RADIKAL POLITIK 4-2008.indd - Radikale Venstre

JULI 2008
2008
NR. 4 4
| Exit | Plan Afghanistan | Radikal | Radikal græsrodspolitik | Mere | Mere åbenhed | |
| De | De europæiske kandidater | Nul Nul fejl | | Ulandshjælp fejler fejler | |

2
NU SKAL DU IKKE KIGGE... MEN JEG VIL VÆDDE PÅ AT HAM DER
OVRE ER TIL TYSK OPERA. VENNEN VIL KUN SE SPORT PÅ SVERIGE.
TIL GENGÆLD ELSKER HANS BROR NORSKE NATURPROGRAMMER!
JAMEN, HVIS DU ER SÅ SIKKER, HVORFOR SÅ SÅ IKKE FORTÆLLE DEM, DEM, AT
DE AT DE KAN KAN SE TYSK SE SVENSK, TV, SVENSK NORSK TV OG NORSK TYSK TV TV PÅ VORES KANALER?
Foto: Kungamordet - SVT1 Sverige
SVT1 Sverige SVT2 Sverige TV4 Sverige NRK1 Norge TV2 Norge ARD Tyskland ZDF Tyskland RTL Tyskland
MED TV-KANALER FRA VORES NABOLANDE ER DU SIKRET KVALITETSPROGRAMMER, DER GIVER DIG
INDSIGT, VIDEN OG UNDERHOLDNING – OG IKKE MINDST DIN DIREKTE VEJ TIL SPROGENE.
www.verdenstv.dk
Vind bogen ‘Kongemordet’
fra Gyldendal på
www.verdenstv.dk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og vind
Kongemordet på dvd fra SF-Film.
nanna-g.com

adikal politik
En sommer i spinderiet
SÅ SKAL JEG ELLERS LIGE LOVE FOR, at sommeren kom til Danmark, og
sammen med den en glohed politisk debat, hvor vores radikale topfolk blev eksponeret
for både sol og blitzlys. Først var der tørklædedebatten, hvor det virkede, som om
vi var de eneste, der talte for den sunde fornuft og de rette proportioner. Senest har
Dansk Folkeparti så forsøgt at forlænge debatten ved at foreslå, at det også skal være
forbudt at have skæg, hvis man er dommer – om det så er af den folkelige eller juridiske
slags. Jamen, er der overhovedet nogen grænse for, hvor langt folkepartisterne vil
gå? Indtil dette forår troede jeg faktisk, der var, men det er der øjensynligt ikke. Det
er også svært at se, at regeringen efterhånden har en grænse, når det kommer til spin
og manipulation. Der kan nævnes mange eksempler fra dette forår, men der skal også
være tid til sommerferie, så her bare et enkelt: Nemlig det med vores egen Margrethe
Vestager, der tilbage i juni efterlyste lidt nuancer og fornuft i udførelsen af den danske
udenrigspolitik. Men det skulle hun aldrig ha’ gjort. Det er godt, at Margrethe Vestager
kan tage det, for sikke da en tur hun fi k i det borgerlige spinderi, der efterhånden
spinder med en tone og en intensitet, der er ødelæggende for enhver politisk debat.
AFGHANISTAN
Margrethe Vestager er selv inde på debatten om udenrigspolitikken i sin klumme, som
du kan læse på en af de følgende sider i denne sommerudgave af Radikal Politik. I
sin klumme slår gruppeformanden også fast, at Radikale Venstre står bag missionen
i Afghanistan, og hun fortæller, at vi har sat et markant fi ngeraftryk på den nye aftale
om Afghanistan. Den aftale blev indgået, netop som vi her på bladet gjorde en artikel
færdig om det radikale udspil til en ny Afghanistan-strategi. Vi går bag om strategien
og forsøger os med et par svar på, hvorfor det er så svært at snakke om datoer, når
det handler om militærstrategier. Svært er det også nogle gange, når politik kommer
til at virke som det rene snak, møder og papir. Det har en gruppe københavnske
radikale nu taget konsekvensen af og dannet en gruppe, der vil ud i virkeligheden
med politikken. De vil ha’ jord under neglene og gøre en forskel for
dem, der har brug for det – og det er der desværre stadig mange, der har.
De, som måske allermest har brug for hjælp, bor nu ikke i en ghetto i en
københavnsk forstad, men i Afrika. Men ofte får de ikke de penge, som
vi havde tiltænkt dem via den danske ulandshjælp. Den går nemlig tit
i de forkerte lommer, som vores udsendte radikale beretter om i dette
nummer, hvor du også fi nder en præsentation af de tre radikale, der
stiler efter at blive partiets spidskandidat til europaparlamentsvalget.
TEMANUMMER PÅ VEJ
Apropos Europa, så barsler vi i øvrigt med et EU-temanummer næste
gang. Ikke fordi Irland sagde no, men fordi det fælles europæiske projekt
altid er værd at kigge nærmere på, og så er der jo heller ikke lang tid
til næste sommer, hvor parlamentsvalget står for døren. Næste nummer
udkommer, mens vi er på vej til landsmøde i september, men allerede
nu kan du – i dette blad – få alle de informationer, du har brug for, hvis
du er blandt deltagerne, når det den tredje weekend i september igen
går løs i Nyborg. Men først venter sommeren, der allerede har været
godt i gang, mens du læser disse linjer. Og selv om der står ferie i kalenderen,
vil vi her på redaktionen stadig altid gerne høre fra læserne
med gode ideer, tips og kommentarer til bladet, det er blot at maile
på redaktion@radikale.dk. Så tag computeren ud på terrassen, send
os en mail og nyd så sommeren. God ferie!
Søren Højlund Carlsen
Redaktør
3

6
indhold
Plan for Afghanistan
Debatten om Afghanistan er varmere end nogensinde
efter Radikale Venstre åbnede op for at tale
om tidshorisonter i den danske strategi. I de næste
fi re år skal indsatsen styrkes, lyder det fra partiet.
Men er en tidshorisont en exitdato eller en strategi?
Og hvorfor må vi egentlig ikke tale om en bestemt
dato?
side 18
De europæiske kandidater
Ved landsmødet til september skal der vælges en ny
radikal spidskandidat til næste års valg til Europaparlamentet.
Men hvem? Tre kandidater er i spil
indtil videre; En der allerede er parlamentsmedlem,
en ny udfordrer, samt en tidligere folketingskandidat.
Radikal Politik giver dig her mulighed
for at lære de tre kandidater lidt bedre at kende.
side 40

adikal politik
Usammenhængende
småforandringer
DER ER MENNESKER DER MENER, at de fl este politiske beslutninger er præget
af dybe overvejelser og langsigtet strategisk tænkning, hvor fordele og ulemper konstant
vurderes rationelt og køligt. Har man i bare kort tid beskæftiget sig med beslutningstagning,
ser man hurtigt, at sådan virker tingene ikke. Der er en syndfl od af motiver og
særinteresser i den enkelte beslutning, som jo også skal baseres på et fl ertal for at blive
en beslutning. Og så er der alle de modstridende holdninger, hvor mange tror, at det, de
selv tror på, også er et reelt spejlbillede af virkeligheden. Der er altså faktorer nok, der
kan gøre vold på alle forestillinger om rationalitet. En amerikansk politikforsker C. E.
Lindblom kalder den typiske politiske beslutningsproces ”de usammenhængende småforandringers
metode”. Den er hverken forkromet eller elegant, men øjebliksbestemt.
UDHULET DEMOKRATI
Men hvad enten der er tale om gennemtænkt rationalitet eller usammenhængende forvirring,
så er der ét vigtigt træk ved en del beslutninger. Som tiden går, vil indholdskonsekvenserne
af enhver beslutning blive tydeligere og tydeligere. Der er for eksempel næppe nogen, der vil
påstå, at den danske velfærdsstat blev skabt ved én og kun én afgørende beslutning, men i dag
er den en realitet. Dette for at sætte fokus på regeringens efterhånden mere og mere tydelige
snigløb på en af juvelerne i det danske folkestyre, det kommunale selvstyre. De usammenhængende
småforandringer siden 2001 har reelt udhulet det lokale demokrati.
I 1849-grundloven hed det ”Communernes Ret til, under Statens Tilsyn, selvstændig
at styre deres Anliggender vil blive ordnet ved Lov”. I 1953-udgaven er formuleringen
”Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes
ved lov”. Enhver læser bemærker, at forskellene kun er sproglige. Grundloven foreskriver
kommunalt selvstyre! Og grundloven bygger på en ”indskrænket-monarkisk regeringsform”,
men som regeringen siden 2001 har behandlet kommunerne, er der nu tale om
”indskrænket kommunal styreform”, hvor lokalstyret fratages mere og mere ansvar, og
de lokalt valgte faktisk derfor vanskeligt kan stilles til ansvar.
INDGRIBENDE ÆNDRINGER
Det drejer sig ikke om de årlige forhandlinger om den kommunale økonomi. Det drejer sig om
regeringens konsekvente politiske tiltag, der inddæmmer og regulerer det kommunale selvstyre,
så kommunernes vigtigste opgave efterhånden er at følge med i informationsstrømmen
af bindende retningslinjer med nye regelsæt baseret på fælles standarder. De lokelt valgtes muligheder
for at præge lokalsamfundet indskrænkes, og nogle steder går kommunerne sågar i
spidsen ved at begrænse det repræsentative demokrati og indskrænke borgernes mulighed for
at præge arbejdet, når man nedskærer antallet af byrådsmedlemmer.
START NU
Hvad bør der så gøres, hvis der skal være mening i at ”kommuner selvstændigt styrer deres
anliggender”? Vi radikale må ikke blive modløse. Den christiansborgske vind kan måske
vende efter næste valg, så vi må opruste - sådan i al aktiv fredsommelighed - men vi er oppe
mod tre centralistiske partier. Og det nye er, at Venstre er blevet et fjerde og aktivt medlem
af centralist-klubben. Modspillet er planlægning, politikformulering, aktivitet, lokal synlighed
og medlemsinddragelse. Radikale tillidsfolk skal allerede nu kaste sig over forberedelserne
til kommunalvalgene i 2009. Der skal skrives programmer, fi ndes aktive ildsjæle til
de radikale lister, laves valgforbund og startes valgkamp. Lad ikke de ”usammenhængende
småforandringer” betyde, at din kommune gør sig til et underkontor i Finansministeriet.
Lokalt selvstyre skal ikke overlades til centralister, og civil ulydighed kan godt anbefales.
Spørg ikke, hvad landsforbundet kan gøre for dig. Spørg hellere, hvad du kan gøre
for din kommune. Gør den kommunale valgkamp til et afgørende omdrejningspunkt i
det næste foreningsår. Og start nu!
Søren Bald,
landsformand
Radikale Venstre
7

8
indhold
10 Siden sidst
Radikal Politik giver dig overblikket over forårets mange
radikale udspil, nyheder og debat. Denne gang blandt
andet om busser, gravpladser, ny næstformand, tørklæder
og meget andet.
16 Drømmen er slut
Vagn Kvist har i 29 år været radikal kandidat til Folketinget.
Men det er aldrig lykkedes ham at blive valgt. Nu har
den 65-årige nordjyske politiker så opgivet drømmen om
et folketingsmandat. Kræfterne skal fremover koncentreres
om regionspolitik i Nordjylland.
26 Nul fejl
Der er sket et markant skred i vores opfattelse af kvalitetsbegrebet.
Vi har fået en nulfejlskultur, der kræver
mængder af dokumentation. Sådan siger professor Peter
Dahler-Larsen i en ny bog, der sætter fokus på samfundets
stigende dokumentationskrav og bureaukrati.
28 Radikal græsrodspolitik
En gruppe københavnske radikale melder nu afbud til
snakkeklubben og gør politikken konkret. Politik i 3D
kalder de initiativet, der handler om at skabe forandringer
med handling og hænder.
34 Mere åbenhed tak
Er vi egentlig så åbne i Radikale Venstre som vi går og
bryster os af? Nej, ikke når det kommer til hovedbestyrelsesmøderne,
lyder kritikken nu fra en række medlemmer,
der ønsker mere åbenhed omkring hovedbestyrelsens
møder og arbejde.
66 En radikal i midten
Uffe Elbæk vendte det politiske liv ryggen og troede han
skulle hygge sig i Berlin. Men så kom et af de tilbud, man
ikke kan sige nej til. Så nu er han tilbage i søgelyset, men
nu som genstand for politikernes opmærksomhed som
direktør for World Outgames 2009.
Tak for pengene
– de smagte godt
Over halvdelen af ulandshjælpen bliver ikke brugt
efter hensigten. Pengene bliver i bedste fald brugt
til andre aktiviteter eller også slår en del projekter
simpelthen fejl.Sådan lyder vurderingen fra en
erfaren udviklingsarbejder fra Zambia
side 36
UDGIVER:
Radikale Venstre • Christiansborg • 1240 København K
REDAKTØR:
Søren Højlund Carlsen (ansvarshavende)
REDAKTION:
Jesper Gronenberg, Johannes Sørensen, Henrik Kjerrumgaard,
Anna Rørbæk og Søren Bald
SKRIBENTER I NUMMER 4:
Karin Kaas, Gitte Kvist, Mads Brandsen, Christian Friis
Bach, Jarl Cordua og Anders Lundt Hansen
FOTOGRAFER I NUMMER 4:
Ditte Valente, Ulrik Jantzen, Peter Sørensen, Scanpix,
Colourbox og Polfoto
LAYOUT:
Helle Bøye Christensen
DEADLINE:
Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til
Radikal Politik nr. 5 er den 11. august 2008 og skal sendes
til redaktion@radikale.dk.
Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, indlæg,
foto mv., som indsendes uopfordret.
Redaktionen for denne udgave sluttede 5. juni 2008.
Der tages forbehold for senere ændringer i politikken, personer,
ordførerskaber, udspil m.m.
Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold i dette magasin
udtrykker ikke nødvendigvis Radikale Venstres holdning.
Radikal Politik udkommer seks gange årligt. Næste nummer
udkommer medio september 2008
ABONNEMENT:
Kr. 200 om året. Gratis for medlemmer af Radikale Venstre.
Kontakt Radikale Venstre på tlf. 33 37 47 47 for abonnement.
ANNONCER:
Vestergaard og co.
Kontakt: René Vestergaard, tlf. 98 51 00 30, rene@vesco.dk
TRYK:
Arco Grafi sk, Skive, der er miljøcertifi ceret og har EMAScertifi
kat og licens til Svanemærket produktion
OPLAG:
Oplag: 10.500. ISSN: 0107-279X
Radikale Venstre • Christiansborg • 1240 København K
tlf. 33 37 47 47 • radikale.dk • radikale.net

adikal politik
Stormfulde højder
KUNNE DU TÆNKE DIG at blive afkrævet en
offentlig undskyldning og blive beskyldt for at gå terroristernes
ærinde? Så sig efter mig: Vores militære
indsats skal kombineres med en øget diplomatisk
indsats, hvor vi målrettet påvirker medier og opinionsdannere
i udlandet. Vi må og skal forhindre, at der
blandt andet i Mellemøsten bliver skabt grobund for
hadefulde kampagner mod Danmark. Kampagner,
der hurtigt kan vinde klangbund både i den almindelige
befolkning og blandt ekstremister og terrorister.
Senest har Udenrigsministeriets egen udsending
i Mellemøsten påpeget, at dialog er den eneste løsning,
hvis vi vil undgå, at kampagner rettet mod Danmark
skal give ekstremister og terrorister yderligere
vind i sejlene og dermed udvikle sig til en situation,
vi ikke kan styre, som det eksempelvis sker i Jordan.
Dialog og en øget diplomatisk indsats er netop et de
midler, vi kan og skal bruge i den kamp.
VI STÅR FAST
Radikale Venstre står fast i kampen mod terrorisme
og ekstremisme. Vi er en af hovedarkitekterne bag
den aktive udenrigspolitik. Vi står bag missionen i
Afghanistan, og vi har netop sat et markant fi ngeraftryk
på den nye aftale om Afghanistan, som regeringen
har indgået med os, Socialdemokraterne
og Dansk Folkeparti. I forsvarsforlig efter forsvarsforlig
har vi været med til at sikre det danske forsvars
modernisering og internationale orientering.
Vi stod bag den militære indsats i Kosovo og den
aktive støtte til FN. Men vi står lige så stærkt på,
at vores udviklingsbistand, det arabiske initiativ og
det aktive udadvendte diplomati (public diplomacy)
skal styrkes. Det siger sig selv, at indsatsen i Afghanistan
er sikkerhedspolitik, men det er truslen
fra fattigdomsproblemer i Afrika, klimaforandrin-
ger og energiafhængighed også, og det er vigtigt, at
den danske indsats på de områder balanceres med
den militære indsats. Derfor har vi netop lanceret et
forslag om en samlet national sikkerhedspolitik. Og
derfor er det også helt naturligt, at vi skal være med
i det europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiske
samarbejde. Som fuldgyldige medlemmer.
VENNER
Danmark og dansk udenrigspolitik er ikke tjent
med den nuværende enegang på forsvarsområdet.
Vi glæder os til en folkeafstemning, der fjerner forsvarsforbeholdet
– så kan vi forbedre vores muligheder
for at bidrage konstruktivt. Det er der gode
perspektiver i. For Danmark hverken kan eller skal
være i samme situation som USA og Israel, når det
gælder vores udenrigspolitik. Vi er i en helt anden
geopolitisk situation, og vores historie har frem for
alt betydet, at vi i dag er omgivet af venner. Venner
som vi har dybe, fælles interesser med – venner,
som vi bør arbejde tæt sammen med.
At ville føre en saglig og lødig diskussion er ikke
at gå terroristernes ærinde. Men de stormfulde højder
debatten har nået, og den bevidste manipulation,
der er foregået samt spliden mellem Venstre og Konservative,
viser netop, at der er noget at komme efter.
For hvad er det, regeringen for alt i verden ikke
vil tale om? Det er krigen i Irak, håndteringen af
den første Muhammed-krise og det faktum, at den
hårde, til tider antimuslimske, tone i den indenrigspolitiske
debat påvirker Danmarks image i udlandet.
Debatten har desværre vist, at prisen for regeringens
politik er et farvel til den frie liberale debat.
Margrethe Vestager,
gruppeformand
9

10
siden sidst
LOVECARD – ET KÆRESTE-
VISUM I 12 MÅNEDER
Danske statsborgeres udenlandske kærester
skal fremover tildeles et såkaldt ”lovecard”,
der skal give de udenlandske kærester ret til
12 måneders ophold i Danmark.
– I en tid, hvor stadig fl ere danskere arbejder
og uddanner sig i udlandet, er det naturligt,
at fl ere og fl ere forelsker sig i en udlænding.
Kombinationen af en globaliseringsangst, visumpolitik
og de stramme familiesammenføringsregler
gør det praktisk talt umuligt for
danskere at afprøve deres forhold til en udlænding
i deres hjemland. Det er urimeligt og fører
i praksis til, at danskere går i kærlighedseksil i
udlandet, forklarer Morten Østergaard, der er
udlændingeordfører for Radikale Venstre.
Danske statsborgere kan derfor blive tvunget
til at gifte sig, før de ønsker det, for i det
mindste at kunne udnytte deres rettigheder som
vandrende arbejdstagere i et andet EU-land. De
danske regler medfører også, at par tvinges til
at gifte sig, hvis de ikke kan dokumentere, at
partnerne har boet sammen i 1½–2 år på den
samme adresse. Det kan tvinge danskere til at
blive i udlandet i længere tid, end de ønsker.
– Der er blevet så godt som umuligt at afprøve
et forhold i en periode uden at forpligte
sig indgående på et længerevarende forhold.
Således forudsætter ægtefællesammenføring,
at parret enten er gift eller har boet sammen
i en længere periode. Det er ikke rimeligt,
at unge mennesker skal føle sig presset til at
indgå ægteskab, før de egentlig har lyst, siger
Morten Østergaard.
STOR BEKYMRING
FOR 11 IRAKERE
Den udvisning af 11 irakere fra Danmark til
Bagdad, der fandt sted i maj, vækker stor bekymring
hos Radikale Venstre, der frygter, at udvisningerne
vil betyde et skred i hjemsendelser.
– Jeg frygter, at det her er første skridt på vejen til
at sende irakiske kvinder og børn fra Sandholm og
Avnstrup tilbage til det sydlige Irak og Bagdad. Alt
hvad vi hører fra FN er, at her er vold og voldtægter
dagens orden. Hvis vi begynder, at tvangshjemsende
nu, så er det alle og ikke bare kriminelle, vi
åbner op for at sende tilbage. Og så er vi med til at
skabe en ny humanitær katastrofe, siger integrationsordfører
Morten Østergaard.
De 11 irakere har alle fået en udvisningsdom
for kriminalitet og vil blive sendt hjem i løbet af
de kommende uger. To er allerede torsdag landet
i Bagdad.
– Kriminelle skal afsone deres straf, og derefter
må vi tage vare på dem. Men man kan ikke bare smide
mennesker ud i et område, hvor der er overhængende
fare for, at de bliver fl ygtninge på ny. Så bryder
hele systemet sammen, siger Morten Østergaard.
Danmark har tidligere sendt irakere til det nordlige
Irak, men det er ikke sket før, at personer er blevet
sendt til Bagdad. Det er Flygtninge-Nævnet, der
har afgjort sagerne. Og Morten Østergaard sætter nu
spørgsmålstegn ved Nævnets sammensætning.
– Vi så meget gerne, at Dansk Flygtningehjælp
igen fi k en plads i Nævnet, siger den radikale integrationsordfører.
SÆT SUKKERAFGIFTERNE OP
Når sodavandsfl askerne bliver større, bliver vi federe.
Sådan lyder det fra en professor i ernæring. Radikale
Venstres fødevareordfører Bente Dahl foreslår i
den forbindelse, at sukkerafgifterne sættes op.
– Regeringen har et stort ansvar i denne sag.
Skattestoppet har fastfrosset afgifterne på fødevarer
med et højt sukkerindhold, hvilket betyder, at sodavand
og slik er blevet billigere og billigere. Derudover
har regeringen sammen med Dansk Folkeparti
sat sukkerafgifterne ned, hvilket nu giver producenterne
mulighed for at lancere større sodavand til
samme pris. Dette er absolut ikke vejen frem, hvis
vi vil bekæmpe fedme – et problem mange børn og
voksne dagligt slås med, siger den radikale fødevareordfører
Bente Dahl, der angriber regeringen for
at nedprioritere fedmeproblematikken.
– Derfor foreslår Radikale Venstre, at vi sætter
sodavandsafgiften op igen, efter at regeringen har
sat den ned, og vi ser nærmere på, hvordan vi generelt
kan omlægge afgifterne, så sunde fødevarer
bliver billigere og slik, alkohol, tobak og sodavand
kun bliver dyrere, tilføjer Bente Dahl.

