Medarbejderbladet (pdf, 4,8 mb) - Esbjerg Kommune

esbjergkommune.dk

Medarbejderbladet (pdf, 4,8 mb) - Esbjerg Kommune

nr. 28 - September 2012

medarbejderbladet

Sygefravær:

Nedsat med 30%

Giv tid:

Når tale tager lang tid

Digitalisering:

Den levende politik


Ansvarshavende redaktør:

Kommunikationschef

Thomas Reil

Tlf: 61015 mail: thar

Journalistisk redaktør:

Ole Asmussen, kommunikationskonsulent

Fællesforvaltning

Tlf: 61005 mail: oga

Redaktion

Mette Dalsgaard, udviklingskonsulent

Borger & Arbejdsmarked

Tlf: 69246 mail: metd

Jens-Erik Bundgaard, landmålingstekniker

Teknik & Miljø

Tlf: 61552 mail: jeb

Lærke Østergaard Støchkel

kommunikationskonsulent

Fællesforvaltning

Tlf: 61006 mail: lrstc

Lisbeth Breindahl Jørgensen,

kommunikationsmedarbejder

Sundhed & Omsorg

Tlf: 61769 mail: lbj

Mikkel Mosen,

kommunikationskonsulent

Børn & Kultur

Tlf: 61806 mail: mimos

Layout:

Conny Bech Thomsen, litograf

Fællesforvaltning

Tlf: 61317 mail: cbt

Tegnere:

Carsten Schlein, bygningskonstruktør

Teknik & Miljø

Tlf: 61404 mail: csc

Pia Kristensen,

Social- og sundhedsassistent

Sundhed & Omsorg

Tlf: 68650 mail: pikr

Fotos:

Torben Meyer, fotograf

Børn & Kultur

Tlf: 63882 mail: tme

Udgiver: Esbjerg Kommune

Oplag: 11.000 stk.

Udkommer fire gange årligt

Tryk: Rosendahls

541ÊTRYKSAGÊ457Ê

Rosendahls

alle har adgang til eKnet

En lille undersøgelse har vist, at 10% af de ansatte ikke ved, at alle ansatte

ved Esbjerg kommune har adgang til kommunens intranet, EKnet.

Det har de.

Det eneste du skal have for at komme på EKnet er en computer med internetadgang

og et NEMid.

Åben www.esbjergkommune.dk

Klik i øverste højre hjørne på ”Medarbejder-login”.

Nu åbnes ”Medarbejderportalen”.

Vælg om du vil se din arbejdsmail eller kalender, eller om du vil se EKnet.

Log på via NEMid og du har fuld adgang til informationerne på EKnet – bl.a.

Medarbejderbladet.

Har du en kommunal mobiltelefon, kan du også logge på med dit sædvanlige

brugernavn og adgangskode. Hvis du gør det, modtager du en kode på din

mobiltelefon, som du så kan logge på med.


Fyringer

3 skarpe om budget

Kommunaldirektør Otto Jespersen besvarer i hvert

nummer af Medarbejderbladet 3 skarpe spørgsmål.

Denne gang er de om det kommende budget.

Vi har jo et meget stramt budget i kommunen.

Kan vi undgå fyringer, når vi skal spare

næsten 900 mio. Kr. over de næste fire år?

Svar:

Der er ingen tvivl om, at det bliver endog

meget svært at undgå at skulle reducere i

personalet. Men det er jo en politisk prioritering

og beslutning, så på nuværende tidspunkt

kan jeg ikke svare på spørgsmålet.

Kommer det til personalebesparelser har

vi som altid andre muligheder end fyringer,

som skal afprøves først, fx naturlig afgang

eller frivillige afgangsordninger.

Send spørgsmål

Har du et spørgsmål, som du

gerne vil have kommunaldirektør

Otto Jespersen til at svare på i

næste nummer af Medarbejderbladet,

så skal det sendes til sekretær

Margit Sørensen, på mail

marso@esbjergkommune.dk

Serviceniveauet

Med de besparelser der venter os de næste

år, må der nødvendigvis også være reduktioner

i serviceniveauet. Hvordan vil det

påvirke vores serviceniveau, og hvordan får

vi det meldt ud til borgerne?

Svar:

Det vil næsten være underligt hvis en så

stor besparelse ikke vil ramme serviceniveauet.

Igen er det en politisk beslutning,

hvor der skal sættes ind. I øjeblikket har

vi dog stor fokus på hvordan de digitale

muligheder kan udnyttes, ligesom vi gransker

arbejdsgange i hele organisationen.

Begge dele vil kunne medføre besparelser

og måske endda en højnelse af serviceniveauet

på visse områder ved fx digital

selvbetjening og hurtigere sagsbehandling.

Såvel byrådet som ledelsen ser naturligvis

helst, at serviceniveauet kan holdes, men

hvis der skal ske reduktioner tror jeg, at

borgerne er klar over, at det er en nødvendighed

at spare og at vi derfor vil kunne

forklare og begrunde reduktioner. Det

handler i høj grad om klare og begrundede

informationer.

Udvikling

af Ole asmussen

Kommunikationskonsulent

Tlf.: 61005 mail: oga

Vil der i budgetrunden kun være fokus

på at spare, eller er der også fokus på

udvikling, så kommunen ikke går helt i

stå?.

Svar:

Borgmesteren sagde i sin budgettale da

byrådet havde 1. behandling af budgettet:

”En by, der ikke er i udvikling, er

under afvikling”. Derfor er det kommunale

budget ikke kun et spørgsmål

om at spare på udgifterne, men et

spørgsmål om at udvikle og forbedre

servicen over for borgerne på en så effektiv

måde som mulig. Udvikling er en

absolut nødvendighed for at kunne klare

kravene i de kommende års budgetter.

Dertil kommer, at en del af budgetterne

også handler om øgede indtægter, og for

at få disse er det nødvendigt at udvikle

kommunen, så den vedbliver at være

attraktiv for både borgere, erhverv og besøgene.

Det kan betyde, at vi på kort sigt

skal investere i at udvikle nogle områder,

som på længere sigt kan tjene sig hjem

igen og endda give overskud.

3


4

Ned med sygefraværet

Hos Entreprenør har de på rekordtid

reduceret sygefraværet med 30%

og det er kun sket ved at snakke til

og med medarbejderne.

I år forventer Entreprenør at sygefraværet

bliver på gennemsnitlig 14 dage per helårsansat.

Og målet er 8 dage når vi når 2016.

Et tal, der står i skærende kontrast til de

21 dage sidste år, hvor Entreprenør var den

afdeling, der havde det højeste sygefravær

i Teknik & Miljø.

- Vi blev simpelt hen nødt til at gøre

noget ved så højt et fravær, siger entreprenørchef

Jørn Madsen og administrationschef

Hanne Nissen Oust, og derfor

bad vi ved årsskiftet AM-gruppen om at

analysere vores sygefravær for at finde ud

af, hvordan fraværsmønstret egentlig ser

ud. Er sygefraværet som vi går og tror eller

er virkeligheden en anden, Det viste sig

at fraværet ikke er fredags/mandagssyge

og at sygefraværet er ligeligt fordelt med

½-delen korttidssygdom og ½-delen langtidssygdom.

