Det blå bånd - Kalø Vig-området - Kommuneplan

syddjurs.odeum.com

Det blå bånd - Kalø Vig-området - Kommuneplan

Det blå bånd - Kalø Vig-området

Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013

Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00


SIDE 2 Det blå bånd - Kalø Vig området


Syddjurs kommunes vækst- og landområder

Det

overordnede

princip for

udviklingen

af Syddjurs

Kommune tagerudgangspunkt

i en inddeling

af kommunen i

• tre geografisk og planlægningsmæssige

vækstområder

med særlige forudsætninger for at

fungere som vækstmotorer for en befolkningsmæssig,

såvel som erhvervsmæssig

udvikling

• landområder og landsbyer, der ikke

på samme måde udgør vækstmotorer

for Syddjurs Kommune, men som hver

især rummer lokale kvaliteter og styrker,

og som bør udvikles på baggrund

af disse.

Dermed erstattes den eksisterende

hoved- og lokalbystruktur, der tidligere

dannede prioriteringsgrundlag for kommunens

udviklingstiltag.

De tre vækstområder udgøres af:

Det blå bånd - Kalø Vig-området, der med byerne

Eskerod - Rodskov - Ugelbølle - Rønde bindes

sammen af infrastrukturen langs Kalø Vig.

Det grønne bånd - Letbanebyerne, der med byerne

Hornslet - Mørke - Ryomgård - Kolind snor sig

med jernbanen gennem landskabet.

• Ebeltoft

Områderne er udviklingsområder med

markante – og forskelligartede - vækstpotentialer

for den samlede Syddjurs Kommune

og vil fremadrettet være prioriterede

områder for udviklingstiltag. Det er

en opgave i planlægningen at fokusere og

prioritere, og væksten prioriteres således, hvor

kommunens ressourcer forventes at afføde den

største effekt i kommunen generelt.

Med udpegningen af de tre vækstområder ønsker

byrådet, at byudviklingen sker i tilknytning til de eksisterende

trafikkorridorer og hovedinfrastrukturen

i form af hovedveje og kollektiv transport. Og at den

sker, hvor en markedsdreven udvikling allerede er i

gang. Ligeledes er det i disse områder, at størstedelen

af kommunens arbejdspladser i dag er lokaliseret, og

hvor private såvel som offentlige investeringer er planlagt.

Dermed prioriteres byvækst og byudvikling der, hvor

den understøtter infrastrukturen, den kollektive transport

og den øvrige private og offentlige service.

Nærheden til Aarhus og det øvrige østjyske bybånd

er den vigtigste enkeltfaktor for udpegningen af de to

førstnævnte områder, mens den historiske købstadsperle

Ebeltoft rummer nogle helt særlige vækstpotentialer

med sine styrker indenfor turisme, kultur og

kreative erhverv.

Den resterende del af kommunen i form af landsbyerne

og landområderne rummer alle lokale kvaliteter

og styrker, og det er en prioritet for byrådet at bevare

mangfoldigheden i kommunen. Landområderne tilbyder

med deres nærhed og fællesskab alternativer til

livet i de større byer.

Byrådet ønsker, at landsbyerne udvikles med udgangspunkt

i landsbyernes kvaliteter. Derfor vil byrådet i

samarbejde med borgerne fortsætte med at definere

og udvikle de enkle landsbyers og områders identitet

og rolle. Udvikling af landsbyerne og landområderne

vil ofte handle om tiltag, der kan forbedre landsbyernes

fysiske rammer og sociale liv.

Gode lokale samfund bliver båret af det lokale fællesskab

og af lokale kræfter og ildsjæle. Det er væsentligt

for kommunen at understøtte det gode, lokale initiativ.

Det er ligeledes væsentligt, at denne udvikling sker

på lokalt initiativ og med en finansiering, der både kan

være baseret på eksempelvis statslige og private fonde

og puljer eller kommunale midler. Ligeledes vil det

være kommunens rolle at sikre, at de lokale initiativer

indgår i en bæredygtig helhedsplanlægning.

SIDE 3 Det blå bånd - Kalø Vig området


Kalø Vig-området

Kalø Vig-området ligger langs Aarhusbugten og strækker

sig fra Djurslandsmotorvejens afslutning ved Eskerod

i vest til Rønde i øst. Området er bundet sammen af infrastrukturen

langs Aarhusbugten og omfatter de allerede

etablerede, større bysamfund Rønde og Ugelbølle, samt de

mindre byer Følle, Skrejrup, Rodskov og Eskerod.

Byrådet ønsker at udvikle dette område, med baggrund i en

helhedsplanlægning. Det vil sige, at områdets nye byudviklingsområder

såvel som de eksisterende skal forstå sig selv som en del af

Kalø Vig-området, hvor respekten for det enestående landskab sammen

med synliggørelse og anvendelse af de mange kulturhistoriske spor

skal give området identitet og stedskvalitet.

Kalø Vig-området udgør et byudviklingsprojekt, der kan sikre Syddjurs Kommune

adgang til og andel i den østjyske vækst og dermed muligheden for at vedligeholde

fremtidens velfærdskommune bl.a. ved at udvikle enestående områder til beboelse,

men også ved at kunne tilbyde attraktive erhvervsarealer med mange arbejdspladser.

