Download fortryk (PDF-FIL) - Inatsisartut

cms.inatsisartut.gl

Download fortryk (PDF-FIL) - Inatsisartut

3. mødedag, tirsdag den 21. februar 2006, kl. 10:00

Dagsordenens punkt 1

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet. Først så skal jeg fremsætte

Punkt 1 Redegørelse

Det er som følge af fastlagte rejseplaner for Landsstyret, ønsket flytning af en række punkter på

dagsordenen på Vintersamlingen 2006. I det uddelte materiale, så kan man se, at det er punkt 52,

der flyttes til 2.behandling den 15. marts fra oprindeligt den 7. marts.

Punkt 72 der flyttes til 2.behandling den 15. marts fra oprindeligt den 8. marts og spørgsmålene

under punkterne 48, 85, 87 og 103 flyttes til behandling den 15. marts fra oprindeligt den 10. marts.

Og endelig spørgsmålene under punkterne 50,51,55,58 og 59 flyttes til behandling den 1. marts fra

oprindeligt den 10. marts.

Og spørgsmålene under punkterne 54, 75, 91 og 92 flyttes til behandling den 8. marts fra

oprindeligt den 10.marts. og endelig redegørelsen under punkt 23 flyttes til behandling den 14.

marts fra oprindeligt den 15. marts.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

1


Som resultat af de foreslåede ændringer, flyttes behandlingen af punkt 61 til den 15. marts fra

oprindeligt den 14. marts.

Det er endvidere ønsket fra Landsstyret, at punkt 19 færdigbehandlingen under denne

landstingssamling. Der foretages 1.behandling den 8. februar, 2.behandling den 8. marts og

3.behandling den 22. marts.

Og jeg regner med, at disse indstillinger vil blive godkendt. Og det er hermed blevet godkendt. Tak.

Fortsat behandling af forlag til landstingsfinanslov for 2006 og det er så debatten, vi skal fortsætte

med nu. Og med hensyn til partiordfører, dem skal vi først lade sige noget. Først så er det partiet

Siumuts ordfører Jens Lars Fleischer. Er det tilfældet? Nej det er først landsstyremedlemmet for

Finanser, der har ønsket, at komme med en besvarelse først. Landsstyremedlemmet for Finanser.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

2


3. mødedag, tirsdag den 21. februar 2006.

Dagsordenens punkt 16

Forslag til landstingsfinanslov for 2006

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Først selvfølgelig er jeg på vegne af Landsstyret med tilfredshed konstateret, at partierne i

ordførerindlæggene i fredags, efter at have fremlagt landstingsfinanslov for 2006 fra Landsstyret

hen ad vejen er enig i hovedlinierne.

Og som det er kutyme, så skal Landstingets Finansudvalg først behandle punktet. Og jeg skal

indledningsvis udtale, at jeg bemærker, at alle partierne er enig i Landsstyrets overordnede

prioritering af vandkraftområdet.

Der er i øjeblikket 3 konkrete vandkraftprojekter under overvejelse. For det første er vandkraften i

Buksefjorden ved Nuuk blevet et så stort et succes, at der nu er behov for en 3. generator ud over de

2, der allerede er installeret og det er en investering på omkring 70 mio. kr.

Og som det blev nævnt i vinters, så er der et vandkraftværk ved Sisimiut under planlægning og vi

taler her om en investering i størrelsen 365 mio. kr. og endelig så skal jeg gøre opmærksom på, som

det også blev nævnt fra Inuit Ataqatigiits ordfører, så skal der ske en fornyelse af elværket i Paamiut

og det kan enten ske ved at investere i et dieselværk til omkring 55 mio. kr. eller noget som

Landstinget skal tage en beslutning om et fremtidsværket? Vandkraftværk i Paamiut.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

3


Der er gennemført undersøgelser nok og det er allerede blevet gennemført og derfor med hensyn til

beslutningen, så er det spændende. Og det betyder med andre ord, at vi står over for mulige

vandkraftsinvesteringer på omkring 5-655 mio. kr. alene i de 3 byer.

Landsstyret er enig i, at man bør overveje vandkraftalternativet med hensyn til elforsyning i

Paamiut. Og hvis – som sagt, så skal vi i år til at beslutte om, om vi skal dieselvand, dieselelværk

eller et vandkraftværk i Paamiut, fordi der er helt – der er et stort behov for at få det udskiftet, fordi

det bliver alt for forfaldne.

Og med hensyn til vand- og havneanlæg og lufthavne, så har flere partier kommet med

bemærkninger om, og en arbejdsgruppe, der tidligere har vurderet nogle scenarier på

havneanlægsområdet – er det en udvidelse af Nuuks skibsanløb løber op i en anlægsudgift på 240

mio. kr. Og en forbedring af skibshavnen i Sisimiut er vurderet til at koste i omegnen af 13 mio. kr.

Og der er nævnt anlægsudgifter på Uummannaqs skibshavn på ca. 48 mio. kr. Og der er således

mulige anlægsudgifter på over 300 på disse 3 havneanlæg.

Landsstyret har i finanslovsforslaget allerede indarbejdet anlæggelse af en landingsbane for

fastvingede fly i Paamiut og da dette er en forudsætning for at opfylde planerne om enstrenget

trafikstruktur, så er der afsat 75 mio. kr. for i år og 66 mio. kr. i 2007.

I øjeblikket så er der en arbejdsgruppe, der er i gang med at undersøge de samfundsøkonomiske

konsekvenser af de forskellige alternative løsning på landingsbaneområdet, med særlig fokus på

forlængelse af landingsbanerne i Nuuk og i Ilulissat, om det kan være en lettelse for

samfundsøkonomien. Det er det, man undersøger.

I Nuuk skal man af hensyn til den fremtidige byudvikling overveje en fremtidssikret løsning og en

sådan løsning kan kræve investeringer på et par mia. kr. eller mere om man vælger nord eller syd-

løsningen, så vil det koste omkring et par milliarder kroner og det er det, man har forudset.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

4


Det vil sige, at havneområdet og landingsbaneområdet så kan der blive tale om investering på

niveauet 3 til 4 mia. kr. og nu jeg har omtalt nogle konkrete projekter bør det også nævnes, at alle

projekter skal kunne finansieret og betales hjem igen i form af brugerbetalinger.

Buksefjords-værket så har forbrugerne betalt forretningen, i og med, at man i en 13-årig periode har

betalt højere forbrugsafgift i forbindelse med anlæg og det er så de vandkraftværker, som vil blive

forbrugerbetalt, både i Tasiilaq og Qorlortorsuaq og her¨.

Og man kan ikke komme udenom, at brugerne i form af el- og varmeafgifter, erhvervslivet skal

betale for brug af havne og flypassagerer skal man videre ad lufthavnsafgiften betale for anlæggelse

af lufthavnene.

Og i udlandet med hensyn til biler, så er der nogle stop, hvor man skal betale med hensyn til

bompenge. Det er sådan nogle overvejelser, vi skal tage, fordi jeg skal gøre opmærksom på, at

investering på 3 mia. kr. vil stille meget store krav til anlægsbranchen og her er det, at vi ikke skal

overbebyrde landskassen med betalinger.

Og vi skal så undersøge de forskellige finansieringsformer og vi skal så have et beslutningsgrundlag

ud fra en stabil samfundsøkonomi.

Og Landsstyret mht. infrastruktur og hvordan det skal betales, det har vi i Landsstyret ikke taget

endelig beslutning om. Vi er ved at undersøge forskellige låneoptagningsmuligheder og hvilke

anlæg, som landstinget i forbindelse med samfundsøkonomien og ud fra meldingerne, så vil der

blive nogle forhandlinger om hvilke af de, vi skal vælge.

Og med hensyn til hvem, der skal være ejer af disse anlæg, og hvem der skal være finansieringer, så

er Landsstyret parat til at tage en dialog herom. Og hvor mange, der kan blive gennemført ved

privat finansiering, som f.eks. vi har gjort det i forbindelse med opførelsen af vandkraftværket i

Buksefjorden.

Og der ud over, så skal jeg gøre opmærksom på, at finansieringen på investering på 3-4-5 mia. kr.

vil stille meget store krav til anlægsbranchen og investeringerne må nødvendigvis fordeles over en

længere årrække, når vi samtidig skal undgå en overophedning af økonomien.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

5


Selvfølgelig med hensyn til lufthavne og vandkraftværk og kan opføres samtidig med, at der er

nogle udenlandske anlægsarbejder. Men det vi har undersøgt er, at man skal have et overblik over,

at man skal undgå en overophedning af økonomien, således at man kan få spredt finansieringerne til

en årrække, således at det ikke kommer på en gang.

Landsstyret vil til Landstingets forårssamling 2006 fremlægge en energiplan – en

havneudbygningsplan. Og det er så ikke kun de 3 havne, man snakker om. Her er der flere havne,

både i byerne og bygderne, i og med, at man har overgået til anden forsyningsanlæg, så er der

behov for løsninger. Og det er så det Landsstyret vil fremsætte. Og til Landstingets efterårssamling

2006 kan vi præsentere et beslutningsgrundlag om udbygning af landingsbaneområdet.

Og nogle af partierne har bemærket, at der sker en nedsættelse af tilskuddene til sport og kultur og

det bør i denne forbindelse gøres klart, at nedsættelsen af tilskuddene til sport og kultur modsvares

af en tilsvarende forventning om en meromsætning fra tips- og lottomidlerne.

Tips- og lottoindtægterne er forhøjet med 1 mio. kr. i 2007, 2 mio. kr. i 2008 samt 3 mio. kr. i 2009

og det kan i denne forbindelse nævnes, at omsætningen af tips- og lotto i de seneste år har været

stigende. Og er til stadighed stigende og det skal nok komme til et maksimum på eller andet

tidspunkt.

Landsstyret forventer, at denne udvikling fortsætter, således at udlåningen årligt stiger med ca. 1

mio. kr. og disse tilskud anvendes til at yde tilskud til sport og kultur. Tilsvarende er landskassens

tilskud til sport og kultur samlet set nedsat med samme beløb i samme periode.

Det blev bl.a. nævnt, at pensionister og førtidspensionisterne må ophøre med at betale skat. For

Landsstyret omkring den demografiske fordeling af befolkningen, så er det ud fra, uden at få fordelt

dem til året, at deres vilkår bliver tilpasset. Det er det, vi finder vigtigt.

Og med hensyn til pensionister, som kun modtager pension og skattebetaling derfra, bliver forsynet

med 45 til 50 mio. kr. årligt. Og med hensyn til tjenestemandspensionisterne, så vil der være

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

6


omkring 20 mio. kroners underskud i kassen. Det vil sige, vi har på nuværende tidspunkt 70 mio.

kr., som vi på nuværende tidspunkt ikke kan erstatte.

Og det er vist ikke overvejelsen, men Landsstyret er parat til med hensyn til pensionister og børne-

og unges og samfundets vilkår, at man laver en fremtidsløsning, at vi laver en arbejdsgruppe for at

se på den. Og her er det økonomidirektoratet, skattedirektoratet og familiedirektoratet, der i

samarbejde med hensyn til, at der kommer et ældre-boom, fordi man regner med, at man regner

med, at man i 2035 vil blive flere ældre end arbejdsduelige og hvordan finansieringen skal ske. Det

er at, så ønsker Landsstyret hellere, at man satser på en fremtidssikret løsning. Og jeg har lagt

mærke til, at Demokraterne alene har lavet forslag om besparelser på 144,4 mio. kr.

Og i denne forbindelse er det vigtigt, at gøre opmærksom på, at når vi har godkendt Finansloven så

vil vi være inde på en ¼-del inde i finansåret. Derfor med hensyn til, at man skal lave 144,4 mio.

kroners besparelsesforslag til Landsstyret, men ikke siger hvortil. Skal vi ramme pensionisterne,

skal vi ramme uddannelsesstøtten. Skal vi lave – ramme kultur, skal vi ramme skoleområdet.

Jeg mener, at når man er vidende om, at landspolitisk arbejde, så fremsætter landsstyret overvejelse

eller målsætninger og man kan så prøve at få løst det i behandling i Finansudvalget. Hvis

Landsstyret får ubegrænsede muligheder, så vil det være i orden. Men med hensyn til, at man har

fordelt ansvaret, så vil der være en dårlig overvejelse, hvis man overfor Landsstyret alene kræver så

mange besparelser. Efter – med hensyn til, at der allerede vil være gået 3 måneder inde i finansåret.

Og det vil alt andet ikke være ansvarligt at gennemføre så omfattende besparelser, uden grundig

vurdering i de involverede landsstyreområder. Og det er så, man mest hensigtsmæssigt kan sige i

forbindelse med finanslovsbehandlingen i forårssamlingen.

Landsstyret fremsætter nogle målsætninger i forbindelse med økonomisk redegørelse og det, vi

hører fra Landstingspartierne ud fra det, så finder vi ud ad, hvad det er partierne vægter i

forbindelse med finansloven og det er så det vi kan være med til i forbindelse med behandlingen.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

7


Men når vi ser på andre partiers udmeldinger, så regner man ikke med, at der skal ske meget store

ændringer. Selvfølgelig med hensyn til Demokraternes fremlæggelse af skatteforslag, som de har

fremsat, at landstingsmødesals udvidelse bliver udsat.

Og det står, at der i Finanslovsforslaget er afsat 15 mio. kr. i 2006 og 10 mio. kr. i 2007 til dette

formål. Det vil sige udvidelse af landstingssalen og i den forbindelse så skal jeg oplyse følgende:

At i henhold til Landstingets forretningsorden, så står der i §59, stk. 1, at Landstingets Formandskab

behandler Landstingets budget og hvori indgår det fra Landstingets Ombudsmand modtagne

budgetforslag. Og så afgives der en indstilling til Landstingets udvalg for forretningsudvalg. Og

endvidere så siges der i samme bestemmelse, at når Landstingets Formandskab har besluttet sig for

sådan en beslutning, så meddeler fra Landsstyret, at man har de og de udgifter, vi vil medtage i

forbindelse med finanslovsforslaget og det kan vi ikke få ændret fra Landsstyres side. Det er kun

Landstinget, der kan få det ændret.

Sådan som spillereglerne er, kan Landsstyret kun optage det fra Landstingets udvalg for

forretningsorden vedtagne budgetforslag.

Derfor Landsstyret ikke forholdt sig til rimeligheden i eventuelt at gennemføre byggeriet, da det

udelukkende er et anliggende for Landstinget. Såfremt Demokraterne vil have tilgodeses deres

forslag, kan jeg kun opfordre dem til at gøre deres indflydelse gældende i Landstinget.

Derudover har Demokraterne naturligvis en mulighed for at stille et konkret ændringsforslag til

konto 1.10.14, reserver til ny landstingssal. Det er så i forbindelse med forretningsordenen for

Landstinget.

Med hensyn til ensprisreformen, så var der flere, der kom ind på den. Og ikke mindst Siumut

fremhæver, at der bør ske en afhjælpning af de negative virkninger af ensprisreformen for el, vand

og varme.

Da ensprisreformen blev vedtaget i efteråret 2004, blev det samtidig oplyst, at den skulle eller skal

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

8


evalueres i løbet af 2006 og 2007. Dette har Landsstyret stadigvæk til hensigt at gøre. Og med

hensyn til utilsigtede virkninger for hvem som helst, kan jo ikke spå om fremtiden. Og det er vi ved

at få undersøgt.

Man skal også huske, at lige netop ophævelsen af ensprissystemet, så er verdensmarkedsprisen på

råolie steget til næsten det dobbelte. Og på denne baggrund så har Landsstyret med godkendelse af

finansudvalget gennemført en ordning, hvor vi allerede har taget en løsning i år, hvor man skærer

toppen af elprisstigningerne med 0,25 øre pr. kgwatt time i el i maksimalområdet, hvor det ellers

skal betale 3,65 kr. og således, at de i stedet for 2,80 kr. er kommet til at være en forhøjelse på 2, 64

kr.

Og med hensyn til forhandlinger af olieprisen og for at kunne forhindre utilsigtet oliestigning og

med hensyn til, at man skal have reserver til renovering af de mange KNI-oliehovedlinier, så har vi

fået nedsat, således at vi kan være parat til at imødegå oliestigninger.

Og flere partiordførerindlæg har omtalt, at der skal være en fiskeriudviklingspulje både i 2006 og i

2007, hvor der bliver afsat 20,6 mio. kr., som Landsstyret først forventer at fremsætte regelgrundlag

for under Landstingets efterårssamling 2006.

Og derfor med hensyn til, at partierne er bange for at de afsatte midler vil blive forbrugt inden året

er slut og det er heller ikke mærkeligt, at man i forbindelse med efterårssamlingen skal tage

beslutning om, at man kan bruge 20,6 mio. kr. i efteråret, så vil det ikke være alvorligt.

Og derfor vil Landsstyret hellere have, at man afsætter disse midler til konkrete planer og de

uforbrugte midler kan så blive brugt i 2007. Man har på nuværende tidspunkt ikke taget beslutning

mht. fiskeriudviklingspuljen om, hvor meget KNAPK og APK kan være med i denne pulje. Og den

nugældende fiskeribank, som ophæver til næste år og deres indbetalinger er alt for lille.

Og derfor så har man ikke fastsat om bankfinansiering, men regner med fra Landsstyret, det vil

sige, landskassens tilskud til fiskeriudvikling, så vil det være maksimum 15% og dem, der vil få ny

fiskeri…..det er 15% og de 15% vil så være noget, som vil være eget indskud eller noget, som man

selv kan betale ved optagning af lån, men vi regner med, at vi vil bruge 800 mio. kr. til udskiftning

af rejeflåden. Og det vil kunne gennemføres og effektueres i løbet af en 15-årig periode.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

9


Men jeg vil gøre opmærksom på, at denne nye løsning, som bliver forberedt ikke skal blive en ny

ESU-ordning, men en ordning, der bygger på et kommercielt grundlag.

Og derudover forudsættes en ordning med en finansiering fra banken. Og en løsningsmulighed kan

være, at man lige som på erhvervsområdet kan indskyde midlerne enten i et selskabs- eller

fondskonstruktion, således at man ikke får problemer med at skulle udmønte hele bevillingen før

årets afslutning.

Ja, med disse fyldestgørende bemærkninger i forbindelse med fremlæggelsen af forslaget i fredags

og med hensyn til partiernes gode udmeldinger og som danner god grundlag for samarbejde, dem

har jeg kommenteret på vegne af Landsstyret.

Og med hensyn til Finanslovsforslaget, så vil det blive behandlet i finansudvalget. Og selvfølgelig

er vi som kutyme i Landsstyret parat til at blive hørt på hvilke som helst tidspunkter, selvom det

sker enkeltvis eller om det bliver samlet. Selvfølgelig er vi parat til at kunne gøre det.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja, og debatten fortsætter og forinden vi fortsætter, så skal jeg lige gøre opmærksom på, at man i

forbindelse med ordførerindlæg og de regler i forbindelse med partiernes ordførerindlæg i

forbindelsen med anden, så er det 15 minutter til partiordførerne og Landsstyret ordfører har 10

minutters maksimumstaletid og debatten fortsætter.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Og efterfølgende

Siumuts ordfører, Jens Lars Fleischer.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Tak. Ja, partiordførerne har fremkommet med deres bemærkninger til finanslovsforslaget.

Landsstyremedlemmet for Finanser har fremkommet med en redegørelse, så vil jeg ikke gå ind på

det nærmere.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

10


Og Demokraternes udtalelse vedrørende uddannelse og for ufaglærte unge, har det spørgsmål

vedrørende emnet. Jeg vil uddybe nærmere kommunerne, at man vil lave en plan KANUKOKA i

samarbejde med Landsstyret. Så jeg skal lige – altså. Vi har for nyligt underskrevet en forordning

og jeg har afleveret – (tolken: malinnaajunnaarpunga) Anden tolk:……. og indstillet til

Landstingsbekendtgørelse nr. 3 af 27. januar og derudover, at med hensyn til midler udover de

afsatte midler i Finansloven til brug i børne- og folkeskolen, så skal jeg gøre opmærksom på, at det

kommende besparelse på 18 mio. kr. til Inerisaavik, det er man gået bort fra.

Nå, her skal jeg blot gøre opmærksom på, at de nævnte besparelse er blevet trukket tilbage og det

vil så komme tilbage igen. Og med hensyn til Inuit Ataqatigiit mht. midler til revalideringsudgifter

og til revalidering, at de hjemmehørende og enkeltsprogede og mht. til dem, at få en uddannelse til

ordblinde og også til døve, og med hensyn til elever, der bor hjemme hos deres forældre udover

kollegierne og deres fremlæggelse, det er vi allerede ved at gå i gang med at behandle i vores

landsstyreområde.

Og med hensyn til Atassuts ordførerindlæg, med hensyn til lærere på uddannelsesområdet, om man

har fået det undersøgt og man kan få ansat flere lærere og hvordan man har taget højde for

kommende bevillinger i den henseende, så skal jeg gøre opmærksom på, at bekendtgørelsen i

forbindelse med vores behandling af bekendtgørelsen vedr. uddannelse allerede er i gang med disse

opgaver.

Og der er ikke mangel på lærere på uddannelsesområdet det blev præciseret på nuværende

tidspunkt, men man følger tæt på situationen. Og mht. at de får ens tilskud de ældre skoleelever, og

uanset indtægten det er noget under et andet landsstyreområde.

Og med hensyn til, at man kan få spredt KIIP og Gr….. og denne undervisningsmetode bliver

gennemført i forbindelse med Inerisaaviks hovedkonto, budgetkonto 40.01.10 og det vil så sige, at

de i forbindelse med de kommende år, så vil man få spredt denne undervisningsmetode til 4-5

uddannelsesinstitutioner og man er allerede i gang med at få spredt uddannelsesformen Gr….(høje

råb hos tolkene) …. Og i forbindelse med så har Atassut spurgt om igangværende forsøgsordninger

– er det stoppet eller er fortsat.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

11


Og jeg skal gøre opmærksom på, at i forbindelse med, og så skal der gennemføres seminar

vedrørende uddannelse, og derfor vil man også frem – behandle det af Atassut fremkomne

spørgsmål.

Det bliver officielt?, at – om man har nogle planer om, hvordan – hvilke planer man har med

hensyn til forbedring. Og her skal jeg gøre opmærksom på, at man allerede er i gang med at få

undersøgt finansiering til oprettelse af en kvindeskole og det der vedrører vores direktorats område,

så vil man medtage det, der vedrører undervisning i Knud Rasmussens Højskole.

Og med hensyn til Kattusseqatigiit/Kandidatforbundets parti udlæggelse, så vil jeg fremlægge

skriftlig besvarelse til dem.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Jens-Lars Fleischer. Og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst.

Jens-Lars Fleischer, Siumuts ordfører.

Først i mit første fremlæggelse, så vil jeg godt lige fortsætte med de som jeg ikke nåede. Det er med

hensyn til sport og det, der vedrører fritid og i forbindelse med besvarelse fra landsstyret og

landsstyremedlemmet for sport og i deres besvarelse, så sagde de, at man ikke vil lave nogle

besvarelser over for idrætsfolk.

Ja, det ser sådan ud generelt. Her med hensyn til tips- og lottomidlerne og de midler, man får det vil

blive overflyttet til dette område. Men uanset tid, så finder vi det fra Siumut betænkeligt, at i

forbindelse med budgetlægningen, så har det afstedgjort usikkerhed over for Grønlands

Idrætsforbund.

For vi har – vort land bliver ved i flere lejligheder præsenteret os ud af til og vores spørgsmål og de

er gode repræsenter. Derfor kan vi ikke acceptere nedsættelsen af tilskuddet af dette formål.

Tipsmidler bør være mulighed for at støtte ordninger ved siden af bevilling fra landskassen. Det

skal ikke være den eneste støttemulighed for sportsfolk.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

12


Og derfor med hensyn til, at der laves en løsning på det område, det finder vi noget vigtigt fra

Siumuts side. Og ligeledes kræver Siumut overfor Landsstyret, at der ikke skæres i bevillinger til

aktiviteter for børn og ungeaktiviteter, unge organisationers arbejde. Og derfor har vi så opfordret,

fordi vi ved ligeledes, at disse organisationer arbejde med meget store forebyggelsesarbejder for

børn og unge.

Og ligeledes så skal vi fra Siumut indstille overfor Landsstyret, at Landsstyret sikrer gode og trygge

i arbejdet med kulturen, eksempelvis teater, sangkor og arbejdet inden for musikken, således at de

får gode vilkår.

Og med hensyn til vedvarende energi og at man bruger vandkraftværk, som en fremtidssikret

løsning og det som Landsstyret har præciseret i sin besvarelse det er vi tilfreds med. Og med – og

fra Siumut er vi også tilfreds med, at man til budgetoverslagsårene med hensyn til sol- og

vindenergiformer, at der bliver arbejdet eller lavet forsøg på det, fordi vi i de steder, hvor man ikke

kan opsætte vandkraftværk, så kan man opsætte sol- og vindenergianlæg og jeg mener, at arbejdet

bør igangsættes på nuværende tidspunkt.

For som sagt, så stiger olieprisen fortsat og man må regne med, at den vil stige og derfor med

hensyn til sådan nogle fremtidsløsninger, vi mener det er et stort behov for det, for at få dem

gennemført i fremtiden.

Og med hensyn til uddannelse, så de også har et stort sammenhæng, at udvidelse af Bygge- og

Anlægsskolen i Sisimiut og hvor man har sagt, at det vil koste 50 mio. kr. tidligere og i

Finanslovsforslaget så har man afsat 48 mio. kr. til dette formål og vi vil gerne spørge Landsstyet

om disse midler er nok og om man har sikret, at det vil være nok til dette formål. For hvis man skal

tage en fuld løsning, så vil – så er der behov for en mere nøjere granskning af det beløb, der skal

bruges.

Og mht. ældre, at man skal tage en løsning uden at de kommer til at betale for skatter, lige som

landsstyremedlemmet sagde, så vil det koste omkring 45-50 mio. kr. årligt, som

landsstyremedlemmet for finanser sagde og fra Siumut så vil vi gerne sige, at med hensyn til

fremtiden og selvom man ikke starter fra 2006, men fra 2007 sker en anden løsning, det finder vi

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

13


vigtigt fra Siumut. Og det har vi allerede udtalt på området. Dertil skal man regne med på et senere

tidspunkt, at vi fremlægger noget fra Siumut på dette også fordi man vil få det behandlet. Og derfor

er vi også påpasselig med, at man ikke fremsætter nogen midler, sådan umiddelbart.

Med hensyn til ophævelse af ensprisreformen, og at der er sket utilsigtede stigninger, og at

Landsstyret agter at lave noget, som vi er tilfreds, men med hensyn til naturens kræfter, kan vi ikke

sige, hvordan det vil se ud.

Og i forbindelse med olieprisstigningerne………. og med hensyn til andre investeringsformer, som

vi allerede har nævnt i forbindelse med første fremlæggelse, så sagde landsstyremedlemmet for

finanser, at man både i år og til kommende år om, hvordan man kommer med nogle retningslinier til

at kunne gøre brug af disse retningslinier, selvfølgelig er det troværdigt, at man med hensyn til, at

man såfremt afsætter midler til 2006, som vi skal gemme til 2007, også fordi man via pressen har

meddelt, at der skal ske en modernisering, ikke kun på rejefiskeområdet, men også

hellefiskeområdet. Og der sker en overgang, så er der ellers behov for disse midler til modernisering

og omstrukturering.

Derfor vil vi fra Siumut i forbindelse med 2.behandlingen af finanslovsforslaget tage disse tilbage

til bage til genbehandling i finansudvalget. Og det er det, man skal regne med. Og med hensyn til

Piareersarfiit, som Landsstyremedlemmet for Uddannelse har sagt, og at det sker i samarbejde med

kommunerne. Selvfølgelig er det interessant at få mere at vide.

Men afslutningsvis så skal jeg sige med hensyn til Demokraternes besparelse, skal det nu

selvfølgelig kan det være nærliggende, at gøre brug af den blot ved at høre den. Men med hensyn til

at få udskudt forskellige opgaver og heller ikke blive nævnt og hvordan man kan få udbygget

besparelseskataloget. Det er meget betænkeligt.

Selvfølgelig så ser man helst, at Landskassen gav overskud, men i forbindelse med at man får

vurderet forskellige anlæg og at der sker et underskud i budgettet, så er vi også overbevist om, at

der skal ske.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

14


Og i forbindelse med det, som Landsstyret har fremsat, at man vil gå over til at have et overskud

igen i løbet af årene. Og derfor har vi accepteret dette fra Siumut og i forbindelse med

1.behandlingen, at man har lavet nogle underskudsbudgettering i de par år og det er så det,

Landsstyret har fremkommet med.

Og vi vil gerne opfordre, at der sker en balance mellem import og eksport og vi mener, at det er

noget, der bør løses fra vores side. Og med hensyn til Grønlands eksport så er det fiskeri og

råstofområdet, så er det handlen, der er meget afgørende på disse områder. Og derfor med hensyn

til, at der sker en konsolidering på det område, selvfølgelig skal vi være med fra Siumut, som det er

kutyme med hensyn til styrkelse af vores eksport.

Selvfølgelig med hensyn til Landsstyrets budget, at der sker en erhvervsudvikling på baggrund af

mineudvikling og råstofaktiviteter. Jeg mener, det er noget, vi kan være tilfreds med.

Og med disse bemærkninger i forbindelse med og før 2.behandling sker og da vi skal få den direkte

behandlet i ….udvalget, så skal man også kunne regne med, at vi vil kunne fremsætte mere konkret

på et senere tidspunkt. Og det er så min anden behandling eller anden ordførerindlæg. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Atassut.

Hvad angår finanslovsforslaget…. Og hvad angår mit område – udover landsstyremedlemmet for

Finansers u dmeldinger, så har jeg følgende bemærkninger.

Her til Siumuts ordfører med hensyn til låneoptagning og en dårlig sagsbehandling i forbindelse

med, at de har fået økonomiske ekstra byrder, at der sker en forbedring det skal vi nok undersøge

nærmere.

Og hvad angår dette – altså med dem der kom med afdragene dem skal vi også undersøge. Det blev

også nævnt, at de afdrag, der er tilfaldet landskassen, at de så også bliver afklaret. Vi har altså lige

som ordnet dette problem.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

15


Med hensyn til Kandidatforbundets partis ordførerindlæg mht. til de ESU-lån og afdragene, så

foreslår Kandidatforbundets parti, at man lige som skind i forbindelse med indhandling, men ja,

hvad er det bedste …hvad angår de brugere, vi har, hvis vi altså om vi skal bruge procentsatser eller

vi skal fortsætte med den nuværende ordning. Det skal vi også undersøge nærmere.

Ja, det er så partierne og i koalitionen, lige landsstyremedlemmet for Finanser har været inde på det.

Ja, disse 10,6 mio. kr., hvordan – hvis man ikke gør noget…., så kan vi først vedtage disse til

efteråret, når året er ved at være omme. Derfor har jeg meget stor forståelse for Siumut, Inuit

Ataqatigiit og Atassut, at man lige som vedtager denne lovgivning snarest muligt.

Det er vi allerede i gang med at undersøge, således at vi ved en tillægsbevilling eller tillægslov kan

finde en ordning på. Lige som landsstyremedlemmet for finanser også har været inde på det, de

uforbrugte midler fra tidligere, som tilfalder landskassen det skal aflægges og så kan de så overføres

til næste års bevillinger. Det er vi enige om.

Så er det Siumuts ordfører, at en forbedring af økonomien for fangererhvervet det er alle partiers

interesse, at der lige som vi er interesseret i, at vi skal udnytte de f……fanger bedre. At der er sket

en forbedring i de forskellige lokaliteter og det støtter vi fra Landsstyret.

Hvad angår Demokraternes indlæg. Ja, landsstyreformanden har været inde på det og det vil jeg

ikke gentage – hans udtalelser, at der sker en salg af rejekvoter – aktionsmodellen indføres med

hensyn til rejer, men før vi kan behandle sagen mere indgående, så kan jeg ikke udtale mig nærmere

om det.

Atassuts, KNI og KNAPKs forhandlinger. Ja, der har været forhandlinger i snart 2 måneder, men

ikke nogen af parterne har henvendt sig til os pga. deres stridigheder, men hvis der sker en -

henvendelse til os, så kan vi først reagere. Vi har ikke fået en henvendelse indtil dato. Ja, hvilke

resultater, der blev opnået det har jeg ingen kendskab til. At hvis de fortsætter som nu, så vil de nok

tage sig sammen og henvende sig til mig. Så kan vi så tænke nærmere over det.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

16


Så er det Kandidatforbundets parti, der fremkom med flere der vedrører mit område selvom

vedkommende ikke er tilstede, så vil jeg lige kommentere det. Ja, med hensyn til deres bange

anelser – ja, altså ud fra de udmeldinger vedr. fiskeribanken. Ja, der er ellers blevet afsat ca. 20 mio.

kr. i Finansloven til forbedring af fiskeriflåden.

Men i efteråret, da det forrige landsstyrekoalition optog forhandlinger med de forskellige partier, at

så kom det til et resultat, at der skal aftrykkes 60 mio. kr. for en 3-årig periode og der har været en

bred enighed i alle partierne, men forinden så er der ikke mere i denne landsstyre, der er her, så

burde man – så bliver man nødt til at tilbagesende beløbet til kassen?…

Men så kom han også ind på fiskeribanken, men midt under valgkampen, så blev det meddelt, at

fiskeribanken ikke længere er gældende her i Grønland og så er der efterhånden gået skævheder i

tingene.

Vi efterlyser andre muligheder på nuværende tidspunkt. Det må jeg så klart udmelde. KNAPK har

viljen til at være med i finansieringen for denne bank. Andre parter, som jeg har hørt ikke har

fremsendt en besvarelse. Men i den forbindelse skal jeg sige, at de to pengeinstitutter har vi optaget

eller hvilke muligheder de har, har vi sonderet terrænet i denne henseende.

