de norske forindelser

Kendte Sæbygård
Adolph Arenfeldt havde vidst hele sit liv, at han var arving til
stamhuset Sæbygård. Frem til overdragelsen i 1884 blev han
løbende holdt orienteret om tingenes tilstand på herregården, og
renterne fra stamhuset gik efter hans farfars død i 1833 til ham.
Efter han fyldte 21 år i 1845, skulle han på grund af arvefølgen
desuden godkende dispositioner, der vedrørte Sæbygårds
oprindelige fideikommiskapital. vii
Adolph Arenfeldt ville dog ikke nøjes med denne skriftlige
orientering, men tog selv Sæbygård i øjesyn. Således ved man, at
han besøgte herregården i 1868, og det er heller ikke usandsynligt,
at han slog vejen forbi på sine mange rejser til og fra København.
Efter sin kones død besøgte han i sommeren 1875 Sæbygård igen.
Denne gang var opholdet af længere varighed, og med sig havde
han sin søn Julius Frederik Arenfeldt (1856-1947), der var næst i
arvefølgen. viii
Næste generation i stamhuset
Selv om Adolph Arenfeldt ikke selv ønskede at slå sig ned på
Sæbygård, foretog han i årene efter overdragelsen en omfattende
istandsættelse af den gamle herregård, så den ikke blot kunne tjene
som hans sommerbolig, men også blive en passende bolig for hans
søn og svigerdatter.
Hele familien Arenfeldt var hos fotograf i
Kristiansand i 1865.
Øverst til venstre Adolph Arenfeldt, 41 år. Til
højre Ottilie Arenfeldt, født Isaachsen, 31 år.
Nederst til venstre, Julius, 9 år og Hanne, 7 år og
til højre Ingertha, 5 år og Laura, 3 år.
Foto: Sæby Museum & Arkiv