U-land i minusgrader - Folkekirkens Nødhjælp

noedhjaelp.dk

U-land i minusgrader - Folkekirkens Nødhjælp

N U M M E R 2 F E B R U A R 2 0 0 9

sogneindsamling

Hvad skal du lave mens verden sulter?

Side 12-13

U-land i

minusgrader

tæt på KirgiStan


synspUnkt

Det er muligt!

Første gang man besøger Kirgistan, overraskes man ofte

over at se et tilsyneladende velorganiseret samfund: Murstenshuse,

asfalterede veje og kæmpestore landbrug.

Men medaljen har en bagside, og den reelle fattigdom er

skjult bag den gamle, sovjetiske facade.

Langsomt får man øjnene op for befolkningens virkelighed:

Det sociale system, der faldt bort, korruptionen, en

regering der laver love, men ikke er i stand til at føre dem

ud i livet, en udslidt infrastruktur og en energikrise, der

betyder mangel på vand, varme og elektricitet selv i den

iskolde vinter.

Kirgistan og de øvrige centralasiatiske lande deler skæbne

efter 70 års fælles sovjetstyre, som etablerede en

infrastruktur, men samtidig skabte en afhængighed og

gjorde folk passive. Derfor var Centralasien under sovjettiden

en af de fattigste og mest undertrykte regioner i

Sovjetunionen.

Efter løsrivelsen i 1991 gik udviklingen den forkerte vej.

I dag rangerer Kirgistan lavere end lande som Honduras

og Sri Lanka i FNs fattigdomsindeks. Og at reparere et system

har vist sig at være endnu sværere end at begynde

helt forfra.

Alligevel er der håb for befolkningen om at skabe et retfærdigt

og anstændigt samfund.

Hvilket er det, som

Folkekirkens Nødhjælp og

de lokale partnere har arbejdet

på det seneste årti.

Vi støtter initiativer til at

den reelle

fattigdom

er skjult

2 nød 02.2009

mobilisere folk i selvhjælpsgrupper

og til at forbedre

uddannelse og levevilkår

for udsatte børn, fattige tilflyttere

samt pensionister.

Men vigtigst lige nu er at

opmuntre folk til at tale

deres egen sag, samarbejde kritisk og konstruktivt med

myndighederne og deltage i reformprocesserne.

Og det er muligt! For Kirgistan er det mest demokratiske

land i Centralasien, og med sin centrale beliggenhed

bidrager det væsentligt til den politiske stabilitet i

regionen.

Faktisk er Kirgistan det eneste land i verden, som er vært

for både en russisk og en amerikansk militærbase.

Folkekirkens Nødhjælps tilstedeværelse er derfor af stor

betydning, ikke kun for Kirgistan, men for udviklingen i

hele Centralasien.

tatiana kotova

REgIONAL REpRæSENtANt I CENtRALASIEN

Kirgistan er et nyt u-land,

der kun er 17 år gammelt.

alligevel har lokale organisationer

udviklet sig hurtigt på kort tid

U-land

for

begyndere

tEKSt anette KrarUp

FOtO SOnJa iSKOV

Det var som at sætte foden på uopdyrket

jord, da de første internationale hjælpeorganisationer

begyndte at arbejde i Centralasien.

Det var i midten af 1990erne få år

efter Sovjetunionens fald.

”Der var ingen NgO’er i vestlig forstand,

kun et miks af forskellige interessegrupper.

Nogle var statslige foreninger, som havde

overlevet kommunismen, andre var hjælpegrupper,

der var opstået som et modsvar

på de voksende sociale behov. Det kunne

for eksempel være en gruppe af forældre

med handicappede børn eller arbejdere,

der var blevet syge efter oprydningen i

tjernobyl,” forklarer Jørgen thomsen, Folkekirkens

Nødhjælps koordinator for Centralasien.

Alt skulle opdyrkes fra bunden, og Folkekir-


NGO’erne, de folkelige organisationer, arbejder blandt andet med at forbedre de ældres vilkår

kens Nødhjælp gik sammen med britiske

og hollandske søsterorganisationer i gang

med at teste potentielle samarbejdspartnere.

”Det var vigtigt at finde ud af, om en gruppe

havde et bagland og en seriøs leder, eller

om der var tale om en afdanket partikammerat,

som dybest set kun var interesseret

i at hjælpe sig selv,” siger Jørgen thomsen.

Da de nye samarbejdspartnere var fundet,

handlede det om træning i basale kundskaber,

som for eksempel hvordan man

bygger en forening op, hvordan man laver

regnskab, og hvordan man mobiliserer folk.

Næste skridt var at få organisationerne til

ikke kun at støtte her og nu projekter, men

også til at tænke i mere langsigtet hjælp.

Desuden var det vigtigt, at de fandt sam-

men i netværk og kæmpede for de samme

sager for at få større gennemslagskraft.

et øje på magthaverne

De fleste organisationer, som Folkekirkens

Nødhjælp samarbejder med i dag, er de

samme som dengang. Og de har udviklet sig

fra små græsrodsbevægelser til velfunderede

NgO’er med national gennemslagskraft.

”Det er ikke længere kun de basale behov

som mad og tøj, de tager sig af. De forsøger

især at ændre forholdene gennem lobbyarbejde

og ved at samarbejde med myndighederne,”

fortæller Jørgen thomsen.

Organisationen CpC har for eksempel været

med til at præge indholdet af en ny lov

om børns rettigheder.