Og hvad angår Kandidatforbundets partis spørgsmål med hensyn til nedtrapningen af tilskud til

sælskindsindhandling. Lige som landsstyreformanden har været inde på det i sin åbningstale, ja, der

skal ske en undersøgelse i Great Greenland og så skal man medtage disse tilskud med i betragtning

under denne undersøgelse.

Og som Landsstyreformanden også kom ind på så kan man da godt tænke sig, at tilskuddet også

ikke længere vil være nødvendigt. Det er en undersøgelse, der vil afgøre disse sager. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Lene Knüppel, Demokraterne og efterfølgende landsstyremedlemmet for erhverv,

landbrug og arbejdsmarked.

Lene Knüppel, Demokraternes ordfører.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

17


Ja tak. Demokraterne er enig med landsstyremedlem Josef Motzfeldt i, at det er vigtigt, at vi undgår

en overophedning af økonomien. Demokraterne hilser da også velkommen, at Landsstyret nu har

planer om at nedsætte en arbejdsgruppe, for at se på fremtidsorienterede løsninger på

pensionsområdet samt på børne- og ungdomsområdet.

Samtidig vil vi gerne fremhæve, at det er vigtigt, at en sådan arbejdsgruppe ikke bliver en

syltekrukke, men at det bliver inden for en kort tidsfrist, at man fremkommer med resultaterne.

I fredags stillede Demokraterne nogle spørgsmål til Landsstyret, som vi ikke mener, at vi har fået

besvaret og som vi gerne fortsat ønsker at få besvaret i forbindelse med finanslovsforslaget. Og det

ene spørgsmål det var omkring strukturændringer i de traditionelle erhverv, hvad Landsstyret havde

tænkt sig at gøre på det område, om de manglende ændringer af strukturernes skyldes barriere og

hvis ja, hvilke.

Det var det første spørgsmål. Det andet spørgsmål, som vi ønsker at få besvaret er: Hvilke initiativer

Landsstyret vil fremsætte inden for turismeområdet for at sikre en større indtjening og lønsomhed.

Det tredje spørgsmål var vedrørende uddannelsesinstitutioner omkring tilsyn med

uddannelsesinstitutioner, sådan at vi sikrer, at vi får uddannet flere og om der er planer om, at

evaluere folkeskolen jævnligt. Og der har landsstyremedlem for Uddannelse givet mig sådan en fin

vejledning omkring evaluering og dokumentation i folkeskolen, men det drejer sig om den enkelte

elevs standpunkter og karakterer og hvordan man evaluerer eleverne.

iOg der vil jeg gerne præcisere, at det vores spørgsmål gik på, det var evaluering af selve

folkeskoleinstitutionen, vores folkeskoler rundt omkring i landet og et eksternt evalueringsinstitut

og ikke den enkelte elev.

Derudover så har vi jo talt om et sparekatalog og der mener Demokraterne, at det er på sin plads, at

det er Landsstyret, som kommer med et forslag til et sparekatalog, som Landstinget kan tage stilling

til. Og grunden til det er, at det er Landsstyret, som er i besiddelse af embedsapparatet, der har

mulighederne for at finde de steder, hvor besparelserne vil gøre mindst ondt.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

18


Når det er sagt, så vil vi gerne have, at det her bliver opfattet, som en udstrakt fra oppositionens side

til at deltage i forhandlingerne omkring finansloven og vi ser gerne, at sådan nogle forhandlinger

sker i forhold til Landsstyret og i samarbejde med finansudvalget. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Værsgo!

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Atassut.

I forbindelse med fremlæggelse af Finanslovsforslaget, så kom man også ind på en del, der vedrører

mig, men jeg skal lige komme ind på det spørgsmål, der blev nævnt og med hensyn til

spørgsmålene omkring Piareersarfiit, innovationscentre og de spørgsmål, der blev fremlagt af Inuit

Ataqatigiit, der skal jeg sige, at Landsstyret er vidende om, at der er behov for her i landet, at man

udnytter de personlige kvalifikationer, at med hensyn til introduktionscentrene. Og ved at udnytte

introduktionscentrene, så vil man kunne få en mulighed for at kunne udbygge kompetencerne og

kompetenceudvikling kan også ske ved personlig udvikling.

Vi er også vidende om, at der ellers er nogle personer, som ellers har gode evner, men på baggrund

af følelsesmæssige, at de er bagud, at de ikke har fuld erhvervsevne.

Og med hensyn til Atassuts ordfører, så skal jeg lige gøre opmærksom på, at Landsstyret vil være

med til i forbindelse med oplæring af råstofmedarbejdere. Dermed kan man sikre, at

hjemmehørende kan arbejde på råstofområdet. Og i den forbindelse så er introduktionscentrene

placeret meget centralt.

For med hensyn til målsætning omkring og udbygning og udvikling af kompentenceområdet

gennemføres i introduktionscentrene. Man kan få koordineret samarbejde, hvor

introduktionscentrene kan koordineres med erhvervs…, og at der sker en EDB-registrering i

introduktionscentrene sker, at brugerne vil få det lettere.

Med hensyn til at finde nogle der er egnet til vort eller arbejde og med hensyn til Demokraternes

ordfører om, at Landsstyret får tid til tilsyn med uddannelsesinstitutionerne og når EDB-

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

19


tilsynsprogrammerne er færdige til sommer, så vil man kunne lave tilsyn fra Direktoratet for

Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Og det har man allerede lavet nogle planer om.

Og med hensyn til introduktionscentrene og bemærkninger derom. Først til Atassuts ordfører. Med

hensyn til førtidspensionisterne og med hensyn til forbedring og udbygning af kompetencen gør, at

det – en person kan blive mere sundt og mere arbejdsduelig og deres bemærkninger dertil. Dem vil

jeg lige kommentere følgende:

Og med hensyn til landstingsbekendtgørelse vedr. revalidering af 2001, og som trådte i kraft pr. 1.

januar 2002 og før den trådte i kraft, så er det personer, som er i den arbejdsduelige alder fra 18-63-

årige på baggrund af personlige problemer eller måske eventuelt sygdom eller på baggrund af en

arbejdsskade har en begrænset arbejdsevne, kan få tildelt førtidspension og det er så blevet flere. Og

i og med, at forordningen for revalidering trådte i kraft, så blev der mulighed for førtidspension, når

man først har undersøgt om der er mulighed for revalidering.

Og derfor med hensyn til dem, der bliver førtidspensionister og deres antals stigning bliver bremset

og at andre kan få arbejde eller ved en videreuddannelse, så kan de være forsørgere for dem selv

eller for deres familie. Og dem kan man så bibeholde, i og med, at de har gennemført en

revalidering.

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører. Og man må udbygge revalideringsarbejdet mærkbart,

således at førtidspensionisterne og ansøgningerne til førtidspension, at man fokuserer mere på den.

Det er den udmelding de har og vedkommende sagde, at de er glad for, at Landsstyret og at disse i

sammen med kommunerne på nuværende tidspunkt allerede har nogle handlingsplaner og

finansieringsplaner klar.

Og man gør opmærksom på, at man skal huske, at de personer, der skal arbejde med disse, at dem

skal man heller ikke glemme, såfremt handlingsplanerne skal have et godt resultat og med hensyn

til, at socialrådgivere i kommunen må have et kursus, det må man også være opmærksom på. Efter

Kommunevalget i 2005 og ud fra forpligtelse fra Landsstyreområdet, så har man i november og i

december afholdt kurser for – altså har man afholdt kurser for cheferne i social- og

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

20


erhvervsudvalgene, således at man kan få dem gjort parate til at kunne arbejde med sådan nogle

personer.

Og derfor det samme med starten af 2006, så har Landsstyreområdet for Familier gennemført kurser

for socialcheferne og har gennemført kursus i revalidering, således at kommunerne har stort

kendskab til revalideringsarbejdet og de opgaver, der ligger deri.

Og at de kommunale medarbejdere, der skal arbejde med revalidering har sammen med

introduktionscentrepersonalerne allerede taget beslutninger, der skal afholdes kursus. Men ud fra

krav om, at der kommer nogle rådgivere til kommunerne med hensyn til revalidering det er man

parat til.

Og jeg skal lige sige, at – man skal sige, at man har brugt kr. 194.484,00 til disse midler fra

kommunerne. Og det samme fra landsstyret. Og man har så brugt lige over 2 mio. kr. eller 4 mio.

kr. det vil sige, at man har brugt lidt over 8 mio. kr. sammen med Grønlands Hjemmestyretilskud til

revalidering. Og i og med, at man laver undersøgelse til samtlige kommuner om hvilke tiltag og

hvilke midler de har afsat til revalidering det er fortsat stigende.

Og man har planer om i 2006, at man vil bruge 9 mio. kr. Det vil sige, i alt over 18 mio. kr. skal

bruges til revalidering i 2009, således at dem, der får overførselsindkomster fra socialen det bliver

mindre, i og med, at dette initiativ fortsætter. Og dermed vil det også indebære at de får bedre

økonomiske vilkår, både til dem selv og til familierne.

Og med hensyn til uddannelse på turismeområdet, så blev mine bemærkninger overfor Siumuts

ordfører ganske korte. Uddannelsen på turismemedarbejderne, og at der sker en bedre samarbejde

på regionsområderne det er en opfordring til alle. Og i den forbindelse så skal jeg gøre opmærksom

på, at man en arbejdsgruppe, der arbejder med regionsvis udvikling af turismeområdet, for at man i

samarbejde på regionsområdet, så kan man udvikle turismen, lige som Demokraterne har sagt, at

det er nødvendigt.

Og med hensyn til vandkraftområdet, da Landsstyremedlemmet for Finanser allerede har udmeldt

dette og med hensyn til ensprisreformen, så stopper jeg foreløbig her.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

21


Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Og den næste er

Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur og Råstoffer. Og efterfølgende

Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur og Råstoffer, Siumut.

Tak. Med hensyn til partiernes ordførere, så vil jeg meget gerne takke dem. Angående en sag, som

vedrører mit landsstyreområde og så er der viljen i blandt partierne vedrørende disse sager. Så jeg

kunne mødes.

Da jeg gerne vil kommentere 5 forskellige punkter, som kom fra ordførerne. Først havneanlæg og

udbygning af lufthavne – i den forbindelse så har landsstyremedlemmet for finanser fremlagt noget,

som er vore planer fra Landsstyrets side med hensyn til, hvordan der skal prioriter es til foråret

vedrørende havneanlæg.

Det er så en prioritering vi fra landsstyret planlægger at fremsætte her. Og med hensyn til

lufthavnene, så har vi også en udbygningsplan med til efteråret. Det er altså 2 områder, altså nemlig

lufthavne og havneanlæg. Så kan man ikke komme uden om, at skulle tænke på eksterne investorer.

Så tænker vi på forskellige former for investeringsformer, f.eks. med en ….med Itoqqarmiut

Kangerluarsunnguit – altså vandkraftværket. Med hensyn til landsstyrets prioriteringer med hensyn

til disse områder, så er det vores mål, at vi skal holde op med at – evige snak og evige

undersøgelser, at vi så begynder at tage beslutninger vedrørende disse 2 områder, så skal man ikke

være i tvivl om, at vi fra Landsstyret har viljen til at mødes med forskellige meninger.

Det er i vores allesammens interesse, at disse 2 områder, som så skal bruge mig, så… .midler, så

skal det gøres uden tvivlsomme tanker. At de så fortsætter i de kommende år – de næstkommende

år. Det er så vores håb, at så kan Landsstyret tage stilling til – i løbet af dette år.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

22


Vedrørende boliger og boligforhold og boligbyggeriet og med hensyn til partiernes ordførerindlæg,

så vil jeg gerne sige, at Landsstyrets primære målsætning er, at de flest mulige mennesker, flere og

flest mulige familier bliver medejere eller ejere af deres boliger.

Det kan man så give mulighed for ved at finde frem til ordninger, som også giver mulighed for

mindre bemidlede i de kommende år. Og Landsstyrets målsætning er nemlig, at vi så vidt skal

bygge flest boliger med de begrænsede midler, vi har.

Og med hensyn til boligbyggeri, så vil vi også meget gerne være med i de kommuner, som gerne vil

tage ansvaret for boligområdet. Det kan man også se i finanslovsforslaget, også fordi det er et emne,

som Landsstyret vil give mulighed for til kommunerne med hensyn til boligbyggeriet, og hvad

angår boligerne, så er det Landstingets udvalg for boliger og infrastruktur, som jeg holdt samråd

med og drøftede indgåede omkring dette.

Og his der er interesse herfor, så kan vi også fremlægge vores emner under dette samråd til

finansudvalget, altså inden 2.behandlingen af nærværende punkt. Det er vi klar til.

Hvad angår trafikområdet, vil jeg selvfølgelig meget gerne sige til partiordførerne, at vi i år 2006,

altså i indeværende år en overgang, så er der blevet – så har Landsstyret ansøgt 8 mio. kr. til en

overgangsordning, også fordi vi har viljen til at Landstingets finansudvalg samarbejder med os i

forbindelse med prioriteringen i brugen af disse midler. Så er hvilke tiltag og hvilke områder disse

penge skal bruges til. Det er altså finansudvalget, som skal også spille inden 2.behandlingen af

nærværende forslag.

Hvad angår råstofområdet og Siumuts ordførerindlæg så vil jeg gerne sige, at det er rigtigt, at vi i

snart flere år prioriteret råstofområdet for de offentlige og der er så sket i realiseringen af disse tiltag

i disse år. Vi kan måske sige, at vi i år så har vi måske skabt mindst 250 arbejdspladser i forbindelse

med råstofudvindingen her i Grønland.

Ja, det er omsætning, hvad angår ….kun skatter, så er det betragteligt og så mener jeg også, at vi har

grund til at være optimistiske med hensyn til fremtiden. Hvad angår de penge, der er omsat inden

for råstofudvindingen, så skal vi så vidt optimere den omsætning, der sker her i Grønland. Så har i

den forbindelse en – med dette en aftale med disse to aktører, at vi to gange har – årligt har to

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

23


seminarer, således at vi derved kan opnå en mere fleksibel ordning, og som er til mest gavn for

lokalsamfundet.

Olieudvinding – olieefterforskning. Ud for Qeqertarsuaq og Disko Bugten, så vil de – vi udbyde de

licitationer blandt aktørerne – de udøvende aktører, altså olieefterforskning. Derfor vil vi – jeg er

ikke i tvivl om, at vi i begyndelsen i 2007 vil der blive startet en olieefterforskning for dem, der har

opnået tilladelse. Ja, en tilladelse, som gælder på flere områder. Det sker nemlig i branchen her i

Grønland.

Som sagt hvad angår mit landsstyreområde, så er der så store og gode interesse fra partierne og man

skal ikke være i tvivl om, at vi – at hvis Landstingets finansudvalg har interesse i det, så vil jeg

være klar til at fremkomme med uddybende bemærkninger. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur og Råstoffer. Og nu er det så

Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familier og Justitsvæsen, Siumut .

Indledningsvis til forskellige partier, vil jeg på vegne af Landsstyret sige tak til, at i forbindelse med

finanslovsforslagets og Landsstyrets indstillinger omkring socialudbygningsplaner og deres

tilfredshed. Det vil jeg sige tak for.

Og inden jeg kommer med yderligere bemærkninger, så vil jeg sige, at mit forslag det er man

tilfreds med. Men uanset det, så vil jeg lige kommentere de enkelte partiers ordførerindlæg.

Først så har jeg lagt mærke, at Siumut er tilfreds med, at vore børn får bedre vilkår og ikke mindst,

at man får – man laver en bedre service for familierne og den målsætning, man har den er man

tilfreds med.

Og at man får flere midler afsat og jeg har også lagt mærke til Siumuts ønske med hensyn til, at

pensionister og førtidspensionister og de handicappedes vilkår bliver forbedret. Og jeg har også lagt

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

24


mærke til, at man fra Inuit Ataqatigiit er tilfreds med udbygning af kurset til medarbejderne og det

samme med ønsket om, at handicappede kan få en uddannelse.

Og med hensyn til, at man få forbedret børnevilkårene, især omkring forlængelse af barselsorloven,

og at de omsorgssvigtede børn får en større service, og at børnetilskuddet bliver forhøjet samt, at

der lavet nogle forbedringstiltag overfor pensionisterne.

Og Atassut er tilfreds med, at børn og unges vilkår vil blive forbedret. Og med hensyn til Atassut,

så ønsker man, at vores initiativer til børn og unge bliver mere uddybende præciseret og det vil så

gøre. Der blev oprettet en arbejdsgruppe i efteråret omkring formindskelse af omsorgssvigt overfor

børn. Og deres indstillinger eller forslag regner jeg med, at jeg vil kunne modtage i løbet af foråret.

Og efterfølgende så regner jeg med, at Inuit Ataqatigiit i forbindelse med fremlæggelse af

finanslovsforslaget 2007, så vil man medtage disse initiativer. Og jeg regner så med, at de

handlingsplaner, der skal ske hos kommunerne omkring en stor indsats på familieplejeområdet.

Og ud fra Landsstyrekoalitionens aftale, så er der flere kommuner, der har rettet henvendelse til

vores direktorat om at få støtte til familiebehandling. Og jeg regner så med, at dette vil være et af de

største udgangspunkter i vores kommende tiltag.

Og jeg er også tilfreds med eller glad for om forlængelse af barselsorloven. Det har Atassut-gruppen

også ønsket.

Demokraterne siger, at man skal være forberedt på en ældre-boom og jeg har lavet – hensigt, at vi

skal være mere forberedt til det. Og der skal laves mere indgående undersøgelser af de ældres

vilkår, og at der efterfølgende kommer en redegørelse.

Og jeg regner så med, at der sker sådan noget i løbet af hvert 3. år og denne redegørelse vil så blive

omdelt til landstingsmedlemmerne. Og jeg har som mål, at der vil ske for første gang en redegørelse

i løbet af 2007.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

25


Og efterfølgende med forlængelse af barselsorloven efter fødsel, det er Demokraterne tilfredse med,

selvom de har ønsket en længere barselsorlov.

Kandidatforbundets partiet har ønsket, at ældre, handicappede og førtidspensionisterne, at deres

indtægter bliver dyrtidsreguleret. Og det vil jeg gerne komme ind på, på et senere tidspunkt. Det vil

jeg komme så meget ind på. Og jeg er også tilfreds med Kandidatforbundets partiets tilfredshed

med, at vi vil gøre mere omkring omsorgssvigtede børn.

Med hensyn til, at man skal støtte landsstyrets målsætninger og ved at sige tak til dem og mit håb

om, at man i fremtiden vil have et bedre samarbejde omkring disse, så siger jeg tak.

Afslutningsvis så vil jeg sige tillykke, at i år så er det modersmålsdagen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen. Og jeg skal lige gøre

opmærksom på, at vi har en tolk og man skal også være opmærksom på tolkene, således at de kan

følge med.

Og nu er det Lars-Emil Johansen, Siumut. Og efterfølgende Johan Lund-Olsen fra Inuit Ataqatigiit.

Lars-Emil Johansen, Siumut.

Tak. Landsstyremedlemmet sagde i sit indlæg, at de kommende finansieringer omkring

vandkraftværk og havne og lufthavne det vil koste omkring 3-4 mia. kr. og at der er nogle

divergerende meninger fra partiernes side og man siger, at man gerne vil have et samarbejde

omkring det. At dette billede det er meget, at når der er tale om meget store anlæg og der er store

problemer, som man skal samarbejde om, så er der mange, der bakker op om dem.

Og man vil bruge 4 mia. kr. om og hvordan man skal få det finansiere. Så kom man ind på 70 mio.

kroners værdi til de ældre og de kom ind på og debatterede meget indgåede også i finansudvalget og

jeg vil gerne benytte ordlyden, at vi i Landstinget ikke ser for meget på de ældre. Jeg mener, at de

opgaver overfor de ældre og de er meget tunge de må ophøre disse udsagn. Fordi vi i Siumut er

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

26


parat til, at i i forbindelse med finanslovsforslaget for 2007 og så med hensyn til finansiering mht.

løsning over for de ældre, således at pensionerne kan modtages uden skattebetaling.

Og jeg mener, at vi nu må have mod til med hensyn til, at de ældre kan få mulighed for b-indtægter

uden grænse udover deres pension. Det kan lade sig gøre, hvis man har politisk vilje eller hvis man

har politisk mod til at kunne gøre det.

Fordi ved planlægning og den fejlresultat, da man opnår, det har været udtalt i det seneste år, der

har kostet mange midler med hensyn til, at man lavet nogle fejlvurderinger og det vil vi så se i løbet

af denne samling.

De har lavet en fejlvurdering omkring 150 mio. kr. – dårlig planlægning, at man har fået større

indtægter end forventet. Det er – det kan man betragte som noget, der tangerer lige som større

udgifter, end man har forudset.

Derfor er det ikke betryggede, at man har budgetteret så meget forkert. Og denne må stoppe. Og vi

må også huske på, at i den tid, hvor man har dårlig økonomi og hvor Demokraterne fremsætter et

besparelseskatalog på 140 mio. kr. fra Demokraterne, så skal man huske på, at man rammer så

meget forkert i budgettet, at det eventuelt ikke vil være nødvendigt med en besparelse, fordi

indtægtsbudgettering skal jo behandles mere indgående og mere seriøst og derudover så skal man

være vidende om, at hvert eneste år og med hensyn til anlægsopgaver, som ikke bliver realiseret og

deres midler kommer tilbage til anlægsfonden, som en slags reserve.

Og der er tale om 10 mio. kr. cirka hvert eneste år. De uforbrugte anlægsopgaver, det drejer sig om

omkring 700 millioner kroner på nuværende tidspunkt og derfor vil det finde 70 millioner kroner til

at få forbedret pensionsområdet, er noget, der kan give os forhåbninger.

Så tager Landsstyremedlemmet for Familie og Landsstyremedlemmet for Sundhed og mine

bemærkninger i forbindelse med åbningsdebatten, vil jeg lige gentage, at med hensyn til misbrug og

behandling af euforiserende stoffer, der må man komme ind og starte her og nu, fordi misbruget er

meget, meget stort. Især omkring problematikken med euforiserende stoffer, det er et meget stort

samfundsproblem.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

27


Man må udbygge behandlingen og tilbuddene og jeg håber så på, der vil være nogle kommentarer

fra Landsstyrets side. Det er vores ordfører … vedrørende økonomi omkring hans bemærkninger

vedrørende ældre, at de har været lidt usikre, at de så har kommet med en berigtigelse, at man i

forbindelse med behandlingen af Finanslovsforslaget for 2007, vil vi komme med et forslag fra

Siumut.

At pensionisterne kan modtages uden skattebetaling eller hvordan og på nuværende tidspunkt, så

foreslår vi overfor Landsstyret, at den B-indtægtsgrænse for de ældre snarest muligt ophører.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Lars Emil Johansen, Siumut og nu er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit,

efterfølgende Anthon Frederiksen, Kattusseqqatigiit Partiiat.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

Tak. For det første vil jeg lige sige, at det selvfølgelig er en glæde for os fra Inuit Ataqatigiit med

hensyn til partiordførerne og det vil vi gerne takke for, men ikke mindst vore

Landsstyremedlemmer, altså landsstyrekoalitionen Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut.

Ja, det er et meget acceptabelt Finanslovsforslag, det vil vi gerne sige tak for. Ja, vi har grund til at

gøre det.

Og her under første behandlingen i fredags med hensyn til ordførerindlæggene, kan det danne

grundlag for det videre arbejde.

Vi konstaterer fra Inuit Ataqatigiit, at vi i vores prioriterede områder for eksempel vandkraftværk til

vedvarende energi, det er blevet hilst velkomment fra Landsstyrets side.

Vi lægger også mærke til, at det vi prioriterede i fredags nemlig, at det nedslidte elværk i Paamiut

skal udskiftes. Det er så til Landsstyrets beretning. Det er vi glade for. Det er altså en investering for

fremtiden.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

28


Vi har et par stykker vedvarende energi, som vi har erfaringer med, nemlig Buksefjorden og den

sidste Tasiilaq vandkraftværk, som blev ordnet for et par år siden.

Men hensyn til det sidstnævnte, er det et anlæg til 60 millioner kroner. For at vise, hvor gode

investeringerne har været, har vi indtil dato haft en besparelse på op til 5 millioner kroner for import

af olie til Grønland. Hvis det koster 60 millioner kroner, kan man forestille sig, at vi inden længe,

inden der er gået mange år, så har den tjent sig selv ind. Derfor er det meget levedygtige anlæg, som

kan virke i op til 60 år, det er gode investeringer.

Derfor er det os en glæde, at landsstyrekoalitionen har stor forståelse for således, at Landsstyret vil

tænke nærmere over, at en anden form for energi, i stedet for dieselolieforbrug i Paamiut.

Jeg vil heller ikke undlade at nævne, som også er blevet nævnt for lidt siden af Siumuts politiske

ordfører Lars Emil Johansen, som han var inde på.

Vi er fra Inuit Ataqatigiit selvfølgelig enige i, at vi snart får et ældreboom i fremtiden. Det skal vi

være parat til i de kommende år. Så skal vi finde frem til langtidsløsninger, men det skal ske på en

forsvarlig måde.

Vi må heller ikke glemme, at de ældre også gerne vil yde noget for samfundsudviklingen. Hvis de

bliver fritaget for skat, det kan man så diskutere. Men det, vi i den sammenhæng, skal være

opmærksom på er, at hvis vi mister de indtægter gennem skatten, så skal vi finde frem til en

erstatning.

Men jeg hører det således fra Siumuts politiske ordfører, som var inde på, at dette har til hensigt at

fremsætte et forslag vedrørende dette problem, således at de mistede indtægter til Landskassen, kan

dækkes på en anden måde. Det vil vi så afvente.

Men lad mig lige gentage, vi skal heller ikke glemme de ældre, de vil også være med til at betale

samfundsdriften.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

29


Demokraternes ordfører Lene Knüppel var også inde på, som der blev nævnt 144 millioner kroner,

som Landsstyret også kan lave en besparelse på. At Landsstyret udarbejder en sparekatalog på op til

144 millioner kroner.

Inuit Ataqatigiit er ikke enig i dette, man kan ikke bare sige det. Vi mener, at hvis man skal

fremsætte sådan et ønske, så skal man også kunne fremsætte egne visioner, hvordan det skal gøres.

Jeg vil hellere indstille til Demokraterne, at hvis de skal fremsætte et forslag, må de udarbejde et

budget og fremlægge det over Landstinget. Når vi så har kigget på disse tal, og hvis vi bliver enige i

det eller ej, kan vi vurdere det efterfølgende.

Jeg vil lige sige til Demokraterne, at vi heller ikke må glemme, at man ikke bare for at spare,

ligesom med det formål, at alting bliver stoppet deraf.

Vi skal være parate til fremtiden. Vi må også kunne investere i gode formål. Vi skal have viljen og

vi må have en langsigtet finansiering, for eksempel med hensyn til uddannelse og opkvalificering

med hensyn til vores menneskelige ressourcer, med hensyn til omsorgen for børn og unge, det

mener vi er Landsstyrets fremlagte finanslovsforslag og indeholder disse aspekter. Det vil være

passende at bevilge penge til disse forhold.

Men allerede nu vil jeg så igen sige, at en eventuel Landstingsbygning … vil vi i Inuit Ataqatigiit

være med til at debattere.

De prioriterede områder vi fremlagde i fredags var, at boligsituationen her i Grønland. Udover det

vi har fremlagt, vil det være interessant, hvis vi også kan begynde at bruge realkreditinstitutterne,

som også allerede bruges i nogle byer, for eksempel i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat.

Hvis denne ordning kan indføres endnu bredere og jeg vil med det samme også indstille til

Landsstyret, at de tager betragtningen med inden 2. behandlingen.

Og vi anbefaler, at realkreditbyggeriet og finansieringsformen bliver spredt til andre byer og mindre

bygder, at Landsstyret så optager i forhandlingen desangående. Det vil vi opfordre til.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

30


Hvad angår underskuddet i handelsbalancen, er vi bekymret for, som hvis … om, at man er

bekymret over, det er også rigtigt.

Med hensyn til ændringen af ensprissystemet og omlægningen i skattebyrden, lettelser for

skattebyrden, så er der omkring 100 millioner kroner, som tilfalder vore lommer. Disse bliver

måske mest brugt til køb af udenlandske varer, for eksempel biler med videre, det er i sig selv en

god investering. Men samtidigt mener vi, at vi også skal efterlyse, hvordan vi kan beholde

omsætningen her i Grønland.

Hvordan vi bedre kan udnytte pengene, hvordan vi bedre kan omsætte pengene her internt i

Grønland. Det er også noget, der skal tænkes over, hvilket vi opfordrer til fra Inuit Ataqatigiit i

forbindelse med den videre behandling i denne sag.

Med disse foreløbige betragtninger, ser Inuit Ataqatigiit frem til at gå videre med sagerne. Det er

som sagt dette finanslovsforslag, at når vi skal til at afslutte dette, at vi så kan samles om det. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit og den næste Anthon Frederiksen,

Kattusseqqatigiit Partiat og efterfølgende er det Kultur-, Uddannelse- og Forskning- samt

Kirkelandsstyremedlem.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet Partis ordfører.

Ja tak. Først skal jeg lige præcisere, at samtlige landstingsmedlemmer ikke altid er til stede her i

salen. Det er på baggrund af de opgaver, for at kunne følge med i opgaverne, så sidder vi på vores

kontor samtidigt med at vi hører på ordførerindlæggene.

Ud fra det jeg kan se på nuværende tidspunkt, kan man tælle de landstingsmedlemmer, er det 6

landstingsmedlemmer, der er til stede og de resterende er landsstyremedlemmer.

Derfor er landsstyremedlemmernes udtalelser om, at selvom vedkommende landstingsmedlem ikke

er til stede, mener jeg, at det må landsstyret løse, også under hensyntagen til at man skal kunne

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

31


følge med i de forskellige opgaver. Selvom landstingsmedlemmerne ikke er til stede her i salen, så

følger de godt med i arbejdet og det er det, jeg har præciseret.

Med hensyn til fiskeriet og uden at man nævner det som snak, at man kommer med en ny ordning

om ESU, det vil være meget, meget spændende.

De forskellige bemærkninger, der er faldet her blandt andet med hensyn til 20,6 millioner kroners

midler, der blev afsat i år, at de ikke vil forblive uforbrugt, så har vi ikke råd i dag med hensyn til de

forskellige forhold, der gælder for fiskeriet omkring modernisering af flåden og omstrukturering.

Man skal kunne udnytte det, der er behov for i dag.

Det vil jeg gerne opfordre til at man laver en løsning, således at det kan blive tilfældet i løbet af en

15 årig periode, vil man bruge 800 millioner kroner til rejefiskerflåden. Det vil være godt, når man

hører det, men i løbet af en 15 årig periode, så skal man også overveje de allerede eksisterende

fartøjer, der til den tid vil være forfaldne. Derfor må man sætte spørgsmålstegn ved, om disse 800

millioner kroner vil være nok og ikke mindst med hensyn til behovet på hellefiskefiskeriet og det

store behov, der er.

Med hensyn til den kommende ny fiskerilov og i forbindelse med udarbejdelsen af den, vil det være

meget nødvendigt og stort behov for.

Med hensyn til det kystnære fiskeri og fisker- og fangerorganisationen at man har et tæt samarbejde

med dem, når man gennemfører dette.

Fordi man kun kan afholde samarbejde regionsvist, det er noget, der er meget vigtigt for fiskerne.

For vi bor i et meget langstrakt kystområde, kan man ikke komme udenom, at der gennemføres

forskellige fiskeriformer.

I forbindelse med ny ordningen at man vurderer og medtager alt, det er meget vigtigt. Ikke mindst

med hensyn til mistede fiskeriredskaber og at man har en meningspligt omkring mistede

fiskeriredskaber, det er noget fiskerne internt allerede har diskuteret.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

32


Med hensyn til de enkelte kommuner, der opfisker mistede fiskegarn eller fiskeriredskaber, må vi

se, om det ikke kan gennemføres fuldt ud tilfredsstillende og med hensyn til det enkelte område, der

er tale om.

Når man derfor ser på alle disse betragtninger under et, at man laver en ordning, der er

tilfredsstillende for alle, det er ønskeligt. Vi har konstateret, at Fiskeribanken er et dansk

foretagende, der opfører driften og derfor er det to banker, som er til stede her i Grønland. Man vil

have en dialog med dem. Uden at tænke på de to pengeinstitutter her i landet og at man efterlyser

andre muligheder i udlandet, det er noget, som man må overveje.

For når man tænker på det store behov, kan man ikke komme uden om større

finansieringsmuligheder.

Og endeligt så er det meget vigtigt, som nogle partier har nævnt og som vi i vores første

ordførerindlæg har nævnt, har jeg lagt mærke til, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri har sagt, at

han gerne vil undersøge, nemlig med hensyn til betaling af låntagning. Der må og skal laves en

ordning på det område. For vi er vidende om, hvilke forhold og vilkår, der er gældende på

fiskeriområdet og hvornår, der er sæson for fisk.

En del af året er der ikke altid held med fiskeriet og nogle gange er der stort held på fiskeriområdet.

Og derfor den tid, hvor der er godt fiskeri og med hensyn til betaling af lån, er det ud fra fangsterne

og ud fra værdien af indhandlingen, at man laver en fast procentdel til betaling af låntagning,

således kan man få betalt og sikret låntagningen.

På den anden side, i den tid, hvor fiskeren ikke får nogen indtjening på grund af dårlig fiskeri, må

man også kunne regne med, at der sker en opbremsning i betalingen.

Og derfor med hensyn til den ordning, der har været i det daværende ESU, må vi se, at der har

været dårlige erfaringer, for det er ikke hensigtsmæssigt med terminsvise betalinger, for man sender

meget store regninger, hvor man blandt andet sender dem, hvor fiskerne ikke har råd til dem. Derfor

bør der ske en tilpasning på det område.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

33


Med hensyn til boligbyggeriet, er det nødvendigt, at man laver en aktiv løsning for at løse

boligmangelen.

