Kvalitetsrapport 2011 12 Christinelyst - Christinelystskolen - Lemvig ...

regionbyvest.lemvig.dk

Kvalitetsrapport 2011 12 Christinelyst - Christinelystskolen - Lemvig ...

Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

KVALITETSRAPPORT

CHRISTINELYSTSKOLEN

SKOLEÅRET 2011/2012

Side 1 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Christinelystskolen skoleåret 2011/2012

1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 5.

Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4.

Christinelystskolen har i skoleåret 09/10 afsluttet et pædagogisk udviklingsarbejde under

overskriften "Ny skole - nyt indhold". Temaet har været pædagogiske læringsmiljøer og fælles

trivsel. Udfordringen har været: Hvordan skaber vi et nyt indhold i nye omgivelser?

På baggrund af "evidensbaserede indikatorer for et undervisningsmiljø, der skaber personlig,

social og faglig læring for alle elever" har målet været at skabe rum og mulighed for refleksion

over egen og fælles praksis. Hvad virker og hvad er knap så godt…? I forlængelse af dette tema

har skolen formuleret sit "læringsgrundlag" og peget på en praksis for "god undervisning"

på en evidensbaseret baggrund. I skoleåret 10/11 er der samlet op på denne indsats

mhp. et øget fokus på begrebet klasseledelse, der har været skolens indsatsområde i skoleåret

11/12.

Med udgangspunkt i Fælles Mål er opgaven med udformning af mål for klassen og den enkelte

elev uddelegeret til de selvstyrende team. Skolen har formuleret principper for teamsamarbejdet,

som beskriver rammer og forventninger til årets teamsamarbejde. Der er formuleret forventninger

om, at der udformes faglige mål for de enkelte fag og sociale mål for klassen som

helhed. Mål for den enkelte elev formuleres i elevplanen.

Årsplaner udformes i LærerIntra efter fælles skabelon for den enkelte afdeling. Planerne fremlægges

for elever og forældre på efterårets forældremøder eller på ForældreIntra. Årsplaner er

endvidere tilgængelige på skolens hjemmeside. Til sikring af undervisningens kvalitet anvendes

bl.a. rundgangsmetode og samtaler med udvalgte lærere og klasser.

Generelle observationer og indsatsområder drøftes med de enkelte team. Udviklings- og personalesamtaler

med udvalgte lærere gennemføres løbende gennem skoleåret. De enkelte klassers

planer fremlægges for skolens ledelse via LærerIntra.

Barometerundersøgelser drøftes med den enkelte klasselærer eller afdelingsteamet. Det samme

gør sig gældende for resultaterne af nationale test.

Skoleledelsen deltager i 2 teammøder pr. skoleår og ad hoc når det skønnes, der er behov for

ledelsens tilstedeværelse

I skoleåret 09/10 har skolens evalueringskultur været et selvstændigt indsatsområde som har

været drøftet ved møder for det samlede personale i løbet af året. I skoleåret 10/11 er der

løbende fulgt op på denne indsats. Skolens Pædagogiske Udviklingscenter (PUC) er udnævnt til

tovholder for skolens evalueringskultur. Dokumentet "Profiler & Overgange", som beskriver

afdelingernes mål, profil og evalueringspraksis revideres løbende. Dokumentet er sidst revideret

i skoleåret 11/12. Der anvendes flere anerkendte evalueringsværktøjer på skolen, hvor

PUC er vidensbank for skolens samlede evalueringspraksis.

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.1

Det er ledelsens vurdering, at skolens evalueringskultur er under positiv udvikling, og at relevante

evalueringsresultater anvendes målrettet til justering af den daglige undervisning. Nati-

Side 2 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

onale test og prøveresultater drøftes med alle lærere. Hvor det anses for relevant, føres der

særlige samtaler, med fagets undervisere.

Skolens læseresultater peger på, at en systematisk indsats på dette område har ført til skærpet

opmærksomhed omkring den samlede læseindsats på skolen. Der er fortsat fokus på læsningens

betydning for alle fag. Fremadrettet vil skolen have øget opmærksomhed på elevernes

matematikfærdigheder. Vi må fortsat konstatere, at nogle elever præsterer utilfredsstillende i

faget matematik ved de afsluttende prøver. Desværre ser vi også nogen sammenhæng mellem

utilfredsstillende resultater og elever, der er kommet til skolens overbygning fra andre skoler,

hvor undervisningen i faget måske er grebet anderledes an.

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.2

Christinelystsskolen har gennem flere skoleår arbejdet med et stort pædagogisk udviklingsarbejde

omkring pædagogiske læringsmiljøer. Som en del af denne indsats har kommunale indsatsområder

været inddraget på baggrund af drøftelser af kvalitetsrapportens anbefalinger.

Arbejdet i 10/11og 11/12 har i vid udstrækning fulgt beskrivelsen herunder. Dog har der i skoleåret

10/11 været særligt fokus på skolens måde at tilrettelægge og gennemføre undervisning

på. Flere afdelinger har arbejdet systematisk med fleksibel tilrettelæggelse, holddeling og tolærer

ordninger.

I forbindelse med kvalitetsrapporten for 2007/2008 vedtog skolebestyrelsen, FU og pædagogisk

råd at arbejde videre med udgangspunkt i de aftalte indsatsområder:

1. Forventningerne til alle elever er tydelige og ambitiøse - elevplaner.

2. Der er en tidlig og målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens

behov.

3. Pædagogiske læringsmiljøer - evidensbaserede indikatorer for en god undervisning.

4. Ny skole nyt indhold - trivsel, respekt og æstetik i undervisningen.

De nævnte indsatsområder har været på den pædagogiske dagsorden i hele skoleåret

09/10 & 10/11 & 11/12 og er stadig under udvikling. Til de nævnte områder er i skoleåret

10/11 endvidere kommet arbejdet med den internationale dimension i alle afdelinger. Endvidere

har skolen i skoleåret 10/11 konsolideret indsatsen omkring de internationale klasser,

hvor hele førskoleområdet er blevet et nyt område for skolen.

I forlængelse af ovenstående er der i skoleåret 11/12 arbejdet målrettet med den internationale

dimension. Ledelse og lærerrepræsentanter har været på genvisit på Christinelystskolens

finske venskabsskole i Jyväskylä. Der har været studiebesøg på vores kontaktskole

i Torino med særligt fokus på området specialundervisning og inklusion.

Christinelystkolen har været vært for besøg fra Torino og skolens leder har været på studiebesøg

i London under overskriften Ledelse af Innovation og Kreativitet. Et andet centralt

tema i skoleåret 11/12 har været innovation og kreativitet. Skolen har udviklet en innovationslæseplan

og lavet et større udviklingsprojekt i samarbejde med B&O. Endelig har skolens

internationale klasser udbygget arbejdet med sprogstimulering af førskolebørn.

Der er vedtaget fælles skabelon for elevplaner i alle skolens afdelinger. Overgangen mellem

afdelingerne er beskrevet og rammesat i dokumentet "Profiler & Overgange", der opdateres

løbende. Dokumentet har gennemgået en større revidering og opdatering i skoleåret

Side 3 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

11/12. Indsatsområdet "Pædagogiske læringsmiljøer / ny skole - nyt indhold" beskrives og

udvikles i skoleåret 08/09 og 09/10 og 10/11.

I løbet af skoleåret 11/12 har indsatsområdet fået fornyet fokus med særligt henblik på

området inklusion og rummelighed. Her har skolen haft besøg af den kommunale inklusionskonsulent,

der har lavet en kort introduktion til PALS for skolens samlede pædagogiske

personale.

Skolens samlede udvikling sker indenfor rammerne af fire overordnede rammesætninger:

1) Skolens Læringssyn (udarbejdet i skoleåret 08/09)

2) De fysiske rammer

3) Evalueringskulturen

4) Undervisningens tilrettelæggelse, alle team har arbejdet med Oldenborg Dekalog

Skolens AKT indsats er centreret omkring skolens Ressourcecenter ”Huset”, hvor fleksibel

tilrettelæggelse gør hurtig indsats mulig. I alle afdelinger er en lærer eller pædagog med

efteruddannelse inden for AKT-området.

