Regulering af svømmebade og tilsyn - Spildevandsinfo.dk

spildevandsinfo.dk

Regulering af svømmebade og tilsyn - Spildevandsinfo.dk

Lynettefællesskabets Miljøgruppe

Miljøgruppen er et samarbejde mellem Lynettefællesskabets

8 ejerkommuner (Gentofte, Gladsaxe, Frederiksberg, Herlev,

Hvidovre, Københavns, Lyngby-Taarbæk, Rødovre kommune).

Miljøgruppens vision er at medvirke til at skabe et bedre vandmiljø

i og omkring Hovedstadsområdet. Miljøgruppens arbejde

er centreret omkring miljøforvaltning herunder:





Spildevand fra industri

Spildevand fra husholdninger

Overfladeafstrømning der ledes til kloak

Koordinering af spildevandsplanlægning mellem

ejerkommunerne

Yderligere information om miljøforvaltning findes på

www.spildevandsinfo.dk

Fokusstoffer – tungmetaller og organiske miljøskadelige stoffer

Lynettefællesskabet I/S ønsker at være på forkant med overholdelse af danske og internationale krav til emissioner af tungmetaller og organiske

miljøskadelige stoffer. I nedenstående tabel er udpeget en række fokusstoffer, som renseanlæggene er opmærksomme på, kan blive kritiske i

fremtiden i forhold til Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåens emissioner. Begrundelsen for udvælgelsen af stofferne er kort beskrevet

i tabellen. Stoffer som periodevist er målt tæt på eller over danske eller EU Miljøkvalitetskrav er medtaget. Slambekendtgørelsens grænseværdier

til slam, som skal udbringes på landbrugsjord er også medtaget som kriterium, fordi det er Lynettefællesskabet’s målsætning at overholde disse

grænseværdier uanset, at slammet i dag forbrændes.

Listen over fokusstoffer et værktøj for oplandskommunerne i forhold til hvilke stoffer de bør have særlig fokus på ved regulering af spildevandskilder.

Listen over fokusstoffer bliver løbende opdateret.

Fokusstoffer for Lynettefællesskabets renseanlæg

Fokusstof Begrundelse Eksempler på kilder

Cadmium Slamkvalitetskrav Pigmenter, legeringer, maling, batterier, tobak, urenhed i metaller, kunstgødning

Kobber DK Miljøkvalitetskrav Overfladeafstrømning (kobbertage, bremsestøv) og afsmitning fra drikkevandsinstallationer

Krom DK Miljøkvalitetskrav Legeringer, pigmenter i maling og plast, overfladebehandling, garvning

Kviksølv Slamkvalitetskrav Tandfyldninger, batterier, lysstofrør, billygter, termometre, kraftværker

Nikkel Slamkvalitetskrav Legeringer, pigmenter, batterier, katalysatorer, svejsepulver, friktionsmidler, ledere, tekstilfarver

DEHP Slamkvalitetskrav

DK Miljøkvalitetskrav

NPE Slamkvalitetskrav

EU Miljøkvalitetskrav

PVC-plast, tilsætning til maling, antiskummiddel, emulsionsmiddel i kosmetik, desinfektionsmidler

Maling, rengøringsmidler, plastik, tekstiler, bilvaskkemikalier, lak, shampoo/balsam, lim

PAH Slamkvalitetskrav Forbrænding af olie, kul, gas og affald, træimprægnering, farvepigmenter

Bisphenol A DK Miljøkvalitetskrav PVC og anden plast, epoxymaterialer, polycarbonat

Triclosan Internationale PNEC*-værdier Tandpasta, sæbe, deodoranter, rengøringsmidler, maling, tekstiler, plastprodukter

PFAS Internationale PNEC*-værdier Imprægneringsmidler, vand- og smudsafvisende tekstiler, teflonbelagte produkter, smøremidler