Jeg er glad for, at Landsstyremedlemmet for Boliger i sin fremlæggelse sagde, at man vil give de

enkelte kommuner rettighed for at komme ind på boligbyggeriområdet. Det er ikke på

Finansudvalget, men i forbindelse med Finanslovsforslaget kan man se, at kommunerne via

KANUKOKA med hensyn til byggemodning, vil hensætte 15 millioner kroner årligt til

byggemodning på landsbasis. Men jeg vil gerne have, at man overvejer, at disse trænger til at blive

forhøjet.

Vi kan for eksempel tage en enkelt by og ud fra behovet på byggemodning, bruger man 5 – 6

millioner kroner i en enkelt by og når man så afsætter 15 millioner kroner til 18 kommuner, må vi

sige, at de betaler et minimalt beløb. Derfor vil jeg gerne have, at man overvejer dette område

ganske nøje.

Med hensyn til lufthavne og havne, regner man med at det vil koste 3 til 4 milliarder kroner og ikke

mindst med hensyn til udarbejdelsen af den midlertidige Finanslov og i fremlæggelsen i december,

så har jeg sagt, at muligheden for at fjernfinansiering, det må man prøve på at finde.

Landsstyremedlemmet for Boliger sagde i sin fremlæggelse, at man skal undersøge denne

mulighed. Jeg mener, det er et område, man får meget svært ved at komme udenom, fordi der er

nogle områder, som der er grund til større finansiering og vi har få midler.

Derfor med hensyn til eksternt finansieringsmuligheder til anlæggelse af lufthavne, udbygning af

havne og etablering af vandkraftværk, vil det være meget ønskeligt, at Landskassen kunne

gennemføre et regnskabsår uden alt for meget underskud.

Med hensyn til de muligheder og ordninger på uddannelsesområdet, er det ønskeligt, at der kommer

meget klare planer og ikke mindst af, hvad vi har på institutionsområdet, uddannelsesområdet og

folkeskoleområdet, at der sker vurdering og evaluering, det er et stort behov. Og at man opgiver

klare oplysninger til Landstinget.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

34


Med hensyn til revalidering, er jeg glad for, at Landsstyremedlemmet for Erhverv fremlagde planer,

som kommunernes og Grønlands Hjemmestyres finansieringer vil blive forøget fra og med næste år.

Det er et område, som man har meget svært ved at komme udenom.

Ikke mindst med hensyn til midler til socialområdet og når skal få dem formindsket ved

revalidering og at man i de kommende år vil bruge 18 millioner kroner og med hensyn til fremtiden,

så må man sige, at det er en god investering til fremtiden, således at det kan blive rentabelt.

Ikke mindst af hensyn til kunst og kulturelle aktiviteter og kunsthåndværk samt dem, der arbejder

med dem. Man laver planer for dem og giver dem en god indtjeningsmulighed. I forbindelse med

turismeudbygningen og ved god planlægning, er der stort behov for, at man laver en ordning på det

område.

Med hensyn til servicering på sundhedsvæsenet og med hensyn til behandling og sending af

patienter, især til Danmark, og med hensyn til dem, der er ramt af sygdom og de klager, der bliver

fremlagt, mener jeg, at både Landsstyre- og Landstingsmedlemmerne ikke længere er

uopmærksomme herpå.

Med hensyn til patienthotellet, der er placeret indenfor et meget stort … lige ved siden af en meget

befærdet vej. Og med hensyn til grønlændere, der aldrig har været i Danmark, er det meget

fremmedartet. Der er blevet sagt, at man på en eller anden måde kan få vurderet placeringen, det er

noget man må og skal overveje.

Med hensyn til idræt og social, nævnte jeg i forbindelse med åbningsdebatten, at finansieringen vil

gradvist nedsættes. Heldigvis har Siumuts ordfører foreslået, at midlerne vil blive nedsat. Det vil

ikke blive nedsat, selvom man på den ene side regner med, at tips- og lottomidler-indtægterne vil

stige med 1 million kroner årligt, uanset det, så kan man se, at med hensyn til det blandet på

nuværende tidspunkt, vil man fra og med næste år få nedsat et driftstilskud på 6 millioner kroner.

Medens man på den anden side kun kan regne med, at tips- og lottomidlerne kun vil stige med 1

million kroner årligt.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

35


Såfremt man bibeholder dette forslag, må man regne med, at vilkårene overfor idrætsfolkene ikke

vil blive flere. Det er så 50 procent af lotto- og tipsmidlerne, som vil tilfalde idrætsfolk og idræt til

de ældre. Det er det, man har snakket om og derfor skal man være ekstra opmærksom på de forhold

i behandlingen i Finansudvalget.

Med hensyn til pensionsområdet, blev jeg meget, meget positiv glad, fordi Siumuts ordfører sagde,

at Siumut har viljen til at finde en løsning på pensionsområdet samt at der er behov for det.

Jeg mener, at det var snakken om analysearbejdet på det område, at det vist nok ikke er så

nødvendigt, selvom man med hensyn til fremtiden ikke kan komme udenom analysearbejdet.

Selvom dette er tilfældet, må man huske på, at i 1995, da man oprettede socialreformkommissionen,

blev der brugt 2 år, hvor man kom ind i alle krogene under arbejdet i forbindelse med

undersøgelsen. Derfor er der med hensyn til socialreformkommissionens arbejde, som blandt andet

ikke er færdigt, må man arbejde med og færdiggøre.

Der vil selvfølgelig være noget, der trænger til at blive fornyet og når man tænker på alle disse

forhold, er det derfor nødvendigt, at man ikke starter analyse- og undersøgelsesarbejdet fra bunden

af. Da taletiden er forbi, stopper jeg foreløbigt her.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen. Vi har lige lavet om på rækkefølgen på talerækken. Nu er det

Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur. Efterfølgende holder vi frokost.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til bevillingen til sundhedsområdet, som Atassut og Kattusseqatigiit er kommet ind på,

vil jeg ikke undlade at sige tak for deres bemærkninger. Også fordi Atassuts ordfører kom ind på

ventelisteproblematikken. Det er et emne, vi har snakket om i snart flere år og det er helt rigtigt og

derfor er det mig en glæde, at vi her i år 2006, har Landsstyret lavet en aftale med en ekstra pulje til

området.

Netop med det formål, at ventelistepatienterne skal kunne komme ind og blive behandlet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

36


I denne forbindelse vil jeg lige erindre om, at vi i 2004, dengang da vi, de, der var medlem af

Finansudvalget og som er medlemmer af Familie- og Sundhedsudvalget, har jeg haft samråd med

vedrørende vores målsætninger. Der var mange forskellige emner, vi dengang snakkede om, det var

nemlig ventelisteproblematikken. Og vi blev enige om, at vi skulle have ekstra ordinært tiltag i

denne sammenhæng, især med hensyn til knæ- og hoftepatienter. Netop fordi nogle af disse har

ventet i snart mange år.

Derudover har vi også snakket om, at nogle medlemmer fandt det væsentligt, at børn, der er på

venteliste, især med hensyn til øre- og næsepatienter, de skal have første prioritet. Det er ikke rart

og blive stillet frem, så har vi taget dem hjem og i fjord i 2005, fremlagde vi det det overfor

Landsstyremedlemmet for Finanser således, at vi har kunnet se en mere tilpasset venteliste. Vi har

nu i den sammenhæng ansøgt om 7 millioner kroner for at disse mennesker kan blive behandlet.

Med hensyn til ventelisteproblematikken, vil jeg ikke skjule, at det er ved at lykkes for os. Vi har

også fået en … for statistik, kan vi se kvartalsvis, hvor mange der er på denne venteliste. Det er

derfor vi overordnet skal have et tal, således, at alle kan følge med på denne venteliste.

Vi har taget et skridt, også fordi det vil blive betryggende for samfundet, hvis disse oplysninger, kan

spredes mere offentligt, også fordi debatten gør, at der er utryghed blandt befolkningen. Jeg er

meget taknemmelig for, at koalitionspartierne vil hjælpe os med at realisere disse tanker.

Jeg skal også særskilt gøre opmærksom på, at udover disse ekstraordinære tiltag for

ventelistepatienter, har vi ansøgt om en forøgelse af kirurgisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital

således, at vi fra 2007 kan forbedre vores service overfor patienterne og således, at der sker en mere

kontinuerlig behandling.

Derved har vi så ændret vores fremgangsmåde. Der er afsat bevillinger for at formindske

ventelisten, men ikke alene det, har vi gjort, vi har også prøvet at udvide kapaciteten på Dronning

Ingrids Hospital.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

37


Jeg skal også lige gøre opmærksom på med hensyn til det, vi har snakket om i flere år nemlig

journalen for dem, der henvender sig. Det skal nu ind i computersystemet. Disse er blevet skåret

væk i forbindelse med besparelserne.

Hvis Finanslovsforslaget bliver imødekommet i den nuværende form, kan vi også tage de skridt, der

er nødvendige og så håber på, at de bliver vedtaget. Det er meget påkrævet, at vi har en mere

fleksibel ordning med hensyn til serviceringen.

Jeg skal også gøre opmærksom på, at vi også skal opkvalificere vores menneskelige ressourcer

indenfor sundhedsvæsenet og Landsstyret har i denne sammenhæng kig på de mange ansatte

indenfor sundhedsvæsenet, hvilke forhold, der så skal opkvalificeres, det har vi midlertidigt ansøgt

om. Jeg håber på, at det bliver hilst velkomment.

Med en glæde konstaterer jeg også, at det er faste bevillinger, vi har fået til sundhedsvæsenet. Det er

et stort arbejde med hensyn til Dronning Ingrids Hospital, at indenfor denne bevilling ved en

omprioritering, har de prøvet på at effektivisere serviceringen. De har ikke givet op, de har haft et

stort arbejde for at smidiggøre deres indsatser.

Jeg kan for eksempel nævne med hensyn til øjnepatienter, kan de komme tidligere og få behandling.

Så er der hals-, næse- og ørespecialister, som også er blevet besat ved normeringen. Der er også en

overlægestilling, som er blevet besat, derved har vi forbedret serviceringen.

Jeg mener også, at personalet bør være stolte af det, de foretager sig.

Ved en omorganisering og effektivisering, kan man ikke alene gøre det ved en effektivisering. Vi

har altså nået til et punkt, at hvis vi skal forbedre, må vi også tænke på ekstrabevillinger.

Med hensyn til euforiserende stoffer og misbruget heraf, som Siumuts politiske ordfører kom ind

på, det kan ikke være overhørigt og jeg er helt enig med ham i, at vi må gøre noget ved dette. Men

kan blot i denne sammenhæng henvise til, at vi i løbet af marts måned har en debat om

folkesundhed generelt. Det kan vi vende tilbage til. Det er foreløbigt det, jeg som

Landsstyremedlem for Sundhed har at sige. Og jeg siger endnu engang tak til partiernes ordførere.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

38


Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Natur. Vi skal holde en middagspause.

Debatten fortsætter kl. 13:00.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

39


3. mødedag, tirsdag den 21. februar 2006.

Dagsordenens punkt 16

Forslag til landstingsfinanslov for 2006.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling - fortsat)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, landstingsformand, Siumut.

... værsgo.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Ja, tak. Det er med hensyn til det der vedrører idræt, og det har man sagt noget om flere gange her,

det er både fra Siumut og fra Kandidatforbundet, så skal jeg præcisere, at midler til idræt, fra

Finansudvalget, ikke vil blive nedsat med 1 mio. kr. årligt, men tvært imod så er det lotto og

tidsmidler, og man regner med at der vil blive 1 mio. kr. mere fra og med 2006 og 2007 og 2008 og

2009. Det vil sige, at der er balance, og ikke besparelse i den. Selvfølgelig vil jeg, som

landsstyremedlem for idræt og børn og andre, at de har gode vilkår. Det vil jeg aktivt prøve på at

opnå. Og vi har så skrevet i finanslovforslaget, at vi fra år til år får vurderet, og det finder vi vigtigt.

Derudover så skal jeg også præcisere overfor Siumut, til ordføreren Jens Lars Fleischer han sagde,

at man i samarbejde med introduktionscentrene og kommunerne om, hvor stor vores deltagelse er

her, skal jeg sige, at man har kontrol, ledige og andre, således at vi laver en planlægning omkring

introduktionscentrene, sammen med kommunerne også. Og det er det arbejde der pågår på

nuværende tidspunkt.

Og Kattusseqatigiit Partiiat kom ind på, at det er vigtigt at man kommer med klare

uddannelsesplaner. Og i den forbindelse så skal jeg sige, at i 2006 så skal vi afholde et seminar

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

40


vedrørende uddannelse, og her vil der blive fremlagt forskellige målsætninger vedrørende

uddannelse. Og det vil så være Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, så er jeg

parat, hvis jeg bliver bliver indkaldt til samråd omkring vision vedrørende uddannelse.

Og jeg regner så med, at jeg kommende rejser til forskellige byer, så vil jeg kunne fremlægge en

lovpakke vedrørende målsætninger omkring uddannelse, således at vi også kan sikre at

uddannelsesinstitutioner kan følge med i vores planer.

Og med hensyn til Bygge- og Anlægsskolen, og det der blev nævnt fra Siumuts ordfører, at det har

været 50 mio. kr., og at man er blevet nedsat til 38 mio. kr. Her skal jeg gøre opmærksom på, at

efter nøje beregning så er det kommet ned til 38 mio. kr. Og det blev præciseret, at det skulle være

nok til udvidelsen.

Og med hensyn til Demokraterne og Lene Knüppel, så sagde hun at evaluering og dokumentation,

og med hensyn til spørgsmål her, er det ikke hensigtsmæssigt her, skal jeg gøre opmærksom på, at

evaluering og dokumentation i folkeskolen, og den bekendtgørelse den trådte i kraft fra og med i år,

her er det hvor store elevernes karakter er. Det kan man selvfølgelig med det at det er EDB, således

at man fra år til år kan gennemføre landsdækkende vurderinger og lave evaluering.

Her, med hensyn til evaluering af folkeskolen, og i henhold til bekendtgørelsen vedrørende

folkeskolen, paragraf 31, stk. 2. I henhold til den, så er det et evalueringsinstitut der vedrører

uddannelse og forskningen, og den er blevet placeret under Ilisimatusarfik, således at med hensyn

til, så skal man gerne gennemføre vurdering af folkeskolen i foråret 2006. Og her er det ud fra

elevernes kundskaber, man får vurderet om de er hensigtsmæssige, de målsætninger man har sat på

landsbasis.

Og med hensyn til mere uddybende oplysninger oplysninger vedrørende folkeskolen, så kan I også

rette henvendelse til landsstyreområdet.

Med hensyn til kunsthåndværkere og andre, og planlægninger dertil, det nævnte Kattusseqatigiit

Partiiat. Og her skal jeg blot erindre om, at man startet Arnat Ilinniarfik, Kvindeskolen, og her får

kunsthåndværkerne en mulighed for at være med i forskellige uddannelser. Og det vil også blive

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

41


medtaget og planlagt i forbindelse med uddannelsesplanen. Selvfølgelig, med hensyn til

Kattusseqatigiit Partiiat, den plan til tilgå til partiet. Selvfølgelig også.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jens Lars Fleischer, Siumut. For en kort bemærkning, da det er for tredje gang. Og

efterfølgende Ellen Kristoffersen, Atassut.

Jens Lars Fleischer, Siumuts ordfører.

Det er med hensyn til alderdomshjem, og det kommende byggeri af alderdomshjem i Maniitsoq

Kommune og Uummannaq Kommune, her vil jeg lige komme med en præcisering, at

Finansudvalget allerede har sendt materialet til Landsstyret. Med hensyn til byggeri af

alderdomshjem i Maniitsoq, så har man afsat midler i år, hvor man skal bygge etapevis. Og det er

den plan man har. Men i overslagsårene, at man ikke har afsat midler, og på baggrund deraf, i

forbindelse med alderdomshjembyggeriet i Maniitsoq, at det vil kunne lykkes, også fordi det kan

ses i udkast til finanslov. Derfor mener jeg, at man overfor Landsstyret bør kræve, at de laver en

sammenhængende planlægning. At såfremt den skal færdiggøres fuldt ud, så kan man ikke komme

uden om, at der også skal afsættes midler til overslagsårene. Og jeg mener, at det er noget der skal

løses, for at nå 1. etape af færdigbygget.

Og i forbindelse med opstart af næste etape, og med hensyn til hvor de ældre kan placeres

midlertidigt, og den tredje etape vil så også følge med, og derfor, med hensyn til at man blot laver

en løsning, udover den plan, så må man regne med at byggeriet vil blive dyrere. Og derfor mener

jeg, at vi alle sammen skal være vidende om, uanset om vi er kommuner eller Landsting, for at

kunne undgå et dyrere anlægsbyggere. For som bekendt i de byer, så trænger de til at få en løsning

på alderdomshjemområdet, og Landsstyret skal gøre opmærksom på, at der skal laves

alderdomshjemplanlægning i Uummannaq. Og man har allerede lavet flere. Helt op til to planer.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu er det så Ellen Kristoffersen, Atassut. Efterfølgende Landsstyremedlemmet for Finanser.

Ellen Kristoffersen, Atassuts ordfører.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

42


Tak. Som ordfører for Atassut, så vil jeg gerne sige tak til Landsstyret for deres besvarelser. Dog

har vi fra Atassut fremlagt noget, som anbefalinger overfor Landsstyret, at der er flere af dem der

ikke er blevet besvaret. Og så vil jeg lige også nævne det der, man slet ikke er kommet in d på.

Vi anbefaler fra Atassut, at Grønlands Statistik får tilført yderligere 1,5 mio. kr., om dette beløb er

nok. Det er det økonomiske fællesudvalg ellers har anbefalet, hvor nødvendigt det, for at udvide

statistikken her i Grønland.

Udfra det jeg kan se i forslaget, så er det merudgifter på 1,5 mio. kr., som er tiltænkt til udarbejdelse

af udenlandske materialer og til diverse møder. Jeg synes, at det er helt nødvendigt at vi, når vi

politisk skal tage stillingtagen, med økonomiske midler til følge, så skal vi også have nødvendige

grundmateriale, uden at skulle opfinde en dyb tallerken igen. Ved at udnytte de eksisterende

ressourcer der findes i Grønlands Statistik, således at de også kan udarbejde disse nødvendige

materialer, uden at skulle pålægge yderligere opgaver til de enkelte direktorater. Og det er det, jeg

gerne vil have besvaret fra Landsstyret.

I vores indlæg, der har vi også fremlagt fra Atassut, at afkastet fra Royal Greenland, som ejes af

Grønlands Hjemmestyre, er slet ikke noget der har virkning for Landskassen. Der findes altså flere

hjemmestyreejede selskaber, som også giver afkast gennem aktieposter. Men vi har indtil dato ikke

kunnet se regnskaber fra Royal Greenland. Det er derfor vi anmoder Landsstyret om at efterlyse,

hvordan disse midler, altså overskuddet fra Royal Greenland, kan tilfalde Landskassen, eller en del

af disse.

Jeg vil også sige tak til landsstyremedlemmet for kultur og uddannelse, at besparelser indenfor

Innerisaavik ikke er blevet stoppet, og er kommet ind på i sin besvarelse, at kvit, altså en

uddannelsesform, skal spredes til flere skoler på kysten. Derfor vil vi gerne vide, hvornår

Landsstyret kan forvente, hvordan kvit kan indføres i Atuarfitsialak.

Hvad angår uddannelsen, så er vi i Atassut glade for at Kvindeskolen er ved at blive etableret som

en grundskole for 2-årige uddannelser, hvor de så har afsat midlerne. Uden at skulle komme ind på

det yderligere, så finder vi det i Atassut, at man ligesom kan fortsætte med en overbygning til denne

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

43


uddannelse. For eksempel som en designer, som således at man også kan åbne op for en uddannelse

som designer. Det vil vi også anbefale overfor Landsstyret om at undersøge nærmere.

Så er det Landsstyremedlemmet, medens vi har Direktoratet for Kultur og uddannelser, så har

Atassut en mærkesag, nemlig idræt. Vi er allerede kommet i gang med debatten desangående, at der

også er flertal i partierne støtter, at man ikke rører ved de tilskud der tilfalder idrætten i dag.

Landsstyremedlemmet for Finanser har i dag tidligere sagt, at man ikke vil udhule tilskuddet. Det er

vist snarere om det er tips og lottomidler, som også skal tilføres 1 mio. kr. hvert år i overslagsårene,

men i den forbindelse skal vi heller ikke glemme, at det er en fordelingsnøgle, med hensyn til tips

og lottomidlerne.

Ja, det er altså 59,1 procent som skal tilfalde idrætten, inklusive idræt for handicappede og ældre.

Og så er der altså andre idrætsgrene, som også er eliteudøvere. Så er der altså en mindskelse af ca.

40 procent i de kommende år. Jeg vil ikke påføre procent, men det er så omkring halvdelen, op til

en halv million kroner, som skal spares indenfor idrætten. Og det har vi meget svært ved at

acceptere fra Atassut.

Og det er også meget væsentligt at skulle komme ind på, da vi havde en valgkamp sidste gang til

Landstinget, og så da idrætsforbundet indkaldte til et møde, og så var det samtlige partier, som vil

støtte idrætten. Derfor skal vi fra Atassut opfordre til, at de midler der tilfalder idrætten ikke bliver

forringet, men bliver forøget.

Vi har i dag hele tiden sagt iblandt politikkerne, at vi også skal lade prioritere forebyggelse i

forbindelse med fritidsaktiviteterne. Så altså, vi skal animere børn og unge til at lave sunde

fritidsinteresser.

Det er også en glæde for os i Atassut, når vi snakker om uddannelse, og når vi snakker om

Atuarfitsialak, at to årgange som skal ud af børneskolen, der står at det bliver et dobbelt antal i

2008. Det er så også en glæde fra Atassut, at man er opmærksom på dette fra direktoratet, således

også at man også er vågen overfor de eventuelle muligheder, der skal være til disse dobbeltårgange,

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

44


som skal ud, således at vi ikke pålægger den unødige byrder, så vi ikke får yderligere problemer,

med hensyn til lærerstaben i de forskellige institutioner.

Og så, vi var også inde på i Atassut, at omsorgssvigtede børn, vi skal lave en handleplan for dem.

Og i denne forbindelse vil vi gerne sige tak til landsstyremedlemmet for familie for hendes

besvarelse. Men det vi savner i denne sammenhæng, det er omsorgssvigtede, det er jo forældrenes

omsorgssvigt det drejer sig om. Eller de forældre, som ligesom er farezonen for at blive

omsorgssvigtere. Det er det spørgsmål, som ikke blev besvaret. Så håber jeg, at dette spørgsmål det

vil blive besvaret fra Landsstyret. Hvis der ikke er mulighed for det i dag, så kan vi godt acceptere

en skriftlige besvarelse. I den forbindelse, så er det også en stor glæde, at samtlige partier ligesom er

positive overfor eventuelle tiltag overfor børn og unge, og støtter disse initiativer.

Og vi vil heller ikke undlade at nævne, med hensyn til sundhedsområdet. Vi føler i Atassut, at vi har

nogle ting der yderligere skal afdækkes. Også fordi der har været en del debat om vikariaterne,

hvordan dette problem kan minimeres.

Vi har stort kendskab til de store udgifter i forbindelse med disse, brugen af vikarer. Ja, altså

initiativer i retning af vi udnytter bedre de midler vi har, i stedet for at bruge dem til vikarer. Det vil

vi også meget gerne vide mere om.

Så vil vi heller ikke undlade at nævne, hvad angår de ældres vilkår, og de initiativer der er igangsat.

Pensionen for de ældre og førtidspensionen, så er der nogle initiativer der er igangsat fra

Landsstyrets. Det har vi med glæde taget imod. Men vi kan heller ikke være uenige med Siumut i,

at det så skal fremlægges til efterårssamlingen, med hensyn til for at kunne finde de bevillinger der

er nødvendige. Og derfor er vi i Atassut klar til at samarbejde om dette.

I den forbindelse vil det være relevant at skulle sige, at det nuværende Grønlands Landsting, som

optager forhandlinger med hensyn til de ældre, altså såkaldte pensionsforhandlinger, således at

samtlige partier har pligt til at finde frem til løsningsmodeller. Således håber vi, at også de andre

partier vil være med i dette arbejde. Og jeg siger tak for Siumuts ordførers indlæg desangående,

fordi det er blevet nødvendigt at vi i snart flere år, vi har forhalet forhandlingen af de ældres vilkår.

Vi er godt nok bekendt med at det bliver dyrt, men vi må gøre noget.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

45


Jeg stopper her foreløbig.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det er altså en finanslovsforlaget. Og jeg skal lige understrege de spørgsmål som Landsstyret

umiddelbart ikke havde besvaret, så kan de også få dem fra Landstingets Finansudvalg, fordi

samtlige partier har jo repræsentanter i dette udvalg, således at det så kan vi også tage sagerne op i

landstingets udvalg.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Finanser, og efterfølgende så er det landsstyremedlemmet for

Boliger, Infrastruktur og Råstoffer.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ja, som formanden har sagt, så gennemfører man ikke forhandlinger her. Forhandlingerne

gennemføres i Landstingets Finansudvalg. Jeg mener, at de meninger der bliver fremlagt, de kan

bruges som grundlag i forhandlinger. Og at man bruger denne sal som forhandlingslokale.

Vi har vistnok fremlagt alle vores meninger, og samtlige partier og enkelte landsstyremedlemmer,

uden at det, så vil jeg først lige kommentere de ordførerindlæg, som jeg ikke kommenterede i første

omgang.

Først skal jeg sige, at man fra Landstinget allerførste gang er meget interesseret i handelsbalancen.

Og i overgangen fra 2003 til 2004, så var forskellen steget med 250 mio. kr. Det vil sige, at vores

indtægter koster 994 mio. mere import, og her har vi et meget stort handelsunderskud. Og heldigvis

så har vi i 2005, selv om det ikke er færdigt indtil nu, så ser det ud som om det bliver bedre. Og i

den første måned af 2004, at vi har haft 2 577 mio. kroners indtægt, og vi har så haft noget import,

vi har haft noget handelsunderskud, og forbedringen har så været 134, mio. kroners forbedring fra

2004 til 2005. Og her kan man ikke undgå at lægge mærke til, at der er sket en anden

råstofudvinding, nemlig olivin-mine, og en større guldminebrydning.

Og her efterlyser man fra partierne, hvordan man kan få minimeret den meget store forskel mellem

import og eksport. Det kan man selv gøre ved øget selvforsyning. Det er det ord, man må bruge som

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

46


det første. Alt bliver jo importeret, både fra små til meget store. Og selv om vi ellers kan producere

noget selv, og når vi kommer til andre lande, hvor der er meget små økonomier, så kan lægge

mærke til, hvor udbredt landes egne produkter er.

Og med hensyn til øget selvforsyning, og de initiativer vi har på energiområdet, for at få begrænset

olieimporter, så har vi sagt, at vi bruger omkring 1 mia. kr. til olieimport. Hvis vi får den nedbragt,

og vores eksport af råstoffer stiger, og hvis vi laver en øget selvforsyning på materialeområdet, det

er også derfor at uddannelse værdsættes som den allerførste prioritering, både fra Landstinget og

Landsstyret, således at vi også kan danne grundlag for en forbedret handelsbalance. Og det vi har

behov for, er en hel masse virksomheder, som kan dannes og få til at opblomstre.

Og med hensyn til det som vi eksporterer i dag, at det bliver værdisat alt for lavt. Især med hensyn

til fisk og skaldyr, som vi eksporterer. Og derfor, med hensyn til vores virksomheder, som også er

interesseret på vor grønlandske økonomi. Her må vi også have en dialog om, hvad de rentabelt kan

producere, både af fiske og skaldyr her i Grønland. Det må og skal man finde ud af. Man har ikke

lavet nogen undersøgelser på produktionsområdet. Man eksporterer alt for mange fiske, hvor man

blot har fjernet hovedet og indvolde. Og derfor, med hensyn til beskæftigelsen og

konkurrenceevnen på lønområdet, det er også sådan nogle parametre vi skal være opmærksomme

på.

Og man så efterlyser, at de traditionelle erhverv, hvordan man kan få ændret, som man efterlyser fra

Demokraternes side. Her kan man sige, at man vist snakker om fangererhvervet. Fangererhvervet

kan være dobbeltsidigt. Der er mange fangererhververe, som også bor i et stort antal i store byer.

Det er også dem, som i dag, da de har et marked, at de har en hel masse personer, som de kan

handle, at de har en mere stabil økonomi. Men det vi skal prøve på at finde, at man i

yderdistrikterne, at vi på en eller anden måde kan få transporteret yderdistriktfangernes fangster, og

få dem billiggjort. Det har vi fået debatteret tidligere.

Og endelig landsstyreområdet for fangererhvervet, at man har fået det undersøgt, på hvilke områder

af året findes der nogle fangstdyr og produkter. Det er sådan noget der bliver forberedt til at kunne

kunne fremlægges overfor Landstinget.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

47


Og med hensyn til levevilkårsundersøgelse i Arktis, som man har gennemført i en flerårig pe riode.

Når den er færdig, så er det nogle værktøjer man kan udnytte. I og med at man kun kan leve af

fangererhvervet i yderdistrikterne alene på baggrund af sælskind, det er ikke nok. Alle havpattedyr

som bliver fanget, hvordan kan man få dem udnyttet bedre? Både i Sisimiut og Maniitsoq, i

forbindelse med erhvervsfremme, og som man kan lave en forsøgsordning, som en central

forsøgsordning, som kommunerne har initiativer om, det må man efterligne, både i

yderdistriktskommunerne både i Nord- og Sydgrønland, om hvad er det for nogle værdier vi har i

Grønland, ressourcer, og hvordan kan man så få udnyttet.

Og udover fangererhvervet, og det med hensyn til oplevelsesturisme i yderdistrikterne, hvordan

man kan få dygtiggjort sig. Det er sådan nogle ting vi har fået diskutteret i Landsstyret.

Og i de seneste år, i forbindelse med vores udarbejdelse af vores finanslov og de budgetter man ikke

har forbrugt, eller man har ramt forkert ved budgetterne, det har man efterlyst fra Siumuts politiske

ordfører.

Det er korrekt, at med hensyn til skatter og afgifter, at nogle gange så har vi nogle underskud, altså

så vidt jeg husker, så var det 21 mio. kr. i 2004, som vi har haft i overskud, med hensyn til import af

tobak og andre. Men uanset det, så er det 2-3 procent af skatteområdet, så indfører man 1,3 mia. kr.

Og alene med den seneste, enten i 2004 eller 2005, i og med at man har lavet en skattereform, og

man har haft en meget stor fremgang på uforudsete indtægter. Det har medført, at vi har haft ca. 79

mio. kr. i merindtægter end beregnet, på baggrund af skattereformer og ændringer i afgifter og

lignende. Men det er korrekt, at vi bør være mere dygtige på det området. Det er et af de områder vi

skal være dygtige.

Og det er helt sikkert, at det daværende Landsstyre, at vi skal være påpasselige med at have et så

stort forbrug. Og hvor man siger at ulven kommer. Selvfølgelig har det også en påvirkning. Der har

været meget stor besparelseslyst og -iver i landsstyreområderne. Det kan man se i Landskassens

regnskaber i 2004, som vi vistnok skal behandle i morgen. Her kan man se, hvor der er blevet nogle

besparelser. Det burde ellers ikke være en trøst, at man for halvandet år siden ikke har ramt det

ordentligt i budgetterne. Men det må man så regne med, at det vil blive løst.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

48


Og med hensyn til pensionisterne, og hvis man skal sige noget ganske kort, så har vi fra

Landsstyrets side sagt, at man sammen med disse, og andre samfundsgrupper, at man laver et

arbejde for at få løst deres problemerne. Og her er det afhængig af, at vi ikke opdeler befolkningen i

alder, eller hvor svage de er. Landsstyret vil hellere have en generel vurdering, og her er det hvem

der har størst behov, det er dem, vi skal finde, om det er ældre eller andre befolkningsgrupper.

Og de løsningsmodeller skal have seriøse grundlag, og det skal så færdiggøres. Og selv om man fra

Kattusseqatigiit Partiiat har sagt, at man end ikke behøver at lave nogen undersøgelser.

Men Landsstyret vil også gerne sige, at med hensyn til vandkraftværkanlæg eller lufthavnsbyggeri

eller havnebyggeri, at det er nogle indkomstomkostninger, så kan man ikke sidestille pensioner og

andre, som befolkningen tager. Det er nogle engagsinvesteringer, som skal være gældende flere

årrækker. Det er sådan noget vi skal og må vurdere.

Og med hensyn til Anlægs- og Renoveringsfonden blev jo oprettet, således at det man ikke

forbrugte hvert eneste år, at det så først skal godkendes først for anden gang, og så gennemføre den

igen. Det er for at kunne opnå dette, således at man kan have et mere løbende anlæg. Men desværre,

aktørerne på anlægsområdet, det er også dem der laver planlægninger. Og det har været begrænset

ja af deres, at kunne lave nogen opfølgning. Det er ikke Landstinget eller Landsstyrets skyld. Det er

kommunerne og se lskaberne, der står for et meget stort byggeri. Og det kan man også se, på

baggrund af den import vi har.

I og med at man skal få dem formindsket, det er Landsstyremedlemmet for Bolig, Infrastruktur og

Råstoffer, og hans initiativer er, at man hvert eneste år har nogle reserver, og at man får dem

nedbragt hvert år med 50 mio. kr. i løbet af en 7-årig periode, så skal man få dem brugt op.

Og med hensyn til realkredit, at de er ret så uvenlige her i Grønland, som Johan Lund Olsen på

vegne af IA påpegede, det er korrekt. Selvfølgelig, da realkredit udfører det erhverv på grundlag af

kommerciel, så er serviceringen i Grønland, i forhold til Danmark, så er man vidende om at den er

dårligere. Fordi man har et så restritivt muligheder her i Grønland, så har vi sammen med to

pengeinstitutioner og have en dialog herom, det skal vi være forberedt på fra Landsstyrets side. Og

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

49


hvis det er nødvendigt, eventuelt overveje om vi kan oprette en realkreditlignende institution her i

Grønland.

