medlemsbrev uge 22 - Sickpigs.dk

sickpigs.dk

medlemsbrev uge 22 - Sickpigs.dk

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug

Landbrugets stemme

Infoboks

* skueproces = En retssag,

der kun er for syns

skyld og hvor udfaldet

er givet på forhånd.

Christian Castenskiold, formand, Tuse Næs Vej 7, 4300 Holbæk, Mob. 40 28 00 26. fax. 59 46 70 26 post@castenskiold.dk

Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail: vtl@baeredygtigtlandbrug.dk

hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3206 10638984

5. juni 2011

Store Skueprocesdag* blev afholdt mandag d. 30.maj

”Konferencen om Vandplanernes faglige grundlag” blev arrangeret af Naturstyrelsen, efter kraftig kritik fra Bæredygtigt

Landbrug. Vi havde forgæves forsøgt at få Danmarks Miljøundersøgelser til at deltage i en tilsvarende

konference arrangeret af os. Vi måtte til sidst opgive at arrangere konferencen, da en konference uden deltagelse

af DMU, som faddere til vandmiljøplanerne, syntes nyttesløse.

Det er sikkert sket mange gange før og vil sikkert ske igen. En ensidig forestilling, skabt af forskere og embedsmænd,

med en helt anden dagsorden, end at dokumentere påstande. Forskellen er, at denne gang var vi repræsenteret

i landbruget, med de mange medlemmer i Bæredygtigt Landbrug, som deltagere.

Manipulation, manglende dokumentation og konklusioner på ikke eksisterende data, udstillede Naturstyrelsen

og dermed Miljøministeriet’s inkompetence. Eneste målsætning for konferencen var at fastholde de mange

usaglige angreb på landbrugets brug af kvælstof.

Vi var vidne til en skueproces, med det formål at erklære landbrugets kvælstof for skyldig, uanset der på intet

tidspunkt kom belastende oplysninger frem, der på nogen måde kunne bevise påstande. En selvbestaltet skueproces

udført af embedsfolk, der hver især har en anden dagorden for deres virke, men med den fællesnævner,

at hvis landbruget kan udnævnes til skurken, så kan man ad bagdøren få:

1. Flere naturområder

2. Flere områder med offentlig adgang

3. Flere vådområder

4. Større biodiversitet

Vi har forståelse for ovenstående ønsker. Ønsker er gode at have. En ønskeseddel

er fin at forholde sig til. Det er dog de færreste, der får opfyldt alle sine ønsker. Det gør kun forkælede børn. Og

når ønskerne er opfyldt, så er der mange nye ting, man kunne ønske sig. Problemet er, at nogen skal betale.

Ingen har lyst til at prioritere mellem forskellige ønsker. Det er ikke populært, at fortælle befolkningen, at man

skal undvære børnehavepladserne eller spare på uddannelsessystemet, for at bruge penge på mere natur. Derfor

er løsningen oplagt. Lad landbruget betale! Hvis man nu kan bevise at landbruget forurener, så er banen klar.

”Forureneren betaler!” Derfor oplever vi alle de urimelige og udokumenterede angreb på landbruget.

Landbrugets kvælstof og pesticider, skal anvendes som sponsor for opfyldelse af ønskerne.

Jeg er sikker på, at de fleste embedsfolk inderst inde godt ved, at landbrugets kvælstof udgør et meget lille problem

for miljøet, i fald noget problem overhovedet. Det er imidlertid belejligt at opfinde en undskyldning for at

belaste landbrugets anvendelse af kvælstof og derved få sine ønsker opfyldt, finansieret af landbruget.

Egentlig er det ikke embedsfolkene, vi skal bebrejde, de gør bare deres arbejde, uanset man kan bebrejde dem

deres ufine metoder. Næh de virkelige syndere er politikerne, der lader sig rive med af embedsfolkenes manipulationer

og falder for trangen til at ”please” embedsfolkene. Det er dybt bekymrende, at folkestyret i den grad er

sat ud af spillet og overtaget af bureaukrater og embedsmandsvælde.

Hvorfor forlanger politikerne ikke dokumentation for kvælstofs rolle i vandmiljøet? Hvorfor stopper man ikke

bare op et enkelt øjeblik og spørger; ”kan det virkelig passe”?

