Sanitetsst tte til forsvarets internationale missioner

pure.fak.dk

Sanitetsst tte til forsvarets internationale missioner

OLG Birthe Trier Henriksen

VUT II/L-STK 2008/2009

UKLASSIFICERET

SANITETSSTØTTE

TIL FORSVARETS INTERNATIONALE MISSIONER

UKLASSIFICERET

Side 1 af 67

Kilde: HOK Medie galleri


VUT II/L-STK 2008/2009

OLG Birthe Trier Henriksen

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Side 2 af 67

14. april 2009

Specialets titel:

Sanitetsstøtte til forsvarets internationale missioner

På baggrund af en redegørelse for hvorledes det ændrede trusselsbillede med deraf

ændrede operationsmiljøer efter 2001 har skabt behov at ændre sanitetsstøttens

kapabiliteter og indsættelsemåder på taktisk niveau og sanitetsstøtens grundelementer

gennemføres dels en analyse af operationsmiljø, AJP 4.10(A), lovgivning og

bestemmelser, dels formulering af et koncept for tilvejebringelse af værnsfælles Role 1

sanitetsstøtte til forsvarets internationale missioner.

Specialets problemformulering:

Hvorledes tilsikres, at Role 1 sanitetsstøtte til danske landstyrker indsat i COIN operationer

udenfor NATO alliancens territorium imødekommer såvel de operative behov som de

sundhedsfaglige krav?

Vejleder:

MJ Steen Egesø

Institut for Militære Operationer

Opgave: Specialet indeholder samlet xx sider, inklusive forside, titelblad, bilag, tillæg etc.

Heraf udgør specialets brødtekst xx sider.

Speciale: brødtekst indeholder 14858 ord/106816 tegn, optalt jf. Direktiv for Stabskursus

2008 – 2009, bilag 8, pkt. 6.

Abstract indeholder 199 ord.

Resumé indeholder 695 ord.

Bilag indeholder 1557 ord.


UKLASSIFICERET

RESUMÉ

1. KAPITEL: OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING

Irak og Afghanistan missionernes operationsformer og operationsforhold skaber

udfordringer for sanitetstjenesten indsat i disse missioner. Imødekommelse af de operative

krav, som de nye operationsformer og operationsforhold skaber, medfører behov for på

taktisk niveau at ændre sanitetsstøttens kapabiliteter og indsættelsemåder, således at

sanitetsstøtten forbliver en kampstyrkende faktor. Dette har foranlediget igangsættelse af

udvikling af et nyt koncept for Role 1 sanitetsstøtte.

Irak og Afghanistan er High Intensity konflikter, hvor den militære indsats er baseret på

kampagnetemaet Counter Insurgency (COIN).

Med henblik på at bidrage til udviklingen af et nyt koncept, som imødekommer de

operative behov i sådanne scenarier, anvendes formuleres problemstillingen således:

”Hvorledes tilsikres, at Role 1 sanitetsstøtte til danske landstyrker indsat i COIN

operationer udenfor NATO alliancens territorium imødekommer såvel de operative behov

som de sundhedsfaglige krav?”

Metoden til besvarelse af problemstillingen er analyse af operationsmiljø, AJP 4.10(A),

lovgivning og bestemmelser med udgangspunkt i den operative analysemodel for

derigennem at udlede krav til sanitetsstøtten. Krav, som et Role 1 koncept skal

imødekomme.

2. KAPITEL: ANALYSE AF OPERATIONSMILJØ

Operationsmiljøets krav til sanitetsstøtten defineres af 5 faktorer:

1. fysiske miljø

2. konfliktintensitet

3. kampagnetema

4. operationsformer

5. enhedernes værnstype

Danmark hovedindsatsområder er Balkan, Mellemøsten/Sydvest Asien og Afrika, hvor de

betydende faktorer for sanitetsstøtten er; terræn, klima og smitsomme sygdomme.

Høj konfliktintensitet medfører personeltab på grund af sygdom og kampskader med et

kompliceret skadesmønster.

Kampagnetemaet COIN er karakteriseret af uforudsigelige komplekse og omskiftelige

vilkår, som kræver omstillingsparathed, planlægningsevne og fleksibilitet.

Coin omfatter det fulde spektrum af militære operationer: støtte- ,stabiliserings- og

kampoperationer.

Indsættelse af Flyvevåben- og søværns enheder stiller krav om flyve- og navalmedicinsk

sanitetsstøtte.

3. KAPITEL: ANALYSE AF AJP 4.10(A), SAN DIR ISAF 7 OG

SUNDHEDSLOVGIVNING SAMT PARTNERLANDES KONCEPTER FOR ROLE 1

SANITETSSTØTTE

De sundhedsfaglige krav er:

- Medicinsk Force Protection

- Akut medicin 24/7

- Daglig lægejeneste

- Lille indlæggelses- og plejekapabilitet

UKLASSIFICERET

Side 3 af 67


UKLASSIFICERET

- Evakuation fra skadested 24/7

- behandlingsteknikker og – protokoller standardiseret i henhold til principper i

Clinical Governance og Evidens-based Medicine

- velfungerende patientjournalsystem

- mobil støtte indsatte enheder

- afsiddet støtte indsatte enheder

- Role 1 skal kunne forstærke SANGRP behandlekapabilitet

- Role 1 funktion skal være i overensstemmelse med gælder sundhedsfaglig

lovgivning og bestemmelser

4. KAPITEL: OPSTILLING AF MULIGE LØSNINGER

Sanitetsstøtte til danske enheder i form af støtte fra udenlandske sanitetsenheder skaber

utryghed, som følge af sprogvanskeligheder, hvilket har medført at dansk Role 1

sanitetsstøtte i missionområderer er højt prioriteret i den militære chefgruppe.

På basis af udledte krav udledes sanitetsstøttens hovedkomponenter og delkomponenter:

1. Administration

- generel

- sundhedsfaglig

2. Behandling

- almen

- akut

- senge/pleje

- støtte

3. Fremskudt behandling

- mobil

- afsiddet

4. Evakuation

- ground

- air

På basis af udledte krav opstilles og beskrives to koncepter for etablering af Role 1:

• ”Single Unit”

• ”Multi Unit”

og to koncepter til forstærkning af sanitetsstøtte ved fremskudte enheder:

• Fremskudt sanitetsstøtte fra Role 1 (FSR1)

Sanitetsstøtte indlejret i enhed (SIE)

5. KAPITEL: KOMPARATIV ANALYSE AF LØSNINGER

De udledte krav stratificeres i forhold til indvirkning på enhedens opgaveløsning:

• Ubetingede

• Betingede

• Neutrale

Missionernes rammefastsatte økonomi og normloft tilfører analysen to parametre og et

betinget krav:

1. ”Netop tilstrækkelig”

2. ”Økonomisering med ressourcerne”

3. tilpasning af sanitetsstøtten må ikke påvirke anden enheds opgaveløsning

Analyseresultat i forkold til stratificerede krav:

• ”Single Unit”:

- ubetingede: imødekommer 10/16

- betingede: imødekommer 5/11

- neutrale: imødekommer: 3/8

- parametre: imødekommer 0/2

UKLASSIFICERET

Side 4 af 67


UKLASSIFICERET

• ”Multi Unit”:

- ubetingede: imødekommer 16/16

- betingede: imødekommer 7/11

- neutral: imødekommer 6/8

- parametre: imødekommer 2/2

• FSR1:

- ubetingede: imødekommer 13/13

- betingede: imødekommer 9/10

- neutrale: imødekommer 7/7

- parametre:: imødekommer 2/2

• SIE:

- ubetingede: imødekommer 8/13

- betingede: imødekommer 9/10

- neutrale: imødekommer 7/7

- parametre: imødekommer 2/2

6. KAPITEL: VALG AF BEDSTE LØSNING OG FORSLAG TIL DANSK KONCEPT

FOR VÆRNSFÆLLES ROLE 1 SANITETSSTØTTE TIL ENHEDER INDSAT I

ASYMMETRISK KRIGSFØRELSE I HIGH INTENSITY KONFLIKT

Kriterier for bedste løsning:

• Alle ubetingede krav fuldt imødekommet

• Flest betingede krav fuldt eller delvist imødekommet

Kvalificering baseret på imødekommelse af neutrale krav

Bedste løsning: ”Multi Unit” koncept kombineret med FSR1 koncept.

7. KAPITEL: PERSPEKTIVERING

Forsvarets rekruttering problem med hensyn til læger til udsendelse i missionsområder

med højt trusselsniveau.

UKLASSIFICERET

Side 5 af 67


UKLASSIFICERET

ABSTRACT

Through analysis of:

• the operational environment

• NATO medical doctrine

• the Danish concept for Role 1 MTF for ISAF forces in force

• the Danish health and medical legislation

• the Norwegian, Dutch and British concepts for Role 1 MTF

the requirements to the Role 1 medical support capabilities are deducted and qualified by

Lesson Learned reports from previous deployments.

Based on the deduced requirements two proposals are made for Role 1 concept:

• Single Unit

• Multiunit

and two proposals for reinforcement of the medical support to advanced forces:

• Forwarding of medical support from Role 1 (FMSR1)

• Medical support combat unit embedded (MSE)

The requirements are stratified in three categories based on operational impact:

• Absolute

• Conditional

• Neutral

From economical and personnel restraints two parameters are deduced:

• Just sufficient

• Economising with resources

The proposals are by comparative analysis bases on the absolute and conditional

requirements and the parameters evaluated in order to select the best ones.

Criteria’s for selection:

• All absolute requirements fulfilled

• Most conditional requirements fulfilled or partly fulfilled

Qualification based on degree of fulfilment of the neutral requirements

Selected concept: Multi Unit combined with FMSR1

UKLASSIFICERET

Side 6 af 67


UKLASSIFICERET

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.1. INDLEDNING..............................................................................................................9

1.1.1. Baggrund ............................................................................................................9

1.1.2. Motivation .........................................................................................................10

1.1.3. specialets titel ...................................................................................................11

1.1.4. Specialets problemformulering..........................................................................11

1.1.5. Relevans...........................................................................................................11

1.2. BAGGRUND .............................................................................................................12

1.3. DEFINITION AF NØGLEBEGREBER ......................................................................15

1.3.1. Doktrin ..............................................................................................................15

1.3.2. Koncept.............................................................................................................15

1.3.3. Sanitetsstøtte....................................................................................................15

1.3.4. Role of Medical Support....................................................................................15

1.3.5. Multinational Medical Unit (MMU) – Multinational Integrated Medical Unit

(MIMU)..............................................................................................................16

1.3.6. Counter Insurgency (COIN) ..............................................................................16

1.3.7. Insurgency ........................................................................................................16

1.4. OPERATIONALISERING AF TEORI OG NØGLEBEGREBER I FORHOLD TIL

PROBLEMSTILLINGEN ...................................................................................................16

1.4.1. Operationalisering af Krigsførelsens Kredsløb i forhold til problemstillingen.....16

1.4.2. Operationalisering af kredsløbets elementer i forhold til problemstillingen .......18

1.4.3. Operationalisering af Best Medical Practise i forhold til problemstillingen ........19

1.5. SPECIALETS TEORETISKE GRUNDLAG ..............................................................19

1.6. VALG AF EMPIRI .....................................................................................................20

1.6.1. Specialets empiriske grundlag ..........................................................................20

1.6.2. Øvrige kilder......................................................................................................20

1.7. METODE...................................................................................................................20

1.7.1. Metodevalg .......................................................................................................20

1.7.2. Metode..............................................................................................................21

1.7.3. Grafisk fremstilling af specialets struktur:..........................................................22

1.8. OPGAVENS RAMMER.............................................................................................22

1.8.1. Forudsætninger.................................................................................................22

1.8.2. Afgrænsninger ..................................................................................................22

1.9. FORMALIA ...............................................................................................................22

1.9.1. Generelt ............................................................................................................22

1.9.2. Noteapparat. .....................................................................................................23

1.9.3. Klassifikationsgrad. ...........................................................................................23

1.9.4. Forkortelser.......................................................................................................23

1.9.5. Kilder.................................................................................................................23

2. KAPITEL...................................................................................................................24

2.1. generelt ....................................................................................................................24

2.2. konfliktområder .......................................................................................................24

2.3. konfliktintensitet......................................................................................................26

2.4. kampagnetema ........................................................................................................27

2.5. operationsformer.....................................................................................................28

2.6. Værnsspecifikke behov ..........................................................................................29

2.7. konklusion ...............................................................................................................29

3. KAPITEL:ANALYSE AF AJP 4.10(A), SAN DIR ISAF 7 OG

SUNDHEDSLOVGIVNING SAMT PARTNERLANDES KONCEPTER FOR ROLE 1

SANITETSSTØTTE...........................................................................................................30

3.1. Analyse af AJP 4.10(A) ...........................................................................................30

3.1.1. generelt.............................................................................................................30

UKLASSIFICERET

Side 7 af 67


UKLASSIFICERET

3.1.2. Role 1 ...............................................................................................................32

3.2. analyse af SAN DIR ISAF 7 .....................................................................................33

3.2.1. generelt.............................................................................................................33

3.2.2. Role 1 ...............................................................................................................33

3.3. Analyse af sundhedslovgivning.............................................................................35

3.3.1. sundhedsloven..................................................................................................35

3.3.2. autorisationsloven .............................................................................................35

3.3.3. Lægeloven ........................................................................................................36

3.4. Analyse af partnerlandes koncept for Role 1 til støtte for enheder indsat i COIN

operationer.......................................................................................................................37

3.4.1. Analyse af Norges (NOR) koncept....................................................................37

3.4.2. Analyse af Hollands (NLD) koncept ..................................................................38

3.4.3. Analyse af Englands (GBR) koncept.................................................................39

3.5. konklusion ...............................................................................................................40

4. KAPITEL: OPSTILLING AF MULIGE LØSNINGER ................................................42

4.1. generelt ....................................................................................................................42

4.2. Mulige løsninger for tilvejebringelse af sanietsstøtte til enheder indsat i COIN

operationetr......................................................................................................................44

4.2.1. ”Single Unit” koncept.........................................................................................44

4.2.2. ”Multi Unit” koncept ...........................................................................................45

4.3. Mulige løsninger for tilvejebringelse af sanitetsstøtte til forstærkning af enhder

indsat udnefor baseområde i COIN operationer ...........................................................45

4.3.1. ”Fremskudt sanitetsstøtte fra Role 1” koncept ..................................................45

4.3.2. ”Sanitetsstøtte indlejret i enhed” koncept..........................................................46

5. KAPITEL: KOMPARATIV ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER............................47

5.1. Stratificering af krav................................................................................................47

5.2. Øvrige parametre.....................................................................................................48

5.3. analyse af mulige løsninger i forhold til de stratificerede krav og parametrene

”netop tilstrækkelig” og ”økonomisering med ressourcerne”....................................49

5.3.1. Analyse af ” Single Unit” koncept......................................................................49

5.3.2. Analyse af ”Multi Unit” koncept .........................................................................49

5.3.3. Analyse af FSR1 koncept .................................................................................50

5.3.4. Analyse af SIE koncept.....................................................................................50

5.4. konklusion ...............................................................................................................50

6. KAPITEL: VALG AF BEDSTE LØSNING OG FORSLAG TIL DANSK KONCEPT

FOR VÆRNSFÆLLES ROLE 1 SANITETSSTØTTE TIL ENHEDER INSDSAT I

ASYMMETRISK KRIGSFØRELSE I HIGH INTENSITY KONFLIKT ................................52

6.1. Valg af bedste løsning ............................................................................................52

6.2. Koncept for værnsfælles Role 1 sanitetsstøtte til enheder indsat i asymmetrisk

krigsførelse i high intensity konflikt ..............................................................................52

6.3. Koncept for værnsfælles sanitetsstøtte til enheder indsat udenfor baseområde

i asymmetrisk krigsførelse i high intensity konflikt......................................................55

7. KAPITEL: PERSPEKTIVERING...............................................................................56

UKLASSIFICERET

Side 8 af 67


1.1. INDLEDNING

UKLASSIFICERET

Kapitel: OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING

1.1.1. Baggrund

Terrorangrebet mod World Trade Center 11. september 2001 ændrede for Danmark såvel

som resten af den vestlige verden opfattelsen af begrebet sikkerhed.

Danmark skiftede til en aktiv sikkerhedspolitik, hvilket medførte, at der skete ændringer i

de missionstyper, som danske militære enheder blev indsat i, baseret på beslutning taget

på NATO topmøde i Prag, november 2002:

”….to strengthen our ability to meet the challenges to the security of our

forces, populations and territory, from wherever they may come. 1 ”

Beslutningen betød, at NATO, og dermed Danmark, fremover ikke alene skulle forsvare

sig mod statslige aktørers aggressioner med konventionelle styrker, men også mod ikkestatslige

aktører og asymmetriske trusler – overalt på kloden.

UKLASSIFICERET

Side 9 af 67

KILDE: internet

Collage egen produktion

Det ændrede trusselsbillede og modstandernes nye karakteristika stillede nye krav til

medlemslandenes og dermed også Danmarks operative kapaciteter.

Danmarks tilpasning til NATO beslutningen blev udmøntet i Aftale om Forsvarets ordning

(AFO 05-09) på basis af forsvarsforliget for 2005-2009, med en omstilling af Forsvaret til

ekspeditionary forces.

1 Prague Summit Declaration,Issued by the Heads of State and Government participating in the meeting of

the North Atlantic Council in Prague on 21. November 2002, pkt. 3. Tilgængelig på adressen:

http://www.nato.int/docu/pr/2002/p02-127e.htm, (hentet ned 13. oktober 2008).


UKLASSIFICERET

Som led i denne omstilling blev Forsvarets Sundhedstjeneste(FSU) per 1. januar 2006

oprettet som en værnsfælles tjeneste direkte underlagt Forsvarskommandoen.

Forsvarets Sundhedstjeneste opgave- og ansvarsområde 2 omfatter blandt andet:

• sundhedsfaglig rådgivning af Forsvarets myndigheder og operative enheder.

• direktivgivning og koordination vedr. sundhedsfaglig virksomhed i Forsvaret

• fastlæggelse af forsvarets medicinsk-faglige behandlingsniveau, hvad angår den

militære sundhedstjeneste i Danmark såvel som sundhedstjenesten ved alle typer

af internationale operationer (INTOPS)

• organisation og drift af den militære nationale sundhedstjeneste

• rekruttering af sundhedsfagligt personale i samarbejde med Forsvarets

Personeltjeneste til nationale såvel som INTOPS struktur

1.1.2. Motivation

Under min tjeneste som Chef for International Sektion ved FSU i perioden april 2006 til juni

2008 samt min tjeneste som overlæge/Senior Medical Officer ved DANCON/IRAK/hold 8 i

perioden september 2006 til december 2006 stiftede jeg på nærmeste hold bekendtskab

med de udfordringer, som de ændrede operationstyper og operationsforhold skabte for

den danske sanitetstjenestens virke i Irak og Afghanistan.

Trods det ændrede trusselsbillede med deraf ændrede operationsmiljøer efter 2001

forblev konceptet for og organiseringen af sanitetsstøtten til missionerne i værnene

næsten uændret, hvilket i særlig grad i Counter Insurgency operationer både i Irak og især

i Afghanistan viste sig at være uhensigtsmæssigt. Derfor blev der i missionsområderne

iværksat af de på stedet værende operative militære chefer ad hoc tilpasninger både af

sanitetsstøttens koncept og organisation baseret på de tilstedeværende ressourcer.

Dette betød et snævert perspektiv: alene operative behov var afgørende. Det var

belastende for sanitetstjenesten ressource- og kapacitetsmæssigt pga. uhensigtsmæssig

allokering af materiel og personel i forhold til disses kapabiliter i relation til at fungere i

operationsmiljøet. Dette medførte fluktuerende behandlingskapacitet og – kapabilitet,

hygiejne problematikker samt gav rekrutterings- og uddannelsesproblemer for især

sundhedsfagligt personel.

Den sanitetsfaglige standard, som skal opfylde ikke bare militære krav men også være i

overensstemmelse med civil dansk sundhedslovgivning, viste sig vanskeligt at balancere

med de operative behov med det daværende koncept for støtte til landoperationer.

Samtidig blev de begrænsede militære kompetencer hos læger (LG) og sygeplejersker

(SYPL) en betydende faktor.

Det var og er fortsat forårsaget af flere faktorer eks.:

• terrænfaktorer, som ikke tillader anvendelse af ambulance (AMB) som

behandleplatform

• høj-risiko operationsmiljøer, som LG og SYPL ikke har tilstrækkelig militær

uddannelse til at fungere i

• feltforhold, som ikke opfylder minimumskravene til sanitetshygiene f. eks.

manglende eller begrænset adgang til rindende sikkert vand, manglende mulighed

for temperaturkontrol af medicin og behandlemateriel

• medicinsk teknologisk apparatur, som er sensitivt overfor støv, stød og

temperatursvingninger samt kræver elektricitet

Med baggrund i dette synes jeg, at det kunne være interessant på baggrund af mine

erfaringer at bruge bl. a. Lessons Learned til at udvikle et koncept for sanitetsstøtte

Role 1 niveau 3 , som kan håndtere de nye udfordringer for sanitetsstøtte til enheder

2

Ref. VF 120: Projektskema oprettelse af Forsvarets Sundhedstjeneste, 8. september 2005

3

Se bilag 1: NATO definition af Role 1-4

UKLASSIFICERET

Side 10 af 67


UKLASSIFICERET

udsendt i internationale missioner. Et koncept, som kan implementeres til glæde for – i

sidste ende – soldaten på jorden.