VESTAGER FRYGTER
NYE FORBUD
Det tog tid at fl ytte hegnspælen,
men nu er det sket. Og fra
nu af vil det være svært at argumentere
imod, at tørklædeforbud
også skal gælde andre
steder end ved domstolene.
Det frygter Margrethe Vestager
i kølvandet på debatten om
tørklædeforbuddet ved de danske
domstole.
- Det bliver nemmere at få
nye forbud. Regeringen har
fl yttet hegnspælen. Man kan
se, hvordan både Bendt Bendtsen
og Anders Fogh Rasmussen
sidste år sagde det stik
modsatte. Det har taget 11 måneder
at ændre. Nu tror jeg, at
hele den her forbudsdiskussion
kommer væltende, siger gruppeformanden
til Ritzau.
EFTERLYSER REFORMER
Vismændene offentliggjorde sidst i maj deres
forårsrapport om den økonomiske udvikling
og danskernes opsparing. Vismændene advarer
om lempelser i fi nanspolitikken. Radikale
Venstre er helt på linje med vismændene og
efterlyser reformer.
– Det er åbenlyst, at Danmark - både private
virksomheder og offentlig service – mangler
mennesker til det arbejde, som skal gøres. Der
er mange ubesatte stillinger. Det hæmmer i sig
selv en stabil økonomisk udvikling. Det er en
af regeringens større undladelsessynder, at vi
i den grad savner reformer, der giver mere arbejdskraft.
Vi efterlyser reformer: På skatteområdet,
på arbejdsmarkedet og i udlændingepolitikken.
Desværre er der ikke meget, der
tyder på, at regeringen har kræfter til det reformarbejde,
siger gruppeformand Margrethe
Vestager, der efterlyser mod til reformer.
– Radikale Venstre har tidligere foreslået en
rigtig skattereform, der kunne bidrage afgørende
til at skaffe endnu fl ere mennesker ud på
arbejdsmarkedet. Regeringen vil hellere nedsætte
en kommission. Radikale Venstre har
foreslået konkrete reformer på arbejdsmarkedet,
der kunne ruste os til fremtiden. Regeringen
nedsatte endnu en kommission. Den kommission
skal så i øvrigt forholde sig til stort set
det samme, som Vismændene, Velfærdskommissionen
og andre dygtige mennesker allerede
har foreslået.
FOLKETINGET BØR IKKE LOVGIVE OM TØRKLÆDER
– Vi har fuld tillid til, at de mennesker, vi har sat til at lede vores domstole, politi, forsvar,
hospitaler og kommuner er i stand til at træffe fornuftige afgørelser, også når det gælder
folks påklædning. Sådan siger den radikale gruppeformand Margrethe Vestager om forårets
store tørklædedebat.
Radikale Venstre bakker op om Domstolsstyrelsens afgørelse og lægger vægt på styrelsens
udtalelse om: ”at der ikke er noget til hinder for, at ansatte ved Danmarks Domstole kan bære
tørklæde, turban eller lignende hovedbeklædning af religiøse eller kulturelle grunde”.
– Vi har fuld tillid til Domstolsstyrelsens vurdering af kravene til værdig myndighedsudøvelse
og domstolenes upartiskhed. Det nåleøje, man skal igennem for at blive
dommer i Danmark, er så snævert, at der ikke er noget reelt grundlag for at så tvivl om
dommernes neutralitet, selv om nogle øjensynligt inderligt ønsker at gøre det, siger Margrethe
Vestager.
Når det kommer til de øvrige offentligt ansatte, mener Radikale Venstre heller ikke
lovgivning er vejen frem.
– Vi ønsker ikke en tørklædelov. Hvis politiet efter nøje overvejelser kommer frem til,
at det er uforeneligt at bære tørklæde med at være politibetjent, så bakker vi op om den
beslutning. For os handler det om tillid til de mennesker, vi har sat til at lede vores politi,
forsvar, skoler, hospitaler og retsvæsen, siger Margrethe Vestager.
11

12
siden sidst
RADIKALE VIL FORNY
DEN DANSKE BILPARK
Radikale Venstres trafi kordfører Johs. Poulsen
er klar med gennemgribende ændringer,
der skal forny og forbedre den danske bilpark.
Biler produceret før 1990 forurener nemlig
helt op til 50 gange mere end nye biler.
– Vi er nødt til at sætte ind på alle fronter,
siger Johs. Poulsen og foreslår tre konkrete
tiltag, der skal gøre op med de mange
forurenende biler på de danske veje.
– Vi skal indføre roadpricing, som regulerer
trafi kken, så der bliver mindre trængsel
på vejene. Vi skal investere massivt i en
forbedring af den offentlige transport, så
fl ere vælger dette. Og så skal vi reformere
bilafgifterne, så det kan svare sig at køre i
de mest miljørigtige biler. De tiltag vil forny
bilparken og nedbringe forureningen,
siger Johs. Poulsen til MetroXpress.
Ifølge Danske Regioner medfører luftforureningen
i forbindelse med de gamle biler
3.400 dødsfald hvert år. Tallet forventes at
stige yderligere, hvis trafi kken som forventet
vokser med 70 procent inden 2030. CO2-udledningen
stiger ligeledes, og derfor får Danmark
uhyre svært ved at efterleve internationale
aftaler – især på trafi kområdet.
MEDIEOVERBLIK PÅ
RADIKALE.NET
På Radikale.net kan man nu få
det fulde overblik over radikale
nyheder, blogs, udspil, billeder
og video. Det sker på mediesektionen
på: http://www.radikale.
net/om/media, hvor man også
kan se seneste nyt fra de største
danske medier og de øvrige politiske
partier. Mediesektionen
giver altså et overblik over den
samlede politiske nyhedsstrøm,
som den ser ud lige nu i radikal
optik. Ud over overblikket er
formålet dels at synliggøre folketingsmedlemmernesaktiviteter,
dels at give aktuelle input til
debatten på radikale.net.
VESTAGER: SKAL HAARDER SÆTTES PÅ PLADS?
Den radikale leder, Margrethe Vestager, undrer sig over den virak, som ordet ”fl erkulturel”
i en undervisningsvejledning påkaldte sig i tilbage i maj måned. Hun kalder
det værdidebat i frit fald.
Det er et uomgængeligt faktum, at Danmark er et fl erkulturelt samfund, mener
Margrethe Vestager. Hun ser kritikken af en omstridt undervisningsvejledning som
endnu et eksempel – i forlængelse af tørklædesagen – på, at værdidebatten er i frit
fald, når nogen argumenterer for det modsatte.
– Danmarks liberale parti, Venstre, og De Konservative har blåstemplet Dansk
Folkepartis hysteriske postulat om, at tørklædet repræsenterer noget farligt. Nu fortsætter
nedturen igen med Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative i spidsen, skrev
Margrethe på sin blog med henvisning til, at De Konservatives politiske ordfører,
Henriette Kjær, og Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, bakker op om Dansk Folkepartis
kritik af en undervisningsvejledning til HF-uddannelsen, der konstaterer, at
Danmark er et fl erkulturelt samfund. Margrethe Vestager spørger sarkastisk – med
henvisning til, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) satte integrationsminister
Birthe Rønn Hornbech på plads for i en kronik at argumentere imod et forbud
imod et tørklædeforbud – hvornår Bertel Haarder skal sættes på plads.
– Nu venter jeg på, om statsministeren igen – for anden gang på to uger – vil sætte
en af sine ministre på plads efter krav fra Dansk Folkeparti – og fra Pind og Kjær,
tilføjede Margrethe Vestager.

REGERINGENS FLERTAL BRUDT
En meningsmåling foretaget af Catinét for Ritzau sidst i
maj viser, at VKO’s fl ertal er på vej til at smuldre.
For første gang siden valget i november 2007 bryder
oppositionen regeringens fl ertal. 89 mandater kan Socialdemokraterne,
Radikale, SF og Enhedslisten samle
ifølge målingen. Over for det står VK-regeringen og
støttepartiet Dansk Folkeparti til samlet 86 mandater.
De fi re nordatlantiske mandater er ikke talt med.
Målingen giver for første gang i lang tid fremgang
til Socialdemokraterne, der med 45 mandater og 25,3
procent af stemmerne er på niveau med valgresultatet.
For blot en måned siden stod S kun til 22,7 procent af
stemmerne. Radikale Venstre går et mandat frem til 10
og står til 5,5 procent af stemmerne. Næstformand i folketingsgruppen,
Morten Østergaard siger, at debatten
om tørklæder og Dansk Folkepartis udsagn om at være
”antimuslimsk” har spillet ind.
– Den her uge har vist, at regeringen har et problem med
sit parlamentariske grundlag, der er antimuslimsk. Det har
været en øjenåbner, siger Morten Østergaard til Ritzau.
Meningsmålingen er gennemført i dagene fra den 13.
til den 17. maj 2008, hvor integrationsminister Birthe
Rønn Hornbech den 14. april kickstartede debatten med
sin kronik, hvor hun advarede imod lovgivning imod
tørklæder ved domstolene. 1072 repræsentativt udvalgte
personer over 18 år har deltaget i målingen. Målingens
usikkerhed er på 2,7 +/- procent.
NYT KLAGENÆVN FOR
FAMILIESAMMENFØRING
Både borgere, advokater og embedsfolk har svært ved
at overskue familiesammenføringsreglerne og myndighedernes
holder kortene helt tæt til kroppen, når praksis
ændres. Radikale Venstre foreslår nu fl ere initiativer, som
tilsammen skal forbedre retssikkerheden og gennemsigtigheden
på området. Blandt andet, at der indføres et uafhængigt
klagenævn for familiesammenføringer.
– I dag er den eneste mulighed for at anke et afslag fra
Udlændingeservice at klage til Integrationsministeriet,
som blot er endnu en administrativ myndighed. Derved
mangler området den retssikkerhed, som kendetegner
en domstol eller en domstolslignende myndighed. På intet
andet område af den offentlige forvaltning ville vi
acceptere en så lemfældig omgang med fundamentale
principper for det danske retssamfund, siger integrations-
og udlændingeordfører Morten Østergaard.
I Norge og Sverige har man en helt anden tilgang. Her
er det en uafhængig klageinstans, der behandler ankesager
på familiesammenføring.
– Man burde tage ved lære af Norge og Sverige i Danmark.
Der er jo tale om afgørelser, der har en ekstrem indfl
ydelse på disse familiers liv. Og som konsekvens af de
danske regler må adskillige par hver måned gå i kærlighedseksil
i Malmø eller Flensborg, siger Østergaard.
ZENIA STAMPE NY
RADIKAL NÆSTFORMAND
På et hovedbestyrelsesmøde i starten af maj blev
Zenia Stampe valgt som næstformand for partiets
landsforbund. Den 29-årige tidligere formand for
Radikal Ungdom og nuværende folketingskandidat
glæder sig til jobbet, som hun vil bruge til at
videreføre arbejdet med bringe partiet frem i forreste
række.
– Jeg glæder mig til at blive en del af det team, der
skal sørge for, at Det Radikale Venstre holder trit med
udviklingen og er med til at forny demokratiet. Vi har
udviklet os meget de sidste par år med nye aktiviteter
rundt i landet og på nettet, og den udvikling glæder
jeg mig til at fortsætte. Det er det, jeg synes er så
spændende, siger Zenia Stampe, der afl øser Marianne
Saxtoft, der trak sig på grund af sit civile arbejde.
Zenia Stampe har taget hele den radikale tur fra
ungdomspartiet til moderpartiet, hvor hun i et årti
har været aktivt medlem. Hun er desuden medlem
af både Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget
og arbejder til daglig i KL.
– Og så bringer jeg naturligvis mine egne kæpheste
med ind på næstformandsposten. En af dem
er at få fl ere kvinder i kommunalpolitik. Forleden
besøgte jeg en kommune, hvor der kun var 4 kvindelige
byrådsmedlemmer ud af et byråd på 31. Det
synes jeg er et demokratisk problem. Jeg vil derfor
ud og fi nde ud af, hvad det er, der skræmmer
kvinderne væk, og hvad vi kan gøre for at ændre
det, siger Zenia Stampe, der er født i Roskilde.
Landsformand Søren Bald glæder sig til at få
følgeskab af Zenia Stampe i formandsteamet.
– Zenia kan en masse. Hun er ikke enkeltsagspolitiker,
men bredt engageret. Hun har masser af politisk
og organisatorisk erfaring, og så er hun både
fagligt velfunderet og fuld af gode ideer, siger landsformand
Søren Bald om sin nye næstformand.
13

14
siden sidst
RIGSREVISIONENS KRITIK ER DYBT ALVORLIG
Rigsrevisionen har rejst en alvorlig kritik af Integrationsministeriets indsats for nyankomne udlændinge. Rigsrevisionen
kritiserer den manglende udmøntning af både den beskæftigelsesorienterede og den værdiorienterede integration.
– Det er helt uacceptabelt, at en stor del af nyankomne udlændinge efter de første tre år stadig ikke har fået arbejdsmarkedsrettede
tilbud som et led i integrationsindsatsen, og det skriger til himlen, at regeringen så sent som i går roste
sig selv for en vellykket integration, siger integrationsordfører for Radikale Venstre Morten Østergaard.
Også ministeriets indsats for at forbedre den kommunale indsats får kritik. Der er behov for, at udlændinges medbragte
kompetencer vurderes ved ankomsten, og at fl ere får arbejdsmarkedsrettede integrationstilbud, påpeger Rigsrevisionen.
– Vi skal blive langt bedre til at se på de kompetencer, fl ygtninge og indvandrere har med i bagagen. I Rigsrevisionens
stikprøve er det kun en brøkdel af den, som har en kompetencegivende uddannelse, der får den vurderet i
forhold til det danske uddannelsessystem. Det skriger til himlen, at medbragte kompetencer ikke systematisk sættes
i spil, siger Morten Østergaard og fortsætter:
– På femte år er regeringen ude af stand til at konkretisere målsætningen om, at den enkelte udlænding bibringes ”en
forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer”. Det sætter al den storladne snak om værdier
i relief, at det tager så lang tid at sætte handling bag ordene. Regeringen har ifølge den selv udkæmpet en værdikamp
– i mellemtiden har man helt glemt at omsætte ordene til handling. Siden 2003 har man forsøgt at omsætte målsætningen
om værdimæssig integration og deltagelse i samfundslivet til noget konkret. Og helt uden held. I mellemtiden er
det sprøjtet ud med nye erklæringer, udlændinge skal underskrive og lignende symbolske tiltag. Ministeriet må sætte
turbo på arbejdet med at sætte mål for integrationens mere bløde områder, siger Morten Østergaard.
RADIKALE DE FØRSTE PÅ TWITTER
Helt i tråd med Radikale Venstres innovative tilgang til internettet
og de sociale medier blev det også os, der var det
første parti på microblogtjenesten Twitter, hvor man kan
blogge meget kort og hurtigt, for eksempel via sin mobiltelefon.
På tjenesten bliver den amerikanske præsidentkandidat
Barack Obama for eksempel fulgt af 32.000 mennesker.
Så mange har nu endnu ikke meldt sig på Radikale Venstre
på Twitter, men vi altså er det første parti, der fast vil være
at fi nde på tjenesten.
R SKAFFER NEUTRALE
GRAVPLADSER
Folketinget vedtog i maj, på et radikalt initiativ, en
ændring i begravelsesloven, der betyder, at man
fremover vil kunne blive begravet på en gravplads,
som ikke er etableret i forbindelse med religiøse
bygninger. Radikale Venstres kirkeordfører Bente
Dahl, der fi k den øvrige opposition med på forslaget
om de neutrale gravpladser, glæder sig over, at
mangfoldigheden og retten til at være forskellige
nu også slår igennem på kirkeområdet.
– Jeg er meget glad for, at Danmark nu anerkender
retten til at være forskellige også i denne
sammenhæng. Nu får folk valgfriheden og retten
til at være forskellige helt ind i døden. Vedtagelsen
er ikke kun i tråd med tiden, men også helt
korrekt i forhold til alle de danskere, som ikke vil
begraves på en kirkegård, men alligevel ønsker
at blive begravet, siger Bente Dahl.
Det bliver kommunerne, der skal administrere
loven og udpege de skove, der må bruges til
begravelsesformål. Bente Dahl håber derfor, at
kommunerne med det samme vil tænke initiativet
ind i lokalplanerne.
– Udfaldet af denne sag afhænger af, at kommunerne
går i gang med at skrive de neutrale
gravpladser ind i lokalplanerne. Da hver syvende
dansker ønsker denne mulighed nu, bør det
være et spørgsmål om kort tid, før vi har neutrale
gravpladser rundt i landet. Det er vigtigt at have
gravpladser, som er fredfyldte, neutrale og hvor
pårørende kan komme og mindes deres kære, siger
Bente Dahl.

FORBUD MOD GRUPPEEKSAMENER ER GAMMELDAGS
Radikale Venstre vil genindføre muligheden for gruppeeksamenerne
på landets skoler, gymnasier og alle andre uddannelsesinstitutioner.
Der er ikke ét eneste sagligt argument fra regeringen i forhold til at
fastholde forbuddet mod gruppeeksamen, siger Marianne Jelved, der
er uddannelsesordfører for Radikale Venstre.
Radikale Venstre har sammen med Socialdemokraterne, Ny Alliance,
SF og Enhedslisten derfor stillet forslag om genindførelse af de
gruppeeksamener, regeringen har afskaffet.
– Der er ikke længere ét eneste sagligt argument fra regeringen i forhold
til at fastholde forbuddet mod gruppeeksamen. Således har en række
politikere fra især Venstre – helt i overensstemmelse med alle tilkendegivelserne
fra erhvervsorganisationer, uddannelsesorganisationer med videre
– kritiseret forbuddet for at være gammeldags og helt ude af trit med
den vifte af forskellige og moderne prøveformer, der bør være i det danske
uddannelsessystem. Hvis vi genindfører gruppeeksamenerne, vil der
stadig være fuld frihed til valg af mange eksamensformer, og de unge får
også individuelle karakterer, selvom de går op til gruppeeksamen, siger
Marianne Jelved.
OPBAKNING TIL BUSFORSLAG
Tal fra Danske Regioner viser, at danskerne fl ygter
i stor tal fra busserne. Meget tyder på, at passagerfl
ugten vil fortsætte i de kommende år til stor skade
for både miljøet og passagererne. Derfor bakker
Radikale Venstres trafi kordfører Johs. Poulsen
nu op om et forslag fra de Danske Regioner om at
hente inspiration fra den svenske model og vil nu
tage politisk initiativ til at løse problemerne.
– Det siger sig selv, at udviklingen med færre
passagerer har alvorlige konsekvenser for både
miljøet og for danskernes mobilitet. Radikale Venstre
hilser derfor regionernes forslag velkomment,
og vi vil benytte vores medlemskab af trafi kforligskredsen
til at rejse sagen ved først givne lejlighed.
Jeg håber, regeringen og Dansk Folkeparti tør vise
det politiske mod, der skal til, siger Johs. Poulsen.
For at dække det underskud, der følger med færre
passagerer, vil trafi kselskaberne i fremtiden reducere
antallet af busafgange, og fl ere vil komme
til at fravælge bussen. Den onde cirkel det giver,
har man brudt i Helsingborg, hvor passagertallet er
steget med 24 procent på to år.
– Succeshistorien fra Sverige skyldes netop en
offensiv satsning på busdriften. Vi skal udnytte
markedskræfterne bedre og overveje modellen om
at give busselskaberne billetindtægterne, så de får
større interesse i at levere en bedre service, siger
Johs. Poulsen, der vil arbejde for, at der tænkes
miljørigtigt, når der i fremtiden indkøbes nyt materiel.
15

16
hvad så?
Drømmen er slut
Vagn Kvist har i 29 år været radikal kandidat til Folketinget. Men det er aldrig lykkedes
ham at blive valgt. Nu opgiver den 65-årige nordjyske politiker drømmen om et folketingsmandat.
Kræfterne skal fremover koncentreres om regionspolitik i Nordjylland, hvor
Vagn Kvist er næstformand for Region Nord.
TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Tao Lytzen
I
29 år levede drømmen hos Vagn
Kvist – drømmen om et mandat
i Folketinget, men nu opgiver
den nordjyske radikale politiker
endegyldigt drømmen
om at blive valgt. En mandag aften i
maj trådte han offi cielt tilbage som folketingskandidat
på et årsmøde i Radikale
Venstres Brønderslev-kreds, og
dermed sluttede han ringen. For det var
i den daværende Fjerritslev-kreds, at
han i 1979 for første gang blev stillet
op. Siden har han været kandidat i fl ere
kredse; Fjerritslev, Frederikshavn, Skive,
Sæby, Aars og Brønderslev-kredsen
blev det til, inden beslutningen blev offentliggjort
en majaften i Brønderslev.
– Jeg ville gerne slutte der, hvor jeg
startede for snart 30 år siden, så det var
rigtig fi nt, at jeg fi k muligheden for det.
Med min fremtrædende alder var det ved
at være tiden til at sige farvel. Generelt synes
jeg, at partiet er på vej ind i et generationsskifte,
så det var et naturligt tidspunkt
at træde tilbage på, siger Vagn Kvist, der
må siges at være blevet symbol på generationsskiftet,
idet han afl øses af den kun
20-årige Elise Patricia Rasmussen, der er
formand for Radikal Ungdom i Aalborg.
– Jeg overlader gerne tøjlerne til de
nye. Der er gode kræfter på vej, og nu
gælder det for min afl øser om at markere
sig i debatten. Det er ikke nok bare
at blive opstillet, det er hårdt arbejde,
hvilket jeg har lært på den hårde måde,
lyder det gode råd fra Vagn Kvist til sin
efterfølger i Brønderslev.
OPGIVENDE VALGSTEMNING
Ud over ønsket om ikke at stå i vejen
for et generationsskifte, fortæller Vagn
Kvist også, at hans oplevelser med det
seneste folketingsvalg i november sidste
år var med til at skubbe på beslutningen
om pension fra folketingskandidaturet
efter så mange år i forreste
linje.
– Jeg synes ikke, at det var så spændende
en valgkamp, som vi havde håbet
på. Ikke fordi jeg er skuffet over
partiet, men det var, som om gejsten
manglede over hele linjen. Hele valgkampstemningen
virkede lidt opgivende,
og vi var ikke rigtig oppe på mærkerne.
Måske fordi Ny Alliance og den
splittelse, de gav, ramte hårdere, end vi
var klar over. I hvert fald var den seneste
valgkamp tung at komme igennem.
Men det kunne jo vende ved næste
valg?
Ja, men nu virkede tidspunktet rigtigt
for mig. Jeg har været meget glad for at
være kandidat. Men nu har jeg prøvet
det så mange gange uden at blive valgt,
så tiden er inde til at sige stop. Der er
mange dygtige unge til at tage over.
Er du skuffet over, at du aldrig blev
valgt, det var jo den fjer, du manglede?
– Det var det da, og jeg har da også
været meget tæt på. Tættest på, da jeg
var opstillet i Skive-kredsen, men sådan
skulle det ikke være. Men jeg er
ikke skuffet, det har været en meget
spændende tid, og jeg må så også indrømme,
at når man nu ser, hvor meget
tid det koster at være folketingsmedlem,
så var det måske meget godt,
jeg ikke blev valgt. For det forandrer
jo hele familiens liv, hvis man sidder
i Folketinget. Så set i bakspejlet er jeg
overhovedet ikke skuffet. Det har nogle
store sociale og familiære omkostninger,
som man ikke skal være blind
for, og jeg har jo alligevel fået lov til at
få indfl ydelse her og der. Desuden skal
man jo også acceptere risikoen for, at
man ikke bliver valgt i et lille parti som
vores, siger Vagn Kvist, der ikke er træt
af politik. Som næstformand i Region
Nordjylland har han kastet sine kræfter
ind i regions- og sundhedspolitik, og
her tager han gerne en periode mere.
– Hvis partiet ønsker det, er jeg parat
til at tage en periode mere. Jeg er meget
glad for arbejdet i Regionsrådet, og det
vil jeg så nu kunne bruge kræfterne på,
siger Vagn Kvist. □
VAGN KV IST er uddannet
arkitekt og bruger nu sit politiske
liv som 2. næstformand
i Region Nordjylland, hvor
han også sidder i forretningsudvalget,
samt har plads i det
landsdækkende udvalg for
Regional Udvikling. Vagn
Kvist bor i Kaas ved Pandrup,
hvor han var med til at etablere
Radikale Venstres lokalforening
i Pandrup. Derudover
er han mangeårigt medlem og
formand for partiets erhverv,
bolig og landdistriktsudvalg.
Han har også været EU-kandidat
og medlem af Hovedbestyrelsen.

