Kirkeblad - Kerteminde Provsti

Kirkeblad
Revninge Rynkeby
Revninge Kirke Rynkeby Kirke
Nr. 49 Juni · Juli · August 2011 21. årgang

Haven i øjet
Sådan hed en udstilling, der blev afholdt i vintermånederne
i Madrid om impressionisternes
haver.
Og jeg tror ikke der nogen af os, der ikke
har set nogle af de fantastiske billeder, der
kom ud af deres interesse og fascination af
dette fænomen, som haver jo altid er og har
været ned igennem vores kulturhistorie. For
haven er en måde at forstå sig selv på.
”Haven i øjet” kunne man måske sige om
en hvilken som helst have og i en hvilken som
helst periode i vores historie. For det er jo i
synet på haven, at haven får betydning og betyder
noget for os, langt ud over en samling
af planter og sten i en eller anden form for
(u)orden!
”Kun en tåbe frygter ikke haven”, er en
tidligere sjællandsk biskop citeret for at have
sagt engang, nemlig Jan Lindhardt, tidl. biskop
over Roskilde stift. Om det nu skyldes nærmere
bekendtskab med særligt præstegårdshaver,
eller bispehaver, eller blot fænomenet
haver i almindelighed, det ved jeg ikke, men
2
Pierre Bonnard: Siesta jardin, 1920
de fleste af os kan alligevel godt nikke genkendende
til udsagnet! Jo, en have kan da
både være en velsignelse, for nu at sige det
lidt højtravende, og en forbandelse! Og der
er egentlig en hel del teologi og kristendom
gemt i vores syn på haven, som enten det ene
eller det andet og i det hele taget. For haven er
jo også et billede på vores jordiske eksistens,
vores liv her på jorden, mellem fødsel og død.
Og det kan man jo se forskelligt på. For nogen
en jammerdal og noget der egentligt kun
er en overgang og noget der skal overstås, et
land vi vandrer igennem som pilgrimme på
vej mod vores egentlige mål, det himmelske
liv. For andre igen er livet på jorden, der hvor
Paradishaven lukker sig op og omslutter hele
vores liv her på jorden.
Det sidste var Grundtvigs syn på sagen. I
den jordiske have ser vi glimt af paradis haven,
hvorfra skulle vi ellers vide hvad det er vi taler
om, og det medførte bl.a. en vældig interesse
for havens udseende og pleje fra den grundtvigske
del af den vækkelsesbevægelse, de

gudelige bevægelser, som tog deres begyndelse
i 1800-tallet. Det fandt så sandelig også
sit nedslag i Rynkeby, som blev sæde for flere
solide grundtvigske præster og som også kom
med til at sætte deres præg på præstegårdshaven
i Rynkeby. Mere om det senere!
Religionshistorikeren Vilhelm Grønbech
har sagt, at ingen der kender den bibelske historie,
nogensinde kan spise et æble uden at
spise meget mere!
Og det er sandt, og gælder i sandhed også
for fænomenet haver. Eller sagt med andre
ord, der følger noget med, en historie, en fortælling,
en betydning, en mening.
Og netop denne medfølgende fortælling
griber journalisten Jørgen Johansen tilbage til
i sin anmeldelse af den førstnævnte udstilling
i Madrid om impressionisternes haver. Ideen
om haven som et særligt velsignet og fredfyldt
sted griber tilbage til forestillingerne om en
oprindelig paradisisk uskyldstilstand og så har
skiftende tider og civilisationer bidraget til den
hortikulturelle udviklingshistorie med haveanlæg
af højest forskellig karakter, fra Babylons
hængende haver, og Ægyptens stiliserede
oaser til de middelalderlige klostres urtehaver
og den islamiske havekulturs drømme om ris-
lende vand og frodighed. Med renæssance og
barokhavernes orden og geometriske mønstre
og de romantiske landskabshavers tilstræbte
naturlighed, med slotshaver og villahaver og
kolonihaver er havernes fortælling bredt ud,
også socialt, så vi nu alle har muligheden for
at udfolde os i det, som før kun var muligt for
en meget lille kreds.
Havens udvikling afspejler således også en
samfundsudvikling og fremkomsten af borgerskabet
og senere en middelklasse og den
dermed følgende ændring i måden at indrette
sig på, fremkomsten og væksten af storbyer i
industrialiseringens kølvand, som skabte mulighed
for parkområder i byerne og med forstæder,
hvor folk flyttede ind i huse med små
tilhørende haver. Havens fortælling bredte sig
ud og flere og flere fik mulighed for at tage
den til sig og gøre den til virkelighed. Et tegn
på overskud, en have, som ikke var til noget,
andet end pryd og pynt, jamen havde man
kendt noget lignende, nej, ikke i en tid, hvor
kampen for føden var det afgørende og hvor
hver kvadratmeter jord skulle udnyttes og blev
det, da var haven nemlig slet og ret nyttehave
og kun det!
Men fordi verden begynder med en have,

