Speciale - Kristine Nedergaard-Berntsen

nedergaard.berntsen.com

Speciale - Kristine Nedergaard-Berntsen

Subsidiering af solenergi i Danmark - En cost-benefit tilgang Af Kristine Nedergaard-Berntsen Vejleder: Michael Rosholm M . S c . i n I n t e r n a t i o n a l E c o n o m i c C o n s u l t i n g A a r h u s S c h o o l o f B u s i n e s s , U n i v e r s i t y o f A a r h u s M a r t s 2 0 1 0


Abstract I de seneste år, har der været et stigende fokus på udviklingen i den globale opvarmning og dennes sammenhæng med udledningen af kuldioxid i den industrialiserede verden, heriblandt Danmark. Udviklingen har medført, at der i de sidste årtier er forsket massivt i vedvarende energiformer, da en betydelig del af udledningen af kuldioxid stammer fra udnyttelsen af fossile brændsler til blandt andet energi fremstilling. Dette speciale har til formål at undersøge, hvorledes det er mulig, hensigtsmæssigt og samfundsøkonomisk rentabelt, at subsidiere solenergi produktionen i Danmark. Specialets fokus vil derfor ligge på at fastslå subsidiernes indvirkning på markedet for solenergi og derefter fastslå konsekvenserne heraf. Dog kan det forventes, at der ved et tiltag som dette vil være mange eksternaliteter, som vil være meget svære at kvantificere og dermed pris-fastsætte korrekt. Specifikt er de miljømæssige konsekvenser yderst vanskelige at kvantificere, og disse vil derfor blive mere kvalitativt vurderet. Endeligt vil der blive lavet følsomhedsanalyser over de mest kritiske forudsætninger, for derefter at konkludere på, hvorvidt det er rentabelt at indføre subsidier på solenergi i Danmark. Det forventes, på baggrund af nærværende analyse, at indførelse af subsidiering på solenergi i Danmark ikke vil have en positiv effekt på den samlede danske velfærd, da tiltagets beregnede nutidsværdi er på -111.353.881 kr.. Dog er det her essentielt at være opmærksom på, at en stor del af de ikke kvantificerbare omkostninger og benefits ikke er medtaget i analysen og at en inkludering af disse vil få en markant effekt på resultatet.


Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 1 1.1 PROBLEMFORMULERING 1 1.2 RELEVANS 2 1.3 METODE 2 1.4 DEFINITIONER 4 1.5 AFGRÆNSNING 5 2 SUBSIDIER 7 2.1 SUBSIDIUM TEORI 7 2.2 FORVRIDNINGSTAB OG OVERVÆLTNINGSGRAD 10 2.3 FORDELE OG ULEMPER VED BRUG AF SUBSIDIER 11 2.4 ENERGISUBSIDIER 12 2.5 SUBSIDIERING AF VINDENERGI 13 3 MARKEDET FOR SOLENERGI 17 3.1 SOLENERGI 17 3.2 CO2 KVOTEMARKEDET I EU 20 3.3 MARKEDSTENDENSER 21 4 METODE 28 4.1 COST-BENEFIT ANALYSE 28 4.2 COST-EFFECTIVENESS ANALYSE 30 4.3 KRITIK OG VALG AF METODE 31 5 GENERELLE OVERVEJELSER OMKRING COST-BENEFIT ANALYSEN 33 5.1 CONSUMER SURPLUS OG WILLINGNESS TO PAY 33


5.2 PRODUCER SURPLUS OG OVERNORMAL PROFIT 35 5.3 INDKOMST TRANSFERERINGER OG DØDVÆGTSTAB 37 5.4 KALKULATIONSRENTEN 38 5.5 TIDSHORISONT 41 6 IDENTIFICERING OG KVANTIFICERING AF COSTS OG BENEFITS 43 6.1 FORVENTET EFFEKT PÅ SOLENERGI PRODUKTIONEN 43 6.2 IDENTIFICERING OG KVANTIFICERING AF COSTS 44 6.3 IDENTIFICERING OG KVANTIFICERING AF BENEFITS 47 6.4 SAMMENHOLD AF COSTS OG BENEFITS 49 7 FØLSOMHEDSANALYSE 50 7.1 FØLSOMHEDSANALYSE AF EN VÆKST PÅ 25% MED SUBSIDIERING 50 7.2 FØLSOMHEDSANALYSE AF EN VÆKST PÅ 10% UDEN SUBSIDIERING 51 8 ANBEFALING OG KONKLUSION 54 9 KILDE- OG SELVKRITIK 56 10 BIBLIOGRAFI 57 BILAG


1 Indledning I de seneste år, har der været et stigende fokus på udviklingen i den globale opvarmning og dennes sammenhæng med udledningen af kuldioxid i den industrialiserede verden, heriblandt Danmark. Udviklingen har medført, at der i de sidste årtier er forsket massivt i vedvarende energiformer, da en betydelig del af udledningen af kuldioxid stammer fra udnyttelsen af fossile brændsler til blandt andet energi fremstilling. Med udgangspunkt i denne situation, vil der derfor i dette speciale blive set nærmere på mulighederne for at anvende subsidier på solenergi, i forbindelse med at flytte en del af forbruget af traditionelt produceret energi, som bygger på forbrænding af fossile brændsler, over på solenergi. I dette indledende afsnit, vil specialets problemformulering, relevans, metode, definitioner og afgrænsning blive beskrevet. 1.1 Problemformulering Dette speciale har til formål at undersøge, hvorvidt det er socioøkonomisk rentabelt at anvende subsidier på solenergi, i forbindelse med at øge produktionen og dermed forbruget af solenergi i Danmark. Dette speciale tager udgangspunkt i følgende problemformulering; Vil det være socioøkonomisk rentabelt at indføre subsidier på solenergi i Danmark? For at belyse dette emne, vil dette speciale tage udgangspunkt i en klassisk cost- benefit analyse, som har til formål at kvantificere de socioøkonomiske omkostninger og fordele, der måtte være ved indførelse af subsidier på solenergi i Danmark. Specialets fokus vil derfor ligge på at fastslå subsidiernes indvirkning på markedet for solenergi og derefter fastslå konsekvenserne heraf. Dog kan det forventes, at der ved et tiltag som dette vil være mange eksternaliteter, som vil være meget svære at kvantificere og dermed pris-fastsætte korrekt. Specifikt er de miljømæssige konsekvenser yderst vanskelige at kvantificere, og disse vil derfor 1


blive mere kvalitativt vurderet. Endeligt vil der blive lavet følsomhedsanalyser over de mest kritiske forudsætninger, for derefter at konkludere på, hvorvidt det er rentabelt at indføre subsidier på solenergi i Danmark. 1.2 Relevans I de forløbne år har der været meget fokus på, hvordan drivhuseffekten og udledningen af kuldioxid i Danmark, såvel som i resten af verden, kan formindskes. Der er derfor blevet afsat milliarder af kroner på forskning inden for vedvarende energi og miljøvenlige brændsler, således at anvendelsen af fossile brændstoffer fremover kan mindskes. I Danmark har vi satset stort på vindmølleindustrien, og en betydelig andel af det danske energiforbrug kommer i dag fra vindkraft. Ligeledes er der foretaget undersøgelser inden for brugen af biomasse til forbrænding. Man har dog i Danmark ikke fokuseret ret meget på muligheden for udnyttelse af solenergi. I et land som Tyskland, som vi traditionelt set sammenligner os med, afsættes der store summer til forskning inden for og subsidiering af solenergi. Problemet på markedet i dag bunder i en ”Catch 22”-problemstilling, hvor markedet ikke kan vokse, fordi etableringsprisen er for høj, og etableringsprisen er omvendt for høj, fordi markedet er for lille, og dette kan en subsidiering af solenergi muligvis være med til at afhjælpe. Derfor vil det være interessant at undersøge, hvorvidt det kan forventes, at det vil være socioøkonomisk rentabelt at subsidiere solenergi i Danmark. 1.3 Metode Specialet vil tage udgangspunkt i den traditionelle cost-benefit teori og herunder hovedsageligt benytte sig af Mishan og Boardman’s generelle forskrifter for udarbejdelse af socioøkonomiske konsekvensanalyser. Derudover vil der også blive skelet til diverse guidelines fra både Danske og udenlandske ministerier. Ydermere er der indsamlet data til beskrivelse af udviklingen i markedet for solenergi og materiale grundlæggende viden om solenergi. 2


For at skabe en kontinuitet gennem afhandlingen er der udarbejdet følgende figur for, at give afhandlingen en mere synlig struktur og dermed øge overblikket. Indledning Subsidier Markedet for solenergi Cost-benefit analyse Herefter vil hvert enkelt afsnit, med undtagelse af indledning, anbefaling og konklusion og kilde- og selvkritik, blive gennemgået med henblik på at skabe en forståelse for hvorfor de respektive afsnit er essentielle for afhandlingen. Subsidier: Inden den endelige cost-benefit analyse udføres, vil teorien bag subsidier og subsidiering blive gennemgået, med henblik på at afgøre, hvorvidt et politisk tiltag som dette overhovedet er muligt og kan medføre den ønskede effekt. Afsnittet tager udgangspunkt i traditionel subsidieteori for derefter at beskrive de fordele og ulemper der er ved brug af subsidier. Endeligt fokuseres der på den traditionelle anvendelse af energisubsidier, for derefter at beskrive hvordan subsidier bruges i vindeenergisektoren i Danmark. Markedet for solenergi: Derefter vil markedet for solenergi blive beskrevet og analyseret for at danne et overblik over markedssituationen og hvordan markedet har udviklet sig og hvilke fremtidlige tendenser, der er at spore. Ligeledes er det også yderst relevant at være opmærksom på at energiproduktionen i EU er underlangt EU’s CO2-kvotemarked, og derfor vil dette også blive beskrevet og effekten herpå diskuteret. Metode Følsomhedsanalyse Anbefaling og konklusion Kilde- og selvkritik Metode og CBA overvejelser: Teorien bag cost-benefit og cost-effectiveness analyser vil herefter blive beskrevet, med henblik på at vælge den mest fordelagtige metode for dette speciale. Dette munder ud i en gennemgang af de mest essentielle overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af en cost-benefit analyse som denne, hvor blandt andet consumer og producer surplus, kalkulationsrenten, transfereringer og tidshorisont vil blive gennemgået, med det formål at fastsætte hvordan analysen skal forholde sig til disse. CBA overvejelser 3


Cost-benefit analyse: Derefter vil de socioøkonomiske omkostningerne som forventes at opstå i forbindelse med indførelse af subsidier på solenergi blive klarlagt, beskrevet og kvantificeret, så præcist som muligt, og herefter vil det samme ske for de forventede socioøkonomiske benefits. Herunder vil de forskellige og ikke kvantificerbare eksternaliteter også blive beskrevet og diskuteret, med det formål at kunne forholde sig til dem i den endelige anbefaling og konklusion. Disse vil derefter blive sammenholdt, med det formål at beregne den endelige Pareto værdi af tiltaget. Følsomhedsanalyse: Endeligt vil der blive foretaget en følsomhedsanalyse, hvor de mest kritiske forudsætninger vurderes, for derefter at komme med den endelige anbefaling og konklusion. Specialet bygger på en teoretisk analyse af mulighederne for at bruge subsidier på solceller som et virkemiddel i den danske miljøpolitik. Det tager udgangspunkt i en kvantitativ og empirisk funderet vurdering af omkostningerne og besparelserne ved indførelse af subsidier på solenergi i Danmark. For at kunne evaluere på dette anvendes data om danskernes energiforbrug og sammensætningen af dette fra hovedsageligt EuroStat og Danmarks Statistik, som begge anses for værende valide statistiske kilder. Derudover er der indsamlet mere generelt miljødata til anvendelse for beregning af mulige omkostninger og besparelser. 1.4 Definitioner I denne afhandling vil der blive benyttet en række ord og begreber, som kan skabe begrebsforvirring. Disse termer vil derfor her blive nærmere forklaret: Solenergi defineres i dette speciale som energi produceret ved brug af solcelleanlæg, og der skelnes ikke imellem privat og kommerciel produktion. Den anvendte enhed for solenergi i dette speciale er kiloWatt/time (kWh) og subsidiet vil derfor også blive tildelt på baggrund af antal producerede enheder kWh. De data der vil blive benyttet, anvender energienheden teraJoules (TJ) 4


og det har derfor været nødvendigt at omberegne alle disse data til kWh, og det er derfor udledt at 1TJ = 277.777,78 kWh. 1 Der vil igennem specialet blive brugt både udtrykket CO2 og kuldioxid, hvilket er det sammen, men hvor CO2 udelukkende er den kemiske betegnelse for kuldioxid. I cost og benefit afsnittene vil termen carbon-footprint blive brugt. I dette speciale defineres et carbon-footprint som værende alle de processer, der ligger forud for et endeligt produkt, som resulterer i en CO2 udledning, og alle disse CO2 udledninger lagt sammen udgør det endeligt produktets carbon- footprint. 1.5 Afgrænsning For at kunne gå ordentlig i dybden med det mest relevante, og dermed udelukke det mindre relevante, såvel som at afgrænse specialet fra forvirrende elementer, foretages der hermed en afgrænsning af specialets indhold. Der vil i dette speciale ikke blive fokuseret på hvordan det samlede CO2 udslip i EU påvirkes, men udelukkende på forbruget i Danmark, da det vil blive for omfattende i et speciale af denne størrelse. Der vil i dette speciale ikke blive fokuseret på alternativt forbrug af statens midler, til eventuel stimulation af andre alternative energikilder eller andre former for alternativt brug. Dette anses ikke som værende relevant for det endelige resultat, da dette udelukkende er en politisk diskussion om prioriteringer. Derudover vil det være umuligt at tage høje for alle former for alternativt forbrug af statens midler. Det antages også, at trods stimuleringen af produktionen og forbruget af solenergi, så vil det ikke lede til en stigning af det samlede energiforbrug i Danmark. Da det antages at det samlede energiforbrug i Danmark ikke vil stige, trods en stigning i forbruget af solenergi, vil specialet ligeledes afgrænse sig fra at se på, fra hvilke andre energisektorer efterspørgsel vil blive påvirket i negativ 1 Se udledning i bilag 1 08 5


retning, af en stigning i efterspørgslen efter solenergi. Dog er det essentielt at antage, at forbruget vil blive flyttet fra fossile energikilder og ikke andre bæredygtige energikilder. Der vil i specialet ikke blive fokuseret på det carbon-footprint som produktionen af solenergi medvirker, da dette vil blive meget omfattende og fjerne fokus fra mere relevante dele af specialet. Ligeledes antages det også, at det carbon- footprint der tilgår i forbindelse med produktion, transport, drift og vedligeholdelse af solcelleanlæg ikke overstiger det carbon-footprint, som et tilsvarende anlæg til produktion af traditionelle energikilder vil resultere i, og det antages derfor for værende mindre relevant i forbindelse med det endelige resultat. I det næste kapitel vil teorien for subsidier og den mulig anvendelse af subsidier blive gennemgået. Dette kapitel vil, sammen med kapitlet om markedet for solenergi, danne baggrund for resten af specialet. 6


