Deutsches Treffen

#Nyt fra Concorden Concorde 38
Concorde-Nachrichten
Avis Nr.12
12/2003 Avis
Medlemsjournal
Klar til at vende ?
- og berete til et nyt år ?!
Det er klart, men alligevel kan man indtil nytår – lade det gå roligt an ! Turbulent kan det jo altid blive tids
nok ... Altså først op med benene og så læse Concorde-Avisen i ro og mag. – Og ved denne lejlighed lade
højdepunkterne i Saison 2003 passere Revue ! f.eks.
6. Internationale Concorde-møde.
Selvom der kun var seks både (Castor, Cuatro, Concubine, Lazy Eliza, Najade, Nobody) som havde fundet vej
til Vejrø, så var stemningen god blandt concordisterne. For Kirsten og Finn Mortensen fra Næstved var det
deres første deltagelse med deres Lazy Eliza nu endeligt også ‘et must’, for Vejrø ligger jo direkte foran deres
hoveddør. På grund af den stærke østvind og fordi, Concubine og Castor lidt forsinket, først ankom
lørdagformiddag, blev kapsejlasen sløjfet, og efter velkomstakten og en samlet Lunch under strålende blå
himmel,
blev den sportslige del af vores møde udførte med en stor Petanque-turnering.
Dieter, Angelika und Jürgen Murza, Bjarne und Helga Rasmussen, Frank, Finn und
Kerstin Mortensen, Claus und Helga Carstens, Heiner Tiedemann, Torben Pedersen,Renate
Tiedemann, Lykke Pedersen, rechts unten : John und Grete
Efter en sej kamp med de
tunge stålkugler var
overraskelsen perfekt :
Torbens far John –som er
yders frisk selv midt i
firserne (!) – og hans
veninde Grete formåede
endda at vinde over de
rutinerede Krupinskas og
sikrede sig sejerschampagenen
til det danske
kongerige!Det var også
fortjent, for med stor
venlighed blev vi derefter
taget imod af havnemesteren
Michael i Vejrøs
‘Taverna’, hvor vi på den
store rundgrill kunne stege
som vi havde lyst
tilbruzzeln, uden selv at
skulle tænde op.
En dejlig aften i afslappet atmosfære med den sædvanlige dansk/tyske blandet-snak, god ‘Gammel Dansk’ og
mange af de medbragte lækkerier kunne man nyde der til. Som altid var det ikke nemt at tage afsked næste
morgen, men concordisten ved, at de før eller siden (se sidste side) ses igen !

‘Sirenens‘ sommerture : Altid mindst to planlagte mål ...
Her er fortsættelsen af Anders’ beretning om forfejled rejsemålermed 'Sirenen‘ :
1994 Plan : Litauen. Fakta : London
Vi ville til Klaipeda i Litauen. Men med frisk østenvind i vente købte vi engelske detailkort og lænsede til Kielerkanalen.
Vi fulgte den tyske og hollandske kyst til Den Helder. Herfra styrede vi over Nordsøen mod
Themsen og London, men svag modvind fik os til at ændre kurs mod Harwich, som var nærmere. Vejret i
England er ofte diset, og der er stærke tidevandsstrømme, og vi havde ingen navigator. Men de engelske
fyrskibe har tydelige tågehorn, så efter 160 sømil fandt vi Harwich. Vores engelske søkort gik kun 1 sømil ind
ad floden med industrihavnen. 1,5 sømil inde fandt vi en fin slusehavn. Efter et par dage med tåge, hvor vi
sejlede på floden til Ipswich gik vi de 90 sømil mod Themsen og London i diset vejr. Ad Themsen er der 40
sømil til London, men vi havde tidevandet med os på 3-4 knob, langsomt aftagende, så vi næsten nede op til
selve London på tidevandsbølgen. Det sidste stykke fik vi 2 knobs modstrøm.
Efter et par dage i lystbådehavnen St. Kathrins Haven ved Tower Bridge i centrum sejlede vi tilbage ad Themsen.
Vi overnattede i en slusehavn på River Medway ved Themsens munding. Herfra over Kanalen til Zeebrugge
i Belgien, en kæmpehavn hvor ankom ved midnat og måtte bruge kompas for at finde lystbådehavnen.