Sanitetsstøtte handler grundlæggende om det samme uanset hvilket værn, der støttes,

nemlig at tage hånd om soldaten på bedst mulige måde. Samtidig er sanitetsstøtte en

kostbar ressource både personelmæssigt og økonomisk, hvorfor den mest

hensigtsmæssige anvendelse af de begrænsede ressourcer indenfor begge områder vil

være i et koncept med bredest mulige anvendelighed. Konceptet bør derfor være

værnsfælles.

Ved at analysere operationsmiljøet samt det nuværende danske DIR for sanitetstjenesten

ved INTOPS, NATO doktrin og dansk lovgivning kan opstilles mulige forslag til koncept.

Gennem kvalificering på basis af erfaringer afspejlet i internationale

sammarbejdspartneres koncepter og beskrevet i End-of-Tour rapporter fra tidligere og

nuværende missionsområderne skabes bredest mulige og mest aktuelle basis for at

udvikle et koncept for sanitetsstøtte. Derved sikres tillige, at fundamentet for konceptet

baseres på det operative behov såvel som på internationalt anerkendte militære

standarder og er i overensstemmelse med dansk civil sundhedslovgivning.

De ændrede operationstyper og operationsforhold har skabt udfordringer for alle niveauer

af sanitetsstøtte, men danske og egne erfaringer omfatter alene Role 1 sanitetsstøtte, idet

Danmark ikke har eller har haft sanitetsenheder over dette niveau deployeret til

internationale missioner 4 . Derfor vil specialet alene omhandle Role 1 niveauet.

1.1.3. Specialets titel

Sanitetsstøtte til forsvarets internationale missioner.

1.1.4. Specialets problemformulering

”Hvorledes tilsikres, at Role 1 sanitetsstøtte til danske landstyrker indsat i COIN

operationer udenfor NATO alliancens territorium imødekommer såvel de operative behov

som de sundhedsfaglige krav?”

1.1.5. Relevans

Sanitetsstøtte er både fra et NATO og et dansk synspunkt et afgørende element i

enheders kampevne, hvor sanitetskapacitet og kapabilitet er en kampmodulerende faktor,

som påvirker Forsvarets evne til at deltage i operationer fjernt fra Danmark, hvilket efter

9/11 er blevet et politisk krav.

”Det var kampafgørende for os, at alle havde tiltro til vores sanitetstjeneste. Havde

vi ikke haft den tiltro, ville vi ikke kunne have fortsat de offensive operationer – som

var nødvendige.”

OB Kim Kristensen

CO Danish Battlegroup, ISAF4 5

Det afgørende bliver derfor, hvordan sanitetstjenesten opnår denne tiltro, således at

sanitetsstøtten bliver en kampstyrkende og ikke en kampbegrænsende faktor. Denne tiltro

skabes gennem den tryghed, der opstår, når der ydes støtte i rette tid, på rette sted, i rette

omfang og med den nødvendige kvalitet til at tage hånd om de sundhedsfaglige behov,

som opstår, når enheder indsættes i internationale missioner med nye, uforudsigelige

4

Danmark har og har haft udsendt enkeltpersoner og mindre grupper med medicinsk ekspertise (læger og

sygeplejersker), som dansk bidrag til multinationale Role 2 og 3 sanitetsenheder i missionsområder.

5

udtalelse efter ISAF 4 hjemkomst februar 2008

UKLASSIFICERET

Side 11 af 67


UKLASSIFICERET

direkte og indirekte trusler. En tryghed, som giver frihed for den ansvarlige fører og øget

kampstyrke hos personellet 6 .

At gøre det rigtige rigtigt, er et betydende målepunkt både nationalt og internationalt, hvad

angår dansk forsvars indsats.

Forsvarsministeren har udtrykt det således:

”Dansk forsvar bliver målt på hvad vi leverer – og hvordan vi gør det.”

Søren Gade

Det gælder i særdeleshed for sanitetsstøtten. Personel er både i Danmark og hos vores

allierede og andre samarbejdspartner militærets kostbareste ressource, hvorfor

håndteringen af dette har stor bevågenhed fra folketing, befolkning, forsvarets ledelse,

internationale aktører og ikke mindst medierne. Det militære sundhedssystems håndtering

af personellet før, under og efter udsendelse til INTOPS er fundamental for befolkningens

opbakning og dermed rekrutteringen til specielt INTOPS og personellets kampevne og

kampmoral. Dette skaber grundlag for de udsendte danske enheder opgaveløsning,

hvorved det internationale militære samarbejde styrkes og der skabes respekt om dansk

forsvars indsats internationalt. Evnen til at udsende militære enheder er for regeringen en

vigtig faktor i profileringen af Danmarks aktive udenrigspolitik iværksat som reaktion på det

ændrede trusselbillede opstået efter 2001.

1.2. BAGGRUND

Doktringrundlaget for NATO gennemførelse af logistisk støtte er:

• AJP-4 A (Joint Logistic Doctrine 2004), under denne er doktrinen for sanitetsstøtte

• AJP-4.10(A) (Medical Support Doctrine 2006).

Danmark har ratificeret AJP-4.10(A) i 2006 7 gældende for alle 3 værn. Doktrinen er

autoritativ for de lande, som har ratificeret den, hvilket Danmark har. Implementering vil

derfor være i form af bestemmelser (BST) eller direktiver (DIR) for sanitetsstøttens

gennemførelse under indsættelse.

Efter implementeringen af AFO 05-09 er håndteringen af den militære sanitetstjeneste

blevet tredelt:

• FSU har fagligt ansvar for den militære sanitetstjeneste såvel nationalt som

internationalt samt driftsansvaret inkl. ansvar for opstilling af enheder for den

nationale sanitetstjeneste

• De operative kommandoer har driftsansvar inkl. ansvar for opstilling af enheder for

den internationale sanitetstjenesten dvs til støtte til enheder deployeret i

internationale missioner(INTOPS)

• Forsvaret Personeltjeneste rekrutterer og ansætter militært såvel som civilt

personel til sanitetstjenesten støttet af FSU.

FSU har med doktrinen som grundlag 1. januar 2006 udgivet DIR for den nationale

sanitetstjeneste organisation og etableret service aftaler med flertalet af de militære

myndigheder 8 . Der er ikke udarbejdet FSU DIR eller BST efter 2006 vedrørende de

sundhedsfaglige standarder for sanitetstjenesten, det gælder både for den nationale

sanitetstjeneste og den sanitetstjeneste som støtter INTOPS. Sidst udarbejdet af FSU er

Delkoncept for Sanitetstjeneste fra 1995. Opdatering af dette er igangsat men meget

forsinket.

6

Kilde:Specialets forfatter baseret på 24 års erfaring, som læge; 16 år som militærlæge inkl. SAR-læge samt

5 udsendelser i missioner bl.a. Kosovo 2000, Kirgisistan 2003 og Irak 2006.

7

FMT skrivelse nr. 0600199-002 af 2006-01-18

8

HRN, SVN, FLV, GLK og HJV, flere er under udarbejdelse jvf mailkorrespondance af 240309 med FSU

UKLASSIFICERET

Side 12 af 67


UKLASSIFICERET

HRN har med doktrinen som grundlag i 2007 udgivet DIR for sanitetstjenesten ved

DANBN/RC(S)/ISAF, en high intensity conflict/COIN operation, og der var forventet et

udkast til koncept for low conflict operations/Peace Support i marts 2009 men der er ved

udarbejdelse af dette speciale ikke udfærdiget et sådant. Desuden har HRN i juni 2006

udarbejdet et forslag til koncept for Tactical Combat Care. FLV arbejder fortsat på en

opdatering af FTKBST 920-1 (dateret februar 1995) med doktrinen som grundlag, der

foreligger intet udkast endnu. SOK har ingen DIR/BST for krigssanitetstjenesten eller

sanitetsstøtten til enheder deployeret i INTOPS.

Der er ikke formuleret et værnsfælles DIR for sanitetsstøtte til deployerede enheder efter

oprettelsen af den værnsfælles sundhedstjeneste 1. januar 2006, hvilket på baggrund af

de missionserfaringer de enkelte værn har opnået de sidste 15-20 år heller ikke findes

relevant. Dertil er de 3 værns operationsmiljøer og operationsmønstre for forskellige. Det

er derimod nødvendigt pga de begrænsede sanitetsressourcer i alle 3 værn, at der

udarbejdes et koncept, som respekterer fastlagte faglige standarder og er baseret på

AJP4.10(A) for sanitetsstøttens kapabilitet og organisation. Et koncept, som skal danne

grundlag for alle 3 værn, men som også skal være fleksibelt nok til at imødekomme de

forskellige behov/krav, som opstår pga de operationsmiljøer og/eller -mønstre de 3 værn

indsættes i. Medical Treatment Facilty (MTF) Role 2-3 er i de nutidige missioner baseret

på jointness og ofte combined opstillet som Multinational Integrated Medical Unit (MIMU)

eller Multinational Medical Unit (MMU) 9 , der støtter flere nationers indsatte enheder. MTF

Role 1 vurderes stadig i Danmark af det udsendte personel inkl. førerne at skulle være et

rent nationalt aktiv. MIMU Role 1 med dansk deltagelse og som støtte for dansk enhed har

dog med succes været etableret en enkelt gang i forbindelse med flyvevåbnets F-16

bidrag til Operation Enduring Freedom placeret på Manas Air Base i Kirgisistan i 2002.

En komplicerende faktor for sanitetsstøtten er de nye typer af operationer til håndtering af

asymmetriske trusler, som beskrevet i AJP-3.2, der alle er placeret i den højre del af

konfliktspektret karakteriseret ved høj intensitet.

9 Se punkt 1.3.5

Peacetime Military

Engagement (PME)

CAMPAGNE THEME

Counter Insurgency (COIN)

Peace Support (PSO)

SPECTRUM of CONFLICT

UKLASSIFICERET

Side 13 af 67

Major Combat (MC)

Peaceful Crisis General

interaction war

INTENSITY of CONFLICT

LOW MEDIUM

HIGH

Ref. HRN Feltreglement 1, figur 2


UKLASSIFICERET

Flyvevåbnets (FLV) og søværnets (SVN) koncept for indsættelse af enheder til støtte for

landoperationer i medium -high intensity konfliktområder betyder, at deres Role 1

sanitetsenheder er placeret for FLV vedkommende på en NATO-certificeret flyvestation og

for SVN vedkommende ombord på et dansk flådefartøj begge i områder karakteriseret ved

at være low intensity konflikt/ peace område.

HRN koncept for indsættelse af enheder i landoperationer i medium-high intensity

konfliktområder indbefatter at deres Role 1 sanitetsenheder indsættes i samme områder,

som de enheder de støtter dvs i medium-high konfliktområder. High Intensity konflikt er

den mest krævende for sanitetsstøtten på grund af omfanget af tilskadekomne og

sværhedsgraden af skaderne. Styrkeforholdet mellem parterne i konflikten er også en

betydende faktor for sanitetsstøtten.

Krigsførelsen i konflikter opdeles i to typer baseret på styrkeforholdet mellem de

kæmpende parter:

• asymmetrisk 10

• lineær (symmetrisk) 11

Counter Insurgency er siden 2001 i high intensity konflikter blevet den betydende

operationstype ved asymmetrisk krigsførelse og har, med baggrund i erfaringer fra danske

enheders indsættelse i IRAQ og i Afghanistan 12 , for sanitetstjenesten vist sig at være

meget krævende og kompliceret at støtte. Dette er forårsaget af uforudsigelighed og

kompleksitet med hensyn til skadesårsager og antal sårede, som nødvendiggør et i forhold

til størrelsen af indsatte enheder mere omfattende støttebehov og dermed en

sanitetsenhed med større kapabilitet end den i doktrinen beskrevne. Hvilket er forårsaget

af den variation og uforudsigelighed, der er i kampmønstret og intensiteten, som er

kendetegnende for denne operationstype. 13

Major Combat operationer har i moderne kampagner, som f.eks. ”Desert Storm” og

”Operation Iraqi Freedom” 14 , helt overvejende været lineære. Major combat er for

sanitetstjenesten kendetegnet ved, at skadesårsager og antal sårede i høj grad er

forudsigelige og med kendt kompleksitet, hvorfor behovet for sanitetsstøtte vil kunne

imødekommes med doktrinært beskrevne kapabiliter i forhold til indsatte enheders

størrelse. Baggrunden herfor er, at kampmønster er fastlagt og forventet intensitet er kendt

forud for kampagnens iværksættelse samt, at kampmønstret har en kendt variation.

Det er derfor min vurdering, at et sanitetskoncept, som er tilstrækkelig robust

kapabilitetsmæssigt til at understøtte HRN COIN operationer, også kan understøtte øvrige

10 Definition:

- Det anvendes, når der er stærk asymmetri (= stor forskel) i styrkeforholdet mellem to parter i en konflikt.

Det er et meget omfattende begreb, der både dækker guerillakamp, spionage, voldelig modstand, ikkevoldelig

modstand, sabotage og terrorisme. I starten af det 21. århundrede anvendes begrebet især ifbm.

terrorisme, hvor den svage part i en konflikt anvender taktikker, der koster civile livet - terror.

(http://www.leksikon.org/art.php?n=4871 (hentet 21-02-2009)

- use of dissimilar means or methods to circumvent or negate an opponent’s strengths while exploiting his

weaknesses to obtain a disproportionate result (AAP-6, 2006)

- Asymmetrisk krigsførelse er udtryk for, at den ene part nyttiggør egne styrker overfor modstanderens

svagheder og anvender ukonventionelle strategier og taktikker i bestræbelserne på at nå sit mål. (MJ M.J.

Sparrested: ”Flyvevåbnet og COIN”, kap.2, p. 13, april 2007)

http://forsvaret.dk/fak/documents/fak/fsmo/specialer/06-07/flyvevaabnet_og_coin.pdf hentet 21-02-

2009)

11 Definition: Normalt vil stridende parter opstille styrker af nogenlunde ens karakter. Med styrker af

ens karakter (= ingen eller kun ringe forskel i styrkeforholdet) kan kampens udfald bestemmes af hvilken

part, der besidder en marginal kvantitativ, kvalitativ, doktrinær eller moralsk fordel.

http://forsvaret.dk/fak/documents/fak/fsmo/specialer/06-07/flyvevaabnet_og_coin.pdf hentet 21-02-

2009)

12 ref.: Lessons Learned IRAQ hold 1-9 og ISAF hold 1-6

13 ref. Oprørsbekæmpelse, notat af OFU HOLD 2007-08 (23. juni 2008)

14 Jvf. IMO-1,lek 11 (STK-08): Major Combat Campaign (Power Point, slide 55 og 56) udarbejdet af MJ Lars

Mouritsen.

UKLASSIFICERET

Side 14 af 67


UKLASSIFICERET

operationstyper og dermed danne grundlag for et værnsfælles koncept. Specialet vil derfor

fokusere på Role 1 sanitetsstøtte til HRN COIN operationer.

1.3. DEFINITION AF NØGLEBEGREBER

Specialets militære og militærmedicinske nøglebegreber klarlægges gennem de officielle

NATO definitioner.

1.3.1. Doktrin

Doktrin er betegnelsen for de principper som militære enheder gennemfører deres

operationer efter. Eftersom der er tale om principper, giver det mulighed for – og stiller

krav om – til enhver tid at anvende doktrinen situationsbestemt. Doktrinen giver et fælles

grundlag for den koordinerede indsats af de rådige midler med henblik på bedst at opnå

operationens overordnede mål. NATO definition af doktrin er:

“Fundamental principles by which the military forces guide their actions in support of

objectives. It is authoritative but requires judgement in application (01 Mar 1973).” 15

1.3.2. Koncept

Et koncept er en plan, som beskriver de grundlæggende træk ved et projekt el. produkt. 16

Eftersom der er tale om grundlæggende træk, giver det mulighed for at konceptet kan

skabe accept for tilvejebringelse af DIR for støtte der på bedste måde sikrer enheders

evne til operere frit.

NATO definition af koncept:

“A notion or statement of an idea, expressing how something might be done or

accomplished, that may lead to an accepted procedure. (01 Nov 1983”) 17

1.3.3. Sanitetsstøtte

Sanitetsstøtte (eng.: medical support) er en funktion, som omfatter alle aspekter af

planlægning og tilvejebringelse af sanitetsstøtte mhp at bibeholde/bevare troppernes

styrke gennem sygdomsforebyggelse, evakuation, hurtig behandling af syge og sårede

samt disses rekonvalescens og returnering til tjeneste. NATO definition af medical support

er:

”A function encompassing the full range of medical planning and provision of medical and

health services to maintain the forces strength through disease prevention, evacuation,

rapid treatment of the diseased, injured and wounded, their recovery and return to duty” 18

1.3.4. Role of Medical Support

Role of medical support er et begreb, som bruges til at beskrive behandlingskapabiltet

(behandlingsevnen) for en sanitetsenhed dvs hvilken typer af behandling kan udføres og

på hvilket medicinsk faglige niveau gennemføres behandling. Role begrebet beskriver ikke

ydeevnen dvs hvor meget, der kan ydes, men alene hvad der kan ydes ved en

sanitetsenhed. NATO definition af Role of Medical Support er:

”A numeric designation which identifies the functions and capability a medical unit or

element can provide.” 19

15

AAP-6 NATO Glossary of terms and Definitions (2006)

16

Politikens store fremmedordbog 3.udgave 2.oplag (januar 2003)

17

AAP-6 NATO Glossary of terms and Definitions (2006)

18

AMedP-13 NATO Glossary of medical Terms and Definitions (november 2000)

19

AMedP-13 NATO Glossary of medical Terms and Definitions (november 2000)

UKLASSIFICERET

Side 15 af 67


UKLASSIFICERET

Role anvendes med en nummerering fra 1 til 4. Stigende nummer angiver en stigende

kapabilitet. 20

1.3.5. Multinational Medical Unit (MMU) – Multinational Integrated Medical Unit

(MIMU).

MMU og MIMU er MTF, som er sammensat af materiel og personel fra flere nationer og

som støtter flere nationer. Forskellen mellem de to typer er kendetegnet ved hvem, som

har enheden og dermed har ansvar for og kommandoen over enheden.

MMU er et nationalt aktiv, støttet logistisk og under kommando af den nation, som har

opstillet den. Den er oftest, men ikke altid, sammensat af den opstillende nations materiel

og med et multinationalt sammensat personel samt yder støtte iht den opstillende nations

principper og standarder.

MIMU er et joint asset, støttet logistisk af Joint Command (JC) logistik system og under

kommando af Joint Forces Commander (JFC). Den fungerer i henhold til de af JFC

definerede principper og standarder.

1.3.6. Counter Insurgency (COIN)

NATO definition er:

“Those military, paramilitary, political, economic, psychological,and civic actions taken to

defeat insurgency.” 21

1.3.7. Insurgency

Oprør er en strategi, der tilegnes grupper eller bevægelser med det fælles mål at

fremtvinge en politisk forandring. Strategien fokuseres mod befolkningens accept u nder

anvendelse af vold, propaganda og undergravende virksomhed, og antager et sådant

niveau, at den ikke kan håndteres af nationens egne sikkerhedsstyrker. 22

NATO definition er:

” An organized movement aimed at the overthrow of a constituted government through use

of subversion and armed conflict.” 23

1.4. OPERATIONALISERING AF TEORI OG NØGLEBEGREBER I FORHOLD TIL

PROBLEMSTILLINGEN

1.4.1. Operationalisering af Krigsførelsens Kredsløb i forhold til problemstillingen 24

Problemformuleringen indbefatter forholdet mellem de to elementer, der indgår i

sanitetsstøtte:

• Det operative behov, som sætter rammerne for sanitetsstøtten.

• De sundhedsfaglige krav, som defineres af den gældende doktrin for

sundhedstjeneste, den nationale militære sundhedstjenestes bestemmelser og

national sundhedslovgivning. De sundhedsfaglige krav er fundamentet for

sanitetstjenesten organisationen.

Heraf kan udledes, at sanitetstjenestens opgaveløsning, som udgøres af sanitetsstøtten,

er defineret af ikke to, men tre elementer:

• Det operative behov

20

Se bilag 1: NATO definition af Role 1 - 4

21

AAP-6 NATO Glossary of terms and Definitions (2006)

22

Notat af OFU Hold 2007-08: Oprørsbekæmpelse (23. juni 2008): pkt. 1.2: Samskrivning af definitioner fra

hhv. NATO Land Operations Working Group og UK Army Field Manual vol.1 combined arms operations, part

10 “counter insurgency operations”

23

AAP-6 NATO Glossary of terms and Definitions (2006)

24

M.S. Jensen, ”Krigsførelsens kredsløb”, Militært tidsskrift nr. 1, april 2004

UKLASSIFICERET

Side 16 af 67


UKLASSIFICERET

• De sundhedsfaglige krav

• Sundhedsfaglig lovgivning og bestemmelser

Til en analyse af dette findes teorien om krigsførelsen kredsløb 25 anvendelig, idet den

formår til enhver tid og i ethvert operationsmiljø ud fra kendskab til alle eller dele af de

elementer, der indgår, at forklare, hvorfor elementerne har eller kommer til at have den

indflydelse og/eller påvirkning, som de har.

Teorien om Krigsførelsens Kredsløb anskueliggør den sammenhæng, der er mellem

grundelementerne for en militær enheds opgaveløsning (figur 1): doktrin: sundhedsfaglig

lovgivning og bestemmelser – organisation: sundhedsfaglige krav – teknologi: operative

behov.

Elementer er gensidigt afhængige af hinanden og skal, for at opnå den optimale kapabilitet

med henblik på at yde den optimale opgaveløsning, være i balance, hvorfor de vil befinde

sig i en konstant tilpasningsproces. Rationalitet, som fundament for tilpasningsprocessen,

er forudsætning for teoriens evne til at forklare.

