LMO-Avisen nr. 3 - Maj 2013 - LRØ

Maj 2013 | Nr. 3 | 7. Årgang | Til samtlige jordbrugere | www.lmo.dk

Velkommen til

et større og stærkere LMO

Fusionen mellem LRØ

og LMO er et perfekt match

Læs side 4

Ejerforeningerne

sagde enstemmigt JA

Læs side 6 og 7

1

AVISEN

Kunder mener, at

fusion er rettidig omhu

Læs side 8 og 9

Fusion med

vægt på nærhed

Med fusionen mellem LRØ og LMO har to sunde og

veldrevne rådgivningsvirksomheder slået sig sammen

under navnet LMO. Det er lige før, at jeg vil bruge udtrykket

”lille men stor”. Med det mener jeg, at vi med

fusionen er blevet stor – faktisk Danmarks største rådgivningsvirksomhed

indenfor landbrug - men det skal

ses som en unik kombination, hvor vi samtidig kan

drage nytte af fordelene ved at være den mindre og

nære medspiller. I min optik er det helt afgørende, at

vi har vores ydmyghed intakt og bevarer benene solidt

på jorden og – frem for alt – bevarer nærheden til

kunderne.

Det er nemlig nærheden til dig, som er kunde i LMO

og til dig, der overvejer at blive det, som vejer utroligt

tungt i vores bevidsthed. Vi vælger således at bevare

de eksisterende huse i Horsens, Søften, Viborg og

Aars, hvor de kendte medarbejdere fortsat vil servicere

dig. At LMO nu er en større virksomhed end for blot

en måned siden, kommer du ikke til at mærke i dagligdagen,

for du vil stadigvæk have din tætte kontakt til

den rådgiver, du kender, og sådan skal det fortsætte

med at være.

Fusionen blev altså en realitet, fordi et enigt bagland

i de syv ejerforeninger besluttede sig for at slå rådgivningsvirksomheden

sammen. Samtlige medlemmer

Nr. 3

2013 7. årgang

Asmildklostervej 11, 8800 Viborg

Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup

Præstegårdsvej 5, 9600 Aars

Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens

Telefon 8728 2200 og 7015 4000

www.lmo.dk

stemte for, og det synes jeg i sig selv er utroligt overbevisende.

LMO har hele paletten

Som kunde forventer du helt fortjent at få den bedst

tænkelige rådgivning, hvad enten du driver et mindre

landbrug på deltid eller har en bedrift af en betragtelig

størrelse. Du ved også, at en landmand i dag ikke

”bare” er en landmand. Der er stor forskel på størrelse

og hvad man beskæftiger sig med, og i kraft af øget

lovgivning stilles der utroligt mange krav til den enkelte,

hvilket forudsætter spidskompetencer og specialistviden

indenfor de mange områder, som vores

rådgivere dækker over. Jeg er meget tryg ved tanken

om, at LMO har hele paletten.

Jeg glæder mig over, at LMO fremover vil stå endnu

stærkere, og jeg er overbevist om, at du som kunde

vil kunne mærke fordelene. Du behøver ikke at frygte,

at vores priser vil gå på himmelflugt. Tværtimod er intentionen,

at et større og stærkere LMO kan give dig

skarpe priser samtidig med, at du får den bedst tænkelige

rådgivning.

Den bedste rådgivning gælder i øvrigt også for andre

erhverv end landbrug. LMO har den seneste tid haft

stor succes med at tiltrække kunder fra andre erhverv,

Ansvarshavende:

Administrerende direktør

Jan Winther

Redaktion:

Journalist Karin Rask Johannsen – krj@lmo.dk

Journalist Lene Tingleff – let@lro.dk

Grafisk Design: GB Grafisk

Fotos:

Breinholdt Fotografi

(Side 12 og 13 )

Fotograf Pernille Bering

(Side 2, 4-7, 18 og 19 )

2

og de kunder vil vi fortsætte med at give stor opmærksomhed.

De lyse tider er ifølge kalenderen over os. I LMO fejrede

vi forårsfusionen med flag og champagne for at

markere, at vi fremover kan blive en endnu bedre sparringspartner

for dig. Jeg kan godt garantere, at vi både

nu og i fremtiden vil have fokus på dig, som er kunde i

LMO. Rigtig god sommer.

Jan Winther

Administrerende

direktør

Tryk: OTM

Oplag: Ca. 33.000 eksemplarer – postomdeles til

samtlige jordbrugere i ejerforeningernes medlemsområde

Annoncesalg: Brian Markwall.

Mail: bma@ams-dk.com. Mobil: 6114 2530

Forsidebillede:

Fra venstre ses Niels H. Kragh, Familielandbruget MIDT-Jylland,

Morten Laursen, Østjydsk Familielandbrug, Steen Vindum, Landbo-

Foreningen Midtjylland, Nis Hjort, Vejle-Fredericia Landboforening,

Jens Gammelgaard, LandboForeningen Odder-Skanderborg, Finn

Pedersen, Østjysk LandboForening, administrerende direktør Jan

Winther og Anders Laustsen, Landboforeningen Kronjylland.

Indhold

Fusionen er et perfekt match 4

Alle stemte for 5

To ligeværdige parter er gået sammen 6

For landmandens skyld 7

Det siger kunderne 8

Det siger medarbejderne 8

Flere vil have kødkvæg 10

Udfordrnger i mælkesektoren 10

Solceller er fortsat en god forretning 11

LMO Plantetræf 2013 11

Sunde klove gi’r mere mælk 12

Lær at give din ko førstehjælp 13

Nye regler om beskæftigelses-

og rodemateriale 14

Landbrugslov giver nye muligheder 15

Kornhandel mellem planteavler

og svineproducent 16

Dyrkning og pleje i randzoner 17

Tjener penge på DB tjek 18

Svineproducent, vil du være med i en erfagruppe? 19

Projekt OptiTill kommer nu rigtigt i gang 20

Når myndighederne banker på 21

Find vej ud af krisen 22

Få krisehjælp - helt gratis 22

Kan du ikke realisere hele det

projekt, du fik miljøgodkendelse til? 23

Er mit landbrug en hobbyvirksomhed? 24

Sommerarrangement 25

Arvinger kan få skat retur 26

Styrker selskabsrådgivning 26

Har du moms til gode? 26

Få de rigtige fradrag 26

Udskiftning i LMO’s bestyrelse 26

Hos logo på din varebil 27

LMO i top 10 27

Fjumreår med sprøjten er ovre 28

Tilskud til investeringer 28

Gode oplevelser med Six Pack 29

Dyrskue i Horsens 29

Glæden ved dyr er drivkraften 30

Tjek den nye ejendomsvudering 31

Er du helt sikker - også som selvstændig 32

Nyt fra Axelborg 34

Innovations-workshop 34

Tid og sted 35

Arrangementskalender 36

Kære læser

Du sidder nu med første udgave af en LMO-avis,

som med baggrund i fusionen mellem LRØ og

LMO udkommer i et større geografisk område end

tidligere. LRØ-avisen, som blev udsendt af det tidligere

LRØ, er nu lagt sammen med LMO-avisen.

LMO dækker fra 1. maj hele Midt- og Østjylland fra

Kolding i syd til området omkring Aars i nord.

LMO-avisen har som fornemmeste mål at orientere

læserne på en levende vis om aktuelle emner, der

rører sig indenfor specielt landbrugssektoren. LMO

Side 6-7

To ligeværdige

parter

Steen Vindum glæder sig som formand for fusionsbestyrelsen

over, at et nu større og stærkere LMO kan

give kunderne og foreningernes medlemmer adgang

til et bredere udbud af specialistviden og rådgivning

til en skarp pris. Den samme melding kommer fra

næstformand Finn Pedersen, som forsikrer, at LRØ og

LMO har haft et ligeværdigt samarbejde i processen op

mod fusionen.

Side 10

Udfordringer i

mælkesektoren

Hele 20 procent af alle mælkeproducenter er truet

på deres overlevelse. I en analyse fra Videncentret

vurderes det, at omkring 1.000 bedrifter skal øge

indtjeningen væsentlig for at kunne klare de kommende

års udfordringer.

Side 18

Tjener penge

på DB tjek

Lars Højholt har brugt DB tjek til at øge indtjeningen

i sin svineproduktion med hele 800.000 kroner.

Værktøjet viste tydeligt, hvilke indsatsområder han

med fordel skulle prioritere for at flytte sig.

3

har som rådgivningsvirksomhed specialiseret viden indenfor

mange aspekter af det at drive landbrugsvirksomhed,

men også andre erhverv og mindre virksomheder

benytter sig i stigende grad af LMO’s ekspertise.

Det vil LMO-avisen også afspejle.

Den næste avis udkommer 10.-11. september. Bor du

lokalt i området ved Horsens, kan du allerede i juni se

frem til at modtage en avis i anledning af det årlige dyrskue.

Redaktionen

Et perfekt match

Jan Winther glæder sig til at samle LRØ og LMO under ét, og han går til opgaven med en ydmyg og respektfuld holdning

En enig fusionsbestyrelse har valgt, at Jan Winther skal fortsætte som administrerende direktør for et nu større LMO.

Af Karin Rask Johannsen

To selvstændige og solide rådgivningsvirksomheder

bliver til ét. Det er i hovedtræk det, der er sket ved fusionen

mellem LRØ og LMO, og det giver Jan Winther

en god bunke udfordringer fremover. Han går da også

ydmygt til opgaven med at lede et samlet og nu større

LMO ind i fremtiden.

- Jeg har stor respekt for det politiske system i ejerforeningerne,

som enstemmigt har vedtaget fusionen.

LMO er nu en rigtig stor virksomhed, og det bliver min

fornemmeste opgave at finde de bedste ting fra begge

virksomheder, så vi får den størst mulige synenergieffekt,

siger Jan Winther, som den samlede fusionsbestyrelse

har valgt som administrerende direktør.

Jan Winther har siddet på posten som administrerende

direktør for LMO siden 2009. Først i Viborg og derefter

i Søften, hvor det nye LMO-hus blev indviet i 2010. Aktiviteterne

har hidtil været fordelt mellem Viborg, Søften

og senest også Aars, og nu er det tidligere LRØ’s domicil

i Horsens altså også en del af center-strategien.

Flere kompetencer og bedre rådgivning

Selvom fusionen udelukkende er foretaget af de syv

ejerforeninger, bakker Jan Winther 100 procent op om,

at forhandlingerne og beslutningen blev foretaget nu.

- Det er altid godt at fusionere på et tidspunkt, hvor

tingene kører godt, og det må man sige, at både LRØ

og LMO har bevist. Det er to ligeværdige parter, der

slår sig sammen, og man kan vel nærmest kalde det

et perfekt match. Timingen med en fusion her i 2013 er

efter min mening et godt valg, siger Jan Winther.

For Jan Winther handler det nu om at koble de mange

kompetencer i begge virksomheder sammen med ét

samlet mål; nemlig at blive endnu stærkere på den

daglige rådgivning.

- Jeg er overbevist om, at de mange kompetencer,

som nu bliver samlet, medfører, at vi kan gøre tingene

endnu bedre fremover. Det forretningsmæssige grundlag

styrkes, og vi får mulighed for fortsat at udvikle de

ansattes spidskompetencer, så LMO til stadighed kan

yde den bedst mulige rådgivning.

Kunderne beholder som udgangspunkt de konsulenter,

de allerede kender, og det er en strategi, som er

helt bevidst fra både bestyrelsens og direktørens side.

Kunderne er nemlig i fokus.

- I dagligdagen vil kunderne ikke mærke nogen forskel,

for han eller hun vil fortsat have sine kendte kontakter i

LMO. Omvendt er jeg sikker på, at fusionen vil blive til

glæde for alle, for i takt med at vi kan sikre kunderne

en endnu bedre specialiseret rådgivning, skal vi også

være skarpe på priserne. LMO skal ikke levere et stort

overskud, men vi skal naturligvis sikre et løbende flow

i virksomheden, så vi kan modstå uforudsete hændelser,

mener Jan Winther.

Vi skal vise resultater

Jan Winther står nu foran opgaven med at få koblet to

firmaer sammen og i alt cirka 375 medarbejdere. Med

fusionen opnås der en række administrative besparelser,

ligesom der vil ske ændringer på ledelsesniveau.

- Jeg tror, at vi ligner hinanden så meget i forvejen,

at der ikke vil gå lang tid, før vi har fået tingene samordnet.

Jeg er sikker på, at tingene løser sig på bedst

4

mulig måde, og det er min erfaring, at folk er meget

gode til at tilpasse sig. Mange af vores medarbejdere

har jo også tidligere været gennem fusioner.

I LMO er der fokus på, at virksomheden skal være sund

og god, og så skal det være et rart og udviklende sted

at arbejde. Alle skal have det godt.

- Men jeg vil også gerne understrege, at det er ledelsens

holdning, at hvis vi skal kunne rådgive andre om

deres forretning, skal vi naturligvis også selv bevise, at

vi kan drive forretning. Det betyder, at vi løbende skal

vise resultater, hvilket er en forudsætning for at have

handlefrihed.

Jan Winther har som ønske for fremtiden, at kunderne

fortsat vil vælge LMO som deres foretrukne rådgivningsvirksomhed.

- Jeg tror rigtigt meget på vores virksomhed, og jeg tror

på, at LMO kommer til at præge fremtiden for dansk

landbrugsrådgivning. Vi har i hvert fald alle muligheder

for at gøre tingene endnu bedre og medvirke til at fastholde

et højt rådgivningsniveau til glæde for kunderne,

siger Jan Winther.

Jan Winther

Jan Winther har været ansat som administrerende

direktør for LMO siden 2009. Før dette har

han lang erfaring indenfor HR-området; han har

blandt andet været ansat som HR direktør for Danish

Crown, HR chef for Kopenhagen Fur og HRchef

for BDO Statsautoriset. Han er oprindeligt

uddannet indenfor regnskab i Toldvæsenet; en

uddannelse han senere supplerede med organisations-

og virksomhedsledelse fra Handelshøjskolen.

Jan Winther er 58 år, er gift med Trine og har to

børn på 36 og 32 år samt et bonusbarn på 19 år.

Parret bor i Egå nord for Aarhus.

I den sparsomme fritid bliver der tid til løb, ligesom

direktøren forsøger at finde tid til at udnytte

faciliteterne i LMO’s motionsrum. Han kalder sig

selv et udemenneske, som nyder at opholde sig

både i naturen og ved vandet. Når der er ferie på

programmet, foretrækker han at køre sydpå med

campingvognen, mens der om vinteren gerne

skal en skiferie ind i programmet.

Kunderne vil få bedre rådgivning,

mener Jan Winther.

De syv formænd repræsenterer de syv foreninger, der ejer LMO. Fra venstre ses Niels H. Kragh, Familielandbruget

MIDT-Jylland, Morten Laursen, Østjydsk Familielandbrug, Steen Vindum, LandboForeningen Midtjylland, Nis Hjort,

Vejle-Fredericia Landboforening, Jens Gammelgaard, Landboforeningen Odder-Skanderborg, Finn Pedersen, Østjysk

Landboforening og Anders Laustsen, Landboforeningen Kronjylland.

Alle stemte for

Det må siges at være en beslutning, der blev truffet i enighed, da de syv foreningers

bestyrelser 29. april stemte om fusionen. Samtlige folkevalgte tilstedeværende

sagde således ja til at samle to velfungerede rådgivningsvirksomheder i én stor.

Bestyrelserne er alle overbeviste om, at der er bedre rådgivning i sigte for de i alt

cirka 4.000 aktive medlemmer af et samlet LMO.

Morten Laursen,

formand for Østjydsk Familielandbrug:

Håber vi kan vinde

medlemmer tilbage

Fusionen er fornuftig i en tid med færre og færre landmænd,

og det er helt bestemt rettidig omhu. Jeg forventer,

at vi kan bruge den her fusion overfor vores

medlemmer og mange mellemstore landmænd til at

vise, at LMO er blevet endnu bedre med full line rådgivning.

Det er klart, at der er stor forskel på de krav, som vi

forskellige landmænd stiller til rådgivning og kompetencer,

og det er godt, at store bedrifter kan få meget

specialiseret rådgivning. Men jeg vil også gerne blæse

lidt i trompet for, at LMO får flere produkter rettet

mod mindre landbrug, eksempelvis i mere forenklet

form. Det kan samtidig være med til forhåbentligt at

vinde medlemmer tilbage fra specielt Ry, Horsens og

Brædstrup området. krj

Anders Laustsen,

formand for Landforeningen Kronjylland:

Vi supplerer hinanden

overraskende godt

Vi sikrer, at vi fortsat er et selskab, som er fremme i

skoene, hvor de dygtigste medarbejdere og specialister

har lyst til at arbejde. Jeg er sikker på, at det på

sigt bliver til glæde for os alle. LRØ og LMO supplerer

hinanden rigtigt godt; det er faktisk lidt overraskende

for mig, at vi passer så godt sammen, som vi gør, og

det tror jeg bliver en stor fordel i det videre samarbejde.

Jeg ved, at nogle er bekymrede for eventuelle prisstigninger,

men til det vil jeg sige, at vi fra bestyrel-

sens side forventer, at priserne skal holdes i ro. Det er

vigtigt for mig, at vi med denne fusion sikrer en bedre

rådgivning for vores landmænd men også at kunderne

helt konkret kan mærke den rationaliseringsgevinst,

som der må blive. krj

Niels H. Kragh,

formand for Familielandbruget MIDT-Jylland:

Fremtiden er sikret

LMO har hele tiden været en solid virksomhed, men

fusionen cementerer endnu mere, at vi står stærkt og

råder over endnu flere dygtige medarbejdere. Det giver

vores medlemmer en masse fordele, netop fordi

en af styrkerne ved et større LMO er muligheden for

yderligere specialisering. Det kommer alle til gode.

Jeg lægger også meget vægt på at fortælle, at godt

nok styrker vi området mod syd ved at fusionere med

LRØ, men det betyder ikke, at det nordlige område

ved Aars, Skive og Salling bliver glemt. Tværtimod. Et

stærkere felt af konsulenter kan give alle vores medlemmer

i by og på land yderligere opmærksomhed, og

det, mener jeg, er med til at sikre fremtidens behov for

god rådgivning. krj

Jens Gammelgaard,

formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg:

Stadig i nærområdet

Ingen rådgivningshuse lukkes; det har været det allervigtigste

for mig at holde fast igennem hele fusionsprocessen,

for det er afgørende, at vi er i nærområdet.

Jeg er utroligt glad for, at denne fusion er faldet på

plads med 100 procents opbakning fra foreningerne.

Alle står bag, det er et fantastisk godt udgangspunkt.

5

Fusion – et perfekt match

Strukturudviklingen og det faldende medlemstal gennem

de senere år har bekymret mig i forhold til vores

rådgivningsstruktur, og på den baggrund har jeg været

med til at tage initiativ til sammenlægningen. Jeg

er overbevist om, at vi kan skabe en stærkere rådgivning,

fordi vi får en synergieffekt ved et større kundegrundlag

og samtidig kan danne et godt teamwork.

Foreningerne vil bevare deres særpræg, og de skal

stadig have dialogen til de respektive kommuner og

andre samarbejdspartnere. let

Nis Hjort, næstformand i Vejle-Fredericia

Landboforening og repræsentant i LRØ’s formandskab:

Udvikling i højsædet

Vi skal skabe arbejdspladser, som er attraktive og tiltrækker

folk, der vil udvikle sig selv og deres arbejdsplads.

Formår vi det, kan vi fastholde en dynamisk rådgivning

og dermed blive ved med at være i markedet.

Udvikling og nytænkning har været i højsædet i LRØ,

og det ønsker jeg at få bragt med ind i fusionen. Vi

må hele tiden tilpasse os, og det kræver en medarbejdergruppe,

der er forandringsparat og ser det som

en udfordring frem for en begrænsning at arbejde på

den måde.

Det er vigtigt at være stærk både økonomisk og rådgivningsmæssigt.

Det er udgangspunktet for, at vi kan

tiltrække og fastholde medarbejdere og for, at vi kan

blive ved med at være et af de førende rådgivningsselskaber.

Derfor er det fornuftigt, at vi nu får dannet

en større enhed. Jeg finder det samtidigt positivt, at

foreningsstrukturen bevares, hvilket er rigtigt i forhold

til den politiske interessevaretagelse. Vi skal fortsat

være lokalt forankrede. let

Steen Vindum,

formand for LandboForeningen Midtjylland:

Langt større specialistviden er

godt for os alle

Jeg glæder mig over specielt to ting på vores medlemmers

vegne: Der bliver flere ting at vælge imellem

på hylderne samtidigt med, at vi i højere grad kan

koncentrere os om at servicere både de store og de

mindre bedrifter helt efter kundens specifikke behov.

Det er en stor styrke at have langt større specialistviden.

Jeg tror, at mine medlemmer tænker om fusionen,

at det er det rigtige at gøre. Medlemmer af en

landboforening har en kraftig forventning om at sikre

priserne, og derfor er det vigtigt at være med i et

selskab, der har fokus på at have styr på økonomien.

krj

Finn Pedersen,

formand for Østjysk Landboforening:

Vi er her for både små og store

Vores vigtigste opgave er at levere rådgivning til både

små og store landbrug. Mangfoldigheden er vigtig, og

den kan vi levere i det nye LMO-rådgivningsselskab.

Sammenlægningen af to rådgivningsvirksomheder giver

mulighed for en øget grad af specialisering, som

vil være en fordel for landbrug af alle størrelser og alle

typer. Derfor har fusionen sin berettigelse og er en

nødvendighed.

Vi oplever i disse år en større segmentering af landbrugene,

og fordi vi nu slår os sammen, får vi langt

bedre mulighed for at rådgive alle typer landbrug,

både hvad størrelse og type angår.

Nu handler det om at fokusere på alle de synergier, vi

kan drive ud af det fællesskab, vi med fusionen har

skabt. Jeg er overbevist om, at det vil være til stor

fordel for alle vores kunder. let

To ligeværdige parter

er gået sammen

Steen Vindum er udnævnt til at være formand i den nye fusionsbestyrelse. Han glæder sig over, at LMO nu kan servicere

foreningernes medlemmer endnu bedre


De syv ejerforeninger bag LRØ og LMO stemte mandag

29. april ja til en fusion. Rammerne for et videre

samarbejde er dermed skabt, og der var da også

stor begejstring at spore blandt formændene, da de i

samlet flok offentliggjorde fusionen. Først fik medarbejderne

besked i samtlige centre, og dernæst blev

kunderne og pressen informeret.

Steen Vindum er en af nøglespillerne i fusionen, og

han er ikke overraskende yderst tilfreds med at have

været med til at skabe Danmarks nu største rådgivningsvirksomhed

indenfor landbrug med samlet over

4.000 kunder og en omsætning på 250 millioner.

Steen Vindum

”Ved at lægge to ligeværdige parter sammen

har vi fået skabt fundamentet for en rigtig god

virksomhed. En virksomhed, hvor der ikke skal

være tvivl om, at kunderne og dermed medlemmerne

i vores syv foreninger er i centrum.

Steen Vindum ”

6

- Ved at lægge to ligeværdige parter sammen har vi

fået skabt fundamentet for en rigtig god virksomhed.