Hjem langs kysten med et smut ind om Amsterdam og ud om Helgoland. 4 ugers ferie.
1995 Plan : Finland. Fakta : Finland
Oftest når 'Sirenen‘ det planlagte mål. Et par venner og Anders sejlede til Stockholm, hvor Randi og en veninde
ankom med toget efter en uge. Vores regel om ikke at starte ferie på kryds blev også groft overtrådt, for vi
krydsede 120 sømil fra Snekkersten til Simrishamn i Sverige. Lænsede i sydvestlig kuling over Hanöbugten og
kom til Stockholm på 4 dage. Sejlede til Ålandsøerne og Finland og ville egentlig til Tallinn i Estland. Men en
fredag sprang motorens kølevandsrør i en dårlig lodning, og vi måtte vente til mandag, før en mekaniker kunne
svejse nye rør. Det sinkede så meget, at vi vendte hjemad over Gotland.
12. 8.2003
Vores sommertur gik op i Kalmar Sund, til Öland, Hanöbugten rundt og til Bornholm. 3 uger.
Det sagde BANG i Blekinge skærgården. Vi ramte en sten, fordi jeg ikke passede godt nok på. Vi var i tæt
tåge sejlet ind i en bugt, hvor vi ankrede og spiste, mens vi ventede på at tågen lettede igen. Det var lidt vest
for Karlskrona. Da vi skulle ud af bugten i let vind og opklarende solskin var det bare at sejle ud samme vej
som vi kom ind, midt mellem 2 klippeøer. Men jeg kom for tæt på den ene, en lillebitte ø, selv om jeg syntes
at jeg var midt imellem. Farten var knap 5 knob i let vind. Blykølen fik en stor skramme, og nogle af
bundstokkene agterst blev slået lidt løs med revner i den glasfiber, der holdt bundstokkene fast.
Vi afkortede vores 4 ugers ferie til 3 for at komme hjem og kikke nærmere på skaderne. Vi var eilers på vej
til Polen, men ville godt tjekke Sirenen på land at der ikke var farlige skader. Jeg havde dykket ned uden at
kunne se andet end bulen i blykølen. Sirenen blev hejst op og tjekket i 15 minutter, men bortset fra bulen i
kølen var der ingen skader udvendigt. Men indvendigt viste det sig, at der var en fejl ved bundstokkenes
fastgørelse. Der var 13 mm hulrum under et par af bundstokkene, som altså ikke passede stramt mod indvendig
bådbund, så de ikke kunne tage et hårdt slag nedefra. Byggesjusk. Der var kun 3 lag glasfibermåtte på
hver side til at holde bundstokkene fast, og en dal af denne glasfiber blev slået løs, da den flade del af
bådbunden blev slået ca. 1 cm op i en brøkdel af et sekund. Så er bunden svippet på plads igen. Havde der
ikke været rundingen fra glasfiberkølen til glasfiberskroget kunne bunden være blevet beskadiget. Bådbunden
var slet ikke delamineret, men lyder som stærk og sund beton, nå man banker på den. Men jeg vidste godt i
forvejen at nogle af bundstokkenes fastgørelser lod hult, når jeg bankede på dem, og jeg vidste også godt i
forvejen, at glasfiberen ikke var ordentligt gennemvædet med polyester (det kunne man se og høre før bunden
blev malet indvendigt). Altså var glasfiberforstærkningerne allerede fra starten lidt delaminerede og ikke
ret stærke. Men jeg mente at de var stærke nok til almindelig sejlads, og jeg regnede aldrig med at skulle
ramme en sten (min værste grundstodning i 40 år). Det er også lidt ekstremt at behandle sin båd på den
måde, men jeg lærte meget om Concordens styrke.
Det tog 14 dage at reparere med polyester og glasfiber i hedebølgen i Snekkersten havn. Det fine var at
vandet var 20-21 grader varmt dag og nat, og at polyesteren derfor kunne harde helt optimalt. Med båden på
land skulle der megen kunstig warme til at holde 20 grader om natten, og hvis Temperaturen går under 17
grader, stopper hærdningen - og går ikke i gang igen (medmindre båden opvarmes til 60-80 grader). Så nu er
Sirenen antagelig stærkere end nogensinde, for nu sidder bundstokkene fast, og de gamle, snavsede hulrum
under dem er renset og fyldt ud med glasfiber og polyester. Men føj for et hårdt og varmt arbejde !

