Hornbæk Idrætsforening Hornbæk Idrætsforening - TIL 3100.DK

Sine Bayard – Redaktør af Kirkebladet
”Julen har englelyd”
(med tekst af Grundtvig 1837):
Denne julesalme har altid betydet meget for
mig – dels er det en utrolig smuk melodi
og dels indeholder den megen visdom,
selv om det kun er 3 vers. Den henvender sig til
barnet i os og giver os ”lov” til at være barn og
barnlige – minder os om, at vi skal huske at vise tillid
og tålmodighed, det er 2 ting, som vi alle har
brug for i den travle hverdag. Det er også en meget
optimistisk og positiv salme – ”Sorg er til glæde
vendt – klagen endt”– man var blevet lovet,at Jesus
ville komme og det gjorde han også, og vi har lige
siden fejret hans fødselsdag, som vi idag kalder
Julen. Man kan ikke nævne Julen uden at få en lidt
blød stemme og glade øjne, så den holder vi af.
Julen var den tid på året,hvor selv min fader opførte
sig barnlig og hvor jeg syntes, at jeg kom lidt
tættere på mine forældre. Barnligheden gik dog
fløjten, når min far skulle sætte juletræsfoden på,
det var en kamp, så når han endelig var færdig,
var der ingen der nænnede at sige, at træet faktisk
stod skævt.
Rollerne var fordelt på alle familiemedlemmerne,
alle deltog i forberedelserne, men det var børnene,
der havde hovedrollen, og det nød vi.Vi var en stor
familie, og min mor styrede del hele med fast hånd
og sørgede for, at traditionerne blev holdt i hævd.
Hjemmet var trods alt hendes domæne. Der skulle
bages, syltes, laves julepynt, skrives ønskeseddel
og alle de traditionelle ting. Det var en entens fest,
da mange ting skulle laves i sidste øjeblik. Det gav
22 Hornbæk Idrætsforening · December 2005
SYNG MIN JULESALME
Hvert år arrangerer vores præst Bodil Olesen det
efterhånden traditionsrige ”Syng min julesalme” i
Hornbæk Kirke, hvor vi synger julen ind, og hvor personer
fra lokalområdet fortæller om deres yndlings
julesalme og om deres barndoms jul. Sidste år deltog
Sine Bayard – og her er hendes indslag:
os en enorm trykhed, at tingene gentog sig år efter
år og min mor var god til at skabe de hyggelige
rammer. Naturligvis havde forældrene bedre tid
dengang – men de udnyttede den sammen med
familien.
For mig var det ikke kun gaverne der gjorde juleaften
til noget særligt, for min tvillingesøster og
jeg har fødselsdag den 19. december, og der var
ikke noget med at slå fødselsdags- og julegaven
sammen – så vi fik fødselsdagsgaver, og det tog
lissom ”trykket” og spændingerne – og dog – min
tvillingesøster Karen glædede sig så meget over
gaverne, at hun pakkede dem op for at vise dem
til andre og pakkede dem ind igen så mange gange,
at når vi nåede juleaften, var papiret ret flosset.
Alle vidste, at hun havde købt en cigar til min
far og jeg havde købt et vaskeskind til hans bil.
Det gentog sig år efter år.
Nej, det der frydede mig mest var, at bedsteforældre
og fjerne slægtninge (det vil sige fra Venø,
hvor mine forældre stammer fra) kom på besøg
– samhørighed når det er bedst. Der blev sunget
meget i julen – ikke kun når vi gik rundt om juletræet.
Min broder spillede klaver og alle sang
med. Og naturligvis var der altid hvid jul – ihvertfald
i Skagen, hvor jeg kommer fra. Anden juledag
havde søndagsskolen arrangeret juletræsfest
i forsamlingshuset, og der så jeg verdens højeste
juletræ. Forfængelig var jeg – glædede mig til at
få taftkjolen på og sløjfe i håret, storesøster havde
haft krøllejernet fremme – og jeg elskede det
altsammen. Juleaften fik vi lov til at være oppe så
længe vi ville – og min broder syntes, at det skulle
udnyttes, så når vi andre gik i seng, sad han