Download blad 3-2011 som pdf - Dansk Beton

danskbeton.dk

Download blad 3-2011 som pdf - Dansk Beton

Beton

3 · August 2011

TEMA

Beton og lydkrav

Behov for tungere dæk

Etageadskillelser er den største udfordring for

lydforhold i etageboliger

Automatisk produktion af brønde

Hos Gammelrand Beton udfræser en robot brønde efter mål

Forskning i keramisk glaseret beton

Projekt på DTU skal udvikle betons æstetiske potentialer

Beton 3 • AUGUSt 2011

1


2

Specialcement til særlige

anvendelser - nu mere GRØN

÷ 25% CO 2 emission

Høj sulfatbestandighed

CEM I 42,5 N

Ekstra lavt

alkaliindhold

Lav varmeudvikling

Grønnere LAVALKALI Aalborg Portland A/S SULFATBESTANDIG cement

Rørdalsvej 44

Postboks Nu kan 165 du sikre en mere miljøvenlig produktion af • kystsikring

9100 beton Aalborgtil

aggressive miljøer. LAVALKALI SULFAT­

Telefon BESTANDIG +45 98 16 77 cement 77

• broer

fra Aalborg Portland produceres

Telefax og +45 leveres 98 10 nu 11 med 86 25 % lavere CO emission til gavn • tunneller

2

cement@aalborgportland.com

og glæde for miljøet og for danske bygge­ og anlægs­ • trafikanlæg

www.aalborgportland.com

projekter.

• fundamenter

Egenskaberne for den nye LAVALKALI SULFAT­

BESTANDIG cement er uforandrede. Den deklareres

stadig som en CEM I 42,5 N med det sædvanligt ekstra

lave alkaliindhold og den høje sulfatbestandighed

– og har dermed stadig samme betegnelse (HS/EA/≤2). Aalborg Portland A/S

Aalborg Portland arbejder intensivt på

at bibeholde stærke cementegenskaber

og høj kvalitet kombineret med lavere

CO 2 ­emission...

Telefon 9816 7777

Telefax 9810 1186

sales@aalborgportland.com

www.aalborgportland.dk


ISSN 1903-1025

Beton

Nr. 3 · August 2011 · 28. årgang

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton

og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og

miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor

betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede

kendskabet til betons anvendelsesmuligheder.

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og

november i et distribueret oplag på 5.500.

Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton

DANSK

BETONFORENING

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)

redaktionen@danskbeton.dk

Tlf. 57 80 78 69

Abonnement og Dansk Byggeri

administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125,

1015 København K

Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk

Tlf. 72 16 01 91

Annoncer Media-People ApS

Post box 64, DK-2830 Virum

Ole Bolvig Hansen

annoncer@danskbeton.dk,

Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

Grafisk produktion Prinfoparitas

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre)

Udland, kr. 260,- (4 numre)

Løssalg, kr. 65,00 excl. moms

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 422

4 14 30

Brug for tungere dæk for at overholde lydkrav . . . . . . 4

Gode lydforhold kræver tyngde . . . . . . . . . . . . . . 8

Boliglyd er blevet et regnestykke . . . . . . . . . . . . . 9

Beton skaber fremragende akustik . . . . . . . . . . . . 12

Kort og godt om lydforhold . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Kunststykker og blå mærker i Fælledparken . . . . . . . 14

Bro– og Tunnelpris til Erik Stoklund Larsen . . . . . . . . 16

Masser af nyttig viden til betonverdenen . . . . . . . . . 17

Støbning af bundplade gav nyttige erfaringer . . . . . . 18

Slaggefliser på plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Babyelefanter står på beton. . . . . . . . . . . . . . . . 21

Gennemført rådhus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Afstandsholdere med rum for forbedring . . . . . . . . . 24

Kurven knækket for nordisk betonforskningsmøde . . . 25

Blandemester – et job på øretævernes holdeplads . . . . 26

Automatisk produktion af skræddersyede brønde . . . . 28

Keramiske teknikker skaber helt nyt udtryk

på betonoverflader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Nyt fra Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . 32

Nyt fra Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 38

Nyt fra Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . . 42

Lydkrav og en bog

om betonarbejde

Denne udgave af Beton har to hovedelementer. Det

ene er en række temaartikler om lydforhold i boliger.

Det andet er Betons første læsergave nogensinde:

En betonrelevant bog, som vi håber, mange vil finde

interessant.

Lyden først.

Med de lydkrav til boliger, som blev indført i BR08 og

videreført i BR10, er projektering af lydforhold i boliger

ikke længere et spørgsmål om at gøre, som man plejer.

Det er blevet mere krævende at overholde kravene. ”Vi

er gået fra erfaringsprojektering til beregningsprojektering”,

hedder det således i en af artiklerne i dette blad.

Lydkravene underbygger samtidig betons rolle som

det mest anvendte byggemateriale. Større lydisolation

mellem boliger kræver generelt tungere konstruktioner.

Så kort sagt er der nu brug for mere beton. Plus – som

det også understreges i artiklerne – udvikling af nye og

lydoptimerede løsninger.

Så til bogen.

TEMA

Beton og lydkrav

Sammen med bladet Beton får alle abonnenter denne

gang et eksemplar af bogen ”Beton, Historier fra Skurvognen”,

som vi omtalte i forrige nummer.

Bogen giver én persons subjektive billede af dagligdagen

som betonarbejder, men den kan måske være et

godt udgangspunkt for lokale debatter om arbejdsmiljøet.

Hvordan ser det ud hos os? Hvad kan vi genkende og

hvad ikke? Er der noget, vi kan gøre bedre?

Bogen er skrevet af Jakob Mathiassen, som blev født

i 1977, og som har været betonarbejder siden 2001.

Bogen beskriver på godt og ondt hans opfattelse af

forholdene på byggepladsen og i skurvognen – levende,

spændende og til tider rystende.

Redaktionen håber, at så mange som muligt vil læse

bogen og lade sig inspirere til at drøfte arbejdsmiljøet

– og eventuelt gøre det endnu bedre på de danske

byggepladser.

Forside

Nordeuropas største skatepark på 4.600 kvadratmeter ligger

nu i Fælledparken i København.

www.danskbeton.dk

Beton 3 • AUGUSt 2011

3

jbn


Brug for tungere dæk for at

overholde lydkrav

etageadskillelser er den største udfordring for at overholde de nye lydkrav i etageboliger.

Kommende SBi-anvisning peger på behov for tungere betondæk og bedre lydisolerende gulve.

Betonbranchen venter spændt på den endelige udgave

af den kommende SBi-anvisning om lydisolering mellem

boliger ved nybyggeri.

Anvisningen, som udkommer i efteråret 2011, henvender

sig til projekterende, producenter og entreprenører

i byggebranchen. Den indeholder byggetekniske

løsninger til opfyldelse af krav til lydisolering af boligadskillende

etagedæk og vægge i henhold til BR10.

Desuden indeholder anvisningen illustrerede eksempler

på byggetekniske detaljer for samlinger ved tag,

etageadskillelser og terrændæk.

”Det overordnede budskab til betonbranchen er, at

der bliver brug for tungere dæk og vægge på grund af

de skærpede krav i BR08”, siger seniorforsker Birgit Rasmussen

fra SBi. Birgit Rasmussen er hovedforfatter til

4

anvisningen, der har Dan Hoffmeyer, DeLtA, og Claus

Møller Petersen, Grontmij, som medforfattere.

Dæk den største udfordring

Udfordringen er ikke mindst dækkene. Før BR08 kunne

et 180 mm betonhuldæk med et traditionelt trægulv

på strøer opfylde lydkravene. nu er der ifølge den nye

SBi-anvisning både brug for et tungere dæk og et bedre

dæmpende gulv.

”Anvisningen indeholder eksempler, men giver ikke

i fuldt omfang detaljerede løsninger. Vi anbefaler beregninger

i den konkrete situation for at finde en god

kombination af dæk og gulv. Der er også fortsat brug for

udvikling på området. Ikke mindst af gode gulvsystemer,

som vi mangler i Danmark”, siger Birgit Rasmussen.

Det overordnede budskab i den nye anvisning er, at der

bliver brug for tungere dæk mellem de enkelte boliger på

grund af de skærpede lydkrav.


Fire bygningstyper

Anvisningen tager udgangspunkt i fire bygningstyper

med forskellige boligadskillende konstruktioner:

• Tunge etagedæk og tunge enkeltvægge

• Tunge etagedæk og tunge dobbeltvægge

• Tunge etagedæk og lette dobbeltvægge

• Lette etagedæk og lette vægge.

Anvisningen fortæller tydeligt, at der er brug for tungere

betonkonstruktioner, og at bygninger med lette dæk

giver en ganske særlig udfordring, hvis lydkravene skal

overholdes.

Vigtigt samspil med gulvet

Hertil kommer, at samspillet med gulvet er meget vigtigt.

Anvisningen opererer med tre såkaldte gulvgrupper

med forskellig lydisolation, hvor gulvgruppe 1 fx kan være

et traditionelt trægulv på opklodsede strøer, gulvgruppe

2 et svømmende trægulv på strøer med særligt trinlyddæmpende

opklodsning og gulvgruppe 3 et støbt, svømmende

gulv med et tykt, trinlyddæmpende underlag.

Eksempel: Tunge dæk og tunge enkeltvægge

Betydningen af det valgte gulv er meget stor. tag som

eksempel bygningstypen med tunge dæk og tunge

enkeltvægge. Her kræver gulvgruppe 1 et dæk med en

fladevægt på 550 kg pr. kvadratmeter, gulvgruppe 2 en

fladevægt på 440 kg pr. kvadratmeter og gulvgruppe 3

en fladevægt på 310 kg pr. kvadratmeter.

Hvis man ser på typiske betonløsninger i stedet for

fladevægt, medfører de forskellige gulvgrupper ifølge anvisningen

følgende krav til betondækket for at overholde

kravene til trinlyd og luftlyd:

• Gulvgruppe 1: 230 mm betondæk, 280 mm letbetondæk

eller 340 mm huldæk plus 40 mm afretningslag.

• Gulvgruppe 2: 185 mm betondæk, 340 mm huldæk

(eller 220 mm + 55 mm afretning) eller 220 mm

letbetondæk.

• Gulvgruppe 3: 130 mm betondæk, 220 mm huldæk

eller 180 mm letbetondæk.

Beton 3 • AUGUSt 2011

TEMA

Beton og lydkrav

180 mm huldæk kan også anvendes sammen med et

gulv i gulvgruppe 3 – men forudsætter så et nedhængt

loft med to gange gipsplade og 75 mm lydabsorbent.

De boligadskillende vægge skal i denne bygnings-

type have en fladevægt på mindst 440 kg pr. kvadratmeter

fx – 185 mm beton eller 220 mm letbeton (rumvægt

2.000 kg/m 3 ).

Fortsættes side 6

Samspillet mellem betondæk og gulvkonstruktion er

sammen med korrekt udførelse afgørende for et godt

akustisk indeklima. Ibrugtagningen af Tietgenkollegiet blev

fx forsinket på grund af problemer med lydtransmission i en

gulvkonstruktion opbygget som et tungt svømmende gulv.

5


tilsvarende indeholder anvisningen tal for de to andre

bygningstyper med tunge etagedæk.

”Den optimale løsning lydmæssigt viser sig i øvrigt

at være tunge dæk og lette dobbeltvægge, fordi de lette

vægge i modsætning til tunge ikke skaber akustiske knudepunkter

i konstruktionen”, siger Claus Møller Petersen,

som er fagchef for akustik i rådgivningsvirksomheden

Grontmij.

Rådgiver efterlyser udvikling

Claus Møller Petersen understreger, at udfordringerne

i forbindelse med bygningsreglementets lydkrav sætter

fokus på, at vi i Danmark har brug for dialog, samarbejde

på tværs af faggrænser og udvikling af nye løsninger.

ellers finder vi ikke de optimale måder at skabe et godt

akustisk indeklima på.

”I sammenligning med vores nabolande har de danske

krav været længe undervejs, og det går trægt herhjemme

med at udvikle nye løsninger. Vi mangler et forum for

dialog og udveksling af ideer mellem producenter af

etageadskillelser, gulve, lofter og akustikregulerende

produkter. I dag passer de fleste deres eget fagområde,

men de optimale løsninger fremkommer nok først ved

samarbejde”, fortsætter Claus Møller Petersen.

6

TEMA

Beton og lydkrav

Fagchef for akustik hos Grontmij,

Claus Møller Petersen, vurderer med

øret effekten af et akustikregulerende

element. Han understreger, at

udfordringerne i forbindelse med

bygningsreglementets lydkrav sætter

fokus på, at vi i Danmark har brug

for dialog, samarbejde på tværs

af faggrænser og udvikling af nye

løsninger.

Der er mange parametre i spil. I dag er der gode

beregningsprogrammer på en række områder, men som

projekterende kan det være svært at finde den optimale

løsning for bygningens akustik, brandmod standsevne

og energiforhold.

nogle af de løsninger, der kan anvendes i dag, er

efter Claus Møller Petersens mening mindre heldige. et

eksempel er huldæk med et lag overbeton for at opnå

den nødvendige tyngde til at dæmpe luftlyd.

”Det fungerer godt nok lydmæssigt, og med det lidt

tungere dæk kan man undgå nedhængte lofter. Men

samtidig er det en omstændelig løsning, der kræver en

ekstra proces, og som tilfører råhuset fugt. Måske ville

det være en bedre løsning at justere størrelsen af hullerne

i huldækelementer”, siger han.

et andet eksempel er betondæk med tunge svømmende

gulve i form af et tyndt betongulv på et effektivt

trinlyddæmpende underlag. Akustisk set er konstruktionen

fremragende. Men den kræver stor omhu at udføre

tilfredsstillende i praksis, fordi der nemt sker akustisk

set meget uheldige ”kortslutninger” mellem betongulvet

og dæk/vægge. Konstruktionen er dog også udført med

succes adskillige steder.

jbn


Fabriksbeton Færdige betonelementer Betonvarer

Dyckerhoff PZ Dreifach DK CEM I 52,5 N

Dyckerhoff har specielt for Danmark

udviklet denne særlige cement.

