Nummer 4 - Techmedia

April 

April 

4 

40. Årgang 

2004 

Tema: Indeklima; installationer, drift og vedligehold 

Måleteknik i 

indeklimaet 

Om Om CO CO2, 

, , skimmel- skimmelskimmelsvampesvampesvampe og og hvor hvor agag- 

gressiv gressiv er er luften? 

luften? 

Side Side Side Side Side 10, 10, 10, 10, 10, 28 28 28 28 28 og og og og og 42 42 42 42 42 

Hybrid ventilation 

Svensk Svensk EU-projekt EU-projekt om om 

om 

hybridventilation hybridventilation hybridventilation af 

af 

lejligheder. 

lejligheder. 

Side Side Side Side Side 16 16 16 16 16 

MAGASIN FOR KLIMA- & ENERGITEKNIK, MILJØ, BYGNINGSINSTALLATIONER & -NETVÆRK 

Store 

varmetab i 

cirkulationsledninger 

Tabet Tabet Tabet i i cirkulationsledninger cirkulationsledninger til til varmt 

varmt 

vand vand i i større større ejendomme ejendomme er er upåagtet upåagtet og 

og 

samtidig samtidig langt langt større større end end man man normalt normalt 

normalt 

tror.tror.tror. Skal Skal cirkulationsledningerne cirkulationsledningerne nedned- 

lægges? lægges? Side Side Side 36. 36. 

36. 

DNA DNA Chip Chip til hurtige hurtige 

Indeklima og 

installationer 

Totaløkonomisk Totaløkonomisk indeklima- indeklimaindeklima- system, system, i i entreprenørens 

entreprenørens 

design. 

design. 

Side Side Side Side Side 24 24 24 24 24 

skimmelanalyser 

skimmelanalyser

INDHOLD 

HOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHO 

LEDER: 

CO 2 kvote-problemer .............................................................. 4 

AKTUELT: 

Elspild for en halv milliard kr. i små og mellemstore virksomheder 

................................................................................. 4 

Samarbejde med Hong 

Kong om SARS ........................................................................ 6 

Linolieholdige byggematerialers 

påvirkning af indeklimaet 

undersøges .............................................................................. 6 

Herning Industrimesse 

samles igen.............................................................................. 6 

HI Byggeri for 25. gang sætter fokus på træ i byggeriet .... 8 

Kvalitetsstyring af svejsearbejde .......................................... 8 

Køber VVS-teknisk ekspertise ............................................... 8 

40 år med vand ..................................................................... 23 

Nu træder de funktionsbaserede brandkrav i kraft ........... 23 

Møder, LonUser Group ......................................................... 60 

Kurser & møder, danvak ...................................................... 61 

Kurser & møder ..................................................................... 64 

Messer & konferencer .......................................................... 65 

Energi & miljø ....................................................................... 66 

Miljøpris til fem danske projekter ....................................... 67 

Rustet til øget dansk konkurrence ...................................... 67 

FIRMAHJØRNET: 

Badeværelset slutter jo ikke ved håndvasken .................... 58 

ARTIKLER: 

DNA-chip til hurtig kontrol for skimmelsvampe ............... 10 

Renovering af bygninger med vækst 

af skimmelsvamp .................................................................. 12 

Hybridventilation af lejligheder........................................... 16 

Totaløkonomisk tilgang til klimasystem ............................ 24 

Indeklima i historiske bygninger ........................................ 28 

Lavenergihus i Sisimiut, Grønland ..................................... 32 

Cirkulationstab i varmt 

brugsvandsanlæg 

er langt større end antaget .................................................. 36 

CO 2 er en del af indeklimaet ................................................ 42 

Alternativ til forkromning af kugleventiler......................... 44 

Ny standard skal sikre træpillers kvalitet ........................... 46 

2 

Naverland 35 

2600 Glostrup 

Telefon 43 24 26 28 

Telefax 43 24 26 26 

www.techmedia.dk 

Ledelse: 

Adm. dir. Steen Dragø Andersen 

Direktør Peter Christensen 

Formål: 

Fremme menneskers sundhed, trivsel og miljø 

Formidle ny viden og solid erfaring 

Forbedre indeklima og komfort 

Fremme en bæredygtig udvikling 

Aktuel og nyttig viden for hele VVS-branchen 

ISSN 1603-6913 

Redaktion: 

Akademiing. Bjarke Hansen, redaktør (ansvarsh.) 

E-mail: bjarkeh@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 22 

Fax: 43 24 26 26 

Ingeniør Bendt Frandsen 

Civilingeniør Jørgen Gullev 

Direktør Lars Julø-Henriksen 

Civilingeniør Mogens Krighaar 

Civilingeniør Henrik Poulsen 

Civilingeniør Per Rasmussen 

Civilingeniør, ph.D. Jørn Toftum 

Akademiingeniør Jesper Videsen 

Energi & Miljø 

Projektleder Jegwan Kaaber 

E-mail: jegwan@kaaber.dk 

Redaktionskomité: 

Professor P.O. Fanger, 

Danmarks Tekniske Universitet. Formand 

Direktør Leif Kirk Thøgersen, 

Teknologisk Institut, Industri & Energi 

Kommunikationschef Merete Irner, 

LK as, Elbranchen 

Direktør Ove Rasmussen, 

OR-Ventilationsteknik I/S, 

Foreningen af Ventilationsfirmaer / FAV 

Direktør Kim Holst, Rørforeningen. 

PRODUKTNYT: 

Termografienhed med alle 

funktioner i hånden, Metric A/S ......................................... 35 

Sporgasdetektor til lækagesporing, Leif Koch A/S ........... 40 

Systemløsning til installation af Split-klimaanlæg, Armacell 48 

Spar kontakt-akrobateri, Elsparefonden............................. 49 

Temperatur og fugt datalogger, 

John Anderberg .................................................................... 49 

Håndholdte CO 2 målere, Elmanet ....................................... 50 

Nyt agentur, Grønbech & Sønner ....................................... 50 

Ny vandpumpetang, Baheco ............................................... 50 

Bærbar våd-/tørstøvsuger, DeWalt...................................... 51 

Historisk legetøj af solidt støbejern, 

Morsø Jernstøberi ................................................................. 52 

1700 sider med plastkomponenter, Georg Fischer ........... 52 

Ny energiberegner, Velfac ................................................... 52 

Intelligent brandalarmering, Wormald A/S ........................ 53 

Gammel pumpetype kan stadig bruges, KSB A/S ............ 54 

Linjelaser, Hilti Danmark ..................................................... 54 

Nye termometre til industri og fødevarkontrol, Elmanet.. 54 

Ny vibrationsanalysator giver 

ny analysemulighed, Metric A/S ........................................ 55 

Test og afprøvning af håndværktøj, Elmanet ..................... 56 

Lang levetid for glykoler, L.C. Glad & Co ........................... 56 

Kalibreringsfri fugttransmitter, John Anderberg A/S ....... 56 

Den rigtige handske, ArSiMa .............................................. 57 

Første vakuumsolfanger i kvalitetsordning, Thermo-Sol . 57 

Konstitueret forskningschef Søren 

Aggerholm, 

By og Byg. 

Projektchef Jørn Simonsen, Leif Hansen 

Rådgivende Ingerniører A/S 

Udenlandske agenter: 

Schweitz-Liechtenstein: 

Mediall Int. Werbung 

René Bachmann, Fröhlichstrasse 29, 

CH- 5200 Brugg, Schweiz 

Bladsekretær: 

Bente Olander 

E-mail: bente.olander@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 45 

Fax: 43 24 26 26 

ANNONCER: 

Johnny Elmeskov 

E-mail: johnny.elmeskov@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 18 

Fax: 43 24 26 26 

Annonceproduktion 

Anne Kold 

E-mail: ak@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 96 

Fax: 43 24 26 90 

FORSIDEN: 

Verdens museer, her Nationalmuseet 

i Stormgade i centrum af København, 

har fokus på forurenet lufts skadelige 

virkning på de opbevarede klenodier 

(foto Morten Ryhl-Svendsen, Nationalmuseet. 

Se side 28). 

ABONNEMENT: 

Mariann Hulkvist 

Tlf.: 43 24 26 41 

Abonnement 13 nummre om året 

Kr. 886,- inkl. moms. 

Eller bestil direkte på 

shop.techmedia.dk under Fagblade 

LAY-OUT: 

Heidi Krüger 

Sats, repro: 

TechMedia a/s 

Tryk: 

P.J. Schmidt Grafiske Produktion 

UDKOMMER: 

13 gange om året 

Oplag 

8.209 stk. 

heraf 3.104 i betalt abonnement 

Citater fra artikler i "VVS" skal ske med tydelig kildeangivelse. 

Enhver form for gengivelse af artikler herunder illustrationer, forudsætter 

udgiverens skriftlige tilladelse. 

HVAC 4 • 2004

HVAC 4 • 2004 

3

4 

I henhold til 

Kyotoaftalen 

fra 

1997 har 

EU-landene 

påtaget sig 

en gennemsnitlig 

reduktion i 

udledning 

af drivhusgasser 

med 

8 % i perioden 2008-2012 i 

forhold til basisåret 1990. 

Som følge af daværende 

miljøminister Svend 

Aukens store idealisme på 

danske skatteyderes vegne 

tegnede Danmark sig 

imidlertid i Kyoto-aftalen 

for en CO 2-reduktion på 21 

%, dvs langt større end 

gennemsnittet i EU. 

Danmark er derfor det 

land, der forholdsmæssigt 

skal CO 2-reducere mest, 

mens USA og Rusland, der 

er verdens største CO 2udledere, 

end ikke har 

underskrevet aftalen. 

For at leve op til vort tilsagn 

skal Danmark i perioden 

2008-2012 reducere 

CO 2-udslippet med mellem 

20 og 25 mio.ton årligt. 

Ved en handelspris på 100 

kr/ton CO 2 er det en årlig 

udgift for danske virksomheder 

og energiselskaber 

på 2-2,5 mia. kr., men 

CO 2 kvote-problemer 

bliver prisen 200-300 kr/ton 

CO 2, er der tale om betydelig 

større omkostninger. 

På et møde den 26. febr. 

2004 arrangeret af brancheforeningen 

Dansk Energi 

kommenterede Økonomiog 

erhvevsminister Bendt 

Bendtsen regeringens forslag 

om tildeling af tilladelser 

til udledning - de såkaldte 

CO 2-kvoter - for prøveperioden 

2005-2007. 

Forslaget er en udmøntning 

af et foreliggende EU-direktiv 

om international handel 

med CO 2-kvoter. 

Det vil være kvote-prisen, 

der kommer til at afgøre, 

hvorvidt en virksomhed, der 

udleder CO 2, vælger at købe 

kvoter frem for at reducere 

sin CO 2-udledning. 

Med den store CO 2-reduktion 

på 21 %, som Danmark 

har bundet sig til, kan kvote-køb 

stille danske virksomheder 

og energiselskaber 

i en betydelig vanskelig 

international konkurrencesituation 

i de kommende år. 

Bendt Bendtsen betonede 

på mødet den 26. febr., at 

CO 2-udledning ikke er et 

lokalt, men derimod grænseoverskridendemiljøproblem, 

hvor lande med stor 

CO 2-reduktionsforpligtelse, 

og som mangler kvoter, kan 

Af Jørgen Gullev 

Elspild for en halv milliard kr. i små og mellemstore virksomheder 

Små og mellemstore danske 

virksomheder kan 

lægge ekstra 500 mio. kr. 

direkte ned på bundlinien, 

hvis ledelserne blot reagerer 

mod de overraskende 

store energispild, de plages 

af. Det fastslår ELFOR, 

brancheorganisationen for 

elnetdistributører i Danmark. 

På vegne af elselskaberne 

i Danmark lancerer 

organisationen i disse 

dage en kampagne, der 

kortlægger, hvordan virksomhederne 

samlet kan 

spare over en halv milliard 

kr., alene på elregningen. 

Hertil kommer store besparelser 

på spild af vand, gas 

og varme, som kampagnen 

også informerer om. 

Elselskaberne forventer at 

kampagnen vil hjælpe virksomhederne 

med at sænke 

købe fra lande, der har overskud 

af kvoter. 

Det fremgik imidlertid af 

indlæg på mødet bl.a. fra 

direktør Kim Graugaard fra 

Dansk Industri, at der hersker 

stor uvished og dermed 

usikkerhed om, hvorledes 

den endelige Kyoto-regning 

skal betales, når den for alvor 

melder sig i perioden 2008- 

2012. 

Der blev også udtrykt utilfredshed 

med regeringens 

forslag til kvote-uddelingen 

fra repræsentanter for elsektoren. 

De to elproduktionsselskaber 

Elsam og Energi 

E2 ønskede, med henvisning 

til ministerens omtale 

af den hårfine balance mellem 

miljøhensyn og hensynet 

til konkurrenceevne og 

arbejdspladser, at blive 

betragtet som en del af den 

industrielle sektor. 

Fra fjernvarmesektoren har 

der tidligere været udtrykt 

bekymring over, at det er 

elproducenterne, der får fuld 

dispositionsret over CO 2kvoterne 

til den kombinerede 

kraft-varmeproduktion, 

dvs. CO 2-kvoter til såvel 

elproduktionen som til varmeproduktionen. 

Et fjernvarmeværk, som 

køber varmen fra et af de 

store centrale kraft-varmeværker, 

kan i henhold til 

elregningen med potentielt 

10 - 20 procent eller samlet 

omkring 900 GWh, svarende 

til udledningen af 700.000 

tons CO 2. Det svarer til en 

elregning på 450 - 500 mio. 

kr. Dette tal inkluderer endda 

hverken landbruget eller 

det offentlige, og det reelle 

tal er derfor langt højere. 

Problemet for små og mellemstore 

virksomheder har 

hidtil været manglende 

forslaget ikke disponere 

over det antal CO 2-kvoter, 

som i virkeligheden relaterer 

den producerede 

varmemængde til fjernvarmen. 

Som et andet eksempel 

fremføres, at en fjernvarmekunde 

i f.eks. københavnsområdet 

kun belaster 

det lokale miljø med 

50 % af den CO 2-mængde, 

som en borger med individuelt 

naturgas- eller oliefyr 

udleder. 

Fjernvarmekundens mindre 

CO 2-belastning af 

miljøet bør komme til 

udtryk i kundens resulterende 

afgiftsbetaling, der 

nu i fremtiden yderligere 

vil blive forøget med betaling 

for CO 2-kvoter. 

Henvendt til fjernvarmesektoren 

sagde Bendt 

Bendtsen: 

„Varmeprisen ved kombineretkraft-varmeproduktion 

må ikke stige som 

følge af kvote-loven. Varmekunderne 

er sikret 

under den foreslåede 

kvotefordeling. Men jeg 

kan ikke sige, om der skal 

ske korrektioner“. 

Der er således mange 

ubesvarede spørgsmål 

vedr. regeringens CO 2kvoteforslag. 

viden om spildet og for få 

ressourcer til at iværksætte 

effektive handlingsplaner. 

Men ELFOR har nu udpeget 

områder, hvor hver enkelt 

virksomhed med stor fordel 

kan sætte ind mod unødvendigt 

energiforbrug. En 

ny hjemmeside, 

www.energiguiden.dk, er 

lavet specielt til små og 

mellemstore virksomheder. 

HVAC 4 • 2004

Aalborg Universitet har til og 

med juni måned besøg af en 

kinesisk PhD-studerende, 

Quin Hua, som led i et samarbejde 

med University of 

Hong Kong. Baggrunden for 

samarbejdet er særdeles 

alvorligt, nemlig de nylige 

udbrud af den dødelige 

SARS-virus, hvor specielt 

Hong Kong var hårdt ramt. 

Man har i denne forbindelse 

konstateret et stort antal 

personer, som er blevet 

smittet på plejeafdelinger på 

hospitaler, herunder bl.a. 

plejepersonalet. Virusen 

formodes at smitte ved 

kontakt med kropsvæsker, 

bl.a. ved at man indånder 

ganske små partikler, som er 

By og Byg har i samarbejde 

med Arbejdsmiljøinstituttet 

udført et forskningsprojekt 

om indeklimavurdering af 

linolieholdige byggematerialer. 

Formålet med forskningsprojektet 

var at vurdere, om 

særlige forhold ved afgasningen 

af lugtstoffer og 

irritanter fra økologiske/ 

naturlige byggematerialer 

6 

Samarbejde med Hong Kong om SARS 

Aalborg Universitets viden om luftstrømninger omkring personer skal hjælpe Hong Kong 

med at mindske SARS-smitterisiko. 

afgivet fra en smittet person 

gennem udånding eller ved 

hoste. De almindelige plejeafdelinger 

på hospitalerne 

har vist sig uegnede til at 

forhindre luftbåren smitte, 

da man her så at sige altid 

”deler luften” med andre. 

Sagen vanskeliggøres af, at 

virusen har en vis inkubationstid, 

og man således ikke 

ved, hvem der er smittet på 

et givet tidspunkt. 

Ved samarbejdet med Aalborg 

Universitet skal Quin 

Hua drage fordel af den 

ekspertise, som faggruppen 

for ”Indeklima og Energi” 

har oparbejdet gennem 

årene omkring luftbevægelser 

og forureningspredning 

Linolieholdige byggematerialers 

påvirkning af indeklimaet undersøges 

betyder, at der bør anvendes 

en mere nuanceret 

måle- og evalueringsprocedure 

end den, der anvendes 

i den danske indeklimamærkningsordning.Hensigten 

med at tilvejebringe 

denne nye viden er at gøre 

det muligt på et mere kvalificeret 

grundlag at kunne 

udvikle økologiske/naturlige 

materialer med bedre indeklimaegenskaber. 

Der blev 

Erik Bjørn, Aalborg Universitet 

Fra et forsøg på 

AAU med termiskemannequiner, 

som ”ån- 

i rum og omkring personer. 

Det er her særligt indflydelsen 

af den menneskelige 

ånding og interaktionen 

med den generelle rumventilation, 

der har Quin Huas 

interesse; et emne man har 

kendskab til i Aalborg, som 

ét af ganske få steder i 

Linolieholdige byggematerialer 

er bl.a., som her, undersøgt 

i laboratoriet for deres 

påvirkning af den oplevede 

luftkvalitet. 

undersøgt følgende tre 

typer byggematerialer: 

Gulvbelægning, vægmaling 

og gulvolie. 

Projektrapporten ligger klar 

senere på foråret (maj måned), 

og vil blandt andet 

blive formidlet videre i 

HVAC Magasinet. 

Af Axel Clausen, Indeklimakemigruppen, 

Arbejdsmiljøinstituttet og 

Henrik N. Knudsen, By og Byg, 

Afdelingen for Sundhed og Komfort 

verden. Udbyttet af anstrengelserne 

skal senere kombineres 

med feltstudier hjemme 

i Hong Kong, og forhåbentlig 

bidrage til, at man 

kan udtænke ventilationssystemer, 

som mere effektivt 

beskytter mod smittespredning 

med f.eks. SARS. 

Herning 

Industrimesse 

samles igen 

HI IndustriMessen og Tech- 

Messen samles til indistrimesse 

, 6.-9. september 

2005 i Messecenter Herning. 

Sidste år blev HI Industri- 

Messen og TechMessen 

gennemført som to separate 

messer med omkring tre 

ugers mellemrum. En udvidelse 

af Messecenter Herning 

med den ny Hal M på 

14.000 m 2 betyder imidlertid, 

at der nu er plads til, at 

de to messer kan være 

under samme tag på samme 

tid. En tilbundsgående 

evaluering blandt udstillere, 

samarbejdspartnere og 

besøgende har samtidig 

resulteret i bred tilslutning 

til at skabe Skandinaviens 

største industrielle messeforum 

på én og samme 

termin – 6.-9. september 

2005. 

HVAC 4 • 2004

HVAC 4 • 2004 7

Skandinaviens største byggefagmesse, 

HI Byggeri & 

Håndværk, fejrer jubilæum i 

2004. Når Messecenter Herning 

i dagene 7.-10. september 

2004 afholder den traditionsrige 

messe, er det 25. 

gang, den finder sted i det 

midtjyske. Ved debut’en i 

1963 og i de følgende år frem 

til 1969 blev byggemessen 

holdt parallelt med den industritekniske 

messe. Siden 

1970 har messens tema 

udelukkende været byggeri 

og håndværk, og de 24 hidtidige 

messer har tilsammen 

haft besøg af godt 1,7 millioner 

fagfolk fra byggebranchen. 

Træ som byggemateriale 

-I de senere år har der været 

tradition for, at HI Bygge & 

Håndværk, sætter fokus på 

et specielt udvalgt tema. I 

2002 var temaet beton, og i 

år kommer temastanden til 

at handle om træ som byggemateriale. 

I den forbindelse 

har vi indgået samarbejde 

med Teknologisk Insti- 

8 

HI Byggeri for 25. gang nu med fokus på træ i byggeriet 

HI Byggeri & Håndværk fejrer jubilæum i 2004. 

tut, som på en 200 m 2 stor 

temastand belyser emner 

som: træ som materiale, 

vinduer, CE-mærkning, 

indeklima, indbrudssikring 

og træhuse, siger projektleder 

Lars Jespersen, Messecenter 

Herning. 

Valget af netop træ som 

årets tema skal bl.a. ses i 

lyset af en kraftig vækst i 

Kvalitetsstyring af svejsearbejde 

FORCE Technology har 

udarbejdet en gratis nøgle 

til kvalitetsstyring af svejsearbejder 

udfra EN 729serien 

af standarder. 

Kvaliteten af svejsning er 

ofte meget kritisk for sikkerheden 

og funktionen af det 

endelige produkt. Derfor er 

styring af relevante kvalitetsparametre 

af afgørende 

betydning. Siden 1994 er 

udbredelsen af den europæiske 

standard EN 729 taget 

til, og den fungerer nu som 

reference i stort set alle 

europæiske normer. 

Denne nøgle fra FORCE 

Technology, kontakt Alice 

Rasmussen tlf. 43 26 74 00, 

e-mail: ar@force.dk, har til 

formål at give en overskuelig 

indføring i EN 729-serien 

af standarder. Virksomhederne 

bliver herefter i stand 

til at vurdere, hvad EN 729serien 

betyder for dem, og 

hvordan de kan tilpasse 

deres virksomhed til disse 

krav. 

Ekempel på produkter Relevant 

EN 729 niveau 

Beholdere i særlig høj sikkerhedsklasse EN 729-2 

Udmattelsespåvirkede konstruktioner 

Offshore, primære strukturer 

Beholdere i øvrige sikkerhedsklasser EN 729-3 

Bærende konstruktioner 

Offshore, sekundære strukturer 

Simple stålkonstruktioner EN 729-4 

Eksempler på brug af EN 729. 

antallet af træhuse. En undersøgelse 

fra Træbranchens 

Oplysningsråd viser, at ud af 

ca. 4.800 nye parcelhuse 

opført i 2003, var de 1.173 

træhuse, hvilket svarer til 

knap 25%. For blot fem år 

siden udgjorde træhusene 

kun en andel på 4,5% af de 

nyopførte parcelhuse. Træhusenes 

popularitet skyldes 

bla. en god isoleringsevne, 

Eskilstrup Vandværk har 

efter afholdt generalforsamling 

den 10/2-04 fået 

ny formand Søren Hjorth. 

Balslev Rådgivende Ingeniører 

A/S, der er specialiseret 

inden for elektroteknisk 

rådgivning, øger på denne 

måde deres kompetenceområde 

til også at omfatte 

det VVS-tekniske fagområde. 

Overtagelsen er sket med 

virkning fra den 1.januar 

2004 og har til mål at styrke 

det samarbejde, de to firmaer 

allerede har praktiseret i 

flere år. Således lanceres de 

forenede kræfter nu om 

komplet teknikrådgivning 

inden for hele installationsområdet. 

et godt indeklima og en fin 

varmeøkonomi. 

En anden nyhed er at udstillerne 

af elværktøj bliver samlet i 

Hal J, i en gade under navnet 

Power Tool Street. 

DM for lærlinge 

– nu med otte fag 

Flere og flere håndværksfag 

benytter HI Byggeri & 

Håndværk til at kåre fagets 

dygtigste lærling. DM for 

lærlinge arrangeres af de 

faglige uddannelsesudvalg 

og landets tekniske skoler, 

som via forkonkurrencer 

finder frem til deltagerne 

ved finalestævnet i Herning. 

I år deltager malerfaget for 

første gang som repræsentationsfag. 

Herudover kåres 

der danmarksmestre inden 

for fagene: murer, tømrer, 

VVS/Energi, bygningssnedker, 

anlægsstruktør, bygningsstruktør 

og gulvlægger. 

–Der er allerede tilmeldt 

363 udstillere til HI Byggeri 

& Håndværk 2004. 

Eskilstrup vandværk 

Han har tillige ansvaret for 

vandværkets daglige drift. 

Køber VVS-teknisk ekspertise 

Balslev er Danmarks største 

rådgivende ingeniørfirma 

inden for det elektrotekniske 

fagområde og beskæftiger 

120 ansatte med opgaver 

inden for byggeri og anlæg 

samt energi og industri. 

DEI, der er et rådgivende 

ingeniørfirma med ni medarbejdere, 

fortsætter som et 

selvstændigt selskab på 

Balslevs adresse i Glostrup. 

DEI har specialiseret sig i 

løsning af komplekse opgaver 

inden for blandt andet 

sundhedssektoren, farmaceutisk 

industri samt inden 

for byggeri og anlæg. 

HVAC 4 • 2004

HVAC 4 • 2004 

9

10 

DNA-chip til hurtig kontrol for skimmelsvampe 

Et tværvidenskabeligt forskningsprojekt har gennemført første trin i udviklingen af en DNA-chipbaseret metode, 

der hurtigt kan detektere de hyppigst forekommende skimmelsvampefamilier i bygninger. 

Af Lars H. Pedersen, Pernille Skouboe, Poul Erik Høiby, Dorte Lauritsen, Ida Jørring og Kim Holmstrøm, Bioneer A/S, Hørsholm 

Der har inden for de seneste 

år fra medie- og myndighedsside 

været stor fokus 

på en række indeklimasager 

i såvel offentligt som privat 

byggeri - især vandskadede 

skoler har haft og har stadig 

stor bevågenhed. I 1997 

førte indeklimaproblemerne 

til, at By og Byg og Arbejdsmedicinsk 

Klinik, Bisbebjerg 

Hospital sammen med 

en række institutioner og 

virksomheder fik bevilget et 

Figur 1 viser princippet i en DNA-chip. En række forskellige DNA-prober 

(DNA-følere, de grønne pletter) påsættes og immobiliseres (=bindes). 

Efterfølgende kan mærket genmateriale (PCR-produkt) udtrukket og mangfoldiggjort 

fra ukendte svampekilder opfanges på en specifik probe, hvis 

der er komplementaritet mellem probe og PCR-produkt. Hvis et positivt 

signal (gult) fremkommer, indikerer det, at en given svamp (eller en tæt 

beslægtet) er til stede i prøven, hvorfra PCR-produktet er mangfoldiggjort. 

tværdisciplinært forskningsprojekt 

»Skimmelsvampe i 

vandskadede bygninger«. 

Projektet skulle belyse skimmelsvampeproblematikken 

i 

Danmark. 

Bioneer A/S blev sammen 

med Mykologigruppen ved 

Biocentrum-DTU inddraget 

i en del af projektets hurtigmetodeudvikling, 

idet vi 

havde en supplerende molekylær 

viden om detektion af 

skimmelsvampe. 

Detektion af skimmelsvampe 

Skimmelsvampevækst forekommer 

ofte i forbindelse 

med vandskader på bygninger 

- f.eks. på tapeter. Tilkaldte 

eksperter kan ofte 

identificere skimmelsvamp- 

VÆSKEKØLING VÆSKEKØLING TIL TIL ALLE ALLE FORMÅL 

FORMÅL 

AIRCONDITION 

MEDICINAL INDUSTRI 

GRAFISK INDUSTRI 

HYDRALIK ANLÆG 

LASERAPLIKATIONER 

LEVNEDSMIDDEL 

MEKANISK INDUSTRI 

SERVERRUM 

PLASTIC INDUSTRIEN 

VENTILATIONSANLÆG 

THOR KØLEANLÆG A/S 

INDUSTRIKØLEANLÆG TIL ALLE FORMÅL 

Kæmnervej 1 2400 København NV Tlf: 3834 1415 

E-mail: thor@thorkol.dk www.thorkol.dk 

ene på stedet, men der 

tages også tit aftryk af bygningsdelene 

på aftryksplader 

med vækstmedium. 

Aftrykspladernes svampe 

identificeres efterfølgende 

morfologisk af specialister 

inden for nogle dage eller 

uger. 

Vi ønskede at udvikle en 

hurtig DNA-baseret metode, 

der kan bruges til hurtig 

identifikation på familieeller 

artsniveau, og som er 

uafhængig af svampespecialister. 

DNA-chip-metoden 

Med udgangspunkt i en 

specifik region af skimmelsvampegenomet, 

som koder 

for strukturelle RNA-mole- 

HVAC 4 • 2004

Figur 2 viser resultatet 

af en DNA-chip 

analyse. DNA ekstraheredes 

fra et tapet. 

