Gasteknik nr. 3, juni 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

gasteknik.dk

Gasteknik nr. 3, juni 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

Dansk firma i

front for at

undgå gasulykker

FORCE-instituttet i Brøndby er

blandt verdens førende til teste

stålrør til gastransport. Firmaet

foretager millioner af målinger

ved kontrollerede rørsprængninger

som led at skabe størst

mulig sikkerhed.

Side 9

Nr. 3 • juni 2003 • 92. årgang

- det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

Billigere metode

til reparation

af stålgasrør

Arbejdstilsynet har godkendt

en ny og langt billigere metode

til reparation af stålrør, hvor der

ikke er egentlige brud. Faktisk

viser forsøg, at reparationen

holder bedre end det oprindelige

rør.

Side 10-11


Formlen for sikkerhed

i gasinstallationer =

DUNGS

+fh fh

+ + +

( ) DUNGS

( )

+ + + +

Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere

• Max. tilgangstryk 500 mbar

• Hurtig eller langsom åben

• Mængdeindstilling

• Et- eller to-trins

• Spænding 24-230 volt 50-60 Hz

• Dimension 3/8” - DN 200

fh-teknik a/s

Ingeniør- og handelsfirma

Toldbodgade 81

8900 Randers

• Til gas og luft

• Trykområde 0,2-6000 mbar

• Spænding 12-250 Volt

• Kapsling IP 54 og 65

• CE godkendte

• Betjeningsvenlige

• Funktionssikre

• Vedligeholdelsesfri

Tlf. 86 43 75 11

Fax 86 43 71 26

E-mail: fh@fh-teknik.dk

www.fh-teknik.dk

• Trykområde 0-3000 Pa

• Udgangssignal:

Lineær karakteristik 0-10V

• Forsyningsspænding:

24V AC/DC

• Kapsling: IP 54

• Leveres incl. monteringssæt

fh teknik

. .


INDHOLD LEDER

Energi- og gastekniske

efteruddannelser . . . . . . 4-5

Graveskader

på gasledninger . . . . . . . 6-7

Hvad er vigtigt ved køb

af nye PE-rør . . . . . . . . . . . . 8

Dansk ekspertise i at forebygge

rørsprængninger. . . 9

Ny metode til reparation

af stålrørsledninger . . 10-11

Gasmarked 2004 -

fuld markedsåbning . . 12-13

Produktnyheder fra besøg

på Frankfurt-messen . . 14-16

Positiv samfundsøkonomi i

at konvertere kul til gas . 17

Emission fra decentrale

kraftvarmeværker . . . . 18-19

Prisdannelsen på

naturgas i et

liberaliseret marked . . 20-21

Branchenyt. . . . . . . . . . 22-26

Nyt fra IGU . . . . . . . . . . . . 27

ERFA-konference om

mindre gasanlæg. . . . . 28-29

Nyt fra bestyrelsen . . . . . 30

Medlem af

Nr. 3 • 2003 • ISSN 0106-4355

Sponsorer

for Dansk

Gas Forening:

Innovativ energiudnyttelse

(som vi ingeniører siger)

Gas uden

grænser

Dette nummer af GASTEKNIK kommer på gaden samtidig med afholdelsen af

Verdensgaskonferencen i Tokyo 1.-5. juni 2003.

Op mod 5.000 gasfolk fra hele verden er på trods af SARS strømmet mod Japan for at

deltage i denne den største globale gasbegivenhed, der holdes under mottoet “Natural

Gas - Catalysing an Eco-Responsible Future”.

I DGF kan vi glæde os over, at vores fællesrejse til konferencen er blevet en stor succes

med 70 deltagere fra Danmark og Sverige.

At så mange trods alt samles i Tokyo hænger sammen med, at gasindustriens virksomheder

ved, at nøglen til succes på det liberaliserede marked bl.a. ligger i at følge

med internationalt og skabe de bedst mulige internationale alliancer.

Verdensgaskonferencen i Tokyo er en enestående chance for at danne sig et billlede af

den globale gasindustri.

Gasudvinding, -handel, -transport og -teknologi kender ikke længere til landegrænser.

Det gælder ikke mindst i EU, som faktisk er verdens største energiimportør. Omkring

halvdelen af energiforbruget i EU dækkes af importeret energi. Og i løbet af den næste

snes år kan man forvente, at 90 pct. af olie- og gasforbruget skal dækkes ved import.

Også internt i EU transporteres gas over landegrænserne. 60 pct. af den gas, der anvendes

i EU, har krydset mindst én landegrænse.

Fokuserer vi på Danmark, kan vi konstatere at DONG i 2002 eksporterede 44 pct. af

den producerede gas til Tyskland og Sverige.

Og nye rørforbindelser til det europæiske marked kan inden for få år forventes at skabe

nye gasstrømme til og fra Danmark.

Dansk gasindustri deltager aktivt i fælleseuropæiske samarbejdsfora på gasområdet:

Eurogas, Gas Transmission Europe, Marcogaz og GERG og er herigennem med til at

sætte den europæiske dagsorden og drage nytte af udenlandske erfaringer.

DGF er en aktiv medspiller i internationalt samarbejde gennem medlemskabet i den

Internationale Gas Union. Som det kan læses andetsteds i dette blad, har vi netop udpeget

de danske deltagere i IGU’s kommende treårige arbejdsprogram. Vi er repræsenteret

i IGU’s Council og kandiderer til en post i IGU’s Executive Committee.

Vi bestræber os på altid at få den internationale dimension med i vores medlemsaktiviteter

- årsmøde, kursusprogram og GASTEKNIK.

Jeg håber, det værdsættes af medlemmerne og bliver til gavn for de danske gaskunder,

der i sidste ende jo gerne skulle høste fordelen af, at gas på et liberaliseret marked er

uden grænser.

Povl Asserhøj, formand

3


Fra 1. august udbyder de tekniske

skoler et nyt kursusprogram

for den energi- og gastekniske

efteruddannelse.

Samtidigt med at det faglige

indhold er blevet ajourført, er

der lagt vægt på korte kursusforløb

og større fleksibilitet, -

samt ikke mindst: en sikkerhed

for at planlagte kurser gennemføres.

Den nye efteruddannelse som

er udviklet af VVS-branchens

Uddannelsesnævn adskiller sig

især i form og gennemførelse

markant fra det nuværende

udbud, som efterhånden også

har mere end ti år på bagen.

Det tekniske indhold er selvfølgelig

også blevet revideret,

og der er her overvejende tale

om en ajourføring til aktuelle

forhold, samt i nogen grad en

supplering med nye tilbud.

Til den energi- og gastekniske

efteruddannelse udbydes

der 32 kurser, alle med en kursuslængde

på mellem 1 og 3

dage, - dog 4 dage for de

gastekniske certifikatkurser.

”Åbent værksted”

kurser

Kurserne udbydes i et åbent

værksted, hvilket betyder, at

uddannelsesstederne til samme

tid og sted gennemfører alle

kurserne inden for ét eller flere

af områderne jf skema.

Kursusholdene vil derfor

være sammensat af deltagere

der er tilmeldt på forskellige

kurser, og den enkelte kursist

vil opleve, at han i undervisningslokalet

kommer til at

arbejde ved siden af medkursister

der modtager undervisning

med et andet kursusindhold og

uddannelsesmål.

Den åbne værkstedsform

giver mulighed for at opleve et

fagligt uddannelsesmiljø, hvor

der udover undervisningen inden

for eget kursus, kan udveksles

erfaringer og hentes inspiration

på tværs af flere forskellige

kurser og niveauer. Den

enkelte får et indblik i hvad der

sker på de øvrige kurser, og får

dermed også et ideelt grundlag

for at vurdere egne kompetencer

og muligheder ved eventuel

efterfølgende tilmelding til

disse.

Fleksible forløb,

garanti for

gennemførelse

Herudover vil den åbne

værkstedsform give bedre mulighed

for at fylde kursusholdene

op, så de mange aflysninger

på grund af for få tilmeldte kan

undgås. I konsekvens heraf vil

kurserne fremover blive udbudt

til gennemførelse i perioder, og

ikke som hidtil til planlagte

faste terminer.

Uddannelsesstederne vil i

aftalte perioder på eksempelvis

en måned, et kvartal, eller for et

halvår, udbyde alle kurser med

opstart hver uge på en fast ugedag,

eller ved løbende opstart

på alle dage i perioden.

I kombinationen med at kurserne

samtidigt er blevet af få

dages varighed, giver det et

betydeligt mere fleksibelt

grundlag for at bruge efteruddannelsen

til de tidspunkter

UDDANNELSE

Energi- og

gastekniske efteruddannelser

- Ny struktur fra 1. august

- Kortere kursusforløb og større fleksibilitet

- Sikkerhed for gennemførelse af

planlagte kurser

AF SEKRETARIATSCHEF HANS JENSEN,

VVS BRANCHENS UDDANNELSESNÆVN

hvor virksomhedernes og de

ansattes behov og mulighed for

at deltage er til stede.

Samtidigt er der med kursusstederne

aftalt en garanti for

gennemførelse. I de aftalte perioder

gennemføres de udbudte

kurser i alle uger, uanset antal

tilmeldte. Der vil derfor være

uger med små hold, som så

opvejes ved at der i andre uger

vil være tilmelding af måske

meget store hold.

Fri optagelse på

de fleste kurser

I den nye efteruddannelse kan

kursisterne frit tilmelde sig og

blive optaget på alle kurser -

dog undtaget de gastekniske

certifikatkurser.

De formelle krav om deltagelse

på forudgående kurser er

for alle øvrige kurser blevet

fjernet, og det lægges i stedet ud

til brugerne selv at vurdere, om

de har de nødvendige faglige

forudsætninger for at kunne

følge og få fuld udbytte af

undervisningen på de kurser de

tilmelder sig til.

Skolernes kursusadministrationer

vil i forbindelse med tilmelding

være behjælpelig med

at afklare den enkeltes faglige

forudsætning for at deltage, og

vil også give vejledning om på

hvilke kurser eventuelle manglende

forudsætninger kan erhverves.

Trods vejledning vil der være

en del kursister der allerede ved

kursusstart bliver klar over at de

har valgt forkert. Men det åbne

værksted giver da mulighed for

med det samme at blive overflyttet

til deltagelse på et andet

kursus eller et kursusforløb der

fører frem mod opnåelse af det

oprindeligt ønskede uddannelsesmål.

Adgangskrav til

certifikatkurser

Optagelsen på de gastekniske

certifikatkurser forudsætter,

efter samråd med DGP, en forudgående

deltagelse på flere

gastekniske kurser, jf. skemaet.

Udover disse har flere af de

øvrige kurser hel eller delvis

relevans til gasområdet, og de

vil med fordel kunne indpasses

i individuelle uddannelsesforløb,

hvor den enkelte med

udgangspunkt i egne forudsætninger

og mål plukker mellem

tilbudene og bygger en samlet

gasteknisk kompetence op, og

måske helst inden deltagelse på

certifikatkursus.

Bestilling

af kursusplan

Kursusplanen for det næste

halvår udsendes i juni måned til

VVS-virksomheder og svende,

og tilsendes til andre ved henvendelse

til VVS-branchens

Uddannelsesnævn på tlf.

36723501 eller på mailadressen

vvsu@vvsu.dk.

4 Gasteknik 3/2003


Gasteknik 3/2003

UDDANNELSE

Energi- og gastekniske kurser fra 1. august 2003:

Varmeproducerende anlæg:

Installation af varmeproducerende

anlæg

2 dage

Indregulering af

større kedelanlæg

3 dage

Fjernvarmeanlæg

3 dage

Varmefordelende anlæg

Projektering af varmefordelende

anlæg

3 dage

Elteknik

El-teknik i VVSinstallationer

3 dage

IT i VVS-installationer

2 dage

Certifikater

Certificering på gasområdet

< 135 kW

4 dage

Energirådgivning

1 dag

Forbrændingsteknik

1 dag

Service og eftersyn på

mindre kedelanlæg

3 dage

Mikro kraftvarme

1 dag

Installation af varmefordelende

anlæg

3 dage

Fejlfinding på tekniske

komponenter i mindre

VVS-installationer

2 dage

Fjernovervågning af

VVS-installationer

1 dag

Rådgivning og kvalitetssikring

Certificering på gasområdet

> 135 kW

- service

4 dage

Kvalitetsstyring af

gasinstallationer

1 dag

Opstart af mindre

gasfyrede kedelanlæg

3 dage

Service og eftersyn på

større kedelanlæg

3 dage

Gasforbrugende

apparater

2 dage

Ventiler i VVSinstallationer

1 dag

Fejlfinding på tekniske

komponenter i større

VVS-installationer

2 dage

Certificering på gasområdet

> 135 kW

- drift

4 dage

Opstart af større

gasfyrede kedelanlæg

3 dage

Fejlfinding og rep. af

mindre kedelanlæg

3 dage

Fastbrændsel

2 dage

Ændringer af eksisterende

varmeanlæg

2 dage

Styring og regulering

af varmefordelende

anlæg

3 dage

Biobrændsel

3 dage

Indregulering af

mindre kedelanlæg

3 dage

Fejlfinding og rep. af

større kedelanlæg

3 dage

PLC-styring og

O2-optimering

2 dage

Solvarme

3 dage

Kurser der skal være gennemført forinden deltagelse på kurset

Certificering på gasområdet under 135 kW ( A-certifikatkursus )

Kurser der skal være gennemført forinden deltagelse på kurset

Certificering på gasområdet over 135 kW,- service,- eller drift

Kurser med hel eller delvis relation til gasområdet

5


På trods af gratis udlevering af

ledningsoplysninger og evt.

påvisning i marken sker der stadig

mange graveskader. Der er

derfor fortsat behov for oplysning

om det vigtige i, at der altid

indhentes ledningsoplysninger,

inden der graves.

I Gasteknik 1/1998 og 2/2001

har jeg beskrevet udviklingen i

antallet af graveskader på naturgasledningerne

i Danmark.

I skema A er der en ny oversigt

over antallet af graveskader

frem til og med 2002. Skaderne

er opdelt i overgravninger, defineret

ved gasudslip og beskadigelser

som fx ridser, beskadigelse

af beskyttelsesrør, ødelagt

sporekabel m.v.

Der er relativ stor spredning i

fordelingen mellem overgravninger

og beskadigelser i de

enkelte selskaber, hvilket kunne

tyde på, at det ikke er alle mindre

beskadigelser, der registreres.

For at gøre de enkelte tal

sammenlignelige er der udregnet,

hvor mange skader, der er

pr. 10.000 stik og pr. 1.000 km

distributionsledning.

Når der sammenlignes imellem

de enkelte selskaber, skal

man være meget opmærksom

på, at fx næsten alle HNGs

distributionsledninger er beliggende

i gader og veje, hvor der

ofte udføres graveaktivitet,

mens mange af de andre selskabers

distributionsledninger er

beliggende ud over åben mark

fra by til by, hvor der sjældent

sker graveaktivitet.

Glædeligt fald

Som det fremgår af Skema B

er det samlede antal graveskader

på stikledninger ret konstant

igennem de sidste 5 år.

Derimod er antallet af graveskader

på distributionsledninger

i gennemsnit halveret fra ca. 8

til 4 skader pr. år pr. 1.000 km

ledning. Da konsekvenserne

ved skader på distributionsledningerne

ofte er større end på

stikledninger, er det meget glædeligt,

at der er sket dette fald.

Se skema C.

Når antallet af graveskader

vurderes, er det meget vigtigt at

se dette antal i forhold til

anlægsaktiviteten i samfundet.

De senere år har således været

præget af en stor nedgravning

af trækrør til nye telekabler, selv

om denne aktivitet nok er toppet.

I de kommende år påregner

NESA og andre elselskaber derimod

at nedgrave en meget stor

del af deres luftledninger.

Uensartet statistik

FULS’ faggruppe til forebyggelse

af graveskader har i løbet

af 2002 udført en lille undersøgelse

af årsagerne til grave-

LEDNINGSNET

Graveskader på gasledninger

Antallet af graveskader på gasledninger

er ret konstant. Dog skader på

distributionsledninger halveret inden

for de sidste 5 år. FLIS stopper 2. juni.

AF JOHN THORN, FUNKTIONSLEDER HNG

skaderne på de forskellige ledningsarter.

Det viste sig, at det er

meget forskelligt, hvor meget de

enkelte selskaber registrerer om

graveskader. Det forventes, at

der i de kommende år vil fremkomme

bedre tal for disse forhold.

Det kan imidlertid allerede

nu slås fast, at det hos alle ledningsejere

er et stort problem, at

der ikke bliver indhentet ledningsoplysninger,

inden der graves.

Dette er faktisk årsagen til

skaden imellem en tredjedel og

halvdelen af alle sagerne.