Det er samlet set ledelsens vurdering, at vi er nået langt med de anførte indsatsområder,

men et voksende elevtal og flere elever med en anden skolebaggrund udfordre den fælles

forståelsesramme. Det samme gør sig gældende for skolens personale. Christinelystskolen

har gennem de sidste år modtaget et meget stort antal lærere fra andre kommunale skoler,

hvilket har været en voksende udfordring for skolens "oprindelige" kultur og personale.

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.4

Personalet vurderer, at skolen er nået 77 % i forhold til målet.

Skolens ledelse vurderer, at skolen er nået 75 % i forhold til målet.

Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen . P: 3 . V: 3.

Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen.

P: 3 . V: 3.

Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på

baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte.

P: 3 . V: 3.

Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og

behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på

at opnå progression for den enkelte elev . P: 3 . V: 3.

Indsatsen på dette område er central for skolen. En tilstrækkelig differentieret undervisning og

en løbende intern evaluering er en kerneopgave for skolens forskellige team. Det er ledelsen

opfattelse, at vi er nået rigtigt langt med denne målsætning og at det fortsatte fokus på begrebet

"god undervisning" er med til at fastholde og udvikle dette fokus. Alle team har arbejdet

med indsatsområdet i forbindelse med udviklingsarbejdet "Pædagogiske læringsmiljøer"

Det fælles læringssyn er sammen med en opmærksomhed på skolens evalueringskultur med til

at forstærke dette fokus.

Side 4 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Den ønskede tilstand: Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers

indsats, resultater og progression fagligt og ift. kreativitet, innovation, problemløsning og

samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil.

Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. Personalet vurderer, at skolen er

nået 78 % i forhold til målet.

Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de

bedst tilrettelægger undervisningen . P: 5 . V: 4.

Lærerteamet tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den enkelte elevgruppes

behov . P: 5 . V: 4.

Den ønskede tilstand: Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse (Eplan)....Det

er skolens mål at nå % på denne ønskede tilstand. Eleverne vurderer, at skolen er

nået 64 % i forhold til målet.

Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål . P: 3

. V: 3.

Eleverne bliver udfordret i undervisningen . P: 3 . V: 3.

Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt

såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde . P: 3 . V: 3.

Arbejdet med elevplaner er stadig på vej. Der sker en stadig udvikling i retning af at elevplanen

bliver et brugbart redskab i dialogen mellem elev, lærer og forældre. Processen er stadig

ny og skal finde sin plads i forhold til andre måde at evaluere og udvikle undervisning på..

Den ønskede tilstand: ...Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende

mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation

og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål

og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen.

Skolens ledelse vurderer, at skolen er nået 75 % i forhold til målet.

Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen

. P: 3 . V: 3.

Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser

på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten

. P: 3 . V: 3.

Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen

herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen . P: 3 . V: 3.

02 Udfordringer for alle.

Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udfordringer for alle er: 5. Skolens vurdering, af i

hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4.

Fra Bekendtgørelsen:Beskriv hvordan der arbejdes med den sammenhængende børne- og ungepolitik.

Hvordan er elevgruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende

børne- og ungepolitik? Beskriv skolens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne.

Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige forudsætninger?

Side 5 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Skolens elevgrundlag er primært indenfor gruppe 1, 2 og 3 på børnelinialen. Vi har dog også

nogle elever fra meget ressourcesvage hjem. Forældrekredsen er blandt de kortuddannede

målt på landsgennemsnittet, men også på dette område er der store variationer. Pædagogisk

har skolen derfor valgt at tilrettelægge undervisningen med inspiration fra MI, Cooperative

Learning og elementer af systemisk pædagogik.

Specialundervisning koordineres og tilrettelægges af skolens Ressourcecenter hvor alle team er

repræsenteret. Der finder systematisk holddannelse sted flere steder i skoleforløbet medens

to-lærerordninger er koncentreret omkring skolens indskoling og mellemgruppe, men i skoleåret

10/11 og 11/12 har der også været muligheder i skolens udskoling. Børn med særlige

talenter søges tilgodeset gennem målrettet undervisningsdifferentiering.

Fra Bekendtgørelsen: ...Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Beskrivelse og

vurdering af, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og elever, der modtager

undervisning i dansk som andetsprog klarer sig set i forhold til eleverne set under ét.

Skolen prioriterer den specialpædagogiske indsats højt. I en sammenfattende vurdering af det

faglige niveau for elever, der modtager specialpædagogisk bistand på skolen, vurderer skolen

at indsatsen bærer frugt.

Det kan oplyses, at 98% af timer gennemføres som planlagt.

Klasserne undervises af linjefagslærere i hovedparten af de planlagte timer.

Der anvendes i gennemsnit 15 % af skolens budget til undervisningsaktiviteter på efter/videreuddannelsesområdet.

Andelen af elever der undervises i forskellige specialpædagogiske foranstaltninger fremgår af

Faktabox 2.3.1. Denne fordeling vurderer skolen som tilfredsstillende.

De pædagogiske processer i tilbuddene - i henhold til §8 stk.. 2 - er under ét tilfredsstillende.

Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens

tilrettelæggelse er samlet set i orden. Elevplanens anvendelse vurderes at være

på et tilfredsstillende niveau set i forhold til samarbejdet mellem skole og hjem.

Elevplanens anvendelse som redskab til samarbejdet mellem lærerteamet og den enkelte elev

vurderes at være godt på vej.

Som redskab for opfølgning på, hvordan målenes nås, vurderes anvendelsen af redskabet som

tilfredsstillende.

Vurderingen af anvendelsen af elevplanen, som redskab i lærerteamets løbende evaluering er

tilfredsstillende.

Skolebestyrelsen har fastsat principper for en række af skolens aktiviteter ( bl.a. skole/hjem

samarbejdet, lejrskoler, klassedannelse m.fl.)

Resultaterne for elever, der modtager specialpædagogisk bistand, set i forhold til eleverne under

ét vurderes til at være tilfredsstillende.

Vurderingen er, at de tilgængelig oplysninger er fyldestgørende

Oplysningerne bygger dels på faktuelle oplysninger i henhold til Faktaboxene i rapporten og

dels på selvevalueringer.

Side 6 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

02 Udfordringer for alle 2.2

Den ønskede tilstand: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale

samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen .og

det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering

af undervisningen

Personalet vurderer, at skolen er nået 78 % i forhold til målet.

Skolens ledelse vurderer, at skolen er nået 80 % i forhold til målet.

Andelen af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er

stigende . P: 3 . V: 3.

Skolens organisering og praksis er fleksibel . P: 3 . V: 3.

Skolens organisering og praksis er fleksibel . P: 3 . V: 3.

Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at

eleverne undervises i den almene undervisning . P: 3 . V: 3.

Ressourcetildelingen understøtter inklusion . P: 3 . V: 3.

Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen

. P: 3 . V: 3.

Skolen arbejder målrettet på at flest muligst skal undervises i nærmiljøet. Mange elever med

udfordrende adfærd og vanskelige sociale problemstillinger rummes på skolen, men det er

samtidig et mål, at rummeligheden skal være meningsfuld. For nogle elever er et specialtilbud

uden for skolen fortsat den bedste løsning. Det er en målsætning at indsatsen omkring udsatte

elever bæres af alle og ses som en samlet opgave, så udsatte børn og unge ikke kun bliver et

ansvar for særligt uddannet personale. I den forbindelse er skolens overordnede værdigrundlag

til løbende debat i skolens afdelinger. Den pædagogiske praksis skal tage sit udgangspunkt

i skolens overordnede værdier.

02 Udfordringer for alle

Faktabox: 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3 og 2.3.4 .

Christinelystskolens specialpædagogiske indsats tager sit udgangspunkt i skolens værdigrundlag,

skolens læringssyn og arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer, der som målsætning har

at skabe trivsel og udvikling for alle elever. På Christinelystskolen er arbejdet med inklusion

ikke primært et spørgsmål om en bestemt metode, men i højere grad oplevelsen af en mental

model, der rammesætter de værdier, vi har i skolens samlede pædagogiske praksis. Skolens

værdigrundlag, læringssyn og arbejdet i de selvstyrende team udgør tilsammen de tandhjul,

der driver den specialpædagogiske praksis. Det er afgørende for den daglige praksis, at alle

lærere og pædagoger ser den specialpædagogiske bistand som en naturlig del af deres arbejdsområde.