Og med hensyn til fiskerireform så sagde man fra Kattusseqatigiit Partiiat, at i forbindelse med om

man vil lave reje eller hellefisk som det første, i forbindelse med fiskerireform. Her har man sagt, at

da man lavede reform på havgående flåde, så blev det gjort så den kan blive rentabelt, således at

man også laver en økonomisk reform for det kystnære fiskeri, det er at man skal have et rentabelt

erhverv ud af det. Og derfor, når der er gået 10 eller 20 år, så må man også kunne regne med at de

reformer, som ikke er blevet bekostet af det offentlige, det er noget som erhvervet selv kunne magte

og bære

Og afslutningsvis, med hensyn til Atassuts ordfører, vedrørende Grønlands Statistik, så er det at

man fra og med 1. januar, og de forskellige indsamlinger af forskellige talmateriale, det er man gået

i gang med. Og man kan, med hensyn til nationalregnskab, så har man en leder, hvor man fra en

centralt kontor i kommunerne, og der blevet besat noget både fra SIK og Grønlandsbanken og andre

banker, hvor man efterlyser at finde nogle værktøjer til statistik. Og det er altså i samarbejde med

bestyrelsen i Grønlands Statistik, at man skal lave noget 1,5 mio. kroners forhøjelse. Og man regner

så med, at det vil være nok på nuværende tidspunkt. Men vi må altså have, når der kommer et

rådgivende udvalg omkring økonomien, så vil man tage stillingtagen når året kommer.

Og med hensyn til at aktieselskaberne ikke afgiver noget overskud. Det er for Royal Greenland, og

det som landsstyreformanden har sagt i forbindelse med generalforsamlingen, det er man også

interesseret i, at i forbindelse med Finansudvalgets arbejde, så er jeg overbevist om at

landsstyreformanden er parat til at komme til samråd omkring dette forhold.

Og med hensyn til at tips og lottemidlerne, og at der afgives midler til idræt, om det er

hensigtsmæssigt i dag, så længe som det ser ud. Jeg mener, at man bør lave en forhandling i

udvalget med Landsstyrets forslag ser således ud. Og hvis man kan finde yder ligere midler ved

forhandling i Finansudvalget, så er jeg overbevist om at vi alle kan være tilfredse.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

50


Den næste er Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer. Efterfølgende er det så

Godmand Rasmussen, udover partiordførerne.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut.

Tak. Inuit Ataqatigiits ordfører Johan Lund Olsen, og som en besvarelse hertil og en uddybning

heraf, så vil jeg lige fremkomme med følgende.

Landsstyrets målsætning er, at borgerne så vidt muligt skal kunne bo i deres egen bolig. Det er så

vores politiske arbejde, så ved at skabe ramme som er tilpasset målsætningen. Derfor skal vi kunne

fordele de bevillinger, der er afsat til boligområdet, idet vi alle sammen ønsker at disse begrænsede

midler skal bruges til flest mulige boliger.

Med hensyn til finansieringen af boligerne, så kan vi bruge som en retningsgivende, at det

offentliges udlejningsboliger, og deres byggeri heraf, så kan man bruge en bevilling til bolig til to

boliger derved. Altså det offentliges forbrug til en bolig, så kan vi også sammenlægge midlerne til

at bygge to selvbyggerhuse, samt at det offentliges byggeri til en bolig, så kan også de samme

midler bruges til bygning af tre boliger, således fordi de forskellige lokaliteter har forskellige behov,

således at vi kan fordele midlerne min dre en fornuftig måde.

Som tillægsorientering kan jeg sige, at realkreditlån er brugt i nogle kommuner, altså til a

ndelsboliger og 10-40-50 boliger, så er der bygget 9 boliger ved at bruge den i 9 kommuner. Og så

er der 13 kommuner der har brugt denne mulighed. Derved kan vi så sige, at realkreditterne har

vurderet ud fra de forskellige menneskers medfinasieringsmuligheder. Det er lige som om, som sagt

af Landsstyremedlemmet for Finanser, at det vil være relevant at skulle undersøge mulighederne

med realkreditordningen her i Grønland. Ja, selvfølgelig skal vi fortsat udvide mulighederne, med

blandt andet henvisning til Inuit Ataqatigiits opfordring. Det har vi hilst velkommen fra

Landsstyret.

Hvad angår forbruges i 2005, så er der 98% der er brugt til bevillingen. Således har man

nogenlunde fulgt den bevilling der er afsat fra landstinget, således at vores målsætning bliver. Altså

de fondsmidler kan nedsættes op til 50 mill. kr.

Tak.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

51


Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det udenfor partiernes ordfører Godmand Rasmussen, Atassut og efterfølgende

landsstyremedlemmet for Erhverv, tak.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Selvom der er blevet sagt, at denne sal ikke skal bruges til forhandlinger, men det er udveksling, vi

skal bruge denne sal til. Siumuts ordfører Lars Emil Johansen har sagt, jeg er grundlæggende enig

heri. Jeg er kommet op til talerstolen, hvad angår de ældre.

Så er det Utoqqaat Nipaat foreningen, at de har krævet, at de skal være med til at betale. Kernen af

problemet er, at hvis et menneske et godt arbejde så er det så ægtefællen som ligger helt langt nede

med hvad angår de økonomiske midler. Altså evnen til at efterlyse bedre ordninger med hensyn til

fordelingen af indkomsterne.

Jeg er helt enig med dig i, at man skal fjerne loftet for indkomsten. Det er jeg helt enig i. Vi har

politiske målsætninger om, at vi alle sammen skal være sunde. Ja, hvem siger, at et menneske skal

få et dårligt helbred bare når de bliver 63 år. Det er altså den grænse, som ligesom stopper

mennesker i deres virkelyst.

Jeg vil også fremkomme med et forslag desangående i de kommende samlinger. Ja, hvor mange

mennesker er blevet stoppet i deres liv bare fordi der findes en sådan grænse. Det er altså den

grænse, der ligesom gør, at mange ældre går i stå. Vi er 3 partier der er i koalitioner, det kan vi så

prøve på at komme over dette problem.

Ja, en politik som vi alle sammen er bekendt med. Det er nemlig de mennesker som har tjent

samfundet i snart mange år. Hvis ægtefællen har en god indtjening, så er det den anden halvdel som

ligesom bliver en tigger, der må gå tiggergang. Ja, det er også altså helt rigtigt, at de også har

medført skilsmisse for nogle ægtepar. Ja, det er altså denne ordning ligesom har ødelagt mange

ægteskaber. Det er så den smerte, som vi har været igennem her i samfundet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

52


Ja, det er mit parti, der i snart mange år har sagt, at i denne sammenhæng, så er jeg meget glad for,

at et andet parti er kommet på banen med dette problem. Ja, det er så mit håb, at vi så kan finde

frem til en acceptabel løsning.

Jeg ville heller ikke undlade, at nævne, at vi i Katuaq i lørdags, hvor vi var samlet til en

sammenkomst, så er der mange gode visioner for fremtiden, som vi har hørt. Vi håber at disse

organisationer ville også støtte landets økonomi.

Tusind tak Lars Emil, jeg er stolt af dig.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Så er den næste for

en kort bemærkning.

Siverth K. Heilmann, Landstingsmedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Siumut.

Der er fra Kattusseqatigiit Partiiat efterlyst et byggemodningsspørgsmål.

Med hensyn til byggemodning, så er der ca. 15 mill. kr. der er afsat til formålet pr. år. Disse midler

bruges til el-ledninger og anden byggemodning.Det er altså Nukissiorfiits erfaring, der danner

grundlag for dette beløb.

I forbindelse med sådan byggemodning, så er det Nukissiorfiit, der betaler kun for vandledningen

og el-ledningen. Så er det kommunerne og ejerne af boligerne som er medfinansierende.

Hvad angår Royal Greenland, så en besvarelse til et spørgsmål, ja så håber jeg, at Landsstyret ville

komme med uddybende bemærkninger senere hen.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

53


Jeg skal gøre opmærksom på, at samtlige partier har medlemmer repræsenteret i finansudvalget,

herved kan de indkalde landsstyremedlemmerne til samråd og så stille dem de spørgsmål, de har

krav på, at få besvaret.

Ja, der er altså mange spørgsmål som bliver stiller overfor landsstyremedlemmerne, det er

spørgsmål, som eventuelt kan besvares, hvis finansudvalget indkalder landsstyremedlemmerne til

samråd.

Og så er det landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Med hensyn til idrætsmidlerne i konto 40-14, kan man se, at beløbet ville blive nedtrappet. I 40-28

kan man se, at tips-, og lottomidlerne skal bliver forøget. Og at der ikke sker besparelser, men

alligevel landsstyremedlemmet for finanser, han henvist til en behandling i finansudvalget, så man

undersøger en eventuelt forhøjelse af beløbet. Det er jeg tilfreds med.

Erfaringen viser great er god nok til Atuarfitsialak og at der skal udvikles i denne sammenhæng.

Denne great så er der nye skoler, som har erfaring med det.

I 2006 og 2007 så ville yderligere 4 skoler bliver tilkoblet til denne great. På baggrund af

erfaringerne er der også læreuddannelsen i Ilinniarfissuaq som ligesom introducere denne

uddannelsesform. Oplysningen skal opsamles i 2006 og 2007.

Hvad angår 2008 med hensyn til great-metoden, det skal også spredes.

Hvad angår Arnat Ilinniarfiat, kvindeskolen, jeg har holdt møde med ad hoc-udvalget, som har

afleveret en handlingsplan for mig. Og der blev sagt, at prøver på at opnå en designeruddannelse og

tiltagene i forbindelse hermed er allerede igangsat.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Ellen Christoffersen, Atassut for en kort bemærkning. Og efterfølgende Anthon

Frederiksen.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

54


Ellen Christoffersen, Atassut.

Ja, det bliver ganske kort. Jeg skal prøve selvfølgelig som landstingsmedlem, så er vidende om, at

forhandlingerne ikke skal foregå her i salen, men det er altså input i forbindelse med

førstebehandlingen og det ville så danne grundlag for det videre arbejde i finansudvalget, og på

baggrund deraf, så skal man i gang med at udarbejde betænkning.

Derfor har jeg ikke noget imod, at man her i landstinget på baggrund af åben debat og ud fra det at

finansudvalget får mere input på baggrund af dette til sit videre arbejde. Og det er så det vi kan

efterlyse.

Og ikke mindst med hensyn til som værdsætter, at man udover ordføreindlæggene i forbindelse med

fordi meningerne også plejer at fremkomme. Derfor er jeg glad for, at vi også kan have sådanne

tilsvarende debatter her i landstinget.

Det er i mit første indlæg, som jeg ikke kom ind på, at jeg ville sige tak til landsstyremedlemmet for

fiskeri og fangst, hvor han blandt andet sagde, at de afsatte midler til 2006 20,6 mill. kr., at man fra

direktoratets side ville kunne igangsætte initiativer til fremlæggelse til foråret. Og man er allerede i

gang med at få det undersøgt, således at de kan blive udmøntet til foråret.

Og vi håber så på fra Atassut, at i Fiskeridirektoratet kan være opmærksom på, at man kan

samarbejde med andre fonde og at der er 2 banker her i Grønland. Og derfor med hensyn til andre

banker i Danmark som kan udnyttes af fiskere, så er jeg vidende om, at der er flere. Og jeg håber, at

man kan opmærksom på disse finansieringsmuligheder.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat for en kort bemærkning. Og udover så

er det Tommy Marø udover partiordførerne.

Anthon Frederiksen vær så god.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Først, så har jeg en hel masse som jeg har på hjertet, som jeg kan sige. Men da det skal være kort, så

vil jeg give en meget stor støtte til Atassuts ordfører med hensyn til deres bemærkninger omkring

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

55


pensioner og lignende, at man kan have en forhandling blandt partierne, og få dem løst. Jeg mener,

at det ville være et meget godt skridt, hvis vi kan tage det. Fordi der er snart gået mange år, hvor vi

altid snakker om pensioner og uden større beslutninger om hvordan disse kan løses. Og derfor håber

jeg på, at man ved sådant samråd og ”forhandlinger” kan finde nogen løsninger på det område, som

ville være bedst for os alle og for vore ældre. Det er så det vi må håbe på.

Og med hensyn til boligområdet, så kan jeg ikke undgå at lægge mærke til at byerne Qaqortoq,

Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og med hensyn til deres udbygningstakts, at det offentliges byggerier på

disse områder ikke bør gennemføres i disse byer, fordi man også i disse byer, så er der også større

boligmangel. Det er helt i orden at selvbyggere og private er med i anlæg af boliger, men må også

huske på, at man i en tid, så ville det nok være begrænset. Og det har vi allerede se i Ilulissat, og

derfor mener jeg, at man må fortsætte de offentliges boligbyggeri også der.

I flere år når vi ser på Grønlands økonomi og når vi ser på eksporten eller handlen udadtil, så plejer

Grønland altid at have handelsunderskud i forbindelse med eksporten. Vi har aldrig haft noget

overskud, det må sige. Og når man ser på underskuddet så er det gennemsnitligt lige ½ milliar eller

nogen gange mere eller mindre.

Og derfor med hensyn til landsstyremedlemmet for finanser og hans bemærkninger, det er

fuldstændig enig i. Der har vi allerede sagt, at vi skal have en bedre udnyttelse, som for eksempel

SIKU BLOCK og andre, det må vi gøre i større omfang.

Og da formanden rejser sig op, så siger jeg bare tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Tommy Marø, Siumut.

Tommy Marø, Siumut.

Ja tak.

At den debat, der sker ved denne talerstol omkring de ældre, det er både interessant og glædeligt.

Men uanset det, så skal jeg lige erindre om, at med hensyn til udtalelse fra Godmand Rasmussen, at

for et par år siden, så var det organisationen bag de ældres røst, så er det enkeltmedlemmers udsagn,

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

56


som han sagde, at det er de ældre, som har udtrykt ønske og finder det vigtigt, at de også ville være

med til skattebetalingen.

Her vil jeg blot erindre, at i forbindelse med ældreforeningens generalforsamling i Sisimiut, der

kom en entydig ordlyd til Landsstyret og sagde, at hvis det er muligt, at de ældres skattebetaling

bliver stoppet. Det er noget, de værdsætter meget højt, også fordi jeg er overbevist om, at i snakken

om de ældre siden i forgårs, at vi gennemført en meget forhåbningsfuld debat, og man ikke får den

drejet hen til en anden retning. Det er ud fra de reelle forhold og ud fra de ældres ønske, som vi her

nu må ønske, kan blive realiseret.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er landsstyremedlemmet for familier og justitsvæsen, da vedkommende ikke er her og

undskyld hun er her. Landsstyremedlemmet for familier og justitsvæsen, vær så god.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familier og Justitsvæsen, Siumut.

For en kort bemærkning.

Med hensyn til alderspensionen en uddybende bemærkning. Det er glædeligt, at man finder det

væsentligt med hensyn til ældres vilkår. I vores koalitionsarbejde så har vi en politik der er helt klar,

nemlig en forbedring af de ældres vilkår og det over en 4-årig periode, hvor vi skal forbedre

forholdene. Det er det man kan se, ved at vi arbejder for det.

Vi finder det meget væsentligt, at arbejdet skal være vel forberedt, og derfor skal vi meget minutiøst

vurdere de ældres vilkår. Og resultaterne skal også vise hvilken vej vi skal gå, således at arbejdet

kan udføres og fuldføres til gavn for alle. Og det ser jeg til at komme til et godt samarbejde med de

relevante instanser med hensyn til de ældres vilkår, således at vi kan finde frem til en ordning, som

kan bæres af alle.

Og til Atassuts Ellen Christoffersen med hensyn til familie. Ja du har efterlyst i din besvarelse med

hensyn til omsorgssvigt at børn. Dertil kan jeg sige, at hvad angår familien med hensyn til

familiebehandlingscenter og til en anden form for hjælp. Så har vi igangsat initiativerne

desangående, således også at pædagogerne også bliver opgraderet heraf. Det er altså en periode

frem til foråret, så vi kan have en handlingsplan med der.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

57


Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit for en kort bemærkning. Og efterfølgende er det

så landsstyremedlemmet for finanser med afsluttende bemærkninger.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal gøre det kort så vidt muligt.

For det første til Landsstyret især med hensyn til landsstyremedlemmet for finanser og

udenrigsanliggender. Jeg vil gerne sige tak til dig, fordi du lovede at realkreditten eller deres

udligning med Grønland, at Landsstyret ville være opmærksomme på det.

Det der er blevet sagt, at 2 pengeinstitutioner vi har her i Grønland, at vi så at dette

finansieringsformål, så er I klar til at snakke med de eventuelle finansieringer. Det ser vi frem til, at

så at Landsstyret også kan fremkomme med deres resultater.

Med hensyn til boligbyggeriet, det ville vi altså ikke komme væk fra foreløbig. Det er det emne,

som vi finder meget væsentligt i vores indlæg. Vi skal ikke glemme, at der findes medmennesker,

som ikke har råd til at bygge et hus for 10-40-50-ordningen, og som aldrig nogensinde ville få råd

til at bygge et separat hus. Det er derfor vi ville have, at det bliver taget op i finansudvalget særskilt.

Fordi Landsstyret indrømmede i finanslovsforslaget har sagt, at i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og

Ilulissat, at der ikke længere skal bygges udlejningsboliger, hvor Hjemmestyret er

medfinansierende. Så er det kun 10-40-50-ordningen der skal gælde disse steder og

andelsboligbyggerier. Hvad med de mindrebevilgede, de skal vi også have plads. Derfor ønsker vi,

at Finansudvalget særskilt kigger på dette problem.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Nu er det så landsstyremedlemmet for finanser og Udenrigsanliggender.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Tak.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

58


Når vi snakker om finanslovsforslag, så sker det generelt i efterårsmånederne, og det er netop nye

tal, vi har ligesom kommet i gang med udarbejde et forslag for 2006, så skal vi regne med, at vi

ligesom skal have fundet løsninger, som kan holdes i stand i længere tid.

Demokraterne sagde noget om besparelser, ja, selvfølgelig skal det gennemføres i samråd med

finansudvalget, men eftersom at der bliver sagt fra Demokraterne, så er det så Landsstyret, der med

deres mange embedsmænd, som ligesom kan fremkomme med prioriteringer med hensyn til

besparelser.

En prioritering i finanslovsforslaget sker politisk, altså Grønlands økonomi holder sig til

finanslovsforslaget og så er det den politiske bevågenhed eller den politiske indsigt, der er gældende

her. Det er partierne, der skal overtage arbejdet ligesom med deres baglande i deres

samarbejdspartnere.

Jeg ville også lige komme ind på, det vi allerede har sagt fra Landsstyret med hensyn til forbedring

af levevilkårene for samfundet og vores særskilte initiativer med hensyn til børn og ældre. Ja, hvis

vi tror at det er udelukkende skatter vi skal bruge til forbedringer, men vi har mange andre

muligheder. Det er så bare kreativiteten, der er gældende her.

Til Atassuts ordfører skal jeg blot sige, altså jeg ville ikke sætte ytringsfriheden, som også er på

dagsordenen i verdenssamfundet, men når vi begynder at gentage ideer og visioner, så er det

ligesom om, vi først skal afslutte debatten, når vi først er helt enige. Vi har over en måned til at føre

disse forhandlinger. Til den tid, så skal vi regne med, at vi har gjort et godt stykke arbejde med

hensyn til finanslovsforslaget.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Hermed er dette punkt ellers færdig. Men der er stadigvæk to landsstyremedlemmer som har bedt

om ordet.

Ja, endnu engang skal jeg lige gentage, at finansudvalget kan indkalde landsstyremedlemmerne til

samråd uanset om det er nat eller dag.

Nu er det så landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

59


Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Atassut.

Det bliver ganske kort.

Det som jeg vil kommentere, det er ganske kort, og det er vedrørende dem der ikke er medlemmer i

udvalget, og da jeg sagde, at vedkommende ikke var her i salen i mit første indlæg. Det er korrekt,

men det skal ikke tages som noget negativt.

Og hvis jeg skal sige, og hvis jeg ikke kan se vedkommende, så er jeg ikke glad for det. Jeg ved

godt, at landstingsmedlemmerne også drikker kaffe og lignende også samtidig med at de arbejder

med deres opgaver på kontoret.

Men baggrunden til at vedkommende ikke er her, det ville jeg sige undskyld for.

Men med hensyn til mine bemærkninger og Anthon Frederiksens udsagn om man alligevel ikke

kunne bruge disse 20,6 mill. kr. det er jeg fuldstændig enig med ham. Og derfor er

landsstyrekoalitionen de 3 partier opfodret, at vi til forårssamlingen kan fremlægge noget. Og det

skal vi prøve på at realisere.

Men uanset det, hvis det ikke bliver forbrugt, at så skal vi give en mulighed for at de skal kunne

overgå til næste år, det er det vi skal prøve.

Og her med hensyn til det, så er det kun 15% hvor man kan yde noget tilskud og de resterende med

hensyn hvis man skal købe en 4 mill. kr. fiskerfartøj, så er det 750.000 eller 550.000 man kan yde

tilskud til som eget indskud.

Og i det kommende tillæg til en ny fiskerilov og i forbindelsen af udarbejdelsen, så skal vi høre alt

og alle i forbindelse med udarbejdelsen af fiskeriloven. Og det er så den plan, vi skal følge.

Og jeg skal ikke undlade at nævne, at der er en hel del fiskere, fordi i fredags, så sagde, at disse

midler ikke er nok til fiskerfartøj for for en … og man kan så prøve på at finde nogen ekstern

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

60


finansiering, som ville gerne have et nyt fiskerfartøj. Det er også glædeligt, at der kom sådanne

reaktioner.

Og derfor med hensyn til Atassuts ordfører, at man også får undersøgt udenlandske

finansieringsmuligheder, det skal vi også gøre.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er landsstyremedlemmet for boliger og infrastruktur og råstoffer for en kort

bemærkning.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut.

Ja tak.

Det er med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører og til ham, så skal jeg blot sige, at med hensyn til

dem der er placeret, som har en lav indtægt, det har man ikke glemt fra Landsstyrets side. Men vi

skal også huske på, at de offentlige ikke burde kunne bygge udlejningsboliger i de byer som du har

nævnt og henhold til 10-40-50 ordningen, så kan man bygge udlejningsboliger.

Men denne finansieringsform og ved at gøre brug af den, så kan man få bygget flere

udlejningsboliger, som ogs å kan lejes af de mindrebevilgede. Og her vil jeg gøre opmærksom på, at

du også har sagt, at ordninger fra Landsstyret omkring de mindrebevilgede, skal kunne bane vej for,

at de mindrebevilgede kan blive ejere af deres boliger. Og i den henseende det er på baggrund deraf,

jeg kommer op til denne talerstol. Og selvfølgelig er vi parate, ligesom formanden har sagt, at ved

hvilket som helst tidspunkt kan indkaldt til samråd i finansudvalget.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Dermed er denne dagsordenspunkt færdigbehandlet efter en meget seriøs og langvarig debat. Og vi

går så videre. Det er dagsordenspunkt 10, og det er landsstyremedlemmet for finanser og

udenrigsanliggender der skal formlægge.

Vær så god.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

61


3. mødedag, tirsdag den 21. februar 2006.

Dagsordenens punkt 10

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

For Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til ændring af landstingslov om

indkomstskat.

Som bekendt vedtog det tidligere landsting, at der skulle gennemføres betydelige besparelser på

trafikområdet, hvilket blandt andet betød, at der fra 2006 ikke længere skulle ydes tilskud til driften

af Arctic Umiaq Line A/S gennem indgåelse af servicekontrakter.

Det tidligere Landsstyre blev bemyndiget til at sælge aktiverne i Arctic Umiaq Line A/S såfremt

finansudvalget kunne godkende en sådan handel.

Det tidligere finansudvalg godkendte den 8. november 2005, at det tidligere Landsstyre solgte

aktiverne til Arctic Travel Group. I et led i handlen var, at de ansatte på passagerskiben Sarfaq Ittuk

og Sarpik Ittuk skal på nettoløn. I modsat fald skal købesummen reguleres med betydelige beløb.

Det nye Landsstyre foreslår derfor, at udvide den nuværende bestemmelse om nettoløn i § 34 i

landstingslov om indkomstskat til også af gælde for personer, der gør tjeneste på grønlandske

passagerskibe med en bruttotonage på 1100 tons eller derudover der sejler kombinationssejlads.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

62


For at sikre grønlandske besætningsmedlemmer bedstmulige forhold, foreslås det, at de

omhandlende grønlandske passagerskibe samt krydstogtspassagerskibe ikke længere skal være

registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Passagerskibene skal fremover være registreret med

hjemsted i Grønland og tilmeldt skattedirektoratets nettolønsregister.

For at kunne blive optaget i nettolønsregistreret foreslås det på linie med hvad der gælder for skibe

omfattet af §34, at der mellem rederiet og den faglige organisation skal være indgået

overenskomster eller individuel kontrakt mellem rederiet og et besætningsmedlem, der udtrykkeligt

skal angive, at de omfatter beskæftigelse på passagerskibe der er tilmeldt nettolønsregisteret.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med det samtidige fremsætte forslag om ændring af

landstingslov om havne og krydstogtspassagerafgift.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets

behandling og efter behandling i skatte-, og afgiftsudvalget dets overgang til andenbehandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg siger tak til landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender og nu går vi videre til

partiernes ordførere.

Agnethe Davidsen, Siumuts ordfører.

Til forslaget skal Siumut komme med følgende bemærkninger:

Fra Siumut har vi forståelse for Landsstyrets forslag ved salget af aktiverne i Arctic Umiaq Line

A/S skulle som led i handlen beskatning for de ansatte på passagerskibe Sarfaq Ittuk og Sarpik Ittuk

reguleres.

Landsstyres nærværende forslag regulere beskatningen for besætningen på disse skibe ved

udvidelse af § 34 om nettoløn i landstingslov om indkomstskat. Denne udvidelse sikre en bedre

beskatning af lønnen for de ansatte på skibene.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

63


Da ændringen omfatter skibe hjemmehørende i vort land og som sikre en fortsat passagertransport

støtter Siumut forslaget fuldt ud.

Vi skal indstille at forslaget sendes behandling i skatte-, og afgiftsudvalget inden

andenbehandlingen.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Agnethe Davidsen, Siumut og den næste er Lene Knüppel, Demokraterne.

Lene Knüppel, Demokraternes ordfører.

Det fremlagte vedlagte forslag til ændring af landtingslov af aktiverne i Arctic Umiaq Line A/S. Et

led i handelen var, at de ansatte på passagerskibene Sarfaq Ittuk og Sarpik Ittuk skal på nettoløn. I

modsat fald skal købesummen reduceres med betydelige beløb.

Det betyder, at Landskassen kommer af med et millionbeløb uanset om forslaget vedtage eller ej.

Pengene er så at sige afskrevet på forhånd og spørgsmålet derfor, hvordan få vi mest ud af dem?

Nettolønsordningen forventes ifølge Landsstyret at medføre tab skatteprovenue i størrelsesorden 5

mill. kr. med 1,3 mill. fordelt til Landskassen og ca. 3,7 mill. til kommunerne.

Bestyrelsessekretariatet gør i sit høringssvar opmærksom på at en gennemgang af Arctic Umiaq

Lines budgetter i forbindelser med salget viste, at driften af Arctic Umiaq Line A/S ikke kunne

forventes at blive rentabelt uden en nettolønsordning.

Demokraterne vurdere, at det er mest formålstjentligt at bruge pengene på at indføre

nettolønsordningen for de ansatte på passagerskibene, for positivt at medvirke til privatiseringen af

Arctic Umiaq Line får en chance for at blive en succes. Det er samtidig vores håb, at

nettolønsordningen vil medvirke til, at fastholde lokal arbejdskraft på skibene.

Forslaget har tillige været i høring i KANUKOKA og i kommunerne. Demokraterne har noteret sig,

at KANUKOKA i sit høringssvar nævner, at landsforeningen i forbindelse med de kommende

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

64


loktilskudsforhandlinger vil kræve kompensation for kommunernes tab af et skatteprovenue på 3,7

mill. kr.

Demokraterne har forståelse for KANUKOKA's krav, da vi mener, at indførelsen af

nettolønsordningen for de ovennævnte ansatte ikke bør belaste de kommunale kasser.

Landsstyret oplyser, at forslaget skal ses i sammenhæng med forslag om ændring af landstingslov

om havneafgift og krydstogtspassagerafgift, hvor der forventes et merprovenue på 4,3 mill. kr. for

Landskassen såfremt forslaget vedtages.

Demokraterne finder det principielt for uhensigtsmæssigt at blande 2 forskellige lovforslag

sammen, idet de skal gennemgå hver sin særskilte behandling og afstemning. Det virker lidt som

om at forslaget om øgede afgifter for krydstogtsturister og turister der køber en kombinationsrejse

nu skal kompenserer for udgifterne til nettolønsordningen efter devisen om, at hvad der tabes på

gyngerne skal hentes ind på karrusellerne. Vi vil derfor henstille til, at forslagene under

behandlingerne i Landstinget bliver behandlet selvstændigt og uafhængigt af hinanden.

Endelig undre det os, at forslaget om nettolønsordningen ikke har været sendt i høring i for

eksempel Arctic Umiaq Line, Arctic Travel Group og eventuelle relevante

arbejdsgiverorganisationer. Og vi foreslår derfor at disse parter høres inden andenbehandlingen af

forslaget.

Afslutningsvis foreslår Demokraterne at forslaget sendes til behandling i skatte-, og afgiftsudvalget

inden overgangen til andenbehandlingen.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Lene Knüppel fra Demokraterne og nu er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja tak.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

65


Dette forslag fra Landsstyret til ændring af indkomstskatteloven omhandler om en

konsekvenstilretning i forbindelse med den pr. 1. april 2006 aftalte overdragelse af Arctic Umiaq

Line A/S til Arctic Travel Group.

Forslagets vedtagelse ville indebære at besætningsmedlemmerne på Sarfaq Ittuk og Sarpik Ittuk

fremover ville blive ligestillet skattemæssigt med de besætningsmedlemmer som har hyre på Disko

II samtidig med, at disse skibe fremover bliver registreret med hjemsted i Grønland. Her medfølger

også, at disse skibe ikke længere ville være registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Inuit Ataqatigiit er principielt enige med denne disposition, da man dermed dels sikre grønlandske

besætningsmedlemmer de bedst mulige forhold og dels lever op til de indgåede aftaler med Arctic

Travel Group.

Hvad angår de økonomiske konsekvenser lægges der imidlertid ikke skjul på, at de offentlige kasser

et skatteprovenue. Da dette forslag imidlertid skal ses i sammenhæng med næste forslag som vi

kommer til, forslaget vedrørende havne og krydstogtspassagerafgiften, blev det samlede

provenuetab for det offentlige mindre lige på nær de kommunale kasser.

Eftersom det må påregnes at kommunerne ville kræve kompensation herfor, skal vi anmode om, at

dette spørgsmål medtages i det videre arbejde i landstingets skatte-, og afgiftsudvalg.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassuts ordfører.

Tak.

Vi har fra Atassut følgende kommentarer om nærværende forslag af Landsstyret til landstingslov

om ændring af landstingslov om indkomstskat.

Nærværende forslag har udgangspunkt i salget af Arctic Umiaq Line A/S da de daværende

Landsstyre og det udefra kommende købere nemlig Arctic Travel Group.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

66


Det daværende Landsstyre havde nemlig i forbindelse med salget forpligtiget sig til at fremkomme

med et forslag om ændring af indkomstskatteloven, der skulle bane vej for at besætningen på Arctic

Umiaq Line A/S kystpassagerskibe, besætning på turistpassagerskibe samt besætning på

kombinationssejladsskibe der skal sejle almindelige passagerer samt turister fremover skal indgå i et

nettolønsregister.

Vi har i vort land brug for arbejdspladser, der kan sikre arbejde, men lige så meget brug for deres

skattebet alinger. I nærværende forslag der drejer sig om besætningen på bestemte sejlruter i

grønlandske farvande, der sejler med passagerer samt som der siges almindelige passagerer på

bestemte tidspunkter.

Det skal såfremt forslaget bliver vedtaget fremover ikke længere betale skat, men dette ville ikke

indebære at besætningen får mere i løn, men arbejdsgiverne kan derimod putte dem i lommen eller

bruge dem til drift.

Vi der i Atassut vidende om, at såfremt nærværende forslag, der har sin oprindelse fra det

daværende Landsstyre ikke bliver vedtaget, så vil salgsprisen på skibene blive reduceret. Vi har

noteret os i de almindelige bemærkninger til forslaget at Landsstyret regner, at de forventede

skatteprovenue ville falde med 5 mill. kr. Derudover gør Landsstyret opmærksom på, at aktiviteten

og dermed skatteprovenuet antageligt ville falde bort, såfremt nærværende forslag ikke bliver

vedtaget.

Vi er i Atassut meget betænkelige ved nærværende forslag og før vi beslutter os, om vi kan eller

kan tilslutte os forslaget, kræver vi at forslaget bliver genstand for minutiøs behandling og

vurdering i landstingets skatte-, og afgiftsudvalg.

Endvidere ville vi anmode om, at der bliver undersøgt om, hvilke konsekvenser det ville indebære

såfremt forslaget bliver nedstemt, heri også konsekvenserne for skatteindtægterne.

Med disse ord skal vi fra Atassut indstillet forslaget til behandling i skatte-, og afgiftsudvalget inden

andenbehandlingen.

Tak.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

67


Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Augusta Salling og den næste, der får ordet er Kattusseqatigiit Partiiat, Anthon

Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Tak.

Jeg har følgende bemærkninger til førstebehandlingen af forslaget til landstingslov om ændring af

landstingslov om indkomstskat.

Jeg har gennemgået ændringsforslaget af loven. Indledningsvis skal jeg understrege indkomstskat er

ligetil.

Som bekendt blev det samfundsejede rederi Arctic Umiaq Line A/S solgt, som mange borgere har

været imod.