En virksomhed, hvor der ikke skal være tvivl om, at

kunderne og dermed medlemmerne i vores syv foreninger

er i centrum, siger Steen Vindum, formand for

fusionsbestyrelsen i LMO.

At fusionen er sket lige nu, er et tegn på og et bevis for

rettidig omhu, mener Steen Vindum

- LRØ og LMO kunne lige nu godt have fortsat som

selvstændige virksomheder, men vores medlemmer

har ret til at forvente, at vi driver butikken så forsvarligt

som muligt. Vi mener, at det var det rette tidspunkt at

slå to sunde virksomheder sammen for at ruste os til

fremtiden.

Faglig synenergi og fokus på priser

Fra bestyrelsen i det nu samlede LMO ligger der klare

forventninger om, at fusionen giver en faglig synenergieffekt.

Kunderne skal få endnu mere rådgivning og

adgang til specialiseret viden.

- Økonomisk ligger der også en klar forventning om,

at vores medlemmer fortsat får den rådgivning og de

ydelser, de har behov for, til den bedst mulige pris.

De penge, som LMO sparer årligt i administrationsomkostninger,

skal bruges på at gøre os endnu mere konkurrencedygtige.

Også på prisen, siger Steen Vindum.

At Steen Vindum er blevet valgt som formand for fusionsbestyrelsen

og Finn Pedersen fra det tidligere LRØ

som næstformand, ligger der absolut ikke noget storebror-

og lillebror-agtigt over. Der er gensidig respekt

fra begge parter og en fælles forståelse for arbejdet

fremover.

- Jeg er sikker på, at vi får et godt samspil fremover.

Finn har også en stor politisk post i Landbrug & Fødevarer,

så indtil videre har vi fordelt arbejdet på denne

måde, siger Steen Vindum.

Den nuværende fusionsbestyrelse består af 23 medlemmer

fra henholdsvis LRØ og LMO. Senere i maj bliver

det ved et valgforum vedtaget, hvordan den fremtidige

bestyrelse for LMO skal sammensættes.

Finn Pedersen (til venstre) og Steen Vindum har de seneste år løbende snakket om muligheden for en fusion.

Landmændene får mulighed for at få en bedre og mere

specialiseret rådgivning. Det er i bund og grund dét, der

ligger til grund for vores beslutning om at fusionere, fortæller

Finn Pedersen, der er næstformand i fusionsbestyrelsen

og som LRØ-formand var med til at få kørt den

store sammenlægning på plads.

Finn Pedersen driver landbrug i Klovborg ved Horsens

med 850 søer, produktion af 12.000 slagtesvin, resten

sælges som smågrise, samt 450 hektar. Derudover en

grovvareafdeling, hvor der forarbejdes raps for et stort

dansk frøfirma.

7


For landmandens skyld

Finn Pedersen, næstformand i fusionsbestyrelsen: Sammenlægning til fordel for både store og små landbrug

Af Lene Tingleff

Finn Pedersen

- Dét, vi havde, var fantastisk godt, men det vi nu sammen

skaber, bliver endnu bedre. Strukturudviklingen går

stærkt, og hvad vi for få år siden så som noget, der var

fremtidssikret, er det ikke længere. Vi gør også det her

for at sikre arbejdspladser og de værdier, vi har bygget

op, så det hele ikke smuldrer, siger Finn Pedersen, der er

gift med Ann Louise, der er skolesekretær, og har børn i

alderen fra 12 til 19 år.

Med sammenlægningen skaber LMO et mere attraktivt

rådgivningsmiljø, så den enkelte landmand i endnu højere

grad end tidligere kan få den absolut bedste rådgivning.

- Det gælder både de store produktionsvirksomheder, de

mellemstore landbrug og ikke mindst de mindre deltidsbrug,

som der er rigtigt mange af. Alle har brug for en

kompetent rådgivning tilpasset den enkeltes behov, og

det er vi nu bedre rustede til, fordi der er flere om opgaven.

Vi kan levere en højt specialiseret rådgivning, fordi vi

samler kræfterne, og det ser jeg som en kæmpe fordel for

alle typer landbrug i vores område.

Godt samarbejde

Den nye rådgivningsvirksomhed kører videre med LMOnavnet

og får både direktør og formand fra LMO.

Hvad med LRØ?

- Det er forståeligt, hvis nogen tænker, at LRØ er blevet

løbet over ende, men sådan er det nu ikke. Vi har haft

et fantastisk godt og ligeværdigt samarbejde i processen,

og vi har været enige i hele forløbet. Vi var helt fra

starten enige om, at spekulationer om centerstruktur og

formandskab ikke skulle styre forløbet. Vi fandt hurtigt ud

af, at rådgivningshusene skulle bevares, hvor de er, fordi

vi ser det som en fornuftig placering. Og navnet LMO

mener vi er godt og dækkende, siger Finn Pedersen og

fortsætter:

- Hvad formandsposten angår, ville jeg ikke stå i vejen

for en fusion, som har så mange gode perspektiver.

Jeg blev foreslået, og vi kunne have taget et kampvalg,

men det ønskede jeg ikke. For mig er det vigtigt, at vi

helt fra start signalerer, at vi kan blive enige. Netop fordi

vi har den holdning, kan vi nå langt i det her, siger Finn

Pedersen, der sidder i primærbestyrelsen for Landbrug

& Fødevarer.

Lokalt er han formand for Østjysk Landboforening.

- Med den fordeling kan vi opnå en god synergi i det

organisatoriske arbejde, og jeg tror på, at vi får et konstruktivt

samarbejde og en stærk virksomhed, som

både LMO og LRØ vil leve videre i. Der var 100 procents

opbakning til fusionen i bestyrelserne for de syv

ejerforeninger; det er nærmest historisk, og det er et

rigtigt godt udgangspunkt for det nye LMO.

Det siger kunderne

Jeg ved, at de er der

– Det er jo et enormt stort område, LMO kommer til at

dække over geografisk, så jeg kan da godt tænke, at i

forhold til familielandbrug bliver vi måske færre i den

samlede gruppe kunder. Men jeg bakker alligevel op

om fusionen og tror på, at det, at LMO nu får et endnu

større bagland og dermed mere kapacitet bliver til gavn

for mig som kunde. Jeg ved, at min konsulent er der,

hvis jeg får behov for hjælp. krj

Vibeke Wisti Lassen, ejer et lille økologisk landbrug i

Sabro. Medlem af Østjydsk Familielandbrug.

Det siger medarbejderne

Mere specialisering

– Jeg har oplevet, at kvægafdelingen gennem de senere

år er blevet mindre og mindre og hilser fusionen

mellem LRØ og LMO velkommen. Jeg ser den som

en fremtidssikring, for større enheder giver bedre mulighed

for specialisering og udvikling i rådgivningen.

Strukturudviklingen i landbruget betyder, at det er en

udfordring at opretholde specialerne i rådgivningen

på de mindre områder, og derfor er det rigtigt set, at

vi skal være større. Jeg tror på, at vi kan få mere udvikling

og dynamik i kvægrådgivningen, fordi vi bliver

flere på holdet.

Jeg forventer samtidigt, at vi kan opprioritere deltidsrådgivningen

ved at samle kompetencerne. Vi er i forvejen

godt i gang her, og med mange deltidsbrugere

i området er det et område, vi bør satse på. Vi har i

LRØ udviklet nyhedsbrevet FlexNyt til deltidsbrugere.

Det udkommer hver 14. dag og læses mange steder i

landet. Nu udbredes det også til LMO’s område. let

Ove Madsen, kvægkonsulent LMO, Horsens

Hold priserne i ro

– Jeg tror ikke, at fusionen får den store betydning i

dagligdagen for os, som er kunder. Jeg er tilfreds med,

at man vælger at bevare de fire huse og de konsulenter,

som vi kender i forvejen. Det er meget vigtigt

at bevare nærheden. Men jeg kan da godt være lidt

bange for, om LMO bliver så stor, at vi ikke længere

føler et tilhørsforhold, som det skete med Arla. Jeg har

selvfølgelig fulgt med i baggrunden for beslutningen

om fusionen, og jeg håber på, at der bliver sat fokus på

at holde priserne i ro. krj

Knud Vestergaard, mælkeproducent med 200 malkekøer

og 200 hektar jord ved Karup. Medlem af Landbo-

Foreningen Midtjylland.

Til gavn for kunden

– Det handler om at få kunderne til at ”lykkes”, og det

får vi som rådgivere bedre mulighed for at medvirke

til, fordi vi nu kan spille endnu flere kompetencer på

banen. Bedrifterne er i dag store og komplekse, og

vores rolle som konsulent har ændret sig fra dén, der

fortalte hvordan tingene skulle gøres til en sparringspartner

og medspiller.

Kunden har brug for de rigtige fagkompetencer, og

vores fornemmeste opgave er at få spillet de andre

rådgivere på banen, når der er behov for det, og det

giver mening for kunden. På den baggrund synes jeg,

at fusionen er en rigtig god idé. Den nye store virksomhed

giver mulighed for, at vi kan få specialistviden

i spil, og det ser jeg som en styrke og som noget helt

afgørende. Jeg glæder mig til at være en del af den

nye virksomhed. let

Niels Lerche Jacobsen,

økonomikonsulent LMO, Horsens

8

Tror kun der er fordele

– Vi skal jo spare alle vegne, så når Jan Winther siger, at

vi kan spare 10 millioner i årlige omkostninger, så skal vi

gøre det. Økonomien skal være i orden. Jeg tror også

på, at fusionen mellem LRØ og LMO kommer kunderne

til gode i form af endnu mere kvalificeret rådgivning. I

den daglige rådgivning vil der nok ikke være den store

forskel at mærke, men jeg forventer, at et større LMO

giver mulighed for at samle mere ekspertise og dygtige

medarbejdere. Ulemper? Jeg kan ikke se nogen. Jeg

tror kun, der er fordele ved fusionen. krj

Mogens Jensen, har en svineproduktion med 30.000

slagtesvin og 800 hektar jord. Medlem af Landboforeningen

Kronjylland.

Matcher kundernes behov

– Set fra mit eget synspunkt, synes jeg det er rart, at

vores bagland gør noget for at sikre vores arbejdspladser.

Jeg er også overbevist om, at fusionen med LRØ

vil kunne mærkes hos vores kunder på en positiv måde.

Vi bliver flere konsulenter, og det øger muligheden

for at blive dygtigere, når vi kan sparre med hinanden

omkring komplekse problemstillinger hos den enkelte

landmand. Det er altid sårbart med en lille afdeling,

hvor hver enkelt person har et speciale, men med flere

kompetencer i spil sikrer vi kunderne den mest optimale

rådgivning. Jeg tror, at vi kommer til at matche

kundernes behov endnu bedre. krj

Rie Krukow, svinekonsulent LMO, Viborg

Fusion er rettidig omhu

– Det her er udtryk for rettidig omhu og en helt naturlig

udvikling. For mig at se er fusionen en måde at overleve

på for rådgivningen. Strukturudviklingen går stærkt indenfor

vores erhverv, og derfor er det med at skære til i

tide, så vi kan bevare en god økonomi.

Jeg tror, den nye virksomhed bliver en stærk enhed,

som kan være med til at styrke rådgivningen. Hvis vi

kan holde priserne og undgå stigninger, er det rigtigt

godt. Jeg tror bestemt ikke, det er den sidste fusion, vi

har set, når det gælder landbrugsrådgivning. let

Jørn Erik Pedersen, driver landbrug i Nim ved Horsens

sammen med sin bror, Jens Kristian Pedersen

samt Jens Ole Sørensen. De er fælles om Sødal I/S

med 230 køer plus opdræt. De leverer desuden 4.000

slagtesvin om året og driver 250 hektar. Medlem af

Østjysk Landbrugsforening,

Vi får mere power

– I første omgang betyder fusionen, at vi bliver styrket

fagligt indenfor forskellige områder. Jeg tror

også, at vores større kapacitet vil give os mere power

og gøre os i stand til at tilpasse os endnu bedre

til de mange forskellige kundegruppers behov.

Jeg er sikker på, at vi som konsulenter kan være

med til at lade fusionen blive en gevinst for kunderne;

blandt andet ved at udvikle nogle fælles arbejdsredskaber

og være meget kvalitetsbevidste. Vi skal

fortsætte med at være opsøgende og kundeorienterede.

krj

Knud R. Nielsen, planteavlskonsulent LMO, Søften

Vi får alle flere muligheder

– Selvom vores forening ikke er blandt de største, så

føler jeg faktisk, at vi har indflydelse og er meget med i

samarbejdet i LMO. Jeg mener helt klart, at fusionen får

en positiv effekt for os medlemmer. Især tror jeg, at vi

får glæde af de øgede kompetencer, som alt andet lige

vil give os alle flere muligheder og en større chance for

at få den rette rådgivning. Jeg er meget positivt stemt

overfor et større LMO. krj

Anette Klausen, har 50 sortbrogede køer og 45 hektar

jord. Medlem af Familielandbruget MIDT-Jylland.

Styrker kompetencerne

– Med de mange krav, der stilles til landmænd i dag, har

vi brug for dygtige og topprofessionelle rådgivere. Derfor

er det fornuftigt med store enheder, hvor der er gode

muligheder for, at de ansatte kan opbygge de nødvendige

kompetencer.

Jeg ser fusionen som en helt naturlig udvikling. Der skal

være god mulighed for erfaringsudveksling og sparring

mellem rådgiverne, og derfor er jeg ikke i tvivl om, at vi

vil stå stærkere med denne fusion. Vi bliver færre landmænd,

og samtidig stiger behovet for den specialiserede

rådgivning. Derfor giver det god mening at fusionere,

og samtidig vil der være økonomiske fordele. let

Niels Buhl, Stubdrup i Højen ved Vejle, slagtesvineproducent

med en årlig leverance på 7.000 svin og dyrker

260 hektar. Medlem af Vejle-Fredericia Landboforening.

9


Syv foreninger ejer LMO

Østjydsk Familielandbrug

Formand: Morten Laursen - 6017 9084

Næstformand: Svend Rytter Pedersen

- 2068 8984

Sekretær: Pia Revsbech Nielsen - 8728 2677

Antal medlemmer: 379

LandboForeningen Midtjylland

Formand: Steen Vindum - 2629 3732

Næstformand: Frede Lundgaard Madsen

- 2422 9953

Sekretær: Lene Havtorn - 8728 1805

Antal medlemmer: cirka 1.517

Landboforeningen Kronjylland

Formand: Anders Laustsen - 2250 9256

Næstformand: Christian Jensen - 2326 9625

Sekretær: Tenna Juul Sørensen - 8728 2436


Familielandbruget MIDT-Jylland

Formand: Niels H. Kragh - 2030 4043

Næstformand: Anette Klausen - 2395 9432

Den eneste vej frem

– Fusionen er nødvendig og den eneste vej frem. Sammenlægningen

vil skabe et bedre rådgivningsmiljø, som

vil være til fordel for os landmænd, og samtidig vil den

være med til at stabilisere økonomien i selskabet.

Jeg håber, at kunden kommer mere i centrum, og at

rådgiverne får bedre mulighed for at tænke på kundernes

behov frem for at have så høj fokus på faktureringsgraden.

Samtidig mener jeg, at det overordnet set er

godt for selskabet, at der sker noget nyt. Jeg tror dog

stadig på, at det er godt med en vis konkurrence på

området, og jeg ser nødigt, at vi får monopollignende

tilstande. let

Ole Haahr, driver landbrug med 820 søer samt 174 hektar.

Medlem af Landboforeningen Odder-Skanderborg.

Sekretær: Karen Dalsgaard - 2233 5742


Vejle-Fredericia Landboforening

Formand: Jens Ejner Christensen – 2016 3214

Næstformand: Nis Hjort - 2022 6629

Sekretær: Bent Lune Nielsen - 7015 4000


Landboforeningen Odder-Skanderborg

Formand: Jens Gammelgaard – 2127 4014

Næstformand: Ole Larsen – 4017 7114

Sekretær: Helge Kjær Sørensen – 4043 0769


Østjysk Landboforening

Formand: Finn Pedersen – 4057 1075

Næstformand: Jeppe Mouritsen – 4057 3070

Sekretær: Jørgen Skov Nielsen - 2012 0796


Foreningerne har i alt 4.246 aktive medlemmer.

Flere vil have kødkvæg

LMO Kvægrådgivning mærker en stigende interesse for ammekøer

Af Lene Tingleff

Flere og flere heltids- og deltidslandmænd vælger at have

ammekøer, og interessen er ligeligt fordelt på både det lille

og det større kødkvæghold, fortæller kvægkonsulent Ove

Madsen, LMO Horsens, der rådgiver indenfor kødkvæg.

- Vi har en række store besætninger, som kører med stordriftsfordele

og intensiv drift. Flere af dem har fokus på

naturpleje og indgår aftaler vedrørende afgræsning af

større områder. Men vi ser også et stigende antal mindre

besætninger, hvor det lige så meget handler om livsstil og

værdier i dagligdagen. Mange mennesker nyder omgangen

med dyrene og synet af dem på markerne, siger Ove

Madsen og fortsætter:

- Vi ser mange landmænd, der sætter malkekvæget ud

og stille og roligt skifter over til kødkvæg. Mange har må-

Udfordringer i mælkesektoren

20 procent af alle mælkeproducenter er overlevelsestruede

Af driftsøkonomikonsulent Søren Clausen

tlf. 7658 7524 - scl@lro.dk

Mælkeproducenterne står i de kommende år overfor

en række udfordringer. Først og fremmest handler det

om at få en bedre økonomi ud på de enkelte bedrifter.

Videncenterets analyse viser, at den gennemsnitlige

kvægbruger forventer at tjene ca. 25.000 kroner i 2012.

Et beløb der skal dække ejeraflønning og forrentning af

kapital. Det er ikke tilfredsstillende, og bankerne stiller

krav om bedre resultater.

Det vurderes i analysen fra Videncentret, at 20 procent

af alle mælkeproducenter er overlevelsestruede.

Ud af det samlede antal kvægbedrifter vurderes, at cirka

30 procent (omkring 1.000 bedrifter) skal øge indtjeningen

væsentlig for at kunne klare de kommende års

udfordringer. Det skal dog nævnes, at gennemsnittet

af den bedste tredjedel havde et resultat på omkring

800.000 kroner i år 2012 og ikke har indtjeningskrise.

Men for mange er det afgørende at få hævet indtjeningen,

og hertil kommer en række udefrakommende

udfordringer:

• Mælkekvoten forsvinder i 2015

• Reduktion af EU-støtten frem mod 2020

• Stigende udsving på mælkeprisen

Mange kvægbrug skal øge deres indtjening væsentligt

for at kunne klare de kommende års udfordringer.

Ovenstående faktorer kan få både positiv og negativ

indflydelse på kvægbrugerens økonomi.

Mælkekvote

Mælkekvoten er tidligere blevet set som en hindring for

at kunne skabe lønsomme bedrifter, idet kvoteprisen

var for høj i forhold til afkastet ved at producere mælk.

Om der sker et markant skift i den danske mælkeproduktion

i 2015, når kvoten er væk, er dog tvivlsomt,

idet den seneste pris på mælkekvotebørsen kun var

0,26 kroner pr. kg. Prisen på mælkekvote er derfor ikke

i sig selv en hindring for en udvidelse af besætningen.

Men kvægbrugerne oplever i høj grad finanskrisen,

hvorved bankerne fortsat vil være tilbageholdende

med at finansiere udvidelser. De vil fokusere på afka-

10

ske lidt svært ved pludselig at skulle undvære køerne, og

for dem er det oplagt at skifte til kødkvæg. På den måde

slipper de ikke køerne.

Fornuftig økonomi

Der er lige nu en fornuftig økonomi i at have kødkvæg,

hvis man fodrer fornuftigt og hele tiden har fokus på at

optimere. Samtidig er de aktuelle afregningspriser på kød

gode.

- Det gælder i høj grad om at udnytte sit græs bedst muligt.

Hvis der er græs til overs i foråret, skal det omsættes

til god græsensilage til brug om vinteren. Hvis man forstår

at udnytte sit græs optimalt, og man ellers avler sit foder

selv, så er der det kun mineraler, der skal indkøbes, og så

ser det fornuftigt ud, mener Ove Madsen.

Det rette foder

Ove Madsen påpeger, at det er vigtigt at producere lige

præcist det foder, man har brug for.

- Tyrene skal fedes op, mens kvierne som udgangspunkt

ikke må blive for fede. Det er vigtigt, at man ikke fodrer

sine dyr ens, lyder det fra kvægkonsulenten, der er parat

til at rådgive omkring foderoptimering, foderplanlægning,

græs m.m.

stet i forhold til risikoen, uanset om der er mælkekvote

eller ej.

EU-reform

I øjeblikket er der forhandlinger om ny EU-reform. Allerede

nu ligger det fast, at den afkoblede EU-støtte vil

falde med cirka 20 procent eller cirka 400 kroner pr. ha.

Nedsættelsen af den afkoblede EU-støtte vil betyde

cirka 91.000 kroner i gennemsnit.

For kvægbrugere er der yderligere den udfordring, at

de i øjeblikket får en del kvæg- og mælkepræmier, der

gennemsnitligt set er 1.000 kroner større end værdien

af en almindelig betalingsrettighed. Det er usikkert,

hvad der sker med disse.

Større prisudsving

Allerede i dag svinger mælkepriserne mere end tidligere,

men denne tendens forventes at blive større efter

afskaffelse af mælkekvoten og efter nedsat EU-støtte.

I øjeblikket er der forventninger om stigende priser, idet

mælkekvotebørsen i New Zealand, som til dels afspejler

verdensmarkedsprisen, er steget med 15 procent

de seneste tre måneder. Det er derfor forventning om,

at 2013 vil blive et fornuftigt år med mælkeproduktion.

Fokus på bedriften

Ovenstående faktorer har den enkelte kvægbruger ikke

indflydelse på, hvorved fokus bør være på, hvordan

økonomien på ejendommen kan optimeres. Dette skal

for mange ske inden for de nuværende rammer. Det

betyder derfor, at indtjeningen skal forbedres gennem

bedre driftsledelse frem for investering i flere aktiver.

Solceller er fortsat

en god forretning

Ejer du et stort og stærkt sydvendt tag, så er der fortsat god økonomi i investering i et solcelleanlæg,

fortæller økonomikonsulent Mads R. Simonsen fra LMO


Solen er gået på hæld, hvad angår private

solcelleanlæg. Men er du landmand

eller på anden måde erhvervsdrivende,

så kan der fortsat være rigtig god økonomi

i at snakke solcelleanlæg.

Solceller til landmænd og andre erhvervsdrivende

er nemlig især blevet

aktuelt med muligheden for at skifte afregningsmodel,

som regeringen indførte i

november 2012. Det betyder, at de første

10 år er med bruttoafregning. Herefter

skiftes der til nettoafregning, hvor den

del, der ikke forbruges på stedet inden

for hver enkelt time, sælges.

Tidligere kunne kun solcelleanlæg med

højst et 6 kw-anlæg blive omfattet af nettoafregningen,

men nu gælder det alle anlæg

og herunder også erhvervsrelaterede.

