Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

dkr.dk

Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Den Kriminalpræventive Dag

2011

Se hvad der skete da

500 eksperter og fagfolk

mødtes i Esbjerg


2

Har du set

vores nye

hjemmeside?

www.dkr.dk

Det Kriminalpræventive Råd

Odinsvej 19, 2. tv.,

2600 Glostrup

45 15 36 50

dkr@dkr.dk

www.dkr.dk

Ansvarshavende redaktør:

Sekretariatschef

Anna Karina Nickelsen

Fotos:

© Thomas Jensen, Operate

© Ulla Skov, DKR

Tryk:

Prinfo Holbæk

Oplag:

2.300

DKR-nr.: 11-401-0244

ISBN: 978-87-88789-30-0

August 2011

Kopiering tillladt med kildeangivelse


Den Kriminalpræventive Dag

2011

Hvordan forebygger vi ungdomskriminalitet?

Indhold

Ungdommen er mere lovlydig 4

Spots fra dagen 6

Workshop #1: Inddragelse af civilsamfundet 8

Workshop #2: Den gode primære forebyggelse 9

Workshop #3: Ungesamråd 10

Workshop #4: Voldens sociale slagside 11

Workshop #5: Bander og grupperelateret kriminalitet 12

Workshop #6: God løsladelse 13

Præsentation af stande 14

De nominerede projekter 17

Børn af indsatte 17

Fodbold i Esbjerg Øst 18

Mohammed skal også dyrke sport 19

Rap redder unge 20

Vinderen af Den Kriminalpræventive Pris 21

Efterskrift 22

3


4

Kriminaliteten blandt de unge er ikke steget

siden 2005, fastslår Flemming Balvig i sin

nye ungdomsundersøgelse.

Ungdommen er mere lovlydig

Ungdomsundersøgelsen blev præsenteret

i Esbjerg Musikhus.

”Min undersøgelse viser, at der

er en klar sammenhæng mellem

trivsel i skolen og lovlydighed.

De unges skolegang er især vigtig

for, om de bliver indblandet i

alvorlig kriminalitet eller ej.

Gode skoleforhold mindsker risikoen

for, at den unge begår alvorlig

kriminalitet, og øger samtidig

sandsynligheden for, at

unge helt afholder sig fra tyveri,

hærværk og vold mv.”, siger

Flemming Balvig.

Han er manden bag ungdomsundersøgelserne

og var en af hovedtalerne

på Den Kriminalpræventive

Dag i Esbjerg den 29. marts 2011.

Ungdomsundersøgelsen ”Lovlydig

Ungdom” er seneste skud på

stammen af ungdomsundersøgelser,

der tidligere er gennemført i

1979, 1989, 1999 og 2005.

Kriminalitet er blevet unormalt

- Der er i løbet af de seneste årtier

sket en polarisering af de unge i

den forstand, at der er blevet relativt

færre, der kriminalitetsmæssigt

placerer sig i mellemgruppen af

småkriminelle, hvori de fleste unge

tidligere befandt sig. Billedet er

blevet mere sort-hvidt, forklarer

Flemming Balvig. For første gang i

historien er kriminalitet blandt børn

og unge statistisk set blevet unormalt.

Det er ikke de småkriminelle

børn og unge, der længere udgør

flertallet, men derimod de helt eller

næsten helt lovlydige børn og

unge.

Afstanden mellem de unge, der udøver

kriminalitet, og de, som ikke

gør, er i dag blevet betydelig større.

- Enten har man begået relativt alvorlig

kriminalitet – hvilket typisk også

betyder, at man har begået relativ

megen kriminalitet – eller også har

man været og er særdeles lovlydig i

hvert fald i forhold til de kriminalitetsformer,

der indgår i ungdomsundersøgelsen

”Lovlydig ungdom,” fortæller

professor og forsker ved Køben-

havns Universitet Flemming Balvig.

Årsager til fald i ungdomskriminalitet

• Øget kontrol med og overvågning af tingene

(”situationel kriminalprævention”)

• De rige børn og unge (de seneste år)

• Den kontrollerede barndom

• Den fremtidsdisciplinerede ungdom (især tidligere)

• Mindskede flertalsmisforståelser (de seneste år)

• Samfundets ”civilisering”

Hvis kriminaliteten blandt børn og unge skal falde yderligere, er det ifølge

Flemming Balvig vigtigt at have endnu mere fokus på trivsel og rummelighed i

skolen.


Hvorfor falder kriminaliteten?

Ifølge Flemming Balvig skal faldet i

ungdomskriminaliteten forklares

ud fra flere faktorer.

Bedre overvågnings- og sikringsmetoder

i det offentlige rum har gjort

det vanskeligere at ødelægge og

stjæle. Desuden tilbringer børn og

unge mere tid i institutioner, og det

gør, at de er under mere opsyn.

Bedre økonomiske levevilkår i befolkningen

generelt gør, at børns og

unges behov for at begå kriminalitet

falder. Hvorfor fx stjæle, hvis du kan

få, hvad du ønsker af dine forældre?

En ny livsstil har udviklet sig hos

børn og unge, hvor man er mindre

optaget af, hvad der er sjovest lige

nu, og mere optaget af, hvad der er

bedst på længere sigt, siger professoren,

hvis undersøgelser er gennemført

ved, at elever i folkeskolens

8. klasser i Gladsaxe, Allerød

og Nordjylland siden 1989 har udfyldt

anonyme spørgeskemaer.

Skoletrivsel er afgørende

For at sikre den positive udvikling i

ungdomskriminaliteten er børns og

unges trivsel i folkeskolen af afgørende

betydning.

Den vigtigste årsag - ikke den eneste,

men den vigtigste - til at unge i

og omkring den kriminelle lavalder

havner i relativt alvorlige kriminalitetsproblemer,

er dårlig skoletrivsel.

- Skoletrivsel er selvfølgelig vigtig i

sig selv – men når jeg fremhæver

den her, er det også fordi skoletrivsel

har en stærk sammenhæng

med andre vigtige forhold. Jo bedre

man synes om at gå i skole,

desto større sandsynlighed for, at

man vil fortsætte med uddannelse

ud over folkeskolen, og derfor desto

bedre muligheder for et godt

voksenliv, siger Flemming Balvig

og fortsætter: - det tal jeg næste

gang, når selvrapporteringsunder-

Børne- og ungdomskriminaliteten

i Danmark

• Faldende tendens i op mod

et kvart århundrede

• Faldet er ujævnt (”bølger”)

• Tilsvarende tendens(er) i

andre lande

• Omfatter bredt spektrum af (straffelovs)overtrædelser,

men næppe alle

• Stærkest for mindre alvorlig

kriminalitet

• Stærkest blandt de mindst

kriminelle

• Måske den mest lovlydige ungdom

i det sidste halve århundrede

– eller nogensinde?

søgelserne skal gennemføres –

formentlig i 2015 – personligt vil

være mest spændt på, er ikke et af

de mange kriminalitetstal, men

derimod andelen af børn og unge,

der synes vældig godt om at gå i

skole. Skulle det vise sig, at min

teori ikke holder – altså at øget

skoletrivsel ikke fører til mindre kriminalitet

– så gør det jo ikke så

meget – for trivsel i skolen er vel

et af de vigtigste ønsker, vi kan

have for vores børn og unge, slutter

Flemming Balvig.

