Gasteknik nr. 2, april 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

gasteknik.dk

Gasteknik nr. 2, april 2003 [PDF] - Dansk Gas Forening

Temamøde om

energimarkedet

Dansk Gas Forening og Dansk

Energi Brancheforening

samlede 19. marts ca. 100 deltagere

til et fælles temamøde

om åbningen af det danske gas-

og energimarked.

Side 16-17

Nr. 2 • april 2003 • 92. årgang

- det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

Statoil ind på det

danske gasmarked

En samarbejdsaftale med Naturgas

Fyn om etablering af et

fælles selskab sikrer nu norske

Statoil fodfæste på det danske

gasmarked. Målet er en andel på

20%, oplyser de to selskaber.

Side 20


Formlen for sikkerhed

i gasinstallationer =

+ + +

DUNGS

+fh fh

( ) DUNGS

( )

+ + + +

Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere

• Max. tilgangstryk 500 mbar

• Hurtig eller langsom åben

• Mængdeindstilling

• Et- eller to-trins

• Spænding 24-230 volt 50-60 Hz

• Dimension 3/8” - DN 200

fh-teknik a/s

Ingeniør- og handelsfirma

Toldbodgade 81

8900 Randers

• Til gas og luft

• Trykområde 0,2-6000 mbar

• Spænding 12-250 Volt

• Kapsling IP 54 og 65

• CE godkendte

• Betjeningsvenlige

• Funktionssikre

• Vedligeholdelsesfri

Tlf. 86 43 75 11

Fax 86 43 71 26

E-mail: fh@fh-teknik.dk

www.fh-teknik.dk

fh

• Trykområde 0-3000 Pa

• Udgangssignal:

Lineær karakteristik 0-10V

• Forsyningsspænding:

24V AC/DC

• Kapsling: IP 54

• Leveres incl. monteringssæt


Synspunkt: El- og VVS-installatører

som

energileverandører 4

Debat: For dyrt ikke at

være godkendt som

kompetent virksomhed 5

Indregulering af

gasluftbrændere 6-7

Status for udviklingen

med mikro-gasturbiner 8-9

Mærkningsordning for

små gaskedler 10-11

Anvendelse af F-gas

i køleanlæg 12

Supplerende energispare-

udstyr - er det godt? 13

Dansk Fabrik vil lave

protein af naturgas 14-15

Temadag: Gasbranchen

klar til konkurrence? 16-17

Kedelstatistik: Fald i

udskiftningsmarkedet 18

Flaskegassen

på museum 19

Statoil i samarbejde

med Naturgas Fyn 20

Branchenyt 21-23

Kort nyt 24

Nyt fra IGU 26

Medlem af

INDHOLD LEDER

Sponsorer for

Dansk Gas Forening:

Nr. 2 • 2003 • ISSN 0106-4355

Naturgassen

og Kyoto

Danmark har under Kyoto-protokollen og tilhørende aftale i EU

forpligtet sig til at reducere den årlige udledning af drivhusgasser

i perioden 2008-2012 med 21% i forhold til udledningen i referenceåret

1990. Det er en af de hårdeste forpligtelser noget land i

verden har påtaget sig og er et udtryk for ønsket om at gå foran,

når det drejer sig om miljø og energibesparelser.

I forbindelse med offentliggørelsen af regeringens klimastrategi ultimo februar i år er der

foretaget et kasseeftersyn vedrørende CO 2 -regnskabet. Det viser desværre, at der er en

betydelig manko.Forskellen mellem den forventede udledning med de kendte sparetiltag og

Kyoto-forpligtelsen vil udgøre 20-25 mio. tons CO 2 .

Der er behov for nye tiltag, og klimastrategien er regeringens oplæg til bud på en løsning.

Udgangspunktet er, at reduktionen skal ske omkostningseffektivt og koste mindst muligt for

landets virksomheder og skatteborgere.

Rapporten vurderer, at køb af kvoter og miljøprojekter i udlandet, som giver mere miljø pr.

krone end projekter i Danmark, hvor alle de “billige” miljøtiltag allerede er indregnet, vil

være den billigste kur.

Da klimaeffekten ikke kender nogen grænser, er det sund fornuft at sætte ind der, hvor der

opnås den største effekt. Det er dog samtidig vigtigt, at Danmark ikke risikerer at blive fanget

i en situation, hvor virksomhederne reelt ikke har andre muligheder end at købe kvoter på

et knapt marked, hvor CO 2 -kvoterne er meget dyre, f.eks. som følge af, at Rusland udnytter

sin markedsposition vedrørende udbud af “varm luft” (dvs. CO 2 -kvoter, som Rusland ikke

selv har brug for). Derfor vil danske projekter, der er målrettede og effektive, også være

relevante.

Konvertering fra kul og olie til naturgas er globalt et vigtigt virkemiddel til opfyldelsen af

Kyoto-aftalen og vil også kunne få en stor rolle i Danmark.Det hænger sammen med, at

naturgas ved forbrænding udleder 25-30% mindre CO 2 end olie og 40-50% mindre CO 2 end

kul. Konvertering fra disse brændsler til naturgas reducerer derfor CO 2 -emissionen.

Naturgassen yder allerede i dag et væsentligt bidrag til reduktionen af Danmarks emission af

drivhusgasser. Uden naturgas ville emissionen være 5-6 mio. tons CO 2 -ækvivalenter større.

Og der er mere at hente ved øget naturgasanvendelse både i Danmark og i udlandet.

Regeringens beregninger viser ganske vist, at konvertering af yderligere el-produktion

fra kul til gas i Danmark ikke kan konkurrere med den forventede pris på “varm luft”.

Den store usikkerhed er, om prisen på “varm luft” eller andre udenlandske CO 2 -kvoter er

estimeret rigtigt. Andre undersøgelser kommer således frem til andre skøn end dem, der er i

Klimarapporten, men sandheden er, at ingen p.t. kender niveauet. Derfor er det hensigtsmæssigt

at arbejde med flere løsningsmodeller.

Konvertering af el-produktion fra kul til gas har et imponerende stort potentiale i Danmark,

og omkostningerne ved dette tiltag er i højere grad under dansk kontrol. Og så vil et øget

gasforbrug kunne gavne alle andre danske gasforbrugere, fordi gastransportudgifterne deles

mellem flere forbrugere. Derfor er det hensigtsmæssigt ikke alene at satse på de udenlandske

virkemidler, men også på at konvertere dansk el-produktion fra kul til gas.

Uden for landets grænser er der endnu større miljøgevinster at hente ved konvertering af

forældede anlæg til fyring med naturgas.

EU opererer med en målsætning om en fordobling af kraftvarmeandelen i den europæiske

el-produktion fra 9% til 18% inden 2010. Langt størstedelen af den nye produktionskapacitet

må forventes at blive gasfyret. Så uanset om det bliver indenlands eller udenlands, vil naturgassen

få en vigtig rolle i opfyldelsen af Kyoto-forpligtelserne.

Og det kan vi kun være godt tilfredse med i DGF.

Povl Asserhøj, formand

3


El- og vvs-installatørerne

som energileverandører

El- og vvs-installatørerne

i ELFO og Dansk VVS etablerede

for godt et år siden

organisationen TEKNIQ, der

nu omfatter 3.000 el- og vvsinstallatører

med 40.000 medarbejdere

og en samlet omsætning

på mere end 30 mia. kr.

TEKNIQ består af små og

store virksomheder og er både

arbejdsgiver- og erhvervsorganisation

for disse.

Når vi anskuer liberaliseringen

af elmarkedet fra 1. januar

i år og af gasmarkedet fra 1.

januar 2004, er det ud fra en

samlet vurdering af el- og vvsinstallatørernes

interesser.

Liberaliseringen betyder mange

store ændringer for branchen

forårsaget både af de strukturændringer,

der nu foregår

blandt energiselskaberne, og

forårsaget af de kommercielle

aktiviteter, A-HF 19/12/02 selskaberne 13:13 enten Side 1

STRÅLE-

VARM E

der dur!

- på gas eller vand

CELSIUS 360 STRÅLEVARMEANLÆG

• Ensartet temperatur i hele rummet.

• Højt komfortniveau.

• Stor energibesparelse.

• Den ideelle løsning til større

lokaler med loftshøjder fra

3 til 25 meter.

• Vi er specialister i strålevarme på

gas og vand, med mange år erfaring.

INDUSTRIVARME

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11

www.helge-frandsen-as.dk

vælger at iværksætte, eller som

ændres grundlæggende.

Energiselskaberne både på

el- og gassiden har f.eks. en del

myndighedsopgaver over for

sikkerheden i installationerne,

som ikke kan blandes sammen

med at være kommercielt aktive

på installationsområdet.

På elmarkedet har man ønsket

en større grad af kundeadgang.

Man har opkøbt installationsvirksomheder

eller åbnet installationsafdelinger

m.m.

Det betyder, at elinstallatørerne

har fået nye konkurrenter

på markedet – og velkommen

til det.

Afgørende er imidlertid, at

energiselskaberne ikke blander

deres monopole og kommercielle

del sammen, således

at den konkurrence, der skal

foregå, ikke sker på fair vilkår.

Det er vi optaget af og

behandler sammen med Energitilsynet.

DONG vil overtage

servicekontrakterne

På gasmarkedet har DONG

ønsket at profilere sig kraftigt

hos slutbrugerne for at imødegå

eventuel konkurrence udefra

som indefra.

Konkret har DONG ønsket

at overtage alle gasservicekontrakter

i de to områder, DONG

købte, nemlig på Sjælland og i

det sydlige Jylland.

Installatørerne må ikke have

egne kunder. De skal have

DONGs navn stående på bilerne

og på arbejdstøjet.

Det, DONG i virkeligheden

SYNSPUNKT

TEKNIQ afviser krav fra DONG om

selv at overtage gasservicekontrakter

og hilser Statoil Gazelle velkommen

på naturgasmarkedet

AF FLEMMING PREISLELR, DIREKTØR FOR TEKNIQ

gør, er at konfiskere den goodwill,

der er i virksomheden for

gasservice og formodentlig i

løbet af få år smide disse installatører

ud af markedet.

Det er helt utilfredsstillende

for TEKNIQ.

Velkommen

til Statoil

Vi har derfor med tilfredshed

set etableringen af Statoil

Gazelle A/S som et samarbejde

mellem Naturgas Fyn og

Statoil.

Flere spillere vil formodentlig

komme på markedet i den kommende

tid.

Naturgas Fyn har meldt ud, at

man ønsker et samarbejde med

vvs-installatørerne. Et samarbejde,

der på den anden side fra

selskabets side vil stille krav om

produktsortiment, definition af

gasservice m.m.

Dette samarbejdskoncept

hilser vi velkommen, og vi

undrer os over, at DONG på

sin måde ønsker at genere de

gasambassadører i vvs-installatørernes

virksomheder, der

i driftsfasen af gasprojektet

har gjort så meget for gassens

udbredelse i Danmark.

100.000 kontrakter

VVS-installatørerne har i dag

ca. 100.000 gasservicekontrakter.

Det er rigtigt set af Statoil

Gazelle A/S, at disse ambassadører

skal man samarbejde

med, således at produkterne

bliver relevante for forbrugerne,

og således at der bliver en bedre

fokus på valg af gasleverandør.

Elinstallatørerne har indgået

en aftale med Dan Energi om

elhandel, der virker fra dette

forår.

Det er klart, at vvs-installatørerne

også ønsker en aftale

om salg af gas og olie, og her

passer de nye initiativer glimrende

ind.

El- og vvs-installatørerne

i TEKNIQ ønsker på denne

måde at være leverandører af el,

olie og gas på det nye liberaliserede

marked.

Adgangen til

280.000 kunder

40.000 ansatte i 3000 virksomheder,

der allerede har et

”brand” hos forbrugerne, nemlig

de autoriserede og dygtige

el- og vvs-installatører.

El- og vvs-installatørerne i

TEKNIQ sælger herefter el,

olie og gas, udfører installationer

og service over for 280.000

kunder.

Jeg opfordrer de nye spillere

på el- og gasmarkedet til at

bakke op om dette erfarne salgsled

– og ikke ødelægge det

med bulldozer-strategier, der

ønsker magten fra borehullet i

Nordsøen til fru Hansens gasinstallation.

4 Gasteknik 2/2003


i forbindelse med Vand- og

afløbsledninger” er specielt §1

og §2 interessant, da der heri

klart fremgår at:

• Loven skal sikre og opretholde

et acceptabelt sikkerhedsniveau

for gasinstallationer

af hensyn til sikkerheden for

personer og beskyttelse mod

tab af værdier og sikre kvaliteten

af det udførte installationsarbejde

og fremme

anvendelsen af energi- og

ressourcebesparende udstyr

som led i den overordnede

miljø- og sundhedsindsats.

Loven finder anvendelse på:

• alle former for gasinstallationer,

hvor der anvendes

by-, natur- og flaskegas eller

lignende brandbare gasser til

anvendelse i husholdning,

erhverv, kraftvarmeanlæg,

industri m.m

Gasinstallationer regnes fra

og med tilslutning til distributionsledninger

(hovedledninger)

eller forsyningsanlæg og omfatter

stik- og husledninger samt

gasmonteret, herunder apparater

og disses ventilationer- og

aftrækssystemer.

Krav om godkendt

kompetence

I §4 står at gasinstallationer

kun må udføres og serviceres

af virksomheder, der har opnået

autorisation eller som er godkendt

som kompetent virksomhed

til udførelse eller servicering

af særlige typer af gasinstallationer.

Det vil kort og godt sige, at

alle der installerer og servicerer

gasinstallationer, hvad enten

det er til husinstallationer, gasmateriel

eller alle former for

produktionsanlæg, distributionsledninger

og øvrige anlæg til

forsyning af gas, skal have de

nødvendige godkendelser.

Gasteknik 2/2003

Det ville måske være ønskeligt,

at det i loven anvendte

sprogbrug blev lidt mere specificeret,

da der anvendes følgende

i §4: ”af særlige typer af

gasinstallationer”.

I §6 står der at, ministeren

kan fastsætte bestemmelser

om undtagelser af det stillede

”autorisationskrav” for arbejder,

som gasforsyningsselskaber

selv udfører med eget personale

ved installationer.

Omfanget af disse arbejder

er dog begrænset til arbejder,

der udgør et naturligt led hos

selskaberne som forsyningsvirksomhed

eller som led i

administration af Gasreglementets

bestemmelser.

Udførelse af alle øvrige

installations-, indregulerings-

eller serviveopgaver kræver

godkendelse som kompetent

virksomhed, såfremt arbejderne

relateres til lovens gyldighedsområde.

Det burde være let at være

aktive aktører på gasmarkedet,

men som det gerne skulle

fremgå af tidligere artikler

(Gasteknisk nr. 6, 2002 og nr.

1, 2003) samt denne, er det

ikke helt så enkelt endda, men

forhåbentlig har disse artikler

bidraget til at få en debat/overvejelse

i gang, så nogen gør

en indsats for at få de allerede

godkendte værktøjer gjort anvendelige

og brugbare til gavn

for det danske gassystem og

ikke mindst forbrugerne deraf.