– Stor ensartethed

Ved hjælp af moderne produktionsteknik

– Universelt anvendelig

Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer

– Økonomiske betonrecepter

På grund af et aktivt samvirke mellem

cement og tilsætningsmidler

Dyckerhoff

NANODUR – for UHPC

Ultra High Performance

Concrete – without

Silica fume

DS/INF 135-1

Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland

telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com

Beton 3 • AUGUSt 2011

7


Gode lydforhold kræver tyngde

Beton er god til at lydisolere, og jo tungere beton desto bedre. Derfor er det ifølge BC Lydforhold

optimalt med lidt tungere betonkonstruktioner end sædvanligt i danske etageboliger.

Beton har i kraft af sin tyngde betydelige fordele i byggeriet,

når det gælder akustisk indeklima. Det må derfor

anses for nødvendigt at anvende beton for at opnå

opfyldelse af de bedste lydklasser i DS 490 ”Lydklassifikation

af boliger”, som der henvises til Bygningsreglementet.

Samtidig vil lidt tungere konstruktioner end

hidtil anvendt gøre råhuset langt bedre lydmæssigt.

Det mener Bent Christensen, som er indehaver af

specialistvirksomheden BC Lydforhold ApS, der rådgiver

om lydforhold og akustisk indeklima i byggeriet. Blandt

andet har virksomheden udarbejdet en redegørelse for

Betonelement-Foreningen om konsekvenserne af lydkravene

fra BR08.

Bent Christensen understreger dog også, at tunge

konstruktioner ikke løser opgaven alene. Selv om en

tung betonvæg er rigtig god til at isolere imod overførsel

af luftlyd mellem rum i bygningen, kan naboens høje

musik også udbrede sig via flankerende konstruktioner

og gennem eventuelle utætheder.

Så for at opfylde lydkravene er det yderligere nødvendigt

at vælge de flankerende konstruktioner rigtigt

og designe samlinger mellem konstruktionsdele, så de

begrænser lydudbredelsen.

Samlingerne skal først og fremmest være helt tætte.

Selv en lillebitte utæthed lader lyd passere næsten uden

dæmpning og vil derfor betyde en alvorlig forringelse af

lydisolationen.

Luftlyd og trinlyd

For betonkonstruktioner er tyngde og tæthed det vigtigste,

når det gælder om at dæmpe luftlyd. når det gælder

trinlyd, er det også nødvendigt at inddrage gulvkonstruktionen,

som sammen med det valgte betondæk skal

kunne give den tilstrækkelige trinlyddæmpning.

Jo lettere dækket vælges, desto større trinlyddæmpning

kræves der af gulvkonstruktionen.

Hertil kommer udførelsen, som ikke mindst ved elementbyggeri

er vigtig. Bygningen hænger solidt sammen,

så lyden kan udbrede sig i strukturen.

”Det er rigtigt vigtigt at samlingsdetaljerne er udført

korrekt, så der opnås den nødvendige spærring for strukturlydens

udbredelse, og så man samtidig undgår utætheder,

der kan overføre luftlyd”, siger Bent Christensen

og tilføjer, at det handler om lydbevidsthed:

”Håndværkerne kan fx selv tjekke deres arbejde ved

8

at sætte radioen ind i værelset ved siden af. De fleste

vil gerne gøre et godt stykke arbejde, men det kræver

information at skabe den nødvendige lydbevidsthed hos

håndværkerne. Det synes jeg godt, entreprenørerne

kunne gøre mere ved”.

Men bortset fra et hurtigt tjek af udførelsen med

ørerne og øjnene kan man ikke kontrollere sig til gode

lydforhold, lyder det med overbevisning fra Bent Christensen.

”nøglebegreberne for min rådgivning er planlægning,

projektering, udførelse og indretning. Det er nødvendigt

at tage systematisk fat med beregninger og simulering

på en lang række delopgaver for at skabe gode lydforhold.

Det handler både om bygningens konstruktion

og om omgivelserne, som fx bidrager med trafikstøj”,

siger han.

Lad råhuset klare klasse C

TEMA

Beton og lydkrav

For at dæmpe trinlyd effektivt er det nødvendigt at inddrage

gulvkonstruktionen, som sammen med det valgte

betondæk skal kunne give den tilstrækkelige

trinlyddæmpning.

Bent Christensen har den kongstanke, at et råhus med

en traditionel gulvkonstruktion i sig selv bør være i lydklasse

C. Derefter vil man med fx nedhængte lydiso-


lerende lofter, forsatsvægge og/eller særligt dæmpende

gulve nemt kunne ”ombygge” til klasse B, hvis beboerne

ønsker det. At opnå klasse C kræver dog lidt tungere dæk

og vægge, end de sædvanligvis udføres i dag.

”Det økonomisk optimale huldæk har fx en fladevægt

på cirka 350 kg/m 2 . Så vil klasse C være opfyldt med en

fornuftig gulvopbygning med en trinlyddæmpning på 20

dB, hvis man samtidig undgår lydmæssige utætheder

ved samling, tilslutning eller gennemføringer. Med denne

grundopbygning vil der være mulighed for ”opgradere”

til klasse B med lydisolerende lofter og forsatsvægge”,

siger Bent Christensen.

Udfordringen er, at et typisk huldækelement på 22

cm har en fladevægt, der er 25-30 kg lavere. Det er altså

nødvendigt at øge vægten med fx mindre huller eller

ved at øge dækkets tykkelse for at opnå den optimale

tyngde.

Boliglyd er blevet

et regnestykke

Bygningsreglementets krav til akustisk indeklima

er ikke længere nærmest automatisk

overholdt ved at følge sædvanlig byggeskik.

De projekterende kommer til at beregne

meget mere end før, lyder det fra SBi.

”Vi står midt i et paradigmeskift på lydområdet, hvor

beregningsprojektering erstatter erfaringsprojektering”.

Det mener seniorforsker Birgit Rasmussen fra SBi,

som snart udgiver de første to af en serie på syv SBianvisninger

om lydforhold i bygninger. Det sker på baggrund

af de skærpede krav til akustisk indeklima, som

blev indført med bygningsreglementet BR08 og videreført

i det nugældende BR10.

Helt grundlæggende indførte BR08, at ”Bygninger skal

planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne

sikres tilfredsstillende lydforhold”. I det foregående

BR95 var formuleringen blot ”udføres og indrettes”.

Alene formuleringen signalerer derfor et opgør med

tidligere praksis.

”Samtidig blev konkrete lydkrav og minimumsværdier

skærpet i BR08. Det er ikke længere banalt at overholde

lydkravene. Derfor bliver der fremover i langt højere grad

brug for beregninger til at optimere konstruktionerne”,

tilsvarende er den optimale tykkelse for vægelementer

450 kg/m 2 . Så er lydklasse C opfyldt, og en forsatsvæg

kan realisere klasse B.

jbn

Værktøjer til elementbranchen

BC Lydforhold er i færd med at udarbejde et værktøj til

elementbranchen, så det bliver nemt og hurtigt at vurdere

en given kombination af huldæk og gulvopbygning i

forbindelser med dæmpning af trinstøj.

Værktøjet vil vise, om kombinationen falder i grøn, gul

eller rød zone, hvor lydkravene i klasse C er henholdsvis

overholdt, måske overholdt og ikke overholdt.

Værktøjet vil kunne findes på www.bef.dk i løbet af

erteråret. På hjemmesiden kan man også finde ”Konsekvenser

af de nye lydkrav i forbindelse med BR08”,

som BC lydforhold for nogle år siden udarbejdede for

Betonelement-Foreningen.

Det er ikke længere banalt at overholde lydkravene i

boligbyggeri. Derfor bliver der fremover i langt højere grad

brug for beregninger til at optimere konstruktionerne.

siger Birgit Rasmussen, der tilføjer, at bygningers lydisolering

er en kvalitet, som ligger i grundkonstruktionen,

og som derfor kun sjældent kan reddes med aptering

og indretning.

Bygningsreglementets krav til boliger er overholdt

med lydklasse C i DS 490 ”Lydklassifikation af boliger”,

som indeholder grænseværdier for fire lydklasser A, B,

C og D. Klasse B kan vælges, hvis lydforholdene skal

være bedre. Lydklasse A anses for umuligt at opfylde

ved etageboliger.

Beton 3 • AUGUSt 2011

TEMA

Beton og lydkrav

Fortsættes side 10

9


Beregningsmetoderne findes i standarden DS/en 12354

fra 2000. Den beskriver, hvordan bygningers akustiske

egenskaber beregnes på baggrund af lyddata om bygningens

komponenter som fx vægge, dæk, vinduer og

døre.

Beregningsstandard frem i lyset

”Ikke mange bruger standarden endnu, men det kommer

de til. Ikke mindst til betonbyggeri, for standardens

metoder egner sig især til tungt byggeri. Den kommende

anvisning beskriver en række byggetekniske løsninger,

der gør det muligt at opfylde bygningsreglementets krav,

men vi anbefaler samtidig beregninger for at kunne optimere

løsningerne”, fastslår Birgit Rasmussen.

De første to af de kommende lydanvisninger omhandler

dels grundbegreber og målemetoder, dels lydisolering

mellem boliger i nybyggeri. Disse anvisninger

udkommer i efteråret 2011.

10

A

B

C

D

Lydklasser til beskrivelse af lydforhold i boliger

Lydkasse Karakteristika i henhold til DS 490

Specielt gode lydforhold.

Beboerne forstyrres kun lejlighedsvis af lyd eller støj.

Syv lydanvisninger fra SBi

Dernæst følger to anvisninger om lydisolering i eksisterende

byggeri og lydisolering af klimaskærmen.

”Vi har finansieringen på plads til de første fire af

de i alt syv planlagte lydanvisninger, men vi mangler

halvdelen af finansieringen til de sidste tre anvisninger”,

siger Birgit Rasmussen.

Savner mulighed for at måle

Tydeligt bedre lydforhold end byggelovgivningens minimumskrav.

Beboere bliver kun i begrænset omfang forstyrret af lyd eller støj.

Svarer til byggelovgivningens minimumskrav.

Under 20 % af beboerne forventes at blive forstyrret af lyd eller støj.

Mindre tilfredsfredsstillende lydforhold, beregnet for ældre bygninger.

Bør normalt ikke anvendes for nye bygninger.

Derudover ønsker hun sig på projektets vegne flere referenceprojekter

med feltmålinger og erfaringsopsamling,

hvor teorien kan sammenlignes med virkeligheden.

Det skyldes, at SBi-anvisninger pr. definition er en

bearbejdning af eksisterende viden. Men boligbyggeriet

gik af velkendte årsager stort set i stå, da lydkravene

blev skærpet i BR08, så der er kun meget begrænsede

erfaringer med projektering og udførelse af løsninger,

der opfylder kravene.

jbn

Beboervurdering

af lydforhold

Gode eller

meget gode

> 90 %

70 til 85 %

50 til 65 %

30 til 45 %

Dårlige

< 10 %

< 20 %

25 til 40 %

Lydklasserne A, B, C og D er beskrevet i standarden DS 490 ud fra beboernes vurdering af det akustiske indeklima.

Lydklasserne indeholder bl.a. krav til lydisolation for luftlyd og trinlyd.

SBi udgiver i efteråret 2011 de første to af en serie på syv planlagte SBi-anvisninger om akustik og lydisolering

i boliger.

1. Lydisolering – grundbegreber og målemetoder

2. Lydisolering mellem boliger – nybyggeri

3. Lydisolering mellem boliger – eksisterede byggeri

4. Lydisolering af klimaskærmen

5. Rumakustik – grundbegreber og målemetoder

6. Rumakustik i praksis

7. Lydisolering og rumakustik i skoler og institutioner.

Projektet er opdelt i to faser, som omfatter henholdsvis anvisningerne 1-4 og 5-7. Det samlede projekt har

et budget på cirka 4 mio. kroner, hvoraf SBi finansierer 30 procent og en række interessenter de resterende

70 procent. Blandt andre bidrager Dansk Byggeri, Betonelement-Foreningen og Fabriksbetongruppen i Dansk

Beton med finansiering.

Anvisningerne vil efter udgivelsen kunne findes på www.anvisninger.dk efter køb af abonnement.


Rescon Mapei

Shotcrete Test Centre

Nordens første fuldskala testcenter

for sprøjtebeton ligger i

Nord-Odal tæt på Oslo.

Shotcrete Test Centre

• giver en enestående

mulighed for produktudvikling

• producerer egen beton og

udfører prøvesprøjtninger

• prøverne opfølges systematisk

under kontrollerede forhold

• reducerer behovet for afprøvninger

i igangværende

anlægsarbejder

• anvender samme udstyr

som i anlægsarbejder

• giver mulighed for uddannelse

og træning af operatører

Mapei Denmark A/S

www.mapei.com

Falkoner Allé 7,4 - 2000 Frederiksberg

Tlf: +45 69 60 74 80

Beton 3 • AUGUSt Fax: 2011 +45 69 60 74 89 11

post@mapei.dk

www.mapei.dk

ADHESIVES • SEALANTS • CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING


Koncertsalen har plads til cirka 1.000 tilhørere, som alle kan nyde den sublime akustik.

Bag lamellerne af asketræ over balkonerne og i loftet gemmer de mange lydfordelende

betonprismer sig.

Beton skaber fremragende akustik

Koncertsalen Alsion i Sønderborg er blandt verdens allerbedste til symfonisk musik.

Det skyldes blandt andet målrettet brug af beton.

Både pladeselskaber og DR rejser jævnligt til Sønderborg

for at indspille klassisk musik med meget høj lydkvalitet.

For akustikken i koncertsalen i Alsion er af internationale

akustikere udråbt til en af de allerbedste i verden til klassisk,

symfonisk musik, og mange musikere misunder Sønderjyllands

Symfoniorkester den sublime hjemmebane.

efterklangstiden på 2,4 sekund er optimeret til symfonisk

musik, og salen opleves med en egenstøj på bare 26

dB som fuldstændig lydløs, når musikken ikke spiller.

til rytmisk musik kan efterklangstiden sænkes med

akustiske gardiner. Det fungerer, men gardinerne kan

ikke ændre på, at salen kompromisløst er designet til

symfoniorkestrenes store lydbilleder. Så må andre kunstarter

finde sig i lidt mindre end det ypperste.

næppe mange tænker over, at den fremragende

akustik er opnået ved målrettet brug af beton på tre

forskellige områder.

