Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

kl.dk

Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

Dagtilbud til Børn

Kvalitetsrapport 2011 - 2012

1


Dagtilbud til Børn

Administrationscentret

Stationsvej 36

3460 Birkerød

Tlf: 46 11 43 09

www.rudersdal.dk

Mail:

dagtilbud@rudersdal.dk

2


Indledning

Denne kvalitetsrapport omfatter det samlede

dagtilbudsområde i Rudersdal Kommune. Den

beskriver de kommende to års indsatsområ-

der for området og evaluerer på indsatsområ-

der fra 2010. Derudover afrapporteres på de

særlige forhold, som Børne- og Skoleudvalget

har besluttet en fast tilbagemelding på.

Kvalitetsrapporten (KR) funderes på de lovfast-

satte krav til området og på den fire-årige udvik-

lingsplan, som Børne- og Skoleudvalget vedtog

d. 12.1.2011 for dagtilbudsområdet.

Rapporten er første udgave efter omlægning

til det nye styringskoncept, som blev besluttet i

Børne- og Skoleudvalget den 18.8.2010. Den op-

fylder hermed den aftale, der er indgået mellem

KL og regeringen om at anvende et styringsred-

skab, som kan afrapportere på dagtilbudsom-

rådet, og som kan anvendes til tværkommunale

sammenligninger.

Rapporten opfylder det fælles kommunale kon-

cept for virksomhedsplaner og indeholder end-

videre punkterne fra det koncept for kvalitets-

rapporter, som KL har udarbejdet i samarbejde

med en række kommuner. Derudover sikrer KR,

at lovens krav til evaluering af en række pæda-

gogiske forhold opfyldes. Det medfører til gen-

gæld, at KR er meget omfattende.

Dagtilbud vil frem til næste KR arbejde med

denne del af lovkravet til evaluering, således at

det fremstår mere meningsfuldt og enkelt.

KR godkendes af Børne- og Skoleudvalget hvert

andet år. Den fremlægges i ulige år. KR fungerer

både som politisk styringsværktøj for det sam-

lede dagtilbudsområde og som fælles arbejds-

redskab for forvaltningen og institutionerne.

3

Ud fra KR udarbejder alle institutioner deres 2

årige virksomhedsplan. Denne KR vil således

være styrende for indholdet af de kommende

virksomhedsplaner, som afleveres til Dagtilbud

den 1.1.2012. Dagtilbudschefen godkender på

vegne af Kommunalbestyrelsen virksomheds-

planerne.

De private institutioner og puljeordninger er

jævnfør godkendelseskriterierne forpligtede til

at aflevere en virksomhedsplan, som opfylder

de kommunalt besluttede indsatsområder, eva-

luering af tidligere indsatsområder, og de skal

afrapportere på en række nøgletal og skal eva-

luere deres udmøntning af de pædagogiske læ-

replaner. Deres arbejde evalueres ikke i denne

rapport, men Dagtilbud læser rapporterne og

tager initiativ til samtaler og tilsyn, hvis det vur-

deres at være nødvendigt.

Denne KR er udarbejdet af Dagtilbud til børn.

KR har været forelagt Område MED inden fore-

læggelse for Børne- og Skoleudvalget.


Indhold

1. Præsentation af dagtilbudsområdet 6

2. Ressourcer 8

2.1 Dagtilbudsstrukturen i kommunen 8

2.2 Den kommunale dagpleje 8

2.3 Struktur for de selvejende institutioner 9

2.4 Øvrige pasningstilbud 9

2.5 Antal institutioner/børnehuse pr. 1.1.201 10

2.6 Kapacitet i de kommunale og selvejende dagtilbud 10

2.7 Institutionsprognose og pladsbehov – opgjort december 2010 10

2.8 Dagtilbuds fire-årige udviklingsplan 10

2.9 Generelle forhold for dagtilbudsområdet i 2011 og 2012 11

3. Kommunale indsatsområder for 2011 og 2012 12

3.1 Effektiv organisation - med fokus på digitalisering i 2011 12

3.2 Indsatsområde i 2012 13

4. Dagtilbuds fælles projekter og indsatsområder i 2011 og 2012 14

4.1 Inklusionsprojekt 15

4.2 Udmøntning af ”Visionen” 17

4.3 Arbejdspladsudvikling (APU) og sygefravær 19

4.4 Den pædagogiske, faglige kvalitet 22

4.5 Den fagprofessionelle rolle og opgave 24

4.6 Sundhed og bevægelse 25

5. Faglige resultater i henhold til dagtilbudsloven 27

5.1 De pædagogiske læreplaner 27

5.2 Evaluering af de enkelte læreplanstemaer 27

5.3 Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 30

5.4 Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov 31

5.5 Arbejdet med børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde 31

5.6 Sprogindsats og sprogvurdering af 3 årige børn 32

5.7 Overgang fra børnehave til skole 34

5.8 Opsamling på virksomhedsplaner og pædagogiske læreplaner 34

6. Evaluering af kommunale projekter og indsatsområder i 2010 35

6.1. Trivselsmåling 35

4


6.2 Den effektive organisation – fælles kommunalt indsatsområde i 2010 38

6.3 Fortsat implementering af den kommunale dagtilbudspolitik 39

6.4 Kapacitet og fysiske rammer 44

6.5 Indførelse af frokostmåltid 44

6.6 IT værktøjer til pædagogerne – fremlæggelse af analyse og gennemførelse 45

6.7 Rekruttering og fastholdelse 45

6.8 Områdeledelsesprojektet 46

6.9 Kommunikations- og informationsstrategi 47

6.10 Fokus på den pædagogiske kvalitet 47

6.11 Kompetenceudvikling 47

6.12 Legepladser 48

6.13 Brugerundersøgelse 48

6.14 Inklusion – Dagtilbuds deltagelse i det fælles projekt 49

6.15 Dokumentation og evaluering 49

6.16 Sundhedsprojektet – det videre forløb 49

6.17 Skolestart – pædagogiske overgange og samarbejde 50

6.18 Opsamling på institutionernes virksomhedsplaner for 2010: evalueringsdelen 50

7. Årlige tilbagemeldinger på særlige temaer 52

7.1. Pædagogisk tilsyn 52

7.2 Legepladstilsyn 54

7.3 Økonomisk tilsyn 54

7.4 Hygiejnetilsyn – kommunallægens tilbagemelding 55

7.5 Ansøgninger om godkendelse af privat institutioner og privat dagpleje 55

7.6 Lukning af ventelisten for udefrakommende børn 55

7.7 Udmøntning af legepladspolitikken 56

7.8 Udmøntning af mad- og måltidspolitikken 56

7.9 Anvendelse af kompetenceudviklingsmidler 56

8. Ressourcer - Nøgletal for dagtilbudsområdet 58

8.1. Børn og institutioner 58

8.2 Medarbejdere 59

8.3 Ledelse 61

9. Opgaveliste udført 2010 62

10. Bilag 65

10.1 Bilag 1 - Høringssvar vedr. Kvalitetsrapport 66

10.2 Bilag 2 - Uddybning og eksempler på arbejdet med pægagogiske læreplaner 68

5


1. Præsentation af dagtilbudsområdet

Dagtilbud til Børn har til opgave at styre drift

og udvikling af det samlede dagtilbudsområde,

samt føre pædagogisk og økonomisk tilsyn med

alle former for dagpasning af børn med bopæl

i Rudersdal Kommune. Det økonomiske tilsyn

omfatter dog ikke private institutioner.

For private pasningsordninger gælder, at Dag-

tilbud godkender den aftale, der indgås mellem

pasningen og det enkelte forældrepar.

Alle typer dagtilbud til børn i alderen 0-5 år er

etableret og drives i henhold til Dagtilbudslo-

vens bestemmelser. Loven trådte i kraft den 1.

august 2007 og er senere revideret flere gange,

senest i forbindelse med indførelse af frokost til

alle børn og ændring af kravene til evaluering

af arbejdet med de pædagogiske læreplaner og

obligatorisk sprogvurdering af alle 3 årige børn.

Kommunalbestyrelsen har besluttet en række

politikker, som er gældende for området. Det

drejer sig om Dagtilbudspolitik, Legepladspo-

litik, Vision for planlægning af daginstitutioner-

nes fysiske rammer og placering, Mad- og mål-

tidspolitik og den sammenhængende Børne- og

Ungepolitik. Børne- og Skoleudvalget har den

15.12.2010 udsendt Masterplan for udmøntning

af Visionen i høring i alle bestyrelser. Den en-

delige Masterplan vil efter behandling og god-

kendelse i Kommunalbestyrelsen komme til at

fungere som det grundlæggende dokument i

6

forhold til tilpasning af pladser og om- og ny-

byggeri i de kommende 10 år.

Den centrale værdi for alt arbejde med børn i

alderen 0-5 år er jvf. Dagtilbudsloven, at kom-

munens ledere og medarbejdere skaber et

dagtilbudsområde, hvor alle børn har et fysisk,

psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer

deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det

skal ske i samarbejde med børnenes forældre.

Det fremgår af kommunens Dagtilbudspolitik,

at den pædagogiske kvalitet i kommunens dag-

tilbud skal være blandt de bedste i landet.

Rudersdal Kommune har derudover formuleret

følgende værdier for dagtilbuddene:

Dagtilbud til Børns værdier

» Daginstitutionen har en selvstændig værdi

for småbørns udvikling, læring og dannelse

» Daginstitutionen er inkluderende. Børn med

særlige behov skal forblive i lokalområdet

og nærmiljøet, så længe det er til gavn for

barnet, under hensyntagen til børnegruppen

» Ledelse, personale og forældre samarbej-

der om at skabe de bedst mulige betingelser

for børnegruppen og det enkelte barn

» Mangfoldighed er en styrke, forstået som

mangfoldighed i pædagogik, åbningstider og

pasningsformer.


Endvidere har Direktionen besluttet et sæt ken-

detegn, som skal karakterisere hele kommu-

nens virksomhed. Kendetegnene er integreret

i den kommunale Personalepolitik, som alle

kommunale og selvejende institutioner er om-

fattet af.

Rudersdal kommunes kendetegn er:

» At være en attraktiv arbejdsplads

» At være en effektiv organisation

» At have kompetente medarbejdere og kvali-

tet i arbejdet

» At have en fremsynet ledelse på alle niveau-

er.

Indenfor denne samlede ramme skal Dagtilbud-

dene tilrettelægge deres ledelsesarbejde, ud-

mønte deres pædagogiske arbejde samt udvikle

deres samarbejde med forældre og bestyrelser.

Det gælder såvel kommunale og selvejende

daginstitutioner som dagplejen.

7


2. Ressourcer

Dette afsnit indeholder beskrivelser og tal for,

hvilke ressourcer der er til rådighed for at nå de

opstillede mål og løse opgaverne. Begreberne

institution og dagtilbud dækker over kommu-

nale områdeinstitutioner med selvejende insti-

tutioner og dagplejer.

2.1 Dagtilbudsstrukturen i kommunen

Dagtilbudsområdet i kommunen består af en

dagpleje til ca. 145 børn, syv kommunale om-

rådeinstitutioner med 35 børnehuse, en selv-

ejende områdeinstitution med seks børnehuse,

11 selvejende institutioner og fire private institu-

tioner/puljeordninger. Dertil kommer tilbud om

tilskud til privat pasning af egne børn og tilskud

til privat pasning og private pasningsordninger.

2.1.1 Områdeledelse for de kommunale insti-

tutioner

De kommunale områdeinstitutioner er organi-

seret med en områdeleder samt en daglig leder

for hvert hus. Der er afsat 18,5 time administra-

8

tiv medarbejder til hver områdeinstitution.

Hvert område indeholder fire til syv børnehuse,

og forældrene vælger en forældrebestyrelse for

hver områdeinstitution. Derudover kan foræl-

drebestyrelsen beslutte at oprette forældreråd

i børnehusene.

Hver områdeinstitution får tildelt et samlet bud-

get, som områdelederen er ansvarlig for.

2.2 Den kommunale dagpleje

Dagplejen har ansat en leder, tre dagplejepæ-

dagoger og en administrativ medarbejder samt

p.t. 48 dagplejere.

Dagplejerne er delt op i seks legestuegrupper,

som mødes en gang om ugen i den legestue, de

hører til.

Der er to legestuer, begge beliggende i egne lo-

kaler på henholdsvis Kajerød Skole og på Næ-

rumvænge ved Nærum Skole. Begge legestuer

har tilknyttet et vikarhus, hvor dagplejebørnene

passes i dagplejernes ferier og fridage.


2.3 Struktur for de selvejende institutioner

Kommunen har driftsoverenskomst med 12

selvejende institutioner.

Områdeinstitution Ruderen består af seks bør-

nehuse med en institutionsbestyrelse og seks

forældrebestyrelser. De øvrige 11 selvejende in-

stitutioner indgår i forskellige samarbejdsrela-

tioner med hinanden.

Alle 12 institutioner har indgået en administrati-

onsaftale med Danske Daginstitutioner.

I 2010 opsagde Kommunalbestyrelsen drifts-

overenskomsten med Børnehaven Egevang Syd

grundet faldende behov for pladser i området.

Driftsoverenskomsten udløber 28.2.2011. En

bestyrelse har søgt og fået godkendelse som

privat institution fra 1.3.2011 i de samme loka-

ler. Egevang Syd er i denne rapport fra 2011 ikke

talt med som selvejende institution. Til gengæld

er den private institution Børnehaven Tryllefløj-

ten talt med under private institutioner.

Dagtilbud til børn afholder to til fire årlige møder

med de selvejende bestyrelsesformænd, hvor

9

forhold, der alene vedrører arbejdsgiverforplig-

telsen og driftsoverenskomsterne, drøftes.

2.4 Øvrige pasningstilbud

Kommunen giver tilskud til en række private in-

stitutioner og private pasningsformer.

Kommunen har indgået aftale med Montes-

sori Børnecenter og Rudolf Steiner børnehaven

Rønnebærhuset om oprettelse og godkendelse

som puljeordninger under den tidligere lovgiv-

ning. Det er ikke muligt at oprette nye puljeord-

ninger. Begge børnehaver visiterer selv børn til

deres institutioner og opkræver selv forældre-

betaling. Der må maksimalt opkræves 25 % af

driftsudgiften.

Børnehaven Gøngehesten er godkendt som pri-

vat institution. Børnehaven Tryllefløjten er god-

kendt som privat institution fra 1.3.2011. Begge

børnehaver visiterer selv børn og fastlægger og

opkræver selv forældrebetaling. I 2010 lukkede

den private Søllerød Skovbørnehave.

Der er i 2011 afsat kr. 1.818.000 i tilskud til privat


pasning, private pasningsordninger og til pas-

ning af egne børn. Forældre kan hermed som

alternativ til en plads i en kommunal eller selv-

ejende daginstitution vælge at modtage tilskud

til pasning i privat regi.

2.5 Antal institutioner/børnehuse pr.

1.1.2011

Dagtilbuds-

typer

Kommunale

dagtilbud

Selvejende

institutioner

Private

insitutioner/

dagpleje

Puljeordnin-

ger

Dag-

plejere

Vuggetuer Børne-

haver

Inte-

grerede

institu-

tioner

Skov-

børne-

haver

48 1 2 28 4

2.6 Kapacitet i de kommunale og selvejende

dagtilbud

Kapacitet Indskrevne børn

0-2 årige i dag-

pleje

0-2 årige i dagin-

stitution

pr 1.1.2011

2 10 5

2.7 Institutionsprognose og pladsbehov

– opgjort december 2010

Siden 2007 har antallet af 0-5 årige i Rudersdal

Kommune været faldende. Der er foretaget til-

2

2

Dækninggrad

1.01.211

Antal

pladser*

1.1.2011

130 7,62 147**

971 56,92 966

3 år - skolestart 2.062 98,99 2.242***

I alt 3.163 3.355

* Budgettal

** Inkusiv specialpladser

*** Inklusiv 100 forårspladser

10

pasning af pladser til 1. august 2011. Dagtilbuds

seneste prognose fra december 2010 viser, at

der i 2011 og 2012 kun er mindre behov for yder-

ligere justeringer i kapaciteten.

I foråret 2011 vil der blive udarbejdet en ny lang-

sigtet befolkningsprognose, hvor bl.a. et juste-

ret boligbyggeprogram samt det seneste års

befolkningsudvikling vil danne grundlag for de

nye forventninger til befolkningsudviklingen i

kommunen. Dagtilbud vil udarbejde en ny lang-

sigtet institutionsprognose med udgangspunkt i

denne befolkningsprognose.

I Masterplanen, som i skrivende stund er i hø-

ring i bestyrelserne, har Dagtilbud beskrevet,

hvordan de fysiske rammer og de eksisterende

pladser kan tilpasses til de kommende års be-

hov med henblik på at sikre den rigtige kapacitet

i gode fysiske rammer.

2.8 Dagtilbuds fire-årige udviklingsplan

Børne- og Skoleudvalget godkendte den

12.1.2011 Dagtilbuds fire-årige udviklingsplan.

Udviklingsplanen indeholder otte indsatsområ-

der med underliggende temaer, som området

skal arbejde med. De otte indsatsområder med

temaer er:

1. Inklusion

» Deltagelse i det tværgående fire-årige pro-

jekt samt etablering af egne projekter

2. Udmøntning af Visionen

» Renovering og nybyggeri

» Gode processer for sammenlægninger og

lukninger

» Indretning

3. Sygefravær og arbejdspladsudvikling

» Deltagelse i APU projektet


4. Pædagogisk faglig kvalitet

» Overgang fra dagtilbud til skole

» Natur- og kulturprojekter samt udeliv

» Evaluering og dokumentation

5. Den fagprofessionelle rolle og opgave

» Krav, organisering og muligheder

» Kompetenceudvikling for medarbejdergrup-

perne

» At vurdere behovet for en ændret tildeling af

ressourcer til ansættelse af pædagoger og

andre ansættelsesgrupper.

6. Sundhed og bevægelse

» Udmøntning af legepladspolitik

» Udmøntning af mad- og måltidspolitik

» Idrætscertificering.

7. Kommunikation og IT

» Hardware, software og hjemmesideløsnin-

ger

» Kommunikation med eksterne aktører, fx

forældre

» Intern kommunikation, fx mellem ledere og

ansatte i børnehusene.

8. De kommunale kendetegn

» Digitalisering i 2011. Temaerne vil blive ud-

dybet i denne kvalitetsrapport i kapitel 3

samt i den kvalitetsrapport, der fremlægges

i 2013.

2.9 Generelle forhold for dagtilbudsområdet

i 2011 og 2012

Dagtilbudsområdet stilles i disse år overfor

11

mange nye krav til højnelse af kvalitet, doku-

mentation af det pædagogiske arbejde, øko-

nomisk stram styring til det aktuelle børnetal

og ændringer af den nuværende organisering

og struktur for arbejdet. Samtidig indføres nye

obligatoriske opgaver som sprogvurdering og

sprogarbejde for børn med særligt behov og ob-

ligatorisk daginstitutionstilbud for tosprogede

småbørn, som ikke vurderes at have et alders-

svarende dansk og som har en forælder, der

ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Dertil kom-

mer indførelse af ny lov om frokostordning fra

1.1.2011.

Der vil være fokus på effektiv styring, bedre

fysiske rammer og nye muligheder for anven-

delse af digitale løsninger. Der vil være fokus på

den pædagogiske kvalitet i forhold til alle børns

behov for trivsel, læring og udvikling i et inklu-

derende læringsmiljø. I de kommende år bliver

der behov for at kunne tiltrække og fastholde

kvalificerede ansatte, vurdere anvendelsen af

de pædagogiske ressourcer og drøfte behovet

for flere pædagoger til de mindste børn.

De nuværende overenskomster med de faglige

organisationer udløber pr. 1.4.2011. Et kom-

mende overenskomstresultat skal herefter im-

plementeres og udmøntes.


3. Kommunale indsatsområder for 2011 og 2012

Direktionen udpeger hvert år et indsatsområde,

gældende for alle kommunens institutioner og

forvaltninger. På dagtilbudsområdet betyder

det, at både det fælles Dagtilbudsområde og

de enkelte kommunale og selvejende dagtilbud

skal arbejde med det udmeldte tema.

3.1 Effektiv organisation - med fokus

på digitalisering i 2011

I 2011 har direktionen besluttet, at det fælles

tema for alle områder skal være digitalisering.

På dagtilbudsområdet vil temaet omfatte det IT

projekt, som Børne- og Skoleudvalget godkend-

te den 18.8.2010. Projektet omfatter indkøb af IT

redskaber til institutionerne og anvendelse af IT

i dagligdagen i børnehusene, som pædagogisk

redskab, som ledelsesværktøj og som kommu-

nikationsværktøj.

Formål

Projektets formål er jvf. dagsordenssagen den

18.8.2010 at sikre gode digitale løsninger for

daginstitutionernes kommunikation med for-

ældre og for understøttelse af det pædagogiske

arbejde.

Mål

» At forbedre pædagogernes mulighed for

faglig udvikling eksempelvis ved sprogar-

bejde og pædagogisk metode

» At understøtte pædagoger og lederes sam-

arbejde på tværs af huse/institutioner

» At understøtte og effektivisere udvikling af

arbejdet med dokumentation og evaluering

i daginstitutioner

» At anvende Min Rude/Børneruden som fun-

dament ved udviklingen af løsningerne

12

» At forbedre pædagogernes IT kompetencer

generelt som redskab for deres pædagogi-

ske arbejde

» At gøre Rudersdal Kommunes daginstitutio-

ner til et mere attraktivt sted at arbejde

» At sikre fælles løsninger for kommunikation

» At udvikle og effektivisere mulighederne for

kommunikation mellem ledere, pædagoger

og forældre

» At sikre bedre information fra institutioner-

ne til forældrene.

Succeskriterier

» Der skal inden udgangen af 2011 være etab-

leret trådløse netværk og opstillet IT red-

skaber i alle kommunale og selvejende bør-

nehuse

» Med udgangen af 2012 skal der være gen-

nemført kompetenceudvikling af det pæda-

gogiske personale

» Det pædagogiske personale anvender IT

som understøttelse af deres pædagogiske

arbejde

» Med udgangen af 2012 anvender alle pæda-

goger Børneruden aktivt i det pædagogiske

arbejde

» Med udgangen af 2013 anvender størstede-

len af familierne Børneruden aktivt

» Der skal udarbejdes en fælles kommunika-

tionsstrategi og udarbejdes fælles standar-

der for kommunikation

» Der skal ske en effektivisering af arbejds-

gange i institutionerne og i samarbejdet

med den centrale forvaltning.

Projektstyring

Der nedsættes en styregruppe for det samlede

projekt. Formålet er at sikre, at de mange for-


skellige initiativer koordineres og samordnes.

Der er ansat en projektleder, som skal sikre im-

plementering af projektet. IT-afdelingen indgår

som tæt samarbejdspartner.

Tidsplan

» 4-årigt projekt

» 2011 og 2012: udrulning af IT-redskaber og

kompetenceudvikling

» 2011: afklaring af fælles standarder og ud-

arbejdelse af kommunikationsstrategi

» 2013 og 2014: kompetenceudvikling og ud-

vikling og anvendelse af redskaberne.

Ressourcer

Dagtilbud til børn har opsparet kr. 3,4 millioner

til brug for projektet. En del af midlerne anven-

des til ansættelse af projektleder.

Det må forventes, at der skal anvendes perso-

naleressourcer lokalt til igangsættelse, opkvali-

ficering og implementering.

3.2 Indsatsområde i 2012

Direktionen forventes at udmelde et fælles ind-

satsområde for 2012 i slutningen af 2011. Ud-

13

arbejdelse af plan for temaet vil blive drøftet i

Områdeledergruppen og i Område MED. Arbej-

det med temaet vil blive afrapporteret i kvali-

tetsrapporten i 2013.


4. Dagtilbuds fælles projekter og indsatsområder i

2011 og 2012

Udgangspunkt for de fælles projekter og ind-

satsområder er Dagtilbudsloven, den kommu-

nale Dagtilbudspolitik og øvrige kommunale

14

politikker for området og den fire-årige Udvik-

lingsplan, som Børne- og Skoleudvalget har

godkendt den 12.1.2011.


4.1 Inklusionsprojekt

Dagtilbud skal i de kommende fire år deltage i

det tværfaglige inklusionsprojekt, som er be-

sluttet i Børne- og Skoleudvalget den 8.12.2010.

Projektets politiske ramme er Rudersdal Kom-

munes Sammenhængende Børne- og ungepo-

litik, Dagtilbudspolitikken og de skolepolitiske

målsætninger med ”Den Gode Skole”.

I Dagtilbudspolitikken formuleres dette således:

Børn med særlige behov skal kunne forblive i

lokalområdet og normalmiljøet, så længe det er

til gavn for barnet og under hensyntagen til bør-

negruppen.

Institutionerne og husene skal indgå i tværfag-

ligt samarbejde til gavn for det enkelte barn”.

Det betyder, at der i dagtilbuddet etableres et

miljø, hvor medarbejdere, børn og forældre

både kan og vil tilrettelægge hverdagen og de

pædagogiske tilbud i forhold til alle børn.

Formål med projektet

Formålet med inklusionsprojektet er jvf. Børne-

og Skoleudvalgets beslutning, at færre børn

og unge udskilles til specialtilbud, således at

så mange som muligt forbliver i fællesskabet i

dagtilbud, skole og fritidstilbud.

Projektet skal beskrive og arbejde med og ud fra

begrebet ”Den gode inklusion”, hvor alle børn

har ret til deltagelse i et fællesskab, hvor børn

støttes og udfordres i at lære, og hvor de udvik-

ler sig og trives.

Den gode inklusion skal udgøre det værdimæs-

sige grundlag for Rudersdal Kommunes fler-

årige strategi om inklusion af kommunens børn

og unge.

15

Det er intentionen, at Den gode inklusion bliver

en del af grundlaget for formuleringen af en fæl-

les inklusionsforståelse i fælleskommunale og

lokale værdigrundlag og styredokumenter. Den

gode inklusion skal udgøre et synligt og aktivt

grundlag for det daglige arbejde i kommunen og

dens institutioner.

Det fælles projekt vil arbejde ud fra temaerne:

» Den gode inklusion – fællesskabernes be-

tydning

» Organisation

» Viden og faglighed

» Ressourcer

» Forældre.

Mål for Dagtilbud

» Etablering af en fælles inklusionskultur,

hvor alle børn har ret til at deltage i et fæl-

lesskab, og hvor børn støttes og udfordres i

at lære og udvikle sig og acceptere forskel-

lighed som en styrke.

» Etablering af et fælles inklusionsbegreb for

det fælles børneområde - herunder for dag-

området

» I samarbejde med Børn og Unge at afprøve

forskellige former for inklusion af børn med

særlige behov – herunder oprettelse af res-

sourcegrupper og andre former for special-

pædagogisk bistand til en børnegruppe

» At skabe et tværfagligt samarbejde med

Børn og Unge, som sikrer en hurtig og præ-

cis støtte til børnehuse med behov for støtte

til inklusion

» At sikre personalet mulighed for kompeten-

ceudvikling, så de har både teoretiske og

praktiske redskaber til at arbejde inklude-

rende

» At udvikle administrative redskaber, der un-

derstøtter en inkluderende praksis i forhold

til visitation og tværfagligt samarbejde.


» At afprøve en række pædagogiske metoder

for at skabe praksisviden til det fælles dag-

tilbudsområde ud fra de fem temaer og ud

fra temaerne sprog, indretning, tilrettelæg-

gelse af det pædagogiske arbejde, organise-

ring, relationer, referencerammer og pæda-

gogernes egne normer.

» At afprøve metoder for videndeling mellem

børnehuse og institutioner.

Styregruppen for det fælles projekt har nedsat

fire arbejdsgrupper, som ud fra de fire temaer

Organisation, Viden og faglighed, Ressourcer og

Forældre skal beskrive kvalitative mål for det

samlede projekt.

Succeskriterier

Succeskriterier beskrives, når det fælles projekt

er færdigbeskrevet i efteråret 2011.

Projektstyring

Projektet er organiseret som en projektpara-

ply for de fire områder Fritid og Kultur, Børn og

Unge, Skole og Dagtilbud.

Under paraplyen kan der være såvel tværgåen-

de fællesprojekter med flere områder, som om-

rådevise projekter, der kun omfatter en enkelt

områdeinstitution.

Der er nedsat en styregruppe bestående af di-

rektøren for de fire områder, samt de fire om-

rådechefer, chefpsykologen og lederen af skole-

områdets konsulentgruppe.

16

For at sikre en løbende borgerinddragelse, blev

der på et borgermøde nedsat en referencegrup-

pe, som vil blive inddraget undervejs i proces-

sen.

Øvrig organisering af projektet afventer endelig

projektbeskrivelse. Det forventes, at der ned-

sættes en projektgruppe for Dagtilbud til Børn

samt en række lokale projektgrupper til at gen-

nemføre projekterne.

Ressourcer

Der er i Dagtilbud afsat kr. 150.000 i 2011 til pro-

jektopstart og diverse aktiviteter.

Øvrig ressourceafsættelse afventer den ende-

lige beskrivelse af det fælles projekt.

Tidsplan

» December 2010: Børne- og Skoleudvalget

drøfter og godkender ramme for Inklusions-

projektet.

» December 2010/januar 2011: Udrulning af

projektorganisation.

» 2011: Udarbejdelse af fælles paraplyprojekt

ud fra temaerne

» Beskrivelse og igangsættelse af centrale

projekter i efteråret 2011

» Beskrivelse af lokale projekter

» 2012: Igangsættelse af projekter

» 2013: Projekter

» 2014: Afslutning og evaluering.

Evaluering

Beskrivelse af evalueringsmodel, form og te-


maer afventer beskrivelse af det endelige fæl-

les projekt.

4.2 Udmøntning af ”Visionen for planlægning

af daginstitutionernes fysiske

rammer og placering”

Kommunalbestyrelsen vedtog den 28.5.2008

”Vision for planlægning af daginstitutionernes

fysiske rammer og placering”. Visionen beskri-

ver, hvordan kommunen kan forbedre de fysiske

rammer på institutionerne, når det faldende

børnetal og de økonomiske forhold i kommunen

muliggør det. Hensigten er, at den bygnings-

mæssige ramme skal understøtte, at det pæda-

gogiske arbejde med børnene kan foregå under

sunde og pædagogisk udfordrende rammer.

Ud fra Visionen er udarbejdet et forslag til Ma-

sterplan, som beskriver, hvordan Visionen i løbet

af en 10-årig periode kan omsættes til handlen.

Masterplanen er sendt i høring i alle bestyrelser.

Den endelige Masterplan skal fungere som sty-

ringsramme for de fremtidige politiske beslut-

ninger om tilpasning, nybyggeri og ombygning

af daginstitutionerne i kommunen.

Formål med projektet

Det er formålet, at alle daginstitutioner på sigt

skal være indrettet med forskellige læringsmil-

jøer, der understøtter målene for de pædagogi-

ske læreplaner. Rummene skal være indrettet

fleksibelt, så de kan anvendes til børn i alderen

0 – 5 år alt efter det konkrete behov for pladser.

Det fremgår endvidere, at daginstitutionerne

skal være bæredygtige både pædagogisk, ledel-

sesmæssigt og økonomisk.

Det er intentionen i Visionen, at pasningsgaran-

tien skal kunne opfyldes inden for de tre pas-

ningsområder, så forældrene er sikret plads til

17

deres barn i nærområdet.

Mål

» At Masterplanen genbehandles politisk efter

høring i foråret 2011 og anvendes som plan-

lægningsgrundlag for tilpasning af kommu-

nens dagtilbudsstruktur de kommende 10 år

» At Masterplanens forslag, herunder de

driftsøkonomiske konsekvenser, årligt ind-

arbejdes i Rudersdal Kommunes fire-årige

anlægsbudget fra budget 2012 – 2015

» At der i overensstemmelse med Visionen

foretages en gennemgang af behovet for

indvendig vedligeholdelse og muligheder for

ændringer, der skaber bedre læringsrum/

miljøer i børnehusene

» At renovering, om-, til- og nybyggeri, der

sikrer sunde og pædagogisk udfordrende

rammer for børn og personale gennemføres

med afsæt i Masterkonceptet

» At sikre åbenhed og tilrettelægge involve-

rende processer, der medvirker til at skabe

mest mulig tryghed for børn, forældre og

personale i forbindelse med sammenlæg-

ninger, flytninger og tilpasninger af kapaci-

teten

» At børnehusene indrettes med fokus på flek-

sibilitet og gode rammer, der danner grund-

lag for pædagogisk udviklende læringsmil-

jøer.

Succeskriterier

» Masterplanen er politisk besluttet som plan-

lægningsgrundlag for tilpasning af kommu-

nens dagtilbudsstruktur de kommende 10 år

» At der på baggrund af Masterplanens for-

slag er indarbejdet årlige driftsøkonomiske

konsekvenser i det fire-årige anlægsbudget

fra budget 2012 – 2015

» De gennemførte renoveringer, om- og ny-

bygninger er gennemført med afsæt i Ma-


sterkonceptet

» Der er foretaget en vurdering af behovet for

indvendig vedligeholdelse, og muligheder

for ændringer, der skaber bedre lærings-

rum/miljøer, og at der er prioriteret/afsat

midler til at imødekomme det vurderede be-

hov

» At personale og forældre giver udtryk for, at

der i forbindelse med sammenlægninger,

flytninger og tilpasning af kapaciteten har

været åbenhed og involverende processer,

der har medvirket til at skabe mest muligt

tryghed for dem

» At det i indretningen i børnehusene kan ses,

at rummene er fleksible, og at de anvendes

som forskellige læringsrum med aktiviteter

og pædagogiske værksteder. Det fremgår af

indretningen, at indretningen understøtter

de forskellige pædagogisk udviklende læ-

ringsmiljøer, børnehuset arbejder med.

Projektstyring

Børne- og Skoleudvalget besluttede den

8.10.2008 at etablere en projektorganisation un-

der ledelse af en styregruppe bestående af di-

rektøren, områdechefen og de syv kommunale

områdeinstitutionsledere.