Der henvises til hjemmesiden www.kaloe-bugt.dk, hvor du kan læse meget mere om

det samlede projekt.

Kalø Vig-området strækker sig geografisk langs med

vandet fra Djurslandsmotorvejens afslutning i øst til

Rønde i vest. Det vil sige, at Kalø Vig-området er området

fra det større byvækstområde Skødstrup/Løgten i

Aarhus Kommune til Rønde i Syddjurs Kommune.

Kalø Vig-området er et kulturlandskab præget af menneskers

virke gennem årtusinder og falder fra de høje

bakkelandskaber ud i de omgivende vige og bugter og

sunde. Området udgør et randmorænelandskab, der

indgår i den østjyske israndslinje og store herlighedsværdier

er forbundet til området.

Udover de større bysamfund Rønde og Ugelbølle

er området af i dag omfattet af landsbyerne Følle og

Skrejrup samt nærmest Aarhus landsbyerne Eskerod

og Rodskov. Der bor i dag ca. 5.000 indbyggere inden

for området. For såvel Rønde som Ugelbølle gælder

det, at disse byområder er tæt på udbyggede, og udvidelsesmulighederne

er derfor begrænsede.

Kalø Vig-området udgør et helt unikt østjysk bosætningsområde

med sin kombination af en enestående

herlighedsværdi på den ene side og en høj tilgængelighed

til arbejdspladserne og kulturoplevelser i Aarhus

og det østjyske vækstcenter på den anden side.

Området har da også oplevet en konstant stigende

tilflytning de seneste år, hvor der er sket end vækst på

mere end 10 % i antallet af indbyggere siden 2006 – en

vækst, der kun vil blive forstærket de kommende år.

SIDE 4 Det blå bånd - Kalø Vig området

Kalø Vig-området er i dag et udpræget bosætnings-

og pendlerområde, hvor nærheden til Aarhus er den

vigtigste enkeltfaktor for fremtidens vækst. 45 % af alle

kommunens tilflyttere kommer fra Aarhus, og 46 % af

alle kommunens beskæftigede er beskæftigede udenfor

kommunen – primært i Aarhus. Som udpræget bosætningsområde

tilbyder området da også allerede i

dag en høj grad af både offentlig og privat service. I

området finder man således fire daginstitutioner; både

folkeskole og privatskole samt efterskole; man finder

Illustration viser Det blå bånd - Kalø Vig-områdets placering i

fingerplan for Aarhus-området.


alment gymnasium

og

handelsgymnasium;

og man

finder to højskoler,landbrugsskole,

samt aarhus Universitet

Kalø Gods.

Samtidig findes der i

handelsbyen Rønde et

bredt udvalg af detailhandel

og anden privat service.

Området rummer desuden 550

private arbejdspladser – hvoraf

mange er placeret i det eksisterende erhvervsområde

ved Følle. I dette område er

der samtidig et større erhvervsprojekt (Syddjurs

Viden- og Erhvers-park) under udvikling. Et erhvervsprojekt,

der på sigt kan medføre etableringen af flere

hundrede nye arbejdspladser – og dermed en naturlig

efterspørgsel for yderligere bosætningsmuligheder i

nærområdet for denne arbejdskraft.

Med andre ord rummer Kalø Vig-området alle muligheder

for et varieret og dermed særdeles attraktivt bosætningsområde.

Der er variation i boligområderne;

der er et bredt udbud af offentlig og privat service

centreret omkring Rønde; og der er arbejdspladser og

erhvervsmuligheder ved Følle. Og ud over det; en enestående

herlighedsværdi.

Byrådet ønsker at udvikle dette bosætningsområde,

og det er målsætningen, at Kalø Vig-området på langt

sigt skal udgøre en tydelig del af de nord-østlige ’fingre’

i en fingerplan for Aarhus-området. Fingre, der går

via Nordaarhus til Djursland. I denne forbindelse er det

væsentligt at sikre muligheden for en fortsat udvikling

af den eksisterende kollektive trafikkorridor mellem

Rønde og Skødstrup/Løgten - evt. i form af et fremtidigt

letbanetracé. Det er denne trafikkorridor, der sikrer

områdets opkobling på Letbanen.

Modellen for denne kommende byudvikling omfatter

løbende udvikling af de eksisterende byer på grundlag

af gældende planer, men forudsætter også, at der

planlægges for et større nyt byudviklingsområde i tilknytning

til Eskerod og Rodskov.

Et større byudviklingsområde ved Eskerod-Rodskov

Med det formål at sikre Syddjurs Kommune andel i den

østjyske vækst og dermed muligheden for at vedligeholde

fremtidens velfærdskommune ønsker byrådet,

at udpege et større byudviklingsområde i kommunens

allermest Aarhusnære område ved Eskerod/Rodskov

og i tilknytning til eksisterende infrastruktur så transportafstanden

til Aarhus mindskes og CO -udledning,

2

partikelforurening og øvrigt ressourceforbrug minimeres.