Fokus i dette speciale vil primært være på organisationen og på teknologien, idet Danmark

ikke vil udvikle egen doktrin, men vil anvende den ratificerede NATO Medical Doctrine:

AJP 4.10(A).

Teknologien sætter rammer for opgaveløsningen. Operationsmiljøet og de

værnsspecifikke behov definerer sanitetsstøttens rammer gennem en fastlæggelse af de

operationelle behov. De operationelle behov er indenfor sanitetsområdet en betydende

faktor for sanitetsstøtten, men ligeså betydende en faktor er organisationen. Det

essentielle for organisationen er den sundhedsfaglige kvalitet af sanitetsstøtten, som den

kan genere. Denne kvalitet defineres af de tilstedeværende sundhedsfaglige kapabiliteter.

Disse kapabiliteter skabes af personel og materiel i organisationen. Personellet

kompetencer er det afgørende, men det til rådighed værende materiel er en væsentlig

faktor for nyttiggørelsen af disse og dermed for etablering af sanitetsstøtte iht. principperne

i NATO doktrin AJP 4.10(A). Det er de sundhedsfaglige krav, som er grundlaget for

organisationen, som tilsikrer personer med de rette kompetencer samt det rette materiel er

til rådighed for opgaveløsningen i rette tid på rette sted.

DOKTRIN

NATO doktrin ,

SAN DIR ISAF/HOK.

DNK lovgivning

ORGANISATION

Sundhedsfaglige krav

OPGAVE

At vedligeholde og fremme

troppernes styrke gennem:

• forebyggelse af sygdom

•evakuation

• behandling af syge, sårede

og tilskadekomne

Figur 1: Krigsførelsens Kredsløb

(egen produktion)

25

Forsvarsakademiets ”Carl von Clausewitz – Om krig”, bind III side 959

UKLASSIFICERET

Side 17 af 67

TEKNOLOGI

Operationelle krav


UKLASSIFICERET

1.4.2. Operationalisering af kredsløbets elementer i forhold til problemstillingen

• Doktrin: Formålet med AJP-4.10(A) er at beskrive grundlæggende elememter for

gennemførelsen af sanitetsstøtte af joint operationer på operativt niveau. AJP-

4.10(A) er gældende for det fulde spektrum af operationer.

Danmark har vedtaget at anvende NATO doktriner nationalt, hvorfor AJP-4.10(A) er

det doktrinære grundlag for danske DIR og BST for sanitetsstøtte uanset om disse

er værnsspecifikke eller værnsfælles.

For at kunne opstille koncept for værnsfælles Role 1 sanitetstøtte bør AJP-4.10(A)

analyseres for at udlede doktrinært betingede krav til MTF Role 1.

• Operationelle behov defineres af

⇒ operationsform

⇒ intensitet af konflikt og deraf medfølgende risiko

⇒ det fysiske miljø, hvori enheder er indsat

⇒ værnspecifikke behov

Notat af OFU hold 2007-08: ”Oprørsbekæmpelse” (23. juni 2008) beskriver

operationstypen COIN, som grundlag for indsættelse af danske styrker. Lessons

Learned og End-of-Tour rapporter fra ISAF og IRAQ missionerne beskriver

erfaringer opnået gennem dansk indsættelse i COIN operationer i konflikter med høj

intensitet.

Det fysiske miljø er sammensat af terræn, infrastruktur og klima samt evt.

tilstedeværende miljøtrusler. Betydende faktorer for sanitetsstøtten er terrænhøjde

og type, adgang til vand, transportsystem, lokale sundhedssystem, klimatype samt

lokale flora og fauna. Miljøtrusler af særlig betydning udgøres af smitsomme

sygdomme, affaldshåndtering, lokal industriproduktion, luft-, vand- og jordkvalitet

samt evt. risici skabt af selve konflikten.

Det fysiske miljø, hvori flyvevåbnet og søværnet opererer, er domineret af

luftrummet og havet. Betydende faktorer for sanitetsstøtten er højden i luftrummet

og dybde af havet, som manifesterer sig gennem atmosfæriske trykændringer og

iltmængde til rådighed.

For at kunne opstille koncept for værnsfælles Role 1 sanitetstøtte bør operations-

miljøet analyseres for at udlede operationelt betingede krav til MTF Role 1.

• Sundhedsfaglige krav: Direktiv for sanitetstjenesten ved DANBN/RC(S)/ISAF,

hold 7 (DIR for SANTJ/ISAF) er udfærdiget og autoriseret af Hærens Operative

Kommando (HOK) for sanitetstjenesten ved ISAF. DIR danner grundstammen i

udviklingen af DIR for sanitetstjeneste ved hærens enheder udsendt til

internationale missioner, som igangværende i HOK, men endnu ikke afsluttet.

Formålet med DIR for SANTJ ved DANBN/RC(S)/ISAF er at beskrive den

strukturelle sammensætning af sanitetsstøttens ressourcer både med hensyn til

kapacitet og kapabilitet til støtte for HRN enheder indsat i High Intensity

konfliktområde i Afghanistan med COIN, som dominerende operationstype.

Kapaciteten af organisationen kan beskrives entydigt ved hjælp af

organisationsskemaer og antal af enheder, hvorimod kapabiliteten vurderes på

grundlag af sammensætningen af personelgruppen og det til rådighed værende

behandlingsmateriel kombineret med summen af kompetencer indenfor

personelgruppen og kvalitet af behandlingsmateriel. Kapacitetskrav stilles ved

beregning af forventede belastning i form af Casualty Rate Estimated (CRE) 26 på

26 ACE DIR nr. 85-8 (26. oktober 1993)

UKLASSIFICERET

Side 18 af 67


UKLASSIFICERET

basis af typen og varigheden af samt antal involverede enheder i den operation, der

skal støttes. Krav stillet af varighed og antal enheder kan imødekommes ved at øge

antal af sanitetsenheder. Krav udledt af operationstype og intensitet af konflikt kan

imødekommes ved hjælp af kapabilitet, idet kapabilitet definerer den sanitetsfaglige

støtteevne. Kapabilitet defineres i dette speciale af følgende parametre og den

synergieffekt, der kan generes af disse: behandlingskvalitets- og materiel-

standarder, sanitetspersonellets sundhedsfaglige og militære færdigheder,

fleksibilitet og mobilitet af personel og materiel.

Den nationale sundhedslovgivning sætter rammerne for og autoriserer

sundhedspersonel virke indenfor det nationale sundhedssystem, hvilket indbefatter

det militære område tillige.

Forsvarets Sundhedstjeneste har ikke udgivet direktiver eller bestemmelser for

sanitetstjenesten i internationale operationer.

Varighed, antal enheder samt opstilling af enheder er udenfor den militære

sundhedstjenestes ansvarsområde, hvorfor specialet alene vil omhandle kapabilitet.

For at kunne opstille koncept for værnsfælles Role 1 sanitetsstøtte bør AJP 4.10(A),

DIR for SANTJ ved DANBN/RC(S)/ISAF og dansk sundhedslovgivning analyseres

for at udlede sanitetsfagligt betingede krav til MTF Role 1.

1.4.3. Operationalisering af Best Medical Practise i forhold til problemstillingen

MC 326/2 angiver, at formålet med militær sanitetsstøtte til igangværende operationer er

at opnå et resultat for behandling og omsorg svarende til Best Medical Practise samt at

fastlæggelse af denne standard skal være styret af principperne indeholdt i Clinical

Governance og Evidens-based Medicine.

Formålet med Clinical Governance er at beskrive grundlæggende elementer for, hvorledes

en høj og tidssvarende kvalitet i den sundhedsfaglige behandling af og omsorg for militært

personel såvel raske som syge og sårede tilsikres.

Formålet med Evidence-based Medicine er at skabe forudsætning for at fastlæggelse af

behandlingsstandarder og behandlingsprocedurer samt i særlig grad at fundamentet for de

beslutningsprocesser, som er grundlaget for den individuelle patientbehandling baseres på

dokumenteret viden. Med henblik på dette klassificeres behandlingsregimer efter et

system baseret på, at dokumentationsniveauet er stratificeret i henhold til et anerkendt

system 27 samt at der er foretaget en afvejning i forhold til den accepterede risk – benefit

profil for det aktuelle behandlingssystem eks den militære sundhedstjeneste.

For at kunne opstille koncept for værnsfælles Role 1 sanitetsstøtte bør Clinical

Governance og Evidens-based Medicine analyseres for at udlede krav til etablering af

Best Medical Practise standard for MTF Role 1.

1.5. SPECIALETS TEORETISKE GRUNDLAG

• Krigsførelsens Kredsløb

• Allied Joint Publication Medical Support, AJP-4.10(A) (marts 2006)

• HOK DIR for SANTJ ved DANBN/RC(S)/ISAF hold 7 (november 2007)

• Dansk sundhedsfaglig lovgivning

27

Se bilag 2: Parametre i standarden: Best Medical Practise

UKLASSIFICERET

Side 19 af 67


UKLASSIFICERET

1.6. VALG AF EMPIRI

I forbindelse med analysen af mulige løsninger for udarbejdelse af et dansk koncept for

sanitetsstøtte bør den fortsatte vægt på NATO samarbejdet 28 tages i betragtning. En

fremtidig kapacitet på dette område vil skulle indsættes i relation til vores allierede, der er

indsat i samme mission eller i samme område. NATO udgav i marts 2003 Allied Joint

Publication AJP 4.10 omhandlende “ Medical support”. Denne angiver alliancens doktrin

vedrørende håndtering og planlægning af sanitetsstøtte. Danmark har ratificeret

publikationen 18. januar 2006. NATO udsendte en opdaterede version AJP4.10(A) marts

2006.

AJP 4.10(A) forholder sig til hele opgavespektret, som alliancen forventer indsættelse i.

Danmark har besluttet ikke at udgive egne doktriner, idet Danmark ikke har ressourcer til

at opbygge og vedligeholde et nationalt doktrin hierarki. Samtidig forventes at fremtidige

operationer, hvori dansk deltagelse kan blive aktuel, vil være funderet i NATO samarbejdet

og således vil anvende NATO doktriner. Dette taler for at benytte NATO dokumentet, som

en af de væsentligste kilder i analysen.

Selvom grundlaget for analysen således er NATO doktrin på området findes det relevant

at se på, hvilke løsninger vores primære samarbejdspartnere anvender mhp den senere

opstilling af mulige danske løsninger. Danmark har siden 2001 valgt at fokusere sit

samarbejde mod USA og Storbritannien 29 . Da de amerikanske væbnede styrker både

ressourcemæssigt og teknologisk er så forskellige fra de danske muligheder vælges der i

forbindelse med specialet at se på de britiske løsninger. Da de engelske væbnede styrkers

kapacitet på det sanitetsmæssige område er væsentligt større end den danske mulighed

findes det tillige relevant at se på løsninger, som andre nationer, hvis sanitetsmæssige

kapacitet er næsten svarende til den danske, anvender. Holland og Norge er to sådanne

nationer, hvorfor der i forbindelse med specialet vælges at se på deres løsninger.

1.6.1. Specialets empiriske grundlag

• GBR koncept medical

• NLD koncept medical

• NOR koncept medical

• End-of-Tour rapporter, FSU inspektionsrapporter samt Kommandolæge/HRN

inspektionsrapporter vedrørende Irak og Afghanistan missionerne fra 2003 – 2008

• Notat af OFU Hold 2007-08: Oprørbekæmpelse (23.juni 2008)

1.6.2. Øvrige kilder

Øvrige kilder anvendes til at supplere, underbygge eller udfordre specialets teoretiske og

empiriske grundlag, eller til at fremhæve eller perspektivere diskussioner, analyser og

konklusioner.

1.7. METODE

1.7.1. Metodevalg

Udgangspunktet for valg af metode er den operative analysemodel 30 , der er opbygget med

en opgaveanalyse, analyse af de situationsdannende faktorer og opstilling af mulige

løsninger. Ved at analysere af de situationsdannende faktorer i forhold til den samme teori

opnås en lighed i resultaterne, som efterfølgende kan sammenlignes som ligeværdige

faktorer. Derefter foretages en komparativ analyse af de mulige løsninger mhp at

identificere den bedst egnede dvs den løsning, som opfylder ubetingende krav og

28 Forligstekst til forsvarsforliget 2005-2009

29 Beskrevet i folketings beslutning vedr. dansk militær deltagelse i en international sikkerhedsstyrke i

Afghanistan (B 45 af 11 JAN 2002) og vedr. dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak (B 118

af 18 MAR 2003)

30 Feltreglement III, bilag 11: Metode for individuel operative overvejelser

UKLASSIFICERET

Side 20 af 67


UKLASSIFICERET

imødekommer flest betingede og ønskelige krav. Den bedst egnede løsning formuleres

som anbefaling i en konklusion.

Kvalificering baseret på etablerede samarbejdspartneres koncepter, End-of-Tour (EoT)

rapporter og Lessons Learned(LL) udfærdiget af enheder udsendt til Iraq og Afghanistan

indgår i analysearbejdet mhp udvælgelse af den bedst mulige løsning.

Specialet er opbygget efter et deduktivt princip, således at delkonklusioner videreføres i

specialet og danner grundlag for det senere analysearbejde.

1.7.2. Metode

På baggrund af analyse af operationsmiljøet samt det nuværende danske DIR for

sanitetstjenesten ved INTOPS, NATO doktrin og dansk lovgivning kvalificeret gennem

erfaringer udtrykt i internationale sammarbejdspartneres koncepter og End-of-Tour

rapporter fra tidligere og nuværende missionsområderne udledes krav til Role 1

sanitetsstøtte til HRN enheder indsat i COIN operationer og opstilles forslag til dansk

koncept for løsning af opgaven.

Kapitel 1: Baggrund, og motivation for valg af emne samt problemformulering. Teori- og

empirivalg tillige med specialets struktur og metode.

Kapitel 2: Analyse af COIN miljøet og de værnsspecifikke behov med henblik på at udlede

operative krav til dansk Role 1 opgaveløsning.

Kapitel 3: Analyse at NATO AJP-4.10(A) for behandlingsniveau/standarder, SAN DIR ISAF

7 og sundhedslovgivningen med henblik på at udlede sanitetsfaglige krav til dansk Role 1

opgaveløsning.

Kapitel 4: Opstilling af mulige løsninger baseret på delkonklusioner opstillet i kap.2 og 3

Kapitel 5: Stratificering af de i kap. 2 og 3 udledte krav baseret på hvilke krav, der er

ubetingede, betingede eller ønskelige i forhold til opgaveløsningen. Analyse af de

opstillede løsninger i forhold til de stratificerede krav mhp valg af bedst mulige løsning.

Kapitel 6: Valg af bedste løsning. Konklusion formuleret som forslag til et dansk koncept

for værnsfælles sanitetsstøtte til deployerede enheder indsat i asymmetrisk krigsførelse i

high intensity konflikter.

Kapitel 7: Perspektivering af specialets konklusion i forhold til rekrutteringsproblematikken

for sanitets- og sundhedsfagligt personale.

UKLASSIFICERET

Side 21 af 67


UKLASSIFICERET

1.7.3. Grafisk fremstilling af specialets struktur:

KAP 2

Analyse af

operationsmiljøet:

mhp at udlede operative krav

Kvalificering:

Lessons Learned

+ rapporter fra

ISAF og IRAQ

1.8. OPGAVENS RAMMER

.

KAP 1

Introduktion

Kvalificering:

UK, NL, N

doktrin/koncept

KAP 4

Opstilling af mulige løsninger

KAP 5

Analyse: komparativ

.

KAP 6: KONKLUSION

Valg og formulering af anbefaling

KAP 7: PERSPEKTIVERING

ift rekrutteringsproblematikken for sanitets- og sundhedsfagligt personale

Figur 2: Grafisk frenstilling af specialets struktur

(egen produktion)

UKLASSIFICERET

Side 22 af 67

KAP 3

Analyse af

AJP 4.10(A), SAN DIR ISAF 7

og sundhedslovgivning:

mhp at udlede doktrinære, organisatoriske

og legale krav

1.8.1. Forudsætninger

- specialet henvender sig til fagpersoner, eksempelvis militære læger med samme

generelle baggrund som specialets forfatter. Specialet er ikke skrevet til almenheden, men

til læsere med militær baggrund eller tilknytning.

- det forudsættes at specialets teoretiske og empiriske grundlag er gældende i den

tilgængelige version.

1.8.2. Afgrænsninger

- specialet afgrænses til alene at behandle sanitetsstøtte til landstyrker under asymmetrisk

krigsførelse, idet dette kræver en type sanitetsstøtte, der med minimale justeringer kan

understøtte alle øvrige militære operationstyper med behov for Role 1 kapacitet

- specialet afgrænses til at behandle Role 1 sanitetsstøtte, hvilket er det doktroinære

niveau til operationer på det operative niveau med enheder af BTN-størrelse og derunder

1.9. FORMALIA

1.9.1. Generelt

− Formalia er baseret på Fakultet for Strategi og Militære Operationer direktiv for

Stabskursus 2008 - 2009, bilag 10 Formalia for skriftlige arbejder på Stabskursus

− Der udarbejdes ikke stikordsregister.

− Der anvendes grammatisk kommatering jf. dansk sprognævn.

− Engelske ord og termer anvendes.


− Engelske forkortelser anføres.

1.9.2. Noteapparat.

UKLASSIFICERET

− Der anvendes fodnoter, som indikeres med et hævet tal, der henviser til

noteforklaringen nederst på den aktuelle side. Noteforklaringer indeholder

kildehenvisninger eller supplerende oplysninger.

− Der er anvendes fortløbende nummerering af notehenvisninger.

− Noter i bilag er selvstændigt fortløbende nummereret.

1.9.3. Klassifikationsgrad.

Specialet er i primært baseret på åbne kilder og reglementer samt NATO dokumenter. DIR

SANTJ ISAF hold 7 er klassificeret TIL TJENESTEBRUG, men anvendes kun i begrænset

omfang, hvorfor specialet klassificeres til UKLASSIFICERET.

1.9.4. Forkortelser.

Almindeligt anerkendte civile og militære forkortelser anvendes i overensstemmelse med

FKOBST 305-1. Øvrige forkortelser anføres i parentes, første gang de anvendes

1.9.5. Kilder.

− Det anvendte kildemateriale fremgår af bibliografien.

− Kildeindhentningen er afsluttet 13. april 2009.

− Tilgængeligheden af internetbaserede kilder er kontrolleret 13. april 2009.

UKLASSIFICERET

Side 23 af 67


2. KAPITEL

UKLASSIFICERET

2.1. Generelt

Role 1 sanitetsstøtte ydes på troppeenhedsniveau til styrker placeret på baser i

missionsområdet, hvorfra de indsættes til opgaveløsning. Dette medfører at Role 1

sanitetsstøtte omfatter 2 typer: støtte til enheder på basen og støtte til enheder indsat

udenfor baseområde 31 . Primæropgaven er at vedligeholde og fremme styrkernes

kampevne 32 .

Krav til sanitetsstøtten defineres af:

den geografiske placering af konfliktområdet 33

• terræn

• infrastruktur

• klima

• miljøtrusler

konfliktens intensitet 34

kampagnetemaet for missionen 35

hvilke operationstyper enheder planlægges indsat i 36

enhedernes værn

Disse faktorers kompleksitet var indtil 2001 begrænset henset til at der på politisk niveau

alene kunne skabes enighed om at indsætte egentlige danske enheder indenfor eller i

umiddelbar nærhed af NATO ansvarsområde 37 i Peace Support missioner i lav

intensitetskonflikter. Efter den kolde krigs afslutning medførte det ændrede trusselsbillede,

at dansk politisk niveau ændrede opfattelse af hvor og hvorledes danske enheder kunne

indsættes til støtte for dansk udenrigspolitik. Derved blev kompleksiteten øget ,og

uforudsigelighed blev en betydende faktor tillige. NATO er nu global aktør med hensyn til

konfliktløsning og danske enheder er indsat langt udenfor Europa i operationer til løsning

af high intensity konflikter. Komplekse konflikter, som kræver det fulde spektrum af

militære operationer og et Comprehensive Approach. Det Comprehensive Approach er en

konfliktløsning, som ikke alene baseres på en militær opgaveløsning, men hvor militære

enheder støtter eller støttes Govermental Organisations, non-Govermental Organisations

og Internationale Organisation. Den omfatter politiske såvel som civile og økonomiske

tiltag.

2.2. Konfliktområder

Efter afslutningen af 2. verdenskrig i 1945 har Danmark deltaget aktivt i konfliktløsning

udenfor eget territorium i mange områder 38 :

• Asien (fjernøsten) 1950 – 2005

• Mellemøsten 1956 –

• Balkan 1992 –

• Syd-Asien 1949 –

• Central Afrika 1960 –

• Nord og Vest Afrika 1991 –

31

Ref. EoT RAP, ST-&LOGKMP/DANBN/DANCON/IRAK 7 af 2006-08-06m pkt. 4.4 og EoT RAP

DANBN/IRAK, hold 8, bilag 1, pkt 3.3

32

jvf. AJP 4.10(A), para 1016: Medical Mission in NATO operations

33

Ref. EoT RAP, DANCON/IRAK 2003-2007 og EoT RAP, DANCON/RC(S)/ISAF 2006-2009

34

Ref. EoT RAP, DANCON/IRAK 2003-2007 og EoT RAP, DANCON/RC(S)/ISAF 2006-2009

35

Ref. EoT RAP, DANCON/IRAK 2003-2007 og EoT RAP, DANCON/RC(S)/ISAF 2006-2009

36

Ref. EoT RAP, DANCON/IRAK 2003-2007 og EoT RAP, DANCON/RC(S)/ISAF 2006-2009

37

Undtagelse er deployeringen af hospitalskibet ”Jutlandia” til støtte for FN missionen i Korea 1951-1953.