På den baggrund er skolens personale uddannet indenfor klasseledelse, anerkendende

pædagogik og elemeter fra metoder som LP og PALS. I hver afdeling har skolen

endvidere mindst en, der har efteruddannelse indenfor området AKT.

I "Huset", der også kaldes skolens ressourcecenter, samles trådende for den samlede specialpædagogiske

indsats. Personalet i Huset har en bred erfaring indenfor hele det specialpædagogiske

område. Huset tilbyder supervision til lærere og pædagoger mht. til aktuelle udfordringer

i skole og sfo. Det er husets personale, der laver observationer, beskrivelser, testning

Side 7 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

mm. i forbindelse med elever eller klasser, der skal tilbydes en særlig indsats. I forlængelse af

denne indsats gives der skoleåret igennem konsultativ bistand på skolen i et tæt samarbejde

med personale fra PPR.

Elever, der mangler faglig eller social træning, tilbydes kursusforløb af kortere eller længere

varighed. Undervisningen kan foregå i eller omkring klassen eller i særligt afgrænsede perioder

i Husets undervisningslokaler. Undervisningen foregår i et tæt samarbejde med elevens lærere,

så der er en fortsat kontakt til klassen og den undervisning, der foregår her. Efter hver indsats

evalueres forløbet, og der tages stilling til, om indsatsatsen skal fortsættes, justeres eller

helt ophører.......Undervisningen i Huset dækker en bred vifte af aktiviteter fra praktisk / musiske

til mere bogligt orienterede opgaver. En ufuldstændig oplistning af Husets aktiviteter

kunne se således ud:

Faglig specialundervisning indenfor primært dansk, læsning, matematik, sprog.

AKT-indsatser i forhold til enkeltelever og klasser.

Motorik, musik, hjemkundskab, sløjd og andre former for kreativ musisk aktivitet som elementer

af specialundervisning.

Elevsamtaler.

Forældresamarbejde - herunder supervision på forældrerollen.

Kollegial sparring i forhold til undervisning og konfliktløsning.

Tovholder på skolens samlede læseindsats.

Vejledning ved indstillinger til PPR og BFC.

Udfordringer for alle 2.4

Fra Bekendtgørelsen: Fleksibel tilrettelæggelse, anvendelsen af holddannelse

Fleksibel undervisning og tilrettelæggelse har været et indsatsområde på skolen gennem flere

år. Målet har været at frigøre lærerkræfter til en organisering, hvor udbredt flerlærerordninger

kan praktiseres. Metoden har været aldersblandede undervisningshold med et lidt større elevtal,

så lærere kan frigives til holdundervisning og undervisningsdifferentiering i størst muligt

omfang. Organiseringen kalder på et tæt lærersamarbejde, når undervisningen skal planlægges,

gennemføres og evalueres.

Metoden blev først introduceret i skolens indskoling i forbindelse med en omlægning til rullende

skolestart med aldersblandede grupper og lærer/pædagog samarbejde. Den nye organisering

gav mulighed for undervisningsdifferentiering på røde, grønne og blå hold i længere perioder

af skoleåret. Samtidig har flere voksne omkring klasserne skabt en større tryghed i forbindelse

med omlagt undervisning og faguger, hvilket igen har ført til et voksende antal af projektorienterede

undervisningsforløb. Den ændrede organisering har sat pædagogik og undervisning

på teamødernes dagsorden.

På baggrund af erfaringer fra indskolingen er mellemgruppen i skoleåret 11/12 organiseret

med aldersblandede klasser, flere lærere om klasserne og stor mulighed for holddeling. Organiseringen

har skabt mulighed for undervisningsdifferentiering og temaforløb i en rammesætning

på 3/4 årgang og 5/6 årgang. Holddeling finder sted i en stor del af skoleåret og indenfor

de fleste fag. For mellemgruppen er der stadig tale om en ny organisering, men løbende evalueringer

viser, at organiseringen skaber rum for en ny måde at tilrettelægge undervisning på.

Side 8 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Mellemgruppens teammøder er igen blevet fyldt af pædagogiske refleksioner over egen praksis

og flere elever får tilbudt undervisning på et niveau, der passer, til deres individuelle behov.

Også skolens overbygning (7-9. kl.) har arbejdet med forøgede lærerkræfter omkring klasserne,

og der har været holddannelse i flere fag i løbet af skoleåret. Erfaringerne fra vores overbygning

er mindre entydig bla. begrundet i en større "uro" i denne del af skolen, der er påvirket

af mange udefrakommende elever og en del elever, der forlader skolen til fordel for efterskoler

i det sidste skoleår.

Som en næsten selvstyrende enhed med lærere, der udelukkende underviser i 10. klasse, har

denne del af skolen haft en meget fleksibel tilrettelæggelsesform gennem flere år. Få ansatte

og et tæt samarbejde omkring eleverne gør det "let" at skabe nye organiseringer, som anvendes

ad hoc i løbet af skoleåret.

2.5 Tilrettelæggelse af dansk som andetsprog

Undervisningen af to-sprogede elever med anden etnisk baggrund end dansk varetages af

Christinelystskolen. Undervisningen er organiseret i to internationale klasser - en for skolens

yngste elever og en for de ældste. Hvor tema og tilrettelæggelse tillader det, kan klasserne

samlæses. Målet for undervisningen er, at eleverne kan anvende og forstå det danske sprog,

så de senere kan deltage i undervisningen i en almindelig (dansk) skoleklasse. Ved skolestart

har eleven alle sine timer i International Klasse. Gradvist integreres eleven nogle timer i sin

kommende klasse på skolen på baggrund af en vurdering af faglige og sociale kompetencer.

Udslusning til kommende klasse sker i tæt samarbejde med klassens lærere. En sprogscreening

og elevens personlige udvikling er med til at bestemme, hvornår eleven er klar til at deltage

i undervisningen i den almindelige skoleklasse i alle fag. En væsentlig del af samarbejdet i

International Klasse er en tæt kontakt til elevens forældre samt kommunens integrationsafdeling

og andre myndigheder, der varetager arbejdet omkring borgere med anden etnisk baggrund

end dansk. Som et særligt tilbud til to-sprogede elever tilbyder Christinelystskolen lektiecafe

efter skoletid. Tilbuddet er målrettet elever, men også voksne kan få lektiehjælp på

skolen. Den sidste aktivitet tilrettelægges i samarbejde med frivillige foreninger i kommunen.

I International Før Skole (IFS) varetager Christinelystskolen sprogstimulering og sprogscreening

af førskolebørn i kommunens børnehaver. Opgaven varetages af en pædagog og en lærer,

der besøger barnet i børnehaven og laver den sprogstimulerende aktivitet i barnets vante

omgivelser. Førskole arbejdet giver en mulighed for at forberede tosprogede børn på lettere

skolestart. Den samlede aktivitet på området vurderes pt. som passende og med god kvalitet.

Det er dog en fortsat udfordring at rumme den store spredning som gruppen af to-sprogede i

Lemvig kommune omfatter. Der er også stor forskel på den måde to-sprogede ankommer til

kommunen på. Flygtninge mødes af et velbeskrevet og velfungerende system, medens udenlandsk

arbejdskraft, der ankommer på egen hånd kan være vanskeligere at få kontakt med.

02 Udfordringer for alle 2.8

Inkluderende undervisning.

Eleverne vurderer, at skolen er nået 65 % i forhold til målet.

Personalet vurderer, at skolen er nået 86 % i forhold til målet.

Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer . P: 3 . V: 3.

Gode relationer understøtter elevernes selvværd . P: 3 . V: 3.

Side 9 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste

fremskridt . P: 3 . V: 3.

Det er en målsætning at Christinelystskolen skal være en inkluderende skole, hvor elever med

forskellig etnisk, kulturel og ressourcemæssig baggrund kan mødes. Skolen har kontakt til andre

skoler i ind- og udland, der deler denne ambition. Inklusion må dog ikke forveksles med

besparelser, hvor der skabes urealistiske forventninger til, hvad skolen kan rumme.

