29.07.2013 Views

Nummer 4 - Techmedia

Nummer 4 - Techmedia

Nummer 4 - Techmedia

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

April<br />

April<br />

4<br />

40. Årgang<br />

2004<br />

Tema: Indeklima; installationer, drift og vedligehold<br />

Måleteknik i<br />

indeklimaet<br />

Om Om CO CO2,<br />

, , skimmel- skimmelskimmelsvampesvampesvampe og og hvor hvor agag-<br />

gressiv gressiv er er luften?<br />

luften?<br />

Side Side Side Side Side 10, 10, 10, 10, 10, 28 28 28 28 28 og og og og og 42 42 42 42 42<br />

Hybrid ventilation<br />

Svensk Svensk EU-projekt EU-projekt om om<br />

om<br />

hybridventilation hybridventilation hybridventilation af<br />

af<br />

lejligheder.<br />

lejligheder.<br />

Side Side Side Side Side 16 16 16 16 16<br />

MAGASIN FOR KLIMA- & ENERGITEKNIK, MILJØ, BYGNINGSINSTALLATIONER & -NETVÆRK<br />

Store<br />

varmetab i<br />

cirkulationsledninger<br />

Tabet Tabet Tabet i i cirkulationsledninger cirkulationsledninger til til varmt<br />

varmt<br />

vand vand i i større større ejendomme ejendomme er er upåagtet upåagtet og<br />

og<br />

samtidig samtidig langt langt større større end end man man normalt normalt<br />

normalt<br />

tror.tror.tror. Skal Skal cirkulationsledningerne cirkulationsledningerne nedned-<br />

lægges? lægges? Side Side Side 36. 36.<br />

36.<br />

DNA DNA Chip Chip til hurtige hurtige<br />

Indeklima og<br />

installationer<br />

Totaløkonomisk Totaløkonomisk indeklima- indeklimaindeklima- system, system, i i entreprenørens<br />

entreprenørens<br />

design.<br />

design.<br />

Side Side Side Side Side 24 24 24 24 24<br />

skimmelanalyser<br />

skimmelanalyser


INDHOLD<br />

HOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHO<br />

LEDER:<br />

CO 2 kvote-problemer .............................................................. 4<br />

AKTUELT:<br />

Elspild for en halv milliard kr. i små og mellemstore virksomheder<br />

................................................................................. 4<br />

Samarbejde med Hong<br />

Kong om SARS ........................................................................ 6<br />

Linolieholdige byggematerialers<br />

påvirkning af indeklimaet<br />

undersøges .............................................................................. 6<br />

Herning Industrimesse<br />

samles igen.............................................................................. 6<br />

HI Byggeri for 25. gang sætter fokus på træ i byggeriet .... 8<br />

Kvalitetsstyring af svejsearbejde .......................................... 8<br />

Køber VVS-teknisk ekspertise ............................................... 8<br />

40 år med vand ..................................................................... 23<br />

Nu træder de funktionsbaserede brandkrav i kraft ........... 23<br />

Møder, LonUser Group ......................................................... 60<br />

Kurser & møder, danvak ...................................................... 61<br />

Kurser & møder ..................................................................... 64<br />

Messer & konferencer .......................................................... 65<br />

Energi & miljø ....................................................................... 66<br />

Miljøpris til fem danske projekter ....................................... 67<br />

Rustet til øget dansk konkurrence ...................................... 67<br />

FIRMAHJØRNET:<br />

Badeværelset slutter jo ikke ved håndvasken .................... 58<br />

ARTIKLER:<br />

DNA-chip til hurtig kontrol for skimmelsvampe ............... 10<br />

Renovering af bygninger med vækst<br />

af skimmelsvamp .................................................................. 12<br />

Hybridventilation af lejligheder........................................... 16<br />

Totaløkonomisk tilgang til klimasystem ............................ 24<br />

Indeklima i historiske bygninger ........................................ 28<br />

Lavenergihus i Sisimiut, Grønland ..................................... 32<br />

Cirkulationstab i varmt<br />

brugsvandsanlæg<br />

er langt større end antaget .................................................. 36<br />

CO 2 er en del af indeklimaet ................................................ 42<br />

Alternativ til forkromning af kugleventiler......................... 44<br />

Ny standard skal sikre træpillers kvalitet ........................... 46<br />

2<br />

Naverland 35<br />

2600 Glostrup<br />

Telefon 43 24 26 28<br />

Telefax 43 24 26 26<br />

www.techmedia.dk<br />

Ledelse:<br />

Adm. dir. Steen Dragø Andersen<br />

Direktør Peter Christensen<br />

Formål:<br />

Fremme menneskers sundhed, trivsel og miljø<br />

Formidle ny viden og solid erfaring<br />

Forbedre indeklima og komfort<br />

Fremme en bæredygtig udvikling<br />

Aktuel og nyttig viden for hele VVS-branchen<br />

ISSN 1603-6913<br />

Redaktion:<br />

Akademiing. Bjarke Hansen, redaktør (ansvarsh.)<br />

E-mail: bjarkeh@techmedia.dk<br />

Tlf.: 43 24 26 22<br />

Fax: 43 24 26 26<br />

Ingeniør Bendt Frandsen<br />

Civilingeniør Jørgen Gullev<br />

Direktør Lars Julø-Henriksen<br />

Civilingeniør Mogens Krighaar<br />

Civilingeniør Henrik Poulsen<br />

Civilingeniør Per Rasmussen<br />

Civilingeniør, ph.D. Jørn Toftum<br />

Akademiingeniør Jesper Videsen<br />

Energi & Miljø<br />

Projektleder Jegwan Kaaber<br />

E-mail: jegwan@kaaber.dk<br />

Redaktionskomité:<br />

Professor P.O. Fanger,<br />

Danmarks Tekniske Universitet. Formand<br />

Direktør Leif Kirk Thøgersen,<br />

Teknologisk Institut, Industri & Energi<br />

Kommunikationschef Merete Irner,<br />

LK as, Elbranchen<br />

Direktør Ove Rasmussen,<br />

OR-Ventilationsteknik I/S,<br />

Foreningen af Ventilationsfirmaer / FAV<br />

Direktør Kim Holst, Rørforeningen.<br />

PRODUKTNYT:<br />

Termografienhed med alle<br />

funktioner i hånden, Metric A/S ......................................... 35<br />

Sporgasdetektor til lækagesporing, Leif Koch A/S ........... 40<br />

Systemløsning til installation af Split-klimaanlæg, Armacell 48<br />

Spar kontakt-akrobateri, Elsparefonden............................. 49<br />

Temperatur og fugt datalogger,<br />

John Anderberg .................................................................... 49<br />

Håndholdte CO 2 målere, Elmanet ....................................... 50<br />

Nyt agentur, Grønbech & Sønner ....................................... 50<br />

Ny vandpumpetang, Baheco ............................................... 50<br />

Bærbar våd-/tørstøvsuger, DeWalt...................................... 51<br />

Historisk legetøj af solidt støbejern,<br />

Morsø Jernstøberi ................................................................. 52<br />

1700 sider med plastkomponenter, Georg Fischer ........... 52<br />

Ny energiberegner, Velfac ................................................... 52<br />

Intelligent brandalarmering, Wormald A/S ........................ 53<br />

Gammel pumpetype kan stadig bruges, KSB A/S ............ 54<br />

Linjelaser, Hilti Danmark ..................................................... 54<br />

Nye termometre til industri og fødevarkontrol, Elmanet.. 54<br />

Ny vibrationsanalysator giver<br />

ny analysemulighed, Metric A/S ........................................ 55<br />

Test og afprøvning af håndværktøj, Elmanet ..................... 56<br />

Lang levetid for glykoler, L.C. Glad & Co ........................... 56<br />

Kalibreringsfri fugttransmitter, John Anderberg A/S ....... 56<br />

Den rigtige handske, ArSiMa .............................................. 57<br />

Første vakuumsolfanger i kvalitetsordning, Thermo-Sol . 57<br />

Konstitueret forskningschef Søren<br />

Aggerholm,<br />

By og Byg.<br />

Projektchef Jørn Simonsen, Leif Hansen<br />

Rådgivende Ingerniører A/S<br />

Udenlandske agenter:<br />

Schweitz-Liechtenstein:<br />

Mediall Int. Werbung<br />

René Bachmann, Fröhlichstrasse 29,<br />

CH- 5200 Brugg, Schweiz<br />

Bladsekretær:<br />

Bente Olander<br />

E-mail: bente.olander@techmedia.dk<br />

Tlf.: 43 24 26 45<br />

Fax: 43 24 26 26<br />

ANNONCER:<br />

Johnny Elmeskov<br />

E-mail: johnny.elmeskov@techmedia.dk<br />

Tlf.: 43 24 26 18<br />

Fax: 43 24 26 26<br />

Annonceproduktion<br />

Anne Kold<br />

E-mail: ak@techmedia.dk<br />

Tlf.: 43 24 26 96<br />

Fax: 43 24 26 90<br />

FORSIDEN:<br />

Verdens museer, her Nationalmuseet<br />

i Stormgade i centrum af København,<br />

har fokus på forurenet lufts skadelige<br />

virkning på de opbevarede klenodier<br />

(foto Morten Ryhl-Svendsen, Nationalmuseet.<br />

Se side 28).<br />

ABONNEMENT:<br />

Mariann Hulkvist<br />

Tlf.: 43 24 26 41<br />

Abonnement 13 nummre om året<br />

Kr. 886,- inkl. moms.<br />

Eller bestil direkte på<br />

shop.techmedia.dk under Fagblade<br />

LAY-OUT:<br />

Heidi Krüger<br />

Sats, repro:<br />

TechMedia a/s<br />

Tryk:<br />

P.J. Schmidt Grafiske Produktion<br />

UDKOMMER:<br />

13 gange om året<br />

Oplag<br />

8.209 stk.<br />

heraf 3.104 i betalt abonnement<br />

Citater fra artikler i "VVS" skal ske med tydelig kildeangivelse.<br />

Enhver form for gengivelse af artikler herunder illustrationer, forudsætter<br />

udgiverens skriftlige tilladelse.<br />

HVAC 4 • 2004


HVAC 4 • 2004<br />

3


4<br />

I henhold til<br />

Kyotoaftalen<br />

fra<br />

1997 har<br />

EU-landene<br />

påtaget sig<br />

en gennemsnitlig<br />

reduktion i<br />

udledning<br />

af drivhusgasser<br />

med<br />

8 % i perioden 2008-2012 i<br />

forhold til basisåret 1990.<br />

Som følge af daværende<br />

miljøminister Svend<br />

Aukens store idealisme på<br />

danske skatteyderes vegne<br />

tegnede Danmark sig<br />

imidlertid i Kyoto-aftalen<br />

for en CO 2-reduktion på 21<br />

%, dvs langt større end<br />

gennemsnittet i EU.<br />

Danmark er derfor det<br />

land, der forholdsmæssigt<br />

skal CO 2-reducere mest,<br />

mens USA og Rusland, der<br />

er verdens største CO 2udledere,<br />

end ikke har<br />

underskrevet aftalen.<br />

For at leve op til vort tilsagn<br />

skal Danmark i perioden<br />

2008-2012 reducere<br />

CO 2-udslippet med mellem<br />

20 og 25 mio.ton årligt.<br />

Ved en handelspris på 100<br />

kr/ton CO 2 er det en årlig<br />

udgift for danske virksomheder<br />

og energiselskaber<br />

på 2-2,5 mia. kr., men<br />

CO 2 kvote-problemer<br />

bliver prisen 200-300 kr/ton<br />

CO 2, er der tale om betydelig<br />

større omkostninger.<br />

På et møde den 26. febr.<br />

2004 arrangeret af brancheforeningen<br />

Dansk Energi<br />

kommenterede Økonomiog<br />

erhvevsminister Bendt<br />

Bendtsen regeringens forslag<br />

om tildeling af tilladelser<br />

til udledning - de såkaldte<br />

CO 2-kvoter - for prøveperioden<br />

2005-2007.<br />

Forslaget er en udmøntning<br />

af et foreliggende EU-direktiv<br />

om international handel<br />

med CO 2-kvoter.<br />

Det vil være kvote-prisen,<br />

der kommer til at afgøre,<br />

hvorvidt en virksomhed, der<br />

udleder CO 2, vælger at købe<br />

kvoter frem for at reducere<br />

sin CO 2-udledning.<br />

Med den store CO 2-reduktion<br />

på 21 %, som Danmark<br />

har bundet sig til, kan kvote-køb<br />

stille danske virksomheder<br />

og energiselskaber<br />

i en betydelig vanskelig<br />

international konkurrencesituation<br />

i de kommende år.<br />

Bendt Bendtsen betonede<br />

på mødet den 26. febr., at<br />

CO 2-udledning ikke er et<br />

lokalt, men derimod grænseoverskridendemiljøproblem,<br />

hvor lande med stor<br />

CO 2-reduktionsforpligtelse,<br />

og som mangler kvoter, kan<br />

Af Jørgen Gullev<br />

Elspild for en halv milliard kr. i små og mellemstore virksomheder<br />

Små og mellemstore danske<br />

virksomheder kan<br />

lægge ekstra 500 mio. kr.<br />

direkte ned på bundlinien,<br />

hvis ledelserne blot reagerer<br />

mod de overraskende<br />

store energispild, de plages<br />

af. Det fastslår ELFOR,<br />

brancheorganisationen for<br />

elnetdistributører i Danmark.<br />

På vegne af elselskaberne<br />

i Danmark lancerer<br />

organisationen i disse<br />

dage en kampagne, der<br />

kortlægger, hvordan virksomhederne<br />

samlet kan<br />

spare over en halv milliard<br />

kr., alene på elregningen.<br />

Hertil kommer store besparelser<br />

på spild af vand, gas<br />

og varme, som kampagnen<br />

også informerer om.<br />

Elselskaberne forventer at<br />

kampagnen vil hjælpe virksomhederne<br />

med at sænke<br />

købe fra lande, der har overskud<br />

af kvoter.<br />

Det fremgik imidlertid af<br />

indlæg på mødet bl.a. fra<br />

direktør Kim Graugaard fra<br />

Dansk Industri, at der hersker<br />

stor uvished og dermed<br />

usikkerhed om, hvorledes<br />

den endelige Kyoto-regning<br />

skal betales, når den for alvor<br />

melder sig i perioden 2008-<br />

2012.<br />

Der blev også udtrykt utilfredshed<br />

med regeringens<br />

forslag til kvote-uddelingen<br />

fra repræsentanter for elsektoren.<br />

De to elproduktionsselskaber<br />

Elsam og Energi<br />

E2 ønskede, med henvisning<br />

til ministerens omtale<br />

af den hårfine balance mellem<br />

miljøhensyn og hensynet<br />

til konkurrenceevne og<br />

arbejdspladser, at blive<br />

betragtet som en del af den<br />

industrielle sektor.<br />

Fra fjernvarmesektoren har<br />

der tidligere været udtrykt<br />

bekymring over, at det er<br />

elproducenterne, der får fuld<br />

dispositionsret over CO 2kvoterne<br />

til den kombinerede<br />

kraft-varmeproduktion,<br />

dvs. CO 2-kvoter til såvel<br />

elproduktionen som til varmeproduktionen.<br />

Et fjernvarmeværk, som<br />

køber varmen fra et af de<br />

store centrale kraft-varmeværker,<br />

kan i henhold til<br />

elregningen med potentielt<br />

10 - 20 procent eller samlet<br />

omkring 900 GWh, svarende<br />

til udledningen af 700.000<br />

tons CO 2. Det svarer til en<br />

elregning på 450 - 500 mio.<br />

kr. Dette tal inkluderer endda<br />

hverken landbruget eller<br />

det offentlige, og det reelle<br />

tal er derfor langt højere.<br />

Problemet for små og mellemstore<br />

virksomheder har<br />

hidtil været manglende<br />

forslaget ikke disponere<br />

over det antal CO 2-kvoter,<br />

som i virkeligheden relaterer<br />

den producerede<br />

varmemængde til fjernvarmen.<br />

Som et andet eksempel<br />

fremføres, at en fjernvarmekunde<br />

i f.eks. københavnsområdet<br />

kun belaster<br />

det lokale miljø med<br />

50 % af den CO 2-mængde,<br />

som en borger med individuelt<br />

naturgas- eller oliefyr<br />

udleder.<br />

Fjernvarmekundens mindre<br />

CO 2-belastning af<br />

miljøet bør komme til<br />

udtryk i kundens resulterende<br />

afgiftsbetaling, der<br />

nu i fremtiden yderligere<br />

vil blive forøget med betaling<br />

for CO 2-kvoter.<br />

Henvendt til fjernvarmesektoren<br />

sagde Bendt<br />

Bendtsen:<br />

„Varmeprisen ved kombineretkraft-varmeproduktion<br />

må ikke stige som<br />

følge af kvote-loven. Varmekunderne<br />

er sikret<br />

under den foreslåede<br />

kvotefordeling. Men jeg<br />

kan ikke sige, om der skal<br />

ske korrektioner“.<br />

Der er således mange<br />

ubesvarede spørgsmål<br />

vedr. regeringens CO 2kvoteforslag.<br />

viden om spildet og for få<br />

ressourcer til at iværksætte<br />

effektive handlingsplaner.<br />

Men ELFOR har nu udpeget<br />

områder, hvor hver enkelt<br />

virksomhed med stor fordel<br />

kan sætte ind mod unødvendigt<br />

energiforbrug. En<br />

ny hjemmeside,<br />

www.energiguiden.dk, er<br />

lavet specielt til små og<br />

mellemstore virksomheder.<br />

HVAC 4 • 2004


Aalborg Universitet har til og<br />

med juni måned besøg af en<br />

kinesisk PhD-studerende,<br />

Quin Hua, som led i et samarbejde<br />

med University of<br />

Hong Kong. Baggrunden for<br />

samarbejdet er særdeles<br />

alvorligt, nemlig de nylige<br />

udbrud af den dødelige<br />

SARS-virus, hvor specielt<br />

Hong Kong var hårdt ramt.<br />

Man har i denne forbindelse<br />

konstateret et stort antal<br />

personer, som er blevet<br />

smittet på plejeafdelinger på<br />

hospitaler, herunder bl.a.<br />

plejepersonalet. Virusen<br />

formodes at smitte ved<br />

kontakt med kropsvæsker,<br />

bl.a. ved at man indånder<br />

ganske små partikler, som er<br />

By og Byg har i samarbejde<br />

med Arbejdsmiljøinstituttet<br />

udført et forskningsprojekt<br />

om indeklimavurdering af<br />

linolieholdige byggematerialer.<br />

Formålet med forskningsprojektet<br />

var at vurdere, om<br />

særlige forhold ved afgasningen<br />

af lugtstoffer og<br />

irritanter fra økologiske/<br />

naturlige byggematerialer<br />

6<br />

Samarbejde med Hong Kong om SARS<br />

Aalborg Universitets viden om luftstrømninger omkring personer skal hjælpe Hong Kong<br />

med at mindske SARS-smitterisiko.<br />

afgivet fra en smittet person<br />

gennem udånding eller ved<br />

hoste. De almindelige plejeafdelinger<br />

på hospitalerne<br />

har vist sig uegnede til at<br />

forhindre luftbåren smitte,<br />

da man her så at sige altid<br />

”deler luften” med andre.<br />

Sagen vanskeliggøres af, at<br />

virusen har en vis inkubationstid,<br />

og man således ikke<br />

ved, hvem der er smittet på<br />

et givet tidspunkt.<br />

Ved samarbejdet med Aalborg<br />

Universitet skal Quin<br />

Hua drage fordel af den<br />

ekspertise, som faggruppen<br />

for ”Indeklima og Energi”<br />

har oparbejdet gennem<br />

årene omkring luftbevægelser<br />

og forureningspredning<br />

Linolieholdige byggematerialers<br />

påvirkning af indeklimaet undersøges<br />

betyder, at der bør anvendes<br />

en mere nuanceret<br />

måle- og evalueringsprocedure<br />

end den, der anvendes<br />

i den danske indeklimamærkningsordning.Hensigten<br />

med at tilvejebringe<br />

denne nye viden er at gøre<br />

det muligt på et mere kvalificeret<br />

grundlag at kunne<br />

udvikle økologiske/naturlige<br />

materialer med bedre indeklimaegenskaber.<br />

Der blev<br />

Erik Bjørn, Aalborg Universitet<br />

Fra et forsøg på<br />

AAU med termiskemannequiner,<br />

som ӌn-<br />

i rum og omkring personer.<br />

Det er her særligt indflydelsen<br />

af den menneskelige<br />

ånding og interaktionen<br />

med den generelle rumventilation,<br />

der har Quin Huas<br />

interesse; et emne man har<br />

kendskab til i Aalborg, som<br />

ét af ganske få steder i<br />

Linolieholdige byggematerialer<br />

er bl.a., som her, undersøgt<br />

i laboratoriet for deres<br />

påvirkning af den oplevede<br />

luftkvalitet.<br />

undersøgt følgende tre<br />

typer byggematerialer:<br />

Gulvbelægning, vægmaling<br />

og gulvolie.<br />

Projektrapporten ligger klar<br />

senere på foråret (maj måned),<br />

og vil blandt andet<br />

blive formidlet videre i<br />

HVAC Magasinet.<br />

Af Axel Clausen, Indeklimakemigruppen,<br />

Arbejdsmiljøinstituttet og<br />

Henrik N. Knudsen, By og Byg,<br />

Afdelingen for Sundhed og Komfort<br />

verden. Udbyttet af anstrengelserne<br />

skal senere kombineres<br />

med feltstudier hjemme<br />

i Hong Kong, og forhåbentlig<br />

bidrage til, at man<br />

kan udtænke ventilationssystemer,<br />

som mere effektivt<br />

beskytter mod smittespredning<br />

med f.eks. SARS.<br />

Herning<br />

Industrimesse<br />

samles igen<br />

HI IndustriMessen og Tech-<br />

Messen samles til indistrimesse<br />

, 6.-9. september<br />

2005 i Messecenter Herning.<br />

Sidste år blev HI Industri-<br />

Messen og TechMessen<br />

gennemført som to separate<br />

messer med omkring tre<br />

ugers mellemrum. En udvidelse<br />

af Messecenter Herning<br />

med den ny Hal M på<br />

14.000 m 2 betyder imidlertid,<br />

at der nu er plads til, at<br />

de to messer kan være<br />

under samme tag på samme<br />

tid. En tilbundsgående<br />

evaluering blandt udstillere,<br />

samarbejdspartnere og<br />

besøgende har samtidig<br />

resulteret i bred tilslutning<br />

til at skabe Skandinaviens<br />

største industrielle messeforum<br />

på én og samme<br />

termin – 6.-9. september<br />

2005.<br />

HVAC 4 • 2004


HVAC 4 • 2004 7


Skandinaviens største byggefagmesse,<br />

HI Byggeri &<br />

Håndværk, fejrer jubilæum i<br />

2004. Når Messecenter Herning<br />

i dagene 7.-10. september<br />

2004 afholder den traditionsrige<br />

messe, er det 25.<br />

gang, den finder sted i det<br />

midtjyske. Ved debut’en i<br />

1963 og i de følgende år frem<br />

til 1969 blev byggemessen<br />

holdt parallelt med den industritekniske<br />

messe. Siden<br />

1970 har messens tema<br />

udelukkende været byggeri<br />

og håndværk, og de 24 hidtidige<br />

messer har tilsammen<br />

haft besøg af godt 1,7 millioner<br />

fagfolk fra byggebranchen.<br />

Træ som byggemateriale<br />

-I de senere år har der været<br />

tradition for, at HI Bygge &<br />

Håndværk, sætter fokus på<br />

et specielt udvalgt tema. I<br />

2002 var temaet beton, og i<br />

år kommer temastanden til<br />

at handle om træ som byggemateriale.<br />

I den forbindelse<br />

har vi indgået samarbejde<br />

med Teknologisk Insti-<br />

8<br />

HI Byggeri for 25. gang nu med fokus på træ i byggeriet<br />

HI Byggeri & Håndværk fejrer jubilæum i 2004.<br />

tut, som på en 200 m 2 stor<br />

temastand belyser emner<br />

som: træ som materiale,<br />

vinduer, CE-mærkning,<br />

indeklima, indbrudssikring<br />

og træhuse, siger projektleder<br />

Lars Jespersen, Messecenter<br />

Herning.<br />

Valget af netop træ som<br />

årets tema skal bl.a. ses i<br />

lyset af en kraftig vækst i<br />

Kvalitetsstyring af svejsearbejde<br />

FORCE Technology har<br />

udarbejdet en gratis nøgle<br />

til kvalitetsstyring af svejsearbejder<br />

udfra EN 729serien<br />

af standarder.<br />

Kvaliteten af svejsning er<br />

ofte meget kritisk for sikkerheden<br />

og funktionen af det<br />

endelige produkt. Derfor er<br />

styring af relevante kvalitetsparametre<br />

af afgørende<br />

betydning. Siden 1994 er<br />

udbredelsen af den europæiske<br />

standard EN 729 taget<br />

til, og den fungerer nu som<br />

reference i stort set alle<br />

europæiske normer.<br />

Denne nøgle fra FORCE<br />

Technology, kontakt Alice<br />

Rasmussen tlf. 43 26 74 00,<br />

e-mail: ar@force.dk, har til<br />

formål at give en overskuelig<br />

indføring i EN 729-serien<br />

af standarder. Virksomhederne<br />

bliver herefter i stand<br />

til at vurdere, hvad EN 729serien<br />

betyder for dem, og<br />

hvordan de kan tilpasse<br />

deres virksomhed til disse<br />

krav.<br />

Ekempel på produkter Relevant<br />

EN 729 niveau<br />

Beholdere i særlig høj sikkerhedsklasse EN 729-2<br />

Udmattelsespåvirkede konstruktioner<br />

Offshore, primære strukturer<br />

Beholdere i øvrige sikkerhedsklasser EN 729-3<br />

Bærende konstruktioner<br />

Offshore, sekundære strukturer<br />

Simple stålkonstruktioner EN 729-4<br />

Eksempler på brug af EN 729.<br />

antallet af træhuse. En undersøgelse<br />

fra Træbranchens<br />

Oplysningsråd viser, at ud af<br />

ca. 4.800 nye parcelhuse<br />

opført i 2003, var de 1.173<br />

træhuse, hvilket svarer til<br />

knap 25%. For blot fem år<br />

siden udgjorde træhusene<br />

kun en andel på 4,5% af de<br />

nyopførte parcelhuse. Træhusenes<br />

popularitet skyldes<br />

bla. en god isoleringsevne,<br />

Eskilstrup Vandværk har<br />

efter afholdt generalforsamling<br />

den 10/2-04 fået<br />

ny formand Søren Hjorth.<br />

Balslev Rådgivende Ingeniører<br />

A/S, der er specialiseret<br />

inden for elektroteknisk<br />

rådgivning, øger på denne<br />

måde deres kompetenceområde<br />

til også at omfatte<br />

det VVS-tekniske fagområde.<br />

Overtagelsen er sket med<br />

virkning fra den 1.januar<br />

2004 og har til mål at styrke<br />

det samarbejde, de to firmaer<br />

allerede har praktiseret i<br />

flere år. Således lanceres de<br />

forenede kræfter nu om<br />

komplet teknikrådgivning<br />

inden for hele installationsområdet.<br />

et godt indeklima og en fin<br />

varmeøkonomi.<br />

En anden nyhed er at udstillerne<br />

af elværktøj bliver samlet i<br />

Hal J, i en gade under navnet<br />

Power Tool Street.<br />

DM for lærlinge<br />

– nu med otte fag<br />

Flere og flere håndværksfag<br />

benytter HI Byggeri &<br />

Håndværk til at kåre fagets<br />

dygtigste lærling. DM for<br />

lærlinge arrangeres af de<br />

faglige uddannelsesudvalg<br />

og landets tekniske skoler,<br />

som via forkonkurrencer<br />

finder frem til deltagerne<br />

ved finalestævnet i Herning.<br />

I år deltager malerfaget for<br />

første gang som repræsentationsfag.<br />

Herudover kåres<br />

der danmarksmestre inden<br />

for fagene: murer, tømrer,<br />

VVS/Energi, bygningssnedker,<br />

anlægsstruktør, bygningsstruktør<br />

og gulvlægger.<br />

–Der er allerede tilmeldt<br />

363 udstillere til HI Byggeri<br />

& Håndværk 2004.<br />

Eskilstrup vandværk<br />

Han har tillige ansvaret for<br />

vandværkets daglige drift.<br />

Køber VVS-teknisk ekspertise<br />

Balslev er Danmarks største<br />

rådgivende ingeniørfirma<br />

inden for det elektrotekniske<br />

fagområde og beskæftiger<br />

120 ansatte med opgaver<br />

inden for byggeri og anlæg<br />

samt energi og industri.<br />

DEI, der er et rådgivende<br />

ingeniørfirma med ni medarbejdere,<br />

fortsætter som et<br />

selvstændigt selskab på<br />

Balslevs adresse i Glostrup.<br />

DEI har specialiseret sig i<br />

løsning af komplekse opgaver<br />

inden for blandt andet<br />

sundhedssektoren, farmaceutisk<br />

industri samt inden<br />

for byggeri og anlæg.<br />

HVAC 4 • 2004


HVAC 4 • 2004<br />

9


10<br />

DNA-chip til hurtig kontrol for skimmelsvampe<br />

Et tværvidenskabeligt forskningsprojekt har gennemført første trin i udviklingen af en DNA-chipbaseret metode,<br />

der hurtigt kan detektere de hyppigst forekommende skimmelsvampefamilier i bygninger.<br />

Af Lars H. Pedersen, Pernille Skouboe, Poul Erik Høiby, Dorte Lauritsen, Ida Jørring og Kim Holmstrøm, Bioneer A/S, Hørsholm<br />