Et PCR-produkt blev 

mangfoldiggjort 

(amplificeret) som 

indikeret i figur 1 og 

søgt opfanget på 

DNA-chippen. På 

dette tapet lyser fire 

spots op, svarende til 

at svampen på tapetet 

med stor sandsynlighed 

var en Chaetomium 

spp. Den hvide 

streg på DNA-chippen 

svarer til 500 µm. 

kyler, der indgår i ribosomerne, 

kan man gruppere 

svampe efter slægt og i 

nogen tilfælde art. 

By og Byg og Mykologigruppen 

udvalgte en række 

bygningsrelaterede svampeslægter 

og -arter. En ITSsekvensdatabase 

blev etableret, 

og den er udgangspunkt 

for valg af de prober, 

som vores bygnings DNAchip 

er udstyret med (figur 

1). Afsætning og immobilisering 

af prober på de mikroskopslideformede 

chips 

kører i dag rutinemæssigt 

ved Bioneer. Udfordringen i 

analysemetoden er den 

specifikke opfangning af 

PCR-produktet på de immobiliserede 

prober. 

Identifikation af svampe fra 

inficerede tapeter 

Fra at have opfanget blandede 

PCR-produkter fra 

forskellige svampe simultant 

på den samme chip, 

lykkedes det at demonstrere 

den praktiske anvendelse af 

en bygnings DNA-chip. En 

række tapeter indsamlet af 

By og Byg blev udleveret til 

Bioneer, der efterfølgende 

udtrække DNA fra tapeterne. 

Figur 2 er et eksempel 

på, at det var muligt at 

identificere en ukendt 

svamp (Chaetomium spp) 

med denne metode, og det 

lykkedes efterfølgende med 

sekvensanalyse at bekræfte 

resultatet. 

Status 

Identifikation af en given 

art forudsætter naturligvis, 

at den/de nødvendige prober 

er til stede på chippen, 

og at der ikke sker krydsre- 

aktioner til andre arter. Det 

er derfor nødvendigt at 

teste chippen over for en 

række slægter/arter som led 

i validering af metoden, og 

det er nødvendigt at teste, 

om det er muligt at ekstrahere 

DNA fra en række 

materialer/skrab fra materialer. 

Det skal endvidere 

understreges, at chipanalysen 

i sin nuværende form 

udelukkende kan benyttes 

til at bestemme svampenes 

art. Der arbejdes dog også 

med udvikling af DNAanalyser 

til at bestemme i 

hvor store mængder svampene 

findes. 

Tidsmæssigt tager en DNAanalyse 

fra ca. 8-24 timer 

pga. reaktionerne, dog med 

en kort hands-on-tid, hvilket 

gør metoden meget konkurrencedygtig 

- især hvis flere 

prøver skal analyseres. 

Anvendelsesområderne for 

chippen er brede (alle svampe), 

men der fokuseres på 

indeklimaproblemer (ventilation) 

og bygningssvampe 

samt fødevarebårne svampe. 

Tak til samarbejdspartnere 

Suzanne Gravesen (By og 

Byg), Birgitte Andersen, Ulf 

Thrane, Kristian Fog Nielsen 

(Mykologigruppen, 

Biocentrum-DTU), Svend 

Erik Rasmussen (Teknologisk 

Institut). En mindre del 

af projektet var finansieret 

af Forskningsprogrammet 

»Skimmelsvampe i vandskadede 

bygninger«. 

Læs evt. artiklen i fuld længde i 

Dansk Kemi 1/2004; ”Skimmelsvampe 

i vandskadede bygninger – 

detektion af svampe med DNAchips”. 

■ 

HVAC 4 • 2004 11

Anne Pia 

Koch, biolog 

fra Københavns 

Universitet, speciale i bygningssvampe. 

Siden 1980 ansat hos Teknologisk 

Institut med svampe- og insektangreb 

i bygninger, derunder 

forebyggelse og bekæmpelse. 

„Renovering af bygninger 

med skimmelsvampevækst“ 

er titlen på den nye anvisning 

nr. 205 fra By-og-Byg 

(Koch & Nielsen, 2003). 

Anvisningen knytter sig til 

anvisning 204: „Undersøgelse 

og vurdering af fugt og 

skimmelsvampe i bygninger“ 

(Valbjørn, 2003). Begge 

anvisninger er udarbejdet 

som et led i forskningsprogrammet 

„Skimmelsvampe 

12 

i bygninger“, 1998-2002. 

Bag anvisningerne har stået 

en bred kreds af erfarne 

rådgivere og forskere, der 

har bidraget med viden og 

erfaringer. Det har været 

vigtigt at inddrage flere 

parter i arbejdet, da der på 

nogle områder endnu mangler 

objektiv forskning. 

I forskningsprogrammet 

„Skimmelsvampe i bygninger“ 

blev der påvist en 

tydelig sammenhæng mellem 

tilstedeværelse af skimmelsvampe 

i en bygnings 

støv og helbredsmæssige 

gener i øjne og øvre luftveje 

samt generelle symptomer 

som hovedpine, træthed og 

koncentrationsbesvær. Har 

man i forvejen astma eller 

høfeber reagerer man ekstra 

følsomt i bygninger med 

skimmelsvampe. De mulige 

helbredsmæssige konsekvenser 

af at opholde sig i 

bygninger med vækst af 

skimmelsvampe blev yderligere 

understreget ved præsentationen 

af nordiske 

Renovering af 

bygninger med 

vækst af 

skimmelsvamp 

Ny vejledning om renovering. Både forhold ved nybyggeri, 

renovering og drift af bygninger kan give 

anledning til skimmelsvampe. 

Af Cand. scient. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri 

To nye anvisninger, her den ene, er 

gode værktøjer til at detektere og 

renovere for skimmelsvampe 

forskningsresultater på 

konferencen „Mouldcon 

2003“, som blev afholdt på 

Teknologisk Institut den 

29.-30. september, 2003. 

Teknologisk Institut har 

været involveret i adskillige 

enkeltsager, hvor raske 

familier, der flytter ind i 

skimmelangrebne bygninger, 

pludseligt reagerer, får 

symptomer og bliver syge. 

Sættes boligen i stand, så 

skimmelsvampene effektivt 

fjernes, forsvinder symptomerne 

igen. Men der findes 

også mennesker, der kan 

tåle skimmelsvampe uden 

at udvikle de nævnte symptomer. 

Man skal dog ikke spekulere 

i, om brugerne af en bygning 

er i risikogruppen eller 

ej, for alle kan i princippet få 

symptomer og blive sensibiliserede 

over tid, selvom 

måske kun nogle få procent 

heraf udvikler egentlig 

allergi. Man skal heller ikke 

spekulere i bare at tørre 

fugten ud, så skimmelsvampene 

dør, for tørre 

svampe er også farlige. 

Fugt i bygninger 

Der skal fugt til for, at svampeangreb 

etablerer sig og 

vokser, og svampevækst i en 

bygning må betragtes som 

en unormal tilstand. Der skal 

ikke så meget fugt til, før der 

er risiko for vækst af skimmelsvampe. 

For at undgå 

etablering af skimmelsvampe 

skal den relative luftfugtighed 

på/i materialeoverfladen 

være lavere end 75-80% 

RF. Det svarer fx til, at materialefugten 

i overfladen af 

træ og træbaserede materialer 

skal være under 15-16%. 

Ved lav temperatur kan 

fugtprocenten dog være lidt 

højere uden, at der forekommer 

vækst af skimmelsvampe 

fx i kældre og på lofter. 

Den tid, der skal til, for at 

angreb kan etablere sig, er 

ganske kort nemlig 1-2 

uger. Det er forhold, der er 

vigtige at have med i be- 

HVAC 4 • 2004 

▼

HVAC 4 • 2004 13

14 

Eksempel på måleskema til 

undersøgelse for skimmelsvampe 

i tagrum. 

tragtning, når man enten 

ved nybyggeri, vandskade 

eller renovering skal vurdere 

risikoen for vækst af skimmelsvampe 

og hvilke handlinger, 

der skal til, for at 

undgå vækst efter opfugtning. 

Svampesporerne er 

der nemlig allerede parat til 

at spire, når fugtforholdene 

bliver gunstige. 

Sundhed og penge på spil 

Siden midten af 1980‘erne 

har vi i Danmark været 

opmærksomme på, at indeklimaet 

forværres i bygninger, 

der er angrebet af skimmelsvampe. 

Der har været 

megen snak om, at man nok 

bare skulle gøre noget mere 

rent, men rengøring alene 

gør det ikke, hvis der synligt/skjult 

i konstruktionerne 

sidder vækst af en vis udstrækning. 

Man skal både 

fjerne den skimmelsvampevækst, 

der er synlig på overflader 

i bygningen og den 

usynlige vækst, der sidder 

inde i konstruktionerne. 

I anvisning 205, del 1, gennemgås 

punkt for punkt de 

forskellige trin i renoverings-processen. 

Den erfarne 

kan sikkert springe dette 

afsnit over, men det giver 

en god information om, 

hvordan processen i en 

større renoveringssag kan 

forløbe. I del 2 beskrives de 

enkelte dele i renoveringsprocessen 

mere indgående. 

Der indledes med en grundig 

tilstandsundersøgelse, 

hvor skimmelsvampeangrebets 

karakter, omfang og de 

bygningsfysiske årsager til 

angrebet klarlægges. Man 

skal kende sine analysemetoder 

og de konklusioner, 

man kan drage af resultaterne. 

I anvisningen gives en 

vejledning i, hvordan skimmelangrebets 

omfang og 

placering kan relateres til 

risiko for brugeren af bygningen. 

Grundideen i al svamperenovering 

er, at fugtkilden 

skal elimineres hurtigst 

muligt. Dernæst skal skimmelsvampevæksten 

fjernes. 

De, der udfører renoveringen, 

og bygherre eller brugerne 

af bygningen skal 

stille fælles krav om, til hvilket 

niveau, der skal renses, 

og dette bør dokumenteres i 

kvalitetssikringen. Vi kan 

godt spise rugbrød med en 

blandet, normal mængde af 

skimmelsvampesporer på - 

for vi kan ikke se dem, og vi 

tænker ikke over, at de er 

der - men vi vil ikke spise 

brødet, når det er grønt af 

skimmelsvampevækst. På 

samme måde bør holdningen 

principielt være, at vi 

ikke vil bo, sove eller arbejde 

i bygninger med skimmelsvampevækst 

- hverken på 

synlige eller ikke synlige 

overflader - der skønnes at 

kunne udgøre en helbredsmæssig 

risiko. Der må selvfølgelig 

være sporer i bygningen 

svarende til, hvad 

der er udenfor. 

Der findes forskellige metoder 

til afrensning af skimmelsvampevækst 

i bygninger. 

Den mest anvendte er 

rensning med tørdamp, 

men skimmelsvampevæksten 

kan også fjernes ved 

mekanisk afrensning, som 

fx slibning, afhøvling mm. 

Kemisk desinfektion bør 

kun anvendes til mindre 

arealer, og der skal skrub- 

bes og gnubbes, så væksten 

kommer væk. Afrensningen 

afsluttes altid med en meget 

grundig specialrengøring, 

som gentages efter 1-2 

døgn. Renoveringsprocessen 

bør kvalitetssikres, og 

det er vigtigt at informere 

alle parter gennem hele 

renoveringsforløbet. 

Nybyggeri 

Det sker alt for ofte, at der i 

byggeperioden eller kort tid 

derefter opstår vækst af 

skimmelsvampe på materialer. 

Det kan være på grund 

af svigt i overdækning, 

modtagekontrol eller tidsplan 

i byggeperioden. Der 

kan også være mange andre 

årsager til, at byggematerialer 

bliver opfugtede i byggeperioden. 

En sådan opfugtning 

kan ske i alle faser, fra 

materialerne forlader producenten 

under transport og 

oplagring, til materialerne 

er bygget ind, og bygningen 

er taget i brug. Det 

vigtigste er at have fokus 

på, at konsekvensen af 

opfugtning kan være udvikling 

af skimmelsvampevækst. 

Derfor er det vigtigt 

at vælge de rigtige materialer, 

transportere og oplagre 

dem tilfredsstillende og 

indbygge materialerne i en 

ren og tør konstruktion. 

Byggepladsen skal holdes 

ren, og byggeriet skal tage 

den tid, det tager, at gøre et 

godt og solidt job. 

En god byggeplan, der kan 

overholdes, med fokus på 

materialekvalitet frem til og 

med indbygning er en forudsætning. 

Man skal være 

forudseende omkring, hvilke 

forhindringer eller uheld, 

der kan opstå undervejs i 

byggeperioden, og hvilke 

konsekvenser sådanne 

eventuelle uheld vil kunne 

få på kort og langt sigt. 

Gevinsten ved god planlægning 

og byggestyring er let 

at tage hjem. 

Bygningen i drift 

Ved aflevering af et nyt 

byggeri eller en renoveret 

ejendom bør der med afleveringen 

findes et dokument, 

som beskriver, hvordan 

bygningen bruges og vedligeholdes 

optimalt, så skader 

forebygges. En fornuftig 

vedligeholdsplan kan være 

forsynet med et par gode råd 

om, hvordan man kan undgå 

skimmelsvampeangreb. 

I den første periode, hvor 

bygningen er taget i brug, 

skal det nemlig vise sig, om 

bygningen er i en god fugtmæssig 

balance, om konstruktioner 

og udførelse er i 

orden, om der kan trænge 

vand ind udefra eller op fra 

grunden, om der dannes 

kondens, og om bygningen i 

det hele taget kan holde til 

at blive anvendt. Er det 

tilfældet, vil der sjældent 

opstå skimmelangreb med 

mindre, der sker en utilsigtet 

opfugtning af materialer 

på grund af svigt i vedligehold 

eller ved pludselig 

opstået vandskade. 

Ved at skabe fokus på skimmelsvampevækst 

som uacceptabelt 

i en bygning vil 

man i mange tilfælde kunne 

forebygge, at skader udvikler 

sig. Hermed reduceres 

omkostningerne til drift og 

vedligehold. En bygning 

skal både bygges og bruges 

med omtanke. 

■ 

HVAC 4 • 2004

www.com4.dk 

Plug & Play 

Hurtig 4 trins opsætning 

Lev. tid 14 dage 

Også for udendørs montage 

6 str. 300-15.700 m 3 /h 

Kølemaskine som tilbehør 

Siemens styring 

Klimateknik 

Glentevej 70 · DK-2400 København NV 

Tel: 3888 7070 · Fax: 3888 7075 

e-mail: gea@gea-klimateknik.dk 

1 2 

3 4

16 

Hybridventilation af lejligheder 

Et EU-projekt med deltagere fra ti lande, blandt andet Sverige opsamler erfaringer med hybridventilation af lejligheder 

fra flere forskellige pilotanlæg til lejligheder med hybridventilation. Artiklen er bragt i det svenske fagblad 

VVS Forum 12/2003. 

Lennart Wetterstad deltager 

med sin virksomhed Wetterstad 

Consulting AB i det EU-støttede 

forskningsprojekt ”Reshyvent”. 

Lennart Wetterstad har 30 års 

erfaring med miljø og energibesparelser 

med hovedvægt på 

målinger, f.eks. termografering. 

Af Lennart Wetterstad, civ. ing., info@minergi.se 

Ventilatorforstærket naturlig 

ventilation er et begreb de 

fleste ventilationsteknikere 

kender til. Hybridventilation 

er næsten samme sag. Det 

er et internationalt navn; 

hybrid er valgt med omtanke 

og hybridventilation er 

blevet indført som et fælles 

begreb. 

”Hybrid” giver sig ud for 

nytænkning og en mulighed 

for at udvikling af innovative 

systemer. Mekanisk 

ventilation har sine mangler 

og ligeså har naturlig ventilation. 

Dette er grunden til 

at så mange lande nu inte- 

resserer sig for hybridventilation. 

Interessen er større i 

udlandet (uden for Sverige, 

red.), hvor man ikke i så høj 

grad benytter balanceret 

ventilation som i Skandinavien 

(specielt Sverige), men 

er også stigende her. I 

Skandinavien ser vi mere 

isolering og tættere huse, 

hvilket passer godt til hybridventilation. 

Man kan 

lettere styre opdriftsvolumenstrømmen 

med moderne 

friskluftsventiler og mindre 

udsugningsventilatorer. 

Naturlige drivkræfter 

De naturlige drivkræfter 

findes som temperaturforskelle 

og vindforhold. Den 

førstnævnte faktor kaldes 

også for termik, opdrift eller 

skorstensvirkningen, og er 

en direkte følge af tyngdeloven. 

Den anden beror på 

vindtrykket, der udnyttes 

ved vinduesåbning eller 

anordninger i toppen af 

ventilationskanaler, hvor 

vindtrykket udnyttes til 

ekstra træk. Roterende 

taghætter, taghætter der 

drejer sig efter vinden, 

”kinahætter” eller ganske 

enkelt et skorstensrør kan 

benyttes til dette. 

Termiske drivkræfter fore- 

Hybridventilation i Tångaskolan, 

Falkenberg. På taget ses en skorsten 

(solskorsten) og under hvert 

vindue er placeret en åbning til 

frisk luft. 

kommer ligesom vindkræfterne 

ujævnt. De forekommer 

kun vinter, forår og 

efterår, mens man om sommeren 

hovedsageligt må 

forlade sig på vinden eller 

udsugningssventilatoren. 

Vindens påvirkning afhænger 

af middelvindstyrken, 

bygningens beliggenhed, 

nærliggende byggerier, tagog 

facadeform, bevoksning 

etc.. I fremtiden er netop 

mikroklimaet en faktor, der 

bør studeres yderligere. 

Måling og energibesparelser 

Hybridventilationens formål 

er især, at give energibesparelser 

ved ventilatordrift. 

Ofte omfatter dette også 

behovsstyring, bedre kontrol 

af luftkvaliteten, muligheden 

for at påvirke den og 

den bør forhindre træk i 

opholdszonen. Individuel 

måling af energiforbruget er 

en forudsætning. 

Lave tryktab i kanaler og 

ventilationssystem sparer 

energi, men øger risikoen 

for træk i rummet. I et 

svensk projekt med hybridventilation 

uden varmegenvinding 

(”Reshyvent”, se 

nedenfor) kalkulerer man 

eksempelvis med at spare i 

alt 48 % af energiforbruget 

til ventilation. 

Hybridventilation kan opbygges 

med eller uden 

filter. Systemet er tyst og i 

lange perioder med lavt 

energiforbrug. 

Kravene til luftmængdernes 

stabilitet og fordeling er de 

samme som for mekaniske 

ventilationssystemer. Hybrid 

ventilation adskiller sig 

fra naturlig ventilation ved 

at kunne fordele luften kor- 

HVAC 4 • 2004 

▼

HVAC 4 • 2004 17

18 

Figur 1. Serie- henholdsvis parallelkobling af to forskellige større 

ventilatorer med termik. Skitse og ventilator diagram. Der er risiko for 

bagudstrømning til venstre for knækpunkterne på sumkurverne. 

Figur 2. Diagram for naturlig ventilation og to serieforbundne ventilatorer; 

samme område ventileres. 

Figur 3. Diagram for naturlig ventilation og to parallelkoblede ventilatorer; 

samme område ventileres. 

ENOTECH ENOTECH ENOTECH ENOTECH 

www.enotech.dk 


Sensorer til bygningsautomatik og ventilation 


rekt, da ventilatoren alene 

virker som flowforstærker. 

En hybridventileret lejlighed 

bør i modsætning til en 

mekanisk ventileret have et 

passende separat ventilationssystem. 

Dermed kræves 

mere plads til kanaler i 

bygningen, både af hensyn 

til det større (trykbesparende) 

strømningsareal og til 

de separate kanaler til hver 

lejlighed. Ved traditionel 

ventilation er lejlighederne 

oftest forbundet til samme 

kanalsystem. Dette er ikke 

godt i forbindelse med hybrid 

og naturlig ventilation. 

Ventilatoren kan placeres 

forskellige steder. Systemer 

med udsugningsventilator 

blir mere følsomme for forstyrrelser 

fra eksempelvis 

en utæt yderdør. 

Ventilatoreffekten kan styres 

af personføler, af trykket 

i kanalerne, luftfugtighed, 

ude- eller indetemperaturen, 

CO 2-indholdet osv... De 

to sidste parametre benyttes 

ved større lokaler. Indblæsningsventilatorer 

som 

skal holde undertrykket i 

huset konstant og dermed 

volumenstrømmen er (balanceret 

ventilation) sjældent 

benyttet. 

Serie- og parallelkobling af 

ventilatorer 

Hybridventilation komplicerer 

teori og virkelighed, 

hvilket anskueliggøres af 

følgende figurer. Figur 1 

viser parallelkobling af ventilatorer, 

der ikke er lige 

store, dvs. ikke har samme 

ventilator-kurve. Det kan 

give usædvanlige strømningsforløb, 

eksempelvis 

med bagudstrømning. 

Hvis man har to ventilatorer 

med forskellig kurve fås 

deres fælles ventilatorkurve, 

som angivet i figur 1 ved 

henholdsvis serie- og parallelkobling. 

For ventilatorer i 

serie summeres ventilatortrykket 

ved konstant volumenstrøm 

for hvert punkt 

på kurven. For ventilatorer, 

der sidder parallelt i anlægget, 

summeres volumenstrømmen 

ved konstant 

tryk, for hvert punkt på 

kurven. 

Termik’en er konstant og 

kan lægges ind som en 

horisontal line. Trykket 

adderes til den summerede 

ventilatorkurve. 

På samme måde tillægger 

man et permanent vindtryk 

på skorstenstoppen ved at 

ventilatorkurven parallellforskydes 

mod højre ved undertryk 

og mod venstre ved 

overtryk på skortstenen 

Den fælles systemlinie er 

sværere at tegne og er blevet 

skønnet. Man ser i figur 

2 og 3 at visse driftspunkter 

kan give tilbageslag med 

kulde som konsekvens i 

vinterperioden, både med 

og uden naturlig ventilation. 

Tilbagestrømningen indtræffer 

til venstre om knækpunkterne 

på sumkurverne. 

Luften kan gå baglæns i 

opdrifts-kanalen og i en del 

utætheder men også i den 

lille ventilatorkanal. I disse 

tilfælde er der brug for selvvirkende 

kontraspjæld uden 

tryktab, se figur 1. Ved 

parallelkobling har hver 

kanal tillige en seriekobling 

med termiken. 

Trykforholdene 

Figur 4 anskueliggør trykforholdende 

i et kanalsystem 

i serie, hvor kanalen 

består af udeluftventil og 

utætheder, lokalet (”bygningen”), 

aftræksventil, kanalmodstand 

på sugesiden, 

ventilator, kanalmodstand 

på tryksiden og skorstenssugeanordning. 

De adderede 

sugekræfter fra ventilator, 

termik og vind er approksimativt 

indregnede. 

Drifkræfterne består af : 

P F = f (q, n); ventilator 

og naturlig ventilation som 

er sammensat af 

P N = (γ u – γ i) h; Termik \ 

P V = f (v, q); Vindtryk / 

Meget kan påvirke tryk- og 

flowbilleder, se figur 5. Også 

den uundgåelige tempera- ▼ 

HVAC 4 • 2004

NILAN ...andet og mere end villaventilation 

”Energi kan ikke opstå, kan ikke forgå, kun 

omdannes”…denne læresætning danner i dag basis for 

vore ventilations-& varmegenvindingssystemer. 

Nilan A/S har produceret og udviklet komfortventilation 

siden 1974 og er i dag førende producent af 

ventilationsaggregater til løsning af opgaver inden for 

komfortventilation, varmegenvinding og køling både til 

villa & industri. 

• Vores VLX-serie er en krydsvarmeveksler med en 

virkningsgrad på op til 65% velegnet til lokaler, hvor 

der ønskes ventilation med varmegenvinding. 

• VPL- og VPM-serierne giver endvidere mulighed for 

at køle den filtrerede indblæste udeluft 

Nilan A/S holder åbne kurser hele foråret. Find et kursus i vores allerede planlagte kursusoversigt eller ring og 

hør nærmere om kurser vi kan tilpasse lige netop jeres virksomhed! 

April 

Juni 

• VLX-serien, krydsveklser 

Luft: 400-30000 m³ 

Udsugning med passiv varmegenvinding 

• VPL 30-125 

Luft: 900-12000 m³/h 

Varme: 7,5-54 kW 

Køl: 6,0-43 kW 

Udsugning med aktiv varmegenvinding 

med integreret køl- medstrømsanlæg 

• VPM 600-4800 

Udsugning med aktiv varmegenvinding 

med integreret køl-modstrømsanlæg 

Luft: 4000-48000 m³/h 

Varme: 44-220 kW 

Køl: 24-230 kW 

” Produktkendskab, villa- & CTS 600” afholdes tirsdag d. 13 april 

Kurset strækker sig over en hel dag, hvor der vil være gennemgang af Nilans produktprogram, fordele & ulemper ved forskellige 

genvindingsmetoder, kølekredse og heatpipes. Desuden gennemgang af muligheder m/ CTS 600. 

”Produktkendskab industri & CTS 5000” afholdes tirsdag d. 20. april 

Kurset strækker sig over en hel dag, hvor der vil være gennemgang af Nilans produktprogram, fordele & ulemper ved forskellige 

genvindingsmetoder, kølekredse og heatpipes. Desuden gennemgang af muligheder m CTS 5000. 

”Seminar i opstart & indreguleringsteknik” afholdes tirsdag d. 27. april 

Der vil bl.a. blive undervist i indregulering af luft, automatik, frekvensomformere samt tryktransmitter. 

” Et servicesamarbejde, der holder” afholdes tirsdag d. 8 juni 

Hvad kan vi tilbyde jer og hvad kan I tilbyde os i forbindelse med et servicesamarbejde. 

Kursus i køle & kredsprocesser afholdes tirsdag d. 15 juni 

Der vil blandt andet være gennemgang af opbygning og virkemåde af kølekredsløbet samt demonstrationer på anlæg i drift. 

Nilan A/S Nilanvej 2 8722 Hedensted Tlf.: 7675 2500 Fax: 7675 2525 www.nilan.dk

20 

Figur 4. Trykforholdende i et hybridventileret område med en kanal til 

mekanisk og til naturlig ventilation. 

turforskel mellem lokalets 

gulv og loftniveau har indflydelse, 

ligesom skorstenskanalens 

tæthed og varmeisolering 

(ovenfor ydertaget) 

har indflydelse (figur 9). 

Ventilatortype og karakteristik 

betyder også en del. 

Køkkenventilatorer med en 

flad ventilatorkurve benyttes 

for ikke at påvirke indetrykket 

for meget. 

Termik 

Edb-beregninger anvendes 

som regel til at beregne de 

termiske og luftstrømningsforhold. 

Disse bliver i høj 

grad teoretiske eftersom de 

baseres på komponentmålinger 

i laboratorier, af 

tæthed af vægkonstruktioner 

og vinduer, indervægge 

og døre, tag og gulv, derunder 

kanal- og rørgennemfø- 

Figur 5. Forskellige utætheder påvirker trykket og dermed volumenstrømmen 

i bygningen. 

ringer osv.. Praktiske målinger 

som støtte, eksempelvis 

som i figur 6, skulle 

kunne støtte forskningen. 

Ved lave huse og villaer har 

vinden større indflydelse 

end de termiske kræfter. 

Generelt tales desværre 

kun om den teoretiske 

termik, hvilket i Boverkets 

enkle håndbog ”Självdragsventilation” 

(1994) til en 

hvis grad har medvirket til i 

Sverige. 

Den teoretiske termik er, 

jævnfør tidigere nævnt, ?p = 

P N = (γ u – γ i) h og kan for 

normale rumtemperaturer 

approximativt skrives: Δp = 

0,043 (t i –t u) h. Den reelle 

termik kan fås ved måling i 

opdrifts-kanaler med ventilatorerne 

stoppede. 

HVAC 4 • 2004

Figur 6. Højhus med ventilationskanal fra hver lejlighed. Indetryk i 

forhold til atmosfæretryk i tæt, utæt og middeltæt hus. 

For at få udeluft ind i de 

øverste lejligheder, som har 

positivt indetryk må en 

ventilator tilpasses, så man 

ikke ventilerer lejlighederne 

med ”beskidt” luft fra trappeopgang, 

elevatorskakt, 

affaldsskakt eller højere 

beliggende lejligheder (figur 

6). I visse tilfælde kan ventilatorer 

i trappehus og elevatorskakt 

til en vis grad benyttes 

til udjævning af det 

positive tryk. 

Vindens påvirkning er stor, 

ofte med vindstød og dermed 

ganske uberegnelig, se 

figur 7 og 8; her ligger endnu 

udfordring for forskerne. 

Ved vindventilation rækker 

målinger i vindtunnel og 

beregninger af formfaktorer 

ikke alene, som man gør 

ved eksempelvis styrkeberegninger 

i huse. 

Projekt med hybridventilations 

Behovstyret ventilatorstøttet 

opdrift er blevet prøvet i 

mange byggerier, specielt 

skoler, både i Sverige og 

mange andre lande, se figur 

12, fra Tångaskolan i Falkenberg. 

Dette projekt har 

givet et godt resultat og er 

veldokumenteret, men har 

behov for videreudvikling. 

I øjeblikket pågår et treårigt 

EU-forskningsprojekt 

”Reshyvent”, med deltagelse 

fra ti landes industri, 

universiteter og prøvningsinstitutter; 

”Cluster Project 

Figur 7. Vindens tryk 

på en bygnings 

vægge og tag målt i 

vindtunnel. 