38

Ref.: HOK hjemmeside, tilgængelig på

http://www.forsvaret.dk/HOK/International%20Info/FN%20Missioner/Pages/default.aspx

UKLASSIFICERET

Side 24 af 67


• Øst Afrika 2001 –

• Kaukasus 1993 –

• Central Asien 1994 –

UKLASSIFICERET

Siden 1990’erne har Danmark haft sin hovedindsats i 3 områder affødt af det ændrede

trusselsbillede opstået især efter 2001:

Konflikter med dansk deltagelse

udsendt af HOK (december 2008)

Dansk deltagelse udsendt af HOK er i FN-missioner, NATO ledede missioner, OSCE

missioner og US ledede missioner. Missionerne er placeret i 3 hovedområder:

1. Balkan

2. Mellemøsten og Sydvest Asien

3. Afrika

3

Balkan Mellemøsten og

Sydvest Asien

Afrika

FN og OSCE UNMIK

UNOMIG

UNMIS

missioner (Kosovo 1 PSN) (Georgien 5 PSN)

(Sudan 14 PSN)

UNAMA

MONUC

(Afghanistan 1 PSN) (Congo 2 PSN)

UNMOGIP

UNMIL

(Indien og Pakistan 4 PSN)

UNAMI

(Irak 3 PSN)

UNTSO

(Israel 10 PSN)

(Liberia 2 PSN)

NATO ledede KFOR*

ISAF*

(Kosovo 279 PSN) (Afghanistan ca 700 PSN)

US ledede OIF

(Irak 50 PSN)

* har dansk Role 1 MTF

1

UKLASSIFICERET

Side 25 af 67

2


Terræn, infrastruktur, klima og miljøtrusler 39

UKLASSIFICERET

Område 1: betydende faktorer i dette område er

• det bjergrige terræn, som nedsætter mobiliteten

• den lave standard i sundhedssystemet, som medfører, at sanitetsstøtte på alle

niveauer skal medbringes til deployerede styrker

• miljøforureningen, som nødvendiggør vandrensning og monitorering af personellet.

Område 2: betydende faktorer i dette område er

• det varme og tørre klima, som kræver akklimatisering og giver heat stress, hvorfor

klimakontrol er nødvendig for personel og materiel

• marsk-, våd- og bjergområder, som nedsætter mobilitet og nødvendiggør

bevægelse til fods

• sand- og støv, som belaster personel og materiel

• den lave standard i sundhedssystemet, som medfører, at sanitetsstøtte på alle

niveauer skal medbringes til deployerede styrker

• middel-høj risiko for smitsomme sygdomme, der fordrer et udvidet

vaccinationsprogram, malariaprofylakse og monitorering af personellet

• miljøforureningen, som nødvendiggør vandrensning

Område 3: betydende faktorer i dette område er

• det varme og fugtige klima, som kræver akklimatisering og giver heat stress, hvorfor

klimakontrol er nødvendig for personel og materiel

• meget høje risiko for smitsomme sygdomme, hvoraf flere ikke kan forebygges eller

behandles og som fordrer et udvidet vaccinationsprogram, malariaprofylakse og

monitorering af personellet

• den lave standard i sundhedssystemet, som medfører, at sanitetsstøtte på alle

niveauer skal medbringes til deployerede styrker

• svært nedsat transportmulighed, som nedsætter mobilitet

• svært nedsat mobilitet i tætte regnskovsområder og vådområder, som

nødvendiggør bevægelse til fods

• megen regn og høj luftfugtigt, som belaster personel og materiel

• miljøforureningen, som nødvendiggør vandrensning

2.3. Konfliktintensitet

Konfliktintensiteten påvirker sygdomsmønster, tilskadekomst, typen af skader samt

behovet for at fremskyde sanitetsstøtte 40 .

Ved lav intensitet dominerer sygdomsbehandling og –forebyggelse. Antallet af

tilskadekomne er lavt med et relativ enkelt skadesmønster, der udgøres overvejende af

belastningsskader, tilskadekomst ved trafikuheld og almindelige arbejdsskader. Behovet

for at støtte indsatte enheder udenfor baseområdet er lavt, begrænset til Pre Hospital

Trauma Life Support (PHTLS) og ukompliceret MEDEVAC.

Vurderet daglig personaltab i Peace Support Operationer 41

• Illness: 1.35 % of the total force per day

• Non-battle injuries (NBI): 0.03 % of the total force per day

• Combat losses: 0.06 % of the total force per day

• Shock/stress: 1.4 % of the total force per day

39

Se bilag 3 for detaljeret beskrivelse

40

Ref. EoT RAP DANCON/RC(S)/ISAF, hold 3, pkt. 4.5 og EoT RAP DANBN/IRAK 8, pkt.3.2

41

Shape, Medical Current Operations, CDR T. Dimarco 13. November 2003

UKLASSIFICERET

Side 26 af 67


UKLASSIFICERET

Ved høj intensitet dominerer kamprelaterede skader: battle stress og sårede. Antallet af

skader varierer fra lavt til højt med et kompliceret skadesmønster og udgøres overvejende

af højenergitraumer, så som skudsår og blastinjury. Battle stress bliver en betydende og

ressourcekrævende faktor. Behovet for støtte til enheder indsat udenfor basen vil være

højt og omfattende: PHTLS kombineret med Advanced Trauma Life Support samt

fremskudt sygdomsbehandlekapacitet. MEDEVAC vil være kompliceret pga ricisi fra

kamphandlinger givende forlængede responstider og komplicerede skader med behov for

lægebehandling én route.

Vurderet daglig personeltab i Art. 5 operationer 42 :

• Illness: 1.35 % of the total force per day.

• Non-battle injuries (NBI): 0.05 % of the total force per day.

• Operational losses: 1.7 % of a corps’ strength per day and 3.6% of

a Div strength per day, which breaks

down as follows:

- Captured/missing in action: 8 %

- Killed in action: 17 %

- Wounded in action: 58 %

- Shock/stress: 17 %

2.4. Kampagnetema

I den øvre ende af konfliktspektret er der 2 kampagnetemaer 43 :

Major combat (MC, kamp mellem regulære styrker)

Counter Insurgency (COIN, oprørsbekæmpelse)

I de konfliktområder, hvor dansk forsvar de seneste år har været og er indsat udgøres den

primære trussel mod egne styrker, såvel som mod løsning af den pålagte opgave, af

oprør. Det har medført at COIN er blevet det dominerende kampagnetema, og også

forventes at fortsætte med at være det i den nærmeste fremtid, hvorfor specialet ikke vil

omhandle MC.

Et oprør er kendetegnet ved irregulære aktiviter og terrorhandlinger skabende et

uforudsigeligt og asymmetrisk operationsmønster, hvor moral og etik kan og vil blive

tilsidesat af oprørerne. Både militære såvel som ikke militære virkemidler finder

anvendelse. Vold er et af oprørernes vigtigste virkemidler i kombination med andre ikke

militære midler så som propaganda, undertrykkelse o.lign. Taktikken er som regel at

påføre modstander tab ved brug af få ressourcer kombineret med overraskelsesmomentet

eksempelvis i form af IED angreb, beskydning af lejre med raketter og morterer og

baghold mod eks. patruljer 44 .

COIN er karakteriseret ved, at vilkårene herfor er komplekse, omskiftelige og vanskelige at

forudsige. Det skaber udfordringer, som er diffuse risici snarere end klare trusler til forskel

fra MC, hvor forudsigeligheden er større og med klare trusler og PS, hvor udfordringerne

er klarlagte og risici mindre.

Dette medfører, at operationsmiljøet bliver omskifteligt og dynamisk med udviskede skel

mellem operationsformerne, hvilket kræver omstillingsparathed, evne til at planlægge 45 og

fleksibilitet for alle involverede enheder også sanitetsenhederne. Terræn, infrastruktur,

fauna og klima i operationsområdet forstærker disse krav i særdeleshed for miljøsensitive

og højteknologisk støtteenheder så som sanitet. Funktion under disse forhold og på disse

betingelser stiller krav om en C3 (command, control og communication), der nødvendiggør

42

NATO ACE DIR 85-8 (1993).

43

Ref. Feltreglement I, figur 2

44

EoT RAP DANBN/DANCON/IRAK, hold 7, underbg. 2 til bg. 1: oversigt over angreb på MNF i DANBN AO

45

Kilde: Oprørsbekæmpelse, notat af OFU HOLD 2007-08

UKLASSIFICERET

Side 27 af 67


UKLASSIFICERET

betydelige såvel militære som sundhedsfaglige ledelseskompetancerer hos førere af Role

1 sanitetsenheder samt robuste kommunikationsmidler.

Disse karakteristika kombineret med det faktum, at sanitetsstøtte til berørt civilbefolkning

ofte vil være et vigtigt element i troppeenhedens bestræbelser på at vinde befolkningens

accept og sympati medfører, at gennemførelse af sanitetsstøtte i et COIN scenario må

vurderes at være den mest krævende og komplekse opgave, en sanitetsenhed kan

pålægges. Dette skyldes blandt andet:

• Skadesmønstret vil være uforudsigeligt, varierende, omfattende og komplekst. Det

vil indbefatte for eksempel højenergitraumer så som skudskader og blast-skader,

lavenergiskader så som belastningsskader ofte i kombination og kompliceret at

heatstress og Battle stress.

• Støttebehovet vil være stort til enheder indsat udenfor lejr ofte under vanskelige

forhold. Støv, varme, vådområder, ingen adgang til rent vand og ringe infrastruktur

er faktorer, som gør sanitetsstøtte vanskelig.

• Trusselsniveauet vil vanskeliggøre og øge krav til kompetencer ift sanitetsstøtten,

da sanitetspersonel i Danmark, især det sundhedsfaglige, har meget begrænsede

militære færdigheder.

• Evnen til at støtte civilbefolkningen vil være svingende, idet dette er en sekundær

opgave i forhold til støtte til styrkerne. På grund af de begrænsede ressourcer er

sanitetsenheder opstillet med ringe reservekapacitet. Det er denne kapacitet, der

danner basis for støtte for civilbefolkningen, hvis ikke det operative behov kræver

den.

2.5. Operationsformer

Kampagnetemaet COIN omfatter det fulde spektrum af militære operationer:

operationsformer

indsættelsesformer

Støtteoperationer

- Militær hjælp

- Støtte til GO,

NGO, IO m.v.

Stabiliseringsoperationer

Stabiliseringsoperationer

- Sikkerheds- og

kontroloperationer

- Reformering af

sikkerhedsstrukturen

- Støtte til det civile

magtapparat

- Støtte til civil befolkningen

Støtteoperationer

Kampoperationer

Fuldspektrumoperationer

UKLASSIFICERET

Side 28 af 67

Kampoperationer

- Angrebskamp

- Forsvarskamp

- Henholdende

kamp

Stabiliseringsoperationer

Støtteoperationer

Figur 3: grafisk model for Fuldspektrumoperationer

(Kilde: Feltreglement I, figur 2)

Støtteoperationer gennemføres normalt i fredelige områder og stiller på sanitetsområdet

krav om etablering af samarbejde med og evt. støtte det til lokale sundhedssystem og de

nødhjælpsorganisationer (NGO, IO m.v.), som arbejder i missionsområdet. Det skal ydes

ud over den almindelige sanitetstjeneste.

Stabiliseringsoperationer gennemføres normalt i fredelige områder, men kan også foregå i

kriseområder. De stiller på sanitetsområdet krav om etablering af støtte direkte til

civilbefolkningen. Samtidig medfører et øget behov for støtte til enheder indsat udenfor


UKLASSIFICERET

baseområde i operationer med lav intensitet, men egentlige kampoperationer kan

forekomme.

Kampoperationer gennemføres i områder med svær krise eller egentligt krig og er

operationer med høj intensitet. De stiller på sanitetsområdet krav om at kapabiliteten skal

kunne imødekomme det operative behov. Kampoperationer medfører stort behov for støtte

til enheder udenfor baseområde indsat i operationer med høj intensitet.

2.6. Værnsspecifikke behov

FLV og SVN opererer ud over på land også i luftrummet og på såvel som i havet. Dette

medfører behov for flyve- og navalmedicinsk sanitetsstøtte, som stiller krav til

sanitetspersonellets kompetencer såvel som behov for specielt sanitetsmateriel og behov

for adgang til luftbåren MEDEVAC. Læger skal besidde flyve-navalmedicinsk uddannelse

samt erfaring indenfor området og øvrige behandlepersonel skal besidde uddannelse

tillige med erfaring i anvendelse af det specifikke flyve-navalmedicinske sanitetsmateriel

2.7. Konklusion

De operative krav til Role 1 sanitetsstøtte til COIN operationer er:

Primær opgave er at vedligeholde og fremme personellets kampevne

(herunder kampmoral) mhp opretholdelse af indsættelsesevnen

Heraf udledes at sanitetsenheden skal kunne gennemføre:

- støtte tilpasset det fysiske operationsmiljø

- støtte tilpasset konfliktintensitet og kamprisiko

- støtte under alle operationsformer

- støtte til alle enheder på base uanset værn

- støtte til alle enheder indsat udenfor baseområde med operativt

behov herfor uanset værn

Sekundær opgave er

• at bidrage til at vinde befolkningens accept og sympati

• samarbejde med lokale sundhedssystem og nødhjælpsorganisationer

Heraf udledes at sanitetsenheden skal kunne:

- yde støtte til civilbefolkning

- samarbejde med og yde støtte til nødhjælpsorganisationer

UKLASSIFICERET

Side 29 af 67


UKLASSIFICERET

3. KAPITEL:ANALYSE AF AJP 4.10(A), SAN DIR ISAF 7 OG

SUNDHEDSLOVGIVNING SAMT PARTNERLANDES KONCEPTER FOR ROLE 1

SANITETSSTØTTE

3.1. Analyse af AJP 4.10(A)

3.1.1. Generelt

3.1.1.1. Mission

Definition af sanitetsstøttens opgave:

”at støtte opgaveløsningen gennem fastholdelse af kampkraft, bevarelse af liv og

minimering af blivende fysiske og mentale handicap” 46

Sanitetsstøtte til operationer indeholder følgende hovedkomponenter:

• Medicinsk Force Protection, som er medicinske foranstaltninger til at modvirke

helbredssvækkelse som følge påvirkninger forårsaget af miljøfaktor, sygdom og

særlige våbensystemer. Foranstaltningerne er forebyggende så som

helbredsvurdering og -overvågning, vaccinationer, malaria medicin mv.

• Akut medicin, som omfatter traume- og skadehåndtering såvel som

sygdomsbehandling

• Medicinsk behandling 47 :

- Primær, som omfatter rådgivning, undersøgelse og initial

behandling af sygdom og skader

- Sekundær, som omfatter opfølgende behandling,

specialistundersøgelse og –behandling af sygdom og skader

og hospitalisering

• Evacuation

Krav til sanitetsstøtten:

• Kapabilitet skal svare til/stå i et rimeligt forhold til enhedens styrke og den

vurderede risiko for de udsendte styrker

• Skal være involveret i missionsforberedelsen

• Skal deployeres ved opstart af Reception, Staging, Onward Movement og

Integration processen mhp at støtte deployeringsprocessen

• Skal deployeres med de styrker, som skal støttes og oppebære samme

beredsskabsgrad som disse

• Skal kunne tilpasse sig ændringer i enhedernes styrke og i risikovurdering samt

have kapabilitet til håndtering af spidsbelastning

3.1.1.2. Standard for sanitetsstøtte

Militær medicin er højt specialiseret på grund af de omgivelser/miljø hvori og de forhold

hvorunder den skal praktiseres. Disse omstændigheder medfører tillige, at

behandlingsniveauet ikke altid kan være svarende til det, som praktiseres i fredstid eks. i

hjemlandet.

Målsætning for sanitetsstøtte til styrker indsat i krise eller konflikthåndtering:

”skal tilstræbe at have en standard/kvalitet, der sikrer behandlingsresultat svarende til Best

Medical Practise” 48

46

Egen oversættelse af AJP 4.10 (A), para 1016

47

Eng.: Health Care

48

Egen oversættelse af AJP 4.10(A), para 1020

UKLASSIFICERET

Side 30 af 67


UKLASSIFICERET

Fastlæggelse af denne standard skal styres af principperne indeholdt i Clinical

Governance og Evidens-based Medicine 49 .

Deres hovedprincipper er:

• Anerkendte høje standarder som fundament for behandling

• Viden, som er baseret på forskningsresultater og erfaringer samt som er

dokumenteret og kvalitetsvurderet som fundament for standarder og behandling

• Gennemskuelighed hvad angår ansvar og ejerskab af disse standarder

• En konstant stræben efter faglig forbedring

Der er 4 hovedfaktorer, som påvirker behandlingskvalitet:

1. organisation: personelkategorier, deres kompetencer og sammensætning samt

hvorledes de anvendes

2. træning: af den enkelte person såvel som af enhed

3. behandlingsomgivelser/-miljø: faktorer som sikkerhed, klima, hygiejne mv.

4. behandlingsmateriel: kapabiliteter og funktionsevne

Håndtering af påvirkning af behandlingskvaliteten iht. principperne i Clinical Governance

og Evidens.based Medicine stiller krav om standardiserede behandlingstekniker og

protokoller.

Følgende faktorer har fundamental indflydelse på sanitetsstøtten:

• Tid er grundlæggende faktor for patients overlevelse og helbredelse 50 :

Krav:

- livreddende førstehjælp og stabilisering skal påbegyndes hurtigst muligt dvs.

indenfor 10 min efter tilskadekomst.

Livreddende førstehjælp er:

o Etablering og sikring af frie luftveje

o Etablering og sikring af vejrtrækning

o Etablering og sikring af blodgennemstrømning

- primær kirurgi skal iværksættes senest 1 time efter tilskadekomst. Hvis

operative omstændigheder nødvendiggør det, kan tidsgrænsen forlænges til 2

timer for Damage Control Surgery (DCS) og 4 timer for primær kirurgi.

Primær kirurgi er kirurgisk behandling med henblik på at reparere den

lokaliserede skade forårsaget af tilskadekomsten med henblik på at hindre

udvikling af skadesomfang.

DCS er akut kirurgisk behandling baseret på specielle akutte kirurgiske

procedurer og behandlingsprotekoller med henblik på at redde liv,lemmer og

funktion.

Dette er ensbetydende med, at tidsfaktoren dikterer typen og placeringen af

MTF/sanitetsenheder ved operationer og konflikter. Afgørende er rettidighed

mht. at iværksætte behørig behandling.

Rettidighed afhænger af:

- passende organisation

- passende træning

- passende behandlingsmateriel

- passende behandlingsomgivelser/-miljø

49

Se bilag 2: Parametre i standarden: Best Medical Practise

50

Ref. SHAPE DOK SHJ4L /09 – 206091:Medical Timelines in Operations

UKLASSIFICERET

Side 31 af 67


UKLASSIFICERET

- til rådighed værende evakuationsmidler

• Sammenhængende og relevant behandlingsforløb

Krav:

- tilskadekomne skal kunne behandles og plejes under hele forløbet indtil de er

ankommet til endelige behandlingssted

- behandling og pleje skal være til rådighed under transport/evakuation

- tilskadekomnes kliniske tilstand er nøglefaktor for tidspunkt for, midler hvormed

og hvortil patienten evakueres

• Skadesbehandling

Sanitetsstøtte systemet for militære operationer er afhængig af en

velorganiseret præ-hospitals behandling og MEDEVAC samt niveauspecifikke

standardiserede behandlingsteknikker og –protokoller med henblik på at øge

mobiliteten ved de forreste sanitetsenheder, hvilket sikrer:

- evnen til at forskyde ved ændringer i den taktiske situation

- evnen til støtte combined operationer

- sikrer ensartet og acceptabel behandlingskvalitet af

sanitetsstøtten i combined operationer trods multinationalitet af

sanitetspersonellet

Samtidig skaber det også behov for et omfattende patientjournalsystem med en

fælles information base inklusiv behandlingsinformationer, hvor registrering af

informationer er baseret på et standardiseret NATO format.

• Sundhedsfaglige kapabiliteter

NATO anvender et numerisk niveau system til at kategorisere MTF

sanitetsstøtte: Role 1-4 baseret på minimum til rådighed værende klinisk

kapabilitet (ikke kapacitet eller mobilitet) og hvor stigende nummer angiver

stigende klinisk kapabilitet 51 .

Systemet er et organisationmønster og ikke et fastsat forløb for

patientbehandlingen. En eller flere Roles kan springes over på basis af

patientbehov og/eller MTF ydeevne.

3.1.2. Role 1

NATO definition af Role 1 funktion:

“The Role 1 MTF provides primary health care, specialised first aid, triage, resuscitation

and stabilisation.”

AJP 4.10(A), para 1037

3.1.2.1. Krav til Role 1 kapabilitet

• primær sundhedstjeneste bestående af:

- basal arbejdsmiljø og profylaktisk medicinsk rådgivning til

kommandovejen

- daglig lægetjeneste

- behandling af lette sygdomme og skader

• avanceret livreddende førstehjælp, det vil sige lægelige livreddende

førstehjælp

• triage

• genoplivning og stabilisation

• evakuation fra skadested

• klargøring af tilskadekomne til evakuation til højere niveau MTF

51

Se bilag 1 for detaljeret beskrivelse af Role 2-4 krav

UKLASSIFICERET

Side 32 af 67


3.1.2.2. Missionsafhængige kapabiliteter

UKLASSIFICERET

• minimal liggende patient kapacitet

• primær tandbehandling

• basal laboratorietestning

• initial stress behandling

3.2. Analyse af SAN DIR ISAF 7

3.2.1. Generelt

Dansk sanitetsstøtte omfatter alene Role 1, Role 2 støtte ydes af GBR Role 2E.