Der har inden for de seneste<br />

år fra medie- og myndighedsside<br />

været stor fokus<br />

på en række indeklimasager<br />

i såvel offentligt som privat<br />

byggeri - især vandskadede<br />

skoler har haft og har stadig<br />

stor bevågenhed. I 1997<br />

førte indeklimaproblemerne<br />

til, at By og Byg og Arbejdsmedicinsk<br />

Klinik, Bisbebjerg<br />

Hospital sammen med<br />

en række institutioner og<br />

virksomheder fik bevilget et<br />

Figur 1 viser princippet i en DNA-chip. En række forskellige DNA-prober<br />

(DNA-følere, de grønne pletter) påsættes og immobiliseres (=bindes).<br />

Efterfølgende kan mærket genmateriale (PCR-produkt) udtrukket og mangfoldiggjort<br />

fra ukendte svampekilder opfanges på en specifik probe, hvis<br />

der er komplementaritet mellem probe og PCR-produkt. Hvis et positivt<br />

signal (gult) fremkommer, indikerer det, at en given svamp (eller en tæt<br />

beslægtet) er til stede i prøven, hvorfra PCR-produktet er mangfoldiggjort.<br />

tværdisciplinært forskningsprojekt<br />

»Skimmelsvampe i<br />

vandskadede bygninger«.<br />

Projektet skulle belyse skimmelsvampeproblematikken<br />

i<br />

Danmark.<br />

Bioneer A/S blev sammen<br />

med Mykologigruppen ved<br />

Biocentrum-DTU inddraget<br />

i en del af projektets hurtigmetodeudvikling,<br />

idet vi<br />

havde en supplerende molekylær<br />

viden om detektion af<br />

skimmelsvampe.<br />

Detektion af skimmelsvampe<br />

Skimmelsvampevækst forekommer<br />

ofte i forbindelse<br />

med vandskader på bygninger<br />

- f.eks. på tapeter. Tilkaldte<br />

eksperter kan ofte<br />

identificere skimmelsvamp-<br />

VÆSKEKØLING VÆSKEKØLING TIL TIL ALLE ALLE FORMÅL<br />

FORMÅL<br />

AIRCONDITION<br />

MEDICINAL INDUSTRI<br />

GRAFISK INDUSTRI<br />

HYDRALIK ANLÆG<br />

LASERAPLIKATIONER<br />

LEVNEDSMIDDEL<br />

MEKANISK INDUSTRI<br />

SERVERRUM<br />

PLASTIC INDUSTRIEN<br />

VENTILATIONSANLÆG<br />

THOR KØLEANLÆG A/S<br />

INDUSTRIKØLEANLÆG TIL ALLE FORMÅL<br />

Kæmnervej 1 2400 København NV Tlf: 3834 1415<br />

E-mail: thor@thorkol.dk www.thorkol.dk<br />

ene på stedet, men der<br />

tages også tit aftryk af bygningsdelene<br />

på aftryksplader<br />

med vækstmedium.<br />

Aftrykspladernes svampe<br />

identificeres efterfølgende<br />

morfologisk af specialister<br />

inden for nogle dage eller<br />

uger.<br />

Vi ønskede at udvikle en<br />

hurtig DNA-baseret metode,<br />

der kan bruges til hurtig<br />

identifikation på familieeller<br />

artsniveau, og som er<br />

uafhængig af svampespecialister.<br />

DNA-chip-metoden<br />

Med udgangspunkt i en<br />

specifik region af skimmelsvampegenomet,<br />

som koder<br />

for strukturelle RNA-mole-<br />

HVAC 4 • 2004


Figur 2 viser resultatet<br />

af en DNA-chip<br />

analyse. DNA ekstraheredes<br />

fra et tapet.<br />

Et PCR-produkt blev<br />

mangfoldiggjort<br />

(amplificeret) som<br />

indikeret i figur 1 og<br />

søgt opfanget på<br />

DNA-chippen. På<br />

dette tapet lyser fire<br />

spots op, svarende til<br />

at svampen på tapetet<br />

med stor sandsynlighed<br />

var en Chaetomium<br />

spp. Den hvide<br />

streg på DNA-chippen<br />

svarer til 500 µm.<br />

kyler, der indgår i ribosomerne,<br />

kan man gruppere<br />

svampe efter slægt og i<br />

nogen tilfælde art.<br />

By og Byg og Mykologigruppen<br />

udvalgte en række<br />

bygningsrelaterede svampeslægter<br />

og -arter. En ITSsekvensdatabase<br />

blev etableret,<br />

og den er udgangspunkt<br />

for valg af de prober,<br />

som vores bygnings DNAchip<br />

er udstyret med (figur<br />

1). Afsætning og immobilisering<br />

af prober på de mikroskopslideformede<br />

chips<br />

kører i dag rutinemæssigt<br />

ved Bioneer. Udfordringen i<br />

analysemetoden er den<br />

specifikke opfangning af<br />

PCR-produktet på de immobiliserede<br />

prober.<br />

Identifikation af svampe fra<br />

inficerede tapeter<br />

Fra at have opfanget blandede<br />

PCR-produkter fra<br />

forskellige svampe simultant<br />

på den samme chip,<br />

lykkedes det at demonstrere<br />

den praktiske anvendelse af<br />

en bygnings DNA-chip. En<br />

række tapeter indsamlet af<br />

By og Byg blev udleveret til<br />

Bioneer, der efterfølgende<br />

udtrække DNA fra tapeterne.<br />

Figur 2 er et eksempel<br />

på, at det var muligt at<br />

identificere en ukendt<br />

svamp (Chaetomium spp)<br />

med denne metode, og det<br />

lykkedes efterfølgende med<br />

sekvensanalyse at bekræfte<br />

resultatet.<br />

Status<br />

Identifikation af en given<br />

art forudsætter naturligvis,<br />

at den/de nødvendige prober<br />

er til stede på chippen,<br />

og at der ikke sker krydsre-<br />

aktioner til andre arter. Det<br />

er derfor nødvendigt at<br />

teste chippen over for en<br />

række slægter/arter som led<br />

i validering af metoden, og<br />

det er nødvendigt at teste,<br />

om det er muligt at ekstrahere<br />

DNA fra en række<br />

materialer/skrab fra materialer.<br />

Det skal endvidere<br />

understreges, at chipanalysen<br />

i sin nuværende form<br />

udelukkende kan benyttes<br />

til at bestemme svampenes<br />

art. Der arbejdes dog også<br />

med udvikling af DNAanalyser<br />

til at bestemme i<br />

hvor store mængder svampene<br />

findes.<br />

Tidsmæssigt tager en DNAanalyse<br />

fra ca. 8-24 timer<br />

pga. reaktionerne, dog med<br />

en kort hands-on-tid, hvilket<br />

gør metoden meget konkurrencedygtig<br />

- især hvis flere<br />

prøver skal analyseres.<br />

Anvendelsesområderne for<br />

chippen er brede (alle svampe),<br />

men der fokuseres på<br />

indeklimaproblemer (ventilation)<br />

og bygningssvampe<br />

samt fødevarebårne svampe.<br />

Tak til samarbejdspartnere<br />

Suzanne Gravesen (By og<br />

Byg), Birgitte Andersen, Ulf<br />

Thrane, Kristian Fog Nielsen<br />

(Mykologigruppen,<br />

Biocentrum-DTU), Svend<br />

Erik Rasmussen (Teknologisk<br />

Institut). En mindre del<br />

af projektet var finansieret<br />

af Forskningsprogrammet<br />

»Skimmelsvampe i vandskadede<br />

bygninger«.<br />

Læs evt. artiklen i fuld længde i<br />

Dansk Kemi 1/2004; ”Skimmelsvampe<br />

i vandskadede bygninger –<br />

detektion af svampe med DNAchips”.<br />

■<br />

HVAC 4 • 2004 11


Anne Pia<br />

Koch, biolog<br />

fra Københavns<br />

Universitet, speciale i bygningssvampe.<br />

Siden 1980 ansat hos Teknologisk<br />

Institut med svampe- og insektangreb<br />

i bygninger, derunder<br />

forebyggelse og bekæmpelse.<br />

„Renovering af bygninger<br />

med skimmelsvampevækst“<br />

er titlen på den nye anvisning<br />

nr. 205 fra By-og-Byg<br />

(Koch & Nielsen, 2003).<br />

Anvisningen knytter sig til<br />

anvisning 204: „Undersøgelse<br />

og vurdering af fugt og<br />

skimmelsvampe i bygninger“<br />

(Valbjørn, 2003). Begge<br />

anvisninger er udarbejdet<br />

som et led i forskningsprogrammet<br />

„Skimmelsvampe<br />

12<br />

i bygninger“, 1998-2002.<br />

Bag anvisningerne har stået<br />

en bred kreds af erfarne<br />

rådgivere og forskere, der<br />

har bidraget med viden og<br />

erfaringer. Det har været<br />

vigtigt at inddrage flere<br />

parter i arbejdet, da der på<br />

nogle områder endnu mangler<br />

objektiv forskning.<br />

I forskningsprogrammet<br />

„Skimmelsvampe i bygninger“<br />

blev der påvist en<br />

tydelig sammenhæng mellem<br />

tilstedeværelse af skimmelsvampe<br />

i en bygnings<br />

støv og helbredsmæssige<br />

gener i øjne og øvre luftveje<br />

samt generelle symptomer<br />

som hovedpine, træthed og<br />

koncentrationsbesvær. Har<br />

man i forvejen astma eller<br />

høfeber reagerer man ekstra<br />

følsomt i bygninger med<br />

skimmelsvampe. De mulige<br />

helbredsmæssige konsekvenser<br />

af at opholde sig i<br />

bygninger med vækst af<br />

skimmelsvampe blev yderligere<br />

understreget ved præsentationen<br />

af nordiske<br />

Renovering af<br />

bygninger med<br />

vækst af<br />

skimmelsvamp<br />

Ny vejledning om renovering. Både forhold ved nybyggeri,<br />

renovering og drift af bygninger kan give<br />

anledning til skimmelsvampe.<br />

Af Cand. scient. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri<br />

To nye anvisninger, her den ene, er<br />

gode værktøjer til at detektere og<br />

renovere for skimmelsvampe<br />

forskningsresultater på<br />

konferencen „Mouldcon<br />

2003“, som blev afholdt på<br />

Teknologisk Institut den<br />

29.-30. september, 2003.<br />

Teknologisk Institut har<br />

været involveret i adskillige<br />

enkeltsager, hvor raske<br />

familier, der flytter ind i<br />

skimmelangrebne bygninger,<br />

pludseligt reagerer, får<br />

symptomer og bliver syge.<br />

Sættes boligen i stand, så<br />

skimmelsvampene effektivt<br />

fjernes, forsvinder symptomerne<br />

igen. Men der findes<br />

også mennesker, der kan<br />

tåle skimmelsvampe uden<br />

at udvikle de nævnte symptomer.<br />

Man skal dog ikke spekulere<br />

i, om brugerne af en bygning<br />

er i risikogruppen eller<br />

ej, for alle kan i princippet få<br />

symptomer og blive sensibiliserede<br />

over tid, selvom<br />

måske kun nogle få procent<br />

heraf udvikler egentlig<br />

allergi. Man skal heller ikke<br />

spekulere i bare at tørre<br />

fugten ud, så skimmelsvampene<br />

dør, for tørre<br />

svampe er også farlige.<br />

Fugt i bygninger<br />

Der skal fugt til for, at svampeangreb<br />

etablerer sig og<br />

vokser, og svampevækst i en<br />

bygning må betragtes som<br />

en unormal tilstand. Der skal<br />

ikke så meget fugt til, før der<br />

er risiko for vækst af skimmelsvampe.<br />

For at undgå<br />

etablering af skimmelsvampe<br />

skal den relative luftfugtighed<br />

på/i materialeoverfladen<br />

være lavere end 75-80%<br />

RF. Det svarer fx til, at materialefugten<br />

i overfladen af<br />

træ og træbaserede materialer<br />

skal være under 15-16%.<br />

Ved lav temperatur kan<br />

fugtprocenten dog være lidt<br />

højere uden, at der forekommer<br />

vækst af skimmelsvampe<br />

fx i kældre og på lofter.<br />

Den tid, der skal til, for at<br />

angreb kan etablere sig, er<br />

ganske kort nemlig 1-2<br />

uger. Det er forhold, der er<br />

vigtige at have med i be-<br />

HVAC 4 • 2004<br />


HVAC 4 • 2004 13


14<br />

Eksempel på måleskema til<br />

undersøgelse for skimmelsvampe<br />

i tagrum.<br />

tragtning, når man enten<br />

ved nybyggeri, vandskade<br />

eller renovering skal vurdere<br />

risikoen for vækst af skimmelsvampe<br />

og hvilke handlinger,<br />

der skal til, for at<br />

undgå vækst efter opfugtning.<br />

Svampesporerne er<br />

der nemlig allerede parat til<br />

at spire, når fugtforholdene<br />

bliver gunstige.<br />

Sundhed og penge på spil<br />

Siden midten af 1980‘erne<br />

har vi i Danmark været<br />

opmærksomme på, at indeklimaet<br />

forværres i bygninger,<br />

der er angrebet af skimmelsvampe.<br />

Der har været<br />

megen snak om, at man nok<br />

bare skulle gøre noget mere<br />

rent, men rengøring alene<br />

gør det ikke, hvis der synligt/skjult<br />

i konstruktionerne<br />

sidder vækst af en vis udstrækning.<br />

Man skal både<br />

fjerne den skimmelsvampevækst,<br />

der er synlig på overflader<br />

i bygningen og den<br />

usynlige vækst, der sidder<br />

inde i konstruktionerne.<br />

I anvisning 205, del 1, gennemgås<br />

punkt for punkt de<br />

forskellige trin i renoverings-processen.<br />

Den erfarne<br />

kan sikkert springe dette<br />

afsnit over, men det giver<br />

en god information om,<br />

hvordan processen i en<br />

større renoveringssag kan<br />

forløbe. I del 2 beskrives de<br />

enkelte dele i renoveringsprocessen<br />

mere indgående.<br />

Der indledes med en grundig<br />

tilstandsundersøgelse,<br />

hvor skimmelsvampeangrebets<br />

karakter, omfang og de<br />

bygningsfysiske årsager til<br />

angrebet klarlægges. Man<br />

skal kende sine analysemetoder<br />

og de konklusioner,<br />

man kan drage af resultaterne.<br />

I anvisningen gives en<br />

vejledning i, hvordan skimmelangrebets<br />

omfang og<br />

placering kan relateres til<br />

risiko for brugeren af bygningen.<br />

Grundideen i al svamperenovering<br />

er, at fugtkilden<br />

skal elimineres hurtigst<br />

muligt. Dernæst skal skimmelsvampevæksten<br />

fjernes.<br />

De, der udfører renoveringen,<br />

og bygherre eller brugerne<br />

af bygningen skal<br />

stille fælles krav om, til hvilket<br />

niveau, der skal renses,<br />

og dette bør dokumenteres i<br />

kvalitetssikringen. Vi kan<br />

godt spise rugbrød med en<br />

blandet, normal mængde af<br />

skimmelsvampesporer på -<br />

for vi kan ikke se dem, og vi<br />

tænker ikke over, at de er<br />

der - men vi vil ikke spise<br />

brødet, når det er grønt af<br />

skimmelsvampevækst. På<br />

samme måde bør holdningen<br />

principielt være, at vi<br />

ikke vil bo, sove eller arbejde<br />

i bygninger med skimmelsvampevækst<br />

- hverken på<br />

synlige eller ikke synlige<br />

overflader - der skønnes at<br />

kunne udgøre en helbredsmæssig<br />

risiko. Der må selvfølgelig<br />

være sporer i bygningen<br />

svarende til, hvad<br />

der er udenfor.<br />

Der findes forskellige metoder<br />

til afrensning af skimmelsvampevækst<br />

i bygninger.<br />

Den mest anvendte er<br />

rensning med tørdamp,<br />

men skimmelsvampevæksten<br />

kan også fjernes ved<br />

mekanisk afrensning, som<br />

fx slibning, afhøvling mm.<br />

Kemisk desinfektion bør<br />

kun anvendes til mindre<br />

arealer, og der skal skrub-<br />

bes og gnubbes, så væksten<br />

kommer væk. Afrensningen<br />

afsluttes altid med en meget<br />

grundig specialrengøring,<br />

som gentages efter 1-2<br />

døgn. Renoveringsprocessen<br />

bør kvalitetssikres, og<br />

det er vigtigt at informere<br />

alle parter gennem hele<br />

renoveringsforløbet.<br />

Nybyggeri<br />

Det sker alt for ofte, at der i<br />

byggeperioden eller kort tid<br />

derefter opstår vækst af<br />

skimmelsvampe på materialer.<br />

Det kan være på grund<br />

af svigt i overdækning,<br />

modtagekontrol eller tidsplan<br />

i byggeperioden. Der<br />

kan også være mange andre<br />

årsager til, at byggematerialer<br />

bliver opfugtede i byggeperioden.<br />

En sådan opfugtning<br />

kan ske i alle faser, fra<br />

materialerne forlader producenten<br />

under transport og<br />

oplagring, til materialerne<br />

er bygget ind, og bygningen<br />

er taget i brug. Det<br />

vigtigste er at have fokus<br />

på, at konsekvensen af<br />

opfugtning kan være udvikling<br />

af skimmelsvampevækst.<br />

Derfor er det vigtigt<br />

at vælge de rigtige materialer,<br />

transportere og oplagre<br />

dem tilfredsstillende og<br />

indbygge materialerne i en<br />

ren og tør konstruktion.<br />

Byggepladsen skal holdes<br />

ren, og byggeriet skal tage<br />

den tid, det tager, at gøre et<br />

godt og solidt job.<br />

En god byggeplan, der kan<br />

overholdes, med fokus på<br />

materialekvalitet frem til og<br />

med indbygning er en forudsætning.<br />

Man skal være<br />

forudseende omkring, hvilke<br />

forhindringer eller uheld,<br />

der kan opstå undervejs i<br />

byggeperioden, og hvilke<br />

konsekvenser sådanne<br />

eventuelle uheld vil kunne<br />

få på kort og langt sigt.<br />

Gevinsten ved god planlægning<br />

og byggestyring er let<br />

at tage hjem.<br />

Bygningen i drift<br />

Ved aflevering af et nyt<br />

byggeri eller en renoveret<br />

ejendom bør der med afleveringen<br />

findes et dokument,<br />

som beskriver, hvordan<br />

bygningen bruges og vedligeholdes<br />

optimalt, så skader<br />

forebygges. En fornuftig<br />

vedligeholdsplan kan være<br />

forsynet med et par gode råd<br />

om, hvordan man kan undgå<br />

skimmelsvampeangreb.<br />

I den første periode, hvor<br />

bygningen er taget i brug,<br />

skal det nemlig vise sig, om<br />

bygningen er i en god fugtmæssig<br />

balance, om konstruktioner<br />

og udførelse er i<br />

orden, om der kan trænge<br />

vand ind udefra eller op fra<br />

grunden, om der dannes<br />

kondens, og om bygningen i<br />

det hele taget kan holde til<br />

at blive anvendt. Er det<br />

tilfældet, vil der sjældent<br />

opstå skimmelangreb med<br />

mindre, der sker en utilsigtet<br />

opfugtning af materialer<br />

på grund af svigt i vedligehold<br />

eller ved pludselig<br />

opstået vandskade.<br />

Ved at skabe fokus på skimmelsvampevækst<br />

som uacceptabelt<br />

i en bygning vil<br />

man i mange tilfælde kunne<br />

forebygge, at skader udvikler<br />

sig. Hermed reduceres<br />

omkostningerne til drift og<br />

vedligehold. En bygning<br />

skal både bygges og bruges<br />

med omtanke.<br />

■<br />

HVAC 4 • 2004


www.com4.dk<br />

Plug & Play<br />

Hurtig 4 trins opsætning<br />

Lev. tid 14 dage<br />

Også for udendørs montage<br />

6 str. 300-15.700 m 3 /h<br />

Kølemaskine som tilbehør<br />

Siemens styring<br />

Klimateknik<br />

Glentevej 70 · DK-2400 København NV<br />

Tel: 3888 7070 · Fax: 3888 7075<br />

e-mail: gea@gea-klimateknik.dk<br />

1 2<br />

3 4


16<br />

Hybridventilation af lejligheder<br />

Et EU-projekt med deltagere fra ti lande, blandt andet Sverige opsamler erfaringer med hybridventilation af lejligheder<br />

fra flere forskellige pilotanlæg til lejligheder med hybridventilation. Artiklen er bragt i det svenske fagblad<br />

VVS Forum 12/2003.<br />

Lennart Wetterstad deltager<br />

med sin virksomhed Wetterstad<br />

Consulting AB i det EU-støttede<br />

forskningsprojekt ”Reshyvent”.<br />

Lennart Wetterstad har 30 års<br />

erfaring med miljø og energibesparelser<br />

med hovedvægt på<br />

målinger, f.eks. termografering.<br />

Af Lennart Wetterstad, civ. ing., info@minergi.se<br />

Ventilatorforstærket naturlig<br />

ventilation er et begreb de<br />

fleste ventilationsteknikere<br />

kender til. Hybridventilation<br />

er næsten samme sag. Det<br />

er et internationalt navn;<br />

hybrid er valgt med omtanke<br />

og hybridventilation er<br />

blevet indført som et fælles<br />

begreb.<br />

”Hybrid” giver sig ud for<br />

nytænkning og en mulighed<br />

for at udvikling af innovative<br />

systemer. Mekanisk<br />

ventilation har sine mangler<br />

og ligeså har naturlig ventilation.<br />

Dette er grunden til<br />

at så mange lande nu inte-<br />

resserer sig for hybridventilation.<br />

Interessen er større i<br />

udlandet (uden for Sverige,<br />

red.), hvor man ikke i så høj<br />

grad benytter balanceret<br />

ventilation som i Skandinavien<br />

(specielt Sverige), men<br />

er også stigende her. I<br />

Skandinavien ser vi mere<br />

isolering og tættere huse,<br />

hvilket passer godt til hybridventilation.<br />

Man kan<br />

lettere styre opdriftsvolumenstrømmen<br />

med moderne<br />

friskluftsventiler og mindre<br />

udsugningsventilatorer.<br />

Naturlige drivkræfter<br />

De naturlige drivkræfter<br />

findes som temperaturforskelle<br />

og vindforhold. Den<br />

førstnævnte faktor kaldes<br />

også for termik, opdrift eller<br />

skorstensvirkningen, og er<br />

en direkte følge af tyngdeloven.<br />

Den anden beror på<br />

vindtrykket, der udnyttes<br />

ved vinduesåbning eller<br />

anordninger i toppen af<br />

ventilationskanaler, hvor<br />

vindtrykket udnyttes til<br />

ekstra træk. Roterende<br />

taghætter, taghætter der<br />

drejer sig efter vinden,<br />

”kinahætter” eller ganske<br />

enkelt et skorstensrør kan<br />

benyttes til dette.<br />

Termiske drivkræfter fore-<br />

Hybridventilation i Tångaskolan,<br />

Falkenberg. På taget ses en skorsten<br />

(solskorsten) og under hvert<br />

vindue er placeret en åbning til<br />

frisk luft.<br />

kommer ligesom vindkræfterne<br />

ujævnt. De forekommer<br />

kun vinter, forår og<br />

efterår, mens man om sommeren<br />

hovedsageligt må<br />

forlade sig på vinden eller<br />

udsugningssventilatoren.<br />

Vindens påvirkning afhænger<br />

af middelvindstyrken,<br />

bygningens beliggenhed,<br />

nærliggende byggerier, tagog<br />

facadeform, bevoksning<br />

etc.. I fremtiden er netop<br />

mikroklimaet en faktor, der<br />

bør studeres yderligere.<br />

Måling og energibesparelser<br />

Hybridventilationens formål<br />

er især, at give energibesparelser<br />

ved ventilatordrift.<br />

Ofte omfatter dette også<br />

behovsstyring, bedre kontrol<br />

af luftkvaliteten, muligheden<br />

for at påvirke den og<br />

den bør forhindre træk i<br />

opholdszonen. Individuel<br />

måling af energiforbruget er<br />

en forudsætning.<br />

Lave tryktab i kanaler og<br />

ventilationssystem sparer<br />

energi, men øger risikoen<br />

for træk i rummet. I et<br />

svensk projekt med hybridventilation<br />

uden varmegenvinding<br />

(”Reshyvent”, se<br />

nedenfor) kalkulerer man<br />

eksempelvis med at spare i<br />

alt 48 % af energiforbruget<br />

til ventilation.<br />

Hybridventilation kan opbygges<br />

med eller uden<br />

filter. Systemet er tyst og i<br />

lange perioder med lavt<br />

energiforbrug.<br />

Kravene til luftmængdernes<br />

stabilitet og fordeling er de<br />

samme som for mekaniske<br />

ventilationssystemer. Hybrid<br />

ventilation adskiller sig<br />

fra naturlig ventilation ved<br />

at kunne fordele luften kor-<br />

HVAC 4 • 2004<br />


HVAC 4 • 2004 17


18<br />

Figur 1. Serie- henholdsvis parallelkobling af to forskellige større<br />

ventilatorer med termik. Skitse og ventilator diagram. Der er risiko for<br />

bagudstrømning til venstre for knækpunkterne på sumkurverne.<br />

Figur 2. Diagram for naturlig ventilation og to serieforbundne ventilatorer;<br />

samme område ventileres.<br />

Figur 3. Diagram for naturlig ventilation og to parallelkoblede ventilatorer;<br />

samme område ventileres.<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

www.enotech.dk<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

Sensorer til bygningsautomatik og ventilation<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

rekt, da ventilatoren alene<br />

virker som flowforstærker.<br />

En hybridventileret lejlighed<br />

bør i modsætning til en<br />

mekanisk ventileret have et<br />

passende separat ventilationssystem.<br />

Dermed kræves<br />

mere plads til kanaler i<br />

bygningen, både af hensyn<br />

til det større (trykbesparende)<br />

strømningsareal og til<br />

de separate kanaler til hver<br />

lejlighed. Ved traditionel<br />

ventilation er lejlighederne<br />

oftest forbundet til samme<br />

kanalsystem. Dette er ikke<br />

godt i forbindelse med hybrid<br />

og naturlig ventilation.<br />

Ventilatoren kan placeres<br />

forskellige steder. Systemer<br />

med udsugningsventilator<br />

blir mere følsomme for forstyrrelser<br />

fra eksempelvis<br />

en utæt yderdør.<br />

Ventilatoreffekten kan styres<br />

af personføler, af trykket<br />

i kanalerne, luftfugtighed,<br />

ude- eller indetemperaturen,<br />

CO 2-indholdet osv... De<br />

to sidste parametre benyttes<br />

ved større lokaler. Indblæsningsventilatorer<br />

som<br />

skal holde undertrykket i<br />

huset konstant og dermed<br />

volumenstrømmen er (balanceret<br />

ventilation) sjældent<br />

benyttet.<br />

Serie- og parallelkobling af<br />

ventilatorer<br />

Hybridventilation komplicerer<br />

teori og virkelighed,<br />

hvilket anskueliggøres af<br />

følgende figurer. Figur 1<br />

viser parallelkobling af ventilatorer,<br />

der ikke er lige<br />

store, dvs. ikke har samme<br />

ventilator-kurve. Det kan<br />

give usædvanlige strømningsforløb,<br />

eksempelvis<br />

med bagudstrømning.<br />

Hvis man har to ventilatorer<br />

med forskellig kurve fås<br />

deres fælles ventilatorkurve,<br />

som angivet i figur 1 ved<br />

henholdsvis serie- og parallelkobling.<br />

For ventilatorer i<br />

serie summeres ventilatortrykket<br />

ved konstant volumenstrøm<br />

for hvert punkt<br />

på kurven. For ventilatorer,<br />

der sidder parallelt i anlægget,<br />

summeres volumenstrømmen<br />

ved konstant<br />

tryk, for hvert punkt på<br />

kurven.<br />

Termik’en er konstant og<br />

kan lægges ind som en<br />

horisontal line. Trykket<br />

adderes til den summerede<br />

ventilatorkurve.<br />

På samme måde tillægger<br />

man et permanent vindtryk<br />

på skorstenstoppen ved at<br />

ventilatorkurven parallellforskydes<br />

mod højre ved undertryk<br />

og mod venstre ved<br />

overtryk på skortstenen<br />

Den fælles systemlinie er<br />

sværere at tegne og er blevet<br />

skønnet. Man ser i figur<br />

2 og 3 at visse driftspunkter<br />

kan give tilbageslag med<br />

kulde som konsekvens i<br />

vinterperioden, både med<br />

og uden naturlig ventilation.<br />

Tilbagestrømningen indtræffer<br />

til venstre om knækpunkterne<br />

på sumkurverne.<br />

Luften kan gå baglæns i<br />

opdrifts-kanalen og i en del<br />

utætheder men også i den<br />

lille ventilatorkanal. I disse<br />

tilfælde er der brug for selvvirkende<br />

kontraspjæld uden<br />

tryktab, se figur 1. Ved<br />

parallelkobling har hver<br />

kanal tillige en seriekobling<br />

med termiken.<br />

Trykforholdene<br />

Figur 4 anskueliggør trykforholdende<br />

i et kanalsystem<br />

i serie, hvor kanalen<br />

består af udeluftventil og<br />

utætheder, lokalet (”bygningen”),<br />

aftræksventil, kanalmodstand<br />

på sugesiden,<br />

ventilator, kanalmodstand<br />

på tryksiden og skorstenssugeanordning.<br />

De adderede<br />

sugekræfter fra ventilator,<br />

termik og vind er approksimativt<br />

indregnede.<br />

Drifkræfterne består af :<br />

P F = f (q, n); ventilator<br />

og naturlig ventilation som<br />

er sammensat af<br />

P N = (γ u – γ i) h; Termik \<br />

P V = f (v, q); Vindtryk /<br />

Meget kan påvirke tryk- og<br />

flowbilleder, se figur 5. Også<br />

den uundgåelige tempera- ▼<br />

HVAC 4 • 2004


NILAN ...andet og mere end villaventilation<br />

”Energi kan ikke opstå, kan ikke forgå, kun<br />

omdannes”…denne læresætning danner i dag basis for<br />

vore ventilations-& varmegenvindingssystemer.<br />

Nilan A/S har produceret og udviklet komfortventilation<br />

siden 1974 og er i dag førende producent af<br />

ventilationsaggregater til løsning af opgaver inden for<br />

komfortventilation, varmegenvinding og køling både til<br />

villa & industri.<br />

• Vores VLX-serie er en krydsvarmeveksler med en<br />

virkningsgrad på op til 65% velegnet til lokaler, hvor<br />

der ønskes ventilation med varmegenvinding.<br />

• VPL- og VPM-serierne giver endvidere mulighed for<br />

at køle den filtrerede indblæste udeluft<br />

Nilan A/S holder åbne kurser hele foråret. Find et kursus i vores allerede planlagte kursusoversigt eller ring og<br />

hør nærmere om kurser vi kan tilpasse lige netop jeres virksomhed!<br />

April<br />

Juni<br />

• VLX-serien, krydsveklser<br />

Luft: 400-30000 m³<br />

Udsugning med passiv varmegenvinding<br />

• VPL 30-125<br />

Luft: 900-12000 m³/h<br />

Varme: 7,5-54 kW<br />

Køl: 6,0-43 kW<br />

Udsugning med aktiv varmegenvinding<br />

med integreret køl- medstrømsanlæg<br />

• VPM 600-4800<br />

Udsugning med aktiv varmegenvinding<br />

med integreret køl-modstrømsanlæg<br />

Luft: 4000-48000 m³/h<br />

Varme: 44-220 kW<br />

Køl: 24-230 kW<br />

” Produktkendskab, villa- & CTS 600” afholdes tirsdag d. 13 april<br />

Kurset strækker sig over en hel dag, hvor der vil være gennemgang af Nilans produktprogram, fordele & ulemper ved forskellige<br />

genvindingsmetoder, kølekredse og heatpipes. Desuden gennemgang af muligheder m/ CTS 600.<br />

”Produktkendskab industri & CTS 5000” afholdes tirsdag d. 20. april<br />

Kurset strækker sig over en hel dag, hvor der vil være gennemgang af Nilans produktprogram, fordele & ulemper ved forskellige<br />

genvindingsmetoder, kølekredse og heatpipes. Desuden gennemgang af muligheder m CTS 5000.<br />

”Seminar i opstart & indreguleringsteknik” afholdes tirsdag d. 27. april<br />

Der vil bl.a. blive undervist i indregulering af luft, automatik, frekvensomformere samt tryktransmitter.<br />

” Et servicesamarbejde, der holder” afholdes tirsdag d. 8 juni<br />

Hvad kan vi tilbyde jer og hvad kan I tilbyde os i forbindelse med et servicesamarbejde.<br />

Kursus i køle & kredsprocesser afholdes tirsdag d. 15 juni<br />

Der vil blandt andet være gennemgang af opbygning og virkemåde af kølekredsløbet samt demonstrationer på anlæg i drift.<br />