Plan
for
Afghanistan
Hvor længe skal de danske soldater være i Afghanistan?
Det spørgsmål er varmere end nogensinde
efter Radikale Venstre som det det
første parti åbnede op for at tale om tidshorisonter
i den danske Afghanistan-strategi.
I de næste fi re år skal indsatsen styrkes, lyder
det fra partiet. Men er en tidshorisont en exitdato
eller en strategi? Og hvorfor må vi egentlig
ikke tale om en bestemt dato? Radikal Politik
søgte svarene.
TEKST: Søren Højlund Carlsen
FOTO: Scanpix/Afp
19

20
Det svarer jo til at følge
gamle damer over ørkensandet!Forsvarsordfører
for Radikale Venstre,
Morten Helveg Petersen,
er oprigtigt indigneret over den danske
strategi for den militære indsats i Afghanistan
– eller rettere; mangel på strategi.
For ifølge den radikale ordfører har der
indtil nu ikke været en ordentlig og gennemtænkt
strategi for den danske tilstedeværelse
i Afghanistan. Kun et fromt
ønske om at gøre nytte, som statsminister
Anders Fogh Rasmussen (V) har udtrykt
det fl ere gange.
– Der er behov for en egentlig strategi
for Danmarks engagement i Afghanistan,
men som det er nu, er der slet ingen strategi
fra regeringens side, de lader bare stå
til. Men det svarer til at sige, at vi skal bekæmpe
Taleban til sidste mand, men det er
jo forrykt. Så kunne vi blive i landet i 100
år endnu, og det har den afghanske regering
ingen intentioner om. Hvis der ikke
er en defi neret strategi, ender vi i samme
situation som i Irak, hvor statsministeren
jo til sidst blot sagde, at vi skulle være i
Irak, fordi det gjorde nytte. Af Irak har
vi lært, at der bør være en klar målsætning
for vores indsats, men det har hidtil
manglet i Afghanistan, lyder det fra Morten
Helveg Petersen, der står bag det radikale
bud på en strategi, som blev lanceret i
det sene forår og straks skabte overskrifter
og fornyet debat om den danske indsats i
Afghanistan. Blandt andet blev det udlagt
som om, at Radikale Venstre satte en fast
dato på, hvornår de danske soldater skulle
hjem. Men det er helt forkert, understreger
Morten Helveg Petersen.
– Vi har ikke sagt, at vi skal hjem på
en bestemt dato, men vi har påpeget, at
der skal ske forandringer hen over de
næste fi re år, som i sidste ende vil gøre
os i stand til at trække soldaterne ud af
Morten Helveg Petersen
Afghanistan. Men præcist hvornår det
bliver, kan vi jo ikke sige endnu, påpeger
forsvarsordføreren.
FLERE SOLDATER
Debatten om en exitdato, der satte det
udenrigspolitiske Danmark på den anden
ende, vender vi tilbage til. For hovedoverskrifterne
i den radikale strategi
handler om at styrke genopbygningen
af Afghanistan med fl ere penge, samt at
øge det danske militære bidrag i Afghanistan
frem til 2012. Derefter skal soldaterne
så på et senere, og endnu ikke fastsat,
tidspunkt hjem, så de lokale soldater
kan tage over. Den strategi skal lykkes
netop på grund af det øgede engagement
som foreslået i planen.
– Der er behov for en strategi, der sætter
konkrete mål og stiller de nødvendige midler
til rådighed. Og der er brug for at tænke
nyt. Radikale Venstre vil styrke den civile
genopbygning i Afghanistan og er parat til
at sende fl ere danske soldater af sted som
instruktører for at uddanne endnu fl ere afghanske
soldater. På den måde får vi en
bedre balance mellem den militære og civile
indsats. Og afghanerne kan gradvist
overtage ansvaret for egen sikkerhed, så
Danmark kan trække sine styrker hjem,
fortæller Morten Helveg Petersen, der understreger,
at formålet med at sende fl ere
danske soldater er, at de tager af sted som
instruktører, så det hurtigere bliver muligt
for den afghanske hær og det afghanske politi
at varetage de sikkerhedsopgaver, som
de danske soldater i dag varetager. Målsætningen,
at Danmark uddanner to bataljoner
afghanske soldater, hvilket er ca.
1.200 mand, hvorefter afghanerne gradvist
kan overtage ansvaret. Konkret skal
der blandt andet sættes instruktører ind fra
for eksempel specialstyrkerne i jæger- og
frømandskorpset til at træne den afghanske
hær, der så på sigt så skal være herre
i eget hus.
– Det handler om, at vi nu begynder
en indsats, der i sidste ende kan betyde,
at de danske soldater kan komme hjem,
og afghanerne selv kan tage over, tilføjer
Morten Helveg Petersen.
REVNE
Med den radikale udmelding om en tilbagetrækningsplan
blev der slået den
første revne i kredsen af partier, der
står bag det danske engagement i Afghanistan.
Den revne blev dog hurtig
lukket i starten af juni, hvor forligspartierne
blev enige om en ny fremadrettet
plan, der havde mange radikale aftryk
(var dog ikke præsenteret i detaljer ved
redaktionens slutning, red.)
– Vi var de første, der åbnede for at tale
om tidshorisonter og den nye strategi, som
nu er på vej, følger de planer vores udspil
lagde frem med at styrke indsatsen på den
korte bane med henblik på at overdrage
ansvaret til de lokale. Det er fuldstændig
samme melodi, som man kan se i vores
udspil. Derfor får vi opfyldt de betingelser
for vores fortsatte opbakning, som vi
har stillet til forligskredsen, og der er al
mulig grund til at være tilfreds med, at
regeringen og de andre partier har lyttet
til vores bekymringer, siger Morten Helveg
Petersen, der godt ved, at det radikale
udspil tog hul på en følsom debat om,
hvor længe de danske soldater skal blive
ved med at sætte livet på spil i Afghanistan.
Indtil nu er 14 danske soldater blevet
dræbt, og dermed er Danmark det land,
der forholdsmæssigt har lidt de største tab
af menneskeliv.
– Vores udspil har ikke noget at gøre
med de ulykkelige tabstal. Vi skal ikke
bare hjem, fordi der er folkelig bekymring,
men vi mangler en strategi, og
en strategi indeholder altså også – set
med vores øjne – en tidsperiode. Ikke
en dato, men en tidshorisont for en forstærket
indsats.
Men dræbte danske soldater er vel
en meget god grund til at trække os ud.
Hvorfor skal Danmark egentlig lide de
her tab, der jo har været stigende?
– Helt grundlæggende handler det om
det internationale retssamfund. Hvis man
tror på det, så skal man være til stede i Afghanistan.
Husk på, at 11. september udsprang
af Afghanistan, og hvis vi mener
noget med at forebygge og bekæmpe terrorisme,
så skal vi være til stede i Afghanistan.
For mig er det meget principielt.
Tror vi på retssamfundet og på fælles spilleregler,
så skal vi være der, siger Morten
Helveg Petersen, der møder opbakning
fra formanden for det radikale sektorpolitiske
udenrigsudvalg, som gennem længere
tid har arbejdet med sikkerheds- og
udenrigspolitik over en bred kam.
– Personligt mener jeg, at det er en god
ide med en ny strategi, mens en dato jo
ofte er genstand for stor debat. Det har vi
set med Irak, hvor tidligere tanker om en
exit-dato også hurtigt blev skudt ned. Men
vi bliver nødt til at kunne diskutere, hvad
strategien skal være, og hvor længe den så
skal køre, siger formand for udenrigsudvalget,
Henning Nielsen, der fortæller, at
udvalget overvejer at arrangere en konference
i efteråret om Afghanistan spørgs- ►

22
Plan
for
Afghanistan
►
fakta
1
2
3
4
5
målet og grundlaget for tilstedeværelsen i
Irak og Afghanistan i det hele taget.
– Der er rejst mange spørgsmål, senest
med det radikale udspil. Derfor kunne
en konference, hvor alle erfaringer og
vinkler bliver belyst, være en god ide. Så
kan man komme videre på et grundigt
grundlag, tilføjer Henning Nielsen.
UENIGHED OM STRATEGI
Det radikale udspil om en tidsperiode har
været kritiseret fra fl ere sider. Blandt andet
med argumentet om, at det er uklogt
at tale offentligt om en tilbagetrækning.
Blandt andre har Socialdemokraternes
udenrigsordfører Mogens Lykketoft kritiseret
forslaget, og det samme har andre
partier. Men også internt i Radikale Ven-
DET RADIKALE FORSLAG:
Radikale Venstre foreslår blandt
andet følgende tiltag:
Indsætte instruktører, f.eks. specialstyrker
(Jæger- og Frømandskorpset)
til at bistå og træne den afghanske
hær. Specialstyrkerne kan
indgå i udvalgte enheder af den afghanske
hær for at støtte og træne
disse (OMLT/ETT)
Sikre at de enheder af den afghanske
hær, som skal overtage fra de
danske soldater, har det nødvendige
materiel
Øge den civile genopbygningsindsats
i Helmand fra 40 mio. til 400
mio. Pengene bør ikke tages fra den
almindelige ulandsbistand.
Anvende disse øgede midler til at
sikre en alternativ levevej for Taliban-tilhængere
og opiumsdyrkere
Sikre indkomsten for afghanske
soldater og politifolk
Se mere på www.radikale.dk
stre er der uenighed om udspillet. I Radikal
Ungdom har man blandt andet kaldt
det for ”ulogisk”.
– Radikal Ungdom er lodret uenig i
moderpartiets plan for tilbagetrækning
fra Afghanistan i 2012 og kravet om de
danske soldaters tilbagetrækning i 2012
er alt for konkret i forhold til den virkelighed,
soldaterne møder i Afghanistan Der
er ingen logik i at sætte en grænse på fi re
år. Vi ved ikke om jobbet i Afghanistan
er færdigt til den tid, og derfor er der ingen
grund til at sætte en kunstig dato på,
sagde formanden for Radikal Ungdom,
Andreas Frost Steenberg i en pressemeddelelse
kort efter det radikale udspil.
Også den tidligere radikale udenrigsminister
Niels Helveg Petersen var lunken
omkring en konkret dato for, hvornår
de sidste danske soldater skal op i
fl yveren og hjem til Danmark.
– Vi har sagt, at vi skal bruge denne
periode i 2008–2012 til, at vi træner og
delvis udstyrer to bataljoner afghanere.
Når det er sket - den dato kender jeg ikke
– så kan det blive aktuelt, at vi trækker
os ud. Det er ikke en exitstrategi, men
en træningsstrategi, der handler om at
’afghanisere’ landet, og så kan de danske
soldater gradvis trække sig tilbage,
når det er sket, siger Niels Helveg Petersen,
der enig i behovet for en strategi.
– Vi må opstille en troværdig målsætning
for vores tilstedeværelse dernede.
Det er ikke godt nok at sige, at vi
er dernede, indtil den sidste talebankriger
er udryddet – det er en urealistisk
målsætning. Læren fra Irak er, at man
skal gøre sig umage med at opstille troværdige
målsætninger for, hvad man
vil, især set ud fra et dansk synspunkt i
en konfl ikt som Afghanistan, som uden
sammenligning er den farligste, vi har
sendt soldater til, sagde Niels Helveg
Petersen i foråret til Politiken.
MILITÆRSTRATEGI
Forhører man sig hos Peter Dahl Thruelsen,
der er forskningsmedarbejder hos
Forsvarsakademiet og en af landets førende
eksperter i Afghanistan, er en
exitstrategi en naturlig udledning af en
indenrigspolitisk debat, men ikke altid
nødvendigvis en god ide set med militærstrategiske
øjne.
– Når man som land mister soldater
i en konfl ikt, er det klart, at dele af befolkningen
ønsker klarhed over, hvor
længe vi skal være involveret i konfl ikten.
Det er fuldt forståeligt. Problemet
med en exitdato er dog, at det kan skabe
problemer for den militære strategi.
I Afghanistan handler konfl ikten meget
om at nedkæmpe oprørere og ukonventionelle
styrker, og i den forbindelse vil
man som general eller strateg helst undgå
at modparten ved, hvornår man forlader
kamppladsen. Det er ud fra den logiske
betragtning, at hvis din modstander
ved, hvornår du forsvinder, så vil de muligvis
hellere gemme sig og blot samle
kræfter til den dag, deres modstander
er væk, fortæller Peter Dahl Thruelsen.
Derfor handler det om at sondre mellem
indenrigspolitik og militærstrategi.
– Hvis man skelner mellem det politiske
– altså, hvad man vil opnå med mis-

sionen – og så den militære indsats, hvor
man så opsætter mål for den militære. Så
kan man nok godt kunne fi nde en realistisk
løsning, hvor man kan besvare behovet
for en dato inden for en realistisk
tidsramme, der er andet end ”når demokratiet
er indført” eller om ”100 år”. Problemerne
opstår, hvis man blander de politiske
mål med de militære mål.
Men politikerne skal vel besvare befolkningens
ønske om klare mål og datoer
med den militære indsats?
Det skal de, og hvis man skal legitimere
en krig i Afghanistan, så går det
jo ikke, at man siger, at det er okay, at
menneskerettighederne bliver undertrykt,
men vi vil bare gerne opbygge
en hær til dem. Det går jo ikke. Derfor
bliver man nødt til at sige, at de skal
have demokrati og retfærdighed, men
det er politisk, og det kan derfor godt
implementeres politisk. Men det er
ikke noget militæret har en rolle i. Militæret
kan skabe sikkerhed, og så kan
de overdrage den rolle til de nationale
sikkerhedsstyrker. Og set fra en generals
synspunkt, så ønsker han ikke, at
hans fjende ved, at han er væk om to
år og slet ikke, at hans fjende ved, at de
kommende styrker ikke er klar om to
år. For den eneste måde man kan vinde
en oprørskrig er ved at vinde civilbefolkningens
gunst, men det opnår man
ikke ved, at befolkningen frygter den
dag, vi er væk, fordi de så ved, at de
bliver straffet af dem, der venter på, at
vi forsvinder. Så det er i de spørgsmål
dilemmaet ligger, forklarer Peter Dahl
Thruelsen, der påpeger, at erfaringerne
fra oprørskrig er, at politikerne godt
kan besvare et spørgsmål om, hvornår
man skal ud, bare ikke med en dato.
– Svaret skal være, at det er indtil vi har
opbygget nationale sikkerhedsstyrker, så
vi ikke længere behøver at være forrest i
kampen, og det kan man så graduere til, at
man på et eller andet tidspunkt skal overgå
til kun at være rådgivere – det bliver så
et politisk spørgsmål.
Så en dato er ikke nødvendigvis en
dårlig ting, den skal bare pakkes ind i
en strategi?
Nej, en dato er – set med militære øjne
– næsten altid et problem. Men det kan jo
være logisk og fornuftigt nok set med indenrigspolitiske
øjne og i den debat, som
politikerne skal forholde sig til. Datoen
skal gå på et stadie i stedet for en dag. Men
problemet er, at herhjemme taler vi enten
om en bestemt dato eller også taler vi om
demokrati. Og det er jo svært at defi nere.
Derfor skal man være klar over, at politiske
ønsker om skoler, frihedsrettigheder,
demokrati og den slags, ikke har noget at
gøre med militæret. Så man skal opstille
nogle mål for den militære indsats, som ►
23

►
Plan
for
Afghanistan
jo er meget ”hurtigere” at indfri end de
store fl otte politiske mål. Det langsigtede
politiske endemål er noget helt andet end
det militære og tager meget længere tid at
gennemføre. Og så er der jo ikke noget at
sige til, at befolkningen bliver lidt utryg,
når de hører om, at vi først skal ud, når
der er frihed og demokrati. For det kan
jo tage rigtig lang tid. Derfor er det vigtigt,
at man også har de militære mål for
øje, for de er som regel ”hurtigere” eller i
hvert fald mere overskuelige, siger Peter
Dahl Thruelsen.
NØDVENDIG TIDSPLAN
Morten Helveg Petersen har stor forståelse
for dilemmaet mellem langsigtede
demokratiske og politiske mål og så den
mere kortsigtede militære strategi. Alligevel
mener han, at en tidsplan med
konkrete målsætninger er nødvendig.
PREMIERLØJTNANT NIKOLAJ GRØN er frivillig
hjemmeværnssoldat og har været udsendt til Helmandprovinsen
i Afghanistan tilbage i 2007 og er på vej derned igen.
Ifølge ham er det problematisk at tale årstal og tid, når det
handler om internationale indsats er.
– Målet har været og er forhåbentlig at forbedre situationen
for afghanerne til et rimeligt og værdigt niveau, og det
er ikke seriøst at sige, at det vil være tilfældet ved midnat
nytåret 2012. At fortælle afghanerne, at vi godt vil hjælpe
dem, men kun fi re år endnu, er ikke i overensstemmelse med
– Vi spillede netop ud fordi vi synes, at
den oprindelige strategi var for løs og for
bred, og vi mener, at vi skal være skarpere
på målsætningen i de næste fi re år. Derfor
kommer der nu også langt mere fokus på
uddannelse af sikkerhedsstyrkerne og på
at opstille kvantitative målsætninger. Det
er en politisk opgave at defi nere målene,
og hvis vi har lært noget af Irak, så er det
at vi skal opstille mål, siger Morten Helveg
Petersen, der igen understreger, at fordi
Radikale Venstre har sagt, at Danmark
skal øge indsatsen frem mod 2012, så vi
på et tidspunkt kan trække os ud, så er det
ikke fordi vi skal ud nytårsaften 2012.
– Vi har ikke en berøringsangst for at
tale om tid, men det er klart, at man skal
være opmærksom på datoer, for hvad nu,
hvis man ikke når det. Den problemstilling
er vi klar over. Derfor har vi i stedet
sagt, at vi skal være skarpere på målsæt-
Nikolaj Grøn i Afghanistan med en gruppe lokale
Udsending: Målet er at forbedre situationen
ninger, og man kan altså godt lave målsætninger
uden at lave tidsplaner med en
exitdato. Vi har sagt, at i de næste fi re år,
vil vi opnå en række ting, og det er nyt,
det har man ikke sagt tidligere, og det er
måske det, der har skabt den store debat
og misforståelse om, at Radikale Venstre
har sagt, at den 31.12 2012 skal de danske
soldater være ude. Det har vi ikke.
Men i Canada og Holland har de sat
en præcis exitdato. Ville du ønske, vi
kunne gøre det samme her?
Nej, jeg vil have en målsætning for,
hvor mange afghanske sikkerhedsstyrker
vi skal uddanne. Når vi har gjort
det, og det i øvrigt kører efter planen,
så mener jeg, at vi kan trække os tilbage
og gradvist overlade ansvaret til
afghanerne selv. Så det hænger på målsætningen
og effekten af det, vi laver,
og ikke på en specifi k dato. □
vores mål om at hjælpe dem, til de har fået et bedre liv, siger
Nikolaj Grøn, der mener, at målet for Danmark skal være en
kvalitativ opbygning.
– At sætte et kvantitativt mål i tid, kroner eller antal dræbte
danske soldater, ser jeg som indenrigspolitik, og jeg håber at
vores indsats er mere helhjertet end som så. Hvis man sætter
en fast tidsgrænse og proklamerer, hvornår vi tager hjem, vil
en klog fjende lurepasse og spare sine kræfter til vi er rejst, og
først da kaste sig over det afghanske samfund for alvor, påpeger
Nikolaj Grøn, der i sensommeren igen tager til Afghanistan.
25

26
Nul fejl
Der er sket et markant skred i vores opfattelse af kvalitetsbegrebet. Vi har fået en nulfejlskultur,
der kræver mængder af dokumentation. Sådan siger professor Peter Dahler-Larsen
i en ny bog, der sætter fokus på samfundets stigende dokumentationskrav og bureaukrati.
Minimumstandarder er ikke vejen frem, lyder det fra professoren.
TEKST: Mads Brandsen FOTO: Ulrik Jantzen
Et billede af en tommel- og
en pegefi nger, der mødes, så
de danner et nul. Det er første
resultat på Google, hvis
man søger på ordet ’kvalitet’.
Og netop nul i betydningen nul fejl
er blevet det centrale i vores opfattelse af
kvalitet, mener professor og ph.d. Peter
Dahler-Larsen, der er aktuel med bogen
”Kvalitetens beskaffenhed”, der blev anmeldt
i sidste udgave af Radikal Politik.
– Industrisamfundet har gjort, at kvalitet
er blevet udtryk for, hvor mange ud af
100 knappenåle, der knækker, hvis de bliver
belastet med mere end otte gram, som
Peter Dahler-Larsen beskriver det. Oprindeligt
var kvalitet et udtryk for tings
stofl ige beskaffenhed – for eksempel kvaliteten
af silke. Men nu er begrebet kvalitet
ifølge Dahler-Larsen blevet defensivt
og uhensigtsmæssigt.
– Vi glemmer at stræbe efter det excellente
og vi standardiserer kvalitet på en måde,
så den ikke altid passer til den enkelte. Der
tages ikke hensyn til situationen, siger han,
og nævner handleplaner og stregkodesystemer
i det offentlige som eksempler.
– Det er ikke alt, der er egnet til kvalitetsmålinger.
Det er oplagt, at vi har nogle
minimumstandarder på nogle områder,
for eksempel på fl ysikkerhed, som vi alle
gerne vil have er grundige. Men på undervisningsområdet
er jeg langt mindre sikker
på, at minimumstandarder er vejen
frem, siger Peter Dahler-Larsen.
IND I CYKELHJELM
Mediernes afsløringer af ”møgsager”,
som Peter Dahler-Larsen kalder offent-
lige skandaler som for eksempel den på
bostedet Strandvænget i Nyborg sidste
år, har ikke gjort kravene om kontrol og
dokumentation mindre. Han efterlyser,
at man – når skandalen rammer - bevarer
proportionerne og erkender, at man ikke
kan forhindre alle fejl.
– Det omfattende tilsyn inden for fødevarebranchen
har jo ikke sikret forbrugerne
mod dårligt kød, siger Peter Dahler-Larsen,
der mener, at tendensen til at
lægge meget vægt på sikkerhed er taget
til efter den 11. september 2001.
– Vi har fået en tendens til at pakke
hele samfundet ind i en cykelhjelm, siger
professoren.
Peter Dahler-Larsen mener dog, at det
bliver svært for alvor at gøre op med det,
han kalder for nulfejlskulturen:
– Vi slipper ikke for en vis mængde dokumentation
i et demokratisk samfund.
Det har professionerne også en interesse
i. Men vi har haft nogle år, hvor der blev
rejst et krav om kvalitetsmålinger, så snart
det kom frem at noget var usikkert. Det er
EN VIGTIG BOG
en myte, at det løser problemet, siger Peter
Dahler-Larsen, der mener, at krav til
kvalitet og dokumentation kommer af, at
politikernes ønsker at vise handlekraft og
placere ansvaret for skandalerne et andet
sted end på deres eget skrivebord.
– Så kan ministeren sige ’Jeg har lavet
en smileyordning på det her område. Der
er ikke mere at komme efter hos mig’, siger
Peter Dahler-Larsen.
DOKUMENTATIONSSTOP
Peter Dahler-Larsen giver i sin nye bog
et konkret forslag til de kontrol- og dokumentationsivrige
politikere: Et dokumentationsstop,
der betyder, at der ikke
kan komme mere dokumentation, end
der er i dag.
– På den måde må man prioritere, hvad
man vil bruge kræfterne på, fastslår Peter
Dahler-Larsen og fortæller, at fagfolk
ikke har været fedtede med klapsalverne,
når han har lanceret idéen på konferencer.
Ministrenes reaktion har han dog
stadig til gode. □
Radikal Politik anmeldte Peter Dahler-Larsens bog i nummer to. Her kaldte
landsformand Søren Bald bogen for:
“ En vigtig bog om alle faldgruberne ved kvalitetsmåling. Mange vil
kunne fryde sig over alle faldgruberne ved kvalitetsmåling. Det er ikke behagelig
læsning for evalueringsfanatikere, de PISA-troende eller udvalgte
økonomer, der tror fast på, at alt kan måles. Det er en bog om kvalitet, men
det er sandelig også en kvalitetsbog”, lød det i anmeldelsen.