Persistente klorerede

forbindelser

Persistente lægemiddelstoffer

DK og EU Miljøkvalitetskrav Returskyllevand fra svømmebade, desinfektionsvæsker,

Resistensrisiko

Internationale PNEC*-værdier

Referencer: BEK nr 1650 af 13/12/2006, Com (2006) BEK nr. 1669 af 14/12/2006

* Predicted No Effect Concentration

Forbrug af lægemidler på hospitaler og i den primære sundhedssektor

Regulering af svømmebade og tilsyn

Et svømmebad består af ét eller flere bassintyper. Her er fokuseret på

svømmebassiner med en længde på 25 m eller mere. I forbindelse med

nyere anlæg kan der være tilknyttet børnebassin, soppebassin, spabad

m.m. Til hver bassintype er knyttet forskellige lovmæssige kvalitetskrav,

som er beskrevet i Svømmebadsbekendtgørelsen.

Lovgivning og standarder

Svømmebadsbekendtgørelsen beskriver, hvordan egenkontrollen af

bassinvandet skal gennemføres, og hvilke kvalitets- og kontrolkrav der

er gældende. Dertil kommer en række anlægs- og driftskrav.

Der eksisterer en Norm for svømmebadsanlæg (DS 447:1996), som

i 2009 forventes erstattet af to standarder, der vedrører henholdsvis

sikkerhedskrav til udformningen og sikkerhedskrav til driften af svømmebade.

Vandbehandling i svømmebade

Et svømmebad skal være forsynet med et recirkuleringsanlæg med

tilhørende vandbehandlingsanlæg, så bassinvandet kan leve op til

kvalitetskravene fastsat i Svømmebadsbekendtgørelsen.

Grundelementerne i et vandbehandlingssystem er selve bassinet, og i

forlængelse heraf er der et udligningsbassin og en skylletank. Desuden

er anlægget udstyret med et grovfilter samt anlæg til syredosering og

dosering af flokkuleringsmiddel for at forbedre filtrenes effektivitet.

Sandfiltrene fjerner filtrerbare urenheder som hår, fibre, hudskæl m.m.

Inden vandet returneres til bassinet doseres med klor.

Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i svømmebade

Klor er det foretrukne desinfektionsmiddel til sikring af den hygiejniske

kvalitet af bassinvandet i svømmebade. Klor er effektivt over for en

lang række mikroorganismer. Klor reagerer hurtigt og fastholder en

blivende desinfektionseffekt, så længe der er tilstrækkeligt med aktivt

klor til stede i bassinvandet. Klor reagerer imidlertid ikke alene over for

mikroorganismer.

Ved reaktion med organiske og uorganiske forbindelser udskilt af de

badende (sved, spyt, urin og hudceller) dannes en række desinfektionsbiprodukter

(DBP). De mest kendte DBP’er er kloraminer (bundet klor)

som monokloramin, dikloramin, trikloramin og organiske kloraminer

samt klorerede organiske forbindelser som f.eks. trihalomethaner

(THM). Desinfektionsbiprodukternes sundhedsskadelige virkninger er

veldokumenteret, og der er gennemført studier, som dokumenterer, at

THM kan optages af de badende og resultere i udvikling af astma, øget

infektion i luftvejene, øget risiko for permanente lungeskader, irriterede

øjne, næse- og svælgirritationer, kroniske luftvejssygdomme.

Vand, der stammer fra returskylning af svømmebadenes sandfiltre,

vil indeholde DBP – herunder triklormethan og triklorethylen – som i

spildevandsmæssig henseende er A-stoffer, der er uønskede i afløbssystemet,

og som bør erstattes eller reduceres til et minimum.

De miljø- og sundhedsskadelige effekter ved DBP gør, at der er behov

for at erstatte klor eller reducere brugen af klor. I svømmebadene kan

der være behov for at supplere de eksisterende renseteknologier med

teknologier, der gør det muligt at reducere klorforbruget og dermed

tilstedeværelsen af de uønskede DBP’er.

