personaleblad InTryk - Aarhus Universitetshospital

skejby.dk

personaleblad InTryk - Aarhus Universitetshospital

Sundere babyer

– Afdeling A og Afdeling Y samarbejder

om en bedre start på livet

Side 8 – 12

Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby | 18. årgang nr. 6 | december 2009

Sygeplejerske på udveksling 4

Juleklip og dekorationer med elektriske lys

Akkreditering: Brug sund fornuft! 18

Se de nye stabsfunktioner i administrationen 24

13


Indhold

6 20 22

Kunstforeningen fylder rundt Kinesiotape mod lymfødem Siden sidst: Første spadestik til DNU

3 Leder: Klimaet er en udfordring

4 KUUL-udveksling for børnehjerte-sygeplejersker

6 Sky by Art fejrer 20 års jubilæum

8 Sundere nyfødte på Skejby

13 Julerier

18 Akkreditering

Forsidefoto: Tonny Foghmar

Kolofon

InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag

på 2000 stk.

Ansvarshavende redaktør Informationschef

Lars Elgård Pedersen.

Redaktion Informationschef Lars Elgård

Pedersen tlf. 8949 5040, informations medarbejder

Anne­Mette Siem tlf. 8949 5039,

fotograf John Kristensen Informa tions afde

l ingen tlf. 8949 5045, mediegrafikerelev

Louise Langberg Informationsafdelingen

tlf. 8949 5042, grafiker Gitte Skov gård Jensen

Informationsafdelingen tlf. 8949 5041,

ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg

Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein

Y­Observationsafsnit, AC­fuldmægtig /

sekretær for afdelingsledelsen Birgit Nielsen

Billeddiagnostisk Afdeling,

organisationskonsulent Iben Sander Nielsen

HR­afdelingen

Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby

Tryk Grafisk Service

Indlæg til InTryk skrives i Word og e­mailes

til: sksinf@rm.dk (Informationsafdelingen).

20 Kinesiotape i behandling af lymfødem

22 Siden sidst

24 Tre nye stabe i administrationen

27 Annoncer

28 Sky by Art

Ved eventuelle spørgsmål rettes hen vendelse

til Informationsafdelingen.

Indlæg må ikke være længere end 5000

anslag – inklusiv mellemrum – med mindre

du har truffet forudgående aftale med

redaktionen.

Deadline for indlevering af materiale til

næste nummer er den første i ulige måneder.

Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.


Per Askholm Madsen

Hospitalsdirektør

Vibeke Krøll

Chefsygeplejerske

Klimaet er en udfordring

– også for hospitalet

Ved klimakonferencen i december mødes repræsentanter for 192 lande for at lave en global aftale

om at nedsætte udslippet af drivhusgasser. Konferencen i København har fået verdens klimaproblemer

til at rykke tættere på.

Klimaforandringerne vil få komplekse virkninger på blandt andet vejr, fødevarer og energi, men

også for sygdom og sundhed. Temperaturstigninger øger risikoen for eksempelvis hedebølger,

solpåvirkning af huden og klimarelaterede infektionssygdomme, der hver for sig hurtigt kan blive

store udfordringer for sundhedsvæsenet.

Vi har alle som privatpersoner en udfordring med at overveje sit bidrag til udslippet af drivhusgasser.

Kan jeg spise mindre kød, slukke lyset og tage cyklen?

Men vi skal også finde ud af at drive hospitalet, så vi bruger mindst mulig energi. Drifts­ og Serviceafdelingen

gør allerede en stor indsats ved at skifte til lavenergibelysning, miljøvenlige køleanlæg

og energivenlige cirkulationspumper. Desuden skal vi kæmpe for, at der bliver råd til at indtænke

energieffektivitet og klimahensyn, når vi bygger Det Nye Universitetshospital i Århus.

I november har medarbejdere og besøgende haft mulighed for at give deres input til et bedre klima

– globalt og lokalt – i KLIMASTAFETTEN, som står i forhallen, indtil vi 7. december sender den

videre til AROS, hvor den skal stå under klimakonferencen.

Vi takker for de mange gode klimaidéer, der er skrevet på bolde og smidt i KLIMASTAFETTEN.

Alle forslagene vil blive gennemgået og vurderet. De bedste forslag vil Drifts­ og Serviceafdelingen

arbejde videre med, ligesom idéerne via Århus Kommune bliver formidlet til andre virksomheder.

Kristjar Skajaa

Cheflæge


KUUL

for børnehjertesygeplejersker

I 2008 stiftede løbeklubben Kuul KUUL­

UDVEKSLING for børnehjertesygeplejersker.

Ideen og tanken med udvekslingen var

at den skulle være med til at forbedre

og udvikle arbejdsmetoderne til gavn for

såvel hospitalets patienter som hospitalets

personale.

KUUL­UDVEKSLING modtog en stor pulje

penge på 150.000 til dette formål og disse

blev overrakt os på børneafdeling A7 i

december 2008 efter et KUUL­løb på 111 km.

Dette var samtidig startskuddet for

dannelsen af et netværk på tværs af de

2 børnehjerteafdelinger i Danmark (A7

på Århus Universitetshospital, Skejby og

4144 på Rigshospitalet.)

Læs i øvrigt mere på www.kuul.dk

Dette førte til et samarbejde mellem

børnehjertesygeplejerske Lene Kjær

(Rigshospitalet) og børnehjertesygeplejerske

Liselotte Langelund Laursen (Skejby)

og sammen planlagde og tog vi på et

studiebesøg i England, nærmere bestemt,

Great Ormond Street Hospital som er et

stort børnehospital i London.

Strukturen og planlægningen af udveksling

af sygepleje er i fuld gang og dette

starter i efteråret 2009 med at sygeplejersker

fra de 2 respektive afdelinger

besøger hinanden på skift for at udveksle

viden og erfaringer. Og hvem ved – måske

kan nogle af vores procedurer med tiden

blive de samme.

Det at pengene er let tilgængelige ­ gør

at det er lettere og hurtigere at komme

i gang med nogle processer – hvilket er

guld værd for os!

Her er en mindre beretning fra vores

meget oplevelsesrige tur som gav os et

indblik i hvordan det er at være sygeplejerske

på et stort engelsk hospital.

-udveksling

Studiebesøg på børnehospitalet

Great Ormond Street Hospital (GOSH)

9-12/6-2009

Der er ca. 60 mio mennesker i UK.

400 patienter er der plads til på hospitalet

og det åbnede i 1852. Deres Motto er:

”The child first and always”. Det er et offentligt

sygehus men 30% af indtægterne

kommer fra internationale patienter.

Yderligere information om GOSH kan

hentes på www.ich.ucl.ac.uk

3 år tager uddannelsen som sygeplejerske

og hvis man vil arbejde indenfor pædiatrien

er uddannelsen forlænget med et år.

Man arbejder i 12 timers vagter.