12

TEMA

Beton og lydkrav

”Vi har en fantastisk akustik, som ikke kunne lade

sig gøre uden beton”, fastslår koncertsalens lydtekniker,

Søren Knudsen.

For det første består bygningen af to betonkasser

med et luftmellemrum. Det dæmper støj fra omgivelserne

meget, og det er brug for. Faktisk befinder Sønderborg

Station sig lige ved siden af, og togdrift går som

bekendt ikke altid stille af sig.

Indvendigt består vægbeklædningen af samme årsag

delvist af finerede og 40 kg tunge træbetonplader.

Men den helt store hemmelighed befinder sig usynligt

bag lameller af asketræ i loftet og på væggene.

Her er overfladerne dækket af sortmalede, polygone

betonelementer, der som små pyramider eller prismer

spreder lyden – og vel at mærke hele frekvensområdet

– jævnt ud til alle pladser i salen.


Betonpyramiderne er forskellige, og de skulle monteres

efter en nøje fastlagt plan fra de akustiske designere”,

fortæller Alsions driftschef, Knud Degn Larsen.

Intet er overladt til tilfældighederne. Asketræslamellerne

er placeret med varierende mellemrum af hensyn

til lyden, og stolenes polstring er beregnet, så en tom

stol har samme akustiske egenskaber som en stol med

en tilhører i.

Da Beton er på besøg, øver en kvartet bestående af

obo, violin, bratsch og cello i salen – og det er slående,

hvor tydeligt og klart de enkelte instrumenter træder

frem. Selv helt ude i salens hjørner, hvor musikerne slet

ikke kan ses.

Alsion er tegnet af 3Xn og omfatter en forskerpark,

et universitet, en koncertsal og et hjemsted for Sønderjyllands

Symfoniorkester samt et DSB-billetudsalg for

Sønderborg Station. entreprenøren nCC oplyser, at der

til det samlede Alsion er anvendt 8.000 m 3 beton, 5.000

betonelementer og 2.520 funderingspæle.

Koncertsalens akustik er designet af Arup Acoustics

fra London. Alsion blev indviet i 2007.

jbn

Savner du overblik over grundbegreber, definitioner og

akustiske værdier i forbindelse med lydkravene, der blev

indført med BR08?

Så kan publikationen ”Helvægge og dæk af letbeton

– Lydisolering” sikkert hjælpe dig. Publikationen blev

udgivet i 2008, og den indeholder lovmæssige bestemmelser,

hovedprincipper for projektering, produktbeskrivelse,

bygningsdele, samlingsdetaljer samt projekteringseksempler.

Publikationen er oprindeligt udgivet Letbetonelementgruppen,

som i dag er sammenlagt med Betonelement-Foreningen.

Den retter sig derfor i sagens natur

mod projektering af byggeri med letbetonelementer.

Som grundlæggende information gør publikationen

imidlertid god fyldest for alle, der arbejder med lydforhold

i bygninger.

”Helvægge og dæk af letbeton – Lydisolering” er udarbejdet

i samarbejde med DB Akustik. Den kan downloades

fra www.danskbeton.dk.

Moderne teknik

præger loftet over

koncertsalen,

hvor mikrofoner

kan sænkes

ned gennem

betondækket.

Betonprismerne kan lige anes bag trælamellerne.

Kort og godt om lydforhold

Koncertsalen er opført med dobbelte vægge af

betonelementer for at dæmpe udefrakommende

støj. Til venstre driftschef Knud Degn Larsen,

til højre lydtekniker Søren Knudsen.

Beton 3 • AUGUSt 2011

13


Skateparken er på 4.600 kvadratmeter med superglat beton.

Kunststykker og blå mærker i

Fælledparken

en fantastisk skatepark er åbnet i Fælledparken i København. Superglat beton skaber

grundlag for at udfolde sig på skateboard og rulleskøjter.

I et hjørne af Fælledparken i København flyver der både

børn og voksne gennem luften. I juni 2011 åbnede der

her et paradis for alle, der føler trang til med dødsforagt

at udføre dristige manøvrer på rulleskøjter, skateboard,

bmx eller løbehjul.

På 4.600 kvadratmeter er der udfordringer for begyndere

og øvede i forskellige zoner, der på skatersprog

hedder: Street low speed, street high speed, flow area

og bowl area. Hertil kommer en vert rampe, som dog

først etableres i 2012.

14

Hele det store betonareal med op til fire meter høje

ramper er støbt in-situ af sprøjtebeton. Udførelsen stod

danske betonfolk fra Hoffmann for sammen med californiske

specialister fra firmaet Grindlines Skateparks Inc.,

som opnår den særlige glatte skaterfinish med pudsebræt

og håndkraft. Unicon leverede betonen.

For at undgå frostskader drænes konstruktionerne

gennem specialfremstillede stålriste, som ikke mærkes

af skaterne.


Skateparken er et paradis for alle, der føler trang til at udføre dristige manøvrer på rulleskøjter, skateboard, bmx eller løbehjul.

Skateparken er et led i Fælledparkens omfattende

renovering, der skal skabe en moderne park med rum

til oplevelse, deltagelse i forskellige aktiviteter og afslapning.

Renoveringen gennemføres på baggrund af

en gave fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney

Møllers Fond til almene Formaal, som Københavns Kommune

fik i anledning af Fælledparkens 100 års fødselsdag

i 2009. Skateparken har kostet 22,1 mio. kroner.

jbn

Skal – skal ikke? Der er fire meter ned.

Den endelige beslutning blev i øvrigt ”skal”.

Beton 3 • AUGUSt 2011

15 15


Bro- og Tunnelpris til Erik Stoklund Larsen

Dansk Brodag 2011 fik civilingeniør, ph.d. erik Stoklund

Larsen overrakt Dansk Bro- og tunnelpris 2011, som uddeles

af nordisk Vejteknisk Forbunds danske udvalg 32

“Broer og tunneler” samt IABSe Danmark.

erik Stoklund Larsen er ansat i CoWI som projektchef

og sektionsleder. Gennem hele sit virke har han været en

god repræsentant for dansk brobygning, og han deltager

i bestyrelsesarbejdet i Dansk Betonforening (formand

2004-2010). erik Stoklund Larsen er desuden medlem

af Dansk Selskab for Materialeprøvning og -forskning,

RILeM, Dansk Standards udvalg vedr. reparation og

beskyttelse af betonkonstruktioner (S328-U06) samt

udvalget vedr. udbuds- og anlægsforskrifterne AAB og

SAB for betonbroer. erik Stoklund Larsen har også været

medlem af bladet Betons redaktionsudvalg og bestyrelse.

I Danmark har erik Stoklund Larsen siden ansættelsen

i CoWI i 1998 primært arbejdet med drift og vedligehold

af Vejdirektoratets og København Kommunes

bygværker.

I Vejdirektorats regi bl.a. Fiskebækbroerne, de sjællandske

pæledæk (Karlslunde, Borrevejle, Kornerup

og Lejre), de sydfynske broer (Siøsund, Langeland og

Svendborgsund) samt Vejlefjordsbroen og en lang række

almindelige bygværker. For Københavns kommune kan

16

nævnes etablering af genopretningsplan 2007-2027

for bygværkerne i Københavns kommune samt en lang

række hovedistandsættelsesopgaver af broer, som fx

Børsbroen, Hønsebroen, torvegadebroen og Børnehusbroen.

I udlandet har opgaverne bl.a. været en otteårig forvaltningsopgave

med drift og vedligehold af skråstagsbroen

naini Bridge i Allahabad i Indien, implementering

af broforvaltningssystemer i Iran og Uruguay, eftersyn

af 300 broer i Bulgarien samt planlægning af drift og

vedligehold af store nye broer i Kina som fx hængebroen

Haichang Bridge i Xiamen i Kina.

NoTEr

Ny chef for

Betoncentret

Den 1. august 2011 skiftede Dorthe

Mathiesen fra Betoncentret på Teknologisk

Institut titlen teamleder ud

med centerchef.

Dorthe Mathiesen afløser Mette Glavind,

der 1. maj 2011 tiltrådte som

direktør for Teknologisk Instituts

Byggeridivision.


Masser af nyttig viden til

betonverdenen

Første halvdel af 2011 bød på en guldgrube af publikationer

med ny viden på en række områder af stor betydning

for alle, der arbejder med beton. Herunder giver vi

en kort omtale af de enkelte publikationer.

Betons bæredygtige fordele

Dansk Beton har udgivet publikationen ”Betons bæredygtige

fordele”, der giver et overblik over, hvordan

beton – fra udvinding af råmaterialer til bortskaffelse

og genanvendelse af betonkonstruktioner

– bidrager

til samfundets bæredygtighed.

Publikationen beskriver,

hvordan kombinationen

af funktionelle og

æstetiske egenskaber har

gjort beton til verdens

primære byggemateriale

– og hvordan bæredygtigt

byggeri og anlæg kan

give store og vedvarende

miljømæssige, økonomiske

og sociale fordele.

Publikationen kan hentes

på www.danskbeton.dk.

Håndter blokke korrekt

tunge løft og belastende arbejdsstillinger fører let til

nedslidning og arbejdsskader. Derfor har Branchesikkerhedsrådet

for Bygge & Anlæg udarbejdet et faktablad,

som fortæller, hvordan håndtering af letklinkerblokke og

udstøbningsblokke kan ske forsvarligt. Det handler om

god planlægning, indretning af byggepladsen og brug af

egnede tekniske hjælpemidler som fx blokløftere. Faktabladet

er ikke mindst relevant, fordi de nye energikrav

betyder, at der typisk skal anvendes større blokke i byggeriet.

Faktabladet kan hentes på www.bar-ba.dk.

Nemt tilgængelig videom

godt støbearbejde

I samarbejde med ermco,

den europæiske fabriksbetonforening,

har Fabriksbetongruppen,

Dansk Beton,

udgivet syv informationsblade

om godt betonarbejde.

Informationsbladene, der er

udformet som tegneserier,

kan hentes på www.danskbeton.dk.

Havegrill af letklinkerblokke

Savner du en lækker, stor havegrill?

Så har Blokgruppen, Dansk Beton

udgivet en gør-det-selv vejledning,

der viser, hvordan du kan bygge en flot havegrill af 22

letklinkerblokke, 4 poser opmuringsmørtel, 9 meter rustfast

Bi-stål 40 samt eventuelt rustfaste pinde til at holde

grillriste og grillbund. Vejledningen kan hentes på www.

danskbeton.dk.

Beton og sorte egetræsgulve

Publikationen er udgivet af Fabriksbetongruppen og

Gulvbranchen. Den beskriver, hvordan sortfarvning af

svømmende egetræsgulve lagt på beton bedst undgås

ved at sikre korrekt udtørring af beton og afretningslag

inden fugtmembran udlægges. Publikationen kan hentes

på www.danskbeton.dk.

Branchevejledning om systemforskalling

Branchesikkerhedsrådet for Bygge & Anlæg har udarbejdet

en branchevejledning om systemforskalling, som

beskriver god praksis i forbindelse med transport og

håndtering af forskallingselementer samt opbygning og

nedtagning af forskallingsforme. Faktabladet kan hentes

på www.bar-ba.dk.

Beton 3 • AUGUSt 2011

17


Brugen af fiberbeton i kombination med tyndere armeringsnet gjorde det

muligt at spare 30 procent stål i forhold til en traditionel bundplade.

efter vellykket støbning af en 900 kvadratmeter stor

bundplade af stålfiberbeton til et regnvandsbassin på

eternitgrunden i Aalborg har Stålfiberbeton-konsortiet

fået en række erfaringer, som nu skal samles i en erfaringsrapport.

Det fortæller konsulent Lars nyholm thrane fra teknologisk

Instituts Betoncenter, der er delprojektleder i

Stålfiberbeton-konsortiet.

”overordnet var støbningen vellykket, og der var

ingen åbenbare fejl”, siger Lars nyholm thrane.

Støbningen fandt sted sidst i april 2011, og den tog

12,5 timer. Der blev anvendt 380 kubikmeter SCC fordelt

på 54 læs. Betonen indeholdt 30 kg 60 millimeter lange

stålfibre pr. kubikmeter.

Tynd netarmering og stålfibre

Bundpladen er 40 centimeter tyk og støbt som en såkaldt

CombiSlab med et traditionelt, men tyndere armeringsnet

i top og bund. netarmeringen var Y10 og ikke

18

Støbedagen igennem blev der udført

målinger af betonens flydeegenskaber

– blandt andet til brug i en erfaringsrapport,

som Stålfiberbeton-konsortiet

udarbejder.

Støbning af bundplade gav nyttige

erfaringer om beton med stålfibre

Kombination af forholdsvis tynde armeringsnet og stålfibre reducerede mængden af stål

med 30 procent i en 900 kvadratmeter stor bundplade til et regnvandsbassin i Aalborg

Y16, som ellers påkrævet for at styre revneudviklingen.

Sammenlagt betyder det, at der er brugt cirka 30 procent

mindre stål til bundpladen. Det gør løsningen billigere

og mere klimavenlig.

Blandt erfaringerne fra projektet er blandt andet, at

kombinationen af et armeringsnet med 100 millimeter

maskevidde og 60 millimeter lange stålfibre i betonen er

tæt på grænsen. Hvis ikke indløbsslangen blev bevæget

konstant og styret omhyggeligt, kunne der let ophobe

sig fibre oven på armeringen.

”Fra en forudgående prøvestøbning ved vi, at fibrene

fordeler sig nogenlunde - men ikke helt – jævnt, også

under det nederste armeringsnet. Men der er ingen tvivl

om, at forholdet mellem maskevidde og fiberlængde

kræver opmærksomhed”, siger Lars nyholm thrane.

Fordele og ulemper for arbejdsmiljø

en løsning som den udførte giver fordele for arbejdsmiljøet,

fordi SCC ikke skal vibreres, og fordi der skal


håndteres lettere armeringsnet. Men det er til gengæld

hårdt fysisk arbejde, at indløbsslangen skal bevæges

meget og præcist.