Flere pensionist organisationer har med

kirgistan

to dollar

om dagen

i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud

i 1991 opstod en række nye

u-lande blandt de forhenværende sovjetrepublikker.

Befolkningerne måtte

stå model til ikke mindre end tre omvæltninger

på en gang: Fra diktatur til

demokrati, fra planøkonomi til markedsøkonomi

og fra unionsmedlem til

selvstændig stat.

det resulterede i en ny fattigdom, som

folk ikke var i stand til at tackle. de

havde været vant til, at systemet tog

sig af stort set alt. nu skulle de pludselig

være deres egen lykkes smed.

Manglende uddannelse, hiv/aids, sult

og diskriminering af kvinder - problemerne

ligner dem, vi ser i de traditionelle

udviklingslande i afrika, asien og

Latinamerika. dog er den kolde vinter

en afgørende forskel. derfor har Verdensbanken

gjort opmærksom på, at

den gænge fattigdomsgrænse på under

en dollar om dagen ikke gælder i

de tidligere sovjetrepublikker.

Her skal man have mindst to dollar om

dagen for at klare sig, fordi befolkningen

har brug for flere kalorier, mere

tøj og bedre isolerede huse end folk i

varme u-lande.

held fået politikerne til at forhøje pensionen.

Og Arysh, som støtter fattige tilflyttere

til hovedstaden, arbejder på højeste niveau

for at forbedre et bureaukratisk registreringssystem.

Derudover har lederen af International Center

Interbilim, der er kendt over hele Kirgistan

for at holde et vågent øje med magthaverne,

været med til at skrive på en ny

grundlov i samarbejde med præsidenten.

”Det er ret godt klaret i et land, hvor der aldrig

har været tradition for at spørge manden

på gulvet til råds, og som i over 70 år

har været reguleret og ofte også været undertrykt

af et kommunistisk regime,” siger

Jørgen thomsen.

i Centralasien arbejder Folkekirkens nødhjælp

i Kirgistan, Kasakhstan og tadsjikistan.

02.2009 nød

3


kirgistan

tEKSt anette KrarUp

FOtO LarS BerteLSen

Skoler lukkede for at spare på varmen.

Busser gik i stå, fordi dieselolien blev til

grød. Og hjemløse, der overnattede på

gaden, fik amputeret arme eller ben.

Sidste vinter står som et mareridt for alle i

Kirgistan. Den var ekstrem kold og lang. I

næsten tre måneder var der 30 minusgrader

om natten og 20 minusgrader om dagen.

Frygten er, at denne vinter skal blive lige

så hård som den forrige. Derfor begyndte

myndighederne allerede i sommer at lukke

for elektriciteten i op til ti timer hver dag for

at have nok strøm til vinteren. Samtidig lånte

den kirgisiske stat sidste vinter elektricitet

af sine nabolande for at komme igennem

de kolde måneder, og denne el skulle også

betales tilbage i sommerperioden.

De langvarige strømafbrydelser medførte

mange trafikuheld, da gaderne i de større

byer lå mørke hen kun oplyst af billygter.

Og hjemme hos kirgiserne måtte folk finde

lommelygte og stearinlys frem om aftenen.

Desuden havde de svært ved klare selv de

mest dagligdags gøremål som tøjvask og

madlavning.

”Det var ved at slå benene væk under os,

da de lukkede for strømmen i august, for

hvordan skulle vi så få lavet varm mad til

børnene. At købe gas eller en generator til

Usbekistan

Turkmenistan

Kazakhstan

4 nød 02.2009

Tadsjikistan

BISJKEK

Rusland

KIRGISTAN

Kina

allerede under hedebølgen i sommer

gik kirgiserne rundt og spekulerede på,

hvordan de skulle overleve vinteren

lagt på is

komfuret var for dyrt. Så vi forsøgte at lave mad på åben ild uden

for,” forklarer Mira Itikeeva, som er leder af organisationen CpC,

der hjælper gadebørn tilbage på skolebænken. En del af arbejdet

består blandt andet i at sørge for, at børnene får et varmt måltid

hver dag.

For lidt vand

Elektricitet bruges både til belysning, madlavning og varme i

Kirgistan. Alt bliver styret centralt, og førhen var folk vant til, at

der automatisk kom varme i radiatorerne den 15. oktober. Denne

vinter ventede myndighederne med at skrue op for temperaturen

til midt i november, selv om der kun var få plusgrader uden for.

Regeringen har lovet, at der er el nok til hele vinteren. Men mange

frygter, at den ikke er i stand til at holde sit løfte, hvis behovet for

elektricitet bliver lige så stort som sidste vinter.

Elektriciteten bliver produceret ved hjælp af vandkraftværker, og

det tørre forår og en sommer, som udartede sig til at blive én lang

hedebølge, har været med til at tære på vandreservoirerne. Derfor

forsøger indbyggerne, så godt de kan, at tage deres forholdsregler,

hvis radiatorerne pludselig går kolde hen over vinteren.

pensionisterne, som hører til dem, der må vende hver en øre, griber

til alternative metoder. Nogle flytter sammen for at være sikre på at

kunne holde varmen. Andre forsøger at klare sig alene:

”Hele året samler jeg grene, pap og aviser sammen. Det skal være

med til at opvarme de to små rum, som jeg bor i nu. Det er for dyrt

at opvarme mit hus, så derfor er jeg flyttet ud i udhuset. Det er

dog svært at varme ordentligt op, da taget er utæt, og væggene

ikke er isolerede,” fortæller Anastasia Jakovleva, der er pensionist

i Bisjkek.

kirgistan

• Kirgistan – også kaldet Kirgisien eller Kirgisistan – er en del af Centralasien.