- Den nye afregning betyder, at firmaer

kan sælge den overskydende strømproduktion

for 1,30 kroner pr. kWh til staten

de første ti år for så at købe den samme

strøm tilbage til markedsprisen. Indkøbsprisen

kan svinge, men typisk vil prisen

være omkring 80 øre, når moms og afgifter

er trukket fra, siger økonomikonsulent

Mads R. Simonsen fra LMO.

Smartest at bruge strømmen med det

samme

Når man bruger nettoafregningen, afregner

man på timebasis. Det betyder, at

det bedst kan betale sig at bruge strømmen,

når den produceres, da den overskydende

strøm skal købes tilbage. Det

er derfor en fordel, hvis man som virksomhed

ved, hvor stort et strømforbrug,

man har, men også hvornår på dagen og

året.

Solenergi er altså interessant for landmænd

eller andre, som driver erhverv

og selv afregner strømmen, fortæller

Mads R. Simonsen. Som landmand har

du fradrag for energiafgifter, men på

trods af fradragene kan en investering

i solceller blive en god forretning. Ved

et køb her i 2013 kan du afskrive 115

procent af købssummen

- Det er dog helt afgørende, at du har

velegnede tagflader og ikke lige står

overfor at skulle renovere taget. Jeg vil

Vær med når LMO indbyder til en dag

med fokus på planteavl.

Programmet for dagen er delt op i runder,

hvor du kan vælge mellem seks emner,

som hver varer cirka en halv time.

Du vælger selv, hvornår du møder ind.

Der arrangeres løbende guidede ture

med konsulenterne, som ud fra de forskellige

temaer fortæller om forsøg og

resultater og om nye tendenser i markbruget.

Runderne starter klokken 13, 15, 17 og

19.15, og kommer du mellem starttidspunkterne,

kobler du dig bare på. LMO

serverer undervejs en kop kaffe og kage

samt pølser, øl og vand.

Det foregår tirsdag 11. juni på VidenCenterBygholm,

Hattingvej 24, 8700 Horsens.

Der organiseres buskørsel fra Søften

og Viborg. Se tidspunkter for afgang

og mulighed for tilmelding på lmo.dk.

Det er gratis at deltage.

11

Eksempel på køb af

mindre solcelleanlæg

20 kwp solcelleanlæg

Pladskrav: 150 kvadratmeter

tagflader

Pris: 165.000 kroner

Producerer 19.000 kwh om året

Intern rente 10 procent over 25 år

også anbefale, at du får lavet en statisk

beregning, så du er sikker på, at dine

bygninger kan bære et solcelleanlæg.

Derudover skal du være opmærksom

på, om alle omkostninger er inkluderet i

det tilbud, du får fra producenten, siger

Mads R. Simonsen, og minder om, at

du skal kontakte dit elværk og i nogle

kommuner søge om byggetilladelse, inden

du installerer dit solcelleanlæg.

Mads R. Simonsen anbefaler på nuværende

tidspunkt kun tagbaserede

LMO Plantetræf 2013

Vælg mellem følgende emner:

1. Vårsæd: Etablering, arter, sorter,

ukrudt og svampe

2. Vintersæd: Sorter, arter,

vækstregulering og svampe

3. Raps: Sorter, etableringsmetoder

og fremvisning af forskelligt udstyr

4. Hvede: Ukrudt

Fordele ved solceller til erhverv

• Spar penge på elregningen

• Relativ kort tilbagebetalingstid

• Sænk CO 2-udledningen

• Bliv selvforsynende med strøm

• Mulighed for at benytte statens

nettoafregningsmodel

anlæg, da afregningsprisen for solcelleanlæg

på jorden er sat meget ned.

Deltag i

informationsmøde

om solceller

Se bagsiden.

5. Grovfoder: Majs, græs og roer

6. Efterafgrøder: Deltagelse af

eksperter fra Tyskland

7. Lokale grovvareleverandører,

Hornsyld Købmandsgaard, DLG og

Danish Agro, fortæller om pris-forventninger

på afgrøder, kontraktavl

samt andre relevante emner

Sunde klove gi’r mere mælk

Øget fokus på hygiejne og hyppig klovvask. Det er årsagen til, at Gunnar Forums besætning i Skals har øget

mælkeproduktionen med op mod 1.000 kg EKM pr. ko de seneste 12 måneder

Gunnar Forum har stor fokus på hygiejne og klovvask. Ved at bekæmpe svampesygdommen digital har han

lykkedes med at øge sin mælkeproduktion betragteligt. Fanggitrene, som ses her, var den dyreste investering.


For blot et par år siden var Gunnar Forums besætning

slemt plaget af sygdommen digital dermatitis. Svampeangrebet

betød, at mange køer var plaget af smerter

i klovene og derfor havde svært ved at komme til truget

i ordets bogstaveligste forstand.

- Jeg kunne godt se, at der var nogle problemer, men

jeg må indrømme, at det virkede noget uoverskueligt.

Jeg skulle nok også lige indse, at der overhovedet VAR

et problem, inden jeg gjorde noget, fortæller Gunnar

Forum, ejer af Sandagergård ved Skals nord for Viborg.

De i alt 435 sortbrogede køer har tilsyneladende ikke

de store bekymringer om den klovsygdom, som de og

deres artsfæller har så nemt ved at få. Men den store

forskel målt på det seneste år er helt håndgribelig: Efter

at Gunnar Forum investerede i fanggitre i hele stalden

og satte behandling og forebyggelse i system, yder besætningen

ganske enkelt mere mælk.

- Det sidste år er ydelsen pr. ko i gennemsnit steget op

mod 1.000 kg EKM i forhold til året før. Det er naturligvis

meget tilfredsstillende, at man kan se helt konkret,

at indsatsen mod digital har virket. Det er simpelthen

noget helt andet at arbejde med køerne, når de er i

orden, siger Gunnar Forum.

Vand gjorde forskellen

Kvægbrugskonsulent fra LMO, Dorthe Lyngby Larsen,

fortæller, at de vigtigste forudsætninger for at undgå

digital faktisk allerede var i orden hos Gunnar Forum,

inden man satte endnu mere ind i kampen mod digital.

Ny stald med god ventilation, sengebåse med sand,

spalter med robotskraber og rettidig klovbeskæring er

nogle af de vigtige parametre.

- På trods af grundlæggende gode forhold er digital en

svær sygdom at komme til livs. Gunnar Forum viser, at

han ved at sætte endnu mere ind faktisk lykkedes med

at øge mælkeproduktionen betragteligt fra et allerede

flot niveau til et endnu bedre resultat, fortæller Dorthe

Lyngby Larsen, som er medlem af den landsdækkende

klovgruppe.

Gunnar Forum bestemte sig for, sammen med sin fodermester

Thomas Christensen, at sætte en konsekvent

forbedring af hygiejnen i værk.

- Da vi startede, var det rigtigt slemt. Der var så mange

problemer med digital, at det bare var at begynde fra

en ende af med at lokalisere problemerne og derefter

gøre noget ved dem, fortæller Thomas Christensen.

Betændte klove blev systematisk pakket ind to gange

om ugen med salicylsyreforbinding. Der blev beskåret

klove og i det hele taget fokuseret meget på at holde

underlaget i stalden i orden. Den største risikofaktor

kommer faktisk fra koen selv, for bagbenene er konstant

udsat for gødning og urin, og den eneste løsning

i dette tilfælde er vand.

- Man kan sige, at vi fik en slags nul-tolerance. Hver

gang vi så en halt ko, blev den straks behandlet. I starten

vaskede vi klovene to gange om ugen; det er nu

blevet til én fast ugentlig vaskedag, siger fodermesteren

og viser den slangevogn frem, som bliver rullet ind

i stalden hver tirsdag.

Om landmanden

Gunnar Forum og Solveig Klith Forum købte parrets

første gård i 1989. I 1997 byggede de Sandagergård

i Skals nord for Viborg, som i 2008 fik

udvidet staldene med 580 kvadratmeter. Besætningen

er på 435 køer og arealet på 310 ha.

Ydelsesniveau: 12.400 kg EKM pr. ko

Parret har fire børn i alderen 19-22 år. Der er fire

medhjælpere ansat på gården.

12

Fanggitrene holder køerne til ved foderet, og imens

kan Thomas Christensen spule klovene med vand fra

slangevognen indeholdende det antibakterielle Inciprop.

Udover den faste vaskedag har Gunnar Forum

fået installeret vanddyser på alle malkerobotterne, så

køerne også får spulet gødning af bagbenene umiddelbart

efter malkning.

- Jeg vil vove at påstå, at det simpelthen er vandet, der

gør den store forskel. Det er ikke det mest spændende

arbejde, men man skal bare blive ved og være tålmodig,

siger fodermesteren.

Køernes klove beskæres to gange årligt, når klovbeskæreren

kommer på besøg, ligesom alle højdrægtige køer

får beskåret klovene inden goldning. Både fodermester

og gårdejer har desuden været på klovkursus i LMO og

kan derfor selv behandle akutte tilfælde i egen klovboks.

Investering lønner sig

Mens fodermesteren og de øvrige ansatte har styr på at

vaske klovene, har Gunnar Forum styr på, hvor meget

han udover tid har investeret i sin bekæmpelse af digital.

- Det dyreste var nok at investere i fanggitre i hele

stalden, men det er godt givet ud, og det er en fremgangsmåde,

jeg til enhver tid kan anbefale, siger Gunnar

Forum.

Når regningerne er talt sammen, holder investeringen sig

under 100.000 kroner. Derudover bliver der købt kemikalier

til fodvasken for cirka 10.000 kroner årligt. Gunnar

En simpel investering i en slangevogn er med til at holde

hygiejnen i orden. Mens køerne æder, og fanggitrene

holder dyrene på plads, bliver slangevognen rullet

ind i stalden, så klovene kan blive spulet.

Digital dermatitis (digital)

Smitsom betændelse i huden omkring klovene.

Sygdommen forårsager voldsomme smerter for

koen, som ofte ses halte eller stå og løfte benet

fra underlaget. Der ses både nedgang i ydelse og

nedsat fertilitet blandt køer med digital.

Sygdommen forekommer meget hyppigt, og forskere

antager, at besætninger uden digital hører

til sjældenhederne.

Sygdommen opstår på grund af Treponema-bakterier,

som ligger inde i hudcellerne.

Forebygges ved god hygiejne, som blandt andet

indbefatter klovvask.

Kilde: Klovsundhed v/ dyrlæge,

ph.d. Nynne Capion

Forum er glad for at have grebet ind i tide mod digital.

- Indsatsen har givet mælkeproduktionen et skub

opad, og derudover er det godt for tilvækstværdien.

Jeg skifter ikke så mange køer ud som tidligere, og jeg

har masser af kvier i overskud. Digital forsvinder nok

Vi øger indsatsen mod færre halte køer med kurset

”Førstehjælp i klovpleje”. Lynkurset består af teori

med grundviden omkring hudrelaterede og hornrelaterede

klovlidelser, hvorefter vi øver praktisk klovbeskæring

på rigtige koben. Alt sammen under kyndig vejledning

af Dyrlæge Nynne Capion, KU SUND, og lokale

klovbeskærere.

desværre ikke men ved at være konsekvente, kan vi

styre det. Det kræver tålmodighed og vedholdenhed,

men hvis man ikke gør noget og kæmper imod, vil det

bare eskalere.

Vand gør den store forskel i bekæmpelsen af digital, mener Gunnar Forum. Han har fået installeret vanddyser

på alle malkerobotterne, så køerne får spulet gødning af bagbenene efter malkningen.

Kursus

Fodermester Thomas Christensen har været på klovkursus i LMO og bruger bedriftens egen

klovboks til at behandle akutte tilfælde.

Har du lyst til at få en god basisviden, så du selv kan

klovbeskære eller lægge forbinding på de køer, der

ikke kan vente på, at klovbeskæreren kommer igen, så

er kurset her lige noget for dig.

13

LMO rådgiver om det hele

Sparring med konsulenter som er specialister indenfor

forskellige områder er helt essentielt for en

landmand som Gunnar Jakobsen Forum. Han bruger

rådgivere fra LMO for at få det bedst mulige

udgangspunkt for at udvikle og bevare en sund

bedrift.

- Jeg er rigtigt godt tilfreds med den dialog, vi har

med LMO. Der kommer masser af nye ideer og

input til mine udfordringer ud fra konsulenternes

brede erfaring. Resultaterne kan i allerhøjeste grad

ses på min bundlinje.

Til venstre ses kvægbrugskonsulent Dorthe Lyngby

Larsen, som har en stor viden om klove.

Lær at give din ko førstehjælp

Mandag 10. juni klokken 10 til 15 hos LMO, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg

Pris: 2.000 kroner for en deltager fra en besætning.

1.500 kroner for efterfølgende deltagere fra samme besætning.

Tilmelding: Senest 31. maj til kvægbrugskonsulent

Dorthe Lyngby Larsen på telefon 20314135 eller på

mail dll@lmo.dk

Nye regler om beskæftigelses-

og rodemateriale

Af Rie Krukow, svinekonsulent LMO, Viborg

Telefon 87282559 – ruk@lmo.dk

Med en ny vejledning om beskæftigelses- og rodemateriale

til svin sætter Fødevarestyrelsen meget præcise

krav til mål og dimensioner. Der er nemlig ikke ligefrem

slækket på kravene i den nye vejledning.

Træ i lodret holder kan opfylde krav til både rode- og

beskæftigelsesmateriale. De nye regler indebærer at:

Svinene skal have let adgang til deres legetøj, og

der skal være plads til tre stykker træ på én gang i

holderen. Foto: Landbrug og Fødevarer

• Holderens nederste kant skal være mindst 25 cm

over gulvet

• Holderne skal placeres med en indbyrdes afstand

på mindst 40 cm

• Diameter i holder skal være mindst 10 cm og mindst

tre gange diameter på det stykke træ, der placeres

i holderen. Dvs. der skal være plads til tre pinde i

holderen, men der må kun være en

Vådfoderbesætninger kun nu anvende træ i holder som

både beskæftigelses- og rodemateriale, hvis ovenstående

overholdes. De kan også opfylde kravene ved at

opsætte halmhække over krybben, da den halm der

falder i krybben betragtes som rodemateriale.

Besætninger, hvor krav til rodemateriale er opfyldt ved

foderautomat, kan benytte træ i holder uden at opfylde

de nye krav. Kravene hos pattegrise kan opfyldes med

foder på gulvet i hulen.

Er lovkrav opfyldt?

Formålet med den nye vejledning er at præcisere kravene

til beskæftigelses- og rodemateriale, så ingen er i

tvivl. Det er dog stadig kontrollantens faglige vurdering,

der afgør, hvorvidt lovkravene er opfyldt. Den nye vejledning

har været gældende siden 1. januar.

Kravene til rodemateriale er begrundet i dansk lov,

hvorimod kravene til beskæftigelsesmateriale er begrundet

i EU lovgivning. Afvigelser her medfører derfor

træk i hektarstøtten.

Hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål, er du

altid meget velkommen til at kontakte en af LMO’s svinerådgivere

i Horsens eller Viborg.

Oversigt over gældende krav:

Rodemateriale Beskæftigelsesmateriale

Dybstrøelse Halmen skal være tør, så svinene har lyst til at rode i det.

Halm i halmhæk

Manuel tildeling af løst materiale på gulv. Fx halm, spåner,

spagnum, savsmuld, muld, kompost, træflis eller pektinaffald

Automat med rode- og beskæftigelsesmateriale fx snittet halm,

halmpiller eller træpiller

Materiale i sammenpressede blokke tildelt på gulv. Fx

sammenpresset halm, spagnum eller savsmuld

Fritliggende træklodser/grene tildelt på gulv. Fx ”spanske

ryttere”, træklodser i kæde eller vippeanordning og træklodser

fastgjort i inventar

Halmhækken skal være placeret og indrettet, så svinene kan hive halm ud og, at den halm de ikke æder

falder på fast gulv eller i krybbe, så der kan rodes i det.

Der skal altid være halm i hækken.

Halmhæk over vådfoderkrybber er godkendt til både rode- og beskæftigelsesmateriale.

Der skal altid være materiale i stien, som ikke er tilsvinet.

Automaten skal være mindst 60 cm bred.

Hvis den kun er tilgængelig på to sider, skal den være mindst 80 cm bred.

Der skal altid være materiale i stien, som ikke er tilsvinet.

Materialet skal ligge fladt på gulvet, så grisene let kan komme til det. Materialet skal være tilpasset

grisenes størrelse og må ikke være tilsvinet.

Klip ud og gem

Holder med sammenpresset materiale eller træ der er i

overensstemmelse med retningslinjer

Holderens nederste kant skal være mindst 25 cm over gulvet. Holdere skal placeres med mindst 40

cm indbyrdes afstand, og diameter i holder skal mindst være tre gange diameter på det materiale, der

placeres i den. Skal tilpasses dyrenes størrelse.

Reb – ligger på gulv Reb skal fastgøres, så det ikke tilsøles, men en del af rebet skal altid ligge på gulvet.

Tørfoder i automat

Reb – ligger ikke på gulv

Holder med sammenpresset materiale eller træ der ikke er i

overensstemmelse med retningslinjerne

Træklodser/grene – ligger ikke på gulvet

Alle grise skal arbejde for at

få foder ud af automaten.

14

Rodemateriale

Tørfoderautomater, hvor grisene skal arbejde for

at få foder ud af automaterne, godkendes under

den forudsætning, at der kun kommer foder i små

mængder ud. Alle grise skal arbejde for føden.

Hvis tørfoderet ikke opfylder kravet til rodemateriale,

skal der anvendes andre løsninger, som tilgodeser

kravet til både beskæftigelses- og rodemateriale.

Beskæftigelsesmateriale

Halm, hø, blødt træ, savsmuld, kompost, tørv, naturreb,

muld, pektinaffald kan benyttes som beskæftigelsesmateriale.

Det er vigtigt, at det er naturmateriale,

og at grisene kan tygge det i stykker.

Der skal altid være beskæftigelsesmateriale i stien.

Det skal være placeret, så det ikke bliver tilsvinet,

og flere grise skal have adgang på samme tid.

Reb skal være fastgjort, så det ikke tilsøles. Skal ikke ligge på gulvet

men skal være tilgængeligt hele tiden.

Der er ikke formaliserede krav til opsætning af holdere, hvis

rodematerialet tilbydes på anden vis.

Der er ikke formaliserede krav til opsætning, hvis rodematerialet

tilbydes på anden vis

Behov for

supplering

Ja

Ja

Ja

Ja

Landbrugslov giver nye muligheder

Ændringer i Landbrugsloven pr. 1. januar 2013 gør det nemmere for landmænd at

købe ejendomme og tilpasse ejendomsstruktur ud fra egne ønsker


Landbrugsloven har med forskellige restriktioner tidligere

sat en stopper for mange drømme og ønsker. Nu

er det blevet nemmere at indrette sig, som man selv ønsker

det. Det er resultatet efter Folketinget har vedtaget

nye ændringer af Landbrugsloven.

- Ændringen er et udtryk for, at virkeligheden har overhalet

den tidligere lovgivning. Det betyder, at de tidligere

regler om eksempelvis udstykning er tilpasset dagens

Danmark. Man har i realiteten sørget for, at den konstruktion

man tidligere kunne nå til ad omveje, nu er legaliseret

og forenklet, siger Kim Mouritsen, jurist i LMO.

Kim Mouritsen henviser til en regel om, at udstykning

fra en landejendom af eksempelvis et bygningssæt ikke

måtte være under 1,5 ha. Den regel er nu ophævet, hvilket

betyder, at man kan udstykke ned til den størrelse,

ejeren ønsker. Tidligere kunne man ad kringlede omveje,

ganske lovligt, nå samme resultat.

Investorer på banen

Også det tidligere krav om, at der i forbindelse med

etablering af bygningsløse ejendomme skulle opretholdes

én beboelsesbygning for hver 200 ha er ophævet.

Baggrunden for den tidligere regel var ønsket om at

opretholde en række landbrugsejendomme, der kunne

fungere som selvstændige driftsenheder.

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK Medlem af:

Meldgaard med 119,6 ha ved Randers

Svineejendom , Kallehavevej 55, 8940 Randers SV

Meldgaard i Tebbestrup ved Randers er en velarronderet

svineejendom på 119,6 ha. En produktionsejendom baseret på

200 søer og opfedning af hele produktionen med 5000 slagtesvin.

Stuehus med et boligareal på 267 m2 i en enestående arkitektur,

tidssvarende produktionsbygninger og maskinpark. En ejendom

der er et besøg værd - ring og aftal tid. Sagsnr. 300-8198

Kontakt: LandboGruppen MIDTØST ApS


Tlf.: 87281850

midtoest@landbogruppen.dk

Kontant: 29.500.000 Hektar: 119,57

Udbetaling: 29.500.000

LandboGruppen MIDTØST ApS

8800 Viborg, Tlf.: 8728 1850

Energimærke: E

Dyreenheder: 249

Med de nye regler kan landmanden supplere sin bedrift

med flere landbrugsejendomme men samtidigt frasælge

bygningerne.

- Man opgiver også reglen om maksimal størrelse af

ejendom ved sammenlægning. Der er fremover ingen

grænser for, hvor stor en sammenlagt ejendom kan blive.

Rækken af lovændringer gør Landbrugsloven mere liberal

end tidligere. Liberal og måske også ligefrem interessant

for andre end landmænd? Tidligere skulle landmanden i

et holdingselskab nemlig selv eje 100 procent af anparterne

eller aktierne, men der er nu åbnet op for, at der kan

komme andre investorer ind i holdingselskaberne.

- Det giver mulighed for at tiltrække kapital udefra. Stifteren

skal blot sikre sig, at landmanden fortsat har bestemmende

indflydelse på driften og økonomien, siger

Kim Mouritsen.

Nye muligheder

Ændringerne i Landbrugsloven dækker bredt og kan

således få betydning for både store som små bedrifter.

- En mere liberal landbrugslov giver større muligheder

for den enkelte landmand til at lave de ændringer, han

måtte ønske. Der kan vise sig nye muligheder, når man

ikke længere er begrænset af strenge regler i lovningen,

siger Kim Mouritsen.

Ændringen af reglerne om blandt andet lov om landbrugsejendomme

blev vedtaget i Folketinget 18. december

2012 og trådte i kraft pr. 1. januar 2013.

Hesteejendom på 14 ha i udkanten af Aarhus

Hesteejendom , Kvottrupvej 118, 8471 Sabro

Ejendom tæt ved Skejby og Aarhus i hyggelige omgivelser med

flot gårdsplads, velholdte bygninger og græsningsarealer til

hestene. Der er tilskud til arealerne. Stuehuset er på 270 m2,

hvoraf de 170 m2 er boligareal mens resten er kælder. 336 m2

hestestald og 474 m2 hal med bl.a. løsdrift. Ring allerede idag for

en fremvisning af denne spændende ejendom. Sagsnr. 300-8634



Tlf.: 87281850


Kontant: 4.895.000 Hektar: 14

Udbetaling: 245.000

Brt./nt.: 29.398/24.014

15

Energimærke: D

Uddrag af ændringer i

Landbrugsloven

pr. 1. januar 2013:

• Ophævelse af regel om, at udstykning

ikke må nedbringes til under 1,5 ha

• Ophævelse af kravet om, at der ved etablering

af bygningsløse ejendomme skal opretholdes

én beboelsesbygning for hver 200 ha

• Stramning af reglerne i §§ 14 og16, så overdragelse

ved deling af fællesbo alene skal

gælde ved separation eller skilsmisse

• Ophævelse af lovens § 20,stk.3. Landmanden

behøver ikke længere eje samtlige aktier eller

anparter i holdingselskabet.

