Da bådene kom på land i efteråret så startede 

undervisningen om aftenen. Underviserne var fra 

klubben, hvor Inge (Loni) tog sig af søvejsregler 

og Finn Vinther (FV) tog sig af navigation, tovværkslære, 

lanterneforståelse, farvandsafmærkning 

m.m. 

Da halvåret 1993/94 var gået syntes underviserne, 

at man skulle gå op til eksamen. Det var der 7 

af pigerne der ville. Nu var det alvor og der blev 

undervist på fuld tryk med opgaveløsning af opgaver 

som FV selv havde lavet. Efter meget besvær 

lærte man at lægge kurs med hensyntagen 

til vind, strøm, misvisning og deviation.


I foråret 1995 blev gennemført eksamen i søvejsregler 

og navigation og som censor var Wind- 

Hansen fra Kerteminde Sejlklub. Alle 7 bestod. 

Efterfølgende eksamen i ”mand over bord” blev 

gennemført fra en motorsejler og også her bestod 

pigerne. 

Det er det eneste pigehold fra klubben der har 

gennemført ”duelighedsprøven”. 

At gøre sig duelig 

Når man har fået beviset må man gøre sig duelig. 

Det blev fortolket på den måde, at jeg blev udset 

til 2. navigatør ombord. Det skal erkendes at 

Svend-Jørgen, som er min mand og navigatør 

foreslog, at jeg inden vi gik af havn slog de nødvendige 

streger i kortet. Denne omsorg skyldes, at 

jeg lider af søsyge og derfor ikke kan gå om læ når 

vi er i søen. Stregerne må have været rigtig slået, - 

for vi ramte Svendborg, hvor vi måtte holde en 

pause. Denne pause skyldtes, at den mest fordrukne 

vi havde ombord (en Marstaller) var begyndt 

at få abstinenser. 

Sædvanligvis aftaler vi ved anløb af havn hvad 

der skal gøres, - også her. En bugt over pullerten 

på broen både for og agter for kort tankning. På 

broen gik en solbadende mandsperson, som på 

tysk forlangte, at der skulle fortøjes med pælestik. 

Da noget andet var aftalt ombord blev det ved 

aftalen. Efter at have hentet 2 x 5 liter benzin 

(den Marstaller gav lange arme) fortsatte den 

tyske underholdning om fortøjning med pælestik. 

Svend-Jørgen, der er af delvis tysk afstamning og 

taler pænt tysk, havde i mit fravær ladet uforstående 

og samtidig udtænkt en plan. Vi skulle bytte 

roller ved afgang. Jeg fik en kort instruktion om 

rorstilling og Svend-Jørgen gik på fordækket og 

lod gå, medens jeg lod gå agter. Manøvren lykkedes, 

tyskeren holdt kæft og en sejlerkone fra O.S. 

tog båden ud af Svendborg havn under behørig 

iagttagelse af indgående fartøjer. 

At have samkvem 

Pigeaftensejladserne begyndte at ebbe ud i 

1997/98 men ikke samværet. Dette blev erstattet 

af pigeaften hver 14. dag i efterår og vinterhalvåret, 

hvor der bliver syet, strikket og hygget og 

hvor pigerne skiftes til at medbringe hjemmebag 

til kaffen. 

I sommersæsonen traf vi ofte hinanden i Korshavn. 

For mig er der ingen tvivl om, at det gode 

samkvem vi havde i klubben udenfor sæsonen, 

har smittet af på tilværelsen ved broen i Korshavn. 

Der mødtes vi tit i weekender, for ud- eller 

hjemgående på ferietur eller, som for mit vedkommende 

de senere år, nærmest tilhørte fastliggernes 

stigende skare. Her var tid til nærvær. 

At have ønsker 

Af det foregående vil ses, at det absolut ikke er 

kedeligt at være sejlerkone i O.S. 

Da jeg var ny i klubben var de fleste sejlerkoner 

nærmest en form for vedhæng til deres respektive 

partnere. En glimrende udvikling har medført, at 

begrebet sejlerkoner snart er udgået og erstattet 

af sejlere (piger og mænd). Det er mit håb, at 

kommende generationer, - bl.a. gennem O.S.’ Sejlerskole, 

vil skaffe endnu flere aktive sejlerpiger i 

klublivet. 

Pigesejlerne i aktivitet, med Inge ”Loni” ved rorpinden. 

57

58 


C-holdet 

Frivilligt arbejde og socialt samvær 

Der er mange gøremål når plads, bro og klubhus 

skal fremtræde pænt og vedligeholdt. I mange år 

blev disse opgaver udført som ”pligtarbejde” af 

klubbens medlemmer. Det var ikke rart at skulle 

tvinge folk til at udføre et stykke arbejde, så i 

2009 fik havnefoged Poul Erik Hjort Hansen en 

idé. Han havde erfaret at mange af klubbens 

medlemmer ikke var på arbejdsmarkedet mere. 

Han mente at alle disse mennesker måtte da gå 

og kede sig om vinteren, hvor bådene stod på 

land, så han indkaldte til møde i klubhuset, hvor 

C-holdet blev oprettet. 

Den første onsdag i måneden, i perioden fra afriggerfesten 

i oktober til standerhejsningen i maj, 

mødes 15-20 seniorer til praktisk arbejde og socialt 

samvær. Dagen starter med kaffe, rundstykker 

og en enkelt Gammel Dansk, medens Poul Erik 

fordeler dagens arbejde. Der er som regel nok at 

tage fat på. Det kan være oprydning på pladsen, 

små reparationer i klubhuset eller en vandhane 

på broerne der drypper, opgaverne er mange. 

Ved frokosttid når dagens arbejde er udført, ringes 

der med klokken, og man samles igen i klubhuset. 

Denne gang er det madpakken som er det 

vigtigste. Belønningen for dagens arbejde er en øl 

og en snaps på klubbens regning. 

For C-holdets medlemmer er det sociale sammenhold 

vigtigt. En vintersæson uden de store 

udfoldelser på bådene kan være lang. Man kan jo 

altid tage på Stige Ø, og se om der er nogen man 

kan snakke med, men disse arbejds-onsdage gør, 

at der er noget at være fælles om. For klubben er 

C-holdet en vigtig aktivitet. Nu er det ikke mere 

en sur pligt at indkalde medlemmer til 

”pligtarbejde” for at få udført de arbejder som er 

nødvendige for at holde en aktiv sejlklub i gang. 

C-holdet i gang med det sociale, efter veludført praktisk arbejde.

Korshavn bådebro 


Odense Sejlklubs bro i Korshavn er fristedet for 

klubbens medlemmer og rigtig mange udenbys 

gæstesejlere. Korshavnbroen er rammen om en 

meget stor del af klubbens sociale aktiviteter. 

Det er her distancesejladsen Fyn Rundt havde 

sine storhedsdage, og her ungdomsafdelingen 

afholder sine optimist- og jollestævner. Et stigende 

antal pensionister lever ved broen sommeren 

igennem, og mange af klubbens bådejere sejler 

der op og holder weekend. Denne aktivitet har 

fundet sted lige så længe klubben har eksisteret. 

Naturhavnen har en fortid præget af søfart og 

fiskeri. Man kan ved broen se rester af store egepæle, 

som blev banket ned som fortøjning allerede 

i perioden 1801-07, altså dengang englænderne 

huggede Danmarks flåde efter Københavns 

bombardement. Når der var brug for kraftige fortøjningspæle 

i fortiden, så hænger det sammen 

med, at bugten blev brugt til vinteroplæg af skibe, 

bl.a. stenfiskere fra Odense og for langfarts skonnerter, 

som her fandt vinterly i det 7-8 meter dybe 

ankervand. Under krigen mod englænderne 

var Korshavn også udgangspunkt for kaper fartøjer, 

dvs. kanonførende robåde, der angreb de bri- 

Frivillige hænder reparerer broen 1982. 

Broen i Korshavn 1942. 

tiske skibe. Korshavn var også på denne tid toldsted. 

Her skulle skibene have deklareret deres 

varer, hvis de lå mere end et døgn i bugten. 

Det har ikke altid været let at finde ind i naturhavnen. 

Først i 1934 blev der opstillet et vinkelfyr, 

hvilket havde stor interesse for klubben, da 

stadig flere medlemmer sejlede derop, og mange 

arbejdede længe, så de først kunne nå derop sent 

på aftenen. 