28
En gruppe københavnske radikale
melder nu afbud til snakkeklubben
og gør politikken konkret i et projekt
kaldet Politik i 3D. Den tredimensionelle
politik handler om at
skabe forandringer – ikke bare tale
om dem. Initiativet er ikke forbeholdt
radikale, men det må da gerne
gøre det sjovere at være radikal,
lyder det fra 3D gruppen.
TEKST: Karin Kaas FOTO: Ditte Valente

30
Mindre snak og mere
handling. De vil ikke
bare tale om forandringer,
men ud i virkeligheden,
og skabe
dem selv.
”De” er Manu Sareen og medlemmerne
af den kampagnegruppe, der var
her og der og alle vegne op til sidste folketingsvalg
i forsøget på at sende gruppeformanden
for de radikale på Københavns
Rådhus ind i Folketinget.
Det lykkedes som bekendt ikke, men
det var næppe valgkampagnens skyld.
Nu er de – efter at have slikket sårene –
tilbage med et nyt politisk projekt, som
de kalder Politik i 3D, hvor formålet er
at komme væk fra snakkemøderne og
ud at gøre en konkret forskel. Politik i
3D er politisk aktivisme fjernt fra støvede
partikontorer, hvor møderne kører
efter en fast skabelon. Det er græsrods-
Mads T. Vestergaard
politik, det skal rykke noget, det er kreativt.
Det er simpelthen ”radicoolt”.
FIRE PROJEKTER
Lige nu består politik i 3D af fi re forskellige
projekter, der alle handler om
integration og mangfoldighed. Et af
dem – Forfatterakademiet – henvender
sig udelukkende til unge med minoritetsbaggrund,
mens de øvrige forhåbentlig
vil appellere til etniske danskere
også. Projekt ”Sport til alle” vil bringe
gadekulturen nærmere til de etablerede
sportsforeninger, Filmprojektet, som
måske ender med at blive et fi lm- og
kunstprojekt, arbejder for øjeblikket på
at få 9.klasses elever fra tre vidt forskellige
københavnske skoler til at arbejde
sammen og det sidste projekt - Madmødet
– håber at samle fl ere hundrede københavnere
med både den ene og den
anden etniske baggrund om middags-
bordet. Bag hvert projekt står en gruppe
ildsjæle, der skal få de forskellige initiativer
op at stå. De er ikke nødvendigvis
radikale alle sammen. For politik i 3D
er ikke er partipolitisk projekt. Det er
åbent for alle, der har lyst og energi til
at gøre en konkret forskel.
GEJSTEN SKAL TILBAGE
Men det gør jo ikke noget, hvis det kommer
Det Radikale Venstre til gode, siger
Mads T. Vestergaard, der er koordinator
for de fi re selvstyrende projektgrupper
og i øvrigt var leder af Manu Sareens
valgkampagne.
– Formålet er da klart også at bidrage
til partiets ve og vel og at være med til at
skabe lidt gejst oven på den dukkert, folketingsvalget
var. Vi vil gerne vil være
med til at skabe medlemsaktivitet. Når
vi har valgt den her model, er det også
i erkendelse af, at politiske partier har

Manu Sareen Anne Martens
det svært i kampen om folks opmærksomhed
og at mange – især unge – vil
gerne have en mere aktivistisk tilgang
til det politiske arbejde, siger Mads T.
Vestergaard. Men, og det understreger
koordinatoren kraftigt, det handler også
om sagen.
– Vi vil gerne gøre en reel forskel,
når det handler om integration, så vi
har altså meldt afbud til snakkeklubben
og taget arbejdshandskerne på i stedet,
tilføjer Mads T. Vestergaard, der har
stor respekt for de mange gode integrationsprojekter,
der allerede fi ndes, og
han prøver da heller ikke at få de fi re
3D-projekter til at fremstå som genopfi
ndelse af den dybe tallerken.
– Men den er der heller ingen grund
til at opfi nde igen. Jeg har stor ydmyghed
over for de mange gode initiativer,
der fi ndes i forvejen. Men vores er anderledes
ved, at vi i høj grad har kon-
neks til det politiske niveau. Vi bruger
Manu Sareen, hans kontakter og hans
navn som platform til at sparke døre op,
ligesom vi har tråde til politiske beslutninger.
Og omvendt kan resultaterne fra
3D-projektet gå til det politiske niveau
– det er lige så vigtigt, siger Mads T.
Vestergaard.
SJOVT
Og så må det altså gerne være sjovt at
være radikal, tilføjer han.
– Vi gør det politiske arbejde helt konkret.
Der er i forvejen masser af traditionelle
politiske tilbud som skrivegrupper,
politikværksted og den slags. Men
vores dogme er, at vi ikke skal diskutere
for meget. Vi skal simpelthen gøre det.
Vi vil gerne have, at folk taler om DRV
som et parti, der tænker nyt, som er aktivt
og bestemt ikke dødt, siger han.
Mads Vestergaard arbejder også mere
traditionelt politisk. Han er med i bestyrelsen
for DRV i Indre By og sidder i hovedbestyrelsen
for partiet i København.
Men han ”har brug for den energi, der
ligger i at arbejde på den her måde. Jeg
har brug for oplevelsen af, at jeg rent
faktisk påvirker noget derude i virkeligheden”.
Det er samme indgangsvinkel Anne
Martens, der er med i projekt Forfatterakademiet,
har. Hun arbejder til daglig
som økonom i Integrationsministeriet,
og det er integrationsvinklen mere end
radikal politik, der driver hende. Derfor
er hun også meget glad for, at projektet
ikke er et rent radikalt projekt, men
åbent for alle, der har lyst til at bidrage.
– Det er farligt at male sig op i et hjørne,
hvor vi kun leger med dem, der ligner
os selv. Jeg har et mere idealistisk
mål om at højne integrationsniveauet,
►
31

32
►
og det kan vi ikke, hvis vi kun er radikale,
siger Anne Martens.
Hun er i øvrigt et rigtig godt eksempel
på, hvordan de forskellige projektgrupper
trækker på hinandens ekspertise.
Grupperne mødes med jævne
mellemrum til et fællesmøde, hvor
gode råd og ideer fl yver hen over bordet.
På det seneste blev hun lynhurtigt
shanghajet til at hjælpe med ansøgninger
om økonomisk støtte til
andre projekter, da hun fortalte om
sine erfaringer med at søge til forfatterakademiet.
For det er ikke gratis at
gennemføre projekterne. Selvom de
frivillige lægger et stort arbejde, skal
der bruges penge til for eksempel løn
til de forfattere, der skal undervise på
Forfatterakademiet. Men indtil videre
ser det ikke ud til, at det bliver noget
problem at skaffe midler. Ikke mindst
dette projekt har allerede tiltrukket sig
meget stor interesse.
VI ÅBNER DØREN
– Det er helt vildt, siger Manu Sareen,
der blandt andet kan fortælle om
et større kreditselskab, der uopfordret
har foreslået gruppen at søge om økonomisk
støtte og om et – ligeledes uopfordret
– tilbud om at støtte projektet
med 50.000 kr.
Det, at politik i 3D ikke er noget
traditionelt partipolitisk initiativ, er
vigtigt, når det handler om at skaffe
midler. Der er utvivlsomt langt større
villighed til at sende penge efter
et tværpolitisk eller græsrodsinitiativ
end efter et rent radikalt projekt. Men
for Manu Sareen er det vigtigste i de
fi re projekter, at de åbner dørene for
mennesker, der har lyst til at gøre en
forskel, men ikke kan se sig selv i traditionelt
politisk arbejde.
– Rigtig mange danskere vil gerne
gøre en indsats for bedre integration.
Men de kan ikke fi nde døren ind til det.
De fi re projekter i Politik i 3D
Det er den dør, vi åbner med politik i
3D, siger Manu Sareen, der understreger,
at han har også selv behov for, at
gøre politikken konkret.
– Jeg er ikke akademiker. Jeg har
brug for, at der sker noget. Kom nu,
nu rykker vi. Og jeg kan godt forstå,
hvis den måde, vi normalt driver politik
på, ikke appellerer til moderne
mennesker.
Han ser derfor også projektet som en
måde at forny det partipolitiske arbejde
sådan, at der ved siden af den søjle, der
hedder politiske møder med hvad dertil
hører, skabes en kreativ søjle, hvor der
navigeres i kaos og skabes noget.
– Vi skal være – og er det selvfølgelig
også til en vis grad – et moderne
politisk parti. Det Radikale Venstre
skal være det parti, der appellerer til
de kreative kræfter, der ikke tiltrækkes
af endeløse diskussioner, fortæller
Manu Sareen. □
FORFATTERAKADEMIET vil give et skub til unge forfatterspirer med minoritetsbaggrund. Ikke bare
for deres egen skyld, men også for at berige dansk litteratur med nye stemmer. Målgruppen er unge
mellem 16 og 22 år, der skal deltage i et længere forløb, hvor forfattere og andre ressourcepersoner vil
undervise, vejlede og inspirere. Det hele skydes i gang den sidste uge i juni, hvor projektet har skaffes
friplads til 10–15 unge på et børnelitteraturkursus på Vallekilde Højskole. Der er det også meningen, at
de unge skal bruge deres efterårsferie.
KUNST- OG FILMPROJEKTET var oprindeligt tænkt som et kortfi lmsprojekt om tre bydele i København,
men det har nu udviklet sig. Ideen er nu, at 9. klasses elever fra tre vidt forskellige københavnske
skoler skal fremstille et kunstværk, og at deres arbejde foreviges på fi lm. Formålet med projektet er at
gøre de unge bevidste om den by, de lever i, og dens mange facetter, at sørge for, at ”vi andre” får øjnene
op for, hvad København også er og at de unge oplever aktivt at være en del af et større projekt,
som de kan være stolte af.
SPORT TIL ALLE vil bringe børn og unge i tættere kontakt med de etablerede fodboldklubber og samtidig
udvikle et miljø med lektiecafé og sundhedsfremmende aktiviteter i forbindelse med boldlegen. Masser
af unge spiller gadefodbold, og det er den aktivitet, der skal kobles til klubberne blandt andet gennem
etablering af en bane i ét af de københavnske brokvarterer. Projektet henvender sig både til unge med dansk
og minoritetsbaggrund – og også til piger. I forbindelse med det sidste er det en ren gave til projektet, at en
fynsk pige netop har fået lov til at spille med tørklæde på ungdomslandsholdet.
MADMØDET vil bruge maden til at skabe møder mellem mennesker med forskellig etnisk baggrund.
Den oprindelige tanke var at skabe en række sammenkomster, hvor de samme familier skulle mødes
i en slags madklub, men projektet ender sandsynligvis med en noget større københavnerevent, hvor
fl ere hundrede københavnere skal spise sammen. Projektet er ikke færdigtænkt, men gruppen bag
forestiller sig, at der ud af det store fælles arrangement vil udspringe en række madklubber, som kører
videre af sig selv.

“Jeg har ondt i hjertet og føler
mig helt tom indeni”
For et stykke tid siden ringede Kim på 11 år til
BørneTelefonen for at få hjælp til at håndtere
sorgen over at have mistet sin mor.
Og desværre er Kims historie langt fra enestående
– det er derfor, Alberte valgte at blive
ambassadør for Børns Vilkår.
Nu er det selvfølgelig de færreste, der har overskud
til at påtage sig så stor en opgave, men hvis
man har mulighed for at støtte BørneTelefonen
med 100 kroner, vil det være en kæmpe hjælp for
Kim og alle de andre børn, som har brug for at
dele deres problemer med en voksen.
SMS “støt mere” til 1220, ring 9056 5010 eller besøg støtmere.dk
– så støtter du BørneTelefonen med 100 kr.
Børns Vilkår
- for børn i danmark
33

34
Mere
åbenhed efterlyses
Er vi egentlig så åbne i Radikale Venstre som vi går og bryster os af i disse tider med radikale.net
og sociale medier? Nej, ikke når det kommer til hovedbestyrelsesmøderne, lyder kritikken nu fra
en række medlemmer, der ønsker mere åbenhed omkring Hovedbestyrelsens møder og arbejde.
TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Colourbox
Radikale Venstre er et af
landets mest åbne partier,
hvis ikke det mest åbne.
Den organisatoriske og politiske
ledelse sætter dialog
med medlemmerne højt, og partiet er
førende i dialog og debat på nettet. Således
har vi taget teten på Radikale.net, der
er blevet rost for at være et foregangsinitiativ.
Men når det kommer til de konventionelle
”medier”, som for eksempel møder
i Hovedbestyrelsen, halter åbenheden og
dialogen bagefter. Det mener blandt andre
folketingskandidat i København og HBmedlem,
Rune Heiberg Hansen. Han savner
åbenhed i bestyrelsens arbejde.
– Åbenhed er et radikalt plusord og
med radikale.net tog vi et kvantespring
med åbningen af vores politiske debat.
Derfor skærer det også så grelt, når vi
krampagtigt holder det formelle arbejde
hemmeligt for medlemmerne, siger
Rune Heiberg Hansen, der undrer sig
Rune Heiberg Hansen
over, at det i øjeblikket kun er medlemmer
af Hovedbestyrelsen, der må
se dagsordner og referater.
– Læser man disse dokumenter står
det klart, at hemmelighedskræmmeriet
er meningsløst. Der står absolut intet,
som ikke tåler offentlighedens lys. I referatet
fra hovedbestyrelsesmødet ved folketingsvalgets
start står der for eksempel,
at Margrethe Vestager forklarede valgets
temaer og efterfølgende opremses navnene
på de medlemmer, der havde ordet
under debatten. Jeg kan afsløre, at dokumenterne
fra de udvalg jeg ellers kommer
i, er af en lige så sprængfarlig karakter,
siger Rune Heiberg Hansen.
UD PÅ RADIKALE.NET
Også folketingskandidat på Sjælland og
HB-medlem Linda Kristiansen undrer
sig over den manglende åbenhed i hovedbestyrelsens
arbejde.
– Jeg forstår heller ikke, hvorfor man
stadig føler et behov for at holde referater
og dokumenter inden døre. Hvis ikke
medlemmerne ved, hvad HB laver, hvad er
vi så værd? Det er vigtigt, at vi er et åbent
parti, som formår at inddrage medlemmerne,
siger Linda Kristiansen, der sidste
år stillede et forslag til forretningsorden
om en større åbenhed og som planlægger
at stille et lignende forslag igen i år.
– En større åbenhed ville bidrage til
at kvalifi cere arbejdet, tilføjer hun.
Kritikerne opfordrer nu landsforbundet
til at give alle medlemmer fuld adgang
til arbejdet og debatten
– Lad os lægge alt ud på Radikale.
net. Vi har jo intet at skjule. Når Folketingets
Europaudvalg kan, når Københavns
Kommunes økonomiudvalg kan,
så kan vi vel også. Og skulle det hænde,
at der var en sag af så følsom karakter, at
den ikke kan offentliggøres, så kan der
jo laves et fortroligt bilag til netop det
punkt. Sværere er det ikke, siger Rune
Heiberg Hansen.
FORSTÅELSE
Ønsket om mere åbenhed møder forståelse
hos landsformand Søren Bald. Han
peger dog samtidig på, at det enkelte
medlem af Hovedbestyrelsen også har
et ansvar for at informere deres bagland
om arbejdet i Hovedbestyrelsen.
– 70 medlemmer af bestyrelsen er
valgt lokalt og det er deres pligt at sørge
for, at baglandet bliver holdt orienteret.
Det har de et ansvar for, og de
skal være det aktive bindeled mellem
ledelsen og medlemmerne, siger Søren
Bald, der ikke mener, at sammenligningen
med et økonomiudvalg holder.
– Radikale Venstre er jo dybest set en
privat forening og ikke et offentligt organ
i en kommune – folketingsgruppens møder
jo heller ikke åbne, siger Søren Bald.
Landsformanden peger på, at det ofte
er en fordel for debatkulturen og dialogen
i Hovedbestyrelsen, at møderne er
lukket for offentligheden.
– Vi har en stor interesse i at fastholde
HB som et forum for en åbenhjertig
dialog og i at styrke den gensidige
åbenhed mellem folketingsgruppen og
HB. Og i det perspektiv, vil det ikke
være hensigtsmæssigt, hvis alle kan
læse, hvad det enkelte medlem har sagt
eller ment, siger Søren Bald, der også
er bekymret for risikoen for fl ere kritiske
historier i medierne, hvis møderne
og dokumenterne var mere åbne.
– Men jeg vil bestemt ikke udelukke,
at vi kan informere mere på visse områder.
Der er eksempler på papirer og bilag,
der godt kan offentliggøres, men helt
overordnet er der god fornuft i den nuværende
politik, tilføjer Søren Bald. □

KØR-SELV-FERIER
TIL SPECIALPRIS
Schleswig-Holsteins
midtpunkt
4 dages ferie på 3-stjernet hotel i Neumünster
Best Western Hotel Prisma
Oplevelserne ligger i bogstaveligste forstand
i en perlerække omkring Neumünster, der
er placeret 95 km syd for den danske grænse
og med den mest ideelle placering midt i
Schleswig-Holstein: Vadehavet og østersøkysten,
hansestæderne og middelalderidyllerne,
golfbanerne og storbyeventyrene – uanset
hvad der tiltrækker, er Neumünster et oplagt
udgangspunkt. Men Neumünster er desuden
meget mere end et byskilt, man passerer på
motorvejen: Historien som klosterby på Hærvejsruten
går tilbage til 1130, og meget af den
gamle charme er genskabt efter krigen: På
klosterøen, langs fl oden Schwale og på byens
torv med de smukke borgerhuse, der også
huser cafeer, ølstuer og butikker i stribevis.
Hotel Prisma ligger i udkanten af byen – mellem
centrum og badesøen Einfelder See – i et
kvarter med gode shoppingmuligheder og tæt
på byens store park, hvor også det tropiske
vand- og wellnesscenter ligger. Hotellet er på
dette ophold desuden værter ved et hyggeligt
vinsmagningsarrangement, hvor der serveres
snacks og mulighed for at få et smagfuldt indblik
i fem forskellige tyske vine.
På slotsferie
Hotel Schloss Schweinsburg
Omgivet af frodig natur og i eventyrlige slotsrammer,
der har aner tilbage til Middelalderen,
ligger Hotel Schloss Schweinsburg i midttyske
Sachsen, der går for at være en af Tysklands
smukkeste delstater. Her er det oplagt at koble
af fra hverdagens stress og jag ved at forkæle
jer selv med både syns-, smags- og sanseoplevelser.
Nyd en slentretur gennem slottets
fantastiske barokhave, glæd jer til en lækker
middag i slottets dejlige restaurant eller hop i
badekåben, I får
til rådighed under
hele ferien,
og smut en tur
op i ”skønhedstårnet”,
hvor I
får 10 % rabat.
BESTILLING...
Som læser af Radikal Politik får du disse ekstra gode priser
på udvalgte rejsemål. Oplys rejsekoden “Radikal Politik”
ved bestilling for at få specialprisen.
i
Sachsen
6 dages ferie på 4-stjernet slotshotel i Midttyskland
Hotel Schloss Schweinsburg
Hotel Prisma
www.happydays.nu ...eller ring: 70 20 34 48
Åbent hverdage kl. 8.00 - 15.30 Husk rejsekoden: Radikal Politik
Opholdet inkluderer:
• 3 overnatninger
• 3 x morgenbuffet
• 2 x 3-retters middag/buffet
• 1 x velkomstdrink
• 1 x vinsmagning
Pris pr. pers. i dobbeltværelse
kr. 1.149,-
Ankomstdatoer:
Juli: 2. 5. 8. 11. 14. 17. 20.
23. 26. 29.
Aug: 1. 4. 7. 10. 13. 16. 19.
22. 25. 28.
Sept: 4. 5. 18. 19. 25. 26.
Okt: 2. 3. 9. 10. 16. 17.
Nov: 6. 7. 13. 14. 20. 21. 27. 28.
Opholdet inkluderer:
• 5 overnatninger
• 5 x morgenbuffet
• 1 x kold buffet med
specialiteter fra Sachsen
• 4 x 3-retters middag/buffet
• 1 x velkomstkurv med frugt
og vand
• 1 x guidet rundvisning
i slottets historiske sale
• Gratis udlån af badekåbe
• 10 % rabat på
wellnessbehandlinger
• 50 % rabat på greenfee
Pr. pers. i dobbeltværelse
kr. 1.899,-
Ankomstdatoer:
Søndage frem til 14.12.2008.
Teknisk arrangør:
Børnerabatter er ved 2 betalende voksne.
Ekspeditionsgebyr kr. 49,-.
Enkeltværelse og afbestillingsforsikring kan tilkøbes.
Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.

36
Ulandshjælp
forsvinder
Over halvdelen af ulandshjælpen bliver ikke brugt efter hensigten. Pengene bliver i bedste
fald brugt til andre aktiviteter, end giverlandene havde tænkt sig eller også slår en del
projekter simpelthen bare fejl. Det er den triste vurdering fra en erfaren udviklingsarbejder,
som Radikal Politik har mødt i Zambia.
TEKST: Anders Lundt Hansen FOTO: Colourbox
Vi tror den hjælper, den
danske ulandshjælp, men
spørgsmålet er om det billede
står mål med virkeligheden.
Ikke, hvis man
spørger i Zambia, hvor der angiveligt
senest er forsvundet 50 mio. danske
kroner. Pengene er brugt til andre aktiviteter
end giverlandene havde tænkt
sig eller i værste spist op af korrupte
eller inkompetente embedsmænd og
organisationsfolk. Således fortalte fi -
nansminister Ng’andu Maganda den
19. december 2007 til avisen The Post,
der er det eneste uafhængige dagblad i
Zambia, at: ”Den danske regering frigav
10 millioner dollars til landbrugsministeriet,
for at behandle husdyrsygdomme
i Vestprovinsen”. Men da der
ikke var mandskab nok til at gennemføre
behandlingsprogrammet, anbefalede
Maganda til landbrugsministeren,
at man indkaldte pensionerede dyrlæger
og embedsmænd til at forestå programmet.
Han kendte selv en tidligere dyrlæge,
der kunne indkaldes.
– Men overraskende nok kom denne
mand til mig to måneder senere og fortalte,
at folkene i landbrugsministeriet nægtede
at bruge pensionerede dyrlæger, men
foretrak de nuværende embedsmænd ...
Siden da er der ingen der ved, hvordan
de 10 millioner dollars blev brugt. Men
det er et faktum, at kvægsygdommene
i Vestprovinsen er næsten fordoblet, og
jeg skammer mig hver gang jeg møder
den danske ambassadør, som skaffede os
de ti millioner dollars, sagde fi nansminister
Ng’andu Maganda til The Post.
IKKE OVERRASKENDE
Historien om de forsvundne danske millioner
overrasker ikke Samuel Simute,
der en zambisk udviklingsarbejder med
16 års erfaring. Han er uddannet i skovbrug
på Zambia Forest College, Oxford
Forest Institute og Teknisk Institut i
Dresden. Han har gennemført utallige
projekter for blandt andet amerikanske
udviklingsorganisationer, og nu er han
ansat i den danskstøttede forening Civil
Society for Poverty Reduction.
– Det er hvad der sker, siger han, da vi
møder ham i hans tætpakkede kontor i
Mansa, der er hovedstad i Luapula-provinsen
i den nordøstlige del af Zambia.
– Pengene er formodentlig ledt over
til andre aktiviteter i ministeriet. Det er
også muligt, at nogle af dem er gået i private
lommer. Støtte givet direkte til ministerier
i udviklingslandene kan gå galt,
blandt andet fordi ministerierne ikke har
kapacitet til at administrere midlerne,
og medarbejdernes motivation er helt i
bund, fortæller Samuel Simute.
50 millioner kroner ville være mange
penge at smide væk i Danmark, men i et
land, hvor mellem 60 og 80 procent af
befolkningen tjener mindre end én dollar
om dagen, er det et absurd stort beløb. En
dollar om dagen er målestokken for ekstrem
fattigdom, og fra et velstandsdansk
synspunkt er det svært at forstå, hvordan
folk overlever for så lidt. I praksis skal
man forestille sig, at folk lever af, hvad de
nu kan dyrke i deres køkkenhave, og alt,
hvad der koster penge er uden for rækkevidde.
Det gælder for eksempel nyt tøj,
børnenes skolegang, transport, bøger,
aviser, møbler, medicin og alt det andet
vi danskere tager for givet.
DYRT AT VÆRE FATTIG
Som dansker kan man godt sætte sig ind i,
hvor forfærdeligt det må være at se sit eget
barn dø af en sygdom, der i vestlige lande,
er let at helbrede, som for eksempel tuberkulose,
malaria eller diarre, bare fordi
man ikke har de småpenge, som behandlingen
koster. Men i Zambia når mange
fattige ikke engang så langt. Først skal
man fra landsbyen ind til sundhedsklinikken,
og som fattig er dit eneste transportmiddel
dine fødder. Da malaria dræber
på cirka to dage og afstandene er store
i Zambia, skal der ikke gå meget galt, før
turen er forgæves. Hvis man når frem i
tide må man håbe, at lægen eller sundhedspersonalet
ikke kræver betaling for
at stille en diagnose, for så kan man godt
gå hjem igen. Først når disse vanskeligheder
er overvundet kan man begynde at
spekulere over prisen på medicinen – hvis
der i det hele taget er nået medicin frem til
klinikken. Landets fattigdom gør, at vejene
er i dårlig stand, så transporten svigter
ofte. På den måde bliver fattigdommen
selvforstærkende. Der er intet overskud til
at investere i for eksempel infrastruktur,
så derfor må alle løsninger være kortsigtede,
hvad der selvfølgelig bliver endnu
dyrere på langt sigt. For eksempel blev
sundhedsklinikken sammen med de andre
offentlige bygninger i den lille by Milenge
i Luapula-provinsen i begyndelsen
af januar 2008 afskåret fra omverdenen,
da regntiden skyllede vejen væk. De lokale
myndigheder gik i aktion for at få re-
►

38
►
pareret vejen, men lastbilen med byggematerialer
kom aldrig frem. Den sad fast i
mudder på vejen derhen.
FEJL PÅ FEJL
Under de omstændigheder er det let at
forstå, hvorfor det kan være vanskeligt
for Danmark og andre vestlige landes regeringer
at gennemføre udviklingsprojekter.
Det giver dog heller ingen garanti
for succes, når giverne selv gennemfører
aktiviteterne. Samuel Simutes erfaringer
fra Civil Society for Poverty Reduction
er fyldt med fejlslagne projekter.
– Et projekt i Lundazi-distriktet i Østprovinsen
gik ud på at bore brønde til
landsbyerne. Men kvinderne, som er dem
der henter vand, blev ikke inviteret til
planlægningen. De havde turen til fl oden
efter vand som deres eneste fritid på dagen.
Resten af tiden arbejder de i marken.
De vil ikke opgive deres eneste frihed, så
de går stadig til fl oden i stedet for at bruge
brøndene, fortæller Samuel Simute.
Et andet projekt i Katete-distriktet, gik
ud på at bygge toiletter i landsbyerne.
– Men Chewas-folket, der bor i distriktet,
bruger ikke toiletter – de går ud
i buskene. For traditionelt er det skamfuldt
for dem at blive set på vej til toiletterne,
og når de nye toiletter ligger midt
i landsbyen, kan de ikke undgå at blive
set. Især hvis deres svigerforældre får
øje på dem, er det pinligt. Derfor bliver
de nye toiletter ikke brugt, fortæller Samuel
Simute, der har nok af eksempler
på fejlslagne projekter på grund af lokale
traditioner, historie og fejlslagen planlægning.
Således slog et svensk projekt,
der skulle forøge landbrugsproduktionen
ved at anlægge marker på terrasser op af
bjergsiderne, nær fejl, fordi giverne ikke
tog den historiske baggrund alvorligt.
– I kolonitiden tvang englænderne
med stor brutalitet folk til at anlægge
terrasser. Derfor var alle, selv i ministeriet,
voldsomt imod projektet, siger
Samuel Simute. En studietur til det
nærliggende Malawi, hvor man kunne
se systemet i praksis, reddede dog pro-
jektet i sidste øjeblik. Men så godt går
det langt fra alle projekter.
– Succesraten er sommetider endda
under 50 procent, og de tre væsentligste
grunde er, at de der skal nyde godt
af projektet, ikke deltager i planlægning
og udførelse, at ressourcerne ikke
bliver styret godt nok af dem, der gennemfører
projekterne, og at modtagerne
ikke får noget ejerskab over projekterne,
forklarer Samuel Simute.
De tre aspekter er alle inkluderet i den
danske ulandspolitik, men det er svært
at overføre fra papiret i København til
virkeligheden i Luapula-provinsen.
Som eksempel nævner Samuel Simute
et danskstøttet projekt, der gik ud på at
få et par landsbyer til at holde bier, høste
honning, og sælge den i provinshovedstaden
Mansa, for at få nogle penge
ud til landsbyerne. Ideen var god, så en
forening blev stiftet, projektet kom op at
køre, og honningen smager fantastisk.
Men der bliver ikke gjort nok for at øge
salget, foreningens ledelse virker ikke
voldsomt interesseret i at sende pengene
videre i systemet, og der er mange uregelmæssigheder
i administrationen.
– Det er et spørgsmål om lederskab,
siger Samuel Simute diplomatisk, og
henviser til punkt to af de tre fejlmuligheder,
nemlig styringen. Det er et
kendt fænomen, at ikke alle foreningsmennesker
i Zambia har en uegennyttig
indstilling til arbejdet.
IDE OG VIRKELIGHED
Eftersom mange tredjeverdenslande
ikke har særligt effektive eller ærlige administrationsapparater,
sender Danmark
og andre donorlande en del penge ud til
civilsamfundet gennem de demokratiske
organisationer. Tanken er, Ngo’erne er
bedre til at forvalte midlerne, har bredere
demokratisk mandat end de tvivlsomme
regeringer og derfor kan virke som vagthund
over for regeringen.
– Ledelsen er et område som donorerne
skal være mere opmærksomme på.
Ikke kun på regeringsniveau, men også
DANSK UDVIKLINGSSTØTTE OG ZAMBIA:
Dansk udviklingsstøtte 2008: . . . . . . . . . . . . . . . . .12,3 milliarder kroner
Heraf gennem Ngo’er: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,95 milliard kroner
Dansk støtte til Zambia: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,2 milliarder kroner
Samlet udenlandsstøtte til Zambia: . . . . . . . . ca. 2,2 milliarder kroner
Zambias statsbudget: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ca. 15,5 milliarder kroner
i civilsamfundet og helt ud i de små foreninger
og i de enkelte projekter, siger
Samuel Simute.
ET GODT RÅD
Det er et skridt på vejen, at Zambias fi -
nansminister selv åbent indrømmer, at de
50 millioner danske kroner er forsvundet,
som han gjorde overfor den lokale avis.
Men Samuel Simute er alligevel ikke
den store optimist. Han har set, hvordan
korruption og magtmisbrug fi nder sted
ustraffet i årevis, og hvordan det endda
bliver idoliseret. Han har dog også set
hvordan vellykkede projekter forbedrer
og forlænger livet for de fattigste mennesker
i landsbyerne. Så der er håb og hans
råd til giverlandene er, at de i højere grad
skal inddrage de lokale i kontrollen.
– Hvis folk vidste hvor mange penge
der blev sendt ud til dem, ville de kræve
mere af deres politikere og embedsmænd,
siger Samuel Simute. □
Anders Lundt Hansen er tidligere radikal
folketingskandidat. Nu arbejder han for
Mellemfolkeligt Samvirke i Zambia. Her i
Radikal Politik bringer han fra tid til anden
nyt fra fronten i kampen mod fattigdom.

