Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

kl.dk

Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012 1


Dagtilbud til Børn Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Tlf: 46 11 43 09 www.rudersdal.dk Mail: dagtilbud@rudersdal.dk 2


Indledning Denne kvalitetsrapport omfatter det samlede dagtilbudsområde i Rudersdal Kommune. Den beskriver de kommende to års indsatsområ- der for området og evaluerer på indsatsområ- der fra 2010. Derudover afrapporteres på de særlige forhold, som Børne- og Skoleudvalget har besluttet en fast tilbagemelding på. Kvalitetsrapporten (KR) funderes på de lovfast- satte krav til området og på den fire-årige udvik- lingsplan, som Børne- og Skoleudvalget vedtog d. 12.1.2011 for dagtilbudsområdet. Rapporten er første udgave efter omlægning til det nye styringskoncept, som blev besluttet i Børne- og Skoleudvalget den 18.8.2010. Den op- fylder hermed den aftale, der er indgået mellem KL og regeringen om at anvende et styringsred- skab, som kan afrapportere på dagtilbudsom- rådet, og som kan anvendes til tværkommunale sammenligninger. Rapporten opfylder det fælles kommunale kon- cept for virksomhedsplaner og indeholder end- videre punkterne fra det koncept for kvalitets- rapporter, som KL har udarbejdet i samarbejde med en række kommuner. Derudover sikrer KR, at lovens krav til evaluering af en række pæda- gogiske forhold opfyldes. Det medfører til gen- gæld, at KR er meget omfattende. Dagtilbud vil frem til næste KR arbejde med denne del af lovkravet til evaluering, således at det fremstår mere meningsfuldt og enkelt. KR godkendes af Børne- og Skoleudvalget hvert andet år. Den fremlægges i ulige år. KR fungerer både som politisk styringsværktøj for det sam- lede dagtilbudsområde og som fælles arbejds- redskab for forvaltningen og institutionerne. 3 Ud fra KR udarbejder alle institutioner deres 2 årige virksomhedsplan. Denne KR vil således være styrende for indholdet af de kommende virksomhedsplaner, som afleveres til Dagtilbud den 1.1.2012. Dagtilbudschefen godkender på vegne af Kommunalbestyrelsen virksomheds- planerne. De private institutioner og puljeordninger er jævnfør godkendelseskriterierne forpligtede til at aflevere en virksomhedsplan, som opfylder de kommunalt besluttede indsatsområder, eva- luering af tidligere indsatsområder, og de skal afrapportere på en række nøgletal og skal eva- luere deres udmøntning af de pædagogiske læ- replaner. Deres arbejde evalueres ikke i denne rapport, men Dagtilbud læser rapporterne og tager initiativ til samtaler og tilsyn, hvis det vur- deres at være nødvendigt. Denne KR er udarbejdet af Dagtilbud til børn. KR har været forelagt Område MED inden fore- læggelse for Børne- og Skoleudvalget.


Indhold 1. Præsentation af dagtilbudsområdet 6 2. Ressourcer 8 2.1 Dagtilbudsstrukturen i kommunen 8 2.2 Den kommunale dagpleje 8 2.3 Struktur for de selvejende institutioner 9 2.4 Øvrige pasningstilbud 9 2.5 Antal institutioner/børnehuse pr. 1.1.201 10 2.6 Kapacitet i de kommunale og selvejende dagtilbud 10 2.7 Institutionsprognose og pladsbehov – opgjort december 2010 10 2.8 Dagtilbuds fire-årige udviklingsplan 10 2.9 Generelle forhold for dagtilbudsområdet i 2011 og 2012 11 3. Kommunale indsatsområder for 2011 og 2012 12 3.1 Effektiv organisation - med fokus på digitalisering i 2011 12 3.2 Indsatsområde i 2012 13 4. Dagtilbuds fælles projekter og indsatsområder i 2011 og 2012 14 4.1 Inklusionsprojekt 15 4.2 Udmøntning af ”Visionen” 17 4.3 Arbejdspladsudvikling (APU) og sygefravær 19 4.4 Den pædagogiske, faglige kvalitet 22 4.5 Den fagprofessionelle rolle og opgave 24 4.6 Sundhed og bevægelse 25 5. Faglige resultater i henhold til dagtilbudsloven 27 5.1 De pædagogiske læreplaner 27 5.2 Evaluering af de enkelte læreplanstemaer 27 5.3 Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 30 5.4 Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov 31 5.5 Arbejdet med børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde 31 5.6 Sprogindsats og sprogvurdering af 3 årige børn 32 5.7 Overgang fra børnehave til skole 34 5.8 Opsamling på virksomhedsplaner og pædagogiske læreplaner 34 6. Evaluering af kommunale projekter og indsatsområder i 2010 35 6.1. Trivselsmåling 35 4


6.2 Den effektive organisation – fælles kommunalt indsatsområde i 2010 38 6.3 Fortsat implementering af den kommunale dagtilbudspolitik 39 6.4 Kapacitet og fysiske rammer 44 6.5 Indførelse af frokostmåltid 44 6.6 IT værktøjer til pædagogerne – fremlæggelse af analyse og gennemførelse 45 6.7 Rekruttering og fastholdelse 45 6.8 Områdeledelsesprojektet 46 6.9 Kommunikations- og informationsstrategi 47 6.10 Fokus på den pædagogiske kvalitet 47 6.11 Kompetenceudvikling 47 6.12 Legepladser 48 6.13 Brugerundersøgelse 48 6.14 Inklusion – Dagtilbuds deltagelse i det fælles projekt 49 6.15 Dokumentation og evaluering 49 6.16 Sundhedsprojektet – det videre forløb 49 6.17 Skolestart – pædagogiske overgange og samarbejde 50 6.18 Opsamling på institutionernes virksomhedsplaner for 2010: evalueringsdelen 50 7. Årlige tilbagemeldinger på særlige temaer 52 7.1. Pædagogisk tilsyn 52 7.2 Legepladstilsyn 54 7.3 Økonomisk tilsyn 54 7.4 Hygiejnetilsyn – kommunallægens tilbagemelding 55 7.5 Ansøgninger om godkendelse af privat institutioner og privat dagpleje 55 7.6 Lukning af ventelisten for udefrakommende børn 55 7.7 Udmøntning af legepladspolitikken 56 7.8 Udmøntning af mad- og måltidspolitikken 56 7.9 Anvendelse af kompetenceudviklingsmidler 56 8. Ressourcer - Nøgletal for dagtilbudsområdet 58 8.1. Børn og institutioner 58 8.2 Medarbejdere 59 8.3 Ledelse 61 9. Opgaveliste udført 2010 62 10. Bilag 65 10.1 Bilag 1 - Høringssvar vedr. Kvalitetsrapport 66 10.2 Bilag 2 - Uddybning og eksempler på arbejdet med pægagogiske læreplaner 68 5


1. Præsentation af dagtilbudsområdet Dagtilbud til Børn har til opgave at styre drift og udvikling af det samlede dagtilbudsområde, samt føre pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle former for dagpasning af børn med bopæl i Rudersdal Kommune. Det økonomiske tilsyn omfatter dog ikke private institutioner. For private pasningsordninger gælder, at Dag- tilbud godkender den aftale, der indgås mellem pasningen og det enkelte forældrepar. Alle typer dagtilbud til børn i alderen 0-5 år er etableret og drives i henhold til Dagtilbudslo- vens bestemmelser. Loven trådte i kraft den 1. august 2007 og er senere revideret flere gange, senest i forbindelse med indførelse af frokost til alle børn og ændring af kravene til evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner og obligatorisk sprogvurdering af alle 3 årige børn. Kommunalbestyrelsen har besluttet en række politikker, som er gældende for området. Det drejer sig om Dagtilbudspolitik, Legepladspo- litik, Vision for planlægning af daginstitutioner- nes fysiske rammer og placering, Mad- og mål- tidspolitik og den sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Børne- og Skoleudvalget har den 15.12.2010 udsendt Masterplan for udmøntning af Visionen i høring i alle bestyrelser. Den en- delige Masterplan vil efter behandling og god- kendelse i Kommunalbestyrelsen komme til at fungere som det grundlæggende dokument i 6 forhold til tilpasning af pladser og om- og ny- byggeri i de kommende 10 år. Den centrale værdi for alt arbejde med børn i alderen 0-5 år er jvf. Dagtilbudsloven, at kom- munens ledere og medarbejdere skaber et dagtilbudsområde, hvor alle børn har et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det skal ske i samarbejde med børnenes forældre. Det fremgår af kommunens Dagtilbudspolitik, at den pædagogiske kvalitet i kommunens dag- tilbud skal være blandt de bedste i landet. Rudersdal Kommune har derudover formuleret følgende værdier for dagtilbuddene: Dagtilbud til Børns værdier » Daginstitutionen har en selvstændig værdi for småbørns udvikling, læring og dannelse » Daginstitutionen er inkluderende. Børn med særlige behov skal forblive i lokalområdet og nærmiljøet, så længe det er til gavn for barnet, under hensyntagen til børnegruppen » Ledelse, personale og forældre samarbej- der om at skabe de bedst mulige betingelser for børnegruppen og det enkelte barn » Mangfoldighed er en styrke, forstået som mangfoldighed i pædagogik, åbningstider og pasningsformer.


Endvidere har Direktionen besluttet et sæt ken- detegn, som skal karakterisere hele kommu- nens virksomhed. Kendetegnene er integreret i den kommunale Personalepolitik, som alle kommunale og selvejende institutioner er om- fattet af. Rudersdal kommunes kendetegn er: » At være en attraktiv arbejdsplads » At være en effektiv organisation » At have kompetente medarbejdere og kvali- tet i arbejdet » At have en fremsynet ledelse på alle niveau- er. Indenfor denne samlede ramme skal Dagtilbud- dene tilrettelægge deres ledelsesarbejde, ud- mønte deres pædagogiske arbejde samt udvikle deres samarbejde med forældre og bestyrelser. Det gælder såvel kommunale og selvejende daginstitutioner som dagplejen. 7


2. Ressourcer Dette afsnit indeholder beskrivelser og tal for, hvilke ressourcer der er til rådighed for at nå de opstillede mål og løse opgaverne. Begreberne institution og dagtilbud dækker over kommu- nale områdeinstitutioner med selvejende insti- tutioner og dagplejer. 2.1 Dagtilbudsstrukturen i kommunen Dagtilbudsområdet i kommunen består af en dagpleje til ca. 145 børn, syv kommunale om- rådeinstitutioner med 35 børnehuse, en selv- ejende områdeinstitution med seks børnehuse, 11 selvejende institutioner og fire private institu- tioner/puljeordninger. Dertil kommer tilbud om tilskud til privat pasning af egne børn og tilskud til privat pasning og private pasningsordninger. 2.1.1 Områdeledelse for de kommunale insti- tutioner De kommunale områdeinstitutioner er organi- seret med en områdeleder samt en daglig leder for hvert hus. Der er afsat 18,5 time administra- 8 tiv medarbejder til hver områdeinstitution. Hvert område indeholder fire til syv børnehuse, og forældrene vælger en forældrebestyrelse for hver områdeinstitution. Derudover kan foræl- drebestyrelsen beslutte at oprette forældreråd i børnehusene. Hver områdeinstitution får tildelt et samlet bud- get, som områdelederen er ansvarlig for. 2.2 Den kommunale dagpleje Dagplejen har ansat en leder, tre dagplejepæ- dagoger og en administrativ medarbejder samt p.t. 48 dagplejere. Dagplejerne er delt op i seks legestuegrupper, som mødes en gang om ugen i den legestue, de hører til. Der er to legestuer, begge beliggende i egne lo- kaler på henholdsvis Kajerød Skole og på Næ- rumvænge ved Nærum Skole. Begge legestuer har tilknyttet et vikarhus, hvor dagplejebørnene passes i dagplejernes ferier og fridage.


2.3 Struktur for de selvejende institutioner Kommunen har driftsoverenskomst med 12 selvejende institutioner. Områdeinstitution Ruderen består af seks bør- nehuse med en institutionsbestyrelse og seks forældrebestyrelser. De øvrige 11 selvejende in- stitutioner indgår i forskellige samarbejdsrela- tioner med hinanden. Alle 12 institutioner har indgået en administrati- onsaftale med Danske Daginstitutioner. I 2010 opsagde Kommunalbestyrelsen drifts- overenskomsten med Børnehaven Egevang Syd grundet faldende behov for pladser i området. Driftsoverenskomsten udløber 28.2.2011. En bestyrelse har søgt og fået godkendelse som privat institution fra 1.3.2011 i de samme loka- ler. Egevang Syd er i denne rapport fra 2011 ikke talt med som selvejende institution. Til gengæld er den private institution Børnehaven Tryllefløj- ten talt med under private institutioner. Dagtilbud til børn afholder to til fire årlige møder med de selvejende bestyrelsesformænd, hvor 9 forhold, der alene vedrører arbejdsgiverforplig- telsen og driftsoverenskomsterne, drøftes. 2.4 Øvrige pasningstilbud Kommunen giver tilskud til en række private in- stitutioner og private pasningsformer. Kommunen har indgået aftale med Montes- sori Børnecenter og Rudolf Steiner børnehaven Rønnebærhuset om oprettelse og godkendelse som puljeordninger under den tidligere lovgiv- ning. Det er ikke muligt at oprette nye puljeord- ninger. Begge børnehaver visiterer selv børn til deres institutioner og opkræver selv forældre- betaling. Der må maksimalt opkræves 25 % af driftsudgiften. Børnehaven Gøngehesten er godkendt som pri- vat institution. Børnehaven Tryllefløjten er god- kendt som privat institution fra 1.3.2011. Begge børnehaver visiterer selv børn og fastlægger og opkræver selv forældrebetaling. I 2010 lukkede den private Søllerød Skovbørnehave. Der er i 2011 afsat kr. 1.818.000 i tilskud til privat


pasning, private pasningsordninger og til pas- ning af egne børn. Forældre kan hermed som alternativ til en plads i en kommunal eller selv- ejende daginstitution vælge at modtage tilskud til pasning i privat regi. 2.5 Antal institutioner/børnehuse pr. 1.1.2011 Dagtilbuds- typer Kommunale dagtilbud Selvejende institutioner Private insitutioner/ dagpleje Puljeordnin- ger Dag- plejere Vuggetuer Børne- haver Inte- grerede institu- tioner Skov- børne- haver 48 1 2 28 4 2.6 Kapacitet i de kommunale og selvejende dagtilbud Kapacitet Indskrevne børn 0-2 årige i dag- pleje 0-2 årige i dagin- stitution pr 1.1.2011 2 10 5 2.7 Institutionsprognose og pladsbehov – opgjort december 2010 Siden 2007 har antallet af 0-5 årige i Rudersdal Kommune været faldende. Der er foretaget til- 2 2 Dækninggrad 1.01.211 Antal pladser* 1.1.2011 130 7,62 147** 971 56,92 966 3 år - skolestart 2.062 98,99 2.242*** I alt 3.163 3.355 * Budgettal ** Inkusiv specialpladser *** Inklusiv 100 forårspladser 10 pasning af pladser til 1. august 2011. Dagtilbuds seneste prognose fra december 2010 viser, at der i 2011 og 2012 kun er mindre behov for yder- ligere justeringer i kapaciteten. I foråret 2011 vil der blive udarbejdet en ny lang- sigtet befolkningsprognose, hvor bl.a. et juste- ret boligbyggeprogram samt det seneste års befolkningsudvikling vil danne grundlag for de nye forventninger til befolkningsudviklingen i kommunen. Dagtilbud vil udarbejde en ny lang- sigtet institutionsprognose med udgangspunkt i denne befolkningsprognose. I Masterplanen, som i skrivende stund er i hø- ring i bestyrelserne, har Dagtilbud beskrevet, hvordan de fysiske rammer og de eksisterende pladser kan tilpasses til de kommende års be- hov med henblik på at sikre den rigtige kapacitet i gode fysiske rammer. 2.8 Dagtilbuds fire-årige udviklingsplan Børne- og Skoleudvalget godkendte den 12.1.2011 Dagtilbuds fire-årige udviklingsplan. Udviklingsplanen indeholder otte indsatsområ- der med underliggende temaer, som området skal arbejde med. De otte indsatsområder med temaer er: 1. Inklusion » Deltagelse i det tværgående fire-årige pro- jekt samt etablering af egne projekter 2. Udmøntning af Visionen » Renovering og nybyggeri » Gode processer for sammenlægninger og lukninger » Indretning 3. Sygefravær og arbejdspladsudvikling » Deltagelse i APU projektet


4. Pædagogisk faglig kvalitet » Overgang fra dagtilbud til skole » Natur- og kulturprojekter samt udeliv » Evaluering og dokumentation 5. Den fagprofessionelle rolle og opgave » Krav, organisering og muligheder » Kompetenceudvikling for medarbejdergrup- perne » At vurdere behovet for en ændret tildeling af ressourcer til ansættelse af pædagoger og andre ansættelsesgrupper. 6. Sundhed og bevægelse » Udmøntning af legepladspolitik » Udmøntning af mad- og måltidspolitik » Idrætscertificering. 7. Kommunikation og IT » Hardware, software og hjemmesideløsnin- ger » Kommunikation med eksterne aktører, fx forældre » Intern kommunikation, fx mellem ledere og ansatte i børnehusene. 8. De kommunale kendetegn » Digitalisering i 2011. Temaerne vil blive ud- dybet i denne kvalitetsrapport i kapitel 3 samt i den kvalitetsrapport, der fremlægges i 2013. 2.9 Generelle forhold for dagtilbudsområdet i 2011 og 2012 Dagtilbudsområdet stilles i disse år overfor 11 mange nye krav til højnelse af kvalitet, doku- mentation af det pædagogiske arbejde, øko- nomisk stram styring til det aktuelle børnetal og ændringer af den nuværende organisering og struktur for arbejdet. Samtidig indføres nye obligatoriske opgaver som sprogvurdering og sprogarbejde for børn med særligt behov og ob- ligatorisk daginstitutionstilbud for tosprogede småbørn, som ikke vurderes at have et alders- svarende dansk og som har en forælder, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Dertil kom- mer indførelse af ny lov om frokostordning fra 1.1.2011. Der vil være fokus på effektiv styring, bedre fysiske rammer og nye muligheder for anven- delse af digitale løsninger. Der vil være fokus på den pædagogiske kvalitet i forhold til alle børns behov for trivsel, læring og udvikling i et inklu- derende læringsmiljø. I de kommende år bliver der behov for at kunne tiltrække og fastholde kvalificerede ansatte, vurdere anvendelsen af de pædagogiske ressourcer og drøfte behovet for flere pædagoger til de mindste børn. De nuværende overenskomster med de faglige organisationer udløber pr. 1.4.2011. Et kom- mende overenskomstresultat skal herefter im- plementeres og udmøntes.


3. Kommunale indsatsområder for 2011 og 2012 Direktionen udpeger hvert år et indsatsområde, gældende for alle kommunens institutioner og forvaltninger. På dagtilbudsområdet betyder det, at både det fælles Dagtilbudsområde og de enkelte kommunale og selvejende dagtilbud skal arbejde med det udmeldte tema. 3.1 Effektiv organisation - med fokus på digitalisering i 2011 I 2011 har direktionen besluttet, at det fælles tema for alle områder skal være digitalisering. På dagtilbudsområdet vil temaet omfatte det IT projekt, som Børne- og Skoleudvalget godkend- te den 18.8.2010. Projektet omfatter indkøb af IT redskaber til institutionerne og anvendelse af IT i dagligdagen i børnehusene, som pædagogisk redskab, som ledelsesværktøj og som kommu- nikationsværktøj. Formål Projektets formål er jvf. dagsordenssagen den 18.8.2010 at sikre gode digitale løsninger for daginstitutionernes kommunikation med for- ældre og for understøttelse af det pædagogiske arbejde. Mål » At forbedre pædagogernes mulighed for faglig udvikling eksempelvis ved sprogar- bejde og pædagogisk metode » At understøtte pædagoger og lederes sam- arbejde på tværs af huse/institutioner » At understøtte og effektivisere udvikling af arbejdet med dokumentation og evaluering i daginstitutioner » At anvende Min Rude/Børneruden som fun- dament ved udviklingen af løsningerne 12 » At forbedre pædagogernes IT kompetencer generelt som redskab for deres pædagogi- ske arbejde » At gøre Rudersdal Kommunes daginstitutio- ner til et mere attraktivt sted at arbejde » At sikre fælles løsninger for kommunikation » At udvikle og effektivisere mulighederne for kommunikation mellem ledere, pædagoger og forældre » At sikre bedre information fra institutioner- ne til forældrene. Succeskriterier » Der skal inden udgangen af 2011 være etab- leret trådløse netværk og opstillet IT red- skaber i alle kommunale og selvejende bør- nehuse » Med udgangen af 2012 skal der være gen- nemført kompetenceudvikling af det pæda- gogiske personale » Det pædagogiske personale anvender IT som understøttelse af deres pædagogiske arbejde » Med udgangen af 2012 anvender alle pæda- goger Børneruden aktivt i det pædagogiske arbejde » Med udgangen af 2013 anvender størstede- len af familierne Børneruden aktivt » Der skal udarbejdes en fælles kommunika- tionsstrategi og udarbejdes fælles standar- der for kommunikation » Der skal ske en effektivisering af arbejds- gange i institutionerne og i samarbejdet med den centrale forvaltning. Projektstyring Der nedsættes en styregruppe for det samlede projekt. Formålet er at sikre, at de mange for-


skellige initiativer koordineres og samordnes. Der er ansat en projektleder, som skal sikre im- plementering af projektet. IT-afdelingen indgår som tæt samarbejdspartner. Tidsplan » 4-årigt projekt » 2011 og 2012: udrulning af IT-redskaber og kompetenceudvikling » 2011: afklaring af fælles standarder og ud- arbejdelse af kommunikationsstrategi » 2013 og 2014: kompetenceudvikling og ud- vikling og anvendelse af redskaberne. Ressourcer Dagtilbud til børn har opsparet kr. 3,4 millioner til brug for projektet. En del af midlerne anven- des til ansættelse af projektleder. Det må forventes, at der skal anvendes perso- naleressourcer lokalt til igangsættelse, opkvali- ficering og implementering. 3.2 Indsatsområde i 2012 Direktionen forventes at udmelde et fælles ind- satsområde for 2012 i slutningen af 2011. Ud- 13 arbejdelse af plan for temaet vil blive drøftet i Områdeledergruppen og i Område MED. Arbej- det med temaet vil blive afrapporteret i kvali- tetsrapporten i 2013.


4. Dagtilbuds fælles projekter og indsatsområder i 2011 og 2012 Udgangspunkt for de fælles projekter og ind- satsområder er Dagtilbudsloven, den kommu- nale Dagtilbudspolitik og øvrige kommunale 14 politikker for området og den fire-årige Udvik- lingsplan, som Børne- og Skoleudvalget har godkendt den 12.1.2011.


4.1 Inklusionsprojekt Dagtilbud skal i de kommende fire år deltage i det tværfaglige inklusionsprojekt, som er be- sluttet i Børne- og Skoleudvalget den 8.12.2010. Projektets politiske ramme er Rudersdal Kom- munes Sammenhængende Børne- og ungepo- litik, Dagtilbudspolitikken og de skolepolitiske målsætninger med ”Den Gode Skole”. I Dagtilbudspolitikken formuleres dette således: ”Børn med særlige behov skal kunne forblive i lokalområdet og normalmiljøet, så længe det er til gavn for barnet og under hensyntagen til bør- negruppen. Institutionerne og husene skal indgå i tværfag- ligt samarbejde til gavn for det enkelte barn”. Det betyder, at der i dagtilbuddet etableres et miljø, hvor medarbejdere, børn og forældre både kan og vil tilrettelægge hverdagen og de pædagogiske tilbud i forhold til alle børn. Formål med projektet Formålet med inklusionsprojektet er jvf. Børne- og Skoleudvalgets beslutning, at færre børn og unge udskilles til specialtilbud, således at så mange som muligt forbliver i fællesskabet i dagtilbud, skole og fritidstilbud. Projektet skal beskrive og arbejde med og ud fra begrebet ”Den gode inklusion”, hvor alle børn har ret til deltagelse i et fællesskab, hvor børn støttes og udfordres i at lære, og hvor de udvik- ler sig og trives. Den gode inklusion skal udgøre det værdimæs- sige grundlag for Rudersdal Kommunes fler- årige strategi om inklusion af kommunens børn og unge. 15 Det er intentionen, at Den gode inklusion bliver en del af grundlaget for formuleringen af en fæl- les inklusionsforståelse i fælleskommunale og lokale værdigrundlag og styredokumenter. Den gode inklusion skal udgøre et synligt og aktivt grundlag for det daglige arbejde i kommunen og dens institutioner. Det fælles projekt vil arbejde ud fra temaerne: » Den gode inklusion – fællesskabernes be- tydning » Organisation » Viden og faglighed » Ressourcer » Forældre. Mål for Dagtilbud » Etablering af en fælles inklusionskultur, hvor alle børn har ret til at deltage i et fæl- lesskab, og hvor børn støttes og udfordres i at lære og udvikle sig og acceptere forskel- lighed som en styrke. » Etablering af et fælles inklusionsbegreb for det fælles børneområde - herunder for dag- området » I samarbejde med Børn og Unge at afprøve forskellige former for inklusion af børn med særlige behov – herunder oprettelse af res- sourcegrupper og andre former for special- pædagogisk bistand til en børnegruppe » At skabe et tværfagligt samarbejde med Børn og Unge, som sikrer en hurtig og præ- cis støtte til børnehuse med behov for støtte til inklusion » At sikre personalet mulighed for kompeten- ceudvikling, så de har både teoretiske og praktiske redskaber til at arbejde inklude- rende » At udvikle administrative redskaber, der un- derstøtter en inkluderende praksis i forhold til visitation og tværfagligt samarbejde.


» At afprøve en række pædagogiske metoder for at skabe praksisviden til det fælles dag- tilbudsområde ud fra de fem temaer og ud fra temaerne sprog, indretning, tilrettelæg- gelse af det pædagogiske arbejde, organise- ring, relationer, referencerammer og pæda- gogernes egne normer. » At afprøve metoder for videndeling mellem børnehuse og institutioner. Styregruppen for det fælles projekt har nedsat fire arbejdsgrupper, som ud fra de fire temaer Organisation, Viden og faglighed, Ressourcer og Forældre skal beskrive kvalitative mål for det samlede projekt. Succeskriterier Succeskriterier beskrives, når det fælles projekt er færdigbeskrevet i efteråret 2011. Projektstyring Projektet er organiseret som en projektpara- ply for de fire områder Fritid og Kultur, Børn og Unge, Skole og Dagtilbud. Under paraplyen kan der være såvel tværgåen- de fællesprojekter med flere områder, som om- rådevise projekter, der kun omfatter en enkelt områdeinstitution. Der er nedsat en styregruppe bestående af di- rektøren for de fire områder, samt de fire om- rådechefer, chefpsykologen og lederen af skole- områdets konsulentgruppe. 16 For at sikre en løbende borgerinddragelse, blev der på et borgermøde nedsat en referencegrup- pe, som vil blive inddraget undervejs i proces- sen. Øvrig organisering af projektet afventer endelig projektbeskrivelse. Det forventes, at der ned- sættes en projektgruppe for Dagtilbud til Børn samt en række lokale projektgrupper til at gen- nemføre projekterne. Ressourcer Der er i Dagtilbud afsat kr. 150.000 i 2011 til pro- jektopstart og diverse aktiviteter. Øvrig ressourceafsættelse afventer den ende- lige beskrivelse af det fælles projekt. Tidsplan » December 2010: Børne- og Skoleudvalget drøfter og godkender ramme for Inklusions- projektet. » December 2010/januar 2011: Udrulning af projektorganisation. » 2011: Udarbejdelse af fælles paraplyprojekt ud fra temaerne » Beskrivelse og igangsættelse af centrale projekter i efteråret 2011 » Beskrivelse af lokale projekter » 2012: Igangsættelse af projekter » 2013: Projekter » 2014: Afslutning og evaluering. Evaluering Beskrivelse af evalueringsmodel, form og te-


maer afventer beskrivelse af det endelige fæl- les projekt. 4.2 Udmøntning af ”Visionen for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering” Kommunalbestyrelsen vedtog den 28.5.2008 ”Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering”. Visionen beskri- ver, hvordan kommunen kan forbedre de fysiske rammer på institutionerne, når det faldende børnetal og de økonomiske forhold i kommunen muliggør det. Hensigten er, at den bygnings- mæssige ramme skal understøtte, at det pæda- gogiske arbejde med børnene kan foregå under sunde og pædagogisk udfordrende rammer. Ud fra Visionen er udarbejdet et forslag til Ma- sterplan, som beskriver, hvordan Visionen i løbet af en 10-årig periode kan omsættes til handlen. Masterplanen er sendt i høring i alle bestyrelser. Den endelige Masterplan skal fungere som sty- ringsramme for de fremtidige politiske beslut- ninger om tilpasning, nybyggeri og ombygning af daginstitutionerne i kommunen. Formål med projektet Det er formålet, at alle daginstitutioner på sigt skal være indrettet med forskellige læringsmil- jøer, der understøtter målene for de pædagogi- ske læreplaner. Rummene skal være indrettet fleksibelt, så de kan anvendes til børn i alderen 0 – 5 år alt efter det konkrete behov for pladser. Det fremgår endvidere, at daginstitutionerne skal være bæredygtige både pædagogisk, ledel- sesmæssigt og økonomisk. Det er intentionen i Visionen, at pasningsgaran- tien skal kunne opfyldes inden for de tre pas- ningsområder, så forældrene er sikret plads til 17 deres barn i nærområdet. Mål » At Masterplanen genbehandles politisk efter høring i foråret 2011 og anvendes som plan- lægningsgrundlag for tilpasning af kommu- nens dagtilbudsstruktur de kommende 10 år » At Masterplanens forslag, herunder de driftsøkonomiske konsekvenser, årligt ind- arbejdes i Rudersdal Kommunes fire-årige anlægsbudget fra budget 2012 – 2015 » At der i overensstemmelse med Visionen foretages en gennemgang af behovet for indvendig vedligeholdelse og muligheder for ændringer, der skaber bedre læringsrum/ miljøer i børnehusene » At renovering, om-, til- og nybyggeri, der sikrer sunde og pædagogisk udfordrende rammer for børn og personale gennemføres med afsæt i Masterkonceptet » At sikre åbenhed og tilrettelægge involve- rende processer, der medvirker til at skabe mest mulig tryghed for børn, forældre og personale i forbindelse med sammenlæg- ninger, flytninger og tilpasninger af kapaci- teten » At børnehusene indrettes med fokus på flek- sibilitet og gode rammer, der danner grund- lag for pædagogisk udviklende læringsmil- jøer. Succeskriterier » Masterplanen er politisk besluttet som plan- lægningsgrundlag for tilpasning af kommu- nens dagtilbudsstruktur de kommende 10 år » At der på baggrund af Masterplanens for- slag er indarbejdet årlige driftsøkonomiske konsekvenser i det fire-årige anlægsbudget fra budget 2012 – 2015 » De gennemførte renoveringer, om- og ny- bygninger er gennemført med afsæt i Ma-


sterkonceptet » Der er foretaget en vurdering af behovet for indvendig vedligeholdelse, og muligheder for ændringer, der skaber bedre lærings- rum/miljøer, og at der er prioriteret/afsat midler til at imødekomme det vurderede be- hov » At personale og forældre giver udtryk for, at der i forbindelse med sammenlægninger, flytninger og tilpasning af kapaciteten har været åbenhed og involverende processer, der har medvirket til at skabe mest muligt tryghed for dem » At det i indretningen i børnehusene kan ses, at rummene er fleksible, og at de anvendes som forskellige læringsrum med aktiviteter og pædagogiske værksteder. Det fremgår af indretningen, at indretningen understøtter de forskellige pædagogisk udviklende læ- ringsmiljøer, børnehuset arbejder med. Projektstyring Børne- og Skoleudvalget besluttede den 8.10.2008 at etablere en projektorganisation un- der ledelse af en styregruppe bestående af di- rektøren, områdechefen og de syv kommunale områdeinstitutionsledere. Områdelederne har fungeret som formænd for syv lokale arbejdsgrupper, der har bidraget med forslag til udmøntningen af Visionen og den ud- arbejdede Masterplan. Når der igangsættes konkrete byggeprojekter til udmøntning af Visionen, etableres der pro- jektorganisationer med styregruppe bestående af dagtilbudschef, områdeleder og projektleder samt med en arbejdsgruppe med arkitekter fra Rudersdal Ejendomme, områdeleder, repræ- sentanter fra daglige ledere og medarbejdere. Arbejdsgrupperne henter inspiration i bestyrel- serne. 18 Ressourcer Der er i 2011 afsat kr. 3 mio. til ombygning af Spirehuset. Ombygning af Spirehuset/Bregne- rødvej er pt. sendt i udbud. De kr. 1,2 mio. afsat til renovering af Keilstrup- lund forventes overført fra 2010 og vil i en kom- mende sag blive foreslået anvendt til renovering af Fredsholm Børnehave. Der i 2011 og 2012 afsat ca. kr. 2 mio. på an- lægsbudgettet til mindre bygningsmæssige ændringer, der kan understøtte fleksibilitet og indretning. BSU har besluttet, at beløbet I 2011 anvendes til ombygning i Karethen og i Tusind- benshuset. Fra 2013 er der ikke afsat anlægs- midler til dette. Til etablering af nye daginstitutioner er der i 2014 afsat kr. 12 mio., og i efterfølgende år er der afsat kr. 23 mio. Der er derudover mulighed for at lade salg af nuværende daginstitutionsbygninger indgå til at medfinansiere nye bygningsudgifter. Der skal indenfor Dagtilbuds ramme afsæt- tes midler til processtøtte og faglig inspira- tion/ kompetenceudvikling til medarbejderne i forbindelse med sammenlægningsprocesser, samt til kompetenceudviklingsmidler til at un- derstøtte personalets arbejde med at ændre og etablere læringsmiljøer. Evaluering Det afrapporteres i de kommende kvalitetsrap- porter, hvordan Masterplanen er indgået i kom- munens prioritering. Tidsplan 10 årigt projekt med årlige ønsker til anlægs- budgettet.