Der er derfor fortsat behov

for udførelse af forebyggende

arbejde. Faggruppen er som

følge heraf gået i gang med at

udarbejde et undervisningsmateriale,

der fx kan benyttes på

AMU-skolerne. Materialet vil

indeholde en række oplysninger

om ledninger og forhold, der

skal tages i agt, inden der graves.

Materialet bliver suppleret

med en række billeder til illustration.

Skulle der være læsere,

der ligger inde med gode fotos,

der kan benyttes til dette undervisningsmateriale,

må de meget

gerne sendes til forfatteren.

Styrbar underboring

De senere år er det blevet

mere og mere almindeligt at

anvende styrbar underboring

ved anlæg af nye ledninger.

Dermed spares dyr opgravning,

og trafikken m.v. bliver ikke

generet i så stort et omfang som

ved normal opgravning.

Det er imidlertid meget vigtigt,

at denne anlægsmetode

kun anvendes på steder, hvor

der ikke er risiko for at bore ind

i fremmede ledninger. HNG har

haft et par sager, hvor en stor

distributionsledning blev ramt i

over 2 meters dybde. I begge

sager var skadevolderens forklaring,

at han da ikke regnede

med, at vores gasledning lå så

dybt, og dette var ikke angivet

på den udleverede ledningsplan.

I takt med at flere og flere

benytter styrbar underboring,

vil flere ledninger være beliggende

i ”unormal” dybde. Det

er derfor meget vigtigt, at der

altid indhentes oplysning om

konkrete koter/dybder, inden

der foretages en boring.

I gasselskabernes pjece “Pas

på gasledningerne!” er det også

anført, at jordfortrængning i

nærheden af en gasledning kun

må udføres efter nærmere aftale

med gasselskabet. Dette var

ikke sket i de 2 sager, og skadevolderen

måtte betale for vores

omkostninger ved udbedringen

af skaden.

I mange sager kræves der i

øvrigt frigravning af gasledningen,

inden der bores.

Skema A Skema B

6 Gasteknik 3/2003


Billede viser en af de hidtil dyreste

graveskader fra Frederikssundsvej

i Herlev, hvor de økonomiske

krav løber op i 10 mio. kroner.

Graveskade

kostede 10 mio. kr.

Den 19. januar 2001 blev en

meget stor kabelkanal med ca.

100 store telekabler ramt af en

styret underboring i ca. 4 meters

dybde under Frederikssundsvej

i Herlev kommune.

Bare udbedringen af skaden

kostede ca. 5 mio. kr., og der er

endvidere rejst erstatningskrav

fra flere af de ca. 15.000 telefonkunder,

der var uden telefon i op

til 15 dage. Samlet er erstatningskravet

således over 10

mio. kr. Ansvaret i denne sag er

endnu ikke placeret, og der forventes

en retssag, men det viser

med al tydelighed, at det kan

blive meget dyrt, hvis der ikke

udvises omhyggelighed ved

brug af styrbar underboring.

FLIS-projekt stopper

FLIS-projektet har tidligere

været omtalt i Gasteknik som et

projekt, der skulle gøre det

meget nemmere og sikre at indhente

ledningsoplysninger, før

der graves.

Projektet dækker hele Århus

amt og gør det muligt ved simpelt

opslag og indtegning af det

ønskede graveområde direkte på

skærmen at få udarbejdet en ledningsforespørgselsblanket

til

alle de ledningsejere, der har

ledninger i området. Spørgeren

skal således ikke selv udføre det

nærmest umulige arbejde med

at finde alle de ledningsejere,

der kan forventes at have ledninger,

der hvor der skal graves.

Projektet har fra starten været

tænkt som et projekt, der skulle

være finansieret af brugerne og

kun ved stor velvillighed fra bl.a.

TDC, Århus kommune og

Naturgas Midt-Nord har projektet

fungeret indtil nu uden betaling.

Gasteknik 3/2003

Styregruppen bag projektet

har forgæves forsøgt at skaffe

midler til finansiering af udbredelsen

af systemet over resten af

Danmark.

Landsdækkende

system på vej

I stedet er der rettet henvendelse

til Erhvervs- og Boligstyrelsen,

og de har fået midler

til at starte et lignende projekt.

Dette projekt skal i EU-udbud,

og der skal endvidere først vedtages

en ny lov, der gør det

lovpligtigt for alle ledningsejere

LEDNINGSNET

at være registreret i dette nye

system. Dermed forventes det

ikke, at dette system er klar før

ca. 1. januar 2006.

Styregruppen for det nuværende

FLIS har besluttet at nedlukke

dette pr. 2. juni 2003, med

mindre der melder sig sponsorer,

der kan betale de ca. 10.000

kr. pr. måned, det koster at drive

systemet. Der er meget beklageligt,

hvis dette system må lukke,

men det er til gengæld meget

glædeligt, at det endeligt skulle

være sikret, at der kommer et

landsdækkende system, der gør

det nemt for alle at få oplysning

om alle relevante ledningsejere i

det område, der skal graves i.

Det nye system benævnes

Landsdækkende LedningsEjer-

Register (LER), og det kan

bemærkes, at driften af systemet

forventes betalt af brugerne.

I dette projekt kan bl.a. ledningsejerne

dog tvinges til at

betale efter den nye lov.

John Thorn (jt@hng.dk) er formand

for FULS’ faggruppe til

forebyggelse af graveskader.

Oversigt over ledningsbeskadigelser i naturgasselskaberne 1998 - 2002

Overgravninger

Stik antal sager

Beskadigelser Antal i alt

Pr. 10.000 stik Pr. 10.000 stik Pr. 10.000 stik

Distributionsnet antal sager

Overgravninger Beskadigelser Antal i alt

Pr. 1.000 km Pr. 1.000 km Pr. 1.000 km

Selskab:

NGMN 1998 24 4,9 21 4,3 45 9,1 11 2,3 2 0,4 13 2,7

1999 31 6,1 28 5,5 59 11,5 11 2,2 9 1,8 20 4,0

2000 33 6,3 30 5,7 63 11,9 12 2,4 3 0,6 15 3,0

2001 38 7,1 26 4,8 64 11,9 16 3,1 5 1,0 21 4,1

2002 33 6,1 21 3,9 54 10,0 11 2,1 5 1,0 16 3,1

DONG syd 1998 10 1,8 5 0,9 15 2,7 20 5,8 9 2,6 29 8,5

1999 5 0,9 1 0,2 6 1,0 18 5,2 5 1,4 23 6,7

2000 15 2,5 10 1,7 25 4,1 15 4,3 2 0,6 17 4,9

2001 19 3,0 9 1,4 28 4,5 7 2,0 6 1,7 13 3,8

2002 34 5,3 7 1,1 41 6,4 4 1,1 11 3,1 15 4,3

NGF 1998 24 8,5 5 1,8 29 10,2 2 1,4 3 2,1 5 3,6

1999 24 8,4 5 1,8 29 10,2 7 5,0 1 0,7 8 5,7

2000 27 9,3 5 1,7 32 11,1 5 3,5 5 3,5 10 7,0

2001 24 8,1 5 1,7 29 9,8 9 6,3 3 2,1 12 8,4

2002 20 6,7 5 1,7 25 8,4 2 1,4 3 2,1 5 3,5

DONG NGSJ 1998 19 5,1 12 3,3 31 8,4 4 2,7 9 6,0 13 8,7

1999 19 5,0 14 3,7 33 8,6 4 2,6 4 2,6 8 5,3

2000 33 8,3 15 3,8 48 12,1 4 2,6 1 0,7 5 3,3

2001 20 4,9 7 1,7 27 6,6 4 2,6 1 0,6 5 3,2

2002 18 4,3 10 2,4 28 6,7 2 1,3 1 0,6 3 1,9

HNG 1998 153 10,7 52 3,6 205 14,3 38 9,2 7 1,7 45 10,9

1999 169 11,5 44 3,0 213 14,4 34 8,1 11 2,6 45 10,7

2000 171 11,3 45 3,0 216 14,3 35 8,3 8 1,9 43 10,1

2001 156 10,2 44 2,9 200 13,0 26 6,1 4 0,9 30 7,0

2002 178 11,3 63 4,1 241 15,3 25 5,8 3 0,7 28 6,5

7


- Hvad skal der stå på de nye

gasrør, når nu der ikke længere

skal stå DS 2131.2?

- Hvilket tryk skal de nylagte

rørledninger være designet til

eller kunne ”up-rates” til?

- Vil gasselskaberne af miljøhensyn

udnytte mulighederne

for at anvende større

mængder af opgravet materiale

som tilbagefyld?

- Vil mulighederne for at anvende

mere tyndvæggede rør

end hidtil på de eksisterende

4-bar net være en økonomisk

fordel, der får andre synspunkter

til at træde i baggrunden?

Nærværende indlæg kan ikke

udelukkes at indeholde nyttige

oplysninger, men behandlingen

af de nævnte spørgsmål er overvejende

subjektive betragtninger.

Mærkning

Når spørgsmålet om, hvilken

mærkning gasrørene skal forsynes

med, er væsentligt, er grunden

følgende:

Mærkningen DS 2131.2 med

de karakteristiske DS-bølger

var garant for en velfungerende

certificering med ekstern uvildig

kontrol fra et akkrediteret

prøvningsinstitut.

Hvis fremtidige leverancer

ikke underlægges certificeringsordninger,

vil det betyde

en nødvendig skærpelse af gasselskabernes

indsats i retning af

kontrol/tilsyn under produktion

og også en øget modtagekontrol,

hvor andet end mængder

kontrolleres.

Gasselskaberne støtter gennem

deres deltagelse i PE-standardiserings-arbejdet

også arbejdet

med certificeringsordninger.

Omkostninger til certificeringsordninger

har altid været

diskuteret og vil være under

pres, når produktionsmængderne

er aftagende.

Jeg betragter det dog som

dårlig politik, hvis gasselskaberne

køber ind uden vilje til at

bidrage til fortsættelse af en

certificering af indkøbte PE-rør

og fittings.

Da Arbejdstilsynet ikke har

formuleret de fremtidige krav

på certificeringsområdet, bliver

gasselskaberne nødt til at søge

om godkendelse af en sådan

ordning hos Arbejdstilsynet, –

hvis producenten ikke selv har

gjort det.

Øget tryk

Gasselskaberne har nu fået

mulighed for øget fleksibilitet i

planlægningen af nye distributionsnet.

Det vil være naturligt at fokusere

på en potentiel øgning af

driftstrykket fra 4 til 6 bar.

Selv om det meste af Danmarks

naturgasnet er etableret,

er en øgning af trykket fra 4 til

LEDNINGSNET

Hvad lægger gasselskaberne

vægt på ved køb af nye PE-rør?

Nye muligheder men også mange

uafklarede spørgsmål. Vigtigt at

sikre mulighed for højere driftstryk

AF BJARNE CLAUSEN, HNG I/S

6 bar i det eksisterende net realistisk.

Anlæg af nye net bør derfor

ikke begrænse denne mulighed.

Ingen net bør derfor godkendes/konstrueres

til tryk under 6

bar.

Miljøhensyn

Når miljøhensyn understøttes

af besparelser er det måske

odiøst at fremhæve.

Ikke desto mindre finder jeg

det væsentligt, at gasselskaberne

præciserer – om ikke overfor

andre, så overfor dem selv – om

miljøhensynet spiller en rolle.

Miljøhensyn skal i denne

sammenhæng kædes sammen

med lægningsbestemmelser for

naturgasledninger.

Disse bestemmelser fremgår

af DS475/DS430 suppleret med

en række specifikke afstandskrav,

først og fremmest fra

Arbejdstilsynet.

Ved valg af nye PE-rør er det

muligt praktisk taget at genanvende

al opgravet materiale

med de begrænsninger til det

genanvendte materiale, der

bestemmes af mulighederne for

komprimering af tilbagefyld.

Øget genanvendelse af opgravet

materiale kræver, at

Arbejdstilsynet dispenserer fra

nugældende bestemmelser.

Arbejdstilsynet har så vidt

vides ikke dispenseret fra gældende

lægningsnormer – de har

heller ikke modtaget ansøgninger

herom.

Valget af lægningspolitik vil

influere væsentligt på valg af

det mest optimale PE-materiale.

Økonomi

Alle indkøbere vil – og skal –

indkøbe det billigste produkt,

der opfylder selskabets produktspecifikationer.

Det er imidlertid så som så

med opdaterede produktspecifikationer

for PE-rør, hvilket

medfører, at indkøb efter leverandørens

specifikationer vinder

indpas.

Gasleverandøren bliver dog

nødt til at forholde sig til de tre

spørgsmål vedrørende mærkning,

tryk og lægningsbetingelser,

inden et leverandørvalg/PEmaterialevalg

kan afgøres.

Vælges tyndvæggede rør

(SDR17) i PE100 til 6 bars

driftstryk, bliver gas-selskabet

reelt tvunget til at acceptere de i

dag gældende (gode) lægningsbetingelser.

Vælges tykvæggede rør

(SDR11) i PE100, er der frihedsgrader

ud over 6 bars

driftstryk samt muligheder for

praktisk taget at anvende al

opgravet materiale ved valg af

det rette PE-rør.

Skal det beskyttende sand undlades i

gasselskabernes nye lægningsnormer?

8 Gasteknik 3/2003


Gasteknik 3/2003

LEDNINGSNET

Dansk ekspertise i front med

at forebygge rørsprængninger

Høj grad af sikkerhed kræver

høj grad af ekspertise

På verdensplan findes en

sådan ekspertise kun fire steder,

hvoraf det ene er hos FORCE

Technology i Brøndby. For at

sikre, at rørmaterialets kvalitet

er i overensstemmelse med

myndighedskravene, foretages

rørsprængninger i fuld skala

med sideløbende, minutiøs

dataopsamling og -bearbejdning.

Siden november måned

2001 har seks sprængninger af

gasrør i op til 120 meters længde

været gennemført. Det er

FORCE Technology, der - med

behørig afskærmning - har foretaget

prøvesprængninger af

naturgasrør i fuld skala, en vigtig

foranstaltning for at sikre

den måde, hvorpå naturgastransmissionsledningerproduceres

og opereres.

Person- og

forsyningssikkerhed

- Baggrunden er, at myndighederne

kræver sikkerhed for

såvel de personer, der opholder

sig i nærheden af naturgasledninger,

som energiforsyningen

til brugerne, hvis uheldet er ude,

siger civilingeniør, projektleder

Per Bo Ludwigsen, FORCE

Technology.

- Et uheld kan være en pågravning,

jordforsætning eller

andre udefra kommende påvirkninger,

der af en eller anden

grund medfører brud på en

transmissionsledning. Myndighedskravene

til sikkerheden

skal overholdes, og derfor gennemføres

sådanne prøvninger

typisk, når en bygherre står for

at skulle indkøbe nye rørledninger.

Stålets kvalitet testes, inden

man bestiller rørene.

- Der kan også være tale om

FORCE Technology i Brøndby tester transmissionsledninger

med kontrollerede rørsprængninger

AF FORCE Technology, Brøndby

prækvalifikation af nye, stærkere

ståltyper, eller det kan være

en test af eksisterende rørledninger

for at konstatere, hvordan

det står til med sikkerheden,

siger Per Bo Ludwigsen.

Naturgasledninger arbejder

typisk under et tryk på op til 80

bar, så der kan ikke overlades

noget til tilfældighederne.

Det kan være såvel stålleverandøren,

bygherren som operatøren,

der rekvirerer sådanne

prøvninger.

- FORCE Technology har

lavet fuldskala-prøvninger med

olie- og gasledninger i 15 år,

men det er første gang, vi

udfører prøvninger med et indre

overtryk af naturgas. Tidligere

brugte vi ikke-brændbare gasser.

Grunden til, at vi sætter ild

til gassen, når der opstår en

revne i røret, er, at vi ikke kan

tillade en gassky at drive omkring

og måske blive antændt

vilkårligt. Derfor sætter vi

bevidst ild til gassen direkte

efter sprængningen af røret.

- Hvor står FORCE Technology

i forhold til myndigheder,

rørleverandører, bygherre

og operatør i sådanne opgaver?

Vi udfører testprøverne helt

efter kundernes specifikationer,

og det er normalt kunderne selv,

der bestemmer ved hvilket tryk,

de vil have afprøvet rørene,

hvad de vil have inde i rørene,

og om der skal laves en eller

anden form for kærv i rørene,

som kan simulere en defekt.

Når vi har modtaget kundens

specifikationer, udfører vi de

nødvendige tests, som simulerer

de specificerede forhold

bedst muligt.

Superhurtig

dataopsamling

Når en revne løber i et

sådant rør, sker det utrolig hurtigt.

I et “sundt” materiale løber

revnen ca. 300 m/sek., medens

hastigheden i et “usundt”

(sprødt) materiale kan blive op

til 20 gange højere, fortæller

civilingeniør Hans Peter

Nielsen, FORCE Technology,

som står for den praktiske del af

sprængningsforsøgene.