Området forudsættes på sigt at kunne rumme

Kalø Vig-området strækker sig fra Eskerod-Rodskov i vest

til Rønde i øst. På luftfotoet ses Rodskov i front og Rønde i

baggrunden. Desuden ses tydeligt hvordan den den gamle

landevej til Aarhus binder byerne infrastrukturelt sammen.

Navnet ”Kalø Vig-området

Charterets samlede geografiske område fra Djurslandsmotorvejens

afslutning til Rønde foreslås ’døbt’ Kalø Vig-

området. Forslaget til navnet skal ses på baggrund af:

• dets historiske forankring og naturlige sammenhæng

med området

• dets identitetsskabende potentiale

• at ”Kalø Vig-området” kan blive et særdeles stærkt områdebrand

med stor markedsføringsværdi i efterfølgende

bosætningskampagner

• at det signalerer sammenhæng til vand, kyst og natur

mere end 5.000 indbyggere.

Udpegningen af dette byudviklingsområde sker i henhold

til det af Syddjurs Kommunes byråd vedtagne

Charter for planlægning af Kalø Vig-området og i henhold

til Syddjurs Kommunes planstrategi 2012 (der er

en digital strategi og findes på www.syddjurs.dk/planstrategi).

Der henvises i øvrigt til hjemmesiden

www.kaloebugt.dk, hvor du kan læse meget mere om

det samlede projekt. Udpegningen ved Eskerod/Rodskov

skal ses på baggrund af, at:

• Syddjurs Kommunes udviklingsmuligheder må

tage udgangspunkt i Aarhus og den byudvikling,

der udgår herfra.

• Området allerede i dag er kendetegnet ved en

kraftig - men mindre styret - byvækst.

• Området set i et østjysk perspektiv ligger i direkte

forlængelse af og tilknytning til eksisterende

byudviklingsområder.

• Området har optimal trafikal betjening med

motorvej, landevej og busforbindelser.

• Området kan udbygges successivt i tilknytning

til de bestående bysamfund i såvel Aarhus som

Syddjurs Kommune.

• Landskabet er meget attraktivt samtidig med,

at motortrafikvej og kystlinier danner naturlige

afgrænsninger.

Byudviklingsområdet forventes i Syddjurs Kommuneplan

2013 planmæssigt at få karakter af dels en første

kommuneplanramme, samt et såkaldt perspektivområde,

som så etapevis vil blive udlagt som egentlige

rammeområder i kommuneplansammenhænge.

Du kan læse mere om byudviklingsområdet i nærværende

dialoghæftes afsnit Eskerod/Rodskov – et nyt byudviklingsområde.

SIDE 5 Det blå bånd - Kalø Vig området


Principper for planlægning af ”Kalø Vig-området

Følgende overordnede principper skal blandt andre danne

baggrund for planlægningen af Kalø Vig-området:

• Byerne i Kalø Vig-området bevares som selvstændige

enheder, således at der ikke udvikles sammenhængende

bykorridorer langs kysten

• Tilgængelighed og afstand til Aarhus prioriteres

• Byudvikling foregår så transportafstande mindskes og

øvrigt ressourceforbrug minimeres

• Udbygning sker i direkte forlængelse af og tilknytning til

eksisterende byudviklingsområder

Mod Løgten/

Skødstrup

Mod Aarhus

SIDE 6 Det blå bånd - Kalø Vig området

RODSKOV/

ESKEROD

Århusvej/ evt. optimering af kollektiv trakkorridor

Byudviklingsomr.

Byudviklingsomr.

Grøn kile

Motortrakvej med forbindelse til Djurslandmotorvejen

Grøn kile

UGELBØLLE

Grøn kile

Daginstitut


ion

Friskole

Nyt erhvervsområde

Følle

Århusvej/evt. optimering af kollektiv trakkorridor

Grøn kile

Kalø Vig-området er kendetegnende ved enestående

herlighedsværdier. Fotoet viser udsigten fra et standpunkt

mellem Rodskov og Eskerod langs den gamle landevej

Århusvej.

På nedenstående luftfoto er angivet placering af eksisterende

forhold og områder der ønskes inddraget til ny

byudvikling

Grøn kile

Skrejrup

Daginstitution

RØNDE

Daginstitution

Skole og Gymnasium

Høj- og efterskole

Gymnasium og grundskole

HANDEL

Daginstitution

Mod Mols

Grøn kile

Mod Grenaa/Ebeltoft

Kirke

SIDE 7 Det blå bånd - Kalø Vig området


Rønde

Rønde er, sammen med Ugelbølle, en af de byer i kommunen

der har oplevet den største vækst de seneste 12

år. Nærheden til Aarhus med gode trafikale forbindelser,

det mangfoldige handels- og byliv samt det smukke landskab,

tilsiger at der også i fremtiden vil være efterspørgsel

på at bosætte sig i Rønde.

FAKTA

Demografi

Antal indbyggere 2000: 2179

Antal indbyggere 2012: 2566

Ændring: + 387

Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 42 år

Pendlingstider

Bus: Aarhus - 35 min. Grenå - 43 min.

Bil: Aarhus - 25 min. Grenå - 28 min.