Nilan A/S Nilanvej 2 8722 Hedensted Tlf.: 7675 2500 Fax: 7675 2525 www.nilan.dk


20<br />

Figur 4. Trykforholdende i et hybridventileret område med en kanal til<br />

mekanisk og til naturlig ventilation.<br />

turforskel mellem lokalets<br />

gulv og loftniveau har indflydelse,<br />

ligesom skorstenskanalens<br />

tæthed og varmeisolering<br />

(ovenfor ydertaget)<br />

har indflydelse (figur 9).<br />

Ventilatortype og karakteristik<br />

betyder også en del.<br />

Køkkenventilatorer med en<br />

flad ventilatorkurve benyttes<br />

for ikke at påvirke indetrykket<br />

for meget.<br />

Termik<br />

Edb-beregninger anvendes<br />

som regel til at beregne de<br />

termiske og luftstrømningsforhold.<br />

Disse bliver i høj<br />

grad teoretiske eftersom de<br />

baseres på komponentmålinger<br />

i laboratorier, af<br />

tæthed af vægkonstruktioner<br />

og vinduer, indervægge<br />

og døre, tag og gulv, derunder<br />

kanal- og rørgennemfø-<br />

Figur 5. Forskellige utætheder påvirker trykket og dermed volumenstrømmen<br />

i bygningen.<br />

ringer osv.. Praktiske målinger<br />

som støtte, eksempelvis<br />

som i figur 6, skulle<br />

kunne støtte forskningen.<br />

Ved lave huse og villaer har<br />

vinden større indflydelse<br />

end de termiske kræfter.<br />

Generelt tales desværre<br />

kun om den teoretiske<br />

termik, hvilket i Boverkets<br />

enkle håndbog ”Självdragsventilation”<br />

(1994) til en<br />

hvis grad har medvirket til i<br />

Sverige.<br />

Den teoretiske termik er,<br />

jævnfør tidigere nævnt, ?p =<br />

P N = (γ u – γ i) h og kan for<br />

normale rumtemperaturer<br />

approximativt skrives: Δp =<br />

0,043 (t i –t u) h. Den reelle<br />

termik kan fås ved måling i<br />

opdrifts-kanaler med ventilatorerne<br />

stoppede.<br />

HVAC 4 • 2004


Figur 6. Højhus med ventilationskanal fra hver lejlighed. Indetryk i<br />

forhold til atmosfæretryk i tæt, utæt og middeltæt hus.<br />

For at få udeluft ind i de<br />

øverste lejligheder, som har<br />

positivt indetryk må en<br />

ventilator tilpasses, så man<br />

ikke ventilerer lejlighederne<br />

med ”beskidt” luft fra trappeopgang,<br />

elevatorskakt,<br />

affaldsskakt eller højere<br />

beliggende lejligheder (figur<br />

6). I visse tilfælde kan ventilatorer<br />

i trappehus og elevatorskakt<br />

til en vis grad benyttes<br />

til udjævning af det<br />

positive tryk.<br />

Vindens påvirkning er stor,<br />

ofte med vindstød og dermed<br />

ganske uberegnelig, se<br />

figur 7 og 8; her ligger endnu<br />

udfordring for forskerne.<br />

Ved vindventilation rækker<br />

målinger i vindtunnel og<br />

beregninger af formfaktorer<br />

ikke alene, som man gør<br />

ved eksempelvis styrkeberegninger<br />

i huse.<br />

Projekt med hybridventilations<br />

Behovstyret ventilatorstøttet<br />

opdrift er blevet prøvet i<br />

mange byggerier, specielt<br />

skoler, både i Sverige og<br />

mange andre lande, se figur<br />

12, fra Tångaskolan i Falkenberg.<br />

Dette projekt har<br />

givet et godt resultat og er<br />

veldokumenteret, men har<br />

behov for videreudvikling.<br />

I øjeblikket pågår et treårigt<br />

EU-forskningsprojekt<br />

”Reshyvent”, med deltagelse<br />

fra ti landes industri,<br />

universiteter og prøvningsinstitutter;<br />

”Cluster Project<br />

Figur 7. Vindens tryk<br />

på en bygnings<br />

vægge og tag målt i<br />

vindtunnel.<br />

▼<br />

Genvex har et komplet program<br />

der løser alle former for<br />

indeklimaproblemer - og det gi'r<br />

velvære i hverdagen.<br />

Modstrømsvarmevekslere<br />

OP TIL 95% GENVINDING<br />

OP TIL 95% GENVINDING<br />

Genvex har udviklet en helt ny serie af modstrømsvarmevekslere<br />

til ventilation og varmegenvinding. De<br />

genvinder op til 95% af varmen fra udsugningsluften<br />

og kan anvendes i alle boliger. Programmet omfatter 4<br />

typer med kapacitet på 200, 300, 500 og 800 m 3 i timen.<br />

Hør mere om det komplette Genvex produktprogram<br />

der omfatter:<br />

• Modstrømsvarmevekslere • Varmepumper<br />

• Krydsvarmevekslere • Brugsvandsvarmepumper<br />

• Indblæsningsaggregater • Automatik<br />

• Udsugningsaggregater • Centralstøvsugere<br />

Kontakt Genvex og få tilsendt brochuremateriale der<br />

fortæller mere om fordelene ved Genvex-anlæg.<br />

Genvex A/S<br />

Sverigesvej 6 · DK-6100 Haderslev<br />

Tel. +45 73 53 27 00<br />

Fax +45 73 53 27 07<br />

e-mail: salg@genvex.dk<br />

www.genvex.dk<br />

HVAC 4 • 2004 21


22<br />

Figur 9. Optegning<br />

af neutrallagets<br />

niveau (ΔΔΔΔΔp<br />

= 0) i et hus<br />

ventileret ved<br />

hjælp af skorstenseffekten.<br />

Figur 10. Væggennemføring<br />

til udeluftventiler<br />

(Wetterstad, pat.pend.)<br />

Figur 11. ”Reshyvent”-systemt,<br />

et<br />

EU-projekt i Sverige.<br />

Figur 8. Vindens strømning omkring en bygning påvirker ind- og<br />

udstrømning i ventiler, utætheder osv..<br />

on Demand Controlled<br />

Hybrid Ventilation in Residential<br />

Buildings with<br />

specific emphasis on Intergration<br />

of Renewables”. I<br />

projektet vil man udforme<br />

fire prototyper af systemer<br />

til varmt, middel, koldt og<br />

meget koldt klima i Europa.<br />

Sverige har ansvaret for<br />

prototypen til det kolde<br />

klima, og det er fire industrivirksomheder,<br />

der samarbejder;<br />

Systemair i Skinnskatteberg,<br />

Stigberget i<br />

Stockholm, Wetterstad i<br />

Löddeköpinge og WSP i<br />

Malmö, med den sidstnævnta<br />

som tovholder.<br />

Disse har nu arbejdet to år<br />

af projekttiden.<br />

Gruppen i Sverige har valgt<br />

at arbejde med et hybridsystem,<br />

hvor både opdriftsventilation<br />

og den mekaniske<br />

ventilation er konstant<br />

tilsluttet, uden at skifte<br />

mellem de to systemer. Der<br />

er individuel styring af<br />

indeklimaet og individuel<br />

måling af energiforbruget.<br />

Der er udeluftventiler og<br />

indsugningsradiatorer på<br />

indsugningssiden. På udsugningssiden<br />

benyttes en<br />

nyudviklet konstantflowventilator<br />

af EC-typen (electronically<br />

commutative), en<br />

til hver lejlighed, samt konstant<br />

opdriftstrømning.<br />

Ingen af siderne behøver<br />

luftfiltrering.<br />

En væsentlig komponent er<br />

udeluftventilens væggennemgang,<br />

som er udviklet<br />

af Wetterstad Consulting.<br />

Den eliminerer den traditionelle<br />

udeventils støjproblem<br />

(trafik og tale), regn, kondens,<br />

vindtryk og tilbagesug.<br />

Den har et slidstærkt,<br />

aerodynamisk kontraspjæld,<br />

ligeledes aerodynamisk<br />

vindspjæld med motorstyret,<br />

alternativt manuel lukning<br />

og er servicevenlig.<br />

Alle funktionerne er inbygget<br />

i en ny ”Z-kanal” som<br />

kan tage luften ind under<br />

solbænken uden fasaderist,<br />

Figur 10. En skitsetegning<br />

af hele Reshyventsystemet<br />

vises i figur 11. Oversættelse BHa<br />

Referencer<br />

Heisenberg P: (2002) “Principles of<br />

hybrid ventilation”, Aalborg: Hybrid<br />

Ventilation Center, Aalborg University,<br />

Denmark.<br />

Wahlström Å, Blomsterberg Å,<br />

Sandberg M: (2002) “Behovsstyrd<br />

ventilation i skolor ett alternativ.<br />

VVS-Forum, nr 9, sept.2002.<br />

Wetterstad L: (2000) “The Vent<br />

Convector – A Simple Draught Free<br />

Fresh Air Unit”,<br />

6 th International Symposium on<br />

Ventilation for Contaminant Control,<br />

Progress in Modern Ventilation, 4-7<br />

June 2000, Helsinki, Finland.<br />

Elmualim AA, Awbi HB, Fullford D<br />

and Wetterstad L: (2003) “Performance<br />

Evaluation of a Wall<br />

Mounted Convector for Pre-heating<br />

Naturally Ventilated Spaces”, The<br />

International Journal of Ventilation,<br />

Volume 2 No 3, Dec 2003, ISSN<br />

1473-3315.<br />

Att använda sig av naturens egna krafter, mekanisk fläkt<br />

och uteluftsinsläpp via radiatorer och konvektorer är<br />

fördelaktigt. Detta blir ett energi- och kostnadseffektivt,<br />

användarvänligt ventilationssystem (uppvärmning och<br />

drift) som uppfyller högt ställda klimatbehov.<br />

Hybridventilation är definitivt något som kommer.<br />

HVAC 4 • 2004


DHI – Institut for Vand og<br />

Miljø fylder 40 år. Det nuværende<br />

navn stammer fra<br />

fusionen i år 2000 mellem<br />

Dansk Hydraulisk Institut<br />

(DHI) og VKI - Institut for<br />

Vandmiljø. Inden da, har de<br />

to virksomheder hver især<br />

været kendt under flere<br />

navne siden DHI i 1964 blev<br />

udskilt fra DTH (nu DTU)<br />

som Vandbygningsinstituttet<br />

- og VKI blev oprettet i<br />

form af Industrispildevandsudvalget<br />

samme år.<br />

Ifølge den seneste udmelding<br />

fra Erhvervs- og Boligstyrelsens<br />

træder de nye<br />

regler for brandsikring,<br />

med funktionsbaserede<br />

brandkrav i kraft den 1.<br />

april 2004. Der bliver tale<br />

om et helt nyt kapitel 6 i<br />

Bygningsreglementet, som<br />

vil indeholde de funktions-<br />

DHI er i dag én stor virksomhed<br />

med ca. 470 ansatte,<br />

kontorer i 14 lande,<br />

og kunder i 140 lande.<br />

Organisationen beskæftiger<br />

sig blandt andet med<br />

software til at analysere<br />

vandmiljøet, oversvømmelsesvarsling,miljøkonsekvensvurderinger<br />

for store<br />

infrastrukturprojekter og<br />

Integreret vandressourceforvaltning<br />

40 år med vand<br />

Udvider stadig<br />

Den runde fødselsdag blev<br />

blandt andet fejret med en<br />

reception i slutningen af<br />

februar, hvor DHI samtidig<br />

benyttede dagen til at lægge<br />

grundstenen til instituttets<br />

nye kontor- og laboratoriebyggeri.<br />

DHI udvider nemlig stadig,<br />

og forventer, at også de<br />

kommende årtier vil byde på<br />

stigende efterspørgsel efter<br />

DHI’s ydelser. Med en be-<br />

Nu træder de funktionsbaserede brandkrav i kraft<br />

bestemte brandkrav. I de<br />

hidtidige bestemmelser er<br />

brandkravene beskrevet<br />

specifikt, mens det ifølge<br />

de nye regler bliver op til<br />

bygherren, eller dennes<br />

rådgiver, at fremlægge<br />

dokumentation for, at<br />

brandsikkerheden er i orden.<br />

Kursus<br />

Dansk Brand- og sikringsteknisk<br />

Institut (DBI) afholder<br />

derfor i perioden 19. -<br />

29. april 2004 en række gåhjem-møder<br />

forskellige<br />

steder i landet. På møderne<br />

vil der blive orienteret om,<br />

hvilke konsekvenser ændringerne<br />

har, hvordan man<br />

folkningstilvækst verden<br />

over på ca. 210.000 mennesker<br />

i døgnet vil miljøet blive<br />

udsat for en stadig større<br />

belastning. En global temperaturstigning<br />

synes at blive<br />

mere og mere sandsynlig,<br />

vandstanden i havene vil<br />

afspejle temperaturforandringerne<br />

og voldsomme<br />

nedbørsmængder rammer<br />

stadigt flere områder med<br />

uoverskuelige konsekvenser<br />

samtidig med, at andre<br />

områder ikke har nok vand.<br />

i fremtiden kan leve op til<br />

kravene, og hvordan man<br />

udformer den myndighedskrævede<br />

brandstrategi. (se<br />

Møde-Kursus-kalenderen<br />

bagest i bladet).<br />

HVAC 4 • 2004 23


Kim Kronby, 43 år, akademiingeniør<br />

med speciale i ventilation og klima.<br />

Salgsdirektør i YIT A/S fra 2002. Kim<br />

har 18 års branchekendskab samt<br />

bred erfaring inden for teknikentrepriseområdet.<br />

Dagens krav til integrationen<br />

mellem de arkitektoniske<br />

udformninger og de<br />

tekniske installationer i et<br />

byggeri er store og stigende.<br />

De tekniske installationer<br />

i et moderne byggeri<br />

bliver mere og mere komplekse<br />

samtidig med, at der<br />

ofte tildeles mindre plads til<br />

fremføring af installationerne.<br />

YIT har gennem flere år<br />

arbejdet på at udvikle et<br />

ventilationssystem, hvor<br />

målsætningen har været at<br />

skabe en løsning, der er<br />

konkurrencedygtig med<br />

fokus på både anlægsinvesteringen<br />

samt på de økonomiske<br />

faktorer inden for<br />

drift og vedligehold. Målet<br />

var at udvikle et ventilationssystem,<br />

som kan tilføre<br />

stor køleeffekt og som samtidig<br />

kan opretholde et højt<br />

komfortniveau.<br />

Løsningen blev et patenteret<br />

ventilationssystem KlimaTak,<br />

der er kendetegnet<br />

ved:<br />

24<br />

Trækfri ventilation og<br />

køling til store kølebelastninger<br />

(op til ca. 100 W/<br />

m 2 ).<br />

Køler 30-40% mere med<br />

samme luftmængde i<br />

forhold til traditionelle<br />

anlæg på grund af lavere<br />

indblæsningstemperatur i<br />

armaturet.<br />

Ventilation og el kan monteres<br />

før indvendige vægge<br />

monteres på grund af<br />

Totaløkonomisk<br />

tilgang til klimasystem<br />

Et nyt ventilationssystem er udviklet ud fra en betragtning om, at det ud over at give godt indeklima skal være<br />

billigt, både i installation og drift, men også fleksibelt ved senere ændringer af bygningerne.<br />

væggennemføring (fig. 5).<br />

Stor fleksibilitet med hensyn<br />

til flytning af gamle og<br />

montering af nye vægge på<br />

grund af væggennemføring<br />

og KlimaTak.<br />

Stor fleksibilitet ved ændring<br />

af el-installation.<br />

Stor fleksibilitet ved ændring<br />

af luftmængder/<br />

kølebehov.<br />

Næsten lydløs ventilation<br />

og køling på grund af stor<br />

egenlyddæmpning (25-30<br />

dB(A)). Normalt ingen<br />

lyddæmpning/reguleringsspjæld<br />

ude i kanalsystemet.<br />

Enkel indregulering<br />

af luftmængder.<br />

Ingen risiko for træk (luftmængde<br />

kan uden problemer<br />

reguleres mellem 30<br />

og 100%).<br />

Kostbart systemloft kan<br />

fjernes. Rumhøjde kan<br />

således øges eller den<br />

totale byggehøjde mindskes.<br />

Af salgsdirektør Kim Kronby<br />

Figur 2. KlimaTak<br />

kan i samme<br />

system indeholde<br />

el og ventilationskanaler.<br />

Her<br />

monteret i<br />

kantine.<br />

Lavere pris end ved traditionelleventilationsløsninger.<br />

Enkle og gode løsningsmuligheder<br />

for variabel<br />

luftmængde = behovstyret<br />

ventilation.<br />

Minimale vedligeholdsomkostninger.<br />

Driftsomkostninger ligger<br />

30-40% under driftsomkostninger<br />

for normale<br />

indeklimaløsninger.<br />

Mulig besparelse på anlægsinvesteringen<br />

på op<br />

til 10-15%.<br />

Figur 1. Klima-<br />

Tak systemet<br />

monteret i<br />

møderum<br />

Stor fleksibilitet i et byggeri<br />

er ofte en konkurrenceparameter,<br />

der vejer tungt. Derfor<br />

er det vigtigt, at der ved<br />

design af tekniske installationer<br />

er fokus på nye tekniske<br />

løsninger, hvor der skal<br />

foretages et minimum af<br />

ændringer f.eks. senere<br />

ændring af indretning fra<br />

cellekontorer til storrumskontorer<br />

i et kontorbyggeri.<br />

Fire kølemetoder<br />

Moderne kontorbyggeri har<br />

HVAC 4 • 2004


ofte store interne varmebelastninger<br />

som personvarme,<br />

lys, teknisk udstyr og<br />

solvarme. For at holde acceptable<br />

indetemperaturer<br />

(max. 24 o C) fjernes overskudsvarme<br />

typisk via et<br />

køleanlæg.<br />

Køling af ventilationsluft<br />

klares ofte ved at montere<br />

en køleflade i loftet, der<br />

fjerner overskudsvarmen<br />

ved at cirkulere koldt vand.<br />

Denne løsningsform funge-<br />

Figur 3. KlimaTak monteret<br />

på yder- eller indervæg<br />

rer godt klimateknisk, men<br />

er ikke særlig fleksibel.<br />

Samtidig er det YIT’s erfaring,<br />

at det er en omkostningstung<br />

løsning i forhold<br />

til at tilføre køleeffekten ved<br />

luft alene.<br />

Ventilationssystemet anvender<br />

en kombination af<br />

fire forskellige kølemetoder:<br />

Almindelig køling via<br />

ventilation.<br />

Opblanding.<br />

Konvektion.<br />

Stråling.<br />

Målinger udført ved det<br />

norske institut SINTEF<br />

(figur 5 og 6) viser, at indblæsningen<br />

(max. luftmængde<br />

ca. 110-120m 3 /h<br />

pr. m 2 loft) kan være op til<br />

13 o C underkølet i forhold til<br />

rumtemperatur (her 24 o C),<br />

og at luftmængden tillige<br />

kan variere fra 30-100%<br />

(med kold luft), uden at der<br />

opstår<br />

trækproblemer i kontorerne,<br />

dvs. ved lufthastigheder<br />

under 0,15m/s). Ved sammenligning<br />

med andre<br />

systemer på markedet, er<br />

dette ganske unikt. Stråling<br />

fra lysarmaturerne medfører<br />

en betydelig temperaturstigning<br />

på friskluften<br />

før den tilføres rummet.<br />

HVAC 4 • 2004 25<br />


Dette medvirker til at minimere<br />

trækrisikoen trods<br />

den store underafkøling af<br />

luften.<br />

Erstatter nedhængt loft<br />

Klimasystemet er særligt<br />

velegnet til kontorer, hoteller,<br />

børnehaver, skoler,<br />

hospitaler, laboratorier etc.,<br />

hvor kravene ofte er at:<br />

26<br />

Lufthastighed, m/s<br />

Flytte eller fjerne vægge<br />

helt.<br />

Ændre krav til luftmængder<br />

som følge af ændrede<br />

kølebehov.<br />

Foretage ændringer i<br />

eksisterende el-installationer.<br />

Løsningen kan helt erstatte<br />

det nedhængte loft. Omkostningerne<br />

til ombygnin-<br />

7_5_12 7_13_30 13_9_39 20_5_34 20_13_87<br />

S3 -1,7m<br />

S1 -1,1m<br />

S2 -1,1m<br />

S1 -0,6m<br />

S2 -0,6m<br />

S1 -0,1m<br />

S2 -0,1m<br />

S3 -0,1m<br />

S4 -0,1m<br />

Figur 5: Målte lufthastigheder forskellige steder i rum (S 1-4) og 0,1-<br />

1,7m over gulv. Talgrupperne under søjlerne refererer til Luftmængde<br />

(m 3 /h pr. m 2 )_Undertemperatur indblæsning (ºC)_køleeffekt W/m 2 ).<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

www.enotech.dk<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

Sensorer til bygningsautomatik og ventilation<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

Figur 4. Loftsplader med<br />

ventilationskanal/ophængsskinner<br />

og kabelbane.<br />

Loftspladerne er også en<br />

akustisk lyddæmper for<br />

rummet.<br />

gen finansieres helt eller<br />

delvis af enklere installation,<br />

da systemet kan integrere<br />

el, tele og data, sprinkler<br />

samt øvrige VVS-installationer.<br />

Klimasystemet har lavere<br />

installations- og driftsomkostninger<br />

end tilsvarende<br />

kendte løsninger, hvor der<br />

er foreslået anvendt en<br />

ventilation og kølebaffelløsning<br />

eller, hvor der er<br />

foreslået anvendt en traditionel<br />

VAV-løsning.<br />

Systemet kan yde en køleeffekt<br />

på op til 100 W/m 2 og<br />

samtidig opretholde et højt<br />

komfortniveau.<br />

Løsningen giver, udover<br />

fleksibiliteten og indbygget<br />

behovsstyring, en arkitektonisk<br />

helhed i lokaler (figur 1,<br />

2 og 3).<br />

Systemets opbygning<br />

Klimasystemet består af<br />

flere nyudviklede hovedkomponenter<br />

(figur 3 og 4),<br />

såsom:<br />

Kombineret væggennemføring<br />

og ophængsskinne<br />

for ventilationskanal og<br />

kabelbakke.<br />

Loftsplader i aluminium<br />

med 600 mm opdeling,<br />

som overfører dele af<br />

køleeffekt via stråling/<br />

konvektion (total køleeffekt<br />

op til 100 W/m 2 ). Aluloftsplader<br />

giver en god<br />

akustisk lyddæmpning i<br />

rummet, jf. fig. 4.<br />

Egenlyddæmpning ved op<br />

til ca. 200 Pa statisk tryk,<br />

med max. lyd 25–30<br />

dB(A).<br />

Ophængsskinne<br />

Ophængsskinnen er udformet<br />

således, at kanalsystem<br />

og kabelbaner kan<br />

monteres efter opførelse af<br />

råbygningen, men før indvendige<br />

lette vægge monteres.<br />

Ophængsskinnen er konstrueret<br />

med henblik på<br />

flytning af vægge eller opsætning<br />

af nye vægge (figur<br />

5).<br />

Kanalsystem<br />

Fordelingskanalsystemet er<br />

generelt enkelt designet.<br />

Statisk tryk i kanal til rum er<br />

ca. 150–200 Pa til opnåelse<br />

af en god luftfordeling,<br />

enkel indregulering og<br />

bibeholdelse af en høj grad<br />

af fleksibilitet ved eventuel<br />

beslutning om ændring af<br />

luftmængder.<br />

HVAC 4 • 2004


Figur 6: Målt temperaturgradient<br />

forskellige steder i rum (S1-4), 0,1-<br />

1,7m over gulv. Talgrupperne under<br />

søjlerne refererer til luftmængde<br />

(m 3 /h pr. m 2 )_ Undertemperatur<br />

indblæsning/køleeffekt W/m 2 ).<br />

Egenlyddæmpning<br />

I systemet benyttes en<br />

patenteret tryk-ventil, da<br />

luftmængden ændres ved at<br />

åbne/lukke 10 adskilte sektioner<br />

(10% trin). Dette er<br />

kendt fra både CAV (konstant<br />

luftmængde) og 3trins<br />

VAV (variabel luftmængde).<br />

En stor fordel ved brug af<br />

trykventilen er, at den kan<br />

optage høje statiske tryk<br />

uden generende lyd. Nor-<br />

25,0<br />

24,0<br />

23,0<br />

22,0<br />

21,0<br />

20,0<br />

Lufttemperatur, ˚C<br />

7_5_12 7_13_30 13_9_39 20_5_34 20_13_87<br />

malt er der ikke behov for<br />

reguleringsspjæld og indbygning<br />

af lyddæmpning i<br />

kanalsystemet.<br />

Loft<br />

Indblæsningsarmatursystemet<br />

i loftet har flere ekstra<br />

fordele:<br />

De tekniske installationer<br />

skjules på en arkitektonisk<br />

harmonisk måde.<br />

Service til installationerne<br />

S4 -0,1m<br />

S4 -1,1m<br />

S3 -0,1m<br />

S3 -1,1m<br />

S3 -1,7m<br />

S1 -0,1m<br />

S1 -1,1m<br />

S1 -1,7m<br />

S2 -0,1m<br />

S2 -1,1m<br />

S2 -1,7m<br />

er let tilgængelig pga.<br />

hængselsystemet.<br />

Loftselementet er en aktiv<br />

del af kølesystemet.<br />

Loftselementet er en<br />

akustisk lyddæmpning til<br />

rummet.<br />

Ventilationssystemet, der<br />

leveres i tre hovedvarianter<br />

samt i en række varianter af<br />

disse, derunder i helt flad<br />

udgave, er ind til nu installeret<br />

i ca. 800.000 m 2 byggeri.<br />

■<br />

HVAC 4 • 2004 27


28<br />

Indeklima i historiske bygninger<br />

Luften i museer har stor betydning for gæsternes velbefindende men især for hvor godt museumsgenstande<br />

opbevares i relation til museets indeklima. Et af de nyeste emner er brug af reaktive bygningsoverflader til at<br />

rense luft, samt metoder til at måle indeklimaets aggressivitet.<br />

Morten Ryhl-Svendsen er<br />

cand.scient. i konservering, og<br />

arbejder på Nationalmuseets<br />

Bevaringsafdeling, Kgs. Lyngby,<br />

med rådgivning omkring indeklima<br />

i museer.<br />

Også i museer, arkiver og<br />

historiske bygninger gives<br />

indeklimaet stor opmærksomhed.Museumsbygninger<br />

er ligeså forskellige indbyrdes,<br />

som boliger, kontorer<br />

og andre typer huse. De<br />

fleste nye museer har avancerede<br />

klimaanlæg, der<br />

sikrer optimal bevaring af<br />

kunst og kulturgenstandene.<br />

Temperaturen og relativ<br />

fugtighed holdes konstant i<br />

et moderat leje, og luften<br />

renses for støv og luftforurening.<br />

Men mange andre<br />

museer har til huse i ældre<br />

bygninger, hvor der ikke<br />

forefindes anden klimaregulering<br />

end<br />

almindelige varmeapparater.<br />

Det samme gør sig gældende<br />

for en lang række historiske<br />

bygninger, eksempelvis<br />

herregårde og kirker.<br />

I sådanne bygninger, er<br />

indeklima i høj grad påvirket<br />

af udeklimaet, idet bygningerne<br />

ofte er relativt utætte.<br />

Et typisk luftskifte ligger i<br />

størrelsesordenen 2-3 pr.<br />

time, og har bygningen ikke<br />

mekanisk ventilation og<br />

luftbehandling, kommer den<br />

primære klimapåvirkning fra<br />

udeluft, der siver ind ved<br />

vinduer, døre og utætheder i<br />

bygningens skal.<br />

Vigtig relativ luftfugtighed<br />

Luftens relative fugtighed<br />

er en af de indeklimafaktorer,<br />

som vægtes stærkest i<br />

museer, da fugtindholdet<br />

har en primær betydning for<br />

materialers tilstand. For<br />

eksempel kan et meget tørt<br />

klima få materialer til at<br />

sprække eller krakkelere,<br />

mens et meget fugtigt klima<br />

kan igangsætte metalkorrosion,<br />

eller fremme biologiske<br />

angreb. En bygning der<br />

ikke har fugtregulerende<br />

klimaanlæg, og som opvarmes<br />

til komforttemperatur<br />

om vinteren, vil få et meget<br />

tørt indeklima. En indendørs<br />

relativ<br />

fugtighed<br />

Af Morten Ryhl-Svendsen<br />

helt ned under 20% er her<br />

ganske almindeligt. Hvor<br />

dette er af lille betydning for<br />

de mennesker der befinder<br />

sig i bygningen, kan eksempelvis<br />

antikke møbler lide<br />

ubodelig skade. På den<br />

anden side, hvis den samme<br />

bygning står uopvarmet<br />

hen over vinteren, vil indeklimaet<br />

nærme sig udeklimaet,<br />

hvilket for det meste<br />

er meget fugtigt (RF ml. 80-<br />

90%).<br />

En bevaringsmæssig god<br />

løsning her, er en forsigtig<br />

opvarmning om vinteren,<br />

der sænker RF indendørs til<br />

et moderat niveau. Et eksempel<br />

på en sådan ”konserveringsopvarmning”<br />

er<br />

illustreret i figur på side 30,<br />

hvor den seneste vinters<br />

indeklima i Brede Hovedbygning<br />

er vist.<br />

Denne bygning, opført i<br />

1795, ligger i dag som en del<br />

af det anlæg der udgjorde<br />

Brede Kobber- og Messingværk,<br />

siden Brede Klædefabrik.<br />

Hovedbygningen var<br />

landsted for værkets ejer,<br />

etatsråd Peter van Hemert. I<br />

dag er bygningen museumsudstilling,<br />

ejet af Nationalmuseet,<br />

og<br />

indrettet i<br />

den oprindeligenyklassici-<br />

To sølvskeer.<br />

Den ene er anløbet helt sort,<br />

mens den anden er nypudset.<br />

Luftens indhold af svovlbrinte (H 2S)<br />

angriber sølvets overflade, og danner et sort<br />

korrosionslag af sølvsulfid.<br />

stiske stil. Bygningen er kun<br />

åben lejlighedsvis for omvisninger,<br />

hvorfor konstant høj<br />

opvarmning er uhensigtsmæssig,<br />

både af hensyn til<br />

energiforbrug og bevaring.<br />

Nøjes man med en opvarmning<br />

til 10-12°C, fås en relativ<br />

fugtighed der langt det<br />

meste af tiden ligger mellem<br />

de acceptable 40-60%.<br />

Luftforurening skader<br />

Ligesom vanddamp siver<br />

ind i bygningen med luften,<br />

finder forureningsstoffer<br />

også deres vej ind i indeklimaet.<br />

Museumsbygninger<br />

ligger ofte midt i byer, hvor<br />

den lokale luftforurening<br />

kan være meget høj. Svovlforbindelser,<br />

nitrogenoxider<br />

(især NO 2) og ozon er uønskede<br />

stoffer i indeklimaet,<br />

både af helbreds- og bevaringsmæssige<br />

årsager. Alle<br />

er reaktive stoffer, der angriber<br />

materialer i museumssamlinger.<br />

Dette kan<br />

resultere i udblegning af<br />

farvestoffer, metalkorrosion,<br />

og mørning af gummi, tekstil<br />

eller læder. Fotoet viser<br />

en typisk følge af luftforureningen,<br />

nemlig anløbet<br />

sølvtøj.<br />

Nationalmuseet i København<br />

ligger placeret ved<br />

Stormgade, der på hverdage<br />

passeres af ca. 18.000 køretøjer.<br />

I umiddelbar nærhed<br />

løber HC Andersens Boulevard,<br />

der er endnu hårdere<br />

belastet af biltrafik. Bygningen<br />

blev opført i 1744 som<br />

et kongeligt palæ. Palæet er<br />

udbygget i flere omgange,<br />

senest i 1992, og store dele<br />

af bygningen er i dag klimatiseret<br />

med moderne<br />

HVAC. Der er dog stadig<br />

dele af palæet, som er helt<br />

uden mekanisk ventilation.<br />

Luftkvaliteten i et sådant<br />

udstillingsrum, beliggende i<br />

1. sals højde, blev moniteret<br />

▼<br />

HVAC 4 • 2004


HVAC 4 • 2004 29


gennem 12 måneder i 2001-<br />

2002. Det samme blev forureningsniveauet<br />

udendørs.<br />

Det gennemsnitlige udeniveau,<br />

i 1. sals højde, lå for<br />

SO 2 på 2 mg/m 3 , NO 2 på 33<br />

mg/m 3 , og ozon på 65 mg/<br />

m 3 . Inde i bygningen var<br />

koncentrationerne lavere:<br />

NO 2-koncentrationen var<br />

reduceret til 66% af udeniveauet,<br />

SO 2 til 18%, mens<br />

ozon var reduceret helt ned<br />

til 5%. De nævnte værdier er<br />

årlige gennemsnit, baseret<br />

på målinger ved passiv<br />

opsamling. I korte episoder,<br />

omkring myldretid og lign.,<br />

har især NOx forureningen<br />

været betydeligt højere. Der<br />

foreligger ingen større danske<br />

undersøgelser af luftforureningsniveauer<br />

i museer.<br />

Men Norsk Institutt for<br />

Luftforskning (NILU) har<br />

udført undersøgelser af<br />

luftforurening og indeklima<br />

i norske museer, hvor målinger<br />

i og omkring Historisk<br />

Museum, Oslo, viser et<br />

billede der er helt tilsvarende<br />

luftforureningen i det<br />

danske Nationalmuseums<br />

bygning.<br />

Luftrensende overflader<br />

At forureningsniveauet<br />

30<br />

reduceres fra ude til inde<br />

skyldes, at forureningsstofferne<br />

fjernes fra luften ved<br />

atmosfæriske reaktioner, og<br />

ved overfladereaktioner på<br />

bygningens strukturer. I de<br />

tilfælde hvor en bygning har<br />

gasfiltreret mekanisk ventilation,<br />

sker deponeringen i<br />

naturligvis i filterne. For den<br />

naturligt ventilerede bygning,<br />

sker deponeringen på<br />

alle flader som luften passerer<br />

på vej ind: murværk,<br />

tapeter, loft, tæpper, gardiner<br />

– og på museumsgenstandene.<br />

Bevidst brug af reaktive<br />

flader til adsorbering af<br />

luftforurening er en interessant<br />

tilgang til luftkvalitetskontrol,<br />

men meget kompliceret.<br />

Helbredsmæssigt er<br />

lave forureningskoncentrationer<br />

et gode. Men bevaringsmæssigt<br />

er sagen mere<br />

kompleks, hvis f.eks. koncentrationen<br />

er lav på grund<br />

af kemiske reaktioner der<br />

sker på vægge dækket af<br />

kostbare og følsomme malerier.<br />

I dette tilfælde er det<br />

bedre, hvis forureningen<br />

kan opsamles eller blokeres<br />

før den nogensinde når<br />

indenfor. Der er mange<br />

ideer til hvordan dette kan<br />

gøres, også ved passiv kontrol.<br />

I forbindelse med EU<br />

projektet IMPACT undersøges<br />

en række byggematerialers<br />

evne til at opfange<br />

forureningsstoffer fra luften,<br />

og hvorledes dette kan<br />

udnyttes i praksis i museumsbygninger.<br />

Og seneste<br />

er brugen af forureningsopsugende<br />

maling foreslået,<br />

hvor et indhold af kalciumkarbonat<br />

og titaniumdioxid<br />

i malingen reagerer med<br />

luftens indhold af NOx,<br />

under påvirkning af sollys<br />

(New Scientist, 7. feb. 2004,<br />

s. 23). For at virke rensende<br />

Stormgade ved Nationalmuseet.<br />

Området er hårdt belastet af bilog<br />

bustrafik, hvilket påvirker<br />

luftkvaliteten inde i bygningen.<br />

De fleste museer er beliggende i<br />

storbyer. I en kort radius omkring<br />

Nationalmuseet ligger en<br />

række andre store institutioner<br />

med betydningsfulde samlinger,<br />

herunder Glyptoteket, Thorvaldsens<br />

Museum, Det kgl.<br />

Bibliotek, og det fremtidige<br />

Rigsarkiv.<br />

på indeluften, skulle en<br />

sådan maling applikeres<br />

udendørs på en bygning,<br />

omkring typiske indgangssteder<br />

for luften, såsom<br />

vinduesrammer etc.<br />

Museumsgenstande heler ikke<br />

Monitering af indeklimaets<br />

effekt på museumsgenstande<br />

er emnet for flere forskningsprojekter.<br />

Der er en<br />

grundlæggende forskel på,<br />

hvordan ”døde materialer”<br />

og mennesker oplever og<br />

reagerer på et dårligt indeklima.<br />

Menneskekroppen vil<br />

typisk blive syg ved en<br />

skadelig påvirkning, men<br />

Figur 1: Temperatur og relativ fugtighed i Brede Hovedbygning,<br />

gennem januar måned. De sorte kurver<br />

viser indeklimaet, de grå udeklimaet. RF holdes indenfor<br />

40-60% stort set hele måneden igennem, ved<br />

opvarmning af rummene til 10-12°C.<br />

HVAC 4 • 2004


helbredes igen så snart<br />

indeklimaet forbedres. Museumsgenstande<br />

heler ikke,<br />

i stedet bliver genstanden<br />

mere og mere nedbrudt,<br />

hver gang en skadelig påvirkning<br />

finder sted. Derfor<br />

er det her relevant at måle<br />

og udtrykke skadelige påvirkninger<br />

som dosis, eksempelvis<br />

tidsmæssig eksponering<br />

til for høj eller lav<br />

relativ fugtighed, eller luftforureningsdosis.<br />

Således<br />

kan effekten af luftforurening<br />

eksempelvis udtrykkes<br />

som hastigheden af korrosionsdannelse<br />

på sølv eller<br />

kobber.<br />

Udviklingen af skadesdosimetrer,<br />

der kan bruges som<br />

tidligt advarende indikatorer<br />

på at indeklimaet ikke er<br />

optimalt, er derfor af stor<br />

interesse i museumsverdenen.<br />

EU projekterne MIMIC<br />

og MASTER omhandler<br />

begge udvikling af sådanne<br />

dosimetrer, til evaluering af<br />

et indeklimas ”aggressivitet”.<br />

Samme udgangspunkt<br />

findes ligeledes i en ISO<br />

standard der pt. er under<br />

udarbejdelse (ISO 11844:<br />

Corrosion of metals and<br />

alloys - Classification of low<br />

corrosivity of indoor atmospheres).<br />

Standarden skal<br />

beskrive metoder til bestemmelse<br />

af indeklimaets<br />

evne til at korrodere metaller.<br />

Selvom denne standard<br />

først og fremmest vil henvende<br />

sig til elektronikindustrien,<br />

vil metodikken være<br />

brugbar også i museumsmiljøet.<br />

■<br />

Referencer:<br />

De omtalte EU projekter er beskrevet<br />

nærmere på deres websider:<br />

IMPACT: www.ucl.ac.uk/sustainableheritage/research/impact/<br />

MIMIC: www.iaq.dk/mimic<br />

MASTER: www.nilu.no/master<br />

Yderligere litteratur:<br />

Blades, Oreszczyn, Bordass &<br />

Cassar, 2000: Guidelines on Pollution<br />

Control in Museum Buildings.<br />

Museums Association, London, ISBN<br />

0-902102-81-8.<br />

Larsen, 2002: ”Rumklimaets indflydelse<br />

på kirkernes skatte”. DANVAK<br />

Magasinet nr. 6-7, s. 28-31.<br />

Ryhl-Svendsen & Padfield, 2003:<br />

”Præventiv konservering, at forebygge<br />

er bedre end at helbrede”. Nationalmuseets<br />

Arbejdsmark 2003. s.<br />

101-117.<br />

HVAC 4 • 2004 31


Center for Arktisk Teknologi<br />

drives i samarbejde mellem<br />

Sanaartornermik Ilinniarfik<br />

(Bygge- og Anlægsskolen) i<br />

Sisimiut og Danmarks Tekniske<br />

Universitet i Lyngby.<br />

Centeret, i daglig tale kaldet<br />

Artek, varetager uddannelse<br />

og videnopbygning om<br />

arktiske forhold. Sisimiut er<br />

Grønlands næststørste by<br />

og er beliggende på Grønlands<br />

vestkyst 100 km nord<br />

for Polarcirklen.<br />

Artek fik i slutningen af<br />

2001 en donation fra Villum<br />

Kann Rasmussen Fonden til<br />

opførelse af et lavenergihus<br />

i Sisimiut. Sisimiut kommune<br />

har velvilligt stillet en<br />

byggemodnet grund til<br />

rådighed for huset i området<br />

ved Bolethep Aqquserna.<br />

Dermed har Artek fået<br />

mulighed for i praksis at<br />

afprøve en række bygningstekniske<br />

forhold vedrørende<br />

arktisk byggeri og energiforsyning.<br />

32<br />

Lavenergihus i Sisimiut, Grønland<br />

I løbet af 2004 opføres et lavenergihus i Sisimiut af Center for Arktisk Teknologi. Opførelse og drift af<br />

huset er et forskningsprojekt om afprøvning af lavenergiteknologi i grønlandsk byggeri.<br />

