RESULTATEVALUERING 2011 - Center for boligsocial udvikling

cfbu.dk

RESULTATEVALUERING 2011 - Center for boligsocial udvikling

CENTER FOR

BOLIGSOCIAL

UDVIKLING

RESULTATEVALUERING 2011

Fremdrift og resultater

i de boligsociale helhedsplaner


Resultatevaluering 2011

Fremdrift og resultater i de boligsociale helhedsplaner

Louise Jessen, projektleder

Kasper Krog Pedersen

Morten Birkbak Madsen

ISBN: 978-87-92798-11-4

© 2012 Center for Boligsocial Udvikling

Center for Boligsocial Udvikling

Sadelmagerporten 2a

2650 Hvidovre

Telefon: 50 89 45 00

info@cfbu.dk

www.cfbu.dk

April 2012

Udgivelsen kan frit hentes på www.cfbu.dk.

CFBU’s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Centrets overordnede formål er at undersøge effekten af sociale indsatser i udsatte

boligområder, at indsamle erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde

kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.


Indhold

Introduktion .............................................................................................................................................. 4

Processen 2011 .......................................................................................................................................6

Eksempler på aktiviteter ..................................................................................................................8

Væresteder og klubber (Børn og unge) ........................................................................................9

Generelle beboeraktiviteter (Det sociale liv) ............................................................................ 11

Beboerblad/hjemmeside/beboerjournalister (Image og kommunikation) ......................12

Jobparatgørelse (Beskæftigelse) .................................................................................................13

Samarbejde og koordinering (Koordinering og overblik) ....................................................... 14

Vejledning til indberetningen .........................................................................................................16

Konceptet bag resultatevalueringerne ................................................................................18

Selvevalueringsdatabase .............................................................................................................. 20

Opsamling .................................................................................................................................................24


Introduktion

Hvorfor en resultatevaluering?

Resultatevaluering 2011- Introduktion


Baggrunden for Center for Boligsocial Udviklings (CFBU) resultatevaluering er indgåelsen af aftale

med Landsbyggefonden (LBF) i foråret 2010 om udviklingen af et koncept for selvevaluering

målrettet de 140 LBF-støttede boligsociale helhedsplaner. Resultatevalueringen er samtidig

CFBU’s væsentligste bidrag til den landsdækkende evaluering af de boligsociale helhedsplaner,

som LBF satte i værks i foråret 2010, og som afsluttes i 2016. Udover CFBU, bidrager SFI og

Rambøll også til evalueringen.

Resultatevalueringen udspringer af et ønske fra LBF om, en mere systematisk dokumentation

af helhedsplanernes arbejde og resultater. Resultatevalueringen er for det første med til at

sikre, at der sker en god og ensartet evaluering af helhedsplanernes arbejde, og for det andet

med til at skabe et overblik over, hvilke aktiviteter der arbejdes med i helhedsplanerne. Resultatevalueringen

er baseret på selvevaluering. Det vil sige, at de projektansvarlige selv opstiller

succeskriterier for tre trin i selvevalueringsskemaet baseret på deres viden om den konkrete

kontekst, som de arbejder i (se skema i Figur 1.1).

Da selvevalueringen er baseret på forandringsteorien, og de projektansvarlige selv skal udvikle

forsimplede forandringsteorier for deres projekter, betyder det også, at selvevalueringen kan

fungere som et styringsværktøj. Det vil sige, at de projektansvarlige og eventuelle samarbejdspartnere

i fællesskab får konkretiseret, hvor projektet skal føre hen samt får udviklet en plan

for, hvordan de skal finde ud af, om projektet bevæger sig i den rigtige retning.

Denne statusopgørelse indeholder CFBU’s erfaringer fra arbejdet med selvevalueringsskemaerne

i 2011. Først knyttes nogle bemærkninger til dette års proces. Dernæst belyses de resultater,

der er opnået af de fem mest indberettede aktivitetstyper, samt de tilknyttede barrierer,

der har vanskeligg jort opfyldelsen af succeskriterierne. På baggrund af dette års arbejde med

resultatevalueringerne opstilles råd og vejledninger til de projektansvarliges fremtidige arbejde

med selvevaluering. Herefter redegøres der for konceptet bag selvevalueringsskemaerne og

udfyldelsen af disse. Slutteligt gennemgås muligheder og perspektiver for de indberettede

opg jorte resultater og CFBU’s videre brug af disse.

Figur 1.1. Eksempel på udfyldt skema til selvevaluering.

Navn på aktivitet: klub- og idrætsforeningsintroduktion Indsatsområde: Børn & Unge Navn på boligsocial helhedsplan: Yparken

Problem og målgruppe

En del af boligområdets børn og unge er ikke tilknyttet etablerede klubber eller

idrætsforeninger, hvilket bevirker, at de er dårligt integreret i lokalsamfundet.

Målgruppen er de børn og unge som ikke er tilknyttet klubber eller idræts foreninger (ca. 40

personer).

1. trin i aktivitetsperioden

Børnene og de unge har været på introbesøg i

lokale klubber og idrætsforeninger.

Indikator:

Hvor mange børn og unge der er

blevet introduceret til klubber og

idrætsforeninger.

Kilde:

Projektmedarbejderen noterer antal.

Succeskriterium:

30 børn og unge har været på besøg i klubber

og idrætsforeninger fra d. 1. august til d. 1.

november 2010.

___________________________________

Opnået resultat:

2. trin i aktivitetsperioden

Børnene og de unge bliver indmeldt i lokale

klubber og idrætsforeninger

Indikator:

Antallet af børn og unge som er blevet

indmeldt i lokale klubber og foreninger

Kilde:

Projektmedarbejderen indhenter

anonymiserede oplysninger om tallet for

medlemskab hos klubber og foreninger og via

kontakt med børn og unge og deres forældre.

Succeskriterium:

15 af de børn og unge som blev introduceret

til de lokale klubber eller foreninger er medlem

af en eller flere klubber eller idrætsforeninger

pr. 1. februar 2011

___________________________________

Opnået resultat:

Aktivitet

Børn og unge introduceres til lokale klubber og idrætsforeninger og hjælpes til

medlemskab. Introduktion sker via besøg fra klubber og idrætsforeninger i boligområdet,

hvor der igangsættes aktiviteter med børnene, herefter besøger børnene de klubber og

idrætsforeninger som de har fattet interesse for.