Nøjagtig lige som andre steder

i kommunen. Vores var blot større.

Under devisen ”der hvor man sætter

fokus sker der forandringer” blev der

sat et projekt i gang om nedbringelse

af sygefraværet. Siden april i år er der

strammet gevaldigt op på procedurerne

omkring sygefravær, som for eksempel at

holde sygesamtaler og omsorgssamtaler

med sygemeldte og brug af statistikker på

sygefraværet hos lederne af Entreprenørs

7 funktionsområder. Ikke for at presse syge

medarbejdere på arbejde, men for om arbejdspladsen

kan hjælpe den sygemeldte

med at blive rask og måske komme lidt før

på arbejde igen.

- Ved at sætte sygefraværet så meget

på dagsordenen har vi fået os snakket

frem til, at alle synes det er helt ok, at

arbejdspladsen ringer til en sygemeldt og

får en snak om hvad man fejler og hvordan

arbejdspladsen måske kan hjælpe, siger

Hanne. Måske er det arbejdet, der har gjort

en medarbejder syg, måske er det værktøj

eller beklædning, der er noget galt med

eller måske er det noget privat. Og kommer

årsagen først frem er det måske muligt at

arbejdspladsen kan hjælpe med at blive

rask igen eller måske med at komme

tilbage på nedsat tid, måske til noget andet

arbejde, indtil man er frisk igen.

Udbud og konkurrence

- Vi er jo en arbejdsplads, der er hårdt

udsat for konkurrence og vores arbejde

bliver udbudt i licitation. Det har vi heldigvis

vundet sikkert hver gang indtil nu, men

senest var marginalerne på tilbuddene

ikke ret store. Derfor kan et lavt sygefravær

betyde meget for, om vi vinder udbuddet

og dermed har vores arbejdsplads eller

ikke, siger Jørn. Det er muligt, at de færre

sygedage betyder, at vi ikke skal være så

mange medarbejdere, men jeg kan garantere,

at vi ikke fyrer medarbejdere, fordi de

bliver raske eller får færre sygedage! En

fjerdedel af vores medarbejdere har en alder

på 58+, så den naturlige afgang bliver

stor over de kommende år.

En anden årsag til succesen er, at alle

er meget engagerede i projektet.

- Det handler om de såkaldte bløde værdier

som ejerskab, medindflydelse, tillid og at

blive hørt, siger Hanne. Det handler om at

blive værdsat og at alle ved, at det gør en

forskel om man er mødt på arbejde. Det

ændrer også holdningerne til, hvornår man

er syg og om man behøver at være syg hele

dagen – måske kan man møde til middag!

Ikke mindre syge

af Ole asmussen

Kommunikationskonsulent

Tlf.: 61005 mail: oga

Også på medarbejdersiden er man godt

tilfredse med projektet og de hidtil opnåede

resultater. Arbejdsmiljørepræsentant

for ”de grønne”, Lisbeth Roos er imponeret

over, at medarbejderne har taget projektet

til sig i så høj grad.

- På teammøderne er der blevet gjort

meget ud af at fortælle, hvor stor betydning

sygefravær har for, om vi har vores arbejdsplads

eller ej, siger hun. Projektet gør os


ikke mindre syge, men måske hurtigere

raske. Vi er blevet bedre til at acceptere, at

man ikke altid er på 100% lige som det er

tilladt at komme senere en dag, hvis man

har været syg om natten. Det handler om

en holdningsændring – både for medarbejdere

og ledelse.

- Det gør mig glad at se engagementet

blandt alle medarbejderne, siger Jørn

Madsen. Det er i vores alles interesse at

> Vi er jo glade for vores arbejdsplads, så

motivationen for at nedbringe sygefraværet

er stor, siger arbejdsmiljørepræsentant for de

grønne Lisbeth roos.

nedbringe sygefraværet. Det kan meget vel

være det, der styrker vores konkurrenceevne,

så vi kan beholde vores arbejdsplads

efter næste udbudsrunde.

5


6

der er udskrevet valg

Hvert andet år er der valg til MEDsystemet

og valgene foregår her i

efteråret.

Esbjerg Kommune har et MED-system – et

enstrenget system hvor de to ”ben” er ”sikkerhed”

og ”samarbejde”.

Ifølge den aftale, som er lavet mellem

Esbjerg Kommune og de faglige organisationer,

skal der ske valg hvert 2. år – og da

seneste valg var i efteråret 2010, ja, så er

det tid igen.

Den 1. september blev valgene sat i

gang – med udsendelse af materiale til de

Tidsplan MED-valg 2012

Valgene skal gennemføres efter denne

tidsplan, som også fremgår af de

enkelte oversigter over valgene. Det

er meget vigtigt, at specielt fristen for

valgindberetning for arbejdsmiljøgrupperne

overholdes, da valgprocessen videre

op i MED-systemet ellers forhales.

De nyvalgte medarbejder- og arbejdsmiljørepræsentanter

skal træde i funktion

pr. 1. januar 2013, og valgperioden

er frem til 31. december 2014.

faglige hovedorganisationer, som forestår

udpegningen til Forvaltningsudvalgene og

til Hovedudvalget.

Der er også sendt materiale ud til alle

direktørområder, som sørger for at få sendt

videre til alle formænd og næstformænd i

de lokale MED og sidst, men ikke mindst –

er der sendt materiale ud til hele kommunens

arbejdsmiljøorganisation, der tæller i

alt 246 arbejdsmiljøgrupper.

Hver arbejdsmiljøgruppe består af en

arbejdsmiljørepræsentant og en leder, så

det er rigtig mange valg og udpegninger,

der skal falde på plads, på kort tid.

Tidsplan

Med-valg 2012

Valg til

arbejdsmiljøgrupperne

Valg/udpegning til

lokal-, afdelings- og

forvaltningsudvalgene

Udpegning til

Hovedudvalget

Spørgsmål til procedure m.m.

Man er velkommen til at kontakte

fuldmægtig Helle Pedersen (hpe@esbjergkommune.dk)

personalekonsulent Anne Bannerholt (anba@esbjergkommune.dk)

eller HR & Administrationschef Flemming Mortensen (fm@esbjergkommune.dk).

af Helle Pedersen

Personale & Udvikling

Tlf.: 61221 mail: hpe

Arbejdsmiljøgrupperne skal på plads først

– fristen er allerede den 19. oktober og det

er vigtigt, at denne frist overholdes, da de

efterfølgende valg til lokal-MED, forvaltnings-MED

og Hoved-MED er afhængige af

at der er sket valg til arbejdsmiljøorganisationen.

Den 17. december skal valget til Hoved-

MED være på plads, så det nye MED-system

er ”køreklar” den 1. januar 2013.

