En mangfoldighed af fortællinger - Historie-nu.dk

historienu.dk

En mangfoldighed af fortællinger - Historie-nu.dk

Anmeldelse: Anmeldelse: Morten Greis [16. april 2006]

Historisk Historisk Historisk Historisk Historisk Tidsskrift Tidsskrift Tidsskrift Tidsskrift Tidsskrift

Bind Bind Bind Bind Bind 11

105 11

05 05 05 05 - - - - - Hæf Hæf Hæfttttte Hæf Hæf e e e e 22

22

2

anmeldt af Morten Greis ,

mag. art i historie

Historie Historie Netmagasinet

Netmagasinet

www.historie-nu.dk

www.historie-nu.dk

Historie-nu.dk er et gratis

historie magasin, der sætter

nutiden i perspektiv, giver

baggrunden og skaber diskussionerne.

En mangfoldighed

af fortællinger

Historisk Tidsskrift markerer sig ved sin mangfoldighed. Artiklerne er

ikke tematisk eller tidsligt afgrænsede, hvilket giver noget for en hver

smag. Selv med fraværet af tematik, synes der ikke desto mindre at

være en rød tråd i dette nummer, som løber gennem flere af

artiklerne. Den røde tråd kunne passende kaldes fortællinger – fra

individets rolle i fortællingerne udtrykt gennem Rikke Malmros’ artikel

om terminologi i det middelalderlige Skandinaviens fyrstedigtning og

Morten Mandel Refskous artikel om Sophus Falck, i hvilken han

plæderer for en tilbagevenden til at fortælle individets historie i det

store billede, til fortællingerne i politisk historie, fra om den danske

neutralitet til eftertidens billede af besættelsestiden hos henholdsvis

Jens Ole Christensen, Peter Edelberg og Knud J.V. Jespersen og til

Regin Schmidts oversigt over fortællinger i amerikansk

historieskrivning. Hertil bringer Peter Fibiger Bang en diskussion af

Bregnsbos og Villads Jensens Danske Imperium vinkel, der netop er et

forsøg på at anvende en anden fortællevinkel på den danske stats

historie, frem for den nationale, og Rasmus Mariager bringer en artikel

om sikkerhedspolitikken i de første årtier efter krigen.

Rikke Rikke Malmros Malmros

Malmros gennemgår med stor flid den righoldige terminologi i

den skandinaviske fyrstedigtning. Indgangsvinklen har den force at

giver et indblik de relationerne mellem konger, stormænd og den

brede mængde af folk, der kæmpede for kongerne og fyrsterne.

Selvom termerne er anvendt i en poetisk sammenhæng gengiver de

fortsat relationerne i omkring kongemagten og ledingen i Danmark og

Norge.

Iværksætteren Sophus Falcks historie tages op af Mor Morten Mor en en Mandel

Mandel

Refsk efsk efskou efsk ou ou, ou der arbejder med iværksætterteorierne. Denne tilgang kan

kendetegnes ved at den bryder med den strukturelle tilgang i

historieskrivningen og tager et vel nok evigt tema i historien op om


www.historie-nu.dk www.historie-nu.dk - - side side 2

2

forholdet mellem individet og samfundet. Hvor spiller den enkelte

person ind og hvor tager samfundsstrukturen over? Refskou bygger

på teoretikeren Joseph Schumpeters teori om iværksættere, der siden

1911 er blevet nuanceret i flere omgange, blandt andet om samspillet

mellem entreprenøren, firmaets administration og samfundets

indvirken. Her sigter Refskou dog mod at bruge Schumpeters teori i

sin oprindelige form og at applicere den på empirisk materiale, hvilket

bliver i historien om Sophus Falck.

Opfattelsen af den danske sikkerhedspolitik i årene 1901-1909

udfordres af Jens Jens Ole Ole Christ Christensen

Christ ensen i en interessant lille artikel, der

beskæftiger sig med de sikkerhedspolitiske begivenheder og

hvorledes de har været tolket og problematiseret. Christensens artikel

både påpeger og styrker en fast fortællemodus i historieskrivningen:

’de vandtætte skel’. Med andre ord at lede efter brud og kontinuitet i

historiens gang og særligt identificere de skel, der markerer en epokes

afslutning og en andens begyndelse. Selvom artiklen problematiserer

den tidligere tolkning og bidrager med en nytolkning, der giver en

større indsigt i periodens politiske historie, så holder den stadig fast i

en bestemt fortællemodus.