får alle haver i hele (vores) verden, hvad enten
det er en herregårdshave eller en kolonihave,
en betydning ud over det, noget evigt,
en erind ring om det paradis, der var engang
og det som skal komme igen, hele den kristne
grundfortælling, fra den tager sin begyndelse,
til den fuldendes, og ”Guds kærlighed skal
være alt i alle”.
For sådan fremstilles Gud jo i Bibelens begyndelse,
som havemand! For verden begynder
med at Gud planter træer. Gud Herren
plantede en have i Eden ude mod øst”, som
der står i den anden skabelsesberetning i Første
Mosebog. Gud er havemand og den historie
tager sin foreløbige slutning ved Jesu grav
i Josef af Arimatæas have, hvor Maria Magdalene
forveksler den opstandne Jesus med, ja
netop, en havemand!
Jesus siger jo: Kvinde, hvorfor græder du?
hvem leder du efter? Hun mente det var havemanden
og svarede ham: Herre, hvis det
Joakim Skovgaard: Kristus fører røveren ind i Paradiset. 1890
4
er dig, som har båret ham bort, så sig mig,
hvor du har lagt ham, så vil jeg hente ham. Så
siger Jesus til hende: Maria! Og hun vender
sig og siger til ham: Rabbuni! Maria kender
Jesus, da han kalder hende med navn. Næsten
som den første historie i Bibelen, hvor vi
hører hvordan alle de nyfødte dyr føres frem
for Adam og han navngiver dem som det de
er og derefter kan han kende dem igen og
kalde på dem.
Det er den samme skabelsesakt, der finder
sted i begge fortællinger, i navnets betydning
og i det at få et navn og være til.
For Grundtvig er haven både det tabte og
det kommende paradis, der omslutter vores
liv her på jorden. han digter om den vej, der
er åbnet tilbage til paradishaven ved Jesus
Kristus. ”Sammen bor vi i Guds-haven, skilt
kun ved det lille bælt, til at flyve over graven,
vinge låner os vor helt” (DDS573). Vejen til Paradishaven
blev åbnet igen, da Jesus brød gra-

ven og opstod i dødens have. Den have hvor
også vi skal ligge. Sådan fortæller Grundtvig
det i salmen ”Tag det sorte kors fra graven”.
Og Grundtvigs mening er netop, at den forbandelse
som Gud kastede over Adam, da
han blev fordrevet fra Paradishaven, den er
blevet afløst af englens budskab om frelserens
opstandelse til Evas fjerne efterkommer, den
fortvivlede Maria i haven påskemorgen. Da er
der lys og lyst og ikke længere kun jammer i
mørke og øde dale. For Guds søn gør ”Paradis
af ørke”, som vi synger i ”Blomstre som en
rosengård”.
Nej, der var ikke noget at sige til, at landsbyhaven
og præstegårdshaven blev et billede
på paradisets og opstandelsens have for alle
de grundtvigske.
Og sådan blev det også i Rynkeby.
Den grundtvigske præst Karsten Friis Viborg,
som var præst i Rynkeby og Revninge
fra 1845 til 1862, gik netop op i haven med
liv og sjæl. Og en datter, Gunhilde, beretter
at han skulle have sagt, ”Nu ville jeg ønske, at
jeg havde tusinder af blomster i den”, og hun
fortsætter, ”jeg tror virkelig at det lykkedes efterhånden,
det vrimlede med dejlige blomster
fra tidligt forår til frosten kom og på smukke
dage i februar beskar far gerne espaliertræerne
og vi hørte ham da gå og fløjte og synge
af glæde ved arbejdet”.
Ja, sådan ser haven ikke ud længere. Den
tidligere provst Jørgen Larsen sagde engang på
et provstesyn, at haven havde haft sin bedste
tid, da Else og Alfred Markvadsen var præstepar
i Rynkeby. Og det skal nok passe. Han var
jo også landbrugskandidat.
Til slut en overlevering fra historien om herregården
Skovsbo. Den handler om Erik Hardenberg
og hustruen Anna Rønnow. De fik et
meget langt liv sammen og førte et godt ægteskab
og elskede hinanden. Men det var ikke
uden sorger, mange af deres børn døde eller
blev ramt af psykisk sygdom og det har muligvis
medvirket til den melankoli, som Anna
5
Rønnow er blevet tilskrevet, og hendes religiøse
iver. Haven på Skovsbo gik der frasagn
om, den skulle have været helt fantastisk for
tiden og vidnet om de to menneskers kærlighed
og interesse for haven.
Og da Erik ligger syg og for døden, vil Anna
gerne have ham med ud på en tur i deres fælles
have, hvor de har haft så mange skønne
stunder sammen.
Men Erik siger til sin Anna, om ikke længe,
skal vi to vandre sammen i Paradisets Have.
Glædelig sommer!
Jørgen Frey