4.3 Arbejdspladsudvikling (APU) og sygefravær Kommunen har i samarbejde med Høje Ta- astrup Kommune og CASA søgt og modtaget kr. 2.675.000 til et projekt om arbejdspladsud- vikling, nedbringelse af sygefravær, attraktive arbejdspladser og rekruttering og fastholdelse af pædagoger. Formål med projektet Formålet med projektet er at skabe attraktive arbejdspladser, som giver lavt sygefravær, til- trækker ny arbejdskraft og fastholder den eksi- sterende arbejdskraft. Projektet skal skaffe grundlæggende viden om årsagerne til sygefraværet og nedslidningsfak- torer blandt det pædagogiske personale i dag- institutioner. Målet er anvende denne viden til at nedbringe sygefraværet og nedslidningen blandt 19 det pædagogiske personale og bedre kunne fastholde og rekruttere nye medarbejdere. Mål » At medarbejdere og ledere beskriver en markant forbedret selvvurderet trivsel » At medarbejdere og ledere beskriver en la- vere følelsesmæssig nedslidning » At institutionernes sociale kapital (samar- bejdsevne, tillid, og værdsættelse) er steget » At det gennemsnitlige sygefravær er nedsat med 1,5 % » At fratræden grundet nedslidning for an- satte er lav, og at personaleomsætningen er reduceret med 8-10 % » At der skabes fælles viden om, hvilken for- hold der skal være til stede i en institution for at kunne fastholde arbejdskraften og have et godt arbejdsmiljø » At kunne tiltrække de bedste og det tilstræk- kelige antal pædagoger til kommunens dag-


institutioner » At projektet minimum bidrager med fem væsentlige tiltag, som kan indarbejdes i Dagtilbuds APV og ledelsesarbejde » At andelen af uddannede pædagoger øges. Succeskriterier 1. At der på baggrund af undersøgelsens re- sultater er iværksat opfølgende interventio- ner kaldet ”SPOR” med temaer som eksem- pelvis: > Ledelsesværktøjer til at understøtte et lavt sygefravær > Initiativer og metoder til nedbringelse af kortvarigt og langvarigt sygefravær > Kendskab til metoder og eksempler på, hvordan medarbejdere kan være med til at optimere det fysiske og psykiske arbejds- miljø > Medarbejderes muligheder for selv at kun- ne nedbringe sygefravær og nedslidning > Andre muligheder. 20 2. At der er udarbejdet en strategi og hand- leplan for, hvordan daginstitutionerne kan fastholde pædagoger 3. At pædagogernes andel af det totale antal ansatte i institutionerne øges 4. At områderne beskriver, at de har bedre redskaber til at håndtere sygefravær. 5. At medarbejderne er glade for deres ar- bejdsplads.


Projektstyring Der er nedsat en styregruppe fælles for de to kommuner. Derudover er nedsat en følgegrup- pe, som fungerer som idé- og udviklingsforum. Der er ligeledes nedsat en decentral projekt- gruppe. Gruppen består af områdeledergruppen (7 kommunale samt Ruderen) samt en repræ- sentant for de selvejende. Herudover deltager arbejdsmiljø-koordinator, fællestillidsrepræ- sentanter for henholdsvis FOA og BUPL, samt arbejdsmiljørepræsentant og projektlederen. Formålet med gruppen er at opkvalificere, ko- ordinere og samordne APU-initiativer, som ef- terfølgende omsættes af de lokale Institutions MED. Sekretariat (fælles for de to kom- muner) Decentral projektgruppe Rudersdal Lokale projektgrupper InstitutionsMED + Selvejende Der er ansat en projektleder (25 t.) og en pro- jektkoordinator (12 t.). CASA fungerer som eks- tern konsulent til at styre undersøgelserne og realisering af de forskelligartede initiativer. Lokale projektgrupper på hver institution Den lokale Med Struktur (Institutions MED) er ansvarlig for forankring af initiativer og vare- tager de formulerede opgaver under APU – og Styregruppe 21 Decentrale projektgrupper Høje Taastrup Lokale projektgrupper sikrer hermed den lokale forankring. Tidsplan To-årigt projekt påbegyndt i efteråret 2010. Evaluering Evaluering af projektets foreløbige resultater, proces og fremdrift sker midtvejs. Derudover vil den afsluttende evaluering jvf. projektbeskri- velsen til Forebyggelsesfonden foregå på tre ni- veauer. 1. Der bliver udarbejdet indikatorer for eksem- pelvis sygefravær, nedslidningsfaktorer, herunder langtidssygemeldinger og perso- naleomsætning, opgjort for begge kommu- ner Følgegruppe Rudersdal og Høje Taastrup 2. Der foretages evaluering og fremstilling af publikation med gode råd og anbefalinger baseret på projektets resultater 3. Opfølgning af effekten af de iværksatte akti- viteter og vurdering af aktiviteternes betyd- ning i forhold til medarbejdere og lederes helbred og arbejdsmiljø.


4.4 Den pædagogiske, faglige kvalitet Det er et overordnet mål for Rudersdal Kom- mune, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbud skal være blandt landets bedste. For at nå dette mål vil Dagtilbud i de kommende år bl.a. have fokus på udvikling af den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene. Udgangspunktet er Dagtilbudslovens formåls- bestemmelser og pædagogiske læreplanste- maer samt den kommunale Dagtilbudspolitik. Formål med projektet På baggrund af Dagtilbudspolitikken er formå- let at fokusere på, hvordan vi sikrer inspirerende og udviklende lærings- og udviklingsmiljøer for alle børn i kommunens dagtilbud. Målsætningerne for arbejdet er jvf. Dagtilbuds- politikken at (uddrag): » At understøtte børnenes lyst til leg, læring og kreativ tænkning og udfoldelse » At samarbejde med skolen og andre institu- tioner om at skabe sammenhæng og helhed i barnets liv ved overgange » At tage udgangspunkt i det brede sundheds- begreb, forstået blandt andet som forebyg- gelse, fysisk bevægelse, kost og hygiejne » At legepladsen betragtes som et pædago- gisk sted, hvor indretning af denne og de pædagogiske aktiviteter har samme bevå- genhed som indretning af det pædagogiske rum indendørs » At de ansatte skal fremme børnenes inte- resse for naturen og skabe gode oplevelser i og med den levende natur » At dagtilbuddene skal understøtte musiske og kulturelle aktiviteter. Der fokuseres på tre temaer i de kommende fire år: 22 » Overgang fra dagtilbud til skole » Natur – og kulturprojekter samt udeliv » Evaluering og dokumentation. OVERGANGE FRA DAGTILBUD TIL SKOLE MÅL Det overordnede mål er at følge op på og sikre implementeringen af samarbejdsaftalen mel- lem dagtilbud og skoler som aftalt lokalt i de enkelte områder. Øvrige mål for projekt ”Den Gode Overgang” » At det pædagogiske samarbejde skaber en god overgang for alle børn, inkl. børn med særlige behov » At sætte fokus på, hvad der generelt for alle børn er med til at skabe en god overgang fra daginstitution til skole » At der udformes konkrete arbejdsgange for videndeling i overgangen fra daginstitution til skole » At den viden, der er om børn med særlige behov, bruges i forhold til tilrettelæggelse af undervisning og fritid i skolen » At komme med konkrete anbefalinger og retningslinjer i forhold til det brede tværfag- lige samarbejde, og danne fælles forståelse af, hvad der skal til for at skabe den bedste overgang for alle børn. SUCCESKRITERIER » Der er udarbejdet generelle retningslin- jer og konkrete anbefalinger for Den Gode Overgang, herunder også for børn med sær- lige behov » At alle institutioner anvender det skema, der ligger i rapporten ”Overgang fra børnehave til skolestart” i forbindelse med drøftelser og overlevering » At alle institutioner har deltaget i samarbej- det » At der er etableret et pædagogisk samar-


bejde om overgange. NATUR-, KULTUR OG UDELIVSPROJEKTER MÅL » At sikre faglige rammer og kompetenceud- viklingsforløb, der udvikler børnenes kom- petencer i forhold til natur, kultur og udeliv. » At institutionerne udarbejder lokale handle- planer for natur-, kultur- og udelivsprojek- ter. Natur-, kultur og udelivsprojekternes beskrivelser skal spejles i institutionernes beskrivelser af læreplanstemaerne. SUCCESKRITERIER » De enkelte institutioner skal i deres virk- somhedsplan for 2012 have beskrevet lokale projekter for det pædagogiske arbejde med natur-, kultur- og udeliv. EVALUERING OG DOKUMENTATION MÅL » At institutionerne igangsætter kompeten- ceudviklingsforløb med henblik på at få sy- stematiseret og udviklet arbejdet med at be- skrive mål, relevante pædagogiske metoder og aktiviteter » At sikre en sammenhæng mellem evalu- erings- og dokumentationsarbejdet og be- hovet for afrapportering i praksisplaner og virksomhedsplan » At der er sket et kompetenceløft for de dag- lige ledere, selvejende institutionsledere og pædagoger i forhold til dokumentation og evaluering » At der er skabt en struktur for videndeling mellem områderne og for de selvejende in- stitutioner – og mellem områderne og de selvejende institutioner og Dagtilbud til børn i forhold til formidling af best practice » At det i virksomhedsplanerne er beskrevet, 23 hvordan der dokumenteres og evalueres i husene/de selvejende institutioner med henblik på kontinuerlig udvikling af den pæ- dagogiske praksis. SUCCESKRITERIER » At pædagoger og daglige ledere har kend- skab til og anvender systematiske evalu- eringsmetoder » At pædagoger og daglige ledere har kend- skab til og anvender systematiske evalue- ringsmetoder, og at dokumentationen frem- går af deres pædagogiske praksisplan » At dokumentation og evaluering er tydelig i børnehusenes indretning og ved etablering af læringsmiljøer. Overordnet projektstyring Projektet indeholder en række lokalt forankrede delprojekter, som institutionerne selv fastsæt- ter styringsmodel for. Delprojekterne beskrives i dagtilbuddenes virksomhedsplaner, som afle- veres i januar 2012. Ressourcer En del af den afsatte million kroner til pædago- gisk kvalitet skal anvendes til Natur, Kultur og udelivs-projekterne. Institutionerne skal rede- gøre for deres anvendelse af de udlagte midler i virksomhedsplanerne. Tidsplan De fire projekter vil køre i en fire-årig periode. Evaluering » Overgange evalueres ved udgangen af 2011 af den nedsatte arbejdsgruppe » Dokumentation og evaluerings-projektet evalueres og dokumenteres via dialog med daglige ledere, pædagoger og gennem ud-


arbejdelse og analyse af husenes pædago- giske praksisplan » Natur-, kultur- og udelivsprojekter evalue- res i institutionernes virksomhedsplaner fra januar 2012. 4.5 Den fagprofessionelle rolle og opgave Der beskrives i Dagtilbudspolitikken en række forventninger til den professionelle rolle og op- gaveløsning i dagtilbuddene. Der stilles øgede kvalifikations- og kompeten- cekrav til den pædagogiske medarbejdergruppe om at understøtte børnenes læring, udvikling og dannelse. Dette udfordrer sammensætnin- gen af personalegruppen og organiseringen af arbejdet. Der gennemføres som opstart på projektet en foranalyse, der skal undersøge, hvordan pæ- dagoger i kommunens dagtilbud forstår deres nuværende professionelle opgaver og rolle, for derigennem at kunne identificere den nuvæ- rende faglige forståelse, som afsæt for formu- lering af en ny fremtidig professionsforståelse i Rudersdal. Formål med projektet Formålet med projektet er at understøtte udvik- lingen af høj kvalitet i Rudersdals dagtilbud ved: » At styrke den fagprofessionelle opgaveløs- ning – herunder teoretisk og metodisk til- gang til det pædagogiske arbejde » At vurdere behovet for og anvendelsen af den pædagogiske arbejdskraft i forhold til den nuværende fordeling og anvendelse af pædagoger, pædagogiske assistenter/ pæ- dagogmedhjælpere og øvrige ansatte » At sætte fokus på organisering af arbejdet i 24 dagtilbuddene og anvendelsen af personale- ressourcerne » At pædagogerne skal være medudviklere af Mål den fremtidige fagprofessionelle rolle i Ru- dersdal. » At der i 2011 udarbejdes temaoplæg til debat i Børne- og Skoleudvalget om sammensæt- ning og kvalifikations- og kompetencekrav til den pædagogiske medarbejdergruppe samt anvendelse af øvrige medarbejdergrupper » At der med afsæt i forundersøgelsen udar- bejdes en projektbeskrivelse for det sam- lede projekt » At tydeliggøre og definere krav til den frem- tidige fagprofessionelle rolle i Rudersdal Kommune » At skabe en fælles bevidsthed om kravene til den fremtidige pædagogiske rolle i Ruders- dal Kommune » At synliggøre hvilken kompetenceudvikling, der er nødvendig, for at kommunens ansatte opfylder de fagprofessionelle krav » At pædagogerne får skærpet deres op- mærksomhed på egen faglighed og den professionelle rolle » At der iværksættes kompetenceudvikling for øvrige pædagoger og medarbejdere » At institutionen sikrer, at de enkeltes kom- petencer anvendes bedst muligt.


Succeskriterier » Forundersøgelsen er gennemført » Der er udarbejdet temaoplæg til debat i Bør- ne- og Skoleudvalget, og udvalget har drøf- tet, hvordan man vil sikre, at personalegrup- pen kan opfylde målet om, at dagtilbuddene skal være blandt landets bedste » Den professionelle rolle for det pædagogi- ske personale i Rudersdal er tydeliggjort og defineret på baggrund af den fælles proces. » Det pædagogiske personale har fået skær- pet opmærksomheden på fagligheden og den professionelle rolle » At der er skabt større bevidsthed om opga- veløsning med afsæt i fagligheden og den enkeltes kompetencer. Projektstyring Der er nedsat en arbejdsgruppe, der består af tre områdeledere, ansatte fra Dagtilbud centralt samt en repræsentant fra BUPL. Områdeleder- ne og institutionslederne bliver ansvarlige for den lokale involvering af pædagoger, TR’ere og daglige ledere. Ressourcer Der er prioriteret midler fra kompetenceudvik- lingsmidlerne til gennemførelse af forundersø- gelsen i 2011. I forbindelse med udarbejdelse af projektbeskrivelsen, skal det undersøges, om der kan skaffes eksterne midler til projektet el- ler dele heraf. Alternativt skal der de kommende år prioriteres midler til faglig inspiration, forskningssparring mv. af kompetence- og kvalitetsudviklingsmid- lerne. Der er i 2011 afsat kr. 150.000 til pro- jektopstart, forundersøgelse og workshops. Tidsplan 2010 og 2011: Planlægning og gennemførelse af en forundersøgelse 25 2011: Udarbejdelse af projektplan, fremlæggel- se af tema vedrørende PAU-pladser (pædago- gisk assistentuddannelse) og meritmuligheder 2011: Fremlæggelse af tema til drøftelse i BSU 2011 til 2014: Projektgennemførelse 2014: Evaluering. Evaluering Evalueringsform og temaer fastsættes, når den samlede projektbeskrivelse udarbejdes. 4.6 Sundhed og bevægelse Kommunalbestyrelsen har vedtaget en sund- hedspolitik for alle dele af kommunens virk- somhed. I henhold til Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud arbejde med læreplanstemaet krop og bevæ- gelse. Det fremgår af Dagtilbudspolitikken, at daginstitutionerne skal skabe rammer, der un- derstøtter sundhed, fysisk bevægelse, kost og hygiejne. Kommunalbestyrelsen har godkendt en lege- pladspolitik og en mad- og måltidspolitik, der skal udmøntes i alle kommunens dagtilbud. Der fokuseres i ud fra temaet sundhed og bevæ- gelse på: » Udmøntning af legepladspolitikken » Udmøntning af mad- og måltidspolitikken » Idrætscertificering. Formål med projektet Formålet er, at dagtilbuddene etablerer stimu- lerende pædagogiske miljøer og aktiviteter, der har fokus på børns bevægelse og anvendelse af natur og udeliv. Legepladspolitikken har til formål at sikre, at le- gepladserne anvendes som en integreret del af institutionernes mange pædagogiske rum.


Mad- og måltidspolitikken har til formål at un- derstøtte, at børn får en sund kost, mens de er i institutionen. Politikken skal indgå som et pædagogisk middel i forhold til børns handle- kompetence, madkultur, sprogunderstøttelse, sociale kompetencer og dannelse. Idrætscertificeringen har til formål, at perso- nalet udvikler institutionen, således at hele personalegruppen får en idrætspædago- gisk bevidsthed. Det vil sige et børnehus, hvor idrætspædagogikken er medtænkt i opfyldelsen af de pædagogiske læreplanstemaer. Mål » At alle daginstitutioner har udmøntet lege- pladspolitikken i form af handleplaner for indretning af legepladserne » At alle bestyrelser har udmøntet mad- og måltidspolitikken i et sæt principper for kost i daginstitutionen » At der i 2012 er seks huse/institutioner, der er certificerede bevægelsesinstitutioner Succeskriterier » At legepladserne og uderummet anvendes som pædagogisk rum for understøttelse af de pædagogiske læreplanstemaer » Der fremlægges opsamling på handleplaner for legepladsindretning » At der hos personalet er udviklet en bevidst- hed omkring mad og måltidernes betydning i den pædagogiske praksis i institutionerne » Der udarbejdes opsamling på udmøntning af mad- og måltidspolitkken » At idrætsprojektet er gennemført, og at de medvirkende børnehuse anvender idræt som understøttelse for deres pædagogiske arbejde. 26 Ressourcer Opsamling på institutionernes handleplaner for indretning af legepladser fremlægges for Bør- ne- og Skoleudvalget til temadrøftelse. Heri vil indgå udgifter til indretningsønsker. Idrætscertificering: Der er afsat kr. 270.000 i 2010 fra Dagtilbuds kompetence- og udviklings- puljer, som dækker udgiften til certificering af 6 institutioner i perioden 2010 -12. Derudover er der afsat kr. 100.000 til faglig inspiration og net- værk samt idrætsprojekt. Tidsplan 2010 - 2012: Opstart og gennemførelse af DIF-idrætscertificering 2011: Udarbejde handleplaner for Legepladser 2011: Opsamling på udmøntning af mad- og måltidspolitikken


5. Faglige resultater i henhold til dagtilbudsloven Dette kapitel indgår i denne kvalitetsrapport for at opfylde KL’s skabelon for kvalitetsrapporter. Dagtilbud har foretaget en opsamling på insti- tutionernes arbejde med de enkelte temaer. Derudover vedlægges som bilag områdeinsti- tutionernes egne opsamlinger på arbejdet med målene for institutionernes pædagogiske lære- planer. Dette afsnit vil sammen med bilaget i de kom- mende to år blive drøftet for at gøre indholdet mere meningsfyldt. 5.1 De pædagogiske læreplaner Det fremgår af dagtilbudslovens § 10, at ” Kom- munalbestyrelsen skal mindst hvert 2. år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra Kom- munalbestyrelsens side.” Ud over denne opsamling på institutionernes arbejde med de pædagogiske læreplaner, afhol- der Dagtilbud i 2012 et dialogforum, hvor insti- tutionernes ansatte og ledere vil formidle deres arbejde med indsatsområderne og de pædago- giske læreplaner til kommunalbestyrelsesmed- lemmer og bestyrelsesmedlemmer. 5.1.1 Opsamling på evaluering af de pædagogi- ske læreplaner i 2010. Data til evalueringerne er hentet fra institu- tionernes evaluering af deres indsatsområder i virksomhedsplanerne fra 2010 samt fra deres egne opsamlinger. Hvert evalueringsafsnit af- sluttes med et udviklingsafsnit, som er Dagtil- 27 buds anbefaling til, hvordan dagtilbudsområdet skal arbejde videre med temaerne i de kom- mende år. 5.1.2 Evalueringsværktøjer- og metoder Nedenstående er eksempler på praksisanalyser fra de enkelte huse, hvor pædagogerne har set efter tegn på læring inden for de 6 læreplanste- maer. Eksemplerne er klippet fra husenes prak- sis og handleplaner. » Institutionerne anvender forskellige doku- mentations- og evalueringsværktøjer her- under: > Praksis / læringshistorier/narrativer > Matrix > Smtte- modellen > Foto og billeddokumentation > Observationer > Debat og refleksioner i personalegruppen eller forældregruppen > Sprogvurderingsmaterialer - Ministeriets samt TRAS. 5.2 Evaluering af de enkelte læreplanstemaer Efterfølgende beskrives nogle tendenser og ek- sempler på, hvad der arbejdes med under de enkelte temaer. Der vil være forløb og aktivite- ter, der overlapper, da de tilgodeser flere lære- planstemaer. 5.2.1 Alsidig personlig udvikling Der har i en del institutioner været fokus på, hvordan der arbejdes med at sikre anerkenden- de relationer i den pædagogiske praksis. Her har der bl.a. været iværksat kompetenceud-


viklingsforløb, der øger pædagogernes profes- sionelle forståelse, herunder hvad der er privat, personligt og professionelt. Der er arbejdet med teori og metoder, der medvirker til at skabe en kultur, hvor personalet reflekterer over praksis, så det til stadighed sikres, at børnene mødes og anerkendes som de personer, de hver især er. Flere lægger stor vægt på at understøtte bør- nenes selvhjulpenhed og selvværd. Dette er understøttet gennem barnets aktive deltagelse i mange gøremål herunder borddækning, forbe- redelse af aktiviteter mv. på en måde, så barnet herigennem oplever sig respekteret og værdsat og dermed udvikler selvværd og tro på egne ev- ner. Udvikling: Temaet vil naturligt indgå i hverdagens praksis, inklusionsprojektet, i de pædagogiske og de fag- lige kvalitetsprojekter. 5.2.2 Sociale kompetencer Flere institutioner har haft fokus på at under- støtte børns lege- og kommunikative kompe- tencer og deres evne til at indgå i fællesskaber. Dette har bl. a. medvirket til at skabe en inklu- derende kultur, der støtter børn i at udvikle ven- skaber og forebygger mobberi blandt børnene. Der har været fokus på konflikthåndtering blandt børnene. Der lægges vægt på at give børnene redskaber, så de kan løse konflikter og være omsorgsfulde og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer at sige fra og hente voksenhjælp, hvis deres grænser overskrides. Udvikling Temaet vil indgå i hverdagens praksis, inklusi- onsprojektet og i de pædagogiske faglige kvali- tetsprojekter. 28 5.2.3 Sproglig udvikling Mange institutioner beskriver, at der er kommet øget fokus på arbejdet med børnenes sproglige udvikling. Sprogvejlederne er generelt gode in- spiratorer, der understøtter arbejdet med bør- nenes sproglige udvikling. De har bl.a. formidlet viden om dialogiske fortællinger, som pædago- ger og forældre har meldt positivt tilbage på. Arbejdet med sprogvurderingerne har skærpet personalets viden og bevidsthed om børnenes sproglige udvikling samt deres egen rolle deri. Lovændringen har betydet, at det fremover ale- ne er de børn, som pædagogerne vurderer har behov for sprogstimulering, der sprogvurderes. Der er lokalt udarbejdet et fælles skema – kal- det formodningsskemaet – som pædagogerne anvender til at vurdere, om børnene har behov for en sprogvurdering. Flere institutioner har deltaget i et ”MIO” projekt om matematisk opmærksomhed hos børnene. Projektet har betydet en skærpet bevidsthed hos personalet om matematiske grundbegreber på ”småbørnsniveau” samt understøttet børne- nes udvikling deraf. Udvikling Institutionerne skal anvende sprogvejlederne i det daglige arbejde med sprogstimulering. Den kommende lov om obligatorisk sprogstimule- ring af tosprogede småbørn skal implemente- res. 5.2.4. Krop og bevægelse Flere institutioner nævner, at de ved gennem- førelse af mad- og måltidspolitikken har fået fokus på, hvordan der skabes og fastholdes en god måltidskultur, hvor der er sat fokus på den sunde kost og børnenes sundhed. Sundhedsprojektet og sundhedsambassadører-


ne har ligeledes medvirket til, at der er fokus på at sikre gode rammer for bevægelse, både i ind- retningen inde i husene samt på legepladsen. Gerlev Legecenter og de legevogne institutio- nerne har fået, har givet stor inspiration og nye ideer til personalet til at igangsætte lege med børnene, som har kvitteret med glæde herfor. Der har været tilrettelagt rytmik- og bevægel- sesforløb, hvor der har været fokus på børnenes udvikling af rytme, sang og motorisk udfoldelse. Seks institutioner indgår i den kommende idrætscertificering. Udvikling Der vil i de kommende to år blive fokuseret på krop og bevægelse under indsatsområdet pæ- dagogisk, faglig kvalitet. Derudover skal mad- og måltidspolikken implementeres i den pæda- gogiske praksis. 5.2.5 Naturen og naturfænomener Institutionerne beskriver, at de anvender kom- munens smukke natur meget. Børnene lærer om årstidernes skiften, får viden om og respekt for blomster, dyr, træer mv. De oplever glæde, får pirret deres sanser og nysgerrighed og ar- bejder med naturfænomer som en del af deres hverdag. Grevemosehus, Naturskolen, de to naturhuse Bistruphus og Høsterkøbhus samt Villaen har givet mange børn oplevelser og læring i natur- forløb. Der har bl.a. været etableret faglige netværk understøttet af en naturpædagog, hvor pædago- gerne deler viden og får inspiration til arbejdet med børnene. Udvikling Temaet vil indgå i de kommende projekter om 29 natur-, kultur- og udeliv. 5.2.6 Kulturelle udtryksformer og værdier Flere institutioner har haft forløb med inspira- tion af kunstnere /historiefortællere. De har gennemført forløb, der har haft givet in- spiration til børnenes kreativitet og nysgerrig- hed. Der er dokumenteret og udstillet produkter skabt af børnene. Herudover samarbejdes med biblioteket om materialer, teaterarrangementer mv. Flere institutioner med børn med flere nationa- liteter inddrager elementer som sang, musik, billeder mv. i det pædagogiske arbejde. Dette medvirker til at skabe en kulturel forståelse blandt børnene om mangfoldighed. Inspireret af bl.a. den italienske pædagogik har flere institutioner sat fokus på æstetikken. Der er arbejdet med indretningen, opslagtavler og


dokumentation. Der lægges vægt på, at rum- mene er indbydende og ikke virker rodede. Det giver ro og overskuelighed for børnene, når de kan se, hvad de kan anvende et rum til. Udvikling Det sættes fokus på indretning, organisering og dokumentation, så der skabes mere inspireren- de og overskuelige læringsmiljøer for børnene. 5.3 Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov Dagtilbudsloven beskriver i sit generelle formål, at dagtilbuddene skal forebygge negativ social arv og eksklusion ved at være en del af kom- munens generelle tilbud til børn og unge med behov for særlig indsats. Det fremgår af kommunens tværgående Børn og Unge politik, hvilken ”rolle dagtilbuddene til- sigtes at spille i den forebyggende indsats – her- under dagtilbuds og skolers inklusion i forhold til børn og unge i vanskeligheder”. Denne rolle uddybes i en række mål, hvoraf en række af dem citeres nedenunder: » At alle børn i Rudersdal Kommune sikres en god og tryg opvækst med læring, livslyst og glæde » At barnets nære relationer og hele livssitua- tion – forældre, skole, daginstitutioner, fri- tidsliv, familie og venner – altid er udgangs- punkt for indsatsen » At der tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og muligheder » At der er helhed og sammenhæng i de tilbud Rudersdal Kommune giver » At der er gode overgange mellem de enkelte tilbud » At børn og unge så vidt muligt støttes i nær- 30 miljøet. Den sammenhængende børne- og ungepolitik danner grundlag for Dagtilbudspolitikken, som specificerer de overordnede mål for Dagtilbud til Børns inklusionsindsats: » Børn skal lære at indgå i forpligtende fæl- lesskaber, hvor de lærer at tage hensyn til andre børns synspunkter og behov, og der skal skabes en omgangsform, hvor børnene lærer at være tolerante og nysgerrige over- for andre menneskers opfattelser og kultur. De skal støttes i at danne venskaber » Institutionerne skal samarbejde med skolen og andre institutioner om at skabe sammen- hæng og helhed i barnet liv ved overgange » Daginstitutionen er inkluderende » Børn med særlige behov skal kunne forblive i lokalområdet og normalmiljøet, så længe det er til gavn for barnet, og under hensyn-


tagen til børnegruppen » Institutionerne og husene skal indgå i tvær- fagligt samarbejde til gavn for det enkelte barn. Evalueringsresultat I 2010 har Dagtilbud til børn og Børn og Unge arbejdet med at omdanne småbørnsteamene; ændre visitation og ansøgning om støtte samt beskrive specialgrupper og ressourcegrupper. Specialgruppen i Mariehøj er nedlagt ved udgan- gen af 2010. Der er indgået aftale om vilkårene for specialgruppen i Sjælsø Børnehus, og der er aftalt fremtidige vilkår for etablering af mindre specialiserede grupper - kaldet ressourcegrup- per - i børnehusene. Ændring af småbørnsteam, visitation og æn- dring i ansøgning om støtte og bistand er over- ført til det fælles inklusionsprojekt. Udvikling Temaet vil indgå i inklusionsprojektet. 5.4 Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Dagtilbudsloven stiller krav om, at institutio- nerne opsætter mål for arbejdet med børn, der har behov for en særlig støtte til deres udvikling. Målene udarbejdes ud fra de pædagogiske læ- replanstemaer og ud fra den kommunale Børn og unge Politik og Dagtilbudspolitikken. Evalueringsresultat I institutionernes beskrivelse af børn med sær- lige behov kan man læse om værdien af en afstemning af og balance mellem de krav og udfordringer og den støtte og hjælp, som det enkelte barnets alder og udvikling kræver. Der arbejdes i nogle huse med børnene i mindre 31 grupper i forhold til rytmik, sang og musik, ude- liv, krop og bevægelse for derigennem at imø- dekomme det enkelte barns udviklingstrin og udfordre den nærmeste udviklingszone. Der er fokus på indretning og hverdagsliv, så børnene i størst mulig omfang, kan klare mange opgaver på egen hånd. Udvikling Temaet vil indgå i inklusionsprojektet. 5.5 Arbejdet med børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven blev ændret i 2010. Fremover skal institutionerne ikke længere udarbejde en særlig børnemiljøvurdering, men skal i stedet indarbejde børnemiljøet i de pædagogiske lære- planer som en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børne- perspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensynstagen til børnenes alder og modenhed. Evalueringsresultat Der er udarbejdet selvstændige børnemiljøvur- deringer mange steder, hvor børnemiljøet er kortlagt, og der er udarbejdet handleplan for, hvad der efterfølgende skal iværksættes. Der er bl.a. anvendt vejlednings- og metode- materialer fra Dansk Center for Undervisnings- miljø. På baggrund heraf arbejdes der bl.a. med: » Rammerne – nedbringelse af støj og larm » De voksne i børnehuset – børnenes oplevel- se af tonen ”ingen skæld ud” » Rammer og indretning – børnenes oplevelse


af muligheder for bevægelse og ro » Børnerelationer – venskaber og mobberi » Rengøring og hygiejne. I et af børnehusene er der eksempelvis sat fo- kus på rengøringsstatus og hygiejne, og der er gennemført et projekt om håndhygiejne for så- vel pædagoger som for børn og forældre, lige- som huset er erklæret frizone for udendørssko. I nogle børnehuse er der gennemført børne- interviews. De viser, at selv om børnene trives med venskaber og aktiviteter, så nævner de også, at de ikke bryder sig om at blive skældt ud af de voksne! Ellers beskrives opgaver som fysisk indretning af såvel børnegrupper som udeområder, æste- tik, hensigtsmæssighed og udsmykning. Udviklingstiltag I forbindelse med justeringen af dagtilbuddenes mål for deres pædagogiske læreplaner, skal børnemiljøet fremover indarbejdes. 5.6 Sprogindsats og sprogvurdering af 3 årige børn Det fremgår af Dagtilbudslovens § 11, at ”Kom- 32 munalbestyrelsen har ansvaret for, at der gen- nemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering”. Kommunen skal endvidere udarbejde mål og rammer for sprogarbejdet, og jævnfør KR kon- ceptet skal disse beskrives i kommunens KR. I Rudersdal har Dagtilbud fastlagt nedenståen- de mål og rammer. ”Hvis en pædagog, på baggrund af et tre-årigt barns sprog, adfærd eller andre forhold, har formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering, skal der gennemføres en sprogvurdering af barnet”. Formodningsskema vedrørende det tre-årige barns sprog gennemgås, når barnet er tre år og en måned og er blevet indkørt i børnehaven. Til sprogvurdering af et tre-årigt barn anvendes socialministeriets materiale, og til sprogvurde- ring af et tosproget barn, der ikke har et alders- svarende dansk, anvendes undervisningsmini- steriets materiale. Viser resultatet af en sprogvurdering, at et barn har brug for en særlig indsats, indstilles til tale/ hørelærer.