Det er lederen i din afdeling, der skal

sætte valget på dagsordenen og sørge for,

at det bliver gennemført

Gennemførelse af valg/udpegning Valgene/udpegning skal være

afsluttet og indberettet senest

1. september – 19. oktober 2012 19. oktober 2012

22. oktober – 23. november 2012 23. november 2012

Inden 17. december 2012 17. december 2012


Undersøgelsen blev bl.a.

foretaget med kommunens

små bærbare apparater til

spørgeskemaundersøgelser.

bladet bliver læst

af medarbejderne læser i ”Medarbejderbladet

når det udkommer. Bladet læses mest på arbej-

74%

det og 81% synes at artiklerne i bladet er spændende

og interessante.

Sådan lyder de ikke helt fuldgyldige konklusioner af en spørgeskemaundersøgelse,

som Medarbejderbladet lavede i april

måned i år. ”Ikke helt fuldgyldige” hentyder til, at der ikke kom

så mange svar på spørgsmålene som ventet. Kun 33% svarede

og vi skulle op på mindst 66% for at vi kan udlede noget

gyldigt. Men tager man dette forbehold og ser på resultatet af

de knap 200 besvarelser, ser billedet ud som beskrevet.

- Vi lavede undersøgelsen for bl.a. at få svar på om bladet

bliver læst, hvad der bliver læst og om det vil blive læst, hvis

vi sparer trykkeudgiften og kun udkommer som et digitalt blad

på EKnet, siger ansvarshavende redaktør, kommunikationschef

Thomas Reil. Desværre fik vi ikke så mange svar, men

Tema:

Digitalisering

Førstehjælp:

Lær at rede liv

Dagplejere:

Ud i naturen

nr. 27 - juni 2012

medarbejderbladet

Farvel:

Skovens mand på pension

Hængt ud:

3 dage på forsiden

Uddannelse:

Efterårets kursustilbud

nr. 26 - marts 2012

medarbejderbladet

medarbejderbladet

nr. 28 - September 2012

Sygefravær:

Nedsat med 30%

Giv tid:

Når tale tager lang tid

Digitalisering:

Den levende politik

af Ole asmussen

Kommunikationskonsulent

Tlf.: 61005 mail: oga

vi tillader os alligevel at tage de svar vi fik som en ”rettesnor” til,

hvordan det ser ud som helhed.

Det er artikler om ”sundhed på jobbet/arbejdsmiljø” og ”personaletilbud”,

der topper læselysten. Desuden læser man gerne

artikler om udviklingstendenser og kort nyt. Er der artikler fra en

bestemt forvaltning bliver de for det meste kun læst af denne

forvaltnings medarbejdere. 39% siger nemlig, at de sjældent eller

aldrig læser artikler fra andre forvaltninger end ens egen.

- Meningerne om, hvad der er godt læsestof, tager vi naturligvis

til os i redaktionen, hvor vi vil prioritere disse områder, siger redaktøren.

Så må vi lade forvaltningernes egne nyhedsbreve skrive om

interne arbejdsopgaver.

På spørgsmålet om bladet vil blive læst, hvis det kun udkommer

elektronisk på EKnet svarer 71% at så vil man ikke få det læst.

Så indtil videre mener redaktøren ikke at tiden er inde til den helt

elektroniske løsning.

7


8

Personalegoder

Bruttolønsordningen ophører til nytår,

men der er stadig mange fordele

ved at være ansat ved Esbjerg Kommune.

For 3 år siden introducerede Esbjerg Kommune

en lang række nye personalegoder,

delvist finansieret via bruttolønstræk,

dvs. over skatten. Flere end 10% af alle

medarbejdere har brugt et bredt udvalg af

goderne, hvor især it-udstyr og avisabonnementer

var populære. Men i løbet af de

tre år, der siden er gået, er fordelene blevet

udhulet i en sådan grad, at medarbejderne

ikke længere kan bruge ordningen. Derfor

stopper bruttolønsordningerne ved årsskiftet.

Men dermed er det slet ikke slut med

goder for de ansatte ved Esbjerg Kommune.

På eKnet kan du finde

alle personalegoder

under medarbejder.

- Kommunen tilbyder stadig mange

personalegoder til sine medarbejdere,

siger Flemming Mortensen, der er HR- og

administrationschef i Personale & Udvikling.

Og mange af dem har vi haft i mange

år efterhånden. Det gælder feriefonden,

motionstilbud og ikke mindst de mange uddannelsestilbud

på både faglige og livsstilsmæssige

områder, hvor sidstnævnte har

det formål at sætte kursisterne i stand til

at passe deres job på trods af smerter og

ubehag, primært problemer i knæ, nakke,

ryg og skuldre.

I alles interesse

Mange af goderne handler om at udvide

sin faglige horisont, at holde sig frisk og

sund samt at lære noget om gode sociale

relationer. De mange goder, som kommunen

mener er interessante og som bliver

tilbudt, er heldigvis også nogle som de

ansatte har interesse i.

Fagligheden kan aldrig blive for stor,

sunde medarbejdere er gode medarbejdere

og har man det socialt godt kollegerne

imellem går samarbejdet meget lettere.

- Naturligvis er goderne også til fordel

for virksomheden, idet disse bl.a. indgår

som en del af kompetenceudviklingen,

men det er stadig frivilligt at benytte sig af

dem siger Flemming Mortensen. Tilbud,

der ikke bliver brugt, bliver løbende skiftet

ud med nye tilbud. Vi arbejder altid på at

finde nye tilbud til gavn for medarbejderne

og er også modtagelige for nye ideer.


Her kan du se, hvilke goder der bl.a. er:

Tilbud Indhold/formål Se mere

Kursus/uddannelse Kursustilbud inden for faglighed, samarbejde,

arbejdsmiljø, it og livsstil

Feriefonden At udleje ferieboliger til de ansatte til en fordelagtig

pris

Personaleforeningen REB At fremme sammenholdet og styrke kammeratskabet

blandt medlemmerne.

Kontingent: 20 kr, mdl.

De interne kursustilbud kan ses på EKnet. Klik

på den gule pære øverst på forsiden.

www.esbjergkommunesferiefond.dk

fmd. Bente krogsøe,

tlf. 7616 1209

EKnet, Medarbejder, Reb

Fmd. Jens Peter Christofferson

Tlf. 7616 1818

Kunstforeningen At fremme interessen for kunst EKnet, Medarbejder, Kunstforeningen

Fmd. Lars Waldemar

Tlf. 7616 5139

Markedspladsen Køb og salg af diverse effekter blandt medarbejderne

EKnet, Medarbejder, Markedspladsen

Rabat til motionscentre Rabatordninger for medarbejderne På EKnet, medarbejder, Motion, kan du se listen

over rabatgivende motionscentre i kommunen

Egne motionsrum Esbjerg Rådhus, Hedelund, Ravnetrim EKnet, Medarbejder, Motion

Vestkystløbet

Idrætsnattens løb

Deltagerbetaling, trøjer og social sammenkomst EKnet, medarbejder, Motion

Boldklubben – firmaidræt Håndbold, fodbold, badminton, Mountainbike EKnet, Medarbejder, Boldklubben

Fmd. Torben Bergmann

Tlf. 7616 1383

Medarbejderbladet Information og artikler om og til medarbejderne Udkommer til alle ansatte 4 gange årligt.