Da det kun var muligt at ligge for svaj, var behovet 

for at blive landfast via en bro et stort ønske 

blandt det stigende antal både, som anløb Kors- 

59

60 


havn. De første spæde bestræbelser blev gjort i 

1942, hvor et par pæle holdt en enkelt planke, 

man kunne balancere tørskoet i land på. 

Først i 1957 fik man fra Valdemar Slot, som Korsøre 

hørte ind under, tilladelse til at slå bro i 

Korshavn. Ved medlemmers hjælp og penge fra 

”efterkrigens benzinrefusioner”, blev den første 

rigtige bro slået i Korshavn. 

Men allerede i 1966 kunne denne bro ikke mere. 

Der skulle derfor bygges er helt ny bro i Korshavn. 

Denne gang er det Militæret, der tilbyder at 

udføre arbejdet som en øvelse. Klubben måtte 

naturligvis betale materialerne, ca. 8.500 kr. så 

fik man også en virkelig fin og solid bro. Søkortarkivet 

bad derfor om oplysninger vedrørende 

broen, for at kunne anvende dem i ”Den danske 

Havnelods” - ligeledes til ”Efterretninger for Søfarende”. 

Mændene bag projektet var Major E. 

Hansen og vores egen Poul Svarrer. 

Under afviklingen af Fyn Rundt væltede det 

nordlige brohoved, hvilket gjorde at det måtte 

fornys i 1978. I den forbindelse forlængede man 

brohovedet nogle meter i nordlig retning. Reno- 

Korshavn under Fyn Rundt 1999. 

veringen kostede 85.000 kr., som blev betalt med 

et tilskud fra Odense Kommune på 6.700 kr., 

tipsmidler på 8.000 kr., fra Dansk Idrætsforbund 

et rentefrit lån på 22.500 kr. og et lån i Provinsbanken 

på 50.000 kr. Da der efterfølgende kom 

mange gæstesejlere til broen den sommer, bidrog 

disse med deres bropenge et pænt beløb, hvilket 

gjorde den store investering yderst rimelig. Samme 

år besluttede Farvandsdirektoratet at nedlægge 

båkerne, der ledte ind til Korshavn. Da klubben 

derfor ønskede at overtage disse, opstod der 

Socialt samvær ved broen.


problemer, idet Lensbaronen på Valdemar Slot 

ikke var til sinds at lade klubben overtage Farvandsdirektoratets 

rettigheder omkring jorden 

hvorpå båkerne stod. Efter nogle år blev der fundet 

en løsning på dette også. 

Vinteren 1982 var hård ved broens løber. Bropælene 

blev trukket op af havbunden, så broen 

krummede ryg som en vred hankat. Ved hjælp af 

frivillige hænder, og et primitivt ramslag, lykkes 

det at slå nye stålpæle ved siden af de gamle og få 

rettet ryggen igen. 

I mange år herefter, hvor Korshavn har haft stigende 

succes og popularitet fra bl.a. tyske og hollandske 

gæstesejlere, har broen ved hjælp af små 

reparationer holdt sig i gang. Der er drukket 

mange øl og sunget sange til harmonikamusik, 

grillet alt fra fladfisk til hele grise og tømt i hundredvis 

af vinkartoner omkring broen. 

Men broen havde det ikke godt, så de første tiltag 

til en ny bro blev taget ved principbeslutningen 

på klubbens forårsgeneralforsamling i 2001. 

Den færdige bro 2004. 

Der blev herefter nedsat et byggeudvalg, med 

Bent Okholm Hansen som formand. Udvalget 

udarbejdede 3 alternativer, som erstatning for 

den 38 år gamle bro. Valget stod mellem renovering 

af den bestående bro, bygning af ny pælebro 

eller anlæggelse af en pontonbro. 

Som det ses, endte det op i en kompromisløsning, 

hvor løberen blev en traditionel bro med en pontonløsning 

som tværbro. 

Der ventede nu nogle vanskelige forhandlinger 

med Fyns Amt, men til slut fik vi udarbejdet et 

kompromis, som kunne godkendes af alle parter. 

I den forbindelse skal nævnes, at det har været en 

fornøjelse at arbejde sammen med Kystdirektoratet, 

som gav os en hurtig og smidig behandling. 

Løberen blev forlænget 7,5m og drejet 10 grader 

for at skabe bedre plads mod fiskerbroen. 

Tværbroen blev forlænget 2m og agterbøjerne 

erstattet med faste pæle. 

Budgettet var på ca. 750.000 kr. og takket være 

61

62 


medlemmernes hjælp og en stram byggestyring, 

kunne det overholdes. 

Af medlemsarbejde kan nævnes: 

Formidling af købet af stålpæle til en særdeles 

fordelagtig pris. 

Støbning af forankringsblokke. 

El-installation. 

Vand-installation. 

Fremstilling og montering af klamper. 

Uopfordret oprydning omkring broen. 

Pladsen omkring broen fik samtidig en ansigtsløftning, 

med bedre vaskefaciliteter og etablering 

af flere grillpladser med mulighed for læ. 

Den nye Korshavnbro blev indviet den 28. maj 

2004 ved et større festligt arrangement. 

I de følgende år har den nye Korshavnbro været 

rammen om mange arrangementer af sejlmæssig 

og social art, ligesom den er til stor fornøjelse for 

de mange gæstesejlere og klubbens medlemmer, 

som nyder opholdet i Korshavn.


Korshavn-området er perlen blandt naturhavne 

Af Svend Jørgen Brodersen 

I positionen 55 gr., 36 min., 3. sek. N/10 gr. 36 

min., 6 sek. E er Odense Sejlklubs bro placeret. 

Området har gennem 100 år været et af OSsejlernes 

foretrukne tilholdssteder, og broens beliggenhed 

er unik i forhold til hele områdets tilbud 

på oplevelser til dem, der interesserer sig for 

natur, geologi, historie eller blot vil nyde det 

smukke og særprægede landskab. Jeg skal i det 

følgende invitere læseren på en tur i mine fodspor 

til nogle steder, som jeg har fundet særlig spændende. 

Mine oplevelser har jeg gengivet i tegninger 

i bly og akvarel, - og dertil har jeg knyttet en 

tekst med bl.a. personlige tildragelser blandt ligesindede. 

Husk at du er i området på naturens præmisser. 

Det vil sige, at fredningsbestemmelser skal overholdes. 

Dem kan du læse om i Skov- og naturstyrelsens 

glimrende brochure, som gratis kan afhentes 

i en opstander ca. hvor trappestien til Jøvet 

har sin begyndelse. 

Jøvet 

En høj banke, som formentlig burde have været 

en ø, men aldrig rigtig blev det,- kaldes Jøvet. 

Banken har mindst 2 seværdige udsigtspunkter, 

et sydlig og et nordlig. Det sydlige punkt nås af en 

Fyns Hoved - morgen i juni. 

trappesti, som ender i et plateau i 11 meter højde. 

Herfra kan overskues næsten hele Korshavnbugten 

med indsejlingen, fyr og båker samt Lillestrand 

med øerne, hvoraf Mejlø og Bogø er de 

største. De danner den flotteste baggrund for 

dette sceneri. (Min læser bør tage det roligt, - mine 

fodspor fører også derover). 

Fra dette sydlige udsigtspunkt fører en ofte næsten 

tilgroet sti til det nordlige ditto. Vegationen 

er på søsiden tjørn, og når den blomstrer i maj er 

duften nærmest berusende. Denne bevoksning, 

som hævdes at være den oprindelige, giver glimtvis 

mulighed for et kig ned over strandengen med 

Pugesø og imod nordkysten af Fyn. 

Hvor stien ender befinder vi os i 16 meters højde. 

Her har vi udsigten til Fyns Hoved som sammen 

med Tornen danner omkredsen af den lagune, 

som kaldes Puge Havn. Kigges der mod sydvest 

ses Fyns nordkyst, mod vest Æbelø, mod nordvest 

Jyllands østkyst og måske Endelave som en 

smal streg, mod nord Samsø med Vestborg fyrs 

karakteristiske profil, mod nordøst Røsnæs, mod 

øst Asnæs og i tilgift et indtryk af skibstrafikken i 

Storebælt, som med afstikkere til Lillebælt er et af 

vore mest trafikerede farvande. 

63

64 


Fra dette udsigtspunkt fører en 16 

meter lang trappesti ned til et punkt 

hvor vejen til Fyns Hoved har en 

”bivej” på højre hånd. Denne 

”bivej”, som er lodsejernes oprindelige 

vej til deres besiddelser på Fyns 

Hoved er i dag kun en tosporet 

markvej; - men, - den giver på en 

måde adgang til Tornen. 

