DF indtog Bornholm s. 4-5 - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

Leder Grænseløs ballade Grænsebomme, toldkontrol, fi re tykke toldere, valgfl æsk, ”nazikort” og traumatiserede tyskere. Skældsord føg rundt i fl ere ugers ophidset og forskruet debat om øget grænsekontrol ved Danmarks grænser DER SKAL VÆRE EN GRÆNSE – Man kan roligt sige, at Dansk Folkepartis landsdækkende kampagne i anledning af 10-året for Danmarks nedlæggelse af grænsen i forbindelse med Schengen-samarbejdet fi k opmærksomhed. Og opmærksomheden om grænsen eksploderede, da DF 11. maj indgik aftalen med regeringen om permanent toldkontrol ved grænsen. Det var en milepæl, der blev nået for Dansk Folkeparti, efter 10 års kamp imod den forstyrrede ide, at Europa som et andet USA skal være grænseløst indadtil, men med stærke grænser udadtil. Det er meningsløst i Europa at tro, at man kan – eller skal – ophæve grænserne mellem så forskellige lande som Danmark, Rumænien og Grækenland. Det vil også være meningsløst, selv om tanken om den stærke, ydre grænse rundt om Europa fungerede – men det gør den heller ikke. Som forudset fl ippede EU-Kommissionen helt ud. Forholdet er, at netop tanken om ”det grænseløse Europa” – altså den misforståede ide om et europæisk USA – og ideen om ”den fælles valuta, Euro” er det idemæssige grundlag for EU og Europas Forenede Stater, komplet med præsident, udenrigsminister und den ganze molevitten. Derfor vil EU-magtapparatet altid reagere voldsomt på enhver udfordring af de to ting. Og som alle ved, er fællesvalutaen Euro på sammenbruddets rand, og debatten om grænser raser i bl.a. Frankrig, Italien, Holland og snart også i Finland. Det er alene politik, politisk vilje og det ubærlige prestigetab for EU og Euro-landene, hvis Euroen kollapser, der gør, at Euro’en holdes kørende, og Euro-landene fortsat hælder deres skatteborgeres penge i fallitboet Grækenland. Et dejligt ferieland med fantastiske mennesker, men også et land, der i ramme alvor mente, at landet kunne fungere, selv om kun 18 pct. af borgerne – og det var ikke de rigeste – var tilmeldt skatte-systemet (!), offentligt ansatte kunne få 14 måneders løn for 12 må- 2 neders arbejde, og en rimelig pensionsalder lå i begyndelsen af 50’erne… Og alt i mens Grækenland med deres Euro og elendige økonomiske styring er på statsbankerottens rand, foreslog De Konservative med vanlig, træfsikker sans for pinagtig dårlig timing, at nu skal Danmark opgive alle forbehold og tilslutte sig Euroen. På denne måde vil Barfoed & Co. rode Danmark og danskerne ind i Euro-landenes massive problemer – og forpligtelser til at hælde gode penge efter dårlige i f.eks. det græske tilfælde. Det behøver næppe yderligere kommentarer. Men tænk blot et minut eller to på, hvad der mon var sket med Danmark, hvis danskerne var røget på det meste af Folketingets galej i år 2000 om at erstatte kronen med Euro… I den grænseløse ballade, der kom ud af Dansk Folkepartis forrygende gode grænseaftale med regeringen 11. maj, kom også – vist nok til alles store forundring – pludselig voldsomme udfald mod Danmark fra tyske ministre og den tyske ambassadør, der åbenbart syntes, han ville afsende en salut, inden han drog af på pension. Ambassadøren ville lige belære danskerne om, at der ikke kom noget godt ud af ”følelsesladet nationalisme”. Da Pia Kjærsgaard svarede igen, at hvad angår nationalisme med DF-Billboard-A-slut.indd 1 10/04/11 20.32 Selv den pyntelige grænsebom i DF’s kampagne omkring 10 året for etableringen af DF’s egen grænsestation i Sæd i Sønderjylland blev genstand for debat: Ville DF nu plastre alle grænser til med grænsebomme..? Grafi k: Applefarm triste konsekvenser for andre, var Tyskland da vist ikke de rette til at kritisere, fór både en forskræmt dansk regering, dele af partiet Venstre og en fl ok lemminger i pressen i fl int og skældte ud over, at DF trak ”nazikortet”. En grotesk venden tingene på hovedet! Hvis der blev trukket et nazikort, var det