Skolens ambition er at skabe en kultur, hvor forskelligheder opleves som ressourcer frem for

begrænsninger. En dynamisk rummelighedskultur bygger på den grundlæggende forudsætning,

at alle elever kan bidrage med noget. Udfordringen er at skabe et pædagogisk overskud

hos personale, elever og forældre, så dette synspunkt bliver til en synlig del af skolens profil.

Desværre skaber en dokumentations- og ratingskultur et billede af, at dårlige gennemsnitsresultater

er et udtryk for en dårlig skole. Det skaber et belastende samarbejdsklima, når skolen

hele tiden skal (bort)forklare resultater på baggrund af en begrænset positivistisk virkelighedsbeskrivelse.

Christinelystskolens værdigrundlag og læringssyn danner sammen med arbejdet med pædagogiske

læringsmiljøer tandhjulene i den samlede indsats omkring rummelighed og inklusion. .....

03 Faglighed.

Skolens prioritering af hovedindsatsen på Faglighed er: 4.

Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4.

Skolen prioriterer indsatsen for at eleverne opnår det bedst mulige faglige niveau. I en sammenfattende

vurdering af det faglige niveau vurderer skolen at indsatsområdet stadig kan udvikles,

men at denne indsats er sat i gang med en målrettet indsats omkring begrebet "god

undervisning" på baggrund af evidensbaserede indikatorer for en undervisning, der virker

(b.la. Oldenborg Dekalog)

For skolens vedkommende fremgår karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver af

Faktabox 3.2.1

Karaktergennemsnit ved projektopgaven af Faktaboc 3.2.2.

Skolen har gennemført nationale test i skoleåret.

Evalueringen fremgår af Faktabox 3.4.

På baggrund heraf vurderer skolen resultaterne som tilfredsstillende, men med muligheder for

fortsat udvikling.

De pædagogiske processer i skolens undervisning - i henhold til §8 stk.. 2 - er under ét tilfredsstillende.

Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes

inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse er under udvikling men opleves samlet set som

tilfredsstillende. Elevplanens anvendelse vurderes at være et brugbart værktøj i forholdet mellem

skole og hjem. Elevplanens anvendelse som redskab til samarbejdet mellem lærerteamet

og den enkelte elev vurderes at være udmærket. Som redskab for opfølgning på, hvordan målenes

nås, vurderes anvendelsen af redskabet som værende et blandt flere brugbare metoder.

Vurderingen af anvendelsen af elevplanen, som redskab i lærerteamets løbende evaluering er

tilfredsstillende.

Side 10 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Skolebestyrelsen har fastsat principper for en lang række af skolens aktiviteter herunder skolens

værdigrundlag og skolens læringssyn.

03 Faglighed.

Den ønskede tilstand: Der er en tidlig og målrettet læseindsats og en hurtig opfølgning på

identificering af elevens behov.

Personalet vurderer, at skolen er nået 70 % i forhold til målet.

Skolens ledelse vurderer, at skolen er nået 75 % i forhold til målet.

Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov.

P: 3 . V: 3.

Undervisningsforløbene er strukturerede . P: 3. V: 3.

Læsning er et af indsatsområderne for Lemvig Kommune og for skolen. Det er besluttet at

gennemføre test af elevernes læsefærdigheder i maj for elever i 2. klasse, i februar i 5. klasse

og i september i 8. klasse.

Skolens indsats på læseområdet omfatter desuden læsebånd for alle klasser i perioden efterårsferie

til vinterferie. Fokus her er faglig læsning med særlig vægt på træning af læsehastighed.

Skolens selvevaluering på området viser mærkbar fremgang på alle niveauer

For 2. klasses vedkommende vurderer skolen resultat som meget tilfredsstillende. Læseresultaterne

for 5. klasse vurderer skolen som tilfredsstillende.For 8. klasses vedkommende vurderer

skolen resultaterne som værende i positiv udvikling, men der er stadig en udfordring i at få

flere elever til at læse med god læseforståelse.

Sammenfattende kan det konkluderes, at læsning vægtes højt som indsatsområde og at en

målrettet indsats viser tilfredsstillende resultater. Den største udfordring er fortsat at fastholde

den tidlige læseindsats gode resultater i skolens udskoling.

Faktabox: 3.2.1 og 3.2.2.Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver.

Karaktergennemsnittene ved folkeskolens afgangsprøver i maj/juni 2011 fremgår af Faktabox

3.2.

Skolens vurdering fremgår af den sammenfattende vurdering af eleverens faglige niveau under

punkt 3.0 i rapporten.

Resultaterne af afgangsprøven juni 2011 vuderer skolen som utilfredsstillende. Der er tale om

et markant fald i karaktererne i forhold til året før. Resultaterne er ikke uventede på baggrund

af den elevsammensætning, der karakteriserede årgangen. 9. årgang har været præget af

stor elevtilgang fra andre skoler og ofte af elever med svage skolemæssige ressourcer. Hvis

skolens resultater "renses" for elever, der er overflyttet til skolen i løbet af 8 - 9. årgang, så vi

alene ser på resultaterne for skolens "egne" elever, placerer Christinelystskolen sig på eller

over niveauet for året før.

Faktabox: 3.3.Resultater af nationale test

Der er gennemført nationale test i skoleåret 2011/12, hvor skolen placerer sig indenfor middelområdet

eller over set i forhold til landsgennemsnittet.

Side 11 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Den ønskede tilstand: Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og den enkeltes indsats,

resultater og progression (fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og

samarbejde) og justerer undervisningen i forhold hertil

Innovation . P: 3 . V: 3.

Kreativitet . P: 3 . V: 3.

Problemløsning . P: 3 . V: 3.

Samarbejde . P: 3 . V: 3.

Barometrets undersøgelse af innovation, kreativitet, problemløsning og samarbejde omfatter

elevernes selvevaluering og lærernes vurdering af elevernes kompetencer inden for de fire

"søjler". De fire "søjler" er definerede i Barometret og elever og lærer har svaret på nedenstående

spørgsmål....Skolens prioritering af "søjlerne".

Skolens vurdering af i hvor høj grad "søjlerne" er implementeret i skolens undervisning ligger

på et tilfredsstillende niveau.

Udviklings- og læremiljø 4.1

Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udviklings- og læremiljø er: 5.

Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4.

Den ønskede tilstand: Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige

i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen

Eleverne vurderer, at skolen er nået 69 % i forhold til målet.

Personalet vurderer, at skolen er nået 91 % i forhold til målet.

Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen . P: 3 . V: 3.

Eleverne reflekterer over deres egen læring . P: 3 . V: 3.

Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive

feed-back . P: 3 . V: 3.

Elevernes trivsel kommer ofte til udtryk gennem deres indstilling til skolen. Er indstillingen positiv?

Har den enkelte elev hensigtsmæssige læringsvaner i forhold til de mål, der er for elevens

udbytte? Ud over Baromtrets undersøgelse udarbejder skolen en Undervisningsmiljøvurdering

(UMV)

Skolen prioriterer elevernes trivsel højt og ønsker at skabe en skole, hvor vi er forpligtede på

vores fælles værdigrundlag. Det er en målsætning at alle føler et medansvar for vores fælles

trivsel.

Flere på hinanden følgende undersøgelser i klasser og på skolen som helhed viser, at vores

elever trives på skolen. En stor tilstrømning til skolen fra andre skoledistrikter tages også som

et udtryk for, at vi er skole hvor elever og personale trives.

05 Overgange 5.1

Side 12 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Skolens prioritering af hovedindsatsen på Overgange er: 4.

Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4.

Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand.

Overgange før skolen, indskrivning til skole og sfo, overgange internt i skolen og overgange

efter skolen er beskrevet i forskellige aftaler med de institutioner skolen samarbejder med.

Ovegangen til ungdomsuddannelser er bl.a. beskrevet i en samarbejdsaftale med Ungdommens

Uddannelsesvejledning.

Skolen prioriterer området højt og har lavet et internt arbejdspapir for den afsnitsopdelte skole

med overskriften "Profiler og overgange". Skolens vurdering er at "Profiler og overgange" er et

nyttigt værktøj i arbejdet med overgange mellem skolens afdelinger og til børnehaver og ungdomsuddannelser.