Tornen 

Det er tilladt at færdes på Tornen, - 

udenfor fuglenes yngleperiode. Se 

herom i den tidligere omtalte brochure, 

- og respekter ordlyden. 

Adgangen til Tornen kan foregå på 2 

måder. En nem og en lettere besværlig. 

Begge giver anledning til naturoplevelser. 

Den nemme er at følge 

lodsejernes oprindelige vej frem til 

et vadested, som ved lavvande er tydeligt at se. 

Der forekommer huller og strømførende render, 

som normalt også er tydeligt at se. Med bare tæer 

eller i badesko, normalt fodtøj i rygsæk eller bundet 

om halsen og en støttekæp i hånden er den 

nemme vej rimelig farbar, - under iagttagelse af 

almindelig fornuft. Den lettere besværlige adgang 

sker ved at følge Puge Havn rundt om Horseklint, 

som er en forhenværende ca. 8 meter høj lokalitet. 

Meget er der ikke mere tilbage. Den erosion 

der gennem årene her er foregået har fået Tornen 

til at vokse i sydlig og vestlige retning. 

Tornen, der på nordsiden er meget stenet, danner 

grundlaget for Fyns rev,- og indeholder på sydsiden 

over visse strækninger en gangbar sandbred, 

der er i kontrast til strandvoldens rullesten, - lad 

os gå der. 

På gode dage og på de rigtige tidspunkter (ved 

bl.a. lavvande) er fuglelivet utroligt. Her findes de 

fleste kendte danske ande- og strandfugle, hejre, 

svaner og i træktiden høres gæssene i luften. På 

strandvolden holder der store skarer af terner og 

måger til. Hos dem er du ikke altid lige velkommen, 

og det viser de ved med en fantastisk træfsikkerhed 

at sende ildelugtende klatter efter dig. 

Mit råd er at du medbringer en lang kæp, som 

holdes over hovedet. Terner og måger dykker 

sjældent længere ned end kæppens spids. Når du 

Kort fra Skov og Naturstyrelsens folder. 

er mættet af Tornen har du mulighed for at benytte 

et vad over til Fyns Hoved eller søge tilbage 

til dit udgangspunkt. 

Vadet til Fyns Hoved skal naturligvis anvendes 

med største forsigtighed og helst ved lavvande så 

strømrenderne er tydelige. 

Fyns Hoved 

Det nordligste af halvøen Hindsholm (tidligere en 

ø) dannes af de flotte bakker, som hedder Fyns 

Hoved, - og hvis yderste punkt er Fyns nordligste. 

Også disse bakker er genstand for havets nedbrydning, 

som gennem årene har medført skred 

på bakkernes vestside. Disse skred har fået sten 

til at rulle ud i havet. Herved danner de et naturligt 

værn, - men, utilstrækkeligt. Stadig flere 

skred er på dagsordenen i de kommende år. Disse 

skred medfører vandring af sand, ler og ral, som 

får tornene og bl.a. Korsøre til at vokse. 

Den sejlende forbi Hovedet vil et år se området 

med èen profil og måske nogle år senere med en 

anden. 

I alt slags vejr er en ”tur Hovedet rundt” en fantastisk 

oplevelse, som du meget sjældent er alene 

om. Der kommer mange gæster, som nyder kun 

at høre bølgeslaget, snuse til vinden og nyde udsigten 

fra det punkt hvor Baes Banke hæver sig til 

et punkt på 25 meter. Her har du bl.a. et fuldt


overblik over Puge Havn omkranset af Hovedet, 

Tornen og mod syd Jøvet. Samtidig kan du herfra 

(ligesom på Jøvet) få et udtryk af den tætte skibstrafik 

i Storebælt. Er du rigtig heldig kan der måske 

observeres sæler som soler sig på sandbankerne 

eller på stenene i Puge Havn. Den største 

sten kaldes selvfølgelig sælstenen. 

Historiens vingesus har gennem årene lydt over 

Hovedet, - og det ikke sporløst. Under den tyske 

besættelse af Danmark (1940-1945) oprettede 

den såkaldte værnemagt en kombineret lyttepost 

og artilleristilling på Baes Banke. Bemandingen 

bestod af officerer og menige, som havde indkvartering 

i 2 barakker placeret i lavningen nord 

for Baes Banke sammen med et mindre el-værk. 

Artilleriet bestod af bl.a. af 4 stk. 13,7 cm kanoner 

placeret strategisk i terrænet og på de højeste steder. 

En tilsvarende etablering fandtes ved indsejlingen 

til Odense Fjord. Kommunikationen mellem 

disse etableringer må have svigtet. Kendsgerningen 

er, at 2-3 heldige, af engelske fly, gennemførte 

våbennedkastninger til den danske frihedsbevægelse 

ved Martinegården på Enebærodde 

tilsyneladende ikke gav anledning til kanontorden. 

Af synlig spor af den tyske belejring af Hovedet 

ses i dag næsten kun den vej, der sædvanligvis 

Lillestranden i september. 

benyttes. Det er den, der forløber vest for Jøvet. 

Vejen er anlagt af tyskerne, som havde brug for at 

kunne fremføre materiel af både bygningsmæssig 

- og artillerimæssig karakter. 

Andre krigeriske folk har været der før tyskerne, - 

nemlig danske vikinger. Fund af økser fra jernalderen 

er gjort ved en mindre forhøjning hvor Baes 

Banke skråner mod øst i retning af Puge Havn 

og Tornen. Det har ikke været muligt at fastslå 

om disse fund har tilknytning til fundet af en anløbsplads, 

som er placeret i den lille vig på Hovedets 

østside og næsten ud for Tornens vestligste 

punkt. Her findes ikke de sædvanlige store sten, 

som ”med mild hånd er strøet” i Puge Havn. Udgravning 

af anløbsstedet har afdækket fund, som 

påpeger, at vikingerne her har haft boplads med 

livlig handel, - bl.a. med både Norge og Østersølandene. 

Yderligere påpeger fundene, at der på 

stedet har været et mindre værft, - måske et reparationsværft. 

I området ved Hovedets vestligste punkt er gjort 

et fund af en såkaldt Møntskat, som indeholdt 101 

mønter og heraf en kvart arabisk samt yderligere 

dele af sølvsmykker. 

Min læser kan selv gøre sig sine fund. Det er bare 

at bøje sig ned hvor der er flest forekomster af 

65

66 


flint. Tag det op og vurder om det kan være en 

hilsen fra din forfader – stenaldermanden. Langt 

de fleste hilsener fra ham får du ved besøg i Lillestranden. 

Lillestranden 

Syd for Korshavn findes et stort område – kaldet 

Lillestrand eller lokalt ”fjorden” eller ”standen”. 

Områdets mest karakteristiske profiler er øerne 

Mejlø med kalven Enø, Bogø uden kalv og sydligst 

Vejlø med Vejlø kalv. Yderligere Egø, som 

snarest er en sandbanke. Mod syd afgrænset område 

af en inddæmning nord for godset Schelenborg, 

mod vest Langø afsluttet med sine torne 

alle pegende mod syd, mod øst af Hindsholm og 

mod nord af Korsøre og indsejlingen til Korshavn. 

Den, der kommer sejlende til Korshavn vil først 

møde Mejlø. Øens høje skrænt mod vest, som er 

skabt af havets evige nedbrydning, er et vartegn 

for indsejlingen til Korshavn. Øen er 13 meter på 

sit højeste punkt og jævnt faldende mod syd over 

en strandeng hvorefter sydøen rejser sig til en 

højde af 10 meter. Mod øst forandres strandengen 

til en bakke på 6 meter, -og i bugten mod syd 

rejser kalven Enø sig til en højde af 8 meter. Disse 

højdeforskelle giver anledning til en opfattelse af, 

at der har været flere øer, som årtusinders erosion 

har forenet. Vejlø hæver sig 16 meter og kalven 

5 meter over havet. Det højeste punkt i 

”stranden” findes på Bogø, der når en højde på 22 

meter. Denne højde giver en fantastisk udsigt 

over hele stranden og i det fjerne Hovedet. Der er 

væsentlig forskel på de to øer. På Mejlø findes 

næsten ingen vandingspladser for de dyr, - får 

eller geder -, som nøjsomme i deres vandforbrug 

er sat til sommergræsning. Bogø er derimod beriget 

med vandingssteder, såvel i højden som på de 

lavere arealer. Regnvand opsamles i nogle damme 

hvis indhold tilsyneladende er tilstrækkelig til 

de kvier og tyrekalve, som er udsat til sommergræsning 

på øen. Det regnvand som dyrene ikke 

formår at drikke, kan åbenbart ikke trænge igennem 

jordlaget til undergrunden. Derved fastholdes 

tilstedeværelsen af forholdsvis højt beliggende 

damme på øen. Noget tilsvarende findes også 

på Jøvet og på Hovedet, hvor de nærmest har 

karakter af mindre højmoser. 