2 Subsidier Da dette speciale er bygget op omkring problemstillingen om, hvorvidt det ville være samfundsøkonomisk rentabelt for den danske stat at indføre subsidier på solenergi, vil der i dette afsnit derfor blive gennemgået, hvad et subsidium er og hvordan et sådan kan benyttes, i forbindelse med politisk tiltag. Derudover vil der også blive set nærmere på fordele og ulemper i forbindelse med indførelse af subsidier og derefter vil det mulige forvridningstab og overvæltningsgrad blive diskuteret. Endeligt bliver den nuværende subsidiering af vindenergi gennemgået, da det kan forventes at en subsidiering af solenergi vil forgå på en tilsvarende måde. 2.1 Subsidium teori 2 Et subsidium er et tilskud som staten giver til enkelt virksomheder og industrier, for at fremme produktionen af dennes produkter. Ved at subsidiere disse produkter som bliver produceret i den private eller semi-private sektor og som staten ønsker, bliver mere udbredt, kan staten spille en rolle i at gøre disse produkter mere konkurrencedygtige og dermed være med til at sikre at de enten får en plads eller opretholder deres plads i markedet. At indføre et subsidium omtales ofte som værende det modsatte af at indføre en skat eller afgift på et produkt, og den har da også samme egenskaber, om end med modsat fortegn. Ligesom med skatter og afgifter, findes der derfor også flere forskellige mådes at give subsidier på, og herunder vil de tre mest udbredte blive beskrevet: Volumensubsidium (quantity subsidy): Hvor der indføres et subsidium, som tildeles hver enkelt solgt eller produceret enhed af produktet. Dette kaldes også for et styktilskud. 2 Afsnittet er inspireret af Parkin (2003) 7


Merværdisubsidium (ad valorem subsidy): Hvor der indføres et subsidium, som tildeles på baggrund af produktets pris, altså et procentmæssigt tilskud i forhold til produktets pris. Fast subsidium (lump sum subsidy): Hvor der tildeles producenten et fast subsidium, uafhængig af antal producerede eller solgte produkter. I dette speciel vil der blive taget udgangspunkt i at der indføres et volumensubsidium på soenergi, hvor der altså derfor indføres et fast tilskud på x antal kroner pr. produceret og solgt kW solenergi. Nedenstående figur illustrerer hvordan indførelse af et subsidium på et produkt vil påvirke efterspørgslen af produktet. Figur 2.1: Subsidiers indvirkning på efterspørgslen 3 P1 P P0 P1 F I ovenstående figur ses det, at der inden indførelsen af subsidiet findes en ligevægt hvor udbudskurven (S) og efterspørgselskurven (D) skærer hinanden og der i denne ligevægt sælges Q0 produkter til en pris på P0. Ved indførelse af et mængdesubsidium forskydes efterspørgselskurven opad til D’, hvilket resultere i at 3 Forfatterens egen tilvirkning med inspiration fra Parkin (2003) Q0 Q1 s D S D’ 8


der nu kan sælges Q1 produkter til en forbrugerpris på P1 F og en producent pris på P1 P . Dette betyder, at til den nye pris, er en større del at befolkningen nu er villig til at investere i det givne produkt, og derfor vil produktet blive mere udbredt og den sektor hvori produktet produceres sikres en større afsætning og dermed et mere stabilt eksistensgrundlag. Så hvad end det er statens ønske at stimulere en given sektor for at sørge for at produktionen fortsætter med at eksistere eller målet er at udbrede produktet, eller måske begge objekter, så er indførelse af subsidier en stimulerende faktor i den retning. Dog skal det også bemærkes, at ved at forskubbe markedskræfterne på denne måde, vil man ikke opnå en konkurrencemæssig optimal ligevægt, hvilket gør at producenten vil opleve at få en overnormal profit, svarende til det skraverede område i figuren. Når der opstår en overnormal profil som denne, mindsker det incitamentet til effektivisering, hvilket derfor kan være med til at hæmme udviklingen i branchen og holde ineffektive producenter i markedet. Formålet med at indføre subsidier på solenergi i Danmark er, i forhold til dette speciale, at forsøge at afhjælpe en markedsimperfektion i forbindelse med en catch-22 problemstilling, hvor markedet ikke kan vokse fordi etableringsprisen er for høj, og etableringsprisen er omvendt for høj, fordi markedet er for lille, og dette kan en subsidiering af solenergi sandsynligvis være med til at afhjælpe. Altså vil en af de forventede eksternaliteter af et tiltag som dette være en afhjælpning af en markedsimperfektion inden for solenergi branchen, da man ved at subsidiere produktet kan booste produktionen og dermed afhjælpe catch-22 problemet. Dette er dog en eksternalitet som er umulig at kvantificere, og derfor vil specialet også udelukkende fokusere på fordele og omkostninger som må opstå i subsidieringsperioden og ikke kvalitativt på de fremtidige effekter som det må have for markedet og miljøet, som resultat af disse forbedrede markedsvilkår. På baggrund af dette, kan det derfor konkluderes, at det er muligt at bruge subsidier til at påvirke markedet i den retning man ønsker og at der er flere måder hvorpå subsidiet kan gives, alt efter typen af marked der skal påvirkes. Dog er det mest udbredte inden for energisektoren brug af mængdesubsidier 9


(volumensubsidier), da subsidier således tilføres det producerede antal energienheder, og det er derfor let at administrere. Ydermere skal man holde sig for øje, at da der i forbindelse med indførelse af subsidier er tale om manipulering af markedskræfter, vil dette medføre et forskubbet marked, som derfor ikke vil operere optimalt i forhold til opretholdelse af effektiviteten. 2.2 Forvridningstab og overvæltningsgrad I forbindelse med indførelse af et subsidium på solceller, vil der opstå et forvridningstab. Et forvridningstab er et udtryk for at man ved hjælp af subsidiet ændrer forbrugernes adfærd og ses dette fra en velfærdsøkonomisk synsvinkel, er der derfor tale om at gå fra en optimal sammensætning af produktion og forbrug til en manipuleret situation. Forvridningstabet er forskellen på det tilskud staten giver og den pris forbrugeren er villig til at give afkald på for at opnå tilskuddet. Dette forvridningstab er også grunden til at et subsidie kan bruges som et led i fordelingspolitikken og til adfærdsregulering i forbindelse med gode og dårlige forbrugsmønstre. 4 Hvordan en overvæltning fra et subsidium vil påvirke forbrugerne kommer meget an på hvilket marked den enkelte vare befinder sig i. Det antages at markedet for solenergi er et meget lukket marked med mange barriere og trods forholdsvist mange udbydere, har det derfor en stor grad af de samme karakteristika som et oligopolistisk marked. 5 Dette betyder i praksis at en mindre del af subsidiet overvæltes på forbrugerne, og ikke som i et marked med fuldkommen konkurrence, hvor detailhandlen kun kan forventes at beholde 20% af besparelsen selv. Derfor forventes det at detailhandlen beholder ca. 50% af besparelsen selv, og af denne skal de yderligere omkostninger i forbindelse med subsidiet også afholdes. 6 Herunder vil en del af de fordele og ulemper som en indførelse af subsidier kan resultere i blive gennemgået. 4 Skatteministeriet (2002) 5 Mere om markedet for solceller i næste kapitel. 6 Skatteministeriet (2004) 10


2.3 Fordele og ulemper ved brug af subsidier 7 Der er både fordele og ulemper der taler for brug af subsidier som middel til at regulere en erhvervssektor og dermed påvirke forbrugernes valg af produkter. I dette afsnit vil en del af disse fordele og ulemper blive gennemgået, med henblik på at klarlægge hvilke velfærdsøkonomiske aspekter det er vigtigt at have fokus på, i forbindelse med den endelige konklusion og anbefaling i dette speciale. I markeder som er præget af markedsfejl, som blandt andet kan skyldes at markedet ikke indfanger eksternaliteter, kan indførelsen af et subsidium være med til at genetablere balancen i markedet. Et marked præget af markedsfejl resulterer ofte i at forbrugere og virksomheder ikke agere på optimal vis, og derfor udnyttes markedet ikke optimalt, såles at alle får en større bid af kagen og de fælles ressourser udnyttes optimalt. Ligeledes ses det ofte at der indføres subsidier i forbindelse med en dynamisk markedsfejl, hvor et produkt har en tilpasningproces i markedet og det er her flere gange set, hvordan det er muligt at hjælpe et produkt videre i markedet ved indførelse af subsidier. Formålet med indførelse af subsidier er derfor, at regulere markedet, således at det indfanger de samfundsmæssige eksternaliteter som markedet ikke selv opfanger, da dette ikke umiddelbart er den mest fordelagtige måde at udbytteoptimere for enten virksomheder eller privatpersoner, trods det, at det på grund af eksternaliteterne, er det mest samfundsmæssige optimale. Derfor bruges subsider her til at skabe incitament for virksomheder eller privatforbrugerne til at handle anderledes end de ellers ville have gjort, da dette er i samfundets interesse. Ulempen ved brug af subsidier er derfor også, at man ved indførelse af subsidier vil forrykke markedet til at stadie hvor det ikke naturligt ville lande. I EU-regi ønsker man at ensarte subsidierne, således at der ikke opstår konkurrenceforvridende tilstande mellem medlemslandene, men da der allerede er andre EU lande, så som 7 Konkurrencestyrelsen (1999) 11


Tyskland, Spanien og England, hvor der er indført subsidier på solenergi, så forventes det ikke at blive et problem at indføre det på det danske marked også. 8 Ligeledes kan indførelsen af et subsidium være medvirkende til at fastholde virksomheder i markedet på grund af den overnormale profit som indførelsen af subsidiet, alt andet lige, vil medføre. Dette kan lede til at producenter som ikke lever op til standarden og som uden subsidiet ellers ville have forladt markedet vælger at blive i markedet, hvilket kan lede til effektivitetstab. Endelig skal det dog siges, at det anslåes at indførelsen af subsidier eller mindstepriser på f.eks. elproduktion fra nye bæredygtige teknologier, så som solenergi, er en af de mere effektive måder at sikre incitament til fremtidig udvikling af teknologien, da denne tildeles pr. antal produceret enhed og det skaber derfor stadig incitament til at effektivisere produktionen. 9 I det næste afsnit vil nogle at de grunde det hidtil har været for at indføre subsidier i energisektorer rundt omkring i verden blive beskrevet. 2.4 Energisubsidier Subsidier i energisektoren er ofte blevet benyttet tidligere. Der har været flere grunde til at subsidiere energisektoren, herunder vil de meste udbredte blive beskrevet: 10 Forsyningssikkerhed: Subsidier bliver brugt i energisektoren med det formål at sikre en stabil forsyning af indenlands energi, således at afhængigheden af importeret energi ikke bliver for stor, både så man ikke er så afhængig af udlandet, men også i tilfælde af konflikter, hvor den vestlige verden er meget følsomme overfor ændringer inden for udbudte energiressourcer. Derfor subsidieres den nationale energisektor for at beholde produktionen i landet. Miljømæssige forbedringer: Subsidier bliver ligeledes brugt i energisektoren i forbindelse med at forbedre vilkårene for miljørigtige produkter, såsom 8 European Environment Agency (2004) 9 De Økonomisk Råd (2008) 10 Barnes (2000) 12


vindenergi, biogas, solenergi med mere, og i den forbindelse gøre disse produkter mere konkurrencedygtige overfor traditionelle fossile energikilder. Økonomiske forbedringer: I udviklingslande gives der ofte energisubsidier til specifikke befolkningsgrupper, ofte fattige eller gamle, men det formål at gøre det muligt for denne del af befolkningen også at få adgang til f.eks. el, varme og varmt vand. Beskæftigelse: Ligesom med forsyningssikkerhed, så kan staten have en interesse i at holde en sektor oppe, selvom den måske ikke er konkurrencedygtig. Derfor indføres der også til tider subsidier på produkter og i sektorer, for at opretholden en produktion og beskæftigelse. Dette ses blandt andet inden for den danske og europæiske værftssektor, som er stærkt subsidieret, da den ellers ikke ville være konkurrencedygtig i forhold til lande med lavere produktionsomkostninger. Som det ses af ovenstående, så kan der være mange grunde til at indføre et subsidium på en vare eller tjenesteydelse, men fælles for dem er, at de alle er et udtryk for et politisk ønske om at stimulere eller stabilisere en given branche, derfor er det også vigtigt i et speciale som dette, at holde sig for øje, at det forudsættes at der er et politisk og samfundsmæssigt ønske om at stimulere solenergi industrien. 11 I det kommende afsnit vil det hidtidige brug af subsidier på vindenergi i Danmark blive beskrevet og analyser. 2.5 Subsidiering af vindenergi I dette afsnit vil der blive set nærmere på brugen af subsidier inden for vindenergisektoren i Danmark. Der er mange ligheder mellem vindenergi- og solenergisektoren og det er derfor interessant at se på hvordan subsidierne gives til vindenergi, da det formentlig vil blive gjort på samme måde inden for solenergi. Som det er tilfældet i dag i Danmark ydes der pristilskud til en række vedvarende energikilder og miljøvenlige elproduktioner såsom; vindenergi, biobrændsel, 11 Lecar (2009) 13


biogas, naturgas og affaldsafbrænding. En del pristillæg gives som et konstant tillæg mens andre reguleres i forhold til markedsprisen, således at markedspris og pristillæg tilsammen sikrer at producenten får en fast pris pr. produceret enhed. 12 Vindenergi og vindmølleindustrien i Danmark har oplevet en massiv fremgang over de senere år og ikke mindst tilskuddet til vindmøller og til den producerede vindenergi har været med til at drive denne fremgang. Derfor er det interessant at se på hvordan tilskuddet til vindenergi gives, da det formentlig vil være efter samme model et subsidie til solenergi vil blive tildelt. Nedenstående figur viser udviklingen i vindenergiproduktionen i Danmark fra 1990 til 2007. Som det ses, så har der specielt siden 1996 været en massiv stigning, med undtagelse af en mindre tilbagegang i 2006, hvilket resulterer i en gennemsnitlig årlig stigning på hele 16,71% fra 1990 til 2007. Alt i alt har vindenergiproduktionen i Danmark oplevet en fremgang på hele 1.075% siden 1990 og frem til 2007 og når det sammenlignes med en stigning på 168,66% i den totale danske energiproduktion fra 1990 til 2007, ses det tydeligt at vindenergien har vundet indpas. 13 Figur 2.2: Vindenergi produktion i Danmark fra 1990 til 2007. 14 1.000.000 kWh 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Vindenergi produktion i Danmark 1990 1991 1992 1993 12 Energistyrelsen (2009b) 13 Se bilag 2 og 3 for data 14 EuroStat (2009a) 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 14


