juli - LandboSyd

landbosyd.dk

juli - LandboSyd

Billigere byggeri

side 14-15

Inspiration hos Danfoss

Læs side 10-12

NR. 2 · JUNI 2007 · 9. ÅRGANG

Til samtlige jordbrugere i Sønderjylland

til medlemmer, kunder og samarbejdspartnere

Vellykket

generationsskifte

side 21

Klar til fremtiden

side 22-23


– til medlemmer,

kunder og samarbejdspartnere

Juni 2007 · 9. årgang

Udgives af LandboSyd, Peberlyk, 6200 Aabenraa

www. landbosyd.dk · E-mail: info@landbosyd.dk

Tlf. 74 36 50 00 · Fax 74 36 50 01

Næste nr. udkommer ultimo september 2007.

Deadline for annoncer, artikler og forslag 1. september 2007.

Pr og redaktionsudvalg

Henrik J. Enderlein, Lars Peder Jensen, Hans Jørgen Alnor,

Martin Schmidt, Ole Holm.

Redaktion

Direktør Gunnar Fink (ansvarshavende), sekretær Rita Vonsild,

journalist Jacob Lund-Larsen, journalist Thorsten Asbjørn Lauritsen.

Produktion

P. J. Schmidt, Vojens

Oplag

Udsendes til samtlige jordbrugere m.fl. i Sønderjylland. Oplag 7.300

LandboSyd · april 2007

Realkredit

AUTORISERET

VALTRA FORHANDLER

SALG-SERVICE

REPARATION-RESERVEDELE

- din sikkerhed ved

garanti/forsikringsskader

DLR Kredit yder realkreditfinansiering til alle landbrugsformål

Kontakt DLR Kredits vurderingssagkyndige, dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 61

Jens Hasling Frandsen

»Agentoft«

Jelsvej 37

6630 Rødding

Tlf. 70 24 34 61

Fax: 70 24 35 61

E-mail: jhf@dlr.dk

Område 64

Jens Peter Kaad

Tandsgårdvej 6

Tandslet

6470 Sydals

Tlf. 70 24 34 64

Fax: 70 24 35 64

E-mail: jpk@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor svineproduktion

medvirker desuden

Frode Jensen

Tyrstingvej 1, Ring

8740 Brædstrup

Tlf. 70 24 34 25

Fax: 70 24 35 25

E-mail: foj@dlr.dk

Område 63

Bendix Nielsen

Harres 63

6261 Bredebro

Tlf. 70 24 34 63

Fax: 70 24 35 63

E-mail: bn@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor kvægproduktion

medvirker desuden

Herluf Jørgensen

Boldingvej 17

6752 Glejbjerg

Tlf. 70 24 34 28

Fax: 70 24 35 28

E-mail: hj@dlr.dk

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København V

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk


Vi er klar

– er myndighederne?

Vi kan nu se tilbage på et veloverstået dyrskue, hvor det endnu en

gang var godt at få talt med mange af LandboSyd’s medlemmer og

kunder. Der var en sjælden positiv stemning, trods de mange

udfordringer, vores erhverv står overfor.

n Den største frustration var over Skov-

og Naturstyrelsens IT-system, som har sat

al sagsbehandling omkring produktionsændringer

eller positive miljøtiltag i stå i

vores erhverv.

LandboSyd har brugt en del ressourcer

på kontakt til politikere, men også til vore

egne folk i Dansk Landbrug. Personligt

har jeg aldrig oplevet en sag, hvor de berørte

parter har brugt så stor energi på at

»placere aben« hos hinanden. Og der har

løbende været fejlinformeret fra Skov- og

Naturstyrelsen til politikere og medier.

Den endelige ansvarlige for de mange

spildte timer, som har været på landbocentrene

og tab i form af manglede produktionsudvidelser

hos landmændene, er

miljøministeren.

I LandboSyd har vi 160 sager liggende

klar, når systemet virker. Og vi håber så, at

kommunerne er klar til at behandle ansøgningerne.

Flere rådgivningstimer

LandboSyd har over en længere periode

oplevet en stor interesse for rådgivning fra

vores center. Det er glædeligt. Men det giver

samtidig udfordringer til alle.

Den forandring, vores erhverv gennemgår,

og de politiske tiltag med flere regler

og krav omkring vores produktion, gør, at

vi lægger beslag på flere rådgivningstimer.

Vi vil løse de opgaver, landmændene stiller

til LandboSyd. Det vil vi blandt andet

gøre ved at tiltrække dygtige rådgivere med

de rigtige kompetencer. Vi vil udarbejde et

program for uddannelse og karriereforløb

for unge mennesker, som derved »bygges

op« til at blive attraktive rådgivere for os

landmænd senere.

Vi vil gennem Dansk Landbrug og vores

kontakter i landets erhvervsvirksomheder

gøre opmærksom på, at vi er et spændende

erhverv med masser af muligheder. Vi vil

synliggøre, at vi er stedet for den unge land-

mand, men også et attraktivt uddannelsessted,

som åbner muligheder i erhvervslivet

for rådgivere, der er uddannet hos os.

Strategi til gennemsyn

LandboSyd’s strategi frem til 2012 har været

til eftersyn af bestyrelsen og chefgruppen.

Linjen er klar: Politik og rådgivning holder

vi samlet i foreningen. Landmanden

skal have en kvalitetsrådgivning, der ligger

på et højt niveau og hele tiden passer til det

behov, vi stiller som landmænd.

Bestyrelsen vil sammen med chefgruppen

sikre, at LandboSyd er en spændende

arbejdsplads, som kan tiltrække dygtige

medarbejdere. Kun herved sikrer vi en god

rådgivning til os landmænd. Kun derved

sikrer vi, at det hele hænger sammen.

Bestyrelsen ønsker at være i god kontakt

med medlemmerne, så har I ønsker til

foreningen, eller ting, som I mener vi bør

gøre anderledes, eller tage op? Så skriv en

Erling Knudsen•El•Aps

Aut. elinstallatør

Stubbæk · Bygaden 32 · 6200 Aabenraa

Telefon 74 61 36 75

Henrik J. Enderlein

mail eller ring til os, så vi hurtigt kommer

i dialog og finder nye muligheder til gavn

for os alle.

Øget interesse for afbrænding

Vi arbejder sammen med flere firmaer for

at få gennemført en mulighed for afbrænding

af husdyrgødning, og det ser nu ud til

at flere er interesseret i at være med til at

løse opgaven.

Ganske enkelt fordi en forarbejdning

af gødningen bliver et politisk krav, hvis

vi kigger ind i fremtiden, hvor vi vil have

store mængder, som kan være interessante

for kraftvarmeværkerne.

Afsætning til Tyskland indgår også i vores

muligheder.

Med dette ønsker bestyrelsen

alle en god sommer.

Henrik J. Enderlein

Tlf. 74 66 18 14

LandboSyd · april 2007


Individualismen gør sit

indtog i landbruget

LandboSyd deltager i erhvervs ph.d.-projekt, som skal undersøge, hvordan dansk landbrug kan opretholde

et stærkt, demokratisk foreningsliv.

n Dansk landbrugs succes – også i international målestok – skyldes

i høj grad et stærkt foreningsliv. LandboSyd engagerer sig sammen

med LandboNord og Dansk Landbrug, Axelborg, i et ph.d.projekt,

der skal undersøge, hvordan landbruget kan opretholde

en stærk organisering i en individualistisk tid, hvor foreningslivet

oplever trange kår.

Udviklingen peger på et stadigt fald i antal landbrug og en højere

grad af forskellighed blandt landmændene. Det betyder, at motivet

for en “fælles stemme” forsvinder. Der spores en tendens til kortvarig

og uforpligtende deltagelse i aktiviteter frem for forpligtigende

fællesskab og engagement i foreningslivet.

Kig fremad

- Udviklingen kan umiddelbart ligne en trussel mod det, som har

Styregruppen bag projektet: Forrest fra venstre: Phd-studerende

Inge Lise Jæger Sørensen, lektor Gunnar Lind Haase Svendsen, SDU

Esbjerg, Org. Kons. Ane Popp-Kristensen, Dansk Landbrug

Bagerst fra venstre: Institutleder Flemming Just, SDU Esbjerg,

dir. Henning Krabbe, LandboNord, dir. Carl Aage Dahl, Dansk

Landbrug, dir. Gunnar Fink, LandboSyd.

LandboSyd · april 2007

været dansk landbrugs styrke. Men det handler om at kigge fremad

og se, hvordan landbruget under nye strukturer kan opretholde en

stærk demokratisk organisering, pointerer Gunnar Fink.

Han tilføjer, at LandboSyds motivation for at engagere sig i et

erhvervs ph.d.-projekt om “foreningslivet i landbruget i individualismens

tid” ganske enkelt handler om at bidrage til, at landbruget

også fremover taler med en slagkraftig stemme i samfundet og

overfor beslutningstagerne.

Som ph.d.-stipendiat er ansat Inge Lise Jæger Sørensen, der skal

gennemføre projektet på Syddansk Universitet i Esbjerg. Gunnar

Fink, LandboSyd, sidder i projektets styregruppe, og foreningen

yder sammen med Dansk Landbrug og LandboNord økonomisk

støtte til projektet.

Specialister i salg af

landbrugsejendomme

Brørup

På vores hjemmeside

www.agriteam.dk

kan du blive inspireret

af vores mange

spændende

landbrugsejendomme.


agriteam.dk

H.C. Hansen & Lise Lotte Lund

Nørregade 12, 6650 Brørup

Tlf. 7538 2000


Køer på

luksushotel

Med en ny stald til 400 køer koncentrerer Jac. Broeders sig om

malkeproduktion med høj dyrevelfærd.