Kirgistan er et af de fem stan-lande, som blev uafhængige

efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. de er alle styret af

magtfulde præsidenter, dog anses Kirgistan som det land, der er

længst med forvandlingen fra kommunisme til demokrati.

Mongoliet

• Kirgistan er fem gange større end danmark og har fem millioner

indbyggere, hvoraf en million arbejder i udlandet.

Udover kirgisere bor der blandt andet usbekere og russere samt

utallige andre nationaliteter. Hovedsprogene er russisk og kirgisisk.

Størstedelen af de troende er sunni-muslimer.

• i gamle dage gik Silkevejen gennem Kirgistan, hvor også den

mongolske storfyrste djengis Khan hærgede. Langt op i 1900-tallet

levede kirgiserne som nomader. i 1852 erobrede russerne

imid lertid store dele af landet, og i 1936 blev Kirgistan en Sovjetrepublik.

på det tidspunkt var befolkningen blevet fastboende og

arbejdede på de nye statsdrevne fabrikker og kollektivfarme.

nyttige links

www

noedhjaelp.dk/

centralasien

centralasien.dk

eurasianet.org

crisisgroup.org/home

irinnews.org/asia-Country

24.kg


Ændret klima

Hagl i maj og 20 grader i oktober. Kirgistan har

de seneste år oplevet ekstreme vejrskift. Og

de fire årstider, som før næsten kom på klokkeslæt,

er nu ustadige.

Derfor har Folkekirkens Nødhjælp sammen

med flere andre udenlandske søsterorganisationer

udviklet en strategi, der skal ruste

befolkningen til bedre at kunne tilpasse sig

klimaforandringerne.

Det sker med hjælp og rådgivning til:

• Bedre isolering af huse

• Udvikling af vedvarende energi

• Bedre udnyttelse af vand

• nye afgrøder og dyrkningsmetoder

• katastrofeforebyggelse ved jordskred,

oversvømmelser og tørke

kirgistan

Tørke i foråret og en meget

varm sommer har medført

fejlslagen høst mange ste-

z

der i Kirgistan. Det har fået

de i forvejen høje priser

på brød til at stige endnu

mere. På et år er priserne

steget til det tredobbelte,

og derfor forsøger folk at

sælge alt lige fra gammelt

køkkengrej og syltekrukker

til æbler og mælk for at få

råd til en bid brød.

køb en kamel

Heste, kameler, tasker, dukker og tørklæder. du kan støtte arbejdet med

at få flere kirgisiske børn i skole ved at købe filtvarer, som er lavet af børn

tilknyttet organisationen CpC.

gå ind på www.noedhjaelp.dk/netbutik under brugskunst.

02.2009 nød

5


kirgistan

6 nød 02.2009

en registrering fra sovjettiden

umyndiggør mange kirgisere

Uden for lands lov og ret

tEKSt anette KrarUp

FOtO MaLiK aLYMKULOFF

Den nyfaldne sne ligger som vatklumper

på de høje bjergtoppe, sensommersolen

kaster sine lave stråler ned på den golde,

lysebrune jord, og en ældre Volga tøffer

stille forbi.

Det er en af de dage, hvor det nye bosætterområde

umiddelbart tager sig ud fra sin

bedste side.

”Men det her er ikke et sted at bo for mennesker.

Der er ingen elektricitet, ingen

vand, ingen kloakering og ingen veje, og til

vinter vil det være umuligt at komme herud

i bil,” fortæller Manasbek turgunaliev.

Han er chauffør og socialarbejder i Arysh.

Det er en organisation, som arbejder for at

forbedre vilkårene for nogle af de mange

kirgisere, der er flygtet fra arbejdsløsheden

landet til hovedstaden Bisjkek. Men det,

der møder dem i hovedstaden, er i de fleste

tilfælde et endnu mere usselt liv end det,

de kom fra.

For Bisjkek er slet ikke gearet til det store

rykind. Derfor arbejder tilflytterne som

daglejere eller har de dårligst betalte småjobs

på byens to store markeder. Og deres

eneste måde at finde et sted at slå sig ned

er i områder uden for byen, som er ulovlige

at bebo.

”Der kommer flere og flere, og der er så

lidt plads nu, at folk bor i usunde sumpområder,

ved lossepladser og klos op ad

kirkegårde. Ja, faktisk har myndighederne

været nødt til først og fremmest at begrave

de døde i en ring udenom en ny anlagt kirkegård

for at bremse de tilflyttere, der ville

bygge på selve begravelsesgrunden,” forklarer

Manasbek turgunaliev.

Børn alene hjemme

Når en person forlader det sted, hun bor,

mister hun sin ”propiska”. Det er en regi-

strering, som stammer fra sovjettiden,

men som stadig gælder. Mangler registreringen,

betyder det, at man mister alle sine

rettigheder så som at søge et officielt job,

få socialhjælp og sygehjælp eller stemme

ved valg. Man eksisterer med andre ord

ikke officielt i det kirgisiske samfund.

”propiskaen er det største problem for tilflytterne.

For når de ikke eksisterer, bliver

der for eksempel heller ikke bygget skoler

og børnehaver i de områder, hvor de bor.