Fælles for området er, at også her har den historiske 

interesserede let adgang til fortiden, som i 

rigt mål er repræsenteret af flintesager fra både 

ældre og yngre stenalder. Med gavmild hånd har 

stenalderfolket ladet sit værktøj og jagtvåben ligge 

til den, der vil samle det op. Det bedste fund i 

området blev gjort i midten af 1980-erne hvor det 

lykkedes at bjærge en funden stenalderbåd på ca. 

4 meters længde. Båden, der er en såkaldt ege, er 

udhugget af en træstamme. Fundet blev gjort tæt 

ved Mejlø. Heraf fundnavnet Mejlø-båden. Fundet 

blev sendt til opbevaring ved Roskilde Vikingemuseum 

i frostboks. Der er det nu. 

Lillestranden kan med et vist stedkendskab besejles 

af både med op til 1,5 meters dybgang; - men, 

så skal man holde sig i den strømrende, som løber 

mellem Mejlø og Bogø. Jeg skal ikke komme 

med nogen sejlanvisninger. Mine iagttagelser kan 

være skæve i forhold til andres. 

Gennem en årrække var vi 2 besætninger, som 

havde vores årlige ture til stranden, som vi besøgte 

i alt slags vejr. En god bekendt og stedkendt 

fisker sejlede os over til øerne. Vel ankommet til 

en af disse var vi overladt til os selv, indtil vi på 

nærmere aftalt tidspunkt blev afhentet igen. Et år 

hvor destinationen var Mejlø, antog fiskeren et 

bekymret udtryk. Direkte svar på min forespørgsel 

var, at der var udsat et antal specielle geder til 

afgræsning af Mejlø. Flokkens anfører skulle være 

en velvoksen buk, som i så høj grad vogtede på sit 

harem, at den ikke tålte fremmed besøg. Allerede 

ved passage af Mejlø-skrænten kunne vi observere 

bukkens nærvær. Den fulgte os på skrænten til 

vi nåede vores landingsplads. Fiskeren bad os om 

at være forsigtig på nordøen; - men, det syntes 

min ven, som var svigersøn af en slagtermester 

fra det sydøstlige Fyn, ikke var nødvendigt, - han 

havde som svigersøn lært af sin kones far, at man 

bare skulle kigge en olm buk dybt i øjnene. Således 

beroliget indtog vi nordøen med de høje 

skrænter, der indeholdt det væld af kaninhuller, 

som jeg gerne ville vise frem. Her mødte vi Mejløs 

egentlige hersker og hans harem. Det lignede en 

audiens. Med få strubelyde blev harem’et gennet 

ud til siden i kaninernes forhenværende domæne, 

- og herefter kunne slagtermesterens svigersøn 

begynde de indledende manøvre med lettere slesk 

tale (på jydsk) og med stirren dybt i øjnene på


Mejløs hersker. Vi andre deltagere fulgte spændt 

og i ærbødig afstand disse øvelser i en audiens, 

som bestemt ikke fulgte hvad der var tillært ved 

hoffet. Herskeren over Mejlø stak ”forbenene” i 

jorden, virrede med hovedet så den var ude af 

stand til at modtage et stirrende blik fra slagtermesterens 

svigersøn. Et udfald fra herskerens 

hoved bragte alle til handling, - da der samtidig 

blev udråbt en kommando: ”Løb f.. h……”. Vi 

havde som tilskuere i længere tid faktisk ikke spekuleret 

på andet. 

Derefter opslog vi vores base på øens sydlige del 

hvor madpakken kunne indtages, - og hvor slagtermesterens 

datter gav en ekstra snaps for det 

komiske indslag. Hendes mand drak den uden 

tøven. 

Bogø’s græssende firbenede beboere i form af 

kvier og tyrekalve gav et senere år udtryk for en 

mere venligsindet holdning til et møde med 

fremmede. Kort efter var landsætning på øens 

østside blev vi genstand for de fire-benede sommergæsters 

fulde opmærksomhed. Dette skyldes 

sikkert ikke vi 4x2-benede væsener, men åbenlyst 

en af den anden besætning tilhørende gravhund. 

Lille, fræk og charmerende indyndede den sig hos 

de andre firbenede, som den gladelig fulgte og 

tilsyneladende indyndede sig ved at rulle sig i alle 

de ”kokager”, der af dens nye venner blev efterladt 

på deres videre færd over Bogø. På et tidspunkt 

må det have trættet begge parter af de 4benede. 

Hunden vendte tilbage i ildelugtende 

tilstand. Dette kunne afhjælpes ved afvaskning 

Solnedgang i Korshavn. 

med det ferskvand som reelt ikke fandtes i vor 

umiddelbare nærhed. Hjælpen var nærmere end 

man tror. En danskvand på 2 liter, som allerede 

ved afgang fra Korshavn, havde givet anledning 

til bekymrede miner, blev uden blusel af den feminine 

del af deltagerne ofret på en formidabel 

rensningsproces. På afstand havde den maskuline 

del af besætningerne i ophøjet ro taget overblik 

over sceneriet. 

Til min bemærkning om at ”aldrig har en danskvand 

gjort så meget gavn”, - nikkede hundens 

menneske-far indforstået. Det blev også en god 

tørn ved madpakken, selvom vi med beklagelse 

måtte undvære danskvand. 

Korsøre 

Læsernes tur i mine fodspor har forhåbentlig ikke 

været så trættende, at der ikke er lyst til at se på 

en ”solnedgang” hvor de sidste stråler belyser 

Mejlø’s skrænter og en regnbyge er i opløsning 

over Lillestranden. Hvis du nyder det, må du 

samtidig forstå, at OS’s tilstedeværelse på Korsøre 

ikke er kommet af sig selv. Skiftende bestyrelser 

har i årenes løb været ude i lange forhandlinger 

med ejere, fredningsmyndigheder, kystdirektoratet 

m.fl., - men, med vedholdende stædighed 

er det lykkes så godt, at både broen og bygninger i 

land er godkendte. Samtidig kan du glæde dig 

over, at OS ejer 1/3 ideel anpart af Korsøre. Klubbens 

tilstedeværelse i området er dermed sikret, - 

også mindst i de kommende 100 år. TIL LYKKE 

også med det. 

67

68 


Distancekapsejladsen Fyn Rundt 

Af Ove Thode Sørensen 

Kapsejlads i Odense Sejlklub har i mange år været 

indbegrebet af distancesejladsen Fyn Rundt 

fra Korshavn på Fynshoved. Sejladsen blev i 

2009 overdraget til Kerteminde Sejlklub, efter 

den i 10 år havde Kerteminde Marina som ramme 

om arrangementet, i et samarbejde mellem 

Odense og Kerteminde sejlklubber. Desværre 

fandtes der ingen blandt klubbens medlemmer, 

som ønskede at videreføre sejladsens sekretariat 

efter Lise og Ove Thode Sørensen, der efter 

mange år med Fyn Rundt, ønskede at stoppe. 

Fyn Rundt, som er den ældste distancesejlads i 

Danmark og i mange år den næststørste sejlads 

målt på deltagerantal, havde i det sidste år med 

Odense Sejlklub som arrangør 150 tilmeldte både. 

Deltagermæssigt kulminerede sejladsen i 

1990 med 1179 tilmeldte både. Derefter er interessen 

for distancesejladser generelt stagneret, 

Fyn Rundt 1990 i Korshavn, hvor der deltog 1179 både. 

hvilket retfærdiggør det nuværende antal deltagere. 

Sejladsen rundt om vores dejlige ø, som i øvrigt 

har en distance på 141 sømil, fik efter tusindeårsskiftet 

et mere internationalt præg. Kerteminde 

Marina er blandt tyske sejlere meget anerkendt. 

Det betød at over 10% af deltagerne var tyske besætninger. 

Også både fra Sverige og Norge viste 

interesse for Fyn Rundt. Det var i øvrigt tyske 

både, som fik den hurtigste omsejlingstid i årene 

2002, 2004, 2008 og 2009. 