Når Jac. og Jeannette Broeders den 2. august

inviterer på bedriftsbesøg i deres nyopførte

stald med plads til 400 køer vil det være til

synet af veltilpas malkekvæg.

- Målet har været at skabe et miljø for

køerne med endnu mere komfort end i

den gamle stald. Luft, lys og gode sengebåse

med sand og mere plads udgør rammerne,

fortæller Jac. Broeders.

Den danske mælkeproducent med de hollandske

aner i blodet forventer, at den øgede

dyrevelfærd vil skabe en endnu bedre sundhed

i SDM-besætningen, nedsætte dyrlægeomkostningerne

og sandsynligvis give en

svag stigning i mælkeproduktionen.

Udlicitering

Den nye stald betyder samtidig, at Jac. Broeders

målrettet satser på mælkeproduktion.

- Vores kvier bliver udliciteret, simpelthen

for at skabe ekstra dyreenheder til den

nye malkestald. Samtidig vil vi i maksimal

grad benytte os af maskinstation til markarbejdet,

så vi kan bruge vores ressourcer i

de nye omgivelser, siger Jac. Broeders.

Der er i dag 275 køer i det nye staldanlæg.

Besætningen udvides løbende til 300 køer i

løbet af 2007 - stigende til 400 køer i 2009.

Har gammelt jern og metal samlet sig?

Arrangementet

• Bedriftsbesøget i den nye stald finder

sted torsdag den 2. august kl. 19.30

hos Jac. Broeders, Tyrholmvej 7, 6230

Rødekro. Planteavls-, kvægbrugs-, bygnings-

og driftsøkonomikonsulenter fra

LandboSyd og Syddansk Kvæg vil medvirke

ved arrangementet.

• Aabenraa-egnens Landboungdom vil

komme og servere grillpølser.

Så kontakt H.L. Jern & Metal

tlf. 7447 3612 - 3074 2672

For miljøets skyld

Åbne og lukkede container - 8 dage gratis!

H.L. Jern & Metal, Ertebjergvej 14 A , Tandslet , tlf. 7447 3612 eller mobil 3074 2672, fax: 7447 3615

E-mail: h.l.1@mail.tdcadsl.dk

LandboSyd · april 2007


Medarbejdernyt

Nyansættelser:

Mona Christiansen, Kliplev,

er pr. 1. maj ansat som

sekretær i ejendomsafdelingen.

Mona Christiansen

er 37 år, og kommer fra

en stilling som advokatsekretær

i et advokatfirma i

Aabenraa. Mona har tidligere været ansat

hos os i et vikariat.

Den 22. maj tiltrådte Brian

Lassen, Kruså, som ny medarbejder

i EDB-afdelingen.

Brian Lassen (23 år) er uddannet

som IT-supporter

og skal sammen med kollegerne

i EDB-afdelingen

servicere såvel LandboSyds

kunder og medarbejdere på EDB-fronten.

Brian kommer fra en praktikantstilling på

Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa.

1. juni tiltrådte Lisbet

Hommelhof, Kelstrup v.

Haderslev, som ejendomskonsulent.

Lisbet Hommelhof

er 33 år, og har gennem

1½ år været ansat

som ejendomskonsulent

i Sønderjysk Landboforening.

P.t. er Lisbet i gang med afsluttende

speciale på cand. jur. studiet ved

Århus Universitet. Det er planen, at Lisbet

indgår i et “generationsskifte” med ejendomskonsulent

Johs. P. Christensen som

går på pension ved årsskiftet.

Erik Lydiksen, Varnæs ved Aabenraa,

er pr. 1. juli ansat som økonomichef i

LandboSyd. Erik Lydiksen (44 år), der

kommer fra en stilling som centerleder hos

LHN i Tinglev, indtræder i LandboSyds

LandboSyd · april 2007

chefgruppe og overtager

økonomifunktionen

efter nuværende økonomichef

Gunnar Glindvad

Kristensen (64 år), som

efter 39 års ansættelse

ønsker at trappe ned i

forbindelse med en seniorordning.

Erik Lydiksen får en central rolle omkring

implementeringen af LandboSyds

strategi frem mod 2012 og skal ligeledes

forestå projektledelse på udvalgte projekter.

Morten Bentzon Hansen,

Christiansfeld, er pr.

1. juli ansat som miljørådgiver

i LandboSyd.

Morten Bentzon Hansen

er 36 år, og har en uddannelse

som cand.

silv. (forstkandidat) fra

Landbohøjskolen i København.

Morten Bentzon Hansen kommer fra

en stilling som miljørådgiver i Sønderjysk

Landboforening gennem 3 år.

Morten Bentzon Hansen indgår i

LandboSyds miljøteam sammen med 7

kollegaer.

Nye juniorkonsulenter til

Regnskab & Revision:

Pr. 1. august starter Tommy S. Hansen,

Hovslund ved Rødekro, som juniorkonsulent.

Tommy Hansen er 44 år, og har

netop afsluttet uddannelse som jordbrugstekniker

på Dalum Landbrugsskole,

Odense, med økonomi som speciale.

Forud har Tommy Hansen en praktisk

landmandsuddannelse og driver sammen

med ægtefællen en gård på 80 ha i

Hovslund.

Sydals · Tlf. 73 40 76 30

Pr. 1. september starter Ulla Kloppenborg,

Sjølund, ligeledes som juniorkonsulent.

Ulla Kloppenborg er 35 år og har netop

afsluttet uddannelsen som jordbrugsteknolog

på Vejlby Landbrugsskole, Århus.

Ulla Kloppenborg har tidligere gennem

15 år arbejdet som advokatsekretær og

har et godt kendskab til landbruget bl.a.

gennem driften af familiens ejendom Sjølundgård.

1. oktober tiltræder Reno

Munksgaard som miljøingeniør

hos LandboSyd.

Reno Munksgaard er 40

år, uddannet som kemiingeniør

og har i dag

sin egen konsulentvirksomhed

med rådgivning

og projektledelse indenfor miljø og

spildevandsområdet. Tidligere har Reno

Munksgaard været ansat hos Simon Moos

Maskinfabrik og forestået projektledelse

og salg af anlæg til slambehandling og

anlæg til behandling af røggasser. Reno

Munksgaards opgaver hos LandboSyd

bliver bredt omkring miljøteknologi, herunder

biogas og gylleseparering, afbrænding

af fiberprodukter, luftrensning og

støjreduktion. Reno Munksgaard indgår i

LandboSyds miljøteam.

Fratrædelser:

Driftsøkonomikonsulent Morten Bonefeld

har efter knap et års ansættelse hos

LandboSyd valgt at søge nye udfordringer,

evt. i forbindelse med landbrug i udlandet.

Vi har været glade for samarbejdet

med Morten Bonefeld og ønsker held og

lykke fremover.

Gunnar Fink


Direktørens klumme

Efter lang tids tilløb ser det ud til, at vi nu kan få gang i ekspeditionen

af de mange ansøgninger om miljøtilladelse i forbindelse med

udvidelser og investeringer. Vi sætter alle sejl til, og håber kommunerne

gør det samme, så “produktionsstoppet” i husdyrproduktionen

kun bliver af kortere varighed.

I LandboSyd har vi netop ansat vores første miljøingeniør. Det

gør vi ud fra den betragtning, at mange af vore kunder står overfor

betydelige investeringer i ny miljøteknologi, som gylleseparering,

biogas, afbrænding af fiberfraktion, anlæg til luftvaskning og ammoniakreduktion

m.v.

Disse investeringer skal gerne være de rigtige og med en fornuftig

pris og afskrivningsperiode. I disse situationer vil vi gerne med

på banen, så fejlinvesteringer i ny teknologi så vidt muligt undgås.

Som eksempel på ny teknologi med børnesygdomme kan nævnes

1. generation af flere malkerobotfabrikater, som kom på markedet

for blot 5-6 år siden, og som allerede i dag fases ud.

1. juli er frist for indsendelse af skatteregnskaber og selvangivelser,

hvilket selvsagt giver stor travlhed i regnskabsafdelingen.

Vi kan hos mange af vore kunder konstatere, at regnskabsudarbejdelsen

er blevet mere kompliceret, efter at der ofte er investeringer

og aktiviteter udenfor landbruget. Bl.a. giver de mange

finansielle produkter og “pakkeløsninger”, som en del pengeinstitutter

og realkreditten tilbyder, anledning til en del ekstra arbejde i

forbindelse med konteringen.

Vi håber,

udgiften hertil modsvares

af indtægter

på aktiviteterne, ellers

gælder nok også her,

at forenkling er en

god ting!

Sommeren er over

os, og høsten forventes

rykket ca. 14 dage

frem i forhold til et

normalt år.

Vi afvikler sommerferie gennem hele juli, men alle afdelinger er

bemandet i perioden. Vi ønsker alle god sommer og god høst.

Venlig hilsen

Gunnar Fink

LandboSyd · april 2007


PORTRÆT AF BESTYRELSEN · PORTRÆT AF BESTYRELSEN ·

Hans Jørgen Alnor

Hvad er dine mærkesager?

- Jeg er ikke manden, der tænker i kæmpe

store visioner. For mig er det vigtigt, at der

er økonomi i det, vi foretager os. Samtidig

Hvad er dine mærkesager?

- Jeg vil gerne være den, som tør kigge ud i

fremtiden for at sikre, at vi som landmænd

og forening følger med udviklingen.

LandboSyd · april 2007

handler det om at have overblik og kunne

se målet. Den grundindstilling har jeg både

på min egen landbrugsbedrift og i mit organisationsarbejde.