Hvis vi skal have mulighed

for at registrere en sådan revneudbredelse,

må vi betjene os af

hurtige dataopsamlingssystemer

og meget hurtige computere.

Vi registrerer således løbende

tryk, temperatur, revneudbredelseshastighed

og spændinger,

sidstnævnte ved hjælp af

strain-gauge målinger. Desuden

har vi monteret et accelerometer,

så vi kan følge accelerationen

i tre dimensioner.

Den computer, vi betjener os

af ved sådanne opgaver, foretager

op til 1,5 millioner målinger

i sekundet af de data, der indgår

i opgaven. Computeren er placeret

i en beskyttet container

ved sprængningsstedet, men

fjernstyres fra en anden computer,

som er anbragt i sikker

afstand, siger Hans Peter

Nielsen.

- FORCE Technology’s styrke

i relation til sådanne projekter

er, at vi har materialeteknologisk,

svejseteknologisk og

prøvningsteknisk ekspertise

samt ekspertise i at registrere de

tilhørende data samt efterfølgende

at fortolke dem, siger Per

Bo Ludwigsen.

Man kan sige, at den ekspertise,

som vi har opbygget i de

forløbne 15 år, stiller vi til

rådighed for kunder - såvel nationalt

som internationalt. På verdensplan

er der kun fire steder,

hvor man råder over den ekspertise,

som ligger til grund for

at udføre den slags sikkerhedsmæssige

forsøg, som her er

omtalt. De fire steder ligger i

hhv. Californien, England,

Italien og Danmark - hos

FORCE Technology i Brøndby

Det er for at undgå situationer som

denne i beboede områder, at FORCE

tester kvaliteten af gasrør. For at undgå

spredning antændes gasskyen umiddelbart

efter den kontrollerede sprængning

9


Ny metode til

reparation af stålrørsledninger

Clock Spring, eller direkte

oversat ”urfjederen” er internationalt

stadig en relativ ny

metode til at reparere stålskader.

Metoden har dog omkring 10 år

på bagen og har en stadigt stigende

international anvendelse.

Metoden har sit lidt særprægede

navn fra den form som

hovedbestandelen har. Den ligner

nemlig præcis en urfjeder,

som er en spiralfjeder i fladt stål.

Her er fjederen en glasfiberplade

der limes til røret og vikles

8 gange rundt om dette, med

lim imellem alle lagene.

Generelt sker der i Danmark

meget få og små skader på ledningerne,

men alligevel søger

gasselskaberne, at finde eller

udvikle metoder der på én gang

er effektive og billige, samt veldokumenterede.

Godkendelse

Clock Spring har præcis

ovennævnte egenskaber. Metoden

har været og er stadig udsat

for tests og prøver under forskellige

forhold. Dette har

resulteret i, at metoden nu er

fuldt godkendt af anerkendte

organisationer og institutioner

som amerikanske DOT og

ASME. Endvidere er metoden

godkendt og anvendt i de fleste

europæiske gasselskaber.

I Danmark er metoden nu

også godkendt af Arbejdstilsynet.

Repræsentanter for gasselskaberne

i Danmark har gennem

samarbejdet i Dansk Gas-

Billede 1 viser en gennemskåret

reparation. Der er dels repareret

en korrosionsskade kl 8 og en

bule er stabiliseret med spartelmasse

og Clock Springen kl 1.

teknisk Center (DGC), arbejdet

for godkendelsen. Dette indebærer,

at der i dag foreligger

reparationsvejledninger og

kemikalie-datablade på den lim

der anvendes.

Reparation

Clock Spring metoden kan

designes til anvendelse på

bøjninger. Der kan repareres

skader ned indtil 20% restgodstykkelse,

men med restriktioner

på længde og bredde af skaden.I

Danmark er metoden dog

kun godkendt til skader der er

op til 50% dybe og til mindre

buler.

Der kan imidlertid “kun”

udføres reparationer på skader

uden lækager selvom der i dag

er udviklet en teknik således at

lækager også kan repareres. Der

er dog ikke søgt om tilladelse til

disse reparationer i Danmark,

da vi endtil videre kun haft

meget få skader hvor denne

LEDNINGSNET

Clock Spring er ved at tage plads i

den vifte af reparationsmetoder der

kan anvendes til stålrørsledninger.

AF STEEN HOFFMANN, INGENIØR,

OPERATIV SUPPORT, DONG A/S

metoden kunne være relevant.

Clock Spring kan påføres rør,

der opererer med temperaturer

op til 50° C, men med en anden

lim kan Clock Spring benyttes

til temperaturer op til 80° C.

Der er i princippet ingen

grænse for, hvor koldt det kan

være. I Sibirien er der udført

reparationer i temperaturer ned

til –40° C. Selve reparationen

og hærdningen foregår da i et

lille opvarmet telt.

Tests har vist, at Clock

Springs har en holdbarhed på

op til 50 år.

Nogle andre - men ikke

uvæsentlige - fordele ved Clock

Spring metoden er, at den ikke

indebærer svejsning eller andre

højteknologiske processer, den

er relativt nem og hurtig, ca. 30

minutter, at montere og limen

hærder på ca. 2 timer.

Clock Spring kan endvidere

monteres uden sænkning af

driftstrykket og påvirker derfor

ikke driften i forbindelse med

montagen. Man skal dog ikke

glemme, at den skade der repareres

kan kræve en sænkning af

trykket af hensyn til reparationspersonalets

sikkerhed.

Personale

Til at udføre en montage med

Clock Spring kræves der to

mand. Selve montagen tager ca.

30 min. For at kunne udføre en

montage med Clock Spring,

skal personalet have en kort

uddannelse, samt et lovpligtigt

Epoxy kursus.

Sammenlignet med f.eks.

reparationsmetoder der indebærer

svejsning, er dette ikke

store krav og reparationen bliver

af samme, om ikke bedre,

kvalitet og udføres med større

sikkerhed for både reparationspersonale

og driften.

DONG har p.t. 4 personer,

der er uddannet til at montere

Clock Springs og har Clock

Springs i alle stålrørsdimensioner

i Danmark, således at gasselskaberne

kan trække på dette

beredskab.

Tests i Danmark

DONG har monteret en

Clock Spring på en teststand,

hvor der var ca. 60 bars tryk og

naturgas flow i røret. Efterfølgende

blev testrøret bragt til

sprængning, idet der blev anvendt

vand som trykkende

medie.

Flangerne blev skåret af

testrøret, som herefter blev forsynet

med endebunde for

optrykning med vand.

På testrøret blev der endvidere

lavet tre opfyldningssvejninger,

disse ses som de hvide

områder (efter MPI-test), som

således også blev testet.

10 Gasteknik 3/2003


Billede 2: Clock Spring glasfiberpladen er her ved at blive positioneret

på røret. Limning har endnu ikke fundet sted. I forgrunden ses en færdig

reparation, der er klar til at få påført den afsluttende coating, som resten

af røret også er belagt med.

Billede 4: Testrøret under optrykning. Clock Springs styrke ses tydeligt,

idet stålrøret har udvidet sig i forhold til Clock Springen.

Gasteknik 3/2003

LEDNINGSNET

Billede 3: Montage af Clock Spring på teststanden.

Som det ses af billede 5 holdt

både Clock Spring og opfyldningssvejsningerne

til sprængningsforsøget.

DONG vurderer, at Clock

Spring vil blive den væsentligste

reparationsmetode på skader

uden lækage i fremtiden. Metoden

er langt billigere, hurtigere

og sikrere at udfører end nogen

anden reparationsmetode.

Clock Spring har medført at

det amerikanske Department Of

Transportation (DOT), har god-

Billede 5: Røret blev sprængt ved

247 bar, ca. 3 gange rørets

designtryk. Røret revnede i den

langsgående svejsesøm.

kendt composit repartionsmetoder

i almindelighed, hvilket har

medført at der allerede i dag findes

flere andre fabrikater end

Clock Spring på markedet. Den

mest gennemtestede og endnu

mest anvendte er Clock Spring.

STRÅLE-

VARME

der dur!

- på gas eller vand

CELSIUS 360 STRÅLEVARMEANLÆG

• Ensartet temperatur i hele rummet.

• Højt komfortniveau.

• Stor energibesparelse.

• Den ideelle løsning til større

lokaler med loftshøjder fra

3 til 25 meter.

•Vi er specialister i strålevarme på

gas og vand, med mange års erfaring.

INDUSTRIVARME

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11

www.helge-frandsen-as.dk

11


Baggrund

Med vedtagelsen af naturgasforsyningsloven

i år 2000 blev

EU-gasdirektivets krav til medlemslandenes

åbning af gasmarkedet

implementeret i

dansk lovgivning.

Nogle væsentlige konsekvenser

af loven var en regnskabsmæssig

opdeling af naturgasselskabernes

aktiviteter, bevillingspligt

for monopolaktiviteter,

samt adgang til frit leverandørvalg

for gasforbrugere

med et årligt gasforbrug større

end 35 mill. m3. I juli 2000 fik

14 danske gasforbrugere således

mulighed for at vælge

anden leverandør.

Den danske regulering af

naturgasmarkedet er sidenhen

ændret, således at Danmark er

gået videre i liberaliseringen af

gassektoren end krævet i gasdirektivet:

• I 2001 blev naturgasforsyningsloven

ændret bl.a. med

krav om gennemførelse af

selskabsmæssig opdeling af

distributions-, transmissions-,

lager- og forsyningsaktiviteter

senest 1. januar 2003.

• I 2002 blev der indgået et

bredt energipolitisk forlig,

som bl.a. indebærer, at der

indføres fuld markedsåbning

på naturgas fra 1. januar 2004

• I foråret 2003 blev der indgået

et bredt energipolitisk

forlig, som bl.a. indebærer

etablering af ejer- og ledelsesmæssigt

selvstændigt

systemansvar for og transmission

af naturgas

Gasmarked2004

Den selskabsmæssige opdeling

har i sig selv medført, at der

er kommet flere aktører med

forskellige roller på det danske

MARKEDSÅBNING

Gasmarked 2004

– fuld markedsåbning

gasmarked. Hertil kommer helt

nye gasleverandører. Endvidere

vil den fulde markedsåbning

medføre, at de ca. 300.000 danske

naturgasforbrugere får ret til

frit leverandørvalg fra 1. januar

2004.

Uden en vis organisering - et

fælles sæt spilleregler for de

mange aktører - vil det åbne

gasmarked ikke kunne fungere

effektivt. Under overskriften

Gasmarked2004” samarbejder

DONG, Hovedstadsregionens

Naturgas, Naturgas Midt-Nord

og Naturgas Fyn om rammerne

for organiseringen af det åbne

gasmarked. Målet er bl.a. at

skabe lige og uhindret adgang

til det danske gassystem samt

nem adgang til skift af leverandør.

En del af spillereglerne er

fastlagt. Andre drøftes og overvejes

stadig. Nogle af hovedelementerne

i spillereglerne beskrives

i det følgende.

Leverandørskiftet

Der vil altid være ét – og kun

ét - selskab (forsyningspligtselskabet)

med forpligtelse til i et

geografisk afgrænset område at

forsyne de gasforbrugere, der

ikke ønsker at benytte sig af retten

til valg af leverandør.

Yderligere må et antal kommercielle

gasleverandører forventes

at udbyde gas.

Det eneste forbrugeren skal

foretage sig ved skift af gasleverandør

er at indgå en skriftlig

aftale med den nye leverandør.

Resten ordnes af leverandør og

distributionsselskab.

Den nye leverandør har

Naturgasselskaber samarbejder om

rammer for det frie leverandørvalg,

der slår fuldt igennem fra 1. januar

AF NILS CAPION,

FÆLLESSEKRETARIATET FOR HNG OG MIDT-NORD

ansvaret for at meddele distributionsselskabet,

at leverandørskifte

finder sted.

Distributionsselskabet har

ansvaret for at administrere

leverandørskiftet. Det vil bl.a.

indebære at distributionsselskabet

skal

• meddele gammel leverandør

at leverancerne ophører på

skæringsdatoen

• sørge for måleraflæsning på

skæringsdatoen for leverandørskiftet,

således at gammel

leverandør kan slutafregne

forbrugeren, og således at

der er registreret en startmålerstand

for den nye leverandør

• oprette og ajourføre et register

over hvem der til enhver

tid er leverandør til hver

enkelt gasforbruger

Foregår automatisk

Leverandørskifteprocesserne

foregår i princippet automatisk

med anvendelse af standardiserede

elektroniske meddelelser.

De automatiserede processer

bygger på den forudsætning, at

aftaleforholdene mellem gasforbruger

og ny/gammel leverandør

er på plads. Eventuelle

aftalemæssige udeståender er

distributionsselskabet uvedkommende,

og må håndteres af

de involverede parter selv.

Det er muligt at skifte leverandør

hver den 1. i en måned,

og leverandørskifte kan ske

med et varsel på mellem 1 og 2

måneder før skæringsdato.

Leverandørskiftet er gebyrfrit

for gasforbrugere og leverandører.

Dog vil leverandører

skulle betale et gebyr, hvis det

elektroniske leverandørskiftesystem

ikke benyttes.

Afregningsgrundlag

Med flere leverandører i et

distributionsområde og løbende

leverandørskifte er det af hensyn

til fakturering af transport

samt køb og salg af naturgas

blevet meget centralt at kunne

opdele den samlede gasstrøm

og afgøre hvilken del af gassen,

der skal tilskrives hver enkelt

forbruger og hver enkelt leverandør.

Der er i dag fjernaflæsning af

alle naturgasforbrugere med et

årsforbrug større end 300.000

m 3 , og i nogle tilfælde af naturgasforbrugere

med et årsforbrug

ned til 20.000 m 3 . For det

forbrug der bliver fjernaflæst og

registreret time for time er

opdelingen af den samlede gasstrøm

ligetil. Transport samt

køb og salg af gas afregnes på

grundlag af det timemålte gasforbrug.

For det øvrige forbrug, der

hovedsagelig er årsaflæst, kan

det faktiske forbrug selvsagt

ikke løbende gøres op på baggrund

af målinger. I stedet foretages

en beregnet fordeling af

det ikke-timeaflæste forbrug

(residualforbruget) ud fra

andelstal, som er udtryk for

enten den enkelte gasforbrugers

eller den enkelte leverandørs

forventede andel af residualforbruget.

Afregning af transport

samt køb og salg af gas sker

således for det ikke-timeaflæste

forbrug på grundlag af det med

andelstal fordelte residualforbrug.

Den enkelte ikke-timeaflæste

forbruger vil som udgangspunkt

altid realisere et forbrug

som er forskelligt fra det på for-

12 Gasteknik 3/2003


hånd forventede forbrug.

Leverandørerne vil derfor i løbet

af et aflæsningsår opbygge en

positiv energisaldo (hvis leverandørens

kunder aftager mindre

end forventet) eller en negativ

energisaldo (hvis leverandørens

kunder aftager mere

end forventet). Når der er foretaget

årsaflæsning kan energisaldoen

gøres endeligt op og

afregnes (saldoafregning).

Saldoafregningen er en ren

omfordeling mellem leverandørerne.

Distributionsselskaberne har

ansvaret for korrekt måling af

gasforbruget samt opgørelse af

residualforbrug, andelstal og

saldoafregningsmængder.

Transmissionsselskabet (den

uafhængige systemoperatør)

foretager selve saldoafregningen

til en objektivt fastsat pris.

IT-systemerne

Markedsåbningen afstedkommer

en voldsom forøgelse af de

datamængder, der skal bearbejdes

og udveksles. Begge dele

stiller nye krav til aktørernes ITsystemer.

Alle aktørerne (leverandører,

distributions- og transmissionsselskaber)

skal derfor etablere

IT-systemer, som kan kommunikere

effektivt efter samme

standarder – de såkaldte EDImeddelelser

(Electronic Data

Interchange).

Endvidere skal distributionsselskaberne

etablere IT, som

understøtter håndteringen af

måledata og beregningen af residualforbrug,

andelstal og saldoafregningsmængder.

Endelig skal transmissionsselskabet

besidde IT som understøtter

varetagelsen af det overordnede

balanceansvar for det

danske gassystem, herunder

Gasteknik 3/2003

MARKEDSÅBNING

reservation af transportkapacitet,

bestilling af transport (nominering)

og fordeling af transporterede

mængder på transportkunderne

(allokering).

Databearbejdning og –udveksling

forudsætter endvidere, at

alle aktører kan identificeres

entydigt. Såvel forbrugssteder

som selskaber skal derfor tildeles

et unikt 18-cifret EAN

(European Article Numbering)

nummer.

Blandt andet med det formål

at sikre korrekt fungerende ITsystemer

og dataudveksling skal

der oprettes et aktørregister, som

alle gasselskaber skal være registreret

i. Én af betingelserne for

registrering vil bl.a. være test og

godkendelse af den del af ITsystemerne

som skal udveksle

data med andre gasselskaber.

Under overvejelse

Nogle af elementerne i

Gasmarked2004 er stadig under

overvejelse og drøftelse.