Rønde i dag

Rønde er kendetegnet ved sin placering i et meget

markant terræn, hvor den øst-vest orienterede hovedvej

gennem byen stiger med ca. 70 meter over en

strækning på kun 1,5 km. Der er flere steder i byen storslået

udsigt over det bakkede landskab til bl.a. Kalø Vig.

Rønde er centralt placeret i kommunen og med kun 25

km til Aarhus Centrum. Af samme grund udgør byen

også et knudepunkt for den kollektive bustrafik, hvilket

betyder, at der bl.a. hver 15. minut er busafgange

mod Aarhus.

I og i nærheden af byen findes et stort og varieret udbud

af uddannelsesinstitutioner, som giver anledning

til, at benævne Rønde som et såkaldt ”Campus-område”.

Man kan i den forbindelse derfor tale om et ungdomsmiljø

i Rønde.

Røndes handelsliv byder på et bredt udbud af dagligvare-

og udvalgsvarebutikker, som udover byen også

betjener et større opland. Handelslivet koncentreres

langs Hovedgadens østlige del. Flere af Hovedgadens

tilgrænsende arealer, herunder busterminalområdet,

har de senere år gennemgået en større omdannelse

og forskønnelse, således at disse byrum fremstår moderne

og attraktive.

Byens boligområder, som har udviklet sig ligeligt både

syd og nord for Hovedgaden, er flere steder planlagt

med grønne kiler som giver god tilgængelighed til de

mange og meget attraktive rekreative arealer umiddelbart

udenfor ”bygrænsen”. Der findes i de vestlige dele

af byen mindre erhvervsområder.

SIDE 8 Det blå bånd - Kalø Vig området

Rønde i fremtiden

Ifølge Danmarks Statistik

har der i Rønde by i perioden

fra 2000-2012 været en vækst i

antal indbyggere på 387 personer.

I den kommende 12-års planperiode fra

2013 til 2025 forventer Byrådet en tilsvarende

befolkningstilvækst.

Modstående skema viser, at der eksisterer en restrummelighed

på i alt ca. 185 boliger. Dertil kommer at

den gældende lokalplan 306 for Rønde Midtby giver

mulighed for et større antal boliger i en højere bebyggelse,

bl.a. i 5-etages punkthuse.

I forbindelse med det videre arbejde med forslag til

Kommuneplan 2013 vil der blive udarbejdet et detaljeret

boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram

skal vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udlæg

til boliger i Rønde.

Røndes vækstretninger er imidlertid begrænsede

- bl.a. på grund af planmæssige restriktioner. Den allerede

igangværende byfortætning giver således god

mening.

Det eksisterende perspektivareal i den vestlige del af

byen skal vurderes. For dette areal foreligger et projekt

for 2. etape af boligområdet ”Rønde-Vest”, ligesom

idrætsanlægget med handelsgymnasium skal sikres

udvidelsesmuligheder. Det vil blive vurderet hvor en

eventuel storinstitution med børnehave og vuggestue

kan placeres, ligesom ældrecentrets udvidelsesmuligheder

vil blive vurderet.

Byrådet ønsker, at sikre færdiggørelsen af byfornyelsesprojektet

for Rønde, herunder færdigrenovering af

bymidten.

Det vil endvidere blive vurderet om det mindre erhvervsområde

(3.1.E1) i den vestlige del af byen på sigt

bør konverteres til boligformål, ligesom der skal tages

stilling til om Rønde rummer tilstrækkelige muligheder

for detailhandel. Der findes desuden en udfordring

omkring parkeringsmuligheder i den centrale del af

Rønde.

Ved revidering af kommuneplantemaet ’Infrastruktur´,

foreslåes en trafikvej mellem Føllevej og Smouenvej


Perspektivarealer fra

Kommuneplan 09

vurderes

Mod Aarhus

3.1.B13

Begrænsning i byudv. pga. landskabsinteresser

RESTRUMMELIGHEDER

for at opnå forbedret

adgang

til det større

byudviklingsområdenordøst

for Rønde.

Se mere om

vejforløb i temahæftetInfrastruktur.

Boldbaner

Gymnasium

Hal

Skole

Hospice

Rammeområde

Rammeområde 3.1.B11 (Rønde Nord): ca. 73 boliger

Rammeområde 3.1.B12 (Rønde Nord): ca. 42 boliger

Rammeområde 3.1.B13 (Rønde Vest): ca. 70 boliger

I alt: ca. 185 boliger

3.1.E1

Ældrecentrets

udvidelsesmuligheder

vurderes

HISTORIE

Gl. Rønde omtales i et dokument fra 1338, hvor navnet

skrives Rinde. Navnet henviser til en beliggenhed på en

”bjærgryg” eller ”jordryg”. I 1683 er der otte gårde, fire huse

med jord og ni huse uden jord. Forholdet mellem gårde

og huse uden jord, skyldes tilknytningen til Kalø hovedgård,

hvor de mange jordløse landarbejdere har arbejdet.

I 1791 fremtræder byen med et vist præg af ”transitby”. I

hvert fald er den gamle Århus - Grenaa landevej meget

fremtrædende på gamle kort.