Livets Træ
For nylig rejste jeg til Edens Have. Jeg var heldig,
keruben holdt fri, og jeg kunne gå lige
ind. Det var mærkeligt at være her igen. Det
var som at gå mange år tilbage i mit liv. Her
gik jeg, på en gang barn og voksen, og strøg
med hånden hen over barken på de træer,
min far engang havde plantet. Jeg gik på det
græs, som ikke var mit mere, men som dog
groede grønt og friskt dybt i mit sind.
Dér i skyggerne under træerne har jeg ligget
og ventet, men hun talte: »98, 99, 100, nu
kommer jeg!« Spændt alle musklerne, før jeg
sprang af sted på bare fødder, alt hvad remmer
og tøj kunne holde frem mod havedøren »1, 2,
3, krone for mig!« Dér var ruden, som min søster
rendte armen igennem, så glassplinterne
fløj hende om ørerne og blodet flød.
Dér var min køkkenhave. Den groede altid
til for mig. Og det gør den stadig. Og dér stod
buret med de små dunbløde gule kyllinger,
der som de første viste mig livets grokraft. Og
døden. Og jeg turde ikke røre ved dem. Dér
hang hængekøjen, dér vasketøjet. Dér stod
pumpen, hvor musvitterne boede, vi kunne
høre dem, når vi lagde ørerne til, og det så
sjovt ud, når ungerne kom ud af tuden. Dér var
affaldsgruben, som blev tømt i marts ’45, fordi
min mor snart skulle føde, og ingen vidste, om
englænderne kom, og der blev krig i Danmark.
Den lugtede muggent, og der kravlede orme
og stenbidere. Tænk sig at føde dér nede!
Men Livets Træ var fældet. kun den mægtige
rodstub viser, hvor det stod. Træet, der samlede
haven. Træet, i hvis grene jeg levede og
drømte. Træet med tovet, hvor vi sprang ud i et
svimlende dødsspring. Tarzan gjorde det ikke
dristigere, og bladene piskede os om ørerne,
når vi nåede højest, før tovet vendte og sendte
os tilbage til den brede, frelsende gren.
Hvordan kan man leve uden Livets Træ?
6
Det kan man heller ikke. Døden har fået frit
slag, og den lister rundt mellem os, lige som
vi listede rundt mellem træerne i skoven; det
gjaldt om at se de andre uden selv at blive
set. Den, der kunne det, havde vundet. Det
er, som om døden altid vinder nu. Vi er ikke
mere i Edens Have. »1, 2, 3, krone for dig! Du
er død!« Og det bliver mørkt mellem træerne.
Vi skal snart i seng.
Bagest i haven er stenhøjen, med en sten for
hver, der har boet her. De ældste er med runer,
søre uforståelige hietoglyffer på et ukendt
sprog, som taler og dog ikke vil forstås. Dér
er min fars sten. Det er ikke en gravsten, men
en livssten, sat til minde om det, han var og
gjorde. Fin idé! »Her var jeg. Glem mig ikke!
Jeg har vel sat nogle spor?« – men hvorfor
kun hans navn, hvorfor ikke mors? Det var
da hende, der passede haven. Og far og os.
Han kunne jo ikke engang lave et spejlæg og
kende forskel på en rose og en tulipan.
Jeg gik ud af haven, forbi det sted, hvor
fætter Knud stod og gravede, den fætter, der
pludselig dukkede op og forsvandt lige så
pludselig, som han var kommet., på flugt fra
tyskerne. Og jeg gik rundt i landsbyen, og husene
lukkede op for glemte billeder, som jeg
havde i mig, og jeg vidste det ikke.
Dér boede min spillelærer, Alfred fotograf,
en lille skæv mand. Der lugtede indelukket i
hans stue. Nogen stor pædagog var han vist
ikke, og hvor mange af hans elever spiller mon
endnu? Men mig satte han i gang med musikken,
som siden har givet mig utrolige glæder.
Hvor ved vi sjældent, hvad af det, vi gør, som
sætter sig spor. Men hvis blot nogle få af de
frø, vi sår, bærer mange blomster, så bliver haven
dog smuk.
Dér ligger den gård, som for mig altid vil
være forrædderiets gård. Dér legede nogle