Og fra Kattusseqatigiit Partiiat kan vi ikke accepterer at samfundsejede aktiver bliver solgt for en

slik. Men hvad der eksakt er sket i denne sag, kendes sandsynligvis ikke af befolkningen. Nogle af

de dårlige konsekvenser fremlægges nu for at resulterer i tab af skatteindtægter til samfundet på 5

mill. kr. Har man mon informeret landstinget og samfundet, at dette salg af rederiet skulle resulterer

i et tab på 5 mill. kr. årligt. Før man solgte rederiet.

Hvad er der vedlagt informationer om sagen, hvor der blandt står skrevet ”i forbindelse med salget

af Arctic Umiaq Line A/S's aktiver har det forhenværende Landsstyre og Arctic Travel Group lavet

en salgsaftale, hvor de forhenværende Landsstyre som tillæg har givet sig selv, men dertil at komme

med forslag”.

Jeg mener på Kattusseqatigiit Partiiats vegne, at ud fra det citerede kan det få fatale konsekvenser

ved ansvarspådragelsen. Man må også stille følgende spørgsmål til Landsstyret, hvorfor fremlægger

man et forslag til ændring af loven efter at Arctic Umiaq Line A/S er blevet solgt? Det skal også

besvares.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

68


Hvilke muligheder er der for at indberette sagen for rigsretten, hvis det bliver nødvendigt? Dette

spørgsmål skal også så vidt muligt besvares.

Som et plaster på fejltagelsen, regner man i det næste afsnit med, at der ville komme indtægter for

Landskass en på 4,3 mill. kr. Man må huske på, at det næste afsnit kan blive ændret af Landstinget

til enhver tid. Dette afsnit har den forskel, at det forhenværende Landsstyre har givet sig selv et

mandat som landstinget måske ikke har godkendt. Derfor skal jeg på Kattusseqatigiit Partiiats vegne

kræve, at der kommer svar på det fremlagte senest før den kommer til andenbehandlingen.

Med disse bemærkninger henviser jeg sagen til behandling i udvalget for skatte-, og afgifter inden

andenbehandlingen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu er det så landsstyremedlemmet

for finanser og udenrigsanliggender med en besvarelse.

Josef Motzfeldt, Landstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Tak.

Til at starte med skal jeg lige understrege, at salget er sket i nært samarbejde med Landstinget. Det

er ikke det det drejer sig om, men det er konsekvenserne vi er ved at behandle her. Og det der er

relateret, det er så Landsstyrets pligt som at skulle arbejde videre med sagen.

Det drejer sig om den omsætning, der sker her i Grønland, så skal disse skibe være hjemmehørende

her i Grønland. Altså hvis vi ikke lave en sådan ordning, så ville vi se på de udenlandske

krydstogtskibe uanset om det er nordmænd eller andre, som så sejler under bekvemmelighedsflag,

hvor vore skibe ligesom ikke kan have indflydelse, fordi de ikke kan konkurrere prismæssigt.

Arctic Umiaq Line A/S og Arctic Travel Group der har været deres samarbejdspartnere i denne

sagsbehandling, det skal jeg lige sige. Og der jeg har sagt at vi går ud for det fremlagte

ændringsforslag ligesom også turisterhvervet er inddraget i sagen.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

69


Til Atassut skal jeg blot gøre opmærksom på, at dette forslag, det er det nuværende Landsstyres

fremlæggelse også fordi Landsstyret er med i denne koalition. Landsstyrekoalitionen, det er så

måske noget, der kan tages op internt i partierne.

Med hensyn til passagerafgiften, turisme og afgiften ville generelt, den skal så lige tilpasses andre

forhold i andre lande. Ligesom for at komme over dette problem, at det har været billigere her i

Grønland, det er så måske en sammenblanding af tingene ligesom har fremlagt det på samme tid.

Ja, så er det ligesom om midt i de 5 mill. kr. som lige kan dække de afgifter, der skal være. Man kan

også opnå bedre omsætning her i landet. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender. Nu er det så Augusta

Salling, der har bedt om ordet, og efterfølgende Lene Knüppel, Demokraterne.

Augusta Salling, Atassut.

Landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender og herved hans besvarelse. Det har jeg

meget svært af accepter, netop fordi vi i Atassut-gruppen, det arbejde som burde undersøges i

udvalget og skal behandles i udvalget.

Altså landsstyremedlemmer på vegne af Atassut, det er så jeres koalition, men det skal ikke være

således, at vi i udvalget ikke skal kunne fremsætte krav om, at undersøge sagerne nærmere. Vi

finder det væsentligt, hvad er mest rentabelt for Grønland? Det kan da godt være, at der kan så ske

udvikling af turismen, således at vi kan se håndgribelige beviser herfor. Men det kan da godt være,

at det så ligesom lettelse, de afgifter.

Hvis man siger nej til det, og man ved en eventuel indtægt ved salg af Arctic Umiaq Line A/S så

kan vi ligesom prøve på, at få indhentet beløbene, fordi det har været så billigt at sælge disse skibe.

Det burde ikke kun være 5 mill. pr. år, men skal også stige pr. år.

Derfor kan man ikke komme udenom at alle disse aspekter skal vurderes i udvalget. Jeg mener

heller ikke, at jeg igennem denne talerstol skal skændes om det her. Der burde ske en undersøgelse

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

70


via udvalget og på baggrund af denne undersøgelse, så skal vi nok fremkomme med vore

bemærkninger til andenbehandlingen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger til Augusta Salling, Atassut. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at samtlige partier har

henvist sagen til udvalgsbehandling.

Lene Knüppel, Demokraternes ordfører.

Jeg siger tak for besvarelsen fra landsstyremedlem for finanser vedrørende at Arctic Travel Group

har været i nær samarbejdspartner ved udarbejdelsen af det her forslag.

Og det jeg gerne ville spørge om, det er så om Landsstyret agter at høre relevante

arbejdsgiverorganisationer, sådan som vi har foreslået inden andenbehandlingen af forslaget.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Lene Knüppel og så er det Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Det er således Kattuseqatigiit Partiiat finder det meget væsentligt, at man i forbindelse med

lovgivningsarbejdet, at arbejdet udføres godt og i egentlige lovgivningsmæssige henseende.

Man skal i forbindelse med lovgivningsarbejdet udskille dem der allerede er bundet, her drejer det

sig om de forhenværende Landsstyre, ligesom de er blevet citeret her, nemlig at de forhenværende

landsstyrekoalition. I forbindelse med salget af Arctic Umiaq Lines aktiver har de forhenværende

landsstyre, Arctic Travel Group lavet salgsaftale, hvor det forhenværende Landsstyre i tillæg har

ydet sig selv mandat til at fremkomme med forslag. Det er denne pligt, hvordan skal det vurderes.

Jeg har fremsat et par spørgsmål her, de blev ikke besvaret. Hvis de ikke kan besvares, så vil jeg

gerne anmode om, at de bliver skriftligt besvaret inden andenbehandlingen. Netop også fordi når vi

skal tage en beslutning, så er det væsentligt, at skulle have afklaret de spørgsmål vi har stillet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

71


Vi ville være med i arbejdet i forbindelse i lovgivningsarbejdet, men når vi kommer ud for nogen

tvivlsomme tilfælde og noget, der er svært at forstå, så må de ansvarlige fremkomme med

besvarelserne. Hvis disse ansvarlige ikke kan besvare det, så må vi også ty til juristerne og bede

dem om at besvarer spørgsmålene, også fordi de er samfundsmæssigt relevant. At hvis en

lovgivningssag, så kan man eventuelt også indbringe sagen til rigsretten, er der mulighed herfor?

Det er altså disse meget væsentlige spørgsmål som skal kunne besvares. Hvis de altså ikke kan

besvares her, så er det meget godt, hvis de kan besvares skriftligt.

Og derudover så kan relevante udvalg også behandle disse spørgsmål. Det ønsker jeg.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Også skal jeg også lige gøre opmærksom på, at udvalget også har lov til at gå i samråd med

landsstyret.

Og efterfølgende så er det Agnethe Davidsen, Siumut for en kort bemærkning.

Esmar Bergstrøm, Demokraterne.

Jeg mener, at med hensyn til beskæftigelsen af søfolkene og det vedrører også sikkerheden til søs.

Med hensyn til hjemmehørende søfolk og for at bibeholde beskæftigelsen for disse, vi skal altså

beskytte de sømand, der er hjemmehørende her.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Bergstrøm. Nu er det Agnethe Davidsen, Siumut og efterfølgende er der

Landsstyremedlemmet for fina nser og udenrigsanliggender.

Agnethe Davidsen, Siumut.

Bare en uddybende bemærkning.

Ja grunden til at vi støtter forslaget i Siumut er, at man i forbindelse med salget af disse skibe, i

forbindelse med salgsaftalen er sikret, ellers havde priserne været meget lave.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

72


Med hensyn til de hjemmehørende som mønstrer på skibene, og derved har vi sikret deres fortsatte

mønstring. Ja, hvis det ikke havde været tilfældet, så havde de haft udenlandske mandskaber i sted

for. Jeg vil nok have klaget over det. Men derved har vi så sikret mandskabet forbliver i disse skibe.

Det er derfor vi har støttet forslaget fra Siumut.

Og vi glæder os til, at være med i arbejdet i afgifts-, og skatteudvalget således at vi får et

tilfredsstillende resultat. Også fordi vi har vore forskellige interesser som vi kan stille overfor

landsstyremedlemmet.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Agnethe Davidsen, Siumut og nu er det landsstyremedlemmet for finanser og

udenrigsanliggender.

Josef Motzfeldt, Landstyremedlem for Finanser og Udenrig sanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ja selvfølgelig hvad angår de enkelte partier, så kan de afdække sagerne igennem deres

medlemskab i udvalgene. Og vi har ansvaret for at skulle være i samarbejde med det.

Ja, det er ligesom om det er det forhenværende landsstyre som har fremsat forslaget, men det er det

nuværende landsstyres forslag.

Med hensyn til landsstyremedlemmet for turisme bedre kendskab til de forhold, der har eksisteret

under salgsarbejdet. Så er det dog der forhenværende landstingets finansudvalg som har accepteret

sagen den 8. november, det er det der danner grundlag for salget.

Altså med hensyn til vurderingen og man skal indbringe sagerne helt op til rigsretten, og det er så

Landsstyret som skal undersøge sagen også fremkomme med en besvarelse inden

andenbehandlingen.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

73


Men med hensyn til 5 mill. kr., de 5 mill. kr. eller om man har haft kendskab til værdien i forvejen,

ja, det der vedrører landsstyremedlemmet og ansvaret på vegne af ejerne, det er så

landsstyreformanden som kan besvare spørgsmålet enten i dag eller senere hen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender. Nu er det så

landsstyreformanden, dernæst er det så Augusta Salling.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak.

Anthon Frederiksen kom ind på forskellige forhold. Det er det forhenværende

landsstyremedlemmer. Ja i den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at det er selve landsstyret

der kan gøre noget, men de kan indhente en bemyndigelse fra landstingets finansudvalg. Derved

blev Landsstyret bemyndiget til at foretage et sådant salg og eventuelt godkende et salg.

Det er den baggrund vi har brugt i vores arbejde. Vi har fået informationer i forbindelse med salget

af Arctic Umiaq Line og har haft en tæt kontakt med finansudvalget. Det er altså omlægningen af

trafikforholdene, det er så et enigt finansudvalg som har taget beslutningen om, og det er på denne

baggrund at Landsstyret har arbejdet. Hvis det forlanges undersøgelser, lad det bare ske. Hvis I

gerne ville se, om der er sket noget kriminelt, det er ikke hensigten. Og jeg kan også dokumentere,

at det ikke har været tilfældet.

Det er altså landstingets udvalg, der er blevet informeret desangående, og det de gerne ville vide

som landstingsmedlemmer, så kan vi også besvarer det skriftligt.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til landsstyreformanden og nu er der Augusta Salling, Atassut og efterfølgende Anthon

Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Augusta Salling, Atassut.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

74


Med hensyn til Esmar Bergstrøms bemærkninger og Agnethe Davidsens bemærkninger, at Atassut

finder det meget væsentligt, at det grønlandske hjemmehørende søfolk har fortsat beskæftigelse,

men Atassut, at de hjemmehørende skibe, der besejler de grønlandske farvande, skal der være

grønlandske besætningsmedlemmer.

Det jeg finder vigtigt, det skal da ikke være således, at hvis for eksempel eksport af gods, ja det lød

som om at vi ville fortsætte med grønlandske søfolk i godstransporten. Det er altså disse forhold der

skal tages med i betragtningen i denne sammenhæng.

Eftersom vi fremsatte nogle spørgsmål som skal afdækkes, vi ønsker ikke, at de hjemmehørende

skal udskiftes med udenlandske. Vi mener, at fortsat hjemmehørende arbejdskraft skal bruges i

forbindelse med salget.

Ja baggrunden for salget, det er at landstingets finansudvalg har godkendt salget. De spørgsmål vi

stiller frem i denne sag, at det er også det vi har sat et større spørgsmålstegn. Derfor har vi fra

Atassut været med til at godkende salget.

Selvom vi er kommet koalitionen, mener vi til stadighed, at disse spørgsmål skal afklares, således at

vi ligesom i forbindelse med dette nærværende punkt skal have bedre grundlag til, hvis vi skal gå

med til ændringen. Den tid den sorg.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Augusta Salling, Atassut, nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

ja. når vi laver et lovgivningsarbejde her i tinget, og hvis man skal kunne vedtage en lovændring, så

er det samtlige der vedtager loven, der så får en forpligtigelse. Det er derfor inden vi vedtager en

sådan ændring, at vi ville gerne noget forskelligt. Det er ikke fordi vi mener, at vi er ikke ude efter

kriminalitet, det er ikke tilfældet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

75


Når man som landstingsmedlem og vil gerne vide mere om flere aspekter og sager, hvis altså man

kan få en besvarelse fra landsstyremedlemmerne så ville det være meget godt, at disse spørgsmål

kan besvares.

Med hensyn til ansvarlighed, så er det nødvendigt, at vi ligesom uden tøven og uden tylle, kan være

med i arbejdet og få de oplysninger som vi har bedt om. Så uden at omdreje sagen i en anden

retning og gøre den negativ, jeg mener at sådan en opførsel ikke er meget ufin, således at vi etisk

ligesom har forpligtigelser i forbindelse med vores lovgivningsarbejde. Det ville også være mere

passende for samfundet, som så skal leve under denne lovgivning.

Ved åbningerne af samlingerne og ved etableringen af formandskabet så er det også, at

formandskabet ligesom også skal beskytte mindretallet i tinget.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og en afsluttende bemærkning fra

landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja. Først til Augusta Salling. Ja, disse klare oplysninger, dem vil vi så klare. Altså det der er blevet

afleveret til finansudvalget, der er ikke sket ændringer i disse. Og det kan vi så lade gå videre til

afgiftsudvalget.

Anthon Frederiksen, du sagde blandt andet, at det forhenværende landsstyres ansvarlighed kan også

indbringes til rigsretten. I denne sammenhæng sagde, at det aldrig har været hensigten, at skulle

lave en så kriminel handling. Hvad skal man ellers så lave i rigsretten i forbindelse med salget.

Først, det er så ansvarlighedsspørgsmålet som så skal indbringes til rigsretten.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til landsstyreformanden og nu er det så landsstyremedlemmet for finanser og

udenrigsanliggender.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

76


Josef Motzfeldt, Landstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til Demokraternes spørgsmål, det ville jeg lige besvare. Netop at hvad angår

arbejdsgiverforeningen, om arbejdsgiverforeningen er blevet hørt, blev der spurgt om. ja.

Der findes ingen arbejdsgiver for kystpassagerskibene, derfor har vi ikke fremsendt en høring

desangående, men Demokraternes ordfører kom ind, hvis det er den grønlandske

arbejdsgiverforening, det er det du mener. Ja, vi kan da godt fremsende en høring til

arbejdsgiverforeningen inden andenbehandlingen.

Der findes kun en organisation for søgående trawleres besætningsmedlemmer.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender.

Herved er vi færdige med punkt 10 forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om

indkomstskat som skal videre til udvalgsbehandling inden andenbehandlingen.

Og vi er så nået til punkt 11, og det er så landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender

der skal fremlægge.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

77


mødedag, tirsdag den 21. februar 2006.

Dagsordenens punkt 11

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om havne-, og krydstogtpassagerafgift.

(Landstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1. behandling)

Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Landstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til ændring af landstingslov om havne og

krydstogtspassagerafgift.

Baggrunden for det fremlagte forslag er at Landsstyret ønsker, at krydstogtsturismen herunder

kompenerede rejseprodukter med skib og fly skal medvirke til at gøre den grønlandske økonomi

mere selvbærende.

Det foreslås derfor at krydstogtspassagerafgiften forhøjes fra 300 til 450 kr. pr. krydstogtspassager

sådan at der indføres en tilsvarende afgift pr. pakkerejseturist.

Greenland Tourism A/S, Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked og

Skattedirektoratet har indledt et samarbejde med henblik på at vurdere den nuværende form for

turisme. Dels at udvikle nye former for turisme.

Parterne har i denne forbindelse vurderet, at krydstogtsafgiften kan bedre en forhøjelse på 150 kr.

pr. krydstogtpassa ger uden at dette ville påvirke det fremtidige forventede forøgede anløb af

krydstogtskibe.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

78


Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om ændring af landstingslov om

indkomstskat nettolønsordningen.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslag til landstingets behandling

og efterbehandling i skatte-, og afgiftsudvalget i dets overgang til andenbehandlingen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, og nu går vi så over til

partiordførerne.

Først Agnethe Davidsen, Siumut.

Agnethe Davidsen, Siumuts ordfører.

Forslag til landstingslov om ændring af om havne og krydstogtspassagerafgift.

Vi har med glæde bemærket at turistfartøjer ligger til i vore havne og at der er flere krydstogtsskibe

med turister der ankommer til vort land. Vi ser denne udvikling som en mulighed for indtægter til

landet.

Derfor foreslår Landsstyret at krydstogtspassagerafgiften forhøjes fra 300 kr. til 450 kr. pr.

krydstogspassager samt at der indføres en tilsvarende afgift pr. pakke rejseturist.

Dette forslag støtte Siumut fuldt ud og skal ligeledes indstille at forslaget behandles i skatte-, og

afgiftsudvalget inden andenbehandlingen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Agnethe Davidsen, Siumut og nu er det Lene Knüppel, Demokraterne.

Lene Knüppel, Demokraternes ordfører.

Landsstyret har fremlagt vedlagte forslag til ændring af landstingslov om havne og

krydstogtspassagerafgift.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

79


Umiddelbart er Demokraterne positivt indstillet overfor en forhøjelse af afgiften for

krydstogtspassager, men vi ville dog gerne anmode Landsstyret om at fremlægge oplysninger om,

hvad vore nabolande eksempelvis Island, Norge, Canada og USA opkræver i afgifter for at have et

sammenligningsgrundlag.

Med hensyn til indførelsen af en afgift for passagerer der køber en kombineret skibs-, og flybillet,

som led i et rejsearrangement, der udgår fra Danmark, Færøerne eller udlandet, når passagerskibe

sejler i kombinationssejlads, så mener Demokraterne, at der er tale om en anden målgruppe.

For den foreslåede afgift på 450 kr. risikere at få den modsatte effekt, nemlig at afholde nogen

turister fra at vælge Grønland og dermed modarbejde bestræbelserne på at få flere turister til landet.

Inden endelig stillingtagen til forslaget, er det vores opfattelse, at det er vigtigt, at de relevante

aktører høres i sagen. Demokraterne står uforstående overfor at forslaget om havne-, og

krydstogspassagerafgifter ikke har været sendt i høring i for eksempel Arctic Umiaq Line, Arctic

Travel Group, Air Greenland og eventuelt relevante arbejdsgiverorganisationer.

Jeg vil gerne lige uddybe, hvorfor jeg har nævnt arbejdsgiverorganisationerne her. Det er fordi

Landsstyret selv har sagt, at de 2 forslag skal ses i sammenhæng med hinanden. Vi foreslår derfor,

at disse parter høres inden andenbehandlingen af forslaget.

Samtidig så ville vi gerne spørge Landsstyret om, hvorvidt Arctic Travel Group i forbindelse med

købet af Arctic Umiaq Line har været vidende om, at der ville komme et forslag på afgift på

kombinationsrejser som ville påfører selskabet udgifter.

Landsstyret nævner i forelæggelsesnotatet, at forslaget skal ses i sammenhæng med forslag af

ændring af landstingslov om indkomstskat nettolønsordningen. Demokraterne finder det principielt

for uhensigtsmæssigt, at blande 2 forskellige lovforslag sammen, idet de skal gennemgå hver sin

særskilte behandling og afstemning.

Vi ville derfor henstille til, at forslagene under behandlingerne i Landstinget bliver behandlet

selvstændigt og uafhængigt af hinanden.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

80


Demokraterne indstiller på baggrund af ovennævnte kommentarer forslaget til forkastelse i sin

foreliggende form.

Afslutningsvis foreslår Demokraterne at forslaget sendes til behandling i skatte-, og afgiftsudvalget

inden overgangen til andenbehandlingen.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Lene Knüppel, Demokraterne og nu er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Det bliver en kort bemærkning.

Inuit Ataqatigiit har intet at indvende imod dette foreliggende forslag som ligeledes har

sammenhæng med det forudgående dagsordenspunkt.

Det er vores opfattelse, at forslaget omkring en forhøjelse på 150 kr. hvad angår og

krydstogtspassagerafgiften ikke ville påvirke turisternes lyst til at ville gæste vort land i negativ

retning.

Med denne korte bemærkning er Inuit Ataqatigiit derfor også enige i, at forslaget forinden

andenbehandlingen overlades til landstingets skatte-, og afgiftsudvalg.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassuts ordfører.

Omlægningen af havneafgiften fra tonageafgift til passagerafgift som landstinget vedtog under

forårssamlingen 2002, således at krydstogtskibene fremover skulle betale en afgift pr. passager ved

ankomsten til de grønlandske farvande siges at være en succes, da man udover afgiftsindtægterne

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

81


har kunne mærke krydstogtsskibene ankomme til flere destinationer i Grønland og det har skabt

mere lokal handel.

I nærværende forslag foreslås det blandt andet, at krydstogtsskibenes passagerafgift pr. passager

skal forhøjes fra 300 kr. til 450 kr. Vi bemærker fra Atassut at samarbejdspartnerne nemlig

Greenland Tourism, Direktoratet for Erhverv, Landbrug og arbejdsmarked og skattedirektoratet har

vurderet, at det kan bæres at forhøje krydstogtsafgiften pr. passager med 150 kr. uden at dette ville

påvirke det fremtidige forventede forøgede anløb af krydstogtsskibe.

Dette tager vi fra Atassut til efterretning og godkender afgiftsforhøjelsen på 150 kr.

I forslagets §1 stk. 2. foreslås det at passagerskibe der sejler kombinationssejlads ikke skal svare

afgift efter stk. 1, men at der i stedet skal svares en samlet afgift på 450 kr. pr. passager, der har

købt billet som led i et rejsearrangement fra Danmark, Færøerne og udlandet.

Vi bemærker i Atassut, at nærværende forslag fra Landsstyret skal ses i sammenhæng med forrige

punkt nemlig punkt 10. Derfor kræver vi fra Atassut at landstingets skatte-, og afgiftsudvalg

samtidigt vurdere hvilke konsekvenser, det ville få, såfremt punkt 10 der omhandler

nettolønsordningen for besætningen ombord på Arctic Travel Groups skibe bliver nedstemt. Det bør

vurderes hvorvidt vedtagelsen af §1 stk. 2 ville få konsekvenser for turismeudviklingen.

Vi vil fra Atassut gerne se udvalgets vurdering af §1 stk. 2 og derefter ville vi tage standpunkt om

nærværende forslag.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Augusta Salling, Atassut og den næste er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Med henvisning til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om havne- og

krydstugtspassagerafgift har jeg på vegne af Kandidatforbundspartiet følgende bemærkninger dertil.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

82


En af mærkesagerne og målsætningerne for partiet Kandidatforbundet er at indtægterne fra turismen

skal blive større, hvorfor jeg på partiet Kandidatforbundet støtter forslaget i sin helhed.. Ikke mindst

fordi vi følger med i at der kommer flere og flere af de enorme krydstugtsskibe til vores kyster, hver

sommer. Derfor vil jeg på partiet Kandidatforbundets vegne opfordre til, at der sætte en

undersøgelse i gang, hvor man undersøger mulighederne for at kræve garanti for risiko for

forurening eller direkte forurening af naturen.

Derfor vil jeg anbefale at man gransker forholdene i Landstingsloven nr. 20 § 1 stk. 1 af den 30.

oktober 1992, hvor det er stadfæstet at krydstugtsskibe ikke skal betale afgifter, som man også skal

undersøge, hvorvidt denne bestemmelse kan ændres.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale at forslaget bliver behandlet i Udvalget for Skatte- og

Afgifter inden 2. behandlingen af ændringsforslaget.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen fra partier Kandidatforbundet. Og den næste er

Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Med hensyn til nogle af de spørgsmål som jeg ikke kan besvare sådan umiddelbart er om

man i Norge og Island omkring havne og byer og hvor meget man svarer pr. passager, det vil så

blive behandlet i udvalget. Og det samme med hensyn til om Arctic Travel Group forinden købet

har vist om der vil blive gjort sådan noget. Jeg mener, at Landsstyret af hvilke som helst i parlament

i Landstinget burde kunne lave lovgivning uden at orientere samtlige der vil blive berørt i

forbindelse med købshandel eller lignende.

Oh derfor med hensyn til at Arctic Travel Group, det er dem, som skal beflyve passagerer ud over

Atlanten, derfor mener jeg, at de vil være opmærksom på det forhold, men at der vil tilgå yderligere

oplysninger vedrørende dette på et senere tidspunkt.

Og med hensyn til høring og de .. der har været mellem Arctic Umiag Line og Arctic Travel Group,

der har man medtaget dette i loven i forbindelse med udformningen, og det samme med

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

83


turismearrangørerne, og ikke mindst Greenland Tourism som også har været en tæt partner i dette

arbejde og andre forskellige turisme og andre fremstød, så har man orienteret om, at der vil ske

sådan noget i fremtiden.

Og med hensyn til partiet Kandidatforbundets forslag om, at man bør undersøge om man er parat til

at sikre mod forurening af vores farvande, om der kan være passager eller afgift for disse

krydstugtsskibe, fordi det kan være, at sådan krydstugtsskib ikke er blevet forberedt til issejllads og

sejlads i isfyldte farvande, det vil jeg overlade til undersøgelse i Landsstyret.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Dermed er dagsordenspunkt 11 færdigbehandlet. Og forinden 2. behandlingen overgår den til

behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget.

Og nu går vi over til dagsordenspunkt 12. Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om

lotteriafgift.

Og det er Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, der skal fremlægge.

3. mødedag, tirsdag den 21. februar 2006.

Dagsordenens punkt 12

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om lotteriafgift.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1.behandling)

Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

84


Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om lotteriafgift.

På Landsstyret vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om ændring af

landstingslov om lotteriafgift.

Lovforslaget har sin baggrund i et ønske fra Ombudsmandens side om at få præciseret

hæftelsesforholdene mellem den, der afholder lotteri og bestyrelsen.

Lovforslaget har til formål at præcisere, at den forening m.v., der afholder lotteri, hæfter principalt,

det vil sige umiddelbart, for betalingen af skyldige afgifter. Dette fremgår på nuværende tidspunkt

ikke direkte af loven. Med dette lovforslag er eventuelle uklarheder omkring dette hæftelsesforhold

afklaret om det er foreningen eller de enkelte bestyrelsesmedlemmer der hæfter.

Lovforslaget klargør ligeledes, at hæftelsen ikke er alternativ i forhold til bestyrelsesmedlemmerne,

idet bestyrelsesmedlemmernes hæftelse præciseres som subsidiær, det vil sige middelbart,

sekundært. Det skal understreges, at krav på afgiftsrestancer kun undtagelsesvist gøres gældende

mod foreningens bestyrelsesmedlemmer. Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre ved denne

praksis, hvorfor det må forventes, at bestyrelsesmedlemmernes hæftelse kun i ganske få tilfælde

bliver aktuel.

Almindeligvis gøres den middelbare, sekundære hæftelse først gældende, når en restance forgæves

er søgt inddrevet hos det retssubjekt, der hæfter umiddelbart. Lovforslaget indeholder en afvigelse

fra dette udgangspunkt, idet en middelbar hæftelse gøres gældende, når det retssubjekt, der hæfter

umiddelbart, ikke indbetaler skyldig afgift rettidigt.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets

behandling og efter behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget, dets overgang til 2. behandling

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Nu går vi over til

partiordførerne. Først Agnethe Davidsen. Siumut.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

85


Agnethe Davidsen, Siumuts ordfører.

Landsstyrets forslag til ændring af ovennævnte Landstingslov er Siumut enig i. Vi forstår, at

gennem forslaget vil det blive præciseret, at den forening eller andre, der afholder lotteri, hæfter

principalt for betalingen af skyldige afgifter. Derfor støtter Siumut forslagene til de nødvendige

ændringer, vi mener ligeledes at en præcisering af loven vil fordre en ansvarlig indbetaling af

skyldige afgifter.

Med disse bemærkninger skal vi indstille at forslaget sendes i behandling i Skatte- og

Afgiftsudvalget inden 2. behandlingen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Agnethe Davidsen, Siumut. Og nu er det Lene Knüppel, Demokraterne.

Lene Knüppel, Demokraternes ordfører.

Demokraterne finder det betryggende og glædeligt, at der efter henstilling fra Landstingets

Ombudsmand med det fremlagte forslag er lagt op til en præcisering af, hvem der har pligt til at

betale lotteriafgift og hvornår. Det er vigtigt at lovgivningen er så klar og præcis som overhovedet

muligt af hensyn til borgernes retssikkerhed og af hensyn til efterlevelsen af landets love.

Vi undrer os dog over, at der tilsyneladende ikke er en klar overensstemmelse mellem lovforslagets

tekst, hvor det fremgår at bestyrelsesmedlemmers hæftelse bliver aktuelt, så snart den forening der

med videre afholder lotteri ikke har indbetalt afgiften rettidigt. I bemærkningerne til lovforslaget

står der imidlertid at bestyrelsesmedlemmernes hæftelse kun vil blive aktuelt i de tilfælde, hvor den

der afholder lotteri gentagne gange ikke har indberettet og indbetalt afgift på trods af

inddrivelsesmyndighedernes anmodning herom. Så er det man kan spørge, hvor mange gange er

gentagne gange, og hvad betyder så straks i virkelighedens verden. Det vil vi gerne anmode om

Landsstyrets svar på. Demokraterne anmoder om, at forslaget behandles i Skatte- og

Afgiftsudvalget forinden 2. behandlingen. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Fomandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Lene Knüppel, Demokraterne. Og nu er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

86


Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja tak. Det ændringsforslag som tager udgangspunkt i et ønske om en præcisering fra

Ombudsmandens side, og uden yderligere bemærkninger fra Inuit Ataqatigiits side, så kan vi sige,

at vi støtter lovforslaget.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Og den næste er Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassuts ordfører.

Vi bemærker fra Atassut at Ombudsmanden har ønsket at få præciseret hæftelsesforholdene mellem

dem der afholder lotteri og bestyrelsen. Dette vil blive realiseret ved nærværende lovforslag, og da

dette vil sikre at enhver uklarhed desangående vil blive fjernet er vi fra Atassut tilfredse med

forslaget. Vi bemærker endvidere fra Atassut at man regner med ved vedtagelsen af

ændringsforslaget, at bestyrelsesmedlemmernes hæftelse præciseres som subsidiært og at

hæftelsesforholdene dermed bliver præciseret. Og det vil blive nemmere at gøre krav på afgifterne.

Med disse ord skal vi fra Atassut tilkendegive vores tilslutning til forslaget og indstille denne til 2.

behandling i den nuværende form.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Augusta Salling. Nu er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundspartiet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Partis ordfører.

Med henvisning til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om lotteriafgift, har jeg på

partiet Kandidatforbundet følgende korte bemærkninger bemærkninger:

Vedrørende den nuværende landstingslov, som Landstingets Ombudsmand har sendt et forslag om

ændring, som er fremlagt, lyder naturlig, idet Ombudsmanden har bekræftet og gjort det klart, at det

er nødvendigt med en ændring af lotteriforhandlerens hovedansvar gennem loven. Derfor vil jeg

uden yderligere bemærkninger henvise forslaget til viderebehandling i Landstingets udvalg for

skatter og afgifter, hvis det er nødvendigt.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

87


Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Finanser og

Udenrigsanliggender, værsgo.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Det ser ud t il at der er nogen grund, og jeg vil blot med hensyn til Demokraternes

bemærkning omkring det spørgsmål der står både i lovteksten og bemærkninger. Det ser ud som

om, at det er sådan, men det man prøver på at sige er, at hovedbestyrelsen skal fredes efter man

gentagne gange har rettet henvendelse til foreningen. Der står ikke hvor mange gange er gentagne

gange. Og det er blot en meddelelse over for foreningen. Og hvis de enkelte bestyrelsesmedlemmer

ikke skal hæfte, så skal man straks sørge for besvare denne henvendelse til foreningen.

Man kan ikke sige, hvor mange minutter og timer eller hvor mange dage der skal være, men hvis

udvalget finder grund til at der skal laves noget, så skal vi blot være parate til at kunne gøre det.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Og da der ikke er flere

der har bedt om ordet, så er forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om lotteriafgift

videresendt til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Og det næste dagsordenspunkt er punkt 22. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands

Hjemmestyres udtalelse om forslag til lov om ændring af tronfølgeloven. Og det er

Landsstyreformanden der skal fremlægge.

3. mødedag, tirsdag den 21. februar 2006.

Dagsordenens punkt 22

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om forslag til Lov om

ændring af tronfølgeloven.