Har barnet brug for en fokuseret indsats i re- lation til tilegnelsen af dansk som modersmål eller støtte vedrørende tilegnelsen af dansk som andetsprog, varetages dette af pædagogerne i barnets hus. Opgaven løses ved, at pædago- gerne, med bevidsthed om det enkelte barns sprogtilegnelse, i forbindelse med børnehavens daglige aktiviteter, arbejder differentieret med sproget. For at arbejde inkluderende og undgå margina- lisering af bestemte grupper af børn, indtænkes og tilrettelægges sprogstimulering som en del af projekterne/aktiviteterne i børnegruppen – herunder også sprogstimulering af de tospro- gede børn. Opsamling på sprogindsatsen i kommunen Giver kommunen tilbud om sprogvurdering af alle tre-årige børn? Den faglige vurdering af alle tre-årige Hvilket materiale anvendes ved sprogvurderingen? Hvem udfører sprogvurderingerne af børn, der går i dagtilbud? Hvem udfører sprogvurderingerne af de børn, der ikke går i dagtilbud? Hvem udfører sprogvurderingerne af de tosprogede børn Nej Dagtilbuddets pædagoger gennemgår kommunens formodningsskema i forhold til hvert tre-årigt barn. Derefter besluttes, om der skal foretages en sprogvurdering af barnet. Er det tilfældet, gives besked til forældrene. Socialministeriets materiale til sprogvurdering af tre-årige/ Undervisningsministeriets materiale til sprogvurdering af tosprogede tre-årige Pædagog fra barnets dagtilbud/ sprogvejleder fra barnets dagtilbud Dagtilbuds sprogkonsulent Pædagog med viden om andetsprogsvurdering fra barnets dagtilbud/ sprogvejleder fra barnets institution/ Dagtilbuds sprogkonsulent 33 Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats Generel indsats – den sproglige dimension indgår i den overordnede pædagogiske planlægning i hverdagen Fokuseret indsats – pædagogerne fokuserer på aktiviteter, der tilgodeser barnets sproglige behov Særlig indsats – gives af en af kommunens tale-hørelærere efter indstilling fra pædagog Ressourcer tildelt til opgaven Årligt fem timer pr tre-årig (gennemsnitligt), som tildeles institutionen Sprogvurderingerne af 411 tre-årige børn Sprogvurderinger Andel af sprogvurderede tre-årige, der er blevet anbefalet: Anbefalet indsats af sprogvurderede tre-årige uden for dagtilbud: Heraf sprogvurderedetosprogede tre-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt: Antal børn Procent/andel af kommunens tre– årige Generel indsats 263 74,5 % Fokuseret indsats 22 6,2 % Særlig indsats 13 3,7 % I alt 298* Generel indsats 1 0,3 % Fokuseret indsats 0 Særlig indsats 0 I alt 1 15 timer ugentligt 0 0 *113 tre-årige er ikke sprogvurderet. 55 har ikke fået vurdering tilbudt af børnehave, mens forældre til 58 børn har afslået tilbuddet. 5.7 Overgang fra børnehave til skole Det fremgår af Dagtilbudsloven, at dagtilbud- dene skal sikre gode overgange fra et tilbud til et andet. I 2009 blev der udarbejdet en rapport for samar- bejde mellem skole og dagtilbud. Formålet med


rapporten var at skabe retningslinjer for sam- arbejdet om den gode overgang mellem dagtil- bud og skole, så der sikres sammenhæng for de kommende skolebørn i Rudersdal kommune. Formålet tager sit udgangspunkt i den sam- menhængende Børn- og Ungepolitik, hvor det er et mål, ” at der er gode overgange mellem de enkelte tilbud.” Rapporten blev evalueret i foråret 2010, og der udsendes i foråret 2011 en revideret udgave af rapporten. Beskrivelse af kommunens organisering af og arbejdet med børns overgange fra børnehave til skole: Skoleudsættelser kalenderår (2010 i år) Drenge 36 Piger 15 I alt 51 Børn med skoleudsættelse, som var kendt i PPR, før skoleudsættelsen Drenge 23 Piger 11 I alt 34 Udvikling Som næste fire-årige fokusområde under ud- viklingstemaet faglig, pædagogisk kvalitet vil Skoleområdet og Dagtilbud have fokus på for- ventninger til det pædagogiske samarbejde, herunder eksempelvis: » Hvordan kan man bedst forberede børnene på at skulle i skole? Antal Procent 9,4 % af antal seksårige drenge 4,5 % af antal seksårige piger 7,1 % af antal seksårige 6,0 % af antal seksårige drenge 3,3 % af antal seksårige piger 4,7 % af antal seksårige » Hvordan kan det være, at børnene fra for- 34 skellige børnehaver har forskellige kom- pencer i forhold til skolestart? » Hvordan udmønter denne forskel sig? Hvilke tegn?½ 5.8 Opsamling på virksomhedsplaner og pædagogiske læreplaner – udfordringer for den kommende periode Alle institutioner med undtagelse af en selv- ejende institution, der har haft ledelsesskift og stor udskiftning i personalegruppen, har afleve- ret deres evaluering af indsatsområder og nøg- letal for 2010. Skabelonen for dagtilbuddenes virksomhedsplaner er senest tilpasset i novem- ber 2010 til det styringskoncept, som Børne- og Skoleudvalget besluttede i august 2010. Det er stadig stor forskellighed i forhold til strukturering og omfang af beskrivelser og de- taljeringsgrad i det materiale, der afleveres fra institutionerne. Det gælder især for evaluerin- gen af de fælles kommunale indsatsområder. Dagtilbud vil i de kommende år arbejde på at finde en evalueringsform for indsatsområder og læreplanstemaer, hvor Dagtilbud centralt og institutionerne anvender en fælles skabelon for evaluering af læreplanerne. Det vil effektivisere arbejdet både centralt og i institutionerne. Må- let vil være at effektivisere arbejdet ved at lægge det ind i Børneruden som en digital løsning ud fra den projektplan, som Dagtilbud har udarbej- det.


6. Evaluering af kommunale projekter og indsatsområder i 2010 Der er gennemført evalueringer af alle temaer fra 2010 på baggrund af: » Mål » Succeskriterier » Evalueringstemaer fra virksomhedsplan 2010 6.1 Trivselsmåling Dagtilbuddene skulle i 2010 drøfte trivselsmå- lingerne i deres respektive MED-fora og udar- bejde en handleplan for, hvordan institutionerne ville arbejde med svarene fra undersøgelsen. Svarprocenten var gennemsnitligt på 28 %, hvorfor det har været vanskeligt at uddrage ge- nerelle temaer, der har kunnet arbejdes videre med. Evalueringsresultat Det fremgår af referaterne fra de kommunale institutioners MED samt fra institutionernes virksomhedsplan, at trivselsundersøgelsen er drøftet. 6.1.2 Opsamling på de enkelte institutioners trivselsundersøgelser INSTITUTION RAVNSÆS Med udgangspunkt i trivselsundersøgelsen har 35 Institution Ravnsnæs valgt at fokusere på re- sultatet for læring og udvikling. MED udvalget har konstateret at der mangler en synlighed i kompetenceudviklingsmuligheder. Vi har derfor valgt at sætte fokus på udviklingen af en læ- ringskultur. Det gør vi gennem: » Afsættelse af pulje af ressourcetimer (Pro- jektpulje) som personalet søger timer i via projektbeskrivelse som fokuserer på side- mandspålæring (best practice), udnyttelse af spidskompetencer, samt børnerettede aktiviteter på tværs af områdeinstitutionen » Indkøb af MUS konceptet, Kompetenceplat- formen, som kvalificerer dialogen om kom- petenceudvikling på personalets MUS sam- taler » Udarbejde principbeskrivelse af Institution Ravnsnæs uddannelsespolitik. INSTITUTION BIRKERØD Trivselsundersøgelse blev gennemført decem- ber 2009. Målet var at skabe et grundlag for arbejdet med at forbedre medarbejdertrivslen, hvis undersøgelsen viser behov for dette. Resultater Generelt giver medarbejderne i Institution Bir- kerød udtryk for en høj grad af tilfredshed med deres arbejdsplads.


MED har arbejdet med tydeligere opgave- og kompetencebeskrivelse, ”således at alle med- arbejdere, fra medhjælpere til pædagoger, har en tydelig forståelse for opgaver og indflydel- sessfære”. Effekt Trivselsmålingen har givet anledning til gode diskussioner lokalt om arbejdsmiljøet og til centrale og strukturelle drøftelser i INST-MED- udvalget. Tydeliggørelsen af sammenhængen mellem kompetencer og opgavefordeling vil på sigt styr- ke bevidstheden om forventninger til arbejdet og muligheden for indflydelse i hverdagen. INSTITUTION LYNGBORG Undersøgelsen af trivsel i Institution Lyngborg blev gennemført start december 2009. 22 % af de adspurgte besvarede undersøgelsen (den lave svarprocent kan bl.a. skyldes manglende adgang til IT). Usikkerhed omkring børnehusenes – og der- med medarbejdernes – fremtid har betydning for trivslen på arbejdspladsen. Resultater Graden af tilfredshed ligger under gennemsnit- tet for Rudersdal, hvilket kan skyldes den usikre fremtid for flere huse. Lyngborg ligger ligeledes under gennemsnittet i kategorien indflydelse. Det er især manglende indflydelse på husenes fremtid, som slår igen- nem her. RUDEREN Svarprocent 87. Resultater Generel høj tilfredshed med arbejdspladsen. Der er et ønske fra medarbejderne om øget 36 indflydelse og efterspørgsel på uddannelse og kompetenceudvikling. INSTITUTION SKOVLY I Skovly var der 17 ud af 90 ansatte (svarprocent 18,9 %), der havde besvaret undersøgelsen. Den lave svarprocent medfører, at det var svært at drage generelle konklusioner på baggrund af materialet. På et møde i Skovly’s MED-udvalg drøftede vi dels denne problemstilling, dels opfordrede MED-udvalget de enkelte huse til at drøfte pro- blematikken på et kommende personalemøde med MED-status. Bud på årsager til manglende svar: » Undersøgelsen var anonym » Manglende adgang til PC derhjemme » Kode og brev til sendt til hjemmet Opfølgning på trivselsundersøgelsen. På trods af den lave svarprocent behandlede MED-Udvalget tre temaer fra undersøgelsen, udpeget af områdeleder og ITR (institutionstil- lidsrepræsentant). Det drejer sig om: » Indflydelse på eget arbejde » Anerkendelse af arbejdsindsats » Mulighed for Udvikling – efter- og videreud- dannelse. Handleplan De tre temaer behandles i ledelsesteamet og medtænkes i de kommende MU-samtaler bl.a. med henblik på at få afklaret spørgsmålet om mulighed for udvikling – efter og videreuddan- nelse Temaet - indflydelse på eget arbejde - og en af- klaring af spørgsmålet, behandles i det enkelte


hus´ personalegruppe. INSTITUTION KIKHANEN Der er indleveret 14 besvarelser ud af 80 mulige (svarprocent 17,5 %). Trivselsundersøgelsen har været på medudvalg mødet d. 17. marts 2010. Da der ikke var nogen områder, der var alarmerende dårlige, blev det besluttet, at hvert enkelt hus havde det oppe på deres personalemøde for derefter at vende til- bage til MED-udvalget, hvis der var temaer de ønskede yderligt behandlet af medudvalget. Dette var ikke tilfældet. INSTITUTION VEDBÆK 21 ud af 75 medarbejdere besvarede undersø- gelsen (svarprocent 28 %) Handleplan I vores område har vi drøftet trivselsundersø- gelsen i vores MED-udvalg og i ledelsesteamet. Der var 21 medarbejdere der havde svaret, ud af 75. Ud fra dette betragtede vi ikke undersøgel- sens validitet som optimal. Vores rapport var generel meget positiv. Dog var der nogle indikationer, som vi ville sætte fokus på ude i de enkelte huse via MED- udvalget. » De enkelte huse, skulle drøfte undersøgel- se, på et personalemøde med MED-status, og komme med forslag til handleplan til MED-udvaglet. » Det der blev fremhævet var specielt områ- derne: indflydelse, anerkendelse, tilbage- meldinger om udført arbejde, tilfredshed. » De daglige ledere skulle indarbejde trivsels- spørgsmål om ovenstående i de kommende MU-samtaler med medarbejderne, samt 37 følge op på dette. » Vi har haft en fælles temaaften med alle medarbejdere, med en ekstern konsulent, omhandlende trivsel og arbejdsglæde. INSTITUTION HOLTE Trivselundersøgelsens resultater for Holte blev drøftet på det førstkommende MED-møde, den 12.4.10, efter modtagelse af rapport. Da undersøgelsen blev besvaret af 19 ud af 70 medarbejdere (27,1 %), kan der ikke tales om repræsentativ undersøgelse, og det blev drøftet, om medarbejdernes adgangsforhold til pc’er, problemer med adgang til undersøgelsen mv. har haft indflydelse på antal besvarelser. Triv- selsundersøgelsen blev gennemgået med sær- lig fokus på de røde søjler. Følgende ”røde søj- ler” blev diskuteret: » Indflydelse » Information » Ledelse » Læring og Udvikling samt » Tilfredshed. Punkterne vil videre blive drøftet i de enkelte børnehuse, herunder også som emner til MUS samtaler. 11 SELVEJENDE INSTITUTIONER Sammenfatning af de 11 selvejende institutio- ners individuelle trivselsundersøgelser. Job og organisering Overvejende er medarbejderne bevidste om de- res opgaver, ansvarsområder og forventninger- ne til deres indsats. Enkelte efterspørger mere feedback fra forældre. Indflydelse Generelt oplever medarbejderne, at de har ind-


flydelse på deres arbejde. Få nævner, at økono- mien kan være med til at indsnævre grænserne for, hvilke forandringer der kan gennemføres. Ledelse Udbredt opfattelse blandt medarbejderne om, at de i høj grad har mulighed for selv at organisere deres arbejde. Samtidig mener de, at der ikke er et udtalt behov for, at lederen gør det for dem. Medarbejderne tilkendegiver, at lederen bidra- ger til at løse konflikter, har tillid til medarbej- derne og lytter på til deres ønsker og forslag. Samarbejde Der er en generel opfattelse af, at samarbejdet mellem kollegaer fungerer godt. Læring og udvikling Den overordnede holdning blandt medarbejder- ne er, at der er fine muligheder for at udvikle sig og lære nyt gennem arbejdet. Motivation 38 Samlet set melder medarbejderne tilbage, at de føler sig motiverede og engagerede i deres arbejde. Personligt ansvar og medindflydelse nævnes som kilder til øget motivation. Tilfredshed Altovervejende er der tilfredshed med den måde, medarbejdernes evner bliver brugt på, og altovervejende er der tilfredshed med jobbet i sin helhed. Enkelte medarbejdere kommenterer dog tendensen til ”snak i krogene” som eksem- pel på en trussel mod tilfredsheden. Eventuelle indsatsområder » At forbedre ledernes muligheder for at op- øve/vedligeholde deres kompetencer i kon- flikthåndtering » At forbedre medarbejdernes muligheder for kompetenceudvikling » At udbyde kurser i stresshåndtering, mål- rettet det pædagogiske område 6.2 Den effektive organisation – fælles kommunalt indsatsområde i 2010 Det fremgik af Dagtilbuds VP for 2010, at der skulle afprøves tre små projekter » Etablering af Strategisk Forum for Dagtil- bud Mål: bedre kvalitet i opgaveløsningen; fælles mål for nye tiltag og fælles implementering af nye tiltag > Evalueringsresultat: Strategisk Forum er etableret og fungerer som det centrale forum for evaluering og nye udviklingstiltag. Det Strategiske Forum har i 2010 behandlet forhold som forslag til nyt styringskoncept, skabelon for fælles pro- jektplaner, temaer til Dagtilbuds fire- årige udviklingsplan, anvendelse af tværgående funktioner i institutionerne eksempelvis


sprogvejledere og sundhedsambassadører og indsatsområder i Dagtilbuds kvalitets- rapport. Det Strategiske Forum vil fremover indgå som et væsentligt forum for styring og ud- vikling for Dagtilbud. » Afprøvning af nye samarbejdsformer mel- lem de selvejende institutioners bestyrel- ser og Dagtilbud Mål: Bedre information, sikring af at opga- verne løses, flytning af information vedrø- rende selvejeforhold fra IR til særskilt møde > Evalueringsresultat: Der har været afholdt 2 møder i 2010. Til det første møde var tilslutningen meget lav; på mødet i november var der stor tilslutning. Der har været informeret om besøg fra Ar- bejdstilsynet; trivselsundersøgelse for de selvejende institutioners ansatte; budget- styring for 2010 og tilpasning af budget for 2011; frokostordning for de selvejende in- stitutioners børn og muligheden for delta- gelse i projektet om arbejdspladsudvikling og nedbringelse af sygefravær. Møderne blev evalueret den 2.2.2011, hvor de selvejende bestyrelsesformænd gav til kende, at de ønskede, at mødeforummet blev fastholdt, og meget gerne lagt i for- bindelse med IR møderne for alle bestyrel- sesformænd. » Arbejdsgangsanalyse af fordeling af ledel- sesopgaver mellem områdeleder og dag- lige ledere Mål: Vurdering af nuværende kompetence- og funktionsbeskrivelse mellem område- ledere og daglige ledere; skabe klarhed og undgå dobbeltarbejde > Evalueringsresultat: Der er gennemført en arbejdsgangsana- lyse. Gennem drøftelser med repræsentanter 39 for administrative medarbejdere, daglig ledere og områdeledere i workshop, blev det tydeliggjort, hvordan opgavefordelin- gen mellem dem blev oplevet. Der blev efterfølgende opsamlet forslag, der kunne arbejdes videre med for at ska- be yderligere klarhed om, hvor opgaverne bedst lægges, så der undgås dobbeltar- bejde. Diskussionerne om arbejdsgange og ledelsesopgaver har medført, at en del af områdeinstitutionerne har gennemført temadage og forløb for og med de daglige ledere for at sætte fokus på den nye leder- rolle. Projektet betragtes som afsluttet. 6.3 Fortsat implementering af den kommunale dagtilbudspolitik Der er afsat kr. 2 mio. til at understøtte imple- menteringen af den kommunale Dagtilbuds- politik. Den ene million udlægges til lokal an- vendelse. Centralt er midlerne anvendt til at understøtte natur- og kulturformidling, studi- etur og til færdiggørelse af områdelederuddan- nelsen. 6.3.1 Central anvendelse af den ene mio. - Na- tur Naturcentret Høsterkøbhus ligger under om- rådeinstitution Ravnsnæs, og Bistruphus ligger under områdeinstitution Birkerød, hvor de anvendes til naturformidling til egne børn og til øvrige institutioner. De to områder fik i 2010 hver tildelt kr. 100.000 til naturformidling, således at de kunne give et pædagogisk tilbud til alle dagtilbud i Rudersdal i den periode, hvor der ikke er forårsskovgrupper. Af midlerne har de finansieret naturformidling. Begge naturcentre bruges endvidere som base


for forårsskovbørnehavegrupper hvert sted, hvor der deltager 24 børnehavebørn i perioden fra 1. april til 1. juli. Der skabes derved ekstra pladser i institutionerne. Dagtilbud giver tilskud til driften af Grevemose- hus, som institutionerne kan besøge. Evalueringsresultat I Høsterkøbhus har naturformidleren arran- geret naturfaglige aktiviteter for børnene, og forestået kompetenceudvikling af pædagogerne med henblik på, at de selv skal kunne varetage naturformidlingen. I sommeren 2010 ophørte naturformidleren, hvorefter tilrettelæggelse, dokumentation og evaluering af aktiviteterne overgik til pæda- gogerne på skift. Der gives i evalueringerne fra børnehusene udtryk for, at personalet især syntes, at den væsentligste læring fra kursus- dagene har været at udveksle erfaringer med kollegaer på tværs af husene. Forårsbørnehaveforløbet blev organiseret for de kommende skolebørn, og det blev ifølge institu- tionernes evalueringer generelt oplevet som en god forberedelse til skolestarten. Høsterkøbhus har fortrinsvis været brugt at af områdets egne huse. Fem af årets uger har huset været brugt af børneinstitutioner fra den sydlige del af kommunen. Huset er i de andre uger benyttet til forårskovgruppe og af område- institutionen Ravnsnæs og den selvejende insti- tution Skovstjernen, som indgår i styregruppen for Høsterkøbhus. Bistruphus har fungeret som et ”gør-det-selv- naturcenter”, hvor børn og pædagoger kan ud- forske mange elementer af naturen. Bistruphus stiller tema- og emnekasser om natur og fri- luftsliv til rådighed for husenes brugere. I Institution Birkerød er der etableret et natur- netværk bestående af en repræsentant for hvert 40 hus. De er understøttet af husets naturformidler og har fået viden og kompetencer til at inspirere kollegaer og igangsætte naturfaglige aktiviteter og forløb i husene. Der har også i Bistruphus været tilbud til øvrige dagtilbud i Rudersdal. Besøgene har fordelt sig på følgende måde: » 54 % fra egne børnehuse » 46 % andre børnehuse og herudover dagple- jen. Bistruphus bliver fortrinsvis benyttet af dagple- jen og huse, der er geografisk placeret i Birke- rød området, men der har også været besøg fra resten af kommunen. Erfaringen fra Bistruphus er, at naturformidleren og naturnetværket har en central rolle i understøttelsen af pædagoger- nes læring om børns naturaktiviteter og kvalifi- ceringen af de pædagogiske forløb. Det er vur- deringen, at ansættelse af naturformidleren har hævet kvaliteten for både institutionens egne børn og de øvrige brugere. Institutionens erfaringer om naturnetværks- dannelse og naturformidling tænkes udbredt til de øvrige kommunale områdeinstitutioner i Bir- kerød i 2011. Studietur Der blev i maj måned gennemført en studietur til Pistoia i Italien for områdelederledergrup- pen og konsulentgruppen, hvor formålet var at hente faglig inspiration til arbejdet med doku- mentation, etablering af læringsmiljøer og in- kluderende fællesskaber. Tilbagemeldingerne fra deltagerne var, at studieturen var veltilret- telagt, og at det havde været positivt i forhold til det kollegiale netværk. På baggrund af studieturen har deltagerne ud- arbejdet en beskrivelse af, hvilke ideer og pro- jekter, de gerne vil arbejde videre med. Her kan


bl.a. nævnes dokumentation og æstetik, indret- ning af læringsmiljøer, og indretning der skaber overskuelighed og virker inkluderende. Ideerne er samlet i et inspirationskatalog, der er ud- sendt og lagt på Dagtilbuds intranet til gensidig videndeling. Inspirationen til indretning af læringsmiljøer er ligeledes anvendt i forbindelse med udarbejdel- se af Masterkonceptet og vejledning til indret- ning af fremtidige daginstitutioner i Rudersdal. Disse indgår i Masterplanen og medvirker til udmøntning af Visionen for planlægning af dag- institutionernes fysiske rammer. Områdeinstitutionslederuddannelsen Der har været gennemført et to-årigt uddan- nelsesforløb for områdelederne i perioden fra efteråret 2008 til januar 2011. Formålet har væ- ret at kvalificere områdelederne til at varetage deres ledelsesrolle og deraf følgende opgaver. Center for Offentlig Kompetenceudvikling har været ansvarlig for at gennemføre uddannel- sesforløbet. Uddannelsesforløbet er afsluttet, og evalueret i forhold til de opsatte mål af områdelederne. Der er på baggrund af evalueringssvarene udar- bejdet en kort opsamling på de generelle tilba- gemeldinger. Der tilkendegives generelt stor tilfredshed med uddannelsesforløbet. Der er stor ros til den gen- nemgående underviser for den fleksibilitet, han har udvist i forhold til at tilpasse undervisningen til ledernes behov. Det har været et vigtigt og gi- vende dialog- og læringsrum i forhold til afkla- ring af ledelsesrollen. Der gives udtryk for, at drøftelser af egne og an- dres eksempler koblet op på temaets teorier har været forløbets styrke. Det tilkendegives, at om- 41 rådelederne er blevet udfordret på deres ledel- sesroller og håndteringen af de mange dilem- maer, de oplever i jobbet. Det har været et rum for udvikling af indbyrdes relationer og på at få skabt et fælles billede af opgaverne, og det har været afgørende, at der var en dygtig facilitator, der tog styring. Der tilkendegives en forskellig oplevelse af, hvorvidt de oplever sig, og skal op- leve sig som et team med en fælles kultur. I forhold til yderligere kvalificering af ledelses- rollen tilkendegives forskellige behov. Nogle øn- sker ikke pt. yderligere fælles uddannelse, da de skal eller er i gang med diplom og master- uddannelser. Andre tilkendegiver et ønske om fortsat forløb. Yderligere fælles kompetenceudvikling vil fore- gå via det Strategiske Forum eller fælles med Dagtilbudschefen. 6.3.2 Institutionernes anvendelse af de udlagte midler Birkerød Midlerne er anvendt til dækning af institutio- nens egen finansiering af naturformidleren.


