29.07.2013 Views

- tidsskrift for vejr og klima

- tidsskrift for vejr og klima

- tidsskrift for vejr og klima

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Nr. 2 - 33. årgang Maj 2011 (127)<br />

- <strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>vejr</strong> <strong>og</strong> <strong>klima</strong>


VEJRET<br />

-<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>vejr</strong> <strong>og</strong> <strong>klima</strong><br />

Medlemsblad <strong>for</strong><br />

Dansk Meteorol<strong>og</strong>isk Selskab<br />

c/o Lise Lotte Sørensen,lls@dmu.dk<br />

Giro 7 352263, SWIFT-BIC: DABADKKK<br />

IBAN: DK45 3000 0007 3522 63<br />

Hjemmeside: www.dams.dk<br />

Formand:<br />

Eigil Kaas, Tlf. 46 73 10 43, kaas@gfy.ku.dk<br />

Næst<strong>for</strong>mand:<br />

Sven-Erik Gryning<br />

sven-erik.gryning@risoe.dk<br />

Sekretær/ekspedition:<br />

Lise Lotte Sørensen, lls@dmu.dk<br />

Kasserer:<br />

Ayoe Buus Hansen<br />

Sofus Francks Vænge 22 st tv., 2000 Frederiksberg<br />

Tlf. 25 85 39 42, ayoebuus@gmail.com<br />

Redaktion:<br />

John Cappelen, (Ansvarh.)<br />

Lyngbyvej 100, 2100 København Ø<br />

Tlf. 39 15 75 85, jc@dmi.dk<br />

Leif Rasmussen - Anders Gammel gaard - Jesper<br />

Eriksen - Thomas Mørk Madsen.<br />

Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på<br />

email: <strong>vejr</strong>et.redaktionen@gmail.com<br />

Foreningskontingent:<br />

A-medlemmer: 250 kr., B-medlemmer*: 230 kr.,<br />

C-medlemmer (studerende): 150 kr., D-medlemmer<br />

(institutioner): 255 kr.<br />

*ikke en mulighed <strong>for</strong> nyt medlemskab.<br />

Optagelse i <strong>for</strong>eningen sker ved henvendelse til<br />

Selskabet, att. kassereren.<br />

Korrespondance til Selskabet stiles til<br />

sekretæren, mens korrespondance til bladet<br />

stiles til redaktionen.<br />

Adresseændring meddeles til enten sekretær eller<br />

kasserer.<br />

Redaktionsstop <strong>for</strong> næste nr. : 15. juli 2011<br />

©Dansk Meteorol<strong>og</strong>isk Selskab.<br />

Det er tilladt at kopiere <strong>og</strong> uddrage fra VEJRET med<br />

korrekt kildeangivelse. Artikler <strong>og</strong> indlæg i VEJ-<br />

RET er udtryk <strong>for</strong> <strong>for</strong>fatternes mening <strong>og</strong> kan ikke<br />

betragtes som Selskabets mening, med mindre det<br />

udtrykkeligt fremgår.<br />

Tryk: Glumsø B<strong>og</strong>trykkeri A/S, 57 64 60 85<br />

ISSN 0106-5025<br />

Fra<br />

redaktøren<br />

Vejret 127 starter med et tilbageblik på de væsenligste<br />

<strong>vejr</strong>begivenheder i 2010. Herefter<br />

følger en dybdegående artikel om isvintre. Du<br />

får <strong>og</strong>så en hilsen fra istiden <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le historiske<br />

facts om Jorden set fra rummet. Desuden<br />

følges der op på Petermann gletscherens videre<br />

skæbne. Du kan <strong>og</strong>så læse om den kolde<br />

vinter 2010-2011 <strong>og</strong> om den latente varmes<br />

indflydelse på lavtryks uddybning, <strong>og</strong> sidst<br />

men ikke mindst referatet fra general<strong>for</strong>samlingen<br />

i 2011. God læselyst.<br />

Jesper Eriksen<br />

Indhold<br />

Vejret 2010 ...............................................................1<br />

Isvinteren, der blev væk i kulden ................. 20<br />

En hilsen fra istiden ............................................ 31<br />

Mennesket 50 år i Rummet ............................. 33<br />

Petermann gletscheren ................. ..................34<br />

Vinter<strong>vejr</strong>et 2010-2011 ..................................... 36<br />

Latent varmefrigørelses indvirkning på ekstratropisk<br />

cykl<strong>og</strong>enese ..................................... 40<br />

Referat af general<strong>for</strong>samlingen 2011 .......... 48<br />

Forsidebilledet<br />

April endte rekordvarm i Danmark, men på store dele<br />

af Grønland, havde kulden bidt sig fast. Billedet er et<br />

visuelt satellitbillede taget 26/4 kl. 15utc, overlagt<br />

<strong>vejr</strong>modellen DMI- HIRLAM´s bud på overfladelufttrykket<br />

<strong>og</strong> temperaturen i 500hPa (de blå tal). Lavtrykket<br />

mellem Hudsonstrædet <strong>og</strong> Kap Farvel ligger<br />

nord <strong>for</strong> polarfronten, hvilket normalt betyder at det<br />

dør langsomt ud. Men i timerne efter satellitbilledet<br />

er taget, faldt temperaturen i 500hPa-fladen over<br />

lavtrykket til omkring -40 grader. Havtemperaturen<br />

i området ligger på omkring 2 graders varme, <strong>og</strong><br />

grundet denne øgede instabilitet, blev lavtrykket uddybet<br />

til et regulært polart stormlavtryk.<br />

Bagsidebilledet<br />

Udsigten fra ISS, Den Internationale Rumstation,<br />

en dag i 2003. Vi bringer billedet <strong>for</strong> at fejre 50 året<br />

<strong>for</strong> det første menneske i Rummet. Pioneren var<br />

russeren Yurij Gagarin. Læs mere om rumalderen<br />

på side 33.


Hvordan var det nu det var?<br />

Vejret i 2010<br />

Af John Cappelen, DMI<br />

Denne artikel fokuserer på<br />

<strong>vejr</strong>et i 2010, både globalt<br />

<strong>og</strong> lokalt. Først kigges der på<br />

det danske Rigsfællesskab<br />

<strong>og</strong> dernæst ud i Verden.<br />

2010 blev i Danmark en<br />

del koldere end normalt<br />

med overskud af soltimer <strong>og</strong><br />

nedbør. I Tórshavn på Færøerne<br />

endte 2010 lige under<br />

det normale, hvad angår<br />

temperatur, <strong>og</strong> der var overskud<br />

af sol <strong>og</strong> underskud af<br />

nedbør. I Nuuk i Grønland<br />

blev 2010 rekordvarmt med<br />

et lille underskud af nedbør.<br />

Rekordvarmen <strong>og</strong>så i enkelte<br />

måneder <strong>og</strong> sæsoner var faktisk<br />

det generelle billede <strong>for</strong><br />

DMI’s observationssteder i<br />

Grønland, når undtages det<br />

nordøstlige Grønland.<br />

Kloden havde <strong>for</strong>tsat hedetur<br />

i 2010, <strong>og</strong> året blev<br />

usædvanligt varmt. Læs <strong>og</strong>så<br />

om kulde, nedbør, tørke,<br />

storme, ozon <strong>og</strong> is<strong>for</strong>hold<br />

ude i den store Verden med<br />

fokus på markante eller ekstreme<br />

<strong>vejr</strong><strong>for</strong>hold.<br />

Danmark 2010 – en del koldere<br />

end normalt<br />

Set som en helhed blev Danmarks<br />

årsmiddeltemperatur<br />

<strong>for</strong> 2010 opgjort til 7,0°C. Det<br />

er 0,7°C under normalgen-<br />

nemsnittet (7,7°C), beregnet<br />

over perioden 1961-90. Ikke<br />

siden 1996 har årets gennemsnitstemperatur<br />

været<br />

under normalen. Dengang<br />

blev den 6,8°C. Der har været<br />

mange varme år i de mellemliggende<br />

år, specielt de tre<br />

meget varme år 2006, 2007<br />

<strong>og</strong> 2008, der er de varmeste,<br />

vi overhovedet har registreret<br />

i Danmark. 2007 holder rekorden<br />

med 9,5°C. På en delt<br />

andenplads har vi så 2008 <strong>og</strong><br />

°C<br />

9.5<br />

9.0<br />

8.5<br />

8.0<br />

7.5<br />

7.0<br />

6.5<br />

6.0<br />

2006, som begge sluttede på<br />

9,4°C. Derefter følger 1990<br />

med 9,3°C. Det koldeste år<br />

var 1879 med 5,9°C. De landsdækkendetemperaturmålinger<br />

startede i 1874.<br />

December 2010 var meget<br />

tæt på kulderekorden <strong>for</strong><br />

gennemsnittet af døgnmiddeltemperatur<br />

med -3,9°C<br />

sammenlignet med rekorden<br />

fra december 1981 på<br />

-4,0°C. Det blev afgjort på<br />

målstregen med en mildning<br />

Danmarks årsmiddeltemperatur 1873-2010<br />

Korrigerede værdier<br />

5.5<br />

1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020<br />

År<br />

Figur 1. Danmarks årlige middeltemperatur siden 1873. Lige som <strong>for</strong><br />

den globale temperatur ser vi her en klar stigning i den årlige middeltemperatur.<br />

Et Gauss filter med filterbredde (standardafvigelse) 9 år er<br />

blevet brugt til at udregne den ”fede” blå udjævnede kurve. Et Gauss<br />

filter med standardafvigelse på 9 år kan sammenlignes med et 30-års<br />

glidende gennemsnit. Et gauss filter giver en mere jævn kurve end et<br />

løbende middel, da temperaturværdier fra midterårene i filtret får større<br />

vægt end temperaturværdier omkring. Filterværdier er <strong>og</strong>så beregnet<br />

<strong>for</strong> år i hver ende af rækken ud fra ensidige Gauss filtre. Det skal bemærkes,<br />

at værdier fra de sidste år i serien vil ændre sig, når serien er<br />

opdateres. Læs mere på: http://www.dmi.dk/dmi/tr11-04.pdf<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 1


omkring årsskiftet. Til gen- målt -25,6°C.<br />

Der blev registreret 1.669<br />

gæld endte gennemsnittet Den højeste temperatur solskinstimer over Danmark i<br />

af minimum- <strong>og</strong> maksimum- på 34,1°C blev målt ved Ham- 2010, hvilket er 174 timer eller<br />

temperaturerne <strong>for</strong> decemmer Odde på Bornholm den 12 % over normalen. Det solber<br />

2010 på hhv. -7,6°C <strong>og</strong> 11. juli. 34,1°C er den højeste rigeste år var 1947 med 1.878<br />

-1,2°C, hvilket er ny rekord, temperatur i Danmark siden timer, mens det solfattigste<br />

siden disse beregninger star- 1994. Det år nåede termome- var 1987 med 1.287 soltimer.<br />

tede landsdækkende i 1953. tret 34,3°C ved Klitmøller syd De landsdækkende soltime-<br />

Rekorden <strong>for</strong> gennemsnitlig <strong>for</strong> Hanstholm den 25. juli om målinger startede i 1920. Sol-<br />

minimumstemperatur<br />

Januar Meget kold med overskud af sol <strong>og</strong> underskud af nedbør.<br />

på eftermiddagen i en meget skinstimerne har siden 1980<br />

Februar Kold.<br />

-7,6°C deles med december varm, tør <strong>og</strong> solrig juli med udvist en markant stigende<br />

Marts Lidt over normal varme <strong>og</strong> mere sol, men mindre nedbør.<br />

1981.<br />

mange trope-døgn. 34,1°C tendens i Danmark.<br />

April Varm, solrig <strong>og</strong> <strong>for</strong>holdsvis tør. Påsken var skyet, perioder med regn, især i<br />

Otte måneder Jylland. var Op koldere til 13°C. Blæsende, er desuden mest det fra syd niende <strong>og</strong> øst. høje-<br />

end Maj normalt Kold - januar, med februar overskud af ste regn maksimum, <strong>og</strong> underskud målt af sol. i en Der juli blev ikke Seks registreret <strong>vejr</strong>rekorder i december<br />

<strong>og</strong> december sommerdage, 2010 end<strong>og</strong> hvor temperaturen måned. Den passerede liste 25°C. toppes af December 2010 blev rekord-<br />

meget Juni koldere Koldere end end normalt. normalt med juli overskud 1941, hvor af sol. der Årets blev første målt sommerdag solrig (temp. <strong>og</strong> den over næstkoldeste<br />

Marts, april, 25°C) juli <strong>og</strong> den august 28. Stort regn<strong>vejr</strong> 35,3°C. 7-8. østlige Danmark. Sankthans registreret, aften var tør med rekord i an-<br />

2010 var varmere svag vind, end ca. nor- 15-18°C<br />

tal frostdøgn. Der var tillige<br />

malt Juli – juli meget Overskud varm af (tabel varme, nedbør 2010 <strong>og</strong> <strong>og</strong>så sol. solrig Kraftigt med regn<strong>vejr</strong> et lille 12-13. rekorder, ledsaget af lyn hvad <strong>og</strong> angår gen-<br />

1). Med 2010<br />

torden.<br />

koldere<br />

Den 24-25.<br />

end<br />

våd<br />

overskud<br />

<strong>og</strong> kold weekend<br />

af nedbør<br />

på Bornholm. Flere<br />

nemsnitlige<br />

store regn<strong>vejr</strong><br />

minimum-<br />

28-30.<br />

<strong>og</strong><br />

August Meget våd <strong>og</strong> solfattig med overskud af varme. Kraftige regn<strong>vejr</strong> den 8. <strong>og</strong> 14.<br />

normalt er det en kendsger- Nedbørmæssigt fik landet i maksimumtemperaturer <strong>og</strong><br />

østlige Sjælland samt 17-18. på Bornholm, Fyn <strong>og</strong> Jylland. Blæse<strong>vejr</strong> den 23. med<br />

ning, at ud af hård de kuling seneste langs 23 den jyske<br />

gennemsnit<br />

vestkyst, end<strong>og</strong><br />

726 millimeter,<br />

op til stormstyrke<br />

største<br />

på en<br />

døgnnedbør.<br />

enkelt station<br />

Det blev<br />

år i Danmark, med har vindstød 20 været op til stærk hvilket storm er i den 14 sydvestlige millimeter del. eller landsdækkende hvid jul lige-<br />

varmere September end Normal normalt. med Siden overskud 2 af % sol. over Blæse<strong>vejr</strong> normalen. den 15., Specielt op til kuling som med i enkelte 2009, <strong>og</strong> vindstød det er første<br />

1870’erne er i kategorien temperaturen stærk storm. august blev våd. Det hidtil gang DMI har registeret to<br />

i Oktober Danmark steget Koldere end med normalt ca. med vådeste overskud år af var nedbør 1999, <strong>og</strong> sol. hvor Efterårets landsdækkende første frost natten hvide jule i<br />

1,5°C (figur 1). til den 12. Den 21. kom der sæsonens faldt 905 første millimeter sne. ned- træk.<br />

November Den laveste Kold temperatur<br />

november med overskud bør, mens af nedbør. det tørreste år var<br />

registreret December i Danmark Rekordsolrig i 2010 <strong>og</strong> næstkoldeste. 1974, hvor Rekorder, der blot hvad faldt angår 464 gennemsnitlig Ingen alvorlige minimum- storme<br />

blev -23,0°C målt<br />

<strong>og</strong> maksimumtemperaturer<br />

om morge- millimeter<br />

<strong>og</strong> største<br />

nedbør.<br />

døgnnedbør.<br />

De lands-<br />

Der var<br />

Der<br />

landsdækkende<br />

var ingen alvorlige storme<br />

hvid jul <strong>for</strong> andet år i træk. Snerig måned. På Bornholm lukkede snestorm øen<br />

nen den 22. december ved dækkende nedbørmålinger i Danmark i 2010, men det var<br />

trafikalt op til <strong>og</strong> i juledagene. Jule<strong>vejr</strong>et var mest klart <strong>og</strong> meget koldt, mellem -2<br />

Holbæk på Sjælland. <strong>og</strong> -10°C om Senest, dagen. Blæst startede fra nordnordøst. i 1874. Årsnedbø- ret blæsende den 23. august.<br />

DMI Tabel registrerede 2. Vejret 2010 en i Danmark lavere - måned ren i <strong>for</strong> Danmark måned - i er stikord. steget Rekorder om- er Der markeret blev registeret med rødt. hård ku-<br />

temperatur i Danmark, var kring 100 millimeter siden ling langs den jyske vestkyst,<br />

i marts 1987, hvor der blev 1870’erne.<br />

end<strong>og</strong> op til stormstyrke med<br />

Måned Gennemsnit°C maks.°C min.°C nedbør mm soltimer<br />

Januar -3,2 (0,0) 4,9 -18,0 29 (57) 62 (43)<br />

Februar -2,2 (0,0) 7,2 -16,5 41 (38) 52 (69)<br />

Marts 2,8 (2,1) 17,7 -19,1 33 (46) 127 (110)<br />

April 7,0 (5,7) 22,4 -4,5 27 (41) 198 (162)<br />

Maj 9,4 (10,8) 24,9 -3,1 64 (48) 189 (209)<br />

Juni 13,9 (14,3) 28,3 2,2 52 (55) 248 (209)<br />

Juli 18,7 (15,6) 34,1 5,6 69 (66) 247 (196)<br />

August 16,2 (15,7) 26,4 3,6 124 (67) 151 (186)<br />

September 12,6 (12,7) 22,2 0,1 73 (73) 146 (128)<br />

Oktober 8,7 (9,1) 20,1 -4,4 85 (76) 109 (87)<br />

November 2,9 (4,7) 13,5 -11,8 91 (79) 58 (54)<br />

December -3,9 (1,6) 7,6 -23,0 40 (66) 81 (43)<br />

Året 7,0 (7,7) 34,1 -23,0 726 (712) 1.669 (1.495)<br />

Tabel Tabel 1. 1. Landstal 2010. 2010. Røde Røde tal tal er er rekorder. Tal Tal i parentes i parentes er er normalen <strong>for</strong> <strong>for</strong> perioden perioden 1961-1990.<br />

1961-<br />

1990.<br />

side 2 • Vejret, 127, maj 2011


Januar Meget kold med overskud af sol <strong>og</strong> underskud af nedbør.<br />

Februar Kold.<br />

Marts Lidt over normal varme <strong>og</strong> mere sol, men mindre nedbør.<br />

April Varm, solrig <strong>og</strong> <strong>for</strong>holdsvis tør. Påsken var skyet, perioder med regn, især i<br />

Jylland. Op til 13°C. Blæsende, mest fra syd <strong>og</strong> øst.<br />

Maj Kold med overskud af regn <strong>og</strong> underskud af sol. Der blev ikke registreret<br />

sommerdage, hvor temperaturen passerede 25°C.<br />

Juni Koldere end normalt med overskud af sol. Årets første sommerdag (temp. over<br />

25°C) den 28. Stort regn<strong>vejr</strong> 7-8. østlige Danmark. Sankthans aften var tør med<br />

svag vind, ca. 15-18°C<br />

Juli Overskud af varme, nedbør <strong>og</strong> sol. Kraftigt regn<strong>vejr</strong> 12-13. ledsaget af lyn <strong>og</strong><br />

torden. Den 24-25. våd <strong>og</strong> kold weekend på Bornholm. Flere store regn<strong>vejr</strong> 28-30.<br />

August Meget våd <strong>og</strong> solfattig med overskud af varme. Kraftige regn<strong>vejr</strong> den 8. <strong>og</strong> 14.<br />

østlige Sjælland samt 17-18. på Bornholm, Fyn <strong>og</strong> Jylland. Blæse<strong>vejr</strong> den 23. med<br />

hård kuling langs den jyske vestkyst, end<strong>og</strong> op til stormstyrke på en enkelt station<br />

med vindstød op til stærk storm i den sydvestlige del.<br />

September Normal med overskud af sol. Blæse<strong>vejr</strong> den 15., op til kuling med enkelte vindstød<br />

i kategorien stærk storm.<br />

Oktober Koldere end normalt med overskud af nedbør <strong>og</strong> sol. Efterårets første frost natten<br />

til den 12. Den 21. kom sæsonens første sne.<br />

November Kold november med overskud af nedbør.<br />

December Rekordsolrig <strong>og</strong> næstkoldeste. Rekorder, hvad angår gennemsnitlig minimum<strong>og</strong><br />

maksimumtemperaturer <strong>og</strong> største døgnnedbør. Der var landsdækkende<br />

hvid jul <strong>for</strong> andet år i træk. Snerig måned. På Bornholm lukkede snestorm øen<br />

trafikalt op til <strong>og</strong> i juledagene. Jule<strong>vejr</strong>et var mest klart <strong>og</strong> meget koldt, mellem -2<br />

<strong>og</strong> -10°C om dagen. Blæst fra nordnordøst.<br />

Tabel 2. 2. Vejret 2010 2010 i Danmark i Danmark - måned - måned <strong>for</strong> måned <strong>for</strong> måned - i stikord. - i stikord. Rekorder Rekorder er markeret er markeret med rødt.<br />

med rødt.<br />

vindstød op til stærk storm i Kalender<strong>for</strong>året 2010 25°C. Langt de fleste, knap<br />

den sydvestlige del. Den 15. (marts, april <strong>og</strong> maj) var næ- 8 sommerdage, faldt i juli.<br />

september blev ligeledes sten normalt. Der blev ikke Flere spektakulære regn<strong>vejr</strong><br />

blæsende, op til kuling med registreret sommerdage, huskes fra sommeren 2010.<br />

enkelte vindstød i kategorien hvor temperaturen passe- De <strong>for</strong>ekom i alle tre sommer-<br />

stærk storm.<br />

rede 25°C.<br />

måneder, men specielt n<strong>og</strong>le<br />

Kalendersommeren 2010 kraftige regn<strong>vejr</strong> i august<br />

Årstiderne kort<br />

(juni, juli <strong>og</strong> august) blev lun skilte sig ud – et der ramte det<br />

Kalendervinteren 2009-2010 med overskud af regn <strong>og</strong> sol. østlige Sjælland 14. august,<br />

(december, januar <strong>og</strong> februar) Der blev indimellem både i <strong>og</strong> flere, der ramte først Born-<br />

blev meget kold med under- juni <strong>og</strong> juli 2010 skruet godt holm, dernæst Fyn <strong>og</strong> senere<br />

skud af nedbør <strong>og</strong> overskud op <strong>for</strong> varmen. Det udlø- Jylland 17-18. august – alle<br />

af sol. Dermed adskiller den ste i sidste del af juni lokale med oversvømmelser til<br />

sig radikalt fra de sidste varmebølger i det centrale følge.<br />

mange års vintre, der bort- Jylland samt meget lokalt Kalenderefteråret 2010<br />

set Tabel fra 1. vinteren Landstal 2010. 2002-2003 Røde tal er omkring rekorder. Holbæk, Tal i parentes <strong>og</strong> i juli er renormalen<br />

(september, <strong>for</strong> perioden oktober 1961- <strong>og</strong> no-<br />

alle 1990. gennemsnitlig har været gulære regionale varme- <strong>og</strong> vember) var koldere end nor-<br />

over 0 grader siden vinteren hedebølger samt tropedøgn. malt med overskud af både<br />

1995-1996, der var -2,3°C Sommeren 2010 havde 9,5 nedbør <strong>og</strong> sol.<br />

som helhed. Se <strong>og</strong>så tabel 2 sommerdage (normalt 6,8) Kalendervinteren 2010<strong>for</strong><br />

en karakteristik af de en- <strong>for</strong> landet som helhed, dvs. 2011 (december, januar, fekelte<br />

måneder.<br />

hvor temperaturen oversteg bruar) startede med en som<br />

Måned Gennemsnit°C maks.°C min.°C nedbør mm soltimer<br />

Januar -3,2 (0,0) 4,9 -18,0 29 (57) 62 (43)<br />

Februar -2,2 (0,0) 7,2 -16,5 41 (38) 52 (69)<br />

Marts 2,8 (2,1) 17,7 -19,1 33 (46) 127 (110)<br />

April 7,0 (5,7) 22,4 -4,5 27 (41) 198 (162)<br />

Maj 9,4 (10,8) 24,9 -3,1 64 (48) 189 (209)<br />

Juni 13,9 (14,3) 28,3 2,2 52 (55) 248 (209)<br />

Juli 18,7 (15,6) 34,1 5,6 69 (66) 247 (196)<br />

August 16,2 (15,7) 26,4 3,6 124 (67) 151 (186)<br />

September 12,6 (12,7) 22,2 0,1 73 (73) 146 (128)<br />

Oktober 8,7 (9,1) 20,1 -4,4 85 (76) 109 (87)<br />

November 2,9 (4,7) 13,5 -11,8 91 (79) 58 (54)<br />

December -3,9 (1,6) 7,6 -23,0 40 (66) 81 (43)<br />

Året 7,0 (7,7) 34,1 -23,0 726 (712) 1.669 (1.495)<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 3


helhed næstkoldeste <strong>og</strong> rekordsolrig<br />

december 2010.<br />

Der var underskud af nedbør,<br />

men rekord mht. største<br />

døgnnedbør i en december<br />

(74,6 millimeter). Gennemsnitstemperaturen<br />

<strong>for</strong> december<br />

2010 blev så lav som<br />

-3,9°C (rekord december 1981<br />

med -4,0°C), <strong>og</strong> soltimeantallet<br />

blev 81 timer. Vinterkulde<br />

med en del snefald dominerede<br />

hele måneden med en<br />

meget kortvarig mildning<br />

omkring en tredjedel henne i<br />

måneden <strong>og</strong> igen lige før årsskiftet.<br />

Antal frostdøgn blev<br />

30,7 døgn, hvilket er meget<br />

over normalen på 15 døgn<br />

<strong>og</strong> ny rekord. Det blev landsdækkende<br />

hvid jul i 2010 ligesom<br />

i 2009 <strong>og</strong> det er som<br />

nævnt første gang, DMI har<br />

registeret to landsdækkende<br />

hvide jule i træk.<br />

Ozonlaget over Danmark 2010<br />

Ozonlaget over Danmark var<br />

i perioden 1979-1993 (der eksisterer<br />

data fra 1979) udsat<br />

<strong>for</strong> en markant udtynding,<br />

som var karakteristisk <strong>for</strong> mellembreddegrader<br />

(se figur 2).<br />

I den periode var ozonlaget<br />

<strong>og</strong>så påvirket markant i 1-2<br />

år efter store vulkanudbrud<br />

(El Chichon 1982, Mt. Pinatubo<br />

1991). Siden midten af<br />

1990’erne er ozonlaget over<br />

Danmark imidlertid ikke ændret<br />

signifikant, men har varieret<br />

omkring en middelværdi<br />

på 327 DU (middelværdi <strong>for</strong><br />

1993-2009). Middelværdien<br />

<strong>for</strong> 2010 afviger n<strong>og</strong>et fra<br />

dette billede, da den er den<br />

højeste siden 1981, signifikant<br />

højere end middelværdien<br />

over årene 1993-2009,<br />

side 4 • Vejret, 127, maj 2011<br />

Figur 2. Ozonlaget over Danmark 1979-2010. I gennemsnit var ozonlagets<br />

tykkelse i 2010 over Danmark 348 DU, eller lidt over 1 % højere end<br />

gennemsnittet <strong>for</strong> årene 1979-1988 (343 DU). Middelværdien <strong>for</strong> 2010<br />

er den højeste siden 1981, signifikant højere end middelværdien over<br />

årene 1993-2009, <strong>og</strong> den største årlige middelværdi observeret af DMI<br />

(målinger fra før 1993 er satellitmålinger). Grafik: Paul Eriksen. DMI.<br />

Figur 3. Ozonlaget over København 2010. Ozonlagets tykkelse over<br />

Danmark svinger mellem 200 <strong>og</strong> 500 DU med en middelværdi på 350<br />

DU svarende til en tykkelse af ozonlaget på 3,5 mm, hvis det kunne ”flyttes”<br />

ned til jordoverfladen. Tykkelsen har en naturlig årlig gang, med de<br />

største ozonværdier i <strong>for</strong>året <strong>og</strong> de laveste i efteråret. Der kan optræde<br />

store dag-til-dag variationer, der skyldes <strong>vejr</strong>ets indflydelse. For eksempel<br />

er ozonlaget <strong>for</strong>holdsvis ”tyndt” i højtryks<strong>vejr</strong>, <strong>og</strong> <strong>for</strong>holdsvis ”tykt”<br />

i lavtryks<strong>vejr</strong>. Der er <strong>og</strong>så en langtidsvariation efter solplet-aktiviteten<br />

med en cyklus på ca. 11 år. Sort Kurve = DMI ozonmålinger i København<br />

i 2010. Grøn kurve = middelværdi af satellitmålinger i 10-års perioden<br />

1979-1988. Blå <strong>og</strong> rød kurve = hhv. middelværdi plus <strong>og</strong> minus én<br />

standardafvigelse fra middelværdien. Grafik: Paul Eriksen, DMI.