Man har rangorden efter uniformens farve

og striber på den. Ex. de lyseblå tilhører

de sygeplejersker der har været uddannet

kortest tid og de koboltblå tilhører

de sygeplejersker der er længst oppe i

hierarkiet.

Der er ca. 60 mio mennesker

i UK. 400 patienter er

der plads til på hospitalet

og det åbnede i 1852.

Deres Motto er: ”The child

first and always”. Det er et

offentligt sygehus men 30%

af indtægterne kommer fra

inter nationale patienter.

Derudover har man også kantbånd på

uniformen som supplement til ens grad.

Hvert år har alle sygeplejesker en samtale

med den sygeplejerske der har ansvaret

for udvikling og uddannelse i afdelingen

– og sammen gennemgår de den enkelte

sygeplejerskes kompetencer ­ har hun

forbedret sig, egner hun sig til at blive

„rykket op“ og derved tjene mere og få

mere ansvar?

Samtalen afsluttes med en „bedside“opgave

hvor sygeplejersken i praksis skal

Tekst sygeplejerske Liselotte Langelund Laursen, Børneafdeling A7 | Foto privat

vise, at hun instrumentelt og empatisk

kan overskue at passe barnet, dets forældre

og varetage de opgaver den pågældende

grad rummer. Når sygeplejerskerne

når en vis grad, bliver de tilbudt at tage

Man opererer i gennemsnit

19–20 kardiologiske børn

ugentligt. Til sammenligning

opererer henholdvis

Rigshospitalet 3 kardiologiske

børn pr. uge og Skejby

2,6 kardiologiske børn pr

uge. (2008 tal).

en master, som hospitalet betaler for. En

master er således også adgangskort til

næste grad.

Når sygeplejerskerne opnår de højeste

grader, får de kompetencer til at indlægge,

vurdere og udskrive ukomplicerede børn.

Der er 50 pladser på Cardiac Unit, fordelt

på de forskellige afsnit:

• High intensive ward (CICU): 16 pladser

• Ladybird ward: 20 pladser

(4 x 4 sengsstuer og 4 enestuer)

• Day­care: 8 pladser

• Outpatients (ambulante): 6 pladser

Man opererer i gennemsnit 19–20 kardiologiske

børn ugentligt. Til sammenligning

opererer henholdvis Rigshospitalet 3

kardiologiske børn pr. uge og Skejby 2,6

kardiologiske børn pr uge. (2008 tal).

På GOSH er der ansat ”liason nurses”.

Sygeplejersker, specialiserede i at tale

med patienterne (patientkoordinatorer).

Liason nurses har en nøgleposition i forhold

til familierne. De møder dem første

gang prænatalt og taler med forældrene.

Derefter følger de familierne på deres

vej gennem systemet for til sidst at tale

med dem inden udskrivelse og sørge for

opfølgning.


Børnehjertesygeplejerske

Liselotte Langelund Laursen

fra Skejby og børnehjertesygeplejerske

Lene Kjær fra

Rigshospitalet.

Alle de sygeplejersker, vi talte med

har en specialistfunktion. I England er

patientgrundlaget væsentligt større end i

Danmark, hvorfor de også er meget mere

specialiserede. Vi talte med specialisterne

for Pulmunal hypertension, kardiomyopati,

transplantation, trachea­misdannelser

og koordinering (liason).

Alle var sygeplejersker med mange års

erfaring og specialister indenfor hvert

deres område.

Det var interessant, fordi de har set og

behandlet langt flere patienter og således

gjort sig mange flere erfaringer end vi har

i Danmark. Det er normalt, at sygeplejerskerne

rejser ud og møder deres patienter

i deres lokalområde. Det sparer familierne

for meget transport.

På Ladybird ward var vi med på stuegang

med stort følge, mange læger og sygeplejersker.

Der eksisterede ingen forstuegang

på kontoret.

Al medicin dobbelttjekkes ved udregning,

optrækning og givning. Det elektroniske

medicinmodul er først lige startet

derovre.

Blodprøvebestilling og stamdata er elektronisk,

men de skriver stadig sygepleje­

og lægejournalerne i hånden.

Man ser ingen bløde bamser i afsnittets

legestue, kun børnenes egne teddys er

tilladt. Af og til vasker og autoklaverer

Ladybird dem for børnene.

Stuerne har dyrenavne, fx. som badger

(stinkdyr) og ladybird (mariehøne) og de

er malet på gulv og vægge så børnene kan

finde vej til deres ward.

Rammerne er generelt meget børnevenlige

– der er malede områder på bl.a.

væggene, i elevatorerne, på røntgen og i

ambulatorierne. Skraldespandene er frøer

og der er små legepladser rundt omkring.


20 års jubilæum

i kunstforeningen på Skejby, Sky by Art

Kunstforeningen kan i år fejre jubilæum. Foreningen opstod allerede

to år efter hospitalets indvielse. Siden har kunstglade Skejby­ansatte

kunnet nyde skiftende kunstudstillinger og kunnet deltage i den

årlige lodtrækning om de indkøbte værker.

Det fortaber sig lidt i det uvisse, præcist

hvornår i år kunstforeningen har sit

jubilæum – så bestyrelsen valgte, at 4.

november var dagen, hvor 20 års jubilæet

skulle fejres.

I det første InTryk fra sidst i 1988, kan der

læses om en lille gruppe mennesker, der,

anført af en anæstesiologisk læge, Gunner

Johannsen, vil oprette en kunstforening

på Skejby Sygehus. Hvornår det præcis

sker, er der ikke referater fra. Der er ikke

noget at finde i vores arkiv før Lilian

Karlsson bliver formand i 1992. Lilian er

formand frem til 2002, hvorefter John

Vium Nielsen er formand til 2009.

Jubilæumsudstillingen

Det var ikke let at finde eller beslutte sig

for en kunstner til jubilæumsudstillingen,

men da formanden i foreningen, John

Christiansen, i sommer var på Fanø og

kom i kontakt med Galleri Madsen, var

der ingen tvivl hos John om, at skuespiller

og portrætmaler Stig Hoffmeyer ville være

et fantastisk godt valg. John fik overbevist

den øvrige bestyrelse herom – hvilket

alle blev meget taknemmelige for, da

denne imponerende udstilling havde gjort

sit indtog i kantinen.

Aldrig har foreningen haft SÅ mange billeder

udstillet til en udstilling. Det tog da

også to dage at få alle billederne på plads.

Billederne blev ophængt af Art Manager

fra Madsens Galleri på Fanø, Jeanette Exner,

samt af kunstneren selv. Der var store

og små billeder af kendte og ukendte

samt af kunstnerens kone, børn og selv

af familiehunden – men flest af kendte

mennesker. Ud over selve malerierne, var

en stor del af kunstnerens skitser udstillet,

ophængt på tørresnor med klemmer

tværs over gangarealet i kantinen.

Jubilæumsferniseringen

John Christiansen indledte med at byde

alle hjerteligt velkomne til jubilæet og til

denne udstilling og fernisering og fortalte

lidt om foreningen og dens historie.

