Danmark - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Danmark - Elbo

ZOONOSER

Klimaændringerne kan

føre nye virale zoonoser til

Danmark

[ Aage Kristian Olsen ]

Dyrlæge, ph.d. og

freelancejournalist

Globalisering og klimaændringer

Udbruddet af SARS i 2002 og 2003 viste

en alvorlig bagside ved globaliseringen.

Lokale smitsomme sygdomme kan på få

timer blive spredt rundt i verden med flytrafik.

Men også den globale opvarmning

kan ændre udbredelsen af visse smitsomme

sygdomme, således at de introduceres

i lande og kontinenter, hvor de ikke

tidligere var kendt. Det er i særlig grad

tilfældet for tropiske, vektorbårne sygdomme,

hvor et varmere klima kan øge

vektorens udbredelsesområde.

Husdyrsygdommen Bluetongue skyldes

en virusinfektion, der har mitten som

vektor. Sygdommen er for nylig rykket

ind over den danske grænse - og vil med

stor sandsynlighed give problemer hos

danske husdyr igen i år. De senere års

korte og varme vintre har nemlig favoriseret

mittens udbredelse og Bluetonguevirus

er fulgt med. Bluetonguevirus

er ikke en zoonose, men det helt konkret

Flere mest vektorbårne aktuelle eksempel sygdomme, på, at som stigninger

bevæger i temperaturen sig fra tropiske på kortere egne eller mod længere

nord, sigt kan flyttes få stor med betydning myg. for udbredelsen

af vektorbårne infektioner.

Stigninger i temperaturen på

kortere eller længere sigt kan få

stor betydning for udbredelsen

af vektorbårne infektioner

Beredskab kræver tværfaglighed

På Fødevareinstituttet i Mørkhøj er civilingeniør,

dr.med. Laurids Siig Christensen

ansat som seniorforsker. Han har i

mange år beskæftiget sig med, hvorledes

nye virusinfektioner opstår, herunder

også hvordan klimaændringerne kan få

betydning for øget udbredelse af kendte

virale zoonoser.

Laurids Siig Christensen er blot én blandt

flere danske forskere, der beskæftiger sig

med klimaændringernes betydning for

udbredelsen af zoonoser. Han vurderer,

at der er brug for en større tværfaglig

indsats, hvis vi skal imødegå truslerne

på en effektiv måde. Han nævner det

som et generelt problem, at truslen fra

nyopdukkede infektioner og virale zoonoser

tilført som følge af klimaændringer

er mangeartet og diffus. Risikoen, for at

det sker netop i morgen, er måske begrænset,

og det er nu engang altid lettere

at samle interessen om farer, der er

åbenlyse og nært forestående.

Har et mildt klima favoriseret

TBE på Bornholm?

Ifølge Laurids Siig Christensen kan man

endnu ikke med sikkerhed pege på nogen

konkret zoonose, der er kommet til

Danmark på grund af klimaændringerne.

Men han finder det dog sandsynligt, at

Tabel 1.

Konsekvenserne af den øgede drivhuseffekt på det danske klima

Årstal Scenarium Model A2 Model B2

2035-2035 Middeltemperatur + 0,6 o C + 0,7 o C

Årsnedbør + 2 % + 2 %

Max. stormstyrke + 2 % 0 %

2071-2100 Middeltemperatur + 3,1 o C + 2,1 o C

Årsnedbør + 9 % + 8 %

Max. stormstyrke + 10 % + 1 %

Model A2 og B2 er to forskellige klimascenarier. Kilde: DMI.

6 Dansk Veterinærtidsskrift 2008 · 15. marts · Nummer 6 · Årgang 91

Byline foto: Lars Bahl/Scanpix


Tick Borne Encephalitis (TBE), som indtil

videre kun med sikkerhed findes på

Bornholm, har vundet større udbredelse

på grund af et generelt varmere klima i

Nordeuropa. Det mildere klima har nemlig

favoriseret udbredelsen af dens vektor,

som er skovflåten.

TBE-virus findes blandt andet hos rådyr

og mus, hvor det med skovflåten som

vektor bliver overført til mennesker. Flere

internationale studier har vist, at selv

små forskydninger i temperaturen kan få

stor betydning for forekomsten af TBE. Et

tjekkisk studium viste således, at udbredelsen

af TBE i Centraleuropæiske bjerge

øges, når temperaturen stiger. Selvom

kun få danskere bliver syge, har man

fundet antistoffer mod TBE hos ca. 20 %

af skovarbejderne på Bornholm.

Er der nye zoonoser på vej til

Danmark?

Hvis vi vender blikket mod middel havsområdet,

kan Laurids Siig Christensen

øjne vektorbårne sygdomme, som bevæger

sig fra tropiske egne mod nord

og en dag kan blive et problem i Danmark.