For det kan vel enkelt sammenfattes

i følgende:

DEB AT

For dyrt ikke at være godkendt

som en kompetent virksomhed

Ikke mindst af hensyn til vore kunder

er det nødvendigt, at alle virksomheder

synliggør deres kompetencer

AF ERIK HYLDAHL, IGA A/S

Ifølge lov nr. 206 af 27. marts 2000 med titlen

”Lov om Gasinstallationer og Installationer

Kompetencer

bør synliggøres

En gaskomponent, der ønskes

anvendt i det danske gassystem

kræver en typegodkendelse

efter EU/CEN standard, og af

de ”firmaer” der vil fremstille,

afprøve, installere, idriftsætte

og servicere kræves ikke bare et

godkendt kvalitetssystem, men

at man også skal være fagligt

godkendt til det, man vil deltage

eller arbejde med.

Ikke mindst af hensyn til vore

kunder er det nødvendigt, at alle

virksomheder synliggør deres

kompetencer.

De nævnte artikler har været

et forsøg på at give hjælp/retningslinier

og ikke mindst et

forsøg på at videregive de erfaringer

og indtryk, som jeg har

fået gennem min deltagelse

i diverse internationale arbejder

(TC 237 plenum SFG I –

SFGII) udpeget af DS, Facogaz

eller deciderede arbejdsgrupper

for udarbejdelse af produktstandarder.

Professionelt

gasalarmeringudstyr

til store og små anlæg

ISO9001/2000 &

ATEX Certificeret

geopal SYSTEM A/S

D.B.I. godkendt Gasalarmeringsudstyr

Skelstedet 10B, 2950 Vedbæk

Tlf. 4567 0600 Fax. 4566 1205

www.geopal.dk

44447747#0054

5


Allerede fra starten af naturgasprojektet

var gasblæseluftbrændere

populære, da de

umiddelbart kunne erstatte en

oliebrænder på en eksisterende

kedel og derved sikre, at naturgassen

hurtigt og billigt kunne

vinde indpas i den danske

energiforsyning.

Imidlertid var der også fra

starten problemer af skiftende

karakter med disse brændere.

I modsætning til atmosfæriske

gasbrændere, som ofte er en

integreret del af gaskedlen, skal

en gasblæseluftbrænder indreguleres

separat til den specifikke

kedel, den er monteret på.

Endvidere skal man tilpasse

både gas og luft individuelt ud

fra kedlens ydelse, husets varmebehov,

skorstensforhold samt

de målinger, man skal udføre på

røggassens kvalitet.

Meget følsomme

Gasblæseluftbrænderen er

også særlig følsom for klimatiske

ændringer (træk/tryk variationer

i skorstenen) variationer

i gaskvaliteten, tilsmudsning

af kedel og brænder samt gasbrænderens

stabilitet generelt.

Ændringer af nogle af disse

forhold kan give dårlig forbrænding

med CO-udvikling til

følge.

De sikkerhedsmæssige kontroller,

som gasselskaberne

regelmæssigt udfører på gasinstallationer,

viser da også, at

der er forholdsvis mange fejl

på installationer med gasblæseluftbrændere.

Derfor blev der

da også for år tilbage stillet

krav i Gasreglementet om, at

denne type installationer skulle

serviceres med mindst to års

intervaller.

Vejledninger

Samtidig udarbejdede vi i

DGC for gasselskabernes FAU-

GI (Fagudvalg for gasinstallationer)

nogle vejledninger, som

skulle hjælpe med at udføre

korrekt service på brænderne.

Der er udarbejdet vejledninger

for små installationer

(GR A), for store installationer

(GR B) samt en vejledning

for Boxbrænderen, da denne

brænder udviste flest fejl.

Disse vejledninger er introduceret

gennem artikler i fagblade,

udsendt af gasselskaberne

til alle VVS installatører

ligesom de er implementeret i

undervisningen på de tekniske

skoler.

Stadig mange fejl

GASSERVICE

Indregulering af

Gasblæseluftbrændere

Gasblæseluftbrændere har fra starten

af naturgasprojektet været en populær

brænder, der dog har givet

anledning til en del panderynker.

En korrekt indregulering har været

meget vanskelig, og der ses ofte flere

fejl på anlæg, der er servicerede, end

på anlæg, der passer sig selv !!!

AF BJARNE SPIEGELHAUER,

AFDELINGSCHEF, DANSK GASTEKNISK CENTER A/S

Desværre har nye stikprøvekontroller

vist, at der stadig er

mange fejl på gasblæseluftbrændere.

På det følgende diagram

ses, at de fleste fejl er

relateret til CO dannelse.

Stikprøverne viste desværre

også, at der blev fundet flere

fejl på de anlæg, der var underkastet

regelmæssigt service i

forhold til de anlæg, der ikke

havde service.

Derfor reviderede DGC og

FAU GI i efteråret 2002 de

ovennævnte vejledninger, hvorved

der blev præciseret en række

forhold, man skal tage hensyn

til ved kontrol og indregulering

af gasblæseluftbrændere.

Vejledningerne, som kan

rekvireres hos gasselskaberne

eller downloades fra DGCʼs

hjemmeside WWW.DGC.DK,

har numrene 2 og 3 med revision

i oktober 2002.

Vejledningernes

indhold:

Ved service på gasblæseluftbrændere

KONTROLLER FØLGENDE:

• Brænderens tilstand; brænderhoved,

renhed mv.

• Kedlens tilstand; isolering,

renhed, tæthed

• Frisklufttilførsel; åbningsareal,

tilstand, placering

• Fyrrummet; støv, mv.

• Aftrækkets tilstand; renhed,

funktion

NB. Hvis det er nødvendigt

med rensning eller

ændringer på brænderen,

skal dette udføres inden

reguleringen.

• Inden målingerne påbegyndes,

skal kedlen have

opnået normal driftstemperatur

(10-15 min. drift)

Kilde: MN/HNG

6 Gasteknik 2/2003


• Kontroller indfyret effekt

i forhold til kedelydelse og

røgtemperatur. For at sikre

stabil drift, bør afgangstryk

fra regulator normalt være

min. 4 mbar

• Find brænderens kippunkt (se

bagsiden)

• Indreguler brænderen til et

nyt luftoverskud, hvor O2%

eller CO2% ved kippunktet

ændres

Kippunktmetoden

• Find brænderens kippunkt

ved trinvis at lukke for luftspjældet*)

og samtidig måle CO

og O2%/CO2%.

• Når CO-indholdet i røggassen

stiger brat, dvs. op til 200-500

Gasteknik 2/2003

ppm(0,02-0,05%), registrer

da den målte O2%/CO2%.

Dette er brænderens kippunkt

*) Enkelte brændere har kombineret

luft-/gasregulering.

Kippunktet for disse typer

findes ved trinvis at hæve gastrykket.

Ny indregulering:

• O2-kippunkt +3,5

NB! Brænderkappe/kabinet skal

være påmonteret, og døre og

vinduer i fyrrum samt kabinet

til kedel skal være lukket

Bemærk at O2 værdien

er sat lidt lavere end i den

GASSERVICE

tidligere vejledning på grund

af naturgaskvaliteten samt for

at opnå en passende afstand

til CO dannelsen

Husk at holde en passende

stor belastning på gasblæseluftbrænderen,

hvilket giver en stabil

forbrænding.

Kedlens ydelse eller brænderens

belastningsområde må dog

ikke overskrides.

BOX-brænderen

Den anden vejledning omhandler

korrekt kontrol og indregulering

af Boxbrænderen

BOX-brænderen har, siden

den kom på markedet i 1981,

givet anledning til en række

vanskeligheder, som har med-

Kippunktmetoden skal

stadig anvendes ved

indregulering

ført løbende konstruktive

ændringer. Brænderen kan

være vanskelig at indstille

og indregulere, så der skal

udvises stor omhyggelighed

ved dette arbejde

Arbejdsgang:

• Kontroller brænderdysen

samt brænderhovedets indstillingsmål,

herunder tændelektrode

og ioniseringsstav

• Kontroller dysetryk. Husk, at

dysetrykket skal være større

end 4 mbar (kan dette ikke

opnås, skal dysen skiftes)

• Find kippunktet

• Juster brænderen til korrekt

forbrænding

NB! Brænderen er mest stabil

ved stor belastning, fx ca.

20 kW

Spjældet på Boxbrænderen

kan være meget følsomt at

indregulere. Vær derfor sikker

på, at det er monteret korrekt,

at det er rent samt smurt med

et meget tyndt lag olie (må dog

ikke sejle i olie, da det tiltrækker

smuds)

Følg endvidere de indstillingsmål,

som er nævnt i vejledningen.

Afslutning

Selvom gasblæseluftbrænderne

nok er på vej ud af

markedet, vil de dog alligevel i

endnu en årrække være at finde i

de danske gasinstallationer.

Det er derfor meget vigtigt at

følge ovennævnte vejledninger

ved servicering af disse brændere,

således at gasselskaberne

ved næste sikkerhedseftersyn

i denne gruppe brændere kan

sige: “Servicerede brændere

har langt færre fejl end ikke

servicerede brændere” og,

hvad der er endnu vigtigere, at

7


Baggrund

Hvad er en mikrogasturbine?

Et naturligt spørgsmål al den

stund at mini- og mikronavnet

bruges i flæng for flere af de

kendte “mindre” kraftvarmeteknologier.

Et endegyldigt

svar findes næppe, men som

udgangspunkt bruges “mikro”

navnet ofte om de teknologier,

der kan anvendes til at dække

el-behovet i en- eller tofamilie

huse. D.v.s. små gasmotorer,

fuel cells, og sterlingmotorer,

med en elektrisk effekt op til 10

kW. Dog er effektstørrelsen for

en “mikro” turbine jf. den internationale

litteratur betydeligt

større, nemlig op 200 kW.

Gasturbineteknologien er

kendt og afprøvet. Teknologien

findes her i landet anvendt i en

række større kraftvarmeværker,

men de fleste kender dog

nok bedre teknologien fra flyvemaskiner

(jetfly), hvor gasturbinen

siden anden verdenskrig

har afløst stempelmotoren

(propelfly). Den nedre grænse

for gasturbiner lå indtil for få

år siden på 2- 4 MW, hvorfor

gasmotorer blev foretrukket i

udbygningen med de mindre

decentrale kraft varme anlæg.

Gennem de senere år er dog

sket en hastig udvikling i retning

mod gasturbiner i effek-

tområdet 30 - 200 kW.

Udviklingen skyldes primært

udviklingen af nye materialer

og design i rekuperatorer, som

har hævet elvirkningsgraden

for denne effektstørrelse fra de

daværende 15 - 20% til dagens

ca 30%.

Funktionen af en mikrogasturbine

er i al korthed at luft

komprimeres (se nedenstående

skitse), og ledes gennem en

rekuperator hvor den forvarmes.

Den tryksatte og opvarmede luft

tilføres forbrændingskammeret,

hvor den blandes med naturgas

(biogas, methanol, LPG

og gasolie kan også anvedes)

og forbrændingen foregår.

Udstødsgasserne ekspanderer

gennem en turbine hvorved

energi overføres til drift af kompressor

og vekselstrømsgenerator.

Generatoren roterer typisk

MINDRE ANLÆG

Status for udviklingen

med mikro-gasturbiner

Driftserfaringer fra DONGs anlæg og

oversigt over det europæiske OMESprojekt,

hvor de fleste anlæg først for

nylig er sat i drift

AF AKSEL HAUGE PEDERSEN, DONG A/S

Anlægs- og driftsdata -

100 kW microturbine

på Lynge M/R stationen

Principskitse for mikroturbine

med 75.000 - 100.000 rpm.

Endelig føres røggasserne

gennem rekuperatoren for at

overføre varme til forbrændingsluften,

og til en kedel eller

anden varmeveksler for afgive

energi til brugsvand, absorptionskøleanlæg

m.v.

Driftserfaringer

DONG installerede i marts

1999 en prototype af en 80 kW

microturbine (fabrikat Turbec)

på en Måler og Regulatorstation

i Lynge. Turbinen skulle supplere

stationens eksisterende

varmeforsyning, og den herved

producerede elektricitet sælges

til det offentlige net. Anlægget

blev i år 2000 udskiftet med en

seriefremstillet 100 kW turbine

af samme fabrikat.

Per marts 2003 er der med

samme seriefremstillede model

opnået 14.600 driftstimer.

Driftserfaringer Lynge M/

R stationen (status pr. marts

2003)

• Varmetransportmediet er en

vand/glycol opløsning, som

reducerer den specifikke

varme fra 1 to 0.88. Dette

resulterer i en reduktion i varmeoverførsels

koefficient, og

dermed meget lav totalvirkningsgrad

for turbinen. Dette

modsvares dog delvist af at

det tilstrækkelige gastryk (6-

8bar) er til disposition på M/

R stationen.

• Brændkammer udskiftet efter

3000 timers drift på grund af

erosion.

• Rekuperator udskiftet efter

1300 timers drift på grund af

materiale fejl.

• Problemer med oliefilter.

Olieforbrug >> 5 liter / 1000

drifts timer. Ny type oliefilter

installeret. Olieforbrug (smøreolie)

reduceret til ca 1 liter

/ 1000 timer.

• Løbende problemer med

kraftelektronik. Fungerer nu

tilfredsstillende.

Anlæg Lynge M/R station

Ejere Dansk Olie og Naturgas A/S

Installeret April 2000

Installationsomkostninger:

Turbine 600.000 kr

Installation 600.000 kr

Driftstimer, Dec. 31, 2002 13500

Brændsel Naturgas

Funktion Forvarmning af naturgas før

trykreduktion

El produktion (31.12.02) 1,1 GWh

Varme produktion 1,7 GWh

* virkningsgrad el 31,1%

virkningsgrad total 72,1%

Vand temp ud 77° C

Vand temp ind 67° C

Vedligeholdelse 11,25øre/kWh

8 Gasteknik 2/2003


Demo anlæg i OMES-projektet

Dansk Gasteknisk center har

registreret nedenstående emissionsdata

for mikroturbinen.

Ved fuldlast er disse data i god

overensstemmelse med de af

turbinefabrikanten opgivne

værdier.

Belastning 100

kW

O 2 (aktuel) % vol

18,0

CO ppm

6

NO+NO 2 (NO x ) ppm

17

NO ppm

16

UHC ppm

0

Emissionsdata ved 15 vol% O 2

EU projektet

“OMES”

Med det formål at demonstrere

mikroturbinens mange

anvendelsesmuligheder, og at

opnå pålidelige driftsdata, blev

det i 2001 besluttet at igangsætte

et EU projekt med ialt 18 demonstrationsanlæg

spredt over

de fire nordiske lande Finland,

Sverige, Norge og Danmark. Da

de økonomiske vilkår for KV

anlæg er blevet forringet siden

Gasteknik 2/2003

projektets start, har det også

været nødvendigt at inddrage

demonstrationsanlæg i Tyskland

og Irland.

DONG optræder i relation til

EU og projektdeltagerne som

overordnet projektkoordinator.

Fra dansk side medvirker endvidere

Energi E2 som projektdeltager

og anlægsejer. DGC,

Naturgas MidtNord, dk Teknik

og Ålborg Universitetscenter

som rådgivere og endelig bør

også nævnes Københavns

Lufthavn, der er vært for to

demonstrationsanlæg.