ørn, og jeg, som var mindre, ville så gerne
lege med. De satte mig ind i kostalden, lagde
en bøjle om min hals og sagde, at jeg skulle
være ko. Og dér stod jeg, meget længe, og
var ko. Det var ikke særlig morsomt. De kom
aldrig tilbage, og dybt skuffet gik jeg hjem og
vidste, hvad løgn og glemsomhed kan gøre
ved et lille menneske.
Dér boede den gamle kone Mille, som jeg
spillede ludo med. Hun købte mig for en toøre
om måneden, men døde den 3. i en måned,
uden at jeg havde fået min toøre. Og jeg følte
mig snydt. Det kunne hun ikke være bekendt.
Men nu mange år efter husker jeg, at pungen,
hun tog toørerne fra, var meget tom. Gav hun
sin sidste toøre for at få lidt selskab?
Dér boede skrædderen, der sad på bordet
og syede lige som Aladdins far, og dér skomageren,
hvis værksted luftede af læder og
sværte. Han sad med sit store skødeforklæde
og slot små stifter i, som han havde mellem
læberne. De strittede ud som hugtænder. Og
pludselig kunne jeg se, at det værksted har jeg
set mange gange siden, for det er mit indre billede,
når jeg læste om et skomagerværksted.
Med lyde og lugte. Og jeg fyldes af en dyb
taknemmelighed over, at jeg er vokset op i en
tid uden fjernsyn, og har kunnet hente mine
indre billeder, ikke fra kulisser, men fra et rigtigt
skomagerværksted og en rigtig kostald og
en have, hvor livet og døden boede i kyllingeburet.
Lige overfor ligger kirken, tung som en malkeko.
Den er næsten som i min barndom,
men øjnene, der ser dem, er ikke. Altertavlen
viser sig nu at være forfærdelig naiv. Jesus velsigner
de små børn. Og de børn har jeg elsekt
engang. De var mit tilknytningspunkt i en
fremmed verden. Hænderne sidder forkert på
dem, disciplene ligner røverne fra Rold.
Men dér står den døbefont, hvor jeg blev
døbt, hvor jeg blev sat ind i noget, som kun
langsomt har åbnet sig for mig, men som kommer
til at betyde mere og mere for mig. Og
7
Holger og Karin Lissner i præstegårdshaven
lige ved siden af står den romanske gravsten,
hugget i granit, så gammel som kirken selv. I
bunden ligger en slange og vrider sig. Kristus
står på sit kors, oprejst og stærk, og korset har
form som et sværd, hvis spids peget lige mod
slangens hjerte. Og slangen spræller, for den
ved ikke, hvornår den får sit dødsstød. Men
det kommer.
Livets Træ er fældet. Ja, men det har kastet
sine bog, og vinden har spredt dem langt
uden for Edens Have, og nu står de rundt om
i vore haver, og fuglene synger i dem, og børnene
klatrer i dem og vover sig ud i svimlende
dødsspring, i tillid til, at tovet holder og bærer
dem tilbage til grenen igen.
Holger Lissner
Fra »Hvad gør livet værd at leve?«, Krogh’s
Forlag 1991, udgivet i anledning af 50 års
jubilæet for Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup Husholdningsforening.
Holger Lissner skrev det
efter et besøg i Rynkeby Præstegårdshave.