tyskerne selv, der trak det kort med deres nationalismesnak. Vores aftale om grænsekontrol har nemlig ikke et hak med nationalisme at bestille. Den er blot udtryk for en national pligt til at markere og kontrollere grænsen for på den vis at sikre borgerne tryghed og sikkerhed og værne om den nationale identitet. DF havde desuden klart sagt, at selv om partiet er imod Schengen-samarbejdet og mener, Danmark skal ud af det på samme måde som Storbritannien – og det går fi nt derovre! – så anerkender man, at regeringen og resten af Folketinget, absurd nok også Enhedslisten, ser Schengen som en slags politisk religion. Og som konsekvens heraf skal vores grænseaftale selvsagt holde sig indenfor Schengenreglerne. Mere demokratisk en tilgang kan man næppe have – men ikke desto mindre har højstemt kritik af DF haglet ned fra forskere, der hellere ville være arrige debattører, bagsædepolitikere som Naser Khader og Jens Rohde, tyske og svenske toppolitikere, mediemeningsmagere og andre EU-fanatikere. Og, ironisk nok, gad ingen af dem lige tjekke, hvordan grænsekontrol foretages i Europa i øvrigt, f.eks. ved Tysklands grænser til Frankrig og Polen, Frankrigs grænser til Belgien og Luxembourg m.v. Hér er der nemlig nidkær, aggressiv, målrettet kontrol – foretaget af toldere, der kan skyde, med hastighedsgrænser på 10 km. i timen og med bygninger, kontrolanlæg og ja, den ganze molevitten! Hos vores såkaldte broderfolk i Sverige er toldkontrollen ved Øresundsbroen så heftig, at Venstres bus med MFere og ansatte på vej til Folkemødet på Bornholm i juni blev stoppet og kontrolleret… En ironi, der tykt understreger, at der naturligvis ikke er noget som helst problem i, at Danmark gør det samme på vores side af grænsen. Balladen om den danske grænsekontrol er stor ståhej for ingenting! Og den handler ikke om dansk grænsekontrol - men om Euro’ens krise, det grænseløse Europa-projekt, der smuldrer og dermed om den grundlæggende krise, som EU befi nder sig i. Her var lille Danmark bare en nem prügelknabe. Der skal være en grænse. Og det bliver der nu. Sønd.
Nyhedsbrev Når hysteriet tager over Jeg er egentlig ikke meget for at sammenligne. Men hysteriet omkring grænsekontrollen kan godt minde en smule om muhammedkrisen i 2006. Naturligvis er sagens substans en helt anden, men enkelte af mekanismerne og ingredienserne er de samme. Først og fremmest et lille land, der vækker opsigt og beskyldes for at provokere. I 2005-2006 var årsagen til krisen en række uskyldige karikaturtegninger, som nedkaldte den muslimske verdens had over Danmark. Ambassader blev stukket i brand. Danskere kunne ikke føle sig sikre, hvis rejsen gik til de muslimske lande. Karikaturerne blev også kritiseret af udenlandske politikere – og snart tog også de hjemlige kritikere over. Nogle er endda gengangere. Jeg tænker her på den højst forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der i den grad er kammet over i den nuværende grænsedebat, og som i et anfald af typisk dansk EU-masochisme i en kronik foreslog, at Danmark skulle melde sig helt ud af EU. Ja, når Kommissionen og Tyskland i fællesskab ruller det tunge ideologiske artilleri ud, er det ikke alle, der holder stand. At Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti ville have grænsekontrollen bragt til afstemning i Folketinget, fordi de øjnede en chance for at bringe regeringen og Dansk Folkeparti på kant med hinanden, det vil jeg ikke tilskrive underdanighed over for EU, men kun det brændende ønske om at opnå magt for enhver pris. Og manøvren lykkedes ikke. Men den øvrige flok har også været på banen igen. En kombination af erhvervsfolk og forhenværende politikere. De skammer sig over Danmark. De skammer sig over, at vi ikke bøjer os. Navnlig bekymrer ”Danmarks omdømme” dem. Hvad tænker de dog ikke om os i udlandet? Ja, en tysk meningsmåling pegede for nyligt på, at 84 procent af tyskerne faktisk mener, at grænsekontrol er en god idé. Men i Danmark hører vi kun den