I LandboSyd drejer det sig mest af alt

om, at vi er en forening, hvor alle medlemmer

– store som små og med forskellige

behov – føler sig velkomne og får dækket

deres behov.

Hvilke store udfordringer har landbruget

i de kommende år?

Strukturudviklingen gør, at der vil ske en

utrolig stor tilpasning på svineområdet

frem til år 2012 / 2013, for at imødekomme

alle nye lovkrav omkring indretningen af

vores produktion. Økonomien skal gerne

kunne følge med, og udfordringen bliver

at få en tilfredsstillende indtjening på primærproduktionen.

En anden stor udfordring bliver at sikre

tilgang af arbejdskraft til vores erhverv.

Der er mangel på arbejdskraft i alle er-

Henrik Høeg Fangel

Hvad ser du som landbrugets største

udfordring?

- Det kan være nødvendigt, at vi som landmænd

ændrer adfærdsmønstre. Hvor vi

har været vant til at være selvstændige og

enerådende, skal vi måske til at organisere

os på nye måder. Selskabsformer med en

uddelegering af ansvarsområder og en

større brug af netværk, kan være den rette

vej for de store produktionslandbrug.

Hvordan sikrer dansk landbrug sig

et godt image i medierne og blandt

forbrugerne?

- På det punkt har landbruget brug for

hjælp ude fra. Ligesom vi i vores organisering

bør skele til succesfulde erhvervsvirksomheder,

gælder det også i forhold

til vores imagepleje. Nogle virksomheder

er ekstremt dygtige til at fortælle den gode

historie, og det skal vi også lære.

hverv og kamp om de unge. Vi mangler

driftsledere, medhjælpere, og elever. Det er

ikke holdbart i længden, at hele den danske

landbrugsproduktion bliver baseret på

udenlandsk arbejdskraft.

Faktaboks

• Hans Jørgen Alnor driver som

3. generation en slægtsgård ved

Tråsbøl. Den 43-årige landmand

leverer årligt mellem 6.500-7.000

slagtesvin og har 140 hektar i

markplanen.

• På ægteskabsfronten er han gift

med Ulla Lykke Alnor, der er

uddannet blomsterbinder, og arbejder

med sit erhverv på deltid.

Sammen har de sønnerne Erik på

13 år og Lars på 15 år.

• Hans Jørgen Alnor har siddet 3 år i

LandboSyds bestyrelse.

Faktaboks

• Henrik Høgh Fangel driver sammen

med sin svigerfar Høeg

Fangel Landbrug I/S på Sydals.

Bedriften består af tre gårde med

330 årssøer, produktion af 6.000

slagtesvin og salg af 2.000 30-kilos

grise. Til produktionen hører 205

hektar jord inkl. forpagtninger.

Henrik Høeg Fangel etablerede sig

i år 2000, og I/S-selskabet blev oprettet

i 2006 som led i et planlagt

generationsskifte.

• Henrik Høeg Fangel er gift med

Laila Fangel, der er sygeplejerske.

De har datteren Signe på 4 år.

• 36-årige Henrik Høeg Fangel har

siddet i LandboSyds bestyrelse i

perioden 2004-2006 og nu igen fra

2007.


PORTRÆT AF BESTYRELSEN · PORTRÆT AF BESTYRELSEN

Lars Peder Jensen

Hvad er dine mærkesager?

- Vi skal fortsat være en forening med plads

til alle typer af medlemmer. Både den lille

landmand med et mindre rådgivningsbe-

Hvad er dine mærkesager?

- Det er vigtigt, at vi leverer en ærlig, effektiv

og højt kvalificeret rådgivning.

hov, og den store landmand, der efterspørger

meget ekspertise, skal kunne identificere

sig med LandboSyd. Og så arbejder jeg

selvfølgelig for den økologiske del.

Hvilke styrker har landbruget i

Sønderjylland?

- Vi har en stærk og velorganiseret landboforening,

som jeg er stolt af. Vores styrke

er blandt andet, at vi er klar til hele tiden

at tage imod de opgaver og udfordringer,

landbruget står overfor.

Hvad ser du som landbrugets største

udfordringer?

- Udfordringen bliver fortsat at matche de

krav, vi stilles overfor på blandt andet miljøområdet,

med krydsoverensstemmelser,

og hvad angår dyrevelfærden.

Hvad er din vision for landbruget?

- For mig handler det om, at vi skal trives i

et godt erhverv. Landbruget skal være ken-

Michael T. Sangild

Hvad ser du som landbrugets største

udfordring?

- For landbruget er udfordringen fortsat

at magte at tilpasse sig de stadig stigende

krav, som stilles fra myndighederne, konkurrenterne

og os selv. Alt sammen forhold,

der bibringer os nye økonomiske

udfordringer.

Hvad er din vision for landbruget?

- Vi skal blive bedre til at gøre positivt opmærksom

på os selv, så vi fremstår som et

dynamisk og respekteret erhverv.

- Det har første prioritet, at der er økonomi

i det, vi foretager os, men visionen

skal ikke kun udtænkes med højre hjernehalvdel.

For mig handler det også om de

“bløde” værdier. Fritid og erhverv hænger

ofte sammen, og selv om det i dag er store

og rationelle produktionsforhold, er det

stadig mange steder et “familieprojekt” at

drive landbrug.

detegnet ved gode arbejdsforhold, og ved

at vi leverer gode produkter.

Faktaboks

• Lars Peder Jensen overtog i 1982,

som anden generation, Sofiegaard,

og har siden 1997 drevet den som

økologisk gård. Bedriften ved

Hellevad tæller 135 sortbrogede

køer og 185 hektar jord.

• Sammen med sin hustru, Bertha

Jensen, har han børnene Peter på

25 år, Jesper på 25 år og Rikke på

18 år.

• På femte år er Lars Peder Jensen

med i LandboSyd’s bestyrelse.

Faktaboks

• Michael T. Sangild driver som

3. generation slægtsgården

"Tågholm" vest for Åbenrå.

• Årligt producerer den 41-årige

landmand 22.000 slagtesvin og

driver 330 hektar jord baseret på

kartoffelavl og salgsafgrøder.

• Til bedriften hører et biogasanlæg,

som producerer varme og 1,6 mio.

kWh pr. år.

• Sammen med sin hustru Birgit

Sangild har han børnene Johanne

på 10 år, Malene 13 år og Morten

på 15 år.

• Michael T. Sangild har siddet i

LanboSyd´s bestyrelse siden fusionen

i 2000.

LandboSyd · · april 2007


Jørgen Mads Clausen:

Visk tavlen ren

LandboSyd’s bestyrelse og chefgruppe fik masser af inspiration med hjem fra besøg hos Danfoss’ topchef

Jørgen Mads Clausen. – Landbruget har i radikal grad behov for at tænke sit produktprogram

igennem, lyder hans analyse.

n Dansk landbrug bør viske tavlen ren og

tænke sit produktprogram grundigt igennem.

Det vurderer Jørgen Mads Clausen, øverste

chef i Danfoss-koncernen. Budskabet

blev serveret for LandboSyd’s bestyrelse og

chefgruppe ved et møde i Danfoss’ hovedkvarter

i Nordborg forleden.

- Det er muligt, I kommer frem til, at noget

af det, I producerer i dag, er det rigtige.

Men det kan også være, I finder frem til, at

I skal producere noget helt andet, pointerer

Jørgen Mads Clausen.

Han hæfter sig ikke mindst ved, at selve

produktionen af landbrugsvarer ikke bidrager

med nogen nævneværdig indtægt

til den enkelte landmand. I stedet er de

seneste 10-15 års økonomiske udvikling i

landbrugserhvervet i høj grad baseret på

værdistigninger i jord og ejendomme.

- Det er usundt at drive en forretning,

der hviler på stigende jordpriser og ikke på

produktionens værdi og afsætning. Jeres

afregningspriser svinger med plus/minus

25 procent i forhold til en ofte middelmådig

afregningspris. Det ville vi slet ikke

- I har brug for innovation i landbruget, sagde Jørgen Mads Clausen.

10 LandboSyd · april 2007

kunne leve med og acceptere i en virksomhed

som Danfoss, pointerer Jørgen Mads

Clausen.

Radikal innovation

Danfoss-chefen understreger, at han ikke

sidder med det endegyldige svar på, hvad

landbrugserhvervet i Danmark skal gøre.

Men noget skal gøres, vurderer han.

- I har brug for innovation. Radikal innovation.

Og det kan være en sund øvelse

at viske tavlen helt ren og se på hvilke produkter,

I ville producere, hvis I skulle begynde

forfra. Måske skal I producere trøfler,

specielle kornsorter eller noget tredje,

som kan tåle en høj arbejdsløn.

- I må jo huske på, at I har nogle rigtig

gode dyrkningsmæssige betingelser i

Danmark. Cirka 40 procent af landets areal

kan dyrkes, og I skal spørge jer selv, om I

får nok ud af de naturlige muligheder, I

har?

Ny strategi

Ifølge Jørgen Mads Clausen er nytænkning

en af de absolutte hjørnesten i Danfoss’

succes. Samtidig understreger han, at

virksomhedens velkendte køleteknik i dag

sendes på markedet som et 5. generationsprodukt.

Køleteknikken er altså et bevis på, at udvikling

af et basisprodukt udmærket kan

være noget fundamentalt i en virksomhed.

Og han vurderer, at landbrugserhvervet i

Danmark i langt højere grad skal tænke og

handle som en koncern, der skal have det

bedste ud af sine muligheder.

- Hos Danfoss har vi som mål, at vi på

verdensplan vil være nummer 1 - eller

minimum nummer 2 - på alle vore forretningsområder.