• Ophævelse af arealbegrænsningen på ejendomsniveau.

Den hidtil gældende regel ved

supplering af landbrugsejendomme er ophævet,

hvorfor den hidtil gældende øvre grænse

på 200 ha er bortfaldet

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at

kontakte en jurist i LMO på tlf. 8728 2200 eller

7015 4000

Skovbrug v/Løvskal mellem Viborg og Randers

Juletræsejendom, Birkevej 18, 8850 Bjerringbro

Ejendommens areal på 25,7 ha drives med en produktion af

velplejede Normannsjuletræer (90.000)med et godt driftsresultat.

325 m2 stort og lækkert, velindrettet stuehus der ligger smukt

hævet over landsbyen med en helt enestående udsigt over

Nørreådalen. Hertil et maskinhus/lagerhal med plant fast gulv.

En ejendom der er et besøg værd. Sagsnr. 300-8713



Tlf.: 8728 1850


Kontant: 8.500.000 Hektar: 25,7

Udbetaling: 8.500.000

Energimærke: D

Kornhandel mellem plante avler

og svineproducent

Af Vibeke Fabricius og Ib Møller Jensen,

planteavlskonsulenter, LMO

Telefon 87282412 – vif@lmo.dk

Telefon 87281829 – imj@lmo.dk

Højere priser og store prisudsving på hjælpestoffer,

korn og soja har i de senere år betydet stigende foderomkostninger

for svineproducenter. Det betyder

samtidigt højere produktionsomkostninger og større

budgetusikkerhed for såvel svineproducenter som

planteavlere.

Denne tendens i markedet tegner til at fortsætte, og

det bør få begge parter til at øge fokus på, hvordan

der kan risikominimeres og samtidig optimeres såvel

internt på bedriften som ved forskellige former for samarbejder

mellem planteavlere og svineproducenter.

Optimering for begge parter

Det er alment kendt, at en høj selvforsyningsgrad for

svineproducenter øger muligheden for intern risikostyring

- for indkøbere af færdigfoder, når eget korn indgår

i ”byttehandler” og for hjemmeblandere, når eget korn

anvendes, der er billigere end indkøbt korn.

Hjemmeblanderne skal først og fremmest sikre, at

deres bedrift er optimeret som en helhed. Samspillet

mellem mark og stald skal afstemmes på den enkelte

bedrift i forhold til udbytteniveauet i de enkelte afgrøder

og muligheden for eventuelt at øge selvforsyningsgraden

ved at fodre med andre og billigere afgrøder

end normalt.

Nogle planteavlere skal gå efter dyrkning af kvalitetsprodukter

med mulighed for afsætning og afregning til

høje priser, mens andre skal gå efter dyrkning af store

mængder foderkorn.

Alle optimeringer på begge bedriftstyper skal være

under hensyntagen til et sundt sædskifte også på den

lange bane, optimal fodersammensætning, driftslederinteresse-

og tid, lager- og foderfaciliteter, lokalitet og

jordtype samt arbejds- og maskinomkostninger.

Kornhandel med din nabo – en god idé for dig?

Foruden at trimme din egen bedrift som helhed henledes

her interessen på dig som kornkøbende hjemmeblander

og dig som planteavler med produktion af

foderkorn.

I behøves ikke nødvendigvis at være naboer, men traktorafstand

imellem jer er en fordel. En brovægt på vejen

imellem jer er også en fordel men skal modsat ikke

være en barriere for en god handel, hvis den ikke er

tilgængelig. Der findes andre måder at opgøre udbyttet

på.

I kan spare mange penge ved at handle korn med hinanden,

da det er favorabelt at dele grovvarens avance

og håndteringsomkostninger. Ofte er der tale om 10-15

kroner pr. hkg. Det reelle billede er, at der fra købsprisen

også trækkes for tørring, svind, rensning og

rensesvind, og dermed bliver forskellen mellem planteavlerens

afregning og svineproducentens købspris

nærmere op til 30 kroner pr. hkg.

Du finder LMO´s kornhandelsaftale på lmo.dk.

Hvornår har du som planteavler sidst gået dine kornafregninger

godt igennem? Ved at handle indbyrdes

spares der hurtigt flere hundrede kroner pr. ha til jer

begge. En kornhandel kan i nogle tilfælde med fordel

suppleres med aftaler om gylle og høstarbejde afhængig

af harmoni og mejetærskerkapacitet på de enkelte

bedrifter.

Foruden den direkte fortjeneste her og nu kan bedrifternes

sædskifter på sigt eventuelt sam-optimeres til

fordel for begge: Måske avler hjemmeblanderen de

billigste tønder i rugen, mens planteavleren avler de

billigste tønder i hveden som følge af jordtype, tid og

interesse. Samlet set kan det give den største fortjeneste

til planteavleren og den billigste foderforsyning til

svineproducenten.

Samarbejde uden fnidder

Som I alle andre former for samarbejde, bør der ved

aftaler om direkte handel med korn være en professionel

indgangsvinkel til samarbejdet. Såvel planteavleren

som hjemmeblanderen opnår en fordel, hvis der

er klare og entydige aftaler parterne imellem.

Få aftalen skrevet ned

Husk at starte med at skrive jeres aftale ned. Det

er nemmere at skrive det ned, man er enige om,

end at gøre det, når man ikke længere er enige.

Brug den nødvendige tid i god tid før høst på at få aftalerne

på plads. En klar forventningsafstemning er af-

16

1: Parter

Mellem følgende parter er der dags dato indgået købsaftale:

_______________________________ _______________________________

(Sælgers navn og adresse) og (Købers navn og adresse)

Aftalen er indgået på nedennævnte vilkår, som parterne vælger ved afkrydsning:

2: Aftalens genstand

Aftalen omhandler:

a. høstudbyttet for høsten 20____ fra mark nr. ___________________________ på i alt _____ ha.

Arealet(erne) er tilsået med:_________________

b. Mængde: ________hkg. Kornart: ____________________

Såfremt parterne vælger a., således at aftalen omfatter høsten fra et bestemt antal ha, kan parterne

ikke rette krav mod hinanden, hvis høstudbyttet bliver større eller mindre end forventet.

Såfremt parterne vælger b., skal sælger levere den aftalte mængde. Dette gælder uanset, om høsten

bliver mindre end forventet. Sælger foretager om nødvendigt erstatningskøb for at opfylde sin

leveringspligt.

3: Opbevaring

a. Levering finder sted i forbindelse med høsten

b. Levering finder sted efter nærmere aftale, dog senest ______________. Sælger opbevarer

varen og køber betaler _______ kr./hkg./mdr.i lagerleje. Sælger har ansvaret for sikring af varens

kvalitet indtil levering.

4: Levering

Sælger leverer varen hos køber på det af køber anviste sted. Risikoen for varen overgår til køber

ved levering, eller

Køber afhenter varen hos sælger. Afhentningen sker fra __________________. Ved valg af pkt.

3a. skal sælger give meddelelse til køber, når varen er høstet og klar til afhentning. Risikoen for varen

overgår til køber 1 døgn efter meddelelsen er afgivet, dog senest ved købers afhentning.

4: Opgørelse af kvantum - vejning

Fastsættelse af varens vægt sker ved:

vejning på brovægt ved _________________________________ eller på vippevæg hos køber;

enten ved at veje alle læs eller ved at veje ét læs og efterfølgende tælle læs.

opmåling i silo.

mejetærskerens udbyttemåler.

andet _____________________

Aftale om handel af korn mellem landmænd

Begge parter skal gives mulighed for at være til stede.

5: Kvalitet

Sælger forpligter sig til at levere gode sunde varer, hvorved bl.a. forstås, at den leverede vare ikke

har synlige spirer, muglugt, syrlig lugt, og ikke er befængt med fusarier eller anden svampesygdom,

gørende for at sikre tilfredshed hos begge parter, når

kornet er leveret. Vi har alle hørt om mange gode handler,

der desværre er blevet ødelagt af uklarhed omkring

bagateller, og dermed lukkes der for en måske optimal

kornhandel i fremtiden stort set uden grund.

Brug LMO-kornaftale

For at undgå halve aftaler ved direkte kornhandler med

risici for uoverensstemmelser landmænd imellem, har

LMO samlet og bearbejdet gode ingredienser fra forskellige

hjælpeskemaer. Vi har udarbejdet en aftale,

som tager hensyn til, at en skriftlig kornhandelsaftale

naboer imellem skal være simpel men fortsat også tage

højde for alle vigtige vilkår og parametre.

I boksen kan du se nogle vigtige elementer, som LMOkornhandelsaftalen

giver mulighed for at tage højde for:

• Hvordan fastlægges udbyttet og kvaliteten?

• Hvor og hvordan skal kornet opbevares og

leveres?

• Præcis, hvilken pris, skal der afregnes efter og

under hensyntagen til hvilke reguleringer?

• Hvordan og hvornår skal kornet betales

– sikkerhedsstillelse?

En positiv samhandel med korn kan måske føre til mere

Omkostningsreduktion og/eller bedriftsoptimering er

et ønske på alle bedrifter. Der er nogle forhold, som

du som landmand stort set ikke har indflydelse på, fx.

rammevilkår og de overordnede prisniveauer for afgrøder,

gødning og planteværnsmidler.

Andre forhold har du som landmand indflydelse på.

Det kan være optimering af bedriftens sædskifte og

forbedring af dyrkningen af den enkelte afgrøde. Et

samarbejde med andre landmænd kan være med til at

reducere omkostningerne til hjælpestoffer, maskinpark

og arbejdskraft. Eksempler på samarbejdsfordele kan

også være dyrkning af naboens pligtige efterafgrøder

eller ekstensiv pleje, eventuelt med miljøtilskud, af svineproducentens

vedvarende græsarealer.

Uanset hvad kræver det professionelle samarbejde, at

I hele tiden holder fokus på de fordele, I kunne se, da

I indgik samarbejdet, og som på daværende tidspunkt

blev nedfældet på et stykke papir.

Dyrkning og pleje i randzoner

Af Ulla Plauborg, planteavlskonsulent

Telefon 87281826 – ulp@lmo.dk

Du kan dyrke vedvarende græs i randzonen

uden brug af gødskning eller

sprøjtning. Græsarealer i randzonen kan

anvendes til slæt og/eller afgræsning.

Randzonen indgår ikke i harmoniarealet.

Du kan omlægge vedvarende græsarealer

i randzonerne, dog højst hvert

syvende år. Omlægningen må ikke være

i strid med anden lovgivning, herunder §

3 i naturbeskyttelsesloven.

Afgrøder, der er etableret i randzonen

før den 1. september 2012 kan høstes,

fx vinterraps, pil/poppel eller juletræer.

Afgrøden må hverken gødskes eller

sprøjtes. Når afgrøden er høstet, kan du

foretage nødvendig jordbehandling for

at etablere vedvarende græsarealer.

Randzoneloven indeholder ikke yderligere

begrænsninger i forhold til plantedækket

i randzoner. Søger du kompensation

for randzonen, skal reglerne for

enkeltbetaling være opfyldt:

Hvad venter du egentlig på? Skynd dig at hoppe af

traktoren, når du møder naboen næste gang og tag en

snak om jeres muligheder for at lave en god aftale og

handel. Det kan være til stor fordel for jer begge.

Det mener konsulenterne:

• Er der græs i randzonen, skal plantedækket

blandt andet bestå af mindst

50 procent græs og foderplanter, og

skal slås mindst én gang i perioden 1.

juli til 15. september (GLM-krav).

• Er randzonen anmeldt som udyrket

(kode 310), skal arealet blandt andet

slås mindst én gang hvert andet

år i perioden 1.juli til 15. september

(GLM-krav).

• Randzonen skal være berettiget til enkeltbetaling,

inden der kan søges om

kompensation.

Tilladt i randzonen

Du kan sprøjte for kæmpe-bjørneklo i

randzonen, og du kan udføre vandløbsvedligeholdelse.

Selvom jordbearbejdning

i randzonen ikke er tilladt, må du

nedpløje/fræse oprensningsmaterialet i

randzonen, når det ikke sker i forbindelse

med dyrkning. Nedpløjning/fræsning

må ikke foretages i en to-meter bræmme

jf. vandløbsloven.

Det er tilladt at opbevare halmballer og

andre landbrugsprodukter i op til et år,

hvis der søges enkeltbetaling og randzonekompensation.

Du kan også opbevare

træ, jord, maskiner og byggematerialer

m.m. i maksimalt op til 28 dage,

Fordele ved direkte kornhandel landmænd imellem

– set fra svinekonsulentens side

• Du kender kvaliteten af kornet

• Foderprisen kan låses fast

• Hvis det er en stor mængde korn, kan du anvende egne kornanalyser og

dermed opnå en rigtig fodersammensætning og foderpris

Svinekonsulent Peter Mark Nielsen – pmn@lmo.dk

Hvad skal du være opmærksom på ved direkte kornhandel landmænd

imellem – set fra økonomikonsulentens side

• Betalingsevnen hos modparten. Der kan skabes sikkerhed ved at køber stiller bankgaranti

eller deponerer det aftalte beløb til frigivelse, når leveringsbetingelserne er

opfyldt.

· Den rigtige pris skal findes. Brug AgroMarkets på handelsdagen og find gennemsnittet

af købs- og salgspris på f.eks. hvede.

· Køb billigt og sælg dyrt. Er du bekymret for, at markedet udvikler sig til din ugunst,

efter handlen er indgået, så dæk dig af ved hjælp af futures.

Cheføkonom Hans Fink – hfi@lro.dk

17

hvis der søges enkeltbetaling/kompensation.

I perioden 1.april til 31. august

dog højst i otte dage.

Vil du vide mere?

Kontakt Ulla Plauborg i Viborg eller

Børge Nielsen, telefon 5758 7470 eller

Tommy Agermose, telefon 7658 7486.

Har du spørgsmål så kontakt LMO på telefon 8728

2200 eller 7015 4000

Randzoneloven har fastlagt, at du ikke må dyrke, sprøjte eller gødske jorden i randzoner pr. 1. september 2012

– men hvad må du så?

De to sidstnævnte er planteavlskonsulenter

i Horsens.

Du kan også læse mere om randzoner

på naturerhverv.fvm.dk

PLANLÆG DIN ENERGIBEPLANTNING NU!

Forstmiljø er Danmarks specialist i energiafgrøder og førende leverandør af

poppelstiklinger og -planter til energiproduktion på mark og i skov.

Forårets energibeplantning bør planlægges nu. Book et gratis rådgivningsmøde!

Danmarks største udvalg af energikloner f.eks.

• OP42

• MAX

• AF2

• AF8

• Monviso

• Energipil

Læs mere på www.energipoppel.dk

Kontakt:

Jørgen L. Olesen

M 6176 0600

E jlo@forstmiljoe.dk

Energipoppel_Konsulentannonce_JLO_120,5x82_UGE12.indd 1 08/02/13 14.26

Lars Højholt har ved hjælp af DB tjek haft succes med at nå sine mål, og svinekonsulent Martin Mølgaard fra LMO (til venstre) har rådgivet undervejs. Til højre ses to af

bedriftens medarbejdere, Oksana Dragalchuk og Vova Shevchenko.

Tjener penge på DB tjek

Lars Højholt har øget indtjeningen på sit svinebrug med op mod 800.000 kroner årligt. Han er ikke i tvivl om, at DB tjek har

en stor del af æren


Han producerer flere grise nu og bruger mindre foder.

Han får samtidigt valgt de rigtige søer ud til slagtning

og får sat en ordentlig kvalitet af polte ind.

Det er blot nogle af de ting, DB tjek har medført for

Lars Højholt fra Hårup. Ved at sammenligne sin egen

produktion og omkostninger med en række andre lignende

svineproducenter fandt han ud af, hvordan han

lå i forhold til andre.

Resultatet viste, at han både med hensyn til produktivitet

og omkostninger lå cirka midt i feltet af de svineproducenter,

han blev sammenlignet med. Det ville han

gerne ændre på.

- Jeg sagde ja til DB tjek, da Martin Mølgaard fra LMO

mente, at jeg kunne tjene penge på det. Og resultatet

viste mig, at jeg burde sætte ind på flere områder. Jeg

har nye stalde og en god sundhedsstatus, så forudsætningerne

for at ligge bedre var i orden, men mine

omkostninger var simpelthen for høje, fortæller Lars

Højholt.

Alt for meget foder

Lars Højholt har drevet landbrug siden 1996, hvor han

overtog gården uden for Hårup ved Hjortshøj fra sine

forældre. Han byggede nye stalde i 2008 og har senest

også bygget et stort, nyt stuehus trukket lidt længere

væk fra staldene end det tidligere stuehus.

700 søer og 200 hektar jord danner basis for hans

bedrift, og han blander selv foderet til grisene. Netop

foderet gav udslag på DB tjek. Han havde et meget

højt foderforbrug og et produktionsresultat, som burde

være bedre.

- Sammen med konsulenten satte jeg som mål, at jeg

ville op i den bedste tredjedel. Jeg ville producere flere

grise, og jeg ville reducere foderomkostningerne.

Her godt to år efter ser det rigtig fornuftigt ud. Lars Højholt

er nemlig lykkedes med at højne produktionen og

18

nedsætte omkostningerne. Men flere parametre spiller

ind på resultatet, fortæller Højholt.

- Det hele er en kombination af forskellige tiltag og ændringer.

Jeg har fået nogle nye folk ind, en ny dyrlæge

og i det hele taget fået indført en fælles forståelse blandt

medarbejderne om, hvad vi satser på, siger Lars Højholt.

Et af de parametre, som Lars Højtholt (til venstre) har rykket sig på er produktiviteten. Han laver simpelthen

flere grise nu til lavere omkostninger. I midten ses Oksana Dragalchuk, som har været fast medhjælp på gården

siden 2008. Til højre ses Martin Mølgaard fra LMO.

Om landmanden

Lars Højholt er 43 år og overtog gården på Risvang

i Hårup fra sine forældre i 1996. Han byggede

nye stalde i 2008, dyrker 200 hektar jord

og har cirka 700 søer med salg af grise på 30

kilo.

Medarbejderne skal lytte

Den fælles forståelse blev hjulpet på vej af, at det var

en udefra, altså LMO-konsulenten, der fremlagde planerne

og indsatsområderne for medarbejderne. Lars

Højholt er generelt meget tilfreds med sine tre udenlandske

medarbejdere, og netop medarbejderstaben

har været vigtig i processen med at nå de opstillede

mål.

- Hvis du ikke har gode folk, så kan tingene bare ikke

lade sig gøre. Du er nødt til at have nogen, der lytter

efter og vil nå de samme mål, som dig selv. For mig

virkede det godt, at Martin Mølgaard var med på sidelinjen

og fremlagde vores planer, for nogle gange er det

godt nok at få en udefra til at være med, så det ikke

bare er mig, der står og fortæller, hvordan jeg vil have

det, mener Lars Højholt.

Lars Højholt fik altså rykket så meget på tingene, at

han ved sidste DB tjek lå i den bedste tredjedel. Parametrene

på hans svinebesætning blev sammenlignet

med cirka 70 tilsvarende svineproducenter.

Det handler om helheden

For LMO er DB tjek en del af de værktøjer, der bliver

brugt i rådgivningen. Hvordan ligger jeg i forhold til

andre? Hvordan kan jeg flytte mig, så jeg producerer

mere og bedre og dermed får flere penge ind i sidste

ende? For konsulenten handler det om at finde det

økonomiske potentiale, som kunden kan opnå, hvis

han er med på at ændre nogle ting.

- DB tjek giver de bedste muligheder for at udpege de

indsatsområder, hvor der er størst potentiale for den

enkelte kunde. Lars Højholt er lykkedes flot med at nå

sine mål på blot to år, og han er et godt eksempel på,

hvilken effekt helhedsrådgivning kan give, siger svinekonsulent

Martin Mølgaard.

Det er nemlig helheden, det handler om. Det er ikke

nok at fokusere på antal solgte grise, og for at bevare

en sund udvikling har Lars Højholt da også tænkt sig at

fortsætte med DB tjek to gange om året.

Svineproducent, vil du være

med i en erfagruppe?

Af Kristian Nielsen, afdelingschef svin

LMO er koordinator for grupper af svineproducenter

og medhjælpere, som mødes til erfaringsudveksling.

Vi hjælper med dannelse af grupper, som produktionsmæssigt

og fagligt passer sammen.

LMO er tovholder for at aftale møder og for at lave dagsorden

til møderne og eventuelt udarbejde referat. Der vil

nogle gange være besøg af eksterne indlægsholdere.

Der er lige nu ledige pladser i følgende erfagrupper:

• For ejere med sohold. Det overordnende tema er

ledelse, og cirka halvdelen af tiden bliver brugt på

ledelsesemner og resten af tiden på svinefaglige

emner

Potentiale ved DB tjek

• For medhjælpere i sohold. Gruppen er for ansatte

med en vis erfaring

• Gruppe for udenlandske medhjælpere i sohold/farestald.

Undervisning og erfaringsudveksling foregår

på engelsk

• Slagtesvin – tørfoder for ejere

• Slagtesvin – vådfoder for ejere

• Gruppe for udenlandske medhjælpere i slagtesvineproduktion.

Undervisning og erfaringsudveksling

foregår på engelsk

Kontakt en svinekonsulent i et af LMOs centre, hvis du

vil være med i en gruppe på telefon 8728 2200 eller

7015 4000.

19

- Nogle gange tror man måske ikke selv, at man kan

gøre tingene bedre. Men når man så ved selvsyn kan

se ved et DB tjek, at andre gør det bedre, ja, så kan du

selvfølgelig også selv, siger Lars Højholt.

DB tjek er et værktøj til at finde de indsatsområder, som landmanden kan fokusere på for yderligere optimering

af produktionsøkonomien. Konsulenterne fra LMO ser typisk store potentialer ved følgende områder:

• Foderomkostninger i kroner pr. tilvækst hos smågrise og slagtesvin

• Foderomkostninger pr. årsso

• Dødelighed generelt

• Opnået salgspris for smågrise og slagtesvin

Vil du høre mere om DB tjek, er du altid velkommen til at kontakte en af svinekonsulenterne i LMO på telefon

8728 2200 eller 7015 4000.

