Download årsberetningen for 2010 her (PDF) - Institut for ...

menneskeret.dk

Download årsberetningen for 2010 her (PDF) - Institut for ...

Årsberetning 2010

Selv det bedste

demokrati kan vakle

EN NatioNal mENNEskErEttighEdsiNstitutioN

Er mEd til at gørE dEt stabilt

til kamp for kviNdEr og børNs

rEttighEdEr i afghaNistaN

mENNEskErEttighEdEr i høj kurs

hos ErhvErvslivEt

ElEvEr får mEdborgErskab iNd mEd

skolEmælkEN

NEtværk styrkEr dEmokratiEr

i arabiskE laNdE

daNskE børN af fæNgslEdE har rEt

til bEdrE vilkår

ligEbEhaNdliNg uNdEr prEs

i hElE Europa

hadforbrydElsEr skal havE

mErE opmærksomhEd

fN: mENNEskErEttighEdEr

bEkæmpEr fattigdom


2

Årsberetning 2010

Indhold

28

” iMr har udviklet et

af verdens stærkeste

netværk af ekspertise

inden for Menneskerettigheder.

04

06

08

10

Licens til at fremme

menneskerettighederne

– om IMR’s mandat

En national menneskerettigheds-

institution er en bærende søjle i

et demokrati

IMR – en global aktør


Netværk styrker både arabiske

og europæiske lande

Vi har brug for at tænke mere

langsigtet, og det gør vi ved

at skabe nogle samfund, hvor

der er fokus på rettigheder.

Manfred Nowak, FN’s tidligere torturrapportør og en af verdens mest

anerkendte menneskerettighedsforskere

04 16

12

13

14

16

18

Ligebehandling under pres

i hele Europa

Homoseksuelle jages i Uganda

Flere veje til retfærdighed

– om informal justice

Børn af fængslede lades i stikken

10 rigtige om IMR’s arbejde

med undervisning i menneskerettigheder


22

24

26

28

30


Vi tror på, at mangfoldighedsledelse

betaler sig og gavner

vores forretning på

bundlinjen.

Afghanistan: Kvinder og børn

beskyttes mod vold

Menneskerettigheder i høj kurs

Holdbare forandringer med

Human Rights Based Approach

Styrkede rettigheder kan

begrænse fattigdom

Kina: Små skridt mod

store forandringer

Maria Bøge, Teamleder hos ISS

18 22 32

34

32

34

36

ÅRSBERETNING 2010

Når had bliver til vold –

om hadforbrydelser i Danmark

Mangfoldighed skaber

vindervirksomheder

Høringssvar fra IMR i 2010

3


4

Licens til at fremme

menneskerettighederne

Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution (NHRI).

Det betyder, at instituttet skal leve op til FN’s Paris-Principper. Det er bl.a. IMR’s ansvar at:

• Rådgive Folketinget og den siddende regering.

• Fremme og beskytte menneskerettighederne i Danmark.

• Medvirke til gennemførelse af menneskerettighederne nationalt og internationalt.

• Udføre selvstændig og uafhængig forskning på menneskerettighedsområdet.

• Udbrede kendskabet til menneskerettigheder nationalt og internationalt ved at indsamle, udvikle og

formidle viden om menneskerettigheder, både i forhold til danske, europæiske og internationale forhold.

• Fremme undervisning i menneskerettigheder på alle niveauer og sikre biblioteks- og dokumentationsfaciliteter.

• Tage udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder,

herunder især de menneskerettigheder der er omtalt i FN’s Verdenserklæring, FN’s konventioner og i

Europarådets konventioner, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder.

de særlige MandatoMrÅder

Siden etableringen i 1987 er IMR’s mandat blevet udvidet til at dække flere områder:

race og etnisk oprindelse

Fra 2003 fik IMR ansvar for at

fremme ligebehandling og sikre

effektiv beskyttelse mod forskelsbehandling

på grund af race eller etnisk

oprindelse. Det sker bl.a. ved, at IMR

rådgiver ofre for diskrimination og

forskelsbehandling og udarbejder

analyser, udredninger og rapporter

om ligebehandling samt kommer

med anbefalinger til etnisk ligebehandling.

Herudover står IMR for en

række konkrete samarbejdsprojekter,

bl.a. projektet ”Drop Diskrimination”

om diskrimination i folkeskolen.

Et projekt, der både omfatter

udarbejdelse af undervisningsmateriale

og undervisning af lærere. IMR

står også for effektmålinger af

ligebehandling og udfører mangfol-

Det internationale netværk

dighedstræning af ledere i såvel

private virksomheder som i

kommuner og forskellige sektorer.

køn

Som noget helt nyt er IMR fra 2011

blevet udpeget som ligebehandlingsorgan,

der skal arbejde for at fremme

ligebehandling og beskytte mod

forskelsbehandling på grund af køn.

Det er IMR’s ansvar at bidrage til

sikring af ligebehandling af mænd

og kvinder i forbindelse med

eksempelvis beskæftigelse og

erhverv samt adgang til og levering

af varer og tjenesteydelser. IMR

bistår ofre for forskelsbehandling,

foretager uafhængige undersøgelser

og udgiver rapporter og kommer

med anbefalinger vedrørende

forskelsbehandling mellem mænd

og kvinder. Samtidig samarbejder

vi med andre nationale og

internationale organer, der

arbejder med området.

handicap

Fra januar 2011 blev IMR udpeget

til at have en uafhængig funktion

med henblik på at fremme,

beskytte og overvåge den danske

gennemførelse af FN’s handicapkonvention.

Instituttet har fået

dette mandat, fordi det allerede

fungerer som en national

menneskerettighedsinstitution i

Danmark. Det er bl.a. IMR’s

opgave at afrapportere til FN om

Danmarks efterlevelse af

konventionen.

IMR har udviklet et af verdens stærkeste netværk af ekspertise inden for menneskerettigheder. Instituttet har omfattende

erfaringer med praktisk gennemførelse af menneskerettighederne i hele verden, og vores hidtidige arbejde omfatter en meget

bred vifte af projekter. Som en af verdens største nationale menneskerettighedsinstitutioner drager IMR fordel af vidensdeling

mellem omkring 100 ansattes forskellige faglige baggrund og erfaringer. IMR indgår i et globalt netværk af ca. 80 nationale

menneskerettighedsinstitutioner og har opnået det højeste akkrediteringsniveau under FN.



IMR har udviklet et af verdens stærkeste netværk

af ekspertise inden for menneskerettigheder.

ÅRSBERETNING 2010

5


6

En national

menneskerettigheds-

institution er en

bærende søjle i

et demokrati

EU’s Agentur for Fundamentale Rettigheder understreger i en rapport,

at en national menneske rettighedsinstitution (NHRI) er en vigtig del af

et demokratisk samfund. Rapporten opfordrer til, at flere EU-lande får

en NHRI, og at de eksisterende styrkes.

DE FLEStE EURopæERE nyder godt

af at leve i et demokrati. Men det

betyder ikke nødvendigvis, at deres

menneskerettigheder er sikrede. Selv

et demokrati kan nemlig rumme

masser af blinde vinkler, hvilket

antallet af sager ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol vidner

om: I 2009 blev der over 700 gange

givet medhold i en klage mod en af

medlemsstaterne i EU.

At demokrati er vejen frem, er de fleste

enige om. Men selv det mest velfungerende

demokrati har ikke en indbygget

mekanisme, der sikrer, at borgernes

rettigheder bliver overholdt. Sådan

lyder en af hovedpointerne i den

rapport, EU’s Agentur for Fundamentale

Rettigheder (FRA) offentliggjorde i

2010. Og i naturlig forlængelse af den

konstatering slår agenturet fast, at vi

har brug for flere NHRI’er i Europa –

og at der gøres en indsats for at styrke de

eksisterende:


”Der er behov for et overordnet

organ, der kan sikre, at der ikke er

problemer, som ingen tager hånd om,

at alle huller lukkes, og at de

grundlæggende menneskerettigheder

får tilstrækkelig opmærksomhed,”

lyder det bl.a. i rapporten.

Dermed konkluderer rapporten det

Menneskerettigheder i eu

Det er indtil videre kun 16 af EU’s 27 medlemslande, der har et nationalt

menneskerettighedsinstitut med NHRI-status. For at kunne kalde sig en

NHRI skal en institution leve op til FN’s Paris-Principper. Det betyder bl.a.,

at man skal udbrede kendskabet til menneskerettigheder, overvåge at de

bliver overholdt, og at beslutningstagerne bliver rådgivet, når der skal

vedtages nye love.

samme som Per Stig Møller, Bertel

Haarder og en række andre politikere

gjorde i 1987. Dengang førte det i

Danmark til oprettelsen af det, der i dag

er Institut for Menneskerettigheder.

Brug for uafhængigt organ

Agenturet vurderer, at indsatsen på

menneskerettighedsområdet i

EU-landene er for fragmentarisk og

tilfældig. Og det er netop det, man vil

imødekomme ved at styrke

NHRI’erne.

For nylig lavede FN en undersøgelse

blandt 23.500 personer fra minoritetsgrupper.

Over en tredjedel af dem, der

havde oplevet diskrimination, vidste

ikke, hvor de skulle anmelde det. Og det

er netop en af de centrale opgaver for en

NHRI: At sørge for, at borgerne kender

til deres klagemuligheder, når nogen

træder på deres rettigheder.

Også når det gælder lovgivningen, er

der brug for et uafhængigt organ, der

kan komme med vurderinger. I

Danmark er Folketingets partier

eksempelvis enige om, at Danmark

skal leve op til menneskerettighederne,

men det er ikke ensbetydende med, at

der ikke fra tid til anden fremsættes

lovforslag, som på den ene eller anden

måde kan kollidere med menneske–

rettighederne. Fortolkningsmulighederne

er ofte mange, og for at kunne

komme med et reelt bud på, om en ny

ÅRSBERETNING 2010

lov kan være i strid med menneskerettighederne,

er en særlig ekspertise

og indsigt nødvendig. Ifølge FRA er

en national menneskerettighedsinstitution

den eneste garanti for, at den

ekspertise er til stede.

Knudepunkt mellem aktører

I det optimale demokrati foregår der

hele tiden en åben diskussion mellem

politikere og befolkning om, hvordan

menneskerettighederne skal fortolkes,

og hvordan de spiller sammen med

forvaltning, retssystem og arbejdsmarked.

Som to tennisspillere har brug for

et ordentligt underlag for at kunne

spille en god kamp, har parterne brug

for et solidt grundlag af viden for at

kunne føre en god debat med kvalificerede

argumenter. Og når det drejer sig

om menneskerettigheder, er det en

NHRI’s opgave at sørge for det

fundament. At agere ”knudepunkt

mellem de forskellige aktører”, som

FRA kalder det i sin rapport. Og det sker

bl.a. gennem den grundige forskning,

udredning og undervisning, der finder

sted på de nationale menneskerettighedsinstitutioner.

Selv det bedste demokrati kan have

blinde vinkler. Derfor skal et samfund

også have nogle kontrolmekanismer.

I Danmark har vi det fx i form af

Ombudsmanden og Rigsrevisionen.

Og så selvfølgelig Institut for Menneskerettigheder.

l


Der er behov for et overordnet organ, der kan sikre, at der

ikke er problemer, som ingen tager hånd om, at alle huller

lukkes, og at de grundlæggende menneskerettigheder får

tilstrækkelig opmærksomhed. EU’s Agentur for Fundamentale Rettigheder

7


8

ENGAGEMENT

institut for Menneskerettigheder

En global aktør

EuRoPa

ET fINMASkET NETvæRk

IMR er forbillede for mange europæiske lande og er med stor knowhow

med til at støtte udviklingen i de lande, der arbejder på at etablere en

NHRI. Herudover indgår IMR i en lang række netværk og samarbejder

med eksisterende NHRI’er og ngo’er. Fx er IMR aktiv i Equinet,

der arbejder for at styrke ligebehandlingsorganer i hele Europa,

og instituttet er i spidsen for et omfattende homofobiprojekt, hvor der

samarbejdes med lokale ngo’er og lærere i ni europæiske lande om

at udvikle læringsværktøjer.

VESTaFRIKa

EN lANGSIGTET INDSATS

IMR’s arbejde i Vestafrika rækker over 10 år tilbage i

tiden. I en fireårig strategi, der er fulgt siden 2007, er

der blevet arbejdet intenst med emner som familieret

og undervisning i menneskerettigheder i Burkina Faso,

Mali og Niger. Samtidig foregår der et konstant arbejde

med at kapacitetsopbygge institutioner og menneskerettighedsaktører

i regionen. anden fase af indsatsen

søsættes i 2012.

Her har IMR projekter

i samarbejde med partnerskabsorganisationer.