Der skal strammes op
Man bliver nødt til at stramme op, selv
om det er et meget komplekst område.
Sådan siger udviklingsordfører Morten
Helveg Petersen til beretningerne fra
Zambia, hvor den danske ulandsbistand
ikke bliver brugt hensigtsmæssigt.
– Når nu vi er tilhængere af en højere
bistand, er vi nødt til at være ekstremt
opmærksomme på, hvordan midlerne
bliver brugt. Det siger sig selv. For misbrug
og spildte kroner er med til at give
ulandsbistand et dårligt rygte, derfor
skal vi være meget optaget af den her
problemstilling, som vi hører om fra
Zambia. Men det er soleklart, at hvis
der er misbrug, så skal det selvfølgelig
have konsekvenser for samarbejdet.
Der bliver vi nødt til at være hårde i fi lten,
siger Morten Helveg Petersen, der
understreger, at området er meget kompliceret
og svært at kontrollere.
– Selvfølgelig er der problemer og det
vil der altid være. Der er jo en grund til,
at vi giver midler til de her lande. Det
er jo blandt andet, fordi forvaltningerne
og administrationen ikke er, som de
skal være. Så bistanden skal også være
med til at hjælpe de offentlige systemer
på vej mod en tilstand, hvor de selv er
bedre i stand til at kontrollere støtten og
følge, at den bliver korrekt brugt, siger
Morten Helveg Petersen.
TO BEN
Og netop tankegangen om, at udviklingslandene
bliver bedre til selv at
håndtere bistanden, mener Morten Helveg
Petersen kan bidrage til, at støtten
bliver brugt ordentlig og korrekt. Radikale
Venstre ønsker en større såkaldt
budgetstøtte, der handler om at overlade
mere af kompetencen til landene
selv.
– For os er det vigtigt, at vi kan gå
på to ben. For vi skal være blandt dem,
der tager hårdt fat om misbrug, men vi
skal også være dem, der hjælper landene
frem mod en bedre struktur og administration,
så de bliver bedre til selv
at administrere det. Det er jo oplagt at
styrke de lokale rigsrevisioner og den
lokale kontrolkapacitet, det hører jo
med, siger Morten Helveg Petersen, der
dog understreger, at det skal kombineres
med en bedre kontrol.
– Det er et kolossalt vanskeligt område,
men vi skal tage misbrug meget alvorligt
og hele tiden være konstant opmærksomme
på, om pengene nu bliver
brugt efter hensigten, tilføjer den radikale
udviklingsordfører.
Radikale Venstre ønsker, at Danmark
igen skal give en procent BNI i
u-landsbistand. Derudover vil Radikale
Venstre afsætte 0,5 procent af til en
ny ”Global Ramme”, der skal fi nansiere
svar på globale udfordringer som globale
klimaproblemer, sygdomsepidemier
og fl ygtningestrømme.
39

40
Kandidaterne
Ved landsmødet til september skal der vælges en ny
radikal spidskandidat til næste års valg til Europaparlamentet.
Men hvem? Tre kandidater er i spil indtil
videre. En der allerede er parlamentsmedlem,
en ny udfordrer samt en tidligere folketingskandidat.
Radikal Politik giver dig her mulighed for
at lære de tre kandidater lidt bedre at kende.
TEKST: Gitte Kvist FOTO: Peter Sørensen

42
Vores chancer er gode
Jeg sidder allerede i Europa-
Parlamentet, så det er meget
naturligt for mig gerne at ville
være spidskandidat – det
giver sig selv. Derfor ser jeg
det mere som et genvalg, jeg søger, end
et spidskandidatur. Men fordi jeg ønsker
at fortsætte, er spidskandidatpladsen
vigtig. Kontinuitet betyder meget.
Jeg har nu arbejdet i parlamentet i et
halvt år, og når vi når frem til valget,
har jeg været her endnu et år. Det giver
mig et bedre netværk og mere erfaring,
så der er kun fordele ved at fortsætte.
Det er måske forventeligt, at jeg
siger det som siddende medlem, men
jeg mener det rent faktisk.
Partiets medlemmer skal stemme
på mig, fordi jeg er et godt bud på et
radikalt medlem af EU-parlamentet.
Jeg er god til det, jeg laver. Jeg er god
til netværk, til at sætte mig ind i tingene
og har hurtigt skabt mig en platform
hernede. Det er dog ikke så let at
komme i pressen i Danmark med mit
arbejde, men jeg regner med, at det
bliver bedre hen over året. Jeg er desuden
kerne-radikaler og har en fortid
som landsformand og minister. Mit
lange medlemskab giver mig et stærkt
kendskab til partiet, og det håber jeg,
at først landsmødet og derefter vælgerne
vil huske. Hvis jeg bliver valgt
til at fortsætte i Europa-Parlamentet,
får medlemmer – i al beskedenhed –
et godt medlem, som er arbejdsom og
som er i dialog med partiet i Danmark.
Det har givet mig en ekstrem stor fordel,
at jeg i seks år har været vicepræsident
for ELDR, som er den europæiske
gruppe, som partiet er med i, for
det betyder, at da jeg kom herned, havde
jeg allerede et netværk og kontakter
i mange af de europæiske lande.
Jeg kan bruge mit netværk til i højere
grad at få indfl ydelse, og der bliver
lyttet til mig. Det betyder, at jeg på
naturlig vis kan indgå i en række sammenhænge
uden at være sidste menige
medlem af gruppen. Jeg er også en fl it-
tig mand, som kommer til møderne.
Det er vigtigt for at få indfl ydelse. Jeg
har lige talt med det socialdemokratiske
medlem af parlamentet, Dan Jørgensen,
om vigtigheden af at møde op til de små
møder. Jo lavere antallet af mødedeltagere
er, jo mere indfl ydelse er der at få.
Det er nemlig tit på de såkaldte forberedelsesmøder,
at der ligger enorm meget
indfl ydelse, for det er der, det besluttes,
hvad gruppen skal mene. De store møder
er derimod ren show og taler, men
til gengæld er der tv på, så det giver en
ydre synlighed, selvom det ikke er dér
indfl ydelsen ligger.
EU er vigtig, fordi det er i det forum,
at vi vedtager den grænseoverskridende
lovgivning. I en globaliseret verden
er der på en række områder brug for
det, og vi er den folkevalgte arm, der
sammen med Europarådet vedtager
lovgivningen. EU er også vigtigt som
fredsprojekt. EU får tidligere fjendelande
til at samarbejde, og den vej skal
vi fortsætte med Balkan-halvøen, så de
en dag også kan blive medlemmer.
Mine mærkesager er blevet de områder,
som jeg er ordfører for og hvor
jeg er medlem af udvalgene. Så det er
udenrigspolitikken, hvor jeg sidder
med i udvalget, og det meget praktisk
orienterede udvalg for miljø, fødevaresikkerhed
og folkesundhed. At
det er blevet mine mærkesager skyl-
JOHANNES LEBECH er tidligere landsformand
for Radikale Venstre og kirkeminister i
Ny-rupregeringen. Som anden stedfortræder
overtog han Camilla Hersoms plads i Europa-Parlamentet
efter Anders Samuelsen,
da Camilla Hersom ønskede at koncentrer
sine kræfter om sit civile job. Johannes
Lebech har tidligere været opstillet ved
Europaparlamentsvalgene i 1989, 1994 og
2004. Siden 2002 har Johannes Lebech været
vicepræsident i det europæiske liberale
parti, ELDR, hvor både Venstre og
Radikale Venstre er medlemmer.
des nok, at der er mulighed for at få
størst indfl ydelse, hvor man selv sidder
med. Jeg er også med i arbejdet
omkring klimadirektiverne, hvor jeg
er med i to grupper og har været så
heldig at have to ordførerskaber.
Jeg anser de radikale chancer ved
Europaparlamentsvalget som værende
ret gode. Det skal vi også tro på.
Partiet kan vende den lille nedtur,
som partiet har oplevet, henover sommeren
eller i løbet af efteråret. For at
få valgt en radikal til Europa-Parlamentet
er det vigtigt, at kandidaterne
gør et godt stykke arbejde, og at partiet
i Danmark bliver stærkere. Da vi
vandt valget sidst, var det, fordi Anders
Samuelsen gjorde et stort stykke
arbejde, og fordi partiet var stærkt. I
1994 gjorde Lone Dybkjær det også
godt, men hun havde en speciel platform,
og ingen af os andre vil kunne
få den platform. Lones rolle dengang
var jo ret enestående. Hun, Schlüter
og Nyrup er de eneste, som har kunnet
hive stemmer hjem, som ellers
ikke var i partierne. De tre lavede
nogle meget personligt orienterede
valg, og det vil jeg ikke påstå, at jeg
kan. Stemmerne til parlamentsvalget
falder efter, hvordan partiet klarer sig
i dansk politik, for mange almindelige
vælgere registrerer mere, hvad der
sker derhjemme end hernede.

44
Vi løfter hinanden op
Jeg vil gerne være spidskandidat
til Europa-parlamentsvalget,
fordi jeg er
partiets bedste bud på fremtidens
Europa. For mig at se
er parlamentet der, hvor er de vigtigste
beslutninger tages – både angående
Danmarks fremtid, EU’s fremtid og på
de radikale kerneområder. EU-parlamentet
er det mest dynamiske politikudviklende
sted, hvor der er et bredere
perspektiv end i de små nationale andedamme.
Det ved jeg, fordi jeg tidligere
har arbejdet som politisk konsulent
i parlamentet. Man er ingenting i
sig selv, men er kun noget i kraft af de
grupper, man allierer sig med. Det arbejde
er dybt fascinerende.
Jeg adskiller mig fra de andre kandidater
ved at repræsentere fremtiden
og ved at have lagt en linje for mere
Europa. Jeg er klar i min profi l. Vi skal
have tillid til de europæiske institutioner,
ligesom vi som radikale ønsker, at
vi skal have mere tillid til det decentrale
niveau. På sundhedsområdet har
vi ventelister og mangler læger i alle
lande, så det burde vi diskutere på internationalt
plan. Jeg foreslår eksempelvis
et fælles fl yvende lægekorps, og
det er jo ret pro-europæisk.
Jeg vil være radikal på forkant
med, hvad der sker politisk i Europa i
stedet for at sidde på bremsen og vente
på at se, hvad der sker. Hvis jeg bliver
valgt, får partiets medlemmer et
europaparlamentsmedlem, der kender
parlamentet og ved, hvordan de
politiske grupper, kommissionen og
rådet arbejder. I mit nuværende arbejde
som souschef i Velfærdsministeriet,
hvor jeg blandt andet tager mig af
EU-koordinering, sidder jeg dagligt
og arbejder med de mennesker, der
er bag beslutningerne. Jeg ved derfor,
hvilke knapper der skal trykkes på for
at få tingene til at ske. Nogle lande er
også tungere end andre, og jeg ved,
hvem jeg kan alliere med mig for at
få tingene til at ske.
Med mig vil medlemmerne også
få en politiker, som politikerne på
Christiansborg ikke vil kunne få ro
for. Jeg vil være i deres mailbokse og i
telefonrøret hele tiden, for når EU-politik
er på vej, skal vi diskutere, hvor
vi er. Det gælder om at koordinere, inden
tingene sker. Det sker ikke hos de
radikale i dag og heller ikke i andre
partier. Det er min opgave som vagthund,
at vi skal være en af de første til
at have en klar linje og lave radikale
fi ngeraftryk, når der formes politik i
Europa. Det kan man sagtens opnå,
hvis man er tidligt ude. Medlemmerne
får også en politiker, som vil bruge
nye medier og platforme til at markere
sig i den hjemlige debat.
EU er afsindigt vigtigt af to årsager.
Dels er der det globale ja. Vi hænger
alle sammen sammen. Arbejdspladser
fl ytter hurtigt rundt, mennesker
får hurtigt ny viden, nogle bliver hurtigt
fattige og andre rige. Hvis vi vil
have et menneskeligt ansigt på globaliseringen,
må vi have et forum som
EU til at regulere det, så det ikke bare
bliver markedskræfterne, der råder.
Den anden årsag til, at EU er afsindigt
vigtigt er, at EU har skabt fred i
Europa. Det er selvfølgelig en kliche,
men det er en vigtig pointe. EU gør
os afhængige af hinanden, så det dermed
ville koste alt for meget at gå i
SOFIE CARSTEN NIELSEN er
Københavns kandidat til Europaparlamentet.
Hun er medlem af Radikale
Venstres Hovedbestyrelse og EUXudvalget.
Derudover er Sofi e Carsten
Nielsen også medlem af bestyrelsen
i foreningen Nyt Europa, der er en
meget pro-EU forening der søger at
fremme en konstruktiv debat om EU.
I det civile liv er Sofi e Carsten Nielsen
cand. scient. pol. og arbejder som
souschef i Velfærdsministeriet.
krig – militært såvel som økonomisk
– med hinanden. EU har skabt fred,
og medlemslandene har hjulpet hinanden
vækstmæssigt til gavn for alle.
Mine mærkesager er helt klart social-
og arbejdsmarkedspolitikken –
altså de grundlæggende rettigheder
i EU og forskning, viden og fri bevægelighed.
Jeg interesser mig også
for det globale, for jeg mener, at EU
skal gøre sig gældende over for sine
omgivelser. Det kunne eksempelvis
være omkring menneskehandel, hvor
EU kunne forbyde sex med handlende
kvinder. Jeg ved godt, at det er
svært i praksis, men det er et ekstremt
stærkt signal at sende. Også det grønne
Europa – særligt forbrugerpolitikken
– har min interesse.
De radikale chancer ved Europaparlamentsvalget
er måske ikke så
store lige nu, men jeg kan løbe rigtig
stærkt op ad bakke. Vi skal være helt
klare i mælet og sige, at vi vil have
mere Europa. Vi skal appellere til de
vælgere, som er trætte af at høre de
danske politikere tale om ”på den ene
side” og ”på den anden side”. Vi skal
se os selv som en del af et politisk projekt
og med klare budskaber kan vi nå
op og få det ene mandat. Selvfølgelig
tror jeg på, at det vil lykkes. Ellers
stillede jeg ikke op.

46
Vi skal være konsekvente
Jeg har en særlig vinkel på
EU. Næsten alle andre politikere
taler om, hvad EU betyder
for Danmark. Om EU
betyder mere eller mindre
økonomisk vækst i Danmark, eller om
vi skal afgive mere eller mindre suverænitet
til EU. Dermed misser de og debatten
det helt afgørende – nemlig at et
stærkt og demokratisk EU vil bidrage
væsentligt til at skabe en fredelig, sikker
og demokratisk verden, hvor alle men
nesker har mulighed for at leve et ordentligt
liv. Alligevel anlægger næsten
alle andre politiske partier herhjemme
en snæver national synsvinkel på EU.
Det handler hele tiden om, hvad der
gavner Danmark. Man skal se EU ud fra
det globale perspektiv. Når vi anlægger
den synsvinkel, ser billedet helt anderledes
ud. Siden murens fald i 1989 er en
neoliberal verdensorden slået igennem.
Derfor er det nødvendigt med politiske
institutioner, der kan sætte rammer
for markedskræfterne. I den verden, vi
lever i i dag, er det på ingen måde tilstrækkeligt,
at nationalstaterne udvikler
sig, som de vil. Der skal være fælles globale
normer, og Europa er et af de vigtigste
redskaber til at opnå det.
SIDSTE NYT!
Efter redaktionens slutning meldte
endnu en kandidat sig som spidskandidat
til parlamentsvalget. Det
drejer sig Kai Holst Andersen, der
er radikal Europaparlamentskandidat
i Storkreds Sjælland. Siden
2002 har han arbejdet for Europakommissionen
med miljø, udvikling
og udenrigspolitik. Se mere
på: www.radikale.net/kai-holstandersen.
Vi skal beklage, at Kai
Holst Andersen ikke er blevet portrætteret
som de tre andre kandidater,
det skyldes, at hans kandidatur
først blev redaktionen bekendt
efter deadline. Vi skal gøre vores
bedste for at råde bod på dette i det
næste nummer. red.
EU er afgørende for at få verden til
at hænge sammen. Vi lever i en global
markedsøkonomi, hvor vores dagligdag
er afhængig af internationale forhold.
Begivenheder på andre kontinenter påvirker,
hvad vi hver især betaler i rente
på vores lån, arbejdsløshedens størrelse,
og hvor stor CO2-udledningen er. EU bidrager
mere end nogen andre til udvikling
af et internationalt samarbejde baseret
på retsprincipper. Dermed har EU
en enestående rolle i styrkelsen af FN og
FN organisationerne. Uden EU ville vi
alle være langt dårligere stillet.
Demokrati og menneskerettigheder
er centrale mærkesager for mig. Det har
baggrund i min personlige historie. Min
far voksede op som tysk jøde i Leipzig i
30’erne. I 1939 fl ygtede han som 16-årig
alene til Danmark, men blev fanget og
sendt til Theresienstadt. Han overlevede,
og resten af sit liv var han stærkt optaget
af, at alle mennesker verden over skal
sikres demokrati og retssikkerhed. EU er
skabt under indtryk af netop den europæiske
historie. Derfor har EU en enestående
betydning for udbredelse af retsprincipper
frem for magt.
Klima- og energipolitik vil være nogle
af de mest afgørende politiske udfordringer
inden for de næste 20 år, og her vil jeg
slås for, at EU går foran. Især er det vigtigt,
at EUs afhængighed af energiforsyning
fra autoritære regimer i Rusland og Mellemøsten
ophører. I 2050 skal vi være CO2
neutrale. Jeg vil følge udviklingen af EU’s
udenrigspolitik tæt – og jeg vil arbejde for
JACOB ERLE er medlem af udenrigspolitisk
udvalg, valgt til den nye hovedbestyrelse,
p.t. suppleant og har været
folketingskandidat for Radikale Venstre
i Himmerland ved de sidste to valg. I
1992 var han med til at stifte Føderalistklubben
og er nu talsmand for Nyt
Europa, der er en dansk centrum-venstre
Europa-politisk organisation. Jacob Erle
er direktør for det Internationale Akademi
for Uddannelse og Demokrati.
at få alle forbeholdene helt væk og for at
forsvare og videreudvikle den europæiske
samfundsmodel med balance mellem
marked, velfærdsstat og civilsamfund. Der
adskiller Europa sig fra resten af verden.
I USA har man en neoliberal model, og i
Asien har man mere autoritære modeller.
Vi skal være meget konsekvente og melde
tydeligt og klart ud – også gerne melde
noget ud, som får andre til at stoppe op og
sige ”Hov, hvad mener I med det?”. Gerne
provokerende temaer som at få en fælles
europæisk fl ygtningepolitik. Det er måske
ikke provokerende for radikale, men
det er det helt sikkert for mange andre.
Jeg har beskæftiget mig med folkeoplysning
hele mit arbejdsliv, blandt andet
som højskoleforstander. Derfra har jeg
stor erfaring med formidling og et kæmpe
netværk. Jeg arbejder også internationalt
i folkeoplysningsnetværk bl.a. som
præsident for Association for World Education.
Hvis jeg bliver valgt, får partiet en
kandidat med en meget klar international
profi l på EU-politikken og fokus på menneskerettigheder,
demokrati og velfærd.
Umiddelbart ser det ikke ud som om,
det er helt nemt at få en af os radikale valgt
til Europa-parlamentet, men jeg mener, at
vi har en god chance, hvis vi sørger for
at have en meget tydelig profi l i valgkampen.
Vi har en hel banehalvdel for os selv,
fordi alle andre partier tænker EU ud fra
virkningerne for Danmark. Vi skal tale til
den store gruppe vælgere, der er imod den
snævre nationale profi l og retorik. □

48
landsmøde
Praktiske oplysninger
TILMELDING
Tilmeldingen foregår igen til Radikale
Venstre, mens værelsesbestillingen
fortsat skal ske direkte
hos Nyborg Strand.
For at gøre tilmelding, betaling og
check-in lettere og smidigere foregår
al tilmelding i år med forudbetaling
direkte på Det Radikale Venstres
hjemmeside.
ADGANG
Landsmødet er åbent for alle medlemmer
og for pressens repræsentanter.
Kun de til landsmødet valgte
delegerede har stemmeret. Adgang
forudsætter adgangskort (pris kr.
100, både for delegerede og ikke delegerede).
Der er dog fri adgang for
pressen. Adgangskort bliver kun udstedt
efter forudgående tilmelding og
vil blive udleveret ved ankomsten.
DELEGEREDE
De valgte delegerede skal selv tilmelde
sig landsmødet. De er ikke
automatisk tilmeldt, selv om de er
indberettet som delegerede af deres
forening. Der ydes rejserefusion
til de delegerede, idet landsforbundet
betaler den del af rejseudgiften
(svarende til DSB Standard excl.
pladsbillet), der overstiger 150 kr.
Stemmehæfte bliver udleveret til de
delegerede ved ankomsten.
TILMELDING
Tilmelding er en forudsætning for
deltagelse. Tilmelding og bestillinger
af forplejning er bindende.
Tilmelding og betaling foretages på
www.radikale.dk. Bekræftelse på
tilmeldingen tilsendes pr. mail. Har
man ikke adgang til internettet, kan
vi undtagelsesvis tage imod telefonisk
tilmelding på tlf. 33 37 47 81.
INDKVARTERING
Værelse skal bestilles direkte hos
Hotel Nyborg Strand på email: nyborgstrand@nyborgstrand.dkeller
tlf. 65 31 31 31.
Da værelserne kan blive udsolgt,
er en hurtig tilmelding tilrådelig. Der
kan vælges mellem nedenstående
indkvarteringsmuligheder. Priserne
er incl. morgenmad.
• Enkeltvær., lille. . UDSOLGT . . . . . . . . . .kr. 476
• Enkeltvær., mellem UDSOLGT
. . . . . . . . kr.580
• Enkeltværelse, stort . . . . . . kr. 766
• Dobbeltværelse pr. pers. . . kr. 445
• 3-sengsværelse pr. pers. . . kr. 362
• ”Sovesal” (få pladser) . . . . . kr. 100
(Medbring liggeunderlag og sove-
pose. Håndklæder udleveres)
FORPLEJNING
Forplejningen bestilles ved tilmeldingen.
• Frokost lørdag . . . . . . . . . . . .kr. 180
• Middag og fest lørdag . . . . kr. 245
• Frokost søndag . . . . . . . . . . . .kr. 180
Alle måltiderne er incl. isvand og
kaffe.
Vær opmærksom på, at Hotel Nyborg
Strand er totalt røgfrit.
Alle tilmeldte deltagere får tilsendt
landsmødebilagene to uger før mødet.
En deltagerfortegnelse vil være
fremlagt på mødet.
Det er tid til at gøre sig klar til
Radikale Venstres landsmøde.
I år er det den 20. og 21. september.
Her følger en række praktiske
og vigtige oplysninger omkring
landsmødet”. For sidste nyt, se:
www.radikale.dk
Mødeplan lørdag
LØRDAG DEN 20. SEPTEMBER
Kl. 10.00 1. Landsmødet åbnes af landsfor-
mand SØREN BALD. Valg af:
a. Landsmødesekretær, b. Dirigen-
ter, c. Stemmetællere. Vedtagelse
af landsmødeprocedure
Kl. 10.15 2. Beretning fra landsformand
SØREN BALD
Kl. 10.35 3. Beretning fra folketingsgruppens
formand MARGRETHE VESTAGER
Kl. 11.05 4. Beretning fra Europa-Parlaments-
medlem JOHANNES LEBECH
Kl. 11.15 5. Politisk forhandling om beretninger
Kl. 12.15 Frokost
Kl. 13.30 6. Fremlæggelse af resolutionsforslag
Politisk forhandling om beretninger
og resolutionsforslag
Kl. 14.25 7. Afslutning på forhandlingerne
Kl. 14.40 8. Fremlæggelse af forslag til EP-
valgprogram
Kl. 14.50 9. GRAHAM WATSON, leder af den
liberale gruppe i Europa-Parlamentet
Kl. 15.00 10. Debat om EU og EP-valgprogram
Kl. 15.50 11. Afstemning om EP-valgprogram
Kl. 16.10 12. De ikke-storkredsudpegede
Europa-Parlamentskandidater
får kort ordet til præsentation
Kl. 16.20 13. Afstemning om op til fem lands-
mødevalgte EP-kandidater/sup-
pleanter
Kl. 16.30 14. Kantmøder.
Kl. 17.45 Kantmøderne afsluttes
Kl. 19.00 Landsmødemiddag og -fest.
Kl. 01.00 Festen slutter.