Ligeledes har Danmark kun oplevet en mindre stigning i det totale energiforbrug, på kun 14,65% fra 1990 til 2007, og når dette sammenlignes med en stigning i forbruget af vindenergi på 168,66% i samme periode, vidner det også om vindenergiens stigende markedsandel. 15 En af grundpillerne for denne store fremgang skyldes selvfølgelig den forbedrede teknologi på området, men også det pristilskud som staten siden 1983 har valgt at give til vindenergi producenterne. Subsidiet der gennem tiderne er givet til vindenergiproducenterne har vekslet meget i måden hvorpå det er givet. Fra sin begyndelse i 1983 til 1991 fik producenten tilskud i forme af refunderede miljøafgifter. Fra 1991 til 2001 fik producenten udbetalt et beløb fastsat på baggrund af vindmøllernes produktionsomkostninger. Og fra 2001 og frem til i dag har vindenergiproducenter modtaget et tilskud på baggrund af producerede kWh. 16 Siden indførelsen af de nye regler for subsidiering af vindenergi i 2001, har vindenergiproducenterne modtaget 25 øre pr. produceret kWh og det har derefter været op til den enkelte producent, hvad enten denne er privat eller industriel, at afsætte energien til elselskaberne. Udover denne støtte til den endelige udledte vindenergi gives der også et tilskud, et såkaldt balanceringstilskud på 2,3 øre pr. produceret kWh, som gives i hele vindmøllens levetid med det formål at sikre vindmøllens fortsatte drift. 17 Ud fra dette ovenstående afsnit ses det, at vindenergi, som opererer på at marked meget lignende markedet for solenergi, har øget sin markedsandel markant og i det hele taget haft en stor fremgang inden for de sidste 20 år. En del af denne store fremgang må naturligvis tilskrives statens støtteordninger til vindmøller og til den endelige producerede energi, hvilket har været med til at skabe incitament for producenterne til at udvikle et marked, trods høje opstartsomkostninger. Derfor vil 15 Se bilag 2 og 3 for data 16 Danmarks Vindmølleforening (2009) 17 Energistyrelsen (2009a) 15


den kommende analyse blive baseret på indførelse af en lignende model for solenergi, altså hvor der gives et fast subsidie til producenten for hver produceret kWh solenergi, da denne model antages at havde virket efter hensigten for vindenergi, nemlig med det formål at fremme produktionen af den pågældende energitype. På baggrund af ovenstående kapitel kan der derfor konkluderes, at det er muligt at bruge indførelsen af et subsidium på solenergi, som et aktivt virkemiddel i forbindelse med at påvirke markedet i den ønskede retning, altså at stimulere produktionen og dermed salget af solenergi. Dog er det ikke uvæsentligt at være opmærksom på de mulige konkurrencemæssige og markedsforvridende effekter et sådan tiltag vil have, og der bør derfor tages højde for dette i den endelige analyse. Ligeledes er markedet for solceller karakteriseret af at operere under oligopolistiske forhold, hvilket betyder at det ikke kan forventes at mere end ca. 50% af subsidiet overvæltes på forbrugeren, hvilket derfor vil lede til en mindre effekt, end man kunne forvente i et marked med fuldkommen konkurrence. Endeligt ses det også at brugen af subsidier i vindenergi sektoren har være medvirkende til at kickstarte denne branche og opretholde en høj og stabil vækst. Derfor antages det også, at en model som den anvendte for vindenergi, vil være effektiv i forbindelse med udviklingen og fortsat vækst i markedet for solenergi i Danmark. I det næste kapitel vil markedet for solenergi blive beskrevet og analyseret, med henblik på at skabe et indblik i hvilke udfordringer markedet står overfor, og dermed danne basis for den videre analyse. 16


3 Markedet for solenergi I dette afsnit af specialet, vil der blive set nærmere på markedet for solenergi. Der vil blive taget udgangspunkt i en beskrivelse af hvad solenergi er og hvordan denne kan bruges i forbindelse med energiproduktion. Derefter vil markedet for energiproduktion og -forbrug, og markedet for solenergi blive beskrevet og der vil blive set nærmere på hvordan disse har udviklet sige gennem de senere år, både i Danmark og i resten af EU. 3.1 Solenergi I de senere år har der været meget fokus på, hvordan drivhuseffekten og den enorme udledning af kuldioxid i Danmark såvel som i resten af verden kan formindskes og der er derfor forsøgt udvikling inden for mange forskellige energityper. Dette speciale er bygget op omkring muligheden for at skabe øget vækst i markedet for solenergi i Danmark, for derigennem at aflede forbruget af energi fra traditionelle fossile energikilder til en mere bæredygtig energikilde som solenergi. På en solskinsdag skinner solen i Danmark i gennemsnit med en lyseffekt på 1.000 Watt/m 2 . Trods det at Danmark ikke umiddelbart ligger i kategorien over lande hvor solen hersker, så sammenlignet med et af Europas varmeste områder, nemlig Sydspanien og et af verdens varmeste områder, nemlig Sahara, så skinner solen i disse områder maksimalt med en lyseffekt på 2.600 Watt/m 2 , og ifølge eksperter er der derfor rent vejrmæssigt ingen forhindringer for at placere solcelleanlæg i et land som Danmark. 18 I princippet drives alt på jorden af solenergi, for hvis vi ingen sol havde, så havde vi heller ikke nogen jord. Solen er populært sagt motoren for jorden. Den daglige mængde solenergi, som rammer jorden, svarer til den mængde energi, som jordens 6 milliarder mennesker forbruger i løbet af 27 år. Af solens stråler er det 30%, der bliver spejlet tilbage, hvor de kom fra. Det betyder, at 70% kommer igennem ozonlaget, og det er nok til, at jorden på bare én time modtager mere 18 SolEnergiCentret (2009) 17


energi end alle lande i verden bruger på et år. Med denne tanke i baghovedet er det næsten utroligt at solenergien ikke udnyttes mere til energifremstilling i verden, end den gør på nuværende tidspunkt. Solenergi er energien i lyset fra solen. For at udnytte energien i solstråler må den først omformes til anden energi, eksempelvis ved hjælp af solfangere eller solceller. Ved brug af solfangere produceres termisk energi og ved hjælp af solceller produceres elektrisk energi. Dette speciale vil derfor fokusere på solenergi produceret ved hjælp af solceller, da det er den fossile energiproduktion, som ønskes erstattet af solenergi. Der er mange fordele ved at bruge energien fra solen og herunder vil en række af dem blive listet, til brug for den senere benefit analyse. 19 Solenergi er en ubegrænset ressource, til forskel fra fossile brændsler, så vi skal derfor ikke bekymre os om hvorvidt de kommende generationer også kan udnytte denne energikilde. Solenergi bidrager til en højere grad af selvforsyning, både ved hjælp af private solcelle anlæg, men også ved at et land som Danmark, som på nuværende tidspunkt ikke er selvforsynende med energi, kan arbejde hen imod dette, ved hjælp af flere solcelle anlæg. Solenergi er med til at sikrer en fast energipris. Dette udspringer af ovenstående argument, da der er en konstant forsyning af energi fra solen og ligeledes vil en øget grad af selvforsyning også medvirke til at holde energipriserne konstante. Solenergi er en CO2-neutral energiform og bidrager derfor aktivt til at reducere udledningen af drivhusgasser, hvis det kan lykkes at flytte en del af forbruget af fossile brændsler over på solenergi. Solenergi giver ingen lugt- og støjgener, hvilket vil bidrage positivt til landet overordnede herlighedsværdi. 19 ClimateMinds (2009) 18


Ulemperne er, at anlæggene stadig kræver en ret stor overflade for at producere nok strøm til en husstand, og derfor vil det i en analyse som denne også være relevant at se på antal producerede kW/h pr. m 2 , da jordpriserne derfor naturligvis vil have en indflydelse på rentabiliteten af tiltaget. Solfangeranlæg er dyre at sætte op, og de solceller som er på markedet på nuværende tidspunkt udnytter kun ca. 15% af energien fra solens stråler. Dog ses der en løbende udvikling på markedet for solceller og ved hjælp af nye solceller indeholdende for eksempel nanofibre, forventes det, at udnyttelsen vil blive højere, hvilket derfor vil påvirke positivt i forhold til rentabiliteten for producenter af solenergi. En anden væsentlig faktor, specielt i Danmark, er det varierende antal solskinstimer. Energien fra solens stråler varierer nemlig med både døgn og sæson, på grund af variationen i jordens hældning i forhold til solen og jo længere væk man kommer fra ækvator, jo større udsving er der i antallet af solskinstimer. Derudover har vejret også en betydning, for det er klart, at der ikke kommer helt så meget solenergi på en overskyet dag. Dog vil det stadig give en effekt på omkring 300 Watt/m 2 , altså omtrent en tredjedel af hvad det vil give på en skyfri dag. Men da man endnu ikke har fundet en måde hvorpå man kan lagre solenergi, således at der kan spares op på gode dage og gemmes til mindre gode dage, så vil dette påvirke forsyningssikkerheden. 20 Alt i alt kan det konkluderes, på baggrund af ovenstående afsnit, at der er mange gode muligheder for at udnytte solens ressourcer i forbindelse med energifremstilling. Men en udnyttelsen af solenergi har selvfølgelig både positive og negative aspekter, og disse er essentielle at holde sig for øje i forbindelse med den endelige cost-benefit analyse. I næste afsnit vil CO2 kvotemarkedet i EU blive beskrevet og hvilke konsekvenser dette vil have for analysen vil blive gennemgået. 20 ClimateMinds (2009) 19


3.2 CO2 kvotemarkedet i EU 21 På baggrund af EU’s mål for reduktion af CO2 udledningen i EU medlemslandene er der indført et fælles europæisk kvotesystem som forpligtiger medlemslandene til at nedbringe deres CO2 udslip. Kvotesystemet er opbygget således at der findes en fælles pulje af CO2 kvoter, som fordeles mellem medlemslandene og det er derefter op til den enkelte medlemsstat at fordele kvoterne ud til industrierne. Kvotesystemet er en del af EU’s svar på kravene i Kyoto-aftalen, hvor de 15 gamle EU-lande tilsammen skal nedsætte CO2-udslippet med 8% inden 2012 i forhold til 1990-udledningen. De 8% er så fordelt ud på landene efter evne og ambitioner, og i Danmark har vi ydermere lovet at reducere med 21% i forhold til udslippet i 1990. De nye EU-lande er ikke omfattet af de 8%, men har deres egne individuelle mål. Allerede tidligt vedtog EU-kommissionen, at energi-producenter og store, energiforbrugende virksomheder skulle levere en stor del af reduktionerne. Men for at reduktionen kunne sker der hvor det var billigst, konstruerede man et handelssystem, som omfattede udslip fra de store energiforbrugere og - producenter. Det vil sige, at hvis man som tildelt virksomhed ikke opbruger alle sine kvoter selv, så er det muligt at sælge kvoterne videre inden for EU til den gældende markedspris. I forbindelse med dette speciale er det derfor vigtigt at holde sig for øje, at selvom udledningen af CO2 fra Danmark reduceres, som følge af en forøgelse i solenergiproduktion og dermed en reduktion i produktion af energi fra traditionelle fossile brændsler, så vil det ikke nødvendigvis have en positiv effekt på det samlede udslip i EU. Dette skyldes det tidligere omtalte fælles marked for CO2 kvoter, så hvis vi i Danmark får mindre brug for vores andel af kvoter og derfor vil sælge dem videre, så øger det udbuddet i resten af EU og dermed kan det forventes at prisen på kvoterne vil falde, og det vil derfor blive billigere for de andre EU lande at udlede CO2. Da problemstillingen i dette speciale dog udelukkende 21 Afsnittet er inspireret af Dansk Energi (2009) 20


vedrører effekterne for Danmark spiller dette ikke en direkte rolle, men da udledningen af CO2 er et globalt problem, vil en manglende regulering af dette område naturligvis påvirke hele jordens befolkning. Denne omkostning for samfundet er det meget vanskelig at kvantificere, da den er meget hypotetisk og langsigtet, men da de andre medlemslande i EU også arbejder hen imod en formindskelse af deres CO2 udledning antages det i dette speciale, at et lille fald i priserne på det europæiske kvotemarked, som følge af øget solenergiproduktion i Danmark, ikke vil have en markant effekt på hverken den danske eller europæiske velfærd. I næste afsnit vil der blive set nærmere på tendenserne inden for energiproduktion og energiforbrug for Danmark, men også for andre EU lande, for derigennem at kunne udtale sig om markedstendenserne. 3.3 Markedstendenser I dette afsnit vil der blive set nærmere på udviklingen i energi produktionen og energiforbruget i Danmark og EU. Først vil den overordnede produktion og forbrug af energi i Danmark og EU blive beskrevet og derefter vil udviklingen i produktionen og forbruget i solenergi blive gennemgået og endeligt vil disse to blive sammenholdt. Derudover vil data for Tyskland og Spaniens energiforbrug også blive analyseret, da Tyskland er et af de land som Danmark traditionelt set sammenligner sig med og Spanien er et af de førende lande inden for udnyttelse af solenergi i EU. Derudover har begge disse lande investeret massivt i forskning inden for solenergi og begge benytter sig af solenergisubsidiering. Det er derfor interessant at sammenligne deres udvikling med Danmarks, for derigennem senere at kunne udtale sig om hvilke effekter en subsidiering af solenergi i Danmark ville kunne have. 21