Herefter introducerede Jeanette Exner

Stig Hoffmeyer. Hun fortalte om, hvordan

det er nødvendigt for kunstneren at

komme til at kende den person, han skal

male, hvilket han gør dels gennem samtaler,

dels ved at tage billeder og video af

vedkommende for via dette at få det helt

rigtige udtryk over på lærredet. Endelig

fortalte Stig Hoffmeyer selv meget lunt

om, hvordan han var kommet i gang med

at male.

Tekst John Christiansen, formand for Sky by Art | Foto Tonny Foghmar

Det var en spændende oplevelse at

kunne gå rundt og se på malerierne og få

mulighed for at snakke med kunstneren

selv om hans billeder. Stig Hoffmeyer gik

glad rundt blandt publikum og snakkede

livligt med alle, der ville vide noget om

hans billeder.

Det er vældig interessant, at der på udstillingen

er mulighed for at få indblik i selve

arbejdsprocessen fra skitse til færdigt

maleri, idet flere af de endelige billeder,

hænger som skitser på tørresnorene!

Der var bred enighed blandt publikum

om, at denne udstilling var blandt de mest

spændende foreningen har haft. Alle var

begejstrede for billederne og dybt imponerede.

Flere mente, at det simpelthen

var et tiltrængt come back for portrætmaleriets

kunst, idet denne genre ganske

enkelt var blevet overset og underkendt

de sidste mange år!

Kunstneren havde taget sin kone, Kirsten

Lehfeldt, med samt deres datter Mille, der

ligeledes er skuespiller. Selv familiehunden

bakkede kunstneren op! Desuden

kom vennerne Johnny Madsen og Jakob

Haugaard forbi – sidstnævnte med sine 2

hunde. Der blev rundhåndet udskrevet

autografer til fremmødte og indlagte børn!


Kunstforeningens bestyrelse sammen med Stig Hoffmeyer

Kunstforeningen havde i anledningen af

jubilæet valgt at trække lod blandt de

fremmødte om en helt speciel præmie,

nemlig et portræt af den heldige vinder,

udført af Stig Hoffmeyer. Kirsten Lehfeldt

fik lov at være lykkens gudinde og trække

vinderen op af posen med lodder. Den

heldige vinder blev sygeplejerske Anne

Birgitte Andersson fra Afdeling I.

Sky by Art

Sky by Art er en kunstforening, der

er åben for alle ansatte. Næsten 400

ansatte er medlemmer. Det praktiske

arbejde bliver udført af foreningens

bestyrelse, som alle kan stille op til.

Det koster 45 kroner om måneden

at være medlem. Når man har været

medlem i et år, deltager man i lodtrækningen

af de kunstværker, der er

købt ind i løbet af året.

InTryk har spurgt Sky By Arts formand,

John Christiansen, om, hvad det

betyder, at der er en kunstforening på

Skejby.

„Det er mit indtryk at folk godt kan

lide det. Den skiftende udstilling i

kantinen giver noget nyt og spændende

at se på. Folk har vænnet sig til

at der en udstilling, og bryder sig ikke

om de bare vægge. Men det kunne da

være sjovt, hvis vi fik lov til at udstille

på nogle andre vægge også. Det ville

kunne komme flere til glæde,“ siger

han. „For medlemmerne er lodtrækningen

det de går op i. Det er årets højdepunkt

i foreningen. Folk efterspørger

også udflugter og arrangementer, men

desværre er der ikke rigtigt nogen

der tilmelder sig, når vi så arrangerer

noget. Vi vil kigge nærmere

på årsagerne til det, og se om der

er noget vi skal gøre anderledes.

Foreningen har alt i alt fungeret på

samme måde gennem alle sine 20

år. Nu overvejer vi at begynde at

sende medlemsbladet ud på mail

frem for i en trykt udgave. Det

vil give os mulighed for at vise

værkerne bedre, fordi bladet så

kan komme ud i farver,“ siger

John Christiansen.

KUNSTFORENINGEN

Sky by Art


SUND

BABY

Sundere nyfødte på Skejby

Målrettede indsatser

er årsag til at færre

børn starter livet med

alvorlig sygdom

Resultatet af en række kvalitetsforbedringer

på Gynækologisk­Obstetrisk Afdeling

og Børneafdelingen ved Århus Universitetshospital,

Skejby, kan nu ses på, at

færre børn bliver indlagt efter fødslen, og

færre børn fødes med alvorlig sygdom.

Eksempelvis er antallet af for tidligt fødte

børn faldet kraftigt i Århus. I januar til

juni 2007 fik Børneafdelingen på Skejby

indlagt 297 nyfødte århusianere, der

vejede mindre end 2,5 kg. I januar til juni

2009 var antallet 206. Samtidig har de for

tidligt fødte børn generelt færre komplikationer

end tidligere.

Årsagen er en række

målrettede indsatser

Tekst Lars Elgård Pedersen | Foto Tonny Foghmar

I sidste udgave af InTryk beskrev vi,

hvordan Ultralydsafsnittet finder flere

børn med hjertefejl. Men personalet

i Ultralydsafsnittet finder også fostre

med andre misdannelser, for eksempel i

urinvejene, hvilket betyder, at fosterets

udvikling kan blive overvåget og barnet

kan blive behandlet rettidigt og undgå at

blive mere sygt end nødvendigt. Desuden

har afsnittet fokus på overvågning af

væksthæmning hos fosteret, og behandling

af gravide med svag livmoderhals.

Begge dele er med til at forhindre børn i at

blive født for tidligt eller med ekstremt lav

fødselsvægt.

På de følgende sider fortæller vi om en

række andre initiativer på Børne­ og Fødeafdelingen,

som har forbedret sikkerheden

for foster og barn i forbindelse med

fødslen.

Og vi fortæller, hvordan Fertilitetsklinikken

i mange tilfælde nu kan nøjes med at lægge

et befrugtet æg op, uden at graviditetschancerne

er blevet mindre. Til gengæld

fødes der færre tvillinger og trillinger, og

dermed falder risikoen for for tidlig fødsel

efter IVF­behandling også.

Hospitalsledelsen har

stor ros til initiativerne

„Det er en fantastisk flot indsats på tværs

af faggrupper og afdelinger, og resultatet

er glædeligt for børn og forældre. Ironisk

nok belønner DRG­afregningssystemet ikke

forebyggelse, så indsatsen har givet Børneafdelingen

et økonomiproblem. På den

anden side kan vi jo ikke bare skære i de

beredskaber, der har været med til at skabe

resultaterne,“ siger cheflæge Kristjar Skajaa.