Huset bliver tillige bolig for gæster og lærere, der i perioder besøger Centeret.<br />

Carsten Rode er civilingeniør<br />

(1987) og ph.d. (1990) fra DTU.<br />

Lektor ved BYG·DTU siden 1996.<br />

Beskæftiger sig primært med<br />

fugt- og varmetekniske forhold i<br />

bygningskonstruktioner og indeklima<br />

Huset bliver på ca. 200 m 2 .<br />

Det er opdelt i en beboelsesdel<br />

og en forsøgs- og<br />

demonstrationsdel. Der er<br />

tale om et højisoleret hus<br />

med et særligt ventilationssystem<br />

med varmegenvinding.<br />

Varmt brugsvand<br />

produceres af et solvarmeanlæg.<br />

Der vil løbende<br />

blive foretaget en række<br />

målinger udenfor og inde i<br />

huset, således at man kan<br />

vurdere, om lavenergihuset<br />

fungerer efter hensigten.<br />

Hvad er et lavenergihus?<br />

Benævnelsen lavenergihus<br />

stammer fra Danmark, hvor<br />

man har vedtaget, at lavenergihuse<br />

højest må anvende<br />

halvdelen af den energi, der<br />

skal anvendes i et hus, der er<br />

opført i overensstemmelse<br />

med det danske bygningsreglement.<br />

Vi har overført<br />

lavenergihus-begrebet til<br />

Grønland og har således til<br />

målsætning, at det hus, der<br />

opføres i Sisimiut, højest skal<br />

bruge halvdelen af den energi,<br />

som et hus opført i over-<br />

Af Carsten Rode, BYG·DTU<br />

ensstemmelse med det grønlandske<br />

bygningsreglement<br />

skal bruge.<br />

Lavenergihusets udtryk og<br />

opbygning<br />

Byggeriet orienterer sig<br />

mod lyset. Huset integrerer<br />

i sin geometri en udnyttelse<br />

af dagslys gennem vinduer<br />

og klimatiserede mellemzoner,<br />

og udnytter solens<br />

energi gennem solfangere.<br />

Det primære fokus ligger i<br />

udnyttelsen af aktiv og<br />

passiv solenergi.<br />

Lavenergihusets særkende<br />

er at det er et kompakt hus<br />

der tilpasser sig til terrænet<br />

og sikrer god kontakt med<br />

og udsyn til landskabet. Der<br />

arbejdes med mulighed for<br />

at udnytte terrænspring i<br />

selve boligernes rumdisponering<br />

og de enkelte rums<br />

udformning.<br />

Derudover repræsenterer<br />

huset en samling af de<br />

seneste års erfaringer med<br />

ressourceoptimering af<br />

boligbyggeri, herunder<br />

Takket være en donation fra Villum Kann Rasmussen<br />

Fonden er BYG·DTU og Rambøll Grønland ved at opføre et<br />

forsøgshus i Sisimiut, til at afprøve arktiske lavenergiløsninger.<br />

minimering af overflader,<br />

udnyttelse af varmegenvinding<br />

på ventilation, der<br />

sikrer det bedst mulige<br />

indeklima, vedligeholdelseslette<br />

materialer, udnyttelse<br />

af lokal arbejdskraft i fremstilling<br />

og opførelse mv.<br />

Gennem integrering af<br />

bygningens konstruktioner<br />

og installationer udnyttes<br />

naturgivne ressourcer som<br />

solenergi, og gennem en<br />

optimering af bygningens<br />

geometri skabes et forsøgsbyggeri,<br />

der kan danne<br />

grundlag for en række tekniske<br />

målinger. Målingerne<br />

skal eftervise bygningens<br />

funktion og muligheder<br />

under de særlige og hårde<br />

vejrforhold.<br />

Projektet gennemføres som<br />

et samarbejde mellem Center<br />

for Arktisk Teknologi,<br />

Danmarks Tekniske Universitet<br />

og Bygge- og Anlægsskolen<br />

i Sisimiut. Til projektet<br />

er knyttet Erik Møllers<br />

Tegnestue som arkitektrådgiver<br />

samt Rambøll Grønland<br />

som ingeniørrådgiver.<br />

Fokuspunkter:<br />

De primære fokuspunkter i<br />

dette projekt er:<br />

Energioptimering med<br />

målepunkter<br />

Bygningsfundering på<br />

fjeld<br />

Demonstrationseffekt bl.a.<br />

ved formidling af erfaringsopsamling.<br />

Energioptimering sker<br />

gennem udnyttelse af<br />

naturgivne ressourcer<br />

gennem solfangere,varmegenvinding<br />

af ventilation,bygningsgeometri,terræntilpasning<br />

mv.<br />

▼<br />

HVAC 4 • 2004


Demonstrationseffekten<br />

forventes at ske gennem<br />

formidling af de måleresultater<br />

og den erfaringsopsamling,<br />

der opnås i projektet,<br />

både ved opførelsen,<br />

men primært i driftssituationen.<br />

Der overvejes at indarbejde<br />

et digitalt display i huset,<br />

der gør det muligt at aflæse<br />

aktuelle klimaparametre<br />

uden for huset sammenstillet<br />

med de forbrugs- og<br />

komfortparametre, der illustrerer<br />

beboernes liv i bygningen.<br />

Hvem bygger huset?<br />

Det forslag til lavenergihus,<br />

som DTU præsenterede for<br />

Villum Kann Rasmussen<br />

Fonden i 2001, er udarbejdet<br />

af danske arkitekter<br />

(Erik Møllers Tegnestue<br />

AS), og med input fra en<br />

række forskere fra ARTEK/<br />

DTU og Rambøll Grønland.<br />

Detailprojektering af huset<br />

forestås af grønlandske<br />

rådgivere (Tegnestuen<br />

Nuuk; Saarfa; Rambøll<br />

Grønland; INUPLAN).<br />

Erik Møllers Tegnestue AS<br />

og forskerholdet fra ARTEK/<br />

DTU er naturligvis fortsat<br />

med i samarbejdet med det<br />

grønlandske team. Opførel-<br />

34<br />

sen af huset vil blive varetaget<br />

af grønlandske firmaer.<br />

Det er fondens ønske, at<br />

også elever og studerende<br />

fra Sanaartornermik Ilinniarfik<br />

(Bygge- og Anlægsskolen)<br />

deltager i alle faser af<br />

byggeprojektet.<br />

De forskningsmæssige<br />

emner omfatter følgende:<br />

Arkitektur: Husets udformning<br />

søger at tilpasse sig<br />

det omgivende terræn og<br />

klemme sig i landskabet for<br />

at beskytte sig mod det<br />

barske klima. Husets solfangerfelt<br />

placeres på mellembygningens<br />

sydøstfacade<br />

med den mest optimale<br />

vinkel mod solen, og giver<br />

huset karakter.<br />

Der arbejdes med en udvendig<br />

overbeklædning, som<br />

bliver en klink-træbeklædning<br />

af Redwood.<br />

Fundering: Huset funderes<br />

på fjeld og der er således<br />

ikke behov for funderingsmæssige<br />

tiltag.<br />

Klimaskærmen: Målsætningen<br />

for lavenergihuset er at<br />

halvere det årlige opvarmningsbehov<br />

i forhold til<br />

hvad opvarmningsbehovet<br />

vil blive, hvis U-værdi kravene<br />

fra det nye grønlandske<br />

Bygningsreglement<br />

blev fulgt. De indledende<br />

analyser har vist, at for at<br />

opfylde denne målsætning<br />

er det vigtigt, at der udover<br />

velisolerede klimaskærmskonstruktioner<br />

også anvendes<br />

gode vindues- og ventilationsløsninger(varmegenvinding<br />

med høj effektivitet).<br />

Lavenergihuset forsynes<br />

desuden med et solvarmeanlæg<br />

til opvarmning af<br />

brugsvand.<br />

Solfanger: Lavenergihuset<br />

forsynes med et solvarmeanlæg<br />

til opvarmning af<br />

brugsvand inklusive en<br />

separat radiator til rumopvarmning<br />

suppleret med et<br />

oliefyr til energibackup.<br />

Solvarmeanlægget dimensioneres<br />

således, at det kan<br />

dække varmtvandsforbruget<br />

og en del af rumopvarmningsbehovet<br />

i sommerperioden.<br />

Dermed kan<br />

oliefyret slukkes i perioder,<br />

hvilket medfører at solvarmeanlægget<br />

både dækker<br />

varmebehovet og sparer<br />

oliefyrets tomgangstab.<br />

Solvarmeanlægget baseres<br />

på tagintegrerede Velux<br />

solfangere som placeres på<br />

lavenergihusets midtersektion.<br />

Fugttekniske forhold: Der er<br />

planlagt målinger af klima-<br />

Plantegning af huset,<br />

der bliver på 200 m 2<br />

beboelse.<br />

skærmens og indeklimaets<br />

fugttekniske forhold, idet<br />

der vil blive installeret fugtfølere.<br />

Klimamålinger: I tilknytning<br />

til huset oprettes en målestation<br />

til registrering af<br />

vejrforholdene.<br />

Målinger i huset: Huset<br />

forsynes med måleudstyr<br />

således at de vigtigste tilstande<br />

og energistrømme<br />

kan bestemmes. Det drejer<br />

sig om husets indendørs<br />

temperatur, varmebehov og<br />

varmtvandsforbrug samt<br />

olieforbruget og solvarmeanlæggets<br />

ydelse. Ved hjælp<br />

af målingerne vil det blive<br />

klarlagt, hvorledes vejret<br />

påvirker husets varmebehov<br />

og om huset lever op til<br />

forventningerne til et lavt<br />

energiforbrug.<br />

Tidsplan: Kontrakt med<br />

entreprenør er indgået<br />

ultimo 2003. Terrænarbejder<br />

starter medio marts<br />

2004, huset lukkes hen over<br />

sommeren 2004, hvorefter<br />

en række indvendige arbejder<br />

vil pågå. Aflevering<br />

forventes 1. november<br />

2004.<br />

Artiklen er redigeret af Carsten Rode<br />

med bidrag fra Louise Shah, Simon<br />

Furbo og Arne Villumsen, BYG·DTU,<br />

samt Jørn Hansen, Rambøll Grønland<br />

A/S.<br />

HVAC 4 • 2004


Termografienhed med alle<br />

funktioner i hånden<br />

Raytek, der i Danmark<br />

forhandles af Metric A/S,<br />

tlf. 43 71 64 44, lancerer<br />

ThermoWiew Ti30. Det er<br />

en ny håndholdt terminal til<br />

udførelse af kosteffektive<br />

termografiske undersøgelser<br />

med høj præcision. Ti30<br />

adskiller sig fra andre produkter<br />

på markedet ved en<br />

kombination af meget lav<br />

pris, høj funktionalitet, nem<br />

betjening og ikke mindst<br />

den meget lille fysiske<br />

størrelse. Ti30 kan anvendes<br />

efter en minimal træning<br />

uanset brugerens<br />

erfaring og viden.<br />

Ti30 har alle specifikationer<br />

og den fulde funktionalitet<br />

til professionelle inspektioner.<br />

Det er den første af sin<br />

slags i denne priskategori,<br />

der samtidigt kan optage<br />

termografiske billeder og<br />

måle en præcis temperatur<br />

ved at udnytte det samme<br />

simple peg-skye-og-læs<br />

princip som et almindeligt<br />

infrarødt termometer. Med<br />

robust udførelse og lav<br />

vægt (ca.1.kg.) udfører Ti30<br />

hurtige og ubesværede<br />

scanninger<br />

med høj<br />

præcision i<br />

temperaturområdet<br />

0ºC-250ºC. Enheden<br />

har endvidere indbygget<br />

lasersigte, kompensation<br />

for reflekteret temperatur<br />

(RTC), samt justerbar<br />

emission til præcise<br />

målinger i et stort udbud af<br />

materialer.<br />

Instrumentet viser det<br />

termografiske billede med<br />

høj billedkvalitet, real-tidstemperatur<br />

og anden brugbar<br />

information som f.eks.<br />

tid, dato og lokation på en<br />

stor LCD-skærm. Enheden<br />

giver mulighed for tre paletter<br />

at vise termografiske<br />

billeder; regnbue, jernbue<br />

og gråtone.<br />

I hukommelsen kan der<br />

lagres op til 100 billeder og<br />

temperaturmålinger, der<br />

herefter i felten kan downloades<br />

til en bærbar PC via<br />

USB eller hjemme på kontoret<br />

ved at anvende den<br />

medfølgende dok-station,<br />

der leveres med enheden.<br />

Billeder down-loades til<br />

dok-stationen med tryk på<br />

en knap og enhedens batterier<br />

genoplades via den<br />

medfølgende power-adapter.<br />

HVAC 4 • 2004 35


Flemming Schrøder, VVS-ingeniør<br />

og ELO-konsulent, Energikonsulent<br />

for boligselskaber, sygehuse m.fl.,<br />

Københavns Teknikum bygningslinien<br />

1977. Ansat i Birch & Krogboe<br />

Odense siden 2000.<br />

I store kontorejendomme og<br />

offentlige bygninger, hvor<br />

forbrug af varmt brugsvand<br />

er beskedent, kan energiforbruget<br />

til at holde cirkulationssystemet<br />

varmt, være 10<br />

gange større end energiforbruget<br />

til opvarmning af det<br />

kolde vand. Der findes endog<br />

ejendomme hvor dette<br />

forhold er endnu større. I<br />

beboelsesejendomme er<br />

dette cirkulationstab typisk<br />

1-2 gange større end forbruget<br />

til opvarmning af det<br />

kolde vand. Energitabet i<br />

cirkulationssystemet udgør<br />

typisk 15-20% af en ejendoms<br />

samlede varmeforbrug.<br />

Der er generel ikke stor<br />

bevidsthed om cirkulationstabets<br />

størrelse. I mange<br />

ejendomme ved man ikke<br />

36<br />

Cirkulationstab<br />

i varmt brugsvandsanlæg<br />

er langt større end antaget<br />

Energitabet fra cirkulationssystemer på varmt brugsvandsanlæg er langt større end antaget, og kan udgøre<br />

en væsentlig del af en ejendoms varmeudgift. Det årlige varmetab fra beholder, ventiler og især<br />

cirkulationsledninger er ofte flere gange større, end det energiforbrug der går til selve<br />

opvarmningen af det kolde vand. Der er her tale om et pænt stort ”standby-tab”.<br />

hvor meget varme, der går<br />

til varmt brugsvand. Ved<br />

dimensionering af varmtvandsbeholdere<br />

(VVB) eller<br />

vandvarmevekslere (VV), er<br />

varmtvandssystemet blevet<br />

betragtet som en samlet<br />

størrelse, til trods for at de<br />

har to funktioner. De skal<br />

både opvarme det kolde<br />

vand, og vedligeholde temperaturen<br />

på det cirkulerede<br />

vand.<br />

Der ses en del anlæg, hvor<br />

der er tænkt lidt over forholdet<br />

mellem opvarmning af<br />

varmt vand og cirkulationsledningen.<br />

Hvor der kun er<br />

en beholder, er cirkulationsledningen<br />

ført ind et stykke<br />

oppe på siden af beholderen.<br />

Er der flere beholdere er<br />

cirkulationen ofte ført til<br />

den varmeste beholder.<br />

Hvor der er veksler, kan<br />

denne være udført som en<br />

”5-benet” veksler, hvor<br />

cirkulationsledningen er ført<br />

ind i den sidste og varmeste<br />

del af veksleren.<br />

Af ingeniør Flemming Schrøder<br />

Fig1. Sygehus med 4 varmtvandssystemer – varmtvandsforbrug i år 2003<br />

Det kan bemærkes, at der i<br />

det ny EU-direktiv lægges<br />

op til at der, ved beregning<br />

af en bygnings energimæssige<br />

ydeevne, skal regnes<br />

på energiforbruget til det<br />

valgte princip for varmeanlæg/varmtvandsanlæg.<br />

Temperatur- og<br />

forbrugsregistrering<br />

For at få et klart billede af<br />

forholdet mellem energiforbrug<br />

til cirkulationssystemet<br />

(c) og energiforbruget<br />

til opvarmning af det kolde<br />

vand (ok) kan der tales om<br />

et c/ok-forhold.<br />

Som aktuelle eksempler på<br />

energiforbrug i cirkulationssystemer<br />

er der valgt fire<br />

forskellige ejendomme, hvor<br />

et udsnit af varmemestres<br />

aflæsninger er gengivet.<br />

”Opskrift” på beregning af<br />

varmeforbrug til<br />

varmtbrugsvandsanlæg<br />

I de fleste ejendomme findes<br />

der en bi-vandmåler på kold-<br />

*) Total varme fratrukket energi til opvarmning **) Energi beregnet. Varmt vand opvarmet 45°C.<br />

vandstilgangen til VVB.<br />

Denne er ofte blevet monteret<br />

i forbindelse med korrosionsbeskyttelse.<br />

I nogle få<br />

ejendomme er der også opsat<br />

bi-varmemåler separat til<br />

VVB. Denne bi-varmemåler<br />

er de fleste steder opsat hvor<br />

der afregnes efter forbrug af<br />

varmt vand i forbindelse med<br />

varmeregnskabet. Disse<br />

målere kan anvendes til<br />

vurdering af energiforbruget<br />

mellem cirkulationstab (c) og<br />

energiforbrug til opvarmning<br />

af koldt vand (ok).<br />

Hvis man ikke kender sit<br />

varmeforbrug til varmt<br />

vand, og ikke kende forholdet<br />

mellem forbrug til cirkulationstab<br />

og til opvarmning<br />

af koldt vand, kan følgende<br />

fremgangsmåde anvendes<br />

til vurderingen. Der skal<br />

som minimum være en bivandmåler<br />

på koldtvandstilgangen<br />

til VVB/VV:<br />

Beregningseksempler<br />

1a-c, Energimåler i varme-<br />

Måleraflæsning Måleraflæsning Beregning<br />

System Varmtvands- Energiforbrug Forbrug Forbrug Bemærkning<br />

Forbrug c + ok samlet Til c * til ok** c/ok<br />

M3 MWh MWh MWh Forhold<br />

1 14 10,3 9,6 0,7 13,0 Cirk. m. jordledn.<br />

2 30 4,1 2,6 1,5 1,6 Cirk. Kun i bygning<br />

3 932 122,9 74,1 48,8 1,5 Cirk. Kun i bygning<br />

4 551 28,9 0,1 28,8 0,0 Ingen cirkulation<br />

HVAC 4 • 2004


Fig 2. Administrationsbygning på 15.000m 2 , med 2 VVB,<br />

cirkulation konstant. Forbrug i 2000/2001<br />

Varmeforsyning er fjernvarme afregnet i m 3<br />

Måleraflæsning Måleraflæsning<br />

Varmeforbrug Varmtvands-<br />

Måned Til VVB (c+ok) Forbrug<br />

M3 M3<br />

Okt 398 17<br />

Nov 372 29<br />

Dec 324 29<br />

Jan 196 29<br />

Feb 401 29<br />

Mar 340 34<br />

Apr 324 26<br />

Maj 354 28<br />

Sum 2709 221<br />

Afkøling har været ca. 40°C. på fjernvarmen. Varmt vand er opvarmet<br />

fra 10 til 50°C. Varmtvandsforbrug ~ fjernvarmeforbrug Forbrug<br />

til cirkulation : 2.709 - 221 = 2.488m 3 c/ok = 11<br />

forsyning afregnet i kWh.<br />

2a-c, Varmemåler i varmeforsyning<br />

afregnet i m 3 .<br />

1a. Beregning af det årlige<br />

totale varmeforbrug til<br />

varmt brugsvand (c+ok):<br />

På den fælles hovedvarmemåler<br />

varme måler aflæses<br />

forbruget for 1 uge, eller<br />

hvis det er muligt for 1<br />

måned. Det skal da sikres,<br />

at der kun er varmeforbrug<br />

til varmt vand. Vælg derfor<br />

en periode hvor der ikke er<br />

behov for rumvarme. Afspær<br />

eventuelt ventiler til<br />

radiatoranlægget. Er der<br />

separat varmemåler på<br />

VVB/VV aflæses denne i<br />

stedet. Ugeforbrug ganges<br />

med 52, månedsforbruget<br />

med 12. Forbrug kan da<br />

sammenlignes med det<br />

samlede årlige varmeforbrug<br />

1b. Beregning af forbrug<br />

alene til opvarmning af<br />

koldt vand (ok):<br />

Aflæs koldtvandsmåleren til<br />

VVB, i en given periode.<br />

Aflæses forbruget til eksempelvis<br />

30 M 3 , er energiforbruget<br />

30 x 50kWh = 1.500<br />

kWh. Det forudsættes at det<br />

kolde vand opvarmes ca.<br />

45°C.<br />

1c. Beregning af forbrug til<br />

cirkulation (c):<br />

Er der i samme periode -<br />

som det aflæste koldtvands-<br />

forbrug - et varmeforbrug på<br />

eksempelvis 4500kWh (det<br />

sikres at varmemåleren kun<br />

tæller forbrug til varmt<br />

vand), kan tabet i cirkulationssystemet<br />

beregnes til:<br />

4.500-1.500 = 3.000kWh<br />

Forholdet mellem energiforbrug<br />

til cirkulationstab (c)<br />

og varmt vand (ok) er her =<br />

2 (c/ok - forhold = 3.000/<br />

1.500 = 2)<br />

2a. Beregning af det årlige<br />

energiforbrug til varmt<br />

brugsvand (c+ok):<br />

Der anvendes samme fremgangsmåde<br />

som under 1a.<br />

1b. Beregning af forbrug<br />

alene til opvarmning af<br />

koldt vand (ok):<br />

Aflæs koldtvandsmåleren til<br />

VVB, i en given periode.<br />

Aflæses forbruget til eksempelvis<br />

30 M 3 , er fjernvarmeforbruget<br />

30 x 1m 3 fjv. = 30<br />

m 3 fjv. Det forudsættes at<br />

det kolde vand opvarmes<br />

ca. 45°C, og at fjernvarmevandet<br />

afkøles ca. 45°C.<br />

Hvilket betyder at der her<br />

regnes med at der anvendes<br />

1m 3 fjv. vand til opvarmning<br />

af 1 m 3 koldt vand.<br />

1c. Beregning af forbrug til<br />

cirkulation (c):<br />

Er der i samme periode -<br />

som det aflæste vandforbrug<br />

- et fjernvarmeforbrug<br />

på eksempelvis 90m3 (det<br />

▼<br />

HVAC 4 • 2004 37


sikres at varmemåleren kun<br />

tæller forbrug til varmt<br />

vand), kan tabet i cirkulationslsystemet<br />

beregnes til:<br />

90-30 = 60m 3 .<br />

Forholdet mellem fjernvarmeforbrug<br />

til cirkulationstab<br />

(c) og varmt vand (ok)<br />

er her = 2. (c/ok forhold =<br />

60/30 = 2)<br />

Udnyttelsen af cirkulationstabet<br />

En del af varmetabet fra<br />

cirkulationsledningen vil<br />

bidrage til rumopvarmning<br />

om vinteren, men hovedparten<br />

af rørsystemet er placeret<br />

i kældre, skakte eller i<br />

kanaler hvor varmeafgivelse<br />

ikke kan nyttiggøres. I store<br />

kontor- og institutionsbyggerier<br />

vil varmeafgivelsen<br />

endog være uønsket, da det<br />

kan være med til at hæve<br />

rumtemperaturen, og dermed<br />

øge køleenergiforbru-<br />

38<br />

Fig 3. Boligejendom på 11.450m 2 med 148 lejemål. 1 varmtvandsveksler, cirkulation konstant.<br />

Fjernvarmeforsyning afregning efter m 3 .<br />

Temperatur aflæsning Flow<br />

Fjernv. Varmeveksler Fjernvarmeforbrug Brugsvand<br />

År Varme<br />

2002 Fremløb Retur BV BC Totalt VV Varmt Totalt<br />

°C °C °C °C m3 M3 M3 M 3<br />

jan 88 42 58 44 2.875 616 325<br />

feb 86 40 57 43 2.232 541 223<br />

mar 88 42 57 43 2.129 512 252<br />

apr 84 41 57 43 1.929 703 215<br />

maj 78 43 57 44 1.049 701 214<br />

jun 79 46 57 44 789 680 196<br />

Jul 79 46 58 44 767 653 185<br />

aug 75 49 57 45 931 871 176<br />

sep 78 47 57 44 1.011 711 205<br />

okt 84 45 57 43 1.982 635 227<br />

nov 87 44 57 43 2.444 568 246<br />

dec 88 43 57 43 3.097 566 205<br />

Sum 21.235 7.757 2.669 9.420<br />

7.757m 3 , med en gennemsnitsafkøling på 39°C, Qc+ok = 343.000 kWh<br />

Det forudsættes at brugsvandet opvarmes 45°C. Der aftappes 2.669 m 3 i perioden. Qok = 140.000kWh<br />