Periode: februar 2010 – juni 2012

3. trin i aktivitetsperioden

Børnene og de unge bruger deres fritid

positivt og aktivt i de lokale klubber og

foreninger.

Indikator:

Antallet af børn og unge som fortsætter med

at være indmeldt i lokale klubber eller

foreninger.

Kilde:

Projektmedarbejderen indhenter

anonymiserede oplysninger om tallet for

fortsat medlemskab hos klubber og

foreninger og via kontakt med børn og unge

og deres forældre.

Succeskriterium:

12 af de børn og unge som var indmeldt i en

klub eller idrætsforening pr. 1. februar 2011

er fortsat aktive medlemmer pr. 1. februar

2012

Opnået resultat:

Indsendt til LBF d. XX/XX-XX

Endemål efter

aktivitetsperioden

Børnene og de unge er godt

integreret i lokalsamfundet.

Resultatevaluering 2011- Introduktion 5


Processen 2011

Efter et fokus på opstart af selvevalueringen i

2010, har processen i 2011 handlet om indrapportering

og behandling af resultater. CFBU

kan derfor nu præsentere et indblik i aktiviteternes

resultater og udfordringer.


Selvevalueringsskemaerne blev introduceret og taget i brug i 2010. Arbejdet med skemaerne

handlede, i forbindelse med indberetningen det første år, i vid udstrækning om at udarbejde

skemaer for aktiviteterne. For yderligere information om dette findes en skriftlig vejledning

til formuleringen af skemaer i dokumentet; Beskrivelse og vejledningen til selvevalueringen på

www.cfbu.dk.

I 2011 blev to seminarer om selvevalueringsskemaet afholdt i henholdsvis København og Odense.

Kurserne var målrettet boligsociale medarbejdere, som af den ene eller den anden grund ikke

deltog i kurserne i 2010. Både før og efter deadline for indberetningen den 1. oktober 2011

ydede CFBU derudover individuel vejledning og støtte til de boligsociale medarbejdere, der

havde behov for hjælp.

Arbejdet med selvevalueringsskemaerne i 2011 har haft en anden karakter end i 2010. Fokus er

flyttet fra formuleringen af nye skemaer, til indrapporteringen af resultater for igangværende

aktiviteter. CFBU har dog modtaget 119 nye selvevalueringsskemaer i 2011. Med de nye selvevalueringsskemaer

fra 2011 er der i alt 522 skemaer i CFBU’s database * . Der er på nuværende

tidspunkt indberettet opg jorte resultater for halvdelen af de opstillede succeskriterier ( jf.

Diagram 6.1 og 6.2, s. 21). Indberetningerne i 2010 og 2011 dokumenterer overvejende på opg

jorte resultater fra trin 1 og 2, hvorfor disse resultater danner udgangspunkt for dette års

statusopgørelse. Indberetningerne i 2012 vil i højere grad synliggøre resultater på trin 2 og 3,

og hermed de mere langsigtede forandringer i boligområderne.

På baggrund af den stadig mere omfangsrige database er CFBU i denne statusopgørelse i

stand til at præsentere et større overblik over aktiviteter og indsatsområder i udsatte boligområder

med en boligsocial helhedsplan, end det var tilfældet i 2010. Igennem de indsamlede

resultater er det muligt at skabe et unikt indblik i, dels hvilke resultater den brede skare af

boligsociale aktiviteter skaber, dels hvilke udfordringer der opleves i forbindelse med at skabe

resultater. Samtidig kan statusopgørelsen give et indblik i det store arbejde, der udføres i boligområderne

med en boligsocial helhedsplan, samt inspirere fremtidige indsatser.

* Per 23. januar 2012. Databasen er sidenhen blevet udvidet med yderligere indberetninger fra de boligsociale helhed-

planers selvevaluering 2011.

Resultatevaluering 2011- Processen 2011 7


Eksempler på

aktiviteter

Ved hjælp af helhedsplanernes selvevaluering

undersøger CFBU resultater og barriere for de

fem mest indberettede aktivitetstyper i 2011.


De fem aktivitetstyper, der præsenteres i dette afsnit, er de hyppigst indberettede af de

boligsociale helhedsplaner. Da der de seneste to år er blevet evalueret på ikke mindre end 82

forskellige aktivitetstyper, er det slående, at de fem mest indberettede aktivitetstyper udgør

26 % af alle 522 aktiviteter. Derudover repræsenterer aktiviteterne fem forskellige indsatsområder,

hvorfor der er en stor diversitet imellem dem. CFBU har som nævnt i år modtaget nye

skemaer, hvilket har fået følgende konsekvens for top 5 over de mest indberettede aktivitetstyper:

Tabel 3.1. De fem mest indberettede aktivitetstyper i 2010 og 2011.

2010 2011

Aktivitetstype Antal Aktivitetstype Antal

Væresteder og klubber 38 Væresteder og klubber 40

Generelle beboeraktiviteter 31 Generelle beboeraktiviteter 36

Beboerblad/hjemmeside/beboerjournalister 20 Beboerblad/hjemmeside/beboerjournalister 30

Samarbejde og koordinering 19 Jobparatgørelse 20

Fritidsjobvejledning/lommepengeprojekter 16 Samarbejde og koordinering 19

Som det kan aflæses har top 5 ikke ændret sig meget fra 2010 til 2011, hvilket hænger sammen

med aktiviteternes flerårige periode. Der er dog en enkelt udskiftning, i og med Jobparatgørelse

er blevet den fjerde mest indberettede aktivitetstype, mens Fritidsjobvejledning/Lommepengeprojekter

er faldet fra at være den femte mest indberettede i 2010 til at være den

niende mest indberettede aktivitet i 2011. De fire aktiviteter, der går igen blandt de fem mest

indberettede aktivitetstyper, er således Væresteder og klubber for børn og unge, Generelle beboeraktiviteter,

Beboerblad/hjemmeside/beboerjournalister og Samarbejde og koordinering. De

fem mest indberettede aktiviteter ligger inden for indsatsområderne: Børn og unge, Det sociale

liv, Image og kommunikation, Beskæftigelse samt Koordinering og overblik.