Mødeplan søndag
SØNDAG DEN 21. SEPTEMBER
Kl. 09.00 15. Valg af a. Landsformand, b. Næstformand,
c. 15 hovedbestyrelses-
medlemmer og 5 stedfortrædere,
d. Revisionsselskab
Kl. 09.20 16. Præsentation af mulige spidskandi-
dater til EP-valget ved paneldebat
med en spørger
Kl. 09.50 17. Valg af spidskandidat til EP-valget
Kl. 10.00 18. Fremlæggelse af vedtægtsændrings-
forslagene
Kl. 10.10 19. Organisationsberetning v/sekretariatschef
JESPER GRONENBERG
20. Godkendelse af regnskab for 2007
21. Fastsættelse af kontingent for 2009
og vejledende kontingent for 2010
22. Beretning fra Radikal Ungdom
v/formand ANDREAS STEENBERG
Eventuel ny afstemning om valg
af EP-spidskandidat
23. Forhandling om sekretariatschefens
og RU-formandens beretninger
Kl. 10.50 24. Afstemning om den samlede liste
til EP-valget
Kl. 11.00 25. Politisk replik v/MARGRETHE
VESTAGER
Kl. 11.15 26. Debat om resolutionsforslagene
Kl. 12.15 Frokost
Kl. 13.30 27. Debat om vedtægtsændringsforsla-
gene og afstemning om disse
Kl. 13.50 28. Afstemning om resolutionsforslagene
Kl. 14.55 29. Landsmødet afsluttes ved landsfor-
manden
Kl. 15.00 Landsmødet slutter
Der tages forbehold for ændringer.
Indledende møde for førstegangsdeltagere
Der vil blive afholdt et orienterende møde for nye deltagere
umiddelbart før landsmødet, kl. 9.15–9.45. Mødelokale oplyses
ved ankomsten. Tilmelding til dette møde er ikke nødvendig.
Landsmødet skal i år vælge kandidater
til Europa-Parlamentsvalget i 2009
Radikale Venstre opstiller 15 kandidater til Europa-Parlamentsvalget.
Hver storkreds opstiller 1 kandidat og landsmødet
opstiller yderligere 5 Medlemmer, der er interesserede i at
opstille, skal meddele dette til sekretariatet senest 2 måneder
før landsmødet, dvs. senest den 20. juli 2008 kl. 10.00.
Spil folkemusik på landsmødet
Tag dit akustiske instrument med til landsmødet og spil
med.
Der er opstået en tradition for, at nogle af os spiller folkemusik
sammen efter landsmødemiddagen lørdag aften. Det
foregår i et særskilt lokale, og der plejer også at være nogle,
der gerne vil lytte.
Du kan få noder tilsendt ved at kontakte Evald Pedersen, Haderslev,
på 74 52 55 73 eller evald.pedersen@webspeed.dk.
Bente Dahl, MF
rvbeda@ft.dk/33 37 47 19
49

50
FORMKRAV
• Resolutionsforslag må max. indeholde
150 ord excl. overskrift. Eventuel be-
grundelse må max. indeholde 200 ord.
• Hvert resolutionsforslag skal have
min. 7 og maks. 20 stillere eller være
fremsat af en kommune forening.
• Hvert ændringsforslag skal have min. 7
og maks. 20 stillere eller være fremsat
af en kommune forening.
• Hvert sektorpolitisk udvalg kan – hvis
det kun fremsætter ét forslag – anvende
op til 250 ord i resolutionsteksten.
Et udvalgs forslag indsendes af
udvalgsformanden.
• Ved ændringsforslag forstås udeluk-
kende forslag af indholdsmæssig karakter,
ikke redaktionel.
Disse krav er ufravigelige.
Resolutionsforslag sendes til
resolution@radikale.dk. Sekretariatet
bekræfter modtagelsen straks.
PROCEDURE
landsmøde
Procedure for resolutioner inden landsmødet
1. Torsdag den 21. august kl. 9.00
Sidste frist for indsendelse af resolutionsforslag.
2. Mandag den 25. august
Der afholdes møde i det af Hovedbestyrelsen
valgte resolutionsudvalg. Der
udarbejdes indstillinger til resolutionsforslagene.
Resolutionsudvalget kan an-
vende følgende typer indstillinger:
1. Forslaget indstilles til vedtagelse
2. Forslaget indstilles til vedtagelse i
ændret form
3. Forslaget indstilles til afvisning,
f.eks. pga. – en bagatelgrænse
– politisk uenighed
– med henvisning til resolutionsud
valgets eget forslag (som i sagens
natur indstilles til vedtagelse)
4. Forslag om at landsmødet oversender
den fremsatte resolution til videre
behandling i Hovedbestyrelsen.
Resolutionsudvalget kan desuden indstille,
at særligt aktuelle eller politisk afgørende
resolutioner sættes til debat og særskilt
afstemning på landsmødet.
3. Onsdag den 27. august
Resolutionsforslag med resolutionsudvalgets
indstillinger sendes til Hovedbestyrelsen
og lægges på nettet.
4. Lørdag den 30. august
Hovedbestyrelsen har en generel debat
om resolutionsforslagene.
Hovedbestyrelsens medlemmer kan
indtil fredag den 29. august kl. 10.00
indsende ændringsforslag til resolutionsforslagene
og til resolutionsudvalgets
indstillinger til resolution@radikale.
dk. Sekretariatet bekræfter modtagelsen.
Disse ændringsforslag omdeles ved hovedbestyrelsesmødet
den 30. august.
Efter den generelle debat stemmes der om
resolutionsudvalgets indstillinger en for en.
Resolutioner, hvor over 1/3 af det ved mødets
start tilstedeværende antal medlemmer
med stemmeret går imod resolutionsudvalgets
indstilling, sendes til særskilt debat og
afstemning på landsmødet.
Øvrige resolutioner fremsendes til landsmødets
deltagere til samlet afstemning
uden debat.
5. Tirsdag den 2. september
Resolutionsforslag med Hovedbestyrelsens
indstillinger udsendes til landsmødedeltagerne
opdelt i 3 kategorier:
• Resolutioner til særskilt debat og af
stemning
• Resolutioner indstillet til vedtagelse
uden debat
• Resolutioner indstillet til afvisning
uden debat
Denne materialesamling skal landsmødedeltagerne
medbringe til landsmødet.
6. Onsdag den 10. september kl. 9.00
Sidste frist for indsendelse af ændringsforslag.
Der kan stilles ændringsforslag
til alle resolutioner. Indsendere af ændringsforslag
skal anvende den linjenummerering,
der har været anvendt ved
udsendelsen af resolutionerne.
Resolutionsudvalgsmøde, hvor der
udarbejdes indstillinger til rettidigt indsendte
ændringsforslag.
7. Torsdag den 11. september
Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets
indstillinger lægges på nettet. Efter
denne dato kan der ikke lægges nyt på
nettet eller rettes i det, der er lagt på.
Ændringsforslagene udsendes ikke til
landsmødedeltagerne.
8. Lørdag den 20. sept. kl. 10.00
Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets
indstillinger ligger omdelt i
landsmødesalen til landsmødedeltagerne
ved ankomsten.
Resolutioner, der var indstillet til vedtagelse
eller afvisning i samlet pakke
uden debat, og hvortil der er indkommet
ændringsforslag, placeres i kategorien
”til særskilt debat og afstemning”.
Regler for tiden herefter indgår i proceduren
for selve landsmødet.

Ny procedure for resolutioner på selve landsmødet
Stemmekortene skal ikke luftes så meget
ved dette års landsmøde i september,
som de normalt er blevet. De delegerede
skal nemlig ikke debattere og stemme
om hvert eneste af de traditionelt mange
resolutionsforslag, der indstilles til vedtagelse
af Hovedbestyrelsen, men behandle
en del af dem under ét.
Den nye procedure er et resultat af
arbejdet i et udvalg under Forretningsudvalget
og har til formål at skaffe
mere tid til debat og politikudvikling.
Og en enklere procedure for resolutionsforslagene
vil i den grad skaffe tid,
for normalt er en stor del af søndagen
gået med at stemme om resolutionerne.
De nye regler har ikke til hensigt at
begrænse antallet af resolutioner, understreger
Camilla Hersom, der sidder
i Forretningsudvalget. Der skal stadig
kun syv delegerede til at stille et resolutionsforslag,
så hun forventer ikke, at
der kommer færre end de ca. 75 forslag,
der blev taget stilling til ved sidste
landsmøde.
(Proceduren forventes vedtaget under det første punkt på
landsmødet)
Der kan på landsmødet kun fremsættes resolutionsforslag,
hvis de behandler en helt aktuel og vigtig problemstilling
og kun indtil kl. 12.30 på landsmødets første dag af 25 delegerede
eller resolutionsudvalget. Resolutionsudvalget afgør,
om et forslag opfylder aktualitets- og vigtighedskravet.
På landsmødet kan der kun fremsættes ændringsforslag af
minimum 25 delegerede eller resolutionsudvalget indtil kl.
15.00 på landsmødets første dag. Ændringsforslag skal præcist
markere, hvad der foreslås ændret med direkte henvisninger
til linienummereret i det forslag, der ønskes ændret.
Indtil kl. 15.00 på landsmødets første dag kan en resolution, der
er indstillet til vedtagelse eller afvisning uden debat, af minimum
25 delegerede overføres til særskilt debat og afstemning.
Indtil kl.15.00 på landsmødets første dag kan minimum 25
delegerede begære et indsendt resolutionsforslag opretholdt,
der af Hovedbestyrelsen måtte være indstillet til godkendelse
i revideret form.
– Det er bestemt ikke formålet at
stække medlemmernes indfl ydelse på
Det Radikale Venstres politik, siger
Camilla Hersom.
PULJER
Men fremover bliver det altså sådan,
at der ikke nødvendigvis skal stemmes
om hvert enkelt forslag. Hvis der i Resolutionsudvalget
og Hovedbestyrelsen
er meget stor enighed om at indstille et
forslag til enten vedtagelse eller afvisning,
så puljes de og afstemningen forgår
samlet. Camilla Hersom understreger,
at der i den nye procedure ligger en
stor mindretalsbeskyttelse. For selvom
Hovedbestyrelsen f.eks. indstiller et
resolutionsforslag til afvisning, er det
ikke nødvendigvis færdigt. Hvis 25 delegerede
kræver det, kan et afvist forslag
alligevel komme til særskilt debat
og afstemning.
– Hvis forslag bliver massivt afvist
af Hovedbestyrelsen, plejer det også at
blive stemt ned af de delegerede – for
eksempel et forslag om, at Det Radikale
UDDRAG AF LANDSMØDETS PROCEDURE
VEDR. RESOLUTIONERNES GANG PÅ SELVE LANDSMØDET
Venstre skal være imod EU – men jeg
vil forvente, at stillerne af det føler så
stærkt for deres forslag, at de vil samle
de 25 delegere og alligevel få bragt det
til særskilt debat og afstemning. Det
her er ikke udtryk for, at Hovedbestyrelsen
skal bestemme, hvad der bliver
radikal politik. Det handler alene om at
spare tid. Og jeg tror, vi er fælles om at
mene, at søndagen kan bruges til andet
og bedre ting end afstemninger, fortæller
Camilla Hersom.
Det normale for et radikalt landsmøde
er, at resolutionsforslag enten
vedtages med et overvældende fl ertal
eller falder med et ordentligt brag. Sidste
år var der således 15–20 forslag ud
af de omkring 75, der splittede forsamlingen.
De nye afstemningsregler vil
spare så meget tid, at der på dette års
landsmøde i september er blevet plads
til en ekstra temadebat, ligesom der er
blevet tid til, at Margrethe Vestager
kan tale til medlemmerne både lørdag
og søndag.
Alle forslag skal afl everes i landsmødets bureau.
Det af Hovedbestyrelsen nedsatte resolutionsudvalg fungerer
som redaktionsudvalg. Redaktionsudvalget fremlægger
sine indstillinger, så materialet kan uddeles ved landsmødets
genoptagelse søndag morgen.
Resolutionsudvalget kan beslutte, at en resolution om f.eks.
et aktuelt og vigtigt emne kan sættes til særskilt behandling
og efterfølgende afstemning allerede på landsmødets første
dag. Dirigenten tager stilling til, hvornår det bedst kan ske
under hensyntagen til forhandlingerne i øvrigt. Der vil normalt
kun være lejlighed til, at en af forslagsstillerne og en
repræsentant for redaktionsudvalget får ordet, hvis en sådan
resolution behandles.
Resolutioner, der er indstillet til vedtagelse uden debat, sættes
til afstemning under ét, således at de samlet enten vedtages
eller forkastes.
Resolutioner, der er indstillet til afvisning uden debat, sættes
ikke til afstemning, men bortfalder.
51

52
debat
Jelved til EU
eb b
Meningsmålingerne er bestemt ikke behagelig læsning
i øjeblikket. Valgresultatet har desværre bidt sig fast,
og hverken indfl ydelsen eller fremgangen ser ud til at
være lige om hjørnet. Derfor bør vi tænke alternativt.
Vi må ud af dødvandet, og vi må forsøge at skabe det
vendepunkt, der kan få sagligheden og seriøsiteten (os!)
tilbage i dansk politik. For mig at se vil det kommende
valg til Europaparlamentet være en oplagt mulighed
for at skabe et sådant vendepunkt. Et valg, hvor vi
næsten på forhånd er dømt ude, og hvor det kræver et
markant bedre valgresultat end det i november, hvis vi
skal bevare vores radikale plads i Europa. Men vi har
trumfkortet, der kan skabe det resultat: Marianne Jelved.
Marianne vil være en fantastisk kandidat for os.
En kandidat med ubestridelig stor viden om det europæiske
arbejde. En kandidat der vil have stor gennemslagskraft
i valgkampen. En respekteret kandidat, der
vil tiltrække stemmer fra begge fl øje, og en kandidat
der vil kunne genskabe optimismen i vores parti. Marianne
Jelved kan med andre ord få os på banen igen.
Jelved til EU.
Henrik Larsen
Byrådsmedlem og folketingskandidat,
Kolding
SVAR:
Redaktionen har forelagt Henrik Larsens forslag for
Marianne Jelved. Hun fortæller, at hun ikke er kandidat
til Europaparlamentsvalget. Hun har taget vilkårene til
efterretning, men stiller ikke op, lyder det fra den tidligere
gruppeformand. Red.
The Social Liberal Party
Skal man tro direktøren for CEPOS, Martin Ågerup, så
er Det Radikale Venstre ikke et socialliberalt parti. Vi
er populister, der fl ytter os efter vælgerne. Martin Ågerup
mener nemlig at vide, at socialliberalismen er præcist
defi neret i idehistorien som den retning, hvor man
kun vil omfordele til de, der ikke kan klare sig selv. Som
sand elitær radikal rammes jeg af en pludselig lyst til at
overtage alle Martin Ågerups socialliberale holdninger,
vores engelske navn er jo The Social Liberal Party (fornemmes
ironien?) – som radikal skal jeg jo være socialliberal
og jeg er ikke populist! Inden jeg udskifter mine
holdninger bør jeg måske lige få præciseret, hvordan
socialliberale traditionelt har set på omfordeling.
VÆRDISKABELSE
Første skridt i en omfordeling er, at skatten på værdiskabelse
skal kræves ind. I denne forbindelse leverer
J. A. Hobson og L. T. Hobhouse de første argumenter
i slutningen af 1900-tallet. De to, der blev opfattet
som socialliberale, mente, at velstand ikke skabes
af det enkelte individ, men af individet i samarbejde
med institutioner og det omgivende samfund. Derfor
havde staten et retfærdigt krav på en del af den skabte
velstand. En særlig ret til provenu havde staten i forbindelse
med spekulation. Her var der i særdeleshed tale
om en værdiskabelse, som samfundet og ikke individet
kunne tage æren for. Når skatten på værdiskabelse
er krævet ind, er turen kommet til horisontal omfordeling,
dvs. pension, SU, børnecheck, osv. Her kommer de
økonomiske teorier om eksternaliteter og asymmetrisk
information ind i billedet. Teorierne beskriver hvordan
markedet ikke selv når et pareto-optimal resultat, dvs.
markedet virker ikke til glæde for almenvellet. Særligt
er teorierne vigtige i forbindelse med omfordeling
på tværs af alder. John Stuart Mill (af mange opfattet
som socialliberalismens fader) var utilitarist, dvs. han
mente, at man skulle tilstræbe at maksimere lykken i
et samfund. Dermed er der historisk belæg for at sige,
at statsindgreb ved markedsfejl, i et socialliberalt perspektiv
traditionelt har været ønskeligt. Markedet og
frivilligt indgåede kontakter er ikke hellige for socialliberale.
T. H. Green (opfattet som socialliberal) havde
en neo-hegeliansk opfattelse af staten, som enheden der
skal sørge for social retfærdighed. Målet for staten var
udfoldelsen af det enkelte menneskes potentiale og her
mente han ganske som John Stuart Mill, at statslige indgreb
kunne virke til fremme for menneskets frihed og
selvrealisering.
BRUD MED IMPERIALISMEN
Sidste skridt er at overføre pengene fra de rige til de,
der er knap så rige. Her kommer J. A. Hobson igen ind
i billedet og senere T. H. Green. Han levede i starten af
1900-tallet de teoretiske argumenter for et brud med
imperialismen. Han iagttog hvordan verdens største
økonomiske magt, England, ikke kunne sørge for lån
til den hårdtarbejdende middelklasse. Langt de fl este
lån gik nemlig til kolonierne, til bl.a. mine-projekter;
projekter, der i højere grad var til glæde for overklassen
end middelklassen. Dette blev opfattet som et problem.
T. H. Green havde nemlig tidligere introduceret en skelnen
mellem to slags velstand. Den ene blev brugt til
forbrug, og den anden blev brugt i magtspil. Den sidste
slags var et legitimt mål for staten, for idealet om lige
muligheder er uløseligt forbundet til den socialliberale
tradition. At kapitalen samledes i toppen af samfundet
var altså et problem og det gjorde ikke sagen bedre, at
samfundets top levede af spekulation. Grunden var nu
lagt for et opgør med imperialismen. Samtidig indførte

den socialliberale engelske regering en progressiv beskatning
af indkomst. På denne baggrund lyder det noget
betænkeligt, at Martin Ågerup opfatter sig selv som
socialliberal. Særligt tvivler jeg på, at Martin Ågerup
kan tilslutte sig argumenterne, der åbner for beskatning
i stor stil.
Dermed kan jeg, og du, kære læser, beholde dine
holdninger og stadig kalde dig socialliberal. Eller, som
jeg har beskrevet socialliberalismen ovenfor, lyder det
ikke en anelse mere socialistisk end hvad vi plejer at
mene, fl yder socialdemokratismen ikke lidt sammen
med det socialliberale? Never mind, ny approach. Ordene
menneske og humanisme optræder tilsammen 46
gange i Radikal Ungdom principprogram; demokrati
25 gange; moderne 21 gange; frihed 15 gange; fornuft
8 gange; uddannelse 6 gange; international 5 gange; socialliberal
0 gange. Måske skulle vi bare skifte vores
navn til The Humanistic Democrats.
Jonas Lybech Jensen
Hovedbestyrelsesformand for Radikal Ungdom,
København
Grundtvigkanon
Der er sikkert mange andre end mig, der har haft svært
ved at fi nde sig selv i spørgsmålet om offentliggørelsen
af Muhammedtegningerne. På den ene side er ytringsfriheden
en ufravigelig del af vores demokrati, men på
den anden side er vi mange, der ikke bryder os om, at
man krænker menneskers tro, – ikke mindst i lyset af,
at en anden del af vores demokratiopfattelse er religionsfrihed.
Men hvordan får man så disse modstridende
ting til at gå op i en enhed? Jeg har ikke rigtigt kunne
sætte ord herpå, men det gjorde Politiken for mig, da
avisen omtalte Demokratikanonen. Som i så mange andre
tilfælde skal vi tilbage til Grundtvig for at fi nde
ordene. Han satte jo som bekendt ord på mange ting,
og hans liberale og sociale livssyn er en meget væsentlig
del af vores kulturarv og opfattelse af demokrati.
I begrundelsen for hans tilstedeværelse i Demokratikanonen
citerer Politiken: ”Grundtvigs samfundsfi losofi
bygger på det liberale synspunkt, at kun i frihed
vil individet frivilligt pålægge sig de nødvendige bånd.
Tvang ødelægger folkeviljen, og uden friheden til selv
at træffe valg, kan en personlig etik ikke udvikles.”
FRIHED TIL AT TIE
Det rammer præcist kernen i en demokratisk ytringsfrihed.
Det er nemlig også en frihed til at tie, når talen
er uetisk eller gør mere skade på andre end gavn. Dem,
der vil bruge ytringsfriheden på andres bekostning, kal-
der de nødvendige bånd for selvcensur og tillægger det
dermed en negativ betydning. Men det er langt hen ad
vejen en dårlig undskyldning for at sige eller skrive ting,
hvor det havde været mere etisk at lægge bånd på tungen
eller pennen. I forvejen lægger vi ofte bånd på os selv,
når vi ytrer os, for ikke unødigt at støde de mennesker,
vi omgås. Et etisk menneske lægger de samme bånd på
sig, når det angår mennesker, man ikke kender eller måske
endda ikke bryder sig om. Vi anerkender jo i forvejen,
at vores ytringsfrihed er begrænset. Sig ”Brand”
i biografen eller ”Pistol” i lufthavnskøen, og du ryger
direkte i fængsel uden at indkassere 2000kr, når du pas-
at
serer ”Start” efter endt ophold, og der kan nævnes andre
udsagn, som vi accepterer som ulovlige i bestemte
situationer. Hvad man må og hvad man ikke må ytre, er
defi neret i landets love. Danmarks ældste grundlov, Valdemar
Sejrs Jyske lov, starter med de kendte ord: ”Med
lov skal land bygges”. Det er nok knap så kendt, at den
fortsætter med ordene: ”men vilde enhver nøjes med sit
eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvede man
ikke nogen Lov.” Eller med andre ord: Hvis vi havde
brugt vores ret og ytringsfrihed på en mere etisk måde,
havde vi ikke haft en Muhammedkrise.
Gunnar Gissel Nielsen
Ågerup
Så stå da sammen
Frem mod sidste folketingsvalg drøftede vi i Radikale
Venstres Miljøudvalg, hvad der kunne føre frem til et
godt resultat for partiet, og hvem man skulle stå sammen
med. Ved den lejlighed fremførte jeg i den gruppe,
jeg sad i, at SF skulle med på vognen og gerne helt ind
i regeringen. Der var pæn opbakning til ideen i gruppen,
men det ser ikke ud til, at partitoppen er enig. Men
når man ser, hvorledes regeringen sejler rundt i manegen
med en fraværende statsminister, en fi nansminister med
rod i bilagene, en integrationsminister, der opfører sig
dybt besynderligt, en miljøminister, der ikke har orden
på egen gård osv., så er det ganske utroligt, at oppositionen
ikke får mere ud af den situation. En af årsagerne
kunne måske være, at samme opposition endnu ikke helt
har regeringsholdet på plads. Især mangler det største oppositionsparti
at få nogle op i sværvægtsklassen, men her
kan både Det Radikale Venstre og SF hjælpe til, da der i
de to partier er mange både erfarne og dygtige politikere,
der fi nt kunne blive ministre den dag i morgen.
FÆLLES REGERINGSGRUNDLAG
Men det kræver, at Socialdemokraterne, Det Radikale
Venstre og SF’s ledere sætter sig sammen og udarbejder
53