Når man har det som

målsætning, er det ikke godt nok med afregningspriser,

der bevæger sig med plus/

minus 25 procent i forhold til en middelmådig

afregningspris. Det skal I heller ikke

stille jer tilfreds med, og derfor har I brug

for en ny strategi, vurderer Jørgen Mads

Clausen.

Høj værdi

Men, understreger han, hverken i landbruget

eller hos Danfoss fungerer det sådan, at

man knipser med fingrene, og så sker der

noget.

- Man analyserer sine styrker og svagheder,

muligheder og trusler. Og man skaber

en vision. Hvordan kommer landbruget

f.eks. ud af sumpen? For mig at se kunne

en overskrift f.eks. være en målrettet satsning

på højværdi-afgrøder og højværdiprodukter.

- Andelsbevægelsen har gennem årene

været et aktiv for landbruget, når det gjaldt

afsætningen. Men i dag er det ren kosmetik

det her med én mand én stemme. Man

handler jo reelt, som vi gør i industrien.

I den forbindelse understregede han vigtigheden

af at investere i mennesker, som

kan være med til at tænke nye tanker og

bringe fornyet dynamik ind i landbruget.


Fremtiden tegner lovende

En milliard nye kunder kommer til den globale butik i de kommende år. Verden spirer af optimisme, og

Europa kan få en nøgleposition, vurderer Jørgen Mads Clausen.

n - Jeg ser ingen tegn på en global økonomisk

opbremsning. Nærmest tværtimod.

Sådan lyder analysen fra adm. dir. Jørgen

Mads Clausen, Danfoss, der producerer og

afsætter virksomhedens produkter overalt

på Jorden.

- Folk i Asien, Baltikum, Polen, Mexico

osv. er fulde af optimisme. Og befolkningstilvæksten

på globalt plan betyder, at der

kommer én milliard nye kunder til markedspladsen

indenfor en kort årrække. Alle

disse mennesker skal Danfoss – og for jeres

vedkommende dansk landbrug - sælge sine

produkter til, og jeg ser ikke nogen grund

til at vurdere markedssituationen negativt,

siger Jørgen Mads Clausen.

Euro får vigtig rolle

Han påpeger samtidig, at Europas rolle på

den globale markedsplads meget vel kan

blive endnu mere central i fremtiden.

ATR Grovvarer

- I en del af de lande, hvor udviklingen

virkelig går stærkt i disse år, foretrækker

man i stigende omfang europæiske produkter.

Og jeg tror, at euro vil blive mere og

mere vigtig i valutamæssig sammenhæng

på bekostning af dollar.

- Det skyldes ikke mindst, at forbrugerne

er den største magtfaktor på en markedsplads,

der har gode præferencer til produkter

fra Europa. Og det er ufatteligt positivt

at følge den positive økonomiske udvikling,

der sker i mange, mange lande lige nu.

Som danske og europæiske virksomheder

har vi fantastisk gode muligheder for at

vinde markedsandele i de kommende år,

vurderer Jørgen Mads Clausen.

Hos Danfoss i Nordborg har man allerede

taget hul på fremtiden.

Det kloge alternativ

www.atr-grovvarer.dk

Produktion af og handel med foderblandinger

Køb og salg af landbrugsprodukter

Handel med gødnings- og plantebeskyttelsesmidler

Fremstilling af og handel med såsæd

Forhandling af øvrige landbrugsartikler

Egne lastbiler og skibe

Kvalificerede medarbejdere sikrer den faglige kompetence og den

afgørende personlige kontakt til samarbejdspartnere ved handel og

rådgivning.

Salgskontor

ATR Grovvarer Arp, Thordsen, Rautenberg

Sandager 44 · Rinkenæs · 6300 Gråsten

Telefon 73 65 17 00 · Telefax 73 65 17 01

E-mail: info@atr-grovvarer.dk

LandboSyd · april 2007 11


»I har umulige produktionsvilkår«

Danfoss var ikke blevet den nuværende succes, hvis den var blevet budt samme vilkår som landbruget.

n 21.000 medarbejdere globalt og en årlig

omsætning der har rundet 20 milliarder

kroner. Nordborg-virksomheden Danfoss

er en succeshistorie af de helt store i dansk

erhvervsliv.

Men det var næppe gået så godt, hvis

man havde budt familien Clausen de samme

produktionsvilkår, som man byder det

danske landbrugserhverv.

- Jeg har hørt, at man skal vente op til 3

år på at få et svar på, om man må udvide

sin produktion i landbruget. Vi ville gå

bagover, hvis man bød os det samme. Her

beslutter vi os for en udvidelse og forventer

at kunne gå i gang kort tid efter. I har

simpelthen helt umulige vilkår, vurderer

Jørgen Mads Clausen.

Behov for nytænkning

Han vurderer samtidig, at det vil være nødvendigt

at rydde op i den regeljungle, der

sætter en stopper for landbrugets udfoldelsesmuligheder,

hvis noget skal ændres

til det bedre set med landbrugets øjne.

Men han erkender, at mulighederne i

praksis kan være svære at få øje på.

- Det er helt urimelige betingelser, I er

1 LandboSyd · april 2007

underlagt. Man kan ikke drive forretning,

hvis man skal vente tre år på at få lov til at

udvide. Men hvis betingelserne er sådan,

og man ikke kan ændre betingelserne, er

man til gengæld også nødt til at overveje,

hvordan man overvinder disse forhindringer.

- Måske er svaret, at danske landmænd

er nødt til at finde en produktionsform,

der ikke betyder, at man skal have flere dyr.

Og så er vi tilbage ved, at dansk landbrug

sandsynligvis skal rette fokus mod en produktion

af varer med en høj værdi, vurderer

Jørgen Mads Clausen.

Frataget stordriftsfordele

Han understreger samtidig, at tunge ansøgningsprocedurer

i forbindelse med udvidelsessager

og politikernes modvilje mod

store landbrug reelt har frataget landbruget

i Danmark muligheden for stordrift.

- Jeres konkurrenter i udlandet driver

stordrift. Frugtproducenten Dole ejer mig

bekendt en ø ved Hawaii i Stillehavet, hvor

de producerer Ananas i meget stor skala.

Og der er gummiplantager i Thailand, der

er enormt store. Her er man gået i indu-

Bedre kommunikation

er nøglen til et godt image

Informationsfolkene i landbruget har ikke haft en heldig hånd, vurderer Danfoss-chefen.

Hans koncern arbejder systematisk med den interne og eksterne information.

n Dansk landbrug drives gang på gang

gennem mediemøllen. Og erhvervet kommer

ofte ud med blå mærker og nye ridser

i et efterhånden hårdt prøvet image.

Anderledes positivt ser det ud for industrikoncernen

Danfoss. Men hvorfor?

- Jeg synes ikke, informationsfolkene

i landbrugserhvervet har haft en specielt

heldig hånd. Det er svært at sige konkret,

hvorfor. Men landbruget har sjældent evnet

at vende de situationer, der opstår, til

noget positivt.

Gearet til opgaven

Jørgen Mads Clausen understreger, at en

koncern som Danfoss også rammes af uheld,

der har betydning for mennesker og miljø.

- Når det sker, er vores informationsafdeling

og ledelsen gearet til at håndtere

situationen professionelt. Vi arbejder systematisk

med vores information både

eksternt til det øvrige samfund og internt

til vore medarbejdere, siger han.

Personalebladet »Ventilen« har eksempelvis

været udgivet siden 1955.

striens fodspor og har udnyttet stordriftsfordelene,

som blandt andet giver færre

faste omkostninger pr. produceret enhed.

- Stordriftsfordelene er basale og ufatteligt

vigtige i industrien. Men politikerne

har forkludret landbrugets mulighed for

at gøre det samme i Danmark. Og var jeg

ung landmand i dagens Danmark, ville

jeg kraftigt overveje, om min fremtid lå i

Danmark.

- Man kan ikke drive forretning, hvis man

skal vente tre år på at få lov til at udvide,

vurderer Danfoss-chefen.

- Dengang var en helt andet tid. Da min

far, Mads Clausen, døde i 1966, havde vi ikke

en egentlig informationsafdeling. I dag

er et Danfoss uden en topprofessionel informationsafdeling

utænkelig. Landbruget

er på samme vis nødt til at omgive sig med

nogle dygtige mennesker med de nødvendige

kompetencer på informationsområdet,

siger Jørgen Mads Clausen.


Udenlandsk arbejdskraft kræver

grundigt forarbejde

Myndighederne har ansvaret for, at de udenlandske papirer er i orden. Men der er hjælp at hente til

ansættelsesprocessen, fastslår Dennis Calender.

n Myndighederne har ansvaret for, at de

udenlandske papirer er i orden. Men der

er hjælp at hente til ansættelsesprocessen,

fastslår Dennis Calender.

Det er godt mediestof, når det kommer

frem, at mere end tusind ukrainske praktikanter

er beskæftiget i landbruget på falske

papirer. Visse medier har benyttet lejligheden

til at mistænkeliggøre danske landmænd

for delagtighed i snyderiet.

Men her hopper kæden af, mener HRkonsulent

Dennis Calender.

- Det kan aldrig være landmandens ansvar,

om de ukrainske dokumenter er gyldige.

Han har ikke nogen jordisk chance

for at vurdere ægtheden. Den del må ene og

alene påhvile de nationale myndigheder.

Dermed ikke sagt, at landmanden ikke

kan gøre noget for at sikre sig den rette arbejdskraft,

når han skal engagere en udenlandsk

praktikant eller medarbejder på

sin bedrift. Der er en række forhold, han

skal være opmærksom på, påpeger Dennis

Calender.

- Simpelthen for at sikre, at han får den

arbejdskraft, han har brug for, og for at undgå

at sagsbehandlingen trækker i langdrag.