To elementer handler om de

generelle betingelser for transportadgangen

i transmissionsog

distributionssystemerne.

For det første om transportadgangen

fortsat skal baseres på

det i dag anvendte såkaldte

point-to-point system, eller om

det skal baseres på det såkaldte

entry-exit system, eller mellemformer

heraf.

Dernæst hvem der reserverer

kapacitet i distributionssystemerne

og fakturerer forbrugeren

for transport i distributionssystemet

samt afgifter.

Det er besluttet, at modellen

for de ikke-timeaflæste gasforbrugere

er, at forbrugeren afregner

transport i distributionssystemet

samt afgifter direkte med

distributionsselskabet.

Afregning af naturgas og

transport gennem transmissionssystemet

sker med gasleverandøren,

som så skal købe

transporten gennem transmissionssystemet.

Det drøftes om samme model

også skal anvendes for de timeaflæste

forbrugere, eller om

leverandøren i stedet køber

transporten i distributionsnettet

og fakturerer gasfiorbrugeren

denne sammen med afgifter, gas

og transport i transmissionssystemet.

Betingelser fra Fyn

Naturgas Fyn indgår i Gasmarked2004

under den forudsætning,

at der etableres et

entry-exit system, og at der gælder

det samme regelsæt for de

timeaflæste forbrugere som for

de ikke-timeaflæste forbrugere,

nemlig at distributionsselskabet

afregner transport i distributionssystemet

samt afgifter direkte

med gasforbrugeren.

Et tredje element til fortsat

overvejelse er transportydelserne,

idet de i dag gældende skal

tilpasses det åbne marked.

Overvejelserne går i retning

af et mere varieret udbud af

transportydelser samt en nedsættelse

af kapacitetsbetalingen

og forhøjelse af volumenbetalingen.

Udfaldet af overvejelserne og

drøftelserne af de nævnte elementer

vil ikke ændre de

beskrevne beslutninger med

hensyn til leverandørskifteprocesserne,

afregningsgrundlaget

og IT-systemerne. Der vil således

være etableret systemer som

kan håndtere den fulde markedsåbning

pr. 1. januar 2004.

Information

Det er vigtigt med løbende

information om Gasmarked-

2004, således at alle aktører tidligst

muligt kender spillereglerne

for det åbne marked.

I den forbindelse afholdes

seminarer med deltagelse af en

bred kreds af interessenter.

Endvidere afholdes med jævne

mellemrum møder med myndigheds-

og gasforbrugerrepræsentanter.

Endelig bliver mere detaljeret

information om spillereglerne

gældende fra 1. januar 2004

offentliggjort på www.gasmarked2004.dk

efterhånden som de

fastlægges.

1x130 mm

Isodor

film fra

2-03

13


Traditionen tro havde gasselskabernes

Fagudvalg for Gasinstallationer

(FAU GI) og

andre fra gasbranchen igen i år

sat hinanden stævne i marts

måned for at hente inspiration

fra de mange nyheder, der bliver

vist på udstillingen i

Frankfurt.

Der var på forhånd fastlagt et

besøgsprogram, hvor udstillere

med tilknytning til den danske

gasbranche kunne vise udvalgte

nyheder.

Immergas

En af de relativt nye gaskedelleverandører

på det danske

gaskedelmarked er Firma Søren

Sørensen. Firmaet har eksisteret

i ca. 9 år i Danmark og markedsfører

bl.a. kedler fra den

italienske kedelproducent

IMMERGAS.

På det danske boligmarked

sælger Firma Søren Sørensen

kedler med indbygget varmtvandsbeholder.

Det nye på

udstillingen er, at der kommer

en ny kondenserende kedel med

et moduleringsområde på 4,7-

ISH-MESSE 2003

Produktnyheder fra

besøg på Frankfurtmessen

24 kW samt en 54 l varmtvandsbeholder.

Aftrækket består

af et inderrør i plast og et

yderrør i stål. Det unikke ved

produktet er, at det er et sammenbygget

modul, så det er let

at finde plads til opsætning.

I løbet af efteråret vil en ny

generation af gaskedler komme

til Danmark, som har et moduleringsområde

fra 10-50 kW.

Frankfurt-messen ISH 2003 er en af

de største og vigtigste udstillinger på

opvarmningsområdet, herunder gasbaseret

opvarmning. Denne artikel

beskriver en række af nyhederne.

AF KARSTEN VINKLER FREDERIKSEN,

AFD. FOR ENERGITEKNIK OG SIKKERHED, DGC A/S

Brændselscelleanlæg fra BAXI (prototype)

Den nye VICTRIX kedel fra firmaet

Søren Sørensen (IMMERGAS)

BAXI

Firmaet, som består af en

række europæiske firmaer, herunder

det tidligere HS-Tarm,

har et stort produktprogram,

bl.a. kedler fra 3,5-15 kW og

12-38 kW. Efter sommerferien

har de endvidere kedler, som

kan modulere op til 70 kW.

Servicevenligheden er vigtig,

og derfor er krav til værktøj

reduceret til skruetrækker og

svensknøgle.

I maj måned bliver BAXI

WGB-serien introduceret i

Danmark, og i den forbindelse

starter BAXI et stationært

uddannelsescenter op i Allerød

nord for København, hvor

VVS’ere kan komme og få

erfaring med denne og andre af

firmaets kedler.

I fremtiden er der store forventninger

til, at fuel cells, eller

brændselsceller som vi kalder

dem i Danmark, vil dominere

markedet for forsyningssystemer

til boliger.

Det interessante er, at de på

kort sigt kan bruge naturgas

som brændsel og derudfra producere

både varme og strøm, og

på langt sigt kan de bruge brint

til det samme. Med andre ord

fremtidens miljøvenlige energiforsyningssystem.

Her er BAXI

blandt en række andre udstillere

i gang med at produktudvikle et

sådant anlæg til naturgas, hvor

de første 100 enheder forventes

klar til field test i 2005.

Størrelsen er oplyst til 3

kWel, 18 kWvarme, og fremtiden

unitpris forventes at blive i

størrelsesorden 10.000 Euro

eller 75.000 DKK.

Bosch

Nyhederne hos Bosch er

omfattende, bl.a. en ny væghængt

kondenserende kedelserie

med typebetegnelsen

MaxiPur. Serien består af to

kedelstørrelser med moduleringsområde

på hhv. 13-65 kW

og 15-85 kW.

Udviklingen på det kondenserende

marked i Europa og på

det danske marked gør, at prisen

på disse og andre kondenserende

kedler fra Bosch kan holdes

på et yderst rimeligt niveau.

Det fremhæves, at Bosch

gaskedlen EuroCompact, type

ZWSE 23-3 MFA, med indbyg-

14 Gasteknik 3/2003


get 50 l varmtvandsbeholder er

blevet introduceret på det danske

marked.

Inden for aftræk har firmaet

plastløsninger til fælles aftræk

fra lejlighedskomplekserer,

hvilket er tilladt i Tyskland.

På lige fod med en række af

de andre store kedelproducenter

profilerer Bosch sig også med et

grønt image med solvarmeanlæg

og som noget nyt varmepumpesystemer,

hvor varmen

hentes i jorden uden for huset

ved ét temperaturniveau og afleveres

i boligen ved stuetemperatur.

Med andre ord et omvendt

køleskab.

Størrelsen passer til et skabsmodul,

og afhængigt af anlægstypen

kan anlægget yde fra 6 til

11 kW. En interessant nyskabel-

Vaillants bud på en varmepumpeunit til parcelhuse

Gasteknik 3/2003

ISH-MESSE 2003

Viessmanns løsning på et brændselscellesystem

se i forhold til traditionelle

systemer er, at varme kan hentes

i rør, som er boret lodret ned i

jorden.

Vaillant

Vaillant er en af de helt store

udstillere på messen og har således

et meget bredt produktsortiment

på deres stand. Eksempelvis

kan produktserien ecoTEC

exclusiv fås i ydelsesområderne

fra 4 kW til 45 kW. Ved kaskadeopbygning

kan systemerne

komme op på 190 kW.

Vaillants miljøvenlige systemløsninger

tæller kombinerede

systemer med solvarme og

varmepumpe, fx Geotherm med

en varmeydelse på 7-8 kW.

Sidstnævnte forventes til

Danmark til næste år. Det skal

bemærkes, at solvarme er mere

attraktivt i Tyskland end i

Danmark p.t., fordi der i modsætning

til i Danmark findes en

tilskudsordning, hvor kunden

kan opnå 15% tilskud til anskaffelse

af solvarmeanlæg (inkl.

styring).

Mht. overvågning og optimering

af forbrændingskvaliteten

har Vaillant også løsninger i

form af et nyt kuliltesensorsystem,

”Multi Sensoric System”,

der fungerer ved at måle kulilteniveauet

i røggasserne og derved

online optimerer kedeldriften.

Det forventes, at kulilteenheden

vil have en levetid på 5 år.

Viessmann

På Viessmanns stand blev

gruppen præsenteret for firmaets

prototypeløsning på en brændselscelleenhed

(se foto). Status

for udviklingsarbejdet er, at der

først skal gennemføres field test

i 2005, og en egentlig markedsintroduktion

forventes i 2007.

Prisen afhænger i høj grad af

styktallet, men det skønnes, at

prisen i 2007 vil ligge i størrelsesorden

15.000 Euro (ca.

115.000 DKK pr. stk.).

Forventet pris i 2010 vil være

omkring 5.000 Euro (ca. 40.000

DKK) pr. stk.

Mht. service forventes det, at

komponenter som filtre skal

skiftes hvert år, og at selve

brændselscellen har en levetid

på op til 10 år, hvor prisen for

stakken er 3.000 EURO (ca.

23.000 DKK).

Mht. kondenserende gaskedler

skal Vitocrossal 300 med

matixbrænder, balanceret aftræk

på typerne fra 8 til 66kW og et

vandindhold på 60 til 90 l fremhæves.

Det forventes alligevel,

at tomgangstabet holder sig

under 100 W.

VITODENS 222 er en ny

gaskedelunit med en modulering

på 6,6-26,3 kW og en 87 l

ladebeholder. Det specielle ved

kedlen er, at den har en meget

stor varmtvandsydelse grundet

ladesystemet og den 87 l store

ladebeholder.

Viessmann markedsfører

også oliekedler, og gruppen blev

Mere næste side >>>

15


Produktnyheder

fra

Frankfurtmessen...

præsenteret for VITOplus 300

med en blåflammebrænder og

2-trins blæser.

Virkningsgraden skulle nå op

på 104 %, og prisen for kedlen

alene forventes at blive 39.000

DKK.

ATAG

ATAG er en hollandsk producent

af gaskedler, der i

Danmark repræsenteres af

Holger Andreasen Industri AS.

Firmaet producerer bl.a. ATAG

5003, der er en kondenserende

gaskedel med et moduleringsspænd

fra 3,9 til 24 kW og en

modulerende pumpe.

En af mange specielle ting

ved ATAG’s kedel er, at varmeveksleren

nemt kan skilles ad

og renses. Veksler og varmtvandsbeholder

er i rustfrit stål,

og aftrækket er af plast, dog

med kondensbakke af aluminium.

Ifølge producenten er dette

ikke et problem, idet denne

opbygning har været brugt i

mange år på ATAG kedler uden

korrosionsproblemer.

ATAG har også et Stirlingmikrokraftvarmeanlæg

på deres

produktprogram. På elsiden

producerer det 1 kW el. På varmesiden

kan det modulere fra

6-24 kW varme. Siden oktober

2002 har 10 enheder været

installeret og testet i Holland

med gode resultater.

Weishaupt

Hos Weishaupt har de som

bekendt et stort udbud af både

små gaskedler/brændere og

store gasbrændere. Inden for

service har de udviklet et nyt

avanceret diagnosesystem/ser-

ISH-MESSE 2003

Fællesfoto af deltagerne (med enkelte undtagelser) på årets ISH-messe i Frankfurt

viceværktøj (WCM- diagnose =

Weishaupt Condens Manager),

som bl.a. opsamler driftsdata,

og som inden for en kort periode

åbner for den mulighed, at

det kan give beskeder om kedlens

tilstand via telefonen.

Firmaets små WTC-kedler

15A og 25A kan udføres med et

såkaldt udbygningsmodul, så

rørføring kan skjules bag kedlen.

Rørføringen for de større

WTC-kedler 45 og 60 foretages

stadig under kedlerne, da der

skal være plads til pumpe, flowog

afspærringsventil m.v.

Mht. kaskadeløsninger er der

monteret en flowventil med

indbygget flowmeter på fremløbet

til hver kedel for at sikre

den korrekte max. vandmængde

over veksleren. Det giver

mulighed for, at man kan montere

kedler med forskellig ydelse

i den samme kaskade og alligevel

få en optimal energiudnyttelse,

fordi den indregulerede

vandmængde bliver fundet

ved den samme temperaturdifferens

(Dt).

DVGW

For gasfolk er et besøg hos

det tyske testinstitut DVGW

altid interessant, idet de har fin-

geren på pulsen mht. fremtidens

produkter på gasområdet.

På området gasdrevne

varmepumper findes der således

en japansk varmepumpe,

AISIN – soiki, med en varmeeffekt

på 18 kW, en køleeffekt på

14 kW og en virkningsgrad på

140 %, hvilket passer til eksempelvis

mindre supermarkeder.

Enheder af den type er CEgodkendt

i Italien og markedsføres

under navnet TECHOCA-

SA. Mht. service skal det nævnes,

at enheden har været i drift

i Japan siden 1992, og med baggrund

i dette anbefales service

for hver 10.000 driftstimer.

Også den tyske kedelproducent

Buderus har en gasdreven

varmepumpeenhed på pro-

grammet. Den betegnes Loganova

GWP 102 og kan modulere

fra 11-19 kW.

Dette var et lille udsnit af de

mange nye produkter, som

gruppen blev præsenteret for på

turen til Frankfurt.

I den forbindelse takker vi de

danske kedelleverandører

mange gange for deres gæstfrihed

og for præsentation af

nyheder på hver deres udstilling.

Flowventil på Weishaupt kaskadeløsninger

til indregulering af flow

16 Gasteknik 3/2003


Gasteknik 3/2003

KLIMASTRATEGI

Positiv samfundsøkonomi

ved naturgas frem for kul

Nye og detaljerede beregninger,

som DONG har gennemført

i samarbejde med eksterne

konsulenter, viser at det i løbet

af få år vil blive en fordel for

den danske samfundsøkonomi,

hvis brændselsforbruget lægges

om.

Den samlede danske udledning

af drivhusgasser skal reduceres

med 21 procent i forhold

til udledningen i 1990. Det har

Danmark forpligtet sig til gennem

den danske underskrivelse

af Kyoto-aftalerne. Overholder

vi ikke kravet, vil bøder i milliardklassen

komme til at belaste

den danske samfundsøkonomi.

Køb af CO2-kvoter i udlandet

er én mulighed for at opfylde

kravene. Men der er stor usikkerhed

om den internationale

prissætning af disse kvoter. Og

for at begrænse denne risiko er

det oplagt at satse på en blanding

af indenlandske og internationale

virkemidler.

Et nærliggende virkemiddel

er at begrænse de danske CO2udslip

ved at skifte brændsel fra

kul til naturgas på de danske

kraftværker.

Et skift fra kul til naturgas vil

reducere CO2-udslippet, fordi

CO2-indholdet i naturgas er

meget lavere end i kul, og fordi

kraftværker, der omstilles til

naturgas, kan producere el mere

effektivt end kulkraftværker.

Nye beregninger

En omlægning fra kul til

naturgas vil være til stor fordel

for samfundsøkonomien. Hidtil

har regeringen antaget, at prisen

for omstilling i gennemsnit ville

være på cirka 150 kr. pr. ton

CO2. Men nye beregninger, som

DONG har udført i samarbejde

med det rådgivende ingeniørfirma

Plan & Projekt, viser at den

gennemsnitlige samfundsøko-

Ved at erstatte kul

med naturgas som

brændsel i de danske

kraftværker kan der

opnås store indenlandske

CO2 reduktioner til

en langt lavere pris,

end forudsat af regeringen,

viser nye

beregninger

AF: BO PEDERSEN,

KOMMUNIKATIONSCHEF, DONG

nomiske omkostning kun vil

blive på 75 kr. pr. ton CO2.

Dermed ligger omkostningerne

for omstilling langt under det

pejlemærke på 120 kr. pr. ton

CO2 , som regeringen har opstillet

for tiltag uden for elsektoren

i sit ”Oplæg til klimastrategi for

Danmark” fra februar 2003.

Stort potentiale

DONGs beregninger viser

endvidere, at der er et langt

større potentiale for CO2-reduktion

end oprindelig antaget i

regeringens klimarapport. Ud af

de årlige 10 mio. ton CO2, som

regeringens oplæg omfatter, er

det muligt at reducere udledningen

med 8,3 mio. ton gennem

omstilling fra kul til naturgas.