Her er IMR engageret i

netværkssamarbejde.

fakta oM iMr’s internationale arbejde

• Cirka 75 % af IMR’s arbejde er internationalt

• IMR arbejder primært i udviklingslande

• IMR arbejder altid med bæredygtige projekter gennem partnerskaber

MaLaWI

MEDIATORER MæGlER

I kONflIkTER

I et stort landsbyprojekt – Village

Mediation Project – har IMR sammen

med partnerskabsorganisationer haft

stor succes med at lade lokale

mediatorer løse tvister uden om de

traditionelle ledere.

• Ud over de netværkslande, der er nævnt her, er IMR engageret i netværk med NHRI’er i hele verden

gennem ICC (International Coordinating Committee of NHRI’s).


KINa

REfORM Af STRAffERETTEN

IMR har været involveret i arbejdet med en omfattende reform af strafferetten i Kina. Vi kan

dermed tage en del af æren for en formodentlig betragtelig nedgang i brugen af dødsstraf.

IMR er desuden med til at skabe større bevidsthed om menneskerettigheder i Kina. Det sker

bl.a. gennem et stærkt samarbejde med universiteter og ngo’er. ud over det underviser vi fx

advokater, anklagere og dommere i menneskerettigheder.

aFGHaNISTaN

kvINDER OG bøRN fåR flERE RETTIGhEDER

Kvinders og børns manglende rettigheder er et stort problem i afghanistan. IMR er med til

at skubbe tingene i den rigtige retning, bl.a. ved at styrke og rådgive et stærkt civilsamfundsnetværk.

Takket være dette netværk arbejdes der målrettet med at stoppe vold mod kvinder i

Herat-området, hvor mange kvinder begår selvmord. Netværket arbejder også med at udbrede

kendskabet til menneskerettigheder gennem radio, tv og lokale debatter.

CaMBoDJa

DOMSTOlE DER vIRkER

Hvordan ser en optimal domstol ud,

og hvordan fungerer den? Den

cambodjanske stat lægger op til en

omfattende retsreform, og derfor har

man brug for at undersøge, hvordan

domstolene skal agere. IMR spiller en

vigtig rolle i dette arbejde og har

kunnet byde ind med erfaringer fra

mange andre steder i verden.

ÅRSBERETNING 2010

9


10

Netværk styrker

både arabiske og

europæiske lande

Arabisk-Europæisk Menneskerettighedsdialog bygger bro

ved at styrke de nationale menneskerettighedsinstitutioner

i 14 lande. Samarbejdet har ført til konkrete forbedringer af

menneskerettighederne i flere lande.

MANgE VIL MENE, at der er en verden

til forskel på arabiske og europæiske

lande. Men når det kommer til

menneskerettigheder, står landene

faktisk ofte over for nogle af de samme

udfordringer. Derfor har Institut for

Menneskerettigheder (IMR) sammen

med 13 andre nationale menneskerettighedsinstitutioner

i Europa og den

arabiske verden etableret Arabisk-Europæisk

Menneskerettighedsdialog.

Migration, terrorbekæmpelse og

kvinders rettigheder er nogle af de

emner, der står øverst på dagsordenen

for samarbejdet mellem de europæiske

og arabiske lande. Et samarbejde, der for

alvor har flyttet noget de seneste to år.

Eksempelvis har gæstearbejdere i

Jordan fået bedre vilkår. Det skete, efter

at det Jordanske Menneskerettighedscenter

var blevet inspireret til at gribe

fat i netop det område i kølvandet på et

af dialogmøderne. I Jordan er der også

kommet fokus på kvinders rettigheder,

ved at der under det Jordanske Menneskerettighedscenter

er blevet oprettet

en enhed, som bl.a. arbejder for at

udbrede kendskabet til kvinders

rettigheder og deres sammenhæng

med menneskerettighederne.

I Marokko mærker man også effekten

af at være med i dialognetværket. Her

arbejder Det Marokkanske Rådgivningspanel

for Menneskerettigheder

lige nu målrettet på at få ændret

straffeloven og har i den forbindelse

hentet masser af støtte og viden i

netværket.

Kun en begyndelse

Mu’ayyad Mehyar, programansvarlig

for Arabisk-Europæisk Menneskerettighedsdialog

hos IMR, er glad for, at

dialognetværket viser sig at have så

stor effekt i virkelighedens verden:

”Vi kan nu for alvor se, at det gør en

forskel. Det handler ikke bare om, at vi

snakker, men om at vi helt konkret

udnytter hinandens erfaringer og

kompetencer. Det er utrolig vigtigt at

styrke de nationale menneskerettighedsinstitutioner

i både den arabiske

verden og Europa, og måden vi bedst

gør det på er gennem samarbejde,”

siger han.


De er med i Arabisk-Europæisk

Menneskerettighedsdialog:

• Marokko

• Jordan

• Algeriet

• Tunesien

• Mauretanien

• Qatar

• Palæstina

• Danmark

• Sverige

• Tyskland

• Frankrig

• Irland

• Grækenland

• Norge

De indledende samtaler begyndte

allerede i 2006, og i dag er dialogsamarbejdet

altså så langt, at det udmønter

sig i konkrete resultater. Men ifølge

Mu’ayyad Mehyar ser vi stadig kun

toppen af isbjerget. For når netværket

har vokset sig så stærkt som nu, og

kommunikationskanalerne landene

imellem er så meget på plads, vil de

bilaterale samarbejder begynde at pible

frem. De nationale menneskerettighedsinstitutioner

i de enkelte lande vil

begynde at finde specifikke områder,

hvor de kan udnytte hinandens

ekspertise. Mu’ayyad Mehyar ser

også gode muligheder for, at IMR

kan komme til at indgå i den slags

samarbejde:

”Der kunne fx være nogle oplagte

muligheder i Tunesien, hvor der sker en

masse nye ting lige nu. Her vil der være

et stort behov for en god dialog med den

nye regering og for at styrke civilsamfundet

på alle tænkelige måder. Og det

er nogle af de områder, hvor IMR

virkelig har stor ekspertise og kan være

med til at skabe forandring,” siger han. l

ÅRSBERETNING 2010

11


12

Ligebehandling under pres

i hele Europa

Finanskrisen og den politiske diskurs sætter ligebehandlingsorganer under stort pres

mange steder i Europa. Med en dansk formand fra Institut for Menneskerettigheder ved

roret arbejder netværket Equinet på at styrke ligebehandlingen.

Foto: Stig Stasig

tIL DAgLIg ER Mandana Zarrehparvar ekspert i ligebehandling

og chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder.

Men hun er også formand for Equinet – et

netværk, der arbejder for at styrke nationale ligebehandlingsorganers

arbejde i hele Europa.

Og det er der, ifølge formanden selv, mere brug for end

nogensinde før:

”Vi oplever, at ligebehandling har svære betingelser rundt

omkring. Det skyldes flere ting, bl.a. den økonomiske krise

og den politiske diskurs, vi ser i mange lande. Derfor er der

netop i disse år et stort behov for at skabe en modvægt til

den udvikling,” siger hun.

oM equinet

Equinet er et netværk for ligebehandlingsorganer

i hele Europa. 33 organisationer

fra 28 forskellige lande er medlem af

netværket, der blev etableret i 2007.

Læs mere på www.equineteurope.org

Mandana Zarrehparvar er ekspert i ligebehandling og

chefkonsulent hos Institut for Menneskerettig heder. Hun

tiltrådte som formand for Equinet i slutningen af 2009.

Forskellige forudsætninger

Equinet udgør den modvægt. Netværket blev etableret i

2007 for at styrke de ligebehandlingsorganer, der findes

rundt omkring i Europa. Det sker bl.a. ved at trække på

hinandens erfaringer og ved at opbygge kompetencer og

færdigheder hos ligebehandlingsorganernes medarbejdere.

Samtidig rådgiver man i, hvordan ligebehandling

bedst muligt indarbejdes i både lov og praksis.

Det er ikke alle steder, at ligebehandlingsorganet som i

Danmark er en del af en national menneskerettighedsinstitution.

Mange steder er det selvstændige enheder eller

en del af andre organisationer. Så selvom ligebehandlingsorganer

står over for nogle af de samme udfordringer,

så har de ofte ret forskellige forudsætninger for at

løse dem.

Fokus på romaer og transkønnede

Equinet er stadig et ungt netværk, og de seneste år er i høj

grad gået med at finde fælles fodslag. Men der er allerede

nu konkrete indsatsområder på dagsordenen. I 2011

kommer netværket til at arbejde særligt meget med

romaer og transkønnede:

”Romaernes situation er en stor udfordring i rigtig mange

europæiske lande. Det er en af de grupper, vi kontinuerligt

har brug for at arbejde rigtig meget med, når det

drejer sig om ligebehandling. Og transkønnede lider

under, at der i mange lande slet ikke har været nok fokus

på deres forhold. Når et ligebehandlingsorgan også har et

kønsmandat, så har man pligt til også at arbejde for

transkønnedes rettigheder. Derfor har vi valgt at arbejde

intenst med de to områder i det kommende år,” fortæller

Mandana Zarrehparvar. l


uganda

Heksejagt

på homoseksuelle

møder modstand

Homoseksuelles rettigheder er under massivt pres i Uganda, men

vil man ændre på det, må man træde varsomt. Med opbakning fra

menneskerettighedsorganisationer i andre lande – blandt andet

Danmark – kom Ugandas menneskerettighedskommission i 2010

med en vigtig markering, da man skarpt tog afstand fra et nyt lovforslag,

der skulle begrænse homoseksuelles rettigheder.

DEt VAKtE international opsigt, da

et ugandisk parlamentsmedlem i

2009 fremsatte et lovforslag, der

blandt andet skulle åbne mulighed

for dødsstraf til homoseksuelle. Det

er dog en kendt sag, at menneskerettighedsforkæmpere

må nærme sig

den slags emner med stor forsigtighed.

Homofobi er et udbredt problem

de fleste steder i Afrika, ligesom

mange andre steder i verden,

og typisk er det et emne, der er

vanskeligt at nærme sig, uden at det

fører til verbal skyttegravskrig.

Derfor har Ugandas nationale

menneskerettighedskommission

(UHRC) haft meget svært ved at finde

ud af, hvordan man skulle reagere

på det vidtgående lovforslag. Da

repræsentanter fra kommissionen

besøgte Danmark og Institut for

Menneskerettigheder i begyndelsen

af 2010, var det således et af de

emner, der fyldte meget.

En klar markering

I efteråret 2010 viste UHRC dog, at

de i dén grad er klar til at løfte sit

mandat på dette område og gøre sit

for at beskytte homoseksuelles

rettigheder. I sin årsrapport tog

kommissionen i skarpe vendinger

afstand fra lovforslaget og gav

udtryk for, at konsekvenserne af

sådan en lov kan være en regulær

heksejagt på folk på grund af deres

seksualitet. Eksempelvis åbner

lovforslaget for, at blot en berøring

af et andet menneske vil være grund

nok til retsforfølgelse.

Det ugandiske parlament har ikke

vedtaget lovforslaget, men har heller

ikke skudt det helt ned. Der er dømt

tænkepause, og med markeringen

fra UHRC markeres det klart og

tydeligt over for de politikere, der

skal tage stilling til lovforslaget, at

det ikke er en farbar vej for Uganda

at sætte sig uden for internationale

konventioner for at forfølge en

minoritet.

Det kræver stort mod at bekæmpe

den hadske stemning mod homoseksuelle

i Uganda og andre steder i

Afrika. Det er afgørende, at de

DEMOKRATISKE

nationale menneskerettighedinsti- REPUBLIK CONGO

tutioner (NHRI’er) udviser det mod,

og at de samtidig bakkes op af

NHRI’er i andre lande. Steven Jensen

ÅRSBERETNING 2010

fra Institut for Menneskerettigheder

ser udmeldingen fra UHRC som

et skridt i den rigtige retning:

”Det er meget vigtigt, at afrikanske

NHRI’er er deres ansvar bevidst og

ikke svigter deres menneskeretlige

forpligtelser på dette felt. Derfor

er det meget positivt at se, at

uganderne virkelig har løftet deres

ansvar på en fornem måde,” siger

han. l

SUDAN

KENYA

UGANDA

TANZANIA

ETIOPIEN

13


14

Flere veje til

retfærdighed

Skal alle retssager afgøres

i et statsligt system efter

europæiske retsprincipper?

Især i afrikanske lande

har Institut for Menneske-

rettigheder stor succes med

at påvirke uformelle rets-

systemer og understøtte

lokale mediatorer, der

mægler i sager.

I EN AFRIKANSK LANDSBy er to

mænd blevet uenige om et stykke jord.

Det formelle justitssystem er dyrt,

langt væk, overbebyrdet, og det vil tage

lang tid at få afgjort, hvem der har ret. I

mellemtiden kan de to familiers

uenighed eskalere og udvikle sig til nye

sammenstød. I sådan en situation kan

et uformelt retssystem være en fordel

for alle parter.