Danske evakuationsmidler består af panserede ambulancer (PIR AMB), GBR støtter med

helikopter, som har traumebehandlekapabilitet én route.

Sanitetsstøtten udøves fra følgende platforme:

• Faste installationer: MTF lokaliseret i PREFAB (container), telt eller eksisterende

bygning på baser i relativt sikkert miljø

• Mobile behandlingsplatforme: PIR AMB og rygsæk

Sanitetsstøtte ydes til danske og udenlandske enheder under dansk kommando

(OPCON). Danske enheder under udenlandsk kommando (OPCON) støttes af denne.

Sanitetsstøtte til udenlandske enheder under TACON ydes, såfremt disse indsættes

direkte sammen med danske enheder.

3.2.2. Role 1

3.2.2.1. Mission

DIR fastlægger at sanitetsstøtte skal ydes i henhold til NATO doktrin AJP 4.10(A):

”at sikre, at alvorligt tilskadekomne under normale omstændigheder kan modtages på en

kirurgisk facilitet inden for en time og senest to timer efter tilskadekomst”

SAN DIR ISAF 7, pkt. 4.1

”At sikre, at minimum 95% af styrken fysisk og mentalt er rede til indsættelse”

SAN DIR ISAF 7, pkt. 4.1

3.2.2.2. Sanitetsenhdens opgaver

Sanitetsstøtten udføres med udgangspunkt fra hovedlejren. Role 1 MTF støttes af

forbindepladsgrupper (FBPGRP) og sanitetsgrupper (SANGRP), når disse ikke er indsat

som støtte for enheder udenfor hovedlejr.

Sanitetsopgaven er defineret således:

• Lægefaglig rådgivning til CH og ST/DANCON

• Daglig lægetjeneste fra permanente installationer

• Daglig lægetjeneste efter behov i midlertidige lejre

• Støtte til indsatte enheder, 1 SANGRP per 1-2 delinger

• Forstærkning af SANGRP med læge eller sygeplejerske, når særlige forhold tilsiger

dette iht O-BEF:

- lægeopgaver ved indsættelse udenfor lejr:

o Triage

o Avanceret livreddende førstehjælp

o Faglig føring af indsatte SANGRP

o Lægefaglige meldinger til TOC 52

52 TOC: Tactical Operation Center

UKLASSIFICERET

Side 33 af 67


• Behandling af civile

• Evakuation fra skadested til Role 2

UKLASSIFICERET

DIR fastslår, at hverken læge eller sygeplejerske indgår i SANGRP samt definerer

begrebet ”særlige forhold” for fremskydning af behandlekapabiltet. DIR fastlægger at

fremskudt lægebehandling foregår fra PIR AMB platform.

DIR beskriver afsiddet sanitetsstøtte til fodpatruljer og dens konsekvens for

behandlingskvaliteten:

” en afsiddet SANGRP bidrager ikke til styrkelsen af behandlingskapaciteten ved den frie

sygehjælper i et omfang, der står mål med en central holdt, opsiddet SANGRP

muligheder”

DIR SAN ISAF, hold 7, pkt. 4.5.1

DIR angiver retningslinjer for behandling og omfanget af behandling af civile.

3.2.2.3. Kapabilitet

Den danske enhed (DABG), som støttes sanitetsmæssigt, består af:

• Ca 620 mand

• 11 underenheder: 1 ST, 1 ST& LOG KMP, 1 ARTELM, 1 IGENH, 1 OPKENH, 1

TGENH, 2 INFKMP, 1 KVGDET, 1 MPENH og 1 CIMICENH

• Fysiske placering: 2 baser (1 hovedlejr og en fremskudt operations base(FOB))

samt et antal patruljebaser

• AO størrelse ca 130 km fra øst til vest og ca 75 km fra nord til syd

DIR fastsætter følgende med hensyn til sanitetskapabilteter:

• 2 Role 1 MTF

• Lille indlæggelseskapacitet/sengeafdeling

• 4 panserede SANGRP, mobile

• 2 panserede FBPGRP, mobile

• 4 (6) evakuationsmidler: PIR AMB

Støtte fra GBR helikopter vurderes at tilsikre overholdelse af NATO evakuationstidslinier 53 .

DIR fastsætter følgende med hensyn til personelkompetencer:

• 1 overlæge

• 3 reservelæger

• 3 sygeplejersker

• 2 sanitetsbefalingsmænd

• 7 sygepassere

• 3 civilt uddannede ambulanceassistenter eller –behandlere

• 4 SANGRP: 1 GF,1 kører begge uden sanitetsuddannelse samt 1 behandler og 1

sygehjælper

Kompetenceniveau er fastlagt militært gennem uddannelsesdirektiver for

sanitetsbefalingsmænd, sygepassere og civilt uddannet ambulancepersonel. DIR

beskriver ikke krav om yderligere kompetencer hos læger og sygeplejersker ud over de for

udsendelse til internationale missioner med forsvaret fastlagte 54 bortset fra krav om ikke

nærmere specificeret kvalifikation til stabsfunktion for overlægen, som skal indgå i staben.

53

Jvf. SHAPE DOK SHJ4L /09 – 206091:Medical Timelines in Operations

54

Sundhedsfaglige kompetencekrav for læger og sygeplejersker, se bilag 4

UKLASSIFICERET

Side 34 af 67


UKLASSIFICERET

DIR definerer ikke, hvad funktionerne ”Daglig Lægetjeneste”, ”FBPGRP”, ”sengeafdeling”

og ”SANGRP” skal omfatte og beskriver dermed ikke, hvilke kapabilitet funktionerne skal

besidde.

3.3. Analyse af sundhedslovgivning

De tre hovedelementer i civil sundhedslovgivning er Sundhedsloven (lov nr.546 af 24. juni

2005, sidste revision 07. februar 2008), Autorisationsloven (lov nr. 451 af 22. juni 2006) og

Lægeloven (lov nr. 272 af 19.april 2001).

3.3.1. Sundhedsloven 55

Sundhedsloven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet og fastlægger, hvilke behov disse

krav skal opfylde for det enkelte individ:

”… at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og

opfylde behovet for

1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet

2) behandling af høj kvalitet

3) sammenhæng mellem ydelserne

4) valgfrihed

5) let adgang til information

6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen

7) kort ventetid på behandling ”

Sundhedsloven, kap.1 § 2

Det militære sundhedssystem er en del af det danske sundhedsvæsen jf. kap.1 § 2 stk.2:

”Sundhedsvæsenets opgaver udføres af………praktiserende sundhedspersoner……og

øvrige offentlige og……institutioner m.v.”

Der er ikke vedtaget særlig lovgivning for det militær medicinske område, hvorfor det

militære sundhedssystem er omfattet af den civile lovgivning.

Definitionen af sundhedspersoner jf. kap.1 §6:

”…..personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage

sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses vegne.”

Behandling omfattet af sundhedsloven jf. kap.1 § 5 er:

….undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning,

sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte

patient.”

Sundhedslovens kap. 4 -11 beskriver patienters retsstilling og understreger retten til

selvbestemmelse og kravet om sundhedspersoners tavshedspligt.

Sundhedslovens kap. 66 § 215 fastlægger, at sundhedsstyrelsen skal føre tilsyn med den

sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer indenfor sundhedsvæsenet. Dette

medfører, at det militære sundhedssystem er forpligtiget til at overholde bestemmelser,

direktiver m.v. som udarbejdes af Sundhedsstyrelsen, som tilsynsmyndighed.

3.3.2. Autorisationsloven 56

Autorisationslovens formål er:

55

Kilde: ’Lov nr. 546: Sundhedsloven’ (07. februar 2008)

56

Kilde: Lov nr. 451: Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed’(24. maj

2006)

UKLASSIFICERET

Side 35 af 67


UKLASSIFICERET

”….at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser…”

Loven fastlægger, hvilke sundhedspersoner, som skal autoriseres for at kunne varetage

sundhedsfaglige opgaver jf. Sundhedsloven. Loven fastlægger tillige krav for at kunne

meddeles autorisation samt under hvilke omstændigheder, den kan fratages. Derudover

fastlægger loven i kap. 5, hvilke pligter autorisationen medfører.

Loven sikrer, at kun sundhedspersoner, som har gennemgået et fastlagt godkendt

uddannelsesforløb må betegne sig eks. som læge eller sygeplejerske og udøve

sundhedsvirksomhed som sådan.

Administrationen af autorisationsloven er Sundhedsstyrelsens ansvar og autoriserede

sundhedspersoner er undergivet Sundhedsstyrelsen tilsyn efter § 215 i Sundhedsloven.

Der er i loven særlige bestemmelser for læger, som ud over at have bestået et godkendt

uddannelsesforløb tillige skal aflægge lægeløftet for at blive autoriseret.

Lægeløftet er en etisk og moralsk ed, som ikke har juridisk gyldighed i sig selv:

”Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede

kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved

håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge

stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine

kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse

vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons

anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at

jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og

nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.” 57

Lægeløftet, Autorisationsloven, lægeloven og Sundhedsloven er fundamentet for det

etiske regelsæt, som er udarbejdet for udøvelse af lægegerning i Danmark også i

militæret. Overtrædelse af det etiske regelsæt gør en læge hjemfalden til sanktioner

og/eller straf, idet en overtrædelse samtidig kan være en overtrædelse af lovgivningen.

Det etiske regelsæt og den militære virkelighed især i missionsområder skaber behov for

fastlagte procedurer og bestemmelser for sundhedstjenesten således, at lægetjenesten

kan imødekomme de operative behov samtidig med at det sikres, at det civile faglige

bestemmelseskompleks efterleves.

3.3.3. Lægeloven 58

Lægeloven fastsætter, hvem der må udøve lægegerning samt hvilke pligter og ansvar, der

påhviler en læge. Loven fastslår, at overtrædelse af lægelovens bestemmelser er strafbart.

Lovens § 3 fastslår, at en læge, som ikke har opnået den i § 2, stk. 4 nævnte tilladelse til

selvstændigt virke, kun kan virke i underordnet stilling eller som midlertidig stedfortræder

for en alment praktiserende læge. Dette stiller krav om, at læger, som udsendes af

forsvaret til enheder, hvori de skal kunne fungere selvstændigt, skal have opnået tilladelse

til selvstændigt virke inden udsendelsen.

57 Kilde: : ‘Lægeløftet’ http://www.ugeskriftet.dk/portal hentet 060409

58 Kilde: ’LBK nr. 272: Bekendtgørelse af lov om udøvelse af lægegerning’ (19. april 2001)

UKLASSIFICERET

Side 36 af 67


UKLASSIFICERET

3.4. Analyse af partnerlandes koncept for Role 1 til støtte for enheder indsat i COIN

operationer

3.4.1. Analyse af Norges (NOR) koncept 59

3.4.1.1. Generelt

NOR har igangværende implementation af NATO medical doktrin AJP 4.10(A). Den

norske forsvarschef har udarbejdet udkast til DIR for operativ sanitetstjeneste til

implementeringen, men dette er endnu ikke iværksat.

På basis af dette udkast har Forsvarets Sanitet 60 udarbejdet ”Logopplegg sanitetsmateriell

for NRF 4”, som beskriver koncept for Role 1 sanitetsstøtte til enhed med 3 kamp UAFD,

ialt bestående af ca 600 personer i alle klimazoner. Et koncept, som kan håndtere

belastning ved støtte til højintensitetsoperationer af kort varighed (max 4 dage).

3.4.1.2. Role 1

Mission er beskrevet i forsvarchefens udkast til DIR, pkt. 1.1:

”at fremme kampevnen og udholdenheden af militære enheder” 61

Opgave:

• Basesanitet: Daglig lægetjeneste og sygepleje

Sanitetsstøtte til indsatte enheder, 1 hjælpeplads per kamp UAFD

• Evakuation fra skadested til hjælpeplads eller Role 2

Sanitetskapabilteter:

• Basesanitet med sengeafsnit, plejekapabilitet etableres ved oprettelse af

basesanitet i fast installation i sikkert miljø

• 3 panserede mobile hjælpepladser, hvoraf en anvendes til oprettelse af basesanitet

• 3 panserede bælteambulancer

• Tropledelse i pansret bæltekøretøj

• 3 hjul ambulancer, pansret

Bemanding af ambulancer er ikke beskrevet, men der er anført at sundhedsfaglig

kapabilitet i ambulancer ikke kan dække behov ved evakuation af kritisk skadede.

Evakuation af kritisk skadede patienter, der skal imødekomme NATO timelines

forudsætter helikopterevakuering med behørig behandlekapabilitet én route.

Funktionen ”Basesanitet” er beskrevet detaljeret i oplægget inkl. de fysiske rammer og

omfatter daglig lægetjeneste og sygepleje, akut medicinsk behandling inkl. klargøring af

traumepatienter til transport, mindre kirurgi, behandling af akutte Battle Stress symptomer

samt profylaktisk virke og behandling.

Hjælpeplads besidder følgende sundhedsfaglige kapabiliteter:

• Triage

• Kvalificeret livreddende førstehjælp

• Understøttende behandling af alvorlig skade og sygdom

• Endelig behandling af let skade og enkle sygdomstilfælde

• Klargøring til evakuation

59 Ref. udkast til DIR for operativ sanitetstjeneste udarbejdet af den norske forsvarschef og udkast til

Logoplegg sanitetsmateriell for NRF 4 (dateret marts 2005) udarbejdet af Forsvarets Sanitet, Norge

60 Det norske forsvars hovedkvarter for den militære sundhedstjeneste

61 Egen oversættelse fra norsk

UKLASSIFICERET

Side 37 af 67


UKLASSIFICERET

Kvalificeret førstehjælp/akutmedicinsk behandling er detaljeret beskrevet i oplægget og

omfatter mindre kirurgi inkl. invasive procedure under enkel anæstesi og behandling i

begrænset omfang af psyko-somatisk lidelser.

Personelkompetencer:

• I alt 35 personer, heraf:

- 3 læger

- 3 sygeplejersker

Fremskudt sanitetsstøtte til afdelinger eller batallion indsat i kamp med behov herfor ydes

fra Nationalt støtteelements Role 1 MTF, ikke fra batallionens egen Role 1 MTF. Støtten

omfatter sanitetspersonel og behandling/plejekapacitet efter behov med behandleplatform

afhængig af støttebehovets omfang.

Krav til sundhedsfaglige kompetencer for sanitetspersonalet er ikke beskrevet

3.4.2. Analyse af Hollands (NLD) koncept 62

3.4.2.1. Generelt

Der foreligger ikke oplysninger vedrørende doktrinære baggrund for NLD sanitetsstøtte,

men NLD er NATO medlem og har ratificeret NATO Medical doktrin AJP 4.10(A), hvorfor

det vurderes, at denne er NLD doktrinære grundlag.

NLD doktrin 63 . fastlægger at behandling ved læge/sygeplejerske skal startes indenfor 15

min efter tilskadekomst samt at evakuation skal effektueres i henhold til NATO timelines.

3.4.2.2. Role 1

Opgave:

• First line medical care

Sanitetsstøtte til indsatte enheder, 1 sygeplejerske med basic life support

behandlekapabilitet per enhed samt ad hoc ambulancestøtte Evakuation til Role 2

Der foreligger ikke oplysninger vedrørende ad hoc ambulancestøtte: om denne

iværksættes, som afgivelse af ambulance til enhed eller om den iværksættes, som

respons på behov ved indsættelse fra Role 1. Målsætning for ambulancestøtte defineret

som at være primær respons ved tilskadekomst.

Sanitetskapabilteter:

• Role 1 MTF i fast installation

• Pansrede patienttransport, antal behovsbestemt

• Blød patienttransport, antal behovsbestemt

Antal af ambulancer både pansret og bløde indsat som Role 1 støtte for NLD enheder i

ISAF er oplyst, som ”adskillige”.

Personelkompetencer:

• 1 læge

• 2 sygeplejersker

• 2 sygehjælpere

• 1 transportgruppe per ambulance: 1 sygeplejerske, 1 sygehjælper og 1 kører

62

Ref. MJ Jan Pieterse, sagbehandler/J4 MED, Direktoratet for Militær Sundhedstjeneste, Holland

(mailkorrespondance februar 2009)

63

De hollandske militære formelle skrivelser så som doktriner etc for Role 1er kun udfærdiget på hollandsk.

Specialets forfatter behersker ikke det hollandske sprog, hvorfor alle oplysninger er fremskaffet via

mailkorrespondance, som angivet i fodnote 60.

UKLASSIFICERET

Side 38 af 67


UKLASSIFICERET

Fremskudt sanitetsstøtte ydes ved tilgang af 1 sygeplejerske/ deling eller patrulje fra Role

med mandbåren behandleplatform. 1

Krav til sundhedsfaglige kompetencer for læger og sygeplejerske er detaljeret beskrevet.

Ud over den civile lægeuddannelse gennemgår lægerne et 2-årigt militær medicinsk

efteruddannelsesforløb bestående af teori samt 3 x 6 ugers kliniske træningsmoduler ved

enheder. Sygeplejerske med civilt diplomuddannelse gennemgår 9 måneders militær

medicinsk efteruddannelse, sygeplejerske uden diplomuddannelse får en 4-årig

uddannelse bestående af både civil og militær medicinske moduler. Der er ikke beskrevet

krav om særlige kompetencer for sygeplejerske til fremskudt ssanitetsstøtte.

3.4.3. Analyse af Englands (GBR) koncept 64

3.4.3.1. Generelt

Basis for GBR sanitetsstøtte er Surgeon General´s Policy and Standard Document (1999),

som tillige med AJP 4.10(A) NATO Medical Doktrin(2006) er basis for JDP 4-03 Medical

Support for Joint Operations(2007).

Af JDP 4-03 fremgår, at GBR sanitetsstøtte’s kapabiliteten og standarder er i

overensstemmelse med NATO doktrin 65 .

Mission:

”at fremme styrkernes kampkraft gennem opretholdelse af troppernes styrke,

opretholdelse af den menneskelige ydeevne og tilsikring af rettidig evakuation af

tilskadekomne fra kampområde” 66

JDP 4-03, para 105, pkt. c.

3.4.3.2. Role 1

Opgave:

• Basal arbejdsmedicinsk og forbyggende sundhedsfaglig rådgivning til

kommandovejen

• Health Maintenance (daglig lægetjeneste, basal tandlægetjeneste og forebyggende

sundhedsfagligt virke)

• Modtagelse og klargøring af tilskadekomne med henblik på evakuation

• Evakuation fra skadested til MTF

Sanitetskapabiliteter:

• Role 1 MTF i telte evt. fast installation

• Pansret ambulancer, antal behovsbestemt

• Bløde ambulancer, antal behovsbestemt

Kamp UAFD kan få tildelt fast ambulancestøtte eks. pansret, bæltedreven fra selvstændig

ambulanceenhed, som også er den, som tilfører Role 1 ambulancekapabilitet. Bemanding

ikke oplyst.

Fremskudt sanitetsstøtte tilgår enheden som forstærkning inden deployering til

missionsområdet fra centralt placeret sanitetsenhed i GBR.

• 1 læge/KMP

• 1 Paramedic/ gruppe

64

Ref. UK Minister of Defence: Joint Doctrine Publication (JDP) 4-03: Medical Support to Joint Operations,

2.edition (January 2007)

65

Ref. JDP table 2.2: Description of UK tri-Service medical capabilities across the Roles and comparison

with those described in NATO medical doctrine

66

Egen oversættelse fra eng.

UKLASSIFICERET

Side 39 af 67


UKLASSIFICERET

Paramedickompetence 67 omfatter avanceret livreddende førstehjælp inkl. invasive

procedurer så som intubering, cricotyrectomi, pleuradrænage og intravenøse

medicingivning samt almindelig medicinering.

Personelkompetencer:

• 2 læger

• Ca. 20 fra Medical Corps, antallet af sygeplejersker, sygepassere mv. er ikke oplyst

Krav til lægekompetencer er: almen medicin, BATLS, BARTS 68 .

3.5. Konklusion

De sundhedsfaglige krav er:

Role 1 sanitetsstøtte skal omfatte følgende kapabiliteter :

- Medicinsk Force Protection.

Monitorering og overvågning af styrkernes helbredstilstand

Basal arbejdsmedicinsk og forebyggende sundhedsfaglig

rådgivning til kommandolinien

- Akut medicin 24/7:

Triage

Avanceret lægelig livreddende førstehjælp

Genoplivning og stabilisation

Modtagelse og klargøring af svært tilskadekomne mhp

evakuering til højere Roles

Modtagelse og klargøring af alvorligt syge mhp evakuering

til højere Role

- Daglig lægetjeneste:

”sick call”

Patientundersøgelse og behandling af lette sygdomme og

skader

- Lille indlæggelses- og plejekapabilitet:

Op til 2-3 dage

- Evakuation fra skadested 24/7:

Gennemføres som angivet i NATO timelines

Én route behandle- og plejekapabilitet, der svarer til

patientens tilstand

Behandlestandard/kvalitet skal svare til Best Medical Practise

- standardiserede behandlingsteknikker og – protokoller baseret

på Best Medical Practise

adgang til fælles informations base som indbefatter

behandlingsinformationer

- velfungerende patientjournalsystem

Role 1 skal kunne støtte indsatte enheder:

- mobilt

- afsiddet

Role 1 skal kunne forstærke SANGRP behandlekapabilitet risikosbestemt:

- med læge

- med sygeplejerske

Role 1 funktion skal udføres i overensstemmelse med lovgivning og

bestemmelser:

- Sundhedsloven

67

I GBR kræver paramedic en autorisation baseret på en flerårig uddannelse og godkendelse af Health

Professions Council

68

BATLS: Battlefield Advanced Trauma Life Support

BARTS: Battlefield Advanced Resuscitation Techniques and Skills

UKLASSIFICERET

Side 40 af 67


UKLASSIFICERET

- Autorisationsloven

- Lægeloven

- Lægeforeningens etiske regler

UKLASSIFICERET

Side 41 af 67


UKLASSIFICERET

4. KAPITEL: OPSTILLING AF MULIGE LØSNINGER

4.1. Generelt

Sanitetsstøtte til enheder på base kan etableres enten som national støtte eller ved støtte

fra andre landes sanitetsenheder. Dette er for danske enheder problematisk på grund af

sprogbarrieren. Engelsk er hovedsproget i NATO. Hovedparten af de danske soldater i

konstabel og befalingsmandsgruppen behersker engelsk på enkelt samtale niveau. En

begrænset del af disse samt officersgruppen kan kommunikere mere komplekse

problemstillinger så som helbredsproblemer på engelsk. Desuden er der flere NATO

lande, deriblandt Holland, hvor engelskfærdigheder hos hovedparten af det militære

personel, selv hos sundhedspersonel som læger, er enkelt samtaleniveau.