LandboSyd har detailviden

Der er assistance at hente i LandboSyd, både

til rekrutteringen og med hjælp til udarbejdelse

af papirgangen i Udlændingeservice,

Beskæftigelsesrådet samt alt omkring selve

ansættelsen af medarbejderen.

- Vi kan medvirke til, at ansøgningen

bliver så korrekt som mulig, og det er helt

afgørende, hvis man vil have en hurtig ekspedition

gennem systemet, siger Dennis

Calender.

Men inden selve ansøgningen påbegyndes,

opfordrer Dennis Calender landmanden

til at få afdækket sine behov. Han

skal gøre det klart, om han har brug for en

praktikant eller decideret arbejdskraft. Og

så er det ikke lige meget, om han søger en

medarbejder fra EU eller uden for EU.

Det rette valg

Vælger landmanden praktikordningen,

skal han være opmærksom på de faste aftaler

om løn og uddannelse for den toårige

periode samt, at stedet skal være godkendt

som praktikplads.

Planlægger landmanden efter endt praktikophold

at ansætte vedkommende, er det

ikke ligegyldigt, om medarbejderen er fra

et EU-land eller ej. Der stilles nemlig krav

om, at man i udgangspunktet finder arbejdskraften

indenfor EU, påpeger Dennis

Calender.

Dennis Calender.

- Det gør, at den ukrainske praktikant ikke

uden videre kan ansættes som fast medarbejder

efter praktikperioden. Landmanden

skal dokumentere, at han eller hun besidder

særlige kvalifikationer, og det kan derfor

blive nødvendigt at oprette en løntung

driftslederstilling, selv om det reelt ikke er

behovet, fremhæver Dennis Calender.

Derfor er det helt afgørende, at landmanden

inden ansættelsen af en medarbejder

får afdækket de muligheder og begrænsninger,

der gælder for udlændinge i landbrugserhvervet,

fastslår Dennis Calender.

LandboSyd · april 2007 1


Tyske håndværkere reddede

31-årigs drømmeprojekt

Keld Warneckes staldbyggeri var økonomisk urealistisk, hvis han skulle bruge dansk murerfirma. I stedet

søgte han syd for grænsen og sparede 21 procent.

n Kvaliteten er i top, og prisen er i bund.

Det lyder for godt til at være sandt – næsten

som i en fin salgsbrochure fra en utroværdig

entreprenør.

Ikke desto mindre er det den virkelighed,

som den 31-årige svineproducent Keld

Warnecke i Tørsbøl ved Gråsten oplever i

disse dage.

Keld Warnecke kan dag for dag konstatere,

hvordan murene i hans nye svinestalde

skyder op. Arbejdskraften leveres

af et solidt team af tyske murere fra firmaet

Paulsen Bauunternehmen GmbH,

der dagligt ruller ind på staldområdet i

Tørsbøl. Håndværkerne er fra egnen omkring

Husum - cirka 45 minutter fra byggepladsen.

- Det kører bare. Murerne har simpelthen

en super indstilling til tingene. “Alles

ist möglich”, siger de. Og indtil nu holder

de, hvad de har lovet, siger Keld Warnecke

med et smil.

1 LandboSyd · april 2007

Tæt ved skibbrud

Smilet hos Keld Warnecke har ellers været

noget anstrengt i projekteringsperioden.

Den unge svineproducents drømmeprojekt

med 700 søer og produktion af 8 kg’s

grise på den 100 hektar store ejendom var

nemlig tæt ved at lide økonomisk skibbrud.

I maj måned 2006 åbnede han således

kuverterne med tilbud fra tre danske

murer- og betonfirmaer, der var med i en

licitation på byggeriet, som er et barmarksprojekt.

- Tilbuddene fra de danske murerfirmaer

var så høje, at ingen ville være med til at

finansiere dem. Og så var det, at jeg med

hjælp fra Sønderjysk Svinerådgivning tog

til Tyskland for at se, om tyskerne kunne

gøre arbejdet billigere og i samme kvalitet

som i Danmark, forklarer Keld Warnecke.

Og det kunne de tyske håndværkere.

Besparelsen fra billigste danske tilbud på

- Det kører bare, smiler Keld Warnecke.

murer- og betonarbejde fra maj 2006 og til

det tyske tilbud, der forelå i januar 2007,

er på 21 procent. Og kvaliteten fejler heller

ikke noget.

- Tyskerne arbejder lidt anderledes. For

eksempel forskaller de alt. Og så bruger

de godt med jern, mens elementerne er

polske. Men deres arbejdsmetoder og de

polske elementer gør bestemt ikke staldene

ringere. Jeg vil nødig være den, der skal rive

de her stalde ned igen, siger den unge svineproducent.

International byggeplads

Keld Warnecke understreger, at han som

førstegangsbygger ikke har stor erfaring

med, hvordan danske håndværkere arbejder,

når de bygger stalde.

- Jeg kan blot konstatere, at tyskerne gør

det godt. Men det hører med, at det gør det

danske tømrerfirma, der arbejder for mig,

også.


Tømrernes team består af to danskere og

to polakker.

- Selvom vi dermed har en helt lille international

arbejdsplads, går det fint. Stort set

alle taler rimeligt tysk. Og indtil nu har der

ikke været problemer, som har gjort mig

nervøs, forklarer Keld Warnecke, der understreger,

at rådgivningen og sparringen

med Sønderjysk Svinerådgivning gennem

hele processen har været uundværlig.

Han forventer at kunne sætte de første

grise i staldene i uge 30. Kort tid inden

håber han at kunne byde indenfor ved et

åbent stald-arrangement.

Polske elementer og tyske håndværkere er

en fin forening, konstaterer Keld Warnecke.

Han sparer så mange penge, at projektet er

økonomisk bæredygtigt. Det ville det ikke

være i sin nuværende form, hvis murerne

skulle være danske.



























LandboSyd · april 2007 1


Kirsten B. Nielsen.

n Den tid er forbi, hvor landmanden fastlagde

mål og strategi alene på baggrund af

et møde med drifts- og økonomikonsulenten.

I stigende grad efterspørger landmanden

rådgivning inden for flere områder, og

lader den spille sammen i bedriftens ud-

“Stil krav når du skal vælge,

hvem der skal sælge

dit landbrug”

Henrik Kristensen, statsaut. ejendomsmægler, agrarøkonom.

Eget landbrug med planteavl og ammekøer.

Mere end 10 års erfaring med landbrugshandel.

Udover at EDC selvfølgelig er landsdækkende har vi siden 1971

haft fødderne solidt plantet i den syd- og sønderjyske muld,

dette giver dig som sælger en masse fordele bl.a.:

• Landsdelens bedste markedsføringsdækning i aviser, magasiner

og internet m.m.,

• Veluddannet og erfarent personale med speciale i landbrug

og som ikke arbejder med andet end landbrug,

• Vi ejes ikke af nogen bank eller kreditforening

- vi har ikke andre interesser end at du får den rigtige pris.

• Vi er alene sælgers mand - køber må have sine egne rådgiver

• ..... og vi kunne blive ved

Ring allerede idag, hvis du ønsker en uforpligtende salgsvurdering.

Østergaard-Christensen

Statsautoriserede ejendomsmæglere, valuarer MDE

1 LandboSyd · april 2007

Tværfaglig rådgivning

vinder indpas

LandboSyd har succes med den tværfaglige rådgivning,

hvor landmanden gennem en løbende proces arbejder med

strategi og målsætning.

vikling. I LandboSyd glæder man sig over

udviklingen.

- Landmanden har fået øjnene op for en

tværfaglig indgang til arbejdet med strategi

og målsætning. I dag foregår det ofte

som en løbende proces, hvor den enkelte

landmand har en plantekonsulent, økonomikonsulent,

HR-konsulent og kvæg- eller

svinekonsulent med på råd i bedriftens udvikling,

fortæller Kirsten B. Nielsen.

Hun fremhæver det seneste års svinekampagne

som et eksempel på tværfaglig

rådgivning med gode resultater.

- Vi har kunnet se en tydelig effekt af

en koordineret rådgivningsindsats, hvor

landmanden har fået vendt alle dele af sin

bedrift. På den måde har han fået et sammenhængende

billede af sin produktion

og fået øje på styrker og svagheder, samt

vigtige indsatsområder.

Landmand for bordenden

Et af de helt centrale aspekter i den tvær-

Jernbanegade 5 - 6580 Vamdrup Tlf. 75 58 12 11

faglige rådgivning er, at det foregår på

landmandens præmisser.

- Landmanden fastlægger selv sine mål

og strategier. Som konsulenter kan vi give

sparring og hjælpe ham til at se på sin besætning

fra forskellige vinkler. Men det er

ham, som sidder for bordenden, fastslår

Kirsten B. Nielsen.

Og hvor landmanden tidligere hidkaldte

plantekonsulenten, når der skulle ske ændringer

i marken, økonomikonsulenten til

fastlæggelse af budget og kvægkonsulenten

til rådgivning om besætningen, kigger

konsulenterne og landmanden i dag i fællesskab

på besætningen.

- På den måde får han en helhedsvurdering

af sin bedrift, fremhæver Kirsten B.

Nielsen.

Gårdråd er sagen

På et af LandboSyd’s andre kontorer kan

økonomikonsulent Jørn Anker Weber nikke

genkendende til udviklingen.

- Gårdråd, hvor landmanden har tilknyttet

en fast nøglerådgiver og derudover

to rådgivere med hver deres spidskompetencer,

som løbende udskiftes afhængig af

indsatsområde, er et andet eksempel på

tværfaglig rådgivning, fortæller Jørn Anker

Weber.