Han pointerer, at vi ikke på forhånd

kan vide hvilke sygdomme, der vil

komme til Danmark, og hvornår det vil

ske. Han nævner West Nile Fever, Dengue

feber og Chikangunya som tre mulige

sygdomme. De har alle tre evnen til

pludselig at brede sig, når de rette forhold

opstår. De er alle tre virussygdomme,

der har forskellige arter af myg som

vektorer. At myggene breder sig mod

nord er et faktum, formentlig på grund

af et mildere klima.

West Nile Fever

West Nile Fever (WNF) er et eksempel på

en zoonose, der med eksplosiv hastighed

har bredt sig flere steder i verden. WNF

skyldes et zoonotisk virus, der overføres

fra myg til bl.a. fugle og mennesker. Fra

Afrika har WNF spredt sig til bl.a. Middelhavsområdet

og Asien. WNF kom til

New York i 1999, hvor det gav sygdom

hos fugle og mennesker. Mindst 62 mennesker

blev syge og syv af dem døde, og i

løbet af blot et enkelt år spredte WNF sig

til samtlige stater på det Nordamerikanske

kontinent med undtagelse af Alaska og

de nordligste distrikter i Canada.

Udbredelsen af WNF til USA og Canada

er – ifølge Laurids Siig Christensen - et

eksempel på, at globaliseringen og klimaændringerne

kan gå hånd i hånd. Kli-

Tabel 2.

Klimaændringernes betydning for tab af leveår er ujævnt fordelt

Region Tabte leveår pr.

mio. mennesker

Afrika 3072

Sydøstasien 1704

Østlige middelhav 1587

Latinamerika og Caribien 189

Vestlige Stillehav 111

Industrilande 9

Hele verden 920

Kilde: World Health Organisation (2003). Tallene gælder for året 2000.

maændringerne skabte grundlaget for, at

WNF senere kunne etablere sig i Nordamerika,

da smitstoffet i 1999 blev ført

til New York – sandsynligvis via en transport

af varer eller mennesker.

Laurids Siig Christensen tillægger WNF

virus en meget stor tilpasningsevne, som

er medvirkende til, at det så hurtigt spreder

sig. I Danmark har vi endnu ikke konstateret

WNF, men det findes i middelhavsområdet,

og serologiske screeninger

i flere lande i Europa tyder på, at dette

eller et beslægtet virus også findes på

vore breddegrader.

Dengue feber og Chikungunya

Dengue feber og Chikungunya er to andre

vektorbårne virussygdomme, som rammer

mennesker. Dengue feber er en afrikansk-asiatisk

virussygdom, der smitter

aber og mennesker. Ligesom WNF har

Dengue feber en fantastisk evne til at

sprede sig meget hurtigt, når forholdene

tillader det. En global opvarmning på 2 o C

vil øge udbredelsen af vektoren Aedes

aegypti markant, og det er sandsynligt,

at Australien, USA og Middelhavsområdet

vil blive ramt.

I Danmark er der flere gange konstateret

tilfælde af Dengue feber hos personer,

der er vendt hjem fra ferie. Sygdommen

Chinkunya har fra Afrika spredt sig til

bl.a. Asien og Middelhavsområdet. Da

myg af Aedes-slægten findes i både Caribien

og Latinamerika, er det muligt, at

den vil skabe problemer i disse områder.

I Middelhavsområdet har Italien sidste

år oplevet et udbrud. I Danmark har der

siden 2006 været påvist nogle ganske

få tilfælde af Chikungunya hos tilrejsende

personer.

Global temperaturstigning

på 2-4 o C

De Forenede Nationers Klimapanel er

nu så godt som sikker på, at den globale

opvarmning siden 1950’erne skyldes

menneskeskabte drivhusgasser. Ud fra

forskellige klimamodeller har de givet

bud på, hvor meget temperaturen vil

stige fremover. Budene er vidt forskellige,

men alle modellerne er dog enige

om, at der vil ske en mærkbar stigning.

Hvis der ikke bliver gjort politiske

tiltag, er det Klimapanelets basisskøn, at

temperaturen vil stige imellem 1,8 o C og

4,0 o C fra perioden 1980/1999 til perioden

2090/2100. Danmarks Meteorologiske

Institut har givet et bud på, hvad det

vil få af betydning for det danske klima:

Temperaturen vil stige, der vil falde mere

nedbør, og vi vil opleve lidt flere storme

(se tabel 1).

Klimaskaderne ujævnt fordelt

i verden

Zoonoser er langt fra den eneste trussel

for sundheden, som følge af klimaændringerne.

Oversvømmelser, hedebølger,

hungersnød og lignende spiller også en

væsentlig rolle. WHO anslår, at klimaforandringerne

i år 2000 var skyld i 160.000

dødsfald og ca. 5½ mio. mistede leveår

som følge af malaria, underernæring,

diarre, hedebølger og oversvømmelser.

Skaderne er dog langt fra jævnt fordelt i

Verden, som det fremgår af tabel 2. Det

er generelt de fattige områder af verden,

som må tåle mest. Tilmed har vi i den rige

del af verden bedre råd til at imødegå truslerne.


Dansk Veterinærtidsskrift 2008 · 15. marts · Nummer 6 · Årgang 91 7

More magazines by this user
Similar magazines