Det betyder, at forældrene er nødt til at lade

børnene blive alene hjemme uden opsyn,

mens de går på arbejde. Og det resulterer

nogle gange i tragedier,” fortæller temirova

Nurija, der også er socialarbejder i Arysh.

Hun har blandt andet kendskab til en familie,

hvor en 10-årig pige indebrændte,

mens hun var alene hjemme. Og hun

kender en anden familie, som ikke kunne

finde deres 5-årige søn, da de kom hjem

fra arbejde. De ledte alle vegne, men først


efter en måned fandt de ham død i et gammelt

køleskab, som stod uden for deres hus.

Arysh organiserer familier i selvhjælpsgrupper,

så de kan støtte hinanden i hverdagen med

blandt andet børnepasning. En del af Arysh’s

arbejde er også at yde advokatbistand til dem,

der har problemer med myndighederne, eller

som har mod på at søge om at få en ny registrering.

En ny propiska er nemlig ikke blot noget,

man går hen og trækker i en automat. Den

er forbundet med stort bureaukrati og koster

en del penge.

Det bedste for tilflytterne ville være, hvis registreringen

blev afskaffet, men det ligger ikke

lige for:

”propiskaen er en del af et større offentligt

system og kan ikke ændres fra den ene dag til

den anden. Desuden tror jeg, den er meget belejlig

at have for myndighederne. For når alle

disse mennesker ikke eksisterer, behøver myndighederne

jo heller ikke forholde sig til dem,”

forklarer temirova Nurija.

Flugten fra landet

da fabrikker og kollektivlandbrug gik neden om og

hjem efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, begyndte

folk fra landet at søge ind til hovedstaden Bisjkek

i søgen efter job.

Officielt ligger tallet nu på cirka 300.000 tilflyttere, men

arysh vurderer, at tallet i virkeligheden er meget højere.

derudover er omkring en million - ud af en befolkning

på fem - søgt til især rusland og nabolandene for at

arbejde. det betyder, at mange landsbyer i dag er forvandlet

til spøgelsesbyer. Kun ældre, og i visse tilfælde

børn, er blevet tilbage. de, der flytter til Bisjkek, tager

oftest børnene med. Mens de, der arbejder i udlandet,

overlader børnene til deres bedsteforældre.

kirgistan

Strå, sten og lerjord. Bisjkeks

nye tilflyttere har kun råd til

at bruge de materialer, der

er i området. Det gør husene

utrolig sårbare over for

kulde, jordskælv og smeltevand

fra bjergene

02.2009 nød

7


kirgistan

8 nød 02.2009

Jeg hedder Zimirat gyiasidin Kysy. Min drøm er at

blive læge, så jeg kan hjælpe andre mennesker.

da jeg var en lille pige, døjede min far meget med

hovedpine. Så var det mig, der gav ham nogle piller

og noget massage. Min far sagde altid, at det

var jeg god til, for hovedpinen forsvandt.

Så lige siden har jeg gerne villet være læge.

på markedet samler min familie papkasser,

når de er blevet tømt. Og så bærer

vi dem hen til et bestemt sted, hvor vi

sælger dem. Det er et meget hårdt job.

Vi bærer dem på ryggen, fordi

de handlende siger, vi spreder

alt for meget støv, når vi slæber

dem efter os. Det gør ondt i ryggen

og skuldrene. Det var rigtig

slemt, da jeg for to år siden arbejdede

hele dagen. Om vinteren

gik vi på markedet allerede klokken 5 om

morgenen for at være nogle af de første

til at få fat i papkasserne. Der er nemlig

stor konkurrence. Vi fortsatte med at arbejde

til klokken 8 om aftenen. Det var så

koldt, at jeg græd, og jeg måtte hele tiden

stå og hoppe, fordi jeg frøs så meget.

Jeg er 14 år, og jeg er meget

glad for, at jeg er kommet tilbage

i skolen.

For det er altid godt at blive

klogere. når man bliver gift,

kan man så også fortælle sine

børn, at man har gået i skole.

Om formiddagen går jeg i

skole, og om eftermiddagen

hjælper jeg min mor, storesøster

på 20 og storebror på 18

på det lokale marked med at

samle papkasser. Min lillesøster

på 7 er hjemme hos min

far, fordi han ikke kan se.

på en dag kan vi tjene op til 400 som ( knap

60 kroner, red.), men det rækker ikke til at

betale huslejen og mad til os alle sammen.


pigeliv

i kirgistan

Mange af de børn, der er flyttet fra landet til Bisjkek

med deres familie, dropper ud af skolen for at arbejde.

derfor er Kirgistan på vej til at få sin første generation af analfabeter.

i 2005 valgte Operation dagsværk at samle ind til organisationen CpC,

som netop hjælper disse børn tilbage på skolebænken.

et af børnene er Zimirat gyiasidin Kysy

Her i vores hjem i Bisjkek har jeg to ting.

En bog fra 5. klasse med russiske gloser.

Normalt sælger folk deres bøger, når de har

brugt dem. Men jeg har beholdt denne her,

fordi min lillesøster en dag vil få brug for

den. Jeg har også en parfume. Den dufter

af blomster. Den fik jeg af nogle veninder til

min fødselsdag. Og jeg bruger den hver dag.

kirgistan

Mahat er en af mine bedste veninder.

Vi mødte hinanden på CpCs børnecenter.

Vi plejer at lave lektier sammen,

for vi går i den samme skole.

på centret får vi noget at spise, og så

lærer vi om børns rettigheder. Sådan

noget med at børn har ret til uddannelse,

ret til at lege, og at folk ikke må

ydmyge os, når vi arbejder på markedet.