2007 2008 2009

For tidligt fødte børn med bopæl i Århus (jan­juli) 297 243 206

Børn opereret for medfødt hjertesygdom (jan­juli) 70 57 46

2005 2006 2007 2008

Børn født med iltmangel i Randers og Skejby 8 5 4 3

Fostre med ultralydspåvist hjertemisdannelse 13 39 49 52

2005 2006 2007 2008 2009*

Andel tvillinger 8 % 5 % 4 % 3 % 3 %

* 1. halvår


SUND

BABY

Samarbejde om sundere børn

Fødeafdeling og børnelæger

kvalitetsudvikler

sammen

„Vi fokuserer, optimerer og træner situationer,

der er superakutte, for hele tiden

at gøre det bedre,“ siger chefjordemoder

Joan Dürr.

En vedholdende interesse for sammen at

gøre det bedre og en vifte af forskellige

initiativer. Sådan kan Fødeafdelingens og

Børneafdelingens bidrag til, at der fødes

sundere børn på Skejby, summeres op.

„Samtidig har både Fødeafdelingen og

Børneafdelingen et beredskab, så den

fødende og barnet kan få lige præcis den

hjælp, der er brug for, uanset om fødslen

foregår onsdag formiddag kl. 11, eller søndag

nat kl. 4,“ siger overlæge Tine Brink

Henriksen, Børneafdelingen.

Vi er parate hver gang

I dag ved fødselslæger, jordemødre og

børnelæger ofte allerede inden fødslen,

om barnet vil have brug for behandling,

for personalet på Ultralydsklinikken har

tidligere i graviditeten undersøgt fosteret

for sygdom og misdannelser.

Har fosteret for eksempel en hjertefejl,

Fortsættes næste side >>


SUND

BABY

Der bliver stadig født børn

med hjertefejl, men i dag er

forældrene informeret.

> Fortsat

vil fødselslæger, jordemødre, børnelæger,

hjertemedicinere, anæstesiologer og

børnehjertekirurger have lagt planer for

fødslen og for den efterfølgende behandling

af barnet.

„Der bliver stadig født børn med hjertefejl,

men i dag er forældrene informeret.

De ved, hvad der skal ske, og vi står

parate. Efter fødslen vurderer vi det optimale

tidspunkt for operation,“ siger Tine

Brink Henriksen.

Prioriterer fødslen

I forbindelse med besparelser har ledelsen

bevidst prioriteret ressourcer til bemanding

af fødeafdelingen fremfor eksempelvis

at bibeholde et tilbud om fødselsforberedelse.

„Vi har bemandet fødegangene efter, at

der skal kunne være en jordemoder til

stede under hele fødslen, som kan reagere

hurtigt på det, der ikke er normalt. Desuden

har vi har fået nyt avanceret udstyr

til overvågning af barnet under fødslen,“

siger Joan Dürr.

Jordemødrene og fødselslægerne arbejder

også systematisk på at finde fejl og lære

af dem:

• De kliniske jordemodervejledere

understøtter den enkelte jordemoders

praksis således at proceduerer anvendes

relevant

• Fødejournalens oplysninger bliver valideret,

og ledelsen følger op på fejl.

• Debriefing efter kritiske fødselsforløb

sikrer at de implicerede lærer af dem.

• Systematisk gennemgang (perinatal

audit) hver 3. måned på fødsler, hvor

barnet dør eller har svær iltmangel

Forladt find-fem-fejl-kulturen

Samarbejdet mellem jordemødre, fødselslæger

og børnelæger er blevet godt. Det

har det nemlig ikke altid været.

„Tidligere oplevede vi tavs hovedrysten

fra børnelægerne, når de fik et dårligt

barn fra fødegangen, og at de over for

forældrene forklarede dårlige forløb med,

at vi havde begået fejl under fødslen“,

siger Joan Dürr.

Omvendt gik man på fødegangen meget

op i hvem af børnelægerne, der kom op

på fødegangen, men begge parter har

forladt ‚find­fem­fejl­kulturen‘.

„I dag har vi en meget tæt kontakt til fødselslægerne,

og vi har strammet meget op

på at tolke på barnets symptomer, og ikke

bare tilskrive dem mulig iltmangel under

fødslen,“ siger Tine Brink Henriksen.

Samarbejdet betyder blandt andet, at

børnelæger og anæstesilæger underviser

jordemødre og fødselslæger i genoplivning

af nyfødte.

„Hver 10. nyfødt har behov for en eller

anden form for starthjælp til vejrtrækning.

Får de ikke den rigtige hjælp med det

samme, går sekunderne og pludselig kan

vi være ude i noget, der går hen og bliver

livsfarligt for barnet,“ siger Tine Brink

Henriksen.

Forsker og udvikler sammen

Børnelæger, jordemødre og fødselslæger

forsker og kvalitetsudvikler i fælleskab.

„Vi ved for eksempel, at jo længere tid,

der går fra vandafgang til fødsel, jo større

er risikoen for at barnet bliver født med

en alvorlig infektion. Derfor giver vi nu

antibiotika med det samme, hvis fødslen

starter med vandafgang, og vi er blevet

noget mere aggresive med at få barnet

ud,“ siger Joan Dürr.

Og det virker.

„Vi ser meget sjældent de børn, der kom

ud og allerede var så medtaget af en

infektion, at vi ikke kunne redde dem“,

siger Tine Brink Henriksen.

De har også gennem forskning undersøgt,

om den lungemodnende medicin, som

gives ved truende for tidlig fødsel, giver

bedst resultat, hvis den gives én eller flere

gange.

Lige nu drøftes et projekt hvori magnesium­sulfat,

som gives ved svangerskabsforgiftning,

skal undersøges som forebyggende

medicin mod hjerneblødninger hos

for tidligt fødte.


SUND

BABY

Professor Jakob Ingerslev ved en maskine der

videoovervåger æg. Maskinen gør det lettere

at vælge det helt rigtige æg.

Fra to til et æg

– med stort set samme graviditetschancer

Antallet af tvillinger født på Skejby er

faldet med en tredjedel fra 6 % i 2005

til 4 % i første halvår 2009. Det hænger

sammen med, at Fertilitetsklinikken ofte

kun lægger ét æg tilbage. Det har halveret

antallet af tvilling­ og trillinge­graviditeter

efter IVF­behandling.

Ved flerfoldsgraviditeter er riskoen for

blandt andet for tidlig fødsel øget. Derfor

er resultatet også en reduktion i antallet

af for tidlige fødsler. Vel at mærke uden

at det kan påvises, at det er gået ud over

succesraten ved fertilitetsbehandling.

Bedre kvalitet - flere tvillinger

Ved Fertilitetsklinikkens start i 1980‘erne

lagde lægerne helst mindst tre befrugtede

æg tilbage i kvinden.

„Skulle man have en rimelig graviditetschance,

måtte man lægge flere æg op“,

siger professor Jakob Ingerslev.

Siden er kvaliteten af behandlingen forbedret

med nye teknikker, bedre laboratorier

og sikrere metoder til at udvælge de

bedste æg.