Mange ville nok tro, at en menneskerettighedsorganisation

for enhver pris

vil have sager afgjort i det formelle

retssystem. Der, hvor man bør kunne

regne med en fair rettergang, og hvor

internationale konventioner bør være

en naturlig del af dagsordenen. Men

sådan er det ikke nødvendigvis. De

seneste år har Institut for Menneskerettigheder

(IMR) arbejdet mere og

hvad er Informal Justice?

mere med de såkaldte Informal Justice

Systems – lokale retssystemer, der

typisk er bygget op omkring sædvaneret

og ældgamle traditioner.

”Menneskerettighedsorganisationer

har ikke tidligere været så meget

fremme i skoene på det her område,

fordi vi typisk er så fokuserede på

statslige forpligtelser,” fortæller Fergus

Kerrigan, programansvarlig hos IMR.

Her kan vi flytte noget

Men menneskerettighedsorganisationernes

rolle er under forandring. Da FN

for halvandet år siden besluttede, at der

skulle udarbejdes en omfattende

rapport om Informal Justice-området,

blev opgaven lagt i udbud. Og valget

faldt på IMR. Derfor har Fergus

Kerrigan og hans kolleger det seneste

halvandet år været travlt optagede af at

kortlægge informal justice-systemer og

Begrebet Informal Justice dækker typisk over ikkestatslige retssystemer, der ikke er nedskrevet i en forfatning. Typisk bygger

systemerne på sædvaneret frem for de formelle retsprincipper, vi kender herhjemme.

De fleste forbinder begrebet med udviklingslande, men faktisk er der masser af eksempler på, at den slags systemer også

spiller en rolle i vores del af verden. Moskéerne i London håndterer fx tusindvis af familiesager hvert år. IMR arbejder mest med

Informal Justice i tidligere kolonilande, primært Afrika, hvor vestlige rets systemer er blevet gennemtvunget uden en tilpas

stærk forankring i befolkningen og landets kultur og traditioner.


analysere den erfaring, der er opsamlet

rundt omkring i verden.

”Vores største force er, at vi har en så

stærk forankring i både viden og

virkelighed. Og fordi vi nu har lavet

rapporten for FN, er vi i besiddelse af en

masse viden om good eller best practice i

en lang række lande,” fortæller Fergus

Kerrigan.

I flere udviklingslande afgøres op mod

9 ud af 10 sager uden for det formelle

system. Perspektiverne med at udbygge

de statslige systemer er lange, så hvis

man vil udbrede menneskerettighederne,

er man, ifølge Fergus Kerrigan,

ganske enkelt nødt til at gå nye veje:

”Når det fx handler om kvinders

rettigheder i Afrika, så viser virkeligheden,

at hvis vi kun fokuserer på de

formelle retssystemer, så flytter vi ikke

særlig meget. For kvinderne har typisk

ikke adgang til de rigtige domstole. For

de flestes vedkommende bliver deres

sager stort set altid afgjort i de

uformelle systemer ude i de små

lokalsamfund.”

Systemer skal smelte sammen

Fergus Kerrigan understreger, at det

kræver tålmodighed og vedholdenhed

at arbejde med menneskerettigheder på

denne måde:

”Vi skal selvfølgelig flytte noget her og

nu, men vi er også nødt til at se det

lange perspektiv. De eksisterende,

uformelle systemer har måske været

der i 500 år, så når vi skaber forandrin-


ger, så skal de være bæredygtige. Derfor

kan det af og til godt ligne små skridt

her og nu. Når vi fx tager en dialog med

en landsbyhøvding om at give kvinder

flere rettigheder – fx ved at give dem

lov til at arve jord – så ændrer han

sikkert ikke noget med det samme.

Men på et eller andet tidspunkt

kommer det til at have en effekt.”

Og det er vejen frem, ifølge Fergus

Kerrigan. Stille og roligt at få udviklet

og opgraderet de uformelle systemer og

få inkorporeret menneskerettighederne.

Og som han ser det, er det

endelige mål ikke nødvendigvis at løfte

sagerne over i de formelle systemer:

”Jeg tror mere, at man skal se det som

en lang og gradvis sammensmeltning.

At de to systemer langsomt kan nærme

sig hinanden. I det formelle system kan

man måske acceptere, at nogle sager

klares bedst på lokalt niveau og efter

ÅRSBERETNING 2010

Vores største force er, at vi har

en så stærk forankring i både

viden og virkelighed. Specielt

fordi vi har lavet rapporten for

FN, er vi nu i besiddelse af en

masse viden om best practice

i en lang række lande.

Fergus Kerrigan, programansvarlig hos IMR

nogle andre principper. Og i de

uformelle systemer kan man lære

noget om god og retfærdig retspraksis,

Man kan fx blive bedre til at nedskrive

og dokumentere sager og have respekt

for, at der er sager, der skal henvises til

det statslige system. Det er sådan

noget, vi kan være med til at lære dem.

Fergus Kerrigan er overbevist om, at

man i fremtiden vil se et øget fokus

på at udbrede kendskabet til menneskerettigheder

i de uformelle

retssystemer:

”Staten har ikke nødvendigvis

monopol på justits. Man er nødt til at

respektere, at der findes en anden

virkelighed derude. Hvis vi kun går

efter et slutmål, der hedder at fjerne

de gamle systemer, får vi svært ved at

skabe positiv forandring. Og det er nu

engang det, vi er der for.” l

landsbyprojekt knuser konflikter i Malawi

Village Mediation Project har det seneste to år vist sig at være en særdeles effektiv

konfliktknuser i landsbyer i Malawi. Målet har været at skabe et rum, hvor mindre

konflikter kan løses uden om både det formelle retssystem og de traditionelle

ledere. Det sker ved at bringe en mægler på banen og skabe et fortroligt rum, hvor

konflikterne kan løses, uden at alle i landsbyen skal involveres.

IMR har udviklet projektet sammen med internationale partnere i Kenya og Malawi.

Og statistikken vidner om en utvetydig succes. I perioden fra marts 2009 til februar

2010 blev 915 sager behandlet, og hele 663 af dem blev løst i fred og fordragelighed.

Hvis det ikke var for Village Mediation Project, ville mange af disse sager med

stor sand synlighed have udviklet sig til at blive langt mere alvorlige.

ZAMBIA

BOTSWANA

ZIMBABWE

TANZANIA

MALAWI

MOZAMBIQUE

15


16

Børn af fængslede

lades i stikken

Tre års forskning i vilkårene for børn af fængslede mundede i 2010 ud i en klar konklusion:

Der er brug for en akut indsats. En række af de anbefalede tiltag er allerede sat i værk, og

dermed er projektet et godt eksempel på, at Institut for Menneskerettigheders forskning

flytter noget i virkeligheden – her og nu.

HVIS DU ER BARN i Danmark, og din far sidder i fængsel,

skal du ikke regne med at se ret meget til ham. En varetægtsfængslet

har normalt adgang til en times besøgstid om ugen,

og børns ret til at besøge deres forældre er ikke direkte

formuleret i hverken retsplejeloven eller loven om straffuldbyrdelse.

Det begrænsede samvær er bare ét eksempel på, at danske

børn af fængslede mangler at få tilgodeset deres behov. De

rammes hårdt af forældrenes straf. Også for hårdt, vurderes

det i bogen ”Når straffen rammer uskyldige”, som Institut for

Menneskerettigheder (IMR) udgav i 2010. Bag bogen står

seniorforsker Peter Scharff Smith. Sammen med projektleder

Janne Jakobsen har han brugt tre år på at kortlægge alle de

problemer, der er forbundet med at være barn af en fængslet.

Sådan forbedres vilkårene

IMR har samlet 27 forslag til forbedringer af vilkårene

for børn af fængslede. Her nogle få eksempler:

• Børn af fængslede skal have ret til mere end én

times besøgstid om ugen.

• Det anbefales, at der udarbejdes et materiale til

børn, som skal på besøg i et fængsel.

• Børn af fængslede bør sikres øget mulighed for

at benytte telefon, mobiltelefon og internet i

kontakten med deres fængslede forælder.

• Det anbefales at børn får mulighed for at se, hvor

deres forælder bor i fængslet.

• Der bør sikres bedre rådgivning og støtte til

fængselsramte familier.

”Vores forskning viser, at der virkelig er brug for en national

indsats på det her område. Heldigvis har der de seneste år

været øget fokus på problemet i Kriminalforsorgens regi, og

det betyder fx, at der flere steder er gode initiativer i gang.

Men der er lang vej endnu, og de børnevenlige tiltag er stadig

meget afhængige af velviljen og ressourcerne i de enkelte

fængsler,” siger Peter Scharff Smith.

27 bud på forbedring

Det er ganske mange børn, det drejer sig om. Statistikkerne

viser, at 3 % af danske børn har oplevet at have en forælder,

der har fået en ubetinget frihedsstraf. Der går konstant

omkring 4000 børn af fængslede rundt i Danmark, og det

vurderes, at over halvdelen af dem har en nær kontakt til

forælderen på fængslingstidspunktet.

I forskningsprojektet har IMR undersøgt alle de problemer,

der knytter sig til at være barn af en fængslet. Alle faser fra

anholdelsen og varetægtsfængslingen over domfældelsen og

afsoningen til løsladelsen er blevet gransket nøje, og det hele

har nu udmøntet sig i 27 konkrete bud på reformer og tiltag:

”Det er helt centralt, at børns rettigheder bliver skrevet ind i

de relevante love. Det skylder vi simpelt hen børnene. Vi

lever i et moderne samfund, hvor rettigheder, ikke mindst

børnenes, bør være på dagsordenen. Vi har haft fængsler i 400

år, og det er bemærkelsesværdigt, at der ikke tidligere er gjort

mere for børnene,” siger Peter Scharff Smith.

Og det lader til, at der er lydhørhed fra politisk hold. Da bogen

udkom, udtrykte en række politikere vilje til at se nærmere

forholdene for børn af fængslede, og efterfølgende mødtes

IMR med justitsministeren og socialministeren, der begge tog

positivt imod IMR’s forslag til forbedringer.



Svensk forbillede

At få ændret på lovgivningen er et langt, sejt træk. I mellemtiden

er der blandt de 27 tiltag masser af ting, der kan sættes i

værk med det samme. Og den bold har IMR ikke tænkt sig at

lade ligge, indtil andre samler den op:

”Vi er allerede i arbejdstøjet. I samarbejde med Kriminalforsorgen

er vi efter svensk forbillede ved at indføre børneansvarlige

ude i fængslerne. Det handler om, at der er en person,

der skal være ansvarlig for at tage hånd om børnenes

perspektiv. Fx ved at gøre besøgsfaciliteterne mere børnevenlige

og ved at holde kurser for forældrene i, hvordan de

håndterer situationen bedst muligt,” fortæller Peter Scharff

Smith.

forskningsprojekt blev til bog

ÅRSBERETNING 2010

IMR’s projektarbejde, deltagelse i Kriminalforsorgens Børne-

forum og konstruktive formidling af viden og erfaringer omkring

børn af indsatte er et uvurderligt bidrag til det arbejde, vi de

seneste år har gjort for at forbedre forholdene for indsattes børn.

Flere af de andre forslag har også gode udsigter til at blive

realiseret snart. Hos Kriminalforsorgen er der således blevet

nedsat en arbejdsgruppe. Og i januar 2011 blev der udgivet en

undervisningsbog, der kan bruges i fængslerne, på Politiskolen

og andre steder, hvor man har kontakt med denne gruppe

børn. Processen kører videre, og dermed er projektet om børn

af fængslede et godt eksempel på, at IMR’s forskning ikke

stopper, når det sidste punktum er sat. Det handler ikke om

at sidde ved skrivebordet og fortabe sig i hypotetiske over-

vejelser, men om at gøre en forskel:

”Forskningen skal flytte noget i virkeligheden. Det har været

vores tilgang til det, fra det øjeblik vi gik i gang,” siger Peter

Scharff Smith. l

Når straffen rammer uskyldige er skrevet af seniorforsker Peter Scharff Smith og projektleder

Janne Jakobsen fra IMR. Bogen er et forskningsbaseret studie, der bl.a. bygger på samtaler med

børn af fængslede, repræsentanter fra politiet, Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder. Målet

var at forske i problemet for derefter at komme med konkrete forslag til ændringer og nye tiltag.

Forskningsarbejdet er støttet af Egmont Fonden, Ole Kirks Fond og EU, Directory for Justice, Freedom and

Security: Fundamentalt Rights and Citizenship. Bogen er udkommet på Gyldendal.

Hannah Hagerup, Kriminalforsorgen

17


18

10 rigtige

om Institut for Menneskerettigheders arbejde med undervisning

1.

iMr sætter Menneske-

rettigheder pÅ skoleskeMaet

undervisning i menneskerettigheder og medborgerskab

kommer ikke af sig selv. Den danske folkeskolelov har kun

ganske vage formuleringer om, hvordan emnerne skal indgå i

folkeskolens pensum. FN anbefaler til gengæld klart, at

medlemslandene skal fremme forståelsen af menneskerettigheder

gennem undervisning. IMR er med til at sikre, at enhver

dansk skoleelev i løbet af sin skolegang får mulighed for en

grundig indføring i menneskerettighedernes verden.

