Missions-Nyt nr. 3 - Missionsfonden

More documents

Recommendations

Info

get nogenlunde godt. De skulle være et sted i byen til en bestemt tid, men jeg fik lige fortalt, at vi boede i samme bydel og tilbød, at vi gerne ville være dem behjælpelige, hvis de havde brug for det. Vi havde ikke deres adresse, så der var ikke andet at gøre end at bede igen. Ugen efter traf jeg dem igen. Det var den unge kone, der stod på et hjørne, så det var let for mig at henvende mig til hende. Manden kom nogle få sekunder senere og var ty- deligvis glad for at snakke. De to vir- kede så fremmede og ensomme, og jeg spurgte om de slet ikke kendte nogen her. „Har I slet ikke nogen venner her i byen?“ spurgte jeg. Manden så på mig et øjeblik og sagde: „Jo, vi har dig!“ Tænk, efter hele 4 års forløb! Og hvilket ansvar. I løbet af 3 uger traf vi hinanden ikke mindre end 4 gange som direkte svar på bøn. Kontakten udviklede sig mere og mere. Jeg besøgte dem, og de besøgte os. Vi kunne godt tale lidt om Gud, selv om det kun var på en meget generel måde. Manden blev Side 6 Det kan være svært at nå trommem, når man kun er 16 måneder gammel. Men hvis man er født med rytme i kroppen, så skal der gøres et ihærdigt forsøg Hamuda og Ruth med barnet på besøg hos os altid noget oprømt, hvis samtalen kom hen på det land, han var flygtet fra. „Kender I Satan?“ Spurgte han, og så fortsatte han: „Det er Satan, der sætter det i hjertet på folk, at de skal dræbe og dræbe og slå ihjel!“ Jo, det kunne vi da enes om. Kort tid efter mistede vi kontakten med Hamuda og Ruth (opdigtede navne). Vi fik intet svar ved døren flere gange og troede, de var rejst til Dublin. Men vi tænkte ofte på dem. For godt 3 måneder siden så vi dem igen og opsøgte dem. De havde i virkeligheden kun været bortrejst i 3-4 uger, og Ruth ventede nu deres første barn om cirka 3 uger. Jeg fandt ud af, at de havde en bærestol samt 3 små undertrøjer 3 små tynde babydragter og derudover absolut intet til barnet, som kunne ventes når som helst. Ruth spurgte mig, via Hamuda som tolk, hvordan det tøj skulle bruges til barnet! Jeg gættede på, om hun måske kun havde set babyer svøbt i et eller andet. I løbet af godt et par uger havde vi fået fat på en masse babyudstyr ved forespørgsel i menigheden. Hamuda og Ruth er meget taknemmelige. Nu er deres lille barn godt 2 måneder gammel og trives godt. Efterår 2005
En gang da jeg gjorde besøg hos dem, skulle jeg absolut spise sammen med dem. Jeg gjorde et hæderligt forsøg på at skovle sovs og kød i munden med fingrene! Jeg tror nok, jeg klarede at se glad ud samtidig. Vi har fået fat på en bibel og andet materiale på deres sprog. Men vi må bede og vente på den rette anledning, når de selv er rede til at stille de rette spørgsmål. Det er altid først og fremmest en åndelig kamp, særlig med folk fra den baggrund. Vil I være med at bede for disse to? Der er mange andre fortabte får, som skal opsøges én for én. En formiddag mens jeg var herhjemme og normalt ville have brugt en times tid til at være stille indfor Gud, fik jeg den indskydelse, at jeg rigtigt trængte til en spadseretur. Derfor tog jeg vores store irske ulvehund med til et sted lige i nærheden, hvor så mange lufter hunde. Dér så jeg pigen. Selv set bagfra så hun elendig ud, som hun sjokkede af sted i sit sorte udstyr og i støvler, der så ud til at være 2-3 numre for store. Begge sider af hendes hoved var glatraget, mens en stribe af orangefarvet hår stod flere centemeter op hele vejen i midten. Desuden havde hun masser af ringe i læber, næse og øjenbryn, samt hvor det ellers kunne lade sig gøre at have dem. Men hun havde en lille hund med, så da jeg var ved at indhente hende, tiltalte jeg hende. Der mærken ikke noget til en generationskløft, når man snakker om hunde! Så vi gik og snakkede sammen på vejen hjem. Pigen hed Mango. Jeg lagde mærke til, at hendes venstre arm var fuld af små sår som fra nåleprikker. Stofmisbrug så vel som alkohol, regnede jeg med. Hun fortale, at hun Smukt stemningsbillede fra floden Lee ved indsejlingen til Cork kom fra en mindre by 50 km fra Cork, men at hun havde boet her i 4 år. Hun sage, at hun næsten aldrig tog hjem på besøg mere. Da vi kom til hjørnet, hvor jeg skulle hjem, fortsatte hun ligeud. Netop da udbrød hun pludselig: „For 14 dage siden fik jeg en lille dreng!“ Jeg regnede med, at barnet uden tvivl var i pleje på grund af hendes tilstand. Der var slet ikke anledning til at sige mere, for hun var næsten over gaden med det samme. Men jeg har bedt for Margo siden, og bedt om at få lov at træffe hende igen, det kan Gud jo arrangere. Siden vi mistede vores lokaler for 2 år siden, har vi hele tiden måttet flytte fra det ene sted til det andet for at kunne samles til noget som helst. En mindre menighed i byen har et lille kirkelokale i en baggyde, Fortsættes næste side Efterår 2005 Side 7
Page 1 and 2: Missions-Nyt 47. årgang, nr. 3 - e
Page 3 and 4: Leder: af Karl Kühn Den største o
Page 5: søndag holdes nu 4 gudstjenester f
Page 9 and 10: Pionérarbejde blandt brasilianere
Page 11 and 12: Til sidst vil jeg minde om, hvad Je
Page 13 and 14: Under en ny tagkonstruktion kom men
Page 15 and 16: „Vi er som regel af sted i en uge
Page 17 and 18: Vores første indtryk (såvel som d
Page 19 and 20: at jeg levede i en god familie. Jeg
Page 21 and 22: kan du ikke undgå at høre“. Tæ
Page 23 and 24: Benyt skattefradragsreglen - når d
Page 25 and 26: Laura & Bengt Axell Casilla de Corr
Page 27 and 28: Jesu mission relaterer til fysiske

Missions-Nyt nr. 3 - Missionsfonden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?