MINDRE ANLÆG

Land Enh. Vært Ejer Installation Bemærkninger

DK 2 Kbh. Lufthavn Kbh. Lufthavn CHP -Varmecentral Opstart 1 februar 2003

DK 5 Etagebyg. , Køge Energi E2 CHP - Cluster Opstart April 2003

DK 1 M/R station, Lynge DONG CHP - M/R station 13.500 driftstimer

N 1 Statoil, Stavanger Statoil CHP - Køling, Opstart marts 2003

N 1 Fjell Borettslag Statoil + partnere CHP - Methanol Opstart marts 2003

S 1 Mariestads Avl. Rg. Mariestads Avl. Rg. CHP - Biogas Opstart jan 2002

S 1 Klitte & Lundh Klitte & Lundh CHP - CO 2 Opstart jan 2002

(Gartneri) til væksthus - status report juli

2002

S 1 Skole i Kävlinge Kävlinge kommune CHP - Varmecentr. 9000 driftstim. ult 2002

SF 1 VTT VTT + Fortum CHP - køling Opstart oktober 2002

Mikroturbineinstallation i Københavns Lufthavn

(en del af OMES projektet)

Ovenstående ses en samlet

oversigt for alle de involverede

demonstrationsanlæg.

Som det ses er mange af de

omtalte demonstrationsanlæg

først igangsat indenfor de

seneste måneder, hvorfor der

ikke findes specielt mange driftserfaringer

fra dette projekt.

Indtil videre er DONGs mikroturbine

i Lynge anlægget med

de fleste driftstimer.

International

udvikling

Internationalt er det kun en

håndfuld gasturbinefabrikanter,

der har markeret sig. Blandt disse

er det eneste “rene” europæiske,

Turbec, som anvendes i nævnte

OMES projekt.

Markedet er stærkt præget

af de amerikanske produkter

Capstone, IR (Ingersoll Rand)

samt Elliot, medens Bowman er

et engelskt firma der dog anvender

amerikansk fremstillede

turbiner. Et fabrikat skiller sig

ud, nemlig Capstone, der som

den eneste har luftkølede lejer.

En Capstone mikroturbine blev

i 2002 installeret hos Lactosan

i Ringe.

Alle har fabrikater der

markedsføres kommercielt, og i

2002 er der solgt ca 3000 mikroturbiner

world wide.

De nævnte anlægspriser skal

tillægges installationsomkostninger

der typisk vil ligge på

300 - 500.000 kr.

Afslutning

Mikrogasturbinen har i forhold

til den nærmeste konkurrerende

teknologi - gasmotoren - klare

drifts- og miljømæssige fordele.

Er nemmere at installere, støjer

mindre, har lavere emissioner af

NO x og uforbrændte kulbrinter,

lavere vedligeholdelsesudgifter

og en større fleksibilitet hvad

angår svingninger i gaskvalitet.

Teknologiens største problem

er de relativt lave el- og totalvirkningsgrader,

få driftserfaringer

samt det forhold, at teknologien

først nu er ved at være færdigudviklet.

Det bliver derfor

spændende at følge driftserfaringerne

fra OMES projektet.

Fabrikat Størrelse kWel nyttev. el % nyttev. total % ppm NO x v. 15% O 2 Kommerciel, år Ca. pris i kr/kWel

Bowman 80 26 75 9 2002

8000

Turbec 100 30 70 - 80 < 15 2002

6000

Capstone 28/60 26/28 75 - 85 9 2000

9


olle med hensyn til energisparerådgivning

og øvrig information

til kunderne, igangsatte

gasselskabernes Fagudvalg for

Gasanvendelse og Installationer

(FAU GI) primo 2002 aktiviteter,

der skulle sikre et grundlag

for indførelse af en frivillig

mærkningsordning af nye

små gaskedler på det danske

marked.

Grundlaget er nu dokumenteret

i form af en rapport, der

beskriver et forslag til en operationel

og objektiv energi- og

miljømærkningsmodel for nye

små gaskedler /1/.

Dokumentationen omfatter

en række analyser af, hvilke

parametre der er relevante i

forbindelse med mærkning af

nye små gaskedler, i stil med

A-G mærkning af elapparater.

Og med udgangspunkt heri er

der udarbejdet en model, hvori

der indgår en delbedømmelse

af den enkelte kedels energiforbrug,

miljøpåvirkning og komfortegenskaber.

Energimærkning

Mht. valg af kriterier for energibedømmelse

har en tilpasset

årsnyttevirkningsmodel for

afprøvning, måleusikkerheder

og kendte oplysninger om

kedler på markedet spillet en

afgørende rolle.

Tilpasning af afprøvningsprocedurerne

for små kedler

betyder, at den kendte CEafprøvning

af en kedel på blot

et akkrediteret laboratorium i

EU og en BOILSIM-beregning

kan bruges ved bestemmelse

af mærkningen. Det skal dog

bemærkes, at modellen kræver,

at der skal udføres enkelte supplerende

målinger mht. varmtvandsproduktion.

Måleusikkerheden på

måleudstyr betyder endvidere,

at årsnyttevirkningen i dag kan

fastlægges med en reproducerbar

usikkerhed på 3%-point, og

derfor er kriterierne valgt med

intervaller, der er større end det,

nemlig på 4%-point.

Vægtet forbrug

Energimærkningen er vægtet

ud fra det samlede energiforbrug

(gas og el) til produktion

af 20.000 kWh varme + 2.000

kWh varmt brugsvand.

Elforbruget vægtes med en

faktor 2,75 og gasforbruget med

en faktor 1 (forholdet svarer til

en gaspris på 6 kr./m3 = 11 kWh

og en elpris på 1,5 kr./kWh).

Det skal bemærkes, at nyttiggjort

pumpeenergi trækkes fra

gasforbruget.

For en ”ideel” kedel med

101% årsnyttevirkning for

varmeproduktion, 75% årsnyttevirkning

for produktion af

varmt brugsvand og 450 kWh

MINDRE ANLÆG

Mærkning af små gaskedler

Artiklen beskriver kort grundlaget for at indføre en frivillig energi- og miljømærkningsordning for små gas-

kedler i Danmark, herunder bedømmelse

af kedlerne mht. komfort

AF KARSTEN VINKLER FREDERIKSEN, DGC A/S

Set i lyset af at mærkningsordninger for

gaskedler har eksisteret i udlandet i mange

år og på baggrund af gasselskabernes ”nye”

elforbrug, er det samlede vægtede

energiforbrug 23.483 kWh

(revideret/afrundet ~23.500

kWh) . På samme måde kan

energiforbruget for kedler i de

andre kategorier beregnes (se

Tabel 1).

Med bedømmelse ud fra det

samlede reviderede kriteriefilter

for mærkning vil 7% af alle

kedlerne fra DGCʼs database

opnå mærkningen A.

En liste med bedømmelse af

alle gaskedlerne fra DGCʼ database

ses i Figur 1.

Miljømærkning

Mht. valg af kriterium for

model er bidraget fra forskellige

forurenende stoffer fra gaskedlen

opgjort som personækvivalenter

(PE), hvilket betyder den forurening,

som en gennemsnitsdansker

udleder om året. Som bidrag

til driveffekten svarer 1 PE

til 8.700 kg CO 2 pr. år, og som

Tabel 1: Energiforbrug

Gas,varme Gas, brugsvand El Samlet Samlet (rev.)

[kWh] 1 [kWh] [kWh] [kWh] [kWh]

A 19579 2667 450 23483

23500

B 20361 2857 500 24593

24600

C 21210 3077 550 25799

25800

D 22135 3333 600 27118

27100

E 23147 3636 650 28571

bidrag til forsuring bidrager 1 PE

til 87 kg NO x pr år.

De valgte kriterier for

miljøbedømmelse betyder

eksempelvis, at en kedel installeret

på et gennemsnitshus og

målt til at udlede 4.650 kg CO 2

pr. år og 5 kg NO x pr. år, svarende

til 0,59 PE, lige netop kan

opnå miljømærkningen A.

En liste med miljøbedømmelse

af gaskedler fra DGCʼs

database ses i Figur 1.

Komfortmærkning

Komfortbedømmelse af gaskedler

(inkl. varmtvandsbeholder)

baseres på anlæggets evne

til produktion af varmt vand i

ønsket mængde og ønsket tid,

men også på den nødvendige

tid til genopvarmning af varmtvandsbeholderen

efter varmtvandsforbruget.

Den valgte klasseindeling af

kedel og varmtvandsbeholder

baseres på de varmtvandsflow

på 40°C i 15 minutter som ses

i Tabel 2.

Hvis genopvarmning tager

mere end 15 minutter, bliver

klasseangivelsen forøget med 1,

og hvis genopvarmningen tager

mere end 30 minutter, bliver

klasseangivelsen forhøjet med

2.

Klasse 1 svarer til, at der

samtidigt kan tappes vand til

to brusebade i 15 minutter eller

fyldes 270 liter 40°C varmt

vand i et stort badekar i løbet af

15 minutter.

Disse betingelser for mærkningen

kan illustreres som vist

i diagrammet i Figur 2, hvor

kurverne angiver kombinationer

af varmtvandsbeholderstørrelse

og overført effekt fra

Tabel 2: Varmtvandsflow

Klasse 1 2 3 4 5 6

7

10 Gasteknik 2/2003


kedel til varmtvandsbeholder,

som netop tilfredsstiller kravet

til varmtvandsydelsen.

Som beskrivelse af princippet

i diagrammet er der i Figur

2 indtegnet følgende kombinationer

af en 110 l varmtvandsbeholder

og tre overførselskapaciteter

fra kedel til varmtvandsbeholder,

hvilket resulterer i de i

Tabel 3 viste klasseinddeling af

anlæggene.

I sidste tilfælde korrigeres

klasseangivelsen fra 4 til 5, fordi

genopvarmningen efter varmtvandstapningen

tager mere

end 15 minutter.

Status for indførelse

af modellerne

De beskrevne forslag til modeller

er tilpasset iht. drøftelserne

på en DGC-workshop med

gasbranchen, der blev afholdt

05.12.2002.

Blandt deltagerne var

Energistyrelsen, kedelleverandørerne,

herunder brancheorganisationen

DEBRA, samt

teknikere og markedsføringsfolk

fra gasselskaberne.

I forhold til EU føres der en

dialog både med kommissionen

og med kedelfabrikanterne.

DGCs oplæg til parterne svarer

til ovennævnte energi- og

Gasteknik 2/2003

miljømærkningsmodel, hvilket

betyder en ordning med

reduceret antal test af kedler.

Endvidere lægger den op til, at

den danske model benyttes som

platform for et EU-pilotprojekt

med henblik på introduktion af

EU-mærkning af kedler.

Det videre arbejde

I det videre arbejde er det

tanken, at kedelleverandørerne

og gasselskaberne deltager i formidling

af kedelmærkningen, så

forbrugerne har et enkelt og let

anvendeligt grundlag for valg

af gaskedel. Endvidere skal der

udarbejdes ensartede informationer

for anvendelse på markedet.

Eksempelvis bør oplysningerne

findes på relevante

hjemmesider.

DGCs arbejde mht. anvendelse

af den danske mærkningsmodel

i EU er ikke tilendebragt,

og hvis en mærkningsordning

skal have en chance, må

arbejdet således fortsættes.

I projektet er der også lavet

et debatoplæg, der beskriver en

subjektiv model for bedømmelse

af gaskedler, hvor parametre

som komponentpriser, driftsomkostninger

og brugervenlighed

er forsøgt indarbejdet. Modellen

er også drøftet med branchen på

Tabel 3: Klasseinddeling

Overført 27,5 kW 17,5 kW 9 kW

Klasse efter varmtvandsydelse 1 3 4

Endelig klasse 1 3 5

MINDRE ANLÆG

workshoppen 05.12.2002.

Tilbagemeldingerne fra

branchen var, at en subjektiv

Figur 2

Klasseinddeling for

varmtvandsproduktion

model er relevant for forbrugeren,

men der kræves yderligere

arbejde for at opnå en anvendelig

og retfærdig løsning. Et

sådan arbejde påtænkes igangsat

i nær fremtid.

Kilder

/1/ Energimærkningsordning

for små gaskedler – grundlag for

indførelse af en frivillig ordning,

Karsten Vinkler Frederiksen.

Rapport, DGC, februar 2003

Figur 1: Energi- og miljøbedømmelse af gaskedler fra DGCʼs database

11


Anvendelse af F-gas i køleanlæg

Krav om mindre udslip af kølemidler, der nedbryder ozonlaget, har skabt behov for udvikling af mellemstore

type HFC, PFC og SF6.

Alternativ teknologi anvender

nu i stigende omfang

naturlige kølemidler, hvorved

forstås ammoniak, kulbrinter,

kuldioxid, vand og luft, som er

naturligt forekommende stoffer

i naturens kredsløb. De brandbare

kølemidler med flaskegaslignende

egenskaber er specielt

interessante for gasteknikere

med F-gas erfaring, idet mange

aspekter fra den velkendte

teknologi kan overføres til kølebranchen.

Selve gassalget vil

dog kun være af betydning for

fabrikation af tekniske gasser.

Annonce

Isodor

1x130

film fra

1-03

Brandbare

kølemidler

Kølemidlet til et køleanlæg

vælges ud fra en afvejning af de

tekniske egenskaber og omkostninger

til anlæg og drift, men

miljøhensyn har de senere år

ført til miljøafgifter og forbud

mod anvendelse af de mest

miljøskadelige kølemidler.

Herved er interessen vendt

mod brandbare kølemidler af

typen ”flaskegas”. Det kan

f.eks. være propan eller butan,

men også ethan, ethylen og propylen

kan bruges.

Det mest anvendte kølemiddel

af sikkerheds-gruppe A3

efter ISO 817 er for tiden isobutan

R600a til små kompressoranlæg,

mens der til større anlæg

benyttes propan R200. Disse

kølemidler er lugtfri og kan

ikke gøres sporbare som F-gas

ved tilsætning af røbestof, idet

kendte odoranter vil absorberes

i kompressorolien og forringe

smøreegenskaberne i takt med

at lugten forsvinder. Udslip af

brandbare kølemidler kan derfor

ikke lugtes men må detekteres

med instrumenter.

Typer af køleanlæg

Kompressoranlæg med

miljøbelastende kølemidler

anvendes i en lang række

produkter fra små køleskabe

og frysere til husholdningsbrug

over køleanlæg til butikker og

supermarkeder for opbevaring

af is, drikkevarer og dybfrostvarer

til industrielle køle- og

fryseanlæg.

Hertil kommer stationære

GASSIKKERHED

køleanlæg med naturlige kølemidler

AF ANDERS KNAK-NIELSEN, DGP

Hensynet til miljøbeskyttelse har gjort det

nødvendigt at udfase ozonlagsnedbrydende

kølemidler CFC og HCFC og drivhusgasser af

varmepumper og klimaanlæg

i varierende størrelser fra små

enheder for lokal anvendelse

til store centralenheder til bygningersluftkonditioneringsanlæg

samt mobile køleanlæg

til anvendelse i containere og

andre transportmidler. Mange

af disse anlæg vil formentlig

kunne erstattes af anlæg med

brandbare kølemidler.