5


6

SPOTS fra dagen

Om Den Kriminalpræventive Dag

Arrangementet, der blev afholdt 29. marts i

Esbjerg Musikhus, var den første kriminalpræventive

dag nogensinde.

Der var

- 500 deltagere

- 34 stande, heraf en udendørs

- 6 workshops, alle afholdt 2 gange

Den Kriminalpræventive Dag skal være en årlig

tilbagevendende begivenhed, hvor der

sættes fokus på aktuelle kriminalpræventive

emner.

Målgruppen for dagen er medlemmer af

kreds- og lokalråd og andre aktører og øvrige

interesserede på det kriminalpræventive felt.

500 engagerede deltagere var

med til at gøre arrangementet

til en festlig dag. Taler blev

holdt, vindere blev udnævnt,

ny forskning blev fremlagt, og

nye kontakter blev knyttet.

Dagen bød på gode foredrag,

workshops og besøg i de mange

stande. Der blev spillet både rap

og ballader og der blev udvekslet

gode ideer og visitkort. Vi ses

til næste år.


40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

Hvor tilfreds er du overordnet set med Den Kriminalpræventive

Dag 2011

1 - ikke

tilfreds

2 3 4 5 6 7 - meget

tilfreds

Det sagde deltagerne om

Den Kriminalpræventive Dag:

• Godt initiativ. Jeg var glad for min

beslutning om at deltage. De mange

mennesker som er samlet fra ”branchen”

giver udviklingsmuligheder.

• Rigtig god dag med meget spændende

indhold. Eneste kritikpunkt

var, at der ikke var afsat tid nok til

workshops.

• Udmærket dag, hvor man møder

kollegaer m.fl. og deler viden og

”hvordan ser det ud hos jer”.

En dag, som gerne må fortsætte.

• Jeg vil påpege, at jeg fik flere nye

relevante kontakter på mødet, hvilket

gør mødet til et godt redskab

for at udvide sit netværk til gavn

for det kriminalpræventive arbejde

fremover.

• Rigtigt god dag i alle henseender.

Godt for en Københavner at møde

jyske kriminalpræventive personer.

Så skift endelig mellem Kbh. og

Jylland

• Der var ikke meget tid til standebesøg

mellem de forskellige workshops.

Det kunne være rart med

lidt mere tid til disse stande og generelt

til networking.

• Mere praktisk kriminalpræventivt

arbejde og ikke så meget forsknings

præsentation.

• Flemming Balvigs oplæg var for

mig topscoren over alle - vigtigt

med en sådan kvalificeret person

på en så stort anlagt dag!

7


8

Seks forskellige workshops præsenterede indsatser og initiativer, der

strakte sig fra den tidlige indsats over hjælpen til unge, der har afsonet

en dom og er på vej ud i friheden. Deltagerne havde mulighed for

at tilmelde sig to workshops i løbet af eftermiddagen, og her kunne

de diskutere, hvordan lokale aktører bedst muligt koordinerer arbejdet

på alle stadier til gavn for de unge.

Workshop #1 Inddragelse af civilsamfundet

Det lokale kriminalpræventive arbejde afhænger tit af indsatser fra myndigheder og samarbejde myndigheder

imellem. Der ligger et stor potentiale i at skabe et større engagement i civilsamfundet, som

også kan bidrage markant til arbejdet. På workshoppen diskuterede deltagerne, hvordan myndigheder

inden for det lokale kriminalpræventive samarbejde i højere grad kan aktivere og understøtte civilsamfundets

engagement.

Tania Ellis talte om, hvad der driver

det frivillige arbejde – både i forhold

til borgeres og virksomheders

engagement:

Civilsamfundets frivillige samfunds-

engagement skal ses i lyset af den

sociale megatrend, der bygger på

værdierne etik, ansvarlighed, bæredygtighed

og mening. Den sætter

sit præg på både borgere og virksomheder.

De sociale medier skaber

nye muligheder for at engagere

frivillige i at udvikle socialt innovative

løsninger.

Hvad driver de frivillige?

• Muligheden for at kunne bruge

sit talent på nye måder

• Videregive sin viden og erfaringer

til andre

Det meningsfulde arbejde

Hvad driver virksomhederne?

• Samfundsengagement kan

styrke forretningen – det giver

mening, også fra et bundlinje

perspektiv.

• Brand og tiltrækningskraft – den

samfundsengagerede virksomhed.

• At det ikke kun er god forretning,

men også den ”rigtige”

måde at drive virksomhed på.

De sociale medier giver mulighed for

at inddrage civilsamfundet på nye

måder – skaber transparens, to-vejs

kommunikation og social innovation.

Fælles diskussion

Deltagerne diskuterede herefter en

række spørgsmål, hvor bla. disse

temaer gik igen:

I kommunen er det ofte de samme

mennesker, der inviteres ind i rådene.

Der er behov for at tænke nyt og

bredere, eksempelvis invitere NGO’

erne, de lokale erhvervsdrivende, og

dem, der ved, hvor skoen trykker,

med i centrale råd og organer.

Socialarbejderne lægger selv barrierer

ud for samarbejdet og inddragelse

af civilsamfundet. Udfordringen

er at definere, hvem der har

ansvaret, hvis den frivillige fejler.

Hvem tager over, når ildsjælen forlader

projektet? Det er tryggere at

lade være. Det kaotiske ”frivillige”

Indlæg på workshoppen:

Prof. Dr. Christian Pfeiffer, stifter af den første Bürgerstiftung i Hannover.

Tania Ellis, specialist i sociale businesstrends.

harmonerer ikke med den kommunale

kontrol, dokumentation, ansvar

og nul-fejls-kultur. Det skal der

gøres op med, eller det skal tænkes

ind i de strukturer, man tilbyder,

hvis man ønsker at styrke civilsamfundets

rolle i det lokale

kriminalpræventive arbejde.

Deltagerne diskuterede bl.a. disse

spørgsmål:

• Hvor placeres ansvaret for samarbejdet?

• Hvem skal tage initiativet?

• Koster det noget – og sparer vi noget?