2.

iMr gør det let at gÅ til

Vi kommer meget på de danske skoler og har derfor meget tæt

berøring med lærernes pressede hverdag. Vi ved, at det kan

være en stor mundfuld at tage emner som menneskerettigheder,

ligebehandling og medborgerskab op i undervisningen. Derfor

gør vi meget ud af at skræddersy materialet, så det er operationelt

for lærerne. Vi udvikler ikke bare materialer, men komplette

pakker, der er lige til at gå til – og som altid er præcist tilpasset

klassetrinnet og testet på målgruppen.

3.

iMr er i øjenhøjde Med

børn og unge

De dage er for længst forbi, hvor man bare skulle gøre

sætningerne lidt kortere og lidt sjovere for at få det til at glide

ned hos eleverne. I dag vil børn og unge have undervisning, der

udfordrer dem og taler til dem på flere niveauer, og de vil selv

spille en aktiv rolle. IMR er ofte ude på de danske skoler og

uddannelsesinstitutioner for konstant at have føling med

elevernes behov. IMR’s tilgang til undervisning handler ikke

kun om kedelige konventioner, men om det, der optager

eleverne her og nu. Først når menneskerettighederne sættes i

spil, fx gennem dilemmaøvelser, rollespil og diskussioner,

finder eleverne for alvor ud af, hvor de selv står, og hvordan de

kan bidrage til at skabe bedre rammer for alle.

4.

iMr gør det sjovt

Man kunne selvfølgelig vælge at bede eleverne om at skrive en

opgave. Men ville det ikke være langt sjovere at producere en

avis, der sættes op som Ekstra Bladet og deles ud i byen, når

den er trykt? IMR introducerer hele tiden nye ideer og nye

formater, der gør undervisningen sjovere. Et eksempel på det

er kampagnen Demokrati Fordi, der har fået eleverne til at tage

fat i emner som demokrati og medborgerskab fra helt nye

vinkler. Fx ved at lave plakater, billedserier og film.

5.

iMr sætter Menneske-

rettigheder pÅ dagsordenen

Skoleledere, politikere og andre relevante aktører skal vide alt

om, hvor vigtige menneskerettighederne er. IMR arbejder

konstant for at fremme fokus på menneskerettigheder i hele

uddannelsessystemet. Det gør vi bl.a. ved at forsøge at påvirke

den lovgivning og de bekendtgørelser, der danner grund for

undervisningen. Vi sørger også for, at skoleledere kan udveksle

erfaringer gennem netværk, og vi påvirker fremtidens lærere

gennem en indsats på seminarierne.

6.

iMr arbejder hele vejen rundt

Menneskerettigheder holder ikke frikvarter. Hvis man for alvor

skal få elever og lærere til at forholde sig til emnet, skal man

også tage fat i alt det, der udspiller sig i skolegården og på

lærerværelset, når timen er slut. IMR’s helhedsprincip handler

også om at få eleverne til at forholde sig til emner som

medbestemmelse og ligebehandling, når timen er forbi. De

værktøjskasser, IMR har udviklet til folkeskolens mellemtrin,

rummer bl.a. bud på, hvordan man gør menneskerettigheder

til en del af elevernes hverdag.


7.

iMr gøder Mulden for

ny inspiration

Ingen skole eller uddannelsesinstitution er en ø. Der er

stærkt brug for at udveksle gode og dårlige erfaringer med,

hvordan man kan bringe medborgerskab og menneskerettigheder

i spil i undervisningen. IMR sørger for at styrke

netværket undervisere imellem og opsamle og dokumentere

erfaringer rundt omkring i landet. De mange års erfaring og

det omfattende netværk gør, at IMR hele tiden kan byde ind

med best practice, når det handler om undervisning i

menneskerettigheder.

8.

iMr sigter bredt og sMalt

pÅ én gang

Det er ofte de store linjer, der diskuteres, når det handler om

menneskerettigheder. Værdier og principper for, hvordan vi

skal indrette vores samfund og behandle hinanden som

mennesker. Men lige så vigtige som de brede penselstrøg er

de målrettede forløb, der kan gøre børn og unge klogere på

specifikke områder. Derfor står IMR også for målrettede,

tematiske forløb, eksempelvis om antidiskrimination.

9.

iMr’s indsats er

uden udløbsdato

alt hvad IMR foretager sig, når det handler om undervisning,

tænkes ind som en del af en skoletjeneste, der både skal

tjene i dag og om 5, 10 eller 50 år. Vores projekter er ikke

båret af enkeltbevillinger, men af et permanent mandat til at

udbrede kendskabet til menneskerettigheder. Som nationalt

menneskerettighedsinstitut er det vores pligt at sikre, at der

konstant undervises i menneskerettigheder på den bedst

tænkelige måde på skoler, i uddannelsesinstitutioner – og

alle andre relevante steder i samfundet.

10.

iMr stopper ikke ved grænsen

IMR har særligt mandat til at sikre undervisning i menneskerettigheder

i Danmark, men det betyder ikke, at vores indsats

stopper her. Vi indgår i en lang række internationale netværk,

der skal sikre undervisning i menneskerettigheder i hele

verden. Et godt eksempel er et homofobiprojekt, hvor IMR i

samarbejde med lokale ngo’er og lærere i ni europæiske

lande udvikler læringsværktøjer.


ÅRSBERETNING 2010

Der ligger et stort udviklings-

arbejde bag det her, og det

mærker man, når man som

lærer står med det mellem

hænderne. Materialet er

meget let at tage op, bl.a.

fordi der er tænkt over,

hvordan man skal bygge

forløbet op, time for time.

Christian Kolstrup, lærer på Hammergårdskolen i Herlev,

som har testet et nyt læringsværktøj for IMR

19


20

anMelderrost

forfatter fik

hjælp af iMr

JoURNALIST

Gert Holmegaard

Nielsen høstede

i 2010 flotte

anmelderroser

for sin bog

Balancegang.

Bogen bygger

på interviews

med tolv

kinesere, der

kommer med

hvert deres

bud på,

hvordan man

skal fremme menneskerettighederne i Kina. Vi

møder bl.a. officielt sanktionerede græsrodsfolk,

advokater og professorer, der alle de giver deres

bud på et mere menneskeligt Kina. Fælles for de

tolv er, at de svarer ærligt og ligefremt og ofte

overraskende skarpt.

De interviewede fortæller om den hårfine

balancegang mellem at sikre og fremme

menneskerettighederne og samtidig undgå

myndighedernes mistro og den medfølgende

risiko for repressalier.

Bogen er blevet til med støtte fra Institut for

Menneskerettigheder (IMR), der bl.a. har hjulpet

journalisten med at finde frem til interview-

personerne.

Menneskerettigheder i Asien under lup

I BogEN ” ASIEN og MENNESKERETTIgHEDER – EN VEJVISER”, der blev udgivet af Institut for

Menneskerettigheder i 2010, tager forfatter, foredragsholder, journalist og asien-kender Mette

Holm læseren med på en guidet tur gennem 14 asiatiske landes historie og vej til demokrati og

menneskerettigheder.

prominent gæsteforsker hos IMR

MANFRED NowAK, en af verdens førende forskere på menneskerettighedsområdet,

er blevet tilknyttet Institut for Menneskerettigheder

(IMR) som gæsteforsker.

Den østrigske professor er til daglig direktør for Ludwig Boltzmann

Instituttet for Menneskerettigheder i Wien. Han har desuden besiddet

talrige nationale og internationale hverv, bl.a. da han indtil efteråret

2010 var FN’s særlige rapportør på torturspørgsmål.

Manfred Nowak anses for at være en af de mest betydningsfulde

akademikere og eksperter i den internationale menneskeretsverden.

Som gæsteprofessor kommer han til at samarbejde med IMR om en

række forskningsprojekter og andre aktiviteter, bl.a. omkring FN’s

2015-mål.

”IMR er et af de ældste og mest prestigefulde menneskerettighedscentre

i verden. Jeg er meget beæret over at skulle optræde i rollen

som gæsteprofessor, og jeg ser i det hele taget frem til et tæt

samarbejde mellem vores to institutter,” udtaler Manfred Nowak.

Hjælper virksomheder med

menneskerettighederne

DET VAR EN REgULæR VERDENSNyHED, IMR stod bag i begyndelsen

af 2010, da en ny hjemmeside blev søsat med det formål gratis at

hjælpe virksomheder med at drive forretning i udviklingslande uden at

komme på kant med menneskerettighederne.

Hjemmesiden fungerer som en portal, hvor virksomheder kan hente

gratis analyser og beskrivelser af menneskerettighedssituationen i en

lang række lande verden over.

”I de seneste år har vi set en stigende anerkendelse fra virksomheder,

myndigheder og det civile samfund af, at en forståelse for de

menneskeretlige risici i de lokalområder, man opererer i, er det første

og vigtigste skridt i retning mod at sikre efterlevelse af menneskerettigheder,

god praksis og positiv påvirkning,” siger Margaret Jungk, der

leder IMR’s erhvervsafdeling og Human Rights & Business Projekt.

Læs mere på humanrightsbusiness.org

Bogen er ikke en teknisk gennemgang, hvor hver enkelt menneskerettighedskonvention holdes op

imod et lands forpligtelser og overholdelsen eller overtrædelsen af dem. Den er mere tænkt som

supplement til den nysgerrige rejsende, der ikke kan nøjes med gængs rejselitteratur. Bogen kan

– ligesom IMR’s øvrige publikationer – bestilles på menneskeret.dk


skoleelever stod bag barsk plakat

EN gRUPPE ELEVER fra Friskolen Østerlars på

Bornholm løb af med sejren i en plakatkonkurrence

arrangeret af IMR og Europakommissionen.

”Vi har lært meget om, hvordan man laver en

plakat. Men vi har også lært rigtig meget om børns

rettigheder. Det har været rørende at læse om, hvor

svært nogle børn har det,” fortæller Iris Nielsen og

Frederik overgaard fra Friskolen Østerlars.

Konkurrencen blev skudt i gang i november 2009

i anledning af 50-året for FN’s børnekonvention.


Vi har lært meget om,

hvordan man laver en

plakat. Men vi har også

lært rigtig meget om

børns rettigheder. Det

har været rørende at

læse om, hvor svært

nogle børn har det.

Iris Nielsen og Frederik overgaard

fra Friskolen Østerlars

IMR får pris for arbejde i Burkina Faso

Chevalier de l’Ordre National. Sådan hedder den æresbevisning, Menneskerettighedsministeriet

i Burkina Faso uddeler til forkæmpere for menneskerettigheder.

I efteråret 2010 tilfaldt æren IMR på grund af instituttets langvarige arbejde med

menneskerettigheder i Burkina Faso.

Departementschef fra Menneskerettighedsministeriet i Burkina Faso, André

Démbéle, udtalte som begrundelse:

”Det er et samarbejde, der er karakteriseret ved, at IMR ikke laver arbejdet for

ministeriet, men i stedet coacher os til selv at udføre det. Selvom det er en

metode, der gør, at det tager længere tid førend der er synlige, håndgribelige

resultater, er det måden at gøre det på, hvis man vil sikre sig, at viden forankres i

institutionen, og at personalet kapacitetsopbygges.”

burkina faso

ÅRSBERETNING 2010

21


22

afghanistan

Kvinder og børn

beskyttes mod vold

Vold i familien er et stort problem i Afghanistan. Men i Heratprovinsen

viser et IMR-projekt, at udsatte kvinder og børn

kan beskyttes bedre. Vejen går gennem aktørerne i civil-

samfundet. Overraskende nok er de lokale mullaher blandt

de vigtigste samarbejdspartnere.

FoREStIL DIg, at du er en kvinde

fanget i et voldeligt ægteskab i

Afghanistan. Hvis du anmelder overgrebet

på den lokale politistation, er der en

stor risiko for, at din mand blot vil

bestikke betjentene og slæbe dig med

hjem, hvor du kan se frem til endnu

mere vold.

Sådan er virkeligheden mange steder i

Afghanistan, og det har tragiske

konsekvenser. Mange kvinder giver

simpelthen op og tager deres eget liv –

TURKMENISTAN

IRAN

AFGHANISTAN

PAKISTAN

INDIEN

KINA

en begivenhed, som traumatiserer både

de efterladte børn og den øvrige familie.

Men i Herat-provinsen i den vestlige del

af Afghanistan arbejder et netværk af

lokale, civile samfundsorganisationer,

med IMR i ryggen, på en kampagne,

som bringer håb til tusindvis af lidende

familier.

Et af kampagnens mest overraskende

aspekter er, at det – i et land, hvor

undertrykkelsen ofte sættes i

sammenhæng med fundamental

religiøsitet – er lokale mullaher, eller

muslimske religiøse ledere, som har

ydet afgørende støtte til kampagnen.

