Dansk Folkeblad nr. 4 - 2003 - Dansk Folkeparti
Dansk Folkeblad nr. 4 - 2003 - Dansk Folkeparti
Dansk Folkeblad nr. 4 - 2003 - Dansk Folkeparti
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
eu<br />
Af Kenneth Kristensen<br />
Vi er fem procent fra en forbundsstat!<br />
Torben Lund, lederen af de danske<br />
socialdemokrater i EU-Parlamentet<br />
er heller ikke i tvivl. Han anbefalede<br />
i juli et nej, når EU-Forfatningen til<br />
næste år kommer til folkeafstemning<br />
herhjemme. Kort efter meldingen<br />
blev Torben Lund af sit partis formand,<br />
Mogens Lykketoft, frataget<br />
alle rettigheder til at udtale sig på<br />
Socialdemokraternes vegne.<br />
Samtidig indledte <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong><br />
sin kampagne mod EU-Forfatningen<br />
- og dermed for Danmarks Riges<br />
Grundlov. Kampagnen fortsætter til<br />
den afgørende folkeafstemning, som<br />
forventes i efteråret 2004.<br />
I det følgende skal gennemgås,<br />
hvad EU-Forfatningen indeholder, og<br />
hvad den betyder for Danmarks fremtid.<br />
Med plenarmødet den 10. juli<br />
<strong>2003</strong> afsluttedes arbejdet i det europæiske<br />
konvent, som nu overlader det<br />
videre arbejde til EU-landenes ledere.<br />
Det afgørende ved EU-Forfatningen<br />
er EU får en statslignende karakter.<br />
Der lægges op til en overenskomst,<br />
der indfører et regelsæt for,<br />
hvordan staten, Den Europæiske<br />
Union, skal regeres.<br />
EU-Forfatningen er udkommet i<br />
bogform, og fylder 160 sider. Centrale<br />
punkter er:<br />
* Unionen udstyres med værdier -<br />
herunder bl.a. pluralisme, tolerance,<br />
retfærdighed og solidaritet.<br />
* Unionen respekterer medlemsstaternes<br />
nationale identitet, men ikke<br />
nationalstaternes suverænitet.<br />
* EU-Forfatningen har forrang frem<br />
for medlemsstaternes ret.<br />
* Unionen vælger en Præsident.<br />
* Der vælges en Ude<strong>nr</strong>igsminister<br />
* Unionen opretter en ude<strong>nr</strong>igstjeneste,<br />
som bistår ude<strong>nr</strong>igsministeren.<br />
* Unionen kan straffe medlemsstater,<br />
hvis de overtræder unionens værdier.<br />
* Udtræden er kun tilladt, hvis de<br />
øvrige lande siger ja.<br />
* Det europæiske charter bliver en<br />
del af EU-Forfatningen:<br />
a) asylretten bliver sikret<br />
b) kollektiv udvisning af udenlandske<br />
statsborgere forbydes.<br />
* Flygtninge- og indvandrerpolitik<br />
samt politisamarbejde overgår fra beslutninger<br />
ved enstemmighed til kvalificeret<br />
flertal.<br />
* Unionen fastlægger ude<strong>nr</strong>igs- og<br />
sikkerhedspolitikken, som medlemstaterne<br />
forpligtes til at støtte aktivt<br />
og uforbeholdent.<br />
* Unionen opretter fælles europæisk<br />
forsvarspolitik.<br />
* Unionens flag bliver statsflag.<br />
* Unionens nationalmelodi bliver<br />
10<br />
DF indleder kampen<br />
mod EU-Forfatningen<br />
og for Grundloven<br />
Beethovens og Schillers »Ode an die<br />
Freude«.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> fik som bekendt<br />
Peter Skaarup udpeget som medlem<br />
af konventet og Per Dalgaard som<br />
suppleant efter, at statsministeren<br />
gav afkald på Venstres plads for at<br />
tilgodese EU-kritikerne. Noget lignende<br />
er ikke set i andre lande. Her<br />
har det typiske billede været, at de to<br />
største partier har fået hver en plads<br />
i konventet. Kun i tre lande, Tjekkiet,<br />
Slovakiet og Storbritannien, er ét af<br />
de to største partier EU-skeptiske,<br />
hvorfor kun meget få kritikere har<br />
haft sæde i EU-Konventet.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> har i den for-<br />
løbne tid samarbejdet i ”Democracy-<br />
Forum”, hvor - ud over DF - følgende<br />
partier har været repræsenteret: Junibevægelsen,<br />
de engelske og tjekkiske<br />
konservative, franske unionsmodstandere<br />
fra RPF, en uafhænging finne<br />
m.fl.<br />
- Vort indgangsvinkel til arbejdet<br />
har bestemt ikke været at sige nej til<br />
alt, men derimod at deltage konstruktivt<br />
i arbejdet for at opfylde<br />
Nice-traktatens mandat til konventet,<br />
siger Peter Skaarup. Imidlertid<br />
har et flertal af konventsmedlemmerne<br />
valgt at negligere Laeken-erklæringen<br />
for så vidt angår muligheden<br />
for at tilbageføre kompetencer til