▼ 

Genvex har et komplet program 

der løser alle former for 

indeklimaproblemer - og det gi'r 

velvære i hverdagen. 

Modstrømsvarmevekslere 

OP TIL 95% GENVINDING 

OP TIL 95% GENVINDING 

Genvex har udviklet en helt ny serie af modstrømsvarmevekslere 

til ventilation og varmegenvinding. De 

genvinder op til 95% af varmen fra udsugningsluften 

og kan anvendes i alle boliger. Programmet omfatter 4 

typer med kapacitet på 200, 300, 500 og 800 m 3 i timen. 

Hør mere om det komplette Genvex produktprogram 

der omfatter: 

• Modstrømsvarmevekslere • Varmepumper 

• Krydsvarmevekslere • Brugsvandsvarmepumper 

• Indblæsningsaggregater • Automatik 

• Udsugningsaggregater • Centralstøvsugere 

Kontakt Genvex og få tilsendt brochuremateriale der 

fortæller mere om fordelene ved Genvex-anlæg. 

Genvex A/S 

Sverigesvej 6 · DK-6100 Haderslev 

Tel. +45 73 53 27 00 

Fax +45 73 53 27 07 

e-mail: salg@genvex.dk 

www.genvex.dk 

HVAC 4 • 2004 21

22 

Figur 9. Optegning 

af neutrallagets 

niveau (ΔΔΔΔΔp 

= 0) i et hus 

ventileret ved 

hjælp af skorstenseffekten. 

Figur 10. Væggennemføring 

til udeluftventiler 

(Wetterstad, pat.pend.) 

Figur 11. ”Reshyvent”-systemt, 

et 

EU-projekt i Sverige. 

Figur 8. Vindens strømning omkring en bygning påvirker ind- og 

udstrømning i ventiler, utætheder osv.. 

on Demand Controlled 

Hybrid Ventilation in Residential 

Buildings with 

specific emphasis on Intergration 

of Renewables”. I 

projektet vil man udforme 

fire prototyper af systemer 

til varmt, middel, koldt og 

meget koldt klima i Europa. 

Sverige har ansvaret for 

prototypen til det kolde 

klima, og det er fire industrivirksomheder, 

der samarbejder; 

Systemair i Skinnskatteberg, 

Stigberget i 

Stockholm, Wetterstad i 

Löddeköpinge og WSP i 

Malmö, med den sidstnævnta 

som tovholder. 

Disse har nu arbejdet to år 

af projekttiden. 

Gruppen i Sverige har valgt 

at arbejde med et hybridsystem, 

hvor både opdriftsventilation 

og den mekaniske 

ventilation er konstant 

tilsluttet, uden at skifte 

mellem de to systemer. Der 

er individuel styring af 

indeklimaet og individuel 

måling af energiforbruget. 

Der er udeluftventiler og 

indsugningsradiatorer på 

indsugningssiden. På udsugningssiden 

benyttes en 

nyudviklet konstantflowventilator 

af EC-typen (electronically 

commutative), en 

til hver lejlighed, samt konstant 

opdriftstrømning. 

Ingen af siderne behøver 

luftfiltrering. 

En væsentlig komponent er 

udeluftventilens væggennemgang, 

som er udviklet 

af Wetterstad Consulting. 

Den eliminerer den traditionelle 

udeventils støjproblem 

(trafik og tale), regn, kondens, 

vindtryk og tilbagesug. 

Den har et slidstærkt, 

aerodynamisk kontraspjæld, 

ligeledes aerodynamisk 

vindspjæld med motorstyret, 

alternativt manuel lukning 

og er servicevenlig. 

Alle funktionerne er inbygget 

i en ny ”Z-kanal” som 

kan tage luften ind under 

solbænken uden fasaderist, 

Figur 10. En skitsetegning 

af hele Reshyventsystemet 

vises i figur 11. Oversættelse BHa 

Referencer 

Heisenberg P: (2002) “Principles of 

hybrid ventilation”, Aalborg: Hybrid 

Ventilation Center, Aalborg University, 

Denmark. 

Wahlström Å, Blomsterberg Å, 

Sandberg M: (2002) “Behovsstyrd 

ventilation i skolor ett alternativ. 

VVS-Forum, nr 9, sept.2002. 

Wetterstad L: (2000) “The Vent 

Convector – A Simple Draught Free 

Fresh Air Unit”, 

6 th International Symposium on 

Ventilation for Contaminant Control, 

Progress in Modern Ventilation, 4-7 

June 2000, Helsinki, Finland. 

Elmualim AA, Awbi HB, Fullford D 

and Wetterstad L: (2003) “Performance 

Evaluation of a Wall 

Mounted Convector for Pre-heating 

Naturally Ventilated Spaces”, The 

International Journal of Ventilation, 

Volume 2 No 3, Dec 2003, ISSN 

1473-3315. 

Att använda sig av naturens egna krafter, mekanisk fläkt 

och uteluftsinsläpp via radiatorer och konvektorer är 

fördelaktigt. Detta blir ett energi- och kostnadseffektivt, 

användarvänligt ventilationssystem (uppvärmning och 

drift) som uppfyller högt ställda klimatbehov. 

Hybridventilation är definitivt något som kommer. 

HVAC 4 • 2004

DHI – Institut for Vand og 

Miljø fylder 40 år. Det nuværende 

navn stammer fra 

fusionen i år 2000 mellem 

Dansk Hydraulisk Institut 

(DHI) og VKI - Institut for 

Vandmiljø. Inden da, har de 

to virksomheder hver især 

været kendt under flere 

navne siden DHI i 1964 blev 

udskilt fra DTH (nu DTU) 

som Vandbygningsinstituttet 

- og VKI blev oprettet i 

form af Industrispildevandsudvalget 

samme år. 

Ifølge den seneste udmelding 

fra Erhvervs- og Boligstyrelsens 

træder de nye 

regler for brandsikring, 

med funktionsbaserede 

brandkrav i kraft den 1. 

april 2004. Der bliver tale 

om et helt nyt kapitel 6 i 

Bygningsreglementet, som 

vil indeholde de funktions- 

DHI er i dag én stor virksomhed 

med ca. 470 ansatte, 

kontorer i 14 lande, 

og kunder i 140 lande. 

Organisationen beskæftiger 

sig blandt andet med 

software til at analysere 

vandmiljøet, oversvømmelsesvarsling,miljøkonsekvensvurderinger 

for store 

infrastrukturprojekter og 

Integreret vandressourceforvaltning 

40 år med vand 

Udvider stadig 

Den runde fødselsdag blev 

blandt andet fejret med en 

reception i slutningen af 

februar, hvor DHI samtidig 

benyttede dagen til at lægge 

grundstenen til instituttets 

nye kontor- og laboratoriebyggeri. 

DHI udvider nemlig stadig, 

og forventer, at også de 

kommende årtier vil byde på 

stigende efterspørgsel efter 

DHI’s ydelser. Med en be- 

Nu træder de funktionsbaserede brandkrav i kraft 

bestemte brandkrav. I de 

hidtidige bestemmelser er 

brandkravene beskrevet 

specifikt, mens det ifølge 

de nye regler bliver op til 

bygherren, eller dennes 

rådgiver, at fremlægge 

dokumentation for, at 

brandsikkerheden er i orden. 

Kursus 

Dansk Brand- og sikringsteknisk 

Institut (DBI) afholder 

derfor i perioden 19. - 

29. april 2004 en række gåhjem-møder 

forskellige 

steder i landet. På møderne 

vil der blive orienteret om, 

hvilke konsekvenser ændringerne 

har, hvordan man 

folkningstilvækst verden 

over på ca. 210.000 mennesker 

i døgnet vil miljøet blive 

udsat for en stadig større 

belastning. En global temperaturstigning 

synes at blive 

mere og mere sandsynlig, 

vandstanden i havene vil 

afspejle temperaturforandringerne 

og voldsomme 

nedbørsmængder rammer 

stadigt flere områder med 

uoverskuelige konsekvenser 

samtidig med, at andre 

områder ikke har nok vand. 

i fremtiden kan leve op til 

kravene, og hvordan man 

udformer den myndighedskrævede 

brandstrategi. (se 

Møde-Kursus-kalenderen 

bagest i bladet). 

HVAC 4 • 2004 23

Kim Kronby, 43 år, akademiingeniør 

med speciale i ventilation og klima. 

Salgsdirektør i YIT A/S fra 2002. Kim 

har 18 års branchekendskab samt 

bred erfaring inden for teknikentrepriseområdet. 

Dagens krav til integrationen 

mellem de arkitektoniske 

udformninger og de 

tekniske installationer i et 

byggeri er store og stigende. 

De tekniske installationer 

i et moderne byggeri 

bliver mere og mere komplekse 

samtidig med, at der 

ofte tildeles mindre plads til 

fremføring af installationerne. 

YIT har gennem flere år 

arbejdet på at udvikle et 

ventilationssystem, hvor 

målsætningen har været at 

skabe en løsning, der er 

konkurrencedygtig med 

fokus på både anlægsinvesteringen 

samt på de økonomiske 

faktorer inden for 

drift og vedligehold. Målet 

var at udvikle et ventilationssystem, 

som kan tilføre 

stor køleeffekt og som samtidig 

kan opretholde et højt 

komfortniveau. 

Løsningen blev et patenteret 

ventilationssystem KlimaTak, 

der er kendetegnet 

ved: 

24 

Trækfri ventilation og 

køling til store kølebelastninger 

(op til ca. 100 W/ 

m 2 ). 

Køler 30-40% mere med 

samme luftmængde i 

forhold til traditionelle 

anlæg på grund af lavere 

indblæsningstemperatur i 

armaturet. 

Ventilation og el kan monteres 

før indvendige vægge 

monteres på grund af 

Totaløkonomisk 

tilgang til klimasystem 

Et nyt ventilationssystem er udviklet ud fra en betragtning om, at det ud over at give godt indeklima skal være 

billigt, både i installation og drift, men også fleksibelt ved senere ændringer af bygningerne. 

væggennemføring (fig. 5). 

Stor fleksibilitet med hensyn 

til flytning af gamle og 

montering af nye vægge på 

grund af væggennemføring 

og KlimaTak. 

Stor fleksibilitet ved ændring 

af el-installation. 

Stor fleksibilitet ved ændring 

af luftmængder/ 

kølebehov. 

Næsten lydløs ventilation 

og køling på grund af stor 

egenlyddæmpning (25-30 

dB(A)). Normalt ingen 

lyddæmpning/reguleringsspjæld 

ude i kanalsystemet. 

Enkel indregulering 

af luftmængder. 

Ingen risiko for træk (luftmængde 

kan uden problemer 

reguleres mellem 30 

og 100%). 

Kostbart systemloft kan 

fjernes. Rumhøjde kan 

således øges eller den 

totale byggehøjde mindskes. 

Af salgsdirektør Kim Kronby 

Figur 2. KlimaTak 

kan i samme 

system indeholde 

el og ventilationskanaler. 

Her 

monteret i 

kantine. 

Lavere pris end ved traditionelleventilationsløsninger. 

Enkle og gode løsningsmuligheder 

for variabel 

luftmængde = behovstyret 

ventilation. 

Minimale vedligeholdsomkostninger. 

Driftsomkostninger ligger 

30-40% under driftsomkostninger 

for normale 

indeklimaløsninger. 

Mulig besparelse på anlægsinvesteringen 

på op 

til 10-15%. 

Figur 1. Klima- 

Tak systemet 

monteret i 

møderum 

Stor fleksibilitet i et byggeri 

er ofte en konkurrenceparameter, 

der vejer tungt. Derfor 

er det vigtigt, at der ved 

design af tekniske installationer 

er fokus på nye tekniske 

løsninger, hvor der skal 

foretages et minimum af 

ændringer f.eks. senere 

ændring af indretning fra 

cellekontorer til storrumskontorer 

i et kontorbyggeri. 

Fire kølemetoder 

Moderne kontorbyggeri har 

HVAC 4 • 2004

ofte store interne varmebelastninger 

som personvarme, 

lys, teknisk udstyr og 

solvarme. For at holde acceptable 

indetemperaturer 

(max. 24 o C) fjernes overskudsvarme 

typisk via et 

køleanlæg. 

Køling af ventilationsluft 

klares ofte ved at montere 

en køleflade i loftet, der 

fjerner overskudsvarmen 

ved at cirkulere koldt vand. 

Denne løsningsform funge- 

Figur 3. KlimaTak monteret 

på yder- eller indervæg 

rer godt klimateknisk, men 

er ikke særlig fleksibel. 

Samtidig er det YIT’s erfaring, 

at det er en omkostningstung 

løsning i forhold 

til at tilføre køleeffekten ved 

luft alene. 

Ventilationssystemet anvender 

en kombination af 

fire forskellige kølemetoder: 

Almindelig køling via 

ventilation. 

Opblanding. 

Konvektion. 

Stråling. 

Målinger udført ved det 

norske institut SINTEF 

(figur 5 og 6) viser, at indblæsningen 

(max. luftmængde 

ca. 110-120m 3 /h 

pr. m 2 loft) kan være op til 

13 o C underkølet i forhold til 

rumtemperatur (her 24 o C), 

og at luftmængden tillige 

kan variere fra 30-100% 

(med kold luft), uden at der 

opstår 

trækproblemer i kontorerne, 

dvs. ved lufthastigheder 

under 0,15m/s). Ved sammenligning 

med andre 

systemer på markedet, er 

dette ganske unikt. Stråling 

fra lysarmaturerne medfører 

en betydelig temperaturstigning 

på friskluften 

før den tilføres rummet. 

HVAC 4 • 2004 25 

▼

Dette medvirker til at minimere 

trækrisikoen trods 

den store underafkøling af 

luften. 

Erstatter nedhængt loft 

Klimasystemet er særligt 

velegnet til kontorer, hoteller, 

børnehaver, skoler, 

hospitaler, laboratorier etc., 

hvor kravene ofte er at: 

26 

Lufthastighed, m/s 

Flytte eller fjerne vægge 

helt. 

Ændre krav til luftmængder 

som følge af ændrede 

kølebehov. 

Foretage ændringer i 

eksisterende el-installationer. 

Løsningen kan helt erstatte 

det nedhængte loft. Omkostningerne 

til ombygnin- 

7_5_12 7_13_30 13_9_39 20_5_34 20_13_87 

S3 -1,7m 

S1 -1,1m 

S2 -1,1m 

S1 -0,6m 

S2 -0,6m 

S1 -0,1m 

S2 -0,1m 

S3 -0,1m 

S4 -0,1m 

Figur 5: Målte lufthastigheder forskellige steder i rum (S 1-4) og 0,1- 

1,7m over gulv. Talgrupperne under søjlerne refererer til Luftmængde 

(m 3 /h pr. m 2 )_Undertemperatur indblæsning (ºC)_køleeffekt W/m 2 ). 






Figur 4. Loftsplader med 

ventilationskanal/ophængsskinner 

og kabelbane. 

Loftspladerne er også en 

akustisk lyddæmper for 

rummet. 

gen finansieres helt eller 

delvis af enklere installation, 

da systemet kan integrere 

el, tele og data, sprinkler 

samt øvrige VVS-installationer. 

Klimasystemet har lavere 

installations- og driftsomkostninger 

end tilsvarende 

kendte løsninger, hvor der 

er foreslået anvendt en 

ventilation og kølebaffelløsning 

eller, hvor der er 

foreslået anvendt en traditionel 

VAV-løsning. 

Systemet kan yde en køleeffekt 

på op til 100 W/m 2 og 

samtidig opretholde et højt 

komfortniveau. 

Løsningen giver, udover 

fleksibiliteten og indbygget 

behovsstyring, en arkitektonisk 

helhed i lokaler (figur 1, 

2 og 3). 

Systemets opbygning 

Klimasystemet består af 

flere nyudviklede hovedkomponenter 

(figur 3 og 4), 

såsom: 

Kombineret væggennemføring 

og ophængsskinne 

for ventilationskanal og 

kabelbakke. 

Loftsplader i aluminium 

med 600 mm opdeling, 

som overfører dele af 

køleeffekt via stråling/ 

konvektion (total køleeffekt 

op til 100 W/m 2 ). Aluloftsplader 

giver en god 

akustisk lyddæmpning i 

rummet, jf. fig. 4. 

Egenlyddæmpning ved op 

til ca. 200 Pa statisk tryk, 

med max. lyd 25–30 

dB(A). 

Ophængsskinne 

Ophængsskinnen er udformet 

således, at kanalsystem 

og kabelbaner kan 

monteres efter opførelse af 

råbygningen, men før indvendige 

lette vægge monteres. 

Ophængsskinnen er konstrueret 

med henblik på 

flytning af vægge eller opsætning 

af nye vægge (figur 

5). 

Kanalsystem 

Fordelingskanalsystemet er 

generelt enkelt designet. 

Statisk tryk i kanal til rum er 

ca. 150–200 Pa til opnåelse 

af en god luftfordeling, 

enkel indregulering og 

bibeholdelse af en høj grad 

af fleksibilitet ved eventuel 

beslutning om ændring af 

luftmængder. 

HVAC 4 • 2004

Figur 6: Målt temperaturgradient 

forskellige steder i rum (S1-4), 0,1- 

1,7m over gulv. Talgrupperne under 

søjlerne refererer til luftmængde 

(m 3 /h pr. m 2 )_ Undertemperatur 

indblæsning/køleeffekt W/m 2 ). 

Egenlyddæmpning 

I systemet benyttes en 

patenteret tryk-ventil, da 

luftmængden ændres ved at 

åbne/lukke 10 adskilte sektioner 

(10% trin). Dette er 

kendt fra både CAV (konstant 

luftmængde) og 3trins 

VAV (variabel luftmængde). 

En stor fordel ved brug af 

trykventilen er, at den kan 

optage høje statiske tryk 

uden generende lyd. Nor- 

25,0 

24,0 

23,0 

22,0 

21,0 

20,0 

Lufttemperatur, ˚C 

7_5_12 7_13_30 13_9_39 20_5_34 20_13_87 

malt er der ikke behov for 

reguleringsspjæld og indbygning 

af lyddæmpning i 

kanalsystemet. 

Loft 

Indblæsningsarmatursystemet 

i loftet har flere ekstra 

fordele: 

De tekniske installationer 

skjules på en arkitektonisk 

harmonisk måde. 

Service til installationerne 

S4 -0,1m 

S4 -1,1m 

S3 -0,1m 

S3 -1,1m 

S3 -1,7m 

S1 -0,1m 

S1 -1,1m 

S1 -1,7m 

S2 -0,1m 

S2 -1,1m 

S2 -1,7m 

er let tilgængelig pga. 

hængselsystemet. 

Loftselementet er en aktiv 

del af kølesystemet. 

Loftselementet er en 

akustisk lyddæmpning til 

rummet. 

Ventilationssystemet, der 

leveres i tre hovedvarianter 

samt i en række varianter af 

disse, derunder i helt flad 

udgave, er ind til nu installeret 

i ca. 800.000 m 2 byggeri. 

■ 

HVAC 4 • 2004 27

28 

Indeklima i historiske bygninger 

Luften i museer har stor betydning for gæsternes velbefindende men især for hvor godt museumsgenstande 

opbevares i relation til museets indeklima. Et af de nyeste emner er brug af reaktive bygningsoverflader til at 

rense luft, samt metoder til at måle indeklimaets aggressivitet. 

Morten Ryhl-Svendsen er 

cand.scient. i konservering, og 

arbejder på Nationalmuseets 

Bevaringsafdeling, Kgs. Lyngby, 

med rådgivning omkring indeklima 

i museer. 

Også i museer, arkiver og 

historiske bygninger gives 

indeklimaet stor opmærksomhed.Museumsbygninger 

er ligeså forskellige indbyrdes, 

som boliger, kontorer 

og andre typer huse. De 

fleste nye museer har avancerede 

klimaanlæg, der 

sikrer optimal bevaring af 

kunst og kulturgenstandene. 

Temperaturen og relativ 

fugtighed holdes konstant i 

et moderat leje, og luften 

renses for støv og luftforurening. 

Men mange andre 

museer har til huse i ældre 

bygninger, hvor der ikke 

forefindes anden klimaregulering 

end 

almindelige varmeapparater. 

Det samme gør sig gældende 

for en lang række historiske 

bygninger, eksempelvis 

herregårde og kirker. 

I sådanne bygninger, er 

indeklima i høj grad påvirket 

af udeklimaet, idet bygningerne 

ofte er relativt utætte. 

Et typisk luftskifte ligger i 

størrelsesordenen 2-3 pr. 

time, og har bygningen ikke 

mekanisk ventilation og 

luftbehandling, kommer den 

primære klimapåvirkning fra 

udeluft, der siver ind ved 

vinduer, døre og utætheder i 

bygningens skal. 

Vigtig relativ luftfugtighed 

Luftens relative fugtighed 

er en af de indeklimafaktorer, 

som vægtes stærkest i 

museer, da fugtindholdet 

har en primær betydning for 

materialers tilstand. For 

eksempel kan et meget tørt 

klima få materialer til at 

sprække eller krakkelere, 

mens et meget fugtigt klima 

kan igangsætte metalkorrosion, 

eller fremme biologiske 

angreb. En bygning der 

ikke har fugtregulerende 

klimaanlæg, og som opvarmes 

til komforttemperatur 

om vinteren, vil få et meget 

tørt indeklima. En indendørs 

relativ 

fugtighed 

Af Morten Ryhl-Svendsen 

helt ned under 20% er her 

ganske almindeligt. Hvor 

dette er af lille betydning for 

de mennesker der befinder 

sig i bygningen, kan eksempelvis 

antikke møbler lide 

ubodelig skade. På den 

anden side, hvis den samme 

bygning står uopvarmet 

hen over vinteren, vil indeklimaet 

nærme sig udeklimaet, 

hvilket for det meste 

er meget fugtigt (RF ml. 80- 

90%). 

En bevaringsmæssig god 

løsning her, er en forsigtig 

opvarmning om vinteren, 

der sænker RF indendørs til 

et moderat niveau. Et eksempel 

på en sådan ”konserveringsopvarmning” 

er 

illustreret i figur på side 30, 

hvor den seneste vinters 

indeklima i Brede Hovedbygning 

er vist. 

Denne bygning, opført i 

1795, ligger i dag som en del 

af det anlæg der udgjorde 

Brede Kobber- og Messingværk, 

siden Brede Klædefabrik. 

Hovedbygningen var 

landsted for værkets ejer, 

etatsråd Peter van Hemert. I 

dag er bygningen museumsudstilling, 

ejet af Nationalmuseet, 

og 

indrettet i 

den oprindeligenyklassici- 

To sølvskeer. 

Den ene er anløbet helt sort, 

mens den anden er nypudset. 

Luftens indhold af svovlbrinte (H 2S) 

angriber sølvets overflade, og danner et sort 

korrosionslag af sølvsulfid. 

stiske stil. Bygningen er kun 

åben lejlighedsvis for omvisninger, 

hvorfor konstant høj 

opvarmning er uhensigtsmæssig, 

både af hensyn til 

energiforbrug og bevaring. 

Nøjes man med en opvarmning 

til 10-12°C, fås en relativ 

fugtighed der langt det 

meste af tiden ligger mellem 

de acceptable 40-60%. 

Luftforurening skader 

Ligesom vanddamp siver 

ind i bygningen med luften, 

finder forureningsstoffer 

også deres vej ind i indeklimaet. 

Museumsbygninger 

ligger ofte midt i byer, hvor 

den lokale luftforurening 

kan være meget høj. Svovlforbindelser, 

nitrogenoxider 

(især NO 2) og ozon er uønskede 

stoffer i indeklimaet, 

både af helbreds- og bevaringsmæssige 

årsager. Alle 

er reaktive stoffer, der angriber 

materialer i museumssamlinger. 

Dette kan 

resultere i udblegning af 

farvestoffer, metalkorrosion, 

og mørning af gummi, tekstil 

eller læder. Fotoet viser 

en typisk følge af luftforureningen, 

nemlig anløbet 

sølvtøj. 

Nationalmuseet i København 

ligger placeret ved 

Stormgade, der på hverdage 

passeres af ca. 18.000 køretøjer. 

I umiddelbar nærhed 

løber HC Andersens Boulevard, 

der er endnu hårdere 

belastet af biltrafik. Bygningen 

blev opført i 1744 som 

et kongeligt palæ. Palæet er 

udbygget i flere omgange, 

senest i 1992, og store dele 

af bygningen er i dag klimatiseret 

med moderne 

HVAC. Der er dog stadig 

dele af palæet, som er helt 

uden mekanisk ventilation. 

Luftkvaliteten i et sådant 

udstillingsrum, beliggende i 

1. sals højde, blev moniteret 

▼ 

HVAC 4 • 2004

HVAC 4 • 2004 29

gennem 12 måneder i 2001- 

2002. Det samme blev forureningsniveauet 

udendørs. 

Det gennemsnitlige udeniveau, 

i 1. sals højde, lå for 

SO 2 på 2 mg/m 3 , NO 2 på 33 

mg/m 3 , og ozon på 65 mg/ 

m 3 . Inde i bygningen var 

koncentrationerne lavere: 

NO 2-koncentrationen var 

reduceret til 66% af udeniveauet, 

SO 2 til 18%, mens 

ozon var reduceret helt ned 

til 5%. De nævnte værdier er 

årlige gennemsnit, baseret 

på målinger ved passiv 

opsamling. I korte episoder, 

omkring myldretid og lign., 

har især NOx forureningen 

været betydeligt højere. Der 

foreligger ingen større danske 

undersøgelser af luftforureningsniveauer 

i museer. 

Men Norsk Institutt for 

Luftforskning (NILU) har 

udført undersøgelser af 

luftforurening og indeklima 

i norske museer, hvor målinger 

i og omkring Historisk 

Museum, Oslo, viser et 

billede der er helt tilsvarende 

luftforureningen i det 

danske Nationalmuseums 

bygning. 

Luftrensende overflader 

At forureningsniveauet 

30 

reduceres fra ude til inde 

skyldes, at forureningsstofferne 

fjernes fra luften ved 

atmosfæriske reaktioner, og 

ved overfladereaktioner på 

bygningens strukturer. I de 

tilfælde hvor en bygning har 

gasfiltreret mekanisk ventilation, 

sker deponeringen i 

naturligvis i filterne. For den 

naturligt ventilerede bygning, 

sker deponeringen på 

alle flader som luften passerer 

på vej ind: murværk, 

tapeter, loft, tæpper, gardiner 

– og på museumsgenstandene. 

Bevidst brug af reaktive 

flader til adsorbering af 

luftforurening er en interessant 

tilgang til luftkvalitetskontrol, 

men meget kompliceret. 

Helbredsmæssigt er 

lave forureningskoncentrationer 

et gode. Men bevaringsmæssigt 

er sagen mere 

kompleks, hvis f.eks. koncentrationen 

er lav på grund 

af kemiske reaktioner der 

sker på vægge dækket af 

kostbare og følsomme malerier. 

I dette tilfælde er det 

bedre, hvis forureningen 

kan opsamles eller blokeres 

før den nogensinde når 

indenfor. Der er mange 

ideer til hvordan dette kan 

gøres, også ved passiv kontrol. 

I forbindelse med EU 

projektet IMPACT undersøges 

en række byggematerialers 

evne til at opfange 

forureningsstoffer fra luften, 

og hvorledes dette kan 

udnyttes i praksis i museumsbygninger. 

Og seneste 

er brugen af forureningsopsugende 

maling foreslået, 

hvor et indhold af kalciumkarbonat 

og titaniumdioxid 

i malingen reagerer med 

luftens indhold af NOx, 

under påvirkning af sollys 

(New Scientist, 7. feb. 2004, 

s. 23). For at virke rensende 

Stormgade ved Nationalmuseet. 

Området er hårdt belastet af bilog 

bustrafik, hvilket påvirker 

luftkvaliteten inde i bygningen. 

De fleste museer er beliggende i 

storbyer. I en kort radius omkring 

Nationalmuseet ligger en 

række andre store institutioner 

med betydningsfulde samlinger, 

herunder Glyptoteket, Thorvaldsens 

Museum, Det kgl. 

Bibliotek, og det fremtidige 

Rigsarkiv. 

på indeluften, skulle en 

sådan maling applikeres 

udendørs på en bygning, 

omkring typiske indgangssteder 

for luften, såsom 

vinduesrammer etc. 

Museumsgenstande heler ikke 

Monitering af indeklimaets 

effekt på museumsgenstande 

er emnet for flere forskningsprojekter. 

Der er en 

grundlæggende forskel på, 

hvordan ”døde materialer” 

og mennesker oplever og 

reagerer på et dårligt indeklima. 

Menneskekroppen vil 

typisk blive syg ved en 

skadelig påvirkning, men 

Figur 1: Temperatur og relativ fugtighed i Brede Hovedbygning, 

gennem januar måned. De sorte kurver 

viser indeklimaet, de grå udeklimaet. RF holdes indenfor 

40-60% stort set hele måneden igennem, ved 

opvarmning af rummene til 10-12°C. 

HVAC 4 • 2004

helbredes igen så snart 

indeklimaet forbedres. Museumsgenstande 

heler ikke, 

i stedet bliver genstanden 

mere og mere nedbrudt, 

hver gang en skadelig påvirkning 

finder sted. Derfor 

er det her relevant at måle 

og udtrykke skadelige påvirkninger 

som dosis, eksempelvis 

tidsmæssig eksponering 

til for høj eller lav 

relativ fugtighed, eller luftforureningsdosis. 