officielle tyske holdning. Hele grænsedebatten har været et skoleeksempel på en kombination af internationalt hykleri og den typisk danske nervøsitet og ømskindethed i forhold til udenlandsk kritik. Navnlig tyskerne har været ude med riven. Ikke fordi tyskerne har noget at lade nogen høre. De opfører et anlæg til grænsekontrol ved Saarbrücken, der minder meget om det, vi i Danmark vil opføre ved Frøslev – og det har naturligvis fået det tyske medlem af EU- Parlamentet, Jo Leinen, til at klage til EU- Kommissionen over sit eget land. Og hvor tit bliver Danmark i grunden omtalt i New York Times? Jeg vil næsten vædde på, at sidste gang var i forbindelse med muhammedkrisen. Men også denne gang har Danmark fået plads i denne indflydelsesrige avis – ikke mindst fremstilles Dansk Folkeparti, som om vi dirigerer rundt med regeringen som et sløvt kreatur. Avisen og alle andre glemmer, at Venstre og Konservative er en del af aftalen. Fra EU kommer der skiftende signaler. På den ene side var kommissionsformand Barroso ude at advare alle 27 lande – uden at nævne Danmark specifikt – mod at bryde Schengenaftalens regler om den frie bevægelighed og det ”grænseløse Europa”. På den anden side har den svenske kommissær Cecilia Malmström sagt god for de danske tiltag. Tilsyneladende er det kun det lille ord ”permanent”, der skiller vandene. Det ord må vi ikke bruge. Behøver jeg gentage, at Danmark ikke har bygget nogen Berlin-mur? Behøver jeg understrege, at ingen bliver skudt ned ved grænsen, sådan som et tysk satireprogram på ZDF forsøgte at fremstille det? 98 toldere holder øje med trafikken ud og ind af Danmark. Det viser al erfaring, at der er brug for. Nej, vi kan ikke holde alle kriminelle østeuropæiske bander ude af landet, og nej, vi kan ikke lukke landet hermetisk til over for illegale flygtninge. Men vi kan gøre det lidt sværere for dem at komme ind. Tolderne må ganske vist ikke selv holde dem tilbage. Men de kan tilkalde politiet. Hvor er det underligt, at Danmark skal skoses for at gennemføre tiltag, som andre lande har praktiseret i årevis. Tyskland holder naturligvis et særdeles vågent øje med deres grænser. I alle tog, der overskrider grænsen, befinder der sig således både bevæbnede toldere og politi, der tjekker identitetspapirer – det har de danske toldere end ikke lov til. Også Sverige har i årevis haft toldere posteret ved grænserne for at forhindre indsmugling af blandt andet narko og våben. Muhammedkrisen var naturligvis langt mere alvorlig for Danmark – også på lang sigt. Men den danske splittelse oplever vi igen, og Dansk Folkeparti er placeret i centrum af begivenhederne. Under muhammedkrisen mente flere, at tegningerne aldrig var blevet offentliggjort, hvis ikke ”debatklimaet” i Danmark havde været så hårdt. Med andre ord blev Dansk Folkeparti gjort til en del af problemet. Det samme gentager sig i forhold til grænsekontrollen. Men man glemmer, at vi sådan set kun har krævet det gennemført, som andre har lovet. Også Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har lovet danskerne grænsekontrol. Men i modsætning til os rendte de fra deres løfter. Hyklere! 3
Page 1: Nr. 3 • juli 2011 • 15. årgang
Page 5 and 6: Pia Kjærsgaard blev interviewet af
Page 7 and 8: Kristians tale på Lykkesholm På L
Page 9 and 10: Pia Kjærsgaard i selskab med bland
Page 11 and 12: Isspisning Pia Kjærsgaard dannede
Page 13 and 14: Tysk forfatningsdomstol tager still
Page 15 and 16: Morten Messerschmidt til Folkemøde
Page 17 and 18: 2020-planen DF sikrer tryghed om da
Page 19 and 20: KALENDER Picnic i det grønne Pak e
Page 21 and 22: 20.000 arbejdspladser er sikret Der
Page 23 and 24: DF succes i Døllefjelde-Musse Det
Page 25 and 26: DF på vinderholdet Thulesen Dahl v
Page 27 and 28: Hjælp til blinde Tak, Pia! Der var
Page 29 and 30: Anmeldelser Danmark - på den sjove
Page 31 and 32: ? Hvorfor er du medlem af DF? I sta

DF indtog Bornholm s. 4-5 - Dansk Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?