• Hvem kan bruges?

• Hvorfor skulle de gøre det?

Og deltagerne gav bl.a. disse input:

• De frivillige løser nogle problemer,

som ellers ikke bliver løst

Det er et supplement – ikke en erstatning

• Der skal etableres en platform, der

kan rumme det kaotiske og sikre

gennemsigtighed for de frivillige

• Der skal være et klart mål

• Hvem skal styre det?

• Økonomiske gevinster for virksomheder

med socialt ansvar


Workshop #2 Den gode primære forebyggelse

Workshoppen havde fokus på trivsel og på fællesskabet som kriminalitetsforebyggende faktorer. Der

blev præsenteret tre forskellige eksempler på det tidlige forebyggende arbejde. Workshoppen tog udgangspunkt

i social kapital, og i hvordan forebyggelse af risikoadfærd - med inddragelse af ALLE børn og

ikke kun de børn som er på vej ud i kriminalitet - kan udforme sig.

Chefkonsulent Morten Greve bestyrede

workshoppen på baggrund af

sine kompetencer som projektleder

for Folkesundhed og Kvalitetsudviklings

opgaver.

- Den primære pointe i mit eget

korte indledningsoplæg var, at det

er vigtigt ikke at reducere implementering

til et spørgsmål om ledelses-commitment

(om end dette

naturligvis er yderst vigtigt). Spredning,

tilpasning og fastholdelse af

god praksis i en ny kontekst er et

håndværk, som kræver en indsats

på mange niveauer, og som ofte

befordres af kendskab til implementeringsmetodik,

mener Morten

Greve.

- Som VISO-leverandør bidrager jeg

i øjeblikket til at understøtte udvikling

af fremadrettede forebyggelsesplaner

med sigte på børne- og

ungekriminalitet i en række kommuner.

På baggrund af disse erfaringer

er det mit indtryk, at der knytter sig

en særlig udfordring til at ramme

den rigtige balance mellem hensynet

til etablering og fastholdelse af

gode, respektfulde relationer til forældre

til udsatte børn og unge, på

den ene side, og varetagelsen af

barnets tarv på den anden. Barnets

Reform indskærper det sidstnævnte

hensyn, og kommunernes børnepolitikker

er generelt og på det principielle

plan rettet ind på dette, men

erfaringen fra bl.a. en række konkrete

sagsforløb indikerer, at især aktører

i almensystemet fremdeles oplever

denne afvejning som meget

udfordrende, sagde Morten Greve.

Fokus på de mindste børn

- Efter min vurdering er der for det

første et stort potentiale i yderligere

at styrke forebyggelsesarbejdet

på 0-6-års-området i en del kommuner.

Ikke mindst handler det om

at få bragt bekymringssager og,

om nødvendigt, underretninger tidligt

ind i egnede tværfaglige fora

med henblik på en kvalificeret drøftelse

samt evt. udredning og indsats.

I den anden ende af forebyggelsesspektret

kan der gøres mere

for at arbejde målrettet med de

mere eller mindre marginaliserede

grupper af børn og unge, som finder

ind i et samvær og fællesskab

omkring forskellige former for problemadfærd,

herunder ikke mindst

misbrugsadfærd, på stadig større

afstand af en god og tillidsfuld voksenkontakt.

- For mig at se var workshoppens

mest markante budskab, at det virksomme

kriminalitetsforebyggende arbejde

kan antage mange former, og at

det derfor er vigtigt at tænke forebyggelsesbegrebet

bredt. De tre oplæg i

forbindelse med workshoppen havde

forskelligt indhold og forskellige umiddelbare

målgrupper, men anviste alle

konkrete bud på initiativer, metoder

og organisationsformer, som kan give

inspiration til aktørerne på området.

- Det var især øjenåbnende at blive

præsenteret for de interessante

bud på en aktiv indsats i forhold til

udvikling af social kapital i børnegrupper,

forældregrupper m.m.,

som har været en del af det netop

afsluttede ”Aarhus-Eksperimentet”.

Hele dette aktivitetsfelt er yderst

lovende, og endnu i sin vorden i

mange kommuner, sagde Morten

Greve.

Indlæg på workshoppen:

Inddrag.nu ved Birgit Mortensen fra Servicestyrelsen. Aarhus Eksperimentet ved Annie Beck og Lise Jönsson,

Aarhus Kommune. Gitte Adamsen og Birgit Christensen, Trivselsforum & SSP samarbejde, Aalborg

Kommune. Chefkonsulent Morgen Greve.

9


10

Workshop #3 Ungesamråd

Hvorfor er det en god ide med ungesamråd, der kan koordinere indstillinger til domme for kriminelle

unge? Hvordan kan vi kvalificere forløbet i ungesamråd, så det bliver til gavn for de unge, og så samrådet

gør myndighedernes arbejde nemmere og mere smidigt? På workshoppen kunne deltagerne få inspiration

til, hvordan den overordnede koordination af ungesamråd sikres lokalt, og praktiske redskaber

til at arbejde videre i de lokale ungesamråd.

Ungesamråd kan gøre en mærkbar

forskel for de meget belastede

unge. Ungesamrådene laver koordinerede

indstillinger, som retten

kan vælge at følge. Dette giver mulighed

for tidligt at sikre et forløb,

hvor flest mulige forhold omkring

den unge er medtænkt.

To forskellige eksempler på samråd

blev præsenteret på workshoppen.

Fyns Ungesamråd har rødder

tilbage til 1987, mens samrådet i

Esbjerg er forholdsvis nyt. Deltagerkreds,

sagstyper og målgrupper

er forskellige i de to samråd.

Dommer Kirsten Mathiesen holdt

et indlæg om Ungesamråd set fra

dommernes synspunkt. Dommerne

mener, at det er en god ide

med indstillingerne, og selvom de

ikke er bundet af samrådenes indstillinger,

følger de dem i langt de

fleste tilfælde, da de har tillid til

samrådenes vurdering.

For at indstillingerne fra ungesamrådet

skal være et brugbart arbejdsredskab

for dommerne, er

der dog nogle forudsætninger, som

skal være opfyldt, mener Kirsten

Mathiesen:

- Det er vigtigt, at der sidder en

person i ungesamrådet, som ken-

Erik Hykkelbjerg, politiassistent

Midt- og vestjyllandspoliti/Viborg

Hvorfor er du til Den Kriminalpræventive Dag?

Jeg er her for at få inspiration til det forebyggende arbejde,

noget af det, som vi går og arbejder med til daglig. Er

der nye tiltag, noget vi kan tage med hjem? Der er mange

på det forebyggende område, derfor er det vigtigt at

møde hinanden og lade sig inspirere.

Hvad vil du især fremhæve fra dagens arrangement?