Således 

kan effekten af luftforurening 

eksempelvis udtrykkes 

som hastigheden af korrosionsdannelse 

på sølv eller 

kobber. 

Udviklingen af skadesdosimetrer, 

der kan bruges som 

tidligt advarende indikatorer 

på at indeklimaet ikke er 

optimalt, er derfor af stor 

interesse i museumsverdenen. 

EU projekterne MIMIC 

og MASTER omhandler 

begge udvikling af sådanne 

dosimetrer, til evaluering af 

et indeklimas ”aggressivitet”. 

Samme udgangspunkt 

findes ligeledes i en ISO 

standard der pt. er under 

udarbejdelse (ISO 11844: 

Corrosion of metals and 

alloys - Classification of low 

corrosivity of indoor atmospheres). 

Standarden skal 

beskrive metoder til bestemmelse 

af indeklimaets 

evne til at korrodere metaller. 

Selvom denne standard 

først og fremmest vil henvende 

sig til elektronikindustrien, 

vil metodikken være 

brugbar også i museumsmiljøet. 

■ 

Referencer: 

De omtalte EU projekter er beskrevet 

nærmere på deres websider: 

IMPACT: www.ucl.ac.uk/sustainableheritage/research/impact/ 

MIMIC: www.iaq.dk/mimic 

MASTER: www.nilu.no/master 

Yderligere litteratur: 

Blades, Oreszczyn, Bordass & 

Cassar, 2000: Guidelines on Pollution 

Control in Museum Buildings. 

Museums Association, London, ISBN 

0-902102-81-8. 

Larsen, 2002: ”Rumklimaets indflydelse 

på kirkernes skatte”. DANVAK 

Magasinet nr. 6-7, s. 28-31. 

Ryhl-Svendsen & Padfield, 2003: 

”Præventiv konservering, at forebygge 

er bedre end at helbrede”. Nationalmuseets 

Arbejdsmark 2003. s. 

101-117. 

HVAC 4 • 2004 31

Center for Arktisk Teknologi 

drives i samarbejde mellem 

Sanaartornermik Ilinniarfik 

(Bygge- og Anlægsskolen) i 

Sisimiut og Danmarks Tekniske 

Universitet i Lyngby. 

Centeret, i daglig tale kaldet 

Artek, varetager uddannelse 

og videnopbygning om 

arktiske forhold. Sisimiut er 

Grønlands næststørste by 

og er beliggende på Grønlands 

vestkyst 100 km nord 

for Polarcirklen. 

Artek fik i slutningen af 

2001 en donation fra Villum 

Kann Rasmussen Fonden til 

opførelse af et lavenergihus 

i Sisimiut. Sisimiut kommune 

har velvilligt stillet en 

byggemodnet grund til 

rådighed for huset i området 

ved Bolethep Aqquserna. 

Dermed har Artek fået 

mulighed for i praksis at 

afprøve en række bygningstekniske 

forhold vedrørende 

arktisk byggeri og energiforsyning. 

32 

Lavenergihus i Sisimiut, Grønland 

I løbet af 2004 opføres et lavenergihus i Sisimiut af Center for Arktisk Teknologi. Opførelse og drift af 

huset er et forskningsprojekt om afprøvning af lavenergiteknologi i grønlandsk byggeri. 

Huset bliver tillige bolig for gæster og lærere, der i perioder besøger Centeret. 

Carsten Rode er civilingeniør 

(1987) og ph.d. (1990) fra DTU. 

Lektor ved BYG·DTU siden 1996. 

Beskæftiger sig primært med 

fugtog varmetekniske forhold i 

bygningskonstruktioner og indeklima 

Huset bliver på ca. 200 m 2 . 

Det er opdelt i en beboelsesdel 

og en forsøgs- og 

demonstrationsdel. Der er 

tale om et højisoleret hus 

med et særligt ventilationssystem 

med varmegenvinding. 

Varmt brugsvand 

produceres af et solvarmeanlæg. 

Der vil løbende 

blive foretaget en række 

målinger udenfor og inde i 

huset, således at man kan 

vurdere, om lavenergihuset 

fungerer efter hensigten. 

Hvad er et lavenergihus? 

Benævnelsen lavenergihus 

stammer fra Danmark, hvor 

man har vedtaget, at lavenergihuse 

højest må anvende 

halvdelen af den energi, der 

skal anvendes i et hus, der er 

opført i overensstemmelse 

med det danske bygningsreglement. 

Vi har overført 

lavenergihus-begrebet til 

Grønland og har således til 

målsætning, at det hus, der 

opføres i Sisimiut, højest skal 

bruge halvdelen af den energi, 

som et hus opført i over- 

Af Carsten Rode, BYG·DTU 

ensstemmelse med det grønlandske 

bygningsreglement 

skal bruge. 

Lavenergihusets udtryk og 

opbygning 

Byggeriet orienterer sig 

mod lyset. Huset integrerer 

i sin geometri en udnyttelse 

af dagslys gennem vinduer 

og klimatiserede mellemzoner, 

og udnytter solens 

energi gennem solfangere. 

Det primære fokus ligger i 

udnyttelsen af aktiv og 

passiv solenergi. 

Lavenergihusets særkende 

er at det er et kompakt hus 

der tilpasser sig til terrænet 

og sikrer god kontakt med 

og udsyn til landskabet. Der 

arbejdes med mulighed for 

at udnytte terrænspring i 

selve boligernes rumdisponering 

og de enkelte rums 

udformning. 

Derudover repræsenterer 

huset en samling af de 

seneste års erfaringer med 

ressourceoptimering af 

boligbyggeri, herunder 

Takket være en donation fra Villum Kann Rasmussen 

Fonden er BYG·DTU og Rambøll Grønland ved at opføre et 

forsøgshus i Sisimiut, til at afprøve arktiske lavenergiløsninger. 

minimering af overflader, 

udnyttelse af varmegenvinding 

på ventilation, der 

sikrer det bedst mulige 

indeklima, vedligeholdelseslette 

materialer, udnyttelse 

af lokal arbejdskraft i fremstilling 

og opførelse mv. 

Gennem integrering af 

bygningens konstruktioner 

og installationer udnyttes 

naturgivne ressourcer som 

solenergi, og gennem en 

optimering af bygningens 

geometri skabes et forsøgsbyggeri, 

der kan danne 

grundlag for en række tekniske 

målinger. Målingerne 

skal eftervise bygningens 

funktion og muligheder 

under de særlige og hårde 

vejrforhold. 

Projektet gennemføres som 

et samarbejde mellem Center 

for Arktisk Teknologi, 

Danmarks Tekniske Universitet 

og Bygge- og Anlægsskolen 

i Sisimiut. Til projektet 

er knyttet Erik Møllers 

Tegnestue som arkitektrådgiver 

samt Rambøll Grønland 

som ingeniørrådgiver. 

Fokuspunkter: 

De primære fokuspunkter i 

dette projekt er: 

Energioptimering med 

målepunkter 

Bygningsfundering på 

fjeld 

Demonstrationseffekt bl.a. 

ved formidling af erfaringsopsamling. 

Energioptimering sker 

gennem udnyttelse af 

naturgivne ressourcer 

gennem solfangere,varmegenvinding 

af ventilation,bygningsgeometri,terræntilpasning 

mv. 

▼ 

HVAC 4 • 2004

Demonstrationseffekten 

forventes at ske gennem 

formidling af de måleresultater 

og den erfaringsopsamling, 

der opnås i projektet, 

både ved opførelsen, 

men primært i driftssituationen. 

Der overvejes at indarbejde 

et digitalt display i huset, 

der gør det muligt at aflæse 

aktuelle klimaparametre 

uden for huset sammenstillet 

med de forbrugs- og 

komfortparametre, der illustrerer 

beboernes liv i bygningen. 

Hvem bygger huset? 

Det forslag til lavenergihus, 

som DTU præsenterede for 

Villum Kann Rasmussen 

Fonden i 2001, er udarbejdet 

af danske arkitekter 

(Erik Møllers Tegnestue 

AS), og med input fra en 

række forskere fra ARTEK/ 

DTU og Rambøll Grønland. 

Detailprojektering af huset 

forestås af grønlandske 

rådgivere (Tegnestuen 

Nuuk; Saarfa; Rambøll 

Grønland; INUPLAN). 

Erik Møllers Tegnestue AS 

og forskerholdet fra ARTEK/ 

DTU er naturligvis fortsat 

med i samarbejdet med det 

grønlandske team. Opførel- 

34 

sen af huset vil blive varetaget 

af grønlandske firmaer. 

Det er fondens ønske, at 

også elever og studerende 

fra Sanaartornermik Ilinniarfik 

(Bygge- og Anlægsskolen) 

deltager i alle faser af 

byggeprojektet. 

De forskningsmæssige 

emner omfatter følgende: 

Arkitektur: Husets udformning 

søger at tilpasse sig 

det omgivende terræn og 

klemme sig i landskabet for 

at beskytte sig mod det 

barske klima. Husets solfangerfelt 

placeres på mellembygningens 

sydøstfacade 

med den mest optimale 

vinkel mod solen, og giver 

huset karakter. 

Der arbejdes med en udvendig 

overbeklædning, som 

bliver en klink-træbeklædning 

af Redwood. 

Fundering: Huset funderes 

på fjeld og der er således 

ikke behov for funderingsmæssige 

tiltag. 

Klimaskærmen: Målsætningen 

for lavenergihuset er at 

halvere det årlige opvarmningsbehov 

i forhold til 

hvad opvarmningsbehovet 

vil blive, hvis U-værdi kravene 

fra det nye grønlandske 

Bygningsreglement 

blev fulgt. De indledende 

analyser har vist, at for at 

opfylde denne målsætning 

er det vigtigt, at der udover 

velisolerede klimaskærmskonstruktioner 

også anvendes 

gode vindues- og ventilationsløsninger(varmegenvinding 

med høj effektivitet). 

Lavenergihuset forsynes 

desuden med et solvarmeanlæg 

til opvarmning af 

brugsvand. 

Solfanger: Lavenergihuset 

forsynes med et solvarmeanlæg 

til opvarmning af 

brugsvand inklusive en 

separat radiator til rumopvarmning 

suppleret med et 

oliefyr til energibackup. 

Solvarmeanlægget dimensioneres 

således, at det kan 

dække varmtvandsforbruget 

og en del af rumopvarmningsbehovet 

i sommerperioden. 

Dermed kan 

oliefyret slukkes i perioder, 

hvilket medfører at solvarmeanlægget 

både dækker 

varmebehovet og sparer 

oliefyrets tomgangstab. 

Solvarmeanlægget baseres 

på tagintegrerede Velux 

solfangere som placeres på 

lavenergihusets midtersektion. 

Fugttekniske forhold: Der er 

planlagt målinger af klima- 

Plantegning af huset, 

der bliver på 200 m 2 

beboelse. 

skærmens og indeklimaets 

fugttekniske forhold, idet 

der vil blive installeret fugtfølere. 

Klimamålinger: I tilknytning 

til huset oprettes en målestation 

til registrering af 

vejrforholdene. 

Målinger i huset: Huset 

forsynes med måleudstyr 

således at de vigtigste tilstande 

og energistrømme 

kan bestemmes. Det drejer 

sig om husets indendørs 

temperatur, varmebehov og 

varmtvandsforbrug samt 

olieforbruget og solvarmeanlæggets 

ydelse. Ved hjælp 

af målingerne vil det blive 

klarlagt, hvorledes vejret 

påvirker husets varmebehov 

og om huset lever op til 

forventningerne til et lavt 

energiforbrug. 

Tidsplan: Kontrakt med 

entreprenør er indgået 

ultimo 2003. Terrænarbejder 

starter medio marts 

2004, huset lukkes hen over 

sommeren 2004, hvorefter 

en række indvendige arbejder 

vil pågå. Aflevering 

forventes 1. november 

2004. 

Artiklen er redigeret af Carsten Rode 

med bidrag fra Louise Shah, Simon 

Furbo og Arne Villumsen, BYG·DTU, 

samt Jørn Hansen, Rambøll Grønland 

A/S. 

HVAC 4 • 2004

Termografienhed med alle 

funktioner i hånden 

Raytek, der i Danmark 

forhandles af Metric A/S, 

tlf. 43 71 64 44, lancerer 

ThermoWiew Ti30. Det er 

en ny håndholdt terminal til 

udførelse af kosteffektive 

termografiske undersøgelser 

med høj præcision. Ti30 

adskiller sig fra andre produkter 

på markedet ved en 

kombination af meget lav 

pris, høj funktionalitet, nem 

betjening og ikke mindst 

den meget lille fysiske 

størrelse. Ti30 kan anvendes 

efter en minimal træning 

uanset brugerens 

erfaring og viden. 

Ti30 har alle specifikationer 

og den fulde funktionalitet 

til professionelle inspektioner. 

Det er den første af sin 

slags i denne priskategori, 

der samtidigt kan optage 

termografiske billeder og 

måle en præcis temperatur 

ved at udnytte det samme 

simple peg-skye-og-læs 

princip som et almindeligt 

infrarødt termometer. Med 

robust udførelse og lav 

vægt (ca.1.kg.) udfører Ti30 

hurtige og ubesværede 

scanninger 

med høj 

præcision i 

temperaturområdet 

0ºC-250ºC. Enheden 

har endvidere indbygget 

lasersigte, kompensation 

for reflekteret temperatur 

(RTC), samt justerbar 

emission til præcise 

målinger i et stort udbud af 

materialer. 

Instrumentet viser det 

termografiske billede med 

høj billedkvalitet, real-tidstemperatur 

og anden brugbar 

information som f.eks. 

tid, dato og lokation på en 

stor LCD-skærm. Enheden 

giver mulighed for tre paletter 

at vise termografiske 

billeder; regnbue, jernbue 

og gråtone. 

I hukommelsen kan der 

lagres op til 100 billeder og 

temperaturmålinger, der 

herefter i felten kan downloades 

til en bærbar PC via 

USB eller hjemme på kontoret 

ved at anvende den 

medfølgende dok-station, 

der leveres med enheden. 

Billeder down-loades til 

dok-stationen med tryk på 

en knap og enhedens batterier 

genoplades via den 

medfølgende power-adapter. 

HVAC 4 • 2004 35

Flemming Schrøder, VVS-ingeniør 

og ELO-konsulent, Energikonsulent 

for boligselskaber, sygehuse m.fl., 

Københavns Teknikum bygningslinien 

1977. Ansat i Birch & Krogboe 

Odense siden 2000. 

I store kontorejendomme og 

offentlige bygninger, hvor 

forbrug af varmt brugsvand 

er beskedent, kan energiforbruget 

til at holde cirkulationssystemet 

varmt, være 10 

gange større end energiforbruget 

til opvarmning af det 

kolde vand. Der findes endog 

ejendomme hvor dette 

forhold er endnu større. I 

beboelsesejendomme er 

dette cirkulationstab typisk 

1-2 gange større end forbruget 

til opvarmning af det 

kolde vand. Energitabet i 

cirkulationssystemet udgør 

typisk 15-20% af en ejendoms 

samlede varmeforbrug. 

Der er generel ikke stor 

bevidsthed om cirkulationstabets 

størrelse. I mange 

ejendomme ved man ikke 

36 

Cirkulationstab 

i varmt brugsvandsanlæg 

er langt større end antaget 

Energitabet fra cirkulationssystemer på varmt brugsvandsanlæg er langt større end antaget, og kan udgøre 

en væsentlig del af en ejendoms varmeudgift. Det årlige varmetab fra beholder, ventiler og især 

cirkulationsledninger er ofte flere gange større, end det energiforbrug der går til selve 

opvarmningen af det kolde vand. Der er her tale om et pænt stort ”standby-tab”. 

hvor meget varme, der går 

til varmt brugsvand. Ved 

dimensionering af varmtvandsbeholdere 

(VVB) eller 

vandvarmevekslere (VV), er 

varmtvandssystemet blevet 

betragtet som en samlet 

størrelse, til trods for at de 

har to funktioner. De skal 

både opvarme det kolde 

vand, og vedligeholde temperaturen 

på det cirkulerede 

vand. 

Der ses en del anlæg, hvor 

der er tænkt lidt over forholdet 

mellem opvarmning af 

varmt vand og cirkulationsledningen. 

Hvor der kun er 

en beholder, er cirkulationsledningen 

ført ind et stykke 

oppe på siden af beholderen. 

Er der flere beholdere er 

cirkulationen ofte ført til 

den varmeste beholder. 

Hvor der er veksler, kan 

denne være udført som en 

”5-benet” veksler, hvor 

cirkulationsledningen er ført 

ind i den sidste og varmeste 

del af veksleren. 

Af ingeniør Flemming Schrøder 

Fig1. Sygehus med 4 varmtvandssystemer – varmtvandsforbrug i år 2003 

Det kan bemærkes, at der i 

det ny EU-direktiv lægges 

op til at der, ved beregning 

af en bygnings energimæssige 

ydeevne, skal regnes 

på energiforbruget til det 

valgte princip for varmeanlæg/varmtvandsanlæg. 

Temperatur- og 

forbrugsregistrering 

For at få et klart billede af 

forholdet mellem energiforbrug 

til cirkulationssystemet 

(c) og energiforbruget 

til opvarmning af det kolde 

vand (ok) kan der tales om 

et c/ok-forhold. 

Som aktuelle eksempler på 

energiforbrug i cirkulationssystemer 

er der valgt fire 

forskellige ejendomme, hvor 

et udsnit af varmemestres 

aflæsninger er gengivet. 

”Opskrift” på beregning af 

varmeforbrug til 

varmtbrugsvandsanlæg 

I de fleste ejendomme findes 

der en bi-vandmåler på kold- 

*) Total varme fratrukket energi til opvarmning **) Energi beregnet. Varmt vand opvarmet 45°C. 

vandstilgangen til VVB. 

Denne er ofte blevet monteret 

i forbindelse med korrosionsbeskyttelse. 

I nogle få 

ejendomme er der også opsat 

bi-varmemåler separat til 

VVB. Denne bi-varmemåler 

er de fleste steder opsat hvor 

der afregnes efter forbrug af 

varmt vand i forbindelse med 

varmeregnskabet. Disse 

målere kan anvendes til 

vurdering af energiforbruget 

mellem cirkulationstab (c) og 

energiforbrug til opvarmning 

af koldt vand (ok). 

Hvis man ikke kender sit 

varmeforbrug til varmt 

vand, og ikke kende forholdet 

mellem forbrug til cirkulationstab 

og til opvarmning 

af koldt vand, kan følgende 

fremgangsmåde anvendes 

til vurderingen. Der skal 

som minimum være en bivandmåler 

på koldtvandstilgangen 

til VVB/VV: 

Beregningseksempler 

1a-c, Energimåler i varme- 

Måleraflæsning Måleraflæsning Beregning 

System Varmtvands- Energiforbrug Forbrug Forbrug Bemærkning 

Forbrug c + ok samlet Til c * til ok** c/ok 

M3 MWh MWh MWh Forhold 

1 14 10,3 9,6 0,7 13,0 Cirk. m. jordledn. 

2 30 4,1 2,6 1,5 1,6 Cirk. Kun i bygning 

3 932 122,9 74,1 48,8 1,5 Cirk. Kun i bygning 

4 551 28,9 0,1 28,8 0,0 Ingen cirkulation 

HVAC 4 • 2004

Fig 2. Administrationsbygning på 15.000m 2 , med 2 VVB, 

cirkulation konstant. Forbrug i 2000/2001 

Varmeforsyning er fjernvarme afregnet i m 3 

Måleraflæsning Måleraflæsning 

Varmeforbrug Varmtvands- 

Måned Til VVB (c+ok) Forbrug 

M3 M3 

Okt 398 17 

Nov 372 29 

Dec 324 29 

Jan 196 29 

Feb 401 29 

Mar 340 34 

Apr 324 26 

Maj 354 28 

Sum 2709 221 

Afkøling har været ca. 40°C. på fjernvarmen. Varmt vand er opvarmet 

fra 10 til 50°C. Varmtvandsforbrug ~ fjernvarmeforbrug Forbrug 

til cirkulation : 2.709 - 221 = 2.488m 3 c/ok = 11 

forsyning afregnet i kWh. 

2a-c, Varmemåler i varmeforsyning 

afregnet i m 3 . 

1a. Beregning af det årlige 

totale varmeforbrug til 

varmt brugsvand (c+ok): 

På den fælles hovedvarmemåler 

varme måler aflæses 

forbruget for 1 uge, eller 

hvis det er muligt for 1 

måned. Det skal da sikres, 

at der kun er varmeforbrug 

til varmt vand. Vælg derfor 

en periode hvor der ikke er 

behov for rumvarme. Afspær 

eventuelt ventiler til 

radiatoranlægget. Er der 

separat varmemåler på 

VVB/VV aflæses denne i 

stedet. Ugeforbrug ganges 

med 52, månedsforbruget 

med 12. Forbrug kan da 

sammenlignes med det 

samlede årlige varmeforbrug 

1b. Beregning af forbrug 

alene til opvarmning af 

koldt vand (ok): 

Aflæs koldtvandsmåleren til 

VVB, i en given periode. 

Aflæses forbruget til eksempelvis 

30 M 3 , er energiforbruget 

30 x 50kWh = 1.500 

kWh. Det forudsættes at det 

kolde vand opvarmes ca. 

45°C. 

1c. Beregning af forbrug til 

cirkulation (c): 

Er der i samme periode - 

som det aflæste koldtvands- 

forbrug - et varmeforbrug på 

eksempelvis 4500kWh (det 

sikres at varmemåleren kun 

tæller forbrug til varmt 

vand), kan tabet i cirkulationssystemet 

beregnes til: 

4.500-1.500 = 3.000kWh 

Forholdet mellem energiforbrug 

til cirkulationstab (c) 

og varmt vand (ok) er her = 

2 (c/ok - forhold = 3.000/ 

1.500 = 2) 

2a. Beregning af det årlige 

energiforbrug til varmt 

brugsvand (c+ok): 

Der anvendes samme fremgangsmåde 

som under 1a. 

1b. Beregning af forbrug 

alene til opvarmning af 

koldt vand (ok): 

Aflæs koldtvandsmåleren til 

VVB, i en given periode. 

Aflæses forbruget til eksempelvis 

30 M 3 , er fjernvarmeforbruget 

30 x 1m 3 fjv. = 30 

m 3 fjv. Det forudsættes at 

det kolde vand opvarmes 

ca. 45°C, og at fjernvarmevandet 

afkøles ca. 45°C. 

Hvilket betyder at der her 

regnes med at der anvendes 

1m 3 fjv. vand til opvarmning 

af 1 m 3 koldt vand. 

1c. Beregning af forbrug til 

cirkulation (c): 

Er der i samme periode - 

som det aflæste vandforbrug 

- et fjernvarmeforbrug 

på eksempelvis 90m3 (det 

▼ 

HVAC 4 • 2004 37

sikres at varmemåleren kun 

tæller forbrug til varmt 

vand), kan tabet i cirkulationslsystemet 

beregnes til: 

90-30 = 60m 3 . 

Forholdet mellem fjernvarmeforbrug 

til cirkulationstab 

(c) og varmt vand (ok) 

er her = 2. (c/ok forhold = 

60/30 = 2) 

Udnyttelsen af cirkulationstabet 

En del af varmetabet fra 

cirkulationsledningen vil 

bidrage til rumopvarmning 

om vinteren, men hovedparten 

af rørsystemet er placeret 

i kældre, skakte eller i 

kanaler hvor varmeafgivelse 

ikke kan nyttiggøres. I store 

kontor- og institutionsbyggerier 

vil varmeafgivelsen 

endog være uønsket, da det 

kan være med til at hæve 

rumtemperaturen, og dermed 

øge køleenergiforbru- 

38 

Fig 3. Boligejendom på 11.450m 2 med 148 lejemål. 1 varmtvandsveksler, cirkulation konstant. 

Fjernvarmeforsyning afregning efter m 3 . 

Temperatur aflæsning Flow 

Fjernv. Varmeveksler Fjernvarmeforbrug Brugsvand 

År Varme 

2002 Fremløb Retur BV BC Totalt VV Varmt Totalt 

°C °C °C °C m3 M3 M3 M 3 

jan 88 42 58 44 2.875 616 325 

feb 86 40 57 43 2.232 541 223 

mar 88 42 57 43 2.129 512 252 

apr 84 41 57 43 1.929 703 215 

maj 78 43 57 44 1.049 701 214 

jun 79 46 57 44 789 680 196 

Jul 79 46 58 44 767 653 185 

aug 75 49 57 45 931 871 176 

sep 78 47 57 44 1.011 711 205 

okt 84 45 57 43 1.982 635 227 

nov 87 44 57 43 2.444 568 246 

dec 88 43 57 43 3.097 566 205 

Sum 21.235 7.757 2.669 9.420 

7.757m 3 , med en gennemsnitsafkøling på 39°C, Qc+ok = 343.000 kWh 

Det forudsættes at brugsvandet opvarmes 45°C. Der aftappes 2.669 m 3 i perioden. Qok = 140.000kWh 

Cirkulationstabet er da Qc = 343.000 - 140.000kWh = 203.000kWh. c/ok = 1,5 

get. Mellem boligblokke kan 

der være nedgravet cirkulationsledninger. 

Her vil der 

været et tab året rundt. 

Ønskes energiforbruget til 

varmtvandssystemet reduceret, 

er det vigtigt at gøre 

sig klart, hvad forbruget går 

til. Går det største forbrug 

til cirkulationstab, bør der 

sættes ind her. 

Ringe af afkøling af 

fjernvarmevandet/kedelvand 

Ved gennemgang af mange 

ejendomme og deres varmtvandssystem 

hen over sommeren 

2002 og 2003, blev 

der generelt registreret en 

dårlig afkøling af fjernvarme/kedelvand 

i varmeforsyningen. 

Denne dårlige afkøling 

kamufleres til en vis 

grad om vinteren, hvor 

radiatoranlægget med sit 

større varmeforbrug og 

Fig 4. 4 beboelsesejendomme, fjernvarmeforsynet med energiafregning. 

Forbrug i august 2002, graddage =0 

bede afkøling, og dermed 

med en større mængde 

afkølet vand i returløbet, går 

ind og blandes op med 

varmere returvand fra VVB i 

det fælles returløb tilbage til 

fjernvarme eller kedlen. 

Der er god afkøling når der 

opvarmes koldt vand især 

når der aftappes varmt vand 

af. Her kan fjernvarmevandet 

køles godt ned på grund 

af tilgang af koldt brugsvand 

på 10°C. 

Den dårlige afkøling viser 

sig at komme fra opvarmning 

af cirkulationssystemet 

og med god grund. Legionella-problematikken 

har 

gjort sit til at brugsvandstemperaturen 

holdes højt, 

de fleste ejendomme holdes 

den på 55°C. Cirkulationsledningen 

ligger typisk på 

45-50 grader når den retur- 

neres til VVB eller VV. Set 

hen over et år, tappes der 

varmt vand af i et mindre 

antal timer. Dette betyder at 

det alene er cirkulationsledningen 

der varmes op i de 

fleste timer af året. Returtemperaturen 

på varmesystemet 

fra VVB/VV kan 

derfor i mange timer ikke 

komme under temperaturen 

på cirkulationsledningen, 

og vil ofte ligge nogle grader 

over denne. 

På anlæg med store cirkulationssystemer, 

kan den høje 

returtemperatur på fjernvarmeforsynede 

systemer 

betyde straf for dårlig afkøling. 

Hvis der afregnes 

alene efter M3-forbrug betyde 

dette et urimeligt stort 

forbrug. På ejendomme med 

kedelanlæg er dette problem 

mindre, men kondenserende 

kedler vil også 

kræve en lav returtempera- 

Ejendom Areal Varmeforbrug Afkøling Varmt vand (ok) (c) Forhold 

m2 MWh m3 °C M3 MWh MWh C/ok 

1 5060 9,45 372 21,9 33 1,73 7,72 4,5 

2 815 2,28 80,6 24,3 11 0,58 1,70 3,0 

3 2242 3,16 160 17,0 18 0,94 2,22 2,4 

4 1364 2,36 107,9 18,8 19 0,99 1,37 1,4 

4 blokke 

1 blok 

1 blok 

1 blok 

HVAC 4 • 2004

tur om sommeren for at få 

en god virkningsgrad. 

Fremtid 

Varmeforbrug til varmt 

vand udgør en væsentlig del 

af det Graddage Uafhængige 

Forbrug, også kaldt GUF. 

I mange ældre beboelsesejendomme 

ligger dette 

GUF mellem 25-30% af det 

totale årlige varmeforbrug. I 

nogle ejendomme kan dette 

GUF være større, især hvor 

der er tale om interne jordledninger 

mellem boligblokke. 

Der er set eksempler på 

ejendomme med GUF på op 

mod 50%. Varmeforbrug til 

at dække cirkulationstabet i 

varmt brugsvandssystemer 

kan udgøre halvdelen af 

dette forbrug. Hvorledes vil 

det forhold blive når det 

GAF falder i de nyopførte 

ejendomme ? 