Ud over miljøet og samfundsøkonomien

vil også gaskunderne

få fordel af en omstilling.

Hvis der sendes mere gas gennem

rørene, bliver der flere kubikmeter

at fordele transportudgifterne

på. De vil betyde, at de

virksomheder og husholdnin-

ger, som bruger naturgas, vil få

mærkbart lavere transportudgifter

og hermed en lavere samlet

gasregning.

Der er rigelig kapacitet til at

transportere mere gas i det danske

naturgassystem, så der bliver

ikke behov for nye investeringer

på det område. Tværtimod

vil en omstilling på kraftværkerne

blot medføre en bedre

udnyttelse af naturgasnettet.

Behov for regulering

Kraftværkerne har i dag ikke

noget incitament til at gennemføre

en omstilling til naturgas,

fordi de privatøkonomiske omkostninger

ved en omstilling er

større end de samfundsøkonomiske.

Isoleret set fra kraftværkerne

side er naturgas dyrere

end kul og en omstilling vil derfor

betyde mindre indtjening.

Derfor mener DONG, at der

fra politisk side bør etableres

rammer for aktørerne, som sikrer,

at de samfundsøkonomiske

fordele fuldt ud kan hentes

hjem.

Med den bedst mulige udnyttelse

af de investeringer, der allerede

er foretaget i det danske

naturgassystem, er der gode

muligheder for at løse det danske

klimaproblem ved at erstatte

kul med naturgas, sådan at vi

både udnytter de danske naturgasressourcer

bedst muligt og

får mest miljø for pengene.

Læs rapporten på

www.dong.dk

Skepsis hos kraftværkerne

Umiddelbart vækker DONG-rapporten ikke den store begejstring

fra kraftværkerne. Kommunikationschef Marianne Grydgaard,

Energi E2 siger til Berlingske Tidende:

»Som markedet er i øjeblikket er gas en ret dyr måde at nedbringe

CO2-udslippet. Vi vil hellere holde fast ved en kombination af

effektive kulfyrede kraftværker og vindmølleparker. Vi er ikke hellige

på det ene, andet eller tredje brændstof, men det skal hænge

sammen markedsmæssigt,« siger hun. ut-

ENERGI E2

køber mere

naturgas i

udlandet

ENERGI E2 har indgået en

aftale med RWE Trading om

køb af gas. Gassen leveres

gennem det tyske system til

den danske-tyske grænse,

hvorfra den transporteres

videre til E2’s kraftværker.

Ifølge E2s naturgaschef

Hans Jørgen Jensen løber

den indgåede aftale ”hen

over sommeren”, hvor

udbuddet af naturgas traditionelt

er større end forbruget.

Han vil dog ikke oplyse,

hvor store mængder, der er

tale om, men forventer, at de

indkøbte mængder fortrinsvis

vil blive lagt på lager hos

DONG Energiservice.

- Vi køber gassen når prisen

er rimelig og vurderes at

kunne konkurrere med olie,

siger han.

Handlen med RWE

Trading er den tredje handel

som ENERGI E2 har indgået

siden liberaliseringen af gasmarkedet

startede i 2000.

Hvem den første aftale blev

indgået med holdes fortsat

hemmeligt, mens den anden

aftlae blev indgået med norske

Statoil.

- Den nye aftale funderer

ENERGI E2’s position som

pioner på det liberaliserede

gasmarked.” mener Hans

Jørgen Jensen.

Af andre aktiviteter på

gasområdet har ENERGI E2

desuden en 25 % ejerandel i

Baltic Gas Interconnector –

en gasledning fra Rostock til

henholdsvis Avedøre og

Trelleborg.

17


Eltra iværksatte i 2000 et omfattende

og detaljeret kortlægningsprojekt

af miljøforhold

ved decentral kraftvarmeproduktion.

Forskningsprojektet, der nu

er afsluttet, har kortlagt emissioner

fra de decentrale kraftvarmeværker

i Danmark.

Projektet er gennemført som et

PSO-projekt med et samlet

budget på 4,8 mio. kr. finansieret

med 50 pct. fra PSO midler

og 50 pct. fra Eltra.

Projektet omfatter decentrale

kraftvarmeanlæg mindre end 25

MWe, der benytter biogas,

naturgas, affald, træ eller halm.

Resultaterne fra projektet er

netop offentliggjort på Eltras

hjemmeside. Ved et møde den

2. april viste Eltra og de involverede

parter nogle af de vigtigste

resultater fra projektet.

Mindre end ventet

Undersøgelsen er den hidtil

mest grundige opgørelse af

emissioner fra decentrale kraftvarmeværker,

og det er på baggrund

af projektets resultater

muligt at miljødeklarere elproduktion

med en god nøjagtighed.

Projektets resultater viser,

at decentral kraftvarmeproduktion

generelt forurener mindre

end tidligere forventet. Kun for

enkelte forureningskomponenter

er der observeret en højere

emission end forventet.

Udover emissioner for helt

specifikke anlægstyper og motorer,

viser undersøgelsen også,

at der er store individuelle forskelle

mellem de forskellige

anlægstyper. Fx har gasmotorer

primært høje emissioner af

uforbrændt kulbrinte, CO,

smøreolie (som aerosol/dampe)

og af formaldehyd. De emissioner,

hvor den enkelte anlægstype

bidrager betydeligt, er fremhævet

vist i Tabel 1.

Der er inden for de enkelte

anlægstyper store variationer i

emissionerne fra anlæg til

anlæg. Figur 1 viser som et

eksempel herpå emissionen af

NOx fra naturgasmotorer som

en funktion af motortypen.

For naturgasmotorer og turbiner

strammes emissionskravene

i år 2006. På dette tidspunkt

bortfalder overgangsperioden i

Bekendtgørelse nr. 720 (1998)

for de ældre anlæg, der således

skal leve op til skærpede krav

for NOx, CO og UHC.

Overholdelse af bekendtgørelsens

krav vurderes i fremtiden

at give lavere emissioner.

Samlet forventes emissionen fra

anlæg med gasmotorer at falde

med henholdsvis 22 pct. for

NOx, 22 pct. for uforbrændte

kulbrinter (UHC) og med 27

pct. for CO. Anlæg med gasturbiner

forventes at reducere

udledning af NOx med 60 pct.

FORSKNING

Emission fra elproduktion

på decentrale kraftvarmeværker

Decentral kraftvarmeproduktion forurener

generelt mindre end tidligere

forventet, viser resultatet af forskningsprojekt

AF PER G. KRISTENSEN, DANSK GASTEKNISK

CENTER A/S OGMAIA LINDSTRØM, FJERNVARMEN

Bekendtgørelsen stiller ikke

krav til anlæg med biogasmotorer,

disse anlæg udleder i dag

betydeligt mere NOx og CO

end naturgasmotorer pr. omsat

energienhed.

Liberalisering

kan øge emissioner

Fra år 2004 forventer Eltra, at

de decentrale anlæg som et led i

liberaliseringen af elmarkedet

skal sælge el på markedet. Det

forudses, at denne markedstilpasning

kan give flere start og

stop på de enkelte anlæg, fx ved

salg af regulerkraftydelser. Det

gennemførte projekt viser, at

dette vil kunne give øgede

emissioner. Biomasse og affaldsanlæg

er lang tid (timer)

om at komme i stabil drift efter

en opstart, og disse anlægstyper

er ikke er egnede til en driftsform

med mange start og stop.

Naturgasanlæg kan startes

hurtigt (5-10 min.), men projektets

resultater viser, at en øget

start/stop frekvens vil give

øgede emissioner af CO, NOx

Affaldsforbrænding Halm Træ Gasmotorer

bio- og naturgas

og uforbrændt kulbrinte.

Målinger viser, at fx den årlige

emission af uforbrændt kulbrinte

med et dagligt start stop

forløb øges med op til 10 pct. i

forhold til emissionerne ved

fuldlast. Der er store variationer

fra anlæg til anlæg.

Gasselskabernes udvalg for

gasanvendelse, FAU GI, har på

baggrund af resultaterne iværksat

en undersøgelse af om de

høje emissioner af uforbrændt

kulbrinte, der forekommer under

opstart af motoren, har sikkerhedsmæssige

konsekvenser.

Værktøj til

forbedringer

Der er i projektet beregnet

emissionsfaktorer for alle

anlægstyper, opdelt på undergrupper.

Det er ud fra resultaterne

derfor muligt for en given

forureningskomponent at ordne

den installerede effekt sorteret

efter miljøbelastningen for

denne komponent.

Projektresultaterne kan således

bruges i det fremadrettede

arbejde med hensyn til at minimere

den miljømæssige belastning

af decentral kraftvarmeproduktion.

For såvel den

NOx NOx NOx NOx NOx

SO2 CO CO UHC

Partikler SO2 Partikler CO

Tungmetaller HCl Formaldehyd

PAH Smøreolieaerosol

Tabel 1: De vigtigste emissioner for de enkelte anlægstyper.

Gasturbiner

18 Gasteknik 3/2003


Figur 1a: NOx emission fra naturgasmotorer opdelt på motortyper. Nye

data henviser til målinger foretaget i emissionskortlægningsprojektet.

enkelte anlægsejer som for producenterne

af udstyr vil resultaterne

være interessante, idet de

kan sammenligne deres eget

anlægs miljømæssige status

blandt de øvrige anlæg i

Danmark.

Tabel 2 viser emissionsfaktorer

og deraf afledte gennemsnitlige

emissioner fra gasfyrede

kraftvarmeanlæg.

Andre emissioner

Udover at kortlægge hovedemissionerne

fra de enkelte

anlægstyper, er der i projektet

Gasteknik 3/2003

lagt vægt på at undersøge hvilke

mindre kendte emissioner, der

forekommer, samt at vurdere

hvorvidt disse emissioner udgør

et miljømæssigt problem.

Således er der fx fra alle undersøgte

anlægstyper fundet små

emissioner af lattergas (N2O).

Lattergas er en kraftig drivhusgas,

men de små mængder fra

de decentrale anlæg giver kun et

mindre bidrag til den samlede

emission af lattergas fra

Danmark. Af øvrige forureninger

der er målt i projekteret kan

følgende nævnes:

FORSKNING

Figur 1b: Som Figur 1a.

• Tungmetalemission fra

affaldsanlæg,

• PAH emission for alle anlægstyper,

• emission af aldehyder og lugt

fra bio- og naturgasmotoranlæg,

• SO 2 emission fra biogasanlæg,

og

• ultrafine partikler fra alle

anlægstyper.

Emission

Naturgasmotorer

g/GJ mg/m

Biogasmotorer Gasturbiner

3 @5%O2 g/GJ mg/m 3 @5%O2 g/GJ mg/m 3 @5%O2

NOx 168 539 540 1817 124 398

UHC (C) 485 1555 254 855


Prisdannelsen på naturgasmarkedet

i Danmark har siden

midten af 80’erne været tæt

knyttet til udviklingen i priserne

på forskellige olieprodukter. En

reguleringsform der specielt var

nyttig, fordi naturgassen de fleste

steder konkurrerede med

olieprodukterne og fordi priserne

på oliemarkedet blev fastsat

ved markedspriser på en likvid

råvarebørs. Dette betød at der

ingen tvivl var om troværdigheden

af priserne.

Over hele Europa blev

størstedelen af naturgassen

handlet til priser der var olieprisreguleret;

dette gjaldt både

slutkundemarkedet og producentmarkedet.

Udviklingen i

naturgasprisen skete med en vis

forsinkelse i forhold til oliemarkedet,

en forsinkelse der typisk

var på mellem 3 - 6 måneder. I

Danmark var forsinkelsen kun

1 måned således at stigninger

eller fald slog igennem meget

hurtigt på naturgaspriserne.

Internationalt

perspektiv

Efter liberaliseringen af gasmarkedet

i England i starten og

midten af 1990erne kom der

flere udbydere af naturgas på

markedet. Producenterne havde

nu mulighed for at sælge gassen

udenom det gamle monopolselskab

British Gas og direkte til

markedet, hvilket betød at

udbuddet af gas på markedet

væsentlig oversteg markedets

efterspørgsel. Da England på

det tidspunkt ikke havde mulighed

for at transportere gassen

videre til Europa betød overudbudet

et væsentlig prisfald.

Prisdannelsen brød således med

olieprisudviklingen og blev

mere rettet mod en

MARKEDSÅBNING

Prisdannelsen på naturgas

i et liberaliseret marked

udbuds/efterspørgsels situation.

Den 31. januar 1997 introducerede

råvarebørsen, IPE

(International Petroleum Exchange)

sin første naturgaskontrakt,

således at råvarehandlere

kunne købe og sælge naturgas

finansielt såvel som fysisk.

Naturgassen havde fået sin egen

handelsplads.

Gashubs i Europa

Samlingspunkterne i den europæiske

gasinfrastruktur og

introduktionen af entry-/exit

systemer i navnlig England og

Holland har skabt naturlige

punkter for køb og salg af gas.

Omkring en række af disse

punkter og områder er der ved

at udvikle sig egentlige markedspladser

i form af gashubs.

Gashubs er karakteriseret ved

dels tilstedeværelsen af systemer,

der letter den fysiske afvikling

af gashandler, dels et højt

antal købere og sælgere, der

skaber et likvidt og konkurrencebetonet

handelsmiljø med

transparent eller semi-transparent

prissætning.

Hub-operatører

Den fysiske afvikling af

handler håndteres af forskellige

huboperatører. Disse operatører

har udviklet standardprocedurer,

der beskriver hvorledes gasleverancer

over hubben skal

foregå. Alle medlemmer af hubben

forpligter sig til at overholde

disse procedurer, herunder

nominering af gasleverancer.

Den egentlige gashandel foregår

direkte mellem parterne

Forventning om større uafhængighed

af oliepriser efterhånden som markedsåbning

gennemføres i flere europæiske

lande

AF HENRIK IVERSEN STRAND, DONG A/S

eller via brokers, evt. via elektroniske

handelsplatforme.

Flere hubs tilbyder gassalgsaftaler,

der matcher de tekniske

forhold på hubben.

De europæiske gashubs er -

med det engelske National

Balancing Point (NBP) og hubben

i Zeebrügge ved gasledningen

til Bacton i England som

undtagelser - endnu på et forholdsvist

tidligt udviklingsstadie

og likviditeten begrænset.

Det må imidlertid, bl.a. med

henvisning til udviklingen på

det amerikanske gasmarked,

forventes, at hubs med liberaliseringen

af de europæiske markeder

vil få øget betydning, herunder

også som prisreferencepunkter

for danske gassalgsaftaler.

Briterne fører an

NBP er yderst benyttet og for

nuværende det mest likvide

gasmarked i Europa. En meget

stor del af de fysiske gasleverancer

til det engelske marked

handles over NBP. Likviditeten

i det fysiske marked har affødt

en betydelig handel med gasrelaterede

finansielle produkter,

således at “churn”, forholdet

mellem fysisk og finansiel handel

nu er ca. 1 til 20. NBP-priser

på fysiske og finansielle produkter

findes på en række handelsplatforme

og noteres bl.a. i

Platts.

I 1999 blev der etableret en

gasledning fra Bacton i England

til Zeebrugge i Belgien. Med

gasledningen fulgte etableringen

af Zeebrügge-gashubben,

der er den næstmest likvide hub

i Europa med efterhånden over

50 modparter. En meget stor del

af handlen på Zeebrügge vedrører

det engelske marked.

Zeebrügge-priser findes på flere

handelsplatforme og der er

løbende noteringer i Platts,

baseret på oplysninger fra tradere

om bid/ask-priser.

Udover NBP og Zeebrügge

findes der hubs i Holland,

Eurohub og “Hub Holland”,

samt Tyskland, HubCo.

“Hub Holland” er den hollandske

pendant til NBP, om

end i en meget tidlig udgave.

Der findes ikke oplysninger om

antallet af modparter i Hub

Holland og de operatørydelser,

der tilbydes er begrænsede. Det

må imidlertid formodes, at likviditeten

er relativt høj i

betragtning af det hollandske

gasmarkeds størrelse. Der er

ikke officielle noteringer af Hub

Holland-priser.

Sammenlægning?

De yngste hubs, Eurohub og

HubCo i Bunde/Emden/Statenzijl-området,

er knudepunkter

for en række vigtige gassystemer,

herunder bl.a. store norske

ledninger. De to hubs grænser

op til hinanden på hhv. den

tyske og den hollandske side af

Bunde-flangen og der er stort

pres blandt tradere i retning af

sammenlægning af det to hubs.

Med et beskedent antal modparter

er handlen på Eurohub og

HubCo endnu begrænset og

prisgennemsigtigheden ligeså.

Det kan dog ikke udelukkes, at

de to hubs ved en sammenlægning

og evt. etablering af den

gasledning fra den hollandske

nordkyst til England, som er

under overvejelse, vil kunne få

20 Gasteknik 3/2003


endog meget stor betydning for

prisdannelsen i Nordeuropa.