Jeg synes, at Balvigs oplæg var rigtig godt. Oplægget

gav mange oplysninger, som vi godt kan tage med hjem

og analysere samt bruge i vores arbejde. Det, jeg får

med herfra i dag, er desuden noget netværk, snakke

med samarbejdspartnere og fagligt input.

der den unge. Dermed kan dommerne

have tillid til, at anbefalingerne

er passende.

- Der skal være penge i kommunen,

så dommerne kan se, at indstillingen

kan lade sig gøre. Det

kan fx sikres ved, at kommunens

repræsentant i samrådet har den

rette kompetence.

- På grund af dommernes produktivitetskrav

skal anbefalingerne fra samrådet

komme ret hurtigt. Ellers finder

dommerne selv på sanktioner.

- Dommerne skal kunne se, at

sanktionerne er fremadrettede, og

at de vil medvirke til at få den unge

ud af kriminalitet.

- Mine vigtigste pointer fra workshoppen

er, at indstillingerne fra

Samrådene bliver anerkendt og

fulgt af domstolene, og at der er

opnået gode resultater med Ungesamrådene

i de kommuner, hvor

Ungesamråd allerede er blevet

etableret, sagde Kirsten Mathiesen.

- Det er min fornemmelse at alle virkelig

brænder for at gøre en indsats for

at forhindre kriminalitet, navnlig hos

de unge, mener Kirsten Mathiesen.

Indlæg på workshoppen:

Kirsten Mathiesen, dommer fra retten i Odense. Rie Sørensen, ungdomssanktionskoordinator fra Esbjerg.

Lars Svendsen, formand for ungesamrådet på Fyn. Ulla Jacobsen, socialrådgiver fra Ungeafsnittet i Odense

kommune. Moderator: Hannah Hagerup, Direktoratet for Kriminalforsorgen.


Workshop #4 Voldens sociale slagside

På workshoppen præsenterede indlægsholderne ny og aktuel viden om de sociale forskelles betydning

for vold mod og blandt unge. Herefter blev det diskuteret, om den nye viden giver anledning til at gribe

forebyggelsesarbejdet anderledes an.

Ann Hellströmer, socionom fra

Stockholms Politi og Stiftelsen

’Tryggare Sverige’, deltog i workshoppen

med sin viden om, hvordan

sociale myndigheder, politi og

skole i fællesskab kan udvikle metoder,

der sikrer, at unge voldsofre

ikke udvikler sig til morgendagens

gerningsmænd.

- Fra mine mange års erfaring ved

jeg, at tiden er en afgørende faktor

i forebyggelsen af ungdomskriminalitet.

En tidlig indsats er helt afgørende

for effektiv forebyggelse.

Foruden en tidlig indsats bør alle

myndigheder, der arbejder med

unge, indgå en kontrakt, hvor de

forpligter sig til at bringe de unge

sikkert ind i voksenverdenen. Metodisk

kan det sammenlignes med

hospitalsverdenen, hvor alle involverede

faggrupper arbejder mod

samme mål – at patienten overlever,

sagde Ann Hellströmer.

- Jeg håber, at mit oplæg og min deltagelse

i workshoppen har fået deltagernes

øjne op for kontrakt-metoden.

Altså at de lader sig inspirere og ser,

at vi som fagpersoner ikke skal acceptere,

at de unge kommer på afveje.

Præcis som det heller ikke for en læge

er acceptabelt, hvis et stort antal patienter

dør under behandlingen, understreger

den svenske forebyggelsesekspert.

Helene Oldrup, SFI, talte om sammenhænge

mellem social udsathed

og vold. Den største udfordring

for at mindske ungdoms-

kriminalitet er at skabe gode

muligheder for trivsel for børn og

unge både hjemme, i skolen og

blandt kammerater, især for udsatte

børn og unge.

- Vi kan styrke det præventive arbejde

der handler om at sikre god

trivsel for børn og unge, både i familien,

såvel som i skolen og i fritiden.

SFIs undersøgelse blandt elever

i 8. klasse viser, at der er to

grupper af unge, der bør være særlig

opmærksomhed på i arbejdet

med vold og unge. Den første er,

at mange unge - men ikke alle - der

er voldsudsatte, også er socialt ud-

satte. Det vil sige, at deres forældre

har svagere tilknytning til arbejdsmarkedet,

at de klarer sig

dårligt i skolen og har lavere ambitioner

om egen uddannelsesmæssige

formåen. Den anden gruppe

af unge, er en gruppe, der har vold

som et livsvilkår. Det vil sige, at de

både er udsat for vold i hjemmet

gennem mange år, ligesom de er

udsat for vold i flere relationer, dvs.

både i hjemmet og blandt kammerater.

Endelig viser undersøgelsen,

at kun en tredjedel af de unge, der

har været udsat for vold, taler med

nogen om det. Det synliggør den

store tavshed, der er om vold, og

er en udfordring i det sociale og

pædagogiske arbejde med børn og

unge, hvis man vil give børn og

unge mulighed for at tale om at

være udsat for vold, mener hun.

Helene Oldrup fremhævede Balvigs

nye ungdomsundersøgelse:

- Det er tankevækkende, at Balvig påviser,

at der faktisk er et fald i kriminaliteten

blandt unge. Samtidig er det

vigtigt at have øje for, at der tilsyneladende

er sket en polarisering blandt

unge, mellem ’almindelige’ unge, der

ikke begår kriminalitet og så unge, der

begår gentagende kriminalitet.

Indlæg på workshoppen:

Socionom Ann Hellströmer, Stockholms politi og Stiftelsen Tryggare Sverige. Helene Oldrup, Socialforskningsinstituttet

(SFI). Charlotte Vincent, DKR.

11


12

Workshop #5 Bander og grupperelateret kriminalitet

Hvad ved vi om unges deltagelse i bande- og grupperelateret kriminalitet? Er der særlige forhold, der

øger risikoen for, at de unge senere i deres voksenliv involveres i egentlig bandekriminalitet? I workshoppen

præsenterede indlægsholderne nyere viden på området. Fokus var dels på unge, der begår kriminalitet

i grupper og/eller bander, dels på hvilke elementer, der bør indgå i børne- og ungdomspolitikker,

hvis der skal være tale om en helhedsorienteret forebyggelsesindsats.

Christian Klement, Justitsministeriets

forskningskontor:

- De vigtigste pointer fra min workshop

er, at der ikke er den store forskel

på kriminelle i og uden for grupper,

men at der er en stor forskel på kriminelle

unge og andre unge. Jeg håber,

at deltagerne på Den Kriminalpræventive

Dag har fået et mere nuanceret

billede af forskellene mellem kriminelle

i og uden for grupper, dvs. at der

ikke er den store forskel.