Store industrielle anlæg til

proceskøling i medicinal- og

fødevareindustrien udføres normalt

med HFC- eller ammoniakfyldning

efter mangeårig

kendt teknologi. HFC-anlæg

kan ombygges til ammoniak.

De små køleanlæg er fabriksfremstillede,

lukkede enheder

som f.eks. hårde hvidevarer og

klimaanlæg til husholdninger,

som i dag kan leveres med op

til 150 g isobutan. Produktion

og afprøvning af disse apparater

er indrettet efter internationalt

anerkendte bestemmelser,

og anses i EU-lande og

mange andre steder for at være

sikkerhedsmæssigt forsvarlige

at producere, oplagre, vedligeholde

og anvende. Visse lande

med USA i spidsen tillader dog

ikke køleskabe med brandbare

kølemidler.

Teknologien til produktion

og anvendelse af mellemstore

anlæg med kølemiddelfyldning

over 150 g og op til måske

30 kg er derimod ikke helt så

veludviklet, idet der ikke altid

er fuldstændig klarhed over

designkriterier og opstillingsbestemmelser

for disse anlæg.

I Danmark er der ca. 5000

supermarkeder og mindre

butikker med køle- og dybfrostdiske,

som kunne være målgruppe

for den nye teknologi, og

der er udført flere pilotprojekter

med fyldninger op til 10 kg

brandbare kølemidler. En anden

målgruppe for ”flaskegasteknologien”

er de mange centrale

klimaanlæg til kontorhuse

og andre bygninger, hvor der

er køleanlæg med behov for

endnu større fyldning.

Sikkerhedsaspekter

De miljøbelastende kølemidler

har fordelagtige brandegenskaber,

mens de naturlige

kølemidler sammenfattes under

betegnelsen ”brandbare” for at

påpege denne forskel.

Der skal således som noget

nyt for kølebranchen specielt

tages hensyn til risikoen for

gasudslip på lignende måde

som ved installationer og oplag

for F-gas.

Miljøstyrelsens

projekter

På Miljøstyrelsens hjemmeside

http://www.mst.dk er der

yderligere oplysninger om

problemstillingen i rapporterne:

[1] Miljøprojekt Nr. 604

2001 Kulbrinter i mellemstore

køleanlæg.

[2] Miljøprojekt Nr. 658 2002

Anvendelse af naturlige kølemidler

i supermarkeder.

[3] Miljøprojekt Nr. 674 2002

Vurdering af mulighederne for at

erstatte kraftige drivhusgasser.

[4] Miljøprojekt Nr. 724

2002 Forprojekt til udarbejdelse

af handlingsplan for kølebranchen.

12 Gasteknik 2/2003


Gasteknik 2/2003

GASSIKKERHED

Supplerende energispareudstyr

på kedelanlæg – er det altid godt?

AF JØRGEN K. NIELSEN,

DANSK ENERGI BRANCHEFORENING

Med års mellemrum optræder

der i energibranchen udbydere

af supplerende energispareudstyr,

som hævdes at give

betragtelige energibesparelser

på 20% og derover - selv på

moderne gas- og oliefyrede

kedelanlæg.

Er der noget de ellers seriøse

kedel- og brænderleverandører

har overset i deres

energisparebestræbelser eller

er de lovede besparelser ved

energispareudstyret ikke helt

realistiske?

Og kan man uden videre lave

indgreb og ændringer ved godkendte

produkter?

Lever op til kravene

Kedel- og brænderfabrikanterne

på det danske marked

har gennem mange år seriøst

arbejdet med at energioptimere

deres produkter, og på moderne

anlæg kan dokumenteres energiudnyttelsesprocenter

på over

90%-niveauet.

Det høje niveau sikres i de

enkelte anlæg ved energi – og

miljøoptimal forbrænding i

hele det aktuelle effektområde,

effektiv afkøling af forbrændingsprodukterne

i kedlen, som betyder

lavt røgtab, lave energitab

fra kedlen og ikke mindst styrings-

og reguleringssystemer,

som sikrer en løbende tilpasning

af den producerede varmeenergi

til det aktuelle energibehov i

varmekredsen.

Mange års erfaringer er lagt

i at tilpasse brændere, kedler,

styringssystemer mv., og

produkterne er produceret og

godkendt på basis af anerkendte

europæiske standarder og i overensstemmelse

med gældende

Vigtigt

at sikre

det er

lovligt

og at

garanti

bevares

EU-direktiver.

Endvidere har de nuværende

produkter på det danske og

europæiske marked sikret sig

en position i et marked med

skrappe konkurrencekrav til

energi- og miljøparametre.

Hvordan kan der så spares

mere energi på et moderne

kedel/brænderanlæg?

Fup eller fiduser?

De mest kendte typer energispareudstyr

på det danske

marked, er en brænderstartscomputer,

der forlænger brænderens

”udetid” og derved

samlet set skulle betyde kortere

driftstid for brænderen, samt en

kedelindsats, som hævdes, at

kunne forbedre energioverførslen

i kedlen.

Dette er afvist ud fra et termodynamisk

regelgrundlag

(1), hvor det dokumenteres,

at funktionen af de aktuelle

produkter ikke giver anledning

til ændringer i energistrømmen

over tid fra kedelanlægget til

varmeanlægget, hvis energibehov

i øvrigt heller ikke ændres.

Det betyder, at besparelserne

tilsyneladende udelukkende

kan hentes ved et lavere røgtab

og varmetab fra kedlen.

Hvis disse tab kunne/kan

elimineres totalt (hypotetisk),

vil der på et moderne kedelanlæg

højst kunne hentes

opnås 10% energibesparelser.

– Spørgsmålet er så, om det en

sådan besparelse er mulig med

det aktuelle udstyr?

Lovlighed og garanti

Montering af en kedelindsats

ændrer på geometrien i

forbrændingskammeret og

kan give ændrede forhold for

flamme- og temperaturforløb i

kedlen, som ikke er i overensstemmelse

med grundlaget

for godkendelse af kedlen og

brænderen og for fabrikantens

garanti for sit produkt.

En brænderstartscomputer

kan betyde større temperatursving

og ændrede temperaturniveauer,

som ikke er i overensstemmelse

med fabrikantens

forskrifter.

Begge typer udstyr rejser

derfor nogle problemstillinger

i forhold til godkendelses- og

garantiforhold.

På gasområdet er betingelserne

helt klare. DGP vil

kræve, at der kan udstedes

en enhedsverifikation for de

anlæg, hvor der f. eks. indbygges

kedelindsatse, dvs. at

der skal foreligge dokumentation

for, at sikkerhedskravene

i Gasapparatdirektivet er overholdt.

Dette vil sandsynligvis kræve

en accept fra fabrikanten af

både brænder og kedel, som er

indehaverne af de eksisterende

CE-godkendelser for deres

produkter. En sådan accept kan

være vanskelig at få, da fabrikanten

kan risikere at blive

involveret i garanti- og produktsikkerhedsproblematikker

for et

andet produkt, som reelt er ham

uvedkommende.

På olieområdet er forholdene

noget mere uklare, idet der ofte

er tvivl om godkendelsesproceduren.

Oliefyrede anlæg kan

være CE-godkendt i henhold

til f.eks. Maskindirektivet o.a.,

og en konstruktiv ændring som

eksempelvis ændring af styresystem

eller indbygning af

en kedelindsats kan betyde, at

grundlaget for CE-godkendelsen

ikke er til stede længere.

Endvidere er det en realitet,

at flere kedel-/brænderleverandører

har frasagt sig alle leverandør-

og garantiforpligtelser

ved montering af brænderstartscomputere

eller kedelindsatse

på deres produkter.

Frasigelse af ansvar kan også

komme på tale fra servicefirmaer,

såfremt der ved monteringen

af brænderstartscomputere

eller kedelindsatse foretages

ændringer i indregulering af

brænderen eller indgreb i brænderens

styring.

Derudover kan et servicefirma

pådrage sig ansvar i forhold

til kedelindsatsen i forbindelse

med en rensning af kedlens røggasveje,

herunder fyrboks, idet

en beskadigelse af brændkammerindsatse

kan henføres til

ukorrekt behandling/placering

af selve indsatsen.

Det er usikkert, hvordan

skorstensfejeren vil stille sig til

rensning af kedler med indsatse.

Et par gode råd

Hvis en virksomhed føler sig

overbevist om at kunne opnå de

ønskede energibesparelser ved

at få installeret det førnævnte

energispareudstyr, bør de

inden den endelige beslutning

tages, sikre sig at gældende

myndighedsregler vil være

overholdt og at få en accept fra

kedel-/brænderleverandøren,

dels af hensyn til garantiforhold

dels for at få en vurdering af,

om de ændrede driftsforhold

kan have betydning for funktion

og levetid for kedel og

brænder.

(1) Energieeinsparung durch

13


Naturgas er en dansk

råstofkilde. Den bruges til

opvarmning, men er der ikke

andre og måske bedre anvendelser

af et værdifuldt råstof?J

o, det er der. Naturgas kunne

være råstof for en dansk kemisk

industri, men det har der ikke

været politisk opbakning til.

Det er måske meget godt,

for alt for mange steder i verden

laves der mellemprodukter

i den kemiske industri, og et

stort nok marked kunne næppe

skabes i Danmark.

Men nu kommer der nye anvendelser

frem, hvor Dansk forskning

skaber forudsætning for,

at vi kan bruge naturgas langt

mere samfundsøkonomisk korrekt

end ved at brænde gassen.

Det drejer sig om Bio-protein,

et typisk dansk produkt, hvor

vor store erfaring i bio-tek

industrien giver os et fortrin,

hvor produktet kan bruges i

dansk landbrug, og hvor det

teknologiske know-how kan

eksporteres.

Naturgas til mad?

Kan man virkelig lave naturgas

om til ”mad” ?

Enhver forbruger vil vide,

at naturgas er et fremragende

hjælpestof ved tilberedning af

middagen. Bøfferne steges i

smørret på panden, og når vi er

færdige slukker vi blot for varmekilden.

Men at lave bøfferne

udfra naturgassen ?

Umiddelbart tror man ikke

det kan lade sig gøre, og det

kan det i og for sig heller ikke,

hvis man fastholder billedet af

bøffen, skåret ud af okse-inderlår.

Derimod kan det sagtens

lade sig gøre, at lave proteinrigt

fodertilskud til kalve ud fra

GASANVENDELSE

Dansk fabrik vil lave protein

fremstillet udfra naturgas

naturgas. Og på samme måde

kan man fremstille fortræffeligt

fiskefoder, eller fodertilskud

til smågrise og kyllinger. Både

i Danmark og andre steder i

verden arbejder man på at tillempe

det fra naturgas fremstillede

protein til brug som

smagsforstærker i supper eller

til kødretter, og på lidt længere

sigt håber man, at proteinet kan

bruges som kosttilskud for de

mange millioner børn, der vokser

op med en daglig diæt, der

mest består af majsgrød eller

en anden proteinfattig kulhydratkilde.

Man ved, at det fører til

ernæringsbestemte sygdomme,

men proteinholdig animalsk

føde kommer ikke på tale for

de fattige befolkningsgrupper

i udviklingslandene. Industrielt

fremstillet protein tilsat den

daglige portion majsgrød kan

være løsningen.

Hjælp fra bakterier

Det er en familie af bakterier,

de såkaldte methano-(eller

methylo-) tropher, der er i stand

til at leve på C1-substrater som

kulstofkilde, altså på organiske

forbindelser som methan eller

methanol, der kun har ét kulstofatom.

Langt flertallet af mikroorganismer

kræver sukker som

kulstofkilde, og mennesker kan

som bekendt slet ikke tåle selv

små mængder methanol.

I enhver lille sø er der et

bundlag af rådnende organisk

materiale. Methan stiger op

DTU-forskning baner vejen for ny

og billigere produktionsmetode, basret

på anvendelse af methanol og

naturlige mikroorganismer

AF JOHN VILLADSEN, PROFESSOR, DR. TECHN.,

TEKN DR. H.C. MULT, BIOCENTRUM-DTU

(”sumpgas”) og møder tæt ved

overfladen iltholdigt vand. Her

lever de organismer, der kan

optage methan og kvælstof (fra

ammoniak) fra vandet og bruge

den opløste ilt til at skaffe sig

energi ved en stille forbrænding

af noget af methanet.

Mikroorganismerne ædes af

lidt større skabninger, og disse

ædes af endnu større smådyr. Til

slut tjener de som føde for fisk.

Aflejringer herfra er, hvad der

ender som sekundært organisk

materiale og efterhånden fylder

søen op.

Uden methanotropherne ville

den i første omgang frigjorte

methan ende i atmosfæren og

vor Jord ville for længst have

været blevet et drivhushelvede.

Faktisk recirkuleres 98 % af alt

organisk materiale ved hjælp af

disse små organismer, og man

kan vel sige, at vi skylder dem

vor tilværelse.

Stor efterspørgsel

Her har man altså den

naturvidenskablige baggrund

for fremstilling af protein udfra

naturgas. Bakterierne har en

aminosyreprofil i deres proteiner,

der ikke er til at adskille fra

den man finder hos mennesker

og hos vore husdyr. Fodrer man

en ko udelukkende med protein

fra planter (for eksempel sojaprotein)

bliver den syg. Den

skal også have animalsk protein

i føden. Det er derfor at protein

fra fiskemel er blevet så

efterspurgt som dyrefoder (benmel

fra køer og får er af gode

grunde udelukket efter kogalskaben)

for kyllinger, grise, køer

og specielt for fisk, der ikke kan

fordøje anden protein.

Desværre er havene ved at

blive fisket tomme for fisk, og

det er økologisk set katastrofalt

at fodre fisk i fiskefarme med

frisk fanget fisk:

Der skal bruges 5 kg fisk for

at opdrætte 1 kg fisk i en fiskefarm.

Og forureningen, især af

fosfor er et stort problem.

Mindsket forurening

Her kommer bio-protein ind.

Udfra en næsten uudtømmelig

kulstofkilde kan man fremstille

et industrielt protein, der næsten

fuldstændigt optages af fiskene,

uden fosforforurening og uden

de sygdomme, der plager fiskefarme,

fordi foderet, især fra lidt

billigere fiskemel kan indeholde

toksiner. Den store industri i

Mexico, der fremstiller tropiske

rejer til det amerikanske marked

er således i store vanskeligheder,

fordi den billige fiskemel

fra Peru ikke altid er ”sund”

for dyrene - og det medfører

importforbud i aftagerlandet.

Det var så det primære

marked for bio-protein lige nu.

Og det er et enormt marked.

Alene i Europa kan man til

foderformål aftage op mod en

million tons per år, hvis det

bare kan laves! De langsigtede

mål, nemlig at inkludere bioprotein

i nødhjælps pakker til

katastroferamte områder eller

som permanent tilskud til den

daglige kost i fattige lande er,

hvad alle der arbejder med dette

område drømmer om.