At forskere i DMU og Naturstyrelsen hævder at sådan er det, er intet bevis. Vi havde håbet på at Konferencen

kunne have givet bare et eksempel på sammenhæng. Det havde vi kunnet forholde os til. Men vi blev bekræftet

i vore antagelser. Der var ikke et eneste bevis. Ikke en eneste form for dokumentation. Ikke bare et eneste sted,

hvor man kunne dokumentere, at det at begrænse kvælstof, har haft en effekt på vandmiljøet.

Naturstyrelsen og DMU havde en enestående mulighed for at dokumentere over for kritikerne, at vi tager fejl i

Bæredygtigt Landbrug. I stedet fejlede man og efterlod et kaotisk indtryk, hvor vi alle var mere forvirrede og

frustrerede, end da vi mødte op. Jeg skal erkende, at min optræden, til slut var både kontroversiel og upassende.

Men vi skal til at sige stop og fra, når vi bliver trukket rundt med. Påstande skal kunne dokumenteres.

Herunder er link til indlæggene. Så er det enhver frit for at konkludere. Jeg advarer, - det kræver gode nerver.

http://www.youtube.com/user/Naturstyrelsen?feature=mhee#p/c/0040FCC89CC6E82F

Flemming Møhlenberg og Jan Hjeds indlæg var eneste oplivende elementer i en ensidig propagandaforestilling:

http://www.youtube.com/user/Naturstyrelsen?feature=mhee#p/c/0040FCC89CC6E82F/14/7YabOEfHL_w

og

http://www.youtube.com/user/Naturstyrelsen?feature=mhee#p/c/0040FCC89CC6E82F/5/hV3lGlzTuwU


Landbrugets stemme

Bæredygtigt landbrugs 6 konklusioner fra konferencen:

1. Tolkningen af EU's vandrammedirektiv er fastsat politisk i Danmark.

2. Der fokuseres kun på kvælstof uden beviser for sammenhænge, men med masser af postulater.

3. De enorme mængder fosfor på bunden af de indre fjorde, som selv Danmarks Miljøundersøgelser ikke

har tal på, indregnes ikke i debatten om vandplanerne.

4. Der fokuseres overhovedet ikke på den fysiske påvirkning af fjordenes bunde fra eksempelvis skrab af

muslinger, manglende stenrev og miljøfremmede stoffer.

5. Ålegræsværktøjet fastholdes, trods ingen bevislig sammenhæng mellem kvælstof og udbredelsen af ålegræs.

6. Klassificeringen af vandløbene er meget politisk bestemt og ikke teknisk funderet.

Fødevareministeren slog Ålegræsværktøjet ihjel 8. februar

Trods det, at jeg var vidne til at Fødevareminister Henrik Høegh udtalte på et møde på Lolland, at Ålegræsværktøjet

ikke kunne anvendes, møder vi igen personer, fra DMU og Naturstyrelsen, der fastholder at værktøjet er

det bedste til at vurdere kvælstofs belastning af vandmiljøet.

Ålegræsværktøjet – Spøgelset, der ikke vil dø! Af Poul Vejby-Sørensen (PVS)

Denne manglende sammenhæng kan illustreres med følgende realiteter:

Dybdegrænse for ålegræs afhænger kun delvist af

lysforhold, som igen kun afhænger delvist af

mikroplankton-produktionen, som igen kun afhænger delvis af

N-koncentrationen i vandet, som igen kun afhænger delvist af

N-belastningen, som igen kun afhænger delvist af

landbrugets N-tab, som igen kun afhænger delvist af

landbrugets N-gødningstilførsel.

Alligevel anvendes ålegræsværktøjet, som indikator for landbruget kvælstofbelastning. Vi behøver vist ikke at

kommentere på seriøsiteten af ovenstående sammenhænge.

Naturen fejler ikke noget, men det gør Naturstyrelsen! Af Poul Vejby-Sørensen (PVS)

Den 2. Juni skrev præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, generalsekretæren for WWF Verdensnaturfonden

og formanden for Dansk Ornitologisk Forening et indlæg, ”Naturen under massivt pres”.

Kampen om naturen har mange nuancer, og der er næppe tvivl om, at de fleste kan blive enige om, hvordan

resultaterne burde være. Men vi kommer frem til resultaterne er der åbenbart ikke enighed om.

To ting i artiklen springer specielt i øjnene:

Kritikken af, at ”fiskeindustrien har fået tilladelse til at skrabe fjordenes havbunde op i jagten på muslinger”.

Kritikken af, at ”landbrugsindustrien netop har fået udskudt reduktionen af 21.000 tons af godt 30.000 tons

kvælstof”.