<strong>og</strong> den største årlige middelværdi<br />

observeret af DMI.<br />

Målinger fra før 1993 er satellitmålinger.<br />

Kurven viser store udsving<br />

alt efter temperaturen i den<br />

arktiske stratosfære i vinter/<br />

<strong>for</strong>år, hvor en <strong>for</strong>holdsvis høj<br />

temperatur i fx 1998, 1999<br />

<strong>og</strong> 2004 ikke gav anledning<br />

til synderlig ozonnedbrydning,<br />

mens en <strong>for</strong>holdsvis lav<br />

temperatur i fx 1995, 1996,<br />

1997 <strong>og</strong> 2000 gav markant<br />

ozonnedbrydning. Der er en<br />

generel <strong>for</strong>ventning til, at<br />

de næste 10-20 år vil vise en<br />

tendens til et tykkere ozonlag.<br />

Ozonlaget <strong>for</strong>ventes at<br />

være genoprettet omkring<br />

midten af dette århundrede<br />

som følge af Montreal-protokollens<br />

tiltag.<br />

Figur 3 viser ozonlagets<br />

tykkelse dag <strong>for</strong> dag over København<br />

<strong>for</strong> 2010. På grund<br />

af Danmarks ringe ge<strong>og</strong>rafiske<br />

udstrækning kan ozonlaget<br />

over København tages<br />

som mål <strong>for</strong> ozonlaget over<br />

Danmark som helhed. De naturlige<br />

variationer er størst i<br />

vinter- <strong>og</strong> <strong>for</strong>årsmånederne<br />

<strong>og</strong> mindst i efteråret.<br />

Solrigt, men ellers meget<br />

normalt år i Tórshavn på<br />

Færøerne<br />

I Tórshavn på Færøerne endte<br />

2010 temperaturmæssigt<br />

lige under normalen. Gennemsnitstemperaturen<br />

<strong>for</strong><br />

året som helhed blev på 6,3°C<br />

(normal 6,5°C). Ikke siden<br />

1999 har årsmiddeltemperaturen<br />

været under normalen.<br />

Dengang blev den 6,4°C. De<br />

mellemliggende år gemmer<br />

på hele 4 år i top 10. Det<br />

varmeste år er fra 2003 med<br />

7,7°C <strong>og</strong> det næstvarmeste år<br />

er 2009 med 7,6°C. Det koldeste<br />

år var 1892 med 4,9°C.<br />

Tórshavn’s officielt anerkendte<br />

temperaturmålinger<br />

går tilbage til 1890. Syv af året<br />

måneder i 2010 var varmere<br />

end normalt, mens fire var<br />

koldere. April var normal.<br />

Årets højeste temperatur<br />

16,2°C blev registreret den 4.<br />

august om eftermiddagen,<br />

mens årets laveste temperatur<br />

på -5,7°C blev registreret<br />

om dagen den 16. december.<br />

2010 slutter i øvrigt dekaden<br />

2001-2010, <strong>og</strong> temperaturtallene<br />

<strong>for</strong> Tórshavn viser,<br />

at denne dekade er den<br />

varmeste, siden målingerne<br />

startede.<br />

I 2010 faldt der 1.165 millimeter<br />

nedbør i Tórshavn.<br />

Det er 119 millimeter eller<br />

9 % under normalen, der er<br />

1.284 millimeter. Syv måneder<br />

var tørrere end normalt.<br />

De resterende måneder var<br />

alle vådere end normalt.<br />

Det blev et år med overskud<br />

af sol i Tórshavn, i alt 977<br />

soltimer (normal 840 timer).<br />

Alle måneder på nær de tre<br />

sommermåneder lå over normalen.<br />

De tre vintermåneder<br />

januar, februar <strong>og</strong> december<br />

blev rekordsolrige måneder.<br />

Rekordvarmt år i Grønland<br />

I Nuuk i Grønland blev 2010<br />

et rekordvarmt år. Årsmiddeltemperaturen<br />

blev på 2,6°C,<br />

hvilket er hele 4 grader varmere<br />

end normalt (normal<br />

-1,4°C). Samtlige måneder<br />

blev varmere end normalt.<br />

Maj, august, september, no-<br />

vember <strong>og</strong> december blev<br />

rekordvarme.<br />

Årets højeste temperatur<br />

på så højt som 22,8°C blev<br />

målt den 2. september om<br />

eftermiddagen. Det er den<br />

højeste temperatur målt i<br />

Nuuk i september måned siden<br />

de officielle anerkendte<br />

målinger startede i 1890. På<br />

samme tid blev der endda<br />

målt hele 24,9°C ved en station<br />

i Nuuk Lufthavn <strong>og</strong> det<br />

var ny grønlandsrekord <strong>for</strong><br />

en september måned. Årets<br />

laveste temperatur i Nuuk på<br />

-15,6°C blev registreret den 1.<br />

marts <strong>for</strong>middag.<br />

Rekordvarmen i Nuuk i<br />

2010 var slet ikke enestående,<br />

idet <strong>vejr</strong>et i 2010 som helhed<br />

var rekord-varmt næsten<br />

overalt i Grønland, hvor DMI<br />

har målinger. Undtagelsen<br />

var Nordøstgrønland. Hvad<br />

angår de grønlandske stationer,<br />

DMI regelmæssigt publicerer,<br />

<strong>og</strong> som grafisk er vist i<br />

kapitel 9, endte 2010 med følgende<br />

rekord årsmiddeltemperaturer<br />

(normal 1961-90):<br />

Pituffik -7,9°C (-11,1°C), Upernavik<br />

-3,1°C (-7,2°C), Ilulissat<br />

-0,1°C (-5,0°C), Nuuk 2,6°C<br />

(-1,4°C) <strong>og</strong> Narsarsuaq 5,4°C<br />

(0,9°C). Tasiilaq 1,1°C (-1,7°C)<br />

endte som den anden varmeste.<br />

Danmarkshavn -11,3°C<br />

(-12,3°C) <strong>og</strong> Ittoqqortoormiit<br />

-5,4°C (-7,5°C) som ikke er<br />

vist på graferne, begge i det<br />

nordøstlige Grønland, endte<br />

derimod et stykke vej fra rekorden.<br />

2010 slutter i øvrigt en<br />

dekade 2001-2010, <strong>og</strong> temperaturtallene<br />

<strong>for</strong> de oven<strong>for</strong><br />

nævnte stationer viser, at<br />

denne dekade er den varme-<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 5


and sea surface temperatures using The year 2010 began with an El Niño event<br />

a finite number of observation sites,<br />

the way estimates are interpo-<br />

well established in the Pacific Ocean. This<br />

d between<br />

ste<br />

those<br />

overalt,<br />

sites.<br />

siden målingerne<br />

Data from<br />

0.6<br />

ECMWF startede. Interim Reanalysis (ERA)<br />

0.4<br />

0.2<br />

Global temperatures in 2010<br />

Note: The analysis is based on three independent datasets, maintained<br />

cate that 2010 Nedbørsmængden ranks as the world’s i Nuuk<br />

0.6<br />

0.0<br />

–0.2 by the Hadley Centre of the Meteorol<strong>og</strong>ical Office, UK, and the Climatic<br />

nd warmest blev opgjort year, with til 732 the millimeter differ- Average global temperatures were estimated –0.4 Research Unit of the University of East Anglia (HadCRU) in the United<br />

to be 0.53°C ± 0.09°C above the 1961–1990 –0.6<br />

Kingdom, the National Climatic Data Center of the National Oceanic and<br />

e between mod it normalt and 2005 752 within millimeter, the annual average of 14°C. This makes 2010 Atmospheric 0 20 Administration 40 (NCDC–NOAA) 60 80 in 100 the United 120States,<br />

and<br />

0.4<br />

Rank<br />

tied <strong>for</strong> warmest year on record in records the Goddard Institute <strong>for</strong> Space Studies (GISS) operated by the National<br />

gin of uncertainty. dvs. 20 millimeter eller 3 %<br />

dating back to 1880. The 2010 nominal value Aeronautics and Space Administration (NASA) in the United States.<br />

under normalen. August var of +0.53°C ranks just ahead of those of 2005<br />

(+0.52°C) and 1998 (+0.51°C), although the<br />

decade meget 2001–2010 våd <strong>og</strong> was februar also sær- the 0.2 2010<br />

differences between the three years are not Major large-scale influences on the global<br />

2000–2009<br />

mest on record. deles tør. Temperatures I august kom over der statistically significant, due to uncertainties climate in 2010<br />

1990–1999<br />

mainly associated with sampling the Earth’s<br />

decade averaged 209 millimeter 0.46°C nedbør, above hvil- the<br />

1970–1989<br />

land and sea<br />

0.0<br />

surface temperatures using The year 2010 began with an El Niño event<br />

1950–1969<br />

ket gjorde den til den fjerde only a finite number of observation sites, well established in the Pacific Ocean. This<br />

–1990 mean, 0.21°C Figure warmer 1. Global ranked than<br />

1930–1949<br />

and the way estimates are interpo-<br />

vådeste august surface siden temperatures de of-<br />

1910–1929<br />

revious record decade lated between those sites. Data from<br />

<strong>for</strong> the warmest 1991–2000.<br />

1850–1909<br />

0.6<br />

ficielle anerkendte målinger the ECMWF Interim Reanalysis (ERA)<br />

0.4<br />

50 years. Inset shows<br />

0.2<br />

rn, 1991–2000 was warmer than –0.2<br />

indicate that 2010 ranks as the world’s 0.6<br />

0.0<br />

global ranked surface<br />

–0.2<br />

startede i 1890. I februar kom second warmest year, with the differ-<br />

–0.4<br />

ious decades, consistent temperatures from with 1880. a<br />

10 20 30 –0.6 40 50<br />

der kun 1,3 millimeter nedence<br />

between it and 2005 within the<br />

0 20 40 60 80 100 120<br />

The size of the bars<br />

0.4<br />

Rank<br />

-term warming trend.<br />

margin of uncertainty.<br />

Rank of hottest years to coldest<br />

indicates the 95 per<br />

bør, <strong>og</strong> det gjorde den til den<br />

cent confidence limits<br />

sjette tørreste februar siden The decade Figur 2001–2010 4. De 50 was varmeste also the globale 0.2temperaturanomalier<br />

ordnet i række-<br />

associated with each<br />

2010<br />

2000–2009<br />

year. Values are simple warmest følge. on record. Det lille Temperatures billede viser over samtlige år siden 1880. Størrelsen på søj-<br />

1990–1999<br />

de officielt anerkendte måthe<br />

decade averaged 0.46°C above the<br />

1970–1989<br />

area-weighted averages lerne indikerer usikkerheden <strong>for</strong> 0.0hvert<br />

år (95 % konfidensinterval). Det<br />

1950–1969<br />

<strong>for</strong> the whole year. 1961–1990 mean, 0.21°C warmer than<br />

1930–1949<br />

linger startede i 1890. er i øvrigt sådan, at pga. usikkerhederne 1910–1929 i bestemmelsen af den globale<br />

(Source: Met Office Hadley the previous record decade 1991–2000.<br />

1850–1909<br />

0.6<br />

Centre, UK, and Climatic In turn, temperatur, 1991–2000 was der warmer hovedsagligt than beror –0.2 på ”huller” i datadækningen, er det<br />

Research Unit, University of previous decades, consistent with a<br />

Årsrapport – Danmarks<br />

Met Office<br />

Klima<br />

Hadley ikke er Centre muligt statistisk and Climatic at skelne nøjagtigt Research 10 mellem 20Unit de 30 varmeste 40 år. 50<br />

East Anglia, United Kingdom) long-term warming trend.<br />

Rank of hottest years to coldest<br />

Kilde: Datasættet HadCRUT3 er fra Hadley Center, The Met Office <strong>og</strong><br />

2010 NOAA National Climatic Climatic Research Data Unit, Center University of East Anglia, begge UK.<br />

0.4 I “Danmarks Klima 2010 med<br />

Figure NASA 2. Annual global Goddard Institute <strong>for</strong> Space Studies<br />

tillæg af Tórshavn, average temperature Færøerne 0.6<br />

anomalies (relative to<br />

Met Office Hadley Centre and Climatic Research Unit<br />

<strong>og</strong> Nuuk, Grønland” kan der<br />

1961–1990) from 1850<br />

NOAA National Climatic Data Center<br />

0.2 læses om <strong>vejr</strong>ets to 2010 from the udvikling<br />

Hadley<br />

0.4<br />

NASA Goddard Institute <strong>for</strong> Space Studies<br />

Centre/CRU (HadCRUT3)<br />

henover året (black <strong>for</strong>skellige line and grey area, ste-<br />

representing mean and<br />

der i Danmark, i Tórshavn på<br />

95 per cent uncertainty<br />

Færøerne 0 <strong>og</strong> range), i Nuuk the NOAA på Grøn-<br />

National Climatic Data<br />

land. Rapporten, Center (red); der and the hedder<br />

DMI Teknisk NASA Rapport Goddard Institute 11-01<br />

– 0.2<br />

<strong>for</strong> Space Studies (blue)<br />

er tilgængelig (Source: på Met DMI’s Office Hadley Inter-<br />

0.2<br />

0<br />

– 0.2<br />

Centre, UK, and Climatic<br />

netsider (http://www.dmi.<br />

Research Unit, University of<br />

dk/dmi/tr11-01.pdf).<br />

East Anglia, United Kingdom)<br />

– 0.4<br />

– 0.4<br />

– 0.6<br />

2010 var bemærkelsesværdigt<br />

globalt set<br />

– 0.6<br />

Året 2010 var bemærkel-<br />

– 0.8<br />

1850 1900<br />

Year<br />

1950 2000<br />

sesværdigt, 2da<br />

den globale<br />

– 0.8 overfladetemperatur nåede<br />

rekordhøjder, værdier på<br />

Figur 5. De årlige temperaturanomalier (afvigelser) fra gennemsnittet<br />

1961-1990 fra alle tre institutioner HadCRU, NCDC <strong>og</strong> GISS. Data begynder<br />

i 1850 <strong>for</strong> HadCRU <strong>og</strong> i 1880 <strong>for</strong> NCDC <strong>og</strong> GISS. Det grå område<br />

samme 1850 niveau som i 1998 <strong>og</strong> 1900 repræsenterer usikkerheden 1950 i HadCRU data (95 % konfidensinterval). 2000<br />

Kilde: Met Office Hadley Centre, UK, and Climatic Research Unit, Uni-<br />

2005, <strong>og</strong> derved <strong>for</strong>tsætter<br />

Year<br />

versity of East Anglia, United Kingdom.<br />

den accelererende opvarmning,<br />

kloden har oplevet i<br />

løbet af de sidste 50 år. Året kant i visse regioner, i Nord- <strong>og</strong> omfattende <strong>klima</strong>ekstre-<br />

lukkede <strong>og</strong>så det varmeste afrika <strong>og</strong> Den Arabiske Halvø, mer målt i flere dele af verden<br />

årti der er målt. I dette årti Sydasien <strong>og</strong> Arktis.<br />

i 2010 med betydelige socio-<br />

var opvarmningen mest mar- Desuden blev mere udtalte økonomiske konsekvenser.<br />

Anomaly (°C) relative to 1961–1990<br />

side 6 • Vejret, 127, maj 2011<br />

Temperature difference (°C)<br />

from 1961–1990 average<br />

Anomaly (°C) relative to 1961–1990<br />

2010<br />

2005<br />

1998<br />

2003<br />

2002<br />

2009<br />

2006<br />

2007<br />

2004<br />

2001<br />

2008<br />

1997<br />

1995<br />

1999<br />

1990<br />

2000<br />

1991<br />

1988<br />

1987<br />

Temperature difference (°C)<br />

from 1961–1990 average<br />

1983<br />

1996<br />

1994<br />

1981<br />

1989<br />

1944<br />

1980<br />

1993<br />

1992<br />

1973<br />

1941<br />

1977<br />

1986<br />

1979<br />

1953<br />

1943<br />

1940<br />

1938<br />

1984<br />

1982<br />

1969<br />

1963<br />

1958<br />

1945<br />

1962<br />

1961<br />

1942<br />

1939<br />

1937<br />

1985<br />

1957<br />

2010<br />

2005<br />

1998<br />

2003<br />

2002<br />

2009<br />

2006<br />

2007<br />

2004<br />

2001<br />

2008<br />

1997<br />

1995<br />

1999<br />

1990<br />

2000<br />

1991<br />

1988<br />

1987<br />

1983<br />

1996<br />

1994<br />

1981<br />

1989<br />

1944<br />

1980<br />

1993<br />

1992<br />

1973<br />

1941<br />

1977<br />

1986<br />

1979<br />

1953<br />

1943<br />

1940<br />

1938<br />

1984<br />

1982<br />

1969<br />

1963<br />

1958<br />

1945<br />

1962<br />

1961<br />

1942<br />

1939<br />

1937<br />

1985<br />

1957


the<br />

iña<br />

me<br />

the<br />

the<br />

of<br />

se<br />

ern<br />

hly<br />

er,<br />

17.<br />

ilar<br />

ery<br />

as<br />

as<br />

lso<br />

the<br />

an<br />

iña<br />

lly<br />

O)<br />

n a<br />

onere<br />

ost<br />

rd.<br />

se<br />

nly<br />

2001–2010<br />

1991–2000<br />

14.25<br />

14.46<br />

Figure 3. Decadal global<br />

institutterne. Fx mangler der<br />

average målinger combined over dele af Afrika,<br />

1981–1990<br />

14.12<br />

land-ocean i Amazonas-området, surface i ørke-<br />

1971–1980<br />

13.95<br />

temperature ner <strong>og</strong> i Arktis (°C), samt Antarktis.<br />

1961–1970<br />

13.90<br />

combining Specielt three i Arktis global er der kun få<br />

1951–1960<br />

1941–1950<br />

1931–1940<br />

1921–1930<br />

1911–1920<br />

1901–1910<br />

1891–1900<br />

1881–1890<br />

13.75<br />

13.64<br />

13.60<br />

13.70<br />

13.70<br />

13.89<br />

13.92<br />

13.89<br />

Average 1961–1990<br />

temperature målestationer, datasets <strong>for</strong>di der er<br />

store områder, hvor der ikke<br />

(Source: Met Office Hadley<br />

er land. HadCRU vælger ikke<br />

Centre, at interpolere UK, and Climatic i regionerne<br />

Research uden Unit, data, University <strong>og</strong> GISS of fylder<br />

East disse Anglia, ”huller” United Kingdom) ud med observationer<br />

fra de nærmeste<br />

landstationer. NCDCs<br />

1850 1850 1900 1900 1950 1950 2000 fremgang er en mellemting<br />

Global temperature (°C)<br />

i <strong>for</strong>hold til HadCRU <strong>og</strong> GISS.<br />

Figur 6. Tiårs gennemsnit <strong>for</strong> globale årlige land-ocean temperaturer<br />

beregnet ud fra et kombineret datasæt fra a) Hadley Center, The Met<br />

Office <strong>og</strong> Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK <strong>og</strong><br />

slightly b) National less Climatic extreme Data Center than NOAA, those USA. (Kilde: recorded Met Office the Hadley<br />

previous Centre, England, winter. <strong>og</strong> Climatic The Research Antarctic Unit, Oscillation, University of East also Anglia,<br />

begge UK)<br />

known as the Southern Annular Mode, was in<br />

Alle tre metoder indeholder<br />

usikkerheder: Når HadCRU<br />

ikke <strong>for</strong>etager n<strong>og</strong>en <strong>for</strong>m<br />

<strong>for</strong> interpolering, antager de,<br />

at opvarmningen i Arktis er<br />

lige så stor som gennemsnit-<br />

positive Især var oversvømmelserne mode <strong>for</strong> most i of er, the trods year, minimale reaching <strong>for</strong>skelle,<br />

Pakistan <strong>og</strong> Australien samt enige om, at 2010 var meget<br />

its highest monthly values since 1989 in July<br />

den ekstremt varme sommer varmt. Og i det globale bil-<br />

and i Rusland August. blandt de mest belede betyder det ikke n<strong>og</strong>et,<br />

tet af, hvor der er stationer.<br />

Men satellitobservationer<br />

viser tydeligt, at opvarmningen<br />

der<strong>for</strong> undervurdemærkelsesværdige<strong>klima</strong>eks-<br />

at Danmark var koldt.<br />

res på grund af den meget<br />

tremer i løbet af året.<br />

Kombineret er den gen- voldsomme tilbagetrækning<br />

Regional temperatures<br />

Globalt set blev 2010<br />

nemsnitlige globale temperatur<br />

<strong>for</strong> 2010 blevet udreg-<br />

af arktisk havis de senere år.<br />

Modsat HadCRU overvurde-<br />

usædvanlig varm<br />

net til 0,53°C ± 0,09°C over<br />

For Kloden both havde the igen northern hedetur hemisphere det årlige and gennemsnit Africa, <strong>for</strong><br />

2010 i 2010, was <strong>og</strong> året the blev warmest usæd- year perioden on record. 1961-1990 It was (omrer<br />

GISS muligvis opvarmningen.<br />

At der kigges på alle tre<br />

analyser er der<strong>for</strong> ikke et tegn<br />

also vanligt the varmt. warmest Så langt er year alle on kring record 14°C). <strong>for</strong> Dette six gør sub2010<br />

på usikkerhed, men hjælper<br />

regions: enige. Det viser West tal fra Africa, de tre the til det Saharan/Arabian<br />

varmeste år i de sam-<br />

region,<br />

førende institutioner,<br />

the Mediterranean,<br />

som på lede<br />

South<br />

optegnelser,<br />

Asia, Central/<br />

der går til-<br />

en <strong>for</strong>skningsmæssig bagbage til 1880. 2010-værdien<br />

til at vurdere, hvor stor effekten<br />

af opvarmningen i<br />

de arktiske områder faktisk<br />

grund løbende indsamler 0,53°C rækker lige <strong>for</strong>an 2005 er. Årtiet 2001-2010 var det<br />

data om <strong>og</strong> beregner den (0,52°C) <strong>og</strong> 1998 (0,51°C), selv varmeste n<strong>og</strong>ensinde. I gen-<br />

globale temperaturudvik- om <strong>for</strong>skellene mellem de Figure nemsnit 4. Global var land temperaturerne<br />

ling. Det drejer sig om Hadley<br />

Centre/Climate Research<br />

Unit (HadCRU) ved Hadley<br />

Centre, Exeter <strong>og</strong> University<br />

of East Anglia i Storbritan-<br />

tre år ikke er statistisk signi- surface <strong>for</strong> årtiet and sea 0,46°C surface over 1961fikant.<br />

temperature<br />

1990 gennemsnittet.<br />

anomalies<br />

Det er<br />

Udregningen af den glo- 0,21°C varmere end den <strong>for</strong>-<br />

(°C) <strong>for</strong> 2010, relative to<br />

bale temperatur fra de tre rige varmeste årti 1991-2000.<br />

institutter er som sagt ikke 1961–1990 Til gengæld var 1991-2000 så<br />

nien, National Climatic Data helt ens. De meget små <strong>for</strong>- (Source: varmere Met Office end de Hadley <strong>for</strong>egående<br />

Center (NCDC) i Asheville, skelle på få hundrededele Centre, årtier, UK, and i overensstemmelse<br />

Climatic<br />

USA <strong>og</strong> NASA Goddard Institute<br />

<strong>for</strong> Space Studies (GISS)<br />

i New York, USA. De tre centre<br />

ºC skyldes først <strong>og</strong> frem- Research med Unit, den University langsigtede of opmest,<br />

at regioner uden data varmningstendens (se figur<br />

East Anglia, United Kingdom)<br />

håndteres <strong>for</strong>skelligt blandt 6).<br />

Decade<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 7


Alaska<br />

Third driest January since<br />

records began in 1918<br />

Eastern North Pacific<br />

hurricane season<br />

Below average activity<br />

8 storms, 3 hurricanes<br />

Lowest number of named storms<br />

and hurricanes since reliable<br />

records began in 1971; third<br />

lowest Accumulated Cyclone<br />

Energy (ACE) on record,<br />

behind 2007 and 1977<br />

Hurricane Celia (June)<br />

Maximum winds 260 km/h<br />

Second strongest June storm<br />

on record and second known<br />

Category 5 hurricane to<br />

develop during June<br />

El Niño–Southern Oscillation (ENSO)<br />

ENSO began 2010 in a warm phase (El Niño), transitioning<br />

to a cold phase (La Niña) by July 2010.<br />

Tropical cyclone category<br />

side 8 • Vejret, 127, maj 2011<br />

Canada<br />

Warmest year since national records began in 1948; warmest<br />

and driest winter (December 2009–February 2010), warmest<br />

spring (March–May), third warmest summer (June–August) and<br />

second warmest autumn (September–November) on record<br />

United States of America<br />

Coolest winter (December 2009–February 2010)<br />

since 1984/1985. Early in the year, a series of<br />

strong winter storms brought heavy snow and<br />

blizzard conditions to much of the country;<br />

several seasonal records were broken.<br />

Mexico<br />

Wettest July<br />

since 1941; driest<br />

October since 1948<br />

Tropical Storm Agatha (May)<br />

Maximum winds 75 km/h<br />

Brought heavy rains to parts of Central<br />

America; triggered floods and landslides;<br />

responsible <strong>for</strong> nearly 320 fatalities<br />

Peru<br />

Heavy rainfall caused floods<br />

and landslides, affecting nearly<br />

62 000 people (January).<br />

Hurricane, cyclone and typhoon are different terms <strong>for</strong><br />

the same weather phenomenon that is accompanied by<br />

torrential rain and maximum sustained wind speeds (near<br />

centre) exceeding 119 kilometres per hour. Such a weather<br />

phenomenon is referred to by the following name depending<br />

on the region:<br />

• Hurricane: Western North Atlantic, central and eastern<br />

North Pacific, Caribbean Sea and Gulf of Mexico;<br />

• Typhoon: Western North Pacific;<br />

• Cyclone: Bay of Bengal and Arabian Sea;<br />

• Severe tropical cyclone: Western South Pacific and<br />

South-East Indian Ocean;<br />

• Tropical cyclone: South-West Indian Ocean.<br />

Stor skala fænomeners<br />

indflydelse på det globale<br />

<strong>klima</strong> i 2010<br />

År 2010 begyndte med El<br />

Niño i Stillehavet. Denne<br />

klingede hurtigt af i de første<br />

måneder af året, <strong>og</strong> en hurtig<br />

overgang til La Niña var en<br />

4<br />

realitet. Denne var etableret<br />

i august. Ved udgangen af<br />

2010 bedømtes La Niña’en<br />

til at være den stærkeste siden<br />

midten af 1970’erne, <strong>og</strong><br />

Hurricane Alex (June)<br />

Maximum winds 175 km/h<br />

First June hurricane in the<br />

Atlantic basin since 1995;<br />

strongest June hurricane<br />

since 1966<br />

Caribbean<br />

Record drought in several Caribbean<br />

countries in late 2009 through early 2010<br />

South-West Asia and Greenland/Arctic Canada,<br />

with records broken by nearly a degree in<br />

some places. Below-average temperatures on<br />

land were limited in spatial extent, with the<br />

most significant areas covering western and<br />

central Siberia, northern and central Australia,<br />

parts of Northern Europe, the south-eastern<br />

United States, and an area centred on Beijing<br />

in north-eastern China.<br />

Coolest winter (December–February) since<br />

1962/1963; coolest year since 1986<br />

Cyclonic Depression Xynthia<br />

Hurricane <strong>for</strong>ce winds and heavy rain in<br />

parts of coastal western Europe (February);<br />

worst storm in the region since 1999<br />

Atlantic hurricane season<br />

Above average activity<br />

19 storms, 12 hurricanes<br />

Highest number of named<br />

storms and hurricanes since<br />

record-setting 2005 season<br />

Colombia<br />

Heavy rain triggered deadly floods and<br />

landslides, affecting nearly 2 million people<br />

and claiming 47 lives; heaviest rainfall since<br />

records began in 1969 (December)<br />

Brazil<br />

Worst drought in four decades in north<br />

and west Amazonia; Rio Negro dropped<br />

to its lowest level of 13.6 m since<br />

record-keeping began in 1902.<br />

Southern South America<br />

Frigid polar air affected parts of<br />

southern South America (July);<br />

minimum temperature of –1.5°C<br />

lowest reported in Buenos Aires in<br />

a decade; 8°C coolest temperature<br />

recorded in Lima in 46 years<br />

blandt de fem stærkeste i<br />

det sidste århundrede. Den<br />

atmosfæriske konsekvens<br />

var, at ”Southern Oscillation<br />

Index” nåede de højeste månedlige<br />

værdier siden 1973 i<br />

september <strong>og</strong> december, <strong>og</strong><br />

det højeste seks måneders<br />

gennemsnit siden 1917. El<br />

Niño til La Niña overgangen i<br />

2010 svarer til, hvad der skete<br />

i 1998, et andet meget varmt<br />

året, selvom El Niño var sva-<br />

Arctic Sea-ice Extent<br />

Third lowest extent on record during its melt season, behind 2007<br />

(lowest) and 2008 (second lowest); reached its fifth least sea-ice<br />

extent during its annual expansion since records began in 1979<br />

Brazil<br />

In Rio de Janiero, 279 mm<br />

of rain fell in a 24-hour<br />

period (4–5 April), the<br />

heaviest rainfall event<br />

recorded in 48 years.<br />

Norway<br />

Coolest year since 1985<br />

United Kingdom<br />

Coolest winter (December–February) since 1978/1979;<br />

coolest year since 1986; coolest December in 100 years<br />

Ireland<br />

Germany<br />

Coolest Decembe<br />

since 1969; fourth<br />

coolest Decembe<br />

since national<br />

records began<br />

in 1881<br />

France<br />

Heavy rain from storms in<br />

south-east (June), leading<br />

to worst floods since 1827<br />

Egypt and Israel<br />

Heavy rain led to<br />

worst floods in over<br />

a decade (January).<br />

Western Africa<br />

Parts of western Africa were<br />

hard hit by heavy rainfall<br />

(August), destroying<br />

thousands of homes<br />

and affecting nearly<br />

200 000 people.<br />

Global tropical cyclone activity<br />

Well below average activity<br />

67 storms<br />

34 hurricanes/typhoons/cyclones<br />

22 “major” hurricanes/typhoons/cyclones<br />

Ocean temperatures were below average in<br />

the eastern gere, Pacific, <strong>og</strong> La associated Niña stærkere with the devel- i<br />

opment 2010, of La end Niña, det but were var tilfældet above average i<br />

in most 1998. other regions. The tropical Atlantic<br />

was especially warm, with a large part of the<br />

Det østlige tropiske In-<br />

region experiencing its highest sea surface<br />

temperatures diske Ocean on record. var Sea <strong>og</strong>så surface sigtemperaturesnifikant in the region varmere surrounding end gen- Australia<br />

were also the highest on record.<br />

nemsnittet i løbet af andet<br />

halvår af 2010, i modsætning<br />

til den tidligere La Niña begivenhed<br />

i 2007/2008, hvor<br />

det generelt var koldere end<br />

gennemsnittet. Den Arktiske<br />

Oscillation (AO) <strong>og</strong> Den


Finland Finland<br />

Coolest Coolest year as year well as well winter as (December winter (December 2009–February 2009–February 2010) since 2010) 1987; since new 1987; new<br />

national national temperature temperature record set record on 29 set July on 29 (37.2°C), July (37.2°C), surpassing surpassing previous previous record record<br />

set in 1914 set in by 1914 1.3°C; by warmest 1.3°C; warmest decade decade (2001–2010) (2001–2010) since records since records began in began 1840s in 1840s<br />

Russian Russian Federation Federation<br />

High temperatures High temperatures in west in during west June during and June July; and highest July; highest temperature temperature ever recorded ever recorded<br />

(38.2°C) (38.2°C) in Moscow in Moscow (previous (previous record set record 91 years set 91 ago); years extreme ago); extreme warmth warmth<br />

exacerbated exacerbated drought drought conditions, conditions, resulting resulting in worst in drought worst drought since 1972; since 1972;<br />

June–August June–August warmest warmest such period such over period 130-year over 130-year historical historical record record Mongolia Mongolia<br />

Cooler than Cooler average than average temperatures temperatures during first during first<br />

Pakistan Pakistan<br />

four months four months of the year; of the January–April year; January–April average average<br />

r<br />

Heavy monsoon Heavy monsoon rainfall rainfall<br />

temperatures temperatures were 2–5°C were below 2–5°C average below average<br />

caused caused extreme extreme flooding flooding<br />

r<br />

Japan Japan<br />

across across parts of parts Pakistan of Pakistan<br />

Warmest Warmest summer summer (June–August) (June–August) since since<br />

(July); worst (July); floods worst floods<br />

China China<br />

national national records records began in began 1898 in 1898<br />

since 1929, since affecting 1929, affecting Warmest Warmest summer summer (June–August) (June–August)<br />

2.5 million 2.5 people million people since 1961; since record 1961; rainfall record during rainfall during<br />

Western Western North Pacific North Pacific<br />

Pakistan Pakistan<br />

August August in south-east, in south-east, causing causing rivers rivers Typhoon Typhoon Kompasu Kompasu (August) (August) typhoon typhoon season season<br />

New all-time New all-time temperature temperature record record to breach to breach their banks; their flooding banks; flooding worst worst<br />

Maximum Maximum winds 185 winds km/h 185 km/h Below average Below average activity activity<br />

of 53.5°C of 53.5°C <strong>for</strong> Pakistan <strong>for</strong> Pakistan recorded recorded in region in in region over a in decade over a decade<br />