Gårdrådet sætter fokus på bedriften og

hjælper med at få sat strategien på skinner,

forklarer økonomikonsulenten.

- Når landmanden skal finde ud af, hvilken

retning han vil gå, handler det ikke

kun om økonomi. Såkaldte “bløde værdier”

spiller også ind, og det tværfaglige

rådgiverteam med dets forskellige faglige

kompetencer kan støtte op om det område,

den enkelte landmand ønsker at sætte ind

på, siger Jørn Anker Weber og uddyber.

- Nøglerådgiveren fungerer som tovholder

og skaber sammenhæng, mens de to

andre rådgivere kan hidkaldes ad hoc afhængig

af landmandens behov.


Afskrivninger

manglede

I sidste nummer af LandboSyd Nyt var der

en mangel i det regnestykke, vi havde opstillet

i artikel “Opsøg heldet – brug driftsregnskabet”

på side 8-9.

- I tabellen i den oprindelige artikel

havde der indsneget den fejl, at der i tallet

for kapacitetsomkostninger for konventionelle

ikke indgik afskrivninger, siger økonomikonsulent

Jakob Ellegaard.

Resultatet “indtjeningsbidrag, mark” var

dog korrekt anført, derfor ændres tallene

på bundlinien og kommentarerne til artiklen

ikke.

Jakob Ellegaard understreger, at forskellen

i “indtjeningsbidrag, mark” mellem

økologer og konventionelle nu med et

større statistisk grundlag er mindsket fra

ca. 1.000 kroner til ca. 700 kroner.

- En del af forskellen udgøres af, at der i

nedenstående tabel er taget udgangspunkt

i bedste halvdel mod gennemsnitstal i

den oprindelige tabel i sidste nummer af

LandboSyd Nyt, forklarer Jakob Ellegaard.

KONVENTIONEL ELLER ØKOLOGI (endelige regnskabstal)

Kr. pr. kg EKM Økolog Konventionel

Bedste halvdel Bedste halvdel

Mælkepris , ,10

Tilvækst 0, 0, 1

Bruttoudbytte 2,88 2,41

Stykomkostninger 1, 1,

DB Mælk 1,34 1,19

Kapacitetsomk. og afskr. 0, 0,

Indtjeningsbidrag, mælk 0,36 0,37

Kr. pr. ha Økolog Konventionel

Bedste halvdel Bedste halvdel

DB mark 5.961 5.156

Kapacitetsomk. og afskr. . .

Indtjeningsbidrag, mark 316 -370

Tabellen er tilrettet med de nyeste tal fra LandboSyd-kundernes regnskaber. Der er benyttet

gennemsnitstallene for bedste halvdel i begge grupper.

LandboSyd · april 2007 1


Driftsledere vil vide mere

om ledelse i praksis

Nyt initiativ med ERFA-grupper for driftsledere med fokus på ledelsesudvikling skal geare dem til hverdagens

personaleansvar.

n Landets bedrifter bliver stadigt større,

og driftslederne har ansvar for store produktioner

og hele medarbejdergrupper.

- I dag er gode lederkompetencer et af de

afgørende succeskriterier for driftslederen,

fortæller HR-konsulent Kirsten B. Nielsen.

Derfor har LandboSyd i samarbejde

med Sønderjysk Svinerådgivning opstartet

en ERFA-gruppe for driftsledere, hvor ledelse

er på dagsordenen.

- Driftslederne har efterspurgt ledelsesudvikling

i ERFA-regi. De vil have mere

end blot svinefaglig viden, siger Lene

Brandenborg, konsulent i Sønderjysk

Svinerådgivning, om baggrunden for initiativet.

Fokus vil ifølge Kirsten B. Nielsen være

på ledelse i praksis.

- Selvfølgelig er det vigtigt med den teoretiske

viden om ledelse, som mange har

med fra landbrugsskolerne, men det kan

ikke stå alene. I ERFA-gruppen vil driftslederne

få nogle ledelsesværktøjer til hverdagen,

samtidig med at de kan udveksle

erfaringer.

Ledelse i dagligdagen

ERFA-gruppen vil som udgangspunkt

mødes én gang i kvartalet. Konsulenterne

vil i høj grad lade mødernes indhold være

styret af driftsledernes ønsker, men har en

række områder, hvor de vil sætte ind.

- Vi vil give driftslederne nogle redskaber,

der skal støtte op om arbejdsplanlægningen

i dagligdagen.

John Kjær, der er fodermester på en svinebesætning

med 500 søer på Nordals, har

tilmeldt sig ERFA-gruppen med det formål

at blive endnu bedre til den del.

- Det handler om at finde ud af, hvordan

man uddelegerer arbejdsopgaver og ansvar,

så man får det bedste ud af alle medarbejdere,

siger John Kjær.

1 LandboSyd · april 2007

Forventningsfuld fodermester

Et andet element i ERFA-gruppen bliver at

arbejde med kommunikation. Også på det

punkt forventer John Kjær et udbytte.

- Jo bedre, vi er til at kommunikere de ansatte

imellem, jo bedre arbejdsplads har vi.

ERFA-gruppe for driftsledere om ledelse

Der afholdes fire møder årligt. Emnerne vil blandt andet være:

• Kommunikation, motivation og medarbejderudvikling

• Personlig udvikling – hvordan er jeg som leder og person?

• Arbejdsplanlægning og uddelegering af ansvar

• Ansættelse af nye medarbejdere

Fodermesteren ser den nye ERFA-gruppe

som et forum, hvor driftslederne har

mulighed for at udveksle konkrete erfaringer

om ledelse og på den måde lære noget

af hinanden.

- Det handler i sidste ende om, at vi får det bedste ud af alle medarbejdere, siger fodermester

John Kjær. Her sammen med ukrainske Natasja Fedorova.

For yderligere information:

• Kirsten B. Nielsen, HR-konsulent i LandboSyd, tlf. 74 36 51 13

• Lene Brandenborg, konsulent i Sønderjysk Svinerådgivning, tlf. 73 20 27 16


Gårdbestyrelser

flytter noget

Jørgen L. Tørnæs sidder i tre gårdbestyrelser. Samarbejdet mellem selv-

stændige landmænd og andre erhvervsfolk er en fantastisk situation,

hvis man lytter og giver plads, vurderer han.

n Tocifrede millioninvesteringer, miljøregler,

udvikling og medarbejderrekruttering.

Der er udfordringer nok at vælge

imellem for den professionelle landmand.

Og et af de centrale spørgsmål for fremtidens

landmænd er uden tvivl, om landbruget

fortsat skal præges af selvstændige landmænd,

eller om fremtiden skal tegnes af erhvervslandmænd,

der driver selskaber med

beslutningsdygtige bestyrelser i ryggen?

LandboSyd Nyt har kontaktet Jørgen L.

Tørnæs, der, foruden at være gift med landets

udviklingsminister, er en af de danske

landmænd, der er størst erfaring med bestyrelsesarbejde

på bedriftsniveau.

Og hans konklusion er klar: Gårdbestyrelser

er både berigende og udviklende for

den enkelte landmand og for hans landbrug.

Til gengæld skal man som landmand

være parat til at give afkald på en smule af

sin selvstændighed.

Med i tre selskabsbestyrelser

Jørgen L. Tørnæs driver selv landbruget

“Krogsdal” med planteavl og svineproduktion

ved Holstebro.

Derudover sidder han i tre landbrugsselskabers

bestyrelser. De to bestyrelser

beskæftiger sig med landbrugsproduktion

i Rusland, mens den tredje bestyrelsespost

gælder et selskab i Ukraine.

- Det er klart, at hvis det er ens største

glæde som landmand, at man selv kan bestemme

alt på gården, så er en gårdbestyrelse

ikke noget, man skal indlade sig på.

- Er man derimod åben over for nye idéer

og input fra kolleger og mennesker fra

andre faggrupper, der kan stille de “frække

spørgsmål”, så er en gårdbestyrelse virkelig

noget, der flytter noget, lyder hans vurdering.

En fantastisk situation

Jørgen L. Tørnæs kalder det en fantastisk

situation at havne i en bestyrelse med andre

landmænd og erhvervsfolk, når der

skal træffes afgørende beslutninger.

- Når man arbejder med andre, der har

penge i klemme, og som derved har noget

på spil, så presses man til at bidrage med

konstruktive løsningsforslag. Og det er

ikke min erfaring, at vi er kommet frem

til beslutninger, som jeg ikke har kunnet

bakke op om.

- Det er selvfølgelig klart, at man til tider

skal bakke lidt tilbage og give andre

plads til deres løsningsforslag. Men det

er en rigtig sund øvelse. Og i den proces,

hvor man brainstormer for at komme med

løsningsforslag, får man virkelig vendt en

masse sten.

- Noget af det mest positive ved situa-

Jørgen L. Tørnæs.

tionen er, at alle ved, at man sidder i det

pågældende forum for at fremme en fælles

sag. Og derfor er bestyrelsesarbejdet

virkelig noget, der flytter noget. Jeg kan

udmærket forestille mig, at jeg en dag vil

forsøge at få etableret en bestyrelse på mit

eget landbrug i Danmark, forklarer han.

Positiv overraskelse

Jørgen L. Tørnæs understreger dog, at en

af forudsætningerne for et konstruktivt

bestyrelsesarbejde er, at man finder sammen

i en gruppe, der dels har de rette faglige

kompetencer, men som samtidig kan

supplere hinanden.

Og udefrakommende erhvervsfolk kan

være nogle af de bedste sparringspartnere

for landmænd, lyder hans erfaring.

- Bestyrelsens sammensætning er fundamental.