“Vi inkluderede mullaherne i debatten

om vold i hjemmet lige fra starten,”

forklarer Malek Sitez, senior programrådgiver

ved Institut for Menneskerettigheder.

– ”Da vi for to år siden åbnede

vores kontor i den vestlige del af

Afghanistan, inviterede vi dem

civilsaMfund sætter dagsordenen

indenfor for at diskutere menneskerettighedsproblemer.

Vi fik flere nyttige

svar fra dem end fra mange afghanske

akademikere, og de kom med en masse

konkrete eksempler og mulige

løsninger. I modsætning til Taliban, så

repræsenterer de en meget moderat

form for islam, som nemt kan rumme

menneskerettigheder. I Herat

diskuterer man endda menneskerettigheder

ved fredagsbønnen i de større

moskeer.”

Støtte fra mange sider

Men det mest unikke aspekt ved

kampagnen er det høje antal af

involverede statslige og civile

samfundsorganisationer samt den

omfattende mediedækning, kampagnen

har modtaget. IMR’s hovedpartner

i landet, The Civil Society Human

Rights Network (CSHRN), har

modtaget betydelig støtte ikke bare fra

lokale civile samfundsgrupper, men

også fra politiet, justitsministeriet og

andre statsinstitutioner, samtidig med

at budskabet om at kvinder kan søge

hjælp, er blevet udsendt på både

afghansk radio og tv.

Kampagnen består af mediedebatter,

møder mellem civilsamfundets

IMR arbejder mange steder i verden med at styrke civilsamfundets aktører. Civilsamfundet refererer til de aktiviteter, der

udføres af organisationer med fælles interesser, formål og værdier som adskiller sig fra statens, familiens og markedets,

selvom grænserne mellem disse i praksis ofte er mudrede. Civilsamfund omfatter organisationer såsom frivilliggrupper,

velgørenhed, kvindeorganisationer, ngo’er, samfunds- og selvhjælpsgrupper, trosbaserede organisationer, professionelle

og forretningsbaserede foreninger, fagforeninger, sociale bevægelser, koalitioner og støttegrupper. Et sundt civilsamfund

betragtes som en forudsætning for et åbent og fungerende demokrati, og det beskytter almindelige borgere mod overgreb

fra regeringen og magtfulde interessegrupper i staten.


aktører – primært mellem medlemmer

af CSHRN og ofre og familier – debatter

med statsaktører samt en igangværende

dialog med religiøse ledere for at

opnå deres støtte. Foldere og plancher

sikrer desuden, at budskabet om, at

kvinder ikke behøver at finde sig i vold i

hjemmet, når ud til så mange mennesker

som muligt.

Kvinder er ikke alene

Og kampagnen er effektiv. Udsatte

kvinder og børn besøger de civile

samfundsorganisationer og statsinstitutioner

i Herat for at bede om juridisk

bistand. ”Vi har endda i visse tilfælde

måttet finde opholdssteder til dem,”

tilføjer Malek Sitez. – ”Så det er

tydeligt, at kampagnen har en direkte

indvirkning på folks liv i regionen.”

Projektet er et resultat af en lang

planlægningsperiode, hvor medlemmer

af CSHRN har interviewet lokale

ngo’er og statsmænd og gennemført

en grundig kortlægning af problemet.

Dette arbejde fortsætter, og Malek

Sitez, som har koordineret kampagnen,

arbejder nu på at videreudvikle og

måske udvide den til andre regioner i

Afghanistan.

”Under min sidste mission i Herat

sammen med min kollega fra Kabul

diskuterede vi en ny analyse af

problemet og opdagede, at det er

altafgørende at etablere et organ, som

kan monitorere vold i hjemmet i

Herat-provinsen,” tilføjer han. –

”Denne ide møder stor opbakning fra

Herat-provinsens nyvalgte guvernør,

Dr Daoud Saba, som er en dedikeret

tilhænger af menneskerettigheder.” l

ÅRSBERETNING 2010


I Herat diskuterer man endda menneskerettigheder

ved fredagsbønnen i de større

moskeer. Malek Sitez, seniorprogramrådgiver ved Institut for Menneskerettigheder

23


24

Menneske-

rettigheder

i høj kurs

Et nyt internationalt netværk med Institut for Menneskerettigheder

i spidsen er med til at sætte øget fokus på

koblingen mellem erhverv og menneskerettigheder. Målet

er at kapacitetsopbygge menneskerettighedsinstitutioner

og virksomheder i hele verden og samtidig påvirke politiske

aktører på højeste niveau.

DER ER FoR ALVoR ved at vise sig

resultater af den proces, Institut for

Menneskerettigheder satte i gang, da

instituttet i 2009 var med til at etablere

en arbejdsgruppe under International

Coordinating Committee (ICC),

sammenslutningen af nationale

menneskerettighedsinstitutioner fra

hele verden. Sammen med en række

andre lande har IMR sat sig for at styrke

fokus på menneskerettigheder og

erhverv.

I første omgang lykkedes det at få

gjort netop menneskerettigheder og

erhverv til omdrejningspunktet på

ICC’s 2010-konference i Edinburgh.

Konferencen udmøntede sig i

Edinburgh-deklarationen, hvor

samtlige ICC’s medlemmer forpligtede

sig til at gøre en indsats for at sætte

menneskerettigheder og erhverv på

dagsordenen.

Claire Methven O’Brien, rådgiver i

Human Rights & Business hos IMR, var

med til at få arbejdsgruppen etableret,

og hun er godt tilfreds med, at der

allerede nu er synlige resultater:

”Det er en lang proces, og på mange

områder er vi stadig ved de indledende

øvelser. Men samtidig kan vi allerede

nu se nogle meget håndgribelige

resultater. Der er en meget stor

interesse for det her emne hos mange

lande, fordi det er gået op for de fleste,

at menneskerettigheder og erhverv

ikke er et luksusproblem, der kun

vedrører rige lande,” forklarer hun.

opbygger kapacitet i hele verden

Det nyetablerede netværk har indtil

videre repræsentanter fra ti lande En

af de vigtigste opgaver er at opbygge

kapacitet hos nationale menneskerettighedsinstitutioner

i hele verden. Og

den udfordring er der allerede taget

hul på. IMR udvikler på en række

kurser og seminarer, der skal være

med til at øge bevidstheden om,

hvordan man som menneskerettighedsorganisation

kan være med til at

promovere og sikre rettighederne,

der knytter sig til erhvervslivets

aktiviteter.

”Det er vigtigt at få en større bevidsthed

om, hvordan man rundt omkring i

verden kan løfte mandatet på det her

område. Det, vi ofte hører, er at det er

uhåndgribeligt og svært at gå til. Men

her kan vi – og flere af de andre

NHRI’er, der er med i netværket – byde

på en masse med vores store ekspertise”,

siger Claire Methven O’Brien.



ÅRSBERETNING 2010

Nationale menneskerettighedsinstitutioner

spiller en vigtig rolle i at hjælpe med at finde

ud af, om relevante love harmonerer med

de menneskeretlige forpligtelser, om de

bliver implementeret på rette vis, og i at yde

rådgivning om menneskerettigheder til virksomheder

og andre ikke-statslige aktører.

Arbejdsgruppen under ICC har

eksempelvis spillet en aktiv rolle i

forhold til OECD:

”Der har været et arbejde i gang med at

formulere nye retningslinjer inden for

det her område, og det har vi også være

engageret i ved at fodre OECD-landene

med input. Vi kan også hjælpe dem

med, hvordan de skal implementere

disse guidelines,” forklarer Claire

Methven O’Brien.

Det er ambitionen, at netværket skal

blive ved med at påvirke organisationer

samt politiske og kommercielle aktører,

så menneskerettigheder kommer til at

fylde endnu mere på erhvervslivets

dagsorden i hele verden. Og forhåbentlig

gøre det med endnu større kraft, når

det har vokset sig stærkere. l

fn freMhæver nhri’ernes rolle

FN’s særlige rapportør på Human Rights and Business John Ruggie afleverede i marts

2011 sin endelige rapport om menneskerettigheder og erhverv, og den vidnede om et

markant skifte i FN’s syn på NHRI’ernes rolle.

FN’s tilgang til Human Rights and Business bygger på tre grundprincipper:

• Protect (beskytte)

• Respect (respektere)

• Remedy (udøve/udbedre)

John Ruggie, FN’s særlige rapportør på Human Rights and Business

i sin afsluttende rapport

Ud over at styrke kapaciteten gennem

kurser og seminarer er det også

hensigten, at netværket skal inspirere

til, at landene kan indgå bilaterale

samarbejder på alle tænkelige

niveauer. Ved at synliggøre arbejdsmetoderne

kan menneskerettighedsinstitutionerne

i de forskellige lande

forhåbentlig finde stor inspiration

hos hinanden.

Påvirker FN og oECD-lande

Mindst lige så vigtigt er det at få

trukket emnet helt frem på den

internationale dagsorden. I flere år

har der været for lidt fokus på de

kompetencer, der ligger hos de

nationale menneskerettighedsinstitutioner,

men det er heldigvis ved at

ændre sig.

Hidtil har FN kun koblet NHRI’erne til det sidstnævnte princip. Men det har ændret sig i

de opdaterede guiding principles, John Ruggie præsenterer i den nye rapport. Her

fremhæves NHRI’erne som en vigtig del af alle tre principper.

Claire Methven O’Brien ser det som et meget vigtigt skridt fremad, og hun understreger,

at det kun er blevet til virkelighed i kraft af det styrkede netværk:

”Dette fremskridt er et resultat af NHRI’ernes kollektive indsats gennem ICC-samarbejdet.

Fordi vi står sammen og arbejder målrettet, er der allerede kommet en hel anden

forståelse for vores rolle og funktion, når det drejer sig om menneskerettigheder og

erhverv. Det viser, at vi virkelig kan flytte noget,” siger hun.

25


26

Holdbare forandringer

med Human Rights

Based Approach

Alle projekter, Institut for Menneskerettig-

heder engagerer sig i, skal være bæredygtige

og langtidsholdbare. Derfor arbejdes

der konsekvent med Human Rights Based

Approach (HRBA). En tilgang, der sikrer, at

menneskerettighederne bliver operationelle

og tænkes ind i alle dele af processen.

UANSEt, oM DEt HANDLER oM mangfoldighedsarbejde i

Danmark, ligebehandling i Europa eller udviklingsprojekter

i den tredje verden, er IMR’s tilgang den samme: HRBA

(Human Rights Based Approach) er en metode til at sikre, at

menneskerettigheder ikke bare bliver varm luft, kompliceret

jura eller højtravende principper i støvede konventioner.

”Menneskerettigheder er ikke blot et fjernt mål, som vi skal

nå hen til engang i fremtiden. Det er levende principper, der

spiller ind på stort set alt, hvad vi foretager os her og nu.

Derfor skal de også aktiveres med det samme i alt, hvad vi

foretager os,” forklarer Maria Løkke Rasmussen, der som

projektleder har været tilknyttet IMR i en årrække og derfor

selv har mærket, hvordan HRBA de seneste år er blevet

implementeret hele vejen rundt i instituttets arbejde.

Hun kalder det en øjenåbner og et stort gennembrud.

hvad er hRbA?

HRBA er en konceptuel ramme for udviklingsprocesser,

som bygger på internationale menneskerettighedsstandarder

og -principper.

hvad gør hRbA?

HRBA identificerer right-holders og duty-bearers og

styrker og kapacitetsopbygger begge parter, så de

bedre kan imødekomme forpligtelser og gøre krav

på rettigheder.

Rettigheder bliver håndgribelige

Et af grundprincipperne i HRBA er, at processen er lige så

vigtig som selve udfaldet af ethvert stykke udviklingsarbejde.

Forandringer er ikke bare noget, man arbejder hen

imod, men noget man skaber her og nu.

Det sker på den måde, at man først klarlægger, hvem der er

right-holder (den part, hvis rettigheder i den givne situation er

i spil), og hvem der er duty-bearer (den, der i den givne

situation er forpligtet til at respektere andre parters

rettigheder). Systematisk gennemgås en række principper

som eksempelvis deltagelse, ikke-diskrimination og

ligebehandling, og derigennem får man klarlagt, hvordan

menneskerettighederne kan flettes ind i alle led i den proces,

der ligger foran.

Når det fx handler om et udviklingsprojekt i Afrika, er det

altså ikke først i det øjeblik, projektet finder sted, at menneskerettighederne

kommer i spil, men allerede i det øjeblik

programmeringen bliver lavet. Den metodiske tilgang sikrer,

at principperne bliver håndgribelige og operationelle for alle

parter i hele processen.

En helt ny måde at tænke på

IMR’s ekspertise inden for HRBA er stærkt efterspurgt. Både

herhjemme og i resten af verden nyder organisationer og

andre godt af IMR’s store erfaring med HRBA. Civilsamfundsorganisationer

i Ukraine, Komiteen for Etniske Minoriteter i

Vietnam og en lang række lokale Danida-partnere fra både

civilsamfundet og statsinstitutioner flere steder i Afrika og

Asien er blot nogle få af de aktører, der er blevet klædt på til at

arbejde med udvikling med afsæt i menneskerettighederne.