Tekst Lars Elgård Pedersen | Foto Tonny Foghmar

Fortsættes næste side >>


SUND

BABY

Det var vigtigt for os, at

indføre de nye regler med

respekt for patienternes ret

til selvbestemmelse

> Fortsat

Det har givet bedre og bedre resultater,

men det betød også flerfolds­graviditetsraten

nåede op på 25­30 % omkring år

1999. Dvs. at halvdelen af de børn, der

blev født efter fertilitetsbehandling, var

tvillinger eller trillinger.

Derfor har Fertilitetsklinikken på Skejby

de seneste 10 år ikke lagt flere end to

befrugtede æg tilbage.

MTV uden ultimativt svar

Flerfoldsgraviditeter er tæt forbundet

med især risikoen for for tidlig fødsel. 50

% føder før 37. graviditetsuge. Men også

væksthæmning, svangerskabsforgiftning

og misdannelser er hyppigere ved flerfoldsgraviditeter.

„Derfor stoppede vi op igen i 2005 og

spurgte os selv, om det er i alles interesse

at blive ved med at lægge to æg op“, siger

Jakob Ingerslev.

Resultatet blev en medicinsk teknologivurdering

(MTV), som Fertilitetsklinikken

og Børneafdelingen på Skejby var med til

at skrive, og som blev udgivet af Sundhedsstyrelsen.

MTV‘en gav ikke noget ultimativt svar,

men konkluderede, at en enkeltægs ­

politik på den ene side vil være imod

de barnløse pars ønsker og mindre

effektiv, og på den anden side, at toægspolitik

belaster sundhedsbudgettet

mere, fordi flere tvillinger giver flere

komplikationer i graviditeten og flere

indlagte børn.

Sundhedsstyrelsen ændrede derfor i 2006

sin vejledning til, at lægerne kun bør

lægge ét æg op hos kvinder under 37 år

og med gode befrugtede æg.

Respekt for patienterne

„Det var vigtigt for os, at indføre de nye

regler med respekt for patienternes ret til

selvbestemmelse,“ siger Jakob Ingerslev.

MTV­rapporten blev derfor gennemgået

med hele personalet på Fertilitetsklinikken,

og der blev lagt en plan for, hvordan

personalet skulle informere patienterne

om graviditetschancer og risiko ved

henholdsvis ét og to æg. Informationsstrategien

lagde op til, at patienterne har mulighed

for at beslutte sig på et informeret

grundlag inden ægoplægningen.

„Det var en omstillingsproces både for patienterne

men i høj grad også for os selv.

Vi gjorde meget ud af, at de enkelte medarbejdere

som udgangspunkt siger det

samme til patienterne, men at der også

skal være plads til nuancer og til dialog

med patienterne“ siger Jakob Ingerslev.

50 procent får ét befrugtet æg

Fertilitetsklinikken besluttede desuden,

at kvinder med risiko for komplikationer

under graviditeten eller med risiko for at

føde for tidligt ikke får lov til at vælge at

få lagt mere end et æg op.

„Til gengæld har vi lidt anarkistisk valgt

at tilbyde disse kvinder, at de kan få op

til fire behandlinger i stedet for ellers

maksimalt tre behandlinger. Det er sundhedsvæsenet

samlet set bedst tjent med,“

siger Jakob Ingerslev.

Fertilitetsklinikken har i dag en enkeltsægs­rate

på ca. 50 procent. Kvinder, der

fx. på grund af alder har en ringere graviditetschance,

eller som ikke blev gravide

ved de første behandlinger på Fertilitetsklinikken

vælger ofte at få lagt to æg op.

„Lige nu tror jeg ikke, vi skal være tilfredse

med, at 50 procent får lagt ét befrugtet

æg op. Gennemsnitsalderen blandt vores

patienter er 32 år, og derfor har vi mange

sidst i 30‘erne, som får lagt to æg op,“

siger Jakob Ingerslev.

„Hvis vi vil gøre noget, der virkelig batter,

skal vi stimulere kvinderne til at få børn,

mens de er i 20‘erne og ikke vente, til de

har passeret 30 år.“


God Jul og

godt nytår

- fra redaktionen på InTryk

Husk!

Mormors æbleskiver

Ingredienser:

180 g smeltet smør

½ l lunken sødmælk

½ kg hvedemel

2 spsk sukker

6 æg

50 g gær

revet citronskal af ½ citron

Ingredienserne samles og piskes let til en ensartet

dej, som står og hæver ½ times tid.

Bages i smeltet smør.

Smager herligt med syltetøj og sukker.

Hospitalsledelsen vil traditionen tro gerne invitere ansatte på Århus Universitetshospital,

Skejby til julefrokost i personalekantinen.

Julefrokost onsdag d. 16. december kl. 11­14


Skal vi klippe vore julehjerter

sammen...

‚‚

Hvad sagde det ene julelys til

det andet?

„Går du ud i aften?“


Mellem

5 3 7

6 1 5 7

9 5 2

8 6 3 5

1 9

7 9 4 1

8 4 3

3 7 6 4

9 3 2

Svær

Tips!

Klip rundt om skabelonen og fold den på

midten, når strimlerne skal klippes, så bliver

det mere ens.

1 6 5

4 9 5 3

8 9 7

5 7 3

9 2

3 1 6

8 1 5

8 6 2 4

5 2 8


Hank

Århus Universitetshospital, Skejby Julen 2009


Julens (elektriske) lys

Levende lys er ikke længere en del af julen på Skejby.

Fremover skal vi bruge elektriske lys, der kan bestilles fra

Centraldepotet. Men de elektriske lys kan godt pyntes op,

så de bliver julede. Ingrid Jensen fra Elite Miljø har skabt

juledekorationer til de nye lys. Dekorationerne er lavet af

naturmaterialer, man kan finde i have, skov og krat. Pynten

er stukket i ler.

Dekoration Ingrid Jensen | Nisser Louise Langberg | Foto Tonny Foghmar


Akkreditering:

„ “

Lad os få det bedste ud af det

Processen med akkreditering er

skudt i gang. Arbejdet med akkrediteringsstandarderne

kommer til

at stjæle tid, men cheflæge Kristjar

Skajaa råder til en pragmatisk tilgang

til arbejdet. „Gør tingene, så de

giver mening,“ siger han, og slår fast,

at det er der mange af standarderne,

der gør.

Akkreditering er noget vi skal, slår cheflæge

Kristjar Skajaa fast. „Men når det så

er sagt, er der en stor del af akkrediteringen,

der er fornuftig og udmærket.“

Men når det så er sagt, er

der en stor del af akkrediteringen,

der er fornuftig og

udmærket

Han fremhæver især de sygdomsspecifikke

indikatorer, som hænger fint sammen

med hospitalsledelsens strategiaftaler

med afdelingerne. „Vi vil gerne, at afdelingerne

kan vise, at de er de gode afdelinger,

vi siger, de er. Så de sygdomsspecifikke

indikatorer er fine, for her får vi vist

det faglige niveau.“ siger Kristjar Skajaa.