Områdelederne har fungeret som formænd for

syv lokale arbejdsgrupper, der har bidraget med

forslag til udmøntningen af Visionen og den ud-

arbejdede Masterplan.

Når der igangsættes konkrete byggeprojekter

til udmøntning af Visionen, etableres der pro-

jektorganisationer med styregruppe bestående

af dagtilbudschef, områdeleder og projektleder

samt med en arbejdsgruppe med arkitekter fra

Rudersdal Ejendomme, områdeleder, repræ-

sentanter fra daglige ledere og medarbejdere.

Arbejdsgrupperne henter inspiration i bestyrel-

serne.

18

Ressourcer

Der er i 2011 afsat kr. 3 mio. til ombygning af

Spirehuset. Ombygning af Spirehuset/Bregne-

rødvej er pt. sendt i udbud.

De kr. 1,2 mio. afsat til renovering af Keilstrup-

lund forventes overført fra 2010 og vil i en kom-

mende sag blive foreslået anvendt til renovering

af Fredsholm Børnehave.

Der i 2011 og 2012 afsat ca. kr. 2 mio. på an-

lægsbudgettet til mindre bygningsmæssige

ændringer, der kan understøtte fleksibilitet og

indretning. BSU har besluttet, at beløbet I 2011

anvendes til ombygning i Karethen og i Tusind-

benshuset. Fra 2013 er der ikke afsat anlægs-

midler til dette.

Til etablering af nye daginstitutioner er der i

2014 afsat kr. 12 mio., og i efterfølgende år er

der afsat kr. 23 mio.

Der er derudover mulighed for at lade salg af

nuværende daginstitutionsbygninger indgå til at

medfinansiere nye bygningsudgifter.

Der skal indenfor Dagtilbuds ramme afsæt-

tes midler til processtøtte og faglig inspira-

tion/ kompetenceudvikling til medarbejderne i

forbindelse med sammenlægningsprocesser,

samt til kompetenceudviklingsmidler til at un-

derstøtte personalets arbejde med at ændre og

etablere læringsmiljøer.

Evaluering

Det afrapporteres i de kommende kvalitetsrap-

porter, hvordan Masterplanen er indgået i kom-

munens prioritering.

Tidsplan

10 årigt projekt med årlige ønsker til anlægs-

budgettet.


4.3 Arbejdspladsudvikling (APU) og sygefravær

Kommunen har i samarbejde med Høje Ta-

astrup Kommune og CASA søgt og modtaget

kr. 2.675.000 til et projekt om arbejdspladsud-

vikling, nedbringelse af sygefravær, attraktive

arbejdspladser og rekruttering og fastholdelse

af pædagoger.

Formål med projektet

Formålet med projektet er at skabe attraktive

arbejdspladser, som giver lavt sygefravær, til-

trækker ny arbejdskraft og fastholder den eksi-

sterende arbejdskraft.

Projektet skal skaffe grundlæggende viden om

årsagerne til sygefraværet og nedslidningsfak-

torer blandt det pædagogiske personale i dag-

institutioner. Målet er anvende denne viden til at

nedbringe sygefraværet og nedslidningen blandt

19

det pædagogiske personale og bedre kunne

fastholde og rekruttere nye medarbejdere.

Mål

» At medarbejdere og ledere beskriver en

markant forbedret selvvurderet trivsel

» At medarbejdere og ledere beskriver en la-

vere følelsesmæssig nedslidning

» At institutionernes sociale kapital (samar-

bejdsevne, tillid, og værdsættelse) er steget

» At det gennemsnitlige sygefravær er nedsat

med 1,5 %

» At fratræden grundet nedslidning for an-

satte er lav, og at personaleomsætningen er

reduceret med 8-10 %

» At der skabes fælles viden om, hvilken for-

hold der skal være til stede i en institution

for at kunne fastholde arbejdskraften og

have et godt arbejdsmiljø

» At kunne tiltrække de bedste og det tilstræk-

kelige antal pædagoger til kommunens dag-


institutioner

» At projektet minimum bidrager med fem

væsentlige tiltag, som kan indarbejdes i

Dagtilbuds APV og ledelsesarbejde

» At andelen af uddannede pædagoger øges.

Succeskriterier

1. At der på baggrund af undersøgelsens re-

sultater er iværksat opfølgende interventio-

ner kaldet ”SPOR” med temaer som eksem-

pelvis:

> Ledelsesværktøjer til at understøtte et lavt

sygefravær

> Initiativer og metoder til nedbringelse af

kortvarigt og langvarigt sygefravær

> Kendskab til metoder og eksempler på,

hvordan medarbejdere kan være med til at

optimere det fysiske og psykiske arbejds-

miljø

> Medarbejderes muligheder for selv at kun-

ne nedbringe sygefravær og nedslidning

> Andre muligheder.

20

2. At der er udarbejdet en strategi og hand-

leplan for, hvordan daginstitutionerne kan

fastholde pædagoger

3. At pædagogernes andel af det totale antal

ansatte i institutionerne øges

4. At områderne beskriver, at de har bedre

redskaber til at håndtere sygefravær.

5. At medarbejderne er glade for deres ar-

bejdsplads.


Projektstyring

Der er nedsat en styregruppe fælles for de to

kommuner. Derudover er nedsat en følgegrup-

pe, som fungerer som idé- og udviklingsforum.

Der er ligeledes nedsat en decentral projekt-

gruppe. Gruppen består af områdeledergruppen

(7 kommunale samt Ruderen) samt en repræ-

sentant for de selvejende. Herudover deltager

arbejdsmiljø-koordinator, fællestillidsrepræ-

sentanter for henholdsvis FOA og BUPL, samt

arbejdsmiljørepræsentant og projektlederen.

Formålet med gruppen er at opkvalificere, ko-

ordinere og samordne APU-initiativer, som ef-

terfølgende omsættes af de lokale Institutions

MED.

Sekretariat

(fælles for de to kom-

muner)

Decentral projektgruppe

Rudersdal

Lokale projektgrupper

InstitutionsMED + Selvejende

Der er ansat en projektleder (25 t.) og en pro-

jektkoordinator (12 t.). CASA fungerer som eks-

tern konsulent til at styre undersøgelserne og

realisering af de forskelligartede initiativer.

Lokale projektgrupper på hver institution

Den lokale Med Struktur (Institutions MED) er

ansvarlig for forankring af initiativer og vare-

tager de formulerede opgaver under APU – og

Styregruppe

21

Decentrale projektgrupper

Høje Taastrup

Lokale projektgrupper

sikrer hermed den lokale forankring.

Tidsplan

To-årigt projekt påbegyndt i efteråret 2010.

Evaluering

Evaluering af projektets foreløbige resultater,

proces og fremdrift sker midtvejs. Derudover

vil den afsluttende evaluering jvf. projektbeskri-

velsen til Forebyggelsesfonden foregå på tre ni-

veauer.

1. Der bliver udarbejdet indikatorer for eksem-

pelvis sygefravær, nedslidningsfaktorer,

herunder langtidssygemeldinger og perso-

naleomsætning, opgjort for begge kommu-

ner

Følgegruppe

Rudersdal og Høje Taastrup

2. Der foretages evaluering og fremstilling af

publikation med gode råd og anbefalinger

baseret på projektets resultater

3. Opfølgning af effekten af de iværksatte akti-

viteter og vurdering af aktiviteternes betyd-

ning i forhold til medarbejdere og lederes

helbred og arbejdsmiljø.


4.4 Den pædagogiske, faglige kvalitet

Det er et overordnet mål for Rudersdal Kom-

mune, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbud

skal være blandt landets bedste. For at nå dette

mål vil Dagtilbud i de kommende år bl.a. have

fokus på udvikling af den pædagogiske kvalitet

i dagtilbuddene.

Udgangspunktet er Dagtilbudslovens formåls-

bestemmelser og pædagogiske læreplanste-

maer samt den kommunale Dagtilbudspolitik.

Formål med projektet

På baggrund af Dagtilbudspolitikken er formå-

let at fokusere på, hvordan vi sikrer inspirerende

og udviklende lærings- og udviklingsmiljøer for

alle børn i kommunens dagtilbud.

Målsætningerne for arbejdet er jvf. Dagtilbuds-

politikken at (uddrag):

» At understøtte børnenes lyst til leg, læring

og kreativ tænkning og udfoldelse

» At samarbejde med skolen og andre institu-

tioner om at skabe sammenhæng og helhed

i barnets liv ved overgange

» At tage udgangspunkt i det brede sundheds-

begreb, forstået blandt andet som forebyg-

gelse, fysisk bevægelse, kost og hygiejne

» At legepladsen betragtes som et pædago-

gisk sted, hvor indretning af denne og de

pædagogiske aktiviteter har samme bevå-

genhed som indretning af det pædagogiske

rum indendørs

» At de ansatte skal fremme børnenes inte-

resse for naturen og skabe gode oplevelser i

og med den levende natur

» At dagtilbuddene skal understøtte musiske

og kulturelle aktiviteter.

Der fokuseres på tre temaer i de kommende fire

år:

22

» Overgang fra dagtilbud til skole

» Natur – og kulturprojekter samt udeliv

» Evaluering og dokumentation.

OVERGANGE FRA DAGTILBUD TIL SKOLE

MÅL

Det overordnede mål er at følge op på og sikre

implementeringen af samarbejdsaftalen mel-

lem dagtilbud og skoler som aftalt lokalt i de

enkelte områder.

Øvrige mål for projekt ”Den Gode Overgang”

» At det pædagogiske samarbejde skaber en

god overgang for alle børn, inkl. børn med

særlige behov

» At sætte fokus på, hvad der generelt for alle

børn er med til at skabe en god overgang fra

daginstitution til skole

» At der udformes konkrete arbejdsgange for

videndeling i overgangen fra daginstitution

til skole

» At den viden, der er om børn med særlige

behov, bruges i forhold til tilrettelæggelse af

undervisning og fritid i skolen

» At komme med konkrete anbefalinger og

retningslinjer i forhold til det brede tværfag-

lige samarbejde, og danne fælles forståelse

af, hvad der skal til for at skabe den bedste

overgang for alle børn.

SUCCESKRITERIER

» Der er udarbejdet generelle retningslin-

jer og konkrete anbefalinger for Den Gode

Overgang, herunder også for børn med sær-

lige behov

» At alle institutioner anvender det skema, der

ligger i rapporten ”Overgang fra børnehave

til skolestart” i forbindelse med drøftelser

og overlevering

» At alle institutioner har deltaget i samarbej-

det

» At der er etableret et pædagogisk samar-


ejde om overgange.

NATUR-, KULTUR OG UDELIVSPROJEKTER

MÅL

» At sikre faglige rammer og kompetenceud-

viklingsforløb, der udvikler børnenes kom-

petencer i forhold til natur, kultur og udeliv.

» At institutionerne udarbejder lokale handle-

planer for natur-, kultur- og udelivsprojek-

ter. Natur-, kultur og udelivsprojekternes

beskrivelser skal spejles i institutionernes

beskrivelser af læreplanstemaerne.

SUCCESKRITERIER

» De enkelte institutioner skal i deres virk-

somhedsplan for 2012 have beskrevet lokale

projekter for det pædagogiske arbejde med

natur-, kultur- og udeliv.

EVALUERING OG DOKUMENTATION

MÅL

» At institutionerne igangsætter kompeten-

ceudviklingsforløb med henblik på at få sy-

stematiseret og udviklet arbejdet med at be-

skrive mål, relevante pædagogiske metoder

og aktiviteter

» At sikre en sammenhæng mellem evalu-

erings- og dokumentationsarbejdet og be-

hovet for afrapportering i praksisplaner og

virksomhedsplan

» At der er sket et kompetenceløft for de dag-

lige ledere, selvejende institutionsledere og

pædagoger i forhold til dokumentation og

evaluering

» At der er skabt en struktur for videndeling

mellem områderne og for de selvejende in-

stitutioner – og mellem områderne og de

selvejende institutioner og Dagtilbud til børn

i forhold til formidling af best practice

» At det i virksomhedsplanerne er beskrevet,

23

hvordan der dokumenteres og evalueres

i husene/de selvejende institutioner med

henblik på kontinuerlig udvikling af den pæ-

dagogiske praksis.

SUCCESKRITERIER

» At pædagoger og daglige ledere har kend-

skab til og anvender systematiske evalu-

eringsmetoder

» At pædagoger og daglige ledere har kend-

skab til og anvender systematiske evalue-

ringsmetoder, og at dokumentationen frem-

går af deres pædagogiske praksisplan

» At dokumentation og evaluering er tydelig i

børnehusenes indretning og ved etablering

af læringsmiljøer.

Overordnet projektstyring

Projektet indeholder en række lokalt forankrede

delprojekter, som institutionerne selv fastsæt-

ter styringsmodel for. Delprojekterne beskrives

i dagtilbuddenes virksomhedsplaner, som afle-

veres i januar 2012.

Ressourcer

En del af den afsatte million kroner til pædago-

gisk kvalitet skal anvendes til Natur, Kultur og

udelivs-projekterne. Institutionerne skal rede-

gøre for deres anvendelse af de udlagte midler i

virksomhedsplanerne.

Tidsplan

De fire projekter vil køre i en fire-årig periode.

Evaluering

» Overgange evalueres ved udgangen af 2011

af den nedsatte arbejdsgruppe

» Dokumentation og evaluerings-projektet

evalueres og dokumenteres via dialog med

daglige ledere, pædagoger og gennem ud-


arbejdelse og analyse af husenes pædago-

giske praksisplan

» Natur-, kultur- og udelivsprojekter evalue-

res i institutionernes virksomhedsplaner fra

januar 2012.

4.5 Den fagprofessionelle rolle og opgave

Der beskrives i Dagtilbudspolitikken en række

forventninger til den professionelle rolle og op-

gaveløsning i dagtilbuddene.

Der stilles øgede kvalifikations- og kompeten-

cekrav til den pædagogiske medarbejdergruppe

om at understøtte børnenes læring, udvikling

og dannelse. Dette udfordrer sammensætnin-

gen af personalegruppen og organiseringen af

arbejdet.

Der gennemføres som opstart på projektet en

foranalyse, der skal undersøge, hvordan pæ-

dagoger i kommunens dagtilbud forstår deres

nuværende professionelle opgaver og rolle, for

derigennem at kunne identificere den nuvæ-

rende faglige forståelse, som afsæt for formu-

lering af en ny fremtidig professionsforståelse i

Rudersdal.

Formål med projektet

Formålet med projektet er at understøtte udvik-

lingen af høj kvalitet i Rudersdals dagtilbud ved:

» At styrke den fagprofessionelle opgaveløs-

ning – herunder teoretisk og metodisk til-

gang til det pædagogiske arbejde

» At vurdere behovet for og anvendelsen af

den pædagogiske arbejdskraft i forhold til

den nuværende fordeling og anvendelse af

pædagoger, pædagogiske assistenter/ pæ-

dagogmedhjælpere og øvrige ansatte

» At sætte fokus på organisering af arbejdet i

24

dagtilbuddene og anvendelsen af personale-

ressourcerne

» At pædagogerne skal være medudviklere af

Mål

den fremtidige fagprofessionelle rolle i Ru-

dersdal.

» At der i 2011 udarbejdes temaoplæg til debat

i Børne- og Skoleudvalget om sammensæt-

ning og kvalifikations- og kompetencekrav til

den pædagogiske medarbejdergruppe samt

anvendelse af øvrige medarbejdergrupper

» At der med afsæt i forundersøgelsen udar-

bejdes en projektbeskrivelse for det sam-

lede projekt

» At tydeliggøre og definere krav til den frem-

tidige fagprofessionelle rolle i Rudersdal

Kommune

» At skabe en fælles bevidsthed om kravene til

den fremtidige pædagogiske rolle i Ruders-

dal Kommune

» At synliggøre hvilken kompetenceudvikling,

der er nødvendig, for at kommunens ansatte

opfylder de fagprofessionelle krav

» At pædagogerne får skærpet deres op-

mærksomhed på egen faglighed og den

professionelle rolle

» At der iværksættes kompetenceudvikling for

øvrige pædagoger og medarbejdere

» At institutionen sikrer, at de enkeltes kom-

petencer anvendes bedst muligt.


Succeskriterier

» Forundersøgelsen er gennemført

» Der er udarbejdet temaoplæg til debat i Bør-

ne- og Skoleudvalget, og udvalget har drøf-

tet, hvordan man vil sikre, at personalegrup-

pen kan opfylde målet om, at dagtilbuddene

skal være blandt landets bedste

» Den professionelle rolle for det pædagogi-

ske personale i Rudersdal er tydeliggjort og

defineret på baggrund af den fælles proces.

» Det pædagogiske personale har fået skær-

pet opmærksomheden på fagligheden og

den professionelle rolle

» At der er skabt større bevidsthed om opga-

veløsning med afsæt i fagligheden og den

enkeltes kompetencer.

Projektstyring

Der er nedsat en arbejdsgruppe, der består af

tre områdeledere, ansatte fra Dagtilbud centralt

samt en repræsentant fra BUPL. Områdeleder-

ne og institutionslederne bliver ansvarlige for

den lokale involvering af pædagoger, TR’ere og

daglige ledere.

Ressourcer

Der er prioriteret midler fra kompetenceudvik-

lingsmidlerne til gennemførelse af forundersø-

gelsen i 2011. I forbindelse med udarbejdelse af

projektbeskrivelsen, skal det undersøges, om

der kan skaffes eksterne midler til projektet el-

ler dele heraf.

Alternativt skal der de kommende år prioriteres

midler til faglig inspiration, forskningssparring

mv. af kompetence- og kvalitetsudviklingsmid-

lerne. Der er i 2011 afsat kr. 150.000 til pro-

jektopstart, forundersøgelse og workshops.

Tidsplan

2010 og 2011: Planlægning og gennemførelse af

en forundersøgelse

25

2011: Udarbejdelse af projektplan, fremlæggel-

se af tema vedrørende PAU-pladser (pædago-

gisk assistentuddannelse) og meritmuligheder

2011: Fremlæggelse af tema til drøftelse i BSU

2011 til 2014: Projektgennemførelse

2014: Evaluering.

Evaluering

Evalueringsform og temaer fastsættes, når den

samlede projektbeskrivelse udarbejdes.

4.6 Sundhed og bevægelse

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en sund-

hedspolitik for alle dele af kommunens virk-

somhed.

I henhold til Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud

arbejde med læreplanstemaet krop og bevæ-

gelse. Det fremgår af Dagtilbudspolitikken, at

daginstitutionerne skal skabe rammer, der un-

derstøtter sundhed, fysisk bevægelse, kost og

hygiejne.

Kommunalbestyrelsen har godkendt en lege-

pladspolitik og en mad- og måltidspolitik, der

skal udmøntes i alle kommunens dagtilbud.

Der fokuseres i ud fra temaet sundhed og bevæ-

gelse på:

» Udmøntning af legepladspolitikken

» Udmøntning af mad- og måltidspolitikken

» Idrætscertificering.

Formål med projektet

Formålet er, at dagtilbuddene etablerer stimu-

lerende pædagogiske miljøer og aktiviteter, der

har fokus på børns bevægelse og anvendelse af

natur og udeliv.

Legepladspolitikken har til formål at sikre, at le-

gepladserne anvendes som en integreret del af

institutionernes mange pædagogiske rum.


Mad- og måltidspolitikken har til formål at un-

derstøtte, at børn får en sund kost, mens de

er i institutionen. Politikken skal indgå som et

pædagogisk middel i forhold til børns handle-

kompetence, madkultur, sprogunderstøttelse,

sociale kompetencer og dannelse.

Idrætscertificeringen har til formål, at perso-

nalet udvikler institutionen, således at hele

personalegruppen får en idrætspædago-

gisk bevidsthed. Det vil sige et børnehus, hvor

idrætspædagogikken er medtænkt i opfyldelsen

af de pædagogiske læreplanstemaer.

Mål

» At alle daginstitutioner har udmøntet lege-

pladspolitikken i form af handleplaner for

indretning af legepladserne

» At alle bestyrelser har udmøntet mad- og

måltidspolitikken i et sæt principper for kost

i daginstitutionen

» At der i 2012 er seks huse/institutioner, der

er certificerede bevægelsesinstitutioner

Succeskriterier

» At legepladserne og uderummet anvendes

som pædagogisk rum for understøttelse af

de pædagogiske læreplanstemaer

» Der fremlægges opsamling på handleplaner

for legepladsindretning

» At der hos personalet er udviklet en bevidst-

hed omkring mad og måltidernes betydning

i den pædagogiske praksis i institutionerne

» Der udarbejdes opsamling på udmøntning af

mad- og måltidspolitkken

» At idrætsprojektet er gennemført, og at de

medvirkende børnehuse anvender idræt

som understøttelse for deres pædagogiske

arbejde.

26

Ressourcer

Opsamling på institutionernes handleplaner for

indretning af legepladser fremlægges for Bør-

ne- og Skoleudvalget til temadrøftelse. Heri vil

indgå udgifter til indretningsønsker.

Idrætscertificering: Der er afsat kr. 270.000 i

2010 fra Dagtilbuds kompetence- og udviklings-

puljer, som dækker udgiften til certificering af 6

institutioner i perioden 2010 -12. Derudover er

der afsat kr. 100.000 til faglig inspiration og net-

værk samt idrætsprojekt.

Tidsplan

2010 - 2012: Opstart og gennemførelse af

DIF-idrætscertificering

2011: Udarbejde handleplaner for Legepladser

2011: Opsamling på udmøntning af mad- og

måltidspolitikken


5. Faglige resultater i henhold til dagtilbudsloven

Dette kapitel indgår i denne kvalitetsrapport for

at opfylde KL’s skabelon for kvalitetsrapporter.

Dagtilbud har foretaget en opsamling på insti-

tutionernes arbejde med de enkelte temaer.

Derudover vedlægges som bilag områdeinsti-

tutionernes egne opsamlinger på arbejdet med

målene for institutionernes pædagogiske lære-

planer.

Dette afsnit vil sammen med bilaget i de kom-

mende to år blive drøftet for at gøre indholdet

mere meningsfyldt.

5.1 De pædagogiske læreplaner

Det fremgår af dagtilbudslovens § 10, at ” Kom-

munalbestyrelsen skal mindst hvert 2. år drøfte

evalueringerne af de pædagogiske læreplaner.

Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af

drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne

giver anledning til yderligere handling fra Kom-

munalbestyrelsens side.”

Ud over denne opsamling på institutionernes

arbejde med de pædagogiske læreplaner, afhol-

der Dagtilbud i 2012 et dialogforum, hvor insti-

tutionernes ansatte og ledere vil formidle deres

arbejde med indsatsområderne og de pædago-

giske læreplaner til kommunalbestyrelsesmed-

lemmer og bestyrelsesmedlemmer.

5.1.1 Opsamling på evaluering af de pædagogi-

ske læreplaner i 2010.

Data til evalueringerne er hentet fra institu-

tionernes evaluering af deres indsatsområder

i virksomhedsplanerne fra 2010 samt fra deres

egne opsamlinger. Hvert evalueringsafsnit af-

sluttes med et udviklingsafsnit, som er Dagtil-

27

buds anbefaling til, hvordan dagtilbudsområdet

skal arbejde videre med temaerne i de kom-

mende år.

5.1.2 Evalueringsværktøjer- og metoder

Nedenstående er eksempler på praksisanalyser

fra de enkelte huse, hvor pædagogerne har set

efter tegn på læring inden for de 6 læreplanste-

maer. Eksemplerne er klippet fra husenes prak-

sis og handleplaner.

» Institutionerne anvender forskellige doku-

mentations- og evalueringsværktøjer her-

under:

> Praksis / læringshistorier/narrativer

> Matrix

> Smtte- modellen

> Foto og billeddokumentation

> Observationer

> Debat og refleksioner i personalegruppen

eller forældregruppen

> Sprogvurderingsmaterialer - Ministeriets

samt TRAS.

5.2 Evaluering af de enkelte læreplanstemaer

Efterfølgende beskrives nogle tendenser og ek-

sempler på, hvad der arbejdes med under de

enkelte temaer. Der vil være forløb og aktivite-

ter, der overlapper, da de tilgodeser flere lære-

planstemaer.

5.2.1 Alsidig personlig udvikling

Der har i en del institutioner været fokus på,

hvordan der arbejdes med at sikre anerkenden-

de relationer i den pædagogiske praksis. Her

har der bl.a. været iværksat kompetenceud-


viklingsforløb, der øger pædagogernes profes-

sionelle forståelse, herunder hvad der er privat,

personligt og professionelt. Der er arbejdet med

teori og metoder, der medvirker til at skabe en

kultur, hvor personalet reflekterer over praksis,

så det til stadighed sikres, at børnene mødes og

anerkendes som de personer, de hver især er.

Flere lægger stor vægt på at understøtte bør-

nenes selvhjulpenhed og selvværd. Dette er

understøttet gennem barnets aktive deltagelse

i mange gøremål herunder borddækning, forbe-

redelse af aktiviteter mv. på en måde, så barnet

herigennem oplever sig respekteret og værdsat

og dermed udvikler selvværd og tro på egne ev-

ner.

Udvikling:

Temaet vil naturligt indgå i hverdagens praksis,

inklusionsprojektet, i de pædagogiske og de fag-

lige kvalitetsprojekter.

5.2.2 Sociale kompetencer

Flere institutioner har haft fokus på at under-

støtte børns lege- og kommunikative kompe-

tencer og deres evne til at indgå i fællesskaber.

Dette har bl. a. medvirket til at skabe en inklu-

derende kultur, der støtter børn i at udvikle ven-

skaber og forebygger mobberi blandt børnene.

Der har været fokus på konflikthåndtering

blandt børnene. Der lægges vægt på at give

børnene redskaber, så de kan løse konflikter

og være omsorgsfulde og hjælpsomme overfor

hinanden. Børnene lærer at sige fra og hente

voksenhjælp, hvis deres grænser overskrides.

Udvikling

Temaet vil indgå i hverdagens praksis, inklusi-

onsprojektet og i de pædagogiske faglige kvali-

tetsprojekter.

28

5.2.3 Sproglig udvikling

Mange institutioner beskriver, at der er kommet

øget fokus på arbejdet med børnenes sproglige

udvikling. Sprogvejlederne er generelt gode in-

spiratorer, der understøtter arbejdet med bør-

nenes sproglige udvikling. De har bl.a. formidlet

viden om dialogiske fortællinger, som pædago-

ger og forældre har meldt positivt tilbage på.

Arbejdet med sprogvurderingerne har skærpet

personalets viden og bevidsthed om børnenes

sproglige udvikling samt deres egen rolle deri.

Lovændringen har betydet, at det fremover ale-

ne er de børn, som pædagogerne vurderer har

behov for sprogstimulering, der sprogvurderes.

Der er lokalt udarbejdet et fælles skema – kal-

det formodningsskemaet – som pædagogerne

anvender til at vurdere, om børnene har behov

for en sprogvurdering.

Flere institutioner har deltaget i et ”MIO” projekt

om matematisk opmærksomhed hos børnene.

Projektet har betydet en skærpet bevidsthed

hos personalet om matematiske grundbegreber

på ”småbørnsniveau” samt understøttet børne-

nes udvikling deraf.

Udvikling

Institutionerne skal anvende sprogvejlederne i

det daglige arbejde med sprogstimulering. Den

kommende lov om obligatorisk sprogstimule-

ring af tosprogede småbørn skal implemente-

res.

5.2.4. Krop og bevægelse

Flere institutioner nævner, at de ved gennem-

førelse af mad- og måltidspolitikken har fået

fokus på, hvordan der skabes og fastholdes en

god måltidskultur, hvor der er sat fokus på den

sunde kost og børnenes sundhed.

Sundhedsprojektet og sundhedsambassadører-


ne har ligeledes medvirket til, at der er fokus på

at sikre gode rammer for bevægelse, både i ind-

retningen inde i husene samt på legepladsen.

Gerlev Legecenter og de legevogne institutio-

nerne har fået, har givet stor inspiration og nye

ideer til personalet til at igangsætte lege med

børnene, som har kvitteret med glæde herfor.

Der har været tilrettelagt rytmik- og bevægel-

sesforløb, hvor der har været fokus på børnenes

udvikling af rytme, sang og motorisk udfoldelse.

Seks institutioner indgår i den kommende

idrætscertificering.

Udvikling

Der vil i de kommende to år blive fokuseret på

krop og bevægelse under indsatsområdet pæ-

dagogisk, faglig kvalitet. Derudover skal mad-

og måltidspolikken implementeres i den pæda-

gogiske praksis.

5.2.5 Naturen og naturfænomener

Institutionerne beskriver, at de anvender kom-

munens smukke natur meget. Børnene lærer

om årstidernes skiften, får viden om og respekt

for blomster, dyr, træer mv. De oplever glæde,

får pirret deres sanser og nysgerrighed og ar-

bejder med naturfænomer som en del af deres

hverdag.

Grevemosehus, Naturskolen, de to naturhuse

Bistruphus og Høsterkøbhus samt Villaen har

givet mange børn oplevelser og læring i natur-

forløb.

Der har bl.a. været etableret faglige netværk

understøttet af en naturpædagog, hvor pædago-

gerne deler viden og får inspiration til arbejdet

med børnene.

Udvikling

Temaet vil indgå i de kommende projekter om

29

natur-, kultur- og udeliv.

5.2.6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Flere institutioner har haft forløb med inspira-

tion af kunstnere /historiefortællere.

De har gennemført forløb, der har haft givet in-

spiration til børnenes kreativitet og nysgerrig-

hed. Der er dokumenteret og udstillet produkter

skabt af børnene.

Herudover samarbejdes med biblioteket om

materialer, teaterarrangementer mv.

Flere institutioner med børn med flere nationa-

liteter inddrager elementer som sang, musik,

billeder mv. i det pædagogiske arbejde. Dette

medvirker til at skabe en kulturel forståelse

blandt børnene om mangfoldighed.

Inspireret af bl.a. den italienske pædagogik har

flere institutioner sat fokus på æstetikken. Der

er arbejdet med indretningen, opslagtavler og


dokumentation. Der lægges vægt på, at rum-

mene er indbydende og ikke virker rodede.

Det giver ro og overskuelighed for børnene, når

de kan se, hvad de kan anvende et rum til.

Udvikling

Det sættes fokus på indretning, organisering og

dokumentation, så der skabes mere inspireren-

de og overskuelige læringsmiljøer for børnene.

5.3 Dagtilbuddenes forebyggende og

støttende indsats i forhold til børn med

særlige behov

Dagtilbudsloven beskriver i sit generelle formål,

at dagtilbuddene skal forebygge negativ social

arv og eksklusion ved at være en del af kom-

munens generelle tilbud til børn og unge med

behov for særlig indsats.

Det fremgår af kommunens tværgående Børn

og Unge politik, hvilken ”rolle dagtilbuddene til-

sigtes at spille i den forebyggende indsats – her-

under dagtilbuds og skolers inklusion i forhold

til børn og unge i vanskeligheder”. Denne rolle

uddybes i en række mål, hvoraf en række af dem

citeres nedenunder:

» At alle børn i Rudersdal Kommune sikres en

god og tryg opvækst med læring, livslyst og

glæde

» At barnets nære relationer og hele livssitua-

tion – forældre, skole, daginstitutioner, fri-

tidsliv, familie og venner – altid er udgangs-

punkt for indsatsen

» At der tages udgangspunkt i den enkeltes

ressourcer og muligheder

» At der er helhed og sammenhæng i de tilbud

Rudersdal Kommune giver

» At der er gode overgange mellem de enkelte

tilbud

» At børn og unge så vidt muligt støttes i nær-

30

miljøet.

Den sammenhængende børne- og ungepolitik

danner grundlag for Dagtilbudspolitikken, som

specificerer de overordnede mål for Dagtilbud til

Børns inklusionsindsats:

» Børn skal lære at indgå i forpligtende fæl-

lesskaber, hvor de lærer at tage hensyn til

andre børns synspunkter og behov, og der

skal skabes en omgangsform, hvor børnene

lærer at være tolerante og nysgerrige over-

for andre menneskers opfattelser og kultur.

De skal støttes i at danne venskaber

» Institutionerne skal samarbejde med skolen

og andre institutioner om at skabe sammen-

hæng og helhed i barnet liv ved overgange

» Daginstitutionen er inkluderende

» Børn med særlige behov skal kunne forblive

i lokalområdet og normalmiljøet, så længe

det er til gavn for barnet, og under hensyn-


tagen til børnegruppen

» Institutionerne og husene skal indgå i tvær-

fagligt samarbejde til gavn for det enkelte

barn.

Evalueringsresultat

I 2010 har Dagtilbud til børn og Børn og Unge

arbejdet med at omdanne småbørnsteamene;

ændre visitation og ansøgning om støtte samt

beskrive specialgrupper og ressourcegrupper.

Specialgruppen i Mariehøj er nedlagt ved udgan-

gen af 2010. Der er indgået aftale om vilkårene

for specialgruppen i Sjælsø Børnehus, og der er

aftalt fremtidige vilkår for etablering af mindre

specialiserede grupper - kaldet ressourcegrup-

per - i børnehusene.

Ændring af småbørnsteam, visitation og æn-

dring i ansøgning om støtte og bistand er over-

ført til det fælles inklusionsprojekt.

Udvikling

Temaet vil indgå i inklusionsprojektet.

5.4 Det pædagogiske arbejde med børn

med særlige behov indenfor de pædagogiske

læreplaner

Dagtilbudsloven stiller krav om, at institutio-

nerne opsætter mål for arbejdet med børn, der

har behov for en særlig støtte til deres udvikling.

Målene udarbejdes ud fra de pædagogiske læ-

replanstemaer og ud fra den kommunale Børn

og unge Politik og Dagtilbudspolitikken.

Evalueringsresultat

I institutionernes beskrivelse af børn med sær-

lige behov kan man læse om værdien af en

afstemning af og balance mellem de krav og

udfordringer og den støtte og hjælp, som det

enkelte barnets alder og udvikling kræver.

Der arbejdes i nogle huse med børnene i mindre

31

grupper i forhold til rytmik, sang og musik, ude-

liv, krop og bevægelse for derigennem at imø-

dekomme det enkelte barns udviklingstrin og

udfordre den nærmeste udviklingszone.