Hvad det første punkt angår, kan vi ikke blive uenige om, at muslingeskrab er et problem for fjordbundene. Løsningen

ville være at fremme produktionen af linemuslinger i stedet for de traditionelle ”skrabemuslinger”. Det

er langt mere skånsomt for miljøet. Det giver langt bedre muslingekvalitet. Og det renser næringsstofferne bedre

ud af vandet. Problemet er bare, at kræfter med WWF Verdensnaturfonden i spidsen trækker i en anden retning.

WWF Verdensnaturfonden har præmieret ”skrabemuslingerne” i Limfjorden med et såkaldt MSC-certifikat.

Det er uklart, hvad der har fået Verdensnaturfonden til at bifalde muslingeskrab, men enhver kan jo gætte.

Hvorom alting er, så er det topmålet af dobbeltmoral, når generalsekretæren, Gitte Seeberg, samtidig lægger

navn til formuleringen af ovenstående punkt 1.

Hvad det andet punkt angår, er vi ved en af tragedierne i dansk miljøpolitik. Den første vandmiljøplan kom til

verden på et totalt uoplyst grundlag, hvor ikke mindst Danmarks Naturfredningsforening hetzede vildt og

uforstandigt på nogle politikere, som intet anede om miljø. Derfor kørte dansk miljøpolitik ud ad en forkert motorvej.

Og derfor hører vi i dag miljøeksperter sige: ”Naturen opfører sig ikke som vi forventer”. Det er dybt pinligt!

I USA, Canada, Sverige og mange andre steder er man nået frem til andre konklusioner på ideelle vandmiljøstrategier,

som i meget høj grad burde interessere danske myndigheder og politikere. Derfor inviterede organisatio-

Christian Castenskiold, formand, Tuse Næs Vej 7, 4300 Holbæk, Mob. 40 28 00 26. fax. 59 46 70 26 post@castenskiold.dk

Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail: vtl@baeredygtigtlandbrug.dk

hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3206 10638984


Landbrugets stemme

nen ”Bæredygtigt Landbrug” danske miljøeksperter i DMU og Miljøstyrelsen til at deltage i en konference om

kvælstofs rolle i vandmiljøet. Men hvad skete? Miljøeksperterne i DMU og Miljøstyrelsen ville ikke møde op! De

fik lov at vælge tidspunkt og til dels emner og meget andet, men efter mere end en måneds sort snak kom den

endelige melding: Vi vil ikke! (Måske mente de, vi tør ikke?).

Det danske samfund – herunder også landbruget - har brugt trecifrede milliardbeløb for at få et bedre vandmiljø,

men desværre på en uhensigtsmæssig måde, fordi strategien var forkert. Og ved udsigterne til endnu mere

forkert strategi og den forkerte medicin, blot i endnu større doser, er landbruget nu i knæ. Danske miljømyndigheder

vil kun hygge sig hjemme på det beskyttede værksted. De vil ikke høre på andre. De bruger kræfterne på

at forsvare strategien fra den første vandmiljøplan og lapper videre på det gamle makværk fra 80’erne. Senest

med det såkaldte ”ålegræsværktøj”, der er så usikkert og skrøbeligt i forhold til realiteterne, at det er værdiløst

som styreværktøj. Det er direkte samfundsskadeligt at investere nye milliardbeløb på et så tilfældigt grundlag.

Vel kan man ikke forlange, at politikerne kan vide alt. Man kan forlange, at de kræver konsekvenserne af deres

beslutninger belyst, og at de beordrer deres embedsmænd til at følge med i forskningen – hele forskningen – og

ikke de forskningsresultater, der passer til deres holdninger fra 80’erne.

Data fra DHI: http://havbrug.algevarsling.dk/udbredelse

Kommentar: Der er p.t. en voldsom stigning i fosfor, som kommer fra de store byer og fra Nordsøen.

Fosfor i danske farvande

3.juni 2011

Klorofyl (algevækst) i danske

farvande

3.juni 2011

Nitrat i danske farvande

3.juni 2011

Ilt i danske farvande 3.juni

2011. Først når algerne

rådner og synker til bunds

opstår iltsvindet.

Forventeligt omkring primo

juli, afhængig af vandtemperatur.

Christian Castenskiold, formand, Tuse Næs Vej 7, 4300 Holbæk, Mob. 40 28 00 26. fax. 59 46 70 26 post@castenskiold.dk

Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail: vtl@baeredygtigtlandbrug.dk

hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3206 10638984


Et folketingsvalg på klima og miljø er ikke interessant

En nylig undersøgelse omkring hvilke områder, der

interesserer befolkningen ved det kommende valg,

viser at kun 1 ud af hver 5 personer, synes at klima og

miljø, er vigtige emner ved det kommende folketingsvalg.