Vi lærer også om sygdomme – at

man for eksempel ikke skal kysse en,

der har influenza. Og at rygning ikke

er sundt. Jeg er vejleder på centret,

og det betyder, at jeg har til opgave

at fortælle om børns rettigheder for

nogle af de andre børn, der kommer

på centret.

www

Læs mere om CpC og børn i Kirgistan på

noedhjaelp.dk/centralasien

02.2009 nød

9


den

visne

tulipan

tEKSt anette KrarUp

”Hvad så. Stemte I til lokalvalget i går?”

Jeg sidder og presser knæ og lår sammen

på bagsædet af en mindre bil i Bisjkek på vej

hen til et interview. på min højre side sidder

tolken Svetlana på 50 år. til venstre sidder

Malik. Han er fotograf og 33 år.

”Nej, det kan ikke betale sig. De politikere er

ikke til at stole på, og de fusker alligevel bare

med stemmerne,” svarer Svetlana, mens hun

med foragt i stemmen kikker ud af bilruden.

”Jeg stemte heller ikke. Jeg havde nemlig slet

ikke fået tilsendt nogen stemmeseddel. Højst

sandsynlig fordi jeg er medlem af oppositionspartiet,”

fortæller Malik og læner sig hen

over mig for at få øjenkontakt med Svetlana:

”Men jeg synes da, man i det mindste skal afgive

sin stemme, hvis man har muligheden.

Også selv om de snyder. For det er vigtigt at

vise dem, hvor man står,” pointerer han.

Samtaleemnet er nu slået fast for resten af

køreturen, og hen over mine ben udspiller sig

en debat mellem de to om politik og landets

tilstand. En diskussion, som er karakteristisk

for Kirgistan i dag. For knapt fire år efter den

såkaldte tulipan-revolution er befolkningen

frustreret over, at opstanden ikke har ført til

reelle forbedringer.

nepotisme og korruption

I marts 2005 gik flere tusinde demonstranter

på gaden i deres utilfredshed med det siddende

styre. præsident Akajev lovede i de

første år efter uafhængigheden i 1991, at han

ville gøre Kirgistan til Centralasiens Schweiz.

Visionen var at indføre demokrati og folkeafstemninger

efter schweizisk forbillede.

Det viste sig imidlertid hurtigt, at det mest

er høje bjerge, som de to lande har til fælles.

For Akajev var mere optaget af at skrabe

magt og penge til sig selv og sin familie end

af at løse de enorme problemer, som en omstrukturering

fra planøkonomi til markedsøkonomi

skaber.

Efter nogle ugers forholdsvis fredelige demonstrationer

flygtede Akajev ud af landet,

og derefter blev oppositionspolitikeren Bakijev

valgt til ny præsident. Han lovede fremgang

og demokrati, men mange mener, at

han hurtigt gik i sin forgængers fodspor.

Han har ligesom Akajev udnævnt flere af sine

familiemedlemmer til ministre, og ved flere

valg har uafhængige observatører dokumenteret

klare uregelmæssigheder.

10 nød 02.2009

Kvinde, fra fattige kår og med en fortid i ngO-miljøet.

gulnara derbisheva er alt andet

end et typisk parlamentsmedlem

tEKSt anette KrarUp

FOtO MaLiK aLYMKULOFF

gulnaras

Når gulnara Derbisheva hver dag tager på arbejde, får hun næsten lyst

til at knibe sig i armen. Drømmer hun, eller er hun vågen:

”Jeg bliver hentet af min chauffør i bil, og herinde i parlamentet har

jeg både egen sekretær og kontor. Jeg synes, jeg bliver forkælet og

spekulerer en del på, om jeg kan gå hen og blive afhængig af det,”

forklarer hun med en anelse bekymring i stemmen.

For der var intet, der for blot få år siden tydede på, at hun ville havne

som medlem af landets regering.

gulnara Derbisheva kommer fra det fattige Batken i den sydlige del

af Kirgistan og tilhører hverken eliten eller præsidentens klan, hvilket

ellers er det gængse adgangskort til magtens korridorer.

Hun havde ingen planer om at blive politiker, men blev opfordret til at

stille op for regeringspartiet ved valget i 2007. Dengang var hun ansat

i en lokal NgO, som netop arbejdede for at få flere kvinder i politik.

”Mange kritiserer præsidenten for at være lige så uduelig som den

forrige, men der er i hvert fald en ting, der er blevet bedre. Før var

der ingen kvinder i parlamentet. Nu er der 30 procent,” forklarer den

40-årige politiker.


kvantespring

Der er mange ting, hun er utilfreds med i

regeringen, men frem for at stå uden for

i oppositionen har hun valgt at søge indflydelse

ved at blive en aktiv del af magtapparatet.

Splittet familie

Førhen var gulnara Derbisheva lærer i en

landsbyskole, men i midten af 1990erne

fik hun på skift job i flere af de nye græsrodsorganisationer,

som opstod på grund

af den stigende fattigdom. Og netop de

sociale forhold er i dag hendes mærkesag.

”Jeg har nogle få kolleger, som har samme

baggrund som jeg. Vi prøver at holde sammen

og støtte hinanden i det daglige politiske

arbejde,” fortæller gulnara Derbisheva,

hvis største succes er, at hun har fået de

folkelige organisationer på finansloven.

”I Kirgistan er NgO’er jo ikke noget, som er

populært blandt magthaverne. De betragtes

nærmest som en form for modstandere.