Mig og min have
Vi er mange som er blevet opfordret til at skrive
noget om vores forhold til en have, dersom
vi måtte være i besiddelse af en sådan. For
min del betyder have og jord (meget gerne under
neglene) uhyre meget i min velfærd. Men
det skal være en brugshave – meget gerne en
naturhave, hvor køkkenhaven spiller en stor
rolle i dagligsdagen.
På mit forrige bosted havde jeg en køkkenhave
på ca 200m 2 – med 4 store bede. Plænegræs
uden om bedene, så det var let at slå
græsset. Jeg drev således et sædskifte i de 4
bede, at kartoflerne eksempelvis skiftede bed
hvert år. Et stort arbejde med driften, men
også meget tilfredsstillende med at kunne dyrke
egne grøntsager m.m. I den gode, nordfynske
muld blev udbyttet godt, så at sige hvert
år – jeg følte som kirkemusiker en glæde ved
at kunne give tilbage ved høstgudstjenesten.
»Alle gode Gaver ...«
8
På mit nuværende bosted har jeg masser at
jord til havedrift i større målestok. Men mine
udmærkede skotske højlandsdyr passer det
meste af jorden, så min egentlige have er nu
lidt græs omkring huset, et surbundsbed og så
min højbeds-køkkenhave! Sidste forår gravede
jeg græstørv af til 4 bede med dertil hørende
højbedsjord (1 ton i hvert bed).
Samme driftprincip som tidligere, nu blot er
de 4 små bede omkranset at lærketræsbrædder.
Det er bare alle tiders form for køkkenhave
– den kan udføres i større/mindre udgave og
placeres mange steder, også i en altankasse.
Arbejdet i en sådan højbedskøkkenhave giver
ro i sind og sjæl og glæde ved at følge planters
og urters trivsel – forår, sommer, efterår
og vinter.
Flemming Serritskov-Jensen., organist

God morgen, natugle!
En sen aften kom jeg hjem fra et møde. Det
var mildt og lunt i vejret, en rigtig sommeraften.
Og jeg gik en tur i haven for at falde lidt
ned efter mødet. Og mens jeg gik, havde jeg
fornemmelsen af noget, der svævede i luften
over mig. Men hører noget, det kunne jeg ikke
rigtigt!
Det blev til tanken om at sætte en uglekasse
op i præstegårdshaven.
Og som tænkt, så halvgjort! Det vil sige,
jeg fik købt en uglekasse og malet den. Men
den viste sig at være af en anseelige størrelse
og ikke mindst vægt. Så den fik lov til at stå i
redskabsrummet. Og der har den stået til jeg
opdagede, at Uglegruppen under Dansk Ornitologisk
forening har en kontaktperson her
på Fyn. Og ham kontaktede jeg så med henblik
på hjælp til at finde ud af hvor og hvordan
man bedst fik hængt sådan en uglekasse op.
Og Per Rasmussen kom så forbi her i foråret
og hjalp med det hele, og fortalte at han
selv havde en i sin egen have og havde haft i
mange år og som dokumentation kan I se det
9
dejlige billede af to ugleunger
fra Pers have.
Nu håber vi at vi kan
vise det samme, næste
år, for det er for sent i
hår at håbe på nogen
ugle i kassen.
Men næste år, måske,
og så kan jeg gå en
tur i haven og sige: God
morgen, natugle!
Jørgen Frey

Invitation til årets sogneudflugt
Den 4. juni 2011 tager vi Danmark rundt på én dag –
med besøg i landets midtpunkt, Samsø
Vi kører fra Rynkeby præcist kl. 6.50 og regner
med at være hjemme i Rynkeby igen omkring
kl. 21.30.
Turen i år går over Fyn til Hou nordøst for
Horsens, hvorfra vi sejler til Samsø og med
en rundtur på den dejlige ø, midt i Danmark.
Videre herfra til Kalundborg, hvorfra vi kører
mod Storebælt og tilbage til Fyn igen – Danmark
rundt!
Ankommet til Samsø kører vi til Vesborg
fyr, hvor vi besigtiger borgbanken og nyder
den utrolige udsigt til Jylland, Fyn og Sjælland.
Herefter kører vi til Tranebjerg og ser
den smukke kirke med et af landets største
landsbykirketårne og den velbevarede tiendelade.
Derefter kører vi til Langør med kirken,
der ikke er større end et parcelhus og med
den storslåede natur med Stavns Fjord og
holmene. Og Poul Sørensen fortæller om Ky-
10
holm med landets mest ensomme kirkegård
og vi spiser vores frokost i det grønne. Videre
forbi Kanhave kanalen over Nordby hede til
Nordby kirke, hvor vi hører om hvorfor kirken
ligger flere kilometer udenfor byen. Vi besøger
kirken og ser det berømte monstrans-skab
fra 1500-tallet og hører den fantastiske men
sandfærdige beretning om et af jernkorsene
på kirkegården! Videre til Nordby by med
klokketårnet, gadekæridyl og fremvisning af
en af de helt specielle bybrønde og med besøg
hos lokal keramiker. Vi fortsætter til Kolby
Kås for at nå færgen til Sjælland kl. 16.45. og
ankommer til Kalundborg kl. 18.35.
På vej til Hou og færgen er der boller og
kaffe/the i bussen, frokost i det grønne ved
Stavns Fjord (sandwich) og eftermiddagskaffe
på færgen på vej til Kalundborg, samt aftensmad
på vej til Storebælt og Fyn.