Jonas Mannov og Lars Rand Jensen

præsenterede DKR´s helt nye

undersøgelse af kommunale erfaringer

med forebyggelse af rekruttering

til bander, samt hvordan rådets

forebyggelsesbegreb kan

bruges som udgangspunkt for en

helhedsorienteret indsats.

Undersøgelsen viser, at kommunerne

laver mange gode indsatser.

Mange af dem er på det udøvende

niveau og omkring enkeltsager/enkelte

grupper.

Konklusionerne er:

• Lokalrådene er ikke i tilstrækkelig

grad en tydelig aktør

• Der inddrages ikke i tilstrækkelig

grad de mere overordnede

analyser i tilrettelæggelsen af

forebyggelsesarbejdet

• Mange steder er meningen

med banderådene uklar.

DKR anbefaler, at man lokalt skaber

en helhedsorienteret forebyggelsesstrategi,

baseret på en fælles

forståelse af opgaven. Tag

gerne udgangspunkt i DKR’s forebyggelsesmodel

med en opdeling i

’opbygning’, ’forebyggelse’ og ’kriminalitetsforebyggelse’.

Det giver mulighed for fælles

tværfaglig forståelse

• Og mulighed for fælles helhedsorienteret

indsats.

Rapporten ”Indsatser mod rekruttering

til bander” og beskrivelse af

DKR´s forebyggelsesbegreb findes

på dkr.dk.

Definition af ’En problemskabende

ungdomsgruppe’

Enhver ungdomsgruppe

1. som har holdt sammen i mere end

tre måneder,

2. som primært mødes på gaden og

3. hvis ulovlige aktiviteter udgør en

del af gruppens identitet

(Dansk oversættelse af forskernetværket

Eurogangs definition udarbejdet af Justitsministeriets

Forskningskontor)

Workshoppens arbejdsdefinitioner på

bander og grupperinger

1. Bander: Meget organiserede og

svært kriminelle profitorienterede

grupper, der eksisterer over tid.

2. Problem- og utryghedsskabende

ungdomsgrupper, der eksisterer

over en vis tid, svarende til Eurogang-defintionen.

Projektansvarlig Henriette Nobili

Christiansen fortalte, at DKR som

en del af samarbejdet med TrygFonden,

har indledt et projekt med fokus

på, hvad der virker i forebyggelsesarbejde

rettet mod unge i risiko

for at begå kriminalitet. Som led i

projektet skal der udvikles et ”blueprint

for practice” i dialog med forskere

og praktikere. Henriette opfordrede

interesserede til at

kontakte hende for yderligere oplysninger

på hnc@dkr.dk.

Indlæg på workshoppen:

Cand.scient.soc. Christian Klement, Justitsministeriets forskningskontor. Konsulent Lars Rand Jensen,

DKR. Cand.psych. Jonas Mannov, DKR. Projektansvarlig Henriette Nobili Christiansen, DKR.


Workshop #6 God løsladelse

Workshoppen præsenterede Kriminalforsorgens model for ’God Løsladelse’, hvor kommuner og Kriminalforsorgen

koordinerer arbejdet, så der tages hånd om alle forhold, når en indsat skal løslades. God

Løsladelse er afprøvet med gode resultater i Syd- og Sønderjyllandskredsen sammen med Servicestyrelsen.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi fortalte også om, hvordan de arbejder med at støtte 14-17

årige, som er kommet på kant med loven, så de kommer i uddannelse eller arbejde.

Kristina Skovdal,Kriminalforsorgen

talte om formålet med den gode

løsladelse:

- Den største udfordring er, at vi

bliver bedre til at koordinere indsatsen

mellem Kriminalforsorg, kommuner,

politi osv. så vi sikrer, at de

unge ikke vender tilbage til kriminalitet.

- Vi kan arbejde for den koordinerede

indsats, blive bedre til at lære af

de gode erfaringer og blive ved med

at tro på, at det kan lykkes for den

enkelte unge at komme ud af kriminalitet,

også når det ser svært ud.

- De vigtigste pointer fra mit indlæg

er, at det er helt essentielt

med en god koordination mellem

de offentlige myndigheder – ikke

mindst for de unge, men også, at

der skal være nogen, der tager

over, når vi løslader en person, og

at det ikke koster mere at lave en

hurtig og god indsats, når en borger

kommer i fængsel eller tilsyn –

tværtimod!

Kristina Skovdal fremhævede den gode

vilje til at gøre noget:

- Dagen har givet mig et indtryk af, at

der er stor, fælles interesse for at gøre

noget for de unge kriminelle.

Jeg håber, at deltagerne fik en oplevelse

af, at Kriminalforsorgen er klar til at

samarbejde om den gode løsladelse.

Jesper Mørkholt, ungdomskonsulent

Jammerbugt Kommune

Hvorfor er du til Den Kriminalpræventive Dag?

Det er jeg, fordi vi var en gruppe i Jammerbugt Kommune, der syntes,

at det kunne være interessant at komme ned og få nogle nye

ideer til nogle nye tiltag i vores kommune.

Hvad vil du især fremhæve fra dagens arrangement?

Jeg var til et foredrag om, hvor vigtigt det er at få inddraget netværket

omkring den unge med problemer. Hvor i netværket - familie,

venner – er der nogle, der kan gå ind og tage ansvar og være med til

at bakke op om den unge.

Hvad synes du, at du har fået ud af Den Kriminalpræventive Dag

Det, jeg har fået ud af i dag, er netværk og en masse inspiration til

tiltag, jeg kan sætte i værk på mit arbejde.

Efter workshoppens indlæg diskuterede

deltagerne i grupper hvilke

muligheder de så i at arbejde med

God Løsladelse i deres egen kommune

eller politikreds.

Indlæg på workshoppen:

Kristina Skovdal og Jan Aage Førde fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og vicepolitiinspektør Kaj Vorbeck

fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Moderator: Ole Sørensen, Tønder Kommune.

13


14

34 gode projekter præsenterede deres ideer

og materialer på hver deres stand

Exit

Et tilbud til ex-indsatte, der vil ”starte på

en frisk”.

Aktivsommerferie

Netbaseret administrationsprogram.

Natteravnene

Frivillige voksne, som er til stede i nattelivet

for at hjælpe børn og unge.

Ungenetværket

Et tværfagligt og tværsektorielt netværk af

fagprofessionelle i Haderslev Kommune.

Familie- og Evidenscenter

Udbredelse af evidensbaserede tiltag til

gavn for familier med udadreagerende

børn og unge.

Unges risikoadfærd

En undersøgelse af unges risikoadfærd i

Sorø af SSP-Sorø.