Figur 3.1: Total energiforbrug i EU27 fra 1990 til 2007 22 1.000.000.000 kW Som det ses af ovenstående figur, så er forbruget af energi i de 27 nuværende EU lande steget nogenlunde jævnt over de sidste ca. 15 år og har med en gennemsnitlig årlig stigning på 0,48% betydet en forøgelse af det samlede energiforbruget med 8,68% fra 1990 til 2007. 23 Dog ses det, at der i de sidste par år har været et mindre fald i energiforbruget og i 2007 lå forbruget på niveau med forbruget i 2003. Hvorvidt dette skyldes en øgede bevidsthed om klimaforandringer på grund af CO2 udledning eller om det har en anden forklaring, vil ikke blive undersøgt nærmere i dette speciale. I nedenstående figur ses udviklingen i forbruget af energi i Danmark, Tyskland og Spanien. 2,150,000 2,100,000 2,050,000 2,000,000 1,950,000 1,900,000 1,850,000 1,800,000 1,750,000 22 EuroStat (2009a) 23 Se bilag 2 for data Total energiforbrug i EU27 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 22


Figur 3.2: Total energiforbrug i Danmark, Tyskland og Spanien fra 1990 til 2007 24 1.000.000.000 kW 500,000 400,000 300,000 200,000 100,000 0 Det ses ud fra denne figur, at Danmark har oplevet en stigning i forbruget fra 1990 til 2007 på 14,56% og dermed en gennemsnitlig årlig stigning på 0,68%. Altså har danskerne øget deres forbrug mere end den gennemsnitlige EU borger i løbet af denne årrække. Dog skal det bemærkes at danskerne i de senere år har oplevet en svag nedadgående tendens i forhold til gennemsnittet, men som ovenfor, vil de bagvedliggende kræfter heller ikke blive diskuteret yderligere. Som det også kan ses ud af figuren, så har Tyskland fra 1990 til 2007 formået at formindske sit samlede energi med hele 5,19%, hvilket resultere i et gennemsnitligt årligt fald på 0,33%. Modsat Tyskland har Spanien i den grad øget sit forbrug af energi over perioden, og med en stigning på hele 63,64%, hvilket resultere i en gennemsnitlig årlig stigning på 2,82%, ligger de langt over gennemsnittet for EU. 25 Interessant er det dog, at trods det at forbruget af energi i EU er steget over de sidste 20 år, så er produktionen af energi faldet markant. Fra en samlet produktion af energi på 1.129.644.000.000 kWh i 1996 er det nu faldet til en samlet produktion på kun 988.028.000.000 kWh, hvilket svarer til et fald på hele 12,54%. Til sammenligning er den samlede energiproduktion i Danmark dog steget med hele 24 EuroStat (2009a) 25 Se bilag 2 for data Total energiforbrug i DK, DE og ES 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Danmark Tyskland Spanien 23


168,66% fra 1990 til 2007, men i Tyskland og Spanien tegner der sig også et nedadgående billede. 26 Den store forskel mellem energiforbruget og produktionen kan forklares af den høje nettoimport af energi i EU og det ses også derudfra at trods det at EU samlet set importerer en stor del af sit energi forbrug, så er Danmark faktisk nettoeksportør af energi. Figur 3.3: Netto importen af energi i EU fra 1990 til 2007 27 Land\År 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 EU27 879.456 894.719 890.195 851.967 828.463 858.743 899.957 912.498 946.484 Danmark 10.029 9.606 8.635 6.669 6.927 8.778 6.427 4.483 1.552 Tyskland 193.664 210.566 218.250 220.458 224.310 228.262 242.804 243.554 248.858 Spanien 69.975 74.605 78.237 74.329 80.376 88.580 86.463 93.985 102.808 Land\År 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 EU27 919.557 961.897 998.270 998.845 1.052.942 1.095.419 1.147.437 1.176.051 1.149.456 Danmark -3.993 -8.438 -6.718 -10.014 -7.966 -11.568 -12.105 -9.373 -6.380 Tyskland 236.881 239.208 251.969 243.360 247.683 250.665 250.371 250.682 234.740 Spanien 110.829 115.525 116.065 125.618 126.860 134.073 144.179 144.247 143.441 Enhed: 1.000.000 kWh Dog tegner der sig et noget andet billede, hvis man ser på produktionen af solenergi i både det samlede EU, Danmark, Tyskland og Spanien. Figur 3.4: Solenergi produktion i EU fra 1990 til 2007 28 1.000.000 kWh 1,600 1,400 1,200 1,000 800 600 400 200 0 1990 1991 Som det tydeligt fremgår af ovenstående figur, så har der været en kraftig vækst i produktionen af solenergi i EU siden 1990. Specielt ses der en eksplosiv stigning 26 Se bilag 2 for data 27 EuroStat (2009a) 28 EuroStat (2009b) Solenergi produktion i EU27 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 24


fra og med 2004, hvor den gennemsnitlige årlige vækst ligger på hele 23,25%. Over hele perioden fra 1990 til 2007 opleves der en vækst i produktionen af solenergi på 726,18% med en gennemsnitlig årlig vækst på 13,38%. Af nedenstående figur ses det ligeledes at produktionen af solenergi også er stedet markant i både Tyskland og Spanien, hvor specielt Tysklands vækst på hele 5.187,36% fra 1990 til 2007 er bemærkelsesværdig. Til sammenligning har Danmark i den samme periode kun oplevet en vækst på 369% med en gennemsnitlig årlig vækst på 6,99%. Figur 3.5: Solenergi produktion i Danmark, Tyskland og Spanien fra 1990 til 2007 29 1.000.000 kWh 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Solenergi produktion for DK, DE og ES 1990 1991 Da Tyskland er én af de største spillere, når det handler om forskning inden for og tilskyndelse til brug af solenergi, er det meget nærliggende at antage at denne markante vækst i solenergiproduktionen i Tyskland skyldes disse tiltag. Ligeledes er der i Spanien i de sidste par ud blevet investeret betydeligt i solenergi og trods det at der ikke forefindes data for 2008 og 2009 endnu, så kan udviklingen allerede ses, med en vækst på hele 64,65% fra 2006 til 2007. 30 29 EuroStat (2009b) 30 Se bilag 3 for data 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Danmark Tyskland Spanien 2004 2005 2006 2007 25


Af nedenstående figur ses det også, at andelen af den samlede energiproduktion, som kommer fra solenergi, har været markant stigende i både Tyskland og Spanien fra 1990 til 2007. I EU er andelen af solenergi i den totale energiproduktion steget med hele 805,68% fra 1990 til 2007. Produktionen af solenergi i Tyskland har ligeledes indtaget en større del af markedet og andelen er steget med hele 7.174,60% fra 1990 til 2007. Igen halter Danmark bagud, i høj grad i forhold til Tyskland, men også i forhold til det samlede EU gennemsnit, da andelen af solenergi i den totale energiproduktion i forvejen er den laveste af de tre sammenlignede, men derudover også den med den laveste vækst, på kun 74,57% fra 1990 til 2007. Figur 3.6: Andelen af solenergi i den totale energiproduktion fra 1990 til 2007 31 0.50% 0.45% 0.40% 0.35% 0.30% 0.25% 0.20% 0.15% 0.10% 0.05% 0.00% 1990 Andel af solenergi i den totale energiproduktion 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 31 Eurostat (2009a) og EuroStat (2009b) 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 EU27 Danmark Tyskland Spanien 2005 2006 2007 26


Figur 3.5: Andelen af solenergi i det totale energiforbrug fra 1990 til 2007 32 0.18% 0.16% 0.14% 0.12% 0.10% 0.08% 0.06% 0.04% 0.02% 0.00% 1990 Ligesom det ser ud for andelen af solenergi i den totalt energiproduktion, så er Tyskland også stærkt førende når det handler om andelen af solenergi i det totale energiforbrug. Hvor det samlede EU har oplevet en stigning på 660,17% fra 1990 til 2007, så har Tyskland opnået en stigning på hele 5.476,76% i samme periode. Også her ses det at Danmark halter langt bagud i forhold til EU gennemsnittet, hvor Danmark kun når op på en vækst på 309,08% for perioden, hvilket betyder at Danmarks andel af solenergi i det samlede energiforbrug kun ender på 0,05%. Alt i alt kan det konkluderes at det er muligt at udnytte solenergiressourcerne mere optimalt, ligesom de har formået i Tyskland, og at deres markante vækst i solenergisektoren inden for de sidste 20 år er et godt eksempel på hvad man kan opnå ved at hjælpe et marked på vej, bland andet ved brug af subsidier. I det næste kapitel vil analysemetoden bag dette speciale blive belyst og det vil blive besluttet hvilken metode, der er mest optimal i forbindelse med en analyse som denne. 1991 Andel af solenergi i det totale energiforbrug 1992 1993 1994 1995 1996 1997 32 Eurostat (2009a) og EuroStat (2009b) 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 EU27 Danmark Tyskland Spanien 2005 2006 2007 27


4 Metode Før udarbejdelsen af den endelige analyse, er det essentielt at få klarlagt hvilken analysemetode der ønskes anvendt. Specialets objekt er at klarlægge hvorvidt det vil være samfundsmæssigt rentabelt at indføre et mængdesubsidium på solenergi i Danmark og for at analysere dette, vil der i dette afsnit blive taget udgangspunkt i de to meste udbredte analysemetoder på området, nemlig cost-benefit analysen og cost-effektiveness analysen, og herunder vil fordele og ulemper ved begge metoder blive diskuteret med henblik på til sidst, at vælge den meste optimale. 4.1 Cost-benefit analyse 33 En cost-benefit analysemetode er overordnet set en metode, der analysere hvorvidt et projekt eller et tiltag, set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, bør gennemføres. Ved en cost-benefit analyse vurderes og værdiansættes et projekts effekter på det samfund hvori projektet udføres. Der er således ikke tale om en rentabilitets eller driftsøkonomisk betragtning, men derimod en mere overordnet og samfundsøkonomisk vurdering af de mulige perspektiver af projektet. Omkostninger og benefits kvantificeres i en cost-benefit analyse i det omfang det er muligt, om end det ofte kan være yderst kompliceret at kvantificere mange af de samfundsmæssige eksternaliteter, som kan opstå på baggrund af et vidtrækkende politisk tiltag, og det vurderes derefter, ud fra beregninger og kvalitative vurderinger, hvorvidt projektet skal gennemføres eller ej. For at vurdere om et projekt opnår en Pareto værdi over nul, altså et resultat, hvor benefitsene overstiger omkostningerne, anvendes ofte summen af effekternes nutidsværdi, hvilket betyder at de forventede årlige effekter tilbagediskonteres til projektets start med den fastsatte kalkulationsrente. En cost-benefit analyse anvendes ofte i forbindelse med prioriteringer af politiske projekter, da de giver beslutningstagerne et godt overblik over hvilke samfundsmæssige effekter en sådan projekt eller tiltag vil afstedkomme. Da denne type analyser ofte anvendes inden for offentlig beslutningstagen, er der derfor også 33 Afsnittet er inspireret af Mishan (2007) 28


udarbejdet en del manualer på området, blandt andet fra Europa kommissionen 34 og finansministeriet 35 , som har til formål at klarlægge hvilken fremgangsmåde der ønskes anvendt, for derigennem at sikre en ensartethed i udarbejdelsen af cost- benefit analyserne inden for det pågældende område, således at de bedre kan sammenlignes. Derfor er en af fordelene ved at benytte en cost-benefit tilgang også, at der er tale om en meget systematisk og derfor meget overskuelig vej mod i sidste ende at kunne udtale sig om projektets samfundsøkonomiske påvirkning. Cost-benefit analysemetoden har dog også sine svagheder, som det er vigtigt at være opmærksom på. Den største hurdle med brug af en traditionel cost-benefit analyse er, at det kan være yderst vanskeligt at kvantificere mange af de forskellige effekter som vil opstå i kølvandet på et større projekt eller tiltag. Denne usikkerhed i forbindelse med kvantificeringen af disse eksternaliteter vil selvfølgelig lede til en generel usikkerhed i forhold til analysens resultat og konklusion. Grunden til at mange at disse effekter kan være svære at kvantificere er, at de ikke optræder i markedet og de har derfor ikke en decideret markedsværdi. Dette gælder for eksempel for effekter som værdien af et menneskeliv eller en oplevet herlighedsværdi i forbindelse med naturforskønnelse. Derudover vil en del af de mulige effekter være meget langsigtede og det kan derfor være meget svært at værdifastsætte disse, da de derfor skal vurderes over et langt tidsperspektiv, hvilket naturligvis vil medføre en lang række ekstra usikkerheder, som bør overvejes og hvis muligt, tages højde for. Et yderligere kritikpunkt ved en cost-benefit analyse er, at denne ikke tager højde for politiske og etiske holdninger og værdier i samfundet. Derfor kan en cost- benefit analyse for eksempel vise, at det bedre kan betale sig at lade et sygt menneske dø på hospitalet uden en operation, end at etablere flere operationsstuer. Denne konklusion vil dog næppe blive accepteret i samfundet, trods en positiv Pareto værdi. 36 34 European Commission (2008) 35 Finansministeriet (1999) 36 Møller (2000) 29