Forslag til forbindelsesvej mellem Fø levej og Smouenvej

Udviklingsretning

vurderes

Daginstitution

Ældrecenter

Gymnasium

Bibliotek

Høj- og Efterskole

BYENS MIDTE

Begrænsning i byudv. pga. fredning

Boligområde

Offentligt område

Erhvervsområde

Bl. bolig og erhverv

Udviklingsretning

Koncentration af handel

Sikre forbindelser

3.1.B12

3.1.B11

Busterminal

”Hotellet”

Daginstitution

SIDE 9 Det blå bånd - Kalø Vig området

Mod Kolind

Mod Mols/Helgenæs

Begrænsning i byudv. pga. fortidsminder

Kirke


Ugelbølle

Ugelbølle er en udpræget bosætningsby kendetegnet

med nærhed til naturskønne områder og til Aarhus. Byen

har udviklet sig nord for Århusvej i det bakkede landskab

med gode udsigtsforhold til Kalø Vig.

FAKTA

Demografi

Antal indbyggere 2000: 791

Antal indbyggere 2012: 1260

Ændring: + 469

Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 42 år

Pendlingstider

Bus: Aarhus - 31 min. Grenå - 51 min.

Bil: Aarhus - 21 min. Grenå - 34 min.

Ugelbølle i dag

Ugelbølle er den by i kommunen der fra 2000 til 2012

har oplevet den største vækst af tilflyttere i forhold til

antal indbyggere.

Den seneste byudvikling i Ugelbølle er foregået mod

øst på baggrund af en helhedsplanlægning for et blandet

boligområde af høj planlægningsmæssig og arkitektonisk

kvalitet. Halvdelen af denne østlige udbygning

er fuldt udbygget.

Byen rummer Ugelbølle Friskole, som på baggrund af

lokale kræfter startede op i august 2010. Friskolen er

fornylig flyttet ind i et moderne byggeri – optimalt til

nutidens undervisningsformer – og centralt placeret i

tilknytning til byens nye og ældre boligområder. Skolen

oplever en kraftig stigning i elevtal og der er søgning

til skolen fra et større opland, hvilket kan betyde

at skolen indenfor den nærmeste fremtid skal udvide.

I umiddelbar tilknytning til friskolen er planlagt en bypark.

Byparken er endnu ikke anlagt, men der arbejdes

på i første omgang at anlægge stier gennem parken,

således at der bliver en sikker adgang fra byens boligområder

til friskolen.

Den tidligere kommunale skolebygning og daginstution,

er omdannet til en attraktiv integreret instution.

Vest for byen ligger en 18-hullers golfbane med klubhus.

Desuden ligger i umiddelbar tilknytning til golfbanen

en restaurant og café.

SIDE 10 Det blå bånd - Kalø Vig området

Ugelbølle i fremtiden

Ifølge Danmarks Statistik har

der i Ugelbølle by i perioden fra

2000-2012 været en vækst i antal

indbyggere på 469 personer. I den kommende

12-års planperiode fra 2013 til 2025

forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst,

eller endda større.

Nedenstående skema viser, at der eksisterer en restrummelighed

på i alt ca. 145 boliger.

I forbindelse med det videre arbejde med forslag til

Kommuneplan 2013 vil der blive udarbejdet et detaljeret

boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram

skal vurdere, hvorvidt der er behov og mulighed for

yderligere udlæg til boliger i Ugelbølle.

Ugelbølles vækstretninger er dog begrænsede - mod

syd af en landskabsfredning, mod nord af afstandskrav

til Motortrafikvejen og mod vest af golfbane. Mod øst

resterer stadig perspektivareal, som vurderes at skulle

udlægges til en egentlig ramme til boligformål med

Kommuneplan 2013.

RESTRUMMELIGHEDER

Rammeområde

Rammeområde 3.2.B7 (Langkær ): ca. 50 boliger

Rammeområde 3.2.B8 (Langkær): ca. 90 boliger

Rammeområde 3.2.B5 (Gåsebakken): ca. 5 boliger

I alt: ca. 145 boliger


Mod Aarhus

Golf-klubhus

Begrænsning i byudv. pga. grønkile

Daginstitution

3.2.B5

Torv

HISTORIE

Byen er gammel, idet der har boet mennesker her siden stenalderen.

Omkring 1100-tallet har byen fået navnet Ugelbølle, muligvis efter uglen.

Byen lå ved en bæk, der nu er rørlagt igennem byen, men åben fra

syd for Århusvej.

Der har tidligere været to købmænd, den ene lå i den lille butik ved

Østergårdsvej, og den anden lå ved Ryomvej/Århusvej, der hvor tøjbutikken

”Fiesta Design” lå og hvor frisørsalonen ”Rose og Barberen”

ligger i dag. På bakketoppen over byen lå indtil 1954 en mølle, som har

givet navn til det nuværende ”Møllerens Hus”.

Ugelbølle og Balskov ejerlaug stemte sig til Rønde kommune ved

kommunesammenlægningen i 1970. Før den tid hørte Ugelbølle til

Mørke kommune og sogn.