I de følgende fem delafsnit om aktivitetstyperne redegøres i aktivitetsbeskrivelsen for problemer,

målgrupper og endemål, der knytter sig til hver aktivitetstype. Da fire af aktivitetstyperne

går igen fra 2010, gengives aktivitetsbeskrivelsen fra sidste års notat i kort form, hvorfor man

kan finde en lignende men mere detaljeret beskrivelse i Et samlet statusnotat over Resultatevalueringerne

2010, der kan findes på www.cfbu.dk. Herefter præsenteres målopfyldelsesgraden

og de generelle resultater for trin 2 i hver aktivitetstype. Hvert delafsnit afsluttes med

en kortlægning af nogle af de udfordringer og barrierer, der er opstået i forbindelse med at

opfylde succeskriterierne, samt vanskeligheder ved gennemførelse af bestemte aktiviteter.

Væresteder og klubber (Børn og unge)

Aktivitetsbeskrivelse

Aktiviteter under denne aktivitetstype hænger sammen med den problemstilling, at børn og

unge dominerer beboerbilledet i mange boligområder og tydeligvis er en vigtig og meget stor

målgruppe at igangsætte aktiviteter for. De mest karakteristiske problematikker i forhold til

børn og unge er, at de ”hænger ud i området” og udviser en negativ adfærd. De enten mangler

eller gør ikke brug af eksisterende fritidstilbud, og de har generelt brug for et fælles mødested

med positive og meningsfulde aktiviteter.

I hovedparten af værestederne og klubberne er der tilbud i form af bl.a. lektiehjælp, hjælp til

(fritids)jobsøgning og uddannelsesvejledning, samt aktiviteter som et musikprojekt, knallertværksted

eller PC-hjælp. For pigeklubberne er det overvejende lektiehjælp og kreative aktiviteter,

der kendetegner omdrejningspunktet i klubberne.

Resultatevaluering 2011- aktiviteter 9


De typiske endemål for aktiviteten er, at børn og unge i stigende grad benytter fritids- og foreningstilbud

i området, og at de får opbygget et sundt socialt netværk og samvær, der påvirker

deres adfærd i en positiv retning. Dette skal desuden føre til større tryghed blandt især ældre

beboere samt et fald i antallet af hærværks- og graffititilfælde.

Diagram 3.1. Indberetningens status 2011 for aktivitetstypen Væresteder og klubber.

40

35

30

25

20

15

10

5

0

12

22

8

17

Trin 1 Trin 2 Trin 3

10 Resultatevaluering 2011- aktiviteter

8

2

Opgjort: Ikke opfyldt

succeskriterium

Opgjort: Opfyldt

succeskriterium

Resultater

Under aktiviteten Væresteder og klubber opfyldte 17 ud af de 25 skemaer deres succeskriterier

i trin 2, hvilket svarer til en målopfyldelsesgrad på 68 % mod 65 % i trin 1 (Jf. Diagram 3.1).

Denne positive tendens adskiller sig fra den generelle tendens; et konstant fald i opfyldelsen af

succeskriterierne fra trin til trin (Jf. 6.3, s. 22).

Resultaterne for trin 1 og 2 minder i mange skemaer om hinanden. Der er opnået praktiske

resultater i form af en velfungerende udførsel af aktiviteterne, et større fremmøde blandt børn

og unge, forældre og frivilliges deltagelse i lektiecaféer, klubber, sportstilbud og andre væresteder,

samt et øget medlemskab i klubber og foreninger. Andre resultater på trin 2 bærer

dog mere præg af begyndende forandringer for målgruppen. Eksempelvis er en gruppe drenge

kommet videre i lommepengejobs, mens en gruppe piger ikke bare er begyndt at komme i den

lokale pigeklub, men har taget skridtet videre til den lokale ungdomsklub. Desuden er der i andre

boligsociale helhedsplaner registreret fald i beboerklager, en nedgang i behovet for voksenassistance

til konfliktløsning i en ungdomsklub, samt et stigende engagement gennem deltagelse

af klubråd i afdelingsbestyrelsesmøder. Disse resultater har helt konkret medført forandringer

i boligområderne i form af bl.a. engagement, medejerskab og tryghed, hvilket må siges at være

yderst tilfredsstillende allerede på trin 2.

Udfordringer og barrierer

I enkelte boligsociale helhedsplaner fremgår det, at der er problemer med at skaffe frivillig

arbejdskraft samt egnede lokaler og faciliteter, hvorfor enkelte lektiecaféer, klubber og væresteder

er lukket.

En anden barriere udspringer af en manglende adgang til forældre eller manglende opbakning

fra disse, der ofte ikke har ressourcer til at støtte børnene i deres fremmøde. En styrket dialog

med forældrene kan derfor være med til at skabe fundamentet for et øget antal brugere.

Derudover viser resultaterne, at det ofte er svært at sikre kontinuitet i fremmødet. Denne

udfordring er særligt tydelig i forbindelse med aktiviteter, der søger at få et fast antal børn

og unge til at møde frem hver gang, der er åbent i værestedet. Med et sådan succeskriterium

betyder en enkelt åbningsdag uden det angivne besøgsantal, at succeskriteriet ikke opfyldes.

Et succeskriterium om et gennemsnitligt fremmøde blandt brugerne af værestedet kan derfor


i visse tilfælde være med til at give et mere retvisende billede af aktivitetens resultater, med

mindre et fastsat antal af brugere netop er afgørende for den konkrete aktivitets målsætninger.

Generelle beboeraktiviteter (Det sociale liv)

Aktivitetsbeskrivelse

Baggrunden for at igangsætte generelle beboeraktiviteter centrerer sig hovedsageligt omkring

beboernes manglende kendskab til hinanden og netværksdannelse mellem beboerne i udsatte

boligområder. Den mest udbredte målsætning med aktiviteterne er at skabe øget netværk og

sammenhæng i boligområdet. Nogle steder er det primært ældre og ensomme beboere, der

mangler viden om, hvilke aktiviteter der er i boligområdet, og derfor ikke deltager i aktiviteter

i deres område. Andre steder ønsker man at skabe integration på tværs af etniske grupper i

området via de sociale aktiviteter; særligt mellem ikke-etniske danskere og etniske danskere.