Analyseparameteren AOX (adsorberbart organisk halogen) er en

samleparameter og i returskyllevand fra sandfiltre vil AOX hovedsagelig

bestå af trihalomethaner, halogenerede eddikesyrer, klorpicrin, klorketoner,

klornitriler, klorphenoler og chloraminer. Specielt chloroform, triklormethan

og triklorethylen og triklorphenoler er ikke-letnedbrydelige,

har høj toksicitet og er bioakkumulerbare. Der har været målt AOX-koncentrationer

på op til 2400 µg/l i returskyllevand, men koncentrationen i

tilløbet til danske renseanlæg varierer mellem 30 og 300 µg/l.

DEHP og andre phthalater kan optræde bassinvandet og disse stoffer

stammer fra plastfurer og plastholdige byggematerialer. Med udgangspunkt

I EU-vandkvalitetskriteriet på 1,3 µg DEHP/l er den maksimalt

acceptable tilløbskoncentration til renseanlæg 8,7 µg/l.


Forslag til regulering af spildevand

Svømmebade skal søge om tilladelse til at aflede spildevand, og i den

forbindelse bør der udarbejdes en spildevandsteknisk beskrivelse, som

indeholder oplysninger om:





Den afledte spildevandsmængde for henholdsvis sanitært

spildevand og returskyllevand fra sandfiltre pr. døgn og pr. år. Data

oplyses som maksimal mængde pr. døgn og målte mængder pr. år

Spildevandets temperatur, pH og ledningsevne samt koncentrationer

af forurenende stoffer (DEHP, AOX) måles i en årlig tidsproportional

døgnprøve udtaget fra returskyllevandet

Planer om at indføre teknologier, der kan nedsætte forbruget af klor

til desinfektion af svømmebadsvandet til et minimum i forhold til

kravene i Svømmebadsbekendtgørelsen

Årligt forbrug af råvarer til kloring (natriumhypoklorit eller

natriumklorid) og til pH-regulering af bassinvandet

Derudover anbefales det at svømmebadene arbejder på at udfase brugen

af rengøringsprodukter og -produkter til personlig hygiejne (sæbe i

dispensere), som indeholder A og/eller B stoffer.

Teknologier til behandling af svømmebadsvand

Sandfiltre er den mest udbredte teknologi ved recirkulering af bassinvand.

Mikroorganismer fjernes i et vist omfang og ved adsorption fjernes

organiske stoffer, der kan være udgangsmateriale for DBP’er.

Aktiv kulfilter, UV-anlæg, ozon-anlæg, membranfiltre og avancerede oxidationsprocesser

kan med varierende effektivitet reducere frit og bundet

klor samt organiske stoffer, som kan være udgangsmateriale for DBP’er.

Dertil kommer effektiv fjernelse af bakterier protozoer og virus. Kun aktiv

kulfilter er udbredt i danske svømmebade.

Vandbehandlingssystem

Kemikalier

For at uskadeliggøre og hæmme væksten af sygdomsfremkaldende

bakterier, virus svampe og parasitter skal bassinvandet i svømmebade

tilsættes klor. Koncentrationen af frit klor (Cl 2 , Cl - , HOCl/OCl - ) i indendørsbassiner

med en længde på mindst 25 m skal som minimum være 0,5

mg/l og maksimalt 3,0 mg/l. For øvrige bassintyper skal koncentrationen

ligge mellem 1,0 og 5,0 mg/l.

De mest anvendte metoder til desinfektion er elektrolyse af natriumklorid

eller dosering af natriumhypoklorit. Anvendes elektrolyse til klorfremstilling,

mindskes risikoen for uheld med giftige klorgasser, idet klorgassen

produceres i takt med, at den forbruges.

Natriunhypoklorit er meget ustabilt og nedbrydes hurtigt til sine bestanddele

(Na + og ClO ). Ved kontakt med syre udvikles hurtigt klorgas. Denne

fare vil altid være til stede i svømmehaller, som anvender natriumhypoklorit

til kloreringen, idet der anvendes 30% saltsyre til justering af

bassinvandets pH.