3.2.B8

Friskole

Mod Ryomgård

Areal til Bypark

Begrænsning i byudv. pga. afstand til motortrakvej

Begrænsning i byudv. pga. fredning

3.2.B7

Boligområde

Offentligt område

Erhvervsområde

Bl. bolig og erhverv

Udviklingsretning

Koncentration af handel

Sikre forbindelser

Mod Rønde

Perspektivarealer fra

Kommuneplan 09

vurderes

Begrænsning i byudv. pga. afstand til Følle

SIDE 11 Det blå bånd - Kalø Vig området


Eskerod-Rodskov

Med det formål dels at sikre Syddjurs Kommune andel

i den østjyske vækst og dermed muligheden for at vedligeholde

fremtidens velfærdskommune, dels at sikre en

bæredygtig udvikling af Syddjurs Kommune udpeges et

større byudviklingsområde i kommunens allermest Aarhusnære

område ved Eskerod/Rodskov. Området forudsættes

på sigt at kunne rumme mere end 5.000 indbyggere.

FAKTA

Pendlingstider

Bus: Aarhus - 27 min. Grenå - 68 min.

Bil: Aarhus - 18 min. Grenå - 40 min.

Udpegningen af området til byvækstformål skal sikre

Syddjurs Kommune andel i den østjyske vækst og dermed

muligheden for at vedligeholde fremtidens velfærdskommune.

Endvidere er miljømæssig bæredygtighed en væsentlig

begrundelse for udpegningen af området. Tilgængelighed

og afstand til Aarhus spiller en afgørende

rolle i en bæredygtig udvikling af Syddjurs Kommune,

hvor mere end halvdelen af alle tilflyttere kommer fra

Aarhus Kommune samtidig med, at store dele af arbejdskraften

hver dag pendler til arbejdspladser i Aarhus

Kommune.

Mens befolkningens mobilitet er grundlaget for udvikling,

er den dog også en af de helt store forureningssyndere

- især i forhold til CO2-udledning og

partikelforurening. Lokaliseringen af byområdet i den

mest Aarhusnære del af kommunen og i tilknytning til

eksisterende infrastruktur skal derfor mindske transportafstanden

til Aarhus. Dermed foregår byudvikling

så transportafstande til Aarhus mindskes og øvrigt ressourceforbrug

minimeres.

Udpegningen af området og dets indarbejdelse i kommuneplan

2013 sker i henhold til det udarbejdede

Charter for planlægning af Kalø Vig-området og i henhold

til Syddjurs Kommunes planstrategi 2012.

Med kommuneplan 2013 omsættes byudviklingsprojektet

til kommuneplanlægning med henblik på en

efterfølgende detailplanlægning i samarbejde med

interessenter, overordnede myndigheder og områdets

borgere. Byudviklingsprojektet blev præsenteret på

borgermøde 15. juni 2011.

Området i dag

Landsbyen Rodskov er placeret ca. 1,5 km fra kysten og

ca. to kilometer fra Djurslandsmotorvejen. Landsbyen

Eskerod er placeret ca. to km fra kysten og med min-

SIDE 12 Det blå bånd - Kalø Vig området

dre end en kilometer til Djurslandsmotorvejen.

Det samlede område udgør et randmorænelandskab

med mange mindre

skov- og vådområder. Især syd for Aarhusvej

er dette karakteristisk, mens området nord for

landevejen er karakteriseret ved sin flotte udsigt over

Kalø Vig. Den landskabelige beliggenhed opleves ved

ankomst til området fra både Rønde og Aarhus.

Der er tale om mindre landsbyer, der fungerer som

bosætningsbyer. I forhold til offentlig og privat service

i form af skoler, institutioner og dagligvarebutikker

benyttes tilbud i Hornslet, Rønde, Ugelbølle og Skødstrup/Løgten.

For Rodskov gælder det, at byen er delt i to af Aarhusvej.

Den ældste del af byen er beliggende syd for landevejen

i landzone, mens den yngre del af byen ligger

nord for landevejen i byzone.

Der findes et aktivt foreningsliv i området - primært i

Rodskov med flere veletablerede foreninger. Ligeledes

i Rodskov findes forsamlingshuset, som er vært

for mange årlige arrangementer og desuden tilbyder

omklædningsfaciliteter for byens idrætsforeninger.

Ved krydset mellem Aarhusvej og Rodskovvej ligger

en tankstation og nærkøbsbutik.

Infrastrukturelt er der tale om en veludbygget vejbetjening

af området med en gennemgående hovedfærdselsåre

i form af landevejen (Aarhusvej) og

kun kort afstand til Djurslandsmotorvejen. For så vidt

angår den kollektive trafik betjenes området i dag af

Midttrafik med ruterne 120, 121, 122 og 123 fra Aarhus

til Rønde (for nogle ruters vedkommende via Løgten/

Skødstrup). Letbanen vil fra 2015 desuden betjene

strækningen Aarhus - Hornslet. Byudvikling i dette

område vil med andre ord være kendetegnet ved dels

høj tilgængelighed, dels udnyttelse af eksisterende

infrastruktur. Området er kun i mindre omfang kendetegnet

ved stisystemer.

Fremtidens Eskerod/Rodskov

Med Kommuneplan 2013 indarbejdes byudviklingsprojektet

i kommuneplanlægningen. Dette sker dels

som en indarbejdelse af perspektivområder, dels som


udlæg af en første kommuneplanramme

i direkte tilknytning

til Eskerod.