Lyngborg Midlerne har været anvendt til at understøtte udviklingen af den professionelle rolle og op- gave. Der har været et samarbejde med to kon- sulenter fra Reggio Emilio-netværket om forløb med dokumentation af den pædagogiske prak- sis for vuggestue og børnehavebørn. Der har været særlig fokus på, hvordan ansatte kan for- stå børns udsagn og udbytte, så pædagogikken målrettes mod at udfordre børnene. En daglig leder og fire pædagoger har været på en studietur til Reggio Emilio. Formålet var at hente inspiration til det videre arbejde med do- kumentation og at forberede en forventet sam- menlægning af to huse herunder indretning af læringsmiljøer. Evalueringerne viser, at turen har givet lærerige inputs til understøttelse af den professionelle rolle. Der arbejdes videre med forløbene i 2011. 42 Ravnsnæs Midlerne er anvendt til 1) at finansiere første rate for tre pædagogmedhjælpere, der er på- begyndt merit pædagoguddannelse, 2) til et fri for mobberi kursus for hele personalegruppen, 3) til en temadag for de daglige ledere og 4) til medfinansiering af løn til naturvejleder. Holte Midlerne er anvendt som tilskud til et 4 dages uddannelsesforløb for de daglige ledere med fokus på ”lederens rolle og positionering i dia- logen og relationen”. Kurset blev afholdt i sam- arbejde med områderne Skovly, Kikhanen og Vedbæk. De resterende midler er anvendt som tilskud til en naturformidler, der er ansat sammen med område Skovly. Skovly Midlerne er anvendt til et musikforløb for bør- nene i Ravneholm og til et samarbejde med en


eventyrfortæller og billedkunstner, samt som tilskud til aflønning af naturformidler i samar- bejde med område Holte. Naturformidlingen har været i gang siden august 2010 og har base i Villaen (Dronninggård Børnehus) og i Ravneholm Skovbørnehave. Si- den start har der i Skovly/ Holte været gennem- ført 32 forløb med deltagelse af i alt 306 børn i alderen 2 – 6 år. Naturformidleren dokumenterer dagens forløb med billede og tekst til børn og voksne i det ak- tuelle hus. Der er mange positive tilkendegivel- ser fra børn og voksne, der har været på ople- velse med naturformidleren. Kikhanen I foråret 2010 har ledelsesteamet (områdelede- ren + fire daglige ledere) gennemført et kursus forløb med følgende indhold: » At sætte særligt fokus på lederens kompe- tence og rolle i den nye organisering og at kunne arbejde tværorganisatorisk gennem ledelsesteams » At den enkelte deltager får indsigt og værk- tøjer til at tackle dagligdagens ledelses- mæssige udfordringer. Efteråret 2010 er en pædagogiske lørdag gen- nemført for alle medarbejdere i samarbejde med område Skovly og område Holte. Temaet for lørdagen var anerkendende kommunikation og relationer. Vedbæk Midlerne er anvendt til tilskud til et fire dages forløb for de daglige ledere i samarbejde med områderne Kikhanen, Skovly og Holte. De resterende midler er anvendt til proces og konsulentstøtte i forhold til udvikling af faglig dokumentation, refleksion og evaluering, ledel- sescoaching og temaaftener. 43 Ruderen Midlerne er anvendt til klatre, perle og tegne kurser for børnene. Kurserne har foregået med afsæt i de enkelte huse. Evalueringerne har vist, at klatring har været en stor succes, og analyserne viser at målene i fem af læreplanstemaerne opfyldes med denne ak- tivitet. På baggrund heraf vil der blive arbejdet videre med projektet i 2011. Ruderen har arrangeret et todages kursus for personalet med den finske psykiater Ben Fur- man om hans udvikling af ”Jeg kan” metoden. Alle personaler har læst tilhørende litteratur. ”Jeg kan” anvendes som en dokumentations- og evalueringsmetode og som en konkret og krea- tiv metode til børns deltagelse i forandring af egne vanskeligheder fx at have vanskeligt ved at styre eget temperament. For at kunne bruge metoden skal de voksne dog medtænke egen rolle og egen position i forhold til barnet. Kom- binationen af ”Jeg kan” og International Child Development Program (ICDP) kan ifølge Rude- ren med fordel anvendes. ”Jeg kan”-metoden kræver nænsomhed, evne til at lytte og villighed til at bruge barnets egne ideer og sprogbrug. Ruderen forestiller sig, at de vil anvende ”Jeg kan” som en læringsmetode, der kan bruges i de kommende års inklusionsindsats. Der er arbejdet med konsulentforløb for leder- gruppen til udvikling af det personlige lederskab og samarbejde. Ruderen har brugt konsulent Lisbeth Sidenius fra Center for Personligt Lederskab tre dage op til vort lederseminar. Dels for at udvikle person- lige lederskab, dels til at blive mere bevidste om ledelsesteamets kompetencer og muligheder for frugtbart samarbejde. Teamet har efterfølgende fokus på at være mere åben, deltagende og aktiv. Mod til at udvikle


større gennemslagskraft og styrke evnen til at tage beslutninger og gå efter målene. Øvrige selvejende Midlerne er anvendt til udarbejdelse af vel- komstpjece; planter på legepladsen; udsmyk- ning af personalerum; indkøb af legetøj og møb- ler; kulturoplevelser for børnene eksempelvis teater; en eventyrfortæller; indretning af even- tyrrum; indkøb af faglitteratur; ekstra personale til skovforløb; indkøb af legevogn fra Gerlev. Fire institutioner oplyser, at de ikke har anvendt midlerne i 2010. 6.4 Kapacitet og fysiske rammer Målet var at få udarbejdet et samlet overblik over behov for kapacitetstilpasning, og ombyg- ning, sammenlægninger og nybyggeri for de kommende 10 år til politisk beslutning, således at der foreligger en langsigtet plan for dagtil- budsområdet. Derudover skulle der forelægges et forslag til Masterplan til politisk behandling i løbet af 2010, indeholdende forslag til kapaci- tetstilpasning og tilpasning af bygningsmassen. Endelig skulle der udarbejdes en vision for pæ- dagogisk indretning af husene. Evaluering Børne- og Skoleudvalget blev forelagt en dags- ordenssag den 10. marts 2010 som en status for arbejdet med Visionen og Masterplanen. I juni måned 2010 blev arbejdsgruppernes rap- porter fra 2. runde afleveret til Styregruppen, der efterfølgende udarbejdede og forelagde et forslag til samlet Masterplan til Børne- og Sko- leudvalget den 10.11.2010, hvor sagen blev før- stebehandlet. Masterplanen beskriver en plan for dagtilbudsområdets fysiske planlægning 10 år frem og indeholder et samlet overblik over 44 behovet for kapacitetstilpasning og bygnings- ændringer i de kommende 10 år. Den 8.12.2010 foretog udvalget en 2. behandling af sagen og besluttede at sende Forslag til Ma- sterplan for udmøntning af visionen 2011-2021 i høring, samt at genoptage sagen på udvalgets møde den 6.4.2011. Det er hensigten, at Masterplanen skal fungere som fundament for de fremtidige konkrete be- slutninger om tilpasning og udbygning af dag- institutionernes fysiske rammer, således at der etableres gode og pædagogiske understøttende rammer for det pædagogiske arbejde. 6.5 Indførelse af frokostmåltid Da Dagtilbuds virksomhedsplan for 2010 blev skrevet, indeholdt Dagtilbudsloven et krav om, at alle børn skulle tilbydes et sundt frokostmål- tid senest 1.1.2011. Folketinget ændrede loven i juni 2010. Evalueringsresultater Da loven blev ændret, gennemførte Dagtilbud i efteråret 2010 en mindre evaluering af den mad- ordning, der var etableret for knapt halvdelen af børnene. Evalueringen blev fremlagt for Børne- og Skoleudvalget den 10.11.2010. Den viste, at der generelt var tilfredshed med madens kva- litet og den fleksibilitet, som køkkenpersonalet har overfor ønsker til frokostordningen. 70 % af de forældrebestyrelsesmedlemmer, der har svaret, er enten tilfredse eller meget tilfredse med madens kvalitet. Målet var oprindeligt at 80 % af alle børns forældre skulle være tilfredse. Derudover viste evalueringen, at det pædagogi- ske personale efterhånden har fået kørt en pæ- dagogisk rutine ind, hvor frokosten er blevet en del af det pædagogiske arbejde. Børnene lærer at servere for hinanden, spise ny mad, de ikke


spiser hjemme osv. Dagtilbud fremlagde den 18. august og 15. sep- tember et revideret forslag til gennemførelse af de nye lovkrav, herunder et revideret forslag til etablering af køkkener. Kommunalbestyrelsen besluttede endvidere, at alle mellemmåltider fremover finansieres af kommunale midler og forældrebetaling indenfor de 25%. Der er udarbejdet mål og rammer for den fro- kostordning, der er trådt i kraft 1.1.2011. bestå- ende af en beskrivelse af kravene til frokostmål- tidet, tillæg til forældrebestyrelsesvedtægten, tillæg til driftsoverenskomsterne for de selv- ejende institutioner og afstemningsskabelon. Der blev endvidere udarbejdet en pjece til alle forældre, som fortalte om frokostordningen og afstemningsmulighed. Pr. 1.1.2011 modtager ca. 940 vuggestuebørn og ca. 650 børnehavebørn frokost. Der skal være afstemning om frokostordning igen 01.07.2012, med virkning fra 2013. 45 6.6 IT værktøjer til pædagogerne – fremlæggelse af analyse og gennemførelse Målet var, at der i 2010 blev fremlagt en samlet analyse af det fremtidige behov for digitale løs- ninger og IT indkøb til politisk behandling. Evaluering Børne- og Skoleudvalget godkendte den 18.8.2010 en analyse af behovet for IT og digitale løsninger i daginstitutionerne og blev samtidig orienteret om projektets igangsætning indenfor Dagtilbuds egne midler. Der har været igangsat et pilotprojekt i Område- institution Birkerød for at afklare behovet for hardware, anvendelse af den nye Børnerude og hjemmeside samt behovet for kompetenceud- vikling hos pædagogerne. Områdeinstitution Holte og Kikhanen har stået i spidsen for et projekt om kommunikation. Pro- jektet har haft til formål at sætte fokus på klar kommunikation mellem ansatte og forældre. Projektets resultater vil indgå i udviklingen af en fælles kommunikationsstrategi og kommu- nikationsredskaber for hele dagtilbudsområdet. Udrulning af IT-redskaber og kompetenceud- vikling af pædagoger forventes igangsat i alle institutioner i kommunen i løbet af 2011. Alle institutioner har fået adgang til hjemmeside- løsningen, og har haft mulighed for at etablere hjemmesider. 6.7 Rekruttering og fastholdelse For at have en høj pædagogisk kvalitet blev der sat fokus på sygefravær, Rudersdals institutio- ner som attraktiv arbejdsplads, årsager til ned- slidning og fastholdelse af arbejdskraft.


Målet er at kunne tiltrække de bedste og det til- strækkelige antal pædagoger og at udarbejde et projekt, der kan belyse, hvorfor ansøgere søger til kommunen, årsager til fratræden og nedslid- ningsfaktorer og fastholdelse. Evalueringsresultater Der blev i 2009 gennemført en mindre under- søgelse af, hvad pædagoger og pædagogmed- hjælpere i daginstitutioner opgiver som årsag til deres sygefravær. Undersøgelsen er i 2010 ble- vet anvendt som grundlag for arbejdet med at nedbringe sygefraværet. Undersøgelsen inkluderede 100 svar fra 10 huse. De sygdomme, der angives som årsag til fraværet var forkølelse, ondt i halsen, influ- enza, opkast og diarre, samt virussygdomme i øvrigt. Derudover angiver de ansatte, at stress og stressrelaterede sygdomme udgør 11 % af fraværsårsagerne. Af de ansattes kommenta- rer i undersøgelsen fremgår det, at smitte fra de børn, som kommer syge i institutionen, kan være årsag til sygdom. Det bliver også nævnt, at gentagende sygefravær hos en kollega kan være årsag til stress og irritation. I undersøgelsen blev medarbejderne bedt om at opremse de faktorer, som efter deres mening kunne nedbringe fraværet. Her blev der angi- vet ønske om færre uforudsete opgaver, større fokus på arbejdsglæde, sygefraværssamtaler og mere anerkendelse fra ledelse, kolleger og forældre. Blandt undersøgelsens øvrige konklusioner var, at det er vigtigt, at emnet sygefravær på institu- tionsområdet ikke er tabu. De ansatte ønsker, at ledelse og ansatte taler om institutionens sygefravær, samt hvilke løsninger den enkelte, lederen og kollegerne kan iværksætte. Der lå en 46 del tilkendegivelser om, at de ansatte ønsker, at forældre, når de vil aflevere syge børn i in- stitutionerne, skal gøres opmærksomme på, at de ikke kan aflevere syge børn i institutionen. På baggrund heraf har en del institutioners ledere og bestyrelser udarbejdet beskrivelser af, hvor- når børn må komme i institution. Der har været afholdt sikkerhedsgruppemøder, hvor temaet er drøftet, og hvor sikkerhedsgrup- perne er blevet bedt om at drøfte tema og løs- ninger i de lokale MED og i personalegrupperne. Som opfølgning på målet om at udarbejde et projekt har Dagtilbud i samarbejde med Høje Taastrup Kommune og CASA ansøgt og fået be- vilget penge til et arbejdspladsudviklingsprojekt – APU. Projektet er igangsat i efteråret 2010. Det er beskrevet i kapitel 4 under indsatsområ- derne. 6.8 Områdeledelsesprojektet Der skulle i 2010 være fokus på strategisk le- delse og planlægning, fokus på den pædagogi- ske ledelse, professionalisering af kommunika- tionen; fokus på samarbejdsflader på tværs og internt, forældrenes indflydelse i de nye besty- relser og igangsættelse af forarbejdet til evalu- eringen. Evalueringsresultater Der er etableret Dagtilbuds Strategiske Forum; der har lokalt været fokus på udviklingen af dag- lig leder rollen som pædagogisk leder; der har været afholdt møder med samarbejdspartnere fra andre områder i organisationen, og der har været afholdt forsøg med indførelse af særlige møder for de selvejende bestyrelser og for de kommunale bestyrelsesformænd. Der er indgået aftale med Udviklingsforum og


Dansk Pædagogisk Universitet om at varetage evalueringen af områdeledelsesprojektet. Disse to evaluatorer er valgt, for at få en evaluering med fokus på både den fagpædagogiske udvik- ling og den ledelsesmæssige og organisatoriske udvikling. Evalueringen gennemføres i foråret 2011 og for- ventes færdig i slutningen af juni 2011. Evaluator udarbejder som en del af evalueringsrapporten anbefalinger til den videre udvikling. 6.9 Kommunikations- og informationsstrategi Målet var som et led i et fireårigt projekt at få udarbejdet en kommunikations- og informati- onsstrategi for Dagtilbud centralt og for institu- tionerne. Evalueringsresultater Der er gennemført et pilotprojekt om kom- munikation i områdeinstitutionerne Holte og Kikhanen. På baggrund heraf er der opstillet en række forslag til klar og god kommunika- tion i Dagtilbud. Forslagene vil i de kommende år indgå i den kommunikationsstandard og de skabeloner, som Dagtilbud vil udarbejde jfr. ind- satsområdet effektiv organisation – med fokus på digitalisering i 2011. 6.10 Fokus på den pædagogiske kvalitet Dagtilbud skulle i løbet af 2010 udarbejde et op- læg til temadebat til Børne- og Skoleudvalget om kvalifikations- og kompetencekrav til den pædagogiske medarbejdergruppe samt anven- delse af øvrige medarbejdergrupper. Herefter skulle Dagtilbud udarbejde et fireårigt projekt, som skal fokusere på, hvordan daginstitutioner- 47 ne kan løfte de mange krav til det pædagogiske arbejde. Evalueringsresultater Der har i juni 2010 været afholdt en temadag for områdeledere og konsulenter, hvor der blev for- midlet forskningsmæssig viden om den pæda- gogiske profession. Det er nedsat en arbejdsgruppe, der skal udar- bejde forslag til en foranalyse, hvor antagelser om pædagogernes egen forståelse af egen fag- lighed testes. Der er pt. udarbejdet en formålsbeskrivelse for projektet om udvikling af pædagogernes fagpro- fessionelle rolle i Rudersdal, samt udarbejdet en ramme for en foranalyse. Dagtilbud forventer endvidere at have udarbej- det et færdigt oplæg til Børne- og Skoleudval- get, som beskriver ansættelse af PAU-elever (pædagogiske assistenter) og meritmuligheder til PAU og pædagoguddannelsen i foråret 2011. Oplægget vil indgå i den temadrøftelse, der ikke blev nået i 2010. Opgaven vil herefter indgå som beskrevet i ka- pitel 4 under indsatsområdet den fagprofessio- nelle rolle og opgave. 6.11 Kompetenceudvikling Der var i 2010 opsat en række mål for de for- skellige medarbejdergruppers behov for uddan- nelse og kompetenceudvikling. Derudover blev det beskrevet, at der skal udarbejdes materiale om de kommende års kompetence- og uddan- nelsesbehov for området. Anvendelse af kompetenceudviklingsmidlerne


afrapporteres jævnfør beslutning i Børne- og Skoleudvalget særskilt. Det fremgår af kapitel 7. 6.12 Legepladser Målet var, at bestyrelserne udarbejdede en in- vesterings- og handleplan for legepladsen; at de renoverede legepladser er sikre og har lege- værdi, samt at Børne- og Skoleudvalget fik fore- lagt et forslag til principper for anvendelse af de årlige afsatte ca. kr. 500.000 til understøttelse af legepladspolitikken. BSU tiltrådte endvidere i 2009 en anlægsbevil- ling på kr. 2,4 millioner til renovering af legered- skaber. Renoveringen har været sendt i udbud. Evalueringsresultater Renoveringsarbejder gik i gang i efteråret 2009 og er endnu ikke afsluttet. Arbejdet forventes afsluttet i foråret 2011. At renoveringsarbejdet endnu ikke er afslut- tet, skyldes til dels det hårde vintervejr i 2010, samt at samarbejdet med firmaet om renove- ringen ikke har fungeret tilfredsstillende. Dag- tilbud har måttet have den legepladsinspektør, vi har indgået aftale om legepladstilsyn med, til at inspicere legepladserne op til fire gange, før renoveringsarbejdet kunne godkendes som sik- kerhedsmæssigt forsvarligt. Renoveringen foregår i tråd med kommunens Legepladspolitik, og har til formål at sikre et højt og ensartet sikkerhedsniveau på legeplad- serne. Den omfatter bl.a. udskiftning af nedslid- te legeredskaber, bedre og blødere faldunder- lag, sikring mod såkaldte ”fingerfælder”, samt en række tilsvarende forbedringer. Børne- og Skoleudvalget godkendte den 15. 48 september 2010 forslag til principper for anven- delse af de årligt afsatte 500.000 til understøt- telse af legepladspolitikken. 6.13 Brugerundersøgelse Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal gennemføres brugerundersøgelser på alle rele- vante områder. Der blev i 2010 ikke gennemført brugerundersøgelse på Dagtilbudsområdet. I aftalen om Kommunernes økonomi mellem KL og Finansministeriet for 2009 blev det aftalt, at der i 2009 og 2010 skulle gennemføres pilotpro- jekter med brugertilfredshedsundersøgelser på tilbudsniveau på dagtilbuds-, ældre- og handi- capområdet i et antal kommuner. Erfaringsop- samlingen skal sikre et solidt grundlag for at vurdere, hvordan en eventuel udrulning af na- tionale brugerundersøgelser på dagtilbuds- og


folkeskoleområdet bedst vil kunne foregå. Det fremgår af Dagtilbuds samlede styringskon- cept, at dagtilbudsområdet fremover vil anvende KL og Finansministeriets koncept. 6.14 Inklusion – Dagtilbuds deltagelse i det fælles projekt Målet var i 2010 at få afdækket den nuværende praksis på dagtilbudsområdet og i forhold til samarbejdet mellem Dagtilbud og Børn og Unge området, samt at sætte fokus på nye mulighe- der for tværfagligt samarbejde. Evalueringsresultater Dagtilbud har som en del af det fælles inklu- sionsprojekt deltaget i forundersøgelsen til inklusionsprojektet. Derudover har Dagtilbud og Børn og Unge haft nedsat arbejdsgrupper, der er fremkommet med forslag til ændringer i småbørnsteam, visitation og special- og res- sourcegrupper på dagområdet. Dagtilbud og Børn og Unge har endvidere afholdt en fælles temadag for ledergrupperne om inklusion. Der er på nuværende tidspunkt indgået aftaler om specialgrupper og ressourcegrupper, mens de øvrige forslag vil indgå i arbejdet i det fælles inklusionsprojekt. 6.15 Dokumentation og evaluering Målet var, at ledere og pædagoger fik øgede kompetencer i forhold til at evaluere og doku- mentere praksis, samt at institutionernes eva- lueringer i deres VP for 2010 er forbedret. Evalueringsresultater Der er udarbejdet en fælles projektplan, som 49 blandt andet har til formål at skabe en fælles faglig evalueringskultur. Heri er bl.a. beskrevet, hvordan projekterne evalueres. Forvaltningen har i 2010 gennemført to inspi- rationstemadage for daglige ledere, områdele- dere, selvejende ledere og konsulenter. Første dag gav Evalueringsinstituttet oplæg om, hvordan der kan arbejdes med evaluering, der giver mening i daginstitutionernes hverdag. Anden dag videregav to konsulenter fra Næst- ved kommune deres erfaringer med at arbejde med dokumentation, refleksion og evaluering med udgangspunkt i italiensk pædagogik. I maj måned blev der gennemført en studietur til Pistoia i Italien med deltagelse af områdeleder- ne, konsulenter og dagtilbudschefen. Formålet hermed var bl.a. at hente konkret inspiration til arbejdet med dokumentation og evaluering. Re- sultatet heraf er beskrevet i afsnit 6.3. Der er i områdeinstitutionerne iværksat forskel- lige kompetenceudviklingsforløb med henblik på at få systematiseret og udviklet arbejdet med at beskrive mål, relevante pædagogiske meto- der og aktiviteter. Ved de planlagte pædagogiske tilsyn og udvik- lingssamtaler vil der være fokus på, hvordan institutionerne arbejder med dokumentation og evaluering af læreplaner og projekter, samt hvordan det kan ses og læses. Evalueringen af det samlede dokumentations- projekt opsamles i kvalitetsrapporten i 2013. 6.16 Sundhedsprojektet – det videre forløb Ved afslutningen af det store sundhedsprojekt, blev der opsat mål for et fortsat fokus på sund-


hed i institutionerne. Evalueringsresultater I 2010 har indsatsområdet været fysisk aktivitet og bevægelse. Målet var at få implementeret le- gen og brugen af ”Gerlev trækvognen” i det pæ- dagogiske arbejde. Der er etableret netværk og aftalegrundlag for 45 sundhedsambassadører i 11 områder. Am- bassadørerne fungerer som videnspersoner og igangsættere af sundhedsfremmende initiati- ver i de enkelte områder. Der er afholdt to net- værksdage/inspirationsarrangementer for alle sundhedsambassadører. Første temadag var med deltagelse af instruktør fra Gerlev idræts- højskole. Gerlev idrætshøjskoles instruktører har efterfølgende været på besøg i områderne, og sammen med sundhedsambassadørerne er der iværksat forskellige aktiviteter for børnene. Sundhedsambassadørerne udtrykker, at der er etableret et større fællesskab på tværs af hu- sene: ”Vi bruger hinandens huse og udearealer, og går nu på besøg hos hinanden. Vi har afholdt naturløb for de ældste vuggestuebørn. Vi har afviklet klatreforløb for de 4 årige. Vi har holdt Store legedag for de øvrige ansatte i området sammen med Gerlev Idrætshøjskole. Gerlev le- gedagene var fantastisk med inspiration og in- struktion”. Sundhedsambassadørnetværket vil fortsætte deres arbejde i 2011. 6.17 Skolestart – pædagogiske overgange og samarbejde Det fremgår af Dagtilbudsloven, at dagtilbud- dene skal sikre gode overgange fra et tilbud til et andet. I 2009 blev der udarbejdet en rapport for samarbejde mellem skole og dagtilbud. For- målet med rapporten var at skabe retningslinjer 50 for samarbejdet om den gode overgang mellem dagtilbud og skole, så der sikres sammenhæng for de kommende skolebørn i Rudersdal kom- mune. Rapporten blev evalueret i foråret 2010, og der udsendes i foråret 2011 en revideret ud- gave af rapporten. Målet i 2010 var, at børn får en bedre skolestart, og at alle institutioner har deltaget i samarbej- det med de respektive skoler. Evalueringsresultater Rapporten med dens skemaer har været an- vendt i forbindelse med overgangen i sommeren 2010. Der er generelt stor tilfredshed med det fundament, som rapporten giver for samarbej- det. Opgaverne med udfyldelse af skemaer og samtaler omkring skolestart opleves som res- sourcekrævende, men generelt meningsfyldte. Der er gode forældretilbagemeldinger omkring samarbejdet. Overgang fra dagtilbud til skole indgår i 2011og 2012 i indsatsområdet pædagogisk, faglig kva- litet. 6.18 Opsamling på institutionernes virksomhedsplaner for 2010: evalueringsdelen 6.18.1 Det pædagogiske arbejde Overordnet set tager evalueringerne i høj grad afsæt i de fælles indsatsområder for område- institutionerne, i egne indsatsområder og i de kommunale kapacitetstilpasninger. Evaluerin- gerne beskriver på meget forskellig vis de af- viklede kompetenceudviklingsforløb, konkrete praksisnære projektforløb og generaliserede opsamlinger på hele årets arbejde. Dagtilbudsloven foreskriver, at institutionerne


skal evaluere deres arbejde med læreplanste- maerne. Det er meget vanskeligt at gøre for hvert enkelt læreplanstema, idet institutionerne ofte arbejder med et projekt eller en aktivitet, som inddrager flere læreplanstemaer. Institu- tionerne har over en bred kam arbejdet med be- grebet ”anerkendelse” på forskellig vis og med praksisnær dokumentation af deres pædagogi- ske arbejde. Hverdagsfortællingerne går igen som metode i flere områdeinstitutioner. Der er enkelte ek- sempler på praksisforløb, men områdeinstitu- tionernes evalueringer er primært lavet som en overordnet opsamling på flere huses indsats, hvorfor der ikke indgår meget praksisnære be- skrivelser. Praksisbeskrivelserne eksisterer så- ledes lokalt i det enkelte hus men indgår ikke den områdeinstitutionens evaluering. De selvejende institutioner udenfor Ruderen har taget udgangspunkt i en fælles skabelon for evalueringen, hvor man forholder sig til de kommunale indsatsområder, dog med ud- gangspunkt i en fælles evaluering, der ikke si- ger specielt meget om den enkelte institutions udbytte eller erfaringsdannelse. Der er blandt de selvejende institutioner forskellig indgangs- vinkel til evalueringen, hvor nogle institutioner har videresendt den fælles evaluering, mens andre har taget udgangspunkt i egne projekter, og hvordan der lokalt er arbejdet med de kom- munale indsatsområder. De selvejende institutioner udenfor Ruderen an- vender praksisbeskrivelser i deres evaluerings- del, da deres evalueringer typisk forholder sig til et enkelt hus’ pædagogiske praksis. Tydeligst er dette for profilinstitutioner som Rudolf Stei- ner eller Montessori-institutionerne. 51 6.18.2 Hvordan har institutionerne arbejdet med de kommunale projekter og indsatsområ- der Der er for indsatsområderne kapacitet, IT og madordning dækkende beskrivelser af den im- plementering, der har været. Trivselsundersøgelsen er beskrevet i evaluerin- gerne, men på meget forskellige niveauer. Generelt fremgår det af institutionernes VP for 2010, at de har arbejdet med de udmeldte ind- satsområder. Tilgangen har været målrettet de lokale behov hos børn eller ansatte, eller den særlige situation et børnehus har stået i i for- hold til kapacitetstilpasning. 6.18.3 Er der forhold, vi skal have særligt fokus på i de kommende to år? I forhold til strukturen og rammen for evaluerin- gen kan der med fordel stilles krav til en større ensartethed i afrapporteringsformen. Der er stor forskellighed i de enkelte institutioners afrapporteringer, og hvilke parametre der eva- lueres ud fra. Dagtilbud skal tilkendegive, at alle kommunale og selvejende dagtilbud lever op til Dagtilbuds- lovens formål og arbejder med at implementere alle dens mange elementer i deres pædagogi- ske tilrettelæggelse og praksis på forskelligt niveau og med forskellig kvalitet. Dette tages op ved de pædagogiske tilsyn og ved Dagtilbuds udviklingssamtaler med lederteams og de selv- ejende institutioners bestyrelsesformænd.


7.Årlige tilbagemeldinger på særlige temaer 7.1 Pædagogisk tilsyn ”Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne løses, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3 efter- leves. Stk 2: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.” Børne- og Skoleudvalget har i juni 2010 beslut- tet en ramme for gennemførelse af pædagogisk tilsyn i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Heraf fremgår det bl.a., at der gennemføres tre for- skellige former for pædagogisk tilsyn: » Det løbende tilsyn » Det systematiske udviklingsorienterede til- syn » Det uanmeldte tilsyn. Hvert andet år gennemføres planlagte pæda- gogiske tilsyn i alle dagtilbud, og hvert andet år gennemføres fem uanmeldte tilfældige tilsyn som stikprøvekontrol. Derudover gennemføres der uanmeldt tilsyn, hvis Dagtilbud skønner, det er nødvendigt. I 2010 har der været gennemført syv uanmeldte pædagogiske tilsyn. De syv tilsyn er gennemført på baggrund af bekymringer for det pædago- giske arbejde og den pædagogiske personale- dækning i én institution. De sidste fire tilsyn er gennemført som stikprøvekontroller, der er til- fældigt udvalgt. De gennemførte tilsyn i den ene institution, hvor der var bekymring for den pædagogiske dæk- ning, er efterfølgende fulgt op med møde med leder og bestyrelsesformand og med yderligere tilsyn. 52 I stikprøvetilsynene har der været fokus på: » Trivsel blandt børn og ansatte. » Pædagogiske aktiviteter – hvad foregår der generelt i børnehuset. Herudover er der taget afsæt i institutionens Virksomhedsplan, og evalueringen af institutio- nens indsatsområder. Her er vurderet, hvordan man konkret kan se udmøntningen i den pæda- gogiske hverdag i forhold til: » Pædagogik » Ledelse » Indretning » Organisering. På baggrund af tilsynene i 2010 kan følgende opsummeres: » En institution havde grundet ledelsesskift ikke afleveret Virksomhedsplan. » Det generelle billede er, at børn og voksne trives. Dagtilbud oplevede generelt voksne, der var anerkendende og imødekommende over for børnene. Det var dog også tydeligt, at sygdom med deraf følgende mangel på voksne, ændring af planer mv. giver uro hos børnene. » Konsulenterne fra Dagtilbud oplevede både planlagte og omlagte aktiviteter; tur på kælkebakke, børnegudstjeneste, samling med højtlæsning, dækning af bord mv. og spontane aktiviteter og tilbud, hvor børn le- gede sammen i mindre grupper, tegnede og klippede. Pædagogik Pædagogerne var generelt gode til at organise- re opdeling af børnene også i en situation, hvor der manglede personale. En del af tilsynene faldt i december. Aktiviteter-


ne bar derfor præg af jul og traditioner. Der var eksempelvis samling med nissesange, historien om Nissen, der kommer med børnene hjem på skift, hvor børnene næste dag fortæller, hvad nissen har oplevet hjemme hos dem. Der var trækning af kalendergaver. For eksem- pel måtte et barn trække et honninghjerte, som børnene måtte få med hjem. Der var gavepak- keri, som gav gode udfordringer for motorikken og samarbejdsevnerne, og navnesedler, der ud- fordrede børnene i forhold til læring af bogsta- ver og førskrivning. Og ikke mindst glæden ved at synge, lære julesange og kunne huske dem fra sidste jul. Konsulenterne oplevede også, at pædagogerne lod sig forstyrre af ringende telefoner, forældre- afleveringer af børn midt i aktiviteter og afbry- delser fra kolleger. Der ligger en udfordring i at skabe ro for pædagogerne, så de kan være nær- værende og tilstede med børnene. Ledelse Da der var tale om uanmeldte tilsyn, var der fle- re daglige ledere, der ikke var i huset grundet møder. Det ene sted var der en nyansat leder, der havde mange pædagogiske overvejelser og ideer, som hun var i opstartsfasen med at implementere. 53 En anden leder havde fokus på at få etableret et fælles fundament og fælles forståelse for det pædagogiske arbejde blandt medarbejderne. Hun var optaget af at skabe motivation og mål- rettethed hos medarbejderne og udfordringerne deri. Indretning og organisering De besøgte huse var indrettet med stuer for henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn. Der var gode eksempler på læringsmiljøer, hvor der var opsat plancher og læringsmaterialer for eksempel bogstaver, dyr, blomster og tal. Lige- så var der overskuelige rum, hvor legetøjet var i små kurve med tegning eller foto på kassen, så børnene kunne se, hvad legetøjet og rummet kunne anvendes til. Der var desværre også mange rum, der bar præg af rod og uoverskuelighed, og hvor det var meget svært for børnene at se, hvad og hvilke aktiviteter der kunne foregå der. I forhold til formidling på opslagtavlerne og børnedokumentationen lå der nogle steder en opgave med at arbejde med overskuelighed og æstetisk opsætning. Tilsynene giver generelt et billede af institu-


tioner med pres på de ansatte, når der er per- sonalefravær, på pædagoger, der skaber gode læringsmiljøer og samvær med og mellem bør- nene. Derudover er der behov for en stærkere fokusering på rummenes indretning, og let for- klaringsillustration for børnene. Og et behov for at skabe ro til det pædagogiske arbejde. 7.2 Legepladstilsyn Dagtilbud har i 2010 indgået en ny aftale om år- lig inspektion af børnehusenes legeredskaber. Prisen er kr. 150.000 årligt og aftalen løber over tre år. Tilsynet er en del af kommunens Lege- pladspolitik, vedtaget i november 2008. I forbindelse med tilsynet er der hvert år udar- bejdet sikkerhedsrapporter på alle legepladser. Rapporternes resultater har dannet grundlag for arbejdet med renoveringen af legepladser- ne. Børnehusene har modtaget hver deres til- synsrapport, som gennemgår fejl og mangler og beskriver, hvad der skal ændres for at lovliggøre redskabet eller faldunderlaget. Tilsynet har i 2010 været anvendt til at føre til- syn med legepladsrenoveringen. Det har sikret, at der bliver fulgt op på fejl og mangler ved re- noveringen. 7.3 Økonomisk tilsyn Dagtilbud til Børn fører økonomisk tilsyn med de kommunale og selvejende institutioner i kom- munen. For de private institutioner i kommunen er der ingen løbende økonomi-opfølgning. Insti- tutionen sender deres regnskab til orientering For de kommunale institutioner har Dagtilbud til Børn følgende tilsynsprocedure: Med udgangspunkt i månedlige rapportudtræk 54 afstemmes og analyseres forbrugsprocenter/– tal og atypisk forbrug samt lønkontoen af om- rådeleder. I Dagtilbud til børn foretages fire budgetopfølg- ninger i løbet af året: » Pr. 31. marts, som udsendes til institutio- nerne i løbet af april. » Pr. 31. maj, som udsendes i løbet af juni. » Pr. 31. august, som udsendes i løbet af sep- tember. » Pr. 31. oktober udsendes i løbet af november. Budgetopfølgningerne er oplæg til en dialog mellem økonomikonsulenten i Dagtilbud og områdelederne om den økonomiske udvikling i institutionen. Konklusionen på den økonomiske status forelægges dagtilbudschefen. Ved regnskabsårets udløb foretages den ende- lige fleksopgørelse på baggrund af det gennem- snitlige antal indskrevne børn i året. Forældrebestyrelsen for områdeinstitutionen får kvartalsvis en forbrugsoversigt. Forbrugs- oversigt udleveres også til institutionsMED. For de selvejende institutioner har Dagtilbud til Børn følgende tilsynsprocedure: Med udgangspunkt i administrationsaftalen mellem Landsorganisationen Danske Daginsti- tutioner (LDD) og Rudersdal Kommune, udfører LDD den løbende økonomiske opfølgning med de selvejende daginstitutioner. Der skal frem- sendes kvartalsvis budgetopfølgning. Ved årets udgang bogføres de selvejende institutioners regnskaber i det kommunale regnskabssystem. Der er aftalt et løbende samarbejde mellem økonomikonsulent og LDD, hvis der opstår kon- krete sager.