For nylig deltog Zambian Law Development Commission i et

HRBA-kursus i København, og ved den lejlighed kunne en af

repræsentanterne, Diana Sichalwe, konstatere, at hun fik et

stort udbytte med hjem:

”HRBA var en helt ny måde at tænke og planlægge på,” sagde

hun efter kurset. Hun understregede, at hun var overbevist

om, at deltagelsen i kurset ville resultere i bedre udviklings-



HRBA var en helt ny måde

at tænke og planlægge på.

Diana Sichalwe, Zambian Law Development Commission,

deltager på HRBA-kursus hos IMR i København

projekter fremadrettet. Særligt, fordi hun havde lært noget

om inddragelse:

”Du er nødt til at involvere alle interessenter, særligt dem på

græsrodsniveau. Hvis du kun taler til folk på højere niveauer,

er der meget større risiko for, at projektet ikke vil lykkes.”

Samarbejde med Danida

IMR har i de seneste år arbejdet målrettet med at styrke HRBAtænkningen

i IMR’s og Danidas partnerorganisationer. Og den

opsamlede erfaring omsættes konstant til nyttig viden, som

deles med andre på de mange HRBA-kurser, IMR står for.

En del af de kurser arrangeres i samarbejde med Danida

Fellowship Centre og er målrettet Danida-partnere fra både

civilsamfundet og statslige institutioner i udviklingslande

over hele verden. En lang række lande – bl.a. Bangladesh,

Benin, Bhutan, Cambodja, Ghana, Kenya, Mozambique,

Nepal, Sierra Leone, Tanzania, Uganda og Zambia – har

trukket på IMR’s erfaring og ekspertise.

HRBA er et gennemprøvet koncept, som dog er under

konstant udvikling. Både i teori og praksis arbejder IMR hele

tiden med at udvikle og raffinere metoderne, så de bliver

operationelle for dem, der skal bruge dem i praksis. IMR

arbejder hele tiden med at udbrede kendskabet til HRBA og

kapacitetsopbygge hos de aktører, der kan bruge konceptet. l

iMr lavede seMinar for verdensbanken

ÅRSBERETNING 2010

IMR’s ekspertise inden for HRBA er anerkendt i hele verden. Derfor var det ikke tilfældigt, at en af de helt store aktører inden

for udvikling – Verdensbanken, som hvert år donerer 13 mia. dollars til verdens fattige lande – i 2010 bad IMR om at stå for et

seminar. Her deltog 30 af Verdensbankens førende udviklingseksperter. IMR forsynede deltagerne med rådgivning og

konkrete værktøjer om, hvordan de bedre kan inkorporere HRBA i deres arbejde for at skabe fattigdomsbekæmpelse med en

rettighedsbaseret tilgang.

”Det er en stor anerkendelse, at vi kan være med til at styrke og forbedre Verdensbankens arbejde. Det vidner om, at vi kan

levere viden og værktøjer på et meget højt niveau, fordi vi arbejder så målrettet med HRBA og har så stor erfaring med det,”

siger afdelingsleder Mie Roesdahl fra Institut for Menneskerettigheder.

27


28

Styrkede

rettigheder

kan begrænse

fattigdom

2010 blev året, hvor FN for alvor satte menneskerettigheder på dagsordenen i debatten

om fattigdomsbekæmpelse. Institut for Menneskerettigheder arbejder nu på at gøre

indsatsen forpligtende, målrettet og operationel.

I EFtERåREt 2010 holdt FN fattigdomstopmøde

i New York. På dagsordenen

var de såkaldte 2015-mål. Landene

diskuterede, hvilken strategi der skal

føre til indfrielsen af de globale mål, der

eksempelvis skal eliminere fattigdom

og analfabetisme.

Det har man diskuteret ofte. Men aldrig

har menneskerettighederne stået så

højt på dagsordenen, som de gjorde i

New York. Institut for Menneskerettigheders

(IMR) vicedirektør Charlotte

Flindt Pedersen deltog i mødet, og hun

rejste derfra med en god følelse. En

følelse af, at menneskerettighederne

for alvor var blevet anerkendt som en af

de vigtige nøgler til at løse verdens

fattigdomsproblemer:

”Når de fattigste i verden ofte har svært

ved at realisere deres vej ud af fattigdom,

hænger det ofte sammen med, at

de samtidig står over for store menneskeretlige

problemer. Tidligere har man

undgået at tale direkte om menneskers

grundlæggende rettigheder og staters

direkte ansvar, når det handlede om

fattigdomsbekæmpelse. Især lande med

et demokratisk underskud har

foretrukket ikke at inddrage demokrati

og menneskerettigheder i deres

udviklingsarbejde,” fortæller hun.

Men det er ved at ændre sig. Topmødet i

New York mundede ud i et slutdokument,

der fremhæver menneskets ret

til at nyde retfærdige og gunstige

arbejdsvilkår samt ret til social tryghed

og beskyttelse.

Seminar skal føre til handling

IMR har i lang tid arbejdet målrettet på

at få menneskerettighederne længere

op på FN’s dagsorden, og derfor hilses


udviklingen velkommen. Men ord gør

det ikke alene - der skal handling til.

Derfor stod IMR allerede to måneder

efter topmødet i New York for et

internationalt seminar under

overskriften ”Getting The Millenium

Goals Right”. Målet var at skabe bedre

rammer for, at menneskerettigheder

og kendskabet til dem kan udbredes i

udviklingslandene. Særligt fokus var

der på sundhed og uddannelse og

retten til mad og vand.

”I første omgang handler det om at

etablere rammerne for et samarbejde.


Vi har brug for at tænke mere

langsigtet, og det gør vi ved

at skabe nogle samfund, hvor

der er fokus på rettigheder.

Manfred Nowak, FN’s tidligere torturrapportør og en af verdens

mest anerkendte menneskerettighedsforskere

Vores første seminar handlede meget

om at brainstorme. I løbet af 2012 er det

målet at få et mere bindende samarbejde

på plads,” fortæller Mads Holst

Jensen fra IMR, der var med til at

arrangere seminaret.

Han fortæller samtidig, at det langsigtede

mål stikker i to retninger: Dels at få

implementeret den menneskerettighedsbaserede

tilgang i udviklingsarbejdet,

så folk i udviklingslandene kan

mærke det her og nu, dels at påvirke de

strategier for udvikling, der bliver

truffet på forskellige politiske niveauer.

Fokus på rettigheder

I seminaret deltog menneskerettighedsaktører

og -eksperter fra hele

verden. Blandt andre FN’s tidligere

tortur-rapportør, Manfred Nowak. Han

understregede under sit besøg i

sÅdan lyder 2015-MÅlene

ÅRSBERETNING 2010

København, at det er afgørende, at

menneskerettigheder tænkes mere ind i

2015-målene:

”Vi har brug for en helt ny tilgang.

Udvikling er ikke et mål i sig selv, det er

bare et lille skridt på vejen derhen. Vi har

brug for at tænke mere langsigtet, og det

gør vi ved at skabe nogle samfund, hvor

der er fokus på rettigheder. Hvis vi

forsømmer det, vil der altid være for

mange forhindringer i vejen, når vi

forsøger at hjælpe lande med deres

problemer,” udtalte han.

Manfred Nowak er siden blevet

tilknyttet Institut for Menneskerettigheder

i en rolle som gæsteforsker. Et af

hans primære arbejdsområder bliver

netop koblingen mellem 2015-målene

og menneskerettighederne. l

1. Fattigdom og sult i verden skal halveres

2. Der skal være grundskoleuddannelse til alle

3. Ligestillingen mellem kvinder og mænd skal øges

4. Børnedødeligheden skal mindskes med to tredjedele

5. Mødredødeligheden skal mindskes med tre fjerdedele

6. HIV/Aids, malaria og andre sygdomme skal bekæmpes

7. Udviklingen af et bæredygtigt miljø skal sikres

8. Samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse skal øges

29


30

kina

Små skridt mod

store forandringer

Når menneskerettighederne er under pres, er løsningen

ikke altid at stå på sidelinjen og råbe op. Institut for

Menneskerettigheders arbejde i Kina er et godt eksempel

på, at tålmodighed og vedholdenhed er mindst lige så

vigtigt. Som resultat af en mangeårig indsats dømmes

færre til døden, og flere får en fair rettergang.

EN oMFAttENDE LoVREFoRM,

der sikrer, at alle dødsdomme skal

stadfæstes i Højesteret. Det er blot en af

de forandringer, Institut for Menneskerettigheder

(IMR) har været med til at

skabe i verdens folkerigeste land.

I perioden 2001-2005 bidrog instituttet

og dets kinesiske samarbejdspartnere

til en proces, der resulterede i en

lovreform, der selv efter de mest

konservative skøn har reduceret

antallet af eksekverede dødsdomme i

Kina. Og arbejdet stopper ikke her.

Instituttet og samarbejdspartnerne

vurderer, at tiden nu er ved at være

moden til yderligere reformer på

området. Et nyt treårigt program skal

sikre en reduktion i antallet af

4 fokusoMrÅder i kina

lovovertrædelser der kan straffes med

døden i den kinesiske straffelov, hvilket

vil reducere brugen af dødsstraf

yderligere.

Senest har instituttet og samarbejdspartnerne

arbejdet for en revision af

den kinesiske strafferetsplejelov, som

af iagttagere regnes for en af de største

forhindringer for Kinas ratificering af

FN’s konvention om borgerlige og

politiske rettigheder. Loven er stadig

ikke revideret, men dele af de konkrete

anbefalinger, som instituttet og

samarbejdspartnerne har udarbejdet,

har derimod haft direkte indflydelse på

ny, underordnet lovgivning fra 2010,

der bl.a. skal forhindre brugen af

beviser fremskaffet under tortur.

IMR’s nye treårige program i Kina har fokus på fire områder:

• Styrkelse af mistænkte og tilbageholdtes rettigheder

• Styrkelse af migrantarbejderes rettigheder

• Støtte til forsvarsadvokater, der opsøger og tager sager af

principiel interesse

• Understøttelse af miljøorganisationers kapacitet

Arbejdet fortsætter under det nye

program, hvor der arbejdes for

begrænsninger af politiets vidtrækkende

beføjelser under efterforskningen,

bl.a. for at begrænse brugen af

tortur yderligere.

Migrantarbejderes rettigheder

skal sikres

Et særligt fokusområde er de mange

migrantarbejdere i Kina:

”Der er omkring 200 millioner interne

migrantarbejdere i Kina”, forklarer

Bjarne Andreasen, programansvarlig

hos IMR. – ”Vi har haft succes med at

etablere seks retshjælpsstationer i det

midtvestlige Kina. Der er også sat en

række oplysnings- og uddannelsesaktiviteter

i gang målrettet migrantarbejdere,

som vil blive udvidet i det nye

program, så vi kan nå ud til endnu flere

migrantarbejdere.”

IMR’s projektleder beretter om børn af

migrantarbejdere, der ikke er registreret

som borgere, og derfor heller ikke

kan få lægehjælp eller uddannelse.

Instituttet og dets kinesiske samarbejdspartnere

har de seneste tre år

leveret retshjælp til 2.600 migrantarbejdere

og nået yderligere 1.400

migrantarbejdere gennem diverse

uddannelsesaktiviteter. Dette arbejde

bygger instituttet og dets kinesiske

samarbejdspartnere videre på i det nye

program, hvor 400 migrantarbejdere

vil blive uddannet som social- og

retshjælpsarbejdere i et model-kursus,

som skal bidrage til en styrkelse af

migrantarbejderes rettigheder i

migrantarbejdersamfund rundt om

i Kina. l


ÅRSBERETNING 2010

Cirklen blev sluttet

i Guangzhou

LoNE LINDHoLDT, som er ansvarlig for IMR’s akademiske

samarbejde uden for Europa og for universitetsprogrammer i

asien og afrika, har arbejdet med menneskerettigheder i Kina i

mange år. For nylig havde hun en pudsig oplevelse, der

understreger, hvordan en vedholdende indsats kan betyde noget

mange år efter – både for et samfund og for en enkelt persons

livsbane.

For 10 år siden startede IMR et kursusprogram i Kina, og Lone

Lindholdt var med til at igangsætte ”åbne universitetskurser i

menneskerettigheder” i Hunan-provinsen i det sydlige Kina.

På det tidspunkt fandt menneskerettighedsundervisning kun

sted i begrænset omfang i større byer, så det var skelsættende,

at studerende og lokale aktører, som fx advokater og politifolk,

kunne deltage i kurser om forfatningsret og basale menneskerettighedsprincipper.

Kurserne blev afholdt i flere år, og der blev diskuteret frihed til at

vælge bopæl, homoseksualitet, ytrings- og organisationsfrihed.