Oplysninger om Eurohub- og

HubCo-priser findes en række

steder som konsoliderede Bunde-priser,

bl.a. i Platts.

Nedenstående figur viser

udviklingen i gaspriserne i NBP,

Zeebrügge og Bunde sammenlignet

med udviklingen i råolieprisen

fra august 2000 til marts

2003. Grafen viser, at der ikke er

en entydig sammenhæng mellem

udviklingen i oliepriserne

og udviklingen i de europæiske

gaspriser, altså at gas er ved at få

sit eget “liv” baseret på gasudbud

og -efterspørgsel.

BAXI A/S · 6880 Tarm

Tel. +45 97 37 15 11 · Fax +45 97 37 24 34

e-mail: baxi@baxi.dk · www.baxi.dk

Gasteknik 3/2003

MARKEDSÅBNING

Danske priser på et

liberaliseret marked

Konkurrencen på det danske

marked er i løbet af det sidste år

intensiveret kraftigt. Ligeledes

har flere nye udbyder af gas på

det danske marked meldt deres

•WGB er en fuldt modulerende, kondenserende, væghængt

sologaskedel med mulighed for vendbar varmtvandsbeholder.

•WBG-K er en fuldt modulerende, kondenserende, væghængt

gaskedel med indbygget varmtvandsbeholder.

•BlockGas Premix erstatter Block Gas Vent

• Ydelse: 3,5 - 38,0 kW.

•Elektronisk modulerende cirkulationspumpe på de tyske.

•De mest servicevenlige kedler på det danske marked.

•Fra Danmarks største kedelfabrikant med 75 års erfaring.

ankomst, såsom Statoil, der er

gået i samarbejde med Naturgas

Fyn, Shell og på det senest Q8

og Hydro/Texaco.

Hvordan prisdannelsen på det

liberaliserede marked i Danmark

vil udvikle sig er stadig

uafklaret. Meget tyder på at pris-

Block Gas Premix kalder vi den jyske. WGB og WGB-K hedder de tyske.

dannelsen i Danmark på et mere

konkurrencepræget og likvidt

konkurrencemarked, som i

England og Belgien, vil være

præget af priserne fra de nærliggende

hubs. Dermed bliver gasprisen

mindre olierelateret, end

vi kender det i dag.

21


Personaledirektør

i DONG

Bodil M. Jensen, koncernpersonalechef

i

DONG, er

udnævnt til

personaledirektør.

Bodil M.

Jensen er

60 år og har de seneste 34 år

arbejdet med HR hos blandt

andet Codan og PLI

(Pensions- og Livrente-instituttet

af 1919 A/S). Hun blev

i 1984 ansat som personalechef

i DONG med ansvar for

rekruttering, løn, kontrakter,

overenskomster samt udvikling

af medarbejderstaben

m.m.

Bodil M. Jensen er medlem

af kvindenetværket

Progres og Dansk Management

Forums Personalechef

- kreds 1 samt VL 62.

Forbedret energieffektivitet i 2002

Fald i energiforbrug og

CO2-udledning trods økonomisk

vækst

Danmarks faktiske energiforbrug

faldt fra 2001 til 2002 med

1,4%, mens CO2-udledningen

faldt med 1,8%, oplyser Energistyrelsen

.

Udviklingen er et udtryk for

en klart forbedret energieffektivitet,

da Danmark i 2002 samtidig

havde en økonomisk vækst

på 1,6 %. Danmark havde også

en rekordhøj energiproduktion i

2002. Det er hovedresultaterne i

Energistyrelsens foreløbige

energistatistik for 2002.

Faldet i energiforbruget og

CO2-udledningen er sket, selv

om Danmark i 2002 havde en

større nettoeksport af el end året

før. Til gengæld bidrog et varmere

vejr i 2002 til fald i energiforbrug

og CO2-udledning.

Det faktiske energiforbrug er

vokset 8,7% siden 1990, mens

energi til mere

BRANCHENYT

den faktiske CO2-udledning har

været næsten uændret i perioden.

Energiforbruget var i 1990

meget lavt, da vejret i 1990 var

usædvanligt varmt, og Danmark

dette år havde en stor nettoimport

af el. Det betød, at

brændselsforbruget på kraftværkerne

var relativt lille.

Energistyrelsen opgør både

den faktiske udvikling i energiforbruget

og en korrigeret opgørelse,

der tager højde for årlige

temperaturforskelle og udenrigshandlen

med el. Formålet

med den korrigerede opgørelse

er at få et billede af de underliggende

tendenser i udviklingen.

Korrigeret for klimaudsving

og udenrigshandlen med el

faldt energiforbruget i 2002

med 0,6%, mens den korrigerede

CO2-udledning faldt med

2,1%. Det korrigerede energiforbrug

er steget med 0,7% fra

1990 til 2002, mens den korrigerede

CO2-udledning faldt

Få Den lille Røde for erhverv og se

hvad makstimereduktion kan betyde

for din virksomhed

med 13,5% i perioden.

Udviklingen er et resultat af et

brændselsskift fra kul til naturgas

og vedvarende energi.

Det danske bruttonationalprodukt

er vokset næsten 30%

fra 1990 til 2002. Sammenholdt

med de korrigerede tal betyder

dette, at hver BNP-enhed i 2002

krævede 22% mindre energi og

var årsag til 33% mindre CO2 -

udledning end i 1990.

Den samlede danske energiproduktion

voksede i 2002 med

5,2%, og var rekordhøj for både

råolie, naturgas og vedvarende

energi. Produktionen af råolie

steg 7,4%, mens produktionen

af naturgas og vedvarende energi

steg henholdsvis 0,2% og

6%. Dermed steg selvforsyningsgraden,

så vi i 2002 producerede

45 % mere energi, end

vi selv forbrugte.

Yderligere oplysninger om

energistatistiken www.ens.dk

på siderne “energi i tal og kort.”

Arla Foods malker fordelene

ved eget energimix

På det liberaliserede energimarked er køb af naturgas

og gastransport adskilt. Mange større naturgaskunder

kan reducere deres omkostninger til transport

af gas ved at sænke det maksimale timeforbrug

af gas. For eksempel har Arla Foods skåret toppen af

deres timeforbrug ved at installere en brænder, der

uden problemer forbrænder naturgas og olie på samme

tid. Den nye brænder på Christiansfeld Mejericenter

vil ikke bare reducere kapacitetsbetalingen –

men også sikre mejeriet en øget fleksibilitet, når det

gælder valg af brændsel.

Bestil Den lille Røde for Erhverv på 79 97 35 00 eller

www.dongerhverv.dk

22 Gasteknik 3/2003


Politisk forlig om

energimarkedet

Regeringen har indgået

et bredt forlig med S, SF,

R, Kr. F og DF der fastlægger

rammerne for det

danske energimarked.

Aftalen betyder at de overordnede

el- og gasnet udskilles i

uafhængige selskaber, der ikke

kan overtages af kommercielle

interesser. Hermed sikres offentlig

kontrol med hovedlandevejene

i det danske energi-net.

Samtidigt styrkes indsatsen

over en 5-årig periode i forskning,

udvikling og demonstration

rettet mod nye energieffektive

teknologier mv. med 47 mio

kr om året. Der vil herunder

blive gjort en særskilt indsats

for at understøtte typegodkendelse

og kvalitetsikring af VEteknologier.

Aftalens indhold

Aftalen indeholder bla. følgende

punkter af interesse for

gasbranchen::

3. For at fremme effektiv

konkurrence på el- og gasmarkedet

gennem ejermæssig

adskillelse af systemansvar og

transmission fra produktion og

handel er parterne enige om at

give mandat til regeringen om at

optage drøftelser med sektoren

om etablering af et eller flere

uafhængige energitransmissionsselskaber,

som skal varetage

systemansvar og drive transmissionsnet

for el og naturgas.

Formålet er at sikre, at vilkårene

for adgang til el- og gasnet fastsættes

af et selskab, som er uafhængig

af og ikke kan overtages

af kommercielle interesser.

På baggrund af drøftelser

med ejerne af systemansvar og

transmission udarbejder regeringen

lovforslag, som kan

danne grundlag for, at ejerskabet

af systemansvar og transmission

på både el- og gassiden

kan etableres som helt uafhængigt

af kommercielle interesser.

Gasteknik 3/2003

Ejere af netvirksomheder vil

frivilligt kunne vælge hvorledes

de ønsker at organisere netvirksomheden.

For at skabe sikkerhed for, at et

salg af aktiver i netvirksomheder,

der ikke er konkurrenceudsatte,

ikke fører til øgede tariffer, er

parterne enige om, at der ikke

kan ske forøgelse af afskrivnings-

og forrentningsgrundlaget

som følge af et salg. Derfor vil

der blive gennemført en præcisering

af indtægtsrammereguleringen,

således at afskrivninger og

forrentning af aktiver, som tidligere

har været anvendt til

udførelse af netaktiviteter i andre

netvirksomheder, skal fortsætte

på det hidtidige grundlag.

Dette indebærer, at en ny ejer

ikke kan afskrive og forrente et

højere kapitalgrundlag end det

aktiverne var nedskrevet til.

Mere til forskning

7. Fra 2004 afsættes der et

årligt beløb på 47 mio. kr. til

forskning, udvikling og demonstrationsaktiviteter

m.v. med

henblik på at fremme udnyttelse

af nye energieffektive teknologier.

Den ekstra indsats

omfatter dels en varig årlig

forøgelse på 15 mio. kr. fra 10

til 25 mio. kr. af netvirksomhedernes

økonomiske rammer til

forsknings- og udviklingsaktiviteter,

dels en forøgelse af

bevillingen til energiforskningsprogrammet

målrettet

energieffektive teknologier

med 25 mio. kr. årligt i en 5-årig

periode fra 2004.

Der afsættes endvidere i

samme periode 7 mio. kr. årligt

til typegodkendelse og kvalitetssikring

af vedvarende energiteknologier.

Finansieringen af

den statslige indsats vil via en

lovændring blive søgt tilvejebragt

ved de midler som iflg.

den gældende CO2-kvotelov

forventes indbetalt ved overskridelse

af CO2-kvoter.

BRANCHENYT

Gas- og luftindstillingsudstyr

til opvarmningsanlæg

inden for

industri og erhverv – den

konsekvente videreudvikling af

vore kendte VG og Moduline serier:

Fleksibel, kompakt, stor kapacitet.

www.valvario.com

IC servomotor til regulering af

fl owet for modulerende og trinstyrede

brændprocesser: fl eksibelt

anvendelig og præcis.

BCU brænderstyring med

integreret betjenings- og diagnose

display: kompakt, anvendelsesspecifi

kt op timeret og let at betjene

og overvåge.

BIC..L, BICR brænder

til økonomisk, ren forbrænding:

individuelt anvendelig, vedligeholdelsesvenlig

og lang levetid.

Kontakt os.

Vi har det komplette program.

IGA A/S

Anholtvej 1

9800 Hjørring

Phone ++45-98 91 10 55

Fax ++45-98 91 07 67

info@iga.dk

www.kromschroeder.com

23


Forskerprojekt

om gasforbrænding

Lone Mønsted Schmidt,

DGC, forsvarer fredag den

13. juni erhvervsforskerprojektet:

Detailed and reduced

kinetic modelling of hydrocarbon

oxidation.

Projektet har bidraget med

nye eksperimentelle resultater

indenfor reburning under

laminar forhold, hvor opblandingseffekter

er blevet

undersøgt.

Eksisterende kemiske reaktionsmekanismer

(både

DTUs og GRI’) for naturgasforbrænding

er blevet

evalueret mod eksperimentelle

data. DTUs mekanisme

er blevet forbedret og flere

vigtige reaktionsveje er blevet

identificeret.

Et nyt koncept til at implementere

kemiske reaktioner

i strømningsberegninger er

blevet udviklet og afprøvet.

Projektet har generet flere

nye praktiske og forskningsmæssige

resultater.

Erhvervsforskerprojektet

er gennemført med støtte fra

GRI og ATV.

Alle interesserede er velkomne

ved Ph.D forelæsningen.

Nærmere oplysninger om

tid og sted findes på DGC’s

hjemmeside www.dgc.dk

Olieberetning

2002

Oliebranchens Fællesrepræsentation

(ORF) har

ultimo april udsendt Olieberetning

2002.

Beretningen, som vedrører

både det danske marked

og internationale forhold

kan findes på

www.oil-forum.dk.

Christian Hald, Robert Bosch A/S og Per Langkilde, Gastech Energi A/S præsenterede deres nye samarbejde på

VVS ‘03 messen i Odense 7-9. maj

Bosch og Gastech i samarbejde

For i endnu højere grad at

kunne yde en tilfredsstillende

service overfor både slutbrugerne

og VVS installatørerne, har

Gastech Energi og Robert

Bosch, termoteknisk afdeling

indgået samarbejde om service

og salg.

Samarbejdet indebærer bl.a.,

at Gastech fremover varetager

al garantiservice på gaskedler

for Bosch, medmindre den

installerende installatør selv

ønsker at udføre dette.

Desuden vil Gastech som

grossist sælge Boschs kedelprogram

med tilbehør til sine servicekunder.

Med samarbejdet vil

Gastechs ca. 40.000 service-

BRANCHENYT

kunder få tilbudt både Geminox

og Bosch gaskedler. Saunier

Duval sortimentet udgår, og

Geminox sortimentet udvides

med to ikke kondenserende

kedler.

Installationsarbejdet for begge

mærker vil fortsat blive

udført af VVS installatører. Ved

udskiftningssalg til Gastechs

servicekunder vil der blive henvist

til den installerende installatør.

Eller efter nærhedsprincippet

blandt de samarbejdende

installatører.

For Gastechs installatørkreds

indebærer aftalen, at de i forbindelse

med udskiftningssalg til

Gastechs servicekunder får

deres sortiment udvidet betrag-

Flaskegas årsag til eksplosion i Brørup

Det var mest sandsynligt udsivende gas fra en 11

kg gasflaske, der den 19. marts var årsag til en

voldsom eksplosion i et hus i Brørup i Sydjylland.

Det konkluderer Dansk Gasmateriel Prøvning

ifølge DONG i den rapport, som selskabet har

modtaget. Huset var forsynet med naturgas.

Gasflasken stod i husets hobbyrum. Den udsivende

gas blev sandsynligvis antændt ved elektrisk

aktivering af kompressoren i en fryser, der

var placeret i samme rum.

teligt gennem Bosch kedlerne.

Bosch’s installatørkreds får

adgang til et udskiftningssalg

via Gastechs servicekunder,

som de hidtil har været afskåret

fra. Den hidtidige grossistdistribution

af Bosch produkterne

bevares.

Gastech vil herefter fungere

som distributør / grossist på lige

fod med de øvrige grossister

med salg til VVS installatører.

Dette gælder kun for salg til

udskiftningsmarkedet via

Gastechs servicekunder.

”Treklangen” bevares, idet

Robert Bosch står som importør

af Bosch kedlerne, der distribueres

gennem mellemhandel til

VVS installatørerne. ut-

Undersøgelserne viser endvidere, at naturgaskedlen

i huset var intakt og meget lidt mekanisk

beskadiget, ligesom kedlen ikke var brandskadet.

Ved eksplosionen blev husets ydermure væltet

og stikflammerhar antændt brændbart materiale.

Samtidig væltede muren, hvor naturgaskedlen var

monteret og naturgasledningen blev revet over.

Efterfølgende blev den udstrømmende naturgas

fra den knækkede ledning antændt. ut-

24 Gasteknik 3/2003


DONG-aftale med

EU-Kommissionen

DONG vil senest 1. januar 2004

være parat med et regelsæt, der

fastlægger rammerne for adgang

til at anvende DONGs søledningsnet.

Reglerne vil sikre,

at der er fri og ikke-diskriminerende

adgang for alle til at transportere

gas i ledningerne, oplyser

selskabet.

Med udgangspunkt i de nye

rammer aftales tarifvilkår for at

bruge rørsystemerne individuelt

mellem DONG og de kommende

brugere.

Det nye regelsæt er et af elementerne

i en aftale, som

DONG har indgået med EU-

Kommissionen. Målet er at

fremme konkurrencen på det

danske gasmarked.

Tilfreds med aftalen

“DONG arbejder aktivt for at

fremme konkurrencen på det

danske gasmarked. Derfor er vi

glade for, at vi er nået frem til en

aftale, som begge parter er tilfredse

med. Især er det glædeligt,

at der nu er enighed med de

europæiske og danske konkurrencemyndigheder

om vilkårene

for adgang til de danske

søledninger,” siger Kurt Bligaard

Pedersen, direktør for

DONGs handelsaktiviteter.

Han understreger, at aftalen

sikrer åben og ikke-diskriminerende

adgang for alle til at transportere

gas i søledningerne

samtidig med, at den bekræfter,

at adgangen til de danske søledninger

sker på grundlag af forhandlinger

mellem den enkelte

bruger og DONG.