Trygt Natteliv i Holstebro

Skaber trygge rammer for alle, der færdes

i nattelivet.

POA projekt Kløver-Hvedemarken

Indsats, der gav beboere i Sønderborg deres

område tilbage efter meget kriminalitet.

Ungdomsundersøgelser

Hvordan får man undersøgelserne udmøntet

til handling?

Demokratikontoret

Kontoret for Demokratisk fællesskab og

forebyggelse af radikalisering i Integrationsministeriet.

I byen – helt sikkert

Bevillingsforum, der styrker samarbejdet

mellem restaurationsbranchen og myndighederne.

Dialogkorpset

En måde at tale med unge om emner

som tvangsægteskab, ære, skam og familiekonflikter.

Sikker By

Et tværgående samarbejde i Københavns

Kommune for at styrke det kriminalpræventive

arbejde.

Tryghedsvandringer

Et godt redskab til at involvere et områdes

beboere aktivt i at afdække de forhold,

der skaber utryghed. Syd- og Sønderjyllands

Politi.

Effektmåling og evaluering

CFBU gennemfører effektmålinger og

evalueringer af indsatser i socialt udsatte

boligområder.

HotSpot, Viby Syd

Fire gode indsatser for at øge trygheden.

Ungdomsringen

Fodboldprojekt i ghettokvarter

Esbjerg Øst.

Forældreback-up

Børn trives bedst, hvis de oplever tydelige

voksensignaler. Esbjerg Kommune.

De rullende væresteder

Mobile mødesteder med åben og anonym

rådgivning til unge. Varde Kommune.

Bokseprojekt i Bramming

Projekt der kombinerer boksetræning og

anerkendende voksenrelationer.

Red Barnet

Red Barnet arbejder for børns rettigheder

både nationalt og internationalt.

High:Five

Hjælper virksomheder med job og uddannelse

til tidligere kriminelle eller kriminalitetstruede

unge.

Konfliktråd

Et møde mellem offer og gerningsmand.

Børn og Unge i Voldsramte Familier

Aktiv forebyggelse af vold i familien og

mellem kærester.

Servicestyrelsen

Forebyggelse af ungdomskriminalitet

med vægt på 3 projekter.

Jeg er sej – når jeg siger nej

Børn styrker erkendelsesprocessen og bevidstgørelsen

i arbejdet med, hvad de tror

om andre. Københavns Vestegns Politi.

Rap akademiet

Arbejdet med musikken giver unge selvtillid,

selvværd og motivation og holder

dem fra kriminalitet. Aarhus.

Esbjerg Blue Action Card

Blue Action Card sørger for at Blå Mandag

ikke løber af sporet. Esbjerg Kommune.

Get2sport

Get2sport har fokus på at støtte og integrere

vanskeligt stillede børn og unge. Integrations-,

Kultur- og Socialministeriet i

samarbejde med kommuner.

Forebyggelse af digital mobning

De unges egne oplevelser og idéer til,

hvordan man kan komme den digitale

mobning til livs. Egedal Kommune.

Springbrættet

Børn og unge med anden etnisk baggrund

og socialt udsatte danske unge får

mulighed for at komme ud af rodløshed

og kriminalitet. Viborg.

Institut for Menneskerettigheder

Projektet har fokus på børn af indsatte og

deres rettigheder og den forhøjede risiko

for at begå kriminalitet senere i livet.

DKR

Vi forebygger kriminalitet og skaber et

tryggere samfund.


Forældrebackup.

Esbjerg Kommune.

Konfliktråd.

Get2sport Børn og Unge i

Voldsramte Familier.

Trygt Natteliv.

Holstebro Kommune.

Tryghedsvandringer.

Syd- og Sønderjyllands

Politi.

Familie- og

Evidenscenter

RAP Akademiet.

Aarhus Kommune.

15


Departementschef Anne Kristine Axelsson

overrakte Den Kriminalpræventive Pris på

vegne af justitsministeren.

16


Fem projekter var nominerede til årets

kriminalpræventive pris

Justitsministeren uddeler hvert

år 50.000 kr. til det bedste danske

kriminalpræventive projekt.

Prisen tildeles en person, gruppe,

forening, projekt, institution

og andre, som har gjort en særlig

indsats på det kriminalpræventive

område.

Børn af indsatte

Projektet ”børn af indsatte” viste,

at børn af fængslede bl.a.

har øget risiko for mobning og

for at udvikle antisocial og kriminel

adfærd, skyldfølelse og

stigmatisering.

I projektet har Institut for Menneskerettigheder

stillet skarpt på de

problemer, som børn af fængslede

oplever. Projektet har gennemført

en undersøgelse, der danner

grundlag for bogen ”Når straffen

rammer uskyldige – børn af fængslede

i Danmark”, som udkom på

forlaget Gyldendal i maj 2010.

- Vi er selvfølgelig utrolig glade for nomineringen,

som viser, at vores ambition

om at omsætte forskningen til

praktiske resultater et langt stykke ad

vejen er lykkedes, sagde seniorforsker

fra Institut for Menneskerettigheder

Peter Scharff Smith.

Formålet med prisen er at sætte

fokus på kriminalitetsforebyggende

arbejde i lokalområderne.

Prisen skal opmuntre til kriminalitetsforebyggende

initiativer og

sætte fokus på, hvor vigtigt det

er, at både enkeltpersoner, organisationer,

foreninger og myndigheder

engagerer sig i forebyggende

indsatser.

De nominerede projekter

På baggrund af projektet kunne

man konkludere, hvor vigtigt forældrekontakten

er for børn der lever

med fængslede forældre.

- Børn af indsatte har ofte behov

for at have en løbende kontakt

med den indsatte forælder. Og det

har de ifølge FN’s Børnekonvention

også ret til. Men det er ofte svært

pga. reglerne, besøgsforholdene,

politiets opklaringsarbejde osv., og

det går ud over børnene, fortæller

Peter Scharff Smith

Børneansvarlige i Kriminalforsorgens

institutioner

I begyndelsen af 2010 søsatte Institut

for Menneskerettigheder initiativet

”Børneansvarlige i Kriminalforsorgens

institutioner”, hvor en

række fængselsinstitutioner udpegede

børneansvarlige.

De udvalgte børneansvarlige har

gennemført en kursusuddannelse,

hvor de er blevet undervist i de

Eksempler på prismodtagere

2011 Projekt mod digital mobning

(Egedal Kommune)

2010 Kulturhuset Brønden

(Brøndby Kommune)

2009 Projekt Unge 4 Unge

(Gellerup)

2008 Socialrådgiver Nuuradiin

Salah Hussein og politiassistent

H.P. Olsen (Aalborg).

problemer, behov og rettigheder

der omgiver børn af fængslede. På

baggrund af kursusforløbet er der

udarbejdet individuelle handlingsplaner

for de respektive institutioner,

og de børneansvarlige har i

dag til opgave at sørge for, at børneperspektivet

bringes i fokus i de

enkelte fængsler.