Det må forventes at det 

årlige varmeforbrug til rumopvarmning 

vil falde på 

grund af bedre isoleret 

klimaskærm og større evne 

til at udnytte tilskudsvar- 

men. Vandforbruget, og 

dermed også varmtvandsforbruget, 

ser også ud til at 

blive mindre. Der er generel 

større bevidsthed om at 

bruge mindre vand. Dette 

gør at cirkulationstabet vil 

gå ind med endnu større 

andel i fremtiden, såfremt 

der ikke sætte ind for begrænse 

tabet, eller ”fjerne” 

den høje returtemperatur fra 

disse systemer. 

Fjernvarmeselskaberne 

ønsker at få reduceret fjernvarmetemperaturen 

i nettet 

for at mindske tabet. Fremløbstemperaturen 

ønskes 

ned på 60°C om sommeren, 

men i denne periode er det 

primært varmt vand og 

cirkulationsvandet der opvarmes. 

Dette giver problemet 

med afkølingen af fjernvarmevandet. 

I BR 95 angives 

en afkøling på 20°C på 

fjernvarmen ved en fremløbstemperatur 

på 60°C i 

forbindelse med brugsvandsopvarmning. 

I en 

ejendom med et stort cirkulationstab 

og med en cirku- 

lationstemperatur på 45- 

50°C, vil returtemperaturen 

på fjernvarmen komme til at 

ligge højt, og vil ikke kunne 

afkøle fjernvarmevandet de 

20°C, samtidig vil det give 

et større flow i fjernvarmesystemet. 

Reduktion af cirkulationstab 

ved bibeholdelse af systemet 

Hvor de store cirkulationssystemer 

må bibeholdes, 

kan man ikke undgå at få 

høje returtemperaturer. Der 

bør da ses på muligheden 

for at reducerer varmetabet 

ved for eksempel at 

- Reducere cirkulationsledningens 

længde. 

- Reducere rørdimension. 

- Forbedre isolering på rør, 

ventiler VVB, vekslere, 

dæksler og bunde i VVB. 

Det kan overvejes at stoppe 

cirkulationspumpen via et 

ur i den periode det ikke 

tappes varmt vand, herved 

falder temperaturen på 

cirkulationsledningen, men 

her skal risiko for øget bakterievækst 

vurderes nøje. ▼ 

HVAC 4 • 2004 39

Ved renoveringer af badeværelser 

og køkkener i ejendomme, 

er det oplagt at se 

nærmere på ovennævnte 

muligheder. 

Anlæg med VVB 

Der kan også vælges at få 

opvarmet cirkulationslednings 

for sig, via en lille 

veksler. Hermed ”isoleres” 

den mængde kedelvand/ 

fjernvarmevand dem høj 

returtemperatur. Varmeforbruget 

vil i øvrigt være 

konstant fra denne veksler, 

og kan da anvendes i radiatoranlægget 

eller i det resterende 

varmeanlægget 

det meste af året. Alternativt 

kan returvarmen fra 

denne lille veksler anvendes 

til forvarmning af det 

kolde vand, men det vil 

kræve en nøje vurdering af 

varmtvandsforbrug og 

beholderstørrelse, da varmeforbruget 

kommer i 

spidser - og cirkulationstab 

er konstant. 

Anlæg med VV 

En anden enkelt metode 

for at forbedre afkølingen - 

hvor der alene er monteret 

en brugsvandsveksler til 

varmtvandsproduktion - er 

at sætte to temperaturre- 

Med følsomhed på under 

1 ppm er 9012XRS verdens 

mest følsomme H2sporgasdetektor, 

ifølge 

leverandøren Leif Koch 

A/S, tlf.70 23 98 98, 

www.leifkoch-as.dk. 

Dette bevirker at også 

helt små lækager bliver 

lokaliserbare, selv ved 

svært gennemtrængelige 

jordlag og overflade belægninger 

såsom tætte 

lerlag og asfalt. 

Med hjælp af mikroprocessor 

kontrolleres såvel 

instrumentets funktioner 

samt både kabel og sensorer 

løbende. Hvis der 

skulle opstå fejl alarmeres 

både visuelt og akustisk 

40 

guleringer på anlægget. 

Den første regulering skal 

styre varmeforbruget ved 

cirkulationstab, og den 

anden regulering når der 

tappes varmt vand. Returløb 

fra reguleringen der 

styrer cirkulationstemperaturen, 

føres til fremløb i 

det øvrige varmeanlæg, da 

temperaturen vil være høj. 

Retur fra regulering af 

varmt vand, føres til det 

fælles returløb, da temperaturen 

vil være lav. Der 

også monteres en separat 

veksler til cirkulationsopvarmningen. 

Skal vi nedlægge 

cirkulationssystemerne? 

Ved nyanlæg, eller renovering 

af bestående anlæg, 

bør man nøje overveje 

udformning af varmtvandssystemer 

da det kan 

have stor indflydelse på 

investeringens størrelse, 

men også på den årlig 

energiudgift. Afregningsregler 

for varmeforsyningsselskabet 

skal kendes. 

Afregnes der alene efter 

m 3 ? Er der straf for dårlig 

afkøling? Er der gevinst 

ved god afkøling? I fjernvarmeforsynede 

områder 

kan stille krav om dispen- 

sation, hvis der for eksempel 

er ønsker om at anvende 

el til opvarmning. 

Er varmtvandsforbruget 

forholdsvis stort og ledningssystemet 

begrænset, 

vil et rørsystem med cirkulationsledning 

normalt være 

at foretrække. – Men, hvis 

varmtvandsforbruget er 

beskedent og der er stor 

afstand mellem tappestederne, 

kan decentral opvarmning 

uden cirkulationsledning 

være en bedre økonomisk 

løsning. 

Decentralt elvandvarmere, 

om nødvendig el-varmekabler 

på varmtvandsledningen, 

kan i visse tilfælde 

være et økonomisk godt 

alternativ til fjernvarme. 

Men energiprisen på El er 

ca. tre gange så stor som 

på fjernvarme eller gasvarme. 

Miljømæssigt ligger 

forholdet lidt anderledes, 

afhængig af det brændsel 

der sammenlignes med. 

Derfor bør de miljømæssige 

forhold også tages i betragtning. 

Eksempel på ændring af varmt 

brugsvandsanlæg 

Ejendommen i fig. 2 har 

Sporgasdetektor til lækagesporing 

således at forgæves søgning 

undgås. 

Instrumentet har automatisk 

nulpunkt justering, 

efterfølgende fået nedlagt 

de to centrale fjernvarmeopvarmede 

beholdere og 

det generelle cirkulationssystem. 

Hertil kommer at 

en del tappesteder for 

varmt vand har kunne 

nedlægges. Til erstatning 

er opsat, dels en række 

decentrale elopvarmede 

varmtvandsbeholdere der 

dækker toiletkerner, og dels 

små elvandvarmere umiddelbart 

under vaske. Kun 

få steder har det været 

nødvendigt at etablere 

varmekabler på varmtvandsledninger. 

I samme ejendom er der en 

kantine og køkken med et 

forholdsvist stor varmtvandsforbrug. 

Her blev der 

valgt at fjernvarmeopvarmet 

det varme vand via veksler 

og etablere cirkulationsledning. 

Et ur stopper såvel 

cirkulation som varmeforsyningen 

til veksler uden for 

brugstiden. Varmeudgift til 

fjernvarme- og elforbrug er 

nu langt under den tidligere 

fjernvarmeudgift til varmt 

vand. 

■ 

ergodynamisk udformning, 

maksimum funktion 

til præcisionsmåling 

ved store koncentrationer 

af gas, 100 skalatrin 

og lav vægt. 

Tekniske data: 

Følsomhed: 0,7 ppm H2 

luft, reaktionstid: mindre 

end 1 sekund, opstarts 

tid: 6 sekunder. 

Strømforsyning: Genopladelig 

batteri, kapacitet 13 

timer med 20’C – 6 timer 

ved –20’C. Opladning: 

240 Volt ladedel med 

omformer samt 12 Volt 

stik for ladning ved cigarettænder 

i bil. 

HVAC 4 • 2004

HVAC 4 • 2004 41

42 

Volumen- 

styring 

i 

vandbårne 

varme-/ 

køle-systemer 

Indreguleringsfrie 

systemer 

tlf. +47 51 45 02 00 

www.cova.no 

På det spørgsmål kan der 

kun være ét svar, JA. Man 

høre ofte sætningen ”Det 

atmosfæriske indeklima 

omfatter dét samlede hele af 

de fysiske størrelser i omgivelserne, 

som har indflydelse 

på menneskets opfattelse 

af indeluftens kvalitet”. 

Det første man skal fastlægge 

er, hvilke faktorer der er 

de afgørende for kvaliteten 

af indeklimaet. Er det på 

kontorer, konference- og 

undervisningslokaler er det 

menneskets velbefindende, 

der betinger kravene. Det 

der her ønskes er, at de 

hygiejniske forhold og personernes 

koncentration- og 

arbejdsevne gøres optimal. 

De faktorer der her spiller 

ind, kan f.eks. være temperaturudsving, 

træk, utilstrækkelig 

belysning, støv, 

snavs, statisk elektricitet, 

ringe ventilation eller dårlige 

pladsforhold. 

Alle disse forhold medfører 

forringede arbejdsforhold og 

faldende koncentration- og 

arbejdseffektivitet. Dagens 

arbejdsplads er i langt høje- 

utilfredse i % 

CO 2 er en del af 

indeklimaet! 

Er det nødvendigt at interessere sig for CO 2 i indeklimaet? 

Af Produktchef Stig Engel Hansen ved Elmanet A/S 

re grad end tidligere præget 

af den ny teknologis mange 

maskiner: Computere, servere, 

printere m.m. Alt 

dette udstyr øger varmen, 

støjer og sender enorme 

mængder tør luft ud i rummet 

og herved forringes 

indeklimaet betragtelig. 

Herudover findes der en 

række andre årsager til 

dårligt indeklima. Det kan 

f.eks. være temperaturudsving, 

træk, utilstrækkelig 

belysning, støv, snavs, 

statisk elektricitet, ringe 

ventilation eller dårlige 

pladsforhold. Alle disse 

forhold medfører forringede 

arbejdsforhold og faldende 

arbejdseffektivitet - og i 

værste fald øget sygefravær 

for den enkelte medarbejder. 

Er der mistanke om dårligt 

indeklima, er det vigtigt at 

tage hånd om problemet 

med det samme - både for 

virksomhedens og de ansattes 

skyld. 

Hvordan måles indeklimaet? 

Det bedste stof, der i dag 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

%CO2 

0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 

kendes til indikation af 

koncentrationen af bioeffluenter, 

er CO 2, der afgives i 

store mængder fra mennesker 

og er relativ nemt at 

måle. CO 2 er lugtløs, men 

en god kvantitativ indikator 

for menneskelig tilstedeværelse 

i et rum. En af 

de mest luftforurenende 

kilder er faktisk os selv og 

den luft vi udånder i form 

af CO 2. (Udåndingsluften 

indeholder omkring 4 vol.% 

CO 2). Ved vurdering af et 

ventilationssystems effektivitet, 

anvendes ofte luftens 

indhold af kuldioxid (CO 2) 

som et retningsgivende 

parameter. 

Generelt har mennesker 

reelt kun to krav til indeluften, 

nemlig at den skal 

opleves frisk og behagelig, 

og ikke virker indelukket og 

kvalm, samt at indånding af 

luften ikke frembringer 

nogen sundhedsrisiko. 

Mennesker har dog en tendens 

til at ”vende” sig til en 

vis koncentration af bioeffluenter 

efter at være trådt 

ind i et rum. På Fig.1 er 

Fig. 1. 

Procent utilfredse som 

funktion af CO 2indholdet 

i rum, hvor 

bioeffluenter fra 

stillesiddende personer 

er den dominerende 

forurening. 

HVAC 4 • 2004

illustreret en kurve for det 

umiddelbare lugtindtryk, 

når mennesker kommer ind 

i et rum med en vis koncentration 

af bioeffluenter. Det 

ses, at ved en koncentration 

på 0,1% (1.000 ppm) vil ca. 

20% finde indeklimaet utilfredsstillende. 

Her er det 

man skal huske, at nogle af 

disse 20% utilfredse vil 

vende sig til CO 2 koncentrationen, 

således at der efter 

et stykke tid måske kun er 

15% der finder indeklimaet 

utilfredsstillende. Det skal 

dog pointeres, at det altid er 

førstehåndsindtrykket der 

bør anvendes ved dimensionering. 

Når problemet er 

utilstrækkelig ventilation 

Når man skal vurdere et 

ventilationssystems effektivitet, 

anvendes luftens 

indhold af kuldioxid (CO 2) 

som parameter, og det 

tilstræbes at værdien ikke 

bør være større end 1000 

ppm CO 2 (Fig.2). 

Hvis det overstiger 1500- 

2000 ppm CO 2 i længere 

perioder, anses ventilationen 

for at være utilstrækkelig, 

og luftskiftet må øges 

eller antallet af personer 

formindskes. En overskridelse 

af grænsen på 2000 

ppm CO 2 vil normalt kun 

ske i meget tætte bygninger 

med mange personer, f.eks. 

børneinstitutioner og skoler. 

I børneinstitutioner bør der 

være en ventilation, der 

giver et luftskifte på mindst 

2 gange i timen (i henhold 

til Bygningsreglement og 

Arbejdstilsynet). 

Er der mistanke om at en 

arbejdsplads er ramt af 

dårligt indeklima, er det 

vigtigt at tage hånd om 

problemet med det samme - 

både for virksomhedens og 

den ansattes skyld. 

Instrumenter 

Eksempelvis kan elektroniske 

instrumenter anvendes 

(Fig 3.) til fastlæggelse af 

CO 2-værdien. 

Fig. 2 

Vejledende luftkvalitetsniveauer 

CO 2 

Det har i mange år været 

forbundet med en betragtelig 

økonomisk investering, 

at skulle måle CO 2. Kvaliteten 

af instrumenterne og 

selve målingen, har i nogle 

tilfælde også været særdeles 

tvivlsomme. Med de instrumenter 

man ser på markedet 

i dag, findes der nogle 

særdeles gode produkter der 

anvender NDIR måleprincipet. 

Dette måleprincip har 

været kendt i mange år, 

men de senere år er der 

også sket en yderligere 

udvikling af denne målemetode. 

I dag findes der instrumenter 

hvor måleprincippet 

NDIR er opbygget omkring 

en guldbelagt optisk 

celle. Denne metode og 

konstruktion af måleceller 

gør, at vedligeholdelse af 

disse instrumenter er minimal. 

Målecellerne vil eksempelvis 

have en levetid 

på over 15 år. Vælges eksempelvis 

de nye modeller 

af CO 2-målere får man 

apparater, der gør brug af 

den seneste teknologi på 

markedet. Med disse CO 2målere 

kan kvaliteten af 

luften i vores omgivelser 

kontrolleres uden de store 

problemer. 

Da CO 2-koncentrationen i 

et opholdsrum er proportional 

med antallet af tilstedeværende 

personer og deres 

aktivitet, har man med 

disse små CO 2-målere, reelt 

fundet nøglen til, at kontrollere 

et behovsstyret 

ventilationsanlæg. Instrumenterne 

vil typisk vise 

den aktuelle værdi i displayet 

og nogle modeller vil 

også kunne også beregne 

gennemsnitsværdien over 

en tidsperiode. 

Eksempelvis kan et sådant 

instrument efterlades i et 

lokale for en given tidsperiode, 

og gennemsnitsværdien 

af CO 2 samt Max/Min 

værdierne vil efterfølgende 

kunne aflæses på instrumentets 

display. ■ 

HVAC 4 • 2004 43

En ny type overfladebehandling 

kan betyde at 

forkromning er en saga 

blot til mange brugsvandprodukter. 

Dermed bliver 

forkromningens problem 

med at afgiver nikkel til 

drikkevandet minimeret. 

44 

Overfladebehandlingen er 

en nikkel-tin-legering, 

under navnet TEA, der 

påføres via en elektrolyseproces. 

På MCE-messen i Milano d. 

2.-6. marts viste Italienske 






Alternativ til 

forkromning af 

kugleventiler 

Den nye overflade-behandling med nikkel-tinlegeringen 

TEA minder om platin eller rustfrit stål. 

Pettinaroli en ny serie afspærringsventiler 

med overfladebehandlingen.Virksomheden 

er den første 

producent, som benytter 

denne type overfladebehandling 

i komponenter til 

drikkevand, fortalte selskabets 

danske direktør Kim 

Pedersen på messen i Milano. 

Blød messing 

Processen består af to trin, 

en vaskeproces og en elektrolyseproces. 

For at kunne bearbejde 

messing er det nødvendigt 

med et blyindhold i råmaterialet, 

hvilket typisk ligger 

på 0,5 - 3%. Herfra udledes 

desværre bly i drikkevandet. 

Gennem den patenterede 

Ruveco©-proces kan Pettinaroli 

fjerne bly fra det yderste 

lag messing og dermed 

reducere udledningen til 

drikkevandet kraftigt. Dette 

har Petinarolli i forvejen 

gjort de seneste år på udvalgte 

produkter, som én af 

få producenter. Dermed har 

de kunnet leve op til bl.a. 

californiske krav til blyafgivelse 

samt Verdenssundhedsorganisationen 

WHO, 

der foreskriver en grænseværdi 

for bly i drikkevand på 

10 µg/l. 

Messing i sig selv har 

imidlertid ikke høj nok 

styrke og slides for let. 

Efterfølgende var man 

alligevel nødt til at forkrome 

kuglen i kuglehanerne, 

så dens overflade blev 

stærk nok. I forkromnings- 

processen anvendes nikkel 

for at give styrke og binding 

mellem messing og 

kromlag. Desværre afgiver 

det nikkel til vandet, og 

der er gjort mange forsøg 

på at stoppe problemet. 

– Alternativt kunne man 

have brugt rustfrit stål, men 

det er for dyrt, siger Kim 

Pedersen. 

Derfor har Pettinaroli arbejdet 

med at finde et alternativ 

til forkromning, med 

samme styrke og med en 

stærkt reduceret udledning 

af nikkel. 

Resultatet er en belægning 

af en krom-nikkel-legering 

kaldet Ternary Eco Alloy® - 

forkortet TEA. TEA-belægningen 

“indkapsler” nikkel i 

materialet og reducerer 

udledningen væsentligt, så 

den igen kommer langt 

under de anbefalede grænseværdier 

fra WHO. 

Afspærringsventilerne i 

Pettinarolis nye Serie 51EU 

opfylder derfor de strengeste 

europæiske krav til udledning 

af metaller i drikkevand: 

Neue Trinkwasserverordnung 

DIN50930-6. 

Mht. udseendet er TEA 

belægningen ikke så skinnende 

som en forkromning, 

den minder mere om kvalitetsmaterialer 

som titanium 

eller rustfrit stål. 

Bakterier i drikkevand 

Ud over at mindske metalafgivelsen 

til brugsvandet, 

HVAC 4 • 2004

er den nye afspærringsventilen 

gjort mere hygiejnisk. 

Ved kuglehanen står vandet 

stille i et hulrum mellem 

huset og kuglen. Her 

spærres vandet normalt 

inde, når kuglehanen åbnes 

helt, hvilket den oftest 

gør. Det giver gode betingelser 

for øget bakterievækst. 

Hvis kuglehanen så 

lukkes og åbnes, skabes 

Udviklingen i afgivelse af bly til 

drikkevand for kuglehaneventil i 

messing behandlet efter den 

såkaldte Ruveco-vasketproces 

(Grafik Pettinaroli). 

der kortvarigt mulighed for 

at frigive det indespærrede 

vand. 

For at undgå en “bakteriebombe” 

kan kuglehanen 

konstrueres således, at 

van-det i hulrummet kontinuerligt 

udskiftes. Dette er 

allerede et krav i den nye, 

tyske konstruktionsnorm 

for kuglehaner DIN 3433, og 

netop indført for at undgå 

bakterier, så som legionella. 

Som en afledt effekt bliver 

ventilen samtidig sikret 

mod frostsprængninger ved 

ikke at indespærre vandet 

mellem kugle og hus. Serie 

51EU opfylder den nye 

europæiske norm for kuglehaner 

EN 13828. 

Produktserien er så ny, at 

virksomheden man ikke 

turde fortælle om den forud 

for MCE-messen, af frygt 

for at den alligevel ikke 

blev klar. – Vi fik gjort 

anlægget færdigt for ti 

dage siden, og er klar til at 

levere ved udgangen af 

marts, fortæller Kim Pedersen. 

BHa 

HVAC 4 • 2004 45

46 

Luftforandring… 

…Wolf Klimateknik 

I mere end 40 år har Wolf 

været en af de ledende 

leverandører til det 

europæiske marked for 

indeklima og 

ventilationsanlæg – og med 

god grund. Vore kunders 

behov har altid første prioritet 

når det gælder udvikling af 

nye produkter. 

Vi kan levere tagventilatorer i flere forskellige størrelser, og 

med luftmængder på op til 20.000 m 3 /h. Desuden fås der 

forskellige former for tilbehør f.eks. sokkel, kontraspjæld, 

reguleringer m.m. 

Kontakt vores salgsafdeling som sidder klar til at hjælpe dig 

med alt vedrørende varmeventilatorer, ventilationsanlæg m.m. 

Wolf Danmark ApS Telefon: 70 27 22 04 

Fax: 70 27 22 05 Internet: www.wolf-dk.dk 

Modsat fyringsolie eller 

benzin til bilen, er træpiller, 

der er fremstillet af 

presset savsmuld eller 

spåner, og som bruges 

til afbrænding i kedler 

ikke underlagt bestemte 

kvalitetskrav. 

Enhver kan sælge træpiller 

uden at skulle dokumentere 

hverken kvalitet, 

brændværdi eller 

forbrændingstekniske 

egenskaber. Forbrugeren 

har således ikke sikkerhed 

for, at produktet har 

den samme høje kvalitet 

hver gang. 

En ny kvalitetssikringsordning 

skal råde bod på 

dette og sikre forbrugerne 

en ensartet kvalitet. 

Ordningen tilbydes af 

Teknologisk Institut til 

træpilleproducenterne. 

Vækst giver 

svingende kvalitet 

Træpiller er både et 

relativt miljørigtigt og 

billigt alternativ til fyringsolie, 

hvor forbruge- 

ren kan spare op til 40% af 

deres brændselsudgifter. I 

de sidste 5-6 år er efterspørgslen 

på træpiller derfor 

steget kraftigt. 

- Der kan ikke længere 

skaffes tilstrækkelige 

mængder af tørt dansk 

savsmuld til at dække efterspørgslen. 

De danske 

møbelproducenter, der 

tidligere stod for hele produktionen 

af savsmuld til 

træpille-produktionen, kan 

nu kun dække omkring 

halvdelen af efterspørgslen, 

hvilket har betydet, at der i 

dag importeres meget store 

mængder træpiller fra 

blandt andet Polen, de 

baltiske lande, USA og 

Canada. Kvaliteten af de 

importerede træpiller er i 

enkelte tilfælde væsentligt 

dårligere end de danske 

træpiller, fortæller ingeniør 

Sten Frandsen fra Teknologisk 

Institut. 

Hvor stort problemet reelt 

er vides ikke. Leverandørerne 

og producenterne er 

ikke glade for at kvantificere 

antallet af klager og 

Kvalitetssikring er vigtig for producenter 

Med en årlig produktion 

på 160.000 tons træpiller, 

svarende til omkring 40% 

af det samlede forbrug, er 

Statoil Bioenergi A/S Danmarks 

største producent. 

Hovedparten af Statoils 

produktion kommer fra 

Danmark, og den er en del 

dyrere end de udenlandske 

produkter. Statoil 

Bioenergi er af samme 

grund den første virksomhed 

der er tilmeldt Teknologisk 

Instituts nye ordning 

til kvalitetssikring af 

træpiller. 

- For producenterne er kvalitetsmærket 

vigtigt, blandt 

andet så de eventuelt kan 

retfærdiggøre en lidt højere 

pris. Ellers er det først, når 

forbrugerne tømmer askeskuffen, 

at de opdager den 

megen aske, hvis de har 

købt en dårlig kvalitet, påpeger 

P.H. Sørensen, administrerende 

direktør i Statoil 

Bioenergi A/S. 

Siden 1995 er der skønsmæssigt 

installeret mere 

end 20.000 kedler eller stokerfyr, 

der kan fyre med 

HVAC 4 • 2004

Ny standard 

skal sikre træpillers kvalitet 

problemets omfang generelt. 

Det er dog sikkert at 

alle leverandører/producenter 

ind imellem oplever 

reklamationer primært 

med for løse piller eller 

piller, der danner slagge 

under forbrændingen. 

Dårlige piller afsættes 

normalt til fjernvarme- eller 

kraftvarmeværker, men til 

en lavere pris. 

Standard sikrer forbrugerne 

Typisk bliver et dårligt 

parti træpiller først registreret 

og eventuelt taget af 

markedet, når kunderne 

begynder at klage. Fremgangsmåden 

er uheldig, da 

dårlige træpiller giver forbrugeren 

problemer og en 

dårlig fyringsøkonomi, 

hvilket skader forbrugerens 

tillid til træpiller. Derfor har 

Teknologisk Institut udarbejdet 

en ny kvalitetssikringsordning 

til træpillebranchen. 

Allerede sidste 

år indgik Teknologisk Institut 

en aftale med Statoil 

Bioenergi A/S om kvalitetssikring 

af træpilleproduktionen 

fra deres fabrikker. 

træpiller, så det totale antal 

i dag ligger på omkring 

35.000 kedler. 

Med den nuværende udvikling 

anslår P.H. Sørensen, 

at både produktionen 

af træpiller og antallet af 

kedler vil blive fordoblet i 

løbet af 3-5 år. En gennemsnits-husstand 

skønnes 

årligt at kunne spare 40% 

af brændselsudgifterne ved 

at fyre med træpiller. Investeringen 

i en ny kedel er 

omkring 50.000 kr. 

Sten Frandsen, Ingeniør, Center for Forbrændings- og Motorteknik, Teknologisk Institut 

Målet med den nye kvalitetssikring, 

som er baseret 

på en endnu ikke vedtaget 

EU-standard, er at være på 

forkant med forbrugernes 

krav og sikre, at træpiller 

fortsat er et attraktivt alternativ 

til de mere traditionelle 

brændselstyper. 

Ved kvalitetssikringen foretages 

der løbende analyser 

af træpillerne. Analyserne 

omfatter vand- og askeindhold, 

pillestyrke, brændværdi 

og vægtfylde. Derudover 

har Teknologisk Institut 

udviklet en ny metode, der 

afslører om træpillerne afgiver 

slagger ved forbrændingen, 

hvilket er et af de mest 

hyppige problemer ude hos 

forbrugerne. 

Ny metode til slaggemåling 

Ved Teknologisk Instituts 

metode til slaggetest afbrændes 

brændselsprøven i 

en speciel slaggeanalysator. 

Analysatoren er opbygget 

således at afbrændingen 

sker under præcist de samme 

forbrændingstekniske 

betingelser fra gang til 

gang. Den dannede aske/ 

slagge kategoriseres efter 

afbrændingen efter følgende 

graduering: 

1. Ingen slaggedannelse 

2. Svag slaggedannelse 

3. Moderat slaggedannelse 

4. Kraftig slaggedannelse 

5. Meget kraftig slaggedannelse 

Kategori 1 kan anvendes i 

alle typer fyringsanlæg. 

Kategori 2 kan give slaggedannelse 

i visse mindre 

fyringsanlæg. 

Kategori 3 er ikke anvendelig 

i mindre fyringsanlæg, 

men kan anvendes i større 

kedler til fjernvarmeproduktion. 

Kategori 4 er generelt uan- 

vendelig, men kan dog evt. 

anvendes i affaldskedler. 

Kategori 5 er uegnet til 

brændsel. 

Træpiller er bedst 

Træpiller ligger normalt i 

kategori 1 eller 2, men i 

enkelte tilfælde kategori 3. 

De undersøgelser Teknologisk 

Institut har foretaget 

på korn og halmpiller har 

alle ligget i kategori 3 eller 

4. For øvrige alternative 

biobrændsler som f.eks. 

olivengranulat, sheanødder 

eller solsikkeskaller ligger 

for de bedste brændsler i 

kategori 2, men ellers ho- 

vedsageligt i kategori 3 eller 

4. 

Brændværdien af træpiller 

er bestemt af pillernes vand 

og askeindhold. Vandindholdet 

i gode træpiller ligger 

mellem 6 - 8 vægt% og 

askeindholdet på mellem 

0,3 - 0,6 vægt% i tørstof. De 

små variationer i vand- og 

askeindhold har kun marginal 

indflydelse på træpillernes 

brændværdi og dette 

mærkes ikke af forbrugeren. 

Men forbrugeren mærker 

hvis træpillerne danner 

slagge under afbrænding 

således at fyret skal renses 

ofte eller hvis pillerne er 

HVAC 4 • 2004 47 

▼

48 

1000 tons 

løse og indeholder stor 

mængde smuld. Stor 

smuldmængde kan betyde 

øget andel af uforbrændt 

(smuld) i asken og i nogle 

tilfælde tilsmudsning af 

røggasvejene med øget 

røggastemperatur og dermed 

reduceret virkningsgrad 

til følge. 