“Det er værd at huske på, at

DONG gennem milliardinvesteringer

i søledningsnettet

bærer en stor økonomisk risiko.

På lang sigt er der ingen garanti

for, at der er nogen, der vil

benytte ledningsnettet og dermed

sikre en rimelig forrentning

af investeringerne. Det forhold

har Kommissionen udvist

forståelse for,” siger Kurt

Bligaard Pedersen.

Gasteknik 3/2003

Eneret til Nordsøgassen

ophæves

I aftalen forpligter DONG sig

også til at foretage nogle ændringer

i handelsforholdet til

selskaberne i Dansk Undergrunds

Consortium (A.P. Møller,

Shell og Texaco), der er

DONGs største gasleverandører.

“Det er aftalt, at vi i en periode

ikke vil købe gas, som DUCparterne

vil udbyde til salg.

Samtidig ophæver vi den paragraf

i vores kontrakter med

DUC-parterne, som giver

DONG ret til at forhandle først

om køb af eventuelle nye

mængder, som de tre selskaber

finder i den danske del af

Nordsøen,” siger Kurt Bligaard

Pedersen.

DUC-partnere kan

selv sælge gassen

Endvidere bortfalder en

bestemmelse om, at DONG har

ret til genforhandling af kontrakterne

med DUC-parterne,

såfremt de går ind og sælger gas

i konkurrence med DONG på

det danske marked. Bestemmelsen

er indført, fordi DONG i

kontrakterne har forpligtet sig til

at betale DUC-parterne for en

vis mængde gas årligt, uanset

om gassen kan afsættes eller ej.

Datoen for bortfald af bestemmelsen

er kædet sammen

med tidspunktet for færdigetableringen

af en ny ledning fra de

danske gasfelter til det europæiske

marked. Ledningen

giver DONG mulighed for at

afsætte overskydende gas fra

det danske marked.

DUC-partnerne skal over en

5-års periode fra 1. januar 2005

sælge 7 mia. m 3 naturgas uafhængigt

af hinanden til andre

selskaber end DONG. Det svarer

til en årlig mængde på ca.

1,4 mia. m 3 , dvs. ca. 17 % af

DUC-partnernes årlige produktion.

Kilde: DONG

BRANCHENYT

Weishaupt kunne melde om pænt besøg på sin forholdsvis beskedne stand

på VVS ‘03-messen i Odense, hvor man også havde stor succes med korte

seminarer for udvalgte kunder. Foto: Jens Utoft

Kedelbranchen

samlet i Odense

Stort set samtlige kedelleverandører

på det danske marked

var i dagene 7.-9. maj samlet til

udstilling på VVS ‘03-messen i

Odense Congres Center, der for

første gang kunne melde alt

udsolgt i de tre messehaller.

Også en række andre virksomheder

med relationer til gasbranchen

var med på messen.

Der var blandt de udstillere,

Gasteknik talte med, stor tilfredshed

med forløbet, både

fordi messen er mere overskuelig

og fordi de fleste besøgende

er relevante for udstillerne.

- Der er ingen tvivl om, at det

fremover vil være denne messe,

vi fremover vil satse på, siger

Dansk Gas Brancheforenings

formand, Christian Hald.

ut-

Sikkerhedsstyrelsen placeres i Esbjerg

Økonomi- og erhvervsminister

Bendt Bendtsen har nu besluttet,

at den nye Sikkerhedsstyrelse

skal placeres i Esbjerg.

Styrelsen skal varetage opgaver

med el- og gassikkerhed,

metrologi samt akkreditering,

produktsikkerhed og sikkerhed

vedrørende fyrværkeri. Styrelsen

samler opgaver fra

Danmarks Gasmateriel Prøvning

og Elektricitetsrådet. Hertil

kommer opgaver omkring produktsikkerhed

fra Forbrugerstyrelsen

samt metrologi og

akkreditering fra Erhvervs- og

Boligstyrelsen. Institutionerne

er i dag samlet i hovedstaden.

Allerede i forbindelse med

aftalerne om Finansloven for

2003 blev det besluttet at satse

på en placering i Jylland.

Esbjerg sikrer et godt fundament

for styrelsens funktionsdygtighed,

fortsætter Bendt

Bendtsen. Der er et godt rekrutteringsgrundlag

for relevante

medarbejdere, bl.a. fordi Esbjerg

har et stort pendlingsopland.

Samtidig kan Esbjerg som

en af landets største byer tilbyde

gode jobmuligheder for ægtefæller

samt gode forhold for

børnefamilier med et meget

attraktivt boligmarked såvel

pris- som facilitetsmæssigt.

For at sikre viden og rutiner

fra de eksisterende institutioner

overføres hensigtsmæssigt til

den nye styrelse, sker etableringen

i Esbjerg gradvist, oplyser

Økonomi- og Erhvervsministeriet

25


DGC-medarbejder

på central

post i IGU

Civiling. Jean Schweitzer,

DGC-medarbejder siden

1990, er udpeget til viceformand

i den Internationale

Gas Unions arbejdskomité

vedr. gasanvendelse i perioden

2003-2006. Han kan

herefter forventes at blive

formand i 2006.

Jean Schweitzer er fagansvarlig

i DGC for laboratorieafprøvning

af villakedler

og har gennem en årrække

arbejdet med internationale

samarbejdsprojekter på villakedelområdet.

Han er bla.

koordinator i LABNETsamarbejdet,

der er et laboratoriesamarbejde

mellem 25

Laboratorier. Jean Schweitzers

deltagelse vil styrke

DGCs internationale netværk

og udgøre et vigtigt

brohoved for ny teknologi.

BRANCHENYT

Danfoss investerer

i ny brænder-teknologi

Et investorkonsortium bestående

af Vattenfall Europe Venture

GmbH, BayTech Venture

GmbH (Bayerischen Landesbank)

og Danfoss Innovation

A/S har underskrevet en aftale

med det nystartede tyske firma

PMC, Porous Media Combustion

GmbH i Erlangen, om

en samlet finansiering på 3,6

millioner euro (27 mio. DKK).

Finansieringen skal anvendes

til udviklingen af prototyper og

opbygning af en produktion af

komponenter til den nye porebrænderteknologi.

Teknologien

finder rentable anvendelser i

miljøvenlige gas- og oliebrændere

til opvarmningsformål.

Den patenterede porebrænderteknologi,

der her anvendes

industrielt, er opfundet og

udviklet ved Instituttet for

energi til mere

Strømningsmekanik ved

Universitetet i Erlangen,

Tyskland.

Denne nyskabende porebrænderteknologi

muliggør ny fleksibel

brændertype med homogent

opvarmet og kompakt brændkammer

med en miljøvenlig

forbrænding, der er velegnet til

trinløs regulering over et stort

område. Eksempelvis vil

effekten for et varmesystem til

et enfamilieshus med porebrænderteknologien

kunne reguleres

trinløst fra 2 kW til 40 kW, hvilket

svarer til det normale behov.

Samtidigt vil udledning af skadelige

stoffer være minimal, og

systemet vil være kompakt og

støjsvagt

PMC GmbH skal som et ungt

firma operere på et stort, etableret

og stabilt marked med en ny

Bestil Den lille Røde for Erhverv og læs

mere om hvad nytænkning kan gøre for

din virksomhed

teknologi. Dr. Jochen Volkert,

direktør hos PMC, ser muligheder

heri:

- Sammen med nuværende

leverandører bliver vi i stand til

på en gang at kunne levere nye

brændere til kedelproducenterne,

samt levere skræddersyede

løsninger direkte til kedelproducenterne.

Derudover vil vi

kunne tilbyde fordampnings- og

luftblandingsteknik til olie

brændere. Det er et stort fremskridt,

rent varmeteknisk.

Når udviklingsforløbet er tilendebragt,

vil der i selskabet

være ansat 25 højtkvalificerede

medarbejdere.

Serieproduktionen begynder i

2005. Kilde: Danfoss

Sauer-Danfoss gav den gas

og sparede på energien

Der er mange måder, hvorpå man kan skabe større

værdi for sine kunder. Nytænkning er en af dem.

Sauer-Danfoss får allerede varme baseret på naturgas.

Men nu er de også gået over til at rense deres

emner for grater ved hjælp af naturgas. Afgratning

med naturgas i stedet for brint er både nemmere og

billigere, og i modsætning til brint er forsyningssikkerheden

større med naturgas.

Bestil Den lille Røde for Erhverv på 79 97 35 00 eller

www.dongerhverv.dk

26 Gasteknik 3/2003


Vagtskifte i toppen

PETER K. STORM,

GENERALSEKRETÆR, IGU

Den toogtyvende

Verdensgaskonference og

udstilling løber fra 1-5 Juni i

Tokyo og markerer samtidig

afslutningen på det Japanske

formandskab.

Japanerne har gjort det godt

de seneste 3 år. De har kastet

mange ressourcer og ideer ind i

at gøre IGU mere fremtrædende,

og WGC i Tokyo vil uden

tvivl blive en stor oplevelse.

Men først skulle de så grueligt

meget igennem. Allerede

fra starten i 2000 bevirkede

liberalisering og omstrukturering

i gassektoren at det blev

svært at holde på de folk, der

havde tillidsposter indenfor

IGU, og i løbet af tre-året kom

der flere og flere mørke skyer i

form af Nordkoreanske trusler,

krigen i Irak og senest lungesygdommen

SARS, som blev

den seneste og mest alvorlige

trussel mod WGCs afholdelse.

Trods spådomme om ringe

tilslutning har tilmeldingen været

betragtelig større end i både

København 1997 og Nice i

2000, og konferencen ser ud til

at få mere end 5000 deltagere,

selvom der naturligvis vil være

mange fra Japan.

Vagtskiftet

WGC betyder også vagtskifte.

Når konferencen lukkes den

5. juni træder hollænderne til.

Jeg har allerede i Gasteknik

nr. 1/2003 omtalt forberedelsen

og planerne for det næste tre-år,

som slutter med treogtyvende

WGC i Amsterdam den 6. - 9.

Juni 2006.

Gasteknik 3/2003

Når dette nummer

udkommer er den

første Verdensgas

konference (WGC) i

Asien nogensinde i

fuld gang.

Interesserede kan finde både

Strategiplanen og arbejdsprogrammet

på IGU’s hjemmeside:

www.igu.org.

Præsident for IGU bliver den

nuværende adm. Direktør for

hollandske Gasunie, George H.

B. Verberg, og formand for

IGUs Koordinationskomité,

som forestår arbejdet i de 9 IGU

komiteer, bliver Bert Panman,

som er direktør i “Gastransport

Sevices”. Dette firma blev for

nylig udskilt fra Gasunie.

Det er således absolutte topfolk

indenfor den hollandske

gasindustri, som kommer til.

De kommer til at arbejde

efter de nye regler, som jeg har

omtalt flere gange i denne

klumme i løbet af 2002.

Der er ingen tvivl om at vi -

under hollandsk ledelse - vil

fokusere meget mere på at

skabe produkter, som kunderne/medlemmerne

har brug for

og efterspørger.

Nye medlemmer

Apropos de nye regler, så har

IGU Sekretariatet lige gennemført

en såkaldt Elektronisk

Session i IGU rådet. Under

denne session blev Bolivia og

Cameroun godkendt som

Charterland nr. 66 og 67, men

mere interessant var, at rådet

også godkendte 9 nye associerede

medlemmer.

Denne nye mulighed for at

deltage i IGU arbejdet omtalte

jeg i sidste nummer af

Gasteknik, og som opfølgning

kan jeg nævne, at det blev en

interessant og imponerede flok,

nemlig:

BP Gas, Power & Renewables

(England), Chevron

NYT FRA IGU

Texaco Overseas Petroleum

(USA) IGDAS Gas Distribution

(Tyrkiet) Naturgas Fyn

A/S (Danmark) Nuon bv gas

distribution (Holland), Ruhrgas

(Tyskland) Shell International

Gas Ltd (England) TotalFinaElf

s.a.(Frankrig) og Tractebel s.a.

(Belgien)

Blandt de rigtig store olie- og

gas selskaber mangler faktisk

kun Exxon. Mon ikke Exxon

også tilslutter sig sammen med

en række andre, der nu banker

på døren.

Bør øge interessen

Alene denne kreds af nye

medlemmer bør sætte mere fut

både i interessen for at deltage i

IGU komiteerne og i de resultater,

som kommer ud fra komiteerne.

Har jeg ret?

Det vil jeg komme tilbage til,

når arbejdet under det hollandske

præsidentskab er kommet

godt i gang.

God sommer.

IGUs nye

formand

George H. B.

Verberg

Bert Panman,

ny formand for

IGUs koordinationskomité

IGUs nye

næstformand

Ernesto L. Anadón

Dansk deltagelse

i stor brintansøgning

til EU

Naturgas Midt-Nord og

DGC er blandt 62 partnere

deltager i projektansøgningen

”NATURALHY” om

tilsætning af brint til naturgasnettet.

Ansøgningen, der

har undertitlen: Preparing for

a hydrogen economy by

using the existing natural gas

system as a catalyst, er sendt

til EUs 6. rammeprogram.

Projektets overordnede

mål er, at demonstrere naturgassystemet

som ”bro til en

bæredygtig udvikling på

energiområdet” – via tilsætning

af brint til naturgassen. I

projektet demonstreres dette,

idet alle aspekter vedrørende

brinttilsætning belyses. Projektet

er initieret i GERG,

som også aktivt støtter EU

ansøgningen. Mange forskellige

parter deltager, men

gastransportselskaberne er

blandt hovedaktørerne.

Ved design og godkendelse

af de nuværende stål- og

plastnet, lagerfaciliteter, målere

og apparater i naturgassystemet,

er der typisk ikke

taget højde for en gaskvalitet

med brintindhold.

Kan naturgassystemet anvendes

til transport af brint?

Og hvor stor en andel brint

kan iblandes naturgassen,

uden at dette skaber fx sikkerhedsmæssige

problemer

for anvendelsen?

Når opmærksomheden

samler sig om de eksisterende

naturgasnet, skyldes det

de meget store fordele, der

ligger i, at kunne anvende en

eksisterende infrastruktur til

distribution af store mængder

VE energi i form af brint.

Også liberaliseringen af

gassektoren betyder, at et

netselskab principielt skal

være forberedt på at transportere

en gas, som fx kan

indeholde brint.

Ansøgningen har Gasunie

som projektleder. JKJ

27


LÆR OM GAS

ERFA-Konference

Mindre gasfyrede anlæg

26 - 27 august 2003

Byggecentrum Kursuscenter, Middelfart

ERFA-konferencen er årets bedste mulighed for at blive orienteret om den seneste udvikling for gasteknik på parcelhusområdet. Der orienteres

om planlagte og forventede aktiviteter på området, og der tages i høj grad hensyn til debatskabende og indlærende erfaringsudveksling.

Der gennemgås en lang række emner, som understøtter effektiv problemløsning og effektivisering i vvs- og servicevirksomheder.

Der er mulighed for at deltage på 1. dagen alene, 2. dagen alene eller begge dage.

Indhold

• Erfaring med mikrokraftvarme

• Ny lovgivning og krav til "bygningers energimæssige ydeevne"

• Produktfejl ved gasfyret – problematiske installationer

• Åbent gasmarked for alle fra 2004

• El- og vvs-installatøren som energileverandør

• Status for DGP og ny sikkerhedsstyrelse

• Nye servicekoncepter og kvalitet i servicearbejdet

• Vælg den rigtige varmtvandsbeholder

• Kvalitet i servicearbejdet

Peptalk af Jørn Duus

De mange tekniske foredrag suppleres i år med et indlæg / peptalk af livsstilseksperten, forfatteren og reklamemanden

Jørn Duus. "Kend dine kunder og snup gevinsten" er temaet for Jørn Duus' indlæg, som vil handle om, hvordan

man kan aflæse kunder ud fra deres hus, bil, møbler, dagligvarer og tøj. Hvordan "originalerne", "samvittighedsfolket",

"sundhedsfolket", "jeg-har-ikke-tid-folket", "hva' koster'd-folket" og "hyggefolket" adskiller sig fra hinanden,

når det drejer sig om holdning til energiforbrug mv.

Deltagere

Konferencen henvender sig til alle i vvs- og gasbranchen, som beskæftiger sig med vand, varme og gasteknik på parcelhusområdet.

Specielt kan nævnes vvs- og servicefirmaer, produkt- og apparatleverandører, undervisere/faglærere på uddannelsessteder samt teknikere

i gasselskaberne.

Pris og tilmelding

Pris for deltagelse i hele konferencen 4.200 kr. for DGF-medlemmer - ikke medlemmer 4.600 kr.

Pris for deltagelse på dagmøde 1. eller 2. dag 2.500 kr. Prisen (ekskl. moms) inkluderer forplejning og kompendium samt en overnatning,

hvis man deltager i hele konferencen.