54
debat
et fælles regeringsgrundlag med enighed om de tunge
områder og ret til at markere forskelligheden på de lettere
felter. Det vil også være en god ide at sammensætte
en skyggeregering med navne på ministerposterne.
Der er ingen tvivl om, at den dag. Margrethe Vestager,
Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt indkalder til
et fælles pressemøde for at præsentere en fasttømret oppositionsblok
med et positivt alternativ til den groggy
regering, vil det virkelig give genlyd i medieverdenen
og blandt vælgerne. Jeg er bange for, at hvis man fortsætter
med idelige småskærmydsler internt i oppositionen,
vil den nuværende regering kunne fortsætte mange
år frem under ledelse af det førende ’regeringsparti’:
Dansk Folkeparti – og er det virkelig det, vi ønsker?
Vigand Rasmussen
Vejle
Økologi – også i
psykiatrien?
Vi vil vide, hvad vores fødevarer indeholder, og de skal
for mange helst være økologiske, dvs. uden forurenende
tilsætningsstoffer. Hvad med de psykiatriske piller, der
indtages? Omkring 300.000 danskere er på lykkepiller.
Pludselige dødsfald blandt psykisk syge er stigende. Vi
hører om tvang og overgreb på lukkede psykiatriske
institutioner. Debatten om fremtidens psykiatri har den
seneste tid mest handlet om, hvor sengepladserne skal
være, og hvor mange der skal være, mens debatten om
kvalitet i psykiatrien efter min opfattelse har været larmende
tavs.
Bør vi ikke forlange at vores psykisk syge behandles
anstændigt, og bør vi ikke undersøge, når fl ere psykisk
syge pludselig afgår ved døden på grund af fejlmedi-
cinering, som Nyhedsavisen på DR den 25. maj 2008
afslørede?
Det økologiske tankegods som vi kender fra fødevareområdet,
og som vi i Radikale Venstre kæmper så inderligt
for, bør efter min vurdering også kunne overføres til andre
forbrugerområder, og her er psykiatrien nærliggende.
Selv om det ikke nødvendigvis er et sandt billede af
dagligdagen i psykiatrien som vi kender den i dag, har
den igennem årene været præget af historier i pressen
om medicin med invaliderende bivirkninger , om elektrochok,
der nedbryder hjernen, om tvang og overgreb
på lukkede institutioner. Den seneste DR afsløring fortsætter
tilsyneladende ad samme spor som en ubehagelig
historie uden ende.
STORE UDFORDRINGER
Jeg mener psykiatrien står over for store udfordringer
i fremtiden, hvis den skal overleve som en offentligt
fi nansieret sundhedsinstitution på lige fod med det somatiske
sundhedsvæsen. Det dårlige image skal erstattes
med et bedre, og her kan den økologiske tankegang
være livredderen. Vi burde indføre medicinfri afdelinger
og tvang og overgreb bør erstattes med frivillighed.
Der skal tilbydes patienterne meget mere samtaleterapi,
musikterapi, idrætsterapi, kognitiv terapi m.v. og medicin
uden bivirkninger og skadelige tilsætningsstoffer i
det omfang det er muligt. Det koster penge, ingen tvivl
om det. Men har vi råd til at lade være? Med andre
ord, psykiatrien bør ”økologiseres”, mest for patienternes
skyld, men også for psykiatriens og dens ansattes
egen skyld. Om det er muligt for alle psykiatriske enheder,
herunder de retspsykiatriske afdelinger, er ikke
sikkert, men et eller andet sted skal vi begynde, og her
ville den almindelige behandlingspsykiatri være et godt
udgangspunkt for omlægning.
Kim Pagels
Kandidat til Regionsrådet på Sjælland,
Greve/Solrød-kredsen
DU KAN OGSÅ VÆRE MED I DEBATTEN – både her i bladet og på partiets hjemmesider. Send gerne
dit indlæg i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til redaktion@radikale.dk – skriv Debat i emneordet
og vedhæft meget gerne et pasfoto og evt. link til din hjemmeside eller blog. Skriv gerne kort og præcist, så
er der plads til fl ere stemmer i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise og forkorte indlæg. Og
husk, at debatten altid fortsætter på radikale.net

Døm
Anders Fogh Rasmussen bestyrtet og skatteminister Kristian
Jensen blev sendt i byen og forlangte en undskyldning. For
hvad? For nuancer?
selv
Efter et interview med Margrethe Vestager på TV2/News blev
”Når Regeringens faste støtteparti Dansk Folkeparti siger, at
Danmark er i samme situation som Israel og USA er der grund
til at stoppe op. Er Danmark Nordens Israel? Er det dansk
interesse? Er balancen mellem den aktivistiske og aggressive
udenrigspolitik så netop ikke tippet? For eksempel gennem
dansk deltagelse i angrebskrigen mod Irak – på et tvivlsomt
grundlag, uden FN-mandat og med det snævrest tænkelige
fl ertal i Folketinget. Men helt efter Bush’ linie.
Det er et paradoks, at jeg ikke kan sige dette, uden at Venstre
– der siger, at vi skal stå skulder ved skulder – bruger anledningen
til at anklage mig for at gå terroristernes ærinde. Det
er helt i hegnet. En plat Christiansborg manøvre.”
Døm selv, se interviewet med Margrethe Vestager på
www.radikale.dk
55

56
Radikale i ønskeposition
Skal vi radikale holde sommerferie med optimismen i behold eller bliver det en lang og
regnfuld sommer? Den liberale blogger og kommentator Jarl Cordua giver her sit bidende
bud på den radikale tilstand anno sommeren 2008.
I
bør glæde jer I gode folk i Radikale
Venstre. For det er da ved at
være ganske længe siden, at I er
blevet et midtpunkt – i hvert fald
for diskussion – i dansk politik.
Selveste statsministeren kunne under afslutningsdebatten
op til sommerferien
ikke lade være med at tage udgangspunkt
i udtalelser fremsat af en radikal leder.
Det er ellers blevet relativt sjældent, at I
sådan for alvor sætter en politisk dagsorden.
Så tillykke med det. Egentlig har de
radikale vel nærmest været dømt ude af
det politiske søgelys siden I mistede regeringsmagten
i 2001, men det gik helt
galt, da Naser og Anders Samuelsen startede
deres Ny Alliance-projekt og havde
kurs mod stjernerne. I maj sidste år så det
næsten ud til, at de radikale ”kom til at
skylde” efter et valg. NA’ernes luftkastel
fusede hurtigt ud, men det fi k da den konsekvens,
at I langt om længe fi k gennemført
et nødvendigt generationsskifte.
MARX BRØDRENE
Åreladningen af nogle af jeres folk – mest
i andet geled – til Ny Alliance, har I jo nok
overvundet. I mellemtiden minder de tre
NA’ere mere som The Marx Brothers,
hvor der trylles mere og mere liberalistiske
idéer op af hatten. Og hvis billedet
passer, så må Anders Samuelsen være en
allestedsnærværende og energisk Groucho
Marx. Naser har fået tilkendt statistrollen
som Zeppo Marx, mens Jørgen
Poulsen kan være den umælende mundharmonikaspillende
Harpo Marx. Det
glæder sådan en som mig, men NA’ernes
problemer er uoverstigelige.
IKKE TIL GRIN
Så det kan godt være, at I Radikale ikke
er så radicoole, som I har været, men partiet
er i det mindste ikke helt til grin, som
deres fætre ovre i Ny Alliance. Men hvad
med de politiske resultater for husmændenes,
degnenes og de veluddannede
storbymenneskers parti, thi sagligheden
er jo og har til altid været de radikales
adelsmærke? Bevares, de radikale indgår
forlig med regeringen, og har indfl ydelse,
men det er nu ikke som i de gode
gamle dage. Så de radikale peger så, som
forklaring på deres egen misere, på den
førte blokpolitik her til lands, der angiveligt
føres af regeringen sammen med
støtterne i Dansk Folkeparti. Men det er
dog veldokumenteret, at langt det meste
lovgivning gennemføres med brede fl ertal.
Og den slags saglige argumenter plejer
ellers at veje tungt hos radikale.
FOGHS PROBLEMER
Det er ellers ikke, fordi Anders Fogh
mangler problemer. Han siger, at han
ikke er kandidat til et internationalt
topjob – og ingen tror ham og navnlig
ikke befolkningen, hvis man skal tro
meningsmålingerne. Men I kan i hvert
fald glæde jer til tiden efter Fogh. Hans
efterfølger fi nansminister Lars Løkke
Rasmussen har brugt det halve forår til
at forklare vælgerbefolkningen at hans
mange bilag ikke får betydning for hans
evne at styre landet. Imens er de i Venstre
ellers begyndt at slås om ”hvem der
skal efterfølge efterfølgerne”. Pludselig
sprang Søren Gade ud som liberal og før
sommerferien mente Kristian Jensen, at
Margrete Vestager er uegnet til at sidde
i regering – og i øvrigt går terroristernes
ærinde ved at foreslå udenrigspolitikken
ændret! Ja, det er vel forhåbentlig
ikke en borgerlig regering Jensen har i
tankerne, som Vestager ellers skulle sidde
med i? Man er forvirret på et højere
plan. Men det er alt andet lige et raffi neret
karaktermord på Vestager, som VK
og Dansk Folkeparti har gang i. Man kan
kalde det for politisk stigmatisering, og
Fogh har forfulgt unge Jensens retorik
mod den radikale leder, der til gengæld
betegner kritikken for ”helt ude i hegnet”.
Ja, det er det måske, men kritikken
er, desværre for de radikale, meget effektiv.
Til gengæld kunne Vestager i sin
replik betræde nye sproglige græsgange
med blomster som, ”at statsministeren
er syret”, og selvfølelsen hos den radikale
leder – efter kun et enkelt år på posten
– fejler bestemt intet, når man kan
betegne en statsminister med syv år på
bagen, som værende ”uden statsministerformat”.
Måske er der et marked for
Vestagers opsigtvækkende udenrigspolitiske
meldinger? Der skal da nok være
stemmer at hente – især blandt Enhedslistens
og SF’s vælgere – og i al fald hos
fl ere end de ca. fem procent, der for tiden
overvejer at stemme radikalt. □
Indlægget er en redigeret version af et indlæg,
som Jarl Cordua gav i Hovedstadens
Radikale Vælgerforening i juni.
Jarl Cordua er konsulent, kommentator og
ekstern lektor ved RUC. Han blogger på
www.jarlcordua og vedkender sig åbent, at
være borgerlig-liberal, men siger selv, at han
rent politisk sejler under ”sørøverfl ag”.

Hver dag dør mere end 26.000
børn under 5 år !
Over halvdelen af disse børn dør af sygdomme,
der let kan forebygges eller helbredes
For 135 kr. kan UNICEF vaccinere et barn mod de 6 mest udbredte børnesygdomme
For 160 kr. kan UNICEF behandle 400 børn mod udtørring som følge af diarre
For 200 kr. kan 5 børn blive beskyttet mod hiv smitte fra deres mor under fødslen
Meld dig som UNICEF Partner allerede i dag på
www.unicef.dk
Foto: UNICEF Danmark
57

58
bøger
KLIMA-
PARADIGME
Jørgen Steen Nielsen:
En lille fortælling om
overlevelse.
People’s Press.
Læst af Christian Friis Bach
DENNE BOG STARTER med
katastrofen. Kampen for
overlevelse. Risikoen for et
iskappe-kollaps. Med overbevisende
tal og citater føres
Radikal Politik anbefaler:
CHOKDOKTRINEN er det nyeste skud
fra Naomi Kleins knivskarpe og sylespidse
pen. Kvinden bag den verdensberømte
”no logo” er nu ude i et nyt angreb på
den eksisterende verdensorden. Titlen på
hendes nye bog dækker over den strategi,
som den amerikanske regering gennem
mere end 40 år med ufattelig brutalitet har
udfoldet i verdens kriseområder. Via en
jætte journalistisk indsats påviser Naomi
Klein, at en massiv privatisering, under-
minering af sociale systemer, afvikling af
vi i bedste Al Gore stil gennem
ne fortællingen om klimaforandringernes
fo
sandsynlige
og dramatiske effekter. Om
feedback-processer fe
og tipping
points. po Om alt det ukendte og
det de uforudsigelige. Det er historien
sto om den tredobbelte
inerti. in Klimasystemets inerti:
Fra Fr vi handler til det virker
går gå der årtier. Den teknologiske
gi inerti: Store investeringer
ge i alt fra kulkraftværker til
motorveje m låser os til fortsat
CO2 CO udslip. Og den politiske
inerti: in Klimaforandringerne
har ha været forudsagt i over
100 10 år, fremført i 50, diskuteret
te intenst i mindst 20 og
solidt so dokumenteret i 10 år
– uden at vi for alvor er begyndt
at handle. Og det er historien
om, hvor drastisk vi
skal bremse op. Der er kun
plads til 1 ton CO2-udslip pr.
indbygger pr. år. I Danmark
er tallet omkring 10 ton.
OPTIMISME
Men det er først og fremmest
historien om optimismen.
Om virksomheder der tager
klimakampen op – fra General
Electric til Wal Mart.
Om vindkraft og om Samsø,
der på 10 år er blevet selvforsynende
med vedvarende
energi. Om at det kan lade
sig gøre. Jørgen Steen Nielsen
har en ukuelig og smittende
tro på, at vi står overfor
et paradigmeskifte - drevet
af virksomheder og folkelige
organisationer. Et personligt
og politisk ”tipping
point”. En grøn revolution.
Et spring til en ny samfundsepoke.
En helt Kirkegaard’sk
vilje til forandring ”hos dig
og mig,” fordi klimakrisen
får os til at ”refl ektere over
glæde og lykke”. Det er bogens
styrke. Jørgen Steen
Nielsen vil tro på det. Men
det er også dens svaghed. Og
Jørgen Steen Nielsen er sin
egen værste fjende, når han
beskriver modstanden. Kun
fem procent af de store internationale
virksomheder
ser klimaudfordringen som
deres vigtigste prioritet og
halvdelen har ikke forstået,
hvad det betyder for dem.
strukturer til regulering af de frie markedskræfter, bekæmpelse af fagbevægelser,
infl ation, skattelettelser og massearbejdsløshed, er ved at ryste verden
i dens grundvold. Men det er netop meningen. For ifølge Naomi Klein er de
amerikanske neo-konservative – hvoraf mange indtager nøglepositioner i Washington
i dag – nemlig tilhængere af, at ødelæggelse i sig selv er godt, fordi et
chok, der vender op og ned på alt, kan være den bedste måde at skabe et sundt
samfund på. Sludder siger vi, og anbefaler Naomi Kleins nyeste bog.
Utallige er de gange, hvor
man har troet, at den grønne
revolution var på vej. Energiforbruget
i Danmark stiger
igen. Lysten til at forbruge og
bruge penge har aldrig været
større. ”Narrer vi os selv”,
spørger han. Berettiget. Det
er en fi n bog, der kan anbefales,
og den er som altid, når
Jørgen Steen Nielsen tager
pennen frem, solidt og spændende
skrevet (med et par
mindre smuttere). Men den
mangler kontrasten, kritikken.
Den er lidt snæver i kilderne.
Og den efterlader læseren
med en snigende tvivl
på, at den bevidste forbruger
og den etiske virksomhed
virkelig kan redde kloden.
Eller om vi spiser, drikker,
kører og forbruger os lige ind
i klimakatastrofen.
Christian Friis Bach er International
chef i Folkekirkens
Nødhjælp og oprindeligt uddannet
agronom fra Den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole.
Han er folketingskandidat
for Radikale Venstre i Egedal
Kredsen.
DEN DAG MIN FREMTID
FORSVANDT udkom i juni på
Tiderne Skifter og er en dybt
personlig og sviende beretning
om at blive gammel. Det er den
nu 60-årig provo og it-guru, Ole
Grünbaum, der har skrevet om
det uundgåelige dilemma, når
en ungdomsoprører bliver gammel.
For gammel, det bliver Ole
Grünbaum, og han hader det af et
godt hjerte. Ole Grünbaum tager
os igennem de forfærdende, pinefulde
og pinlige tanker, han gør
sig om sit livs mulige afslutning i
Danmark. Med vanlig sans for det
fortrængte i samfundet tager han
fat om problemets kerne og spørger:
Er der en kur imod alderdom,

OPTIMISMENS
PRÆSIDENT
Barack Obama: Mod til
at håbe – tanker om
generobringen af den
amerikanske drøm
Informations Forlag
Læst af Søren Højlund
Carlsen
NATTEN TIL DEN 4. juni
lykkedes det som bekendt for
Barack Obama at sikre sig
fattigdom, sygdom og død? Ole
Grünbaum kæmper åbenlyst med
både dæmoner og manglende indtægter
i fortællingen om sit eget
liv i 60-års alderen. Og ifølge anmelderne
er det både tankevækkende
og dybt underholdende.
nomineringen n
som den demokratiske
m præsidentkandidat.
d Mon ikke Obama havde
meget m svært ved at forestille
sig, s at han skulle nå så langt
på p så kort tid, da han i sine
første f år som senator skrev
sit s politiske manifest: ”The
Audacity A of Hope”. Bogen
udkom u i foråret på Informations
t Forlag med den danske
titel t ”Mod til at håbe” i en
fi n oversættelse af Niels Ivar
Larsen, L som dog har misset
en e lille detalje i titlen. For ret
beset betyder ”Audacity” vel
dristighed, og der er (stor)
forskel på at være dristig eller
modig. En nuance måske,
men ikke desto mindre en
vigtig nuance. For Obama’s
kampagne har netop været
dristig. Den har taget livtag
med hele det etablerede politiske
liv, og han har turdet
tale om forandring og sammenhold
på en helt ny og frisk
måde. Obama ER forandring
og positivitet, og derfor vandt
han – måske en lille huskekage
til os selv ved næste valg.
Det er en god bog Obama
har begået. Den er en rejse
gennem hans holdninger til
centrale spørgsmål i amerikansk
politik og en rejse gennem
hans første år som senator.
Obama krydrer således
sine refl ekterede og nuancerede
holdninger med personlige
beretninger og anekdoter
fra sin tid som parlamentsmedlem
i Illinois, fra sine
oplevelser som senator og fra
sit privatliv. Trods den store
– vel nærmest afgrundsdybe
– forskel på dansk og amerikansk
politik er der meget
at hente for den politisk interesserede
i ”Mod til at håbe”.
Ikke bare skriver Obama
bedre end de fl este politikere
– danske som amerikanske –
bogen er også, med sin optimisme
og positive budskab,
en opløftende oplevelse for
os – og vi bliver øjensynlig
fl ere og fl ere - der higer efter
forandring og en bedre verden.
Bogen taler for forandring
i politikken, i retorikken,
i tonen, i samarbejdet
og i målene. Det samme har
vi brug for herhjemme, der-
I GRÅDIGHEDENS TID er nu ude i fjerde
oplag på Informations Forlag. I grådighedens
tid er tidligere statsminister Poul
Nyrup Rasmussens opgør med udenlandske
kapitalfonde. Den nuværende europapolitiker
har redigeret bogen, der har bidrag
af John Monks, Lothar Kamp, William H.
Melody, Christen Amby og Mick McAteer.
Bogen udkom første gang midt i en periode,
hvor danske virksomhedsejere og detailkæder
stod i kø for at sælge deres virksomheder
til kapitalfonde. Det er især den høje
engangsgevinst, man kan opnå som hovedaktionær
eller daglig leder med en stor aktieoption,
der frister. Men hvordan ser regnestykket
for disse mange opkøb egentlig
ud for hele det danske samfund? Det har
Poul Nyrup Rasmussen forsøgt at beregne,
og resultatet er ikke kønt.
for er Obamas bog – og hans
budskaber – også relevante
for os. For det er ikke for
sent at ændre på den fastlåste
tilstand af apati, bitterhed og
polarisering, som efterhånden
ikke kun er forbeholdt
Washington, men som også
udspiller sig på Christiansborg
og rundt omkring i det
danske politiske landskab.
Bevares, bogen er sine steder
for meget, for fl oskelfuld og
for sentimental, men fl oskler
og naiv optimisme er da
langt at fortrække frem for
det modsatte. For ud af optimisme
vokser forandring, og
ud af forandring vokser nye
præsidenter.
59

60
det politiske værksted
RASMUS HELVEG PETERSEN
NY R-KANDIDAT
Den 39-årige kommunikationschef Rasmus Helveg Petersen, der er
søn af Niels Helveg Petersen, er blevet opstillet som ny folketingskandidat
i Holbæk-kredsen. Dermed vil han sikre sin slægts politiske
arvefølge og forsøge at træde i både farfars, fars og brors fodspor på
Christiansborg. Rasmus Helveg Petersen blev valgt uden modkandidater
og han afl øser tidligere folketingsmedlem Ole Glahn, der har
ønsket at trække sig som kandidat. (Se i øvrigt også Tæt På, red.)
HOVEDSTADENS RADIKALE FLYTTER
Radikale Venstre i København er fl yttet i nye lokaler. Tidligere holdt
Hovedstadens Radikale Venstre til på Ny Kongensgade, men fra den
1. juni residerer foreningen hos Vartov i Farvergade 27. Se mere på
www.radikale.dk/hovedstaden
SVAG OPBAKNING TIL
GENERALFORSAMLINGER
At det kan være svært at hive medlemmerne til huse, når det handler
om de organisatoriske generalforsamlinger ude i de radikale vælgerforeninger,
er vist ingen nyhed. Men nogle gange er det rigtig
svært. Som nu i Brøndby og i Århus, der i lighed med mange andre
lokalforeninger har afholdt generalforsamlinger her i foråret. I
Brøndby, der også dækker over Vallensbæk og Ishøj, dukkede der
kun fi re medlemmer op til generalforsamling ud af foreningens 30
medlemmer. Men det var da i det mindste en bedre procentfordeling
end i Århus, hvor der kun dukkede 18 medlemmer op til den lokale
vælgerforenings organisatoriske generalforsamling. Med Århus’
450 medlemmer kan de i Brøndby i det mindste trøste sig med, at
fremmødet til deres generalforsamling var forholdsmæssigt større
end i landets næststørste by. Se i øvrigt radikale.net for en debat om
inddragelse af medlemmerne.
RADIKALE CYKLER
I maj så et netværk for radikale cyklister lyset. Radikale
Cyklister vil skabe opmærksomhed om nødvendigheden
af bedre trafi ksikkerhed, bedre miljø
og bedre sundhed. Der skal være færre trafi kulykker,
fl ere cykelstier, bedre cykelparkering så fl ere
vælger cyklen, lyder det fra netværket. Men det
er ikke politik det hele. Radikale cyklister cykler
også for sjov, for at nyde naturen og for at komme
i form. Netværker opfordrer nu til tilmeldinger
på radikale.net. Man fi nder Radikale cyklister på
www.radikale.net/grupper/radikalecyklister
NICOLAJ HOLM GØR COMEBACK
Den tidligere radikale viceborgmester Nicolaj
Holm gør nu politisk comeback som folketingskandidat
i Frederikshavn. Nicolaj Holm oplevede ellers
et ufrivilligt farvel efter en voldsdom, der betød, at
valgbarhedsnævnet erklærede ham uværdig til at
fortsætte i Mariagerfjords byråd. Men en enstemmig
kredsbestyrelse i Frederikshavn indstillede i
april Nicolaj Holm som kredsens nye folketingskandidat
– en indstilling som vælgerforeningen
kvitterede for.
– Det var en træls episode med dommen, men vi betragter
det mest som en familiestrid, der udviklede sig
uheldigt. Sagen ændrer ikke ved, at vi ser Nicolaj som
en af fremtidens mænd i partiet, siger kredsformand
Hans Jørgen Nygaard til Nordjyske Stiftstidende.
Selv er Nicolaj Holm ydmyg over for sit comeback.
– Jeg scorede et enormt selvmål og blev taget af
banen. Nu får vælgerne mulighed for at sætte et
nyt hold. Og det er en ældre, mere ydmyg og mere
tænksom Nicolaj, du ser i dag. Men om jeg er værdig
eller ej, bør vælgerne alene afgøre, siger Nicolaj
Holm til Nordjyske Stiftstidende.