Desuden viste støbningen, at orienteringen af de afstandsholdere,

som holder de to armeringsnet på plads,

er vigtig. Ved støbningen i Aalborg stod afstandsholderne

på tværs af støbefrontens udbredelse, hvilket gjorde

arbejdet mere vanskeligt end hvis afstandsholderne

havde været placeret i samme retning som støbefronten

udbreder sig.

Støbedagen igennem blev der udført målinger af betonens

flydeegenskaber, og samtidig gav støbesjakket

deres oplevelser med betonen videre. Der var god overensstemmelse

mellem målingerne, og hvordan betonen

var at arbejde med.

Prøvning og simuleringer

I den kommende tid skal Betoncentrets laboratorium så

på arbejde. Prøvestøbningen og en støbning på selve

dagen har frembragt fem store betonbjælker og en række

andre prøveemner. Desuden blev der udtaget boreprøver

fra kanten af bundpladen.

”Vi har Ct-scannet bjælkerne for at se fiberfordelingen,

og vi skal i gang med en række bøjningsforsøg”, siger

Lars nyholm thrane.

Desuden har Stålfiberkonsortiet tilknyttet en ph.d.studerende,

der skal gennemføre en række simuleringer

af fiberfordelingen, som så kan sammenlignes med de

støbte emner. Få mere information om Stålfiberbetonkonsortiet

på www.steelfibreconcrete.com

jbn

Deltagerne i demoprojektet

Regnvandsbassinet etableres i forbindelse med, at eternitgrunden

i Aalborg udvikles til en ny, spændende bydel.

Bygherre: Søren enggaard A/S

Rådgivende ingeniør: CoWI

entreprenør: Mt Højgaard

Betonleverandør: Unicon

Stålfibre: Bekaert

Cementleverandør: Aalborg Portland.

Fiberbeton til alle anvendelser

den 8. november 2011

Vil du vide mere om fiberbeton, så overvej Dansk

Betonforenings møde med titlen ”Fiberbeton til alle

formål” i Billund den 8. november 2011.

Blandt dagens emner er beregningsregler for

stålfiberarmering, højstyrkebeton med stålfibre,

beton med makroplastfibre, beton med glasfibre,

fiberbeton til landbrugsbyggeri, doseringsudstyr

og brand-sikring.

Hertil kommer en præsentation af Innovationskonsortiet

”Bæredygtige betonkonstruktioner med

stålfibre”, som blandt andet vil komme ind på støbningen

på Eternitgrunden i Aalborg.

Se mere på www.danskbetonforening.dk.

UNI-Dry ®

Spar på både tørretid

og fugtbekymringer

UNI-Dry® selvudtørrende beton har en

markant kortere tørretid. Resultatet er

kortere byggeperiode, mindre energiforbrug

og god forebyggelse af fugtskader.

IDeelt tIl:

Fugtfølsomme belægninger som træ eller linoleum.

Bolig og sportshaller hvor kort byggetid er vigtig.

P-huse og svømmehaller hvor membran skal

lægges tidligt.

Museer og magasiner hvor effekter opbevares

klimatiseret.

Beton 3 • AUGUSt 2011

UNIcoN.Dk

19


Slaggefliser på plads

Foran Wastelab i Glostrup, Vestforbrændings undervisningscenter

for skoleelever, kan interesserede nu se et

felt på en gange en meter med fliser, der er fremstillet

af beton med forbrændingsslagge.

Baggrunden er et miljøprojekt, igangsat af Afatek

A/S, som modtager, sorterer og afsætter forbrændingsslagge

i form af bundaske fra fem sjællandske affaldsforbrændingsanlæg.

Projektet skal blandt andet se på

mulighederne for at bruge bundaske fra affaldsforbrænding

i beton på linje med flyveaske og mikrosilica.

I samarbejde med teknologisk Institut og IBF Betonvarer

har Afatek produceret et mindre antal fliser,

hvor tilslagsmaterialet udelukkende er slagge fra Vestforbrænding.

Råslaggen har været gennem en sorteringsproces,

hvor jern og metal er frasorteret, og hvor den resterende

slagge er opdelt i fraktioner af 0–2 mm og 2-8

mm, der efterfølgende er anvendt som tilslag ved produktionen

af fliserne.

jbn

NoTEr

20

Tilslagsmaterialet er

udelukkende slagge fra

Vestforbrænding.

Byg havnetunnel i Rødby

Hvis København skal have en havnetunnel,

skal den bygges i Rødby. Det foreslår Danske

Anlægsentreprenører, et branchefællesskab i

Dansk Byggeri, som peger på såvel økonomiske

fordele som muligheden for at fastholde

og udvikle kompetencerne på området ved

at se Femernforbindelsen og havnetunnelen i

København som en helhed. ”Store infrastrukturprojekter

som en havnetunnel i København

er så enorme opgaver, at det er nødvendigt

med en omfattende og tidskrævende planlægnings-

og projekteringsproces, før arbejdet

kan påbegyndes. Derfor bør man udnytte de

fordele og besparelsesmuligheder, man kan

opnå for en havnetunnel i København, hvis

De ni mørke fliser i forgrunden er de nye slaggefliser.

fremstillingen af tunnelelementerne ses som

en helhed”, siger branchedirektør Niels Nielsen

fra Danske Anlægsentreprenører.

Ny DS 418

Dansk Standard har udgivet en ny udgave af

DS 418 med fokus på, hvordan man beregner

energieffektiviseringer i nybyggeri. Den indeholder

den nyeste viden, tendenser og beregningsmetoder

inden for lavenergi, højisolerede

konstruktioner og tætte vinduer. DS 418 indgår

i Bygningsreglementet og er derfor den standard,

byggebranchen anvender til beregning af

bygningers varmetab, varmetransmissionskoefficienter

og linjetab. Det er syvende gang, at DS

418 udkommer i en revideret udgave.


Babyelefanter

står på beton

Indtil 25. august 2011 er det muligt at se 102 unikke

kunstelefanter forskellige steder i København, før værkerne

sættes på auktion til fordel for projekter, som

gavner de asiatiske elefanter.

Beton spiller en lille rolle i projektet. Babyelefanterne

er af glasfiber, men de står på en plade af beton, støbt

af Pihl & Søn med beton fra Unicon.

Unicon, Pihl og Aalborg Portland har desuden sponsoreret

en elefant hver. Find dem på www.elephantparade.dk.

elephant Parade’s mission er at blive verdens største

finansielle støtteorganisation til fordel for den asiatiske

elefant, der er truet af udryddelse. Inden for de seneste

tre år er der blevet rejst ca. 52 mio. kr. på de auktioner

i europa, hvor kunstelefanterne efterfølgende er blevet

solgt. Det har medført, at hundreder af levende elefanter

i Asien er blevet reddet og kureret.

Invester i fremtiden - imprægner i tide.

Renovering og imprægnering af facader, broer,

tunneller, parkeringshuse eller vandtårne. Hver

konstruktion er unik og skal behandles efter sin

forudsætning. Systemløsninger for en funktionel

og langsigtet renovering af beton. Vælg samtidigt

et flot design. Sto kombinerer teknik og æstetik.

Sto Danmark A/S | 70 27 01 43 | www.stodanmark.dk

Billedkunstneren Hanne Ravn Hermansen har dekoreret

denne babyelefant.

elephant Parade Copenhagen 2011 er en del af den

internationale elephant Parade, der tidligere er løbet at

stablen i bl.a. London, Amsterdam, Antwerpen og Rotterdam.

Senere på året vil tilsvarende elephant Parades

finde sted i Milano og Singapore.

Mød os på

DANSK BETONDAG 2011

Betonrenovering

• Imprægnering

• Kulfiberforstærkning

• Sprøjtebeton

• Balkon og altan

• Parkering og gulv

• Farve- og designforslag

Beton 3 • AUGUSt 2011

21


Gennemført rådhus

Rudersdal Kommunes rådhus er tegnet af arkitekterne

Arne Jacobsen og Flemming Lassen. Bygningen blev indviet

den 16. marts 1942. I 1964 opførtes tilbygningen

mod øst.

Rådhuset er opført af in-situ støbt beton, beklædt

med marmor fra Porsgrunn i norge. taget er beklædt

med kobberplader.

Arne Jacobsen tegnede selv inventaret til rådhuset så

som møbler, stole, lampetter og skrivesæt. Urskiven til

tårnuret – udført i grønlandsk marmor – tegnede Arne

Jacobsen også sammen med den indvendige glasmontre

til værket. Selve uret er fremstillet af urmageren Frithjof

Bertram Larsen.

Rådhuset blev som et af Arne Jacobsens hovedværker

fredet i 1992 og restaureret i 2002-03 på baggrund af

de gamle tegninger og farvevalg.

jbn

22


FREMRAGENDE ARKiTEKTUR

Beton 3 • AUGUSt 2011

23 23


Afstandsholdere med

rum for forbedring

De første resultater fra ”Dansk ekspertcenter for

konstruktioner til infrastrukturen” er nu klar med

viden om afstandsholdere, støbeskel og vibrering

Resultater fra forsøg udført i regi af ”Dansk ekspertcenter

for konstruktioner til infrastrukturen” peger på,

at afstandsholdere til beton måske spiller en større rolle

for armeringskorrosion end hidtil antaget.

”Vi har undersøgt en række prøver med indstøbte afstandsholdere.

Resultaterne tyder på, at der oftere end

antaget er problemer med, at chlorid kan trænge ind til

armeringen langs klodsen eller i værste fald gennem den”,

siger teamleder Claus Pade fra Betoncentret på teknologisk

Institut.

Afstandsholderne er små legemer af plast eller beton,

som bindes fast til stålarmeringen før støbning, så de rent

mekanisk kan sikre, at dæklaget har den ønskede tykkelse.

Afstandsholdere er derfor vigtige for holdbarheden af

betonbroer eller andre betonkonstruktioner, der udsættes

for tøsalt eller havvand, hvor betonens dæklag beskytter

armeringen mod korrosion forårsaget af indtrængende

chlorider.

24

Nyt europæisk projekt

Undersøgelser

af indstøbte

afstandsholdere

peger på, at

afstandsholderne

måske spiller

en større rolle

for armeringskorrosion

end

hidtil antaget.

Resultaterne understreger værdien af det europæiske

projekt Conspacers, som skal udvikle en ny generation

af betonafstandsholdere til fremtidens hårdføre betonkonstruktioner.

Projektet skal sikre, at afstandsholdere

til betonkonstruktioner er tætte og hæfter godt til den

beton, som de indstøbes i, for at øge betonens levetid

og minimere behovet for reparationer.

teknologisk Institut er projektleder for Conspacers. De

øvrige deltagere er Haucon A/S fra Danmark og Betonex

fra Polen. Projektet begyndte i april 2011 og løber frem

til april 2014. Det er medfinansieret af Forsknings- og

Innovationsstyrelsen samt national Centre for Research

and Development i Polen gennem eurostars-programmet.

Det totale budget er på knap fem millioner kroner.

Vibrering og støbeskel

Dansk ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen”

er et samarbejde mellem Betoncentret på teknologisk

Institut og DtU Byg. Formålet er at skaffe ny

viden om betons holdbarhed og de helt grundlæggende

skadesmekanismer, herunder udførelsesfejl.

”Vi har derfor også undersøgt, om vibrering skader

betonen lokalt, som man godt kunne formode, fordi

luftporestrukturen kunne tage skade. Men det viser sig

ikke at være tilfældet”, siger Claus Pade.

Konkret har forskerne set nærmere på prøver fra en

vægstøbning, hvor betonen blev vibreret efter retningslinjerne

fra HeteK. Dernæst blev luftporestrukturen

undersøgt.

”Vi kunne stort set ikke se vibratorspor i prøverne,

så vibratorstaven ødelægger ikke betonkvaliteten lokalt,

hvilket også bekræftes af luftporeanalyserne”, siger han.

endelig har støbeskel også været under mikroskopet,

både ved sætmålsbeton og SCC. Konklusionen er, at et

koldt støbeskel selv med omhyggelig frilægning af 5-10

mm af det grove tilslag fører til øget chloridindtrængning.

til gengæld viste det sig – lidt i modsætning til det

forventede – at være uproblematisk, hvis der gik 1-2

timer mellem sammenstøbning af to lag SCC. Det betyder,

at logistikken ved støbning af store vægge med SCC

næppe er så vigtig som hidtil antaget.

jbn


Kurven knækket

for nordisk

betonforskningsmøde

Både flere deltagere og flere danske deltagere

til symposium i Finland

Det XXI nordiske Betonforskningssymposium i Finland

i juni 2011 knækkede med 153 deltagere den vigende

kurve og fik det største deltagerantal i dette årtusinde.

Det oplyser Dirch H. Bager, som er det ene danske

medlem af nordisk Betonforbunds Forskningskomité.

18 af deltagerne kom fra Danmark, 57 fra Finland, 2

fra Island, 22 fra norge og 37 fra Sverige. De resterende

deltagere kom fra Baltikum, Spanien, tjekkiet, USA, Holland,

Japan og Korea.

I 2008 var der 13 danskere blandt de 129 deltagere.

Der blev som vanligt uddelt to priser:

”Best Paper Award for Young Researchers” blev givet

til Rasmus Rempling fra Chalmers University for artiklen

”Modeling of Concrete in tension – energy Dissipation

in Cyclic Loops”, skrevet sammen med Karin Lundgren

og Kent Gylltoft.

”nordiska Betongforbunden Medalje 2011” blev givet

til olafur Wallevik fra Island med begrundelsen:

“The medal is awarded to Olafur Wallevik for his substantial

contribution to concrete technology, especially

within the technology of fresh concrete and that of

combining theory with practical testing and application

needs.

Olafur Wallevik has contributed extensively to cooperation

between all the Nordic countries, as well as

internationally. This includes research projects, consulting

services and lectures. He is an excellent ambassador

for Nordic research and networking organizer”.

I forbindelse med forskningssymposiet skiftede

Forskningskomiteen formand til islandske olafur Wallevik.

Det er således Island, der kommer til at stå for det

XXII Betonforskningssymposium.

Da der er planlagt en konference “eCo-CRete –International

Symposium on Sustainability – environmentally

friendly concrete” i Reykjavik 19.-21. juni 2013, ønskede

Island at placere det næste symposium umiddelbart før,

dvs. 17.-19. juni 2013 med velkomstreception 16. juni.