Vesborg Fyr
Den smukke Stavns Fjord
Hvorfor befinder Nordby kirke sig uden for
byen – men klokketårnet inde i byen? Hør
om dette og meget mere på årets sognetur!
11
Den betagende udsigt fra Langør kirke
En af de helt unikke bybrønde i Nordby
Pris for hele turen, 400,- kr., som dækker
transport, evt. entréer, samtlige måltider samt
en genstand (vand/øl/vin) til måltiderne.
Vi når altså hele Danmark rundt på en dag
og besøger Samsø, Danmarks midtpunkt – vel
mødt til årets sogneudflugt!
Tilmelding senest den 24. maj til enten
Anne-Vibeke Rex på tlf. 65 39 12 33, eller til
Jørgen Frey på tlf. 65 39 10 98.
Turen er tilrettelagt i samarbejde med Poul
Sørensen, Revninge, som også vil fortælle os
noget af Samsøs historie og om de steder vi
besøger på øen.
Rynkeby-Revninge menighedsråd

Nyt indgangsparti til Rynkeby kirke
Indskrivning til konfirmationsforberedelse
for 2011/12 foregår
12
Tilgængelighed er et nyt begreb som vi arbejder
med i kirken. Det er et begreb, der dækker
mange ting, men fælles for det hele er, at
kirke skal være tilgængelige for alle, uanset
handicaps. Det er bl.a. derfor vi i Revninge
kirke arbejder med vores projekt »Kirke for
alle - også hørehæmmede«, som kirkeværgen
Peder Høite Hansen fortalte om i Fyens Stiftstidende
for et stykke tid siden.
Men tilgængelighed er også den fysiske tilgængelighed,
både når man er gangbesværet,
bruger kørestol, eller kan klare sig med en
rollator. Men her er det ikke nemt at komme
frem, når vores kirkegård overalt er belagt
med småsten.
Derfor har det længe været menighedsrådets
ønske at forbedre adgangsforholdene til
Rynkeby kirke.
Og det er nu sket og vi håber I nyder det
smukke resultat og at det for nogen vil lette
vejen ind i kirken
Indskrivning af nye konfirmander
onsdag den 8. juni kl. 17.00
i konfirmandstuen
ved Rynkeby Præstegård
Husk at medbringe kopi af fødsels- og
dåbs eller navneattest.
Ønsker man at gå til konfirmationsforberedelse et
andet sted, end der hvor man har bor, kontakter
man blot præsten det pågældende sted.
Jørgen Frey

Sommer-koncerter
Vi har planlagt to koncerter i Rynkeby kirke her i sommer.
Alle er velkomne – og der er gratis adgang!
»Sommerspejling – trad.
& moderne folkemusik fra
hele Skandinavien«
tirsdag den 12. juli 2011
kl. 19.30 i Hardenbergs
Kapel
Solist er Søren Wendt, krogharpe &
sang.
Man kan læse mere om Søren
Wendt på flg. hjemmesider:
www.soeren-wendt.de/
www.myspace.com/soeren-wendt
www.ensemble-wandelbaum.de/
Rynkeby-Revninge menighedsråd
»Bi-instrument-koncert«
onsdag den 15. juni 2011 kl. 19.30
Flemming Serritskov-Jensen vil – foruden orgel – spille på sine
bi-instrumenter.
I koncerten medviker også Ida Kragh, sopran-solist (kirkesanger i
Lunde/Hjadstrup kirker – Bogense Provsti), samt Kamilla Sørensen,
pianist (organist/pianist i Otterup kirke – Bogense Provsti)
13