Derfor er jeg meget stolt over, at vi nu

har et par organisationer, som er begyndt

at modtage støtte fra staten,” siger gulnara

Derbisheva og understreger, at hun nok

stadig føler sig mere som NgO’er end som

politiker.

Og måske vender hun inden alt for længe

også tilbage til den verden, da det er svært

at kombinere det politiske liv med familielivet.

gulnara Derbisheva har seks børn. De tre

ældste bor hos hende i Bisjkek, mens de

tre yngste, hvoraf den mindste kun er tre

år, bor hos deres far i Batken. Han er alvorlig

ramt af diabetes, og hun ved, at han har

brug for hendes støtte derhjemme:

”Så selvfølgelig stiller jeg mig selv spørgsmålet,

om prisen for mit politiske arbejde

er for høj.”

Gulnara Derbisheva har

skrevet kirgisisk historie,

fordi hun er det første

parlamentsmedlem i

Kirgistan, som kommer fra

NGO-verdenen

kirgistan

Bedstemødre

med slag i

elsket af befolkningen og hadet

af magthaverne. 57-årige asiya

Sasykbaeva er leder af en organisation,

der holder et skarpt øje

med magthaverne.

Læge, lokalpolitiker og lobbyist.

60-årige Svetlana Mamutova

kæmper på flere fronter for diabetikernes

vilkår. Og hun sætter en

ære i at opsnuse korrupte

embedsmænd.

www

Læs mere om de to kvinder på

noedhjaelp.dk/centralasien

02.2009 nød

11


sogneindsamling

tEKSt Lene eJg JarBøL

For over 30 år siden fik Anette smækket en dør lige i hovedet, da

hun som barn var ude at samle ind for Dansk Flygtningehjælp.

”Det var en dansker, der tilsyneladende havde taget glistrups idé

om ”ikke en krone til u-landshjælpen” til sig,” mener Anette Schjødt

thorsen i dag.

Men den nu 42-årige Anette Schjødt thorsen lod sig ikke sådan afskrække

af den hårde afvisning.

For ottende år i træk er Anette Schjødt thorsen fra Østerbro indsamlingsleder

i Brønshøj og tingbjerg ved København til årets sogneindsamling.

Her får hun både unge og gamle op af sofaen og ud

på gaderne med raslebøssen for Folkekirkens Nødhjælp.

Hun svarer grinende på spørgsmålet om, hvorfor netop hun er blevet

indsamlingsleder i de to sogne.

”Fordi jeg er skide god til det,” lyder det.

Spørger bare

Anette Schjødt thorsen kender ikke til blufærdighed, når det handler

om at skaffe de cirka 100 indsamlere til de to sogne.

”Jeg synes, det er sådan en smadder god sag. Så jeg tænker, at det

må alle andre også synes. Jeg snakker med folk og spørger dem.

Og så kan de jo bare sig nej,” siger Anette Schjødt thorsen.

Hun blev indsamlingsleder via sit frivillige engagement i FDF. Og

12 nød 02.2009

anette er indsamlingsleder, fordi...

det er sådan en

smadder god sag

hun er glad for at kunne deltage aktivt med andet end blot at donere

penge.

”Det rækker lidt videre. Det betyder meget for mig, at jeg kan være

med til at løfte en opgave,” siger hun.

Sogneindsamlingen har også en ”samlende” betydning for sognet –

her er en opgave, alle kan være fælles om, mener hun.

det blir’ i familien

Som barn oplevede Anette Schjødt thorsen både en mormor og

far, der var dybt begravet i hjælpearbejdet. Blandt andet i forhold

til et støtteselskab for pakistans Kirke.

I dag er stort set hele familien involveret i sogneindsamlingen.

Anettes far er indsamlingsleder i Rødding, begge søstre er på gaden

som indsamlere i Vejgård ved Ålborg og i Århus, mens hendes

mand og tre børn går på gaden i Lundehus ved Emdrup, hvor børnene

er FDF’ere.

”Vi ved bare, at den første weekend i marts kan vi ikke andet. Jeg

har da prøvet at melde fra til en fødselsdag”, siger hun.

gevinst næsten hver gang

Selv om Anette Schjødt thorsen skal stå for at tælle penge op

på selve indsamlingsdagen, insisterer hun på selv at tage en


Hvad skal du

lave mens

verden sulter?

Meld dig som indsamler på

80 60 80 60

SØNDAG D. 1. MARTS

halv rute med bøssen.

”Jeg vil gerne ud og

have lidt jord under

neglene. Det er hyggeligt

at møde bidragyderne

og rart, at jeg

også ved, hvad indsamlerne

bliver mødt

med.”

Langt de fleste gange får

Anette og hendes indsamlere

mønter i raslebøssen.

”Det er kun 1-3 gange

på en rute på måske

SOGNEINDSAMLING

2009

sogneindsamling

2009

- fokus på sult

Flere end 1.200 sogne sender

frivillige indsamlere på gaden

den 1. marts 2009.

de indsamlede penge går til

Folkekirkens nødhjælps

projekter til bekæmpelse af

sult i hele verden.

Ved sogneindsamlingen i

2008 sam lede 20.000 frivillige

15 millioner kroner ind til

kampen mod aids.

www

noedhjaelp.dk

100-200 huse, at folk siger blankt nej. Og jeg kan godt lide, når

folk ligefrem har ventet på os og viser, at de sætter pris på det

arbejde, vi udfører,” siger hun.