Naturlig proces

Som fortalt ovenfor sker

fremstilling af proteinet ved

14 Gasteknik 2/2003


en helt naturlig proces. Ingen

génsplejsning kommer her på

tale. Man tager fra naturen

en stamme af methanotrophe

bakterier og dyrker dem i en

bioreaktor (en ”fermentor”). I

reaktoren er der vand med lidt

mineraler og ammoniak, og

methan + ilt tilføres gennem

dyser.

Methanet kan komme

fra naturgas og ilten fra luft.

Reaktoren drives kontinuert, og

”høsten” af mikroorganismer

fjernes kontinuert, vandet centrifugeres

fra, den fremkomne ca

8% biomasseopslemning ultrafilteres

til 21% tørstofindhold,

og det resterende vand fjernes

i et forstøvningstørringsanlæg.

Produktet, et hvidligt pulver,

sælges i sække på måske 450

kg til direkte anvendelse.

Lagringstiden af det tørre pulver

kan være flere år uden at

produktkvaliteten forringes.

I den nuværende proces kan

man arbejde med 2% biomasse

i bioreaktoren, og med en

opholdstid på 5 timer kan man

i hver m 3 reaktor producere 4

kg biomasse (med 70% protein)

pr. time.

Godt alternativ

til afbrænding

Ofte kan man lægge bio-proteinfabrikken

klods op ad en

stor methanolfabrik, der tjener

som ”aftager” af størstedelen af

den naturgas, som produceres

på feltet og ikke kan afsætte

som brændsel. Denne overskudsproduktion

af naturgas ønsker

man på grund af afgifterne i

hvert fald ikke at afbrænde på

feltet. I stedet for omdannes den

til methanol, der naturligvis har

et stort marked, men hvor især

anvendelsen (i form af MBTE)

som erstatning for bly i ben-

Gasteknik 2/2003

zin er under hastig nedtrapning.

En lille del af methanolet kan

føres til bio-proteinfabrikken og

benyttes i stedet for methan.

Herved bliver processen lettere

at gennemføre, fordi kun én gas,

nemlig ilt fra luft skal overføres

til væskefasen i reaktoren.

Hverken methanol eller naturgas

har en høj pris (her tænkes

ikke på hvad kunderne hos

Naturgas Danmark betaler!) og

produktionsprisen svarer derfor

for en stor del til kapitalomkostningerne

for procesudstyret.

Dette består af stålbeholdere,

pumper, varmeveksler og andet

standardudstyr ved siden af

forstøvningstørringsanlægget,

centrifugerne og ultrafiltreringsenheden.

Dansk forskning

og produktion

I det store danske bio-tek

forskningsprogram der løb fra

1988 til 1996 tog man på DTU

i Center for Bioteknologisk Procesforskning

den opgave op, at

hjælpe et dansk firma, Dansk

Bio-Protein A/S i Odense med

at bringe processen fra laboratorieskala

op til industriel skala. I

løbet af 1990ʼerne gled projektet

efterhånden de danske investorer

af hænde, i høj grad fordi man

ikke fra privat side kunne finansiere

de efterhånden meget store

udviklingsomkostninger.

Nu har det norske firma

Norferm løftet opgaven og

fremstiller i dag bio-protein

(9000 t per år) i et anlæg (figur

1) ved Trondheim.

Men udviklingsarbejdet er

langt fra ført til ende, og med

økonomisk støtte fra Energi-

GASANVENDELSE

styrelsen er der de seneste år

på DTU udviklet en ny generation

af bioreaktorer, hvormed

man mener, at bio-protein kan

fremstilles med methanol som

kulstofkilde og med luft som iltkilde

(hvor man i Norge bruger

methan og ren ilt).

Herved skulle produktionsomkostningerne

kunne nedsættes

væsentligt, og der er da

også, som for eksempel vist i Jyllands-Posten

18. februar, skabt

forventninger til at en produktion

også kan ske i Danmark.

Figur 2.

Demonstrationsanlæg for

loop-fermentering opført på DTU

i Lyngby. Der er to slanke (0,17

m diameter) rør, med en højde på

6,4 m. Væsken (4-500 liter)

pumpes rundt mod uret af

pumpen 8-9. Gasinjektion sker

ved 4 ved hjælp af fermenteringsmedie

i en to-stofs dyse der

tryksætter mediet ved 5.

Gas + væske drives nedad gennem

de statiske blandeelementer

10 (fra fa.Sultzer).

På vejen opad fjernes reaktionsvarme

i kappevarmeveksleren

7. Væsken afgasses i den store

beholder 1, hvorfra også både

væske og gas afledes.

6 og 11 er måleinstrumenter

(tryk-iltspænding-temperatur etc.)

Anlæggets anvendelse beskrives

af Tim Hobley i Dansk Kemi (3),

marts 2003.

Figur 1. Proteinanlæg med kapacitet

9000 t/år, opført hvor gasledningen fra

Nordatlanten føres ind ved udmundingen

af Trondheimfjorden. Det 100 m lange,

vandret liggende fermentorloop ses i

forgrunden. Gasinjektion og afgasning

af væsken sker i tårnet midt for. I baggrunden

et forstøvningstørringsanlæg fra

APV (Århus), der har bygget anlægget for

Norferm A/S i Norge.

Med udgangspunkt i en

industriel produktion i Danmark

(5000 t per år) skal teknologien

føres ud i verden i form af

licensaftaler med lande, hvor

naturgas stort set er gratis. Og

det er jo her, at det store marked

for aftag af produktet ligger

: I Sydøstasien, i Afrika og i

Latinamerika.

Man er i øjeblikket ved af

afslutte indkøringen af den nye,

energibesparende bioreaktor på

DTU (figur 2) og dens konstruktion

og virkemåde vil dokumenteres

i en rapport til Energistyrelsen

i dette forår. Herefter

kan den benyttes til bio-protein

fremstilling, til forgæring af

15


Gasbranchen klar til konkur-

får glæde af det, erkendte

energi-politiker

på DGFs og DGBs

temamøde om det danske

gas- og energimarked

på Schæffergården i

Gentofte 19. marts.

AF JENS UTOFT, GASTEKNIK

Liberaliseringen af el- og gasmarkedet

i Danmark var grundlaget

for et temamøde, som onsdag

den 19. marts samlede ca.

100 deltagere, primært fra gasbranchen,

på Schæffergården i

Gentofte efter indbydelse fra

Dansk Gas Forening og Dansk

Energi Brancheforening.

- Tidspunktet er velvalgt,

sagde DGFs formand, direktør

Poul Asserhøj i sin velkomst.

- Netop i disse dage drøfter

politikerne fremtidens struktur

i energiselskaberne og klimapolitik,

hvor der skal træffes

beslutninger med vidtrækkende

konsekvenser med kravet om at

spare 25 mio. tons CO 2 -udslip.

El-forbrugerne kan allerede

nu frit vælge leverandør og fra

1. januar 2003 gælder det alle

gasforbrugere.

Fortsat krav om

rence

MARKEDSÅBNING

Helga Moos (V) Kurt Bligaard Pedersen, DONG A/S Poul Luxhøj, Statoil A/S

- Men det varer længe inden private forbrugere

forsyningssikkerhed

Formanden for Folketingets

energipolitiske udvalg Helga

Moos (V) erkendte, at rammebetingelserne

for energiforsyning

har været politisk styret fra

starten.

- Kravet om forsyningssikkerhed

gælder fortsat, men nu for

EU-området som helhed.

Reglerne for liberalisering

indeholder mange fine principper,

men der er også mange

meninger om, hvordan de skal

udmøntes.

Helga Moos udtrykte glæde

over EUs visioner på området.

1. mål var at hindre beskyttelse

af nationale selskaber, men der

er lang vej igen.

-Derfor tror jeg også, det

varer længe inden fru Jensen får

fordele af et frit marked. Det vil

i første omgang være de store

kunder, som allerede har haft

muligheden i nogen tid. Vi er

dog i gang med at rydde nogle

af hindringerne af vejen - f.eks.

ved at se på, om vi kan forsvare

en længere afskrivningsperiode

på ledningsnettet.

Helga Moos erkendte, at

staten også har en interesse i

indtægterne fra Nordsøen, men

stillede spørgsmål ved, om prisforholdet

mellem olie og gas

fortsat skal være reguleret eller

selv finde sit naturlige leje.

DUC skal splittes

Frede Hansen, adm. direktør

i Naturgas Midt-Nord slog fast,

at hvis den såkaldte Skt. Hans

aftale skal ændres, så kræver

det indrømmelser til gasselskaberne

- f.eks. ved at skabe et

likvidt gasmarked fra Nordsøen,

hvor de enkelte parter i DUC

skal sælge deres andel af gassen

hver for sig.

Han fortalte i øvrigt om

hvordan Midt-Nord og HNG i

samarbejde med VVS-branchen

har lavet et såkaldt Gasmesterkoncept,

som ud fra objektive

kriterier skal sikre naturgaskunder

den bedst mulige

service.

Formålet er at sikre sikre kundeloyalitet,

generere nysalg og

bearbejde udskiftningsmarkedet

med installatørerne som ambassadører

for gasselskabet.

Målet for Midt-Nord er at

opnå sådanne aftale med ca. 50

installatører, der ventes at stå

for ca. 1800 af de forventede

2500 årlige installationer.

DONG til Tyskland?

Kurt Bligaard Pedersen, direktør

for handel i DONG A/S,

definerede selskabets fremtidige

markedsområdet som Nordeuropa,

inklusive Tyskland,

Polen og UK. Han forventede

at holde selskabets hidtdidige

niveau på det danske marked

og begrundede det bl.a. med at

selskabet har EUs laveste priser,

der godt kan falde yderligere.

DONG har hidtil sikret sig

60% af kontrakterne på det frie

marked i Danmark.

I Tyskland er priserne

væsentligt højere og derfor er

dette marked meget interesant.

Kurt Bligaard forventer at

gasprisen fremover ikke vil være

så tæt forbundet med olieprisen

som hidtil. Det vil svinge mere

og være en stor udfordring.

DONG vil fremover tilbyde

væsentligt flere produkter,

16 Gasteknik 2/2003


Flemming Preisler, TEKNIQ

herunder finansielle, kombination

af gas, olie og el, hvis gassen

er for dyr til spidslast m.v.

Statoil tror på vækst

Statoils adm. direktør Poul

Luxhøj begrundede hvorfor

selskabet har indgået en aftale

med Naturgas Fyn om samarbejdet

på det danske marked.

- Vi tror på en fortsat vækst

i det totale energiforbrug og at

væksten primært vil være inden

for el og gas, som vil fortrænge

kul. Vi producerer selv ca. 50

mio. tons olie og gas om dagen,

hvoraf 25% naturgas, svarende

til 4x det totale danske forbrug.

Vi er i forvejen store i Danmark

på bl.a. benzin- og olieprodukter,

LPG, træpiller og el og ser

gassen i naturlig forlængelse af

dette, sagde Poul Luxhøj.

Statoil-Gazelles markedsstrategi

vil bl.a. være flere priskoncepter

og totale energipakker,

herunder også finansiering af

udstyr.

Udfald mod DONG

Flemming Preisler, direktør

for TEKNIQ, som bl.a. omfatter

el- og VVS-installatører,

advarede gasselskaberne mod

Gasteknik 2/2003

MARKEDSÅBNING

Allan Malskær, Parcelhusejernes Landsforening

selv at sætte sig på kundeservice.

Specielt fandt han DONGs

udspil om at servicemontorer

fremover skal profilere DONG

som en umyndiggørelse af

selvstændige mestre.

- Vi er parate til et samarbejde,

som der er lagt op til fra

MN, HNG og Statoil. Vi leverer

hverken el- gas eller olie, men

kan sælge alle energiformer.

Vores opgave er at sælge 21

grader i bygninger, uanset hvor

energien kommer fra.

- Jeg vil fraråde forbrugerne

at tegne servicekontrakt med

en energi-leverandør. Det kan

man med et uafhængigt servicefirma,

sagde Fl. Preisler.

Een kunde - mange

forbrugssteder

Steen Schütt, global indkøber

for Europas største mejeriselskab

Arla Foods, så frem til en reel

markedsåbning, hvor det bliver

muligt at købe flere energiformer

i en samlet pakke i flere

lande. Arla har 42 driftssteder i

Danmark, hvoraf 39 anvender

naturgas, og desuden 6 i Sverige

og foreløbigt 6 i UK.

Selv i Danmark behandles

hvert forbrugssted som èn

kunde og først fra 1.8 får fire

af disse markedsadgang. Det

bør være muligt for en kunde

at udligne kapacitetsbetaling på

hele nettet - ikke i forhold til

den enkelte MR-station, mente

Steen Schütt.

Povl Asserhøj, DONG,

svarede hertil, at han ikke vil

afvise ændringer i prissystemet.

- Men kunders interesser er

forskellige. Vi kan ikke fjerne

kapacitetsafgiften, selv om vi

har kapacitet nok. Det vil nemlig

betyde en større volumenafgift,

for pengene skal jo ind. Det

er dog vores absolutte intention

at transportsystemet skal understøtte

en fri konkurrence.

Gennemsigtighed

Poul Malskær, formand for

Parcelhusejernes Landsforening

slog fast, at for almindelige

forbrugere er forsyningssikkerhed

det vigtigste og at markedsøkonomi

ikke medfører oversalg

eller salg til højestbydende,

hvis der opstår knaphed.

Dernæst er kravet gennemsigtighed

med adskillelse af de

forskellige ydelser, så man kan

se, hvem der sælge hvad til

Steen Schütt, Arla Foods

hvilken pris.

Som nationaløkonom fandt

han det i øvrigt vanvittigt, at

forbrugerne skal betale for at

benytte et net, der allerede er

betalt. Det betyder f.eks. at

nogen kører til Tyskland for

at købe olie og energikoks,

fordi det er billigere for den

enkelte. Investeringen i nettet

er foretaget og derfor er det et

samfundsøkonomisk tab, hvis

det ikke benyttes.

Opret klagenævn

Anders Hjort Jensen, politisk

medarbejder i Forbrugerrådet,

opfordrede energiselskaberne

til hurtigst muligt at få dannet

et privat klagenævn, hvor forbrugerne

får mulighed for at få

behandlet evt. klager nemt og

billigt.

- Vi har blandede erfaringer

fra liberaliseringen af telemarkedet,

hvor flere nye selskaber

på markedet ikke havde

tilstrækkelig viden om forbrugernes

rettigheder.

Erfaringsmæssigt udløser en

liberalisering mange tvister og

energibranchen må derfor indstille

sig på flere forbrugerklager

- men også selv tage ansvar for

17


Kedel- og brændermarkedet 2002:

- Fald i udskiftningsmarkedet

Dansk Gas Brancheforening

udarbejder på grundlag af

oplysninger fra gasselskaberne

løbende statistik for salg af

kedler og brændere under 135

kW.

Som det fremgår af tabellen

er der i 2002 installeret knapt

15.000 kedler/brændere - et fald

på 4% i forhold til sidste år.

Usikkerhed om tal

Antallet af nyinstallationer

er ifølge opgørelsen steget en

smule i forhold til i fjor.