Med introduktionen af SAE 

montage-fittings og yderligere 

tilbehør til montage af 

Enkel- og Multisplit-Klimaanlæg, 

fuldender Armacell, 

tlf. 20 33 42 32, e-mail: 

gerner.joergensen@armacell.com, 

sit program til Split-Klimaanlæg. 

Efter introduktionen 

af præisolerede kobberrør 

tilbyder producenten af 

isolering nu et komplet 

program til installation af 

Enkel- og Multisplit-Klimaanlæg 

fra samme leverandør. 

Efter de nye europæiske 

normer for køleanlæg skal 

de manuelle samlinger og 

tilslutning af kølelednigner 

undgås. I mange lande er 

det allerede forbudt. Ligeledes 

er lodning af tilslutningen 

ofte ikke muligt på 

grund af omstændighederne 

samtidig med at det er 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Bortset fra pelleteringskvaliteten 

- altså om pillerne er 

hårde eller bløde - er stort 

set umuligt for forbrugerne 

at selv at vurdere træpillernes 

kvalitet. 

Dette afsløres først når 

pillerne afbrændes i fyret. 

Men pillerne må selvfølge- 

Systemløsning til installation af Split-klimaanlæg 






Private husholdningers forbrug af træpiller 

0 

1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 

omkostningstungt. De nye 

SAE-montage fittings tilby- 

År 

lig ikke indeholde fremmedelementer 

som plast 

eller laminatfraktioner. 

Formålet med kvalitetssikringen 

er at producenten, 

på basis af de analyser, der 

udføres som del af kvalitetssikringen 

får et detaljeret 

kendskab til produktet 

der ifølge Armacell et hurtigt, 

sikkert og økonomisk 

fordelagtigt alternativ til 

installation af køleledninger 

samt lever op til de europæiske 

normer (EN 378/1 og 

EN 378/2). 

De private husholdningers 

efterspørgsel på 

træpiller er vokset 

kraftigt. 

før det sendes ud på markedet. 

Kravene kan variere fra producent 

til producent, men 

der udarbejdes altid en rapport 

over analyseresultaterne. 

Det er producenten, der afgør 

om analyseresultaterne offentliggøres 

for kunderne. ■ 

Omløberen kan monteres 

på røret med en normal 

nøgle. En yderligere tætningsring 

er ikke nødvendig. 

Tætningen opnås 

metalisk via tætningskanten 

på klemringen. 

Omløberen i messing tilpasser 

sig ventiltilslutningen 

og klemringen tætner 

kobberrørledningen sikkert 

og effektivt som almindelige 

samlinger. SAE-Montage 

fittings monteres og 

demonteres enkelt og effektivt. 

Tilslutningerne er egnet til 

temostatiske trykreduceringsventiler, 

manometer, 

pressoate, affugningsfilter 

og andre komponenter. 

Ud over sortimentet i massive, 

maskinelt fremstillede 

montagefittings til de 

præisolerede kobberrør, 

tilbyder Armacell et specielt 

kalibreringsværktøj til 

kalibrering af rørledningerne. 

HVAC 4 • 2004

Spar kontakt-akrobateri 

Træt af at lege akrobat for 

at tænde og slukke for 

printeren, skærmen, scanneren, 

højttalerne og modemmet? 

Hjælpen er nær 

med en ny strømskinne, 

der leverer strøm til alt det 

udstyr, der er koblet til 

computeren. 

Når du åbner og lukker for 

din computer tænder og 

slukker strømskinnen automatisk 

alle apparater. 

Strømskinnen, eller elspareskinnen, 

er opfundet og 

udviklet af Elsparefonden i 

samarbejde med Teknologisk 

Institut. Elspareskinnen 

sørger for automatisk at 

slukke alt computerens 

udstyr, når der lukkes ned 

for selve computeren. 

Det kræver blot fem minutter 

til at samle computerudstyrets 

stik i elspareskinnen, 

sætte skinnens USB- 

stik i computeren og computerens 

stik i en separat 

stikkontakt. 

Eftersom computerens stik 

skal placeres i en særskilt 

stikkontakt, indeholder 

strømskinnen ikke noget 

jordstik. Da det øvrige computerudstyr 

typisk ikke har 

jordforbindelse, får elspareskinnen 

ikke betydning for 

evt. støjkilder af udstyret. 

Tværtimod øger den datasikkerheden 

for den enkelte 

computer, fordi man holder 

computerudstyrets stik 

adskilt fra selve computerstikket. 

Temperatur og fugt datalogger 

Hamster dataloggere, forhandles 

af John Anderberg 

A/S, tlf. 58 50 03 41, 

www.john-anderberg.dk, 

måler og registrerer temperatur 

og luftfugtighed. Hukommelseskapaciteten 

er 

32.000 målinger i start/stop 

eller ringhukommelse. Målingerne 

overføres optisk via 

et datakabel hurtigt til en 

PC. 

Hamster datalogger er påli- 

delig, robust ot driftsikker 

og kan bl.a. anvendes ved: 

transport og lagring af lavtemperatur- 

og dybfrostvarer, 

varelagre, tekniske 

processer, museer og gallerier. 

Dataloggeren findes i modellerne 

ET1 og ET1-D til 

temperaturmåling samt 

EHT1 til temperatur og fugt 

måling. 

HVAC 4 • 2004 49

Det bedste stof, der i dag 

kendes til indikation af 

koncentrationen af bioeffluenter, 

er CO 2, der afgives 

i store mængder fra 

mennesker og er relativ 

nemt at måle. Elmanet i 

Greve introducerer to helt 

nye CO 2-målere for personsikkerhed 

og indeklimakomfort. 

CO 2 er lugtløs, 

men en god kvantitativ 

indikator for menneskelig 

tilstedeværelse i et rum. 

Generelt har mennesker 

reelt kun to krav til indeluften, 

nemlig at den skal 

opleves frisk og behagelig, 

og ikke virker indelukket 

og kvalm. Med de to nye 

instrumenter fra Elmanet 

er CO 2-måling og registrering 

(datalogning) blevet 

betydeligt nemmere. Ved 

hjælp af software, der gratis 

kan downloades fra 

www.elmanet.dk, er doku- 

Rustfri centrifugalpumpe 

Ebara-pumper fra Grønbech 

& Sønner, tlf. 33 26 63 00, 

www.g-s.dk, tager kampen 

op på det danske pumpemarked 

for rustfri centrifugalpumper. 

Grønbech & Sønner har 

med overtagelsen af 

Ebara-agenturet i 

starten af 2004 ført 

den japanske pumpeproducent 

ind på 

det danske marked. 

Virksomheden tilbyder 

dermed fremover 

pumper til en bred 

målgruppe lige fra 

industrielle produktionsvirksomheder 

til 

vandværker, markvanding 

og entreprenører 

og til hele VVSområdet. 

Ebara Pumps’ europæiske 

afdeling 

ligger i Norditalien, 

hvor en moderne 

fabrik producerer 

50 

Håndholdte CO 2 målere 

mentation blevet til en 

formssag når det gælder 

CO 2målinger. 

Med SenseAir eller Sense- 

Air Alarm, kan den aktuelle 

værdi ses i displayet og 

SenseAir Alarm kan også 

beregne gennemsnitsværdien 

over en tidsperiode. 

Eksempelvis kan et sådant 

instrument efterlades i et 

lokale for en given tidsperiode, 

og gennemsnitsværdien 

af CO 2 samt max/min værdierne 

vil efterfølgende kunne 

aflæses på instrumentets 

display. 

SenseAir (0 – 6000PPM) 

Med stort letlæseligt display 

og indbygget datalogningsfunktion, 

og med et 

måleområde fra 0 – 

6000PPM. Det er muligt at 

logge måleværdier, som 

Nyt pumpeagentur 

kvalitetspumper i rustfrit 

stål. Programmet omfatter 

bl.a. DIN normpumper, 

trykforøgeranlæg, selvansugende 

pumper, m.m. Dertil 

kommer lænsepumper, 

borerørspumper og cirkulationspumper 

bl.a. til cirkulation 

af varmt vand. 

senere kan 

overføres til 

pc eller der 

kan køres 

direkte 

on-line 

med pc. 

Software 

og pckabel 

bestilles 

separat. 

SenseAir 

Alarm (0 – 

3 %Vol.) 

Med stort, letlæseligt 

display, 

indbygget datalogningsfunktion 

og alarmfunktion. 

Alarmen er visuel 

(lysdioder) og audio (80dBR/ 

10cm). Displayet kan vise 

den aktuelle CO 2-koncentration 

og de seneste 8 timers 

vægtede koncentrationer 

(TWA). Der er yderligere 

Ny vandpumpetang 

Bahco, tlf.43 63 03 30, 

kompletterer sin vandpumpetangfamilie 

Ergo med 

den nye Bahco 8231 Ergo. 

Bahco 8231 er primært 

udviklet for VVS-folk og 

andre håndværkere med 

behov for en lille og let 

vandpumpetang med stor 

gribevidde. 

Den nye vandpumpetang 

passer, hvor en mindre 

vandpumpetang ikke er 

alarmniveauer 

på denne model 

der starter ved 1,5% (prealarm) 

og ved 3,0%vol (main 

alarm). 

tilstrækkelig, og de større 

ikke kan komme til. Bahco 

8231 har parallelle specialhærdede 

kæber til både 

flade og runde emner og 

en gribevidde på 51 millimeter. 

Vandpumpetangens lave 

vægt (340 gram) gør det let 

for en håndværker at tage 

den med i bæltet eller i 

lommen. 

HVAC 4 • 2004

Den nye DeWalt DC500, tlf. 

70 20 15 11, www.dewaltnordic.com, 

er den første 

bærbare våd-/tørstøvsuger 

på batteri eller med ledning, 

der er udviklet til professionelle 

brugere med høje krav. 

7,5 liters tank, kraftfuld 

sugning og et effektivt filter 

gør DC500 til et godt valg 

for installatører, vedligeholdelses- 

og reparationspersonale, 

serviceteknikere, blikkenslagere, 

elektrikere, 

renoveringsarbejder og 

entreprenører. 

Markedsundersøgelser 

foretaget blandt støvsugerbrugere 

har ifølge DeWalt 

vist, at mange er utilfredse 

med filterets levetid og 

ydelse, slangens holdbarhed, 

opbevaringen af tilbehør 

og nødvendigheden af 

altid at have en stikkontakt 

i nærheden. DC500 er konstrueret 

for at afhjælpe disse 

brugerproblemer. 

Bærbar våd-/tørstøvsuger 

Støvsugeren kan anvendes 

sammen med DeWalt 

12/14,4/18V-batteripakke 

(medfølger ikke) eller tilsluttes 

en stikkontakt. 

Gore våd-/tørfilter fra opfinderne 

af Gore-Tex-produkterne 

giver effketiv støvopsamling 

og opfanger 99,7% 

af alt støv ned til 0,3 micron 

inde i støvsugeren. 

Støvsugeren suger effektivt 

støv fra gips og beton, 

vand, savspåner, træflis og 

andet affald. Hvis den sluttes 

til et DeWalt 18V 2,0 

Ah-batteri, kan den suge 

70 kg betonstøv eller 300 

liter vand op. 

DC500’s gummislange er 

aftagelig, kan trækkes to 

meter ud og kan sluttes til 

udblæsningen, så den kan 

bruges som blæseanordning. 

HVAC 4 • 2004 51

Det er flot brugskunst. Det 

er solidt legetøj og har en 

interessant historie. 

Morsø, tlf.: 96 69 19 00 præsenterer 

nu en rigtig god 

gammel nyhed og genoptager 

produktionen af et dukkekomfur, 

der er udført i 

solidt støbejern ligesom 

mange af firmaets øvrige 

produkter. Det nye minikomfur 

er inspireret af Morsø’s 

originale fastbrændselskomfurer 

fra før år 1900, og 

miniaturen ligner til forveksling 

originalen. 

Minikomfuret blev første 

gang sat i produktion for 

over 100 år siden og var 

oprindeligt tænkt som en 

”brochure” for støberiets 

sælgere. På det tidspunkt 

havde Morsø Jernstøberi 

52 

Historisk legetøj af solidt støbejern 

ikke mulighed for at sende 

vareprøver, brochurer eller 

fotos af de rigtige komfurer, 

og firmaet lavede derfor i 

stedet denne miniature, 

som sælgerne så kunne tage 

under armen og vise frem 

for kunderne. 

Senere blev dukkekomfuret 

et eftertragtet stykke legetøj 

for mange danske piger, og 

blandt de lykkelige ejere og 

brugere var prinsesserne 

Margrethe, Benedikte og 

Anne-Marie, som hver fik et 

dukkekomfur af Morsø i 

1952, da kongefamilien 

besøgte Mors. Morsø Jernstøberi 

blev i øvrigt allerede 

i 1915 tildelt prædikatet 

Kongelig Hofleverandør og 

blev i 1968 udnævnt til 

Leverandør til Det Kongelige 

Danske Hof. 

1700 sider med plastkomponenter 

Georg Fischer, 

tlf.: 70 22 19 75 

info@dk.piping. 

georgfischer.com, 

har samlet hele 

sit program til 

industri, VVS, 

vand- og gasforsyning 

i et samlet 

katalog på 

mere end 1700 

sider. 

Til VVS og 

vand- og gasforsyningen 

findes 

ELGEF Plus 

elektrosvejseprogram, 

PRI- 

MOFIT koblinger, 

MULTI/ 

JOINT 3000 

trækfaste koblinger, 

pakgarn, 

kobberværktøj samt værktøj 

og maskiner. 

Til industrien findes de 

komplette sortimenter med 

rør, fittings, manuelle og 

automatiske ventiler i klæbbart 

plast (PVC, PVC-C og 

ABS) og svejsbart plast (PE, 

PP og PVDF). 

Derudover findes der et 

afsnit med måle- og reguleringsteknologi. 

Endelig er der også et afsnit 

på mere end 100 sider med 

teknisk information, lige fra 

generel information om 

plast, beskrivelse af materialeegenskaber, 

klæbe- og 

svejsevejledninger, betjeningsvejledninger 

til ventiler 

etc. 

Morsø’s nye dukkekomfur 

forhandles gennem pejse- 

Den såkaldte U-værdi er i 

dag det mest brugte tal, 

når man taler om varmetabet 

fra et vindue. Imidlertid 

fortæller U-værdien kun om 

varmetabet fra selve ruden 

og tager således ikke højde 

for de to andre vigtige 

faktorer, nemlig varmetabet 

fra rammen og karmen 

samt den gratis varme fra 

solen. 

Vinduesproducenten Velfac 

A/S, tlf. 96 75 52 00, i Ringkøbing 

har hidtil tilbudt 

sine kunder en individuel 

beregning af disse energimæssige 

egenskaber. 

Nu er beregningsmodellen 

centre og byggemarkeder 

landet over. 

Ny energiberegner 

blevet videreudviklet, forenklet 

og lagt ud på 

www.VELFAC.dk til fri 

afbenyttelse. Alt hvad der 

kræves er nogle få oplysninger 

– som f.eks. vinduets 

størrelse – og seks simple 

trin senere har man sit 

vindues samlede energiberegning, 

også kaldet Eværdien. 

Der er et voksende behov 

for energioplysninger om 

vinduer og det vil øses i 

tiden fremover – ikke 

mindst når det nye bygningsreglement 

med sine 

skærpede krav om energioplysninger 

indføres i januar 

2006. 

HVAC 4 • 2004

Viden og mange års erfaring 

inden for brandalarmering 

og sprinkleranlæg har 

ført til et nyt produkt, der 

kun alarmerer brandvæsenet, 

når det er nødvendigt. 

Wormald A/S, tlf. 63 15 43 

00, www.wor,ald.dk, i 

Odense står bag ved nyheden, 

der allerede med succes 

er installeret flere steder 

i landet. 

Anlægget (ABA) kaldes MX 

Ekspert System og arbejder 

med fuzzy logik, en slags 

kunstig intelligens. Den 

centrale enhed i anlægget 

vil ud fra de aktuelle værdier 

for temperatur og røgudvikling 

fra hver detektor beregne 

en risikofaktor – og derfor 

først melde brand når 

mønsteret for en brand 

genkendes. Ved hjælp af 

den kunstige intelligens 

tilpasses følsomheden i hver 

detektor automatisk omgivelserne, 

og det er ikke 

Intelligent brandalarmering 

nødvendigt at sætte parametre 

i den enkelte detektor 

ved idriftsætning. 

Anlægget anvender en 

virtuel multisensor, der kan 

skifte detekteringsprincip 

og fx virke som termodetektor 

i dagtimerne og røgdetektor 

om natten. Detektoren 

kommunikerer med 

centralen ved hjælp af en 

nyudviklet frekvensmoduleret 

protokol, der både er 

ekstremt hurtig og immun 

over for elektrisk støj (EMI). 

Og da intelligensen ligger i 

centralen, er det let og 

ukompliceret at indlæse 

fremtidige forbedringer, fx 

nye detekteringsalgoritmer. 

CCO (kulilte) detektoren 

reagerer kun på kulilte og er 

specielt udviklet til at registrere 

en ulmebrand i den 

indledende fase - inden der 

forekommer egentlig røg, 

men hvor der udvikles giftig 

kulilte. Det er, ifølge virksomheden, 

første gang et 

ABA-anlæg kan detektere 

kulilte, og dermed medvirke 

til at liv reddes, bl.a. på 

plejehjem. 

Wormald A/S er i øvrigt 

den første danske aktør, der 

har fået kuliltedetektorer 

godkendt af Dansk Brand- 

& sikringsteknisk Institut 

(DBI). 

HVAC 4 • 2004 53

54 

Gammel pumpetype 

kan stadig bruges 

Pumpeindustriensudviklingafdelinger 

arbejder 

på højtryk med 

det resultat, at 

mange af de gamle 

pumpetyper erstattes 

med nye og mere 

moderne konstruktioner. 

F.eks. var borerørspumpen 

tidligere 

meget udbredt til 

vandforsyning og 

overrisling, men dykpumpen 

overtog 

dette marked, da 

dykmotoren vandt 

frem. 

I dag er KSB A/S, tlf. 

70 21 17 17, 

www.ksb.dk, danmarks 

eneste leverandør 

af borerørspumper. 

Men det er ikke altid, 

at ny teknologi er den 

ideelle løsning på kundernes 

pumpeproblem. På 

Århus Havn måtte man i 

forbindelse med renoveringen 

af havnens brandslukningsanlæg 

således erkende, 

at ”gamle” Wellstar var 

den bedste pumpeløsning. 

Det eksisterende anlæg var 

nemlig monteret med både 

el- og diseldrevne pumper, 

men borerørspumpen kunne 

løse begge opgaver. 

Netop fordi den kan leveres 

med diselmotor, er Wellstar 

velegent som f.eks. nød-, 

køle- eller brandpumpe, 

idet den kan monteres 

uafhængigt af den normale 

strømforsyning. 

Borerørspumpen består af 

en neddykket pumpedel, 

stigerør med drivaksel forbrændingsmotor. 

Da pumpen 

er dykket, slipper man 

for problemer ved ansugning. 

Wellestar kan monteres ved 

alle typer normale motorer 

og er ikke afhængig af et 

bestemt fabrikat. Gamle 

borerørspumpeapplikationer 

kan nemt erstattes med 

nye Wellstar-pumper, uden 

at systemet skal bygges 

om. 

Pumperne fås i størrelserne: 

DN 80-200, Q max 600 m 3 /h 

og H max 350 mWs. 

Linjelaser 

Vaterpas, kridtsnor 

og lod samlet 

i et værktøj: 

Hilti PML 32 fra 

Hilti Danmark, 

tlf. 44 88 80 00, 

www.hilti.dk, 

linjelaser klarer 

opgaver, som 

førhen blev udført 

med traditionelle 

redskaber, 

meget mere 

præcist og – frem for alt – 

meget mere effektivt. 

Afsætning af metermærke, 

montering af skinner til 

nedhængte lofter, nivellering 

af vinduer og døre, 

flisearbejde, er rutineopgaver 

som indtil videre ofte 

har krævet to mand i relativ 

lang tid. Professionelle entreprenører, 

brolæggere, 

elektrikere og rørlæggere, 

hvis tid er penge, kan nu 

selv let udføre disse opgaver 

med den ny Linjelaser. 

Med tryk på en enkel knap 

projekteres horisontale og 

vertikale laserlinjer, enten 

hver for sig eller sammen. 

Resultatet er ekstra lange 

horisontale og vertikale 

referencelinjer, hvilket bl.a. 

skyldes en projektionsvinkel 

Nye termometre til industri og fødevarkontrol 

To nye termometre dækker 

de fleste kontrolbehov i 

fødevarebranchen, i industrien 

og måske i særdeleshed 

i VVS-branchen, Elma 

612 og Elma 708. Elma 612, 

fra Elmanet, tlf. 70 22 10 

00, som er den infrarøde 

model der måler berøringsløs, 

er meget brugt af 

”gulvvarmefolket”, da Elma 

612 er helt eminent til 

kontrol af overfladetemperaturen 

på gulvet, i forbindelse 

med installation af 

store arealer af gulvvarme. 

Man kan i visse tilfælde, 

specielt på trægulve, detektere 

hvor varmeslangen 

ligger ved hjælp af temperaturen. 

Gælder det måling 

på røroverflader er dette en 

formsag. 

Elma 612 har en systemnøjagtighed 

på ± 1,0ºC, og 

lasersigte til indikering af 

måleområdets center. Som 

supplement til det infrarøde 

termometer er 

Elma 708 effektiv. 

For kontrol/måling 

i 

eksempelvisdyklommer 

har 

det 

vist 

sig at 

Elma 708 

er den idelle 

løsning. 

på 120º. Opstilles linjelaseren 

f.eks. tre meter fra en 

væg, ses en helt tydelig ti 

meter lang laserlinje på 

væggen eller fra gulvet til 

loftet. Billedet viser f.eks. en 

tydelig laserlinje til hurtig 

opsætning af rørinstallationer. 

Det kan give færre fejlmålinger. 

Linjelaseren er selvnivellerende 

(±5º) med ”ude af 

plan” indikator, som blinker, 

hvis laseren er uden for 

selvnivelleringsområdet. 

Laseren er med et robust 

design velegnet til daglig 

brug på byggepladserne. 

F.eks. låses pendulet automatisk 

for at undgå skader 

under transport når laseren 

er lukket. 

Elma 708’s lave vægt 

(ca. 16 g) gør det 

nemt at transportere 

HVAC 4 • 2004

En ny fuldt bestykket 

og transportabel vibrationsanalysator, 

til 

måling af et køretøjs 

lydog vibrationsniveau 

samtidig med 

måling af køretøjets 

netværksparametre. 

Enheden kan samtidig 

benyttes til at få styr 

på støj og vibrationer 

generelt, f.eks. i rør og 

motorer i HVAC-installationer. 

ZonicBook kan leveres 

med 4-, 8-, eller 16 

kanaler og accepterer 

direkte input fra ICP 

accel-lerometre og 

mikrofoner. Enheden 

sampler samtidigt alle 

kanaler ved 51,2 kHz 

med en separat Sigma-delta 

konverter for hver inputkanal. 

Som supplement til ICP 

inputs er ZonicBook i stand 

til at måle standard AC og 

DC spændinger. 

Ny vibrationsanalysator giver ny analysemulighed 

Naverland 30 

2600 Glostrup 

Tlf. 38 17 17 17 / 21 42 43 05 

www.iss-specialservice.dk 

Analysemulighederne inkluderer 

bl.a. FET-analyse, 

integration/differens, gennemsnit, 

oktav analyse ved 

hjælp af den medfølgende 

Windows-baserede eZ- 

Medlem af NADCA 

National Air Duct Cleaners Association i USA 

Analyst software. Kombinationen 

af ZonicBook, analysesoftware 

og en bærbar 

PC gør systemet til en 

komplet transportabel lydog 

vibrationsanalysator. 

Ventilationsservice 

Et frisk pust hjælper på indeklimaet 

Dette system kan 

opsamle en ubrudt 

strøm af data til Pc’ens 

hukommelse og harddisk 

drive medes de 

opsamlede data vises 

online på Pc’ens 

skærm i enten tidseller 

frekvensdomain. 

Systemet understøtter 

følgende busstystemer: 

J1850VPN, 

J1850PWM, ISO9141 

og CAN. 

Vibrationsanalystoren 

kan strømforsynes 

direkte fra et 12 V 

batteri i køretøjet eller 

via en AC-adapter. Der 

kan endvidere leveres 

en batteri/UPS-enhed, 

der sikrer seks timers 

drift af opsamlingsenheden. 

Iotech (US) forhandles i 

Danmark af Metric A/S, tlf. 

43 71 64 44, 

www.metric.dk. 

Vi udarbejder serviceaftaler med udgangspunkt i 

kundens behov – samt en god økonomi 

Vi udfører også: 

Tilstandsrapporter på ventilationskanaler 

og anlæg 

Rensning af kanaler, anlæg og andre komponenter 

Energiberegninger på ventilationsanlæg 

Rensning og dokumentation i forbindelse 

med skimmelsvamp 

Bakterie- og skimmelmåling i ventilationsanlæg 

og kanaler 

Alt udføres i overensstemmelse med et kompetent 

kvalitetsstyringssystem. 

HVAC 4 • 2004 55

Stærkstrømsbekendtgørelsen 

afsnit 6 kapitel 621.2 

stiller krav til, at elektro- 

56 

Test og afprøvning af håndværktøj 

magnetisk drevne håndværktøjer, 

så som boremaskiner 

underkastes 

eftersyn af en sagkyndig 

eller instrueret 

person minimum hver 

6. måned. (2 måneder 

for udstyr som ikke er 

dobbeltisoleret). 

Et nyt testinstrument 

fra Elmanet A/S, tlf. 70 

22 10 00, 

www.elmanet.dk, gør 

det utroligt let og hurtigt 

at udføre disse periodiske 

eftersyn. Kyoritsu 6202 

tester alle relevante para- 

Lang levetid for glykoler 

Alle glycol/vandblandinger 

beskytter mod frost og kogning 

afhængig af glykoltype 

og blandingsforhold. Men i 

moderne installationer skal 

en række forskellige materialer 

såsom aluminium, 

støbegods, stål, kobber, 

messing, loddetin, plastic 

og en række forskellige 

elastomer beskyttes effektivt 

af kølervæsken. 

Forskellen i kølevæskers 

kvalitet ligger derfor i væskernes 

evne til at beskytte 

systemet mod korrosion, 

kavitation, belægninger og 

slamdannelse indenfor 

væskernes levetid. 

Med patenteringen af en 

teknologi bag en inhibitor, 

der indgår i Glads Long Life 

kølervæsketyper, L.C. Glad 

& Co. A/S, tlf. 43 62 20 21, 

e-mail: info@lcglad.dk, er 

man nået et skridt længere 

på vejen mod kølervæsken, 

der aldrig skal skiftes. 

Den nye inhibitor findes i 

produkterne Glad Long Life 

Ethylenglykol, Glad Long 

Life Ethylenglykol, Glad 

Long Life Propylenglykol, 

Glad Long Life Inhibitor, 

Glads Long Life væskerne er 

nitrit-, silikat- og aminfri og 

er biologisk nedbrydelige. 

Den patenterede inhibitorteknologi 

er baseret på en 

kombination af organiske 

carboxylsyrer. I modsætning 

til konventionel kølevæske 

der belægger overfladerne 

med en relativ tyk beskyttelsesfilm, 

beskytter Long 

Life inhibitorteknologi ved 

at pacificere de korroderende 

områder, uden at der 

dannes belægninger og/eller 

slam i systemet. 

Carboxylater forbruges kun 

meget langsomt og dermed 

opnår man væsentlig længere 

levetid uden ekstra tilsætning 

af inhibitorer. Samtidig 

undgår man slam og 

belægninger i systemet 

hvorved varmetransmissionen 

mekaniseres og risikoen 

for tilstopning af snævre 

passager minimeres. 

Vandets kvalitet 

De krav der stilles til vandets 

kvalitet i køle-varmeanlæg 

opfyldes kun sjældent 

af vandværkerne på grund 

af vandets store indhold af 

calsium og magnesium og 

ikke mindst af aggressive 

sulfater og klorider. Derfor 

anvender L.C. Glad kun 

deminiralisert vand ved 

fabrikation af færdigblandede 

væsker. 

Inhibitor 

Hvis der ikke er behov for 

frostbeskyttelse af systemet 

kan vi anbefale Glad Long 

Life Inhibitor i en koncentration 

på 7,5% til korrosionsbeskyttelse 

af anlægget. 

metre så man sikrer sig at 

værktøjet altid er i en driftsmæssig 

sikker stand og 

herved undgår ulykker. 

Kyoritsu 6202 udfører følgende 

test: 

Isolationsmodstand med 

500V DC 

Modstand i beskyttelseskredsen 

med 200mA teststrøm 

Lækagestrøm 0,000 til 20,00 

mA 

Indbygget stikdåse til funktionstest 

Måler spændingen 

Måler belastningsstrømmen 

fra værktøjet som tilsluttes 

Kalibreringsfri fugttransmitter 

Fugttransmitter JA 3000 fra 

John Anderberg A/S, tlf. 58 

50 03 41, www.johnanderberg.dk, 

er en ny 

robust og intelligent fugtog 

temperaturtransmitter 

baseret på CMOSens teknologi. 