Nøgletal der rykker

Halvår 2011 2. halvår 2012

Fravænnede grise pr. årsso 28,1 30,0

Foderforbrug inklusive polte 1800 Fes 1600 Fes

Fordel ved at være med i en

erfagruppe:

• Øget faglig inspiration og motivation

• Faglige diskussioner af besætningsproblemer

og succeshistorier

• Faglig formidling af gode tips og idéer

• Etablering af fagligt netværk

Projekt OptiTill kommer

nu rigtigt i gang

I 2012 startede det fire årige demonstrationsprojekt OptiTill, der er støttet af Fødevareministeriets Grønt Udviklings

og Demonstrations Program, GUDP. Demonstrationsarealerne ved Vinten og ved Tørring er nu tilsåede

Af GREEN-konsulent

Simon Rosendahl Bjorholm

Telefon 76587473 - srb@lro.dk

Som en del af projektet er LMO blandt

andet ansvarlig for at etablere tre demonstrationsarealer

med forskellige jordtyper.

Her vil vi teste og fremvise en række

maskiner til reduceret jordbearbejdning,

strip-tillage og direkte såning.

Sidste år lavede vi aftaler med tre landmænd,

der er indstillet på at lægge jord

til projektet. Landmændene har alle erfaring

med reduceret jordbearbejdning, og

de pågældende marker har i varierende

grad været dyrket med reduceret jordbearbejdning.

Vanskeligt efterår

Efter at have lavet aftaler med de tre landmænd

og med maskinproducenter, der

ville levere det nødvendige grej, ventede

vi spændt på godt såvejr. Det kom vi, ligesom

mange andre, til at gøre forgæves.

Efter at have udsat såarbejdet ad flere

omgange på grund af regnen, sagde

både landmænd og maskinproducenter

efterhånden fra. Til sidst måtte vi kaste

håndklædet i ringen efter kun at have tilsået

den ene ejendom.

Efter fremspiring så afgrøden her længe

ud til ikke at klare det fortsatte regnvejr,

men på nuværende tidspunkt forventer

vi dog, at den kan klare sig med lidt eftersåning.

Klar til 2013

Forårssåningen på de sidste to demonstrationsarealer

ved Tørring og Vinten er

Såning med reduceret jordbearbejdning ved Vrold.

Tandskær Horsch CO4

Reduceret jordbearbejdning 72 meter

Skiveskær Horsch Focus

VM seeder

Väderstad Rapid

Tandskær Horsch CO4

Direkte såning 72 meter

Skiveskær Weaving

VM seeder

Väderstad Rapid

Claydon

Strip tillage 48 meter

Mzuri Pro Till

Pløjet 12 meter Maskinstation

nu sket med deltagelse af ni forskellige

maskiner. Der har været repræsentation

af både tand- og skiveskærssåmaskiner,

der er blevet testet under forhold

med reduceret jordbearbejdning og direkte

såning med strip tillage maskiner.

Fokus på jordstruktur

For hver af ejendommene vil vi inden høst

have udarbejdet en strategi for dyrkning

af mellem- og efterafgrøder, der imødekommer

arealernes specifikke udfordringer

fx med hensyn til forekomst af pløjesål

eller kompakt øverlig jordstruktur.

For at kunne vælge og dyrke de bedste

mellem- og efterafgrøder vil vi anvende

resultaterne fra det tilknyttede OptiPlant-

20

projekt, hvor LMO tester cirka 40 forskellige

arter og blandinger med hensyn til

såmetode, gødningstilførsel mv.

Følg projektet

Du kan følge med i, hvad vi laver på

de tre ejendomme på projektets hjemmeside

optitill.dk, hvor vi blandt andet

vil præsentere de deltagende maskiner,

demonstrationsarealerne og resultaterne

af markarbejdet. På hjemmesiden

kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev,

hvor vi skriver, når der sker noget i projektet.

Derudover vil vi hvert år holde

mindst et åben mark arrangement på én

af de tre ejendomme.

Øvrige projektdeltagere

På hjemmesiden skriver vi også, hvad

Henrik Nielsen,

Vintengård, Vinten,

Nr. Snedevej 40,

8700 Horsens

Peter Juul Eggersgaard,

Nyborgvej 10,

7160 Tørring

Karl Ole Jokumsen,

Svejstrupvej 8,

8660 Skanderborg

Demonstrationsarealet er ca 5

ha stort. JB 4 jord. Meget plan

og beliggende lige ud til Nr.

Snedevej

Demonstrationsarealet ligger på

Stenagervej. Ca. 20 ha kuperet

og kold JB 7 jord

Arealet ligger på Vroldvej tæt

på motorve. Ca. 10 ha stort og

JB4-6 jord

de andre projektdeltagere laver i forbindelse

med projektet og vil præsentere en

del af deres resultater. Videncenter for

Landbrug skal blandt andet gennemføre

landsdækkende forsøg og sammenskrive

projektets resultater til en dyrkningsvejledning.

Århus Universitet skal

kvantificere de miljømæssige effekter af

jordbearbejdningen, Cheminova tester

et planteudtræk og Amalgerol, FRDK og

CTF Europe.dk skal bidrage til formidling

af projektets resultater til landmænd

og rådgivere.

Læs mere og se videoklip fra markarbejdet

på www.optitill.dk

Der skal sås vårbyg

i 2013

Der skal sås vårbyg

i 2013

Der blev sået vinterhvede

i 2012.

Pletter skal eftersås

med vårbyg

Overblik over regler for

Kend husstandsvindmøller

dine rettigheder når

myndighederne og solceller? banker på

I 2010 kom der en ny lov, der gør det muligt at få skattefradrag fradrag for afskrivninger på anlæg

til vedvarende energi, også selvom anvendelsen er fuldt ud privat

Kender du dine rettigheder, når myndighederne kommer på besøg, uanmeldt eller anmeldt?

Ved du fx, at du har ret til at kunne nå at ringe efter din konsulent først?

I LMO oplever vi desværre, at reglerne af og til bliver overtrådt, når myndighederne kommer

Idet de fl este anlæg, som anskaffes i dag, er med lille ling af moms sker med udgangspunkt i produktions-

på uanmeldt besøg.

omsætning, vil den regnskabsmæssige metode i steprisen, og i prisen indgår en afskrivning på 1/10 af andet

være mest optimal. Den går ud på, at der skal ske læggets købspris. Alternativt kan der ved anskaffelsen

beskatning af salg til elværket, som ofte er 0 kr., samt fratrækkes den erhvervsmæssige andel af momsen,

værdien af eget forbrug af el, som sættes til ca. 60 øre som så efterfølgende reguleres ud fra fordeling mellem

Af Lene Toft Bundgaard, søge, ikke kan pr. undersøges kWh. Når disse på anden beløb indtægtsføres regler overholdes er det ved muligt disse besøg. privat og Jeg erhverv.

økonomikonsulent LMO måde end ved et at uanmeldt fratrække besøg, afskrivninger så er på håber, anlægget at det og skyldes, de løbende at det ikke er hele

det uanmeldte besøg omkostninger. i orden. Uanmeldt Hvis købsprisen forløbet, for anlægget der kommer er 150.000 med i de Elafgiften endelige

Af Udover Lone skat Hauge, skal chefrådgiver man også være skatopmærksom

besøg på er regaltså

kr., kun vil der tilladt, det første hvis selve år være mulighed udsendelser. for fradrag for af- Når der er tale om anlæg, der giver strøm til både privat

Telefon lerne for 87282658 moms og – elafgift lhj@lmo.dk – og det giver udfordringer,

kontroldelen mislykkes skrivning på ved 37.500 at varsle kr. Reglerne er svære at gennemskue. og erhverv, For og der købes el ved elværket, betyder det,

da der skal laves en særskilt opgørelse for besøget. hvert af de Det kan Valget f.eks. mellem være de i forbin- to metoder din er egen bindende skyld og er gælder det derfor at vigtigt, VE-anlæggets at produktion fordeles forholdsmæssigt

Jeg tre har områder. en fortid Betingelserne som sagsbehandler

for, at der kan anvende delse med reg- mistanke også for om alle sort fremtidige arbejde. køb af du VE-anlæg. sørger for at Man tilkalde er først din rådgiver, mellem hvis erhverv og privat, således at det ikke er hele

ved lerne SKAT, om VE-anlæg og jeg kender er blandt reglerne andet, for at anlægget Det kan skal også være fri af relevant sit valg, i sager indkomståret om myndighederne efter det sidste banker anlæg er på din den dør. private el, der fritages for elafgift.

god være forvaltnings- tilsluttet det og kollektive sagsbehandlings- elforsyningsnet krydsoverensstemmelser. i egen for- solgt. Ejes der Men fx andele altså i et vindmøllelaug I LMO er vi klædt og den på ske- til at varetage dine

skikbrugsinstallation. særdeles godt. Og De at sagsbehand-

anlægget er placeret kun, på hvis for- det, der matiske skal kontrolleres metode anvendes, ”for- interesser vil et nyt køb bedst også muligt være i forbindelse Jordvarmeanlæg

lingsreglerbrugsstedet, der ejes gælder af forbrugeren for SKAT selv skal og forsyner svinder”,bolihvis bundet myndighederne af denne metode. varsler med myndighedernes kontrolbesøg. Husstandsvindmøller og solcelleanlæg kan betragtes

også gen opfyldes med el og af varme. øvrige offentlige myn- besøget.

Ring 8728 2200 eller 7015 4000, som så VE-anlæg, får men det er ikke tilfældet for jordvarmedigheder.

Hvis myndighederne Momsregler pludselig står du en konsulent ved din side, anlæg. mens be- Et jordvarmeanlæg er ikke tilsluttet et eksternt

Skatteregler

ved din dør på Hvis uanmeldt der på besøg, ejendommen, skal hvor søget man varer, bor, er så momsplig- alt forløber lovmæssigt anlæg, hvorfra der kan sælges overskydende varme.

I den Der er daglige to forskellige kontakt skattemæssige med SKAT, kan metoder. de Den medbringe ene en tig skriftlig virksomhed, forklaring og der på, anvendes rigtigt. el i virksomheden, vil Jordvarmeanlæg behandles som et blandet driftsmid-

jeg er glæde den skematiske mig over, at regel, de forvaltnings-

som går ud på, hvad at 60 der % af skal undersøges der være mulighed og hvorfor. for at fratrække momsen af anskafdel i skattemæssig henseende, og det betyder, at der

retlige indkomsten regler i langt ud over de fleste 7.000 tilfælde kr. er skattepligtig. bli- De skal Der også er give felsessummen, dig rimelig mod tid til at at der i de følgende 10 år betales kan afskrives på den del, der anvendes i erhvervsvirkver

ingen overholdt. fradrag Men for udgifter. når jeg snakker med kontakte din rådgiver, moms af hvis den du privat ønsker benyttede del. Grundlag for betasomhed. mine kolleger i LMO, må jeg desværre sagkyndig bistand ved besøget. Rimelig

konstatere, at ikke alle offentlige myn- tid er ikke bare en halv time. Det er tid

digheder er lige så gode til at overholde nok til, at din rådgiver kan nå at køre fra

deres sagsbehandlingsforpligtelser. et af LMO-husene og hen til din ejendom.

Vi er tæt på dig ...

Sådan er reglerne

Hvis kontrollanten gerne vil have noget

Myndigheder må kun lave kontrolbesøg med fra det uanmeldte besøg, har du

på din ejendom, hvis det er den eneste også rettigheder. Myndighederne har

måde, de kan få vished om de forhold, ikke altid ret til at tage originalt mate-

der skal undersøges. Kan de få de releriale med, men de har ret til at tage kopi

vante oplysninger på anden måde, skal af relevante bilag eller til at tage billeder

de skaffe dem på anden vis – fx. ved at

bede dig sende dem.

af de forhold, de møder på din ejendom.

Hvis dette sker, har du til enhver tid ret

Vi formidler vikarer til enhver opgave

Myndighederne må heller ikke dukke til at få kopi af de oplysninger, som kon-

uanmeldt op på din ejendom hvis det,

de vil undersøge, kan undersøges på

trollanten tager med.

anden måde. De skal normalt varsle Strafbare forhold

deres besøg. Det betyder, at myndig- Hvis myndighederne har mistanke om,

hederne skal sende dig et brev senest at der er forhold på din ejendom, der

14 dage inden et kontrolbesøg. Her skal kan medføre, at de kan rejse sigtelse

de begrunde, hvorfor de vil besøge din mod dig efter straffelovens regler, har de

ejendom, og hvad formålet med besø- pligt til at oplyse dig om, at du ikke beget

er.

høver at udtale dig mere i sagen. Du kan

Har du fået varslet et besøg, har du mu- vælge at medvirke til sagens oplysning,

lighed for at protestere, hvis du ikke sy- men det er helt frivilligt.

nes besøget er relevant. Myndigheden Hvis myndighederne glemmer at oplyse Blandt vore kunder er:

kan dog fastholde beslutningen om at dig om dette, kan de oplysninger, du gi-

gennemføre besøget. Det skal du have ver, ikke bruges mod dig i en eventuel

... og lægger vægt på at være din relationsbank i et tæt samarbejde

besked om, inden de kommer på besøg straffesag. Det er en vigtig retsbeskyt-

eller senest, med når dig om de dit møder landbrug. op på Åbenhed din og telse gensidig at være tillid baner opmærksom vejen for på. Så læg

ejendom.

langsigtede løsninger. Det tror vi på i Nordea.

mærke til, om myndigheden oplyser dig

Kontrolbesøg skal gennemføres til om, at du ikke har pligt til at udtale dig,

mindst mulig Som landmand gene for tilknyttes dig. Det du en betyder,

af vores hvis realkredit, der leasing, påtales pension noget og finansielle strafbart.

at det skal 85 gennemføres landbrugsrådgivere, på der en er måde, placeret så i et instrumenter.

af de 11 landbrugscentre, hvor rådgiveren For os er det vigtigt med tætte relationer,

det ikke griber forstyrrende ind i dine ru- Ring til LMO, når myndigheden bank-

arbejder i et stærkt fagligt miljø. Sammen hvilket er fundamentet for en bedste rådgivtiner.

Det kan skal I trække også på gennemføres specialister inden for uden erning på og de langsigtede løsninger.

at vække unødig opsigt hos kunder og Myndighederne er på charmeoffensiv

> Jordbrugere

> Entreprenører

> Byggefi rmaer

> Tømrere og murere

og enhver husholdning eller virksomhed,

der har behov for hjælp til:

• Rengøring

• Hjemmeservice

• Havearbejde

Vikarservice

Østjylland

Messingvej 35, 8940 Randers SV

Tlf. 86 44 74 40

Sydøstjysk

VikarService

Niels Finsensvej 20A, 7100 Vejle

Tlf. 70 10 04 05

naboer. Kompetencecenter for Landbrug

Kirkegade 3

8900 Randers C

Tlf. 89 12 66 30

Uanmeldt besøg er yderste mulighed

i medierne med udsendelser både om

SKAT på razzia, Fødevarekontrollen

Gør det muligt

banker på og lignende. Nogle gange www.vikarservice.eu

Hvis de ting, myndigheden vil under- har jeg svært ved at se, at de gældende

24

21

Det mener jeg

Find vej ud af krisen

Er du i risiko for at støde ind i en økonomisk krise eller kender du en, der er? Ved at få øje på problemet i tide, er der gode

muligheder for at få flere løsninger i spil og komme bedst muligt gennem processen


Humøret er ikke, hvad det har været. Du sover dårligt,

og din lunte er kort. Du snerrer måske lidt af familien

og undgår de hyggestunder, du ellers normalt er en del

af. Du føler dig misforstået, ukoncentreret og måske

ligefrem mistroisk.

- Det er alt sammen meget realistiske eksempler på

de menneskelige reaktioner, du kan opleve, hvis du

gennem længere tid har følt dig presset. Problemerne

kommer snigende, og du kan føle, at du er ved at miste

overblikket. Men der er hjælp at hente; første skridt er

at erkende, at du har brug for hjælp til at komme gennem

krisen, siger socialkonsulent Inger Kristensen fra

LMO.

Det kan være svært at bede om hjælp. Ikke desto mindre

skal der ofte kun et kald til for at komme videre i en

krisesituation og erkende sit behov for hjælp.

- Jeg kan mærke, at der fortsat er et stort behov for personlig

rådgivning. Jeg kan eksempelvis blive ringet op

af en ægtefælle, som er meget bekymret for sin mand.

Her får vi så en snak om, hvad der kan hjælpe parret

videre, fortæller socialkonsulent Inger Kristensen fra

LMO, som passer krisetelefonen en gang om ugen.

Den gratis krisehjælp har her i 2013 fået yderligere

støtte fra blandt andre Velux Fonden og Foreningen

For de fleste mennesker kan det være svært at tænke

rationelt, når den mentale sindstilstand er på overarbejde.

For en landmand eller anden erhvervsdrivende

vil der yderligere være en vis stolthed forbundet med

virksomheden, og derfor kan økonomiske problemer

meget nemt give en mental og ubehagelig rutchetur.

Kaj Lund Knudsen har som driftsøkonom i LMO stor

erfaring med at registrere og behandle de problematikker,

som en landbrugsvirksomhed i krise kommer ud

for.

- Det kan være svært for en landmand at erkende, at

økonomiske problemer ikke blot er af forbigående karakter.

Virkeligheden er imidlertid, at dette desværre er

tilfældet for mange landmænd i dag, siger Kaj Lund

Knudsen.

Østifterne. Har du ingen betalingsevne, kan du få op til

fem timers gratis socialrådgivning. Der er desuden mu-

22

Når krisen rammer

Er begreber som testamente, ægtepagt og arveafkald

fremmedord for dig, så er det en god ide at sætte sig

ind i betydningen af de forskellige familieretlige dokumenter.

Alt dette kan du få hjælp til, ligesom du kan få

hjælp til at få taget hånd om økonomien. Hvad betyder

det eksempelvis for ægtefællens økonomi, for kautionister,

og hvad siger banken og kreditforeningen? Skal

vejen ud af krisen ende med henstand, rekonstruktion

eller konkurs?

- Der er meget at tage hånd om i en alvorlig situation.

Jeg er af den overbevisning, at ser man de røde lamper

i tide, så er der gode muligheder for at finde vej

ud af krisen. Det er vigtigt at finde en individuel løsning

på problemet, og ender det med gældsanering

eller tvangsauktion, er der også gode muligheder for

at komme videre i livet. Det vigtigste er at få øje på

problemet i tide, advarer Kim Mouritsen, jurist for LMO.

”De røde lamper”

Kan du genkende nogle af de følgende udsagn,

eller noget lignende, så kan det være lige netop

disse ”røde lamper”, du skal reagere på:

• Du sover dårligt og din lunte er kort

• Du føler dig mistroisk og misforstået

• Du undgår socialt samvær

Få krisehjælp – helt gratis

Er du eller din familie ramt af krisen, og har I behov for socialrådgivning, så er der hjælp at hente.

I samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer og Videncentret for Landbrug er der oprettet en hotline,

hvor du kan få personlig kontakt til en socialrådgiver

Krisehjælp

Har du behov for krisehjælp? Ring til hotlinen på

70 200 442 fra klokken 9-12 på alle hverdage.

Du er også meget velkommen til at kontakte socialkonsulent

Inger Kristensen på telefon 8728 1822

eller Solvejg Høj på telefon 4036 8788, begge LMO.

• Din økonomi viser negativ bundlinje og din

kassekredit vokser

• Banken forlanger øget sikkerhed

• Du kan ikke betale dine regninger

lighed for at komme

med i en

ERFA-gruppe for

andre kriseramte

landmænd og

deres ægtefæller/samlevere.

Tilbuddet gælder

indtil april

2014. krj

Kan du ikke realisere

hele det projekt, du fik

miljøgodkendelse til?

Er din planlagte udvidelse ikke længere indenfor økonomisk rækkevidde, eller ønsker du at få ændret i vilkårene? Fortvivl

ikke – hvad angår miljøgodkendelsen er det muligt at skifte til en ”plan B”. En miljøgodkendelse kan nemlig sagtens ændres,

og det er ofte meget billigere end at søge en helt ny godkendelse.

Af Susanne Østerby, miljøkonsulent

Telefon 87282408 – suo@lmo.dk

Før finanskrisen for alvor satte ind, var

der stor interesse for at udvide husdyrbesætninger

og bygge nye staldanlæg.

Store projekter blev planlagt på tegnebrættet,

men i mange tilfælde kom kommunernes

godkendelser alt for sent. Virkeligheden

for mange er derfor, at der nu

kun er råd til en mindre udvidelse i det

eksisterende staldanlæg.

Har du taget din godkendelse delvist i

brug ved at indsætte flere dyr, end der

oprindeligt var tilladelse til uden dog at

realisere hele udvidelsen, kan din udvidelse

være ulovlig, hvis du ikke samtidig

• Et projekt med fordobling af antal

årskøer, opdræt og en ny kviestald

i Viborg kommune var oprindeligt

miljøgodkendt som et staldforsuringsanlæg.

Da miljøeffekten af en

robotskraber i den eksisterende kostald

i dag regnes til 25 procent mod

tidligere kun 20 procent, og idet der

er udviklet langt flere nye gulvtyper

med lav ammoniakfordampning

end på godkendelsestidspunktet,

kunne de oprindelige vilkår ændres.

I stedet kunne der etableres

en sengestald med præfabrikeret

drænet gulv i den nye kviestald (fire

procent ammoniakfordampning),

eller en anden af de nye gulvtyper

med samme ammoniakeffekt. Som

en sidegevinst blev skrappe vilkår

om udbringningsarealer i en nabokommune

sløjfet: Et krav om at der

ikke måtte udbringes husdyrgødning

indenfor 20 meter fra et vandløb

bortfaldt, fordi arealet skrånede

med mere end seks grader. Ligeledes

bordfaldt et krav om fem meter

dyrkningsfrie bræmmer på to marker

langs en bæk.

• I Randers Kommune fik Andries Katers,

som driver et kvægbrug, med

har installeret de miljøteknologier, der er

indsat som krav for udvidelsen i godkendelsen.

I den situation behøver du ikke at

søge om en ny miljøgodkendelse, men

du skal søge om et tillæg til godkendelsen

for at få afstemt eventuelle vilkår

med det ændrede projek vedrørende

lugt, ammoniak, kvælstof og fosfor.

Et tillæg til en godkendelse kan ofte udarbejdes

for et langt lavere beløb end en

helt ny miljøgodkendelse.

Spar penge

Der kan være penge at spare ved at få

kigget miljøgodkendelsens vilkår efter

i sømmene. Din miljøgodkendelse kan

indeholde for dyre vilkår eller i værste

fald vilkår, som i dag er helt overflødige.

Det kan skyldes, at viden om et områdes

sårbarhed har ændret sig, eller at viden

om miljøteknologiers effekt har ændret

sig.

Eksempler på ændringer i miljøgodkendelser:

et tillæg ophævet et fodringsvilkår

om max 168 g råprotein /FE og

4,0 g P/FE i sin miljøgodkendelse.

Årsagen var, at det aktuelle staldgulv

i dag regnes for at have en

højere ammoniakreducerende effekt

end tidligere antaget, samt at

administrationspraksis vedrørende

fosfor var blevet ændret. Et krav

om tre procent ekstra efterafgrøder

af hensyn til et nitratfølsomt

drikkevandsområde kunne udgå,

fordi der var blevet ændret i både

udpegningen af de nitratfølsomme

områder og i kommunens administrationspraksis.

Kravet blev erstattet

af et vilkår om, at en enkelt

mark skulle udlægges med vårbyg

og 60 procent græsudlæg.