Nifle’s sommertur 2003 – helt familiært
Vores kamerat Ole Sørensen beretter : Vores sommertur blev lidt anderledes end normalt, hvor vi sætter
os et eller andet mål og derpå forsøger at nå dette.
Vi startede fra Horsens fredag den 4. juli, på Horsens
Fjord rnåtte vi redde en kite-surfer, som havde mistet sit
board og var ved at drive ud af fjorden med sit dragesejl.
Efter en opankring på Horsens Fjord og ved Musholm i
Storebælt ankom vi til Nysted søndag aften. Vi sejlede
gennem Guldborgsund, hvilket viste sig at være lidt mere
dristig end jeg på forhånd havde regnet med. Renden i
Guldborg Sund syd for Nykobing Falster har 2,1 in dybde,
og i stærk vind kan vandstanden falde med op til 0,5
m. Vi har heldige/dygtige og slap igennem uden problemer,
men jeg tror nok jeg vil tænke mig om en ekstra
gang inden jeg prøver igen.
I Nysted skulle Majbritt og Mads sejl om Danmarks
Mesterskabet i piratjolle tirsdag - torsdag, desværre for
Majbritt blev hun syg, ikke noget alvorligt, men det betød
at jeg blev rorsmand på piratjolle, hvilket skulle vise sig
at blive en fantastisk oplevelse. Jeg prøvede stort set det
hele, at få ondt i lårene af at hænge, rykket skindet af
fingrene, blive taget for en tyvstart, vælte lige før mållinien
men ikke mindst at plane med spileren sat i hård
vind. Resultat blev at vi endte som nr. 10 ud af 17 og
blev nr. 2 i oldboys klassen, acceptabelt !!! 1!
‘Nifle’ på kapsejlad
Efter 4 dejlige dage i Nysted sejlede vi til Ærøskøbing,
hvor vi mødte min søster og svoger, vi fulgtes nogle dage
senere til Lyø, hvor mine forældre lå for anker, min far er 78 år og min mor er 74 år gammel med "still
going strong". Så det endte i et rigtigt familie-træf. Herefter fortsatte vi via en skøn ankerplads ved Fåborg
mod Svendborg, hvor der var "Træskibsstæevne", med mange flotte nyrestaurerede både.
Vi forsøgte at komme kontakt med Kim i hans forretning men han var desværre ikke at træffe den dag, men
vi fik lagt en hilsen til ham. Kim's Concorde er til salg, Jytte har haft en telefonsamtale med en potentiell
køber, som ville høre lidt om hvordan en Concorde sejler.
Fra Svendborg gik turen til Kiel fjord, hvor Horsens Sejlklub havde træf i British Kiel Yachtclub. Vi har 14 både
samlet i tre dage, så stenmingen var høj og der blev festet med grill-mad, rødvin og drinks. Blandt besætningeme
var nogen der kunne spille guitar og synge, så vi havde selv medbragt underholdningen.
Efter et smut til Eckernförde gik turen mod Åbenrå, hvor vi havde besøg af min kusine og hendes mand, og vi
gav dem en sejltur i Concorden, som var noget helt nyt for dem, de sejler selv i en lille speedbåd. Nu var tiden
inde til at komme mod Horsens, men i Juelsminde kunne vi lige nå at fejre en 92 års fødselsdag for Jytte's
tante.
Vi kom hjem fredag eftermiddag, efter tre uger i båden, tidsnok til at komme til fødselsdagsfest fredag aften
og 1 års bryllupsdag for nogle tyske venner lørdag aften !!!!
Hvad skal vi nu
gøre, Hægar ?
Jeg overvejer, at ophæver
spiritusforbudet
ombord !