Der er derfor kun to år til næste møde, hvor der ellers

normalt er tre år i mellem.

I 2013 overgår formandskabet fra Island til Danmark,

så vi kommer til at afholde XXIII Betonforskningssymposium

i 2016.




JA TAK TIL FRIE OG ÅBNE GRÆNSER

Med DELTABJÆLKER har du ingen nedragende betonbjælker der begrænser

installationernes frie fremføring. Oplev hvordan på peikko.dk

Beton 3 • AUGUSt 2011

25


På arbejde i betonbranchen:

Blandemester – et job på

øretævernes holdeplads

Betonen og blandemesteren får pr. automatik skylden for alle problemer i produktionen.

Men ofte er der nu noget helt andet galt, siger blandemester Jim Larsen fra Spæncom i

Vemmelev.

For Jim Larsen var det godt nyt, da Spæncom i foråret

2011 besluttede at sætte den store huldækfabrik i Vemmelev

mellem Korsør og Slagelse i drift igen efter cirka

et år i mølpose på grund af den lave byggeaktivitet. For

dermed kunne Jim Larsen vende tilbage til det job som

blandemester, som han holder meget af – selv om det

en gang imellem også er øretævernes holdeplads.

”Hvis der er problemer et eller andet sted i produktionen,

begynder man som regel med at give betonen

skylden. Men når vi får det undersøgt nærmere, ligger

26 26

fejlen ofte et helt andet sted. Så som blandemester skal

man også lære at give lidt igen”, fortæller han, da Beton

er på besøg på fabrikken først i juni.

Der er tid til at fortælle om jobbet denne onsdag,

hvor fabrikken er ved at blive gjort klar til produktion

for alvor fra mandag morgen. til den tid bliver der nok

at se til, også fordi der kun er to blandemestre ansat.

Det betyder skiftende arbejdstider og at det ”ikke er så

godt, hvis en af os bliver syg”.

Efter 23 år som gartner har Jim Larsen valgt at arbejde som blandemester ved produktion af betonelementer. Det har ført

ham fra Vemmelev til Tune til Viby Sj. – og tilbage til Vemmelev.


Godt arbejde

”Men ellers er det et rigtig godt arbejde. Jeg arbejder

meget selvstændigt og har også kontakten med vores

leverandører”, siger Jim Larsen.

Blandemesterens arbejdsdag begynder med at smøre

blanderen ind og tjekke fugtindholdet i de forskellige tilslagsmaterialer.

Så skal der tales med produktionen om dagens

opgaver, og hvordan betonen var at arbejde med i går.

”Dernæst bestiller jeg selv det første læs beton og kontrollerer

det. Hvis betonen er i orden, bestiller produktionen

selv de næste læs via deres skærme”, siger Jim Larsen.

når produktionen er i gang, er opgaven dels at

overvåge betonblandingen og reagere på alarmer fra

systemet, dels at bestille tilslag, cement, formolie og

plastificeringsmiddel til produktionen.

Det er også blandemestrene, der står for afformning

og test af de prøvestøbninger, der løbende foretages

som led i kvalitetsstyring og certificering.

Begyndte som gartner

Jim Larsen blev betonmand ved lidt af et tilfælde. Faktisk

havde han arbejdet som gartner i en salatproduktion i

23 år, da den ny fabrik dukkede op i 2007.

”Der var lidt knas med nye ejere på gartneriet, så jeg

besluttede mig for at prøve noget andet. Derfor søgte

jeg ind på elementfabrikken og blev i første omgang

ansat i selve produktionen. Det spillede naturligvis også

ind, at jeg bor i Vemmelev, så der er kort til arbejde”,

fortæller han.

Kort tid efter fik Jim Larsen tilbuddet om at blive blandemester.

Han sagde ja, selv om han ikke var så vant til

computere og It.

Dernæst fulgte tre ugers oplæring på Spæncoms

vægfabrik i tune og en periode med hjælp fra en tekniker

i Vemmelev. Det var hårdt det første år, hvor Jim Larsen

var alene om opgaven. til gengæld lærte han jobbet til

fulde. Fabrikken havde meget at lave, og de fleste ansatte

havde kun lidt erfaring med elementproduktion.

Tune og Viby Sj.

I 2010 blev det så nødvendigt at lukke fabrikken midlertidigt.

Jim Larsen og en række kolleger fik tilbudt arbejde

hos Spæncom i Kolding, men det var for langt væk. Resultatet

blev, at Jim Larsen fik job hos Spæncom i tune,

dels i produktionen, dels som afløser på blandestationen

– hvorefter også denne produktion blev lukket med

udgangen af 2010.

Dernæst blev Jim Larsen afsat hos konkurrenten Betonelement

i Viby Sj.

”Det var et udmærket sted at arbejde, men lidt langt

fra Vemmelev”, fortæller han.

Så da Spæncom meldte ud, at fabrikken skulle åbne

igen, søgte Jim Larsen straks sit gamle job og fik det, så

han i dag er tilbage i blandemestrenes kontor i den ene

ende af den lange, sorte bygning, som mange kender

fra motorvejen mellem Slagelse og Korsør.

jbn

NoTEr

Spuling af beton

Aqua cutter

Effektiv fjernelse af beton uden

skader på armeringsjern

Se mere på vores hjemmeside

www.tsand.dk

Nye perspektiver

for betonskærme

Beton med indstøbte lysledere til

brug som skilt, udsmykning eller

infoskærm har taget et stort hop

fremad i et projekt, som Betoncentret

på Teknologisk Institut har gennemført

i samarbejde med virksomheden

Dupont Lightstone. Projektet

er finansieret af en Videnkupon fra

Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Det har udviklet en automatiseret

måde at placere de mange lysledere

på ved hjælp af en robot.

Legat hjælper

betonopfindere

En legatdonation på 146.000 kroner

gør det det nu muligt for to unge

civilingeniører fra Aalborg Universitet

at forbedre deres patenterede,

digitale metode til støbning af

krumme betonelementer. Støtten til

virksomheden Adapa, som er stiftet

af Christian Raun Jepsen og Mathias

Kræmmergaard Kristensen, kommer

fra Alexander Foss’ Industrifond.

”Legatdonationen betyder, at vi nu

uden bekymringer kan indkøbe nye

dele til vores næste prototype og

dermed sikre vores videreudvikling”,

siger Christian Raun Jepsen.

Beton 3 • AUGUSt 2011

Specialist inden for afrensning

Stenlillevej 11, 4295 Stenlille

Tlf. 59 17 00 35 - m@tsand.dk

• Spuling af asfalt og gummimembraner

• Spuling af støbeskæl

• Skæring i jern og beton op til 1000 mm

• Robot - Aqua Cutter

27


Kranen løfter den nystøbte brønd op fra den formindsats, der frembringer brøndens

banket. Herefter transporteres brøndbunden til en af de to fræsestationer, som

betjenes af den samme robot.

Automatisk produktion af

skræddersyede brønde

28

Den computerstyrede robot

udborer rørtilslutninger med

den ønskede diameter og det

ønskede fald.

Gammelrand Beton A/S har investeret i et computerstyret robotanlæg, der producerer

brønde ud fra en 3D-model

Man hører ikke meget til robotten, der målbevidst fræser

en rørtilslutning ud i en kommende betonbrønd. Alligevel

går det ganske hurtigt, og på mellem 15 og 40 minutter

– afhængigt af størrelse – er en skræddersyet brønd

færdig med netop de løb og tilslutninger, som kunden

har brug for.

Stedet er Gammelrand Beton A/S i Svebølle, cirka 10

kilometer fra Kalundborg. Virksomheden har nu i et par

måneder haft et avanceret produktionsanlæg i regulær

drift med godt resultat.

Anlægget fremstiller brønde med en indvendig diameter

på 1.250 mm og en godstykkelse på 210 mm.

Udgangspunktet er en helstøbt brøndbund med fuldstøbt

banket.

Herfra går robotten i gang med at fræse de indløb

og banketter, som fremgår af en 3D-model af brønden i

computersystemet. Det sker efter 3-4 timers hærdetid,

så betonen stadig er nem at bearbejde.

Fleksibel produktion

”For kunderne betyder det meget, at vi nu er meget

mere fleksible. tidligere leverede vi en standardbrønd,

der skulle tilpasses til den konkrete anvendelse med fx

reduktionsstykker og bøjninger. Det var ofte noget af

en opgave for entreprenøren, fordi der er rigtig mange

rørtyper på markedet. nu leverer vi en brønd med de

ønskede rørtilslutninger op til 600 mm og de rette tilslutningsfald,

så rørene kan tilsluttes direkte”, siger salgschef

Helen Pedersen fra Gammelrand Beton.

Desuden undgår entreprenøren også at skulle blande

beton til at lukke de af standardbrøndens løb og tilslutninger,

som ikke skal anvendes.

Produktionen kan om ønsket begynde på Gammelrand

Betons hjemmeside, hvor kunder kan indtaste data

i et brøndskema, som kan sendes elektronisk.


Derfra overføres data til designsystemet, som skaber

3D-modellen af brønden.

når kunden har godkendt konstruktionen, overføres

modellen til produktionssystemet. Derefter kan brønden

støbes og fræses fra dag til dag. efter 3-5 hærdedage

er brønden klar til levering.

Brøndbundene støbes ”på hovedet” i forme på hjul,

hvor en kegleformet indsats skaber brøndens banket.

Betonen er selvkompakterende, så der ikke er brug for

vibration. Vådstøbningen giver samtidig en flot finish,

som kunderne har vist sig at efterspørge.

Bæredygtig produktion

Robotten er placeret i en kælder under de to fræsestationer.

Den bearbejder brøndene fra siden, når der bores

huller til tilslutning, og fra bunden, når der fræses ud

til løb. Den udfræsede beton falder ned på et bånd og

transporteres ud af bygningen.

NoTEr

Rambøll vinder

baneprojekt

Rambøll har vundet en stor rådgivningskontrakt

i forbindelse med den nye jernbane København-

Ringsted, som Banedanmark anlægger. Kontrakten

indeholder rådgivning inden for bl.a.

konstruktioner, veje og jord på den 3,5 km

De robotfremstillede brønde har en flot finish, og ”pasformen” på tilslutningerne

er væsentligt bedre end ved traditionelle brønde.

”Materialet bruges som betonstabil ved vejbygning,

og vi bruger ingen hjælpematerialer af nogen art. Derfor

er det en bæredygtig løsning, der udnytter materialerne

godt”, siger direktør ole Pedersen, som er anden generation

i den familieejede virksomhed.

Morten Pedersen, som er tredje generation, føjer

til, at det ny produktionsanlæg også gavner arbejdsmiljøet.

tilpasning af standardbrønde er ubekvemt, manuelt

arbejde, som helt kan undgås med den automatiske

robotproduktion.

Anskaffelsessummen er en forretningshemmelighed,

men ingen lægger skjul på, at der er tale om en større

investering. til gengæld falder de løbende omkostninger,

fordi brøndproduktionen nu kun kræver én mand mod

tidligere 2-3. Samtidig undgår virksomheden at binde

kapital i et lager af standardbrønde.

Ud over brøndbunde med banket bruger Gammelrand

Beton også anlægget til at fremstille sandfangsbrønde.

jbn

lange strækning fra Frugtmarkedet i Vigerslev

til krydsningen under Avedøre Havnevej i Hvidovre.

Rådgivningskontrakten indeholder bl.a.

optimering af banens linjeføring og projektering

af konstruktioner. Det drejer sig primært om

1.300 meter tunnelkonstruktion, tre stibroer,

en banebro over Harrestrup Å og en række

omfattende omlægninger af veje i området.

Beton 3 • AUGUSt 2011

29


Keramiske teknikker skaber helt nyt

udtryk på betonoverflader

Keramisk glasur er smukt, holdbart og vejrfast. Så hvorfor ikke glasere beton, foreslår forskningslektor på DtU.

På anden sal i Bygning 118 på Danmarks tekniske Universitet

i Lundtofte sker der noget, som vil få mange betonfolk

til at spærre øjnene op og måske virre lidt med hovedet.

Her, midt i dansk betonforsknings højborg, arbejder

forskningslektor Anja Margrethe Bache fra afdelingen

Architectural engineering på DtU BYG med keramisk

glasur til beton. Resultatet er smukt, perspektivrigt og

anderledes.

et kig på Anja Margrethe Bache karriereforløb forklarer

måske symbiosen af teknologi, kunst og arkitektur:

Civilingeniør fra DtU, skulptør fra Det Kongelige Danske

Kunstakademi og Ph.d. i arkitektur fra Arkitektskolen

Aarhus.

”I projektet søger jeg at udvikle nye æstetiske potentialer

for beton. Keramisk glaserede betonoverflader

i stor skala vil kunne få markant betydning for bygningers

visuelle udtryk og byrummet generelt med smukke

farve- og teksturrige udtryk. Samtidig er de glaserede

overflader meget holdbare, slidstærke og nærmest upåvirkelige

af vejrlig”, siger Anja Margrethe Bache om det

toårige projekt, der er finansieret af Realdania.

Projektet gennemføres i samarbejde med C.F. Møllers

tegnestue A/S, Gottlieb Paludan Arkitekter A/S, elementproducenten

Confac A/S samt Densit ApS, der sponsorerer

betonbinderen.

Målet er at designe blivende betonforskallinger eller

plader til facadeelementer, så byggeriet kan få glaserede

betonfacader. Glaserede betonpaneler vil også kunne

30

anvendes som tynde, ophængte paneler – eller som

selvbærende, tynde paneler uden bagstøbning.

Projekt med mange udfordringer

Keramisk glasur består af smeltede eller sintrede lag af

forskellige mineraler. Afhængigt af sammensætning og

brænding kan glasuren antage en lang rækker farver og

teksturer, som det kendes fra kunsthåndværk.

De samme muligheder er der for beton, men Anja

Margrethe Bache lægger ikke skjul på, at keramisk glasering

af beton langt fra er så enkelt, som det måske

lyder.

”Hvis glaserede betonpaneler skal bruges som blivende

forskalling, skal panelerne både være stærke og

have en betydelig brudsejhed”, siger Anja Margrethe

Bache, som derfor arbejder med en kombination af to

teknologier.