En Pareto værdi er et udtryk for forholdet mellem omkostningerne og benefits og kan udtrykkes som nedenfor: 37 Hvis ∑Vi > 0 betyder det, at den økonomiske anslåede værdi af benefitsene er større end den økonomiske anslåede værdi af omkostningerne, hvilket betyder at tiltaget derfor er samfundsøkonomisk bæredygtigt. Derimod, hvis ∑Vi < 0 betyder det, at den økonomisk anslåede værdi af benefitsene er mindre end den økonomisk anslåede værdi af omkostningerne, hvilket derfor betyder at tiltaget ikke er samfundsøkonomisk bæredygtigt. Så i forbindelse med en cost-benefit analyse, er det altså den endelig Pareto værdi der angiver hvorvidt tiltaget er samfundsøkonomisk rentabelt eller ej. Der er altså en række usikkerheder forbundet med brug af cost-benefit analyser til vurdering af samfundsmæssige konsekvenser af et projekttiltag, men det er trods det det mest benyttede værktøj inden for denne form for undersøgelser. 4.2 Cost-effectiveness analyse I en cost-effektiveness analyse fokuseres der, som navnet også antyder, hovedsageligt på omkostningssiden af analysen. Denne form for analysemetode er meget udbredt i forhold til sammenhold af projekttiltag, hvor det antages at effekterne og benefitsene for projekterne vil være på cirka samme niveau og projekterne derfor skal vurderes i forhold til hinanden. Ligeledes bruges denne metode også ofte, når en stor del af projektets mulige benefits kan være svære at kvantificere, som omtalt i tidligere afsnit. 38 Cost-effectiveness analysemetoden benyttes også, hvis der er tale om projekter, hvor det allerede på forhånd antages, at fordelene ved at gennemføre projektet langt vil opveje omkostningerne i forbindelse med gennemførsel af projektet, eller i situationer, hvor det allerede er vedtaget at projektet skal gennemføres, og hvor 37 Vi er et udtryk hvor V1, V2, V3, … Vn, er vurderingen af n personer, som er påvirket af tiltaget og hvor en positiv V værdi indikere en benefit og en negativ V indikerer en omkostning det pågældende tiltag har på den pågældende person. 38 Finansministeriet (1999) 30


det derfor udelukkende handler om at finde den mest omkostningseffektive måde at gennemføre projektet på. Metoden bidrager derfor ikke til at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser og rentabilitet af et projekt, men vurderer udelukkende hvor omkostningseffektivt projektet er. Derfor er den store ulempe ved en cost-effektiveness analyse også, at den ikke tager hensyn til de mulige benefits projektet vil skabe for samfundet og om projektet derfor overhovedet er samfundsøkonomisk fordelagtigt at gennemføre. Ud fra denne betragtning er det ikke optimalt at benytte en cost- effectiveness analysemetode i forbindelse med projekter, hvoraf der kan forventes en række samfundsmæssige eksternaliteter og effekter, da denne metode ikke tager højde for disse. 39 4.3 Kritik og valg af metode Formålet med indførelsen af subsidier på solenergi i Danmark er, at stimulere markedet, således at det bliver billigere for forbrugeren at benytte sig af solenergi frem for alternative energikilder og objektet er dermed at lede en del af forbruget af fossile brændstoffer over på et mere miljøvenligt og fremtidssikret alternativ, så som solenergi. Et sådan formål eller initiativ kan fra statens side vælges at blive gennemført, også selvom en eventuel cost-benefit analyse ikke resultere i en positiv Pareto værdi. I et sådan scenarie, vil det være meste optimalt at gå ind og udføre en analyse, som har fokus på at klarlægge den mest omkostningseffektive måde at gennemføre projektet på, altså en cost-effectiveness analyse. Dog forventes det ikke, at staten vil være interesseret i at gennemføre et tiltag som dette, men mindre det kan påvises, at der vil være en række samfundsmæssige effekter, som, om måske ikke helt, så i hvert falde tæt på, opvejer de omkostninger et sådan tiltag vil havde for samfundet som helhed. Dette betyder derfor, at det vil være mest fordelagtigt at benytte en cost-benefit analyse, da denne, på bedst mulig vis, også vil forsøge at kvantificere en del af de mange eksternaliteter som et sådant tiltag vil afføde og derfor vil favne bredere i forhold til at vurdere de samfundsøkonomiske 39 Mishan (2007) 31


konsekvenser, end en cost-effectiveness undersøgelse vil kunne gøre. Dog er det uden tvivl yderst vanskeligt at kvantificere en lang række af de eksternaliteter der vil opstå i kølvandet på et tiltag som dette, og ikke mindst de langsigtede konsekvenser er svære at værdifastsætte, men dette antages dog for værende mere optimalt end ved totalt at negligere disse, som det vil ske i forbindelse med valg af en cost-effectiveness analyse. Ved brug af cost-benefit analysen til vurdering af tiltaget, er det også vigtigt at tage højde for denne metodes svagheder. En af de største ulemper, som også nævnt i ovenstående afsnit, er de mange usikkerheder der vil opstå i forbindelse med kvantificering og værdisætningen af tiltagets mange eksternaliteter og diverse andre effekter, specielt når det kommer til benefit siden af analysen. For at minimere risikoen for at have fejlvurderet disse effekter, vil der senere i analysen blive foretaget en følsomhedsanalyse, som klarlægger hvorvidt ændringer i de mest essentielle estimater vil lede til et markant andet resultat end specialets hovedresultat. Ydermere er det vigtigt at holde sig for øje, at projektet ikke tager højde for samfundets opinion, værdier og holdninger i forhold til projektet, og da disse ikke vil afspejle sig i specialets endelige resultat, er der derfor behov for at der tages særskilt stilling til disse i forhold til det opnåede resultat. På baggrund af ovenstående vurderes det derfor, at det er mest fordelagtigt at anvende en cost-benefit analysemetode til at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af at indføre subsidier på solenergi i Danmark, da dette anses for værende den mest velegnede metode til at vurdere den samfundsmæssige bæredygtighed i et sådant tiltag. I det næste kapitel, vil de mere generelle overvejelser i forbindelse med en cost- benefit analyse af denne slags blive gennemgået. Formålet er, at udstikke overordnede retningslinjer for analysen og derigennem tage forbehold for nogle af de usikkerheder, der kan opstå i forbindelse med det endelige resultat. 32


5 Generelle overvejelser omkring cost-benefit analysen I forbindelse med udarbejdelsen af cost-benefit analysen er der er række faktorer, som er vigtige at hold sig for øje. I dette afsnit vil de mere generelle overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af cost-benefit analysen derfor blive gennemgået, med henblik på at tage forbehold for mange af de usikkerheder som kan opstå i forbindelse med det endelige resultat. Formålet er, at klarlægge hvordan consumer surplus, willingness to pay, producer surplus, overnormal profit, indkomst transfereringer, dødvægtstab og kalkulationsrenten har indflydelse på det endelige cost-benefit resultat. 5.1 Consumer Surplus og Willingness to Pay Begreber som consumer surplus og willingness to pay (WTP) er nogle af de mest essentielle indenfor mikroøkonomi og danner dermed en stor del af baggrunden for udarbejdelse af en cost-benefit analyse. Consumer surplus i forbindelse med en specifik vare forståes ved den maksimale pris en specifik forbruger vil være villig til at betale for den specifikke vare. Dette kan også illustreres, som det er gjort i nedenstående figur 5.1, hvor consumer surpluset er skitseret som trekanten under efterspørgselskurven og over ligevægtsprisen. Dette areal repræsenterer hvad den individuelle forbruger er villig til at betale for en given mængde af varen, fratrukket hvad han faktisk betaler for den. 40 Teorien bag consumer surplus bygger på den traditionelle antagelse om en faldende efterspørgselskurve, som bunder i antagelsen om, at jo flere varer der er til rådighed af en specifik slags, jo lavere pris er forbrugeren villig til at betale for dem. Dette betyder at produktet har en faldende grænsenytte fra forbrug og derfor vil hver yderligere enhed blive vurderet en anelse laver end den foregående. Da dette indikerer hvor meget en forbruger er villig til at betale for brugen af et givent produkt, er dette derfor essentielt for en cost-benefit analyse, da det betyder, at hvis forbrugeren betaler mindre for noget, end hvad denne er villig til, indikerer dette consumer surplusset og dermed net benefit værdien for forbrugerne. 40 Mishan (2007) 33


Figur 5.1: Consumer surplus 41 P Det er derfor tydeligt at se hvordan consumer surplusset har en direkte indvirkning på resultatet at cost-benefit analysen og er en af de helt fundementale koncepter indenfor evaluering af effekter af implementering af projekter eller politiske tiltag og i de fleste tilfælde er ændringen i consumer surplus et godt udtryk for hvad samfundet er villig til at betale for projektet eller tiltaget. 42 I forbindelse med indførelse af subsidier på solenergi, vil det, som vi så i kapitel 2, forskyde efterspørgselskurven opad, samtidig med at udbudskurven, som udgangspunkt, vil forblive konstant. Dette betyder at der vil opstå en ny ligevægt, hvor der sælges et større antal enheder solenergi til en lavere forbrugerpris og en højere producentpris. Som det ses af nedenstående figur 5.2, vil dette resultere i, at consumer surplusset forøges fra det oprindelige, som svarer til den skraverede trekant, til nu også at indbefatte den grå trapez under den skraverede trekant. Det er derfor muligt at antage, at consumer surplusset vil blive forøget ved indførelse af subsidiet, da flere forbrugere så vil være villig til at købe produktet og til en lavere pris end de egentlig var villig til at betale. 41 Forfatterens egen tilvirkning med inspiration fra Parkin (2003) 42 Mishan (2007) Q D S 34


Figur 5.2: Consumer surplus med subsidie 43 P P1 F Ud fra ovenstående kan det derfor konkluderes, at da consumer surplusset forøges i forbindelse med indførelsen af subsidier på solenergi, vil dette have en positiv effekt på den endeligt Pareto værdi af cost-benefit analysen. I det kommende afsnit vil consumer surplusets pendant, producer surplus, blive forklaret og dennes effekt på cost-benefit analysen. 5.2 Producer Surplus og overnormal profit Ved producer surplus forståes det areal som befinder sig i udbudskurven og ligevægtsprisen, som det også er illustreret i figur 5.3, og som vil ændre sig til også at inkludere den grå trapez, ved en indførelse af subsidier på et bestemt produkt. Indenfor nogle dele af den økonomiske cost-benefit teori, antages producer surpluset at være tilsvarende med consumer surpluset og det er derfor nødvendigt 43 Forfatterens egen tilvirkning med inspiration fra Parkin (2003) Q Q1 s D S D’ 35


også at tage højde for denne betragtning, om end den ikke er delt af alle de førende teoretikere på området. 44 Figur 5.3: Producer surplus med subsidier 45 P1 P P Der argumenteres dog også for, at producer surplus ikke er tilsvarende consumer surpluset, men at det heller ikke nødvendigvis kan antages at en forøgelse af producer surpluset nødvendigvis er en benefit og derfor vil tælle som positiv i forhold til den endelige Pareto værdi. Problemet ligger i partial equilibrium teorien for udbud og efterspørgsel. Denne betyder nemlig, at hvis arealet over udbudskurven forøges, så skyldes det at produktionsfaktorer blive flyttet derover fra andre industrier. Dog er situationen en anden, hvis ændringen i udbudskurven skyldes f.eks. en teknologisk forbedring, som vil formindske hældningen på kurven, da der i dette tilfælde ikke trækkes faktorer for andre industrier så, men 44 Boardman (2006) 45 Forfatterens egen tilvirkning med inspiration fra Parkin (2003) Q Q1 s D S D’ 36


udelukkende optimeres på allerede udnyttede faktorer, og det vil i denne situation derfor være korrekt at medtage producer surpluset som en benefit i analysen. 46 Der argumenteres dog for, at den mest korrekte form for inkludering af producer surpluset, er i stedet ved at se på den overnormale profit, som skabes i forbindelse med tiltaget. Overnormalprofit er betegnet som forskellen på, hvad ejeren af produktionsfaktorer tjener ved at benytte disse faktorer i forbindelse med produktion af produkter, og den mindste pris han er villige til at accepter, for at fastholde dem der. 47 Overnormalprofit er en måleenhed for velfærdsændringer, som udspringer af en ændring i faktorpriser, hvor produktpriserne holdes konstante. Ligesom man ved consumer surplus måler velfærdsændringen ved en ændring i produktpriserne, hvor faktorpriserne er holdt konstante. Som det ses af ovenstående afsnit, så er der flere måder, hvorpå producer surpluset bliver påvirket af tiltaget og dette aspekt er derfor en vigtig faktor at holde sig for øje ved den endelige evaluering. I det næste afsnit, vil der blive set nærmere på hvilken effekt indkomsttransfereringer og dødvægtstab har på den endelige cost-benefit analyse. 5.3 Indkomst transfereringer og dødvægtstab I forbindelse med udarbejdelsen af en cost-benefit analyse er det essentielt at distingvere mellem hvilke effekter, der rent faktisk er costs eller benefits, og dem som kun er transfereringer mellem forskellige grupper i samfundet. Transfereringer opstår når en omkostning for én gruppe i samfundet, resultere i en tilsvarende benefit for en anden gruppe i det samme samfund, da der så ikke er tale om en samfundsmæssig velfærdsændring og sådanne transfereringer skal derfor ikke inkluderes i en cost-benefit analyse. Undtagelse til denne regel er dog, hvis en skat eller afgift i samme forbindelse bliver pålagt samfundet. I dette tilfælde opvejer costs og benefits ikke hinanden, da en stigning i samfundets beskatning har en direkte negativ effekt på den 46 Mishan (1968) 47 Mishan (2007) 37