Hvem og hvad omfatter tilsynet? » Procedure for tilsynet med de kommunale områdeinstitutioner » Budgetopfølgning, dialog og forbrugsover- sigter » Aftale med de selvejende institutioner om budgetopfølgning kvartalsvis » Budgetprocedure » Godkendelsesbetingelser for de private in- stitutioner om opsendelse af kvartalsvise forbrug og regnskab. Det fremgår af godkendelseskriterierne, at de private institutioner skal opsende oversigt over det kvartalsvise forbrug og regnskab. 7.4 Hygiejnetilsyn – kommunallægens tilbagemelding Infektioner er den hyppigste årsag til sygdom hos børn. Ved smitsomme sygdomme som for- kølelse, diarre og børnesår, spredes virus og bakterier ved direkte kontakt som for eksempel håndtryk eller næsepudsning eller via hænder- ne til for eksempel vandhaner eller legetøj og derfra videre til andre mennesker. Denne smit- tespredning kan mindskes væsentlig ved at have fokus på og overholde de hygiejniske principper. På den baggrund rådgiver Rudersdal Sundheds- tjeneste kommunens daginstitutioner om inde- klima, hygiejne, smittespredning og ophobning af sygdomme. Kommunallægen besøger daginstitutioner i kommunen for at tilse og drøfte de hygiejniske forhold. Hygiejnebesøgene består af en rund- visning i huset og en drøftelse af de hygiejniske rutiner og procedurer. Efter besøget udarbejder kommunallægen en rapport med konklusioner og anbefalinger, som lederen modtager. Opfølgning på besøgene sker ved sundhedsple- 55 jerskernes jævnlige kontakt med institutioner- ne. Enkelte gange aflægger kommunallægen opfølgende besøg. Der samarbejdes ved behov med de øvrige forvaltninger i Rudersdal Kom- mune og med embedslægeinstitutionen i Re- gion Hovedstaden. Siden sommeren 2009 har kommunallægen væ- ret på hygiejnebesøg i 25 huse. Personale og ledelse har viden om hensigts- mæssige hygiejniske rutiner og overholder Sundhedsstyrelsens retningslinjer på de fleste områder. Nogle institutioner er uhensigtsmæs- sigt indrettede, og de bygningsmæssige forhold gør det vanskeligt at opretholde et højt hygiej- nisk niveau. På baggrund af nye retningslinjer fra Sundheds- styrelsen vedrørende desinfektion er der udar- bejdet fælles retningslinjer for desinfektion af hænder og overflader i institutionerne i Ruders- dal Kommune. Disse blev præsenteret ved et le- dermøde i februar 2010, og der arbejdes på at få implementeret de nye retningslinier, men det er endnu ikke en indarbejdet rutine i alle huse. Der bør derfor fortsat være øget fokus på de hygi- ejniske procedurer i forbindelse med desinfek- tion. 7.5 Ansøgninger om godkendelse af privat institutioner og privat dagpleje Dagtilbud til børn har i 2010 modtaget to ansøg- ninger om oprettelse af private daginstitutioner efter Dagtilbudslovens §19, stk. 4. Den ene ansøgning fra Tryllefløjten, Langebjerg 40 i Nærum er blevet godkendt af Børne- og Skoleudvalget i januar 2011 til opstart 1. marts 2011, mens den anden ansøgning fra Nærum Menighedsbørnehave endnu ikke er blevet be-


handlet endeligt. Der har ikke været ansøgt om godkendelse som privat dagplejer. 7.6 Lukning af ventelisten for udefrakommende børn Det fremgår af Dagtilbudslovens § 28, stk. 2, at en kommune kan lukke ventelisten for uden- bys borgere i en begrænset periode. Ventelisten har generelt været lukket for borgere fra andre kommuner i år 2010. Ventelisten har været lukket, fordi antallet af ansøgere til ventelisten fra andre kommuner pt. overstiger den 1 procent, som er maksimum- grænsen. Ansøgere fra andre kommuner kan dog særskilt søge optagelse på ventelisten til den selvejende institution Rudolf Steiner, Ravnsnæsvej 130 i Birkerød, ¾-tidsbørnehaverne Skovmærket og Vængebo, selvom den øvrige venteliste til bør- nehaveplads er lukket. Det samme gælder medarbejderbørn fra SCION til Børnehuset Skovstjernen, som der i henhold til driftsoverenskomsten er reserveret 10 plad- ser til. 7.7 Udmøntning af legepladspolitikken Kommunalbestyrelsen har fra budget 2008 og fremover afsat en anlægspulje på kr. 500.000 årligt til at understøtte udmøntning af lege- pladspolitikken. De afsatte midler fra 2009 blev overført til 2010, så der kunne udmøntes i alt kr. 1.014.000 i 2010. Hver områdeinstitution er ble- vet tildelt kr. 100.000 og hver selvejende institu- tion kr. 14.000. 56 I 2010 er midlerne blevet anvendt efter de prin- cipper BSU godkendte i november måned. Mid- lerne er typisk anvendt til mindre legeredskaber som fx balancebomme eller kolbøttestativer, og derudover til fx træer og planter. 7.8 Udmøntning af mad- og måltidspolitikken Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. janu- ar 2009 en Mad- og måltidspolitik. Institutioner- nes bestyrelser har efterfølgende haft til opgave at implementere politikken. Institutionsrådet har drøftet arbejdet med at udmønte politikken. Det fortælles, at der har været debat om tilbud om slik, saft, sukkerholdige produkter og usun- de madvarer. Det er aftalt i Institutionsrådet, at bestyrelserne fremsender deres udmøntninger til Dagtilbud, hvorefter der tages en ny drøftelse i IR. Mad- og måltidspolitkkken danner endvidere grundlag for den frokost, der serveres i de in- stitutioner, hvor der tilbydes frokost til børnene. 7.9 Anvendelse af kompetenceudviklingsmidler De afsatte kompetenceudviklingsmidler anven- des primært til at understøtte indsatsområder- ne og til kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere. Anvendelse af den centrale pulje: Aktivitet Diplomlederuddannelse Kommunalt hold : finansieres af kvalitetsfondsmidler Formål og indhold Kvalificere ledlelse Målgruppe Deltagere Områdeledere og dagplejeleder Daglige ledere 10 2


Diplommoduler Master (tilskud kvalitetsfondsmidler) Institutionslederuddannelsesforløb Temadage Strategisk Forum Temadage PAU (Pædagogiskassistentuddannelse) Tilskud til studietur for pædagoger + daglig leder til institutioner, der skal sammenlægges Kommunikationsprojekt (forældre og personale i børnehusene) Idrætscertificeringsprojekt Faglig inspiration til netværk for sundhedsambassadører Akut pulje Evaluering af områdeledelsesprojekt Pædagogik, sundhed, idræt, sprogvejledere, vejledning mv. Kvalificere ledelse Kvalificere ledelse Strategi og planlægning Kvalificere pædagogisk ledelse 2,9 år inklusiv 1 års praktik Inspiration til dokumentation, indretning mv. Fælles kultur. Udarbejde forslag til fælles principper for kommunikation. Kvalificere 6 børnehuse til at arbejde med børnehaveidræt Fastholde og udvikle arbejdet med sundhed Understøtte børnehuse, der står i akut krise Kvantitativ og kvalitativ undersøgelse Pædagoger Ca. 20 Områdeledere 4 Områdeledere 8 Områdeledere, konsulenter, chef Daglig leder, områdeleder,konsulenter, chef 18 Ca. 60 Elever 10 - 14 4 pædagoger + daglig leder Daglige ledere, pædagoger, forældre i to områdeinstitutioner. Daglige ledere og pædagoger i 6 børnehuse. Sundhedsambassadører Personale og/eller ledelse Ledere, personale, forældrebestyrelser i områdeinstitutionerne 5 Ca. 65 Ca. 45 57 Midler udlagt til institutionerne er anvendt til: Alle områdeinstitutioner har anvendt midlerne til kompetenceudviklingsforløb, der kvalificerer og understøtter pædagogerne til systematisk arbejde med evaluering, dokumentation og re- fleksion. De selvejende institutioner havde et mål om at tilrettelægge fælles kompetenceudvikling af personalet, hvilket de ikke har fået iværksat. En- kelte har haft medarbejdere på kurser herom.


Budgetterede pladser 2010 Gn. indskrevne børn 2010 8. Ressourcer - Nøgletal for dagtilbudsområdet 8.1 Børn og institutioner 8.1.1 Antal pladser og indskrevne børn i 2010 i kommunale og selvejende dagtilbud Vuggestuepladser 8.1.2 Antal børn fra kommunen med andre for- mer for pasning Småbørnspladser Børnehavepladser Skovbørnehavepladser 920 44 1.888 182 955 16 1.878 184 Pasningsform 0 til 5 år I alt antal børn i 2010 Tilskud til plads i private institutioner -dagtilbudslovens § 19 Tilskud til plads i privat dagpleje – dagtilbudslovens § 21 Tilskud til plads i puljeordninger – dagtilbudslovens § 101 eller 102 Privat pasning – dagtilbudslovens § 80 Privat pasning af egne børn -dagtilbudslovens § 86 Frit valg over kommunegrænsen – tilskud til plads i anden kommune -dagtilbudslovens § 28 Tilskud til forældrebetalt madordning –dagtilbudslovens § 17 (bortfalder 1.1.2011) Tilskud til privat pasning ved alvorlig sygdom ved barn u. 6 mdr. – dagtilbudslovens § 84 51 0 20 32 0 68 0 0 58 8.1.3 Driftsudgifter pr. plads i kr. Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Kommunal dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuepladser Kommunale og selvejende børnehavepladser Kommunale og selvejende integrerede institutioner Privat dagpleje Private institutioner Privat pasning Puljeordninger Pasning af egne børn* Bruttodriftsudgifter Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn 133.687 4.776 138.463 147 132.827 5.827 138.654 81 81.975 19.150 101.261 40 107.761 2.500 110.261 2.213 61.600 489 62.089 45 56.813 32 56.571 571 57.142 14 Samlet udgift til 8.066 søskendetilskud * Det er muligt at få tilskud fra barnet er 30 uger og til skolestart, såfremt man overholder lovens bestemmelser til modtagelse af tilskud. Kommunen giver det maksimale tilskud. 0 0


8.1.4 Fra 2011 Driftsudgifter til frokostordning Institutionstype Driftsudgift Økonomisk, pædagogisk og søskendetilskud for kommunen Vuggestueplads 6.555 492 Småbørnsplads 7.216 541 Børnehaveplads 8.053 604 Skovbørnehaveplads 8.988 674 8.1.5 Særlig indsats på dagtilbudsområdet Her opgøres antal børn, der har modtaget sær- lig støtte eller været indskrevet i særlige grup- per i året: Særlig indsats på dagtilbudsområdet Børn med støtte i det almene dagtilbud Børn indskrevet i ressourcegrupper 8.1.6 Takster i 2010 Antal indskrevne helårsbørn med særlige tilbud i gennemsnit for året Børn indskrevet i specialgrupper 11 77 Antal Takst Forældrebetalt procentdel Dagpleje 151 3.040 25,00 Dagpleje 3 pladser deltid 40 timer 3 2.530 25,00 Vuggestuebørn 922 3.510 30,00 Småbørn 12 2.340 25,00 Småbørn med madordning 32 2.890 28,20 Børnehave 573 1.620 25,00 Børnehave med madordning 1.310 2.070 30,00 Børnehave 3/4 tid (40 timer) Skovmærket Børnehave (45 timer) Vængebo 19 1.320 25,00 17 1.490 25,00 Skovbørnehave 116 1.810 25,00 Skovbørnehave med madordning 67 2.290 29,10 Natur- og Skovbh. 42 timer 24 1.960 30,00 8 59 8.2 Medarbejdere 8.2.1 Personaleressourcer og åbningstid Personaleressourcer og åbningstid 8.2.2 Antal ledere og medarbejdere i de kom- munale og selvejende institutioner samt dag- plejen. Antal helårsbørn, opgjort i fuldtidspladser pr. pædagogisk medarbejder – uden ledelse og administrativmedarbejder Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år – centralt fastlagt Vuggestue 3,0495 49 3,5 Børnehave 6,0153 49 3,5 Integreret 5,6544 49 3,5 Dagpleje 3,0918 48 3,5 Medarbejdergruppe Kommunale Stilling Antal Antal områdeledere Månedslønnede 8* Antal daglige ledere/institutionsledere Antal pædagogiske medarbejdere Antal fastansatte pædagogiske medarbejdere Månedslønnede 39 Månedslønnede 489 Timelønnede 132 Fuldtidsstillinger 420,2 Timelønnede stillinger 47,1 Antal køkkenmedarbejdere Månedslønnede 17 Antal fastansatte køkkenmedarbejdere Antal fastansatte administrative medarbejdere Timelønnede 0 Fuldtidsstillinger 13,6 Timelønnede stillinger 0 Fuldtidsstillinger 3,7 Timelønnede stillinger 0 Antal Øvrige medarbejdere Fuldtidsstillinger 1,3 Timelønnede stillinger 0 Selvejende Stilling Antal Antal områdeledere Månedslønnede 1 Antal daglige ledere/institutionsledere Månedslønnede 17*


Antal pædagogiske medarbejdere Antal fastansatte pædagogiske medarbejdere Antal fastansatte administrative medarbejdere Antal Øvrige medarbejdere 8.2.3 Sygefravær i 2010 Oplysningerne er fra essentiarapport beregnet for 2010 samt fra Danske Daginstitutioner. Sygefraværet for Dagtilbud centralt har udvist en svag stigning på det korte fravær sammen- lignet med 2009, mens det lange fravær er fal- det fra 0,7 % til 0 %. For dagpleje og kommunale institutioner har det korte fravær udvist en faldende tendens, mens de selvejende har oplevet en mindre stigning. Det lange fravær er steget for alle institutioner. De kommunale institutioner har oplevet den største stigning: Fra 1,7 % i 2009 til 3,01 i 2010. Dagtilbud har i 2010 indgået et samarbejde med CASA og Høje Taastrup Kommune om bl.a. ned- bringelse af sygefravær. Dette arbejde fortsæt- ter i 2011. Se afsnit 4.3. Månedslønnede 162 Timelønnede 22 Fuldtidsstillinger 148,29 Timelønnede stillinger 10,33 Fuldtidsstillinger 4,7 Timelønnede stillinger 0 Fuldtidsstillinger *** Timelønnede stillinger *** Antal Dagplejere 48 * I tallet er inkluderet områdelederen fra Dagplejen. ** Herudover en konstitueret leder i børnehuset Skovlytoften. *** Ikke oplyst. Medarbejdergruppe Fravær % under 14 dage Dagtilbud administrationen Fravær % over 14 dage 1,68 0 Dagpleje 2,30 1,51 Daginstitutioner kommunale Daginstitutioner selvejende 4,00 3,01 3,57 1,99 60 8.2.4 Antal og uddannelsesniveau for pædago- gisk personale i de kommunale institutioner Fra essentiarapport januar 2011. Det fastansatte* personalesuddannelsesniveau Personale med en pædagogisk uddannelse Personale med en PGU uddannelse Personale med en PAuddannelse (PAU) Personale uden pædagogisk uddannelse Antal pædagoger med revant diplomuddannelse Antal pædagoger der har bestået dele af en relevant diplomuddannelse Omregnet antal fuldtidsstillinger 8.2.5 Antal og uddannelsesniveau for pædago- gisk personale i de selvejende institutioner Fordeling i % af det samlede antal fastansatte 222,2 50,62 % 4,6 1,01 % 8,46 1,92 % 216,8 49,38 % 6,76 1,54 % 13,7 3,11 % * dvs. eksklusiv personale ansat med løntilskud og ledere. Elever og studerende tæller med som ikke uddannet personale Det fastansatte* personales uddannelsesniveau Personale med en pædagogisk uddannelse Personale med en PGU uddannelse Personale med en PAU uddannelse Personale uden pædagogisk uddannelse Antal pædagoger med revant diplomuddannelse Omregnet antal fuldtidsstillinger Fordeling i % af det samlede antal fastansatte 61,663 51,12 % 0 0 1 0,83 % 57,955 48,05 % 3 2,49 %


Antal pædagoger der har bestået dele af en relevant diplomuddannelse 8.2.6 Antal og uddannelsesniveau i den kom- munale dagpleje 4 3,23 % * dvs. eksklusiv personale ansat med løntilskud og ledere. Elever og studerende tæller med som ikke uddannet personale Det fastansatte* personales uddannelsesniveau Personale med en pædagogisk uddannelse Personale med en PGU uddannelse Personale med en PAU uddannelse Personale uden pædagogisk uddannelse Antal pædagoger med revant uddannelsesbaggrund Omregnet antal fuldtidsstillinger Fordeling i % af det samlede antal fastansatte 1 2,08 % 4 8,33 % 0 0 43 89,5 % 0 0 * dvs. dagplejere og ansatte i vikarhusene, men eksklusiv ledere og ansatte pædagoger til tilsyn mv. 61 8.3 Ledelse 8.3.1 Antal ledere og uddannelsesniveau for de kommunale institutioner Dækker områdeledere og daglige ledere : Lederes uddannelsesniveau Antal % af gruppen Områdeledere med diplomuddannelse Områdeledere i gang med diplomuddannelse Områdeledere i gang med masteruddannelse eller anden relevant videreuddannelse over diplomniveau Områdeledere uden diplomuddannelse eller anden tilsvarende uddannelse Daglige ledere med diplomuddannelse Daglige ledere i gang med diplomuddannelse Daglige ledere med anden lederuddannelse svarende til tidligere årskursus Daglige ledere uden diplomuddannelse * Dagpleje er medregnet. 8.3.2 Antal og uddannelsesniveau for selvejen- de institutionsledere 3 42,86 % 0 0 5* 57,14 % 0 0 5 14,29 % 11 31,43 % 5 14,29 % 14 40 % Lederes uddannelsesniveau* Antal % af gruppen Ledere med diplomuddannelse 2 11,76 % Områdeledere i gang med diplomuddannelse Ledere i gang med diplomuddannelse Ledere med anden lederuddannelse svarende til tidligere årskursus 1 100 % 4 23,53 % 1 5,88 % Ledere uden diplomuddannelse 10 58,82 % * Den selvejende områdeleder er ikke medregnet.


9. Opgaveliste: udført 2010 Ud over de ovenfor beskrevne projekter og indsatsområder har Dagtilbud til Børn løst en række større opgaver, som har betydning for dagtilbudsområdet. De er listet her: Opgaver Bemærkning Køkken anlæg og frokostordning Ny revideret plan for køkkener, udarbejdelse af forældremateriale, tillæg til vedtægter og til driftsoverenskomster, afstemningsskabelon, om- placeringer af køkkenpersonale Legepladsrenovering Tilbagevendende opgave med at sikre, at aftalerne overholdes PCB Frederik Clausens Vænge Afslutning på sag om renovering af PCB i fugerne Junglehuset – ombygning til Dronninggård Bør- nehus Ombygning, sammenlægning af Parcelvej og Jung- lehuset Arbejdspapir lukning af daginstitutioner Fremlæggelse af materiale til Børne- og Skoleud- valget Mælkebøtten Forældresag, personalesag En del møder Lønforhandlinger 2010 Justere forhåndsaftaler med de faglige organisa- tioner, indgå lønaftaler for køkkenmedarbejdere Byggesagsstyring Mødevirksomhed med Rudersdal Ejendomme Arbejdstidsregler fortolkning Sag clearet med KL, afventer igangsættelse lokalt Områdeledelse - midtvejsstatus Gennemført og opsamling forelagt. Fokuspunkter arbejdet med i 2010 Udviklingsplan Udarbejdelse af temaer, forslag og plan til politisk Deltidsdagtilbud til børn der hjemmetrænes Sag til BSU Planlægge studietur Italienstur godkendelse. Involvering af MED og ledergruppe Planlægge faglige temadage For ledergruppen samlet Skøde Keilstruplund Afslutning på overdragelse og lukning af sag Fire-årig KMB plan Udarbejdet materiale til brug for den nye KMB VP 2010 Afleveret januar 2010 Evaluering af Integrationspolitik Afleveret Sundhedsprojekt Afsluttet og overgået til lokal forankring med sund- hedsambassadører og aftaler Anlægsregnskaber på gamle anlæg Afleveret sager i samarbejde med Økonomi 62


Reviderede principper for kompetenceudvikling Tilpasset og aftalt med Område MED og ledergrup- pe Udfordringsret - byggesagsbehandling De ønsker Dagtilbud havde, var ikke relevante i for- hold til udfordringsretten Kommunikation og information Projekt igangsat. Fortsætter fire år Revideret aftale om specialgrupper Forhandlinger med B og U. beregninger og aftale- indgåelse Revision af Pædagogisk tilsyn Fremlagt nyt koncept for BSU Service Standarder Udarbejdet og forelagt til politisk godkendelse Notat om den fagprofessionelle opgave og rolle Opstartet Nye styringsredskaber Udarbejdet og forelagt BSU Prokap (gennemsyn) Administrativ anvendelse - lederopdatering Omlægning af Sprogarbejde Udarbejdet ny ramme og indhold – forelagt rele- vante samarbejdspartnere og lagt på nettet Arbejdstilsynssager Opfølgning på AT-påbud 63


Dagtilbud til Børn Bilag til Kvalitetsrapport 2011 Bilag 1: Udtalelse fra område-MED Bilag 2: Uddybning og eksempler på institutionernes arbejde med de pædagogiske læreplaner, arbejdet med udsatte børn og børnemiljøvurderinger 65


Bilag 1 Høringssvar vedr. Dagtilbud til Børn: Kvalitetsrapport 2011 – 2012 Medarbejderrepræsentanternes udtalelse OmrådeMED dagtilbud har d. 23.2.11 behand- let udkastet til kvalitetsrapporten 2011-2012. Overordnet finder vi at rapporten giver et godt og fyldestgørende overblik over aktiviteterne i Rudersdal Kommunes dagtilbud. Personalerepræsentanterne gør opmærksom at der i rapporten bruges forskellige begreber for personalet i daginstitutionerne. Der kan op- stå tvivl om hvilke faggrupper, der menes når de nævnes i rapporten. Kommunale indsatsområder for 2011 og 2012 I forhold til afsnit 3.1 vedr. effektiv organisation – med fokus på digitalisering, mener vi, at når der tilbydes kompetenceudvikling, er det vigtigt at der tages udgangspunkt i medarbejdernes in- dividuelle kompetenceniveauer. Eventuelle opnåede ressourcegevinster ved at effektivisere organisationen, ønsker vi bliver på området. Dagtilbuds fælles projekter og indsatsområder i 2011 og 2012 Inklusionsprojekt Angående inklusionsprojektet, mener vi at må- let ”at sikre personalet mulighed for kompeten- ceudvikling, så de har både teoretiske og prak- tiske redskaber til at arbejde inkluderende” er grundlæggende for at inklusionsprojektet kan lykkes. 66 For at den nye arbejdsopgave med at inkludere børn med særlige behov i dagtilbud, skal ople- ves meningsfuldt for alle parter (børn, forældre, personale), bør det sikres at de nødvendige per- sonaleressourcer er til stede. Eventuelt opnå- ede rationaler i forbindelse med inklusionspro- jektet, mener vi bør tilføres dagtilbud. Medarbejdersiden i områdeMED dagtilbud, ser frem til at følge projektet, og få orienteringer lø- bende fra både styregruppen, og de 4 nedsatte arbejdsgrupper. Arbejdspladsudvikling og sygefravær Vi finder at projektet kan være med til at afdæk- ke myter, fordomme og hypoteser ang. sygefra- været, og ser frem til at følge projektet i områ- deMED. Den pædagogiske, faglige kvalitet Medarbejdersiden i områdeMED dagtilbud, me- ner at evaluering og dokumentation er vigtige elementer for at højne den pædagogiske kvali- tet i institutionerne. Gennem evaluering og do- kumentation opnår man øget bevidsthed om sin pædagogiske praksis. Dette gør det nemmere at vidensdele institutionerne i mellem. Ovenstående er i alle parters (børn, forældre og personale) interesse, og er derfor et særlig vigtigt indsatsområde. Dette har også betydning for at de to øvrige temaer (overgang fra dagtil- bud til skole og natur og kulturprojekter samt udeliv) kan lykkes.


Den fagprofessionelle rolle og opgave Vi finder det positivt, at der med dette projekt, bliver øget bevidsthed om de forskellige perso- nalegruppers faglighed. Det er vigtigt at medar- bejderne opnår ejerskab til projektet for at det kan lykkes. Dette kan opnås ved sikring af med- arbejderindflydelse på alle niveauer. Sundhed og bevægelse Vi ønsker at der er ressourcer til stede, der sik- rer at projektet vedr. legepladspolitikken kan lykkedes. Initiativet til idrætscertificering af børnehuse, mener vi kan give hele området et kvalitets- og kompetenceløft. Det kan eventuelt inspirere til at der udvikles andre former for te- mabørnehuse. Faglige resultater, evaluering og årlige tilba- gemeldinger Sidste halvdel af kvalitetsrapporten, som om- handler faglige resultater, evalueringer og år- lige tilbagemeldinger, er interessant læsning, som giver et billede af et højt aktivitetsniveau i dagtilbud på alle niveauer. Dagtilbud fremstår som et dynamisk og udvik- lingsorienteret område, hvor der bør være en ledelsesmæssig opmærksomhed på, at perso- nalet kan opleve at være overbebyrdede grundet det høje aktivitetsniveau. Jens Nybo Rasmussen Fællestillidsrepræsentant for pædagogmedhjælperne, FOA Sidsel Staversbøl Pedersen Fællestillidsrepræsentant for BUPL 67


Bilag 2 - Pædagogiske læreplaner 1. Dagplejen Krop og bevægelse For bl.a. at styrke den pædagogiske overgang til børnehave, er det et bevidst mål for dagplejer- ne, at have et aktivt udeliv med børnene. Udelivet er bl.a. med til at styrke barnet moto- risk, får sat gang i alle sanser samt opleve ting man ikke gør i hjemmet. Vi arbejder med og ud fra kommunens sund- hedsprojekt. Hver legestuegruppe har haft planlagte ugent- lige forløb med Gerlevvognen (indeholdende redskaber til motorisk leg). Et fast punkt på dagsordnen ved personalemø- det hedder ”nyt fra Sundheds-ambassadøren”. Sociale og personlige kompetencer En gang ugentligt har dagplejerne mødepligt i legestuen. I legestueregi lærer børnene nye le- gerelationer, som er med til at styrke barnets sociale udvikling. Den voksne skal være bevidst om sin rolle ved at agere som rollemodel og lære børnene at kommunikere ved at sætte ord på barnets hand- linger. Dette er noget, vi i fremtiden vil arbejde mere bevidst og målrettet med. For at styrke det enkelte barns møde med bør- nehaven arbejder vi meget målrettet på at gøre børnene selvhjulpne, ved selv at være gode rol- lemodeller. I de daglige gøremål i dagplejehjemmet er vi be- vidste om at inddrage barnet. Dokumentation og evaluering I dagplejens arbejde med evaluering, dokumen- 68 tation og kulturprojekt er der udarbejdet et fast punkt på dagsordnen ved de månedlige perso- nalemøder hvor tidligere ture, projekter m.m. evalueres På disse personalemøder planlægges ture og projekter. Dette for også at sikre, at planerne fø- res ud i praksis. Ved konsulenternes personalemøde samler vi op på evalueringerne fra grupperne og bruger dette i vores videre planlægning af det pædago- giske arbejde. Via nyhedsbreve informeres forældrene om ak- tuelle aktiviteter i grupperne. Hver gruppe skriver et indlæg om hvad der er aktuelt for gruppen og hvad den arbejder med. Dagplejerne informerer dagligt forældrene om dagens aktiviteter/hændelser med børnene, samt hvornår de får besøg af dagplejekonsulen- terne. Børn med særlige behov Dagplejen har udviklet sig til en pasningsord- ning, der nu også kan rumme børn med særlige behov. Børn, der har behov for en hverdag med en tæt voksenkontakt uden for mange menne- sker at forholde sig til, for store rum, højt støjni- veau m.m. Vi er bevidste om at planlægge vores hverdag samt opkvalificere dagplejerne/konsu- lenten til at klare denne opgave. Dagpleje ledelsen indgår i et småbørnsteam. Derudover har legestuegrupperne et tæt sam- arbejde med både talepædagog og sundheds- plejerske. Disse besøger legestuegrupperne på et personalemøde en gang om året. Generelt Et af de vigtigste indsatsområder omkring pæ-


dagogikken for 2011 er arbejdet med pædago- gik, læring og indretning. I denne proces vil vi arbejde med indretning af rummet. Vi forenkler barnets muligheder for valg af legetøj. Vi opstiller forskellige legemil- jøer eks. dækker bord i dukkekrogen, sætte tog- baner og osv. Vi fjerner/afskærmer ting, som kan virke forvirrende på børnenes koncentration. Vi arbejder med den voksne som aktiv deltagende i indlæringen i forhold til, hvordan bruger vi le- getøjet, hvor ligger barnets opmærksomhed/ læring, hvordan skaber vi nærvær og hvordan er vi voksne modeller for barnet? Den voksne skal møde barnet, der hvor barnet er og ud fra bar- nets interesse, hjælpe barnet til at se nye ak- tiver/muligheder i legen. Den voksne skal ikke tillade at lade sig forstyrre i det pædagogiske arbejde med børnene. 69 2. Områdeinstitution Ravnsnæs Personlige kompetencer I Institution Ravnsnæs har vi afsat en projekt- pulje, hvor personalet via projekter kan arbejde i hele områdeinstitutionen med deres spidskom- petence. Her kommer et eksempel på et drama- projekt, som er afholdt i alle børnehusene, hvor formål var at udvikle de personlige kompeten- cer: Eksempel på øvelse i Dramaforløbet: ”På gulvet ligger fire store stykker papir, med fire ansigter på. Et er glad, en er sur, en græder og den sidste griner. Vi øvede dem sammen, og Laust viste de andre, hvordan man så sur ud. Nu kunne man på skift komme op og vise overfor de andre, hvordan man så ud. Vi lavede en slags hinkerude af de fire billeder, og så kunne vi gå hele humør – ruden igennem. Det var skægt at se på de andre, og lidt svært at holde masken, når vi skulle vise de andre det.” Sociale kompetencer I foråret 2010 var 20 pædagoger på uddannelse i metoden ”Fri for mobberi”, Her er et eksempel på, hvordan metoden anvendes. Eksempel fra Eskemosepark: Temaet i hele huset i foråret bliver ” Konflikt løsning - den voksens rolle” hvor formålet er at skabe bevidsthed om egen rolle og børnenes læring i konflikt håndteringen. Det skal munde ud i, at børnene får konkrete redskaber til egen konflikt håndtering, og til at kunne mægle mel- lem andre. Principperne fra projektet bliver brugt til at fremme samtaler om følelser og re- aktioner.