Den første er pakningsteorien omkring Densit, der går

ud på at pakke betonbinderen meget tæt, så den bliver

ultrastærk og har anlæg for et brudmekanisk design.

Den anden er CRC-teknologien (Compact Reinforced

Composite), som går ud på at designe sine materialer,

så de trods store styrker og store skalaer forbliver brudseje.

Det forudsætter stærke og meget tæt pakkede

betonbindere, mens konventionelle betoner ikke kan

anvendes.

Både CRC og Densit er i øvrigt opfundet af Hans Henrik

Bache i henholdsvis 1978 og 1986. og hvis nogen

skulle spekulere over sammenfaldet i navne, så ja, det

er far og datter.

en af udfordringerne i projektet er, at glasuren kun

vanskeligt forbinder sig med den meget tætte, ubrændte

beton. Derfor er det nødvendigt først at brænde betonemnerne

uden glasur for at skabe en lidt mere porøs

overflade.

Dernæst glaseres emnerne og brændes igen, hvilket

fordyrer processen.

enkelte glasurer fungerer med kun én brænding, så

et væsentligt indsatsområde er nu at nå frem til flere

glasurer, der fungerer allerede ved første brænding.

en anden udfordring er ophængningssystemer, der

kan yde glaserede facadepaneler arkitektonisk retfærdighed,

og i øvrigt en lang række andre større og mindre

vanskeligheder, som skal overvindes, hvis keramisk

glaserede facader skal blive en realitet.

Forskningslektor Anja Margrethe Bache med en række

ovenlys med glaseret beton som lysreflektor, designet af

civilingeniørstuderende på DTU.


Keramisk glaserede betonpaneler på 85 cm x 62 cm.

”Det her er virkelig uopdyrket land”, fastslår Anja

Margrethe Bache.

Populær uddannelse

De første civilingeniørstuderende på Architectural engineering

har nu også stiftet kendskab med keramisk glaseret

beton i et projekt, hvor de skulle designe ovenlys

med glaseret beton som lysreflektor.

Architectural engineering er en studieretning, der

uddanner ingeniører til bygningsdesign. Uddannelsen

retter sig mod projektering og formgivning af bygningsværker

på et teknisk-naturvidenskabeligt grundlag.

”Vi har både diplom- og masterniveau. Uddannelsen

er populær, og de færdige ingeniører får job. ofte som

brobyggere mellem arkitekter og ingeniører”, fortæller

Anja Margrethe Bache.

Uddannelsesretningen Architectural engineering – på

dansk Bygningsdesign – blev etableret på DtU i 2003 på

diplomniveau. Civilingeniøruddannelsen kom til i 2007.

jbn

Prøver på keramisk glaseret beton. Mulighederne for nye

udtryk er nærmest uendelige.

Keramisk glaserede

betonskulpturer udført af

Anja Margrethe Bache,

der også er uddannet som

skulptør fra det Kongelige

Danske Kunstakademi.

Skulpturerne er 40 cm

høje. Foto: Ole Akhøj.

UNI-Ready ®

fås kUN

hos UNIcoN

UNI-Ready ®

når både gulvet og

budgettet skal holde

UNI-Ready ® er en ny-udviklet økonomisk

attraktiv færdigarmeret fiberløsning til

letbelastede gulve. Du slipper for besværet

med traditionel netarmering, og sparer både

penge og byggetid.

IDeelt tIl:

BUtIkkeR og vaRehUse

PaRcelhUse

showRooms

små væRksteDeR

Beton 3 • AUGUSt 2011

UNIcoN.Dk

31


Forsigtig optimisme i Tinglev

Contiga Tinglev A/S er kommet godt fra start – men der er stadig grund til forsigtighed,

fastslår bestyrelsesformand Axel Baumann

Efter Tinglev Elementfabriks konkurs i december 2011 går ting-

ene nu den rigtige vej i den nye virksomhed Contiga Tinglev

A/S. De fleste af de ”gamle” medarbejdere er nu ansat i den

nye virksomhed, der – lige som resten af elementbranchen –

har haft en pæn ordretilgang i begyndelsen af 2011.

”Vi ser et stort potentiale for præfabrikeret byggeri i Nordtyskland.

Derfor er vi nu i færd med at få vores huldæk godkendt

til det tyske marked”, siger bestyrelsesformand Axel Baumann,

Contiga Tinglev A/S.

”Faktisk er det gået bedre end forventet, men det store

spørgsmål er, om den positive udvikling fortsætter. Det er lidt

svært at tro på, at elementbranchen fortsat skal opleve væsentligt

større vækst end resten af byggesektoren, så vi er

meget opmærksomme på, om der er tale om en ny boble”,

siger Contiga Tinglevs bestyrelsesformand Axel Baumann, der

32

også er bestyrelsesformand for norske Contiga AS, som nu ejer

elementfabrikken i Tinglev.

Contiga er et norsk byggeselskab, der har som mål at være

en førende skandinavisk leverandør af præfabrikerede totalløsninger

i beton eller stål.

”Contiga Tinglev en god, moderne og rationel fabrik, som

passer godt ind i Contiga. De øvrige virksomheder i koncernen

vil kunne lære af den effektive produktion. Det gælder ikke

mindst den effektive vægproduktion og den meget moderne

produktion af huldæk ”, siger Axel Baumann.

Hovedprodukterne fra fabrikken nær grænsen til Tyskland

vil fortsat være huldæk, vægge og letbetonvægge samt søjler,

bjælker og tagplader. Markedsmæssigt vender den sønderjyske

elementfabrik sig derimod mere mod syd end hidtil.

”Der bor cirka 10 millioner mennesker i Nordtyskland fra

Hamburg og nordpå. Vi ser et stort potentiale i det marked –

også fordi præfabrikeret byggeri endnu ikke er så udbredt i

Tyskland. Derfor er vi nu i færd med at få vores huldæk godkendt

til det tyske marked”, siger Axel Baumann og tilføjer, at

Contiga i forvejen har en produktion af betonvægge lidt nord

for Berlin.

Om konkursen af Tinglev Elementfabrik i december 2010

fortæller Axel Baumann, at det var den eneste løsning for at

redde arbejdspladser og produktion.

”Det var en hektisk jul, fordi vi skulle have en hurtig løsning.

Blandt andet ville vi gerne tage ansvar for de eksisterende kunder,

så deres projekter kunne fortsætte”, siger Axel Baumann

og beskriver Contiga som en professionel ejer, der vil tjene

penge – og uden så mange følelser, som der typisk er i familievirksomheder.

Efter konkursen blev der hurtigt skabt stabilitet og ro, så

Contiga Tinglev kunne producere sit første element allerede 10.

januar 2011. Virksomheden har nu 250 medarbejdere – omtrent

det samme som før konkursen. Budgettet for 2011 er på 225

millioner kroner, og det ser ifølge Axel Baumann fortsat realistisk

ud.


Fremgang for elementbroer

Budskabet om, at broer af betonelementer ofte er den bedste

løsning, er ved at slå igennem hos store danske bygherrer. Det

viser en statistik, som Betonelement-Foreningen har udarbejdet.

De fire af foreningens medlemsvirksomheder, der leverer

elementer til fx motorvejs- og jernbanebroer, melder samlet

om fremgang i leverancerne.

I 2009 blev der således leveret elementer til to broprojekter.

I 2010 blev der opført syv elementbroer, og alene i 1. kvartal

2011 kom der yderligere fire til.

PL Beton på banen igen

”For 2011 lyder virksomhederne prognose, at der skal

leveres i alt 11 elementbroer. I 2012 vokser tallet til 18. Det er

en meget positiv udvikling, hvor samfundet ikke mindst får

lavere trafikantomkostninger, fordi en elementbro på grund af

den effektive montage kun kræver indskrænkninger af trafikken

i ganske få dage”, siger direktør Poul Erik Hjorth fra Betonelement-

Foreningen.

De fire virksomheder, der har bidraget til statistikken, er:

Ambercon, Betonelement, Contiga Tinglev og Spæncom.

PL Beton A/S i Muleby på Bornholm er nu blevet rekonstrueret i et nyt selskab, som har overtaget produktionsfaciliteterne

og produktionen af en række kerneprodukter så som trapper, altaner, filigranelementer og specialprodukter.

Den tidligere ejer Ole Almeborg, produktionsleder Kim Møller samt John Holm, der bliver ny direktør, har i fællesskab

oprettet det ny selskab.

Afviklingen af det ”gamle” selskab PL Beton vil fortsætte som planlagt og selskabet forventes at overholde alle indgåede

aftaler og forpligtelser.

Betonelement-Foreningen

Beton 3 • AUGUSt 2011

33


Drømmehuset tager form

Huset set fra vest. Bemærk hvordan værelsesektionen følger terrænet, og hvordan taget over stue og køkken løfter sig.

Illustration: Krydsrum Arkitekter.

Ansøgningen om byggetilladelse er sendt ind. Nu afventer

Trine Nielsen og Kristian Johansen myndighedernes

behandling af ansøgningen.

Huset på bakketoppen i Esbønderup Skovhuse er begyndt at

tage form. Et vinkelhus med beton ude og inde, tilpasset den

skrånende grund og med en let stigende tagkonstruktion, som

giver stor loftshøjde i stue og køkken.

34

Kartonmodellen af det

kommende hus blev et

omdrejningspunkt for

samarbejdet med

arkitekten.

Trine Nielsen og Kristian Johansen har valgt Krydsrum

Arkitekter til at tegne huset. En række møder har næret en

konstruktiv proces, hvor hovedlinjerne hurtigt kom frem.

”Det har været meget spændende at være med til”, siger

Trine Nielsen, som glæder sig meget til byggeriet går i gang

for alvor.

Kort før sommerferien blev der søgt om byggetilladelse.

”Nu har vi så et par måneder til at fastlægge de sidste detaljer.

Vi håber på at kunne påbegynde byggeriet inden vinteren sætter

ind”, siger Kristian Johansen.

Grundens facon og hældning har haft stor betydning for

udformningen af det 200 kvadratmeter store hus. Huset får

store glasarealer mod syd og vest. På grund af bygherrens passion

for beton består hovedparten af facaden mod nord og øst af

betonskiver, adskilt af mindre glaspartier.

På solsiden med de store glasarealer får huset en let facade.

Taget bliver en trækonstruktion med et svøb, sandsynligvis af

eternit eller træ, som udstrækker sig ned over gavlene.

Indvendig får huset betonvægge i stue og køkken, mens

beboelsessektionen får gipspladevægge. Både den indvendige

og den udvendige beton skal fremstå ubehandlet.

Gulvene bliver glittet beton. Måske i hele huset, måske vælges

et andet materiale til soverummene. Huset får gulvvarme fra en

jordvarmeinstallation, og solceller på taget er på tale.

Følg med i byggeriet fremover

Trine Nielsen og Kristian Johansen bygger hus på en 2.800

kvadratmeter stor grund i Esbønderup Skovhuse nord for

Hillerød. Her på Betonelement-Foreningens sider i Beton

kan du løbende følge opførelsen af betonhuset og familiens

oplevelser som bygherre. Den første artikel i serien blev

bragt i Beton 2/2011.


Graphic Concrete nyt

interessemedlem

Graphic Concrete Ltd i Helsingfors har meldt sig ind i Betonelement-Foreningen

som interessemedlem.

”Vi leverer et produkt, der giver den danske elementbranche

mulighed for at møde den moderne arkitekturs ønske om at

skabe gode betonmiljøer. Derfor har vi overordnet fælles mål

med Betonelement-Foreningen. Samtidig får vi et større netværk

og bedre kendskab til den danske elementbranche ”, siger

Curth Lindroth, som er salgsansvarlig for det danske marked.

Graphic Concrete Ltd fremstiller særlige membraner, der kan

overføre grafisk information til betonoverflader. Mønstret er

trykt på membranen med en retarder, der forsinker betonens

hærdning. Derfor kan mønstret så at sige vaskes frem, når den

uberørte del af betonoverfladen er hærdnet.

Curth Lindroth ser et stort markedspotentiale i Danmark.

”Danmark og Finland har omtrent samme antal indbyggere.

Men i Finland bruges der tre gange så meget beton til elementfacader

som i Danmark. Samtidig er der en række nye projekter

med vores løsninger på vej”, siger Curth Lindroth.

Graphic Concrete Ltd har netop sendt GCMicro på markedet

som en teknik, der gør det muligt at frilægge overfladen meget

fint og detaljeret. Hertil kommer en ny membran med en højde

på 3,3 meter, så den kan bruges til de fleste facadeelementer

uden samlinger. Membranen har en maksimal længde på

300 meter.

Membranen giver mulighed for at designere og arkitekter

selv kan designe GCPro-mønstre i større format end før, med

Medlemsfortegnelse

Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1015 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk

Ambercon A/S Støvring ........................ 70 21 60 60

Ambercon A/S Genner .......................... 74 69 89 84

A/S Boligbeton ...................................... 75 65 12 55

A/S Midtjydsk

Betonvare- & Elementfabrik ............... 97 12 64 66

Betonelement, Esbjerg ........................... 70 10 35 10

Betonelement, Hobro ............................. 70 10 35 10

Betonelement, Ringsted ......................... 70 10 35 10

Betonelement, Viby Sj. ........................... 70 10 35 10

Byggebjerg Beton A/S ......................... 74 83 34 20

Confac A/S.............................................. 87 11 10 00

Contiga Tinglev A/S ............................ 72 17 10 00

Dalton Betonelementer ....................... 76 37 77 00

Dan-Element A/S .................................. 97 58 52 22

DS Elcobyg A/S .................................... 96 57 26 57

EXPAN, Brørup ........................................ 76 37 70 00

EXPAN, Søndersø .................................... 76 37 70 00

Nye medlemmer

Fårup Betonindustri A/S ..................... 86 45 20 88

Gandrup Element ................................. 96 54 38 00

Give Elementfabrik A/S ..................... 76 70 15 40

Guldborgsund

Elementfabrik A/S ............................... 54 41 85 00

Kähler A/S ............................................. 58 38 00 15

Leth Beton A/S ....................................... 97 94 55 11

Niss Sørensen & søn a-s ..................... 97 56 42 22

Perstrup Beton Industri A/S .............. 87 74 85 00

PL Beton A/S ......................................... 56 96 42 17

Præfa Byg ved OJ Beton A/S .............. 98 95 13 00

Spæncom A/S, Tune, Vemmelev ........... 88 88 82 00

Spæncom A/S, Kolding ......................... 88 88 82 00

Spæncom A/S, Aalborg ......................... 88 88 82 00

Thisted-Fjerritslev

Cementvarefabrik A/S ........................ 97 92 25 22

en højde på op til 3,2 meter. Alternativt introducerer virksomheden

nu en ny GCCollecion med en lang række mønstre og

overflader at vælge fra.