Brønshøj/tingbjerg samlede ca. 55.000 kroner ind i 2008. Og i år

skal det tal forhåbentlig stige - bare lidt, sådan som det har gjort

hvert år de foregående år. Ellers bliver Anette Schjødt thorsen

godt ærgerlig: ”Der er jo mange penge i det danske samfund.”

sultkatastrofe

skal afbødes

tEKSt JUtta WeinKOUFF

FOtO Kit HaLding

sUlt

Millioner af etiopiere er på randen af hungersnød

på grund af tørke og prisstigninger på fødevarer

truslen om en ny sultkatastrofe i etiopien fik udviklingsmini-

ster Ulla tørnæs til at love ekstra humanitær hjælp, da hun del-

tog i afrika Kommissionens møde i addis abeba i november.

den danske ekstrabevilling på 10 millioner kroner går til Folkekirkens

nødhjælps og red Barnets arbejde i de hårdest ramte

provinser i etiopien.

”Med de ekstra penge kan Folkekirkens nødhjælp komme omkring

65.000 mennesker i Oromiya-provinsen til undsætning,”

fortæller Kasper engborg fra Folkekirkens nødhjælps katastrofeafdeling.

Oromiya-regionen har været ramt først af oversvømmelser,

siden af langvarig tørke, og med de aktuelle prisstigninger på

fødevarer har folk ingen mulighed for at skaffe mad nok.

ekstrabevillingen betyder, at Folkekirkens nødhjælp frem til

næste regntid – som forhåbentlig kommer i juni – hver måned

kan udlevere 4,5 kg fødevarer og 0,5 liter vegetabilsk olie per

familiemedlem i de 13.000 familier.

de ekstra rationer kan forhindre en yderligere forværring i underernæring,

som især er udbredt blandt børn under fem år.

Samtidig er håbet, at nødhjælpen vil forhindre, at mange mennesker

bryder op fra deres hjem for at søge bedre levevilkår

andre steder. erfaringen viser, at når større folkestrømme begynder

at vandre, skaber det ofte konflikter med andre befolkningsgrupper.

den etiopiske regering, der er kendt for at underdrive sultproblemernes

omfang, skønner, at mindst 6,4 mio. mennesker nu

er afhængige af nødhjælp udefra.

02.2009 nød

13


Undt om

Efter tsunamien

Folkekirkens Nødhjælp afsluttede

i december fire års indsats med

genopbygning efter tsunamien

i Indien og Sri Lanka. De over 70

millioner indsamlede kroner fra

Danmark er gået til katastrofeindsatsen

og til genopbygning af

ødelagte huse og både.

se multimediefortælling på:

www.noedhjaelp.dk/indien

Grøn fisk

Butik fisk er udnævnt som grøn

Butik af Københavns Miljønetværk.

Butik fisk lever op til en lang

række af de krav, som stilles til

at være grøn Butik, blandt andet

ved at sortere affald, sælge økologiske

varer i caféen, genbruge

emballage, tilbyde medarbejdere

økologiske varer og benytte sig af

energibesparende pærer.

Støtte til unge i Sudan

De danske spejdere arbejdede

næsten 450.000 kr. hjem i Spejderhjælpsugen

i september.

pengene går for 3. år i træk til at

støtte sudanesiske unge i flygtningelejre

i Kenya og Uganda, så

de kan vende hjem til Sydsudan.

C02 neutralt NØD

Du sidder nu med et endnu mere

bæredygtigt NØD i hænderne.

KLS grafisk Hus, der trykker NØD,

er blevet CO2 neutralt fra 1. januar.

Giv en Ged

geder, høns, køkkenhaver og

griseprutter var nogle af de

populære gaver, som danskerne

købte via giv en ged-kampagnen,

som i 2008 indbragte

Folkekirkens Nødhjælps arbejde

blandt verdens fattigste omkring

fem millioner kroner.

14 nød 02.2009

Unge fortællere

Alle volontører er hjemme igen efter begivenhedsrige ophold hos Folkekirkens

Nødhjælps partnere i Zambia, Malawi, Honduras og Kirgistan.

De kan fortælle om mødet med en anden kultur, oplevelser fra dagligdagen og

de lokale organisationers arbejde. Hvis du vil bestille et volontørforedrag til din

klasse, din menighed eller det lokale kulturhus, skriv til volontør@dca.dk

www

10.000

Ulandsfrekvens

Folkekirkens Nødhjælp har lanceret

et nyt website for skoleelever og

unge, der vil vide mere om u-lande,

udviklingsarbejde, sult, klima m.m.

på websitet findes masser af info, video,

quizzer, afstemninger, spil og

muligheder for at gøre en indsats i

kampen for verdens fattigste. Der er

også gratis undervisningsmateriale

målrettet 7-9. klasse.

ulandsfrekvens.dk

redaKtiOn Linda Nordahl Jakobsen (ansv.) lin@dca.dk. Redaktionen af dette nummer sluttede d.7. januar 2009. Redaktionen påtager sig intet ansvar for

uopfordret tilsendt materiale. adreSSeændringer mail@dca.dk. eller tlf: 3315 2800 FeBrUarOpLag 77.600 FOrSideFOtO Scanpix deSign Og LaY-

OUt Kit Halding trYK KLS Grafisk Hus A/S. NØD sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. FOLKeKirKenS nødHJæLp er en

del af ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp adreSSe Nørregade 15, 1165 København K teLeFOn 3315 2800 FaX 3318 7816 e-MaiL mail@dca.dk. girO 540

0023 girO gaVeBreV 627 2800 HJeMMeSide www.noedhjaelp.dk FOrMand Kirsten Lund Larsen generaLSeKretær Henrik Stubkjær tegn et ga-

VeBreV Ved at tegne et tiårigt gavebrev er du med til at sikre, at vi bedre kan planlægge hjælpearbejdet, fordi vi på forhånd kender de kommende års ind-

www

sagde ja

Over 10.000 mennesker sagde i 2008 ja tak

til at blive medlem af Livredderklubben i

Folkekirkens Nødhjælp. De nye Livreddere

betaler mellem 50-100 kr. månedligt.