Redaktør Thomas Reil

Tlf. 7616 1015

Lokale tilbud Frugtordning, Kaffe/te, fællesdage mv. Aftales lokalt i afdelingerne

Faglige klubber Fagligt sammenhold EKnet, Medarbejder

af Ole asmussen

Kommunikationskonsulent

Tlf.: 61005 mail: oga

9


Når en patient udskives fra hospitalet

kommer Helle Fønss bach eller en af hendes

kollegaer på hjemmebesøg.


”Det er virkelig, virkelig, virkelig…”.

Og så kommer sætningen ikke videre.

Forestil dig frustrationen, hvis du

pludselig ikke kan udtrykke dine tanker.

Hvert år rammes over 350 borgere i

Esbjerg Kommune af en pludselig hjerneskade

– oftest efter en hjerneblødning

eller en blodprop i hjernen. Omkring en

tredjedel af de ramte får problemer med at

kommunikere. De får afasi, der både kan

påvirke evnen til at tale, til at skrive og til at

forstå, det der bliver sagt.

Fra det ene øjeblik til det andet, skal

den afasiramte til at se verden på en helt

ny måde, og de små ting i hverdagen kan

blive til uoverskuelige forhindringer. Det

kræver tid at finde sig til rette i et helt nyt

livsmønster – og det kræver meget af omgivelserne.

Hjerneskadeteam

Når talen forstummer

Med intensiv genoptræning kan evnerne til

at kommunikere i nogen grad genvindes.

Det er desværre uhyre sjældent, at man får

den fulde funktion igen, men det er altafgørende

for den ramte at få den rette hjælp.

En af de personer, der hver dag arbejder

med den meget vigtige genoptræning

er Helle Fønss Bach fra Esbjerg Kommunes

Hjerneskadeteam.

Helles svære dobbeltrolle

I hverdagen er Helle i kontakt med både

afasiramte og deres pårørende, og hun har

viet hele sit arbejdsliv til at hjælpe med at

genskabe en så normal hverdag som muligt.

Hun kender alle teorierne, teknikkerne

og ser ofte, hvor opslidende det er for både

den afasiramte og for hele familien og de

andre pårørende.

Derfor var det et ekstra

stort chok, da hendes

egen søster i foråret

selv blev ramt af en

blodprop i hjernen

og fik afasi. Men på

trods af det næsten

paradoksale

sammenfald og det

tab, der er uløseligt

forbundet med at miste

forbindelsen til en, man

holder meget af, så er Helles

tilgang positiv.

- Det er selvfølgelig utrolig hårdt, og

måske ikke mindst fordi jeg med min bag-

af Lærke Østergaard Støchkel

Kommunikationskonsulent

Tlf.: 61006 mail: lrstc

grund til tider næsten ved for meget, men

jeg ville alligevel ikke have været min viden

foruden. Det er utrolig dejligt at kunne gøre

gavn i en svær situation, og jeg kan mærke

på familien, at de også sætter pris på, at

jeg har min erfaring at trække på, siger

Helle.

dilemma for pårørende

Når en person rammes af afasi, så rammer

det hele familien. De pårørende mister den

velkendte kontakt til deres familiemedlem,

og selv om kommunikation

kan forbedres

meget gennem genoptræning,

så bliver det

aldrig det samme

som før.

Nogle mennesker

er så påvirkede af

deres tab, at deres

familieliv ændrer

sig markant. Det kan

være svært at bevare

et ligeværdigt forhold med

sin partner, og i det hele taget

bliver rollefordelingen helt anderledes

– også i forhold til børnene. Helle fortæl-

11


12

ler, at hun altid har haft stor

forståelse for, hvor hårdt det er

at stå på sidelinjen, når ulykken

sker, men at hun alligevel først

for alvor nu forstår hvor hårdt det er. Det

har givet hende et langt større indblik i

frustrationerne, og det er tydeligt, at Helle

nu har fået en endnu større respekt for den

udholdenhed, mange pårørende heldigvis

kan udvise, når det kræves.

- Efter en weekend sammen med min

søster er jeg slidt helt ned. Man er på

hvert eneste sekund, og der opstår den

ene frustration efter den anden. Og oven

i alt det praktiske med at have svært ved

at kommunikere så kommer sorgen over

ikke længere at have min søster, som jeg

kender hende, fortæller Helle.

mist ikke håbet

Mange tror, at man bare lige skal komme

sig over et kommunikationshandicap. At

det kan trænes væk. Men sådan er det

desværre ikke. Er man først ramt af afasi,

vil man formentlig aldrig genvinde de tabte

evner helt. Og netop den viden er svær at

ligge inde med, når man som fagperson er

den, alle pårørende henvender sig til for at

få den ønskede bekræftelse af, at det nok

skal gå over igen.

- Jeg ved jo godt, at det aldrig bliver

det samme igen – hverken for min søster

eller for nogen af de andre, der bliver ramt

af afasi. Men jeg er ikke den person, der

tager håbet fra folk, for det er vigtigt at

bevare. Og heldigvis kan man også komme

langt med genoptræning, og når man ikke

kan komme længere, så findes der en lang

række hjælpemidler. Men min søsters børn

vil jo selvfølgelig have deres mor tilbage.

Det vil vi alle. Men selv om jeg inderst

inde ved, at sådan bliver det ikke, så må

vi fokusere på de små fremskridt og holde

fast i, at målet er at blive bedre – ikke at

blive perfekt.

Giv Tid kampagnen

Mange afasiramte trækker sig ud af

fællesskaber og risikerer at blive meget

ensomme. De isolerer sig ofte fordi det

er for krævende både for dem selv og for

deres omgivelser at kæmpe for at kommunikere,

men en anden grund kan være,

at de simpelthen skammer sig over ikke at

kunne deltage på lige fod.

Det er ofte meget tabubelagt at have

afasi, og mange føler, at de bliver helt misforståede.

Det er langt fra alle, der kender

til den lidelse, og pga. uvidenhed bliver de

tit fejlagtigt opfattet som berusede eller

ubegavede, fordi de ikke kan tale normalt.

Den slags triste misforståelser håber

Hjernesagen at komme til livs ved at

udbrede budskabet om, hvad afasi er for

> I den kommende tid vil vi se Giv Tid-materialet

på biblioteker, borgerservice-centre, og alle der

bærer et Giv Tid-badge lover at tage sig god tid

til folk med et kommunikationshandicap.

noget i deres Giv Tid-kampagne. Desuden

er det et vigtigt mål med kampagnen at

sørge for, at vi alle bliver bedre til at tage

os den ekstra tid, der er nødvendig, når vi

møder et menneske med afasi.