Ambercon har leveret facadeelementer med Graphic

Concrete til dette kontordomicil i Viborg, tegnet af KPF

Arkitekter.

Samarbejdspartnere og

interessemedlemmer

Convi Aps .............................................. 66 18 20 26

fibo intercon a/s ................................... 97 17 16 66

Graphic Concrete Ltd ............... +358 9 68 42 00 93

HALFEN GmbH ...................................... 35 36 20 99

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S ..... 98 63 19 00

Letklinkerindustriens

Brancheforening................................... 33 77 33 77

Peikko Danmark .................................... 66 11 10 65

Saint-Gobain Weber A/S ....................... 70 10 10 25

Aalborg Portland A/S .......................... 98 16 77 77

Betonelement-Foreningens medlemskreds er atter udvidet, idet Confac A/S i Randers og DS Elcobyg fra Hobro nu er

optaget som medlemmer af foreningen.

Betonelement-Foreningen

Beton 3 • AUGUSt 2011

35


Vikingeskibshallen i nedrivningsfare?

’Vikingeskibshallen i nedrivningsfare’- denne overskrift kunne man i efteråret 2010 finde

i flere nyhedsmedier, fx i web-udgaven af Roskilde Avis den 22. oktober 2010. Nyhedsmediernes

interesse skyldtes, at ejerne af Vikingeskibshallen i 2010 satte en undersøgelse

i gang af de udvendige betonkonstruktioners tilstand og muligheder for restaurering.

Vikingeskibshallen i Roskilde er tegnet af professor

Erik Christian Sørensen og indviet i juni 1969. Bygningen

har trængt til en gennemgribende restaurering i

mange år. Tilbage i 1989 iværksatte Vikingeskibsmuseet

forsøg på at stoppe nedbrydningen af hallens

udvendige beton, og der er efterfølgende fortaget en

overfladebehandling med maling.

Unikt bygningsværk

I 1997 blev Vikingeskibshallen fredet, da den repræsenterer

det ypperste inden for en dynamisk og rå arkitektur

kendt under navnet brutalisme. Bygningen blev

ifølge Erik Møller Arkitekter fredet, da den med sin

helhedskarakter og landskabelige placering repræsenterer

fremragende arkitektoniske værdier. Arkitekturhistorisk

kan bygningen karakteriseres som senmodernistisk

med indflydelse af japansk arkitektur, og især

betonkonstruktionernes spinkle udtryk med ubehandlede

overflader, der har tydelige aftryk af bræddeforskalling,

giver bygningen helt særegne arkitektoniske

kvaliteter.

Vikingeskibshallen, set fra fjordsiden. Foto: Werner Karrasch, Vikingeskibsmuseet

I forsøget på at finde penge til at restaurere Vikingeskibshallen

har Vikingeskibsmuseet i Roskilde bl.a. søgt

Realdania om økonomisk støtte. Museet fik i 2010 en

bevilling til at gennemføre et forprojekt til at restaurere

den udvendige beton på Vikingeskibshallen. Herefter

er Erik Møller Arkitekter i et tæt samarbejde med

Teknologisk Institut gået i gang med at afklare, om

betonen kan restaureres under hensyn til bygningens

fredning, og om der findes velegnede restaureringsmetoder.

Arbejdet ledes af arkitekt Henrik Terkelsen,

der stod bag tegningen af museumsøen og -havnen,

som åbnede i 1997.

Fredning giver særlige udfordringer

Fredningen af bygningen giver særlige udfordringer

sammenlignet med almindelige renoveringsprojekter,

fordi Vikingeskibshallens udtryk ikke må ændres.

Dermed kan restaureringen blive yderst vanskelig, da

betonen hverken må gøres tykkere eller overfladebehandles.

Hensigten er, at den overfladebehandling,

som sidder på bygningen fra tiden før dens fredning,

Teknologisk Institut gennemfører hvert år flere hundrede tilstandsundersøgelser og skadesanalyser på betonkonstruktioner,

som fx broer, industrianlæg, facader, altaner og gulve. Opgaverne handler ofte om holdbarheds- og

sikkerhedsmæssige aspekter som fx vurderinger af, hvornår der skal foretages renovering eller vedligehold, og

hvilke 36 metoder, der skal benyttes. Det er typisk bygningsejere, entreprenører, rådgivende ingeniører eller forsikringsselskaber,

som har brug for disse vurderinger.


Teknologisk Institut har i 2010 undersøgt tilstanden af udvendige betonkonstruktioner på

Vikingeskibshallen.

skal fjernes ved en kommende restaurering. Derfor er

der behov for at tænke i utraditionelle løsninger og

avancerede teknikker for at opnå holdbare og æstetisk

acceptable restaureringsløsninger.

Ud over at gennemføre en tilstandsvurdering af betonkonstruktionerne

skal Teknologisk Institut også opstille

mulige restaureringsløsninger på baggrund af Instituttets

forskningsekspertise og viden inden for betonrestaureringer

på såvel nationalt som internationalt

plan.

Teknologisk Institut har i løbet af efteråret 2010 gennemført

en tilstandsundersøgelse af udvalgte konstruktionsdele

på Vikingeskibshallen. Undersøgelsen viste

bl.a., at beton og armering i de bærende konstruktionsdele

i det store hele kan bevares. Nogle problematiske

områder findes dog i den fjordvendte facade,

hvor armeringen ruster som følge af påvirkningen fra

havvand. Et mere generelt problem for den fremtidige

holdbarhed af konstruktionen er, at armeringen visse

steder er placeret meget tæt på betonoverfladen. Heldigvis

har dette indtil videre kun givet forholdsvis få

skader, fordi betonen ikke er karbonatiseret i væsentlig

grad. Det hænger sammen med den overfladebe-

handling, som betonen er påført før fredningen. Netop

heri ligger en af udfordringerne ved at genskabe den

oprindelige betonoverflade; at fjerne den beskyttende

overfladebehandling samtidig med, at betonen fortsat

beskyttes mod karbonatisering.

- I projektet mangler vi at afprøve interessante restaureringsprincipper

ved laboratorieforsøg og forsøg med

prøvefelter på selve bygningen, fortæller Tommy B.

Jacobsen fra Teknologisk Institut og tilføjer, at Vikingeskibsmuseets

overordnede mål er, at bygningen bliver

restaureret og samtidig sikret mod fremtidigt forfald

eller i det mindste mindske et fremtidigt forfald.

Realdanias motivation for at støtte projektet er ifølge

Reladanias projektleder Eske Møller bl.a., at det giver

en vigtig viden om, hvordan man bedst bevarer betonens

holdbarhed i fredede og bevaringsværdige betonbygninger

– en viden, der også kan gøre nytte i mange

andre projekter i Danmark og udlandet.

For yderligere oplysninger kontakt venligst

Armeringskorrosion i søjle eksponeret for

havvand mod fjorden.

Henrik Erndahl Sørensen

Telefon: +45 72 20 21 72 E-mail: HKS@teknologisk.dk

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej 4

Beton 3 • AUGUSt 2011 DK - 2630 Taastrup

37

Telefon 72 20 22 26

www.teknologisk.dk


Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

38

Thorkild Rasmussen | thorkild.rasmussen@aalborgportland.com

Når betonkvaliteten er i top

- mellem revnerne

Ved støbning af gulve er der meget opmærksomhed på risikoen for revner og valg af

feltstørrelse, men man glemmer det ofte i forbindelse med vægge. Betonens udtørringssvind

anses ofte for hovedårsagen til at beton revner, men ofte er ukontrollerede

temperaturforhold under hærdningen en væsentlig faktor.

Af Thorkild Rasmussen

Ved støbning af lange betonvægge

vil der være en risiko for, at der opstår

revner i væggene som følge

af fugt- eller temperaturbetingede

deformationer (svind).

Svindet opstår når betonen tørrer

ud hhv. køler af, og når en væg,

som er støbt sammen med et fundament,

svinder, vil fundamentet

forsøge at hindre sammentrækningen.

Det vil medføre trækspændinger

i væggen og trykspændinger

i fundamentet.

Størrelsen af svindpåvirkningerne

vil afhænge af betonen samt de udførelsesmæssige

forhold, herunder

temperatur- og udtørrings-forhold.

Væggens længde og dens bevægelsesmuligheder

i forhold til

fundament eller andre konstruktionsdele

samt konstruktionens

armeringsmæssige og geometriske

forhold i øvrigt vil være afgørende

for, hvordan væggen reagerer på de

givne svindpåvirkninger.

Det er et kompliceret samspil,

som ikke umiddelbart lader sig beregne,

bl.a. fordi betonens egenskaber

ændrer sig under hele forløbet,

især i de første døgn.

Hvis det medfører revner i væggen,

vil revnerne være karakteristiske

ved at være gennemgående

med størst revnevidde i væggens

overside. De kan forløbe helt ned

til fundamentet, eller stoppe lidt

over - alt efter konstruktionens

geometri og armering.

Fugtbetinget svind opstår som

følge af betonens udtørring. Udtørringen

sker til omgivelserne, men

for stærke betoner med lavt v/c-tal

vil der også ske en selvudtørring i

takt med, at cementen reagerer

med vandet i betonen.

Udtørringssvindet er sædvanligvis

ikke større for de stærke og

delvis selvudtørrende betoner - det

udvikles blot hurtigere end for de

svagere betoner, hvor udtørringen

primært sker ved at fugten transporteres

ud til betonoverfladen og

afgives til omgivelserne.

Fugttransport i beton er en

meget langsom proces, og udtørringsprocessen

kan vare måneder

eller for den sags skyld år, afhængig

af betonkvalitet, dimensioner og

udtørringsforhold.

Størrelsen af det færdigudviklede

udtørringssvind vil afhænge lidt af

betonsammensætningen, idet det

primært afhænger af betonens vandindhold.

For en “typisk” beton regner

man sædvanligvis med et slutsvind af

størrelsesorden 0,4 - 0,5 ‰.

Temperaturbetinget svind opstår

tilsvarende når beton køler

af. temperaturforløbet i væggen

vil være et samspil mellem betonens

udstøbningstemperatur, den

varmeudvikling der sker i betonen

under hærdningen og det varmetab

der sker til omgivelserne.

Stærk beton vil have et højere cementindhold

og varmeudviklingen og

dermed temperaturstigningen vil derfor

være større for en stærk beton.

Væggens tykkelse, formen og

de klimatiske forhold er afgørende

for, hvorledes varmen afgives til

omgivelserne.

Under betonens hærdning vil

temperaturen i væggen stige, samtidig

med at den gradvist opnår

styrke og “gror fast” på det koldere

fundament.

når væggen så efterfølgende

afkøles, vil der ske en sammentrækning.

Væggen har på det tidspunkt

opnået en rimelig styrke i

støbeskellet, og sammentrækningen

hindres derfor af fundamentet,

hvis temperatur vil være stort set

konstant under hele forløbet.

Der opstår derfor deformationer

og spændinger, som er helt analoge

til de udtørrings betingede deformationer

og spændinger.


I modsætning til det fugtbetingede

svind vil det termiske svind

for vægge udvikles i løbet af forholdsvis

kort tid efter at temperaturen

har toppet, især hvis det er

sammenfaldende med afformningstidspunktet.

Den hurtige udvikling af det termiske

svind vil være en skærpende

faktor, idet betonens mulighed for

at relaksere vil være mindre end

for udtørringssvindet, der udvikles

over flere måneder.

Det termiske svind vil derfor

ofte være en væsentlig faktor og til

tider hovedårsagen til, at der opstår

revner i lange vægge.

Der er i det følgende gennemgået

et eksempel, hvor temperaturen

viste sig at være hovedårsagen

til at der opstod revner.

Eksempel

Der var tale om en 60 m lang væg

1,8 m høj og 0,15 m tyk, som blev udstøbt

på et fundament i samme længde

med tværsnit 0,60 m x 0,50 m.

Væggen blev støbt i 5 sektioner

på 12 m, som blev sammenstøbt

uden dilatationsfuger.

Væggen var armeret med 2 stk.

8 mm x 150 mm net, svarende til en

armeringsprocent på 0,45 %.

Umiddelbart gav en 12 meter

lang og ikke særlig tyk væg ikke

anledning til bekymring, selvom

man jo nok burde have overvejet at

etablere dilatationsmuligheder for

hver støbning.

en længde på 12 m er dog i

overkanten, selvom armeringsprocenten

på 45 % ligger pænt over

de 0,3%, som ofte anbefales som

svindfordelende armering i gulve.

Arbejdet blev udført i slutningen

af maj / starten af juni 2007, hvilket

var sammenfaldende med “sommeren

2007”. Dagtemperaturen var

omkring 25 °C med nattemperaturer

på ca. 15 °C.

Der blev benyttet en he lt normal

beton til aggressiv miljøklasse,

og udstøbningstemperaturen var

på de varmeste dage 23 °C.

Revnerne, som for visse støbninger

optrådte med indbyrdes

afstande helt ned til 1 meter, blev

konstateret kort tid efter afformning.

På det tidspunktet har udtørringssvindet

været meget begrænset

(af størrelsesorden 0,1 ‰),

men i de efterfølgende måneder

har udtørringssvindet naturligvis

udviklet sig og bidraget til rev-

nernes videre udvikling.

I figur 1 er vist en temperatursimulering

for den pågældende

væg. Der ses at have været temperaturer

i væggen på op mod 45

°C med en afkøling til ca. 15 °C i

løbet af det efterfølgende døgn.

Fundamentets temperatur er

ligeledes vurderet til ca. 15 °C.

Der har således været temperaturforskelle

mellem ny og gammel

beton på op mod 30 °C, hvor de

vejledende grænser for denne

type temperaturforskelle sædvanligvis

er max 12 - 15 °C.