Cirkulationstabet er da Qc = 343.000 - 140.000kWh = 203.000kWh. c/ok = 1,5<br />

get. Mellem boligblokke kan<br />

der være nedgravet cirkulationsledninger.<br />

Her vil der<br />

været et tab året rundt.<br />

Ønskes energiforbruget til<br />

varmtvandssystemet reduceret,<br />

er det vigtigt at gøre<br />

sig klart, hvad forbruget går<br />

til. Går det største forbrug<br />

til cirkulationstab, bør der<br />

sættes ind her.<br />

Ringe af afkøling af<br />

fjernvarmevandet/kedelvand<br />

Ved gennemgang af mange<br />

ejendomme og deres varmtvandssystem<br />

hen over sommeren<br />

2002 og 2003, blev<br />

der generelt registreret en<br />

dårlig afkøling af fjernvarme/kedelvand<br />

i varmeforsyningen.<br />

Denne dårlige afkøling<br />

kamufleres til en vis<br />

grad om vinteren, hvor<br />

radiatoranlægget med sit<br />

større varmeforbrug og<br />

Fig 4. 4 beboelsesejendomme, fjernvarmeforsynet med energiafregning.<br />

Forbrug i august 2002, graddage =0<br />

bede afkøling, og dermed<br />

med en større mængde<br />

afkølet vand i returløbet, går<br />

ind og blandes op med<br />

varmere returvand fra VVB i<br />

det fælles returløb tilbage til<br />

fjernvarme eller kedlen.<br />

Der er god afkøling når der<br />

opvarmes koldt vand især<br />

når der aftappes varmt vand<br />

af. Her kan fjernvarmevandet<br />

køles godt ned på grund<br />

af tilgang af koldt brugsvand<br />

på 10°C.<br />

Den dårlige afkøling viser<br />

sig at komme fra opvarmning<br />

af cirkulationssystemet<br />

og med god grund. Legionella-problematikken<br />

har<br />

gjort sit til at brugsvandstemperaturen<br />

holdes højt,<br />

de fleste ejendomme holdes<br />

den på 55°C. Cirkulationsledningen<br />

ligger typisk på<br />

45-50 grader når den retur-<br />

neres til VVB eller VV. Set<br />

hen over et år, tappes der<br />

varmt vand af i et mindre<br />

antal timer. Dette betyder at<br />

det alene er cirkulationsledningen<br />

der varmes op i de<br />

fleste timer af året. Returtemperaturen<br />

på varmesystemet<br />

fra VVB/VV kan<br />

derfor i mange timer ikke<br />

komme under temperaturen<br />

på cirkulationsledningen,<br />

og vil ofte ligge nogle grader<br />

over denne.<br />

På anlæg med store cirkulationssystemer,<br />

kan den høje<br />

returtemperatur på fjernvarmeforsynede<br />

systemer<br />

betyde straf for dårlig afkøling.<br />

Hvis der afregnes<br />

alene efter M3-forbrug betyde<br />

dette et urimeligt stort<br />

forbrug. På ejendomme med<br />

kedelanlæg er dette problem<br />

mindre, men kondenserende<br />

kedler vil også<br />

kræve en lav returtempera-<br />

Ejendom Areal Varmeforbrug Afkøling Varmt vand (ok) (c) Forhold<br />

m2 MWh m3 °C M3 MWh MWh C/ok<br />

1 5060 9,45 372 21,9 33 1,73 7,72 4,5<br />

2 815 2,28 80,6 24,3 11 0,58 1,70 3,0<br />

3 2242 3,16 160 17,0 18 0,94 2,22 2,4<br />

4 1364 2,36 107,9 18,8 19 0,99 1,37 1,4<br />

4 blokke<br />

1 blok<br />

1 blok<br />

1 blok<br />

HVAC 4 • 2004


tur om sommeren for at få<br />

en god virkningsgrad.<br />

Fremtid<br />

Varmeforbrug til varmt<br />

vand udgør en væsentlig del<br />

af det Graddage Uafhængige<br />

Forbrug, også kaldt GUF.<br />

I mange ældre beboelsesejendomme<br />

ligger dette<br />

GUF mellem 25-30% af det<br />

totale årlige varmeforbrug. I<br />

nogle ejendomme kan dette<br />

GUF være større, især hvor<br />

der er tale om interne jordledninger<br />

mellem boligblokke.<br />

Der er set eksempler på<br />

ejendomme med GUF på op<br />

mod 50%. Varmeforbrug til<br />

at dække cirkulationstabet i<br />

varmt brugsvandssystemer<br />

kan udgøre halvdelen af<br />

dette forbrug. Hvorledes vil<br />

det forhold blive når det<br />

GAF falder i de nyopførte<br />

ejendomme ?<br />

Det må forventes at det<br />

årlige varmeforbrug til rumopvarmning<br />

vil falde på<br />

grund af bedre isoleret<br />

klimaskærm og større evne<br />

til at udnytte tilskudsvar-<br />

men. Vandforbruget, og<br />

dermed også varmtvandsforbruget,<br />

ser også ud til at<br />

blive mindre. Der er generel<br />

større bevidsthed om at<br />

bruge mindre vand. Dette<br />

gør at cirkulationstabet vil<br />

gå ind med endnu større<br />

andel i fremtiden, såfremt<br />

der ikke sætte ind for begrænse<br />

tabet, eller ”fjerne”<br />

den høje returtemperatur fra<br />

disse systemer.<br />

Fjernvarmeselskaberne<br />

ønsker at få reduceret fjernvarmetemperaturen<br />

i nettet<br />

for at mindske tabet. Fremløbstemperaturen<br />

ønskes<br />

ned på 60°C om sommeren,<br />

men i denne periode er det<br />

primært varmt vand og<br />

cirkulationsvandet der opvarmes.<br />

Dette giver problemet<br />

med afkølingen af fjernvarmevandet.<br />

I BR 95 angives<br />

en afkøling på 20°C på<br />

fjernvarmen ved en fremløbstemperatur<br />

på 60°C i<br />

forbindelse med brugsvandsopvarmning.<br />

I en<br />

ejendom med et stort cirkulationstab<br />

og med en cirku-<br />

lationstemperatur på 45-<br />

50°C, vil returtemperaturen<br />

på fjernvarmen komme til at<br />

ligge højt, og vil ikke kunne<br />

afkøle fjernvarmevandet de<br />

20°C, samtidig vil det give<br />

et større flow i fjernvarmesystemet.<br />

Reduktion af cirkulationstab<br />

ved bibeholdelse af systemet<br />

Hvor de store cirkulationssystemer<br />

må bibeholdes,<br />

kan man ikke undgå at få<br />

høje returtemperaturer. Der<br />

bør da ses på muligheden<br />

for at reducerer varmetabet<br />

ved for eksempel at<br />

- Reducere cirkulationsledningens<br />

længde.<br />

- Reducere rørdimension.<br />

- Forbedre isolering på rør,<br />

ventiler VVB, vekslere,<br />

dæksler og bunde i VVB.<br />

Det kan overvejes at stoppe<br />

cirkulationspumpen via et<br />

ur i den periode det ikke<br />

tappes varmt vand, herved<br />

falder temperaturen på<br />

cirkulationsledningen, men<br />

her skal risiko for øget bakterievækst<br />

vurderes nøje. ▼<br />

HVAC 4 • 2004 39


Ved renoveringer af badeværelser<br />

og køkkener i ejendomme,<br />

er det oplagt at se<br />

nærmere på ovennævnte<br />

muligheder.<br />

Anlæg med VVB<br />

Der kan også vælges at få<br />

opvarmet cirkulationslednings<br />

for sig, via en lille<br />

veksler. Hermed ”isoleres”<br />

den mængde kedelvand/<br />

fjernvarmevand dem høj<br />

returtemperatur. Varmeforbruget<br />

vil i øvrigt være<br />

konstant fra denne veksler,<br />

og kan da anvendes i radiatoranlægget<br />

eller i det resterende<br />

varmeanlægget<br />

det meste af året. Alternativt<br />

kan returvarmen fra<br />

denne lille veksler anvendes<br />

til forvarmning af det<br />

kolde vand, men det vil<br />

kræve en nøje vurdering af<br />

varmtvandsforbrug og<br />

beholderstørrelse, da varmeforbruget<br />

kommer i<br />

spidser - og cirkulationstab<br />

er konstant.<br />

Anlæg med VV<br />

En anden enkelt metode<br />

for at forbedre afkølingen -<br />

hvor der alene er monteret<br />

en brugsvandsveksler til<br />

varmtvandsproduktion - er<br />

at sætte to temperaturre-<br />

Med følsomhed på under<br />

1 ppm er 9012XRS verdens<br />

mest følsomme H2sporgasdetektor,<br />

ifølge<br />

leverandøren Leif Koch<br />

A/S, tlf.70 23 98 98,<br />

www.leifkoch-as.dk.<br />

Dette bevirker at også<br />

helt små lækager bliver<br />

lokaliserbare, selv ved<br />

svært gennemtrængelige<br />

jordlag og overflade belægninger<br />

såsom tætte<br />

lerlag og asfalt.<br />

Med hjælp af mikroprocessor<br />

kontrolleres såvel<br />

instrumentets funktioner<br />

samt både kabel og sensorer<br />

løbende. Hvis der<br />

skulle opstå fejl alarmeres<br />

både visuelt og akustisk<br />

40<br />

guleringer på anlægget.<br />

Den første regulering skal<br />

styre varmeforbruget ved<br />

cirkulationstab, og den<br />

anden regulering når der<br />

tappes varmt vand. Returløb<br />

fra reguleringen der<br />

styrer cirkulationstemperaturen,<br />

føres til fremløb i<br />

det øvrige varmeanlæg, da<br />

temperaturen vil være høj.<br />

Retur fra regulering af<br />

varmt vand, føres til det<br />

fælles returløb, da temperaturen<br />

vil være lav. Der<br />

også monteres en separat<br />

veksler til cirkulationsopvarmningen.<br />

Skal vi nedlægge<br />

cirkulationssystemerne?<br />

Ved nyanlæg, eller renovering<br />

af bestående anlæg,<br />

bør man nøje overveje<br />

udformning af varmtvandssystemer<br />

da det kan<br />

have stor indflydelse på<br />

investeringens størrelse,<br />

men også på den årlig<br />

energiudgift. Afregningsregler<br />

for varmeforsyningsselskabet<br />

skal kendes.<br />

Afregnes der alene efter<br />

m 3 ? Er der straf for dårlig<br />

afkøling? Er der gevinst<br />

ved god afkøling? I fjernvarmeforsynede<br />

områder<br />

kan stille krav om dispen-<br />

sation, hvis der for eksempel<br />

er ønsker om at anvende<br />

el til opvarmning.<br />

Er varmtvandsforbruget<br />

forholdsvis stort og ledningssystemet<br />

begrænset,<br />

vil et rørsystem med cirkulationsledning<br />

normalt være<br />

at foretrække. – Men, hvis<br />

varmtvandsforbruget er<br />

beskedent og der er stor<br />

afstand mellem tappestederne,<br />

kan decentral opvarmning<br />

uden cirkulationsledning<br />

være en bedre økonomisk<br />

løsning.<br />

Decentralt elvandvarmere,<br />

om nødvendig el-varmekabler<br />

på varmtvandsledningen,<br />

kan i visse tilfælde<br />

være et økonomisk godt<br />

alternativ til fjernvarme.<br />

Men energiprisen på El er<br />

ca. tre gange så stor som<br />

på fjernvarme eller gasvarme.<br />

Miljømæssigt ligger<br />

forholdet lidt anderledes,<br />

afhængig af det brændsel<br />

der sammenlignes med.<br />

Derfor bør de miljømæssige<br />

forhold også tages i betragtning.<br />

Eksempel på ændring af varmt<br />

brugsvandsanlæg<br />

Ejendommen i fig. 2 har<br />

Sporgasdetektor til lækagesporing<br />

således at forgæves søgning<br />

undgås.<br />

Instrumentet har automatisk<br />

nulpunkt justering,<br />

efterfølgende fået nedlagt<br />

de to centrale fjernvarmeopvarmede<br />

beholdere og<br />

det generelle cirkulationssystem.<br />

Hertil kommer at<br />

en del tappesteder for<br />

varmt vand har kunne<br />

nedlægges. Til erstatning<br />

er opsat, dels en række<br />

decentrale elopvarmede<br />

varmtvandsbeholdere der<br />

dækker toiletkerner, og dels<br />

små elvandvarmere umiddelbart<br />

under vaske. Kun<br />

få steder har det været<br />

nødvendigt at etablere<br />

varmekabler på varmtvandsledninger.<br />

I samme ejendom er der en<br />

kantine og køkken med et<br />

forholdsvist stor varmtvandsforbrug.<br />

Her blev der<br />

valgt at fjernvarmeopvarmet<br />

det varme vand via veksler<br />

og etablere cirkulationsledning.<br />

Et ur stopper såvel<br />

cirkulation som varmeforsyningen<br />

til veksler uden for<br />

brugstiden. Varmeudgift til<br />

fjernvarme- og elforbrug er<br />

nu langt under den tidligere<br />

fjernvarmeudgift til varmt<br />

vand.<br />

■<br />

ergodynamisk udformning,<br />

maksimum funktion<br />

til præcisionsmåling<br />

ved store koncentrationer<br />

af gas, 100 skalatrin<br />

og lav vægt.<br />

Tekniske data:<br />

Følsomhed: 0,7 ppm H2<br />

luft, reaktionstid: mindre<br />

end 1 sekund, opstarts<br />

tid: 6 sekunder.<br />

Strømforsyning: Genopladelig<br />

batteri, kapacitet 13<br />

timer med 20’C – 6 timer<br />

ved –20’C. Opladning:<br />

240 Volt ladedel med<br />

omformer samt 12 Volt<br />

stik for ladning ved cigarettænder<br />

i bil.<br />

HVAC 4 • 2004


HVAC 4 • 2004 41


42<br />

Volumen-<br />

styring<br />

i<br />

vandbårne<br />

varme-/<br />

køle-systemer<br />

Indreguleringsfrie<br />

systemer<br />

tlf. +47 51 45 02 00<br />

www.cova.no<br />

På det spørgsmål kan der<br />

kun være ét svar, JA. Man<br />

høre ofte sætningen ”Det<br />

atmosfæriske indeklima<br />

omfatter dét samlede hele af<br />

de fysiske størrelser i omgivelserne,<br />

som har indflydelse<br />

på menneskets opfattelse<br />

af indeluftens kvalitet”.<br />

Det første man skal fastlægge<br />

er, hvilke faktorer der er<br />

de afgørende for kvaliteten<br />

af indeklimaet. Er det på<br />

kontorer, konference- og<br />

undervisningslokaler er det<br />

menneskets velbefindende,<br />

der betinger kravene. Det<br />

der her ønskes er, at de<br />

hygiejniske forhold og personernes<br />

koncentration- og<br />

arbejdsevne gøres optimal.<br />

De faktorer der her spiller<br />

ind, kan f.eks. være temperaturudsving,<br />

træk, utilstrækkelig<br />

belysning, støv,<br />

snavs, statisk elektricitet,<br />

ringe ventilation eller dårlige<br />

pladsforhold.<br />

Alle disse forhold medfører<br />

forringede arbejdsforhold og<br />

faldende koncentration- og<br />

arbejdseffektivitet. Dagens<br />

arbejdsplads er i langt høje-<br />

utilfredse i %<br />

CO 2 er en del af<br />

indeklimaet!<br />

Er det nødvendigt at interessere sig for CO 2 i indeklimaet?<br />

Af Produktchef Stig Engel Hansen ved Elmanet A/S<br />

re grad end tidligere præget<br />

af den ny teknologis mange<br />

maskiner: Computere, servere,<br />

printere m.m. Alt<br />

dette udstyr øger varmen,<br />

støjer og sender enorme<br />

mængder tør luft ud i rummet<br />

og herved forringes<br />

indeklimaet betragtelig.<br />

Herudover findes der en<br />

række andre årsager til<br />

dårligt indeklima. Det kan<br />

f.eks. være temperaturudsving,<br />

træk, utilstrækkelig<br />

belysning, støv, snavs,<br />

statisk elektricitet, ringe<br />

ventilation eller dårlige<br />

pladsforhold. Alle disse<br />

forhold medfører forringede<br />

arbejdsforhold og faldende<br />

arbejdseffektivitet - og i<br />

værste fald øget sygefravær<br />

for den enkelte medarbejder.<br />

Er der mistanke om dårligt<br />

indeklima, er det vigtigt at<br />

tage hånd om problemet<br />

med det samme - både for<br />

virksomhedens og de ansattes<br />

skyld.<br />

Hvordan måles indeklimaet?<br />

Det bedste stof, der i dag<br />

40<br />

35<br />

30<br />

25<br />

20<br />

15<br />

10<br />

5<br />

0<br />

%CO2<br />

0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25<br />

kendes til indikation af<br />

koncentrationen af bioeffluenter,<br />

er CO 2, der afgives i<br />

store mængder fra mennesker<br />

og er relativ nemt at<br />

måle. CO 2 er lugtløs, men<br />

en god kvantitativ indikator<br />

for menneskelig tilstedeværelse<br />

i et rum. En af<br />

de mest luftforurenende<br />

kilder er faktisk os selv og<br />

den luft vi udånder i form<br />

af CO 2. (Udåndingsluften<br />

indeholder omkring 4 vol.%<br />

CO 2). Ved vurdering af et<br />

ventilationssystems effektivitet,<br />

anvendes ofte luftens<br />

indhold af kuldioxid (CO 2)<br />

som et retningsgivende<br />

parameter.<br />

Generelt har mennesker<br />

reelt kun to krav til indeluften,<br />

nemlig at den skal<br />

opleves frisk og behagelig,<br />

og ikke virker indelukket og<br />

kvalm, samt at indånding af<br />

luften ikke frembringer<br />

nogen sundhedsrisiko.<br />

Mennesker har dog en tendens<br />

til at ”vende” sig til en<br />

vis koncentration af bioeffluenter<br />

efter at være trådt<br />

ind i et rum. På Fig.1 er<br />

Fig. 1.<br />

Procent utilfredse som<br />

funktion af CO 2indholdet<br />

i rum, hvor<br />

bioeffluenter fra<br />

stillesiddende personer<br />

er den dominerende<br />

forurening.<br />

HVAC 4 • 2004


illustreret en kurve for det<br />

umiddelbare lugtindtryk,<br />

når mennesker kommer ind<br />

i et rum med en vis koncentration<br />

af bioeffluenter. Det<br />

ses, at ved en koncentration<br />

på 0,1% (1.000 ppm) vil ca.<br />

20% finde indeklimaet utilfredsstillende.<br />

Her er det<br />

man skal huske, at nogle af<br />

disse 20% utilfredse vil<br />

vende sig til CO 2 koncentrationen,<br />

således at der efter<br />

et stykke tid måske kun er<br />

15% der finder indeklimaet<br />

utilfredsstillende. Det skal<br />

dog pointeres, at det altid er<br />

førstehåndsindtrykket der<br />

bør anvendes ved dimensionering.<br />

Når problemet er<br />

utilstrækkelig ventilation<br />

Når man skal vurdere et<br />

ventilationssystems effektivitet,<br />

anvendes luftens<br />

indhold af kuldioxid (CO 2)<br />

som parameter, og det<br />

tilstræbes at værdien ikke<br />

bør være større end 1000<br />

ppm CO 2 (Fig.2).<br />

Hvis det overstiger 1500-<br />

2000 ppm CO 2 i længere<br />

perioder, anses ventilationen<br />

for at være utilstrækkelig,<br />

og luftskiftet må øges<br />

eller antallet af personer<br />

formindskes. En overskridelse<br />

af grænsen på 2000<br />

ppm CO 2 vil normalt kun<br />

ske i meget tætte bygninger<br />

med mange personer, f.eks.<br />

børneinstitutioner og skoler.<br />

I børneinstitutioner bør der<br />

være en ventilation, der<br />

giver et luftskifte på mindst<br />

2 gange i timen (i henhold<br />

til Bygningsreglement og<br />

Arbejdstilsynet).<br />

Er der mistanke om at en<br />

arbejdsplads er ramt af<br />

dårligt indeklima, er det<br />

vigtigt at tage hånd om<br />

problemet med det samme -<br />

både for virksomhedens og<br />

den ansattes skyld.<br />

Instrumenter<br />

Eksempelvis kan elektroniske<br />

instrumenter anvendes<br />

(Fig 3.) til fastlæggelse af<br />

CO 2-værdien.<br />

Fig. 2<br />

Vejledende luftkvalitetsniveauer<br />

CO 2<br />

Det har i mange år været<br />

forbundet med en betragtelig<br />

økonomisk investering,<br />

at skulle måle CO 2. Kvaliteten<br />

af instrumenterne og<br />

selve målingen, har i nogle<br />

tilfælde også været særdeles<br />

tvivlsomme. Med de instrumenter<br />

man ser på markedet<br />

i dag, findes der nogle<br />

særdeles gode produkter der<br />

anvender NDIR måleprincipet.<br />

Dette måleprincip har<br />

været kendt i mange år,<br />

men de senere år er der<br />

også sket en yderligere<br />

udvikling af denne målemetode.<br />

I dag findes der instrumenter<br />

hvor måleprincippet<br />

NDIR er opbygget omkring<br />

en guldbelagt optisk<br />

celle. Denne metode og<br />

konstruktion af måleceller<br />

gør, at vedligeholdelse af<br />

disse instrumenter er minimal.<br />

Målecellerne vil eksempelvis<br />

have en levetid<br />

på over 15 år. Vælges eksempelvis<br />

de nye modeller<br />

af CO 2-målere får man<br />

apparater, der gør brug af<br />

den seneste teknologi på<br />

markedet. Med disse CO 2målere<br />

kan kvaliteten af<br />

luften i vores omgivelser<br />

kontrolleres uden de store<br />

problemer.<br />

Da CO 2-koncentrationen i<br />

et opholdsrum er proportional<br />

med antallet af tilstedeværende<br />

personer og deres<br />

aktivitet, har man med<br />

disse små CO 2-målere, reelt<br />

fundet nøglen til, at kontrollere<br />

et behovsstyret<br />

ventilationsanlæg. Instrumenterne<br />

vil typisk vise<br />

den aktuelle værdi i displayet<br />

og nogle modeller vil<br />

også kunne også beregne<br />

gennemsnitsværdien over<br />

en tidsperiode.<br />

Eksempelvis kan et sådant<br />

instrument efterlades i et<br />

lokale for en given tidsperiode,<br />

og gennemsnitsværdien<br />

af CO 2 samt Max/Min<br />

værdierne vil efterfølgende<br />

kunne aflæses på instrumentets<br />

display. ■<br />

HVAC 4 • 2004 43


En ny type overfladebehandling<br />

kan betyde at<br />

forkromning er en saga<br />

blot til mange brugsvandprodukter.<br />

Dermed bliver<br />

forkromningens problem<br />

med at afgiver nikkel til<br />

drikkevandet minimeret.<br />

44<br />

Overfladebehandlingen er<br />

en nikkel-tin-legering,<br />

under navnet TEA, der<br />

påføres via en elektrolyseproces.<br />

På MCE-messen i Milano d.<br />

2.-6. marts viste Italienske<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

www.enotech.dk<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

Sensorer til bygningsautomatik og ventilation<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

Alternativ til<br />

forkromning af<br />

kugleventiler<br />

Den nye overflade-behandling med nikkel-tinlegeringen<br />

TEA minder om platin eller rustfrit stål.<br />

Pettinaroli en ny serie afspærringsventiler<br />

med overfladebehandlingen.Virksomheden<br />

er den første<br />

producent, som benytter<br />

denne type overfladebehandling<br />

i komponenter til<br />

drikkevand, fortalte selskabets<br />

danske direktør Kim<br />

Pedersen på messen i Milano.<br />

Blød messing<br />

Processen består af to trin,<br />

en vaskeproces og en elektrolyseproces.<br />

For at kunne bearbejde<br />

messing er det nødvendigt<br />

med et blyindhold i råmaterialet,<br />

hvilket typisk ligger<br />

på 0,5 - 3%. Herfra udledes<br />

desværre bly i drikkevandet.<br />

Gennem den patenterede<br />

Ruveco©-proces kan Pettinaroli<br />

fjerne bly fra det yderste<br />

lag messing og dermed<br />

reducere udledningen til<br />

drikkevandet kraftigt. Dette<br />

har Petinarolli i forvejen<br />

gjort de seneste år på udvalgte<br />

produkter, som én af<br />

få producenter. Dermed har<br />

de kunnet leve op til bl.a.<br />

californiske krav til blyafgivelse<br />

samt Verdenssundhedsorganisationen<br />

WHO,<br />

der foreskriver en grænseværdi<br />

for bly i drikkevand på<br />

10 µg/l.<br />

Messing i sig selv har<br />

imidlertid ikke høj nok<br />

styrke og slides for let.<br />

Efterfølgende var man<br />

alligevel nødt til at forkrome<br />

kuglen i kuglehanerne,<br />

så dens overflade blev<br />

stærk nok. I forkromnings-<br />

processen anvendes nikkel<br />

for at give styrke og binding<br />

mellem messing og<br />

kromlag. Desværre afgiver<br />

det nikkel til vandet, og<br />

der er gjort mange forsøg<br />

på at stoppe problemet.<br />

– Alternativt kunne man<br />

have brugt rustfrit stål, men<br />

det er for dyrt, siger Kim<br />

Pedersen.<br />

Derfor har Pettinaroli arbejdet<br />

med at finde et alternativ<br />

til forkromning, med<br />

samme styrke og med en<br />

stærkt reduceret udledning<br />

af nikkel.<br />

Resultatet er en belægning<br />

af en krom-nikkel-legering<br />

kaldet Ternary Eco Alloy® -<br />

forkortet TEA. TEA-belægningen<br />

“indkapsler” nikkel i<br />

materialet og reducerer<br />

udledningen væsentligt, så<br />

den igen kommer langt<br />

under de anbefalede grænseværdier<br />

fra WHO.<br />

Afspærringsventilerne i<br />

Pettinarolis nye Serie 51EU<br />

opfylder derfor de strengeste<br />

europæiske krav til udledning<br />

af metaller i drikkevand:<br />

Neue Trinkwasserverordnung<br />

DIN50930-6.<br />

Mht. udseendet er TEA<br />

belægningen ikke så skinnende<br />

som en forkromning,<br />

den minder mere om kvalitetsmaterialer<br />

som titanium<br />

eller rustfrit stål.<br />

Bakterier i drikkevand<br />

Ud over at mindske metalafgivelsen<br />

til brugsvandet,<br />

HVAC 4 • 2004


er den nye afspærringsventilen<br />

gjort mere hygiejnisk.<br />

Ved kuglehanen står vandet<br />

stille i et hulrum mellem<br />

huset og kuglen. Her<br />

spærres vandet normalt<br />

inde, når kuglehanen åbnes<br />

helt, hvilket den oftest<br />

gør. Det giver gode betingelser<br />

for øget bakterievækst.<br />

Hvis kuglehanen så<br />

lukkes og åbnes, skabes<br />

Udviklingen i afgivelse af bly til<br />

drikkevand for kuglehaneventil i<br />

messing behandlet efter den<br />

såkaldte Ruveco-vasketproces<br />

(Grafik Pettinaroli).<br />

der kortvarigt mulighed for<br />

at frigive det indespærrede<br />

vand.<br />

For at undgå en “bakteriebombe”<br />

kan kuglehanen<br />

konstrueres således, at<br />

van-det i hulrummet kontinuerligt<br />

udskiftes. Dette er<br />

allerede et krav i den nye,<br />

tyske konstruktionsnorm<br />

for kuglehaner DIN 3433, og<br />

netop indført for at undgå<br />

bakterier, så som legionella.<br />

Som en afledt effekt bliver<br />

ventilen samtidig sikret<br />

mod frostsprængninger ved<br />

ikke at indespærre vandet<br />

mellem kugle og hus. Serie<br />

51EU opfylder den nye<br />

europæiske norm for kuglehaner<br />

EN 13828.<br />

Produktserien er så ny, at<br />

virksomheden man ikke<br />

turde fortælle om den forud<br />

for MCE-messen, af frygt<br />

for at den alligevel ikke<br />

blev klar. – Vi fik gjort<br />

anlægget færdigt for ti<br />

dage siden, og er klar til at<br />

levere ved udgangen af<br />

marts, fortæller Kim Pedersen.<br />

BHa<br />

HVAC 4 • 2004 45


46<br />

Luftforandring…<br />

…Wolf Klimateknik<br />

I mere end 40 år har Wolf<br />

været en af de ledende<br />

leverandører til det<br />

europæiske marked for<br />

indeklima og<br />

ventilationsanlæg – og med<br />

god grund. Vore kunders<br />

behov har altid første prioritet<br />

når det gælder udvikling af<br />

nye produkter.<br />

Vi kan levere tagventilatorer i flere forskellige størrelser, og<br />

med luftmængder på op til 20.000 m 3 /h. Desuden fås der<br />

forskellige former for tilbehør f.eks. sokkel, kontraspjæld,<br />

reguleringer m.m.<br />

Kontakt vores salgsafdeling som sidder klar til at hjælpe dig<br />

med alt vedrørende varmeventilatorer, ventilationsanlæg m.m.<br />

Wolf Danmark ApS Telefon: 70 27 22 04<br />

Fax: 70 27 22 05 Internet: www.wolf-dk.dk<br />

Modsat fyringsolie eller<br />

benzin til bilen, er træpiller,<br />

der er fremstillet af<br />

presset savsmuld eller<br />

spåner, og som bruges<br />

til afbrænding i kedler<br />

ikke underlagt bestemte<br />

kvalitetskrav.<br />

Enhver kan sælge træpiller<br />

uden at skulle dokumentere<br />

hverken kvalitet,<br />

brændværdi eller<br />

forbrændingstekniske<br />

egenskaber. Forbrugeren<br />

har således ikke sikkerhed<br />

for, at produktet har<br />

den samme høje kvalitet<br />

hver gang.<br />

En ny kvalitetssikringsordning<br />

skal råde bod på<br />

dette og sikre forbrugerne<br />

en ensartet kvalitet.<br />

Ordningen tilbydes af<br />

Teknologisk Institut til<br />

træpilleproducenterne.<br />

Vækst giver<br />

svingende kvalitet<br />

Træpiller er både et<br />

relativt miljørigtigt og<br />

billigt alternativ til fyringsolie,<br />

hvor forbruge-<br />

ren kan spare op til 40% af<br />

deres brændselsudgifter. I<br />

de sidste 5-6 år er efterspørgslen<br />

på træpiller derfor<br />

steget kraftigt.<br />

- Der kan ikke længere<br />

skaffes tilstrækkelige<br />

mængder af tørt dansk<br />

savsmuld til at dække efterspørgslen.<br />

De danske<br />

møbelproducenter, der<br />

tidligere stod for hele produktionen<br />

af savsmuld til<br />

træpille-produktionen, kan<br />

nu kun dække omkring<br />

halvdelen af efterspørgslen,<br />

hvilket har betydet, at der i<br />

dag importeres meget store<br />

mængder træpiller fra<br />

blandt andet Polen, de<br />

baltiske lande, USA og<br />

Canada. Kvaliteten af de<br />

importerede træpiller er i<br />

enkelte tilfælde væsentligt<br />

dårligere end de danske<br />

træpiller, fortæller ingeniør<br />

Sten Frandsen fra Teknologisk<br />

Institut.<br />

Hvor stort problemet reelt<br />

er vides ikke. Leverandørerne<br />

og producenterne er<br />

ikke glade for at kvantificere<br />

antallet af klager og<br />

Kvalitetssikring er vigtig for producenter<br />

Med en årlig produktion<br />

på 160.000 tons træpiller,<br />

svarende til omkring 40%<br />

af det samlede forbrug, er<br />

Statoil Bioenergi A/S Danmarks<br />

største producent.<br />

Hovedparten af Statoils<br />

produktion kommer fra<br />

Danmark, og den er en del<br />

dyrere end de udenlandske<br />

produkter. Statoil<br />

Bioenergi er af samme<br />

grund den første virksomhed<br />

der er tilmeldt Teknologisk<br />

Instituts nye ordning<br />

til kvalitetssikring af<br />

træpiller.<br />

- For producenterne er kvalitetsmærket<br />

vigtigt, blandt<br />

andet så de eventuelt kan<br />

retfærdiggøre en lidt højere<br />

pris. Ellers er det først, når<br />

forbrugerne tømmer askeskuffen,<br />

at de opdager den<br />

megen aske, hvis de har<br />

købt en dårlig kvalitet, påpeger<br />

P.H. Sørensen, administrerende<br />

direktør i Statoil<br />

Bioenergi A/S.<br />

Siden 1995 er der skønsmæssigt<br />

installeret mere<br />

end 20.000 kedler eller stokerfyr,<br />

der kan fyre med<br />

HVAC 4 • 2004


Ny standard<br />

skal sikre træpillers kvalitet<br />

problemets omfang generelt.<br />

Det er dog sikkert at<br />

alle leverandører/producenter<br />

ind imellem oplever<br />

reklamationer primært<br />

med for løse piller eller<br />

piller, der danner slagge<br />

under forbrændingen.<br />

Dårlige piller afsættes<br />

normalt til fjernvarme- eller<br />

kraftvarmeværker, men til<br />

en lavere pris.<br />

Standard sikrer forbrugerne<br />

Typisk bliver et dårligt<br />

parti træpiller først registreret<br />

og eventuelt taget af<br />

markedet, når kunderne<br />

begynder at klage. Fremgangsmåden<br />

er uheldig, da<br />

dårlige træpiller giver forbrugeren<br />

problemer og en<br />

dårlig fyringsøkonomi,<br />

hvilket skader forbrugerens<br />

tillid til træpiller. Derfor har<br />

Teknologisk Institut udarbejdet<br />

en ny kvalitetssikringsordning<br />

til træpillebranchen.<br />

Allerede sidste<br />

år indgik Teknologisk Institut<br />

en aftale med Statoil<br />

Bioenergi A/S om kvalitetssikring<br />

af træpilleproduktionen<br />

fra deres fabrikker.<br />

træpiller, så det totale antal<br />

i dag ligger på omkring<br />

35.000 kedler.<br />

Med den nuværende udvikling<br />

anslår P.H. Sørensen,<br />

at både produktionen<br />

af træpiller og antallet af<br />

kedler vil blive fordoblet i<br />

løbet af 3-5 år. En gennemsnits-husstand<br />

skønnes<br />

årligt at kunne spare 40%<br />

af brændselsudgifterne ved<br />

at fyre med træpiller. Investeringen<br />

i en ny kedel er<br />

omkring 50.000 kr.<br />

Sten Frandsen, Ingeniør, Center for Forbrændings- og Motorteknik, Teknologisk Institut<br />

Målet med den nye kvalitetssikring,<br />

som er baseret<br />

på en endnu ikke vedtaget<br />

EU-standard, er at være på<br />

forkant med forbrugernes<br />

krav og sikre, at træpiller<br />

fortsat er et attraktivt alternativ<br />

til de mere traditionelle<br />

brændselstyper.<br />

Ved kvalitetssikringen foretages<br />

der løbende analyser<br />

af træpillerne. Analyserne<br />

omfatter vand- og askeindhold,<br />

pillestyrke, brændværdi<br />

og vægtfylde. Derudover<br />

har Teknologisk Institut<br />

udviklet en ny metode, der<br />

afslører om træpillerne afgiver<br />

slagger ved forbrændingen,<br />

hvilket er et af de mest<br />

hyppige problemer ude hos<br />

forbrugerne.<br />

Ny metode til slaggemåling<br />

Ved Teknologisk Instituts<br />

metode til slaggetest afbrændes<br />

brændselsprøven i<br />

en speciel slaggeanalysator.<br />

Analysatoren er opbygget<br />

således at afbrændingen<br />

sker under præcist de samme<br />

forbrændingstekniske<br />

betingelser fra gang til<br />

gang. Den dannede aske/<br />

slagge kategoriseres efter<br />

afbrændingen efter følgende<br />

graduering:<br />

1. Ingen slaggedannelse<br />

2. Svag slaggedannelse<br />

3. Moderat slaggedannelse<br />

4. Kraftig slaggedannelse<br />

5. Meget kraftig slaggedannelse<br />

Kategori 1 kan anvendes i<br />

alle typer fyringsanlæg.<br />

Kategori 2 kan give slaggedannelse<br />

i visse mindre<br />

fyringsanlæg.<br />

Kategori 3 er ikke anvendelig<br />

i mindre fyringsanlæg,<br />

men kan anvendes i større<br />

kedler til fjernvarmeproduktion.<br />

Kategori 4 er generelt uan-<br />

vendelig, men kan dog evt.<br />

anvendes i affaldskedler.<br />

Kategori 5 er uegnet til<br />

brændsel.<br />

Træpiller er bedst<br />

Træpiller ligger normalt i<br />

kategori 1 eller 2, men i<br />

enkelte tilfælde kategori 3.<br />

De undersøgelser Teknologisk<br />

Institut har foretaget<br />

på korn og halmpiller har<br />

alle ligget i kategori 3 eller<br />

4. For øvrige alternative<br />

biobrændsler som f.eks.<br />

olivengranulat, sheanødder<br />

eller solsikkeskaller ligger<br />

for de bedste brændsler i<br />

kategori 2, men ellers ho-<br />

vedsageligt i kategori 3 eller<br />

4.<br />

Brændværdien af træpiller<br />

er bestemt af pillernes vand<br />

og askeindhold. Vandindholdet<br />

i gode træpiller ligger<br />

mellem 6 - 8 vægt% og<br />

askeindholdet på mellem<br />

0,3 - 0,6 vægt% i tørstof. De<br />

små variationer i vand- og<br />

askeindhold har kun marginal<br />

indflydelse på træpillernes<br />

brændværdi og dette<br />

mærkes ikke af forbrugeren.<br />

Men forbrugeren mærker<br />

hvis træpillerne danner<br />

slagge under afbrænding<br />

således at fyret skal renses<br />

ofte eller hvis pillerne er<br />

HVAC 4 • 2004 47<br />


48<br />

1000 tons<br />

løse og indeholder stor<br />

mængde smuld. Stor<br />

smuldmængde kan betyde<br />

øget andel af uforbrændt<br />

(smuld) i asken og i nogle<br />

tilfælde tilsmudsning af<br />

røggasvejene med øget<br />

røggastemperatur og dermed<br />

reduceret virkningsgrad<br />

til følge.<br />

Med introduktionen af SAE<br />

montage-fittings og yderligere<br />

tilbehør til montage af<br />

Enkel- og Multisplit-Klimaanlæg,<br />

fuldender Armacell,<br />

tlf. 20 33 42 32, e-mail:<br />

gerner.joergensen@armacell.com,<br />

sit program til Split-Klimaanlæg.<br />

Efter introduktionen<br />

af præisolerede kobberrør<br />

tilbyder producenten af<br />

isolering nu et komplet<br />

program til installation af<br />

Enkel- og Multisplit-Klimaanlæg<br />

fra samme leverandør.<br />

Efter de nye europæiske<br />

normer for køleanlæg skal<br />

de manuelle samlinger og<br />

tilslutning af kølelednigner<br />

undgås. I mange lande er<br />

det allerede forbudt. Ligeledes<br />

er lodning af tilslutningen<br />

ofte ikke muligt på<br />

grund af omstændighederne<br />

samtidig med at det er<br />

90<br />

80<br />

70<br />

60<br />

50<br />

40<br />

30<br />

20<br />

10<br />

Bortset fra pelleteringskvaliteten<br />

- altså om pillerne er<br />

hårde eller bløde - er stort<br />

set umuligt for forbrugerne<br />

at selv at vurdere træpillernes<br />

kvalitet.<br />

Dette afsløres først når<br />

pillerne afbrændes i fyret.<br />

Men pillerne må selvfølge-<br />

Systemløsning til installation af Split-klimaanlæg<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

www.enotech.dk<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

Sensorer til bygningsautomatik og ventilation<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