Få studerende kunne engelsk, og sprogbarrieren blev løst via

tolkebistand fra en studerende. Tolken blev Stella, der er datter

af en af fakultetets professorer. Hun blev så interesseret i emnet,

at hun et par år senere søgte ind på det regionale masterprogram

i menneskerettigheder ved Hongkong universitet, et

Eu-finansieret program, som IMR også støttede.

Lone Lindholt fortæller:

”Jeg mistede kontakten til Stella, men i september 2010 deltog

jeg i det årlige, nordisk finansierede netværksmøde for

menneskerettighedsundervisere, som dette år havde Guangzhou

universitets menneskerettighedscenter og IMR som værter.”

Mere end 60 universitetslærere i menneskerettigheder var

samlet for at diskutere metode og de seneste udviklinger inden

for menneskerettighedsområdet, og ikke mindst for at blive

inspireret til at udføre deres arbejde på ofte fjerntliggende

universiteter over hele Kina.

”og pludselig stod Stella der” fortæller Lone Lindholt. ”Hun

havde afsluttet sin mastergrad i Hongkong og underviste nu på

Hunan universitet i menneskerettigheder på kandidatniveau.

Herudover var hun blevet udvalgt som en af hovedtalerne ved

workshoppen som repræsentant for den ”nye generation”. l

31


32

hvad er en hadforbrydelse?

Hadforbrydelser kan være alt fra skade på

ejendom, trusler, chikane, fysiske overfald,

voldtægt til seksuel mishandling og mord. De

er karakteriserede ved at have et bestemt

motiv – fx fordomme eller fjendtlighed mod

offeret på grund af offerets tilhørsforhold til

en bestemt gruppe, fx personer med en

bestemt seksuel orientering, trosretning eller

etnisk baggrund. Hadforbrydelser afviger fra

andre typer af forbrydelser, fordi der samtidig

sendes en besked til en hel gruppe og deres

støtter om, at de er uvelkomne og ikke kan vide

sig sikre.

Når had

bliver til vold

Voldelige overfald på grund af

eksempelvis seksualitet eller etnisk

oprindelse er almindelige i Danmark.

Men det er meget få af overfaldene,

der registreres som hadforbrydelser.

Institut for Menneskerettigheder

arbejder målrettet på at ændre på

den virkelighed. Bl.a. ved at uddanne

politiet bedre og oplyse minoriteter

om deres rettigheder.

I DANMARK ER DER mange tilfælde af, at folk bliver

overfaldet eller udsat for kriminalitet, fordi de har en

bestemt etnisk baggrund, religion eller seksuel

overbevisning. Men desværre bliver forbrydelserne alt

for sjældent registreret som hadforbrydelser. Det

fortæller projektleder Lisbeth Garly Andersen fra

Institut for Menneskerettigheder (IMR):

”Hadforbrydelser er en af de mest alvorlige former for

diskrimination. Desværre er problemet ret omfattende

i Danmark, og vi kan se, at mange sager ikke bliver

registreret som hadforbrydelser. Både fordi politiet

ikke får spurgt grundigt nok ind til motivet, og fordi

ofrene ikke er bevidste om at anmelde sagen som en

hadforbrydelse.”

Hendes udsagn understøttes af en udredning, IMR blev

færdig med i begyndelsen af 2011. Heri har instituttet

bl.a. set på nogle af de forhold der gør, at sager der


anmeldes, ikke bliver registreret som hadforbrydelser, men

måske burde have været det. Det sker fx, fordi politiet enten

ikke er opmærksomme på, at der skal lægges særligt mærke til

racistiske eller religiøse motiver, når der optages rapport, eller

fordi det er svært at bevise. Derfor registreres mange af

sagerne som helt almindelig kriminalitet, fx som vold.

Herudover er det et generelt problem, at en række sager aldrig

anmeldes og dermed ikke kommer til politiets kendskab.

Hadforbrydelser straffes hårdere

Men er det nu også et problem? Er et overfald ikke et overfald,

uanset hvem der udsættes for det? Nej, bestemt ikke. Lisbeth

Garly Andersen forklarer:

”Politiet har pligt til at undersøge et eventuelt hadmotiv.

Hvis der er tale om en hadforbrydelse, er det mere alvorligt og

en strafskærpende omstændighed. Derfor er det meget

vigtigt, at der allerede under afhøringen er blevet stillet alle

de rigtige spørgsmål, så man kan få et reelt billede af, om der

virkelig er tale om en hadforbrydelse.”

Ud over det er der behov for, at der kommer mere dokumentation

på området. PET kan i sin seneste opgørelse fra 2009

berette om 173 sager, men det er et tal, der langt fra er

dækkende. Eksempelvis viste en anden undersøgelse fra

Justitsministeriet i 2008, at der var 8000 tilfælde af vold,

hvor offeret oplevede, at forbrydelsen kunne hænge sammen

med et hadmotiv.

Først når både borgere og politi bliver bedre til at anmelde og

optage sager om hadforbrydelser, kan man komme tættere på

at kortlægge problemets omfang. Skal man se på, hvordan det

kan gøres anderledes, kan man eksempelvis skele til vores

svenske naboer. Her har en simpel funktion på computeren

gjort, at langt flere hadforbrydelser registreres. Når en betjent

optager en rapport, reagerer systemet på nogle bestemte

nøgelord, som får et nyt vindue til at åbne sig med en række

opfølgende spørgsmål, der kan være med til at klarlægge,

hvorvidt der er tale om en hadforbrydelse.


hadforbrydelser – det gør iMr:

ÅRSBERETNING 2010

Vi laver kurser for

politiet og designer

redskaber, som kan

bruges i deres arbejde.

Lisbeth Garly Andersen, projektleder hos IMR

Det kan være en del af vejen frem. Men allervigtigst er det

måske at undervise politiet i, hvad hadforbrydelser er for

noget, og hvad man skal stille op med det. I IMR’s redegørelse

fortæller flere politifolk, at de har modtaget meget lidt

undervisning om hadforbrydelser, og flere giver udtryk for, at

de ikke er opmærksomme på, at racistisk og religiøst

motiveret vold skærper straffen.

Politiet viser stor interesse

I 2010 stod Institut for Menneskerettigheder i samarbejde

med Københavns Politi og kommunerne København og

Frederiksberg bag en storstilet kampagne, der skulle sætte

mere fokus på problemerne med hadforbrydelser. En række

ubehagelige posters (et eksempel kan ses på siden overfor)

blev hængt op rundt omkring i København og var med til at

sætte gang i debatten.

Politiet har generelt vist stor interesse i at arbejde for, at

bevidstheden om hadforbrydelser skal blive større og en stor

vilje til at blive bedre til at håndtere sagerne. Og ifølge Lisbeth

Garly Andersen vil IMR blive ved med at påvirke ad den vej:

”Vi laver kurser for politiet og designer redskaber, som kan

bruges i deres arbejde. Vi er jo helt med på, at politiet ofte er

under stort tidspres, når de optager anmeldelser, og at der er

reelle problemer på dette område. Derfor er det meget vigtigt,

at vi gør det operationelt for dem.” l

• Underviser politiet i hadforbrydelser og hvordan deres håndtering af hadforbrydelser kan styrkes.

• Informerer via foldere politiet om typer af hadforbrydelser og hvad politiet kan gøre.

• Udvikler foldere, der skal uddeles til bl.a. organisationer, hvor vi informerer om, hvad en hadforbrydelse er,

og om vigtigheden af at anmelde hadforbrydelser.

• Står for en database til registrering af hadforbrydelser www.stophatecrimes.eu. Her registreres hadforbrydelser

i Danmark og syv andre EU-lande.

33


34

Mangfoldighed skaber

vindervirksomheder

Der er kontant bonus til de danske virksomheder, der går forrest, når det gælder mangfoldighed.

Respekt for forskellighed handler nemlig ikke kun om medmenneskelighed

og anstændig opførsel – det er også en god forretning.

EN INtERN oMBUDSMAND, der kan tage sig af klager om

forskelsbehandling. Og et specielt forløb for nydanske

lederaspiranter, der kan komme i ’mesterlære’ hos en erfaren

leder og få undervisning, der forbereder dem på en lederstilling.

Det er blot et par af de initiativer, servicevirksomheden

ISS har igangsat de seneste år for at sikre mangfoldighed på

arbejdspladser.

ISS har valgt at tage udfordringerne med forskellighed på

arbejdspladsen alvorligt, og derfor var det heller ikke nogen

stor overraskelse, at virksomheden løb med den eftertragtede

MIAPRIS i 2010. Prisen er siden 2004 blevet uddelt af Institut

for Menneskerettigheder (IMR) til danske virksomheder, der

tør gå forrest, når det gælder at sikre lige muligheder og

fremme og anvende mangfoldighed.

gode eksempler inspirerer

Der er mere end nogensinde før brug for at sætte forskellighed

på dagsordenen hos danske virksomheder. Det blev

endnu engang understreget, da HK i slutningen af 2010

foretog en omfattende undersøgelse blandt sine medlemmer,

der viste, at hver anden nydansker følte sig diskrimineret på

arbejdspladsen.

Men det handler ikke kun om etnicitet, også om eksempelvis

køn og alder. En af grundene til, at det blev ISS, der løb med

prisen i 2010, er at det er en virksomhed, der sætter ind på

flere fronter. Her har man fx også gjort en særlig indsats for at

ændre kønssammensætningen på lederniveau, med det

resultat at kønsfordelingen i dag er stort set lige mellem

virksomhedens 1100 ledere. Ydermere har man oprettet et

center for mangfoldighed, som nu er en integreret del af

virksomhedens HR-afdeling.

”Alt sammen tiltag, der hænger fint sammen med de

principper, IMR arbejder med, når det gælder ligebehandling

og mangfoldighed på arbejdspladsen. Prisuddelingen har til

formål at bringe de gode historier frem i lyset. At få danske

virksomheder til at inspireres af hinandens måde at gribe

tingene an på,” siger afdelingsleder og initiativtager til prisen,

Susanne Nour.

Om MIAPRISEN

Bag prisen, der er initieret af IMR, står et dommerpanel

med repræsentanter fra Kommunernes

Landsforening, Dansk Erhverv, DI, Personalestyrelsen,

LO, Ligebehandlingsudvalget samt

Beskæftigelsesministeriet. MIAPRISEN er tidligere

gået til kendte virksomheder som Novo Nordisk,

IBM Danmark A/S, McDonald’s Danmark og Nykredit.

Men også offentlige arbejdspladser og små

virksomheder får hvert år chancen for at vinde prisen.

MIAPRISEN er støttet af EU og Beskæftigelsesministeriet

og bygger på europæisk og dansk

lovgivning om lige muligheder for alle på arbejdsmarkedet

– uanset køn, alder, etnisk oprindelse,

religion, handicap eller seksuel orientering.

Læs mere på miapris.dk

Ud over at være et klap på skulderen til virksomheder, der har

set udfordringer og barrierer for lige muligheder og mangfoldighed

i øjnene, håndteret problemerne og opnået spændende

resultater, er det således et inspirationskatalog for

andre virksomheder, der viser mod til at gå samme vej.

gavner på bundlinjen

Det siger sig selv, at vi skal værne om mangfoldigheden for

at behandle hinanden rimeligt. At der er nogle helt grundlæggende

menneskelige hensyn at tage. Men det handler ikke

kun om, at danske arbejdspladser skal være rare at være på.

Det handler mindst ligeså meget om, at danske virksomheder

skal være konkurrencedygtige. Og de fleste bliver overraskede

over at opleve, hvor meget det løfter virksomheden at

arbejde med mangfoldighed. Pludselig bliver virksomheden

bedre til at tiltrække talenter udefra, den bliver mere

innovativ, man får et lavere sygefravær og holder på de gode

medarbejdere, og måske åbner der sig helt nye markeder som

følge af mangfoldighedsarbejdet.


MIAPRISEN bygger på en filosofi om, at mennesker er

virksomhedens vigtigste grundstof – og at menneskelige

forskelle er en kilde til kreativitet og nytænkning. Hvis vi

diskriminerer mennesker, der ikke er som flertallet,

mister vi adgang til den kilde. Derfor er forudsætningen

for, at mangfoldighed bliver til en succes, og at virksomheden

kan drage nytte af de potentielle ressourcer, en

mangfoldigt sammensat medarbejderstab udgør, at man

sikrer lige muligheder for alle.