Der er fokus på indretning og hverdagsliv, så

børnene i størst mulig omfang, kan klare mange

opgaver på egen hånd.

Udvikling

Temaet vil indgå i inklusionsprojektet.

5.5 Arbejdet med børnemiljø som en

integreret del af det pædagogiske arbejde

Dagtilbudsloven blev ændret i 2010. Fremover

skal institutionerne ikke længere udarbejde en

særlig børnemiljøvurdering, men skal i stedet

indarbejde børnemiljøet i de pædagogiske lære-

planer som en integreret del af det pædagogiske

arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børne-

perspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet

skal inddrages under hensynstagen til børnenes

alder og modenhed.

Evalueringsresultat

Der er udarbejdet selvstændige børnemiljøvur-

deringer mange steder, hvor børnemiljøet er

kortlagt, og der er udarbejdet handleplan for,

hvad der efterfølgende skal iværksættes.

Der er bl.a. anvendt vejlednings- og metode-

materialer fra Dansk Center for Undervisnings-

miljø.

På baggrund heraf arbejdes der bl.a. med:

» Rammerne – nedbringelse af støj og larm

» De voksne i børnehuset – børnenes oplevel-

se af tonen ”ingen skæld ud”

» Rammer og indretning – børnenes oplevelse


af muligheder for bevægelse og ro

» Børnerelationer – venskaber og mobberi

» Rengøring og hygiejne.

I et af børnehusene er der eksempelvis sat fo-

kus på rengøringsstatus og hygiejne, og der er

gennemført et projekt om håndhygiejne for så-

vel pædagoger som for børn og forældre, lige-

som huset er erklæret frizone for udendørssko.

I nogle børnehuse er der gennemført børne-

interviews. De viser, at selv om børnene trives

med venskaber og aktiviteter, så nævner de

også, at de ikke bryder sig om at blive skældt ud

af de voksne!

Ellers beskrives opgaver som fysisk indretning

af såvel børnegrupper som udeområder, æste-

tik, hensigtsmæssighed og udsmykning.

Udviklingstiltag

I forbindelse med justeringen af dagtilbuddenes

mål for deres pædagogiske læreplaner, skal

børnemiljøet fremover indarbejdes.

5.6 Sprogindsats og sprogvurdering af

3 årige børn

Det fremgår af Dagtilbudslovens § 11, at ”Kom-

32

munalbestyrelsen har ansvaret for, at der gen-

nemføres en sprogvurdering af børn i alderen

omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis

der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre

forhold, der giver formodning om, at barnet kan

have behov for sprogstimulering”.

Kommunen skal endvidere udarbejde mål og

rammer for sprogarbejdet, og jævnfør KR kon-

ceptet skal disse beskrives i kommunens KR.

I Rudersdal har Dagtilbud fastlagt nedenståen-

de mål og rammer.

”Hvis en pædagog, på baggrund af et tre-årigt

barns sprog, adfærd eller andre forhold, har

formodning om, at barnet kan have behov for

sprogstimulering, skal der gennemføres en

sprogvurdering af barnet”.

Formodningsskema vedrørende det tre-årige

barns sprog gennemgås, når barnet er tre år og

en måned og er blevet indkørt i børnehaven.

Til sprogvurdering af et tre-årigt barn anvendes

socialministeriets materiale, og til sprogvurde-

ring af et tosproget barn, der ikke har et alders-

svarende dansk, anvendes undervisningsmini-

steriets materiale.

Viser resultatet af en sprogvurdering, at et barn

har brug for en særlig indsats, indstilles til tale/

hørelærer.


Har barnet brug for en fokuseret indsats i re-

lation til tilegnelsen af dansk som modersmål

eller støtte vedrørende tilegnelsen af dansk som

andetsprog, varetages dette af pædagogerne

i barnets hus. Opgaven løses ved, at pædago-

gerne, med bevidsthed om det enkelte barns

sprogtilegnelse, i forbindelse med børnehavens

daglige aktiviteter, arbejder differentieret med

sproget.

For at arbejde inkluderende og undgå margina-

lisering af bestemte grupper af børn, indtænkes

og tilrettelægges sprogstimulering som en del

af projekterne/aktiviteterne i børnegruppen –

herunder også sprogstimulering af de tospro-

gede børn.

Opsamling på sprogindsatsen i kommunen

Giver kommunen tilbud om

sprogvurdering af alle tre-årige

børn?

Den faglige vurdering af alle

tre-årige

Hvilket materiale anvendes ved

sprogvurderingen?

Hvem udfører sprogvurderingerne

af børn, der går i

dagtilbud?

Hvem udfører sprogvurderingerne

af de børn, der ikke går i

dagtilbud?

Hvem udfører sprogvurderingerne

af de tosprogede børn

Nej

Dagtilbuddets pædagoger gennemgår

kommunens formodningsskema

i forhold til hvert

tre-årigt barn. Derefter besluttes,

om der skal foretages en

sprogvurdering af barnet. Er

det tilfældet, gives besked til

forældrene.

Socialministeriets materiale

til sprogvurdering af tre-årige/

Undervisningsministeriets

materiale til sprogvurdering af

tosprogede tre-årige

Pædagog fra barnets dagtilbud/

sprogvejleder fra barnets

dagtilbud

Dagtilbuds sprogkonsulent

Pædagog med viden om andetsprogsvurdering

fra barnets

dagtilbud/ sprogvejleder fra

barnets institution/ Dagtilbuds

sprogkonsulent

33

Beskrivelse af den sprogunderstøttende

indsats

Generel indsats – den sproglige

dimension indgår i den overordnede

pædagogiske planlægning

i hverdagen

Fokuseret indsats – pædagogerne

fokuserer på aktiviteter,

der tilgodeser barnets sproglige

behov

Særlig indsats – gives af en af

kommunens tale-hørelærere

efter indstilling fra pædagog

Ressourcer tildelt til opgaven Årligt fem timer pr tre-årig

(gennemsnitligt), som tildeles

institutionen

Sprogvurderingerne af 411 tre-årige børn

Sprogvurderinger

Andel af

sprogvurderede

tre-årige, der

er blevet anbefalet:

Anbefalet

indsats af

sprogvurderede

tre-årige uden

for dagtilbud:

Heraf sprogvurderedetosprogede

tre-årige,

der ikke er i

dagtilbud og tildelt:

Antal børn

Procent/andel

af kommunens

tre–

årige

Generel indsats 263 74,5 %

Fokuseret indsats 22 6,2 %

Særlig indsats 13 3,7 %

I alt 298*

Generel indsats 1 0,3 %

Fokuseret indsats 0

Særlig indsats 0

I alt 1

15 timer ugentligt 0 0

*113 tre-årige er ikke sprogvurderet. 55 har ikke fået vurdering

tilbudt af børnehave, mens forældre til 58 børn har afslået tilbuddet.

5.7 Overgang fra børnehave til skole

Det fremgår af Dagtilbudsloven, at dagtilbud-

dene skal sikre gode overgange fra et tilbud til

et andet.

I 2009 blev der udarbejdet en rapport for samar-

bejde mellem skole og dagtilbud. Formålet med


apporten var at skabe retningslinjer for sam-

arbejdet om den gode overgang mellem dagtil-

bud og skole, så der sikres sammenhæng for de

kommende skolebørn i Rudersdal kommune.

Formålet tager sit udgangspunkt i den sam-

menhængende Børn- og Ungepolitik, hvor det

er et mål, ” at der er gode overgange mellem de

enkelte tilbud.”

Rapporten blev evalueret i foråret 2010, og der

udsendes i foråret 2011 en revideret udgave af

rapporten.

Beskrivelse af kommunens organisering af og

arbejdet med børns overgange fra børnehave til

skole:

Skoleudsættelser kalenderår

(2010 i år)

Drenge 36

Piger 15

I alt 51

Børn med skoleudsættelse,

som var kendt i PPR, før skoleudsættelsen

Drenge 23

Piger 11

I alt 34

Udvikling

Som næste fire-årige fokusområde under ud-

viklingstemaet faglig, pædagogisk kvalitet vil

Skoleområdet og Dagtilbud have fokus på for-

ventninger til det pædagogiske samarbejde,

herunder eksempelvis:

» Hvordan kan man bedst forberede børnene

på at skulle i skole?

Antal Procent

9,4 % af antal seksårige

drenge

4,5 % af antal seksårige

piger

7,1 % af antal seksårige

6,0 % af antal seksårige

drenge

3,3 % af antal seksårige

piger

4,7 % af antal seksårige

» Hvordan kan det være, at børnene fra for-

34

skellige børnehaver har forskellige kom-

pencer i forhold til skolestart?

» Hvordan udmønter denne forskel sig? Hvilke

tegn?½

5.8 Opsamling på virksomhedsplaner

og pædagogiske læreplaner – udfordringer

for den kommende periode

Alle institutioner med undtagelse af en selv-

ejende institution, der har haft ledelsesskift og

stor udskiftning i personalegruppen, har afleve-

ret deres evaluering af indsatsområder og nøg-

letal for 2010. Skabelonen for dagtilbuddenes

virksomhedsplaner er senest tilpasset i novem-

ber 2010 til det styringskoncept, som Børne- og

Skoleudvalget besluttede i august 2010.

Det er stadig stor forskellighed i forhold til

strukturering og omfang af beskrivelser og de-

taljeringsgrad i det materiale, der afleveres fra

institutionerne. Det gælder især for evaluerin-

gen af de fælles kommunale indsatsområder.

Dagtilbud vil i de kommende år arbejde på at

finde en evalueringsform for indsatsområder

og læreplanstemaer, hvor Dagtilbud centralt og

institutionerne anvender en fælles skabelon for

evaluering af læreplanerne. Det vil effektivisere

arbejdet både centralt og i institutionerne. Må-

let vil være at effektivisere arbejdet ved at lægge

det ind i Børneruden som en digital løsning ud

fra den projektplan, som Dagtilbud har udarbej-

det.


6. Evaluering af kommunale projekter og

indsatsområder i 2010

Der er gennemført evalueringer af alle temaer

fra 2010 på baggrund af:

» Mål

» Succeskriterier

» Evalueringstemaer fra virksomhedsplan

2010

6.1 Trivselsmåling

Dagtilbuddene skulle i 2010 drøfte trivselsmå-

lingerne i deres respektive MED-fora og udar-

bejde en handleplan for, hvordan institutionerne

ville arbejde med svarene fra undersøgelsen.

Svarprocenten var gennemsnitligt på 28 %,

hvorfor det har været vanskeligt at uddrage ge-

nerelle temaer, der har kunnet arbejdes videre

med.

Evalueringsresultat

Det fremgår af referaterne fra de kommunale

institutioners MED samt fra institutionernes

virksomhedsplan, at trivselsundersøgelsen er

drøftet.

6.1.2 Opsamling på de enkelte institutioners

trivselsundersøgelser

INSTITUTION RAVNSÆS

Med udgangspunkt i trivselsundersøgelsen har

35

Institution Ravnsnæs valgt at fokusere på re-

sultatet for læring og udvikling. MED udvalget

har konstateret at der mangler en synlighed i

kompetenceudviklingsmuligheder. Vi har derfor

valgt at sætte fokus på udviklingen af en læ-

ringskultur. Det gør vi gennem:

» Afsættelse af pulje af ressourcetimer (Pro-

jektpulje) som personalet søger timer i via

projektbeskrivelse som fokuserer på side-

mandspålæring (best practice), udnyttelse

af spidskompetencer, samt børnerettede

aktiviteter på tværs af områdeinstitutionen

» Indkøb af MUS konceptet, Kompetenceplat-

formen, som kvalificerer dialogen om kom-

petenceudvikling på personalets MUS sam-

taler

» Udarbejde principbeskrivelse af Institution

Ravnsnæs uddannelsespolitik.

INSTITUTION BIRKERØD

Trivselsundersøgelse blev gennemført decem-

ber 2009. Målet var at skabe et grundlag for

arbejdet med at forbedre medarbejdertrivslen,

hvis undersøgelsen viser behov for dette.

Resultater

Generelt giver medarbejderne i Institution Bir-

kerød udtryk for en høj grad af tilfredshed med

deres arbejdsplads.


MED har arbejdet med tydeligere opgave- og

kompetencebeskrivelse, ”således at alle med-

arbejdere, fra medhjælpere til pædagoger, har

en tydelig forståelse for opgaver og indflydel-

sessfære”.

Effekt

Trivselsmålingen har givet anledning til gode

diskussioner lokalt om arbejdsmiljøet og til

centrale og strukturelle drøftelser i INST-MED-

udvalget.

Tydeliggørelsen af sammenhængen mellem

kompetencer og opgavefordeling vil på sigt styr-

ke bevidstheden om forventninger til arbejdet

og muligheden for indflydelse i hverdagen.

INSTITUTION LYNGBORG

Undersøgelsen af trivsel i Institution Lyngborg

blev gennemført start december 2009. 22 % af

de adspurgte besvarede undersøgelsen (den

lave svarprocent kan bl.a. skyldes manglende

adgang til IT).

Usikkerhed omkring børnehusenes – og der-

med medarbejdernes – fremtid har betydning

for trivslen på arbejdspladsen.

Resultater

Graden af tilfredshed ligger under gennemsnit-

tet for Rudersdal, hvilket kan skyldes den usikre

fremtid for flere huse.

Lyngborg ligger ligeledes under gennemsnittet

i kategorien indflydelse. Det er især manglende

indflydelse på husenes fremtid, som slår igen-

nem her.

RUDEREN

Svarprocent 87.

Resultater

Generel høj tilfredshed med arbejdspladsen.

Der er et ønske fra medarbejderne om øget

36

indflydelse og efterspørgsel på uddannelse og

kompetenceudvikling.

INSTITUTION SKOVLY

I Skovly var der 17 ud af 90 ansatte (svarprocent

18,9 %), der havde besvaret undersøgelsen. Den

lave svarprocent medfører, at det var svært at

drage generelle konklusioner på baggrund af

materialet.

På et møde i Skovly’s MED-udvalg drøftede vi

dels denne problemstilling, dels opfordrede

MED-udvalget de enkelte huse til at drøfte pro-

blematikken på et kommende personalemøde

med MED-status.

Bud på årsager til manglende svar:

» Undersøgelsen var anonym

» Manglende adgang til PC derhjemme

» Kode og brev til sendt til hjemmet

Opfølgning på trivselsundersøgelsen.

På trods af den lave svarprocent behandlede

MED-Udvalget tre temaer fra undersøgelsen,

udpeget af områdeleder og ITR (institutionstil-

lidsrepræsentant).

Det drejer sig om:

» Indflydelse på eget arbejde

» Anerkendelse af arbejdsindsats

» Mulighed for Udvikling – efter- og videreud-

dannelse.

Handleplan

De tre temaer behandles i ledelsesteamet og

medtænkes i de kommende MU-samtaler bl.a.

med henblik på at få afklaret spørgsmålet om

mulighed for udvikling – efter og videreuddan-

nelse

Temaet - indflydelse på eget arbejde - og en af-

klaring af spørgsmålet, behandles i det enkelte


hus´ personalegruppe.

INSTITUTION KIKHANEN

Der er indleveret 14 besvarelser ud af 80 mulige

(svarprocent 17,5 %).

Trivselsundersøgelsen har været på medudvalg

mødet d. 17. marts 2010. Da der ikke var nogen

områder, der var alarmerende dårlige, blev det

besluttet, at hvert enkelt hus havde det oppe på

deres personalemøde for derefter at vende til-

bage til MED-udvalget, hvis der var temaer de

ønskede yderligt behandlet af medudvalget.

Dette var ikke tilfældet.

INSTITUTION VEDBÆK

21 ud af 75 medarbejdere besvarede undersø-

gelsen (svarprocent 28 %)

Handleplan

I vores område har vi drøftet trivselsundersø-

gelsen i vores MED-udvalg og i ledelsesteamet.

Der var 21 medarbejdere der havde svaret, ud af

75. Ud fra dette betragtede vi ikke undersøgel-

sens validitet som optimal.

Vores rapport var generel meget positiv.

Dog var der nogle indikationer, som vi ville

sætte fokus på ude i de enkelte huse via MED-

udvalget.

» De enkelte huse, skulle drøfte undersøgel-

se, på et personalemøde med MED-status,

og komme med forslag til handleplan til

MED-udvaglet.

» Det der blev fremhævet var specielt områ-

derne: indflydelse, anerkendelse, tilbage-

meldinger om udført arbejde, tilfredshed.

» De daglige ledere skulle indarbejde trivsels-

spørgsmål om ovenstående i de kommende

MU-samtaler med medarbejderne, samt

37

følge op på dette.

» Vi har haft en fælles temaaften med alle

medarbejdere, med en ekstern konsulent,

omhandlende trivsel og arbejdsglæde.

INSTITUTION HOLTE

Trivselundersøgelsens resultater for Holte blev

drøftet på det førstkommende MED-møde, den

12.4.10, efter modtagelse af rapport.

Da undersøgelsen blev besvaret af 19 ud af 70

medarbejdere (27,1 %), kan der ikke tales om

repræsentativ undersøgelse, og det blev drøftet,

om medarbejdernes adgangsforhold til pc’er,

problemer med adgang til undersøgelsen mv.

har haft indflydelse på antal besvarelser. Triv-

selsundersøgelsen blev gennemgået med sær-

lig fokus på de røde søjler. Følgende ”røde søj-

ler” blev diskuteret:

» Indflydelse

» Information

» Ledelse

» Læring og Udvikling samt

» Tilfredshed.

Punkterne vil videre blive drøftet i de enkelte

børnehuse, herunder også som emner til MUS

samtaler.

11 SELVEJENDE INSTITUTIONER

Sammenfatning af de 11 selvejende institutio-

ners individuelle trivselsundersøgelser.

Job og organisering

Overvejende er medarbejderne bevidste om de-

res opgaver, ansvarsområder og forventninger-

ne til deres indsats. Enkelte efterspørger mere

feedback fra forældre.

Indflydelse

Generelt oplever medarbejderne, at de har ind-


flydelse på deres arbejde. Få nævner, at økono-

mien kan være med til at indsnævre grænserne

for, hvilke forandringer der kan gennemføres.

Ledelse

Udbredt opfattelse blandt medarbejderne om, at

de i høj grad har mulighed for selv at organisere

deres arbejde. Samtidig mener de, at der ikke er

et udtalt behov for, at lederen gør det for dem.

Medarbejderne tilkendegiver, at lederen bidra-

ger til at løse konflikter, har tillid til medarbej-

derne og lytter på til deres ønsker og forslag.

Samarbejde

Der er en generel opfattelse af, at samarbejdet

mellem kollegaer fungerer godt.

Læring og udvikling

Den overordnede holdning blandt medarbejder-

ne er, at der er fine muligheder for at udvikle sig

og lære nyt gennem arbejdet.

Motivation

38

Samlet set melder medarbejderne tilbage, at

de føler sig motiverede og engagerede i deres

arbejde. Personligt ansvar og medindflydelse

nævnes som kilder til øget motivation.

Tilfredshed

Altovervejende er der tilfredshed med den

måde, medarbejdernes evner bliver brugt på, og

altovervejende er der tilfredshed med jobbet i

sin helhed. Enkelte medarbejdere kommenterer

dog tendensen til ”snak i krogene” som eksem-

pel på en trussel mod tilfredsheden.

Eventuelle indsatsområder

» At forbedre ledernes muligheder for at op-

øve/vedligeholde deres kompetencer i kon-

flikthåndtering

» At forbedre medarbejdernes muligheder for

kompetenceudvikling

» At udbyde kurser i stresshåndtering, mål-

rettet det pædagogiske område

6.2 Den effektive organisation – fælles

kommunalt indsatsområde i 2010

Det fremgik af Dagtilbuds VP for 2010, at der

skulle afprøves tre små projekter

» Etablering af Strategisk Forum for Dagtil-

bud

Mål: bedre kvalitet i opgaveløsningen; fælles

mål for nye tiltag og fælles implementering

af nye tiltag

> Evalueringsresultat:

Strategisk Forum er etableret og fungerer

som det centrale forum for evaluering og

nye udviklingstiltag. Det Strategiske Forum

har i 2010 behandlet forhold som forslag til

nyt styringskoncept, skabelon for fælles pro-

jektplaner, temaer til Dagtilbuds fire- årige

udviklingsplan, anvendelse af tværgående

funktioner i institutionerne eksempelvis


sprogvejledere og sundhedsambassadører

og indsatsområder i Dagtilbuds kvalitets-

rapport.

Det Strategiske Forum vil fremover indgå

som et væsentligt forum for styring og ud-

vikling for Dagtilbud.

» Afprøvning af nye samarbejdsformer mel-

lem de selvejende institutioners bestyrel-

ser og Dagtilbud

Mål: Bedre information, sikring af at opga-

verne løses, flytning af information vedrø-

rende selvejeforhold fra IR til særskilt møde

> Evalueringsresultat:

Der har været afholdt 2 møder i 2010. Til det

første møde var tilslutningen meget lav; på

mødet i november var der stor tilslutning.

Der har været informeret om besøg fra Ar-

bejdstilsynet; trivselsundersøgelse for de

selvejende institutioners ansatte; budget-

styring for 2010 og tilpasning af budget for

2011; frokostordning for de selvejende in-

stitutioners børn og muligheden for delta-

gelse i projektet om arbejdspladsudvikling

og nedbringelse af sygefravær.

Møderne blev evalueret den 2.2.2011, hvor

de selvejende bestyrelsesformænd gav til

kende, at de ønskede, at mødeforummet

blev fastholdt, og meget gerne lagt i for-

bindelse med IR møderne for alle bestyrel-

sesformænd.

» Arbejdsgangsanalyse af fordeling af ledel-

sesopgaver mellem områdeleder og dag-

lige ledere

Mål: Vurdering af nuværende kompetence-

og funktionsbeskrivelse mellem område-

ledere og daglige ledere; skabe klarhed og

undgå dobbeltarbejde

> Evalueringsresultat:

Der er gennemført en arbejdsgangsana-

lyse.

Gennem drøftelser med repræsentanter

39

for administrative medarbejdere, daglig

ledere og områdeledere i workshop, blev

det tydeliggjort, hvordan opgavefordelin-

gen mellem dem blev oplevet.

Der blev efterfølgende opsamlet forslag,

der kunne arbejdes videre med for at ska-

be yderligere klarhed om, hvor opgaverne

bedst lægges, så der undgås dobbeltar-

bejde. Diskussionerne om arbejdsgange

og ledelsesopgaver har medført, at en del

af områdeinstitutionerne har gennemført

temadage og forløb for og med de daglige

ledere for at sætte fokus på den nye leder-

rolle.

Projektet betragtes som afsluttet.

6.3 Fortsat implementering af den

kommunale dagtilbudspolitik

Der er afsat kr. 2 mio. til at understøtte imple-

menteringen af den kommunale Dagtilbuds-

politik. Den ene million udlægges til lokal an-

vendelse. Centralt er midlerne anvendt til at

understøtte natur- og kulturformidling, studi-

etur og til færdiggørelse af områdelederuddan-

nelsen.

6.3.1 Central anvendelse af den ene mio. - Na-

tur

Naturcentret Høsterkøbhus ligger under om-

rådeinstitution Ravnsnæs, og Bistruphus ligger

under områdeinstitution Birkerød, hvor de

anvendes til naturformidling til egne børn og til

øvrige institutioner.

De to områder fik i 2010 hver tildelt kr. 100.000

til naturformidling, således at de kunne give et

pædagogisk tilbud til alle dagtilbud i Rudersdal i

den periode, hvor der ikke er forårsskovgrupper.

Af midlerne har de finansieret naturformidling.

Begge naturcentre bruges endvidere som base


for forårsskovbørnehavegrupper hvert sted,

hvor der deltager 24 børnehavebørn i perioden

fra 1. april til 1. juli. Der skabes derved ekstra

pladser i institutionerne.

Dagtilbud giver tilskud til driften af Grevemose-

hus, som institutionerne kan besøge.

Evalueringsresultat

I Høsterkøbhus har naturformidleren arran-

geret naturfaglige aktiviteter for børnene, og

forestået kompetenceudvikling af pædagogerne

med henblik på, at de selv skal kunne varetage

naturformidlingen.

I sommeren 2010 ophørte naturformidleren,

hvorefter tilrettelæggelse, dokumentation og

evaluering af aktiviteterne overgik til pæda-

gogerne på skift. Der gives i evalueringerne

fra børnehusene udtryk for, at personalet især

syntes, at den væsentligste læring fra kursus-

dagene har været at udveksle erfaringer med

kollegaer på tværs af husene.

Forårsbørnehaveforløbet blev organiseret for de

kommende skolebørn, og det blev ifølge institu-

tionernes evalueringer generelt oplevet som en

god forberedelse til skolestarten.

Høsterkøbhus har fortrinsvis været brugt at

af områdets egne huse. Fem af årets uger har

huset været brugt af børneinstitutioner fra den

sydlige del af kommunen. Huset er i de andre

uger benyttet til forårskovgruppe og af område-

institutionen Ravnsnæs og den selvejende insti-

tution Skovstjernen, som indgår i styregruppen

for Høsterkøbhus.

Bistruphus har fungeret som et ”gør-det-selv-

naturcenter”, hvor børn og pædagoger kan ud-

forske mange elementer af naturen. Bistruphus

stiller tema- og emnekasser om natur og fri-

luftsliv til rådighed for husenes brugere.

I Institution Birkerød er der etableret et natur-

netværk bestående af en repræsentant for hvert

40

hus. De er understøttet af husets naturformidler

og har fået viden og kompetencer til at inspirere

kollegaer og igangsætte naturfaglige aktiviteter

og forløb i husene. Der har også i Bistruphus

været tilbud til øvrige dagtilbud i Rudersdal.

Besøgene har fordelt sig på følgende måde:

» 54 % fra egne børnehuse

» 46 % andre børnehuse og herudover dagple-

jen.

Bistruphus bliver fortrinsvis benyttet af dagple-

jen og huse, der er geografisk placeret i Birke-

rød området, men der har også været besøg fra

resten af kommunen. Erfaringen fra Bistruphus

er, at naturformidleren og naturnetværket har

en central rolle i understøttelsen af pædagoger-

nes læring om børns naturaktiviteter og kvalifi-

ceringen af de pædagogiske forløb. Det er vur-

deringen, at ansættelse af naturformidleren har

hævet kvaliteten for både institutionens egne

børn og de øvrige brugere.

Institutionens erfaringer om naturnetværks-

dannelse og naturformidling tænkes udbredt til

de øvrige kommunale områdeinstitutioner i Bir-

kerød i 2011.

Studietur

Der blev i maj måned gennemført en studietur

til Pistoia i Italien for områdelederledergrup-

pen og konsulentgruppen, hvor formålet var at

hente faglig inspiration til arbejdet med doku-

mentation, etablering af læringsmiljøer og in-

kluderende fællesskaber. Tilbagemeldingerne

fra deltagerne var, at studieturen var veltilret-

telagt, og at det havde været positivt i forhold til

det kollegiale netværk.

På baggrund af studieturen har deltagerne ud-

arbejdet en beskrivelse af, hvilke ideer og pro-

jekter, de gerne vil arbejde videre med. Her kan


l.a. nævnes dokumentation og æstetik, indret-

ning af læringsmiljøer, og indretning der skaber

overskuelighed og virker inkluderende. Ideerne

er samlet i et inspirationskatalog, der er ud-

sendt og lagt på Dagtilbuds intranet til gensidig

videndeling.

Inspirationen til indretning af læringsmiljøer er

ligeledes anvendt i forbindelse med udarbejdel-

se af Masterkonceptet og vejledning til indret-

ning af fremtidige daginstitutioner i Rudersdal.

Disse indgår i Masterplanen og medvirker til

udmøntning af Visionen for planlægning af dag-

institutionernes fysiske rammer.

Områdeinstitutionslederuddannelsen

Der har været gennemført et to-årigt uddan-

nelsesforløb for områdelederne i perioden fra

efteråret 2008 til januar 2011. Formålet har væ-

ret at kvalificere områdelederne til at varetage

deres ledelsesrolle og deraf følgende opgaver.

Center for Offentlig Kompetenceudvikling har

været ansvarlig for at gennemføre uddannel-

sesforløbet.

Uddannelsesforløbet er afsluttet, og evalueret i

forhold til de opsatte mål af områdelederne.

Der er på baggrund af evalueringssvarene udar-

bejdet en kort opsamling på de generelle tilba-

gemeldinger.

Der tilkendegives generelt stor tilfredshed med

uddannelsesforløbet. Der er stor ros til den gen-

nemgående underviser for den fleksibilitet, han

har udvist i forhold til at tilpasse undervisningen

til ledernes behov. Det har været et vigtigt og gi-

vende dialog- og læringsrum i forhold til afkla-

ring af ledelsesrollen.

Der gives udtryk for, at drøftelser af egne og an-

dres eksempler koblet op på temaets teorier har

været forløbets styrke. Det tilkendegives, at om-

41

rådelederne er blevet udfordret på deres ledel-

sesroller og håndteringen af de mange dilem-

maer, de oplever i jobbet. Det har været et rum

for udvikling af indbyrdes relationer og på at få

skabt et fælles billede af opgaverne, og det har

været afgørende, at der var en dygtig facilitator,

der tog styring. Der tilkendegives en forskellig

oplevelse af, hvorvidt de oplever sig, og skal op-

leve sig som et team med en fælles kultur.

I forhold til yderligere kvalificering af ledelses-

rollen tilkendegives forskellige behov. Nogle øn-

sker ikke pt. yderligere fælles uddannelse, da

de skal eller er i gang med diplom og master-

uddannelser. Andre tilkendegiver et ønske om

fortsat forløb.

Yderligere fælles kompetenceudvikling vil fore-

gå via det Strategiske Forum eller fælles med

Dagtilbudschefen.

6.3.2 Institutionernes anvendelse af de udlagte

midler

Birkerød

Midlerne er anvendt til dækning af institutio-

nens egen finansiering af naturformidleren.


Lyngborg

Midlerne har været anvendt til at understøtte

udviklingen af den professionelle rolle og op-

gave. Der har været et samarbejde med to kon-

sulenter fra Reggio Emilio-netværket om forløb

med dokumentation af den pædagogiske prak-

sis for vuggestue og børnehavebørn. Der har

været særlig fokus på, hvordan ansatte kan for-

stå børns udsagn og udbytte, så pædagogikken

målrettes mod at udfordre børnene.

En daglig leder og fire pædagoger har været på

en studietur til Reggio Emilio. Formålet var at

hente inspiration til det videre arbejde med do-

kumentation og at forberede en forventet sam-

menlægning af to huse herunder indretning af

læringsmiljøer. Evalueringerne viser, at turen

har givet lærerige inputs til understøttelse af

den professionelle rolle. Der arbejdes videre

med forløbene i 2011.

42

Ravnsnæs

Midlerne er anvendt til 1) at finansiere første

rate for tre pædagogmedhjælpere, der er på-

begyndt merit pædagoguddannelse, 2) til et fri

for mobberi kursus for hele personalegruppen,

3) til en temadag for de daglige ledere og 4) til

medfinansiering af løn til naturvejleder.

Holte

Midlerne er anvendt som tilskud til et 4 dages

uddannelsesforløb for de daglige ledere med

fokus på ”lederens rolle og positionering i dia-

logen og relationen”. Kurset blev afholdt i sam-

arbejde med områderne Skovly, Kikhanen og

Vedbæk.

De resterende midler er anvendt som tilskud til

en naturformidler, der er ansat sammen med

område Skovly.

Skovly

Midlerne er anvendt til et musikforløb for bør-

nene i Ravneholm og til et samarbejde med en


eventyrfortæller og billedkunstner, samt som

tilskud til aflønning af naturformidler i samar-

bejde med område Holte.

Naturformidlingen har været i gang siden

august 2010 og har base i Villaen (Dronninggård

Børnehus) og i Ravneholm Skovbørnehave. Si-

den start har der i Skovly/ Holte været gennem-

ført 32 forløb med deltagelse af i alt 306 børn i

alderen 2 – 6 år.

Naturformidleren dokumenterer dagens forløb

med billede og tekst til børn og voksne i det ak-

tuelle hus. Der er mange positive tilkendegivel-

ser fra børn og voksne, der har været på ople-

velse med naturformidleren.

Kikhanen

I foråret 2010 har ledelsesteamet (områdelede-

ren + fire daglige ledere) gennemført et kursus

forløb med følgende indhold:

» At sætte særligt fokus på lederens kompe-

tence og rolle i den nye organisering og at

kunne arbejde tværorganisatorisk gennem

ledelsesteams

» At den enkelte deltager får indsigt og værk-

tøjer til at tackle dagligdagens ledelses-

mæssige udfordringer.

Efteråret 2010 er en pædagogiske lørdag gen-

nemført for alle medarbejdere i samarbejde

med område Skovly og område Holte. Temaet

for lørdagen var anerkendende kommunikation

og relationer.

Vedbæk

Midlerne er anvendt til tilskud til et fire dages

forløb for de daglige ledere i samarbejde med

områderne Kikhanen, Skovly og Holte.

De resterende midler er anvendt til proces og

konsulentstøtte i forhold til udvikling af faglig

dokumentation, refleksion og evaluering, ledel-

sescoaching og temaaftener.

43

Ruderen

Midlerne er anvendt til klatre, perle og tegne

kurser for børnene. Kurserne har foregået med

afsæt i de enkelte huse.

Evalueringerne har vist, at klatring har været en

stor succes, og analyserne viser at målene i fem

af læreplanstemaerne opfyldes med denne ak-

tivitet. På baggrund heraf vil der blive arbejdet

videre med projektet i 2011.

Ruderen har arrangeret et todages kursus for

personalet med den finske psykiater Ben Fur-

man om hans udvikling af ”Jeg kan” metoden.

Alle personaler har læst tilhørende litteratur.