Sprogbarrieren har medført at danske soldater finder det vanskeligt at søge støtte ved

udenlandske enheder og føler sig utrygge herved. Det har medført, at det, især for hærens

vedkommende, er blevet højt prioriteret at have dansk Role 1 sanitetsstøtte til rådighed i

missionsområderne.

Det nuværende princip for etablering af sanitetsstøtte er ”Single Unit”, men et alternativt

princip er ”Multi Unit” baseret på en sammensætning af forskellige og/eller ens moduler.

Hermed er skabt grundlag for formulering af to væsensforskellige koncepter etablering af

for Role 1 sanitetsstøtte:

Single unit koncept

Multi unit koncept

Sanitetsstøtte til indsatte enheder er blevet et stadig større behov på grund af

operationsformer og høj kampintensitet.

Indsættelse med enheder i operationer udenfor baseområde stiller særlige krav til

sanitetsstøtten:

• Sanitetspersonellet skal besidde militære kompetencer, der sætter dem i stand til at

kunne forsvare sig selv og evt. tilskadekomne under ildkamp. Dette fordrer egentlig

kampuddannelse eks. som Enkeltkæmper.

• Mandbåren behandlemateriel skal være tilpasset til operationsmiljøet.

Sanitetsstøtte til indsatte enheder kan iværksættes enten som fremskudt støtte fra Role 1

(den dansk model) eller som tilføjelse af sanitetskapabilitet til enheden (den engelske

model), som forstærkning forud for udsendelsen.

• Fremskudt sanitetsstøtte fra Role 1 iht. SAN DIR ISAF iværksættes som mobil

støtte: 1 SANGRP med PIR AMB, som behandllingsplatform, som behovsbestemt

kan omkonfigureres til afsiddet støtte: GF/SANGRP og 1 behandler med SANrygsæk,

som behandleplatform, som følger enhed under fremrykning til fods med

PIR AMB og den resterende SANGRP placeret så langt fremme, som terræn

tillader.

Sanitetsstøtte som tilføjet kapabiltet til engelske enheder iværksættes ved

forstærkning af enheden med 1 læge per KMP og 1 Paramedic 69 per gruppe med

mandbåren behandleplatform.

Der er således grundlag for to væsensforskellige koncepter for Sanitetsstøtte til enheder

indsat udenfor baseområde:

Fremskudt sanitetsstøtte fra Role 1

Sanitetsstøtte indlejret i enhed

Analyse af de i kap. 2 og 3 opstillede krav for Role 1 sanitetsstøtte kvalificeret af de

erfaringer, som er beskrevet i EoT rapporter og Lessons Learned fra i alt 14 udsendte

69 Se bilag 5

UKLASSIFICERET

Side 42 af 67


UKLASSIFICERET

enheder til Irak og Afghanistan, identificerer yderligere krav til hvilke kapabiliteter, der bør

være tilstede i en Role 1 enhed for, at denne kan løse sin opgave :

• De i kap.2 udledte krav fordrer for Role 1 enheden: adaptabilitet og fleksibilitet og

for sanitetspersonel, som skal støtte enheder indsat udenfor basen: militære

færdigheder svarende til trusselniveau samt fysisk træningstilstand svarende til en

kampsoldat.

• De i kap. 3 udledte sanitetsfaglige krav til Role 1 sanitetsstøtte kan samles i 4

hovedkomponenter opbygget af delkomponenter, som samlet set skaber grundlag

for Role 1 enhedens opgaveløsning. Kvalitet i patientbehandling fordrer

personelhåndtering, kommunikation og hygiejnehåndtering, som skaber 2 ekstra

delkomponenter: én til hovedkomponenten Administration og én til

hovedkomponenten Behandling.

Hoved

komponent

Del

komponent

Krav

Hoved

komponent

Del

komponent

Krav

UKLASSIFICERET

Side 43 af 67

1. Administration

generel sundhedsfaglig

Ledelse med militær fører

kompetence og sundhedsfaglig

lederkompetence

Kommunikationsmidler, der

svarer til operative behov

standardiserede

behandlingsteknikker og -protokoller

patientjournalsystem

2. Behandling

almen akut senge/pleje støtte

medicinsk Force

protection

triage

indlæggelse

pleje

materiel

hygiejne

daglig lægetjeneste traumemodtagelse person

hygiejne

Hoved

komponent

3. Fremskudt behandling

Del

komponent

mobil afsiddet

Krav behandlekapabilitet behandlekapabilitet

Hoved

komponent

4. Evakuation

Del

komponent

ground air

Krav behandlekapabilitet én route behandlekapabilitet én route

Komponenternes kapabilitet er bestemt af 3 parametre:

• personelgruppens kompetencer

• funktionsmateriel

• funktionsrammer

Funktionsrammer, funktionsmateriel og personellets sundhedsfaglige kompetencer er

forudsætningsskabende for kvalitet og kvantitet af den støtte, som personellet kan yde.


UKLASSIFICERET

Uhensigtsmæssige rammer påvirker kvalitet og kvantitet i negativ retning. Role 1

kapabiliteten påvirkes tillige af forholdet mellem funktionsmateriellets kapabiltet og

personellets faglige kompetencer, idet en ubalance i dette forhold vil påvirke den samlede

kapabilitet i negativ retning, da de er forudsætningsskabende for hverandre.

Personelgruppens sundhedsfaglige kompetencer er afgørende for behandlingsniveau og

–kvalitet.

4.2. Mulige løsninger for tilvejebringelse af sanietsstøtte til enheder indsat i COIN

operationetr

4.2.1. ”Single Unit” koncept

”Single Unit” koncept for etablering af sanitetsstøtte er baseret på det princip, at

sanitetsenheden samlede kapabilitet tilvejebringes af ét modul. Modulet er opbygget af de

2 grundelementer: personel og materiel med henblik på at tilvejebringe et antal

hovedkapabiliteter sammensat af et antal funktionskapabiliteter. En funktionskapabilitet

definerer et funktionselement.

Ændring af kapabilitet (og kapacitet) gennemføres således:

• Udvidelse ved tilgang af et identisk modul

• Udvidelse eller reduktion ved omkonfigurering af tilstedeværende

funktionselementerne evt. kombineret med tilgang/afgang af personel og/eller

materiel 70

Grafisk fremstilling af konceptet med udgangspunkt i de i pkt. 4.1 identificerede

komponenter, som tilsammen besidder 4 hovedkapabiliteter og 10 funktionsspecifikke

kapabiliteter:

SANITETSENHED

Administration: generel og sundhedsfaglig

Behandling: Almen, akut, senge/pleje og støtte

Fremskudt behandling: mobil og afsiddet

Evakuation: ground og air

Figur 3: Grafisk model af Single Unit koncept

(egen produktion)

70 ”Single Unit” koncept er anvendt ved etableringen af SANDEL/ISAF, hvilket iht. EoT rapporter har

medført: at kapabilitetsmangel er blevet kompenseret ved at omkonfigurere FBPGRP til SANGRP, ved at

tilføje enkeltdele i form af mere personel ved tilførsel af en ny personelkategori: civilt behandlepersonel til

ambulancebemanding og ved at tilføre materiel enkeltgenstande, så som lægerygsække 70 til anvendelse for

afsiddet sanitetsstøtte.

UKLASSIFICERET

Side 44 af 67


UKLASSIFICERET

4.2.2. ”Multi Unit” koncept

”Multi Unit” koncept for etablering af sanitetsstøtte er baseret på det princip, at

sanitetsenheden samlede kapabilitet tilvejebringes ved sammensætning af et antal

hovedmoduler, som hver besidder 1 hovedkapabilitet. Et hovedmodul er sammensat af et

antal funktionsmoduler. Funktionsmodulet er basismodulet og opbygget af de 2

grundelementer: personel og materiel med henblik på at besidde 1 funktionskapabilitet.

Ændring af kapabilitet (og kapacitet) gennemføres ved:

• Udvidelse eller reduktion ved tilgang eller fjernelse af hovedmodul

• Udvidelse eller reduktion ved tilgang eller fjernelse af funktionsmodul

Grafisk fremstilling af konceptet med udgangspunkt i de i pkt. 4.1 identificerede

komponenter, som tilsammen besidder 4 hovedkapabiliteter og 10 funktionsspecifikke

kapabiliteter:

Generel Sundhedsfaglig

SANITETSENHED

Administration Behandling

UKLASSIFICERET

Side 45 af 67

Almen Akut

Støtte Senge/pleje

Fremskudt behandling Evakuation

Mobil Afsiddet Ground Air

Figur 4: grafisk model af Multi Unit koncept

(egen produktion)

4.3. Mulige løsninger for tilvejebringelse af sanitetsstøtte til forstærkning af enhder

indsat udnefor baseområde i COIN operationer

4.3.1. ”Fremskudt sanitetsstøtte fra Role 1” koncept

”Fremskudt sanitetsstøtte fra Role 1” (FSR1) koncept for etablering af sanitetsstøtte til

enheder indsat udenfor baseområde er baseret på det princip, at der afgives en af Role 1

MTF’s mobile SANGRP behovsbestemt til hver indsat deling. Den mobile SANGRP kan

ved behov forstærkes med læge. SANGRP kan yde støtte enten mobilt med PIR AMB,

som platform eller, hvis operationsmiljø tilsiger det, som afsiddet, hvor PIR AMB, SANGRP

kører og sygehjælperen (samt lægen, hvis en sådan er tilgået SANGRP) placeres så tæt

på operationsområdet som muligt. GF/SANGRP og ambulancebehandleren følger

enheden til fods med SAN-rygsæk og evt. behandleudstyr fra AMB, som

behandleplatform. Tilskadekomne bringes på båre mandbåren fra skadested til AMB eller

evakueres med helikopter, hvis dette er muligt. Kapabiliten for et sådant SANELM bliver

derved nedsat i forhold til den kapabilitet, som den mobile SANGRP normalt besidder.


UKLASSIFICERET

4.3.2. ”Sanitetsstøtte indlejret i enhed” koncept

Sanitetsstøtte indlejret i enhed” (SIE) koncept for etablering af sanitetsstøtte til enheder

indsat udenfor baseområde er baseret på det princip, at der fra en centralt placeret

sanitetsenhed tilføjes en SANGRP til hver kampenhed forud for den missionsorienterede

uddannelse inden deployering til missionsområdet. SANGRP til britiske enheder består af

1 læge (combat trained) per kampkompagni med mandbåren behandleplatform og 1

Paramedic (combat trained og advanced paramedicinsk niveau) med mandbåren

behandleplatform per kampgruppe. En advanced Paramedic har sundhedsfaglig

kapabilitet, der næsten modsvarer en læges 71 og arbejder selvstændigt. Tilskadekomne

evakueres enten med AMB fra baseområde eller med helikopter.

71

British Paramedic Association: ’ A Curriculum Framework for Ambulance Education’ (februar 2006)

(hentet 10. april 2009) Tilgængelig på adressen:

http://www.britishparamedic.org/downloads/Consultation_Version_June_2005.pdf

UKLASSIFICERET

Side 46 af 67


UKLASSIFICERET

5. KAPITEL: KOMPARATIV ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER

5.1. Stratificering af krav

De udledte krav stratificeres i tre kategorier i henhold til deres indvirkning på

sanitetsenhedens opgaveløsning:

• Ubetingede:

hindrer opgaveløsningen eller påvirker den i så svær grad:

- at risiko for tab af liv, førlighed, lemmer eller mental evne eller

risiko for sygdom ved de indsatte enheder er forøget i en grad,

som vurderes ikke acceptabel

eller

- at konsekvenserne heraf medfører at indsatte enheders

opgaveløsning hindres eller svært begrænses 72

• Betingede:

Påvirker opgaveløsningen i en sådan grad:

- at risikoen for tab af liv, førlighed, lemmer eller mental evne

eller risiko for sygdom ved de indsatte enheder er forøget i en

grad, som vurderes acceptabel

og

- at konsekvenserne heraf medfører at indsatte enheders

opgaveløsning begrænses

• Neutrale:

Ingen eller påvirkning af opgaveløsningen i så ringe grad:

- - at risikoen for tab af liv, førlighed, lemmer eller mental evne

ved de indsatte enheder er upåvirket

og

- at de operative behov imødekommes i fuldt omfang

Operative

Sundhedsfaglige Triage

UBETINGEDE

KRAV

Støtte tilpasset det fysiske

operationsmiljø

Støtte tilpasset

konfliktintensitet og

kamprisiko

Støtte til alle enheder på

base uanset værn

Støtte til alle enheder

indsat udenfor

baseområde med operativt

behov herfor uanset værn

Avanceret lægelig

livreddende førstehjælp

Genoplivning og

stabilisation

Modtagelse og klargøring

af svært tilskadekomne

mhp evakuation til højere

Roles

BETINGEDE

KRAV

Støtte under alle

operationsformer

Fleksibilitet

Adaptabilitet

72

Operative konsekvenser er baseret på forfatterens vurdering

UKLASSIFICERET

Side 47 af 67

Monitorering og

overvågning af styrkernes

helbredstilstand

”Sick call” funktion

Patientundersøgelse og

behandling af lette

sygdomme og skader

NEUTRALE

KRAV

Yde støtte til

civilbefolkningen

Yde støtte til

nødhjælpsorganisationer

Basal arbejdsmedicinsk

og forebyggende

sundhedsfaglig rådgivning

til kommandovejen

Indlæggelses- og pleje i

op til 2-3 dage

Standardiserede

behandlingstekniker og

-protokoller baseret på

Best Medical Practise


Støtte til

enheder indsat

udenfor

baseområde

UBETINGEDE

KRAV

Modtagelse og klargøring

af alvorligt syge mhp

evakuation til højere Roles

Evakuation med én route

behandle- og

plejekapabilitet, der svarer

til patientens tilstand

Mobil støtte til indsatte

enheder

Role 1 funktion i

overensstemmelse med

Sundhedsloven

Role 1 funktion i

overensstemmelse med

Autorisationsloven

Role 1 funktion i

overensstemmelse med

Lægeloven

Role 1 funktion i

overensstemmelse med

Den Danske

Lægeforenings etiske

regler

Sanitetspersonel skal

besidde kampuddannelse

eks. som Enkeltkæmper

UKLASSIFICERET

BETINGEDE

KRAV

Evakuation iht NATO

timelines

Afsiddet støtte til indsatte

enheder

UKLASSIFICERET

Side 48 af 67

Kommunikationsmidler,

der svarer til operative

behov

Ledelse med militær fører

kompetence og

sundhedsfaglig

lederkompetence

Mandbåren behandlemateriel

skal være

tilpasset til

operationsmiljøet.

NEUTRALE

KRAV

Velfungerende

patientjournalsystem

Forstærkning af SANGRP

med læge

Forstærkning af SANGRP

med sygeplejerske

5.2. Øvrige parametre

De økonomiske ressourcer til udsendelse af styrker i internationale operationer er

begrænsede og rammen fastlagt i finansloven. Derfor er økonomisering med ressourcer et

hovedprincip. Dette medfører, at alle enheder opstilles og tilpasses i missionsområdet

efter netop tilstrækkelig princippet i forhold til løsning af den pålagte opgave dvs. med

minimal reservekapacitet, idet der for alle missioner vil være fastlagt såvel maksimale

antal personnormer, der kan indgå som økonomiske ramme.

Øget ressourcebehov dækkes primært gennem tilpasning af enheder og kapabiliteter i

missionsområdet, hvilket er omkostningsneutralt, men kan påvirke de berørte enheders

ydeevne eller ved tilgang af ressourcer til missionsområdet, hvilket kræver tildeling af flere

økonomiske ressourcer enten fra forsvarets samlede budget eller ved ekstrabevilling til

forsvaret fra politisk niveau(Folketinget). En ændring af den fastsatte personelnorm for

missionen kræver ekstrabevilling af disse fra politisk niveau (Folketinget).

Sanitetsmateriel er meget dyrt at indkøbe, vedligeholde og transportere og lønudgiften til

sundhedsfagligt personel især læger er meget stor, hvilket betyder, at tilgang af disse to

sanitetsressourcer er meget dyrt og evt. kræver personelreduktion i sanitetsenheden, i

anden enhed i missionsområdet eller opnormering af missionen samlede

personelnormering. Personelreduktion vil påvirke enhedens ydeevne og kan dermed

påvirke opgaveløsningen, hvilket vurderes at kræve nøje vurdering i hvert tilfælde af

påvirknings operative konsekvens.


Konklusion:

UKLASSIFICERET

- Parameteren ”Økonomisering med ressourcerne” bør indgå i

den komparative analyse

- parameteren ”Netop tilstrækkelig” i forhold til løsning af den

pålagte opgave bør indgå i den komparative analyse.

- tilpasning af sanitetsstøtten må ikke medføre påvirkning af

opgaveløsning i anden enhed bør indgå som betinget krav i

den komparativ analyse

5.3. Analyse af mulige løsninger i forhold til de stratificerede krav og parametrene

”netop tilstrækkelig” og ”økonomisering med ressourcerne”

5.3.1. Analyse af ” Single Unit” koncept

En sanitetsenhed efter ”Single Unit” konceptet kan opstilles således, at alle 3 typer af krav

og parametrene ”Netop tilstrækkelig” og ”Økonomisering med ressourcerne” kan

imødekommes.

Kravene vil være defineret af de vurderinger og de planer, som fremkommer ved den

operative planlægningsproces forud for deployering til et nyt missionsområde. Vurderinger

især af operationsmiljø, konfliktintensitet og risiko samt operationsformer og kombination

af værn til opgaveløsningen.

En kapacitetsforøgelse af de eksisterende kapabiliteter samt en etablering af nye

kapabiliteter imødekommet ved tilførsel af et identisk modul imødekommer ikke de to

parametre, da der herved etableres en stor reservekapacitet.

Et kapacitetsforøgelse af de eksisterende kapabiliteter eller etablering af nye kapabiliteter

imødekommet ved omkonfigurering af tilstedeværende funktionselementer reducerer eller

fjerner andre kapabiliteter, hvilket medfører, at andre krav ikke eller kun delvist

imødekommes. En kapabilitetsforøgelse på beskrevne måde imødekommer de to

parametre.

Tilgang af nye kapabiliteter ved tilførsel af yderligere personelressourcer uden

opnormering af missionens samlede personelnormering vil ikke imødekomme kravet om at

tilpasning af sanitetsstøtten ikke må påvirke andre enheders opgaveløsning, da det

nødvendiggør reduktion i anden enhed, men vil imødekomme de to parametre.

Reduktion af kapabiliteter, personel og materiel nedsætter sanitetsstøtten fleksibiltet og

adaptabilitet.

Tilvejebringelse og udsendelse af personel og materiel med nye kapabiliteter er

ressourcekrævende og meget dyrt, da det ikke er ”hyldevarer”, men skal nyetableres i det

militære system.

5.3.2. Analyse af ”Multi Unit” koncept

En sanitetsenhed efter ”Multi Unit” konceptet kan opstilles således, at alle 3 typer af krav

og parametrene ”Netop tilstrækkelig” og ”Økonomisering med ressourcerne” kan

imødekommes.

Kravene vil være defineret af de vurderinger og de planer, som fremkommer ved den

operative planlægningsproces forud for deployering til et nyt missionsområde. Vurderinger

især af operationsmiljø, konfliktintensitet og risiko samt operationsformer og kombination

af værn til opgaveløsningen.

Et kapacitetsforøgelse af de eksisterende kapabiliteter samt etablering af nye kapabiliteter

imødekommet ved tilførsel af et specifikt modul imødekommer begge parametre, da

reservekapaciteten ikke øges.

Et kapacitetsforøgelse af de eksisterende kapabiliteter samt etablering af nye kapabiliteter

imødekommet ved tilførsel af et specifikt modul medfører tilførsel af yderligere

UKLASSIFICERET

Side 49 af 67


UKLASSIFICERET

personelressourcer. Tilførsel af yderligere personelressourcer uden opnormering af

missionen samlede personelnormering vil ikke imødekomme kravet om at tilpasning af

sanitetsstøtten ikke må påvirke andre enheders opgaveløsning, da det nødvendiggør

reduktion i anden enhed.

Reduktion af kapabiliteter ved fjernelse af specifikt modul medfører tillige reduktion af

personel og materiel, hvilket nedsætter sanitetsstøtten fleksibiltet og adaptabilitet.

Tilvejebringelse og udsendelse af personel og materiel med nye kapabiliteter i form af

udsendelse af specifikke moduler kræver kun få ressourcer og relativt billigt, da det er

”hyldevarer”, som er etableret i det militære system.