Også hos ISS er man helt bevidst om, at det giver resultater

på flere fronter at arbejde med mangfoldighed:

”Vi tror på, at mangfoldighedsledelse betaler sig og gavner

vores forretning på bundlinjen,” fortæller Maria Bøge,

teamleder hos ISS. Hun sætter stor pris på at have

ÅRSBERETNING 2010

modtaget prisen, men understreger også, at det ikke betyder,

at arbejdet er overstået:

”Vi ser det at vinde MIAPRISEN som noget forpligtende,

fordi det er en frontrunner-pris. Vi bliver belønnet for at gå

foran, og det forpligter os til at blive ved med at fortsætte

det gode arbejde.” l


de 3 r’er

IMR’s tilgang til arbejdet med mangfoldighed på danske arbejdspladser bygger på:

rettighedsprincippet

I Danmark og EU har vi lovgivning, der

skal sikre mennesker mod diskrimination

i arbejdslivet. Lovgivningen sikrer

ligebehandling for alle, uanset køn,

alder, handicap, etnisk oprindelse,

religion og seksuel orientering. Det er

afgørende for at opnå og drage nytte af

mangfoldighed på arbejdspladsen, at

man er bevidst om og aktivt søger at

sikre den enkelte medarbejders ret til

ligebehandling i alle faser af ansættelsesforholdet.

ressourceprincippet

Mangfoldighed handler om at se og drage

nytte af forskelle som en ressource og et

aktiv for virksomheden. Den danske

arbejdsstyrke bliver mere mangfoldig,

ligesom verden bliver stadig mere

globaliseret. Mangfoldighedsledelse vil

sige at kunne ansætte og lede en

mangfoldigt sammensat medarbejdergruppe,

der besidder en bred vifte af

forskellige kompetencer, perspektiver og

personligheder. Forskelle, der kan sættes

i spil til virksomhedens fordel.

Vi tror på, at mangfoldighedsledelse

betaler sig og gavner

vores forretning på bundlinjen.

Maria Bøge, teamleder hos ISS

resultatprincippet

Det er afgørende, at politik og tiltag

omsættes til konkrete resultater, som kan

mærkes og dokumenteres. Mangfoldighedsledelse

er en langsigtet, strategisk

proces, hvor der arbejdes resultatorienteret.

Det vil sige, at man bør opstille mål

for, hvor langt man vil nå, og hvordan,

samtidig med at man udvikler arbejdspladskulturen

og de organisatoriske

rammer, så de også understøtter

mangfoldighed og lige muligheder

for alle.

35


36

Næ, hør nu lige …

Når nye love skal vedtages, er det Institut for Menneskerettigheders

ansvar at vurdere, om noget er på kant med menneskerettighederne.

I 2010 kom instituttet med hele 81 høringssvar. hER ER TRE EkSEMPlER.

udlændingepakken

2010 BLEV åREt, hvor Udlændingepakken

faldt på plads. I en omfattende

analyse af de tre store lovkomplekser,

der tilsammen fik tilnavnet Udlændingepakken,

kom Institut for Menneskerettigheder

(IMR) med flere kritikpunkter.

Vurderingen lød, at pakken

risikerede at skade integrationen og

underminere retssikkerheden for

mange udlændinge, og at den betød

indføring af en historisk restriktiv

adgang til humanitært ophold.

I notatet hed det bl.a.:

”Det centrale i pakken er de nye regler

om tidsubegrænset ophold, der skal

virke med tilbagevirkende kraft.

Vedtages reglerne, skal de nemlig

gælde fra den 26. marts 2010, hvor

lovforslaget blev fremsat. Dette vil

selvsagt være et hårdt slag mod de

udlændinge, der allerede har lagt sig i

selen for at opfylde de eksisterende

krav. Pludseligt står de over for et nyt

pointsystem, som de ikke har haft en

jordisk chance for at forudse. Hvor man

tidligere havde overgangsordninger,

gælder de nye krav for alle uden

undtagelse og uden forudsigelighed.

Det er ikke fair.”

IMR fandt dog også, at der er gode toner

i udlændingepakken. Det er fx positivt,

at man tilbyder alle udlændinge kurser

og uddannelse, uanset om de er

kommet som EU-arbejdstagere,

højtuddannede, familiesammenførte

eller flygtninge.

uledsagede Mindre-

Årige flygtninge

Et LoVFoRSLAg FRA REgERINgEN

lagde i efteråret 2010 op til, at Danmark

fremover skal benytte eller støtte

såkaldte modtagelsescentre i de lande,

hvor uledsagede mindreårige flygtningebørn

kommer fra – og sendes hjem til.

I sit høringssvar bad IMR regeringen

gøre det mere klart, hvordan Danmark

skal sikre sine internationale forpligtelser

over for børnene.

”Det er IMR’s opfattelse, at forslaget om

etablering af danske modtagelsescentre

for uledsagede mindreårige udlændinge

i andre lande rejser en række principielle

retlige og folkeretlige spørgsmål,

som ikke er tilstrækkeligt belyst i

lovudkastet,” skrev IMR blandt andet i

sit høringssvar, der også rummede

følgende passage:

”Uledsagede mindreårige udlændinge,

der sendes tilbage til et dansk kontrolleret

og drevet modtagecenter

iMr og høringssvarene

Institut for Menneskerettigheders udarbejder høringssvar til offentlige

myndigheder. Disse høringssvar vedrører både fortolkningsspørgsmål

og andre juridiske grundspørgsmål, der berører overholdelse af de menneskeretlige

konventioner og udredninger om ligebehandling.

I 2010 modtog IMR 81 lovforslag m.m. til høring. IMR havde 12 medarbejdere

til at behandle disse henvendelser fra Folketing og ministerier.


kritik af kortere høringsfrister

ÅRSBERETNING 2010

Flere gange i løbet af 2010 var IMR ude at kritisere de korte høringsfaser. Da udlændingepakken i foråret blev sendt i høring, fik

instituttet kun 15 dage til at komme med en grundig og saglig vurdering af den mest indgribende reform af udlændingeloven siden

2002. Sammen med en række andre høringsparter protesterede IMR mod denne korte høringsfase.

Instituttet ikke vil anvende de fornødne og betydelige ressourcer på at udarbejde høringssvar, hvis den videre behandling af

lovforslagene ikke levner plads til en passende behandling af dem og de indkomne høringssvar, lød det fra IMR’s direktør, dr.jur.

Jonas Christoffersen.

Kritikken af Integrationsministeriets utilstrækkelige høringsfrist blev en mediebegivenhed, og integrationsminister Birthe Rønn

Hornbech skrev til IMR, at selv om instituttet ikke kunne levere et svar før i maj måned, ville hun og ministeriet ”nøje” studere IMR’s

høringssvar.

– Det er klart, at når ministeren forsikrer os, at vores høringssvar bliver nøje studeret, vil vi også sætte alle sejl ind på at leve op til

vores del af ansvaret. Udlændingeaftalen indeholder meget væsentlige ændringer med betydelige menneskeretlige konsekvenser,

og det vil vi selvfølgelig gerne belyse, sagde instituttets direktør, Jonas Christoffersen som svar på ministerens henvendelse.

beliggende i et andet land, må efter

IMR’s opfattelse antages fortsat at

befinde sig under dansk jurisdiktion

både i forhold til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (...) og

i forhold til en række øvrige internationale

menneskeretlige konventioner,

som Danmark har ratificeret”.

kunstig befrugtning

INDENRIgS- og SUNDHEDSMINI-

StERIEt anmodede i 2010 Institut for

Menneskerettigheder om bemærkninger

til ændring af lov om kunstig

befrugtning. En lovændring, der bl.a.

ville vedrøre egenbetaling i forbindelse

med behandling.

I sin analyse tog instituttet bl.a.

udgangspunkt i FN’s børnekonvention

om, at hensynet til barnets tarv skal

komme i første række i alle foranstalt-

Så mange gange

optrådte IMR i

medierne i 2010

Omtaler, i alt 2.319

Kilde: INFOMEDIA

Antal omtaler

400

350

300

250

200

150

100

50

0

ninger vedrørende børn. Da lovforslaget

også indeholdt reguleringer

vedrørende regelsæt om forældreegnethed,

måtte IMR bl.a. henvise til Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention

angående respekt for privatlivet.

Instituttet fandt det positivt, at den

ansvarlige læge for behandlingen med

kunstig befrugtning i tilfælde, hvor

lægen finder begrundet tvivl om

forældreegnetheden, fremover også

skal inddrage en anden relevant læge i

vurderingen. Dette styrker grundlaget

for vurderingen af forældreegnetheden.

Derimod havde IMR den skeptiske pen

fremme i vurderingen om egenbetaling

i forbindelse med behandling mod barnløshed.

Med lovforslaget indføres

egenbetaling for behandling med

kunstig befrugtning, refertilisationer

og sterilisationer i det offentlige

sundhedsvæsen samt øget egenbetaling

for lægemidler, som anvendes til

behandling mod barnløshed.

IMR gjorde opmærksom på, at

menneskeretten bygger på et grundlæggende

princip om ikkediskrimination.

Dette begreb er i praksis og

regulering fra både Europarådet og Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol

samt EU og EU-domstolen udviklet

således, at det omfatter en forpligtelse

for staterne til ligebehandling og til at

sikre lige muligheder for alle.

Instituttet bemærkede på denne

baggrund, at de foreslåede ændringer

om egenbetaling i forbindelse med

behandling mod barnløshed risikerer at

ramme skævt, idet mindrebemidlede

stilles ringere i forhold til at modtage

behandling. l

jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec

37


38

alt oM Menneskerettigheder pÅ Menneskeret.dk

Nu er svarene kun få

Vi har taget temperaturen på vores målgrupper. Og nu får folket, hvad folket vil have. Vores

nye hjemmeside har en række indgange, der alle sammen er skræddersyet præcist efter

brugernes behov.

find straks hvad du søger

Vores undersøgelser viser, at langt de fleste brugere af vores hjemmeside

ved præcist, hvad de kommer efter. Ved hjælp af Kvik Guidens

direkte links, tager det kun få sekunder at finde, hvad du søger.

IMR i hele verden

http://menneskeret.dk/

IMR’s arbejde gør en stor forskel for mennesker

på hele kloden. På hjemmesiden kan du

få et overblik over, hvor i verden vi arbejder,

og hvilke projekter vi er engagerede i.

hvem ved hvad om hvad?

her flytter vi noget

okay, indrømmet: Vi praler. Men det har vi også en

grund til. Der er nemlig masser af succeshistorier

at fortælle om IMR’s arbejde både nationalt og internationalt.

På den nye hjemmeside har vi samlet

nogle af dem, så alle kan se, hvorfor vi er her.

Gå på opdagelse på

den nye hjemmeside

på menneskeret.dk

IMR’s stab rummer nogle af landets mest anerkendte og efterspurgte

eksperter. Men hvem er det nu lige, du skal tale med? under punktet

Find Eksperten kan du hurtigt finde frem til den ekspert, der ved mest

om et specifikt emne inden for menneskerettigheder.


klik væk

klar koMMunikation

til flere MÅlgrupper

Institut for Menneskerettigheder har berøring med

folk på alle niveauer i det danske samfund.

En meget stor del af vores brugere er professionelle

– eksempelvis politikere, ansatte i ngo’er og

undervisere, som arbejder med menneskerettighedsområdet.

Men vi er også til for den almindelige borger. Hvis

en dansker oplever at blive krænket, eller hvis man

blot bliver nysgerrig efter at vide mere om et hjørne

af menneskerettighederne, er det hos IMR, man

skal kunne finde det.

Det stiller store krav til IMR’s kommunikation.

Vores nye hjemmeside er et godt eksempel på,

hvordan vi opererer på flere niveauer. Vi forsøger

hele tiden at gøre vejen så kort som mulig fra

problem til løsning.

På hjemmesiden kan enhver bruger med få klik

finde frem til den relevante information. Uanset

om det handler om at blive klogere på et specifik

emne, finde den rette ekspert, hente dokumenter

og værktøjer eller deltage i eksempelvis skole-

kampagner.

Vi har brugt lang tid på at analysere vore målgruppers

behov. Det er blandt andet sket gennem

stakeholder-interviews med alle fra den politiske

ordfører til manden på gaden. Derfor er al kommunikation

– ikke kun på nettet, men også i trykt form

og den direkte kommunikation – målrettet præcist

mod dem, det har relevans for.

Årsberetning 2010

© Institut for Menneskerettigheder

Skribenter:

Klaus Slavensky

Brendan Sweeney

Signe Riisager Raskmark

Lone Lindholdt

Tommy Heisz

Foto:

Colourbox: Forsiden, s. 5, s. 6-7, s. 17 (begge),

s. 19, s. 24-25, s. 28-29, s. 31, s. 36

sxc.hu: s. 10-11

Stig Stasig: s. 12

Mie Roesdahl: s. 14

Malek Sitez: s. 23 (alle)

ISS: s. 35

Redaktør:

Tommy Heisz

Grafisk design:

Louise M. Jeppesen, keepyourdarlings.com

Tryk:

Handy-Print a/S

1. udgave, 1. oplag

Institut for Menneskerettigheder

Strandgade 56

1401 København K

+45 32698888

www.menneskeret.dk

ÅRSBERETNING 2010

39


Institut for Menneskerettigheder

Strandgade 56

1401 København K

+45 32698888

www.menneskeret.dk

More magazines by this user
Similar magazines