I børnehaven tages der ofte udgangspunkt i principperne fra projektet ” Fri for mobberi”, hvor materialet bliver brugt til at fremme sam- taler om følelser og reaktioner. Krop og bevægelse Der arbejdes på forskellige måder med krop og bevægelse. Her vises to eksempler: Det første er et eksempel fra Høsterkøb børne- have: Idégrundlaget er, at idræt, leg og bevægelse indgår som en naturlig del af institutionens hverdag og den pædagogiske praksis. Idræt, leg og bevægelse er i centrum. Institutionen udvikler via idrætspædagogikken børnenes kreativitet, handlekompetence, bevæ- gelsesglæde, sprog, sociale kompetence, etik, moral, via fokus på den kropslige, kognitive, psykiske, sociale udvikling. Hverdagen er tilrettelagt, så der både er struk- turerede aktiviteter, hvor personalet har fastlagt rammer og indhold, samt mulighed for børne- nes frie leg. Der er følgende fokus områder: » Bruge idræt som et pædagogisk redskab » Finde ind til børnenes motivation » Give børnene glæde ved bevægelse » Øve børnene i at turde rykke egne grænser » Arbejde med børnene i mindre grupper » Give børnene fællesskabsfølelse i den store gruppe » Give børnene mulighed for fordybelse » Skabe rammer for at børnenes kreativitet, fantasi og spontanitet styrkes Følgende er uddrag fra en artikel om toddler pædagogik som er udarbejdet af personale i Børnehuset Sjælsø: 70 ”Toddlerprojektet er rettet mod børnekulturen også kaldet fri leg. Bogen, der har inspireret os, ”Toddlerkultur,” handler om, at børnene er i stand til at etablere deres egen legekultur, hvis indretningen er til det. Det er helt afgørende for børnenes fysiske udfoldelse, at legen kan udvikles omkring store genstande og meget fri gulvplads samt voksne, der forstår og accep- terer børnenes tilsyneladende umotiverede rå- bekoncerter og løben frem og tilbage som en avanceret form for kommunikation. Desuden kræver det vedholdende voksne, der støvsuger stuen for legetøj. Der kan meget nemt snige sig legetøj med hjemmefra eller fra de andre stuer i huset, og så opstår der hurtigt konflikter og forstyrrelse af legen igen. Vores erfaring er, at børnene godt kan lære og accepter, at der ikke er legetøj frit tilgængeligt på Panterstuen. De voksne på stuen må acceptere, at leg med lege- tøj er en helt eller delvist voksenstyret aktivitet, som de må engagere sig i. ” Link til artikel: http://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/ slip_fortaellingen_loes/historier_fra_og_for_ paedagoger/toddler?opendocument Naturen og naturfænomener I Høsterkøbhus mødes områdets kommende skolebørn, og der er formålet følgende: Huset er et lærings- og udviklingstilbud for bør- negrupperne i Institution Ravnsnæs. Huset bruges som base for aktiviteter, hvis pri- mære formål er at skabe læringsoplevelse i na- turen. Aktiviteterne skal tilgodese følgende: » Glæden ved naturen. » Glæden ved bevægelsen. » Sidemandsoplæring (best practice).


» Styrkelse af barnets overgang til skolen. Der arbejdes ligeledes i husene med natur og natur fænomener; Et eksempel fra Kastaniebakken: Som i 2010, hvor natur- og udeliv var et stort indsatsområde vil en vigtig pædagogisk indsats i 2011 være arbejdet med børn og udeliv. I vuggestuen hedder et af temaerne for 2011 ’Mig og naturen’, hvor der tages udgangspunkt i det lille barns oplevelse af sig selv i relation til omverdenen. Der arbejdes med kreative ak- tiviteter, brug af naturmaterialer, men også med barnets oplevelse af kroppen, læring af tur -kultur og fordybelse i naturfænomener. For- års-, sommer- og efterårsmåneder vil være de primære turmåneder i vuggestuen. I børnehaven fortsætter naturgrupperne for de 3-5-årige efter årsskiftet, ligesom Høsterkøb- hus danner ramme for naturpædagogik for bør- nene i alderen 4-6. I foråret 2011 vil naturgrupper og Høsterkøbhus blive afviklet forskudt i 1. kvartal og samtidig i 2. kvartal, undtaget april måned. Der arbejdes med billeddokumentation, evalu- ering med børnene og opsamling hvert kvartal på læringsudbyttet for børnegruppen. Arbejdet med børnemiljø, som en integreret del af det pædagogiske arbejde (Dagtilbudslovens § 8, stk. 5) I 2010 har ”Rummet som pædagogisk ramme” været et fælles indsatsområde. Indsatsområdet har til formål at understøtte læ- ringsmiljøet i børnehusene. Her kommet to ek- sempler på, hvordan det er inddraget: Eksempel fra Kastaniebakken: I 2011 arbejdes der videre på at udvikle målsæt- ninger for det enkelte rum. Hvor grupperum- 71 mene i vuggestuen måske vil få en meget ens- lydende funktionsbeskrivelse, vil børnehavens rum komme til at supplere hinanden med for- skelligartede funktioner. For at rummet skal understøtte det pædagogi- ske arbejde i henholdsvis børnehave og vugge- stue, vil der blive lagt vægt på, at afdelingens struktur understøttes, og at rummet er indrettet for at fremme børnenes læring. Der sættes herudover fokus på, at rummene fremstår ryddelige og indbydende, således at der er optimale forhold for at anvende rummet til at indfri de pædagogiske målsætninger for børnegruppen. På hvert p-møde vil personalegruppen gen- nemgå et rum på Kastaniebakken for funktion, vedligehold og udvikling. Særligt fællesrummet vil blive bearbejdet i 2011. Det pædagogiske arbejde med børn med særli- ge behov indenfor de pædagogiske læreplaner Et eksempel på hvordan der arbejdes metode- mæssigt med børn i vanskeligheder: I processen med at klarlægge hvori barnets vanskeligheder består, er det ofte nødvendigt at inddrage kompetent fagpersonale, som kan rådgive og vejlede personalet i, hvordan hver- dagen skal tilrettelægges, for at barnet kan ud- vikle sig og trives. Det kan være psykolog, fysioterapeut, tale/ høre pædagog, teampædagoger, sundhedsplejerske og sagsbehandler. I nogle tilfælde er det små justeringer, der skal til for at et barn fungerer og andre gange bli- ver det klart, at barnets vanskeligheder er mere omfattende.


Som metode bruger vi: » Tras som giver et billede af barnets sociale og sproglige udvikling. » Marte Meo til social, sproglig, og motori- ske vanskeligheder. Metoden sætter spot på samspil mellem børn og voksen » Matrix til planlægning af aktiviteter » Hverdags fortællinger, som tolkes, analyse- res og evalueres Når der har dannet sig et billede af barnets van- skeligheder, udarbejdes i samarbejde med for- ældre og evt. PPR og stuens personale en hand- leplan. 72 3. Institution Lyngborg Alsidig personlig udvikling 1. Et eksempel på projekt: I børnehaven har der været en form for dan- nelses/identitetsprojekt – der har været målsat omkring, at barnet kender sig selv og sin nær- meste omverden: Hvem er jeg, hvor bor jeg, hvordan ser mit hus eller lejlighed ud, hvem er min familie, hvad har jeg tilfælles med andre, hvad er forskelligt fra andre. Alle børn har lavet et ”personligt hus” med billeder af dem selv og deres familie, pædagogen har på et bykort mar- keret, hvor børnene bor, stuen har været forbi nogle af børnenes huse og taget billeder – har konstateret, at nogle bor i store huse og nogle i små eller i lejligheder. Børnene har lavet en by i ler med hver deres hus. Børnene har med flere materialer tegnet/ malet deres hus/lejlighed og deres familie. Vi mener, at projektet kan være tilbagevendende – Det har vist sig at have stor betydning for bør- nene i børnehaven, at ”det personlige hus” er tilgængeligt på stuen. Vi bruger det til samtaler med barnet, og børnene samtaler med hinan- den og fortæller til hinanden ud fra billederne. Til at evaluere har vi anvendt praksishistorier og børnenes fortællinger – vi har reflekteret sam- men, og projektet har indgået i et længere do- kumentationslæringsforløb i område Lyngborg. 2. Eksempel på projekt: For at give børnene en bedre start i det nye, de skal i gang med, har vi valgt at lave et projekt med en storebørnsgruppe. Her øves børnenes personlige kompetencer i et miljø, hvor børnene er trygge og kender hinanden. I storebørnsgrup- pen mødes vi én gang om ugen. Vi leger, at vi går


i skole, hvor vi skal huske vores taske, som skal pakkes til hver gang. I skolen tegner vi, skriver vores navne og leger en masse. Men vi skal også huske at række hånden op, før vi siger noget, og vi skal blive gode til at lytte til hinanden. Når der er frikvarter, skal vi skynde os at få tøj på og komme ud på legepladsen.. I storebørnsgrup- pen kommer vi på forskellige ture, og øver os på at færdes i trafikken. Vi valgte at interviewe børnene, inden projektet begyndte om, hvad de synes, der kunne være svært ved at skulle i skole, og hvad de var gode til. Det er meningen, at børnene skal interviewes efter projektet er sluttet for at se, om børnenes holdning er ændret – om de er mere trygge ved skolestart. Det er vores erfaring, at vi skal styre udenom visse perioder af året, hvis vi have tid til både evaluering og projekt. Sociale kompetencer 1. Et eksempel på pædagogisk praksis: Overordnet har vi i 2010 fokuseret på ”Tydelige rammer”, ”Tillid” og ”Krav” i forhold til det en- kelte barn som del af et fællesskab. Tidligere er der flere ting, vi ikke har gjort, fordi vi tænkte, at det kunne børnene ikke administrere – Vi har nu mere fokus på at vise børnene tillid – ledsaget af tydelige rammer og krav, der er forbundet med den tillid. Vi anerkender børnenes behov for at opleve sig som noget særligt, som én der kan opnå privilegier sammen med gode kammera- ter fra stuen, som en der kan tage ansvar for handlinger i et socialt fællesskab. Hos os kan 2-4 af de større børn, som noget nyt, få lov at være inde mellem kl.12 og 14, i det tidsrum hvor alle normalt skal være ude. Børnene har god forståelse for, at der er bestemte måder, man skal være på/ lege på for at få lov at være inde. De har også god forståelse for, at det går på skift og tillid ti,l at de voksne fordeler det retfærdigt. Børn kan ikke blive skældt ud for at have væ- 73 ret på en ”forkert” måde. Det er den voksne, der tager ansvar for de beslutninger, der bliver ta- get og for sammensætning af børn, der får lov at være inde. Ved evt. konflikter har børnene fri adgang til personalestuen – ligesom vi kan høre, hvad der sker på stuen. Vi oplever som voksne en glæde ved dette mere ligeværdigt samarbej- de med børnene og vil arbejde mere med dette perspektiv på barn – voksen relationen fremover i flere sammenhænge. Refleksioner udspringer af Dokumentationslæringsforløbet og studie- besøg i Reggio Emilia, hvor pædagoger fik in- spiration til et anerkendende og læringsbaseret barnesyn i praksis. 2. Et eksempel på projekt: Vi har med mellemrum et projekt med at opøve børnenes sociale kompetencer ved hjælp af Red Barnets anti-mobbe-kuffert. Kufferten bliver taget frem og anvendt efter behov og består af nogle historier til højtlæsning, nogle samtale- kort samt nogle små og store bamser. Børnene bliver igennem fortællingerne en del af nogle fortællinger og samtaler, hvor deres medfølelse og refleksion bliver opøvet. Vi drager parallel- ler til hændelser i børnehaven og snakker om det skete, følelser, at være udenfor, hvad vi skal gøre næste gang det sker osv. Vi dokumenterer overfor forældrene og børnene ved at hænge dagens samtalekort og en lille for- tælling op om, hvad vi har talt om i dag. På den måde bliver forældrene inviteret til også bliver en del af projektet, og forhåbentlig vil indsatsen virke endnu bedre. Evalueringen foregår i per- sonalegruppen, hvor vi måler på, om børnene vender tilbage til ting fra projektet, om det har haft en effekt osv. Sproglig udvikling Eksempel på projekt i vuggestuen: Vuggestuen har haft et ”Farveprojekt” om


grundfarver – som dog inkluderer flere lære- plansområder – herunder sprog som fremtræ- dende tema. Hver af grundfarverne har haft en ”projektperiode” på 14 dage Blå, rød, gul - og grøn (blandingsfarve). Børnene har talt om far- ver, har sunget sange, hvor der indgår farver, malet med farverne og blandet farver. Stuen har været inddelt i ”projekt-hjørner”: Blåt hjør- ne med blå papmachéfisk i en uro over ”havet” den grønne madras. Grønt hjørne med grønne blade i mange forme, som er hængt op på væg- gen, samt andre grønne naturmaterialer, som børnene har dekoreret osv. Al aktivitet har væ- ret bygget op omkring børn i mindre grupper og dialog med børnene med at benævne former, farver, materialer osv. Der har været lagt vægt på det æstetiske udtryk og mulighed for dialog med børn og forældre om de fremstillede pro- dukter samt processerne. Projektet er bygget op omkring EVA’s materiale og er dokumenteret via foto, historier, citater/ børns udsagn og dagbøger/ børnenes bøger. Projektet har forløbet oktober - december og står foran at skulle evalueres. 2. eksempel på projekt: I efteråret lavede vi er projekt sammen med na- turvejlederen fra Bistruphus. Vi ønskede især at stimulere børnenes sproglige kompetencer. Projektet kom til at handle om ”De Nordiske Guder”. Børnene lyttede til historier om de nor- diske guder, og hvert enkelt barn fik navn efter en af guderne. Sammen med navnet fik de også gudens historie og egenskaber, så det betød, at de skulle være gode til at lytte og genfortælle hi- storien for andre. Historierne blev krydret med lege og andre aktiviteter, hvor man bl.a. skulle lave Thors hammer og Midgårdsormen i ler. Ved projektets afslutning blev der holdt en fernise- ring for forældrene. Her var projektet udstillet på stuen, og børnene optrådte som guider for 74 forældrene og skulle vise rundt og fortælle. De kom her til at optræde i rollen som eksperter, da det var et område, forældrene ikke vidste ret meget om. Dokumentationen af projektet var udstillingen på stuen og evalueringen blev bør- nenes vurderinger af projektet. Disse blev ned- skrevet og kom til at indgå i personalets evalu- ering. Krop og bevægelse 1. Ugentlig aktivitet – De mindste Børeneha- veklassebørn/ De største vuggestuebørn, når muligt: ”Mandagsklubben” er rytmik- musik for de mindste bh-børn på tværs og indimellem i samarbejde med vuggestuen. Sang, musik, bevægelse, rytme, sprog samt kropsudfoldelse kan ikke skilles ad. Musikken og legene igangsætter børnenes bevægelser. I ”Mandagsklubben” bruger vi musik på mange måder –f.eks. til at skabe ro – børnene ligger på hver deres madras og slapper af. Musikken fremkalder følelser, stemninger og fantasibille- der. ”Mandagsklubben” bruger både moderne, klassisk og rytmisk musik til leg og bevægelse. Når vi leger, vejleder vi børnene om de etiske regler, der hører med til tumlelege. Vi vil gerne lære børnene at blive opmærksomme på de sig- naler, de andre børn sender ”når nok er nok”, eller at de lærer at respektere det, når det bliver sagt direkte. Vi giver børnene god mulighed for motorisk udfoldelse, og de børn, der har van- skeligheder, støttes med en hjælpende hånd. Børnene udfordres og oplever stor glæde, når de tør noget nyt eller mere. Udfordringen er at tilrettelægge forløbet, så børnene i aldersgruppen fastholdes i aktiviteten og har lyst til at deltage. Vi arbejder også med krop og bevægelse på legepladsen bl.a. som ak- tivitet/ tilbud på legepladsen mellem 12 og 14.


Her leger vi ”Gamle lege” enten på en voksens eller på børnenes initiativ. 2. Eksempler på projekter i vuggestue og bør- nehave: Vi har et projekt med krop og bevægelse for vuggestuebørnene med det formål at stimulere børnenes motorik. Vi går i salen, hvor vi danser og leger forskellige lege, hvor vi bruger krop- pen. Børnene skal gøre magen til de voksne og hoppe, løbe, hinke osv. Projektet vil blive evalu- eret ved hjælp af en model ”læringskompasset” og dokumentationen vil være ved hjælp af fotos, som bliver kommenteret. Vi har også et projekt med de store piger, hvor vi sammen med Spirehuset skal lave forskellige bevægelser sammen med Saga Dansekompag- ni. Forestillingen ”Den store stjernestøvsjagt” vil først blive vist for børnene, og herefter vil de selv skulle deltage. Vi skal forestille os, at vi rækker op efter stjernerne, at vi danser i lavlof- tede rum, bruger hele rummet, læner os op ad hinanden i tillid, går ind i nye historier, som vi fortæller ved hjælp af kroppen. Målet er, at vi igennem forestillingen skal få idéer til nye må- der at bevæge os på. I projektet bliver fortæl- lingen og fantasien koblet med bevægelser og nye måder at udtrykke sig på. Projektet vil blive dokumenteret ved hjælp af fotos. Evalueringen vil foregå som samtaler med børnene, hvor vi sammen udvælger det, der var godt og det vi vil arbejde videre med. Natur og naturfænomener 1. Et eksempel på pædagogisk tilbagevenden- de aktivitet: Hver fredag er der mad/ tilbehør lavet over bål på legepladsen. Der er flere mål forbundet med aktiviteten – bl.a. at det skal være sjovt og stem- ningsfuldt, at børn og voksne i fællesskab har ansvar for forberedelse, afvikling og efterføl- 75 gende oprydning og opvask af bålkopper mv., vi vil vække sanser og vil opleve naturen som ramme for væren og fællesskab. Både børn og voksne nyder aktiviteten, og vi vil helt sikkert fortsætte med denne aktivitet. Børn kan byde ind på mange forskellige måder – skrælle/ snitte kartofler, lave dej, samle pinde til optænding, holde vagt sammen den voksne bålmester – eller bare være til stede og være/ slappe af fra legeaktiviteter. Det er en givende måde at inddrage naturen på legepladsen i vin- terperioden, hvor det kræver lidt kreativitet at holde gejsten oppe og finde på noget her sidst på sæsonen. Udfordringen er at fastholde det enkle og mere avancerede, så både børn og voksne kan holde gejsten på sigt – Vi ser, der er meget læring i ”Snobrød” – de mere erfarne børn guider de mindre øvede i ”hvordan” , men det giver også energi og masser af læring at have været mange i arbejde og tilberede en dejlig suppe med man- ge grøntsager. Vi har dokumenteret via praksisfortællinger og samtaler med børn omkring bålet. Vi ser, at aktiviteten tiltrækker mange børn, og at de har stor lyst til at deltage. 2. Et eksempel på projekt : Vi havde et ønske om at øge de yngste børns op- mærksomhed overfor naturen. Samtidig ønske- de vi at tage udgangspunkt i noget aktuelt og lige i de dage, havde vi fyldt stuen fyldt med myrer. Vi lavede derfor et projekt med at indsamle myrer, som vi puttede i et terrarium. Tanken var at vise myrernes liv med at lave bo og gange, og hvor- dan de var i stand til at flytte de brødkrummer, vi fodrede dem med. Selvom myrerne stak af, så vi tydelige tegn på læring hos børnene. De henled- te de voksnes opmærksomhed på myrerne ved


tegn og fagter, de samlede myrer sammen og de børn, der havde været bange for insekterne, turde nu røre ved dem. Lidt senere på året var vi en uge i Bistruphus. Her flyttede børnenes op- mærksomhed til nu at omfatte de mange edder- kopper, der var i skoven. Flere af børnene var bange for edderkopperne, så vi trænede med at lade dem kravle fra en pind til den anden. Sene- re fandt vi nogle langsomme edderkopper, som vi lod kravle op ad armen. Langsomt hoppede flere og flere børn på, og til sidst havde selv de mest bange prøvet at have en edderkop på ar- men. Det var en god måde at arbejde med fo- bier, og vi kan nu tydelig se, at børnene er meget mere opmærksomme på insekter, når vi kom- mer ud. Projekterne blev fulgt op af tegninger, ”æble-edderkopper” og store fotografier, som viste forløbene. Alt sammen i børnehøjde! Pro- jektet blev dokumenteret og evalueret ved hjælp af beskrivelser og fotografier. Kulturelle udtryksformer og værdier 1. Eksempel på indsatsområde – hele året: Indsatsen her har taget udgangspunkt i, at alle børn skulle bekræftes i, at ”de kunne noget” – vi havde en del større børn med forkærlighed for at farvelægge kopitegninger og nogle børn, der indledte enhver kreativ - kunstnerisk akti- vitet med, ”Jeg kan ikke…” og enten fravalgte det eller ikke oplevede succes. Det ville vi gerne ændre – dermed også sagt, at temaerne ”bar- nets alsidige personlige udvikling” og ”krop og bevægelse” har været vigtige dimensioner i for- bindelse med årets projekter indenfor ”kultu- relle udtryksformer og værdier”. Vi ville styrke alle børns mod til at udtrykke sig med et per- sonligt udtryk. I børnehaven har vi arbejdet med ”kroppen” – bl.a. har børnene tegnet sig selv i fuld størrelse og tegnet ansigt, hår, yndlingstø- jet mv. Vi har også arbejdet med spejle og teg- net selvportrætter både med blyant og akvarel 76 og formgivet figurer i ler. To af de lidt forsigtige drenge valgte at lave ”en hjerne” – som jo også er en vigtig del af kroppen. De fik stor kredit for deres selvstændige initiativ. Vi har fået meget bedre blik for børnenes finmotoriske udvikling og oplever, at børnene ikke i samme grad som tidligere fravælger opgaver, som udvikler kon- centration, finmotoriske færdigheder og det personlige mod til at udtrykke sig ”med det man kan”. Vores tilgang til arbejdet har udviklet sig som led i arbejdet med dokumentation, børns læreprocesser og vores barnesyn. Vi vil fortsat arbejde med den udfordring/ reflek- sion: Hvad er et forløb af god pædagogisk kva- litet – hvordan skal vægtningen være mellem produkt og proces, og hvordan får man lyttet til barnets intention og understøttet/ motiveret dets nysgerrighed og kreative udtryk. vi doku- menterer/ evaluerer via produkter, praksis- fortællinger, arbejdstegninger, handleplaner, skema fra EVA. Et læreplansområde der hos os fylder meget og er inspireret af dokumentati- onslæringsforløb for pædagoger og studietur i Reggio Emilia. 2. Eksempel på tilbagevenden tradition: Hvert eneste år holder vi en stor sommerfest, sammen med børn og forældre i hele huset. Det er en tradition, at børnene optræder for foræl- drene. Sidste år valgte vi, at vi skulle optræde med sang og dans. I månederne op til sommer- festen øver vi forskellige sange, og vi lavede ko- reografi, hvor de ældste børn skulle bevæge sig på en bestemt måde. Igennem sangen og dan- sen sker der en kulturformidling, samtidig med at barnets personlige kompetencer også bliver opøvet: man skal turde stå frem og huske et for- løb. For de fleste børn er det en kæmpe ople- velse at agere selvstændigt foran familien med et stort publikum på. Stemningen er høj, og bør- nene får her øvet sig på at ”komme ud i verden”.


Samtidig stimuleres deres rytmiske sans, deres motorik, gehør og hukommelse. Der foregår en evaluering på det efterfølgende personalemøde, men der er ikke nogen egentlig dokumentation ud over forestillingen. Tilføjelse til Kulturelle udtryksformer og vær- dier – men 2011 projekt » Remida-tanken( inspireret afReggio Emilia) » Genbrug » Inddrage forældre – som leverer materiale til genbrug. » Materialeforståelse – børn og voksne – gen- anvendelse » Dette projekt er i fuld gang…meget inspire- rende Eksempel på et læringsmiljø i en børnehave. 77


4. Institution Birkerød Personlige kompetencer Institutionens børnehuse har arbejdet med at sikre anerkendende relationer i den pædago- giske praksis. Dette arbejde har været under- støttet af et fælles foredrag med Susanne Krogh om den anerkendende tilgang samt af lokale faglige drøftelser i personalegrupperne. Her- udover har institutionens børnehus Birkemosen haft anerkendelse og arbejdet med børnegrup- pens alsidige personlige kompetence som fag- ligt indsatområde i 2010. Børnehusets arbejde med indsatsområdet har været understøttet af en konsulent fra UCC. Projektet har i betydelig grad været medvirkende til, at personalet har fået afprøvet nye metoder og handlemuligheder, der har understøttet personalets arbejde med læreplanstemaet. Eks. på arbejdet med anerkendelse og under- støtning af barnets alsidige personlige kompe- tence. To børn, Peter og Nana, på omkring halvandet år, leger i dukkekrogen. De leger parallelt, men er opmærksomme på hinanden. De leger med legemad, og foregiver, at de spiser det. Et større barn kommer hen til de to børn og tager en pære fra det mindste af børnene. Barnet begynder at græde. En pædagog kommer til hjælp; ”jeg kan se, du gerne vil have pæren, men Peter bliver ked af det, når du tager pæren, kan du give Peter pæren igen og finde noget andet at spise”. Det store barn finder noget andet legemad, og Peter får pæren tilbage. Her bliver Peters følelser og behov anerkendt, samtidig med at det større barn bliver under- støttet i hans empati forståelse. (Peter har også 78 følelser/behov). Institutionens vuggestuenetværk, bestående af 7 vuggestuepædagoger, har arbejdet med den faglige tilgang til vuggestuebarnets alsidige personlige udvikling. Vuggestuenetværket har i 2010 deltaget i en konference om vuggestuebar- nets personlige udvikling og hjernens udvikling. Vuggestuenetværksgruppen er på nuværende tidspunkt ved at udarbejde retningslinjer eller guidelines, der skal understøtte vuggestuebar- nets alsidige personlige udvikling. Udviklingstiltag i 2011 Institutionen Birkerød vil have 0+ pædagogik (før kaldet vuggestuepædagogik) som indsats- område i den kommende 2-årige periode. Heri indgår netværksundervisning, der skal under- støtte personalets teoriforståelse og pædagogi- ske handlekompetencer. En betydelig del af barnets udvikling sker i 0-2 års perioden, og målsætningen for arbejdet med 0+ pædagogikken er netop at sætte fokus på den kæmpe udvikling og læring, som barnet gennemgår og tilegner sig i de første leveår. Fokuseringen skal være medvirkende til at ska- be faglig opmærksomhed omkring 0+ pædago- gikken – og gøre 0+ pædagogikken til et høj-pre- stige fagområde. Sociale kompetencer Institutionens børnehuse har læreplanstemaet ”sociale kompetencer” som et kerneområde i det pædagogiske arbejde. ”At være klog på mennesker forudsætter en stor og stadig udvikling af viden og erfaring om men- neskers behov, følelser og grænser. Rigtig man- ge sociale erfaringer læres i legen og samspillet med de øvrige børn i institutionen, hvor barnet udfører en handling og aflæser en reaktion.”


Børnehusene har i 2010 arbejdet fagligt bevidst, som en del af den almene praksis, med at under- støtte børnegruppernes sociale kompetencer. Den sociale kompetence bliver fx. understøttet i det pædagogiske personales hjælp, støtte og vejledning ved uenigheder og konflikter børnene imellem. Børnenes handlinger, ønsker, følelser og motiver bliver italesat overfor børnegruppen for at udvikle børnenes empatiske indlevelses- evne og udvikle børnenes handlemuligheder. Børnehusene benytter italesættelsen og den pædagogiske vejledning som et centralt ele- ment i arbejdet med børnenes sociale kompe- tencer. Herudover benytter det pædagogiske personale TRAS, Trin for Trin, praksishisto- rier og venskabsdiagrammer til at understøtte børnegruppernes videreudvikling af de sociale kompetencer. Udviklingstiltag i 2011: Institutionen har, som indsatsområde i den kommende 2-årige periode valgt at udvikle en faglig redskabskasse. En metodisk redskabs- kasse som pædagogerne skal have undervis- ning i og afprøve i praksis. Redskabskassen skal bl.a. være medvirkende til at styrke pædagoger- ne i arbejdet med børnegruppens trivsel, læring og udvikling. Sproglig udvikling Institutionens børnehuse har i 2010 arbejdet særligt med børnenes sprogudvikling under- støttet at institutionens tre sprogmedarbejdere. Alle børnehuse har i 2010 ugentligt arbejdet med særligt tilrettelagte sprogunderstøttende aktiviteter i samarbejde med sprogvejlederen. Den primære sprogunderstøttelse sker dog altid i hverdagslivet i børnehuset ved pædago- gernes sproglige opmærksomhed, konstante 79 benævnelse af genstande og handlinger, dialo- ger med børnene, sproglege, sange/rim og dia- logisk læsning. Institutionen sproglige netværk, bestående af 6 pædagoger, har i 2010 arrangeret en fore- drags aften ”Leg sproget frem” med forfatter og sprogpædagog Lotte Salling. Alle institutionens pædagoger deltog i arrangementet, der blandt andet gav pædagogerne en teoretisk ramme samt flere gode ideer, der let kunne omsættes til praksis. Udviklingstiltag i 2011: Institutionen har i 2009 og 2010 haft en sær- lig fokus på det sprogunderstøttende arbejde i børnehusene. Institutionen skal fortsat arbejde med at understøtte personalets arbejde med udviklingen af børnenes sproglige kompetencer. Fokus i 2011 bliver at få indført nye arbejdsgan- ge for 3-års sprogvurderingen samt tilrettelæg- gelse af sprogmedarbejdernes arbejdsopgaver, da institutionen pr. 1. januar 2011 har sat farvel til en sprogmedarbejder. Krop og bevægelse Institutionens arbejde med krop og bevæ- gelse gennemsyrer hele hverdagslivet ude i børnehusene. Børnehusene har alle en sundhedsambassadør,der deltager i institutio- nens sundhedsnetværk. Sundhedsambassadø- rerne har til opgave at understøtte børnehusets arbejde med sundhed, krop og bevægelse. I be- gyndelsen af 2010 afholdt institutionens sund- hedsambassadører en temaaften omkring krop og bevægelse. Børnehusene har på forskellig vis arbejdet med krop og bevægelse og et gennemgående tema er, at børnene har oplevet glæde og succeser i forhold til at bruge egen krop.