Til gengæld er udskiftningsmarkedet

lidt overraskende faldet

med ca. 750, heraf alene

godt 400 i et enkelt gassel-

skabsområde. Denne nedgang

kan dog muligvis skyldes manglende

registreringer på grund

Hele

landet

BAXI A/S · 6880 Tarm

Tel. +45 97 37 15 11 · Fax +45 97 37 24 34

e-mail: baxi@baxi.dk · www.baxi.dk

KEDELSTATISTIK

Men flere nyinstallationer i 2002.

Kondenserende kedler udgør nu

53%af det danske marked

AF JØRGEN K. NIELSEN

DANSK GAS BRANCHEFORENING

• WGB er en fuldt modulerende, kondenserende, væghængt

sologaskedel med mulighed for vendbar varmtvandsbeholder.

• WBG-K er en fuldt modulerende, kondenserende, væghængt

gaskedel med indbygget varmtvandsbeholder.

• Block Gas Premix erstatter Block Gas Vent

Traditionelle kedler

Væghængte

Block Gas Premix kalder vi den jyske. WGB og WGB-K hedder de tyske.

• Ydelse: 3,5 - 38,0 kW.

• Elektronisk modulerende cirkulationspumpe på de tyske.

• De mest servicevenlige kedler på det danske marked.

• Fra Danmarks største kedelfabrikant med 75 års erfaring.

Gulvplacerede

af overgang til nyt edb-system.

Relativt udgør udskiftningsmarkedet

nu 53% mod 56%

Kondenserende

kedler

Gasblæseluftbrændere

Samlet

antal

sidste år.

Markedsandelen for de

kondenserende kedler stiger

forsat på trods af, at tilskuddet

bortfaldt i 2001, og udgør 53%

mod 47% i 2001.

Heraf nye

installationer

Heraf

udskiftninger

2002 6.684 133 7.935 164 14.916 7.000 7.916

2001 7.847 181 7.356 164 15.548 6.873 8.675

18 Gasteknik 2/2003


Gasteknik 2/2003

GASHISTORIE

Flaskegassen på muse-

AF HANNE THOMSEN, GASMUSEET

Gasmuseet har modtaget en

meget stor del af genstandene

og arkivalierne fra det hedengangne

Kosangas, som i 1989

blev overtaget af BP-Gas. Det

er et fantastisk spændende

materiale, som det bliver muligt

at se på Gasmuseet.

Flaskegasssens historie

begynder i Danmark i 1924 og

bliver fast etableret med Dansk

Flaskegas Compagni fra 1929.

Virksomheden skiftede i 1950

navn til Kosangas efter sit

produkt. Kosangas blev en stor

international virksomhed, og i

sydeuropæiske lande kan man

stadig se navnet Kosangas - en

reminiscens fra disse svundne

tider.

I de første år rummede gasflaskerne

fra DFC dog gas fra

bygasværkerne, og de var derfor

meget tunge og uhåndterlige

og vejede omkring 75 kg, samtidig

rakte de kun til cirka en

uges forbrug for en familie.

Propangas fra 1932

Allerede i 1932 bliver den

første oliegas eller propangas

importeret fra Galizien, senere

kom den fra Polen og så fra

Tyskland indtil bombardementerne

dér stoppede produktionen

i 1944. I slutningen af

krigen og lige efter kom gassen

fra Sverige og Holland.

Med propangassen kom gasflaskerne

ned på det halve i

vægt ca. 40 kg, og de rummede

nu 17 kg gas. Få år senere bliver

det flasken med et indhold på

11 kg gas, der bliver standardflasken.

Under 2. verdenskrig og lige

efter var det svært at importere

gas i det omfang, der var

um

behov for, og kun en rationering

sikrede, at de få kunder, der var,

løbende fik gas. Der var ikke

grundlag for en ekspansion på

markedet, men derefter gik det

hurtigt. I 1945 var der cirka

10.000 kunder i hele landet,

men allerede i 1950 var antallet

oppe på 60.000 og derefter gik

det lynhurtigt. I 1956 var tallet

200.000 kunder og i 1960 blev

400.000 kunder forsynet med

flaskegas.

Revolution på landet

Flaskegassen betød en mindre

ʼkulturrevolutionʼ på landet.

Flaskegassen kom ikke blot

ind i køkkenet til gasbordet og

varmtvandsbeholderen. Den

kom også i brug i badeværelset

og til tøjvasken.

Udenfor i produktionen

blev den også en stor hjælp

til belysning, til kyllinge-varmere,

strålepaneler mv. ligesom

flaskegassen kom i brug

i håndværk. Med flaskegassen

blev det også muligt at lægge

egentlige industrivirksomheder

ude på landet, som nu kunne

forsynes med tankgas.

Med flaskegassens indtog på

landet var gas i 1950-60erne for

første gang noget alle – i by og

på land – kunne få, og næsten

alle former for apparater og

maskiner kunne fås til gas.

4 andre udstillinger

Flaskegassens historie er den

næste i rækken af gasudstillinger

på museet. Der er i forvejen

en udstilling om bygassen i

Gasmuseet åbner til påske med nu 4

forskellige udstillinger. Den 5. udstilling

åbner medio juni og handler om

flaskegassens historie i Danmark.

ʼGassen gennem tiderneʼ og en

større udstilling om naturgassen,

ʼDen rørbundne energi fra

Nordsøenʼ.

Udover udstillingerne om

gassens historie, er der udstillinger

om lighterens og rygningens

historie, som siden

udstillingen åbnede i juni 2002

er blevet udvidet med nogle

yderst interessante lightere, som

museet har fået fra DGP, der af

sikkerheds-mæssige grunde har

konfiskeret dem i tolden.

Udstillingen ʼTøj og gasʼ om

det 20. århundrede, som åbnede

i 2002, kan ses frem til den

1.9. Den bliver i foråret/sommeren

suppleret med en lille

udstilling om børns fremtidsvisioner

- lavet af børn og unge i

Nordjylland.

Børnekunst

I maj og juni er der produktion

af gipsskulpturer, hvor en

af de større naturgaskunder i

området, Danogibs, leverer

råvarerne, som nogle 5. klasser

derefter med hjælp fra kunstnere

udformer til (forhåbentlig)

flotte skulpturer.

Lige efter kommer der

nye kunstnere på banen med

udformingen af en glasmosaik.

Igen er det elever fra området og

nogle kunstnere, som sammen

skaber en mosaik, der bagefter

kommer op og hænge på muren

til retorthuset på museet.

Kunstnernes arbejde med

glasset og børnene kan følges

på åbne værkstedsdage på 1.

salen i museets naturgasudstill-

Flaskegassen indgår naturligt i

Gasmuseets generelle udstilling

“Tøj og gas” om det 20. århundrede,

men får nu sin egen specialudstilling

på museet

ing. Naturgas Midt-Nord, Spar

Nord, Hobro Kommune og

Nordjyllands Amt støtter projektet,

som er en af de mange

spændende oplevelser, der kan

ses i Hobro i 2003, hvor Hobro

Kommune er Kulturbyen i

Nordjyllands Amt.

Glaspusteri og café

Vi håber lige som sidste år

at kunne udleje glaspusteriet

Glastanken fra sommeren.

Butikken rummer hele året

flotte glasting lavet af de glaspustere,

der har haft værkstedet

til leje.

Gasmuseet er der også

mulighed for ved forudbestilling

at kombinere en rundvis-ning

med kaffe, kagebord,

frokost eller spisning.

Gasmuseet vil vi gerne

være behjælpelige med at planlægge

en virksomhedstur, der

også omfatter andre attraktioner,

museer og oplevelser i det

Nord- og Midtjyske eller evt. en

sejltur på Mariager Fjord.

19


BRANCHENYT

Statoil i samarbejde med Naturgas Fyn

Statoil og Naturgas Fyn

danner fælles handelsselskab

for naturgas i

Danmark.

- Hermed er der taget hul på

den kamp om naturgaskunderne

som bliver en realitet, når naturgasmarkedet

liberaliseres 1.

januar 2004, oplyser Naturgas

Fyn.

Det nye selskab, hvis navn

bliver Statoil Gazelle A/S, etableres

som et joint venture, hvor

ejerandelene i udgangspunktet

vil være 70 % til Naturgas Fyn

og 30 % til Statoil. Statoil har

en option på at købe yderligere

andele af selskabet.

Statoil Gazelle skal markedsføre

og sælge naturgas og

olieprodukter til danske naturgaskunder,

som fra næste år frit

kan vælge naturgasleverandør.

Det nye selskab vil være

solidt funderet med Naturgas

Fyns kundemasse, som i dag

COBALCH Accessories ApS

Bregnerødvej 132

3460 Birkerød

Tel.: 4582 0533

Fax: 4582 0118

cobalch@cobalch.com

www.cobalch.com

René Voss, Naturgas Fyn Poul Luxhøj, SAtatoil

består af ca. 30.000 villakunder

og ca. 1.200 erhvervskunder

- svarende til ca. 8% af det

danske marked. Statoil Gazelle

vil satse på fleksibilitet og

fornyelse. Gennem effektiv

udnyttelse af begge moderselskabers

kernekompetencer

og aktiver er ambitionen at nå

en markedsandel på mere end

20%.

Selskabet vil i størst muligt

Sikkerhed skal have

første prioritet.

Vi leverer den nyeste

teknologi indenfor

lækagesporing og

peresonbeskyttelse

til gassektoren

omfang gennem serviceaftaler

trække på moderselskabernes

kompetencer og ressourcer.

Statoil Gazelle vil således anvende

begge selskabers kundecentre

og Statoils markedsføring

og salgsstyrke, mens

Naturgas Fyn vil stå for fakturering,

tekniske og administrative

systemer samt regnskab.

Norsk gas til Danmark?

For Statoil, der er blandt de

største leverandører af naturgas

i Europa, indebærer denne

satsning en mulighed for at

levere norsk gas til de danske

forbrugere direkte fra de store

felter i Nordsøen og for at blive

totalleverandør af energiløsninger.

“Vi glæder os til igen at levere

til de mange kunder der igennem

tiden er gået over til naturgas

- dels som gasleverandør,

og dels som olieleverandør, for

der er mange gaskunder, der

med fordel kan bruge olie i

spidsbelastningsperioder”, siger

Poul Luxhøj, administrerende

direktør i Statoil Danmark A/S.

I hele Danmark

Naturgas Fyns datterselskab

Gazelle A/S er et kommercielt

energihandelsselskab, der

sælger naturgas og andre energiprodukter

i hele Danmark.

Salgsstyrken herfra overgår til

det fælles selskab. Driften af

naturgasnettet på Fyn berøres

ikke af det nye selskab.

“At indgå i Statoil Gazelle

er en fremragende løsning for

handelsselskabet Gazelle A/S.

Det sikrer vores kunder markedspriser,

god service og tryghed

i det kommercielle, liberaliserede

gasmarked. Samtidig vil

selskabet styrke vores konkurrenceevne”,

siger René Voss,

administrerende direktør i

Naturgas Fyn A/S.

En enig bestyrelse i Naturgas

Fyn fik resultatet godkendt af

repræsentantskabet 13. marts.

Statoil Gazelle A/S forventes

at være i drift i løbet af sommeren

2003, og det vil være klart til

den fuldstændige markedsåbning

1. januar 2004.

Fakta om Statoil

Statoil er et norsk energiselskab

med aktiviteter i 25 lande,

og med produktion, raffinering

og salg af olie, naturgas og olieprodukter

som kerneområde.

Statoil er den betydeligste

producent af olie og naturgas i

Norge, og er en af de største leverandører

af naturgas i Europa.

Statoil ejer endvidere 50 % af

den petrokemiske virksomhed

Borealis, som har hovedsæde i

Danmark.

Statoils aktiviteter i Danmark

omfatter olieraffinering og salg

af alle typer olieprodukter med

tilhørende serviceydelser.

Statoil dækker knap en femtedel

af Danmarks samlede olieforbrug.

Hertil kommer salg af

træpiller, hovedsagelig fra egen

produktion, og salg af el. Desuden

sælger Statoil dagligvarer m.v.

fra 300 servicestationer.

Naturgas Fyn

Naturgas Fyn I/S - beliggende

i Odense - blev stiftet i oktober

1979 og ejes af 27 fynske kommuner.

Naturgas Fyn I/S har

projekteret og anlagt det fynske

naturgasdistributionsnet.

Et nystiftet selskab, Naturgas

Fyn A/S , varetager driften af

det 2.300 kilometer lange net.

Naturgas Fyn sælger gennem

sit datterselskab Gazelle

A/S ca. 350 mio. m 3 naturgas

til erhvervsvirksomheder, fjernvarmeværker

og private villae-

20 Gasteknik 2/2003


Gasteknik 2/2003

energi til mere

BRANCHENYT

HNG og MN-aftale med

DONG

HNG og Midt-Nord køber

én mia. m 3 naturgas om

året af DONG frem til

2009, oplyser selskaberne.

Det er resultatet af en ny

aftale, som selskaberne underskrev

7. marts på Hindsgavl.

Den nye aftale sikrer, at HNGs

og Midt-Nords 210.000 villakunder

kan få dansk naturgas

til konkurrencedygtige priser,

når det danske gasmarked åbnes

for fri konkurrence i 2004.

Med den nye aftale, som er

HNGs og Midt-Nords første

aftale på det frie marked, vinkes

farvel til fortidens stærke regulering

af gasmarkedet i Danmark.

Og det er de to selskaber

godt tilfredse med.

- Når selskaberne valgte

DONG som leverandør, skyldes

det først og fremmest,

at vores aftale med DONG

DONG og OK i nyt samarbejde

DONG og Olie- og benzinsel- supplement til naturgas og el.

skabet OK har indgået en aftale Aftalen indebærer blandt

om samarbejde.

andet, at selskaberne kan

I første omgang er der tale om tilbyde kombinerede leverancer

olie til DONGs erhvervskunder, af naturgas og fyringsolie mv.,

men med tiden er det hensigten, så kundens energiomkostninger

at samarbejdet skal omfatte kan minimeres. Når kunden får

flere produkter, som DONG vil alle energiydelser fra samme

113759_Gasteknik_185x130 11/03/03 10:58 Side 1

tilbyde koncernens kunder som leverandør tilbydes samtidig

sikrer forbrugerne gas i rørene

til en konkurrencedygtig

pris fem år frem, siger Kaj

Kristensen, formand for Midt-

Nords bestyrelse.

- Vi er nu klar til at møde

konkurrencen på gasmarkedet.

HNGs formand Bent Lund

tilføjer

- Det er netop HNGs og Midt-

Nords mål at sikre vores kunder

gas på konkurrencedygtige

vilkår, og det mål kan vi opfylde

med den nye aftale samtidig

med, at vi bevarer vores selvstændighed

som kommunalt

ejede danske selskaber.

Også i DONG er der glæde

over den nye aftale:

- Vi har i mange år haft et

godt samarbejde med HNG og

Midt-Nord, og vi er glade for,

at vi også på det frie gasmarked

kan medvirke til, at forbrugerne

i HNGs og Midt-Nords områder

tilbydes gas på konkurrence-

Arla Foods malker fordelene

ved eget energimix

Få Den lille Røde for erhverv og se

hvad makstimereduktion kan betyde

for din virksomhed

Dansk gasledning

til europæisk net

DONG er nu gået i forhandlinger

med bl.a. DUC om at

etablere en rørledning, der kan

forbinde de danske naturgasfelter

med Europa, efter at polsk

forbindelse er lagt på is.