Fyn Rundt startede i 1934, så det blev til 75 år i 

regi af Odense Sejlklub. I årene omkring 2. verdenskrig 

måtte Odense sejlerne ikke sejle udenfor 

Gabet, hvilket gjorde at der var et par år hvor det 

ikke var muligt at arrangere Fyn Rundt. 

De første par år blev sejladsen startet fra havnen 

på Stige Ø. Senere blev starterne flyttet ud til Gabet, 

hvorfra det var muligt at starte flere både. Vi


kender ikke antallet af deltagere før 1966, hvor 35 

både startede med Korshavn som base. Det år var 

det Kerteminde båden ”Najaden” der blev noteret 

for den hurtigste sejltid 21:33:31. Turen rundt om 

Fyn foregik i en vindstyrke på 8-10 m/sek. 

Op gennem tresserne steg interessen for sejladsen, 

og i 1971 var deltagerantallet nået over 100 

både. Arrangementet havde efterhånden en størrelse 

som krævede mange hjælpere, så 60 til 80 

medlemmer i Odense Sejlklub brugte mange timer 

og dage i Korshavn. 

Fyn Rundt var nu kendt, og deltagere fra hele 

Danmark valfartede til Korshavn for at sejle 

rundt om Fyn. Det var både hyggesejleren og elitebesætningerne, 

samt alle kendte og berømte 

som ville deltage i arrangementet. Året 1981 var 

skelsættende, idet over 1000 både var tilmeldt. 

Korshavn var fyldt til bristepunktet. 1000 både 

gav omkring 5000 sejlere, dertil kom lige så mange 

tilskuere. Trafikale problemer opstod på de 

smalle veje på Hindsholm, og Korsøre var efterhånden 

en stor parkeringsplads. 

Succesen fortsætter, 1158 både er tilmeldt i 1988. 

Stævneledelsen begynder at frygte en katastrofe, 

hvis der pludselig ville komme en østlig kuling, og 

alle bådene driver på land, med en væltet bro til 

følge. Der indføres nu en deltagerbegrænsning på 

1000 både, forstået på den måde, at den dag tilmelding 

nr. 1000 modtages i postkassen, lukkes 

der for tilmeldingen. Deltager nr. 1000 blev modtaget 

sammen med mange andre tilmeldinger, så 

i 1990 blev det højeste deltagerantal i Fyn Rundt 

nået med 1179 både. 

Sejlerne fyldte godt op i Korshavn 1990. 

Efterfølgende faldt antallet af deltagere i hele 

halvfemserperioden, til 1999 hvor der deltog 164 

både. 

Det var dyrt at stable så stort arrangement på 

benene på en bar mark, som Korshavn er. Bureautelt, 

spisetelt, dommerstade, telefon, el, vand 

og ikke mindst lange rækker af toiletvogne, var 

ved at kvæle arrangementet økonomisk. Og så var 

der naturfredningsfolkene, som mente at vi trådte 

for mange sjældne blomster ned, hvilket var med 

til at sætte skår i glæden. Derfor indgik Odense 

Sejlklub et samarbejde med Kerteminde Sejlklub 

i år 2000 og flyttede Fyn Rundt til Kerteminde 

Marina, hvor alle faciliteterne var i forvejen. 

Samtidig med flytningen blev sejladsen omdøbt 

til Classic Fyn Rundt. Deltagerantallet steg igen 

til over 200, og økonomien fik det rigtigt godt, 

Dommerstadet som det så ud i mange år. 

69

70 


Stævneleder Ole Sandberg holder skippermøde i Kerteminde Marina, som var rammen om Fyn Rundt, 

de sidste 10 år i regi af Odense Sejlklub. 

takket være nogle gode sponsorer. Samarbejdet 

med Kerteminde Sejlklub, som fungerede rigtig 

godt, fortsatte ved 10 sejladser, frem til den sidste 

sejlads med Odense Sejlklub som medarrangør i 

2009. Da der som før nævnt ikke var arvtagere til 

sekretariatet blandt klubbens medlemmer, var 

det en glæde at Kerteminde havde friske kræfter, 

med gåpå mod, og lyst til at videreføre sejladsen. 

Alle Danmarks kendte sejlere, har gennem årene 

deltaget i Fyn Rundt. En hyppig gæst var bl.a. 

Poul Elvstrøm, som ligesom andre bådkonstruktører 

brugte sejladsen til at teste og præsentere 

deres nye konstruktioner. Dette medførte at man 

en overgang oprettede et specielt K-løb, hvor bådebyggere 

og konstruktører kunne afprøve de 

prototyper, som ikke kunne måles ind i en DH 

regel. I året for Odense Sejlklubs 75 års jubilæum 

1986, havde Fyn Rundt royal deltagelse. Den dengang 

18 årige Kronprins Frederik gastede en af de 

deltagne både. Det må for Kronprinsen havde 

været en god oplevelse, idet han nu er kendt som 

en meget aktiv og god kapsejler. 

Jagten på den hurtigste omsejlingstid har stået på 

alle årene. Selv om bådkonstruktionerne har ændret 

sig fra slanke træbåde til brede og lette både 

bygget i eksotiske materialer, har omsejlingstiderne 

ikke ændret sig meget. Gennemsnitstiden 

for alle årene er godt 26 timer, hvor hurtigste tid 

er fra 1990, da Buksesnedkeren fra Sletten gjorde 

turen rundt om Fyn på knap 14 timer. 

Mediedækningen af Fyn Rundt var indtil midten 

af 80’erne noget sparsom. Dog kan det nævnes at 

Fyens Stiftstidende har været en trofast partner. I 

de deltagermæssige store år var DR Fyn, Jyllandsposten 

og Tv-fynboen også med på banen. 

Årene 1990 til 1994 var Tv-fynboen den helt store 

medspiller. Der blev sendt direkte fra Korshavn, 

både tidligt og sille. Store kraner med fotografer 

og flyvere i luften, var med til at bringe Fyn 

Rundt stemningen ind i de fynske stuer. Med 

nedgang af deltagne både, svandt mediernes interesse 

også. De sidste år bidrog kun med nogle 

sparsomme artikler. 

Fyn Rundt betød meget socialt for klubbens 

medlemmer og sejlerne landet over. Rigtig mange 

har enten hjulpet til i Korshavn eller deltaget i 

sejladsen i over 25 år. Det venskab som er opnået 

mellem tusindvis sejlere og hjælpere er uerstatteligt. 

Møder man en sejler i en fremmed havn, skal 

der bare nævnes Korshavn og Fyn Rundt, så går 

snakken og følelserne får frit løb, ”der var nu noget 

særligt ved Korshavn”. 

Fyn Rundt logo år 2000—2009.


Fyn Rundt deltagerantal og hurtigst omsejlingstid 

71

72 


Odense Sejlklubs juniorer starter i Classic Fyn Rundt 2009, med ”Nr.1” folkebåden DEN 769 .


Distancesejladsen ”Danmark Rundt” i ”Gimle” 1992 

Af Henning Krogh Sørensen 

KDY arrangerede distancesejladsen ”Danmark 

Rundt” i årene 1987 – 2009. Sejladsen var på en 

krævende ca. 600 sømil lang bane i de danske 

farvande, med Bornholm, Gedser og Læsø som 

yderpunkter. Der kunne startes fra valgfri havn, 

og på valgfri dato mellem 1. april – 30. oktober, 

enten som rekordforsøg eller på mere cruisingprægede 

vilkår. 

Det måtte prøves mente Søren Scavenius, som 

gerne lagde sin Albin Alfa 29 ”Gimle” til. Besætningen 

bestod af skipper Søren Scavenius, 

Svend Jensen, Ove Thode Sørensen og Henning 

Sørensen. Fredericia blev valgt som start havn. 

Turen der ikke forløb helt som planlagt, beskrives 

her: 

Fredag den 7. august 

Afsejling fra Stige kl. ca. 19.40. Sejlede for motor 

ned til Lindø. Satte Sejl: Storsejl + krydsfok. 

Udenfor Gabet satte vi spiler. Fart ca. 5 knob - 

bedre end for motor. De første lidt saftige historier 

var på dette tidspunkt allerede fyret af. Svend 

kunne en med søfolk ombord i skib uden damer. 

Det var noget med kokken, der blev holdt af de 

andre - ikke helt stueren. Det blev mørkt med 

mange stjerner, og det gik strygende med spiler 

op langs kysten. Vinden flover totalt af ved midnatstid, 

og motoren startes. Ove er tørnet ind kl. 