”Jeg kan” anvendes som en dokumentations- og

evalueringsmetode og som en konkret og krea-

tiv metode til børns deltagelse i forandring af

egne vanskeligheder fx at have vanskeligt ved

at styre eget temperament. For at kunne bruge

metoden skal de voksne dog medtænke egen

rolle og egen position i forhold til barnet. Kom-

binationen af ”Jeg kan” og International Child

Development Program (ICDP) kan ifølge Rude-

ren med fordel anvendes. ”Jeg kan”-metoden

kræver nænsomhed, evne til at lytte og villighed

til at bruge barnets egne ideer og sprogbrug.

Ruderen forestiller sig, at de vil anvende ”Jeg

kan” som en læringsmetode, der kan bruges i

de kommende års inklusionsindsats.

Der er arbejdet med konsulentforløb for leder-

gruppen til udvikling af det personlige lederskab

og samarbejde.

Ruderen har brugt konsulent Lisbeth Sidenius

fra Center for Personligt Lederskab tre dage op

til vort lederseminar. Dels for at udvikle person-

lige lederskab, dels til at blive mere bevidste om

ledelsesteamets kompetencer og muligheder

for frugtbart samarbejde.

Teamet har efterfølgende fokus på at være mere

åben, deltagende og aktiv. Mod til at udvikle


større gennemslagskraft og styrke evnen til at

tage beslutninger og gå efter målene.

Øvrige selvejende

Midlerne er anvendt til udarbejdelse af vel-

komstpjece; planter på legepladsen; udsmyk-

ning af personalerum; indkøb af legetøj og møb-

ler; kulturoplevelser for børnene eksempelvis

teater; en eventyrfortæller; indretning af even-

tyrrum; indkøb af faglitteratur; ekstra personale

til skovforløb; indkøb af legevogn fra Gerlev.

Fire institutioner oplyser, at de ikke har anvendt

midlerne i 2010.

6.4 Kapacitet og fysiske rammer

Målet var at få udarbejdet et samlet overblik

over behov for kapacitetstilpasning, og ombyg-

ning, sammenlægninger og nybyggeri for de

kommende 10 år til politisk beslutning, således

at der foreligger en langsigtet plan for dagtil-

budsområdet. Derudover skulle der forelægges

et forslag til Masterplan til politisk behandling

i løbet af 2010, indeholdende forslag til kapaci-

tetstilpasning og tilpasning af bygningsmassen.

Endelig skulle der udarbejdes en vision for pæ-

dagogisk indretning af husene.

Evaluering

Børne- og Skoleudvalget blev forelagt en dags-

ordenssag den 10. marts 2010 som en status for

arbejdet med Visionen og Masterplanen.

I juni måned 2010 blev arbejdsgruppernes rap-

porter fra 2. runde afleveret til Styregruppen,

der efterfølgende udarbejdede og forelagde et

forslag til samlet Masterplan til Børne- og Sko-

leudvalget den 10.11.2010, hvor sagen blev før-

stebehandlet. Masterplanen beskriver en plan

for dagtilbudsområdets fysiske planlægning 10

år frem og indeholder et samlet overblik over

44

behovet for kapacitetstilpasning og bygnings-

ændringer i de kommende 10 år.

Den 8.12.2010 foretog udvalget en 2. behandling

af sagen og besluttede at sende Forslag til Ma-

sterplan for udmøntning af visionen 2011-2021

i høring, samt at genoptage sagen på udvalgets

møde den 6.4.2011.

Det er hensigten, at Masterplanen skal fungere

som fundament for de fremtidige konkrete be-

slutninger om tilpasning og udbygning af dag-

institutionernes fysiske rammer, således at der

etableres gode og pædagogiske understøttende

rammer for det pædagogiske arbejde.

6.5 Indførelse af frokostmåltid

Da Dagtilbuds virksomhedsplan for 2010 blev

skrevet, indeholdt Dagtilbudsloven et krav om,

at alle børn skulle tilbydes et sundt frokostmål-

tid senest 1.1.2011. Folketinget ændrede loven i

juni 2010.

Evalueringsresultater

Da loven blev ændret, gennemførte Dagtilbud i

efteråret 2010 en mindre evaluering af den mad-

ordning, der var etableret for knapt halvdelen af

børnene. Evalueringen blev fremlagt for Børne-

og Skoleudvalget den 10.11.2010. Den viste, at

der generelt var tilfredshed med madens kva-

litet og den fleksibilitet, som køkkenpersonalet

har overfor ønsker til frokostordningen. 70 %

af de forældrebestyrelsesmedlemmer, der har

svaret, er enten tilfredse eller meget tilfredse

med madens kvalitet. Målet var oprindeligt at 80

% af alle børns forældre skulle være tilfredse.

Derudover viste evalueringen, at det pædagogi-

ske personale efterhånden har fået kørt en pæ-

dagogisk rutine ind, hvor frokosten er blevet en

del af det pædagogiske arbejde. Børnene lærer

at servere for hinanden, spise ny mad, de ikke


spiser hjemme osv.

Dagtilbud fremlagde den 18. august og 15. sep-

tember et revideret forslag til gennemførelse af

de nye lovkrav, herunder et revideret forslag til

etablering af køkkener. Kommunalbestyrelsen

besluttede endvidere, at alle mellemmåltider

fremover finansieres af kommunale midler og

forældrebetaling indenfor de 25%.

Der er udarbejdet mål og rammer for den fro-

kostordning, der er trådt i kraft 1.1.2011. bestå-

ende af en beskrivelse af kravene til frokostmål-

tidet, tillæg til forældrebestyrelsesvedtægten,

tillæg til driftsoverenskomsterne for de selv-

ejende institutioner og afstemningsskabelon.

Der blev endvidere udarbejdet en pjece til alle

forældre, som fortalte om frokostordningen og

afstemningsmulighed.

Pr. 1.1.2011 modtager ca. 940 vuggestuebørn og

ca. 650 børnehavebørn frokost. Der skal være

afstemning om frokostordning igen 01.07.2012,

med virkning fra 2013.

45

6.6 IT værktøjer til pædagogerne –

fremlæggelse af analyse og gennemførelse

Målet var, at der i 2010 blev fremlagt en samlet

analyse af det fremtidige behov for digitale løs-

ninger og IT indkøb til politisk behandling.

Evaluering

Børne- og Skoleudvalget godkendte den

18.8.2010 en analyse af behovet for IT og digitale

løsninger i daginstitutionerne og blev samtidig

orienteret om projektets igangsætning indenfor

Dagtilbuds egne midler.

Der har været igangsat et pilotprojekt i Område-

institution Birkerød for at afklare behovet for

hardware, anvendelse af den nye Børnerude og

hjemmeside samt behovet for kompetenceud-

vikling hos pædagogerne.

Områdeinstitution Holte og Kikhanen har stået i

spidsen for et projekt om kommunikation. Pro-

jektet har haft til formål at sætte fokus på klar

kommunikation mellem ansatte og forældre.

Projektets resultater vil indgå i udviklingen af

en fælles kommunikationsstrategi og kommu-

nikationsredskaber for hele dagtilbudsområdet.

Udrulning af IT-redskaber og kompetenceud-

vikling af pædagoger forventes igangsat i alle

institutioner i kommunen i løbet af 2011. Alle

institutioner har fået adgang til hjemmeside-

løsningen, og har haft mulighed for at etablere

hjemmesider.

6.7 Rekruttering og fastholdelse

For at have en høj pædagogisk kvalitet blev der

sat fokus på sygefravær, Rudersdals institutio-

ner som attraktiv arbejdsplads, årsager til ned-

slidning og fastholdelse af arbejdskraft.


Målet er at kunne tiltrække de bedste og det til-

strækkelige antal pædagoger og at udarbejde et

projekt, der kan belyse, hvorfor ansøgere søger

til kommunen, årsager til fratræden og nedslid-

ningsfaktorer og fastholdelse.

Evalueringsresultater

Der blev i 2009 gennemført en mindre under-

søgelse af, hvad pædagoger og pædagogmed-

hjælpere i daginstitutioner opgiver som årsag til

deres sygefravær. Undersøgelsen er i 2010 ble-

vet anvendt som grundlag for arbejdet med at

nedbringe sygefraværet.

Undersøgelsen inkluderede 100 svar fra 10

huse. De sygdomme, der angives som årsag

til fraværet var forkølelse, ondt i halsen, influ-

enza, opkast og diarre, samt virussygdomme i

øvrigt. Derudover angiver de ansatte, at stress

og stressrelaterede sygdomme udgør 11 % af

fraværsårsagerne. Af de ansattes kommenta-

rer i undersøgelsen fremgår det, at smitte fra

de børn, som kommer syge i institutionen, kan

være årsag til sygdom. Det bliver også nævnt, at

gentagende sygefravær hos en kollega kan være

årsag til stress og irritation.

I undersøgelsen blev medarbejderne bedt om at

opremse de faktorer, som efter deres mening

kunne nedbringe fraværet. Her blev der angi-

vet ønske om færre uforudsete opgaver, større

fokus på arbejdsglæde, sygefraværssamtaler

og mere anerkendelse fra ledelse, kolleger og

forældre.

Blandt undersøgelsens øvrige konklusioner var,

at det er vigtigt, at emnet sygefravær på institu-

tionsområdet ikke er tabu. De ansatte ønsker,

at ledelse og ansatte taler om institutionens

sygefravær, samt hvilke løsninger den enkelte,

lederen og kollegerne kan iværksætte. Der lå en

46

del tilkendegivelser om, at de ansatte ønsker,

at forældre, når de vil aflevere syge børn i in-

stitutionerne, skal gøres opmærksomme på, at

de ikke kan aflevere syge børn i institutionen. På

baggrund heraf har en del institutioners ledere

og bestyrelser udarbejdet beskrivelser af, hvor-

når børn må komme i institution.

Der har været afholdt sikkerhedsgruppemøder,

hvor temaet er drøftet, og hvor sikkerhedsgrup-

perne er blevet bedt om at drøfte tema og løs-

ninger i de lokale MED og i personalegrupperne.

Som opfølgning på målet om at udarbejde et

projekt har Dagtilbud i samarbejde med Høje

Taastrup Kommune og CASA ansøgt og fået be-

vilget penge til et arbejdspladsudviklingsprojekt

– APU. Projektet er igangsat i efteråret 2010.

Det er beskrevet i kapitel 4 under indsatsområ-

derne.

6.8 Områdeledelsesprojektet

Der skulle i 2010 være fokus på strategisk le-

delse og planlægning, fokus på den pædagogi-

ske ledelse, professionalisering af kommunika-

tionen; fokus på samarbejdsflader på tværs og

internt, forældrenes indflydelse i de nye besty-

relser og igangsættelse af forarbejdet til evalu-

eringen.

Evalueringsresultater

Der er etableret Dagtilbuds Strategiske Forum;

der har lokalt været fokus på udviklingen af dag-

lig leder rollen som pædagogisk leder; der har

været afholdt møder med samarbejdspartnere

fra andre områder i organisationen, og der har

været afholdt forsøg med indførelse af særlige

møder for de selvejende bestyrelser og for de

kommunale bestyrelsesformænd.

Der er indgået aftale med Udviklingsforum og


Dansk Pædagogisk Universitet om at varetage

evalueringen af områdeledelsesprojektet. Disse

to evaluatorer er valgt, for at få en evaluering

med fokus på både den fagpædagogiske udvik-

ling og den ledelsesmæssige og organisatoriske

udvikling.

Evalueringen gennemføres i foråret 2011 og for-

ventes færdig i slutningen af juni 2011. Evaluator

udarbejder som en del af evalueringsrapporten

anbefalinger til den videre udvikling.

6.9 Kommunikations- og informationsstrategi

Målet var som et led i et fireårigt projekt at få

udarbejdet en kommunikations- og informati-

onsstrategi for Dagtilbud centralt og for institu-

tionerne.

Evalueringsresultater

Der er gennemført et pilotprojekt om kom-

munikation i områdeinstitutionerne Holte og

Kikhanen. På baggrund heraf er der opstillet

en række forslag til klar og god kommunika-

tion i Dagtilbud. Forslagene vil i de kommende

år indgå i den kommunikationsstandard og de

skabeloner, som Dagtilbud vil udarbejde jfr. ind-

satsområdet effektiv organisation – med fokus

på digitalisering i 2011.

6.10 Fokus på den pædagogiske kvalitet

Dagtilbud skulle i løbet af 2010 udarbejde et op-

læg til temadebat til Børne- og Skoleudvalget

om kvalifikations- og kompetencekrav til den

pædagogiske medarbejdergruppe samt anven-

delse af øvrige medarbejdergrupper. Herefter

skulle Dagtilbud udarbejde et fireårigt projekt,

som skal fokusere på, hvordan daginstitutioner-

47

ne kan løfte de mange krav til det pædagogiske

arbejde.

Evalueringsresultater

Der har i juni 2010 været afholdt en temadag for

områdeledere og konsulenter, hvor der blev for-

midlet forskningsmæssig viden om den pæda-

gogiske profession.

Det er nedsat en arbejdsgruppe, der skal udar-

bejde forslag til en foranalyse, hvor antagelser

om pædagogernes egen forståelse af egen fag-

lighed testes.

Der er pt. udarbejdet en formålsbeskrivelse for

projektet om udvikling af pædagogernes fagpro-

fessionelle rolle i Rudersdal, samt udarbejdet

en ramme for en foranalyse.

Dagtilbud forventer endvidere at have udarbej-

det et færdigt oplæg til Børne- og Skoleudval-

get, som beskriver ansættelse af PAU-elever

(pædagogiske assistenter) og meritmuligheder

til PAU og pædagoguddannelsen i foråret 2011.

Oplægget vil indgå i den temadrøftelse, der ikke

blev nået i 2010.

Opgaven vil herefter indgå som beskrevet i ka-

pitel 4 under indsatsområdet den fagprofessio-

nelle rolle og opgave.

6.11 Kompetenceudvikling

Der var i 2010 opsat en række mål for de for-

skellige medarbejdergruppers behov for uddan-

nelse og kompetenceudvikling. Derudover blev

det beskrevet, at der skal udarbejdes materiale

om de kommende års kompetence- og uddan-

nelsesbehov for området.

Anvendelse af kompetenceudviklingsmidlerne


afrapporteres jævnfør beslutning i Børne- og

Skoleudvalget særskilt. Det fremgår af kapitel 7.

6.12 Legepladser

Målet var, at bestyrelserne udarbejdede en in-

vesterings- og handleplan for legepladsen; at

de renoverede legepladser er sikre og har lege-

værdi, samt at Børne- og Skoleudvalget fik fore-

lagt et forslag til principper for anvendelse af de

årlige afsatte ca. kr. 500.000 til understøttelse af

legepladspolitikken.

BSU tiltrådte endvidere i 2009 en anlægsbevil-

ling på kr. 2,4 millioner til renovering af legered-

skaber. Renoveringen har været sendt i udbud.

Evalueringsresultater

Renoveringsarbejder gik i gang i efteråret 2009

og er endnu ikke afsluttet. Arbejdet forventes

afsluttet i foråret 2011.

At renoveringsarbejdet endnu ikke er afslut-

tet, skyldes til dels det hårde vintervejr i 2010,

samt at samarbejdet med firmaet om renove-

ringen ikke har fungeret tilfredsstillende. Dag-

tilbud har måttet have den legepladsinspektør,

vi har indgået aftale om legepladstilsyn med, til

at inspicere legepladserne op til fire gange, før

renoveringsarbejdet kunne godkendes som sik-

kerhedsmæssigt forsvarligt.

Renoveringen foregår i tråd med kommunens

Legepladspolitik, og har til formål at sikre et

højt og ensartet sikkerhedsniveau på legeplad-

serne. Den omfatter bl.a. udskiftning af nedslid-

te legeredskaber, bedre og blødere faldunder-

lag, sikring mod såkaldte ”fingerfælder”, samt

en række tilsvarende forbedringer.

Børne- og Skoleudvalget godkendte den 15.

48

september 2010 forslag til principper for anven-

delse af de årligt afsatte 500.000 til understøt-

telse af legepladspolitikken.

6.13 Brugerundersøgelse

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal

gennemføres brugerundersøgelser på alle rele-

vante områder. Der blev i 2010 ikke gennemført

brugerundersøgelse på Dagtilbudsområdet.

I aftalen om Kommunernes økonomi mellem KL

og Finansministeriet for 2009 blev det aftalt, at

der i 2009 og 2010 skulle gennemføres pilotpro-

jekter med brugertilfredshedsundersøgelser på

tilbudsniveau på dagtilbuds-, ældre- og handi-

capområdet i et antal kommuner. Erfaringsop-

samlingen skal sikre et solidt grundlag for at

vurdere, hvordan en eventuel udrulning af na-

tionale brugerundersøgelser på dagtilbuds- og


folkeskoleområdet bedst vil kunne foregå.

Det fremgår af Dagtilbuds samlede styringskon-

cept, at dagtilbudsområdet fremover vil anvende

KL og Finansministeriets koncept.

6.14 Inklusion – Dagtilbuds deltagelse i

det fælles projekt

Målet var i 2010 at få afdækket den nuværende

praksis på dagtilbudsområdet og i forhold til

samarbejdet mellem Dagtilbud og Børn og Unge

området, samt at sætte fokus på nye mulighe-

der for tværfagligt samarbejde.

Evalueringsresultater

Dagtilbud har som en del af det fælles inklu-

sionsprojekt deltaget i forundersøgelsen til

inklusionsprojektet. Derudover har Dagtilbud

og Børn og Unge haft nedsat arbejdsgrupper,

der er fremkommet med forslag til ændringer

i småbørnsteam, visitation og special- og res-

sourcegrupper på dagområdet. Dagtilbud og

Børn og Unge har endvidere afholdt en fælles

temadag for ledergrupperne om inklusion.

Der er på nuværende tidspunkt indgået aftaler

om specialgrupper og ressourcegrupper, mens

de øvrige forslag vil indgå i arbejdet i det fælles

inklusionsprojekt.

6.15 Dokumentation og evaluering

Målet var, at ledere og pædagoger fik øgede

kompetencer i forhold til at evaluere og doku-

mentere praksis, samt at institutionernes eva-

lueringer i deres VP for 2010 er forbedret.

Evalueringsresultater

Der er udarbejdet en fælles projektplan, som

49

blandt andet har til formål at skabe en fælles

faglig evalueringskultur. Heri er bl.a. beskrevet,

hvordan projekterne evalueres.

Forvaltningen har i 2010 gennemført to inspi-

rationstemadage for daglige ledere, områdele-

dere, selvejende ledere og konsulenter.

Første dag gav Evalueringsinstituttet oplæg om,

hvordan der kan arbejdes med evaluering, der

giver mening i daginstitutionernes hverdag.

Anden dag videregav to konsulenter fra Næst-

ved kommune deres erfaringer med at arbejde

med dokumentation, refleksion og evaluering

med udgangspunkt i italiensk pædagogik.

I maj måned blev der gennemført en studietur til

Pistoia i Italien med deltagelse af områdeleder-

ne, konsulenter og dagtilbudschefen. Formålet

hermed var bl.a. at hente konkret inspiration til

arbejdet med dokumentation og evaluering. Re-

sultatet heraf er beskrevet i afsnit 6.3.

Der er i områdeinstitutionerne iværksat forskel-

lige kompetenceudviklingsforløb med henblik

på at få systematiseret og udviklet arbejdet med

at beskrive mål, relevante pædagogiske meto-

der og aktiviteter.

Ved de planlagte pædagogiske tilsyn og udvik-

lingssamtaler vil der være fokus på, hvordan

institutionerne arbejder med dokumentation

og evaluering af læreplaner og projekter, samt

hvordan det kan ses og læses.

Evalueringen af det samlede dokumentations-

projekt opsamles i kvalitetsrapporten i 2013.

6.16 Sundhedsprojektet – det videre

forløb

Ved afslutningen af det store sundhedsprojekt,

blev der opsat mål for et fortsat fokus på sund-


hed i institutionerne.

Evalueringsresultater

I 2010 har indsatsområdet været fysisk aktivitet

og bevægelse. Målet var at få implementeret le-

gen og brugen af ”Gerlev trækvognen” i det pæ-

dagogiske arbejde.

Der er etableret netværk og aftalegrundlag for

45 sundhedsambassadører i 11 områder. Am-

bassadørerne fungerer som videnspersoner og

igangsættere af sundhedsfremmende initiati-

ver i de enkelte områder. Der er afholdt to net-

værksdage/inspirationsarrangementer for alle

sundhedsambassadører. Første temadag var

med deltagelse af instruktør fra Gerlev idræts-

højskole. Gerlev idrætshøjskoles instruktører

har efterfølgende været på besøg i områderne,

og sammen med sundhedsambassadørerne er

der iværksat forskellige aktiviteter for børnene.

Sundhedsambassadørerne udtrykker, at der er

etableret et større fællesskab på tværs af hu-

sene: ”Vi bruger hinandens huse og udearealer,

og går nu på besøg hos hinanden. Vi har afholdt

naturløb for de ældste vuggestuebørn. Vi har

afviklet klatreforløb for de 4 årige. Vi har holdt

Store legedag for de øvrige ansatte i området

sammen med Gerlev Idrætshøjskole. Gerlev le-

gedagene var fantastisk med inspiration og in-

struktion”.

Sundhedsambassadørnetværket vil fortsætte

deres arbejde i 2011.

6.17 Skolestart – pædagogiske overgange

og samarbejde

Det fremgår af Dagtilbudsloven, at dagtilbud-

dene skal sikre gode overgange fra et tilbud til

et andet. I 2009 blev der udarbejdet en rapport

for samarbejde mellem skole og dagtilbud. For-

målet med rapporten var at skabe retningslinjer

50

for samarbejdet om den gode overgang mellem

dagtilbud og skole, så der sikres sammenhæng

for de kommende skolebørn i Rudersdal kom-

mune. Rapporten blev evalueret i foråret 2010,

og der udsendes i foråret 2011 en revideret ud-

gave af rapporten.

Målet i 2010 var, at børn får en bedre skolestart,

og at alle institutioner har deltaget i samarbej-

det med de respektive skoler.

Evalueringsresultater

Rapporten med dens skemaer har været an-

vendt i forbindelse med overgangen i sommeren

2010. Der er generelt stor tilfredshed med det

fundament, som rapporten giver for samarbej-

det. Opgaverne med udfyldelse af skemaer og

samtaler omkring skolestart opleves som res-

sourcekrævende, men generelt meningsfyldte.

Der er gode forældretilbagemeldinger omkring

samarbejdet.

Overgang fra dagtilbud til skole indgår i 2011og

2012 i indsatsområdet pædagogisk, faglig kva-

litet.

6.18 Opsamling på institutionernes

virksomhedsplaner for 2010: evalueringsdelen

6.18.1 Det pædagogiske arbejde

Overordnet set tager evalueringerne i høj grad

afsæt i de fælles indsatsområder for område-

institutionerne, i egne indsatsområder og i de

kommunale kapacitetstilpasninger. Evaluerin-

gerne beskriver på meget forskellig vis de af-

viklede kompetenceudviklingsforløb, konkrete

praksisnære projektforløb og generaliserede

opsamlinger på hele årets arbejde.

Dagtilbudsloven foreskriver, at institutionerne


skal evaluere deres arbejde med læreplanste-

maerne. Det er meget vanskeligt at gøre for

hvert enkelt læreplanstema, idet institutionerne

ofte arbejder med et projekt eller en aktivitet,

som inddrager flere læreplanstemaer. Institu-

tionerne har over en bred kam arbejdet med be-

grebet ”anerkendelse” på forskellig vis og med

praksisnær dokumentation af deres pædagogi-

ske arbejde.

Hverdagsfortællingerne går igen som metode

i flere områdeinstitutioner. Der er enkelte ek-

sempler på praksisforløb, men områdeinstitu-

tionernes evalueringer er primært lavet som en

overordnet opsamling på flere huses indsats,

hvorfor der ikke indgår meget praksisnære be-

skrivelser. Praksisbeskrivelserne eksisterer så-

ledes lokalt i det enkelte hus men indgår ikke

den områdeinstitutionens evaluering.

De selvejende institutioner udenfor Ruderen

har taget udgangspunkt i en fælles skabelon

for evalueringen, hvor man forholder sig til

de kommunale indsatsområder, dog med ud-

gangspunkt i en fælles evaluering, der ikke si-

ger specielt meget om den enkelte institutions

udbytte eller erfaringsdannelse. Der er blandt

de selvejende institutioner forskellig indgangs-

vinkel til evalueringen, hvor nogle institutioner

har videresendt den fælles evaluering, mens

andre har taget udgangspunkt i egne projekter,

og hvordan der lokalt er arbejdet med de kom-

munale indsatsområder.

De selvejende institutioner udenfor Ruderen an-

vender praksisbeskrivelser i deres evaluerings-

del, da deres evalueringer typisk forholder sig

til et enkelt hus’ pædagogiske praksis. Tydeligst

er dette for profilinstitutioner som Rudolf Stei-

ner eller Montessori-institutionerne.

51

6.18.2 Hvordan har institutionerne arbejdet

med de kommunale projekter og indsatsområ-

der

Der er for indsatsområderne kapacitet, IT og

madordning dækkende beskrivelser af den im-

plementering, der har været.

Trivselsundersøgelsen er beskrevet i evaluerin-

gerne, men på meget forskellige niveauer.

Generelt fremgår det af institutionernes VP for

2010, at de har arbejdet med de udmeldte ind-

satsområder. Tilgangen har været målrettet de

lokale behov hos børn eller ansatte, eller den

særlige situation et børnehus har stået i i for-

hold til kapacitetstilpasning.

6.18.3 Er der forhold, vi skal have særligt fokus

på i de kommende to år?

I forhold til strukturen og rammen for evaluerin-

gen kan der med fordel stilles krav til en større

ensartethed i afrapporteringsformen. Der er

stor forskellighed i de enkelte institutioners

afrapporteringer, og hvilke parametre der eva-

lueres ud fra.

Dagtilbud skal tilkendegive, at alle kommunale

og selvejende dagtilbud lever op til Dagtilbuds-

lovens formål og arbejder med at implementere

alle dens mange elementer i deres pædagogi-

ske tilrettelæggelse og praksis på forskelligt

niveau og med forskellig kvalitet. Dette tages

op ved de pædagogiske tilsyn og ved Dagtilbuds

udviklingssamtaler med lederteams og de selv-

ejende institutioners bestyrelsesformænd.


7.Årlige tilbagemeldinger på særlige temaer

7.1 Pædagogisk tilsyn

”Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med

indholdet af tilbuddene efter denne lov og den

måde, hvorpå opgaverne løses, herunder at de

mål og rammer, der er fastsat efter § 3 efter-

leves.

Stk 2: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og

offentliggøre rammerne for tilsynet.”

Børne- og Skoleudvalget har i juni 2010 beslut-

tet en ramme for gennemførelse af pædagogisk

tilsyn i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Heraf

fremgår det bl.a., at der gennemføres tre for-

skellige former for pædagogisk tilsyn:

» Det løbende tilsyn

» Det systematiske udviklingsorienterede til-

syn

» Det uanmeldte tilsyn.

Hvert andet år gennemføres planlagte pæda-

gogiske tilsyn i alle dagtilbud, og hvert andet år

gennemføres fem uanmeldte tilfældige tilsyn

som stikprøvekontrol. Derudover gennemføres

der uanmeldt tilsyn, hvis Dagtilbud skønner, det

er nødvendigt.

I 2010 har der været gennemført syv uanmeldte

pædagogiske tilsyn. De syv tilsyn er gennemført

på baggrund af bekymringer for det pædago-

giske arbejde og den pædagogiske personale-

dækning i én institution. De sidste fire tilsyn er

gennemført som stikprøvekontroller, der er til-

fældigt udvalgt.

De gennemførte tilsyn i den ene institution, hvor

der var bekymring for den pædagogiske dæk-

ning, er efterfølgende fulgt op med møde med

leder og bestyrelsesformand og med yderligere

tilsyn.

52

I stikprøvetilsynene har der været fokus på:

» Trivsel blandt børn og ansatte.

» Pædagogiske aktiviteter – hvad foregår der

generelt i børnehuset.

Herudover er der taget afsæt i institutionens

Virksomhedsplan, og evalueringen af institutio-

nens indsatsområder. Her er vurderet, hvordan

man konkret kan se udmøntningen i den pæda-

gogiske hverdag i forhold til:

» Pædagogik

» Ledelse

» Indretning

» Organisering.

På baggrund af tilsynene i 2010 kan følgende

opsummeres:

» En institution havde grundet ledelsesskift

ikke afleveret Virksomhedsplan.

» Det generelle billede er, at børn og voksne

trives. Dagtilbud oplevede generelt voksne,

der var anerkendende og imødekommende

over for børnene. Det var dog også tydeligt,

at sygdom med deraf følgende mangel på

voksne, ændring af planer mv. giver uro hos

børnene.

» Konsulenterne fra Dagtilbud oplevede både

planlagte og omlagte aktiviteter; tur på

kælkebakke, børnegudstjeneste, samling

med højtlæsning, dækning af bord mv. og

spontane aktiviteter og tilbud, hvor børn le-

gede sammen i mindre grupper, tegnede og

klippede.

Pædagogik

Pædagogerne var generelt gode til at organise-

re opdeling af børnene også i en situation, hvor

der manglede personale.

En del af tilsynene faldt i december. Aktiviteter-


ne bar derfor præg af jul og traditioner. Der var

eksempelvis samling med nissesange, historien

om Nissen, der kommer med børnene hjem på

skift, hvor børnene næste dag fortæller, hvad

nissen har oplevet hjemme hos dem.

Der var trækning af kalendergaver. For eksem-

pel måtte et barn trække et honninghjerte, som

børnene måtte få med hjem. Der var gavepak-

keri, som gav gode udfordringer for motorikken

og samarbejdsevnerne, og navnesedler, der ud-

fordrede børnene i forhold til læring af bogsta-

ver og førskrivning. Og ikke mindst glæden ved

at synge, lære julesange og kunne huske dem

fra sidste jul.

Konsulenterne oplevede også, at pædagogerne

lod sig forstyrre af ringende telefoner, forældre-

afleveringer af børn midt i aktiviteter og afbry-

delser fra kolleger. Der ligger en udfordring i at

skabe ro for pædagogerne, så de kan være nær-

værende og tilstede med børnene.

Ledelse

Da der var tale om uanmeldte tilsyn, var der fle-

re daglige ledere, der ikke var i huset grundet

møder.

Det ene sted var der en nyansat leder, der havde

mange pædagogiske overvejelser og ideer, som

hun var i opstartsfasen med at implementere.

53

En anden leder havde fokus på at få etableret

et fælles fundament og fælles forståelse for det

pædagogiske arbejde blandt medarbejderne.

Hun var optaget af at skabe motivation og mål-

rettethed hos medarbejderne og udfordringerne

deri.

Indretning og organisering

De besøgte huse var indrettet med stuer for

henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn.

Der var gode eksempler på læringsmiljøer, hvor

der var opsat plancher og læringsmaterialer for

eksempel bogstaver, dyr, blomster og tal. Lige-

så var der overskuelige rum, hvor legetøjet var

i små kurve med tegning eller foto på kassen,

så børnene kunne se, hvad legetøjet og rummet

kunne anvendes til.

Der var desværre også mange rum, der bar

præg af rod og uoverskuelighed, og hvor det var

meget svært for børnene at se, hvad og hvilke

aktiviteter der kunne foregå der.

I forhold til formidling på opslagtavlerne og

børnedokumentationen lå der nogle steder en

opgave med at arbejde med overskuelighed og

æstetisk opsætning.

Tilsynene giver generelt et billede af institu-


tioner med pres på de ansatte, når der er per-

sonalefravær, på pædagoger, der skaber gode

læringsmiljøer og samvær med og mellem bør-

nene. Derudover er der behov for en stærkere

fokusering på rummenes indretning, og let for-

klaringsillustration for børnene. Og et behov for

at skabe ro til det pædagogiske arbejde.

7.2 Legepladstilsyn

Dagtilbud har i 2010 indgået en ny aftale om år-

lig inspektion af børnehusenes legeredskaber.

Prisen er kr. 150.000 årligt og aftalen løber over

tre år. Tilsynet er en del af kommunens Lege-

pladspolitik, vedtaget i november 2008.

I forbindelse med tilsynet er der hvert år udar-

bejdet sikkerhedsrapporter på alle legepladser.

Rapporternes resultater har dannet grundlag

for arbejdet med renoveringen af legepladser-

ne. Børnehusene har modtaget hver deres til-

synsrapport, som gennemgår fejl og mangler og

beskriver, hvad der skal ændres for at lovliggøre

redskabet eller faldunderlaget.

Tilsynet har i 2010 været anvendt til at føre til-

syn med legepladsrenoveringen. Det har sikret,

at der bliver fulgt op på fejl og mangler ved re-

noveringen.

7.3 Økonomisk tilsyn

Dagtilbud til Børn fører økonomisk tilsyn med de

kommunale og selvejende institutioner i kom-

munen. For de private institutioner i kommunen

er der ingen løbende økonomi-opfølgning. Insti-

tutionen sender deres regnskab til orientering

For de kommunale institutioner har Dagtilbud til

Børn følgende tilsynsprocedure:

Med udgangspunkt i månedlige rapportudtræk

54

afstemmes og analyseres forbrugsprocenter/–

tal og atypisk forbrug samt lønkontoen af om-

rådeleder.

I Dagtilbud til børn foretages fire budgetopfølg-

ninger i løbet af året:

» Pr. 31. marts, som udsendes til institutio-

nerne i løbet af april.

» Pr. 31. maj, som udsendes i løbet af juni.

» Pr. 31. august, som udsendes i løbet af sep-

tember.

» Pr. 31. oktober udsendes i løbet af november.

Budgetopfølgningerne er oplæg til en dialog

mellem økonomikonsulenten i Dagtilbud og

områdelederne om den økonomiske udvikling i

institutionen. Konklusionen på den økonomiske

status forelægges dagtilbudschefen.

Ved regnskabsårets udløb foretages den ende-

lige fleksopgørelse på baggrund af det gennem-

snitlige antal indskrevne børn i året.

Forældrebestyrelsen for områdeinstitutionen

får kvartalsvis en forbrugsoversigt. Forbrugs-

oversigt udleveres også til institutionsMED.