Private husholdningers forbrug af træpiller<br />

0<br />

1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002<br />

omkostningstungt. De nye<br />

SAE-montage fittings tilby-<br />

År<br />

lig ikke indeholde fremmedelementer<br />

som plast<br />

eller laminatfraktioner.<br />

Formålet med kvalitetssikringen<br />

er at producenten,<br />

på basis af de analyser, der<br />

udføres som del af kvalitetssikringen<br />

får et detaljeret<br />

kendskab til produktet<br />

der ifølge Armacell et hurtigt,<br />

sikkert og økonomisk<br />

fordelagtigt alternativ til<br />

installation af køleledninger<br />

samt lever op til de europæiske<br />

normer (EN 378/1 og<br />

EN 378/2).<br />

De private husholdningers<br />

efterspørgsel på<br />

træpiller er vokset<br />

kraftigt.<br />

før det sendes ud på markedet.<br />

Kravene kan variere fra producent<br />

til producent, men<br />

der udarbejdes altid en rapport<br />

over analyseresultaterne.<br />

Det er producenten, der afgør<br />

om analyseresultaterne offentliggøres<br />

for kunderne. ■<br />

Omløberen kan monteres<br />

på røret med en normal<br />

nøgle. En yderligere tætningsring<br />

er ikke nødvendig.<br />

Tætningen opnås<br />

metalisk via tætningskanten<br />

på klemringen.<br />

Omløberen i messing tilpasser<br />

sig ventiltilslutningen<br />

og klemringen tætner<br />

kobberrørledningen sikkert<br />

og effektivt som almindelige<br />

samlinger. SAE-Montage<br />

fittings monteres og<br />

demonteres enkelt og effektivt.<br />

Tilslutningerne er egnet til<br />

temostatiske trykreduceringsventiler,<br />

manometer,<br />

pressoate, affugningsfilter<br />

og andre komponenter.<br />

Ud over sortimentet i massive,<br />

maskinelt fremstillede<br />

montagefittings til de<br />

præisolerede kobberrør,<br />

tilbyder Armacell et specielt<br />

kalibreringsværktøj til<br />

kalibrering af rørledningerne.<br />

HVAC 4 • 2004


Spar kontakt-akrobateri<br />

Træt af at lege akrobat for<br />

at tænde og slukke for<br />

printeren, skærmen, scanneren,<br />

højttalerne og modemmet?<br />

Hjælpen er nær<br />

med en ny strømskinne,<br />

der leverer strøm til alt det<br />

udstyr, der er koblet til<br />

computeren.<br />

Når du åbner og lukker for<br />

din computer tænder og<br />

slukker strømskinnen automatisk<br />

alle apparater.<br />

Strømskinnen, eller elspareskinnen,<br />

er opfundet og<br />

udviklet af Elsparefonden i<br />

samarbejde med Teknologisk<br />

Institut. Elspareskinnen<br />

sørger for automatisk at<br />

slukke alt computerens<br />

udstyr, når der lukkes ned<br />

for selve computeren.<br />

Det kræver blot fem minutter<br />

til at samle computerudstyrets<br />

stik i elspareskinnen,<br />

sætte skinnens USB-<br />

stik i computeren og computerens<br />

stik i en separat<br />

stikkontakt.<br />

Eftersom computerens stik<br />

skal placeres i en særskilt<br />

stikkontakt, indeholder<br />

strømskinnen ikke noget<br />

jordstik. Da det øvrige computerudstyr<br />

typisk ikke har<br />

jordforbindelse, får elspareskinnen<br />

ikke betydning for<br />

evt. støjkilder af udstyret.<br />

Tværtimod øger den datasikkerheden<br />

for den enkelte<br />

computer, fordi man holder<br />

computerudstyrets stik<br />

adskilt fra selve computerstikket.<br />

Temperatur og fugt datalogger<br />

Hamster dataloggere, forhandles<br />

af John Anderberg<br />

A/S, tlf. 58 50 03 41,<br />

www.john-anderberg.dk,<br />

måler og registrerer temperatur<br />

og luftfugtighed. Hukommelseskapaciteten<br />

er<br />

32.000 målinger i start/stop<br />

eller ringhukommelse. Målingerne<br />

overføres optisk via<br />

et datakabel hurtigt til en<br />

PC.<br />

Hamster datalogger er påli-<br />

delig, robust ot driftsikker<br />

og kan bl.a. anvendes ved:<br />

transport og lagring af lavtemperatur-<br />

og dybfrostvarer,<br />

varelagre, tekniske<br />

processer, museer og gallerier.<br />

Dataloggeren findes i modellerne<br />

ET1 og ET1-D til<br />

temperaturmåling samt<br />

EHT1 til temperatur og fugt<br />

måling.<br />

HVAC 4 • 2004 49


Det bedste stof, der i dag<br />

kendes til indikation af<br />

koncentrationen af bioeffluenter,<br />

er CO 2, der afgives<br />

i store mængder fra<br />

mennesker og er relativ<br />

nemt at måle. Elmanet i<br />

Greve introducerer to helt<br />

nye CO 2-målere for personsikkerhed<br />

og indeklimakomfort.<br />

CO 2 er lugtløs,<br />

men en god kvantitativ<br />

indikator for menneskelig<br />

tilstedeværelse i et rum.<br />

Generelt har mennesker<br />

reelt kun to krav til indeluften,<br />

nemlig at den skal<br />

opleves frisk og behagelig,<br />

og ikke virker indelukket<br />

og kvalm. Med de to nye<br />

instrumenter fra Elmanet<br />

er CO 2-måling og registrering<br />

(datalogning) blevet<br />

betydeligt nemmere. Ved<br />

hjælp af software, der gratis<br />

kan downloades fra<br />

www.elmanet.dk, er doku-<br />

Rustfri centrifugalpumpe<br />

Ebara-pumper fra Grønbech<br />

& Sønner, tlf. 33 26 63 00,<br />

www.g-s.dk, tager kampen<br />

op på det danske pumpemarked<br />

for rustfri centrifugalpumper.<br />

Grønbech & Sønner har<br />

med overtagelsen af<br />

Ebara-agenturet i<br />

starten af 2004 ført<br />

den japanske pumpeproducent<br />

ind på<br />

det danske marked.<br />

Virksomheden tilbyder<br />

dermed fremover<br />

pumper til en bred<br />

målgruppe lige fra<br />

industrielle produktionsvirksomheder<br />

til<br />

vandværker, markvanding<br />

og entreprenører<br />

og til hele VVSområdet.<br />

Ebara Pumps’ europæiske<br />

afdeling<br />

ligger i Norditalien,<br />

hvor en moderne<br />

fabrik producerer<br />

50<br />

Håndholdte CO 2 målere<br />

mentation blevet til en<br />

formssag når det gælder<br />

CO 2målinger.<br />

Med SenseAir eller Sense-<br />

Air Alarm, kan den aktuelle<br />

værdi ses i displayet og<br />

SenseAir Alarm kan også<br />

beregne gennemsnitsværdien<br />

over en tidsperiode.<br />

Eksempelvis kan et sådant<br />

instrument efterlades i et<br />

lokale for en given tidsperiode,<br />

og gennemsnitsværdien<br />

af CO 2 samt max/min værdierne<br />

vil efterfølgende kunne<br />

aflæses på instrumentets<br />

display.<br />

SenseAir (0 – 6000PPM)<br />

Med stort letlæseligt display<br />

og indbygget datalogningsfunktion,<br />

og med et<br />

måleområde fra 0 –<br />

6000PPM. Det er muligt at<br />

logge måleværdier, som<br />

Nyt pumpeagentur<br />

kvalitetspumper i rustfrit<br />

stål. Programmet omfatter<br />

bl.a. DIN normpumper,<br />

trykforøgeranlæg, selvansugende<br />

pumper, m.m. Dertil<br />

kommer lænsepumper,<br />

borerørspumper og cirkulationspumper<br />

bl.a. til cirkulation<br />

af varmt vand.<br />

senere kan<br />

overføres til<br />

pc eller der<br />

kan køres<br />

direkte<br />

on-line<br />

med pc.<br />

Software<br />

og pckabel<br />

bestilles<br />

separat.<br />

SenseAir<br />

Alarm (0 –<br />

3 %Vol.)<br />

Med stort, letlæseligt<br />

display,<br />

indbygget datalogningsfunktion<br />

og alarmfunktion.<br />

Alarmen er visuel<br />

(lysdioder) og audio (80dBR/<br />

10cm). Displayet kan vise<br />

den aktuelle CO 2-koncentration<br />

og de seneste 8 timers<br />

vægtede koncentrationer<br />

(TWA). Der er yderligere<br />

Ny vandpumpetang<br />

Bahco, tlf.43 63 03 30,<br />

kompletterer sin vandpumpetangfamilie<br />

Ergo med<br />

den nye Bahco 8231 Ergo.<br />

Bahco 8231 er primært<br />

udviklet for VVS-folk og<br />

andre håndværkere med<br />

behov for en lille og let<br />

vandpumpetang med stor<br />

gribevidde.<br />

Den nye vandpumpetang<br />

passer, hvor en mindre<br />

vandpumpetang ikke er<br />

alarmniveauer<br />

på denne model<br />

der starter ved 1,5% (prealarm)<br />

og ved 3,0%vol (main<br />

alarm).<br />

tilstrækkelig, og de større<br />

ikke kan komme til. Bahco<br />

8231 har parallelle specialhærdede<br />

kæber til både<br />

flade og runde emner og<br />

en gribevidde på 51 millimeter.<br />

Vandpumpetangens lave<br />

vægt (340 gram) gør det let<br />

for en håndværker at tage<br />

den med i bæltet eller i<br />

lommen.<br />

HVAC 4 • 2004


Den nye DeWalt DC500, tlf.<br />

70 20 15 11, www.dewaltnordic.com,<br />

er den første<br />

bærbare våd-/tørstøvsuger<br />

på batteri eller med ledning,<br />

der er udviklet til professionelle<br />

brugere med høje krav.<br />

7,5 liters tank, kraftfuld<br />

sugning og et effektivt filter<br />

gør DC500 til et godt valg<br />

for installatører, vedligeholdelses-<br />

og reparationspersonale,<br />

serviceteknikere, blikkenslagere,<br />

elektrikere,<br />

renoveringsarbejder og<br />

entreprenører.<br />

Markedsundersøgelser<br />

foretaget blandt støvsugerbrugere<br />

har ifølge DeWalt<br />

vist, at mange er utilfredse<br />

med filterets levetid og<br />

ydelse, slangens holdbarhed,<br />

opbevaringen af tilbehør<br />

og nødvendigheden af<br />

altid at have en stikkontakt<br />

i nærheden. DC500 er konstrueret<br />

for at afhjælpe disse<br />

brugerproblemer.<br />

Bærbar våd-/tørstøvsuger<br />

Støvsugeren kan anvendes<br />

sammen med DeWalt<br />

12/14,4/18V-batteripakke<br />

(medfølger ikke) eller tilsluttes<br />

en stikkontakt.<br />

Gore våd-/tørfilter fra opfinderne<br />

af Gore-Tex-produkterne<br />

giver effketiv støvopsamling<br />

og opfanger 99,7%<br />

af alt støv ned til 0,3 micron<br />

inde i støvsugeren.<br />

Støvsugeren suger effektivt<br />

støv fra gips og beton,<br />

vand, savspåner, træflis og<br />

andet affald. Hvis den sluttes<br />

til et DeWalt 18V 2,0<br />

Ah-batteri, kan den suge<br />

70 kg betonstøv eller 300<br />

liter vand op.<br />

DC500’s gummislange er<br />

aftagelig, kan trækkes to<br />

meter ud og kan sluttes til<br />

udblæsningen, så den kan<br />

bruges som blæseanordning.<br />

HVAC 4 • 2004 51


Det er flot brugskunst. Det<br />

er solidt legetøj og har en<br />

interessant historie.<br />

Morsø, tlf.: 96 69 19 00 præsenterer<br />

nu en rigtig god<br />

gammel nyhed og genoptager<br />

produktionen af et dukkekomfur,<br />

der er udført i<br />

solidt støbejern ligesom<br />

mange af firmaets øvrige<br />

produkter. Det nye minikomfur<br />

er inspireret af Morsø’s<br />

originale fastbrændselskomfurer<br />

fra før år 1900, og<br />

miniaturen ligner til forveksling<br />

originalen.<br />

Minikomfuret blev første<br />

gang sat i produktion for<br />

over 100 år siden og var<br />

oprindeligt tænkt som en<br />

”brochure” for støberiets<br />

sælgere. På det tidspunkt<br />

havde Morsø Jernstøberi<br />

52<br />

Historisk legetøj af solidt støbejern<br />

ikke mulighed for at sende<br />

vareprøver, brochurer eller<br />

fotos af de rigtige komfurer,<br />

og firmaet lavede derfor i<br />

stedet denne miniature,<br />

som sælgerne så kunne tage<br />

under armen og vise frem<br />

for kunderne.<br />

Senere blev dukkekomfuret<br />

et eftertragtet stykke legetøj<br />

for mange danske piger, og<br />

blandt de lykkelige ejere og<br />

brugere var prinsesserne<br />

Margrethe, Benedikte og<br />

Anne-Marie, som hver fik et<br />

dukkekomfur af Morsø i<br />

1952, da kongefamilien<br />

besøgte Mors. Morsø Jernstøberi<br />

blev i øvrigt allerede<br />

i 1915 tildelt prædikatet<br />

Kongelig Hofleverandør og<br />

blev i 1968 udnævnt til<br />

Leverandør til Det Kongelige<br />

Danske Hof.<br />

1700 sider med plastkomponenter<br />

Georg Fischer,<br />

tlf.: 70 22 19 75<br />

info@dk.piping.<br />

georgfischer.com,<br />

har samlet hele<br />

sit program til<br />

industri, VVS,<br />

vand- og gasforsyning<br />

i et samlet<br />

katalog på<br />

mere end 1700<br />

sider.<br />

Til VVS og<br />

vand- og gasforsyningen<br />

findes<br />

ELGEF Plus<br />

elektrosvejseprogram,<br />

PRI-<br />

MOFIT koblinger,<br />

MULTI/<br />

JOINT 3000<br />

trækfaste koblinger,<br />

pakgarn,<br />

kobberværktøj samt værktøj<br />

og maskiner.<br />

Til industrien findes de<br />

komplette sortimenter med<br />

rør, fittings, manuelle og<br />

automatiske ventiler i klæbbart<br />

plast (PVC, PVC-C og<br />

ABS) og svejsbart plast (PE,<br />

PP og PVDF).<br />

Derudover findes der et<br />

afsnit med måle- og reguleringsteknologi.<br />

Endelig er der også et afsnit<br />

på mere end 100 sider med<br />

teknisk information, lige fra<br />

generel information om<br />

plast, beskrivelse af materialeegenskaber,<br />

klæbe- og<br />

svejsevejledninger, betjeningsvejledninger<br />

til ventiler<br />

etc.<br />

Morsø’s nye dukkekomfur<br />

forhandles gennem pejse-<br />

Den såkaldte U-værdi er i<br />

dag det mest brugte tal,<br />

når man taler om varmetabet<br />

fra et vindue. Imidlertid<br />

fortæller U-værdien kun om<br />

varmetabet fra selve ruden<br />

og tager således ikke højde<br />

for de to andre vigtige<br />

faktorer, nemlig varmetabet<br />

fra rammen og karmen<br />

samt den gratis varme fra<br />

solen.<br />

Vinduesproducenten Velfac<br />

A/S, tlf. 96 75 52 00, i Ringkøbing<br />

har hidtil tilbudt<br />

sine kunder en individuel<br />

beregning af disse energimæssige<br />

egenskaber.<br />

Nu er beregningsmodellen<br />

centre og byggemarkeder<br />

landet over.<br />

Ny energiberegner<br />

blevet videreudviklet, forenklet<br />

og lagt ud på<br />

www.VELFAC.dk til fri<br />

afbenyttelse. Alt hvad der<br />

kræves er nogle få oplysninger<br />

– som f.eks. vinduets<br />

størrelse – og seks simple<br />

trin senere har man sit<br />

vindues samlede energiberegning,<br />

også kaldet Eværdien.<br />

Der er et voksende behov<br />

for energioplysninger om<br />

vinduer og det vil øses i<br />

tiden fremover – ikke<br />

mindst når det nye bygningsreglement<br />

med sine<br />

skærpede krav om energioplysninger<br />

indføres i januar<br />

2006.<br />

HVAC 4 • 2004


Viden og mange års erfaring<br />

inden for brandalarmering<br />

og sprinkleranlæg har<br />

ført til et nyt produkt, der<br />

kun alarmerer brandvæsenet,<br />

når det er nødvendigt.<br />

Wormald A/S, tlf. 63 15 43<br />

00, www.wor,ald.dk, i<br />

Odense står bag ved nyheden,<br />

der allerede med succes<br />

er installeret flere steder<br />

i landet.<br />

Anlægget (ABA) kaldes MX<br />

Ekspert System og arbejder<br />

med fuzzy logik, en slags<br />

kunstig intelligens. Den<br />

centrale enhed i anlægget<br />

vil ud fra de aktuelle værdier<br />

for temperatur og røgudvikling<br />

fra hver detektor beregne<br />

en risikofaktor – og derfor<br />

først melde brand når<br />

mønsteret for en brand<br />

genkendes. Ved hjælp af<br />

den kunstige intelligens<br />

tilpasses følsomheden i hver<br />

detektor automatisk omgivelserne,<br />

og det er ikke<br />

Intelligent brandalarmering<br />

nødvendigt at sætte parametre<br />

i den enkelte detektor<br />

ved idriftsætning.<br />

Anlægget anvender en<br />

virtuel multisensor, der kan<br />

skifte detekteringsprincip<br />

og fx virke som termodetektor<br />

i dagtimerne og røgdetektor<br />

om natten. Detektoren<br />

kommunikerer med<br />

centralen ved hjælp af en<br />

nyudviklet frekvensmoduleret<br />

protokol, der både er<br />

ekstremt hurtig og immun<br />

over for elektrisk støj (EMI).<br />

Og da intelligensen ligger i<br />

centralen, er det let og<br />

ukompliceret at indlæse<br />

fremtidige forbedringer, fx<br />

nye detekteringsalgoritmer.<br />

CCO (kulilte) detektoren<br />

reagerer kun på kulilte og er<br />

specielt udviklet til at registrere<br />

en ulmebrand i den<br />

indledende fase - inden der<br />

forekommer egentlig røg,<br />

men hvor der udvikles giftig<br />

kulilte. Det er, ifølge virksomheden,<br />

første gang et<br />

ABA-anlæg kan detektere<br />

kulilte, og dermed medvirke<br />

til at liv reddes, bl.a. på<br />

plejehjem.<br />

Wormald A/S er i øvrigt<br />

den første danske aktør, der<br />

har fået kuliltedetektorer<br />

godkendt af Dansk Brand-<br />

& sikringsteknisk Institut<br />

(DBI).<br />

HVAC 4 • 2004 53


54<br />

Gammel pumpetype<br />

kan stadig bruges<br />

Pumpeindustriensudviklingafdelinger<br />

arbejder<br />

på højtryk med<br />

det resultat, at<br />

mange af de gamle<br />

pumpetyper erstattes<br />

med nye og mere<br />

moderne konstruktioner.<br />

F.eks. var borerørspumpen<br />

tidligere<br />

meget udbredt til<br />

vandforsyning og<br />

overrisling, men dykpumpen<br />

overtog<br />

dette marked, da<br />

dykmotoren vandt<br />

frem.<br />

I dag er KSB A/S, tlf.<br />

70 21 17 17,<br />

www.ksb.dk, danmarks<br />

eneste leverandør<br />

af borerørspumper.<br />

Men det er ikke altid,<br />

at ny teknologi er den<br />

ideelle løsning på kundernes<br />

pumpeproblem. På<br />

Århus Havn måtte man i<br />

forbindelse med renoveringen<br />

af havnens brandslukningsanlæg<br />

således erkende,<br />

at ”gamle” Wellstar var<br />

den bedste pumpeløsning.<br />

Det eksisterende anlæg var<br />

nemlig monteret med både<br />

el- og diseldrevne pumper,<br />

men borerørspumpen kunne<br />

løse begge opgaver.<br />

Netop fordi den kan leveres<br />

med diselmotor, er Wellstar<br />

velegent som f.eks. nød-,<br />

køle- eller brandpumpe,<br />

idet den kan monteres<br />

uafhængigt af den normale<br />

strømforsyning.<br />

Borerørspumpen består af<br />

en neddykket pumpedel,<br />

stigerør med drivaksel forbrændingsmotor.<br />

Da pumpen<br />

er dykket, slipper man<br />

for problemer ved ansugning.<br />

Wellestar kan monteres ved<br />

alle typer normale motorer<br />

og er ikke afhængig af et<br />

bestemt fabrikat. Gamle<br />

borerørspumpeapplikationer<br />

kan nemt erstattes med<br />

nye Wellstar-pumper, uden<br />

at systemet skal bygges<br />

om.<br />

Pumperne fås i størrelserne:<br />

DN 80-200, Q max 600 m 3 /h<br />

og H max 350 mWs.<br />

Linjelaser<br />

Vaterpas, kridtsnor<br />

og lod samlet<br />

i et værktøj:<br />

Hilti PML 32 fra<br />

Hilti Danmark,<br />

tlf. 44 88 80 00,<br />

www.hilti.dk,<br />

linjelaser klarer<br />

opgaver, som<br />

førhen blev udført<br />

med traditionelle<br />

redskaber,<br />

meget mere<br />

præcist og – frem for alt –<br />

meget mere effektivt.<br />

Afsætning af metermærke,<br />

montering af skinner til<br />

nedhængte lofter, nivellering<br />

af vinduer og døre,<br />

flisearbejde, er rutineopgaver<br />

som indtil videre ofte<br />

har krævet to mand i relativ<br />

lang tid. Professionelle entreprenører,<br />

brolæggere,<br />

elektrikere og rørlæggere,<br />

hvis tid er penge, kan nu<br />

selv let udføre disse opgaver<br />

med den ny Linjelaser.<br />

Med tryk på en enkel knap<br />

projekteres horisontale og<br />

vertikale laserlinjer, enten<br />

hver for sig eller sammen.<br />

Resultatet er ekstra lange<br />

horisontale og vertikale<br />

referencelinjer, hvilket bl.a.<br />

skyldes en projektionsvinkel<br />

Nye termometre til industri og fødevarkontrol<br />

To nye termometre dækker<br />

de fleste kontrolbehov i<br />

fødevarebranchen, i industrien<br />

og måske i særdeleshed<br />

i VVS-branchen, Elma<br />

612 og Elma 708. Elma 612,<br />

fra Elmanet, tlf. 70 22 10<br />

00, som er den infrarøde<br />

model der måler berøringsløs,<br />

er meget brugt af<br />

”gulvvarmefolket”, da Elma<br />

612 er helt eminent til<br />

kontrol af overfladetemperaturen<br />

på gulvet, i forbindelse<br />

med installation af<br />

store arealer af gulvvarme.<br />

Man kan i visse tilfælde,<br />

specielt på trægulve, detektere<br />

hvor varmeslangen<br />

ligger ved hjælp af temperaturen.<br />

Gælder det måling<br />

på røroverflader er dette en<br />

formsag.<br />

Elma 612 har en systemnøjagtighed<br />

på ± 1,0ºC, og<br />

lasersigte til indikering af<br />

måleområdets center. Som<br />

supplement til det infrarøde<br />

termometer er<br />

Elma 708 effektiv.<br />

For kontrol/måling<br />

i<br />

eksempelvisdyklommer<br />

har<br />

det<br />

vist<br />

sig at<br />

Elma 708<br />

er den idelle<br />

løsning.<br />

på 120º. Opstilles linjelaseren<br />

f.eks. tre meter fra en<br />

væg, ses en helt tydelig ti<br />

meter lang laserlinje på<br />

væggen eller fra gulvet til<br />

loftet. Billedet viser f.eks. en<br />

tydelig laserlinje til hurtig<br />

opsætning af rørinstallationer.<br />

Det kan give færre fejlmålinger.<br />

Linjelaseren er selvnivellerende<br />

(±5º) med ”ude af<br />

plan” indikator, som blinker,<br />

hvis laseren er uden for<br />

selvnivelleringsområdet.<br />

Laseren er med et robust<br />

design velegnet til daglig<br />

brug på byggepladserne.<br />

F.eks. låses pendulet automatisk<br />

for at undgå skader<br />

under transport når laseren<br />

er lukket.<br />

Elma 708’s lave vægt<br />

(ca. 16 g) gør det<br />

nemt at transportere<br />

HVAC 4 • 2004


En ny fuldt bestykket<br />

og transportabel vibrationsanalysator,<br />

til<br />

måling af et køretøjs<br />

lyd- og vibrationsniveau<br />

samtidig med<br />

måling af køretøjets<br />

netværksparametre.<br />

Enheden kan samtidig<br />

benyttes til at få styr<br />

på støj og vibrationer<br />

generelt, f.eks. i rør og<br />

motorer i HVAC-installationer.<br />

ZonicBook kan leveres<br />

med 4-, 8-, eller 16<br />

kanaler og accepterer<br />

direkte input fra ICP<br />

accel-lerometre og<br />

mikrofoner. Enheden<br />

sampler samtidigt alle<br />

kanaler ved 51,2 kHz<br />

med en separat Sigma-delta<br />

konverter for hver inputkanal.<br />

Som supplement til ICP<br />

inputs er ZonicBook i stand<br />

til at måle standard AC og<br />

DC spændinger.<br />

Ny vibrationsanalysator giver ny analysemulighed<br />

Naverland 30<br />

2600 Glostrup<br />

Tlf. 38 17 17 17 / 21 42 43 05<br />

www.iss-specialservice.dk<br />

Analysemulighederne inkluderer<br />

bl.a. FET-analyse,<br />

integration/differens, gennemsnit,<br />

oktav analyse ved<br />

hjælp af den medfølgende<br />

Windows-baserede eZ-<br />

Medlem af NADCA<br />

National Air Duct Cleaners Association i USA<br />

Analyst software. Kombinationen<br />

af ZonicBook, analysesoftware<br />

og en bærbar<br />

PC gør systemet til en<br />

komplet transportabel lydog<br />

vibrationsanalysator.<br />

Ventilationsservice<br />

Et frisk pust hjælper på indeklimaet<br />

Dette system kan<br />

opsamle en ubrudt<br />

strøm af data til Pc’ens<br />

hukommelse og harddisk<br />

drive medes de<br />

opsamlede data vises<br />

online på Pc’ens<br />

skærm i enten tidseller<br />

frekvensdomain.<br />

Systemet understøtter<br />

følgende busstystemer:<br />

J1850VPN,<br />

J1850PWM, ISO9141<br />

og CAN.<br />

Vibrationsanalystoren<br />

kan strømforsynes<br />

direkte fra et 12 V<br />

batteri i køretøjet eller<br />

via en AC-adapter. Der<br />

kan endvidere leveres<br />

en batteri/UPS-enhed,<br />

der sikrer seks timers<br />

drift af opsamlingsenheden.<br />

Iotech (US) forhandles i<br />

Danmark af Metric A/S, tlf.<br />

43 71 64 44,<br />

www.metric.dk.<br />

Vi udarbejder serviceaftaler med udgangspunkt i<br />

kundens behov – samt en god økonomi<br />

Vi udfører også:<br />

Tilstandsrapporter på ventilationskanaler<br />

og anlæg<br />

Rensning af kanaler, anlæg og andre komponenter<br />

Energiberegninger på ventilationsanlæg<br />

Rensning og dokumentation i forbindelse<br />

med skimmelsvamp<br />

Bakterie- og skimmelmåling i ventilationsanlæg<br />

og kanaler<br />

Alt udføres i overensstemmelse med et kompetent<br />

kvalitetsstyringssystem.<br />

HVAC 4 • 2004 55


Stærkstrømsbekendtgørelsen<br />

afsnit 6 kapitel 621.2<br />

stiller krav til, at elektro-<br />

56<br />

Test og afprøvning af håndværktøj<br />

magnetisk drevne håndværktøjer,<br />

så som boremaskiner<br />

underkastes<br />

eftersyn af en sagkyndig<br />

eller instrueret<br />

person minimum hver<br />

6. måned. (2 måneder<br />

for udstyr som ikke er<br />

dobbeltisoleret).<br />

Et nyt testinstrument<br />

fra Elmanet A/S, tlf. 70<br />

22 10 00,<br />

www.elmanet.dk, gør<br />

det utroligt let og hurtigt<br />

at udføre disse periodiske<br />

eftersyn. Kyoritsu 6202<br />

tester alle relevante para-<br />

Lang levetid for glykoler<br />

Alle glycol/vandblandinger<br />

beskytter mod frost og kogning<br />

afhængig af glykoltype<br />

og blandingsforhold. Men i<br />

moderne installationer skal<br />

en række forskellige materialer<br />

såsom aluminium,<br />

støbegods, stål, kobber,<br />

messing, loddetin, plastic<br />

og en række forskellige<br />

elastomer beskyttes effektivt<br />

af kølervæsken.<br />

Forskellen i kølevæskers<br />

kvalitet ligger derfor i væskernes<br />

evne til at beskytte<br />

systemet mod korrosion,<br />

kavitation, belægninger og<br />

slamdannelse indenfor<br />

væskernes levetid.<br />

Med patenteringen af en<br />

teknologi bag en inhibitor,<br />

der indgår i Glads Long Life<br />

kølervæsketyper, L.C. Glad<br />

& Co. A/S, tlf. 43 62 20 21,<br />

e-mail: info@lcglad.dk, er<br />

man nået et skridt længere<br />

på vejen mod kølervæsken,<br />

der aldrig skal skiftes.<br />

Den nye inhibitor findes i<br />

produkterne Glad Long Life<br />

Ethylenglykol, Glad Long<br />

Life Ethylenglykol, Glad<br />

Long Life Propylenglykol,<br />

Glad Long Life Inhibitor,<br />

Glads Long Life væskerne er<br />

nitrit-, silikat- og aminfri og<br />

er biologisk nedbrydelige.<br />

Den patenterede inhibitorteknologi<br />

er baseret på en<br />

kombination af organiske<br />

carboxylsyrer. I modsætning<br />

til konventionel kølevæske<br />

der belægger overfladerne<br />

med en relativ tyk beskyttelsesfilm,<br />

beskytter Long<br />

Life inhibitorteknologi ved<br />

at pacificere de korroderende<br />

områder, uden at der<br />

dannes belægninger og/eller<br />

slam i systemet.<br />

Carboxylater forbruges kun<br />

meget langsomt og dermed<br />

opnår man væsentlig længere<br />

levetid uden ekstra tilsætning<br />

af inhibitorer. Samtidig<br />

undgår man slam og<br />

belægninger i systemet<br />

hvorved varmetransmissionen<br />

mekaniseres og risikoen<br />

for tilstopning af snævre<br />

passager minimeres.<br />

Vandets kvalitet<br />

De krav der stilles til vandets<br />

kvalitet i køle-varmeanlæg<br />

opfyldes kun sjældent<br />

af vandværkerne på grund<br />

af vandets store indhold af<br />

calsium og magnesium og<br />

ikke mindst af aggressive<br />

sulfater og klorider. Derfor<br />

anvender L.C. Glad kun<br />

deminiralisert vand ved<br />

fabrikation af færdigblandede<br />

væsker.<br />

Inhibitor<br />

Hvis der ikke er behov for<br />

frostbeskyttelse af systemet<br />

kan vi anbefale Glad Long<br />

Life Inhibitor i en koncentration<br />

på 7,5% til korrosionsbeskyttelse<br />

af anlægget.<br />

metre så man sikrer sig at<br />

værktøjet altid er i en driftsmæssig<br />

sikker stand og<br />

herved undgår ulykker.<br />

Kyoritsu 6202 udfører følgende<br />

test:<br />

Isolationsmodstand med<br />

500V DC<br />

Modstand i beskyttelseskredsen<br />

med 200mA teststrøm<br />

Lækagestrøm 0,000 til 20,00<br />

mA<br />

Indbygget stikdåse til funktionstest<br />

Måler spændingen<br />

Måler belastningsstrømmen<br />

fra værktøjet som tilsluttes<br />

Kalibreringsfri fugttransmitter<br />

Fugttransmitter JA 3000 fra<br />

John Anderberg A/S, tlf. 58<br />

50 03 41, www.johnanderberg.dk,<br />

er en ny<br />

robust og intelligent fugtog<br />

temperaturtransmitter<br />

baseret på CMOSens teknologi.<br />

Sensoren skal aldrig kalibreres,<br />

da selve sensoren er<br />

digital, og kalibreret fra<br />

fabrikken. 10-bit nøjagtighed<br />

= små tolerancer, i<br />

kombination med stor gentagelsesnøjagtighed<br />

i forskellige<br />

miljøer gør JA 3000<br />

til ”lidt af en banebryder”<br />

inden for ”smartsensor”<br />

teknologien.<br />

Sensoren leveres som standard<br />

med 0-10V udgangssignaler<br />

for fugt og tempe-<br />

Instrumentet har et stort<br />

tydeligt display, med angivelse<br />

af alle målte værdier.<br />

Desuden indikeres testresultatet<br />

med tydelige lysdioder<br />

som ”Ok” eller ”Fejl”.<br />

Kyoritsu 6202 er ideelt til<br />

test i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen,<br />

VDE 0701 (Reparation,<br />

modifikation og test af<br />

elektrisk udstyr) og VDE<br />

0702 (Periodisk eftersyn af<br />

elektrisk udstyr). Instrumentet<br />

opfylder IEC 1010-1 KAT<br />

III .<br />

ratur. Begge signaler med<br />

10-bit opløsning. Den kan<br />

forsynes med 12-24V DC/<br />

AC og dækker derfor et stort<br />

område inden for bl.a. ventilationsbranchen.<br />

Andre typer hætter til forskellige<br />

former for miljø<br />

bliver løbende udviklet, og<br />

andre former for udgangssignaler<br />

og temperaturer op<br />

til 200ºC kan ved større<br />

styktal kundespecificeres.<br />

Transmitteren har bestået<br />

et omfattende testprogram<br />

og kan anvendes i miljøer,<br />

hvor andre følere må give<br />

op. F.eks. i kyllinge- og<br />

svinestalde, svømmehaller<br />

og ostelagre. Transmitteren<br />

tåler frit vand i form af kondens.<br />

HVAC 4 • 2004


Den rigtige handske<br />

Valget af den rigtige handske<br />

forudsætter nøje overvejelser<br />

i forbindelse med<br />

planlægningen af arbejdet –<br />

uanset om der kræves beskyttelse<br />

mod slid, snit, stik<br />

og vibrationer, temperaturer,<br />

kemikalier (multi-, korttids-<br />

eller engangshandsker).<br />

Den rigtige handske til<br />

opgaven kan give en god<br />

beskyttelse, hvis den anvendes<br />

rigtigt – og omvendt<br />

kan den ”forkerte handske”<br />

skabe falsk trykhed.<br />

Vigtig information til vores læsere:<br />

Hold øje med dit fagblad i foråret<br />

Fra marts 2004 omlægges distributionen af alle fagbladene fra TechMedia A/S. Vi udsender<br />

næsten en million blade om året fordelt på ca. 100.000 modtagere, og da omstillingen medfører<br />

ændringer af mange arbejdsgange, beder vi læserne medvirke til, at eventuelle fejl rettes<br />

hurtigst muligt.<br />

Hvis der – mod forventning – opstår uregelmæssigheder i leveringen af dit blad, kan du:<br />