Der foretages med kommuneplan 2013

ikke egentlig detailplanlægning af det nye

byudviklingsområde. Dette vil ske efterfølgende i

form af en helhedsplan for området. En helhedsplan,

der udarbejdes i dialog med områdets borgere, med

landskabsarkitekter, byplanlæggere, økonomer og sociologer

og med investorer. Det nye byudviklingsområde

udvikles derefter etapevis over de næste mange

år og realiseres i lokalplanforslag.

Til grund for helhedsplanlægningen skal ligge de

værdier, der er defineret i værdikataloget for Kalø Vigområdet

samt øvrige udarbejdede dokumenter. Det vil

derfor blandt andet gælde for området, at:

• Landskabets kvaliteter bevares og synliggøres.

• Udbygningen skal ske på grundlag af planlægning

på højt kvalitetsmæssigt niveau, hvor bevarelse

af områdets værdier er omdrejningspunktet

for byudviklingen i området.

• Den visuelle påvirkning af kysten skal imødegås

ved særlige krav til arkitekturen. Blandt andet til

grønne, beplantede flader, sammenhængende

bebyggelser i helheder og ingen reflekterende

materialer.

• Placeringen af ny bebyggelse skal ske i respekt

for naturlige landskabselementer, diskret i forhold

til indsigt fra kysten og ikke opleves som en gene

for kystlandskabet.

• Området er i stort omfang beliggende bag ved

eksisterende skovbeplantning og det åbne kig til

kysten mellem skovbeplantningen skal respekteres.

• Boligerne skal underordnes landskabet og med

et arkitektonisk udtryk, der er i harmoni med områdets

natur, landskab og kulturhistorie.

• Kun i bebyggelsernes allernærmeste omgivelser

anlægges veje, parkeringsmuligheder, terrasser og

lignende.

HISTORIE

Eskerod kendes fra et dokument dateret til år 1446, hvor

navnet skrives Escherudt. Det er et »rydningsnavn«, der

indikerer, at landsbyen er anlagt på ryddet skovgrund; en

askebevoksning. De fleste gårde samt de gamle gadeforløb

er i stor udstrækning bevaret, hvilket gør byen yderst

bevaringsværdig. I 1682 består landsbyen af 5 gårde og 2

huse med jord og i begyndelsen af 1800-tallet boede der

111 personer i Eskerod, fordelt på 20 husstande. Sydøst for

Eskerod ligger Havhusene, eller Strandhusene, som stedet

hedder i 1682. Det er en lille bebyggelse med 4 gårde.

Rodskov kendes fra et dokument dateret til år 1429, hvor

navnet skrives Ruæschouff. Dette er også et »rydningsnavn«.

Rodskov ligger i et meget kuperet og skrånende

terræn, som en slyngede vejby. De fleste gårde samt de

gamle gadeforløb er i stor udstrækning bevaret, hvilket

gør byen yderst bevaringsværdig kulturhistorisk set. I forbindelse

med udskiftningen 1783 skete der en vis udflytning

fra Rodskov, til bl.a. Ny Elkjærgaard nord for motortrafikvejen.

(Landskab og kulturhistorie mellem motortrafikvejen

og Kalø Vig, for Syddjurs Kommune 2010)

• Landskabets former skal respekteres og må ikke

ændres. Det betyder at bebyggelse skal tilpasse sig

de eksisterende karakteristiske landskabsformer,

og eksisterende terræn må så vidt muligt ikke reguleres.

• Planter og dyrs muligheder skal sikres gennem

grønne kiler og spredningskorridorer.

• Områdets arts- og biodiversitet skal beskyttes og

bevares.

Der må for området Eskerod/Rodskov de første mange

år forventes et betydeligt samspil med de eksisterende

byområder i Ugelbølle, Rønde og Skødstrup/Løgten,

hvad angår offentlig og privat service. Eksempelvis

vil butikker, fritidsaktiviteter og ledig kapacitet i institutioner

og skoler i de eksisterende byområder blive

benyttet af det nye områders indbyggere. I takt med

det nye områdes udbygning vil der blive planlagt for

de nødvendige servicefunktioner.

Projektets omfang

Den nærmere afgrænsning af området, herunder udlæg

af en første kommuneplanramme i direkte tilknytning

til Eskerod sker med kommuneplanforslaget i maj

måned 2013.

SIDE 13 Det blå bånd - Kalø Vig området


RESTRUMMELIGHED

Rammeområde Eskerod

2.9.B1 (Skelhøjvej) ca. 26 boliger

Rammeområde Rodskov

2.2.B2 (Hulbækvej, lilletoften) ca. 5 boliger

2.2.B3 (Overblikket) ca. 40 boliger

2.2.B4 (Boligområde nord-øst) ca. 23 boliger

I alt: ca. 94 boliger

SIDE 14 Det blå bånd - Kalø Vig området

Mod

Djurslandsmotorvejen

100 m

100 m

100 m

2.9.B1

100 m

2.2

Århusvej / evt. optimering af kollektiv trakko

D


.B3

2.2.B4

agligvarebutik

rridor

2.2.B2

Forsamlingshus

Mod Rønde

Grøn kile

Boligområde

Offentligt område

Erhvervsområde

Bl. bolig og erhverv

Udviklingsretning

Koncentration af handel

Sikre forbindelser

Udpegningen af områder sker på et gennemarbejdet

planlægningsgrundlag og følgende principper:

• Aarhus er det planlægningsmæssige centrum, og

Syddjurs Kommunes udviklingsmuligheder må tage

udgangspunkt i Aarhus og den byudvikling, der udgår

herfra.