5.3.3. Analyse af FSR1 koncept

Sanitetsstøtte til enheder indsat udenfor baseområde efter FSR1 konceptet kan opstilles,

således, at alle 3 typer af krav og parameteren ”Økonomisering med ressourcerne”

imødekommes. På baggrund af partnerlandes koncepter for fremskudt sanitetsstøtte

vurderes at FSR1 konceptet ikke imødekommer parameterren ”Økonomisering med

ressourcerne”

Når helikopter evakuation med én route behandlekapabilitet er til rådighed, vil indsættelse

af en SANGRP evt. forstærket med en læge være en stor kapabilitet i forhold til den

Estimerede Casualty Rate for enheder af delingsstørrelse indsat i kortvarige

kampoperationer, hvorfor parameteren ”Netop tilstrækkelig” ikke imødekommes. Uden

mulighed for helikopter evakuation og med en evakuationstid på mere end 4 timer til en

Role 2 facilitet vil indsættelse af en sådan kapabilitet imødekomme parameteren. Afgivelse

af en SANGRP og evt. læge nedsætter Role 1 enhedens evakuationskapabilitet og

påvirker derved Role 1 opgaveløsning.

Tre neutrale krav er ikke relevante for sanitetsstøtte til enheder indsat udenfor

baseområde: Indlæggelses- og pleje i op til 2-3 dage, Forstærkning af SANGRP med læge

og Forstærkning af SANGRP med sygeplejerske.

5.3.4. Analyse af SIE koncept

Sanitetsstøtte til enheder indsat udenfor baseområdet efter SIE konceptet kan etableres,

således at parametrene ”Netop tilstrækkelig” og ”Økonomisering med ressourcerne”

imødekommes.

Sanitetsstøtte efter SIE koncept etableres ikke med egen mobil kapabilitet. SIE konceptets

kapabilitet og validitet er funderet på, at det etableres med blandt andet sanitetsspecialister,

Paramedics, som besidder lægefaglige akut behandlingskompetencer. Dansk

lovgivning tillader ikke lægefaglig akutbehandling udført af ikke lægeautoriserede, hvilket

medfører, at SIE ikke overholder dansk lovgivning med mindre sanitetsstøtten etableres

med en læge.

SIE forudsætter tilgang af evakuation, som imødekommer NATO timelines ved behov.

Tre neutrale krav er ikke relevante ofr sanitetsstøtte til enheder indsat udenfor

baseområde: Indlæggelses- og pleje i op til 2-3 dage, Forstærkning af SANGRP med læge

og Forstærkning af SANGRP med sygeplejerske.

5.4. Konklusion

Analyseresultat for ”Single Unit” koncept er:

Imødekommer

ubetingede

Role 1 krav

(14 i alt)

Imødekommer

betingede Role 1

krav

(11 i alt)

UKLASSIFICERET

Side 50 af 67

Imødekommer

neutrale

Role 1 krav

(8 i alt)

Imødekommer

parametre

(2 i alt)

opstilling ja ja ja ja

tilpasning nej = 0

nej = 1 nej = 2

nej

nej/delvist = 4 nej/delvist = 5 nej/delvist = 3

ja = 10

ja = 5

ja = 3


Analyseresultat af ”Multi Unit” koncept er:

Imødekommer

ubetingede

Role 1 krav

(14 i alt)

UKLASSIFICERET

Imødekommer

betingede Role 1

krav

(11 i alt)

UKLASSIFICERET

Side 51 af 67

Imødekommer

neutrale

Role 1 krav

(8 i alt)

Imødekommer

parametre

(2 i alt)

opstilling ja ja ja ja

tilpasning ja nej = 1 nej = 0

ja

nej/delvist = 3 nej/delvist = 2

ja = 7

ja = 6

Analyseresultat af FSR1 koncept er:

Imødekommer

relevante

ubetingede krav

(13 i alt)

ja

Analyseresultat af SIE koncept er:

Imødekommer

relevante

ubetingede krav

(13 i alt)

nej = 5

nej/delvist = 0

ja = 8

Imødekommer

relevante

betingede krav

(10 i alt)

Nej = 1

Nej/delvist = 0

Ja = 9

Imødekommer

relevante

betingede krav

(10 i alt)

nej = 1

nej/delvist = 0

ja = 9

Imødekommer

relevante

neutrale krav

(7 i alt)

Imødekommer

parametre

(2 i alt)

ja nej = 1

nej/delvist = 0

ja = 1

Imødekommer

relevante

neutrale krav

(7 i alt)

Imødekommer

parametre

(2 i alt)

ja ja

4 af de 5 ubetingede krav, der ikke imødekommes, er krav stillet af dansk national

sundhedslovgivning, hvorfor dette koncept ikke kan implementeres i det danske forsvar.


UKLASSIFICERET

6. KAPITEL: VALG AF BEDSTE LØSNING OG FORSLAG TIL DANSK KONCEPT

FOR VÆRNSFÆLLES ROLE 1 SANITETSSTØTTE TIL ENHEDER INSDSAT I

ASYMMETRISK KRIGSFØRELSE I HIGH INTENSITY KONFLIKT

6.1. Valg af bedste løsning

Kriterierne for bedste løsning er:

• Alle ubetingede krav fuldt imødekommet

• Flest betingede krav fuldt eller delvist imødekommet

Kvalificering af bedste løsning ved:

• Fuld eller delvis imødekommelse af neutrale krav

Ubetingede krav:

”Multi Unit” koncept kan imødekomme alle krav fuldt ud, ”Single Unit” koncept kan ikke.

FSR1 koncept kan imødekomme alle krav fuldt ud, SIE koncept kan ikke.

Betingede krav:

Begge Role 1 løsninger kan ikke imødekomme 1 krav. ”Single Unit” konceptet kan

ikke/delvis imødekomme 5 krav og fuldt imødekomme 5 krav, ”Multi Unit” koncept kan

ikke/delvis imødekomme 3 krav og fuldt imødekomme 7 krav.

Begge sanitetsstøtte til enheder indsat udenfor baseområde løsninger kan ikke

imødekomme 1 krav og imødekommer fuldt 7 krav.

Neutrale krav:

”Single Unit” koncept kan ikke imødekomme 2 krav, kan ikke/delvis imødekomme 3 krav

og fuldt imødekomme 3 krav. ”Multi Unit” koncept kan ikke/delvis imødekomme 2 krav og

fuldt imødekomme 6 krav.

Begge sanitetsstøtte til enheder indsat udenfor baseområde løsninger kan imødekomme

alle krav fuldt ud.

Parametre:

”Multi Unit” koncept kan imødekomme begge parametre fuldt ud, ”Single Unit” koncept

imødekommer ingen, ej heller delvist.

SIE koncept imødekommer begge parametre fuldt ud, FSR1 koncept kan ikke

imødekomme 1 parameter og imødekommer 1 parameter fuldt ud.

”Multi Unit” koncept kombineret med FSR1 koncept vælges derfor som bedste løsning

6.2. Koncept for værnsfælles Role 1 sanitetsstøtte til enheder indsat i asymmetrisk

krigsførelse i high intensity konflikt

”Multi Unit” koncept for etablering af sanitetsstøtte er baseret på det princip, at

sanitetsenheden kapabilitet (og kapacitet) tilvejebringes ved sammensætning af

hovedmoduler samt at reduktion eller øgning af kapabilitet (og kapacitet) tilvejebringes ved

at tilføre eller fjerne hele hoved- eller basismoduler.

Et hovedmodul besidder 1 hovedkapabilitet. Et hovedmodul er sammensat af et antal

funktionsmoduler. Funktionsmodulet er basismodulet og opbygget af de 2 grundelementer:

personel og/eller materiel med henblik på at besidde 1 funktionskapabilitet.

Der er 4 hovedkapabiliteterne:

• Administration

• Behandling

• Fremskudt behandling

• Evakuation

UKLASSIFICERET

Side 52 af 67


UKLASSIFICERET

Der er 15 funktionskapabiliterne :

• Ledelse med militær førerkompetence og sundhedsfaglig lederkompetence

• Standardiserede behandlingsteknikker og –protokoller

• Kommunikationsmidler, der svarer til operative behov

• Patientjournalsystem

• Medicinsk Force Protection

• Daglig lægetjeneste

• Triage

• Traume- og akutmodtagelse og transportklargøring

• Indlæggelse/pleje

• Materiel hygiejne

• Person hygiejne

• Fremskudt mobil behandlekapabilitet

• Fremskudt afsiddet behandlekapabilitet

• Behandlekapabilitet til forstærkning af SANGRP ved ground evakuation

• Behandlekapabilitet til forstærkning af SANGRP ved air evakuation

Sammensætning af hovedmoduler:

Administration Generel:

• Ledelse med militær førerkompetence og sundhedsfaglig

lederkompetence

• Kommunikationsmidler, der svarer til operative behov

Sundhedsfaglig:

• Standardiserede behandlingsteknikker og –protokoller

• Patientjournalsystem

Behandling Almen:

• Medicinsk Force Protection

• Daglig lægetjeneste

Akut:

• Triage

• Traume- og akutmodtagelse og transportklargøring

Sengeafsnit:

• Indlæggelse/pleje

Støtte:

• Materiel hygiejne

• Person hygiejne

Fremskudt • Fremskudt mobil behandlekapabilitet

behandling • Fremskudt afsiddet behandlekapabilitet

Evakuation Ambulance

• Behandlekapabilitet til forstærkning af SANGRP ved ground

evakuation

Helikopter

• Behandlekapabilitet til forstærkning af SANGRP ved air

evakuation

Ændring af kapabilitet (og kapacitet) gennemføres ved:

• Udvidelse eller reduktion ved tilgang eller fjernelse af hovedmodul

• Udvidelse eller reduktion ved tilgang eller fjernelse af funktionsmodul

UKLASSIFICERET

Side 53 af 67


Grafisk fremstilling af konceptet :

Generel Sundhedsfaglig

UKLASSIFICERET

SANITETSENHED

Administration Behandling

Almen Akut

UKLASSIFICERET

Side 54 af 67

Støtte Senge/pleje

Fremskudt behandling Evakuation

Mobil Afsiddet Ground Air

Figur 5: grafisk model af Multi Unit koncept

(egen produktion)

Da modulerne er opbygget som kapabiliteter, kan de gennem krav til personel og materiel

tilpasses, så de er anvendelige uanset, hvilke fysiske rammer det fysiske operationsmiljø,

konfliktintensitet og risiko fordrer. Det medfører, at de kan anvendes til

kapabilitetsopbygning i telte, containere, faste bygninger, Piranha, PMW og almindelige

kassevogne eller på lastvogne samt i skibe. Da sanitetsstøtten hovedopgave er at drage

omsorg for personel, og deres behov grundlæggende er det samme uanset

værnstilhørsforhold, kan modulerne anvendes værnsfælles, Det værnsspecifikke behov

kan imødekommes med en værnsspecifik kapabilitet, som kun kræver et værnsspecifikt

tillægsmodul til hovedmodulet ”Behandling”.

Anvendelser af moduler giver konceptet fleksibilitet og adaptabilitet. Det simplificerer

reduktion og øgning af kapabilitet (og kapacitet) samt sikrer ensartethed i

behandlingsstandard og -kvalitet. Anvendelse af konceptet værnsfælles med værnsfælles

moduler medfører en hensigtsmæssig og ressourcebevidst udnyttelse af de i forsvarets

værende begrænsede sanitetsressourcer samt sikrer samme behandlingsstandard og

kvalitet i alle værn.

Konceptets validitet er betinget af:

1. Tilsikring af konceptets fleksibilitet og adaptabilitet. Dette kan ske, ved at de enkelte

basismoduler er ”hyldevarer” dvs at indholdet af det enkelte modul er fastlagt,

beskrevet i detaljer og til rådighed. Det fordrer tillige, at det nødvendige materiel er til

stede og modulopdelt samt, at det nødvendige personel besidder de beskrevne

kompetencer, sundhedsfaglige såvel som militære, og er godkendt til tjeneste i

internationale missioner. Personel til rådighed for udsendelse nødvendiggør, at

personellet er fastansat i forsvaret eller ansat på en reaktionsstyrkekontrakt, som

indbefatter en kort varslingsfrist, således at det kan klargøres til udsendelse samt

udsendes hurtigt.

2. Opstilling af de enkelte basismoduler dvs. identificering af det personel og/eller

materiel, som er nødvendigt for at etablere modulets funktionskapabilitet, skal

baseres på den standard, som er fastsat i gældende doktrin for området (AJP

4.10(A). Den doktrinære standard (april 2008) er ”Best Medical Practise”, hvilket

forudsætter implementering principperne Evidens Based Medicine og Clinical

Governance, som styrende for standarden. Derved sikres en høj og tidssvarende

kvalitet for sanitetsstøtten.


UKLASSIFICERET

6.3. Koncept for værnsfælles sanitetsstøtte til enheder indsat udenfor baseområde

i asymmetrisk krigsførelse i high intensity konflikt

FSR1 konceptet for etablering af sanitetsstøtte til enheder indsat udenfor baseområde er

baseret på af det princip, at sanitetsstøttens kapabilitet tilvejebringes ved indsættelse af en

mobil SANGRP med tilgang af afsiddet behandleplatform etableret som SAN-rygsæk med

behovsbestemt forstærkning ved tilgang af en læge og lægerygsæk per deling. SANGRP

kan enten indsættes som mobil støtte, eller som afsiddet støtte ved udskillelse af et

SANELM bestående af GF/SANGRP og behandler, som følger enheden og med AMB,

kører, sygehjælper og evt. læge placeret så tæt på den indsatte enheds

operationsområde, som muligt. Evakuation af tilskadekomne foregår med SANGRP’s

AMB, hvis evakuationstid til nærmeste Role 2 facilitet er under 2 timer, Ved evakuationstid

mellem længere end 2 timer men mindre end 4 timer anvendes SANGRP’s AMB, hvis

helikopter evakuation ikke er til rådighed ellers anvendes denne. Ved evakuationstid mere

end 4 timer anvendes alene evakuation med helikopter.

Anvendelse af konceptet giver fleksibiltet og adaptabilitet.

Konceptets kapabilitet og validitet er betinget af:

1. Role 1’s mobile SANGRP kapacitet er svarende til antal kampdelinger deployeret til

missionsområdet.

2. Behandlemateriel i såvel som SAN-rygsæk til afsiddet behandleplatform er

standardiseret og fastlagt, således at det er tilpasset med henblik på behandling i

krævende operationsmiljø og under krævende operationsforhold samt tilpasset

sanitetspersonellets kompetencer. Behandleplatformen skal kunne transporteres

mandbåren.

3. Opbygningen og vartning af det enkelte modul er baseret på Best Medical Practise

standarden og foretaget af personel med ekspertise på område, hvorved kvaliteten

og dermed kapabiliteten bevares.

3. GF/SANGRP og behandler har enkeltkæmperuddannelse og fysisk træningstilstand

svarende til en kampsoldat.

UKLASSIFICERET

Side 55 af 67


UKLASSIFICERET

7. KAPITEL: PERSPEKTIVERING

Elementerne i teorien ”Krigsførelsens Kredsløb” ydre ring er de elementer i et omgivende

samfund, som påvirker samfundets militære apparat 73 .

Samfundets

ideologi

DOKTRIN

NATO doktrin ,

SAN DIR ISAF/HOK.

DNK lovgivning

Samfundets

politiske struktur

ORGANISATION

Sundhedsfaglige krav

OPGAVE

Figur 6: Krigsførelsens Kredsløb

(egen produktion)

TEKNOLOGI

Operationelle krav

73

Kilde: M.S. Jensen, ”Krigsførelsens kredsløb”, Militært tidsskrift nr. 1, april 2004

UKLASSIFICERET

Side 56 af 67

Samfundets

udviklingsniveau

Samfundets udviklingsniveau har følgende variabler, der vurderes at have indflydelse på

forsvarets kapabiliteter:

• Befolkningsforhold

• Erhvervsstruktur

• Nationalregnskab

Disse variabler giver rekrutteringsgrundlaget direkte og beskriver samtidig begrænsninger

på specifikke områder i dette på basis af beskæftigelsesgrad, efterspørgsel af arbejdskraft,

lønniveau, kapacitet indenfor forskning og potentiale til at fremstille teknologi inkl.

uddannelse. Befolkningsforholdet giver gennem parametrene størrelse og

uddannelsesniveau rekrutteringsgrundlaget for de specifikke personelgrupper, som indgår

i en sanitetsenhed, og som er en afgørende faktor for sanitetsstøttens kapabilitet.

Beskæftigelsesgraden, uddannelsesprofil, arbejdsbetingelser og lønniveau indenfor det

sundhedsfaglige område er alle variable, som påvirker rekrutteringen af personel til

sanitetstjenesten.

På baggrund af ovenstående findes forsvarets rekruttering problem med hensyn til læger

til udsendelse i missionsområder med højt trusselsniveau anvendelig til en

perspektivering af det anbefalede koncept med henblik på at vurdere om det er muligt at

identificere tiltag til supplering af de allerede igangsatte til imødegåelse af den påvirkning,

som rekrutteringsproblemet har på sanitetsstøttens kapabilitet.

Sanitetspersonel til udsendelse i internationale missioner tilvejebringes på to måder:

• Udsendelse af personel på reaktionsstyrkekontrakt.


UKLASSIFICERET

• Fastansatte i driftsstrukturen afgives til midlertidig tjeneste i missionsområde

Den primære måde er udsendelse af personel på reaktionsstyrkekontrakt. Afgivelse af

fastansat personel anvendes kun, når dette ikke er muligt, idet bemandingen i

driftsstrukturen er nøje tilpasset det støttebehov, som varetagelsen af den nationale

sundhedstjeneste fordrer, hvorfor udsendelse af personel herfra vil påvirke den daglige

drift.

Lægemanglen har medført, at der til stadighed er vakante lægestillinger i driftsstrukturen,

og at det er blevet stadig vanskeligere at rekruttere læger til ansættelse på

reaktionsstyrkekontrakt med henblik på udsendelse til missionsområderne.

Ifølge Sundhedsstyrelsens sidst offentliggjorte vakancetælling (februar 2008 74 ) var der

mere end 4000 ledige lægestillinger i Danmark, et antal, der har været stadig stigende i

flere år og ikke forventes at blive mindre de næste 10-15 år.

Det har betydet, at det i perioder ikke har været muligt at bemande alle lægestillinger i

missionsområderne og på basis af rekrutteringssituationen vil dette problem vurderes at

tiltage. Tiltag til at bedre rekruttering af læger i form af højere løn, har ikke haft den givet

det ønskede resultat, da lægerne på grund af lægemanglen har mulighed for samme

indtjening og endda højere uden at skulle forlade familien, leve under primitive forhold og

risikere liv og lemmer. Dertil kommer, at mange læger, som er interesserede i at blive

udsendt oplever, at familien ikke vil acceptere det.

Lægemangel er et problem i alle NATO lande, både militært og civilt. Håndteringen af de

deraf opståede begrænsede militære ressourcer på området er forskelligt fra land til land.

Afhængig af det enkelte lands sundhedssystem og -lovgivning og strukturen af landets

militære styrker. Danmark er det eneste af de lande i NATO, som finder operativt behov for

lægefaglig støtte, som forstærkning af sanitetsbehandlingskapabilitet ved ikke

specialstyrke enheder indsat direkte i kampoperationer, der anvender læger dertil. Lande

som eksempelvis Frankrig, Tyskland og Storbritannien anvender i militæret personel med

paramedicinsk eller dermed sammenlignelig uddannelse.

Tiltro til sanitetsstøtten er kampafgørende i højrisiko operationer som for eksempel i

Afghanistan og for den almindelige soldat er denne tiltro baseret på lægefaglig støtte helt

ude ved fronten, hvilket kravet om fremskydning af lægefaglig støtte til indsatte enheder

understreger. Dette kan på grund af sundhedslovgivningen kun imødekommes ved

fremskydning af læger, men den forøgede risiko dette medfører, har betydet, som tidligere

anført, at rekrutteringen af læger er blevet endnu vanskeligere. Dertil kommer at de

militære færdigheder, som lægerne besidder efter den militærlægelige uddannelse er

meget begrænsede, hvilket er en belastning for den enhed, de skal støtte. For at imødegå

dette er det nødvendigt at lægerne har en kampuddannelse, hvilket kun ganske få læger

er motiveret for. De eneste læger i forsvaret, som besidder en sådan uddannelse, er de få

læger, som er tilknyttet specialoperationsstyrkerne, hvilket ikke dækker det operative

behov.

Dette behov kunne imødekommes, hvis forsvaret kunne få tilladelse, på baggrund de

speciale behov i missionsområderne, til implementering af paramedicinsk uddannelse og

anvendelse af Paramedics,

Sundhedsstyrelsen har hidtil sagt nej til autorisation af Paramedics til virke i Danmark på

baggrund af lægefaglige argumenter fremført af civile læger.

Indsættelse af læger ved fronten til behandling lige efter tilskadekomst har ingen

videnskabelig dokumenteret forbedring af overlevelsesprocenten eller omfanget af

blivende skader i forhold til anvendelse af veluddannede ambulancebehandlere, hvorfor

74 Tilgængelig på

http://www.sst.dk/Informatik_og_sundhedsdata/Download_sundhedsstatistik/Arbejdsmarked/DSN5.a

spx?lang=da hentet 11. april 2009

UKLASSIFICERET

Side 57 af 67


UKLASSIFICERET

der ikke er sundhedsfaglige argumenter for at fremskyde læger og derigennem risikere at

mangel på læger i et missionsområde bliver hindrende for den militære opgaveløsning.

Manglen på læger nødvendiggør, at der hos de operative chefer skabes forståelse af og

tiltro til at støtte af SANGRP under indsættelse udenfor baseområde dækker enhedens

behov uanset kampform, således at de begrænsede lægeressourcer til rådighed for

udsendelse anvendes mest hensigtsmæssigt dvs. hvor effekten af lægebehandling er

størst i henhold til videnskabelig baseret dokumentation.