„Faktisk har vi efterlyst endnu flere indikatorer

på dette område, for vi vil gerne

kunne bevise vores høje standard.“

Anledning til at rydde op

Brug processen som en anledning til at få

ryddet op i retningslinjer og instrukser,

råder Kristjar Skajaa. „Det kan kun være

en god ting at få orden på,“ siger han, og

påpeger at arbejdet med at sikre valide

retningslinjer allerede er godt i gang på

grund af e­Dok. „E­Dok er en stor del af

det. Det er godt, at man altid kan finde de

senest opdaterede retningslinjer,“ siger

Kristjar Skajaa. „Det er fint, at alle gennem

akkrediteringen bliver bekendt med

nogle vigtige retningslinjer, og mange af

de mål, vi skal leve op til er fornuftige,“

siger han og nævner ventetiden på blodprøvesvar

som eksempel.

Central hjælp

Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar

Afdelingerne vil få hjælp centralt fra hele

vejen igennem processen. „Noget kommer

regionen til at stå for, og noget kommer

administrationen til at stå for. Det vil vi

gøre alle de steder, hvor det er muligt og

giver mening,“ siger Kristjar Skajaa. „Men

selvom vi gør hvad vi kan for at spare klinikken

for unødigt arbejde, vil der stadig

være en del arbejde i akkrediteringen

for klinikken. I sidste ende er det også

primært her der bliver akkrediteret.“

Brug sund fornuft

Kristjar Skajaa råder alle til generelt at se

pragmatisk på implementeringen af akkrediteringen.

„Hold det på et fornuftigt

plan, så alle kan se idéen i det, frem for

at køre det op. Det skal give god mening

for os alle sammen,“ siger han. Han råder

klinikken til at acceptere at akkrediterin­

Hold det på et fornuftigt

plan, så alle kan se idéen i

det, frem for at køre det op.

Det skal give god mening for

os alle sammen

gen er et vilkår og at vi skal dokumentere.

„Det kommer til at stjæle noget tid, men

sådan er det. Brug jeres sunde fornuft i

arbejdet med det. Gør de ting, der giver

mening – og det er der meget af det, der

godt kan gøre,“ siger Kristjar Skajaa. „Det

er en stor opgave, men vi tror på, at vi kan

komme igennem med et godt resultat.“


Akk

Cheflæge Kristjar Skajaa


Af sygeplejerskerne

Birgitte Rauff Mouritsen og Berit Vedel Kjærgaard og social- og sundhedsassistent Gurli Nielsen.

Alle ansat på gynækologisk obstetrisk afd. Y5, Århus Universitetshospital Skejby.

Kinesiotape i

behandling af

lymfødem

– en rejseberetning fra kinesiotapegruppens tur

til ESGO, European Socciety of Gynaecologigal

Oncology, i Beograd den 11–14 oktober 2009.

Så kom endelig dagen, hvor kinesiotapegruppen

fra gynækologisk afdeling Y5

Århus Universitetshospital, Skejby kunne

drage til Beograd for at præsentere de

foreløbige resultater fra kinesiotapeprojektet.

Udgifterne til vores rejse og ophold er

blevet dækket dels via legater og dels via

økonomisk støtte fra vores afdelingsledelse.

De foreløbige resultater har

været meget lovende, hvilket

vi og vores læger gerne ville

formidle videre

Kinesiotapeprojektet har til hensigt at

undersøge effekten af kinesiotape på lymfødem

grad 1 efter operation for cervix

cancer st. 1B­2A. De foreløbige resultater

har været meget lovende, hvilket vi og

vores læger gerne ville formidle videre.

Da vi ankom til Beograd var vejret ikke i

turisthumør, men koldt og regnfuldt. Det

understøttede hele atmosfæren indenfor

service og organisering, som bar præg

Foto John Kristensen

af østeuropæisk standard. Den første

dag, da alle ca. 1800 forventningsfulde

kongresdeltagere hastede til frokostbordet,

blev man mødt af et fad kød med flot

fedtmarmorering og et fad med teboller.

Senere kom der dog også en skål med

pulverkartoffelmos. Herefter stod man

i kø for at få en flaske med vand. Dette

satte ligesom stemningen. Der var mange,

der ikke var heldige at få noget af dette

„festmåltid“. Det skal retfærdigvis siges,

at det blev bedre som kongressen skred

frem. Man kan ikke andet end at trække

på smilebåndet, når man tænker tilbage.

Vi præsenterede vores poster den sidste

dag på kongressen mellem 317 andre

postere. Den var placeret i gruppen med

postere, der omhandlede livskvalitet efter

behandling for kræft. Vores poster skilte

sig ud fra andre postere i kraft af dens

klare farver, lette stil og enkle information.

Mange stoppede op, studerede posteren

og tog en folder. Ingen af dem, vi

talte med, havde kendskab til kinesiotape,

og flere fik demonstreret kinesiotape

ved små prøver på huden. Der var flere,

Projektet ”Kinesiotapes effekt på lymfødem

efter operation for livmoderhalskræft”

Projektet omfatter kvinder, der er

opereret og færdigbehandlet for livmoderhalskræft

st. 1B­2A og som efterfølgende

har udviklet let lymfødem

(grad et) i benene.

Deltagerne er opdelt i en interventionsgruppe

og en kontrolgruppe. Kvinderne

i interventionsgruppen behandles med

kinesiotape i 5 uger. De møder én gang

ugentligt i afdelingen og får lagt ny

kinesiotape på benene, målt benomfang

samt afleverer udfyldt spørgeskema om

subjektive VAS scorer af gener i benene.

BMI måles ved første og sidste behandling.

Projektet er godkendt af Region

Midjyllands Videnskabsetiske Komite og

gennemføres under lægeligt tilsyn.


der var enige i, at der mangler tilbud til

patienter, der lider af lymfødem, og syntes

derfor det var et spændende projekt. Vi

erfarede dog også, at det var vigtigt at

understrege, at vores projekt var under

lægeligt tilsyn og med deres fulde opbakning.

Dette skyldtes, at kongresmedlemmerne

overvejende bestod af læger.

Programmet på kongressen bestod af

korte 10 minutters oplæg omhandlende

den nyeste forskning indenfor den gynækologiske/onkologiske

behandling. Der var

spændende diskussioner læger imellem,

der afspejlede de forskellige muligheder,

som de enkelte lande har til rådighed. Der

var bl.a. fokus på cancer og immunsystemet.

Nobelprismodtageren i medicin 2008

H. Zur Hausen fra Tyskland, som fik prisen

for opdagelsen af sammenhængen mellem

HPV og livmoderhalskræft, fortalte

om infektioners betydning i relation til

cancer. Det ses, at hyppige infektioner

som barn kan have en beskyttende effekt

i forhold til udviklingen af cancer.