Tilmelding bør ske hurtigst muligt, dog senest den 11.08.2003

Konferenceleder: Per Persson, HNG I-S, (pep@hng.dk)

For yderligere information og tilmelding kontakt venligst Dansk Gas Forening, Anne Jacobsen, aja@dgc.dk tlf. 4516 9615, fax 4516

9601. Se endvidere DGF’s hjemmeside www.gasteknik.dk.

Tilmelding til

ERFA-Konference mindre gasfyrede anlæg

26 – 27 aug. 2003 på Byggecentrum, Middelfart

❑ begge dage ❑ kun 26.8 ❑ kun 27.8

Navn(e): ______________________________ Dansk Gas Forening

______________________________ Att.: Anne Jacobsen

Virksomhed: ______________________________ Dr. Neergaards Vej 5B

Adresse: ______________________________ + + + 0031 + + +

Postnr./by: ______________________________ 2970 Hørsholm

Sendes ufrankeret

Modtageren

betaler portoen

28 Gasteknik 3/2003


Gasteknik 3/2003

LÆR OM GAS

Program for ERFA-konferencen

om mindre gasfyrede anlæg

Tirsdag, den 26. august 2003

09.00-09.10: Velkomst og introduktion v/Per Persson

09.10-10.00: Så er det første mikrokraftvarmeværk

installeret i Roskilde

v/Karsten V. Frederiksen, DGC

- Status for demoprojektet

- Opbygning af anlæg

- Testresultater

- Det videre forløb

10.00-11.00: Ny lovgivning og krav til "bygningers

energimæssige ydeevne"

v/Sergio George Fox, Energistyrelsen

Ændringer

- Bygningsregler, beregningsmetoder

- Energimærkning af bygninger

- Eftersyn af kedler og klimaanlæg

- Oplysning mv.

11.00-11.15 Pause

11.15-12.00 Seriefejl på gaskedler,

en kedelleverandørs oplevelser

v/Erik L. Clément, Robert Bosch A/S

- Markedets reaktion

- Leverandørens aktion

- DGP's og gasselskabernes rolle

- Slutbrugerens oplevelser

12.00-13.15 Frokost

13.15-14.00 Problematiske installationer

v/Carsten Cederqvist, DGC

- Hvorfor tilstopper kedlerne?

- Hvordan afhjælpes problemet i et anlæg?

- Forebyggelse gennem korrekt

dimensionering og kedelvalg

14.00-14.45 100% åbent gasmarked for alle fra 2004

v/Ole Albæk Pedersen, HNG

- Fordele og ulemper for kunderne

- Hvad betyder det for vvs- og

servicevirksomhederne?

- Ssamarbejdet i et frit marked?

- Får vi billigere gas?

14.45-15.00 Pause

15.00-15.45 El- og vvs-installatøren som energileverandør

v/Flemming Preisler, Tekniq

- El- og vvs-installatørernes muligheder

som energileverandører

- Vi ønsker konkurrence og samarbejde

15.45-17.30 Peptalk – "Kend dine kunder og snup

gevinsten"- v/Jørn Duus

- Hvordan man aflæser kunder ud fra deres

hus, bil, møbler, tøj mv.

- Hvordan "originalerne", "samvittighedsfolket",

"sundhedsfolket", "jeg-har-ikke-tidfolket",

"hva' koster'd-folket" og "hyggefolket"

adskiller sig fra hinanden m.m.

19.00: Middag

Onsdag, den 27. august 2003

09.00-10.00: Nyheder og generel status fra DGP,

som nedlægges pr. 31 dec. 2003

v/Nils Lygaard, DGP

- DGP nedlægges og indgår i ny sikkerhedsstyrelse

- Nyt om revisioner til gasreglementerne

- Nyt om kvalitetsstyringssystemer og godkendelser

- Ulykker og uheld siden sidst

10.00-10.45 Nye servicekoncepter er på vej

v/Jimmi Kjær Nielsen, HNG

- Nye serviceydelser er på vej

- Abonnementsordninger med fri reservedele er på vej

- Serviceordninger i tal og statistikker

10.45-11.00: Pause

11.00-11.30: Kvalitet i servicearbejdet giver mange fordele

v/Carsten Mølbak,

Mølbak VVS og Gasteknik A/S

- Tips og tricks til reduktion af vagtudkald

- Havaritilkald og mersalg i forhold til hovedeftersyn

- Dygtige medarbejdere skaber tillid og tryghed

11.30 – 12.00: "Sådan får gaskedlen den mest optimale drift"

v/Jørgen K. Nielsen,

Dansk Gas Brancheforening

12.00-13.00: Frokost

13.00-13.45: Vælg den rigtige varmtvandsbeholder

til din gaskedel

v/Kurt Rasmussen, Metro Therm A/S

- Dimensionering af beholder / spiral

- Tilkalkningsproblemer

- Anodens betydning

- Luftdannelse i brugsvandssystemet

13.45 -14.15: Nyt fra Vvs-Branchens Uddannelsesnævn

v/Hans Jensen

14.15-15.45: Sig din mening og vi følger op på emnet

v/Per Persson, HNG

Hvad mener du om ”livets gang” i vvs- og gasbranchen?

- ordet er dit!

- Gevinsten ved kvalitetsstyringssystemer

- Naturgasservice og gasselskaberne

- Skal vi satse mere på solvarme, varmepumper, fuell-cells, etc.

- Uddannelsessystemet

- Gasselskabernes energirådgivning

- At DGP nedlægges

15.45: Afslutning, evaluering

29


- Saudi-Arabien vil nu gå i gang

med at opbygge en naturgasproduktion

ved siden af olieproduktionen.

På det område bør der

være danske virksomheder, der

har noget at tilbyde.

Det fortalte den danske

ambassadør i Riyadh, Sven Erik

Nordberg. på en konference,

arrangeret af Dansk Industris

torsdag den 1. maj i København

DANSK GAS FORENING

Nyt fra bestyrelsen

Bestyrelsens seneste møde fandt sted

torsdag den 3. april 2003 hos HNG.

• Det endelige regnskab for årsmødet 2002

blev godkendt. Det udviser et overskud på

godt 50.000 kr. Et flot resultat, som samtidig

er et velkomment bidrag til den igangværende

styrkelse af foreningens økonomi.

• Planerne for årsmødet 2003, den 20.-21.

november, på Hotel Scandinavia er ved at

tage form. Det holdes som bekendt sammen

med Svenska Gasföreningen (SGF),

og et første planlægningsmøde blev holdt

mellem DGF og SGF primo marts 2003.

DGF’s bestyrelse foreslår årsmødetemaet

Gas på tværs” med underpunkterne

“energiformer”, “organisation”, “landegrænser”

og “regulering”. Vi afventer

SGF’s endelige godkendelse af dette tema.

Indlægsholderne efter generalforsamlingen

vil være nøglepersoner i den danske

og svenske energibranche. Det tekniske

program er under udformning i fælleskab

mellem DGF og SGF. Fra DGF’s side

koordineres det af Peter I. Hinstrup.

DGF’s medlemmer er velkomne til at

med det formål at øge danske

virksomheders interesse for

afsætning til Saudi Arabien og

De Forenede Arabiske Emirater.

Over et halvt hundrede virksomheder

dukkede op - et stort

tal i betragtning af, at de to lande

tilsammen aftager langt under

én procent af Danmarks eksport,

oplyser Berlingske Tidende.

Hvadenten det skyldes Irak-

Dansk Gas Forening på internettet:

www.gasteknik.dk

• ansøgning om medlemsskab

• tilmelding til konferencer

• links til gasbranchen

sende forslag til det tekniske program til

pih@dgc.dk, så vi så vidt muligt afspejler

medlemmernes ønsker til indhold.

Forslag skal sende snarest muligt og

senest 30/06/03.

• Bestyrelsen drøftede valg af bestyrelsesmedlemmer

på den kommende generalforsamling.

Povl Asserhøj, Finn Morsing,

Jens Helmer Rasmussen, Ole Nygaard

Olsen og Erik F. Hyldahl er på valg. Finn

Morsing og Jens Helmer Rasmussen genopstiller

ikke, de øvrige er villige til genvalg,

og bestyrelsen anbefaler deres genvalg.

Generalforsamlingen skal vælge ny

formand og næstformand, da Povl

Asserhøj går af som formand, og Finn

Morsing ikke genopstiller til bestyrelsen.

Bestyrelsen enedes om at indstille adm.

dir. i Naturgas Midt-Nord, Frede Hansen

som ny formand og direktør i DONG Kurt

Bligaard Pedersen som næstformand.

• Bestyrelsens initiativer til forbedring af

foreningens økonomi har resulteret i fire

sponsorer til GASTEKNIK, hvilket giver

en samlet sponsorindtægt på 40 tkr. per år.

krigen eller stærk købekraft

efter flere år med høj oliepris, er

danske virksomheders interesse

i Mellemøsten i fremgang.

Blandt de danske veteraner i

Mellemøsten er virksomheder

som Arla og Grundfos. De pointerer

begge to, at det, man først

og fremmest skal passe på, er

forholdet til sine distributører og

samarbejdspartnere.

Herudover har hvervekampagnen for nye

medlemmer givet knap en snes nye medlemmer.

Der er udarbejdet en ny hvervebrochure,

som kan fås ved henvendelse til

sekretariatet på aja@dgc.dk. Der forventes

endvidere en vis indtægt fra den meget

vellykkede og velbesøgte konference,

afholdt i samarbejde med Dansk Energi

Brancheforening.

• Bestyrelsen godkendte den danske repræsentation

i IGU’s arbejdskomitéer for

perioden 2003-2006. En oversigt over den

danske deltagelse kan fås ved henvendelse

til sekretariatet på pih@dgc.dk.

Der er knap 70 deltagere på DGF’s fællesrejse

til Verdensgaskonferencen i

Tokyo. Bestyrelsen indstillede Ole Nygaard

Olsen som kandidat til IGU’s

Executive Committee.

• Med tilgangen som følge af hvervekampagnen

når foreningen op på at have 459

medlemmer.

• Næste bestyrelsesmøde afholdes den 26.

august 2003 hos Naturgas Midt-Nord.

DI: Arabien interessant for gasbranchen

Og man kan ikke bare køre

det hele selv, for udlændinge

kan ikke lave deres egne virksomheder

- endnu i hvert fald.

Det er Grundfos dog kommet

ud over ved at etablere sig i en

særlig frihandelszone i Dubai,

hvor reglerne er mere lempelige.

Midt-Nord etablerer Gasmester-ordning

Naturgas Midt-Nord har indgået et samarbejde med knapt 60

VVS-installatører i hele sit forsyningsområde som medlemmer af

den såkaldte Gasmester-ordning. Installatørerne i samarbejdet har

alle god erfaring i installation af naturgasanlæg.

Gasmester-ordningen skal sikre kunderne en reel og kompetent

rådgivning af eksperter, der også yder en god service.

Gasmesteren kan foretage beregninger, der viser om det kan betale

sig at skifte til et nyt naturgasanlæg, og han fortæller også om

mulighederne for at finansiere anlægget på fordelagtige vilkår.

30 Gasteknik 3/2003


BESTYRELSE:

Formand:

Povl Asserhøj

DONG Energiservice A/S

Tlf.: 45 17 10 22

E-post: pas@dong.dk

Sekretær:

Peter I. Hinstrup

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 45 16 96 00

E-post: pih@dgc.dk

Øvrige medlemmer:

Ole Nygaard Olsen

HNG I/S

Flemming Hansen

fh-teknik a/s

Thorkild B. Harsløf

Mogens Balslev

Finn Morsing

Naturgas Midt-Nord I/S

Erik F. Hyldahl

IGA A/S

Andreas Bech Jensen

Aalborg Gasforsyning

Jens Helmer Rasmussen,

DONG

Bjarne Spiegelhauer

Dansk Gasteknisk Center a/s

Sekretariat:

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s

Dr. Neergaards Vej 5B

2970 Hørsholm

Tlf.: 45 16 96 00

Fax: 45 16 96 01

E-post: aja@dgc.dk

Kasserer:

Carsten W. Hansen

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 45 16 96 00

E-post: cwh@dgc.dk

SPONSORER:

Naturgas Midt-Nord I/S

Hovedstadens Naturgasselskab

DONG A/S

E2 ENERGI

fh-teknik A/S

Max Weishaupt A/S

Gasteknik 3/2003

DANSK GAS FORENING

LEDELSE GASTEKNIK KONFERENCER FØDSELSDAGE

REDAKTIONSUDVALGET:

Formand:

Ole Sundman

DONG

Tlf.: 45 17 10 22

E-post: osu@dong.dk

Jan K. Jensen

Dansk Gasteknisk Center a/s

Jørgen K. Nielsen

Dansk Gas Brancheforening

Bjarne Nyborg Larsen

Primagaz A/S

Lars Bo Pedersen

HNG I/S

Søren H. Sørensen

Naturgas Midt-Nord I/S

Nils Lygaard

Danmarks Gasmateriel Prøvning

REDAKTION:

Journalist Jens Utoft

Profi Kommunikation

Åbakke 3, 7800 Skive

Tlf.: 97 51 45 95

Fax: 97 51 33 95

E-post: gasteknik@profi.dk

ANNONCESALG:

Salgskonsulenterne

Tlf.: 56 87 06 90

Fax: 56 87 00 92

E-post: salgskon@post10.tele.dk

ABONNEMENT:

Henvendelse til sekretariatet.

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms

Grafisk tilrettelæggelse:

Profi Kommunikation

Tryk:

Centraltrykkeriet Skive A/S

Miljøcertificeret ISO 14001

Oplag:

Distribueret 1.491

1. juli 2001 - 30. juni 2002 iflg.

Fagpressens Medie Kontrol

Næste nr. af

KURSUSUDVALGET:

Formand:

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Mogens Dahl, DONG

Aksel Hauge Pedersen, DONG

Per Jensen, Midt-Nord

Per Persson, HNG I-S

Henning Søegaard Nielsen,

Max Weishaupt A/S

Udvalget arrangerer ERFA-konferencer

på fagområderne:

• Energisparerådgivning

store anlæg

• Kraftvarme

• Mindre gasfyrede anlæg

Gasledninger PE og Stål,

MR-Stationer og Gasmåling

• gå-hjem-møder efter behov

Forslag eller ideer til andre

faglige arrangementer er

velkomne.

Kontakt da venligst sekretæren

Anne Jacobsen,

Dansk Gasteknisk Center a/s

tlf. 4516 9615, aja@dgc.dk.

KOMMENDE KONFERENCER:

• Mindre Gasfyrede Anlæg

26. - 27. august 2003

Byggecentrum, Middelfart

Henvender sig til alle i VVS- og

gasbranchen, produkt- og

apparat-leverandører, undervisere/faglærere

samt ansatte i

gasselskaberne.

Leder: Per Persson, HNG

Gasledninger PE og Stål

MR-stationer og gasmåling

30 sept - 1 oktober

Byggecentrum, Middelfart

Leder: Mogens Dahl

• Kraftvarme, temadag

23. oktober 2003, Aarslev

Kro og Hotel, Brabrand

Henvender sig til anlægsejere,

driftspersonale, leverandører,

rådgivere og gasselskaber

Leder: Jan de Wit, DGC

udkommer i uge 36

Artikler, indlæg og andet materiale til dette nr.

skal være redaktionen i hænde senest

Mandag 18. august 2003

60 år

15. juni 2003

Jens Bjarne Jensen

Ravnsbjerg Hegn 10

7400 Herning

17. juni 2003

Lars Jacobsen

Skovmarken 27

3450 Allerød

2. august 2003

Svend Stenholt

Sønderkær 19

8800 Viborg

1. september 2003

Karl-Erik Bryde Nielsen

Poppelvej 5

6880 Tarm

6 september 2003

Hans Ten Stroete

Kirstineparken 26

2970 Hørsholm

50 år

8. juni 2003

Poul Martin HagenChristensen

Sognevej 7, Gundsømagle

4000 Roskilde

26. juni 2003

Jess Bernt Jensen

Eskemosegaards Allé 38

3460 Birkerød

29. juni 2003

Holger Toftegaard Frandsen

Vestermarksvej

8450 Hammel

3. juli 2003

Henrik Iskov

Fuglehavevej 104

2750 Ballerup

6. juli 2003

Martin H T Procter

Kiplings Allé 30

2860 Søborg

11. juli 2003

Erik Nørregård Hansen

Dyrupgårdvænge 77

5250 Odense SV

Alle runde fødselsdage for

foreningens medlemmer

bringes i Gasteknik, baseret

på oplysninger i foreningens

medlemskartotek.

NYE MEDLEMMER

Cederqvist

Dansk Gasteknisk Center a/s

Stenlillevej 36

3660 Stenløse

31


Udgives af Dansk Gas Forening

Adresseændringer bedes meddelt til postvæsenet.

ISSN 0106-4355

More magazines by this user
Similar magazines