2.30 og ”gnaver hø til gederne” i forkahytten. 

Æbelø passeres kl. ca. 12.30, og kursen lægges 

mod Fredericia. Søren får en time på øjet, hvorefter 

Svend tørner ind. Vi har kraftig modstrøm og 

ankommer til Fredericia kl. 3.30. Ove har øjne, 

da vi starter motoren for anden gang, og i havn 

deles Oves og Svends madpakker, hvorefter alle 

går til ro. 

Lørdag den 8.august 

Larmen vækker os kl. 7.00. Morgenmad stables 

på benene. Kl. 8.00 kommer den ene kontrollant 

Riggen tjekkes en ekstra gang inden starten på ”Danmark Rundt”. 

73

74 


ombord – Hans Kure. Han gennemgår alt efter 

sin tjekliste - ingen kommentarer. Ejnar kommer 

8.30, fortæller om gamle dage i folkebåde bl.a. 

om Jørgen Fischer, som han engang måtte hente 

ned fra et kirsebærtræ under en Kieluge, fordi 

han sad deroppe og mente han var en abe. Han 

spørger også Svend om, hvordan at han dog var 

med her - ,,Du er da ikke helt ung længere.,. Han 

spørger også til Gamle Tage, som han har tilbragt 

megen tid sammen med i sine unge 

dage. Vi bliver ønsket god tur, og 

Søren får overrakt gave fra Fredericia 

Sejlklub - en bådemandspibe forgyldt, 

en Stander + Fredericia Dagblad 

med omtale af Guldsolingen. 

Kl. 8.56 går starten sydover og heldigvis 

i medstrøm og nordlig vind. 

Ca. 4 sek. m. forbi broerne sættes 

spiler. Det går bare derudad. 

Stenderuphage kan ikke holdes op 

med Spiler, så op med krydsfokken. 

Forbi Ærøsund Holst banke og kurs 

mod Ærø. En meget spids kurs og 

med vinden aftagende. Den netop 

indtagede frokost begynder at afgive 

sin virkning i form af naturgasser og diverse bøvs. 

Gud, hvor vi hygger om hinanden. Vejret er udmærket 

men lidt køligt. Ned langs med Als sættes 

genua for at holde lidt fart. Vinden er meget 

spids, og vi må indlade os på kryds natten igennem. 

Det går rimeligt forbi Ærø, men rundt om 

Langelands sydspids får vi sandheden at føle. Det 

var som om at hele Østersøen skulle tømmes for 

vand - så vi sejler og sejler og føler, at vi ikke 

kommer nogen vegne. På et tidspunkt er vi så tæt 

inde under land, at vi næsten kunne skifte pærer i 

Kels Nor fyr. Vi tager et ben over mod Lolland, 

men har fornemmelsen af at vi ligger på samme 

sted hele tiden. Der er ikke meget lys på Lolland, 

så det er svært at vurdere, om vi har gjort det rigtige. 

Efter et stykke tid kommer Svend op, ikke 

just udhvilet, for det er faktisk ikke til at holde sig 

fast når vi skal forsøge at sove. Svend foreslår, at 

jeg skal gå ned og hvile, selv om jeg kun har frivagt. 

Det var en kærkommen ide. Jeg lægger mig i 

kahytten på læ køje, og når vi går over stag, så får 

jeg et praj og følger med. Det giver nogle meget 

værdifulde 3 kvarter ad gangen, hvor jeg får sovet 

rigtigt. 

Aftensmad havde vi da forresten også fået i læ af 

Ærø - Gryderet - med toastbrød som tilbehør. 

Slingreovnen beviste sin anvendelighed. Vi fik 

naturligvis rødvin til. For helvede hvor de sejler, 

op og ned - det er næsten ikke til at skrive. 

Søndag den 9. august 

Kl. 10.00 er vi passeret Rødby Færgehavn med 

kryds mod Gedser. Vi håber vinden snart drejer 

kryds - kryds og atter kryds. 

sydover. Nu vil Ove og Svend have rebet ud - det 

ser ud som om de 14-15 sek. m. er ved at aftage. 

Men nej, det varer kun ganske kort, så må vi rebe 

ind igen med hård vind og kryds - kryds og atter 

kryds. 

Det blæser efterhånden ca. 20-25 sek.m. og tanken 

om, at vi snart er forbi Gedser og skal fortsætte 

på kryds ud mod Bornholm, er ikke særlig 

spændende. Efter rådslagning beslutter vi at gå 

ind i Gedser for at afvente en vinddrejning og få 

noget søvn. Det ville jo være rart med lidt sammenhængende 

søvn. Vi må erkende, at det ikke er 

ret meget man kan få sovet, når alt er skråt, og 

alle bølger skal planeres. Kl. 15.57: Ganske kort 

efter vor beslutning lyder der et piskesmæld, og 

Søren råber - "Hvad helvede var det" og kunne 

samtidig konstatere, at storsejlet var flænget lige 

over rebsforstærkningen til reb 2. Ærgerligt når 

vi nu havde besluttet at tage ind til Gedser. Nu 

havde vi ikke andet valg. Hvor mon man finder 

en sejlmager i Gedser, og så en søndag eftermiddag. 

lnde i havnen er det fint solskinsvejr, folk går 

i bar mave, og der er også godt læ.


En rundspørge til lokale sejlere afslører, at det 

faktisk er et hul i Danmark, vi er kommet til - 

langt til alt. Søren får snakket med havnefogeden 

og får to telefonnumre på sejlmagere. Det viser 

sig at være en og samme person, som bor i Klintholm. 

Søren taler med hans kone, som efter at 

have hørt en rørende beretning, får fat i sin 

mand, som vist nok var ved at holde spilletime, 

og egentlig ikke særlig villig til at hjælpe. Søren 

får ham alligevel overtalt til at komme, mod betaling 

af kørepenge - 200 kr., sagde hans kone. Vi 

blev alle glade ved tanken om, at det nu ville være 

muligt at fortsætte, så vi indtog badefaciliteterne 

og fik nyt duftevand på. 

Aftensmaden - "Koteletter i fad" - blev sat i ovnen, 

og rødvinen blev trukket op - 2 flasker. Herligt 

at skulle nyde et måltid mad i vandret plan. 

Ved 21-tiden kom sejlmageren og hans kone. Han 

mente ikke det ville være noget problem for ham 

at sy sejlet, så vi kunne fortsætte. Så var der jo 

lige prisen - ja kørepenge ville jo nok blive 400,- 

mod de 200,- som hans kone havde sagt, for det 

var jo faktisk 400 kilometer han skulle køre. Og 

de kunne jo også nok få et par timer eller 3 til at 

gå med sy-reparationen. ”Vi må se om vi ikke 

kan holde det omkring en tudse” sagde han og 

drog af sted med sejlet. Vi kunne få sejlet allerede 

mandag morgen, så det var ganske udmærket. 

Klokken blev ikke mange før vore øjne blev små 

og tunge. Nede i poserne - det vil sige Ove var kun 

halvt nede i sin, da han begyndte at snorke højlydt 

- fik vi en god nats søvn. 

Mandag den 10. august 

Rigtig varm morgen med sol og ingen luft. Vejrudsigten 

lover kuling fra SØ, tirsdag kuling fra V- 

SV – virkelig opmuntrende. 

Med tanken på det sidste døgns kryds er der faktisk 

ingen af os som har den store lyst til at fortsætte. 

Vi må indse, at vi ikke kan holde til det, og 

at skibet heller ikke skal lide yderligere - det skal 

jo bruges igen. Nå - hvad skal vi så - ja, tilbage 

langs Lolland gider vi ikke, så det bliver hurtigt 

besluttet, at vi vil se noget andet. Da sejlmageren 

har været med sejlet og fået 900,- kr., sætter vi 

kursen bag om Falster - gennem Grønsund og har 

ønske om at nå Agersø. Op langs Falster sejler vi i 

0 luft - blankt vand som er den rene grønsagssup- 

pe af alger. Det er meget ækelt at se på. Undervejs 

indtages en hurtig frokost med tilbehør. Ved indsejlingen 

til Grønsund spidser vinden, og der 

kommer mere og mere af den. Til sidst går vi på 9 

HK og 2.reb på hårdt kryds gennem først Farøbroen 

og videre gennem Storstrømsbroen. Ca. 3 

sømil gennem Storstrømsbroen kommer vindstyrken 

op på 25 sek. m. Det er der ikke nogen, 

der har lyst til at fortsætte i, så rundt med æsken 

og ind til Vordingborg. 