Efter flere års forhandlinger

med det statslige polske gasselskab

har DONG droppet planerne

om at etablere en naturgasledning

til Polen, oplyste

DONGs adm. direktør Anders

Eldrup ved fremlæggelsen af

selskabets årsregnskab.

DONG har brugt 40-50 mio.

kroner på projektet BalticPipe.

Interessen samler sig nu i

stedet om at blive koblet på den

nord-sydgående rørledning, der

forbinder de norske gasfelter

med det europæiske gasnet.

Målet er at sikre en salgskanal

for dansk naturgas udenom

det stærkt regulerede tyske

marked, så DONG og DUC

kan sælge evt. overskydende

gas på markedsvilkår. ut-

På det liberaliserede energimarked er køb af naturgas

og gastransport adskilt. Mange større naturgaskunder

kan reducere deres omkostninger til transport

af gas ved at sænke det maksimale timeforbrug

af gas. For eksempel har Arla Foods skåret toppen af

deres timeforbrug ved at installere en brænder, der

uden problemer forbrænder naturgas og olie på samme

tid. Den nye brænder på Christiansfeld Mejericenter

vil ikke bare reducere kapacitetsbetalingen –

men også sikre mejeriet en øget fleksibilitet, når det

gælder valg af brændsel.

Bestil Den lille Røde for Erhverv på 79 97 35 00 eller

www.dongerhverv.dk

21


BRANCHENYT

Selvregulerende katalysatorenhed

Ny opfindelse kan

reducere miljøinvesteringerne

på kraftvarmeværkerne

og samtidig

blive en rigtig god forretning.

AF JAN K. JENSEN, DGC

Nye naturgasfyrede gasmotorer

skal overholde krav til

emissionen af uforbrændt naturgas

(UHC), samt krav til emissionen

af formaldehyd. Krav,

som der pt. er problemer med

at overholde. Eksisterende gasmotorer

skal overholde UHC

kravet senest i 2006.

Niels Bjarne Rasmussen,

DGC har - i forbindelse med

udvikling af UHC reducerende

teknikker - gjort en opfindelse

vedrørende en selvregulerende

katalysator.

I almindelige katalysatorer

f.eks. til biler vil maksimumtemperaturen

afhænge af ind-

gangstemperaturen.Tilnærmelsesvis vil 10 grader lavere indgangstemperatur

også give 10

grader lavere maksimumtemperatur.

Udgangstemperaturen

i eksisterende katalysatorer er

altid større end indgangstemperaturen,

da der sker en opvarmning

på grund af omdannelsen

af UHC i katalysatoren.

Samme temperatur

Opfindelsen består af en

integreret varmeveksler og

katalysatorenhed, som er sammenbygget

på en speciel måde.

Opfindelsen virker sådan,

at maksimumtemperaturen

i katalysatoren altid vil være

tilnærmelsesvis den samme

uanset indgangstemperaturen

og uanset variationen af UHC.

Fordelene

Blandt fordelene ved den nye

opfindelse i forhold til kendt

teknik er

113759_Gasteknik_185x130 11/03/03 11:00 Side 2

energi til mere

• en hurtigere opvarmning af

katalysatoren

• enklere udførelse af katalysatorenheden,

som er uden elektrisk

opvarmning

• at katalysatormateriale og

vekslerareal kan optimeres

hver for sig

Fordelene forventes at have

det resultat, at den nye opfindelse

kan fremstilles bedre og

billigere end kendt teknik med

samme virkning.

Gasmotorer og biler

Opfindelsen vil kunne anvendes

til stationære gasmotorer

til produktion af el samt

til køretøjer (både benzin og

diesel).

Prisen for den nye katalysatorenhed

til stationære gasmotorer

forventes at være halvdelen

af den nuværende pris for

rensning af UHC. Antages 50%

af de danske gasmotorbaserede

decentrale kraftvarmeanlæg

Bestil Den lille Røde for Erhverv og læs

mere om hvad nytænkning kan gøre for

din virksomhed

– over en periode på 10 år – at

gøre brug af den nye løsning, så

vil omsætningen være 25 mio.

kr. pr. år. Det europæiske potentiale

er derfor noget større, men

det helt store potentiale ligger

naturligvis i transportsektoren,

hvor der produceres 50 mio.

nye personbiler pr år.

Såfremt bilindustrien viser

interesse for konceptet, så

er opfindelsen også forretningsmæssig

interessant.

Søger patent

Opfindelsen søges derfor patenteret,

og næste skridt består i

at dokumentere konceptet.

Egentlige forsøg med den

selvregulerende katalysator

– RECCAT – forventes påbegyndt

i foråret 2003.

Sauer-Danfoss gav den gas

og sparede på energien

Der er mange måder, hvorpå man kan skabe større

værdi for sine kunder. Nytænkning er en af dem.

Sauer-Danfoss får allerede varme baseret på naturgas.

Men nu er de også gået over til at rense deres

emner for grater ved hjælp af naturgas. Afgratning

med naturgas i stedet for brint er både nemmere og

billigere, og i modsætning til brint er forsyningssikkerheden

større med naturgas.

Bestil Den lille Røde for Erhverv på 79 97 35 00 eller

www.dongerhverv.dk

22 Gasteknik 2/2003


Nye produkter

fra Elmanet

Elmanet præsenterer på VVSmessen

2003 i Odense tre nye

måleudstyrs-produkter.

SwemaMan 80 er et nyt

mikromanometer til måling af

meget små tryk, hastigheder

samt volumenstrømme. Instrumentet

måler med stor nøjagtighed

fra –1245 til 3735 Pa.

Elma 126 er et nyt minitangamperemeter,

som er specielt

egnet til alle der arbejder med

vand, varme og ventilation. Det

kombinerer to kendte instrumenter

i ét kabinet.

Elma-641 er beregnet til

lækagesporing på trykanlæg,

gasinstallationer mv. Udstyret

benytter sig af en banebrydende

digital teknologi, hvorved den

ultralyd (16–100 kHz), der

f.eks. skabes ved en trykluftlækage,

via Elma-641 omdannes til

et digitalt signal, som brugeren

ser på og hører fra Elma-641 i

form af en diodeblinken og en

pulserende lyd.

Gasteknik 2/2003

BRANCHENYT

Temadag om gasmåling

Dancontrol afholdt 6. februar

en temadag på Ledernes Uddannelsescenter

om gaskonverteringsudstyr,

måleteknik og datakommunikation.

Temadagen

samlede ca. 30 deltagere blandt

teknisk ledende personale ved

gasselskaberne, som arbejder

med gasafregning og fjernaflæsning

af måledata.

4 indlægsholdere fortalte

om tryk- og temperaturmåling,

Ny sikker gastank fra BP

BP Gas lancerer nu dobbeltsikrede

gastanke til nedgravning,

der gør omgangen med

gas langt mere brugervenlig

og ekstra sikker. Jordtanke er

ideelle, hvis man vil undgå besværet

med særlige brandforanstaltninger

og hyppige genopfyldninger

Med den nedgravede gastank,

Amico LPG, tilbyder BP Gas

nu et bekvemt alternativ.

Amico LPG adskiller sig fra

andre nedgravede gastanke

ved, at ståltanken er omkranset

af en plastkappe, der effektivt

forhindrer korrosion af tanken.

Gastanken placeres lodret i et

smalt hul i jorden og sparer derved

plads. De dobbelte vægge

betyder, at de periodiske kontroleftersyn

let kan udføres.

- Det er enkelt at kontrollere

tanken, da den kan undersøges

visuelt med et endoskop i hulrummet

mellem plastkappen og

ståltanken. En tilsvarende test

på en konventionel nedgravet

tank kræver, at den graves op og

derved ødelægges et betragteligt

areal over og omkring tanken,

siger Keld Larsen, salgschef i

BP Gas.

– Har man brug for en endnu

grundigere test, kan den indre

stålbeholder tages op næsten

ligeså let, som når man skiller

en termokande ad.

Yderligere oplysninger:

B P

Gas A/

S, T. 89

48 77

00

telemetri ved brug af mobile

telenet, status på gasmålere og

fremtidige krav til måling af

gaskvalitet samt gaskonverteringsudstyr.

Der var især stor interesse

omkring telemetri (datatransport)

over mobile. Interessen

retter sig specielt mod den begyndende

markedsåbning, hvor

kravet til fjernaflæsning af forbrugsdata

stiger.

AMBI-RAD

Energibesparende strålevarmeanlæg for naturgas

Kvalitetsprodukter fra Ambi-Rad

- Europas førende producent

Strålevarmeanlæg giver en række indlysende fordele

i forhold til mere konventionelle opvarmningsformer,

bla. fordi installationen er relativ simpel og derfor

prisbillig, anlæggene er nemme at vedligeholde samt

giver et højt komfortniveau.

Endelig kan der ved installationen af strålevarmeanlæg

opnås meget store energibesparelser, hvilket

selvfølgelig også gavner miljøet.

Ambi-Rad er som Europas førende producent, på

forkant med den teknologiske udvikling, hvilket giver

færdigudviklede produkter af høj kvalitet med en lang

driftslevetid og lave serviceomkostninger.

Tempcold kan med baggrund i Ambi-Rads mangeårige

erfaring og store tekniske “know how” tilbyde de

mest effektive og økonomiske løsninger til den danske

industri.

For nærmere oplysninger kontakt:

Tempcold A/S

Vallensbækvej 53 · 2605 Brøndby

Tlf.: 43 96 19 60 · Fax: 43 96 35 50

Nye Testo røggasanalysatorer

Buhl & Bønsøe A/S introducerer

på VVSʼ03 messen

i Odense to nye røggasanalysatorer,

nye manometre og

køleinstrumenter.

Analysatorerne udmærker sig

ved, at give mulighed for frit at

vælge displayopsætning på op

til 6 forskellige brændselstyper

i Testo 325 XL - herunder rapsolie

og træpiller. T325 M viser

op til 4 forskellige brændselstyper.

Begge analysatorer er ideel

til kontrol af olie- og gaskedler

og T325 XL er også velegnet til

biobrændselskedler.

Analysatorerne måler O2,

CO, temperatur, tryk og træk

samt beregner CO2, luftoverskud

og differenstryk – det er

muligt at måle 2 differenstryk.

CO måleområdet går op

til 4000 ppm og CO kobles

automatisk fra ved for høj

koncentration. Analysatorerne

måler også CO i omgivelsesluften.

CE ISO

A K A

T E M P C O L D

23


Ny DGC-formand

Efter den ordinære generalforsamling

i DGC 5. marts

2003 har bestyrelsen konstitueret

sig med teknisk direktør

Hans Jørgen Rasmusen, DONG

som ny formand.

Han afløser adm. dir. Frede

Hansen, Naturgas Midt-Nord

I/S, der blev ny næstformand.

På generalforsamlingen blev

teknisk direktør Ole Nygaard

Olsen, HNG indvalgt som

nyt bestyrelsesmedlem. Han

erstatter IT-chef Finn Morsing,

Naturgas Midt-Nord I/S, der

ønskede at forlade bestyrelsen

som følge af nye opgaver i

Midt-Nord/HNG.

DGCs årsregnskab blev endvidere

godkendt på generalforsamlingen.

Omsætningen var 21,9 mio.

kr. og resultatet er i balance

inkl. et rådighedsvederlag fra

gasselskaberne på 0,7 mio. kr.

Resultatet betegnes som

tilfredsstillende.

Kilde: DGC

BUHL

&

BØNSØE

MÅLETEKNIK

KORT NYT

Gashistorien frem i lyset

www.buhl-bonsoe.dk

Det koster ikke kassen

- at checke gassen

Vi tilbyder røggasanalysatorer til stort alle parametre og

opgaver – med op til 6 valgbare brændselstyper herunder rapsolie

og træpiller.

Virumgårdsvej 12 · 2830 Virum · Tlf.: 45 95 04 10 · inf@buhl-bonsoe.dk

Niels Løgager fra Gasmuseet i Hobro præsenterer en kuffert fra Kosangas

med selskabets dengang revolutionerende regulator. (Foto: Jens Utoft)

Knapt en snes medlemmer af

Gashistorisk Selskab deltog

6. februar i en fremvisning af

museets magasiner på Naturgas

Midt-Nord i Viborg.

Niels Løgager fra Gasmuseet

gennemgik hvordan han reg-

istrerer de genstande, museet

modtager fra firmaer og private,

ligsom der var mulighed for

at tage nogle af rariteterne i

nærmere øjesyn.

Herefter var Midt-Nord vært

for en “bid brød”. ut-

Hvem skal ha’ Gasprisen?

Som medlem af DGF kan du

være med til at indstille kandidater

til Gasprisen.

Kriteriet er, at kandidaten

har gjort en ekstraordinær og

bemærkelsesværdig indsats i

gasbranchen, enten på det praktiske

eller det teoretiske plan.

Har du forslag til prismodtagere,

så send en begrundet

indstilling til DGFʼs næstformand

Finn Morsing, inden 1.

oktober, gerne på mailadressen

fim@midtnord.dk.

Naturgas nok

indtil år 2100

Den Internationale Gas Union

(IGU) har udgivet en rapport

om naturgassituationen frem til

år 2100.

Rapporten viser, at selv

under konservative forudsætninger

vil der være rigeligt

med naturgas til acceptabel pris

i hele dette århundrede. Rapporten

afkræfter således ofte

fremsatte påstande om en mere

begrænset tidshorisont for den

fortsatte udnyttelse af naturgas.

Der er store mængder gas til

rådighed, som i dag ikke regnes

med i reserverne på grund

af, at det er for uøkonomisk

at udvinde dem. Forfatterne

mener at disse reserver gennem

den naturlige udvikling af

infrastruktur og teknologi vil

komme indenfor rækkevidde.

Det forventes endvidere, at

transportomkostningerne vil

være faldende, hvorfor slutprisen

på naturgas næppe vil

stige væsentligt. Kilde: DGC

Alle modtagne forslag vil

blive vurderet af DGFʼs bestyrelse,

der suverænt udpeger

prismodtageren.

Prisen, der uddeles ved

DGFʼs årsmøde i november, er

på 15.000,- gode, beskattede

kroner.

Sidste år gik prisen til de

to ildsjæle bag etableringen

af Gasmuseet i Hobro, museumsleder

Hanne Thomsen

og museets formand Bent

Kornbech, Rødkærsbro.

Dansk Gas Forening på internettet:

www.gasteknik.

dk

• ansøgning om medlemsskab

24 Gasteknik 2/2003


Gasteknik 2/2003

LÆR OM GAS

ERFA Konference

Større Gasfyrede Anlæg

6. - 7. maj 2003

Byggecentrum Kursuscenter, Middelfart

Formål

Konferencens formål er at give deltagerne en opdateret viden omkring drift og vedligeholdelse af større gasfyrede anlæg. Herunder vil

der være praktiske eksempler fra udvalgte anlæg samt en omtale af gasselskabernes forpligtelser og rådgivningstilbud overfor anlægsejerne.