De nye bidrag vil på sigt betyde 20 mio. kr.

mere til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

De nye bidragydere er hvervet på gaden af

Face2Face-kampagnen, som i 2009 vil fokusere

på Aalborg, Århus, Odense og Esbjerg.

læs mere på noedhjaelp.dk/livredder

FOtO SiMOn StagiS


mobile klinikker

bombet

tre mobile sundhedsklinikker, støttet af

Folkekirkens Nødhjælp, blev ødelagt af et

israelsk bombardement i gaza By i januar.

Folkekirkens Nødhjælp støtter indkøb af

nyt medicinsk udstyr, som palæstinensiske

læger og sygeplejersker i organisationen

Union of Healthcare Committees kan

bruge til sårede og nødlidende på gazastriben.

Støt vores katastrofehjælp.

www

noedhjaelp.dk på giv et bidrag

tak for din gave

FOtO aCt

støt bedsteHJÆlp i kirgistan

– giv dit bidrag via Betalingsservice

For 100 eller 250 kroner om måneden kan du adoptere en selvhjælpsgruppe for

ældre i Kirgistan. Læs mere om projektet på: www.noedhjaelp.dk/bedstehjælp

Med din underskrift på nedenstående pBS-tilmelding giver du tilladelse til, at

Folkekirkens Nødhjælp hver måned kan trække et fast bidrag på din konto. Med

BetalingsService overføres beløbet direkte og gratis.

Du kan til hver en tid standse overførslen ved at henvende dig til Folkekirkens

Nødhjælp, og du kan også springe et enkelt bidrag over ved at give dit pengeinstitut

besked.

Brug venligst blokbogstaver og udfyld alle rubrikker

Navn:

Adresse:

Postnummer og by:

JA, jeg ønsker at bidrage med: kr. pr. træk (beløbsstørrelse)

Sæt kryds første gang (dato) Mit pengeinstitut hedder:

Hver måned ( ) / - Registreringsnummer

Hver 3. måned ( ) / - Kontonummer

Hvert år ( ) / - CPR-nummer

Dato Underskrift

sendes i en lukket frankeret kuvert til Folkekirkens

nødhjælp, nørregade 15, 1165 københavn k

tægter. Samtidig giver gavebrevet dig et fuldt skattefradrag – også for de første 500 kroner, som er det årlige minimumsbeløb. gaVer Hør om fradragsregler.

Ring eller send en mail. BrUgte FriMærKer Send til Preben Albrechtsen, Lodsvej 49, 5270 Odense N, eller Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsbutik, Slotsgade

9, 6300 Gråsten og støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Her Finder dU FOLKeKirKenS nødHJæLp Nørregade 15, 1165 København K • Skt. Knuds

Kirkestræde 11, 5000 Odense C • Klostertorv 6 3.sal 8000 Århus C • Østerågade 4 3.tv, 9000 Ålborg. genBrUg Rikke Hovgaard Lorentzen, rhr@dca.dk, 3315

2800 FiSK Skt. Peders Stræde 1, 1453 Kbh. K, 3315 2801, fisk@dca.dk LandSKOnSULenter Sjælland: Nikoline Agger, 3315 2800, nag@dca.dk; Århus: Søren

W. Christensen, 8739 1661, sc@dca.dk; Ålborg: Gritt H. Hedehus, 8739 1662, ghh@dca.dk. Fyn og Sjælland: Miriam Munksgaard, 2969 9112, mmu@dca.dk.

02.2009 nød

15


Overførsel fra kontonummer

8 7

Sorteret Magasinpost 41030

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke

skrives på dette girokort. tilmelding til Betalings-

Service kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil

øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe

på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.

Indbetaler

Modtager

Kroner Øre

til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Afrives inden indbetaling

pp

110902

Underskrift ved overførsel fra egen konto

giro

indBetaling

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at danske

Bank modtager betalingen. når du betaler kontant på et

posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk,

der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Afsender

540-0023

Folkekirkens nødhjælp

nørregade 15

1165 København K

tlf. 3315 2800

post Danmarks kvittering

Betalingsdato eller Betales nu

gebyr for indbetaling betales kontant

Kroner Øre

. . , . . ,

Dag Måned År Sæt X

4030S (01-09) DB-485-026492

Afsender

540-0023

Folkekirkens nødhjælp

nørregade 15

1165 København K

tlf. 3315 2800

Returneres ved vedvarende adresseændring

7 grader i stuen

anastasia Jakovleva på 78 bor alene sammen med sin

kat i et lille udhus i Kirgistan. Hun har ikke råd til at købe

brændsel og har svært ved at holde kulden fra døren.

Hjælp hende og andre fattige gennem vinteren.

FOtO MaLiK aLYMKULOV

More magazines by this user
Similar magazines