overordnede økonomi. Den oplagte skat vil forandre og forringe forbrugernes forbrugsmuligheder, da denne situation bringer forbrugeren væk fra markedsligevægten. Hvis et projekt derfor er finansieret via offentlige midler, vil det alt andet lige komme fra en forøgelse af skatterne. Denne effekt på samfundet kaldes også dødvægtstabet og betyder, at hvis der indkræves 1 DKK i skat, så vil den samlede effekt af dette på samfundet være højere end 1DKK. 48 I de danske guidelines for udarbejdelsen af konsekvensanalyser er dette dødvægtstab sat til 20% af det beskattede beløb. Derfor vil en forøgelse af skatten med 1 DKK resultere i en yderligere omkostning på 0,2 DKK. Dette udtryk for dødvægtstabet vil blive brugt i den endelige cost-benefit analyse. 49 I det kommende afsnit vil kalkulationsrenten for cost-benefit analysen blive fastsat. 5.4 Kalkulationsrenten 50 I forbindelse med udarbejdelsen af en cost-benefit analyse som denne, benyttes nutidsværdien af omkostningerne og benefitsene i stedet for det faktiske cash-flow. Tanken bag brugen af en kalkulationsrente er et udtryk for opfattelsen af, at fremtidige ressourcer er mindre værd i dag end den samme mængde ressourcer er værd i fremtiden. For det første, så kan man ved at investere ressourcerne i dag nå at forøge deres værdi, således at disse ressourcer er mere værd i fremtiden. Derudover har nutidigt forbrug en tendens til at blive evalueret højere end fremtidigt forbrug, med mindre forbrugeren bliver kompenseret for at udskyde sit forbrug. Følgelig foretrækker individer og samfundet derfor at høste benefitsene i dag frem for senere. Ressourcerne brugt af staten til at susbidiere solenergi kunne derfor alternativt havde været brugt til forbrug i dag eller på andre projekter som eventuelt kunne give bedre eller hurtigere afkast og dermed muliggøre fremtidigt forbrug. Hvis investeringen er finansieret gennem låntagning vil dette ikke påvirke nutidigt forbrug eller investeringsmuligheder, men da lånet med tiden skal 48 Boardman (2006) 49 Finansministeriet (1999) 50 Afsnittet er inspireret af Boardman (2006) 38


tilbagebetales inklusiv renter, er dette også et udtryk for at fremtiden er mindre værd end nutiden. Kalkulationsrenten er et udtryk for hvor højt nutiden vægtes over fremtiden og det er derfor et udtryk for hvor meget fremtidige omkostninger og benefits er værd i nutidsværdier. En essentiel effekt af diskonteringen er derfor også, at omkostninger og benefits er evalueret lavere og lavere, jo længere ud i fremtiden de opstår. Det er muligt at udføre en cost-benefit analyse uden videre teoretisk fundament for at vælge en specifik kalkulationsrente og dermed bare vælge en vilkårlig rente til beregning af nutidsværdien. En del offentlige institutioner udstikker kalkulationsrenter som de selv benytter og som de forventer benyttet i forbindelse med udarbejdelse af evalueringer for dem. Dog kan valget af kalkulationsrenten være af højeste relevans for evalueringen, da denne kan have en direkte virkning på hvorvidt projektets værdi evalueres til værende positiv eller negativ. Derudover er der i en specifik fastsat kalkulationsrente også taget højde for præferencen mellem kortfristede og langfristede projekter, hvor en lav kalkulationsrente vil favorisere et projekt med det højeste totale benefits uden hensynstagen til hvornår disse benefits opstår. Dog vil en høj kalkulationsrente også evaluere costs og benefits som opstår længere ude i fremtiden lavere og derfor favorisere kortsigtede projekter. Derfor vil en høj kalkulationsrente favorisere projekter, som opnår gode resultater i starten, frem for projekter som først opnår resultater senere hen. Ud fra samme teori er det også let at se, hvordan en allerede udstukket kalkulationsrente kan blive et politisk instrument. En regering som er interesseret i kortsigtede investeringer og at holde de offentlige investeringer på et lavt niveau kan derfor udstikke retningsliner om udelukkende at benytte høje kalkulationsrenter, hvilket derfor vil resultere i behov for meget høje benefits for at opnå en positiv Pareto værdi, og dermed vil mange projekter ikke blive vurderet som værende rentable. 39


I de fleste bøger, rapporter eller retningslinjer vil man blive præsenteret for en lang række forslag til specifikke kalkulationsrenter. Boardman arbejder dog kun med tre forskellige kalkulationsrenter, hvilke kan blive empirisk udledte. I et perfekt marked, hvor der ikke findes asymmetri og markedsforskydninger, vil kalkulationsrenten være ligetil og givet, da alle renter i markedet vil være ens. Dog er valget af kalkulationsrenten i et uperfekt marked ikke lige så givet, da denne er influeret af skatter, risikoprofiler og transaktionsomkostninger. Den første mulighed for en markedsbaseret kalkulationsrente er at denne tilsvarer forrentningen på en privat investering. Argumentet for at benytte denne kalkulationsrente er at, før der trækkes ressourcer ud af den private sektor, så skal det kunne forventes at denne investering vil generere et højere afkast end hvis pengene havde opereret i den private sektor. Derfor skal forrentningen af projektet mindst tilsvarer forrentningen af en privat investering. Den anden mulighed er en kalkulationsrente baseret på teorien om, at en kalkulationsrente skal modsvare renten til hvilken folk er villige til at tilbageholde nutidigt forbrug, mod større fremtidigt forbrug. Hvis projektet udelukkende er finansieret af indenlandske skatteforøgelser og disse fuldstændigt fortrænger forbrug men ikke investeringer, så er denne kalkulationsrente den mest optimale. Den tredje mulighed er en kalkulationsrente baseret på regeringens udlånsrente, da denne reflektere den faktiske omkostning ved at regeringen finansierer projektet. Det vil som udgangspunkt være muligt at bruge en hvilken som helst af disse kalkulationsrenter, afhængig af det specifikke projekt og de har naturligvis alle deres styrker og svagheder, hvilket gør at det endeligt valg skal overvejes nøje i forhold til det specifikke projekt. Dog har en lang række lande, herunder blandt andet USA og Danmark, foreskrevet en kalkulationsrente, som de ønsker brugt ved evalueringer. USA forskriver for eksempel, at en kalkulationsrente på 7% benyttes. I denne kalkulationsrente er der derfor også taget højde for 40


offeromkostningen, som for eksempel forrentningen på private investeringer. Dog virker en rente på 7% en anelse høj, og burde nærmere ligge omkring de 4,5%. 51 I Danmark foreskriver finansministeriet at der benyttes en kalkulationsrente på 6% og 7%, hvis tidshorisonten er på over 20 år og projektet er skattefinansieret. 52 Rente afspejler forrentningen på 10-årige statsobligationer i 1999. Denne rente er dog ikke blevet revideret det seneste årti og i de senere år har der været debat blandt økonomer om, hvorvidt denne kalkulationsrente længere er brugbar, da den ligger højt i forhold til de senere års nedgang på både det domestiske og de internationale rentemarkeder. Derfor argumenteres der for at en 4% kalkulationsrente er mere tidssvarende. 53 Det kan derfor, på baggrund af ovenstående afsnit konkluderes, at der er mange hensyn der skal tilgodeses i forbindelse med valg af den optimale kalkulationsrente for det enkelte projekt, men da førende danske økonomer på området foreslår brugen af en kalkulationsrente på 4%, mod den tidligere 6-7%, vil denne cost- benefit analyse også blive baseret på denne kalkulationsrente. I det kommende kapitel vil de mulige omkostninger og benefits, som forventes at opstå i forbindelse med indførelsen af subsidier på solenergi, blive identificeret, diskuteret og til sidst kvantificeret på bedst mulig vis. 5.5 Tidshorisont I forbindelse med beregningen af den endelige Pareto værdi for tiltaget skal der fastsættes en tidshorisont for tiltaget. I marts 2007 vedtog EU's stats- og regeringsledere ved topmødet i Berlin en ambitiøs ny energi- og klimapolitik, hvor blandt andet bindende målsætninger for reduktion af CO udledning og brug af vedvarende energi i EU blev fastlagt. Ved topmødet vedtog EU's ledere bindende mål om, at vedvarende energi i 2020 skal dække 20 procent af fællesskabets energiforbrug, og at medlemslandene samlet 51 Boardman (2006) 52 Finansministeriet (1999) 53 Andersen (2007) og Econ Analyse (2005) 41


skal reducere CO2-udledningerne med 20-30 procent i forhold til 1990. Derudover blev der sat et vejledende mål om at øge energieffektiviteten med 20 procent. 54 Derudover ses det også ud fra figur 2.2 og bilag 3, at det i løbet af en periode på ca. 10 år, fra 1996 til 2007, er lykkedes, blandt andet ved hjælp af subsidiering, at vende vindenergi produktionen fra næsten ikke eksisterende til nu at udgøre en betydelig andel af det samlede danske energiforbrug. Med baggrund i aftalen i EU og erfaringen fra vindenergi vil der derfor blive taget udgangspunkt i en model, hvor tiltaget forventes sat i værks primo 2011 og afsluttes ultimo 2020, altså over en 10 årig periode. Hvis målene for markedet ikke er nået ved udgangen af 2020, vil en ny analyse af costs og benefits være på sin plads, for at fastslå om det er sandsynligt at en fortsat subsidiering af solenergi vil lede imod de ønskede mål. I det kommende kapitel vil de mulige omkostninger og benefits, som forventes at opstå i forbindelse med indførelsen af subsidier på solenergi, blive identificeret, diskuteret og til sidst kvantificeret på bedst mulig vis. 54 ClimateMinds (2010) 42


6 Identificering og kvantificering af costs og benefits I dette kapitel vil først de forventede omkostninger blive identificeret og kvantificeret, for derefter ligeledes at identificere og kvantificere de forventede benefits så godt som muligt. Afslutningsvist vil omkostninger og benefitsene blive sammenholdt for derigennem at beregne en nutidsværdi af tiltaget. 6.1 Forventet effekt på solenergi produktionen For at kunne foretage den endelige analyse er en af de meste essentielle og mest kritiske forudsætninger, at få fastlagt en forventet stigning i solenergi produktionen, både som følge af en subsidie indførelse, men også uden yderligere tiltag. Det er selvfølgelig altid svært at spå om fremtiden, men på baggrund af de data, der er udvundet om udviklingen i solenergi produktionen i Tyskland, og udviklingen i vindenergi produktionen i Danmark efter indførelsen af subsidier, er det muligt at komme med et realistisk bud på hvordan en indførelse af subsidier på solenergi vil påvirke den fremtidige produktion heraf. Der vil blive fremskrevet på baggrund af de sidste tal der har været mulige at opdrive for Danmarks solenergi produktion, nemlig de i bilag 4 angivede tal for 2007. Det ses yderligere af bilag 4, at solenergi produktionen i Tyskland har været støt stigende igennem de sidste 10 år, med en gennemsnitlig årlig stigning på ca. 30%. Derudover ses det ligeledes af bilag 3, at vindenergi produktionen også har været støt stigende over de sidste godt 15 år, med en gennemsnitlig årlig stigning på ca. 20%. Dog er det her vigtigt at bide mærke i, at vindenergi produktionen i Danmark allerede i 1990 var mere udbredt og længere fremme end solenergi produktionen er i dag i Danmark, så derfor var industrien allerede i vækst på daværende tidspunkt. Ligeledes ses det af bilag 4, at solenergi produktionen i Danmark igennem de senere år, har oplevet en jævn stigning årligt på ca. 5% og det forventes derfor, at hvis nærværende tiltag ikke indføres, så vil solenergi produktionen i de kommende 10 år fortsætte denne udvikling. 43


På baggrund af disse forudsætninger er den fremtidige forventede solenergi produktion i Danmark beregnet, både med indførsel af subsidier og uden. Figur 6.1: Fremskrivning af solenergi produktionen i Danmark 2007-2020 Værdi\År 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Forventet vækst uden subsidiering 13.027.778 13.679.167 14.363.125 15.081.281 15.835.345 16.627.113 17.458.468 Forventet vækst med subsidiering 13.027.778 13.679.167 14.363.125 15.081.281 19.605.666 25.487.365 33.133.575 Ændring som følge af subsidiering 0 0 0 0 3.770.320 8.860.253 15.675.107 Værdi\År 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Forventet vækst uden subsidiering 18.331.392 19.247.961 20.210.359 21.220.877 22.281.921 23.396.017 24.565.818 Forventet vækst med subsidiering 43.073.647 55.995.742 72.794.464 94.632.803 123.022.644 159.929.438 207.908.269 Ændring som følge af subsidiering 24.742.256 36.747.780 52.584.105 73.411.926 100.740.723 136.533.420 183.342.451 Enhed: kWh Som det ses af ovenstående figur, så fremskrives årene 2007 til 2010 for begge scenarier med 5%. Herefter fremskrives årene 2011 til 2020 for scenariet med indførsel af subsidier med 30%, hvilket resulterer i en markant stigning i produktion. Denne fremskrivning er naturligvis yderst usikker, da det beror på simple antagelser og analyser af lignende scenarier, og der vil i næste kapitel, vedrørende følsomhedsanalyser, også blive set nærmere på denne forudsætning og blive foretaget beregninger for hvordan en ændring i disse antagede vækstrater vil påvirke analysens samlede resultat. I det kommende afsnit til de mulige omkostninger ved tiltaget blive beskrevet og kvantificeret så vidt muligt. 6.2 Identificering og kvantificering af costs I dette afsnit vil de forventede omkostninger i forbindelse med indførelse af subsidier på solenergi blive beskrevet og så vidt muligt kvantificeret. En direkte og meget essentiel omkostning for tiltaget er naturligvis de udbetalte subsidier. Det er tidligere i specialet fastslået at der vil blive givet et subsidie på 25 øre pr. produceret kWh. Tilskuddet vil i kroner og øre være uændret gennem den 10 årige periode, som tiltaget forventes iværksat. Det betyder, at satserne reelt udhules med ca. 2% årligt pga. den forventede inflation, men da dette også er måden hvorpå tilskuddet til 44


