Sundhedsplan 2012 - Region Nordjylland

rn.dk

Sundhedsplan 2012 - Region Nordjylland

Sundhedsplan for

Region Nordjylland


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Sundhedsplan for Region Nordjylland

Sundhed – Plan og Kvalitet

Planlægningskontoret

Niels Bohrs Vej 30

9220 Aalborg Ø

www.rn.dk

November 2012

2


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Indholdsfortegnelse

1. Forord ......................................................................................................................................... 5

2. Værdierne bag sundhedsplanen ................................................................................................. 6

2.1. Initiativer der sætter rammerne .......................................................................................................... 7

2.2. Nyt Aalborg Universitetshospital .......................................................................................................11

3. Øvrige rammer for det nordjyske sundhedsvæsen .................................................................... 13

3.1. Lovgrundlag og arbejdsdeling ...........................................................................................................13

3.2. Økonomi...........................................................................................................................................14

3.3. Udviklingen i behandlingsmuligheder ................................................................................................14

3.4. Valgmuligheder og rettigheder som patient .......................................................................................14

4. Det hele og det nære sundhedsvæsen ..................................................................................... 16

4.1. Nære sundhedstilbud........................................................................................................................16

4.2. Egen læge er primær indgang ..........................................................................................................16

4.3. Kronisk sygdom................................................................................................................................18

4.4. Telemedicin......................................................................................................................................18

5. Det specialiserede sundhedsvæsen.......................................................................................... 20

5.1. Hvordan er opgaverne fordelt?..........................................................................................................20

5.2. Behandling .......................................................................................................................................23

5.3. Genoptræning efter sygdom, ulykke eller operation...........................................................................24

5.4. Velkommen til verden .......................................................................................................................24

5.5. Den sidste tid....................................................................................................................................26

5.6. Psykiatriske sygehuse ......................................................................................................................27

5.7. Indsats overfor mennesker med sindslidelse.....................................................................................28

6. Det præhospitale område.......................................................................................................... 29

6.1. Organisering af den præhospitale hjælp............................................................................................29

6.2. Håndtering af større ulykker, katastrofer m.m....................................................................................30

7. Samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet .............................................................................. 32

7.1 Dialog og sundhedsaftaler med kommunerne ....................................................................................32

7.2 Samarbejde med privathospitaler og interesseorganisationer.............................................................33

7.3. Indflydelse for borgere eller patienter................................................................................................34

7.4. Internationalt samarbejde .................................................................................................................36

3


Sundhedsplan for Region Nordjylland

8. Folkesundhed og forebyggelse ................................................................................................. 37

8.1. Fælles indsats mellem Regionen og de nordjyske kommuner ...........................................................38

9. Det nordjyske sundhedsvæsen i tal........................................................................................... 39

9.1. Forbrug af sundhedsydelser .............................................................................................................39

9.2. Nordjyders sundhedstilstand.............................................................................................................41

9.3. De seks værdier ...............................................................................................................................43

9.4. Mere viden .......................................................................................................................................47

10. Omsætning af planer............................................................................................................... 48

11. Opdatering af planer ............................................................................................................... 49

4

Sundhedsplan for Re-


Sundhedsplan for Region Nordjylland

1. Forord

Region Nordjyllands Sundhedsplan for 2010-2014 beskriver Regionens samlede tilbud på sundhedsområdet.

Sundhedsplanen er en paraplyplan forstået på den måde, at den omfatter al planlægning på sundhedsområdet

i Region Nordjylland. Det omfatter delplanerne - Praksisudviklingsplan for almen praksis, Tillæg til psykiatriplan,

Strategisk plan for det præhospitale område og Plan for sygehuse og speciallægepraksis.

Region Nordjylland har ansvaret for en stor del af det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen skal også sikre,

at nordjyderne har adgang til sundhedsydelser på højt niveau og af høj kvalitet. Borgerne skal have let og

lige adgang til sundhedsvæsenet, og der skal være sammenhæng mellem sundhedsydelserne. Borgerne og

patienterne skal til enhver tid føle sig i gode hænder. Det kræver engagement og kvalitet på alle områder og

samarbejde på tværs af faggrænser og mellem aktørerne på sundhedsområdet.

De tre vigtigste aktører på sundhedsområdet er sygehusene, de praktiserende læger og kommunerne. Den

gensidige afhængighed i mellem parterne, er noget som alle hele tiden skal holde sig for øje og arbejde efter.

Det er almindeligt kendt, at andelen af ældre borgere stiger de kommende år. Flere ældre betyder alt andet

lige et øget træk på sundhedsydelser og lige så et øget behov for samarbejde og sammenhæng i måden at

løse opgaver på. Det er afgørende, at Regionen, kommunerne og øvrige sundhedsaktører sætter de rigtige

rammer for samarbejde og sammenhæng på de områder, hvor det giver god mening, og hvor borgerne og

patienterne kan drage fordel af det.

Sammenhæng og samarbejde handler først og fremmest om at skabe værdi og kvalitet for den enkelte patient

og borger. Det giver også god mening, når et sammenhængende sundhedsvæsen også kan skabe mere

sundhed for pengene. I en tid, hvor økonomien er presset, har Region Nordjylland derfor en særlig forpligtelse

til i endnu højere grad at sikre, at borgerne får den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt.

I praksis betyder det, at sundhedsvæsenet bliver optimeret, hvor det er muligt. Der vil blive arbejdet løbende

med ændringer af arbejdsgange, forøgelse af aktiviteten, bedre kvalitet i de ydelser der bliver leveret - samtidig

med at omkostningerne bliver bragt ned.

Region Nordjylland skal indkassere gevinsterne ved stordriftsfordele, hvor det er muligt, og samtidig skal den

faglige udvikling og den specialisering, der er behov for, sikres og fastholdes.

Sundhedsplanen indeholder en række pejlemærker for, i hvilken retning sundhedsvæsenet i Region Nordjylland

skal bevæge sig. Visioner og mål findes i rigt mål, og kunsten er at understøtte og sikre et robust sundhedsvæsen,

der tager højde for de udfordringer, forventninger og krav, som stilles.

Et af de helt væsentlige pejlemærker for denne men også for de kommende Sundhedsplaner er etableringen

af Nyt Aalborg Universitetshospital. Det bliver efter planen taget i brug i 2020.

Denne Sundhedsplan er et godt skridt på vejen i arbejdet med pejlemærkerne for det nordjyske sundhedsområde.

5


Sundhedsplan for Region Nordjylland

2. Værdierne bag sundhedsplanen

Region Nordjyllands største opgave er at drive en meget stor del af det samlede, nordjyske sundhedsvæsen.

Det fremgår af Sundhedsloven, at regionerne én gang i hver valgperiode skal udarbejde en samlet Sundhedsplan

for arbejdet på sundhedsområdet. Sundhedsplanen for Region Nordjylland omfatter delplaner for

følgende områder:

Praksisudviklingsplan for almen praksis

Tillæg til psykiatriplan

Strategisk plan for det præhospitale område

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Det er muligt at læse mere om delplanerne på www.sundhedsplan.rn.dk

De fem regioner i Danmark har i fællesskab formuleret seks værdier for sundhedsvæsenet, som alle regioner

arbejder efter. Region Nordjyllands Sundhedsplan og delplanerne har alle afsæt i de seks værdier.

De seks værdier er:

1. Effekt, herunder fokus på sammenhængende patientforløb

Patienterne skal have den behandling, der virker bedst. Der skal være sikkerhed for, at den behandling, der

tilbydes i sundhedsvæsenet virker efter hensigten og mindsker danskernes sygelighed og dødelighed. Patienterne

skal møde et fagligt kompetent personale, der anvender den nyeste viden på deres felt, så patienterne

får den rette diagnose og behandling. Patienten skal også møde et velorganiseret sundhedsvæsen,

hvor ressourcerne anvendes optimalt.

Det betyder, at borgerne skal have netop den behandling og pleje, de har brug for, når de har brug for den.

Regionerne har allerede taget vigtige skridt i den rigtige retning i form af, at de har indført pakkeforløb for

livstruende sygdomme (kræft og hjerter) og det udvidede frie sygehusvalg.

2. Patientfokus, herunder fokus på kommunikation med patienten og patientinddragelse

Patienten og de pårørende skal være i fokus og inddrages. Patienten skal være sundhedsvæsenets centrum

og udgangspunkt. Omdrejningspunktet for behandlingen skal være patientens behov og det sammenhængende

patientforløb. Der skal være respekt for det hele menneske og derfor være fokus på hele patienten -

både de fysiske, psykiske og sociale aspekter. Sundhedsvæsenet skal betragte patienter og pårørende som

en vigtig ressource. Der skal lyttes til patienten og de pårørende, og de skal inddrages aktivt i beslutninger

om deres behandlingsforløb og om sundhedsvæsenets organisering og tilbud.

Sundhedsvæsenet skal - billedligt talt - møde patienterne i øjenhøjde.

3. Patientsikkerhed, herunder videreudvikling af sikkerhedskulturen

Behandlingen skal være sikker for patienterne. Patienten skal møde et sundhedsvæsen, som er sikkert og

systematisk arbejder med at forebygge fejl og skader på patienterne – også kaldet utilsigtede hændelser.

Sikkerhed skal tænkes ind i arbejdsgange og processer for at mindske risikoen for fejl. Når der sker en fejl,

skal sundhedsvæsenet lære af det, så gentagelser forebygges. Når der sker fejl skal der også være åbenhed

overfor patienten og de pårørende om, hvad der er sket, og der skal tages hånd om patientens fysiske

og psykiske behov.

Regionen arbejder allerede i dag på at reducere antallet af fejl og utilsigtede hændelser. Et konkret eksempel

er nedbringelse af infektioner bl.a. gennem bedre hygiejne.

4. Lighed, herunder sikring af lige adgang for borgerne til sundhedsbehandling og nedbrydning af

barrierer i forhold til sårbare grupper

Der skal være lighed i pleje og behandling for alle borgere. Alle skal modtage behandling af samme høje

kvalitet uanset, hvem de er, hvor de bor og, hvad de fejler. Hverken den enkeltes økonomiske situation, sociale

status, køn eller om man lider af en psykisk eller somatisk sygdom (sygdom i kroppen) må få betydning

6


Sundhedsplan for Region Nordjylland

for tilgængeligheden til - eller kvaliteten og resultatet af - den pleje og behandling, den enkelte patient modtager

i det danske sundhedsvæsen.

5. Rettidighed, herunder fokus på at behandling gives i rette tid og ventetider

Behandlingen skal foregå til rette tid. Patienter skal have den behandling og pleje, de har brug for, når og

hvor de har behov for den. De skal tilbydes veltilrettelagte undersøgelses- og behandlingsforløb og dermed

behandling af høj kvalitet. Unødvendige ventetider skal undgås til undersøgelser og behandling i såvel primær-

som sekundærsektoren.

6. Omkostningseffektivitet, herunder fokus på prioritering og enhedsomkostninger

Samfundet skal have mest mulig sundhed for pengene. Patienter skal ikke igennem unødige undersøgelser

og behandlinger. De skal heller ikke modtage behandling, der ikke har den nødvendige effekt. Både penge

og personale skal anvendes på den bedste måde, og spild skal reduceres mest muligt.

Næste skridt

Fælles for de seks værdier er, at de har direkte betydning for den kvalitet i behandlingen, den enkelte patient

oplever i mødet med sundhedsvæsenet. Værdierne skal give et billede af det slutprodukt patienten gerne

skal have, og hvor vigtigt det specielt er at undgå fejl og skader, og at den behandling, der tilbydes, er den

mest effektive.

Det danske sundhedsvæsen er heldigvis allerede i dag blandt de mest effektive i verden. Alligevel er det

vigtigt hele tiden at arbejde på at blive mere effektive så både de økonomiske og de personalemæssige ressourcer

anvendes på den bedste og billigste måde. Der skal være fokus på at undgå spild: Nye behandlingsmetoder

og teknologier skal indføres, så der kan spares ressourcer, indkøb og logistik skal koordineres,

og ikke mindst skal sygehusene fungere på basis af en god og effektiv administration og ledelse.

Processen er i gang, og det vil være en proces som strækker sig over de kommende år. Kunsten er så at

holde tempo og hele tiden have fokus på at holde kursen.

2.1. Initiativer der sætter rammerne

Ud over at udvikle sundhedsvæsenet med fokus på de seks værdier, har Region Nordjylland behov for udvikling

på en række specifikke områder for at fremtidssikre det nordjyske sundhedsvæsen. Det gælder ikke

mindst inden for forskning og uddannelse, specialeplanlægning, innovation og arbejdstilrettelæggelse samt

ledelsesmæssig organisering af sygehusene.

En fællesnævner for initiativerne er begrebet kvalitet. De nordjyske sygehuse er i front med at gennemføre

kvalitetsarbejde, hvor der hele tiden er fokus på at lave forbedringer på de områder, der har effekt for patienterne.

Det sker på baggrund af læring og resultater – bl.a. baseret på dialog med patienterne.

Sygehusene har gennem en årrække arbejdet med bl.a. opfyldelse af faglige standarder i Det Nationale

Indikatorprojekt. Det er et landsdækkende projekt, hvor man udfører kvalitetsmålinger af, hvor gode de enkelte

sygehusafdelinger og dermed regionerne er til at behandle, pleje og genoptræne patienter med en

række bestemte sygdomme, herunder bl.a. diabetes.

Kvalitetsindsatsen er de sidste par år blevet suppleret med kvalitetsstandarder i Den Danske Kvalitetsmodel.

Det er en fælles dansk model som har til formål at understøtte kvalitetsudviklingen i sygehusvæsenet, og en

ensartet kvalitet i hele landet. Det nordjyske sygehusvæsen blev som det første i landet kvalitetsgodkendt

efter modellen i 2011.

Resultaterne i det nordjyske sygehusvæsen ligger over landsgennemsnittet på stort set alle kvalitetsområder.

Region Nordjylland er så langt i kvalitetsarbejdet, at der er basis for at se en sammenhæng mellem mål

for kvalitet og mere sundhed for pengene. Der er en forventning om, at den øgede kvalitet vil være med til at

frigive ressourcer, som kan blive anvendt til andre hensigtsmæssige formål. Et eksempel kan være en særlig

indsats i forhold til at undgå, at patienterne får tryksår. Den tid og de ressourcer, der går med behandling af

tryksår, kan blive brugt mere hensigtsmæssigt andre steder.

7


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Dansk Center for Forbedring i Sundhedsvæsenet

Region Nordjylland vil via forskning sikre kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsenet. Derfor har Regionen

etableret Dansk Center for Forbedring i Sundhedsvæsenet, som er et samarbejde mellem Aalborg Universitet

og Region Nordjylland. Centerets formål er at gennemføre forskning i kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.

Missionen er via forskning, evalueringer, undersøgelser og studenterprojekter at frembringe ny viden og

nye metoder til forbedringer i daglig klinisk praksis. Det vil sige ændringer i strukturer eller processer i klinisk

praksis som på én gang giver øget patientsikkerhed, bedre kvalitet og økonomiske besparelser.

Af eksempler på relevante forskningsområder for centeret kan nævnes:

undgåelse af tryksår

reduktion af sygehusinfektioner

reduktion af medicineringsfejl

reduktion af spild i sygehusvæsenet

bedre forløbskoordination efter udskrivelse

bedre udnyttelse af patienternes egne ressourcer

Forskning og uddannelse

Regionen vil hele tiden udvikle behandlingsmulighederne og sikre, at personalet har de rette kompetencer

og fremtidig rekruttering af personale er muligt. Derfor er forskning og uddannelse afgørende i det nordjyske

sundhedsvæsen.

Forskning foregår almindeligvis på universitetshospitalerne i Danmark, men Region Nordjylland har et mål

om, at der skal forskes i sundhed på alle sygehuse, hos de praktiserende læger og i kommunerne. Sundhedsforskning

er ikke kun den egentlige medicinske forskning, men også forskning i, hvordan sundhedsvæsenet

virker og i, hvordan ny viden kan udbredes. Regionen er derfor i gang med at lave en samlet strategi

for den regionale sundhedsforskning. Strategien skal beskrive, hvad der skal satses på. Den regionale

sundhedsforskningsstrategi bliver forventeligt vedtaget i løbet af efteråret 2012.

Den 1. januar 2013 etableres Aalborg Universitetshospital, som er et nyt samarbejde mellem Aalborg Universitet

og Region Nordjylland om sundhedsvidenskabelig forskning og gennemførelse af den kliniske del af

den lægevidenskabelige kandidatuddannelse på Aalborg - og Aalborg Psykiatriske Sygehus. Der er derfor

indgået en samarbejdsaftale om gennemførelse af undervisningen og organisering af og ansvar for den

sundhedsvidenskabelige forskning. Grunduddannelsen (bachelordelen af uddannelsen) blev opstartet i

2010, og gennemføres fysisk på Sygehus Vendsyssel.