Beboeraktiviteterne spænder over en bred vifte af aktiviteter: Udflugter, hobbyklubber, fællesspisningsarrangementer,

nabotræf og ældreklubber. Udover at styrke netværksdannelse og

øge trygheden i området er endemålet ofte, at fraflytningsprocenten falder, og at et større

engagement blandt beboere opbygges med aktiv deltagelse i boligområdets sociale aktiviteter

som følge.

Resultater

Diagram 3.2. Indberetningens status 2011 for aktivitetstypen Generelle beboeraktiviteter.

35

30

25

20

15

10

5

0

11

23

Udviklingen i denne aktivitetstype indikerer, at målopfyldelsesgraden stiger fra trin 1 til 2. I trin

1 er den 67 %, da 23 ud af 34 skemaer er indberettet med opfyldte succeskriterier. I trin 2 er

den oppe på 78 %.

I flere skemaer minder resultaterne i trin 2 om dem fra trin 1 i form af bl.a. afholdte arrangementer

i boligområdet, hvoraf nogle er enkeltstående, og andre er tilbagevendende aktiviteter.

Andre resultater viser en succes i fremmødet til beboeraktiviteterne. Der er dog også

nogle boligsociale helhedsplaner, der allerede i forbindelse med indberetningen af trin 2 skaber

forandringer i målgruppens adfærd. Ejendomsfunktionærer og gadeplansmedarbejdere har fx

registeret et fald i uro og hærværk i visse boligområder. Andre har opnået et styrket socialt

netværk gennem øget kontakt og sammenhold blandt beboere i boligområdet. Derudover er

isolationen af udsatte grupper, herunder ældre, imødekommet gennem sociale aktiviteter. Her

er det lykkes at skabe en række nye relationer beboergrupper imellem og få gruppen til at deltage

i arrangementer.

Udfordringer og barrierer

5

18

Trin 1 Trin 2

2

1

Trin 3

Opgjort: Ikke opfyldt

succeskriterium

Opgjort: Opfyldt

succeskriterium

Resultatevaluering 2011- aktiviteter 11


På trods af at aktiviteterne i denne aktivitetstype er forskelligartede, er der flere udfordringer,

der går igen. Det kan være svært at måle og opgøre et øget netværk og bekendtskab imellem

beboere. Det er derfor vigtigt på forhånd at sikre sig en konkret og gennemførlig målemetode.

I forbindelse med fester og fællesarrangementer, der skal skabe øget netværk, er det vigtigt

at spørge sig selv, hvorvidt det centrale formål er fremmødet til arrangementerne, eller øget

interaktion mellem beboerne til arrangementerne.

Frivilligt arbejde og frivillige beboere spiller en vigtig rolle i denne aktivitetstype. De frivillige beboere

hjælper til i væresteder, de arrangerer og igangsætter aktiviteter eller de udfører mindre

konkrete arbejdsopgaver. I samarbejdet med frivillige er det vigtigt at understrege, at det

kan være tidskrævende og svært at forudse resultaterne af samarbejdet, da en række usikkerheder

er forbundet med frivillige, såsom stabilitet i deres deltagelse. Det kan derfor være en

fordel at have et endemål, der omhandler fastholdelse af frivillige i boligsociale aktiviteter.

Beboerblad/hjemmeside/beboerjournalister (Image og kommunikation)

Aktivitetsbeskrivelse

Denne aktivitet udspringer generelt af to problemstillinger. Den første problemstilling er, at der

hersker en negativ omtale af boligområdet. Det dårlige image er typisk fremherskende både blandt

beboerne i selve boligområdet samt i omverdenens opfattelse og omtale af det udsatte boligområde,

herunder pressen. Den anden problemstilling relaterer sig til et informationsbehov i området

i forhold til at oplyse beboerne om udbuddet af sociale aktiviteter og muligheder i boligområdet.

Formålet med aktiviteten er således på den ene side, gennem information og oplysning om

tilbud i og nyheder fra området, at øge beboernes tilhørsforhold til området. På den anden side

er formålet at skabe en imageforbedring af området både udenfor og internt i området ved at

bringe positive historier i lokale og landsdækkende aviser og tv. Hermed kan det ofte negative

billede af området i omverdenen på sigt ændres i en positiv retning.

Diagram 3.3. Indberetningens status 2011 for aktivitetstypen Beboerblad/hjemmeside/beboerjournalister.

30

25

20

15

10

5

0

Resultater

6

12

4

10

Trin 1 Trin 2 Trin 3

I denne aktivitet er målopfyldelsesgraden steget fra 67 % i trin 1, svarende til 12 ud af 18 skemaer

med et opfyldt succeskriterium, til 71 % i trin 2. Tendensen er tilsvarende de to ovenstående

aktivitetstyper med en større målopfyldelsesgrad i trin 2 end i trin 1.

Blandt de registrerede resultater i de boligsociale helhedsplaner i år er bl.a. oprettelsen af

hjemmesider, udgivelsen af nyhedsbreve og beboerblade, samt uddannelse af ”forandringsagenter”

og beboerjournalister. Endvidere har fokus været på udbredelse af medierne til beboerne

og deres brug af disse. I visse tilfælde har frivillige beboere været med til at bidrage med

indhold til eller været medproducenter for medierne, dette med et mere varieret indhold som

resultat. Derudover er der generelt registreret flere beboere, der har besøgt hjemmesiden og

12 Resultatevaluering 2011- aktiviteter

2

3

Opgjort: Ikke opfyldt

succeskriterium

Opgjort: Opfyldt

succeskriterium


læst avisen eller beboerbladet, hvilket har medført en højere tilfredshedsgrad med informationsniveauet

i boligområderne. Boligområdernes image er desuden blevet forbedret gennem

udgivelsen af mange positive historier i både lokale og landsdækkende aviser. Dette er oftest

målt ved x antal positive historier bragt i eksterne medier. I mange områder har der både været

et større fremmøde til aktiviteter og flere besøg på hjemmesider eller øget antal af beboere,

der læser avisen eller beboerbladet, hvilket kan antyde en kobling mellem brug af medier og

deltagelse i det sociale liv.