(1. behandlingen) (Landsstyreformanden)

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

88


Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Landsstyret har fra Statsministeriet modtaget udkast til lov om ændring af lov om tronfølgeloven til

udtalelse. Lovforslaget med bemærkninger er omdelt til Landstinget. Der er ikke modtaget et

sædvanligt resumé af lovforslaget. Da bemærkningerne imidlertid giver en klar og overskuelig

beskrivelse af lovforslaget, er der efter Landsstyrets vurdering ikke behov for et særskilt resumé.

Formålet med lovforslaget er at skabe fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til

arvefølgen til tronen. Efter de regler, der gælder i dag, overgår arveretten til tronen til kongens søn

eller datter således, at søn går forud for datter. Mandlige arveberettigede har således i dag en

arveretlig fortrinsstilling til tronen. Regeringens lovforslag har til formål at ophæve denne

fortrinsstilling således, at der alene gives fortrin til en ældre arveberettiget frem for en yngre.

Lovforslagets behandling følger den procedure, der i grundlovens § 88 er fastsat for

grundlovsændringer. Det indebærer, at lovforslaget efter et folketingsvalg på ny skal vedtages i

uændret form af Folketinget og efterfølgende forelægges vælgerne til godkendelse eller forkastelse

ved en folkeafstemning. Statsministeren har udtalt, at lovforslaget til sin tid også vil blive sendt til

folkeafstemning i Grønland og på Færøerne. Landsstyret er enig i, at der bør være ligestilling i

arveretten til tronen og hilser derfor forslaget velkomment. Landsstyret er også meget tilfreds med,

at befolkningen her i landet får lejlighed til at deltage i folkeafstemningen til den tid.

Jeg skal i øvrigt ikke kommentere forslaget nærmere, men henvise til lovforslaget og bemærkninger

hertil. på Landsstyrets vegne skal jeg således med glæde indstille, at Landstinget godkender, at det

meddeles Statsministeriet, at Grønlands Hjemmestyre tilslutter sig lovforslagets vedtagelse.

Med disse bemærkninger overlades forslaget til Landstingets velvillige behandling. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

89


Vi siger tak til Landsstyreformanden, og Nu går vi over til partiordførerne. Først Agnethe Davidsen,

Siumut..

Agnete Davidsen, Siumuts ordfører.

Tak. Uden yderligere bemærkninger til Siumut sig Landsstyrets indstilling om godkendelse af

ændringerne, da vi finder disse som de skal være. Vi er enige i forslaget.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Agnethe Davidsen, Siumut. Og vi går så over til Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.

Og som Demokraternes ordfører vedrørende de kongelige, så skal jeg udtale, at vi fra

Demokraternes side tilslutter os Landsstyrets indstilling om at lovforslaget vedtages. Demokraterne

går ind for ligestilling mellem mænd og kvinder, og byder derfor forslaget velkommen.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Per Berthelsen, Demokraterne. Og nu er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører.

I og med at Danmark er et Kongerige, og så er der de kongeliges ældres uanset om der er tale om en

søn eller datter om det bliver en konge eller en datter, så at de får de samme muligheder, det går vi

selvfølgelig ind for fra Inuit Ataqatigiits side. Her snakker man om, at i forbindelse med

modernisering af Grundloven, og som bekendt i forbindelse med debatten om grundlovsændring,

den er startet i Danmark.

Og vi det det ellers ønskeligt at udover dette forslag, at man kan inddrage andre moderniseringer af

den danske Grundlov, men regner ikke med, at så længe forholdene er sådan, at det vil kunne ske,

men man skal også ligge mærke til at med hensyn til den danske Grundlov, at næste gang der har

været valg til Folketinget, så er det allerførste gang, at den grønlandske befolkning får mulighed for

at være med til at stemme.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

90


Vi siger tak til Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Og den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Tak. Fra Atassut har vi følgende kommentarer til forslaget om Grønlands Hjemmestyres udtalelse

til forslag til lov om tronfølgeloven.

I Atassut har vi i de senere år fulgt tæt med i debatten om ligestilling mellem køn i forhold til

tronfølgeloven, da kongefamilien er meget velset i mange lande uden for Rigsfællesskabet og

kongefamiliens anseelse i Grønland er absolut ikke blevet mindre i de senere år, hvor kongefamilien

har været på flere rejser i Grønland. Fra Atassut vil vi gerne udtrykke vores glæde over

Statsministeriets initiativ til forslaget om ændringen af tronfølgerloven, således at man går bort fra

den mandlige arveretlige fortrinsstilling til tronen, da dette vil indebære at en ældre arveberettiget

uanset køn gives fortrin frem for en yngre.

Fra Atassut imødeser vi også Statsministerens udtalelse om at lovforslaget til sin tid vil blive sendt

til folkeafstemning i både Grønland og på Færøerne. Eftersom vi i Atassut værdsætter en ligestilling

mellem mænd og kvinder højt vil vi derfor meget gerne fra Atassut tilkendegive vores uforbeholdne

tilslutning af Landsstyrets forslag om, at Landstinget godkender Landsstyrets forslag om at

Grønlands Hjemmestyre tilslutter sig lovforslagets vedtagelse.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Og vi siger tal til Ellen Christoffersen, Atassut. Og nu er det Anthon Frederiksen,

Kandidatforbundets parti.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Partis ordfører.

Med hensyn til forslag til lov om ændring af tronfølgerloven, hvor man har udbedt sig om

Grønlands Hjemmestyres udtalelse, skal jeg på vegne af partiet Kandidatforbundet komme med

følgende bemærkninger:

Uden særlige bemærkninger om lovens danske ordlyd, skal jeg på partiet Kandidatforbundets vegne

stemme for forslaget som anbefalet, dog skal jeg bemærke, at den grønlandske oversættelse er lidt

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

91


for direkte oversat, hvorfor oversættelsens grønlandske sætninger virker noget forvirrende. Det er

nok værd at anbefale, at den grønlandske tekst bliver korrekturlæst af Sprognævnet.

Nogle udtryk i den grønlandske tekst passer ikke så godt for kongefamilien. De brugte grønlandske

udtryk om hunkøn og hankøn bruges ikke på mennesker – men bruges for dyreriget. jeg skal derfor

anbefale, at forslagets grønlandske tekst bliver korrekturlæst af sprognævnet inden den kommer til

2. behandling.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Tak. Vi siger tak til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundets parti. Og nu er det

Landsstyreformanden, der kommer med en besvarelse.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

For en meget kort bemærkning. Det er mig en glæde med hensyn til at tronfølgerloven er der fuldt

tilslutning fra Tinget her, og når der har været et folketingsvalg, så vil der også her i denne

forbindelse være mange spændende ting, idet Grundloven bliver ikke ændret fra år til år, og denne

mulighed vil vi også bruge fra Grønland til at udtrykke vores mening.

Jeg siger til ordførerindlæggene Kandidatforbundets partis påpegning, det vil jeg også være med til

at rette.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyreformanden. Hermed er forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands

Hjemmestyres udtalelse til forslag til lov om ændring af tronfølgerloven, så går den videre til 2.

behandling

Dernæst er det punkt 21. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til

opsigelse af 4 traktater om voldgift. Det er Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsområdet, der

forelægger.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

92


3. mødedag, tirsdag den 21. februar 2006.

Dagsordenens punkt 21

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til opsigelse af 4

traktater om voldgift.

(1. behandling)(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsområdet)

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

93


Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familie og Justitsområdet, Siumut.

Jeg takker. Justitsministeriet har anmodet om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til en ophævelse af

4 ældre konventioner om voldgift.

Det drejer sig om Genèveprotokollen fra 1923 vedrørende voldgiftsklausuler i handelskontrakter,

Genèveoverenskomsten fra 1927 angående eksekution af voldgiftskendelser afsagt i udlandet, den

europæiske konvention fra 1961 om international handelsvoldgift, samt Europarådsoverenskomsten

fra 1962 om anvendelse af den europæiske konvention om international voldgift.

Folketinget har ved vedtagelsen af lovforslag nr. L 127 af 16. marts 2005 (forslag til lov om

voldgift) givet sit samtykke til opsigelse af disse 4 konventioner. Baggrunden herfor er, at de fire

konventioner antages ikke længere at have praktisk betydning. Der henvises til det vedlagte notat

fra Justitsministeriet.

Med disse bemærkninger overlades sagen til Landstingets velvillige behandling, idet Landsstyret

skal indstille, at det meddeles Justitsministeren, at Grønlands Hjemmestyre kan tiltræde, at de fire

konventioner opsiges med virkning også for Grønland. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsområdet. Og nu er det partiordførerne,

og den første er Otto Jeremiassen, Siumut.

Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører.

Til opsigelse af 4 traktater om voldgift skal vi fra Siumut komme med en kort udtalelse. Fra Siumut

tilslutter vi Landsstyrets indstilling, at det meddelelse Justitsministeriet at Grønlands Hjemmestyre

kan tiltræde at de 4 konventioner opsiges med virkning også fra Grønland.

Med disse bemærkninger fra Siumut tilslutter vi os indstillingen om ophævelse af de 4 trakter om

voldgift.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

94


Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Otto Jeremiassen, Siumut. Og den næste er Jens B. Frederiksen fra Demokraterne.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Demokraterne tilslutter sig uden yderligere kommentarer Landsstyrets indstilling.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Tak. Og dernæst er det så Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Med hensyn til lov og andre regler og forordninger når de bliver forældet, så kan man ikke længere

acceptere dette. Derfor vil Inuit Ataqatigiit anbefale, at Justitsministeriet bliver meddelt at disse

pågældende 4 konventioner, heller ikke længere skal omfatte Grønland. Og at Hjemmestyret

accepterer dette.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit. Dernæst er det Thomas Kristensen, Atassut.

Thomas Kristensen, Atassuts ordfører.

Vi kan fra Atassut ikke undlade at bemærke t i Justitsministeriets skrivelse af 10. august af 2005, at

der allerede har været rettet henvendelse til grønlandske myndigheder gennem Rigsombudsmanden

marts 2005. I Atassut er vi selvfølgelig forstående for, at der efter den tid er blevet udskrevet nyvalg

til Landstinget, men vi er dog i Atassut uforstående over for´, hvorfor sagen ikke allerede har været

forelagt Landstinget ved Landstingets forårssamling 2005.

På førnævnte baggrund skal vi fra Atassut derfor anmode om, at Landstinget får fremlagt lignende

sager ved førstgivende lejlighed, for i fremtiden at undgå unødigt udsættelse af igangværende sager

i både Landstinget og Folketinget i Danmark.

Med disse bemærkninger tilslutter vi os fra Atassut opsigelsen af de 4 traktater om voldgift.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

95


Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Thomas Kristensen, Atassut. Og den næste er Anthon Frederiksen,

Kandidatforbundets parti.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Partis ordfører.

Med hensyn til forslag om landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til opsigelse

af 4 traktater om voldgift har Kandidatforbundets parti ingen yderligere bemærkninger, og

accepterer forslaget.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen. Nu er det Landsstyremedlemmet for Familie- og Justitsområdet.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familie- og Justitsområdet, Siumut.

Først med hensyn til 4 traktater om voldgift og Hjemmestyrets udtalelse desangående, så er der

tilslutning fra de fleste partier. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at med hensyn til Atassut, hvorfor

man ikke har fremsat forslaget tidligere, det skal jeg lige sige, at man i 2005 under forårssamlingen,

så havde vi ikke haft en sag klar, og derfor kan man først forelægge forslaget nu. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Hermed er vi så færdige med punkt 24. Og det næste er punkt 8. Forslag til: Landstingslov om

ændring af landstingslov om veder-lag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret

Det er så Landstingets Formand, der skal fremlægge.

3. mødedag, tirsdag den 21. februar 2006.

Dagsordenens punkt 8

Forslag til: Landstingslov om ændring af landstingslov om veder-lag m.v. til medlemmer af

Landstinget og Landsstyret

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

96


(Pensionsordning i form af ratepension eller livslang pension samt udbetalingsmulighed for

pensionsbidrag på grund af høj alder. Pensionsbidrag til landstingssuppleanter.

Landstings-medlemmers indkvartering.)

(Landstingets Formandskab ved Jonathan Motzfeldt (Siumut), Agathe Fontain (Inuit Ataqatigiit),

Augusta Salling (Atassut), Per Berthelsen (Demokraterne) og Ruth Heilmann (Siumut).)

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Landstingsloven om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. blev vedtaget

under EM 2003 og trådte i kraft den 1. januar 2004. De foreliggende erfaringer har givet anledning

til nærværende ændringslov. Ændringen vil smidiggøre pensionsbestemmelsen i § 17, som i sin

nuværende form har vist sig at indeholde uhensigtsmæssige begrænsninger for landstings- og

landsstyremedlemmer, der ikke har familie, eller der nærmer sig pensionsalderen.

Landstingssuppleanter foreslås fremover tilgodeset gennem udbetaling af et pensionsbidrag.

Herudover foreslås oprettelsen af en særlig pulje med boliger til brug for landstingsmedlemmer, der

ønsker at tage fast bopæl i Nuuk, idet den hidtidige adgang til hjemmestyrets chefboligpulje ikke

længere kan gennemføres i praksis. I samme forbindelse styrkes retsstillingen for

landstingssuppleanter, som efter de nuværende regler kan være forpligtet til at fraflytte deres bolig

med ganske kort varsel. Endelig rettes en formel fejl i lovens § 1.

Med disse ord anbefaler Landstingets formandskab lovforslaget til Landstingets velvillige

behandling.

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Nu går vi videre til ordførerne. Det er så Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

97


Tak.

Forslag om ændring af landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og

Landsstyret.

Arbejdsforholdene i Landstinget er meget forskellige og forholdene for de enkelte

Landstingsmedlemmer er meget forskellige i forhold til den længe af medlemskabet. Forslaget

søger at ensrette disse meget forskellige forhold, derfor støtter Siumut forslaget fuldt ud. Siumut

mener at forholdene for Landstingets mødelokaler og kontorer skal tilpasses løbende tidens krav,

ligeledes mener Siumut at det er vigtigt, at boligforholdene for Landstingsmedlemmer og

mulighederne sekretærbistand løbende skal forbedres og smidiggøres.

Formandskabets initiativer og forslag til forbedringer på pensionsordningerne, som i mange år er

blevet anmodet af Landstinget, hilses velkommen af Siumut. Fra Siumut har vi forståelse for de

fremførte vanskeligheder for lovændringerne på området. Vi ved i Siumut at en ensretning af

pensionsordningen for medlemmer og suppleanter er vanskelig at regulere gennem en lovgivning.

Derfor har Formandskabets fremlagte forslag til hensigt at give ensartede forhold for de fleste og fra

Siumut er vi tilfredse med forslaget og vil hermed give vor støtte til det. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, Demokraternes ordfører.

Tak. Ja på vegne af Demokraternes landstingsgruppe har jeg følgende bemærkninger. Fra

Demokraternes side går vi ind for lige forhold for alle og frihed til at vælge. Derfor finder vi det

vigtigt at påpege, vi ikke uden videre kan gå ind for en særordning for kapitelpensionsordningen,

der skaber forskelsbehandling i dette tilfælde med grundlag i alder.

Der er en kapitalpension for landstingsmedlemmer og for landsstyremedlemmer med en tvungen

opsparing som tager udgangspunkt i penge som tilhører den enkelte implicerede. Demokraterne

finder det derfor mest naturligt, at disse penge forvaltes af de enkelte med grundlag af i, hvad den

enkelte finder bedst.,

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

98


Demokraterne kan derfor ikke gå ind for forslaget som det foreligger, det må som det mindste fra

Demokraternes side kræves at loven smidiggøres på en måde, således at de ovennævnte

bemærkninger og forbehold indarbejdes.

Med hensyn til den særlige pulje der er til brug for landstingsmedlemmer der ønsker at tage fast

bopæl i Nuuk må vi fra Demokraternes side kræve at denne udformes på en måde, så der bliver lige

mulighed og lige forhold for landstingsmedlemmer såvel som landsstyremedlemmer, så der

opkræves et gebyr der tages basis i det der praktiseres af INI A/S.

Og det er så Demokraternes ordførerindlæg.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Per Berthelsen, Demokraterne. Og den næste er så Agathe Fontain fra Inuit

Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Angående vederlagsloven for landstingsmedlemmer og landsstyremedlemmer har vi fra Inuit

Ataqatigiit forståelse for, at der med henvisning til det erfaringsgrundlag der er, har vist sig behov

for justering af den på visse punkter.

Der er fremsat 6 bemærkninger og ændringsforslag til den gældende lov. Der henvist til aftaler der

er indgået med AK, hvilket er forkert. Det bør i stedet ændres til et aftalegrundlag indgået med

ASG.

Når landstingsmedlemmer ønsker at flytte fra kysten til Nuuk, kan vi forstå at disse ikke kan

placeres i chefboligpuljen, da disse er meget få og at det derfor vil være urealistisk at kræve

tildeling af sådan bolig.

Vi mener derfor, at det bør undersøges om der er reel behov for at fremskaffe boliger til formålet i

Nuuk. Vi har fra Inuit Ataqatigiits side bemærket os, at det kun er ganske få, det vil sige,

enkeltmedlemmer der har benyttet sig af denne mulighed siden sidste valgperiode. Umiddelbart har

vi dog fornemmelse om at flere i indeværende år vil foretrække at bosætte sig i Nuuk, da dette vil

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

99


etyde mindre rejsevirksomhed for de enkelte medlemmer, således at de kan være mere sammen

med deres familier end hidtil.

Den 3 ændring, dette er en teknisk ændring, der vedrører bestemmelser ved til- og fraflytning.

Omkring bestemmelserne vedrørende boligforhold efterlyst perioden, hvor disse bestemmer, der

svarer til lovens stk. 2, personen skal således fraflytte den tildelte bolignummer når man ikke

længere modtager eftervederlag. Dernæst vil suppleanter der i en periode har været faste

medlemmer i Landstinget også have ret til at blive boende 3 måneder efter valg har fundet sted.

Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det på sin plads, at de suppleanter der har siddet i Tinget i en

længere periode også har de samme rettigheder, som dem der er blevet direkte valg.

Og det som der står som det 5. Til erstatning for at de efterladte ægtefæller og børn også har ret til

erstatning ved dødsfald vil man kunne vælge en mere passende pensionsordning i forhold til eget

behov. Dette skal selvfølgelig reguleres inden for normale rammer.

I henhold til § 17 stk. 2 stk. 1 gives der mulighed for at der kan udbetales løbende ydelser, så længe

man lever. Der vil derfor kunne vælges flere ydelsestyper ed hidtil. Med hensyn til ½ 17 stk. 2 vil

denne bestemmelse tilgodese landstingsmedlemmer der inden længe vil opnå pensionsalderen,. Det

er sværere at opnå pensionsordninger i et pensionsselskab jo ældre man bliver, det er umuligt at

oprette en pensionsordning ved det fyldte 60 år, og det er ikke muligt ratepensionsordning ved det

fyldte 55 år.

Såfremt man kun er valgt i Landstinget i 4 år eller 8 år, så kan det så godt som ikke betale sig at

oprette en pensionsordning, der kan betale sig for en. Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit

tilkendegive at vi støtter forslag omkring det foreslået ordning for dem over 50 år.

Som nævnt vedrører det landstingsmedlemmer der sidder i Landstinget som faste suppleanter og

som arbejde på samme grundlag som andre landstingsmedlemmer bør disse efter Inuit Ataqatigiits

mening have samme rettigheder som ordinære landstingsmedlemmer. Tidligere har disse ikke

kunne opnå ret til at kunne spare op til en pensionsordning.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

100


Vi skal fra Inuit Ataqatigiits side præcisere, at vi finder forslaget til regulering af ydelse til

landstingsmedlemmer på sin plads. Såfremt man bliver valgt til Landstinget og i forvejen sidder i en

fast ansættelsesforhold, så kan man ikke give et sådan ansvar til en folkevalgt og fratage denne

hidtidige rettigheder blot fordi den pågældende bliver folkevalgt.

Med disse ord vil vi åbne muligheden for at de pensionsmidler der er blevet lagt til side siden den 1.

januar 2004 vil kunne gives videre til den pensionsordning som landstingsmedlemmer selv herefter

har valgt.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Og den næste er Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassuts ordfører.

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om vederlag til medlemmer af Landsting og

Landsstyret.

Landstingsloven om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. blev vedtaget

under efterårssamlingen 2003, og trådte i kraft den 1. januar 2004. på baggrund af de erfaringer med

loven, så ser vi nærværende forslag som naturligt fra Atassut.

Formandskabet har efter vedtagelsen af loven vurderet, hvilke dele der bør tilpasses. Og vi vil fra

Atassut uden yderligere kommentarer tilslutte os forslaget og indstille det til 2. behandling i dets

nuværende form.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Augusta Salling, Atassut. Og den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbudets

parti.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Partis ordfører.

Landstingsmedlemmer i Landstingets Formandskab Jonathan Motzfeldt, Siumut, Agathe Fontain,

IA, Augusta Salling Atassut, Per Berthelsen Demokraterne og Ruth Heilmann, Siumut, har fremsat

forslag om forbedringer af pensionsordninger for Landstingsmedlemmer, og sikre bolig for de

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

101


Landstingsmedlemmer, der har ønsker om at flytte til Nuuk. Man regner med, at forslaget vil

belaste Landskassen med yderligere 200.000 kr. årligt.

Indledningsvis skal jeg understrege, at Kandidatforbundets parti aldrig har været enig i, at de

folkevalgte skal prioriteres i forbindelse med at tiltænke dem fordele, ikke mindst, når Landstinget

har krævet, at udgifterne til administration med videre, skulle nedsættes. Vi må alle huske

Landstyreformandens åbningstale fra forrige uge, hvori han blandt andet udtalte følgende, og jeg

citerer:

”Vi kan ikke længere acceptere, at vi bruger unødvendigt mange penge til administration og til

service”. Citat slut.

Vi må bemærke, at så længe, der er så mange i samfundet, der har behov for at få hjælp, kan vi efter

Kandidatforbundets partis mening ikke hensigtsmæssigt at prioritere os selv med fordele. Det er

heller ikke hensigtsmæssigt, at vi negligerer de mange mennesker, der er på venteliste til en bolig,

at Landstingsmedlemmer skal prioriteres ved lovgivning.

Desuden er der et punkt, der skal behandles, hvor der er forslag om ændring af valgkredse. I

forslaget bemærkes det meget tydeligt, at de fleste landstingsmedlemmer kommer fra Midtgrønland,

og at det må anses som ikke at være repræsentativt for de demokratiske normer.

Efter min mening må vi koordinere sådanne forhold, også af hensyn til at samle alt for mange

Landstingsmedlemmer i Nuuk. Jeg er godt klar over, at medlemmerne frie muligheder til at

bestemme, hvor de vil bo, men som jeg tidligere nævnt, er det ikke hensigtsmæssigt, at det skal

prioriteres frem for de andre sager. Og derfor må det også udtales, at med hensyn til stedfortrædere

ikke bør adskilles fra de egentlige landstingsmedlemmer, og det må udtales som noget vigtigt.

Og derfor vil jeg anbefale, at forslaget bliver vurderet af relevante udvalg inden den kommer til 2.

behandling.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

102


Vi siger tak til Anthon Frederiksens fra Kandidatforbundets part. Og den næste er så

Landstingsformanden, Jonathan Motzfeldt, der kommer med en besvarelse.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg siger tak til at det der er blevet lagt frem fra Formandskabet er blevet hilst velkomment, selvom

man blandt andet fra Demokraternes side og Kandidatforbundets partis side har fremsat anderledes

overvejelser. Men her skal sige, at med hensyn til det der bliver fremlagt her, og udtale, og det som

Inuit Ataqatigiit fremlagde, og kom ind på de enkelte ændringsforslag, og så siger, at man endt ikke

behøver at behandle dem, men selvfølgelig skal vi så regne med, at de vil blive udvalgsbehandlet.

Jeg skal præcisere, at de løsningsforslag ikke vil være udgiftsneutrale, og jeg skal blot over for

partiet Kandidatforbundet overvejelser, at de kom frem med at det vil belaste Landskassen med

yderligere 200.000 kr. årligt. Her er det, at stedfortræderne får mulighed for et kontor, og at de får

de samme muligheder og udgifter som folkevalgte. Det er det der er blevet vurderet som værende

ekstra udgifter på 200.000 kr. Og da partiet Kandidatforbundet også udnytter indkaldelse af deres

suppleanter, så håber jeg på, at vi kan indgå et godt kompromis her i forslaget. Det vil sige, at

indkaldelse af stedfortræder, at ved at man gør sådan over for dem, at de får de samme rettigheder,

ligesom andre landstingsmedlemmer, at de får de samme vilkår. Det er det, man er ude efter.

Og med hensyn til bolig, så er det ikke sådan her på Midtgrønland vil blive prioriteret først, fordi

det er befolkningen selv der vælger deres repræsentanter uanset hvor de bor, og det skal man ikke

ændre ved. Men det man er vidende om her, som det er blevet fremlagt i redegørelsen eller så har

Grønlands Hjemmestyre ikke længere nogen boligpulje eller man har overdraget ansvaret til andre,

og derfor har vi ikke længere nogen mulighed for at indstille til bolig herfra. Men det man er udefra,

at der er en del af boliger med hensyn til de landstingsmedlemmer der ønsker at bosætte sig i Nuuk,

kan blive afsat dertil, og det er den mulighed, vi gerne vil give dem.

Jeg skal også udtale, at med hensyn til Demokraternes ordførerindlæg, at Landstingets

Formandskab i sit daglige arbejde arbejder med at denne virksomhed ligesom alle andre

virksomheder skal være en god arbejdsplads, og at man har de samme moderne arbejdsplads, og at

den skal placeres som noget man skal være god til at arbejde i. Man skal huske på, at det kontor

man har behov for her, det er noget der er opbygget til staben af embedsmænd, og som er blevet

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

103


ygget i 1950’erne, og hvis man sammenstiller dette med krav der stilles i dag, og i henhold til den

forretningsorden for Grønlands Landsting, så må man sige, at det overhovedet ikke er fuldt ud

passende.

Og derfor med hensyn til at det skal være en arbejdsplads som er god til at være i, og som man har

lyst til at komme hen til, og som Landstinget har arbejdet for, det er det arbejde vi vil fortsætte for

at opnå dette, således at man får gode arbejdspladser, som medarbejdere også vil kunne lidt at være

i, og så må vi også have gode omgivelser. Det er det, som vi vægter højt, og som vi vil fortsætte

med, således mat landstingsmedlemmerne også selv kan arbejde i gode arbejdsforhold og deres

medarbejdere det samme, indtil vi opnår dette krav.

Og derfor med hensyn til at landstingsmedlemmerne nu er man færdig med lønningerne, og her er

det så forbedringer der er udgiftsneutrale, og at man indkalder stedfortrædere, det vil koste 200.000

kr. og det er helt i orden, og det må man så udnytte. Og derudover, så er det i det daglige omgivelser

landstingsmedlemmerne omgiver sig i, og målsætninger for at opnå dette. Det vil vi fortsætte med.

Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landstingsformand Jonathan Motzfeldt. Og den næste er Anthon Frederiksen fra

partier Kandidatforbundet, værsgo.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Partis ordfører.

Jeg håber på, at landstingsmedlemmerne, ligesom Landstingsformanden, ikke vil få en

foranstaltning, fordi han vistnok kom til at sige noget forket, fordi han brugte ordet foranstaltning.

Og der i forbindelse med fremlæggelsen af denne sag, og som jeg vil lige citere, så står der ”Vi må

regne med at det må være en merudgift for Landstinget, og v må så håbe på, at det ikke vil overstige

disse 200.000 kr.”, ligesom Landstingsformanden har sagt disse 200.000 kr. vil blive brugt til

indkaldelse af suppleanter, for hvis det er sådan, så kan man ikke modsige dette. Men dette er så

det, at man udover udgifterne, at man får merudgifter på 200.000 kr., det er det jeg er ude efter mit

ordførerindlæg, og det er det, som jeg har svært ved at acceptere, og ikke mindst Landskassen har

man budgetteret med, at den skal have 150 mio. kr. underskud, og derfor er 200.000 kr. ikke mange

penge i forhold til de 150 mio. kr., men det bliver jo mange penge efterhånden.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

104


Og derfor med hensyn til at vi også selv skal have nogle besparelser, så må man koordinere alt

dette, og det er blot til erindring.

Jeg vil som landstingsmedlem, overhovedet på det mindste ønske, og jeg ønsker heller ikke at

landstingsmedlemmer eller at der sker en forskelsbehandling mellem landstingsmedlemmer og

deres suppleanter eller stedfortrædere. Og derfor hvis Landstingsformanden har sagt, at det skal

være udgiftsneutralt for Landskassen, så kan jeg gå ind for det.

Men med hensyn til bolig, den vil jeg hele tiden sætte spørgsmålstegn ved, og ikke mindst, i og med

at landstingsmedlemmerne ikke samles til Midtgrønland, fordi man også ønsker, at man i det

grønlandske samfund, at der er repræsentanter i samfundet, der kommer uden for Nuuk-området. Vi

har blandt andet et dagsordensforslag, at der skal laves ændring i valgkredse, således Avernarsuaq

og andre yderdistriksområder får direkte repræsentation i Landstinget, og det værdsætter man. Og

derfor med hensyn til at der skal laves nogle koordinerede løsninger, det er vigtigt, det er ikke blot

for at være i opposition, jeg kommer med kritik, men det er ud fra behov i befolkningen og behov

hos andre ikke landstingsmedlemmer, det må vi kikke på i forbindelse med vores beslutninger. For

vi må ikke kun se på vores næsetip og vores arbejde.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen fra partiet Kandidatforbundet. Og nu er det Godmand

Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Altså bliver det ganske kort. Det er med hensyn til som Inuit Ataqatigiits ordfører har præciseret,

det er især det, som jeg kommer op til talerstolen for. Det er korrekt. Det jeg er usi0kker på, og det

vil jeg lige sige, at flertallet af landstingsmedlemmerne bor måske her i Nuuk, og det må jeg siger,

at jeg har fået undersøgt, og jeg kan flytte her til, men det kan ikke lade sig gøre, jeg vil komme til

at miste alt for mange penge ved det. Kan man ikke forestille sig, at dette, at jeg vil gøre

opmærksom på, at som udefrakommende, at jeg ikke vil fratage dem deres pladser, men med hen

syn til min mening, så kan Landstinget have meget store besparelser, såfremt samtlige

landstingsmedlemmer bliver boende her i Nuuk Vi må regne med at minimum 100 dage på hotellet

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

105


om året, og hvor meget koster ikke det? Hvor meget koster det at bespise dem, og hvor meget koster

det til billetter til og fra? Vi må sige, at det vil belaste Landstinget.

Der vil ellers være meget store besparelser, hvis landstingsmedlemmerne valgte at flytte her til

Nuuk, det kan man forestille sig. Og vi kan også få besøgsrejser og af vores koner 1 gang om året,

og det koster jo også penge – til og fra. Det er et meget godt forslag, i og med at den kan have store

penge at hente i besparelser, men jeg har allerede sagt, at jeg har stoppet min lyst til at flytte til

Nuuk, fordi jeg har konstateret, at det ikke vil være det bedste for mig.

Men jeg vil gerne benytte denne lejlighed, og så lige sige, som jeg altid har haft inde i hovedet over

ofr landstingsmedlemmerne. Det vil være godt, hvis vi får dagpenge, mens vi er her, men såfremt

landstingsmedlemmerne skal behandles ens, hvorfor dem fra Nuuk ikke nogen dagpenge. Det er

noget som man skal overveje. Vi arbejder jo også til langt ud på natten, hvorfor får Nuuk-borgerne

ikke nogen kostpenge – ligesom os? Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Godmand Rasmussen, Atassut. Så er det Landstingsformand, Jonathan Motzfeldt,

der kommer med en besvarelse.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det er med hensyn til de ikke for mange store udgifter, det vil jeg ikke modsvare. Her vil jeg blot

sige, at selvfølgelig vil sagen blive udvalgsbehandlet, og det man påpegede, og som partierne blandt

andet har peget på – både fra Demokraterne og partiet Kandidatforbundet, det vil selvfølgelig også

blive undersøgt i udvalget.

Men med hensyn til de småbeløb på 200.000 kr. når man ser det i forhold til de mange udgifter, så

har Anthon allerede set og læst det, men han læste kun en meget lille del af sammenhænget, og det

skaber usikkerhed. Og i og med at det der står omkring udgifterne, det er blevet nævnt her, og jeg

citerer, det er så i bemærkninger ”For så vidt angår de faste medlemmer af Landstinget og

Landsstyret, dette vil bevirke en merudgift for Landskassen som på årsbasis ikke vil forventes at

overstige 200.000 kr. Det vil sige at det at det, at det er udgiftsneutral i lovforslaget.

Landstingssuppleanter vil ifølge forslaget fremover få et beløb svarende til 10 % i pensionsbidrag

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

106


udbetalt svarende til almindelig skattepligtig indkomst. Det er det beløb til indkaldelse af

suppleanter og på baggrund deraf, at de kommende udgifter, og at man vil tage det skridt hen imod

ligestilling, det er de merudgifter, altså til dem der er valgt til Landsstyret, der vil ikke komme flere

udgifter til os.

Det er blot en præcisering for ikke at skabe unødig sikkerhed.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Jonathan Motzfeldt, Landstingets formand. Og nu er det Landsstyreformanden, Hans

Enoksen.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Det er korrekt som Landstingsformandens redegørelse, det er suppleanternes vilkår der er

placeret meget anderledes og alvorlige end os, og det er disse vilkår man vil forbedre. Og jeg vil

ikke komme så meget ind i denne debat, men de tidligere landsstyremedlemmernes vilkår kan

blandt andet være sådan, at når de bliver ophævet eller når de tråder tilbage en dag, at når man lader

dem træde tilbage, så kan de maksimalt bo i deres bolig 3 måneder. Derudover bliver de smidt ud på

gaden, men de bliver smidt ud, for hvis de er fraflyttet deres bolig, så har de ingen anden mulighed,

så må de komme på almindelige venteliste, dem der har arbejdet så meget for samfundet. Og når

man så bliver behandlet sådan, det er ikke altid let, og det vil jeg lige overgive til overvejelse. Det er

ikke sådan at jeg vil have det løst, men man må tænke på alle disse forhold når man arbejde for

samfundet, at de så blot vil blive behandlet så dårligt.