Under et oplæg om operativ behandling

af kræft ved skamlæberne kom vi op af

stolene, da vi så, at man i Holland bruger

kinesiotape postoperativ til drænage af

ødemer. Vi har i forvejen, sammen med

afdelingens læger, overvejet at begynde

at tape ved denne operation og vil derfor

tage kontakt til de hollandske læger for

at høre mere om deres erfaringer med

kinesiotape.

Posteren har vi desuden præsenteret på

FSK`s (fagligt selskab for kræftsygeplejersker)

landskursus d 3–4. november

2009 samt på forskningssymposiet på

Århus Universitetshospital, Skejby d 27.

november 2009. Desuden har vi i november

bragt en artikel i fagbladet Sygeplejersken.

Birgitte Rauff Mouritsen, projektansvarlig

sygeplejerske; birgmour@rm.dk

Berit Vedel Kjærgaard, sygeplejerske

berikjae@rm.dk

Gurli Nielsen, social­ og sundhedsassistent

gurlniel@rm.dk

7

Lymfødem

Lymfødem er en ophobning af lymfevæske

i vævet p.g.a. nedsat lymfefunktion

og medfører hævelse i vævet i pågældende

område.

Primær lymfødem er sandsynligvis en

medfødt lidelse i lymfesystemet.

Sekundært lymfødem opstår som følge

af et traume f.eks efter fjernelse af

lymfekirtler i armhulen efter brystkræft

visende sig ved hævet arm. Eller efter

fjernelse af lymfekirtler i det lille bækken

ved operation for livmoderhalskræft

visende sig ved hævelse i benene.

Kinesiotape

Kinesiotape er udviklet af kinesiolog

og kiropraktor Kenzo Kaze. Ideen bag

kinesiotape er at styrke kroppens selvhelbredende

kræfter 24 timer i døgnet.

Kinesiotape er en specialvævet latexfri

bomuldstape med akrylbelægning.

Tapens tykkelse svarer til epidermis.

Den er åndbar, vandfast og understøtter

bevægeligheden af musklerne.

Kinesiotape kan bruges på forskellig vis.

Den kan forbedre blod­ og lymfecirkulationen,

stimulere det endogene analgetiske

system og bruges til sublukserede

led. Den kan reducere inflammation,

hæmatom, fibrose og smerter.

Vi bruger i projektet teknikken, der

forbedrer blod­ og lymfecirkulationen.

Kinesiotape applikeret på huden danner

rynker/bølger. Derved forøges pladsen

mellem huden og musklerne, og

lymfegennemstrømningen stimuleres og

aktiveres. Kinesiotape tillader maksimal

kontraktion og hvile af musklerne,

hvilket også øger effekten i det dybere

lymfesystem.


siden sidst

1. Per Ovesen vinder pris

Overlæge Per Ovesen og hans team fra

Afdeling Y har, sammen med en overlæge

fra Rigshospitalet, modtaget årets pris fra

fonden „En god start i livet“.

Per Ovesen får prisen for sit enestående

arbejde med gravide, der har sukkersyge.

2. Klimastafet

1

Cheflæge Kristjar Skajaa tog imod, da

Århus Kommunes klimastafet blev overdraget

fra DR i begyndelsen af november.

Klimastafetten står i forhallen frem til 7.

december. Her kan medarbejdere og besøgende

skrive klimaidéer på farvestrålende

bolde og smide dem i klimastafetten. Det

er også muligt at prøve CO2030­spillet og

få sat fokus på sine CO2­vaner.

3. Besøg fra Kina

9. november besøgte en delegation fra

Zhengzhou i Henan­provinsen Skejby.

Klinisk Institut har haft et mangeårigt

samarbejde med Zhengzhou og kineserne

var i Århus for at indgå en udvidet forskningsaftale

med Aarhus Universitet.

4. Susse Wold besøgte Skejby

Susse Wold indledte sammen med Lars

Østergaard 30. september en ny foredragsrække

– Forskningsfortællinger

– som Forskningsrådet står bag sammen

med afdelingerne. En aften med lidenskab

og videnskab var titlen på foredragene,

der blandt andet handlede om hiv og om

Susse Wolds virke som formand for AIDS­

Fondet. Inden foredraget mødtes hun

også med medlemmer af Ungegruppen.

Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar, John Kristensen, privat foto

3 5

2 4

5. Lars Krusell hædret for DRG-indsats

Overlæge Lars Romer Krusell fra Afdeling

B har ved Dansk Cardiologisk Selskabs

årsmøde fået tildelt Thiessen legat.

Legaten får han sammen med en overlæge

for Rigshospitalet for deres indsats for en

national etablering og optimering af det

såkaldte DRG­system.


6

6. Jakob Ingerslev professor

6. november holdt Jakob Ingerslev fra Fertilitetsklinikken

tiltrædelsesforelæsning

som professor. Han er blevet udnævnt til

klinisk professor i reproduktionsmedicin.

7. 1. spadestik til DNU

26. oktober tog Regionsrådsformand

Bent Hansen det 1. spadestik til Det Nye

Universitetshospital i Århus. Starten

på byggeriet blev officielt markeret på

marken mellem Herredsvej og hospitalet,

som i år 2019 skal være omdannet til en

ny hospitalsby, der fusionerer Skejby med

Århus Sygehus. Spadestikket blev fejret

med kage til alle ansatte.

7

8. Slusestuer indviet

Infektionsmedicinsk Afdeling Q‘s fire nye

slusestuer blev indviet 8. oktober. Stuerne

kan for eksempel bruges til patienter med

Influenza A (H1N1), SARS, ebola og andre

smitsomme sygdomme, og stuerne kan på

den måde være med til at sikre Vestdanmark

bedre mod epidemier. Til daglig

skal de nye store stuer bruges til voksne

patienter med cystisk fibrose og til patienter

med behov for særlig tæt observation

og meget udstyr, for eksempel patienter

med blodforgiftning eller meningitis. På

billedet ses afdelingssygeplejerske Else­

Merete Matthiesen, Q1, oversygeplejerske

Annette Falkenberg og ledende overlæge

Lars Østergaard på en af de nye slusestuer.

8 9

9. Vaccination mod Influenza A startet

Torsdag 12. november fik de første ansatte

et prik i skulderen, da første bølge

af vaccinationen mod Influenza A (H1N1)

gik i gang. I første omgang var det kun

ansatte fra udvalgte afdelinger der fik vaccinationen.

Næste bølge af vaccinationer

kommer til januar.

10. PET/CT-skanner indviet

Tirsdag 29. september kunne Nuklearmedicinsk

Afdeling indvie deres nye PET/

CT­skanner med tilhørende skannerum i

kælderen ved Klinisk Institut. På billedet

ses Bent Hansen, fru Birthe Meyer, Michael

Rehling og Jens Meyer ved den nye

PET/CT­skanner.