Strongest Strongest typhoon typhoon to hit Seoul to hit Seoul 14 storms, 14 7 storms, typhoons 7 typhoons<br />

at Mohenjo at Mohenjo Daro on Daro 26 May; on 26 May; India<br />

in 15 years<br />

India<br />

in 15 years<br />

Bangladesh Bangladesh<br />

warmest warmest in Asia in since Asia 1942 since 1942 Warmest Warmest year year Driest monsoon Driest monsoon<br />

Typhoon Typhoon Megi (October) Megi (October)<br />

since national since national season season since 1994 since 1994<br />

Maximum Maximum winds 290 winds km/h 290 km/h<br />

records records began began<br />

Most powerful Most powerful tropical cyclone tropical cyclone in the world in the since world 2005 since 2005<br />

in 1901in<br />

1901<br />

and strongest and strongest in the Western in the Western North Pacific North since Pacific 1983 since 1983<br />

Tropical Tropical Cyclone Cyclone Phet (May) Phet (May)<br />

Tropical Tropical Cyclone Cyclone Giri (October) Giri (October)<br />

Maximum Maximum winds 230 winds km/h 230 km/h<br />

Maximum Maximum winds 250 winds km/h 250 km/h<br />

Second Second strongest strongest storm ever storm to ever develop to develop in the in the Most destructive Most destructive cyclone cyclone in terms in of terms wind and of wind storm and surge storm surge<br />

Arabian Arabian Sea after Sea Tropical after Tropical Cyclone Cyclone Guno in Guno in damage damage in 2010; in over 2010; 150 over fatalities 150 fatalities in Myanmar<br />

Guam<br />

in Myanmar<br />

Guam<br />

2007, causing 2007, causing major floods major and floods landslides and landslides<br />

Worst drought Worst drought since 1998 since 1998<br />

Tropical Tropical Cyclone Cyclone Laila (May) Laila (May)<br />

Sri Lanka<br />

during January–May<br />

Sri Lanka<br />

Maximum<br />

during January–May<br />

Maximum winds 120 winds km/h 120 km/h<br />

Monsoonal Monsoonal rains and rains rain and bands rain from bands from First May First storm May to storm affect to south-eastern affect south-eastern India in two India decades in two decades<br />

Tropical Tropical Cyclone Cyclone Laila led Laila to the led worst to the worst<br />

Kenya Kenya floods in floods 50 years in 50 (May). years Copious (May). Copious rain and rain floods Tropical<br />

and floods Tropical cyclones cyclones – Australian – Australian region region<br />

Weeks Tropical<br />

Weeks of heavy of heavy<br />

For the first time since reliable record-keeping<br />

Tropical Cyclone Cyclone Tomas Tomas (March)<br />

during December For the first time since reliable record-keeping<br />

(March)<br />

during December damaged damaged about 8 about 000 homes 8 000 homes<br />

rainfall Maximum<br />

rainfall triggered triggered<br />

began in began the 1960s, in the no 1960s, tropical no cyclones tropical cyclones were were<br />

Maximum winds 215 winds km/h<br />

and affected 215 km/h<br />

and affected more than more 350 than 000 350 people. 000 people.<br />

floods and<br />

Most intense<br />

floods and<br />

reported reported in the Australian in the Australian region during region February. during February. Most tropical intense cyclone tropical to cyclone make to make<br />

mudslides; mudslides; worst worst<br />

North North Indian Indian Ocean<br />

landfall in<br />

Ocean<br />

landfall Fiji since in Fiji Cyclone since Cyclone Bebe Bebe<br />

floods in floods more in more<br />

cyclone cyclone season<br />

in 1972<br />

season<br />

in 1972<br />

than a decade than a decade<br />

Above Above average average activity activity<br />

4 storms, 4 storms, 2 cyclones<br />

Australia<br />

2 cyclones<br />

Australia<br />

Wettest Wettest year since year 2000 since and 2000 third<br />

Tropical<br />

and third<br />

Tropical Cyclone Cyclone Ului (March) Ului (March)<br />

wettest wettest year since year records since records began in began 1900; in wettest<br />

Maximum<br />

1900; wettest<br />

Maximum winds 260 winds km/h 260 km/h<br />

South South Indian Indian Ocean Ocean<br />

Intensified from a tropical storm to an equivalent<br />

Tropical Tropical Storm Storm Hubert<br />

spring (September–November)<br />

Hubert<br />

spring (September–November)<br />

on record<br />

on<br />

across<br />

Intensified from a tropical storm to an equivalent<br />

record across<br />

cyclone cyclone season season Australia<br />

Australia<br />

as a whole;<br />

as a<br />

widespread<br />

whole; widespread<br />

floods across<br />

floods<br />

the<br />

Category<br />

across the<br />

Category<br />

5 hurricane<br />

5 hurricane<br />

within 24<br />

within<br />

hours,<br />

24<br />

tying<br />

hours, tying<br />

(March) (March)<br />

Below Below average average activity<br />

Hurricane<br />

activity<br />

Hurricane<br />

Wilma (Altantic)<br />

Wilma (Altantic)<br />

<strong>for</strong> the fastest<br />

<strong>for</strong> the fastest<br />

Maximum<br />

Maximum<br />

winds 65<br />

winds<br />

km/h<br />

north-east<br />

65 km/h 11 storms,<br />

north-east<br />

from weeks<br />

from<br />

of<br />

weeks<br />

heavy<br />

of<br />

rain<br />

heavy<br />

in December,<br />

rain in December,<br />

11 storms,<br />

5 cyclones<br />

intensification<br />

5 cyclones<br />

intensification<br />

of a tropical<br />

of a<br />

system<br />

tropical system<br />

Torrential<br />

Torrential<br />

rain and<br />

rain<br />

floods<br />

the worst<br />

and floods<br />

the<br />

in<br />

worst<br />

Queensland,<br />

in Queensland,<br />

where 16<br />

where<br />

fatalities<br />

16 fatalities<br />

were<br />

were<br />

caused<br />

caused<br />

10 fatalities;<br />

reported<br />

10 fatalities;<br />

reported<br />

and nearly<br />

and<br />

200<br />

nearly<br />

000<br />

200<br />

people<br />

000<br />

were<br />

people<br />

affected;<br />

were affected;<br />

38 000<br />

38<br />

people<br />

000 people<br />

were left<br />

most significant<br />

were left<br />

most significant<br />

floods since<br />

floods<br />

the<br />

since<br />

1970s<br />

the 1970s<br />

homeless.<br />

homeless.<br />

Tropical<br />

Tropical<br />

Cyclone<br />

Cyclone<br />

Edzani<br />

Edzani<br />

(January)<br />

(January)<br />

Maximum South<br />

Maximum<br />

winds 220<br />

winds<br />

km/h<br />

220 km/h<br />

South Pacific Pacific tropical tropical<br />

One of the four strongest cylones<br />

cyclone<br />

One of the four strongest cylones<br />

cyclone<br />

season<br />

season<br />

to <strong>for</strong>m during 2010<br />

Below average<br />

to <strong>for</strong>m during 2010<br />

Below average<br />

activity<br />

activity<br />

11 storms, 5 cyclones<br />

11 storms, 5 cyclones<br />

Antarctic Sea-ice Extent<br />

Antarctic Sea-ice Extent<br />

Eighth lowest sea-ice extent during its melt season; reached<br />

Eighth lowest sea-ice extent during its melt season; reached<br />

its third largest sea-ice extent (behind 2006 and 2007) during<br />

its third largest sea-ice extent (behind 2006 and 2007) during<br />

its annual expansion since records began in 1979.<br />

its annual expansion since records began in 1979.<br />

Africa and the Arabian Peninsula<br />

The Nordatlantiske year was exceptionally Oscillation warm in most of<br />

Africa (NAO) and var southern i en Asia, negativ as far fase east as the<br />

Indian subcontinent. Temperatures averaged<br />

over det Africa meste were af 1.29°C året, above specielt the long-term<br />

average, gennem breaking den nordlige the previous halvrecord<br />

by<br />

0.35°C. kugle Continental vinter 2009/2010, monthly der anomalies<br />

exceeded +1.5°C in each of the five months<br />

udviste den stærkeste ne-<br />

from December 2009 to April 2010, peaking<br />

gative sæsonbestemte AO/<br />

NAO n<strong>og</strong>ensinde registreret.<br />

Året sluttede <strong>og</strong>så i en stærkt<br />

negativ fase i slutningen af<br />

2010 med december 2010<br />

værdier kun lidt mindre ekstreme<br />

end i den <strong>for</strong>egående<br />

at +2.12°C in February; the previous largest<br />

monthly anomaly on record was +1.44°C in<br />

April 1998. All twelve months of 2010 were<br />

at least 0.7°C above normal. While temperatures<br />

were well above average throughout<br />

Africa, they were especially exceptional in<br />

the northern half of the continent (extending<br />

into the Arabian Peninsula), where the<br />

Saharan/Arabian region was 2.22°C above<br />

vinter. Den antarktiske Oscillation<br />

var i en positiv tilstand<br />

det meste af året <strong>og</strong> nåede i<br />

juli <strong>og</strong> august de højeste månedlige<br />

værdier siden 1989.<br />

Signifikante <strong>klima</strong>afvigelser <strong>og</strong><br />

episoder i 2010<br />

På kortet side 8-9 kan de mest<br />

signifikante <strong>klima</strong>-afvigelser<br />

<strong>og</strong> episoder i 2010 - set med<br />

globale briller - aflæses. Figuren<br />

er produceret af National<br />

Figure 5. Significant<br />

climate anomalies and<br />

events in 2010<br />

(Source: National Climatic<br />

Data Center, NOAA, United<br />

States)<br />

Climatic Data Center, NOAA,<br />

USA. Ifølge eksperterne er<br />

det meget sandsynligt, at<br />

frekvens <strong>og</strong> varighed af ekstremt<br />

<strong>vejr</strong> såsom hedebølger,<br />

tørke <strong>og</strong> oversvømmelser er<br />

på vej til at ændres på grund<br />

<strong>klima</strong>ændringer.<br />

Temperaturen set regionalt<br />

For både den nordlige halvkugle<br />

<strong>og</strong> Afrika var 2010 det<br />

varmeste år registreret. Det<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 9<br />

5


They returned to a strongly negative phase<br />

in late 2010 with December 2010 values only<br />

90N<br />

60N<br />

30N<br />

0<br />

30S<br />

60S<br />

var <strong>og</strong>så det varmeste år i<br />

seks mindre regioner: Vestafrika,<br />

Sahara/Arabiske region,<br />

Middelhavsområdet,<br />

Sydasien, Central/Sydvest<br />

Asien <strong>og</strong> Grønland/Arktisk<br />

Canada, med rekorder slået<br />

med næsten en grad n<strong>og</strong>le<br />

steder. Områder med temperaturer<br />

under gennemsnittet<br />

på landjorden var i undertal.<br />

Af dem kan nævnes det vestlige<br />

<strong>og</strong> centrale Sibirien, det<br />

nordlige <strong>og</strong> centrale Australien,<br />

dele af Nordeuropa, det<br />

sydøstlige USA samt et område<br />

centreret omkring Peking<br />

i nordøstlige Kina som<br />

de mest udtalte.<br />

Havtemperaturerne lå under<br />

gennemsnittet i det østlige<br />

Stillehav på grund af udviklingen<br />

af La Niña, men var<br />

over gennemsnittet de fleste<br />

andre steder. Det tropiske At-<br />

side 10 • Vejret, 127, maj 2011<br />

lanterhav var specielt varmt,<br />

<strong>og</strong> en stor del af denne region<br />

oplevede de højeste<br />

havoverfladetemperaturer<br />

n<strong>og</strong>ensinde registreret. Havoverfladetemperaturerne<br />

omkring Australien var <strong>og</strong>så<br />

de højeste registreret.<br />

Afrika <strong>og</strong> Den Arabiske Halvø<br />

2010 var usædvanlig varm i<br />

det meste af Afrika <strong>og</strong> Asien.<br />

Afrika som helhed havde<br />

gennemsnitstemperaturer<br />

på 1,29°C over langtidsnormalen,<br />

hvilket slår den tidligere<br />

rekord med 0,35°C.<br />

De månedlige anomalier <strong>for</strong><br />

Afrika (afvigelse fra middel)<br />

var alle over 1,5°C i hver af<br />

de fem måneder fra december<br />

2009 til april 2010 med<br />

et maksimum på 2,12°C i februar.<br />

Den <strong>for</strong>rige største månedlige<br />

anomali var 1,44°C i<br />

regions: West Africa, the Saharan/Arabian<br />

region, the Mediterranean, South Asia, Central/<br />

90S<br />

180 120W 60W 0 60E 120E 180<br />

–10 –5 –3 –1 –0.5 –0.2 0 0.2 0.5 1 3 5 10<br />

Figur 7. Globale overfladetemperatur-anomalier (ºC) i <strong>for</strong>hold til perioden 1961-90 <strong>for</strong> året 2010. Kilde:<br />

Datasættet HadCRUT3 fra Hadley Center, The Met Office <strong>og</strong> Climatic Research Unit, University of East<br />

Anglia, begge UK.<br />

april 1998. Samtidig var alle<br />

tolv måneder i 2010 mindst<br />

0,7°C over normalen.<br />

Mens temperaturerne<br />

var et godt stykke over gennemsnittet<br />

i hele Afrika, var<br />

de d<strong>og</strong> specielt usædvanlige<br />

i den nordlige halvdel<br />

af kontinentet, rækkende<br />

ind over den arabiske halvø.<br />

Sahara/ arabiske region var<br />

således 2,22°C over normal,<br />

hele 0,89°C over den tidligere<br />

rekord, <strong>og</strong> den største<br />

årlige anomali n<strong>og</strong>ensinde<br />

registreret <strong>for</strong> en mindre<br />

region uden<strong>for</strong> Arktis. Middelhavsområdet<br />

havde <strong>og</strong>så<br />

sit varmeste år registreret. I<br />

Tunesien tangerede 2010<br />

den tidligere rekord.<br />

Den senere tids opvarmning<br />

har været særlig udtalt<br />

i Afrika. Temperaturer <strong>for</strong><br />

årtiet 2001-2010 årti har i<br />

Figure<br />

surfac<br />

tempe<br />

(°C) fo<br />

1961–1<br />

(Source<br />

Centre,<br />

Researc<br />

East An


gennemsnit været 0,85°C<br />

over normalen. Det er 0,49°C<br />

varmere end n<strong>og</strong>en af de<br />

tidligere årtier, <strong>og</strong> de fem<br />

varmeste år <strong>for</strong> kontinentet<br />

har alle optrådt siden 2003.<br />

Østafrika, som aldrig havde<br />

haft et år så meget som 1°C<br />

over normalen før 2003, har<br />

nu haft det sådan otte år i<br />

træk siden!<br />

Asien <strong>og</strong> Stillehavsområdet<br />

De meget varme <strong>for</strong>hold i<br />

Afrika <strong>og</strong> Den Arabiske Halvø<br />

fandt man <strong>og</strong>så nordpå <strong>og</strong><br />

østpå ind i det sydlige <strong>og</strong> centrale<br />

Asien. I Indien <strong>og</strong> Tyrkiet<br />

blev 2010 det varmeste år registreret,<br />

ligesom i de sydlige<br />

<strong>og</strong> sydvestlige samt centrale<br />

asiatiske regioner.<br />

Længere mod syd havde<br />

Sydøstasien sit andet varmeste<br />

år registreret, efter 1998.<br />

Temperaturerne i området<br />

var mere end en grad over<br />

normalen i første halvdel af<br />

året, men vendte tilbage tættere<br />

på gennemsnittet senere<br />

på året, da El Niño’en, stærkt<br />

<strong>for</strong>bundet med høje temperaturer<br />

i regionen, skiftede til<br />

en stærk La Niña.<br />

De fleste dele af det nordlige<br />

<strong>og</strong> østlige Asien var varmere<br />

end gennemsnittet i<br />

2010, bortset fra dele af det<br />

vestlige <strong>og</strong> centrale Sibirien.<br />

Årlige temperaturer her var<br />

således <strong>for</strong> det meste normale,<br />

med en meget varm<br />

sommer, der delvist blev opvejet<br />

af nær gennemsnitlige<br />

<strong>for</strong>hold tidligt <strong>og</strong> sent på<br />

året.<br />

Sommeren 2010 var Asiens<br />

varmeste registreret, d<strong>og</strong><br />

kun meget lidt varmere end<br />

den tidligere rekord fra 1998.<br />

Kina, Japan <strong>og</strong> Rusland havde<br />

alle deres varmeste somre registreret,<br />

specielt var det meget<br />

varmt i den russiske del af<br />

Fjernøsten.<br />

Australien, der var påvirket<br />

af våde <strong>for</strong>hold gennem<br />

det meste af året, havde sit<br />

koldeste år siden 2001, med<br />

temperaturer under gennemsnittet<br />

i store dele af det<br />

centrale <strong>og</strong> østlige indland.<br />

De tropiske nordlige kystområder<br />

havde d<strong>og</strong> det varmeste<br />

år registreret. New Zealand<br />

havde sit femtevarmeste år<br />

registreret, <strong>og</strong> rekorder blev<br />

slået lokalt på den sydlige ø<br />

<strong>og</strong> omkring Auckland.<br />

Europa<br />

Året 2010 var karakteriseret<br />

af en bred vifte af <strong>for</strong>hold i<br />

Europa. Temperaturerne<br />

var under gennemsnittet i<br />

mange dele af det nordlige<br />

<strong>og</strong> vestlige Europa, hvor det<br />

ganske udbredt var det koldeste<br />

år siden i det mindste<br />

1996. Norge havde sit koldeste<br />

år siden 1985 <strong>og</strong> Storbritannien<br />

samt Irland siden<br />

1986, mens andre lande som<br />

Sverige, Finland, Holland,<br />

Tyskland, Frankrig, Danmark<br />

<strong>og</strong> Letland havde sit koldeste<br />

år siden 1996. I den anden<br />

ende af skalaen havde mange<br />

dele af det sydøstlige Europa<br />

årsmiddeltemperaturer på<br />

1-3°C over normalen. I Tyrkiet<br />

var 2010 det varmeste år<br />

registreret, <strong>og</strong> i Athen, Grækenland<br />

var det det varmeste<br />

år siden 1897. Det var <strong>og</strong>så<br />

et varmt år på de høje breddegrader<br />

i Nordatlanten. På<br />

Svalbard/Norge blev der re-<br />

gistreret 2,5°C over normalen<br />

<strong>og</strong> i Reykjavik på Island 1,6°C<br />

over normalen, det andet<br />

varmeste år registeret.<br />

Europa nord <strong>for</strong> Alperne<br />

var koldt både tidligt <strong>og</strong><br />

sent på året, med udbredt<br />

mangel på normale vestlige<br />

vindretninger i vinterperioderne<br />

(i <strong>for</strong>bindelse med<br />

den ekstreme negative fase<br />

af Den Nordatlantiske Oscillation<br />

NAO), så kold kontinental<br />

luft kunne dominere<br />

så langt som til kontinentets<br />

vestlige udkant. De mest<br />

usædvanlige <strong>for</strong>hold i vinteren<br />

2009/2010 optrådte i<br />

den vestligste del af Europa,<br />

hvor både Irland <strong>og</strong> Skotland<br />

oplevede deres koldeste vinter<br />

siden 1962/1963. Mange<br />

andre dele af det nordlige<br />

<strong>og</strong> centrale Europa havde<br />

deres koldeste vinter siden<br />

1978/1979, 1986/1987 eller<br />

1995/1996. Der var d<strong>og</strong> stadig<br />

et stykke ned til mange<br />

vintre i 1960’erne <strong>og</strong> tidligere.<br />

Mange af de samme områder<br />

oplevede sidst på året i december<br />

endda endnu større<br />

temperatur anomalier.<br />

Sommeren var usædvanlig<br />

varm over det meste af<br />

Europa <strong>og</strong> var den varmeste<br />

i gennemsnit registreret<br />

over kontinentet. Den tidligere<br />

rekord sat i 2003 blev<br />

slået med 0,62°C. De mest<br />

ekstreme <strong>for</strong>hold optrådte<br />

i det vestlige Rusland, men<br />

sommertemperaturerne var<br />

generelt over gennemsnittet<br />

på næsten hele kontinentet.<br />

Især juli var varm <strong>og</strong> sl<strong>og</strong> den<br />

tidligere kontinentale rekord<br />

med næsten en grad. Temperaturerne<br />

i denne måned var<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 11


ean<br />

nomalies<br />

all occurred The summer since was 2003. unusually East Africa, hot over which most<br />

had of never Europe had and a year was as much the hottest as 1°C on above record Australia, Further influenced south, by temperatures wet conditions were through relatively<br />

normal averaged prior to over 2003, the has continent, now reached breaking this the much close of the to year, average had through its coolest most year parts since of the<br />

threshold in eight successive years.<br />

2001, with temperatures below average<br />

°C<br />

< -7.0<br />

–6.9 – –6.5<br />

Asia and the Pacific<br />

°C<br />

–6.4 – –6.0<br />

–5.9 – –5.5<br />

The very < -7.0 warm –5.4 – conditions –5.0 in Africa and the<br />

through much of the central and eastern interior,<br />

although they were well above average<br />

near the tropical coast with some northern<br />

–6.9 – –6.5 –4.9 – –4.5<br />

Arabian –6.4 Peninsula – –6.0 –4.4 – –4.0extended<br />

northwards and<br />

–5.9 – –5.5 –3.9 – –3.5<br />

–5.4 – –5.0 –3.4 – –3.0<br />

eastwards –4.9 – –4.5into<br />

–2.9 aouthern – –2.5 and central Asia as<br />

–4.4 – –4.0 –2.4 – –2.0<br />

far east –3.9as<br />

– –3.5 the –1.9 Indian – –1.5 subcontinent. India and<br />

–3.4 – –3.0 –1.4 – –1.0<br />

–2.9 – –2.5<br />

Turkey –0.9 – –0.5<br />

–2.4 had – –2.0 their hottest years on record, as<br />

–0.5 – 0.0<br />

–1.9 – –1.5 0.0 – 0.5<br />

did the –1.4 broader – –1.0<br />

0.5 south – 1.0 and south-west/central<br />

–0.9 – –0.5<br />

1.1 – 1.5<br />

–0.5 – 0.0<br />

Asian regions. 1.6 – 2.0<br />

0.0 – 0.5<br />

2.1 – 2.5<br />

0.5 – 1.0<br />

2.6 – 3.0<br />

1.1 – 1.5<br />

3.1 – 3.5<br />

1.6 – 2.0<br />

2.1 – 2.5<br />

3.6 – 4.0<br />

Further south, 2.6 – 3.0<br />

4.1 South-East – 4.5 Asia had its sec-<br />

3.1 – 3.5<br />

4.6 – 5.0<br />

ond hottest 3.6 – 4.0 year 5.1 – 5.5on<br />

record, behind 1998.<br />

4.1 – 4.5 5.6 – 6.0<br />

Temperatures 4.6 – 5.0 6.1in<br />

– that 6.5 region were more than<br />

5.1 – 5.5 6.6 – 7.0<br />

5.6 – 6.0 7.1 – 7.5<br />

a degree 6.1 – above 6.5 7.6 – normal 8.0 in the first half of the<br />

6.6 – 7.0 8.1 – 8.5<br />

year but 7.1 returned – 7.5 8.6 – 9.0 closer to average later in the<br />

locations having their hottest year on record.<br />

New Zealand had its fifth-warmest year on<br />

record and records were set locally in the<br />

South Island and around Auckland.<br />

Europe<br />

The year saw a wide range of conditions in<br />

Europe. Temperatures were below average in<br />

many parts of northern and western Europe,<br />

where it was widely the coldest year since at<br />

least 1996. Norway had its coldest year since<br />

1985 and the United Kingdom and Ireland<br />

7.6 – 8.0 9.1 – 9.5<br />

8.1 – 8.5 9.6 – 10.0<br />

year as El Niño conditions, strongly associ-<br />

8.6 – 9.0 10.1 – 10.5<br />

9.1 – 9.5 10.6 – 11.0<br />

ated with 9.6 – 10.0 high 11.1 – temperatures 11.5<br />

in the region,<br />

their coldest since 1986, while other countries<br />

with annual mean temperatures below the<br />

10.1 – 10.5 11.6 – 12.0<br />

transitioned 10.6 – 11.0 to 12.1a<br />

– 12.5 strong La Niña.<br />

long-term average (most of them <strong>for</strong> the first<br />

11.1 – 11.5<br />

11.6 – 12.0<br />

12.1 – 12.5<br />

12.6 – 13.0<br />

13.0 – 13.5<br />

> 13.5<br />

(left)<br />

9–<br />

and (right)<br />

0<br />

egional<br />

°C °C<br />

urope)<br />

< –4<br />

–4<br />

–4 – –3<br />

e Centre<br />

–3<br />

–3 – –2<br />

–2<br />

itoring,<br />

–2 – –1<br />

–1<br />

erdienst,<br />

–1 – 0 0<br />

0 – 1 1<br />

< –4<br />

1 – 2 2 – 3<br />

3 – 4<br />

2 – 3<br />

> 4<br />

3 – 4<br />

> 4<br />

12.6 – 13.0<br />

13.0 – 13.5<br />

> 13.5<br />

– –3<br />

– –2<br />

– –1<br />

– 0<br />

– 1<br />

– 2<br />

Figur 8. Temperaturens afvigelse fra normal (1961-90) over Europa.<br />

Øverst: December 2009. Nederst December 2009 – februar 2010.<br />

Kilde: Deutscher Wetterdienst, Tyskland.<br />

mindst 1°C over normalen<br />

næsten overalt, undtagen<br />

i Storbritannien, Irland <strong>og</strong><br />

dele af Bulgarien.<br />

Nordamerika <strong>og</strong> Grønland<br />

Det var et usædvanligt varmt<br />

år i det nordlige Nordamerika,<br />

især i Arktis. Det var Canadas<br />

varmeste år registreret med<br />

temperaturer i gennemsnit<br />

3,0°C over 1961-1990 normalen.<br />

Både vinter <strong>og</strong> <strong>for</strong>år<br />

blev <strong>og</strong>så landets varmeste<br />

n<strong>og</strong>ensinde. De årlige anomalier<br />

blev +5°C omkring<br />

den nordlige del af Hudson<br />

Bay, <strong>og</strong> den årlige gennemsnitstemperatur<br />

på -4,3°C<br />

ved Iqaluit, på Baffin Island,<br />

side 12 • Vejret, 127, maj 2011<br />

var 2,3°C over den tidligere<br />

rekord. Det blev <strong>og</strong>så det<br />

varmeste år registreret ved<br />

de fleste grønlandske <strong>vejr</strong>stationer,<br />

undtagen i den<br />

nordøstlige del, med en årlig<br />

anomali på +4,9°C ved Ilulissat<br />

<strong>og</strong> +4,0°C ved Nuuk. For<br />

Grønland/Arktiske Canada<br />

som helhed, var temperaturer<br />

2,99°C over normalen, 0,75°C<br />

over den tidligere rekord. Årtiet<br />

2001-2010 har <strong>og</strong>så været<br />

særdeles varmt her med<br />

gennemsnitstemperaturer<br />

<strong>for</strong> årtiet 1,39°C over normalen,<br />

<strong>og</strong> 0,92°C varmere end<br />

den næstvarmeste årti.<br />

Længere mod syd var<br />

temperaturerne relativt tæt<br />

på gennemsnittet i de fleste<br />

dele af USA, bortset fra<br />

de nordlige randområder <strong>og</strong><br />

Mellemamerika. Det sydøstlige<br />

USA var koldere end gennemsnittet,<br />

hovedsagelig<br />

grundet usædvanligt koldt<br />

<strong>vejr</strong> om vinteren, hvor Florida<br />

oplevede den koldeste<br />

januar-marts periode registreret<br />

<strong>og</strong> <strong>og</strong>så den koldeste<br />

december 2010. USA som<br />

helhed havde sin koldeste<br />

vinter siden 1984/1985, <strong>og</strong><br />

de fleste sydlige områder 7 fra<br />

Texas <strong>og</strong> østpå havde en af<br />

deres 10 koldeste vintre registreret.<br />

De kolde tilstande var<br />

ledsaget af store snemængder<br />

<strong>og</strong> et usædvanligt omfattende<br />

snedække i n<strong>og</strong>le af de<br />

østlige byer. Herunder blev<br />

det til en sne rekordsæson i<br />

Washington, DC. Omvendt<br />

havde det meste af landet<br />

temperaturer over gennemsnittet<br />

i sommerperioden,<br />

som blev den fjerde varmeste<br />

registreret.<br />

Sydamerika<br />

Temperaturer i Sydamerika<br />

var <strong>for</strong> det meste over gennemsnittet<br />

i den nordlige del<br />

af kontinentet <strong>og</strong> tæt på gennemsnittet<br />

i syd. I det nordlige<br />

Sydamerika, hvor 2010<br />

temperaturerne kom på andenpladsen<br />

efter 1998, var<br />

den første halvdel af året meget<br />

varm, før temperaturerne<br />

sank til tættere på gennemsnittet<br />

fra juli <strong>og</strong> fremefter. I<br />

syd blev varme <strong>for</strong>hold tidligt<br />

<strong>og</strong> sent på året adskilt af en<br />

temmelig kold vinter/tidligt<br />

<strong>for</strong>år. Den nordlige halvdel af<br />

Argentina var meget varm i<br />

december.