BAGLANDET
Her en oversigt over de radikale storkredse. Redaktionen hører
meget gerne fra kredsene, foreninger og enkeltpersoner med tip
og forslag til stof til disse sider. Det kan være et formandsskifte
i en kommuneforening, en ny kandidat eller andet relevant.
Send en mail til redaktion@radikale.dk
KØBENHAVN
Kontakt: Johan Stubbe Østergaard
Manøgade 1 2th • 2100 København Ø
tlf. 33 93 48 40 / 26 34 70 01
e-mail: johan@ostergaard.org
www.radikale.dk/hovedstaden
KØBENHAVNS OMEGN
Kontakt: Jens Karlo Jensen
Aldershvilevej 26 • 2880 Bagsværd
tlf. 57 61 33 82
e-mail: karloj@os.dk
www.radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds
NORDSJÆLLAND
Kontakt: Torben Tallerup
Ellehaven 54 • 2950 Vedbæk
tlf. 45 66 08 10
e-mail: tallerup@ofir.dk
BORNHOLM
Kontakt: Birger Nissen
Kodalsvejen 5 • Ibsker
3740 Svaneke • tlf. 21 73 12 86
e-mail: birger@nissen.mail.dk
SJÆLLAND
Kontakt: Bjarne Sommer
Den lille Gade 13
2680 Solrød Strand
tlf. 56 14 15 40
e-mail: ete@sol.dk
FYN
Kontakt: Jesper Olesen
Agnetevej 26 • 5000 Odense C
tlf. 65 91 10 71
e-mail: j.ole@webspeed.dk
www.fyns-radikale.dk
SYDJYLLAND
Kontakt: Per Kleis Bønnelycke
Møllegården 21 • 6340 Kruså
tlf. 74 67 67 67
e-mail: kleis@mail.dk
www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds
ØST- OG MIDTJYLLAND
Kontakt: Ejner Hviid Jensen
Sjællandsgade 116st • 8000 Århus C
tlf. 86 12 56 18
e-mail: ehj@stofanet.dk
www.radikaleaarhus.dk
GLADSAXE KREDSEN
EFTERLYSER KANDIDAT
det politiske værksted
Radikale Venstres
sekretariat holder
lukket i ugerne
28, 29, 30 og 31
VESTJYLLAND
Kontakt: Erika Lorentsen
Dalgasgade 53 • 7400 Herning
tlf. 20 99 91 82
e-mail: erikal@ofir.dk
Den 22. august kl. 15.00 er der økologisk
sommerstævne hos gårdejer Frode
Hjort Gregersen i Forum, Alslevvej
17 ved Esbjerg. Mød op til en eftermiddag
med økologi og politisk debat,
hvor landsformand Søren Bald holder
oplæg med emnet ”Hvem skal nu sendes
ad helvede til?”
NORDJYLLAND
Kontakt: Jørgen Harder
Elverhøj 34 • 9400 Nørresundby
tlf. 98 17 31 76
e-mail: jharder@stofanet.dk
www.radikale.dk/nordjylland
Gladsaxe-kredsen mangler en folketingskandidat og søger derfor nu en engageret
mand eller kvinde med et frisk bud på radikale mærkesager og interesse
i lokale politiske udfordringer i Gladsaxe. Ifølge vælgerforeningen kan man
forvente et engageret samarbejde med en velfungerende radikal kommuneforening.
Læs mere på www.radikale.dk/gladsaxe eller kontakt formand Jens Karlo
Jensen på tlf. 29 44 89 16 eller mail karloj@os.dk inden den 1. august 2008.
61

62
radikal ungdom
Vild med
den europæiske
dagsorden
Mette Lykke Nielsen, der er tidligere formand for Europaudvalget
i Radikal Ungdom, er nu blevet valgt til ledelsen
i European Liberal Youth, LYMEC. Radikal Politik
har mødt hende til en snak om kampagner, køer, medier
og manglende EU-debat i Danmark.
TEKST OG FOTO: Mads Brandsen
DET VAR MED SOMMERFUGLE i
maven, at Mette Lykke Nielsen i slutningen
af april steg ombord på fl yet til
Barcelona. Den catalonske hovedstad
dannede i år rammen om kongressen i
European Liberal Youth, LYMEC, der
er paraplyorganisationen for liberale
ungdomsorganisationer i Europa og
ungdomsorganisation for ELDR – det
europæiske liberale parti. Sommerfuglene
skyldtes at hun i år var at fi nde på listen
over opstillede til ledelsen. En hård
valgkamp var ovre, og nu måtte tiden
vise, om det havde båret frugt, og om
alliancerne – blandt andet med Venstres
Ungdom – rakte til en plads i LYMEC’s
bureau. Radikal Politik møder hende
tre uger senere, hvor intervallet mellem
pling-lyden fra mailen på mobiltelefonen
tydeligt fortæller, at det gik ganske
udmærket den søndag i Barcelona.
Langt de fl este delegerede skrev Nielsen
på stemmesedlen. Hun er nu bureaumedlem,
blandt andet med ansvar for
kampagnerne i organisationen med over
210.000 medlemmer. Det europæiske er
dog ikke helt nyt for hende. I gymnasietiden
på Randers Statsskole tilbage i
2000 meldte hun sig ind i Radikal Ungdom,
og allerede året efter var hun medlem
af Internationalt Udvalg. I 2003 blev
hun valgt til Europaudvalget, som hun
var formand for 2005-2007. Gennem
mange år var det hendes mål engang at
blive valgt til LYMEC’s bureau.
BLÅ FLAG MED STJERNER
Også studiet lugter lidt af det blå fl ag
med de gule stjerner. På Statskundskab
ved Aarhus Universitet er der næsten garanti
for at møde Mette Lykke Nielsen til
forelæsningerne i EU-relaterede fag. Sidste
år var hun i praktik i Mejeriforeningen
i Bruxelles, og studiejobbet er et vikariat
hos Radikale Venstre, hvor hun er politisk
konsulent indenfor EU-området. Det
er nærmest at underdrive at sige, at hun
brænder for et europæiske.
– Det er jo på det europæiske plan, at beslutningerne
træffes, og dermed kommer
EU til at betyde en masse for den enkelte
borger, siger Mette Lykke Nielsen, der ikke
lader sig skræmme synderligt af, at meget
af EU-stoffet er så kompliceret. Det gør
det bare ekstra spændende. Et eksempel er
EU’s ofte udskældte landbrugspolitik. Den
kommer i fokus i det kommende år. Næste
sommer er der valg til Europa-Parlamentet,
og her går LYMEC blandt meget andet til
valg på at afskaffe støtteordningerne: - EU
skal selvfølgelig ikke betale mere til en ko
end til en studerende.
CUT THE CRAP
Som kampagneansvarlig bliver det hendes
opgave at få dét budskab ud over
rampen. Sloganet lyder kækt ”Cut the
crap, scrap the CAP” (fork. For Common
Agricultural Policy; den fælles landbrugspolitik,
red.), og planerne omfatter
bl.a. en bustur i hele Europa. Europaparlamentsvalget
i juni 2009 betyder også,
at EU-debatten atter blusser op herhjemme.
Som indædt tilhænger af det europæiske
samarbejde ærgrer det hende meget,
at vi kun diskuterer EU, når vi skal
til stemmeurnerne. For at vende den udvikling,
må politikerne ændre stil:
– MF’erne burde give EU æren for
succeser, når æren faktisk er EU’s – i stedet
for at tage det til sig som var det deres
egen idé, lyder det kontante forslag.
Pressens dækning lader også meget
tilbage at ønske, mener hun.
– I morgen kommer der et vigtigt landbrugsudspil
fra vores egen kommissær
(Mariann Fischer Boel (V), red.) – og
det er ikke nævnt i nogen dansk avis. Det
er paradoksalt, at man har en kæmpe redaktion
på Christiansborg, men højst en
enkelt korrespondent i Bruxelles, når det
er i Bruxelles alle de store beslutninger
træffes. Apropos Bruxelles. Det er jo
også indimellem i Strasbourg, der holdes
møder. Hvad blev der mon af kampagnen
for ét parlament?
– Jeg tror ikke der kommer en løsning
lige nu, men det er rigtig skørt, at parlamentet
fl ytter frem og tilbage. Vi har i LYMEC

indsamlet underskrifter og sat fokus på sagen,
men desværre ser hverken Frankrig eller
Luxembourg ud til at ville droppe Strasbourg,
beklager Mette Lykke Nielsen.
Hvorvidt hun går efter en karriere som
europaparlamentariker, har hun ikke
helt afklaret. Men sikkert er det at det
kommer til at lugte af EU.
– Jeg vil arbejde med europæiske problemstillinger
og med at fl ytte dagsordner,
siger hun uden at blinke.
Den danske dagsorden har den sidste
lange tid været præget af en rejselysten
statsminister, som af fl ere spås til
at være kandidat til den kommende post
som fast formand for EU. Her er Mette
Lykke Nielsen meget klar i mælet.
– Jeg mener, at ELDR bør stille med én
kandidat, og hvis Fogh er den fælles kandidat,
så støtter jeg ham, fastslår hun.
Frem til 2010 er Mette Lykke Nielsen
medlem af LYMEC’s ledelse, og der venter
dermed masser af fl yture, møder, kongresser
og samtaler med europæiske unge.
Men det er ikke altid helt så fedt at præsentere
sig som ’danish’, fortæller hun.
– Danskerne elsker at sige, at vi
er åh, så tolerante, men når jeg
hører hvad europæiske unge
mener om os, nævner fl ere og
fl ere Dansk Folkeparti – og
det er ikke i samme sætning
som ordet tolerant.
RU FORMANDENS KLUMME
Man har ret
til at være
muslim
POUL NYRUP KALDTE DANSK FOLKEPARTI ikkestuerene
og fi k tæsk for det. Vi radikale har fået masser af
skæld ud, fordi vi har kaldt DF racister, antidemokratiske og
gået efter ultimativt at holde dem udenfor indfl ydelse. Begge
dele er vurderet til at være for meget, for DF er jo bare et
stille og roligt parti, der er lidt indvandrerskeptiske. Men det
er DF ikke bare. Muslimske kvinder er psykisk syge, islam
er en pest over Europa, og senest har Kristian Thulesen-Dahl
udråbt Dansk Folkeparti til at være et antimuslimsk parti.
Hizb-ut-Tahrir er selvfølgelig nogle klaphatte ligesom nynazisterne,
undertrykkelse af kvinder er til enhver tid dumt, og
overtrædelser af straffeloven skal selvfølgelig straffes. Demokrati
og overholdelse af loven er helt naturlige regler og
værdier i Danmark. Selvfølgelig. Men der er lysår til forskel
på at forlange, at muslimer – ligesom alle andre danskere –
skal følge lovene, og på at være imod muslimer som sådan.
Det er langt fra alle muslimer, der bryder loven, og ikke alle
muslimske kvinder med et tørklæde er imod demokrati og
ønsker sharia og kalifat. Når Dansk Folkeparti vil bekæmpe
muslimer og deres religion over en bred kam, begynder det
at ligne en ideologi, som vi troede var død og borte. Staten
og politikerne skal ikke bekæmpe bestemte holdninger og
religioner. I et demokrati har man ret til at tro, som man vil,
og mene som man vil – bare man ikke bryder loven. Det er
ikke lovbrud at være muslim. Det er ikke lovbrud at gå med
tørklæde. Det er til gengæld en rettighed, som
Dansk Folkeparti – hvis de vil være et stuerent
demokratisk parti, der værner om m
de danske frihedsværdier – ikke skal l
fratage befolkningen.
Andreas Steenberg,
Lansformand for
Radikal Ungdom
63

64
TÆT PÅ: RASMUS HELVEG PETERSEN
Rasmus Helveg Petersen,
der er bror til Morten og
søn af Niels, er nyvalgt folketingskandidat
i Holbæk.
Rasmus Helveg Petersen er
uddannet journalist og arbejder
nu som kommunikationschef
i Gigtforeningen
Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?
Det er vel ildhu. Det giver sig til udtryk ved, at jeg har svært ved at lade
være med at blande mig, så jeg tager en masse kampe. Det er særligt
på mit arbejde og ikke som privatperson. Det har den bagside, at det
giver en masse ansvar, for når jeg siger, at ”det kan jeg gøre bedre”,
så får jeg så også lov til selv at gøre det, og så har jeg pludselig travlt.
Og nogle gange må jeg så erkende, at jeg ikke kan gøre det så godt,
som jeg tror.
Hvilket karaktertræk hos dig selv er du mest ked af?
Jeg er meget udmærket tilfreds – eller rettere, jeg har accepteret mig
selv, så jeg forsøger ikke at lave om på mig selv. Hvis der er noget, jeg
er ked af, så er det, at jeg nok er for dårlig til at holde kontakt med vennerne
fra gamle dage.
Hvad er din foretrukne beskæftigelse?
Det er at lege med mine unger, læse bøger og se og spille fodbold. Men
hver ting til sin tid. At få børn sætter trumf på alt, og de har altid førsteprioritet.
Fodbold og litteratur er gamle fl ammer. Det er herligt, at der
lige nu er EM. Jeg har også lige læst bogen om Blekingegadebanden og
fortæller til alt og alle om den. Jeg læser i det hele taget mere og mere
biografi er og historiske romaner. Især gerne om 1. verdenskrig.
Hvilken af dine ejendele er du gladest for?
Det er mit hus.. Jeg er ikke ret knyttet til mine fysiske ting, men jeg
elsker mit hus, for det indeholder mit hjem og min familie. Jeg kommer
sjældent hjem uden at blive glad over at kigge på mit hjem. Jeg har boet
der i fi re år, og det er dejligt at komme hjem til. Det er et hvidmalet
murermesterhus fra 1910’erne og ligger i Grøndalsvænge, hvor hvert
lille hus har sit eget særpræg.
Hvilket talent kunne du bedst tænke dig at besidde?
Jeg kunne godt tænke mig at kunne spille godt fodbold. Det er en sportsgren,
jeg følger, men som jeg aldrig har kunnet deltage i på et ordentligt
niveau. Jeg er ikke teknisk god nok til at kunne deltage på et niveau,
som jeg synes er sjovt.
Hvad købte du sidste gang, hvor du bagefter tænkte
”Arh, behøvede jeg virkelig det her”?
Det må have været noget til børnene, for jeg køber aldrig noget til mig
selv, som jeg ikke virkelig har brug for. Jeg er typen, der har to par sko,
og når så det ene par er slidt op, så køber jeg et par til. Jeg driver min
kone til vanvid. Hun synes ikke, at jeg køber nok tøj.
Hvem ville du ønske var radikal?
Jeg ville ønske, at Anders Fogh Rasmussen var radikal, men det bliver
han aldrig. Den største tragedie i radikal historie har været Anders Fogh.
Han har været nøgleperson i at forandre Danmark i en retning, som er
alt andet end radikal. Det vil tage årevis at rette på det. Landet er blevet
småtskåret og indadvendt, og det er fl ot klaret af bare én mand.
Hvad skal du lave i morgen?
Jeg fyldte 40 år i går og i morgen skal jeg forberede min fødselsdagsfest,
hvor der kommer 60 gæster. Jeg skal blandt andet lave citronkager med
pistage og mandler.

Magasinet om politik
RÆSON 01/08 1/08 med artikle
artikler er af bl.a.:
Villy Søvndal, Søren Espersen, Morten
M
Messerschmidt, Anders Samuelsen, Uffe fe Ellemann- Ellemann-
Jensen, Mogens g Lykketoft, y Søren Pind, Martin Paldam, Pa aldam, Lykke y
Friis, Helle Lykke LLykke kke Nielsen, Nielsen, Bjørn B ørn Møller, Jørgen Jør Jørgen en Staun, Staun, Niels
Niels Bjerre-
Poulsen, Sten Rynning, ing, Peter Pete Peter Harmsen og Bent Jensen.
RÆSON udkommer på tryk to gange årligt og g løbende løbende på nettet.
Årsabonnement normalpris 349 kr., for medlemmer af Det Det Radikale Radikale V Venstre rabatpris
299 kr. (inklusiv porto, ekspedition og moms)
Tegn abonnement på: www.raeson.dk/radikale.html
Anmelderne om om RÆSON: Imponerende,
ambitiøst, seriøst, aktuelt, alsidigt,
indsigtsfuldt og indbydende.
RÆSON 3 udkommer Maj 2008.
foto: Lars Svankjær, 2007
design: 2Krogh AS
65

66
kaffe
Tilbage i midten
D
et er næsten tilbage til
barndommen for det tidligere
radikale byrådsmedlem
i Århus, Uffe
Elbæk, når han nu arbejder
som direktør for World Outgames
2009 – i hvert fald rent geografi sk. For
organisationen bag World Outgames
har til huse lige over for Vartov-bygningen
i Farvergade i København, hvor
Uffe Elbæk for 54 år siden blev døbt. Siden
har han foretaget sig fl ere ting end
de fl este. Mest markant og kendt er hans
tid som stifter og rektor for Kaospiloterne
i Århus, hvor han også blev radikalt
byrådsmedlem og kulturudvalgsformand.
Den titel blev dog sidste år skiftet
ud med et direktørskilt og nye udfordringer
som chef for de homoseksuelles
OL, World Outgames, der næste år bliver
den altoverskyggende kulturelle og
sportslige begivenhed i Danmark. Men
egentlig skulle Uffe Elbæk lige nu sidde
i sit elskede Berlin og tegne de store
internationale linjer som international
bestyrelsesformand for Kaospiloterne.
Sådan skulle det dog ikke gå; tilbuddet
om direktørstolen i World Outgames
2009 kom forbi, og for en mand, der
måske i forvejen
har svært ved at sige nej til en udfordring,
måtte det gå som det gik.
– Jeg sagde i første omgang nej, fordi
jeg havde set frem til en pause efter
25 år i frontlinjen. Jeg trængte til en tid
med overskuelighed, og med plads til
mere strategiske tanker og store linjer.
Men det endte med, at jeg i første omgang
indvilgede i at se på det, og kunne
jo så se, at det var et vigtigt projekt, der
simpelthen skulle blive til virkelighed,
fortæller Uffe Elbæk, der også ser World
Outgames som en politisk kamp for
et bedre omdømme for Danmark.
– World Outgames handler ikke kun
om sport. Det handler også om menneskerettigheder,
personlig frihed, udsyn
og tolerance. Og Danmark har i den grad
brug for, at der bliver sendt nogle nye
progressive internationale historier ud i
verden. Når jeg taler med folk i udlandet,
får jeg altid spørgsmålet om, hvad der
sker i Danmark. Verden hører kun om
tegningerne og optøjer på Nørrebro, og
mange spørger sig selv, hvad er der sket
med gode gamle tolerante Danmark?
Men den historie kunne en anden jo
fortælle?
– Ja, helt bestemt! Og jeg må også
indrømme, at jeg i starten var splittet.
TEKST: Søren Højlund Carlsen
FOTO: Peter Sørensen
Havde jeg nu taget det rigtige valg, da
vi droppede vores planer om at fl ytte til
Tyskland? Den tvivl mærkede min omverden
heldigvis ikke, og jeg gik til opgaven
med fynd og klem helt fra starten.
Men nu er der overhovedet ingen
tvivl mere. Nu brænder jeg virkelig for
det, for det er et fantastisk projekt med
et fantastisk potentiale.
Savner du politikken?
– Det’ ved gud jeg gør! Og jeg er stadig
radikal ind i hjertet – nu bare ikke folkevalgt.
Heldigvis har jeg fortsat mange
gode politiske kontakter og arbejder jo
også stadig i et politisk spændingsfelt,
bare nu som embedsmand med de styrker
og svagheder det giver. Men derfor
holder man jo ikke op med at være et
politisk menneske, og jeg følger meget
med i, hvad der foregår i mit eget parti,
og hvad der sker hjemme i Århus. Men
jeg savner da det lokalpolitiske arbejde,
det gør jeg. Men nu har jeg kastet alt mit
politiske engagement ind i det her projekt,
fordi jeg synes det repræsenterer
alt det, Danmark skal stå for.
Har din baggrund som lokalpolitiker
hjulpet dig i dit nye arbejde?
– Det er da en fordel, at jeg har været
kulturudvalgsformand og nu sidder på

“Mange spørger sig selv; hvad er der sket
med gode gamle tolerante Danmark?
den anden side af bordet. Det er mærkeligt
for mig at opleve, men et eller
andet sted, så er det godt, at jeg kender
de behov, lokalpolitikere har for at følge
med i et projekt, når det går godt og
ikke mindst, når det går dårligt. Som
politiker hader man jo for eksempel at
blive overrasket og læse noget i medierne,
man ikke vidste. Så jeg har stor
forståelse for, hvordan det er at sidde i
et politisk udvalg, og hvad de har brug
for af informationer, så de føler, at de
har hånd i hanke med et projekt, som
de støtter, siger Uffe Elbæk, der allerede
har været igennem de første mediestorme
med World Outgames. For
eksempel da han af et enkelt medie
fejlagtigt blev beskyldt for nepotisme
og misbrug af offentlige midler – en
historie, som dog hurtig forsvandt fra
mediebilledet igen.
– Alt, hvad vi gør, kan blive udlagt
negativt. For der er hele tiden kræfter,
der ikke kan forstå, hvorfor det her projekt
er vigtigt, og som derfor ønsker at
gøre livet surt for os. Vi har jo et stort
budget, der også indeholder offentlige
midler, derfor har vi stor bevågenhed
fra politikere og medier. Så vi skal hele
tiden tænke på, at der er modstand –
også i medierne, siger Uffe Elbæk, der
roser politikerne på rådhuset i København
for at støtte op om projektet, også
når der har været lidt blæsevejr.
– Det har været godt at opleve den opbakning
vi har, tilføjer Uffe Elbæk, som
– selv om det ikke blev til Berlin i denne
omgang – har oplevet meget jordnære
fordele ved at skifte Århus ud med København.
– Jeg er kommet tættere på familien,
både på min kære gamle mor og på
mine sønner, hvor den ene for nylig har
skænket mig mit første barnebarn. Det
er virkelig dejligt. □
KAFFE er Radikal Politiks interviewserie,
hvor redaktøren drikker en kop kaffe med
en radikal personlighed, der på den ene eller
anden måde har en historie at fortælle.
Denne gang mødte vi tidligere byrådsmedlem
Uffe Elbæk, der dog havde glemt kaffen.
Har du en god ide til, hvem redaktøren skal
give kaffe til næste gang, så send en mail
til redaktionen på redaktion@radikale.dk
Det tidligere radikale
byrådsmedlem i Århus,
Uffe Elbæk vendte sidste
år det politiske liv
ryggen. Han troede,
han skulle hygge sig i
Berlin, men så kom et
af de tilbud, man ikke
kan sige nej til. Så nu
er Uffe Elbæk tilbage
i midten af det politiske
søgelys. Nu som genstand
for opmærksomheden
som direktør for
World Outgames 2009.
67

Udgiveradresseret
magasinpost
ID 42158
Hjælp Radikal Ungdom!
RU søger nye medlemmer
Radikal Ungdom efterlyser nu nye medlemmer til
landets bedste politiske ungdomsorganisation.
Radikal Ungdoms mange aktiviteter bliver primært
fi nansieret af støtte, der er afhængig af
antallet af medlemmer. Derfor er det vigtigt, at
Radikal Ungdom har så mange medlemmer som
muligt.
Et ungradikalt medlemskab koster årligt 150 kr.
og alle mellem 12 og 30 år kan blive medlem. Er
du 25 år eller derunder, sparer du tilmed kontingentet
til Det Radikale Venstres landsforbund på
210 kr., dvs. du årligt sparer 60 kr. på et medlemskab
i Radikal Ungdom.
Er du over 30 år, kan du stadig hjælpe Radikal
Ungdom med medlemsfremgang. Hvis du har
børn, yngre søskende, niecer, nevøer eller bare
tilfældigvis kender nogle unge mennesker, der
kunne være interesserede, kan du støtte Radikal
Ungdom, hvis du får dem meldt ind. Samtidig
åbner du en ny verden for dem, fuld af spændende
politiske aktiviteter, engagement og sjove og
farverige kampagner.
Du kan melde dig ind eller få dine bekendte til at
melde sig ind via Radikal Ungdoms webshop på
www.radikalungdom.dk eller ved at overføre 150
kr. til Radikal Ungdoms konto i Danske Bank, reg.
nr.: 9543, kontonr.: 0259594.
Vi glæder os til at se dig i Radikal Ungdom!