Hjerter i Flødesovs med Skruer gør aftenen behagelig 

at komme igennem. Vejrudsigten fremover 

er strålende - kryds og kuling - vind drejende sydvest. 

Vrøvl, de meteorologer er ikke til at regne 

med. Ove snorker, men det er umuligt at finde 

hovedafbryderen. 

Tirsdag den 11. august 

Alle mand i bad. Vejrudsigten er ikke just lovende, 

for det skal stadig blæse og også fra vest, så vi 

fortsat skal krydse. Vi kommer fri af læen i Vordingborg 

og sætter kursen gennem Storstrømsbroen. 

Så kommer vinden igen, og vindmåleren 

har nogle kraftige udslag over 20 m/sek. Der er 

stor krængning på "Gimle” og pludselig opdager 

Ove, at der strømmer vand fra vasken og ned i 

skabet bag vasken med proviant og chokolade. 

Det viser sig, at det er ferskvand, der kommer fra 

vandhanen p.g.a., at vi havde fyldt vandtanken 

helt op, inden vi startede fra Vordingborg. Et 

større lænsearbejde forestår, og en skål sættes 

under vandhanen og tømmes i cockpittet engang 

imellem. 

Vi krydser og krydser og timerne går, uden at vi 

føler at der sker noget. Vi hører vejrudsigt, som 

lover aftagende i løbet af dagen, og en enig besætning 

syntes, at det er meget fornuftigt at tage ind 

til Karrebæksminde for at få noget at spise og 

grejet lidt op. Den våde proviant blev sorteret og 

chokolade m.v. blev sat på "vandskadeudsalg" i 

cockpittet. En Spækhugger fra Fåborg kommer 

ind en times tid efter os. De kommer fra DM i 

København. De har helt opgivet at nå længere. De 

bliver hentet i bil og lader båden ligge. 

Først på aftenen løjer vinden af, og efter en gåtur 

forbi Kvindelig Arbejderforbunds Feriekoloni 

lusker vi os ud af havnen og sætter kursen mod 

Agersø. Vi går for storsejl og motor og kan lige 

75

76 


Hjerter i flødesovs med skruer gør aftenen behagelig at komme igennem. 

holde højde forbi nogle bundgarn. Jeg står nede i 

kahytten og opdager pludselig en fed sort stribe 

på dørken ved motorkassen. – ”Det er olie”, siger 

jeg. "For helvede", råber Søren - dækslet til oliepåfyldningen 

er ikke blevet skruet på efter påfyldning 

i Karrebæksminde. Det var heldigvis Skipper 

selv, som havde fyldt olie på. Motorkassen indvendig 

var aldeles sort og ulækker, og en del af 

isoleringen blev resolut hevet af og smidt væk. 

Oliepinden kunne knap blive fugtig, så der var 

trukket meget ud. Heldigvis var der en lille slat 

olie tilbage i dunken, så det var forsvarligt at bruge 

motoren igen. 

Vi nærmer os Agersø i sort nat og får en god natsejlads 

efter lysbøjer og landfyr og gennem Agersøsund 

og tværs over Storebælt. Vi har hørt noget 

om, at der er ved at blive bygget en Storebæltsbro, 

og at man for at komme igennem skal finde 

en - Sejlergade - der skulle være med lys på. Men 

der er sgu' masser af lys at vælge imellem - spændende 

om det er det rigtige, vi har satset på. Søren 

er meget skeptisk, om der i det hele taget er 

højt nok til at gå under. Ove og Svend er meget 

kry. - Hvad fanden, det er jo alligevel ved at være 

sidst på sejlsæsonen. Vi kommer igennem uden 

problemer, og følelsen af at have sejlet under det 

store bygningsværk syntes jeg er noget speciel. 

Turen op langs Hindsholm er behagelig med slæk 

på skøderne, og da det lysner, får vi eskorte af 

hele det danske Flyvevåben, som er ude på 

"morgenluftning”. Rundt Fyns Hoved begynder 

det at regne - styrtregne er nok mere rigtigt, og 

det stopper først et stykke inde på fjorden. 

Onsdag den 12. august 

Om formiddagen lægger vi ”Gimle” på plads i Stige 

efter en oplevelsesrig tur. Under morgenmaden 

er vi enige om, at det ikke lige er i morgen vi 

skal prøve på en ny tur, men man kunne vel overtales 

i løbet af et års tid, når vinden blæser fra en 

anden retning og med mindre styrke. 

Men et er sikkert - mandskabet og båden var der 

i hvert fald ikke noget i vejen med.


Visioner for Odense Sejlklub 

Af formand Tom V. Kaspersen 

Vores jubilæumsskrift skal ikke kun handle om 

fortiden, for i Odense Sejlklub tænker vi også på 

fremtiden. 

Vi er en klub med stolte traditioner, men klubben 

skal udvikle sig og følge med tiden. Det gør faktisk 

ikke noget, hvis vi på nogle punkter er foran. 

Der har i de senere år været mange ting i støbeskeen. 

I vinteren 2009/2010 blev vi enige om at 

Foreningens strategiske fundament 

få beskrevet, hvor vi ønsker O.S. skal bevæge sig 

hen. Derfor samledes bestyrelsen i starten af 

2010 til et O.S. seminar, som skulle udmunde i en 

beskrivelse af klubbens strategiske fundament. 

Det gav følgende resultat, som bestyrelsen kunne 

præsentere for medlemmerne ved forårsgeneralforsamlingen: 

Mission: 

Odense Sejlklubs formål er at fremme interessen for sejlsport og lystsejlads, bl.a. gennem uddannelse i ungdomsafdelingen 

og sejlerskolen. 

Endvidere at opretholde havnefaciliteter og klubhus for medlemmer, til udøvelse af sejlsportsmæssigt og 

kammeratligt samvær. 

Vision: 

Odense Sejlklubs vision er at være anerkendt som idrætsforeningen med certificeret ungdomsafdeling og 

sejlerskole, hjælpsomme medlemmer, en positiv omgangstone samt velfungerende organisation. 

Odense Sejlklub vil udbygge og modernisere havne– og klubfaciliteterne på Stige Ø. 

Odense Sejlklub vil udbrede byens/borgernes kendskab til sejlsport, Stige Ø og Odense Fjord. 

Værdier: 

Altid parat …. 

… til at give en hjælpende hånd 

… med gode råd 

… til socialt samvær 

… til at vejlede gæster af havnen 

… til miljøansvarlighed 

Mål: 

● Istandsættelse og indretning af ungdommens gule 

hus - 2010 

● Sikring af O.S.’s fortsatte status som ungdomsvenlig 

sejlklub — 2010 

● Evaluering og udarbejdelse af handlingsplan for 

ungdomsafdelingen, sejlerskolen samt klubben som 

helhed—2010 

● Optimering af klubbens organisation og strategi. 

Herunder nedskrevet job– og funktionsbeskrivelse, 

samt udbygning af udvalgsstruktur—2010 

● Start på debat om broernes modernisering i 

Institutionen—2010 

● Videreudvikle sejlerskolen til en certificeret 

sejlerskole, senest 2011 

● Afholdelse af jubilæum med tilsluttede 

arrangementer—2011 

● Nyt slæbested for joller, senest 2013 

● Start på modernisering af broer, senest 2015 

● Evaluering af klubbens strategiske fundament, 

senest 2015 

77

78 


Det blev allerede i 2010 et godt udgangspunkt for 

bestyrelsens virke, som resulterede i, at de første 

seks delmål blev opnået samme år. 

Mængden af indfriede mål i 2010 sætter drømmene 

i gang for klubbens visioner for fremtiden. 

Man skal dog altid huske, at visioner kan ikke 

altid blive til virkelighed, men uden visioner sker 

der ingen udvikling. Selv med en beskeden økonomi, 

skal det ikke forhindre os i at sætte nye 

visioner i søen. 

Her følger en nærmere beskrivelse af Det strategiske 

fundament: 

Mission: 

Klubbens mission er det faste holdepunkt, det 

helt overordnede, som klubben har levet efter i 

rigtig mange år. Der er kun sket få ændringer i 

klubbens formålsparagraf i årenes løb. Sejlerskolen 

er kommet med i nyere tid. 