Udviklingen af medicinuddannelsen kræver udvikling af både forskning og undervisning, og Regionen er i

fuld gang med at rekruttere professorer, som kan stå for undervisning og være ansvarlige for forskningen på

deres respektive områder. Den udvikling vil foregå over en længere årrække.

Det er erfaringen, at studerende ofte gerne vil bosætte sig tæt på det sted, de har studeret. Medicinuddannelsen

vil derfor alt andet lige betyde, at det om nogle år bliver nemmere at rekruttere læger i Nordjylland, og

et stærkt, selvstændigt universitetshospital med et godt forskningsmiljø vil også gøre det nemmere at rekruttere

læger, som er uddannet, og har arbejdet andre steder.

Nyuddannede læger er ikke færdiguddannede, men står over for et langt uddannelsesforløb, før de er speciallæger.

Læger under uddannelse udgør ca. 40 % af alle de læger, der er ansat på sygehusene. Rammerne

for videreuddannelsen af læger til speciallæger er givet fra nationalt hold og styres decentralt af Videreuddannelsesregion

Nord, som omfatter Region Nordjylland og Region Midtjylland.

Et attraktivt uddannelsesmiljø er en vigtig forudsætning for at kunne rekruttere yngre læger. Der er følgende

indsatsområder for den lægelige videreuddannelse i Region Nordjylland i de kommende år:

8


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Ny dimensioneringsplan 2013-2017 (plan for udviklingen i antallet af læger under uddannelse på sygehusene

og i almen praksis i Nordjylland. Region Nordjylland satser herunder særligt på uddannelse

i almen medicin (praktiserende læger).

Fokus på kvalitet i videreuddannelsen.

Færdigheds- og simulationstræning hvor yngre læger (eller studerende og andre faggrupper) skal

øve sig på dukker m.v. og dermed kan optræne konkrete færdigheder, inden de behandler patienter.

Uddannelse i de fælles akutmodtagelser (FAM). Det er forventningen, at akutmodtagelserne vil have

et stort uddannelsespotentiale i den lægelige videreuddannelse, og derfor skal der satses på at udvikle

området. Der er behov for at efteruddanne personalet i opgaverne i akutmodtagelserne, også

kaldet akutmedicin.

I begyndelsen af 2012 udgav Danske Regioner et uddannelsespolitisk oplæg ”Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser”.

Der er øget fokus på samarbejde og tværfaglighed, og det er nogle af de vigtigste nøgleord,

der fremover skal arbejdes med i forhold til uddannelse på sundhedsområdet.

Ligesom det er tilfældet med læger, varetager Region Nordjylland også en væsentlig opgave i forhold til at

uddanne studerende og elever fra de sundhedsfaglige og pædagogiske professionsbacheloruddannelser og

fra erhvervsuddannelserne. Regionen spiller rollen som vært for praktikken og den kliniske uddannelse for

de studerende fra disse uddannelser.

Det skal medvirke til, at det også i fremtiden er muligt at rekruttere tilstrækkeligt og kvalificeret personale til

sygehusene og institutionerne i Regionen.

Fra erhvervsuddannelserne ansætter Regionen årligt ca. 350 elever. Langt størstedelen (ca. 75 %) ansættes

som social- og sundhedsassistentelever, og derudover er lægesekretær-, ernæringsassistent-, pædagogisk

assistent-, serviceassistent-, kontor-, håndværker- og IT-supportelever at finde i elevflokken. På dette område

kan SOSU-Nord, EUC-Nord, Aalborg Handelsskole, Tech College Nordjylland og AMU Nordjylland nævnes

som de primære uddannelsesinstitutioner.

Sundhedsstyrelsen sætter rammer

Ifølge Sundhedsloven er det Sundhedsstyrelsen, som beslutter, hvilke sygehuse der må foretage de mest

specialiserede undersøgelser og behandlinger, de såkaldte regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner.

Det sker i en specialeplan, og den nuværende er fra 2010. De fleste regionsfunktioner og højt specialiserede

funktioner er placeret på Aalborg Sygehus og Aalborg Psykiatriske Sygehus, men alle nordjyske

sygehuse varetager regionsfunktioner i et vist omfang.

Det at varetage regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner på de nordjyske sygehuse er vigtigt for,

at sygehusene over et bredt spektrum kan undersøge og behandle flest mulig nordjyder. Men dertil kommer,

at de specialiserede funktioner er et vigtigt parameter i at kunne tiltrække og fastholde speciallæger på sygehusene,

ligesom de er en forudsætning for at kunne uddanne speciallæger på de nordjyske sygehuse.

Det er derfor afgørende for Region Nordjylland at fastholde og udvikle de regionsfunktioner og højt specialiserede

funktioner, som allerede er godkendt på de nordjyske sygehuse, og at forberede sig bedst muligt på

de kommende ansøgningsrunder i Sundhedsstyrelsen.

Regionen har besluttet at arbejde med fire spor for at sikre de specialiserede funktioner på de nordjyske

sygehuse i fremtiden:

Sikre kvalitet og forsyningsforpligtelse for tildelte specialfunktioner

Det betyder varetagelse og udvikling af de funktioner, der allerede er godkendt af Sundhedsstyrelsen,

bedst muligt, både med høj kvalitet og med tilstrækkelig kapacitet.

Udbygge arbejdet med de formaliserede samarbejdsaftaler

En del af godkendelserne i den nuværende specialeplan bygger på, at der samarbejdes med syge-

9


Sundhedsplan for Region Nordjylland

husene i Aarhus om funktionerne, og det forventes også at være en betingelse på en række områder

i den næste ansøgningsrunde. Det betyder udvikling af det specifikke samarbejde mellem sygehusene.

Opbygge argumentation for mere differentieret tilgang til specialeplanarbejdet

Den nuværende specialeplan bygger meget på antal – antal behandlinger, antal speciallæger, antal

sygehuse, der må få en funktion godkendt og så videre. I den næste specialeplan skal der være mere

vægt på resultaterne, altså kvaliteten af behandlingen.

Dokumentere sammenhæng mellem nærhed og behandling

Specialeplanen bygger på et princip om, at kvalitet går forud for nærhed. Der er imidlertid også tegn

på, at nærhed til behandling har betydning for, hvilken behandling patienterne i praksis får. Afstand

til behandling kan betyde manglende behandling, og derfor vil sammenhængen mellem nærhed og

behandling få en mere fremtrædende plads fremover, og det skal tages med i diskussionerne om

den kommende specialeplan.

Bedre arbejdstilrettelæggelse og innovation

I Region Nordjylland er der fokus på fleksibel arbejdstilrettelæggelse, effektive arbejdsgange og opgaveflytning.

Dels med henblik på mere effektivdrift, dels med henblik på økonomisk potentiale. Et af virkemidlerne

er, at der per 1. januar 2012 er etableret en Lean organisation.

Traditionelt har Lean været anvendt inden for industrien og andre mere eller mindre større produktionsenheder.

Anvendelsen af Lean har i de senere år spredt sig til de administrative områder, og nu også til sygehusvæsenet.

Lean i sundhedsvæsnet handler om at sætte patienternes behov i centrum og definere, hvad der er vigtigst

for dem. Derfra skal man gå alle arbejdsprocesserne på hospitalet i gennem og se på, hvordan de hver for

sig bidrager til at opfylde patienternes behov. Det, der ikke bidrager, skal fjernes, og det, der forsinker processen,

skal ændres. På den måde opnår man både større tilfredshed hos patienterne, mindre stressede

medarbejdere og et mere produktivt sundhedsvæsen. Med andre ord at man arbejder smartere, bedre og

mere effektivt.

I Region Nordjylland uddannes der Lean konsulenter lokalt på sygehusene og i administrationen. Det er en

prioritering, at der opbygges lokale kompetencer, så der kan støttes op omkring dels lokale processer og

dels fælles regionale processer.

Idéklinikken

Idéklinikken er et regionalt fondsbaseret projekt med henblik på at afprøve og udvikle medarbejderdreven

innovation på Regionens sygehuse med fokus på produktinnovation, servicedesign og fremadrettet forskningsbaseret

innovation. Idéklinikken er placeret i Forskningens Hus på Aalborg Sygehus.

Idéklinikken modtager løbende problemstillinger, idéer og opfindelser, som udspringer af forskning og den

kliniske dagligdag ved sygehusene i Region Nordjylland. Der er tale om et bindeled mellem den sundhedsfaglige

verden og erhvervslivet, og målet er at videreudvikle og implementere idéerne på sygehusene til

gavn for patienter og medarbejdere.

Som et eksempel på en opgave indenfor servicedesign og produkt ideer, som Idéklinikken har arbejdet med,

kan nævnes projekt ”Blodigt alvor”.

Projekt ”Blodigt alvor” handler om at reducere antallet af utilsigtede hændelser (fejl eller nærved fejl) i forbindelse

med afhentning af blod fra de ubemandede bloddepoter på sygehusene. Det kan f.eks. handle om, at

10


Sundhedsplan for Region Nordjylland

en medarbejder glemmer at registrere afhentningen af blodposerne og dermed omgår den elektroniske sikkerhedskontrol

af, at det er det korrekte blodprodukt, medarbejderen har taget.

Fremtidens ledelsesmæssige organisering af sygehusvæsenet

For at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb, skal det at tænke i patientforløb være et

grundlæggende træk ved det nordjyske sundhedsvæsen.

Visionen for sygehusvæsenet i Nordjylland er at være de bedste i landet til at skabe sammenhængende og

effektive patientforløb, så alle patienter oplever, at deres samlede patientforløb hænger sammen, og at hver

kontakt med sygehusvæsenet har værdi.

For at understøtte visionen er der sat et arbejde i gang med modernisering af den kliniske ledelse. Arbejdet

indebærer en række store organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer, som kommer til at ske på tre

niveauer:

Organisatorisk sker der en ændring fra de nuværende afdelinger til større klinikker, der samler de

specialer, som naturligt hænger sammen. Hvert sygehus får tre niveauer – sygehusledelse, klinikledelse

og afsnits- og specialeledelse.

Ledelsesmæssigt sættes patientforløbene i højsædet i de enkelte klinikker, så patientforløb og

sammenhæng på tværs bliver et selvstændigt ledelsesområde i klinikledelsen. Typisk vil klinikledelsen

bestå af en klinikchef og to viceklinikchefer, med ansvar for henholdsvis sammenhængende patientforløb

og personaledrift i klinikken.

På medarbejderniveau videreudvikles teamorganiseringen som arbejdsform, og der sættes fokus på

”patientens team” og stafettankegang.

Den nye ledelsesmæssige organisering af sygehusvæsenet i Region Nordjylland forventes at være indført

pr.1. marts 2013.

2.2. Nyt Aalborg Universitetshospital

Region Nordjylland har af Regeringen fået tilsagn om i alt 4,1 mia. kr. til etablering af Nyt Aalborg Universitetshospital

under forudsætning af, at de nyeste byggerier på Aalborg Sygehus Syd, Medicinerhuset og onkologibygningen

(kræft), fortsat anvendes til hospitalsfunktioner.

Nyt Aalborg Universitetshospital bliver på 134.500 m 2 og placeres i Aalborg Øst i umiddelbar nærhed af

blandt andet University College Nordjylland, NOVI forskerpark og Aalborg Universitets Campus. I tilknytning

til Nyt Aalborg Universitetshospital indarbejdes et byggeri til Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige

Fakultet.

Aktiviteten på Nyt Aalborg Universitetshospital vil blive anderledes end i dag. Der vil blive mange flere ambulante

behandlinger og færre indlagte patienter – kun hver 8. patient skal overnatte, og derfor skal der ske en

kraftig nedskalering af det samlede antal senge i forhold til i dag. Udviklingen vil også gå i retning af færre

standardsenge og flere specialsenge.

Nyt Aalborg Universitetshospital planlægges, så det bygningsmæssigt kommer til at leve op til fremtidens

krav til bl.a. effektiv drift, tekniske faciliteter og den generelle indretning af hospitalet, så det er funktionelt for

brugerne. Samtidig er der fokus på, at ændringer i den organisatoriske struktur kan rummes i det nye hospitalsbyggeri.

De fysiske rammer bliver fleksible og robuste, så de over tid understøtter den bedst mulige behandling

af patienterne og tilbyder hospitalets medarbejdere et godt arbejdsmiljø. De fysiske rammer vil også

være med til at understøtte målsætningerne om patientforløb præget af høj faglig kvalitet, effektiv arbejdstil-

11


Sundhedsplan for Region Nordjylland

rettelæggelse, som sikrer fremdrift i patientforløbene bl.a. i form af minimal ventetid og optimal logistik samt

effektiv udnyttelse af bygningsmassen, teknologien og de driftsøkonomiske ressourcer.

Region Nordjylland udskrev i september 2011 en projektkonkurrence vedrørende det nye hospitalskompleks.

Projektkonkurrencen er afsluttet i juni 2012, og konsortiet Indigo er udpeget som totalrådgiver for byggeriet.

Et så stort byggeri som det nye universitetshospital kræver omfattende planlægning. De kommende faser i

byggeriet omfatter overordnet set følgende:

Projektering/detaljeret planlægning i perioden 2012 – 2014

Byggefase/første spadestik i 2013

Byggemodning, veje, forsyninger m.v. i perioden 2013 – 2014

Licitationsperiode i 2015

Udførsel af byggeri i perioden 2015 – 2020

Hospitalsdrift fra 2020 og frem

12


Sundhedsplan for Region Nordjylland

3. Øvrige rammer for det nordjyske sundhedsvæsen

I dette kapitel beskrives de rammer det nordjyske sundhedsvæsen skal fungere under. Det vil sige de rent

lovgivningsmæssige rammer, de økonomiske rammer, udviklingen indenfor behandlingsmuligheder og ikke

mindst patienternes valgmuligheder og rettigheder.

3.1. Lovgrundlag og arbejdsdeling

Regionernes opgaver er defineret i Lov om regioner, og opgaverne på sundhedsområdet er defineret i

Sundhedsloven. Regionerne har ansvaret for en stor del af sundhedsvæsenet:

Sygehusene

Praksisområdet (herunder praktiserende læger og praktiserende speciallæger)

Den behandlende psykiatri

Svangreomsorg

Den præhospitale indsats

Dele af sundhedsberedskabet

Patientrettet forebyggelse

Ud over regionerne er det især kommunerne, som har ansvaret for de øvrige dele af sundhedsvæsenet. Det

gælder for eksempel forebyggelse og sundhedsfremme, dele af tandplejen, hjemmesygepleje, genoptræning

og misbrugsbehandling.

Planlægning og udvikling af sundhedsområdet sker desuden i samarbejde med især Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen. Disse centrale instanser udstikker en række mere detaljerede krav

til, hvordan regioner og kommuner driver sundhedsvæsenet.

Regionerne samarbejder også med hinanden, dels direkte dels gennem den fælles interesseorganisation,

Danske Regioner.

Det fremgår af Sundhedsloven, at sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed og at

forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Det fremgår også af loven,

at den fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske,

dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for:

let og lige adgang til sundhedsvæsenet

behandling af høj kvalitet

sammenhæng mellem ydelserne

valgfrihed

let adgang til information

et gennemsigtigt sundhedsvæsen og

kort ventetid på behandling

Regionerne og kommunerne er efter reglerne i Sundhedsloven ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder

en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte

patient.

13


Sundhedsplan for Region Nordjylland

3.2. Økonomi

De overordnede rammer for Region Nordjyllands økonomi bliver fastsat i årlige økonomiaftaler mellem Regeringen

og Danske Regioner. En budgetlov, som er vedtaget i 2012, betyder endvidere, at der er udgiftslofter

på blandt andet regionernes økonomi.

Regionernes finansiering på sundhedsområdet er sammensat af fire elementer som er fastlagt i Lov om regionernes

finansiering, hvoraf det statslige bloktilskud udgør den største del:

Statsligt bloktilskud (udgør den største del)

Aktivitetsbaseret tilskud fra staten

Aktivitetsafhængigt bidrag fra kommunerne

Et af vilkårene for Region Nordjyllands sundhedsvæsen i de kommende år er en meget begrænset økonomisk

vækst, og der skal derfor være stor fokus på at prioritere og at overholde budgetterne.

Økonomisk og faglig bæredygtighed er en nødvendighed, når der skal ske prioritering af knappe ressourcer.

Det gælder især på sundhedsområdet, som i de kommende år vil være presset af den demografiske udvikling

med en stadig større del af ældre personer, flere patienter med kronisk sygdom osv.