Sende e-mail til:<br />

manglerblad@techmedia.dk<br />

Ringe til abonnementsafdelingen:<br />

Tlf: 43 24 26 41 (Daglig mellem kl. 9.00-15.00)<br />

Skrive til:<br />

TechMedia A/S<br />

Naverland 35<br />

2600 Glostrup<br />

Mærk kuverten “Mangler blad”<br />

ArSiMa , tlf. 44 48 14 11, har<br />

sendt et nyt katalog med<br />

sikkerhedshandsker ud.<br />

Blandt nyhederne er strikhandske<br />

med dupper, med<br />

meget høj rivstyrke og en<br />

antiskærehandske med<br />

højeste skærefasthed.<br />

Første vakuumsolfanger i<br />

kvalitetsordning<br />

Så er den første vakuumsolfanger<br />

kommet med i den<br />

europæiske kvalitetsmærkningsordning”Solar-Keymark”.<br />

Det er Thermo-Sol,<br />

tlf. 59 16 16 16,<br />

www.solvarme.dk, der har<br />

fået æren med sin vakuumsolfanger.<br />

Solar-Keymark blev introduceret<br />

tidligere på året af<br />

CEN (European Committee<br />

for Certification) som skal<br />

være med til at sikre at alle<br />

solvarmeprodukter lever op<br />

til de stillede Europæiske<br />

standarder.<br />

Vakuumsolfangeren af typen<br />

Solamax er det første<br />

solvarme produkt i Europa<br />

som er godkendt til kravene<br />

i den nye standard. Solar<br />

Keymark ordningen vil være<br />

en vigtig ledetråd for forbrugere<br />

der går efter solfangere<br />

af høj kvalitet.<br />

Der vil gå et par år før denne<br />

mærkning for alvor slår<br />

igennem på markedet. Indtil<br />

da gælder kvalitetssikringsordning<br />

for produkter til<br />

brug i KSO ordningen.<br />

Thermo-Sol’s vakuumsolfangere<br />

samt øvrige solfangere<br />

er godkendt til denne<br />

ordning og den nye<br />

kvalitetsmærkning<br />

giver ifølge virksomhedenyderligere<br />

sikkerhed for,<br />

at de leverede<br />

produkter opfylder<br />

de Europæiske<br />

standarder.<br />

Med venlig hilsen<br />

VIGTIGT<br />

NYT<br />

HVAC 4 • 2004 57


- Hvorfor nøjes med at give<br />

75 kr. for en vandlås, når<br />

man kan give 1500 kr.?<br />

spørger direktør Finn Bøye<br />

Nielsen, Viega A/S provokatorisk<br />

og svarer selv:<br />

- Det spørgsmål giver mening<br />

på grund af markedsudviklingen.<br />

Der er opstået<br />

et behov for pæne badeværelser.<br />

Og badeværelset ikke<br />

slutter jo ikke ved håndvasken.<br />

Hvis man bruger<br />

100.000 kr. på at renovere et<br />

badeværelse, så vil mange<br />

gerne have, at også det, der<br />

sidder nedenunder vasken –<br />

vandlåsen - ser pænt ud.<br />

Specielt, hvis den ikke er<br />

skjult af et skab.<br />

Eksemplet illustrerer ganske<br />

godt tankegangen hos Viega.<br />

Virksomhedens kerneprodukt<br />

er pressfittings og<br />

rør til VA-installationer.<br />

Men ud over at sælge mange<br />

press fittings vil virksomheden<br />

være med til at påvirke<br />

og udvikle markedet,<br />

58<br />

blandt andet ved at hjælpe<br />

sine kunder til at se alle de<br />

muligheder for meromsætning,<br />

som Viega selv ser.<br />

Der skal nemlig sælges<br />

rigtig mange pressfittings<br />

før de svarer til en enkelt<br />

vandlås i det prisleje. I det<br />

konkrete tilfælde med vandlåsen<br />

har virksomheden<br />

derfor udviklet en ny forkromet<br />

”designervandlås”,<br />

Eleganta.<br />

- Et andet eksempel er<br />

projektmarkedet. I dag<br />

udgør de store byggeprojekter<br />

cirka 25% af markedet.<br />

Der slås alle; mærkevare<br />

mod mærkevare mod<br />

private label osv. Rådgivere,<br />

installatører og entreprenører<br />

lægger store kræfter<br />

i tilbudsskrivning. Men<br />

mulighederne ligger i de<br />

andre 75% af markedet. Der<br />

er ikke nær så stor prisfokus<br />

og man har bedre mulighed<br />

for selv at påvirke<br />

kunden, siger Finn Bøje<br />

Nielsen.<br />

Badeværelset slutter<br />

jo ikke ved<br />

håndvasken<br />

VVS-branchen har stadig mange muligheder for meromsætning<br />

og for øget indtjening. Selv for meget<br />

tekniske komponenter kan salgsvejen gå over slutbrugeren,<br />

fortæller leverandør af pressfittings og<br />

installationssystemer. Avisoverskrifter kan eksempelvis<br />

være guds gave til branchen.<br />

Af Bjarke Hansen<br />

Vandlåsen under vasken i ”Eleganta”-luksusudførelse<br />

illustrerer én af mange muligheder for<br />

meromsætning i VVS-branchen.<br />

Nyt materiale<br />

Viegas produktgrupper er<br />

forbindelses- og systemteknik,<br />

dvs. vandrør med pressfittings,<br />

afløbsteknik og<br />

indbygningsteknik, eksempelvis<br />

installationsvægge til<br />

toiletter. Specielt kendt er i<br />

den sammenhæng de rustfrie<br />

rør med pressfittings.<br />

Finn Bøye Nielsen har blandt<br />

andet medvirket i den<br />

igangværende debat om<br />

materialevalg og sundhedsforhold<br />

til forskellige vandtyper.<br />

Senest er virksomhedens<br />

Sanpress system som<br />

det første VA-godkendt til<br />

vand med kloridindhold op<br />

til 250 mg/L.<br />

Et nyt produkt er en afløbspumpe<br />

med afspærringsventil<br />

der sikrer mod tilbagestrømning<br />

fra et overbelastet<br />

kloaknet. Det forventer<br />

Finn Bøye Nielsen sig meget<br />

af, specielt hvis de seneste<br />

års varme somre med<br />

meget kraftige regnskyl<br />

fortsætter. – Hvis man først<br />

én gang har set er toiletlåg<br />

springe op og set en søjle af<br />

kloakvand på grund af et<br />

oversvømmet kloaknet, så<br />

er systemet solgt!<br />

Markedsområderne er ud<br />

over vand og afløbsteknik<br />

en række nye områder,<br />

nemlig klimasystemer<br />

(HVAC), skibsbygning,<br />

brandsikring – derunder off<br />

shore – samt industriløsninger.<br />

Virksomheden producerer<br />

sine produkter i forskellige<br />

materialer. Mest<br />

kendt er press systemerne<br />

til brugsvand og til varmeanlæg<br />

i rustfrit eller kobber,<br />

men eksempelvis afløbsprogammet<br />

til køkken, bad og<br />

kælderafløb laves hovedsageligt<br />

i plast. En særlig<br />

specialitet er at virksomhedens<br />

støberi som det så vidt<br />

vides eneste i Europa kan<br />

fremstille rødgodstænger.<br />

Dermed kan rødgods fittings<br />

og komponenter produceres<br />

langt mere effektivt<br />

og billigt end ved den tradi-<br />

HVAC 4 • 2004


tionelle enkeltstøbeproces..<br />

Endnu en nyudvikling er<br />

materialet CUNiFe. Det er<br />

en uhyre korrosionsbestandigkobber-nikkel-jernlegering,<br />

som kan blive det nye<br />

materiale til drikkevandsog<br />

sprinklersystemer. I<br />

øjeblikket er der gode erfaringer<br />

med det til havvandssprinkleranlæg<br />

off shore.<br />

Partnerskaber skal vise<br />

muligheder<br />

Det danske hovedkontor har<br />

i år fået en central placering<br />

som hovedkontor for hele<br />

Skandinavien (Danmark,<br />

Sverige og Norge). Dette<br />

blev markeret den 1. marts<br />

med indvielsen af nyindrettede<br />

uddannelses- og udstillingslokaler<br />

i Birkerød.<br />

De nyindrettede lokaler er<br />

samtidig en del af virksomhedens<br />

strategi om at danne<br />

tætte partnerskaber med<br />

de forskellige grupper i<br />

markedet. Til den brug har<br />

virksomheden udviklet en<br />

række værktøjer, deraf flere,<br />

der er helt unikke i VVSbranchen.<br />

Overfor de rådgivende ingeniører<br />

arbejder Viega under<br />

temaet ”Viden om Vand”.<br />

Virksomheden tilbyder sin<br />

viden om installationer,<br />

deres påvirkning af vandkvaliteten<br />

og omvendt mht.<br />

f.eks. korrosionsrisiko. Dette<br />

skal give rådgiverne fast<br />

grund under fødderne med<br />

rådgiveransvar. Et af elementerne<br />

er forslag til,<br />

hvordan udbudsmaterialet<br />

kan udformes, så rådgiverne<br />

ved hjælp af kvalitative<br />

beskrivelser sikrer sig at<br />

”deres” bygninger bygges,<br />

som de har foreskrevet dem.<br />

- I forhold til installatører og<br />

entreprenører tilbyder vi en<br />

udvidet systemgaranti, som<br />

de kan opnå ved at benytte<br />

vore systemer og ved at<br />

lade medarbejderne certificere<br />

hos os. Certificeringen<br />

kan samtidig bruges i kvalitetssikringen<br />

af byggerier<br />

og til at sikre installatøren.<br />

Effektiv distribution<br />

I samarbejdet med grossisterne<br />

er det vores egen<br />

opgave at sælge varen,<br />

mens grossisterne er vores<br />

lager. I adgangen til markedet<br />

er lagerstyringen meget<br />

central, fortæller Finn Bøye<br />

Nielsen. EDI (elektronisk<br />

data udveksling -Electronical<br />

Data Interchange), VMI<br />

(Vendore Management<br />

Inventory) og SCM (Supply<br />

Chain Management er<br />

centrale begreber.<br />

- Til sammen giver det<br />

mulighed for en tidligere<br />

uset styring af leveringskæden.<br />

Således får vi automatisk<br />

de nøjagtige tal fra<br />

grossistens lager og salg.<br />

Vores fuldautomatiske centrallager<br />

i Attendorn i Tyskland<br />

pakker paller efter<br />

ønske, helt ned til specifikationer<br />

for den enkelte reolplads!<br />

Dvs. hvor mange lag<br />

skal komponenterne ligge i,<br />

og hvilke produkter sælges<br />

hvor. Samtidig kontrolleres<br />

pallerne automatisk ved at<br />

veje dem nøjagtigt og sammenligne<br />

med de data man<br />

har kodet ind for produkternes<br />

vægt incl. emballagen.<br />

Grossisten kan ved bestilling<br />

af varer gå direkte ind i<br />

Viegas produktion og reservere<br />

tid i produktionsplanlægningen<br />

til ordren. Det<br />

giver enorme fordele for<br />

grossisterne, der sparer<br />

store personressourcer til<br />

håndtering, ordrebehandling<br />

og modtagekontrol<br />

samt større leveringssikkerhed.<br />

- De grossister vi samarbejder<br />

med på den måde tænker<br />

aldrig i alternative priser.<br />

Gevinsterne ved effektiviseringen<br />

er så store, at det<br />

ikke kan betale sig.<br />

Nytter ikke at være sur<br />

Den måde at arbejde sammen<br />

med grossisterne på er<br />

samtidig en måde at håndtere<br />

en anden udvikling i<br />

markedet.<br />

- Jo mere markedet udvikler<br />

sig, jo større bliver konkurrencen.<br />

Alle de store grossister<br />

er eller vil blive pisket<br />

til, at indføre private label<br />

produkter af hensyn til<br />

konkurrencen. Det er en<br />

naturlig udvikling som vi ▼<br />

Korrosionsbekyttelse<br />

DARINCO<br />

DC TEKNIK<br />

Elysator gør sort<br />

vand klart og beskytter<br />

kedel- og<br />

køleanlæg.<br />

Tlf. 3871 0826<br />

www. Darinco.com<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

www.enotech.dk<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

Sensorer til bygningsautomatik og ventilation<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

HVAC 4 • 2004 59


ikke kan ændre. Men det er<br />

vores påstand, at private<br />

label kun kan bruges som et<br />

alternativ til mærkevaren.<br />

Handlen kan ikke undvære<br />

mærkevaren, blandt andet<br />

fordi slutbrugeren ofte<br />

gerne vil betale en højere<br />

pris for den tryghed, der<br />

ligger i et brand. Den platform<br />

skal vi være på, så vi<br />

kan frigøre os for den stigende<br />

og ødelæggende<br />

priskonkurrence.<br />

- Næste trin, som allerede er<br />

60<br />

27. april 2004,<br />

kl. 09.00-16.00<br />

Lon User Konference<br />

”Homeautomation”<br />

Tilmelding: TEKNIQ<br />

14. september 2004,<br />

kl. 14.00-17.00<br />

Møde nr. 22<br />

Ørestaden<br />

Tilmelding: TEKNIQ<br />

i gang, er at byggemarkederne<br />

i højre og højere grad<br />

begynder at sælge VA-produkter<br />

til private. Det er en<br />

naturlig udvikling som helt<br />

sikkert vil ske. Det må vi<br />

forholde os til og det nytter<br />

ikke at være sure! Markedet<br />

udvikler sig hele tiden og<br />

derfor må man ind imellem<br />

ændre taktik. Hvem siger<br />

eksempelvis, at vi stopper<br />

ved de professionelle kunder?<br />

I fremtiden skal vi måske<br />

helt ud til slutbrugerne<br />

for at skabe en efterspørgsel<br />

efter vores produkter.<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

www.enotech.dk<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

Sensorer til bygningsautomatik og ventilation<br />

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH<br />

LonUser Group<br />

Aktivitetskalender 2004<br />

09. november 2004,<br />

kl. 13.00-16.00<br />

Møde nr. 23<br />

Total integration med<br />

LonWorks, Besøg hos NEG<br />

Micon, Hammel<br />

Tilmelding: TEKNIQ<br />

Udstillinger og messer<br />

18.-22. april 2004,<br />

Frankfurt<br />

Light & Building<br />

- Vores placering i markedet skal sikres<br />

med tætte partnerskaber, fortæller<br />

direktør Finn Bøye Nielsen, Viega.<br />

Gode avisoverskrifter<br />

- Metal pres systemer er<br />

lidt dyrere end de traditionelle<br />

materialer og systemer.<br />

Men forbrugerne vil<br />

ofte gerne betale den pris,<br />

hvis de får en større sikkerhed<br />

for kvalitet og<br />

sundhed. Dermed opnår<br />

branchen en meromsætning<br />

og merfortjeneste<br />

siger Finn Bøye Nielsen.<br />

Han mener desuden at<br />

såvel rådgivere som installatører<br />

i langt højere grad<br />

burde markedsføre sig<br />

over for slutbrugerne og<br />

17.-21. oktober<br />

Shanghai, Kina<br />

Lon World 2004<br />

Bestyrelsesmøder<br />

09. marts 2004,<br />

kl. 13.00-16.00<br />

Bestyrelsesmøde nr. 41<br />

04. maj 2004,<br />

kl. 13.00-16.00<br />

Bestyrelsesmøde nr. 42<br />

07. september 2004,<br />

kl. 13.00-16.00<br />

Bestyrelsesmøde nr. 43<br />

budskabet skal være sundhed<br />

og sikkerhed.<br />

- Der kommer jo hele tiden<br />

overskrifter i medierne om<br />

vandkvaliteten. For nogle<br />

dage siden på forsiden af de<br />

landsdækkende aviser. De<br />

overskrifter er guds gave til<br />

VVS-branchen! Rådgiverne<br />

og installatørerne kunne gå<br />

ud til forbrugerne og fortælle<br />

om de valgmuligheder der<br />

er. Fortælle at de ikke vil gå<br />

på kompromis med sundheden.<br />

Dette kunne udvide<br />

markedet. ■<br />

02. november 2004,<br />

kl. 13.00-16.00<br />

Bestyrelsesmøde nr. 44<br />

Sekretariat for LonUser<br />

Group DK’s:<br />

TEKNIQ Installatørernes<br />

Organisation<br />

Tlf. 43 43 60 00,<br />

fax. 43 43 21 03<br />

E-mail:<br />

lonuser@lonuser.dk<br />

www.lonuser.dk<br />

HVAC 4 • 2004


Kurser & temamøder<br />

FORÅR 2004<br />

Kurser<br />

April<br />

K 113.6<br />

Lyd i VVS-anlæg<br />

14. – 15. april<br />

IDA, København<br />

K 192.1<br />

Laboratorier<br />

20. – 21. april<br />

IDA, København<br />

FORÅR 2004<br />

Temamøder<br />

Marts<br />

M 1817<br />

Solenergiens muligheder i<br />

EU’s direktiv om bygningers<br />

energimæssige ydeevne<br />

31. marts, kl. 13.30-16.30<br />

Årsmøde<br />

DTU, Kgs. Lyngby<br />

Arrangør: Solenergigruppen<br />

April<br />

M 1819<br />

Din filterviden er støvet<br />

15. april, kl.15-18<br />

Fredericia<br />

Arrangør: Lokalgruppe Fyn/Sønderjylland<br />

Kursus nr. 113.6<br />

K 195.1<br />

Industri- og procesventilation<br />

27. – 28. april<br />

Modul A<br />

IDA, København<br />

K 138.9<br />

BSim2002 – Indeklimasimulering,<br />

Grundkursus<br />

27. – 28. april 2004<br />

Ingeniørhøjskolen i Århus<br />

M 1789<br />

Seneste nyt på Legionellafronten<br />

21. april, kl. 13-17<br />

DTU, Kgs. Lyngby<br />

Arrangør: Driftgruppen<br />

M 1820<br />

Rørmaterialer – vandkvalitet –<br />

korrosion<br />

22. april, kl. 15-17<br />

Århus<br />

Arrangør: Lokalgruppe Midtjylland<br />

M 1827<br />

Samarbejdsformer Kvalitet,<br />

produktivitet<br />

29. april, kl. 14-17<br />

DTU, Kgs. Lyngby<br />

Arrangør: Automatikgruppen<br />

Lyd i VVS-anlæg med Norvac (Norsk VVS Teknisk<br />

Dato og tid:<br />

Onsdag den 14. – torsdag den 15.<br />

april 2004, kl. 8.30-18.00<br />

Mødested:<br />

IDA, Kalvebod Brygge 31-33,<br />

København V<br />

Introduktion:<br />

Der hersker megen usikkerhed<br />

omkring beregning af lyd i forbindelse<br />

med VVS-anlæg. Mange<br />

betragter derfor emnet som yderst<br />

vanskeligt og utilgængeligt. Det<br />

skyldes ikke mindst, at der hidtil<br />

kun har været meget lidt samlet<br />

litteratur om emnet.<br />

Danvak har i 1998 udgivet bogen<br />

”Lyd i VVS-anlæg” i samarbejde<br />

Forening), så der nu foreligger en<br />

samlet oversigt, der både kan<br />

anvendes som lærebog og som<br />

håndbog.<br />

Bogen omhandler først og fremmest<br />

lyd i ventilationsanlæg, fordi<br />

der om dette emne foreligger flest<br />

dokumenterede oplysninger, og<br />

fordi emnet lettest kan gøres til<br />

genstand for kvalificerede beregninger.<br />

I den udstrækning der<br />

foreligger tilstrækkelig dokumentation,<br />

bliver de øvrige VVS-områder<br />

også behandlet.<br />

På kurset vil bogens indhold blive<br />

gennemgået fra A til Z og suppleret<br />

med yderligere stof for at gøre<br />

K 138.10<br />

BSim2002 – Indeklimasimulering,<br />

Avanceret<br />

29. april 2004<br />

Ingeniørhøjskolen i Århus<br />

HVAC 4 • 2004 61<br />

Maj<br />

K 190.2<br />

Skole- og gymnasiebyggeri –<br />

Lys, luft og lyd<br />

4. – 5. maj<br />

IDA, København<br />

Maj<br />

M 1821<br />

Anlægsbesøg - Århus ny<br />

kunstmuseum<br />

maj, kl. 14-17<br />

Århus<br />

Arrangør: Lokalgruppe Midtjylland<br />

KF 1834<br />

Konference IndeklimaForum<br />

’04<br />

10. – 11. maj, kl. 9.00-16.00<br />

København Ø<br />

Arrangør: IndeklimaForum<br />

emnet mere alment tilgængeligt.<br />

Der vil blive lagt stor vægt på den<br />

praktiske bekæmpelse af lydproblemerne.<br />

Kurset veksler mellem indlæring<br />

og forelæsninger med eksempler,<br />

diskussioner, opgaveregning og<br />

praktiske opgaver.<br />

Kursets hovedemner:<br />

Terminologi; Lydens fysiske forhold;<br />

Lydopfattelse; Lydtrykniveauet<br />

indendørs; Lydisolering; Lydkilder i<br />

VVS-anlæg; Lyddæmpning i ventilationsanlæg;<br />

Lydberegninger i ventilationsanlæg;<br />

Svingnings- og vibrationsdæmpning;<br />

Lyd- og vibrationsmåling;<br />

Lydmæssigt korrekte VVSinstallationer;<br />

Fejlfinding<br />

K 194.1<br />

Køleanlæg<br />

25. maj<br />

IDA, København<br />

Se øvrige møder i april måned på www.danvak.dk<br />

K 195.2<br />

Industri- og procesventilation<br />

27. maj<br />

Modul B<br />

IDA, København<br />

M 1831<br />

Alternative komfortløsninger<br />

11. maj, kl. 14.30-17.00<br />

DTU, Kgs. Lyngby<br />

Arrangør: Ventilationsgruppen<br />

M 1822<br />

Solenergidagen 2004: Solarkitektur<br />

– præsentation af nye<br />

bygningerArkitektskolen på<br />

Holmen<br />

27. maj, kl. 13-17<br />

København<br />

Arrangør: Solenergigruppen<br />

Deltagere:<br />

Rådgivende ingeniører, entreprenører<br />

og installatører, samt driftsansvarlige<br />

Kursusledere:<br />

Eilif Bitsch Jensen, Brüel & Kjær A/S<br />

Jürgen Nickel, Lindab Comfort A/S<br />

Undervisningsmateriale:<br />

Bogen ”Lyd i VVS-anlæg” af Ole B.<br />

Stampe, samt et kompendium<br />

med supplerende stof. Lommeregner<br />

skal medbringes.<br />

Pris:<br />

Kr. 6.200 ekskl. moms. Prisen er<br />

inkl. undervisningsmateriale og<br />

fortæring, men ekskl. overnatning.


Møde nr. 1819<br />

Er din filterviden støvet?<br />

Dato og tid:<br />

Torsdag den 15. april 2004, kl.<br />

15.00-18.00<br />

Mødested:<br />

Videnpark Trekantområdet, Vesterballevej<br />

4-6, Fredericia<br />

Vi vil på dette møde gennemgå ny<br />

dansk standard på luftfiltre.<br />

Hvad indeholder brugte filtre?<br />

Energibesparelser.<br />

Livscyklusomkostninger.<br />

Tysk hygiejnenorm for ventilationsanlæg.<br />

Kursus nr. 192.1<br />

Laboratorier – guide til gode løsninger<br />

Dato og tid:<br />

Tirsdag den 20. – onsdag den 21.<br />

april 2004, kl. 8.30-16.30<br />

Mødested:<br />

Hotel Frederiksdal<br />

Laboratorier anvendes i mange<br />

sammenhæng, ofte til meget<br />

forskellige formål. Dette medfører<br />

at laboratorier skal designes til det<br />

Kursus nr. 195.1<br />

NYT KURSUS:<br />

Industri- og procesventilation – modul A<br />

Dato og tid:<br />

Tirsdag den 27. – onsdag den 28.<br />

april 2004, kl. 9.00 – 17.00<br />

Mødested:<br />

IDA, Kalvebod Brygge 31-33,<br />

København V<br />

Efter en længere pause med kurset<br />

”Industriventilation” vil det igen<br />

blive taget på programmet.<br />

Kurset er totalt revideret og opdateret<br />

med den nyeste viden omkring<br />

industri- og procesventilation.<br />

Ved industri- og procesventilation<br />

forstås anlæg der betjener de rum,<br />

hvor klimaet skal tilpasses den<br />

produktion, der finder sted i<br />

62<br />

Program:<br />

Kl. 15.00 Velkomst og kaffe<br />

Finn Petersen, Lokalgruppe Fyn/<br />

Sønderjylland<br />

Kl. 15.15 Ny Dansk standard<br />

på luftfiltre DS / EN - 779 –<br />

2003 P-mærkning af luftfiltre.<br />

Svensk standard.<br />

Tysk hygiejnenorm for ventilationsanlæg<br />

Salgsingeniør Johannes K. Clausen,<br />

Camfill<br />

de skal anvendes til.Deltagerne får<br />

en bred, praktisk forståelse for<br />

design af laboratorier. Særlig vægt<br />

lægges på planlægning af projektet,<br />

myndighedskrav (GxP), layout,<br />

laboratorieinventar, sikkerhed i<br />

laboratorier, ventilation, vand,<br />

luftarter og el-installationer. Derudover<br />

vil de særlige krav i forbindelse<br />

med indretning af faciliteter<br />

for forsøgsdyr blive omtalt.<br />

rummet, eller hvor belastningen på<br />

miljøet først og fremmest stammer<br />

fra de aktiviteter, der finder sted<br />

og fra de produkter der opbevares i<br />

lokalet.<br />

Arbejdstilsynet stiller krav om<br />

procesventilation, når der under en<br />

arbejdsproces udvikles luftarter,<br />

støv e.l., der er sundhedsskadelige<br />

eller eksplosive. Det gælder ligeledes,<br />

hvis der udvikles røg, mikroorganismer,<br />

aerosoler, ildelugt eller<br />

anden generende luftforurening.<br />

Industriventilation løses alt for ofte<br />

på samme måde som komfortventilation<br />

– og resultatet bliver uden<br />

ønsket effekt. Der kan i mange<br />

tilfælde opstilles eksakte krav til<br />

industri- og procesventilationen<br />

Kl. 16.00 Pause<br />

Kl. 16.15 Hvad indeholder<br />

brugte filtre?<br />

Energibesparelse og reduktion af<br />

livscyklusomkostninger, LCC<br />

beregning<br />

Salgsingeniør Johannes K. Clausen,<br />

Camfill<br />

Kl. 17.00 Afslutning<br />

Arrangør<br />

Lokalgruppe Fyn/Sønderjylland<br />

Målgrupper:<br />

Arkitekter, rådgivende ingeniører,<br />

entreprenører, installatører, BST<br />

og teknisk personale fra elektronik-,<br />

fødevare-, emballage- og<br />

pharmaindustrien, samt hospitalssektoren.<br />

Der kræves ikke specifikke forudsætninger<br />

for kurset, dog er det en<br />

fordel, at kursisterne har kendskab<br />

til begrebet laboratorium.<br />

f.eks. i form af grænseværdier, men<br />

det er sjældent, at der kan anvendes<br />

standardløsninger.<br />

Kurset giver en systematisk<br />

tværgående indføring i emnet og<br />

det tilstræbes, at deltagerne efter<br />

kurset vil kunne vurdere ventilationsmulighederne<br />

i en industrivirksomhed<br />

og foretage en forprojektering<br />

af et industri- og procesventilationsanlæg.<br />

Kurset er en naturlig fortsættelse<br />

af grundkurset ”Ventilation fra A<br />

til Z”, og bortset fra at der på<br />

visse essentielle områder vil<br />

forekomme korte repetitioner, vil<br />

de to kurser ikke overlappe hinanden.<br />

Det bør bemærkes, at forudgåen-<br />

Pris:<br />

Kr. 450 ekskl. moms for Danvakmedlemmer<br />

Kr. 600 ekskl. moms for andre<br />

Kr. 100 ekskl. moms for seniorer<br />

Gratis for juniormedlemmer<br />

Tilmelding:<br />

Danvak-sekretariatet,<br />

www.danvak.dk , E-mail<br />

info@danvak.dk - telf.: 3636 9060,<br />

fax: 36 70 20 71<br />

Deltagerantallet begrænses til 28<br />

kursister.<br />

Kursusleder:<br />

Jørn Schultz, Glenco<br />

de deltagelse i kurset ”Ventilation<br />

fra A til Z” er ikke en forudsætning<br />

for deltagelse i nærværende<br />

kursus.<br />

Deltagere:<br />

Kurset henvender sig primært til<br />

teknikere i ventilationsfirmaer, i<br />

rådgivende ingeniørfirmaer, BST<br />

og drifts- og vedligeholdelsesafdelinger<br />

i produktionsvirksomheder<br />

eller lignede, der er medvirkende<br />

til at opretholde et godt miljø på<br />

arbejdspladserne.<br />

Pris:<br />

Kr. 6.500 ekskl. moms, inkl. kompendium<br />

og fortæring<br />

Arrangør:<br />

Danvak<br />

Se øvrige møder i marst måned på www.danvak.dk<br />

Pris:<br />

Kr. 6.200 ekskl. moms, inkl. kompendiemateriale<br />

og fortæring<br />

HVAC 4 • 2004


Kursus nr. 138.9<br />

BSim2002 - Indeklimasimulering, Grundkursus<br />

Dato og tid:<br />

Tirsdag den 27. april, kl. 10.00-<br />

17.00 og onsdag den 28. april 2004,<br />

kl. 9.00-17.00<br />

Mødested:<br />

Ingeniørhøjskolen i Århus, Dalgas<br />

Avenue 2, Århus<br />

Beskrivelse:<br />

Siden frigivelsen af programpakken<br />

BSim er der sket væsentlige<br />

forbedringer og udvidelser af<br />

pakken, som nu hedder BSim2002.<br />

Blandt udvidelser er bl.a.:<br />

nyudviklet fugtmodel<br />

model til simulering af gulvvarme<br />

forbedret model til beregning af<br />

rudetemperatur<br />

forbedret model til simulering af<br />

solafskærmning<br />

ny model for naturlig ventilation<br />

(og infiltration)<br />

CO 2-styring samt beregning af<br />

PAQ (perceived air quality)<br />

mere end 550 sæt klimadata<br />

fordelt over hele verden fra Internettet<br />

Konference nr. 1834<br />

Konference<br />

IndeklimaForum ’04<br />

Dato og tid:<br />

Mandag d. 10. maj 2004, kl. 9.00-<br />

16.00 og tirsdag 11. maj 2004, kl.<br />

9.00-16.00<br />

Mødested:<br />

Arbejdsmiljøinstituttet, Auditoriet,<br />

Lersø Parkallé 105, København Ø<br />

Indeklimaforskere og praktikere<br />

indbydes til det traditionsrige<br />

IndeklimaForum ’04, hvor ideer og<br />

resultater udveksles. Der vil være<br />

nyt fra indeklimaforskningen i<br />

Danmark. Derudover er der udvalgt<br />

nogle særlige temaer, som<br />

anført herunder.<br />

De særlige temaer er:<br />

Bygningsreglement 2005: Fokuseringen<br />

på nye bygningers energiøkonomi<br />

vil også få betydning for<br />

indeklimaforholdene. Der er behov<br />

for belysning af rationalet bag de<br />

nye krav til energi og indeklima og<br />

af følgerne for projekteringsproces,<br />

arkitektur og indeklima.<br />

Indhold:<br />

Kurset giver en grundig gennemgang<br />

af hele den nyudviklede<br />

programpakke BSim2002, herunder<br />

modul til rumlig opbygning af<br />

bygningsmodeller (SimView), et<br />

analyseværktøj til vurdering af<br />

solindfald og skygger (XSun) samt<br />

rutiner til beregning af dagslys<br />

(SimLight). Bag modellerne ligger<br />

en database (SimDB) der indeholder<br />

nødvendige data for byggematerialer<br />

og bygningskomponenter.<br />

BSim2002 pakken rummer også en<br />

række applikationer og links som<br />

kan aktiveres fra programmet.<br />

SimDxf er et program til opbygning<br />

af bygningsmodeller på<br />

baggrund af CAD-tegninger.<br />

Modeller til Bv98 programmet kan<br />

opbygges i SimView og aktiveres<br />

via et link til programmet. Det er<br />

muligt at eksportere bygningsmodeller<br />

for simulering af dagslys i<br />

programmet Radiance, og endelig<br />

kan resultaterne fra tsbi5 simuleringerne<br />

benyttes som inddata<br />

Forurening af indeluften: Det er<br />

efterhånden velkendt at snavsede<br />

ventilationsfiltre og byggematerialer<br />

er kilder til forurening af indeluften.<br />

Den nyeste viden peger fx<br />

på, at kemiske reaktioner mellem<br />

stoffer adsorberet på støvet i filtre<br />

og ozon spiller en væsentlig rolle<br />

for forureningsafgivelsen og at<br />

visse linolieholdige materialer<br />

forværrer luftkvaliteten mere end<br />

tilsvarende konventionelle materialer.<br />

Der er nyt om EU initiativer<br />

vedrørende kemikalier i produkter<br />

og deres afgasning..<br />

Indeklima i praksis: Hør om indeklima<br />

casestories fra den praktiske<br />

verden.<br />

Pris:<br />

Kr. 3.500 ekskl. moms for begge<br />

dage, kr. 2.000 ekskl. moms for 1<br />

dag.<br />

Juniorer og seniorer: kr. 1.750<br />

ekskl. moms for begge dage, kr.<br />

1.000 ekskl. moms for 1 dag.<br />

(randbetingelser) til CFD beregninger.<br />

Målsætning:<br />

Deltagerne vil lære at beherske<br />

brugen af alle programmodulerne i<br />

BSim2002 og blive i stand til at<br />

opbygge bygningsmodeller og<br />

gennemføre termiske simuleringer<br />

med tsbi5 samt analyser af solindstråling<br />

og skyggeforhold i bygninger.<br />

Målgruppe:<br />

Projekterende ingeniører og arkitekter,<br />

teknikere i bedriftsundhedstjenester,<br />

undervisere samt<br />

energi- og miljøansvarlige i offentlige<br />

forvaltninger. Kurset omhandler<br />

BSim2002 og henvender sig<br />

primært til personer, der har et vist<br />

grundlæggende kendskab til<br />

bygningsfysik og bygningsinstallationer<br />

og som ønsker en indføring i<br />

den nye programpakke.<br />

Kursusform:<br />

Foredrag, demonstrationer, aktiv<br />

Møde nr. 1827<br />

Dato og tid:<br />

Torsdag den 29. april 2004,<br />

kl. 14-17<br />

Mødested:<br />

TAC, Hørkær 12B, Herlev<br />

Hvis du er rådgiver/entreprenør/<br />

bygherre/slutbruger/automatikleverandør<br />

og støder på CTS/IBI fra<br />

en af disse vinkler i din hverdag, er<br />

dette debatmøde måske noget for<br />

dig!!<br />

Vi har specielt inviteret en række<br />

nøglepersoner, der fra hver sin<br />

vinkel har haft berøring med<br />

udførelse af CTS/IBI. Ud fra personlige<br />

erfaringer vil der være en<br />

række ultrakorte indlæg, men først<br />

og fremmest debat, både imellem<br />

de specielt inviterede og øvrige<br />

deltagere.<br />

Arrangørerne vil ikke i detaljer<br />

styre, hvilke emner, der kommer<br />

op, men nogle stikord til problemer/udfordringer<br />

kunne være:<br />

Se program og tilmeld dig via www.danvak.dk<br />

anvendelse af pc’er, gruppearbejde,<br />

løsning af opgaver samt diskussion.<br />

Kursusmateriale:<br />

Noter, artikler samt uddrag af<br />

elektronisk brugervejledning.<br />

Materialet kan også hentes fra<br />

www.bsim.dk. Evt. supplerende<br />

materiale (udleveres ikke): Danvak<br />

grundbogen.<br />

Kursuslærere:<br />

Kjeld Johnsen, Kim B. Wittchen og<br />

Karl Grau, alle fra By og Byg,<br />

Afdelingen for Energi og Indeklima.<br />

Kursusafgift:<br />

Kr. 6.200 ekskl. moms, inkl. undervisningsmaterialer<br />

og fortæring.<br />

(Ønskes tilmelding til begge<br />

BSim 2002 kurserne – vil prisen<br />

være kr. 8.000 ekskl. moms, inkl.<br />

undervisningsmaterialer og<br />

fortæring).<br />

Debatmøde om samarbejde<br />

og udførelse af CTS-anlæg<br />

Samarbejdsformer (partnering/<br />

rådgiverprojekt/andet)<br />

Hvordan rationaliserer vi processen?<br />

Nye idéer midt i projektet – til<br />

glæde for kunden eller blot til<br />

besvær?<br />

Udførelse, koordinering og tidsplanlægning<br />

Færdiggørelse/forsinkelser<br />

Brugertilfredshed indeklima/<br />

komfort/energi<br />

Pris:<br />

Kr. 450 ekskl. moms for Danvak<br />

medlemmer<br />

Kr. 600 ekskl. moms for andre<br />

Kr. 100 ekskl. moms for seniorer<br />

Gratis for juniorer<br />

Arrangør:<br />

Automatikgruppen<br />

Tilmelding:<br />

Danvak-sekretariatet,<br />

www.danvak.dk<br />

HVAC 4 • 2004 63


Projektering af varmeanlæg<br />

1. april 2004, Odense<br />

Seminarrække om effektiv styring og<br />

regulering af varmeanlæg. Samspil<br />

mellem pumper og ventiler.<br />

Arrangør: Danfoss A/S & Grundfos<br />

A/S, Betty Kirkegaard, tlf. 87 50 50<br />

23, info.gdk@grundfos.com.<br />

Regulering af varme- og<br />

brugsvandsinstallationer<br />

1. april 2004, Taastrup<br />

Kursus for personer beskæftiget med<br />

varme- og brugsvandsinstallationer<br />

om reguleringsteknik, under nye<br />

elektroniske systemer.<br />

Arrangør: Teknologisk Institut, tlf. 72<br />

203000, www.teknologisk.dk/k27107.<br />

Kølesystemer med kulbrinter<br />

1. april 2004, Århus<br />

Konstruktion og opbygning af<br />

køleanlæg med kulbrinter.<br />

Arrangør: Teknologisk Institut, tlf. 72<br />

203000, www.teknologisk.dk/k27522.<br />

Ventilationsanlæg<br />

14.-15. april 2004, Taastrup<br />

2-dages kursus i indregulering af og<br />

måling på ventilationsanlæg.<br />

Arrangør: Teknologisk Institut, tlf. 72<br />

20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />

k27308.<br />

Funktionsbaserede brandkrav<br />

19, april 2004, Århus<br />

Gåhjem-møde om fremtidens (fra 1.<br />

april 2004) krav til brandsikring af<br />

dansk byggeri i forbindelse med<br />

Erhvervs- og Boligstyrelsens indførelse<br />

af funktionsbaserede brandkrav.<br />

Arrangør: Dansk Brand- og sikringsteknisk<br />

Institut (DBI), fax 36 34 90 03,<br />

www.brandteknisk-institut.dk.<br />

Fjernvarmemester<br />

19.-20. april 2004, Taastrup<br />

17.-18. maj, Taastrup<br />

4-dages kursus for driftspersonale<br />

ved fjernvarmeinstallationer på<br />

brugersiden f.eks. varmemestre og<br />

ejendomsfunktionærer.<br />

64<br />

Fagtekniske kurser og møder<br />

Information om brancherelevante kurser, møder og seminarer. Ajourført d. 9. marts, 2004.<br />