Fare- og risikomærkning for 30% saltsyre:

Fare: Lokalirriterende

R34: Ætsningsfare

R37: Irriterer åndedrætsorganer

Fare- og risikomærkning for natriumhypoklorit:

Fare: Ætsende

R31: Udvikler giftig gas ved kontakt med syre

R34: Ætsningsfare

R50: Meget giftig over for organismer, der lever i vand

Tilsyn og rapportering

Kommunen skal føre regelmæssigt tilsyn med de hygiejniske forhold i

svømmebade og bassinvandet skal overholde kvalitetskrav vedrørende

klarhed, pH, frit klor, bundet klor, permangenat tal, THM, kimtal,

coliforme bakterier og pseudomonas bakterier. I datarapporten om

”Svømmebade i Lynettefællesskabet” er omfanget af tilsyn og kontrol

med bassinvandet i fire storkøbenhavnske kommuner beskrevet.

Det anbefales, at der gennemføres en årlig rapportering om antallet

af badende, vandforbrug, spildevandsforhold og kemikalieforbrug.

Vandforbruget bør opgøres i forbrug af spædevand til bassiner,

vandforbrug til rengøring og sanitære formål samt øvrigt vandforbrug

herunder forbrug til returskyl af filtre. Rapportering af data vedrørende

spildevandforhold og kemikalier er beskrevet i afsnittet om Forslag til

regulering af spildevand.

Definitioner

Frit klor: er summen af Cl 2 , Cl - , HOCl/OCl -

Bundet klor (eller kloraminer): er en gruppe af kvælstofforbindelser der dannes når frit klor reagerer med kvælstofforbindelser, der er

tilført bassinvandet i form af urin og sved. Kloraminer giver svie i øjnene, irritation af slimhinder og ubehagelig lugt. Klors bakteriedræbende

effekt reduceres når det er bundet til kvælstofforbindelser.

THM (TriHaloMethaner): TMH er fællesbetegnelse for kloroform (CHCl 3 ), monobromdiklormethan, (CHCl 2 Br), og dibrommonoklormethan

(CHClBr 2 ) og bromoform (CHBr 3 ),

Desinfektionsbiprodukter (DBP): Udover bundet klor og THM dannes en række andre DBP herunder:

Klorerede og halogenerede eddikesyreforbindelser, haloacetonitriler, halopropanoner, klorphenoler, halonitromethaner,canogenklorid

Klorgas (Cl 2 ): Ved opløsning af klorgas i vand spaltes Cl 2 molekylet og danner hypoklorsyre (HOCl) og klorid (Cl - )

AOX: Adsorberbare halogenerede organiske forbindelser. Omtrent halvdelen af DBP vil blive bestemt ved en AOX-analyse. Flygtige forbindelse

medbestemmes ikke nødvendigvis ved en AOX-analyse. Prøveopbevaring –håndtering og -konservering har stor betydning for

analyseresultatet.

Referencer

Miljøministeriet (2005), Bekendtgørelse om svømmebassiner m.v. og disses kvalitet BEK nr. 288 af 14/04/2005.

Miljøministeriet (2006), Vandkvalitet i offentlige svømmebade og muligheder for forbedringer Miljøprojekt nr. 1075 2006

Miljøministeriet (2007), Alternativer til klor som desinfektionsmiddel i offentlige svømmebade Miljøprojekt nr. 1153 2007

Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen (2005) Spildevandsundersøgelse i Gladsaxe Erhvervskvarter 2004 – Måleprogram for

Gladsaxe Svømmehal. Rapport udarbejdet af DHI april 2005

Lynettefællesskabet I/S (2008) Svømmebade i Lynettefællesskabets kloakopland. Datarapport ,

Miljøministeriet (2006). Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2

2006

DS 477:1996 Norm for svømmebadsanlæg

DS/EN 15288-1: Svømmebassiner – Del 1 Sikkerhedskrav til udformningen

DS/EN 15288-2: Svømmebassiner – Del 2 Sikkerhedskrav til driften

Miljøstyrelsen (1988) Kontrol med svømmebade Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3 1988

More magazines by this user
Similar magazines