Det er derfor væsentligt at udnytte alle de muligheder der byder sig for at etablere koordinerede og fagligt

bæredygtige og omkostningseffektive sundhedstilbud – der samtidig muliggør en fortsat udvikling af de specialiserede

tilbud, kvaliteten af den behandling og de ydelser der tilbydes og endelig et løft af patienternes

oplevede kvalitet af behandlingen og det samlede forløb.

3.3. Udviklingen i behandlingsmuligheder

Sundhedsvæsenet er præget af, at behandlingsmulighederne hele tiden bliver bedre. Patienter får tilbudt nye

typer af medicin og nye behandlinger, og der udvikles behandlinger til patienter, som ikke tidligere har kunnet

behandles. Det er naturligvis godt for patienterne, men nye behandlinger og nye typer af medicin er som

regel dyrere end det, de afløser.

Med de økonomiske udfordringer Region Nordjylland står overfor i de kommende år, er der derfor behov for,

at der foretages de nødvendige prioriteringer, så det sikres, at der er tilstrækkeligt økonomisk råderum til at

tage nye behandlinger og ny medicin i brug. Dette under forudsætning af, at noget nyt alene tages i brug, når

det sker på baggrund af forskningsmæssige resultater og lægefaglige vurderinger og anbefalinger.

3.4. Valgmuligheder og rettigheder som patient

I Danmark har man som patient frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Hvis man skal vente mere end 1

måned på en diagnostisk undersøgelse eller på sygehusbehandling, herunder forundersøgelse, udvides ens

frie sygehusvalg til også at omfatte private og udenlandske sygehuse, som regionerne har indgået aftaler

med. Det udvidede frie sygehusvalg træder også i kraft, hvis man får ændret en operationsdato.

For patienter med visse livstruende kræft- og hjertesygdomme gælder særlige regler om maksimale ventetider,

og hvis man som psykiatrisk patient skal vente mere end 2 måneder på undersøgelse og behandling på

sygehus, har man andre udvidede valgmuligheder.

Pakkeforløb

I 2007 blev der af Regeringen og Danske Regioner indført pakkeforløb til patienter med begrundet mistanke

om kræft og patienter med kræft. Det overordnede formål var at sikre patienterne den bedst mulige udred-

14


Sundhedsplan for Region Nordjylland

ning og behandling uden unødig ventetid, og at forbedre patienternes prognose, bedre livskvaliteten og

mindske utrygheden ved ventetid uden kendt årsag.

Efterfølgende er der også indført pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme.

Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte begivenheder er lagt til rette med faste krav til tidspunkter

og indhold, og som i udgangspunktet følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet

fra begrundet mistanke om kræftsygdom, gennem udredning, diagnose, behandling og efterbehandling.

Pakkeforløbene beskriver de nødvendige undersøgelser og behandlinger og indeholder også oplysninger

om, hvor lang tid der må gå med undersøgelser eller anden udredning, og, hvor sundheds-personer undervejs

i forløbet skal give information til patienterne.

Udrednings- og behandlingsgaranti

I september 2013 bliver der i alle regionerne indført en ny patientrettighed i form af en udrednings- og behandlingsgaranti.

Det primære formål med garantien er at sikre, at en patient senest en måned fra henvisning

er udredt eller som minimum har fået fastlagt en plan for den videre udredning.

Der lægges også op til, at den nuværende behandlingsgaranti, hvor patienterne har ret til udvidet frit valg

efter en måned, differentieres fra 1. januar 2013, så patienter med mindre alvorlig sygdom har 60 dages

ventetid før de opnår ret til udvidet frit sygehusvalg, mens patienter med alvorlig sygdom fortsat har ret til

udvidet frit valg efter 30 dage.

Patientrettigheder i EU

EU-Domstolen har fastslået, at borgere i EU har ret til at modtage sundhedsydelser i andre EUmedlemslande.

De gældende regler ser sådan ud:

En patient, som i sit hjemland, har ret til undersøgelse og behandling ved praktiserende læger, speciallæger

og lignende kan vælge at modtage denne undersøgelse og behandling i et andet EUmedlemsland

uden at søge om forhåndsgodkendelse. Den udgift, som patienten har haft, bliver

godtgjort i hjemlandet.

En patient, som har ret til sygehusbehandling i hjemlandet og samtidig ønsker at rejse til et andet

EU-medlemsland for at modtage sygehusbehandlingen, skal som hovedregel søge om forhåndsgodkendelse

for at have ret til at modtage behandlingen vederlagsfrit. For at kunne få en forhåndsgodkendelse

skal patienten være henvist til behandling i Danmark. Forhåndsgodkendelse gives herefter

kun, hvis sundhedsvæsenet i hjemlandet ikke kan tilbyde den pågældende behandling indenfor

”en rimelig frist”.

Hvis en patient ikke er rejst til et andet EU-medlemsland med det formål at modtage behandling,

men i stedet f.eks. er på ferie, så er reglerne sådan, at EU-medlemslandenes sundhedsvæsener er

forpligtede til at modtage de patienter fra andre EU-medlemslande, som får behov for udredning og

behandling under et ophold i landet. Denne forpligtelse gælder både hvis der er behov for kontakt til

praktiserende læger og speciallæger og hvis der er behov for sygehusbehandling.

15


Sundhedsplan for Region Nordjylland

4. Det hele og det nære sundhedsvæsen

Region Nordjylland har en vision om, at sundhedsvæsenets tilbud skal hænge sammen i en helhed. Der skal

være overensstemmelse mellem det patienten oplever på sygehusene, i almen praksis og i kommunerne, og

et sundhedsvæsen, hvor ressourcerne anvendes bedst muligt til gavn for borgeren. Herudover skal man

være gode til at forebygge og gribe tidligt ind så sygdom enten undgås eller så patientens sygdom ikke forværres

unødigt.

Derfor arbejder Region Nordjylland tæt sammen med de nordjyske kommuner og de praktiserende læger om

at:

Skabe sammenhæng i hele patientforløbet mellem sygehus, kommuner og almen praksis

Skabe sammenhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløbene for kronisk syge borgere

Skabe sammenhængende sundhedstilbud tæt på patienterne ved f.eks. at udvikle telemedicinske

løsninger til borgerne og sundhedshuse i borgernes nærområder.

Sikre at der udvikles forskningsbaseret viden, så der skabes en høj kvalitet i hele sundhedsvæsenet

4.1. Nære sundhedstilbud

Nære sundhedstilbud er tilbud, der enten er let tilgængelige eller tilbud, der gives i borgerens nærmiljø eller i

eget hjem.

I Region Nordjylland er der mange nære sundhedstilbud – herunder kan nævnes følgende eksempler:

Opfølgende hjemmebesøg, hvor den praktiserende læge sammen med en hjemmesygeplejerske aflægger

et besøg hos en patient efter en sygehusindlæggelse, hvor det skønnes, at der er brug for at

der følges op på den behandling patienten har modtaget.

I Region Nordjylland, er der en aftale med de praktiserende læger om, at de kan tilse en døende patient

i eget hjem – også selv om egen læge ikke har vagten.

I Region Nordjylland kan der gives dialysebehandling og respirator behandling i eget hjem.

Patienter med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) kan i nærmeste fremtid behandles i eget hjem

med telemedicinske løsninger.

Ved mistanke om demens, kan den praktiserende læge sammen med en hjemmesygeplejerske fra

kommunen, lave en basisudredning forud for henvisning til sygehuset.

I Region Nordjylland tilbydes fødselsforberedelse ved alle regionens fødesteder.

Gravide misbrugere kan henvises til Familieambulatoriet til et særligt tilrettelagt svangre og fødselsforløb.

Region Nordjylland tilbyder sygehusene forebyggelsestilbud forud for behandling på sygehuset, så

ventetid bliver til aktiv forberedelsestid.

Region Nordjylland samarbejder med de nordjyske kommuner om at gøre det let at finde forebyggelses

og rehabiliteringstilbud på www.nordjysksundhed.dk og www.sundhed.dk

4.2. Egen læge er primær indgang

De alment praktiserende læger er patienternes hyppigste kontakt og primære indgang til sundhedsvæsenet.

Her håndteres ethvert problem, som den enkelte patient oplever som et sundhedsproblem.

En alment praktiserende læge er uddannet til at håndtere de mest almindelige lidelser hos patienterne. Det

betyder, at den praktiserende læge har kompetence til at udrede, behandle samt efter behov viderehenvise

16


Sundhedsplan for Region Nordjylland

til det øvrige sundhedsvæsen. Der er i Region Nordjylland ca. 350 praktiserende læger fordelt på ca. 200

lægepraksis.

Den praktiserende læger behandler selv mange af de sundhedsproblemer, borgere går til lægen med. Ca. 9

ud af 10 henvendelser til den praktiserende læge færdigbehandles hos denne.

Den alment praktiserende læge er den primære indgang til sundhedsvæsenet. Den praktiserende læge vurderer,

om man som patient har et lægefagligt begrundet behov for videre udredning og behandling i det øvrige

sundhedsvæsen. Overordnet betyder det, at den praktiserende læge har ansvaret for at viderehenvise de

relevante patienter til det rigtige behandlingssted på det rigtige tidspunkt, herunder henvisning til specialiseret

behandling på et sygehus.

Udover at være primær indgang til videre udredning og behandling i det øvrige sundhedsvæsen, skal den

alment praktiserende læge også have overblikket samt deltage i tilrettelæggelsen af det kliniske forløb for

den enkelte patient.

De alment praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende, som har en overenskomst med regionerne

om at behandle patienter. Den enkelte læge har et selvstændigt driftsansvar for sin klinik, men er forpligtet

til at yde almen lægehjælp, under de vilkår der er fastsat i aftalesystemet mv.

Region Nordjylland har lavet en aftale med de praktiserende læger om, at den praktiserende læge sammen

med en hjemmesygeplejerske fra kommunen, kan aflægge et hjemmebesøg hos en borger, der har været

indlagt, og hvor der er behov for at sikre overgangen fra sygehus til eget hjem – eksempelvis svage ældre.

Ordningen tilbydes i dele af Regionen.

Regionen har også lavet en aftale med de praktiserende læger om, at den praktiserende læge og kommunens

hjemmesygeplejerske kan foretage en medicingennemgang hos patienter, der er over 65 år, og som

får mere end 6 slags medicin. Ordningen er målrettet nye beboere på plejehjem eller ældre i eget hjem, der

modtager hjemmepleje fra kommunen. Ordningen tilbydes i dele af Regionen.

Rekruttering af alment praktiserende læger til særligt udsatte områder i Region Nordjylland

I Region Nordjylland er der udpeget en række områder, som anses for at være særligt udsatte i forhold til at

kunne sikre lægedækningen for borgerne, og hvor det derfor i særlig grad er nødvendigt at tiltrække læger.

Denne politiske prioritering af områderne er lavet for at sikre, at lægedækningen fremadrettet kan sikres for

borgerne. De udpegede områder er:

Morsø Kommune

Jammerbugt Kommune – i det vestlige samt østlige Jammerbugt

Brønderslev Kommune – i det vestlige og østlige Brønderslev

Thisted Kommune – i Sydthy og Nordthy

Fælles for disse områder er, at der er mange indbyggere pr. læge, samt at gennemsnitsalderen for de praktiserende

læger i områderne er de højeste i hele regionen.

Derudover er der i de enkelte områder en række særegne forhold, som hver især betinger behovet for rekrutteringsindsatser.

Rekrutteringsindsatserne er derfor også afstemt efter det enkelte område, således indsatserne

modsvarer det behov, der er identificeret. Der skelnes i særlig grad på behovet for henholdsvis rekruttering

af ekstra læger og/eller behovet for generationsskifte, hvor en eksisterende praksis overtages af en

anden læge, for at sikre en fortsat lægedækning.

De konkrete rekrutteringsindsatser er nærmere beskrevet i tillæg til Praksisudviklingsplan for almen praksis,

som Regionsrådet godkendte den 15. maj 2012.

17


Sundhedsplan for Region Nordjylland

4.3. Kronisk sygdom

Borgere med kronisk sygdom bliver tilbudt aktiviteter, der skal ruste den enkelte til at leve bedst muligt med

kronisk sygdom. Aktiviteterne skabt via Den Nordjyske Kronikermodel betyder, at borgere lærer en række

redskaber, til bedst muligt at mestre egen sygdom. Sund kost, daglig motion, rygestop og alkoholstop (også

kaldet KRAM faktorerne) har stor betydning for at opnå forbedret velvære for nordjyder med kronisk sygdom.

En sund livsstil kan også være med til at hæmme, at sygdommen udvikler sig yderligere, og på den måde

medvirke til at reducere mulige senfølger og følgesygdomme. Afhængig af sværhedsgraden af ens kroniske

sygdom, vil man modtage behandlingen i enten almen praksis eller på et sygehus. I forlængelse af behandlingen

kan der tilbydes rehabilitering – det vil sige viden og instruktion i KRAM faktorerne og deres virkning

på ens sygdom.

Sygehuset og almen praksis har også mulighed for at henvise til kommunal rehabilitering.

Borgerens kommune har en række tilbud til mennesker med kroniske sygdomme. Disse tilbud forløber ofte

over en række uger. I disse tilbud arbejdes med personlige mål og KRAM faktorerne. Man har eksempelvis

mulighed for at deltage på træningshold sammen med mennesker med samme kroniske sygdom som en

selv. På www.nordjysksundhed.dk og www.sundhed.dk har man mulighed for at se den enkelte kommunes

tilbud.

4.4. Telemedicin

Telemedicin er ikke et nyt tiltag, men udbud af løsninger og ønsket om at opnå de fordele som telemedicin

giver, vokser støt i disse år. En øget brug af telemedicin kan være med til at:

Medvirke til at give sammenhængende patientforløb

Understøtte kliniske beslutninger og behandling

Øge specialistinvolvering i behandling

Fremme samarbejde internt, eksternt og internationalt

Give rationaliseringsgevinster på sygehuse og hos andre aktører

Reducere ulighed inden for sundhedsområdet, som følge af geografiske forskelle

I Region Nordjylland benyttes telemedicin bl.a. til:

Tolkning via videotelefoner i stedet for fremmøde

Udskrivningskonferencer via videotelefon mellem sygehuse og kommuner.

Ammerådgivning af nybagte mødre via videotelefon.

Telemedicinske løsninger tages også i brug uden patientens direkte inddragelse. Både klinisk og administrativt

personale mødes virtuelt på videokonferencer og taler om patienter og tilrettelæggelse af arbejdet, fx

hjerte- og røntgenkonferencer på tværs af sygehuse og regioner. Hermed frigøres tid ressourcer, da transport

ikke er nødvendig.

Region Nordjylland er på vegne af de øvrige Regioner, blevet bedt om at efterprøve telemedicinske løsninger

til kroniske patienter i stor skala. Denne opgave løftes gennem samarbejdsprojektet ”TeleCare Nord”

med deltagelse af alle nordjyske kommuner, alment praktiserende læger, Aalborg Universitet samt Region

Nordjylland og de nordjyske sygehuse. TeleCare Nord er et ud af fem indsatsområder i den nationale telemedicinske

handlingsplan.

Storskala defineres således at alle nordjyske KOL patienter der kan have gavn af projektets løsning skal

have den tilbudt, uanset hvilken nordjysk kommune de bor i, hvilken praktiserende læge de har, og hvilke

sygehus optageområde de er en del af.

18


Sundhedsplan for Region Nordjylland

TeleCare Nord skal i et samarbejde om og med patienten, afprøve om de fordele der både patientmæssigt,

økonomisk og kvalitetsmæssigt er påvist med telemedicin i pilot- og forskningsprojekter, også findes i fuld

skala. Projektet fokuserer på patienter med KOL. Patienten foretager selv løbende målinger af vægt, blodtryk,

puls og lungefunktion i eget hjem. Disse målinger opsamles elektronisk, og stilles til rådighed for de

sundhedsprofessionelle på sygehuse, i kommuner og almen praksis. Projektet tilrettelægges således at løsninger

fra TeleCare Nord efterfølgende kan ligge til grund for anvendes i andre kronikergrupper.

Øget telemedicin er ikke kun på dagsordenen i Region Nordjylland. Der er nationalt udarbejdet strategiplaner

for både telemedicin og patient- og borgerindragelse (patient empowerment), som fremsætter en række anbefalinger

som Region Nordjylland enten har indfriet eller arbejder på at løfte.

I disse år udbredes smart-phones og tablets. Disse platforme forventes at blive meget centrale i forhold til

telemedicin, både i forhold til app’s med sundhedsmæssigt indhold, men også i forhold til den direkte kontakt

mellem patient og behandler via allerede kendte løsninger f.eks. Skype og Facebook.