Et vigtigt element i børnehusenes arbejde med krop og bevægelse er institutionens Naturcenter Bistruphus. Bistruphus’ grund har en størrelse, der inviterer til fysisk udfoldelse, og den om- kringliggende skov inviterer ligeledes til mange motoriske udfoldelser. I institutionens naturnet- værk indgår der en pædagog med en diplomud- dannelse i idræt, der understøtter koblingen mellem natur, udeliv og krop og bevægelse. Udviklingstiltag i 2011: Institutionen reorganiserer institutionens fagli- ge netværk og skifter indholdstema. Herudover forsvinder Dagtilbud til Børns understøttelse af sundhedsambassadørerne. Institutionen skal sikre en fortsat kompetenceudvikling af sund- hedsambassadørerne og et fortsat fagligt fokus lokalt i børnehusene. Naturen og naturfænomener Institutionen har gennem en årrække opbygget en stor pædagogisk ekspertise inden for lære- planstemaet naturen og naturfænomener. Aktiviteter, oplevelser og læring inden for læ- replanstemaet er understøttet af institutionens Naturcenter Bistruphus. Erfaringen fra natur- centeret er, at naturvejlederen understøtter pæ- dagogernes læring om børn og naturaktiviteter, og kvalificerer de forløb, der laves i naturcente- ret og børnehusene. Institutionens naturnetværk har internt i Insti- tutionen Birkerød understøttet børnehusenes personale i at tilrettelægge og udføre naturak- tiviteter for børnene. Pædagogerne i naturnet- værket virker som kollegiale inspiratorer og vidensholdere, der har videreudviklet børnehu- senes pædagogiske praksis. 80 Bistruphus Naturcenter, naturnetværket og naturvejlederen, har i 2010 planlagt naturløb, temauger og undervisningsforløb for bl.a. vug- gestuernes personale. Institutionen har oprettet et naturnetværk der, på linje med institutionens sundhedsambas- sadører, har fået undervisning og deltaget i et naturfagligt netværk på tværs af børnehusene. Udviklingstiltag i 2011: Institutionen vil udvide samarbejdet med de kommunale områdeinstitutioner Ravnsnæs og Lyngborg. Samarbejdet skal understøtte pæ- dagogernes gensidige erfaringsudveksling og læring. Institutionen Birkerøds naturcenter og naturcenterets naturvejleder skal understøtte personalet fortsatte kompetenceudvikling. Kulturelle udtryksformer og værdier Institutionens børnehuse har, som en del af den daglige praksis, arbejdet meget med forskellige kulturelle udtryksformer og værdier. Et af børnehusene har bl.a. haft temaet ”Kar- demommeby”, hvor børnene har fået dialogisk oplæsning af bogen, sunget sangene og haft skabende kreative aktiviteter, der har doku- menteret og illustreret temaet. Hele stuen har efter en tremåneders periode resulteret i drøf- telser af forskellige måder at leve på, forskel- len mellem rigtigt og forkert, samt understøttet mangfoldige udtryksformer. I børnehusenes projekter har der været et ty- deligt fokus på de kreativt skabende aktiviteter som tegning, maling og modulering. Institutionens børnehuse har i forhold til kom- munens gennemsnit en stor andel af national og


kulturel mangfoldighed. Børnehusene arbejder derfor til stadighed med børnenes nysgerrighed og læring omkring de mangfoldige kulturelle forskelle og værdisæt. Udviklingstiltag i 2011: Institutionen skal med pædagoggruppen af- dække et eventuelt behov for at sætte fokus på børnehusenes musiske og optrædende teater aktivitetsformer. Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov Evalueringsresultat: Børn med særlige behov består af forskellige grupper af børn med forskellige særlige behov. Fx børn med motoriske, sproglige, sociale og opmærksomhedsmæssige behov, samt børn i sorg. Institutionens personale har i 2010 arbejdet med at skabe et godt barndomsliv og et læringsmil- jø, hvor alle børn trives og udvikler sig, også de børn der permanent, periodisk eller akut har særlige behov. Børn med særlige behov kan i perioder have et negativt selvbillede, og et selvværd der bærer præg af barnets vanskeligheder. Institutionens personale har i 2010 arbejdet med at fremme barnets positive selvbillede gennem en aner- kendende og en pædagogisk fokuseret kontakt. Institutionen har i perioden haft et bredt tvær- gående samarbejde bl.a. med psykologer, tale- pædagoger, fysioterapeut, socialrådgivere, spe- cial- og teampædagoger samt sundhedsplejen. Samarbejdet har understøttet det pædagogiske personales pædagogiske praksis og udviklet de 81 pædagogiske handlemuligheder for pædago- gerne. Udviklingstiltag: Der skal i 2011 forsat arbejdes med at udvikle det tværgående samarbejde med eksterne kom- petencepersoner. Institutionen skal drøfte og udarbejde handleguidelines, der sætter pæda- gogerne i stand til at identificere børn med sær- lige behov på et tidligt tidspunkt, og beskriver hvor sparring, supervision og eksterne kompe- tencepersoner er tilgængeligt for pædagogen. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalueringsresultater: Børnehusenes personale arbejder, i samarbej- de med barnets special- pædagog, efter barnets handleplan for at understøtte barnets udvikling. Børn med særlige behov uden specialpædagog har en særlig opmærksomhed hos børnehusets personale. Børnene bliver jævnligt drøftet i pæ- dagogiske teams (stue- eller afdelingsmøder) og sammen med børnehusets daglige leder. Forældrene bliver på et tidligt tidspunkt inddra- get i personalets faglige overvejelser om bar- nets trivsel og udvikling. Institutionens tværfaglige småbørnstema bliver ligeledes benyttet til drøftelser af pædagoger- nes handlemuligheder i forhold til børn med særlige behov. Udviklingstiltag: Institutionen skal, som beskrevet udarbejde handleguidelines til institutionens personale, der skal skabe en større overskuelighed om-


kring tegn, ansvar og handlemuligheder. Arbejdet med børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalueringsresultat: Institutionen har arbejdet bredt med udvalgte børnemiljøvurderings-elementer. Flere af børnehusene har arbejdet med det psy- kiske miljø og trivsel ved at fokusere på kom- munikationsformen voksen/barn og barn/barn imellem. Børnehusene har bl.a. arbejdet med den aner- kendende tilgang som et redskab til at under- støtte børnegruppens trivsel. Flere af husene har i 2010 haft fokus på opde- lingen af børnegrupperne i mindre grupper for at understøtte børnenes fordybelse og sikre et roligt indemiljø. Udviklingstiltag: Flere af institutionens børnehuse skal i 2011 re- videre eller arbejde mere med husets børnemil- jø. Beskrivelsen af arbejdet med børnemiljøet skal indskrives i børnehusenes handleplaner fx under læreplanstemaerne. 82 5. Institution Holte Børnehusenes evaluering af praksis viser, at der arbejdes med de forskellige læreplanste- maer mere eller mindre systematisk afhængigt af, om praksis anskues som en af de tre dimen- sioner; det rutineprægede, det planlagte eller det spontane. Vi har i 2010 arbejdet med pæda- gogisk dokumentation og evaluering, med fotos og praksisfortællinger. Indenfor rutiner og planlagte situationer arbej- der husene med fx SMTTE – modellen if. til plan- lægning af det pædagogiske arbejde; sammen- hæng, mål, tiltag, tegn og evaluering, herunder en tydeliggørelse af, hvilket/hvilke læreplanste- maer der er i fokus. For alle tre dimensioner viser evalueringen, at der kan være forløb planlagt med særligt fokus på et læreplanstema, men som i praksis ændres til andet end det planlagte, da pædagogerne har valgt at følge de spontant opståede situationer. Eksempel på definition af de tre dimensioner: » Rutinerne er defineret som de fastlagte pro- cedurer, der dagligt går igen, enten fordi de har en praktisk/organisatorisk betydning fx borddækning og oprydning, eller fordi de er nødvendige for børn og personales trivsel. » De planlagte aktiviteter er defineret som de aktiviteter, pædagogen planlægger med sigte på at skabe et rum for oplevelse og/el- ler læring for barnet/børnene. » De spontant opståede situationer er defi- neret, som de lege og aktiviteter børnene iscenesætter på eget initiativ og uden forud- gående tilskyndelse fra de voksne. Særligt i børnenes spontant opståede lege ligger me- get læring. I arbejdet med læreplanstemaet Alsidig per-


sonlig udvikling og Sociale kompetencer i de planlagte og rutineprægede situationer har eva- lueringerne medført nyt fokuspunkt for børne- husene. Fremadrettet arbejdes der fx med ven- skaber, som er beskrevet jf. SMTTE – modellen. Ligeledes har evaluering af praksis i de spon- tant opståede situationer medført refleksion på praksis if. til arbejdet med de to læreplanstema- er fx jf. husenes definition af venskaber. Sproglig udvikling Områdets sprogvejledere har i 2010 samarbej- det med husene om projekter, hvor læreplan- stemaet Sproglig udvikling har været i fokus, dog understøttet af temaerne Krop og bevægel- se samt Kulturelle udtryksformer og værdier. Der blev afholdt dage med sprogstimulerende lege samt højtlæsning, fortællinger, historier illustreret med børnenes tegninger, børnenes egne rim og remser. Evaluering af de planlagte forløb har medført refleksion if. til planlagte og rutineprægede si- tuationer i husene if. til arbejdet med børn og sprog. Evaluering af sprogarbejdet i området har end- videre medført, at vi fra 2011 vil benytte områ- dets sprogvejledere ude i det enkelte hus, både if. til generelle og specifikke arbejde med Sprog- lig udvikling. Evaluering af Sundhedsprojektet, der havde fo- kus på bevægelse, er i 2010 blevet til flere plan- lagte forløb, både planlagte og rutinepræget praksis. Legepladsen har for husene ofte været udgangspunktet, hvorved Natur og naturfæno- mener også har været i spil. 83 Natur og naturfænomer Fra august 2010 har vi arbejdet målrettet med naturformidling via ansættelse af en naturfor- midler. Naturformidlingen har udover konkret at omhandle naturen også indeholdt læreplan- stemaerne Kulturelle udtryksformer og Sprog, Krop og bevægelse. Højtlæsning, faktaformid- ling, sang, tegning, arbejde med forskellige materialer indgår og en stor del af formidlingen foregår ude i naturen. Husenes legepladser indgår også i praksis i de tre dimensioner; hvor forløb med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer foregår. Som eksem- pel kan nævnes » Natur og naturfænomener: > På legepladsen findes egern, fugle, regn- orme, bænkebider, biller, snegle m.m. > Udnytte børnenes naturlige nysgerrighed til at lære dem om disse dyr og at hvordan man omgås dem med respekt. » Krop og bevægelse: > Cykle, spille bold, løbe, kravle, klatre, hop- pe, rulle, sanglege. Evalueringen viser tegn på læring if. til mål indenfor læreplanstemaerne Natur og Krop/ bevægelse, men også indenfor Alsidig person- lig udvikling, Sociale kompetencer og Sproglig udvikling. Det pædagogiske arbejde med børn med sær- lige behov indenfor de pædagogiske læreplaner. Områdets evalueringer har vist områder særligt indenfor temaerne Alsidig personlig udvikling og Sociale kompetencer, hvor vi fremadrettet vil arbejde med fokuseret indsats if. til Venskaber og Børn med svage legerelationer. Under de to eksempler på fokuseret indsats indgår husenes arbejde med overvejelser af praksis i den støt- tende indsats i forhold til børn med særlige be- hov. Husene har teoretisk defineret Venskaber


og Børn med svage legerelationer, for at kunne planlægge, dokumentere og evaluere praksis mere målrettet. Arbejdet med børnemiljø, som en integreret del af det pædagogiske arbejde Område Holtes evaluering på BMV kan sam- menfattes med kobling til de seks læreplanste- maer. Som metode er der brugt: spørgeskemaer (nogle, hvor forældrene udfyldte sammen med deres børn), interview som personalet gennem- førte med børnene i børnehaven, tegninger og malerier, hvorigennem børnene fortalte histo- rier om deres oplevelse af forskellige forhold i deres hverdag samt observationer af børnenes forehavender. Børnenes svar har givet pædagogerne stof til ef- tertanke, fx børnene i et af børnehusene synes, at der er mange regler i børnehaven. Huset vil således inddrage børnene i det videre arbejde og høre, hvad de oplever som regler. 84 6. Skovly I Skovly er den pædagogiske praksis analyse- ret i forhold til det pædagogisk tilrettelagte, det spontant opståede og den rutineprægede prak- sis, med henblik på at udvikle den faglige kva- litet og sikre, at alle læreplanstemaer er i spil. Praksis er analyseret og indskrevet i et skema - i hvert hus - med henblik på at adskille de for- skellige praksisformer og de 6 temaer. Der er endvidere anvendt narrative metoder til analyse og dokumentation. Arbejdet er i sin vorden, og husene er på for- skellige stadier, men alle har haft fokus på de- res praksis i forhold til læreplanstemaerne og virksomhedsplanens pædagogiske mål. Arbejdet fortsætter med det formål at gøre det til en rutine at analysere praksis, indsatsområ- der og projekter i forhold til praksisformer og læreplanstemaer. Vi er således på vej mod en systematik i forhold til at opsamle og afrappor- tere læreplanstemaerne. Alsidig personlig udvikling Spontane aktiviteter - vi ser følgende tegn i vo- res analyse: Vi hjælper barnet med at sætte ord på, - eks. ”Du ser ikke glad ud, - skal jeg hjælpe dig med…” Vi har fokus på en omgangstone og form, som viser anerkendelse og respekt for det enkelte barn. Vi er opmærksomme på, at vi som rol- lemodeller viser vejen for en respektfuld sam- værsform. Vi sætter ord på følelserne, både egne og an- dres, og hjælper hermed til en større forståelse for andre. Hjælper med at trøste, - ”hvorfor blev


hun ked af det…glad…vred Rutineprægede aktiviteter - vi ser følgende tegn i vores analyse: I vores pædagogiske praksis er det vigtigt, at barnet bliver set, hørt og føler sig velkomment. Vi tager positivt imod barnet, og der er f.eks. al- tid en voksen der tager sig tid til at sige goddag og evt. hjælpe med at vinke farvel. Vi holder ofte samling, hvor alle børn får mulig- hed for at fortælle eller vise noget til gruppen. Alle bliver set og hørt af gruppen. Stille og for- sigtige børn får hjælp til at stå frem, ved f. eks. at have et andet barn med sig. Vi styrker barnets selvtillid og selvværd ved at gøre dem selvhjulpne. Med udgangspunkt i bør- nenes udviklingstrin lærer de små selv at tage tøj på, vaske hænder, spise med bestik etc. Børnehavebørnene deltager aktivt i mange af stuens daglige gøremål, f.eks. borddækning, øse op, øve sig i at passe på sine egne ting, håndtere toiletbesøg og håndvask på en hensigtsmæssig måde. Udviklingstiltag i 2011 I vores fælles pædagogiske udvikling i område Skovly har det pædagogiske personale ( på en personalelørdag) arbejdet med begrebet aner- kendelse, i forhold til praksisanalysen og med- bragte fortællinger fra praksis. Materialet vil blive opsamlet af ledergruppen, og indgå i det fremtidige pædagogiske arbejde på tværs af området og de forskellige indsatsom- råder, som en underliggende grundholdning til det professionelle arbejde. Sociale kompetencer Vi ser følgende tegn i vores analyse af praksis: 85 I forhold til de personlige/sociale kompetencer ser vi det på den måde, børnene agerer overfor hinanden og overfor os. Børnene er i stand til at udvise empati og omsorg for hinanden. Vi ser, at de er gode til at tage hensyn til hinanden og ind- drage hinanden i deres lege. Børnene kommer os i møde, hvis de er glade, kede af det eller har brug for hjælp. Vi har indrettet stuerne, så børnene har rig mu- lighed for selv at være igangsættere i forskellige lege. Næsten alt legetøj er tilgængeligt, og kan bruges på mange forskellige kreative og fanta- sifulde måder. Vi har små ”legedomæner”, hvor man uforstyrret har mulighed for at eksperi- mentere, udforske og fordybe sig. Ved morgensamling opbygges fællesskabsfølel- sen gennem de fælles lege og sange, hvor alle deltager og ved samtale om, hvad aktiviteterne i skoven kan være denne dag. Indholdet i samlin- gen planlægges af pædagogen, men der er også plads til det spontane. Som f.eks. når en pige foreslår en bestemt sang, som hun synes, de skal synge. Der kommer hun som en ligeværdig i fællesskabet med sin ide, som bliver taget alvorligt, og som de andre børn og voksne slutter op om. Gennem barnets aktive deltagelse både som ideskaber, og som delta- ger i de foreslåede sange og lege, udvikles den personlige og den sociale kompetence. Udviklingstiltag i 2011 Se udviklingstiltag under andet afsnit. Enkelte huse har planlagt særlige perioder med fokus på den sociale - og personlige udvikling, mens andre indtænker temaet i et mere hel- hedsorienteret perspektiv i aktiviteterne. Flere huse har fokus på børnenes venskaber,


andre nævner ønsket om at inddrage børnene i planlægning og evaluering af aktiviteter og pro- jekter. Sproglig udvikling I vores analyse af praksis finder vi følgende re- sultater fra arbejdet med sproglig udvikling. Planlagt: Tema: sproglig opmærksomhed med fokus på dialog og samtale, rim/remser og sang. Spontant: Sætte ord på handling og følelser, dia- log, højtlæsning, sang og sanglege, rim/remser. Bruge kroppen til at lege ude/inde, rytmik/dans, tegne, lege med modellervoks, male, idræts- lege, kravle, rulle, gynge, hoppe, løbe, hinke osv. Rutiner: lege på legepladsen, bleskift/sove, frugtsamling/pligter, frokostmåltid. Ved at opdele børnene i mindre grupper, får de mere rum, plads og ro til at lege, lytte, udtrykke sig og blive hørt. Det gør vi bl.a. i forbindelse med rytmikforløb, lege/bordspil i gymnastiksa- len, og ture/aktiviteter på tværs. Vi låner jævnligt bøger og andet materiale på biblioteket, som vi læser op af, og som børnene selv ”læser”. For de største børn bruger vi bogstaver og tegn i relevante sammenhænge, og skaber dermed in- teresse for det skrevne sprog. Dette foregår bl.a. i ”førskolegruppen”, som etableres hvert år. Sprog, krop og bevægelse styrkes gennem et stort repertoire af sange og sanglege som syn- ges ved morgensamlingen. Det spontane opstår, når f.eks. pædagogen pludselig en dag midt i samlingen begynder at 86 digte en ny sang, som børnene får lyst til at syn- ge med på. Udviklingstiltag i 2011 Skovlys nyuddannede sprogvejleder vender til- bage fra barselsorlov i 2011, og vi har endnu en pædagog under uddannelse, så flere af husene nævner et øget fokus på det sproglige arbejde som indsatsområde i 2011 Krop og bevægelse Vi finder eksempelvis nedenstående aktiviteter i vores analyse Vores legeplads, som dagligt benyttes, er indret- tet, så den indbyder til mange forskelligartede fysiske aktiviteter (boldbane, balancebomme, asfaltområder med stier til cykling, græsbak- ker, plæner, graveområde samt klatre / gynge områder m.m.) Vi igangsætter sjove og spændende ture og ak- tiviteter, som sætter fokus på fysikken, udhol- denhed og modet. (bl.a. strabadsture) Målet er, at børnene skal opleve glæden ved fysiske ud- foldelser, overvinde egne grænser og få et reali- stisk syn på og accept af egen krop. Vi bruger husets rytmikrum og Skovlyskolen motorikrum som et fast element, primært i vin- terhalvåret til forskellige musikalske og rytmi- ske forløb. Udviklingstiltag i 2011 Idrætsinstitution i 2 af husene og gennemgang af alle legepladser i forhold til de 6 læringste- maer. Natur og naturfænomener Et praksiseksempel på en spontant opstået si-


tuation, der følges op af den voksne og giver børnene ny viden. Børnene falder hele tiden over nye ting, som pir- rer deres nysgerrighed, og som de får lyst til at fordybe sig i. Som en dag, da en gruppe børn tilfældigvis fin- der en masse vinbjergsnegle. Børnene samler dem op og viser interesse for sneglene, pædagogen går med på ideen og giver sig til at hjælpe med at samle sneglene. Vi bygger sammen et bo til sneglene og mærker dem med forskellige fedtfarver. Næste dag går vi ud til sneglestedet og finder sneglene igen. Denne gang har vi naturbøger med, som vi bru- ger til at finde mere faktuel viden om sneglene. Vi går hjem og laver et terrarium til nogle af sneglene, så vi kan følge med i deres liv. Vi bruger måske en hel uge, hvor vi har snegle- tema: tegner, synger, hører historier og digter rim om snegle. I vores analyse af praksis finder vi eksempelvis følgende aktiviteter. Planlagte aktiviteter: Vi har mange traditioner, hvor naturen indgår. F.eks. i skovvuggestueforløbet hvor vi leger, bygger huler, laver mad over bål, betragter og lærer om kryb og andre smådyr, eller i børneha- vens høstfestprojekt, hvor vi maler korn til mel, kærner fløde til smør, sylter frugt o.m.a. Vi bruger Rudeskov Naturskole flittigt til at øge vores viden og få inspiration til vores pædagogi- ske praksis. Udviklingstiltag i 2011 87 Planlægning af et udelivsprojekt i samarbejde med Holte og Kikhanen. Dokumentation og eva- luering af vores naturvejleder tilbud til børnene. Kulturelle udtryksformer og værdier I vores praksisanalyse har vi fundet følgende ek- sempel fra husenes beskrivelser. Planlagt: Eventyrprojekt, sundhedsprojekt, teaterture, museumsbesøg, ugentlig bål-dag, ugentlig ba- gedag, fredagsmorgenmad for børn og forældre, årstidstraditioner. Ture i skoven og nærområdet. Spontant: Klæde sig ud, spille en anden rolle, ture i nær- området, sanglege/ fælles/regellege, tegne, male, lave/se kunst, læse om andre kulturer. Rutiner: Fredags sang i både vuggestue og børnehave Kultur og natur spiller næsten hele tiden sam- men i vores pædagogik. Ved sommerfesten op- førte Spirerne en forkortet udgave af ”Cykel- myggen og dansemyggen” af Flemming Quist Møller for deres forældre og søskende. Børnene agerede/spillede historien med hånddukkein- sekter, lavet af sokker og produceret af en af medhjælperne. Alle børnene deltog hver med sit dyr/ insekt. Pædagogen læste historien op, mens børnene agerede til historien. Pædagogen afpassede tempoet i historien til børnenes tem- po. Historien blev fortalt af den voksne, mens børnene stod for at lave myggelyde. Udviklingstiltag i 2011 Vores udelivs projekt rummer en kulturel di- mension, gennem et samarbejde med en bil- ledkunstner, projektet vil blive dokumenteret og


evalueret i forhold til læreplanstemaerne. Flere af husene ønsker at sætte yderligere fo- kus på den musiske dimension. Et eksempel på et planlagt pædagogisk forløb, hvor de 6 læreplanstemaer er tænkt ind: Et bi-projekt Målet med bi-projektet er, at børnehavegrup- pen er fælles om et tema, som har naturen som grundtema, og hvor de 6 læreplanstemaer til- godeses. Vi vil arbejde projektorienteret over en længere periode, og vi vil både beskæftige os med proces og produkt. Emnet er både lege- og læringsorienteret og vil være med til at give børnene viden, som vækker opmærksomhed og giver lyst til at udforske og undersøge for at få mere viden. Børnehavens nabo har bier, så emnet er kon- kret og håndgribeligt. Via mange førstehånds- oplevelser får vi skabt grobund for læring, leg, sansning og motivation. Via dette projekt vil vi komme rundt om rigtig mange ting, og derved beskæftige os med alle læreplanstemaerne: Sprog: synge, læse, digte, dialog om bierne Krop og bevægelse: iføre os bi dragterne, smage honning, slynge honning, tegne, snitte, rulle bi- vokslys. Kultur: spille teater, lave bi-musical og lære sange om bier, lære om biavlerens arbejde, kunstnerisk fremstilling af bi malerier, fernise- ring, bage honningkage. At kende til de produk- ter, som vi får fra bierne 88 Natur: lære om biernes liv, se og følge med i bi- ernes arbejde, at få generel viden om bier. Social kompetence: være fælles om projektet, hjælpe hinanden med at arbejde sammen om bierne, at lege at vi er bier som hjælper hinan- den i vores bistade Personlig kompetence: At kunne stå frem og op- træde. At turde gå ind til de farlige bier og føle sig tryg. At kunne tegne og fremstille bier og larver i naturmaterialer. At føle, at vi har lært en masse interessant. A t kunne formidle vores viden videre derhjemme Projekterne vil løbende blive dokumenteret og evalueret. Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov Evalueringsresultat Alle husene i område Skovly har beskrevet, hvordan de målsætter og handler på målene i forhold til børn med særlige behov. De beskriver, hvordan de som voksne skal give plads for forskellighed, og at det enkelte barn – på egne præmisser – skal være en del af og inkluderes i fællesskabet. Nogle af husene definerer børn med særlige be- hov i kategorier som permanente behov, perio- diske behov og akutte behov og opstiller hand- leplaner i forhold til disse kategorier, andre beskriver, hvilke børn med særlige behov de ser i deres hus og beskriver mål for arbejdet. Eksempel på et mål: Vi vil møde børnene med forståelse, indlevelse, bekræftelse og anerken- delse, så de opfatter sig som vigtige og værdi-


fulde medlemmer af fællesskabet. Der arbejdes med venskaber i børnegrupperne og på det voksenpædagogiske niveau er der særlig fokus på begrebet anerkendelse. Der nævnes samarbejdet med PPR som en støt- te til husene, ligesom småbørnsteamet beskri- ves som en god mulighed for sparring og råd- givning i forhold til hverdagens dilemmaer og problemstillinger. Udviklingstiltag I arbejdet med idræts og inklusionsprojekterne vil der blive sat ekstra fokus på at arbejde in- kluderende over for alle børn i børnehusene og sikre deres fortsatte trivsel, udvikling og læring. Ledergruppen opsamler pædagogernes analy- ser af praksishistorier med fokus på den gode praksis i forhold til et anerkendende perspektiv og får bredt erfaringerne og definitionerne ud i de enkelte huse til videre udvikling og debat. 89 7. Institution Kikhanen Hvert hus udarbejder praksis og handlingspla- ner i forhold til 3 områder af den pædagogiske praksis » Planlagte aktiviteter » Spontant » Rutiner Kikhanens børnecampus 1. Mariehøj og Troldehøj møllevinge sprog og krop og bevægelse 2. Tudsen møllevinge natur og kultur 3. Tusinbenshuset møllevinge social og per- sonlige kompetencer Evalueringsmetode Narrative metoder – praksisfortællinger – bil- leddokumentation er grundlaget for den pæ- dagogiske dokumentation. Derefter bliver der evalueret i forhold til logbogs metoden, som er en reflektiv metode til fag personale. Alle pæ- dagoger i området er organiseret i netværk på tværs af husene. Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer I Tusindbenshuset har vi særligt fokus på læring i relation til børnenes sociale og alsidige per- sonlige udvikling. Det betyder, at Tusindbenshusets pædagogik, pædagogiske aktiviteter og husets indretning tager udgangspunkt i børnenes sociale og alsi- dige personlige udvikling. Tusindbenshusets handlingsplan er ikke statisk, men skal ses som et dynamisk værktøj, hvor der forsat bliver tilføjet pædagogiske praksisser, og hvor de pædagogiske praksisser er til diskus- sion og revidering.


De pædagogiske diskussioner tager bl.a. ud- gangspunkt i den narrative dokumentations me- tode – praksisfortælling. De pædagogiske fort- ællinger dokumenter husets praksis og giver dermed et indblik i ”gør vi det, vi siger vi gør”. I det følgende er Tusindbenshusets pædagogi- ske praksisser beskrevet. Praksisserne er ka- tegoriseret under Daglig rutine, Det planlagte samt Det spontant opståede. Derudover er praksisserne delt op i to afsnit, vuggestue 0 – 3 år samt børnehave 3 – 6 år. Formål: At give børnene en oplevelse af, at det at være en del af et fællesskab er meningsfuldt og Betydningsfyldt” samt ”at give børnene mu- ligheder for at danne sig erfaringer som indi- vid gennem samspil med gruppen for igen at danne nye erfaringer. Mål: » ”Vi vil give børnene en forståelse af sig selv som individ ved at de bliver set, hørt og an- erkendt i » fællesskabet og at de kan gøre en forskel”. » ”Vi vil skabe gode betingelser for at børnene kan knytte venskaber på tværs af stue og al- der”. » ”Vi vil lære børnene at anerkende konflik- ter”. » ”Vi vil lære børnene at håndtere konflikter”. Pædagogiske praksisbeskrivelser Det planlagte: I Tusindbenshuset er der planlagte aktiviteter annonceret på forhånd, hvor indholdet ikke æn- dres, dette gør vi, fordi vi har en særlig pæda- gogisk hensigt med aktiviteten. I det følgende 90 beskrives eksempler disse planlagte aktiviteter. Rytmik En gang ugentligt samles de største børn fra vuggestueren til rytmik i et separat lokale. Her syger vi sange, leger sanglege og laver gymnastik med og uden redskaber. Indholdet er på forhånd aftalt af pædagogerne. Børnene imiterer hinanden og de voksnes be- vægelser og dans. Børnene oplever det fælles- skab, som bevægelse og dans giver. Børnehaven Daglig rutine: Tusindbenhuset har rutiner i børnehaven. Med rutine mener vi ”noget vi gør i hverdagen på samme måde”. I det følgende beskrives sådan- ne rutiner Samling Børnene fra samme stue samles ved, at pæda- gogen henter børnene i huset. Børnene sidder på gulvet i en rundkreds, dette gøres forat skabe demokrati i samlingen, alle kan ses og høres. Børnenes navne råbes op af pædagogen, og bør- nene siger ”ja”, når deres navn nævnes. Dette gøres for at give børnene en indsigt i, hvem der er på stuen i dag samt danne et fælles fokus: ”nu har vi samling, nu er vi opmærksomme”. Et barn bliver bedt om at tælle børnene. Bar- net rejser sig op og går rundt og tæller børnene. Barnet får en oplevelse af at være ”den sær- lige”, der kan bidrage til fællesskabet, og som bliver set og hørt. Barnet fortæller antallet af børn til gruppen. En pædagog beskriver dagens/næste dags ind- hold for at forberede børnene, samt hjælpe bør- nene til at overskue dagen.


Børnene skal have lov til at bidrage til samlin- gen, opleve at blive lyttet til og opleve følelsen at være i fokus. Derfor får børnene mulighed for at fortælle, hvad de har på hjertet. Det er pædagogens rolle at holde børnenes koncentration på hinanden, og dette gøres ved at holde fokus rettet mod et emne, bragt op at et barn. F.eks. et barn fortæller om en ferie, det har været på/skal på, de andre børn får mulig- hed for at bidrage med relevante overvejelser. Ikke alle børn får muligheden for at bringe et emne op. Selvom et barn meget gerne vil sige noget, er det ikke altid muligt at få ordet, og bar- net får mulighed for at opleve og mærke følel- sen af at tilsidesætte eget behov samt lærer at håndtere det på en hensigtsmæssig måde. Sproglig udvikling Formål: Ved at styrke børnenes sproglige kompetencer giver vi dem mulighed for bedre at kunne forstå og begribe verden omkring sig. At lære børnene hvilke muligheder sproget gi- ver i kommunikationen med andre. Mål: » Vi vil gennem daglig kommunikation med børnene udvikle og udfordre deres sproglige kompetence, således at de får erfaringer med at lege med sprogets muligheder og udtryksformer. » Vi vil sikre, at børnene får sproglige udvik- lingsmuligheder ved at tilrettelægge aktivi- teter, der udfordrer deres sproglige kunnen. 91 Pædagogisk praksisbeskrivelse Spontane aktiviteter I vuggestuen ”griber” vi børnene, når de i hver- dagen spontant selv fortæller med sprog eller fagter. Det kan være på legepladsen, når vi går tur, spiser eller leger på stuen. M og C sidder og leger med plastiksøm og laver mønster. Nu vil de heller lege med perler og lave armbånd. Den voksne beder dem lægge plastik- søm i kassen, så skal de nok få perler. Pludselig falder kassen med plastiksøm på gulvet. M og C fortsætter legen på gulvet med plastiksøm. Og glemmer alt om perler. V leger på legepladsen i legehuset, pludselig ser han en edderkop. Han tager fat i en voksen og siger edderkop. Den voksne siger ja, det er jo lille Peter edderkop. Flere børn kommer til og kigger på edderkoppen og V, som nu synger lille Peter edderkop. C, E, og O som er ca. 2 år skal ud at gå tur til søen. Den voksne har en plan om at gå til søen. På vej til søen skal vi forbi en masse æbletræer. Drengene løber lidt rundt. Pludselig stopper C, peger op, og siger se! Den voksne spørger, om der er en flyvemaskine. C ryster på hovedet, se! Det var æblerne, C mente. I stedet for at gå vi- dere plukkede vi æbler, spiste æbler, legede at vi kunne flyve og ”fløj” hjem. Krop og bevægelse Formål: At børnene oplever glæde ved og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse samt at skabe rammer for et moto- risk udviklende miljø. Mål: » Vi vil sikre, at børnene bliver motorisk ud- fordret både inde og ude i varierende fysiske rammer.