Men sidder man i den rigtige

gruppe, er der ingen tvivl om, at man kan

skabe resultater. Og jeg må sige, at jeg er

blevet positivt overrasket over, hvor meget

bestyrelsesarbejdet giver mig. Både erhvervsmæssigt,

personligt og privat.

Jørgen L. Tørnæs påbegyndte sit bestyrelsesarbejde

i 2003. Han har tidligere

været rådgiver og selvstændig landmand.

Han arbejder fortsat med rådgivning og

praktisk landbrug sideløbende med sit bestyrelsesarbejde

i landbrugsselskaberne.

LandboSyd · april 2007 1


Fællesskab

gør stærk

Et I/S-samarbejde om plantedriften på Kegnæs

vidner om masser af fordele ved fælles drift.

n Tre unge landmænd fra Kegnæs på Sydals passerede for år tilbage

hinanden på landevejen med hver deres traktor og gyllevogne. Lige

indtil den dag én af de tre landmænd fik en stor plov på prøve.

- Den var større end mit behov som enkeltperson, og det satte

tankerne i gang om et samarbejde med mine to naboer, fortæller

Jens Christian Lassen

Episoden udspillede sig tilbage i 1999, og den blev startskuddet

til de helt store overvejelser på Kegnæs.

- En maskinkonsulent fra LandboSyd analyserede vores maskinomkostninger

til hver især at ligge på omkring 3.000 kroner pr.

hektar. Spørgsmålet var, hvordan det ville se ud i et fællesskab, siger

Jens Christian Lassen.

De tre landmænd talte om alt fra udveksling af maskiner på helt almindelig

lånebasis til den store model med at slå sig sammen i et I/S.

Samarbejde på prøve

De kommende måneder bød på tæt dialog med LandboSyd om

samarbejdsmulighederne, og derudover prøvede de samarbejdet

af i praksis.

- Vi hjalp hinanden med at pløje og så, simpelthen for at finde ud

af, om vi kunne arbejde sammen, fortæller Jens Kristian Lassen.

Arbejdsfællesskabet viste sig at fungere, og blandt én af de tre

landmænd var der ikke tvivl om, hvilken samarbejdsform, de skulle

vælge.

- Skal det være noget, så skal det være et I/S, fastslog Jens Ole

Bladt, der som de tre andre har svinedrift ved siden af I/S-samarbejdet

om plantedriften.

Dermed var banen kridtet op til et formaliseret samarbejde, hvor

min mark blev til vores mark. En proces, der forløb over flere måneder,

hvor LandboSyd stod for udarbejdelse af kontrakten.

- Kontrakten skulle tage højde for alt muligt, lige fra en retfærdig

fordelingsnøgle af markudbyttet til det at komme ud af samarbejdet

igen, hvis én ikke kan klare det, fortæller Hans Jørgen Hansen

Afgivelse af suverænitet

En af de helt store udfordringer op til den endelige beslutning udspillede

sig på det mentale plan.

- For mit vedkommende krævede det måneders betænkningstid,

fortæller Hans Jørgen Hansen, om det at afgive sin selvstændighed

til et I/S. Nu skulle beslutninger træffes i samspil med andre.

En vigtig forudsætning for, at samarbejdet lykkes i dagligdagen,

er imidlertid, at landmændene undgår at hænge sig i små detaljer.

0 LandboSyd · april 2007

Hans Jørgen Hansen, Jens Ole Bladt og Jens Christian Lassen

er folkene bag planteavlssamarbejdet HBL.

- Det kan ikke nytte at gå op i småting. Vi må have tillid til hinanden

og uddelegere ansvaret. Én laver markplanen, mens en anden

står for maskinreparation og en tredje tager sig af sprøjtningen.

Opgaverne fordeles efter, hvad vi hver især har lyst til, og måske

også har mest forstand på, fortæller Hans Jørgen Hansen.

I praksis foregår meget af den daglige planlægning over mobiltelefonen,

og de tre landmænd er bevidste om, at flere møder godt

kunne have deres berettigelse i kalenderen.

Glæden ved kolleger

Spørger man de tre landmænd på Kegnæs, om de største fordele ved

det I/S-samarbejde de startede op for syv år siden, er der ingen tvivl.

- Det at have kolleger. Altså det at have nogen at dele glæder, bekymringer

og praktiske opgaver med er så absolut det største plus,

lyder det samstemmende.

Derudover ser de det som en stor fordel, at de gensidigt kan

trække på hinanden i planteavlen, hvis en af svinebesætningerne

i en periode kræver ekstra ressourcer.

At samarbejdet samtidig har betydet en reduktion i maskinomkostningerne

fra 3.000 kroner til 1.500 kroner pr. hektar, er blot et

vidnesbyrd om, at de tre landmænd på Kegnæs valgte rigtigt.

Samarbejdet bid for bid

Landmændene Hans Jørgen Hansen, Jens Ole Bladt og Jens

Kristian Lassen på Kegnæs oprettede i år 2000 et I/S-samarbejde

om plantedriften, hvor de har bidraget med henholdsvis

200, 130 og 100 hektar jord til selskabet HBL. Ved siden af

planteavlen har alle landmændene selvstændig svinebedrift.

LandboSyd stod for udarbejdelsen af kontrakten. Der blev

kigget på boniteten og lavet en korrektion på 3 hektar. Der

blev fastsat en pris på hver enkelt maskine, som så blev opkøbt

i fællesskabet. Ved overgangen blev der solgt 5 traktorer

og købt to nye, ligesom 4 plove blev vekslet til én fælles

plov.

Det økonomiske udbytte til hver enkelt landmand udregnes

ved simpel procentregning bestemt af det jordareal, han

har bidraget med.

Når én af de tre arbejder i marken, skriver han sine timer

ned og aflønnes af HBL-selskabet.


Gnidningsløst

generationsskifte

Hos familien Sander-Larsen kan alle parter se tilbage på et optimalt forløb, da sønnen Jacob overtog gården.

Men uden rådgiverne går det ikke, konstaterer de.

n Når man svinger ind på Nørremarken

lidt uden for Sønderborg, er det ikke svært

at se, hvorfor familien Sander-Larsen har

været optaget af at beholde slægtsgården i

familien.

Fra stuehuset i nummer 7 er der nemlig

en ualmindelig smuk udsigt over

Augustenborg Fjord og de omkringliggende

marker, der hører under gården.

Lidt derfra, på Nørremarken 8, sidder

vi samlet i køkkenet. Udsigten fra aftægtsejendommen

er ligeså storslået, og 27-årige

Jacob Sander-Larsen kan sammen med sine

forældre, Gerda og Helmer Sander-Larsen,

berette om et generationsskifte, der er sket

gnidningsløst.

- Det er kørt lige efter bogen. Men havde

det ikke været for rådgiverne på LandboSyd,

så havde vi haft problemer, erkender de tre

samstemmende.

Slagtesvin og planteavl

Ejendommen, som Jacob Sander-Larsen

har overtaget pr. 15. juni 2006, er på 65

hektar jord med tilhørende slagtesvineproduktion

med 1.800 stipladser. Dertil kommer,

at han forpagter yderligere cirka 115

hektar jord, mens han passer yderligere

cirka 100 hektar jord for sin smågriseleverandør

på egnen.

- Vi har egentlig ikke spekuleret så meget

over det hele. Vi har overladt det til folk

med forstand og erfaring på området. Og

det er gået rigtigt fint, understreger Helmer

Sander-Larsen, der dog har været rundt til

9 forpagtere for at indhente underskrifter.

Betalingsrettighederne skulle nemlig føres

tilbage til ejendommene og så tilbage til

Jacob Sander-Larsen.

- Hele den proces, som økonomichef

Gunnar Glindvad, økonomikonsulent

Jørn Anker Weber, ejendomskonsulent

Henning Paulsen og planteavlskonsulent

Jens Richardt Thyssen har ydet i hele forløbet

har været topprofessionel, konstaterer

familien.

Planlagt i tide

Selve generationsskiftet blev indledt i foråret

2006. Og skødet blev underskrevet 12.

juni samme år. Familien tog dog det indledende

skridt i retning af et generationsskifte

allerede tilbage i 1988, hvor aftægtsboligen

blev købt.

- For os alle har det været en god proces,

Helmer, Gerda og Jacob Sander-Larsen.

vi nu har været igennem. Og vi er glade

for, at Jacob har haft lyst til at drive gården

videre, siger Gerda og Helmer Sander-

Larsen.

Foruden Jacob, der er familiens yngste,

har parret tvillingerne Helle og Jette (42)

og Jørgen (40).

- Næste skridt i processen bliver at få

lavet et testamente, så alle børn bliver ligeligt

tilgodeset, slutter Gerda og Helmer

Sander-Larsen.

LandboSyd · april 2007 1


Unge klar til fremtiden

- Vi er i langt højere grad indstillet på samarbejde, end vores forældres generation har været det,

lyder det fra to unge landmænd.

n Selvejet i landbruget står for fald, mener

nogen.

Spørgsmålet er derfor, om den kommende

generation af landmænd er klar til

et landmandsliv, hvor forretningen drives i

fællesskab med kolleger og investorer i forskellige

selskabsformer?

Spørger man et par af de unge, der netop

har været til afdansningsbal som Modul 4elever

på Gråsten Landbrugsskole, er der

ingen slinger i valsen.

- Vi er i langt højere grad indstillet på

samarbejde, end vores forældres generation

har været det. Og selvom vi måske vil

foretrække at eje vores egen jord, er selvejet

ikke en ultimativ betingelse for os. Det er

heller ikke afgørende, at vi selv er med i alle

hjørner af vores bedrift. Det vil være helt

naturligt for os at uddelegere arbejdet og

samarbejde omkring de opgaver, som andre

er bedre til, end vi selv er.