17


18

Fodbold i Esbjerg Øst

Fodboldprojekt Øst i Esbjerg har

skabt ro og orden i bydelen ved

at aktivere nogle af områdets

hårde drenge.

Fodboldprojekt Øst går ud på, at

de unge fyre spiller fodbold to gange

om ugen. Desuden er projektets

mål at bevidstgøre og fastholde

forældrene i at være synlige og

tydelige i forhold til deres forældreansvar

samt understøtte et positivt

samspil i familien.

- Forældrene vil kun det bedste for deres

børn, men der er en frygtelig masse

ressourcer på Stengårdsvej, som

ikke bliver brugt, forklarer SSP-konsulent

Søren Hansen, der er glad for, at

projektet har været i stand til at involvere

forældrene.

Projektet forpligter både den unge

og forældrene til at underskrive en

Fodboldprojektet havde en stand på messen, hvor

man selvfølgelig kunne sparke til en bold.

kontrakt/målsætning med sportslige,

personlige og sociale mål.

Fodboldprojektet kombineres med

møder med forældrene, hvor de får

hjælp til at klare hverdagens problemer.

Blandt andet har forældrene

været på konflikthåndteringskursus,

og projektet har særlig

fokus på og tager hånd om de socialt

svage familier i Esbjerg Øst.

Alle drengene går på Bakkeskolen i

Esbjerg, hvor skoleleder Steffen

Lawaetz har konstateret et fald i

antallet af konflikter, et fald han tilskriver

Fodboldprojekt Øst.

- Fodboldprojekt Øst har klart skabt

forbedring, men det er ikke det

Lone Sehested, politidirektør

Sydøstjyllands Politi/ Horsens

Hvorfor er du til Den Kriminalpræventive Dag?

Jeg er her for at se, hvad der foregår rundt omkring og

for at hente inspiration med hjem til min egen politikreds.

Hvad vil du især fremhæve fra dagens arrangement?

Jeg synes altid det er godt at høre Balvig, fordi han er i

stand til at sætte tingene ind i et større perspektiv, udviklingen

igennem længere tid, hvilket giver mulighed for

overblik.

samme, som at vi svæver på en lyserød

sky, for lokalområdet har stadig

masser af problemer. Det er

helt tydeligt, at drengene har brug

for nogen, der følger dem, når de

har fri, nogen der tager dem alvorligt.

Tankegangen er vigtig, men det

er ret ressourcekrævende og ikke

noget, vi kan løfte som skole alene,

siger skoleleder Steffen Lawaetz.

Fodboldprojekt Øst blev skabt i

april 2010 på grund af problemer

med kriminalitet, vold og ballade,

udøvet af en gruppe drenge omkring

Stengårdsvej i Esbjerg Øst.

Fodboldprojektet bygger på gennembrudspædagogik

og var nomineret

til Den Kriminalpræventive

Pris 2011.


Mohammed skal også dyrke sport

”Springbrættet” i Viborg har sikret,

at unge med anden etnisk

baggrund end dansk også får et

aktivt fritidsliv.

- Vores mål med projektet ”Springbrættet”

var, at vi i løbet af to år

skulle aktivere 80 unge med anden

etnisk baggrund end dansk i Houlkær

i det lokale idræts- og fritidsliv,

fortæller projektleder Tonie Holmberg

fra Boligselskabet Viborg.

”Springbrættets” primære målgruppe

var unge med anden etnisk

baggrund end dansk samt socialt

udsatte unge, som på daværende

tidspunkt udgjorde et problem for

bydelen Houlkær i Viborg.

I den lokale fritidsklub var der før

projektstart tilmeldt 124 børn fra 4.

- 7. klasse. Heraf to med anden etnisk

baggrund. I den lokale ungdomsklub

var der tilmeldt 30 unge,

heraf ingen med anden etnisk baggrund.

Det samme mønster gjorde

sig gældende i den lokale idrætsforening.

I 2008, da projektet startede,

havde idrætsforeningen 358

medlemmer i de mest populære

aktiviteter for aldersgruppen 10 –

18 år, men kun 24 af de 358 medlemmer

var unge med anden etnisk

baggrund.

Statistikken over fritidsaktiviteter

blandt unge med anden etnisk

baggrund gjorde, at ’Springbrættet’

blev iværksat.

Ved projektets afslutning i sommeren

2010 var 16 unge i gang med

en idrætslederuddannelse, 12 unge

havde fået et fritidsjob, 40 drenge

havde deltaget i fritidsaktiviteterne,

og en stor gruppe forældre deltog i

processen som frivillige.

’Springbrættet’ var med i opløbet til

Den Kriminalpræventive Pris, hvilket

glæder Tonie Holmberg.

Susanne Rønne, projektchef

Boligforeningen Ungdomsbo

Hvorfor er du til Den Kriminalpræventive Dag?

Det er fordi, jeg arbejder i boligforeninger i udsatte boligområder,

her samarbejder jeg med SSP, politi og kommune.

Hvad vil du især fremhæve fra dagens arrangement?

Jeg synes, at det har været fantastisk godt med de forskellige

messestande, hvor vi kan lære af hinanden. Desuden

synes jeg, at oplæggene i plenum har været rigtig gode.

- Jeg er rigtig glad og stolt over, at vi

blev indstillet til prisen, siger Tonie

Holmberg, fra Boligselskabet Viborg

19


20

Rap redder unge

Rap Akademiet i Århus holder Netop nu er 53 unge med i projek-

unge ude af kriminalitet. Akadetet Rap Akademiet, og størstedemiet

har gjort det så godt, at de len af de unge er af anden etnisk

var blandt de nominerede til Den baggrund end dansk.

Kriminalpræventive Pris 2011.

- Det er en fin anerkendelse af et

vigtigt projekt. Vi har fokus på forebyggelse

af kriminalitet blandt

unge i udsatte boligområder. Mange

af de unge har været på kant

med loven på den ene eller anden

måde, men gennem musikken får

de både selvværd og selvtillid, som

de kan tage med sig videre i livet,

siger projektleder for Rap Akademiet

Rasmus Brandt Lauridsen.

Rap Akademiet er et gratis fritidstilbud

for alle unge i Aarhus Kom-

mune med særligt fokus på de udsatte

boligområder. Bag Akademiet

står Det Boligsociale Fællessekretariat.

På Rap Akademiet skriver de unge

tekster, producerer og indspiller

musik samt modtager undervisning

i samarbejde med erfarne rappere

og folk fra musikbranchen,

som også fungerer som rollemodeller

for de unge.