Ekstrem hede <strong>og</strong> kulde<br />

Ekstraordinære hedebølger<br />

blev registreret i flere dele<br />

af Eurasien under den nordlige<br />

halvkugles sommer. Den<br />

mest ekstreme varme var<br />

centreret over det vestlige<br />

Rusland, med maksimumværdier<br />

strækkende sig fra<br />

begyndelsen af juli til midten<br />

af august, selv om temperaturerne<br />

<strong>og</strong>så var et godt<br />

stykke over gennemsnittet<br />

fra maj <strong>og</strong> fremefter. I Moskva<br />

var juli’s gennemsnitstemperatur<br />

7,6°C over normalen,<br />

hvilket gør den til byens varmeste<br />

måned overhovedet<br />

registreret med mere end 2°C<br />

over den næstvarmeste. Lignende<br />

anomalier <strong>for</strong>tsatte<br />

ind i august, indtil køligere<br />

<strong>for</strong>hold satte ind i de sidste<br />

10 dage af august. En ny rekordhøj<br />

temperatur i byen på<br />

38,2°C blev målt den 29. juli,<br />

<strong>og</strong> temperaturerne nåede<br />

30°C eller derover 33 dage i<br />

træk. Til sammenligning var<br />

der ikke én dag med temperaturer<br />

over 30°C i sommeren<br />

2009. Omkring 11.000<br />

dødsfald i løbet af sommeren<br />

blev tilskrevet den ekstreme<br />

varme i Moskva alene. N<strong>og</strong>le<br />

dele af det centrale Rusland<br />

havde gennemsnitlige sommeranomalier,<br />

der oversteg<br />

5°C. Varmen var ledsaget af<br />

ødelæggende skovbrande,<br />

mens alvorlig tørke, især i<br />

Volga-regionen, førte til en<br />

udbredt misvækst. Nærliggende<br />

lande blev <strong>og</strong>så berørt.<br />

Hviderusland <strong>og</strong> Finland<br />

registrerede deres højeste<br />

temperaturer n<strong>og</strong>ensinde,<br />

<strong>og</strong> en række <strong>vejr</strong>stationer i<br />

Serbien sl<strong>og</strong> rekord med det<br />

største antal nætter over 20°C<br />

registreret.<br />

Tidligere på året oplevede i<br />

det sydlige Asien en ekstraordinær<br />

varme før monsunsæsonen,<br />

der bl.a. gav en temperatur<br />

på 53,5°C ved Mohenjo<br />

Daro den 26. maj. Det var en<br />

national rekord <strong>for</strong> Pakistan<br />

<strong>og</strong> den højeste temperatur<br />

i Asien siden 1942. Ekstrem<br />

hede påvirkede til tider endvidere<br />

Nordafrika, Tyrkiet <strong>og</strong><br />

Den Arabiske Halvø i løbet<br />

af sommeren, med bemærkelsesværdigetemperaturmålinger,<br />

herunder 52,0°C<br />

ved Jeddah (Saudi Arabien),<br />

50,4°C i Doha, 47,7°C ved Taroudant<br />

(Marokko) <strong>og</strong> 46,7°C<br />

ved Mut (Tyrkiet).<br />

Store dele af det nordlige<br />

<strong>og</strong> vestlige Europa havde<br />

unormale kolde tilstande<br />

både tidligt <strong>og</strong> sent i 2010.<br />

Temperaturen faldt til -57,0°C<br />

ved Hoseda-Hard (Rusland)<br />

den 19. februar, den anden<br />

laveste temperatur registreret<br />

i Europa. Uden<strong>for</strong> Rusland<br />

blev den europæiske vinter<br />

2009/2010 mere karakteriseret<br />

som usædvanlig <strong>for</strong> den<br />

langvarige kuldeperiode<br />

frem <strong>for</strong> enkelte ekstreme<br />

begivenheder. For eksempel<br />

oplevede en række steder i<br />

det centrale Sverige deres<br />

længste periode n<strong>og</strong>ensinde<br />

med temperaturer uafbrudt<br />

under 0°C.<br />

Ekstrem kulde vendte tilbage<br />

til det nordlige <strong>og</strong> vestlige<br />

Europa i slutningen af<br />

november <strong>og</strong> <strong>for</strong>tsatte gennem<br />

det meste af december.<br />

Det var den anden koldeste<br />

december i mere end 350 års<br />

observationer i det centrale<br />

England. Månedsmiddeltemperaturer<br />

var så meget<br />

som 10°C under normal i dele<br />

af Norge <strong>og</strong> Sverige, <strong>og</strong> var<br />

mere end 5°C under det normale<br />

over store dele af Nordeuropa.<br />

Snefald <strong>for</strong>styrrede<br />

trafikken alvorligt ved en<br />

række lejligheder, endvidere<br />

kraftigt isslag i Moskva i sidste<br />

uge af december. Castlederg<br />

i Nordirland fik en rekord<br />

lav temperatur, -18,7°C den<br />

23. december, mens -23,0°C<br />

i Holbæk den 22. december<br />

var Danmarks laveste temperatur<br />

siden 1987.<br />

Den usædvanlige atmosfæriske<br />

cirkulation, som<br />

<strong>for</strong>årsagede ekstrem kulde<br />

i det nordlige Europa, gav<br />

samtidig usædvanligt meget<br />

varme i andre områder,<br />

navnlig det canadiske Arktis,<br />

Grønland <strong>og</strong> de sydøstligste<br />

dele af Europa. Ved n<strong>og</strong>le<br />

<strong>vejr</strong>stationer i det nordlige<br />

Canada var december’s middeltemperaturer<br />

så meget<br />

som 14°C over normalen.<br />

Temperaturen i Vladikavkaz,<br />

Rusland nåede 27,1°C den<br />

6. december, hvilket overgår<br />

den tidligere rekord <strong>for</strong> den<br />

højeste vintertemperatur i<br />

landet (målt i Sochi februar<br />

2010) med 3,3°C.<br />

Nedbør<br />

Ifølge en analyse fra det amerikanske<br />

National Climatic<br />

Data Center var den globale<br />

gennemsnitlige nedbør over<br />

landområder i 2010 den højeste<br />

registreret, 52 mm over<br />

1961-1990 gennemsnittet af<br />

1.033 mm. De <strong>for</strong>egående<br />

rekordår, 1956 <strong>og</strong> 2000, faldt<br />

<strong>og</strong>så sammen med en stærk<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 13


La Niña situation.<br />

Det var et meget vådt år<br />

i det meste af Østasien <strong>og</strong><br />

Australien. Australien havde<br />

sit andet vådeste år (52 %<br />

over 1961-1990 gennemsnitet),<br />

<strong>for</strong>bundet med den<br />

stærke La Niña (der var <strong>og</strong>så<br />

en stærk La Niña i rekordåret<br />

1974). Også over det meste<br />

af Indonesien, Japan <strong>og</strong> det<br />

sydøstlige Kina var nedbøren<br />

et godt stykke over gennemsnit.<br />

Det var <strong>og</strong>så vådt i Pakistan,<br />

som fik sin fjerde højeste<br />

monsunregn n<strong>og</strong>ensinde<br />

registreret, <strong>og</strong> i det vestlige<br />

Indien. Det samme gælder<br />

<strong>for</strong> store dele af Central- <strong>og</strong><br />

Sydøsteuropa <strong>og</strong> tilstødende<br />

områder i Asien, hvor visse<br />

90N<br />

60N<br />

30N<br />

0<br />

30S<br />

60S<br />

dele oplevede 50 % eller<br />

mere nedbør over normalen.<br />

Ungarn havde sit vådeste<br />

år siden 1901. En række andre<br />

steder var det <strong>og</strong>så det<br />

vådeste år, herunder Bursa<br />

(Tyrkiet), Novi Sad (Serbien)<br />

<strong>og</strong> flere <strong>vejr</strong>stationer i Moldavien.<br />

I modsætning til<br />

de sidste mange år var det<br />

<strong>og</strong>så vådt de fleste steder på<br />

Den iberiske Halvø. Portugal<br />

havde sit vådeste år i de sidste<br />

ti år (20 % over normal), mens<br />

nedbøren var mere end 50 %<br />

over normalen i dele af det<br />

sydvestlige Spanien.<br />

Nedbøren i 2010 blev over<br />

gennemsnittet over store<br />

dele af Vestafrika, herunder<br />

Sahel. Den var <strong>og</strong>så et godt<br />

stykke over gennemsnittet<br />

i dele af det nordvestlige<br />

Sydamerika <strong>og</strong> nærliggende<br />

områder, især i det nordlige<br />

<strong>og</strong> vestlige Columbia <strong>og</strong> det<br />

nordlige Venezuela. Cartagena,<br />

Columbia fik 2.485 mm<br />

(150 % over normalen) mellem<br />

maj <strong>og</strong> december, mens<br />

talrige andre steder i Columbia<br />

fik deres vådeste år registreret<br />

n<strong>og</strong>ensinde. Af andre<br />

områder, der var vådere end<br />

gennemsnittet, kan nævnes<br />

en stor del af den nordlige<br />

<strong>og</strong> vestlige USA, de canadiske<br />

prærier <strong>og</strong> det sydøstlige<br />

Brasilien.<br />

Der var n<strong>og</strong>et færre regioner,<br />

der oplevede tørre <strong>for</strong>hold<br />

i løbet af året som hel-<br />

90S<br />

180 120W 60W<br />

0 60E 120E 180<br />

–70 –50 –30 –10 10 30 50 70<br />

Figur 9. Globale årlige nedbøranomalier <strong>for</strong> landområder 2010 (1° grid værdier, afvigelser fra perioden 1951-<br />

2000 i millimeter pr. måned). Blå nuancer viser områder, der var vådere end normalt <strong>for</strong> året som helhed,<br />

mens<br />

normal<br />

de <strong>for</strong>skellige<br />

in parts of<br />

nuancer<br />

Norway<br />

fra gul<br />

and<br />

til<br />

Sweden,<br />

rød viser områder,<br />

and on<br />

der<br />

record,<br />

var mere<br />

52<br />

tørre<br />

mm<br />

end<br />

above<br />

normalt.<br />

the 1961–1990<br />

Gråt repræsenter<br />

aver-<br />

områder, hvor afvigelsen ligger mellem +/-10 mm pr. måned. Kilde: Clobal Precipitation Climatol<strong>og</strong>y Center,<br />

were more than 5°C below normal over large age of 1 033 mm. The previous highest years,<br />

Deutscher Wetterdienst, Tyskland.<br />

parts of northern Europe. Snowfalls badly 1956 and 2000, also coincided with strong La<br />

disrupted transport on a number of occasions, Niña events.<br />

side as did 14 freezing • Vejret, rain 127, in maj Moscow 2011in<br />

the last week<br />

of December. Castlederg set a record low <strong>for</strong> It was a very wet year over much of East<br />

Northern Ireland with −18.7°C on 23 December, Asia and Australia. Australia had its second-<br />

Figure<br />

precip<br />

<strong>for</strong> glo<br />

2010;<br />

rainga<br />

analys<br />

depar<br />

focusi<br />

base p<br />

(Sourc<br />

Climat<br />

Deutsc<br />

Germa


hed. N<strong>og</strong>le led d<strong>og</strong> af alvorlig<br />

tørke i dele af året. Regioner,<br />

der havde en årlig nedbør<br />

betydeligt under gennemsnittet<br />

i 2010, omfattede<br />

Nordvesteuropa, det meste<br />

af Argentina <strong>og</strong> Chile, mange<br />

øer i det centrale <strong>og</strong> østlige<br />

Stillehav <strong>og</strong> det sydvestlige<br />

hjørne af Australien.<br />

Figure 9. Rainfall (mm)<br />

over Pakistan <strong>for</strong> the<br />

Oversvømmelser i mange dele<br />

period 26–29 July 2010<br />

af verden<br />

(Source: Pakistan<br />

Meteorol<strong>og</strong>ical Department)<br />

Pakistan oplevede de værste<br />

oversvømmelser i landets historie<br />

som en følge af usædvanlig<br />

kraftig monsunregn.<br />

Begivenheden, der var hovedansvarlig<br />

<strong>for</strong> oversvømmelserne,<br />

indtraf 26-29. juli,<br />

da et fire-dages regnskyl samlet<br />

overskred 300 mm over<br />

et stort område i det nordlige<br />

Pakistan, centreret om<br />

Peshawar. Der var yderligere<br />

kraftig regn længere sydpå<br />

2-8. august, der gjorde oversvømmelser<br />

værre. Mere end<br />

1.500 menneskeliv gik tabt,<br />

<strong>og</strong> over 20 millioner mennesker<br />

blev <strong>for</strong>drevet, da store<br />

Figure 10. Australian<br />

dele af landets landbrugsjord<br />

rainfall deciles <strong>for</strong> the<br />

year 2010; deciles are<br />

blev oversvømmet. calculated relative Ud to fra<br />

the period 1900–2010,<br />

antallet af berørte personer<br />

based on gridded data.<br />

vurderede FN oversvømmel-<br />

(Source: Australian Bureau<br />

of Meteorol<strong>og</strong>y)<br />

sen som den største humanitære<br />

krise i nyere historie.<br />

Den samlede monsunregn<br />

i Pakistan var <strong>for</strong> øvrigt den<br />

fjerde vådeste registreret, <strong>og</strong><br />

den vådeste siden 1994.<br />

Sommerens nedbør var<br />

<strong>og</strong>så et godt stykke over<br />

gennemsnittet i det vestlige<br />

Indien <strong>og</strong> Kina, der oplevede<br />

sin mest markante monsunbetingede<br />

oversvømmelse<br />

10<br />

siden 1998, med det sydøstlige<br />

Kina <strong>og</strong> dele af det nord-<br />

østlige hårdest ramt. Denne<br />

oversvømmelse ramte <strong>og</strong>så<br />

den koreanske halvø. En<br />

række af disse oversvømmelser<br />

har ført til betydelige<br />

tab af menneskeliv, direkte<br />

såvel som gennem jordskred<br />

i Kina, der resulterede i mere<br />

end 1.700 døde eller savnede<br />

i Gansu-provinsen. Der var<br />

<strong>og</strong>så betydelige oversvømmelser<br />

senere på året, der<br />

ramte dele af Thailand <strong>og</strong><br />

Vietnam i oktober. På trods<br />

af alt dette var sæsonens<br />

monsunnedbør i gennemsnit<br />

over Indien kun 2 % over<br />

normal, <strong>og</strong> i det nordøstlige<br />

Indien <strong>og</strong> Bangladesh et<br />

godt stykke Precipitation under gennem-<br />

(mm)<br />

snittet – ja faktisk var det her<br />

0 10 25 50 75 100 150 200 250 300 >300<br />

den tørreste monsunsæson<br />

siden 1994.<br />

Der var talrige oversvømmelser<br />

i det østlige Australien<br />

i løbet af andet halvår af 2010<br />

som følge af konstant kraftig<br />

regn. De mest alvorlige oversvømmelser<br />

fandt sted i det<br />

centrale <strong>og</strong> sydlige Queens-<br />

while rainfall was more than 50 per cent above<br />

normal in parts of south-western Spain.<br />

Rainfall in 2010 was above average over large<br />

parts of West Africa, including the Sahel.<br />

It was also well above average in parts of<br />

north-western South America and nearby<br />

areas, especially in northern and western<br />

Colombia and northern Bolivarian Republic of<br />

Venezuela, with Cartagena receiving 2 485 mm<br />

(150 per cent above normal) between May<br />

land i den sidste uge af december,<br />

strækkende sig ind<br />

begyndelsen af 2011, med<br />

hundredvis af oversvømmede<br />

bygninger <strong>og</strong> alvorlige<br />

konsekvenser <strong>for</strong> landbrug,<br />

minedrift <strong>og</strong> transport. Områderne<br />

omkring Rockhampton,<br />

Emerald, Bundaberg <strong>og</strong><br />

Brisbane var blandt de hårdest<br />

ramte (se <strong>og</strong>så Vejret nr.<br />

126 side 18-27).<br />

Der var oversvømmelser<br />

ved flere lejligheder i<br />

løbet året i Central- <strong>og</strong> Sydøsteuropa.<br />

Centraleuropa<br />

havde store oversvømmelser<br />

i maj, især i det østlige<br />

Tyskland, Polen <strong>og</strong> Slovakiet.<br />

Oversvømmelserne i Rumænien,<br />

Ukraine <strong>og</strong> Moldova<br />

fandt sted i slutningen af juni,<br />

<strong>og</strong> Tyskland <strong>og</strong> Polen måtte<br />

holde <strong>for</strong> igen i august, hvor<br />

Tjekkiet <strong>og</strong>så blev ramt. I begyndelsen<br />

af december var<br />

der atter oversvømmelser i<br />

Sydøsteuropa efter omfattende<br />

regnskyl over 3 dage<br />

på 100-200 mm i Montene-<br />

and December, and numerous Colombian<br />

centres having their wettest year on record.<br />

Other significant regions that were wetter than<br />

average included much of the northern and<br />

western United States, the Canadian Prairies<br />

and south-east Brazil.<br />

There were fewer regions that experienced dry<br />

conditions over the year as a whole, although<br />

some suffered from severe drought <strong>for</strong> parts<br />

of the year. Regions that had annual rainfall<br />

significantly below average in 2010 included<br />

north-western Europe, most of Argentina and<br />

Chile, many islands in the central and eastern<br />

Pacific, and the south-west corner of Australia.<br />

Floods in many parts of the world<br />

Pakistan experienced the worst flooding<br />

in its history as a result of exceptionally<br />

heavy monsoon rains. The event principally<br />

respons ible <strong>for</strong> the floods occurred from 26 to<br />

29 July, when four-day rainfall totals exceeded<br />

300 mm over a large area of northern Pakistan<br />

centred on Peshawar. There were additional<br />

heavy rains further south from 2 to 8 August<br />

that rein<strong>for</strong>ced the flooding. More than 1 500 lives<br />

were lost, and over 20 million people were<br />

Rainfall decile ranges<br />

Highest on<br />

record<br />

Very much<br />

above average<br />

Above average<br />

Average<br />

Below average<br />

Very much<br />

below average<br />

Lowest on<br />

record<br />

Figur 10. Kort der viser, hvordan nedbørmængderne i 2010 i Australien<br />

var i <strong>for</strong>hold til gennemsnittet <strong>for</strong> perioden 1900-2010. Kilde: Australien<br />

Bureau of Meteorol<strong>og</strong>y.<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 15<br />

10<br />

8–9<br />

4–7<br />

2–3<br />

1


gro <strong>og</strong> Bosnien-Hercegovina<br />

i slutningen af november.<br />

Hårdest ramt var dele af Serbien<br />

nedstrøms. Der blev<br />

registreret rekorder i floden<br />

Drina.<br />

En våd sommermonsun<br />

sæson i det vestafrikanske<br />

Sahel blev ledsaget af oversvømmelser<br />

fra tid til anden,<br />

hvor Benin <strong>og</strong> Niger var de<br />

lande, der blev hårdest ramt.<br />

I Benin blev det den værste<br />

oversvømmelse registreret<br />

i <strong>for</strong>m af ødelæggelser, der<br />

medførte alvorlige tab <strong>for</strong><br />

landbruget <strong>og</strong> nedbrud af<br />

den offentlige service. Det<br />

på trods af, at nedbørsmængden<br />

i sig selv ikke var rekord.<br />

Betydelige oversvømmelser<br />

fandt <strong>og</strong>så sted i Kenya i de<br />

første måneder af 2010.<br />

Gentagne kraftige regnskyl<br />

i Columbia resulterede<br />

i vedvarende oversvømmelser,<br />

mest alvorlige i november<br />

<strong>og</strong> december. Situationen<br />

blev beskrevet som den<br />

mest alvorlige naturkatastrofe<br />

i landets historie, med<br />

over 300 dødsfald <strong>og</strong> alvorlige<br />

skader i landbruget, på<br />

bygninger <strong>og</strong> infrastruktur.<br />

Venezuela <strong>og</strong> Panama blev<br />

<strong>og</strong>så ramt. Panama kanalen<br />

blev lukket på grund af <strong>vejr</strong>et<br />

8-9. december <strong>for</strong> første<br />

gang i sin historie.<br />

Mere lokale kraftige oversvømmelser<br />

<strong>for</strong>årsagede<br />

omfattende skader <strong>og</strong> tab<br />

af menneskeliv mange andre<br />

steder, herunder Rio<br />

de Janeiro, Brasilien (april),<br />

Madeira (februar), Arkansas,<br />

USA (juni), det sydlige Frankrig<br />

(juni) <strong>og</strong> Casablanca, Marokko<br />

(november).<br />

side 16 • Vejret, 127, maj 2011<br />

Tørke i Amazonas <strong>og</strong> andre<br />

steder<br />

Dele af Amazonas blev hårdt<br />

ramt af tørke i andet halvår<br />

af 2010. En usædvanlig tør<br />

juli-september periode i det<br />

nordvestlige Brasilien resulterede<br />

i kraftigt reduceret<br />

vandføring i store dele af<br />

Amazonas opland. Rio Negro,<br />

en stor biflod til Amazonfloden,<br />

faldt til sit laveste<br />

niveau n<strong>og</strong>ensinde.<br />

Tidligere på året blev de<br />

østlige Caribiske øer hårdt<br />

ramt af tørke. Nedbøren i<br />

perioden fra oktober 2009<br />

til marts 2010 lå i de tørreste<br />

10 procent af det registrerede<br />

historiske materiale.<br />

De nordligste dele af Sydamerika’s<br />

fastland - hvoraf<br />

mange dele oplevede alvorlige<br />

oversvømmelser senere<br />

på året - var <strong>og</strong>så meget tør<br />

her først på året. Store dele af<br />

Venezuela oplevede den tørreste<br />

januar-marts periode<br />

i over 100 år. Samtidig blev<br />

Columbia <strong>og</strong> Guyana <strong>og</strong>så<br />

hårdt ramt.<br />

I Asien var der i dele af<br />

det sydvestlige Kina alvorlig<br />

tørke i slutningen af 2009 <strong>og</strong><br />

begyndelsen af 2010. Yunnan<br />

<strong>og</strong> Guizhou provinserne<br />

havde begge rekord i mindste<br />

nedbørmængde i løbet<br />

af perioden fra september<br />

2009 til medio marts 2010<br />

med totale mængder 30-80<br />

% under normalen. De tørre<br />

tilstande blev ledsaget af<br />

temperaturer over gennemsnittet<br />

<strong>og</strong> talrige skovbrande.<br />

Situationen blev først bedre<br />

med regnen, der kom i løbet<br />

af sommeren.<br />

Pakistan oplevede <strong>og</strong>så<br />

tørke i de første måneder af<br />

2010, før monsunen startede.<br />

Sommerregnen hjalp tillige<br />

på tørkelignende tilstande i<br />

dele af det vestlige Europa,<br />

hvor Storbritannien fik sin<br />

tørreste januar-juni periode<br />

siden 1929. De tørre <strong>for</strong>hold<br />

var særlig markante i kystområder,<br />

der normalt er udsat<br />

<strong>for</strong> kraftig nedbør via den<br />

vestlige strømning, fx det<br />

vestlige Norge, der havde sin<br />

tørreste vinter registreret.<br />

Andre dele af det sydlige<br />

Asien, herunder det nordøstlige<br />

Indien, Bangladesh <strong>og</strong><br />

dele af Thailand <strong>og</strong> Vietnam,<br />

var relativt tørre i monsunsæsonen,<br />

selv om Thailand<br />

<strong>og</strong> Vietnam derefter blev<br />

ramt af oversvømmelserne i<br />

oktober. I store dele af Australien<br />

var der udbredt regn<br />

over gennemsnittet, der rettede<br />

lidt op på den tørke, der<br />

har hersket i mange år. Den<br />

sydvestlige del var d<strong>og</strong> en<br />

markant undtagelse, da man<br />

her oplevede det tørreste år<br />

registreret (se figur 10).<br />

Tørkelignede tilstande sås<br />

i årets sidste halvdel i dele<br />

af Østafrika, især i de ækvatoriale<br />

områder af Kenya <strong>og</strong><br />

Tanzania. En række steder i<br />

regionen modt<strong>og</strong> mindre<br />

end halvdelen af deres sædvanlige<br />

nedbør i septemberdecember<br />

perioden. Dette<br />

gav problemer <strong>for</strong> landbruget<br />

<strong>og</strong> vand<strong>for</strong>syningen i<br />

regionen. Tørt var det <strong>og</strong>så<br />

sent på året i n<strong>og</strong>le meget<br />

vigtige afgrødegivende regioner<br />

i det østlige Kina, hvor<br />

oktober-januar regnen i seks<br />

provinser syd <strong>for</strong> Beijing var<br />

den næstlaveste siden 1961.


Endelig var oktober-december<br />

regnen i River Plate regionen<br />

i Argentina <strong>og</strong> Uruguay<br />

mere end 50 % under det<br />

normale.<br />

Tropiske cykloner<br />

Den globale tropiske cyklonaktivitet<br />

i 2010 var den<br />

laveste registreret i den moderne<br />

satellit æra (fra 1970 til<br />

i dag). I alt 67 storme opstod,<br />

hvoraf 34 nåede orkan/tyfon<br />

intensitet (vedvarende vind<br />

på 120 km/t eller derover).<br />

Den tidligere rekord var 68<br />

observeret i 1976 <strong>og</strong> 1977.<br />

De 67 observerede i 2010 er<br />

21 procent under 1970-2009<br />

gennemsnittet på 85. De 34<br />

orkaner/tyfoner er <strong>og</strong>så et<br />

godt stykke under gennemsnittet<br />

på 44.<br />

Nordatlanten var det eneste<br />

bassin med over normal<br />

aktivitet. Det var en usædvanlig<br />

rolig sæson i både det<br />

nordvestlige <strong>og</strong> nordøstlige<br />

Stillehav. I alt 14 storme (7<br />

tyfoner) i det nordvestlige<br />

Stillehav var det laveste registrerede<br />

i satellit æraen, mens<br />

det nordøstlige Stillehav (8<br />

storme, 3 orkaner) tangerede<br />

bundrekorden. I begge<br />

tilfælde var antallet af storme<br />

kun omkring halvdelen af<br />

normalen. Det nordindiske<br />

bassin (4 storme, 2 cykloner)<br />

<strong>og</strong> det sydindiske (11 storme,<br />

5 cykloner) var <strong>og</strong>så et godt<br />

stykke under gennemsnittet,<br />

mens det sydvestlige Stillehav<br />

(11 storme, 5 cykloner)<br />

var tæt på gennemsnittet.<br />

Som sagt var den atlantiske<br />

sæson meget aktiv med<br />

19 storme, et godt stykke<br />

over gennemsnittet på 10,<br />

svarende til det tredje højeste<br />

antal registreret. Af disse<br />

nåede 12 orkanintensitet,<br />

hvilket rækker til en andenplads<br />

efter 2005-sæsonen, da<br />

havde 15 orkaner (28 storme).<br />

Der var ingen der gik i land i<br />

det kontinentale USA i løbet<br />

af året.<br />

De fire voldsomste cykloner<br />

i løbet af året blev<br />

Edzani (januar, Sydindien),<br />

Ului (marts, sydvestlige Stillehav),<br />

Celia (juni, nordøstlige<br />

Stillehav) <strong>og</strong> Megi (oktober,<br />

nordvestlige Stillehav).<br />

Alle fire havde 10-minutters<br />

middelvinde på mindst 215<br />

km/t. Særlig bemærkelsesværdig<br />

var tyfonen Megi,<br />

som var årets mest intense<br />

tropiske cyklon med et minimum<br />

center tryk på 885<br />

hPa, hvilket gør den til den<br />

”dybeste” tropiske orkan i<br />

verden siden 2005 trykmæssigt,<br />

<strong>og</strong> den ”dybeste” i det<br />

nordvestlige Stillehav siden<br />

1983. Den havde <strong>og</strong>så en<br />

slem landgang, da den ramte<br />

øen Luzon i Filippinerne med<br />

næsten maksimal intensitet.<br />

19 dødsfald rapporteret var<br />

d<strong>og</strong> <strong>for</strong>holdsvis beskedent<br />

<strong>for</strong> en sådan intens cyklon,<br />

selv om landbruget led alvorlig<br />

skade. Årets mest destruktive<br />

cyklon, i <strong>for</strong>m af vind- <strong>og</strong><br />

stormflodsskader, var Giri,<br />

der dræbte mindst 150 mennesker<br />

i Myanmar i oktober.<br />

Andre tropiske cykloner i<br />

2010 med destruktive vinde<br />

<strong>og</strong> ødelæggende oversvømmelser<br />

førte til store tab af<br />

menneskeliv, især Agatha,<br />

Alex <strong>og</strong> Matthew i Mellemamerika,<br />

Conson i Filippinerne<br />

<strong>og</strong> Fanapi i det sydlige<br />

Kina.<br />

Andre ekstreme <strong>vejr</strong><strong>for</strong>hold i<br />

løbet af året<br />

En kraftig extratropisk storm<br />

(Xynthia) ramte det nordvestlige<br />

Europa i slutningen<br />

af februar, med omfattende<br />

vind- <strong>og</strong> stormflodsskader til<br />

følge. Mere end 60 menneskeliv<br />

gik tabt, primært som<br />

følge af stormfloder i det<br />

vestlige Frankrig, som nåede<br />

op på 1,5 m ved La Rochelle.<br />

Forsikrede tab i Frankrig <strong>og</strong><br />

Tyskland overskred 4 milliarder<br />

US $, <strong>og</strong> der var <strong>og</strong>så<br />

betydelige skader i Spanien,<br />

Belgien, Holland, Schweiz <strong>og</strong><br />

Østrig. Et vindstød på 238<br />

km/t (66,1 m/s) blev registreret<br />

på bjergtoppen Pic du<br />

Midi i de franske Pyrenæer,<br />

mens vindstød på 120-140<br />

km/t var almindeligt <strong>for</strong>ekommende<br />

i lavere liggende<br />

områder både i Frankrig <strong>og</strong><br />

Schweiz.<br />

Israel oplevede de værste<br />

skovbrande i historien i begyndelsen<br />

af december, hvor<br />

mere end 40 menneskeliv gik<br />

tabt i en brand i Carmel-bjergene<br />

nær Haifa. Dette fulgte<br />

en ekstremt tør <strong>og</strong> varm periode,<br />

hvor august-november<br />

perioden var den tørreste<br />

n<strong>og</strong>ensinde i Haifa-området,<br />

<strong>og</strong> den varmeste n<strong>og</strong>ensinde<br />

<strong>for</strong> Israel som en helhed.<br />

Det største hagl n<strong>og</strong>ensinde<br />

registreret i USA, 20<br />

cm i diameter, kom fra en tordenbyge<br />

ved Vivian, South<br />

Dakota, den 23. juli. Der var<br />

<strong>og</strong>så to meget skadelige<br />

hagl<strong>vejr</strong> i Australien i marts,<br />

med hagl på op til 10 cm i<br />

diameter i Melbourne den 6.<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 17