Det er alt dette I må overveje og få vurderet. Det er ikke sådan atm vi her og nu vil få det ændret,

men det er at se de reelle forhold, det er ikke kun os, men det er også det tidligere

landsstyremedlemmer, der har været placeret alvorligt, der er ikke nogen bolig til dem, efter at de

har arbejdet for samfundet. Jeg mener, at det er uhensigtsmæssigt.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyreformanden. Så er det Anthon Frederiksen fra partiet Kandidatforbundet,

for en kort bemærkning, da det er for 3. gang, værsgo.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

107


Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Partis ordfører.

Jeg vil endnu engang gøre opmærksom på med hensyn til suppleanter og stedfortrædere og

løsningsforslag, det er jeg fuldstændig enig i. Men med hensyn til boligområdet, det fastholder jeg,

og mine bemærkninger dertil, og landsstyremedlemmer har de samme rettigheder lige som alle

andre at blive skrevet op på INI A/S’s venteliste, og så koster det 100 kr. årligt at stå på ventelisten,

og jeg mener også at landstingsmedlemmerne har råd til denne lille udgift.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen fra partiet, Kandidat forbundet. Og så er det

Landstingsformanden, Jonathan Motzfe ldt, værsgo.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det jeg lige kom til at glemme, og som jeg vil kommentere. Det er med hensyn til dagpenge, at når

man tænker på dem der bor her, og så udefrakommende, og dem der ikke er Nuuk-borgere, og

overvejelser om lommepenge som Hr. Godmand Rasmussen har fremlagt, det har jeg konstateret,

men jeg må sige, at vores aflønning i henhold til landstingsmedlemmer, og i og med at man

kommer ror at arbejde her, og alt det der vedrører kost og lignende, det skal vi selv sørge for, og

uanset om vi kommer fra Sisimiut eller Nuuk eller Qaqortoq eller bor der, så skal vi selv betale

vores kost.

Men med hensyn til bolig og den ordning der er, at man tilgodeser landstingsmedlemmerne

særskilt, det er en forpligtigelse for os, at sørge godt for vores medlemmer. Og denne tankegang,

som Anthon komme med, at man blot kan blive skrevet op på INI A/S’s boligventeliste og

lignende. Jeg mener, at denne tankegang overhovedet ikke bør forfølges her i Grønland. Man skal

respektere de folkevalgte også dem der er blevet valgt her, og man regner så med, at de så vidt

muligt skal kunne klare deres arbejde på bedst mulig måde, og når de sår væk fra deres

arbejdsplads, at de også bliver behandlet godt, lige som alle andre, liges om Landsstyreformanden

har nævnt et enkelt problem, at de får en tidsfrist til at komme væk fra deres bolig, og i og med at de

i gåseøjne bliver ”fyret” fra deres arbejdsplads og gå væk fra den, så skal det ske på en ordentlig og

god måde. Jeg mener, at det også er en forpligtigelse for os i Landstinget.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

108


Jeg mener ikke at vi bør skændes om den, og de ændringer til forslaget, som her blev peget på, i og

med at de ikke blot bliver smidt ud på efter at deres medlemskab er ophørt eller bliver skrevet op

hos INI A/S, men at de bliver behandlet ordentligt og godt og bliver hjulpet. Det er de mulighed, vi

må sørge for, men jeg mener, at vi har gode tiltag for at få en yderligere debat om dette forinden 2.

behandlingen.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Ja vi siger tak til Landstingets formand. Og dermed er dagsordenspunkt 8: Forslag til:

Landstingslov om ændring af landstingslov om veder-lag m.v. til medlemmer af Landstinget og

Landsstyret, så skal den til behandling i Landstingets Formandskab forinden 2. behandlingen.

Og vi går så over til næste dagsordenspunkt, som er punkt 105. Forslag til Landstingsbeslutning

om, at Landsstyret pålægges, at fremlægge forslag om regler, der specifikt regulerer forhold og

vilkår i forbindelse med omdannelse af andelsboliger til ejerboliger.

Og det er forslagsstiller, Landstingsmedlem Agnethe Davidsen, Siumut

3. mødedag, tirsdag den 21. februar 2006.

Dagsordenens punkt 105

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at fremlægge forslag om regler,

der specifikt regulerer forhold og vilkår i forbindelse med omdannelse af andelsboliger til

ejerboliger.

(Landstingsmedlem Agnethe Davidsen, Siumut)

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

109


Agnethe Davidsen, forslagsstiller, Siumut

Landsstyrekoalitionen bør tilstræber at bekæmpe boligmangelen ved at etablere en bred vifte af

tilbud for forskellige indkomstgruppers muligheder for selv at anskaffe en bolig, ligesom det også

står i landsstyrekoalitionens aftale.

Ovennævnte er nødvendige, for det handler om, at skabe differentierede muligheder for at

befolkningen kan inve stere i egen bolig, og dermed boligforsyne sig selv. Vi skal derfor indenfor

den gældende lovgivning altid søge at skabe så fleksible rammer, for at den positive udvikling

indenfor området kan fortsætte. Jeg fremsætter derfor nærværende forslag, idet jeg er overbevist om

at der er endda ikke så få andelsboligshavere som egentlig har et ønske om at kunne omdanne deres

andelsbolig til en ejerbolig.

Det er min vurdering, at en omdannelse af andelsboliger til ejerboliger f.eks. vil kunne ske ved en

generalforsamlingsbeslutning i andelsboligforeningen, jf. bestemmelsen i § 46. Herefter skal

beslutningen tilsendes de offentlige långivere dvs. Landsstyret og Kommunalbestyrelsen. Disse

myndigheder bestemmer, hvilken anden boligform andels-boligerne skal overgår til, samt hvorvidt

der skal ske tilbagebetaling af de offentligt ydede rente- og afdragsfrie lån.

Her er vi ved sagens kerne. Det forholder sig allerede således, at Landsstyret og de enkelte

Kommunalbestyrelser med hjemmel i den nugældende lovgivning kan vedtage en fælles praksis

som vil være gældende for området.

Jeg ville over for Landsstyre anbefale at bygge en kommende praksis op omkring en allerede kendt

boligform, nemlig 10/40/50 boligfinansieringsordningen. Herved kunne man omdanne

andelsboligerne til ejerboliger efter denne model, og stille dem således, at den var finansieret efter

10/40/50 modellen. Dette indebar f.eks. at medens en andelsbolig støttes med lån på op til 525.000

kr. fra Landskassen så ville en ejerbolig efter 10/40/50 maksimalt kunne opnå Landskasse lån på

283.500 kr. Forskellen ville den kommende ejer så skulle indbetale til henholdsvis Landskassen og

kommunekassen.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

110


Et sådant tiltag vil også bidrage med flere ressourcer til det offentlige, idet det som vides forholder

sig sådan, at det er det offentlige som har finansieret og er medejere af 2/3 af alle andelsboliger.

Omdannelsen af andelsboligerne til ejerboliger betyder, at andelshaverne skal købe det offentliges

andel af boligen, hvorved det offentlige får en stor del af de investerede midler tilbage - at disse så

skal bruges til yderligere boligbyggeri er der allerede skabt lovhjemmel for.

Den forslåede praksis indeholder endvidere mange gode elementer for de som vælger at omdanne

deres andelsboliger til ejerboliger. Udover friheden ved at man får det fulde ejerskab af sin bolig, så

oparbejder man også en større opsparing i boligen. Friværdien i boligen vil kunne belånes - om man

ønsker, og såfremt man sælger, vælger man selv sin køber og forhandler selv prisen. Boligen stiger i

værdi, og man vælger selv evt. lejere og forhandler selv de månedlige lejebetalinger. Endvidere vil

de til tider meget, meget lange interne diskussioner om meget små forhold sikkert kunne bringes

betydeligt ned.

På baggrund af førnævnte forhold mener jeg, at det vil være ganske passende at Landstinget

pålægger Landsstyret i samarbejde med relevante instanser og Kommunalbestyrelser at udarbejde

en fleksibel praksis, for folk som ønsker at omdanne deres andelsboliger til ejerboliger.

Jeg vil herved overlade punktet til Landstingets velvillige forhandling

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Agnethe Davidsen, Siumut. Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og

Råstoffer med en besvarelse.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut.

Tak. Indledningsvis skal jeg understrege, at jeg er glad for Landstingsmedlem Agnethe Davidsen´s

forslag. Agnethe Davidsen rejser her et emne, der både er højaktuelt og indgår i Landsstyrets

samlede revision af landstingsforordningen om andelsboliger. Landsstyret kan fuldt ud tilslutte sig,

at muligheden for at omdanne andelsboliger til ejerboliger skal understøttes, og forslaget er i god

tråd med Landsstyrets politik om, at så mange som muligt skal boligforsyne sig selv.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

111


Landsstyret finder, at muligheden for at omdanne andelsboliger til ejerboliger ikke bør vente på en

revision af landstingsforordningen om andelsboliger, som forventes at ligge klar til FM 2007. Indtil

landstingsforordningen om andelsboliger revideres foreslår Landsstyret, at anvende den

eksisterende landstingsforordning om andelsboliger samt standardvedtægterne for andelsboliger

som hjemmel til at forestå omdannelser af andelsboliger til ejerboliger. Omdannelser foreslås i dag

gennemført efter nedenstående retningslinjer:

Det fremgår af landstingsforordningen og standardvedtægterne for andelsboliger, at

- Landsstyrets og kommunalbestyrelsens lån til opførelse af andelsboliger sikres ved pant i

andelsboligforeningens ejendom og reguleres efter det grønlandske byggeomkostnings-indeks,

- forslag om foreningens opløsning kan kun vedtages på en generalforsamling, hvor mindst

3/4 af medlemmerne er til stede og med mindst 3/4 flertal, og

- generalforsamlingens beslutning om at opløse en andelsboligforening skal forelægges de

myndigheder til godkendelse, som har ydet støtte til foreningen. Disse myndigheder bestemmer,

hvilken anden boligform andelsboligerne skal overgå til, samt hvorvidt der skal ske tilbagebetaling

af de offentligt ydede rente- og afdragsfrie lån.

Landsstyret finder imidlertid, at en ansøgning fra en andelsboligforening om omdannelse til

ejerboliger bør have opbakning fra samtlige af foreningens medlemmer, før Landsstyret kan

godkende ansøgningen. Dette skyldes Landsstyrets ønske om at beskytte et eventuelt mindretal og

sikre, at de kan forblive som andelshavere på de vilkår, som andelsboligforeningen var stiftet på.

Landsstyret finder ligeledes, at de offentlige lån som andelsboligforeningen skal indfri bør indfries

til det regulerede beløb. Landsstyret finder endvidere, at eventuelle transaktionsomkostninger i

forbindelse med rådgivning, advokat, skøder, pantebreve, stempling mv. bør udredes af de enkelte

kommende ejere.

Samtlige kommende ejere, der tidlige stillede med støtteskrivelse fra deres bank eller

finansieringsinstitut, hvoraf det fremgår at de vil være i stand til at råde over finansiering til

dækning af deres del af købet, og de omkostninger der måtte være forbundet hermed.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

112


Landsstyret finder det hensigtsmæssigt, at principperne i 10-40-50-finansieringsordningen an

vendes, og tilslutter sig landstingsmedlemmets forslag herom. Forslagsstilleren redegør i øvrigt på

ganske udmærket vis for principperne for at anvende 10-40-50-finansieringsordningen i

omdannelsen af andelsboliger til ejerboliger. Jeg skal derfor kun tilføje et par bemærkninger her.

For det første, reguleres de offentlige lån til andelsboligerne efter byggeomkostningsindekset. Hvis

en andelsbolig på 105 kvadratmeter medio 2000 var finansieret med et lån fra Landskassen på

525.000 kr., ville lånet i dag være steget til 601.913 kr., på grund af at byggeomkostningsindekset i

perioden er steget med 14,65 procent.

For det andet, vil der være en række transaktionsomkostninger forbundet med omdannelsen.

Derudover skal det bemærkes, at forslaget vil få Finanslovsmæssige konsekvenser, idet

Landskassen i givet fald vil få indtægter ved indfrielser af lån, og udgifter til ydelse af nye 10-40-

50-lån. Indtægterne vil blive større end udgifterne, og Landsstyret mener, at nettoindtægterne skal

anvendes til at øge byggeriet af nye andelsboliger og 10-40-50-boliger. Som konsekvens heraf skal

kommunerne også forpligtes til at anvende de kommunale merindtægter, til forøgelse af

boligbyggeriet.

Forslagsstilleren har redegjort så grundigt for motivationen for forslaget, at Landsstyret blot vil

nøjes med at henvise dertil.

Med disse bemærkninger kan Landsstyret tilslutte sig forslaget med den tilføjelse, at den

eksisterende landstingsforordning om andelsboliger, samt de eksisterende standardvedtægter,

anvendes som hjemmel til omdannelse af andelsboliger til ejerboliger, indtil den nye lovgivning

foreligger.

Landsstyret overlader hermed forslaget til Landstingets velvillige behandling. Det foreslås, at

forslaget behandles i Udvalget for Infrastruktur og Boliger, inden 2. behandlingen.

Ruth Heilmann, 4 næstformand for Landstinget, Siumut.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

113


Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer. Så går vi videre til at

partiernes ordførere. Først Tommy Marø, Siumut.

Tommy Marø, Siumut.

Tak. Vi ønsker fra Siumut, efter en nøje gennemgang af dette forslag, og efter nøje granskning af de

eksisterende muligheder, at fremkomme med følgende bemærkninger til medlem af Landstinget

Agnethe Davidsens forslag om at pålægge Landsstyret at udarbejde regler til lettelse af boligma

nglen, og ønsket om at gøre det lettere, end tilfældet er i dag, at erhvervelse af egen bolig.

Efter vores opfattelse, har vi at gøre med et meget klart og velformuleret forslag, som vi kun kan

støtte. Agnethe Davidsen fra Siumut stiller forslag om ændring af landstingsforordning, for så vidt

angår mulighederne for overgang fra andels- til ejerboliger, og dermed forbundne finansielle

konsekvenser. Ligesom det fremgår af svarnotatet, støttes forslaget ligeledes af Landsstyret.

Vi bemærker os i Siumut, at Landsstyret henviser til gældende lovgivning, og i den forbindelse

påpeger, at der ikke er noget til hinder for at lave de ønskede ændringer. Dette synspunkt kan vi kun

dele. Vi har endvidere fuld forståelse for Landsstyrets ønske om at beskytte et eventuelt mindretal,

og sikre at den kan forblive som andelshavere, på vilkår som andelsboligforeningen oprindeligt var

stiftet på, ligesom vi kan støtte Landsstyrets holdning til, at det offentliges långivning, som

andelsboligforeningen skal indfri, bør indfris til det regulerede beløb.

Vi har gennem en længere årrække oplevet, at flere og flere benyttede sig af muligheden for,

gennem opsparing, at anskaffe sig en andelsbolig, med støtte af det offentliges lånegaranti for de

nødvendige lån, samtidig med at den tendens har bredt sig ud til flere og flere byer langs kysten.

Gennem de sidste 6 år, har 10-40-50-finansieringsordningen eksisteret som et af midlerne til

bekæmpelse af den voksende boligmangel. Gennem denne ordning har man lettet betingelserne for,

gennem opsparing af, at anskaffe sig egen bolig, i dette tilfælde ikke mindst gennem introduktion af

overskuelige finansieringstilbud. Ved denne finansieringsform, skal den pågældende familie have

opsparet 10 procent af købesummen, hvorefter det offentlige træder til med 40 procent, og de

resterende 50 procent finansieres gennem banker eller andre finansieringsinstitutter.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

114


Vi betragter det i Siumut for værende af væsentlig betydning, at så mange som muligt langs hele

kysten, som er i stand til at opfylde betingelserne herfor, gennem den finansielle assistance som den

Grønlands Hjemmestyre yder, får adgang til erhvervelse af egen bolig. Efter vores opfattelse, kan vi

herigennem alle være med til at bekæmpe boligmanglen, og således være mere uafhængige af det

offentlige.

Vi skal endelig anmode Landsstyret om at påbegynde arbejdet, for at bane vejen for at de

mennesker, der igennem en lang årrække har boet til leje i det offentlige boligbyggeri, tildeles

øgede muligheder for at erhverve sig egen bolig.

Vi ved, at mange lønmodtagere, som i årevis troligt har betalt leje til deres bolig, ikke i dag gives

muligheder for at erhverve deres bolig. Vi ved ligeledes, at mange blandt denne gruppe af borgere

lever på et eksistensminimum, og dermed har meget begrænsede muligheder for at påbegynde en

opsparing. Vi betragter det i Siumut for væsentligt, at alle gives mulig for at erhverve egen bolig,

hvorfor vi håber, at Landsstyret vil vise interesse for at udarbejde et lovgrundlag, som gør det

muligt for disse mange lejere, som gennem årene har betalt deres husleje til det offentlige, således

gives mulighed for at erhverve deres bolig som ejere.

Med disse bemærkninger, og med vores opfordring til Landsstyret, har vi fremlagt vores

synspunkter til forslaget fra landstingsmedlem Agnethe Davidsen. Og vi skal til sidst anmode om,

at forslaget bliver behandlet i Udvalget for Infrastruktur og Boliger, inden 2. behandlingen.

Ruth Heilmann, 4 næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Tommy Marø, Siumut. Og den næste er Esmar Bergstrøm fra Demokraterne.

Esmar Bergstrøm, Demokraterne.

Tak. Fra Demokraterne skal vi udtale vores støtte til forslaget.

Bliver forslaget en realitet, er den en ordning som falder i andelsboligejernes smag. Så vil det, efter

Demokraternes mening, give to klare fordele.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

115


For det første, så opnår de kommende boligerejere den mulighed, at de kan få en friværdi i deres

bolig, hvilket de ikke kan i deres nuværende andelsboliger.

For det andet, så vil Landskassen få tilført en betydelig mængde midler, da 10-40-50-ordningen er

en finansieringsordning, og ikke en tilskudsordning. Derved frigives midler til for eksempel

almennyttigt boligbyggeri i de store byer, hvor der er lange ventelister på denne type boliger. De

samme vil kunne gøre sig gældende for de kommunale kasser.

Med disse korte bemærkninger, skal Demokraterne henvise forslaget til Boligudvalget for videre

behandling. Tak.

Ruth Heilmann, 4 næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Esmar Bergstrøm. Og den næste er Olga Poulsen Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Ja, forslagsstilleren har sagt i indledningen, at lejerne skal have mulighed for at købe deres egen

bolig. Det er vi enige i.

Formålet med forslaget er, når man ser på det, at der skal være en differentieret finansieringsform, i

forbindelse med anskaffelse af egen bolig, således at forsyningen af boligerne bliver bedre.

Vi støtter grundlæggende sådan en tanke fra Inuit Ataqatigiit. Ja, det vil medføre større ansvar og

bedre pasning af boligen. Men vi vil fra Inuit Ataqatigiit erindre om, at der findes bo rger, som ikke

har mulighed for at købe egen bolig. Derfor synes vi, at det almennyttige boligbyggeri skal

fortsætte.

Med hensyn til andelsboliger, og med henvisning til at paragraf 46 i landstingsforordningen om

andelsboliger, så er Inuit Ataqatigiit enige med forslagsstilleren, idet derved kan man se at

vedrørende, at der er mulighed for ændring i henhold til denne paragraf.

Med hensyn til finansieringsordningen 10-40-50 og ved ændring af boligen, det er vi enige i, idet

man derved kan forøge indtægterne for det offentlige.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

116


Hvis der kommer flere penge ind til boligbyggeri, så kan det også medføre at det offentlige får mere

råd til at bygge mere differentieret boligbyggeri. Ja, de indtægter der herved opnås, kan bruges til

andelsboligbyggeri og andre boligformer. Det er i sig selv godt nok, men vi skal dog opfordre

Landsstyret til at indarbejde disse i udarbejdelsen af finanslovforslaget, således at det bliver

landsdækkende, og det bliver koordineret herefter. Baggrunden for disse bemærkninger er, at ved

landsdækkende boligbyggeri kan der være for store forskelle i udgifterne.

Med disse bemærkninger støtter vi forslaget i Inuit Ataqatigiit, og at det overgår til Boliger og

Infrastrukturudvalget. Tak.

Ruth Heilmann, 4 næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Olga Poulsen Berthelsen, og dernæst er det Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Vi har fra Atassut med interesse gennemgået landstingsmedlem Agnethe Davidsens meget

velbegrundede forslag, og skal fremkomme med følgende bemærkninger:

Vi er fra Atassut enige med landstingsmedlem Agnethe Davidsen i, at landsstyrekoalitionen bør

tilstræbe sig for, at der er en bred vifte, der kan benyttes af folk med forskellige indkomstgrundlag.

Vi skal dertil fra Atassut også understrege, at det er vigtig for os, at hver ordning også skal have det

økonomiske grundlag i orden.

Agnethe Davidsen omtaler ved nærværende forslag, der skal muliggøre omdannelse af andelsbolig

til ejerbolig. Vi er fra Atassut grundlæggende enige med forslagsstilleren, men vi er samtidig enige

med Landsstyret i, at samtlige beboere i andelsboligerne, skal være enige om at søge om

omdannelse til ejerboliger.

Såfremt forslagsstillerens økonomiske beregninger kan være grundlag til den ønskede ordning, så

kan vi fra Atassut godt se, at ordningen vil have positive, økonomiske effekter. Det er nødvendigt,

at midlerne til boligbyggeri cirkulerer hurtigere, og helst så mange som muligt skal have mulighed

for at kunne eje egen bolig. Derfor kan vi fra Atassut godt se, at såfremt at de i løbet af årene flere

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

117


og flere andelsboligejere, bliver eneejere af deres bolig, vil give mulighed for at der vil blive tilført

ekstra midler til yderligere boligbyggeri.

Med disse ord skal vi fra Atassut erklære, at vi grundlæggende er enige med forslagsstilleren, og at

derfor kan tilslutte os forslaget. Men vi vil samtidig anbefale, at de lovgivningsmæssige og aspekter

bliver til genstand for behandling i det relevante udvalg. Tak.

Ruth Heilmann, 4 næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Godmand Rasmussen, Atassut. Og den næste er Anthon Frederiksen partiet

Kattuseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattuseqatigiit Partiiats ordfører.

Tak. Først så vil jeg komme med en ros. Først til Demokraternes ordførere, som godt nok ikke er

grønlænder, han brugte denne talerstol på grønlandsk, og det er meget, meget glædeligt, og giver

grund til at være stolt. Tillykke Esmar, det er godt.

Landstingsmedlem Agnethe Davidsen har fremsat til landstingsbeslutning om, at Landsstyret

pålægges at fremlægge forslag om regler, der specifikt regulerer forhold og vilkår i forbindelse med

omdannelse af andelsboliger til ejerboliger. Og jeg har på vegne af partiet Kattuseqatigiit med

interessere gennemgået den, og har følgende bemærkninger til forslaget:

Boligmangel giver meget stor frustration for de mange, der forgæves søger bolig, hvorfor den store

boligmangel skal bekæmpes med alle mulige og forskellige initiativer. Derfor er vi i partiet

Kattusseqatigiit enige i forslagsstillerens oplæg, idet det kan være med til at give flere muligheder.

Og vores støtte udmunder, ikke mindst ud fra følgende begrundelser, enkelte andelshavere får friere

muligheder, og det kan give det offentlige mulighed for at bygge flere boliger. Det vil naturligvis

også resultere i, at boligansøgere bliver færere.

Men man må dog stille det krav, såfremt der skal ske ændringer som foreslået, at det sikres at de

nuværende priser ikke sættes op.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

118


Med disse bemærkninger støtter jeg forslaget, og vil anbefale at det omhyggeligt bliver behandlet af

Udvalget for Boliger og Infrastruktur, inden 2. behandlingen.

Ruth Heilmann, 4 næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen. Og nu er det forslagsstiller Agnethe Davidsen, Siumut.

Agnethe Davidsen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Ja, som forslagstiller vil jeg rette en stor tak, at samtlige partier støtter mit forslag. Og jeg vil

også særskilt sige tak til Landsstyremedlemmet for Boliger, fordi han i sit svarnotat kom med klar

udmelding om, at han har viljen og lysten til at være med i samarbejdet omkring det store

befolkningsproblem, nemlig bekæmpelse af boligmanglen, fordi det er nø dvendigt.

Selvfølgelig laver vi nye lovgivninger her i Landstinget, som vi mener at både og ordentlige, og det

skal der ikke herske nogen tvivl om. Men i vores daglige arbejde, uanset om vi er kommuner eller

som menige borger, og når vi tænker på muligheder, og sådan nogle muligheder der giver fleksible

ordninger, der må der være plads til. Derfor er jeg meget glad for, at samtlige ordførere støtter mit

forslag, og at man er tilfredse med det. Og målsætningen er så, at den bliver realiseret.

Og som sagt, så vil mit forslag også indebære nogle økonomiske konsekvenser, både for

kommunerne og Grønlands Hjemmestyre, og så mit forslag, så har man til hensigt, at det

overskydende beløb bruges til nyt boligbyggeri. Og som landstingsmedlem ser jeg frem til

vurdering af det. Og som Siumuts ordførerindlæg kom ind på, at man skal opnå fra Landsstyret, at i

og med at man har boet i det offentliges udlejningsboliger i mange år, og har betalt i mange år, at

man baner vejen for at det kan blive omdannet til en ejerbolig. Jeg mener, at man til stadighed får

gjort lovgivningen fleksibel, også ud fra de erfaringer. Og hvis vi gør det, så vil det også være til

gavn for mange personer.

Jeg siger endnu engang tak til den store støtte mit forslag har fået.

Ruth Heilmann, 4 næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger også tak til Agnethe Davidsen, Siumut. Og den næste er landsstyremedlem for Boliger,

Infrastruktur og Råstoffer.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

119


Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Si umut.

Tak. Jeg er også meget glad for, at samtlige landstingspartier i enighed har støttet forslagsstillerens

forslag. Og det bliver også, udfra de faldne bemærkninger, og det der blev fremsat, så kan jeg høre

at Landsstyret, indtil der skabes en lovændring, kommer med en overgangsordning. Og samtlige

partier støtter dette forslag også.

Derudover så kom Siumuts ordførere blandt andet ind på, at man fra Landsstyret skal prøve på at

opnå, at man til stadighed har betalt i mange år i det offentliges udlejningsboliger, at dem der er

placeret sådan, at de i fremtiden også får mulighed for at blive ejere af deres udlejningsbolig.

I den forbindelse, så kan jeg gøre opmærksom på, at vi allerede har nogle initiativer derom fra

Landsstyrets side, og det er i forbindelse med modernisering af de forskellige boligbekendtgørelser,

og samtidig med det, så vil vi til forårssamlingen 2007 bane vej for, at man giver mulighed for det.

Selvfølgelig hvis Landstinget er enige i det. Og det vil vi så fremlægge fra Landsstyrets side.

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører så skal jeg udtale, at vi tidligere i dag har redegjort for, at

de almene boliger og så udlejningsboliger, at de ikke er placeret som det offentliges ejendom alene,

men at man ved at bruge 10-40-50-finansieringsformen, gives en mulighed for at private også kan

bygge udlejningsboliger, og at man ved at bruge denne finansieringsform, så kan man få opbygget

flere udlejningsboliger i de fire byer, hvor der er størst muligheder, især ud fra denne her

finansieringsform. Og det er det vi tager udgangspunkt i fra Landsstyrets side.

Selvfølgelig i udvalget, med hensyn til hvis man vil behandle denne overskrift mere uddybende, så

er jeg også parat til at komme og give en redegørelse. Men vores målsætning er så, at så vidt muligt

at så mange boliger gives som en ejerbolig til størst mulig befolkningensgruppe, også ved at bruge

denne finansieringsform, for at bygge så vidt muligt så mange boliger som muligt.

Ruth Heilmann, 4 næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer. Den næste er Olga

Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

120


Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Først, med hensyn til den næste sidste, og det vi har fremsat fra Landsstyremedlemmet for

Boliger i dag, det har jeg god forståelse for. Men jeg mener, at det er meget vigtigt at det bliver

undersøgt i udvalget, nemlig at dem der bruger 10-40-50-finansieringen, og dem der har bygget

boliger, efter at de har fået det bygget, at de så bliver udlejet, om hvordan huslejen er fastlagt. Og

det er det man skal få det undersøgt. For vi er vidende om, at private, måske småmestre eller

stormestre, efter at de har bygget i forbindelse med at bruge finansieringsformen 10-40-50, så

opkræver de meget høje huslejepriser ved udlejning. Jeg mener, at det er det forhold man skal være

opmærksom på. Selvfølgelig skal vi ikke herfra diktere, hvor meget det skal koste. Men denne

målsætning med at man udnytter finansieringsformen 10-40-50, og baner vej for at så vidt muligt

mange får en mulighed, så skal vi have en politisk opfølgning på det, og så sikre at de også har fået

en reel mulighed for at kunne leje en bolig.

Og for det andet, så er vi også vidende om, at bekendtgørelsen, der er gældende for

finansieringsformen 10-40-50, er gældende til nybyggeri af boliger. Det står klart i bekendtgørelsen,

og derfor, med hensyn til det der vedrører andelsboliger og bekendtgørelsen, og med modernisering

i 2007, og landsstyremedlemmets udmelding, så mener jeg, at man må medtage dette. Nemlig, at

man bruger finansieringsform 10-40-50, også kan benyttes til allerede eksisterende boliger, til

renovering af for eksempel af gamle boliger eller huse. Og i henhold til den forståelse jeg har, så er

10-40-50 kun beregnet til nybyggeri af boliger.

Ruth Heilmann, 4 næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Og den næste er Godmand Rasmussen,

Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Jeg blev så fortrøstningsfuld, at vi fik ros fra forslagsstilleren. Jeg kom op på talerstolen. Jeg er

fuldstændig enig med forslagsstilleren i, at der er tale om nytænkning. Vi må ændre vores stadig i

dag. Og i hvilket som helst udvikling i livet, så medfører den også. Men vi må ikke stoppe og

efterlyse sådan et mod, forpligtelse af at efterlyse muligheder, og disse gode forslagsstillere vil

resultere i gode skridt. Det må vi f orestille os, for vi passer hvilken som helst bolig, når vi får større

ansvar for den.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

121


Men det vi bliver også mere opmærksomme på forebyggelse og i andre, og vi ved alle sammen, at i

mange byer, hvordan boligmanglen har været i mange byer. Ja, man må vente så og så mange år, for

at få en bolig i enkelte byer.

Men forslagsstillerens, og hendes ellers påpegning af mulighed, giver op for at der bliver lettelser,

og det er vi tilfredse med fra Atassuts side, fordi vi ved at renoveringer, som giver meget store

fordyrelser for samfundet. Men når lejerne bliver ejere af deres bolig, vil de være mere påpasselige

med at passe på deres huse. Og her skal man ikke længere kun ty til det offentlige, men man får et

eget ansvar, og får en følelse af en forpligtelse. Den bliver ikke blot opvokset, men giver også

mulighed for at påpege forskellige muligheder. Tak.

Ruth Heilmann, 4 næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Godmand Rasmussen, Atassut. Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger,

Infrastruktur og Råstoffer. Værs'go.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut..

Tak. Det er med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører i sit andet indlæg, og hendes fremlæ ggelse,

det vil jeg lige kommentere.

Først, med hensyn til ordningen 10-40-50, og efter at vi har arbejdet med udlejningsboliger, og den

alt for høje husleje, efter at man har brugt denne ordning. Det er ikke den mulighed man har.

Og med hensyn til ejerboliger, så er der et maksimumloft, med hensyn til huslejebetaling ved

udleje. Det vil sige, at det står i Landstingets bekendtgørelse omkring udleje. Der er et

maksimumloft, og maksimumloftet tager udgangspunkt i, hvor høje byggeomkostningerne har

været i forbindelse med boligbyggeriet. Når boligbyggeriet er blevet bygget meget billigt, så kan

man ikke have en meget høj husleje. Det er ikke sådan at man har fuld frihed til at gøre hvad som

helst. Det er reguleret i Landstingets bekendtgørelse omkring et maksimumloft.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

122


Og vi skal også huske på, at sådan private boliger, omkring byggeri af udlejningsboliger, så er

boligsikring også i kraft. Det vil sige, at familier der bebor en privat bygget udlejningsbolig, så kan

de også få mulighed for at få boligsikring.

Og med hensyn til eksisterende boliger, og overtagelse af dem, og at man har en lignende ordning

med 10-40-50, det vil sige overgang fra lejer til ejer, det er en meget nærliggende form, som 10-40-

50. Og i den forbindelse så kan det også siges, at gamle boliger eller huse, i forbindelse med

renovering af disse, og i henhold til 10-40-50, og den bekendtgørelse der er, så kan man få tilskud,

efter ansøgning.

Jeg håber, at det kan præcisere usikkerhederne. Men som sagt, så er det Boliger og Trafikud valget,

hvis den ønsker en yderligere oplysning, så er jeg parat til at komme til samråd.

Ruth Heilmann, 4 næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer. Og den næste er Olga

Poulsen for en kort bemærkning.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja, det er med hensyn til maksimumloft. Vi er viden om hvor høj den er. Og den bekendtgørelse du

orienterede om, den er jeg vidende om. Men, undskyld landsstyremedlemmet for Boliger i sit

svarnotat, så orienterede du overfor Landstinget, at priserne er steget så og så meget, og det er også

derfor anlægsprisen er så høj, at så er huslejebetalingerne også meget høje. Og derfor, alene med

hensyn til 10-40-50-byggeri, at det bliver alt for meget brugt i fremtiden. Det vil sige, at mindre

boligbemidlede ikke længere kan bo i disse udlejningsboliger. Jeg vil blot henvise til, at dette bliver

undersøgt i udvalget. Det er det jeg er ude efter.