- Fra den 1. april bliver de unge elever

undervist af de etablerede rappere,

Rune Rask, Jøden og Per Vers, fortæller

Rasmus Brandt Lauridsen.

En rundspørge i Rap Akademiet i

efteråret 2010 viste, at tre af fire

unge havde været indblandet i kri-

Per Kragh

Lokalpolitiet i Kalundborg

Hvorfor er du til Den Kriminalpræventive Dag?

Jeg er her, fordi jeg er en del involveret i det kriminalpræventive

arbejde. Det vil sige i samarbejdet mellem politi,

kommune og kriminalforsorg.

Hvad vil du især fremhæve fra dagens arrangement?

Jamen det har været en spændende dag, jeg har fået en

masse nye indtryk. Jeg har været til to workshops – en

om bandekriminalitet og en om god løsladelse, netop to

emner jeg arbejder med til daglig. Især politiets rolle i forbindelse

med løsladelse interesserer mig.

minalitet. De fleste havde lavet

hærværk og tyverier, mens enkelte

havde begået vold og røverier. I en

spørgeskemaundersøgelse påpeger

de unge selv, at de ikke har begået

kriminalitet, efter de er begyndt

på Rap Akademiet.


Vinderen af Den Kriminalpræventive Pris 2011

Projektet ”Forebyggelse af digital

mobning”, der er et samarbejde

mellem Egedal Kommune og

Innovation Center Copenhagen,

vandt prisen og en check på

50.000 kroner.

- Jeg synes, det er fedt, at vi i Egedal

Kommune har medarbejdere,

der på eget initiativ har taget et

vigtigt problem op. Selvfølgelig

supportet, men de har set et behov,

og der er andre, der anerkender

det, siger Peter Kilmose, der er

skoleleder i Egedal Kommune.

Projektet ”Forebyggelse af digital

mobning” har fokus på, at digital

mobning mellem børn og unge er

et stigende problem, så det er vigtigt

at forebygge skadelig adfærd

via de sociale medier.

I udvælgelsen til Den Kriminalpræventive

Pris er der lagt vægt på, at

projektet er nytænkende og møder

de unge på de sociale medier, netop

der, hvor de unge tilbringer en

større og større del af deres tid.

Desuden er det de unge selv, der

er kommet med forslag til, hvordan

mobningen kan begrænses. De

unge har blandt andet foreslået, at

der oprettes en antimobbeklub,

hvor man optjener point ved ikke

at mobbe og en online hjælpeknap

i svære situationer.

SSP-konsulenterne Troels Birk og

Gitte Gildberg fra Egedal Kommune

modtog prisen på projektets

vegne.

- Vi er meget glade og også lidt stolte.

Det er en stor anerkendelse af den

indsats, vi har lagt for dagen i 7-8 måneder,

og det er rart at blive anerkendt

af andre, siger Troels Birk, der mener,

at der er masser af potentiale i projektet

både i Egedal Kommune og andre

kommuner.

”Forebyggelse af digital mobning”

startede i august 2010 og bliver afsluttet

i foråret 2011. Der er oprettet

en styregruppe, der består af

repræsentanter for kommune, skole

og politi. Projektet har som formål,

i tæt samarbejde med de

unge og en række private virksom-

heder, at skabe nye løsninger, der

forebygger digital mobning. Projektet

tager udgangspunkt i de unges

oplevelser og ideer, som bliver omsat

til konkrete løsninger og produkter

hos virksomhederne.

Den Kriminalpræventive Pris blev

uddelt på Den Kriminalpræventive

Dag i Esbjerg Musikhus, overværet

af en delegation af involverede fra

projektet. Justitsminister Lars Barfoed

var forhindret, så prisen blev

overrakt af Anne Kristine Axelsson,

der er departementschef i Justitsministeriet.

21


22

Efterskrift

Markedsplads for kriminalpræventive fagfolk

Den Kriminalpræventive Dag 2011 i

Esbjerg blev en festlig blanding af

faglige indlæg, workshops, messestande

og et mylder af engagerede

folk. Og det var lige nøjagtig, hvad

vi havde ønsket os, da vi planlagde

arrangementet.

Vi tror, at en dialog mellem fagfolk

og eksperter kan inspirere til nye

indsatser og netværk, og derfor var

kernen på dagen da også det store

messeområde, hvor deltagerne

kunne mødes på kryds og tværs. Vi

stillede rammerne til rådighed for

det kriminalpræventive møde, men

det var deltagerne selv, som på

fornemmeste vis gav rammerne

indhold. De mange faglige indlæg,

som eksperter og praktikere præsenterede

i salen og på de seks

workshops, perspektiverede desuden

det kriminalpræventive arbejde

og vakte til eftertanke.

Syd- og Sønderjyllands kredsråd var

medværter ved arrangementet og

bød os derfor alle velkommen i det

smukke Musikhus i Esbjerg. Kredsens

store gæstfrihed og idérigdom

i forhold til dagens program var

med til at sikre, at netop det lokale

samarbejde som ønsket kom i fokus.

Værtskabet i Syd- og Sønderjylland

var en udløber af DKR´s dialog

med kreds- og lokalråd i tre kredse,

hvor Sydsjælland og Lolland-Falster

samt Nordjylland også har bidraget

til, at vi i DKR har fået et større

kendskab til den lokale kriminalitetsforebyggende

virkelighed.

Arrangementet kunne ikke lade sig

gøre uden et tæt og godt samarbejde

med TrygFonden. De sikrede økonomien,

så DKR kunne opfylde et

ønske om at afholde den første Kriminalpræventive

Dag nogensinde.

Heldigvis var dagen så stor en succes,

at arrangementet også er sikret

næste år, og forhåbentlig hvert

år i de næste mange år.

I 2012 foregår Den Kriminalpræventive

Dag i Københavns-området.

Det bliver med et internationalt tilsnit,

da Danmark næste år er formand

for det europæiske kriminalpræventive

samarbejde, EUCPN.

Temaet er ’Det lokale kriminalpræventive

samarbejde’, og her har vi jo

meget at byde på i Danmark. Lad

os vise Europa – og hinanden –

hvor bredt det kriminalitetsforebyggende

arbejde faktisk kan være!

Vi håber at se jer og flere af jeres

kolleger i 2012 til en dag, hvor vi

endnu engang slår et slag for det

kriminalpræventive arbejde.

Eva Smith

Formand

for

Det Kriminalpræventive Råd


Det Kriminalpræventive Råd

Odinsvej 19

2600 Glostrup

Tlf. 45 15 36 50

dkr@dkr.dk

www.dkr.dk

More magazines by this user
Similar magazines