vindenergi er givet, så forventes dette at være den mest hensigtsmæssige. Ligeledes betyder det også, at hvis tiltaget ikke fastholdes efter 2020, så vil producenterne ikke blive ramt lige så hårdt, som hvis tilskuddet var givet i inflationsregulerede priser. 55 I nedenstående figur er de forventede direkte subsidieringsomkostninger beregnet på baggrund af den i foregående afsnit beregnede vækst i solenergi produktion som følge af tiltaget og med en tilskudssats på 25 øre pr. produceret kWh. Figur 6.2: Direkte Subsidieringsomkostninger Værdi\År 2011 2012 2013 2014 2015 Forventet produktion af solenergi (kWh) 19.605.666 25.487.365 33.133.575 43.073.647 55.995.742 Subsidieringsomkostninger 4.901.416 6.371.841 8.283.394 10.768.412 13.998.935 Værdi\År 2016 2017 2018 2019 2020 Forventet produktion af solenergi (kWh) 72.794.464 94.632.803 123.022.644 159.929.438 207.908.269 Subsidieringsomkostninger 18.198.616 23.658.201 30.755.661 39.982.359 51.977.067 Ud fra ovenstående figur ses det, at den direkte omkostning ved at give tilskud til solenergi beløber sig til ca. 5 millioner kr. i 2011 og stiger derefter støt med produktionen frem til 2020, hvor der udbetales ca. 52 millioner kroner fra staten til solenergi subsidiering. Udover denne direkte omkostning for subsidiet, er der også andre samfundsmæssige omkostninger som bør overvejes, om end disse ikke som sådan lader sig kvantificere. En af disse omkostninger er prisen på jorden, hvorpå de kommende solcelleanlæg skal opføres. Som det fremgår af kapitel 3, så er det muligt at udvinde 300 Wh/m 2 på en overskyet dag og 1000 Wh/m 2 på en solskinsdag i Danmark. Dette betyder, at for at nå en total produktion som set ud af ovenstående tabeller, så skal der bruges et betydeligt jordareal til opstilling af solcelle anlæg. Præcis hvor mange kvadratmeter der vil blive behov for er svært at fastlægge, da det afhænger meget af antallet af solskinstimer det pågældende år. 55 Energistyrelsen (2008) 45


Ifølge LandbrugsInfo, er der stor variation mellem de gennemsnitlige jordpriser i Danmark, fra region til region. Dog ses det, at den gennemsnitlige pris pr. hektar i 2007 var på ca. 240.000 kr., hvilket svarer til en kvadratmeterpris på 24 kr. Men da priserne på produktionsjord er stærkt tilknyttet ejendomspriserne, har man i de senere år set et fald, således at jordpriserne pr. hektar nu i gennemsnit nærmere ligger omkring de 200.000 kr., svarende til en kvadratmeterpris på 20 kr. Det er ikke i dette speciale ikke muligt at beregne den direkte omkostning som prisen på jord vil have på tiltagets fordelagtighed, da jordkøbet vil skulle have sin egen tidshorisont og kalkulationsrente, som ikke tilsvarer resten af analysens. Derudover er det ikke muligt at fastsætte den præcise solenergi produktion pr. kvadratmeter. Udover prisen på jord og de direkte omkostninger forbundet med subsidieringen vil der også påløbe en administrationsomkostning for administrering og kontrol af subsidie udbetalingerne. Dette beløb forventes dog ikke at være af afgørende betydning for analysens konklusion, da tilsvarende systemer allerede fungere for vindenergi og biobrændsel. Ydermere vil produktionen ved traditionelle kræftværker blive berørt, da det i dette speciale antages, at det samlede energiforbrug ikke vil stige og derfor vil den forøgede produktion i solenergi erstatte tidligere energi fra fossile brændsler. Dette vil naturligvis påvirke denne industri i en negativ retning, men da der på samme tid oprettes nye arbejdspladser indenfor solenergi sektoren, forventes dette ikke at have en betydelig effekt på analysens endelige resultat. Endeligt vil der naturligvis også være visse borgere i samfundet, som ikke billiger denne udvikling inden for solenergi sektoren, for eksempel på grund af de store solcelleanlæg som vil skulle konstrueres, og for nogle vil dette sikkert blive betragtet min en forringelse af deres herlighedsværdi. Denne eksternalitet er dog 46


yderst vanskelig at kvantificere og den vil derfor ikke blive uddybet nærmere i denne analyse. 56 I det kommende afsnit til de mulige benefits ved tiltaget blive beskrevet og kvantificeret så vidt muligt. 6.3 Identificering og kvantificering af benefits I dette afsnit vil de forventede benefits i forbindelse med indførelse af subsidier på solenergi blive beskrevet og så vidt muligt kvantificeret. En direkte følge af den forøgede produktion af solenergi er et formindsket forbrug og dermed produktion af energi fra fossile brændsler. 57 Derfor vil en forøget produktion af solenergi lede til en direkte formindskelse af den udledte CO2 i Danmark. På grund af Danmarks CO2 kvote aftale med EU, vil der derfor i Danmark blive et overskud af CO2 kvoter, som kan sælges på det europæiske marked. Med udgangspunkt i dette, er der derfor opstillet følgende figur, som viser mulige indtægter fra salg af CO2 kvoter. Figur 6.3: Salg af CO2 kvoter Værdi\År 2011 2012 2013 2014 2015 Forventet øget solenergi produktion pga subsidiering (kWh) 3.770.320 8.860.253 15.675.107 24.742.256 36.747.780 Formindsket CO2 udslip (ton) 1.655 3.890 6.881 10.862 16.132 Pris pr. kvote 150 150 150 225 225 Salg af CO2 kvoter 248.276 583.448 1.032.206 2.443.916 3.629.762 Værdi\År 2016 2017 2018 2019 2020 Forventet øget solenergi produktion pga subsidiering (kWh) 52.584.105 73.411.926 100.740.723 136.533.420 183.342.451 Formindsket CO2 udslip (ton) 23.084 32.228 44.225 59.938 80.487 Pris pr. kvote 225 225 225 225 225 Salg af CO2 kvoter 5.193.995 7.251.263 9.950.665 13.486.089 18.109.651 I beregningerne er der taget udgangspunkt i DongEnergy’s antagelse om, at der for hver produceret kWh i gennemsnit udledes 439g CO2, hvilket svarer til at der i gennemsnit udledes 0,000439 ton CO2 pr. kWh. 58 56 HM Treasury (2003) 57 Essentiel antagelse for specialet, se også kapitel 1 58 DongEnergy (2009) 47


Derudover har Energistyrelsen fremskrevet den forventede markedspris på CO2 kvoter i Danmark til værende 150 kr. pr. ton CO2 for årene 2010 til 2013 og på 225 kr. pr. ton CO2 for årene 2014 til 2020. 59 Ydermere er hele den formindskede CO2 udledning ikke taget med i beregningerne, men kun den besparelse der vil opstå som følge af tiltaget. Dette bunder i antagelsen om, at der selv uden indførelsen af subsidier på solenergi alligevel vil være en vækst i markedet for solenergi, som vil fortrænge fossile brændsler, om end kun en lille vækst, så derfor er der udelukkende beregnet CO2 besparelse på den forøgede produktion som direkte resultat af tiltaget. Udover denne direkte benefit af tiltaget, vil der være utallige yderligere benefits, som dog er meget vanskelige at kvantificere. Den mest essentielle vil naturligvis være et forbedret miljø og dermed et utal af kommende benefits for mange generationer frem i tiden. Derudover vil den forhåbentlige afhjælpning af catch 22 problemstillingen også have store langsigtede benefits, da det vil hjælpe denne industri med at opnå en fremtidig vækst, og dermed bedre mulighed for udvikling af fremtidlige og bæredygtige teknologier. Endeligt er solenergi en uudtømmelig ressource, og ved en veludviklet solenergi produktion, vil spekulationer om fremtidige energiressourcer dermed blive formindsket. I denne forbindelse kan også nævnes uafhængighed af villighed til samhandel fra andre energiproducerende lande, hvilket vil medføre et mere stabilt marked. 60 En markant del af disse ikke kvantificerbare benefits er dog meget essentielle for analysen og derfor er det vigtigt at holde sig disse for øje i den endelige anbefaling, også selvom det endelige resultat måske ikke er positivt, så kan de langsigtede konsekvenser være yderst positive på grund af disse eksternaliteter. I det kommende afsnit vil cost og benefits blive sammenholdt, med det formål at beregne den endelige Pareto værdi. 59 Energistyrelsen (2008) 60 HM Treasury (2003) 48


6.4 Sammenhold af costs og benefits I dette afsnit vil de beregnede costs og benefits blive sammenholdt for derigennem at beregne af nutidsværdi af tiltaget. Da det kun var muligt at kvantificere de direkte subsidieringsomkostninger og indtægterne fra salg af CO2 kvoter, er det derfor udelukkende de to tal der vil blive beregnet på. Beregninger er foretaget med den i kapitel 5 fastlagte kalkulationsrente på 4% Figur 6.4: Sammenhold af costs og benefits Værdi\År 2011 2012 2013 2014 2015 Totale omkostninger 4.901.416 6.371.841 8.283.394 10.768.412 13.998.935 Totale benefits 248.276 583.448 1.032.206 2.443.916 3.629.762 Net benefits -4.653.141 -5.788.394 -7.251.188 -8.324.496 -10.369.173 Værdi\År 2016 2017 2018 2019 2020 Totale omkostninger 18.198.616 23.658.201 30.755.661 39.982.359 51.977.067 Totale benefits 5.193.995 7.251.263 9.950.665 13.486.089 18.109.651 Net benefits -13.004.621 -16.406.938 -20.804.996 -26.496.271 -33.867.417 Som det ses af ovenstående figur, så er omkostningerne igennem hele tidsperioden en del højere end benefitsene og det afspejler sig da også i den beregnede nutidsværdi på -111.353.881 kr. Hvilket også er Pareto værdien og dermed ses det, at tiltaget ikke er samfundsøkonomisk rentabelt. Dog er det stadig essentielt at holde sig de ikke kvantificerbare benefits for øje, da disse rent samfundsmæssigt kan være meget værd og dermed opveje de store omkostninger ved tiltaget. I det kommende kapitel vil der blive foretaget følsomhedsanalyser af de mest kritiske forudsætninger, for at se hvilken indflydelse dette vil have på tiltagets rentabilitet. 49


7 Følsomhedsanalyse Da der i det foregående kapitel blev beregnet en nutidsværdi af indførelsen af subsidier på solenergi i Danmark, blev der foretaget nogle antagelse om hvordan markedet ville udvikle sig både på baggrund af tiltaget, men også uden tiltagets indvirkning. Denne antagelse er uden tvivl den mest følsomme i specialet og der vil i dette kapitel derfor blive foretaget nye analyser og beregnet nye nutidsværdier, på baggrund af ændrede forudsætninger for væksten i solenergi produktionen. 7.1 Følsomhedsanalyse af en vækst på 25% med subsidiering På baggrund af en reduktion af den forventede vækst til 25%, mod 30% i hovedanalysen, som følge af en indførelse af subsidier på solenergi i Danmark, vil de nye tal for analysen herunder blive beskrevet og nutidsværdien beregnet. Figur 7.1: Direkte subsidieringsomkostninger Værdi\År 2011 2012 2013 2014 2015 Forventet produktion af solenergi (kWh) 18.851.602 23.564.502 29.455.627 36.819.534 46.024.418 Subsidieringsomkostninger 4.712.900 5.891.125 7.363.907 9.204.884 11.506.104 Værdi\År 2016 2017 2018 2019 2020 Forventet produktion af solenergi (kWh) 57.530.522 71.913.153 89.891.441 112.364.301 140.455.377 Subsidieringsomkostninger 14.382.631 17.978.288 22.472.860 28.091.075 35.113.844 Som det ses af ovenstående figur, så er den forventede produktion nu faldet, hvilket naturligvis også leder til faldende subsidieringsomkostninger. Figur 7.2: Salg af CO2 kvoter Værdi\År 2011 2012 2013 2014 2015 Forventet øget solenergi produktion pga subsidiering (kWh) 3.016.256 6.937.389 11.997.159 18.488.143 26.776.457 Formindsket CO2 udslip (ton) 1.324 3.046 5.267 8.116 11.755 Pris pr. kvote 150 150 150 225 225 Salg af CO2 kvoter 198.620 456.827 790.013 1.826.166 2.644.845 Værdi\År 2016 2017 2018 2019 2020 Forventet øget solenergi produktion pga subsidiering (kWh) 37.320.163 50.692.276 67.609.520 88.968.284 115.889.559 Formindsket CO2 udslip (ton) 16.384 22.254 29.681 39.057 50.876 Pris pr. kvote 225 225 225 225 225 Salg af CO2 kvoter 3.686.299 5.007.130 6.678.130 8.787.842 11.446.991 Ligeledes er indtægten fra salg af CO2 kvoter også faldet, men dig ikke i samme omfang som subsidieringsomkostninger, da de beror på et mindre tal, nemlig kun 50


den forventede stigning i solenergiproduktionen ved tiltaget og ikke hele solenergi produktionen. Figur 7.3: Sammenhold af costs og benefits Værdi\År 2011 2012 2013 2014 2015 Totale omkostninger 4.712.900 5.891.125 7.363.907 9.204.884 11.506.104 Totale benefits 198.620 456.827 790.013 1.826.166 2.644.845 Net benefits -4.514.280 -5.434.298 -6.573.894 -7.378.717 -8.861.260 Værdi\År 2016 2017 2018 2019 2020 Totale omkostninger 14.382.631 17.978.288 22.472.860 28.091.075 35.113.844 Totale benefits 3.686.299 5.007.130 6.678.130 8.787.842 11.446.991 Net benefits -10.696.331 -12.971.159 -15.794.730 -19.303.233 -23.666.853 Som det også ses af ovenstående figur, så er både de totale omkostninger og de totale benefits blevet formindskede ved at sænke vækstraten til 25%. Men da benefitsene som forklaret tidligere er faldet forholdsmæssigt mindre end omkostninger, så leder dette til højere net benefits end i den oprindelige analyse, og resultere i den nutidsværdi på -88.202.013 kr. Dette er en lille forbedring i forhold til hovedanalysen, men da denne ændring i den forventede vækst naturligvis også vil have en effekt på de ikke kvantificerbare costs og benefits, giver det ikke et entydigt billede af om hvorvidt den socioøkonomiske situation er forbedret. Herunder vil en tilsvarende analyse blive foretaget, men hvor der i denne analyse blev ændret på den forventede vækst som konsekvens af subsidieringen, så vil den næste følsomhedsanalyse se på en ændret vækst i solenergi produktionen, uafhængig af subsidieringen. 7.2 Følsomhedsanalyse af en vækst på 10% uden subsidiering På baggrund af en stigning i den forventede vækst i solenergi produktionen uden indførelse af subsidier fra 5% i hovedanalysen, til 10% i denne følsomhedsanalyse, vil de nye tal for analysen herunder blive beskrevet og nutidsværdien beregnet. Denne følsomhedsanalyses foretages, da en selvstændig stigning i solenergi produktionen, uden indførelse af subsidier, alt andet lige, vil påvirke analysens resulatet i en negativ retning. 51