For de selvejende institutioner har Dagtilbud til

Børn følgende tilsynsprocedure:

Med udgangspunkt i administrationsaftalen

mellem Landsorganisationen Danske Daginsti-

tutioner (LDD) og Rudersdal Kommune, udfører

LDD den løbende økonomiske opfølgning med

de selvejende daginstitutioner. Der skal frem-

sendes kvartalsvis budgetopfølgning. Ved årets

udgang bogføres de selvejende institutioners

regnskaber i det kommunale regnskabssystem.

Der er aftalt et løbende samarbejde mellem

økonomikonsulent og LDD, hvis der opstår kon-

krete sager.


Hvem og hvad omfatter tilsynet?

» Procedure for tilsynet med de kommunale

områdeinstitutioner

» Budgetopfølgning, dialog og forbrugsover-

sigter

» Aftale med de selvejende institutioner om

budgetopfølgning kvartalsvis

» Budgetprocedure

» Godkendelsesbetingelser for de private in-

stitutioner om opsendelse af kvartalsvise

forbrug og regnskab.

Det fremgår af godkendelseskriterierne, at de

private institutioner skal opsende oversigt over

det kvartalsvise forbrug og regnskab.

7.4 Hygiejnetilsyn – kommunallægens

tilbagemelding

Infektioner er den hyppigste årsag til sygdom

hos børn. Ved smitsomme sygdomme som for-

kølelse, diarre og børnesår, spredes virus og

bakterier ved direkte kontakt som for eksempel

håndtryk eller næsepudsning eller via hænder-

ne til for eksempel vandhaner eller legetøj og

derfra videre til andre mennesker. Denne smit-

tespredning kan mindskes væsentlig ved at have

fokus på og overholde de hygiejniske principper.

På den baggrund rådgiver Rudersdal Sundheds-

tjeneste kommunens daginstitutioner om inde-

klima, hygiejne, smittespredning og ophobning

af sygdomme.

Kommunallægen besøger daginstitutioner i

kommunen for at tilse og drøfte de hygiejniske

forhold. Hygiejnebesøgene består af en rund-

visning i huset og en drøftelse af de hygiejniske

rutiner og procedurer. Efter besøget udarbejder

kommunallægen en rapport med konklusioner

og anbefalinger, som lederen modtager.

Opfølgning på besøgene sker ved sundhedsple-

55

jerskernes jævnlige kontakt med institutioner-

ne. Enkelte gange aflægger kommunallægen

opfølgende besøg. Der samarbejdes ved behov

med de øvrige forvaltninger i Rudersdal Kom-

mune og med embedslægeinstitutionen i Re-

gion Hovedstaden.

Siden sommeren 2009 har kommunallægen væ-

ret på hygiejnebesøg i 25 huse.

Personale og ledelse har viden om hensigts-

mæssige hygiejniske rutiner og overholder

Sundhedsstyrelsens retningslinjer på de fleste

områder. Nogle institutioner er uhensigtsmæs-

sigt indrettede, og de bygningsmæssige forhold

gør det vanskeligt at opretholde et højt hygiej-

nisk niveau.

På baggrund af nye retningslinjer fra Sundheds-

styrelsen vedrørende desinfektion er der udar-

bejdet fælles retningslinjer for desinfektion af

hænder og overflader i institutionerne i Ruders-

dal Kommune. Disse blev præsenteret ved et le-

dermøde i februar 2010, og der arbejdes på at få

implementeret de nye retningslinier, men det er

endnu ikke en indarbejdet rutine i alle huse. Der

bør derfor fortsat være øget fokus på de hygi-

ejniske procedurer i forbindelse med desinfek-

tion.

7.5 Ansøgninger om godkendelse af

privat institutioner og privat dagpleje

Dagtilbud til børn har i 2010 modtaget to ansøg-

ninger om oprettelse af private daginstitutioner

efter Dagtilbudslovens §19, stk. 4.

Den ene ansøgning fra Tryllefløjten, Langebjerg

40 i Nærum er blevet godkendt af Børne- og

Skoleudvalget i januar 2011 til opstart 1. marts

2011, mens den anden ansøgning fra Nærum

Menighedsbørnehave endnu ikke er blevet be-


handlet endeligt.

Der har ikke været ansøgt om godkendelse som

privat dagplejer.

7.6 Lukning af ventelisten for udefrakommende

børn

Det fremgår af Dagtilbudslovens § 28, stk. 2, at

en kommune kan lukke ventelisten for uden-

bys borgere i en begrænset periode. Ventelisten

har generelt været lukket for borgere fra andre

kommuner i år 2010.

Ventelisten har været lukket, fordi antallet af

ansøgere til ventelisten fra andre kommuner pt.

overstiger den 1 procent, som er maksimum-

grænsen.

Ansøgere fra andre kommuner kan dog særskilt

søge optagelse på ventelisten til den selvejende

institution Rudolf Steiner, Ravnsnæsvej 130 i

Birkerød, ¾-tidsbørnehaverne Skovmærket og

Vængebo, selvom den øvrige venteliste til bør-

nehaveplads er lukket.

Det samme gælder medarbejderbørn fra SCION

til Børnehuset Skovstjernen, som der i henhold

til driftsoverenskomsten er reserveret 10 plad-

ser til.

7.7 Udmøntning af legepladspolitikken

Kommunalbestyrelsen har fra budget 2008 og

fremover afsat en anlægspulje på kr. 500.000

årligt til at understøtte udmøntning af lege-

pladspolitikken. De afsatte midler fra 2009 blev

overført til 2010, så der kunne udmøntes i alt kr.

1.014.000 i 2010. Hver områdeinstitution er ble-

vet tildelt kr. 100.000 og hver selvejende institu-

tion kr. 14.000.

56

I 2010 er midlerne blevet anvendt efter de prin-

cipper BSU godkendte i november måned. Mid-

lerne er typisk anvendt til mindre legeredskaber

som fx balancebomme eller kolbøttestativer, og

derudover til fx træer og planter.

7.8 Udmøntning af mad- og måltidspolitikken

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. janu-

ar 2009 en Mad- og måltidspolitik. Institutioner-

nes bestyrelser har efterfølgende haft til opgave

at implementere politikken. Institutionsrådet

har drøftet arbejdet med at udmønte politikken.

Det fortælles, at der har været debat om tilbud

om slik, saft, sukkerholdige produkter og usun-

de madvarer. Det er aftalt i Institutionsrådet, at

bestyrelserne fremsender deres udmøntninger

til Dagtilbud, hvorefter der tages en ny drøftelse

i IR.

Mad- og måltidspolitkkken danner endvidere

grundlag for den frokost, der serveres i de in-

stitutioner, hvor der tilbydes frokost til børnene.

7.9 Anvendelse af kompetenceudviklingsmidler

De afsatte kompetenceudviklingsmidler anven-

des primært til at understøtte indsatsområder-

ne og til kompetenceudvikling af medarbejdere

og ledere.

Anvendelse af den centrale pulje:

Aktivitet

Diplomlederuddannelse

Kommunalt

hold : finansieres

af kvalitetsfondsmidler

Formål og

indhold

Kvalificere

ledlelse

Målgruppe Deltagere

Områdeledere og

dagplejeleder

Daglige ledere 10

2


Diplommoduler

Master (tilskud

kvalitetsfondsmidler)

Institutionslederuddannelsesforløb

Temadage

Strategisk

Forum

Temadage

PAU (Pædagogiskassistentuddannelse)

Tilskud til

studietur for

pædagoger +

daglig leder til

institutioner,

der skal sammenlægges

Kommunikationsprojekt

(forældre og

personale i

børnehusene)

Idrætscertificeringsprojekt

Faglig inspiration

til netværk

for sundhedsambassadører

Akut pulje

Evaluering af

områdeledelsesprojekt

Pædagogik,

sundhed, idræt,

sprogvejledere,

vejledning mv.

Kvalificere

ledelse

Kvalificere

ledelse

Strategi og

planlægning

Kvalificere

pædagogisk

ledelse

2,9 år inklusiv

1 års praktik

Inspiration til

dokumentation,

indretning mv.

Fælles kultur.

Udarbejde forslag

til fælles

principper for

kommunikation.

Kvalificere 6

børnehuse til

at arbejde med

børnehaveidræt

Fastholde

og udvikle

arbejdet med

sundhed

Understøtte

børnehuse,

der står i akut

krise

Kvantitativ og

kvalitativ undersøgelse

Pædagoger Ca. 20

Områdeledere 4

Områdeledere 8

Områdeledere,

konsulenter, chef

Daglig leder, områdeleder,konsulenter,

chef

18

Ca. 60

Elever 10 - 14

4 pædagoger +

daglig leder

Daglige ledere,

pædagoger, forældre

i to områdeinstitutioner.

Daglige ledere

og pædagoger i 6

børnehuse.

Sundhedsambassadører

Personale og/eller

ledelse

Ledere, personale,

forældrebestyrelser

i områdeinstitutionerne

5

Ca. 65

Ca. 45

57

Midler udlagt til institutionerne er anvendt til:

Alle områdeinstitutioner har anvendt midlerne

til kompetenceudviklingsforløb, der kvalificerer

og understøtter pædagogerne til systematisk

arbejde med evaluering, dokumentation og re-

fleksion.

De selvejende institutioner havde et mål om at

tilrettelægge fælles kompetenceudvikling af

personalet, hvilket de ikke har fået iværksat. En-

kelte har haft medarbejdere på kurser herom.


Budgetterede

pladser

2010

Gn. indskrevne

børn 2010

8. Ressourcer - Nøgletal for dagtilbudsområdet

8.1 Børn og institutioner

8.1.1 Antal pladser og indskrevne børn i 2010 i

kommunale og selvejende dagtilbud

Vuggestuepladser

8.1.2 Antal børn fra kommunen med andre for-

mer for pasning

Småbørnspladser

Børnehavepladser

Skovbørnehavepladser

920 44 1.888 182

955 16 1.878 184

Pasningsform 0 til 5 år I alt antal børn i 2010

Tilskud til plads i private institutioner

-dagtilbudslovens § 19

Tilskud til plads i privat dagpleje –

dagtilbudslovens § 21

Tilskud til plads i puljeordninger –

dagtilbudslovens § 101 eller 102

Privat pasning – dagtilbudslovens §

80

Privat pasning af egne børn -dagtilbudslovens

§ 86

Frit valg over kommunegrænsen –

tilskud til plads i anden kommune

-dagtilbudslovens § 28

Tilskud til forældrebetalt madordning

–dagtilbudslovens § 17 (bortfalder

1.1.2011)

Tilskud til privat pasning ved alvorlig

sygdom ved barn u. 6 mdr. – dagtilbudslovens

§ 84

51

0

20

32

0

68

0

0

58

8.1.3 Driftsudgifter pr. plads i kr.

Økonomi

opgjort på

årsbasis på

de enkelte

dagtilbudstyper

Kommunal

dagpleje

Kommunale

og

selvejende

vuggestuepladser

Kommunale

og

selvejende

børnehavepladser

Kommunale

og

selvejende

integrerede

institutioner

Privat dagpleje

Private institutioner

Privat pasning

Puljeordninger

Pasning af

egne børn*

Bruttodriftsudgifter

Udgifter til

økonomisk

og/eller

pædagogisk

friplads

Tilskud i alt Samlede

antal indskrevne

helårsbørn

133.687 4.776 138.463 147

132.827 5.827 138.654 81

81.975 19.150 101.261 40

107.761 2.500 110.261 2.213

61.600 489 62.089 45

56.813 32

56.571 571 57.142 14

Samlet

udgift til

8.066

søskendetilskud

* Det er muligt at få tilskud fra barnet er 30 uger og til skolestart, såfremt

man overholder lovens bestemmelser til modtagelse af tilskud.

Kommunen giver det maksimale tilskud.

0

0


8.1.4 Fra 2011 Driftsudgifter til frokostordning

Institutionstype Driftsudgift Økonomisk, pædagogisk

og søskendetilskud

for kommunen

Vuggestueplads 6.555 492

Småbørnsplads 7.216 541

Børnehaveplads 8.053 604

Skovbørnehaveplads 8.988 674

8.1.5 Særlig indsats på dagtilbudsområdet

Her opgøres antal børn, der har modtaget sær-

lig støtte eller været indskrevet i særlige grup-

per i året:

Særlig indsats på dagtilbudsområdet

Børn med støtte i det almene

dagtilbud

Børn indskrevet i ressourcegrupper

8.1.6 Takster i 2010

Antal indskrevne helårsbørn

med særlige tilbud i gennemsnit

for året

Børn indskrevet i specialgrupper 11

77

Antal Takst Forældrebetalt

procentdel

Dagpleje 151 3.040 25,00

Dagpleje 3 pladser deltid 40

timer

3 2.530 25,00

Vuggestuebørn 922 3.510 30,00

Småbørn 12 2.340 25,00

Småbørn med madordning 32 2.890 28,20

Børnehave 573 1.620 25,00

Børnehave med madordning 1.310 2.070 30,00

Børnehave 3/4 tid (40 timer)

Skovmærket

Børnehave (45 timer) Vængebo

19 1.320 25,00

17 1.490 25,00

Skovbørnehave 116 1.810 25,00

Skovbørnehave med madordning

67 2.290 29,10

Natur- og Skovbh. 42 timer 24 1.960 30,00

8

59

8.2 Medarbejdere

8.2.1 Personaleressourcer og åbningstid

Personaleressourcer

og åbningstid

8.2.2 Antal ledere og medarbejdere i de kom-

munale og selvejende institutioner samt dag-

plejen.

Antal helårsbørn,

opgjort

i fuldtidspladser

pr.

pædagogisk

medarbejder

– uden ledelse

og administrativmedarbejder

Gennemsnitlig

fuld åbningstid

pr. uge

Gennemsnitligt

antal lukkedage

pr. år

– centralt fastlagt

Vuggestue 3,0495 49 3,5

Børnehave 6,0153 49 3,5

Integreret 5,6544 49 3,5

Dagpleje 3,0918 48 3,5

Medarbejdergruppe

Kommunale Stilling Antal

Antal områdeledere Månedslønnede 8*

Antal daglige ledere/institutionsledere

Antal pædagogiske medarbejdere

Antal fastansatte pædagogiske

medarbejdere

Månedslønnede 39

Månedslønnede 489

Timelønnede 132

Fuldtidsstillinger 420,2

Timelønnede stillinger 47,1

Antal køkkenmedarbejdere Månedslønnede 17

Antal fastansatte køkkenmedarbejdere

Antal fastansatte administrative

medarbejdere

Timelønnede 0

Fuldtidsstillinger 13,6

Timelønnede stillinger 0

Fuldtidsstillinger 3,7

Timelønnede stillinger 0

Antal Øvrige medarbejdere Fuldtidsstillinger 1,3

Timelønnede stillinger 0

Selvejende Stilling Antal

Antal områdeledere Månedslønnede 1

Antal daglige ledere/institutionsledere

Månedslønnede 17*


Antal pædagogiske medarbejdere

Antal fastansatte pædagogiske

medarbejdere

Antal fastansatte administrative

medarbejdere

Antal Øvrige medarbejdere

8.2.3 Sygefravær i 2010

Oplysningerne er fra essentiarapport beregnet

for 2010 samt fra Danske Daginstitutioner.

Sygefraværet for Dagtilbud centralt har udvist

en svag stigning på det korte fravær sammen-

lignet med 2009, mens det lange fravær er fal-

det fra 0,7 % til 0 %.

For dagpleje og kommunale institutioner har det

korte fravær udvist en faldende tendens, mens

de selvejende har oplevet en mindre stigning.

Det lange fravær er steget for alle institutioner.

De kommunale institutioner har oplevet den

største stigning: Fra 1,7 % i 2009 til 3,01 i 2010.

Dagtilbud har i 2010 indgået et samarbejde med

CASA og Høje Taastrup Kommune om bl.a. ned-

bringelse af sygefravær. Dette arbejde fortsæt-

ter i 2011. Se afsnit 4.3.

Månedslønnede 162

Timelønnede 22

Fuldtidsstillinger 148,29

Timelønnede stillinger 10,33

Fuldtidsstillinger 4,7

Timelønnede stillinger 0

Fuldtidsstillinger ***

Timelønnede stillinger ***

Antal Dagplejere 48

* I tallet er inkluderet områdelederen fra Dagplejen.

** Herudover en konstitueret leder i børnehuset Skovlytoften.

*** Ikke oplyst.

Medarbejdergruppe Fravær % under 14

dage

Dagtilbud

administrationen

Fravær % over 14

dage

1,68 0

Dagpleje 2,30 1,51

Daginstitutioner

kommunale

Daginstitutioner

selvejende

4,00 3,01

3,57 1,99

60

8.2.4 Antal og uddannelsesniveau for pædago-

gisk personale i de kommunale institutioner

Fra essentiarapport januar 2011.

Det fastansatte* personalesuddannelsesniveau

Personale med en

pædagogisk uddannelse

Personale med en

PGU uddannelse

Personale med en PAuddannelse

(PAU)

Personale uden pædagogisk

uddannelse

Antal pædagoger med

revant diplomuddannelse

Antal pædagoger der

har bestået dele af

en relevant diplomuddannelse

Omregnet antal

fuldtidsstillinger

8.2.5 Antal og uddannelsesniveau for pædago-

gisk personale i de selvejende institutioner

Fordeling i % af det

samlede antal fastansatte

222,2 50,62 %

4,6 1,01 %

8,46 1,92 %

216,8 49,38 %

6,76 1,54 %

13,7 3,11 %

* dvs. eksklusiv personale ansat med løntilskud og ledere. Elever og

studerende tæller med som ikke uddannet personale

Det fastansatte*

personales uddannelsesniveau

Personale med en

pædagogisk uddannelse

Personale med en

PGU uddannelse

Personale med en

PAU uddannelse

Personale uden pædagogisk

uddannelse

Antal pædagoger

med revant diplomuddannelse

Omregnet antal

fuldtidsstillinger

Fordeling i % af

det samlede antal

fastansatte

61,663 51,12 %

0 0

1 0,83 %

57,955 48,05 %

3 2,49 %


Antal pædagoger der

har bestået dele af

en relevant diplomuddannelse

8.2.6 Antal og uddannelsesniveau i den kom-

munale dagpleje

4 3,23 %

* dvs. eksklusiv personale ansat med løntilskud og ledere. Elever og

studerende tæller med som ikke uddannet personale

Det fastansatte*

personales uddannelsesniveau

Personale med en

pædagogisk uddannelse

Personale med en

PGU uddannelse

Personale med en

PAU uddannelse

Personale uden pædagogisk

uddannelse

Antal pædagoger

med revant uddannelsesbaggrund

Omregnet antal

fuldtidsstillinger

Fordeling i % af

det samlede antal

fastansatte

1 2,08 %

4 8,33 %

0 0

43 89,5 %

0 0

* dvs. dagplejere og ansatte i vikarhusene, men eksklusiv ledere og

ansatte pædagoger til tilsyn mv.

61

8.3 Ledelse

8.3.1 Antal ledere og uddannelsesniveau for de

kommunale institutioner

Dækker områdeledere og daglige ledere :

Lederes uddannelsesniveau Antal % af gruppen

Områdeledere med diplomuddannelse

Områdeledere i gang med diplomuddannelse

Områdeledere i gang med masteruddannelse

eller anden relevant videreuddannelse

over diplomniveau

Områdeledere uden diplomuddannelse

eller anden tilsvarende uddannelse

Daglige ledere med diplomuddannelse

Daglige ledere i gang med diplomuddannelse

Daglige ledere med anden lederuddannelse

svarende til tidligere årskursus

Daglige ledere uden diplomuddannelse

* Dagpleje er medregnet.

8.3.2 Antal og uddannelsesniveau for selvejen-

de institutionsledere

3 42,86 %

0 0

5* 57,14 %

0 0

5 14,29 %

11 31,43 %

5 14,29 %

14 40 %

Lederes uddannelsesniveau* Antal % af gruppen

Ledere med diplomuddannelse 2 11,76 %

Områdeledere i gang med diplomuddannelse

Ledere i gang med diplomuddannelse

Ledere med anden lederuddannelse

svarende til tidligere årskursus

1 100 %

4 23,53 %

1 5,88 %

Ledere uden diplomuddannelse 10 58,82 %

* Den selvejende områdeleder er ikke medregnet.


9. Opgaveliste: udført 2010

Ud over de ovenfor beskrevne projekter og indsatsområder har Dagtilbud til Børn løst en række større

opgaver, som har betydning for dagtilbudsområdet. De er listet her:

Opgaver Bemærkning

Køkken anlæg og frokostordning Ny revideret plan for køkkener, udarbejdelse

af forældremateriale, tillæg til vedtægter og til

driftsoverenskomster, afstemningsskabelon, om-

placeringer af køkkenpersonale

Legepladsrenovering Tilbagevendende opgave med at sikre, at aftalerne

overholdes

PCB Frederik Clausens Vænge Afslutning på sag om renovering af PCB i fugerne

Junglehuset – ombygning til Dronninggård Bør-

nehus

Ombygning, sammenlægning af Parcelvej og Jung-

lehuset

Arbejdspapir lukning af daginstitutioner Fremlæggelse af materiale til Børne- og Skoleud-

valget

Mælkebøtten Forældresag, personalesag En del møder

Lønforhandlinger 2010 Justere forhåndsaftaler med de faglige organisa-

tioner, indgå lønaftaler for køkkenmedarbejdere

Byggesagsstyring Mødevirksomhed med Rudersdal Ejendomme

Arbejdstidsregler fortolkning Sag clearet med KL, afventer igangsættelse lokalt

Områdeledelse - midtvejsstatus Gennemført og opsamling forelagt. Fokuspunkter

arbejdet med i 2010

Udviklingsplan Udarbejdelse af temaer, forslag og plan til politisk

Deltidsdagtilbud til børn der hjemmetrænes Sag til BSU

Planlægge studietur Italienstur

godkendelse. Involvering af MED og ledergruppe

Planlægge faglige temadage For ledergruppen samlet

Skøde Keilstruplund Afslutning på overdragelse og lukning af sag

Fire-årig KMB plan Udarbejdet materiale til brug for den nye KMB

VP 2010 Afleveret januar 2010

Evaluering af Integrationspolitik Afleveret

Sundhedsprojekt Afsluttet og overgået til lokal forankring med sund-

hedsambassadører og aftaler

Anlægsregnskaber på gamle anlæg Afleveret sager i samarbejde med Økonomi

62


Reviderede principper for kompetenceudvikling Tilpasset og aftalt med Område MED og ledergrup-

pe

Udfordringsret - byggesagsbehandling De ønsker Dagtilbud havde, var ikke relevante i for-

hold til udfordringsretten

Kommunikation og information Projekt igangsat. Fortsætter fire år

Revideret aftale om specialgrupper Forhandlinger med B og U. beregninger og aftale-

indgåelse

Revision af Pædagogisk tilsyn Fremlagt nyt koncept for BSU

Service Standarder Udarbejdet og forelagt til politisk godkendelse

Notat om den fagprofessionelle opgave og

rolle

Opstartet

Nye styringsredskaber Udarbejdet og forelagt BSU

Prokap (gennemsyn) Administrativ anvendelse - lederopdatering

Omlægning af Sprogarbejde Udarbejdet ny ramme og indhold – forelagt rele-

vante samarbejdspartnere og lagt på nettet

Arbejdstilsynssager Opfølgning på AT-påbud

63


Dagtilbud til Børn

Bilag til Kvalitetsrapport 2011

Bilag 1: Udtalelse fra område-MED

Bilag 2: Uddybning og eksempler på institutionernes arbejde

med de pædagogiske læreplaner, arbejdet med udsatte

børn og børnemiljøvurderinger

65


Bilag 1

Høringssvar vedr. Dagtilbud til Børn:

Kvalitetsrapport 20112012

Medarbejderrepræsentanternes udtalelse

OmrådeMED dagtilbud har d. 23.2.11 behand-

let udkastet til kvalitetsrapporten 2011-2012.

Overordnet finder vi at rapporten giver et godt

og fyldestgørende overblik over aktiviteterne i

Rudersdal Kommunes dagtilbud.

Personalerepræsentanterne gør opmærksom

at der i rapporten bruges forskellige begreber

for personalet i daginstitutionerne. Der kan op-

stå tvivl om hvilke faggrupper, der menes når de

nævnes i rapporten.

Kommunale indsatsområder for 2011

og 2012

I forhold til afsnit 3.1 vedr. effektiv organisation

– med fokus på digitalisering, mener vi, at når

der tilbydes kompetenceudvikling, er det vigtigt

at der tages udgangspunkt i medarbejdernes in-

dividuelle kompetenceniveauer.

Eventuelle opnåede ressourcegevinster ved at

effektivisere organisationen, ønsker vi bliver på

området.

Dagtilbuds fælles projekter og indsatsområder

i 2011 og 2012

Inklusionsprojekt

Angående inklusionsprojektet, mener vi at må-

let ”at sikre personalet mulighed for kompeten-

ceudvikling, så de har både teoretiske og prak-

tiske redskaber til at arbejde inkluderende” er

grundlæggende for at inklusionsprojektet kan

lykkes.

66

For at den nye arbejdsopgave med at inkludere

børn med særlige behov i dagtilbud, skal ople-

ves meningsfuldt for alle parter (børn, forældre,

personale), bør det sikres at de nødvendige per-

sonaleressourcer er til stede. Eventuelt opnå-

ede rationaler i forbindelse med inklusionspro-

jektet, mener vi bør tilføres dagtilbud.

Medarbejdersiden i områdeMED dagtilbud, ser

frem til at følge projektet, og få orienteringer lø-

bende fra både styregruppen, og de 4 nedsatte

arbejdsgrupper.

Arbejdspladsudvikling og sygefravær

Vi finder at projektet kan være med til at afdæk-

ke myter, fordomme og hypoteser ang. sygefra-

været, og ser frem til at følge projektet i områ-

deMED.

Den pædagogiske, faglige kvalitet

Medarbejdersiden i områdeMED dagtilbud, me-

ner at evaluering og dokumentation er vigtige

elementer for at højne den pædagogiske kvali-

tet i institutionerne. Gennem evaluering og do-

kumentation opnår man øget bevidsthed om sin

pædagogiske praksis. Dette gør det nemmere at

vidensdele institutionerne i mellem.

Ovenstående er i alle parters (børn, forældre

og personale) interesse, og er derfor et særlig

vigtigt indsatsområde. Dette har også betydning

for at de to øvrige temaer (overgang fra dagtil-

bud til skole og natur og kulturprojekter samt

udeliv) kan lykkes.


Den fagprofessionelle rolle og opgave

Vi finder det positivt, at der med dette projekt,

bliver øget bevidsthed om de forskellige perso-

nalegruppers faglighed. Det er vigtigt at medar-

bejderne opnår ejerskab til projektet for at det

kan lykkes. Dette kan opnås ved sikring af med-

arbejderindflydelse på alle niveauer.

Sundhed og bevægelse

Vi ønsker at der er ressourcer til stede, der sik-

rer at projektet vedr. legepladspolitikken kan

lykkedes. Initiativet til idrætscertificering af

børnehuse, mener vi kan give hele området et

kvalitets- og kompetenceløft. Det kan eventuelt

inspirere til at der udvikles andre former for te-

mabørnehuse.

Faglige resultater, evaluering og årlige tilba-

gemeldinger

Sidste halvdel af kvalitetsrapporten, som om-

handler faglige resultater, evalueringer og år-

lige tilbagemeldinger, er interessant læsning,

som giver et billede af et højt aktivitetsniveau i

dagtilbud på alle niveauer.

Dagtilbud fremstår som et dynamisk og udvik-

lingsorienteret område, hvor der bør være en

ledelsesmæssig opmærksomhed på, at perso-

nalet kan opleve at være overbebyrdede grundet

det høje aktivitetsniveau.

Jens Nybo Rasmussen

Fællestillidsrepræsentant

for pædagogmedhjælperne, FOA

Sidsel Staversbøl Pedersen

Fællestillidsrepræsentant for BUPL

67


Bilag 2 - Pædagogiske læreplaner

1. Dagplejen

Krop og bevægelse

For bl.a. at styrke den pædagogiske overgang til

børnehave, er det et bevidst mål for dagplejer-

ne, at have et aktivt udeliv med børnene.

Udelivet er bl.a. med til at styrke barnet moto-

risk, får sat gang i alle sanser samt opleve ting

man ikke gør i hjemmet.

Vi arbejder med og ud fra kommunens sund-

hedsprojekt.

Hver legestuegruppe har haft planlagte ugent-

lige forløb med Gerlevvognen (indeholdende

redskaber til motorisk leg).

Et fast punkt på dagsordnen ved personalemø-

det hedder ”nyt fra Sundheds-ambassadøren”.

Sociale og personlige kompetencer

En gang ugentligt har dagplejerne mødepligt i

legestuen. I legestueregi lærer børnene nye le-

gerelationer, som er med til at styrke barnets

sociale udvikling.

Den voksne skal være bevidst om sin rolle ved

at agere som rollemodel og lære børnene at

kommunikere ved at sætte ord på barnets hand-

linger. Dette er noget, vi i fremtiden vil arbejde

mere bevidst og målrettet med.

For at styrke det enkelte barns møde med bør-

nehaven arbejder vi meget målrettet på at gøre

børnene selvhjulpne, ved selv at være gode rol-

lemodeller.

I de daglige gøremål i dagplejehjemmet er vi be-

vidste om at inddrage barnet.

Dokumentation og evaluering

I dagplejens arbejde med evaluering, dokumen-

68

tation og kulturprojekt er der udarbejdet et fast

punkt på dagsordnen ved de månedlige perso-

nalemøder hvor tidligere ture, projekter m.m.

evalueres

På disse personalemøder planlægges ture og

projekter. Dette for også at sikre, at planerne fø-

res ud i praksis.

Ved konsulenternes personalemøde samler vi

op på evalueringerne fra grupperne og bruger

dette i vores videre planlægning af det pædago-

giske arbejde.

Via nyhedsbreve informeres forældrene om ak-

tuelle aktiviteter i grupperne.

Hver gruppe skriver et indlæg om hvad der er

aktuelt for gruppen og hvad den arbejder med.

Dagplejerne informerer dagligt forældrene om

dagens aktiviteter/hændelser med børnene,

samt hvornår de får besøg af dagplejekonsulen-

terne.

Børn med særlige behov

Dagplejen har udviklet sig til en pasningsord-

ning, der nu også kan rumme børn med særlige

behov. Børn, der har behov for en hverdag med

en tæt voksenkontakt uden for mange menne-

sker at forholde sig til, for store rum, højt støjni-

veau m.m. Vi er bevidste om at planlægge vores

hverdag samt opkvalificere dagplejerne/konsu-

lenten til at klare denne opgave.

Dagpleje ledelsen indgår i et småbørnsteam.

Derudover har legestuegrupperne et tæt sam-

arbejde med både talepædagog og sundheds-

plejerske. Disse besøger legestuegrupperne på

et personalemøde en gang om året.

Generelt

Et af de vigtigste indsatsområder omkring pæ-


dagogikken for 2011 er arbejdet med pædago-

gik, læring og indretning.

I denne proces vil vi arbejde med indretning af

rummet. Vi forenkler barnets muligheder for

valg af legetøj. Vi opstiller forskellige legemil-

jøer eks. dækker bord i dukkekrogen, sætte tog-

baner og osv. Vi fjerner/afskærmer ting, som kan

virke forvirrende på børnenes koncentration. Vi

arbejder med den voksne som aktiv deltagende

i indlæringen i forhold til, hvordan bruger vi le-

getøjet, hvor ligger barnets opmærksomhed/

læring, hvordan skaber vi nærvær og hvordan er

vi voksne modeller for barnet? Den voksne skal

møde barnet, der hvor barnet er og ud fra bar-

nets interesse, hjælpe barnet til at se nye ak-

tiver/muligheder i legen. Den voksne skal ikke

tillade at lade sig forstyrre i det pædagogiske

arbejde med børnene.

69

2. Områdeinstitution

Ravnsnæs

Personlige kompetencer

I Institution Ravnsnæs har vi afsat en projekt-

pulje, hvor personalet via projekter kan arbejde i

hele områdeinstitutionen med deres spidskom-

petence. Her kommer et eksempel på et drama-

projekt, som er afholdt i alle børnehusene, hvor

formål var at udvikle de personlige kompeten-

cer:

Eksempel på øvelse i Dramaforløbet:

”På gulvet ligger fire store stykker papir, med

fire ansigter på. Et er glad, en er sur, en græder

og den sidste griner. Vi øvede dem sammen, og

Laust viste de andre, hvordan man så sur ud. Nu

kunne man på skift komme op og vise overfor

de andre, hvordan man så ud. Vi lavede en slags

hinkerude af de fire billeder, og så kunne vi gå

hele humør – ruden igennem. Det var skægt at

se på de andre, og lidt svært at holde masken,

når vi skulle vise de andre det.”

Sociale kompetencer

I foråret 2010 var 20 pædagoger på uddannelse

i metoden ”Fri for mobberi”, Her er et eksempel

på, hvordan metoden anvendes.

Eksempel fra Eskemosepark:

Temaet i hele huset i foråret bliver ” Konflikt

løsning - den voksens rolle” hvor formålet er

at skabe bevidsthed om egen rolle og børnenes

læring i konflikt håndteringen. Det skal munde

ud i, at børnene får konkrete redskaber til egen

konflikt håndtering, og til at kunne mægle mel-

lem andre. Principperne fra projektet bliver

brugt til at fremme samtaler om følelser og re-

aktioner.


I børnehaven tages der ofte udgangspunkt i

principperne fra projektet ” Fri for mobberi”,

hvor materialet bliver brugt til at fremme sam-

taler om følelser og reaktioner.

Krop og bevægelse

Der arbejdes på forskellige måder med krop og

bevægelse. Her vises to eksempler:

Det første er et eksempel fra Høsterkøb børne-

have:

Idégrundlaget er, at idræt, leg og bevægelse

indgår som en naturlig del af institutionens

hverdag og den pædagogiske praksis. Idræt, leg

og bevægelse er i centrum.