Udfordringer og barrierer

Det fremhæves som en særlig udfordring, at det kræver en længere proces at forbedre et negativt

image for et boligområde, hvorimod negative hændelser i et boligområde hurtigt skaber

en tilsvarende dårlig presseomtale. I forhold til oprettelse af hjemmesider nævnes det flere

steder, at det er en tidskrævende indsats, der tager tid fra fx opsøgende arbejde. Dette betyder,

at flere hjemmesider ikke er nået op på det ønskede niveau rent indholdsmæssigt.

Som en væsentlig erfaring nævnes det i indberetninger, at det ofte er et prioriteret fokus at

få beboerne inddraget i arbejdet med at udforme hjemmesiden eller bidrage med artikler til

beboerbladet. Det lader dog til at være en udfordring at få beboerne på banen, hvorfor de boligsociale

medarbejdere kan ende op med at stå alene med aktiviteten.

En tredje generel udfordring er, at det er ressourcekrævende at indhente resultater i forhold

til målopfyldelse, hvilket i flere tilfælde har betydet, at den faktiske udvikling ikke kan påvises,

eller at indhentningen af resultaterne forsinkes. Dette kan ses som en indikation på, at aktiviteterne

er mere krævende end forventet. Det er en generel barriere for opnåelsen af succeskriterier

i denne aktivitetstype, at det er mere tidskrævende end forventet at opstarte nye

medier til boligområderne, hvilket medfører at tidshorisonten for succeskriterierne er for korte.

CFBU anbefaler derfor, at der i planlægningen af disse aktiviteter medregnes en længerevarende

forudgående proces.

Jobparatgørelse (Beskæftigelse)

Aktivitetsbeskrivelse

Generelt er de udsatte boligområder karakteriseret ved en forholdsvis stor andel af beboere

uden for arbejdsmarkedet, sammenlignet med det øvrige samfund. Den manglende tilknytning til

arbejdsmarkedet medfører samtidig en række andre negative effekter for boligområdet og den

enkelte beboer, herunder bl.a. manglende netværk og integration, samt isolation af beboere.

En bred vifte af forskelligartede aktiviteter søger at få beboerne i job eller under uddannelse.

Projekterne spænder fra at have fokus på alle ledige beboere i boligområdet, til udvalgte

grupper med særlige behov. Målet med denne aktivitetstype er at få et større antal beboere i

beskæftigelse. Flere bruger dog beskæftigelsesindsatsen som et middel til at bryde isolation

og skabe øget netværk for udsatte beboere.

Diagram 3.4. Indberetningens status 2011 for aktivitetstypen Jobparatgørelse.

20

15

10

5

0

2

13

6

5

Trin 1 Trin 2 Trin 3

Resultatevaluering 2011- aktiviteter 13

1

3

Opgjort: Ikke opfyldt

succeskriterium

Opgjort: Opfyldt

succeskriterium


Resultater

I denne aktivitetstype vender tendensen fra de tre ovenstående aktivitetstyper. Mens 13 ud 15

skemaer har opfyldt succeskriterierne i trin 1, hvilket udgør en målopfyldelsesgrad på 87 %, er

målopfyldelsesgraden nede på 45 % på trin 2. Der sker derfor et markant fald i opfyldelsesgraden

fra trin 1 til trin 2.

Med opgørelsen af resultater for trin 2 i aktiviteterne er billedet generelt, at beboerne er

rykket nærmere beskæftigelse, men ikke har opnået beskæftigelse. Hvor nogle aktiviteter har

tilført målgruppen nye kompetencer, der forbedrer deres chancer for beskæftigelse, er der

andre aktiviteter, der har skabt grundlag for kontakt mellem ledige beboere og potentielle

arbejdsgivere via afholdte arrangementer. Nogle aktiviteter har haft succes med at etablere et

netværk mellem beboere, der herigennem har hjulpet hinanden i forbindelse med jobsøgningen. I

andre aktiviteter er de nået endnu længere ved at få deltagende beboere i arbejde eller uddannelse.

Udfordringer og barrierer

Processen med at få ledige beboere i beskæftigelse afhænger af, hvorvidt ledige stillinger er

tilgængelige. Succesen af aktiviteterne er afhængig af konjunkturændringer, og den nuværende

økonomiske krise spiller derfor ind på målopfyldelsesgraden for denne aktivitetstype. Krisen

kan også have en negativ betydning for de lokale virksomheders overskud til at engagere sig i

beskæftigelsesindsatser. Dette er svært på forhånd at sikre sig imod, og det kan derfor være

en løsning samtidig at tilbyde uddannelsesforløb eller alternative ansættelsesformer i boligområdet.

Der er et stort skridt fra at skabe en positiv kontakt til målgruppen, til at målgruppen påbegynder

uddannelse eller arbejde. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at deltagerne skal

støttes og motiveres, inden der kan forventes vedvarende engagement. Det betyder, at vejen til

at målgruppen påbegynder uddannelse eller kommer i beskæftigelse, kan være lang, og at det

er de små skridt på vejen, der tæller, i arbejdet med de mest udsatte beboere og deres tilknytning

til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt at have fokus på udviklingen hos målgruppen i

form af generel kompetenceforøgelse eller stigende motivation frem for reel beskæftigelse.

Det kan være en omfangsrig og banebrydende udvikling for den enkelte deltager i aktiviteten,

selv om de ikke i første omgang kommer i reel beskæftigelse. CFBU’s undersøgelser viser at den

boligsociale indsats har sin styrke ved at kunne støtte denne udvikling, frem for kun at have

fokus på egentlig beskæftigelse (se Boligsociale beskæftigelsesindsatser og Beskæftigelse på

hjemmebane på www.cfbu.dk).

Samarbejde og koordinering (Koordinering og overblik)

Aktivitetsbeskrivelse

Aktivitetstypen forholder sig til de udfordringer, der relaterer til behovet for en større grad af

koordinering af og mellem forskellige typer projekter og indsatser i området, øget samarbejde

mellem aktører fra boligområdet og kommunen, og mellem forskellige aktører internt i området.

Især behovet for et fælles koordineringsorgan går igen. Det påpeges flere steder, at der i boligområderne

generelt er et manglende kendskab til hinandens arbejde og indsatser og derfor

ofte en utilstrækkelig videns- og informationsdeling.