I sin artikel om historieskrivningen i Amerika fremviser Regin egin

Schmidt Schmidt en række forskellige positioner inden for amerikansk

historieskrivning, der rammer ned i kernen i de nationale og

internationale fortællinger om den amerikanske drøm og om Amerikas

anderledeshed. De forskellige positioner i historieskrivningen har ikke

kun afspejlet forskellige opfattelser af Amerikas særegne status, men

har også været et middel til at styrke den amerikanske selvopfattelse

og et belæg for denne og hin ideologi. Fortællingernes eksistens

påvirker deres omgivende samfund, der kan tage dem i brug, som

rettesnore og som kim i selvopfattelsen, uanset at den enkelte

fortælling ikke fortæller den endelige sandhed og måske er meget

langt fra den.

En anden national fortælling er den om det danske kongerige

gennem årtusinderne. Denne fortælling udfordres af Bregnsbo og

Villads Jensen i deres værk om Det danske imperium, som

problematiseres af Peter Peter Fibiger Fibiger Bang Bang, Bang der sætter det danske

imperium ind i et større imperieperspektiv ved at sætte det over for

det romerske. Fibiger Bang peger på at der ligger et problem i at

erstatte en fortællemodel med en anden, da modellerne hvor for sig

påtvinger de fortidige forhold en bestemt tolkning, som de ikke

nødvendigvis kan bære. Der er et dog et forfriskende syn i at få en ny

vinkel på det gamle materiale, da en ny forståelse kan vokse frem.

Fibiger Bang får nuanceret tesen om Det danske imperium ved at

perspektiverer den med det romerske imperium, hvilket fodrer en

spændende og større indsigt i imperiebegrebet.

Lige så vel beskæftiger Peter Peter Edelberg Edelberg sig med de nationale

fortællinger, i sin polemiske artikel, hvor han redegør for at det sidste

punktum i kampen om fortællingen om Anden Verdenskrig langt fra

er sat i dansk historieskrivning.


www.historie-nu.dk www.historie-nu.dk - - side side side 3

3

Det er meget interessant, som Edelberg fremviser, at mange af de

danske aktører ude i verden og i England under krigen ikke greb så

beredvilligt til våben, som de første årtiers historieskrivning under

Jørgen Hæstrups indflydelse indikerer. Historien skulle atter en gang

ikke afdække hvordan det egentligt gik for sig, men bidrage med at

skabe en opportun opfattelse af begivenhederne.

Som læser får man det indtryk, at det måske først er nu, at krigen og

dens mange aktører er kommet så meget på afstand, at det først nu

for alvor er blevet muligt at beskæftige med besættelsestiden uden at

periodens aktører og deres nærmeste føler sig personligt berørte.

Indlægget bliver fulgt op af en replik fra Knud Knud J.V J.V J.V. J.V . Jesper Jespersen Jesper sen sen, sen der

blev kritiseret i sidste del af Peter Edelbergs artikel. Knud J.V.

Jespersen har mange væsentlige indvendinger, men viser også, hvor

let det er at tale forbi hinanden og det er fristende at forudse en lang,

løbende debat over emnet.

Rasmus Rasmus Mariager Mariager bringer til sidst den danske sikkerhedspolitik i

koldkrigsperioden frem til 1980’erne til diskussion. Den relativt

simple, partibaserede fortælling om hvem, der var for, og hvem, der

var imod de sikkerhedspolitiske alliancer i dansk politik, er mere et

spørgsmål om hvordan partierne og historikerne her i den

umiddelbare eftertid positionerer sig og deres genstandsfelt end det

afspejler de egentlige, datidige forhold. Mariager viser således at

udenrigspolitikken ikke står som en selvstændig enhed fra

indenrigspolitikken. Det indenrigspolitiske kommer også til at forme

de udenrigspolitiske standpunkter.

Dette nummer af Historisk Tidsskrift spænder bredt og har mange

vedkommende artikler, også for den kræsne læser.