Jørgen og Erik fra harmonika-duoen »Vos-Tov« spiller og synger til årets sommermøde
Sommermøde
Onsdag den 3. august kl. 14.00 holder vi vores årlige sommermøde
Vi begynder med en kort andagt kl. 14.00 i
Rynkeby kirke, og fortsætter derefter til konfirmandstuen
hvor der er dækket op med kaffe,
boller og lagkage.
Her vil de to festlige harmonikaspillere
»Vos-Tov« underholde. Deres motto er »God
musik til gode mennesker«, og de synger alt
hvad man kan synge med på, så der er lagt op
14
til en festlig eftermiddag!
Hvis vejret er til det, vil vi også gå en tur i
haven, hvor vi vil få en tår at drikke, inden vi
slutter omkring kl. 17.00.
Kirkebilen kan benyttes.
Velkommen til en hyggelig eftermiddag!
Rynkeby-Revninge menighedsråd
Kirkekoncert
med Erik Grip og Henrik Gunde
onsdag d. 28. september kl. 19.30
Erik Grip, sanger, og Henrik Gunde, pianist,
giver koncert i Rynkeby kirke. Billetterne kan
købes i forsalg og de koster 100,- kr.
Meget mere herom i næste kirkeblad!
Rynkeby-Revninge menighedsråd

Siden sidst ...
Salmesang og harmonikamusik
Foråret har været fyldt med musik: Torsdag
den 10. marts var der stemningsfuld salmesangsaften
med vores nye organist, Flemming
15
Serritskov-Jensen, og søndag den 3. april spillede
Nymarkens Harmonikaklub for os ved
en velbesøgt koncert.

Lanterner med Engleorkestret
Lanterner med motiver fra Engleorkesteret til salg
i våbenhuset i Rynkeby kirke
Birthe Øbo, Rynkeby, har lavet de fantastisk
flotte lanterner med motiver fra Engleorkestret
i Hardenbergs kapel.
De passer perfekt over fyrfadslys og små
bloklys og vil ikke alene pynte på et julebord,
men også på et påskebord, pinsebord,
regnvejr-på-en-tirsdag-bord, havebord, fødselsdagsbord
– i vindueskarmen, på morgenbordet
for at ’løfte’ havregrøden, sæt
dem sammen på en bakke, sæt dem enkeltvist
i hvert sit vindue eller rundt i hele stuen,
sæt dem på terrassen eller langs med have-
16
bassin’et så lysene spejles i sommernatten
– forær dem til en god ven eller til én der har
det svært og har brug for en bøn og en kærlig
hånd, køb dem når I vil forkæle jer selv – kort
sagt: der er ikke dét sted, de ikke kan anvendes
og bringe glæde!
En lanterne koster 30,- kr. og et par kan fås
for 50,- kr.
NB: Husk altid at holde øje med tændte lys!
Husk at slukke lyset hvis du forlader rummet!

Et udpluk af Birthe Øbo’s flotte
lanterner, som nu kan købes
i våbenhuset i Rynkeby kirke
Nogle af jer kan måske huske
Birthe fra Kirkeblad nr. 44 2010
– dengang skrev vi om Birthes
danseglæde, og endnu engang
beviser hun at overskud altid
kommer indefra!
17

Sket i vore sogne
Rynkeby Sogn
Døbte:
03.03.11 Mads Pilely Skjoldborg
Døde:
07.02.11 Hans Tage Lund
13.02.11 Hans Storm Hansen
19.02.11 Ellen Margrethe Hansen
14.03.11 Valborg Hansine Nielsen
28.03.11 Ritta Marie Jensen
04.04.11 Lisbeth Markvard Olsen
12.04.11 Jytte Irene Mogensen
Revninge Sogn
Døde:
09.03.11 Ole Damm Rasmussen
Møder
Rynkeby–Revninge menighedsråd
holder ordinære møder følgende datoer :
21. juni i Hospitalet, Revninge
9. august i Konfirmandstuen, Rynkeby
Møderne begynder kl. 19.00
Alle møder er offentlige.
Redaktion
Jørgen Frey, ansv.hav.
Forsideillustration
P. C. Skovgaard: ”Bøgeskov i maj. Motiv fra
Iselingen, 1857”. Fra kataloget til en aktuel
udstilling på Skovgaard-Museet i Viborg.
18
Kirkelig vejviser
Sognepræst
Jørgen R. Frey
Rynkeby Bygade 45, 5350 Rynkeby
tlf. 65 39 l0 98
jrf@km.dk
Træffes bedst
tirsdag til fredag kl. 11.00-12.00
onsdag tillige kl. 17.00-18.00
– mandag undtaget
Organist
Flemming Serritskov-Jensen
Strøbyvej 40, Østrup, 5450 Otterup
tlf. 64 82 11 42
Rynkeby kirke
Kirkeværge Hans Juul Holmegård,
Rynkeby Bygade 64, tlf. 65 39 14 32
Kirkesanger John Jensen, tlf. 65 39 11 25
Revninge kirke
Kirkeværge – vakant
Kirkesanger Birthe Røndrup Hansen,
tlf. 65 32 38 03
Rynkeby – Revninge kirkegårde
Kirkevej 8, Rynkeby
Graver Stig Kjær Jensen, tlf. 65 39 18 60
rynkebyrevningekirkegaarde@dbmail.dk
Graveren kan altid træffes efter forudgående
aftale
Kontortid kl. 9.00 – l0.00
– mandag undtaget
Vikar, tlf. 21 35 25 50
Rynkeby – Revninge menighedsråd
Anne-Vibeke Rex, formand
tlf. 65 39 12 33
Kirsten Berthel, næstformand, kontaktperson,
formand for kirkegårdsudvalget,
tlf. 65 39 10 84
Kirsten Jensen, regnsk.ansv., tlf. 65 34 20 13
Doris Holmegaard, kasserer, tlf. 65 39 14 32
Rasmus Frederiksen, sekretær, tlf. 65 32 58 57
Jytte Rask, formand for præstegårdsudvalget,
tlf. 65 39 10 23
Grethe Hansen, tlf. 65 39 14 16
Eva Agergaard, tlf. 65 98 28 48