19


Sundhedsplan for Region Nordjylland

5. Det specialiserede sundhedsvæsen

Det specialiserede sundhedsvæsen handler om den del af sundhedsvæsenet, som behandler de lidt mere

komplicerede sygdomme og de lidt sjældnere sygdomme. Det er typisk, når den praktiserende læge ikke

selv kan udrede, hvad patienten fejler, eller ikke selv kan behandle patientens sygdom.

Patienter kan blive henvist til de somatiske sygehuse på flere måder. Det kan ske med henvisning fra den

praktiserende læge, praktiserende speciallæge eller lægevagten eller også kan man komme akut ind på

sygehuset med ambulance ved at ringe 1-1-2.

Hvis borgere har brug for akut psykiatrisk hjælp, kan man henvende sig direkte i Psykiatrisk Skadestue/Modtagelse

i Aalborg, som er åben for henvendelse hele døgnet.

5.1. Hvordan er opgaverne fordelt?

Det specialiserede sundhedsvæsen består grundlæggende af sygehusene, både de somatiske og de psykiatriske,

og af de praktiserende speciallæger.

Praktiserende speciallæger

Praktiserende speciallæger er selvstændige erhvervsdrivende, som har en overenskomst med regionerne

om at behandle patienter. Der findes praktiserende speciallæger inden for en række af de lægefaglige specialer,

men de største områder er øre-næse-hals-læger, øjenlæger og hudlæger.

Patienter behøver ikke en henvisning fra den praktiserende læge men kan bestille tid direkte, hvis der er

brug for en øre-næse-hals-læge eller en øjenlæge. I de øvrige specialer skal patienter have en henvisning

fra den praktiserende læge. Henvisningen gælder til alle praktiserende speciallæger i Regionen i dét speciale.

Antallet af praktiserende speciallæger styres ved hjælp af såkaldte ydernumre, som Regionen etablerer, og

som betyder, at en praktiserende speciallæge med ydernummer kan modtage patienter efter overenskomsten.

Der er i alt 84 ydernumre til praktiserende speciallæger i Region Nordjylland, men kun de 68 er aktive.

Det forsøges sikret, at der er dækning af speciallægepraksis i hele Regionen, men det er ofte svært at besætte

ydernumre i yderområderne.

Region Nordjylland vil arbejde for at udvikle speciallægepraksis og samarbejdet mellem speciallægepraksis

og sygehusene. Følgende indsatser skal prioriteres:

Der skal laves en strategi for hvert praksisspeciale, som blandt andet skal se på den nuværende kapacitet,

rekrutteringsmuligheder og arbejdsdeling mellem sygehuse og speciallægepraksis. Strategierne

kan både betyde udvidelser og indskrænkninger i antallet af ydernumre i det enkelte speciale.

I forlængelse af strategierne skal der ses på, om arbejdsdelingen mellem sygehuse og speciallægepraksis

skal ændres. Hvis arbejdsdelingen ændres, skal det ske på en måde, hvor kvalitet og kapacitet

opretholdes, og hvor det giver økonomisk mening.

Der skal nedsættes trepartsudvalg mellem speciallægepraksis, sygehusene og de praktiserende læger

i en række specialer, i første omgang på øre-næse-hals- og øjenområdet. Trepartsudvalgene

skal sikre, at der er dialog mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet, for eksempel om henvisninger,

smidige patientforløb, kommunikation osv.

20


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Somatiske sygehuse

På de somatiske sygehuse undersøges og behandles kroppens sygdomme. Undersøgelse og behandling

kan både ske ambulant, hvor patienter kommer ind og ud af sygehuset samme dag, eller under indlæggelse.

Flere og flere undersøgelser og behandlinger sker ambulant.

Plan for sygehuse og speciallægepraksis i Region Nordjylland, som er vedtaget politisk i august 2012, betyder

kun en række mindre ændringer i den nordjyske sygehusstruktur:

Sygehusfunktionerne i Brovst nedlægges, men det er hensigten at udbygge aktiviteten i Brovst med

borgernære sundhedscenter-funktioner. Det er en forudsætning for nedlæggelsen, at der kan etableres

et ydernummer for en praktiserende speciallæge i intern medicin: kardiologi (hjertesygdomme).

Neurorehabiliteringsfunktionen (for patienter med hjerneskade) på regionsfunktionsniveau i Region

Nordjylland skal samles i Brønderslev. Det betyder, at den neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau,

der i dag foregår på centret, skal flyttes til et af Regionens sygehuse med modtagelse af akutte

patienter.

Der skal fremover ikke længere modtages akutte apopleksipatienter (patienter med blodprop i hjernen

eller hjerneblødning) i Dronninglund. Baggrunden herfor er, at Sundhedsstyrelsen i sin faglige

rådgivning i forbindelse med fastlæggelse af akutstrukturen i Region Nordjylland, indskærpede, at

modtagelse af akutte patienter udelukkende skal ske på matrikler med fælles akutmodtagelse.

Sygehusene er placeret her:

21


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Der er forskel på begrebet sygehus, som betegner en enhed, der er samlet under den samme sygehusledelse,

men godt kan ligge på flere adresser, og begrebet sygehusmatrikel, som er en bestemt adresse.

Der er fire somatiske sygehuse i Region Nordjylland – Aalborg Sygehus, Sygehus Vendsyssel, Sygehus

Thy-Mors og Sygehus Himmerland. Men der foregår somatisk sygehusbehandling på 10 sygehusmatrikler.

Der er tre sygehusmatrikler i Regionen med akut modtagelse af alle typer patienter – Aalborg Sygehus, Sygehus

Vendsyssel Hjørring og Sygehus Thy-Mors Thisted.

På de øvrige sygehusmatrikler modtages der enten ikke akutte patienter eller kun særlige kategorier akutte

patienter, ligesom der sker forskellige former for planlagt (elektiv) behandling. Den overordnede fordeling er:

Sygehus Himmerland Hobro: Akutte og planlagte medicinske patienter, planlagt kirurgi, røntgen

Sygehus Himmerland Farsø: Planlagte medicinske patienter, akut og planlagt ortopædkirurgi, røntgen

Aalborg Sygehus Dronninglund: Lægehenviste medicinske patienter, håndkirurgi, fertilitetsbehandling

(kunstig befrugtning), røntgen

Brønderslev Neurorehabiliteringscenter, Sygehus Vendsyssel: Genoptræning efter hjerneskade

(først og fremmest efter hjerneblødning og blodprop i hjernen).

Skagen Gigt- og Rygcenter, Sygehus Vendsyssel: Genoptræning af rygpatienter.

Sygehus Thy-Mors Nykøbing: Planlagt kirurgi, urologi (kirurgi på urinveje) og gynækologi

Skadestuer

Region Nordjylland har døgnåbne, visiterede skadestuer i Aalborg, Hjørring, Thisted og Farsø og en

småskadeklinik i Hobro. For at blive behandlet på skadestuerne eller i småskadeklinikken skal man henvises

af sin egen læge eller vagtlægen. Skadestuerne behandler patienter med alle typer af akut opståede skader

lige fra sår, forvridninger og knoglebrud til svært tilskadekomne. Desuden behandles patienter med forskellige

akutte medicinske lidelser som f.eks. vejrtrækningsbesvær og forgiftninger.

På Småskadeklinikken er det muligt at blive behandlet for mindre skader som sår, stik, brud og forvridninger

m.v. Patienter med større skader bliver sendt videre til behandling hos enten Sygehus Himmerland i Farsø

eller Aalborg Sygehus.

Fælles akut modtagelser

I 2013 vil den nye akutstruktur i Region Nordjylland blive fuldt implementeret. Det betyder, at der etableres

fælles akutmodtagelser på Sygehus Vendsyssel i Hjørring og på Sygehus Thy/Mors i Thisted. På Aalborg

Sygehus vil i der nær tilknytning til den nuværende Skade/Modtagelse opføres et nyt akut sengeafsnit i to

etager. Sengeafsnittet vil være klar til indflytning i marts 2013, mens en fuldt udbygget fælles akutmodtagelse

på Aalborg Sygehus vil være klar i det nye Aalborg Universitetshospital. Når Aalborg Sygehus flytter til

Nyt Aalborg Universitetshospital i 2020, vil Psykiatrien blive inkluderet i den fælles akutmodtagelse.

De fælles akutmodtagelser er en samling af skadestuefunktionen samt modtagelsen af patienter til indlæggelse.

Det giver mulighed for at samle et stærkt tværfagligt hold af læger og sygeplejersker, som hurtigt kan

finde ud af, hvad patienterne fejler og derfor hurtigt kan igangsætte behandling. På Sygehus Himmerland i

Hobro er der etableret en akutmodtagelse efter samme principper, men her modtages kun visiterede akutte

medicinske patienter (Akut Modtage Afsnit). Ligesom akutmodtagelserne omfatter skadestuer, så omfatter

AMA også en skadestuefunktion, som dog blot er åben fra kl. 8-22 og kun behandler mindre skader som

syning og behandling af sår, øjenskader samt ukomplicerede brud på arme, ben, fingre og tæer. Akut Modtage

Afsnittet i Hobro er midlertidigt skal fungere indtil Nyt Aalborg Universitetshospital tages i brug i 2020.

På Sygehus Himmerland i Farsø er der døgnåbent for modtagelse af alle slags skadepatienter, og patienter

med komplicerede skader fra Hobro kan således sendes videre til Farsø.

22


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Med alle de nye fælles akutmodtagelser og Akut Modtage Afsnit i drift, er det forventningen at færre patienter

behøver at blive indlagt, og det er desuden forventningen, at det kan medvirke til at skabe kortere ventetider

for patienterne. For med indførelsen af den nye struktur, indføres der også en række nye arbejdsgange,

ligesom der opføres nye bygninger, hvilket samlet set forventes at give de nordjyske borgere et bedre og

mere struktureret behandlingstilbud, hvis der bliver behov for akut hjælp.

Adgangen til akutmodtagelser er visiteret. Det betyder, at man skal henvises af sin egen læge, vagtlægen

eller blive indbragt med Falck.

Oversigt:

- Aalborg Sygehus. Fælles akutmodtagelse (modtagelse af patienter til indlæggelse, modtagelse af traumepatienter

samt skadepatienter)

- Sygehus Vendsyssel, Hjørring: Fælles akutmodtagelse (modtagelse af patienter til indlæggelse samt

modtagelse af skadepatienter)

- Sygehus Thy/Mors, Thisted: Fælles akutmodtagelse (modtagelse af patienter til indlæggelse samt modtagelse

af skadepatienter)

- Sygehus Himmerland, Hobro: Akutmodtagelse for akutte medicinske patienter samt modtagelse af patienter

med lettere skader

- Sygehus Himmerland, Farsø: Modtagelse af skadepatienter

5.2. Behandling

Patienter kan enten få planlagt behandling så man i forvejen kender tid og sted, eller det kan ske akut, hvis

der opstår akut sygdom eller skade.

Akut behandling og planlagt behandling kan ske både i et indlæggelsesforløb, hvor patienten overnatter på

sygehuset eller i et forløb, hvor man kommer hjem samme dag (ambulant). Regionen arbejder løbende på at

omlægge flere behandlinger, så de sker ambulant. Denne udvikling går hånd i hånd med udviklingen i den

kliniske verden, hvor nye operationsteknikker og arbejdsgange betyder hurtigere og mere skånsom behandling.

Visse af de behandlinger, der sker på Regionens sygehuse, sker også hos speciallæger, som er organiseret

som selvstændige specialpraksisser.

Privathospitaler

Privathospitaler er selvstændige virksomheder, som dels behandler patienter, hvor det offentlige betaler

regningen, dels hvor patienten selv eller patientens forsikringsselskab betaler.

Når patienter bliver behandlet på privathospital på det offentliges regning, kan det grundlæggende ske på to

måder. I første omgang vil man altid blive henvist af sin egen læge til et offentligt sygehus. Man skal ligeledes

altid kontakte Regionens Enhed for Sygehusvalg for at blive henvist til et privathospital.

For det første kan man for en række behandlinger blive henvist til de specifikke privathospitaler, som Region

Nordjylland har indgået en udbudsaftale med. Patienter kan blive henvist, hvis der er lang ventetid på de

regionale sygehuse.

For det andet kan patienter blive henvist efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg, hvis der er lang ventetid

på de regionale sygehuse.

23


Sundhedsplan for Region Nordjylland

5.3. Genoptræning efter sygdom, ulykke eller operation

Genoptræning

Efter indlæggelse på et sygehus, skal en patient efter sundhedslovens bestemmelser have vurderet ens

behov for genoptræning. Vurderingen kan have følgende udfald:

Ikke behov for genoptræning.

Udskrives til ”egen træning” med forskellige øvelser eller anbefalinger.

Udskrives til almen genoptræning i egen kommune.

Udskrives til specialiseret genoptræning på et sygehus.

Hvis en patient har behov for genoptræning, bliver der udarbejdet en genoptræningsplan. Planen sendes

desuden patientens praktiserende læge og hjemkommune.

Skal man have almen genoptræning i kommunen, vil kommunen automatisk henvende sig angående tidspunkt

og sted for opstart af genoptræningen – det samme gælder, hvis man skal have specialiseret genoptræning

på et sygehus. Der er i et vist omfang mulighed for at vælge at modtage genoptræningen i henholdsvis

en anden kommune eller på et andet sygehus.

5.4. Velkommen til verden

Region Nordjylland vil trække linjerne for den fremtidige omsorg for gravide og fødende i Regionen og sætte

nogle pejlemærker for fremtiden. Udgangspunkt for dette er Fødselsplan for Region Nordjylland.

Der er fokus på at kvalitet kommer før nærhed, og at der skal ske en tilrettelæggelse af tilbud til den gravide

som er individuelle. Det er i den sammenhæng vigtigt at inddrage den gravides egne ressourcer og netværk.

Der er i de senere år født lidt færre børn i Region Nordjylland, og tallet forventes ikke at stige væsentligt i de

kommende år. Det er særligt en udvikling, der gør sig gældende i i yderområderne af Regionen. Derfor er det

meget vigtigt, at Regionen bruger de ressourcer, der er til stede – sygehuse, personale osv. - optimalt.

Den faglige udvikling på fødselsområdet, som på det øvrige sygehusområde, har de senere år medført en

øget specialisering og øget anvendelse af behandlinger, hvor patienten ikke indlægges.

Region Nordjylland har på fødselsområdet fokus på følgende områder:

Kvalitet og sammenhæng i tilbuddene

Alle gravide skal opleve et smidigt og sammenhængende patientforløb, der er præget af høj kvalitet. Det

gælder graviditetsundersøgelser, fødselshjælp og barselspleje – både til den store gruppe af kvinder, hvor

graviditet ikke vurderes at udgøre en øget risiko, og til de gravide, hvor livsvilkår eller livsstil medfører en

særlig risiko for mor og/eller barn samt de gravide, hvor graviditeten eller fødslen forventes at kunne give

problemer.

Udgangspunktet skal være et godt og dækkende basistilbud til de gravide, hvor der ud fra en tankegang om

sundhedsfremme, forebyggelse og behandling er opmærksomhed på den gravide og hendes partner og

mulighed for at give forskellige tilbud i forhold til deres individuelle behov og ønsker.

Inddragelse og information

Det er vigtigt at inddrage og informere den gravide og hendes partner i hele forløbet så de kommende forældre

får et så velkvalificeret og individuelt tilbud som muligt, og så de oplever at de bliver involveret i forløbet.

24


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Information til de gravide og partnere skal tilpasses deres behov og forudsætninger. Det betyder, at der skal

arbejdes med forskellige kommunikationstilbud – både hvad angår indhold og anvendelse af medier. Der

lægges vægt på, at det er begge parter – både den gravide og hendes partner - der bliver inddraget og informeret.

Ved den første jordemoderkonsultation skal der udarbejdes en individuel plan for graviditeten og fødslen i

samarbejde med den gravide og hendes partner.

Samarbejde

Der er mange mennesker involveret omkring graviditet, fødsel og barsel – både indenfor sundheds- og socialområdet

og i Region og kommuner. Der er derfor mange, der skal arbejde sammen.

Det er vigtigt at skabe mere klarhed og systematik i arbejdsgangene og at sikre, at de, der er involveret,

arbejder sammen. Det gælder det enkelte fødested (sygehus), mellem fødestederne (sygehusene) og mellem

Region og kommuner.

Der er derfor fortsat fokus på udvikling af de etablerede barselsambulatorier ved de tre fødesteder i Aalborg,

Hjørring og Thisted. Regionen arbejder ligeledes med særlige tilbud, eksempelvis udvidelse af de eksisterende

distriktsjordemoderordninger.

25


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Nye tiltag på fødselsområdet

Sundhedsstyrelsen udstikker de overordnede rammer for sygehusvæsenet. Det gælder også på fødselsområdet.

Sundhedsstyrelsen kom med sine seneste anbefalinger i 2009, og de anbefalinger danner grundlag

for den fødselsplan, der er gældende i Region Nordjylland i dag.

Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde nye anbefalinger for barselsområdet, og når disse anbefalinger ligger

klar, udarbejdes en ny fødselsplan for Region Nordjylland. Planen skal udarbejdes i samarbejde med de

nordjyske kommuner og de praktiserende læger.

5.5. Den sidste tid

En vigtig opgave i sundhedsvæsenet i Region Nordjylland er den palliative (lindrende) indsats, som handler

om de tilbud, der gives til uhelbredeligt syge og døende patienter. Der er tale om blandt andet lindring af

smerter og andre gener og symptomer.

De patienter, der modtager palliativ behandling i Region Nordjylland, er for størstedelens vedkommende

kræftpatienter. Men et stigende antal patienter modtages også med hjertekar-sygdomme, patienter med

lungesygdomme og HIV/AIDS patienter.

Størstedelen af de palliative patienter tilbringer den sidste tid i eget hjem eller på sygehuset. Selvom flere

undersøgelser både i ind- og udland viser, at disse patienter ofte ønsker at være i eget hjem og at dø i eget

hjem, er det ikke altid muligt at opfylde dette ønske på grund af sygdommens udvikling og komplikationer.

Der skelnes mellem ”basal palliativ indsats” og ”specialiseret palliativ indsats”. Basal palliativ indsats sker

typisk som led i anden behandling og pleje og udføres af praktiserende læger, af kommunerne og af sygehusene.

Hovedparten af den palliative indsats, der sker, er basal.

De praktiserende læger er en vigtig del af indsatsen på basisniveauet, fordi de har et indgående kendskab til

patienterne, som både omfatter tiden før sygdommen blev konstateret samt hele sygdomsforløbet. Region

Nordjylland har derfor lavet en aftale med de praktiserende læger om, at den praktiserende læge fortsat kan

tilse en døende patient i eget hjem – også selv om den pågældende læge ikke har vagt.

Specialiseret palliativ indsats udføres af hospicerne, de palliative teams og på de palliative sengeafsnit på

sygehusene, og er rettet mod patienter, som har svære og typisk flere palliative problemstillinger. I Region

Nordjylland har vi følgende specialiserede tilbud:

Et palliativt team ved hvert sygehus – Aalborg Sygehus, Sygehus Vendsyssel, Sygehus Thy-Mors

Thisted og Sygehus Himmerland.

To hospicer – KamilianerGaardens Hospice i Aalborg og Hospice Vendsyssel i Frederikshavn

Palliativt sengeafsnit på Sygehus Himmerland, Farsø (udbygges i 2013)

Palliative senge på Aalborg Sygehus

Palliative senge på Sygehus Thy-Mors, Thisted (etableres i 2013)

De palliative teams yder en tværfaglig indsats, som består i at symptombehandle og pleje, uanset om den

palliative indsats foregår på sygehus, på plejehjem eller i eget hjem. De palliative teams er sammensat af

forskellige faggrupper, herunder læger, sygeplejersker, socialrådgivere, præster, psykologer/psykoterapeuter,

musikterapeuter m.m.

På hospicerne kan palliative patienter tilbringe den sidste tid eller opholde sig kortvarigt for at få justeret

smertebehandling eller for at blive aflastet. Forskellen mellem hospice og det palliative sengeafsnit/de palliative

senge er, at patienterne på hospice ikke modtager sygehusbehandling. De palliative senge er beregnet

til palliative patienter, som under sygdomsforløbet får behov for sygehusbehandling, således at disse patienter

får bedre og mere trygge ophold på sygehusene og ligeledes bliver mødt af kendt personale med uddannelse

inden for palliation.

26


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Sundhedsstyrelsen udgav i 2011 nye reviderede anbefalinger for den palliative indsats, og Region Nordjylland

er i gang med at implementere dem.

5.6. Psykiatriske sygehuse

Psykiatrien i Region Nordjylland behandler patienter med sygdomme i sindet. Patienter skal typisk have en

henvisning fra den praktiserende læge til behandling i psykiatrien. Akut hjælp kan fås ved direkte henvendelse

i Psykiatrisk Skadestue/Modtagelse, som er åben hele døgnet.

Psykiatriens funktioner er placeret:

Der er psykiatriske sengepladser følgende steder:

Aalborg Psykiatriske Sygehus: Psykiatrisk skadestue og modtagelse, almen voksenpsykiatri,

retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri.

Brønderslev Psykiatriske Sygehus: Almen voksenpsykiatri, gerontopsykiatri (psykiske sygdomme

hos ældre).

Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frederikshavn: Almen voksenpsykiatri

Døgnhuset Thisted: Almen voksenpsykiatri

Ambulatorier med dagbehandling findes yderligere et antal steder i Regionen.

27


Sundhedsplan for Region Nordjylland

5.7. Indsats overfor mennesker med sindslidelse

Region Nordjylland har en velfungerende Psykiatri, som yder behandling til nordjyske borgere med psykiske

lidelser.

I de kommende år forventes en øget efterspørgsel på Psykiatriens ydelser, fortsat behov for faglig udvikling

og specialisering samt styrkelse af sammenhængende patientforløb mellem Psykiatrien, sygehusene og

øvrige behandlere og myndigheder på det psykiatriske område.

Det er derfor vigtigt, at der i de kommende år fokuseres på at udvikle følgende områder:

Udbygning af nødvendig kapacitet, herunder sengekapacitet og døgndækkende ambulante funktioner

Der skal ikke nedlægges matrikler og sengekapacitet i Psykiatrien, men ske en omlægning til flere specialiserede

senge i almen voksenpsykiatrien og udbygning med flere senge i børne- og ungdomspsykiatrien. Der

skal også ske en udbygning af kapaciteten og de fysiske rammer til ambulant behandling, herunder også

døgndækkende ambulante funktioner. Det er vigtigt, at alle patienter – trods de store geografiske afstande i

Nordjylland - kan få tilbudt lige mulighed for specialiseret behandling uanset bopæl.

Styrkelse af samarbejdet mellem psykiatrien og somatikken – særligt med henblik på nedbringelse af

overdødelighed hos psykiatriske patienter

Fysisk sygdom hos sindslidende er ofte underbehandlede. For at bedre prognosen og i nogle tilfælde muligheden

for overlevelse er det vigtigt at styrke den somatiske udredning og behandling af patienter, der er i

kontakt med Psykiatrien. Det er vigtigt, at der sker en styrkelse af samarbejdet mellem psykiatrien og somatikken

i forhold til udvikling af såvel eksisterende som nye samarbejdsmodeller, herunder:

Udbygning af den fælles Demensklinik mellem neurologien (hjerne- og nervesygdomme), geriatrien

(sygdomme hos ældre) og gerontopsykiatrien (ældre med sindslidelser)

Etablering af en Liaisonpsykiatrisk Klinik (sammenhængen mellem krop, sind og sociale faktorer),

hvor der samles ekspertise fra både somatikken og psykiatrien

Etablering af en fælles regional Sexologisk Klinik i et samarbejde mellem somatikken og psykiatrien

Samarbejde med fælles akut modtagelser (FAM) i Aalborg, Hjørring og Thisted

Videreudvikling af eksisterende aftaler om gensidigt tilsyn

Fortsat fokus på etablering af ekspertsamarbejde vedrørende sygdomme, der ligger i fællesområdet

for psykiatrien og somatikken

Fortsat styrkelse af den kliniske forskningsindsats og samarbejde mellem Psykiatrien og Aalborg

Universitetshospital.

Der skal ske en udbygning af forskningsindsatsen, og det skal sikres, at forskningen er klinisk relevant og på

internationalt niveau, og at der i Psykiatrien ydes evidensbaseret behandling og pleje. Der skal indledes et

formaliseres samarbejde mellem Psykiatrien og Aalborg Universitetshospital med formålet at varetage lægeuddannelsen

i Regionen og styrke den sundhedsvidenskabelige forskning.

Fortsat styrkelse af sammenhængende patientforløb

Det er særligt vigtigt at sikre en sammenhængende indsats mellem sektorerne i forhold til de sværest psykisk

syge patienter, herunder patienter med kronisk psykisk lidelse og patienter med psykisk lidelse og samtidigt

misbrug. Der skal således fortsat være et fokus på koordinering af den tværsektorielle indsats, herunder

styrkelse af samarbejdet med praktiserende læger og -speciallæger samt praktiserende psykologer. Det

skal sikre, at patienterne får behandling på det rette behandlingsniveau samt iværksættelse af indsatser i

henhold til sundhedsaftalerne mellem kommunerne og Regionen.

28


Sundhedsplan for Region Nordjylland

For at sikre det gode patientforløb er det også vigtigt at inddrage patienten og netværket omkring patienten –

pårørende, professionelle medarbejdere og Patient- og Pårørendeforeninger – der har viden om og erfaring

med patienten og/eller patientens sygdom.

6. Det præhospitale område

Præhospital betyder før-hospital, men begrebet bruges især om ambulancer og andre typer biler som akutbiler,

paramedicinerbiler og akutlægebil, som kører ud ved akut sygdom og ulykke. Førstehjælp fra borgere –

hvad enten det er organiseret eller ej – er også præhospital hjælp.

Borgere kan aktivere præhospital hjælp ved at ringe 1-1-2. Opkaldet går til Politiet, som vurderer, om der er

brug for ambulancetjeneste, brand- og redningstjeneste eller politi. Hvis der er brug for ambulance, bliver

opkaldet viderestillet til Regionens AMK-vagtcentral, som er bemandet af sygeplejersker hele døgnet og hele

året. Fra AMK-vagtcentralen kan de både sende den hjælp, der er brug for og give gode råd over telefonen.

6.1. Organisering af den præhospitale hjælp

Kernen i Region Nordjyllands præhospitale hjælp er et fintmasket net af ambulancer, som dækker hele Regionen.

Ambulancepersonalet i ambulancerne kan behandle patienten, og patienten kan transporteres til

sygehus i ambulancen. Udover ambulancer består beredskabet af: akutbiler, paramedicinerbiler, akutlægebil

samt en fælles helikopter med Region Midtjylland.

Der er døgnåbne akutbiler i Skagen og Hals. Akutbilerne er indsat pga. lange responstider (tid fra alarmering

til ambulancen er fremme), og er bemandet med en ambulancebehandler.

Døgnåbne paramedicinerbiler findes i Thisted, Frederikshavn, Hjørring, Brovst, Farsø og Hobro. Bilerne er

bemandet med paramediciner (ambulancebehandlere med udvidet kompetence), som kan foretage flere

behandlinger end ambulancebehandlere, og er indsat for at kunne give bedre behandling på skadestederne.

Endelig er der en døgnbemandet akutlægebil placeret i Aalborg. Akutlægebilen er bemandet med en speciallæge

i anæstesiologi (narkose mm.) og en paramediciner. Akutlægebilens opgave er at yde højt kvalificeret

behandling på skadestedet, og derudover benyttes den til at køre ambulancer med svært syge i møde, ligesom

Regionens paramedicinere kan få råd fra akutlægebilens speciallæge, Akutbiler, paramedicinerbiler og

akutlægebil kan ikke transportere patienter.

Visse steder i Regionen er der etableret ordninger med frivillig førstehjælp som supplement til ambulancer og

de andre præhospitale køretøjer. Der er to steder i Regionen – Øster Assels / Sillerslev og Stenbjerg / Nørre

Vorupør – frivillige 112 akuthjælpere, som rykker ud og yder førstehjælp, når der ringes 1-1-2. I Frederikshavn

er projekt ’Parat til Hjertestart’ etableret sammen med Hjerteforeningen, Trygfonden og Frederikshavn

Kommune. Projektet skal gøre borgerne i stand til at behandle hjertestop.

Den sidste del af den præhospitale hjælp er en forsøgsordning med en akutlægehelikopter, som er placeret i

Karup, men som også dækker visse dele af Region Nordjylland. Helikopteren er bemandet med en speciallæge

i anæstesiologi og skal yde højt kvalificeret hjælp på skadestedet og hurtig transport til sygehus. Forsøgsordningen

fungerer frem til maj 2013. Regeringen overvejer, om der skal etableres en permanent ordning

i Danmark med akutlægehelikoptere.

Udvikleing af det præhospitale område

Regionens ambulancer og de præhospitale køretøjer i øvrigt drives i dag af Falck, som har vundet opgaven

ved et udbud. Den nuværende kontrakt udløber i 2014, og der skal derfor gennemføres et nyt udbud, hvor

der skal tages stilling til en række forhold, herunder:

29


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Hvordan skal det præhospitale område prioriteres økonomisk?

Skal der udbydes en responstids-model som den nuværende, hvor operatøren, i dag Falck, placerer

ambulancerne og i kontrakten er forpligtet til at levere en bestemt, gennemsnitlig responstid? Eller

skal der i stedet udbydes en beredskabsmodel, hvor Regionen placerer ambulanceberedskaberne?

Skal udbuddet ske samlet, eller opdelt i forskellige dele af Regionen?

Hvis der vælges en responstid – skal der være maksimale responstider eller differentierede responstidskrav

i forskellige dele af Regionen.

Skal der ændres på sammensætningen af de præhospitale enheder, og er der herunder mulighed

for at have paramedicinere i alle ambulancer?

Det ligger fast, at Regionen vil videreføre akutlægebilordningen og er åbne overfor frivillige førstehjælpsordninger

som supplement til det øvrige præhospitale beredskab.

Regionen vil desuden arbejde med at udvikle en række områder, som medvirker til en forbedret præhospital

indsats. Det gælder for eksempel sammenhængen mellem de akutte tilbud, udvikling af den sundhedsfaglige

visitation, nye og forbedrede IT-systemer, telemedicin, uddannelse samt kvalitet og patientsikkerhed.

6.2. Håndtering af større ulykker, katastrofer m.m.

Ud over den daglige drift skal sundhedsvæsenet også kunne håndtere de uventede begivenheder, ikke

mindst når de er store og involverer mange mennesker. Det kaldes sundhedsberedskabet, og det er defineret

som ”sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet”.

Sundhedsberedskabet er et samarbejde mellem mange parter – sygehuse, praktiserende læger, kommuner,

Politiet, ambulanceberedskabet og Forsvaret.

Blandt de centrale elementer i Regionens sundhedsberedskab kan nævnes:

Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) har til opgave at lede og koordinere sundhedsvæsenets samlede

indsats i en beredskabssituation, for eksempel ved en større ulykke. AMK er placeret på Aalborg Sygehus.

En anden vigtig funktion er Indsatsleder Sundhed (ISL SU)/Koordinerende læge (KOOL), som er den øverste

sundhedsfaglige kompetence på et konkret indsatssted, for eksempel et ulykkessted. Alt sundhedsfagligt

personale på indsatsstedet refererer til Indsatsleder Sundhed (ISL SU)/Koordinerende læge (KOOL), som

også skal koordinere med AMK.

Sundhedsberedskabet indebærer også en konkret planlægning af indsatsen ved såkaldte CBRNEhændelser.

CBRN står for kemisk (chemical), biologisk (biological), radiologisk (radiological),nuklear (nuclear)

og eksplosive stoffer.

Det indgår også i sundhedsberedskabet, hvordan indsatsen uden for sygehusene skal være, hvis der bliver

brug for at udskrive indlagte patienter for at skaffe plads til nye m.v. Der sker også planlægning af, hvilket

beredskab der skal være af lægemidler og antidoter (modgifte). Endelig er Regionens kriseterapeutiske beredskab

en del af det samlede sundhedsberedskab.

Sygehusene i Regionen har hver især udarbejdet en beredskabsplan, og der er etableret en formaliseret

regional organisering til varetagelse af arbejdet med sygehusenes beredskabsplaner, herunder koordinering

på tværs af Regionens sygehuse. I Region Nordjylland er der således nedsat grupper på tre niveauer, henholdsvis

et tværgående regionalt beredskabsråd, en lokal beredskabsledelse for hver sygehusenhed i Regionen

og et lokalt beredskabsråd for hver sygehusenhed i Regionen.

I efteråret 2012 forventes arbejdet med revidering af den nuværende sundhedsberedskabsplan for Region

Nordjylland opstartet.

30


Sundhedsplan for Region Nordjylland

31


Sundhedsplan for Region Nordjylland

7. Samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet

I dette kapitel beskrives Region Nordjyllands samarbejde med kommunerne på sundhedsområdet – med

særligt fokus på kronikerområdet. Derudover beskrives Regionens samarbejde med private aktører på sundhedsområdet,

borgere og patienters muligheder for indflydelse og endelig det internationale aspekt af samarbejde

på sundhedsområdet.