Den manglende koordinering søges typisk imødekommet med forskellige former for tværgående

og koordinerende mødefora, hvor forskellige nøgleaktører kan mødes for at optimere indsatser

og udveksle information. Sigtet er herigennem at optimere ressourceforbrug i området

og forbedre samarbejdet mellem kommunale og boligsociale indsatser i området samt mellem

aktørerne i boligområdet.

14 Resultatevaluering 2011- aktiviteter


Diagram 3.5. Indberetningens status 2011 for aktivitetstypen Samarbejde og koordinering.

20

15

10

5

0

Resultater

10

Ud af de 13 skemaer med opg jorte resultater på trin 1, opfyldte 10 af dem deres succeskriterier

svarende til en målopfyldelsesgrad på 77 %. Derimod opfyldte kun 45 % af skemaerne de

opsatte succeskriterier i trin 2. Der sker derfor også et markant fald i målopfyldelsesgraden

fra trin 1 til trin 2 i denne aktivitetstype.

I de aktiviteter, der har opfyldt succeskriterierne, er der opnået en række forskellige resultater.

Konkret viser aktivitetstypen resultater såsom samarbejde og koordinering, afholdelse af

møder og etablering af kontakt imellem centrale aktører. Nogle aktiviteter har nedsat relevante

mødefora for at sikre et bedre samarbejde. Andre aktiviteter har sørget for, at de relevante

aktører møder op til de afholdte møder, mens andre igen har øget de centrale aktørers kompetencer

igennem eksempelvis kurser, for herved at hjælpe til et bedre samarbejde. Eksempelvis

er den nye styringsdialog benyttet til at aftale fælles samarbejdsgrundlag og fokus for arbejdet

i boligområderne mellem kommune, boligorganisation og medarbejdere i den boligsociale

helhedsplan.

Udfordringer og barrierer

3

6

5

Trin 1 Trin 2 Trin 3

Med et mål om at skabe øget samarbejde og koordinering mellem aktører, ligger en stor del af

arbejdet med disse aktiviteter i at skabe grundlag for kontakt mellem centrale aktører, samt at

støtte samarbejdet. Udfordringerne ligger generelt i, at konflikter mellem centrale aktører allerede

eksisterer inden aktivitetens påbegyndelse. I disse tilfælde kan det være ressourcekrævende

at skabe et positivt samarbejde, da konflikterne kan være personbundne.

En anden gennemgående udfordring er tidsperspektivet for aktiviteterne. Mange aktiviteter

indebærer et mere tidskrævende arbejde end forventet. Dette hænger i nogle tilfælde sammen

med de bureaukratiske strukturer, samarbejdet skal forankres i. Samtidig har samarbejdet med

afdelingsbestyrelsen i boligafdelingerne været tidskrævende grundet divergerende interesser.

Den sidste centrale udfordring i koordineringsarbejdet er at sikre og fastholde opbakning til

aktiviteten. Da arbejdet i denne aktivitetstype ofte indeholder mediering og mægling i konflikter,

er der risiko for at blive opfattet som en part i konflikten. Dette kan skabe problemer for

arbejdet med den boligsociale helhedsplan, samt opbakningen til denne. Det er derfor vigtigt, at

have stor opbakning fra centrale samarbejdspartnere, såsom kommune og afdelingsbestyrelse,

forhånd og løbende være opmærksom på sin position i konflikten.

Resultatevaluering 2011- aktiviteter 15

2

1

Opgjort: Ikke opfyldt

succeskriterium

Opgjort: Opfyldt

succeskriterium


Vejledning til

indberetningen

På baggrund af den løbende dialog med de projektansvarlige

har CFBU udarbejdet en række

gode råd, der kan være en hjælp til udfyldelse

af selvevalueringsskemaer fremadrettet.


Underret CFBU om ændringer i skemaet

Det mest udbredte spørgsmål har nedrørt ændringer i godkendte selvevalueringsskemaer

fra 2010. Vejledningen har omhandlet alt lige fra mindre ændringer af formuleringer, til mere

omfattende ændringer i trinbeskrivelser, succeskriterier samt endemål. Uanset årsagen til

ændringer i godkendte skemaer er det afgørende, at de alle, små som store, sker i dialog med

CFBU. Det er vigtigt at tilføje, at underrettes CFBU ikke om eventuelle ændringer, indføres

disse ikke i databasen, da selvevalueringsskemaerne arkiveres manuelt.

Fokusér på ét endemål

Selvevalueringsskemaerne kan kun dokumentere et udsnit af den større og mere komplekse

virkelighed. Derfor forventes det ikke, at det enkelte selvevalueringsskema belyser alle aktivitetens

potentielle resultater. CFBU’s oplevelse er, at flere ønsker at indfange aktivitetens mange

forskelligartede resultater, både direkte og indirekte. Dette medfører imidlertid et tab af fokus.

CFBU anbefaler derfor, at der under hver aktivitet kun fokuseres på ét overordnet endemål.

Opstil kun ét succeskriterium under hvert trin

En udfordring ved opgørelsen af de opnåede resultater er, at de i nogle tilfælde bærer præg af,

at der er opstillet flere succeskriterier for det samme trin. Dette sker fx hvis der opgøres på

en forandring for flere målgrupper under samme trin. CFBU anbefaler, at kun ét succeskriterium

opstilles i hvert trin, for herved at sikre et fokus for aktiviteten samt styrke resultatet af

aktiviteten.

Ikke alle succeskriterier kan opfyldes

I CFBU’s vejledning af de projektansvarlige er det tydeligt, at det opfattes som et krav, at

succeskriterierne i selvevalueringsskemaerne opnås. Der kan være mange forskellige grunde

til at succeskriterierne ikke opnås. Disse årsager er lige så vigtige erfaringer at synliggøre og

dokumentere, som de opnåede resultater er. Det skal derfor understreges, at det hverken er et

krav fra LBF eller CFBU at alle de opsatte succeskriterier opfyldes. Succeskriterierne i selvevalueringsskemaer

må derfor ikke ændres, blot for at de kan opfyldes. I stedet skal barrierer og

udfordringer for opfyldelsen beskrives, hvilket styrker læringen for den enkelte projektansvarlige

og samtidig sikrer, at CFBU kan videreformidle vigtige erfaringer fra arbejdet.