Figur 11. Tyfonen Megi nærmer sig Kina 21. oktober 2010 3:05 UTC. Kilde: MODIS på NASA Aqua satellit.<br />

marts <strong>og</strong> 6 cm i Perth den<br />

22. marts. Begge meget markante<br />

hagl<strong>vejr</strong> sl<strong>og</strong> rekord i<br />

deres respektive byer både<br />

hvad angår haglstørrelse <strong>og</strong><br />

skader, der oversteg 1 milliard<br />

US$ i begge byer. Canada<br />

rapporterede <strong>og</strong>så om<br />

side 18 • Vejret, 127, maj 2011<br />

det mest skadelige hagl<strong>vejr</strong> i<br />

historien i Calgary den 12. juli<br />

med skader, der beløb sig til<br />

over 400 millioner US $.<br />

Ozonen over Antarktis<br />

”Det antarktiske ozonhul” var<br />

i 2010 både større <strong>og</strong> mere<br />

intenst end det langsigtede<br />

gennemsnit, men væsentlig<br />

mindre end i de seneste år.<br />

Det nåede en maksimal størrelse<br />

på 22.2 millioner km2<br />

den 25. september. Dette<br />

er 3,6 millioner km2 større<br />

end 1979-2000 gennemsnit,


men omkring 8 millioner<br />

km2 mindre end rekorden<br />

på næsten 30 millioner km2<br />

fra 2000. I gennemsnit over<br />

hele ”ozonhulsperioden” (7.<br />

september-13. oktober) var<br />

ozonlaget i 2010 det tolvte<br />

mindste, siden satellit optegnelser<br />

begyndte i 1979,<br />

<strong>og</strong> det anden mindste siden<br />

1989.<br />

Minimum på dagligt basis<br />

i løbet af 2010 blev registreret<br />

den 1. oktober med 118,0<br />

Dobson enheder (DU). Dette<br />

er under 1979-2000 gennemsnittet<br />

på 125,4 DU, men<br />

rangerer som den ellevte højeste<br />

værdi siden 1979, <strong>og</strong><br />

den næsthøjeste siden 1988.<br />

Bundrekorden blev observeret<br />

i 1994 med 73,0 DU.<br />

Den arktiske <strong>og</strong> antarktiske<br />

havis<br />

Udbredelsen af den arktiske<br />

havis var igen et godt stykke<br />

under gennemsnittet i 2010.<br />

Den gennemsnitlige isudbredelse<br />

i september 2010<br />

blev 4,9 millioner km2. Det<br />

er 2,14 millioner km2 under<br />

1979-2000 gennemsnittet,<br />

men 600.000 km2 over gennemsnittet<br />

<strong>for</strong> september<br />

2007, hvor bundrekorden<br />

blev sat. Efter det allermindste<br />

omfang 4,6 millioner km2<br />

den 19. september 2010, begyndte<br />

en hurtig frysning.<br />

Isen plejer at brede sig i løbet<br />

af de efterfølgende seks<br />

kolde måneder til et areal på<br />

omkring 15 millioner km2,<br />

men det gennemsnitlige<br />

december 2010 isdække (12<br />

millioner km2) var det laveste<br />

n<strong>og</strong>ensinde. Det var 0,27<br />

millioner km2 under den tid-<br />

Figur 12. Den gennemsnitlige udstrækning af den arktiske havis i september<br />

måned 1979-2010. Kilde: NSIDC.<br />

ligere rekord sat i 2006.<br />

Omfanget af havis i Arktis<br />

i september 2010 var det<br />

tredje laveste i de sidste 30<br />

år, hvor der har været daglige<br />

satellitmålinger (se figur 12).<br />

I perioden 1979-2010 er den<br />

mindste isudbredelse i sommerperioden<br />

reduceret med<br />

i snit 9 % per tiår. Isudbredelsen<br />

i sommerperioden er reduceret<br />

mere end udbredelsen<br />

om vinteren. Det betyder,<br />

at variationerne i løbet af et år<br />

er større nu end tidligere. De<br />

seneste målinger <strong>og</strong> modeller<br />

viser endvidere, at samlet<br />

set er isen <strong>og</strong>så blevet tyndere.<br />

Det betyder faktisk, at<br />

det mindste samlede isvolumen<br />

i de sidste 30 år optrådte<br />

i 2010 <strong>og</strong> altså <strong>og</strong>så mindre<br />

end i isudbredelsens bundår<br />

2007.<br />

Denne bundrekord er i<br />

god overensstemmelse med<br />

temperaturerne, som var<br />

godt over gennemsnittet<br />

over det meste af Arktis, <strong>og</strong><br />

hvor især Grønland/arktisk<br />

Canada som helhed har haft<br />

et rekordvarmt år med årsmiddeltemperaturer<br />

3-5°C<br />

over normalen.<br />

Derimod var havisens omfang<br />

ved Antarktis generelt<br />

lidt højere end normalt i det<br />

meste af 2010, med det laveste<br />

månedlige gennemsnit<br />

på 3.16 millioner km2 i februar,<br />

0,22 million km2 over<br />

normalen. Omfanget faldt til<br />

nær normalt ved udgangen<br />

af året. Gennemsnitlige temperaturer<br />

over det antarktiske<br />

område var <strong>og</strong>så lidt over<br />

normalen.<br />

In<strong>for</strong>mation om <strong>vejr</strong>et i<br />

Verden bygger delvist på<br />

rapporten: WMO Statement<br />

on the Status of the Global<br />

Climate in 2010. WMO-No.<br />

1074.<br />

Direkte link: http://www.<br />

wmo.int/pages/pr<strong>og</strong>/wcp/<br />

wcdmp/documents/1074_<br />

en.pdf<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 19


Isvinteren, der blev væk i kulden, igen<br />

igen<br />

Af Flemming Vejen, DMI<br />

Vinteren 2010/11 lagde ud<br />

med et brag med sne <strong>og</strong> frost<br />

allerede fra slutningen af november<br />

med etablering af et<br />

n<strong>og</strong>et nær landsdækkende<br />

snetæppe, <strong>og</strong> kulden <strong>for</strong>tsatte<br />

med stigende strenghed<br />

hen gennem december<br />

kun afbrudt af en kortere<br />

mildning omtrent midt i måneden.<br />

Men der blev aldrig brug<br />

<strong>for</strong> statsisbryderne, kun <strong>for</strong><br />

de mindre isbrydere i fjorde<br />

<strong>og</strong> sunde, <strong>for</strong> <strong>vejr</strong>et sl<strong>og</strong> om,<br />

<strong>og</strong> januar <strong>og</strong> februar blev<br />

omtrent normale. I lighed<br />

med sidste vinter melder sig<br />

spørgsmålet: hvor<strong>for</strong> blev<br />

det ikke en isvinter? Selvom<br />

svaret denne gang ligger<br />

lige <strong>for</strong>, funderes der i artiklen<br />

over årsag <strong>og</strong> virkning <strong>og</strong><br />

kastes lidt mere lys over, hvad<br />

vi <strong>for</strong>står ved en isvinter. Der<br />

trækkes in<strong>for</strong>mationer om<br />

tidligere tiders isvintre ind,<br />

<strong>og</strong> den gængse definition på<br />

en isvinter tages under kærlig<br />

behandling. Men først n<strong>og</strong>le<br />

ord om vinteren, der gik.<br />

Is- <strong>og</strong> <strong>vejr</strong><strong>for</strong>holdene vinteren<br />

2010/11<br />

Det blev den koldeste start på<br />

en vinter i mange år, <strong>og</strong> vi skal<br />

side 20 • Vejret, 127, maj 2011<br />

tilbage til isvinteren 1981/82<br />

<strong>for</strong> at finde n<strong>og</strong>et tilsvarende.<br />

Den globale opvarmning til<br />

trods var december på kanten<br />

af ny kulderekord, <strong>og</strong> især<br />

huskes den voldsomme snestorm<br />

kort før jul, der særskilt<br />

ramte Bornholm med rekordstore<br />

mængder sne <strong>og</strong> helt<br />

exceptionelt førte til hvid jul<br />

nr. to i streg.<br />

Frosten startede allerede i<br />

november, <strong>og</strong> kun afbrudt af<br />

en kortere mildning <strong>for</strong>tsatte<br />

den gennem hele december<br />

(figur 1), der dermed blev<br />

den næstkoldeste julemåned<br />

med sit gennemsnit på<br />

-3,9 °C.<br />

Grunden burde der<strong>for</strong><br />

langt om længe være lagt <strong>for</strong><br />

en ny isvinter efter mange års<br />

venten, <strong>og</strong> der blev da <strong>og</strong>så<br />

varmet godt op i dagspres-<br />

sen til en sådan. Men i lighed<br />

med <strong>for</strong>rige vinter kom<br />

vi igen ud i en ”lige ved <strong>og</strong><br />

næsten”: under påvirkning<br />

af juledagenes strenge frost<br />

bredte isen sig <strong>for</strong> alvor i<br />

hovedfarvandene, der var<br />

så småt problemer <strong>for</strong> skibsfarten,<br />

statsisbryderne var<br />

utålmodigt på spring <strong>for</strong> at<br />

gå i aktion, <strong>og</strong> <strong>vejr</strong>udsigterne<br />

lød på <strong>for</strong>tsat kulde. Nu måtte<br />

den da være der!<br />

Den 30/12 lød det, at et<br />

fragtskib var løbet ind i problemer<br />

med isen i farvandet<br />

omkring Læsø, <strong>og</strong> det blev<br />

af Søværnets Operative Kommando<br />

(SOK) sendt på en stor<br />

omvej <strong>for</strong> at undgå at sidde<br />

fast /1/. Videre lød det, at<br />

SOK med slæbebåden Hugin<br />

havde hjulpet tre skibe med<br />

at sejle fra Hals til Nr. Sundby<br />

Figur 1. Landsgennemsnit af døgnmiddeltemperatur november 2010 til<br />

marts 2011. Vinterens hårdeste kulde falder primært i 3 perioder, to i<br />

vinterens første tredjedel, <strong>og</strong> en tredje da det lakker mod enden.


<strong>og</strong> Aalborg, <strong>og</strong> ligeledes at<br />

samme slæbebåd havde flere<br />

opgaver i vente i isen i Mariager<br />

<strong>og</strong> Randers Fjord.<br />

Det er nu, isudbredelsen<br />

topper i de danske farvande,<br />

<strong>og</strong> et iskort (figur 2) fra den<br />

tyske istjeneste under Bundesamt<br />

für Seeschifffahrt<br />

und Hydr<strong>og</strong>raphie (BSH) tegner<br />

situationen. Nyis er ved at<br />

brede sig i dele af Storebælt<br />

<strong>og</strong> i hele Øresund, i en stor<br />

den af Kattegat er der tæt<br />

drivis af en tykkelse på 2-12<br />

cm, i den vestlige del mod<br />

Aalborg Bugt end<strong>og</strong> 5-15 cm,<br />

<strong>og</strong> ved indsejlingen til Randers<br />

Fjord er der <strong>for</strong>ekomst<br />

af isvolde. Praktisk taget alle<br />

fjorde, <strong>og</strong>så hele Limfjorden,<br />

har fastis, meget tæt drivis eller<br />

kompakt <strong>og</strong> konsolideret<br />

is, <strong>og</strong> isen er sine steder op til<br />

30 cm tyk.<br />

En <strong>for</strong>tsættelse af kulden<br />

ville <strong>for</strong>mentlig inden <strong>for</strong><br />

en uges tid have sparket en<br />

isvinter i gang, men det er på<br />

dette tidspunkt <strong>vejr</strong>et skifter:<br />

allerede henover årsskiftet<br />

slår det om til tø, <strong>og</strong> i starten<br />

af januar er kulden <strong>for</strong> svag til<br />

at udbygge isdækket. Faktisk<br />

bliver det <strong>for</strong> alvor mildere<br />

hen gennem januar, <strong>og</strong> på<br />

tærsklen til vinterens næste<br />

seriøse frostperiode fra midt i<br />

februar (figur 1) er stort set al<br />

isen <strong>for</strong>svundet fra de danske<br />

farvande. Det ses af havtemperaturen<br />

<strong>for</strong> 11/2 (figur 3),<br />

at der skulle betydelig afkøling<br />

til <strong>for</strong> en sidste øjebliks<br />

kickstart af en isvinter, <strong>og</strong> der<br />

er så vidt vides kun ét kendt<br />

<strong>for</strong>tilfælde <strong>for</strong> meget sene<br />

isproblemer. Det ligger helt<br />

tilbage i 1888.<br />

Dengang kom vinteren<br />

med stor strenghed i februar<br />

<strong>og</strong> marts, <strong>og</strong> april satte kul-<br />

derekord med 2,5 °C i middel.<br />

Der blev meldt om isdannelser<br />

i Storebælt sidst i februar,<br />

Figur 2. Iskort fra den tyske istjeneste under Bundesamt für Seeschifffahrt<br />

und Hydr<strong>og</strong>raphie (BSH) <strong>for</strong> 30/12-2010 ved slutningen af vinterens<br />

første meget kolde periode, samt <strong>for</strong> 26/2-2011 ved afslutningen<br />

af den anden knapt så kolde periode. Signatur<strong>for</strong>klaringer kan ses i<br />

figur 1a. Det har af hensyn til dens læsbarhed været nødvendigt at<br />

fjerne signatur<strong>for</strong>klaringen fra de oprindelige iskort – der<strong>for</strong> mangler<br />

den sydlige del af Vättern.<br />

Figur 2a. Signatur<strong>for</strong>klaring til BSH’s iskort i figur 2.<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 21


<strong>og</strong> fra 14. marts til 1. april<br />

var der isbådstransport over<br />

bæltet /2/. Den 21. marts var<br />

der fastis fra Knudshoved til<br />

øst <strong>for</strong> Spr<strong>og</strong>ø, <strong>og</strong> i Kattegat<br />

var der isfyldt en uge midt<br />

i marts. I Øresund sad dampere<br />

fast i store isskruninger<br />

så sent som 13/3, isen var<br />

tiltagende, 17/3 meldtes om<br />

<strong>for</strong>bindelse til Sverige over<br />

isen ved Taarbæk, <strong>og</strong> dagen<br />

efter kunne man gå fra Helsingør<br />

til Hveen! Det kolde<br />

<strong>vejr</strong> <strong>for</strong>tsatte, <strong>og</strong> der var is til<br />

langt ind i april - i Sundet sad<br />

adskillige dampere fast i isen<br />

i midten af april ... dengang<br />

skulle der nok ikke så meget<br />

til.<br />

Tilbage i nutiden måtte<br />

konstateres, at et sådant scenarie<br />

var meget usandsynligt.<br />

Selvom vinterens sidste frostperiode<br />

afkølede vandene så<br />

meget, at der sidst i februar<br />

igen var begyndende isdannelser<br />

i hovedfarvandene,<br />

nu <strong>og</strong>så i Østersøen (figur 2),<br />

stod <strong>for</strong>året <strong>for</strong> døren, <strong>og</strong> det<br />

måtte snart konstateres, at<br />

dette var historien om isvinteren,<br />

der <strong>for</strong>svandt – igen<br />

igen.<br />

Vinteren kommer med en<br />

middeltemperatur <strong>for</strong> kalen-<br />

Tabel 1. Rangordning af de 30 koldeste vintre siden 1906/07, hvis der sorteres efter kuldesum<br />

Kmax. De to vintre med ’isvinter’ i parentes er <strong>for</strong>klaret nærmere i teksten.<br />

år dec jan feb mar dec-mar Kmax info<br />

1 1941-42 2,8 -6,6 -6,3 -3,5 -3,4 497,5 isvinter<br />

2 1946-47 0,7 -2,7 -7,1 -2,1 -2,8 378,0 isvinter<br />

3 1939-40 0,6 -4,4 -6,8 -0,3 -2,7 368,5 isvinter<br />

4 1962-63 -0,6 -5,3 -4,5 -0,2 -2,7 300,3 isvinter<br />

5 1940-41 0,3 -6,2 -3,3 0,6 -2,2 290,7 isvinter<br />

6 1984-85 2,7 -5,1 -4,2 1,0 -1,4 273,4 isvinter<br />

7 1928-29 1,1 -2,6 -7,0 1,8 -1,7 266,7 isvinter<br />

8 1986-87 2,5 -4,7 -0,5 -1,8 -1,1 266,3 isvinter<br />

9 1923-24 -1,3 -1,9 -2,2 -0,8 -1,6 238,8 isvinter<br />

10 1955-56 1,9 0,2 -6,2 1,1 -0,8 226,0 isvinter<br />

11 1981-82 -4,0 -3,6 -0,7 3,3 -1,3 218,7 isvinter<br />

12 1978-79 -0,3 -3,7 -3,7 1,0 -1,7 215,2 isvinter<br />

13 1969-70 -2,1 -2,7 -3,6 0,3 -2,0 208,4 isvinter<br />

14 1985-86 2,6 -1,3 -5,2 1,1 -0,7 193,3 isvinter<br />

15 1995-96 -2,2 -1,8 -2,9 0,0 -1,7 183,2 isvinter<br />

16 1916-17 2,1 -1,7 -1,9 -1,5 -0,8 169,5 isvinter<br />

17 1921-22 2,4 -1,7 -2,2 1,7 0,0 165,4 isvinter<br />

18 1965-66 0,5 -2,2 -1,7 2,7 -0,2 163,0 (isvinter)<br />

19 2009-10 0,9 -3,2 -2,2 2,8 -0,4 162,5<br />

20 1908-09 1,4 0,3 -1,5 -0,6 -0,1 151,6 isvinter<br />

21 2010-11 -3,9 0,3 -0,1 3,1 -0,2 151,5<br />

22 1954-55 3,8 -0,8 -3,0 -0,8 -0,2 139,2<br />

23 1957-58 1,8 -0,8 -1,2 -1,4 -0,4 135,1<br />

24 1943-44 2,1 3,4 1,0 1,6 2,0 131,1<br />

25 1953-54 3,4 -0,4 -3,3 1,5 0,3 129,3 (isvinter)<br />

26 1911-12 3,2 -2,1 -1,3 3,9 0,9 128,6 isvinter<br />

27 1906-07 -0,7 0,1 -0,9 2,2 0,2 121,1 isvinter<br />

28 1968-69 -0,5 0,4 -2,5 -0,5 -0,8 116,2<br />

29 1927-28 -2,8 0,7 1,9 1,2 0,3 110,3 isvinter<br />

30 2002-03 0,2 0,4 -1,1 3,5 0,8 105,0<br />

Tabel Tabel 1. 2. Rangordning De svensk-finske af de 30 betegnelser koldeste vintre <strong>for</strong> siden isklasser. 1906/07, Kilde:/12/. hvis der<br />

sorteres efter kuldesum Kmax. De to vintre med ’isvinter’ i parentes er<br />

<strong>for</strong>klaret Isklasse nærmere For i trafik teksten. i Istykkelser<br />

1A Super Ekstreme is<strong>for</strong>hold<br />

side 1A 22 • Vejret, Svære 127, is<strong>for</strong>hold maj 2011<br />

> 100 cm<br />

> 50 cm<br />

1B Middelsvære is<strong>for</strong>hold 30-50 cm<br />

1C Lette is<strong>for</strong>hold 15-30 cm<br />

dervinteren på -1,2 °C ind som<br />

den 22. koldeste siden 1874,<br />

<strong>og</strong> hvis den rangeres blandt<br />

vintre med isobservationer<br />

<strong>og</strong> oplysninger om status<br />

som isvinter, dvs. siden vinteren<br />

1906/07, kommer den<br />

ind på en 13. plads. Da der<br />

ofte opleves decideret vinter<strong>vejr</strong><br />

i marts, er marts regnet<br />

med i oversigten i tabel 1<br />

over de koldeste vintre siden<br />

1906/07, <strong>og</strong> da den såkaldte<br />

kuldesum (se lidt senere) ofte<br />

benyttes til at sammenligne<br />

vintre efter deres strenghed,<br />

er vintrene sorteret efter vær-<br />

dien af denne. Opgjort sådan<br />

overhaler 2010/11 på en 21.<br />

plads flere af de historiske<br />

isvintre fra den første del af<br />

<strong>for</strong>rige århundrede. Dengang<br />

skulle der d<strong>og</strong> mindre<br />

til end i dag <strong>for</strong>, at skibe gav<br />

op over<strong>for</strong> isen.<br />

Den gængse definition: hvornår<br />

kalder vi det en isvinter?<br />

Som omtalt i en tidligere<br />

artikel i Vejret /3/ er den oftest<br />

benyttede definition på<br />

en isvinter her i landet, at<br />

mindst én af statsisbryderne<br />

skal have været ude at bryde<br />

is i mindst et af hovedfarvandene<br />

(de åbne farvande) i<br />

mindst én dag.<br />

Denne definition er af<br />

indlysende grunde n<strong>og</strong>et<br />

utilstrækkelig, primært <strong>for</strong>di<br />

den er historisk inkonsistent:<br />

<strong>for</strong> det første duer den ikke<br />

i den historiske periode op<br />

til bygningen af den første<br />

statsisbryder i 1923, <strong>for</strong> det<br />

andet er skibstonnagen i dag<br />

langt bedre rustet til sejlads<br />

i isfyldte farvande end i tidligere<br />

tider, hvilket af gode


Figur 3. Havets overfladetemperatur<br />

fra DMI’s havmodel BSHcmod<br />

<strong>for</strong> Nordsø-Østersø regionen, som<br />

beregner pr<strong>og</strong>noser <strong>for</strong> havets fysiske<br />

tilstand i 3 dimensioner. Her<br />

er vist startbetingelserne (link:<br />

http://ocean.dmi.dk/models/<br />

bshcmod.php).<br />

grunde har betydning <strong>for</strong><br />

den historiske udvikling i behovet<br />

<strong>for</strong> isbryderassistance,<br />

<strong>og</strong> <strong>for</strong> det tredje er definitionen<br />

kun brugbar inden <strong>for</strong><br />

tidsrum, hvor isbryderressourcer,<br />

skibstrafik <strong>og</strong> tonnage<br />

har været n<strong>og</strong>enlunde<br />

Figur 4. Iskort 22/2-1954 /4/.<br />

konstant. Sammenligning<br />

med ældre tider kræver en<br />

mere objektiv metode.<br />

Opgørelse af en vinters<br />

strenghed efter kuldesum<br />

Sædvanligvis benyttes den<br />

såkaldte kuldesum til at kategorisere<br />

vintre i Danmark<br />

efter deres strenghed, som<br />

siden 1906/07 er opgjort<br />

årligt af Statens Istjeneste.<br />

Kuldesummen Kmax beregnes<br />

som summen af negative<br />

døgnmiddeltemperaturer<br />

i hele vinterperioden, <strong>og</strong>så<br />

november, marts <strong>og</strong> april,<br />

ved 6 udvalgte kystnære stationer,<br />

<strong>og</strong> aktuelt er Skagen<br />

Fyr, Gniben, Rømø/Juvre,<br />

Gedser Odde, Københavns<br />

Lufthavn <strong>og</strong> Hammer Odde<br />

Fyr stationer, som antages at<br />

være repræsentative <strong>for</strong> <strong>for</strong>holdene<br />

til havs. Det følger af<br />

definitionen <strong>for</strong> Kmax, at det<br />

altid er et negativt tal, men<br />

til en del beregningsmæssige<br />

<strong>og</strong> grafiske <strong>for</strong>mål er det<br />

mere praktisk at benytte den<br />

numeriske værdi, hvilket der<strong>for</strong><br />

gøres i resten af artiklen.<br />

Metoden er <strong>for</strong>holdsvis objektiv,<br />

om end den ikke tager<br />

højde <strong>for</strong> varmetab fra<br />

havet som følge af vindens<br />

påvirkning, betydningen af<br />

havets varmereserve, strålingseffekter<br />

eller kuldens<br />

tidslige <strong>for</strong>løb, hvor dårligt<br />

timede pauser i kulden kan<br />

afværge en tilsyneladende<br />

sikker isvinter. Hvis vinterens<br />

kulde ligger tidligt som<br />

i den <strong>for</strong>gangne, fås måske<br />

ikke samme problemer, som<br />

samme mængde kulde kan<br />

give i januar <strong>og</strong> februar, perioder<br />

med tø indregnes ikke,<br />

<strong>og</strong> kortvarig stærk kulde giver<br />

samme bidrag til kuldesummen<br />

som langvarig moderat<br />

frost. Egentlig burde<br />

der i kuldesummen tages<br />

højde <strong>for</strong> den udjævnende<br />

<strong>og</strong> efterslæbende effekt af<br />

havet over<strong>for</strong> kortvarig ekstrem<br />

kulde...<br />

Kraftig vind giver større<br />

varmetab fra havet end<br />

stille <strong>vejr</strong>, hvilket isvinteren<br />

1986/87 gav et glimrende eksempel<br />

på: efter n<strong>og</strong>le ugers<br />

vinter<strong>vejr</strong> førte ekstreme<br />

temperaturfald, adskillige<br />

dage med under -10 °C hele<br />

døgnet <strong>og</strong> op til kuling fra<br />

nordøst til uhørt hastig afkøling<br />

<strong>og</strong> is i hovedfarvandene,<br />

<strong>og</strong> snart måtte statsisbryderne<br />

i aktion.<br />

Selvom kuldesum trods alt<br />

er et rimeligt godt kriterium<br />

til kategorisering af vintre<br />

efter deres strenghed, er der<br />

problemer, når det kommer<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 23


Figur 5. Skib sidder fast i Øresund. Se <strong>og</strong>så artiklen ”Isvinteren der<br />

<strong>for</strong>svandt” i /3/.<br />

til at skelne mellem isvintre<br />

<strong>og</strong> ikke-isvintre, <strong>for</strong> hvor går<br />

grænsen, <strong>og</strong> hvad er det <strong>for</strong><br />

parametre, der helt præcist<br />

karakteriserer en isvinter?<br />

Causerier over definitionen på<br />

en isvinter<br />

Siden 1906/07, hvor systematiske<br />

observationer af havis i<br />

de danske farvande startede,<br />

regnes der officielt med 21<br />

Figur 6. Iskort fra 17/2-1966 /5/.<br />

side 24 • Vejret, 127, maj 2011<br />

isvintre, som er kategoriseret<br />

som sådanne pga. væsentlige<br />

problemer <strong>for</strong> skibsfarten.<br />

De første 5 isvintre regnes<br />

med netop af denne årsag,<br />

selvom den første statsisbryder<br />

endnu ikke var bygget,<br />

blot <strong>for</strong>estod private selskaber<br />

brydningen af is såsom<br />

DFDS <strong>og</strong> DSB. Flere af disse<br />

private isbrydere kombinerede<br />

i øvrigt det praktiske<br />

med det økonomiske: de<br />

kunne medtage passagerer!<br />

Den første statsisbryder blev<br />

indsat i 1923.<br />

Andre vintre har <strong>og</strong>så haft<br />

visse problemer med havis,<br />

selvom de ikke regnes med<br />

blandt isvintrene. Her skal<br />

som eksempel nævnes to<br />

vintre. I 1953/54 indtrådte<br />

en langvarig frostperiode fra<br />

22/1 til sidst i februar, som<br />

trods <strong>for</strong>holdsvis moderate<br />

kuldegrader førte til omfattende<br />

isdannelser med kulmination<br />

efter en måneds<br />

kulde (figur 4). Af årsskriftet<br />

fra Statens Istjeneste i 1954<br />

/4/ fremgår, at samtlige fem<br />

statsisbrydere kom i funktion,<br />

om end det ikke fremgår<br />

hvorvidt der blev brudt is i<br />

de åbne farvande, hovedfarvandene.<br />

Der må d<strong>og</strong> af figur<br />

4 <strong>og</strong> 5 <strong>for</strong>modes et vist behov<br />

her<strong>for</strong>, hvor<strong>for</strong> der godt<br />

kunne argumenteres <strong>for</strong> at<br />

opgradere denne vinter til<br />

en isvinter.<br />

Det samme gælder <strong>for</strong><br />

vinteren 1965/66. Her satte<br />

kulden ind i januar med isdannelser<br />

<strong>og</strong> ispres i de åbne<br />

farvande fra midt i måneden.<br />

En stilstand i frosten i starten<br />

af februar blev snart fulgt af<br />

stærkt faldende temperatur<br />

<strong>og</strong> frisk østlig vind, hvor<strong>for</strong><br />

der indtraf en hurtig <strong>for</strong>værring<br />

i issituationen med<br />

kulmination omkring 17/2<br />

(figur 6). Ifølge Statens Istjeneste<br />

/5/ kom samtlige statsisbrydere<br />

i funktion i de åbne<br />

farvande: Danbjørn i Sundet,<br />

Isbjørn, Elbjørn <strong>og</strong> Lillebjørn<br />

t<strong>og</strong> en tørn i hver deres del af<br />

Kattegat, <strong>og</strong> Storebjørn t<strong>og</strong><br />

sig af Hals Barre. Det er der<strong>for</strong>


uomtvisteligt, at denne vinter<br />

bør <strong>og</strong> skal opgraderes til en<br />

isvinter, hvis den gængse definition<br />

skal fastholdes. Men<br />

med en kuldesum på 163,0<br />

ligger den næsten side om<br />

side med vinteren 2009/10,<br />

der ikke blev en isvinter.<br />

Som før nævnt er det<br />

imidlertid meget svært at<br />

sammenligne vintre henover<br />

et span på 45 år, da behovet<br />

<strong>for</strong> isbryderassistance i<br />

hovedfarvandene ikke er et<br />

objektivt kriterium <strong>for</strong> klassifikation<br />

af en vinter. Det<br />

står klart efter granskning<br />

af isberetninger fra vinteren<br />

1971/72, som ikke regnes <strong>for</strong><br />

en isvinter, men som egentlig<br />

burde opgraderes til en<br />

sådan, <strong>for</strong> ifølge /6/ hejste<br />

statsisbryderen Elbjørn ”…<br />

kommando den 2. februar<br />

<strong>for</strong> at assistere i Køge Bugt,<br />

Smålandsfarvandet <strong>og</strong> det<br />

sydlige Storebælt <strong>og</strong> var i fart<br />

indtil den 17. februar”.<br />

Eksemplerne sætter tyk<br />

streg under begrænsningerne<br />

i den traditionelle<br />

definition på en isvinter, der<br />

netop går på fremkommeligheden<br />

i hovedfarvandene <strong>for</strong><br />

søfarten <strong>og</strong> behovet <strong>for</strong> assistance<br />

fra statsisbryderne.<br />

Isens fremkommelighed er<br />

påvirket af flere faktorer såsom<br />

vind- <strong>og</strong> strøm<strong>for</strong>hold.<br />

Hvordan isens fremkommelighed<br />

opleves er <strong>og</strong>så bestemt<br />

af, hvilken type fartøjer<br />

der skal gennem isen, <strong>og</strong> hvor<br />

stærke <strong>og</strong> egnede de er til<br />

sejlads i isfyldte farvande. Da<br />

fremkommelighed er definitionens<br />

omdrejningspunkt,<br />

er det i yderste konsekvens<br />

”skibsbyggerkunsten”, der<br />

Figur 7. Den maksimale isudbredelse i Østersøen siden vinteren<br />

1719/20. Kilde /11/.<br />

afgør, om en vinter har været<br />

en isvinter. Og da kunsten udvikler<br />

sig, er definitionen inkonsistent.<br />

Der<strong>for</strong> er der nok<br />

ikke n<strong>og</strong>en vej udenom: den<br />

gældende isvinterdefinition<br />

bør opgives...<br />

Hermed står vi med det<br />

egentlig ret ud<strong>for</strong>drende<br />

problem at finde en ny <strong>og</strong><br />

mere robust definition på en<br />

isvinter. I det følgende kastes<br />

n<strong>og</strong>le ideer ind i manegen,<br />

der måske kan bruges til <strong>for</strong>målet.<br />

Mod en modificeret definition<br />

Udover kuldesummen, som er<br />

en af de almindeligste måder<br />

at opgøre en isvinters strenghed,<br />

er der ifølge /7/ flere andre<br />

metoder til at beskrive<br />

en vinters sværhedsgrad: en<br />

er at benytte den maksimale<br />

udbredelse af isen som kriterium,<br />

andre mere subjektive<br />

er at lægge isens varighed <strong>og</strong><br />

fremkommelighed <strong>for</strong> søfarten<br />

til grund. Som vi har set,<br />

har oplevelsen af fremkommelighed<br />

ændret sig i historisk<br />

tid <strong>og</strong> kan ikke stå alene,<br />

men vi kommer ikke udenom<br />

den, så der må suppleres med<br />

andre typer in<strong>for</strong>mation om<br />

is<strong>for</strong>hold.<br />

Det lyder besnærende at<br />

benytte oplysninger om isens<br />

maksimale udbredelse, men<br />

denne kan d<strong>og</strong> give et falsk<br />

billede, da store havoverflader<br />

som Kattegat <strong>og</strong> Skagerrak<br />

kortvarigt kan dækkes af<br />

nyis, hvis de rette <strong>vejr</strong><strong>for</strong>hold<br />

er til stede: svag vind, minusgrader<br />

<strong>og</strong> klart <strong>vejr</strong> med stor<br />

udstråling. En sådan is giver<br />

ingen problemer <strong>for</strong> skibsfarten,<br />

<strong>og</strong> kort tid efter kan isen<br />

være <strong>for</strong>svundet. Desuden er<br />

det vanskeligt at skaffe data,<br />

der gør isudbredelsen i de<br />

mange vintre siden 1906/07<br />

sammenlignelig. I vore dage<br />

kan isens udbredelse kortlægges<br />

ganske effektivt<br />

vha. satellitdata, hvorimod<br />

tidligere tiders kortlægning<br />

vha. manuel rapportering er<br />

subjektiv <strong>og</strong> mindre effektiv,<br />

hvor<strong>for</strong> det vil være lidt af<br />

en ud<strong>for</strong>dring at oparbejde<br />

et konsistent sammenligneligt<br />

datasæt. Opgørelse af<br />

strenghed efter isens varighed<br />

har n<strong>og</strong>et af den samme<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 25