Pædagogisk praksisbeskrivelse Fællesrummet Her er der plads til kropslig fantasi. Når de voksne i vuggestuen planlægger at bruge fæl- lesrummet, kan en aktivitet være at lave en bane med puderne. Børnene får trænet deres balan- ce, ved at de skal gå, kravle eller hoppe på det bløde underlag. På vores måtter ruller børnene rundt og slår kolbøtter. Vi laver sansebaner – plastic, som sættes sam- men, og de har forskellige underlag. Børnene har bare tæer, så de mærker de forskellige nub- re, underlag. Det styrker deres følesans. Kulturelle udtryksformer og værdier Pædagogisk praksis i forhold til de tre dimen- sioner: » det planlagte » det rutineprægede » de spontant opståede situationer Hverdagens pædagogik opfatter vi som et pen- dul, der svinger mellem det planlagte (inten- tionelle) og det spontane (prøvehandlinger); det mønster, som tegner sig, er vores rutine (pæda- gogikken, det vi gør) altid foranderlig, alt efter refleksion, og hvem vi er. Ex: vi går i skoven med en plan om at plukke årstidens bær, der er plud- seligt en masse uro og ”jeg vil også ha` noget” stemning i børnegruppen, så rutinen den dag bliver i stedet, at vi samler bær i denne spand til syltetøj til os alle, et fælles projekt er vigtig læring i dag! Natur og naturfænomener Mål: Vi vil sikre, at børene får kendskab og oplever 92 årstidernes gang. Vi skal som voksne være aktive naturformidlere ved at følge børnenes impulsive nysgerrighed ved naturens mangfoldighed Den planlagte læring: Natur formidling i børnehøjde: Vi arbejder med relationen som en subjekt/ subjekt relation, hvor vi er ligeværdige i natu- ren, rummelige dvs. ser barnets signaler, tæn- ker over måden, vi formidler på, hører mere end bare ord. Sandheden lader vi være det, der fore- går lige nu, slipper kontrollen. Anerkendelse. Udsigt kræver indsigt. Pædagogisk praksisbeskrivelse Årstidsværkstedet/mad Årstidens blomster flettes til kranse, græs bli- ver til Sankt Hans hekse eller påske reder, urter kan spises, bær er flotte og smager sødt. Mad: Bål og madlavning er et vigtigt samvær, når vi går på tur i naturen, årstidsbestemt og godt for maven, samvær og motorik, flytter sel- vets grænser osv. Ex. Mælkebøttesirup, urtedeller, urteost, hyl- debærsuppe, æblegrød, syltetøj, hybenmarme- lade, chutney, pandekager, fladbrød , kartofler, Thaisuppe osv. Ex. Børnene har snittede grøntsager med i po- ser hjemmefra (om vinteren), vi gemmer dem på vejen ud til bålpladsen, og som en skattejagt finder vi urter for til slut at lave suppe til alle på en kold dag. Forældrene kan se billeder på pc i vores garderobe ved hjemkomsten, og måske lærer de sammen, at børnene har fået mod på at smage nyt, og nu gerne vil spise porrer? Til forældremøde: vi inviterer forældrene ud til børnenes urtedeller i skoven, man kan spise en brændenælde, skvallerkål og løgkarse! Samvær


og interessefælleskabet beskrives som pæda- gogik og læring på stedet, så det opleves. Andre værksteder: Drager i vinden, vandraket på marken, træværksted: samler træperler og bearbejder dem. Lerværksted i grøften, male- værksted med bålets kul og planter, legeværk- stedet med gamle lege fra Gerlev, som patøk, sten efter pind, ”samlebær”, den sorte fyrste, fange, skjul osv. Æstetik Naturen er fuld af æstetiske læreprocesser. Ma- terialer indbyder til kreativ udfoldelse; må jeg snitte, barnet finder en pind, en kniv og sæt- ter sig til rette på en træstamme for at lave no- get, det bliver til undervejs, måske er pinden snittet væk, en spydspids, en lækker pind at røre ved eller ligesom den krybskyttefløjte vi har en arbejdstegning af. Den spontane læring Naturformidling i børnehøjde Skoven er vores rum, vi går derud med en un- dren, forsker, ser, lytter, lugter, agerer og mær- ker årstidernes gang. De voksne følger som aktive naturformidlere børnenes impulsive nys- gerrighed ved naturens mangfoldighed. Vi søger viden, om det vi støder på ex. spørger skovens folk om, hvad de skal med det træ, de fælder? Studerer en skarnbasse, som bor i hestepærer- ne: den spiser dem, lægger sine æg der, så der er mad til ungerne, og i hånden kan vi mærke dens kroge på benene; det er nemt at forstå, at den kan grave, vi finder rester af dens skjold i fugle ekskrementer. Børnene samler skarnbas- serne og har terrarium ude i skoven med dem; de leger ”skarni-lege”, udveksler dyr og ser, hvem der har flest, tør holde eller kan finde dem i en af vores opslagsbøger og får læst højt om 93 dem. Formidlingen sker der, hvor der opstår en ople- velse eller en lyst, og den bliver både kognitiv, kropslig og følelsesmæssig, æstetisk når vi for- mår at skabe ”flow”. Kulturelle udtryksformer og værdier Mål: Vi vil sikre, at børnene stifter bekendtskab med forskellige udtryksformer, med udgangspunkt i husets traditioner. Vi skal som voksne være aktive kulturformidlere Kultur er så forskellige ting som gammelt hånd- værk, bearbejdning af mad, fællesskaber men- nesker imellem, de øjne som ser, og den måde det formidles på, at skabe noget, at se, lytte, op- leve, at lege; at gå på opdagelse med børnene; at være nysgerrige og undres i forhold til, hvad der rører sig omkring os. Udforske og under- søge ”her og nu” i et åbent fælles lærings rum, hvor alle kan byde ind, reflektere, komme med kloge betragtninger osv. Nye spørgsmål melder sig og ny viden søges afklaret. Den planlagte læring Forskerkulturen Vi skal lave duftposer i dag. Alle skal finde plan- ter med gode dufte til vores kurv på vej til basen i skoven. Børn snakker med børn og griner over grimme dufte og er stolte af gode planter, som dufter dejligt. Nina ved, at der dufter af bynke på det sted, hvor vi leger isbod (vejskiltet i sko- ven), hver gang vi kommer der, så vi styrer mod hendes forslag om en særlig duft. Alle har fokus på detaljer i forhold til duft og er ivrige efter at finde på nye ting.


Formidlingskulturen I børnehaven har vi sommerfuglelarver, som vi studerer udvikle sig, haletudser, vandrende pin- de, kartofler i plantekasser, museum med ting, vi har fundet i skoven osv. Det danner baggrund for vidensdeling mellem barn, forældre og per- sonale. Ex: 13 små 3-4 årige sidder ved Skodsborg- dam og frøerne hopper, de flyder på åkander og kvækker højt. Vi fanger haletudser med net, og hvert barn fanger deres egen til fælles akva- rium. Vi tester ph.værdi, spiser, leger og læser bog: ”de dansende frøer”. Bogen handler om en gammel frø, som skal dø og de unge frøer la- ver en fest og danser for ham. Lige ude i søen kan vi se frøer danse på åkandeblade, og solen skinner, mens vi taler om det at blive gammel. Vi har planer om en ugentlig læsegruppe, hvor børnene er i aldersopdelte grupper; det sker i samarbejde med biblioteket. Miljøkulturen Som voksne forsøger vi som rollemodeller at signalere gode vaner i forhold til miljøet: gen- brug, affaldssortering, el- og vandbesparelser (fx aflæse måler); lærer børnene at passe på naturen og efterlader ingen/ eller mindst mulig spor. Vi samler affald op i skoven og holder na- turen ren; fokuserer på papirforbrug, og hvor- dan vi passer på vores træer i hverdagen. Sam- men med børnene udvides deres forståelse for økologi- og nedbrydningsprocesser, ved at lave eksperimenter med nedbrydning af organiske/ andre materialer; se hvad der sker og blive klo- ge på det. Hvad gør vi i Danmark, og hvad gør de i andre lande? Ex: Vi får postkort fra børnene på ferie, hænger dem op, så alle har anledning til snak 94 om verdenen i hverdagen. Besøg af andre natio- naliteter i hverdagen, aupair pigen, en halvsø- ster som bor i Frankrig, et gammelt Tudse-barn hjemme fra Bruxelles osv.. Synger og taler lidt på andre sprog, spiser Thaisuppe på bål . Sender huer til børn i Afrika opfordret af en for- ælder, som slår et slag for Red barnet. BMV (Børnemiljøvurdering) Målet med at lave en børnemiljø vurdering ud- formet som små børneinterviews til de 5 årige er, at barnet kan forholde sig til sit fysiske og psykiske miljø, og at vi undersøger, hvad der rører sig. Det er en smiley undersøgelse, som i Kikhanen samles og tegner et billede af, hvor der skal en handleplan til. Vi har arbejdet kon- kret med lugt på toiletterne, larm på loftet og ikke drille; det har medført nye rutiner i forhold til, at en voksen hjælper på toilettet, afsprit- ningsrutiner…hulestof rum- opdeler loftet og hjælp til at forstå evt. dril eller undgå det. Børn med særlige behov Vi arbejder målrettet og anerkendende med at opnå en rummelighed omkring børn med sær- lige behov og accepterer ikke stigmatisering. Holdningen til en særlig adfærd er et kompeten- cesyn sammenholdt med et billede af, hvor det er svært at fungere i samværskulturen. I samarbejde med forældrene samarbejder vi med teampædagoger, som kan tilbyde os le- geobservation, psykolog, som kan teste, samt talepædagog / ergoterapeut, som kan træne barnet. Desuden samarbejder vi med special- pædagoger, hvor det er nødvendigt, og der ud- arbejdes handleplaner for det enkelte barn. Skoven er et rum, hvor det er muligt at give god plads til forskelligheder, og vi er omvendt be- vidste om, hvorledes nogle børn har brug for at afgrænse rammerne.


95 8. Institution Vedbæk De fem huse i Institution Vedbæk har gennem det sidste år haft fokus på nye faglige pædago- giske tiltag i eget hus og på tværs af husene. Der har været fælles indsatsområder og tema for- løb, hvor de seks læreplanstemaer har indgået. Det har dog ikke været så systematisk og didak- tisk som ønsket. Men de daglige ledere og pæ- dagoger har øvet sig, ift. de nye faglige tiltag. De har været inspireret ift. læring, udvikling og trivsel barn/børnene imellem, og egen kompe- tence udvikling. Husene står forskellige steder, men alle har ydet en stor indsats. Der har især været fokus på den pædagogiske dokumentation med prak- sis fortællinger og billede dokumentation, ana- lyse og refleksion. De tre dimensioner ift. pædagogisk refleksion og evaluering: De spontane, de planlagte og rutineprægede aktiviteter er søsat ift. den pæ- dagogiske praksis handleplan, men ikke imple- menterede. Der vil forsat i år og årene fremefter være nye tiltag, hvor faglig udvikling, læring, pædago- gisk dokumentation, de tre dimensioner, eva- lueringsmetoder samt de 6 læreplanstemaer vil blive implementeret i husene og på tværs af husene. Det skal fremgå af husenes pædagogiske prak- sis handleplan for 2011. Alsidig personlig udvikling ( personlig kompetencer) Husene har iværksat forskellige aktiviteter og temaer for at understøtte barnets alsidige per- sonlige udvikling. Samt at barnet skal opleve sig


selv, som en vigtig medspiller i et fællesskab. Det har bl.a foregået gennem: » Planlagte forløb ved morgensamlinger, i garderoben, selvhjulpenhed, det levede liv i hverdagen. » Inddragelse af børnene ift. at vælge/medbe- stemmelse alt efter alder og udvikling. » Hvem er jeg, her er du. » Teater og musiske temaer. » Venskaber og fællesskaber. Der vil fortsat være fokus på dette læreplanste- ma i 2011 via planlagte aktiviteter, hvor børne- nes kompetencer, selvtillid og selvværd udvik- les. Social kompetencer Et gennemgående tema i alle husene har været venskaber, at danne relationer barn/børn imel- lem uanset alder. Der har gennem hele året væ- ret fokus på dette, via forskellige forløb og nye tiltag. Bl.a. brug af materialet: Relationsblom- sten, venskaber/mobbefri institution, Trin for Trin. Temaer/forløb som: ”Bedste venner”, hvad betyder venskaber og fællesskaber, hvordan snakker vi sammen og samarbejder, morgen- samlingen, på legepladsen. Der vil det kommende år fortsat udvikles nye aktiviteter, indsatsområder ift. social kompe- tence, da det er en fundamental del af børnenes muligheder for læring og trivsel. Sproglig udvikling Der bliver arbejdet med sprog udvikling på alle leder og kanter i husene. Dette er også et om- råde, der er stort fokus på. Via dagligdagen, se, lytte og forstå barnet. Te- maer som: sang/musik/rim/remser, sprogsti- mulerende forløb med fortællinger, historie- læsning, børn tegner og fortæller til en historie, spil/vendespil. 96 Tema: hvordan får vi en god spisestund med an- erkendende inddragende dialog. Fordybelse ift. legen/rollelege og konstruktionslege. Bøger/ pegebøger, de ældste børn forløb ift. skolestart med teater, bogstaver. Kasser med symboler. Vores sprogvejledere og sprogansvarlige i huse- ne udveksler videndeling og nye tiltag, og fort- sætter med det i 2011. Krop og bevægelse Evaluering af det tidligere sundhedsprojekt og nyt kontekst for 2010, har været brug af Gerlev konceptet: brug af deres legekompendium ude: på legepladsen i skov og generelt udelivet. Brug af kroppen på ”den fede måde”. Alle husene har haft forløb med dette i løbet af året. Der har yderligere været forløb, der har om- handlet: selvhjulpenhed, idrætslege og rytmik, fin/grov motoriske aktiviteter. Fælles Mini-OL for de ældste børn på tværs af husene. Vores sundhedsambassadører i områdets huse er stadig et stor aktiv for alle. Her vil fortsat i 2011 være fokus på kost og sundhed i det brede perspektiv. F.eks. lege/bevægelses dage for de 2-3 årige på tværs af husene, opbygge et nyt koncept med naturkursus deltagerne, måltids- kultur i hus regi. Og der vil være et forløb via Gerlev, der om- handler: ” Vilde lege –kamplege” med de ældste børn. Natur og naturfænomener Under dette tema har der været fokus på for- skellige indsatsområder og aktiviteter i husene. Her har også Gerlev været brugt, samt sund- hedsambassadørerne har været aktive og an- svarlige. Der har bl.a været pædagogiske aktiviteter som: Brug af legepladsen, udeliv/skov og vand, natur og kultur, fra jord til bord, hvordan mærkes vej-


ret, årstiderne, dyrelivets gang over et år, hvad kan naturmateriale bruges til, himmelfænome- ner som sol, måne og stjerner, de grønne spirer, hvordan oplever vuggestuebørn natur og natur- fænomener. Vi har et forløb i gang med 10 medarbejdere på tværs af husene, der foregår over fire små moduler med Anne Richard i Naturskolen Rude skov. Dette vil blive et udviklingstiltag i 2011. Samt vores indsatsområde udeliv og legeplad- sen. Kulturelle udtryksformer og værdier Inden for dette læreplanstema, har husene planlagt aktiviteter som: Mini-OL, traditioner/ højtider, hvordan er vi rummelige og mangfol- dige, vores gamle sangskat, eventyrtema, vikin- getiden, sang og musik tema, cirkustema, bil- lede værksted. Vi har i 2011 et fælles indsatsområde, der om- handler: det musiske univers. Vi har i 2010 haft to fælles indsatsområder, der har inddraget alle seks læreplanstemaer på for- skellige niveauer, alt efter planlægningen i hu- sene: » Et godt børnemiljø og et godt læringsmiljø. » Legepladsen, et aktivt ude-og læringsrum. Opfølgning og nye udviklingstiltag for 2011 vil være at få implementeret de tre dimensioner: de spontane, de planlagte og rutineprægede aktivi- teter inden for alle seks læreplanstemaer. At der er fokus på didaktikken og systematikken i det pædagogiske arbejde. Samt den pædagogi- ske dokumentation: praksis fortællinger og bil- lede dokumentation og evaluering. Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med 97 særlige behov inden for de pædagogiske læreplaner Alle husene i området, har givet udtryk for, at de har inklusion for øje. At de har fokus på børn med særlige behov via deres pædagogiske akti- viteter. Det være sig små som store problemer. Børnene inddrages i det omfang, de kan sam- men med børn fra egen stue/team og/eller med andre børn i hus regi. Gennem forståelse for børnene og ved at støtte/ styrke børnenes læring og trivsel, og tilegnelse af deres kompetencer, gives der mulighed for, at de kan deltage og opleve sig selv som en del af fællesskabet. Det prioriteres i husene at styrke børnenes ev- ner til at indgå i samspil, hvorved de opnår flere selvstændige og sociale færdigheder. Der skabes læringsrum hvor børnene kan kom- me til udtryk, f.eks. i mindre grupper, til mor- gensamlinger, ture, danne legerelationer. Fremadrettet vil der være fokus på børn med særlig behov, ud fra de pædagogiske aktiviteter, der planlægges, støtte op om børn med svage legerelationer, børn der har brug for ekstra opmærksomhed. Bruge Trin for Trin og Fri for mobning. Dette er et område, der yderligere vil blive ud- viklet ift. inklusions projektet. Arbejdet med børnemiljø, som en integreret del af det pædagogiske arbejde Alle husene har haft udarbejdet en Børnemiljø- vurdering ultimo 2009 primo 2010. Der er bl.a. taget udgangspunkt i DCUM materiale. Med udgangspunkt i ”Det gode børnemiljø og


det gode læringsmiljø”, har husene brugt for- skellige metoder til at fremme de forskellige miljøer i hus regi. De fleste har haft fokus på venskaber, legeplad- sen, indretning af rum i husene. Husene har brugt kvalitative og kvantitative metoder f.eks.: børnemiljøvurdering i vuggestuen, børnemil- jøvurdering i børnehaven, relationsblomsten/ venskabsskemaet, optællingsskema, matrix, børneinterviews/samtaler, børns egne foto af legepladsen. Børnenes svar og foto har givet stof til eftertan- ke. Der er områder, der er blevet ændret ude og inde, hvor børnene har været medinddraget. Der vil fremover blive aktiviteter og indsatsom- råder, hvor børnene vil blive inddraget, og hvor de seks læreplanstemaer indgår. Bl.a omkring vores indsatsområde det musiske univers, og nye læringsrum og funktionsrum. 98 9. Ruderen I understående er der udtaget ét sigende ek- sempel enten fra den pædagogiske praksis eller projekter/ indsatsområder (få steder to) fra de 6 huse under hvert læreplanstema. Dokumentation – og evaluering generelt Evaluering I husenes handleplaner vil man kunne læse under de 6 læreplantemaer, at vi arbejder med tegn på læring: Tegn på læring er børnenes konkrete handlin- ger, ord og kropsudtryk, der viser os, at børnene lærer og udvikler sig i en bestemt retning. Ek- sempelvis med et lærings mål om, at ”børnene udviser omsorg for hinanden”, kan tegn på læ- ring være, at børnene hjælper hinanden, at de henter en voksen, hvis et andet barn har behov for det, og at de trøster hinanden. Tegn er altså det, vi kan iagttage blandt børnene. Tegn fortæl- ler os om børnenes læring, og dermed om vi ar- bejder i den retning, som vi ønsker. (EVA, 2010) Dokumentation Niveauet er forskelligt fra hus til hus, ligesom dokumentationsformerne kan variere i forhold til målgruppe og aktivitet. Eksempler: Til forældrene: De pædagogiske læreplaner, ugeplaner (på nettet), dagbog, fotos (i lukket fo- rum på nettet), spor fra børnehave tiden samlet i en personlig mappe, gl. forældre og børn som med kulturbærere for nye familier. Afskedsbre- ve, støttepædagogansøgninger, handleplaner. I børnehøjde: Instruktionstegninger /fotos på væggene, ophængning af børne projekter, ud- stillinger af børne produceret kunst, i læse/ - lege grupper er der dokumentation i form af små legeopgaver børnene får stillet, og som bli-


ver samlet i en mappe, før barnet skal i skole, nogle huse arbejder med børneinterview. Dokumentation som refleksion og som eva- lueringsmateriale i personalegruppen: TRAS, sprog vurderingsskemaer, Relationsskemaer, ”JEG KAN” skemaer, praksisfortællinger, fotos, Matrix på de 6 læreplanstemaer. Barnets alsidige personlige udvikling Mål: » At styrke børnenes selvværdsfølelse. (et af de overordnede mål fra VP) Eksempel fra projekt Klatre/rapelle for børn i Ruderen - Klatring: Formål: » Vi ville kikke efter, hvorledes/ hvorvidt klat- ring tilgodeser de 6 læreplanstemaer » Samtidig har vi fokuseret på, at det skulle in- deholde inspiration for personale til at bruge den form for klatring, vi allerede er blevet instrueret i på tidligere kursus for Ruderen. Succeskriterier: » Det skal kunne ses og høres, at børnene sy- nes, det er sjovt og spændende. Opmuntring og positive tilråb indbyrdes mellem børnene vil være et sikkert tegn » Vi skal kunne se en udvikling af kompeten- cer fra gang til gang hos børnene. » Personalet skal øge brugen af rebbaner til foråret. Dette indebærer, at rebene skal ta- ges med i skoven, og de voksne skal etablere gynger, rebbaner m.m. Vi har gennemført klatring for alle huses børn. Dette for ganske nylig og på baggrund af ét hus’ evaluering har vi beskrevet nedenstående. Vi vil på baggrund af den store succes, som vi ved, det har været i alle huse, fortsætte projektet til foråret. 99 Dokumentation og evaluering Ud fra billede analyser og evaluering har vi fun- det ud fra de 6 læreplantemaer, at børnene ud- vikler disse kompetencer: » Personlige kompetencer: Mærke egne grænser, evt. flytte dem og mærke forhøjet selvfølelse » Sociale kompetencer: Vente på tur, hjælpe de andre ved at vise og opfordre de andre børn. Støtte hinanden ved opmuntring og positive tilråb » Sproget: Forstå og handle efter den besked den voksne giver. Selv siger til og fra. » Krop og bevægelse: At beherske egen krop, balance, rum, retning, taktile sans, øjen / hånd koordination. » Natur og naturfænomener: At færdes i natu- ren, passe på den. At lære at klatre i træer. Sociale kompetencer: Eksempel fra pædagogisk praksis: Mål » At børnene lærer at forstå og beherske de Tiltag sociale spilleregler (et af de overordnede mål fra VP) » At vi voksne giver børnene redskaber, som Tegn de kan bruge for at lære at beherske de so- ciale spilleregler, b.la. ved hjælp af ”Bam- seven” fra Red barnet ”fri for mobberi” (se neden for) » At børnene bruger de redskaber, vi har givet dem f.eks. i forhold til ”Bamseven.” ”Bamse ven” er en del af Red barnets ”Fri for mobberi”, som er et pædagogisk redskab til at lære børn at blive bedre venner. intentionen er, at børnene senere hen i skolen vil lade være


med at mobbe, fordi de meget målrettet gennem børnehaven har lært de sociale kompetencer. Vi har oplevet, at ”Bamse ven” er et godt pæ- dagogisk redskab af mange grunde, børnene elsker kan, de føler, han er deres ven! Vi voksne kan bruge ham, fordi han kan sættes i 3. per- son, hvilket gør, at børnene kan forholde sig til de problemstillinger, vi beskrev i konfliktløsnin- ger oven for, nu kan vi i stedet for at bede bør- nene om at komme med løsningsforslag, hvilket udviklingsmæssigt ikke er muligt for dem, så spørger vi om, hvad de tror, at ”Bamse ven” ville have gjort? Så kan de efter kort tid selv komme med løsningsmodeller. (Kejlstruplund) Evalueres ved brug af konkret udviklingsskema samt refleksionssamtaler på pædagogmøder.. Sproglig udvikling Eksempel fra pædagogisk praksis: Vi har vores to daglige samlingspunkter: Rund- kredsen om morgenen, hvor vi kommunikerer med fortælling, dramatisering, sang, fagter og sanglege. Indholdet i denne samling skal favne bredt, idet alle børn fra 1 ½-6 år deltager. Vi har desuden den aldersopdelte frugtstund om efter- middagen. Her kan de børn, der har samme al- der (og deres voksne) tale sammen om det, der optager dem på det givne tidspunkt, få læst eller fortalt historie og lege lege, som udfordrer og morer netop deres børnegruppe. Vi læser også jævnligt bøger med bogstavrim, såsom Halfdans ABC, hvor vi undervejs taler med børnene om, hvilke bogstaver deres navne begynder med. Børnene får derfor tidligt en speciel tilknytning til ”deres” bogstav, som de efterhånden gen- kender i andre sammenhænge. (Ellesletten) 100 Andet eksempel fra indsatsområde 2011: Børnelitteratur Mål: » Vi ønsker at slå et slag for god børnelitte- ratur. » Alt for mange børn besøger ikke biblioteket, hvorfor vi nu har tilmeldt os bibliotekets til- bud for børnehaver. (MiniBib) Handleplan Vi vil have fokus på, hvilke bøger der er i MiniBib, og vi vil sikre os at få bestilt børnebøger hjem, skrevet på de mange forskellige modersmål, vores familier taler. Målet er, at alle familier får tradition for at læse højt for deres barn. Vi vil benytte biblioteket sammen med børnene, således at både børn og forældre får øjnene op for de muligheder, biblioteket byder på. Målet er, at forældrene begynder at få lyst til at besøge biblioteket sammen med deres barn. Vi ønsker at skabe læsegrupper, hvor en voksen læser udvalgt litteratur for den valgte alders- gruppe. To dage om ugen er de voksne på hver stue selv ansvarlige for at afvikle læsegrupper. Vi vil også sætte de unge vikarer og praktikanter i gang, sådan at de får en mindre læsegruppe efter eksempelvis efter frugten. Læsegrupper- ne skal sikre, at alle får højtlæsning og på indi- viduelt niveau. Tegn Det er et tegn, når børnene udtrykker kendskab til figurer fra litteraturen, eller når de spørger efter specifikke bøger. Evaluering: Forældrene inddrages via ugeplan og hjem-


mesidens resumeer, og læsningen evalueres sammen med børnegruppen. Vi evaluerer læse- grupperne på personalemøderne. (Solstrålen) Dokumentation Vi laver lister over de læste bøger, og vi vil gen- tage læsningen, således at børnene får et reelt kendskab til figurerne i bøgerne. (Alfons Åberg, Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg. mm) Naturen og naturfænomener Eksempel fra pædagogisk praksis For en Rudolf Steiner børnehave er noget grund- læggende, at børnene bringes i samklang med de fire naturelementer: jord, vand, ild og luft. Naturen får børnene” ind under huden”, når de graver i jorden, graver den ud af rødderne i et væltet træ, klatrer og balancerer på grene og stammer, hopper ned i grøfter og arbejder sig op igen, tramper i vandpytter, laver mudderka- ger, hopper i blade eller kaster dem op i luften, så de flyver med vinden. Sommetider tænder vi bål ude i haven. Børnene kan godt lide at sidde rundt omkring det med snobrød på pinden, eller vi bager boller på bålet. Inde i huset har vi altid et levende lys på bordet og i vindueskarmen. Vores legetøj er også fremstilet af gode natur- materialer: sten, træ, silke, bomuld, uld, som er meget lidt forarbejdet og gør, at barnet har mulighed for at udvikle, berige sine sanser og sin fantasi og lære, at tingene kommer fra na- turen. På bondegårds tur, ved høsttid kan vo- res børn opleve samspillet mellem mennesker, dyr og natur for at skaffe os mad på bordet. De kan se, hvor mælken kommer fra, trække gule- rødder op fra jorden, høste korn sammen med bondemanden. Til høstfest i børnehaven efter bondegårds tur tærsker børnene korn, maler det til mel, bager brød af melet og ryster fløde til smør. Om foråret lægger de frø i jorden, van- 101 der de små spirer, iagttager de deres vækst og trækker dem op, når de er modne. Den 29. sep- tember ved Skt.. Mikaels fest planter børnene nogle blomsterløg rundt omkring. (Rudolf Stei- ner børnehaven Sommerfuglen) Krop og bevægelse Eksempel på fælles pædagogisk tradition Efter vores sammenlægning med de andre in- stitutioner i Ruderen har vi hvert år planlagt og gennemført et fælles stjerne løb i begyndelsen af foråret. Dette har gjort, at vi har fokus på at komme i skoven med gode overkommelige ud- fordringer, så som gå balance på træstammer, kravle under grene hoppe over forhindringer, samt at tilrettelægge lege og aktiviteter på bør- nehavens legeplads. Her kommer det virkelig frem i lyset, at vi har børn, der føler sig usikre og måske ikke tør. Vores opgave er så at få børnene til at føle sig trygge nok til at turde prøve. Dette foregår bl.a. ved, at vi enten tager dem i hånden eller selv går med ex. på træstammen. Og ved som voksen selv at gå med og se på andre børn, der godt tør, formår vi at få alle børn med på udfordringer- ne. At se glæden og stoltheden bagefter hos de usikre børn er bare alle tiders, og det har med- ført, at de børn i dag færdes med stor tilfredshed og sikkerhed på vores legeplads.(Skovlytoften) Vi har hvert år evalueret v. foto og praksisfor- tællinger og det pædagogiske udbytte samt suc- cesfuld opfyldelse af de 6 læreplanstemaer har gjort, at Stjerneløbet vil være en årlig tilbage- vendende tradition. Evaluering af krop og bevægelse generelt Udviklings model: er et skema vi har videreud- viklet ud fra fysioterapeut Susanne Eriksen ske- ma. Ud fra dette skema kan pædagogerne se,


hvordan det enkelte barns fin og grov motorik er, kendskab til farverne, forholdsord, selvhjul- penhed, besked, forståelse, mm. Dette giver pædagogen et overordnet overblik over barnets stærke og svage sider og derved en viden om, hvor der evt. skal sættes ind med støt- te fra de voksne, her tænkes både på personalet og forældrene. Eller om der er behov for hjælp fra andre faggrupper eksempelvis fra PPR. Alle børn gennemgås mindst 1 gang om året i for- bindelse med den årlige forældresamtale, hvor vi bl.a. gennemgår dette skema, og sammen skaber vi et overblik over evt. fremgang i forhold til året før, og et indblik i hvor der fremadrettet skal arbejdes med. (Kejlstruplund). Kulturelle udtryksformer og værdier Eksempel fra pædagogisk tilbagevendende projekt: I vores månedlange fordybelsesperiode i en lo- kal forhistorisk periode med de store børn prø- ver de flinthugning, flintskæring, skindarbejde, bålpasning og bålmad, laver lerlamper, træb- rummer, jagtbuer og skindpunge – og de op- bygger et topografisk vellignende forhistorisk landskab i papmaché, farvelægger det (megen farvelære i den proces) De oplever både den voksnes fortællinger med dukker i dette land- skab, lige så vel som de selv spiller stykker i landskabet – og ender med grundigt at træne og derefter vise resten af Elleslettens familier en fortælling om f.eks. jægerstenalderlivet ved Vedbækfjorden for 7000 år siden. En stor øvelse i hvad skuespil indebærer i forhold til at bruge sin krop til at dramatisere og til at give noget til andre. I perioden besøger børnene 2-3 museer, ser film og arbejder med en masse fagbøger.(El- lesletten) 102 Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov Eksempel på fælles indsatsområde i Ruderen: I Ruderen har vi på personalesiden arrangeret et to dages kursus med den finske psykiater Ben Furman om hans udvikling af ’jeg kan’ me- toden. Alle personaler har læst tilhørende litte- ratur. Vi ser ’jeg kan’ som en anvendelig doku- mentations- og evalueringsmetode og som en konkret og kreativ metode til børns deltagelse i forandring af egne vanskeligheder f.eks. at tisse i bukserne eller f.eks. at have vanskeligt ved at styre eget temperament. For at kunne bruge metoden skal de voksne dog medtænke egen rolle og egen position i forhold til barnet, og her kan kombinationen af ’jeg kan’ og ICDP med for- del anvendes. ’Jeg kan’ - metoden kræver næn- somhed, evne til at lytte og villighed til at bruge barnets egne ideer og sprogbrug. Derfor er vi- dereuddannelse et vigtigt skridt, og derfor har vi valgt at bruge kvalitetspenge på denne opgave. Vi ser muligheder for, at denne nye læringsme- tode kan bruges i de næste års inklusionspro- jekt. Skovmærket arbejder med metoden i huset og har gode erfaringer med denne. De bruger ”JEG KAN” metode skema, som de selv har udviklet til børnehavebarnet ud fra den oprindelige me- tode.


103


Ud over de ovenfor beskrevne projekter og indsats- områder, har Dagtilbud til Børn løst en række større opgaver, som har betydning for dagtilbudsområdet. De er listet her: Dagtilbud til Børn Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Tlf: 46 11 43 09 www.rudersdal.dk Mail: dagtilbud@rudersdal.dk Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 (Borgerservice, Jobcenter og Byplan dog til kl.17.30) Fredag kl. 10-13 Telefontid: Man-ons kl. 8.30-15.00 Torsdag kl. 9.00-17.00 Fredag kl. 8.30-13.00 104 Udgivet: 01. 2010

More magazines by this user
Similar magazines