Esbjerg Kommune er partner i kampagnen,

og det betyder i praksis, at vi forpligter

os til at gå foran med det gode eksempel

og give tid.

- Jeg håber, at mange vil tage kampagnens

budskaber til sig. Især de 10 gode

råd er rigtig gode at kende. Det er vigtigt,

at budskabet bliver taget alvorligt, for

selvfølgelig er det ikke nok, at vi tager en

badge på, hvor der står, at vi giver tid. Vi

skal også gøre det. Alle sammen, for det er

det eneste, der hjælper. Men desværre er

tid ikke altid nok, nogle gange kan vi ikke

forstå hinanden, men så har vi i det mindste

prøvet, siger Helle med imponerende

gåpåmod.

Kampagnen blev skudt i gang med et

åbningsarrangement på Esbjerg Rådhus

den 6. september og kører i første omgang

til og med den 18. november.


mere information

Læs mere om Giv Tid-kampagnen på

www.giv-tid.dk

Læs mere om afasi på

http://www.hjernesagen.dk/afasi

Giv

tid

Giv

tid

13


14

Sparrer med hinanden

Team 4 på plejecentret Solgården bruger

kollegial sparring til at støtte hinanden

og nyde godt af hinandens erfaringer

med svære situationer i arbejdet.

- Man kan få luft for det, man har gået

med, og som har fyldt, og finde ud af, at

man har gjort det godt nok. Sådan lyder

tilbagemeldingerne fra en af de medarbejdere,

Inge, som benytter kollegial sparring.

En anden medarbejder, Ilse, supplerer:

- Alle kommer til orde, det er fint. Og så

får man et arbejdsredskab, når man spørger

sine kolleger. Vi skal huske, at vi har

hinanden og kan bruge hinanden. Vi har jo

hver vores kompetencer.

Hverdagen med borgere og pårørende

kan indimellem rumme situationer, som

kan være vanskelige at håndtere. Og det

kan i en travl hverdag være svært at få tid

til at se, hvilke muligheder der er. Det behøver

ikke at være store problemer, men for

eksempel, hvordan man får en borger til at

spise. Her kan det være til stor hjælp, hvis

en kollega fortæller, at når jeg gør sådan,

så virker det.

- Der er ikke tale om egentlig problemløsende

kollegial sparring. Det handler

blot om at bruge hinandens erfaringer og

kompetencer i almindelighed, understreger

leder af team 4, Jonna Andreassen.

Ideen til at lære at bruge kollegial sparring

var Christina Jeppesens. Hun er social- og

sundhedsassistent i team 4 og foreslog,

at teamet skulle søge midler fra Forebyggelsesfonden

til et forløb om kollegial sparring.

Og som sagt så gjort. Det var nemt

at søge, fordi Forebyggelsesfonden havde

udbudt en færdig pakke, som præcist

beskrev indholdet af det forløb, man kunne

søge midler til.

– Jeg synes, det har været rigtigt fint.

Vi er blevet bedre til at komme frem med

de små ting, også i hverdagen. Der er ikke

noget, der er for stort, for småt eller forkert.

Og der er kommet en større forståelse

vagterne imellem, både dag-, aften- og nattevagter,

siger Christina om forløbet.

drejebog

Den pakke, som Forebyggelsesfonden gav

midler til, rummede en komplet drejebog

til, hvordan forløbet med kollegial sparring

skulle gribes an.

Formålet var at give medarbejderne en

metode til løbende at forbedre den måde,

de løser psykisk og fysisk udfordrende opgaver

med borgere og pårørende på, og at

træne medarbejderne i at give respektfuld

og konstruktiv hjælp til hinanden.

af Lisbeth breindahl jørgensen,

Kommunikationsmedarbejder

Tlf: 61769 mail: lbj

Sikkerhedsleder i Sundhed & Omsorg, Lisbet

Holm, var konsulent på opgaven. Hun

hjalp teamet med at planlægge forløbet og

træne de nøglepersoner fra teamet, som

skulle stå for at gennemføre den kollegiale

sparring. Hun var også med på sidelinjen

under de enkelte sparringssessioner for at

vejlede, hvis der var behov for det.

Forløbet startede og sluttede med et

fælles seminar på Esbjerg Vandrerhjem.

Her deltog hele teamet. Det vil sige alle 30

fastansatte medarbejdere – både terapeuter,

social- og sundhedshjælpere og –assistenter,

husassistenter og aktivitetsmedarbejdere.

Og her blev det blandt andet valgt,

hvem der skulle være nøglepersoner eller

tovholdere i forløbet, og hvordan teamet

skulle dele sig op i grupper. En af nøglepersonerne,

Birgit, fortæller:

- Jeg blev også nøgleperson, fordi

jeg gerne selv ville udvikle mig, specielt i

forhold til kommunikation. Teamet blev delt

op i grupper, så vi var sammen med dem,

som vi til hverdag arbejder sammen med.

Hver gruppe mødtes otte gange. Vi startede

altid med fem til syv minutters motion. Det

var en del af konceptet og en god måde at

spænde ud og komme i gang på.

I gruppen skiftedes deltagerne til at

bestemme, hvad der skulle snakkes om. I


et kvarter var der kun en, der måtte tale.

Den, der talte, henvendte sig til nøglepersonen,

mens de andre lyttede. Derefter

reflekterede resten af gruppen over det, de

have hørt.

- Det betyder, at man får belyst tingene

fra alle vinkler, påpeger Birgit.

I dag er det formelle forløb slut, men

teamet tager jævnligt kollegial sparring op

på husmøder, så de holder metoden ved

lige.

- Det har også i hverdagen øget bevidstheden

om, hvordan vi kommunikerer

over for alle. Og det har været med til at

> Vi har fået større forståelse for hinanden, er blevet

bedre til at lytte og til at bruge hinandens kompetencer,

siger medlemmer af team 4 på Solgården. Ikke

alle kunne være med under fotograferingen.

tydeliggøre, at vi måske gør tingene forskelligt,

men vi har samme mål, slutter Jonna

Andreassen.

15


16

110% samarbejde

Den 15. august mødte de første elever

op i det nye skoletilbud “Basecamp”

hos Esbjerg Ungdomsskole.

Tilbuddet er blevet til på baggrund af

et samarbejde mellem Jobcenter Esbjerg,

Familie & Forebyggelse og UU Esbjerg.

Rigtig mange medarbejdere i Esbjerg

Kommune ved godt hvor skoen trykker når

det gælder om at gøre en reel forskel for

mennesker med komplicerede problemstillinger.

Så er der nemlig tit brug for at gøre

mere end der står i ens jobbeskrivelse og

det, der er brug for at gøre, hører måske

ind under et helt andet område i kommunen.

Kort sagt - der er brug for en indsats

fra flere kanter, hvilket desværre tit er lettere

sagt end gjort.

I 2012 blev der lavet en rapport af

gruppen af unge i Esbjerg, der modtager

offentlig forsørgelse. Foruroligende læsning

fordi gruppen er blevet større i løbet af de

sidste år, og fordi en del af denne gruppe

er i fare for at ende på varig kontanthjælp.