7.1 Dialog og sundhedsaftaler med kommunerne

Den Politiske Sundhedsaftale

Det nordjyske sundhedsvæsen står i de kommende år over for flere store udfordringer. Den helt store udfordring

er at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor borgerne ubesværet modtager sundhedsydelser

på tværs af kommuner, praktiserende læger og Regionen.

Især de praktiserende læger spiller en stor rolle som patientens vejviser i sundhedsvæsenet, og det er derfor

af stor betydning, at de praktiserende læger kender til indholdet i sundhedsaftalerne og guider deres patienter

bedst muligt i forhold til, hvilke muligheder de har.

Grundstenen i den fælles indsats mellem kommuner, praktiserende læger og Regionen, er den Politiske

Sundhedsaftale, hvor politiske visioner, strategier og mål aftales for en 4-årig periode. Den politiske sundhedsaftale

gælder for alle 11 nordjyske kommuner. Derudover har hver kommune som supplement indgået

en sideordnet sundhedsaftale med særlige aftaler, der kun er gældende i pågældende kommune.

Den politiske sundhedsaftale skal medvirke til at Nordjylland er et godt sted at være borger, hvor sundhedsvæsenet

er sammenhængende, og hvor der samarbejdes om hele tiden at udvikle og forbedre sundhedstilbuddene

til borgerne.

Den Politiske Sundhedsaftale sætter den overordnede ramme, og det mere konkrete samarbejde er fastsat i

en administrativ aftale. Den administrative aftale omfatter bl.a. sundhedsaftaler for følgende seks obligatoriske

indsatsområder:

Indlæggelses- og udskrivningsforløb

Træningsområdet

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse

Indsatsen for mennesker med sindslidelser

Opfølgning på utilsigtede hændelser

Organisering af samarbejdet mellem Regionen, kommunerne og almen praksis om sundhedsaftalerne

Samarbejdet mellem Regionen, kommunerne og almen praksis sker på flere niveauer:

Det politiske niveau, det administrative niveau og sidst men ikke mindst samarbejdet i dagligdagen om den

enkelte patient.

For at sikre at de aftaler der indgås, også bliver gennemført, er der et stærkt fokus på at følge op på hvordan

aftalerne udmøntes i praksis, og på eventuelle udviklingsområder. Til det formål er der etableret en række

grupper, der skal understøtte dette arbejde. Eksempelvis er der på alle de somatiske sygehuse og indenfor

psykiatrien et kontaktudvalg, hvor sygehuset, praktiserende læger og kommuner drøfter og vurderer om

samarbejdet fungerer, som det skal, eller om der er behov for justeringer for at leve op til det aftalte.

32


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Der er også mulighed for at drøfte, igangsætte eller koordinere nye tiltag eller ideer som kan styrke og optimere

det lokale samarbejde under hensyntagen til sundhedsaftalen.

Kronikerområdet

Kommunerne og Regionen er enige om, at borgere med kronisk sygdom er et meget væsentligt fokus- og

indsatsområde for skabe den sammenhæng i sundhedsvæsenet som Sundhedsloven kræver.

Det er mellem kommunerne og Regionen besluttet at der skal udarbejdes frivillige sundhedsaftaler indenfor

otte kroniske sygdomsområder. Det drejer sig om følgende områder:

Hjerte-kar området (udarbejdet 2008, revideret 2011)

Demens området (udarbejdet 2008)

Kronisk obstruktiv lungesygdom – KOL (udarbejdet 2008)

Diabetes type 2 (udarbejdet 2008, revideret 2011)

Muskel-skelet lidelser (udarbejdet 2010, revideret 2012)

Osteoporose (er udarbejdet, men ikke indført endnu)

Skizofreni (udarbejdet 2012,forventes indført i 2012/2013)

Kræftrehabilitering og palliation (forventes udarbejdet 2012)

Som det ligger i ordene, er der tale om sundhedsaftaler, som de enkelte kommuner frivilligt kan beslutte, om

de ønsker at indgå med Regionen og de praktiserende læger. På trods af, at der er tale om frivillige sundhedsaftaler,

er den foreløbige erfaring fra de fire områder, der blev udarbejdet og forhandlet i 2008, at alle

kommunerne har tilsluttet sig disse aftaler.

Kronikerenheden Nordjylland

For at koordinere og sikre samarbejdet omkring de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler indenfor de kroniske

sygdomsområder har kommunerne og regionen i fællesskab oprettet Kronikerenheden Nordjylland.

Kronikerenheden Nordjylland er ansvarlig for blandt andet at koordinere, planlæggge og kvalitetssikre indsatsen

omkring de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler. Den overordnede målsætning er at styrke det tværsektorielle

samarbejde mellem sygehuse, kommuner og almen praksis, så patienten oplever sit sygdomsforløb

som sammenhængende og lærer at tage vare på eget helbred og at leve livet med en kronisk sygdom.

Som en vigtig del af arbejdet med de frivillige sundhedsaftaler, har parterne dannet en Faglig Følgegruppe

for Kronisk Sygdom som løbende følger op på aftalerne. Desuden er der dannet små sundhedsfaglige rådgivende

referencegrupper for hvert sygdomsområde, eller for flere sygdomsområder, der rummer samme

sundhedsfaglige problemstillinger. Repræsentanterne i disse grupper er eks. en vidensansvarlig speciallæge,

en forløbschef fra et sygehus, kommunale sundhedscentre, praktiserende læger samt relevant patientforening.

Grupperne skal fungere som det sundhedsfaglige element i kronikerindsatsen og er garant for, at

kronikerarbejdet baseres på den nyeste viden og de nyeste retningslinjer indenfor de pågældende sygdomsområder.

7.2 Samarbejde med privathospitaler og interesseorganisationer

Den grundlæggende betingelse for sundhedsvæsenet er, at der skal leveres mest mulig sundhed for færrest

mulige udgifter. Region Nordjylland har over de senere år udviklet en løbende overvågning af kapacitetsproblemer

på sygehusene og har gennemført en række udbud på områder, hvor der er ventelister, eller hvor

Regionen sender mange patienter ud på udvidet frit sygehusvalg.

33


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Det er erfaringen, at de private sygehuse i en række tilfælde kan levere planlagte behandlinger billigere, end

de kan ydes på Regionens egne sygehuse. Det er derfor stadig en opgave for Region Nordjylland at sikre, at

der købes aktivitet på private sygehuse, hvor disse er billigst, og at Regionen selv udfører de behandlinger,

der enten ikke findes på private sygehuse eller er for dyre.

Region Nordjylland spiller i praksis sammen med privathospitalerne på flere måder – dels sender Regionen

patienter ud under det udvidede frie sygehusvalg, når det ikke er muligt selv at tilbyde en tid indenfor tidsfristen,

dels har Regionen gennemført udbud af behandlinger for derigennem at få de bedste ydelser billigst

muligt.

Der er nedsat et Dialogforum mellem Regionen og privathospitalerne, hvor der løbende sker en drøftelse af,

hvordan samarbejdet fungerer og bedst muligt kan udvikles.

Samarbejdet med privathospitalerne ønskes videreudviklet på følgende måder:

Region Nordjylland vil fortsat arbejde med kapacitetsovervågning og gennemføre udbud, hvor der

vurderes at være fordele ved det. Herudover skal der ske en vurdering af, hvor Region Nordjylland

med fordel kan benytte privathospitaler til behandling, som i dag sker i eget regi – med henblik

på i stedet at gennemføre andre typer behandling på egne sygehuse.

Der skal ske en afklaring af muligheder for bredere samarbejde med privathospitaler. Konkret

samarbejde forudsætter politisk beslutning i det enkelte tilfælde.

Samarbejde med interesseorganisationer på sundhedsområdet

Region Nordjylland har indgået et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med, at de opfører

en ny kræftrådgivning i umiddelbar nærhed til Aalborg Sygehus. Det planlægges at igangsætte en række

initiativer til gavn for Regionens kræftpatienter. Region Nordjylland har så at sige købt sig ind, så Aalborg

Sygehus kan etablere et motionstilbud til kræftpatienter – også kaldet ”Krop og Kræft”.

Projekt ”Krop og Kræft” er et behandlingstilbud for kræftpatienter, som er i kemobehandling. Det forventes, at

tilbuddet kommer til at omfatte fysisk træning under kyndig vejledning af sygehusets fysioterapeuter og sygeplejersker.

Derudover kombineres træningen med afspænding, kropsbevidsthedstræning og massage.

Projektet er stadig i støbeskeen, men det forventes, at tilbuddet opstartes i umiddelbar forlængelse af åbningen

af den nye kræftrådgivning i sommeren 2013.

7.3. Indflydelse for borgere eller patienter

For Region Nordjylland er det vigtigt at sundhedsområdet hele tiden er et billede af de borgere og patienter

som sundhedsvæsenet skal servicere. Det vil sige at være på forkant med udviklingen indenfor sundhedsvæsenet,

men også at være på omdrejningshøjde med de forventninger og krav borgerne har til sundhedsvæsenet.

For at sikre kvalitet og tryghed for patienten satses der på øget dialog, information og inddragelse. Det betyder

konkret, at borgerne bliver inddraget og hørt i væsentlige beslutninger. Det er både interessant og nødvendigt

at spørge borgerne, hvad deres bud på sundhedsvæsenets udfordringer er, og hvilke løsninger de

ser.

Næsten alle nordjyder har i et eller andet omfang berøring med sundhedsvæsenet. Det kan være dem selv,

familie eller venner, som er eller har været indlagt, eller det kan være som ansatte på et af Regionens sygehuse.

Alle har holdninger til og meninger om sundhedsvæsenet, og der arbejdes løbende på, at de kan

komme frem i lyset. Nedenfor nævnes en række af disse muligheder:

34


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Borgertopmøder i Region Nordjylland

Region Nordjylland har i 2008 og i 2011 afholdt borgertopmøder om sundhed. Fælles for begge møder er, at

der har været tale om arrangementer med op mod 300 deltagere udvalgt efter Nordjyllands demografiske

sammensætning. Arrangementerne har været tilrettelagt sådan, at borgerne over en hel dag har kunnet deltage

i brede drøftelser af sundhedspolitiske emner og etiske problemstillinger, direkte over for og med Regionsrådets

politikere.

På det seneste borgertopmøde i 2011 prioriterede borgerne følgende værdiudsagn højest:

Der skal være forventning om effekt, før man giver behandling

Ventetidsgaranti, men kun for alvorlige lidelser

Opbakning til specialisering på tværs af regioner

Brugerbetaling – men som adfærdsregulerende middel

Stil krav til patienterne

Borgerne vil gerne påvirkes til sundere adfærd

Lighed skal fortsat være det bærende princip

En værdig død frem for udsigtsløs behandling

Sundhedsvæsenets udgifter skal stagnere

Det er ikke alle værdiudsagn, der umiddelbart kan omsættes til det nordjyske sundhedsvæsen, men de giver

en god pejling på, hvad borgerne i Region Nordjylland gerne vil prioritere.

Sundhedsbrugerrådet

Sundhedsbrugerrådet i Region Nordjylland er formelt talerør for brugerne i forhold til beslutninger i det regionale

sundhedsvæsen. Sundhedsbrugerrådet kan blive hørt i forbindelse med forskellige politiske beslutninger

– og Sundhedsbrugerrådet kan også udtale sig på eget initiativ.

I dag reagerer en lang række interesseorganisationer, når politikerne træffer beslutninger på forskellige områder.

Med Sundhedsbrugerrådet er de interesser samlet mere formelt. Det sikrer politikerne en aktiv høringspart,

når de træffer beslutninger – og det sikrer interesseorganisationer endnu bedre muligheder for

indflydelse.

Psykiatriens Brugerråd

Formålet med Psykiatriens Brugerråd er at komme med forbedringsforslag, der varetager brugernes måde at

se på tingene på. Når forskellige udvalg i Regionen behandler emner, kan de benytte sig af muligheden for

at lægge sager ud til høring i Psykiatriens Brugerråd. Derudover kan Brugerrådet også på eget initiativ udtale

sig om sagsområder.

I patientens fodspor

I foråret 2012 indførte man på Aalborg Sygehus en forsøgsordning med app til iPhone og Android-telefoner.

Der er skabt mulighed for patienter og pårørende for at fortælle om deres oplevelser og sende dem til sygehusdirektøren.

Hovedformålet er at få indblik i, hvordan mødet med sundhedsvæsenet forløber set med patientens

øjne:

Er forløbet tilrettelagt ud fra patientens behov?

Bliver patienten og de pårørende set som en ressource?

Bliver deres viden og erfaringer efterspurgt?

Er de velkomne?

Bliver de mødt med respekt og imødekommenhed?

35


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Undervejs i forløbet på sygehuset kan man notere sine oplevelser eller tage et foto. Oplevelserne bliver

stemplet med dato, tid og sted. Når forløbet er slut kan ”fodsporet” afleveres til sygehusdirektøren med henblik

på videre arbejde med de erfaringer man har gjort sig set med patientens øjne.

Åben telefon

Region Nordjylland har etableret Åben telefon til sygehusledelsen på Aalborg Sygehus, Sygehus Vendsyssel

og Sygehus Thy-Mors én gang om måneden. Her er det muligt for alle patienter, pårørende og andre interesserede

at kontakte en repræsentant fra Sygehusledelsen via et direkte telefonnummer i en periode på to

timer. Det er muligt at spørge om alt, der har med sygehuset at gøre samt at komme med ris, ros eller andre

kommentarer vedrørende sygehuset.

Der følges op på samtalerne i forhold til, om der er bestemte mønstre eller tendenser i henvendelserne, og

hvilke konsekvenser det eventuelt måtte have i forhold til processer og arbejdsgange.

7.4. Internationalt samarbejde

Det internationale samarbejde er vigtigt for opgavevaretagelsen både i koncernen Region Nordjylland og i

landsdelen. Opgavevaretagelsen påvirkes ”udefra”, f.eks. i form af EU-direktiver og den internationale efterspørgsel

efter varer, tjenesteydelser og arbejdskraft, og regionerne er centrale ift. den politik, der føres i EU.

Derfor har Regionen udarbejdet en international strategi for sundhedsområdet i Region Nordjylland. Jo mere

de forskellige niveauer er bevidste og vidende om de muligheder, der ligger i internationalt samarbejde, jo

bedre kan det udnyttes til gavn for patienterne. Regionen har sæde i en række politiske organer og netværk,

der ofte er høringsparter i EU-spørgsmål og Regionen er også deltager i en lang række europæiske projekter.

Det betyder, at der er mange muligheder for at indgå i internationale samarbejder.

I forbindelse med den internationale strategi udarbejdes handlingsplaner for, hvad der er relevant at gøre på

den internationale bane. Væsentligt for handlingsplanerne er, at der ikke kun er tale om nye initiativer, men

også i høj grad at de daglige aktiviteter kan kvalificeres eller udvides i kraft af internationalt samarbejde.

I den internationale strategi for sundhedsområdet er der opstillet en række fokuserede indsatser, der bl.a.

skal styrke sygehusenes muligheder for internationalt samarbejde, styrke koblingen mellem forskningen og

erhvervsliv og fortsætte den gode profilering af den nordjyske kronikermodel i internationale sammenhænge.

Som eksempel kan nævnes at Regionen har indgivet en ansøgning til EU-kommissionen om at blive et såkaldt

reference-site inden for sund aldring og behandling af kronisk syge patienter. Det betyder, at bl.a. Regionens

arbejde med udvikling af telehome-care på kronikerområdet kan blive et udstillingsvindue for resten

af EU, så gode idéer og succesfuldt samarbejde med kommunerne kan præsenteres internationalt og også

give gode muligheder for at finde internationale samarbejdspartnere til kommende EU-projekter.

Et andet konkret eksempel på, hvordan internationalt samarbejde kan blive til gavn for patienterne, er en

henvendelse fra et internationalt forskerteam, der har hørt om Region Nordjyllands arbejde med telehomecare-stor

skala-projektet TeleCare Nord og som derfor gerne vil have Regionen med som deltager i et lignende

forskningsprojekt om hjertesygdomme. Udover at der følger EU-penge med sådanne projekter, har de også

en umiddelbar positiv påvirkning af de patienter, der kommer til at indgå i projektet.

36


Sundhedsplan for Region Nordjylland

8. Folkesundhed og forebyggelse

Folkesundhedsområdet er et væsentligt område for Region Nordjylland. Begrebet folkesundhed er et udtryk

for befolkningens samlede sundhedstilstand, og omfatter derfor samtlige borgere i Regionen.

Region Nordjylland har formuleret en folkesundhedsstrategi, hvor det overordnede formål er at skabe klarhed

over Regionens mål og indsatser på folkesundhedsområdet.