Kalender
4/6 Sogneudflugt til Samsø
8/6 Indskrivning til konfirmationsforberedelse
15/6 ”Bi-instrument-koncert” ved organist Flemming Serritskov-Jensen, samt
Ida Kragh, sang og Kamilla Sørensen, piano, Rynkeby kirke.
21/6 Menighedsrådsmøde i Revninge
12/7 Koncert ”Sommerspejling” – traditionel og moderne folkemusik fra hele
Skandinavien med Søren Wendt på vandreharpe og sang, Hardenbergs
kapel.
3/8 Velkommen til Sommermøde med ”Vos-Tov”
9/8 Menighedsrådsmøde Rynkeby
19

Gudstjenesteliste
Fra 6. søndag efter påske til 11. søndag efter Trinitatis
Juni Torsdag 2. juni (Kristi Himmelfartsdag ) Rynkeby kl. 10.00
Søndag 5. juni (6. sø. e. påske) Revninge kl. 9.00 – AEH
Søndag 12. juni (Pinsedag ) Revninge kl. 9.30
Rynkeby kl. 11.00
Mandag 13. juni (2. pinsedag) Revninge kl. 10.00
Søndag 19. juni (Trinitatis søndag) Rynkeby kl. 10.00
Søndag 26. juni (1. sø. e. trin.) Revninge kl. 9.00 – EB
Juli Søndag 3. juli (2. sø. e. trin.) Rynkeby kl. 19.00
Søndag 10. juli (3. sø. e. trin.) Revninge kl. 10.00
Søndag 17. juli (4. sø. e. trin.) Rynkeby kl. 9.00 – AEH
Søndag 24. juli (5. sø. e. trin.) Revninge kl. 19.00 – NBO
Søndag 31. juli (6. sø. e. trin.) Rynkeby kl. 10.00 – NBO
August Søndag 7. august (7. sø. e. trin.) Revninge kl. 10.00
Søndag 14. august (8. sø. e. trin.) Rynkeby kl. 10.00
Søndag 21. august (9. sø. e. trin.) Revninge kl. 9.00 – EB
Søndag 28. august (10. sø. e. trin.) Rynkeby kl. 10.00 – NBO
September Søndag 4. september (11. sø. e. trin.) Revninge kl. 9.00 – NBO
Kirkebil Ivars Biler, Munkebo, tlf. 65 97 43 10.
Bestilling skal finde sted senest kl. 14.00 fredagen før den søndag
man ønsker kørsel.
Indsamlinger I Rynkeby og Revninge kirker samler vi ind til jul, påske og pinse samt
ved årets høstguds tjenester.
Ferie og fridage 25. – 26. juni, 16. – 17. juli, 16. august – 4. september.
NBO: Sognepræst Niels B. Overgaard, Marslev, tlf. 65 95 10 47.
EB: Sognepræst Eva Boel, Munkebo
AEH: Sognepræst Anders Ellebæk Hansen, Munkebo
Layout og dtp: Helle Søby · www.soebygrafisk.dk · 2980 3914