20 år ‘SLEIPNIR‘
Ex-Concordist Erik-Stein Greter har sammenstilled en samling af små fortællinger - denne vi vil gengive her
og i de næste aviser :
Efter at vores Concorde „Sleipnir“ nu definitiv er fortid - selv om en dansk ejer sejler den videre – er det på
tide med et tilbageblik – over alle de mere eller mindre sjove situationer, som vi har oplevet i disse år. Her må
tilføjes, at næsten alle episoder har en forbindelse med vores talrige ture til norge.
På den første vikingertur 1984 til Bornholm skulle der være en regatta ud for Rønne. Da jeg ikke var så god til
dansk, havde jeg ved starten taget fejl af gruppe og bane. Resultatet var, at de både som vi skulle sejle imod
alle var væk, og vi undrede os lidt, men sejlede muntert videre voran mållinien. Så fik vi et tegn fra land,
hvorfor vi stadig krydsede foran startlinien og at vi endelig skulle sejle afsted, hvad vi så også gjorde. Men vi
var så langt tilbage, at vi trods korteste sejltid blev de sidste. Men vi fik en trøstpræmie for at være den
lystbåd med den dårligste totalsum.
Engang da vi ville deltage ved Færderregattaen, kom vi kun til Strömstad, for om morgenen lå der et tygt lag
is på dækket og der blæste en bidende kold snestorm. Da en af vores Regattamandskab var den ledende
direktør ved søfartsmyndighederne i Norge, spurgte han om han ikke skulle arrangere et skib fra kystvagten
som ledsagerfartøj til Strömstad, hvor vi sagde tak og mente, at de sikkert havde bedre ting at foretage sig i
dette vejr, end at skulle hente en sejlbåd til en regatte !
Ved en anden Færderregatta var morgenvinden stærk – den kan i Norge opnå store vindstærker, så det store
sejl bristede. Da det galt en placering, Fock ned og Genua op, men et par 100 meter inden mål bristede de
også, så vi med et par bådslængder forspring endte som nr. 3. De mennesker der stod ved målet påstod, at
båden så ud som et fugleskræmsel da det paserede mållienien, og at det var den grimmeste
målgennemsejling, de nogensinde havde oplevet ved en regatta !
Ny ejer af ‘Liv‘
Michael Fjord, Eskærvej 30 C, DK-5700 Svendborg, Tlf. +45 – 62226223, Mail: m.keinicke@mail.tele.dk,
Er den nye stolte ejer af ”LIV” D 33, som nu – høre hjemme i nærheden af hendes gamle havn Thurø i
Troense på Tåsinge. Michael er også straks blevet medlem af Concorde-klubben.
Efter den første ferietur vil han gerne anskaffe sig en cockpittelt og søger nu efter et mønster/en model.
Hvem kan hjælpe ham ?
Rettelser i bådelisten
På
den anden side et par ændringer til bådelisten – I bedes selv supplere!
1. Nye E-Mail af Claus Carstens ('Cuatro') : clauscarstens@t-online.de
2. Nye mobil-telefonnummer af Ole Sørensen (‘Nifle') : +45-72405078
3. Nye telefonnummer af Jens Rademacher: +49-(0)381-6603474
4. (‘Annabelle’) mobil : +49-(0)179-7758723
5. Nye E-Mail af Bärbel und Stein-Erik Greter (ex ‘Sleipnir’) :
greter@crosscomm.lu
6. Nye fax-nummer af Bärbel und Stein-Erik Greter :+352-26945010
Hvor mødes vi 2004 ?
Hvor og hvornår mødes vi til næste år ? – Eller skal vi lave et års pause ?
Skriv eller mail jeres mening til mig !
Aflever venligst – hvis det er muligt indtil senest i slutningen af februar '04 – også jeres ture og i givet fald
regatta planer i 2004, så vi kan få det med i Avis Nr. 13.
Derfor vil jeg endnu engang bede alle som endnu ikke har sendt et bidraget til vores virkelig fine Concordebrochure
om at gøre det.
Glædelig jul, og alt godt i det nye år,
vi håber om at alle er raske ! ønsker vi alle medlemmer og venner i Concorde-clubbens navn.
Concorde 38 - Club c/o Frank Krupinska, Schröderstraße 3, D-24226 Heikendorf, Tel./Fax +49-431/23036, Handy -172/4009695