Send gerne en kort beskrivelse til redaktionen (bjarkeh@techmedia.dk), hvis i har noget interessant på programmet.<br />

Arrangør: Teknologisk Institut,<br />

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />

k27203.<br />

Sikkert byggeri – fra<br />

projektering til ibrugtagning<br />

20. april 2004, Ballerup<br />

Sæt sikkerhedsarbejdet i system,<br />

undgå alvorlige ulykker – og spar<br />

samtidig penge og tid. Det er budskabet<br />

fra arrangøren af dette kursus<br />

om sikkerhedsarbejdet i byggeriet.<br />

Arrangør:Byggeforum, tlf. 70 12 06 00,<br />

www.byggecentrumkurser.bygnet.dk,<br />

www.eggersen-miljo.dk<br />

Måling og kalibrering af mindre<br />

og små gasflow<br />

20. april 2004, Brøndby<br />

Teorikursus om måling af mindre og<br />

små gasflow, dvs. hvor flowet måles i<br />

liter pr. minut.<br />

Arrangør: Force Technology, tlf. 76<br />

96 16 00, www.force.dk.<br />

Funktionsbaserede brandkrav<br />

20, april 2004, Herning<br />

Gåhjem-møde om fremtidens (fra 1.<br />

april 2004) krav til brandsikring af<br />

dansk byggeri i forbindelse med<br />

Erhvervs- og Boligstyrelsens indførelse<br />

af funktionsbaserede brandkrav.<br />

Arrangør: Dansk Brand- og sikringsteknisk<br />

Institut (DBI), fax 36 34 90 03,<br />

www.brandteknisk-institut.dk.<br />

ATEX-direktivet og køleanlæg<br />

21. april 2004, Taastrup<br />

Projektering, konstruktion og installering<br />

af køleanlæg med brændbare<br />

kølemidler, f.eks. køleinstallatører og<br />

kølefirmaer.<br />

Arrangør: Teknologisk Institut,<br />

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />

k27507.<br />

Funktionsbaserede brandkrav<br />

21, april 2004, Esbjerg<br />

Gåhjem-møde om fremtidens (fra 1.<br />

april 2004) krav til brandsikring af<br />

dansk byggeri i forbindelse med<br />

Erhvervs- og Boligstyrelsens indførelse<br />

af funktionsbaserede brandkrav.<br />

Arrangør: Dansk Brand- og sikringsteknisk<br />

Institut (DBI), fax 36 34 90 03,<br />

www.brandteknisk-institut.dk.<br />

Køleanlæg og<br />

trykudstyrsdirektivet<br />

22. april 2004, Taastrup<br />

Konstruktionen af køleanlæg med<br />

kulbrinter i henhold til Trykudstyrsdirektivets<br />

krav.<br />

Arrangør: Teknologisk Institut, tlf. 72<br />

20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />

k27508.<br />

Funktionsbaserede brandkrav<br />

22, april 2004, Aalborg<br />

Gåhjem-møde om fremtidens (fra 1.<br />

april 2004) krav til brandsikring af<br />

dansk byggeri i forbindelse med<br />

Erhvervs- og Boligstyrelsens indførelse<br />

af funktionsbaserede brandkrav.<br />

Arrangør: Dansk Brand- og sikringsteknisk<br />

Institut (DBI), fax 36 34 90 03,<br />

www.brandteknisk-institut.dk.<br />

Affugtning<br />

27. april 2004, Slagelse<br />

Affugtning på flere måder: Køling,<br />

adsorption, fugtstyring, fjernstyring<br />

og overvågning via modem. Specielt<br />

i relation til industri og lager.<br />

Arrangør: John Anderberg A/S,<br />

tlf. 58 50 12 13, fugtstyring@johnanderberg.dk.<br />

Funktionsbaserede brandkrav<br />

27, april 2004, Næstved<br />

Gåhjem-møde om fremtidens (fra 1.<br />

april 2004) krav til brandsikring af<br />

dansk byggeri i forbindelse med<br />

Erhvervs- og Boligstyrelsens indførelse<br />

af funktionsbaserede brandkrav.<br />

Arrangør: Dansk Brand- og sikringsteknisk<br />

Institut (DBI), fax 36 34 90 03,<br />

www.brandteknisk-institut.dk.<br />

Ventilationsteknik for<br />

driftspersonale – 2<br />

27.-29. april 2004, Taastrup<br />

3-dages kursus i ventilationsteknik<br />

for driftspersonale med et grundlæggende<br />

kendskab til ventilationsteknik.<br />

Arrangør: Teknologisk Institut,<br />

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />

k27311<br />

Funktionsbaserede brandkrav<br />

27, april 2004, Næstved<br />

Gåhjem-møde om fremtidens (fra 1.<br />

april 2004) krav til brandsikring af<br />

dansk byggeri i forbindelse med<br />

Erhvervs- og Boligstyrelsens indførelse<br />

af funktionsbaserede brandkrav.<br />

Arrangør: Dansk Brand- og sikringsteknisk<br />

Institut (DBI), fax 36 34 90 03,<br />

www.brandteknisk-institut.dk.<br />

Funktionsbaserede brandkrav<br />

29, april 2004, København<br />

Gåhjem-møde om fremtidens (fra 1.<br />

april 2004) krav til brandsikring af<br />

dansk byggeri i forbindelse med<br />

Erhvervs- og Boligstyrelsens indførelse<br />

af funktionsbaserede brandkrav.<br />

Arrangør: Dansk Brand- og sikringsteknisk<br />

Institut (DBI), fax 36 34 90 03,<br />

www.brandteknisk-institut.dk.<br />

Gulvvarme<br />

4. maj 2004, Taastrup<br />

Planlægning og udførelse af gulvvarmeanlæg<br />

i mindre bygninger.<br />

Arrangør: Teknologisk Institut,<br />

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />

k27108.<br />

Kølesystemer med ammoniak<br />

4.-5. maj 2004, Århus<br />

Praktisk 2-dages kursus i opbygning,<br />

drift og vedligehold af større industrielle<br />

totrinskøleinstallationer med<br />

ammoniak som kølemiddel.<br />

Arrangør: Teknologisk Institut,<br />

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />

k27513.<br />

HVAC 4 • 2004


Effektiv ventilation og<br />

aircondition<br />

11.-12. maj 2004, Taastrup<br />

2-dages kursus i dimensionering,<br />

projektering og drift af større ventilations-<br />

og airconditionanlæg.<br />

Arrangør: Teknologisk Institut,<br />

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />

k27309.<br />

Sjap-is som kølemedie<br />

13. maj 2004, Taastrup<br />

Design, beregning og dimensionering<br />

af kølesystemer med sjap-is i<br />

køle/fryse-installationer.<br />

Arrangør: Teknologisk Institut,<br />

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />

k27521<br />

Renrum – teknik og adfærd<br />

13. maj 2004, Brøndby<br />

Krev, opbygning og adfærd i renrumsfaciliteter<br />

for internt og eksternt<br />

personale, design af rene rum samt<br />

krav til det tilhørende ventilationsrum<br />

derunder måleteknik.<br />

Arrangør: Force Technology,<br />

tlf. 76 96 16 00, www.force.dk<br />

Vådrum og installationer<br />

24. maj 2004, Taastrup<br />

Udførelse og planlægning af vådrum,<br />

f.eks. ved renoveringsopgaver i<br />

etageejendomme.<br />

Arrangør: Teknologisk Institut,<br />

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />

k27110.<br />

Effektiv industriventilation<br />

25.-27. maj 2004, Taastrup<br />

Energioptimering af procesventilationsanlæg,<br />

arbejdsmiljøforhold, valg<br />

af ventilationsprincip og udsugningskomponenter.<br />

Arrangør: Teknologisk Institut,<br />

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />

k27305.<br />

Projektering af varmeanlæg<br />

5. juni 2004, Brøndby<br />

Seminarrække om effektiv styring og<br />

regulering af varmeanlæg. Samspil<br />

mellem pumper og ventiler.<br />

Arrangør: Danfoss A/S & Grundfos<br />

A/S, Betty Kirkegaard, tlf. 87 50 50<br />

23, info.gdk@grundfos.com.<br />

Kalibrering af håndmåleværktøj<br />

8.-10. juni 2004, Taastrup<br />

Tredages kursus i kalibrering af en<br />

række geometriske håndmåleværktøjer,<br />

således at kravene i ISO 9000serien<br />

er tilgodeset.<br />

Arrangør: Teknologisk Institut,<br />

tlf. 72 20 30 00. www.teknologisk.dk/<br />

k12651<br />

Projektering af varmeanlæg<br />

2. september 2004, Bjerringbro<br />

Seminarrække om effektiv styring og<br />

regulering af varmeanlæg. Samspil<br />

mellem pumper og ventiler.<br />

Arrangør: Danfoss A/S & Grundfos<br />

A/S, Betty Kirkegaard, tlf. 87 50 50<br />

23, info.gdk@grundfos.com.<br />

Gulvvarme<br />

7. september 2004, Århus<br />

Planlægning og udførelse af gulvvarmeanlæg<br />

i mindre bygninger.<br />

Arrangør: Teknologisk Institut,<br />

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />

k27108.<br />

Messe- og Konferenceoversigt<br />

Oversigten er ajourført d. 9. februar, 2004. Kontakt gerne redaktionen,<br />

bjarkeh@techmedia.dk , hvis vi har overset noget relevant.<br />

Light+Building, Frankfurt am<br />

Main, 18.-22. april, 2004<br />

Er med mere end 2000 udstillere og<br />

ca. 120.000 besøgende én af de<br />

største internationale messer lysteknik,<br />

el-installationsteknik, samt<br />

bygnings-IT og –automatik.<br />

Arrangør: Messe Frankfurt, www.<br />

light-building.messefrankfurt.com<br />

(dansk repræsentant: Dimex,<br />

www.dimex.dk/frankfurtmesse/<br />

lightbuilding.htm, tlf. 3940 1122).<br />

Building Performance<br />

Congress, Frankfurt am Main,<br />

19.-21 april, 2004<br />

Planlagt konference parallelt med<br />

Light+Building messen og med<br />

samme temaer.<br />

Arrangør: Messe Frankfurt,<br />

www.bp-congress.de.<br />

DanMiljø, 27.-29. april, 2004<br />

Skandinaviens største messe for<br />

energi- og miljøteknologi. Denne gang<br />

er med specialsektion om No-Digmetoder<br />

til rørledningsrenoveringer.<br />

Arrangør: Messecenter Herning,<br />

www.messecenter.dk,<br />

www.danmiljo.dk<br />

HI Byggeri og Håndværk 2004,<br />

d. 7.-11 september, 2004<br />

Skandinaviens største byggerimesse.<br />

Med 631 udstillere og mere end<br />

36.000 besøgende, da den blev<br />

afholdt sidst i 2002. Bl.a. med store<br />

messesektioner for VVS-området.<br />

Arrangør: Herning Messecenter,<br />

www.messecenter.dk, www.hibyggeri.dk<br />

ISH China, Beijing, 14.-17.<br />

september, 2004<br />

Kinesisk aflægger af ISH-messen i<br />

Frankfurt i stor vækst. Indeholder<br />

hele VVS-området. Blev sidst afholdt<br />

i 2002 med 220 udstillere og 13.000<br />

besøgende.<br />

Arrangør: Messe Frankfurt,<br />

www.ish.messefrankfurt.com (dansk<br />

repræsentant: Dimex,<br />

www.dimex.dk, tlf. 3940 1122).<br />

ISH North America, Boston,<br />

14.-16. oktober, 2004<br />

Nordamerikansk aflægger af ISHmessen<br />

i Frankfurt med alle VVSsektorerne.<br />

Afholdt første gang 2002.<br />

Arrangør: Messe Frankfurt,<br />

www.usa.messefrankfurt.com (dansk<br />

repræsentant: Dimex,<br />

www.dimex.dk, tlf. 3940 1122).<br />

Glass technology live,<br />

Düsseldorf, 9.-14. November<br />

2004<br />

Specialshow the 18 th International<br />

glasstec messe om glas i eksterne og<br />

interne facader – derunder selvrensende<br />

glas, solceller mv.<br />

Information: www.glassteconline.com<br />

ISH, Frankfurt am Main,<br />

15.-19. marts, 2005<br />

Èn af verdens største VVS-messer.<br />

Afholdes i ulige år. Havde i 2003 ca.<br />

2300 udstillere og 180.000 besøgende.<br />

Arrangør: Messe Frankfurt,<br />

www.ish.messefrankfurt.com<br />

(dansk repræsentant: Dimex,<br />

www.dimex.dk, tlf. 3940 1122).<br />

Aircontec, Frankfurt am Main,<br />

15.-19. marts, 2005<br />

Indeklimasektoren på ISH-messen.<br />

Arrangør: Messe Frankfurt,<br />

www.ish.messefrankfurt.com<br />

(dansk repræsentant: Dimex,<br />

www.dimex.dk, tlf. 3940 1122).<br />

The 23 rd World Gas Conference<br />

(WGC), 5.-9. juni, 2006<br />

International gas konference afholdes<br />

hvert 3. år, senest med 5000 deltagende.<br />

Arrangør: The International Gas<br />

Union (IGU), www.wgc2006.nl.<br />

Opatija, Croatia,<br />

27.-29. oktober 2004<br />

Energiproduktion og vedvarende<br />

energi. Transport. Se www.riteh.hr/<br />

ee2004.<br />

Indoor Climate of Buildings<br />

2004, Bratislava, Slovakiet,<br />

21.-23. November 2004.<br />

5 th internationale konference Indoor<br />

Climate of Buildings vil have særlig<br />

focus på skolebygninger.<br />

Arrangør: Slovak Society of Environmental<br />

Technology, Slovak University<br />

of Trvhnolohy-Civil Engineering<br />

Faculty i samarbejde med International<br />

Society of Indoor Air Quality and<br />

Climate, ISIAQ og REHVA, Information:<br />

Prof. Dusan Petràs,<br />

sabikova@svf.stuba.sk.<br />

A Jour 2004, 25.-26, Odense,<br />

november 2004<br />

Årskonference og udstilling for<br />

maskinmestre.<br />

Arrangør: Maskinmestrenes Forening,<br />

www.mmf.dk<br />

VVS ’05, 27.-29. april, 2005,<br />

Odense<br />

Danmarks største fagmesse for VVSområdet<br />

og ventilation. På VVS ’03<br />

satte besøgstallet rekord med 6.248.<br />

Arrangør: OCC og VE Leverandørerne,<br />

www.vvs-messen.dk<br />

HVAC 4 • 2004 65


Varmeste sommer i 500 år<br />

Hedebølgen, der sidste<br />

sommer førte til flere end<br />

19.000 dødsfald i Europa,<br />

var formentlig den varmeste<br />

sommer i Europa i 500<br />

år. Det er konklusionen i en<br />

artikel af det seneste nummer<br />

af det ansete tidsskrift<br />

Science, som blandt andre<br />

klimaforsker Jürg Luterbacher<br />

fra Berns Universitet i<br />

Schweiz har været forfatter<br />

til. Seniorforsker Jens Hesselbjerg<br />

Christensen fra<br />

Danmarks Meterologiske<br />

Institut, DMI, der er koordinater<br />

for et stort EU-forskningsprojekt<br />

i klimaforandringer,<br />

er enig i konklusionen.<br />

Han mener desuden,<br />

at somre som i 2003, hvor<br />

temperaturen mange steder<br />

nåede op over de 40<br />

grader, vil blive mere reglen<br />

end undtagelsen i<br />

fremtiden. Også Danmark<br />

vil blive varmere, men<br />

næppe så markant som det<br />

centrale og sydlige Europa.<br />

Forskere over hele verden<br />

er stort set enige om, at vi<br />

lige nu er midt i en markant<br />

opvarmning. En række<br />

forskere mener, det<br />

skyldes udledning af de<br />

såkaldte drivhusgasser,<br />

men emnet er fortsat særdeles<br />

omstridt.<br />

Kilde: Jyllands-Posten, 5 marts 2004<br />

Damp renser effektivt<br />

Damp kan rense grunde<br />

forurenet med klorerede<br />

opløsningsmidler. I Hedehusene<br />

ved Roskilde blev<br />

en forurenet grund i løbet<br />

af tre år renset så godt, at<br />

95 procent af arealet nu<br />

kan bruges til boliger uden<br />

risiko for sundhedsskadelige<br />

dampe indendøre. Det<br />

er også godt nyt for tørstige<br />

københavnere. Grunden<br />

ligger nemlig i indvindingsoplandet<br />

til Solhøj<br />

kildeplads - Københavns<br />

Energis største af slagsen,<br />

som står for 15 procent af<br />

drikkevandet i Københavns<br />

Amt. Forurening fra en<br />

limfabrik og to renserier,<br />

som tidligere lå på grunden,<br />

truede indvindingen<br />

af årligt 6,5 millioner kubikmeter<br />

drikkevand –<br />

svarende til mere end<br />

50.000 menneskers årlige<br />

forbrug.<br />

66<br />

Projektet kan få betydning<br />

for en del af de i alt cirka<br />

14.000 forurenede grunde i<br />

Danmark, som venter på at<br />

blive renset. Mange af dem<br />

er forurenet med klorerede<br />

opløsningsmidler, der<br />

blandt andet bliver brugt til<br />

at affedte metal og rense tøj.<br />

Damp kan rense forurenede grunde<br />

og dermed skabe mulighed for nyt<br />

miljø.<br />

Traditionelle rensemetoder,<br />

hvor man for eksempel<br />

pumper grundvandet op og<br />

renser det, er både tidskrævende<br />

og dyre. Havde man<br />

været henvist til dem på<br />

grunden i forsøget, var der<br />

udsigt til at pumpe og suge<br />

vand op i flere generationer.<br />

Derfor er nye mere effektive<br />

metoder en mangelvare.<br />

Damprensningen går ud på<br />

at frigøre opløsningsmidlerne<br />

fra jorden ved at varme<br />

den forurenede jord op med<br />

damp. Derefter suger man<br />

midlerne op ved hjælp af<br />

ventilation og ved at pumpe<br />

grundvand op. Dampoprensningen<br />

varede i tre år.<br />

Dertil kommer oppumpning<br />

af vand fra det vigtigste<br />

magasin i yderligere otte til<br />

ti år for at være på den sikre<br />

side.<br />

- Resultatet er lovende for<br />

rensning af nogle af de<br />

mange giftgrunde, som er<br />

forurenede med klorerede<br />

opløsningsmidler. Den nye<br />

metode giver os en betydningsfuld<br />

valgmulighed, når<br />

vi skal sætte ind overfor de<br />

meget forskellige typer<br />

forurening, som findes på<br />

forurenede grunde. Ikke<br />

mindst forurening med<br />

klorerede opløsningsmidler<br />

som selv i små mængder<br />

kan forurene meget store<br />

mængder drikkevand, siger<br />

akademiingeniør Inger Asp<br />

Fuglsang fra Miljøstyrelsen<br />

Jord & Affald.<br />

Kilde: Miljøstyrelsen<br />

Enighed om at udfase<br />

traditionelle termoruder<br />

Energistyrelsen har indgået<br />

aftale med Glasindustrien,<br />

Glarmesterlauget og<br />

Vinduesproducenternes<br />

SamarbejdsOrganisation<br />

(VSO) om at udfase traditionelle<br />

termoruder og fremme<br />

af energieffektive vinduesløsninger.<br />

Aftalen er<br />

et led i regeringens energispareredegørelse<br />

fra maj<br />

2003.<br />

Aftalen vil sikre en større<br />

udbredelse af energieffektive<br />

ruder og vinduer. Dette<br />

skal ske ved, at forbrugerne<br />

får bedre mulighed for at<br />

vælge de vinduesløsninger,<br />

der giver størst mulige<br />

energibesparelser og den<br />

bedste brugerøkonomi.<br />

Med aftalen forpligter Glasindustrien<br />

sig til at udfase<br />

traditionelle termoruder.<br />

Dette skal bl.a. ske ved at<br />

EnergiRuder, der er mere<br />

energieffektive end traditionelle<br />

termoruder, bliver<br />

standard i alle nye vinduer<br />

og ved udskiftning af termoruder<br />

i eksisterende vinduer.<br />

Vinduesproducenterne vil<br />

med aftalen arbejde for<br />

udvikling af mere energieffektive<br />

vinduesløsninger.<br />

Producenterne vil bl.a. etablere<br />

en energimærkningsordning<br />

for vinduer.<br />

Og glarmestrene vil øge<br />

vidensniveauet om energieffektive<br />

vinduesløsninger i<br />

branchen. Informationen til<br />

slutbrugerne skal øges, og<br />

glarmestrene vil medvirke<br />

til, at forbrugerne vælger de<br />

mest energirigtige løsninger.<br />

Håndværkere og andre<br />

væsentlige aktører, der<br />

ligeledes kan fremme anvendelsen<br />

af energieffektive<br />

Redigeret af Jégwan Kaaber<br />

ruder og vinduer inddrages<br />

i indsatsen.<br />

Der er i perioden 2004-2006<br />

afsat i alt 20 millioner kr. til<br />

gennemførelse af aftalen.<br />

Disse midler skal fortrinsvis<br />

anvendes til informationskampagner<br />

mv., der skal<br />

fremme anvendelsen af<br />

energieffektive ruder og<br />

vinduesløsninger.<br />

Herudover anvendes der<br />

midler til etablering af et<br />

informations- og servicecenter<br />

og til etablering og<br />

opdatering af energimærkning<br />

af ruder og vinduer,<br />

herunder forsatsløsninger.<br />

Kilde: Energistyrelsen<br />

Nye højeffektive<br />

solceller med dansk silicium<br />

Anvendelsen af solceller<br />

som alternativ energikilde i<br />

almindelige bygninger og<br />

huse er rykket et stort skridt<br />

nærmere med lanceringen af<br />

højeffektive og prisgunstige<br />

silicium solceller. De nye<br />

silicium solceller kommer fra<br />

californiske firma SunPower.<br />

SunPower’s nye A-300<br />

solcelle er med en virkningsgrad<br />

på over 20 procent<br />

markedets mest effektive,<br />

low-cost silicium solcelle.<br />

Enheden genererer 3 W (600<br />

mV, 5,5 A) fra et 5” enkeltkrystal<br />

silicium og koster 7<br />

dollar. Med denne celle vil<br />

man på et areal på mindre<br />

end 17 kvadratmeter kunne<br />

bygge et 3 kW system, som<br />

nemt kan integreres på et<br />

hustag eller andre steder,<br />

hvor man har behov for<br />

alternativ energi. Sammenlignet<br />

med konventionelle<br />

solceller har A-300 cellen en<br />

helt ændret konstruktion,<br />

idet alle kontakter, både<br />

positive og negative, er<br />

placeret på solcellens bagside.<br />

Derved får man en<br />

ubrudt sort forside, som kan<br />

opsamle mere sollys og give<br />

en højere spænding.<br />

SunPower’s A-300 solcelle er<br />

baseret på silicium fra danske<br />

Topsil. Det er blandt<br />

andet takket være denne<br />

silicium, der fremstilles hos<br />

Topsil i en såkaldt float-zone<br />

teknik, at solcellen kan opnå<br />

den høje virkningsgrad.<br />

Kilde: Aktuel Elektronik<br />

HVAC 4 • 2004


- Hvordan ville det gå med<br />

miljøet hvis bilfabrikanterne<br />

ikke havde mulighed for at<br />

markedsføre energieffektive<br />

motorer, spurgte forskningsdirektør<br />

Peter Elvekjær,<br />

Grundfos Management<br />

under prisoverrækkelsen<br />

af den danske del af<br />

EU’s miljøpris i Ingeniørhuset<br />

i København. Grundfos<br />

blev sammen med fire andre<br />

virksomheder tildelt den<br />

danske del af EU’s miljøpris<br />

2003/2004.<br />

Priserne blev uddelt af Ingeniørforeningen<br />

i Danmark,<br />

til virksomheder, der har<br />

gennemført særlige initiativer<br />

til gavn for miljøet. Priskonkurrencen<br />

har to niveauer:<br />

Nationale prisuddelinger<br />

og en efterfølgende konkurrence<br />

på europæisk plan,<br />

som de nationale vindere<br />

går videre til. Den europæiske<br />

del af konkurrencen<br />

afholdes i første halvår 2004.<br />

Uddelingen sker inden for<br />

kategorierne: Renere Teknologi,<br />

God Miljøforvaltning,<br />

Grønne Produkter og Internationalt<br />

Miljøsamarbejde.<br />

Miljøpriskonkurrencen har<br />

baggrund i et initiativ taget<br />

af EU-kommisionen i anledning<br />

af det europæiske<br />

miljøår i 1987. Den gennemføres<br />

hvert andet år i samtlige<br />

EU-lande, fortalte bedømmelseskomiteensformand<br />

Bent Michael Nielsen<br />

ved overrækkelsen. I år var<br />

det i øvrigt 10. gang, at<br />

Ingeniørforeningen forestod<br />

prisuddelingen.<br />

Priserne gik til herning shipping<br />

a/s og TTS A/S, begge i<br />

Rustet til øget dansk konkurrence<br />

I begyndelsen af 2004 gik<br />

Præcisions Teknik sammen<br />

med den tidligere<br />

konkurrent Schmidt Teknik.<br />

Dermed samler virksomheden<br />

et bredt varesortiment<br />

inden for landmåling,<br />

udstyr til maskinstyring,<br />

GPS, laserudstyr<br />

Miljøpris til fem danske projekter<br />

Miljøminister Hans Chr. Schmidt overrakte EU’s miljøpriser. Fra venstre ses<br />

Poul Nellemose, TTS A/S, borgmester Rolf Aagaard-Svendsen, Mølleåværket,<br />

formand Per Ole Front, IDA, miljøminister Hans Chr. Schmidt, Peter<br />

Elvekjær, Grundfos A/S, Birger Schjerning, Schjerning Farver A/S og Tom<br />

Bach Mortensen, herning shipping a/s. Foto Bo Tornvig.<br />

kategorien God Miljøforvaltning,<br />

Mølleåværket i kategorien<br />

Renere Teknologi, Schjerning<br />

Farver A/S i kategorien<br />

Grønne Produkter og til<br />

Grundfos Management A/S i<br />

kategorien Internationalt<br />

Miljøsamarbejde.<br />

Spildevandsrensning<br />

uden spild<br />

Mølleåværket, Renseanlæg<br />

Lundtofte fik sin miljøpris for<br />

projektet „Integreret behandling<br />

af faste restprodukter på<br />

Renseanlæg Lundtofte.<br />

Mølleåværket har i samarbejde<br />

med Krüger A/S udført<br />

omfattende tilpasning<br />

af renseanlægget og etableret<br />

et energieffektivt og<br />

miljøvenligt slambehandlingsanlæg.<br />

På renseanlægget<br />

behandles alle restprodukter<br />

fra spildevandsrensning<br />

i eget forbrændingsan-<br />

og vejesystemer for læssemaskiner<br />

for at følge med i<br />

den skærpede konkurrence.<br />

Poul Erik Schmidt (tv) og adm. dir.<br />

Thomas Dresler, Præcisions Teknik (th).<br />

læg. Dermed er transport af<br />

restprodukter fra anlægget<br />

reduceret til et absolut<br />

minimum. Forbrændingsanlægget<br />

er forsynet med<br />

røgrensningsanlæg og anvender<br />

egenproduceret<br />

biogas som støtteenergi.<br />

Varmen fra rensningsprocessen<br />

genvindes til at<br />

opvarme rådnetanke og<br />

bygninger og en større<br />

andel biogas afsættes til<br />

nærliggende boligbebyggelse.<br />

Det har været en målsætning,<br />

at anlæggets drift<br />

kan varetages med færrest<br />

mulig personaleresurser.<br />

Energimærke til pumper<br />

Grundfos Management A/S<br />

fik miljøprisen for projektet<br />

„Energiklassificering af<br />

cirkulationspumper“.<br />

- Der bruges ufatteligt store<br />

energimængder til pumper,<br />

men hidtil har der ikke<br />

været tilsvarende mulighed<br />

for at markedsføre pumper<br />

med lavt energiforbrug,<br />

testet ud fra en standardiseret<br />

cyclus, som for biler.<br />

Derfor har vi i samarbejde<br />

med Wilo, Smedegaard,<br />

KSB og de europæiske pumpeproducentersbrancheforening<br />

udviklet et system til<br />

at vurdere små cirkulationspumpers<br />

energiforbrug ud<br />

fra en standard forbrugscyklus,<br />

forklarer Peter Elvekjær.<br />

Ordningen er blevet<br />

bredt accepteret.<br />

Med energiklassificeringsordningen<br />

gives installatører<br />

og forbrugere langt bedre<br />

information. Dette øger muligheden<br />

for at realisere et<br />

stort energibesparelsespotentiale.<br />

På europæisk plan<br />

anslås energibesparelsespotentialet<br />

at være 10TWh/p.a.<br />

Det svarer til over 1,4 mio.<br />

danskeres årlige elforbrug.<br />

Udbredelsen af energibesparende<br />

cirkulationspumper<br />

har hidtil været vanskelig -<br />

således udnyttes kun ca. 20<br />

pct. af det faktiske potentiale.<br />

Med etablering af en bredt<br />

accepteret energiklassificeringsordning<br />

må det forventes<br />

at energibesparende<br />

cirkulationspumper vinder<br />

markedsandele - parallelt til<br />

den udvikling, der er set i<br />

forbindelse med energimærkning<br />

af hårde hvidevarer.<br />

Klassificeringen kan<br />

bane vej for en eventuel<br />

kommende energimærkning<br />

af cirkulationspumper på<br />

linie med den, der findes for<br />

hårde hvidevarer.<br />

■<br />

HVAC 4 • 2004 67


Maskinel Magasinpost 42066<br />

Afsender:<br />

TechMedia A/S<br />

Naverland 35<br />

2600 Glostrup<br />

68 HVAC 4 • 2004

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!