• Flemming L. Nielsen i Viborg Kommune

fik miljøgodkendelse til en

udvidelse af sin slagtesvineproduktion.

Han fik i et tillæg til godkendelsen

ændret et vilkår om gyllekøling

i en ny slagtesvinestald til

et fodringsvilkår for alle svin på 151

g råprotein/FE og samtidig forlænget

udnyttelsesfristen med et år.

23

Det kan også skyldes, at kommunerne

har ændret praksis, eller at regler er blevet

ændret. For eksempel er reglerne

om BAT (Bedste Tilgængelige Teknologi)

blevet meget mere præcise. Tidligere

blev BAT af nogle kommuner opfattet

som den miljøteknologi, der gav den

største ammoniakreduktion. Nu står det

klart, at der skal være proportionalitet

mellem miljøeffekt og omkostninger. Der

er således flere gode eksempler på, at

udgifterne til en ændring af godkendelsen

hurtigt kan tjenes ind, ved at dyre

vilkår ændres til mindre dyre.

Vær opmærksom på fristen

Har du endnu ikke taget din miljøgodkendelse

i brug, skal du være meget

opmærksom på udløbsdatoen. De fleste

miljøgodkendelser stiller som krav, at

projektet skal sættes i gang indenfor to

år. Det er muligt at ændre på vilkårene

og på fristen, men ændringerne skal

sendes til kommunen, inden fristen for

godkendelsen udløber.

Miljørådgivning

Du er altid meget velkommen til

at rette henvendelse til en af

LMO’s miljøkonsulenter på telefon

8728 2200 eller 7015 4000.

Staldtip:

Luk spaLterne

www.protectoS.dk

Lever du op til de nye regler om gulvarealer i svinestalde?

Den 1. januar 2013 trådte nye EU-regler i kraft. Nu skal mindst en tredjedel

af stiarealerne være udlagt til et drænet område, hvor svinene kan hvile

sig. Så der skal lukkes mange spalter i de danske svinestalde ...

Vælg en af markedets stærkeste løsninger

Hos Protectos A/S anbefaler vi at lukke spalterne med enten en epoxyblanding

eller en løsning med højstyrkebeton. Begge dele er særdeles

langtidsholdbare og højstyrkebeton er nærmest uopslideligt.

Vi er specialister i spaltelukninger

Tag vores egne specialister med på råd. Vi har mange års erfaring med at

udføre netop disse opgaver i danske svinestalde. Få et attraktivt tilbud på

en samlet løsning eller køb materialerne billigt til eget forbrug.

kontakt os allerede i dag, og få lukket spalterne i den nærmeste fremtid.

protectoS a/S

Ørrisvej 1, 9500 Hobro

t: +45 2021 3400

e: info@protectos.dk

w: www.protectos.dk

PROTECTOS A/S - vi imprægnerer facader, fugtsikrer og renoverer bygninger og renser effektivt alle overflader

Protectos annonce LMO, 120,5x169mm.indd 1 14/02/13 23.43

del tage, der er kollapset på grund af for

dårlig udført afstivning af tagkonstruktionen.

Det viser en undersøgelse, som

Erhvervs- og Byggestyrelsen fi k udført

sidste år. Landbrugsbygningerne er i de

senest 20-30 år blevet større og bredere,

uden at kravene til konstruktion og

udførelse helt er fulgt med. Derfor lever

en del af vores landbrugsbygninger ikke

op til nutidens krav og kan ikke klare

den belastning, som 30-40 cm sne udgør.

Det gælder uanset, om der er tale

om stål- eller træspærkonstruktioner.

dre dato eller har stor spændvidde, anbefaler

vi derfor, at man får udført et ef-

TAG JORDPRØVER

FÅ GYLLEN ANALYSERET

SÅSÆDSANALYSER

f.eks. Stinkbrand:

Kom med en prøve i dag og få svar i dag.

OK Laboratorium for jordbrug

Ærøvej 1E · 8800 Viborg · Tlf. 86 60 08 60

22

24

når det bliver udsat for den ekstra belastning

i form af sne.

Er mit landbrug

en hobbyvirksomhed?

Store konsekvenser

Det er heldigvis sjældent, at mennesker

Det spørgsmål stiller mange landmænd nok sig selv i disse dage efter at have modtaget brev

kommer til skade i forbindelse med et

fra tagkollaps. SKAT. Alligevel SKAT kan har det i have øjeblikket store fokus på, om mindre virksomheder med flerårige underskud

og konsekvenser, negative når momsangivelser et tag giver efter for rent skattemæssigt skal betragtes som en hobbyvirksomhed

En del landbrugsbygninger af ældre dato lever ikke op til nutidens krav og kan ikke klare den belastning,

sneen. Flere forsikringsselskaber har

som 30-40 cm sne udgør

efter de seneste par års mange skader

træer, fårehold eller er planteavler – el- erhvervsmæssigt foretages efter en

ler om din virksomhed har en blandet særlig bedømmelse. Udgangspunktet

driftsform. SKATs henvendelse til dig er, at et landbrug er erhvervsmæssigt

sker alene ud fra Landinspektørerne

oplysninger om flere drevet, hvis landbruget er drevet teknisk

Af Lone Hauge, chefrådgiver skat

Telefon 87282658 – lhj@lmo.dk

års selvangivelser med underskud eller

Niels Krogsgaard

flere negative momsangivelser i træk.

Jørgen Rasmussen

landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt,

medmindre SITUATION: der Muligheder selv efter en læn- for større afkast i markbruget

gere årrække ØNSKE: ikke er Investering udsigt til overskud i effektive maskiner og udstyr

Hvordan er reglerne for landbrug?

Mange af vores kunder er blevet bedt Når SKAT vurderer, Sune om Iversen underskudsgi-

om Vi at indsende rådgiver regnskaber om fast ejendom for flere år og udfører vende virksomheder skal anses for at

og kommende matrikulært års arbejde, budgetter til opmåling, SKAT. være kort- erhvervsmæssige eller ikke, vur-

eller et driftsmæssigt resultat omkring 0

efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Hvad skal du gøre, hvis du

SKAT lægning vil på grudlag og rådgivning af det indsendte om GIS derer de ud fra en lang række forhold. får brev fra SKAT?

materiale tage stilling til, om der er tale De kigger blandt andet på, om der er SKAT beder normalt om at få de seneste

om erhvervsmæssigt landbrug eller ikke. plads til løn til dig, og om der er renta- fire års skatteregnskaber og budgetter for

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforbindende bilitet i virksomheden. Kravet om renta- de kommende indkomstår. Skatteregn-

samtale. Ring til os, send en e-mail - eller besøg vort kontor

SKAT ved ingenting om dig

bilitet betyder, at der i årets resultat skal skaberne har SKAT krav på at få, men SKAT kan gå tilbage i tiden, hvis de

Når SKAT sender brev ud til dig, har være plads til at forrente indskudt kapi-

Viborg Landinspektørkontor

de ikke på forhånd sat sig ind i, hvilken tal og betaling af renteudgifter.

budgetter har de strengt taget ikke krav

på. Da det jo handler om fremtiden, er det

mener, at dit landbrug ikke er erhvervsmæssigt

drevet. De kan således på nu-

driftsform Fabrikvej din 15, virksomhed 8800 Viborg har. De ved Sådan er det ikke for landbrug. SKATs en god idé at fortælle SKAT om de forventværende tidspunkt ændre indkomsten

derfor Tlf. ikke, 8662 om 6188 du har | svin, www.viborgland.dk

kvæg, jule- vurdering af, om et landbrug er drevet ninger, du har til den fremtidige indtjening. for årene 2010, 2011 og 2012.

Geopartner & Landbruget

Har du brug for rådgivning og vejledning om ejendomsudvikling

i relation til Landbrugslovens bestemmelser?

Besøg os på vores kontor i Viborg på Asmildklostervej 11 eller i Søften på

Trigevej 20 - begge steder i samme bygning som LMO.

Eller ring for en uforpligtende snak om dine muligheder på 70 12 10 11

www.geopartner.dk

SPAR OVER

20.000,-

LØSNING: Tal leasing med din · Større landbankmand

drivmotor

Det kan være fornuftigt at overveje

om dyrkningen af jorden

kan gøres mere effektivt. Men

TYM T233

de økonomiske forudsætninger i

landbruget ændrer sig konstant

også på individuelt plan. Måske

er det bedre for dig at lease end

at eje for tiden? Måske er der

andre muligheder.

Exceptionel kvalitet og værdi for pengene

· 23 HK diesel kompakttraktor

· Hydrostatisk transmission

· Speedcontrol

· Lille venderadius

· Firehjulstræk

Kampagnepris 79.900 ekskl. moms

Landbrugscenter Østjylland

Telefon 45 12 25 70

Arctic Cat 350 2x4

Høj amerikansk kvalitet til overkommelig pris!

· 366cc Arctic Cat motor

· Duramatic CVT transmission

· Uafhængig affjedring alle hjul

Så længe lager haves 31.960,- ekskl. moms

Kig forbi og

se den!

Schäffer Nordic 35

Spækket med udstyr:

· 33 HK Kubota motor

· Highfl ow hydraulik

· Større løftecylinder

Med · Hydraulisk udgangspunkt redskabslås i dit plante-

· Cyklonfi lter og træk

avlslandbrug Kampagnepris 197.500 rådgiver ekskl. vi moms dig om,

hvordan du bedst muligt kan

sikre og effektivisere din bedrift

rent økonomisk. Og apropos

effektivitet – så kommer vi gerne

hjem til dig.

Bigab 12-15

· Alsidigt kroghejsevogn

· Foldetårn

· Hydr. bogieblokering og rammelås

· Totalvægt 15.600 kg

Pris 127.000,- ekskl. moms

Valtra N163 V

Få mere POWER!

TYM T273 HST

– 27 HK for KUN

+ 10.000,-

Arctic Cat

400 4x4

KUN 39.900,-

Helms-lagertraktor til omgående levering

· 171 HK AGCO Power-motor

· Fremragende manøvredygtighed

· Fantastisk udsyn

· Lavt brændstofforbrug

Se resten af vores produktprogram på

Sommerarrangement

Torsdag 20. juni

Vi nærmer os sommeren og dermed årets sommerarrangement.

I år foregår det på Alleenlund

hos Lene & Christian Jensen, Hallendrupvej 1 i

Hadsten.

Det hele løber af stablen torsdag 20. juni med

velkomst klokken 18 og afslutning klokken 22.15.

Det er gratis at deltage.

Program

Klokken 18.15: Spisning

Klokken 19.15: Indlæg om aktuel landbrugspolitik og erhvervslivets udviklingsmuligheder

v/ næstformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt

Klokken 20.00: Mulighed for at følge et af tre emner: Markvandring i LMO’s markforsøg, læplantning

og vildtpleje og Mad i tiden – foredrag v/ Maria Bast, Friland og tidligere Karolines

Køkken.

Klokken 22.15: Tak for i aften

Nyropsgade 21 · 1780 København V

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

DLR Kredit yder ReaLKReDitfinansiering til alle landbrugsformål

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 71

Jens Ravn

»anesminde«

Ådalvej 26

Hvejsel

7300 Jelling

tlf. 70 24 34 71

Fax: 70 24 35 71

e-mail: jr@dlr.dk

Område 78

thorvald Mortensen

Følvigvej 7

Vile

7870 Roslev

tlf. 70 24 34 78

Fax: 70 24 35 78

e-mail: tm@dlr.dk

Område 89

Martin Vestergaard

Lindegårdsvej 62

8930 Randers NØ

tlf. 70 24 34 89

Fax: 70 24 35 89

e-mail: mve@dlr.dk

Område 72

Steen Lauridsen

eg Mosevej 2

7200 Grindsted

tlf. 70 24 34 72

Fax: 70 24 35 72

e-mail: stl@dlr.dk

Område 83

erik Møller

Kongevejen 2

Onsbjerg

8305 Samsø

tlf. 70 24 34 83

Fax: 70 24 35 83

e-mail: em@dlr.dk

Område 92

Morten egekvist

»Bavnehøjgaard«

Bavnehøjvej 9

9541 Suldrup

tlf. 70 24 34 92

Fax: 70 24 35 92

e-mail: me@dlr.dk

Alle LMO’s kunder og medlemmer af ejerforeningerne

er meget velkomne til at deltage.

Du tilmelder dig ved at ringe til LMO på telefon

8728 2200 eller via lmo.dk, hvor du kan læse mere

om sommerarrangementet.

På gensyn til en hyggelig aften.

Arrangører: LMO, Landboforeningen Kronjylland og Østjydsk Familielandbrug

Område 74

torkil Kvartborg

Bjalderbækvej 7

7400 Herning

tlf. 70 24 34 74

Fax: 70 24 35 74

e-mail: tk@dlr.dk

Område 85

Ole Moesgaard

andersen

»Bendstrupgaard«

Mejlbyvej 606

8530 Hjortshøj

tlf. 70 24 34 85

Fax: 70 24 35 85

e-mail: oma@dlr.dk

Område 95

Jens Bigum

»Højagergaard«

Binderupvej 17

9600 aars

tlf. 70 24 34 95

Fax: 70 24 35 95

e-mail: jb@dlr.dk

25

Område 76

anders Mejdahl

agerskovvej 6

Hygum

7620 Lemvig

tlf. 70 24 34 76

Fax: 70 24 35 76

e-mail: am@dlr.dk

Område 86

Frede Lundgaard

Madsen

Søndergade 66

8883 Gjern

tlf. 70 24 34 86

Fax: 70 24 35 86

e-mail: flm@dlr.dk

er realkredit

Arvinger kan få skat retur

En ny afgørelse fra Landsskatteretten betyder, at en lang række arvinger kan få penge retur fra dødsboer behandlet efter 2009

Det drejer sig om dødsboer eller en gift

person med fælleseje, hvis formuen

ved boets afslutning var mindre end

2.595.100 kroner men sammenlagt med

en længstlevende ægtefælles fælleseje

større end 2.595.100 kroner.

Tidligere skulle den længstlevendes

boslod indgå i vurderingen af, om dødsboet

var skattepligtigt. Sådan er det

ikke mere. Nu skal boet alene opgøres

Styrker selskabsrådgivning

Landbrugene bliver større, nye ejerformer vinder indpas, og der bliver brug for endnu mere selskabsmæssig rådgivning.

På den baggrund styrkes rådgivningen hos LMO med nyansat chefrådgiver

Cand. oecon Susanne Møberg blev pr.

1. april ansat som chefrådgiver i LRØ,

nu LMO i Horsens. Hun kommer fra et

job på Videncenter for Landbrug, hvor

hun arbejdede med rådgivning indenfor

selskabsskat og hovedaktionærrådgivning

samt generationsskifte og omstrukturering.

- Det har været spændende at arbejde

med selskabsrådgivningen på det overordnede

plan med fokus på den skattemæssige

optimering i forbindelse med

Har du givet dine medarbejdere mad

og drikke, når de tog overarbejde for

eksempel i forbindelse med høst? Så

kan du nu kræve momsen tilbage for

dette med tilbagevirkende kraft.

Det står fast, efter at Landsskatteretten

har afgjort en principsag anlagt af

Videncentret for Landbrug, VFL.

Momsekspert Lene Froulund fra LMO

Regnskab & Skat opfordrer til at kigge

de gamle regnskaber igennem.

- Det har før været uklart, hvordan

momsreglerne skulle tolkes. Skat har

stået fast på, at landmænd ikke kan

fratrække moms for mad til medarbejdere

i forbindelse med uvarslet

overarbejde. Der har været lange dis-

på grundlag af afdødes særeje og afdødes

boslod.

Fristen nærmer sig

Hvis dødsboet er blevet skiftet, og boet

har betalt skat på grundlag af ægtefællernes

samlede formue, har arvingerne ret til

at søge skatten betalt tilbage. Men tiden

iler. Fristen for at søge om genoptagelse

af dødsboerne for 2009 er 11. juni 2013.

gennemførelse af generationsskifte og

rekonstruktionssager i landbruget. Ikke

mindst fordi der er så mange nye tiltag

omkring finansiering i landbrugssektoren.

Samtidig har det været en vigtig

opgave at give fortolkninger og erfaringer

videre til medarbejdere i de forskellige

DLBR-virksomheder. Men nu ser jeg

meget frem til igen at skulle have kundekontakten,

som jeg har savnet, siger Susanne

Møberg, som befinder sig bedst i

frontlinjen, hvor hun er tæt på kunderne.

Har du moms

til gode?

kussioner om, hvorvidt høstarbejde

var varslet eller uvarslet. Med den

konkrete sag har vi nu Landskatterettens

ord for, at det ikke kan forventes,

at en landmand kan forudsige

arbejdet omkring høst. Det åbner for,

at der kan kræves moms refunderet

med tilbagevirkende

kraft, siger

Lene Froulund.

Lene Froulund

26

Har du brug for hjælp?

Hos LMO har vi et ekspertteam indenfor Dødsbo, der kan hjælpe dig

med at finde ud af, om du kan få gavn af SKATs ændrede praksis.

Kontakt Else Stabell på telefon 8728 1714, Karin Olesen på

telefon 8728 2633 eller advokat Ulla Eg Andersen på telefon 5658 7737

for nærmere information.

43-årige Susanne Møberg ser frem til at

arbejde med skatteretslige ydelser og

rådgivning inden for selskabsbeskatning

sammen med det team af medarbejdere,

der i forvejen er i rådgivningsselskabet.

Rådgivningen dækker såvel

landbrug som andre erhverv.

- For mig er det afgørende, at vi her i

LMO supplerer hinanden med de forskellige

kompetencer, vi er i besiddelse

af for at kunne skabe de bedste og mest

målrettede resultater for kunden.

En selvangivelse er ikke altid det nemmeste

at finde rundt i. Har din medarbejder

brug for hjælp til udfyldelse af

selvangivelsen for 2012, så er der hjælp

at hente.

- Vi vil meget gerne hjælpe dig eller din

medarbejder med at finde vej i papirjunglen,

så de rigtige fradrag benyttes.

Vi har kompetente medarbejdere, der

kender reglerne om de forskellige fradragsmuligheder

indenfor alle brancher,

LMO styrker selskabsrådgivningen

med ansættelsen af chefrådgiver

Susanne Møberg.

Få de rigtige fradrag

siger økonomikonsulent Brian Juel Jørgensen

fra LMO Horsens.

LMO assisterer også med information

omkring skattelovgivning, udlændingelov

eller andre forhold vedrørende arbejde

og ophold i Danmark. Derudover

kan du få hjælp til korrekt forskudsregistrering

af medarbejderne.

For de fleste gælder, at selvangivelsen

for 2012 skal udfyldes og indsendes senest

1. juli.

Husk logo på

din varebil

Ny lovgivning fra 1. januar betyder, at varebiler skal forsynes

med virksomhedens logo eller navn

Det kan blive dyrt, hvis din erhvervsbil

ikke er klædt på efter forskrifterne. Som

et led i regeringens indsats mod sort arbejde,

blev det sidste år vedtaget, at varebiler,

der er registreret udelukkende til

erhvervsmæssig benyttelse, skal oplyse

om virksomhedens identitet på ydersiden

af bilen.

Har du gule plader?

• Reglerne gælder for varebiler og lastbiler (op til 4 tons),

som er på gule plader

• Bilen skal være forsynet med virksomhedens navn eller

logo samt cvr-nummer

• Udenlandske varebiler skal synligt i bilens forrude have

dokumentation for deres registrering i RUT-registeret

• Reglerne trådte i kraft 1. januar 2013

For mange indenfor landbruget er dette

en ny regel, men det gælder altså for

alle virksomheder og for alle biler uanset

alder. Det afgørende er, om du betaler

privatbenyttelsesafgift eller ej. Hvis du

ikke betaler for privatkørsel, skal din bil

bære logo.

LMO kan hjælpe dig

Spørg din økonomikonsulent hos LMO, hvis du er i tvivl om reglerne.

Ring på telefon 8728 2200 eller 7015 4000.

IndkøbsforenIngerne

Tilbyder lån til fast lav rente

f.eks. til traktor, maskiner, m.v.

se betingelser på www.danskeindkoebsforeninger.dk

eller kontakt os for yderligere information.

tsleder i østjydsk driftsleder i Viborg

østjysk Viborg

Jytte eriksen Poul Pedersen

tlf. 8728 2294, mail: jye@lmo.dk tlf. 4045 6485, mail: vai@mail.dk

www.danskeindkobsforeninger.dk

27

LMO i top 10

Kvægnøgle-resultaterne for 2012 er nu

gjort op på landsplan, og hele fire ud af

10 besætninger kommer fra LMO området.

Et meget flot resultat og et bevis for,

at der er stor fremgang blandt mange

besætninger.

- Resultaterne blandt besætningerne i

top 10 viser, at der er stor forskel på,

hvordan det høje dækningsbidrag pr ko

opnås, men der er en række fællestræk.

”Besætningerne har alle en fornuftig

Professionel rådgivning i ansættelsesret

▶ Rekruttering af medarbejdere

▶ Ansættelseskontrakter

▶ Uddannelsesaftaler

▶ Konfliktløsning/mægling

▶ Mægling ved fagforeningssager

▶ Ansøgninger til udlændingeservice

▶ Arbejdsmiljø

▶ Jobdatabase - Jobstafetten.dk

tilvækstværdi, en lav dødelighed men

frem for alt, så kan de alle præstere en

høj ydelse pr. årsko. Disse tre parametre

fortæller, at management og sundheden

i besætningerne er i orden,” siger Sigvert

Reng, kvægbrugskonsulent LMO

Søften, og nævner, at energiudnyttelse

og foderpris også har stor indflydelse på

resultatet.

Resultaterne er baseret på resultater fra

131 bedrifter.

Gør som dine

kollegaer!

- Brug LandboUngdom

Vi har mange års erfaring

indenfor de forskellige

ansættelsesområder.

Trigevej 208382 Hinnerup

Tlf. 8728 2492jyb@lmo.dk

Vidste du at...

LMO kan hjælpe

med dødsboopgørelser?

Lad LMOs team med speciale i dødsboer håndtere

papirarbejdet i forbindelse med dødsfald.

Vi tilbyder rådgivning om alle aspekter blandt andet,

hvordan arven påvirker arvingernes økonomi.

Vi tilbyder lige nu 1 times gratis rådgivning omkring

opstart af behandlingen af dødsboet.

Kontakt Else Stabell på 8728 1714.

LMO fremmer din indtjening og udvikling

LMO rådgiver om regnskab & skat, driftsøkonomi, erhvervs- og privatjura,

planteavl, miljø, kvæg, svin, byggeri, ejendomshandel, socialøkonomi,

ledelse, m.m. Vi servicerer over 5000 kunder i Jylland.

Viborg • Horsens • Søften • Aars

www.lmo.dk • Telefon 8728 2200

Fjumreår med sprøjten er ovre

Af Hans Thostrup, teknikrådgiver

Telefon 87281870 – hat@lmo.dk

For at få lov til at anvende pesticider

er der de senere år kommet en række

regler, og nu ser det ud til, at kontrollen

begynder at stramme. De første år fik vi

en besked om at få det bragt i orden. Nu

ser vi flere og flere sager, hvor kontrollen

har udløst en bøde på ikke under 10.000

kroner.