Det kunne have været interessant, hvis man kun havde

spurgt på miljø. Vi tror faktisk, at der er flere, der bekymrer

sig om klimaændringerne end om vandplanerne.

Politikerne skal derfor tage de nødvendige skridt til at

få stoppet Vandplanerne nu.

Vandplanerne påvirker de første punkter (Økonomi og

arbejdsløshed) negativt og trækker derved i den forkerte

retning i forhold til, hvad befolkningen synes er

vigtigt.

Hvis vandplanerne stoppes nu, har vi bedre råd til de

næste tre punkter (sundhed, folkeskole og kriminalitet)

At stoppe vandplanerne kan ikke gå for stærkt. Der er

kun vindere. Det må en borgerlig regering, da også

kunne se. Miljøministeren læner sig op ad en ny ”madpakkesag”.

Det har ikke skortet på advarsler herfra.

Landbrugets stemme

Spørgsmålet lød: Hvilke områder anser du for vigtigst

ved det kommende folketingsvalg? (sæt tre

krydser ud af følgende ti muligheder)

Økonomisk politik 60,4%

Arbejdsløshed 51,5%

Sundhed 39,9%

Folkeskole 29,7%

Kriminalitet 25,7%

Udlændinge 24,2%

Skat 22,8%

Miljø og klima 18,5%

Udenrigs- og forsvarspolitik 6,5%

EU 4,2%

Meningsmålingen er gennemført på nettet af A&B

Analyse for Altinget.dk på baggrund af 1098 politisk

repræsentativt udvalgte svarpersoner. Målingen

er gennemført i perioden 12/5 - 17/5.

Store vandanalysedag 6. juni over hele landet

Så er det i morgen, vi skal tage prøver af drænvandet og sende til Højvang laboratoriet. Flere steder er der ikke

vand i drænrørene. Så kan man selvfølgelig ikke udtage nogen prøver.

Vi laver en ny dag senere. Men for alle tilmeldte til vandprøverne, der har vand i drænrørene, har vi et stort

ønske om, at man gennemfører udtagning af prøverne.

Vi har også et ønske om, at der bliver taget prøver af rensningsanlæggenes udgangsvand. Da der for øjeblikket

er en voldsom opblomstring af alger og der ikke kommer vand af betydning fra landbruget, må det jo komme et

andet sted fra!

Prøverne skal sendes samme dag, som de udtages. Vi har spurgt ind til, hvorfor det er så vigtigt. Man har svaret

os, at der kan foregå en kemisk proces i prøverne, der kan påvirke resultatet. Derfor er det også vigtigt at køleelementerne

holder prøverne nedkølet, til de kommer frem til laboratoriet.

Flere har meddelt, at de ikke kan finde vejledningen. Den er skubbet ind bag rekvisitionen i chartekket. For de

der ikke kan finde den, eller den på anden vis er blevet våd eller bortkommet, har vi vedhæftet en til dette medlemsbrev.

Prøverne udtages med sprøjte. Gør følgende:

1. Fyld 50 ml sprøjten op. De første 2-3 ml skubbes ud igen.

2. Nitratprøven skal filtreres gennem gult filter, som påsættes på sprøjten. Den rensede væske presses ned

i plastrør med rødt låg.

3. Fosforprøven sprøjtes direkte i plastrør med hvidt låg.

4. Plastrørene mærkes med prøveudtagerens initialer og nummer. F.eks. vtl 1.

5. Rekvisition udfyldes (husk at notere i egen kalender, hvad der er hvad? (drænvand, spildevand)

6. Send flamingokasse samme dag, husk at lægge de frosne køleelementer og rekvisition ned i flamingokassen..

Hvis vi mod forventning udsættes for kraftig nedbør i morgen mandag, udsættes prøvetagningen til næste

gang, vi laver Store Vandanalysedag.

God fornøjelse på store vandanalysedag. Det er et meget vigtigt stykke bevismateriale, så det må ikke gå galt.

Venlig hilsen Vagn Lundsteen

Christian Castenskiold, formand, Tuse Næs Vej 7, 4300 Holbæk, Mob. 40 28 00 26. fax. 59 46 70 26 post@castenskiold.dk

Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail: vtl@baeredygtigtlandbrug.dk

hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3206 10638984

More magazines by this user
Similar magazines