UKLASSIFICERET

Side 58 af 67


UKLASSIFICERET

BIBLIOGRAFI

Artikler i tidsskrift

Jensen, Mikkel Storm (2004), ’Krigsførelsens kredsløb’, Militært Tidsskrift, 133.årgang –

nr.1-april 2004, s. 176-201

British Medical Journal: Atkins D, Best D, Briss PA, et al (2004). ‘Grading quality of

evidence and strength of recommendations’. Vol. 328 (7454): 1490. (hentet 14-02-2009)

Tilgængelig på adressen: http://www.bmj.com/cgi/content/abstract/328/7454/1490

Oxford Centre for Evidence-based Medicine: ‘Levels of Evidence and Grades of

Recommendation’ ( 2009) (hentet 14-02-2009) Tilgængelig på adressen:

http://www.cebm.net/index.aspx?o=1025

British Medical Journal: Gordon HG, et al (2008). ’GRADE: an emerging consesus on

rating quality of evidence and strength of recommendations’. Vol. 336: 924-926(hentet 14-

02-2009) Tilgængelig på adressen:

http://www.bmj.com/cgi/content/full/336/7650/924

Officielle dokumenter

NATO: AJP 4.10(A): ‘Allied Joint Medical Support Doctrine’ (marts 2006)

SHAPE: ‘Medical Timelines in Operations’ (23. januar 2009)

NATO: MC 326/2: ‘NATO principles ans Policies of Operational Medical Support’

(april 2004)

SHAPE: ACE DIR 85-8: ‘ACE Medical Support Principles, Policies and Planning Parameters’

(26. oktober 1993)

DADL: ‘Lægeløftet’ (hentet 07. april 2009). Tilgængelig på adressen:

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/LAEGER_DK/LAEGEFAGLI

GT/RET_OG_ETIK/ETIK/LAEGELOEFTET

Indenrigs- og Sundhedsministeriet: ’Lov nr. 546: Sundhedsloven’ (07. februar 2008)(hentet

07. april 2009). Tilgængelig på adressen:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114054

Indenrigs- og Sundhedsministeriet: ’ Lov nr. 451: Lov om autorisation af sundhedspersoner og

om sundhedsfaglig virksomhed’(24. maj 2006) (hentet 07. april 2009). Tilgængelig på

adressen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10269

Indenrigs- og Sundhedsministeriet: ’LBK nr. 272: Bekendtgørelse af lov om udøvelse af

lægegerning’ (19. april 2001) (hentet 07. april 2009) Tilgængelig på adressen:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=21675

DADL: ’Lægeforeningens etiske regler’ (24. september 1989, senest revideret 2005) (hentet

07. april 2009) Tilgængelig på adressen:

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/LAEGER_DK/LAEGEFAGLIGT/

RET_OG_ETIK/ETIK/LAEGEFORENINGENS_ETISKE_REGLER

Mnistry of Defence, GBR: ’JDP 4-03: Medical Support to Joint Operations’ 2. udgave (januar

2007) (hentet 04. april 2009) Tilgængelig på adressen:

UKLASSIFICERET

Side 59 af 67


UKLASSIFICERET

http://www.mod.uk/NR/rdonlyres/44FA5F10-6B49-4F41-BFFA-

E4A8BBA835CF/0/20071218_jdp4_03_U_DCDCIMAPPS.pdf

CIA: ’The World 2008 Factbook’ (hentet 04. april 2009) Tilgængelig på adressen:

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/countrylisting.html

Sundhedstyrelsen: ’Stillinger og vakancer’ (hentet 09. april 2009) Tilgængelig på adressen:

http://www.sst.dk/Informatik_og_sundhedsdata/Download_sundhedsstatistik/Arbejd

smarked/DSN5.aspx?lang=da

Forsvarskommissionen af 2008: ’ Beretning’ (26. marts 2009)(hentet 11. april 2009)

Tilgængelig på adressen:

http://www.fmn.dk/Forsvarskommissionen/Documents/Kommissionsberetningen.pd

f

HOK: ’International Info’ (hentet 04. april 2009) Tilgængelig på adressen:

http://www.forsvaret.dk/HOK/INTERNATIONAL%20INFO/Pages/default.aspx

WHO: ’Global Health Atlas’ (hentet 04. april 2009) Tilgængelig på adressen:

http://www.who.int/globalatlas/

WHO: ’WHO Statistical Information System’ (hentet 04. april 2009) Tilgængelig på

adressen: http://www.who.int/whosis/en/index.html

WHO: ’Countries’ (hentet 04. april 2009) Tilgængelig på adressen:

http://www.who.int/whosis/en/index.html

Microsoft® Encarta® Online Encyclopedia 2009: Rhodes W. Fairbridge, M.A., Ph.D.:

‘Climate’ (u.å.)(hentet 04. april 2009) Tilgængelig på adressen:

http://encarta.msn.com/text_761567994__1/climate.html

British Paramedic Association: ’ A Curriculum Framework for Ambulance Education’

(februar 2006) (hentet 10. april 2009) Tilgængelig på adressen:

http://www.britishparamedic.org/downloads/Consultation_Version_June_2005.pdf

Wikipedia: ’Paramedic’ (hentet 10. april 2009) Tilgængelig på adressen:

http://en.wikipedia.org/wiki/Paramedic

HOK (september 2007): ’Feltreglement III, bilag 11: Metode for individuel operative

overvejelser’

HOK (u.å.): ’Feltreglement I: grundlæggende principper’ kap. 1

NATO (oktober 1997), ’NATO Logistics Handbook : Medical Support, kap.16 (hentet 10.

november 2008) Tilgængelig på adressen: http://www.nato.int/docu/logi-en/1997/lo-

1603.htm

NATO: AMedp-13:’NATO Glossary of Medical Terms and Definitions (november 2000)

Forsvarets Materieltjeneste: SKR. 06001999-022 af 2006-01-18: STANAG 2228 (edition 2)

(Ratification Draft 1) – Allied Joint Medical Support Doctrine – AJP-4.10(A)

UKLASSIFICERET

Side 60 af 67


UKLASSIFICERET

Phd Ringmose, Jens, MJ Pedersen, Kenneth, MJ Mouritsen, Lars og Thruelsen, Peter

Dahl (oktober 2008): ’The Anatomy of Counterinsurgency Warfare’ , Fakultet for Strategi

og Militære Operationer, Forsvarsakademiet.

Wikipedia: ’ Evidens-based Medicine’ (hentet 08. februar 2009) Tilgængelig på adressen:

http://en.wikipedia.org/wiki/Evidence-based_medicine

Wikipedia: ’Clinical governance’ (hentet 08 februar 2009) Tilgængelig på adressen:

http://en.wikipedia.org/wiki/Clinical_governance

NATO RTO-MP-HFM-109: Brig. Gen Dr. Med. Rödig, E (august 2004): ’NATO Joint

Medical Support – Reality and Vision’ (hentet februar 2008)tilgængelig på adressen:

ftp://ftp.rta.nato.int/Pubfulltext/RTO/MP/RTO-MP-HFM-109/MP-HFM-109-$KN2.pdf

STLG-2 Hulgård, Steen (12. juni 2006): ’Førstehjælp på kamppladsen’ (upubliceret

kompendium)

Agency for Healthcare Research and Quality, Rockville, MD: U.S. Preventive Services

Task Force Ratings: ‘Grade Definitions. Guide to Clinical Preventive Services’ Third

Edition: Periodic Updates, 2000-2003.(hentet 14. februar 2009) Tilgængelig på adressen:

http://www.ahrq.gov/clinic/3rduspstf/ratings.htm

Korrespondance:

MJ Pieterse, Jan, Directie Militaire Gezondheidszorg, Operationeel Gezondheidzorg

Beleid/J4MED, Holland, tilgængelig på adressen: JJ.Pieterse@mindef.nl : ’Medical

structure in The Netherlands’ (emails) (modtaget februar 2009)

Klassificerede documenter:

Utviklingsavdelingen/Medisinsk avdeling, Forsvarets Sanitet: ‘ Logopplegg

sanitetsmateriell for NRF 4’ (udkast marts 2005) (modtaget 18. februar 2009 fra OL Berg,

Frank, Senior Staff Officer, Joint Medical Command, Norwegian Armed Forces Medical

Services, N-2058 Sessvollmoen, Norge, tilgængelig på adressen: fberg@mil.no)

Forsvarssjefen, Norge:’ Direktiv for Operativ sanitetstjeneste’ utkast nr. 4(u.å.) (modtaget

18. februar 2009 fra OL Berg, Frank, Senior Staff Officer, Joint Medical Command,

Norwegian Armed Forces Medical Services, N-2058 Sessvollmoen, Norge, tilgængelig på

adressen: fberg@mil.no)

HOK (septembet 2007): ’Direktiv for sanitetstjenesten ved DANBN/RC(S)/ISAF, hold 7’.

HOK: ’End of Tour rapport for DANCON/RC(S)/ISAF’ hold 1-6 (modtaget februar fra

KLG/HOK Lars Nissen, tilgængelig på adressen: hok-klg1@mil.dk)

HOK: ’ End of Tour Rapport DANBN/DANCON/IRAK’ hold 1-9 (modtaget februar fra

KLG/HOK Lars Nissen, tilgængelig på adressen: hok-klg1@mil.dk )

Opgave:

OFU Hold 2007-08: ’Oprørsbekæmoelse’, OFU, Forsvarsakademiet (upubliceret opgave)

UKLASSIFICERET

Side 61 af 67


BILAG 1:

UKLASSIFICERET

NATO definition af Role 1-4 75

Role 1. Role 1 medical support provides for routine primary health care, specialised first

aid, triage, resuscitation and stabilisation.

Role 2. Role 2 provides an intermediate capability for the reception and triage of

casualties, as well as being able to perform resuscitation and treatment of shock to a

higher technical level than Role 1. It will routinely include Damage Control Surgery (DCS)

and may include a limited holding facility for the short term holding of casualties until they

can be returned to duty or evacuated. Role 2 may also include Dentistry, Environmental

Health and Psychiatry or Psychology.

Role 2 Light Manoeuvre (2LM)

Role 2LM MTFs are light, highly mobile MTFs to support component formations(normally

brigade equivalent level). Normally these are only used for initial crisis or warfighting

deployments. These MTFs act as a focal point for Role 1 MTFs in the formation, but may

be bypassed if situation and resources allow. A Role 2LM MTF is able to conduct triage

and advanced resuscitation procedures up to DCS. It will usually evacuate its post surgical

cases to Role 3 (or Role 2E) for stabilisation and possible primary surgery before

evacuation to Role 4.

Role 2 Enhanced (2E)

Role 2 Enhanced (2E) MTFs are effectively small field hospital. They provide basic

secondary health care, built around primary surgery, ICU and nursed beds. A Role 2E

MTF is able to stabilise post-surgical cases for evacuation to Role 4 without needing to put

them through a Role 3 MTF first.

Role 3. Role 3 is designed to provide secondary care within the restrictions of the Theatre

Holding Policy. Role 3 medical support is deployed hospitalisation and the elements

required to support it. This includes a mission-tailored variety of clinical specialities

including primary surgery and diagnostic support.

Role 4. Role 4 medical support provides the full spectrum of definitive medical care that

cannot be deployed to theatre or is too time consuming to be conducted there.”

75

AMedP-13 NATO Glossary of medical Terms and Definitions (NOV 2000)

UKLASSIFICERET

Side 62 af 67


BILAG 2:

UKLASSIFICERET

Parametre i standarden: Best Medical Practise

Clinical Governance

Systemet består af 4 basale komponenter

En sammenhængende tilgang til at forbedre klinisk effektivitet

Stadig brug af audits

Vedvarende professionel udvikling

Etablering af effektive processer til at identificere og styre risici samt håndtere dårlig

kvalitet i ydelser og behandling

Metoden indeholder 3 nøglebegreber:

Anerkendte høje standarder som fundament for behandling

Gennemskuelighed hvad angår ansvar for og ejerskab af disse standarder

En konstant stræben efter faglig forbedring

Af dette fremgår, at metoden ikke forholder sig til, hvorledes implementeringen af metoden

foregår eks. struktur, system eller proces bortset fra at fastlægge, at ansvaret for metoden

skal ligge hos den øverste fagligt ansvarlige myndighed for patientbehandlingen og at alle

underliggende sundhedsfaglige behandlingssystemer skal udfærdige en årlig rapport til

ansvarlige myndighed om status på behandlingsområdet baseret på review af eget system

til at praktisere Clinical Governance.

Metoden indebærer i forbindelse med implementering en forpligtigelse til, at den øverste

ansvarlige sundhedsfaglige myndighed og alle dens underlagte behandlingssystemer

omsætter metodens principper til lokalt tilpassede strukturer, processer, roller og

ansvarsområder.

Evidens based medicine

En viden, som er baseret på forskningsresultater og erfaringer og som er dokumenteret og

kvalitetsvurderet ved brug af internationalt anerkendte videnskabelige metoder eks. riskbenefit

analyser, metaanalyser af medicinsk litteratur, randomiserede kontrollerede forsøg.

Anvendelsen og kvalitetsvurderingen af denne viden skal være underlagt kontinuerligt

systematisk review af uafhængige og uvildige organisationer eks. Cochrane Collaboration

Review Group 76

Af dette fremgår, at konceptet beskriver, hvordan viden opstår, dokumenteres og især

kvalificeres. Kvalificeringen er alene funderet i videnskab og derigennem på objektive

parametre, hvorved subjektive parametre så som angst, tro og tryghed ikke rummes i

konceptet.

Anerkendte stratifikations systemer 77 til kvalitetsvurdering af viden::

LEVEL OF

SOURCE OF EVIDENCE

EVIDENCE

Level I Evidence obtained from at least one properly designed randomized

controlled trial.

Level II-1 Evidence obtained from well-designed controlled trials without

randomization.

Level II-2 Evidence obtained from well-designed cohort or case-control analytic

studies, preferably from more than one center or research group

Level II-3 Evidence obtained from multiple time series with or without the

intervention. Dramatic results in uncontrolled trials might also be regarded

as this type of evidence.

76

http://en.wikipedia.org/wiki/Evidence-based_medicine

77

http://en.wikipedia.org/wiki/Evidence-based_medicine (hentet 08-02-2009)

UKLASSIFICERET

Side 63 af 67


UKLASSIFICERET

Level III Opinions of respected authorities, based on clinical experience,

descriptive studies, or reports of expert committees.

U.S. Preventive Services Task Force system 78

LEVEL OF

STUDY DESIGN AND CRITICAL APPRAISAL

EVIDENCE

Level A Consistent Randomized Controlled Clinical Trial, cohort study, all or

none*, clinical decision rule validated in different populations

Level B Consistent Retrospective Cohort, Exploratory Cohort, Ecological Study,

Outcomes Research, case-control study; or extrapolations** from level A

studies

Level C Case-series study or extrapolations from level B studies

Level D Expert opinion without explicit critical appraisal, or based on physiology,

bench research or first principles

* the all or none principle is met when all patients died before the Rx became available, but some now

survive on it; or when some patients died before Rx became available, but none died on it

** “Extrapolations” are where data is used in a situation which has potentially clinically important differences

than the original study situation. Thus, the quality of evidence to support a clinical decision is a combination

of the quality of research data and the clinical ‘directness’ of the data 79

Oxford centre for Evidence-based medicine 80

QUALITY OF EVIDENCE DEFINITION

High Further research is very unlikely to change our confidence in

the estimate of effect

Moderate Further research is likely to have an important impact on our

confidence in the estimate of effect and may change the

estimate

Low Further research is likely to have an important impact on our

confidence in the estimate of effect and is likely to change the

estimate

Very Low Any estimate of effect is very uncertain

STRENGTH OF

DEFINITION

RECOMMENDATION***

Strong The desirable effects of an intervention clearly outweigh the

undesirable effects, or clearly do not

Weak The desirable and undesirable effects are closely balanced

***Factors that affect the strength of a recommendation: quality of evidence, uncertainty about the balance

between desirable an undesirable effects, uncertainty or variability in values and preferences, uncertainty

about whether the intervention represents a wise use of resources

Grade Working Group 81

78 http://www.ahrq.gov/clinic/3rduspstf/ratings.htm (hentet 14-02-2009)

79 Atkins D, Best D, Briss PA, et al (2004). "Grading quality of evidence and strength of recommendations".

BMJ 328 (7454): 1490. doi:10.1136/bmj.328.7454.1490. PMID 15205295. (hentet 14-02-2009)

80 Oxford Centre for Evidence-based Medicine: Levels of Evidence and Grades of Recommendation

http://www.cebm.net/index.aspx?o=1025 (hentet 14-02-2099)

81 Gordon HG, et al (2008). ” GRADE: an emerging consesus on rating quality of evidence and strength of

recommendations”. BMJ 336: 924-926 http://www.bmj.com/cgi/content/full/336/7650/924 (hentet 14-02-

2009)

UKLASSIFICERET

Side 64 af 67


BILAG 3:

UKLASSIFICERET

Fysiske karakteristika af de 3 missionshovedområder med fokus på områder hvori

danske enheder opererer:

Balkan

(Kosovo)

Mellemøsten

og

Sydvest

Asien

(Irak og

Afghanistan)

Terræn Infrastruktur Klima Miljøtrusler

Lavland 400-

700 m over

sea level (osl)

med

bjergområder

op til 2500 m

osl

- brede sletter

- marsk-

områder i syd

- store floder

-bjergområder

i nord op til

3600 m osl

Mest bjerge op

til 7500 m osl

Transport:

- veludbygget

vejnet, 86 %

asfalteret (2006)

- lufthavne med

asfalterede baner

- ingen havne

Sundhedssystem:

- ikke vest-

europæisk

standard

- kan understøtte

lokalbefolkning

El-forsyning:

begrænset og

ustabil

Vandforsyning:

begrænset og

ustabil

Transport:

- vejnet

veludbygget i

nord-øst, sparsomt

i syd-vest, 84 %

asfalteret

- lufthavne med

asfalterede baner

- havne med

adgang til hav

Sundhedsssystem:

- ikke

vesteuropæisk

standard

- begrænset, kan

ikke understøtte

befolkning

El-forsyning:

Begrænset og

ustabil, kun i

ttere

bebyggelser

Vandforsyning:

Begrænset, ikke

sufficient og

ustabil

Transport:

- få store veje, ca

UKLASSIFICERET

Side 65 af 67

Tempereret,

fastlandsklima

Halvtørt tropisk

(hot-dry)

- ørken: milde

til kolde vintre

og varme og

tørre somre >

40 C

- bjerge: vintre

med sne

Tempereret,

fastlands klima:

- smitsom

sygdomsrisiko: lav

- HIV ca 0,1 %

- delvis - -

affaldshåndtering

=>

vandsforurening

- industri: mineral

og metal

udvinding =>

miljøforurening

- luftforurening

- smitsom

sygdomsrisiko:

middel

- HIV 0,1% (2001

est.)

- delvis

affaldshåndtering

=> vandforurening

- industri: petrokemisk

=>

miljøforurening

- luftforurening

- smitsom

sygdomsrisiko:


Afrika

(Sudan,

Congo,

Liberia)

med sletter

mod nord og i

sydvest

Sletter med

ørken i nord

samt bjerge i

syd, vest og

nordøst, op til

3200 m osl

Lavland og

bjergområder

op til 5100 m

osl

- store floder

- tæt tropisk

regnskov i

store område

- megen regn

UKLASSIFICERET

30 % asfalteret

- lufthavne med

asfalterede baner

- ingen havne med

adgang til hav

Sundhedssystem:

- ikke

vesteuropæisk

standard

- meget

begrænset, kan

ikke understøtte

befolkning

El-forsyning:

Meget begrænset

og ustabil, kun i

ttere

bebyggelser

Vandforsyning:

Begrænset, ikke

sufficient

Transport:

- få store veje, ca

36 % asfalteret

- lufthavne med

asfalterede baner

- ingen havne med

adgang til havet,

men flodhavne ved

Nilen

Sundhedssystem:

- ikke

vesteuropæisk

standard

- meget

begrænset, kan

ikke understøtte

befolkning

El-forsyning:

Begrænset, kun i

større byer

Vandforsyning:

Begrænset, ikke

sufficient

- vejnet: meget

dårligt, meget få

store veje, < 1 %

asfalteret

- vandveje: via

floder

- havne med

adgang til havet

Sundhedssystem:

UKLASSIFICERET

Side 66 af 67

tørt til halvtørt

(hot-dry)

- kolde vintre

og varme

somre op til >

40 C

Tropisk og

halvtørt (hotdry)

i syd og

ørken (hot-dry)

i nord op til >

40 C

Tropisk

- fugtigt (hotwet)

med op til

> 40 C i lavland

- køligere og

tørrere i højland

middel-høj

- malaria

(november-april)

- HIV 0,1% (2001

est.)

- ingen

affaldshåndtering

=> vandforurening

- ingen industri

- luftforurening

- smitsom

sygdomsrisiko: høj

- malaria (hele

året)

- HIV 1,4% (2007

est.)

- ingen

affaldshåndtering

=> vandforurening

- industri: olie og

mineraludvinding

=> miljøforurening

-luftforurening

- smitsom

sygdomsrisiko:

meget høj

- malaria (hele

året)

- HIV 4,2 (2003

est.)

- ingen

affaldshåndtering


UKLASSIFICERET

- ikke

vesteuropæisk

standard

- meget

begrænset, kan

ikke understøtte

befolkning

El-forsyning:

Begrænset, kun i

ttere

bebyggelser

Vandforsyning:

begrænset

UKLASSIFICERET

Side 67 af 67

=> vandforurening

- industri:

vandkraft, olie og

mineraludvinding

=> miljøforurening

- luftforurening

Kilde: CIA: The World 2008 Factbook

More magazines by this user
Similar magazines