Især kontrol med vaskepladsbekendtgørelsen,

om at have kontraventil og

vandur, ser vi mange sager på, men

også manglende sprøjtekursus ser ud til

at have kontrollens interesse.

Ny vaskepladsbekendtgørelse

Bekendtgørelsen om at fylde kemi og

vand på sprøjten og rengøre den bagefter

er kommet i en ny udgave. En positiv

ændring er, at kemifyldeudstyr kan undlades,

hvis påfyldningshullet på sprøjten

er under 1,30 meter fra jorden og under

0,3 meter fra tankkant. Omvendt er det

ikke længere tilladt at parkere en ikke

rengjort sprøjte i marken. Nu må den

kun parkeres under tag eller på en godkendt

kemifyldeplads.

Når du anvender pesticider, er der en

masse regler, og der vil komme flere.

For at risikere mindst er det bedste råd

hele tiden at udvise fornuft, omtanke og

respekt for miljøet, kemien og udstyret.

Er du i tvivl om noget, så ring til sprøjtespecialist

Hans Thostrup på telefon

2999 5712.

Tilskud til investeringer i teknik

Af Hans Thostrup, teknikrådgiver

Telefon 87281870 – hat@lmo.dk

Det er ved at være sidste chance for at

søge tilskud til miljøforbedrende teknologi-investeringer

og til økologisk investeringsstøtte.

Begge ordninger afsluttes

i år.

Alle selvstændige landmænd, skovbrugere

og gartneriejere, såkaldte ejere

og forpagtere af jordbrugsbedrifter,

kan i puljen Miljøteknologi søge om 40

procent i tilskud til miljøforbedrende

teknologi-investeringer. Ansøgning skal

indsendes i perioden 1. juli til 16. september.

For at forbedre Danmarks konkurrencevilkår

mod udlandet er det primo april

besluttet at afsætte 150 millioner kroner

til investeringer i miljøteknologi, hvilket

Sådan undgår du bøder

• Tjek om der er tilbageløbsventil. Hvis ikke - få det monteret

• Brug så vidt mulig vandur, så du ikke risikerer overløb.

Uret koster under 1.000 kroner. Ved buffertank kan du

oftest undgå vandur

• Få støbt en mindre fyldeplads, så kemien kan fyldes

hjemme. Væsken kan opsamles i palletank. Den billigste

fyldeplads er en godkendt dug fra Sdr. Vinge Smedie

tlf. 8646 3931 til under 10.000 kroner

• Ved sprøjte på 200 liter eller over og ved sprøjte med en

åbning mere end 1,3 meter over jord - få indkøbt kemifylder.

Sdr. Vinge Smedie og Skovhave telefon 7557 4277 er

de billigste

Tag med på sprøjtekursus

Har du endnu ikke deltaget i et opfølgningskursus,

får du hermed muligheden.

Der er krav om, at alle der

erhvervsmæssigt bruger pesticider, herunder

boligforeninger, juletræsavlere,

grøntsagsdyrkere og mange andre der

i ny og næ bruger kemi, hvert fjerde år

skal have et opfølgningskursus.

især er rettet mod nye slagtesvinstalde.

Der er i alt 215 millioner kroner i ordningen,

så med 150 millioner kroner til det

nye område, er der 65 millioner kroner til

de resterende områder.

Derudover er der afsat 40 millioner kroner

til puljen Økologisk investeringsstøtte.

Alle med et økologinummer kan

søge, og ansøgningsperioden er 1.

august til 17. september. Bemærk: Da

ordningen skal afsluttes i år, er det besluttet

at rykke den frem. Der er et katalog

med, hvad der gives tilskud til, og

der kan kun søges på det.

Har du spørgsmål, er du altid meget

velkommen til at kontakte Jens Martin

Jepsen på telefon 2962 8171 eller Hans

Thostrup på telefon 2999 5712.

28

Kurset foregår mandag 24. juni hos

LMO, Trigevej 20 i Søften.

Ny runde til efteråret

Har du været på et opfølgningskursus i

2009, så er der mulighed for at komme

med i en ny runde til efteråret, hvor vi

planlægger en række kurser.

• Reduktion af især klimagasser fra

husdyrproduktion. Gylleforsuring

enten i staldtank eller mark har

fået mange af tilskudsmidlerne

• Reduktion af pesticidforbruget.

Sensorsprøjter og raderrensere

har fået flest tilskudskroner

• Reduktion i tab af næringsstoffer.

Fuldfodervogne med vejeceller har

domineret denne pulje

• Reduktion i energi-, vand-, næringsstof

og pesticidforbruget i

gartnerisektoren.

• Rengøring udvendig af sprøjte må foretages med vandslange

ude på marken, bare det sker skiftende steder

• Tag et opfølgningskursus hvert 4. år og gem beviset til

kontrol

Syn af sprøjter

• Alt sprøjteudstyr over 25 liter håndbåren skal have en

synsordning i stil med den for biler.

• Synet kan foregå på synssted eller hjemme.

• Synes første gang hvert 5. år, herefter hvert 3. år.

• Virksomheder med CVR nummer der ender på 0, 1 eller 2

skal synes inden 26. november 2014, CVR 3, 4, 5 og 6 i 2015

og de sidste inden 26. november 2016

Bemærk: Hvis du mangler de rigtige

kurser, risikerer du at få en bøde for ikke

at have den lovmæssige uddannelse.

Tilmelding senest 19. juni til Hans Thostrup

på tlf. 87281870. Det koster kr. 750

at deltage inkl. mad og materiale. Sprøjtekurset

arrangeres i samarbejde med

Dalum Landbrugsskole (AMU midler).

Vil du søge i puljen Miljøteknologi,

kan du søge til:

• Miljøinvesteringer i stalde, især

ved nye stalde og slagtesvin (nyt

2013)

Puljen Økologisk investeringsstøtte

er fordelt således:

Planteavl: 14 millioner kroner

Fjerkræ: 10 millioner kroner

Svin: 6 millioner kroner

Kvæg: 6 millioner kroner

Frugt og grønt: 4 millioner kroner

Gode oplevelser med Six Pack

Med Six Pack får du mulighed for at koble dig på en ny spændende række af bedriftsbesøg. Alle steder vil der være fokus på

emner af interesse for deltidslandmænd og folk på landet

Af Lene Tingleff

LMO Deltids- og Fritidslandbrug arrangerer i løbet året

seks bedriftsbesøg med en bred vifte af spændende

emner.

- Mange deltidsbrugere vil gerne ud og hente inspiration

og få nye idéer, og derfor har vi planlagt denne

besøgsrække, hvor vi virkelig kommer ud over kanten

med relevante emner og værter, der har noget at byde

på, siger Ove Madsen og Anne-Marie Kjær fra LMO

Deltids- og Fritidslandbrug.

De har ofte arrangeret bedriftsbesøg og arrangementer

for deltidsfolket, men denne gang er der tale om

en ”færdig pakke” bestående af seks besøg i løbet af

2013, deraf navnet Six Pack.

Det første besøg blev gennemført 7. maj hos Mads Peder

Nielsen i Jelling, og der er således fem spændende

arrangementer tilbage.

Øl, geder og gårdbutikker

22. maj er der ”smådyrsaften” hos Laila Platz Sheridan,

Hjortsvang, der har en besætning af geder. Denne aften

er der ud over geder fokus på specialfoder og økologi.

Der vil også være smagsprøver.

7. juni handler det om gårdbutikker. Her besøger vi Fru

Møllers Mølleri i Bjerager ved Odder, og her vil der blive

talt om det gode brød, gamle og nye kornsorter, start af

gårdbutikker m.m.

Når der 26. juni er besøg på Bøgedal Bryghus ved Casper

Vorting, Høllund ved Jerlev, er der fokus på øl. Casper

Vorting viser rundt og fortæller om sit bryggeri og

Når dyrskuet i Horsens finder sted 14. og 15. juni, bliver

det med flere nyheder på programmet. Arrangørerne

lægger igen i år op til en festlig begivenhed i landbrugets

tegn.

Det er dyrskue nummer 143 i rækken, og udgangspunktet

er der ikke ændret på: En folkefest hvor land

og by mødes.

- Det er en gammel tradition, som vi gerne vil fortsætte,

for der er rigtigt mange mennesker, der ikke har nogen

tilknytning til landbruget, siger Jeppe Mouritsen, formand

for ”Foreningen Land & By Østjylland”, der står

bag skuet.

Dyrskuet har en uvurderlig værdi for samfundskontakten

og er med til at udbrede kendskabet til landbruget

og skabe større forståelse, mener arrangøren.

- På dyrskuet er der mulighed for at komme tæt på

landbruget og dyrene, og der er samtidig mulighed for

at hygge sig på pladsen, hvor der er masser af aktiviteter

over de to dage.

Masser af underholdning

Jeppe Mouritsen fortæller, at der er flere nye tiltag på

programmet.

sin brygmetode. Denne aften handler også om gamle

kornsorter fra Nordisk Gen Bank og naturpleje.

Økologi og projekter

11. september handler det om økologi, når vi besøger

Philip Dam Hansen i Hovedgård. Her er alle husdyrracer

samlet, der er frugtavl, og der bliver også orienteret

om tilskudsordninger og andet i forbindelse med opstart

og iværksætteri.

29

Denne tråd følges op på det afsluttende møde 19.

november, hvor journalist og forfatter Peter Kjelstrup,

Kjelstrup Kommunikation, kommer med indlæg om

projekter og udvikling, betydningen for ejendommen,

regnskab m.m.

Alle besøg starter klokken 18.30 bortset fra besøget

hos Fru Møllers Mølleri, der starter klokken 18. Den

samlede pris for hele pakken er 995 kroner. Tilmelding

til Anne-Marie Kjær på telefon 7658 7451.

Gør klar til to dages folkefest

Nye tiltag på dyrskuet i Horsens, der holdes 14. og 15. juni

Af Lene Tingleff

Det første besøg blev gennemført 7. maj hos Mads Peder Nielsen i Jelling, hvor aftenen handlede om kødkvæg

og afgræsning. Der er nu fem spændende arrangementer tilbage.

- Udgangspunktet er naturligvis dyreudstillingen, hvor

folk mødes i en sund kappestrid og får deres dyr bedømt

samt den store maskinudstilling.

- Men der er også grund til at fremhæve, at vi har et

stort underholdningsprogram med flere nye indslag.

Der bliver grisevæddeløb med mulighed for at heppe

på de hurtigste grise, og der arrangeres underholdning

for børnene med Jeppe og Marie kendt fra børne-tv.

Der bliver stort hesteshow, gymnastikopvisning og

som noget nyt udstilling med deltagelse af gårdbutikker,

der præsenterer deres produkter og uddeler

smagsprøver.

- Ud over udstillingens store dyr er der også fokus på

smådyr, bl.a. høns og kaniner og som noget nyt en

katteudstilling. Vi ved fra tidligere år, at der er stor interesse

for det lille dyrehold, siger Jeppe Mouritsen.

Stor opbakning

Dyrskueformanden er glad for den store opbakning,

der igen i år har vist sig at være omkring dyrskuet.

- Det er udstillerne, der er grundlaget for det hele; uden

dem intet skue. I disse tider, hvor der bliver færre landbrug,

er det flot, at vi fortsat har en bred opbakning

til dyrskuet, og vi prøver også at skabe rammer for et

godt socialt samvær mellem udstillerne, siger han.

Læs mere om dyrskuet på www.dyrskue.lro.dk eller

ring til Anne-Marie Kjær på telefon 7658 7451.

Glæden ved dyr

er drivkraften

Pernille Høy Mooney driver Jeksendalens Limousine I/S sammen

med sin far og sin mand. De har modtaget et legat på 20.000 kroner

Af Lene Tingleff

- Jeg har altid drømt om at få mine egne

køer. Det vigtigste for mig er at bo tæt

på naturen sammen med min familie og

at have min egen kvægbesætning. Friheden

og selvstændigheden, den betyder

alt for mig.

Sådan siger 29-årige Pernille Høy Mooney,

der driver Jeksendalens Limousine

I/S sammen med sin mand, Peter, og sin

far, Henrik Høy Thomsen. De startede

sammen i 2008 og har i dag en Limousinebesætning

bestående af 130 ammekøer

plus opdræt. Tilsammen har de ca.

100 hektar, hvoraf det meste er græs.

Pernille og hendes mand, Peter, fik 13.

marts overrakt Søren Laugesens Legat

på 20.000 kroner på generalforsamlingen

i Landboforeningen Odder-Skanderborg.

- Det er dejligt, at nogen påskønner det

arbejde, man udfører, og jeg er glad og

meget stolt over at have modtaget legatet.

Det er et stort skulderklap, siger

Pernille Høy Mooney, der har brugt nogle

af pengene på en ny hjemmeside for

Jeksendalens Limousine og har planer

om at bruge en del af legatet på en ny

vægt, da levering ved den rette vægt er

afgørende for økonomien.

Brænder for dyrene

Pernille er uddannet virksomhedsleder

på Vejlby Landbrugsskole. Hun er gift

med australieren Peter, og sammen har

de pigerne Jessica på fem år og Rebecca

på tre år.

De har begge arbejde uden for bedriften.

Pernille er fodermester i svinebe-

Pernille Høy Mooney med en lille hvalp af racen Australsk Cattledog. Hundene

er gode og effektive, når kvæget skal samles. Det samme er de to Quarter-heste.

sætningen hos Ole Larsen i Mesing, og

Peter arbejder på Dan-Doors i Stilling.

Efter gymnasiet rejste Pernille til Australien,

fordi hun ville ud og opleve noget.

Det blev til tre år, hvor hun passede

grise, arbejdede med kødkvæg, heste

og oplevede en masse. Allerede efter

to måneder mødte hun Peter, som tog

med tilbage til Danmark.

Pernille ville have sin landbrugsuddannelse,

og undervejs fik hun Jessica, som

Pernille Høy Mooney er meget glad for legatet på 20.000 kroner, som er blevet

brugt på en ny hjemmeside og på en vægt.

30

hun havde med på landbrugsskolen. I

weekenden passede hun grise.

- Jeg passer dyr. Det er dét, jeg brænder

for, siger Pernille, der udover sin kvægbesætning

har to heste, to ponyer, tre

hunde, geder og katte.

- Jeg skal have dyr omkring mig; det er

helt naturligt, og jeg kan slet ikke undvære

det, siger hun.

En livsstil

Henrik Høy Thomsen har haft en Limousine-besætning

gennem mange år, og i

2008 dannede han sammen med datteren

og svigersønnen et I/S. Samme år

købte Pernille og Peter Foldvadgård i

Adslev, som er en naturejendom på 25

hektar fordelt på 12 hektar ager, otte

hektar permanent græs, fire hektar skov

og en hektar med naturarealer.

- Vi ville gerne på landet, og vi ville

gerne have kødkvæg. Vores mål er, at

vi kan leve af det, så vi ville gerne op på

en vis størrelse. Derfor var det helt perfekt,

at vi kunne gå sammen med mine

forældre i et I/S.

Dyrene har adgang til at gå ude hele

året. Produktionen er godkendt af Dyrenes

Beskyttelse og sælges som Limousine

Friland gennem Danish Crown.

Der eksperimenteres med forskellige

fodermidler for at opnå de billigste fo-

derenheder, og der arbejdes hele tiden

på at få tyrene leveret ved den optimale

vægt.

Har ambitioner

Pernille lægger ikke skjul på, at hun har

store ambitioner for besætningen.

- Vi ønsker at arbejde professionelt med

det her, og vi vil fortsat udvikle besætningen.

Det ultimative er at være herre i

eget hus, hvis man kan sige det sådan.

At have fuld rådighed over sin egen tid

og selv tilrettelægge sin dag. Selvstændigheden

betyder meget. Foreløbig har

vi begge to vores arbejde, og det er vi

glade for. Men vi brænder for at få bygget

det her op og for at bruge vores tid

på det her.

Ferier bliver der ikke så meget tid til

- Vi er ikke rige på materielle ting, og vi

rejser ikke på charterrejse hvert halve

år. Men vi tror til gengæld på, at vi giver

vores piger nogle værdier, som er

vigtige. De har en far og mor, der arbejder

meget, og vi prøver at give videre

til dem, at hvis man har et mål, så skal

man arbejde for det. Man får ikke bare

det, man peger på og man må tage et

ansvar for tingene. Vores mål her i familien

er, at vi opbygger noget sammen,

og vi tror på, at pigerne har godt af at

opleve den indstilling og være en del af

det fællesskab, vi har om dyrene, siger

Pernille Høy Mooney.

Legat på 20.000 kroner

Pernille Høy Mooney og hendes

mand, Peter, fik på generalforsamling

i Landboforeningen Odder-

Skanderborg 13. marts tildelt Søren

Laugesens legat på 20.000 kroner.

Legatet tildeles en landmand på

Skanderborg-egnen, der har vist

fremragende dygtighed, flid og sparsommelighed

i sit erhverv.

Læs mere om Jeksendalen Limousine

I/S på naturko.dk

Tjek den nye ejendomsvurdering

SKAT har udsendt vurderinger af landbrugsejendomme og andre erhvervsejendomme her i foråret 2013. Vurderingen kan

påklages indtil 1. juli 2013

Af chefkonsulent Anna Boel

tlf. 7658 7671 - abo@lro.dk

Den offentlige ejendomsvurdering har

blandt andet betydning for størrelsen af

ejendomsskatten. Derfor er det værd at

tjekke, om vurderingen er rigtig, for din

ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2012

får betydning for ejendomsskatten i 2014.

Forkert benyttelse

Ejere af mindre landbrugsejendomme på

fx 5-10 ha kan opleve, at ejendomsvurderingen

ændres til en boligvurdering i

stedet for som tidligere at være en landbrugsvurderet

ejendom.

Dette vil medføre, at ejendomsskatten

stiger til op imod det tidobbelte. Dette

skyldes to ting; nemlig en stigning i beskatningsværdien,

som er grundværdien

og en stigning i beskatningspromillen.

Så hold øje med, om din landbrugsejen-

dom bliver vurderet som andet end landbrug,

fx bolig eller andet erhverv.

Hvornår vurderes der?

Erhvervsejendomme vurderes i lige år,

mens boligejendomme vurderes i ulige

år. Boligejendomme vil derfor blive vurderet

næste gang 1. oktober 2013 og

udsendt til boligejere i foråret 2014.

Det er prisforholdene pr. 1. oktober, som

lægges til grund ved vurderingerne, men

reelt er det ejendomshandler i perioden

indtil 1. oktober, der danner grundlag for

vurderingen, og der er derfor - i sagens

natur - en vis forsinkelse i ejendomsvurderingernes

værdiansættelser i forhold

til markedspriserne.

Genoptagelse

Regeringen har med virkning fra 1. januar

2013 indført nye skærpede regler for

muligheden for at få genoptaget tidligere

års vurderinger.

Efter klagefristen kan der nu kun ske

genoptagelse, hvis ejeren kan bevise,

at der er en egentlig faktuel fejl i vurderingen.

Det kan fx være en fejlagtig eller

En soleklar fordel

for landbruget

Kombinationen af stigende elpriser, prisfald på solcelleanlæg og en god

afregningspris på den producerede strøm gør det lige nu attraktivt at få

monteret solceller på de store tagarealer, mange landbrug råder over.

Vores erfaring er, at det tiltaler mange landmænd, at en investering i et solcelleanlæg

kan tjene sig hjem på cirka 10 år, og at anlægget kan producere

energi i 25 til 30 år. Forrentningen på den investerede kapital er på 8-10

procent om året. Sælg den overskydende strøm til kr. 1,30 ekskl. moms pr.

kWh de næste 10 år.

Solcelleanlæg kræver meget lidt vedligeholdelse sammenlignet med andre

energiformer som f.eks. et gylleanlæg, og mange landmænd efterspørger

derfor et solcelleanlæg til deres produktion.

”Det er prisforholdene pr. 1. oktober,

som lægges til grund ved vurderingerne,

men reelt er det ejendomshandler

i perioden indtil 1.

oktober, der danner grundlag for

vurderingen.

Chefkonsulent Anna Boel ”

31

manglende registrering af ejendommens

grundareal, bygningsareal, planforhold

eller lignende faktiske forhold. Det forhold,

at ejeren alene er uenig i den beløbsmæssige

vurdering af en ejendom

berettiger ikke til en genoptagelse af

vurderingen.

Det er muligt at anmode SKAT om at genoptage

en ejendomsvurdering inden 1. maj

i det fjerde år efter vurderingstidspunktet.

Beregning af ejendomsskat

I 2003 indførte regeringen et skatteloft

Husk at investeringen

kan afskrives med

115%, hvis investeringen

foretages i 2013.

Ring til Viby El-værk på

tlf. 86 14 10 11 og få et

uforpligtende besøg, så

du kan få vurderet om,

dine staldbygninger er

velegnede til solceller.

Viby El-værk • Skanderborgvej 180, 8260 Viby J. • Telefon: 86 14 10 11 • www.vibyelvaerk.dk • Mail: ve@vibyelvaerk.dk

på ejendomsskatten. Dette betyder, at

kommunen beregner ejendomsskatten

af den laveste værdi af enten den aktuelle

grundværdi eller en lavere skatteloftsværdi.

I praksis bliver den aktuelle grundværdi

hvert år sammenlignet med sidste års

skatteloftsværdi tillagt en årlig reguleringsprocent.

Skatteministeriet fastsætter

reguleringsprocenten hvert år, og

den udgør mindst 3 og maksimalt 7 procent.

I 2013 udgør reguleringsprocenten

7 procent.

Til gengæld er der skruet ned for beløbsstørrelsen,

hvilket gør tegningen af

forsikringer meget relevant, siger socialkonsulent

Inger Kristensen fra LMO.

Fremover kan man maksimalt få tilkendt

127.000 kroner årligt i fleksjobtilskud.

Det er dog langt fra sikkert, at du kan få

det fulde beløb, da tilskuddet afhænger

af årsindtægten i din virksomhed. Hvis

Kollektiv plantning i Viborg Kommune

I et samarbejde mellem Skovdyrkerne Midtjylland og Viborg Plantningsforening,

tilbydes alle lodsejere i Viborg Øst at indgå i en attraktiv

tilskudsordning for kollektiv plantning af læhegn og småplantninger.

Tilskud på 40-60%

Er du interesseret i læhegn og småplantninger, får du her en oplagt

chance for at plante på din ejendom — med tilskud og attraktive

priser på både anlæg, planter og vedligehold.

Vil du vide mere, så kontakt Skovdyrkerne

på tlf 87 28 17 88.

Tilmelding sker efter

www.skovdyrkerne.dk/midt — e-mail: midt@skovdyrkerne.dk

først til mølleprincippet.

... så har du fagfolkene på din side

32

Overblik over regle

husstandsvindmøl

og solceller?

Er du helt sikker

-også som selvstændig?

I 2010 kom der en ny lov, der gør det muligt at få skattefradrag fradrag for afs

til vedvarende energi, også selvom anvendelsen er fuldt ud privat

Ulykker kan ramme alle, og her kan en god forsikring vise sig uvurderlig

I takt med at tilskuddet til selvstændige i

fleksjob er blevet væsentligt forringet, er

det endnu mere påkrævet end tidligere

at tegne private forsikringer.