Målsætningerne og indsatsen på folkesundhedsområdet kan opdeles i fem overordnede områder:

Sygehusene

Sygehusene

De praktiserende læger

Kommunesamarbejde

Regional udvikling

Regionens egne arbejdspladser

Sygehusene skal tilbyde forebyggelse til de patienter, som de praktiserende læger henviser til operation

og/eller behandling, samt til de patienter, der indlægges akut. For at sikre sammenhængende patientforløb

er der indgået aftaler med de nordjyske kommuner om at sikre koordinering og sammenhæng af indsatsen.

Internt i Regionen er der indgået såkaldte forebyggelsesaftaler med samtlige nordjyske sygehuse. Disse

aftaler har til formål at sætte den forebyggende indsats højt på dagsordenen helt ud på de enkelte sygehusafdelinger

ved at fokusere på Kost, Røg, Alkohol og Motion, også kendt som KRAM-faktorerne. Aftalerne gør

det muligt for sygehusene at skabe rammer, der indbyder til en sund livsstil, mens patienterne er indlagt eller

til behandling på sygehus.

De praktiserende læger

Som en af grundpillerne i det nordjyske sundhedsvæsen spiller de praktiserende læger – almen praksis - en

vigtig rolle i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. På den baggrund har parterne formuleret en

række målsætninger og indsatsområder, som borgeren oplever, når han eller hun er i kontakt med sin egen

læge.

Kommunesamarbejde

Regionen har et stærkt politisk og ledelsesmæssigt fokus på det tværsektorielle samarbejde mellem Region,

kommuner og almen praksis. Udfordringen er at skabe et samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører,

kommunerne, almen praksis og sygehusene, der bygger på tillid, respekt, ligeværdighed, ansvarlighed og

gensidig forpligtigelse.

Regional Udvikling

Folkesundhed i forhold til regional udvikling handler om gode rammer for udvikling for både den enkelte borger

og for erhvervslivet i Regionen.

Landskabet og naturen i Nordjylland er en værdifuld ressource, som er et vigtigt parameter for bosætning,

friluftsliv, turisme og ikke mindst sundheden i Regionen. For at nordjyderne bruger naturen endnu mere som

udgangspunkt for deres sports-, motions- og friluftsaktiviteter kræver det, at Regionen og kommunerne i kraft

af deres myndighedsansvar i fællesskab skaber rammerne for at det er muligt.

37


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Regionens egne arbejdspladser

Regionen har, som en af de største arbejdsgivere i Region Nordjylland, et ansvar for sundheden. Regionen

ønsker derfor at præcisere sin rolle og leve op til sit medansvar i forhold til at fastholde, etablere og udvikle

sunde medarbejdere i tilknytning til en sund arbejdsplads.

Sundhed handler for Regionen om andet end fravær på grund af sygdom. Sundhed skabes ved at yde omsorg

for sig selv og andre, ved at have ressourcer og handlemuligheder og mulighed for at etablere den robusthed,

der skal til for at modstå dagligdagens og livets stressfaktorer.

8.1. Fælles indsats mellem Regionen og de nordjyske kommuner

Regionens samarbejder på en lang række områder med de nordjyske kommuner. Samarbejdet har fokus på

at forebygge sygdom og fremme sundheden blandt den nordjyske befolkning. Dette er kort beskrevet nedenfor:

Sundhedsprofil om nordjydernes sundhed

Region Nordjylland samarbejder med kommunerne om at følge befolkningens sundhedstilstand. Hvert fjerde

år udarbejder og finansierer regionen en regional sundhedsprofil og leverer data til 11 kommunale sundhedsprofiler.

I 2012 udarbejdes desuden en rapport om den sociale ulighed i Nordjylland og en rapport om

børn og unges sundhedstilstand. Sundhedsprofilerne anvendes blandt andet til at drøfte, på hvilke områder

Regionen og de nordjyske kommuner kan samarbejde med henblik på at fremme nordjydernes sundhed.

Sundhedsaftalen om forebyggelse og sundhedsfremme

Regionen og de nordjyske kommuner har indgået en sundhedsaftale om forebyggelse og sundhedsfremme,

der indeholder konkrete samarbejder, der skal medvirke til at fremme nordjydernes sundhed.

Mennesker med en kronisk sygdom

Som en del af sundhedsaftalen om forebyggelse har Regionen og de nordjyske kommuner indgået en række

aftaler om at koordinere indsatsen for mennesker med en lang række kroniske sygdomme. Det drejer sig på

nuværende tidspunkt om hjertekar-sygdomme, sukkersyge, KOL og demens.

Med disse aftaler fastlægges arbejdsdelingen mellem Region, kommuner og almen praksis. Gennem denne

fastlæggelse af arbejdsdelingen, afklares snitfladerne mellem de tilbud parterne stiller til rådighed, så patienten

ikke fanges mellem forskellige sektorer og behandlere. Det er således erfaringen, at det har givet et mere

helstøbt nordjysk sundhedsvæsen, hvor parterne har lettere ved at dirigere patienterne de rigtige steder

hen.

Andre indsatser

Region Nordjylland har desuden en række indsatser, der på længere sigt skal være med til at understøtte

arbejdet med at fremme nordjydernes sundhed. Det drejer sig bl.a. om:

Samarbejde med Aalborg Universitet om forskning i social ulighed i sundhed og social kapital.

Det Regionale Evaluerings- og Videnscenter for rehabilitering af mennesker med kronisk sygdom.

38


Sundhedsplan for Region Nordjylland

9. Det nordjyske sundhedsvæsen i tal

I dette kapitel er der fokus på nordjydernes sundhed. Gennem tre fokusområder beskrives den nordjyske

sundhedstilstand. Det drejer sig om forbruget af sundhedsydelser, hvor sunde nordjyderne er samt tværgående

temaer.

Med disse tre fokusområder er det muligt at beskrive sundhedstilstanden i Regionen så nuanceret og præcist

som muligt. Med udgangspunkt i kvantitative og kvalitative data belyses udviklingen i den nordjyske befolknings

sundhedstilstand og forbrug af sundhedsydelser. Herudover er der foretaget en sammenligning i

forhold til hele landet, hvor det er muligt.

De data, der er anvendt, er indhentet fra forskellige databaser. Udover Regionens egne data og data fra

eSundhed er der primært tale om Danmarks Statistik. Der er så vidt muligt anvendt data fra 2011. Hvor disse

ikke har været tilgængelige, er der taget udgangspunkt i data fra 2010.

9.1. Forbrug af sundhedsydelser

Det fremgår af tabel 9.1.1. nedenfor, at de nordjyske borgere i perioden 2009-2011 har haft et stagnerende

forbrug af ydelser fra den primære sundhedssektor (almen praksis, vagtlæge, speciallæge og psykolog).

Denne tendens gør sig særligt gældende i almen praksis, hvor det ses i marginalt fald, mens der i brugen af

vagtlæger har været et fald på ca. 14 pct. Faldet i antallet af vagtlægekonsultationer modsvares dog i en

stigning på ca. 12 pct. i antallet af konsultationer hos praktiserende speciallæger.

Tabel 9.1.1. Nordjyske borgeres forbrug af ydelser i den primære sundhedssektor (angivet i antal).

Aktivitet Område 2009 2010 2011

Konsultationer i lægepraksis Almen praksis 2.201.696 2.172.583 2.184.492

Vagtlæge 109.175 99.561 94.793

Speciallæge 329.402 353.784 368.258

Telefon/mail konsultation Almen praksis 1.666.446 1.634.024 1.637.978

Speciallæge 52.865 55.303 53.917

Vagtlæge 304.203 281.679 272.960

Kilde: Region Nordjyllands afregningssystem for praksisydelser.

Indenfor det somatiske sygehusvæsen (tabel 9.1.2.) har antallet af udskrivninger og sengedage været faldende

i perioden 2009-2011. Antallet af sengedage er dog faldet mere end antallet af udskrivninger. Samtidig

har der været en stigning på ca. 8 pct. i antallet af ambulante kontakter. Dette er et udtryk for, at der har

været fokus på omlægning fra stationær til ambulant behandling samt på løbende at optimere patientforløbene

og dermed reducere antallet af dage, patienterne er indlagt.

Inden for psykiatrien har der været en generel stigning i forbruget af sundhedsydelser. Dette ses blandt andet

på antallet af udskrivninger, der i perioden er steget med ca. 19 pct., mens antallet af sengedage som

konsekvens heraf også er steget. Endelig har der på det psykiatriske område også været en stigning på ca.

28 pct. i antallet af ambulante besøg.

39


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Tabel 9.1.2. Nordjyske borgeres forbrug af ydelser i den sekundære sundhedssektor (sygehusene)

(angivet i antal).

Aktivitet Område 2009 2010 2011

Udskrivninger Somatik 115.434 113.355 111.557

Psykiatri 2.755 3.053 3.279

Sengedage Somatik 515.614 503.529 476.793

Psykiatri 101.294 128.585 126.115

Ambulante besøg (ekskl. Skader) Somatik 587.044 604.679 614.996

Kilde: eSundhed.

Psykiatri 57.248 64.477 73.181

Andelen af nordjyske borgere, der er i kontakt med den sekundære sektor har de seneste år været stigende.

I perioden 2009-2011 har der været en stigning på 1,3 pct., hvilket betyder at næsten hver tredje nordjyske

borger i 2011 var i kontakt med et af Regionens sygehuse, herunder også psykiatrien. Stigningen har været

større i Region Nordjylland end på landsplan, men kan dog i et omfang forklares ved, at Region Nordjylland

lå ca. 3 pct. under landsgennemsnittet.

De nordjyske borgere har således et mindre forbrug af sundhedsydelser set i forhold til landsgennemsnittet.

Undtagelsen er dog sengedage. Dette dækker både over, at der behandles færre nordjyder og at de nordjyder,

der har kontakt med sygehusvæsenet, har færre kontakter i sygdomsforløbet. Den gennemsnitlige liggetid

på 4,3 dage er dog ca. 10 pct. større for nordjyderne end landsgennemsnittet på 3,88 dage.

Tabel 9.1.3. Forbrug af sundhedsydelser i Region Nordjylland* (angivet i antal ydelser pr. 1000

indbyggere).

2009

Per 1.000 indbyggere

Udskrivninger Sengedage

Ambulante

besøg

Gennemsnitlig

liggetid (dage)

Andel af

borgere i

kontakt

(angivet i

procent)

Region Nordjylland 205 870 967 4,46 30,3

Hele landet 218 841 1.140 4,23 31,4

2010

Region Nordjylland 203 850 986 4,45 30,8

Hele landet 225 815 1.175 4,02 31,9

2011

Region Nordjylland 203 815 1.025 4,30 31,5

Hele landet 225 780 1.202 3,88 32,2

Kilde: eSundhed

* Tabellen er opgjort på bopælsregion. Data er eksklusiv skadestuebesøg og radiologiske undersøgelser, herunder også mammografier.

Disse er udeladt for at gøre data mere sammenlignelige. Derudover har tabellen kun data fra somatikken.

Af tabel 9.1.4. nedenfor kan det ses, at der på tværs af Regionens 11 kommuner er en vis variation i forbruget

af ydelser i den sekundære sektor. Ses der på patienter, der har været i kontakt med Regionens sundhedsvæsen

har de i gennemsnit haft 1,66 udskrivninger, 7,11 sengedage, 1,22 skadestuebesøg og 3,68

ambulante besøg.

Overordnet set er forbruget af sengedage forholdsvis jævnt på tværs af Regionens kommuner. Thisted

Kommune har som den eneste et forbrug, der er signifikant over gennemsnittet i forhold til antallet af udskrivninger,

mens Aalborg Kommune er den eneste der ligger signifikant under gennemsnittet. I forbruget af

sengedage er der ingen væsentlige forskelle på tværs af kommunerne, dog forbruger Frederikshavn Kom-

40


Sundhedsplan for Region Nordjylland

mune 0,6 sengedage mere end regionsgennemsnittet. Hjørring Kommune bruger færrest sengedage per

borger

Ses der på antallet af ambulante besøg er Hjørring Kommune med 3,85 ambulante besøg den kommune

med størst forbrug af ambulante ydelser. Modsat er Læsø Kommune med 3,14 besøg den kommune med

markant færrest ambulante besøg. Antallet af skadestuebesøg er forholdsvis jævnt på tværs af Regionen.

Det bør dog særligt fremhæves, at til trods for at der er en skadestue i Hjørring, er Hjørring Kommune blandt

de kommuner med det laveste forbrug af skadestuebesøg.

Tabel 9.1.4 Forbrug af ydelser i den sekundære sektor (angivet pr. borger med kontakt til sundhedsvæsenet).

Kommune Udskrivninger Sengedage Skadestuebesøg Ambulante

besøg

Morsø 1,69 6,82 1,21 3,47

Thisted 1,75 6,95 1,25 3,59

Brønderslev 1,68 6,73 1,18 3,62

Frederikshavn 1,72 7,73 1,13 3,79

Vesthimmerland 1,67 7,09 1,17 3,60

Læsø 1,69 6,65 1,11 3,14

Rebild 1,64 6,62 1,18 3,59

Mariagerfjord 1,68 6,91 1,26 3,76

Jammerbugt 1,68 7,04 1,20 3,58

Aalborg 1,59 7,39 1,25 3,66

Hjørring 1,70 6,62 1,16 3,85

Regionens gennemsnit

Kilde: eSundhed

1,66 7,11 1,22 3,68

9.2. Nordjyders sundhedstilstand

Her beskrives nordjydernes sundhedstilstand på baggrund af den demografiske udvikling, forekomsten af

kroniske sygdomme og nordjydernes oplevelse af deres egen sundhed.

Demografisk udvikling/befolkningsfremskrivning

I lighed med resten af landet er den nordjyske befolkning kendetegnet ved at blive ældre. Det betyder, at det

nordjyske sundhedsvæsen skal være klar til at behandle en befolkning, der består af flere ældre borgere

samtidig med at antallet af unge borgere falder.

41


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Figur 9.2.1. - Forventet udvikling i befolkningen fra 2011 til 2025.

400000

350000

300000

250000

200000

150000

100000

50000

0

Kilde: Danmarks Statistik.

0-18 år 19-65 år 66+ år

Forekomst af kroniske sygdomme

Region

Nordjylland

2011

Region

Nordjylland

2025

Af tabel 9.2.2. ses, at Nordjylland har oplevet en stigning i antal personer med kroniske sygdomme fra 2009

til 2011. Den mest udbredte kroniske sygdom er fortsat hjerte-karlidelser, mens diabetes er med en stigning

på 0,6 pct. den kroniske sygdom, der har haft den største stigning i perioden 2009-2011.

Da det samtidig er kendetegnende, at kroniske sygdomme er aldersrelaterede, og i kraft af at befolkning

ældes, forventes antallet af borgere med kronisk sygdom også at stige. I 2025 forventes ca. 45 % af den

nordjyske at have én eller flere kroniske sygdomme.

Hjerte-karlidelser forventes fortsat at være den mest udbredte kroniske sygdom, men særlig osteoporose

(knogleskørhed) og demens ventes at stige procentvis meget frem mod 2025.

Tabel 9.2.2. Kroniske sygdomme i RN i forhold til den samlede befolkning samt den forventede

udvikling i forekomsten* (angivet i procent af befolkningen).

2009 2010 2011 2025

Procentvis

ændring i

perioden

2011-25

Hjertekarlidelser 24,3 24,8 25,2 28,6 13,6

Kræft 1,0 1,0 1,0 1,2 18,6

Diabetes 3,4 3,6 4,0 4,5 13,2

Osteoporose 1,6 1,7 1,7 2,1 19,3

Gigtsygdomme 1,7 1,9 1,9 2,2 13,4

KOL/Astma 6,3 6,4 6,5 7,1 9,0

Psykiatriske lidelser 8,5 9,0 9,0 9,5 6,3

Demens 0,3 0,4 0,4 0,5 30,4

Alkoholmisbrug 0,7 0,7 0,7 0,7 -0,5

Fedme 0,5 0,6 0,6 0,6 -2,6

Allergi 14,3 14,2 14,3 15,0 5,1

Antal kronikere 40,4 41,0 41,4 44,7 7,9

Kilde: Region Nordjyllands Patientadministrative system og Medicinoplysningen.

42


Sundhedsplan for Region Nordjylland

* Kroniske lidelser er opgjort på baggrund af definition af kronikere fra Klinisk Epidemiologisk afdeling -rapport nr. 34. Det bemærkes, at

en borger kan have flere kroniske lidelser og derfor vil være talt med flere gange. I det samlede tal for antal kronikere indgår hver borger

med en eller flere kroniske lidelser imidlertid kun én gang.