Institutionen udvikler via idrætspædagogikken

børnenes kreativitet, handlekompetence, bevæ-

gelsesglæde, sprog, sociale kompetence, etik,

moral, via fokus på den kropslige, kognitive,

psykiske, sociale udvikling.

Hverdagen er tilrettelagt, så der både er struk-

turerede aktiviteter, hvor personalet har fastlagt

rammer og indhold, samt mulighed for børne-

nes frie leg.

Der er følgende fokus områder:

» Bruge idræt som et pædagogisk redskab

» Finde ind til børnenes motivation

» Give børnene glæde ved bevægelse

» Øve børnene i at turde rykke egne grænser

» Arbejde med børnene i mindre grupper

» Give børnene fællesskabsfølelse i den store

gruppe

» Give børnene mulighed for fordybelse

» Skabe rammer for at børnenes kreativitet,

fantasi og spontanitet styrkes

Følgende er uddrag fra en artikel om toddler

pædagogik som er udarbejdet af personale i

Børnehuset Sjælsø:

70

”Toddlerprojektet er rettet mod børnekulturen

også kaldet fri leg. Bogen, der har inspireret

os, ”Toddlerkultur,” handler om, at børnene er i

stand til at etablere deres egen legekultur, hvis

indretningen er til det. Det er helt afgørende

for børnenes fysiske udfoldelse, at legen kan

udvikles omkring store genstande og meget fri

gulvplads samt voksne, der forstår og accep-

terer børnenes tilsyneladende umotiverede rå-

bekoncerter og løben frem og tilbage som en

avanceret form for kommunikation. Desuden

kræver det vedholdende voksne, der støvsuger

stuen for legetøj. Der kan meget nemt snige sig

legetøj med hjemmefra eller fra de andre stuer

i huset, og så opstår der hurtigt konflikter og

forstyrrelse af legen igen. Vores erfaring er, at

børnene godt kan lære og accepter, at der ikke

er legetøj frit tilgængeligt på Panterstuen. De

voksne på stuen må acceptere, at leg med lege-

tøj er en helt eller delvist voksenstyret aktivitet,

som de må engagere sig i. ”

Link til artikel:

http://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/

slip_fortaellingen_loes/historier_fra_og_for_

paedagoger/toddler?opendocument

Naturen og naturfænomener

I Høsterkøbhus mødes områdets kommende

skolebørn, og der er formålet følgende:

Huset er et lærings- og udviklingstilbud for bør-

negrupperne i Institution Ravnsnæs.

Huset bruges som base for aktiviteter, hvis pri-

mære formål er at skabe læringsoplevelse i na-

turen.

Aktiviteterne skal tilgodese følgende:

» Glæden ved naturen.

» Glæden ved bevægelsen.

» Sidemandsoplæring (best practice).


» Styrkelse af barnets overgang til skolen.

Der arbejdes ligeledes i husene med natur og

natur fænomener;

Et eksempel fra Kastaniebakken:

Som i 2010, hvor natur- og udeliv var et stort

indsatsområde vil en vigtig pædagogisk indsats

i 2011 være arbejdet med børn og udeliv.

I vuggestuen hedder et af temaerne for 2011

’Mig og naturen’, hvor der tages udgangspunkt

i det lille barns oplevelse af sig selv i relation

til omverdenen. Der arbejdes med kreative ak-

tiviteter, brug af naturmaterialer, men også

med barnets oplevelse af kroppen, læring af tur

-kultur og fordybelse i naturfænomener. For-

års-, sommer- og efterårsmåneder vil være de

primære turmåneder i vuggestuen.

I børnehaven fortsætter naturgrupperne for de

3-5-årige efter årsskiftet, ligesom Høsterkøb-

hus danner ramme for naturpædagogik for bør-

nene i alderen 4-6.

I foråret 2011 vil naturgrupper og Høsterkøbhus

blive afviklet forskudt i 1. kvartal og samtidig i 2.

kvartal, undtaget april måned.

Der arbejdes med billeddokumentation, evalu-

ering med børnene og opsamling hvert kvartal

på læringsudbyttet for børnegruppen.

Arbejdet med børnemiljø, som en integreret del

af det pædagogiske arbejde (Dagtilbudslovens §

8, stk. 5)

I 2010 har ”Rummet som pædagogisk ramme”

været et fælles indsatsområde.

Indsatsområdet har til formål at understøtte læ-

ringsmiljøet i børnehusene. Her kommet to ek-

sempler på, hvordan det er inddraget:

Eksempel fra Kastaniebakken:

I 2011 arbejdes der videre på at udvikle målsæt-

ninger for det enkelte rum. Hvor grupperum-

71

mene i vuggestuen måske vil få en meget ens-

lydende funktionsbeskrivelse, vil børnehavens

rum komme til at supplere hinanden med for-

skelligartede funktioner.

For at rummet skal understøtte det pædagogi-

ske arbejde i henholdsvis børnehave og vugge-

stue, vil der blive lagt vægt på, at afdelingens

struktur understøttes, og at rummet er indrettet

for at fremme børnenes læring.

Der sættes herudover fokus på, at rummene

fremstår ryddelige og indbydende, således at

der er optimale forhold for at anvende rummet

til at indfri de pædagogiske målsætninger for

børnegruppen.

På hvert p-møde vil personalegruppen gen-

nemgå et rum på Kastaniebakken for funktion,

vedligehold og udvikling.

Særligt fællesrummet vil blive bearbejdet i 2011.

Det pædagogiske arbejde med børn med særli-

ge behov indenfor de pædagogiske læreplaner

Et eksempel på hvordan der arbejdes metode-

mæssigt med børn i vanskeligheder:

I processen med at klarlægge hvori barnets

vanskeligheder består, er det ofte nødvendigt

at inddrage kompetent fagpersonale, som kan

rådgive og vejlede personalet i, hvordan hver-

dagen skal tilrettelægges, for at barnet kan ud-

vikle sig og trives.

Det kan være psykolog, fysioterapeut, tale/ høre

pædagog, teampædagoger, sundhedsplejerske

og sagsbehandler.

I nogle tilfælde er det små justeringer, der skal

til for at et barn fungerer og andre gange bli-

ver det klart, at barnets vanskeligheder er mere

omfattende.


Som metode bruger vi:

» Tras som giver et billede af barnets sociale

og sproglige udvikling.

» Marte Meo til social, sproglig, og motori-

ske vanskeligheder. Metoden sætter spot på

samspil mellem børn og voksen

» Matrix til planlægning af aktiviteter

» Hverdags fortællinger, som tolkes, analyse-

res og evalueres

Når der har dannet sig et billede af barnets van-

skeligheder, udarbejdes i samarbejde med for-

ældre og evt. PPR og stuens personale en hand-

leplan.

72

3. Institution Lyngborg

Alsidig personlig udvikling

1. Et eksempel på projekt:

I børnehaven har der været en form for dan-

nelses/identitetsprojekt – der har været målsat

omkring, at barnet kender sig selv og sin nær-

meste omverden: Hvem er jeg, hvor bor jeg,

hvordan ser mit hus eller lejlighed ud, hvem er

min familie, hvad har jeg tilfælles med andre,

hvad er forskelligt fra andre. Alle børn har lavet

et ”personligt hus” med billeder af dem selv og

deres familie, pædagogen har på et bykort mar-

keret, hvor børnene bor, stuen har været forbi

nogle af børnenes huse og taget billeder – har

konstateret, at nogle bor i store huse og nogle i

små eller i lejligheder. Børnene har lavet en by i

ler med hver deres hus. Børnene har med flere

materialer tegnet/ malet deres hus/lejlighed og

deres familie.

Vi mener, at projektet kan være tilbagevendende

– Det har vist sig at have stor betydning for bør-

nene i børnehaven, at ”det personlige hus” er

tilgængeligt på stuen. Vi bruger det til samtaler

med barnet, og børnene samtaler med hinan-

den og fortæller til hinanden ud fra billederne.

Til at evaluere har vi anvendt praksishistorier og

børnenes fortællinger – vi har reflekteret sam-

men, og projektet har indgået i et længere do-

kumentationslæringsforløb i område Lyngborg.

2. Eksempel på projekt:

For at give børnene en bedre start i det nye, de

skal i gang med, har vi valgt at lave et projekt

med en storebørnsgruppe. Her øves børnenes

personlige kompetencer i et miljø, hvor børnene

er trygge og kender hinanden. I storebørnsgrup-

pen mødes vi én gang om ugen. Vi leger, at vi går


i skole, hvor vi skal huske vores taske, som skal

pakkes til hver gang. I skolen tegner vi, skriver

vores navne og leger en masse. Men vi skal også

huske at række hånden op, før vi siger noget,

og vi skal blive gode til at lytte til hinanden. Når

der er frikvarter, skal vi skynde os at få tøj på og

komme ud på legepladsen.. I storebørnsgrup-

pen kommer vi på forskellige ture, og øver os på

at færdes i trafikken.

Vi valgte at interviewe børnene, inden projektet

begyndte om, hvad de synes, der kunne være

svært ved at skulle i skole, og hvad de var gode

til. Det er meningen, at børnene skal interviewes

efter projektet er sluttet for at se, om børnenes

holdning er ændret – om de er mere trygge ved

skolestart. Det er vores erfaring, at vi skal styre

udenom visse perioder af året, hvis vi have tid til

både evaluering og projekt.

Sociale kompetencer

1. Et eksempel på pædagogisk praksis:

Overordnet har vi i 2010 fokuseret på ”Tydelige

rammer”, ”Tillid” og ”Krav” i forhold til det en-

kelte barn som del af et fællesskab. Tidligere er

der flere ting, vi ikke har gjort, fordi vi tænkte, at

det kunne børnene ikke administrere – Vi har nu

mere fokus på at vise børnene tillid – ledsaget af

tydelige rammer og krav, der er forbundet med

den tillid. Vi anerkender børnenes behov for at

opleve sig som noget særligt, som én der kan

opnå privilegier sammen med gode kammera-

ter fra stuen, som en der kan tage ansvar for

handlinger i et socialt fællesskab. Hos os kan

2-4 af de større børn, som noget nyt, få lov at

være inde mellem kl.12 og 14, i det tidsrum hvor

alle normalt skal være ude. Børnene har god

forståelse for, at der er bestemte måder, man

skal være på/ lege på for at få lov at være inde.

De har også god forståelse for, at det går på skift

og tillid ti,l at de voksne fordeler det retfærdigt.

Børn kan ikke blive skældt ud for at have væ-

73

ret på en ”forkert” måde. Det er den voksne, der

tager ansvar for de beslutninger, der bliver ta-

get og for sammensætning af børn, der får lov

at være inde. Ved evt. konflikter har børnene fri

adgang til personalestuen – ligesom vi kan høre,

hvad der sker på stuen. Vi oplever som voksne

en glæde ved dette mere ligeværdigt samarbej-

de med børnene og vil arbejde mere med dette

perspektiv på barn – voksen relationen fremover

i flere sammenhænge. Refleksioner udspringer

af Dokumentationslæringsforløbet og studie-

besøg i Reggio Emilia, hvor pædagoger fik in-

spiration til et anerkendende og læringsbaseret

barnesyn i praksis.

2. Et eksempel på projekt:

Vi har med mellemrum et projekt med at opøve

børnenes sociale kompetencer ved hjælp af Red

Barnets anti-mobbe-kuffert. Kufferten bliver

taget frem og anvendt efter behov og består af

nogle historier til højtlæsning, nogle samtale-

kort samt nogle små og store bamser. Børnene

bliver igennem fortællingerne en del af nogle

fortællinger og samtaler, hvor deres medfølelse

og refleksion bliver opøvet. Vi drager parallel-

ler til hændelser i børnehaven og snakker om

det skete, følelser, at være udenfor, hvad vi skal

gøre næste gang det sker osv.

Vi dokumenterer overfor forældrene og børnene

ved at hænge dagens samtalekort og en lille for-

tælling op om, hvad vi har talt om i dag. På den

måde bliver forældrene inviteret til også bliver

en del af projektet, og forhåbentlig vil indsatsen

virke endnu bedre. Evalueringen foregår i per-

sonalegruppen, hvor vi måler på, om børnene

vender tilbage til ting fra projektet, om det har

haft en effekt osv.

Sproglig udvikling

Eksempel på projekt i vuggestuen:

Vuggestuen har haft et ”Farveprojekt” om


grundfarver – som dog inkluderer flere lære-

plansområder – herunder sprog som fremtræ-

dende tema. Hver af grundfarverne har haft en

”projektperiode” på 14 dage Blå, rød, gul - og

grøn (blandingsfarve). Børnene har talt om far-

ver, har sunget sange, hvor der indgår farver,

malet med farverne og blandet farver. Stuen

har været inddelt i ”projekt-hjørner”: Blåt hjør-

ne med blå papmachéfisk i en uro over ”havet”

den grønne madras. Grønt hjørne med grønne

blade i mange forme, som er hængt op på væg-

gen, samt andre grønne naturmaterialer, som

børnene har dekoreret osv. Al aktivitet har væ-

ret bygget op omkring børn i mindre grupper og

dialog med børnene med at benævne former,

farver, materialer osv. Der har været lagt vægt

på det æstetiske udtryk og mulighed for dialog

med børn og forældre om de fremstillede pro-

dukter samt processerne.

Projektet er bygget op omkring EVA’s materiale

og er dokumenteret via foto, historier, citater/

børns udsagn og dagbøger/ børnenes bøger.

Projektet har forløbet oktober - december og

står foran at skulle evalueres.

2. eksempel på projekt:

I efteråret lavede vi er projekt sammen med na-

turvejlederen fra Bistruphus. Vi ønskede især

at stimulere børnenes sproglige kompetencer.

Projektet kom til at handle om ”De Nordiske

Guder”. Børnene lyttede til historier om de nor-

diske guder, og hvert enkelt barn fik navn efter

en af guderne. Sammen med navnet fik de også

gudens historie og egenskaber, så det betød, at

de skulle være gode til at lytte og genfortælle hi-

storien for andre. Historierne blev krydret med

lege og andre aktiviteter, hvor man bl.a. skulle

lave Thors hammer og Midgårdsormen i ler. Ved

projektets afslutning blev der holdt en fernise-

ring for forældrene. Her var projektet udstillet

på stuen, og børnene optrådte som guider for

74

forældrene og skulle vise rundt og fortælle. De

kom her til at optræde i rollen som eksperter,

da det var et område, forældrene ikke vidste ret

meget om. Dokumentationen af projektet var

udstillingen på stuen og evalueringen blev bør-

nenes vurderinger af projektet. Disse blev ned-

skrevet og kom til at indgå i personalets evalu-

ering.

Krop og bevægelse

1. Ugentlig aktivitet – De mindste Børeneha-

veklassebørn/ De største vuggestuebørn, når

muligt:

”Mandagsklubben” er rytmik- musik for de

mindste bh-børn på tværs og indimellem i

samarbejde med vuggestuen.

Sang, musik, bevægelse, rytme, sprog samt

kropsudfoldelse kan ikke skilles ad. Musikken

og legene igangsætter børnenes bevægelser. I

”Mandagsklubben” bruger vi musik på mange

måder –f.eks. til at skabe ro – børnene ligger

på hver deres madras og slapper af. Musikken

fremkalder følelser, stemninger og fantasibille-

der. ”Mandagsklubben” bruger både moderne,

klassisk og rytmisk musik til leg og bevægelse.

Når vi leger, vejleder vi børnene om de etiske

regler, der hører med til tumlelege. Vi vil gerne

lære børnene at blive opmærksomme på de sig-

naler, de andre børn sender ”når nok er nok”,

eller at de lærer at respektere det, når det bliver

sagt direkte. Vi giver børnene god mulighed for

motorisk udfoldelse, og de børn, der har van-

skeligheder, støttes med en hjælpende hånd.

Børnene udfordres og oplever stor glæde, når

de tør noget nyt eller mere.

Udfordringen er at tilrettelægge forløbet, så

børnene i aldersgruppen fastholdes i aktiviteten

og har lyst til at deltage. Vi arbejder også med

krop og bevægelse på legepladsen bl.a. som ak-

tivitet/ tilbud på legepladsen mellem 12 og 14.


Her leger vi ”Gamle lege” enten på en voksens

eller på børnenes initiativ.

2. Eksempler på projekter i vuggestue og bør-

nehave:

Vi har et projekt med krop og bevægelse for

vuggestuebørnene med det formål at stimulere

børnenes motorik. Vi går i salen, hvor vi danser

og leger forskellige lege, hvor vi bruger krop-

pen. Børnene skal gøre magen til de voksne og

hoppe, løbe, hinke osv. Projektet vil blive evalu-

eret ved hjælp af en model ”læringskompasset”

og dokumentationen vil være ved hjælp af fotos,

som bliver kommenteret.

Vi har også et projekt med de store piger, hvor

vi sammen med Spirehuset skal lave forskellige

bevægelser sammen med Saga Dansekompag-

ni. Forestillingen ”Den store stjernestøvsjagt”

vil først blive vist for børnene, og herefter vil

de selv skulle deltage. Vi skal forestille os, at vi

rækker op efter stjernerne, at vi danser i lavlof-

tede rum, bruger hele rummet, læner os op ad

hinanden i tillid, går ind i nye historier, som vi

fortæller ved hjælp af kroppen. Målet er, at vi

igennem forestillingen skal få idéer til nye må-

der at bevæge os på. I projektet bliver fortæl-

lingen og fantasien koblet med bevægelser og

nye måder at udtrykke sig på. Projektet vil blive

dokumenteret ved hjælp af fotos. Evalueringen

vil foregå som samtaler med børnene, hvor vi

sammen udvælger det, der var godt og det vi vil

arbejde videre med.

Natur og naturfænomener

1. Et eksempel på pædagogisk tilbagevenden-

de aktivitet:

Hver fredag er der mad/ tilbehør lavet over bål

på legepladsen. Der er flere mål forbundet med

aktiviteten – bl.a. at det skal være sjovt og stem-

ningsfuldt, at børn og voksne i fællesskab har

ansvar for forberedelse, afvikling og efterføl-

75

gende oprydning og opvask af bålkopper mv.,

vi vil vække sanser og vil opleve naturen som

ramme for væren og fællesskab.

Både børn og voksne nyder aktiviteten, og vi

vil helt sikkert fortsætte med denne aktivitet.

Børn kan byde ind på mange forskellige måder

– skrælle/ snitte kartofler, lave dej, samle pinde

til optænding, holde vagt sammen den voksne

bålmester – eller bare være til stede og være/

slappe af fra legeaktiviteter. Det er en givende

måde at inddrage naturen på legepladsen i vin-

terperioden, hvor det kræver lidt kreativitet at

holde gejsten oppe og finde på noget her sidst

på sæsonen.

Udfordringen er at fastholde det enkle og mere

avancerede, så både børn og voksne kan holde

gejsten på sigt – Vi ser, der er meget læring i

”Snobrød” – de mere erfarne børn guider de

mindre øvede i ”hvordan” , men det giver også

energi og masser af læring at have været mange

i arbejde og tilberede en dejlig suppe med man-

ge grøntsager.

Vi har dokumenteret via praksisfortællinger og

samtaler med børn omkring bålet. Vi ser, at

aktiviteten tiltrækker mange børn, og at de har

stor lyst til at deltage.

2. Et eksempel på projekt :

Vi havde et ønske om at øge de yngste børns op-

mærksomhed overfor naturen. Samtidig ønske-

de vi at tage udgangspunkt i noget aktuelt og lige

i de dage, havde vi fyldt stuen fyldt med myrer. Vi

lavede derfor et projekt med at indsamle myrer,

som vi puttede i et terrarium. Tanken var at vise

myrernes liv med at lave bo og gange, og hvor-

dan de var i stand til at flytte de brødkrummer, vi

fodrede dem med. Selvom myrerne stak af, så vi

tydelige tegn på læring hos børnene. De henled-

te de voksnes opmærksomhed på myrerne ved


tegn og fagter, de samlede myrer sammen og

de børn, der havde været bange for insekterne,

turde nu røre ved dem. Lidt senere på året var vi

en uge i Bistruphus. Her flyttede børnenes op-

mærksomhed til nu at omfatte de mange edder-

kopper, der var i skoven. Flere af børnene var

bange for edderkopperne, så vi trænede med at

lade dem kravle fra en pind til den anden. Sene-

re fandt vi nogle langsomme edderkopper, som

vi lod kravle op ad armen. Langsomt hoppede

flere og flere børn på, og til sidst havde selv de

mest bange prøvet at have en edderkop på ar-

men. Det var en god måde at arbejde med fo-

bier, og vi kan nu tydelig se, at børnene er meget

mere opmærksomme på insekter, når vi kom-

mer ud. Projekterne blev fulgt op af tegninger,

”æble-edderkopper” og store fotografier, som

viste forløbene. Alt sammen i børnehøjde! Pro-

jektet blev dokumenteret og evalueret ved hjælp

af beskrivelser og fotografier.

Kulturelle udtryksformer og værdier

1. Eksempel på indsatsområde – hele året:

Indsatsen her har taget udgangspunkt i, at alle

børn skulle bekræftes i, at ”de kunne noget” –

vi havde en del større børn med forkærlighed

for at farvelægge kopitegninger og nogle børn,

der indledte enhver kreativ - kunstnerisk akti-

vitet med, ”Jeg kan ikke…” og enten fravalgte

det eller ikke oplevede succes. Det ville vi gerne

ændre – dermed også sagt, at temaerne ”bar-

nets alsidige personlige udvikling” og ”krop og

bevægelse” har været vigtige dimensioner i for-

bindelse med årets projekter indenfor ”kultu-

relle udtryksformer og værdier”. Vi ville styrke

alle børns mod til at udtrykke sig med et per-

sonligt udtryk. I børnehaven har vi arbejdet med

”kroppen” – bl.a. har børnene tegnet sig selv i

fuld størrelse og tegnet ansigt, hår, yndlingstø-

jet mv. Vi har også arbejdet med spejle og teg-

net selvportrætter både med blyant og akvarel

76

og formgivet figurer i ler. To af de lidt forsigtige

drenge valgte at lave ”en hjerne” – som jo også

er en vigtig del af kroppen. De fik stor kredit for

deres selvstændige initiativ. Vi har fået meget

bedre blik for børnenes finmotoriske udvikling

og oplever, at børnene ikke i samme grad som

tidligere fravælger opgaver, som udvikler kon-

centration, finmotoriske færdigheder og det

personlige mod til at udtrykke sig ”med det man

kan”. Vores tilgang til arbejdet har udviklet sig

som led i arbejdet med dokumentation, børns

læreprocesser og vores barnesyn.

Vi vil fortsat arbejde med den udfordring/ reflek-

sion: Hvad er et forløb af god pædagogisk kva-

litet – hvordan skal vægtningen være mellem

produkt og proces, og hvordan får man lyttet

til barnets intention og understøttet/ motiveret

dets nysgerrighed og kreative udtryk. vi doku-

menterer/ evaluerer via produkter, praksis-

fortællinger, arbejdstegninger, handleplaner,

skema fra EVA. Et læreplansområde der hos os

fylder meget og er inspireret af dokumentati-

onslæringsforløb for pædagoger og studietur i

Reggio Emilia.

2. Eksempel på tilbagevenden tradition:

Hvert eneste år holder vi en stor sommerfest,

sammen med børn og forældre i hele huset. Det

er en tradition, at børnene optræder for foræl-

drene. Sidste år valgte vi, at vi skulle optræde

med sang og dans. I månederne op til sommer-

festen øver vi forskellige sange, og vi lavede ko-

reografi, hvor de ældste børn skulle bevæge sig

på en bestemt måde. Igennem sangen og dan-

sen sker der en kulturformidling, samtidig med

at barnets personlige kompetencer også bliver

opøvet: man skal turde stå frem og huske et for-

løb. For de fleste børn er det en kæmpe ople-

velse at agere selvstændigt foran familien med

et stort publikum på. Stemningen er høj, og bør-

nene får her øvet sig på at ”komme ud i verden”.


Samtidig stimuleres deres rytmiske sans, deres

motorik, gehør og hukommelse. Der foregår en

evaluering på det efterfølgende personalemøde,

men der er ikke nogen egentlig dokumentation

ud over forestillingen.

Tilføjelse til Kulturelle udtryksformer og vær-

dier – men 2011 projekt

» Remida-tanken( inspireret afReggio Emilia)

» Genbrug

» Inddrage forældre – som leverer materiale

til genbrug.

» Materialeforståelse – børn og voksne – gen-

anvendelse

» Dette projekt er i fuld gang…meget inspire-

rende

Eksempel på et læringsmiljø i en børnehave.

77


4. Institution Birkerød

Personlige kompetencer

Institutionens børnehuse har arbejdet med at

sikre anerkendende relationer i den pædago-

giske praksis. Dette arbejde har været under-

støttet af et fælles foredrag med Susanne Krogh

om den anerkendende tilgang samt af lokale

faglige drøftelser i personalegrupperne. Her-

udover har institutionens børnehus Birkemosen

haft anerkendelse og arbejdet med børnegrup-

pens alsidige personlige kompetence som fag-

ligt indsatområde i 2010. Børnehusets arbejde

med indsatsområdet har været understøttet af

en konsulent fra UCC. Projektet har i betydelig

grad været medvirkende til, at personalet har

fået afprøvet nye metoder og handlemuligheder,

der har understøttet personalets arbejde med

læreplanstemaet.

Eks. på arbejdet med anerkendelse og under-

støtning af barnets alsidige personlige kompe-

tence.

To børn, Peter og Nana, på omkring halvandet

år, leger i dukkekrogen. De leger parallelt, men

er opmærksomme på hinanden. De leger med

legemad, og foregiver, at de spiser det. Et større

barn kommer hen til de to børn og tager en pære

fra det mindste af børnene. Barnet begynder at

græde. En pædagog kommer til hjælp; ”jeg kan

se, du gerne vil have pæren, men Peter bliver

ked af det, når du tager pæren, kan du give Peter

pæren igen og finde noget andet at spise”. Det

store barn finder noget andet legemad, og Peter

får pæren tilbage.

Her bliver Peters følelser og behov anerkendt,

samtidig med at det større barn bliver under-

støttet i hans empati forståelse. (Peter har også

78

følelser/behov).

Institutionens vuggestuenetværk, bestående af

7 vuggestuepædagoger, har arbejdet med den

faglige tilgang til vuggestuebarnets alsidige

personlige udvikling. Vuggestuenetværket har i

2010 deltaget i en konference om vuggestuebar-

nets personlige udvikling og hjernens udvikling.

Vuggestuenetværksgruppen er på nuværende

tidspunkt ved at udarbejde retningslinjer eller

guidelines, der skal understøtte vuggestuebar-

nets alsidige personlige udvikling.

Udviklingstiltag i 2011

Institutionen Birkerød vil have 0+ pædagogik

(før kaldet vuggestuepædagogik) som indsats-

område i den kommende 2-årige periode. Heri

indgår netværksundervisning, der skal under-

støtte personalets teoriforståelse og pædagogi-

ske handlekompetencer.

En betydelig del af barnets udvikling sker i 0-2

års perioden, og målsætningen for arbejdet

med 0+ pædagogikken er netop at sætte fokus

på den kæmpe udvikling og læring, som barnet

gennemgår og tilegner sig i de første leveår.

Fokuseringen skal være medvirkende til at ska-

be faglig opmærksomhed omkring 0+ pædago-

gikken – og gøre 0+ pædagogikken til et høj-pre-

stige fagområde.

Sociale kompetencer

Institutionens børnehuse har læreplanstemaet

”sociale kompetencer” som et kerneområde i

det pædagogiske arbejde.

”At være klog på mennesker forudsætter en stor

og stadig udvikling af viden og erfaring om men-

neskers behov, følelser og grænser. Rigtig man-

ge sociale erfaringer læres i legen og samspillet

med de øvrige børn i institutionen, hvor barnet

udfører en handling og aflæser en reaktion.”


Børnehusene har i 2010 arbejdet fagligt bevidst,

som en del af den almene praksis, med at under-

støtte børnegruppernes sociale kompetencer.

Den sociale kompetence bliver fx. understøttet

i det pædagogiske personales hjælp, støtte og

vejledning ved uenigheder og konflikter børnene

imellem. Børnenes handlinger, ønsker, følelser

og motiver bliver italesat overfor børnegruppen

for at udvikle børnenes empatiske indlevelses-

evne og udvikle børnenes handlemuligheder.

Børnehusene benytter italesættelsen og den

pædagogiske vejledning som et centralt ele-

ment i arbejdet med børnenes sociale kompe-

tencer. Herudover benytter det pædagogiske

personale TRAS, Trin for Trin, praksishisto-

rier og venskabsdiagrammer til at understøtte

børnegruppernes videreudvikling af de sociale

kompetencer.

Udviklingstiltag i 2011:

Institutionen har, som indsatsområde i den

kommende 2-årige periode valgt at udvikle en

faglig redskabskasse. En metodisk redskabs-

kasse som pædagogerne skal have undervis-

ning i og afprøve i praksis. Redskabskassen skal

bl.a. være medvirkende til at styrke pædagoger-

ne i arbejdet med børnegruppens trivsel, læring

og udvikling.

Sproglig udvikling

Institutionens børnehuse har i 2010 arbejdet

særligt med børnenes sprogudvikling under-

støttet at institutionens tre sprogmedarbejdere.

Alle børnehuse har i 2010 ugentligt arbejdet

med særligt tilrettelagte sprogunderstøttende

aktiviteter i samarbejde med sprogvejlederen.

Den primære sprogunderstøttelse sker dog

altid i hverdagslivet i børnehuset ved pædago-

gernes sproglige opmærksomhed, konstante

79

benævnelse af genstande og handlinger, dialo-

ger med børnene, sproglege, sange/rim og dia-

logisk læsning.

Institutionen sproglige netværk, bestående af

6 pædagoger, har i 2010 arrangeret en fore-

drags aften ”Leg sproget frem” med forfatter og

sprogpædagog Lotte Salling. Alle institutionens

pædagoger deltog i arrangementet, der blandt

andet gav pædagogerne en teoretisk ramme

samt flere gode ideer, der let kunne omsættes

til praksis.

Udviklingstiltag i 2011:

Institutionen har i 2009 og 2010 haft en sær-

lig fokus på det sprogunderstøttende arbejde i

børnehusene. Institutionen skal fortsat arbejde

med at understøtte personalets arbejde med

udviklingen af børnenes sproglige kompetencer.

Fokus i 2011 bliver at få indført nye arbejdsgan-

ge for 3-års sprogvurderingen samt tilrettelæg-

gelse af sprogmedarbejdernes arbejdsopgaver,

da institutionen pr. 1. januar 2011 har sat farvel

til en sprogmedarbejder.

Krop og bevægelse

Institutionens arbejde med krop og bevæ-

gelse gennemsyrer hele hverdagslivet ude

i børnehusene. Børnehusene har alle en

sundhedsambassadør,der deltager i institutio-

nens sundhedsnetværk. Sundhedsambassadø-

rerne har til opgave at understøtte børnehusets

arbejde med sundhed, krop og bevægelse. I be-

gyndelsen af 2010 afholdt institutionens sund-

hedsambassadører en temaaften omkring krop

og bevægelse.

Børnehusene har på forskellig vis arbejdet med

krop og bevægelse og et gennemgående tema

er, at børnene har oplevet glæde og succeser i

forhold til at bruge egen krop.


Et vigtigt element i børnehusenes arbejde med

krop og bevægelse er institutionens Naturcenter

Bistruphus. Bistruphus’ grund har en størrelse,

der inviterer til fysisk udfoldelse, og den om-

kringliggende skov inviterer ligeledes til mange

motoriske udfoldelser. I institutionens naturnet-

værk indgår der en pædagog med en diplomud-

dannelse i idræt, der understøtter koblingen

mellem natur, udeliv og krop og bevægelse.

Udviklingstiltag i 2011:

Institutionen reorganiserer institutionens fagli-

ge netværk og skifter indholdstema. Herudover

forsvinder Dagtilbud til Børns understøttelse af

sundhedsambassadørerne. Institutionen skal

sikre en fortsat kompetenceudvikling af sund-

hedsambassadørerne og et fortsat fagligt fokus

lokalt i børnehusene.

Naturen og naturfænomener

Institutionen har gennem en årrække opbygget

en stor pædagogisk ekspertise inden for lære-

planstemaet naturen og naturfænomener.

Aktiviteter, oplevelser og læring inden for læ-

replanstemaet er understøttet af institutionens

Naturcenter Bistruphus. Erfaringen fra natur-

centeret er, at naturvejlederen understøtter pæ-

dagogernes læring om børn og naturaktiviteter,

og kvalificerer de forløb, der laves i naturcente-

ret og børnehusene.

Institutionens naturnetværk har internt i Insti-

tutionen Birkerød understøttet børnehusenes

personale i at tilrettelægge og udføre naturak-

tiviteter for børnene. Pædagogerne i naturnet-

værket virker som kollegiale inspiratorer og

vidensholdere, der har videreudviklet børnehu-

senes pædagogiske praksis.

80

Bistruphus Naturcenter, naturnetværket og

naturvejlederen, har i 2010 planlagt naturløb,

temauger og undervisningsforløb for bl.a. vug-

gestuernes personale.

Institutionen har oprettet et naturnetværk der,

på linje med institutionens sundhedsambas-

sadører, har fået undervisning og deltaget i et

naturfagligt netværk på tværs af børnehusene.

Udviklingstiltag i 2011:

Institutionen vil udvide samarbejdet med de

kommunale områdeinstitutioner Ravnsnæs og

Lyngborg. Samarbejdet skal understøtte pæ-

dagogernes gensidige erfaringsudveksling og

læring. Institutionen Birkerøds naturcenter og

naturcenterets naturvejleder skal understøtte

personalet fortsatte kompetenceudvikling.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Institutionens børnehuse har, som en del af den

daglige praksis, arbejdet meget med forskellige

kulturelle udtryksformer og værdier.