10


Fra Strategi­ og udviklingsafdeling til

Planlægningsenheden

stabe

Medarbejderne står for sagsbehandlings­, koordinerings­, analyse­, formidlings­

og projektledelsesopgaver inden for:

• Funktions­ og kapacitetsplanlægning

• Analyse­ og udredningsarbejde

• Koordinering og projektledelse i forbindelse med udviklings­, implementerings­

og forandringsprocesser i organisationen i bredeste forstand

• Ad hoc sagsbehandling, herunder inden for tværgående områder

og i tilknytning til den daglige betjening af hospitalsledelsen

• Udvikling, implementering og opfølgning på virksomhedsgrundlag, strategikort mv.

• Planlægning, koordinering og opfølgning på strategiaftaler mellem hospitalsledelsen

og afdelingsledelserne

• Samarbejde mellem hospitalet, kommunerne og praksissektoren,

herunder sundhedsaftaler

• Kontaktpersonordning i forhold til afdelingerne/afdelingsledelserne på Skejby

Tekst administrationschef Henrik Bech Nielsen | Foto Tonny Foghmar

Tre nye stabsenheder har

set dagens lys i administrationen.

De erstatter Strategi­ og Udviklingsafdelingen,

der er blevet nedlagt.

De tre stabsenheder hører

sammen med hospitalsledelsens

ledelsessekretariat ind

under administrationschef

Henrik Bech Nielsen

Thomas Q. Jacobsen,

planlægningskonsulent, teamleder

Hans Christian Mikkelsen,

planlægningskonsulent

Johannes Traberg Christiansen,

projektmedarbejder

Mette Hyldgaard,

planlægningskonsulent

Inge Baagøe,

planlægningskonsulent


Kvalitetsenheden

Medarbejderne tager sig af sagsbehandlings­, koordinerings,­ analyse­, formidlings­, og

projektledelsesopgaver inden for kvalitetsområdet. Opgaverne bliver løst i samarbejde med

afdelingerne og nøglepersoner inden for de forskellige områder. Blandt opgaverne er:

• Akkreditering, herunder koordinering og understøttelse af afdelingernes

implemente­ring af standarder i Den Danske Kvalitetsmodel

• Koordinering, undervisning og rådgivning i relation til e­Dok

• Patientsikkerhed på hospitalet og i det regionale samarbejde

• Kliniske databaser, herunder Det Nationale Indikatorprojekt

• Sygeplejefaglig dokumentation

• Den landsdækkende undersøgelse af patienternes oplevelser (LUP)

• Samarbejde mellem hospitalet, kommunerne og praksissektoren, herunder sundhedsaftaler

• Sekretariatsbetjening af hospitalets Hygiejneråd, Dokumentationsråd og Kvalitetsråd

• Koordinering i relation til Skejbys opgaver som klinisk uddannelsessted for elever og

studerende fra de korte og de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Sten Petersen, overlæge

Inge Selchau Jørgensen,

sygeplejerske, risiko manager, fra Afdeling T

(tre dage pr. uge i Kvalitetsenheden)

Mette Hammerschmidt Ritter

sundhedsfaglig konsulent

Hanne Dahlerup, konsulent, teamleder

Thomas Hanberg Sørensen

konsulent, (arbejder aktuelt en stor del af

tiden med projektledelse i relation til

hospitalets byggesager)

Dorit Jensen, konsulent

(varetager desuden en række administrative

opgaver på tværs af planlægnings-,

kvalitets- og klinisk it-enhederne).

Fortsættes næste side >>


Fortsat

Klinisk It

Medarbejderne arbejder med it­projekter og udvikling i samspil med afdelingerne. De ser

på, hvordan vi kan servicere og forbedre vilkårene i afdelingerne med it­aktiviteter. Det er

i høj grad dagligdagsunderstøttende systemer og løsninger, der er i fokus, for eksempel

PDM og videokonference. Blandt opgaverne er:

• It­konsulentstøtte til afdelingerne og hospitalsledelsen, herunder udarbejdelse af

foranalyser (business cases: årsager/baggrund, muligheder, forventet udbytte, risici,

projekt­ og driftsomkostninger, tidsplan, investeringsvurdering/‘return on investment‘

mv.) samt koordinering og rådgivning i forbindelse med implementerings­ og

udviklingsprojekter med fokus på organisation, arbejdsgange og klinik

• Evaluering af it­projekter

• Strategisk it­planlægning og styring af it­projekter (porteføljestyring)

• Understøttelse af innovation/idéudvikling inden for klinisk it

• Medvirke til udvikling og implementering af it­strategi

• Generel it­sagsbehandling

Hanne Dyhr Hansen

konsulent/projektleder

Jan Laust Kristoffersen,

konsulent, teamleder


Tænk hvis der var

560 kr. på vej til dig

Fra

GF Hospital og Sundhed deler årets overskud

med bilkunderne. I marts måned får de fleste af

vores kunder med bilforsikring penge tilbage,

i alt 1,9 mio. kr.

Vil du også have en billigere bilforsikring

med overskudsdeling, så kontakt os.

*

3734,-**

* Prisen varierer efter bil,

bopæl, antal år du har kørt

skadefrit, og hvilke andre

private forsikringer du tegner

i GF. For 2008 får nybilister

dog ikke overskudsdeling.

Beregn din pris på

gf-hospitalogsundhed.dk.

GF Hospital og Sundhed · Vestre Strandallé 54 · 8240 Risskov · Tlf. 86 17 43 44

Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold.

Festsange

Taler på vers samt sange

har jeg forfattet en hel del gange.

Pris: 275 kr. minus opsætning

1 uges leveringstid

Jytte Halborg

Tlf. privat 8746 0604

E­mail: jytte.halborg@stab.rm.dk

Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium,

bordtennis og dart

Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132,

(På hovedkorri doren i kælderen ved tværgang 6),

tlf. lokal 6296

Onsdag kl. 14.30 – 15.25

(indmeldelse/udmeldelse/nøgler)

Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby

Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse

Lad mig hjælpe dig

med din pension

2009 er sidste år med de nuværende

indskudsmuligheder.

Kig forbi Sparekassen og lad

mig hjælpe dig med din pension.

Husk! Det er gratis at skifte

til Sparekassen Kronjylland

Rikke Hjordkvist

Skejby Sygehus . Brendstrupgårdsvej . 86 78 48 99 . lokalnr. 6090 . sparkron.dk

Annoncer


Udstilling i december

Bente Christensen

Udstilling i januar

Pia Skjødt-Jakobsen (maleri)

Ninna Gøtzsche

InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet. Skriv om,

hvad der rør sig i din afdeling, informer resten af huset om

nye tiltag eller del ud af dine tanker.

Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen.

Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum.

Debatindlæg dog højest 2500 anslag.

Har du lyst til at være med i InTryks redaktion?

Vi mødes en gang om måneden. Send en mail til

redaktionen, hvis det er noget for dig.

Mail til InTryks redaktion på sksinf@rm.dk

KUNSTFORENINGEN

Sky by Art

www.skybyart.dk

More magazines by this user
Similar magazines