Figur 8. Kuldesum i <strong>for</strong>hold til middeltemperatur <strong>for</strong> de 4 måneder<br />

(dec-mar), der oftest har vinter<strong>vejr</strong>. De to parametre er velkorrelerede<br />

med en <strong>for</strong>klaringsgrad på R2=0,9258.<br />

Figur 9. Statsisbryderaktivitet i <strong>for</strong>hold til kuldesum. Antal dage er opgjort<br />

som antal døgn mellem første <strong>og</strong> sidste aktivitet, som ikke er det<br />

samme som antal døgn mellem første <strong>og</strong> sidste isbrydning i hovedfarvandene.<br />

Figuren er baseret på data fra /4/, /9/ <strong>og</strong> /10/.<br />

side 26 • Vejret, 127, maj 2011<br />

problematik i sig.<br />

For de danske vintre med<br />

havis findes mange iskort,<br />

som viser udbredelsen af<br />

<strong>for</strong>skellige typer isdække,<br />

men iskort er gennem tiden<br />

tegnet efter <strong>for</strong>skellige signaturer<br />

<strong>og</strong> kriterier, <strong>og</strong> det<br />

vil være en større opgave at<br />

tolke <strong>og</strong> omsætte disse til<br />

arealværdier. Det er d<strong>og</strong> en<br />

mulighed, <strong>og</strong> figur 7 viser, at<br />

det kan lade sig gøre. Her er<br />

den maksimale isudbredelse<br />

i Østersøen opgjort helt tilbage<br />

til 1720. Det næste bliver<br />

at finde ud af, hvor meget<br />

is der går på en isvinter.<br />

Is<strong>for</strong>holdene, herunder<br />

is<strong>for</strong>ekomsternes varighed,<br />

er siden 1906/07 opgjort <strong>for</strong><br />

alle farvande i Danmark, såvel<br />

indre som åbne, via observationer<br />

af isen fra en lang<br />

række stationer, <strong>og</strong> Statens<br />

Istjeneste har årligt opgjort<br />

iagttagelserne i statistikker,<br />

der bl.a. omfatter antal dage<br />

med <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mer <strong>for</strong><br />

is <strong>og</strong> påvirket sejlads samt<br />

istykkelser. Datamaterialet,<br />

der er baseret på meldinger<br />

efter den gamle danske iskode,<br />

er omfattende <strong>og</strong> n<strong>og</strong>enlunde<br />

ensartet op til vinteren<br />

1982/83, hvorefter man<br />

gik over til Østersøkoden (the<br />

Baltic Sea Ice Code). Denne<br />

giver flere detaljer end hidtil<br />

om is<strong>for</strong>holdene, <strong>og</strong> den årlige<br />

statistik giver bl.a. antal<br />

dage med <strong>for</strong>skellige koncentrationer<br />

af is, istykkelser<br />

<strong>og</strong> art samt data om besejlings<strong>for</strong>hold.<br />

En tidligere artikel i Vejret<br />

/8/ viser, hvordan iskoncentrationen<br />

opgjort vha. de to<br />

kodesystemer kan opdeles i


Tabel 1. Rangordning af de<br />

melighed.<br />

30 koldeste<br />

En modificeret<br />

vintre siden<br />

de-<br />

1906/07<br />

Kmax. De to vintre med ’isvinter’ finition i på parentes en isvinter er kunne <strong>for</strong>klaret nærm<br />

være, at det er en vinter med<br />

år dec jan en feb så mar langvarig dec-mar kuldepe- Kmax info<br />

1 1941-42 2,8 -6,6 riode, -6,3 at -3,5 de indre -3,4 farvande 497,5 isvin<br />

2 1946-47 0,7 -2,7 fryser -7,1 til -2,1 <strong>og</strong> giver -2,8 problemer 378,0 isvin<br />

3 1939-40 0,6 -4,4<br />

4 1962-63 -0,6 -5,3<br />

5 1940-41 0,3 -6,2<br />

6 1984-85 2,7 -5,1<br />

7 1928-29 1,1 -2,6<br />

8 1986-87 2,5 -4,7<br />

Figur 10. Havets overfladetemperatur hhv. 9 25/11 1923-24 <strong>og</strong> 20/12-2010. -1,3 For -1,9<br />

baggrundsin<strong>for</strong>mation, se figur 2.<br />

10 1955-56 1,9 0,2<br />

<strong>for</strong> -6,8 almindelige -0,3 skibe, -2,7 <strong>og</strong> 368,5 at<br />

der -4,5 samlet -0,2 set opnås -2,7 istyk- 300,3<br />

kelser -3,3 <strong>og</strong> 0,6 isudbredelser, -2,2 290,7 der<br />

nødvendiggør klargøring af<br />

-4,2 1,0 -1,4 273,4<br />

statsisbryderne til assistance<br />

-7,0 1,8 -1,7 266,7<br />

med kort varsel.<br />

-0,5<br />

Et sådant<br />

-1,8<br />

beredskabsni-<br />

-1,1 266,3<br />

veau -2,2 blev -0,8 nået sidst -1,6 i decem- 238,8<br />

ber -6,2 2010: 1,1 den røde -0,8 lampe 226,0 var<br />

isvin<br />

isvin<br />

isvin<br />

isvin<br />

isvin<br />

isvin<br />

isvin<br />

isvin<br />

is i 11 samtlige 1981-82 dage i -4,0 perioden. -3,6 tændt, -0,7 hvorefter 3,3 -1,3 isvinteren 218,7 isvin<br />

I figuren 12 1978-79 er vintrene -0,3 1953/54 -3,7 blev -3,7 afblæst. 1,0 Hvor<strong>for</strong>? -1,7 215,2 isvin<br />

<strong>og</strong> 13 1965/66 1969-70 medregnet -2,1 som -2,7 -3,6 0,3 -2,0 208,4 isvin<br />

isvintre 14 1985-86 af grunde nævnt 2,6 tid- -1,3<br />

ligere 15 i 1995-96 artiklen. Begge -2,2 figu- -1,8<br />

rer<br />

16<br />

understøtter<br />

1916-17<br />

artiklen<br />

2,1 -1,7<br />

/8/<br />

i, at kuldesummen skal være<br />

17 1921-22 2,4 -1,7<br />

mindst 100 førend vi kan tale<br />

om<br />

18<br />

en<br />

1965-66<br />

isvinter med<br />

0,5<br />

svær<br />

-2,2<br />

iskondition.<br />

19 2009-10 Af figur 9 0,9 ses <strong>og</strong>så, -3,2<br />

at 20 der i 1908-09 moderne tid 1,4 – <strong>og</strong> her 0,3<br />

Om -5,2 hvor<strong>for</strong> 1,1 2010/11 -0,7 ikke blev 193,3<br />

en -2,9 isvinter 0,0 -1,7 183,2<br />

Svaret på dette spørgsmål<br />

-1,9 -1,5 -0,8 169,5<br />

ligger lige <strong>for</strong>, <strong>og</strong> så på en<br />

-2,2 1,7 0,0 165,4<br />

måde alligevel ikke. Kulden<br />

fladede<br />

-1,7<br />

ud<br />

2,7<br />

på det<br />

-0,2<br />

mest kriti-<br />

163,0<br />

ske -2,2 tidspunkt 2,8 sidst -0,4 i decem- 162,5<br />

ber, -1,5 hvor -0,6 blot lidt -0,1 flere dage 151,6<br />

isvin<br />

isvin<br />

isvin<br />

isvin<br />

(isvin<br />

isvin<br />

er 21 grænsen 2010-11 tilfældigt -3,9 sat ved 0,3 med -0,1 hård 3,1 frost -0,2 ville have 151,5<br />

1960 22 – 1954-55 skal sværere 3,8 is<strong>for</strong>hold -0,8 gjort -3,0 udslaget -0,8 <strong>og</strong> -0,2 sendt stats- 139,2<br />

til 23 <strong>for</strong> at 1957-58 få statsisbryderne 1,8 ud: -0,8 isbryderne -1,2 -1,4 i aktion, -0,4 <strong>og</strong> det 135,1 er<br />

før 24 1960 1943-44 er Kmax = 2,1 ca. 100 3,4<br />

nok, 25 men 1953-54 at det ikke 3,4 længere -0,4<br />

er<br />

26<br />

sådan,<br />

1911-12<br />

er de sidste<br />

3,2<br />

to vintre<br />

-2,1<br />

tydelige eksempler på.<br />

27 1906-07 -0,7 0,1<br />

En vej frem til en ny definition<br />

28<br />

på<br />

1968-69<br />

en isvinter<br />

-0,5<br />

kunne<br />

0,4<br />

gå<br />

gennem 29 1927-28 at sammenholde -2,8 0,7 iskoderne<br />

30 2002-03 <strong>for</strong> isudbredelse 0,2 <strong>og</strong> 0,4<br />

let 1,0 at indse, 1,6 at 2,0 mildningen 131,1<br />

gjorde -3,3 udslaget. 1,5 0,3 På den 129,3 anden<br />

-1,3<br />

side<br />

3,9<br />

ser det umiddelbart<br />

0,9 128,6<br />

sært ud, at så lang en kulde-<br />

-0,9 2,2 0,2 121,1<br />

periode med tidvis hård frost<br />

ikke<br />

-2,5<br />

kunne<br />

-0,5<br />

gøre<br />

-0,8<br />

mere, men<br />

116,2<br />

<strong>for</strong>klaringen 1,9 1,2 er 0,3 den enkle, 110,3<br />

at -1,1 vinteren 3,5 startede 0,8 <strong>for</strong> 105,0 tid-<br />

(isvin<br />

isvin<br />

isvin<br />

isvin<br />

istykkelser med kuldesum <strong>og</strong> ligt. Sidst i november ligger<br />

– Tabel trods 2. alt De – isens svensk-finske fremkom- betegnelser havets overfladetemperatur<br />

<strong>for</strong> isklasser. Kilde:/1<br />

hhv. let <strong>og</strong> svær iskondition<br />

<strong>og</strong> derefter sammenlignes.<br />

I artiklen nævnes <strong>og</strong>så, at<br />

vintre med en kuldesum på<br />

Kmax >/= ca. 100 erfaringsmæssigt<br />

kan regnes som en<br />

isvinter med svær iskondition<br />

<strong>og</strong> istykkelser på ca. 20 cm eller<br />

mere, hvor<strong>for</strong> der er grund<br />

til at anvende isbrydere.<br />

Den svensk-finske opdeling<br />

i isklasser i tabel 2 viser, at<br />

istykkelserne set i de sidste to<br />

vintre på 15-30 cm regnes <strong>for</strong><br />

”lette is<strong>for</strong>hold”, men det er<br />

fra 30 cm <strong>og</strong> opad, der virkelig<br />

er problemer <strong>for</strong> skibsfarten.<br />

De store vintre herhjemme<br />

har i hovedfarvandene været<br />

oppe i isklasse 1B, under visse<br />

<strong>for</strong>hold <strong>og</strong>så 1A.<br />

Figur 8 viser, at kuldesum<br />

giver et udmærket indtryk af<br />

en vinters strenghed, <strong>og</strong> af figur<br />

9 ses en vis sammenhæng<br />

mellem denne strenghed udtrykt<br />

ved kuldesum <strong>og</strong> antal<br />

dage mellem første <strong>og</strong> sidste<br />

dato <strong>for</strong> mindst én statsisbryder<br />

i virksomhed. Med ”i virksomhed”<br />

skal <strong>for</strong>stås, at isbryderne<br />

var udkommanderet<br />

<strong>og</strong> i funktion, men ikke nødvendigvis,<br />

at der blev brudt<br />

Isklasse For trafik i Istykkelser<br />

1A Super Ekstreme is<strong>for</strong>hold > 100 cm<br />

1A Svære is<strong>for</strong>hold > 50 cm<br />

1B Middelsvære is<strong>for</strong>hold 30-50 cm<br />

1C Lette is<strong>for</strong>hold 15-30 cm<br />

II Meget lette is<strong>for</strong>hold 10-15 cm<br />

Tabel 2. De svensk-finske betegnelser <strong>for</strong> isklasser. Kilde:/12/.<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 27


(SST) normalt omkring 6 °C<br />

i hovedfarvandene, hvilket<br />

<strong>og</strong>så var tilfældet ved denne<br />

vinters begyndelse (figur 10<br />

tv.). Følgelig var der en enorm<br />

varmereserve i havene, som<br />

det t<strong>og</strong> lang tid at tømme <strong>for</strong><br />

energi: efter næsten en måneds<br />

vinter<strong>vejr</strong> lå SST stadig<br />

over saltvands frysepunkt i<br />

alle hovedfarvande (figur 10<br />

th.).<br />

I figur 11 er <strong>for</strong> vinteren<br />

2010/11 vist glidende værdier<br />

af 5-døgns kuldesum<br />

sammen med potentielt<br />

maksimal istykkelse emax<br />

<strong>og</strong> middelværdi af daglige<br />

værdier af SST ved et antal<br />

havnestationer. Til sammenligning<br />

er de samme parametre<br />

vist <strong>for</strong> vinteren 1981/82,<br />

der <strong>og</strong>så startede med meget<br />

koldt <strong>vejr</strong> i december; den<br />

eksisterende kulderekord<br />

<strong>for</strong> julemåneden på -4,0 °C<br />

er fra dengang. Eksakte målinger<br />

af istykkelse er ikke<br />

umiddelbart tilgængelige <strong>for</strong><br />

vinteren, da iskoderne giver<br />

hovedfarvande (figur 10 th.).<br />

istykkelsen i intervaller, men<br />

det er muligt at beregne den<br />

potentielt maksimale istykkelse<br />

vha. erfarings<strong>for</strong>mlen<br />

/8/, hvilket i figur 11 er gjort<br />

<strong>for</strong> Gniben:<br />

e . 032 K 50<br />

ordnet set er kulde- <strong>og</strong> tøperiodernes<br />

antal, varighed<br />

<strong>og</strong> styrke af betydning. Ved<br />

beskyttede lokaliteter med<br />

lav vanddybde, begrænset<br />

strøm, små bølger <strong>og</strong> vand<br />

med lav saltholdighed kommer<br />

isdannelsen hurtigt i<br />

gang <strong>og</strong> kan nå store istykkelser<br />

i modsætning til de åbne<br />

farvande med mere strøm,<br />

større bølger <strong>og</strong> dybere <strong>og</strong><br />

Figur 11. Glidende værdier af kuldesum henover 5 døgn, potentielt<br />

maksimal istykkelse emax ved Gniben, <strong>og</strong> SST (Sea Surface Temperature)<br />

<strong>for</strong> et antal stationer <strong>for</strong> vintrene 1981/82 <strong>og</strong> 2010/11. Ved<br />

Sejerø fyr <strong>og</strong> farvandet mod nord blev der i 1981/82 frem til sidste<br />

ismelding 9/2 observeret op til 30 cm tyk is, men omkring Gniben<br />

kom der kun akkurat nyis 30/12-2010 ifølge figur 1. Da næsten al isen<br />

<strong>for</strong>svandt i den lange mildning i 2011, er e(max) sat tilbage til start i<br />

denne periode.<br />

med tidvis hård frost ikke kunne gøre mere, men <strong>for</strong>klaringen er den enkle, at vinteren<br />

startede <strong>for</strong> tidligt. Sidst i november ligger havets overfladetemperatur (SST) normalt omkring<br />

6 °C i hovedfarvandene, hvilket <strong>og</strong>så var tilfældet ved denne vinters begyndelse (figur 10 tv.).<br />

Følgelig var der en enorm varmereserve i havene, som det t<strong>og</strong> lang tid at tømme <strong>for</strong> energi:<br />

efter næsten en måneds vinter<strong>vejr</strong> lå SST stadig over saltvands frysepunkt i alle<br />

I figur 11 er <strong>for</strong> vinteren 2010/11 vist glidende værdier af 5-døgns kuldesum sammen med<br />

potentielt maksimal istykkelse emax <strong>og</strong> middelværdi af daglige værdier af SST ved et antal<br />

havnestationer. Til sammenligning er de samme parametre vist <strong>for</strong> vinteren 1981/82, der <strong>og</strong>så<br />

startede med meget koldt <strong>vejr</strong> i december; den eksisterende kulderekord <strong>for</strong> julemåneden på -<br />

4,0 °C er fra dengang. Eksakte målinger af istykkelse er ikke umiddelbart tilgængelige <strong>for</strong><br />

vinteren, da iskoderne giver istykkelsen i intervaller, men det er muligt at beregne den<br />

potentielt maksimale istykkelse vha. erfarings<strong>for</strong>mlen /8/, hvilket i figur 11 er gjort <strong>for</strong> Gniben:<br />

max<br />

0 max<br />

I I denne enkle enkle metode metode <strong>for</strong> en tilnærmet <strong>for</strong> istykkelse, der kan anvendes til orientering, er der<br />

en indbygget tilnærmet en vis istykkelse, kompensation der <strong>for</strong> perioder med tø <strong>og</strong> aftagende istykkelse. Mange parametre<br />

indvirker på isens tykkelsesvækst såsom de lokale ocean<strong>og</strong>rafiske <strong>for</strong>hold <strong>og</strong> havvandets<br />

kan fysiske anvendes egenskaber, til orientering,<br />

<strong>og</strong> overordnet set er kulde- <strong>og</strong> tøperiodernes antal, varighed <strong>og</strong> styrke af<br />

er betydning. der indbygget Ved beskyttede en vis kom- lokaliteter med lav vanddybde, begrænset strøm, små bølger <strong>og</strong><br />

vand med lav saltholdighed kommer isdannelsen hurtigt i gang <strong>og</strong> kan nå store istykkelser i<br />

pensation <strong>for</strong> perioder med<br />

modsætning til de åbne farvande med mere strøm, større bølger <strong>og</strong> dybere <strong>og</strong> mere saltholdigt<br />

tø havvand. <strong>og</strong> aftagende istykkelse.<br />

Mange Figur 11 parametre viser den afgørende indvirker <strong>for</strong>skel mellem 1981/82 <strong>og</strong> 2010/11 vintrene: hvor kulden efter<br />

december 2010 blev afløst af en langvarig mildning, som fik næsten al isen til at smelte,<br />

på <strong>for</strong>tsatte isens frosten tykkelsesvækst i januar 1982 såefter<br />

en kort mildning med <strong>for</strong>nyet styrke. Det er her,<br />

som Danmarks de lokale kulderekord ocean<strong>og</strong>rafi- på -31,2 °C bliver Figur sat. 12. Ifølge For en e(max) række beregninger isvintre ses, <strong>for</strong> hvornår, Gniben er ved der hvilken kuldesum <strong>og</strong><br />

potentielt kun mulighed <strong>for</strong> op til 15 cm is i 2010/11, hvilket passer rimeligt med iskortene<br />

ske <strong>for</strong>hold <strong>og</strong> havvandets i hvor lang tid statsisbryderne tørner ud <strong>og</strong> er i aktivitet (punkterne i<br />

figur 1, mens isen blev væsentlig tykkere i 1981/82 <strong>og</strong> der<strong>for</strong> <strong>og</strong>så gav isvanskeligheder.<br />

fysiske Det er en egenskaber, besnærende <strong>og</strong> tanke over- hvad det figuren), var blevet i det til, meste hvis vinteren af perioden 2010/11 antagelig var sat <strong>for</strong> ind at midt bryde i is.<br />

januar, hvor udgangspunktet ville have været et andet. På dette tidspunkt ligger SST normalt<br />

på 2-3 °C i hovedfarvandene, <strong>og</strong> et tilsvarende kuldefremstød som det i november-december<br />

side ville 28 have • haft Vejret, en helt 127, anden maj effekt: 2011 kulden ville være stærkere, da det i januar er væsentlig<br />

koldere nord <strong>og</strong> øst <strong>for</strong> os end sidst i november. Havet plejer <strong>og</strong>så at være koldere, så der ville<br />

ikke gå så megen kulde tabt ved energiudvekslingen med havet, <strong>og</strong> <strong>for</strong> SST ville der være et


mere saltholdigt havvand.<br />

Figur 11 viser den afgørende<br />

<strong>for</strong>skel mellem 1981/82<br />

<strong>og</strong> 2010/11 vintrene: hvor<br />

kulden efter december 2010<br />

blev afløst af en langvarig<br />

mildning, som fik næsten al<br />

isen til at smelte, <strong>for</strong>tsatte frosten<br />

i januar 1982 efter en kort<br />

mildning med <strong>for</strong>nyet styrke.<br />

Det er her, Danmarks kulderekord<br />

på -31,2 °C bliver sat.<br />

Ifølge e(max) beregninger <strong>for</strong><br />

Gniben er der potentielt kun<br />

mulighed <strong>for</strong> op til 15 cm is<br />

i 2010/11, hvilket passer rimeligt<br />

med iskortene figur 1,<br />

mens isen blev væsentlig tykkere<br />

i 1981/82 <strong>og</strong> der<strong>for</strong> <strong>og</strong>så<br />

gav isvanskeligheder.<br />

Det er en besnærende<br />

tanke hvad det var blevet<br />

til, hvis vinteren 2010/11 var<br />

sat ind midt i januar, hvor<br />

udgangspunktet ville have<br />

været et andet. På dette tidspunkt<br />

ligger SST normalt på<br />

2-3 °C i hovedfarvandene, <strong>og</strong><br />

et tilsvarende kuldefremstød<br />

som det i november-december<br />

ville have haft en helt anden<br />

effekt: kulden ville være<br />

stærkere, da det i januar er<br />

væsentlig koldere nord <strong>og</strong><br />

øst <strong>for</strong> os end sidst i november.<br />

Havet plejer <strong>og</strong>så at være<br />

koldere, så der ville ikke gå så<br />

megen kulde tabt ved energiudvekslingen<br />

med havet,<br />

<strong>og</strong> <strong>for</strong> SST ville der være et<br />

meget kortere stykke vej til<br />

det kritiske punkt <strong>for</strong> isdannelser.<br />

En anden timing <strong>for</strong><br />

det kolde <strong>vejr</strong> ville der<strong>for</strong> med<br />

stor sandsynlighed have ført<br />

til en isvinter.<br />

Dermed bliver det interessant<br />

at undersøge de historiske<br />

isvintre <strong>for</strong>, hvornår<br />

Figur 13. Kmax pr. døgn i <strong>for</strong>hold til antal dage fra vinterstart frem til den<br />

første statsisbryder bliver sendt ud (eller frem til vinterens afslutning).<br />

Vinteren 1965/66 er markeret, da den startede ekstraordinært tidligt<br />

med flere perioder med frost fra 14/11 <strong>og</strong> frem, hvilket stille <strong>og</strong> roligt<br />

tømte havet <strong>for</strong> varmereserverne, inden den egentlige kulde i januar.<br />

kulden satte ind, hvor lang tid<br />

kulden varede set i <strong>for</strong>hold<br />

til startdatoen, inden statsisbryderne<br />

måtte i gang med<br />

arbejdet, hvordan kulde <strong>og</strong><br />

mildninger vekslede, <strong>og</strong> hvor<br />

længe en isvinter sædvanligvis<br />

varer, når kulden først har<br />

bidt sig fast.<br />

Hvornår starter en isvinter?<br />

Figur 12 viser, ved hvilken kuldesum<br />

statsisbryderne indleder<br />

deres virksomheden <strong>for</strong><br />

alle isvintre siden den store i<br />

1962/63. Tilsyneladende går<br />

starten i stort set alle tilfælde<br />

ved en Kmax100, men her taler vi<br />

om den samlede kuldesum<br />

<strong>for</strong> vinteren. Fælles <strong>for</strong> alle<br />

isvintrene er, at selvom isbrydningen<br />

ofte starter ved<br />

Kmax


overraskende faktum, at jo<br />

barskere en vinter starter,<br />

des hurtigere må isbryderne<br />

i gang. I Kmax pr. døgn i figuren<br />

er mildningerne regnet<br />

med. Det interessante er, at<br />

den nys overstående vinter<br />

den 30/12 rent faktisk lå til<br />

at blive en isvinter (figur 13),<br />

men samlet set bestod ca. 2/3<br />

af vinteren af mildninger med<br />

betydelig stagnation i islægget.<br />

I de klassiske isvintre er<br />

sådanne mildninger generelt<br />

væsentlig færre <strong>og</strong> kortere.<br />

Det er frostens styrke i<br />

en vinters første fase, der<br />

sammen med SST ved udgangspunktet<br />

er med til at<br />

bestemme, hvor lang tid der<br />

skal gå inden isbrydning<br />

iværksættes, men afkølingen<br />

er naturligvis bestemt af et<br />

komplekst samspil af mange<br />

faktorer, herunder strøm<strong>for</strong>hold,<br />

temperatur<strong>for</strong>deling<br />

i vandsøjlen, salt<strong>for</strong>hold,<br />

isens albedo samt meteorol<strong>og</strong>iske<br />

parametre såsom<br />

vindhastighed, vindretning,<br />

strålings<strong>for</strong>hold <strong>og</strong> nedbør.<br />

Ved vestenvind kan varmere<br />

overfladevand fra Nordsøen<br />

opbløde en ellers anstrengt<br />

issituation, mens vindstuvning<br />

modsat kan give isskruninger<br />

<strong>og</strong> ispres <strong>og</strong> nødvendiggøre<br />

isbryderhjælp.<br />

Vinteren 1981/82 fik en<br />

langt koldere start end<br />

2010/11 (figur 13), <strong>og</strong> <strong>og</strong>så<br />

SST var meget lavere i udgangspunktet.<br />

Da kulden<br />

satte ind den 8/12-1981,<br />

var middelværdien af SST<br />

ved 9 kyststationer kun 2,8<br />

°C, mens SST ved vinterens<br />

start 24/11-2010 lå på 6,7<br />

side 30 • Vejret, 127, maj 2011<br />

°C. Selvom vinteren 2010/11<br />

startede 2 uger tidligere<br />

end 1981/82, nåede SST akkurat<br />

ikke at komme ned på<br />

samme lave niveau som sidst<br />

i december 1981.<br />

Afrunding<br />

Vi kom således til at se endnu<br />

en tilsyneladende isvinter<br />

løbe ud i sandet. Statsisbryderne<br />

var på spring, de mindre<br />

isbrydere var i fuldt sving<br />

i fjorde <strong>og</strong> sunde, <strong>og</strong> derved<br />

blev det. De lange mildninger<br />

i januar <strong>og</strong> februar i år<br />

lukkede <strong>og</strong> slukkede <strong>for</strong><br />

Kong Vinter. Det er d<strong>og</strong> ikke<br />

første gang, vi har været lige<br />

ved <strong>og</strong> næsten. Vinteren<br />

2002/03 startede med hård<br />

frost 29/12, <strong>og</strong> efter 2 ugers<br />

kulde nåede isen netop at<br />

brede sig i hovedfarvandene<br />

<strong>og</strong> varsle en ny ”istid” – <strong>og</strong> så<br />

ikke mere. Gråzonevintre er<br />

egentlig ikke så sjældne...<br />

Henvisninger<br />

/1/www.dr.dk/Nyheder/<br />

Indland/2010/12/30/061350<br />

.htm.<br />

/2/ Speerschneider, C. I. H.,<br />

1927: Om Is<strong>for</strong>holdene i<br />

Danske Farvande, Aarene<br />

1861-1906. Publikationer fra<br />

det Danske Meteorol<strong>og</strong>iske<br />

Institut, Meddelelser nr. 6.<br />

/3/ F. Vejen, Isvinteren der<br />

<strong>for</strong>svandt. Vejret nr. 123, maj<br />

2010.<br />

/4/ Is- <strong>og</strong> Besejlings<strong>for</strong>holdene<br />

i de Danske Farvande<br />

i Vinteren 1953-54. Statens<br />

Istjeneste, København 1955.<br />

/5/ Is- <strong>og</strong> Besejlings<strong>for</strong>holdene<br />

i de Danske Farvande<br />

i Vinteren 1965-66. Statens<br />

Istjeneste, 1966.<br />

/6/ Is- <strong>og</strong> Besejlings<strong>for</strong>holdene<br />

i de Danske Farvande<br />

i Vinteren 1971-72. Statens<br />

Istjeneste, 1972.<br />

/7/ Torbjörn Grafström,<br />

Amund Lindberg, Lisa Lind<br />

(SMHI), Ulf Gullne, Sjöfartsverket.<br />

Sammenfattning av<br />

Isvintern och Isbrytningsverksamheten<br />

2008/09. Sjöfartsverket<br />

<strong>og</strong> SMHI, 2009.<br />

/8/ R. Zort <strong>og</strong> M. Hvidberg-<br />

Knudsen, 2007: Is i de danske<br />

farvande. Havisobservationer<br />

<strong>og</strong> Ispr<strong>og</strong>nose. Vejret,<br />

2007.<br />

/9/ Is- <strong>og</strong> Besejlings<strong>for</strong>holdene<br />

i de Danske Farvande<br />

i Vinteren 1978-79. Statens<br />

Istjeneste, København 1979.<br />

/10/ Is- <strong>og</strong> Besejlings<strong>for</strong>holdene<br />

i de Danske Farvande i<br />

Vinteren 2008-09. Søværnets<br />

Operative Kommando, Istjenesten,<br />

2009.<br />

/11/ http://www.helcom.<br />

fi/BSAP_assessment/ifs/<br />

ifs2010/en_GB/iceseason/.<br />

/12/ http://www.sjofartsverket.se/sv/Infrastruktur-amp-Sjotrafik/Vintersjofart/Isklasser--krav/<br />

htm.