Afkølingen på de 25 - 30 °C har

bidraget til deformationerne med

op mod 3 gange det udtørringssvind,

der skønnes at have været

udviklet på samme tidspunkt, og

der var derfor ikke tvivl om, at

det var det temperaturbetingede

svind, som var hovedårsagen til

revnerne.

om udtørringssvindet alene

(med en armeringsprocent på

0,45 %) ville kunne være optaget

uden at medføre revner, er vanskeligt

at vurdere, men de ville i

givet fald først være opstået efter

længere tid, og med væsentlig

større indbyrdes afstande, typisk

5 - 6 meter.

Beton 3 • AUGUSt 2011

39


Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Fortsat fra side 35

Figur 1. Temperaturforløbet i væggen under den aktuelle udførelse.

Muligheder for at mindske

risikoen for revnedannelse

Der er principielt to veje at gå,

idet man enten kan reducere påvirkningerne

af konstruktionen,

eller øge konstruktionens modstandsevne

– eller gøre begge

dele.

Udtørringssvindets størrelse kan

man ikke gøre så meget ved, og

en reduktion af påvirkningerne vil

derfor primært kunne opnås ved en

sænkning af temperaturniveauet

i væggen. en svagere beton vil

medføre mindre temperaturstigning

(mindre cement), men beton-

40

kvaliteten vil sædvanligvis være

fastlagt af andre hensyn.

Anvendelse af Lavalkali Sulfatbestandig

cement i stedet for RAP-

ID cement vil i kraft af en lavere og

langsommere varmeudvikling også

kunne reducere temperaturstigningen.

Det ville i det aktuelle eksempel

have sænket max temperaturen til

ca. 38 °C, og dermed have begrænset

temperaturforskellen

mellem væg og fundament til ca.

23 °C.

Det ville have reduceret det termiske

svind væsentligt, men ikke

nok til helt at undgå revnerne.

Resultatet ville dog have været

væsentlig færre revner.

Støbning sidst på dagen ville

kunne have reduceret temperaturstigningen

med ca. 4 °C (større

varmetab til omgivelserne om natten),

og ville også have været et

skridt i den rigtige retning.

Herudover ville valg af en mindre

isolerende form (stål) også

kunne have reduceret temperaturstigningen

(af størrelsesordenen 5

°C). Formmateriale vælges nok som

regel af andre årsager.


Figur 2. Temperaturforløbet i væggen med Lavalkali, ”aftenstøbning” og stålform.

I figur 2 er vist forventet temperaturforløb

for kombinationen:

Lavalkali Sulfatbestandig cement,

støbning om aftenen samt stålform.

temperaturniveauet kunne hermed

have været sænket fra oprindelig

ca. 45 °C til ca. 28 °C og temperaturforskellen

i forhold til fundamentet

have været begrænset fra

ca. 30 °C til ca. 13 °C og dermed til

et niveau, der sædvanligvis anses

for acceptabelt.

Andre meget effektive forholdsregler

vil være en sænkning af betonens

udstøbningstemperatur,

samt køling med indstøbte kølerør.

Det er dog sædvanligvis kun

ved store projekter (store betonmængder),

at køling af betonen

med is eller flydende kvælstof eller

indstøbning af køleslanger kommer

på tale. Det benyttes sjældent ved

”almindeligt” byggeri.

Mulighederne for at øge konstruktionens

modstandsevne vil

reelt være begrænset til en øgning

af armeringsprocenten (den langsgående

armering), samt til etablering

af “kontrollerede revner” i form

af dilatationsfuger.

Afsluttende bemærkninger

eksemplet viser, at temperaturforskelle,

som vi jo sædvanligvis

forbinder med de mere massive

konstruktioner også kan volde

problemer for konstruktioner med

helt almindelige tværsnit.

Forholdene er selvfølgelig sat

lidt på spidsen som følge af de forholdsvis

høje udstøbningstemperaturer

og lufttemperaturer, men til

gengæld vil vægtykkelser væsentlig

over 15 cm sagtens kunne forekomme,

og det vil naturligvis forværre

forholdene.

Beton 3 • AUGUSt 2011

41


Dansk Betondag 2011

Torsdag den 22. september 2011

08:30-09:00 Registrering og kaffe

09:00-09:10 Velkomst og præsentation af dagens

program

v/Erik Stoklund Larsen, COWI

09:10-09:40 En fast Kattegatforbindelse

42

– en fast Kattegatforbindelse vil være en

vigtig brik i udbygningen af et moderne

og kreativt service- og vidensamfund i

Danmark. Kattegatkomiteens visioner,

herunder hvilke argumenter der er for og

imod endnu en fast forbindelse, vil blive

præsenteret. De mulige linieføringer som

er i spil, samt hvor langt vi er fra en realisering,

vil desuden blive afsløret.

v/Jens Kampmann, formand for Kattegatkomiteen

09:40-10:10 Sidste nyt fra Femernforbindelsen

– Femernprojektet er et meget stort

betonprojekt. til en 18 km lang sænketunnel

med landanlæg går cirka 3 millioner

m 3 beton. Indlægget vil udover

en projektstatus beskrive Femerns

betonstrategi og kravprincipper.

Femern har igangsat et stort forundersøgelsesprojekt,

der involverer en

eksponeringsplads i Rødby. De første

resultater herfra vil blive fremlagt.

10:10-10:40 M3 Broer

v/Christian Munch-Petersen, Emcon

et af de større motorvejsudvidelsesprojekter

- M3 i Storkøbenhavn - nærmer

sig sin afslutning. en af de store krydsninger,

nemlig forbindelsen mellem M3

og Frederikssundsmotorvejen - er i den

forbindelse ombygget. et større antal

broer er udvidet og fornyet.

v/Laust Ladefoged, Vejdirektoratet

10:40-11:20 Kaffe og udstilling

Hotel Comwell i Middelfart

11:20 -11:40 Beton og frost

Dansk vintervejr byder på temperaturer,

der ofte svinger lige omkring frysepunktet.

Men hvad sker der egentlig

i beton, når den udsættes for frost?

Dette indlæg vil forsøge at besvare dette

spørgsmål samt fortælle om noget af den

forskning, der bliver udført for at optimere

betons frostbestandighed.

v/Marianne Tange Hasholt, COWI

11:40-12:05 Fremtidens CO -reducerede cement

2

– Politisk stilles der store krav til reduktion

af samfundets udledning af Co for at

2

undgå menneskeskabte klimaforandringer.

Derfor er det nødven–digt med udvikling

af miljøvenlige bygge–materialer herunder

cement og beton. I indlægget beskrives

cementindustriens aktiviteter på området

samt nogle af de mere eller mindre

fantasifulde projekter, der føres frem for

tiden.

v/Jesper Sand Damtoft, Cementir Group

12:05-12:30 Fremtidens betonfolk

– I disse år styrker DtU og andre

uddannelsessteder forbindelsen imellem

teori og virkelighed samtidig med en

løbende tilpasning til den stadig mere

globaliserede verden. Hør om mere eksperimentelt

arbejde i studierne, CDIokonceptet

(Conceive, Design, Implement,

operate), studier i udlandet og integrering

af udenlandske studerende, samarbejde

med arkitektstuderende og meget, meget

mere.

v/Per Goltermann, Anja Bache, DTU

12:30-14:00 Frokost og udstilling

14:00-14:30 Superlette konstruktioner

– Superlette betonkonstruktioner giver

store muligheder for mere rationelt

byggeri og en mere fri arkitektur. Der

foregår en intensiv udvikling bl.a. i det

delvist DtU ejede firma Abeo A/S, ligesom

de første byggerier er klar til udbud. Der

fortælles om teknikkens perspektiver og

de nye SL-dæks fuldskala afprøvninger

med mekaniske påvirkninger, akustik og

brand.

v/Kristian Hertz, DTU BYG

14:30-15:00 Dobbeltkrumme Støbeforme

Unik kurvet arkitektur, lige fra design

til produktion vinder frem i disse år.

Indlægget præsenterer en teknologi der gør

det muligt at forme forskellige materialer

heriblandt beton ned over en dynamisk

støbeform, hvilket gør det muligt at opføre

unikke byggerier til bæredygtige priser.

v/Christian Ravn, Adapa


15:00-15:20 Nibsbjerg Vandcenter

– Vinderen af In-situ prisen 2011 blev

nibsbjerg Vandcenter, som med skæve

vinkler og synlige betonoverflader er

et helt igennem pladsstøbt byggeri.

Baggrunden for den specielle udformning

og de udfordringer, det gav under

udførelsen vil blive præsenteret.

v/Alice Storgaard Nielsen, A2 Arkitekterne

15:20-16:00 Kaffe og udstilling

16:00-16:30 Stålfiberarmeret SCC - Resultater og

erfaringer fra en bundpladestøbning

på Eternitgrunden i Aalborg

– Den 27. april 2011 blev en stor bundplade

til et regnvandsbassin støbt

på eternitgrunden i Aalborg. et nyt

designprincip blev anvendt, og dermed

kunne den traditionelle armering reduceres

svarende til ca. 30 % besparelse.

Indlægget vil vise resultater og erfaringer

fra prøvestøbning og fuldskalastøbning.

v/Lars Nyholm Thrane, Teknologisk Institut

16:30-16:50 Præsentation af den kommende

motortrafikvej Bredsten - Vandel

mellem Vejle og Billund.

Udstillere:

–Arbejdet med den nye motortrafikvej

mellem Bredsten og Vandel er i fuld

gang. Projektet vil blive gennemgået med

særlig fokus på de betonbroer, herunder

en meget specielt udformet faunabro,

som kan ses på fredagens ekskursion.

v/Martin Henriksen, Grontmij

16:50-17:00 introduktion til fredagens ekskursion

v/Gitte Normann, VIA University College

Tak for i dag

v/Jørgen Schou, Unicon, formand for

Dansk Betonforening

Ekskursion fredag den 23. september 2011

en guidet tur til den østlige ankerblok for

den ny Lillebæltsbro, efterfulgt at et besøg

til tre nye betonbroer i forbindelse med

den nye motortrafikvej mellem Bredsten og

Vandel. Frokosten indtages på Restaurant

neptun beliggende ved lystbådehavnen i

Vejle.

Foreløbig tidsplan:

09.00 Afgang med bus fra Hotel Comwell

Middelfart

09.15 Besøg ankerblok, ny Lillebæltsbro.

09.45 Afgang med bus.

10.15 Ankomst til byggeplads, faunapassage-

bro samt to tilhørende betonbroer i

forbindelse med den nye motortrafikvej

mellem Bredsten og Vandel.

11.30 Afgang med bus.

12.00 Ankomst Vejle - gåtur langs den

frilagte Vejle å, forbi “Bølgen”, ned til

Lystbådehavnen.

12.30 Frokost Restaurant neptun, Vejle

Lystbådehavn.

13.30 Afgang med bus.

14.00 Forventet ankomst Hotel Comwell,

Middelfart.

PS: husk hjelm og sikkerhedssko.

Aalborg Portland A/S ALeCtIA A/S BASF A/S Christiansen & essenbæk A/S CoWI A/S Dansk

Beton emineral A/S Fosroc A/S Haucon A/S Peikko Danmark A/S Rescon Mapei AS Saint-

Gobain Weber A/S Sika Danmark A/S Sto Danmark A/S teknologisk Institut teqton Danmark A/S

trasbo Sandblæsning ApS Unicon A/S

Priser:

Betondagen den 22. september 2011, inkl. udstilling, frokost, festmiddag og forfriskninger (eksklusive

overnatning).

Medlemmer af DBF, de nordiske betonforeninger og medlemmer af IDA: ..........kr. 2850,-

Medlemmer af IDA, med ikke DBF .......................................kr. 3350,-

Juniormedlemmer af DBF (begrænset deltagerantal) .........................kr. 200,-

Juniormedlemmer (begrænset deltagerantal) ...............................kr. 1000,-

Seniorer & ledige medlemmer af IDA .....................................kr. 2850,-

Øvrige deltagere, dog i henhold til IDA’s regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 3350,-/5350,ekskursion

den 23. september 2011, inkl. frokost og transport: .................kr. 300,-

Tilmeldingsfrist:

Haster! (Den 20. august 2011)

Program:

Se www.ida.dk – arr. nr. 123392

DANSK

BETONFORENING

Beton 3 • AUGUSt 2011

VIDEN DER STYRKER

43


KøBENhAvN

07.09.2011 Byggepladsbesøg på Den Blå Planet

02.11.2011 Vindmøller

44

Det ny Danmarks Akvarium er ved at tage

form tæt på Kastrup Havn. Udførelsen

af knap 8.000 m 3 geometrisk og teknisk

kompliceret beton har været i gang siden

sidst på året 2010, og det er nu muligt at

danne sig et indtryk af det imponerende

bygningsværk. Ved besøget på byggepladsen

vil resultatet af omfattende

planlægning og styring kombineret med

betonernes anstrengelser gennem

vinterkulde og sommervarme kunne

opleves, inden en stor del “pakkes ind”

bag aptering og maling. nogle af de

tekniske udfordringer omkring katodisk

beskyttelse, vandtætningsmetoder og

særlige udsparinger vil blive præsenteret.

Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod

Brygge 31-33, 1780 København V

30.11.2011 Jule-firmamøde

Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod

Brygge 31-33, 1780 København V

ProviNSEN

Alle møder kræver tilmelding til iDA senest ugedagen før mødet

08.11.2011 Temadag 2011: Fiberbeton til alle

anvendelser

Sted: Hotel Legoland, Aastvej 10, 7190

Billund

Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s

medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere

din e-mail adresse i IDAs kartotek via www.ida.dk / ”Min

side” og ”Mine profiloplysninger”.

Se DBFs aktuelle mødeliste på nedennævnte link for

tilmeldinger.

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”).

Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.

Du skal være logget på ida.dk for at tilmelde dig elektronisk.

Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”opret ny bruger” og følger anvisningerne her.

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding. Husk også

DBFs website www.danskbetonforening.dk

Har du spørgsmål kan du kontakte netværks-koordinator Anni nielsen på ani@ida.dk

DANSK

BETONFORENING

Mødekalender | Efterår 2011

VIDEN DER STYRKER

More magazines by this user
Similar magazines