Et af børnehusene har bl.a. haft temaet ”Kar-

demommeby”, hvor børnene har fået dialogisk

oplæsning af bogen, sunget sangene og haft

skabende kreative aktiviteter, der har doku-

menteret og illustreret temaet. Hele stuen har

efter en tremåneders periode resulteret i drøf-

telser af forskellige måder at leve på, forskel-

len mellem rigtigt og forkert, samt understøttet

mangfoldige udtryksformer.

I børnehusenes projekter har der været et ty-

deligt fokus på de kreativt skabende aktiviteter

som tegning, maling og modulering.

Institutionens børnehuse har i forhold til kom-

munens gennemsnit en stor andel af national og


kulturel mangfoldighed. Børnehusene arbejder

derfor til stadighed med børnenes nysgerrighed

og læring omkring de mangfoldige kulturelle

forskelle og værdisæt.

Udviklingstiltag i 2011:

Institutionen skal med pædagoggruppen af-

dække et eventuelt behov for at sætte fokus på

børnehusenes musiske og optrædende teater

aktivitetsformer.

Dagtilbuddenes forebyggende og støttende

indsats i forhold til børn med

særlige behov

Evalueringsresultat:

Børn med særlige behov består af forskellige

grupper af børn med forskellige særlige behov.

Fx børn med motoriske, sproglige, sociale og

opmærksomhedsmæssige behov, samt børn i

sorg.

Institutionens personale har i 2010 arbejdet med

at skabe et godt barndomsliv og et læringsmil-

jø, hvor alle børn trives og udvikler sig, også de

børn der permanent, periodisk eller akut har

særlige behov.

Børn med særlige behov kan i perioder have et

negativt selvbillede, og et selvværd der bærer

præg af barnets vanskeligheder. Institutionens

personale har i 2010 arbejdet med at fremme

barnets positive selvbillede gennem en aner-

kendende og en pædagogisk fokuseret kontakt.

Institutionen har i perioden haft et bredt tvær-

gående samarbejde bl.a. med psykologer, tale-

pædagoger, fysioterapeut, socialrådgivere, spe-

cial- og teampædagoger samt sundhedsplejen.

Samarbejdet har understøttet det pædagogiske

personales pædagogiske praksis og udviklet de

81

pædagogiske handlemuligheder for pædago-

gerne.

Udviklingstiltag:

Der skal i 2011 forsat arbejdes med at udvikle

det tværgående samarbejde med eksterne kom-

petencepersoner. Institutionen skal drøfte og

udarbejde handleguidelines, der sætter pæda-

gogerne i stand til at identificere børn med sær-

lige behov på et tidligt tidspunkt, og beskriver

hvor sparring, supervision og eksterne kompe-

tencepersoner er tilgængeligt for pædagogen.

Det pædagogiske arbejde med børn

med særlige behov indenfor de pædagogiske

læreplaner

Evalueringsresultater:

Børnehusenes personale arbejder, i samarbej-

de med barnets special- pædagog, efter barnets

handleplan for at understøtte barnets udvikling.

Børn med særlige behov uden specialpædagog

har en særlig opmærksomhed hos børnehusets

personale. Børnene bliver jævnligt drøftet i pæ-

dagogiske teams (stue- eller afdelingsmøder)

og sammen med børnehusets daglige leder.

Forældrene bliver på et tidligt tidspunkt inddra-

get i personalets faglige overvejelser om bar-

nets trivsel og udvikling.

Institutionens tværfaglige småbørnstema bliver

ligeledes benyttet til drøftelser af pædagoger-

nes handlemuligheder i forhold til børn med

særlige behov.

Udviklingstiltag:

Institutionen skal, som beskrevet udarbejde

handleguidelines til institutionens personale,

der skal skabe en større overskuelighed om-


kring tegn, ansvar og handlemuligheder.

Arbejdet med børnemiljø som en integreret

del af det pædagogiske arbejde

Evalueringsresultat:

Institutionen har arbejdet bredt med udvalgte

børnemiljøvurderings-elementer.

Flere af børnehusene har arbejdet med det psy-

kiske miljø og trivsel ved at fokusere på kom-

munikationsformen voksen/barn og barn/barn

imellem.

Børnehusene har bl.a. arbejdet med den aner-

kendende tilgang som et redskab til at under-

støtte børnegruppens trivsel.

Flere af husene har i 2010 haft fokus på opde-

lingen af børnegrupperne i mindre grupper for

at understøtte børnenes fordybelse og sikre et

roligt indemiljø.

Udviklingstiltag:

Flere af institutionens børnehuse skal i 2011 re-

videre eller arbejde mere med husets børnemil-

jø. Beskrivelsen af arbejdet med børnemiljøet

skal indskrives i børnehusenes handleplaner fx

under læreplanstemaerne.

82

5. Institution Holte

Børnehusenes evaluering af praksis viser, at

der arbejdes med de forskellige læreplanste-

maer mere eller mindre systematisk afhængigt

af, om praksis anskues som en af de tre dimen-

sioner; det rutineprægede, det planlagte eller

det spontane. Vi har i 2010 arbejdet med pæda-

gogisk dokumentation og evaluering, med fotos

og praksisfortællinger.

Indenfor rutiner og planlagte situationer arbej-

der husene med fx SMTTE – modellen if. til plan-

lægning af det pædagogiske arbejde; sammen-

hæng, mål, tiltag, tegn og evaluering, herunder

en tydeliggørelse af, hvilket/hvilke læreplanste-

maer der er i fokus.

For alle tre dimensioner viser evalueringen, at

der kan være forløb planlagt med særligt fokus

på et læreplanstema, men som i praksis ændres

til andet end det planlagte, da pædagogerne har

valgt at følge de spontant opståede situationer.

Eksempel på definition af de tre dimensioner:

» Rutinerne er defineret som de fastlagte pro-

cedurer, der dagligt går igen, enten fordi de

har en praktisk/organisatorisk betydning fx

borddækning og oprydning, eller fordi de er

nødvendige for børn og personales trivsel.

» De planlagte aktiviteter er defineret som

de aktiviteter, pædagogen planlægger med

sigte på at skabe et rum for oplevelse og/el-

ler læring for barnet/børnene.

» De spontant opståede situationer er defi-

neret, som de lege og aktiviteter børnene

iscenesætter på eget initiativ og uden forud-

gående tilskyndelse fra de voksne. Særligt i

børnenes spontant opståede lege ligger me-

get læring.

I arbejdet med læreplanstemaet Alsidig per-


sonlig udvikling og Sociale kompetencer i de

planlagte og rutineprægede situationer har eva-

lueringerne medført nyt fokuspunkt for børne-

husene. Fremadrettet arbejdes der fx med ven-

skaber, som er beskrevet jf. SMTTE – modellen.

Ligeledes har evaluering af praksis i de spon-

tant opståede situationer medført refleksion på

praksis if. til arbejdet med de to læreplanstema-

er fx jf. husenes definition af venskaber.

Sproglig udvikling

Områdets sprogvejledere har i 2010 samarbej-

det med husene om projekter, hvor læreplan-

stemaet Sproglig udvikling har været i fokus,

dog understøttet af temaerne Krop og bevægel-

se samt Kulturelle udtryksformer og værdier.

Der blev afholdt dage med sprogstimulerende

lege samt højtlæsning, fortællinger, historier

illustreret med børnenes tegninger, børnenes

egne rim og remser.

Evaluering af de planlagte forløb har medført

refleksion if. til planlagte og rutineprægede si-

tuationer i husene if. til arbejdet med børn og

sprog.

Evaluering af sprogarbejdet i området har end-

videre medført, at vi fra 2011 vil benytte områ-

dets sprogvejledere ude i det enkelte hus, både

if. til generelle og specifikke arbejde med Sprog-

lig udvikling.

Evaluering af Sundhedsprojektet, der havde fo-

kus på bevægelse, er i 2010 blevet til flere plan-

lagte forløb, både planlagte og rutinepræget

praksis. Legepladsen har for husene ofte været

udgangspunktet, hvorved Natur og naturfæno-

mener også har været i spil.

83

Natur og naturfænomer

Fra august 2010 har vi arbejdet målrettet med

naturformidling via ansættelse af en naturfor-

midler. Naturformidlingen har udover konkret

at omhandle naturen også indeholdt læreplan-

stemaerne Kulturelle udtryksformer og Sprog,

Krop og bevægelse. Højtlæsning, faktaformid-

ling, sang, tegning, arbejde med forskellige

materialer indgår og en stor del af formidlingen

foregår ude i naturen.

Husenes legepladser indgår også i praksis i de

tre dimensioner; hvor forløb med udgangspunkt

i de seks læreplanstemaer foregår. Som eksem-

pel kan nævnes

» Natur og naturfænomener:

> På legepladsen findes egern, fugle, regn-

orme, bænkebider, biller, snegle m.m.

> Udnytte børnenes naturlige nysgerrighed

til at lære dem om disse dyr og at hvordan

man omgås dem med respekt.

» Krop og bevægelse:

> Cykle, spille bold, løbe, kravle, klatre, hop-

pe, rulle, sanglege.

Evalueringen viser tegn på læring if. til mål

indenfor læreplanstemaerne Natur og Krop/

bevægelse, men også indenfor Alsidig person-

lig udvikling, Sociale kompetencer og Sproglig

udvikling.

Det pædagogiske arbejde med børn med sær-

lige behov indenfor de pædagogiske læreplaner.

Områdets evalueringer har vist områder særligt

indenfor temaerne Alsidig personlig udvikling

og Sociale kompetencer, hvor vi fremadrettet vil

arbejde med fokuseret indsats if. til Venskaber

og Børn med svage legerelationer. Under de to

eksempler på fokuseret indsats indgår husenes

arbejde med overvejelser af praksis i den støt-

tende indsats i forhold til børn med særlige be-

hov. Husene har teoretisk defineret Venskaber


og Børn med svage legerelationer, for at kunne

planlægge, dokumentere og evaluere praksis

mere målrettet.

Arbejdet med børnemiljø, som en integreret del

af det pædagogiske arbejde

Område Holtes evaluering på BMV kan sam-

menfattes med kobling til de seks læreplanste-

maer. Som metode er der brugt: spørgeskemaer

(nogle, hvor forældrene udfyldte sammen med

deres børn), interview som personalet gennem-

førte med børnene i børnehaven, tegninger og

malerier, hvorigennem børnene fortalte histo-

rier om deres oplevelse af forskellige forhold i

deres hverdag samt observationer af børnenes

forehavender.

Børnenes svar har givet pædagogerne stof til ef-

tertanke, fx børnene i et af børnehusene synes,

at der er mange regler i børnehaven. Huset vil

således inddrage børnene i det videre arbejde

og høre, hvad de oplever som regler.

84

6. Skovly

I Skovly er den pædagogiske praksis analyse-

ret i forhold til det pædagogisk tilrettelagte, det

spontant opståede og den rutineprægede prak-

sis, med henblik på at udvikle den faglige kva-

litet og sikre, at alle læreplanstemaer er i spil.

Praksis er analyseret og indskrevet i et skema

- i hvert hus - med henblik på at adskille de for-

skellige praksisformer og de 6 temaer. Der er

endvidere anvendt narrative metoder til analyse

og dokumentation.

Arbejdet er i sin vorden, og husene er på for-

skellige stadier, men alle har haft fokus på de-

res praksis i forhold til læreplanstemaerne og

virksomhedsplanens pædagogiske mål.

Arbejdet fortsætter med det formål at gøre det

til en rutine at analysere praksis, indsatsområ-

der og projekter i forhold til praksisformer og

læreplanstemaer. Vi er således på vej mod en

systematik i forhold til at opsamle og afrappor-

tere læreplanstemaerne.

Alsidig personlig udvikling

Spontane aktiviteter - vi ser følgende tegn i vo-

res analyse:

Vi hjælper barnet med at sætte ord på, - eks. ”Du

ser ikke glad ud, - skal jeg hjælpe dig med…”

Vi har fokus på en omgangstone og form, som

viser anerkendelse og respekt for det enkelte

barn. Vi er opmærksomme på, at vi som rol-

lemodeller viser vejen for en respektfuld sam-

værsform.

Vi sætter ord på følelserne, både egne og an-

dres, og hjælper hermed til en større forståelse

for andre. Hjælper med at trøste, - ”hvorfor blev


hun ked af det…glad…vred

Rutineprægede aktiviteter - vi ser følgende

tegn i vores analyse:

I vores pædagogiske praksis er det vigtigt, at

barnet bliver set, hørt og føler sig velkomment.

Vi tager positivt imod barnet, og der er f.eks. al-

tid en voksen der tager sig tid til at sige goddag

og evt. hjælpe med at vinke farvel.

Vi holder ofte samling, hvor alle børn får mulig-

hed for at fortælle eller vise noget til gruppen.

Alle bliver set og hørt af gruppen. Stille og for-

sigtige børn får hjælp til at stå frem, ved f. eks.

at have et andet barn med sig.

Vi styrker barnets selvtillid og selvværd ved at

gøre dem selvhjulpne. Med udgangspunkt i bør-

nenes udviklingstrin lærer de små selv at tage

tøj på, vaske hænder, spise med bestik etc.

Børnehavebørnene deltager aktivt i mange af

stuens daglige gøremål, f.eks. borddækning, øse

op, øve sig i at passe på sine egne ting, håndtere

toiletbesøg og håndvask på en hensigtsmæssig

måde.

Udviklingstiltag i 2011

I vores fælles pædagogiske udvikling i område

Skovly har det pædagogiske personale ( på en

personalelørdag) arbejdet med begrebet aner-

kendelse, i forhold til praksisanalysen og med-

bragte fortællinger fra praksis.

Materialet vil blive opsamlet af ledergruppen, og

indgå i det fremtidige pædagogiske arbejde på

tværs af området og de forskellige indsatsom-

råder, som en underliggende grundholdning til

det professionelle arbejde.

Sociale kompetencer

Vi ser følgende tegn i vores analyse af praksis:

85

I forhold til de personlige/sociale kompetencer

ser vi det på den måde, børnene agerer overfor

hinanden og overfor os. Børnene er i stand til at

udvise empati og omsorg for hinanden. Vi ser, at

de er gode til at tage hensyn til hinanden og ind-

drage hinanden i deres lege. Børnene kommer

os i møde, hvis de er glade, kede af det eller har

brug for hjælp.

Vi har indrettet stuerne, så børnene har rig mu-

lighed for selv at være igangsættere i forskellige

lege. Næsten alt legetøj er tilgængeligt, og kan

bruges på mange forskellige kreative og fanta-

sifulde måder. Vi har små ”legedomæner”, hvor

man uforstyrret har mulighed for at eksperi-

mentere, udforske og fordybe sig.

Ved morgensamling opbygges fællesskabsfølel-

sen gennem de fælles lege og sange, hvor alle

deltager og ved samtale om, hvad aktiviteterne i

skoven kan være denne dag. Indholdet i samlin-

gen planlægges af pædagogen, men der er også

plads til det spontane.

Som f.eks. når en pige foreslår en bestemt sang,

som hun synes, de skal synge. Der kommer hun

som en ligeværdig i fællesskabet med sin ide,

som bliver taget alvorligt, og som de andre børn

og voksne slutter op om. Gennem barnets aktive

deltagelse både som ideskaber, og som delta-

ger i de foreslåede sange og lege, udvikles den

personlige og den sociale kompetence.

Udviklingstiltag i 2011

Se udviklingstiltag under andet afsnit.

Enkelte huse har planlagt særlige perioder med

fokus på den sociale - og personlige udvikling,

mens andre indtænker temaet i et mere hel-

hedsorienteret perspektiv i aktiviteterne.

Flere huse har fokus på børnenes venskaber,


andre nævner ønsket om at inddrage børnene i

planlægning og evaluering af aktiviteter og pro-

jekter.

Sproglig udvikling

I vores analyse af praksis finder vi følgende re-

sultater fra arbejdet med sproglig udvikling.

Planlagt: Tema: sproglig opmærksomhed med

fokus på dialog og samtale, rim/remser og sang.

Spontant: Sætte ord på handling og følelser, dia-

log, højtlæsning, sang og sanglege, rim/remser.

Bruge kroppen til at lege ude/inde, rytmik/dans,

tegne, lege med modellervoks, male, idræts-

lege, kravle, rulle, gynge, hoppe, løbe, hinke osv.

Rutiner: lege på legepladsen, bleskift/sove,

frugtsamling/pligter, frokostmåltid.

Ved at opdele børnene i mindre grupper, får de

mere rum, plads og ro til at lege, lytte, udtrykke

sig og blive hørt. Det gør vi bl.a. i forbindelse

med rytmikforløb, lege/bordspil i gymnastiksa-

len, og ture/aktiviteter på tværs.

Vi låner jævnligt bøger og andet materiale på

biblioteket, som vi læser op af, og som børnene

selv ”læser”.

For de største børn bruger vi bogstaver og tegn i

relevante sammenhænge, og skaber dermed in-

teresse for det skrevne sprog. Dette foregår bl.a.

i ”førskolegruppen”, som etableres hvert år.

Sprog, krop og bevægelse styrkes gennem et

stort repertoire af sange og sanglege som syn-

ges ved morgensamlingen.

Det spontane opstår, når f.eks. pædagogen

pludselig en dag midt i samlingen begynder at

86

digte en ny sang, som børnene får lyst til at syn-

ge med på.

Udviklingstiltag i 2011

Skovlys nyuddannede sprogvejleder vender til-

bage fra barselsorlov i 2011, og vi har endnu en

pædagog under uddannelse, så flere af husene

nævner et øget fokus på det sproglige arbejde

som indsatsområde i 2011

Krop og bevægelse

Vi finder eksempelvis nedenstående aktiviteter i

vores analyse

Vores legeplads, som dagligt benyttes, er indret-

tet, så den indbyder til mange forskelligartede

fysiske aktiviteter (boldbane, balancebomme,

asfaltområder med stier til cykling, græsbak-

ker, plæner, graveområde samt klatre / gynge

områder m.m.)

Vi igangsætter sjove og spændende ture og ak-

tiviteter, som sætter fokus på fysikken, udhol-

denhed og modet. (bl.a. strabadsture) Målet er,

at børnene skal opleve glæden ved fysiske ud-

foldelser, overvinde egne grænser og få et reali-

stisk syn på og accept af egen krop.

Vi bruger husets rytmikrum og Skovlyskolen

motorikrum som et fast element, primært i vin-

terhalvåret til forskellige musikalske og rytmi-

ske forløb.

Udviklingstiltag i 2011

Idrætsinstitution i 2 af husene og gennemgang

af alle legepladser i forhold til de 6 læringste-

maer.

Natur og naturfænomener

Et praksiseksempel på en spontant opstået si-


tuation, der følges op af den voksne og giver

børnene ny viden.

Børnene falder hele tiden over nye ting, som pir-

rer deres nysgerrighed, og som de får lyst til at

fordybe sig i.

Som en dag, da en gruppe børn tilfældigvis fin-

der en masse vinbjergsnegle.

Børnene samler dem op og viser interesse for

sneglene, pædagogen går med på ideen og giver

sig til at hjælpe med at samle sneglene.

Vi bygger sammen et bo til sneglene og mærker

dem med forskellige fedtfarver.

Næste dag går vi ud til sneglestedet og finder

sneglene igen.

Denne gang har vi naturbøger med, som vi bru-

ger til at finde mere faktuel viden om sneglene.

Vi går hjem og laver et terrarium til nogle af

sneglene, så vi kan følge med i deres liv.

Vi bruger måske en hel uge, hvor vi har snegle-

tema: tegner, synger, hører historier og digter

rim om snegle.

I vores analyse af praksis finder vi eksempelvis

følgende aktiviteter.

Planlagte aktiviteter:

Vi har mange traditioner, hvor naturen indgår.

F.eks. i skovvuggestueforløbet hvor vi leger,

bygger huler, laver mad over bål, betragter og

lærer om kryb og andre smådyr, eller i børneha-

vens høstfestprojekt, hvor vi maler korn til mel,

kærner fløde til smør, sylter frugt o.m.a.

Vi bruger Rudeskov Naturskole flittigt til at øge

vores viden og få inspiration til vores pædagogi-

ske praksis.

Udviklingstiltag i 2011

87

Planlægning af et udelivsprojekt i samarbejde

med Holte og Kikhanen. Dokumentation og eva-

luering af vores naturvejleder tilbud til børnene.

Kulturelle udtryksformer og værdier

I vores praksisanalyse har vi fundet følgende ek-

sempel fra husenes beskrivelser.

Planlagt:

Eventyrprojekt, sundhedsprojekt, teaterture,

museumsbesøg, ugentlig bål-dag, ugentlig ba-

gedag, fredagsmorgenmad for børn og forældre,

årstidstraditioner. Ture i skoven og nærområdet.

Spontant:

Klæde sig ud, spille en anden rolle, ture i nær-

området, sanglege/ fælles/regellege, tegne,

male, lave/se kunst, læse om andre kulturer.

Rutiner:

Fredags sang i både vuggestue og børnehave

Kultur og natur spiller næsten hele tiden sam-

men i vores pædagogik. Ved sommerfesten op-

førte Spirerne en forkortet udgave af ”Cykel-

myggen og dansemyggen” af Flemming Quist

Møller for deres forældre og søskende. Børnene

agerede/spillede historien med hånddukkein-

sekter, lavet af sokker og produceret af en af

medhjælperne. Alle børnene deltog hver med

sit dyr/ insekt. Pædagogen læste historien op,

mens børnene agerede til historien. Pædagogen

afpassede tempoet i historien til børnenes tem-

po. Historien blev fortalt af den voksne, mens

børnene stod for at lave myggelyde.

Udviklingstiltag i 2011

Vores udelivs projekt rummer en kulturel di-

mension, gennem et samarbejde med en bil-

ledkunstner, projektet vil blive dokumenteret og


evalueret i forhold til læreplanstemaerne.

Flere af husene ønsker at sætte yderligere fo-

kus på den musiske dimension.

Et eksempel på et planlagt pædagogisk forløb,

hvor de 6 læreplanstemaer er tænkt ind:

Et bi-projekt

Målet med bi-projektet er, at børnehavegrup-

pen er fælles om et tema, som har naturen som

grundtema, og hvor de 6 læreplanstemaer til-

godeses. Vi vil arbejde projektorienteret over en

længere periode, og vi vil både beskæftige os

med proces og produkt.

Emnet er både lege- og læringsorienteret og vil

være med til at give børnene viden, som vækker

opmærksomhed og giver lyst til at udforske og

undersøge for at få mere viden.

Børnehavens nabo har bier, så emnet er kon-

kret og håndgribeligt. Via mange førstehånds-

oplevelser får vi skabt grobund for læring, leg,

sansning og motivation.

Via dette projekt vil vi komme rundt om rigtig

mange ting, og derved beskæftige os med alle

læreplanstemaerne:

Sprog: synge, læse, digte, dialog om bierne

Krop og bevægelse: iføre os bi dragterne, smage

honning, slynge honning, tegne, snitte, rulle bi-

vokslys.

Kultur: spille teater, lave bi-musical og lære

sange om bier, lære om biavlerens arbejde,

kunstnerisk fremstilling af bi malerier, fernise-

ring, bage honningkage. At kende til de produk-

ter, som vi får fra bierne

88

Natur: lære om biernes liv, se og følge med i bi-

ernes arbejde, at få generel viden om bier.

Social kompetence: være fælles om projektet,

hjælpe hinanden med at arbejde sammen om

bierne, at lege at vi er bier som hjælper hinan-

den i vores bistade

Personlig kompetence: At kunne stå frem og op-

træde. At turde gå ind til de farlige bier og føle

sig tryg. At kunne tegne og fremstille bier og

larver i naturmaterialer. At føle, at vi har lært

en masse interessant. A t kunne formidle vores

viden videre derhjemme

Projekterne vil løbende blive dokumenteret og

evalueret.

Dagtilbuddenes forebyggende og støttende

indsats i forhold til børn med

særlige behov

Evalueringsresultat

Alle husene i område Skovly har beskrevet,

hvordan de målsætter og handler på målene i

forhold til børn med særlige behov.

De beskriver, hvordan de som voksne skal give

plads for forskellighed, og at det enkelte barn

– på egne præmisser – skal være en del af og

inkluderes i fællesskabet.

Nogle af husene definerer børn med særlige be-

hov i kategorier som permanente behov, perio-

diske behov og akutte behov og opstiller hand-

leplaner i forhold til disse kategorier, andre

beskriver, hvilke børn med særlige behov de ser

i deres hus og beskriver mål for arbejdet.

Eksempel på et mål: Vi vil møde børnene med

forståelse, indlevelse, bekræftelse og anerken-

delse, så de opfatter sig som vigtige og værdi-


fulde medlemmer af fællesskabet.

Der arbejdes med venskaber i børnegrupperne

og på det voksenpædagogiske niveau er der

særlig fokus på begrebet anerkendelse.

Der nævnes samarbejdet med PPR som en støt-

te til husene, ligesom småbørnsteamet beskri-

ves som en god mulighed for sparring og råd-

givning i forhold til hverdagens dilemmaer og

problemstillinger.

Udviklingstiltag

I arbejdet med idræts og inklusionsprojekterne

vil der blive sat ekstra fokus på at arbejde in-

kluderende over for alle børn i børnehusene og

sikre deres fortsatte trivsel, udvikling og læring.

Ledergruppen opsamler pædagogernes analy-

ser af praksishistorier med fokus på den gode

praksis i forhold til et anerkendende perspektiv

og får bredt erfaringerne og definitionerne ud i

de enkelte huse til videre udvikling og debat.

89

7. Institution Kikhanen

Hvert hus udarbejder praksis og handlingspla-

ner i forhold til 3 områder af den pædagogiske

praksis

» Planlagte aktiviteter

» Spontant

» Rutiner

Kikhanens børnecampus

1. Mariehøj og Troldehøj møllevinge sprog og

krop og bevægelse

2. Tudsen møllevinge natur og kultur

3. Tusinbenshuset møllevinge social og per-

sonlige kompetencer

Evalueringsmetode

Narrative metoder – praksisfortællinger – bil-

leddokumentation er grundlaget for den pæ-

dagogiske dokumentation. Derefter bliver der

evalueret i forhold til logbogs metoden, som er

en reflektiv metode til fag personale. Alle pæ-

dagoger i området er organiseret i netværk på

tværs af husene.

Alsidig personlig udvikling og sociale

kompetencer

I Tusindbenshuset har vi særligt fokus på læring

i relation til børnenes sociale og alsidige per-

sonlige udvikling.

Det betyder, at Tusindbenshusets pædagogik,

pædagogiske aktiviteter og husets indretning

tager udgangspunkt i børnenes sociale og alsi-

dige personlige udvikling.

Tusindbenshusets handlingsplan er ikke statisk,

men skal ses som et dynamisk værktøj, hvor der

forsat bliver tilføjet pædagogiske praksisser, og

hvor de pædagogiske praksisser er til diskus-

sion og revidering.


De pædagogiske diskussioner tager bl.a. ud-

gangspunkt i den narrative dokumentations me-

tode – praksisfortælling. De pædagogiske fort-

ællinger dokumenter husets praksis og giver

dermed et indblik i ”gør vi det, vi siger vi gør”.

I det følgende er Tusindbenshusets pædagogi-

ske praksisser beskrevet. Praksisserne er ka-

tegoriseret under Daglig rutine, Det planlagte

samt Det spontant opståede. Derudover er

praksisserne delt op i to afsnit, vuggestue 0 – 3

år samt børnehave 3 – 6 år.

Formål:

At give børnene en oplevelse af, at det at være

en del af et fællesskab er meningsfuldt og

Betydningsfyldt” samt ”at give børnene mu-

ligheder for at danne sig erfaringer som indi-

vid gennem samspil med gruppen for igen at

danne nye erfaringer.

Mål:

» ”Vi vil give børnene en forståelse af sig selv

som individ ved at de bliver set, hørt og an-

erkendt i

» fællesskabet og at de kan gøre en forskel”.

» ”Vi vil skabe gode betingelser for at børnene

kan knytte venskaber på tværs af stue og al-

der”.

» ”Vi vil lære børnene at anerkende konflik-

ter”.

» ”Vi vil lære børnene at håndtere konflikter”.

Pædagogiske praksisbeskrivelser

Det planlagte:

I Tusindbenshuset er der planlagte aktiviteter

annonceret på forhånd, hvor indholdet ikke æn-

dres, dette gør vi, fordi vi har en særlig pæda-

gogisk hensigt med aktiviteten. I det følgende

90

beskrives eksempler disse planlagte aktiviteter.

Rytmik

En gang ugentligt samles de største børn fra

vuggestueren til rytmik i et separat lokale.

Her syger vi sange, leger sanglege og laver

gymnastik med og uden redskaber. Indholdet er

på forhånd aftalt af pædagogerne.

Børnene imiterer hinanden og de voksnes be-

vægelser og dans. Børnene oplever det fælles-

skab, som bevægelse og dans giver.

Børnehaven

Daglig rutine:

Tusindbenhuset har rutiner i børnehaven. Med

rutine mener vi ”noget vi gør i hverdagen på

samme måde”. I det følgende beskrives sådan-

ne rutiner

Samling

Børnene fra samme stue samles ved, at pæda-

gogen henter børnene i huset.

Børnene sidder på gulvet i en rundkreds, dette

gøres forat skabe demokrati i samlingen, alle

kan ses og høres.

Børnenes navne råbes op af pædagogen, og bør-

nene siger ”ja”, når deres navn nævnes. Dette

gøres for at give børnene en indsigt i, hvem der

er på stuen i dag samt danne et fælles fokus:

”nu har vi samling, nu er vi opmærksomme”.

Et barn bliver bedt om at tælle børnene. Bar-

net rejser sig op og går rundt og tæller børnene.

Barnet får en oplevelse af at være ”den sær-

lige”, der kan bidrage til fællesskabet, og som

bliver set og hørt. Barnet fortæller antallet af

børn til gruppen.

En pædagog beskriver dagens/næste dags ind-

hold for at forberede børnene, samt hjælpe bør-

nene til at overskue dagen.


Børnene skal have lov til at bidrage til samlin-

gen, opleve at blive lyttet til og opleve følelsen at

være i fokus. Derfor får børnene mulighed for at

fortælle, hvad de har på hjertet.

Det er pædagogens rolle at holde børnenes

koncentration på hinanden, og dette gøres ved

at holde fokus rettet mod et emne, bragt op at

et barn. F.eks. et barn fortæller om en ferie, det

har været på/skal på, de andre børn får mulig-

hed for at bidrage med relevante overvejelser.

Ikke alle børn får muligheden for at bringe et

emne op. Selvom et barn meget gerne vil sige

noget, er det ikke altid muligt at få ordet, og bar-

net får mulighed for at opleve og mærke følel-

sen af at tilsidesætte eget behov samt lærer at

håndtere det på en hensigtsmæssig måde.

Sproglig udvikling

Formål:

Ved at styrke børnenes sproglige kompetencer

giver vi dem mulighed for bedre at kunne forstå

og begribe verden omkring sig.

At lære børnene hvilke muligheder sproget gi-

ver i kommunikationen med andre.

Mål:

» Vi vil gennem daglig kommunikation med

børnene udvikle og udfordre deres sproglige

kompetence, således at de får erfaringer

med at lege med sprogets muligheder og

udtryksformer.

» Vi vil sikre, at børnene får sproglige udvik-

lingsmuligheder ved at tilrettelægge aktivi-

teter, der udfordrer deres sproglige kunnen.

91

Pædagogisk praksisbeskrivelse

Spontane aktiviteter

I vuggestuen ”griber” vi børnene, når de i hver-

dagen spontant selv fortæller med sprog eller

fagter. Det kan være på legepladsen, når vi går

tur, spiser eller leger på stuen.

M og C sidder og leger med plastiksøm og laver

mønster. Nu vil de heller lege med perler og lave

armbånd. Den voksne beder dem lægge plastik-

søm i kassen, så skal de nok få perler. Pludselig

falder kassen med plastiksøm på gulvet. M og C

fortsætter legen på gulvet med plastiksøm. Og

glemmer alt om perler.

V leger på legepladsen i legehuset, pludselig ser

han en edderkop. Han tager fat i en voksen og

siger edderkop. Den voksne siger ja, det er jo

lille Peter edderkop. Flere børn kommer til og

kigger på edderkoppen og V, som nu synger lille

Peter edderkop.

C, E, og O som er ca. 2 år skal ud at gå tur til

søen. Den voksne har en plan om at gå til søen.

På vej til søen skal vi forbi en masse æbletræer.

Drengene løber lidt rundt. Pludselig stopper C,

peger op, og siger se! Den voksne spørger, om

der er en flyvemaskine. C ryster på hovedet, se!

Det var æblerne, C mente. I stedet for at gå vi-

dere plukkede vi æbler, spiste æbler, legede at

vi kunne flyve og ”fløj” hjem.

Krop og bevægelse

Formål:

At børnene oplever glæde ved og forståelse for

deres egen krop og oplever glæden ved at være

i bevægelse samt at skabe rammer for et moto-

risk udviklende miljø.

Mål:

» Vi vil sikre, at børnene bliver motorisk ud-

fordret både inde og ude i varierende fysiske

rammer.


Pædagogisk praksisbeskrivelse

Fællesrummet

Her er der plads til kropslig fantasi. Når de

voksne i vuggestuen planlægger at bruge fæl-

lesrummet, kan en aktivitet være at lave en bane

med puderne. Børnene får trænet deres balan-

ce, ved at de skal gå, kravle eller hoppe på det

bløde underlag.

På vores måtter ruller børnene rundt og slår

kolbøtter.

Vi laver sansebaner – plastic, som sættes sam-

men, og de har forskellige underlag. Børnene

har bare tæer, så de mærker de forskellige nub-

re, underlag. Det styrker deres følesans.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk praksis i forhold til de tre dimen-

sioner:

» det planlagte

» det rutineprægede

» de spontant opståede situationer

Hverdagens pædagogik opfatter vi som et pen-

dul, der svinger mellem det planlagte (inten-

tionelle) og det spontane (prøvehandlinger); det

mønster, som tegner sig, er vores rutine (pæda-

gogikken, det vi gør) altid foranderlig, alt efter

refleksion, og hvem vi er. Ex: vi går i skoven med

en plan om at plukke årstidens bær, der er plud-

seligt en masse uro og ”jeg vil også ha` noget”

stemning i børnegruppen, så rutinen den dag

bliver i stedet, at vi samler bær i denne spand

til syltetøj til os alle, et fælles projekt er vigtig

læring i dag!

