LMO-Avisen nr. 3 - Maj 2013 - LRØ

lro.dk

LMO-Avisen nr. 3 - Maj 2013 - LRØ

Et perfekt match

Jan Winther glæder sig til at samle LRØ og LMO under ét, og han går til opgaven med en ydmyg og respektfuld holdning

En enig fusionsbestyrelse har valgt, at Jan Winther skal fortsætte som administrerende direktør for et nu større LMO.

Af Karin Rask Johannsen

To selvstændige og solide rådgivningsvirksomheder

bliver til ét. Det er i hovedtræk det, der er sket ved fusionen

mellem LRØ og LMO, og det giver Jan Winther

en god bunke udfordringer fremover. Han går da også

ydmygt til opgaven med at lede et samlet og nu større

LMO ind i fremtiden.

- Jeg har stor respekt for det politiske system i ejerforeningerne,

som enstemmigt har vedtaget fusionen.

LMO er nu en rigtig stor virksomhed, og det bliver min

fornemmeste opgave at finde de bedste ting fra begge

virksomheder, så vi får den størst mulige synenergieffekt,

siger Jan Winther, som den samlede fusionsbestyrelse

har valgt som administrerende direktør.

Jan Winther har siddet på posten som administrerende

direktør for LMO siden 2009. Først i Viborg og derefter

i Søften, hvor det nye LMO-hus blev indviet i 2010. Aktiviteterne

har hidtil været fordelt mellem Viborg, Søften

og senest også Aars, og nu er det tidligere LRØ’s domicil

i Horsens altså også en del af center-strategien.

Flere kompetencer og bedre rådgivning

Selvom fusionen udelukkende er foretaget af de syv

ejerforeninger, bakker Jan Winther 100 procent op om,

at forhandlingerne og beslutningen blev foretaget nu.

- Det er altid godt at fusionere på et tidspunkt, hvor

tingene kører godt, og det må man sige, at både LRØ

og LMO har bevist. Det er to ligeværdige parter, der

slår sig sammen, og man kan vel nærmest kalde det

et perfekt match. Timingen med en fusion her i 2013 er

efter min mening et godt valg, siger Jan Winther.

For Jan Winther handler det nu om at koble de mange

kompetencer i begge virksomheder sammen med ét

samlet mål; nemlig at blive endnu stærkere på den

daglige rådgivning.

- Jeg er overbevist om, at de mange kompetencer,

som nu bliver samlet, medfører, at vi kan gøre tingene

endnu bedre fremover. Det forretningsmæssige grundlag

styrkes, og vi får mulighed for fortsat at udvikle de

ansattes spidskompetencer, så LMO til stadighed kan

yde den bedst mulige rådgivning.

Kunderne beholder som udgangspunkt de konsulenter,

de allerede kender, og det er en strategi, som er

helt bevidst fra både bestyrelsens og direktørens side.

Kunderne er nemlig i fokus.

- I dagligdagen vil kunderne ikke mærke nogen forskel,

for han eller hun vil fortsat have sine kendte kontakter i

LMO. Omvendt er jeg sikker på, at fusionen vil blive til

glæde for alle, for i takt med at vi kan sikre kunderne

en endnu bedre specialiseret rådgivning, skal vi også

være skarpe på priserne. LMO skal ikke levere et stort

overskud, men vi skal naturligvis sikre et løbende flow

i virksomheden, så vi kan modstå uforudsete hændelser,

mener Jan Winther.

Vi skal vise resultater

Jan Winther står nu foran opgaven med at få koblet to

firmaer sammen og i alt cirka 375 medarbejdere. Med

fusionen opnås der en række administrative besparelser,

ligesom der vil ske ændringer på ledelsesniveau.

- Jeg tror, at vi ligner hinanden så meget i forvejen,

at der ikke vil gå lang tid, før vi har fået tingene samordnet.

Jeg er sikker på, at tingene løser sig på bedst

4

mulig måde, og det er min erfaring, at folk er meget

gode til at tilpasse sig. Mange af vores medarbejdere

har jo også tidligere været gennem fusioner.

I LMO er der fokus på, at virksomheden skal være sund

og god, og så skal det være et rart og udviklende sted

at arbejde. Alle skal have det godt.

- Men jeg vil også gerne understrege, at det er ledelsens

holdning, at hvis vi skal kunne rådgive andre om

deres forretning, skal vi naturligvis også selv bevise, at

vi kan drive forretning. Det betyder, at vi løbende skal

vise resultater, hvilket er en forudsætning for at have

handlefrihed.

Jan Winther har som ønske for fremtiden, at kunderne

fortsat vil vælge LMO som deres foretrukne rådgivningsvirksomhed.

- Jeg tror rigtigt meget på vores virksomhed, og jeg tror

på, at LMO kommer til at præge fremtiden for dansk

landbrugsrådgivning. Vi har i hvert fald alle muligheder

for at gøre tingene endnu bedre og medvirke til at fastholde

et højt rådgivningsniveau til glæde for kunderne,

siger Jan Winther.

Jan Winther

Jan Winther har været ansat som administrerende

direktør for LMO siden 2009. Før dette har

han lang erfaring indenfor HR-området; han har

blandt andet været ansat som HR direktør for Danish

Crown, HR chef for Kopenhagen Fur og HRchef

for BDO Statsautoriset. Han er oprindeligt

uddannet indenfor regnskab i Toldvæsenet; en

uddannelse han senere supplerede med organisations-

og virksomhedsledelse fra Handelshøjskolen.

Jan Winther er 58 år, er gift med Trine og har to

børn på 36 og 32 år samt et bonusbarn på 19 år.

Parret bor i Egå nord for Aarhus.

I den sparsomme fritid bliver der tid til løb, ligesom

direktøren forsøger at finde tid til at udnytte

faciliteterne i LMO’s motionsrum. Han kalder sig

selv et udemenneske, som nyder at opholde sig

både i naturen og ved vandet. Når der er ferie på

programmet, foretrækker han at køre sydpå med

campingvognen, mens der om vinteren gerne

skal en skiferie ind i programmet.

Kunderne vil få bedre rådgivning,

mener Jan Winther.

More magazines by this user
Similar magazines