Sensoren skal aldrig kalibreres, 

da selve sensoren er 

digital, og kalibreret fra 

fabrikken. 10-bit nøjagtighed 

= små tolerancer, i 

kombination med stor gentagelsesnøjagtighed 

i forskellige 

miljøer gør JA 3000 

til ”lidt af en banebryder” 

inden for ”smartsensor” 

teknologien. 

Sensoren leveres som standard 

med 0-10V udgangssignaler 

for fugt og tempe- 

Instrumentet har et stort 

tydeligt display, med angivelse 

af alle målte værdier. 

Desuden indikeres testresultatet 

med tydelige lysdioder 

som ”Ok” eller ”Fejl”. 

Kyoritsu 6202 er ideelt til 

test i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen, 

VDE 0701 (Reparation, 

modifikation og test af 

elektrisk udstyr) og VDE 

0702 (Periodisk eftersyn af 

elektrisk udstyr). Instrumentet 

opfylder IEC 1010-1 KAT 

III . 

ratur. Begge signaler med 

10-bit opløsning. Den kan 

forsynes med 12-24V DC/ 

AC og dækker derfor et stort 

område inden for bl.a. ventilationsbranchen. 

Andre typer hætter til forskellige 

former for miljø 

bliver løbende udviklet, og 

andre former for udgangssignaler 

og temperaturer op 

til 200ºC kan ved større 

styktal kundespecificeres. 

Transmitteren har bestået 

et omfattende testprogram 

og kan anvendes i miljøer, 

hvor andre følere må give 

op. F.eks. i kyllinge- og 

svinestalde, svømmehaller 

og ostelagre. Transmitteren 

tåler frit vand i form af kondens. 

HVAC 4 • 2004

Den rigtige handske 

Valget af den rigtige handske 

forudsætter nøje overvejelser 

i forbindelse med 

planlægningen af arbejdet – 

uanset om der kræves beskyttelse 

mod slid, snit, stik 

og vibrationer, temperaturer, 

kemikalier (multi-, korttids- 

eller engangshandsker). 

Den rigtige handske til 

opgaven kan give en god 

beskyttelse, hvis den anvendes 

rigtigt – og omvendt 

kan den ”forkerte handske” 

skabe falsk trykhed. 

Vigtig information til vores læsere: 

Hold øje med dit fagblad i foråret 

Fra marts 2004 omlægges distributionen af alle fagbladene fra TechMedia A/S. Vi udsender 

næsten en million blade om året fordelt på ca. 100.000 modtagere, og da omstillingen medfører 

ændringer af mange arbejdsgange, beder vi læserne medvirke til, at eventuelle fejl rettes 

hurtigst muligt. 

Hvis der – mod forventning – opstår uregelmæssigheder i leveringen af dit blad, kan du: 

Sende e-mail til: 

manglerblad@techmedia.dk 

Ringe til abonnementsafdelingen: 

Tlf: 43 24 26 41 (Daglig mellem kl. 9.00-15.00) 

Skrive til: 

TechMedia A/S 

Naverland 35 

2600 Glostrup 

Mærk kuverten “Mangler blad” 

ArSiMa , tlf. 44 48 14 11, har 

sendt et nyt katalog med 

sikkerhedshandsker ud. 

Blandt nyhederne er strikhandske 

med dupper, med 

meget høj rivstyrke og en 

antiskærehandske med 

højeste skærefasthed. 

Første vakuumsolfanger i 

kvalitetsordning 

Så er den første vakuumsolfanger 

kommet med i den 

europæiske kvalitetsmærkningsordning”Solar-Keymark”. 

Det er Thermo-Sol, 

tlf. 59 16 16 16, 

www.solvarme.dk, der har 

fået æren med sin vakuumsolfanger. 

Solar-Keymark blev introduceret 

tidligere på året af 

CEN (European Committee 

for Certification) som skal 

være med til at sikre at alle 

solvarmeprodukter lever op 

til de stillede Europæiske 

standarder. 

Vakuumsolfangeren af typen 

Solamax er det første 

solvarme produkt i Europa 

som er godkendt til kravene 

i den nye standard. Solar 

Keymark ordningen vil være 

en vigtig ledetråd for forbrugere 

der går efter solfangere 

af høj kvalitet. 

Der vil gå et par år før denne 

mærkning for alvor slår 

igennem på markedet. Indtil 

da gælder kvalitetssikringsordning 

for produkter til 

brug i KSO ordningen. 

Thermo-Sol’s vakuumsolfangere 

samt øvrige solfangere 

er godkendt til denne 

ordning og den nye 

kvalitetsmærkning 

giver ifølge virksomhedenyderligere 

sikkerhed for, 

at de leverede 

produkter opfylder 

de Europæiske 

standarder. 

Med venlig hilsen 

VIGTIGT 

NYT 

HVAC 4 • 2004 57

- Hvorfor nøjes med at give 

75 kr. for en vandlås, når 

man kan give 1500 kr.? 

spørger direktør Finn Bøye 

Nielsen, Viega A/S provokatorisk 

og svarer selv: 

- Det spørgsmål giver mening 

på grund af markedsudviklingen. 

Der er opstået 

et behov for pæne badeværelser. 

Og badeværelset ikke 

slutter jo ikke ved håndvasken. 

Hvis man bruger 

100.000 kr. på at renovere et 

badeværelse, så vil mange 

gerne have, at også det, der 

sidder nedenunder vasken – 

vandlåsen - ser pænt ud. 

Specielt, hvis den ikke er 

skjult af et skab. 

Eksemplet illustrerer ganske 

godt tankegangen hos Viega. 

Virksomhedens kerneprodukt 

er pressfittings og 

rør til VA-installationer. 

Men ud over at sælge mange 

press fittings vil virksomheden 

være med til at påvirke 

og udvikle markedet, 

58 

blandt andet ved at hjælpe 

sine kunder til at se alle de 

muligheder for meromsætning, 

som Viega selv ser. 

Der skal nemlig sælges 

rigtig mange pressfittings 

før de svarer til en enkelt 

vandlås i det prisleje. I det 

konkrete tilfælde med vandlåsen 

har virksomheden 

derfor udviklet en ny forkromet 

”designervandlås”, 

Eleganta. 

- Et andet eksempel er 

projektmarkedet. I dag 

udgør de store byggeprojekter 

cirka 25% af markedet. 

Der slås alle; mærkevare 

mod mærkevare mod 

private label osv. Rådgivere, 

installatører og entreprenører 

lægger store kræfter 

i tilbudsskrivning. Men 

mulighederne ligger i de 

andre 75% af markedet. Der 

er ikke nær så stor prisfokus 

og man har bedre mulighed 

for selv at påvirke 

kunden, siger Finn Bøje 

Nielsen. 

Badeværelset slutter 

jo ikke ved 

håndvasken 

VVS-branchen har stadig mange muligheder for meromsætning 

og for øget indtjening. Selv for meget 

tekniske komponenter kan salgsvejen gå over slutbrugeren, 

fortæller leverandør af pressfittings og 

installationssystemer. Avisoverskrifter kan eksempelvis 

være guds gave til branchen. 

Af Bjarke Hansen 

Vandlåsen under vasken i ”Eleganta”-luksusudførelse 

illustrerer én af mange muligheder for 

meromsætning i VVS-branchen. 

Nyt materiale 

Viegas produktgrupper er 

forbindelses- og systemteknik, 

dvs. vandrør med pressfittings, 

afløbsteknik og 

indbygningsteknik, eksempelvis 

installationsvægge til 

toiletter. Specielt kendt er i 

den sammenhæng de rustfrie 

rør med pressfittings. 

Finn Bøye Nielsen har blandt 

andet medvirket i den 

igangværende debat om 

materialevalg og sundhedsforhold 

til forskellige vandtyper. 

Senest er virksomhedens 

Sanpress system som 

det første VA-godkendt til 

vand med kloridindhold op 

til 250 mg/L. 

Et nyt produkt er en afløbspumpe 

med afspærringsventil 

der sikrer mod tilbagestrømning 

fra et overbelastet 

kloaknet. Det forventer 

Finn Bøye Nielsen sig meget 

af, specielt hvis de seneste 

års varme somre med 

meget kraftige regnskyl 

fortsætter. – Hvis man først 

én gang har set er toiletlåg 

springe op og set en søjle af 

kloakvand på grund af et 

oversvømmet kloaknet, så 

er systemet solgt! 

Markedsområderne er ud 

over vand og afløbsteknik 

en række nye områder, 

nemlig klimasystemer 

(HVAC), skibsbygning, 

brandsikring – derunder off 

shore – samt industriløsninger. 

Virksomheden producerer 

sine produkter i forskellige 

materialer. Mest 

kendt er press systemerne 

til brugsvand og til varmeanlæg 

i rustfrit eller kobber, 

men eksempelvis afløbsprogammet 

til køkken, bad og 

kælderafløb laves hovedsageligt 

i plast. En særlig 

specialitet er at virksomhedens 

støberi som det så vidt 

vides eneste i Europa kan 

fremstille rødgodstænger. 

Dermed kan rødgods fittings 

og komponenter produceres 

langt mere effektivt 

og billigt end ved den tradi- 

HVAC 4 • 2004

tionelle enkeltstøbeproces.. 

Endnu en nyudvikling er 

materialet CUNiFe. Det er 

en uhyre korrosionsbestandigkobber-nikkel-jernlegering, 

som kan blive det nye 

materiale til drikkevandsog 

sprinklersystemer. I 

øjeblikket er der gode erfaringer 

med det til havvandssprinkleranlæg 

off shore. 

Partnerskaber skal vise 

muligheder 

Det danske hovedkontor har 

i år fået en central placering 

som hovedkontor for hele 

Skandinavien (Danmark, 

Sverige og Norge). Dette 

blev markeret den 1. marts 

med indvielsen af nyindrettede 

uddannelses- og udstillingslokaler 

i Birkerød. 

De nyindrettede lokaler er 

samtidig en del af virksomhedens 

strategi om at danne 

tætte partnerskaber med 

de forskellige grupper i 

markedet. Til den brug har 

virksomheden udviklet en 

række værktøjer, deraf flere, 

der er helt unikke i VVSbranchen. 

Overfor de rådgivende ingeniører 

arbejder Viega under 

temaet ”Viden om Vand”. 

Virksomheden tilbyder sin 

viden om installationer, 

deres påvirkning af vandkvaliteten 

og omvendt mht. 

f.eks. korrosionsrisiko. Dette 

skal give rådgiverne fast 

grund under fødderne med 

rådgiveransvar. Et af elementerne 

er forslag til, 

hvordan udbudsmaterialet 

kan udformes, så rådgiverne 

ved hjælp af kvalitative 

beskrivelser sikrer sig at 

”deres” bygninger bygges, 

som de har foreskrevet dem. 

- I forhold til installatører og 

entreprenører tilbyder vi en 

udvidet systemgaranti, som 

de kan opnå ved at benytte 

vore systemer og ved at 

lade medarbejderne certificere 

hos os. Certificeringen 

kan samtidig bruges i kvalitetssikringen 

af byggerier 

og til at sikre installatøren. 

Effektiv distribution 

I samarbejdet med grossisterne 

er det vores egen 

opgave at sælge varen, 

mens grossisterne er vores 

lager. I adgangen til markedet 

er lagerstyringen meget 

central, fortæller Finn Bøye 

Nielsen. EDI (elektronisk 

data udveksling -Electronical 

Data Interchange), VMI 

(Vendore Management 

Inventory) og SCM (Supply 

Chain Management er 

centrale begreber. 

- Til sammen giver det 

mulighed for en tidligere 

uset styring af leveringskæden. 

Således får vi automatisk 

de nøjagtige tal fra 

grossistens lager og salg. 

Vores fuldautomatiske centrallager 

i Attendorn i Tyskland 

pakker paller efter 

ønske, helt ned til specifikationer 

for den enkelte reolplads! 

Dvs. hvor mange lag 

skal komponenterne ligge i, 

og hvilke produkter sælges 

hvor. Samtidig kontrolleres 

pallerne automatisk ved at 

veje dem nøjagtigt og sammenligne 

med de data man 

har kodet ind for produkternes 

vægt incl. emballagen. 

Grossisten kan ved bestilling 

af varer gå direkte ind i 

Viegas produktion og reservere 

tid i produktionsplanlægningen 

til ordren. Det 

giver enorme fordele for 

grossisterne, der sparer 

store personressourcer til 

håndtering, ordrebehandling 

og modtagekontrol 

samt større leveringssikkerhed. 

- De grossister vi samarbejder 

med på den måde tænker 

aldrig i alternative priser. 

Gevinsterne ved effektiviseringen 

er så store, at det 

ikke kan betale sig. 

Nytter ikke at være sur 

Den måde at arbejde sammen 

med grossisterne på er 

samtidig en måde at håndtere 

en anden udvikling i 

markedet. 

- Jo mere markedet udvikler 

sig, jo større bliver konkurrencen. 

Alle de store grossister 

er eller vil blive pisket 

til, at indføre private label 

produkter af hensyn til 

konkurrencen. Det er en 

naturlig udvikling som vi ▼ 

Korrosionsbekyttelse 

DARINCO 

DC TEKNIK 

Elysator gør sort 

vand klart og beskytter 

kedel- og 

køleanlæg. 

Tlf. 3871 0826 

www. Darinco.com 






HVAC 4 • 2004 59

ikke kan ændre. Men det er 

vores påstand, at private 

label kun kan bruges som et 

alternativ til mærkevaren. 

Handlen kan ikke undvære 

mærkevaren, blandt andet 

fordi slutbrugeren ofte 

gerne vil betale en højere 

pris for den tryghed, der 

ligger i et brand. Den platform 

skal vi være på, så vi 

kan frigøre os for den stigende 

og ødelæggende 

priskonkurrence. 

- Næste trin, som allerede er 

60 

27. april 2004, 

kl. 09.00-16.00 

Lon User Konference 

”Homeautomation” 

Tilmelding: TEKNIQ 

14. september 2004, 

kl. 14.00-17.00 

Møde nr. 22 

Ørestaden 


i gang, er at byggemarkederne 

i højre og højere grad 

begynder at sælge VA-produkter 

til private. Det er en 

naturlig udvikling som helt 

sikkert vil ske. Det må vi 

forholde os til og det nytter 

ikke at være sure! Markedet 

udvikler sig hele tiden og 

derfor må man ind imellem 

ændre taktik. Hvem siger 

eksempelvis, at vi stopper 

ved de professionelle kunder? 

I fremtiden skal vi måske 

helt ud til slutbrugerne 

for at skabe en efterspørgsel 

efter vores produkter. 






LonUser Group 

Aktivitetskalender 2004 

09. november 2004, 

kl. 13.00-16.00 

Møde nr. 23 

Total integration med 

LonWorks, Besøg hos NEG 

Micon, Hammel 


Udstillinger og messer 

18.-22. april 2004, 

Frankfurt 

Light & Building 

- Vores placering i markedet skal sikres 

med tætte partnerskaber, fortæller 

direktør Finn Bøye Nielsen, Viega. 

Gode avisoverskrifter 

- Metal pres systemer er 

lidt dyrere end de traditionelle 

materialer og systemer. 

Men forbrugerne vil 

ofte gerne betale den pris, 

hvis de får en større sikkerhed 

for kvalitet og 

sundhed. Dermed opnår 

branchen en meromsætning 

og merfortjeneste 

siger Finn Bøye Nielsen. 

Han mener desuden at 

såvel rådgivere som installatører 

i langt højere grad 

burde markedsføre sig 

over for slutbrugerne og 

17.-21. oktober 

Shanghai, Kina 

Lon World 2004 

Bestyrelsesmøder 

09. marts 2004, 

kl. 13.00-16.00 

Bestyrelsesmøde nr. 41 

04. maj 2004, 

kl. 13.00-16.00 


07. september 2004, 

kl. 13.00-16.00 


budskabet skal være sundhed 

og sikkerhed. 

- Der kommer jo hele tiden 

overskrifter i medierne om 

vandkvaliteten. For nogle 

dage siden på forsiden af de 

landsdækkende aviser. De 

overskrifter er guds gave til 

VVS-branchen! Rådgiverne 

og installatørerne kunne gå 

ud til forbrugerne og fortælle 

om de valgmuligheder der 

er. Fortælle at de ikke vil gå 

på kompromis med sundheden. 

Dette kunne udvide 

markedet. ■ 

02. november 2004, 

kl. 13.00-16.00 


Sekretariat for LonUser 

Group DK’s: 

TEKNIQ Installatørernes 

Organisation 

Tlf. 43 43 60 00, 

fax. 43 43 21 03 

E-mail: 

lonuser@lonuser.dk 

www.lonuser.dk 

HVAC 4 • 2004

Kurser & temamøder 

FORÅR 2004 

Kurser 

April 

K 113.6 

Lyd i VVS-anlæg 

14. – 15. april 

IDA, København 

K 192.1 

Laboratorier 

20. – 21. april 


FORÅR 2004 

Temamøder 

Marts 

M 1817 

Solenergiens muligheder i 

EU’s direktiv om bygningers 

energimæssige ydeevne 

31. marts, kl. 13.30-16.30 

Årsmøde 

DTU, Kgs. Lyngby 

Arrangør: Solenergigruppen 

April 

M 1819 

Din filterviden er støvet 

15. april, kl.15-18 

Fredericia 

Arrangør: Lokalgruppe Fyn/Sønderjylland 

Kursus nr. 113.6 

K 195.1 

Industri- og procesventilation 

27. – 28. april 

Modul A 


K 138.9 

BSim2002 – Indeklimasimulering, 

Grundkursus 

27. – 28. april 2004 

Ingeniørhøjskolen i Århus 

M 1789 

Seneste nyt på Legionellafronten 

21. april, kl. 13-17 


Arrangør: Driftgruppen 

M 1820 

Rørmaterialer – vandkvalitet – 

korrosion 

22. april, kl. 15-17 

Århus 

Arrangør: Lokalgruppe Midtjylland 

M 1827 

Samarbejdsformer Kvalitet, 

produktivitet 

29. april, kl. 14-17 


Arrangør: Automatikgruppen 

Lyd i VVS-anlæg med Norvac (Norsk VVS Teknisk 

Dato og tid: 

Onsdag den 14. – torsdag den 15. 

april 2004, kl. 8.30-18.00 

Mødested: 

IDA, Kalvebod Brygge 31-33, 

København V 

Introduktion: 

Der hersker megen usikkerhed 

omkring beregning af lyd i forbindelse 

med VVS-anlæg. Mange 

betragter derfor emnet som yderst 

vanskeligt og utilgængeligt. Det 

skyldes ikke mindst, at der hidtil 

kun har været meget lidt samlet 

litteratur om emnet. 

Danvak har i 1998 udgivet bogen 

”Lyd i VVS-anlæg” i samarbejde 

Forening), så der nu foreligger en 

samlet oversigt, der både kan 

anvendes som lærebog og som 

håndbog. 

Bogen omhandler først og fremmest 

lyd i ventilationsanlæg, fordi 

der om dette emne foreligger flest 

dokumenterede oplysninger, og 

fordi emnet lettest kan gøres til 

genstand for kvalificerede beregninger. 

I den udstrækning der 

foreligger tilstrækkelig dokumentation, 

bliver de øvrige VVS-områder 

også behandlet. 

På kurset vil bogens indhold blive 

gennemgået fra A til Z og suppleret 

med yderligere stof for at gøre 

K 138.10 

BSim2002 – Indeklimasimulering, 

Avanceret 

29. april 2004 

Ingeniørhøjskolen i Århus 

HVAC 4 • 2004 61 

Maj 

K 190.2 

Skole- og gymnasiebyggeri – 

Lys, luft og lyd 

4. – 5. maj 


Maj 

M 1821 

Anlægsbesøg - Århus ny 

kunstmuseum 

maj, kl. 14-17 

Århus 

Arrangør: Lokalgruppe Midtjylland 

KF 1834 

Konference IndeklimaForum 

’04 

10. – 11. maj, kl. 9.00-16.00 

København Ø 

Arrangør: IndeklimaForum 

emnet mere alment tilgængeligt. 

Der vil blive lagt stor vægt på den 

praktiske bekæmpelse af lydproblemerne. 

Kurset veksler mellem indlæring 

og forelæsninger med eksempler, 

diskussioner, opgaveregning og 

praktiske opgaver. 

Kursets hovedemner: 

Terminologi; Lydens fysiske forhold; 

Lydopfattelse; Lydtrykniveauet 

indendørs; Lydisolering; Lydkilder i 

VVS-anlæg; Lyddæmpning i ventilationsanlæg; 

Lydberegninger i ventilationsanlæg; 

Svingnings- og vibrationsdæmpning; 

Lyd- og vibrationsmåling; 

Lydmæssigt korrekte VVSinstallationer; 

Fejlfinding 

K 194.1 

Køleanlæg 

25. maj 


Se øvrige møder i april måned på www.danvak.dk 

K 195.2 

Industri- og procesventilation 

27. maj 

Modul B 


M 1831 

Alternative komfortløsninger 

11. maj, kl. 14.30-17.00 


Arrangør: Ventilationsgruppen 

M 1822 

Solenergidagen 2004: Solarkitektur 

– præsentation af nye 

bygningerArkitektskolen på 

Holmen 

27. maj, kl. 13-17 

København 

Arrangør: Solenergigruppen 

Deltagere: 

Rådgivende ingeniører, entreprenører 

og installatører, samt driftsansvarlige 

Kursusledere: 

Eilif Bitsch Jensen, Brüel & Kjær A/S 

Jürgen Nickel, Lindab Comfort A/S 

Undervisningsmateriale: 

Bogen ”Lyd i VVS-anlæg” af Ole B. 

Stampe, samt et kompendium 

med supplerende stof. Lommeregner 

skal medbringes. 

Pris: 

Kr. 6.200 ekskl. moms. Prisen er 

inkl. undervisningsmateriale og 

fortæring, men ekskl. overnatning.

Møde nr. 1819 

Er din filterviden støvet? 

Dato og tid: 

Torsdag den 15. april 2004, kl. 

15.00-18.00 

Mødested: 

Videnpark Trekantområdet, Vesterballevej 

4-6, Fredericia 

Vi vil på dette møde gennemgå ny 

dansk standard på luftfiltre. 

Hvad indeholder brugte filtre? 

Energibesparelser. 

Livscyklusomkostninger. 

Tysk hygiejnenorm for ventilationsanlæg. 


Laboratorier – guide til gode løsninger 

Dato og tid: 

Tirsdag den 20. – onsdag den 21. 

april 2004, kl. 8.30-16.30 

Mødested: 

Hotel Frederiksdal 

Laboratorier anvendes i mange 

sammenhæng, ofte til meget 

forskellige formål. Dette medfører 

at laboratorier skal designes til det 


NYT KURSUS: 

Industri- og procesventilation – modul A 

Dato og tid: 

Tirsdag den 27. – onsdag den 28. 

april 2004, kl. 9.00 – 17.00 

Mødested: 

IDA, Kalvebod Brygge 31-33, 

København V 

Efter en længere pause med kurset 

”Industriventilation” vil det igen 

blive taget på programmet. 

Kurset er totalt revideret og opdateret 

med den nyeste viden omkring 

industri- og procesventilation. 

Ved industri- og procesventilation 

forstås anlæg der betjener de rum, 

hvor klimaet skal tilpasses den 

produktion, der finder sted i 

62 

Program: 

Kl. 15.00 Velkomst og kaffe 

Finn Petersen, Lokalgruppe Fyn/ 

Sønderjylland 

Kl. 15.15 Ny Dansk standard 

på luftfiltre DS / EN - 779 – 

2003 P-mærkning af luftfiltre. 

Svensk standard. 

Tysk hygiejnenorm for ventilationsanlæg 

Salgsingeniør Johannes K. Clausen, 

Camfill 

de skal anvendes til.Deltagerne får 

en bred, praktisk forståelse for 

design af laboratorier. Særlig vægt 

lægges på planlægning af projektet, 

myndighedskrav (GxP), layout, 

laboratorieinventar, sikkerhed i 

laboratorier, ventilation, vand, 

luftarter og el-installationer. Derudover 

vil de særlige krav i forbindelse 

med indretning af faciliteter 

for forsøgsdyr blive omtalt. 

rummet, eller hvor belastningen på 

miljøet først og fremmest stammer 

fra de aktiviteter, der finder sted 

og fra de produkter der opbevares i 

lokalet. 

Arbejdstilsynet stiller krav om 

procesventilation, når der under en 

arbejdsproces udvikles luftarter, 

støv e.l., der er sundhedsskadelige 

eller eksplosive. Det gælder ligeledes, 

hvis der udvikles røg, mikroorganismer, 

aerosoler, ildelugt eller 

anden generende luftforurening. 

Industriventilation løses alt for ofte 

på samme måde som komfortventilation 

– og resultatet bliver uden 

ønsket effekt. Der kan i mange 

tilfælde opstilles eksakte krav til 

industri- og procesventilationen 

Kl. 16.00 Pause 

Kl. 16.15 Hvad indeholder 

brugte filtre? 

Energibesparelse og reduktion af 

livscyklusomkostninger, LCC 

beregning 

Salgsingeniør Johannes K. Clausen, 

Camfill 

Kl. 17.00 Afslutning 

Arrangør 

Lokalgruppe Fyn/Sønderjylland 

Målgrupper: 

Arkitekter, rådgivende ingeniører, 

entreprenører, installatører, BST 

og teknisk personale fra elektronik-, 

fødevare-, emballage- og 

pharmaindustrien, samt hospitalssektoren. 

Der kræves ikke specifikke forudsætninger 

for kurset, dog er det en 

fordel, at kursisterne har kendskab 

til begrebet laboratorium. 

f.eks. i form af grænseværdier, men 

det er sjældent, at der kan anvendes 

standardløsninger. 

Kurset giver en systematisk 

tværgående indføring i emnet og 

det tilstræbes, at deltagerne efter 

kurset vil kunne vurdere ventilationsmulighederne 

i en industrivirksomhed 

og foretage en forprojektering 

af et industri- og procesventilationsanlæg. 

Kurset er en naturlig fortsættelse 

af grundkurset ”Ventilation fra A 

til Z”, og bortset fra at der på 

visse essentielle områder vil 

forekomme korte repetitioner, vil 

de to kurser ikke overlappe hinanden. 

Det bør bemærkes, at forudgåen- 

Pris: 

Kr. 450 ekskl. moms for Danvakmedlemmer 

Kr. 600 ekskl. moms for andre 

Kr. 100 ekskl. moms for seniorer 

Gratis for juniormedlemmer 

Tilmelding: 

Danvak-sekretariatet, 

www.danvak.dk , E-mail 

info@danvak.dk - telf.: 3636 9060, 

fax: 36 70 20 71 

Deltagerantallet begrænses til 28 

kursister. 

Kursusleder: 

Jørn Schultz, Glenco 

de deltagelse i kurset ”Ventilation 

fra A til Z” er ikke en forudsætning 

for deltagelse i nærværende 

kursus. 

Deltagere: 

Kurset henvender sig primært til 

teknikere i ventilationsfirmaer, i 

rådgivende ingeniørfirmaer, BST 

og drifts- og vedligeholdelsesafdelinger 

i produktionsvirksomheder 

eller lignede, der er medvirkende 

til at opretholde et godt miljø på 

arbejdspladserne. 

Pris: 

Kr. 6.500 ekskl. moms, inkl. kompendium 

og fortæring 

Arrangør: 

Danvak 

Se øvrige møder i marst måned på www.danvak.dk 

Pris: 

Kr. 6.200 ekskl. moms, inkl. kompendiemateriale 

og fortæring 

HVAC 4 • 2004


BSim2002 - Indeklimasimulering, Grundkursus 

Dato og tid: 

Tirsdag den 27. april, kl. 10.00- 

17.00 og onsdag den 28. april 2004, 

kl. 9.00-17.00 

Mødested: 

Ingeniørhøjskolen i Århus, Dalgas 

Avenue 2, Århus 

Beskrivelse: 

Siden frigivelsen af programpakken 

BSim er der sket væsentlige 

forbedringer og udvidelser af 

pakken, som nu hedder BSim2002. 

Blandt udvidelser er bl.a.: 

nyudviklet fugtmodel 

model til simulering af gulvvarme 

forbedret model til beregning af 

rudetemperatur 

forbedret model til simulering af 

solafskærmning 

ny model for naturlig ventilation 

(og infiltration) 

CO 2-styring samt beregning af 

PAQ (perceived air quality) 

mere end 550 sæt klimadata 

fordelt over hele verden fra Internettet 

Konference nr. 1834 

Konference 

IndeklimaForum ’04 

Dato og tid: 

Mandag d. 10. maj 2004, kl. 9.00- 

16.00 og tirsdag 11. maj 2004, kl. 

9.00-16.00 

Mødested: 

Arbejdsmiljøinstituttet, Auditoriet, 

Lersø Parkallé 105, København Ø 

Indeklimaforskere og praktikere 

indbydes til det traditionsrige 

IndeklimaForum ’04, hvor ideer og 

resultater udveksles. Der vil være 

nyt fra indeklimaforskningen i 

Danmark. Derudover er der udvalgt 

nogle særlige temaer, som 

anført herunder. 

De særlige temaer er: 

Bygningsreglement 2005: Fokuseringen 

på nye bygningers energiøkonomi 

vil også få betydning for 

indeklimaforholdene. Der er behov 

for belysning af rationalet bag de 

nye krav til energi og indeklima og 

af følgerne for projekteringsproces, 

arkitektur og indeklima. 