Sådan siger 21-årige Jesper Nielsen,

Bolderslev, og 23-årige Ole Leonhardt,

Løgumkloster. Begge kan med det afsluttede

Modul 4 nu kalde sig virksomhedsledere

i landbruget.

De mest veluddannede

LandboSyd Nyt mødte de to unge landmænd

en times tid før afslutningsceremonien

på Gråsten Landbrugsskole, hvor

forstander Peder Damgaard kunne sende

endnu et hold håbefulde og veluddannede

elever ud fra skolens trygge rammer.

- For mig er der ingen tvivl om, at den

generation af landmænd, vi sender ud i

disse år, er den mest veluddannede generation,

vi nogensinde har dimissioneret

fra landbrugsskolerne. Sådan skal det også

være, ellers ville vi jo ikke udvikle os i takt

med tiden, pointerer Peder Damgaard.

Og forstanderen er ikke i tvivl om, at de

unge landmænd står godt rustet til at møde

de fremtidige udfordringer. Det betyder

dog ikke, at eleverne kan alt. Og det er heller

ikke målet for undervisningen.

- Vi gør ikke ekstraordinært meget ud af

at undervise vores elever i, hvordan man

driver et selskab, men skatterådgiver Peter

LandboSyd · april 2007

May fra LandboSyd har dog givet dem et

godt indblik i selskaber og skat.

- Men det er jo meget individuelt, hvordan

man bedst indretter sig. Vores opgave

er derfor at give de unge den nødvendige

basisviden og samtidig gøre dem opmærksomme

på, at de skal lære hele livet og samtidig

søge ekspertrådgivning dér, hvor ekspertisen

er, pointerer Peder Damgaard.

Nødvendig og kritisk tilgang

Den holdning tilslutter HR-konsulent i

LandboSyd, Dennis Calender, sig.

- De unge ser rådgiverne som nogle, der

skal komme med modspil. Og de kræver, at

de får den bedste rådgivning, der hvor de

har henvendt sig. De bruger den nødvendige

rådgivning, og de bruger den kritisk.

Det væsentligste er, at de får den sparring,

der kan flytte noget, og som bringer dem

videre, siger Dennis Calender.

- Jeg tror, tilføjer Jesper Nielsen, at

mange ældre landmænd møder rådgivere i

landboforeninger og kreditinstitutter med

en lidt undskyldende attitude. Vi unge har

nok lettere ved at sige: Okay det her gik

godt - eller skidt - hvordan kommer vi så

videre? Vi er i det hele taget ikke bange for

at bede om råd og hjælp hos andre. Og derfor

tror jeg, at samarbejder og selskabsdannelser

vil falde vores generation langt mere

naturligt.

Fokus på spidskompetencer

Den vurdering tilslutter Peder Damgaard sig.

- Jamen, tag bare sådan noget som kviepasning.

For nogle ældre landmænd er det

utænkeligt, at der er andre, der kan passe

deres kvier. Og der er heller ikke nogen, der

skal komme og køre på deres jord. Det skal

de nok selv klare. De fleste unge ser derimod

på hvilke muligheder, der ligger i et

samarbejde.

En pointe, som den nyuddannede Ole

Leonhardt kan tilslutte sig.

- For mig vil det være helt naturligt at

være en del af et maskinfællesskab eller et

I/S, der står for driften af min jord. Så kan

jeg lægge kræfterne dér, hvor jeg er til mest

mulig nytte, siger han.

- Det er nok en af den unge generations

styrker, at de er gode til selv at se, hvor de

slår til. Det handler jo om, at man bruger

sine spidskompetencer i stedet for at gå ned

på, at man vil det hele selv, tilføjer Dennis

Calender.


Dansk landbokultur

har gennemslagskraft

Danske landmænds tradition for iværksætteri er unik. Det samme er deres evne til virksomhedstankegang,

vurderer rådgiver, underviser og de nyuddannede selv.

n Ingen andre landmænd i Europa er så

forgældede som de danske.

Dansk landbrug havde ved udgangen

af 2006 en tinglyst gæld på 262 milliarder

kroner, hvilket placerer danske landmænd

i en klasse helt for sig selv.

Men det bekymrer ikke Ole Leonhardt

og Jesper Nielsen, der efter endt Modul 4

på Gråsten Landbrugsskole er parate til

livet som landmænd. De ser den høje danske

gældsprocent som udtryk for en tro på

fremtiden.

- Når danske landmænd stifter gæld og

investerer på livet løs, så er det jo fordi, vi

ser muligheder. Det er simpelthen en del af

den danske landbokultur at tænke sådan.

Og som virksomhedsleder er det en gave

Peder Damgaard, Dennis Calender,

Ole Leonhardt og Jesper Nielsen.

at være rundet af den kultur, vurderer de

unge landmænd.

21 år - to ejendomme

21-årige Jesper Nielsen er allerede etableret

med en planteavlsejendom på 46 hektar

ved Bolderslev. Her 1. juli overtog han

den fædrene gård på samme egn med 170

SDM-køer og 160 hektar under plov – heraf

er de 127 hektar ejet.

Også Ole Leonhardt tror på en fremtid

som selvstændig landmand. Og trods udsigten

til et liv med en gæld, der nemt kan

blive et tocifret millionbeløb, føler han sig

på mange måder bedre rustet til de fremtidige

udfordringer end de konkurrenter i

udlandet, der får overdraget en gård kvit

og frit.

- Selvom vores jævnaldrende tyske konkurrenter

reelt får deres gårde foræret af

forældrene, tror jeg ikke, at de på langt sigt

står ligeså stærkt som os. Vi har talt med

nole af dem på studieture, og de rystet

over, at vi skal i gang som landmænd med

en gæld på tocifrede millionbeløb. Til gengæld

tror jeg, at dét, at de kommer så let til

tingene, er en sovepude for dem, vurderer

Ole Leonhardt.

- Der er ingen tvivl om, supplerer Jesper

Nielsen, at det er ret unikt at være formet af

den danske landbokultur. Vi er simpelthen

vokset op med en virksomhedstankegang,

der skaber en masse dynamik og udvikling.

Skarpe markedskrav

På sidelinien nikker Landbo Syd’s HRkonsulent

Dennis Calender og Gråstenforstander

Peder Damgaard, der som bekendt

også er bestyrelsesmedlem i Danish

Crown.

- Danske landmænd og deres virksomheder

konfronteres konstant med knivskarpe

markedskrav. Og sådan har det været i ge-

nerationer. Vi udfordres hele tiden af markedet,

og af det omkringliggende samfund.

Og det har skabt en iværksætterkultur og

en virksomhedstankegang, der er unik for

danske landmænd, påpeger de.

Såvel Jesper Nielsen som Ole Leonhardt

er vokset op på gårde i Sønderjylland. Og

de er enige om, at opvæksten og bevidstheden

om, hvilke krav der stilles til en selvstændig,

dansk landmand, er guld værd.

- Vi er præget af den danske landbokultur

og af den erhvervsmæssige tilgang til

tingene, der ligger i kulturen. Det er en tankegang,

der går som en rød tråd gennem

landbrugsskolerne, landbrugene og vores

andelsvirksomheder. Og det er en styrke,

som giver gennemslagskraft, pointerer de

to unge landmænd.

Impulser udefra

De understreger dog samtidig, at påvirkningerne

fra det øvrige samfund på mange

områder er et plus for landbrugserhvervet

i Danmark.

- I Tyskland er det i langt højere grad sådan,

at erhvervet tegnes af mennesker, der

er vokset op på landbrug. Derved kommer

det tyske landbrug til at mangle impulser

og dynamik, vurderer Ole Leonhardt og

Jesper Nielsen.

De påpeger i den forbindelse, at mange

af deres egne medstuderende og arbejdskolleger

ikke er vokset op på landbrug.

- Vi er helt klart påvirket af, at der kommer

folk ind i vores erhverv, som ser tingene

med nye øjne. Det er danske landmænd

gode til at bruge konstruktivt.

- En ting er i hvert fald sikker, tilføjer

Peder Damgaard og Dennis Calender

samstemmende. Vi skal virkelig værne om

dem, som kommer udefra og søger ind i

landbrugserhvervet. De er og bliver guld

værd for dansk landbrug.

LandboSyd · april 2007


Gældspleje

– optimering af dine lån

Gældspleje er lige så vigtig for en virksomhed som pleje af aktiverne, og det gælder for alle typer lån,

og ikke kun – som mange tror – for realkreditlån.

Vi tilbyder fl eksible løsninger på basis af en dialog, der fastlægger den enkelte virksomheds ønsker om f.eks.

• sammenhæng mellem virksomhedens aktiv- og passivside

• fordeling mellem fast og variabel rente

• likviditetsbesparelse på rentebetalinger

• mulighed for konvertering

• lån i fremmed valuta

• fi nansielle forretninger.

Kontakt nærmeste Sydbank-afdeling på tlf. 70 10 78 79 eller en af vores lokale rådgivere med særlig viden

om landbruget og hør mere om, hvad aktiv gældspleje kan betyde for din virksomhed.

Kirsten Nørgård Christensen

erhvervschef i Padborg

tlf. 73 30 60 13

kirsten.n.christensen@sydbank.dk

Peter Christensen

fi lialdirektør i Tinglev

tlf. 74 37 61 32

peter.christensen@sydbank.dk

Møllegade 3 · 6330 Padborg

tlf. 73 30 60 90 · sydbank.dk

Jørgen Jørgensen

erhvervsrådgiver i Tinglev

tlf. 74 37 61 50

jorgen.jorgensen@sydbank.dk

3117.0207

More magazines by this user
Similar magazines