En hilsen fra Istiden:<br />

Terra Rossa i kartoffelposen<br />

Af Leif Rasmussen<br />

Har man besøgt middelhavslandene,<br />

vil man muligvis<br />

have undret sig over, at<br />

jorden på de kanter har en<br />

anden farve end den hjemlige<br />

– den er rødlig. Har man<br />

ikke bemærket n<strong>og</strong>et, kan<br />

man prøve at kigge i bunden<br />

af posen, når de nye kartofler<br />

fra Mallorca dukker op på<br />

hylderne i supermarkedet.<br />

Terra rossa er det, man kan<br />

være heldig at finde. Sådan<br />

hedder ’rød jord’ på italiensk,<br />

<strong>og</strong> betegnelsen har fundet<br />

anvendelse internationalt.<br />

Farven er den samme, man<br />

finder i støvfiltrene, når scirocco’en<br />

blæser ørkenstøv fra<br />

Sahara op over Middelhavet<br />

<strong>og</strong> lejlighedsvis helt til Nordeuropa.<br />

Kan det tænkes, at<br />

den røde jord er af afrikansk<br />

oprindelse..?<br />

Et hold af spanske <strong>og</strong><br />

amerikanske <strong>for</strong>skere har<br />

undersøgt <strong>for</strong>ekomster af<br />

terra rossa på Mallorca, <strong>og</strong><br />

de besvarer spørgsmålet<br />

bekræftende. En mineral<strong>og</strong>isk<br />

<strong>og</strong> kemisk analyse viser,<br />

at det helt overvejende har<br />

været mineralsk støv fra de<br />

afrikanske regioner Sahara<br />

<strong>og</strong> Sahel, der gennem tiderne<br />

har været kilden til den<br />

rødlige jord i Middelhavsom-<br />

rådet. Hvad mere er: tilførslen<br />

fandt <strong>for</strong>trinsvis sted <strong>for</strong><br />

mellem 12.000 <strong>og</strong> 25.000 år<br />

siden. Det tidsinterval svarer<br />

til den sene del af den seneste<br />

istid, Weichsel-istiden,<br />

der placeres fra ca. 25.000 til<br />

11.500 år før nutiden.<br />

Den gang så verden meget<br />

anderledes ud end nu.<br />

Store dele af Nordeuropa <strong>og</strong><br />

Nordamerika lå begravet under<br />

iskapper, <strong>og</strong> havisen i Atlanterhavet<br />

rakte antagelig<br />

ned til 60 graders bredde, ved<br />

kysterne endnu sydligere.<br />

Det har indebåret en meget<br />

anderledes atmosfærisk cirkulationstype<br />

end nutidens.<br />

De dybe lavtryk, vi nu kender<br />

fra islandsområdet, må<br />

have været trængt sydover<br />

Hvad kartoffelposen gemte..<br />

<strong>og</strong> har sikkert huseret med<br />

stor vildskab vest <strong>og</strong> sydvest<br />

<strong>for</strong> Den iberiske Halvø, hvor<br />

vi nu om dage typisk finder<br />

Azorerhøjtrykket. På deres videre<br />

færd er de nået ind over<br />

Middelhavet. Det sker <strong>og</strong>så i<br />

nutiden, d<strong>og</strong> kun undtagelsesvis.<br />

Men når det sker, ser<br />

vi skyerne af ørkenstøv brede<br />

sig fra Sahara op over middelhavslandene<br />

på lavtrykkenes<br />

<strong>for</strong>side.<br />

Istiden ophørte på et<br />

tidspunkt, <strong>og</strong> cirkulationstypen<br />

ændrede sig drastisk.<br />

Det skete øjensynlig ganske<br />

brat, nemlig <strong>for</strong> 11.704<br />

år siden kunne professor<br />

Dorte Dahl-Jensen <strong>for</strong>tælle<br />

os i 2009. Dorte Dahl-Jensen<br />

er hovedpersonen bag de<br />

Vejret, 127,maj 2011 • side 31


En hilsen fra Istiden:<br />

Terra Rossa i kartoffelposen<br />

Af Leif Rasmussen<br />

Har man besøgt middelhavslandene,<br />

vil man muligvis<br />

have undret sig over, at<br />

jorden på de kanter har en<br />

anden farve end den hjemlige<br />

– den er rødlig. Har man<br />

ikke bemærket n<strong>og</strong>et, kan<br />

man prøve at kigge i bunden<br />

af posen, når de nye kartofler<br />

fra Mallorca dukker op på<br />

hylderne i supermarkedet.<br />

Terra rossa er det, man kan<br />

være heldig at finde. Sådan<br />

hedder ’rød jord’ på italiensk,<br />

<strong>og</strong> betegnelsen har fundet<br />

anvendelse internationalt.<br />

Farven er den samme, man<br />

finder i støvfiltrene, når scirocco’en<br />

blæser ørkenstøv fra<br />

Sahara op over Middelhavet<br />

<strong>og</strong> lejlighedsvis helt til Nordeuropa.<br />

Kan det tænkes, at<br />

den røde jord er af afrikansk<br />

oprindelse..?<br />

Et hold af spanske <strong>og</strong> amerikanske<br />

<strong>for</strong>skere har undersøgt<br />

<strong>for</strong>ekomster af terra<br />

rossa på Mallorca, <strong>og</strong> de besvarer<br />

spørgsmålet bekræftende.<br />

En mineral<strong>og</strong>isk <strong>og</strong><br />

kemisk analyse viser, at det<br />

helt overvejende har været<br />

mineralsk støv fra de afrikanske<br />

regioner Sahara <strong>og</strong> Sahel,<br />

der gennem tiderne har været<br />

kilden til den rødlige jord<br />

i Middelhavsområdet. Hvad<br />

mere er: tilførslen fandt<br />

<strong>for</strong>trinsvis sted <strong>for</strong> mellem<br />

12.000 <strong>og</strong> 25.000 år siden.<br />

Det tidsinterval svarer til<br />

den sene del af den seneste<br />

istid, Weichsel-istiden, der<br />

placeres fra ca. 25.000 til<br />

11.500 år før nutiden.<br />

Den gang så verden meget<br />

anderledes ud end nu.<br />

Store dele af Nordeuropa<br />

<strong>og</strong> Nordamerika lå begravet<br />

under iskapper, <strong>og</strong> havisen<br />

i Atlanterhavet rakte<br />

antagelig ned til 60 graders<br />

bredde, ved kysterne endnu<br />

sydligere. Det har indebåret<br />

en meget anderledes atmosfærisk<br />

cirkulationstype end<br />

nutidens. De dybe lavtryk, vi<br />

nu kender fra islandsområdet,<br />

må have været trængt<br />

Hvad kartoffelposen gemte..<br />

sydover <strong>og</strong> har sikkert huseret<br />

med stor vildskab vest<br />

<strong>og</strong> sydvest <strong>for</strong> Den iberiske<br />

Halvø, hvor vi nu om dage<br />

typisk finder Azorerhøjtrykket.<br />

På deres videre færd er de<br />

nået ind over Middelhavet.<br />

Det sker <strong>og</strong>så i nutiden, d<strong>og</strong><br />

kun undtagelsesvis. Men når<br />

det sker, ser vi skyerne af ørkenstøv<br />

brede sig fra Sahara<br />

op over middelhavslandene<br />

på lavtrykkenes <strong>for</strong>side.<br />

Istiden ophørte på et<br />

tidspunkt, <strong>og</strong> cirkulationstypen<br />

ændrede sig drastisk.<br />

Det skete øjensynlig ganske<br />

brat, nemlig <strong>for</strong> 11.704<br />

år siden kunne professor<br />

Dorte Dahl-Jensen <strong>for</strong>tælle<br />

os i 2009. Dorte Dahl-Jensen<br />

er hovedpersonen bag de<br />

Vejret, 127,maj 2011 • side 31


Kilden.<br />

danske iskerneboringer på<br />

den grønlandske indlandsis.<br />

Iskernerne udgør et <strong>klima</strong>arkiv,<br />

som man bliver stadig<br />

dygtigere til at tolke. N<strong>og</strong>et<br />

af det, man har fundet i arkivet,<br />

er en ganske markant<br />

ændring, faktisk fra det ene<br />

år til det næste, i de årlag af<br />

støvaflejringer, der gemmer<br />

sig nede i det kolde dyb. Ændringen<br />

var <strong>for</strong>bundet med<br />

en temperaturstigning på op<br />

mod 10 grader over bare 50<br />

år.<br />

Årsagen til den hurtige<br />

ændring kendes ikke. Vi har<br />

altså at gøre med en af <strong>for</strong>tidens<br />

indtil videre uopklarede<br />

gåder.<br />

Tænk på det næste gang,<br />

du spiser kartofler fra Mallorca…<br />

Læs mere her:<br />

Daniel R. Muhs, James Bu-<br />

dahn, Anna Avila, Gary Skipp,<br />

Joshua Freeman and DeAnna<br />

Patterson: The role of African<br />

dust in the <strong>for</strong>mation<br />

of Quaternary soils on Mallorca,<br />

Spain and implications<br />

<strong>for</strong> the genesis of Red Mediterranean<br />

soils. Quaternary<br />

Science Reviews, Volume<br />

29, Issues 19-20, September<br />

2010, Pages 2518-2543<br />

Dorthe Dahl-Jensen: Istiden<br />

sluttede ekstremt hurtigt.<br />

http://www.kvant.dk/<br />

upload/kv-2009-3/kv-2009-<br />

3-DDJ-istiden.pdf<br />

Saharastøv over den østlige del af Middelhavet, 24. februar 2007. (NASA/GSFC, MODIS Rapid Response).<br />

side 32 • Vejret, 127, maj 2011


Mennesket 50 år i Rummet<br />

Af Leif Rasmussen<br />

Billedet på bagsiden af dette<br />

nummer viser et eksempel på<br />

udsigten fra ISS, Den Internationale<br />

Rumstation. Himlen<br />

fremtræder sort, <strong>og</strong> vores<br />

planet er omgivet af en tynd,<br />

blålig hinde, atmosfæren, inden<strong>for</strong><br />

hvilken ’<strong>vejr</strong>et’ afvikles<br />

i de nederste ca. 10 kilometer.<br />

Allernederst i hinden har livet<br />

udviklet sig, <strong>for</strong>mentlig over<br />

et tidsspænd på 3,8 årmilliarder.<br />

Hinden ser lidt sart ud.<br />

Måske skulle vi passe bedre<br />

på den...<br />

Opbygningen af ISS indledtes<br />

i 1998 <strong>og</strong> <strong>for</strong>ventes<br />

fuldført næste år. Indtil nu<br />

har stationen præsteret mere<br />

end 70.000 omkredsninger af<br />

Jorden <strong>og</strong> har bibragt os en<br />

stor viden om menneskets<br />

mulighed <strong>for</strong> overlevelse under<br />

’frit fald’, dvs. i vægtløs<br />

tilstand. Omløbet <strong>for</strong>egår i<br />

ca. 354 km’s højde, en højde,<br />

der sikrer, at atmosfærens<br />

opbremsende virkning er<br />

yderst beskeden, om end ikke<br />

uden betydning. En vandret<br />

hastighed på 7,7 km/s (svarende<br />

til en omløbstid på 91<br />

minutter) er nødvendig <strong>for</strong> at<br />

bevare højden, <strong>og</strong> med mellemrum<br />

skal stationen der<strong>for</strong><br />

have ’et lille puf’.<br />

Et stort antal astro- <strong>og</strong> kos-<br />

monauter har gennem årene<br />

haft lejlighed til at opleve den<br />

exceptionelle udsigt. Den første,<br />

Yurij Alexseyevich Gagarin,<br />

så den fra den sovjetiske<br />

rumkapsel Vostok 1 den 12.<br />

april 1961. Et enkelt kredsløb<br />

på 108 minutter blev det til,<br />

men den propagandamæssige<br />

effekt blev enorm, <strong>og</strong>så<br />

i ’den frie verden’. Den storsmilende<br />

Gagarin, der slet<br />

ikke lignede en russer, rejste<br />

verden rundt, <strong>og</strong> under et<br />

besøg i Danmark 1962 kom<br />

han i audiens hos Kong Frederik.<br />

På den tid var rumobservatoriet<br />

i Rude Skov i sin<br />

vorden, men endnu kun på<br />

amatørbasis.<br />

Satellit-æraen var allerede<br />

indledt flere år før, nemlig<br />

den 4. oktober 1957, da det<br />

under det geofysiske år lykkedes<br />

Sovjetunionen at placere<br />

Sputnik 1 i kredsløb omkring<br />

Jorden. Satellitten var kugle<strong>for</strong>met<br />

<strong>og</strong> sølvskinnende, <strong>og</strong><br />

selv om den kun var 58 cm i<br />

diameter, kunne den ses fra<br />

Jorden, når den var solbelyst,<br />

hvilket var en sensation. Magister<br />

Asger Lundbak fra MI’s<br />

geofysiske afdeling leverede<br />

’køreplaner’ til aviserne, <strong>og</strong><br />

at de blev læst var tydeligt<br />

nok: når passagen nærmede<br />

sig, stod medborgere i flokkevis<br />

på gade <strong>og</strong> vej med<br />

tilbagebøjede hoveder. Den,<br />

der skriver disse linier, stillede<br />

vækkeuret <strong>for</strong> ikke at gå<br />

glip af en passage. Undertiden<br />

var satellitten langsomtgående<br />

<strong>og</strong> næsten usynlig,<br />

andre gange lysstærk <strong>og</strong><br />

hurtigtgående. Banehøjden<br />

svingede nemlig mellem<br />

939 km <strong>og</strong> kun 215 km. Når<br />

den var lavest, rørte den ved<br />

den øverste, tynde del af atmosfæren,<br />

<strong>og</strong> dens levetid<br />

blev der<strong>for</strong> kun 3 måneder.<br />

Et af dens <strong>for</strong>mål var netop<br />

at undersøge atmosfærens<br />

udstrækning.<br />

Lidt over et halvt århundrede<br />

har rumalderen varet.<br />

Alene <strong>for</strong> meteorol<strong>og</strong>ien har<br />

betydningen været enorm.<br />

Det samme gælder <strong>for</strong><br />

mange andre discipliner. Vi<br />

har fået nærbilleder af de fleste<br />

planeter <strong>og</strong> deres måner,<br />

<strong>og</strong> vi kan ud<strong>for</strong>ske processer<br />

på Solen <strong>og</strong> i fjerne galakser.<br />

Opportunity har kørt rundt<br />

på Mars siden 2004, <strong>og</strong> den<br />

amerikanske Voyager 1, opsendt<br />

i 1977, har med en afstand<br />

fra solsystemet på 17,5<br />

milliarder km <strong>og</strong> en hastighed<br />

på 17 km/s <strong>for</strong> længst<br />

passeret Pluto på sin vej ud<br />

i intetheden. Signalerne fra<br />

den er 16 timer om at nå Jorden.<br />

Størst effekt har rumalderen<br />

nok haft på det kommunikative<br />

område. Satellitter<br />

kan medvirke til at vælte regimer<br />

<strong>og</strong> at starte folkevandringer.<br />

Verden er <strong>for</strong> alvor<br />

<strong>for</strong>andret....<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 33


Petermann Gletscher<br />

- hvad der videre skete<br />

Af Preben Gudmandsen,<br />

Professor emeritus, DTU<br />

I en tidligere artikel (Vejret<br />

nr.124, aug. 2010) beskrev<br />

Leif Rasmussen kalvningen af<br />

Petermann Gletscher i Nordvestgrønland<br />

4. – 5. august<br />

2010, hvor en meget stor del<br />

af gletschertungen brød af<br />

<strong>og</strong> efter kort tid delte sig i<br />

to isøer af anseelig størrelse.<br />

Med ’lånte fjer’ skal den efterfølgende<br />

drift af den yderste<br />

isø beskrives på grundlag af<br />

positionsdata fra en beacon,<br />

der blev placeret på øen 17.<br />

september, hvor den befandt<br />

sig i den sydlige del af Kanebassinet<br />

(KB). Begge isøer er<br />

jævnligt blevet observeret<br />

med radar fra satellitterne<br />

Envisat <strong>og</strong> Radarsat-2.<br />

De to isøer, der benævnes<br />

PII-A <strong>og</strong> PII-B (Petermann Ice<br />

Island), begyndte driften ned<br />

gennem Kennedy-kanalen<br />

(KK) henholdsvis 10. <strong>og</strong> 19.<br />

september <strong>for</strong> at mødes 7.<br />

oktober lige syd <strong>for</strong> Smithsundet<br />

(SS). Figur 1 viser<br />

driftsmønstret <strong>for</strong> PII-A med<br />

korte svinkeærinder ind i<br />

Lancaster Sound (LS) <strong>og</strong> senest<br />

i Hudson Strait (HS) syd<br />

<strong>for</strong> Baffin Island (BI). I store<br />

træk har isøen fulgt 200meter<br />

dybdekurven langs<br />

med kysterne. PII-A har været<br />

grundstødt i en kortere<br />

side 34 • Vejret, 127, maj 2011<br />

periode ud <strong>for</strong> det sydøstlige<br />

hjørne af Ellesmere Island<br />

(EI). På nuværende tidspunkt<br />

bevæger PII-A sig sydpå med<br />

en hastighed på 20 nm (36<br />

km) per dag med <strong>for</strong>ventet<br />

aftagende hastighed de føl-<br />

gende dage. Nu, da den har<br />

passeret 60 graders bredde,<br />

begynder folk, der er ansvarlige<br />

<strong>for</strong> sikkerheden af boreplat<strong>for</strong>me<br />

ved nordkysten af<br />

Newfoundland, at blive nervøse.<br />

Figur 1. Positioner af PII-A fra time til time i perioden fra 17. september<br />

2010 til den 28. april 2011, i alt 222 dage, bestemt med en beacon,<br />

der blev installeret på isøen den første dag. Øen blev opholdt i store<br />

strømhvirvler i bugten syd <strong>for</strong> Smith-sundet (SS) i så lang tid, at den<br />

kunne møde PII-B i en afstand af 8.5 km den 7. oktober. En stjerne<br />

viser positionen af Petermann Gletscher i nordvest Grønland <strong>og</strong> en<br />

anden positionen af den grundstøtte PII-B ud <strong>for</strong> kysten af Baffin Island.<br />

Data er hentet på adressen www.salilwx.info/shiptrack/shipposition.<br />

phtml?call47555


Figur 2. Denne mosaik af Radarsat-2 data optaget i perioden 23. til 25. april 2011 viser positionen af de to<br />

isøer PII-A <strong>og</strong> -B <strong>og</strong> mange fragmenter, som man har kunnet bestemme. Et fragment af PII-B står stadig fast<br />

ud <strong>for</strong> Coburg Island, nær mundingen af Jones Sound (JS), medens et andet fragment af samme isø driver<br />

øst <strong>for</strong> indgangen til Hudson Strait (HS). Mosaikken er udarbejdet af Luc Desjardins, Canadian Ice Service,<br />

Environment Canada, ved at kombinere data med <strong>for</strong>skellige polarisationsegenskaber (HH, HV, HV). Den er<br />

reproduceret med hans tilladelse.<br />

Hvor PII-A stort set har<br />

holdt sin <strong>for</strong>m igennem tiden,<br />

er PII-B brudt op i flere større<br />

eller mindre stykker. Et stort<br />

stykke, PII-B-a, grundstødte<br />

ud <strong>for</strong> Coburg Island ved<br />

mundingen af Jones Sound<br />

(JS), hvor det står endnu. Hovedøen<br />

er grundstødt flere<br />

gange, <strong>for</strong> nylig ud <strong>for</strong> Baffin<br />

Island (BI), hvor den står<br />

endnu per 2. maj. Figur 2 viser<br />

situationen ved udgangen af<br />

april 2011, hvor man ved at<br />

følge driften af de <strong>for</strong>skellige<br />

isøer gennem tiden har<br />

kunnet give dem navne, som<br />

anført.<br />

PII-A´s rejse sydpå i gennem<br />

de mange måneder har<br />

været fulgt af en gruppe <strong>for</strong>-<br />

skere på begge siden af Atlanten,<br />

hvor især de nævnte<br />

grundstødninger har givet<br />

anledning til kommentarer.<br />

Vi kender ikke den rette tykkelse<br />

af isøerne, <strong>og</strong> en grundstødning<br />

lige inden <strong>for</strong> 200meter<br />

kurven kunne tyde<br />

på, at de er meget tykkere<br />

end de 100 meter, som er<br />

anført tidligere på grundlag<br />

af målinger af overfladeprofilen<br />

af gletschertungen <strong>og</strong><br />

radio-ekko målinger af dens<br />

tykkelse. På den anden side<br />

er de <strong>for</strong>etagne opmålinger<br />

af havbunden ikke særligt<br />

detaljerede, så der kan godt<br />

være grunde eller rev her <strong>og</strong><br />

der, som vore isøer ’opdager’.<br />

Men tålmodighed: Vi vil få syn<br />

<strong>for</strong> sagn, når data fra en opad<br />

rettet sonar, der er placeret<br />

i Kennedy-kanalen (KK) ud<br />

<strong>for</strong> Franklin Ø, bliver hentet<br />

hjem – <strong>for</strong>mentligt i august<br />

2012. Således målte en tidligere<br />

række bøjer tværs over<br />

kanalen, at den isø på 20 kvadratkilometer,<br />

der brækkede<br />

af Petermann Gletscherens<br />

vestlige side i juli 2008, havde<br />

en dybdegang på 65 meter.<br />

Medlemmer af Polarisekspeditionen<br />

drev i vinteren<br />

1872-73 på en isflage i<br />

197 døgn ad næsten samme<br />

bane som PII-A. Se Vejret nr.<br />

56, aug. 1993.<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 35


Vinter<strong>vejr</strong>et 2010-2011<br />

Af Stig Rosenørn<br />

koldt, <strong>og</strong> der var landsdækkring SE.<br />

kende hvid jul den 24. sent Pr. definition indgår vej-<br />

på eftermiddagen. Der har ret i månederne december,<br />

således været to hvide jul i januar <strong>og</strong> februar i vinterens<br />

træk, <strong>og</strong> dette er ikke sket før <strong>vejr</strong>, <strong>og</strong> <strong>for</strong> de enkelte måne-<br />

Vinteren 2010/2011 var som i DMI’s historie. Vind omkring der blev de vigtigste <strong>klima</strong>be-<br />

Figur helhed 1. Vinterens kold, solrig term<strong>og</strong>rammer <strong>og</strong> ned- fra NE region var Vest- fremherskende, <strong>og</strong> Sydsjælland hvilket samt Lolland/Falster, skrivende gennemsnitstal hvor perio- <strong>for</strong><br />

densbørfattig. koldeste Meget temperatur af nedbøren på -23,0°C blev er sjældent. målt den 22. Januar<strong>vejr</strong>et december ved var Holbæk. landet Den røde som kurve helhed er den som vist i<br />

daglige faldt som maksimumtemperatur, sne. Hyppigheden den blå nok minimumtemperaturen så solrigt med underskud <strong>og</strong> den grå normalen. tabellen, Kurverne idet normalerne er ba- <strong>for</strong><br />

seret af blæst på interpolation var ikke stor, af stationsdata selvom i af et nedbør, finmasket ligesom gridnet over vind regionen. fra Grafik: perioden dmi.dk/Vejrarkiv. 1961-90 er angivet<br />

det blæste nok så kraftigt den SW var mest fremherskende. i parentes.<br />

Figur 2. Middellufttryk ved havniveau <strong>og</strong> højden af 500hPa flade <strong>for</strong> december 2010 samt <strong>for</strong> januar<br />

7-8. februar 2011.<br />

Februar<strong>vejr</strong>et var i store træk<br />

<strong>og</strong> februar 2011 beregnet på basis af fire daglige DMI-HIRLAM analyser. Figurerne er produceret af<br />

December<strong>vejr</strong>et var rekord- omkring det normale med Vejr<strong>for</strong>løbet i december<br />

Niels Woetmann Nielsen, DMI.<br />

solrigt <strong>og</strong> næsten rekord- fremherskende af vind om- Det kolde vinter<strong>vejr</strong>, der<br />

KLIMATAL FOR VINTEREN 2010-2011<br />

December Januar Februar Vinteren<br />

Døgnmiddeltemperatur -3.9(1.6) 0.3(0.0) -0.1(0.0) -1.3(0.5)<br />

Døgnmiddelmax.temp. -1.2(3.7) 2.4(2.0) 1.6(2.2) 0.9(2.6)<br />

Døgnmiddelmin.temp. -7.6(-0.7) -2.1(-2.9) -2.2(-2.8) -4.0(-2.1)<br />

Abs. højeste temp. 7.6 (10.4) 9.8(8.3) 9.6(9.1) 9.8(11.0)<br />

Abs. laveste temp. -23.0 (-14.7) -12.4(-16.3) -16.5(-15.8) -23.0(-19.0)<br />

Frostdage (min. >0C) 30,7(15) 22,3(19) 18,5(19) 71,4(53)<br />

Isdøgn (max.


En rendegraver måtte i julen 2010 grave sig selv fri på Bornholm. Foto:<br />

Torben Ager.<br />

begyndte omkring den 23.<br />

november 2010, <strong>for</strong>tsætter i<br />

december. I <strong>for</strong>bindelse med<br />

højtryk over Mellemskandinavien<br />

<strong>og</strong> Vestrusland strømmer<br />

kold luft frem fra E i de<br />

første 2-3 dage af december.<br />

Højtrykket svækkes derefter<br />

over Skandinavien, <strong>og</strong> en<br />

front med sne <strong>og</strong> temperaturstigning<br />

til omkring frysepunktet<br />

når ind over landet<br />

fra W den 3. Mildning fra W<br />

slår først rigtig igennem den<br />

11. med op til 5-6 plusgrader<br />

alment. På ny <strong>for</strong>stærkes<br />

der et højtryk over Nordøsteuropa,<br />

hvorved kulden igen<br />

tager til fra NE omkring den<br />

13. Koldt <strong>og</strong> solrigt dominerer<br />

i et par dage, hvorefter<br />

koldt <strong>vejr</strong> fra NE med nu <strong>og</strong><br />

da sne <strong>og</strong> snebyger <strong>for</strong>tsætter<br />

hen over julen. Det sner<br />

især ved østvendte kyster <strong>og</strong><br />

på Bornholm, der nærmest<br />

drukner i sne. Det blæser<br />

samtidigt meget <strong>og</strong> kraftigt<br />

over Østersø-egnene. Højtrykspræget<br />

koldt <strong>vejr</strong> dominerer<br />

mellem jul <strong>og</strong> nytår<br />

med n<strong>og</strong>en sol. Op til nytåret<br />

trænger mild nordsøluft ind<br />

over landet med nedbør. Nytårsnat<br />

er der plusgrader <strong>og</strong><br />

regn.<br />

December måneds <strong>vejr</strong><br />

var således totalt domineret<br />

af koldt vinter<strong>vejr</strong> med sne.<br />

Vejr<strong>for</strong>løbet i januar<br />

I den første uge af januar<br />

veksler <strong>vejr</strong>et mellem frost <strong>og</strong><br />

tø. Svage fronter med nedbør<br />

passerer fra W <strong>og</strong> SW med opklaring<br />

ind imellem. Derefter<br />

bliver <strong>vejr</strong>et mere ustadigt fra<br />

W med mest regn <strong>og</strong> plusgrader<br />

døgnet rundt. Det overvejende<br />

milde <strong>og</strong> ustadige<br />

<strong>vejr</strong> består frem til omkring<br />

den 20., hvor et højtryk over<br />

Nordsøegnene giver tørt <strong>vejr</strong><br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 37


Figur 1. Vinterens term<strong>og</strong>rammer fra region Vest- <strong>og</strong> Sydsjælland samt Lolland/Falster, hvor periodens<br />

koldeste temperatur på -23,0°C blev målt den 22. december ved Holbæk. Den røde kurve er den daglige<br />

maksimumtemperatur, den blå minimumtemperaturen <strong>og</strong> den grå normalen. Kurverne er baseret på interpolation<br />

af stationsdata i et finmasket gridnet over regionen. Grafik: dmi.dk/Vejrarkiv.<br />

med udbredt nattefrost. Et<br />

frontsystem med mild nordsøluft<br />

passerer den 25., <strong>og</strong> i<br />

resten af januar er <strong>vejr</strong>et mest<br />

tørt <strong>og</strong> <strong>for</strong>holdsvis koldt ved<br />

side 38 • Vejret, 127, maj 2011<br />

højtryk over Sydskandinavien.<br />

Januar måneds <strong>vejr</strong> var<br />

således nok så afvekslende<br />

med både frost <strong>og</strong> mildt <strong>vejr</strong>.<br />

Nytårs<strong>vejr</strong>et var mildt med<br />

regn <strong>og</strong> blæst.<br />

Vejr<strong>for</strong>løbet i februar<br />

Ustadigt, mildt <strong>vejr</strong> med regn


Figur 2. Middellufttryk ved havniveau<br />

<strong>og</strong> højden af 500hPa flade<br />

<strong>for</strong> december 2010, samt januar<br />

pg februar 2011,beregnet på basis<br />

af fire daglige DMI-HIRLAM<br />

analyser. Figurerne er produceret<br />

af Niels Woetmann Nielsen, DMI.<br />

dominerer i de første 10-11<br />

dage af februar. En østgående<br />

lavtrykspassage lige<br />

nord om landet den 7-8. giver<br />

kuling til stedvis storm ved<br />

kysterne fra W. Den 11. passerer<br />

en koldfront fra nord,<br />

<strong>og</strong> herefter går vinden i SE<br />

<strong>og</strong> E ved stigende tryk over<br />

Skandinavien. Vejret bliver<br />

koldt med frost, idet højtrykket<br />

består over Vestrusland<br />

<strong>og</strong> Skandinavien. Der falder<br />

kun lidt sne. Omkring den 20.<br />

er det rigtig koldt med temperaturer<br />

ned mellem 10 <strong>og</strong><br />

15 frostgrader om natten de<br />

fleste steder. I de sidste par<br />

dage af februar bliver <strong>vejr</strong>et<br />

igen lidt ustadigt fra W med<br />

temperaturstigning til omkring<br />

frysepunktet.<br />

Februar måneds <strong>vejr</strong> var<br />

således mildt i de første 10<br />

dage med en del regn, <strong>og</strong> siden<br />

mest temmelig koldt <strong>og</strong><br />

<strong>for</strong> det meste tørt med kun<br />

lidt sne.<br />

Figur 3. En meget følelig koldfront<br />

den 11. februar bringer månedens<br />

varme start til afslutning, her ved<br />

Sjælsmark i Nordsjælland.<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 39