05 Overgange- 5.2

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne omfatter overgang fra 9. og 10. klasse, Andelen

af unge der fortsætter i en ungdomsuddannelse er 100 % - det kan siges at være ok, men

mon ikke der også kan skabes krav om forbedringer her? Med hensyn til overgangen til henholdsvis

10. klasse og gymnasiale uddannelser er skolen i en fortsat positiv udvikling: Stadig

flere elever vælger en gymnasial uddannelse. På baggrund af skolens elevsammensætning er

dette en meget tilfredsstillende udvikling.

06 Forældresamarbejde

Skolens prioritering af hovedindsatsen på Forældresamarbejde er: 4.

Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4.

Det er skolens mål at nå 97 % på denne ønskede tilstand.

Skole-hjem-samarbejdet er en vigtig faktor i udviklingen af et støttende læringsmiljø omkring

det enkelte barn. Skolen vurderer udfordringen på dette område som et dilemma mellem nærhed

og afstand. Det er vigtigt med en frugtbar dialog om udvikling og læring mellem hjem og

skole, men skolen må også afgrænse sit arbejdsfelt i forhold til forældres forventninger til skolen

som problemløser på en række områder. Gensidig respekt betyder, at skolen accepterer

forældrenes rolle som barnets nærmeste ressourcepersoner når det gælder omsorg og opdragelse.

Samtidig må forældre respektere skolens professionelle rolle som undervisningsinstitution

og det råderum, det kræver at praktisere denne rolle. På Christinelystskolen oplever vi forældresamarbejdet

som overvejende positivt. Samarbejdet mellem skole og hjem evalueres ved

møder og skole/hjem-samtaler i løbet af året.

06 Forældresamarbejde 6.2

Den ønskede tilstand: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de

har om barnets resultater og indsats/læringsvaner

Forældrene vurderer, at skolen er nået 63 % i forhold til målet.

Personalet vurderer, at skolen er nået 75 % i forhold til målet.

Side 13 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information

om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen . P: 4 . V: 3.

Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring . P: 4 .

V: 3.

Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring . P: 3 .

V: 3.

Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets

resultater og barnets indsats/læringsvaner . P: 3 . V: 3.

07 Ledelse og organisation 7.0

Fra Bekendtgørelsen: Beskriv den strategiske, personalemæssige og den pædagogiske ledelse?

Hvordan tilrettelægges efter- og videreuddannelse?

Skolens ledelse vurderes i Barometret ud fra (A) Strategisk ledelse, (B) Personaleledelse og

(C) Faglig/pædagogisk ledelse.

Skolens størrelse gør, at vi ikke kan lave en skarp sondring mellem de nævnte ledelsesområder.

I dagligdagen arbejder skolens ledelse som et team, der løser opgaverne inden for de

nævnte områder ad hoc.

Christinelystskolen har oplevet en voldsom vækst gennem de sidste 10 år fra et elevtal på 360

elever til et forventet elevtal på 570 - 580 elever i skoleåret 11/12. Det voksende elevtal har

sammen med en vækst i personalegruppen stillet øgede krav til ledelsens ressourcer. Det må

forventes at skolens ledelsesteam skal udvides, hvis vi fortsat skal kunne løse skolens komplekse

opgaver og funktioner. Med virkning fra skoleåret 12/13 udbygges skolens ledelsesteam

med en ny afdelingsleder. Det er forventningen at denne ressourceforøgelse vil give luft til en

fortsat pædagogisk udvikling på skolen. Meget af ledelsens arbejdstid går med driftsmæssige

opgaver. Det er ønskeligt, at der skabes mere rum for strategisk ledelse på baggrund af refleksion

i ledelsesteamet.

den afdelingsopdelte skole med selvstyrende team har givet dygtige medarbejdere muligheden

for at optræde som en form for "mellemledere" på flere niveauer. Denne organisation har været

god og nødvendig for at sikre en forsat stabil udvikling på skolen. Christinelystskolen har

fra næste skoleår 3 medarbejdere, der har gennemført forløbet "Talent for Ledelse".

Lærernes efteruddannelse har fortsat stor prioritet. Fremtidens lærerrolle kalder på løbende

efter/videreuddannelse af skolens personale. Christinelystskolen kan mønstre en indsats der

svarer til ca. 15 - 16 % af lærernes arbejdstid. Flere undersøgelser peger på at indsatsen burde

være tæt på 30 %. Her sætter vores ressourcer en naturlig begrænsning.

07 Ledelse og organisation 7.1

Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ledelse og organisation er: 4.

Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4.

Den ønskede tilstand: Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation.

Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås.

Personalet vurderer, at skolen er nået 69 % i forhold til målet.

Side 14 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Skolens ledelse vurderer, at skolen er nået 75 % i forhold til målet.

Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation . P: 4 .

V: 3.

Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis . P: 4 . V: 3.

Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen . P: 4 . V: 3.

Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø . P: 3 . V: 3.

Se prioriteringen og vurderingen af implementering herunder sammen med svarene på Barometrets

spørgsmål.

Personalets oplevelse af skolens ledelse er på de fleste punkter meget positiv. Sammenlignet

med tallene for Lemvig kommune ligger skolen klart over på stort set alle spørgsmål. På

spørgsmålet om ledelsens synlige tilstedeværelse i undervisningen kan der fortsat skabes forbedringer,

men spørgsmålet er, om det er forbedringer ledelsen ønsker at medvirke til. Det er

en overvejelse værd om spørgsmålet er formuleret korrekt og med hvilket mål. Med de forventninger

der fra mange sider stilles om drift af en skole på Christinelystskolens størrelse, er

det en urealistisk ambition at have, hvis man forventer ledelsens daglige eller ugentlige tilstedeværelse

i sin undervisning. Skal dette mål opfyldes må en række andre pålagte ledelsesopgaver

løses af andre. Det er imidlertid ikke den politiske dagsorden pt.

07 Ledelse og organisation 7.2

Den ønskede tilstand: Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur,

der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen

Personalet vurderer, at skolen er nået 77 % i forhold til målet.

Skolens ledelse vurderer, at skolen er nået 79 % i forhold til målet.

Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer

understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen . P: 5 . V: 3.

Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i

evalueringen af undervisningen . P: 4 . V: 4.

Se prioriteringen og vurderingen af implementering herunder sammen med svarene på Barometrets

spørgsmål.

Ledelse og organisation 7.3

Den ønskede tilstand: Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse

sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret

læringsmiljø på skolen.

Eleverne vurderer, at skolen er nået 70 % i forhold til målet.

Personalet vurderer, at skolen er nået 69 % i forhold til målet. Skolens ledelse vurderer, at

skolen er nået 70 % i forhold til målet.

Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen . P: 3 . V: 3.

Side 15 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen

. P: 3 . V: 3.

Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til

at nå de ønskede resultater . P: 3 . V: 3.

Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro

på skolen . P: 3 . V: 3.

Beskriv resultaterne af skolens Arbejdspladsvurdering APV)

Skolens arbejdspladsvurdering (APV) er en vurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøloven bestemmer at APV'en skal gennemføres mindst hvert tredje år.

Skolens seneste APV er revideret i skoleåret 11/12. Det fysiske arbejdsmiljø er tilfredsstillende.

Det psykiske arbejdsmiljø vurderes som meget positivt og skolens sygefravær er meget lavt.

Den helt overordnede vurdering er, at skolen er en god arbejdsplads med høj trivsel.

Skolen har i samarbejde med Arbejdstilsynet gennemført en række forandringer på det administrative

niveau. Disse ændringer har ført til en mærkbar forandring til det bedre på skolens

kontor.

Procentdelen af klasser, der undervises af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer

fremgår af Faktabox 7.3.

Skolen prioriterer ikke denne indsats specielt højt. Flere uafhængige undersøgelser dokumentere,

at der ikke kan spores nogen signifikant sammenhæng mellem læreres liniefagsuddannelse

og elevernes udbytte af undervisningen målt på de resultater, de opnår ved test og prøver.

Skolen er derfor nok så interesseret i begrebet god undervisning og klasserumsledelse, et

indsatsområde som vi pt. arbejder målrettet med.

Skolens prioritering af midler til efter- og videreuddannelse af personalet styres af vores ressourcetildeling.

Af faktaboks 7.6 fremgår det, at 438.477 kr. har været brugt til efter- og videreuddannelse.