• Tilgængelighed og afstand til Aarhus prioriteres

• Byudvikling foregår så transportafstande til det planlægningsmæssige

centrum mindskes og øvrigt ressourceforbrug

minimeres

• Området ligger i et østjysk perspektiv i direkte tilknytning

til eksisterende byudviklingsområder, således at

der ikke udvikles sammenhængende bykorridorer langs

kysten.

• Eksisterende infrastruktur udnyttes, da området har

optimal trafikal betjening med motorvej, landevej og

busforbindelser.

• Landskabet er meget attraktivt samtidig med, at motortrafikvej

og kystlinier danner naturlige afgrænsninger.

SIDE 15 Det blå bånd - Kalø Vig området


Et nyt erhvervsområde ved Følle

Syddjurs Kommune har i foråret 2012 opkøbt et areal

med henblik på etablering af et større erhvervsområde

ved Følle mellem Randersvej og motortrafikvejen. Området

har en særdeles attraktiv placering, og byrådet ønsker,

at området skal være hjørnestenen i de næste mange års

erhvervspolitiske satsning i Syddjurs Kommune.

Erhvervsudvikling af det erhvervede område ved Randersvej

i Følle vil blive prioriteret i det erhvervspolitiske

arbejde de næste mange år.

Samtidig er udvikling af området en integreret del af

den samlede udvikling af Kalø Vig-området. Der ligger

et potentiale for etablering af flere hundrede nye arbejdspladser

– og dermed en naturlig efterspørgsel for

yderligere bosætningsmuligheder i nærområdet for

denne arbejdskraft.

Således vil Kalø Vig-området kunne tilbyde såvel varierede

bosætningsmuligheder, et bredt tilbud af offentlige

og private servicefunktioner (herunder ikke

mindst uddannelsesmuligheder) samt beskæftigelsesmuligheder.

I forbindelse med erhvervelsen af området har Byrådet

igangsat et projektudviklingsarbejde med henblik på

en mulig placering af en Syddjurs Viden- og Erhvervspark

i dele af området. I den forbindelse er der udarbejdet

en dispositionsplan for området, der danner baggrund

for igangsætning af udarbejdelse af lokalplan

for området.

Lokalplanlægningen vil sikre såvel mulighed for etableringen

af en Syddjurs Viden- og Erhvervspark som

udstykning af øvrige erhvervsparceller. Området skal

endvidere kunne rumme såvel private som offentlige

erhvervsmuligheder.

RUMMELIGHED

Rammeområde

Rammelagt ca. 11,1 Ha

Resterende Kommunalt ejet areal ca. 16,7 Ha

SIDE 16 Det blå bånd - Kalø Vig området

© Syddjurs Kommune

Højeste punkt

i landskabet

Grønne kiler

Illustrationen viser hvordan det ca. 30 ha. store areal ved Følle

kunne disponeres.


Mod motortrakvejen

Boligområde

Offentligt område

Erhvervsområde

Bl. bolig og erhverv

Udviklingsretning

Koncentration af handel

Sikre forbindelser

100 m

3.1.E5

100 m

Afgrænsning af

nyt erhvervsområde

SIDE 17 Det blå bånd - Kalø Vig området

Mod Rønde


Invitation til politisk debat

Som led i arbejdet frem mod Syddjurs Kommuneplan 2013 inviteres alle interesserede til at deltage

i debatten med byrådet om den fremtidige udvikling af kommunens byer. Derfor inviterer

byrådet til debatmøde:

Nærværende hæfte er

udarbejdet af:

Plan- og Udvikling,

Syddjurs Kommune

Tlf.: 87 53 53 70

Kortgrundlag:

© Matrikelkort og

topografiskekort: KMS

© TK-kort: Kortcenter.dk

© Ortofotos: COWI

Øvrige fotos Syddjurs Kommune

Tirsdag den 12. marts 2013 i kl. 17.00 på Rønde Idrætscenter

Bemærkningerne på mødet vil indgå i det videre arbejde optil vedtagelsen af Forslag til Syddjurs

Kommuneplan 2013. Byrådet forventer at kunne fremlægge forslaget til offentlig høring inden

sommeren 2013. I den efterfølgende offentlige høring vil der være mulighed for at fremkomme

med skriftlige indsigelser eller bemærkninger til kommuneplanforslaget.

Syddjurs Kommuneplan 2013 forventes endeligt vedtaget inden udgangen af 2013.

Har du spørgsmål til nærværende hæfte eller til kommuneplanarbejdet generelt er du velkommen

til at kontakte afdelingen for Plan og Udvikling på tlf. 87 53 50 50.

Yderligere info kan desuden findes på kommunens hjemmeside:

www.syddjurs.dk/kommuneplan

More magazines by this user
Similar magazines