Vision: 

Klubbens vision bør evalueres ind imellem, så 

klubben hele tiden tilpasser sig medlemmernes 

indstilling til fremtiden. Men den er beskrevet i 

generelle vendinger, hvor der er plads til nye ideer 

inden for teksten. Der skal især kigges på de 

underliggende mål som løbende kan være til debat. 

Mål: 

Klubbens mål blev beskrevet i starten af 2010. 

De første seks mål, der som tidligere nævnt, blev 

indfriet samme år, og det syvende, jubilæets arrangementer 

er i gang, når dette skrift udgives. 

Derfor er det på sin plads, at begynde at tænke på 

nogle nye mål for klubbens udvikling. 

Projektet med et nyt slæbested for joller ser ikke 

ud til at kunne indfries. Tankerne gik på at etablere 

slæbestedet på den anden side af den hvide 

bygning. Det ser i øjeblikket ikke ud til at være 

praktisk muligt, men ideen kan tages op igen, 

hvis der dukker muligheder op. 

Da der er kommet godt gang i projektet med udskiftning 

af 1.etape af broerne, vil den kommende 

tid have stor fokus på dette, indtil de nye broer er 

etableret og bådene er kommet på plads ved disse. 

Derefter vil der blive brug for en pause til at få 

skrabet nogle penge sammen, men så snart økonomien 

tillader det, vil det blive tid for 2.etape af 

udskiftning af broerne. 

I den tid kan vi jo overveje, om vi udnytter vores 

ophalersystem på den rigtige måde. Vi bruger i 

dag alle mulige forskellige bådstativer og bukke 

til at stille bådene i. 

Nogle klubber har i stedet valgt at bruge ensartede 

stativer, som kan stables. På den måde bliver 

der mulighed for en mere ryddelig plads om sommeren, 

og der opbygges et mere enkelt system, 

hvor optagningen kan udføres hurtigere. Det vil 

samtidig være mere sikkert, da vi ind imellem ser 

afstivning af bådene i en tvivlsom kvalitet. 

Her er et eksempel på standardstativer, som kan 

stables: 

Det vil selvfølgelig sætte gang i nogle overvejelser 

om, hvordan disse stativer skal finansieres. Men 

er der stemning for en sådan fælles løsning, findes 

der sikkert også en løsning på økonomien. 

I samme forbindelse kan vi også overveje, om 

vores måde at tage bådene op på er rigtig, eller 

om der i samarbejde med alle klubberne i Institu-


Klubhuset fra 1929, har fået status som bevaringsværdigt. 

tionen, kan findes en bedre løsning som tilfredsstiller 

alle. 

Det kan se noget tvivlsomt ud i dag, hvor klubberne 

i inderhavnen har fravalgt den fælles optageløsning, 

men der kan måske senere blive ændret 

på den holdning. 

Jeg kunne f.eks. forestille mig en landplaceret 

kran til løft af bådene, hvorefter de bliver transporteret 

med vores nuværende system ind i selve 

bådstativet. 

Institutionens arbejdsudvalg har allerede været 

inde på en sådan løsning. 

Vores gode gamle klubhus har status som bevaringsværdigt, 

hvilket giver begrænsede udviklingsmuligheder. 

Men det gamle hus kan måske 

tænkes ind i et projekt med et nyt klubhus med 

1.sal, så der er udsigt ud over kanal og fjord. Det 

kan blive nogle helt fantastiske rammer for vores 

klub. 

Det vil selvfølgelig koste en hel masse penge, og vi 

aner ikke, hvor de skal komme fra, men det må 

ikke stoppe vores visioner for klubbens udvikling. 

Der kan jo dukke nogle muligheder op, som vi 

ikke kender til i dag. 

Det ser også lidt tvivlsomt ud med at inddrage 

Myggesøen i havnen. Men der ligger nogle gamle 

forslag og venter på at mulighederne dukker op. 

På det organisatoriske plan vil der også blive brug 

for nytænkning. Vi har i dag nogle medlemmer, 

som laver et helt fantastisk arbejde for klubben. 

På et tidspunkt kører de trætte, og der bliver brug 

for afløsere. 

Vil det være muligt at finde afløsere blandt klubbens 

andre medlemmer, som er villig til at lægge 

lige så meget energi i klubbens opgaver, eller er vi 

nødt til at finde alternative muligheder. 

Det kan komme på tale med lønnede personer – 

hvilket vil udløse betydelige kontingentstigninger. 

Eller kan opgaverne gøres lettere og spredes 

ud på flere personer. 

Det må være bestyrelsens opgave at finde svar på 

de spørgsmål, når det bliver aktuelt. 

Man har i de senere år talt meget om, hvor vanskeligt 

det er at tiltrække frivillige. 

Det er måske lidt fordi vi glemmer at fortælle alt 

det positive, vi oplever som frivillig i en sejlklub 

som O.S. 

Som frivillig lærer du en hel masse nyt. Du tilegner 

dig nogle færdigheder, som du ikke havde i 

forvejen. Du bliver en del af et socialt netværk 

med en hel masse positiv feed back. 

Du vil få følelsen af at gøre en forskel. Være med 

til at glæde andre. 

Du vil opleve, hvordan dine evner rækker meget 

længere end du havde forestillet dig. 

79

80 


Du vil se en masse glade mennesker som sætter 

pris på dét, du har været med til at sætte i værk. 

De følelser kan ikke beskrives, de skal mærkes. 

Klubbens arbejde med ungdomsafdelingen og 

sejlerskolen er nogle af klubbens grundpiller. Sejlerskolen 

er den yngste i den forbindelse, og den 

er helt sikkert kommet for at blive. Men er vi tilfredse 

med den nuværende form, eller skal den 

udvikles til flere både og måske en særlig afdeling 

for studerende. 

Jeg ser gerne, at afdelingen udvikler sig med flere 

både, flere engagerede deltagere, som tager på 

weekendture og måske på sommerferie i bådene. 

I en studieby som Odense vil det helt sikkert være 

muligt at tiltrække mange studerende til aktiviteter 

på vandet. 

Vi har allerede haft en del studerende blandt eleverne, 

men det kan blive langt flere, hvis vi formår 

at skabe de rigtige rammer. 

Det var for kort tid siden helt utænkeligt, men jeg 

tror slet ikke tanken er umulig. Det vil igen kræve 

både økonomiske og menneskelige ressourcer, 

som vi nok ikke har i dag. Men det kan komme, 

så lad os igen være åbne for mulighederne. 

Vores ungdomsafdeling har altid bølget op og 

ned. De unges hus er forhåbentlig med til at forbedre 

mulighederne for at trække flere unge til. 

Jeg så gerne ca. 30 aktive sejlere fordelt på flere 

aftener. Vi kunne også tænke os nogle særlige 

tiltag for de unge lige efter skoletid. De unge må 

meget gerne have klubben som ”værestedet” og 

ikke kun komme til træningsaftenerne. 

Det sker allerede i dag i en vis udstrækning, men 

kan sagtens bruges langt mere. 

Kapsejlads er næsten ophørt i klubben i øjeblikket. 

Men det skulle undre mig, om der ikke kan 

skabes mulighed for et tur- og kapsejladsudvalg, 

som kan dække lidt bredere, end man før har 

gjort. Der mangler nok bare nogle nye ildsjæle, 

som lige pludselig står foran os. 

Et af de steder hvor der kan laves lettelser for bestyrelsen, 

er på det administrative område. De 

første tiltag på IT-området er taget, og der vil løbende 

komme mere til. Det skal både være sjovt 

og udfordrende at tage del i bestyrelsesarbejdet. 

Det sjove kan også ligge i en lettere administration. 

Vi har allerede lavet jobbeskrivelse for de forskellige 

poster i bestyrelsen. Men der kan tilføjes 

yderligere informationer, så det er let og overskueligt 

for nye frivillige at se, hvad man går ind til. 

Dette var en uddybning af de tanker, der ligger 

bag klubbens visioner. Den 100 år gamle sejlklub 

skal ikke være en støvet klub uden planer. Vi kan 

her vise, at vi har visioner for fremtiden. Tiden 

må vise, hvor meget der kan føres ud i livet – måske 

langt mere, end vi kan forestille os i dag. 

Én ting er dog sikkert – ved klubbens 200 års 

jubilæum, vil alt se helt anderledes ud, end det vi 

kender i dag. 


formand 2011 

Odense Sejlklub 

Stige Ø set fra Vattenfalls skorsten.

PDF format her. - Odense Sejlklub

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

PDF format her. - Odense Sejlklub

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?