Størstedelen af Baldassa

More Magazines

Recommendations

Info

Størstedelen af Baldassarre Peruzzis in-‐situ skitser fra 1510’erne og 1520’rne, der er samlet i den såkaldte Taccuino dei viaggi, består af studier af arkitektoniske detaljer fra antikke monumenter gengivet med en dynamisk og konturerende streg. Linjen betoner de repræsenterede elementers ydre grænser og efterlader de dekorative detaljer kun delvis gengivet (fig. 2, 5, 6, 10). Den udpræ-‐ gede konturlige tegnemåde betyder imidlertid ikke, at detaljernes ornamentale dele helt forsvandt. I de mange tegninger af arkitektoniske detaljer i Codice Strozzi fra begyndelsen af 1500-‐tallet kan man ligeledes iagttage, hvordan ornamenterne indtegnes suggestivt (fig. 3, 4). Et kapitæl i den øverste del på en af skitserne er repræsenteret i et isometrisk perspektiv, så to sider af den arkitek-‐ toniske form vises samtidig (fig. 4). Hvor de dekorative elementer på kapitælets frontalt viste del er antydningsvis indtegnet, så frem-‐ står den repræsenterede side (og dele af fronten) helt fritaget for dekorationsmæssige dele (fig. 4). Tegningen fungerer på den måde som en dobbeltrepræsentation, der viser kapitælets ydre orna-‐ ment (fronten) og indre struktur (siden). De dekorative elementer synes derfor at være tilstede i tegningerne ikke for ornamentets skyld som sådan, men snarere som et hjælperedskab i perceptio-‐ nen af linjetegningen. Effekten af en sådan lineær tegnestrategi er en betoning af detaljens enkelte dele, dens struktur frem for dens dekorative fremtoning. Dette accentueres yderligere af de minutiøse målangivelser, der er knyttet til detaljernes delelementer. Det er altså en tegnestrategi, der synes at afspejle en interesse i den antikke arkitektur ikke som billede, som pittoresk objekt, men som måde. Fig. 4: Codice Strozzi. Antikke kapitæler. U 1598 A. Gabinetto Disegni e Stampe degli Uffizi, Firenze. Foto: forfatter, gengivet med tilladelse fra Ministero per i Beni e le Attività Culturali. Videre reproduktion er ikke tilladt. 6
Den strukturelle opmærksomhed som denne tegnestrategi i gengivelsen af detaljer manifeste-‐ rer, er i de her nævnte eksempler fremtrædende i et skitsemateriale, der overvejende og med stor sandsynlighed blev foretaget i felten. Strategien gør sig imidlertid også gældende i den meget ud-‐ bredte kopipraksis. Et eksempel herpå er de kopier, som Michelangelo foretog efter Codex Coner -‐ en samling af antik-‐tegninger udformet i begyndelsen af 1500-‐tallet af Bernardo della Volpeia, som kan knyttes til kredsen af arkitekter omkring Sangallo-‐familien i Rom. 17 Selvom tegningerne i Codex Coner i sig selv reflekterer en strukturel interesse i den antikke arkitektur gennem en lineær teg-‐ nemåde og enkelte angivelser af mål, så bringer Michelangelos kopier den arkitektoniske form tæt-‐ tere på en forenkling, en diagrammatisk repræsentationsmåde, hvor ornamentet renses bort for derved at lade arkitekturens skelet eller generelle plan stå tilbage. Den lineære gengivelsesform kan dermed siges at transcendere individuelle tegningsmåder og faser. Den amerikanske filosof Charles Sanders Pierce redegjorde i forbindelse med sin generelle tegn-‐ teori, semiologien, for diagrammet (fra græsk; af diá gennem og grámma ‘det skrevne’, tegning, rids, afledt af gràphein skrive). Pierce udforskede bl.a. funktionen af diagrammet, der som tegn er karak-‐ teriseret ved at være en abstraktion af det, som det repræsenterer. I abstraktionen ligger diagram-‐ mets væsentlige betydning som redskab for tænkning ifølge Pierce. Netop fordi diagrammet udvi-‐ sker alle detaljer, ornamenter og overflødigheder og skærer ind til benet af sit objekt, er det nem-‐ mere for bevidstheden at fokusere på de væsentlige egenskaber ved det, som repræsenteres. Og fordi diagrammet dermed også kan opfattes som en vag repræsentation, besidder det en fleksibili-‐ tet, som tillader transformation og produktion. Ved at anskue de linjetegninger som 1500-‐tals astronomen Johannes Kepler udformede, argumenterer Pierce for, at det var Keplers brug af dia-‐ grammet i hans måde at ræsonnere på, der førte til banebrydende resultater indenfor astronomi-‐ en. 18 Pierce gør desuden opmærksom på forskellen mellem diagrammet og den ekspressive tegning. I modsætning til den ekspressive tegning har diagrammet ikke en dybere mening, og eftersom det kun viser de formelle karakteristika af sit objekt, kan diagrammet udviske skellet mellem original og kopi. 19 På den måde kan diagrammet opløse repræsentationen, og det er i denne fase, i dette ‘imaginære moment’, hvor diagrammet fungerer uafhængigt, at en tilstand for produktion af og eksperimentering med ny viden opstår. 20 Selvom 1500-‐tallets lineære tegnemåde ikke fuldstændigt bevægede sig ind i det abstraktes sfære, men bibeholdt visse elementer af lighed med sit objekt, så kan den lineære tegnestil siges at have diagrammatisk karakter. Stregtegningen reflekterer en tænkningsproces samtidig med, at den er en undersøgelse, som både udforsker, opløser og åbner det, som undersøges. 17 Brothers 2008, pp. 45-‐64. 18 Pierce 1958, pp. 250-‐257. 19 Pierce 1998 (1893-‐1913), vol. 2, pp. 13-‐17, 206-‐212, 246-‐247; Vidler 2006. 20 Stjernfelt 2000, pp. 361-‐363, 369-‐374. 7
Page 1 and 2: MELLEM FUND OG FREMTRÆDELSE: TEGNI
Page 3 and 4: Som undersøgelsesredskab stod tegn
Page 5: velsesmåde, der med markant skygge
Page 9 and 10: Naturligvis afhang studiet af øjne
Page 11 and 12: Feltet er kortets flade, men det er
Page 13 and 14: Ingen af tegningerne fra det ambiti
Page 15 and 16: Bek 1980 Lise Bek, Towards Paradise

Mellem fund og fremtrædelse - Statens Byggeforskningsinstitut

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Mellem fund og fremtrædelse - Statens Byggeforskningsinstitut

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?