Det billede, der blev tegnet, var ikke

overraskende for dem, som arbejder med

målgruppen. Men behovet for at styrke den

tværgående indsats overfor denne gruppe

unge blev endnu tydeligere, og kunne

bruges som løftestang for det eksisterende

samarbejde mellem UU Esbjerg, Jobcenter

og Familie & Forebyggelse.

Unge, som ikke har afsluttet folkeskolen

med en afgangseksamen, er i stor fare

for at ende på offentlig forsørgelse. Deres

tilknytning til arbejdsmarkedet er sporadisk

og deres muligheder for at benytte andre

tilbud om uddannelse eller opkvalificering

er lille - de mangler basale faglige forud-

sætninger og må

ofte også kæmpe

med de problemer,

som er årsagen til,

at de ikke har gennemført

et folkeskoleforløb.

Derfor besluttede den tværgående

gruppe, at der skulle sættes ind med et

særligt skoletilbud for målgruppen.

Øjnene på bolden

+

+

+

25% Jobcenter

25% Familie & Forebyggelse

25% UU Esbjerg

25% Esbjerg Ungdomsskole

Den tværgående gruppe startede sit arbejdede

målrettet med at beskrive et skoletilbud

til målgruppen, som ville gøre en

positiv forskel for de unge. Tilbuddet blev

en realitet fra august 2012. Skoletilbuddet

skal nu afprøves i en 2-årig periode, og

skal herefter evalueres for at se effekten af

indsatsen.

Da tilbuddet kører i en forsøgsperiode,

har det været muligt at lave en finansiering,

som er relativt simpel, idet Børn &

af mette dalsgaard

Udviklingskonsulent

Tlf.: 69246 mail: metd

Familie og Jobcenter Esbjerg dækker hver

sin halvdel af udgifterne.

- Det her er ikke et ”skal-tilbud”, fortæller

Signe Winther Jensen, fra Familie og

Forebyggelse, men vi har haft en fælles

opfattelse af, at hvis den her indsats virker,

så profiterer vi allesammen af det, og

kommunen sparer

penge i længden.

Så giver det jo

god mening, at vi

finansierer det på

tværs af forvaltninger

uden at skæve

til, hvor mange personer, der kommer

fra henholdsvis Jobcenter og Familie &

Forebyggelse. Den her finansieringsmodel

har gjort det muligt at handle hurtigt og

ungdomsskolen har været gode til at gribe

bolden.

Elsa Rasmussen, souschef for Esbjerg

Ungdomsskole, supplerer:

- Det er dejligt at være den part, der får

lov til at ”sætte skibet i søen”. Vi har kunnet

se, at der manglede et tilbud for denne

målgruppe, og samarbejdet omkring at få

skabt tilbuddet har været utroligt positivt.

Der har været en stor lydhørhed og vilje

til at gøre noget, og det tror jeg også er

en væsentlig forudsætning for, at det her

tilbud så hurtigt er blevet til virkelighed.

110% vellykket tværgående samarbejde


Fakta om basecamp

Base Camp er et tilbud hos

Esbjerg Ungdomsskole om klargøring

af udsatte og marginaliserede

unge til den afgangsprøve,

de aldrig opnåede i folkeskolen.

Tilbuddet er et fleksibelt forløb

med løbende optag og udslusning,

som tager udgangspunkt i

den enkelte unges behov.

Undervisningen er en kombination af det faglige,

men med stor fokus på personlig/social udvikling.

Fagene er pakket ind i basistimer, som starter

og slutter dagen. Basistimerne er med til at give

de unge trygge rammer, hvor der er mulighed for

at problemer og blokeringer løses op, så dagen

starter og slutter positivt. Den enkelte unge følges

tæt og vil blive mødt med tryghed, lydhørhed,

åbenhed og udfordringer”.

> elsa rasmussen og Signe Winther jensen håber at

basecamp kan åbne nye muligheder for uddannelse

og arbejde for unge uden afgangseksamen.

Vil du vide mere?

Den tværgående gruppe

har også gennemført andre

tiltag – bl.a. et fælles indsatskatalog.

Læs mere på EKnet under

projektmappen/Tværgående

projektet/ styrket

helhedsindsats.

Her kan du læse Mpoys

rapport: ” Ungeindsatsen i

Esbjerg Analyse af indsatsen

for offentligt forsørgede

unge i Syddanmark - Ressourcer,

barrierer, indsats

og resultater”.

På baggrund af de udfordringer

som beskrives I

Mploys rapport er der lavet

en samlet handleplan for

den tværgående ungeindsats,

som præsenteres i de

3 fagudvalg i september.

17


Esbjerg Kommune forhandler med

OK-Fonden om at overdrage driften

af plejecentret Distriktscenter

Strandby til fonden.

Esbjerg Kommunes Sundhed & Omsorgsudvalg

har besluttet, at kommunen skal

indlede forhandlinger med OK-Fonden om

at overdrage driften af et af kommunens

plejecentre til fonden.

- Vi vil gerne afprøve en alternativ måde

at drive plejecentre på og se, om OK-Fonden

i samarbejde med Esbjerg Kommunes

øvrige plejecentre kan udvikle plejeområdet

og gensidigt lære af hinanden, siger

formand for Esbjerg Kommunes Sundhed

og Omsorgsudvalg, Henning Ravn.

Gennem de seneste måneder har Esbjerg

Kommune undersøgt mulighederne

for at indgå nye samarbejder ved anvendelse

af den såkaldte in-house-model. En

model, der medfører, at kommunen kan

> StrandbyCentret er valgt, fordi

det har et selvstændigt produktionskøkken,

og fordi det er et

18plejecenter

af en vis størrelse.

Strandby i privat drift

gå i direkte dialog med en leverandør om

løsning af en opgave.

Hvis Esbjerg Kommune og OK-Fonden

når til enighed om en in-house-aftale, er

Distriktscenter Strandby valgt som det

plejecenter, der skal overdrages til en ny

selvejende institution etableret og administreret

af OK-Fonden.

Virksomhedsoverdragelse

Medarbejderne på Strandby er orienteret

om planerne. Hvis planerne bliver til virkelighed,

vil alle medarbejdere i team, som er

tilknyttet centrets plejeboliger, blive tilbudt

at fortsætte deres arbejde på plejecentret

efter de almindelige regler for virksomhedsoverdragelse.

En mindre gruppe medarbejdere med

tilknytning til plejecentrets nuværende

midlertidige boliger forventes overflyttet til

andre opgaver i kommunen, da centrets

syv midlertidige boliger forventes nedlagt i

forbindelse med de kommende budgetforhandlinger

i kommunen.

Medarbejdere i hjemmeplejen, som

kører ud fra Strandby, bliver ikke berørte,

da det kun er driften af Strandbys 63

plejeboliger, der i givet fald skal overdrages

til OK-Fonden.