Figur 7.1: Direkte subsidieringsomkostninger Værdi\År 2011 2012 2013 2014 2015 Forventet produktion af solenergi (kWh) 22.541.964 29.304.553 38.095.919 49.524.695 64.382.103 Subsidieringsomkostninger 5.635.491 7.326.138 9.523.980 12.381.174 16.095.526 Værdi\År 2016 2017 2018 2019 2020 Forventet produktion af solenergi (kWh) 83.696.734 108.805.754 141.447.480 183.881.725 239.046.242 Subsidieringsomkostninger 20.924.183 27.201.439 35.361.870 45.970.431 59.761.560 Som det ses af ovenstående figur, så er den forventede produktion nu steget, hvilket naturligvis også leder til øgede subsidieringsomkostninger. Figur 7.2: Salg af CO2 kvoter Værdi\År 2011 2012 2013 2014 2015 Forventet øget solenergi produktion pga subsidiering (kWh) 3.467.994 8.323.187 15.016.416 24.137.241 36.455.904 Formindsket CO2 udslip (ton) 1.522 3.654 6.592 10.596 16.004 Pris pr. kvote 150 150 150 225 225 Salg af CO2 kvoter 228.367 548.082 988.831 2.384.156 3.600.932 Værdi\År 2016 2017 2018 2019 2020 Forventet øget solenergi produktion pga subsidiering (kWh) 52.977.915 75.015.054 104.277.710 142.994.977 194.070.820 Formindsket CO2 udslip (ton) 23.257 32.932 45.778 62.775 85.197 Pris pr. kvote 225 225 225 225 225 Salg af CO2 kvoter 5.232.894 7.409.612 10.300.031 14.124.329 19.169.345 Ligeledes er indtægten fra salg af CO2 kvoter også steget, men dig ikke i samme omfang som subsidieringsomkostninger, da de beror på et større tal, nemlig også den forventede stigning i solenergiproduktionen ved tiltaget og ikke hele solenergi produktionen. Figur 7.3: Sammenhold af costs og benefits Værdi\År 2011 2012 2013 2014 2015 Totale omkostninger 5.635.491 7.326.138 9.523.980 12.381.174 16.095.526 Totale benefits 228.367 548.082 988.831 2.384.156 3.600.932 Net benefits -5.407.124 -6.778.056 -8.535.149 -9.997.018 -12.494.594 Værdi\År 2016 2017 2018 2019 2020 Totale omkostninger 20.924.183 27.201.439 35.361.870 45.970.431 59.761.560 Totale benefits 5.232.894 7.409.612 10.300.031 14.124.329 19.169.345 Net benefits -15.691.290 -19.791.827 -25.061.839 -31.846.102 -40.592.215 Som det også ses af ovenstående figur, så er både de totale omkostninger og de totale benefits blevet forøget ved at hæve vækstraten til 10%. Men da benefitsene som forklaret tidligere er staget forholdsmæssigt mindre end omkostninger, så leder dette til lavere net benefits end i den oprindelige analyse, og resultere i den nutidsværdi på -133.419.657 kr. 52


Dette er en forværring af resultatet i forhold til hovedanalysen, men da denne ændring i den forventede vækst naturligvis også vil have en effekt på de ikke kvantificerbare costs og benefits, giver det ikke et entydigt billede af om hvorvidt den socioøkonomiske situation er forbedret. 53


8 Anbefaling og konklusion Dette speciale har haft til formål at fastslå muligheden for og de socioøkonomiske konsekvenser af at indføre subsidiering af solenergi i Danmark. Formålet har været at afhjælpe en ikke optimal markedssituation som bunder i en catch 22 problemstilling, hvor markedet ikke kan vokse, fordi etableringsprisen er for høj, og etableringsprisen er omvendt for høj, fordi markedet for lille, og dette kan en subsidiering af solenergi muligvis være med til at afhjælpe. Derfor var det interessant at undersøge, hvorvidt det kan forventes, at det vil være socioøkonomisk rentabelt at subsidiere solenergi i Danmark. Det konkluderes derfor i kapitel 2, at det er muligt at bruge indførelsen af et subsidium på solenergi, som et aktivt virkemiddel i forbindelse med at påvirke markedet i den ønskede retning, altså at stimulere produktionen og dermed salget af solenergi. Derudover konkluderedes det også at brugen af subsidier i vindenergi sektoren har være medvirkende til at kickstarte denne branche og opretholde en høj og stabil vækst. Derfor antages det også, at en model som den anvendte for vindenergi, vil være effektiv i forbindelse med udviklingen og fortsat vækst i markedet for solenergi i Danmark. På baggrund af kapitel 3 konkluderedes det ligeledes, at hvis man sammenligner markedet i Danmark med for eksempel det Tyske marked, hvor der er blevet satset stort på solenergi, så er der gode muligheder for vækst og en fremtidig udnyttelse af denne ressource. Herefter valgtes brugen af den traditionelle cost-benefit analyse metode, da denne bedst indfanger de socioøkonomiske effekter, som forventes at opstå i kølvandet på et tiltag som dette. I kapitlet 6, hvor de mulige costs og benefits blev kvantificeret, kunne det konkluderes, at trods en forventet vækst i solenergi produktionen på baggrund af subsidieringen, så var nutidsværdien af tiltaget på -111.353.881 kr. Hvilket også er Pareto værdien og dermed ses det, at tiltaget ikke er samfundsøkonomisk rentabelt. 54


Dog er det stadig essentielt at holde sig de ikke kvantificerbare benefits for øje, da disse rent samfundsmæssigt kan være meget værd og dermed opveje de store omkostninger ved tiltaget. Endeligt blev der foretaget følsomhedsanalyser på væksten, og også disse endte med en negativ nutidsværdi, hvilket indikerer at tiltaget ikke er sociale rentabelt. Dog vil jeg anbefale at man, inden man bestemmer hvorvidt der skal indføres subsidier på solenergi i Danmark, foretager en yderligere analyse af de ikke kvantificerbare omkostninger og benefits, da disse spiller en essentiel rolle for tiltagets rentabilitet og uden en bedre indblik i disse, er det ikke muligt at danne sig et entydigt billede af hvorvidt det vil være socioøkonomisk rentabelt at indføre subsidiering af solenergi i Danmark. 55


9 Kilde- og selvkritik I dette afsnit vil de kritiske punkter, som er opstået i forbindelse med kilder, afgrænsning og generel tilblivelse af denne rapport blive gennemgået. Hver enkelt kilde vil ikke blive beskrevet, men derimod de enkelte grupper, og hvilke kriterier kilderne er valgt ud fra, og hvorfor de dermed menes valide. Da det af fokus og omfangsmæssige grunde har været nødvendigt at afgrænse specialet, vil disse afgrænsningers indflydelse på rapportens konklusion også blive uddybet. Til sidst vil generel kritik i forbindelse med rapportens tilblivelse blive diskuteret. Når der ses på udvælgelsen af kilder, er det essentielt at se på emnet der behandles. I forbindelse med tilblivelsen af dette speciale, er der hovedsageligt benyttet kilder af højeste akademiske karakter og fra anerkendte uddannelses institutioner. Af benyttet data er der også brugt forskellige tabelværker i form af officielle statistikker. Disse statistikker er udelukkende hentet på officielle nationale og organisationers hjemmesider såsom; EuroStat og Energistyrelsen. Disse anses derfor som værende yderst valide og veldokumenterede. Derudover er der benyttet litteratur hentet fra internettet til brug for beskrivelsen af solenergi markedet, men da de benyttede sider er fra veletablerede organisationer og uden yderliggående politiske holdninger anses dette også for værende valide kilder. I forbindelse med afgrænsning af rapportens indhold er der visse faktorer, der er nødvendige at være opmærksomme på for at give rapporten et så fyldestgørende perspektiv som muligt. Specielt afgrænsningen fra tiltagets indvirkning på det samlede EU marked er et kritikpunkt, men på grund af manglede tid og plads er det ikke medtaget i rapporten. Alt i alt anses rapporten for værende af en fornuftig kvalitet, med undtagelse af essentielle afgrænsningspunkter og manglende mulig kvantificering af vigtige costs og benefits, og giver derfor et godt udgangspunkt for en videre undersøgelse af potentialet for indførelse af subsidier på solenergi i Danmark. 56


10 Bibliografi Andersen, M.S. (2007), samfundsøkonomiske analyser af vedvarende energi: Hvad betyder diskontering og oliepriser for resultaterne, Økonomi og Politik, s. 15-26 Barnes, Douglas F., m.fl. (2000), The Role of Energy Subsidies, World Bank, Washing DC, USA Boardman, A., m.fl. (2006), Cost-Benefit Analysis: Concepts and Practice 3 rd edition, Prentice Hall, New Jersey, USA ClimateMinds (2009), Solenergi, http://www.climateminds.dk/ressourcerum/energiproduktion/solenergi/ ClimateMinds (2010), 20-20-20 målene, http://www.climateminds.dk/ressourcerum/energisystemer/20-20-20- maalene/ Danmarks Vindmølleforening (2009), Afregningregler for vindmøller, http://www.dkvind.dk/fakta/pdf/O5.pdf Dansk Energi (2009), CO2-kvoter i EU, Dansk Energi, København, DK De Økonomiske Råd (2008), Miljø & Økonomi 2008, De Økonomiske Råd, København, DK DongEnergy (2009), CO2 pr. kWh, http://www.dongenergy.dk/privat/energiforum/sporgeksperterne/klimaeksper ten/Pages/CO2prkWh.aspx Econ Analyse (2005), Vindmøller og dansk klimastrategi, Econ Analyse, København Energistyrelsen (2008), Fremskrivning af Danmarks energiforbrug og udledning af drivhusgasser frem til 2025, http://www.ens.dk/da- DK/Info/TalOgKort/Fremskrivninger/Fremskrivninger/Documents/basisfrems krivning_2008.pdf Energistyrelsen (2009a), Afregning og tilskud til vindmøller, http://www.ens.dk/da- DK/UndergrundOgForsyning/ElOgVarmeForsyning/Elforsyning/Elproduktion /Stoette_til_vedvarende_energi/Vindmoeller/Sider/Forside.aspx 57


Energistyrelsen (2009b), Støtte til vedvarende energi, http://www.ens.dk/da- DK/UndergrundOgForsyning/ElOgVarmeForsyning/Elforsyning/Elproduktion /Stoette_til_vedvarende_energi/Sider/Forside.aspx European Commission (2008), Guide to Cost-Benefit Analysis of Investment Projects, Directorate General Regional Policy, European Commission, Bruxelles, BE European Environment Agency (2004), Energy Subsidies in the European Union, European Environment Agency, København, DK EuroStat (2009a), Supply, transformation, consumption - all products - annual data, http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/energy/data/database, Tabel: nrg_100a EuroStat (2009b), Supply, transformation, consumption - renewables and wastes (total, solar heat, biomass, geothermal, wastes) - annual data, http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/energy/data/database, Tabel: nrg_1071a EuroStat (2009c), Supply, transformation, consumption - renewables (hydro, wind, photovoltaic), http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/energy/data/database, Tabel: nrg_1072a Finansministeriet (1999), Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensanalyser, Schultz Information, København, DK HM Treasury (2003), The Green Book, HM Treasury, London, UK Konkurrencestyrelsen (1999), Fordele og ulemper ved brug af subsidier, Konkurrencestyrelsen, København, DK LandbrugsInfo (2009), Hvad med prisen på jord, prisen på penge og kornpriser?, http://www.landbrugsinfo.dk/Diverse/KA/Sider/Hvad_med_priser_paa_jord_ prisen_paa_peng.aspx 58


Lecar, Matt (2009), Stimulating through Subsidy – Does it work?, http://energypriorities.com/entries/2009/09/stimulating_through_sub.php, Energy Priorities, Seattle, USA Mishan, E.J. (1968), What is Producer’s Surplus?, The American Economic review, 58(5): 1269-1282 Mishan, E.J. m.fl. (2007), Cost-Benefit Analysis 5 e , Routledge, New York, USA Møller, m.fl. (2000), Samfundsøkonomisk Vurdering af Miljøprojekter, Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen og Skov- & Naturstyrelsen, København DK Parkin, Michael, m.fl. (2003), Economics 5 e , Pearson, Essex, UK Skatteministeriet (2002), Afgifter og eksterne effekter, Skatteministeriet, København Skatteministeriet (2004), Økonomisk teori vedrørende overvæltning, Skatteministeriet, København SolEnergiCentret (2009), Solenergi – Introduktion, http://www.solenergi.dk/SEC/visTekst.asp?id=62 59

More magazines by this user
Similar magazines