Pesticidrester i fødevarer 1999 - resultater fra den danske

foedevarestyrelsen.dk

Pesticidrester i fødevarer 1999 - resultater fra den danske

desuden, om de danske anvendelsesregler er

overholdt [5], dvs. om der ved produktionen er

brugt pesticider, det ikke er tilladt at anvende i

Danmark. Ligeledes kontrolleres at mærkningsreglerne

overholdes, fx at en citrusfrugt,

der sælges som ”ikke overfladebehandlet”, rent

faktisk ikke er blevet overfladebehandlet [6].

Se endvidere Boks 1.

Danmark deltager endvidere i EU’s koordinerede

moniteringsprogram [7]. Alle resultater

fra den danske pesticidkontrol rapporteres til

EU, hvor de sammen med undersøgelser fra de

øvrige EU-lande sammenskrives til en rapport

om pesticidrester i fødevarer på det Europæiske

marked [8].

Endelig vurderes befolkningens indtagelse af

pesticidrester gennem kosten. Resultaterne af

overvågningen fra perioden 1993-97 samt den

sundhedsmæssig vurdering af det beregnede

pesticidindtag er sammenfattet i rapporten

”Overvågningssystem for levnedsmidler 1993

– 1997. Del III: Produktionshjælpemidler”[1].

Prøveudtagning 1999

Den overordnede prøveudtagningsplan til den

landsdækkende kontrol blev udarbejdet af Fødevaredirektoratet.

De detaljerede prøveudtagningsplaner

blev udarbejdet og iværksat af

landsdelslaboratorierne og Plantedirektoratet

(prøver af frugt, grøntsager og korn) samt af

Fødevaredirektoratet (prøver af animalske

produkter).

Prøveudtagningsplanen for frugt og grønt

fastlagde, hvilke afgrøder der skulle udtages og

hvor mange. Ud fra kendskabet til hvor pesticidrester

typisk findes, samt konsumets størrelse,

blev det besluttet, hvilke fødevarer der

skulle indgå i planen for 1999. Afgrøder der

ofte indeholder pesticidrester, samt fødevarer

der spises i store mængder, indgår i planen

hvert år, hvorimod fødevarer med mindre konsum

inddrages med jævne mellemrum og hvis

muligt mindst hver 5. år. Antallet af prøver for

hver afgrøde er typisk mindst 10 og maksimalt

100.

Prøveplanen for undersøgelser af animalske

produkter blev udarbejdet på grundlag af rådsdirektiv

96/23 [10-11], der angiver hvor mange

prøver, der skal udtages fra en bestemt dyreart,

udfra en procentvis betragtning af antallet af

slagtninger.

Prøveudtagningen blev primært udført som

stikprøvekontrol hos grossister, importører og

producenter. Prøverne blev udtaget af levnedsmiddelkontrollerne,

Plantedirektoratet og

Fødevaredirektoratet og prøveudtagning blev

fordelt over hele sæsonen, dvs. for importeret

frugt og grønt samt korn og kød blev der udtaget

prøver hele året. Der blev udtaget prøver

fra såvel producenter i Danmark som fra flest

mulige eksportlande, således at prøverne var

repræsentative for produkterne på det danske

marked. Prøver af dybfrossen frugt og grønt

blev primært udtaget hos fødevareproducenter

og importører. Korn (incl. ris og tørret majs)

blev udtaget ved ankomsten til møllerierne,

ved grovvareselskaber, importører og

BOKS 2

Stikprøvekontrol

Ved stikprøvekontrol udtages prøverne tilfældigt blandt de levnedsmidler, det er planlagt at undersøge

det pågældende år. Denne kontrol anvendes dels for at få indsigt i niveauet af restindhold i forskellige

levnedsmidler, dels for at kontrollere, at bekendtgørelsen [2-4] overholdes.

Særlige undersøgelser

Særlige undersøgelser udføres f.eks. hvis der foreligger mistanke om overskridelser af maksimalgrænseværdier.

Mistanken kan opstå i forbindelse med påvisning af for høje restindhold i stikprøvekontrollen,

på baggrund af udenlandske undersøgelser eller oplysninger fra EU’s ”Rapid Alert System”.

De særlige undersøgelser kan f.eks. også være afgrænset til undersøgelse af et enkelt pesticid i

et enkelt levnedsmiddel, eller der kan udtages prøver fra et bestemt område eller land.

9

More magazines by this user
Similar magazines