DGP vil redegøre for sidste nyt omkring myndighedsforhold, og eksperter fra DGC samt branchen vil give deres bud på dagens

teknologitilbud til såvel proces som kraft/varme produktion. Endelig vil en repræsentant fra Energistyrelsen redegøre for Regeringens nye

klimapolitik og dens konsekvenser på det fremtidige danske energimarked.

Det er lykkedes at opnå tilsagn fra en række yderst kompetente foredragsholdere, med meget bred baggrundsviden inden for den danske

energiindustri. Navnene taler for sig selv, så der er garanti for et par udbytterige dage med masser af faglige diskussioner. Der er et

begrænset deltagerantal.

Indhold

Programmet vil indeholde følgende hovedemner:

• Klimapolitikkens betydning for større energiproducerende anlæg

• Myndighedsforhold

• Driftserfaringer fra anlægsejere.

• Resultater fra den lovpligtige (og gratis) energisparerådgivning (DSM)

• Optimering af anlæg samt økonomiske konsekvenser

• Nye teknologier og systemer

• Eksempler/resultater fra gasselskabernes energitekniske rådgivning af større forbrugere

• Eksempler og resultater fra gasselskabernes rådgivning omkring økonomisk optimering via reduktion af transportbetaling

Deltagere

Konferencen henvender sig til gasforbrugere med større anlæg (>100 kW), installatører, udstyrsfabrikanter, rådgivere samt ansatte i gassektoren

med relation til kunder med gasforbrug i den nævnte kategori. Endvidere vil konferencen være af interesse for faglærere på de

tekniske skoler samt gassektorens samarbejdspartnere i el- og fjernvarmesektoren.

Pris og tilmelding

Pris 4.200 kr. for medlemmer af DGF, ikke medlemmer 4.600 kr.

Prisen, der er ekskl. moms, inkluderer forplejning, 1 overnatning og kompendium.

Tilmelding bør ske hurtigst muligt, dog senest den 24.4.2003.

Konferenceleder: Aksel Hauge Pedersen, DONG A/S, ahp@dong.dk

For yderligere information og tilmelding kontakt venligst Dansk Gas Forening, Anne Jacobsen, aja@dgc.dk,

tlf. 4516 9615, fax 4516 9601. Tilmelding on-line på www.gasteknik.dk.

Følgende tilmelder sig

Erfa Konference Større gasfyrede anlæg

6. - 7. maj 2003 på Byggecentrum Kursuscenter

Navn(e): ______________________________

Dansk Gas Forening

______________________________ Att.: Anne Jacobsen

Virksomhed: ______________________________ Dr. Neergaards Vej 5B

Adresse: ______________________________ + + + 0031 + + +

Postnr./by: ______________________________ 2970 Hørsholm

Dansk Gas Forening

25


Associerede medlemmer

kan give

flere deltagere

i IGUs komiter,

men endnu er der

kun få konkrete

ansøgninger

AF PETER K. STORM,

GENERALSEKRETÆR, IGU

Som tidligere omtalt i Gasteknik

vedtog IGU rådet i september

2002 omfattende ændringer

i IGUs “Grundlov” som nu er

ved at få effekt.

En af de mere spektakulære

nyskabelser er at åbne for associerede

medlemmer. Siden

starten i 1931 har der altid kun

været et medlem pr. land i IGU,

et Charter medlem. Hvis det

pågældende lands gasindustri

ikke var tilstrækkeligt udviklet

kunne medlemmet starte som

observatør for så senere at blive

charter medlem.

Dette er radikalt ændret med

de nye regler som udover et (1)

charter medlem nu giver adgang

for op til 9 associerede medlemmer

fra et givet land.

Flere med i arbejdet

Baggrunden for ændringen er

først og fremmest at skabe et

bredere videngrundlag og større

kontaktflader i Unionen.

Eksempelvis repræsenterede

den Amerikanske Gas forening

(AGA) oprindeligt hele gasindustrien,

men i dag i realiteten

kun distributionsleddet,. medens

andre dele af gaskæden nationalt

varetages af andre organisationer,

som ikke kunne blive

medlem af IGU.

Og i nogle medlemslande er

det nationale charter medlem ,

gasforeningen, ikke mere særlig

repræsentativ for hele den

nationale gasindustri.

Ved at give adgang for de multinationale

selskaber, for special

IGU

Medlemskredsen

i IGU udvides

selskaber fra alle dele af gasindustrien,

for andre gas relaterede

organisationer og sågar

for myndigheder kommer der så

at sige nyt blod ind i Unionen,

nye impulser og kontakter, som

gerne skulle være til glæde for

både nye og gamle medlemmer.

I halvfemserne var ofte op

til 1000 specialister og ledere

fra hele verden deltagere i IGU

arbejdet.

I det nuværende - Japanske -

Triennium er vi nede på ca.500,

og det er bestemt ikke japanernes

skyld.

Derfor er motivationen for

at blive associeret medlem da

også først og fremmest muligheden

for at deltage aktivt i IGUs

komiteer.

Ingen stemmeret

Medens observatør medlemskabet

er afskaffet er der stadig

kun et charter medlem fra hvert

land.

Dette charter medlem har rettigheder

som hidtil, herunder 1

stemme i IGU rådet.

De nye associerede medlemmer

har adgang til at deltage i

alle møder, også i rådsmøderne,

men i modsætning til Charter

medlemmerne har de kun taleret

i rådet - ikke stemmeret.

Som modvægt til dette har

man skabt en lidt pudsig ordning,

hvorefter associerede medlemmer

fra deres egen midte kan

udpege op til tre repræsentanter

til Exekutiv komiteen, og her

har disse repræsentanter både

tale- og stemmeret. De associerede

medlemmer får herigennem

en pæn indflydelse i den

normalt 21 mand store “IGU

bestyrelse”

Pladsen kan skifte

Charter medlemmet forudsættes

normalt at være den mest

repræsentative enhed for gasin-

dustrien i et givet land. Der er

lavet et kompliceret regelsæt,

som efter nogen tid giver et

associeret medlem mulighed

for at udfordre charter medlemmet

og selv overtage charter

medlemsposten, hvis det kan

godtgøres at det pågældende

medlem er mere repræsentativt.

Den mulighed bliver dog først

aktuel om nogle år.

Har du lyst til at vide mere

om de nøjagtige regler kan du

se i IGUʼs vedtægter artikel 4 og

9. Dem kan du finde på IGUʼs

hjemmeside www.igu.org under

“What is IGU?”

Du kan også henvende dig til

IGU Sekretariatet hos DONG,

hvor vi har en lille folder om

“Associate Membership”

Det er naturligvis imødeset

med spænding, hvordan disse

nye muligheder vil blive modtaget

rundt omkring.

Stort potentiale

I skrivende stund tales der om

rigtig mange potentielle associerede

medlemmer, men endnu

er kun få reelle ansøgninger

modtaget.

De er imidlertid særdeles

interessante: Den første ansøgning

kom fra Tractebel, det store

belgiske el- og gas selskab og

varsler om den stigende integration

mellem el og gas.

Et tyrkisk og et hollandsk distributionsselskab

var de næste i

rækken.

Særlig interessant er

naturligvis en ansøgning fra

ChevronTexaco, og efter kontakter

med en række af de multinationale

selskaber tyder meget

på at flere af dem snart er på vej

ind i IGU.

Danske selskaber og organisationer

er sandelig også

velkomne, men skynd jer!!

Efter de nugældende regler

er der kun plads til ni (9)

associerede medlemmer fra

NYE MEDLEMMER

Ole Andersen

Energirådgiver

TRE-FOR Entreprise A/S

Boesvangen 50, 7120 Vejle Ø

Steen Duebjerg Andersen

Måletekniker

Dansk Gasteknisk Center

Hermodsgade 15, 9000 Ålborg

Johanne Boelskov

Projektleder, Elsparefonden

C.J. Frandsensvej 12B

2400 København NV

Jens Bolvig

Salgs- og produktionschef

Emerson Process Management

Aurehøjvej 1, 2900 Hellerup

Niels Frederiksen

Adm. direktør

Kosan Teknova A/S

Møllevej 9, 2990 Niva

Uwe Hansen

Himmelev Bygade 41 A

4000 Roskilde

Erik Breiner Kristensen

Tilbudschef

Burmeister & Wain Scandinavia

Kirkeltevej 63, 3450 Allerød

Pia Madsen

Energirådgiver

EnergiCenter for

Ringkøbing og Omegn

Damtoften 7,2,03

6950 Ringkøbing

Peter Krogh Melgaard

CenterChef

Thy Mors Energi A/S

Hasselvej 11, 7700 Thisted

Per Rasmussen

Adm. direktør

Holger Andreasen Industri AS

Dalsø Park 40, 3500 Værløse

Ole Tøttrup

Driftsingeniør

Forskningscentret RISØ

Glaciset 18, 2800 Lyngby

Mogens West

Energirådg.chef, NESA A/S

Fløngvænget 55

2640 Hedehusene

Michael Westergaard

Kvalitetschef

Gl. Randersvej 23

9560 Hadsund

Gastech-Energi A/S

Søren Wiborg

Salgskonsulent

Holger Andreasen Industri AS

Madsholmsvej 2,1 dør 2

3000 Helsingør

26 Gasteknik 2/2003


BESTYRELSE:

Formand:

Povl Asserhøj

DONG Energiservice A/S

Tlf.: 45 17 10 22

E-post: pas@dong.dk

Sekretær:

Peter I. Hinstrup

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 45 16 96 00

E-post: pih@dgc.dk

Øvrige medlemmer:

Ole Nygaard Olsen

HNG I/S

Flemming Hansen

fh-teknik a/s

Thorkild B. Harsløf

Mogens Balslev

Finn Morsing

Naturgas Midt-Nord I/S

Erik F. Hyldahl

IGA A/S

Andreas Bech Jensen

Aalborg Gasforsyning

Jens Helmer Rasmussen,

DONG

Bjarne Spiegelhauer

Dansk Gasteknisk Center a/s

Sekretariat:

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s

Dr. Neergaards Vej 5B

2970 Hørsholm

Tlf.: 45 16 96 00

Fax: 45 16 96 01

E-post: aja@dgc.dk

Kasserer:

Carsten W. Hansen

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 45 16 96 00

E-post: cwh@dgc.dk

SPONSORER

Naturgas Midt-Nord I/S

Hovedstadsregionens

Naturgasselskab I/S

DONG A/S

ENERGI E2

fh-teknik A/S

Gasteknik 2/2003

DANSK GAS FORENING

LEDELSE GASTEKNIK KONFERENCER FØDSELSDAGE

REDAKTIONSUDVALGET:

Formand:

Ole Sundman

DONG

Tlf.: 45 17 10 22

E-post: osu@dong.dk

Jan K. Jensen

Dansk Gasteknisk Center a/s

Jørgen K. Nielsen

Dansk Gas Brancheforening

Bjarne Nyborg Larsen

Primagaz A/S

Lars Bo Pedersen

HNG I/S

Søren H. Sørensen

Naturgas Midt-Nord I/S

Nils Lygaard

Danmarks Gasmateriel Prøvning

REDAKTION:

Journalist Jens Utoft

Profi Kommunikation

Åbakke 3, 7800 Skive

Tlf.: 97 51 45 95

Fax: 97 51 33 95

E-post: gasteknik@profi.dk

ANNONCESALG:

Salgskonsulenterne

Tlf.: 56 87 06 90

Fax: 56 87 00 92

E-post: salgskon@post10.tele.dk

ABONNEMENT:

Henvendelse til sekretariatet.

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms

Grafisk tilrettelæggelse:

Profi Kommunikation

Tryk:

Centraltrykkeriet Skive A/S

Miljøcertificeret ISO 14001

Oplag:

Distribueret 1.491

1. juli 2001 - 30. juni 2002 iflg.

Fagpressens Medie Kontrol

Næste nr. af

KURSUSUDVALGET:

Formand:

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Mogens Dahl, DONG

Aksel Hauge Pedersen, DONG

Per Jensen, Midt-Nord

Per Persson, HNG I-S

Henning Søegaard Nielsen,

Max Weishaupt A/S

Udvalget arrangerer ERFA-konferencer

på fagområderne:

• Energisparerådgivning

store anlæg

• Kraftvarme

• Mindre gasfyrede anlæg

Gasledninger PE og Stål,

MR-Stationer og Gasmåling

• gå-hjem-møder efter behov

Forslag eller ideer til

andre faglige arrangementer

er velkomne.

Kontakt da venligst sekretæren

Anne Jacobsen,

Dansk Gasteknisk Center a/s

tlf. 4516 9615, aja@dgc.dk.

KOMMENDE KONFER-

ENCER:

• Store anlæg:

6 - 7 maj 2003

Byggecentrum, Middelfart

Leder: Aksel Hauge Pedersen

• Kraftvarme

Tid og sted ikke fastlagt

Leder: Bjarne Spiegelhauer,

DGC

• Mindre Gasfyrede Anlæg

26 - 27 august 2003

Byggecentrum, Middelfart

Leder: Per Persson, HNG

Gasledninger PE og Stål

MR-stationer og gasmåling

30 sept - 1 oktober

Byggecentrum, Middelfart

Leder: Mogens Dahl, DONG

udkommer i uge 23

Artikler, indlæg og andet materiale til dette nr.

skal være redaktionen i hænde senest

Mandag 19. maj 2003

70 år

3. maj 2003

Hans Christian Markussen

Harestien 1

3400 Hillerød

60 år

8. april 2003

Helge Anker Appelquist

Ellevadsvej 29

2920 Charlottenlund

15. april 2003

Jens Jørgen Petersen

Skrænten 1

4160 Herlufmagle

8. maj 2003

Bent Houborg Andersen

Tjørneallé 7

6000 Kolding

22. maj 2003

Otto Steenbach

Tryggehvileallé 7A

2920 Charlottenlund

26. maj 2003

Bent Idon Nielsen

Kildegårdsvej 265

5240 Odense NØ

27. maj 2003

Tonny Kirkegaard

Mindestensvej 5

7400 Herning

29. maj 2003

Knud Henning Thygesen

Kamillevej 11, Taasinge

5700 Svendborg

50 år

23. marts 2003

Ingemar Gunnarsson

Lindvägen 25

S-443 31 Lerum

30. april 2003

Palle Korsgaard Hansen

Klubbegatan 73

S-212 29 Malmö

Alle runde fødselsdage

for foreningens medlemmer

bringes i Gasteknik,

baseret på oplysninger

i foreningens medlemskartotek.

27


Udgives af Dansk Gas Forening

Adresseændringer bedes meddelt til

postvæsenet.

ISSN 0106-4355

Flere og flere sparer 25-30% eller mere på

energiforbruget uden at skrue ned for varmen

Siden introduktionen af Weishaupt Thermo Condens 45/60 har en lang række virksomheder, boligforeninger,

institutioner, skoler, sportshaller m.m. valgt at udskifte et ældre energislugende varmeanlæg med en Weishaupt

kaskadeløsning. Energibesparelserne viser, at løsningen er en økonomisk og miljømæssig rigtig disposition.

Kaskadeløsninger = energibesparelser

Max Weishaupt A/S - Erhvevsvej 10 - 2600 Glostrup - Tlf. 43 27 63 00 - Fax 43 27 63 43 - Mail: adm@weishaupt.dk

More magazines by this user
Similar magazines