Det er endnu ikke afklaret, hvad der i

givet fald skal ske med de medarbejdere

på plejecentret, som har tværgående

funktioner, f.eks. terapeuter og sygeplejersker,

pedeller, administrative medarbejdere

og køkkenmedarbejdere. Kommunen vil

snarest – i dialog med OK-Fonden – skabe

en afklaring heraf.

afklaring inden 2013

af Ole asmussen

Kommunikationskonsulent

Tlf.: 61005 mail: oga

Esbjerg Kommune forventer, at der vil ligge

et konkret udkast til en aftale med OK-

Fonden inden udgangen af 2012.

Hvis Esbjerg Kommune og OK-Fonden

indgår en aftale om at overdrage driften

af plejecentret Strandby til OK-Fonden, vil

overdragelsen ske i starten af 2013.

Strandby vil efter en eventuel overdragelse

blive drevet som et privat plejecenter.

Centret vil dog fortsat skulle følge Esbjerg

Kommunes kvalitetsstandarder for området.

Og Esbjerg Kommune vil også fortsat

kunne visitere til plejecentret. Ordningen vil

blive evalueret efter to – fire år.


Taleteknologi topper

Kommuner fra hele landet vil høre

om, hvordan områdecenter Hedelund

bruger taleteknologi i ældreplejen.

Snart tages teknologien også i

brug på mobile enheder.

Indtal oplysninger til computeren, og den

laver de talte ord om til tekst. Det har medarbejderne

på områdecenter Hedelund

haft stor succes med. Så stor, at andre

kommuner nu står i kø for at høre om

Esbjergs erfaringer på området.

- Vi har haft besøg fra mange kommuner

her, vi var værter ved Kommune

Crawl 2012, hvor 20 deltagere fra andre

kommuner så og prøvede vores taleteknologi,

vi deltog med en stand på Personalepolitisk

Event 2012 i København, og i nær

fremtid skal jeg holde et oplæg om emnet

på en konference arrangeret af Sydfyns

Kommune, fortæller teamleder Carina Ley

Pedersen.

Alt sammen har det medført mange

forespørgsler fra deltagere, som gerne vil

høre mere. Og hvad er det så, de kommer

for at høre? Det handler om, hvordan man

med et enkelt teknologisk værktøj kan øge

både trivsel, kvalitet og effektivitet.

For et år siden kunne man her i bladet

læse om, hvordan taleteknologi gjorde det

muligt for medarbejdere på plejecentret

at tale borgernes journaler ind på computeren

i stedet for at skrive dem ind.

Det har øget trivslen blandt medarbejderne,

fordi også de medarbejdere, som

måske har svært ved at læse og stave,

nu kan dokumentere uden problemer.

Samtidig har det øget kvaliteten af dokumentationen,

fordi alle nu kan dokumentere

præcist og nuanceret. Og så sparer

det tid, da alle nu selv kan dokumentere

uden at bede om hjælp fra en kollega

eller leder.

Næste skridt

Hidtil har det kun været muligt at bruge

systemet på de computere, som står på

plejecentret. Men fra november skal ca.

25 medarbejdere i Frejaparkens hjemmeservicegruppe

på områdecenter Hedelund

være med til at afprøve systemet

på mobile enheder.

- Det vil betyde, at medarbejderne

nu kan gøre deres arbejde færdigt ude

hos borgeren. Og det er, hvad medarbejderne

har efterspurgt, faktisk siden

vi gik i gang med at bruge systemet. Før

skulle man have en blok op af lommen

af Lisbeth breindahl jørgensen,

Kommunikationsmedarbejder

Tlf: 61769 login: lbj

> - Vi har haft besøg fra mange kommuner, som vil høre

om, hvordan vi i hverdagen bruger it-programmet, som kan

omsætte tale til tekst, siger teamleder Carina Ley Pedersen.

og derefter ind til en computer, så vi glæder

os rigtigt meget til at komme i gang med at

prøve systemet på de mobile enheder, slutter

Carina.

Esbjerg Kommune er de første i ældreplejen

i Danmark, som afprøver

brugen af taleteknologi på

mobile enheder. Efter cirka tre

måneder vil afprøvningen blive

evalueret.

19


20

Esbjerg Kommunes kommende kulturpolitik

udkommer kun digitalt.

Den skal være nærværende og møde

borgerne i øjenhøjde.

Kultur & Udvikling har klare ambitioner

om at komme borgerne i møde på en ny

måde i en virkelighed, der i stigende grad

er digital.

- Kulturen er levende og foranderlig, så

det er egentlig naturligt, at vi nu også laver

en levende og foranderlig kulturpolitik. Kulturen

er dynamisk, og det kan vi vise med

de nye, digitale muligheder, siger Kultur &

Udviklingschef Mads Stendorf.

Det er endnu nyt at arbejde med

interaktive formater, og det er første gang

i Esbjerg Kommune, at en politik kun

udkommer i en digital udgave - og måske

er det tilmed den første interaktive politik

herhjemme.

Det digitale format er baseret på et

ønske om, at tage det første skridt i en ny

retning, der er kommet for at blive. Det

handler ikke kun om at erstatte papirudgaven,

men om at udvide læseoplevelsen.

Klik på politikken

den levende politik

Det digitale, interaktive format har mange

flere muligheder end et statisk stykke

papir.

- Vi vil gøre politikken mere nærværende

og levende for borgerne, og samtidig møde

dem i øjenhøjde. Og det kan vi blandt

andet ved at lade fx kulturaktører, chefer

og politikere træde frem i videoklip og tale

direkte til borgerne. Videoklip fra vores

kulturliv vil også være med til at bringe

kulturen til live i politikken. Læseren bliver

overordnet præsenteret for en politik på

en ny, interaktiv måde, og vi har også ambitioner

om, at man på sigt fx skal kunne

folde de tekster ud, man har lyst til at få

uddybet. Jeg tror det appellerer mere til

nutidens læsere end en politik på papir, for

en digital politik er i højere grad tilpasset

brugernes præferencer og forventninger og

tidens mediebillede.

Ingen tivolisering

- I første omgang tager vi de skridt hen

imod den interaktive læseoplevelse, som

det er muligt for os at gøre på nuværende

tidspunkt. Vi skal ikke tivolisere, og vi

gør ikke noget bare for at være med på

noderne. Der skal være et rationale, og her

er det også et spørgsmål om økonomi. Den

digitale politik har kostet 8.000 kr. Vi skal

ikke trykke og genoptrykke, og det koster

ingenting at ændre eventuelle fejl. Det er

altså en billigere platform, når den først er

lavet, og vi kan tilmed revidere og udvikle

den hen ad vejen, fortæller Mads. – Og der

er ikke flere ulemper ved en digital politik,

end der er med en politik på tryk. Begge

formater møder borgerne på de samme

præmisser, og den famøse ene procent

der ikke har computer, har mulighed for at

læse politikken på biblioteket, for politikken

kommer til at befinde sig i det offentlige

rum. Den bliver let tilgængelig for alle der

har adgang til en computer. Og derudover

kan man opleve Esbjerg Kommunes kulturpolitik

i hele verden.