Indhold: 

Kurset giver en grundig gennemgang 

af hele den nyudviklede 

programpakke BSim2002, herunder 

modul til rumlig opbygning af 

bygningsmodeller (SimView), et 

analyseværktøj til vurdering af 

solindfald og skygger (XSun) samt 

rutiner til beregning af dagslys 

(SimLight). Bag modellerne ligger 

en database (SimDB) der indeholder 

nødvendige data for byggematerialer 

og bygningskomponenter. 

BSim2002 pakken rummer også en 

række applikationer og links som 

kan aktiveres fra programmet. 

SimDxf er et program til opbygning 

af bygningsmodeller på 

baggrund af CAD-tegninger. 

Modeller til Bv98 programmet kan 

opbygges i SimView og aktiveres 

via et link til programmet. Det er 

muligt at eksportere bygningsmodeller 

for simulering af dagslys i 

programmet Radiance, og endelig 

kan resultaterne fra tsbi5 simuleringerne 

benyttes som inddata 

Forurening af indeluften: Det er 

efterhånden velkendt at snavsede 

ventilationsfiltre og byggematerialer 

er kilder til forurening af indeluften. 

Den nyeste viden peger fx 

på, at kemiske reaktioner mellem 

stoffer adsorberet på støvet i filtre 

og ozon spiller en væsentlig rolle 

for forureningsafgivelsen og at 

visse linolieholdige materialer 

forværrer luftkvaliteten mere end 

tilsvarende konventionelle materialer. 

Der er nyt om EU initiativer 

vedrørende kemikalier i produkter 

og deres afgasning.. 

Indeklima i praksis: Hør om indeklima 

casestories fra den praktiske 

verden. 

Pris: 

Kr. 3.500 ekskl. moms for begge 

dage, kr. 2.000 ekskl. moms for 1 

dag. 

Juniorer og seniorer: kr. 1.750 

ekskl. moms for begge dage, kr. 

1.000 ekskl. moms for 1 dag. 

(randbetingelser) til CFD beregninger. 

Målsætning: 

Deltagerne vil lære at beherske 

brugen af alle programmodulerne i 

BSim2002 og blive i stand til at 

opbygge bygningsmodeller og 

gennemføre termiske simuleringer 

med tsbi5 samt analyser af solindstråling 

og skyggeforhold i bygninger. 

Målgruppe: 

Projekterende ingeniører og arkitekter, 

teknikere i bedriftsundhedstjenester, 

undervisere samt 

energi- og miljøansvarlige i offentlige 

forvaltninger. Kurset omhandler 

BSim2002 og henvender sig 

primært til personer, der har et vist 

grundlæggende kendskab til 

bygningsfysik og bygningsinstallationer 

og som ønsker en indføring i 

den nye programpakke. 

Kursusform: 

Foredrag, demonstrationer, aktiv 

Møde nr. 1827 

Dato og tid: 

Torsdag den 29. april 2004, 

kl. 14-17 

Mødested: 

TAC, Hørkær 12B, Herlev 

Hvis du er rådgiver/entreprenør/ 

bygherre/slutbruger/automatikleverandør 

og støder på CTS/IBI fra 

en af disse vinkler i din hverdag, er 

dette debatmøde måske noget for 

dig!! 

Vi har specielt inviteret en række 

nøglepersoner, der fra hver sin 

vinkel har haft berøring med 

udførelse af CTS/IBI. Ud fra personlige 

erfaringer vil der være en 

række ultrakorte indlæg, men først 

og fremmest debat, både imellem 

de specielt inviterede og øvrige 

deltagere. 

Arrangørerne vil ikke i detaljer 

styre, hvilke emner, der kommer 

op, men nogle stikord til problemer/udfordringer 

kunne være: 

Se program og tilmeld dig via www.danvak.dk 

anvendelse af pc’er, gruppearbejde, 

løsning af opgaver samt diskussion. 

Kursusmateriale: 

Noter, artikler samt uddrag af 

elektronisk brugervejledning. 

Materialet kan også hentes fra 

www.bsim.dk. Evt. supplerende 

materiale (udleveres ikke): Danvak 

grundbogen. 

Kursuslærere: 

Kjeld Johnsen, Kim B. Wittchen og 

Karl Grau, alle fra By og Byg, 

Afdelingen for Energi og Indeklima. 

Kursusafgift: 

Kr. 6.200 ekskl. moms, inkl. undervisningsmaterialer 

og fortæring. 

(Ønskes tilmelding til begge 

BSim 2002 kurserne – vil prisen 

være kr. 8.000 ekskl. moms, inkl. 

undervisningsmaterialer og 

fortæring). 

Debatmøde om samarbejde 

og udførelse af CTS-anlæg 

Samarbejdsformer (partnering/ 

rådgiverprojekt/andet) 

Hvordan rationaliserer vi processen? 

Nye idéer midt i projektet – til 

glæde for kunden eller blot til 

besvær? 

Udførelse, koordinering og tidsplanlægning 

Færdiggørelse/forsinkelser 

Brugertilfredshed indeklima/ 

komfort/energi 

Pris: 

Kr. 450 ekskl. moms for Danvak 

medlemmer 

Kr. 600 ekskl. moms for andre 

Kr. 100 ekskl. moms for seniorer 

Gratis for juniorer 

Arrangør: 

Automatikgruppen 

Tilmelding: 

Danvak-sekretariatet, 

www.danvak.dk 

HVAC 4 • 2004 63

Projektering af varmeanlæg 

1. april 2004, Odense 

Seminarrække om effektiv styring og 

regulering af varmeanlæg. Samspil 

mellem pumper og ventiler. 

Arrangør: Danfoss A/S & Grundfos 

A/S, Betty Kirkegaard, tlf. 87 50 50 

23, info.gdk@grundfos.com. 

Regulering af varme- og 

brugsvandsinstallationer 

1. april 2004, Taastrup 

Kursus for personer beskæftiget med 

varme- og brugsvandsinstallationer 

om reguleringsteknik, under nye 

elektroniske systemer. 

Arrangør: Teknologisk Institut, tlf. 72 

203000, www.teknologisk.dk/k27107. 

Kølesystemer med kulbrinter 

1. april 2004, Århus 

Konstruktion og opbygning af 

køleanlæg med kulbrinter. 


203000, www.teknologisk.dk/k27522. 

Ventilationsanlæg 

14.-15. april 2004, Taastrup 

2-dages kursus i indregulering af og 

måling på ventilationsanlæg. 


20 30 00, www.teknologisk.dk/ 

k27308. 

Funktionsbaserede brandkrav 

19, april 2004, Århus 

Gåhjem-møde om fremtidens (fra 1. 

april 2004) krav til brandsikring af 

dansk byggeri i forbindelse med 

Erhvervs- og Boligstyrelsens indførelse 

af funktionsbaserede brandkrav. 

Arrangør: Dansk Brand- og sikringsteknisk 

Institut (DBI), fax 36 34 90 03, 

www.brandteknisk-institut.dk. 

Fjernvarmemester 


17.-18. maj, Taastrup 

4-dages kursus for driftspersonale 

ved fjernvarmeinstallationer på 

brugersiden f.eks. varmemestre og 

ejendomsfunktionærer. 

64 

Fagtekniske kurser og møder 

Information om brancherelevante kurser, møder og seminarer. Ajourført d. 9. marts, 2004. 

Send gerne en kort beskrivelse til redaktionen (bjarkeh@techmedia.dk), hvis i har noget interessant på programmet. 

Arrangør: Teknologisk Institut, 

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/ 

k27203. 

Sikkert byggeri – fra 

projektering til ibrugtagning 

20. april 2004, Ballerup 

Sæt sikkerhedsarbejdet i system, 

undgå alvorlige ulykker – og spar 

samtidig penge og tid. Det er budskabet 

fra arrangøren af dette kursus 

om sikkerhedsarbejdet i byggeriet. 

Arrangør:Byggeforum, tlf. 70 12 06 00, 

www.byggecentrumkurser.bygnet.dk, 

www.eggersen-miljo.dk 

Måling og kalibrering af mindre 

og små gasflow 

20. april 2004, Brøndby 

Teorikursus om måling af mindre og 

små gasflow, dvs. hvor flowet måles i 

liter pr. minut. 

Arrangør: Force Technology, tlf. 76 

96 16 00, www.force.dk. 


20, april 2004, Herning 









ATEX-direktivet og køleanlæg 


Projektering, konstruktion og installering 

af køleanlæg med brændbare 

kølemidler, f.eks. køleinstallatører og 

kølefirmaer. 



k27507. 


21, april 2004, Esbjerg 









Køleanlæg og 

trykudstyrsdirektivet 


Konstruktionen af køleanlæg med 

kulbrinter i henhold til Trykudstyrsdirektivets 

krav. 


20 30 00, www.teknologisk.dk/ 

k27508. 


22, april 2004, Aalborg 









Affugtning 

27. april 2004, Slagelse 

Affugtning på flere måder: Køling, 

adsorption, fugtstyring, fjernstyring 

og overvågning via modem. Specielt 

i relation til industri og lager. 

Arrangør: John Anderberg A/S, 

tlf. 58 50 12 13, fugtstyring@johnanderberg.dk. 


27, april 2004, Næstved 









Ventilationsteknik for 

driftspersonale – 2 


3-dages kursus i ventilationsteknik 

for driftspersonale med et grundlæggende 

kendskab til ventilationsteknik. 



k27311 


27, april 2004, Næstved 










29, april 2004, København 









Gulvvarme 

4. maj 2004, Taastrup 

Planlægning og udførelse af gulvvarmeanlæg 

i mindre bygninger. 



k27108. 

Kølesystemer med ammoniak 

4.-5. maj 2004, Århus 

Praktisk 2-dages kursus i opbygning, 

drift og vedligehold af større industrielle 

totrinskøleinstallationer med 

ammoniak som kølemiddel. 



k27513. 

HVAC 4 • 2004

Effektiv ventilation og 

aircondition 

11.-12. maj 2004, Taastrup 

2-dages kursus i dimensionering, 

projektering og drift af større ventilations- 

og airconditionanlæg. 



k27309. 

Sjap-is som kølemedie 


Design, beregning og dimensionering 

af kølesystemer med sjap-is i 

køle/fryse-installationer. 



k27521 

Renrum – teknik og adfærd 

13. maj 2004, Brøndby 

Krev, opbygning og adfærd i renrumsfaciliteter 

for internt og eksternt 

personale, design af rene rum samt 

krav til det tilhørende ventilationsrum 

derunder måleteknik. 

Arrangør: Force Technology, 

tlf. 76 96 16 00, www.force.dk 

Vådrum og installationer 


Udførelse og planlægning af vådrum, 

f.eks. ved renoveringsopgaver i 

etageejendomme. 



k27110. 

Effektiv industriventilation 

25.-27. maj 2004, Taastrup 

Energioptimering af procesventilationsanlæg, 

arbejdsmiljøforhold, valg 

af ventilationsprincip og udsugningskomponenter. 



k27305. 


5. juni 2004, Brøndby 







Kalibrering af håndmåleværktøj 

8.-10. juni 2004, Taastrup 

Tredages kursus i kalibrering af en 

række geometriske håndmåleværktøjer, 

således at kravene i ISO 9000serien 

er tilgodeset. 


tlf. 72 20 30 00. www.teknologisk.dk/ 

k12651 


2. september 2004, Bjerringbro 







Gulvvarme 

7. september 2004, Århus 

Planlægning og udførelse af gulvvarmeanlæg 

i mindre bygninger. 



k27108. 

Messe- og Konferenceoversigt 

Oversigten er ajourført d. 9. februar, 2004. Kontakt gerne redaktionen, 

bjarkeh@techmedia.dk , hvis vi har overset noget relevant. 

Light+Building, Frankfurt am 

Main, 18.-22. april, 2004 

Er med mere end 2000 udstillere og 

ca. 120.000 besøgende én af de 

største internationale messer lysteknik, 

el-installationsteknik, samt 

bygnings-IT og –automatik. 

Arrangør: Messe Frankfurt, www. 

light-building.messefrankfurt.com 

(dansk repræsentant: Dimex, 

www.dimex.dk/frankfurtmesse/ 

lightbuilding.htm, tlf. 3940 1122). 

Building Performance 

Congress, Frankfurt am Main, 

19.-21 april, 2004 

Planlagt konference parallelt med 

Light+Building messen og med 

samme temaer. 

Arrangør: Messe Frankfurt, 

www.bp-congress.de. 

DanMiljø, 27.-29. april, 2004 

Skandinaviens største messe for 

energi- og miljøteknologi. Denne gang 

er med specialsektion om No-Digmetoder 

til rørledningsrenoveringer. 

Arrangør: Messecenter Herning, 

www.messecenter.dk, 

www.danmiljo.dk 

HI Byggeri og Håndværk 2004, 

d. 7.-11 september, 2004 

Skandinaviens største byggerimesse. 

Med 631 udstillere og mere end 

36.000 besøgende, da den blev 

afholdt sidst i 2002. Bl.a. med store 

messesektioner for VVS-området. 

Arrangør: Herning Messecenter, 

www.messecenter.dk, www.hibyggeri.dk 

ISH China, Beijing, 14.-17. 

september, 2004 

Kinesisk aflægger af ISH-messen i 

Frankfurt i stor vækst. Indeholder 

hele VVS-området. Blev sidst afholdt 

i 2002 med 220 udstillere og 13.000 

besøgende. 


www.ish.messefrankfurt.com (dansk 

repræsentant: Dimex, 

www.dimex.dk, tlf. 3940 1122). 

ISH North America, Boston, 

14.-16. oktober, 2004 

Nordamerikansk aflægger af ISHmessen 

i Frankfurt med alle VVSsektorerne. 

Afholdt første gang 2002. 


www.usa.messefrankfurt.com (dansk 

repræsentant: Dimex, 


Glass technology live, 

Düsseldorf, 9.-14. November 

2004 

Specialshow the 18 th International 

glasstec messe om glas i eksterne og 

interne facader – derunder selvrensende 

glas, solceller mv. 

Information: www.glassteconline.com 

ISH, Frankfurt am Main, 

15.-19. marts, 2005 

Èn af verdens største VVS-messer. 

Afholdes i ulige år. Havde i 2003 ca. 

2300 udstillere og 180.000 besøgende. 


www.ish.messefrankfurt.com 



Aircontec, Frankfurt am Main, 

15.-19. marts, 2005 

Indeklimasektoren på ISH-messen. 


www.ish.messefrankfurt.com 



The 23 rd World Gas Conference 

(WGC), 5.-9. juni, 2006 

International gas konference afholdes 

hvert 3. år, senest med 5000 deltagende. 

Arrangør: The International Gas 

Union (IGU), www.wgc2006.nl. 

Opatija, Croatia, 

27.-29. oktober 2004 

Energiproduktion og vedvarende 

energi. Transport. Se www.riteh.hr/ 

ee2004. 

Indoor Climate of Buildings 

2004, Bratislava, Slovakiet, 

21.-23. November 2004. 

5 th internationale konference Indoor 

Climate of Buildings vil have særlig 

focus på skolebygninger. 

Arrangør: Slovak Society of Environmental 

Technology, Slovak University 

of Trvhnolohy-Civil Engineering 

Faculty i samarbejde med International 

Society of Indoor Air Quality and 

Climate, ISIAQ og REHVA, Information: 

Prof. Dusan Petràs, 

sabikova@svf.stuba.sk. 

A Jour 2004, 25.-26, Odense, 

november 2004 

Årskonference og udstilling for 

maskinmestre. 

Arrangør: Maskinmestrenes Forening, 

www.mmf.dk 

VVS ’05, 27.-29. april, 2005, 

Odense 

Danmarks største fagmesse for VVSområdet 

og ventilation. På VVS ’03 

satte besøgstallet rekord med 6.248. 

Arrangør: OCC og VE Leverandørerne, 

www.vvs-messen.dk 

HVAC 4 • 2004 65

Varmeste sommer i 500 år 

Hedebølgen, der sidste 

sommer førte til flere end 

19.000 dødsfald i Europa, 

var formentlig den varmeste 

sommer i Europa i 500 

år. Det er konklusionen i en 

artikel af det seneste nummer 

af det ansete tidsskrift 

Science, som blandt andre 

klimaforsker Jürg Luterbacher 

fra Berns Universitet i 

Schweiz har været forfatter 

til. Seniorforsker Jens Hesselbjerg 

Christensen fra 

Danmarks Meterologiske 

Institut, DMI, der er koordinater 

for et stort EU-forskningsprojekt 

i klimaforandringer, 

er enig i konklusionen. 

Han mener desuden, 

at somre som i 2003, hvor 

temperaturen mange steder 

nåede op over de 40 

grader, vil blive mere reglen 

end undtagelsen i 

fremtiden. Også Danmark 

vil blive varmere, men 

næppe så markant som det 

centrale og sydlige Europa. 

Forskere over hele verden 

er stort set enige om, at vi 

lige nu er midt i en markant 

opvarmning. En række 

forskere mener, det 

skyldes udledning af de 

såkaldte drivhusgasser, 

men emnet er fortsat særdeles 

omstridt. 

Kilde: Jyllands-Posten, 5 marts 2004 

Damp renser effektivt 

Damp kan rense grunde 

forurenet med klorerede 

opløsningsmidler. I Hedehusene 

ved Roskilde blev 

en forurenet grund i løbet 

af tre år renset så godt, at 

95 procent af arealet nu 

kan bruges til boliger uden 

risiko for sundhedsskadelige 

dampe indendøre. Det 

er også godt nyt for tørstige 

københavnere. Grunden 

ligger nemlig i indvindingsoplandet 

til Solhøj 

kildeplads - Københavns 

Energis største af slagsen, 

som står for 15 procent af 

drikkevandet i Københavns 

Amt. Forurening fra en 

limfabrik og to renserier, 

som tidligere lå på grunden, 

truede indvindingen 

af årligt 6,5 millioner kubikmeter 

drikkevand – 

svarende til mere end 

50.000 menneskers årlige 

forbrug. 

66 

Projektet kan få betydning 

for en del af de i alt cirka 

14.000 forurenede grunde i 

Danmark, som venter på at 

blive renset. Mange af dem 

er forurenet med klorerede 

opløsningsmidler, der 

blandt andet bliver brugt til 

at affedte metal og rense tøj. 

Damp kan rense forurenede grunde 

og dermed skabe mulighed for nyt 

miljø. 

Traditionelle rensemetoder, 

hvor man for eksempel 

pumper grundvandet op og 

renser det, er både tidskrævende 

og dyre. Havde man 

været henvist til dem på 

grunden i forsøget, var der 

udsigt til at pumpe og suge 

vand op i flere generationer. 

Derfor er nye mere effektive 

metoder en mangelvare. 

Damprensningen går ud på 

at frigøre opløsningsmidlerne 

fra jorden ved at varme 

den forurenede jord op med 

damp. Derefter suger man 

midlerne op ved hjælp af 

ventilation og ved at pumpe 

grundvand op. Dampoprensningen 

varede i tre år. 

Dertil kommer oppumpning 

af vand fra det vigtigste 

magasin i yderligere otte til 

ti år for at være på den sikre 

side. 

- Resultatet er lovende for 

rensning af nogle af de 

mange giftgrunde, som er 

forurenede med klorerede 

opløsningsmidler. Den nye 

metode giver os en betydningsfuld 

valgmulighed, når 

vi skal sætte ind overfor de 

meget forskellige typer 

forurening, som findes på 

forurenede grunde. Ikke 

mindst forurening med 

klorerede opløsningsmidler 

som selv i små mængder 

kan forurene meget store 

mængder drikkevand, siger 

akademiingeniør Inger Asp 

Fuglsang fra Miljøstyrelsen 

Jord & Affald. 

Kilde: Miljøstyrelsen 

Enighed om at udfase 

traditionelle termoruder 

Energistyrelsen har indgået 

aftale med Glasindustrien, 

Glarmesterlauget og 

Vinduesproducenternes 

SamarbejdsOrganisation 

(VSO) om at udfase traditionelle 

termoruder og fremme 

af energieffektive vinduesløsninger. 

Aftalen er 

et led i regeringens energispareredegørelse 

fra maj 

2003. 

Aftalen vil sikre en større 

udbredelse af energieffektive 

ruder og vinduer. Dette 

skal ske ved, at forbrugerne 

får bedre mulighed for at 

vælge de vinduesløsninger, 

der giver størst mulige 

energibesparelser og den 

bedste brugerøkonomi. 

Med aftalen forpligter Glasindustrien 

sig til at udfase 

traditionelle termoruder. 

Dette skal bl.a. ske ved at 

EnergiRuder, der er mere 

energieffektive end traditionelle 

termoruder, bliver 

standard i alle nye vinduer 

og ved udskiftning af termoruder 

i eksisterende vinduer. 

Vinduesproducenterne vil 

med aftalen arbejde for 

udvikling af mere energieffektive 

vinduesløsninger. 

Producenterne vil bl.a. etablere 

en energimærkningsordning 

for vinduer. 

Og glarmestrene vil øge 

vidensniveauet om energieffektive 

vinduesløsninger i 

branchen. Informationen til 

slutbrugerne skal øges, og 

glarmestrene vil medvirke 

til, at forbrugerne vælger de 

mest energirigtige løsninger. 

Håndværkere og andre 

væsentlige aktører, der 

ligeledes kan fremme anvendelsen 

af energieffektive 

Redigeret af Jégwan Kaaber 

ruder og vinduer inddrages 

i indsatsen. 

Der er i perioden 2004-2006 

afsat i alt 20 millioner kr. til 

gennemførelse af aftalen. 

Disse midler skal fortrinsvis 

anvendes til informationskampagner 

mv., der skal 

fremme anvendelsen af 

energieffektive ruder og 

vinduesløsninger. 

Herudover anvendes der 

midler til etablering af et 

informations- og servicecenter 

og til etablering og 

opdatering af energimærkning 

af ruder og vinduer, 

herunder forsatsløsninger. 

Kilde: Energistyrelsen 

Nye højeffektive 

solceller med dansk silicium 

Anvendelsen af solceller 

som alternativ energikilde i 

almindelige bygninger og 

huse er rykket et stort skridt 

nærmere med lanceringen af 

højeffektive og prisgunstige 

silicium solceller. De nye 

silicium solceller kommer fra 

californiske firma SunPower. 

SunPower’s nye A-300 

solcelle er med en virkningsgrad 

på over 20 procent 

markedets mest effektive, 

low-cost silicium solcelle. 

Enheden genererer 3 W (600 

mV, 5,5 A) fra et 5” enkeltkrystal 

silicium og koster 7 

dollar. Med denne celle vil 

man på et areal på mindre 

end 17 kvadratmeter kunne 

bygge et 3 kW system, som 

nemt kan integreres på et 

hustag eller andre steder, 

hvor man har behov for 

alternativ energi. Sammenlignet 

med konventionelle 

solceller har A-300 cellen en 

helt ændret konstruktion, 

idet alle kontakter, både 

positive og negative, er 

placeret på solcellens bagside. 

Derved får man en 

ubrudt sort forside, som kan 

opsamle mere sollys og give 

en højere spænding. 

SunPower’s A-300 solcelle er 

baseret på silicium fra danske 

Topsil. Det er blandt 

andet takket være denne 

silicium, der fremstilles hos 

Topsil i en såkaldt float-zone 

teknik, at solcellen kan opnå 

den høje virkningsgrad. 

Kilde: Aktuel Elektronik 

HVAC 4 • 2004

- Hvordan ville det gå med 

miljøet hvis bilfabrikanterne 

ikke havde mulighed for at 

markedsføre energieffektive 

motorer, spurgte forskningsdirektør 

Peter Elvekjær, 

Grundfos Management 

under prisoverrækkelsen 

af den danske del af 

EU’s miljøpris i Ingeniørhuset 

i København. Grundfos 

blev sammen med fire andre 

virksomheder tildelt den 

danske del af EU’s miljøpris 

2003/2004. 

Priserne blev uddelt af Ingeniørforeningen 

i Danmark, 

til virksomheder, der har 

gennemført særlige initiativer 

til gavn for miljøet. Priskonkurrencen 

har to niveauer: 

Nationale prisuddelinger 

og en efterfølgende konkurrence 

på europæisk plan, 

som de nationale vindere 

går videre til. Den europæiske 

del af konkurrencen 

afholdes i første halvår 2004. 

Uddelingen sker inden for 

kategorierne: Renere Teknologi, 

God Miljøforvaltning, 

Grønne Produkter og Internationalt 

Miljøsamarbejde. 

Miljøpriskonkurrencen har 

baggrund i et initiativ taget 

af EU-kommisionen i anledning 

af det europæiske 

miljøår i 1987. Den gennemføres 

hvert andet år i samtlige 

EU-lande, fortalte bedømmelseskomiteensformand 

Bent Michael Nielsen 

ved overrækkelsen. I år var 

det i øvrigt 10. gang, at 

Ingeniørforeningen forestod 

prisuddelingen. 

Priserne gik til herning shipping 

a/s og TTS A/S, begge i 

Rustet til øget dansk konkurrence 

I begyndelsen af 2004 gik 

Præcisions Teknik sammen 

med den tidligere 

konkurrent Schmidt Teknik. 

Dermed samler virksomheden 

et bredt varesortiment 

inden for landmåling, 

udstyr til maskinstyring, 

GPS, laserudstyr 

Miljøpris til fem danske projekter 

Miljøminister Hans Chr. Schmidt overrakte EU’s miljøpriser. Fra venstre ses 

Poul Nellemose, TTS A/S, borgmester Rolf Aagaard-Svendsen, Mølleåværket, 

formand Per Ole Front, IDA, miljøminister Hans Chr. Schmidt, Peter 

Elvekjær, Grundfos A/S, Birger Schjerning, Schjerning Farver A/S og Tom 

Bach Mortensen, herning shipping a/s. Foto Bo Tornvig. 

kategorien God Miljøforvaltning, 

Mølleåværket i kategorien 

Renere Teknologi, Schjerning 

Farver A/S i kategorien 

Grønne Produkter og til 

Grundfos Management A/S i 

kategorien Internationalt 

Miljøsamarbejde. 

Spildevandsrensning 

uden spild 

Mølleåværket, Renseanlæg 

Lundtofte fik sin miljøpris for 

projektet „Integreret behandling 

af faste restprodukter på 

Renseanlæg Lundtofte. 

Mølleåværket har i samarbejde 

med Krüger A/S udført 

omfattende tilpasning 

af renseanlægget og etableret 

et energieffektivt og 

miljøvenligt slambehandlingsanlæg. 

På renseanlægget 

behandles alle restprodukter 

fra spildevandsrensning 

i eget forbrændingsan- 

og vejesystemer for læssemaskiner 

for at følge med i 

den skærpede konkurrence. 

Poul Erik Schmidt (tv) og adm. dir. 

Thomas Dresler, Præcisions Teknik (th). 

læg. Dermed er transport af 

restprodukter fra anlægget 

reduceret til et absolut 

minimum. Forbrændingsanlægget 

er forsynet med 

røgrensningsanlæg og anvender 

egenproduceret 

biogas som støtteenergi. 

Varmen fra rensningsprocessen 

genvindes til at 

opvarme rådnetanke og 

bygninger og en større 

andel biogas afsættes til 

nærliggende boligbebyggelse. 

Det har været en målsætning, 

at anlæggets drift 

kan varetages med færrest 

mulig personaleresurser. 

Energimærke til pumper 

Grundfos Management A/S 

fik miljøprisen for projektet 

„Energiklassificering af 

cirkulationspumper“. 

- Der bruges ufatteligt store 

energimængder til pumper, 

men hidtil har der ikke 

været tilsvarende mulighed 

for at markedsføre pumper 

med lavt energiforbrug, 

testet ud fra en standardiseret 

cyclus, som for biler. 

Derfor har vi i samarbejde 

med Wilo, Smedegaard, 

KSB og de europæiske pumpeproducentersbrancheforening 

udviklet et system til 

at vurdere små cirkulationspumpers 

energiforbrug ud 

fra en standard forbrugscyklus, 

forklarer Peter Elvekjær. 

Ordningen er blevet 

bredt accepteret. 

Med energiklassificeringsordningen 

gives installatører 

og forbrugere langt bedre 

information. Dette øger muligheden 

for at realisere et 

stort energibesparelsespotentiale. 

På europæisk plan 

anslås energibesparelsespotentialet 

at være 10TWh/p.a. 

Det svarer til over 1,4 mio. 

danskeres årlige elforbrug. 

Udbredelsen af energibesparende 

cirkulationspumper 

har hidtil været vanskelig - 

således udnyttes kun ca. 20 

pct. af det faktiske potentiale. 

Med etablering af en bredt 

accepteret energiklassificeringsordning 

må det forventes 

at energibesparende 

cirkulationspumper vinder 

markedsandele - parallelt til 

den udvikling, der er set i 

forbindelse med energimærkning 

af hårde hvidevarer. 

Klassificeringen kan 

bane vej for en eventuel 

kommende energimærkning 

af cirkulationspumper på 

linie med den, der findes for 

hårde hvidevarer. 

■ 

HVAC 4 • 2004 67

Maskinel Magasinpost 42066 

Afsender: 

TechMedia A/S 

Naverland 35 

2600 Glostrup 

68 HVAC 4 • 2004

Nummer 4 - Techmedia

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?