Ruth Heilmann, 4 næstformand for Landstinget, Siumut.

Ja, og dermed er dagsordenens punkt 105, Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret

pålægges at fremlægge forslag om regler, der specifikt regulerer forhold og vilkår i forbindelse med

omdannelse af andelsboliger til ejerboliger, frem. Så vil den blive behandlet i Landstingets Bolig og

Infrastruktur, inden 2. behandlingen.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

123


Og det næste er, for det første forslags fra Anthon Frederiksen fra partiet Kattusseqatigiit ve

drørende dagsordenspunkt 69. Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret arbejder for at

ændre gældende Landstingsforordning om takstmæssig hjælp sådan, at de fiskere, fangere og

lønmodtagere, der i henhold til den gældende forordning ikke er berettiget til takstmæssig hjælp, i

særligt vanskelige situationer opnår ret til at modtage denne form for hjælp. Og det er første gang.

Værs'go.

3. mødedag, tirsdag den 21. februar 2006.

Dagsordenens punkt 69

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret arbejder for at ændre gældende

Landstingsforordning om takstmæssig hjælp sådan, at de fiskere, fangere og lønmodtagere,

der i henhold til den gældende forordning ikke er berettiget til takstmæssig hjælp, i særligt

vanskelige situationer opnår ret til at modtage denne form for hjælp.

(Anthon Frederiksen, Kattuseqatigiit Partiiat)

(1. behandling )

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

124


Mødeleder: Ruth Heilmann, 4 næstformand for Landstinget, Siumut.

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kattusseqatigiit Partiiat.

Jeg læser bare begrundelsen op.

I henhold til Landstingets forordning om takstmæssig hjælp, har nogle lønmodtagere meget

begrænsede muligheder for at få takstmæssig hjælp, i det tilfælde hvor de mangler arbejde, fordi

virksomhederne ikke har arbejde til dem, eller ikke har vedvarende arbejdsopgaver til dem.

På grund af begrænsningerne i den gældende forordning, udsættes disse mindrebemidlede, der i

forvejen har problemer med at få arbejde, i en uacceptabel situation, som ikke er selvforskyldt. Ej

heller giver forordningen muligheder for erhvervsfiskere og fangere at få takstmæssig hjælp.

Fiskeren eller fangeren bliver uforskyldt hindret i at passe sit erhverv, og kommer ud for store

problemer, på grund af at fangst og fiskeri bliver ustabilt, som følge af vejr- og klimaændringerne.

Disse kunne til tider godt trænge til at få hjælp af det offentlige.

Landsstyret og Landstinget kender fra tidligere, at erhvervsfangere og fiskere og fangere til tider har

været nødt til at få katastrofehjælp eller engangshjælp.

For at komme problemet til livs, dog sådan at folk ikke sættes i en afhængighedssituation, skal jeg

derfor på Kattusseqatigiit Partiiats vegne hermed overgive beslutningsforslaget til Landstingets

behandling, hvor vi skal tage stilling, om fiskere og fangere skal have mulighed for, i særligt

vanskelige situationer, at få takstmæssig hjælp, gennem ændring af den eksisterende forordning.

Tak.

Ruth Heilmann, 4 næstformand for Landstinget, Siumut.

Og vi går over til punkt 81. Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at

fremsætte ændringsforslag til Landstingsforordning vedr. takstmæssig hjælp nr. 15 af 12. november

2001 - således at hjemsendte fabriksarbejdere mv., kan modtage takstmæssig hjælp. Og punkt 83

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

125


Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at jollefiskere

og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i de perioder, hvor de ikke kan udøve

deres erhverv på grund vejrmæssig ustabilitet.

Det er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, der skal forelægge.

3. mødedag, tirsdag den 21. februar 2006.

Dagordenens punkt 69

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret arbejder for at ændre gældende

Landstingsforordning om takstmæssig hjælp sådan, at de fiskere, fangere og lønmodtagere, der i

henhold til den gældende forordning, ikke er berettiget til takstmæssig hjælp, i særligt vanskelige

situationer opnår ret til at modtage denne form for hjælp.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundetsparti)

Dagordenens punkt 81

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

126


Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte ændringsforslag til

Landstingsforordning vedr. takstmæssig hjælp nr. 15 af 12. november 2001 - således at

hjemsendte fabriksarbejdere mv., kan modtage takstmæssig hjælp.

(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

Dagordenens punkt 83

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at

jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i de perioder, hvor de

ikke kan udøve deres erhverv på grund vejrmæssig ustabilitet.

(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Ane Hansen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsforordningen nr. 15 af 12. november 2001 vedr. takstmæssig hjælp ordningen, blev sidst

ændret ud fra nogle hensigtsmæssige betragtninger. Men siden har det vist sig, at dette også har

givet nogle negative bagslag i forhold til brugerne.

Dengang der sidst blev foretaget nogle ændringer, var hensigten til dels at gøre administrationen af

ordningen lettere og at man ikke længere behøvede at være medlem af en bestemt

lønmodtagerorganisation. Selvom disse ændringer generelt set er støtteværdige, har brugerne af

ordningen i forhold til deres rettigheder fået mærkbare forringelser at mærke. Man fjernede

muligheden for at modtage supplerende ved nedsat arbejdstid i 5 uger i løbet af de sidste 12

måneder. Dette er f.eks. gået ud over arbejderne på fiskefabrikkerne, der pga. af råvaremangel

bliver sendt hjem i løbet af en arbejdsdag, ligesom man har ramt personer der er halvtidsansatte.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

127


Jeg skal hermed fremkomme med eksempler fra Aasiaat, idet jeg også ved, at problemet er kendt

rundt omkring på kysten.

Som eksempel kan nævnes, at på Royal Greenlands fabrik i Aasiaat, er medarbejderne pga.

råvaremangel blevet sendt hjem i løbet af år 2003 i over 100 tilfælde. Derudover har man pga. af

renoveringer af fabrikken, holdt fabrikken lukket i 3 måneder. I sådanne tilfælde har man blot sendt

fabriksarbejderne hjem pga. manglende arbejde, uden at man reelt har afskediget dem. Disse har

således ikke haft indtægter i ca. halvdelen af et år. Da disse fabriksarbejdere mht.

Landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 ikke har været at betragte som ledige, idet der

blot har været tale om midlertidig råvaremangel eller midlertidig lukning af fabrikken, har de ikke

haft ret til at modtage takstmæssig hjælp.

Desforuden har disse personer ikke været berettigede til at modtage anden offentlig hjælp, idet de

ikke har været betragtet som værende ledige. Selvom de nævnte personer har mistet deres indkomst

fra Royal Greenland i ca. et halvt år, har de ikke været berettiget til at modtage sociale ydelser,

selvom de skal betale udgifter til husleje, el, børnepasning. Når disse personer er kommet så langt

ud, er de blot blevet tilbudt hjælp mod tilbagebetaling, selvom de reelt set har haft indtægtstab i op

til et halvt år.

Sådanne forhold kan man ikke tilbyde medarbejdere, hvad enten de er forsørgere, medforsørgere

eller enlige. Jeg mener, at sådanne forhold på alle måder er demoraliserende, skaber en utryg

tilværelse, der går ud over mange familier. Derudover formindsker sådanne forhold arbejdernes

tilknytningsforhold til deres arbejdsplads.

Derfor skal jeg foreslå, at Landsstyret bemyndiges til at til at regulere Landstingsforordning nr. 15,

af 12. november 2001, således de uhensigtsmæssige forringelser ændres.

Så er mit næste forslag, dagsordensforslag 83.. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret

pålægges at fremsætte forslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage

takstmæssig hjælp i de perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund vejrmæssig

ustabilitet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

128


Forslaget går ud på, at jollefiskerne der uforskyldt bliver ramt af vejrmæssige problemer og ikke

kan udøve deres erhverv, I fremtiden får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp. I disse år,

hvor de klimatiske ændringer ofte medfører uforudsigelige vejrmæssigt ustabilitet, medfører det

igen ofte, at de kystnære fiskere og fangere efterlades i tragiske situationer. Dernæst kan man heller

ikke regne med, at jollefiskerne lige uden videre kan omskoles til andre erhverv eller få mulighed

for at overtage større og driftsmæssigt bedre fartøjer, idet disse skridt må bero på en langsigtet

strategiplan.

Da eventuel overgang til et andet erhverv eller investering af et større fartøj, kun kan ske gennem en

langsigtet planlægning, foreslår jeg, at jollefiskerne og fangerne i nødstilfælde kan modtage

takstmæssige ydelser ligesom lønmodtagerne kan.

Selvfølgelig ville det være bedre at foretrække, at jollefiskerne og fangerne sikres bedre

indhandlingsmuligheder. Dette kan heller ikke realiseres fra dag til dag. Dernæst har vi behov for at

få tilført grønlandsk proviant i vores dagligdag, hvorfor vi har behov for at imødegå, at fiskerne og

fangerne bliver færre og færre. Derfor er der behov for at lette og forbedre vilkårene omkring deres

dagligdag.

Derfor skal jeg hermed foreslå, at fiskerne og fangerne der i deres daglige erhvervsudøvelse

benytter sig af joller, under fremtidige ugunstige vejrforhold, får mulighed for at modtage

takstmæssig hjælp. Dette vil forbedre deres eksistensgrundlag og mulighed for at forsørge deres

familier. Derfor skal jeg med herværende beslutningsforslag stille forslag om, at Landsstyret

bemyndiges til at foretage en ændring på landstingsforordning nr. 11, af 14. november 1994. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Fomandskab, Siumut.

Vi siger tak til Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Erhverv,

Landbrug og Arbejdsmarked, der kommer med en besvarelse.

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Atassut.

Da overskriften er nævnt, så er det punkt 69, 81 og 83, som skal besvarelse på vegne af Landsstyret,

Jeg har følgende besvarelse.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

129


Landstingsmedlemmerne Ane Hansen og Anthon Frederiksen har begge fremsat et

beslutningsforslag om, at jollefiskere og fangere får mulighed for at modtage takstmæssig hjælp i

perioder, hvor de ikke kan udøve deres erhverv på grund af vejrmæssig ustabilitet.

Indledningsvis skal det oplyses, at takstmæssighjælpsforordningen er ved at blive revideret. Der

forventes således fremlagt et forslag til en ny landstingsforordning om en arbejdsmarkedsydelse til

erstatning på Landstingets forårssamling, der skal erstatte den nuværende takstmæssige hjælp.

Med den kommende landstingsforordning lægges op til at sikre, at alle ledige, der er til rådighed for

arbejdsmarkedet ved uforskyldt ledighed får ret til at modtage en arbejdsmarkedsydelse som

kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Selve ydelsen vil ligge på niveau med den takstmæssige

hjælp. Den nye forordning om arbejdsmarkedsydelser skal så vidt muligt omfatte lønmodtagere,

som uforskyldt mister indtjeningsmulighederne på grund af strukturledighed eller lignende.

De to beslutningsforslag har derimod sigte på en helt anden persongruppe, nemlig jollefiskere og -

fangere. Disse er at betegne som tilhørende gruppen af liberale erhverv. De pågældende

erhvervsudøvere ved, at der er usikkerhed om vejrforholdene, som i perioder kan forhindre fangst

og fiskeri. Det er der ikke noget nyt i. Det kræver, at erhvervsaktiviteten indrettes derefter.

Ifølge "Piniarneq 2006" var der i 2004 udstedt 2.525 erhvervsjagtbeviser. Det har ikke på

nuværende tidspunkt kunne identificeres, hvor mange af disse, der kan betegnes som tilhørende

gruppen af jollefiskere og -fangere. Der formodes dog tale om et noget lavere antal personer.

Antages gruppen at omfatte 2.000 personer, vil der med den nuværende størrelse af takstmæssig

hjælp for hver dag alle i gruppen skal have takstmæssig hjælp være offentlige bruttoudgifter på ca.

kr. 1 mio. pr. dag. Der vil opstå betragtelige nye udgifter for det offentlige forbundet med

ordningen. Omfanget vil afhænge af, hvordan en ordning indrettes og administreres.

Det vurderes tilmed problematisk at få dels udformet en hensigtsmæssig lovgivning, dels tilrettelagt

en forsvarlig administration og kontrol heraf. Med så stor og relativ uhomogen personkreds og

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

130


etydelige geografiske og klimatiske forskelle vil det formodentligt være vanskeligt at administrere

en sådan ordning i praksis ude i kommunerne.

De økonomiske konsekvenser ved en eventuel ordning er derfor helt uoverskuelige på nuværende

tidspunkt. Med de til tider ekstreme klimatiske forhold vurderes omkostningerne at kunne blive

store, selv om der fra ovenstående bruttobeløb på 1 mio. kr. pr. dag skal trækkes betaling af

eventuel skat samt modregnes i eventuel anden form for offentlig hjælp for de pågældende.

Landsstyret kan på den baggrund ikke tilslutte sig de to forslag i den foreliggende form.

Landsstyret er dog opmærksom på de to erhvervsgruppers særlige vanskelige situation, som derfor

er i fokus i anden sammenhæng.

Der er aktuelt en styregruppe, som har til opgave at komme med konkrete forslag til opfølgning på

den i 2005 offentliggjorte socio-økonomiske redegørelse om fangererhvervet. Derfor vil

Landsstyret i første omgang foreslå, at forslaget fra Ane Hansen og Anthon Frederiksen inddrages i

dette arbejde og konsekvensvurderes sammen med andre muligheder for, hvordan de af

landstingsmedlemmerne og de i den socio-økonomiske analyse beskrevne problemstillinger mest

hensigtsmæssigt kan løses for erhvervet. Styregruppens arbejdes forventes færdiggjort i løbet af

2006.

Først når resultatet heraf foreligger, vil det være relevant at afgøre, hvorvidt jollefiskere og fangere

bør kunne modtage en anden form for hjælp end de kan i dag i de perioder, hvor de ikke kan udøve

deres erhverv på grund vejrmæssig ustabilitet.

Landsstyret må med henvisning til de ovenstående indstille de 2 beslutningsforslag til afvisning.

Vedrørende pkt. nr. 81 fra Landstingsmedlem Ane Hansen vedrørende hjemsendte fabriksarbejdere

har landsstyret allerede en sådan ordning i høring. Det forventes indarbejdet i det forslag til en

arbejdsmarkedsydelse, som ventes at afløse den takstmæssige hjælp og at lovforslaget bliver

behandlet på landstingets forårssamling 2006.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

131


Landsstyret ser således ingen problemer i en vedtagelse af det pågældende forslag.

Jeg vil hermed overlade den videre behandling til Landstinget, idet forslagene anbefales eventuelt at

blive behandlet i Erhvervsudvalget forinden 2. behandlingen. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Og nu går vi over

til partiernes ordførere. Først Ruth Heilmann, Siumut

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Tak. Fra Siumut skal vi melde at den gældende Landstingsforordning om takstmæssig hjælp har

været til livlig diskussion i de sidste par år og ikke mindst i arbejdet i Socialreformkommissionens

arbejde. I Socialreformkommissionens afsluttende behandling af hjælp fra det offentlige blev det

anbefalet at enhver som har behov for hjælp fra det offentlige skal have mulighed for at modtage

støtte uden at dette fører til en afhængighed, samt at hjælpen ydes således at lysten til lønnet arbejde

ikke mindskes. Lønmodtagergrupperne deltog dengang aktivt i arbejdet omkring behandlingen af

takstmæssig hjælp. I Siumut mener vi, at ved disse anmodninger om ændring af

hjælpeforanstaltningen er det nødvendigt at arbejdsmarkedsparterne, SIK og arbejdsgiverne samt

Kanokoka involveres i arbejdet, hvor deres meningsdannelse medtages.

Fra Siumut mener vi, at det samtidigt afdækkes hvorfor behovet af ydelse af takstmæssig hjælp

opstår. Især omkring hjemsendelse af arbejderne fra produktionsanlæggene ved midlertidige

lukninger, vi mener at det er vigtigt at ejerne, Royal Greenland og andre producenter, deltager i

debatten ved arbejdet med en ændring af forordningen om takstmæssig hjælp.

I Siumut ligger vi vægt på at de store selskaber har en klar personalepolitik, og efter vores opfattelse

er det et godt initiativ til efterfølgelse når Royal Greenland, Kommunerne og det offentlige i

fællesskab kreere økonomiske muligheder for at afholde kurser for medarbejderne i de perioder,

hvor arbejdsmængden er minimal. Det er i Siumuts vores opfattelse at arbejdsgiverne initiativer til

at udforme uddannelse til at højne medarbejdernes menneskelige kvalifikationer i højere grad må

finde anvendelse.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

132


Ved gentagende lukninger af produktionsanlæg pålægges kommunerne enorme udgifter til

hjælpeforanstaltninger, i Siumut mener vi, at der allerede nu skal tages højde for de yderligere

forhøjelser i udgifterne ved ændringen af lovgrundlaget for takstmæssig.

Fra Siumut mener vi, at det er nødvendigt og mere nu end tidligere, at sikre produktion til

kontinuerlig arbejde på produktionsanlæggene, samt at bestræbelserne for at tilvejebringe arbejde til

produktionsanlæggene videreføres i større omfang end i dag. Vedvarende mulighed for arbejdet er

det sundeste for de fleste arbejdere, samtidig skaber tryghed i de enkelte familier. Fremmøde til

kommunekontorerne for at hente takstmæssig hjælp er det sidste arbejderne ønsker. Derfor kræver

vi fra Siumut at landingspligten for fangster til landanlæg med 25 % af fangsten fastholdes. Dette

sikre vedvarende arbejde på landanlæggene, samt en hurtig nedbringelse af omkostningerne til

hjælpeforanstaltninger, samtidigt højnes landets selvfinansiering i form af eksportindtægter ved

egne produkter.

Naturligvis betragter vi det i Siumut som af afgørende betydning og afgørende vigtigt, at man hele

tiden søger at øge antallet af arbejdspladser for den fastboende befolkning inden for felterne

råstofudvinding og turisme.

Landsstyrets planer om til efterårssamling at fremlægge af ny forordning om hjælpeforanstaltninger

i samme størrelsesorden som takstmæssig hjælp til arbejdere og andre, der uforskyldt kommer ud i

arbejdsløshed, til efterårssamlingen ser Siumut frem til med spænding. Samtidig mener Siumut at

det er nødvendigt at følge dette arbejde gennem de berørte udvalg.

Til Landsstyrets indstilling om ikke at støtte de fremsatte forslag er Siumut enig i, idet Landsstyret

allerede er i gang med forberedelse til lignede forslag.

Fra Siumut skal meddele, at vi finder det betænkelig at fiskere og fangere ifølge forslaget i lighed

med arbejdere skal have adgang til takstmæssig hjælp. Vi er enige i Landsstyret som mener, at

ordningen med fiskere og fangere i ordningen vil være meget vanskelig at administrere og vil skabe

unødig stor administration.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

133


Derfor mener Siumut at det vil være bedst og på sin plads, at afvente forslag til foranstaltninger på

området fra arbejdsgruppens anbefalinger på baggrund af det fremlagte ”Piniarneq 2005”.

Samtidigt ønsker Siumut i tæt samarbejde med KNAPK, jollefangernes foreninger og KANUKA at

fremkomme med meningsdannelser for området.

Siumut er enig Landsstyrets indstilling, med henvisning til det igangværende arbejde på området.

Sluttelig ønsker Siumut at få klarlagt noget af teksten i Landsstyrets svarnotat, nemlig at der i

starten af svarnotatet er angivet fremlæggelse af hjælpeforanstaltninger for arbejdsløshed på

efterårssamlingen, men i slutningen af svarnotatet er det angivet at sagen behandles under

forårssamlingen. Jeg håber at dette vil blive besvaret fra Landsstyremedlemmet.

Med disse bemærkninger fra Siumut skal vi til sidst anmode om at disse spørgsmål henvises til

Landstingets Erhvervsudvalg da vi mener der er behov for en drøftelse af forslagene i udvalget.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Ruth Heilmann, Siumut. Og nu er det Jens B. Frederiksen fra Demokraterne.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Tak. Jeg har følgende bemærkninger på vegne af Demokraterne. Demokraterne er enige i at

Landsstyret bør på lægges at fremsætte ændringsforslag til landstingsforordningen vedrørende

takstmæssig hjælp, således at hjemsendte fabriksarbejdere og andre ansatte på fiskefabrikker kan få

takstmæssig hjælp, såfremt de i henhold til deres faglige overenskomst eller i anden lovgivning ikke

har mulighed for at modtage hjælp. Det er vigtigt at de enkelte familier også kan få mulighed for at

opretholde en normal levefod under hjemsendelser, som de ikke er selv skyld i. Det vil også

medføre en mere stabil arbejdskraft for de selskaber, der af forretningsmæssige årsager finder det

nødvendigt at lukke fabrikkerne i perioder.

I øvrigt tilslutter Demokraternes Landstingsmedlem Ane Hansens, IA’s øvrige begrundelser.

Vi er enige med Landsstyret i at fangererhvervet har det hårdt. Men vi er ikke enige i, at løsningen

hele tiden er at opfinde nye former for tilskud for at holde erhvervet kunstigt i live. Vi tror på at der

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

134


er en fremtid for fangererhvervet, og det mener vi også at der skal være. Men vi må erkende, at der i

fremtiden ikke er plads til lige så mange fangere som i dag. Derfor vil vi gerne slå til lys for, at man

hjælper de fanger, der måtte ønske det i gang med en omskoling. I praksis vil det sige, at

Hjemmestyret giver tilskud til at fangerne kan uddanne sig til et andet job.

Dette naturligvis mere fremtidsorienteret, men vi må erkende at erhvervet ikke er egnet for de

enkelte fangere, såfremt man kun kan opretholde en indtjening på 30.000-50.000 kr. om året. Man

kan risikere at det vil medføre krav fra andre faggrupper, så som ældre, håndværksmetre med

videre, såfremt der sker en særbehandling af fangere, hvis de bliver berettiget til takstmæssig hjælp.

Disse må også betegnes som selvstændige erhvervsdrivende.

Man kunne ligeledes frygte at en sådan ordning vil blive en hvilepude for enkelte fangere, ligesom

det vil være svært at opsætte og diktere kriterier for på hvilke tidspunkter og i hvilke periode en

sådan takstmæssig hjælp skal finde sted.

Demokraterne heller ikke at der i dette land skal være borgere der sulter elle ikke kan forsørge deres

børn. Vi er dog af den opfattelse, at der allerede i landstingsforordning nr. 3 af 1. november 1982

om hjælp fra det offentlige i § 12 er mulighed for tvangsvurderet hjælp, ligesom der kan ydes hjælp

til særlige formål i henhold til § 16. Tvangsvurderet hjælp kan også ydes, selvom ens års indtjening

ikke berettige hertil, dog således at den modtagne ydelse tilbagebetales. Det interessante i denne

forbindelse er at kommunerne forvalter denne bestemmelse forskelligt. Ligesom

sagsbehandlingstiden i ansøgninger om tvangsvurderet hjælp lever op til intentionerne i

ordningerne, der sigter på en umiddelbar hjælp.

Målet må være at få lovgivningen ændret, således at det er et brugbart instrument til for fangere og

andre berørte befolkningsgrupper, ligesom afgørelserne hos sagsbehandlingerne skal ske hurtigst

muligt og uden unødigt ophold. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og den næste er Juliane Henningsen, Inuit

Ataqatigiit.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

135


Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Jeg skal på vegne af Inuit Ataqatigiit for det første komme med følgende bemærkninger til

Landstingsmedlem Ane Hansens forslag til ændring af takstmæssig hjælp ordningen.

Landstingsmedlem Ane Hansen fremsætter herværende forslag til ændring af takstmæssig hjælp

ordningen i forbindelse med forårssamlingen 2004. Denne påpegede de uhensigtsmæssigheder der

ligger i ordningen, der går ud på at ordningen ikke tager højde for de fabriksarbejder der bliver

hjemsendt på grund af råvaremangel uden af de reelt er blevet afskediget fra arbejdspladsen.

Vi er fra Inuit Ataqatigiits side glade for at Landsstyret har forstået forslagsstillerens budskab om

fremsættelse af ændringsforslag til den gældende ordning. Således tager vi fra Inuit Ataqatigiits side

til efterretning at Landsstyret på baggrund af Landstingsmedlem Ane Hansens forslag til ændring af

takstmæssig hjælp ordningen vil indstille forslaget til godkendelse.

Vi støtter op om, at Landstingets Erhvervsudvalg behandler forslaget inden forslaget bringes til 2.

behandlingen.

Dernæst har landstingsmedlemmerne Ane Hansen og Anthon Frederiksen stillet et forslag om at

jollefiskere og fangere, der ikke kan udøve deres erhverv på grund af skiftende vejrlig i fremtiden

skal kunne modtage takstmæssig hjælp, og der er stillet beslutningsforslag herom. Og til dette

forslag har vi fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger.

Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at selvom jollefiskere og fangere er at betragte som selverhverver, så

må man se nøgternt og anderledes på deres indtægtsmuligheder, idet deres indtægtsmuligheder i

perioder kan være meget begrænsede.

Den rapport omkring jollefiskere og fangeres erhvervsvilkår som blev offentliggjort sidste år

påviste at de fleste jollefiskere samt fangere i dette land tjener under 100.000 kr. på årsbasis. Dette

gør det også ulogisk at sammenligne dem med andre selvstændige som ofte klan omsætte for

millioner af kroner. Derfor er det også nødvendigt, at se separat på denne erhvervsgruppe og

implementere passende ordninger for dem. Vi har i en årrække diskuteret jollefiskere og fangeres

arbejdsvilkår og må erkende, at vi åbenbart ikke har bevæget os ud af vadestadet, og derfor er det på

sin plads, at tage de nødvendige skridt.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

136


Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi derfor efterlyse at Landsstyret snarest fremsætter deres rapport

omkring jollefiskere og fangeres vilkår. Denne rapport har været på vej i en årrække, og må derfor

snarest fremlægges til behandling for Landstinget. Ud fra denne kan Landstinget pege på de

nødvendige skridt som den nævnte rapport fra sidste år også har påpeget, at såfremt man ikke

snarest tager de nødvendige skridt til forbedring af vilkårene for jollefiskere og fangere vil

nedgangen af disse erhvervsudøvere fortsætte uformindsket. Vi kan ikke undvære jollefiskere og

fangere i vores dagligdag, idet disse forsyner os med sunde madvarer. Derfor må vi også hjælpe

dem i tider, hvor deres erhvervsmuligheder gøres meget besværlige på grund af klimaændringer og

skiftende vejrlig.

Når Landsstyret umiddelbart har vurderet at disse er for besværligt at medtage nævnte

erhvervsgruppe i forbindelse med ændring af takstmæssig hjælp ordningen må vi gå videre og

vurdere, hvilke skridt der så må tages. Især i den mørkeste vinterperiode må der iværksættes

ordninger der gør, at når de ikke kan udøvere deres erhverv, så må der f.eks. kunne tilbydes

opkvalificeringsordninger, hvor de har ret til at modtage ydelser i disse erhverv. Det kan nemlig

heller ikke være meningen at nævnte jollefiskere og fangere kun kan overleve i disse perioder blot

fordi de har en ægtefælle, der måske har en lønindtægt. De må have råd til at købe og betale for

deres jagt- og fiskeredskaber, brændstof og forsørgerpligter med videre, og dermed også være med

til at opretholde egen og familiens forsørgelse.

Vi fra Landstinget og Landsstyret må sammen finde frem til løsninger, således at vi på vegne af

samfundet kan finde frem til brugbare ordninger for denne erhvervsgruppe. Vi har nemlig diskuteret

problemerne i en årrække uden at vi reelt er nået nogen vegne. Derfor skal vi også opfordre

Landsstyret til at gå videre med sagen og ikke stille sig tilfreds med herværende forslag.

Landsstyret må pålægges at arbejde for brugbare løsningsmodeller for denne erhvervsgruppe.

Gennem grupper af ordninger kan vi komme ud af dette skisma, som dukker op hver år, og som

oftest resulterer i, at der bliver bevilget engangsydelser op til jul. Vi bør i stedet finde frem til

brugbare løsninger. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

137


Vi siger tak til Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at vi har

taget en beslutning om, at når partierne har fremlagt deres fremlæggelse, så stopper samlingen. Så

starter vi i morgen med besvarelse af forslagsstillerne.

Og nu er det Thomas Kristensen, Atassut.

Thomas Kristensen, Atassuts ordfører.

I forbindelse med landstingsmedlemmerne Ane Hansen og Anthon Frederiksens forslag har vi fra

Atassut følgende kommentarer.

Fra Atassut vil vi for det første understrege, at vi er enige med forslagsstillerne i, at der er behov for

en indsats for forbedring af vilkårene for fangere og jollefiskere i Grønland. Vi mener dog i Atassut,

at der er behov for, at få belyst forskellige aspekter i vilkårene for fangere og jollefiskere, før vi vil

gå ind og træffe en endelig beslutning om, hvorledes og i hvilke omfang, der skal en indsats til for

at få forbedret forholdene for fangere og jollefiskere.

Umiddelbart ser vi fra Atassut en mulighed for at delvis at forbedre forholdene for fangere og

jollefiskere ved at man ændrer loftet for biindtægt, således at fangere og jollefiskere i større omfang

kan supplere deres indtægt med nogle andre erhverv end fangst og fiskere.

Det er også Atassuts klare holdning, at som Landsstyremedlemmet for Erhverv siger i sit svar, at

gruppen af jollefiskere og fangere jo er en gruppe af de liberale erhverv, hvor de pågældende

erhvervsudøvelse er usikkert med hensyn til vejforholdene, som kan påvirke deres fangst og fiskere

i enten positivt eller negativt retning. Derved er der behov for, at de indstiller og indretter deres

aktiviteter derefter.

Vi har fra Atassut tidligere udtrykt et behov for kurser eller uddannelse omkring fiskerierhvervet i

Grønland, og vil derfor spørge Landsstyret om, hvor langt man er nået med planerne om at enten at

starter kurser eller uddannelse på området?

Med disse bemærkninger kan Atassut ikke tilslutte os forslag 69 og punkt 83, men støtter

Landsstyrets beslutning om at de beslutningsforslag afvises. Men med den bemærkning at det

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

138


fortsat kan inddrages i den igangværende arbejde i styregruppen, som skal komme med konkrete

forslag om opfølgning af dem i 2005. om økonomisk redegørelse om forholdene i fangererhvervet.

I Atassut er vi glade for at Landsstyret nu har taget initiativ til at revidere den gældende forordning

om takstmæssig hjælp samt at arbejdet allerede er igangsat, således at det forventes at der bliver

fremlagt et forslag til en ny landstingsforordning om en arbejdsmarkedsydelse til erstatning for den

nuværende takstmæssig hjælp. Dette forventer Landsstyret at kunne fremlægge til Landstingets

forårssamling.

Til sidst skal vi udtrykke vores tilslutning til Landsstyrets svar til punkt 81 til Landstingsmedlem

Ane Hansen og afventer resultatet af Landstingets høring som forslag til arbejdsmarkedsydelse som

forventes fremlagt på Landstingets forårssamling 2006. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Thomas Kristensen, og nu er det Anthon Frederiksen fra partiet Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet partis ordfører.

Landstingsmedlemmerne Ane Hansen, IA og jeg Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets parti, har

fremsat forslag, der principielt er meget lig hinanden, selv om vi ikke har udvekslet vore meninger

om disse emner.

Sådanne forslag bekræfter endnu engang, at henvendelser fra befolkningen om problemer, der rører

sig i samfundet til tider også kan ligne hinanden meget.

Det er mest sandsynligt, at forslagene især gælder for arbejderne i de byer, hvor der er

fiskefabrikker, idet fabrikkerne kan blive lukket fra den ene dag til den anden, og sender arbejderne

hjem, og kan også gælde for byer med islæg, hvor der er fisker- og fangererhverv.

Som et godt eksempel kan nævnes, at fangere i Nordgrønland de senere år, der under mørketiden,

hvor isen er dårlig eller der ikke kommer is, at deres muligheder for at drive deres erhverv bliver

meget begrænset af mørket.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

139


Vinterisen er den vigtigste for fangerne til at drive fangst om vinteren i mørketiden i Nordgrønland.

Når der sådan er dårlig vinter, hører vi derfor altid, at fangerne ikke engang har muligheder for at

skaffe foder til deres hunde.

Når der således indtræffer sådanne situationer, hvor der i forbindelse med klimaændringen giver

problemer for at drive erhvervet, er det ud til at være svært at komme uden om, at fangerne og

fiskerne i særlige situationer og tilfælde kan få mulighed for at oppebære takstmæssig hjælp.

Jeg er klar over, at fiskere og fangere ikke er meget for at søge hjælp fra det offentlige, idet de på

grund af deres stolthed vil klare sig selv, så længe de har muligheder dertil.

Vi er heller ikke blinde for, og vi kan tage som eksempel, når der indtræffer særlige problemer, kan

der gennem fisker- og fangerorganisationen, så kan nogle fiskere og fangere henvende sig til

Landsstyret for at få hjælp, og det har de også gjort, især ved årets udgang, når tilskuddet til

sælskind er opbrugt, og som nævnt når der er mangel på tilskud, og når vejrforholdene er ustabile,

og særlige omstændigheder og problemer rammer erhvervet.

Man skal også have for øje, at dette forslag ikke behøver at gælder for alle fiskere og fangere, men

skal kun benyttes under særlige omstændigheder og problemer.

Man kan også forestille sig, at sådan hjælp først kan ske efter godkendelse og med bevisførelse fra

Fisker- og Fangerorganisationen.

Således kan forslaget også bruges af erhvervsfiskere og – fangere som en slags forsikring eller

garanti.

Med disse bemærkninger anbefaler jeg, at forslagene møder god forståelse, og henstiller til, at

forslagene bliver behandlet i relevant udvalg inden 2. behandling.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundets parti.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

140


Og da debatten kan trække langt ud, så indstiller vi, at vi fortsætter debatten i morgen, kl. 13.00.

Tak for i dag.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

141

More magazines by this user
Similar magazines