Beskriv forandringer - ikke milepæle

Selvevalueringsskemaet er baseret på forandringsteorien, som søger at belyse forandringer i

boligområdet grundet aktiviteten, frem for en beskrivelse af aktiviteten i sig selv. Det er dog en

generel tendens i udarbejdelsen af nye skemaer, at der angives milepæle frem for forandringer

for målgruppen. En milepæl her er ofte karakteriseret ved at have fokus på en administrativ aktivitet/opgave,

der er gennemført, frem for forandringer for målgruppen. Derimod er en forandring

kendetegnet ved en ændring for aktivitetens målgruppe, i form af fx nye adfærdsmønstre.

Et eksempel kan være, at ti borgere er blevet ansat i fleksjob og ikke, at der har været afholdt

fire jobsøgningsforløb. Hvor førstnævnte beskriver en forandring for målgruppen, må sidstnævnte

betragtes som en milepæl. Det er derfor vigtigt, at det er forandringer i nye skemaer,

der beskrives.

Hav altid ét aktivt skema pr. indsatsområde

Endelig skal det fremhæves, at selvevalueringen er et løbende arbejde, der først afsluttes, når

helhedsplanen udløber. Det er derfor et grundlæggende krav fra LBF’s side, at der altid er ét

aktivt skema for hver hovedaktivitet inden for hvert indsatsområde i den boligsociale helhedsplan.

Dette betyder, at et skema, der afsluttes, enten fordi alle tre trin er opg jort eller aktiviteten

er stoppet, skal erstattes af et nyt skema inden for samme indsatsområde. Dette skema

skal indsendes til LBF i forbindelse med næste indberetning det efterfølgende år. Hvis resultatet

for trin 3 i et skema er opg jort i 2011, anbefales det allerede nu at overveje hvilken aktivitet,

der skal indberettes i 2012, og påbegynde formuleringen af et nyt skema.

Resultatevaluering 2011- Vejledning til indberetningen 17


Konceptet bag

resultatevalueringerne

At operationalisere forandringsteorien i selvevalueringsskemaet

er en kompleks opgave.

CFBU vejleder processen.


Resultatevalueringerne er baseret på forandringsteorien, hvor hvert selvevalueringsskema er

opbygget omkring en forsimplet forandringsteori for hver aktivitet. Konceptet omkring forandringsteorien

i skemaet beskrives kort i det følgende.

Første skridt i skemaerne er at identificere problemet, som aktiviteten skal bidrage til at løse

og formulere endemålet for aktiviteten. Ofte vil en aktivitet have flere problemstillinger, endemål,

aktiviteter og målgrupper, der gør det nødvendigt med en forsimpling af forandringsteorien

for, at den kan passes ind i skemaet. Øvelsen er at udvælge den mest centrale problemstilling,

det mest centrale endemål mv. og udfylde skemaet med dette i fokus (se figur 5.1).

Derefter udvælges tre trin på vejen mellem problemet og endemålet. Igen må forandringsteorien

forsimples, da der i de fleste tilfælde er flere end tre trin på vejen mellem problem og endemål.

Øvelsen for de projektansvarlige har været at udpege de tre vigtigste trin på vejen. Her er

en vigtig pointe, at trinene ikke må forveksles med milepæle. Trinene er ikke mindre aktiviteter i

aktiviteten, som skal være gennemført, men forandringer, målgruppen skal have gennemgået.

Det er på de tre trin, at projekternes resultater måles. De projektansvarlige skal på baggrund

af deres viden om de konkrete forhold i området fastsætte succeskriterier. De skal altså fastsætte,

hvad der skal være opnået hvornår og for hvem. Succeskriterierne skal være tilpas ambitiøse.

Det vil sige, at det skal være realistisk at leve op til dem og samtidig ikke være for let.

Derefter skal de projektansvarlige under Kilde gøre sig det klart, hvordan de vil opnå viden om,

hvorvidt deres succeskriterier er opnået eller ej, og hvem der skal stå for vidensindsamlingen.

Endelig skal resultaterne indsamles. Når datoen for indleveringsfristen nærmer sig, og de opnåede

resultater er indsamlet, skal resultatet skrives ind i feltet Opnået resultat. Det er derpå

muligt at sige, om succeskriteriet er opnået eller ej. Det er derfor vigtigt, at det opnåede resultat

præcis svarer på, om succeskriteriet er opfyldt. Derudover skal det nævnes, at skemaet

bruges til at dokumentere aktiviteternes langsigtede resultater, hvem der er målgruppen og

hvilke problemer, der adresseres.

Figur 5.1. Tom skabelon til selvevaluering.

Skabelon til selvevaluering - Landsbyggefonden

Navn på aktivitet: Indsatsområde: Navn på boligsocial helhedsplan:

Problem og målgruppe

1. trin i aktivitetsperioden

Indikator:

Kilde:

Succeskriterium:

Opnået resultat:

2. trin i aktivitetsperioden

Indikator:

Kilde:

Succeskriterium:

Opnået resultat:

Aktivitet og perioden for aktiviteten

3. trin i aktivitetsperioden

Endemål efter

aktivitetsperioden

Indsendt til LBF d.XX/XX-XX

Resultatevaluering 2011- Konceptet bag resultatevalueringerne 19

Indikator:

Kilde:

Succeskriterium:

Opnået resultat:


Selvevalueringsdatabase

CFBU’s database over igangværende og gennemførte

aktiviteter i de boligsociale helhedsplaner

vokser hele tiden. Dette giver mulighed

for et øget indblik i aktiviteternes forløb og resultater.


Det er væsentligt at slå fast, at selvevalueringen og databasen er et stykke pionerarbejde, der

for første gang giver mulighed for at skabe et landsækkende overblik over igangværende boligsociale

aktiviteter i helhedsplanerne. Dette tjener flere formål.

For det første kan overblikket anvendes til rådgivning af ministerier, LBF, kommuner, almene

boligorganisationer og boligsociale medarbejdere. For det andet skal arbejdet med skemaerne

til selvevaluering ses som en læringsproces, hvor de boligsociale medarbejdere som en del af

deres arbejde får oparbejdet en valid dokumentationspraksis, der samtidig er med til at kvalificere

landets helhedsplaner.