Til dette beløb skal lægges en lang række af mindre kursusforløb. Ansatte bruger

endvidere en del af deres ”egen tid” til efter- og videreuddannelse. Personalet har deltaget

i pædagogiske dage under overskriften "Pædagogiske læringsmiljøer". I det senere år er feler

af skolens lærere blevet tilbudt uddannelse i et liniefag. Uden ekstraordinær tilførsel af ressourcer

til liniefagsuddannelse kunne skolen ikke have givet dette tilbud.

07 Ledelse og organisation 7.7 Principper fastsat af skolebestyrelsen

Folkeskolelovens § 44 stik. 2 angiver på hvilke områder, skolebestyrelsen kan fastsætte principper

for skolens virksomhed. Christinelystskolen har formulerede principper på følgende områder:

Specialundervisning.

Fællesarrangementer og lejrskoler

Samarbejdet mellem skole og hjem.

Elevernes og fagenes timetal

Elevplaner

Behandling af personsager i skolebestyrelsen

Side 16 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Fagfordeling

Hold og klassedannelse

Ordensregler

Samarbejde med sfo

Sorgplaner

Social læseplan

Værdigrundlag

Læringssyn

Profiler og overgange i den afsnitsopdelte skole

08 Ressourcer

Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ressourcer er: 4.

Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4.

AKT området fylder en voksende del af indsatsen omkring elever med særlige behov. Efteruddannelse

har gjort det muligt at have en ansat med AKT-efteruddannelse i hver afdeling på

skolen. Indsatsen styres og koordineres fra skolens Ressourcecenter, hvor fleksibel tilrettelæggelse

gør det muligt med hurtig indsats. AKT-indsatsen retter sig mod enkelt elever og klasser,

men kollegial supervision er også en væsentlig del af den samlede indsats. Den rummelige

skole udfordres fortsat på dette område, men vi vurderer, at vi er godt på vej med en værktøjskasse

i forhold til netop denne indsats.

08 Ressourcer 8.1 8.1...§ 7 stk. 2, 1 Faktabox: 8.1 Klassetrin.

08 Ressourcer 8.2 8.2...§ 7 stk. 2.2 Faktabox: 8.2 Antal af spor pr. klassetrin

08 Ressourcer 8.3 8.3...§ 7 stk. 2.3 og 4 Faktabox: 8.3 Antal af elever

08 Ressourcer 8.4 8.4...§ 7 stk. 3.1 Faktabox: 8.4 Gns. udgift per elev

08 Ressourcer 8.5 8.5...§ 7 stk. 3.1 Faktabox: 8.5 Udgift til specialpædagogisk bistand

08 Ressourcer 8.6 8.6...§ 7 stk 3.2 Faktabox: 8.6 Udgift per elev undervisning i dansk som

andetsprog.

08 Ressourcer 8.7 8.7...§ 7 stk. 4.1 Faktabox: 8.7 Antal elever pr. klasse.

08 Ressourcer 8.8 8.8...§ 7 stk. 4.2 Faktabox: 8.8 Antal elever pr. lærer (elev/lærer-ratio)

08 Ressourcer 8.9 8.9...§ 7 stk. 4.3 Faktabox: 8.9 Elevernes fravær på baggrund af skolernes

fraværslister

Side 17 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

08 Ressourcer 8.10 8.10...§ 7 stk. 4.4 Faktabox: 8:10 Antal af elever pr. nyere computer (under

fem år gamle) med internetopkobling

08 Ressourcer 8.11 8.11...§ 7 stk. 4.5 Faktabox: 8.11Udgift per elev til undervisningsmidler.

08 Ressourcer 8.12 8.12...§ 7 stk. 4.6 Faktabox: 8.12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes

til undervisning.

08 Ressourcer 8.13 8.13...§ 7 stk. 4.7 Faktabox: 8.13 Antal planlagte timer jf. FS §16.

08 Ressourcer 8.14 8.14...§ 7 stk. 5.1 Faktabox: 8.14 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført.

Side 18 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Kvalitetsrapport for skoler 2011/12

Faktabokse

Faktabox 2.3.1 Specialpædagogisk bistand

Faktabox 2.3.1 Bek. § 8 stk. 2 .3 Specialpædagogisk bistand i

forhold til elevens oprindelige skoledistrikt.

Opgørelse

§20,2

(1) Antal

elever fra

Lemvig

Kommune,

som

modtager

specialpæda

gogisk

bistand i alt

(2) Antal

elever, der

modtager

specialpæda

gogisk

bistand -

visiteret af

BFC

(3)

Antal

elever,

der

modtag

er sp.

via

skolen

s egen

visitati

Procent

af alle

elever,

der

modtager

sp. (Egne

+ VU)

Lemtorp 59 23 36 14%

Christinelyst 64 26 38 12%

Thyborøn 25 12 13 9%

Harboøre 39 28 11 16%

Flynder 35 29 6 19%

Nr. Nissum 56 37 19 15%

Klinkby 35 30 5 16%

Ramme 33 21 12 15%

I alt 346 206 140

Faktabox 2.3.2 Specialpædagogisk bistand

Faktabox 2.3.2 Bek. § 8 stk. 2 .3 Den specialpædagogiske bistand fordelt på foranstaltninger

Skolernes egen visitering til specialpædagogiske

tilbud på skolen

Anden form for specialpædagogisk bistand

Enkeltintegrerede 19

IT-Klasse, IT-rygsæk, spec. pæd. bistand mv. 52

Praktisk-pædagogisk bistand 4

Andet -

Egne special-klasser: B og C* 67

Egne special-klasser: A* 41

Andre Kommuner: A* 31

I alt 214

I alt sp. visiteret af VU og egne 354

Faktabox 2.6 Specialskoletilbud

Side 19 af 28 sider

140 16,33 6.550.877

1.798.720

735.840

10.314.535

9.719.220

8.484.150

31.052.465


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Faktabox 2.6 § 8 Stk. 2.3 Antal elever, der er visiteret til specialskoletilbud

Side 20 af 28 sider

2009/10 2010/11 2011/12

1. Specialklasser i Lemvig Kommune § 7 stk. 6 117 127 126

Hjemmeundervisning - 1 -

- -

IT-klassen, Christinelystskolen 18 17 18

Specialklasse, A Nr. Nissum 26 26 26

Y-klassen Harboøre Skole A 3 7

US Væksthuset 4 5 8

OK-klassen, Klinkby Skole 13 14 10

Y-klassen Harboøre Skole B 15 16

US Sporskifte B 1 3 2

Specialklasse, C. Nissum 40 42 39

Lilleklassen, Harboøre Skole - 1

Specialklasse Harboøre 15 -

2. Specialskoler i Lemvig Kommune § 7 stk. 6 -

Ingen

I alt i Lemvig Kommune 117 127 126

3. Specialklasser i andre kommuner § 7 stk. 6

Ingen -

4. Specialskoler i andre kommuner § 7 stk. 6 14 20 24

Brårup Skole 1

Børn- og Ungecentret Vejle Fjord - 1 1

Himmelbjerggården, Ry 1 1

Klarupvejens Skole 1 -

Langhøjskolen 1

Mellerup Skolehjem 1

Måbjerg Skole(Storå) 1 -

Rindum Kjærgaard 1 1 1

Ringe Kost- og Realskole 2 3 -

Specialcenter Øst, Spjald 1

Storåskolen, Holstebro 7 9 10

Struer østre Skole 1

Struerskolen 2

Sønderagerskolen, Herning 2 1 -

Ulfborg skole -

Ulfborg Specialklasse 1 -

Ung Aalborg 1

Vestjysk skole 2

Åmoseskolen, Herning 2 1 1

5. Regionernes undervisningstilbud § 7 stk. 6 - - -

Ingen - - -

6. Dagbehandlingstilbud § 7 stk. 6 13 13 7

Opholdssted Vædderbo 2 1 1

Struer Skolehjem 10 9 6

STU 1 3 -

I alt i andre kommuner 27 33 31

Faktabox 3.2.1 Karaktergennemsnit afgangsprøver

-


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Faktabox 3.2.1 § 9, 1, Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve Juni 2012 for 9. og 10. klasse.

Kolonnerne til højre (rød skrift) er karakterer ved udtræksprøver.