Natur og naturfænomener

Mål:

Vi vil sikre, at børene får kendskab og oplever

92

årstidernes gang.

Vi skal som voksne være aktive naturformidlere

ved at følge børnenes impulsive nysgerrighed

ved naturens mangfoldighed

Den planlagte læring:

Natur formidling i børnehøjde:

Vi arbejder med relationen som en subjekt/

subjekt relation, hvor vi er ligeværdige i natu-

ren, rummelige dvs. ser barnets signaler, tæn-

ker over måden, vi formidler på, hører mere end

bare ord. Sandheden lader vi være det, der fore-

går lige nu, slipper kontrollen. Anerkendelse.

Udsigt kræver indsigt.

Pædagogisk praksisbeskrivelse

Årstidsværkstedet/mad

Årstidens blomster flettes til kranse, græs bli-

ver til Sankt Hans hekse eller påske reder, urter

kan spises, bær er flotte og smager sødt.

Mad: Bål og madlavning er et vigtigt samvær,

når vi går på tur i naturen, årstidsbestemt og

godt for maven, samvær og motorik, flytter sel-

vets grænser osv.

Ex. Mælkebøttesirup, urtedeller, urteost, hyl-

debærsuppe, æblegrød, syltetøj, hybenmarme-

lade, chutney, pandekager, fladbrød , kartofler,

Thaisuppe osv.

Ex. Børnene har snittede grøntsager med i po-

ser hjemmefra (om vinteren), vi gemmer dem

på vejen ud til bålpladsen, og som en skattejagt

finder vi urter for til slut at lave suppe til alle på

en kold dag. Forældrene kan se billeder på pc

i vores garderobe ved hjemkomsten, og måske

lærer de sammen, at børnene har fået mod på

at smage nyt, og nu gerne vil spise porrer?

Til forældremøde: vi inviterer forældrene ud til

børnenes urtedeller i skoven, man kan spise en

brændenælde, skvallerkål og løgkarse! Samvær


og interessefælleskabet beskrives som pæda-

gogik og læring på stedet, så det opleves.

Andre værksteder: Drager i vinden, vandraket

på marken, træværksted: samler træperler og

bearbejder dem. Lerværksted i grøften, male-

værksted med bålets kul og planter, legeværk-

stedet med gamle lege fra Gerlev, som patøk,

sten efter pind, ”samlebær”, den sorte fyrste,

fange, skjul osv.

Æstetik

Naturen er fuld af æstetiske læreprocesser. Ma-

terialer indbyder til kreativ udfoldelse; må

jeg snitte, barnet finder en pind, en kniv og sæt-

ter sig til rette på en træstamme for at lave no-

get, det bliver til undervejs, måske er pinden

snittet væk, en spydspids, en lækker pind at røre

ved eller ligesom den krybskyttefløjte vi har en

arbejdstegning af.

Den spontane læring

Naturformidling i børnehøjde

Skoven er vores rum, vi går derud med en un-

dren, forsker, ser, lytter, lugter, agerer og mær-

ker årstidernes gang. De voksne følger som

aktive naturformidlere børnenes impulsive nys-

gerrighed ved naturens mangfoldighed.

Vi søger viden, om det vi støder på ex. spørger

skovens folk om, hvad de skal med det træ, de

fælder?

Studerer en skarnbasse, som bor i hestepærer-

ne: den spiser dem, lægger sine æg der, så der

er mad til ungerne, og i hånden kan vi mærke

dens kroge på benene; det er nemt at forstå, at

den kan grave, vi finder rester af dens skjold i

fugle ekskrementer. Børnene samler skarnbas-

serne og har terrarium ude i skoven med dem;

de leger ”skarni-lege”, udveksler dyr og ser,

hvem der har flest, tør holde eller kan finde dem

i en af vores opslagsbøger og får læst højt om

93

dem.

Formidlingen sker der, hvor der opstår en ople-

velse eller en lyst, og den bliver både kognitiv,

kropslig og følelsesmæssig, æstetisk når vi for-

mår at skabe ”flow”.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Mål:

Vi vil sikre, at børnene stifter bekendtskab med

forskellige udtryksformer, med udgangspunkt i

husets traditioner.

Vi skal som voksne være aktive kulturformidlere

Kultur er så forskellige ting som gammelt hånd-

værk, bearbejdning af mad, fællesskaber men-

nesker imellem, de øjne som ser, og den måde

det formidles på, at skabe noget, at se, lytte, op-

leve, at lege; at gå på opdagelse med børnene;

at være nysgerrige og undres i forhold til, hvad

der rører sig omkring os. Udforske og under-

søge ”her og nu” i et åbent fælles lærings rum,

hvor alle kan byde ind, reflektere, komme med

kloge betragtninger osv. Nye spørgsmål melder

sig og ny viden søges afklaret.

Den planlagte læring

Forskerkulturen

Vi skal lave duftposer i dag. Alle skal finde plan-

ter med gode dufte til vores kurv på vej til basen

i skoven. Børn snakker med børn og griner over

grimme dufte og er stolte af gode planter, som

dufter dejligt. Nina ved, at der dufter af bynke

på det sted, hvor vi leger isbod (vejskiltet i sko-

ven), hver gang vi kommer der, så vi styrer mod

hendes forslag om en særlig duft. Alle har fokus

på detaljer i forhold til duft og er ivrige efter at

finde på nye ting.


Formidlingskulturen

I børnehaven har vi sommerfuglelarver, som vi

studerer udvikle sig, haletudser, vandrende pin-

de, kartofler i plantekasser, museum med ting,

vi har fundet i skoven osv. Det danner baggrund

for vidensdeling mellem barn, forældre og per-

sonale.

Ex: 13 små 3-4 årige sidder ved Skodsborg-

dam og frøerne hopper, de flyder på åkander

og kvækker højt. Vi fanger haletudser med net,

og hvert barn fanger deres egen til fælles akva-

rium. Vi tester ph.værdi, spiser, leger og læser

bog: ”de dansende frøer”. Bogen handler om en

gammel frø, som skal dø og de unge frøer la-

ver en fest og danser for ham. Lige ude i søen

kan vi se frøer danse på åkandeblade, og solen

skinner, mens vi taler om det at blive gammel.

Vi har planer om en ugentlig læsegruppe, hvor

børnene er i aldersopdelte grupper; det sker i

samarbejde med biblioteket.

Miljøkulturen

Som voksne forsøger vi som rollemodeller at

signalere gode vaner i forhold til miljøet: gen-

brug, affaldssortering, el- og vandbesparelser

(fx aflæse måler); lærer børnene at passe på

naturen og efterlader ingen/ eller mindst mulig

spor. Vi samler affald op i skoven og holder na-

turen ren; fokuserer på papirforbrug, og hvor-

dan vi passer på vores træer i hverdagen. Sam-

men med børnene udvides deres forståelse for

økologi- og nedbrydningsprocesser, ved at lave

eksperimenter med nedbrydning af organiske/

andre materialer; se hvad der sker og blive klo-

ge på det.

Hvad gør vi i Danmark, og hvad gør de i andre

lande? Ex: Vi får postkort fra børnene på ferie,

hænger dem op, så alle har anledning til snak

94

om verdenen i hverdagen. Besøg af andre natio-

naliteter i hverdagen, aupair pigen, en halvsø-

ster som bor i Frankrig, et gammelt Tudse-barn

hjemme fra Bruxelles osv.. Synger og taler lidt

på andre sprog, spiser Thaisuppe på bål .

Sender huer til børn i Afrika opfordret af en for-

ælder, som slår et slag for Red barnet.

BMV (Børnemiljøvurdering)

Målet med at lave en børnemiljø vurdering ud-

formet som små børneinterviews til de 5 årige

er, at barnet kan forholde sig til sit fysiske og

psykiske miljø, og at vi undersøger, hvad der

rører sig. Det er en smiley undersøgelse, som

i Kikhanen samles og tegner et billede af, hvor

der skal en handleplan til. Vi har arbejdet kon-

kret med lugt på toiletterne, larm på loftet og

ikke drille; det har medført nye rutiner i forhold

til, at en voksen hjælper på toilettet, afsprit-

ningsrutiner…hulestof rum- opdeler loftet og

hjælp til at forstå evt. dril eller undgå det.

Børn med særlige behov

Vi arbejder målrettet og anerkendende med at

opnå en rummelighed omkring børn med sær-

lige behov og accepterer ikke stigmatisering.

Holdningen til en særlig adfærd er et kompeten-

cesyn sammenholdt med et billede af, hvor det

er svært at fungere i samværskulturen.

I samarbejde med forældrene samarbejder vi

med teampædagoger, som kan tilbyde os le-

geobservation, psykolog, som kan teste, samt

talepædagog / ergoterapeut, som kan træne

barnet. Desuden samarbejder vi med special-

pædagoger, hvor det er nødvendigt, og der ud-

arbejdes handleplaner for det enkelte barn.

Skoven er et rum, hvor det er muligt at give god

plads til forskelligheder, og vi er omvendt be-

vidste om, hvorledes nogle børn har brug for at

afgrænse rammerne.


95

8. Institution Vedbæk

De fem huse i Institution Vedbæk har gennem

det sidste år haft fokus på nye faglige pædago-

giske tiltag i eget hus og på tværs af husene. Der

har været fælles indsatsområder og tema for-

løb, hvor de seks læreplanstemaer har indgået.

Det har dog ikke været så systematisk og didak-

tisk som ønsket. Men de daglige ledere og pæ-

dagoger har øvet sig, ift. de nye faglige tiltag.

De har været inspireret ift. læring, udvikling og

trivsel barn/børnene imellem, og egen kompe-

tence udvikling.

Husene står forskellige steder, men alle har

ydet en stor indsats. Der har især været fokus

på den pædagogiske dokumentation med prak-

sis fortællinger og billede dokumentation, ana-

lyse og refleksion.

De tre dimensioner ift. pædagogisk refleksion

og evaluering: De spontane, de planlagte og

rutineprægede aktiviteter er søsat ift. den pæ-

dagogiske praksis handleplan, men ikke imple-

menterede.

Der vil forsat i år og årene fremefter være nye

tiltag, hvor faglig udvikling, læring, pædago-

gisk dokumentation, de tre dimensioner, eva-

lueringsmetoder samt de 6 læreplanstemaer

vil blive implementeret i husene og på tværs af

husene.

Det skal fremgå af husenes pædagogiske prak-

sis handleplan for 2011.

Alsidig personlig udvikling ( personlig

kompetencer)

Husene har iværksat forskellige aktiviteter og

temaer for at understøtte barnets alsidige per-

sonlige udvikling. Samt at barnet skal opleve sig


selv, som en vigtig medspiller i et fællesskab.

Det har bl.a foregået gennem:

» Planlagte forløb ved morgensamlinger, i

garderoben, selvhjulpenhed, det levede liv i

hverdagen.

» Inddragelse af børnene ift. at vælge/medbe-

stemmelse alt efter alder og udvikling.

» Hvem er jeg, her er du.

» Teater og musiske temaer.

» Venskaber og fællesskaber.

Der vil fortsat være fokus på dette læreplanste-

ma i 2011 via planlagte aktiviteter, hvor børne-

nes kompetencer, selvtillid og selvværd udvik-

les.

Social kompetencer

Et gennemgående tema i alle husene har været

venskaber, at danne relationer barn/børn imel-

lem uanset alder. Der har gennem hele året væ-

ret fokus på dette, via forskellige forløb og nye

tiltag. Bl.a. brug af materialet: Relationsblom-

sten, venskaber/mobbefri institution, Trin for

Trin. Temaer/forløb som: ”Bedste venner”, hvad

betyder venskaber og fællesskaber, hvordan

snakker vi sammen og samarbejder, morgen-

samlingen, på legepladsen.

Der vil det kommende år fortsat udvikles nye

aktiviteter, indsatsområder ift. social kompe-

tence, da det er en fundamental del af børnenes

muligheder for læring og trivsel.

Sproglig udvikling

Der bliver arbejdet med sprog udvikling på alle

leder og kanter i husene. Dette er også et om-

råde, der er stort fokus på.

Via dagligdagen, se, lytte og forstå barnet. Te-

maer som: sang/musik/rim/remser, sprogsti-

mulerende forløb med fortællinger, historie-

læsning, børn tegner og fortæller til en historie,

spil/vendespil.

96

Tema: hvordan får vi en god spisestund med an-

erkendende inddragende dialog. Fordybelse ift.

legen/rollelege og konstruktionslege. Bøger/

pegebøger, de ældste børn forløb ift. skolestart

med teater, bogstaver. Kasser med symboler.

Vores sprogvejledere og sprogansvarlige i huse-

ne udveksler videndeling og nye tiltag, og fort-

sætter med det i 2011.

Krop og bevægelse

Evaluering af det tidligere sundhedsprojekt og

nyt kontekst for 2010, har været brug af Gerlev

konceptet: brug af deres legekompendium ude:

på legepladsen i skov og generelt udelivet. Brug

af kroppen på ”den fede måde”.

Alle husene har haft forløb med dette i løbet af

året.

Der har yderligere været forløb, der har om-

handlet: selvhjulpenhed, idrætslege og rytmik,

fin/grov motoriske aktiviteter. Fælles Mini-OL

for de ældste børn på tværs af husene.

Vores sundhedsambassadører i områdets huse

er stadig et stor aktiv for alle. Her vil fortsat i

2011 være fokus på kost og sundhed i det brede

perspektiv. F.eks. lege/bevægelses dage for de

2-3 årige på tværs af husene, opbygge et nyt

koncept med naturkursus deltagerne, måltids-

kultur i hus regi.

Og der vil være et forløb via Gerlev, der om-

handler: ” Vilde lege –kamplege” med de ældste

børn.

Natur og naturfænomener

Under dette tema har der været fokus på for-

skellige indsatsområder og aktiviteter i husene.

Her har også Gerlev været brugt, samt sund-

hedsambassadørerne har været aktive og an-

svarlige.

Der har bl.a været pædagogiske aktiviteter som:

Brug af legepladsen, udeliv/skov og vand, natur

og kultur, fra jord til bord, hvordan mærkes vej-


et, årstiderne, dyrelivets gang over et år, hvad

kan naturmateriale bruges til, himmelfænome-

ner som sol, måne og stjerner, de grønne spirer,

hvordan oplever vuggestuebørn natur og natur-

fænomener.

Vi har et forløb i gang med 10 medarbejdere

på tværs af husene, der foregår over fire små

moduler med Anne Richard i Naturskolen Rude

skov. Dette vil blive et udviklingstiltag i 2011.

Samt vores indsatsområde udeliv og legeplad-

sen.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Inden for dette læreplanstema, har husene

planlagt aktiviteter som: Mini-OL, traditioner/

højtider, hvordan er vi rummelige og mangfol-

dige, vores gamle sangskat, eventyrtema, vikin-

getiden, sang og musik tema, cirkustema, bil-

lede værksted.

Vi har i 2011 et fælles indsatsområde, der om-

handler: det musiske univers.

Vi har i 2010 haft to fælles indsatsområder, der

har inddraget alle seks læreplanstemaer på for-

skellige niveauer, alt efter planlægningen i hu-

sene:

» Et godt børnemiljø og et godt læringsmiljø.

» Legepladsen, et aktivt ude-og læringsrum.

Opfølgning og nye udviklingstiltag for 2011 vil

være at få implementeret de tre dimensioner: de

spontane, de planlagte og rutineprægede aktivi-

teter inden for alle seks læreplanstemaer.

At der er fokus på didaktikken og systematikken

i det pædagogiske arbejde. Samt den pædagogi-

ske dokumentation: praksis fortællinger og bil-

lede dokumentation og evaluering.

Dagtilbuddenes forebyggende og støttende

indsats i forhold til børn med

97

særlige behov inden for de pædagogiske

læreplaner

Alle husene i området, har givet udtryk for, at

de har inklusion for øje. At de har fokus på børn

med særlige behov via deres pædagogiske akti-

viteter. Det være sig små som store problemer.

Børnene inddrages i det omfang, de kan sam-

men med børn fra egen stue/team og/eller med

andre børn i hus regi.

Gennem forståelse for børnene og ved at støtte/

styrke børnenes læring og trivsel, og tilegnelse

af deres kompetencer, gives der mulighed for,

at de kan deltage og opleve sig selv som en del

af fællesskabet.

Det prioriteres i husene at styrke børnenes ev-

ner til at indgå i samspil, hvorved de opnår flere

selvstændige og sociale færdigheder.

Der skabes læringsrum hvor børnene kan kom-

me til udtryk, f.eks. i mindre grupper, til mor-

gensamlinger, ture, danne legerelationer.

Fremadrettet vil der være fokus på børn med

særlig behov, ud fra de pædagogiske aktiviteter,

der planlægges, støtte op om børn med svage

legerelationer, børn der har brug for ekstra

opmærksomhed. Bruge Trin for Trin og Fri for

mobning.

Dette er et område, der yderligere vil blive ud-

viklet ift. inklusions projektet.

Arbejdet med børnemiljø, som en integreret

del af det pædagogiske arbejde

Alle husene har haft udarbejdet en Børnemiljø-

vurdering ultimo 2009 primo 2010. Der er bl.a.

taget udgangspunkt i DCUM materiale.

Med udgangspunkt i ”Det gode børnemiljø og


det gode læringsmiljø”, har husene brugt for-

skellige metoder til at fremme de forskellige

miljøer i hus regi.

De fleste har haft fokus på venskaber, legeplad-

sen, indretning af rum i husene. Husene har

brugt kvalitative og kvantitative metoder f.eks.:

børnemiljøvurdering i vuggestuen, børnemil-

jøvurdering i børnehaven, relationsblomsten/

venskabsskemaet, optællingsskema, matrix,

børneinterviews/samtaler, børns egne foto af

legepladsen.

Børnenes svar og foto har givet stof til eftertan-

ke. Der er områder, der er blevet ændret ude og

inde, hvor børnene har været medinddraget.

Der vil fremover blive aktiviteter og indsatsom-

råder, hvor børnene vil blive inddraget, og hvor

de seks læreplanstemaer indgår. Bl.a omkring

vores indsatsområde det musiske univers, og

nye læringsrum og funktionsrum.

98

9. Ruderen

I understående er der udtaget ét sigende ek-

sempel enten fra den pædagogiske praksis eller

projekter/ indsatsområder (få steder to) fra de 6

huse under hvert læreplanstema.

Dokumentation – og evaluering generelt

Evaluering

I husenes handleplaner vil man kunne læse

under de 6 læreplantemaer, at vi arbejder med

tegn på læring:

Tegn på læring er børnenes konkrete handlin-

ger, ord og kropsudtryk, der viser os, at børnene

lærer og udvikler sig i en bestemt retning. Ek-

sempelvis med et lærings mål om, at ”børnene

udviser omsorg for hinanden”, kan tegn på læ-

ring være, at børnene hjælper hinanden, at de

henter en voksen, hvis et andet barn har behov

for det, og at de trøster hinanden. Tegn er altså

det, vi kan iagttage blandt børnene. Tegn fortæl-

ler os om børnenes læring, og dermed om vi ar-

bejder i den retning, som vi ønsker. (EVA, 2010)

Dokumentation

Niveauet er forskelligt fra hus til hus, ligesom

dokumentationsformerne kan variere i forhold

til målgruppe og aktivitet.

Eksempler:

Til forældrene: De pædagogiske læreplaner,

ugeplaner (på nettet), dagbog, fotos (i lukket fo-

rum på nettet), spor fra børnehave tiden samlet

i en personlig mappe, gl. forældre og børn som

med kulturbærere for nye familier. Afskedsbre-

ve, støttepædagogansøgninger, handleplaner.

I børnehøjde: Instruktionstegninger /fotos på

væggene, ophængning af børne projekter, ud-

stillinger af børne produceret kunst, i læse/

- lege grupper er der dokumentation i form af

små legeopgaver børnene får stillet, og som bli-


ver samlet i en mappe, før barnet skal i skole,

nogle huse arbejder med børneinterview.

Dokumentation som refleksion og som eva-

lueringsmateriale i personalegruppen: TRAS,

sprog vurderingsskemaer, Relationsskemaer,

”JEG KAN” skemaer, praksisfortællinger, fotos,

Matrix på de 6 læreplanstemaer.

Barnets alsidige personlige udvikling

Mål:

» At styrke børnenes selvværdsfølelse. (et af

de overordnede mål fra VP)

Eksempel fra projekt Klatre/rapelle for børn i

Ruderen - Klatring:

Formål:

» Vi ville kikke efter, hvorledes/ hvorvidt klat-

ring tilgodeser de 6 læreplanstemaer

» Samtidig har vi fokuseret på, at det skulle in-

deholde inspiration for personale til at bruge

den form for klatring, vi allerede er blevet

instrueret i på tidligere kursus for Ruderen.

Succeskriterier:

» Det skal kunne ses og høres, at børnene sy-

nes, det er sjovt og spændende. Opmuntring

og positive tilråb indbyrdes mellem børnene

vil være et sikkert tegn

» Vi skal kunne se en udvikling af kompeten-

cer fra gang til gang hos børnene.

» Personalet skal øge brugen af rebbaner til

foråret. Dette indebærer, at rebene skal ta-

ges med i skoven, og de voksne skal etablere

gynger, rebbaner m.m.

Vi har gennemført klatring for alle huses børn.

Dette for ganske nylig og på baggrund af ét hus’

evaluering har vi beskrevet nedenstående. Vi

vil på baggrund af den store succes, som vi ved,

det har været i alle huse, fortsætte projektet til

foråret.

99

Dokumentation og evaluering

Ud fra billede analyser og evaluering har vi fun-

det ud fra de 6 læreplantemaer, at børnene ud-

vikler disse kompetencer:

» Personlige kompetencer: Mærke egne

grænser, evt. flytte dem og mærke forhøjet

selvfølelse

» Sociale kompetencer: Vente på tur, hjælpe

de andre ved at vise og opfordre de andre

børn. Støtte hinanden ved opmuntring og

positive tilråb

» Sproget: Forstå og handle efter den besked

den voksne giver. Selv siger til og fra.

» Krop og bevægelse: At beherske egen krop,

balance, rum, retning, taktile sans, øjen /

hånd koordination.

» Natur og naturfænomener: At færdes i natu-

ren, passe på den. At lære at klatre i træer.

Sociale kompetencer:

Eksempel fra pædagogisk praksis:

Mål

» At børnene lærer at forstå og beherske de

Tiltag

sociale spilleregler (et af de overordnede

mål fra VP)

» At vi voksne giver børnene redskaber, som

Tegn

de kan bruge for at lære at beherske de so-

ciale spilleregler, b.la. ved hjælp af ”Bam-

seven” fra Red barnet ”fri for mobberi” (se

neden for)

» At børnene bruger de redskaber, vi har givet

dem f.eks. i forhold til ”Bamseven.”

”Bamse ven” er en del af Red barnets ”Fri for

mobberi”, som er et pædagogisk redskab til

at lære børn at blive bedre venner. intentionen

er, at børnene senere hen i skolen vil lade være


med at mobbe, fordi de meget målrettet gennem

børnehaven har lært de sociale kompetencer.

Vi har oplevet, at ”Bamse ven” er et godt pæ-

dagogisk redskab af mange grunde, børnene

elsker kan, de føler, han er deres ven! Vi voksne

kan bruge ham, fordi han kan sættes i 3. per-

son, hvilket gør, at børnene kan forholde sig til

de problemstillinger, vi beskrev i konfliktløsnin-

ger oven for, nu kan vi i stedet for at bede bør-

nene om at komme med løsningsforslag, hvilket

udviklingsmæssigt ikke er muligt for dem, så

spørger vi om, hvad de tror, at ”Bamse ven” ville

have gjort? Så kan de efter kort tid selv komme

med løsningsmodeller. (Kejlstruplund)

Evalueres ved brug af konkret udviklingsskema

samt refleksionssamtaler på pædagogmøder..

Sproglig udvikling

Eksempel fra pædagogisk praksis:

Vi har vores to daglige samlingspunkter: Rund-

kredsen om morgenen, hvor vi kommunikerer

med fortælling, dramatisering, sang, fagter og

sanglege. Indholdet i denne samling skal favne

bredt, idet alle børn fra 1 ½-6 år deltager. Vi har

desuden den aldersopdelte frugtstund om efter-

middagen. Her kan de børn, der har samme al-

der (og deres voksne) tale sammen om det, der

optager dem på det givne tidspunkt, få læst eller

fortalt historie og lege lege, som udfordrer og

morer netop deres børnegruppe. Vi læser også

jævnligt bøger med bogstavrim, såsom Halfdans

ABC, hvor vi undervejs taler med børnene om,

hvilke bogstaver deres navne begynder med.

Børnene får derfor tidligt en speciel tilknytning

til ”deres” bogstav, som de efterhånden gen-

kender i andre sammenhænge. (Ellesletten)

100

Andet eksempel fra indsatsområde

2011:

Børnelitteratur

Mål:

» Vi ønsker at slå et slag for god børnelitte-

ratur.

» Alt for mange børn besøger ikke biblioteket,

hvorfor vi nu har tilmeldt os bibliotekets til-

bud for børnehaver. (MiniBib)

Handleplan

Vi vil have fokus på, hvilke bøger der er i MiniBib,

og vi vil sikre os at få bestilt børnebøger hjem,

skrevet på de mange forskellige modersmål,

vores familier taler. Målet er, at alle familier får

tradition for at læse højt for deres barn.

Vi vil benytte biblioteket sammen med børnene,

således at både børn og forældre får øjnene op

for de muligheder, biblioteket byder på. Målet

er, at forældrene begynder at få lyst til at besøge

biblioteket sammen med deres barn.

Vi ønsker at skabe læsegrupper, hvor en voksen

læser udvalgt litteratur for den valgte alders-

gruppe.

To dage om ugen er de voksne på hver stue selv

ansvarlige for at afvikle læsegrupper.

Vi vil også sætte de unge vikarer og praktikanter

i gang, sådan at de får en mindre læsegruppe

efter eksempelvis efter frugten. Læsegrupper-

ne skal sikre, at alle får højtlæsning og på indi-

viduelt niveau.

Tegn

Det er et tegn, når børnene udtrykker kendskab

til figurer fra litteraturen, eller når de spørger

efter specifikke bøger.

Evaluering:

Forældrene inddrages via ugeplan og hjem-


mesidens resumeer, og læsningen evalueres

sammen med børnegruppen. Vi evaluerer læse-

grupperne på personalemøderne. (Solstrålen)

Dokumentation

Vi laver lister over de læste bøger, og vi vil gen-

tage læsningen, således at børnene får et reelt

kendskab til figurerne i bøgerne. (Alfons Åberg,

Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg. mm)

Naturen og naturfænomener

Eksempel fra pædagogisk praksis

For en Rudolf Steiner børnehave er noget grund-

læggende, at børnene bringes i samklang med

de fire naturelementer: jord, vand, ild og luft.

Naturen får børnene” ind under huden”, når de

graver i jorden, graver den ud af rødderne i et

væltet træ, klatrer og balancerer på grene og

stammer, hopper ned i grøfter og arbejder sig

op igen, tramper i vandpytter, laver mudderka-

ger, hopper i blade eller kaster dem op i luften,

så de flyver med vinden. Sommetider tænder vi

bål ude i haven. Børnene kan godt lide at sidde

rundt omkring det med snobrød på pinden, eller

vi bager boller på bålet. Inde i huset har vi altid

et levende lys på bordet og i vindueskarmen.

Vores legetøj er også fremstilet af gode natur-

materialer: sten, træ, silke, bomuld, uld, som

er meget lidt forarbejdet og gør, at barnet har

mulighed for at udvikle, berige sine sanser og

sin fantasi og lære, at tingene kommer fra na-

turen. På bondegårds tur, ved høsttid kan vo-

res børn opleve samspillet mellem mennesker,

dyr og natur for at skaffe os mad på bordet. De

kan se, hvor mælken kommer fra, trække gule-

rødder op fra jorden, høste korn sammen med

bondemanden. Til høstfest i børnehaven efter

bondegårds tur tærsker børnene korn, maler

det til mel, bager brød af melet og ryster fløde

til smør. Om foråret lægger de frø i jorden, van-

101

der de små spirer, iagttager de deres vækst og

trækker dem op, når de er modne. Den 29. sep-

tember ved Skt.. Mikaels fest planter børnene

nogle blomsterløg rundt omkring. (Rudolf Stei-

ner børnehaven Sommerfuglen)

Krop og bevægelse

Eksempel på fælles pædagogisk tradition

Efter vores sammenlægning med de andre in-

stitutioner i Ruderen har vi hvert år planlagt og

gennemført et fælles stjerne løb i begyndelsen

af foråret. Dette har gjort, at vi har fokus på at

komme i skoven med gode overkommelige ud-

fordringer, så som gå balance på træstammer,

kravle under grene hoppe over forhindringer,

samt at tilrettelægge lege og aktiviteter på bør-

nehavens legeplads. Her kommer det virkelig

frem i lyset, at vi har børn, der føler sig usikre

og måske ikke tør.

Vores opgave er så at få børnene til at føle sig

trygge nok til at turde prøve. Dette foregår bl.a.

ved, at vi enten tager dem i hånden eller selv går

med ex. på træstammen. Og ved som voksen

selv at gå med og se på andre børn, der godt tør,

formår vi at få alle børn med på udfordringer-

ne. At se glæden og stoltheden bagefter hos de

usikre børn er bare alle tiders, og det har med-

ført, at de børn i dag færdes med stor tilfredshed

og sikkerhed på vores legeplads.(Skovlytoften)

Vi har hvert år evalueret v. foto og praksisfor-

tællinger og det pædagogiske udbytte samt suc-

cesfuld opfyldelse af de 6 læreplanstemaer har

gjort, at Stjerneløbet vil være en årlig tilbage-

vendende tradition.

Evaluering af krop og bevægelse generelt

Udviklings model: er et skema vi har videreud-

viklet ud fra fysioterapeut Susanne Eriksen ske-

ma. Ud fra dette skema kan pædagogerne se,


hvordan det enkelte barns fin og grov motorik

er, kendskab til farverne, forholdsord, selvhjul-

penhed, besked, forståelse, mm.

Dette giver pædagogen et overordnet overblik

over barnets stærke og svage sider og derved en

viden om, hvor der evt. skal sættes ind med støt-

te fra de voksne, her tænkes både på personalet

og forældrene. Eller om der er behov for hjælp

fra andre faggrupper eksempelvis fra PPR. Alle

børn gennemgås mindst 1 gang om året i for-

bindelse med den årlige forældresamtale, hvor

vi bl.a. gennemgår dette skema, og sammen

skaber vi et overblik over evt. fremgang i forhold

til året før, og et indblik i hvor der fremadrettet

skal arbejdes med. (Kejlstruplund).

Kulturelle udtryksformer og værdier

Eksempel fra pædagogisk tilbagevendende

projekt:

I vores månedlange fordybelsesperiode i en lo-

kal forhistorisk periode med de store børn prø-

ver de flinthugning, flintskæring, skindarbejde,

bålpasning og bålmad, laver lerlamper, træb-

rummer, jagtbuer og skindpunge – og de op-

bygger et topografisk vellignende forhistorisk

landskab i papmaché, farvelægger det (megen

farvelære i den proces) De oplever både den

voksnes fortællinger med dukker i dette land-

skab, lige så vel som de selv spiller stykker i

landskabet – og ender med grundigt at træne

og derefter vise resten af Elleslettens familier

en fortælling om f.eks. jægerstenalderlivet ved

Vedbækfjorden for 7000 år siden. En stor øvelse

i hvad skuespil indebærer i forhold til at bruge

sin krop til at dramatisere og til at give noget til

andre. I perioden besøger børnene 2-3 museer,

ser film og arbejder med en masse fagbøger.(El-

lesletten)

102

Det pædagogiske arbejde med børn

med særlige behov

Eksempel på fælles indsatsområde i Ruderen:

I Ruderen har vi på personalesiden arrangeret

et to dages kursus med den finske psykiater

Ben Furman om hans udvikling af ’jeg kan’ me-

toden. Alle personaler har læst tilhørende litte-

ratur. Vi ser ’jeg kan’ som en anvendelig doku-

mentations- og evalueringsmetode og som en

konkret og kreativ metode til børns deltagelse i

forandring af egne vanskeligheder f.eks. at tisse

i bukserne eller f.eks. at have vanskeligt ved at

styre eget temperament. For at kunne bruge

metoden skal de voksne dog medtænke egen

rolle og egen position i forhold til barnet, og her

kan kombinationen af ’jeg kan’ og ICDP med for-

del anvendes. ’Jeg kan’ - metoden kræver næn-

somhed, evne til at lytte og villighed til at bruge

barnets egne ideer og sprogbrug. Derfor er vi-

dereuddannelse et vigtigt skridt, og derfor har vi

valgt at bruge kvalitetspenge på denne opgave.

Vi ser muligheder for, at denne nye læringsme-

tode kan bruges i de næste års inklusionspro-

jekt.

Skovmærket arbejder med metoden i huset og

har gode erfaringer med denne. De bruger ”JEG

KAN” metode skema, som de selv har udviklet

til børnehavebarnet ud fra den oprindelige me-

tode.


103


Ud over de ovenfor beskrevne projekter og indsats-

områder, har Dagtilbud til Børn løst en række større

opgaver, som har betydning for dagtilbudsområdet.

De er listet her:

Dagtilbud til Børn

Administrationscentret

Stationsvej 36

3460 Birkerød

Tlf: 46 11 43 09

www.rudersdal.dk

Mail:

dagtilbud@rudersdal.dk

Åbningstid:

Mandag-onsdag kl. 10-15

Torsdag kl. 10-17

(Borgerservice, Jobcenter

og Byplan dog til kl.17.30)

Fredag kl. 10-13

Telefontid:

Man-ons kl. 8.30-15.00

Torsdag kl. 9.00-17.00

Fredag kl. 8.30-13.00

104

Udgivet: 01. 2010

More magazines by this user
Similar magazines