Pesticidrester i fødevarer 1999 - resultater fra den danske

foedevarestyrelsen.dk

Pesticidrester i fødevarer 1999 - resultater fra den danske

BOKS 6

MRL: Maksimalgrænseværdier

Maksimalgrænseværdier, MRL (Maximum Residue Limit), angiver, hvor meget der maksimalt accepteres af

et givet pesticid i en given fødevare (når varen omsættes), herunder af dets nedbrydnings- eller omdannelsesprodukter.

Maksimalgrænseværdierne fastsættes under hensyntagen til 1) pesticiders anvendelsesmønster

(udtrykt ved såkaldt god landbrugsmæssig praksis, se nedenfor) og 2) en sundhedsmæssig vurdering. Den

sundhedsmæssige vurdering af et pesticid fastlægger en “sundhedsmæssig faktor”, der betegnes ADI (se

nedenfor). Det er afgørende for en eventuel godkendelse af en pesticidanvendelse, at grænseværdierne er

sundhedsmæssigt acceptable.

GAP: God landbrugsmæssig praksis

GAP (Good Agricultural Practice) defineres som “de nationalt autoriserede sikre brugsmetoder af pesticidet,

som under aktuelle klimatiske betingelser er nødvendige for effektiv bekæmpelse af skadevoldere”. GAP

fastlægges gennem kontrollerede forsøg, hvor afgrøden behandles med kendte mængder af et pesticid under

veldefinerede og beskrevne forhold, som svarer til de omstændigheder, som ønskes benyttet i praksis. Pesticidet

skal endvidere være anvendt på en sådan måde, at der efterlades mindst mulig restindhold i afgrøderne.

I forsøgene bestemmes restindholdet af pesticidet til forskellige tider efter behandlingen. Resultaterne fra de

forskellige forsøg bruges til udarbejdelse af maksimalgrænseværdier for det pågældende pesticid. Foreligger

der ikke et tilstrækkeligt antal forsøg, fastsættes ingen grænseværdi og stoffet kan ikke anvendes. Det er

vigtigt at bemærke, at maksimalgrænseværdierne ikke sættes højere end nødvendigt ifølge GAP, selv om der

sundhedsmæssigt kunne tillades et større indhold.

ADI: Acceptabelt dagligt indtag

Den mængde af et pesticid, som et menneske dagligt kan indtage gennem et helt liv uden sundhedsmæssig

risiko betegnes ADI (Acceptable Daily Intake). ADI fastlægges på grundlag af den samlede viden om stoffet,

herunder toksikologiske egenskaber, der for en stor dels vedkommende stammer fra dyreeksperimentelle

undersøgelser. Risiko for mulige skadelige effekter, herunder cancer eller skader på reproduktion, indgår

som en del af vurderingen. Når der er kendskab til et pesticids eller dets omdannelsesprodukters virkning på

mennesker (f.eks. fra medicinsk anvendelse eller fra uheld), inddrages denne viden i vurderingen. Ud fra de

toksikologiske undersøgelser bestemmes den højeste dosis, der ikke giver påviselig skadelig effekt i den

mest følsomme dyreart, NOAEL (No Observed Adverse Effect Level). ADI fremkommer ved at dividere

NOAEL værdien med en faktor på normalt 100. Det er værd at bemærke, at ADI ikke er en grænseværdi

eller en faregrænse. ADI er et udtryk for, hvad man efter toksikologernes vurdering, med stor sikkerhed,

dagligt kan indtage hele livet igennem uden risiko. For pesticidrester fastlægges ADI normalt af

FAO/WHO’s Joint Meeting on Pesticide Residues (JMPR), som er en international komite af uafhængige

eksperter i pesticiders anvendelse og toksikologiske egenskaber.

TMDI: Teoretisk maksimalt dagligt indtag

Ved fastlæggelsen af maksimalgrænseværdierne skal indsigten i anvendelsen (GAP) og det sundhedsmæssige

aspekt (udtrykt ved ADI) kombineres. Dette gøres ved at beregne det teoretiske maksimale daglige indtag

(TMDI) af det pågældende pesticid. TMDI fremkommer ved at antage, at alle afgrøder, hvortil pesticidet må

anvendes, indeholder den maksimalt tilladte mængde af pesticidet (fastlagt ved GAP forsøgene). Ved hjælp

af kostmodeller og fastsatte MRL’s beregnes det tilsvarende teoretiske maksimale daglige indtag af stoffet

(TMDI) summeret for alle afgrøder. Dette teoretiske indtag sammenlignes herefter med pesticidets ADI.

Hvis TMDI overskrider ADI ved denne meget teoretiske beregning foretages mere nøjagtige beregninger

af indtaget. Kan der ikke skaffes sikkerhed for, at indtaget ligger under ADI, accepteres maksimalgrænseværdierne

ikke.

ARfD: Akut reference dosis

Enkelte pesticider kan i doser højere end maksimalgrænseværdien have en akut toksisk effekt. Da ADI (Acceptable

Daily Intake) ikke er en hensigtsmæssig parameter til at vurdere akut giftighed, har man internationalt

valgt at definere akut risiko ved indtagelse af fødevarer med høje indhold af pesticider ud fra en akut

reference dosis (ARfD). ARfD er fastsat på samme vis som ADI ud fra vurdering af et ‘acute no-observedadverse-effect

level’ (acute NOAEL), og indførelse af sikkerhedsfaktorer.

23

More magazines by this user
Similar magazines