Karaktergenne

msnit: 9.

klasse FSA

Hele landet 2011 6,0

Lemvig 6,3

Lem 7,3

Chr 6,4

Thy 5,5

Har 5,3

Nis 6,5

Kli 6,9

Dansk læsning

Dansk retskrivning

7,3

6,9

7,4

6,5

5,5

5,9

7,0

9,4

Dansk skriftlig fremstilling

6,3

6,5

8,1

6,8

6,4

5,5

6,3

6,0

Dansk orden

5,7

6,0

9,1

5,8

4,2

5,6

5,6

5,6

Dansk mundtlig

7,3

7,0

7,5

6,9

6,6

5,9

7,8

7,2

Matematiske færdigheder

6,7

6,9

7,3

6,3

6,8

6,1

7,8

7,5

FSA 10. klasse

Hele landet 2011 3,0

Lemvig Kom.

2,7 3,2 3,5 5,0 3,2

Chr

FS 10

4,0

Dansk skriftlig

Dansk orden

Dansk mundtlig

Matematik skriftlig

Matematik problemløsning

6,0

6,1

6,6

5,7

6,1

4,2

7,0

7,0

2,1

2,7

Matematik mundtlig

Engelsk mundtlig

7,2

6,6

7,7

7,6

5,6

5,2

7,2

6,6

4,5

4,8

Engelsk mundtlig

Fysik/kemi

praktisk/mundtlig

6,1

6,6

6,8

7,2

6,9

5,5

7,6

5,4

4,8

5,0

Fysik/kemi

praktisk/mundtlig

Hele landet 2011

Lemvig Kom.

6,0 7,2 5,5 5,9 6,9 6,3

6,1 5,5 6,0

Chr 5,7 6,8 7,9 7,7 6,0 6,4 6,5 6,7 7,0

Side 21 af 28 sider

Geografi skriftlig

7,4

5,8

6,2

6,4

4,7

5,3

6,5

Biologi skriftlig

7,3

7,1

6,3

7,5

7,6

7,3

Engelsk skriftlig

6,7

6,2

4,8

7,5

Engelsk skriftlig

Tysk skriftlig

6,5

7,5

7,5

Tysk skriftlig

Tysk mundtlig

Fransk skriftlig

5,7 6,8 6,4 6,8

# 7,4

8,6

6,1

Prøvefag: Bundne prøvefag 9.-10.kl., Afgangsprøve (FSA) Prøvefag:Prøvefag til udtræk 9.-10.kl., Afgangsprøve (FSA)

Faktabox 3.4.1 Karaktergennemsnit projektopgaven

Faktabox 3.2.2 § 9, 3. Karaktergennemsnit

ved Projektopgaven og den Fri selvvalgte

opgave juni 2012.

Projektopgaven

Obligatorisk

projektopgave

Hele landet 2011 7,5

Lemvig Kommune 7,8

Lemtorp 8,5

Christinelyst 7,3

Thyborøn 7,5

Harboøre 8,1

Nr. Nissum 7,8

Klinkby 7,6

Obligatorisk

selvvalgt

opgave

7,5

8,4

8,4

Faktabox 5.2.1 Ungdomsuddannelser

Tysk mundtlig

Fransk mundtlig

Historie mundtlig

Samfundfag mundtlig

6,9

6,6

6,6

6,6

Kristendomskundskab

mundtlig

7,3

5,9

7,6

4,3


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Faktabox 5.2.1 Bek. § 9 stk. 2 overgangsfrekvens fra 9. klasse til ungdomsuddannelser pr 5. maj

2012

Skole

Antal

afgangselev

er

Til

uddannelse

Fra 9. klasse til ..

Til 10.

klasse

Side 22 af 28 sider

Til

gymnasial

Til

erhvervsfagli

g

Til

individuelt

tilrettelagt

Lemtorpskolen 30 100% 80% 17% 3% 0%

Christinelystskolen 55 98% 71% 24% 4% 0%

Thyborøn Skole 19 95% 79% 16% 0% 0%

Harboøre Skole 20 100% 80% 10% 10% 0%

Nr. Nissum Skole 39 87% 77% 8% 0% 3%

Klinkby Skole 24 100% 75% 21% 4% 0%

Faktabox 5.2.2 Ungdomsuddannelser

Faktabox 5.2.2 Bek. § 9 stk. 2 overgangsfrekvens fra 10. klasse til ungdomsuddannelser pr 5. maj

2012

Skole

Lemtorpskolen

Til 10.

klasse eller

andet

Til

gymnasial

Til

erhvervsfagli

g

Til

individuelt

tilrettelagt

Christinelystskolen 61 92% 0% 57% 34% 0%

Thyborøn Skole

Harboøre Skole

Nr. Nissum Skole 6 33% 0% 0% 0% 33%

Klinkby Skole

Antal

afgangselev

er

Til

uddannelse

Fra 10. klasse til ..

Faktabox 5.3 Ungdomsuddannelser – hvorfra?

Faktabox 5.3 Hvad laver de elever, der har afsluttet 9. klasse inden for de sidste 3 år.

Pr. 15-03-2012

Kilde: UU

Nordvestjylland

Erhvervsudd

.

Gymnasial

udd.

I

ungdomsu

dd. 10. klasse Andet

Lemtorpskolen 13% 58% 71% 26% 3%

Christinelystskolen 17% 61% 78% 19% 2%

Thyborøn Skole 19% 46% 65% 28% 6%

Harboøre Skole 14% 58% 72% 25% 3%

Nr Nissum Skole 14% 50% 64% 27% 9%

Klinkby Skole 18% 58% 76% 17% 8%

Lemvig Kommune 16,4% 54,6% 71,0% 23,2% 5,6%

Faktabox 7.5 Liniefag


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Faktabox 7.5 Liniefagsuddannede lærere § 7 Stk. 5, 2

Fag Lem Chr Thy Har Fly Nis Kli GNS

Bil 63% 19% 63% 25% 50% 58% 67% 49%

Dan 56% 73% 50% 66% 50% 67% 92% 65%

Eng 83% 44% 48% 83% 33% 89% 100% 69%

His 78% 26% 24% 50% 44% 6% 21% 36%

Kri - 18% 8% 15% 44% 11% 11% 15%

Sam - 50% 33% 50% - - - 19%

To-S - 33% - - - - - 5%

Tys 100% 100% 60% - 50% 67% 100% 68%

Bio 67% 22% 20% 67% - - 67% 35%

Fys 83% 89% 60% 67% - 100% 67% 67%

Geo 67% 44% - - - 67% 100% 40%

Mat 89% 96% 49% 69% 44% 83% 87% 74%

Nat 75% 19% 42% 48% - 100% 75% 51%

Hje 50% 50% 50% 50% 100% 100% 50% 64%

Hån 100% 100% 100% - 100% - 33% 62%

Idr 67% 64% 27% 87% - 67% 100% 59%

Mus 60% 94% 100% 58% 50% 83% 100% 78%

Slø 100% - 50% - 100% 100% 100% 64%

Svø 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%

Faktabox 7.6 Lærernes efter- og videreuddannelse

Faktabox 7.6 § 7, Stk 5.5. Lærernes efter- og

videreuddannelse samt kompetenceudvikling.

Efter- og videreuddannelse Timer

Lemtorp 994

Christinelyst 1.594

Thyborøn 790

Harboøre 834

Flynder 511

Nr. Nissum 1.591

Klinkby 1.214

Ramme 464

I alt 7.992

Faktabox 8.1 Klassetrin

Side 23 af 28 sider


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Faktabox 8.1 §7,2.1 Hvilke klassetrin skolen udbyder

Skole opgjort

pr. 5.