9.3. De seks værdier

I dette afsnit beskrives det nordjyske sundhedsvæsen med udgangspunkt i de seks værdier for fremtidens

sundhedsvæsen, som regionerne sammen har formuleret, og som tidligere er beskrevet i kapitel 2. Det drejer

sig om:

Effekt

Patientfokus

Patientsikkerhed

Lighed

Rettidighed

Omkostningseffektivitet

Værdierne er nedenfor - ved hjælp af forskellige indikatorer - sammenlignet med hele landet og for nogle af

temaerne er der set på udviklingen over tid. Da der er tale om eksempler, der understøtter værdierne, er der

ikke tale om en fuldstændig afdækning af de enkelte værdier.

Effekt

På baggrund af tabel 9.3.1. kan det siges, at dødeligheden generelt ligger højere i Region Nordjylland end i

resten af landet på de store sygdomsområder. Fra 2009 til 2010 er der samlet set sket et fald i dødeligheden,

som har været båret af særligt et markant fald på ondartede svulster og i mindre grad et fald i dødeligheden

i forbindelse med mentale lidelser og kroniske sygdomme. Antallet af dødsfald grundet en kronisk

sygdom er dermed faldet selv om det i tabel 9.2.2 ses, at antallet af kronikere stiger i Nordjylland.

På landsplan er dødeligheden også faldet, men i mindre grad, hvilket har betydet, at forskellen mellem Region

Nordjylland og Danmark som helhed for de store sygdomsområder er blevet mindre.

Tabel 9.3.1. Dødelighed pr. 10.000 indbyggere.

Region Nordjylland Landsgennemsnit

2009 2010 2009 2010

Hjerte/kar sygdomme

29,63 29,54 25,88 25,05

Infektionssygdomme 5,56 5,57 5,25 5,02

Ondartede svulster 29,27 27,93 27,01 27,33

Mentale lidelser 5,84 5,47 5,58 5,49

KOL og andre kroniske

sygdomme

6,67 6,07 6,23 5,95

Kilde: Danmarks Statistik.

Region Nordjylland følger dødeligheden på Regionens sygehuse tæt. HSMR (Hospitals Standardiserede

Mortalitets Ratioer) er antallet af dødsfald på et sygehus som procent af det forventede antal dødsfald beregnet

ud fra landsgennemsnittet.

Hvert kvartal udsendes aktuelle HSMR-data til regioner og sygehuse, som herigennem har mulighed for at

følge udviklingen i mortalitet og reagere på ændringer i forhold til tidligere opgørelser.

HSMR er et ledelsesesredskab for de enkelte sygehuse. HSMR-data er ikke sammenlignelige på tværs af

sygehuse og regioner.

43


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Patientfokus

En væsentlig kilde til data om sundhedsvæsenet set fra et patientfokus er den Landsdækkende Undersøgelse

af Patientoplevelser 2011 (LUP). Herfra er det muligt både af få historiske data, men også at lave sammenligning

med de nationale tal. I LUP er der stillet ca. 22 spørgsmål til indlagte og ambulante patienter.

Nedenfor i tabel 9.3.2. er udvalgt fire, som fortæller noget om tilfredsheden med det samlede patientforløb.

Udviklingen for Region Nordjylland er fra 2010 til 2011 stabil. Det kan registreres mindre forskydninger, men

billedet understreger, at Regionen ligger godt i forhold til landsgennemsnittet. Dette er særligt i forhold til

medinddragelse, hvor Regionen i 2011 ligger fire procentpoint over landsgennemsnittet.

Tabel 9.3.2. Andel af patienttilfredshed i Region Nordjylland og på landsplan (kun indlagte patienter,

angivet i procent).

Tilrettelæggelsen

af det samlede

behandlingsforløb

er god

Overflytninger

mellem afdelinger

er godt tilrettelagt

Patienten oplever

ikke fejl

Medinddragelse

af patienter

Region Nordjylland

Landsgennemsnit

2010 2011 2010 2011

93 94 92 92

92 91 90 89

88 88 87 87

88 90 87 86

Kilde: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredsheden (LUP).

Patientsikkerhed

Hvert år udarbejder Sundhedsstyrelsen en rapport på baggrund af rapporteringer om utilsigtede hændelser

(UTH) i det danske sundhedsvæsen. I 2011 oplevede Region Nordjylland en stigning i indrapporteringer på

11 % i forhold til 2010. Størstedelen af registreringerne stammede fra sygehusene og 29 % af de utilsigtede

hændelser skyldtes medicinering, men også administrative og kliniske processer såvel som kommunikation

og dokumentation udgjorde store dele af rapporteringerne om utilsigtede hændelser. Stigningen i antallet af

rapporterede hændelser kan være et udtryk for, at der er større fokus på et bestemt område, hvilket fører til

flere indrapporteringer, og bør derfor ikke tolkes som et udtryk for, at der begås flere fejl på sundhedsområdet.

Lighed

Det fremgår eksplicit af Sundhedsloven, at alle borgere i Danmark, og dermed Region Nordjylland, skal have

lige adgang til sundhedsvæsenet. Virkeligheden er imidlertid, at ulighed fortsat karakteriserer sundhedsområdet,

og at faktorer som uddannelsesniveau og beskæftigelses-situation har afgørende betydning for borgernes

sundhed. For at fremme ligheden i sundheden er det derfor afgørende, at identificere de faktorer,

som er med til at trække i den modsatte retning og skabe ulighed.

Ses der på uddannelsesniveauet fremgår det af nedenstående tabel 9.3.3., at 60 pct. af borgere uden erhvervsuddannelse

har én eller flere kroniske sygdomme. For borgere med en lang videregående uddannelse

er dette tal ca. 38 pct. Samtidig er det kendetegnende, at jo lavere et uddannelsesniveau, jo større tendens

er der til at have mere end en kronisk sygdom.

44


Sundhedsplan for Region Nordjylland

Tabel 9.3.3. Borgere med kroniske sygdomme fordelt på uddannelsesniveau (2010-tal, angivet i

procent).

Uden erhvervsuddannelse

Kort videregående

uddannelse

Mellemlang videregående

uddannelse

Lang videregående

uddannelse

Ingen kroniskesygdomme

En kronisk

sygdom

To eller flere

kroniske sygdomme

39,80 30,40 29,70

54,10 28,20 17,70

53,90 28,90 17,20

61,70 25,40 12,90

Kilde: Region Nordjyllands Patientadministrative system og Danmarks Statistik.

Det kan på det generelle niveau siges, at medicinforbruget selvsagt har en tæt sammenhæng til sygdomsrisikoen,

og dermed til uddannelsesniveauet som forrige tabel viste.

I tabel 9.3.4.ses, at medicinforbruget falder med stigende uddannelsesniveau. Den største andel på tværs af

alle grupper er andelen, der har fået udleveret receptpligtigt medicin svarende til et forbrug på et halvt år

eller mere inden for det seneste år. Den mindste andel har taget håndkøbsmedicin gennemsnitligt 15-31

dage per måned inden for de seneste tre måneder. Generelt viser tabellen, at andelen, der har indtaget eller

fået udleveret medicin, falder med stigende uddannelsesniveau.

Tabel 9.3.4. Medicinforbrug på tværs af uddannelsesniveauer (angivet i procent).

Uden

erhvervsuddannelse

Faglært,

studentereksamen

Kort

uddannelse

Mellemlang

videregåendeuddannelse

Lang videregående

uddannelse

Andel der har taget

håndkøbsmedicin gennemsnitligt

15-31 dage

per måned inden for de

seneste tre måneder.

23,3 14,3 16,1 11,0 8,0

Andel der har fået udleveret

forskellige former

for medicin inden for det

seneste år.

49,2 27,6 28,6 25,5 16,3

Andel der har fået udleveret

receptpligtig medicin

svarende til et forbrug

på et halvt år eller

mere inden for det seneste

år.

Kilde: Sundhedsprofil 2010.

62,8 37,2 38,7 34,7 26,1

* I forhold til udlevering af forskellige former for medicin og udlevering af receptpligtig medicin er der kun taget højde for, at medicinen er

blevet købt. Dermed er der ikke taget højde for, om medicinen er blevet indtaget af den bruger, medicinen er udskrevet til.

Rettidighed

I kraft af lovgivningen har Region Nordjylland ligesom de øvrige regioner en ramme for at sikre rettidighed i

behandlingen. Dette drejer sig om retten til udvidet frit valg og om reglerne omkring behandling af livstruende

sygdomme. Rettighed har således to aspekter i denne sammenhæng, idet der dels at et lovkrav omkring

maksimale ventetider, dels et ønske om at have korte ventetider sammenlignet med resten af landet.

45


Sundhedsplan for Region Nordjylland

For at se hvorledes de nordjyske patienter bliver behandlet rettidigt kan der som eksempel fokuseres på tre

af de mest udbredte kræftformer. Dette drejer sig ventetiden fra henvisning til påbegyndt behandling for

kræftformerne brystkræft, kræft i tyk- og endetarm samt lungekræft. Der er således tale om ventetid, hvor der

foretages udredning og diagnosticering.

I Region Nordjylland behandles der årligt ca. 550 patienter med brystkræft. Medianventetiden (dvs. den tid

flest patienter har ventet) har ligget forholdsvis stabilt omkring 28-29 dage, dog har der i første halvår af

2011 været et fald til 26 dage. Region Nordjylland ligger dermed tæt på landsniveauet, som i første halvår af

2011 var 27 dage.

Tabel 9.3.5. Tid fra sygehuset modtager henvisningen til behandling iværksættes – kræft i tyk- og

endetarm (angivet i antal dage).

2009 (I) 2009 (II) 2010 (I) 2010 (II) 2011 (I)

Region Nordjylland

37 28 29 28 26

Landsgennemsnit 27 28 28 26 27

Kilde: Sundhedsstyrelsen: Monitorering af kræftområdet – 1. halvår 2006 – 1. halvår 2011.

I Region Nordjylland har antallet af kræfttilfælde i tyk- og endetarm ligger forholdsvis stabilt omkring 450

tilfælde årligt. I Region Nordjylland har medianventetiden i perioden 2009-2011 ligget på 25-29 dage, hvilket

er tilnærmelsesvis samme niveau som landsgennemsnittet.

Tabel 9.3.6. Tid fra sygehuset modtager henvisningen til behandling iværksættes – kræft i tyk- og

endetarm (angivet i antal dage).

2009 (I) 2009 (II) 2010 (I) 2010 (II) 2011 (I)

Region Nordjylland

28 25 27 27 29

Landsgennemsnit 28 28 27 26 27

Kilde: Sundhedsstyrelsen: Monitorering af kræftområdet – 1. halvår 2006 – 1. halvår 2011.

Der behandles årligt ca. 400 patienter med lungekræft i Region Nordjylland. Udviklingen i medianventetiden

har været faldende fra 50 dage i første halvår af 2010 til 46 dage i 1. kvartal af 2011. Tallene illustrerer imidlertid,

at ventetiderne i Regionen fortsat er længere end på landsplan.

Tabel 9.3.7. Tid fra sygehuset modtager henvisningen til behandling iværksættes – lungekræft (angivet

i antal dage).

2009 (I) 2009 (II) 2010 (I) 2010 (II) 2011 (I)

Region Nordjylland

48 44 50 46 46

Landsgennemsnit 43 40 42 39 40

Kilde: Sundhedsstyrelsen: Monitorering af kræftområdet – 1. halvår 2006 – 1. halvår 2011.

Omkostningseffektivitet

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse offentliggør løbende rapporter omkring produktiviteten i det danske

sundhedsvæsen. Den seneste produktivitetsopgørelse blev offentliggjort i efteråret 2011 og dækker 2010.

Produktiviteten måles ved at sætte aktiviteten (målt i DRG) i forhold til de udgifter, der er medgået til at skabe

denne aktivitet. Det betyder, at produktivitetsmålingerne er meget følsomme overfor opbremsninger i økonomien.

Den samlede produktivitet i Region Nordjylland (tabel 9.3.8.) har traditionelt ligget under de øvrige regioner. I

2010 var produktiviteten i indeks 93, hvor landsgennemsnittet var 100. Ses der på udviklingen i produktivite-

46


Sundhedsplan for Region Nordjylland

ten tegnes der et noget broget billede. Efter flere år med produktivitetsstigninger over landsgennemsnittet

var stigningen i 2010 væsentlig lavere end landsgennemsnittet.

Tolkningen af produktivitetstallene skal dog ske med varsomhed, da der er usikkerhed forbundet med den

som følge af eksempelvis forskellige registrerings- og bogføringspraksis.

Tabel 9.3.8. Produktivitetsudviklingen i Region Nordjylland (angivet i procent).

2003-04 2004-05 2005-06 2006-07 2007-08 2008-09 2009-10

2003-10

(gennemsnit)

Region Nordjylland

2,80 1,90 2,70 4,20 -2,70 4,10 0,60 2,00

Hele Landet 2,40 1,80 1,90 1,40 -3,20 4,20 5,60 2,00

Kilde: Løbende opgørelse af produktivitet i sygehussektoren – 2009 til 2010. Udgivet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Den negative vækst i aktiviteten i 2008 skyldes strejken i foråret.

9.4. Mere viden

Der er flere muligheder for at dykke længere ned i tallene omkring nordjydernes sundhedstilstand.

Region Nordjylland udarbejder hvert fjerde år en regional sundhedsprofil for Regionen og leverer data til 11

kommunale sundhedsprofiler. Sundhedsprofilen er en kortlægning af borgernes sundhed, sygelighed og

sundhedsvaner, og anvendes som planlægningsredskab for de indsatser, der iværksættes af Region og

kommuner. Den seneste Sundhedsprofil blev udarbejdet i 2010 og information om denne og resultaterne af

den kan findes her:

http://www.rn.dk/SundhedOgSygehuse/SundhedsfremmeOgForebyggelse/Sundhedsprofil/Sundhedsundersoegelse2010

Som en del af Sundhedsplanen lancerer Region Nordjylland et sundhedsatlas med en række klassiske målepunkter

som eksempelvis indlæggelser og ambulante besøg samt forekomsten af kroniske sygdomme på

kommune og sogneniveau. På Regionens hjemmeside omkring sundhedsplanen vil du i løbet af efteråret

kunne finde sundhedsatlasset på www.sundhedsatlas.rn.dk

Endelig er Danmarks Statistiks Statistikbank et godt værktøj til at indhente overordnede vinkler på den nordjyske

sundhedstilstand. Her er der blandt andet mulighed for at indhente data omkring forbrug af sundhedsydelser.

Statistikbanken kan findes på www.dst.dk

47


Sundhedsplan for Region Nordjylland

10. Omsætning af planer

Med Sundhedsplanen er rammerne lagt for det nordjyske sundhedsvæsen de kommende år. Sundhedsplanens

rammer gør det dog ikke alene. Det er derfor afgørende, at der i det administrative system og på Regionens

sygehuse ydes en stor indsats for at omsætte de politiske beslutninger til handling.

I forlængelse af den politiske vedtagelse af Sundhedsplanen vil de beslutninger og rammer, der ligger i denne,

og i de enkelte delplaner, blive udfoldet. Udmøntningen af Sundhedsplanen og delplanerne vil blive understøttet

af individuelle implementeringsplaner. Udover at give et godt overblik over, hvilke beslutninger, der

ligger, giver implementeringsplanerne også et overblik over, hvornår i planperioden de enkelte beslutninger

ventes implementeret.

En række af de beskrevne initiativer er beslutninger, som allerede er truffet og implementeret, og som naturligvis

vil fortsætte, uagtet der er vedtaget en ny Sundhedsplan. For nogle af de allerede eksisterende initiativer

vil der være tale om at øge ambitionsniveauet, og det vil være en proces, der allerede er begyndt i forbindelse

med den politiske behandling af planen.

For en række af beslutningerne vil der være behov for yderligere analysearbejde, hvilket som udgangspunkt

vil betyde, at det politiske system vil behandle den enkelte sag individuelt. Det drejer sig eksempelvis om,

hvordan området for neurorehabilitering skal tilrettelægges fremover, og hvordan det fremtidige ambulanceberedskab

skal se ud i Regionen. I disse sager vil det være op til Regionsrådet at træffe beslutning om,

hvordan beslutningerne i de enkelte delplaner og Sundhedsplanen udmøntes i praksis.

48


Sundhedsplan for Region Nordjylland

11. Opdatering af planer

Region Nordjyllands hjemmeside vil være udgangspunktet for at holde sig opdateret. Udover at der løbende

vil blive offentliggjort nyheder omkring politiske beslutninger, har Regionen også en side, der er dedikeret til

Sundhedsplanen og de enkelte delplaner.

På denne side findes også de omtalte implementeringsplaner, ligesom siderne løbende vil blive opdateret

med nyheder i relation til udmøntningen af Sundhedsplanen, herunder også delplanerne.

Samtidig vil der også være adgang til de links, der har været omtalt i kapitel 9 omkring nordjydernes sundhedstilstand.

Hjemmesiden kan findes på www.sundhedsplan.rn.dk

49

More magazines by this user
Similar magazines