Latent varmefrigørelses indvirkning<br />

på ekstratropisk cykl<strong>og</strong>enese<br />

Af Danny Høgsholt, kandidatstuderende<br />

i meteorol<strong>og</strong>i, KU.<br />

Et bachelorprojekt afslutter<br />

bacheloruddannelsen i meteorol<strong>og</strong>i<br />

på Københavns<br />

Universitet (KU) <strong>og</strong> løber<br />

normalt over et halvt år, hvor<br />

de studerende arbejder med<br />

projektet på halv tid. Bachelorprojektet<br />

er normeret til<br />

en arbejdsbelastning på 15<br />

af de såkaldte ECTS-point, eller<br />

hvad der svarer til mellem<br />

350 <strong>og</strong> 400 timers arbejde.<br />

I perioden fra februar til<br />

juni 2010 udførte jeg sammen<br />

med min medstuderende,<br />

Pernille Kirstein<br />

Hansen, bachelorprojektet<br />

under kyndig vejledning af<br />

professor Eigil Kaas fra KU<br />

<strong>og</strong> Niels Woetmann Nielsen<br />

fra DMI. Stærkt inspireret af<br />

kurset Synoptisk- <strong>og</strong> Mesoskala<br />

Meteorol<strong>og</strong>i, i hvilket<br />

undervisningen ligeledes<br />

varetages af Niels Woetmann<br />

Nielsen, <strong>for</strong>øgedes interessen<br />

i efteråret 2009 <strong>for</strong> at<br />

undersøge, i hvilket omfang<br />

den latente varmefrigørelse<br />

(kondensationsvarme) påvirker<br />

udviklingen af ekstratropiske<br />

cykloner – de cykloner,<br />

vi i daglig tale blot omtaler<br />

som ’lavtryk’ på mellem- <strong>og</strong><br />

høje breddegrader. Normalt<br />

opfatter vi styrken af den såkaldte<br />

’baroklinicitet’, der kan<br />

relateres til den horisontale<br />

side 40 • Vejret, 127, maj 2011<br />

temperaturgradient, som<br />

hovedmekanismen i dannelsen<br />

af ekstratropiske lavtryk,<br />

men <strong>og</strong>så andre processer<br />

spiller ind på udviklingen af<br />

disse – herunder den latente<br />

varmefrigørelse.<br />

Denne interesse udmøntede<br />

sig i, at vi i februar 2010<br />

påbegyndte et projekt med<br />

titlen Case studies of the effect<br />

of latent heat release<br />

on extratropical cycl<strong>og</strong>enesis.<br />

Tanken var, ved hjælp af<br />

DMI’s HIRLAM-T15 model,<br />

at udføre simuleringer af to<br />

ekstratropiske cykloner. Modellen<br />

blev perturberet, således<br />

at der blev ’slukket’ <strong>for</strong><br />

den latente varmefrigørelse<br />

under skydannelse, kondensation<br />

<strong>og</strong> nedbørdannelse.<br />

På den måde ville vi kunne<br />

se, hvordan de <strong>for</strong>skellige<br />

tryksystemer udviklede sig<br />

i tid, hvis denne mekanisme<br />

manglede, <strong>og</strong> dermed få et<br />

billede af, hvor stor en rolle<br />

den spillede.<br />

Vi besluttede at udføre<br />

eksperimentet på det kraftige<br />

lavtryk, der passerede<br />

lige nord om Danmark den 8.<br />

januar 2005 (<strong>og</strong>så kendt som<br />

’januarstormen’) <strong>og</strong> lavtrykket,<br />

der den 11.-12. juni 2009<br />

passerede lige sydøst om<br />

Danmark med meget kraftig<br />

blæst <strong>og</strong> enorme mængder<br />

regn over især de østlige<br />

egne. Årsagen til, at vi ville<br />

undersøge netop disse to<br />

cykloner var, at der så vidt vi<br />

vidste ikke var gjort lignende<br />

undersøgelser på netop dem,<br />

<strong>og</strong> naturligvis <strong>og</strong>så, <strong>for</strong>di de<br />

begge i høj grad påvirkede<br />

Danmark.<br />

Hele projektet kan nærlæses<br />

<strong>og</strong> studeres på<br />

h t t p : / / w w w . f y s .<br />

ku.dk/~dannyhoe/bachelor/<br />

fullreport.pdf<br />

Ekstratropisk cykl<strong>og</strong>enese<br />

For at få det fulde udbytte af<br />

de senere i artiklen fremlagte<br />

resultater bør man gøre sig<br />

bekendt med de generelle<br />

processer, der styrer dannelsen<br />

af ekstratropiske lavtryk.<br />

I det følgende vil jeg meget<br />

kort skitsere de overordnede<br />

mekanismer omkring cykl<strong>og</strong>enesen<br />

i relation til en <strong>for</strong>simplet,<br />

sinus-kurvet Rossby-bølge.<br />

En mere detaljeret<br />

beskrivelse kan eksempelvis<br />

fås i Nielsen (2003).<br />

Ekstratropiske cykloner<br />

dannes ofte, når et område<br />

med positiv, differentiel vorticity-advektion(vorticityadvektion,<br />

der vokser med<br />

højden) overlapper et område<br />

med store, horisontale<br />

temperaturgradienter. Dette<br />

sker typisk nedstrøms <strong>for</strong> de<br />

øvre (<strong>og</strong> korte) trug, hvor advektionen<br />

af negativ planetær<br />

vorticity er lille.<br />

Hvis den statiske stabilitet<br />

tilmed er relativt lav, kan<br />

den differentielle vorticity-


Latent varmefrigørelses indvirkning<br />

på ekstratropisk cykl<strong>og</strong>enese<br />

Af Danny Høghsholt, kandidatstuderende<br />

i meteorol<strong>og</strong>i, KU.<br />

Et bachelorprojekt afslutter<br />

bacheloruddannelsen i meteorol<strong>og</strong>i<br />

på Københavns<br />

Universitet (KU) <strong>og</strong> løber<br />

normalt over et halvt år, hvor<br />

de studerende arbejder med<br />

projektet på halv tid. Bachelorprojektet<br />

er normeret til<br />

en arbejdsbelastning på 15<br />

af de såkaldte ECTS-point, eller<br />

hvad der svarer til mellem<br />

350 <strong>og</strong> 400 timers arbejde.<br />

I perioden fra februar til<br />

juni 2010 udførte jeg sammen<br />

med min medstuderende,<br />

Pernille Kirstein<br />

Hansen, bachelorprojektet<br />

under kyndig vejledning af<br />

professor Eigil Kaas fra KU<br />

<strong>og</strong> Niels Woetmann Nielsen<br />

fra DMI. Stærkt inspireret af<br />

kurset Synoptisk- <strong>og</strong> Mesoskala<br />

Meteorol<strong>og</strong>i, i hvilket<br />

undervisningen ligeledes<br />

varetages af Niels Woetmann<br />

Nielsen, <strong>for</strong>øgedes interessen<br />

i efteråret 2009 <strong>for</strong> at<br />

undersøge, i hvilket omfang<br />

den latente varmefrigørelse<br />

(kondensationsvarme) påvirker<br />

udviklingen af ekstratropiske<br />

cykloner – de cykloner,<br />

vi i daglig tale blot omtaler<br />

som ’lavtryk’ på mellem- <strong>og</strong><br />

høje breddegrader. Normalt<br />

opfatter vi styrken af den såkaldte<br />

’baroklinicitet’, der kan<br />

relateres til den horisontale<br />

side 40 • Vejret, 127, maj 2011<br />

temperaturgradient, som<br />

hovedmekanismen i dannelsen<br />

af ekstratropiske lavtryk,<br />

men <strong>og</strong>så andre processer<br />

spiller ind på udviklingen af<br />

disse – herunder den latente<br />

varmefrigørelse.<br />

Denne interesse udmøntede<br />

sig i, at vi i februar 2010<br />

påbegyndte et projekt med<br />

titlen Case studies of the effect<br />

of latent heat release<br />

on extratropical cycl<strong>og</strong>enesis.<br />

Tanken var, ved hjælp af<br />

DMI’s HIRLAM-T15 model,<br />

at udføre simuleringer af to<br />

ekstratropiske cykloner. Modellen<br />

blev perturberet, således<br />

at der blev ’slukket’ <strong>for</strong><br />

den latente varmefrigørelse<br />

under skydannelse, kondensation<br />

<strong>og</strong> nedbørdannelse.<br />

På den måde ville vi kunne<br />

se, hvordan de <strong>for</strong>skellige<br />

tryksystemer udviklede sig<br />

i tid, hvis denne mekanisme<br />

manglede, <strong>og</strong> dermed få et<br />

billede af, hvor stor en rolle<br />

den spillede.<br />

Vi besluttede at udføre<br />

eksperimentet på det kraftige<br />

lavtryk, der passerede<br />

lige nord om Danmark den 8.<br />

januar 2005 (<strong>og</strong>så kendt som<br />

’januarstormen’) <strong>og</strong> lavtrykket,<br />

der den 11.-12. juni 2009<br />

passerede lige sydøst om<br />

Danmark med meget kraftig<br />

blæst <strong>og</strong> enorme mængder<br />

regn over især de østlige<br />

egne. Årsagen til, at vi ville<br />

undersøge netop disse to<br />

cykloner var, at der så vidt vi<br />

vidste ikke var gjort lignende<br />

undersøgelser på netop dem,<br />

<strong>og</strong> naturligvis <strong>og</strong>så, <strong>for</strong>di de<br />

begge i høj grad påvirkede<br />

Danmark.<br />

Hele projektet kan nærlæses<br />

<strong>og</strong> studeres på<br />

h t t p : / / w w w . f y s .<br />

ku.dk/~dannyhoe/bachelor/<br />

fullreport.pdf<br />

Ekstratropisk cykl<strong>og</strong>enese<br />

For at få det fulde udbytte af<br />

de senere i artiklen fremlagte<br />

resultater bør man gøre sig<br />

bekendt med de generelle<br />

processer, der styrer dannelsen<br />

af ekstratropiske lavtryk.<br />

I det følgende vil jeg meget<br />

kort skitsere de overordnede<br />

mekanismer omkring cykl<strong>og</strong>enesen<br />

i relation til en <strong>for</strong>simplet,<br />

sinus-kurvet Rossby-bølge.<br />

En mere detaljeret<br />

beskrivelse kan eksempelvis<br />

fås i Nielsen (2003).<br />

Ekstratropiske cykloner<br />

dannes ofte, når et område<br />

med positiv, differentiel vorticity-advektion(vorticityadvektion,<br />

der vokser med<br />

højden) overlapper et område<br />

med store, horisontale<br />

temperaturgradienter. Dette<br />

sker typisk nedstrøms <strong>for</strong> de<br />

øvre (<strong>og</strong> korte) trug, hvor advektionen<br />

af negativ planetær<br />

vorticity er lille.<br />

Hvis den statiske stabilitet<br />

tilmed er relativt lav, kan<br />

den differentielle vorticity-


advektion <strong>for</strong>cere et løft af<br />

hele luftsøjlen over området<br />

jf. den kvasigeostrofe teori<br />

(se eksempelvis omega-ligningen).<br />

Opadrettede vertikal-bevægelser<br />

vil dernæst<br />

skabe divergens i toppen af<br />

troposfæren, hvilket vil få<br />

lufttrykket ved overfladen<br />

til at falde. Ydermere vil den<br />

opadrettede bevægelse få<br />

vorticiteten (rotationen) af<br />

luftsøjlen til at øges, som hos<br />

en skøjtedanser, der trækker<br />

armene ind til kroppen.<br />

Når det sker, vil varmere<br />

luft på <strong>for</strong>siden af det nybagte<br />

overfladelavtryk<br />

hurtigere blæse mod nord<br />

samtidig med, at koldere luft<br />

på bagsiden af lavtrykket<br />

blæser mod syd. Det får den<br />

geopotentielle højde af trykfladerne<br />

til at stige øst <strong>for</strong> lavtrykket<br />

<strong>og</strong> falde vest <strong>for</strong> lavtrykket<br />

<strong>for</strong> at opretholde den<br />

hydrostatiske balance. Som<br />

konsekvens deraf øges vorticiteten<br />

i trugaksen, mens den<br />

mindskes i rygaksen nedstrøms<br />

<strong>for</strong> lavtrykket. Resultatet<br />

bliver, at advektionen af<br />

positiv vorticity i højden over<br />

overfladelavtrykket øges,<br />

hvorved den opadrettede,<br />

vertikale bevægelse <strong>for</strong>stærkes.<br />

Processen er således en<br />

positiv feedback-proces, der<br />

gradvist vil få lavtrykket til at<br />

f0 2<br />

∂ 2<br />

(∇p 2 +<br />

σ 2 )ω<br />

∂p<br />

<br />

A<br />

Figur 1. Områder med positiv (PVA) <strong>og</strong> negativ (NVA) vorticity-advektion<br />

i en lineær jetstreak. Gule ellipser er isotacher. Fra Wetter-Server Österreich<br />

(www.zamg.ac.au).<br />

uddybes.<br />

Forstærkende mekanismer<br />

Der findes d<strong>og</strong> andre mekanismer,<br />

der kan <strong>for</strong>-stærke<br />

den ekstratropiske cykl<strong>og</strong>enese.<br />

Et eksempel er jet streaks,<br />

hvor man (<strong>for</strong>udsat, at<br />

jet streaken er lineær) finder<br />

områder med positiv, differentiel<br />

vorticity-advektion i<br />

både højre ind-gangsområde<br />

<strong>og</strong> venstre udgangsområde<br />

(figur 1). Især sidstnævnte<br />

område bliver ofte skueplads<br />

<strong>for</strong> eksplosive udviklinger, da<br />

man her ydermere <strong>og</strong>så har<br />

front<strong>og</strong>enese ved overfladen,<br />

hvilket øger den nedre<br />

baroklinicitet.<br />

Udviklingen af ekstratropi-<br />

ske lavtryk sker i <strong>for</strong>bindelse<br />

med en kobling mellem øvre<br />

<strong>og</strong> nedre lavtrykssystemer.<br />

Denne kobling er helt essentiel,<br />

<strong>og</strong> der<strong>for</strong> spiller lav<br />

statisk stabilitet en stor rolle i<br />

lavtryksudviklingerne, da lav<br />

statisk stabilitet letter etableringen<br />

af koblingen. En mekanisme,<br />

der kan reducere den<br />

statiske stabilitet, er frigørelsen<br />

af latent varme. På grund<br />

af den nedre troposfæres relativt<br />

høje indhold af vanddamp,<br />

så er frigørelsen af<br />

latent varme <strong>og</strong>så størst hér,<br />

hvilket er med til at <strong>for</strong>øge<br />

de vertikale temperaturgradienter<br />

<strong>og</strong> dermed mindske<br />

den statiske stabilitet.<br />

Det er d<strong>og</strong> ikke den ene-<br />

= − f0 ∂<br />

σ ∂p [− Vg · ∇p(ζg + f) − Kζg] −<br />

<br />

B<br />

R<br />

σp ∇p 2 (− Vg · ∇pT +<br />

<br />

C<br />

1 dQ<br />

) (1)<br />

Cp dt<br />

<br />

D<br />

hvor σ = −<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 41<br />

RT dlnθ<br />

p dp er en positiv stabilitetsparameter, p er lufttrykket, f0 er en konstant<br />

coriolisparameter <strong>for</strong> en fastholdt breddegrad, f = 2Ω·sinφ er coriolisparameteren (planetær<br />

vorticitet), ω ≈ −wρg er den vertikale hastighed, Vg er den geostrofiske vind-vektor, ζg er<br />

den relative vorticitet, K = K(p) er en trykafhængig friktionskoefficient, R er gaskonstanten<br />

<strong>for</strong> tør luft, T er temperaturen <strong>og</strong> 1<br />

Omegaligningen, σ= - RT/P dlnθ/dp er en positiv stabilitetsparameter, p er lufttrykket, f0 er en konstant<br />

coriolisparameter <strong>for</strong> en fastholdt breddegrad, f=2Ωsin Ø er coriolisparameteren (planetær vorticitet), ω<br />

≈- wρg er den vertikale hastighed, Vg er den geostrofe vind-vektor, ζg er den relative vorticitet, K=K(p) er en<br />

trykafhængig friktionskoefficient, R er gakonstanten <strong>for</strong> tør luft, T er temperaturen <strong>og</strong> 1/Cp dQ/dt er den<br />

diabatiske opvarmning.<br />

dQ<br />

Cp dt er den diabatiske opvarmning.


ste måde, hvorpå frigørelse af<br />

latent varme kan bidrage til<br />

mere eksplosive lavtryksudviklinger.<br />

Den opadstigende<br />

luftmasse i <strong>for</strong>bindelse med<br />

varmfronten kan <strong>og</strong>så frigøre<br />

enorme mængder af latent<br />

varme. Undersøgelser af Kuo<br />

m.fl. (1990) viste, at der i en<br />

meget eksplosiv lavtryksudvikling<br />

ud <strong>for</strong> New Foundland<br />

i 1978 (centertrykfald på<br />

60 hPa over 24 timer) skete<br />

en frigørelse af latent varme<br />

i <strong>for</strong>bindelse med varmfronten<br />

på ca. 550°C pr. døgn i<br />

750 hPa-trykfladen. Denne<br />

opvarmning inducerede naturligvis<br />

en <strong>for</strong>øget opadstigende<br />

luftmasse (<strong>og</strong> derved<br />

adiabatisk afkøling), der var i<br />

fase med den allerede eksisterende<br />

frontale cirkulation.<br />

Opvarmningen blev fundet<br />

at være størst i varmsektoren,<br />

hvilket <strong>for</strong>stærkede de<br />

nedre, horisontale temperaturgradienter<br />

<strong>og</strong> dermed<br />

barokliniciteten.<br />

Ikke nok med det, så kan<br />

frigørelsen af latent varme i<br />

side 42 • Vejret, 127, maj 2011<br />

<strong>for</strong>bindelse med den generelt<br />

opadstigende luftmasse<br />

omkring ekstratropiske lavtryk<br />

få den geopotentielle<br />

højde til at stige nedstrøms<br />

<strong>for</strong> trugaksen. Dermed kan<br />

den tilhørende øvre bølge<br />

<strong>for</strong>kortes, <strong>og</strong> resultatet bliver<br />

øget krumningsvorticity<br />

i trugaksen <strong>og</strong> deraf <strong>for</strong>øget<br />

vorticty-advektion over overfladelavtrykket.<br />

Som det fremgår, er der<br />

altså adskillige faktorer, som<br />

spiller ind på udviklingen<br />

af lavtryk på høj- <strong>og</strong> mellembreddegrader.<br />

Med baggrund<br />

i ovenstående mekanismer<br />

vil jeg i det følgende<br />

relativt kortfattet analysere<br />

udviklingen af de tidligere<br />

nævnte lavtryk <strong>og</strong> den effekt,<br />

som den latente varmefrigørelse<br />

ser ud til at have haft på<br />

de respektive udviklinger.<br />

I det følgende betegnes<br />

modelkørslen uden latent<br />

varmefrigørelse som TE2 eller<br />

den perturberede kørsel,<br />

mens den oprindelige referencekørsel<br />

betegnes som<br />

TREF eller den uperturberede<br />

kørsel. Der ligger ikke n<strong>og</strong>et<br />

specielt bag betegnelserne<br />

TE2 <strong>og</strong> TREF, men betegnelserne<br />

er valgt af hensyn til<br />

konsistens mellem denne<br />

artikel <strong>og</strong> hele projektet, såfremt<br />

læseren skulle have lyst<br />

til at studere sidstnævnte. Bemærk,<br />

at analysen i selve projektet<br />

er mere dybdegående<br />

end i nedenstående.<br />

Analyse af stormen den 8.<br />

januar 2005<br />

Studiet af januarstormen<br />

starter med analysen fra den<br />

7. januar 2005 kl. 00Z. Til<br />

dette tidspunkt er der naturligvis<br />

ingen <strong>for</strong>skel mellem<br />

TREF <strong>og</strong> TE2, men allerede<br />

tolv timer senere kan man<br />

bemærke en <strong>for</strong>skel. I den<br />

næsten lineære jet streak i<br />

Atlanten vest <strong>for</strong> De Britiske<br />

Øer er vindhastigheden over<br />

85 m/s i TREF, mens den er<br />

markant svagere i TE2 (figur<br />

2). Samtidig ses det, at den<br />

ækvivalent-potentielle temperatur<br />

i 850 hPa er mere end<br />

Figur 2. Lufttryk reduceret til havniveau (4 hPa intervaller) <strong>og</strong> 300 hPa vind (farve-skraveret) <strong>for</strong> TREF<br />

(venstre) <strong>og</strong> TE2 (højre) den 7. januar 2005 kl. 12Z. Bemærk den stærkere jet over Atlanterhavet i TREF<br />

sammenlignet med TE2.


Figur 3. 500 hPa ækvivalent-potentiel temperatur (farve-skraveret, °C) <strong>og</strong> lufttryk reduceret til havniveau (4<br />

hPa intervaller) <strong>for</strong> TREF (venstre) <strong>og</strong> TE2 (højre) <strong>for</strong> den 7. januar 2005 kl. 12Z.<br />

Figur 4. Som i figur 2, men <strong>for</strong> den 7. januar 2005 kl. 18Z.<br />

Figur 5. Som i figur 2, men <strong>for</strong> den 8. januar 2005 kl. 00Z.<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 43


Figur 6. Som i figur 2, men <strong>for</strong> den 8. januar 2005 kl. 12Z.<br />

5°C lavere i TE2 end i TREF syd<br />

<strong>for</strong> frontzonen (figur 3), der<br />

den 7/1 kl. 12Z strækker sig<br />

fra Irland over det nordlige<br />

England til Sydnorge. Dette<br />

kan muligvis <strong>for</strong>klare den<br />

stærkere jet streak i TREF, da<br />

den latente varmefrigørelse<br />

syd <strong>for</strong> frontzonen kan få<br />

den geopotentielle højde til<br />

at stige, <strong>og</strong> dermed <strong>for</strong>årsage<br />

en <strong>for</strong>øget gradient af højden<br />

af 300 hPa-fladen.<br />

Seks timer senere, den 7/1<br />

kl. 18Z, begynder <strong>for</strong>skellen<br />

mellem TREF <strong>og</strong> TE2 <strong>for</strong> alvor<br />

at vise sig (figur 4). En lukket<br />

side 44 • Vejret, 127, maj 2011<br />

cirkulation <strong>for</strong>mes vest <strong>for</strong><br />

Storbritannien i TREF med<br />

et centertryk på 992 hPa, <strong>og</strong><br />

man ser nu <strong>og</strong>så en tydelig<br />

ryg, der skyder op over Nordvesteuropa<br />

med rygaksen<br />

tæt på Færøerne. Overfladelavtrykket<br />

findes nedstrøms<br />

<strong>for</strong> et trug, der (vha. vindfanerne)<br />

kan anes længst til<br />

venstre (vest) på figuren. I<br />

TE2 findes både lavtrykket,<br />

ryggen <strong>og</strong> truget <strong>og</strong>så, men<br />

ingen af disse er nær så veludviklede<br />

som i den uperturberede<br />

kørsel.<br />

I løbet af de næste seks ti-<br />

Figur 7. Lufttrykket reduceret til havniveau i lavtrykscenteret <strong>for</strong> vintercyklonen<br />

som funktion af tid <strong>for</strong> TREF (blå) <strong>og</strong> TE2 (rød).<br />

mer frem til den 8/1 kl. 00Z<br />

undergår lavtrykket i TREF<br />

den kraftigste udvikling med<br />

et centertrykfald på hele 17<br />

hPa! Det meget markante<br />

trug ses tydeligt i Atlanterhavet.<br />

Det samme gør ryggen,<br />

der skyder op over Norskehavet<br />

(figur 5). Forstærkningen<br />

af ryggen ser ud til delvist at<br />

ske gennem latent varmefrigørelse<br />

i <strong>for</strong>bindelse med<br />

varmfronten, eftersom den<br />

ækvivalent-potentielle temperatur<br />

er bemærkelsesværdigt<br />

højere i TREF end i TE2<br />

over Syd- <strong>og</strong> Mellemskandinavien<br />

(ikke vist).<br />

Forstærkningen af ryggen<br />

er med til at øge den negative<br />

vorticity i rygaksen, hvor<strong>for</strong><br />

advektionen af positiv vorticity<br />

øges i 300 hPa over overfladelavtrykket.<br />

De følgende tolv timer<br />

intensiveres cyklonen yderligere<br />

<strong>og</strong> når den 8/1 kl. 12Z<br />

et centertryk ud over Sydnorges<br />

kyst på 949 hPa <strong>og</strong><br />

982 hPa i henholdsvis TREF<br />

<strong>og</strong> TE2 (figur 6) – en <strong>for</strong>skel<br />

på intet mindre end 33 hPa!<br />

Det må dermed stærkt sand-


Figur 8. Lufttryk reduceret til havniveau (2 hPa intervaller) <strong>og</strong> 300 hPa vind (farve-skraveret) <strong>for</strong> TREF (venstre)<br />

<strong>og</strong> TE2 (højre) den 11. juni 2009 kl. 06Z.<br />

Figur 9. 500 hPa geopotentialhøjde (isohypser, 60 meter intervaller), vind (sorte vindfaner) <strong>og</strong> relativ vorticitet<br />

(10 5 s -1 ) <strong>for</strong> TREF (venstre) <strong>og</strong> TE2 (højre) den 11. juni 2009 kl. 06Z.<br />

synliggøres, at frigørelsen af<br />

latent varme spillede en helt<br />

afgørende rolle i udviklingen<br />

af den kraftige storm den 8.<br />

januar.<br />

M iddelvindhastighe -<br />

derne ved de danske kyster<br />

når generelt op mellem 25 <strong>og</strong><br />

35 m/s (storm til orkan) mens<br />

vindstødene flere steder runder<br />

de 40 m/s (orkan). Stormen<br />

betegnes som en af de<br />

kraftigste <strong>og</strong> ge<strong>og</strong>rafisk mest<br />

omfattende over Danmark i<br />

nyere tid. Eksempelvis regi-<br />

streres både på Als <strong>og</strong> i Vendsyssel<br />

orkan i middelvinden,<br />

da u<strong>vejr</strong>et kulminerer.<br />

Analyse af sommerlavtrykket<br />

den 11.-12. juni 2009<br />

I analysen af sommerlavtryk<br />

<strong>for</strong>ekommer effekten af den<br />

diabatiske opvarmning gennem<br />

latent varmefrigørelse<br />

n<strong>og</strong>et nemmere at genkende.<br />

Til analysetidspunktet<br />

i vores 48-timers kørsel er det<br />

pågældende lavtryk allerede<br />

dannet, da det udvikles et<br />

par dage <strong>for</strong>ud <strong>for</strong> analysen<br />

gennem et sammenspil med<br />

en lineær jet streak ud <strong>for</strong><br />

den franske atlanterhavskyst<br />

(Nielsen 2009).<br />

Til analysetidspunktet (11.<br />

juni kl. 00z) befinder lavtrykket<br />

sig over Belgien nedstrøms<br />

<strong>for</strong> et øvre højamplitude-trug<br />

hvilket kan ses ud<br />

fra vinden i 30 hPa (ikke vist).<br />

I løbet af de næste seks timer<br />

udvikler lavtrykket sig i TREF<br />

fra 1004 hPa til 1002 hPa,<br />

mens det i TE2 fyldes lidt op<br />

til 1006 hPa (figur 8) – <strong>og</strong> årsagen<br />

må nødvendigvis findes<br />

Vejret, 127, maj 2011 • side 45


i latent varmefrigørelse omkring<br />

lavtrykscenteret.<br />

Kort af 500 hPa højden<br />

viser nemlig, at den geopotentielle<br />

højde af denne trykflade<br />

er højere i TREF end i TE2<br />

(figur 9). I TREF kan man se, at<br />

5.520 m-isohypsen sniger sig<br />

op langs Hollands kyst med<br />

lavere værdier mod nordvest.<br />

I TE2 er denne isohypse helt<br />

inde ved den hollandsk-tyske<br />

grænse, selvom lufttrykket<br />

i centeret af lavtrykket er<br />

side 46 • Vejret, 127, maj 2011<br />

højere i denne kørsel end i<br />

TREF.<br />

Den geopotentielle højde<br />

af en trykflade afhænger både<br />

af lufttrykket ved overfladen<br />

<strong>og</strong> af temperaturen (<strong>og</strong> principielt<br />

<strong>og</strong>så luftfugtigheden)<br />

i den pågældende luftsøjle,<br />

da varmere luft fylder mere<br />

<strong>og</strong> så at sige ’skubber’ trykfladerne<br />

fra hinanden. Dermed<br />

ville den geopotentielle<br />

højde af eksempelvis 500<br />

hPa fladen være lavere over<br />

Figur 10. Som i figur 9, men <strong>for</strong> den 11. juni 2009 kl. 18Z.<br />

et område med lavt overfladetryk<br />

end over et med<br />

højt overfladetryk, såfremt<br />

at temperaturen i luftsøjlen<br />

var den samme, men i dette<br />

tilfælde er højden af 500 hPa<br />

højere i kørslen med det laveste<br />

centertryk (TREF). Det<br />

betyder, at luftsøjlen ganske<br />

enkelt må være varmere (<strong>og</strong><br />

evt. <strong>og</strong>så fugtigere), hvilket<br />

med meget stor sandsynlighed<br />

skyldes latent varmefrigørelse,<br />

der kan hænge sam-<br />

Figur 11. Lufttryk reduceret til havniveau (2 hPa intervaller) <strong>og</strong> 300 hPa vind (farve-skraveret) <strong>for</strong> TREF<br />

(venstre) den 12. juni 2009 kl. 06Z <strong>og</strong> TE2 (højre) den 12. juni 2009 kl. 18Z. På disse tidspunkter opnår de<br />

to lavtryk deres respektive laveste lufttryk.


Der blev <strong>for</strong> første gang afholdt en egentlig <strong>vejr</strong>konference i samarbejde med Vildt<strong>vejr</strong>sklubben,<br />

<strong>og</strong> den var vellykket. Der er siden indløbet op<strong>for</strong>dringer til at gentage arrangementet.<br />

Nordisk Meteorol<strong>og</strong>Møde (NMM) skal afholdes i Danmark i 2012, <strong>og</strong> DaMS står som arrangør<br />

af mødet. Bestyrelsen går inden længe i gang med planlægningen.<br />

Beretningen blev godkendt.<br />

ad 3)<br />

Ayoe Buus Hansen gennemgik på vegne af kassereren, Gudfinna Adalgeirsdottir, regnskab<br />

<strong>og</strong> budget, som vil blive bragt i næste nummer af Vejret.<br />

Regnskabet <strong>for</strong> 2010 ender i et underskud på ca. kr. 13.000,-, hvorved selskabets <strong>for</strong>mue<br />

ender på ca. kr. 61.000,-. I budgettet <strong>for</strong> 2011 kalkuleres med en <strong>for</strong>ventet balance på ca. kr.<br />

-19.000,- - altså igen et underskud. Man bør d<strong>og</strong> bemærke, at en del udgiftsposter er overbudgetteret<br />

<strong>for</strong> at være på den sikre side.<br />

I <strong>for</strong>bindelse med gennemgangen af regnskab <strong>og</strong> budget blev der spurgt til DaMS' medlemskab<br />

af EMS (European Meteorol<strong>og</strong>ical Society), <strong>og</strong> det blev <strong>for</strong>eslået at gøre medlemskabet<br />

lidt mere synligt både i Vejret <strong>og</strong> på dams.dk.<br />

Budget <strong>og</strong> regnskab blev godkendt.<br />

ad 4)<br />

Ingen indkomne <strong>for</strong>slag.<br />

ad 5)<br />

Formand Eigil Kaas genopstillede <strong>og</strong> blev valgt uden modkandidater.<br />

De tre bestyrelsesmedlemmer, Sven-Erik Gryning, Gudfinna Adalgeirsdottir <strong>og</strong> Michael Jørgensen<br />

var på valg, men kun Sven-Erik Gryning modt<strong>og</strong> genvalg. I stedet <strong>for</strong> Gudfinna<br />

Adalgeirsdottir valgtes Ayoe Buus Hansen, <strong>og</strong> i stedet <strong>for</strong> Michael Jørgensen valgtes Gorm<br />

Raabo Larsen.<br />

Endvidere godkendtes Lise Lotte Sørensens indtræden i bestyrelsen i stedet <strong>for</strong> Brian Broe.<br />

Slutteligt blev Lars Uldall, erstattet af Brian Sørensen.<br />

Nye suppleanter blev Joakim Nielsen <strong>og</strong> Michael Jørgensen.<br />

ad 6)<br />

Begge revisorer, Jacob Mann <strong>og</strong> Erik Wessing, samt revisorsuppleanten, Keld Q. Hansen, accepterede<br />

genvalg <strong>og</strong> blev uden modkandidater genvalgt <strong>for</strong> en 1-årig periode.<br />

ad 7)<br />

Under ”Eventuelt” blev det <strong>for</strong>eslået at gøre n<strong>og</strong>et mere ud af <strong>klima</strong>stoffet i Vejret, <strong>og</strong> måske<br />

<strong>og</strong>så gøre lidt mere ud af at skildre de grønlandske interesser på området.<br />

Referent: Michael Jørgensen 14/3 2011.


Dansk Meteorol<strong>og</strong>isk Selskab<br />

c/o Ayoe Buus Hansen<br />

Sofus Francks Vænge 22 st tv<br />

2000 Frederiksberg<br />

Returneres ved varig adresseændring

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!