Udover at kunne give et overblik over aktivitetstyper, kan CFBU’s database vise, hvor mange

aktiviteter der lever op til de succeskriterier, projektlederen selv har stillet op, og tegne et

billede af, om aktiviteterne gør det bedre eller ringere end deres succeskriterier. Grundet de

boligsociale helhedsplaners løbeperiode vil en række resultater dog først blive opg jort senere.

Det er vigtigt at understrege, at CFBU’s brug af de opg jorte resultater, udover i denne statusopgørelse,

kvalificeres igennem mere dybdegående undersøgelser af resultaterne, hvor

konteksten inddrages. De opg jorte resultater anvendes desuden til at udpege eksempler på

”best practice” inden for feltet, kortlægge konkrete muligheder og udfordringer, samt danne et

overblik over tendenser og udvikling i de udsatte boligområder generelt.

I 2010 modtog CFBU 403 selvevalueringsskemaer, hvoraf der var opg jorte resultater på 293

trin. Med de 119 nye skemaer modtaget i 2011 indeholder CFBU’s database nu 522 skemaer,

svarende til 1566 succeskriterier at opgøre på. Pr. 2011 har CFBU modtaget i alt 783 af disse

opgørelser (Diagram 6.1).

Som det fremgår af Diagram 6.2 er den samlede mængde af opg jorte resultater fra 2010 til

2011 steget fra ca. 24 % til ca. 50 %.

Diagram 6.1. Antallet af godkendte selvevalueringsskemaer og antallet af opg jorte resultater.

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

403

Diagram 6.2. Andelen af opg jorte succeskriterier.

100%

80%

60%

40%

20%

0%

119

Antal godkendte skemaer Antal opgjorte resultater for de tre trin i alt

24 % (293)

Resultatevaluering 2011- Selvevalueringsdatabase 21

490

293

1209 1566

50 % (783)

2010 2011

2011

2010


Statusnotatet fra 2010 havde særlig opmærksomhed på, hvilke succeskriterier de boligsociale

helhedsplaner opstillede for deres aktiviteter, samt i hvor høj grad succeskriterierne blev

opfyldt i trin 1. Med dette års statusopgørelse kan CFBU give et mere nuanceret indblik i de

mange opg jorte resultater for alle skemaerne, samt gå i dybden med de opg jorte resultater

i trin 2 i særdeleshed. Hvor trin 1 i høj grad belyser deltagelsen, opgør trin 2 i højere grad på

deciderede forandringer for målgruppen. Dette års statusopgørelse kan desuden fremvise

udviklingen i resultaterne fra trin 1 til 2.

Sammenlignes graden af målopfyldelsen for succeskriterierne i de tre trin i selvevalueringsskemaerne,

viser der sig et fald fra trin 1 til 3 (Diagram 6.3). Det kan skyldes, at trin 2 er sværere

at opnå end trin 1, og ligeledes at trin 3 er sværere at opnå end trin 1 og 2. Der tegner sig derfor

et billede af, at de mere langsigtede og omfattende forandringer for målgruppen er svære

at opfylde i trin 3.

Diagram 6.3. Andelen af selvevalueringsskemaer med opfyldt succeskriterium for hvert trin.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

29%

71%

34%

66%

Det er imidlertid opmuntrende at målopfyldelsesgraden for succeskriterierne ikke falder mere

end de gør fra trin til trin. Denne tendens viser, at det ikke blot lykkedes at igangsætte aktiviteter,

men at der i næsten samme omfang sker forandringer for målgruppen og i boligområdet

generelt på baggrund af aktiviteterne. Selvevalueringerne kan altså klarlægge de omfattende

forandringer de boligsociale helhedsplaner, og de igangsatte aktiviteter, er med til at igangsætte

i boligområderne.

22 Resultatevaluering 2011- Selvevalueringsdatabase

39%

61%

Trin 1 Trin 2 Trin 3

Ikke opfyldt

succeskriterium

Opfyldt

succeskriterium


Resultatevaluering 2011- Selvevalueringsdatabase 23


Opsamling

Hidtil har selvevalueringen givet et overblik

over igangværende aktiviter og kortsigtede

delmål under trin 1 og 2. Fra næste år vil de

langsigtede forandringer kunne synliggøres på

baggrund af opgørelser i trin 3.


Med indberetningerne af selvevalueringsskemaerne i 2010 blev der opg jort på ca. 16 % af de

opstillede succeskriterier, hvoraf langt størstedelen af opgørelserne på succeskriterierne

hørte under trin 1. Med indberetningen af selvevalueringsskemaerne 2011, har CFBU, som

ovenfor beskrevet, fået et mere fyldestgørende billede af de igangværende aktiviteter med

indberetninger på ca. 46 % af de opstillede succeskriterier. På baggrund af de opg jorte resultater

bliver tendenser og udvikling i boligområderne med en boligsocial helhedsplan mere

tydelig. Resultaterne viser fremdriften i aktiviteterne og de boligsociale helhedsplaner generelt,

og samtidig kan generelle barrierer og udfordringer identificeres og videreformidles til gavn for

de boligsociale praktikere, LBF og andre interessenter. CFBU kan, på baggrund af indberetningerne

fra projektansvarlige i de boligsociale helhedsplaner, dokumentere det store arbejde, der

udføres i boligområderne. Desuden kan den indsamlede viden bruges til at inspirere og styrke

det boligsociale arbejde i fremtiden.

Diagram 7.1. Andelen af skemaer med opg jorte resultater på hvert trin.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

79%

Som det fremgår af diagram 7.1 er indberetningerne af de opg jorte resultater, modtaget frem

til 2011, hovedsageligt fra trin 1 og 2. Hvor fokus i denne statusopgørelse har været på de to

første trin, står det tilbage for indberetningerne i år 2012, der i vid udstrækning vil omhandle

udviklingen fra trin 2 til trin 3, at bidrage med indsigtsfulde data for aktiviteternes hele forløb

og dermed de mere langsigtede forandringer i boligområderne.

54%

Resultatevaluering 2011- Opsamling 25

18%

Trin 1 Trin 2 Trin 3

More magazines by this user
Similar magazines