- Pr. 1. januar 2013 er der sket ændringer

i reglerne for at få tilkendt fleksjob.

Som noget nyt skal man som udgangspunkt

ikke længere ud i en arbejdsprøvning,

hvilket er en lempelse af reglerne.

Personlige forsikringer

Reglerne for fleksjob til selvstændige

er ændret markant. Det er derfor mere

aktuelt end nogensinde før at tage

stilling til behovet for personlige forsikringer

som:

• Sygedagpengeforsikring

• Gruppeliv

• Dækning ved tab af erhvervsevne

• Sundhedsforsikring

resultatet før renter fra de to bedste

regnskabsår inden for de seneste tre år

udgør et gennemsnit på 423.000 kroner

eller derover, kan Af du Lene som Toft selvstændig Bundgaard,

økonomikonsulent LMO

ikke få en krone.

Samlet set er det med de nye regler måske

Udover blevet skat nemmere skal man at også få tilkendt være fleks- opmærksom på regjoblerne

i selvstændig for moms og virksomhed, elafgift – og idet det giver ar- udfordringer,

bejdsprøvning da der skal laves er afskaffet. en særskilt Til opgørelse gengæld for hvert af de

er tre det områder. i kroner Betingelserne og ører blevet for, væsentligt at der kan anvende reg-

forringet.

lerne om VE-anlæg er blandt andet, at anlægget skal

-

være

Set i

tilsluttet

det lys er

det

det

kollektive

derfor utroligt

elforsyningsnet

vig-

i egen fortigtbrugsinstallation.

at sikre dig selv

Og

og

at

din

anlægget

familie med

er placeret på for-

personlige

brugsstedet,

forsikringer.

ejes af forbrugeren

Mit råd er derfor,

selv og forsyner boli-

at

gen

hvis

med

du

el

vil

og

sikre

varme.

dig bedst muligt, bør

du som minimum tegne den frivillige sygedagpengeforsikring

Skatteregler

, gruppeliv samt

tab

Der

af

er

erhvervsevneforsikring.

to forskellige skattemæssige

Det kan

metoder. Den ene

gøre

er den

en

skematiske

stor forskel,

regel,

hvis ulykken

som går

ram-

ud på, at 60 % af

mer,

indkomsten

siger Inger

ud

Kristensen

over 7.000

og

kr.

anbefaler

er skattepligtig. Der er

at

ingen

tage

fradrag

en snak

for

med

udgifter.

din assurandør om

mulighederne. krj

Vi er tæt på dig ...

... og lægger vægt på at være din relationsbank i et tæt samarbejde

med dig om dit landbrug. Åbenhed og gensidig tillid baner vejen for

langsigtede løsninger. Det tror vi på i Nordea.

Som landmand tilknyttes du en af vores

85 landbrugsrådgivere, der er placeret i et

af de 11 landbrugscentre, hvor rådgiveren

arbejder i et stærkt fagligt miljø. Sammen

kan I trække på specialister inden for

Kompetencecenter for Landbrug

Kirkegade 3

8900 Randers C

Tlf. 89 12 66 30

Spørgsmål

om fleksjob?

Idet de fl este anlæg, som an

omsætning, vil den regnskab

det være mest optimal. Den g

beskatning af salg til elværke

værdien af eget forbrug af el,

pr. kWh. Når disse beløb ind

at fratrække afskrivninger på

omkostninger. Hvis købsprise

kr., vil der det første år være m

skrivning på 37.500 kr.

Valget mellem de to metode

også for alle fremtidige køb a

fri af sit valg, indkomståret e

solgt. Ejes der fx andele i et v

matiske metode anvendes, v

bundet af denne metode.

Du er meget velkommen til at

kontakte socialkonsulent

Inger Kristensen på

telefon 8728 1822

Momsregler

Hvis der på ejendommen, hvo

tig virksomhed, og der anven

der være mulighed for at fratr

felsessummen, mod at der i d

moms af den privat benytted

realkredit, leasing, pension og finansielle

instrumenter.

For os er det vigtigt med tætte relationer,

hvilket er fundamentet for en bedste rådgivning

og de langsigtede løsninger.

Gør det muligt

24

Hjælp til paragrafferne

Vi tilbyder rådgivning og juridiske løsninger, der holder, og som skaber værdi for

dig, din familie og din virksomhed.

Brug vores fire advokater:

Advokat Kim Mouritsen

Telefon 8728 2388

Mail: kim@prolex.dk

Advokat Freddy Dam (H)

Telefon 8728 2390

Mail: fad@prolex.dk

Asmildklostervej 11 • 8800 Viborg

Trigevej 20, Søften • 8382 Hinnerup

Præstegårdsvej 5 • 9600 Aars

www.prolex.dk

Advokat Bjarne Henriksen (L)

Telefon 8728 2380

Mail: bjh@prolex.dk

Advokat Kitte Borup

Telefon 8728 2392

Mail: kib@prolex.dk

PHILIPSDAL - Maskinstation tilbyder:

GYLLENEDFÆLDNING

33

Vi har været her i mere end 25 år.

Det er os, landmændene ringer til, når:

• De har brug for en ekstra mand i den travle tid…

• De har brug for en fridag…

• Deres medhjælper bliver syg…

• Ring for timepris

Tlf . 96 41 11 11 . Fax 96 41 11 10

vikar@hflc.dk . ww w.midt-vest.dk

VI KØRER I MARKEN MED:

• Vredo 25000Zc med forskudt hjulplacering - ingen trykskader

• GPS-styring

• 25 m 3 tank og dobbeltskæret nedfælder m/ 17½ cm rækkeafstand

• 12 meter bred gyllenedfældning i græsmarker

• 7½ meter bred gyllenedfældning i sort jord

• Mulighed for opstilling af buffertank på 70 kubikmeter

• 2 slangevogne med 28 meter slangebum

DESUDEN TILBYDES: Såning af majs med 12

rækker, skiveskærer og rækkeafblænding

og GPS-styring. Rensning af majs

8 -12 rækker evt. med

såning af græsfrø.

Ring og forhør

nærmere.

PHILIPSDAL - Maskinstation v/ Erik Jensen

Ulstrupvej 51 | 8860 Ulstrup | Tlf. 4014 6435

Nyt fra Axelborg

Politisk orientering til medlemmerne af de lokale foreninger

Landbrug & Fødevarer arbejder hver

dag med mange forskellige politiske sager.

Du kan her læse en kort opsamling

af, hvad der pt. rører sig på Axelborg.

Vi venter på vandplanerne

Miljøministeriet er fortsat i gang med

at tilrette de ”ugyldige vandplaner”, så

de kan sendes i høring igen. Vi ved ikke

præcist, hvornår de kommer, men vi

forventer, at det bliver inden for kort tid,

inden ministeren går på barsel. Vi ved

heller ikke, hvordan de vil se ud men er

bekymrede for, at de ligner de gamle i

alt for høj grad. Det er derfor helt nødvendigt,

at vi fastholder et maksimalt

pres på det politiske system.

Randzoneloven

Der er fortsat ekstremt mange uafklarede

spørgsmål og løse ender ved randzoneloven.

Landbrug & Fødevarer fortsætter

derfor kampen med alle lovlige

midler for at få loven ophævet.

L&F fortsætter presset gennem breve

og møder med fødevareministeren, folketingspolitikere

og embedsværk, gennem

historier i pressen og ikke mindst

gennem vores retssag mod staten om

ekspropriation, som verserer ved Østre

Landsret. Det er vigtigt, at vi bliver ved

med at gøre det klart overfor ministeren,

34

at loven hviler på et fagligt dårligt funderet

grundlag.

Kompensation står ved magt

Kompensationsordningen for randzoner

er blevet godkendt af EU-kommissionen.

Det betyder, at der helt sikkert bliver

udbetalt den lovede kompensation for

Styrk forretningen

Udvikling er nødvendig for succes - kom og vær med, når

LMO holder innovations-workshop tirsdag 18. juni

Af konsulent Annette Pihl Pedersen,

telefon 7658 7542 - app@lro.dk

Drømme bliver til virkelighed. Idéer bliver

til, bliver udviklet, sat i drift og omsat

til forretning. For at sikre at netop din idé

kan blive til forretning, skal den prøves

af, udfordres og forfines.

For at gøre idé til forretning skal du finde

en sparringspartner og rådgiver, der

kan hjælpe med at stille spørgsmål, så

svarene bærer idéen videre. Ud af idéen

skal der udarbejdes en forretningsmodel

for idéen med strategi og budget.

Innovation

LMO assisterer dig med at gøre din idé

til forretning. Med rådgivning, der favner

din idé og understøtter udviklingen, kan

du gøre din idé til forretning.

Brug LMO til sparring

LMO inviterer til Innovations Workshop

tirsdag 18. juni om eftermiddagen i

LandbrugetsHus i Horsens.

Her kan du bruge konsulenterne til sparring,

og har du en idé, som du gerne vil

have afprøvet, opfordrer vi dig til at deltage.

Kontakt Annette Pihl Pedersen, hvis du

vil høre mere eller find oplysninger på

lmo.dk.

Få sparring til hvordan du kommer

videre med idéen. Få tip til udvikling

og ideer til hvordan du sætter det

i drift. Der er mulighed for at høre

randzonerne. Kompensationen kan dog

først udbetales, når der er godkendte

vandplaner, og hvis vandplanerne ikke

bliver en realitet i 2013, bliver pengene

udbetalt med tilbagevirkende kraft, så

snart vandplanerne endelig godkendes.

Det skal understreges, at Landbrug &

Fødevarer på ingen måde, bakker op

om randzoneloven. Vi arbejder fortsat

målrettet for at loven ophæves.

Besøg Axelborg

Du er meget velkommen til at komme

på besøg på Axelborg, hvor du får mulighed

for at komme helt tæt på det politiske

arbejde i Landbrug & Fødevarer.

Axelborg åbner dørene 7. juni, 6. september,

4. oktober, 1. november og 6.

december. Yderligere information og

tilmelding på lf.dk/aabentaxelborg.

Hvad skal der til for at gøre

din idé til forretning?

andres erfaringer og blive inspireret

af, hvordan andre griber opgaven an.

Tilmelding: Ring til LMO på telefon

7015 4000

Tid & sted Mødekalender

Maj

Onsdag 29. maj klokken 18

Emne: Virksomhedsbesøg - kør selv

Sted: Mødested er Døstrupvej 146,

9500 Hobro. Her opfedes tyrekalve

til cirka 400 kilo. Efter rundvisningen

fortsætter vi til Lundgård Hedevej 36,

9510 Arden, som har en af Danmarks

største malkebesætninger. Danish

Crown og DLG sponserer pølser og

drikkevarer i haven efter rundvisningen.

Tilmeldingsfrist: 27. maj klokken 12

på telefon 8645 1731 eller 8665 2432.

Bemærk: Arrangementet er kun for

medlemmer.

Arrangør: Landbrugets Seniorklub

Purhus-Tjele

Juni

Lørdag 8. juni klokken 7 til cirka 20

Emne: Vadehavstur til Skærbæk/

Ribe. Der er afgang fra Randers/

motorvejstilkørsel ved Viborgvej klokken

7. For oplysning om andre stop

undervejs kontakt arrangøren. Der er

kaffe ved Jels Sø og derefter besøg

hos landmandsparret Hans Christian

Hansen og Henriette Guld, som giver

en rundvisning og et indblik i det særlige

ved vadehavslandbrug. Derefter

går turen videre til Ribe, og middagen

indtages på Kongeåkroen ved Brørup.

Turen er for alle medlemmer af Østjydsk

Familielandbrug.

Pris: 350 kroner inklusive bus, formiddagskaffe

og middag. Medbring selv

frokost.

Tilmeldingsfrist: 24. maj til sekretær

Pia Revsbech Nielsen - 8728 2677,

Vibeke Wisti Lassen – 8694 8986,

Alice Madsen – 7578 1249

Arrangør: Østjydsk Familielandbrug -

lokalforeningerne SYD

Seniorklub

– hvad er det?

Landbrugets Seniorklub Århus–Hadsten er en forening,

der blev startet under landboforeningen for 15

år siden. Formålet er at virke for en aktiv og udbytterig

tredje alder for nuværende og tidligere landmandsfamilier

samt øvrige beboere i landdistrikterne. Nu er

klubben en selvstændig forening med egen økonomi.

Klubben holder mange arrangementer som foredrag,

virksomhedsbesøg og mange andre udflugter, fortæller

Kirsten Lyshøj fra Harlev. Seniorklubben har pt. 170

medlemmer men vil gerne være flere. Hvis det er noget

for dig, så kontakt Kirsten Lyshøj på telefon 8494

1169 eller 6080 2093. Det koster 100 kroner om året.

Juni Juni

Tirsdag 18. juni klokken 19

Emne: Grillaften på Vindum Overgård.

Her får du mulighed for at besøge

det spændende gods, som historisk

strækker sig tilbage til år 1534. Grillmesteren

serverer to slags kød, pølser,

salatbar og to slags kartofler og brød.

Derudover serveres rødvin, øl, vand og

kaffe ad libitum.

Sted: Vindum Overgård, Vindumovergaardsvej

6, 8850 Bjerringbro

Pris: 140 kroner (inklusive mad og

drikke)

Tilmeldingsfrist: 13. juni til formand Johannes

Jørgensen, telefon 8688 0120

Arrangør: Kjellerup Landbo Seniorklub

Torsdag 20. juni klokken 18.30

Emne: Grillaften i Skringstrup. Lise

og Leif Gade er i 2012 tildelt Danmarks

Naturfredning Viborg afdelings

naturpris for på privat initiativ at

oprette et minivådområde. Leif Gade

fortæller om det spændende projekt,

så tag vandreskoene med. Medbring

grillmad, drikkevarer, tallerkner og

stole. I tilfælde af dårligt vejr går vi ind

i jagtstuen.

Sted: Lyngvej 19, Skringstrup,

8832 Skals

Tilmeldingsfrist: 13. juni til LMO på

telefon 8728 2200

Arrangør: Landbrugets Seniorklub

Viborg

Torsdag 27. juni klokken 7.30 til 18

Emne: En historisk tur til det vestjyske

landskab med besøg på landbrug.

Med på turen er naturvejleder og landmand

Erling Kristensen, som fører os

forbi store grusgrave, gennem Oksbøl

til Børsmose og videre til Filsø, Nymindegab

og meget mere. Der er også

35

afsat tid til et gårdbesøg. Kontakt

klubben for program.

Pris: 450 kroner inklusive bus, 2 x

kaffe og frokost

Sted: Afgang fra Søndercentrets

parkeringsplads, Skive

Tilmeldingsfrist: 20. juni på telefon

9753 4252 eller 9754 7161

Arrangør: Familielandbrugets Seniorklub.

Lørdag 29. juni

klokken 7.30 til aften

Emne: Sommerudflugt til Fyn med

rundvisning på Hørvævsmuseet og

Krengerup Gods. Herefter videre mod

Glamsbjerg, hvor vi besøger Ib Jensen.

Efter dette besøg kører vi mod

Ditlevdals Bison Farm, og til sidst

besøger vi Anne Lise og Helge Larsen

i Odense.

Pris: 450 kroner inklusive bus, rundstykker

og entré to steder

Sted: Afgang fra Mønsted, Viborg

(ved LMO) og Knudstrup

Tilmeldingsfrist: 19. juni på telefon

2637 8021 eller 2395 9432

Arrangør: Familielandbruget Midt-

Jylland

Juli

Lørdag 27. juli klokken 10 til 15.30

Emne: Årets havetur. Vi begynder

med kaffe og rundstykker på Gilleskovgård.

Efter frokosten ser vi to

haver i Farre.

Sted: Gilleskovgård, Ribevej 8, 7171

Uldum

Tilmeldingsfrist: 20. juli på tlf. 8694

8986, 7575 6265 eller 8629 9306

Arrangør: Østjydsk Familieudvalg

KVALITETS

Vi tilbyder:

• Direkte såning af vinterraps med

dybdeharvning og bredsåning i

samme arbejdsgang.

• Pløjning med risteplove og såning

med 6 meters rotorharvesåsæt med

GPS.

• Gyllekørsel med 25 tons gyllevogn

med slangebom fra 16 til 30 meter,

samt nedfældning, også i frøgræsstub

med Horsch nedfælder.

• Sprøjtning med GPS afl ukning på

24 – 30 – 36 meter.

• Spredning af jordbrugskalk.

• Formidling af rapsfrø og frø til

efterafgrøder, samt jordbrugskalk.

August

Søndag 4. august til

onsdag 7. august

Emne: Fire dage til Trollhatten i den

svenske skærgård. Nærmere oplysninger

om turen ved arrangøren.

Sted: Sverige

Pris: 4.125 kroner (enkeltværelse

tillæg 300 kroner)

Tilmeldingsfrist: 2. juli på telefon

8688 3346

Arrangør: Kjellerup Landbo Seniorklub

Tirsdag 27. august klokken 19

Emne: Rundvisning i slotshaven på

Marselisborg Slot ved slotsforvalter

Jørgen Hansen. Der er mulighed for

at parkere ved slottet.

Sted: Marselisborg Slot, Kongevejen,

8000 Aarhus C.

Tilmeldingsfrist: 24. august på tlf.

8694 8986, 7575 6265 / 8629 9306

Arrangør: Østjydsk Familieudvalg

September

Onsdag 25. september

klokken 19

Emne: Virksomhedsbesøg på

Gartneriet Marienlyst. Der er

rundvisning, og der serveres kaffe

undervejs.

Sted: Tåstrupvej 86, 8462 Harlev J.

Tilmeldingsfrist: 18. september til

sekretær Pia Revsbech Nielsen -

8728 2677, Vibeke Wisti Lassen

– 8694 8986, Alice Madsen – 7578

1249

Arrangør: Østjydsk Familielandbrug

– lokalforeningerne SYD

MARKARBEJDE

UDFØRES

KP Markservice er leverandør af kvalitetsarbejde, udført

med henblik på økonomisk optimering for den enkelte

kunde.

Der gives tilbud på pasningsaftaler og forpagtninger.

”Kvalitet gør en forskel”

KP Markservice v/Kurt Pedersen

Sdr. Borupvej 25 · 8940 Randers SV · Tlf.: 40 51 11 99

kpmarkservice@mail.dk

Førstehjælp i

klovpleje

Mandag 10. juni klokken 10 til 15

hos LMO, Asmildklostervej 11,

Viborg

Vi øger indsatsen mod halte køer.

Læs mere om kurset på side 13.

Sprøjtekursus

Mandag 24. juni hos LMO,

Trigevej 20, Søften

Husk at få den lovpligtige uddannelse,

hvis du bruger pesticider.

Læs mere side 28.

Innovationsworkshop

Tirsdag 18. juni,

LandbrugetsHus i Horsens

LMO holder Innovations-workshop

for dig, der ønsker at gøre dine

drømme til virkelighed. Læs mere

på side 34.

Arrangementskalender

Besøg hos økologiske

mælkeproducenter


Vi besøger Laust Krejbjerg i Nørager,

som viser sin bedrift frem med

150 køer og cirka 255 ha. Kom og

hør hvordan han bruger teknologi

til at gøre overvågning og styring af

besætningen enkel og effektiv.

Laust bruger Heat-time til brunstovervågning,

DMS til foder og produktionsstyring

og BOVI-Soft til registrering.

I marken eksperimenterer

han med vinterrug til afgræsning.


Her besøger vi Bjarne Nebel på Sep-

Solceller

– måske noget for dig?

22. maj klokken 19 til 22 hos LMO,

Asmildklostervej 11, Viborg

29. maj klokken 19 til 22 hos LMO,

Præstegårdsvej 5, Aars

Der er kommet nye regler for solcelleanlæg,

så det er nu blevet attraktivt

for mange landmænd at investere

i solceller. Så er du landmand

eller driver andet erhverv og har du

et stort, sydvendt tag, så kan det

måske være en god forretning for

dig at overveje solenergi.

Det koster 50 kroner at deltage i informationsmødet,

og undervejs serverer

LMO kaffe og kage. Tilmelding

på lmo.dk

HUSK

Sommerarrangement

Torsdag 20. juni

Se side 25

strup Vestergård ved Them. Han driver

en bedrift med 133 årskøer, har en

ydelse på 9300 kg EKM og leverer 92

procent til Them mejeri.

Han malker med robotter og har bygget

sin stald om fra dybstrøelse til

senge med sand. Der er udvendigt

foderbord med båndfodring og nyt

plansiloanlæg.

Til begge arrangementer glæder værterne

sig til at byde dig velkommen.

LMO er vært ved en sandwich og en

forfriskning undervejs. Tilmelding skal

ske på lmo.dk

Snyd ikke dig selv i skat,

virksomhedsejer!

Hvilke muligheder giver det at

danne et selskab? Har du styr på

dine ansattes kontrakter? Kender

du reglerne for sygedagpenge -

både for dine ansatte og dig selv

– og hvilke muligheder har du ved

nedsat arbejdsevne?

Dette er blot nogle af de ting, LMO’s

eksperter vil fortælle om til disse

gratis arrangementer for virksomhedsejere

og kommende virksomhedsejere.

Få svar på hvordan du undgår at

snyde dig selv i skat. Du skal vide

det inden 1. juli. I skattesager er det

nemlig ikke altid Skat, der har ret,

og LMO har erfaring med at vinde to

ud af tre skattesager. Hør mere om,

hvad du gør, hvis du mener, du er

blevet behandlet forkert.

Oplægsholdere er chefkonsulent

Lone Hauge, chefkonsulent Poul

Hjort, socialkonsulent Inger Kristensen,

chefkonsulent Anna Boel, ledelsesrådgiver

Anne Jacobsen og økonomikonsulent

Karen Christensen;

alle fra Regnskab & Skat i LMO.

Fodermøde

svin

Torsdag 6. juni klokken 19 til 22 hos

LMO, Trigevej 20, Søften

Mandag 10. juni klokken 19 til

22 hos LMO, Erhvervsbyvej 13,

Horsens

Tirsdag 11. juni klokken 19 til 22 hos

LMO, Asmildklostervej 11, Viborg

På mødet vil der være fokus på fodring,

foderblandinger og forventninger

til markedet. Hornsyld Købmandsgård,

Himmerlands Grovvare, ATR og

LMO deltager. Der vil være paneldebat

med de deltagende firmaer.

Tilmelding til LMO på telefon 8728

2200. Det er gratis at deltage.

Tidspunkt:

Tirsdag 28. maj

klokken 19.30 til 22.00, Silkeborg

Torsdag 30. maj

klokken 19.30 til 22.00, Viborg

Mandag 3. juni

klokken 19.30 til 22.00, Hobro

Tirsdag 4. juni

klokken 19.30 til 22.00, Horsens

Har du lyst til at deltage, skal du tilmelde

dig på lmo.dk eller ringe på

telefon 8728 2200 eller 7015 4000.

Tilmelding til alle arrangementer kan ske på www.lmo.dk eller telefon 8728 2200 eller 7015 4000

LMO-Avisen nr. 3 - Maj 2013 - LRØ

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?