Klassetrin

september

2011

Lemtorp 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9

Christinelyst 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10

Thyborøn 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9

Harboøre 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9

Flynder 4, 5, 6, 7, 8, 9

Møborg 0, 1, 2, 3

Nr. Nissum 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9

Klinkby 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9

Ramme 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6

Faktabox 8.2 Antal spor

Faktabox 8.2 §7,2.2 Antal spor per klassetrin

Skole opgjort

pr. 5.

september

2011

0.Kl 1.Kl 2.Kl 3.Kl 4.Kl 5.Kl 6.Kl 7.Kl 8.Kl 9.Kl 10.Kl I alt

Lemtorp

2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 - 20

Christinelyst 2 2 2 2 2 2 2 3 4 2 3 26

Thyborøn

1 2 1 2 1 1 2 2 2 1 - 15

Harboøre

1 1 1 2 1 1 2 1 1 1 - 12

Flynder

- - - - 1 1 1 1 1 - - 5

Møborg 1 1 1 1 - - - - - - - 4

Nr. Nissum 1 1 2 1 5 3 4 7 4 4 2 34

Klinkby

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 - 10

Ramme 1 1 1 1 1 1 1 - - - - 7

I alt 10 11 11 12 14 12 15 17 15 11 5 133

Note: I opgørelsen er specialklasserne på Nr. Nissum Skole inkluderet. Øvrige specialklasser er

ikke med.

Faktabox 8.3 Elever i SFO

Faktabox 8.3 §7 stk. 2.3 og 2.4 Antal elever i sfo

Skole opgjort

pr. 5.

september

2011

Andel i

Sfo i 0.-

3. kl.

Elever i

0.-3. kl.

Lemtorp 96% 172

Christinelyst 86% 145

Thyborøn 72% 113

Harboøre 51% 89

Flynder

Møborg 42% 81

Nr. Nissum 80% 101

Klinkby 49% 75

Ramme 39% 70

I alt 64% 846

-

Antal

elever i

sfo 0-3

kl.

165

125

-

81

45

34

81

37

27

595

0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. Efter

3. kl.

46

33

25

4

11

21

10

12

162

41

41

26

13

3

9

11

5

149

Side 24 af 28 sider

43

38

17

15

13

31

10

8

175

35

13

13

13

7

20

6

2

109

10

15

11

9

1

24

4

9

83


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Faktabox 8.4-6 Gennemsnitsudgifter

2011/12

Udgifter pr.

elev

Faktabox 8.4 §7

stk. 3.1

Lemtorp 49.395

Christinelyst 50.682

Thyborøn 55.656

Harboøre 71.125

Flynder 64.353

Møborg

Nr. Nissum 97.421

Gudum

Klinkby 66.941

Ramme

Gns 65.082

Faktabox 8.5 §

7 stk. 3.2.1

Gns. udg. pr. Udg. til SpePæd

elev (alle konti) Bistand

1.731

3.884

-

14.565

3.368

37.538

5.299

9.484

Faktabox 8.6 §

7 stk. 3.2.2

Udg. til Dan

som 2. sprog

Side 25 af 28 sider

-

2.108

-

-

-

602

-

387

Udgift pr. 6-16 årig - alle Udgiftsgrupperinger under Folkeskoler

kto 03.22.01-03.22.18

(faktiske regnskabstal)

2009 2010 2011

Lemvig 63.821 68.887 67.101

Struer 60.928 64.978 62.929

Holstebro 62.787 62.774 62.805

Faktabox 8.7 elevtal per klassetrin


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Faktabox 8.7 §7 stk. 4.1 Antal af elever per klasse

Skole opgjort

pr. 5.

september

2011

00 kl 01 kl 02 kl 03 kl 04 kl 05 kl 06 kl 07 kl 08 kl 09 kl 10 kl

Side 26 af 28 sider

I alt,

§7,

2.3.1

Lemtorp 46 42 43 41 43 50 52 38 37 30 0 422

Christinelyst 112

33 53 35 44 64 97 50 60 548

Thyborøn 77

36 26 28 32 37 32 19 0 287

Harboøre 58

31 22 28 34 26 19 19 0 237

Flynder 0 0 0 0 23 15 22 20 22 0 0 102

Møborg 18 19 22 22 0 0 0 0 0 0 0 81

Nr. Nissum 25 17 30 29 35 58 35 51 48 42 6 376

Klinkby 17 19 21 18 23 28 27 21 21 25 0 220

Ramme 12 24 22 12 26 16 21 0 0 0 0 133

I alt, §7, 4.1 365

121

138

Faktabox 8.8 elev-lærer-ratio

Skole opgjort

pr. 5.

september

2011

Antal

årsværk

Antal

elever

Alm.

222

251

Faktabox 8.8 §7 stk. 4.2 Antal af elever per lærer

Antal

elever

Alm. +

Spc.

Lemtorp 27,3 423 423

Christinelyst 42 559 565

Thyborøn 21,2 287 287

Harboøre 22 228 249

Flynder 8,7 103 103

Møborg 5,6 81 81

Nr. Nissum 50,3 291 376

Klinkby 19,8 210 221

Ramme 9,3 132 132

I alt 206,2

Faktaboks 8.9 Elevfravær

2.314

Faktabox 8.9 §7 stk. 4.3 Gns. fravær per elev

Skole F/ E S/E U/E L/E

Lemtorp 8,9 5,9 0,1 2,9

Christinelyst 6,7 3,2 1,1 2,4

Thyborøn 11,6 5,4 0,9 5,3

Harboøre 9,4 5,6 0,3 3,6

Flynder 5,4 3,3 0,4 1,7

Møborg 4,7 2,5 0,2 2,0

Nr. Nissum 9,3 5,0 0,9 3,3

Klinkby 7,2 5,4 0,1 1,7

Ramme 9,0 6,3 0,2 2,5

I alt 8,0 4,7 0,5 2,8

2.437

258

267

E-L-Ratio

Alm.

15

13

14

11

12

14

7

11

14

13

257

276

185

66

2.406

I alt,

§7,

2.3.2

-

-

-

-

-

6

21

85

11

123


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Faktabox 8.10-11 IT og læremidler

2011/12

Udgifter pr.

elev

Faktabox 8.10

§7 stk. 4.4

Antal elever pr.

PC'er (laptop)

Faktabox 8.11

§7 stk. 4.5

Udg. Pr. elev til

UVM

Lemtorp 3,3 2.653

Christinelyst 2,3 2.354

Thyborøn 3,2 3.059

Harboøre 2,9 3.331

Flynder 3,4 3.875

Møborg 3,0

Nr. Nissum 2,9 3.663

Klinkby 2,8 3.379

Ramme 3,2 4.038

Gns 3,0 3.385

Faktabox 8.12 Lærernes arbejdstid

Faktabox 8.12 § 7 stk. 4, 6 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning

Skole

Andel til

undervisn

ing

Undervis

ning

Opgaver i

tilknytning

til

undervisnin

g

Lemtorp 34,0% 17.850 22.651

Christinelyst 34,2% 27.629,66 35.175

Thyborøn 33,9% 13.821,00 17.453

Harboøre 30,8% 13.016,70 17.736

Flynder 32,8% 5.488,72 6.045

Møborg 34,2% 3.669,01 4.647

Nr. Nissum 33,4% 32.320,83 42.567

Klinkby 33,6% 12.782,47 16.088

Ramme 34,0% 6.096,70 7.574

Gns. / I alt 33,5% 132.675 169.935

Andre

opgaver

5.119

7.088

3.589

6.342

3.059

1.068

8.272

3.963

1.712

40.212

Faktabox 8.13-14 Planlagte og gennemførte timer

Side 27 af 28 sider

F-S-H

6.932

10.853

5.910

5.144

2.136

1.338

13.525

5.227

2.575

53.639

Total

ressour

cetid

52.552

80.745

40.773

42.238

16.728

10.722

96.685

38.061

17.957

396.461

Antal

lærerårsv

æk

27

42

21

22

9

6

50

20

9

206


Kvalitetsrapport for Christinelystskolen 2011-2012

Faktabox 8.13 og 8.14 § 7 stk 4, 7 og 5,1 Planlagte og

gennemførte timer

Skole

Planlagte

timer

§8.13

Lemtorp 21.200

Christinelyst 28.427

Thyborøn 15.973

Harboøre 15.991

Flynder 5.489

Møborg 3.669

Nr. Nissum 45.513

Klinkby 8.370

Ramme 5.950

Gns. / I alt 150.582

Gennemførte

timer §8.14

21.100

28.362

15.905

15.957

5.477

3.669

45.107

8.359

5.942

149.878

Gennem

førte %

99,5%

99,8%

99,6%

99,8%

99,8%

100,0%

99,1%

99,9%

99,9%

99,7%

Side 28 af 28 sider

Similar magazines