Nye udfordringer

af mikkel mosen

Kommunikationskonsulent

Tlf: 61806 login: mimos

De digitale formater med video og lyd er

så nyt et område, at kommunes grafikere i

september afholdt temadage, for at danne

sig et overblik over de forskellige systemer,

der kan bruges til at skabe interaktive publikationer.

Her fik Conny Bech Thomsen og

Marika Brink Nielsen mulighed for at dykke

ned i de forskellige løsninger, og mulighederne

er mange.

- Det mest optimale ville være en såkaldt

WebApp, hvor vi kan lave vores egne

applikationer udenom AppStore og Google

Play, som er meget dyre at anvende. Med

WebApps kan vi lave lige, hvad vi har lyst

til, og formatet passer til alle platforme,


men det kræver mere uddannelse for os,

fortæller grafikerne. – En aktuel mulighed

kunne være e-pages, som er et format, hvor

vi kan lægge videoer ind. Her kan vi lave det

meste af opsætningen i inDesign, som vi

bruger i forvejen, og ved at investere en beskeden

sum i ekstra software, så vil vi kunne

vise kulturpolitikken på alle platforme, både

PC, smartphone og tablet. Der findes rigtig

mange løsninger, og de skal både afstemmes

med vores kunnen, og kommunens

generelle ambitioner med denne form for

digitalisering, men der er ingen tvivl om, at

interaktive publikationer er fremtiden.

Naturlig udvikling

Kultur & Udvikling er godt på vej mod at

blive en digital afdeling, så den kommende

kulturpolitik er en helt naturlig konsekvens

af afdelingens digitaliseringsstrategi.

- Vi opgraderer på alt vores hardware, så

hvorfor ikke også undersøge, hvordan vi kan

sætte strøm til politikken. Hele vejen rundt

bestræber vi os på at blive mere digitale,

siger Mads Stendorf. – I øjeblikket undersøger

vi de tekniske muligheder, for der er flere

systemer at vælge i mellem, men uanset

hvad vi vælger, så kommer borgerne til at

få en større oplevelse med den digitale og

interaktive kulturpolitik.

Læs mere om kulturpolitikken og arbejdsprocessen bag på Esbjerg Kommunes

hjemmeside under borger / kultur og fritid / kultur / kulturpolitikken.

Den interaktive, elektroniske kulturpolitik udkommer i november 2012.

21


22

PLUS-samtaler

Personale, Leder, Udviklings- og Statussmtaler

Der er udviklet nye skemaer og vejledninger til PLUS-samtaler.

Leder og medarbejdere opfordres derfor til at finde inspiration på

EKnet, når nye PLUS-samtaler skal planlægges og gennemføres.

Find det på EKnet – værktøjer – personale – PLUS-samtale

Hvad er PLUS-samtaler?

En årlig dialog mellem dig og din nærmeste leder om dit arbejde i

forhold til bl.a. samarbejde, trivsel og udviklingsønsker.

Resultatet af samtalen er en kompetence- og udviklingsplan for den

kommende periode, som både tilgodeser dine og institutionens/

afdelingens ønsker og behov.

Har du ikke gennemført en PLUS-samtale i år? - Så spørg din leder

hvornår det er muligt.

Nye hjemmesider

250 kommunale institutioner skal have nye hjemmesider. For

øjeblikket sidder de lokale webansvarlige og lægger oplysninger,

billeder og logoer ind på helt nye hjemmesider.

Omlægningen vil medføre flere forbedringer. Webredaktør Merete

Christensen, Kommunikation siger:

- Vi bruger en helt ny version af vores såkaldte CMS-system, som er det

system, der styrer hjemmesiderne. Den nye version giver flere muligheder

på hjemmesiderne. Desuden får vi en hurtigere webserver og det

var nødvendigt, for den gamle var blevet for langsom. Og sidst, men

absolut ikke mindst, trængte vi til et mere moderne udtryk i design og

opbygning på vores hjemmesider.

Weborganisationen er i gang med at holde kurser for alle webansvarlige

i de nye muligheder og de første nye hjemmesider er snart i luften.


Kunstforeningens

aktiviteter 1012

4. september – 4. oktober 2012.

Inger Holst Sørensen, tekstile arbejder

Inger Holst Sørensen fra Løgumkloster har arbejdet med de

traditionelle tekstile teknikker i mange år. I de seneste år er

der kommet andre materialer som hestehår og papir ind i

værkerne, der også er blevet mere skulpturelle og tredimensionelle.

9. oktober – 5. november 2012.

Lars Bollerslev, maleri

Lars Bollerslev er opvokset i det flade marskland ved Skærbæk,

og er nu bosat i Øster Vedsted ved Ribe. Han har malet

på lærred i over ti år, og har en fortid som graffitimaler. Lars

har for vane at hente sine motiver fra det nære. Mest kendt

er nok hans mange udgaver af Markmandshuset ved Ballum

Sluse.

7. november – 5. december 2012.

Thomas Andersson, skulptur m.m.

Thomas Andersson, der er bosat i Skanderborg, arbejder

med mange udtryk fra de grafiske udtryk i sort/hvid til

skulpturer og installationer. Uanset hvad han beskæftiger sig

med er han helt sin egen.

På udstillingen vil der fortrinsvis

blive vist skulptur.

Skulpturer der beskæftiger

sig med mennesket

set fra Thomas Anderssons

vinkel. Der kan blot

nævnes en af figurernes

titel: ”Den der skuer vidt

står enten på ryggen af

kæmper eller er omgivet

af dværge”.

Esbjerg Kommunes

Feriefond

Nyhed vedrørende Rømø

Feriefonden har gennem

3 år lejet ferieboligen

på Rømø. Denne

bolig har vi købt med

virkning fra 1. september.

I forbindelse

med overtagelsen vil

vi gennemgå boligen

med henblik på eventuelle forbedringer og vedligeholdelsesarbejder.

Feriefondens hjemmeside er

www.esbjergkommunesferiefond.dk Log på og se, hvad vi

kan tilbyde. På hjemmesiden finder du billeder og praktiske

oplysninger om alle husene og lejlighederne.

For at komme ind på hjemmesiden skal du logge på med dit

navn og dit tjenestenummer, som du finder på din lønseddel

øverst til højre.

Hvis du har problemer med at logge dig på hjemmesiden

eller har spørgsmål, kan du altid ringe til Feriefondens

administration.

Feriefondens administration

Bente Krogsøe på telefon 761 64999 eller

Anni Bergmann på telefon 761 61213

Feriefondens telefontid er:

Tirsdag kl. 8.30 – 12.00

Torsdag kl. 13.00 – 16.00

Email: feriefond@esbjergkommune.dk

23


aGsmækken

Kommunen skal spare mange

millioner over de næste 4 år.

En del af dem bliver nok ved

personalereduktioner.

Carsten Schlein

bygningskonstruktør

Tlf: 61404 login: csc

More magazines by this user
Similar magazines